Skip to main content

Full text of "Tilskueren Maanedsskrift Aargang 21 1904"

See other formats 


C o og  le 


Det  hår  år  en  digital  kopia  av  en  bok  som  har  bevarats  i generationer  på  bibliotekens  hyllor  innan  Google  omsorgsfullt  skannade  in 
den.  Det  år  en  del  av  ett  projekt  for  att  gora  all  vårldens  bocker  mojliga  att  upptåcka  på  nåtet. 

Den  har  overlevt  så  långe  att  upphovsråtten  har  utgått  och  boken  har  blivit  allmån  egendom.  En  bok  i allmån  egendom  år  en  bok 
som  aldrig  har  varit  belagd  med  upphovsrått  eller  vårs  skyddstid  har  lopt  ut.  Huruvida  en  bok  har  blivit  allmån  egendom  eller  inte 
varierar  från  land  till  land.  Sådana  bocker  år  portar  till  det  forflutna  och  representerar  ett  overflod  av  historia,  kultur  och  kunskap 
som  många  gånger  år  svårt  att  upptåcka. 

Markeringar,  noteringar  och  andra  marginalanteckningar  i den  ursprungliga  boken  finns  med  i filen.  Det  år  en  påminnelse  om  bokens 
långa  fård  från  forlaget  till  ett  bibliotek  och  slutligen  till  dig. 

Rikt linjer  for  anvåndning 

Google  år  stolt  over  att  digitalisera  bocker  som  har  blivit  allmån  egendom  i samarbete  med  bibliotek  och  gora  dem  tillgångliga  for 
alla.  Dessa  bocker  tillhor  månskligheten,  och  vi  forvaltar  bara  kulturarvet.  Men  det  hår  arbetet  kostar  mycket  pengar,  så  for  att  vi 
ska  kunna  fortsåtta  att  tillhandahålla  denna  resurs,  har  vi  vidtagit  åtgårder  for  att  forhindra  kommersiella  foretags  missbruk.  Vi  har 
bland  annat  infort  tekniska  inskrånkningar  for  automatiserade  frågor. 

Vi  ber  dig  åven  att: 

• Endast  anvånda  filerna  utan  ekonomisk  vinning  i åtanke 

Vi  har  tagit  fram  Google  boksokning  for  att  det  ska  anvåndas  av  enskilda  personer,  och  vi  vill  att  du  anvånder  dessa  filer  for 
enskilt,  ideellt  bruk. 

• Avstå  från  automatiska  frågor 

Skicka  inte  automatiska  frågor  av  något  slag  till  Googles  system.  Om  du  forskar  i maskinoversåttning,  textigenkånning  eller  andra 
områden  dår  det  år  intressant  att  få  tillgång  till  stora  mångder  text,  ta  då  kontakt  med  oss.  Vi  ser  gårna  att  material  som  år 
allmån  egendom  an  vånds  for  dessa  syften  och  kan  kanske  hjålpa  till  om  du  har  ytterligare  behov. 

• Bibehålla  upphovsmårket 

Googles  "vattenståmpel"  som  finns  i varje  fil  år  nddvåndig  for  att  informera  allmånheten  om  det  hår  projekt  et  och  att  hjålpa 
dem  att  hitta  ytterligare  material  på  Google  boksdkning.  Ta  inte  bort  den. 

• Håll  dig  på  rått  sida  om  lagen 

Oavsett  vad  du  gor  ska  du  komma  ihåg  att  du  bår  ansvaret  for  att  se  till  att  det  du  gor  år  lagligt.  Forutsått  inte  att  en  bok  har 
blivit  allmån  egendom  i andra  lånder  bara  for  att  vi  tror  att  den  har  blivit  det  for  låsare  i USA.  Huruvida  en  bok  skyddas  av 
upphovsrått  skiljer  sig  åt  från  land  till  land,  och  vi  kan  inte  ge  dig  några  råd  om  det  år  tillåtet  att  anvånda  en  viss  bok  på  ett 
sårskilt  sått.  Forutsått  inte  att  en  bok  går  att  anvånda  på  vilket  sått  som  helst  var  som  helst  i vårlden  bara  for  att  den  dyker 
upp  i Google  boksokning.  Skadest  åndet  f5r  upphovsråttsbrott  kan  vara  mycket  hogt. 


Om  Google  boksokning 

Googles  mål  år  att  ordna  vårldens  information  och  g5ra  den  anvåndbar  och  tillgånglig  overallt.  Google  boksokning  hj ålper  låsare  att 
upptåcka  vårldens  bocker  och  forfattare  och  forlåggare  att  nå  nya  målgrupper.  Du  kan  soka  igenom  all  text  i den  hår  boken  på  webben 


på  foljande  lånk  Ihttp : / /books . google . com/ 


C o og  le 


Dette  er  en  digital  kopi  af  en  bog,  der  har  været  bevaret  i generationer  på  bibliotekshylder,  før  den  omhyggeligt  er  scannet  af  Google 
som  del  af  et  projekt,  der  går  ud  på  at  gøre  verdens  bøger  tilgængelige  Online. 

Den  har  overlevet  længe  nok  til,  at  ophavsretten  er  udløbet,  og  til  at  bogen  er  blevet  offentlig  ejendom.  En  offentligt  ejet  bog  er  en  bog, 
der  aldrig  har  været  underlagt  copyright,  eller  hvor  de  juridiske  copyright  vilkår  er  udløbet.  Om  en  bog  er  offentlig  ejendom  varierer  fra 
land  til  land.  Bøger,  der  er  offentlig  ejendom,  er  vores  indblik  i fortiden  og  repræsenterer  en  rigdom  af  historie,  kultur  og  viden,  der 
ofte  er  vanskelig  at  opdage. 

Mærker,  kommentarer  og  andre  marginalnoter,  der  er  vises  i det  oprindelige  bind,  vises  i denne  fil  - en  påmindelse  om  denne  bogs  lange 
rejse  fra  udgiver  til  et  bibliotek  og  endelig  til  dig. 


Retningslinjer  for  anvendelse 

Google  er  stolte  over  at  indgå  partnerskaber  med  biblioteker  om  at  digitalisere  offentligt  ejede  materialer  og  gøre  dem  bredt  tilgængelige. 
Offentligt  ejede  bøger  tilhører  alle  og  vi  er  blot  deres  vogtere.  Selvom  dette  arbejde  er  kostbart,  så  har  vi  taget  skridt  i retning  af  at 
forhindre  misbrug  fra  kommerciel  side,  herunder  placering  af  tekniske  begrænsninger  på  automatiserede  forespørgsler  for  fortsat  at 
kunne  tilvejebringe  denne  kilde. 

Vi  beder  dig  også  om  følgende: 

• Anvend  kun  disse  filer  til  ikke-kommercielt  brug 

Vi  designede  Google  Bogsøgning  til  enkeltpersoner,  og  vi  beder  dig  om  at  bruge  disse  filer  til  personlige,  ikke-kommercielle  formål. 

• Undlad  at  bruge  automatiserede  forespørgsler 

Undlad  at  sende  automatiserede  søgninger  af  nogen  som  helst  art  til  Googles  system.  Hvis  du  foretager  undersøgelse  af  maski- 
noversættelse,  optisk  tegngenkendelse  eller  andre  områder,  hvor  adgangen  til  store  mængder  tekst  er  nyttig,  bør  du  kontakte  os. 
Vi  opmuntrer  til  anvendelse  af  offentligt  ejede  materialer  til  disse  formål,  og  kan  måske  hjælpe. 

• Bevar  tilegnelse 

Det  Google- "vandmærke"  du  ser  på  hver  fil  er  en  vigtig  måde  at  fortælle  mennesker  om  dette  projekt  og  hjælpe  dem  med  at  finde 
yderligere  materialer  ved  brug  af  Google  Bogsøgning.  Lad  være  med  at  fjerne  det. 

• Overhold  reglerne 

Uanset  hvad  du  bruger,  skal  du  huske,  at  du  er  ansvarlig  for  at  sikre,  at  det  du  gør  er  lovligt.  Antag  ikke,  at  bare  fordi  vi  tror, 
at  en  bog  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i USA,  at  værket  også  er  offentlig  ejendom  for  brugere  i andre  lande.  Om  en  bog 
stadig  er  underlagt  copyright  varierer  fra  land  til  land,  og  vi  kan  ikke  tilbyde  vejledning  i,  om  en  bestemt  anvendelse  af  en  bog  er 
tilladt.  Antag  ikke  at  en  bogs  tilstedeværelse  i Google  Bogsøgning  betyder,  at  den  kan  bruges  på  enhver  måde  overalt  i verden. 
Erstatningspligten  for  krænkelse  af  copyright  kan  være  ganske  alvorlig. 


Om  Google  Bogsøgning 

Det  er  Googles  mission  at  organisere  alverdens  oplysninger  for  at  gøre  dem  almindeligt  tilgængelige  og  nyttige.  Google  Bogsøgning 
hjælper  læsere  med  at  opdage  alverdens  bøger,  samtidig  med  at  det  hjælper  forfattere  og  udgivere  med  at  nå  nye  målgrupper.  Du  kan 


søge  gennem  hele  teksten  i denne  bog  på  internettet  på  fattp : / /books  . google . com 


TILSKUEREN 

MAANEDSSKRIFT 

FOR  LITTERATUR 
SAMFUNDSSPØRGSMAAL 
OG  ALMENFATTELIGE 
VIDENSKABELIGE  SKILDRINGER 

UDGIVET  AF 
VALD.  VEDEL 


1904 

KØBENHAVN 

GYLDENDALSKE  BOGHANDEL  • NORDISK  FORLAG 
H.  H.  THIEI.ES  bogtrykkeri 


Digitized  by  U.OOOIC 


Digitized  by  L^ooQle 


HERBERT  SPENCER 

FØDT  21.  APRIL  1820,  DØD  8.  DECEMBER  1903 


fleste  af  de  engelske  Filosofifer,  som  har  et  Navn 
Tænkningens  Historie,  har  ikke  tilhørt  Universi- 
teter eller  lærde  Anstalter,  men  er  udgaaede  af  det 
praktiske  Liv,  har  selv  skaffet  sig  deres  Kundskaber 
<>g  Uddannelse  og  har  hentet  deres  Problemer  ud 
:if  Livet  og  Erfaringen.  Det  gælder  hele  Rækken 
af  de  berømte  Navne,  England  paa  det  filosofiske  Omraade  kan 
opvise  i det  17.  og  18.  Aarhundrede,  og  det  gælder  i det  19.  Aar- 
h undrede  Mænd  som  Stuart  Mili  og  Herbert  Spencer.  Derpaa  be- 
ror den  ejendommelige  Friskhed,  hvormed  engelsk  Tænkning  op- 
træder, i Modsætning  til  den  franske  Lethed  og  den  tyske  Tung- 
hed. der  hver  paa  sin  Maade  kan  hindre  en  umiddelbar  Optagethed 
af  Erfaringen  og  dens  Problemer.  Til  Gengæld  bliver  Englænderne 
undertiden  stikkende  i en  vel  praktisk  Afgørelse,  der  ikke  altid  er 
til  Gavn  for  Udredningen  af  principielle  Synsmaader. 

Den  engelske  Skole  i Filosofien  har  lige  fra  Middelalderen  af 
haft  en  Tendens  til  at  lægge  Hovedvægten  paa  Erfaringen  og  paa 
Virkeligheden.  Denne  Empirisme  og  Realisme  genfindes  hos 
Spencer,  selv  om  han  har  søgt  at  udvide  Horisonten.  Naar  han 
selv  har  erklæret  at  tilhøre  den  nationale  engelske  Skole,  idet  og- 
saa  han  vil  ikke  blot  bygge  paa  Erfaring,  men  udlede  alle  Men- 
neskeaandens  Evner,  Former  og  Tendenser  fra  ophobede  Erfaringers 
Indvirken,  saa  er  det  dog  en  væsentlig  Ændring,  han  har  indført. 
En  af  de  Ting,  der  vil  bevare  hans  Navn  i Videnskabens  Historie, 

M/66S9B 


Digitized  by  CjOOQle 


4 


Herbert  Spencer 


er  den  Udvidelse,  han  gav  Empirismen , da  han  . i første  Udgave 
af  sin  Principles  of  Psychology  (1855)  hævdede,  at  det  vel  var 
umuligt  at  forklare  det  enkelte  Menneskes  Evner  og  Egenskaber 
af  de  ydre  Forhold,  under  hvilke  det  lever,  men  at  hele  Racens, 
og  tilsidst  hele  Menneskeslægtens  Evner  og  Egenskaber  til  sidst  var 
at  forklare  af  de  ydre  Forhold,  under  hvilke  deres  Udvikling  var 
sket.  Han  udvidede  altsaa  Empirismen  til  at  gælde  Slægten,  ikke 
blot  Individet.  Hvert  enkelt  Individ  medbringer  i sin  oprindelige 
Konstitution  indre  Betingelser,  paa  hvilke  det  beror,  hvorledes  de 
ydre  Forhold  kommer  til  at  virke  paa  dets  Udvikling.  Men  hvad 
der  saaledes  er  oprindeligt  for  det  enkelte  Individs  Vedkommende, 
det  er  erhvervet  i Slægten,  under  dens  Udviklingsgang  i Veksel- 
virkning med  Omgivelser.  Paa  denne  Maade  mente  Spencer  at 
den  tyske  Tænknings  Synsmaade,  ifølge  hvilken  al  Udvikling  hviler 
paa  indre  Betingelser,  kunde  komme  til  sin  Ret,  medens  dog  den 
engelske  Grundtanke  om  alle  Evners  og  Egenskabers  Udspring  af 
Erfaringen  beholdt  det  sidste  Ord. 

Det  er  interessant,  at  denne  Teori  er  udtalt  af  Spencer  før 
Udviklingshypotesen  gennem  Darwins  berømte  Værker  kom  til  at 
beherske  Tankegangen.  Før  Udviklingshypotesen  havde  faaet 
Kurs  i Videnskaben,  havde  Spencer  Jier  allerede  udtalt  en  af  dens 
vigtigste  Anvendelser.  Hans  eget  Studium  af  Geologi  og  Biologi 
havde  iøvrigt  allerede  ført  ham  til  Antagelsen  af  Arternes  Op- 
staaen  gennem  naturlig  Udvikling.  I en  lille  Afhandling  fra  Aaret 
1852  har  han  sammenstillet  de  Grunde,  der  kunde  tale  for  denne 
Antagelse.  Det  nye,  Darvvin  bragte,  var  jo  især  Kampen  for  Til- 
værelsen (eller  som  Spencer  senere  kaldte  den:  de  mest  egnedes 
Overleven,  the  survival  of  the  fittest)  som  Udviklingens  vigtigste 
Betingelse. 

Det  var  og  blev  Udviklingsbegrebet,  som  Spencers  Tænkning 
kredsede  om.  I sit  første  betydelige  Skrift  Social  Statics  (1850) 
opfatter  han  (under  Paavirkning  af  Coleridge  og  Schelling)  Udvik- 
lingen som  fremkaldt  af  en  indre  Trang.  Men  hans  Studier  førte 
ham  mere  og  mere  til  at  lægge  Vægt  paa  de  ydre  Betingelser,  og 
det  blev  hans  Livs  Hovedopgave  at  give  en  Analyse  af  Udviklings- 
begrebet og  dets  Betydning  paa  de  forskellige  Erfaringsomraader. 
Som  de  væsentlige  Kendemærker,  Begrebet  Udvikling  indeholder, 
fremhæver  han  Overgang  fra  en  mere  ensartet  til  en  mere  for- 
skelligartet Tilstand,  — Overgang  fra  Spredthed  til  Koncentration,  — 
og  Overgang  fra  Ubestemthed  til  Bestemthed.  Han  har  i en 


Digitized  by  L^ooQle 


Herbert  Spencer 


5 


Rakke  af  Afhandlinger,  der  senere  samledes  i tre  Bind  Essays , 
paavist  disse  forskellige  Sider  ved  Udviklingen  i specielle  Forhold 
og  i særegne  Eksempler.  Disse  Afhandlinger  viser  ham  som  en 
fyndig  og  aandfuld  Forfatter,  og  det  er  sikkert  denne  Del  af  hans 
Produktion,  der  vil  holde  sig 'længst.  Men  han  vilde  ikke  lade  sig 
nøje  med  disse  mere  spredte  Fremstillinger  af  sine  Tanker.  Han 
udkastede  Planen  til  en  hel  Række  Værker,  der  i systematisk 
Form  skulde  vise  Udviklingsbegrebets  Betydning  paa  alle  Erfarings- 
omraader.  I Løbet  af  33  Aar  (1860—1893)  har  han  ført  dette 
Arbejde  til  Ende.  Dets  forskellige  Dele  er  af  højst  ulige  Værdi. 
Det  er  ikke  altid,  at  hans  Tanker  har  vundet  ved  den  gennemførte 
systematiske  Form;  ofte  er  det  rene  Skemaer,  han  paa  Forhaand 
har  udkastet  og  bagefter  søger  at  udfylde.  Og  der  er  noget  træt- 
tende ved  den  Ensformighed,  med  hvilken  de  ovenanførte  Kende- 
mærker paa  Udviklingsbegrebet  atter  og  atter  føres  frem.  Men  der 
er  dog  noget  storartet  i den  Maade,  paa  hvilken  en  Hovedtanke 
her  er  gennemført  gennem  Tilværelsens  forskellige  Regioner,  og  det 
er  en  sjælden  Kundskabsfylde,  der  under  dette  Arbejde  har  staaet 
til  Tænkerens  Raadighed. 

Herbert  Spencers  Liv  blev  helt  anvendt  til  hans  Tankearbejde 
og  hans  Forfattervirksomhed.  Han  har  stedse  levet  som  Privat- 
mand. Han  er  født  i Derby,  hvor  hans  Fader  ledede  en  Privat- 
skole. Skolevirksomhed  og  derefter  Ingeniørvirksomhed  beskæftigede 
ham  i hans  første  Ungdom,  men  snart  blev  det  hans  Hovedinter- 
esse at  forfølge  almindelige  teoretiske  Synspunkter.  Af  hans  indre 
Liv  spores  ikke  meget  i hans  Værker.  Maaske  vil  det  blive  nær- 
mere kendt  i den  Selvbiografi,  han  siges  at  have  forfattet.  Men 
han  har  sikkert  i Sammenligning  med  Mænd  som  Stuart  Mili,  og 
endnu  mere  som  Carlyle,  været  en  objektiv,  teoretisk  Natur,  for 
hvem  Indsamlen  og  Bearbejden  af  Fakta  og  Interessen  for  at  op- 
dage de  Hovedlinier,  i hvilke  disse  Fakta  bevæger  sig,  har  været 
altovervejende.  Dog  udtaler  undertiden  hans  menneskelige  Følelse 
sig  med  stor  Varme,  og  ikke  sjældent  faar  hans  Indignation  over 
vOfficialismens 4 Overgreb  Luft  i kraftige  Sætninger.  Spencer  er  en 
udpræget  Individualist.  De  enkelte  Individer  staar  for  ham  som  det 
egentligt  reale,  og  kim  af  deres  Vekselvirkning  med  de  virkelige 
Livsforhold,  ikke  af  Autoriteters  og  Regeringers  Foranstaltninger, 
venter  han  sig  Fremskridt  for  Slægten.  Skarpest  har  han  udtalt 
denne  sin  Anskuelse  i et  lille  Skrift  The  man  versus  the  state 
i 1881).  Men  skønt  han  fordrer  Opmærksomhed  og  Spillerum  for 


Digitized  by 


Google 


6 


Herbert  Spencer 


de  individuelle  Kræfter,  er  dog,  som  allerede  omtalt,  Slægten  og 
dens  Livsvilkaar  hans  Hovedsynspunkt.  Og  det  ikke  blot,  naar 
han  vender  sig  mod  Fortiden  for  at  gruble  over,  hvorledes  det 
nærværende  Udviklingstrin  er  naaet,  men  ogsaa,  naar  han  vender 
sig  mod  Fremtiden.  Det  etiske  Maal  er  for  ham  den  fuldstændige 
Udvikling  af  det  menneskelige  i Retning  af  større  Rigdom,  større 
Enhed  og  større  Klarhed.  Den  højeste  Ærgerrighed,  siger  han, 
som  det  gode  Menneske  kan  nære,  er  den  at  deltage  i Arbejdet 
paa  at  realisere  det  menneskelige,  at  frembringe  det  sande  Men- 
neske („the  making  of  man“).  Ud  imod  dette  fjerne  Maal,  der 
kun  vil  kunne  naas  gennem  mange  Kampe,  ser  den  enkelte,  naar 
han  betænker  sit  Livs  og  sin  Evnes  Grænse.  Men  endnu  videre 
ud  gaar  Spencers  Tanke.  Saa  ivrigt  han  fastholder  Udviklingens 
Lov  overalt,  saa  er  han  dog  overbevist  om,  at  den  kun  gælder 
Erfaringens  endelige  Verden.  Vor  betingede  og  begrænsede  Er- 
kendelse aabner  os  ikke  Adgang  til  Tilværelsens  Inderste,  der  er 
og  forbliver  et  Mysterium.  Vi  har  — mener  Spencer  — ingen 
Ret  til  at  antage,  at  de  Love  — først  og  fremmest  Udviklings- 
loven — vi  kan  paavise  i Erfaringen,  gælder  for  den  uendelige 
Kraft,  der  ligger  til  Grund  for  alle  Fænomener.  Om  denne  uen- 
delige Kraft  taler  Spencer  ofte  med  en  Mystikers  Begejstring.  Det 
er  i Anerkendelsen  af  den,  at  han  finder  en  Mulighed  for  en  For- 
soning af  Religion  og  Videnskab.  Tbi  ligesom  Videnskaben  maa 
indrømme,  at  Tilværelsen  tilsidst  staar  som  et  Mysterium,  Tanken 
aldrig  kan  udtømme,  saaledes  indrømmer  Religionen,  jo  mere  den 
antager  højere  Former,  at  der  er  et  Mysterium,  som  ingen  Fore- 
stilling kan  udtrykke. 

Spencers  Kritikere  finder  med  Rette,  at  denne  Forsoning  mel- 
lem Religion  og  Videnskab  er  illusorisk  og  inkonsekvent.  Hvorfra 
véd  Spencer,  at  Udviklingsbegrebet  ikke  har  Gyldighed  ud  over 
vor  Erfaring?  Hans  Lære  er  her  en  uheldig  Eftervirkning  af 
Kants  Lære  om  „Ding  an  sich“.  Ogsaa  Kant  fastslog  uden  Be- 
rettigelse en  fuldstændig  Modsætning  mellem  det  bekendte  og  det 
ubekendte.  — Og  hvad  Religionen  angaar,  vil  i hvert  Tilfælde  de 
dogmatisk  udformede  Religioner  næppe  finde  sig  tilfredse  med,  at 
det  absolute  Mysterium  anvises  dem  som  deres  egentlige  Tumleplads. 

De  vigtigste  Indvendinger,  som  er  gjort  og  kan  gøres  mod 
Spencer,  er  af  erkendelses-teoretisk  Art.  I sin  Iver  for  at  samle, 
systematisere  og  deducere  bliver  han  ofte  ukritisk.  Hans  Hoved- 
interesse er  at  stille  Udviklingsbegrebet  i saa  klar  Belysning  som 


Digitized  by  L^ooQle 


Herbert  Spencer 


7 


muligt,  og  i Forhold  hertil  træder  en  hel  Række  Problemer  i 
Skygge  hos  ham.  Dette  gælder  især  Problemet  om  Erkendelsens 
(iyldighed  og  sidste  Forudsætninger  og  om  Forholdet  mellem  det 
psykiske  og  det  fysiske.  Og  da  nu  netop  disse  Problemer  i de 
senere  Aar  er  optagne  paa  ny  til  indtrængende  Behandling,  er  det 
intet  Under,  at  Spencer  ofte  bliver  Genstand  for  streng,  ikke  sjæl- 
dent uretfærdig  Kritik.  I selve  England  har  man  i den  sidste 
Sne6  Aar  udfoldet  stor  Iver  for  at  berigtige  de  Ensidigheder, 
den  ældre  engelske  Skole  led  af.  Man  har  gaaet  i Skole  hos  den 
tyske  Tænkning,  og  i sin  Iver  for  at  ophæve  den  øagtige  Be- 
grænsning (insular  character),  hvorunder  man  mener  at  have  lidt, 
er  man  ofte  bleven  uretfærdig  mod  sine  egne  udmærkede  Lands- 
mænd. 

Hovedtrækkene  i Spencers  Analyse  af  Udviklingsbegrebet  vil 
dog  sikkert  vise  sig  at  være  af  blivende  Betydning.  Naar  Filo- 
sofferne saa  længe  har  spekuleret  over  Aarsagsbegrebet,  drøftet 
dets  Indhold,  dets  Oprindelse  og  dets  Betydning,  saa  vil  det  ogsaa 
vise  sig  nødvendigt,  at  en  lignende  Interesse  bliver  det  beslægtede 
Begreb  Udvikling  til  Del.  Spencer  har  netop  ogsaa  paavist  den 
nøje  Forbindelse  mellem  de  to  Begreber,  saa  snart  Aarsagsforholdet 
faar  mere  end  formelt  logisk  Betydning.  Hans  Undersøgelse  af 
Udviklingsbegrebet  vil  blive  staaende  som  et  vigtigt  Bidrag  til 
Kategorilæren,  Læren  om  den  menneskelige  Erkendelses  Grund- 
begreber. 

For  mit  Vedkommende  blev  i sin  Tid  Bekendtskabet  med 
Spencers  Filosofi  af  stor  Betydning  ved  at  føre  mig  ind  i den 
engelske  Tænknings  Metode  og  Retning.  Jeg  har  aldrig  været 
Spencerianer;  tværtimod  paapegede  jeg  straks  afgørende  Punkter, 
hvor  jeg  ikke  kunde  følge  den  engelske  Udviklingsfilosof,  og  disse 
Punkter  er  siden  bleven  forøgede.  Men  der  har  i hans  Grund- 
anskuelse været  meget,  som  jeg  kunde  sympatisere  med,  og  som 
jeg  senere  har  søgt  at  begrunde  paa  min  egen  Maade.  1 per- 
sonlig Berøring  med  ham  er  jeg  kun  kommen,  for  saa  vidt  vi  har 
vekslet  nogle  faa  Breve.  Jeg  gjorde  ham  saaledes  i sin  Tid  (i 
Aaret  1876)  opmærksom  paa  en  Uoverensstemmelse  mellem  hans 
forskellige  Ytringer  om  Forholdet  mellem  det  psykiske  og  det 
fysiske.  Han  optog  min  Kritik  med  stor  Velvilje  og  forklarede 
Uoverensstemmelsen  ved,  at  han  paa  dette  Punkt  havde  skiftet 
Anskuelse,  og  at  han  ikke  havde  faaet  rettet  alle  herhen  horende 
Steder  i de  nye  Udgaver  af  sine  Værker.  — 


Digitized  by  UjOOQle 


8 


Herbert  Spencer 


Der  opstaar  en  vemodig  Følelse,  naar  de  Mænd,  hvem  man 
i sin  Udvikling  skylder  noget  meget  væsentligt,  gaar  bort.  Jeg 
havde  i sin  Tid  denne  Følelse  ved  Brøchners  Død,  saa  meget 
mere,  som  jeg  var  kommen  i et  inderligt  personligt  Forhold  til 
ham.  Da  Rasmus  Nielsen  døde,  mindedes  jeg  med  Tak  og  Pietet, 
hvad  jeg  skyldte  hans  vækkende  Indflydelse,  især  i min  første 
Ungdom.  Af  ældre  udenlandske  Samtidige  maa  jeg  i denne  Sam- 
menhæng foruden  Spencer  nævne  Hermann  Lotze.  Det  var  med 
disse  to  Skikkelser,  jeg  sluttede  min  Fremstilling  af  den  nyere 
Filosofis  Historie.  Det,  der  har  dannet  Grundlaget  for  min  og 
mine  jævnaldrendes  Udvikling,  tilhører  da  nu  Historien.  Det 
kommer  saa  an  paa,  hvorledes  vi  har  bygget  videre  paa  det,  vi 
har  lært  af  vore  Forgængere. 

Harald  Høffding 


Digitized  by  L^ooQle 


TROEN  PAA  NATUREN 


kan  synes  utroligt,  men  det  er  ikke  desto  mindre 
sandt:  midt  i det  nittende  Aarhundredes  højeste  Kul- 
tur,  i den  moderne  Videnskabs  fulde  Dagslys  dukkede 
«ler  frem  en  ny  Form  af  gammel  religiøs  Overtro, 
$e  mægtig  betagende  og  lige  forblindende  som  Troen 
paa  nogen  af  de  gamle  mytiske  Guder  og  Gudinder. 

Den  udgik  fra  nogle  af  det  nittende  Aarhundredes  mest  oplyste 
Mænd.  Den  udbredte  sig  og  vandt  Tilhængere  i de  mest  frem- 
skredne Kulturlande.  Den  blomstrede  i Lysskæret  fra  den  frie  Forsk- 
ning. Ikke  en  Skyggeplante  fra  en  barbarisk  Tid,  men  en  saftig 
og  solglad  Urt,  som  syntes  at  opsuge  Lyset  fra  selve  den  nyere 
Videnskab. 

Den  opkaldtes  eller  Naturvidenskaben  og  udgaves  for  dens 
kunstbegavede  Datter:  , Naturalismen  “,  le  naturalisme . Dette  Navn 
betegnede  for  Zola  den  naturvidenskabelige  Digtning. 

I Løbet  af  et  Slægtled  havde  Naturalismen  oversvømmet  alle 
Kulturlande,  især  fra  Begyndelsen  af  1880-Aarene.  Den  blev  for- 
kyndt og  troet  som  en  soleklar  Sandhed.  Der  rejstes  Altre  for  den 
gamle  og  altid  unge  Gudinde  i modige  eller  trodsige  unge  Hjerter. 
Digtere  og  Kritikere  kappedes  om  at  udbrede  Troen  paa  Naturen 
som  den  store  og  almægtige,  den  alt  bestemmende. 

.Naturen41,  siger  Taine  (Nouveaux  essais  de  critique  et  d'histoire ) 
— idet  han  omskriver  Marcus  Aurelius  — .er  et  enestaaende  Væ- 
sen, m«  étre  unique Den  alene  har  Ret  til  at  eksistere.  Jeg 

lever  alene  for  at  aabenbare  dens  Magt At  gøre  Modstand 

eller  beklage  sig  (over  Naturens  Vilje)  er  barnagtig  Daarskab.“ 


Digitized  by  L^ooQle 


10 


Troen  paa  Naturen 


Hvad  Naturen  gør,  er  godt.  „Sørgmodighed  og  Afsky  er  Fejl- 
syn af  vor  Aand,  som  taber  sig  i Detailler  og  glemmer  at  overskue 
Helheden.  Alt  er  skønt,  alt  er  godt.  Denne  skabende  Natur,  — 
hvem  skulde  kunne  tilføje  den  noget  ondt,  naar  intet  er  til  uden 
for  den  selv?  Hvem  skulde  kunne  hindre  dens  Kraftudfoldelse, 
naar  der  ikke  gives  nogen  anden  Kraftudfoldelse  end  dens?* 

Naturen,  siger  Taine,  er  et  enkelt  levende  Væsen.  Den  er  den 
altomfattende  Guddom,  le  dieu  universel . Vort  Liv  og  vor  Aand 
er  blot  „et  Brudstykke  af  den  store,  altomfattende  Gud*.  Marcus 
Aurelius  har  sagt  det,  — „den  ædleste  Sjæl,  som  nogen  Sinde  har 
levet*. 

„Der  er  — siger  Taine  — alene  ét  fuldkomment  Væsen,  nem- 
lig Naturen.  Alene  én  Tanke  er  fuldkommen  sand,  Tanken  om 
Naturen.  Paa  én  Maade  alene  kan  vi  leve  et  fuldkomment  Liv. 
— naar  Naturens  Vilje  er  bleven  vor  Vilje.* 

Marcus  Aurelius  har  sagt  det:  „Verden  (eller  Naturen)  vil  netop 
det,  som  sker.  Jeg  siger  da  til  Verden:  jeg  vil  det  ligesom  du.“ 
Tingene  er,  som  de  er,  deres  Natur  førte  det  med  sig,  at  det 
maatle  gaa,  som  det  gik.  At  ville  det  modsatte  er  som  at  ville, 
at  „Figentræet  ikke  skal  faa  Lov  til  at  give  sin  Mælk.* 

Marcus  Aurelius  har  sagt:  „Alt  det,  som  sker,  er  lige  saa  na- 
turligt som  Rosen  er  om  Vaaren,  eller  Sommerens  Frugter.  Saa- 
ledes  ogsaa  Sygdom  og  Død...  Tag  imod  Døden  som  noget,  der 
er  Naturens  Vilje.  Den  er  endog  et  Gode,  siden  Universet  finder 
den  belejlig.* 

„Alt  hvad  der  passer  for  dig,  o Verden,  passer  for  mig.  Intet 
kommer  for  sent  eller  for  tidlig  for  mig,  naar  det  kommer  i rette 
Tid  for  dig.  Alt  er  moden  Frugt  for  mig,  som  dine  Aarstider,  o 
Natur,  bringer  med  sig.  Alting  kommer  fra  dig,  alting  er  i dig  og 
vender  tilbage  til  dig.* 

Marcus  Aurelius  har  sagt  det,  og  Taine  gav  ham  Ret.  „Det 
er  i denne  Verdensanskuelse,  vor  positive  Videnskab  udmunder,*  ud- 
bryder Taine  begejstret:  „Vi  har  vistnok  lært  meget  i de  sidste  1600 
Aar.  Men  i Retning  af  Moral  (eller  Livskunst)  har  vi  ikke  opdaget 
noget,  som  kan  maale  sig  med  denne  Læres  Højhed  og  Sandhed.* 
Ogsaa  Renan  mente,  at  Mark-Aurels  Visdom  var  den  fuld- 
komne Visdom.  „Han  naaede  til  Slut  den  fuldkomne  Godhed*. 
Han  var  ikke  blot  den  største  Romer,  men  vor  ariske  Races  yp- 
perste Mand.  „Han  er  et  Indbegreb  af  alt,  hvad  der  var  af  godt 
i den  gamle  Verden*.  Renans  og  Taines  historiske  Tankeveje 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


11 


mødtes  og  skar  hinanden  i ét  Punkt.  Stoikeren  paa  Kejsertronen 
rar  for  dem  begge  Historiens  Mønstermand.  Af  alle  Mennesker 
den,  som  kom  Idealet  nærmest 

Stoicismen  var  Oldtidens  Form  for  den  panteistiske  Natura- 
lisme, Troen  paa  Naturen  som  et  enkelt  altvirkende  Væsen,  over 
hvilket  det  ikke  nytter  Mennesket  at  kny  eller  klage.  Seneca  ad- 
varer mod  at  .skænde  paa  Naturen*.  Al  Magt  er  Naturens.  Vil 
vi  have  Magtfølelse,  maa  vi  tabe  os  i Universet  og  føle  dets  Magt 
som  vor  Magt  Vi  maa  sætte  os  paa  Helhedens  Plads  og  ville, 
hvad  den  vil.  Alene  derved  kan  vi  føle  os  fri.  Vi  maa  .leve  efter 
Naturen*.  Naturnødvendigheden  omslutter  os  og  driver  os,  hvor- 
hen den  vil.  Men  den  stoiske  Vismand  er  fri,  fordi  han  ønsker, 
hvad  Naturen  ønsker.  Han  trækker  selv  i det  Baand,  hvori  de 
andre  trækkes  mod  sin  Vilje.  Trahere,  non  trahi  — „trække  heller 
end  at  trækkes*,  i disse  faa  Ord  udtrykte  Stoikerne  sin  store  Op- 
dagelse. Friheden  kunde  forenes  med  Nødvendigheden.  Den,  som 
slæbes  med  efter  et  Tov,  føler  ingen  Tvang,  hvis  han  selv  haler 
af  al  sin  Magt  og  er  enig  med  den,  som  trækker.  Han  føler  in- 
gen Stramning,  fordi  han  er  aktiv  i samme  Retning,  som  den, 
hvori  hele  Tovet  bevæger  sig.  Naturens  Slaver  maa  tvinges  med 
Magt  til  at  være  med,  og  Natumødvendigheden  bliver  til  en  gnis- 
sende  Lænke.  Men  for  den  gamle  og  den  ny  Tids  stoiske  Natur- 
dyrkere blev  Naturens  Almagt  en  Kilde  til  Magtfølelse.  De  benyt- 
tede sig  af  Tankens  Udvidelsesevne  til  at  sætte  sig  paa  Natu- 
rens Plads.  De  hengav  sig  til  Verdensaltet;  gav  Naturen  alt  sit. 
og  fik  Del  i alt  dens  til  Gengæld. 

Seneca  spørger:  „Hvad  er  den  gode  Mands  Livskunst?  Præbere 
te  fato,  at  hengive  sig  til  Skæbnen ...  Vi  er  født  i et  Kongerige 
(ban  mener  Naturens  Kongerige).  At  adlyde  Gud,  det  er  vor  Fri- 
hed.* Og  en  anden  Stoiker,  Epiktet,  siger  til  sin  Gud:  „Jeg  er 
enig  med  dig,  jeg  er  din!* 

Det  er  dette,  som  forklarer  Menneskenes  Iver  for  at  gøre  sin 
Guddom  almægtig,  selv  om  Menneskene  derved  synes  at  blive  til 
viljeløse  Dukker  og  paa  Forhaand  optrukne  Automater.  Gennem 
Forestillingens  og  Fantasiens  Udvidelseskraft  kan  vi  i nogen  Grad 
•ætte  os  paa  den  almægtiges  Plads.  Vi  giver  ham  alt  vort.  Men 
derved  bliver  han  til  Gengæld  vor.  Det  er  dette,  som  forklarer 
alle  Ofringer,  ogsaa  den  fuldstændige  Selvofring.  Det  er  dette,  som 
forklarer  Fantasiens  Opbygning  af  en  kolossal  Verdensmagt,  en  alt- 


Digitized  by  L^ooQle 


12 


Troen  paa  Naturen 


virkende  Potentat.  Hvem  vil  ikke  give  det  lille,  som  han  ejer, 
naar  han  kan  faa  Del  i noget  svimlende  stort? 

Det  er  dette,  som  efter  mit  Skøn  forklarer,  at  Menneskene  saa 
ofte  har  fundet  sig  i Despoti ; eller  endog,  at  de  med  stor  Iver  har 
medvirket  ved  Opbygningen  af  et  Despoti.  Samlingen  af  al  den 
spredte  Magt  i én  Person  føltes  i alt  Fald  i mange  Stunder  ikke 
som  Tab  af  Friheden,  men  som  Andel  i en  fyrstelig  Frihed.  Saa 
længe  man  selv  frivillig  var  med  at  hæve  en  enkelt  Mand  til  den 
højeste  Magt,  føltes  det  som  en  Stigning  for  alle.  Der  var  en  Magt- 
sum, som  voksede  i Retning  af  det  sublime,  ved  Sammenskud  af 
en  uhyre  Mængde  smaa  Brøker.  Og  man  fik  Del  i den  ny  Magt- 
sum, hver  Gang  man  var  med  at  bygge  den  op,  hver  Gang  man 
hengav  sig  helt. 

Det  er  derfor  forstaaeligt,  at  store  Aander  kan  have  været  saa 
ivrige  for  at  gøre  hele  Naturen  til  en  almægtig,  sublim  Enehersker. 
Den  menneskelige  Frihed  syntes  at  gaa  til  Bunds  i den  absolute 
Naturnødvendighed.  Men  Følelsen  af  Frihed  er  en  Følelse  af  Magt. 
Og  man  behøvede  blot  at  sætte  sig  paa  Naturens  Plads  for  at  faa 
Del  i en  kolossal  Magtfølelse. 

De  politiske  Despotier,  med  en  menneskelig  Monark  i Spidsen, 
var  ikke  nok  for  Menneskenes  Hunger  efter  Magt.  Hele  Verdens- 
altet blev  til  et  uhyre  Monarki.  Og  enhver,  hvis  Tanke  havde  nok 
Elasticitet,  kunde  sætte  sig  paa  Monarkens  Plads.  Stoikerne  følte 
i alt  Fald  undertiden  en  vældig  Stolthed  ved  at  være  Borgere  af 
„Kekrops's  Stad"  eller  „Jupiters  Rige".  „Vi  er  født  i et  Konge- 
rige". Romerrigets  Tryk  mærkedes  ikke  længer,  naar  man  følte 
sig  som  frivillig  Borger  af  et  endnu  langt  større  Rige.  Det  videre 
Despoti  blev  en  Befrielse  fra  det  snævrere,  som  saa  ofte  i Histo- 
rien. Derfor  er  det  paa  sin  Maade  et  sublimt  Øjeblik  i Verdens- 
historien, det  Øjeblik,  da  Marcus  Aurelius,  hele  Romerrigets  abso- 
lute Enehersker,  ofrede  sig  selv  og  al  sin  Egen  vilje  til  en  større 
Verdenshersker.  Hele  den  romerske  Verdens  Vilje  var  som  samlet 
i Kejserens  Vilje.  Og  han  ofrede  den  samlede  Menneskevilje  til  en 
uendelig  meget  større  Verdensvilje.  „Alt,  hvad  der  passer  for  dig, 
o Verden,  passer  for  mig." 

Denne  Bortskænken  af  al  Menneskemagt  gennem  Kejseren  over 
alle  Romere  er  paa  en  Maade  Oldtidens  afsluttende  Offerhandling. 
Den  er  Udgangen  paa  Oldtidens  Drøm  om  et  Verdensmonarki.  Fra 
det  højeste  Trin  paa  Menneskestigen  har  de  romerske  Kejsere  ka- 
stet sig  i Verdensviljens  Favn.  Det  var  som  at  synke  mod  en  Af- 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


13 


grund  for  at  hæves  svimlende  højt:  til  Delagtighed  i en  overmenne- 
skelig Magt 

Hvis  blot  ikke  denne  ny  Magt  var  illusorisk.  At  opgive  men- 
neskelig Magt  for  at  faa  Del  i en  overmenneskelig  kan  være  som 
at  slippe  det  opnaaelige  for  at  gribe  efter  et  Luftsyn.  Fantasiens 
og  Forestillingens  Udvidelseskraft  har  spillet  Menneskene  mangt  et 
Puds.  Sikkert  er  det,  at  Marcus  Aurelius  ikke  blev  nogen  lykkelig 
Mand  ved  sin  Livskunst  Forsøget  paa  at  sætte  sig  paa  Verdens- 
altets Plads  var  et  Forsøg  »over  Evne*,  et  tragisk  Forsøg.  Det 
syntes  at  være  en  aristokratisk  Tankesport,  dette  at  sætte  sig  paa 
hele  Naturens  Plads  og  ville  dens  Vilje.  Det  var  en  aandelig  Idræt 
for  Konger,  at  lege  Zevs  eller  Jupiter.  Men  det  var  i Længden  en 
trist  Leg  at  skulle  anstrenge  sig  for  at  ville  ikke  blot  det  gode, 
men  ogsaa  det  gemene.  Med  fuld  Bevidsthed  at  ville  alt  det  gru- 
somme, som  forøves  i Lidenskabens  halvbevidste  Rus,  eller  endog 
alt  det  frygtelige,  som  forøves  af  de  ubevidste  Naturkræfter,  — 
dette  skulde  være  at  leve  med  i det  guddommelige  Liv.  En  Tor- 
tur maatte  det  være  at  sætte  sig  paa  Verdensviljens  Plads:  være 
med  paa  at  gøre  ondt  og  godt  i Flæng;  dræbe  og  give  Liv;  uddele 
Sygdom  og  Sundhed;  alle  Former  af  Fryd  og  Pinsel  paa  én  Gang! 

Saasnart  den  højest  tænkelige  Form  af  en  Verdensmonark  var 
formet  færdig  i Menneskenes  Fantasi,  viste  det  sig,  at  det  maatte 
være  forfærdeligt  at  være  en  saadan  Guddom.  Bare  det  at  sætle 
sig  af  og  til  i Fantasien  paa  hans  Plads  blev  noget  af  den  værste 
Selvpinsel,  som  Mennesketanken  har  opfundet.  Det  forgiftede  Livs- 
glæden; det  svækkede  Modet  til  at  leve  og  handle. 

Renan  fortæller  om  Marcus  Aurelius,  at  »han  bar  med  sig 
overalt  sit  blege  Aasyn,  sit  blide  og  resignerede  Udtryk,  sin  Hjerte- 
sygdom. Han  gik  med  smaa  Skridt,  og  han  talte  ikke  uden  med 
dæmpet  Stemme.*  Vistnok  gennemførte  ingen  af  de  gamle  Stoi- 
kere Tanken  om  Naturens  Almagt  med  fuld  logisk  Konsekvens. 
Man  troede,  at  det  indre  Liv  var  en  Frihedens  Fæstning.  Natur- 
nødvendigheden raadede  blot  over  Legemet  og  de  ydre  Goder  og 
Onder,  som  ikke  burde  regnes  for  Goder  og  Onder.  Den  sande  Vis- 
mand foragtede  disse  ydre  Glæder  og  Smerter  og  trak  sig  mest 
muligt  ind  i sin  Skal.  Som  Kejser  var  Marcus  Aurelius  vistnok 
nødt  til  at  handle  og  kæmpe.  Men  i sine  Fristunder  søgte  han 
Lykken  ved  at  gaa  i Kloster  i sine  egne  Tanker  og  Stemninger. 
For  den,  som  var  det  romerske  Samfunds  Spidse,  Lederen  af  hun- 
drede Millioners  fælles  Arbejde  og  fælles  Kampe,  blev  den  største 


Digitized  by  LjOOQle 


14 


Troen  paa  Naturen 


Glæde  i Livet  dette:  at  faa  være  alene  og  føre  en  skriftlig  Sam- 
tale med  sig  selv  (denne  Samtale  blev  senere  udgivet  under  Navn 
af  Mark-Aurels  „Betragtninger").  Aldrig  er  vel  Opløsningen  af  et 
stort  Samfund  bleven  mere  anskuelig.  Det  sygnede  i Toppen. 
„Hans  Visdom  var  fuldkommen,"  siger  Renan.  Og  han  fort- 
sætter, uden  Ironi:  „Det  vil  sige,  at  hans  Livslede  var  uden  Græn- 
ser. Han  naaede  til  Slut  til  den  fuldkomne  Godhed . . . Den  fuld- 
komne Godhed  er  den,  som  grunder  sig  paa  den  fuldkomne  Livslede." 

Baade  for  Taine  og  Renan,  i alt  Fald  i en  vis  Periode  af  de- 
res Liv,  stod  den  stoiske  Livskunst  som  Kvintessensen  af  den  gamle 
græske  og  romerske  Kulturblomstring.  Og  de  havde  for  saa  vidt 
Ret,  som  Stoikerne  repræsenterede  det  højeste,  som  den  hedenske 
Oldtid  naaede  i Retning  af  Humanitet.  Men  de  to  berømte  Histo- 
rikere indsaa’  ikke,  at  Naturdyrkelsen  med  al  sin  Storladenhed  var 
det  svage  og  det  svækkende  ved  Stoicismen.  „Alt  hvad  der  sker, 
er  Naturens  Værk.  Og  hvad  Naturen  gør,  er  godt.  Vi  maa  ville, 
hvad  den  vil."  — Denne  servile  Ydmyghed  over  for  Naturen  som 
en  Verdenspotentat  skulde  altsaa  være  Kvintessensen  af  de  gamle 
Fristaters  Kulturliv! 

Det  er  rørende  at  se,  hvorledes  en  Marcus  Aurelius  kæmper 
med  sig  selv  for  at  forlige  sin  fine  Naturs  Afsky  for  alt  det  usle 
og  lave  i Verden  med  denne  Tro  paa,  at  alt  er  skønt  og  godt,  naar 
det  ses  i en  større  Sammenhæng.  Taine  har  kanske  gjort  den 
store  Kejser  nogen  Uret.  Det  lykkedes  ham  nemlig  aldrig  at  igno- 
rere det  hæslige  eller  det  onde.  Han  blev  aldrig  synderlig  glad 
ved  at  tilhøre  dette  store  Fædreland,  Naturen,  og  ved  at  sætte  sig 
paa  dens  Standpunkt.  Marcus  Aurelius  var  dog  altfor  meget  af  en 
gammel  Romer  til  at  blive  en  konsekvent  Naturtilbeder.  Hans 
dybe  Sørgmodighed  og  hans  Livslede  er  hans  Naturs  uvilkaarlige 
Protest  mod  det  naturguddommelige  Standpunkt,  hvorefter  alt  det, 
som  sker  i Naturen,  er  skønt  og  godt.  I Stedet  for  at  gaa  op  i Ver- 
denslivet og  nyde  dets  Rigdom,  trækker  han  sig  heller  tilbage  i sig 
selv  og  glæder  sig  ved  at  rense  sit  Sind  for  alt  urent.  Selv  om 
godt  og  ondt  fra  et  højere  Synspunkt  var  lige  naturlige,  var  de 
i alt  Fald  ikke  lige  naturlige  for  ham. 

At  han  helst  gik  i Kloster  i sit  indre  Menneske,  var  vistnok 
ikke  sundt.  Men  det  var  dog  mangfoldige  Gange  sundere  og  skøn- 
nere end  at  tabe  sig  og  gaa  op  i Naturen,  som  en  beundrende 
Slave  i sin  Herre. 

Resultatet  af  vor  Undersøgelse  er  altsaa  den,  at  det  aldeles 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


15 


ikke  lykkedes  for  de  gamle  Stoikere  at  gennemføre  den  pantei- 
stiske Naturdyrkelse  eller  Troen  paa  Naturen  som  et  allvirkende 
Vesen.  Deres  egen  Menneskenatur  gjorde  Oprør  mod  Troen  paa 
et  Væsen,  som  gør  godt  og  ondt  i Flæng. 

Man  kan  imidlertid  ikke  affeje  denne  Tro  med  at  kalde  den  en 
taabelig  Overtro,  som  ikke  vedkommer  vor  Tid.  Denne  Tro  eller 
Overtro  har  nemlig  spillet  en  enorm  Rolle  netop  i den  nyere  Tid, 
lige  fra  Renaissancens  Dage.  Giordano  Bruno,  Montaigne  og  Spinoza, 
tre  af  Renaissancens  store  Tænkere,  fornyede  den  gamle  Tro  paa 
Naturen  som  et  altomfattende  Væsen.  Heller  ikke  for  dem  lyk- 
kedes det  at  være  konsekvente.  Men  disse  Navne  synes  i alt  Fald 
at  vise,  at  de  moderne  Naturalister  har  store  Aner,  at  de  er  af  en 
gammel  og  fornem  Slægt.  Da  Taine  og  delvis  ogsaa  Renan  optog 
den  gamle  Forestilling  om  Naturen  som  et  enkelt,  altvirkende  Væ- 
sen, var  det  ikke  blot  af  Beundring  for  Marcus  Aurelius,  den  bed- 
ste af  alle  Romere  og  „den  ædleste  Sjæl,  som  har  levet*.  Det  var 
ogsaa  i Tilslutning  til  Renaissancens  store  Filosoffer,  navnlig  Spi- 
noza. Man  kan  næsten  sige,  at  Troen  paa  Naturen  var  Renais- 
sancens Modefilosofi.  Vi  finder  stærke  Spor  af  den  i Renaissancens 
Kunst  og  Litteratur,  hos  Marlowe  og  Shakespeare,  blandt  andre. 

Men  dertil  kom  endnu,  at  Troen  paa  Naturen  som  et  alt  om- 
fattende og  alt  foraarsagende  Væsen  syntes  at  stemme  med  den 
nyere  Naturvidenskabs  Forestilling  om  „Naturens  Enhed*  og  Kræf- 
ternes Ækvivalens.  Naturen  syntes  at  maatte  opfattes  som  et  Sy- 
stem af  sammenhængende  Kræfter.  Og  alt  det,  som  nu  sker,  syntes 
at  maatte  være  absolut  forudbestemt  eller  „determineret*  af  forud- 
gaaende  Aarsager.  Determinismen  syntes  at  stemme  med  den  stoi- 
ske Nødvendighedslære.  Hele  Verden  syntes  at  være  en  stor  sam- 
menhængende Mekanisme,  optrukken  én  Gang  for  alle. 

Saa  vel  anbefalet  var  Troen  paa  Naturen.  Den  havde  talt 
nogle  af  de  største  Tiders  store  Tænkere  blandt  sine  troende.  Den 
havde  hos  nogle  af  dem  boet  sammen  med  den  mest  pletfri  men- 
neskelige Dyd  og  den  mest  rørende  Sjælsadel.  Og  den  syntes  at 
stemme  med  det  mekaniske  Verdensbillede,  som  blev  grundlagt  af 
Renaissancen,  og  som  naaede  til  en  Slags  storslagen  Afslutning  i 
det  nittende  Aarhundrede. 

Havde  Troen  paa  Naturen  ikke  været  saa  vel  anbefalet,  vilde 
det  have  været  uforklarligt,  at  saa  lærde  og  overordentlig  bega- 
vede Mend  som  Taine  og  Renan  kunde  fanges  af  en  saadan  Tro. 
Og  det  vilde  være  uforstaaeligt,  at  „Naturalismen*  kunde  spille  en 


Digitized  by  LjOOQle 


16 


Troen  paa  Naturen 


saa  dominerende  Rolle  i de  store  Kulturnationers  Liv  i den  sidste 
Del  af  det  store  nittende  Aarhundrede. 

Naturalismen  var  nemlig  hos  alle  dybere  Aander  intet  mindre 
end  en  Religion  eller  Erstatning  for  Religion.  Det  var  dette,  som 
gav  Retningen  en  betagende  Magt.  Lad  os  da  se,  om  det  lykkedes 
for  det  nittende  Aarhundredes  Naturdyrkere  at  gennemføre  Troen 
paa  Naturen  som  et  altvirkende  Væsen,  mere  konsekvent  end  det 
havde  lykkedes  for  deres  store  Forgængere. 

Naar  Taine  af  og  til  satte  op  Tankeraketter  som  denne,  at 
„Dyd  og  Last  er  lige  naturlige  Produkter  som  Vitriol  og  Sukker", 
saa  høres  allerede  dette  meget  lovende.  Det  er  ikke  blot  aand- 
fuldt,  men  — hvad  er  bedre  der  — det  er  aldeles  logisk  fra  en 
naturtroendes  Standpunkt.  „I  Naturens  Rige,"  siger  Taine  et  an- 
det Sted,  „er  der  intet  Smuds."  Altsaa  ingen  Rangsforskel  mellem 
godt  og  ondt  eller  rent  og  urent.  Det  synes  virkelig,  som  om  Taine 
var  naaet  længere  end  de  gamle  Stoikere  i den  Kunst  at  sætte  sig 
paa  det  naturguddommelige  Standpunkt  og  se  paa  alt  som  lige  na- 
turligt, siden  det  skyldtes  en  og  samme  Magt. 

Taines  talentfulde  Elev,  Paul  Bourget,  som  for  øvrigt  mere 
og  mere  tog  Afstand  fra  Naturalismen,  udtalte  i Essais  de  Psycho - 
logie  contemporaine , at  det  paa  en  Maade  var  misvisende,  naar 
man  sagde  om  Baudelaire,  at  hans  Digtning  var  „usund".  For 
Lægerne  (paastod  Bourget)  er  det  „usunde"  i Grunden  lige  natur- 
ligt og  normalt  som  det  „sunde".  Alt  hvad  der  sker,  er  normalt. 
Det  samme  gælder  Sjælelivets  „Sygdom"  og  „Usundhed".  Alle 
vore  sjælelige  Dyder  og  Laster  er  fatale  (eller  naturbestemte)  og 
derfor  normale,  underkastet  Idé-Associationens  Love. 

A la  bonne  heure . Dette  er  i alt  Fald  konsekvent.  Endelig 
engang  synes  det,  som  om  vi  skal  faa  se  den  gamle  og  ærværdige 
Naturdyrkelse  logisk  gennemført.  Det  nittende  Aarhundredes  Na- 
turalister synes  at  gøre  Alvor  af  at  sætte  sig  paa  det  naturgud- 
dommelige Synspunkt  og  se  Tingene  ovenifra.  Vi  ser,  at  de  smaa 
menneskelige  Sondringer  og  Modsætninger  udjævnes  som  et  Land- 
skab, naar  det  ses  fra  en  Ballon  i en  stor  nok  Højde.  Dualismen 
mellem  højt  og  lavt,  godt  og  ondt,  sundt  og  sygt  forsvinder. 

Gustave  Flaubert  vilde  fjerne  den  moralske  Dualisme  baade 
fra  Digtningens  og  Litteraturkritikkens  Verden,  ligesom  den  — efter 
hans  Mening  — var  udryddet  af  Naturhistorien.  „Vi  maa  dyrke 
Litteraturkritikken,  som  man  dyrker  Naturhistorien,  med  Fravær  eller 
Fjernelse  af  moralsk  Forestilling,  avec  absence  d’idée  morale . Æste- 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


17 


tikken  venter  paa  sin  Geoffroy  Saint-Hilaire,  — denne  store  Mand, 
som  har  bevist  Uhyrernes  lovlige  Ret  til  at  eksistere,  la  Ugitimité 
des  monstres . Naar  man  i nogen  Tid  har  studeret  Menneskeaanden 
med  samme  Upartiskhed1)  som  den,  hvormed  man  i Naturvi- 
denskaberne studerer  Materien,  da  vil  man  have  gjort  et  overor- 
dentlig Skridt  fremad.  Det  er  det  eneste  Middel,  hvorved  Men- 
neskeheden kan  hæve  sig  en  Smule  op  over  sig  selv.  Menneske- 
heden   vil  være  som  Gud,  den  vil  bedømme  sig  selv  ovenfra." 

Vi  ser  Fremgangen  fra  de  gamle  Stoikere.  Marcus  Aurelius 
kunde  ikke  med  sin  bedste  Vilje  og  med  al  sin  Naturfromhed  blive 
kvit  Følelsen  af  en  dyb  Forskel  mellem  godt  og  ondt.  Han  ved- 
blev lige  til  det  sidste  at  rense  sit  Sind  fra  alle  lave  Følelser,  — 
som  om  der  var  nogen  Forskel  paa  højt  og  lavt,  naar  man  ser 
paa  Menneskelivet  ovenfra. 

Marcus  Aurelius  skriver  en  Dag,  da  han  følte  sig  saa  syg,  at 
han  ikke  længere  kunde  holde  en  af  sine  kære  Bøger  i sin  Haand: 
.Det  er  dig  ikke  længer  forundt  at  læse;  men  det  er  dig  stedse 
forundt  at  støde  al  Voldsomhed  ud  af  dit  Hjerte ; det  er  dig  stedse 
tilladt  at  foragte  Glæde  og  Smerte;  det  er  dig  altid  tilladt  ikke  at 
blive  vred  paa  de  dumme  og  de  utaknemlige;  hvad  mere  er,  det 
er  dig  tilladt  at  fortsætte  at  gøre  vel  imod  dem.*4  Saaledes  skrev 
den  gamle  syge  Kejser  i sin  ensomme  Brevveksling  med  sig  selv. 

Han  kunde  ikke,  skønt  han  var  Romerrigets  Kejser,  hæve  sig 
saa  højt  som  til  at  anse  ædelt  og  uædelt  som  lige  naturlige  og 
normale  Ting.  Han  vedblev  haardnakket  og  ulogisk  at  foretrække 
det,  som  var  lyerterent  og  nobelt.  Han  kunde  ikke  være  saa  upar- 
tisk, som  Flaubert  vil,  at  vi  skal  være  i Betragtningen  af  de  men- 
neskelige Ting.  Men  han  vidste  jo  heller  ikke,  at  Geoffroy  de  Saint- 
Hilaire  skulde  komme  til  at  bevise  Uhyrernes  lovmæssige  Ret  til 
at  eksistere. 

Ogsaa  Renan  naaede  af  og  til  meget  længere  end  de  gamle 
Stoikere  i den  Kunst  at  se  „upartisk"  paa  godt  og  ondt,  eller  at 
se  det  hele  fra  Naturguddommens  Standpunkt.  En  af  Personerne, 
i Renans  berømte  Dialogues  philosophiques , — en  af  de  Personer 
hvori  den  mangfoldig  sammensatte  Renan  morede  sig  med  at 
. spalte  sig  selv",  — udtaler  sig  paa  følgende  fyndige  og  klare  Maade: 
.Hvad  mig  angaar,  gouterer  jeg  hele  Universet.  Jeg  nyder  den 
vellystiges  Vellyst,  den  ryggesløses  Rangel.  Selskabsmandens  Salonliv 

*)  Udhsfot  her. 

TiUkimo  1S04  ^ 


Digitized  by  L^ooQle 


18 


Troen  paa  Naturen 


den  dydiges  Renhed,  den  lærdes  Grublerier  og  Asketens  Forsagelse. 
Jeg  forestiller  mig,  at  jeg  er  deres  Bevidsthed.  Det  skulde  gøre 
mig  ondt,  om  noget  af  alt  dette  manglede  her  i Verden1)." 

Det  er  jo  klart,  saadan  maa  selve  Naturen  som  altvirkende 
Guddom  føle  det.  Naar  det  kommer  til  Stykket,  behøver  den  ikke 
netop  at  udjævne  Modsætningerne.  Den  kan  tværtimod  more  sig 
over  Modsætningerne , nyde  dem  alle  upartisk,  eller  rettere,  den 
kan  tage  Parti  for  alle  paa  én  Gang,  siden  den  selv  er  Ophav  til 
det  hele.  Den  kan  glæde  sig  over  sin  egen  Mangfoldighed,  som 
dens  Profet,  Renan,  morede  sig  over  sin  egen  lille  Naturs  Mod- 
sætninger og  Modsigelser. 

Naturen  maa  være  hvad  man  i det  nittende  Aarhundrede  har 
kaldt  un  dilettante,  en  beskuende  Nyder,  som  tar  Afsand  fra  Kam- 
pen for  Ret  eller  Kampen  for  Livet  og  nyder  i lige  Grad  de  øde- 
læggende og  de  opbyggende  Kræfter.  Rigtignok  skulde  Naturen 
som  den  altvirkende  netop  være  den  handlende  og  ikke  blot  den 
beskuende.  Men  — der  er  jo  Vanskeligheder  i enhver  Theologi, 
hvorfor  ikke  i den  naturalistiske? 

Den  var  for  Resten  en  anden  og  mindre  lærd  Forfatter,  som 
bidrog  endnu  mere  end  Taine  og  Renan  til  at  udbrede  det  natur- 
guddommelige Syn  paa  Tilværelsen.  Det  var  Em  ile  Zola,  Taines 
i lang  Tid  næsten  altfor  lærvillige  Elev. 

Troen  paa  Naturen  som  et  alt  foraarsagende  Væsen  laa  til 
Grund  for  hele  den  store  Roman-Cyklus,  Les  Rougon-Macquart. 
Zola  mente  vistnok  selv,  at  hans  Syn  paa  Menneskene  var  bygget 
helt  igennem  paa  Naturvidenskaben.  Den  „naturalistiske"  Roman 
vilde  for  ham  sige  den  naturvidenskabelige  Roman.  Men  i Virke- 
ligheden var  det  ikke  Naturvidenskab,  men  Naturfilosofi  eller  endog 
Naturmythologi,  som  laa  til  Grund.  Det  var  Troen  paa  Natu- 
ren som  et  mythisk  Væsen,  en  altvirkende  Guddom.  Denne  Tro 
var  ikke  skarpt  formuleret.  Men  en  religiøs  Tro  virker  ofte  stær- 
kest og  mest  umiddelbart,  førend  den  faar  sin  fuldt  bevidste  Dog- 
matik. 

Det  var  dette,  som  Samtidens  Kritikere  ikke  klart  nok  indsaa : 
at  Zola  ikke  betragtede  Menneskelivet  „objektivt"  og  videnskabelig, 
som  han  selv  troede.  Han  saa’  paa  Virkeligheden,  ikke  blot  „gen- 
nem et  Temperament",  som  han  selv  udtrykte  det,  men  gennem  en 
religiøs  Tro  eller  Overtro.  Og  denne  Tro  eller  Overtro  udbredte 


*)  Udhævet  her. 


Digitized  by 


Google 


Ttowi  paa  Naturen 


19 


sig  gennem  hans  Livsbilleder  til  en  ikke  liden  Del  af  den  dannede 
Ungdom  i alle  Kulturlande.  Især  kanske,  fordi  den  ikke  var  dog- 
matisk og  abstrakt  formuleret,  men  udtrykt  i konkrete  og  halvt 
ureflekterede  Livsbilleder. 

Naturdyrkelsen  var  hos  Zola  mere  en  Følelse  end  en  bestemt 
Lære.  Imidlertid  træder  den  hist  og  her  i hans  Fortællinger  saa 
ridt  tydelig  frem,  at  den  lader  sig  dokumentere  gennem  korte 
Citater.  I L’Oeuvre  (.Kunstværket")  er  Digteren  Sandoz  utvivlsomt 
ofte  en  Tolk  for  Zolas  egne  Meninger.  Sandoz  taler  etsteds  med 
Begejstring  om  sine  store  litterære  Planer.  Han  vilde  frem- 
stille Verdenslivet,  la  tie  universelle,  hvori  vi  Mennesker  blot  skulde 
Tære  en  Tilfældighed . . .,  det  store  Verdensalt  (le  grand  tout)  uden 
Forskel  mellem  højt  og  lavt,  rent  og  urent." 

Vi  faar  i disse  Ord  i alt  Fald  et  Glimt  af  det  naturguddomme- 
lige Standpunkt,  hvor  man  ser  Menneskelivet  .ovenfra".  Naturen 
som  Helhed,  ,det  store  Alt",  skulde  være  Helten  i det  store  Epos, 
hvorom  Digteren  Sandoz  drømte.  Jorden,  vor  egen  Moder  Jord,  bli- 
ver for  ham  Repræsentant  for  hele  Naturen,  og  han  udbryder  i en 
Hymne  til  den  guddommelige  Jord:  .Du  evige  og  udødelige,  i hvem 
Verdenssjælen  strømmer  og  cirkulerer...  Ja,  jeg  vil  tabe  mig  i 
dig;  det  er  dig  alene,  som  skal  være  Urkraften  i mit  Værk,  dets 
Middel  og  dets  Maal . . .* 

Han  hengav  sin  Sjæl  til  Verdenssjælen,  han  søgte  at  sætte  sig 
paa  Verdenslivets  eller  Allivets  Plads.  Og  da  blev  der  ikke  længer 
nogen  Forskel  paa  .højt  og  lavt,  rent  og  urent*.  Hans  Ven,  Ma- 
leren Claude,  er  besjælet  af  den  samme  Aand.  Hvad  han  vil  for- 
herlige i sin  Kunst,  er  ikke  den  højeste  Form  af  Liv,  ikke  noget 
Ideal,  ikke  noget  bedre  i Modsætning  til  noget  værre;  men  hele 
Livet,  Livet  i en  hvilken  som  helst  Form.  Han  vil  .elske  det  fordets 
egen  Skyld",  han  vil  .deri  se  den  eneste  sande  Skønhed,  evig  i al 
sin  Veksel,  og  ikke  nære  den  taabelige  Tanke  at  forædle  det  ved 
at  kastrere  eller  beskære  det*. 

Som  en  Gud  kan  have  mange  Navne,  hvoraf  enkelte  fremhæ- 
ver en  enkelt  Side  af  hans  Væsen,  taler  Zola  ofte  om  .Livet* 
omtrent  i lignende  Betydning  som  „Naturen".  Ligesom  han  per- 
sonificerer Naturen,  føler  han  ogsaa  Livet,  alle  levende  Væseners 
Livskraft,  som  et  Slags  personligt  Væsen.  I begge  Tilfælde  er  det 
et  kollektivt  Begreb,  som  gøres  til  et  Enkeltvæsen.  I Fortællingen 
om  .Doktor  Pascal",  som  afslutter  hele  den  Rougon-Macquart’ske 
Familiesaga,  lader  han  den  lærde  Naturforsker  tale  i Flæng  om 

2* 


Digitized  by  UjOOQle 


20 


Troen  paa  Naturen 


„Naturen*  og  „Livet*.  Lige  over  for  begge  disse  to  Former  af  det 
samme  Væsen  nærer  han  en  religiøs  Ærefrygt.  Han  begynder  at 
nære  Betænkelighed  ved  som  Læge  at  gribe  ind  i Naturens  Virksom- 
hed. Naturen  forstaar  vel  selv  langt  bedre  end  vor  lille  menneske- 
lige Viden,  hvad  der  bør  ske.  Han  spørger  sig  selv  bekymret,  om 
ikke  Lægens  Forsøg  paa  at  standse  Sygdom  og  forsinke  Døden  er 
en  formastelig  Indgriben  i Naturens  Værk.  Mon  det  ikke  er  at 
sætte  vor  lille  Vilje  op  imod  Naturens  Vilje? 

„At  rette  paa  Naturen1)  at  gribe  ind  og  forandre  den  eller 
forstyrre  den  i dens  Hensigt,  kan  det  være  et  rosværdigt  Arbejde? 
At  helbrede  en  syg,  at  forsinke  et  Menneskes  Død,  selv  om  det 
for  dets  Vedkommende  er  en  Behagelighed  at  leve?  At  forlænge 
Livet,  uden  Tvivl  til  Slægtens  Skade,  er  ikke  dette  at  omgøre  hvad 
Naturen  vil  gøre?1)...  Hvad  har  vi  der  at  bestille,  hvad  har 
vi  med  at  blande  os  i Livets  Arbejde,  naar  vi  hverken  kender  dets 
Maal  eller  dets  Midler?  Kanske  er  alting  godt1)...  En  Tvivl 
har  grebet  mig  . . . jeg  begynder  at  tro,  at  det  største  og  det  sun- 
deste er  at  lade  Udviklingen  gaa  sin  Gang.* 

Altsaa,  Lægekunsten  bøjer  Knæ  for  „Naturen*  og  dens  „Vilje*. 
Naturvidenskaben  bøjer  sig  for  Natur-Mystikken.  Det  er  logisk  tænkt 
afZola,  naar  han  i det  afsluttende  Bind  af  sin  store  og  triste  Ætte- 
saga lader  Mennesketanken  og  Menneskeviljen  abdicere  og  under- 
kaste sig  under  Naturens  Vilje.  Den  i Naturen  selv  iboende  Livs- 
vilje behøver  ikke  vor  lille  menneskelige  Hjælp,  hvis  Naturen  vir- 
kelig er  et  enkelt  Væsen. 

Doktor  Pascal  siger  til  sin  Niece:  „Forstaar  du  ikke,  at  det 
at  ville  helbrede  alt  sygt,  genrejse  alt  svagt,  det  er  en  falsk  Ær- 
gærrighed, som  hidrører  fra  vor  Egoisme,  det  er  Oprør  mod  Livet 
(une  révolte  contre  la  vie),  som  vi  erklærer  for  slet,  fordi  vi  be- 
dømmer det  ud  fra  vor  egen  Interesse.* 

Doktor  Pascal  vil  ikke  længer  sætte  sin  Vilje  mod  Naturens. 
Det  er  syndigt  Oprør  mod  vor  store  Herskerinde.  Han  vil  fra  nu 
af  „betro  sig  helt  til  Livet,  tabe  sig  i det,  uden  at  ville  omgøre 
det  efter  min  Opfattelse  af  godt  og  ondt.  Hun  alene  er  suveræn 
(hun,  det  vil  sige  Livet,  la  vie),  hun  alene  véd,  hvad  hun  vil,  og 
hvorhen  hun  stævner.  Jeg  kan  alene  anstrenge  mig  for  at  kende 
hende  og  leve,  som  hun  vil,  at  vi  skal  leve.* 

*)  Udhævet  her. 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


21 


, Livet  kan  ikke  synde,  Livet  er  almægtigt.  Livet  er  evigt.®  — 
Amen. 

Zola  lader  sin  lærde  Doktor  ydmyge  sig  mere  og  mere  over 
for  Naturen  og  opøve  sig  i at  ville,  hvad  den  vil.  Syg  af  Sorg  og 
Savn  vil  han  ikke  længer  gøre  Oprør  mod  Lidelsen,  — han  som  før 
havde  søgt  at  formilde  Lidelsen  gennem  Lægevidenskabens  smerte- 
stillende Midler.  Alt  hvad  Naturen  gjorde,  var  formodentlig  godt. 
Naturen  og  dens  Liv  var  ufejlbart,  impeccable . „Den  eneste  Visdom 
er  ikke  at  gribe  ind,  men  at  lade  Naturen  gaa  sin  Gang.® 

Imidlertid  var  det  ikke  muligt  for  Zola  eller  nogen  anden  i 
Praksis  helt  at  gennemføre  den  fiildstændige  Gudhengivenhed  lige 
«»ver  for  Naturen.  Men  hvilken  troende  har  ogsaa  kunnet  leve  helt 
-fler  sin  Tro?  Sikkert  er  det,  at  Troen  paa  Naturen  øvede  en 
■ •vermaade  stor  Indflydelse  paa  hele  den  naturalistiske  Kunst.  Man 
-ogte  efter  Evne  at  finde  alt  lige  naturligt,  det  høje  som  det  lave. 
Især  fandt  man  rigtignok  det,  som  vi  i Almindelighed  kalder  det 
lave.  naturligt  Det  lave  var  bleven  altfor  meget  overset  af  Dig- 
terne. Det  var  ikke  bleven  tilstrækkelig  belyst.  Blufærdigheden 
havde  vægret  sig  ved  at  drage  det  saakaldte  lave  eller  smudsige 
frem  i Digtningens  fulde  Lys.  Men  Blufærdigheden  kunde  over- 
vindes, naar  man  satte  sig  paa  et  højere  Standpunkt  og  saa  alting 
.ovenfra®,  fra  Naturens  Standpunkt.  „I  Naturen  er  der  intet  Smuds®, 
havde  jo  Taine  sagt  Det  blev  i lang  Tid  en  Hovedopgave  for 
Digterne  at  fremstille  dette  Smuds  som  den  naturligste  Ting  af  Ver- 
den. Det  blev  paa  en  Maade  en  religiøs  Pligt.  Før  havde  man  i 
Digtningens  Verden  villet  skjule  noget  af  Naturens,  den  ufejlbare, 
den  hellige  Naturs,  Værk.  Men  nu  skulde  netop  det,  man  før  havde 
villet  gemme  bort,  drages  frem  i Forgrunden.  Det  fik  ikke  hjælpe, 
om  .Borgerne®  blev  forbløffede.  Eller  rettere:  Saa  meget  desto 
bedre!  Det  vilde  være  morsomt  at  forbløffe  Spidsborgerne,  épnter  les 
Og  det  vilde  være  modigt,  da  Borgerne  naturligvis  vilde 
blive  rasende. 

Blot  én  Ting  glemte  man.  Man  glemte  at  spørge  sig  selv, 
om  ikke  Blufærdigheden  — naar  den  ikke  overdrives  — kan  være 
et  værdifuldt  Instinkt,  siden  .Naturen®,  den  altvirkende,  har  ar- 
bejdet i adskillige  Tusind  Aar  paa  at  udvikle  denne  Drift  især  hos 
den  ledende  Del  af  Menneskeheden.  Utvivlsomt  er  det  et  forholdsvis 
ungt  Instinkt  i de  levende  Væseners  Historie.  Men  alle  Instinkter 
er  jo  engang  bievne  til.  Og  at  et  Instinkt  er  blevet  til  i en  forholds- 
us sen  Tid,  tyder  snarest  paa,  at  det  hører  hjemme  paa  et  for- 


Digitized  by 


Google 


22 


Troen  paa  Naturen 


holdsvis  højt  Trin  i Udviklingen.  Hvad  der  ikke  er  naturligt  paa 
et  tidligere  Trin,  kan  blive  naturligt  paa  et  senere.  Vi  ser  jo  dette 
i vor  egen  Udvikling  fra  Barn  til  voksen,  netop  med  Hensyn  til 
Blufærdigheden. 

At  ville  afskaffe  Blufærdigheden  ved  Digtekunstens  Hjælp,  er 
ikke  det  at  „gribe  ind  i Naturens  Værk“,  paa  en  temmelig  plump 
og  overilet  Maade? 

Det  er  besynderligt,  at  Naturalisterne,  som  jo  dog  for  en  Del 
iagttog  selve  Livet,  ikke  saa’,  at  Blufærdigheden  har  udviklet  sig 
til  et  Instinkt,  som  tjener  og  beskytter  selve  Slægtens  Forplantning. 
Den  staar  ikke  i Askesens,  men  i Frugtbarhedens  Tjeneste:  ved 
at  beskytte  Kvinden  mod  altfor  tidlig  at  blive  Mor  og  ved  i nogen 
Grad  at  beskytte  de  unge  Gutter  mod  en  altfor  tidlig  Elskov.  Den 
naturalistiske  Litteratur  var  nok  i alt  Fald  i dette  Stykke  en  una- 
turlig Litteratur.  Det  gælder  for  en  Del  ogsaa  Zolas  senere  ideal- 
istiske Værker. 

Naar  store  og  smaa  Forfattere  vil  stille  det  mest  intime  frem 
i den  grelleste  Belysning;  naar  de  vil  gøre  det  mest  private  mest 
offentligt,  og  drage  det,  som  selve  Livet  instinktmæssig  holder  i 
Baggrunden,  frem  i Forgrunden,  — da  finder  vi,  at  dette  giver 
Tingene  et  falskt  Perspektiv.  Det  er  et  Slags  optisk  Bedrag.  Det 
er  i alt  Fald  ikke  den  naturlige  Belysning.  At  trække  de  ani- 
malske Livsfunktioner  og  til  og  med  deres  perverse  Udartninger 
frem  i Forgrunden  af  Bevidstheden  er  næsten  lige  saa  unaturligt, 
som  om  vi  vilde  sætte  Bevidsthedens  fulde  Lys  paa  Fordøjelses- 
processen eller  stadig  gaa  og  udmale  for  os  selv,  hvordan  Sekre- 
tionen foregaar1). 

Bevidstheden  er  næppe  til  for  i lige  Grad  at  belyse  alle  Sider 
af  vort  Liv.  Rigtignok  er  det  nødvendigt  for  Lægen  at  ransage 
alt  og  drage  alt  frem  i Lyset.  Men  Lægerne  er  som  Regel  ganske 
anderledes  hensynsfulde  over  for  Blyghedens  Instinkt  end  de  quasi- 
videnskabelige  Digtere.  En  Kraflft-Ebing  fremstiller  de  perverse  Li- 
denskaber saa  tørt  som  muligt.  Han  bruger  lærde  og  upopulære 
Fremmedord.  Helst  vilde  han  have  skrevet  hele  Bogen  paa  Latin, 
siger  han  i Fortalen  til  sit  Værk.  Videnskaben  fremstiller  gerne 
saa  analytisk,  at  Billedet  næsten  ikke  vækker  nogen  Følelse.  Den 

l)  Efterat  dette  var  nedskrevet,  ser  jeg,  at  den  finske  Æstetiker,  K.  S.  Lau- 
rila,  har  fremstillet  den  samme  Tanke  i sin  interessante  og  skarpsindige  Bog, 
Uauptf ragen  der  Kunstphilosophie.  Helsingfors  1903. 


Digitized  by  L^ooQle 


Tro«n  paa  Naturen 


23 


tager  Tingene  i Stykker,  hvorved  de  taber  det  meste  af  sin  Livag- 
tighed. Den  fremstiller  ikke  Fordøjelsesprocessen  saaledes,  at  man 
oplever  den  stærkt  og  personligt,  — som  de,  der  gaar  og  tukler 
med  deres  Fordøjelse  ved  at  sætte  Fantasien  paa  den. 

Naturalisterne  drog  netop  Driftslivet  frem  i Fantasiens  For- 
grund. Ideer  og  Idealer  blev  stillet  i Skyggen,  mens  „Drifterne*  blev  be- 
straalede  med  elektrisk  Belysning.  I dette  virkelige  Liv  er  det  snarere 
omvendt  Naturen  selv,  hvis  vi  for  Bekvemheds  Skyld  vil  bruge 
denne  Personifikation,  bar  anordnet  Belysningen  anderledes.  Drifter 
og  Instinkter  er  dels  ubevidste  og  dels  forholdsvis  urefiekterede. 
Den  realistiske  Digtning  var  i dette  Stykke  ikke  virkelighedstro  og 
ikke  naturlig. 

Efter  som  Zola  blev  mere  og  mere  ivrig  Samfundsreformator, 
troede  han  øjensynlig,  at  den  poetiske  Forherligelse  af  Forplant- 
ningen kunde  befordre  det  franske  Folks  aftagende  Frugtbarhed. 
Men  dette  var  antagelig  et  stort  Fejlsyn.  At  tukle  med  Drifterne 
i Fantasien  virker  vel  snarest  svækkende  paa  Drifterne.  At  opleve 
en  stærk  seksuel  Virksomhed  i Fantasien,  maa  vel  snarest  virke 
som  en  i Længden  svækkende  Irritation.  Er  det  ikke  desuden 
Kastraternes  og  de  Vanmægtiges  Erstatning? 

Intet  viser  bedre  Ideernes  (ogsaa  de  falske  Ideers)  Magt  end 
den  Fart,  hvormed  den  naturalistiske  Strømning  skyllede  ind  over 
alle  Kulturlande.  Selv  , Kristiania-Boht'men  “ repræsenterede  for 
en  stor  Del  en  stærkt  teoretisk  og  paa  sin  Maade  ideal  Bevæ- 
gelse. Dens  Mænd  var  for  en  stor  Del  gode  Hoveder,  Ræsonnører, 
Tale-  og  Skrivekunstnere.  De  synes  ikke  at  have  været  mere  end 
ganske  almindelige  Mennesker,  hvad  Naturdrifternes  Virkekraft  an- 
gaar.  Bevægelsens  modige  norske  Fører  maa  vel  endog,  efter  sin 
(ørste  tykke  Bog  at  dømme,  have  staaet  under  det  middelmaadige 
i den  Henseende.  Hans  Styrke  laa  i det  theoretiske  og  i den  fro- 
dige Fantasivirksomhed.  Smagen  for  Fantasi-Udmaling  af  Drif- 
ternes voldsomme  Herjinger  tyder  paa,  at  der  heller  ikke  her  — 
saa  lidt  som  hos  Zola  — var  noget  Udbrud  af  frygtelige  vulkanske 
Kræfter  fra  selve  Naturens  Indre.  Det  var  især  et  Udbrud  af  gode 
Hoveders  stærkt  oplevede  Teorier  og  Stemninger.  Belegnende  for 
Retningen  som  litterær  Retning  var  den  næsten  monomane  Inter- 
esse for  Tanke-  og  Fantasiudsvævelser.  Det  gjaldt,  som  det  synes, 
fremfor  alt,  at  oversætte  egne  eller  andres  Oplevelser  af  „ voldsom 
Elskov*  til  Forestilling,  til  levende  og  klare  Tankebilleder.  At 
opleve  Naturdriftens  Vælde  i Forestillingen  og  Fantasien  var  for 


Digitized  by  LjOOQle 


Troen  paa  Naturen 


disse  Folk  det  mest  interessante.  Men  denne  Smag  for  ideelle  og 
litterære  Orgier  var  jo  ikke  noget  nyt.  Det  var  en  Fortsættelse  af 
en  gammel  Kultursygdom,  udsmykket  med  delvis  nye  Teorier. 

Ikke  alle  Naturalismens  Tilhængere  var  vel  lige  religiøse  eller 
virkelig  naturfromme.  Hos  Zola  laa  der  utvivlsomt  noget  af  en 
virkelig  Fromhed  til  Grund.  Noget,  som  var  i Slægt  med  den 
gamle,  store  Naturdyrkelse.  Men  det  er  sandsynligt,  at  hos  mange 
andre  blev  denne  Naturdyrkelse  nok  saa  overfladisk.  Det  kunde 
være  bekvemt  at  anse  alle  vore  Handlinger  for  naturbestemte  og 
alle  vore  Tilbøjeligheder  for  lige  naturlige.  Taines  bevingede  Ord 
om  Dyder  og  Laster  som  naturlige  Produkter  i Lighed  med  Vitriol 
og  Sukker  kunde  bruges  til  at  dulme  en  saar  Samvittighed  eller 
gøre  en  robust  Samvittighed  endnu  mere  tykhudet. 

Forestillingen  om  Natur-Nødvendighed  kunde  bruges  til 
Støtte  for  dem,  som  vilde  tage  sig  Friheder.  Den  tilsyneladende 
videnskabelige  Lære  om,  at  det,  som  sker,  sker  med  Nødvendighed, 
og  at  der  fra  et  højere  videnskabeligt  Synspunkt  ikke  er  nogen 
egentlig  Forskel  mellem  godt  og  ondt,  var  sandsynligvis  ikke  usma- 
gelig for  dem,  som  vilde  nyde  Livet  uden  Skrupler.  Af  Tanken 
om  Drifternes  naturlige  Suverænitet  kunde  der  laves  en  tøjelig  og 
føjelig  Samvittighed. 

Den  nye  naturalistiske  Visdom  vendte  op  og  ned  paa  det  gamle 
Sagn.  Det  er  ikke  længere  nu  med  Kundskabens  Træ,  som  den- 
gang da  Slangen  sagde  til  Kvinden:  „I  skal  visselig  ikke  dø;  thi 
Gud  véd,  at  paa  den  Dag  I æder  deraf,  skal  eders  Øjne  oplades, 
og  I skal  blive  ligesom  Gud  i at  kende  godt  og  ondt."  Det  synes, 
som  om  Forholdet  pludselig  har  forandret  sig.  Paa  den  Dag  vi 
æder  af  Naturalismens  nye  Kundskabstræ,  skal  vi  blive  ligesom 
Naturen  og  ikke  kende  Forskel  paa  godt  og  ondt. 

De,  som  aad  af  den  gamle  Kundskab,  mistede  deres  Uskyldighed. 
Men  de  lykkelige  unge  Mennesker,  som  aad  af  den  nye  Kundskabs 
Æbler,  vaagnede  op,  og  befandt  sig  i en  ny  Uskyldighedstilstand.  In- 
tet Under,  om  mange  spiste  med  Begærlighed. 

* * 

* 

Troen  paa  Naturen  som  et  altvirkende  Væsen  er  en  gammel 
metafysisk  og  religiøs  Fejltagelse.  Det  lader  sig  efter  mit  Skøn 
med  Nøjagtighed  sige,  hvorledes  den  er  opstaaet.  Den  beror  sim- 
pelt hen  paa  en  Blanding  af  det  videnskabelige  og  det  digteriske 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


25 


Syn.  Videnskaben  generaliserer  for  at  kunne  overskue  og  sammen- 
fatte de  uendelig  mange  Enkeltvæseners  Mylder.  Den  danner  Klasse- 
begreber som  Hest  og  Hund,  eller  Kollektiver  som  Dyreriget,  Plante- 
riget og  Mineralriget.  Et  endnu  mere  generelt  Begreb  er  Begrebet 
Naturen,  som  omfatter  baade  det  levende  og  det  livløse.  Viden 
skaben  kan  ikke  arbejde  uden  saadanne  Sammenfatninger. 

Men  saa  kommer  det  digteriske  Syn  og  individualiserer  disse 
kollektive  Sammenfatninger.  Naturen  bliver  paa  denne  Maade  et 
mystisk  Væsen,  et  Enkeltvæsen,  le  grand  tout . Naturen  bliver  en 
Guddom. 

Jeg  tror,  det  kan  vises,  at  hele  den  granske  Metafysiks  og 
endog  hele  den  nyere  Metafysiks  Misvisning  beror  netop  paa  en 
saadan  Sammenblanding  af  det  generaliserende  og  det  individuali- 
serende Syn.  Det  er  ikke  saa  forunderligt,  at  de  gamle  græske 
Vismænd  eller  Renaissancens  store  Tænkere  kunde  gøre  sig  skyl- 
dige i en  saadan  Tankefejl,  naar  selve  Metafysikkens  ivrigste  Be- 
kæmper i det  nittende  Aarhnndrede  har  gaaet  hen  og  begaaet  nøjagtig 
den  samme  Fejl.  Auguste  Comte,  som  troede  at  være  naaet  ud 
over  baade  det  mythologiske  og  det  metafysiske  Stadium  i Menne- 
skehedens Liv,  opstillede  som  Erstatning  for  de  ældre  Religioner 
Dyrkelsen  af  »Menneskeheden*,  som  han  kaldte  le  grand  étre , 
.det  store  Væsen*.  Han  gjorde  altsaa  et  kollektivt  Begreb  om  til 
et  konkret  Enkeltvæsen.  Det  er  en  lignende  Tankefejl,  som  naar 
Digtertænkeren  Platon  i sin  Begejstring  over  Begrebsdannelsen 
tænkte  sig  Begreberne  som  konkrete  Væsener.  Ogsaa  Middelalde- 
rens saakaldte  »Realisme*  er  af  samme  Art. 

Store  Digtere  har  gjort  sig  skyldige  i den  samme  Fejl,  som 
naar  Ibsen  lader  sin  Ven,  Mystikeren  Maximos,  kalde  »Verdens- 
viljen** til  Regnskab  for  Kejser  Julians  Sjæl.  Verdensviljen  er  et 
lignende  Kollektivum  som  »Folkeviljen*.  Alle  disse  Begreber  er 
Bastarder.  De  er  det  videnskabelige  og  det  kunstneriske  Syns 
ulovlig  fødte  Børn. 

De  har  ikke  desto  mindre  — eller  kanske  netop  fordi  de  var 
Børn  paa  én  Gang  af  Videnskab  og  Kunst  — spillet  en  overordentlig 
stor  Rolle  i Kulturens  Historie.  Hele  den  siden  Renaissancens 
Dage  udviklede  Naturret  og  den  nyere  Statsøkonomi  staar  i stor 
Gæld  til  Troen  paa  Naturen.  Renaissancen  havde,  ligesom  den 
senere  Oldtid,  Brug  for  denne  Tro  til  Befrielse  fra  den  gamle  Folke- 
religions og  delvis  ogsaa  den  gamle  Samfundsordnings  Despoti. 
Omtrent  som  Puritanerne  benyttede  Troen  paa  et  Gudsrige  og  gud- 


Digitized  by  L^ooQle 


Troen  paa  Naturen 


dommelig  Hersker  til  Befrielse  fra  Stilarterne  i England,  har  Troen 
paa  Naturen  som  Guddom  været  benyttet  til  religiøs  og  politisk  og 
økonomisk  Frigørelse.  Laissez  faire  la  nature , — lad  Naturen  selv 
faa  raade,  — det  var  jo  Fysiokraternes  Lære.  Endog  i Herbert 
Spencers  Tro  paa  „det  absolute*  (the  Absolute“,  — han  taler  og- 
saa  om  Infinite  Energy)  tror  jeg  man  kan  finde  en  lignende  An- 
vendelse af  et  Bastardbegreb. 

Menneskeden  synes  at  have  haft  Brug  for  denne  Overtro.  I 
Taines  og  Renans  og  Emile  Zolas  Frankrig  dukkede  Troen  paa 
Naturen  utvivlsomt  op  som  Modkraft  og  Modreligion  mod  den  middel- 
alderlige Katholicisme.  Det  var  i Virkeligheden  en  Fortsættelse  af 
Renaissancens  Kampe.  Men  Troen  paa  Naturen  var  unægtelig  nu 
bleven  en  Dame  paa  Retur,  som  smykkede  sig  med  en  falsk  Ung- 
dommelighed ved  at  kalde  sig  for  Naturvidenskab.  Det  nittende 
Aarhundredes  franske  Naturalisme,  som  indtil  ganske  nylig  har 
overskyllet  alle  Kulturlande  og  endnu  har  en  ikke  liden  Magt  over 
Sindene,  er  den  sidste  og  lidt  ufriske  Udløber  af  en  stor  og  ærvær- 
dig gammel  Overtro. 

Chr.  Gollin 


Digitized  by  L^ooQle 


HVORLEDES  JEG  ARBEJDER 


en  Række  Artikler,  der  hermed  paabegyndes,  vil  efter 
Redaktionens  Opfordring  flere  af  vore  betydeligste  For- 
fattere — af  Aldersholdene  fra  midt  i Firserne  indtil 
nu  — fortælle  et  og  andet  om  deres  Forfatterskabs  ydre 
og  indre  Vilkaar,  om  hvorledes  den  digteriske  Evne  er 
vokset  frem  i dem,  har  brudt  igennem  over  for  Offentlig- 
heden , hvorledes  deres  Produktion  bliver  til  og  hvor- 
ledes de  selv  ser  paa  den  og  dens  Udvikling.  Under  skiftende  Over- 
skrifter og  med  højst  forskelligartet  Indhold  vil  Artiklerne  bringe  Bidrag 
til  vort  litterære  Livs  indre  Historie  og  belyse  det  meget  omdebatterede 
Forhold  mellem  Liv  og  Kunst  fra  de  forskelligste  Sider,  men  stedse  holde 
sig  fjernt  baade  fra  tom  Selv-Tilskuestillen  og  fra  litterær  Kulissesladder. 

Ktd. 


En  eller  anden  berømt  Mand  har  sagt,  at  den,  der  ikke  skaber 
Historie,  vil  forsøge  paa  at  skrive  Historie. 

Han  har  dermed  peget  paa  det  store  Skel  mellem  Handlingens 
og  Fantasiens  Mænd. 

Handlingens  Mænd  falder  i mange  Klasser,  fra  Verdensrigers 
ledende  Statsmænd  til  et  lille  Provinslands  Sognekonger,  fra  den 
Financier,  som  kan  holde  Millioner  af  Menneskers  Skæbne  i sin 
Haand,  til  Høkeren  og  Sjakreren,  fra  den  store  Dommer  og  Em- 
bedsmand til  Politibetjenten  paa  Gaden. 

Og  over  for  dem  staar  Fantasiens  Folk,  Videnskabsmænd,  bil- 
dende Kunstnere,  Komponister,  Musikere,  Skuespillere,  store  og 
sinaa  i en  broget  Mangfoldighed. 

Det  er  nu  altid  gaaet  mig  som  Forfatter  saaledes,  at  naar  som 
helst  jeg  har  »skrevet*,  er  det  sket  under  Fornemmelsen  af,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


28 


Hvorledes  jeg  arbejder 


Tilværelsen  med  sit  Kundskabens  Træ  paa  godt  og  ondt  sank  i 
Jorden,  og  mit  Livs  Hændelser  og  Iagttagelser,  Glæder  og  Sorger 
var  bievne  til  et  rent  og  skært  Fantasiindhold  og  Arbejdsstof,  hvoraf 
jeg  formede  mine  Skikkelser  og  Stemninger  i en  Verden,  fuldkommen 
fremmed  for  godt  og  ondt.  Dér  hersker  kun  en  Stræben,  som 
bærer  hele  Arbejdet  og  gaar  ud  paa,  inden  for  den  valgte  Form, 
at  naa  det  udtømmende  og  færdige. 

Jeg  har  aldrig  forstaaet  Fordringen  til  Moralitet  i Kunst,  saa  lidt 
som  til  Nytte  i Videnskab  eller  en  æstetisk  Paaklædning  af  Moralen. 

Kunsten  taler  til  en  Menneskene  iboende  Anskuelighedstrang, 
Videnskaben  beror  paa  Driften  til  Erkendelse;  Moralen  vil  give 
Regler  for  Menneskenes  sædelige  Liv,  Nytten  hjælpe  dem  i deres 
praktiske  Gerning  — de  to  store  Grupper  har  bestandig  syntes  mig 
lige  væsensforskellige  og  lige  uundværlige. 

Men  jeg  begriber  saa  udmærket  godt,  at  ligesom  vi  Mennesker 
kan  have  Trang  til  afvekslende  Næring,  saaledes  maa  det  i den 
historiske  Udvikling  gaa  op  og  ned.  Snart  vil  Moralen  føle  sig 
tilsidesat  for  Kunsten,  snart  Videnskaben  for  Nyttehensynet;  saa 
forkætrer  man  hinanden  en  Tid  lang,  indtil  der  igen  er  bragt  en 
vis  Ligevægt  tilVeje.  Held  den,  som  kom  til  Verden  paa  en  Tid, 
hvor  der  netop  var  Behov  for  hans  Aandsretning  og  ikke  Lede 
ved  den;  men  den,  der  ikke  var  saa  lykkelig,  har  ingen  Ret  til 
at  beklage  sig  — saaledes  er  Livets  Gang. 

Og  noget  ganske  lignende  gælder  inden  for  den  enkelte  Retning. 
De  forskellige  Temperamenter  betinger  forskellige  Metoder,  og  da 
intet  er  vanskeligere  — for  ikke  at  sige  umuligere  — end  at  føle 
virkelig  Sympati  med  et  fremmed  Temperament,  ser  man  saa  over- 
ordentlig naturnødvendigt  Kunstnere  lyse  hinanden  og  deres  Me- 
toder i Ban.  Jeg  er  mig  bevidst  at  have  syndet  hæderligt  paa 
dette  Punkt,  som  andre  har  syndet  og  synder  over  for  mig.  Og 
jeg  er  sikker  paa,  at  en  Fremstilling  af  netop  min  Metode  — 
saaledes  som  „Tilskueren “s  Redaktion  har  ønsket  den  — vil  blive 
mødt  med  forstaaende  Interesse  af  dem,  der  fra  Naturens  Haand 
fik  et  lignende  „Sind"  (for  at  bruge  Jakob  Knudsens  gode 
danske  Ord  for  Temperament)  som  jeg,  og  maa  forekomme  de  andre 
noget  af  det  kedsommeligste  og  prætensiøseste  og  ligegyldigste  paa 
Jorden. 

Zola  har,  som  bekendt,  sagt,  at  Kunst  var  „et  Stykke  Natur, 
set  igennem  et  Temperament". 


Digitized  by  L^ooQle 


Hvorledes  jeg  arbejder 


29 


Denne  Definition  synes  mig,  som  mange  lignende,  at  sige  baade 
tor  meget  og  for  lidt. 

Af  gode  Grunde  maa  Naturen,  inden  den  kan  blive  til  Kunst, 
gaa  igennem  et  menneskeligt  Temperament;  men  dette  Tempera- 
ment kan  ikke  blot  efter  sin  forskellige  Karakter  farve  Naturen  med 
meget  forskellig  Styrke,  et  Hovedtræk  i dets  Væsen  kan  være  Be- 
stræbelsen for  at  faa  Naturen  frem  i sin  størst  mulige  Renhed,  saa 
uafhængigt  som  det  nu  engang  kan  tænkes,  af  Straalebrydningen 
i det  menneskelige  Sind,  Indtrykkene  af  den  passerer. 

Til  kunstneriske  Temperamenter  som  de  sidste  hører  mit 

Et  nærliggende  glimrende  Eksempel  paa  det  modsatte  afgiver 
en  saa  fremragende  Forfatter  som  Herman  Bang,  hvis  mangfoldige 
Iagttagelser  af  Livet  altid  fremtræder  stærkt  Rembrandtsk  belyste 
af  en  udpræget  Subjektivitet 

I hver  eneste  Bog,  jeg  har  skrevet,  er  der  fra  mig  selv  og  det 
levende  Liv  omkring  mig  en  Kim,  en  Kerne,  som  er  mig  fuld- 
kommen bevidst.  Min  Fantasi  har  da  kunstnerisk  arbejdet  videre 
dermed  efter  de  dette  »Stykke  Natur*  iboende  Love,  saa  godt  som 
jeg  har  kunnet  finde  eller  »føle*  dem  ud  — thi  meget  mere,  end 
man  ofte  tror,  beror  i saa  Henseende  paa  noget  intuitivt 

For  at  betegne  min  Metode  har  jeg  engang  andetsteds  brugt 
et  Billede,  som  jeg  nødes  til  her  at  gentage,  fordi  jeg  ikke  kan 
finde  noget  mere  rammende. 

Jeg  skrev,  at  jeg  i min  litterære  Virksomhed  følte  mig  som 
Videnskabsmanden,  der  af  spredt  forefundne  Knogler  opkonstruerer 
Fortidsdyret.  Hvis  en  saadan  Opkonstrueren  skal  have  nogen  Art, 
maa  det  forefundne,  det  iagttagne,  været  studeret  paa  det  minu- 
tiøseste  af  en,  der  er  nøje  inde  i Naturens  almindelige  Love,  og 
som  besidder  den  Fantasi,  der  tør  vove  de  hypotetiske  Spring, 
hvis  Sandsynlighed  først  den  gennemførte  Helhed  kan  godtgøre. 

Maa  jeg  — til  delvis  nærmere  Belysning  — tage  en  enkelt  af 
mine  Bøger  og  forsøge  at  paavise  det  Laboratorium  og  de  Stoffer, 
hvoraf  den  er  fremgaaet.  Jeg  vælger  I det  gamle  Voldkvarter, 
ikke  fordi  den  egner  sig  bedre  dertil  end  f.  Eks.  Dr.  Ix,  En 
Kvindes  Skriftemaal  eller  en  af  »Rejsebøgerne*,  men  fordi  den 
hører  til  de  mest  udbredte  og  vel  kendte  af  mine  Arbejder. 

Titlen  viser  hvad  jeg  har  villet  give:  ikke  de  i Bogen  fore- 
kommende Menneskers  Skæbne,  men  Milieuet  »det  gamle  Vold- 
kvarter*,  et  Smaaborger-  eller  Spidsborgermilieu,  som  i første  Række 
hører  hjemme  i København,  men  hvis  videre  — selvfølgelig  modi- 


Digitized  by  LjOOQle 


30 


Hvorledes  jeg  arbejder 


ficerede  — Gyldighed  jeg  har  haft  Lejlighed  til  at  overbevise  mig 
om  ogsaa  inden  for  andre,  moderne,  germanske  Bysamfund.  Et 
Middelstandsmilieu,  der  har  sin  særlige  Holdning  og  Stemning,  men 
som  tillige  synes  mig  at  aabne  visse  Perspektiver  ud  over  Menneskers 
Tilværelse  og  Følelsesliv  i videre  Forstand.  Kort  og  godt,  en  med 
kunstnerisk  Anskuelighed  fremstillet  social  Studie,  der  tillige  rummer 
noget  af  en  Livsfilosofi  — i Virkeligheden  Sidestykke  til  de  i 
Enkeltfigurer  udførte  Hans  Peter  Egskov,  Kresjan  Vester- 
bro, Hopsadrengen,  hvori  der  er  tegnet  typiske  Produkter  af 
den  moderne  store  By,  Struggleren  fra  de  lavere  Lag,  Alkoholiker- 
vagabonden og  Sutenørbøllen. 

De  i den  sociale  Studie  „I  det  gamle  Voldkvarter"  optrædende 
Personer  spiller  kun  en  Rolle,  for  saa  vidt,  og  saa  længe  de  be- 
tyder noget  for  Belysningen  af  Helheden ; Fortællingen  om  dem  er 
sluttet  i det  Øjeblik,  de  har  syntes  mig  i deres  fremtidige  Liv  og 
Virken  ikke  at  kunne  udfolde  nye  Milieuet  bestemmende  Ejen- 
dommeligheder. 

Disse  Mennesker  forekommer  i Bogen  sideordnet  med  saa 
mange  af  de  saakaldte  døde  Ting,  Huse  og  Gader,  Kaféer,  Værelser, 
Spisevarer,  Brugsgenstande ; deres  Idéindhold  har  sin  Betydning; 
men  Maaden,  paa  hvilken  de  søger  at  udtrykke  det,  Sproget,  hvori 
de  kæmper  for  at  forme  det,  gælder  overordentlig  meget  mere; 
hele  * Handlingen"  er  kun  opfundet  og  lagt  til  Rette  for,  saa  vidt 
muligt,  at  faa  alle  Former,  Farver  og  Toner  i Milieuet  frem.  Hvor 
Bogen  ikke  er  forfattet  i en  Dialog,  der  med  strengt  gennemført 
Individualisering  gennem  Ordvalg  og  Diktion  maler  de  forskellige 
Personer,  er  den  skrevet  i et  Sprog,  der  intet  Øjeblik  er  „Forfatteren  “s 
men  altid  søger  at  afspejle  netop  den  Persons  Tanke  og  Tale, 
gennem  hvis  Intelligens  den  paagældende  Skildring  eller  Stemning 
i Bogen  gaar;  den  hele  Beretning  er  endelig  holdt  sammen  ved  en 
gennemført  sproglig  Kadence,  som  ogsaa  i sin  ejendommelige  Rytme 
skal  male  med  paa  Milieuet.  Denne  Takt  maa  læses  eller  høres 
ud  af  Bogen  eller  et  af  dens  større  Afsnit  i sin  Helhed;  som  Eks- 
empel paa  hvad  jeg  mener  med  den  fortællende  Stils  Indivi- 
dualisering vil  jeg  anføre  et  Par  Linier,  hvori  der  skildres,  hvor- 
ledes Bogholder  Brodersen  gaar  ned  ad  Gaden  til  sit  Spisekvarter 
efter  at  have  set  paa  Lejlighed  hos  Fru  Redsted.  De  lyder  saa- 
ledes:  „Saa  kom  han  igen  ned  paa  Gaden.  Taagen  havde  faaet 
samlet  sig  rigtig  tæt.  Alle  Lygterne  stod  saa  tykke  inde  i den, 
hovne,  som  Jørgensen  i Banken  engang  havde  sagt."  I de  kur- 


Digitized  by 


Google 


Hvorledes  jeg  arbejder 


31 


åverede  Ord  .rigtig*  og  ,saa*  ligger  ægte  Brodersenske  Gengivelser 
af  hans  Fornemmelser  — vel  at  mærke,  naar  han,  som  her,  kommer 
gaaende  i sin  dagligdags  Tummerum  og  under  behageligt  hyggelige 
Betragtninger.  En  Mand  som  han  vil  netop  i normal  Stemning 
betegne  en  betydelig  Grad  af  Styrke  med  det  beherskede  .rigtig* 
(en  rigtig  uartig  Dreng,  et  rigtig  kønt  Slot,  et  rigtig  ubehageligt 
Tilfælde),  og  naar  han  da  atter  har  Brug  for  en  lignende  Styrke- 
betegnelse, staar  kun  det  barnlige  ,saa*  til  hans  Raadighed;  An- 
vendelsen af  .hoven*  i den  givne  Forbindelse  ligger  ganske  uden 
for  hans  Niveau;  men  den  mere  bevidste  og  kritiske  Jørgensen 
kan  bruge  Ordet,  som  da  ved  given  Lejlighed  kan  komme  frem  i 
Brodersens  Bevidsthed  med  en  tydelig  — og  let  beundrende  — Er- 
indring om,  hvorfra  det  stammer.  Hvis  derimod  Brodersen  havde 
været  f.  Eks  i stærkt  Sindsoprør,  da  han  i Taagen  gik  hen  ad 
Fiolstræde,  kunde  der  fra  hans  Hjertes  Dyb  være  kommen  andre 
sjældent  opdukkende  Gloser  frem,  som  vilde  have  været  paavirkede 
af  højtidelig,  maaske  bibelsk  eller  anden  bevæget  litterær  Stil,  saa- 
ledes  som  han  fra  Skolen  eller  gennem  Stumper  af  Litteratur  var 
stødt  paa  dem. 

Ved  hvad  jeg  lod  passere  igennem  to  Smaaborgerfamiliers 
Hjerne  og  Hjerte  ønskede  jeg  at  fremstille  knappe  Livsvilkaar,  en 
ejendommelig  — og  hyggelig  — Fjernhed  fra  at  spille  nogen  Rolle 
i det  store,  bestemmende  Samfundsliv,  stærk  Afhængighed  af  Barn- 
dommens Opdragelse,  naiv  Optagen  af  alle  mulige  Brokker  og 
Stumper  Kultur,  uregelmæssige  Tilbøjeligheders  Kamp  med  et 
enkelt  formet  og  stille  ordnet  Smaaborgerliv,  en  Resignation,  der 
lader  sig  trøste  ved  at  opforgylde  Livet  med  en  Beniciaglans, 
scan  et  højere  Kulturlag  vilde  gennemskue  o.  s.  fr.  Og  .Ruden*  ud 
til  den  store  Verden,  det,  som  giver  denne  Skildring  af  noget  ganske 
specifikt  den  Tone  af  almen  Gyldighed,  som  først  rigtigt  hæver  alt 
det  særlige  frem,  ligger  i den  lille  Fru  Brodersens  Evne  til  at 
kunne  trykke  Øjnene  i for  alt  det  bitre,  tunge  og  smudsige  i Livet 
og  flygte  over  i et  Fantasiens  Rige.  Her  findes  den  Livsfilosofi, 
hvori  Milieuskildringen  munder  ud  — ganske  som  i min  fra  .Det 
gamle  Voldkvarter*  saa  forskelligt  formede,  sidste  Bog  De  En- 
somme, hvor  blot  Milieuet  er  stærkere  fortættet  og  .Filosofien* 
mindre  ligger  mellem  Linierne,  mere  bliver  direkte  udtrykt.  — 

Alt  hvad  jeg  vilde  fremstille  i .Det  gamle  Voldkvarter*  var 
mig  klart  bevidst,  da  jeg  begyndte  at  skrive  paa  Bogen. 

Angaaende  selve  den  Maade,  paa  hvilken  den  blev  til,  skal  jeg 


Digitized  by  L^ooQle 


32 


Hvorledes  jeg  arbejder 


først  oplyse,  at  Bogens  Kapitel  ét  er  skrevet,  ja  sat  i Trykkeriet 
8 Aar  inden  alt  det  øvrige.  Jeg  lagde  dengang  hele  Arbejdet  hen, 
efter  at  have  nedskrevet  enkelte  Repliker  og  en  delvis  Disposition 
for  Gangen  i Fortællingen,  fordi  jeg  tydelig  følte,  at  jeg  endnu 
ikke  var  saa  gennemtræng!  og  mættet  af  Stoffet,  at  jeg  kunde 
være  sikker  paa  min  Evne  til  at  forme  det  i Skikkelser  og  Stemning, 
paa  lignende  Maade,  som  naar  man  „kan*  et  Sprog  og  dristigt 
kaster  sig  ud  deri.  Og  uden  at  have  den  Fornemmelse  giver  jeg 
mig  aldrig  til  at  arbejde;  saa  venter  jeg. 

Da  de  otte  Aar  var  gaaet,  mærkede  jeg  en  skønne  Dag,  at 
nu  kunde  jeg  skrive  Resten  af  Bogen.  Dens  Fremkomst  dengang 
skyldtes  ikke  nogen  Bestilling  fra  min  Forlægger,  og  det  var  ingen- 
lunde uden  Betænkelighed,  at  han  gik  til  at  offentliggøre  Fortæl- 
lingen i den  Biblioteksserie,  hvori  den  blev  indlemmet. 

I Løbet  af  et  Par  Maaneder  kom  og  gik  jeg  da  til  og  fra  dette 
Arbejde,  levede  med  Personerne,  som  om  det  var  virkelige  Men- 
nesker, jeg  omgikkes  og  hørte  tale,  i hvis  Stuer  jeg  kom  ind,  og 
som  — jeg  vidste  meget  mere  om  end  det,  jeg  her  skrev  ned  for 
mit  Formaal.  Jeg  har  til  denne  som  til  andre  af  mine  Bøger  ned- 
skrevet lange  Redegørelser  for  mine  Personers  Liv  ud  over  det, 
som  forekommer  i vedkommende  Bog;  jeg  har,  til  Øvelse,  udført 
Figurerne  i helt  andre  Situationer,  end  dem,  hvori  jeg,  for  min  Idé, 
behøvede  dem;  derigennem  lærer  man  sine  Folk  stadig  nærmere 
at  kende  og  bliver  sikrere  og  sikrere  paa  inden  for  sin  bestemte 
Plan  at  kunne  lade  dem  handle  fuldkommen  rigtigt.  Thi  Publi- 
kum maa  ikke  tro,  at  fordi  ens  Plan  ved  Begyndelsen  af  Arbejdet 
foreligger  ganske  bevidst  og  klar,  man  da  ikke  under  Udarbejdelsen 
hyppigt  overraskes  ved  hvad  man  selv  gør.  Saa  overordentlig 
meget  af  Ens  Iagttagelser  og  Indtryk  foregaar  ubevidst,  og  det  tør 
vel  siges,  at  netop  af  denne  Kendsgerning  lader  sig  med  Sikkerhed 
slutte  til  det  i hvert  Fald  faktiske  — allerede  ovenfor  berørte  — 
at  selv  den  mest  bevidst  producerende  Forfatter  under  sit  Arbejde 
frembringer  meget,  hvis  Rigtighed  han  først  bagefter  forstands- 
mæssigt er  i Stand  til  at  kunne  godtgøre.  Der  er  i al  Produktion 
noget  af  den  „Inspiration*,  man  i gamle  Dage  talte  saa  meget  om. 

Selve  det  Stof,  hvoraf  denne  Bog  blev  formet  — hvorfra  har 
jeg  haft  det?  Har  jeg  kendt  en  Bogholder  Brodersen,  der  under 
lignende  Forhold  som  Bogens  boede  hos  lignende  Mennesker  som 
hans  Værtsfolk? 

Jeg  har  ikke  haft  levende  Model  til  nogen  af  Bogens  Figurer, 


Digitized  by  L^ooQle 


Hvorledes  jeg  arbejder 


33 


og  dog  er  de  alle  skabt  af  selve  det  levende  Liv  og  af  et  ganske 
personlig  følt,  levende  Liv. 

De  er  opstaaede  først  og  fremmest  af  min  egen  Barndom  og  tidlige 
Ungdom  inden  for  det  gamle  Voldkvarter.  Jeg  har  slidt  netop  lige 
de  Brosten,  som  Bogholder  Brodersen  gaar  hen  ad  til  sit  nye  Logis 
i Fiolstræde,  jeg  har  lugtet  den  Røg  fra  Kaffebrænderiet  i Lille 
Kanike  Stræde  og  snuset  den  tykke  Novemberluft  ind  i min  Næse, 
og  jeg  har  haft  hans  Fornemmelse  af  hvad  det  vilde  sige  at  maatte 
bo  .ude  paa  en  af  Broerne*,  saaledes  som  den  stakkels  Kasserer 
Jørgensen.  I det  hele  taget  har  jeg  — og  det  er  det  afgørende  — 
optaget  mine  Indtryk  fra  dengang  i meget  af  den  Brodersenske 
Aand,  fordi  jeg  blev  opdraget  hos  gamle  Bedsteforældre  paa  Vester- 
gade, i hvis  Hus  og  Omgang  netop  en,  helt  i Frederik  den  Sjettes 
Tid  bundende,  Smaaborgeraand  hørte  hjemme.  Min  kære  gamle 
Bedstefaders  retskafne  Borgerlighed,  hans  besindige  Autoritetstro, 
hans  smukke  Sparsommelighed,  hans  stilfærdige  Hjælpsomhed,  alt 
det  var  fra  Barndommen  hengemte  Motiver  og  Paavirkninger, 
hvoraf  jeg  kunde  skabe  mine  Figurer.  Saa  stod  selvfølgelig  en 
Mængde  ligefremme  Enkeltheder  fra  Lokaliteter  og  Mennesker  til 
min  Raadighed:  hele  Karakteren  af  de  smaa  Lejligheder,  opstaaede 
under  den  tærende  Krig  efter  1807,  Maaden,  Husrækkerne  bugtede 
sig  paa  ned  imod  de  gamle  Fæstningsvolde,  hvorledes  Solen  faldt 
i Gaderne,  Udsigten  fra  Trapperne,  Søndagsstilheden  i vort  lille 
Hus;  og  Fru  Redsteds  tyste  Maade  at  gaa  hen  ad  et  Gulv  paa, 
jeg  véd,  hvilken  Kvinde  indenfor  det  gamle  Voldkvarter,  jeg  skylder 
den,  saa  godt  som  jeg  kender  Forbilledet  til  den  forkuede  lille  Fru 
Jørgensens  troskyldige  Beundring. 

Men  ikke  et  eneste  Træk  af  Handlingen  er  oplevet,  og  i hele 
Bogen  er  siger  og  skriver  kun  én  Replik  direkte  hentet  fra  Virke- 
ligheden. 

Mange  har  troet,  at  den  famøse  Handelsrejsende  Redsted  ikke 
kunde  være  andet  end  et  nøjagtig  udført  Portræt  af  et  virkeligt 
levende  Menneske. 

Han  er  gjort  over  almindelige  Indtryk  af  Handelsrejsende  og 
en  vis  Klasse  Københavnere  og  Mandfolks  Væsen  og  Væren,  saa- 
ledes som  jeg  igennem  Livets  Mangfoldighed  har  lært  dem  at  kende  — 
og  saa  over  den  ovenfor  nævnte  eneste  fra  Livet  direkte  benyttede 
Replik.  Den  forekommer  som  Afslutning  paa  en  længere  Udvikling, 
hvor  al  Redsteds  Fagmæssighed  har  fejret  sine  mest  godt  Købs 
Triumfer.  Han  siger  om  den  Cigar,  han  anbefaler,  og  som  en  af 

Tikkwrai  1904  3 


Digitized  by  LjOOQle 


34 


Hvorledes  jeg  arbejder 


hans  Venner  er  ved  at  „arbejde  ind*  i Jylland:  „Det  er  ligefrem 
Synd  for  den  Cigar,  at  den  skal  sælges  til  den  Pris!* 

Den  Replik  (blot  anvendt  paa  en  Paraply)  hørte  jeg,  som  atten- 
aarig  Student,  i en  Jembanekupé  en  Handelsrejsende  sige  til  en 
Kollega.  Og  han  sagde  den  med  et  lidt  fugtig  sværmerisk  Udtryk 
og  en  Forretningsforlorenhed,  der  var  saa  indgroet,  at  den  var  lige 
ved  at  blive  ægte,  og  som,  begge  Dele,  saa  mange  Aar  efter,  kom 
til  at  gennemstraale  og  hjælpe  mig  til  at  udforme  hele  min  Handels- 
rejsendes Figur.  Jeg  tror  ogsaa  aldeles  bestemt,  at  Redsteds  lange 
hængende  Overskæg  og  den  ejendommelige  lidt  komediantagtige 
Bevægelse,  hvormed  han  stryger  det,  stammer  fra  selve  den  Handels- 
rejsende fra  dengang,  uagtet  jeg  ellers  ganske  har  glemt  hans 
Ansigt. 

En  af  Virkningerne  i min  Hr.  Redsteds  Diktion  bestaar  i,  at 
han  dels  i højtidelig  Stil,  dels  i dennes  Revers,  det  forsorent  ge- 
mytlige, er  kendelig  paavirket  af  Handelskorrespondancesproget. 
Han  hæver  f.  Eks.  sit  Glas  og  siger:  „Maa  jeg  tillade  mig  at  ud- 
trykke min  Glæde  over  gjorte  ærede  Bekendtskab  og  paa  Hustrus 
og  egne  Vegne  takke  for  behagelig  Imødekommenhed,  som 
vil  blive  besvaret  efter  bedste  Evne*.  Eller:  Godnat,  Højst- 
ærede, og  Tak  for  i Aften  og  velvillige  Tilsagn!  Det  er  saa 
behageligt  at  staa  over  for  en  Mand,  man  møder  med  fuld  Tillid*. 
Og  naar  han  tager  Brodersen  i Haanden  trykker  han  „Deres 
meget  ærede  af  Dags  Dato*  o.  s.  fr.  Jeg  maa  indrømme,  at 
jeg  aldrig  i Livet  har  hørt  nogen  Handelsrejsende  bruge  netop 
lignende  Udtryk;  men  jeg  mener  at  have  været  fuldt  berettiget  til 
at  anvende  dem  i Henhold  til  Analogislutninger  fra  Iagttagelser, 
jeg  har  gjort  over  for  andre  „Fagmænd*,  hvis  Sprog  var  kendelig 
paavirket  af  den  Skriftstil,  hvori  de  var  vante  til  at  bevæge  sig. 
For  at  kunne  blive  sikker  i den  merkantilt  litterære  Jargon  under- 
kastede jeg,  medens  jeg  udarbejdede  Redsted,  en  Række  Handels- 
korrespondancebøger et  grundigt  Eftersyn.  — 

Intet  er  farligere  for  Forfattere  end  mekanisk  at  huske  for 
meget,  intet  naivere  end  at  tro,  at  en  Hovedevne  hos  naturalistiske 
Skribenter  er  denne  Form  af  Hukommelse.  Den  er  en  god  og 
brugbar  Gave,  men  kan  blive  skæbnesvangert  misbrugt.  Særlig  i 
vor  nyere  Lystspillitteratur  vrimler  det  med  Replikker,  som  er  me- 
kanisk erindrede  fra  Livet  uden  at  være  i organisk  Forbindelse 
med  hvad  vedkommende  Figurer  ellers  siger.  En  Forfatter  bør 
aldeles  ikke  huske  mekanisk,  men,  kunde  jeg  fristes  til  at  sige, 


Digitized  by  L^ooQle 


Hvorledes  jeg  arbejder 


35 


symptomatisk.  Han  skal  slet  ikke  huske  lige  netop  hvad  der 
hænder  eller  bliver  sagt;  men  han  skal  erindre  Karakteren  af  det, 
Forholdet  deri  og  alt  det,  som  ligger  bag  ved  det  paagældende 
Fænomen,  det  der  „låsst  tiefer  blicken*,  for  at  tale  med  Tyskerne. 
Saa  vil  han  altid  kunne  konstruere  Situationen  eller  Repliken  op 
igen,  naar  han  faar  Brug  derfor,  og  tilmed  hyppigt  gøre  det  bedre 
og  med  større  indre  Sandhed,  end  den,  Tilfældet  fremtraadte  med 
i det  virkelige  Liv. 

Sien  bør  man  saaledes  mindst  af  alt  søge  at  uddanne  sin 
Hjerne  til  et  uhyre  Pulterkammer  for  Indtryk  fra  Livet,  saa  bør 
man  ubetinget  virkelig  .studere*  hvad  man  ønsker  at  skildre. 

Saa  meget  af  dette  Studium  foregaar  ubevidst  gennem,  at  man 
lever  et  mangfoldigt  og  intenst  Liv;  men  meget  kan  ogsaa  udrettes 
med  fuld  Bevidsthed,  hvad  jeg  for  mit  Vedkommende  i stor  Ud- 
strækning har  gjort.  Jeg  har  søgt  Menneskers  Selskab,  Mænd  og 
Kvinders,  fine  Folk  og  simples,  taget  Del  i deres  Handlinger,  hørt 
Time  efter  Time,  paa  dem  med  klar  Bevidsthed  om,  at  nu  gik 
deres  Tankegang  og  Udtryksmaade  og  hele  Væsen  ind  i min  Hjerne, 
saa  at  jeg  endte  med  at  »kunne*  dem.  Og  én  Person  gives  der, 
som  fra  min  allertidligste  Tid  har  været  mig  det  frugtbareste  Studie- 
felt og  den  taalmodigste  Forsøgskanin,  den,  af  hvem  Træk  og 
Stemninger  findes  i saa  mange  af  mine  Figurer,  langt  mere  end 
nogen  véd,  og  det  er  mig  selv.  Min  egen  Person  findes  utvivlsomt 
i alle  mine  Bøger,  om  end  sjældent  direkte  benyttet  og  hyppigt 
kun  som  Resonnansbund.  Ja  det  er  mig  selvfølgelig  ganske  klart, 
at  min  Objektivitet  til  syvende  og  sidst  kommer  til  at  bide  sig  i 
Halen  som  Subjektivitet.  — 

Foruden  det  direkte  Studium  af  Personer  kan  Studiet  af  Breve 
og  andre  skriftlige  Optegnelser  fra  mange  forskellige  Mennesker 
lære  en  Forfatter  saa  ganske  overordentlig  meget.  Det  gælder  blot 
her  om  at  kunne  beregne  den  psykologiske  Afdrift,  der  opstaar, 
naar  Mennesker  faar  Pen  i Haand.  Denne  Afdrift  er  af  meget 
forskellig  Styrke,  gennemgaaende  mindre  hos  Kvinder  end  hos 
Mænd,  hyppigt  — hvad  mange  paa  Forhaand  ikke  vilde  tro  — 
»tørre  hos  de  mindre  skriftlærde  end  inden  for  de  saakaldte  højere 
Klasser.  Den  danner  et  interessant  og  vanskeligt  Studium  for  sig. 
Hvor  megen  Indsigt  det  fordrer  og  udvikler  har  jeg  atter  for  nylig 
haft  Lejlighed  til  at  overbevise  mig  om,  idet  en  ellers  sprogligt 
yderst  fintfølende  Kritiker  mente  at  kunne  betegne  min  Gengivelse 
af  en  gammel  amerikansk  Emigrants  Optegnelser  (i  „De  Ensomme*) 


Digitized  by  L^ooQle 


36 


Hvorledes  jeg  arbejder 


som  for  litterært  konstruerede  og  søgt  virkende  i Modsætning  til 
samme  gamle  Emigrants  Repliker  i Bogen.  Sammenhængen  er,  at 
den  ganske  udannede  Emigrant,  der  tilmed  først  rigtigt  har  lært 
sig  at  skrive  ved  Hjælp  af  det  fremmede , engelske  Sprog,  netop 
maa  stille  sine  naive  Sætninger  saa  skruet  op,  som  han  gør  det, 
stadig  under  Paavirkning  af  engelsk  Skriftsprog.  Hans  Stil  er  da 
ogsaa  bleven  til  igennem  et  overordentlig  indgaaende  Studium  af 
en  meget  omfangsrig  Samling  danske  Emigrantoptegnelser,  og  jeg 
tør  dristigt  sige,  at  der  kan  læses  paa  et  filologisk  Seminarium 
over  hans  Optegnelser  i Bogen. 

Som  jeg  har  studeret  de  enkelte  Mennesker  og  mindre  Sam- 
fund, har  det  ogsaa  altid  interesseret  mig  at  prøve  paa  at  komme 
de  store  Menneskemilieuer,  som  hedder  Lande  og  Nationer,  nærmere 
ind  paa  Livet.  Jeg  har  rejst  meget  og  med  langvarige  Ophold 
mellem  fremmede  Befolkninger,  som  jeg  har  søgt  at  gengive  i 
karakteristiske  Profiler  efter  samme  Metode  som  i hvad  jeg  ellers 
har  skrevet:  ingen  detaillerede  Rejsebeskrivelser,  alt  Materialet 
smeltet  sammen  og  smedet  ud  i saa  gennemarbejdede,  knappe  og 
typiske  Enkeltbilleder  som  muligt. 

1 det  hele  taget  har  min  Metode  bestandig  været  den  samme, 
hvilken  Fortælleform  jeg  end  kan  have  benyttet,  om  jeg  f.  Eks.  til 
en  skarp  Belysning  af  min  Idé  har  brugt  en  fantastisk  Figur  i et 
moderne  Milieu  som  i Fortællingen  Dr.  Ix  eller  jeg,  som  i Den 
brogede  Bog  har  drapperet  naive  Følelser  i et  middelalderligt 
Klædebon,  fordi  jeg  mente,  at  dette  bragte  dem  bedst  frem. 

Den  kunstneriske  Kategori,  inden  for  hvilken  en  Forfatter  ar- 
bejder, og  som  Publikum  ofte  tillægger  en  ganske  misforstaaet  Be- 
tydning bør  for  saa  vidt  være  Forfatteren  ligegyldig,  som  han  maa 
vælge  den,  der  synes  ham  at  udtømme  hans  Stof  bedst.  Han  maa 
kunne  blive  Naturalist,  Symbolist  eller  noget  andet  paa  -ist,  eftersom 
det  formentlig  passer  bedst  for  hans  Opgaves  heldigste  Løsning. 

Med  samme  Metode,  men  under  forskellige  Former,  har  jeg 
bestandig  søgt  at  lægge  saa  forskelligartet  Jord  under  mig  som  vel 
muligt,  og  det  vil  jeg  blive  ved  med,  saa  længe  jeg  kan  det.  Naar 
jeg  ikke  kan  det  mere,  hører  jeg  op.  Jeg  mener,  at  Gentagelsen 
for  en  Kunstner  meget  hurtigt  bliver  til  aandelig  Død.  Og  jeg 
sværger  til  det  Goethe’ske  Ord : Die  grOsste  Achtung,  die  ein  Autor 
fur  sein  Publikum  haben  kann,  ist,  dass  er  niemals  bringt  was 
man  erwartet". 

Hele  mit  Forfatterliv  igennem  vil  jeg  vedblive  at  være  en 


Digitized  by 


Google 


Hvorledes  jeg  arbejder 


37 


Eksperimentator,  ikke  i den  populært  misforstaaede  Betydning  af 
Ordet,  men  sandt  opfattet 

Mit  Arbejde  vil,  som  alle  ægte  Eksperimentatorers,  altid  inter- 
essere mig  selv  overordentligt  (hvad  der  i Parentes  bemærket  ikke 
forekommer  mig  uvæsentligt);  det  vil  direkte  virke  paa  det  store 
Publikum  i større  eller  mindre  Grad  (i  hvilken  Henseende  jeg  hidtil 
ikke  har  haft  Grund  til  Elage);  det  vil,  sidst  men  ikke  mindst, 
komme  andre  Forfattere  og  derigennem  vor  Litteratur  til  gode, 
baade  igennem  hvad  det  opnaar  og  igennem  dets  Begrænsning. 

Earl  Larsen 


Digitized  by  LjOOQle 


BIDRAG  TIL  MONRADS  BIOGRAFI 

BARNDOM  OG  UNGDOM1) 

igesom  den  Tschemingske  skal  den  Monradske  Slægt 
efter  en  i Familien  opbevaret  gammel  Tradition  op- 
rindelig være  kommen  fra  Ungarn.  Dens  Stamfader 
skal  have  udmærket  sig  saa  meget  i Tyrkekrigene, 
at  han  til  sidst  blev  General  og  af  Kejseren  adle- 
des med  et  Navn  og  et  Vaaben,  der  mindede  om  hans 
tidligere  Stilling  og  Bedrifter.  — Men  uroligt  Blod  synes  fra  Be- 
gyndelsen af  at  have  hørt  til  Slægtens  Karaktertræk.  Ved  1500- 
Aarstallet  finder  vi  den  i det  Hildesheimske,  hvor  den  anerkendtes 
som  adelig  Familie.  Jakob  Monrad  var  Præst  i Goslar  og  sluttede 
sig  med  Iver  til  Luther,  hvis  Søster  eller,  som  andre  paastaar, 
Hustrus  Søster  han  ægtede,  og  med  hvem  han  skal  have  under- 
skrevet den  Augsburgske  Konfession  (?).  Hans  yngste  Søn,  David, 
fortsatte  Familiens  Vandring  mod  Nord,  modtog  gejstligt  Embede 
først  i Eckernførde,  senere  i Kappeln,  og  derfra  udbredte  Slægten 
sig  hurtigt  over  Slesvig  og  Als.  I den  første  Halvdel  af  det 
syttende  Aarhundrede  kom  den  til  Kongeriget  med  Erik  M.,  om 
hvem  det  berettes,  at  han  som  Sognepræst  i Middelfart  engang 
traf  sammen  med  Hertugen  af  Augustenborg,  og  da  denne  talte 
fornærmeligt  om  den  kongelige  Familie , gav  han  Hertugen  et 
Ørefigen,  hvorfor  han  som  Fange  førtes  til  København,  men  fri- 
kendtes,  blev  Sognepræst  i Helliggejstes  Kirke  og  endte  som  Biskop 


l)  Hertil  er  benyttet  utrykte  Familiepapirer,  der  er  stillet  til  Forfatterens 
Raadighed. 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  ti]  Monrads  Biografi 


39 


1 Ribe.  Én  Generation  eller  to  senere  sad  der  rundt  omkring  i 
alle  Landets  Egne  Præster,  hørende  til  Familien,  og  som  Eksempel 
paa  hvorledes  den  udbredte  sig,  skal  anføres,  at  Johannes  M.,  der 
var  Præst  i Kjettinge  paa  Als,  havde  11  Børn,  af  hvilke  de  6 
Døtre  alle  blev  gifte  med  Præster,  medens  de  5 Sønner  blev 
Præster.  Ogsaa  til  Norge  naaede  Familien  frem  og  allerede  i det 
syttende  A århundrede  træffer  vi  Frederik  M.  som  Præst  i Gud- 
brandsdalen; — adskillige  af  disse  gejstlige  havde  videnskabelige 
Interesser,  flere  af  dem  studerede  i Udlandet,  en  blev  Doctor 
theologiæ  og  Biskop,  en  anden  Hofpræst  for  Hertugen  af  WQrtem- 
berg.  Kun  ganske  undtagelsesvis  fulgte  en  enkelt  af  Slægten  en 
ikke  gejstlig  Vej,  hvad  der  saaledes  var  Tilfældet  med  Johannes  M. 
der  i 1682  optoges  i dansk  Adelstand  og  døde  som  Etats- 
raad  og  Godsejer  i Fyn,  og  hvis  Selvbiografi  som  bekendt  flere 
Gange  i de  senere  Aar  er  bleven  udgivet. 

Saaledes  holdt  den  gejstlige  Familietradition  sig  indtil  den 
sidste  Halvdel  af  det  attende  Aarhundrede,  da  det  juridiske  Ele- 
ment begyndte  at  gøre  sig  gældende  i Slægten.  To  af  dens  Med- 
lemmer, David  og  Peter  Johannes,  fik  Sæde  i de  øverste  Rege- 
ringskollegier, den  første  som  Generalpostdirektør,  den  anden  som 
Deputeret  i det  danske  Kancelli.  En  tredje,  Hans  Didrik  M.,  født 
1737.  blev  Overauditør  i Søetaten  og  senere  Etatsraad  og  General- 
krigskommissær i Norge.  Han  var  gift  med  Else  Margrethe  Edin- 
ger  og  ægtede  efter  hendes  Død  Bolette  Sommer,  Datter  af  Hof- 
agent og  Apoteker  Sommer  iTrondhjem.  Af  dette  sidste  Ægteskab 
havde  ban  en  Søn  Otto  Sommer  M.  Selv  døde  han  1793,  hvor- 
efter Sønnen  sattes  i Rønne  Skole,  hvorfra  han  dimitteredes  til 
Universitetet.  I 1808  tog  han  juridisk  Eksamen  og  ansattes  i 
Rentekammeret,  hvor  han  eflerhaanden  avancerede  til  Fuldmægtig. 
Men  da  Norge  ved  Kielerfreden  skiltes  fra  Danmark,  bestemte  han 
sig  til  at  følge  sit  Fødelands  Skæbne  og  modtog  Embede  som 
Foged  i Nordlandene,  Han  var  gift  med  Charlotte  Frederikke  Riis, 
med  hvem  han  havde  4 Børn,  Hans  Didrik,  der  døde  som  Barn, 

2 Døtre,  Sophie  og  Ottilie,  og  endelig  Ditlev  Gothard.  Denne 
nedstammer  i ottende  Led  fra  den  nærmere  Stamfader  Jakob  M.,  og 
de  6 fjernere  af  hans  Forfædre  var  gejstlige,  medens  de  2 nærmeste 
var  Jurister.  Efter  Arvelighedsteorien  skulde  han  saaledes  have 
modtaget  fra  sine  Forfædre  baade  gejstlige  og  juridiske  Anlæg  og 
virkelig,  førte  hele  hans  Liv,  igennem  det  verdslige  og  det  gejstlige 
Element  i ham  en  indbyrdes  Kamp,  idet  snart  det  ene,  snart  det  andet 


Digitized  by  LjOOQle 


40 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


fik  Overtaget,  og  afvekslende  virkede  han  i Kirkens  og  Statens 
Tjeneste  for  til  sidst  at  ende  sit  bevægede  Liv  i Kirken. 


Monrad,  der  var  født  i København  den  24.  November  1811, 
var  saaledes  kun  et  Par  Aar  gammel  da  Faderen  i 1814  drog  til 
Norge  for  at  overtage  sit  Embede  og  for  at  forberede  Familiens 
Overflytning  til  dens  nye  Hjem.  Det  følgende  Aar  afrejste  Moderen 
og  de  tre  Børn  dertil,  men  da  de  efter  en  møjsommelig  Sørejse 
endelig  rankom  til  Trondhjem,  modtog  de  Efterretningen  om,  at 
Faderen  var  bleven  sindssyg  og  havde  maattet  nedlægge  sit  Em- 
bede. Der  stod  nu  Familien  haabløs  i det  fremmede  Land,  og 
Moderen  synes  ikke  at  have  besiddet  Energi  og  Dygtighed  nok  til 
at  tage  Styret  under  saa  vanskelige  Omstændigheder,  da  Faderen 
svigtede.  Lykkeligvis  havde  Faderen  Slægtninge  i Norge,  der 
kunde  tage  sig  af  de  forladte.  Hans  Faders  Søster  var  nemlig 
dér  gift  med  en  Broder  til  den  danske  General  J.  H.  Hegermann- 
Lindencrone,  og  endnu  levede  hans  Mormoder,  Fru  Sommer,  der 
gammel  og  blind  boede  paa  sin  Gaard  i Nærheden  af  Trondhjem. 
Hos  hende  tog  Familien  da  Ophold  og  tilbragte  der  Aarene  fra 
1816—1819. 

Hvor  ung  han  end  dengang  var,  gjorde  disse  Begivenheder 
dog  et  uudsletteligt  Indtryk  paa  ham.  Senere  i Livet  dukkede 
vemodige  Minder  om  hvad  han  saaledes  i sin  Barndom  havde 
set,  hyppigt  op  i hans  Erindring,  og  altid  stod  de  som  en  mørk 
Baggrund  i hans  Sind,  der  kastede  sin  Skygge  ind  over  hans  na- 
turlige Livsglæde.  Selv  undgik  han  at  tale  om  disse  Oplevelser, 
men  da  han  i 1865  sejlede  til  Ny-Zeeland,  skriver  han  i nogle 
korte  Optegnelser,  der  hændelsesvis  er  bleven  opbevarede: 

„Hvor  var  dog  Atlanterhavets  lange,  rullende  Bølger  mig  velbekendte. 
Det  var  et  Gensyn  af,  hvad  jeg  havde  set  langt  tilbage  i Tiden.  For 
over  50  Aar  siden  saa’  jeg  dem  langt  norden  for  Trondhjem  paa  en 
Rejse  til  Nordlandene,  hvor  min  Fader  efter  Kielerfreden  var  bleven  an- 
sat som  Foged,  efter  tidligere  at  have  været  Fuldmægtig  i Rentekamme- 
ret. Inden  vi  havde  naaet  vor  Bestemmelse,  havde  han  imidlertid  maattet 
opgive  sit  Embede  paa  Grund  af  Sygdom  og  kom  om  Bord  til  os.  Det 
var  den  første  Gang  jeg  mindes  at  have  set  ham,  og  jeg  undredes  over 
at  se  den  fremmede  Mand  græde  og  kysse  min  Moder,  der  faldt  ham  om 
Halsen.  — Dette  Billede  staar  saa  levende  for  mig,  som  om  jeg  i dette 
Øjeblik  havde  det  for  mine  Øjne.  Fem  Aar  efter  opløste  Familien  sig 
paa  Grund  af  min  Faders  tiltagende  Svagelighed,  og  siden  mit  '8.  Aar 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


41 


har  jeg  ikke  haft  noget  Fædrehjem,  — Nu  er  de  begge  døde  og  deres 
Grave  ligger  fjernt  fra  hinanden,  men  for  min  Tanke  stiller  de  sig  som 
forenede,  som  jeg  saa’  dem  den  første  Gang,  kun  at  der  ikke  er  mere 
Graad!  Men  Bølgerne  ruller  saa  lange  med  skumdækte  Toppe.  “ 

Det  er  karakteristisk,  at  Monrad  her  ikke  nævner,  af  hvad  Art 
Faderens  Sygdom  var;  den  var  imidlertid  ikke  en  forbigaaende 
Aandssvækkelse,  men  en  uhelbredelig  Sindssyge  med  vekslende 
Anfald  af  Raseri.  Som  ofte  skal  være  Tilfældet  i den  Art  af 
Sindssygdom,  vendte  den  syge  sin  Vrede  fortrinsvis  mod  sine  nær- 
meste, som  han  tidligere  havde  kærest.  Det  var  da  navnlig  Hu- 
struen. som  blev  Genstand  for  hans  Vredesudbrud,  og  engang  for- 
søgte han  endog  at  ombringe  hende.  Da  hendes  Nærværelse 
saaledes  kun  irriterede  ham  og  forværrede  hans  Tilstand,  maatte 
hun  forlade  Mand  og  Børn  og  tage  Ophold  hos  sine  Slægtninge, 
først  i Flensborg  og  senere  i Elmshorn,  hvor  hun  døde  i 1828. 
Hun  gensaa’  ikke  sin  Mand,  og  med  Børnene  maatte  hun  ind- 
skrænke sig  til  at  føre  en  Korrespondance,  der  vidner  om,  hvor 
tungt  det  faldt  hende  at  være  skilt  fra  dem,  thi  kim  én  Gang  i 
1825  kunde  M.  aflægge  et  kort  Besøg  hos  Moderen.  Senere  be- 
søgte han  hendes  Grav  i 1838,  og  han  skriver  derom:  .Det  staar 
ret  levende  for  mig,  hvorledes  min  arme  Familie  har  været  ad- 
splittet og  omtumlet  til  alle  Kanter.  Jeg  erindrer  ikke  nogen  Sinde 
at  have  set  et  Ansigt,  i hvilket  Livets  Smerte  og  Lidelser  havde 
mere  a fpræget  sig  end  hendes.  Jeg  ser  endnu  disse  kum- 
merfulde Træk  og  dette  ømme  moderlige  Smil  om  hendes  Læber.* 
Endnu  i nogle  Aar  holdt  de  2 Døtre  ud  hos  Faderen  indtil  ogsaa 
de  maatte  forlade  ham  og  vende  tilbage  til  Danmark.  Senere 
giftede  den  ene,  Sophie,  sig  med  en  Lods,  Werlig,  den  anden, 
Ottilie,  som  var  svagelig,  forblev  ugift  og  døde  i Kjøbenhavn. 
Faderen  blev  sat  i Kost  hos  en  Major  Tuff  paa  Tusterø  i Trond- 
hjems  Fjord,  men  købte  sig  i 1832  en  lille  Gaard,  Asmundsgaard 
i Nærheden  af  Byen.  I 1835  kom  han  til  Kjøbenhavn,  hvor  han 
laa  en  Tid  paa  Frederiks  Hospital  og  førtes  senere  til  Sindssyge- 
anstalten i Hornheim.  Hans  Tilstand  blev  efterhaanden  roligere, 
men  dyb  Melankoli  og  Mistro  til  alle,  især  mod  hans  nærmeste,  for- 
fulgte ham  til  hans  Død,  der  endelig  indtraf  i 1863  eller  i Slut- 
ningen af  1862. 

Da  Familiens  Samliv  i Trondhjem  opløstes,  sendtes  Sønnen 
til  en  Købmand  Komerup  i Præstø,  som  var  gift  med  hans  Moster. 
I denne  Familie  tilbragte  han  6 Aar.  De  havde  modtaget  ham 


Digitized  by  LjOOQle 


42 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


af  Godhed  og  behandlede  ham  i det  hele  taget  godt,  omend  hans 
store  Begavelse  og  Flid  vel  kunde  give  Forældrene  Anledning  til 
Skinsyge,  naar  de  sammenlignede  ham  med  deres  Søn,  der  ikke 
udmærkede  sig  i saa  Henseende.  Men  hverken  det  især  i aande- 
lig Henseende  ret  tarvelige  Husliv  eller  Borgerskolen,  i hvilken 
han  gik,  stod  i Forhold  til  hans  Evner  og  endnu  mere  utilfreds- 
stillende var  de  Livsudsigter,  der  aabnede  sig  for  ham  i den  lille 
Provinsby.  Lykkeligvis  blev  imidlertid  Digteren  Nicolai  Søtoft,  der 
dengang  var  Præst  i Byen,  ved  Konfirmationsundervisningen  op- 
mærksom paa  hans  usædvanlige  Opvakthed  og  Lyst  til  Studerin- 
ger. Han  satte  en  Subskription  i Gang  i Byen  og  bragte  paa  den 
Maade  et  Par  Hundrede  Daler  til  Veje,  hvorved  det  blev  muligt 
at  sende  Drengen  til  Vordingborg  Latinskole.  Her  kom  han  i 
Huset  hos  daværende  Adjunkt  L.  Westengaard,  der  fik  saa  stor 
Godhed  for  ham,  at  da  W.  halvandet  Aar  efter  udnævntes  til 
Præst  i Pedersborg  ved  Sorø  tog  han  M.  med  sig  og  blev  ham 
senere  en  faderlig  Ven  for  hele  Livet.  Han  fortsatte  der  med  at 
forberede  ham  til  Studentereksamen,  og  under  Lærerens  kyndige 
Vejledning  udfoldede  Disciplens  Evner  sig  i deres  fulde  Omfang. 
Det  viste  sig  da,  at  hans  Anlæg  ikke  var  mindre  i matematisk 
Retning  end  i filologisk-historisk.  Senere  fik  han  ikke  Lejlighed 
til  at  beskæftige  sig  med  de  matematiske  Videnskaber,  men  hans 
Kundskaber  i denne  Retning  kom  ham  paa  mange  Maader  til 
praktisk  Gavn  under  hans  Ophold  paa  Ny-Zeeland,  og  naar  han  i 
sin  ældre  Alder  om  Natten  ikke  kunde  falde  i Søvn,  anvendte  han 
det  originale  Middel  til  at  trætte  sin  Hjerne,  at  han  i Hovedet 
løste  vanskelige  matematiske  Opgaver. 

I Oktober  1830  tog  han  Artium  og  næste  Aar  Filosoficum  med 
den  størst  mulige  Udmærkelse.  Saaledes  var  han  da  bleven  „Herre 
i Aandernes  Rigea,  men  med  de  jordiske  Goder  stod  det  kun 
smaat  til.  Fra  sin  Familie  kunde  der  ikke  være  Tale  for  ham  om 
at  faa  nogen  Hjælp,  og  vel  understøttede  den  brave  Westengaard, 
der  var  bleven  forflyttet  til  Odense,  ham  saa  vidt  hans  Midler  til- 
lod ham  det.  men  for  Resten  var  han  henvist  til  Stipendier  og 
Selverhverv.  Han  var  imidlertid  vant  til  Nøjsomhed,  og  hans  ud- 
mærkede Eksaminer  forskaffede  ham  snart  Regensen,  ligesom  han 
senere  fik  Plads  paa  Borchs  Kollegium.  Dette  havde  desuden  den 
Fordel,  at  han  kom  i nærmere  Berøring  med  jævnaldrende,  hvad 
han  hidtil  havde  savnet,  og  som  Privatist  og  Provinsialist  maatte 
han  føle  sig  ene  mellem  de  andre  Studenter,  der  var  omgivne  af 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


43 


gamle  Skolekammerater  og  vante  til  at  føle  sig  til  Rette  i større 
Forhold.  I saa  Henseende  frembød  imidlertid  Universitets-For- 
holdene dengang  Fordele,  som  nu  savnes.  Rusaaret  dannede  lige- 
som en  fredlyst  Zone  mellem  Skolens  Tvang  og  Embedsstu- 
diets Pligtarbejde,  det  var  en  Ferie,  i hvilken  man  kunde 
hengive  sig  til  sine  personlige  Yndlingsstudier  eller  slutte  sig  til 
de  aandelige  Interesser,  der  beherskede  Datiden,  — thi  for  den 
dygtige  Student  var  det  let  at  tilfredsstille  de  Fordringer,  som 
Anden-Eksamen  gjorde  til  hans  Tid  — del  var  endelig  den  Tid, 
da  de  Unge,  fyldt  af  Livslyst  og  Tillid  til  Verden  og  Mennesker, 
havde  lettest  ved  at  slutte  Venskaber,  der  kunde  holde  sig  i 
Aarenes  Løb  og  trodse  Forskel  i Stilling  og  Livsvilkaar  eller 
Adskillelse  i Tid  og  Rum.  Allerede  dengang  havde  M.  Lethed  til 
at  indlade  sig  med  Folk  og  han  gjorde  Bekendtskab  med  adskillige 
af  sine  Student-Kammerater,  navnlig  med  den  senere  teologiske 
Professor  I.  A.  Bornemann,  C.  F.  S.  Frølund,  der  blev  Skolein- 
spektør og  en  Tid  lang  vtfr  Folketingsmand,  og  den  bekendte  Hi- 
storiker Allen,  der  var  hans  Kontubernal  paa  Regensen,  og  som 
blev  hans  trofaste  og  hengivneste  Ven,  saa  længe  han  levede. 

Men  vigtigere  for  hans  Udvikling  var  det  at  han  blev 
Medlem  af  en  Kreds  af  unge  Mennesker,  der  havde  samlet  sig 
om  C.  C.  Hall,  C.  E.  Fenger,  Vilhelm  Birkedal  og  Viktor  Bloch, 
de  gamle  Skolekammerater  fra  Borgerdydsskolen  paa  Kristians- 
havn.  Til  dette  „Selskab  uden  Navn“  hørte  endvidere  F.  M. 
Knuth,  Marts-Ministerets  Udenrigsminister,  Martin  Hammerich, 
Frederik  Barfod  — alle  begavede  unge  Mænd,  der  senere  hver 
paa  sit  Gebet  kom  til  at  spille  en  betydelig  Rolle  i Livet  og  som 
alle,  mærkværdigt  nok,  bleve  Medlemmer  af  Rigsdagen.  — Her 
mødtes  saaledes  for  første  Gang  Monrad  med  Hall  og  det  er 
vanskeligt  at  finde  to  Mænd  der,  begge  højtbegavede  og  udprægede 
Personligheder,  i Livsforhold  og  Egenskaber  vare  mere  forskellige. 
Smuk  og  kraftig,  livsglad  og  frejdig,  i Harmoni  med  sig  selv  og 
med  Verden,  var  Hall  udgaaet  fra  et  lykkeligt  og  velstaaende 
Hjem,  omgivet  af  gode  Barndomsvenner,  vel  set  og  vel  modtaget 
overalt,  og  Fremtiden  aabnede  sig  smilende  og  lovende  for  ham. 
Monrad  derimod  havde  aldrig  haft  et  Fædrebjem,  neppe  kendt  sine 
Forældre,  altid  staaet  ene  i Livet  og  kæmpet  med  Fattigdom,  og 
det  var  ikke  let  at  forudse,  hvad  hans  Skæbne  vilde  blive.  Ligesom 
de  var  forskellige  i Livsvilkaar,  saaledes  var  de  det  ogsaa  i Egen- 
skaber, Karakter  og  Livsanskuelse,  og  det  var  lidet  sandsynligt,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


44 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


de  to  nogensinde  skulde  komme  til  at  føle  oprigtig  Sympati  for 
hinanden. 

I det  hele  passede  Monrad  ikke  ret  ind  i den  unge  Kreds.  Han 
var  ældre  i Sind  end  de  andre,  havde  oplevet  mere  og  var  op- 
fyldt af  alvorligere  Tanker  end  dem  der  beskæftigede  Kamme- 
raterne. Naar  disse  ikke  destomindre  følte  sig  tiltrukne  af  hans 
Selskab,  var  det  fordi  de  anerkendte  hans  ejendommelige  Begavelse, 
og  fordi  der  var  noget  æggende  og  vækkende  i en  Samtale 
med  ham  som  med  ingen  anden.  Af  den  hele  Kreds  var  Birkedal 
vistnok  den,  med  hvem  han  mest  udvekslede  Tanker  og  hvem 
han  tildels  betroede,  hvad  der  beskæftigede  hans  altid  urolige 
Sind,  men  som  B.  selv  i sine  „Oplevelser*  med  ærlig  Beskeden- 
hed bemærker,  var  Grunden  til  dette  Fortrin  nærmest  den,  at  M. 
trængte  til  at  have  En,  til  hvem  han  kunde  udtale  sig,  og  da  B. 
var  den  af  Kredsen,  der  mest  lignede  ham  selv  i Mangel  paa 
indre  Ligevægt  og  derfor  bedst  kunde  forstaa  ham  og  dele  hans 
Følelser,  faldt  Valget  paa  ham.  „Ved  Sammenkomsterne,*  skriver 
B.,  „var  M/s  Forhold  meget  forskelligt,  snart  var  han  overstadig 
lystig  og  talende,  skønt  ofte  saaledes,  at  man  følte  gennem  hans 
Spøg  og  Lystighed  en  dunkel  Baggrund  af  Smerte,  snart  var  han 
tavs  og  tilbagetrukken  i sig  selv,  naar  han  sad  i sin  Krog  som 
drømmende,  mens  han  saa  stundom  pludselig  sprang  op,  svang  sit 
Punscheglas  og  stødte  det  mod  en  andens,  idet  han  med  løftet 
Stemme  raabte:  „Kamp  og  Sejr,  du!**  — Det  var  den  samme 
pludselige  Overgang  fra  en  Stemning  til  en  anden,  fra  en  Tanke- 
gang til  en  anden,  der  ogsaa  senere  saa  ofte  forvirrede  dem,  der 
ikke  begreb,  at  bagved  enhver  af  disse  tilsyneladende  umotiverede 
Forvandlinger  laa  der  en  heel  Tankerække,  og  som  ikke  kendte 
den  Resoluthed,  med  hvilken  han  slog  sine  Grubleriers  Facit  fast. 

I „Selskabets*  regelmæssige  Sammenkomster  beskæftigede  man 
sig  næppe  synderlig  med  videnskabelige  Sager,  — det  havde  man 
faaet  nok  af  i Dagens  Løb.  Politik  laa  nærmere,  thi  Juli-Revolu- 
tionen havde  ogsaa  her  hjemme  vakt  større  Opmærksomhed  der- 
for end  før,  og  det  var  naturligt  at  de  nye  liberale  Tanker  fandt 
Genklang  i denne  unge  Kreds.  Man  var  da  ogsaa  i al  Alminde- 
lighed begejstret  for  Frihed  og  Lighed,  Folkestyre  og  Menneske- 
rettigheder, Birkedal  forsvarede  varmt  Frihedens  Sag  mod  Barfod, 
som  dengang  var  beredt  til  at  gaa  i Ilden  for  Absolutismen,  men 
derved  blev  det  ogsaa,  thi  til  en  indgaaende  Diskussion  savnedes 
den  fornødne  Kundskab.  I disse  Samtaler  deltog  M.  ikke  og 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


45 


Birkedal  skriver,  at  ,for  saa  vidt  man  kunde  se,  havde  han  paa 
den  Tid  slet  ingen  politisk  Anskuelse,  men  levede  i sine  snart 
drømmende,  snart  videnskabelige  Tanker.*  — Men  Hovedinter- 
essen her  i Landet  var  og  blev  dog  dengang  æstetisk;  en  ny 
Digtsamling,  Tragedie  eller  Roman  var  en  Begivenhed,  der  be- 
skæftigede Folk  langt  mere  end  hvad  der  skete  i Verden.  Denne 
Tendens,  om  eud  ikke  saa  vidt  dreven,  gjorde  sig  ogsaa  gældende 
i Kredsen  og  ved  Sammenkomsterne  forelæste  de  af  Medlemmerne, 
der  følte  Digterkaldet,  deres  poetiske  Frembringelser.  I denneSide 
af  Samlivet  deltog  M.  med  stor  Interesse  og  forelæste  ofte  Digte, 
som  han  havde  forfattet  og  som  Tilhørerne  beundrede  for  deres 
.Kraft  og  Varme,  sjeldne  BiUedpragt  og  dybe  psykologiske  Blik*. 
Men  Birkedal  beklager  dog,  at  M.  i sine  Digte  altid  anslog  almin- 
delige Strenge,  .derimod  betonede  han  i den  Tid  aldrig  det 
Nationale,  medens  Barfod  f.  Eks.  og  vi  andre  som  en  dominerende 
Tone  lod  Fædrelandskærlighed,  nordisk  Aand  og  dansk  Hjerte, 
dansk  Ære,  Frihed  og  Fremtid  klinge,*  hvoraf  han  da  slutter,  at 
M.  ikke  var  god  Dansk,  men  nærmest  Kosmopolit! 

Monrad  havde  ikke  ladet  det  blive  ved  smaa  Digte,  men  han 
havde  vovet  sig  til  at  forfatte  to  store  Dramaer.  Under  sit  Stu- 
dium i det  gamle  Testamente  var  han  bleven  greben  af  Historien 
om  Jepbta,  der  maatte  ofre  sin  Datter,  men  især  af  Kong  Sauls  tra- 
giske Skæbne.  Han  saa  den  ulykkelige  Konge  for  sig,  saaledes 
som  han  i sin  Barndom  havde  set  sin  egen  stakkels  Fader,  han 
fulgte  ham  i hans  Vekslen  fra  Had  til  Ømhed,  fra  Trods  til  Anger, 
fra  Fortvivlelse  til  Raseri,  for  til  sidst  at  ende  i Selvmordet.  Han 
rystedes  ved  Jehovas  Ubarmhjertighed,  der  udstrækker  sin  For- 
bandelse til  de  uskyldige  Børn,  og  hvem  véd  om  ikke  M.  selv  paa 
Bunden  af  sin  Sjæl  nærede  en  ubevidst  Frygt  for,  at  Faderens 
Sygdom  kunde  gaa  i Arv  til  ham  selv,  og  om  ikke  den  Familie- 
Ulykke,  som  havde  ødelagt  hans  Barndom,  saaledes  vedblev  at 
kaste  sin  Skygge  over  hans  Liv.  Under  Udarbejdelsen  af  denne 
Tragedie,  overvældede  hans  Fantasi  ham  saaledes,  at  han  faldt  i 
en  Nervefeber,  hvoraf  han  laa  paa  Frederiks  Hospital  fra  d.  27. 
Juni  til  d.  20.  Juli  1832,  da  han  blev  udskrevet  som  helbredet. 
I og  for  sig  vilde  denne  lille  Begivenhed  ikke  fortjene  at  omtales, 
det  skulde  da  være  for  at  vise,  hvor  levende  hans  Fantasi  var. 
Men  senere,  da  hans  politiske  Færd  havde  skaffet  ham  bitre 
Fjender,  der  intet  Middel  forsmaaede  for  at  svække  Tilliden  til 
ham,  h viskedes  det  rundt  om  i Krogene,  at  han  .i  Grunden  var 


Digitized  by  LjOOQle 


46 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


sindssyg,  hans  Fader  var,  som  bekendt,  uhelbredelig  afsindig,  og 
selv  havde  han  i sin  Ungdom  maattet  tilbringe  nogen  Tid  paa 
en  Sindssygeanstalt.*  — Som  det  ses,  var  dette  simpel  Bagtalelse, 
og  hvor  liden  Betydning  man  i sin  Tid  tilagde  denne  Episode  i 
hans  Liv,  viser  sig  tilfalde  ved  Breve  fra  I.  A.  Bornemann  og 
Frølund.  Efter  at  have  tilbragt  nogle  Maaneder  i Odense  hos 
sin  gamle  Ven  og  Velgører  Westengaard,  for  at  komme  til  Kræfter 
efter  sin  Sygdom,  vendte  han  fuldt  restitueret  tilbage  til  Køben- 
havn. 

Efterhaanden  var  Monrad  kommen  ind  i ansete  Familiekredse. 
Han  var  en  velset  og  hyppig  Gæst  i H.  C.  Ørsteds  og  Brøndsteds 
Huse  og  han  var  venligt  modtaget  i det  Hegermannske  Hus  som 
hørende  til  Familien,  idet,  som  ovenfor  bemærket,  hans  Faders 
Søster  var  gift  med  General  I.  H.  Hegermann-Lindencrones  Broder 
i Norge.  Endelig  havde  han  den  Glæde  at  komme  i intim  For- 
bindelse med  N.  L.  H6yen,  da  denne  1832  ægtede  Westengaards 
Søster,  og  i Omgangen  med  den  udmærkede  Kunsthistoriker  fik 
han  Lejlighed  til  at  udvikle  en  Side,  som  hidtil  havde  manglet  i 
hans  almindelige  Dannelse. 

Om  det  Indtryk,  Monrad  paa  den  Tid  gjorde,  har  vi  et  interessant 
Vidnesbyrd  i,  hvad  General  Cai  Hegermann  lejlighedsvis  beretter 
i en  mange  Aar  efter  udgiven  Brochure.  „Den  unge  M.,“  skriver 
han,  „var  allerede  tidlig  bekendt  for  sin  Begavelse  og  vedholdende 
Flid,  hans  Fysiognomi  bar  allerede  dengang  Præget  af  den  lyn- 
snare Hurtighed,  hvormed  han  kunde  gaa  fra  en  Gemytstemning 
over  til  en  anden,  saaledes  som  vi  ogsaa  senere  har  haft  Lejlighed  til 
at  iagttage  det.  Fra  den  dybeste  Alvor,  nu  forenet  med  Værdig- 
hed, til  munter  Spøg  og  dristig  Satire  i populær  Stil,  og  saa  plud- 
selig op  i Højden  igen  — dette  er  noget  meget  karakteristisk  for 
M.  — Han  var  dengang  lige  saa  mager  og  slank,  som  han  nu  er 
fyldig  og  kraftig,  og  havde  ogsaa  dengang  Smag  for  meget  andet 
end  de  gamle  Folianter,  saa  meget  han  end  beskæftigede  sig  med 
dem.  Det  traf  sig  engang,  at  en  Del  unge  Mennesker  af  vort 
fælles  Bekendtskab  stod  og  talede  sammen  om  Monrad  paa  en 
Havetrappe,  der  førte  ind  til  mine  Forældres  Dagligstue  paa  Land- 
stedet Rolighed  ved  Kjøbenhavn,  og  da  min  Fader  hørte,  hvem  vi 
talede  om,  kom  han  ud  til  os  og  sagde:  dersom  Vorherre  giverden 
unge  Monrad  legemlig  Kraft  til  at  staa  imod  med,  saa  vil  de  af 
eder  der  lever  saa  længe,  se,  at  hans  Evner,  Flid  og  Ambition  vil 
lade  ham  blive  en  fremragende  Mand  i Fædrelandet."  — I Be- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


47 


prndelsen  var  han  ikke  vant  til  de  selskabelige  Former,  og  kunde 
dafor  undertiden  bære  sig  lidt  kejtet  ad,  men  hans  Forlegenhed 
naaede  ikke  ud  over  det  rent  ydre  og  hindrede  ham  ikke  i at 
møde  selv  betydelige  Mænd  med  Indvendinger,  endo#  med  Sar- 
kasmer , og,  lige  saa  lidt  som  senere,  var  han  let  at  imponere 
ved  ydre  Fornemhed  eller  aandelig  Overlegenhed.  „Det  er  mærkeligt,* 
skriver  Birkedal,  hvorledes  han,  der  fra  først  af  i sin  snævre  brune 
Frakke,  som  var  syet  om  til  ham  af  en  af  Westengaards  gamle 
ditto'er,  var  saa  ubehjælpsom  og  trak  sig  tilbage  i en  Krog,  naar  han 
var  sammen  med  fremmede,  pludselig  kastede  sin  Generthed  bort, 
traadte  frem  som  aandrig  Selskabsmand  og  indlod  sig  i livlig 
Samtale  især  med  Damer.*  I det  hele  var  han  meget  modtagelig 
for  kvindelig  Skønhed  og  Ynde,  naar  den  var  forenet  med  Sjæls- 
adel og  Aand. 

Saaledes  var  Monrads  ydre  Forhold  efterhaanden  blevet  ret 
tilfredsstillende,  men  den  indre  Uro  var  derimod  bleven  større  og 
hans  Livsanskuelse  mørkere.  Han  kunde  for  sit  eget  Vedkommende 
sige,  hvad  han  lod  Kong  Saul  sige 

Lad  Glæden  dø  og  Sorgen  fødes, 

Spørg  ej  om  Fryd  i Livet, 

Dér  kæmpes  der,  og  dér  maa  blødes, 

En  Stormvind  knuser  Sivet. 

Han  var  kommen  til  Kjøbenhavn  fuld  af  ideale  Forventninger, 
men  følte  sig  skuffet  Han  var,  beretter  Birkedal,  „stærkt  paa- 
virket i kristelig  Retning,*  da  han  blev  Student,  men  ogsaa  i den 
Henseende  blev  hans  Haab  skuffet,  thi  Universitetslærernes  snus- 
fornuftige og  tørre  Rationalisme  kunde  ikke  tilfredsstille  hans  re- 
ligiøse Trang.  Men  ikke  nok  hermed.  I H.  G.  Ørsteds  Hus  hvor 
han  var  en  hyppig  Gæst,  bragte  Udtalelser  af  Husherren  og  mange 
andre  betydelige  Videnskabsmænd,  ham  til  at  tvivle  paa  Kristen- 
dommens Sandhed,  og  denne  Krisis,  som  saa  mange  af  de  be- 
tydeligste Teologer  har  gennemgaaet  i deres  Studietid,  maatte  for 
Monrad  med  hans  skarpe  Intelligens  og  hans  dybe  Følelse 
antage  en  meget  akut  Karakter.  Denne  indre  Kamp  endte 
med  at  han  besluttede  at  opgive  det  teologiske  Studium,  men 
han  følte  sig  haabløs  ulykkelig  ved  den  Tomhed  som  denne  Be- 
slutning efterlod  i hans  Sjæl.  Han  søgte  nu  Trøst  i Filosofien  og 
studerede  med  sin  sædvanlige  Energi  Hegel,  men  uden  at  finde, 
hvad  han  søgte.  Ogsaa  i sine  æstetiske  Aspirationer  var  han 


Digitized  by  L^ooQle 


48 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


blevet  skuffet.  Allerede  da  han  havde  fuldført  „Jephtas  Datter* 
havde  han  modtaget  det  Svar  af  N.  Søtoft,  hvis  Dom  han  havde 
udbedt  sig,  at  han  ganske  manglede  den  Modenhed  og  Menneske- 
kundskab, der  udfordres  til  den  Art  af  Produktion.  Senere  havde 
vel  hans  Kammerater  fundet  »Kong  Saul*  fortræffelig,  men  i rig- 
tig Fornemmelse  af,  at  deres  Lovprisninger  næppe  var  fuldt  at 
stole  paa,  havde  han  bedet  Birkedal  om  at  faa  Oehlenschlåger  til  at 
udtale  sig  om  Digtet.  Denne  erklærede  imidlertid  med  al  Aner- 
kendelse af  Forfatterens  store  Begavelse  og  digteriske  Anlæg,  at 
han  dog  ikke  var  Digter.  For  denne  Dom  bøjede  M.  sig  og  fra  den 
Tid  lod  han  sig  ikke  mere  lokke  ind  paa  noget  poetisk  Forfatter- 
skab. Da  han  mange  Aar  etter  atter  forsøgte  paa  at  gennemlæse 
disse  Ungdomsarbejder,  kunde  han,  som  han  sagde  til  Birkedal, 
„ikke  udholde  at  læse  dem  til  Ende*.  — Men  hans  æstetiske 
Interesse  fornægtede  sig  derfor  ikke.  Faa  kendte  Gøthe  og  Shake- 
speare  saa  godt  som  han,  i den  franske  klassiske  Litteratur  var 
han  vel  bevandret  og  med  stor  Opmærksomhed  fulgte  han  den 
litterære  Udvikling  her  hjemme.  Paa  Opfordring  af  Professor  F. 
C.  Petersen  skrev  han  Kritikker  i Maanedsskrift  for  Litteratur, 
ligesom  ogsaa  senere  Københavnsposten  og  den  flyvende  Post 
indeholdt  litterære  Anmeldelser  fra  hans  Haand,  som  tildrog  sig 
almindelig  og  velfortjent  Opmærksomhed. 

Efterhaanden  havde  imidlertid  Tiden  øvet  sin  beroligende 
Virksomhed,  og  den  første  Forvirring,  som  dette  Brud  med  hans 
aandelige  Fortid  havde  frembragt  i Monrads  Sind,  havde  lagt  sig.  Han 
indsaa.  at  om  end  hans  Anskuelser  i flere  Retninger  afveg  fra  den 
offentlige  Kirketro,  naaede  hans  Tvivl  dog  ikke  saa  dybt,  at  den 
ramte,  hvad  han  ansaa  for  Kærnen  i Kristendommen.  Han  be- 
stemte sig  da  til  alligevel  at  tage  teologisk  Eksamen,  det  for- 
pligtede ham  dog  ikke  til  noget.  Han  genoptog  da  sine  tidligere 
Studier,  bestod  i 1836  den  teologiske  Embedseksamen  med  Ud- 
mærkelse og  imponerede  Professoren  med  i Hebraisk  at  op- 
give hele  det  gamle  Testamente.  — Han  har  selv  gjort  Rede  for 
denne  mærkelige  Episode  i sit  Liv.  „Fra  min  tidligste  Barndom,* 
skriver  han,  „har  min  Sjæl  været  draget  hen  til  Religionen  og  der 
var  en  Tid,  da  jeg  med  megen  Alvor  tænkte  paa  at  blive  Missio- 
nær. Men  da  kom  Tvivlen.*  — „Jeg  har  vaklet  mellem  to  Til- 
bøjeligheder: dels  har  jeg  følt  inderlig  Trang  og  Lyst  til  at  virke 
for  Religiøsitetens  Udbredelse  paa  en  positiv  Maade  i en  præstelig 
Virksomhed  ved  at  slutte  mig  nøje  til  det  af  Kirken  overleverede, 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  li)  Monrads  Biografi 


49 


dels  har  der  været  en  saadan  Disharmoni  mellem  min  Overbevis* 
ning  og  Kirkens  Lære,  at  jeg  har  troet  ikke  at  kunne  indtræde  i 
Kirkens  Tjeneste  uden  at  opofre  en  Oprigtighed,  paa  hvilken  jeg 
sætter  overordentlig  stor  Pris.  Derfor  har  min  Lyst  til  at  virke 
for  Religionen  taget  en  anden  Retning,  nemlig  den,  at  frigøre  den 
religiøse  Ide  for  dens  sanselige,  mytiske  Iklædning  og  saaledes 
bidrage  en  Skærv  til  at  hæve  det,  som  i vor  Tid  skræmmer  en 
Mængde  Mennesker  bort  fra  Religionen.  Men  for  at  virke  derfor, 
var  det  nødvendigt  at  have  en  Plads  i Samfundet,  hvor  man  ikke 
ex  officio  skal  have  en  bestemt  religiøs  Overbevisning.*  — Længe 
vaklede  han  og  Kampen  var  haard,  men  sluttelig  sejrede  den 
sidste  Tilbøjelighed.  „Jeg  kan  ikke  antage  Kirkens  Lærdomme  og 
jeg  vil  ikke  hykle  en  Overbevisning,  jeg  ikke  har.  Det  er  et  ikke 
ringe  Offer,  jeg  bringer  min  Selvstændighed  og  min  Frihed,  thi 
jeg  føler,  at  jeg  med  Hensyn  til  min  Virksomhed  kun  vilde  være 
fuldkommen  lykkelig,  naar  den  faldt  i den  religiøse  Sfære  — jeg 
vil  nu  slet  ikke  tale  om  at  ogsaa  de  timelige  Vilkaar  paa  den 
gejstlige  Bane  vilde  være  langt  mere  smilende.*  - En  saadan 
verdslig  Virksomhed,  der  ikke  lagde  Baand  paa  hans  Overbevis- 
ning og  dog  tillod  ham  at  arbejde  i Religiøsitetens  Tjeneste,  mente 
han  at  have  fundet  i et  Professorat  i de  orientalske  Sprog,  der 
gennem  Fortolkningen  af  det  gamle  Testamente  kunde  føre  ind 
paa  religiøse  Spørgsmaal. 

Saaledes  var  han  da  foreløbigt  lykkelig  kommen  til  Ro  og 
havde  lagt  en  bestemt  Plan  for  sin  Livsvirksomhed.  Med  sin 
vanlige  Energi  tog  han  fat  paa  Studiet  af  de  orientalske  Sprog,  i 
Begyndelsen  af  1838  forsvarede  han  sin  Afhandling,  for  Magister- 
graden,  „de  fonnis  quiescentibus  lingvarum  semiticarum*,  og  endnu 
samme  Aar  fik  han  Rejsestipendium  til  at  fortsætte  disse  Studier 
i Udlandet 

Kort  før  han  tiltraadte  denne  Rejse,  var  han  bleven  forlovet 
med  en  rig  københavnsk  Murmesters  Datter,  Emilie  Nathalie  Lyt- 
hans.  Mange  misundte  ham,  og  endnu  flere  forbavsede  sig  over,  at 
den  smukke,  intelligente,  stærkt  feterede  Arving  blandt  sine  mange 
Tilbedere  havde  valgt  den  uanselige  Student.  Men  ingen  kunde 
føle  sig  lykkeligere  end  han. 

I Slutningen  af  Sept.  1838  forlod  han  altsaa  København.  Hans 
Plan  var  at  blive  2 Aar  borte  og  efter  i Europa  at  have  uddannet 
sig  ved  at  følge  de  berømteste  Orientalisters  Forelæsninger,  at 
rejse  til  Ægypten  for  at  studere  de  arabiske  Haandskrifter  i Bib- 

TiJalaereo  1904  ^ 


Digitized  by  UjOOQle 


50 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


lioteket  i Cairo,  og  derfra  at  gaa  til  Orienten.  Efter  i Kiel  at 
have  konfereret  med  Professor  Olshausen,  til  hvem  han  var  an- 
befalet af  Finansminister  Møsting,  bestemte  han  sig  straks  til  at  be- 
give sig  til  Paris,  hvor  han  ankom  i Slutningen  af  Oktober.  Om 
hans  Ophold  der  indtil  Sept.  1839  foreligger  der  en  Række  Breve 
til  hans  Forlovede,  der  sætter  os  i Stand  til  næsten  Dag  for  Dag 
at  følge  hans  ydre  og  indre  Liv.  I Paris  mødte  han  Emil  Fenger, 
der  blev  ham  saa  trofast  en  Ven  i det  private  som  i det  offentlige 
Liv.  Om  ham  skriver  M.:  „det  var  en  stor  Behagelighed  for  mig 
ved  min  Ankomst  til  Paris  straks  at  kunne  tage  ind  hos  en  gam- 
mel god  Ven.  Fenger  har  jeg  nemlig  kendt  siden  mit  10de  Aar 
og  om  vi  end  sjældnere  har  set  hinanden  som  Studenter,  saa  er  vi 
dog  altid  meget  fornøjede  ved  at  træffe  paa  hinanden.  Han  har 
et  særdeles  godt  Hoved,  ypperlige  Kundskaber  og  en  Renhed  og 
Alvor  i Sindet,  som  det  er  sjældent  at  finde  hos  vore  kirurgiske 
og  medicinske  studerende.  Der  er  noget  overordentlig  sundt  og 
roligt  hos  ham,  han  er  aldrig  melankolsk  og  finder  med  Grækerne, 
at  Melankoli  er  Afsindighed.  Men  det  er  en  naturlig  Følge  deraf, 
at  der  ikke  i hans  Gemyt  findes  den  Dybde,  hvor  Verdens  store 
Disharmonier  kæmper  mod  hinanden.  Han  kan  derfor  heller  ikke 
forstaa,  hvorledes  man  kan  finde  Fornøjelse  i at  læse  Byron. 
Hans  Liv  er  uden  Dissonanser,  men  derfor  besidder  han  heller 
ikke  den  Harmoni,  der  følger  af  deres  Opløsning."  — Ligesaa 
træffende  er  de  Bemærkninger,  som  han  gør  om  Carl  Kayser,  L. 
Westergaard,  A.  F.  Bergsøe  og  E.  D.  Ehlers,  med  hvem  han  gjorde 
Bekendtskab  i Paris.  Men  i øvrigt  levede  han  kun  lidet  med 
Landsmænd,  hans  Tid  var  optaget  af  Forelæsninger  over  de  se- 
mitiske Sprog  af  Boumouf,  Quatremére  og  Raynaud,  af  Arbejde  i 
Biblioteket,  og  af  Hjemmestudier  af  Sanskrit  i Forening  med 
Westergaard  og  Arabisk  sammen  med  unge  Franskmænd,  med 
hvem  han  paa  Forelæsningerne  havde  gjort  Bekendtskab.  Ved 
Siden  heraf  forsømte  han  ikke  sine  æstetiske  Interesser,  fulgte 
Udviklingen  i fransk  Litteratur  og  lærte  sig  Italiensk  og  Spansk. 

Var  hans  ydre  Liv  saaledes  ensformigt  nok,  var  hans  indre 
Liv  derimod  desto  mere  bevæget.  Det  var  det  gamle  Spørgsmaal 
om  hans  Livsplan,  der  dukkede  op  igen.  Sagen  var,  at  det  nu 
stillede  sig  i en  væsentlig  anden  Skikkelse  end  dengang  da  han 
tog  sin  tidligere  Beslutning,  thi  det  var  ikke  længere  om  hans 
Fremtidslykke  alene  at  det  gjaldt!  Kunde  han  forsvare  for  hende 
saaledes  at  sætte  alt  paa  ét  Kort?  Risikerede  han  ikke  at  man, 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


51 


naar  Tiden  kom,  vilde  foretrække  „en  Bispesøn*  (L.  Muller)  for 
ham?  — Og  endnu  værre  var  det,  at  han  ikke  kunde  skjule  for 
sig  selv,  at  han  egentlig  ikke  dreves  af  noget  indre  Kald  til  Viden- 
skaben. „Én  Ting,*  skriver  han  til  sin  Forlovede,  „bliver  mig 
mere  og  mere  indlysende,  og  det  er,  at  naar  man  skal  være 
lykkelig,  maa  man  ikke  bruge  en  Stilling  i Livet  som  Middel. 
For  dig  kan  jeg  nok  tilstaa  det,  at  en  Ansættelse  i Orientalia  for 
mig  kun  vilde  være  et  Middel  til  et  frit  teologisk  og  filosofisk 
Studium.  Jeg  ser  nu,  at  dette  Middel  vil  borttage  min  Tid  og 
jeg  tror  derfor,  at  jeg  meget  let  kunde  komme  paa  en  Afvej,  der 
kunde  være  smertelig  for  hele  Livet.*  — Var  da  maaske  ikke 
dog  Livet  i en  fredelig  Præstegaard  at  foretrække,  hvor  han  di- 
rekte kunde  arbejde  for  sit  egentlige  Kald,  Religiøsitetens  Udbre- 
delse, og  kun  saaledes  kunde  han  „blive  aldeles  Et  med  sin  elskede, 
thi  ogsaa  Præstens  Hustru  har  sin  Del  i Embedet,  thi  hun  skal 
hjælpe  til  at  trøste,  forbedre  og  gøre  lykkelig*.  — Som  man  ser, 
drejer  alt  i hans  Tanke  sig  kun  alene  om  hans  Forlovede  og  naar 
man  betænker,  hvor  ensom  og  forladt  hans  Barndom  og  Ungdom 
havde  været,  uden  Forældre,  Søskende,  Venner,  og  hvilken  stærk 
Trang  han  maatte  føle  til  at  træde  i et  inderligt  Forhold  til  en 
Kvinde,  der  kunde  forstaa  ham  og  til  hvem  han  kunde  meddele 
de  Tanker,  som  vældede  frem  af  hans  livlige  Aand,  saa  kan  man 
begribe,  hvor  betagende  hans  Forlovelse  virkede  paa  ham,  og  aldrig 
blev  han  i sine  Breve  træt  af  at  prise  sin  Lykke. 

Hans  Brevveksling  med  sin  Forlovede  aabenbarer  iøvrigt  en 
hidtil  næppe  almindelig  kendt  Ejendommelighed,  der  overrasker 
hos  en  Mand,  der  udmærkede  sig  ved  saa  stor  Klarhed  og  ana- 
lytisk Skarpsindighed,  men  som  vistnok  har  indvirket  paa  hans 
religiøse  Anskuelser  og  ogsaa  har  spillet  en  Rolle  i hans  verdslige 
Liv.  Han  viser  sig  nemlig  i disse  Breve  som  ikke  lidt  tilbøjelig 
til  Mysticisme  og  han  havde  nemlig  altid  meget  at  gøre  med 
Anelser  og  Drømme.  Han  kunde  sige  om  sig  selv.  hvad  han  i sin 
Tragedie  lader  Kong  Saul  sige: 

Ej  kender  jeg  den  dorske  Slummer, 

Der  fængsler  Tanken,  saa  den  ikke  træder 
Med  Klarhed  frem  for  Sjælens  indre  Lys, 

Erindring  holder  fast  med  skarpe  Træk 
Hver  Tanke,  som  min  Aand  i Drømme  føder. 

Hans  Drømme  var  saa  levende  at  han  huskede  dem,  naar  han 
vaagnede,  han  reflekterede  over  dem  og  var  ikke  utilbøjelig  til  at 

4* 


Digitized  by  LjOOQle 


52 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


tro,  at  de  kunde  bringe  Bud  til  ham  fra  en  højere  Aandeverden. 
I det  hele  tiltalte  den  Tanke  ham,  at  beslægtede  Aander  var 
forenede  med  usynlige  Baand  og  at  de  uden  Hensyn  til  Adskillelse 
ved  Tid  og  Rum  kunde  sætte  sig  i gensidig  Forbindelse.  Saaledes 
skriver  han  til  sin  Forlovede:  „Paa  Vejen  derhen  blev  jeg  opfyldt 
med  et  usigeligt  Velvære,  en  stille,  dyb  Glæde,  der  har  et  Element 
af  Længsel  og  altsaa  af  Sorg  i sig,  strømmede  ind  i Sjælen.  Jeg 
ved  ikke  om  Du  kender  denne  Stemning  — hvis  Du  ikke  kender 
den  af  egen  Erfaring,  vil  Du  vanskelig  kunne  gøre  Dig  en  tydelig 
Forestilling  om  den.  Den  staar  i Modsætning  til  en  besynderlig 
Uro,  til  en  ængstelig  Bespændthed,  der  undertiden  knuger  Sjælen, 
men  den  har  dog  det  tilfælles  med  den,  at  den  griber  Sjælen  uden 
nogen  udvortes  Anledning,  uden  at  være  fremkaldt  ved  Tanken 
paa  noget,  det  er  som  en  fremmed,  ukendt  Magt,  der  drager  ind 
i Aanden.  Omendskønt  jeg  just  ikke  er  meget  overtroisk,  saa  har 
jeg  dog  fra  min  tidligste  Ungdom  forbundet  nogle  besynderlige 
Tanker  med  Hensyn  til  disse  Stemninger,  og  uagtet  næsten  alle 
Overbevisninger  og  Meninger  er  styrtede  sammen  i Løbet  af  de 
sidste  Aar,  saa  er  dog  disse  Tanker  blevet  staaende  urokkede  og 
er  traadt  frem  i al  deres  Kraft,  naar  som  helst  der  har  været 
Anledning  dertil.  Men  naar  jeg  nu  skal  til  at  nedskrive  disse  Tanker, 
finder  jeg  dem  i Grunden  ganske  trivielle ! — Mennesket  fremtræder  som 
Person,  han  er  skarpt  afgrænset  til  alle  Sider  og  intet  kommer  til 
ham  uden  at  være  gaaet  igennem  hans  Jeg,  hans  Selvbevidsthed. 
Men  over  alle  Aanderne  er  Uraanden,  Verdensenheden,  hvori  alt 
lever,  rører  sig,  er.  I denne  kan  Menneskets  Aand  opløse  sig, 
idet  den  opgiver  den  skarpe  Personlighed.  Et  saadant  Middel  er 
maaske  den  magnetiske  Søvn,  thi  i den  bliver  Aanden  i en  vis  Hen- 
seende altskuende,  alvidende.  Det  er  Olshausens  Mening,  at  Kri- 
stus  forrettede  sine  Mirakler,  fordi  hans  Aand  var  gaaet  op  i 
Verdensaanden.  Paa  Naturens  lavere  Trin  er  der  Fænomener,  der 
synes  at  godtgøre  noget  lignende.  Det  er  bekendt,  at  Trækfuglene 
vide  at  finde  deres  Vej  gennem  Luften  fra  ijerne  ubekendte  Lande, 
og  man  tror  at  have  givet  en  tilstrækkelig  Forklaring  naar  man 
har  gjort  den  forslidte  Bemærkning,  at  det  kommer  af  Instinktet, 
men  hvorledes  kan  man  forklare  sig  dets  Oprindelse?  Det  er  en 
dunkel  Drift,  der  med  uimodstaaelig  Magt  faar  Individet  til  at  gøre 
det,  der  staar  i Harmoni  med  dets  Væsen,  og  hvoraf  kommer  vel 
denne  besynderlige  Kraft,  uden  deraf,  at  Individet,  Dyret,  ikke  staar 
løst  og  frankt  i denne  Verden,  men  dets  inderste  Væsen  er  sam- 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


53 


menknyttet  med  en  Enhed,  en  Sjæl,  der  omfatter  alt,  og  det  er 
denne,  der  virker  og  driver  og  fører  det  enkelte  Individ  saaledes, 
at  det  staar  i Harmoni  med  alt  andet  i Verden.  Men  ligesom 
Dyret  er  knyttet  til  en  Verdens-Sjæl,  saaledes  er  Mennesket  knyttet 
til  en  Verdens-Aand,  hvormed  dets  inderste  Livskilde  er  sammen- 
vævet. Gennem  denne  Aand  er  de  Sjæle  forbundne,  der  elsker 
hinanden,  om  de  end  er  fjernede  fra  hinanden  i Rummet.  Og 
naar  derfor  Hjerterne  gribes  umiddelbart  af  denne  stille  Glæde,  da 
er  det  et  Budskab,  der  sendes  det  gennem  Verdens-Aanden  fra  det 
Væsen,  hvormed  det  er  forbundet  til  ét.*  — Han  tror  derfor  sta- 
dig at  kunne  føle  paa  sig  selv,  om  hans  Forlovede  er  glad  eller 
bedrøret,  tænker  paa  ham  o.  s.  v.  — 

Hvor  fortræffelig  denne  magnetiske  Forbindelse  end  var,  til- 
fredsstillede den  ham  dog  ikke  i Længden.  Han  foreslog  derfor 
sin  Forlovede,  at  han  til  Foraaret  vilde  komme  hjem  for  at  gifte 
sig,  og  at  de  derefter  i Forening  skulde  rejse  til  Orienten.  Men 
det  vilde  Svigerfaderen  ikke  indlade  sig  paa  og  foreholdt  ham, 
hvad  Folk  vilde  sige  om  en  saadan  Afbrydelse  af  Rejsen.  Saa  be- 
sluttede M.  at  holde  ud  i Paris  endnu  indtil  Efleraaret,  men  da  i 
Stedet  for,  som  Bestemmelsen  var,  direkte  at  rejse  til  Ægypten,  fore- 
løbig at  vende  tilbage  til  Kjøbenhavn.  I den  Anledning  skriver  han 
til  sin  Forlovede:  ,Jeg  har  aldeles  intet  imod,  om  jeg  støder  hele 
Verden  for  Hovedet  ved  at  komme  tilbage  til  Dig,  ja,  det  vilde 
endog  være  mig  ret  kærkomment,  thi  derved  vilde  jeg  faa  Lejlig- 
til  at  vise  Dig,  at  jeg  for  at  være  fuldkommen  lykkelig  ikke 
trænger  til  andet  end  din  Kærlighed  og  at  jeg  særdeles  vel  kan 
undvære  alle  andres  Agtelse,  Velvilje,  Venskab.  Dette  vilde  Du 
maaske  ikke  saa  lige  tro,  men  jeg  forsikrer  Dig,  at  der  er  fore- 
gaaet  en  stor  Forandring  med  mig  i denne  Henseende,  siden  vi 
sidst  saas.*  — Lidet  anede  han  hvor  skæbnesvanger  denne  Be- 
slutning vilde  blive  for  hans  fremtidige  Liv,  og  at  han  stod  paa 
Skellet  mellem  to  Veje,  hvoraf  den  ene  førte  over  Cairo  til  Studere- 
værelsets Stilhed  og  Ro,  den  anden  over  Kjøbenhavn  til  Kamp 
med  dens  Sejre  og  endelige  Nederlag.  Uden  at  være  sig  det  be- 
vidst havde  han  valgt  den  sidste. 

P.  V. 


Digitized  by  L^ooQle 


FRANZ  NERUDA 


aa  har  da  ogsaa  han  naaet  de  Treds.  Og  langt  de 
fleste  af  disse  Aar  har  han  tilhørt  os,  skønt  født 
i fremmed  Land.  Loven  af  31.  Maj  1867  om  Ind- 
fødsrets Meddelelse  til  forskellige  Udlændinge  næv- 
ner mellem  mange  andre  kort  og  tørt  Violoncellisten 
Franz  Ner  uda,  født  i Kejserdømmet  Østerrig,  som 
nu  havende  erhvervet  Indfødsret  her;  men  dette  var  kun  det  offi- 
cielle Indsegl  paa  en  Inklinationsforbindelse,  som  Kunstneren  alt 
forinden  havde  indgaaet  med  det  danske  Musikliv. 

Han  fødtes  3.  December  1843  i Brunn,  Måhrens  Hovedstad, 
som  et  ægte  Skud  af  den  czeckiske  Race,  fantasifuld  og  musikalsk 
alt  fra  Fødselen.  Hans  Fader,  Musikeren  Joseph  Neruda,  gav  ham 
en  god  Opdragelse,  lærte  ham  Violin  og  senere  Violoncel;  derigen- 
nem og  gennem  Samarbejdet  med  Søstrene  udvikledes  han  til  den 
førsterangs  Musiker,  han  er  bleven.  Egentlig  har  han  aldrig  haft 
anden  Lærer  end  Faderen,  om  han  end  i sin  Ungdom  en  kort  Tid 
har  nydt  godt  af  det  kunstneriske  Samarbejde  med  den  store  Cel- 
list Andrien  Servais,  som  han  koncerterede  med  i 1859,  og 
med  Alexander  Dreyschock.  I en  ganske  ung  Alder,  næppe 
voksen,  begyndte  han  at  deltage  i Familiens  Kunstrejser,  der  mest 
gik  mod  Østen  til  Rusland,  Rejser,  hvor  Indtrykkene  af  den  ejen- 
dommelige, storartede  Natur,  de  uhyre  Stepper  og  Urskove,  og  det 
fremmedartede  Folkeliv  bundfældede  sig  i ham  som  en  Skat  af 
Erindringer,  af  hvilke  han  har  nedlagt  ikke  faa  i sin  Manddomstids 
Kompositioner,  Værker,  der  alle  bærer  Præget  af  hans  Nationalitet 
som  Slaver,  og  fortæller  os  om  hans  Oplevelser  østerpaa. 


Digitized  by  L^ooQle 


Franz  Ner  uda 


55 


Paa  disse  Rejser  voksede  han  op  til  at  blive  en  Kvartetspiller 
af  allerførste  Rang.  At  spille  Strygekvartet  var  ikke  blot  Fami- 
liens Gerning  og  Levebrød,  det  var  dens  Et  og  Alt,  dens  uund- 
værlige Sysselsættelse  Dag  og  Nat,  Morgen  og  Aften.  Naar  den 
paa  sine  Farter  nødtes  til  at  køre  en  hel  Dag  paa  Jernbane  og 
ikke  kunde  faa  Instrumenterne  frem,  nøjedes  den  med  at  sidde  i 
Kupeen  med  Kvartetstemmerne  for  sig  og  synge  dem  fra  Bladet. 
Noget  kneb  det  naturligvis,  naar  man  kom  til  Finalen  og  skulde 
over  Passagerne,  men  saa  kvikke  og  intelligente  Folk  kunde  hj&lpe 
sig  med  et  Par  Antydninger.  Hele  Mendelssohns  Esdurkvartet,  Op. 
12.  har  de  engang  foredraget  paa  denne  Maade. 

1 1862  besøgte  Familien  første  Gang  Skandinavien,  og  baade 
her  og  i Stockholm  modtoges  de  tre,  Franz  og  Søstrene  Wilma  og 
Marie  med  aabne  Arme.  Et  saadant  Kvartetspil  var  man  ikke 
vant  til  at  høre  heroppe.  Nu  er  den  Slægt  borte,  der  dengang 
frydede  sig  over  de  tre  Søskende  Neruda,  men  de,  der  er  tilbage 
af  hint  Slægtled,  tæller  Mindet  derom  blandt  deres  kæreste  Musik- 
erindringer.  Fortryllelsen  synes  mest  at  have  ligget  i det  intime  i 
Sammenspillet,  paa  en  lignende  Maade  som  den  beslægtede  Klang- 
farve kan  forlene  Søstres  Sammensang  med  en  egen  Charme.  De 
tre  var  som  voksede  sammen,  og  Kammermusikkens  sarteste  Poesi 
steg  som  en  Duft  op  af  deres  ligestemte  Strenge. 

Egentlige  Strygekvartetter  kunde  de  selvfølgelig  ikke  spille 
sammen,  og  den  skrevne  Litteratur  for  den  Besætning,  de  raadede 
over  — to  Violiner  og  en  Violoncel  — er  jo  ikke  stor.  Hvad  de 
foredrog  var  mest  Folkeviser,  der  i dette  Arrangement  kunde  tage 
sig  henrivende  ud,  og  Transskriptioner,  f.  Eks.  af  Schumannske 
Kla verstykker.  Hans  .Traumerei”  var  fremfor  alt  andet  deres 
Glansnummer. 

Blandt  dem,  der  frydede  sig  over  dette  Tonespil,  var  ogsaa 
N.  W.  Gade,  der  bed  Mærke  i den  unge  Violoncelspiller,  og  da 
Familieforhold  — Wilmas  Forlovelse  med  Ludvig  Norman  — voldte 
Ensemblets  Adsplittelse,  slog  Franz  Neruda  sig  ned  her.  Han  har 
mange  Aar  efter  vidnet,  at  det,  der  her  mest  fængslede  ham,  var 
Udsigten  til  at  arbejde  sammen  med  Gade,  hvis  Ungdomsarbejder 
han  elskede  højt,  særlig  Ossiansouverturen  med  det  højtroman- 
tiske  Sving.  Han  tog  en  Plads  i det  kgl.  Kapel  og  hvervedes  sam- 
tidig til  Pladsen  som  første  Violoncellist  i Musikforeningen,  hvor 
han  i Efteraaret  1864  debuterede  med  Goltermanns  Koncert. 


Digitized  by  L^ooQle 


56 


Franz  Neruda 


Fra  den  Tid  af  tronede  han  stadig  med  sin  Først eviolen cel  paa 
Hæderspladsen  i Orkestret  lige  midt  for  Dirigentpulten. 

Hvor  fortræffeligt  han  end  maatte  have  udført  det  nævnte  Vir- 
tuosnummer, saa  kom  han  dog  ikke  til  at  gentage  dette  Eksperi- 
ment. Som  bekendt  tonede  Gade  i sin  Musikforeningsledelse  altid 
Kunstens  rene  Flag;  hans  Dirigentpult  var  et  Alter  for  den  klas- 
siske Kunst  og  hans  Koncertsal  dens  Tempel,  der  nødigt  maatte 
gøres  til  en  Arena  for  Virtuospræstationer.  Og  heri  mødtes  hans 
Tankegang  med  Nerudas.  Denne  højtstræbende  og  bundærlige 
Kunstner  har  aldrig  været  Salonhelt  i sit  Fag:  som  hans  Foredrag 
er  sundt  og  frit  for  al  Smægten,  saaledes  var  hans  Smag  tidlig  vendt 
mod  det  klassiske  Land  og  derved  lutret.  Hellere  Fjerdemand  i 
et  Beethovensk  Værk  end  Førstemand  i et  Goltermannsk ! Man  fin- 
der da  ogsaa  saare  lidt  af  den  specifike  Cellolitteratur  blandt  Ne- 
rudas Ydelser  i Koncertsalen. 

Han  blev  herhjemme  Kvartetspilleren  fremfor  alle  andre. 
Som  saadan  optraadte  han  paa  Musikforeningens  „smaa  Koncerter", 
herlige  Minder  for  dem,  der  kan  huske  disse  nydelsesrige  Timer. 
Hans  Medspillere  her  var  Tofte  som  Primarius,  Schiørring  som 
Sekund  og  Vilhelm  Holm  som  Bratsch,  medens  i Almindelighed 
Win  din  g sad  ved  Pianoet,  hvor  dette  var  med.  Dette  var  ham 
dog  ikke  nok,  hvorfor  han  fik  arrangeret  en  Række  Soireer  for 
Kammermusik  med  de  samme  medspillende,  et  Foretagende,  der 
nogle  Aar  efter  Oboisten  Schiemanns  Tiltræden  gik  over  til  de 
saakaldte  „Kapellets  Soireer  for  Kammermusik",  et  Foretagende, 
der  florerede  i Halvfjerdserne  og  gjorde  meget  godt  i Retning  af 
at  styrke  og  lutre  Musiksansen  hos  vort  i denne  Retning  noget 
langsomme  Publikum. 

Heller  ikke  dette  tilfredsstillede  hans  urolige  Virksomhedstrang. 
Disse  Koncerter  med  Maaneders  Mellemrum  formaaede  ikke  at 
bryde  gennem  den  Skorpe  af  Ligegyldighed,  der  hos  det  bredere 
Lag  af  vort  Musikpublikum  spærrede  Vejen  for  den  rette  Forstaaelse 
af  Kammermusik.  I Musikforeningen  var  man  pligtskyldigt  begej- 
stret for  den  — der  kom  den  frem  under  Gades  Protektion,  og 
saa  vidste  man,  at  det  var  noget  udmærket  — men  uden  for  disse 
tre  Abonnementskoncerter  brød  man  sig  ikke  stort  om  Kvartetspil. 
Dette  at  kunne  glæde  sig  over  et  Musikstykkes  rene  Linier,  dets 
Opbygning,  det  ene  Themas  Forhold  til  det  andet,  det  var  den- 
gang de  færreste  givet,  og  vi  oplevede  da  ogsaa,  at  da  Floren- 
tinerne nogle  Aar  efter  — sidst  i Tredserne  — gav  os  en 


Digitized  by  L^ooQle 


Franz  Neruda 


57 


Serie  af  Kvartetaftener,  hvor  bl.  a.  flere  af  Beethovens  bedste  Kvar- 
tetter blev  spillede,  formaaede  de  langtfra  at  fylde  Huset.  Ne- 
roda  stiftede  da  i 1868  Kammermusikforeningen,  i hvis 
første  Decennier  han  bar  Størsteparten  af  det  praktiske  Musikar- 
bejde, hvilket  vil  sige  noget  i en  Forening,  der  giver  over  tyve 
koncerter  i Sæsonen.  I denne  Forening,  der  oprindelig  begyndte 
som  en  fordringløs  privat  Kreds  paa  indtil  100  Medlemmer,  har  i 
de  fem  og  tredive  Aar,  der  er  forløbne  siden  dens  Stiftelse,  været 
foredraget  store  Partier  af  Kammermusiklitteraturen,  mest  den  klas- 
siske, uden  at  man  dog  har  forsømt  dens  nyere  eller  nyeste  Frem- 
bringelser eller  tilsidesat  de  nationale.  Her  har  været  god  Plads 
til  alt 

Omtrent  fra  Begyndelsen  af  Firserne  fik  Neruda  sig  en  fast 
Kvartet  at  spille  med,  Forudsætningen  for,  at  Sammenspillet  kan 
naa  den  virkelige  kunstneriske  Fuldendelse.  Med  Anton  Svend- 
sen som  Primarius,  Nicolai  Hansen  og  senere  Holger  Møl- 
ler som  Sekund  og  Christian  Petersen  som  Bratsch  har  han 
ydet  sit  bedste  som  Kvartetspiller.  Med  dem  bar  han  givet  flere  Se- 
rier af  offentlige  Kvartetforedrag  og  dertil  en  Række  Matineer  for 
et  udsøgt  Publikum,  hvor  Kvartetlitteraturens  fornemste  Værker  er 
komne  til  Udførelse.  I de  sidste  Aar  har  han  endelig  givet  en 
Række  Trioforedrag  med  Anton  Svendsen  og  JohanneStockmarr. 

De  Værdier.  Franz  Neruda  har  tilført  dansk  Musikliv,  ligger  paa 
Udøvelsens  Omraade.  Som  Komponist  har  han  vel  ydet  interes- 
sante Ting:  hans  Opfindelser  er  fantasifulde,  hans  Harmonik  rig 
og  ejendommelig,  og  Behandlingen  den  dygtige  Musiker  værdig, 
men  hans  store  — næsten  for  store  — Beskedenhed  har  ladet 
mange  Kompositioner,  deriblandt  sikkert  Ting  af  Værd,  blive  i 
hans  Polt.  Mest  kendte  er  vel  hans  Klaverting  for  fire  Hænder, 
(slovakiske  Marcher  og  lign.  Sager),  medens  hans  Kammermusik 
og  hans  Celloarbejder  for  største  Delen  ikke  er  udgivne  og 
hans  store  Orkestersuite  »Fra  Båhmerwald*  har  henligget  i snart 
tyve  Aar  uden  at  blive  hørt.  Det  var  meget  ønskeligt,  om  dette 
Værk  snart  kunde  blive  genopført  under  Komponistens  egen  Le- 
delse. Navnlig  de  to  første  af  Suitens  fire  Afsnit  indeholder  skønne 
Ting:  det  første,  .Efter  Kirkefesten*,  er  maaske  det  friskeste  og 
originaleste,  vi  har  paa  Nerudas  Haand,  og  „Zigeunertog*  med  sine 
pikante  Rytmer  kommer  op  derimod.  I den  langsomme  Sats  „ Hus- 
sitereange*  er  han  derimod  kommen  lovlig  nær  ind  paa  Schubert,  og 
Finalen  staar  sikkert  tilbage  for  Værkets  øvrige  Indhold.  Alt  i alt 


Digitized  by  L^ooQle 


58 


Franz  Neruda 


er  det  et  paa  en  Gang  saa  interessant  og  saa  dygtigt  Arbejde,  at 
det  ikke  bør  gaa  i Glemme,  mindst  af  alt  i den  Masseproduktion 
af  Middelgods,  der  i de  sidste  Par  Aar  under  Maksimen  »Flaget 
dækker  Ladningen*  har  bredet  sig  i vore  Koncertsale. 

Det  er  som  sagt  paa  Udøvelsens  Omraade,  at  hans  Betydning 
væsentlig  ligger;  men  her  har  den  da  ogsaa  været  epokegørende 
og  paa  ingen  Maade  at  regne  for  ringere  end  Gades  eller  Johan 
Svendsens.  Der  ligger  i vor  Nationalkarakter  en  Tilbøjelighed  til 
at  gøre  en  Ting  til  Dels,  til  at  slaa  os  til  Ro  med  en  ofte  kun  halv- 
vejs vunden  Sejr  uden  at  udnytte  de  Muligheder,  denne  giver  os  i 
Hænde.  Særlig  i Musikken  er  denne  Slaaen  sig  til  Ro  med  det 
halvfærdige  af  det  onde,  og  paa  dette  Punkt  er  det,  at  Nerudas 
Nærværelse  har  stivet  os  af.  Han  har  skærpet  Fordringerne  til 
Indstudering  og  Arbejde  med  Musik  og  derigennem  højnet  hele  Ni- 
veauet for,  hvad  der  bør  bydes  i en  Koncertsal.  Hvad  han  paa 
dette  Omraade  har  ydet  og  fremdeles  yder,  kan  egentlig  ikke  vejes 
op  med  Guld,  og  han  staar  da  ogsaa  nu  med  sit  fyldte  tredsinds- 
tyvende  Aar  som  den  danske  Musikerstands  Bedstemand.  Der  er 
ikke  den  danske  Musiker  til,  der  ikke  regner  det  for  den  største 
Ære,  der  under  vore  Forhold  kan  times  ham,  at  komme  til  at 
spille  med  Neruda. 

Hans  Genialitet  som  Musiker  er  af  en  særegen  fortryllende  Art : 
den  ligger  i et  Overmaal  af  Sundhed  og  Livsfylde,  udviklet  og  styr- 
ket gennem  et  omfattende,  ja  kolossalt  Arbejde  og  en  lykkelig  Livs- 
førelse. Han  har  Gudskelov  ikke  været  Vidunderbarn  og  faaet  sine 
Jernnerver  spolerede  derved ; den  Lykke  at  gennemgaa  en  langsom 
Udvikling  er  bleven  ham  til  Del.  „Den  unge  Franz  Neruda  udførte 
et  Violoncelnummer  i enhver  Henseende  tiltalende  og  tilfredsstil- 
lende", skriver  en  Anmelder  i „Fædrelandet"  for  Marts  1862.  Det 
lyder  ganske  snurrigt  for  os,  der  véd,  hvad  Neruda  senere  er  kom- 
men til  at  betyde ; men  aabenbart  er  det,  at  han  paa  ingen  Maade 
har  begyndt  med  at  imponere;  først  lidt  efter  lidt  er  han  naaet 
frem  til  sin  Førstemandsposition.  Med  disse  Forudsætninger  af 
legemlig  og  aandelig  Sundhed,  med  denne  Harmoni  over  hele  Per- 
sonligheden, dette  lykkelige  Ligeforhold  mellem  Villen  og  Kunnen, 
mellem  Ærgerrighed  og  Evne  er  han  bleven  den  Fortolker  af 
Klassikerne,  han  er,  bleven  det  i Ordets  eminente  Betydning. 
Fra  de  gamle  Italienere  over  Haydn  og  Mozart  til  Beetho- 
ven,  og  fra  denne  over  Schubert  og  Schumann  til  Brahms 
og  Volkmann,  det  er  det  Territorium  af  Kammermusikken,  som 


Digitized  by  L^ooQle 


Franz  Neruda 


59 


han  behersker  med  virkeligt  Mesterskab.  Beethoven  og  Schubert 
er  vel  dem,  han  elsker  højest  Her  er  mulig  nogen  Nationalfø- 
lelse med  i Spillet:  disse  to  er  jo  Østerrigerne  blandt  de  tyske 
Klassikere;  et  Naboforhold  til  slavisk  Musik  og  Folkeliv  er  kende- 
ligt bos  begge.  Men  det  vilde  være  Uret  at  sige,  at  han  spiller 
Mozartgmindre  godt;  hvilken  sund  og  ædel  Opfattelse  af  denne Me- 
ster,r(hangsidder  inde  med,  saa'  vi  bedst  forgangen  Aar,  da  han 
paa  en*  Musikforeningskoncert  bragte  Esdursymfonien.  Det  var  et 
Foredrag, 'saa  ganske  i Mesterens  Aand,  at  man  under  Spillet  uvil- 
kaarlig  tænkte  paa  Dirigentens  Slægtskab  med  det  Folk,  der  hyl- 
dede Mozart  i Prag,  da  de  vragede  ham  i Wien.  TO  hans  Op- 
fattelse af  Mesterværkerne  svarer  hans  egen  Udførelse  af  dem : den 
er  mere  aandfuld  end  aandrig.  Han  lægger  ingen  Vægt  paa 
pikante  Detailler,  og  navnlig  er  usund  Følsomhed  ham  imod:  klart, 
objektivt  og  overlegent,  med  elegant  Strøg  og  ædel  rytmisk  Profile- 
ring af  Melodien,  saaledes  er  hans  Kvartetforedrag. 

En  ganske  særlig  Fortjeneste  har  han  indlagt  sig  af  Brahms. 
Det  er  bekendt  nok,  at  Gade  i mange  Aar  stillede  sig  ret  stejlt 
over  for  denne  Nyklassiker,  som  det  dog  havde  været  en  passende 
Opgave  netop  for  Musikforeningen  at  tage  sig  af.  Heller  ikke  Jo- 
han Svendsens  filharmoniske  Koncerter  beskæftigede  sig  med  Brahms, 
— i en  Aanrække  var  der  ikke  et  eneste  Værk  af  denne  Kompo- 
nist paa  Svendsens  Repertoire,  — medens  Koncertforeningen  dog 
bragte  det  store  Reqviem  og  Balduin  Dahis  Sommerkoncerter  i Ti- 
voli hans  Fdursymfoni.  Paa  den  Maade  maatte  Publikum  nærmest 
forblive  desorienteret  med  Hensyn  til,  hvad  denne  Mester  betyder 
i vor  Tids  Musik.  Naar  dog  nu  en  almindelig  Erkendelse  heraf 
er  trængt  igennem,  skyldes  det  ikke  mindst  Neruda,  der  gennem 
Brahms’  Kammermusik  har  ladet  os  komme  nær  ind  paa  Livet  af 
ham,  og  som  har  indpodet  sine  Elever  Kærlighed  til  hans  Kunst. 

I godt  ti  Aar  har  Neruda  ledet  Musikforeningens  Koncerter, 
og  i disse  Aar  er  han,  i alt  Fald  over  for  Offentligheden,  traadt 
noget  i Baggrunden  som  Kammermusikspiller.  Man  kan  beklage 
dette  for  Kammermusikkens  Skyld ; men  det  er  gaaet  ham  som  det 
før  er  gaaet  mangen  anden  Musiker:  naar  Dirigentens  Marskalstav 
bliver  En  budt,  saa  tager  man  den  og  hænger  Buen  paa  Væg.  For 
hans  egen  Skyld  kan  man  naturligvis  kun  glæde  sig  over  det  Tillids- 
votum, der  saaledes  er  givet  ham  i Form  af  Gades  Dirigentpult. 
Han  tog  Pladsen  under  yderst  vanskelige  Forhold.  Det  første  Aar 
efter  Gades  Død  havde  bragt  Foreningen  i Dekadence,  og  de 


Digitized  by  LjOOQle 


60 


Franz-  Neruda 


ledende  Mænd  var  slet  ikke  vant  til  at  arbejde  mod  en  Stemning  i 
Publikum  og  i Presse  og  med  en  Finanslov,  der  udviste  Under- 
skud. Dygtigt  og  resolut  tog  han  fat.  Fejlgreb  kunde  vel  ikke 
undgaas;  han  gav  os  saaledes  i nogle  Aar  flere  Symfonier  af  Liszt 
end  Foreningen  nogensinde  før  havde  hørt  — det  var  for  tidligt: 
Folk  vilde  nødig  høre  dem,  og  Kritikken  blev  ofte  ret  højmælt. 
Uanfægtet  holdt  han  dog  ud  paa  sin  Post,  og  Tilliden  til  For- 
eningen oparbejdedes  igen,  langsomt  men  sikkert.  Hvorledes  han 
leder  klassiske  Arbejder,  er  ovenfor  berørt;  her  skal  blot  mindes 
om,  at  han  i sin  Stilling  som  Koncertleder  er  bleven  sin  Kærlig- 
hed til  Brahms  tro:  han  har  spillet  flere  af  hans  Symfonier  og 
hans  store  Reqviem.  Og  han  har  dertil  vist  sig  som  en  god  Vare- 
tager af  den  danske  Musiks  Interesser.  Af  danske  Musikværker  er 
der  bragt  flere  i hans  Dirigenttid  end  i Gades  senere  Aar:  de  to 
gamle  Mestre,  H art  mann  og  Gade  har  gennemgaaende  været 
fremme  hvert  Aar.  Heise  har  været  repræsenteret  ved  sin  Palna- 
tokemusik,  „Bergliot*  og  »Tornerose*;  Arbejder  af  Winding  og 
Emil  Hartmann,  Victor  Bendix  og  Carl  Nielsen  har  væ- 
ret spillede.  Endelig  har  han  Æren  for  at  have  oprettet,  hvad 
Musikforeningen  tidligere  har  forsømt  overfor  P.  E.  Lange-Muller. 

Neruda  er  bleven  en  god  dansk  Mand.  Han,  som  i sit  tret- 
tende Aar  fældede  Taarer  ved  Tanken  om  at  skulle  rejse  op  til 
vore  triste  Himmelegne  — han  længtes  dengang  mod  Middelhavet 
og  Italien  — han  har  fæstet  Bo  hos  os,  lært  at  holde  af  vort  Fæ- 
dreland, vort  Folk  og  vor  Hovedstad  med  dens  Jævnhed  og  bor- 
gerlige Hygge,  ja  jeg  tror  endog  dens  Graavejr.  Der  har  vel  væ- 
ret den  Tid,  da  vi  stod  i Fare  for  at  miste  ham.  Han  var  træt 
og  ked  af  at  sidde  i Kapellet  og  akkompagnere  til  Heibergs  Vaude- 
viller, og  ude  fra  de  store  Lande  kom  der  Bud  paa  Bud  efter  ham. 
Saaledes  har  været  ham  tilbudt  en  saa  ærefuld  Plads  som  at  blive 
Fjerdemand  i Hellmesbergers  Kvartet  i Wien,  og  en  kort  Tid 
havde  han  en  glimrende  Plads  i England,  hvor  han  har  et  Publi- 
kum for  sin  Kunst.  Han  er  dog  bleven  hos  os,  og  vil  nu  næppe 
skilles  fra  os  mere.  Han  hygger  sig  godt  hos  os,  mest  dog  maa- 
ske  hos  sit  Yndlingsbam  „ Kammermusikforeningen  “ , der  med  sine 
nu  fem  og  tredive  Aars  Traditioner  hæver  sig  frem  foran  Borups 
Forening,  ikke  at  tale  om  en  saadan  Aarsunge  som  den  paa  Fre- 
deriksberg, og  som  virkelig  er  noget  af  en  dansk  „Tonkunstler- 
verein*.  Deroppe  er  der  Fest  i Luften,  naar  Nerudas  høje,  ele- 
gante Skikkelse  viser  sig  i Døren:  Kvartetspilleme  retter  sig  i Sæ- 


Digitized  by 


Google 


Franz  Neruda 


61 


det  og  spiller  med  fordoblet  Liv,  og  naar  Spillet  er  til  Ende  og  den 
sædvanlige  Aftensmad,  en  Dram  og  en  Bid  Brød.  kommer  paa 
Bordet,  saa  udfolder  Neruda  ved  Cigaren  hele  sin  Elskværdighed 
og  straalende  Lune.  Han  har  været  en  god  Iagttager  og  er  en 
udmærket  Fortæller,  med  megen  Sans  for  det  pudsige,  og  utallige 
er  de  Smaatræk  fra  hans  Ungdoms  Rejseliv,  han  i saadan  en  sil- 
dig Nattetime  han  kaste  ud  over  Selskabet,  indtil  han  gaar  hjem, 
for  tidlig  næste  Morgen  at  gaa  løs  paa  ny  med  Prøver  og  andet 
Musikarbejde. 

Det  høje  Standpunkt,  Københavns  Musikpublikum  er  naaet 
frem  til  i Retning  af  at  forstaa  og  vurdere  Kammermusikken,  den 
polyfone  Musiks  fineste  Blomst,  er  Nerudas  Fortjeneste,  og  hans  Ar- 
bejde derfor  vil  altid  sikkre  ham  en  ærefuld  Plads  i vor  Aands- 
kulturs Historie. 

Hother  Ploug 


Digitized  by  L^ooQle 


DE  NYE  STRAALER 


Bpdagelsen  af  de  Straaler,  som  skal  omtales  i denne 
Afhandling,  har  fremkaldt  en  saadan  Masse  Under- 
søgelser og  deraf  følgende  Tidsskrift-Afhandlinger, 
at  der  næppe  gaar  nogen  Uge  hen,  i hvilken  dens 
Antal  ikke  forøges;  Produktionen  er  ikke  mindre 
omfangsrig,  end  da  Røntgen -Straalerne,  som  er 
beslægtede  med  disse  nye  Straaler,  saa*  Dagens  Lys.  Ikke  alt,  der 
offentliggøres,  har  samme  Værdi,  og  mange  Resultater  er  mod- 
stridende; man  giver  sig  ikke  den  fornødne  Tid;  Frygten  for,  at 
en  anden  kommer  En  i Forkøbet,  fremkalder  denne  altfor  nervøse 
Virksomhed.  At  rede  de  mange  Resultater  ud  fra  hverandre, 
er  ikke  saa  lige  en  Sag,  saa  længe  man  befinder  sig  midt  i den 
rastløse  Virksomhed. 

Det  er  en  Menneskealder,  siden  Hittorf  opdagede  Katode- 
straalerne.  Et  Glasrør  eller  en  Glasbeholder,  hyppig  pæreformet, 
var  udpumpet  for  Luft  i en  saa  stærk  Grad,  at  den  tilbageværende 
Luft  kun  udgjorde  omkring  en  Milliontedel  af,  hvad  der  oprindelig 
var  deri;  paa  to  Steder  gik  der  gennem  Glasmassen  Platintraade, 
som  var  indsmeltede  deri,  af  hvilke  den  ene  sad  i den  pærefor- 
mede Beholders  ene  Ende  og  endte  inde  i Beholderen  med  en 
tværstillet,  rund  Aluminiumplade,  medens  den  andens  Plads,  som 
det  viste  sig,  var  ligegyldig  for  de  Fænomener,  her  skal  omtales. 
Førtes  der  da  positiv  Elektricitet  af  høj  Spænding  (fra  en  Induktor) 
til  denne  sidste,  medens  den  negative  Elektricitet  førtes  til  den  første 
Platintraad,  den  med  Aluminiumpladen,  og  som  derfor  faar  Navn 
af  Katode,  saa  viste  det  sig,  at  Rummet  inde  i Glasset  ikke  — 


Digitized  by  ^.ooQle 


De  nye  Straaler 


63 


som  ved  svagere  Lufltfortyndinger  — lyste  over  en  større  eller 
mindre  Del:  saadant  var  Tilfælde  i de  Geisslerske  Rør,  med 
hvilke  Plucker  i Bonn  først  begyndte  Undersøgelserne,  hvad  der 
kun  muliggjordes  derved,  at  i Bonn  boede  den  dygtige  Glasblæser 
Geissler,  som  konstruerede  den  første  Kviksølv-Lufltpumpe,  der 
i en  ganske  anden  Grad  kunde  udpumpe  Luften  af  en  Beholder, 
end  det  hidtil  kunde  ske;  Lysfænomenerne  i de  Geisslerske  Rør 
er  noget  af  det  smukkeste,  der  tænkes  kan,  men  tillige  noget  af 
det  mest  uopklarede.  Det  fandtes  nu  af  Hittorf  i hans  Rør,  at 
den  Glasvæg,  der  var  lige  over  for  Aluminiumpladen,  altsaa  i Be- 
holderens modsatte  Ende,  lyste,  fluorescerede.  Forklaringen  var 
den.  at  der  ud  fra  Aluminiumpladen,  Katoden,  udgaar  Straaler,  de 
saakaldte  Katodestraaler,  tværs  paa  denne,  og  naar  de  træffer 
Glasset,  bringer  dette  til  at  lyse,  ligesom  de  saakaldte  fluorescerende 
Stoffer  faar  Evnen  til  at  lyse  derved,  at  de  bestraales,  en  Evne, 
som.  hvis  den  fortsættes  ud  over  Bestraalingstiden,  kaldes  Fosfores- 
cenz  (forforescerende  Stoffer  lyse  i Mørke!);  denne  Udstraalings- 
evne  taber  sig  dog  efterhaanden,  men  genvindes  ved  fornyet  Be- 
stra&ling. 

Det  er  navnlig  Englænderen  Crookes,  der  ved  sine  Under- 
søgelser. som  først  begyndte  en  halv  Snes  Aar  efter  Straalernes 
Opdagelse,  har  bragt  vigtige  Ting  for  Dagen  vedrørende  det  Hit- 
torfske  Fænomen.  For  det  første  bryder  Katodestraaleme  sig,  som 
nævnt,  slet  ikke  om,  hvor  den  Platintraad  sidder,  til  hvilken  den 
positive  Elektricitet  føres,  den  saakaldte  Anode.  Dernæst:  at  Katode- 
straa lerne  straaler  vinkelret  ud  fra  Katodefladen,  viste  han  ved  at 
erstatte  Aluminiumpladen  med  en  lille  Aluminium  sk  aal,  idet 
Straalerne  da  koncentreredes  hen  til  Centrum  for  den  Kugle,  af 
hvilken  Skaalen  udgør  en  lille  Del.  Det  bedste  Bevis  for,  at  man 
virkelig  har  med  Straaler  at  gøre,  leveredes  derved,  at  naar  der 
inde  i Røret  paa  de  formentlige  Straalers  Vej  var  opstillet  f.  Eks. 
et  Metalkors,  saa  dannedes  der  en  Skygge  af  dette  henne  paa  den 
fluorescerende  Glasvæg,  og  dette  kan  kun  forklares  ved,  at  der  er 
Straaler  til  Stede  inde  i Røret,  som  standses  af  Metalkorset,  medens 
Straaler,  som  gaar  uden  om  Korset,  rammer  Glasvæggen  og  bringer 
de  Steder,  som  rammes,  til  at  lyse. 

Crookes  fandt  endvidere,  at  disse  Straaler  fremkaldte  Opvarm- 
ninger, og  at  de  udøvede  mekaniske  Tryk  paa  de  Legemer,  som  de 
mødte  paa  deres  Vej:  blev  Vingerne  af  et  lille,  let  drejeligt  Metal- 
hjul, som  var  anbragt  inde  i Glasbeholderen,  truffen  af  Katode- 


Digitized  by  L^ooQle 


64 


De  nye  Straaler 


straalerne,  saa  kom  Hjulet  i Omdrejning,  som  om  der  var  en  regel- 
mæssig Vind,  der  blæste  imod  det. 

Endelig  fandtes  den  Mærkelighed,  at  Katodestraalerne  kunde 
afbøjes  fra  deres  ellers  retlinede  Gang  ved  ydre  magnetiske  og 
elektriske  Indvirkninger.  Holder  man  en  Magnet  hen  til  Røret 
eller  Beholderen,  saa  flytter  det  fluorescerende  Sted  paa  Glas- 
væggen sig,  og  fører  man  Magneten  rundt  til  forskellige  Steder, 
saa  flytter  det  lysende  Sted  sig  med.  Dette  kan  kun  forklares  der- 
ved, at  Katodestraalerne  er  bleven  af  bøjede  ved  Magnetens  Ind- 
virkning, og  Afbøjningens  Retning  beror  paa,  hvor  Magneten  er. 
Ørsted  havde  jo  opdaget,  at  en  elektrisk  Strøm  kunde  bringe  en 
Magnetnaal  til  at  vige  ud  til  Siden,  og  da  al  Virkning  i Naturen  er 
gensidig,  kunde  omvendt  en  Magnet  bringe  en  elektrisk  Strøm, 
naar  Traadledningen,  der  fører  denne,  er  let  bevægelig,  til  at  be- 
væge sig.  Lovene  for  disse  Virkninger  var  bekendte,  og  det  fandtes 
nu,  at  Katodeslraalemes  Afbøjning  var  saaledes,  som  den  maatte 
, være,  hvis  der  gik  en  Strøm  af  negativ  Elektricitet  ud  fra  Katode- 
pladen fremefter  igennem  Glasbeholderen.  — En  Afbøjning  af 
Straalerne  kunde  ogsaa  fremkomme  derved,  at  der  i Glasbehol- 
derens Nærhed  holdtes  Metalplader,  som  var  elektriske. 

De  her  beskrevne  Fænomener  førte  da  Crookes  til  den  Antagelse, 
at  man  i Katodestraalerne  havde  med  Materien  at  gøre  i en  fjerde 
Tilstandsform  som  „straalende  Materie*  (hidtil  kendtes  kun  den  faste, 
flydende  og  luftformige) ; langt  senere  har  Englænderen  J.J.  Thomson 
hævdet,  at  det  er  en  Bevægelse  af  materielle  Smaadele,  Elektroner 
eller  Korpuskier,  ladede  med  negativ  Elektricitet,  som  her  finder 
Sted,  medens  Lysstraalers  Forplantning  jo  ikke  er  knyttet  til  saadanne 
Stofbevægelser.  Navnlig  vilde  jo  de  Tryk,  som  Katodestraalerne 
udøver,  og  som  ovenfor  er  nævnte,  forklares  meget  let  herved. 
Men  den  Crookes’ske  Tanke  om  en  særlig  Tilstand  af  Materien 
vandt  i lang  Tid  ikke  Indgang,  indtil  den  som  sagt  i de  seneste 
Aar  har  vundet  en  høj  Grad  af  Støtte.  Fluorescensen  skulde  frem- 
komme ved  det  stadige  Bombardement  paa  Glasvæggen  af  disse 
Smaadele.  hvorved  de  trufne  Dele  kom  i saadanne  hurtige  Sitrin- 
ger,  at  de  udsender  Fluorescenslyset.  Holdes  der  paa  Glasbehol- 
derens ene  Side  en  positiv  elektrisk  Metalplade  og  paa  den  anden 
Side  en  Metalplade  med  en  Ladning  af  negativ  Elektricitet,  saa 
maa  der  jo,  hvis  Crookes’s  Teori  er  rigtig,  finde  en  Afbøjning  Sted 
til  Siden,  som  den,  der  var  paavist  ved  Eksperimenterne,  idet  ens- 
artede Elektriciteter  jo  frastøder  hinanden  og  uensartede  tiltrækker 


Digitized  by  L^ooQle 


De  nye  Straaler 


65 


hinanden;  de  negative  elektriske  Smaadéle  maatte  paa  deres 
Vej  frem  igennem  Røret  bøjes  over  ad  den  positive  Plade  til, 
dels  paa  Grund  af  Tiltrækningen  fra  denne  og  dels  paa  Grund 
af  Frastødningen  fra  den  negative  Plade.  Afbøjningens  Størrelse 
beror  aabenbart  paa  disse  Smaadeles  Hastighed,  thi  jo  større 
denne  er,  desto  mindre  Indflydelse  faar  den  elektriske  Virkning 
udefra;  endvidere  beror  Afbøjningen  paa  den  enkelte  Smaadels 
elektriske  Ladning  i Forhold  til  dens  Masse;  denne  Masse  er  jo 
noget,  der  ligesom  maa  slæbes  paa,  naar  Elektriciteten  i Sm aa- 
delen drages  til  Siden,  og  jo  større  denne  Elektricitetsmængde  er  i 
Forhold  til  Stofmassen  i Smaadelen,  desto  større  bliver  Katode- 
straalernes  Afbøjning  til  Siden.  Forklaringen  af  Magneters  Indfly- 
delse paa  Katodestraalemes  Retning  er  jo  ligefrem  efter  det  oven- 
for sagte. 

I og  for  sig  lader  altsaa  alle  Katodestraalemes  Egenskaber  sig 
forklare  ved  den  Crookes’ske  Teori,  men  man  kan  naa  videre 
endnu,  naar  man  forfølger  Sagen  kvantitativt,  altsaa  naar  man 
giver  sig  til  at  maale  Afbøjningernes  Størrelse  ved  Indvirkning  af 
magnetiske  og  elektriske  Kræfter  af  bekendt  Størrelse.  Ved  saa- 
danpe  Undersøgelser  har  man  da  faaet  at  vide,  at  de  antagne 
Smaadele  i Katodestraalerne  bevæger  sig  med  en  uhyre  Hastighed, 
som  dog  er  noget  forskellig  og  desto  større,  jo  mere  udpumpet 
Glasbeholderen  er  for  Luft,  og  at  denne  Hastighed  kan  naa  op  til 
‘.»af  Lysets  Hastighed,  hvilken  jo  er  ikke  mindre  end  40,000  Mil 
pr.  Sekund.  Endvidere  fører  Teorien  til,  at  hvert  Gram  af  disse 
Smaadele  maa  indeholde  en  elektrisk  Ladning  af  187  Millioner 
Coulomb,  hvilket  er  den  Enhed,  i hvilken  man  angiver  Elektricitets- 
mængder.  — Vi  hidsætter  blot  disse  Resultater  her  og  vender  senere 
tilbage  til  dem. 

De  Crookes'ske  Fænomener,  hvor  smukke  og  interessante  de 
end  var,  betragtedes  dog  længe  nærmest  som  Kuriositeter,  indtil 
de  fik  en  ny  og  forøget  Interesse  ved  Røntgens  Opdagelser  i 
1896.  Røntgen  fandt,  at  der  fra  de  Steder  af  Glasvæggen,  som 
ramtes  af  Katodestraalerne  og  derved  bragtes  til  at  fluorescere,  gik 
nye  Straaler  ud  i Luften,  der  gav  sig  til  Kende  derved,  at  de  bragte 
fluorescerende  Stoffer  i Nærheden  til  at  lyse  (særlig  en  Skærm,  be- 
strøget med  Baryumplatincyanur),  og  derved  at  de  paavirkede  foto- 
grafiske Plader.  Disse  Straaler  paavirker  ikke  Øjet  (de  ere  »usyn- 
lige"), de  trænger  igennem  uigennemsigtige  Stoffer,  om  de  end  altid 
svækkes  noget  derved;  Gennemtrængeligheden  er  desto  større,  jo 

TiWkama  1804  & 


Digitized  by  LjOOQle 


66 


De  nye  Straaler 


lettere  Stoffet  er;  de  trænger  omtrent  lige  saalet  igennem  Træ,  som 
Lyset  trænger  igennem  Glas,  medens  Metallet  Bly  næsten  helt  er 
uigennemtrængeligt  for  Straaleme.  Straalerne  trænger  lettere  igen- 
nem de  bløde  Dele  i Legemet  end  igennem  Knoglerne,  hvilket  For- 
hold jo  har  faaet  stor  .Betydning  i Medicinen  og  Kirurgien. 

Intet  Under,  at  Opdagelsen  af  Straaler  med  saa  mærkelige 
Egenskaber  vakte  den  største  Opmærksomhed  overalt,  og  de  ind- 
bragte jo  Røntgen  Nobelpræmien  for  2 Aar  siden.  For  nylig  er 
Nobelpræmien  atter  uddelt  til  Straale-Opdagere,  de  Straaler,  som 
vi  nu  straks  skal  til  at  dvæle  ved.  Før  vi  imidlertid  forlader 
Røntgenstraalerne,  maa  det  endnu  nævnes,  at  de,  naar  de  falder 
paa  et  Legeme,  der  er  ladet  med  Elektricitet,  udlader  dette,  d.  v.  s. 
bringer  Elektriciteten  paa  det  til  at  gaa  bort  i Løbet  af  en  'Brøkdel 
af  et  Minut.  Dette  Tab  hidrører  fra,  at  Luften,  der  gennemtrænges 
af  Straalerne,  mister  sin  Isolationsevne  og  tværtimod  bliver  ledende, 
hvorved  Elektriciteten  paa  Legemet  føres  bort  af  Luften  og  taber 
sig  i Jorden.  At  dette  er  Aarsagen,  kan  ogsaa  paavises  derved, 
at  naar  man  f.  Eks.  ved  Hjælp  af  en  Blæsebælg  puster  Luft,  der 
har  været  udsat  for  Røntgenstraaler  inde  i en  Blykasse,  hen  imod 
et  elektrisk  ladet  Legeme,  saa  taber  dette  Ladningen. 

Røntgenstraalerne  angriber  Vævene  i de  Dele  af  Kroppen, 
som  i længere  Tid  udsættes  for  Bestraalningen,  idet  der  dannes 
ligesom  Brandsaar;  en  ung  Mekaniker  her  i København  har  faaet 
den  ene  Haand  næsten  helt  ødelagt  paa  den  Maade.  Det  synes, 
som  om  nogle  taaler  Bestraalingen  langt  bedre  end  andre. 

Det  var  bedst  som  Undersøgelserne  over  Røntgenstraalerne 
var  komne  i Gang,  at  de  nye  Straaler  opdagedes.  Nieveng- 
lowski  opdagede  først,  at  enkelte  fluorescerende  Stoffer,  som  efter 
Bestraaling  anbragtes  i Mørke,  udsendte  Straaler,  der  sværtede  foto- 
grafiske Plader,  som  vare  indsvøbt  i sort,  lystæt  Papir;  disse 
Straaler  maatte  altsaa  have  Evnen  til  at  trænge  igennem  det  uigen- 
nemsigtige Papir,  saa  at  der  her  er  noget  med  Røntgenstraalernes 
Egenskaber  beslægtet.  Henri  Becquerel  gjorde  den  samme  Op- 
dagelse for  nogle  Uranforbindelsers  Vedkommende,  men  med  den 
store  Forskel,  at  disse  Uranstoffer  ikke  fordrer  nogen  forudgaaende 
Belysning  for  at  erhverve  Straaleevnen,  og  de  kan  ligge  maa- 
nedsvis  i mørke  Rum  uden  at  miste  Evnen  til  at  udsende  Straaler. 
Hans  Opdagelse  vakte  i Begyndelsen  ikke  synderlig  Opmærksomhed 
og  mødtes  med  en  Del  Skepsis.  De  fortsatte  Undersøgelser,  der 
ogsaa  stadfæstedes  af  andre  Forskere,  viste  dog,  at  baade  selve 


Digitized  by 


Google 


De  nye  Straaler 


67 


Metallet  Uran  og  Forbindelser  deraf,  som  vindes  af  forskellige  Mine- 
raler, af  hvilke  navnlig  Begblende  er  det  vigtigste,  udsender  Straaler 
med  Røntgenstraalernes  Egenskaber : de  gennemtrænger  uigennem- 
sigtige Stoffer,  delvis  ogsaa  Metal;  de  frembringer  Fluorescens,  de 
virker  paa  fotografiske  Plader,  de  gør  Luften,  som  de  gennem- 
trænger,  ledende  for  Elektricitet.  Virkningen  paa  den  fotografiske 
Plade  fandtes  derved,  at  en  saadan  Plade  inde  i Mørkekammeret 
svøbtes  ind  i sort  Papir  i to,  tre  Lag,  og  oven  paa  den  saaledes 
indsvøbte  Plade  strøedes  det  pulverformige  Uranstof;  efter  længere 
Tids  Henliggen  „ fremkaldtes ■ Pladen  paa  sædvanlig  Maade  i Mørke- 
kammeret. Hvis  der  imellem  Pulveret  og  Pladen  fandtes  Metal- 
stykker eller  andre  Ting,  kom  der  , Skyggebilleder “ deraf  frem, 
fordi  de  i mer  eller  mindre  Grad  absorberer  Straalerne.  Straks 
troede  man,  at  Fænomenet  skyldtes  dette,  at  Luften  havde  for- 
tættet sig  paa  Pulveret,  og  at  dette  gav  Anledning  til  kemiske  Pro- 
cesser, men  det  viste  sig  at  være  et  Straalefænomen,  man  havde 
med  at  gøre. 

Nu  fandtes  det  ved  fortsatte  Undersøgelser,  at  ikke  alt  Uran 
er  radioaktivt,  der  gives  ogsaa  inaktivt  Uran,  hvilket  det  ikke 
var  muligt  ved  nogen  som  helst  Behandling  at  gøre  aktivt.  Og  det 
fandtes,  at  der  gaves  Mineralier  saavel  med  som  uden  Uran,  der 
var  mere  aktive  end  rent  Uran.  Aktiviteten  synes  saaledes  ikke 
at  være  knyttet  til  Uranet,  men  snarere  til  et  andet  Stof,  som  er 
iblandet  Uranet  og  de  tilsyneladende  aktive  Mineralier  i meget 
ringe  Mængde.  Bestræbelserne  gik  da  ud  paa  at  behandle  saa- 
danne  Mineralier  med  Syrer  osv.  saa  vidt,  at  man  kunde  isolere 
det  virkelig  radioaktive  Stof,  skille  det  ud  fra  alt  det  andet  i den 
Henseende  overflødige.  Saadanne  Arbejder  foretog  især  Schweitzer- 
Ægteparret  Curie,1)  som  nylig  sammen  med  Becquerel  har 
modtaget  Nobelpræmien  i Stockholm  for  disse  Arbejder.  P.  Curie 
og  hans  Hustru  Sklodowska  Curie  naaede  paa  denne  Maade 
til  af  Begblende  at  udskille  i minimale  Mængder  to  nye,  hidtil 
ukendte  Grundstoffer,  der  havde  en  enorm  Radioaktivitet  i Sam- 
menligning med  det  af  Becquerel  benyttede  Uran ; Stofferne  kaldtes 
Radium  og  Polonium,  det  sidste  til  Ære  for  Fru  Curie,  der  er 

ll  P.  Curie  har  siden  18%  været  Professor  i Fysik  ved  École  municipale 
de  pkj/tiqut  tt  de  ehimi*  industrielle*  i Paris,  og  hans  Hustru  er  Dr.  phil.  ved 
Universitetet  i Paris  og  Lærer  ved  École  normole  de  Scrree.  For  nylig  har  de 
for  deres  Arbejder  faaet  Davy-Medaillen,  en  af  de  største  Belønninger,  som 
Royal  Society  i London  uddeler. 


Digitized  by  LjOOQle 


68 


De  nye  Straaler 


født  i Polen.  Senere  Undersøgelser  har  dog  vist,  at  Polonium  ikke 
er  et  nyt  Stof,  men  radioaktivt  Wismuth,  hvorimod  det  ved  spek- 
t ralanalytiske  Undersøgelser  er  godtgjort,  at  man  i Radium  har  et 
nyt  Grundstof. 

Det  koncentrerede,  næsten  rene  Radium  lyser  vedvarende  i 
Mørke  som  en  St.  Hans  Orm.  Det  giver  almindeligt  Kogsalt  en 
smuk  kornblomstblaa  Farve,  hvad  der  tyder  paa,  at  det  ene  Stof 
Klor,  hvoraf  Kogsalt  bestaar,  bliver  frigjort.  I et  Rum,  hvori  der 
er  en  større  Del  Radium,  kan  man  ikke  lade  Legemer  med  Elek- 
tricitet. Paa  Huden  virker  Radium -Straaleme  ødelæggende  lige- 
som Røntgenstraaler,  naar  Huden  i længere  Tid  udsættes  for  saa- 
danne.  Gaar  man  med  noget  Radium  — det  opbevares  i Reglen 
indsmeltet  i et  lille  Glasrør  — i Lommen,  saa  faar  man.  ligesom 
et  Brandsaar  paa  det  underliggende  Sted  (Becquerel  fik  det  alle- 
rede efter  ti  Timers  Forløb),  og  Saaret  heles  meget  vanskeligt. 
Curie  har  for  nylig  udtalt,  at  1 Kilogram  rent  Radium,  en  Mængde, 
som  det  dog  ved  de  sidste  3 Aars  samlede  Produktion  ikke  er 
lykkedes  at  naa  op  til,  vilde  være  livsfarligt.  Det  ikke  helt  rene 
Radium,  som  for  Tiden  fremstilles  i Frankrig  under  Curies  Tilsyn, 
koster  100  Dollars  Grammet;  rent  Radium  kommer  paa  en  halv 
Snes  Tusinde  Kroner  Grammet.  — G i es  el  i Braunschweig  har 
bl.  a.  fremstillet  et  meget  kraftigt  Baryumradiumklorid. 

Debierne  har  af  Begblende  foruden  Radium  og  Polonium 
vundet  et  nyt  Stof,  der  er  radioaktivt ; det  bestaar  for  største  Delen 
af  Thorium,  men  indeholder  maaske  endnu  et  nyt  Grundstof,  som 
han  kalder  Aktinium.  Radioaktiviteten  af  Thoriumilte  forøges 
med  Lagets  Tykkelse,  og  dette  Stof  synes  saaledes  at  være  gen- 
nemtrængeligt  for  de  Straaler,  som  det  selv  udsender.  At  man  i 
Aktinium  skulde  have  et  helt  nyt  Stof,  er  dog  tvivlsomt,  i hvert 
Fald  har  det  ikke  været  muligt  at  paavise  det  ved  den  ellers  saa 
paalidelige  spektralanaly tiske  Undersøgelse. 

Ogsaa  radioaktivt  Bly  er  det  lykkedes  at  fremskaffe  saavel  som 
andre  radioaktive  Stoffer,  men  hele  dette  Arbejde  ligger  endnu  i 
et  saadant  Kaos,  at  der  for  Tiden  ikke  kan  siges  noget  paalideligt 
derom. 

Hr.  og  Fru  Curie  har  endvidere  vist,  at  Stoffer,  der  udsættes 
for  Becquerelstraaler  af  de  her  beskrevne  Arter,  derved  kommer  til 
selv  at  udsende  saadanne;  dette  gjorde  Zink,  Aluminium,  Messing 
Bly,  Wismuth  osv.  Man  maa  for  at  paavise  dette  benytte  de  stær- 
kest radioaktive  Stoffer,  man  har;  den  fremkaldte,  inducerede 


Digitized  by 


Google 


De  nye  Straaler 


69 


Radioaktivitet  er  dog  en  Tusind  Gange  svagere  straks,  og  den 
taber  sig  hurtig  i Løbet  af  nogle  Timer.  Den  paa  denne  Maade 
erhvervede  Straalingsevne  undersøgtes  navnlig  ved  den  Ledningsevne, 
den  meddelte  Luften.  Om  en  Aflejring  af  Damp  eller  Støv  paa 
den  eksponerede  Plade  fra  det  aktive  Stofs  Side  var  der  ikke  Tale. 
Man  forstaar  let,  hvorledes  den  Omstændighed,  at  Radioaktivitet 
kan  opstaa  ved  denne  Induktion,  i mange  Tilfælde  gør  det  tvivlsomt, 
om  man  har  med  oprindelig  eller  induceret  Radioaktivitet  at  gøre. 

Et  af  de  interessantesle  Forhold  ved  de  her  omhandlede  Straaler 
er  den  Indvirkning,  som  Magnetismen  har  paa  dem,  og  hvorved 
vi  føres  tilbage  til  Eatodestraalernes  Natur.  Becquerel  fandt,  at 
hans  Uranstraaler  kunde  deles  i to  Grupper:  den  ene,  Ø-Straaleroe, 
af  bøjes  af  stærke  magnetiske  Kræfter,  medens  den  anden  Del,  a-Straa- 
leroe,  ikke  paavirkes  af  Magnetisme;  Ø-Straalerne  trænger  igennem 
Stofferne  og  virker  paa  fotografiske  Plader,  medens  de  ikke  eller 
næsten  ikke  gør  Luften  ledende,  saa  at  de  ikke  bringer  den  elek- 
triske Ladning  i et  Elektroskop  til  at  forsvinde;  a-Slraaleme  der- 
imod absorberes  lettere  af  Stofferne,  deriblandt  ogsaa  af  Luften, 
som  ved  denne  Absorption  bliver  ledende,  medens  de  ikke  har 
nogen  kendelig  Indvirkning  paa  en  fotografisk  Plade. 

Curie's  Undersøgelser  paa  det  samme  Felt  viste,  at  ogsaa 
Radium  udsender  to  Straalearter  med  de  samme  Egenskaber;  de 
fandt  endvidere,  at  der  til  de  magnetisk  af  bøjede  Ø-Straaler  er 
knyttet  en  Transport  af  negativ  Elektricitet,  saa  at  vi  her  har  en 
overordentlig  slaaende  Lighed  med  Katodestraaleme ; a-Straaleme 
minder  snarere  om  Røntgenstraaleme.  Professor  Warburg  i Berlin 
bar  paavist  Magnetismens  Indflydelse  paa  Straaler  fra  det  Gieselske 
Brombaryumpræparat,  hvilken  Indflydelse  ogsaa  fandtes  at  være  saa- 
ledes,  som  om  der  var  en  Bevægelse  af  negativ  Elektricitet  i Straaleme. 

Elster,  der  især  er  bekendt  for  de  Studier,  han  sammen  med 
Gei  tel  bar  foretaget  over  Luftens  elektriske  Forhold,  har  stadfæstet 
de  af.St.  Meyer  og  v.  Schweidler,  for  Radium,  det  Curie’ske  Po- 
lonium  som  ogsaa  for  det  Gieselske  Præparat  paaviste  Fænomener, 
nemlig  at  Straaler  derfra  paavirkes  af  Magnetismen,  ikke  naar  de 
gaar  parallelt  med  de  magnetiske  Kraftlinier,  men  naar  de  krydser 
Kraftlinieme,  idet  de  da  bliver  viklede  om  dem  som  Skruelinier.  For 
øvrigt  er  i Polonium-Straaleme  de  ovenfor  nævnte  o-Straaler  i be- 
tydelig Overvægt.  Dorn  lader  Radiumstraalerne  gaa  tværs  paa 
Kraftlinieme  igennem  et  elektrisk  Felt,  bestaaende  af  Rummet  imel- 
lem to  Plader,  der  er  ladede  med  modsatte  Elektriciteter,  og  der 


Digitized  by  L^ooQle 


70 


De  nye  Straaler 


fandtes  en  Afbøjning  til  Siden,  saaledes  som  den  vilde  passe  for 
Smaadele,  der  var  ladede  med  negativ  Elektricitet. 

Hører  disse  Straaler  end  til  de  „usynlige",  saa  kan  de  dog, 
i alt  Fald  tildels,  forvandles  til  synlige;  Direktør  Adam  Poulsen 
har  saaledes  ved  et  Besøg  hos  Giesel  faaet  lagt  et  Radiumpræ- 
parat, indsvøbt  i lystæt  Papir,  tæt  ind  til  Tindingen,  og  fik  der- 
ved en  Fornemmelse,  som  om  hele  Øjet  var  fyldt  med  Lys.  Hi  ro- 
sted t beretter  noget  lignende;  muligvis  opstaar  Lyset  ved  Fos- 
forescenz  af  det  saakaldte  „Glaslegeme"  i Øjet,  og  Virkningen  taber 
sig  ret  hurtig. 

Ved  at  undersøge  radioaktive  Thoriumforbindelser  kom  Ru- 
therford  til  det  Resultat,  at  der  foruden  Straaleme,  som  forøger 
Luftens  Ledningsevne,  udsendes  en  Substans,  der  selv  er  radioaktiv, 
og  som  kan  trænge  igennem  Papir  og  endog  visse  tynde  Metalblade. 
Medens  denne  Substans  selv  sandsynligvis  er  uelektrisk,  bliver  den 
Luft,  som  optager  Substansen,  ledende  for  Elektricitet,  og  alle 
Stoffer,  som  Substansen  virker  paa,  bedækkes  med  et  radioaktivt 
Lag;  navnlig  naar  saadanne  Stoffer  er  negativ  elektriske,  sker 
der  paa  dem  en  Opsamling  af  radioaktive  Partikler.  Den  afgivne 
Substans  er  som  sagt  sandsynligvis  uelektrisk,  naar  den  forlader 
det  radioaktive  Stof,  men  i Luften  bliver  den  efterhaanden  positiv 
elektrisk.  Nogen  Vægtforøgelse  hos  de  Legemer,  der  optager  den 
udskilte  Substans,  har  vel  ikke  kunnet  iagttages,  lige  saa  lidt  som 
en  Vægtformindskelse  hos  det  radioaktive  Stof,  som  har  afgivet 
Substansen  (Heydweiler  tror  dog,  at  saadant  er  lykkedes  ham), 
men  naar  man  tager  i Betragtning,  at  efter  Curie's  Beregninger 
den  Mængde,  der  mistes  fra  1 □ cm.  af  deres  Radiumsalt,  kun  vil 
beløbe  sig  til  1 Milligram  i Løbet  af  en  Milliard  Aar,  er  der  intet 
forbavsende  heri.  Gløder  man  det  radioaktive  Stof,  taber  denne 
Stofafgivelse  sig  forbigaaende,  hvorimod  den  egentlige  Straaleevne 
ikke  paavirkes  deraf. 

Crookes  har  vist,  at  Partiklerne  i den  her  udskilte  Substans 
hemmes  i deres  Udbredelse  af  den  omgivende  Luft  paa  samme 
Maade,  som  materielle  Dele  faktisk  gør  det.  I to  smaa  Fordyb- 
ninger i en  Glasplade  lagde  han  lidt  af  et  radioaktivt  Stof,  og  ned 
over  det  ene  satte  han  et  lille  Blyrør,  ca.  1 Tomme  vidt  og  1 
Tomme  højt,  hvorved  dette  Stykke  af  Glaspladen  altsaa  blev  Bund 
i Røret.  Hen  over  Bly  røret  lagdes  en  lysfølsom  Plade  med  Hinden 
nedad,  saa  at  en  lille  Del  af  denne  Plade  dannede  Laag  over  Bly- 
røret, medens  den  største  Del  ragede  ud  over  den  øvrige  Glasplade 


Digitized  by  L^ooQle 


De  njre  Straaler 


71 


og  da  ogsaa  over  det  Sted,  hvor  den  anden  lille  Fordybning  med 
Straalestoffet  var.  Efter  2 Døgns  Forløb  fremkaldtes  Pladen,  og 
det  viste  sig  da,  at  den  var  sværtet  stærkt  paa  det  Sted,  der  havde 
lukket  over  Blyrøret,  men  kun  meget  svagt  paa  den  øvrige  Del. 
Det  gøres  herved  sandsynligt,  at  de  udskilte  Partikler  har  bredt 
sig  ud  i Luften,  ligesom  et  lugtende  Stof  breder  sig,  thi  inde  i 
Blyrøret  er  de  holdt  sammen  af  dette;  der  kan  da  ikke  være 
Tale  om  en  Udsendelse  af  Straaler  i retlinede  Baner.  Ruther- 
ford  kalder  denne  Stofafgivelse  for  Emanation.  Ikke  alene  den 
tilstedeværende  Luft,  men  ogsaa  alle  andre  Stoffer,  som  kommer  i 
Berøring  med  den  udskilte  Substans,  bliver  midlertidig  radioaktive. 

Spørgsmaalet  om,  hvorvidt  den  Substans,  der  emaneres  af  for- 
skellige radioaktive  Stoffer,  er  ens  eller  retter  sig  efter  disse  Stoffers 
Natur,  har  ikke  kunnet  afgøres  ved  kemiske  eller  spektralanslytiske 
Undersøgelser. 

Vi  spørger  nu : hvad  er  det  for  besynderlige,  gaadefulde  Fæno- 
mener, vi  her  har  at  gøre  med?  Hvor  er  den  Energikilde,  som  kan 
vedligeholde  Udstraaling  m.  m.,  uden  at  der  tilsyneladende  sker 
nogen  Svækkelse.  Det  synes,  som  om  man  her  har  med  Fæno- 
mener at  gøre,  der  strider  imod,  hvad  der  ellers  er  gældende  Na- 
turlov. Becquerel  og  Curie  har  beregnet,  at  1 Gram  af  det 
stærkest  virkende  Radium  udstraaler  saa  megen  Energi  i Løbet  af 
1 Aar,  som  er  nødvendig  til  at  gøre  6 S Vand  1 Grad  varme. 
Den  berømte  engelske  Fysiker  Lord  Kelvin  (Sir  William  Thom- 
son) har  jo  endogsaa  antydet,  at  det  er  Trolderi,  skønt  det  na- 
turligvis kun  er  tilsyneladende,  d.  v.  s.  foreløbig,  indtil  man  evner 
at  trænge  til  Bunds  i Sagen.  At  vi  her  er  inde  paa  Fænomener, 
der  kan  føre  til  en  Opklaring  af  Tingenes  inderste  Væsen  og  af 
den  saakaldte  Æter,  synes  naturligt. 

Vi  tænker  os  jo  Verdensaltet  opfyldt  af  et  uendelig  fint  Stof, 
Æteren,  uden  Vægt  og  med  særegne  elastiske  Egenskaber,  og  at 
denne  Æter  ikke  alene  fylder  det  tomme  Verdensrum,  men  ogsaa 
gennemtrænger  Stofferne,  de  materielle  Legemer.  Lyset  er  en 
Bølgebevægelse  i denne  Æter;  et  lysende  Legeme  er  et,  der  for- 
maar  at  sætte  Æteren  i hurtige  Svingninger,  som  en  Klokke,  der 
er  anslaaet,  ved  sine  Svingninger  frembringer  Lydbølger  i Luften 
eller  andre  Stoffer.  Et  materielt  Legeme  tænkes  opbygget  af 
Molekyler,  idet  en  Molekyle  er  den  mindste  Del  af  et  Stof,  der 
kan  bestaa  for  sig:  Jern  er  opført  af  Jernmolekyler,  Vand  af  Vand- 
molekyler osv.  Molekylerne  danner  den  tænkte  Grænse  for  Finde- 


Digitized  by  UjOOQle 


72 


De  nye  Straaler 


lingen  af  et  Legeme,  men  de  kan  ikke  ses  under  Mikroskop  eller 
paa  anden  Maade  sanses;  dog  man  har  jo  saa  smaa  Bakterier,  at 
de  ikke  engang  kan  opdages  i Mikroskop.  Alligevel  kan  man 
paa  Grundlag  af  Forhold,  vi  ikke  her  kan  komme  ind  paa,  saa 
nogenlunde  udregne  Mængden  af  Molekyler  i et  vist  Rumfang; 
saaledes  indeholder  1 Kubikcentimer  af  enhver  Luftart  ved  0°  C. 
og  normalt  Lufttryk  et  halvt  Hundrede  Trillioner  Molekyler.  — 
Teorien  siger  nu  videre,  at  et  Molekyle  er  sammensat  af  Atomer, 
der  dog  ikke  kan  tænkes  skilte  fra  hverandre  ad  mekanisk  Vej, 
men  kun  ad  kemisk  Vej.  Et  Svovlmolekyle  bestaar  af  2 Svovl- 
atomer; et  Vandmolekyle  af  3 Atomer,  nemlig  2 Brint-  og  1 
Iltatom ; et  Kogsaltmolekyle  af  2 Atomer,  nemlig  1 Klor-  og  1 Na- 
triumatom; et  Svovlsyremolekyle  af  7 Atomer,  nemlig  1 Svovl-, 
4 Ilt-  og  2 Brintatomer;  Stivelsemolekyler  har  21  Atomer,  nem- 
lig 6 Kulstof-,  5 Ilt-  og  10  Brintatomer.  Naar  f.  Eks.  Vand  spaltes 
i sine  to  luftformige  Bestanddele,  Brint  og  Ilt,  saa  spaltes  hvert  af 
dets  Molekyler  i Atomer,  og  Atomer  forener  sig  med  Atomer  til 
nye  Molekyler,  saaledes  at  den  udviklede  Ilts  Molekyler  hvert  inde- 
holder 2 Iltatomer,  den  udviklede  Brints  Molekyler  hvert  2 Brint- 
atomer. 

Alle  Stoffer  er  enten  Grundstoffer,  d.  e.  Stoffer,  som  man 
ikke  har  kunnet  dele  i forskelligartede  Bestanddele,  eller  sammen- 
satte Stoffer,  sammensatte  af  nogle  Grundstoffer.  Man  kender 
omkring  80  Grundstoffer,  men  til  alle  Tider  og  fremdeles  spøger 
den  Tanke  hos  Kemikerne  at  naa  ind  til  det  Ur  stof,  hvoraf  alle 
Grundstoffer  skulde  bestaa,  og  hvis  Eksistens  gøres  sandsynlig  ved 
flere  Omstændigheder,  som  her  maa  forbigaaes.  At  man  ved  Stu- 
dierne over  de  Straalefænomener,  som  er  omtalte  i det  foregaa- 
ende,  er  kommen  et  godt  Stykke  frem  paa  denne  Vej,  kan  næppe 
benægtes. 

Vi  nævnte  Æteren!  Dette  hypotetisk  antagne  Medium  har 
altid  vakt  en  vis  Skepsis;  man  har  betragtet  det  som  et  Nødanker, 
man  greb  til  for  at  faa  en  Forestilling  om  det,  man  ikke  paa  an- 
den Maade  kunde  forklare,  og  fordret  liaandgribelige  Beviser  for 
Æterens  Eksistens.  Samtidig  har  man  dog  ikke  følt  særlig  Trang 
til  at  fordre  Forklaring  paa  ganske  simple  dagligdags  Fænomener. 
At  saaledes  Ting,  man  tager  i Haanden  og  slipper,  falder  ned 
imod  Jorden,  betragter  man  som  noget  én  Gang  givet,  og  dog 
skulde  man  tro,  at  der  her  paatrængte  sig  det  Spørgsmaal:  hvor- 
for? At  Jorden  tiltrækker  Tingen,  er  jo  ingen  Forklaring,  men  kun 


Digitized  by  L^ooQle 


De  nye  Straaler 


73 


et  Udtryk  for,  hvad  der  faktisk  gaar  for  sig.  Man  véd  i Virkelig* 
beden  ikke  mere  nu  om  A arsagen  til  Faldet,  end  man  har  vidst  i 
umindelige  Tider.  I Virkeligheden  frembyder  de  materielle  Lege- 
mers Forhold  nok  saa  store  Gaader  som  Æteren,  kun  kan  man 
ikke  tage  og  føle  paa  Æteren,  saaledes  som  man  kan  føle  paa 

Tingene.  Der  var  ogsaa  Tider,  da  man  ikke  an  saa  Luften  for  at 

være  en  materiel  Ting  saaledes  som  Vædsker  og  faste  Stoffer.  Men 
saa  lærte  man  at  udpumpe  en  Beholder  for  Luft,  ligesom  man 

kan  tømme  et  Glas  for  Vædske.  Spørgsmaalet  er  da  blot,  om  den 

lufttomme  Beholder  er  tømt  for  alt.  Lyset  kan  forplante  sig  igen- 
nem det  lufttomme  Rum,  Lyden  ganske  vist  ikke,  men  det  kan  jo 
ligge  i,  at  Materiens  Struktur  er  saadan,  at  Virkningen  er  forskellig 
over  for  Lyd  og  Lys.  At  Lyd  og  Lys  er  meget  nøje  beslægtede 
Fænomener,  er  godtgjort  ved  saa  paalidelige  Forsøg,  at  der  ingen 
Tvivl  kan  være  derom.  Som  vi  kan  flytte  en  Svamp  igennem 
Vandet,  kan  vi  maaske  flytte  Legemerne  igennem  Materiens  fine 
Dele;  vi  kan  da  simpelthen  ikke  samle  „Æteren"  sammen  i store 
Mængder  og  veje  den  eller  paa  anden  Maade  undersøge  den,  fordi 
den  gaar  glat  igennem  det,  vi  skulde  samle  den  med.  „Ethvert  Kar 
er  over  for  Æteren  et  Danaidernes  Kar".  Kun  antydningsvis  kan 
vi  her  komme  ind  paa,  hvad  de  nye  Straaler  har  lært  os  om 
disse  Forhold. 

Naar  der  i det  foregaaende  har  været  Tale  om  Luftens  Led- 
ningsevne for  Elektricitet,  saa  ligger  det  nær  at  spørge,  om  vi  i 
V ædskens  Ledingsevne  har  Forhold,  der  er  analoge  hermed. 

Svante  Arrhenius  i Stockholm  har  især  beskæftiget  sig 
med  de  Forhold,  der  er  til  Stede  ved  Elektrolysen,  d.  e.  sammen- 
satte Vædskers  Dekomposition  under  Gennemgang  af  den  elektriske 
Strøm,  og  han  har  samtidig  med  at  Becquerel  og  Curie  fik 
Nobelpræmien  i Fysik  faaet  Nobelpræmien  i Kemi  for  sine  Arbej- 
der og  Teorier  paa  dette  Omraade,  Teorier,  der  er  accepterede  af 
de  fleste  Fysikere  og  Kemikere.  Han  bygger  paa  følgende:  naar 
et  Salt  eller  en  Syre  opløses  i Vand,  vil  en  Del  af  eller  alle  dets 
Molekylær  spaltes  i to  Dele,  de  saakaldte  Ioner  („Vandrerne"),  og 
medens  det  udelte  Molekyle  er  neutralt,  saa  har  den  ene  Ion, 
hvori  den  er  delt,  en  positiv,  den  anden  en  negativ  Ladning 
af  Elektricitet;  har  man  saaledes  en  Opløsning  af  Klorbrinte 
(Saltsyre),  hvis  Molekyler  bestaar  af  1 Klor  (C/)-  og  1 Brintatom 
(H).  saa  er  Cl  ladet  med  H med  + Elektricitet;  naar  Svovl- 
syre opløses  i Vand,  bliver  den  ene  Ion  1 Svovl-  (S)  og  de  4 Ilt- 


Digitized  by  LjOOQle 


74 


De  nye  Straaler 


atomer  (Ch),  den  anden  Ion  de  to  Brintatomer  (Hi),  og  deraf  har 
SOt  Hi  + Elektricitet.  Denne  Spaltning  af  Molekylerne  i 
Ioner  kaldes  Dissociation.  Naar  man  nu  leder  en  elektrisk 
Strøm  igennem  en  saadan  Opløsning,  d.  v.  s.  naar  man  nedsætter 
to  Metalplader  i Vædsken  og  fører  + Elektricitet  til  den  ene, 
Elektr.  til  den  anden,  saa  foregaar  der  en  Bevægelse  af  de  i Væd- 
sken værende  Ioner,  idet  de  positive  Ioner  bortstødes  fra  den  posi- 
tive Metalplade  og  tiltrækkes  af  den  negative  Metalplade,  og  om- 
vendt for  de  negative  Ioners  Vedkommende.  Ved  en  positiv  Ions 
Berøring  med  Metalpladen  tager  den  noget  af  dennes  negative 
Elektricitet  og  samtidig  udskilles  den  af  Opløsningen;  paa  lignende 
Maade  gaar  det  ved  den  anden  Metalplade,  og  hvad  Metalpladerne 
saaledes  taber  i Elektricitet,  faar  de  ved  Tilstrømning  fra  Elektri- 
citetskilden, d.  e.  den  elektriske  Strøm  er  i Gang.  Den  Mængde 
Stof,  f.'Eks.  Brint,  der  udskilles,  beror  paa  Strømstyrken  og  paa 
den  Tid,  i hvilken  Ledningen  er  sluttet,  d.  v.  s.  den  beror  paa 
Elektricitetsmængden,  hvilken  maales  i Coulomb  og  paa  den  alene, 
ikke  paa  af  hvilket  Stof  Brintionen  udskilles,  ikke  paa  hvor  tæt  Me- 
talpladerne er  ved  hinanden  osv.  Forsøg  viser  saaledes,  at  en 
Elektricitetmængde  paa  1 Coulomb  udskiller  0,0104  Milligram  Brint 
eller  0,0000104  Gram  Brint,  hvoraf  følger,  at  alle  Ioner,  som  fin- 
des i 1 Gram  Brint  har  elektriske  Ladninger,  der  tilsammen  ud- 
gør 96500  Coulomb.  Da  nu  1 Gram  Brint  indeholder  godt  V* 
Kvatrillion  Atomer,  faar  hvert  af  disse  en  elektrisk  Ladning  af 

ca-  100000 OOOfibO 000 000 000  Gou^omb-  - Et  Kloratom,  der  vejer 
3572  Gange  saa  meget  som  1 Brintatom,  har  en  lige  saa  stor  ne- 
gativ Ladning  af  Elektricitet.  — Metal-Ionerne  i en  Saltopløsning 
er  positivt  elektriske  ligesom  Brint-Ionerne  i en  Syre-Opløsning. 

I Opløsninger  af  den  nævte  Art  svømmer  saa  at  sige  positivt 
og  negativt  ladede  Ioner  om  mellem  hverandre,  og  de  kan  føres 
til  den  ene  eller  anden  Side  ved  Hjælp  af  et  elektrisk  Felt.  Den 
elektriske  Strøm  i Vædsken  er  knyttet  til  en  Bevægelse  af  Stof- 
mængder. 

Det  Spørgsmaal,  som  nu  ganske  naturligt  opstaar,  naar  vi  i Ka- 
todestraalerne  har  med  bevægede  negativt  elektriske  Dele  at  gøre,  og 
naar  saadanne  Bevægelser  ogsaa  viser  sig  at  være  knyttede  til  Bec- 
querel-Straalerne,  som  de  vel  bør  kaldes  efter  deres  første  Op- 
dager, er  dette:  har  vi  ogsaa  i Luften  at  gøre  med  saadanne  Ioner 
som  i Vædsker?  J.  J.  Thomson  paaviste  eksperimentelt,  at  den 


Digitized  by  L^ooQle 


De  nye  Straaler 


75 


Ledingsevne  for  Elektricitet,  som  Røntgenstraaleme  meddeler  Luften, 
beror  paa  Tilstedeværelsen  af  smaa  Partikler,  og  at  disse  Partikler 
bar  elektriske  Ladninger.  Disse  Partikler  er  tillige  taagedannende. 
Naar  Luften  i en  lukket  Glasbeholder  er  mættet  med  Vanddamp, 
og  man  f.  Eks.  ved  at  fortynde  Luften  fremkalder  en  Afkøling, 
bliver  Luften  taaget,  idet  der  om  hver  enkelt  lille  Støvpartikel 
danner  en  lille  mikroskopisk  Vandkugle  med  Støvpartiklen  som 
Kerne,  og  disse  Vandkugler  falder  langsomt  ned;  man  har  lige- 
frem talt  Antallet  af  Støvpartikler  ved  at  tælle  Antallet  af  fine 
Vandkugler,  som  dannes  paa  denne  Maade.  Hvis  man  fortsætter 
dette,  til  Luften  er  bleven  støvfri,  eller  hvis  man  har  suget 
Luften  ud  først  en  Del  Gange  og  atter  ladet  den  strømme  ind 
igen.  passerende  et  Filter  af  Bomuld,  som  holder  Støvpartikleme 
tilbage,  er  det  umuligt  paa  den  nævnte  Maade  at  faa  en  Taage- 
dannelse  i det  indre  frem  uden  videre.  Her  viser  sig  nu  den  Mær- 
kelighed, at  naar  man  udsætter  denne  støvfrie  Luft  for  Bestraaling 
med  Røntgenstraaler,  saa  genvinder  den  sin  Evne  til  at  danne 
Taage,  og  dog  er  der  ingen  Støvpartikler  kommen  ind.  Evnen  til 
Taagedannelse  hænger  sammen  med  den  Ledningsevne,  som  Be- 
straalingen  giver  Luften.  Gentages  Afkølingen  et  Par  Gange,  hol- 
der Taagedannelsen  op,  og  samtidig  taber  Luften  sin  Ledningsevne. 
Hvad  er  det  nu,  som  danner  Taagekerner?  Smaa  elektrisk  ladede 
Partikler ! Man  siger,  at  Luften  er  bleven  ioniseret,  indeholder 
adskilte  positivtog  negativt  elektriske  Ioner,  og  J.  J.  Thomson  har 
i Forening  med  Townsend  endog  bestemt  Størrelsen  af  disse 
Ladninger  og  fundet  dem  saa  lidet  forskellige  fra  de  Ladninger, 
som  Ioner  i Vædsker  har,  at  vi,  naar  Hensyn  tages  til  Forsøgenes 
Vanskelighed,  kan  slutte,  at  de  er  ganske  ens.  Ionerne  i Luftarter  er 
imidlertid  ikke  identiske  med  de  kemiske  Atomer,  thi  ogsaa  de  Luft- 
arter som  er  Grundstoffer  (Brint,  Ilt,  Kvælstof  osv.),  kan  indeholde 
positive  og  negative  Ioner,  der  er  ganske  forskellige  fra  hinanden. 

Hvad  nu  Katodestraaleme  angaar,  saa  fandt  J.  J.  Thomson, 
hvad  der  alt  ovenfor  (S.  65)  en  passant  blev  nævnt,  at  den  elektriske 
Ladning,  som  indeholdes  i 1 Gram  af  de  Dele,  som  dér  flytte  sig,  er  187 
Millioner  Coulomb;  man  udleder  deraf,  at  hver  saadan  lille  Stofdel  ud- 
gør en  saadan  Brøkdel  af  el  Brintatoms  Masse,  som  96500  (jfr.  S.  74) 
udgør  af  187  Millioner;  det  bliver  ca.  1900;  Elektronen  eller  Kor- 
p usk  len  i Katodestraaleme  er  altsaa  omtrent  Vmo  af  et  Brintatom, 
og  disse  Bærere  eller  Transportører  af  Elektricitet  har  altid  samme 
Størrelse,  hvilke  Luftarter  det  end  drejer  sig  om.  Det  ligger  da 


Digitized  by  L^ooQle 


76 


De  nye  Straaler 


nær  at  antage,  at  de  ogsaa  er  af  samme  Art,  d.  v.  s.  at  vi  her  er 
naaet  til  Urstofatomerne,  og  det  er  saa  meget  mindre  unaturligt,  som  vi 
maa  erindre,  at  vi  jo  kun  kan  beskæftige  os  med  kemiske  For- 
hold ved  Temperaturer,  der  ligger  under  de  ca.  halvijerde  Tusinde 
Grader,  som  kan  naas  i den  elektriske  Ovn,  men  intet  véd  om 
Forholdene  ved  højere  Temperaturer.  I Fjor  blev  Nobelpræmien 
tildelt  Hollænderne  Lorentz  og  Zeemann  og  det  for  Opdagelser, 
der  ogsaa  vedrører  Elektronerne.  Zeemann  fandt  nemlig,  at  de 
Spektrallinier,  som  lysende  Luftarter  frembringer,  paavirk  es  af 
magnetiske  Kræfter,  hvilket  efter  den  af  Lorentz  fremsatte  Teori 
skulde  hidrøre  fra,  at  Spektrallinierne  frembragtes  ved  en  Bevægelse 
af  Elektronerne,  og  det  viste  sig,  at  alle  Grundstoffers  Elektroner 
var  ens  og  identiske  med  Elektronerne  i Katodestraalerne.  — 
Sikkert  er  det  dog  ingenlunde,  at  Elektronerne  fører  os  til  Urstoflfet, 
og  det  gøres  ogsaa  gældende,  at  Elektronerne  kun  er  bevægede 
negative  Elektricitetsmængder  og  ikke  bevæget  Stof.  Ja,  hvor  er 
Grænsen?  Fremtiden  maa  klare  de  Spørgsmaal,  som  her  opstaar, 
men  unægtelig  synes  det,  som  om  Æteren  i Kampen  imellem  Æteren 
og  Materien  som  dens  Modsætning  gaar  af  med  Sejren.  Er  til 
syvende  og  sidst  Materien  kun  en  Slags  fortættet  Elektricitet,  og 
Æteren  den  ufortættede  Elektricitet? 

Her  skal  nu  anføres,  hvorledes  J.  J.  Thomson  tænker  sig  For- 
holdene. Et  Atom  bestaar  af  en  stor  Mængde  Smaadele,  Korpusk- 
ier eller  Elektroner,  som  i det  normale  Atom  udgør  et  i elektrisk 
Henseende  neutralt  System.  Hvis  nu  en  Korpuskel  river  sig  løs 
fra  Atomet,  optræder  den  som  en  negativ  Ion,  og  Resten  bliver 
tilbage  ladet  med  positiv  Elektricitet,  saa  at  altsaa  et  positivt  ladet 
Atom  er  et  Atom,  der  har  mistet  en  Del  af  sin  frie  Masse.  Naar 
saaledes  ved  Elektrolysen  de  positive  og  negative  Ioner  udskilles 
som  Sønderdelingsprodukter,  saa  bliver  den  positive  Ion  neutrali- 
seret derved,  at  der  gaar  en  Korpuskel  fra  den  positive  Metalplade 
(Elektrode)  over  til  Ionen,  og  den  negative  Ion  mister  en  Korpuskel 
til  den  negative  Metalplade.  Igennem  Korpuskierne  bliver  Elektriciteten 
ført  fra  én  Ion  til  en  anden.  Et  Atoms  Masse  skulde  altsaa 
ikke  være  uforanderlig.  Lad  os  betragte  Klorbrinte  (Saltsyre) ; 
naar  her  i Molekylerne  HCl,  d.  e.  1 Atom  Brint  (W)  og  et  Atom 
Klor  (C/),  H har  en  + og  Cl  en  Ladning,  saa  er  //'s  Masse, 
fordi  den  har  mistet  Korpuskel,  mindre  end  Massen  i det  frie 
Brintatom  eller  Massen  i det  halve  Brintmolekyle  i/2,  og  det 
nævnte  Kloratom  Cl  er  større  end  det  frie  Kloratom  eller  det 


Digitized  by  L^ooQle 


De  nye  Straaler 


77 


halve  Klor  molekyle  CU.  Jo  mere  forskelligt  et  Atoms  Masse  er  fra  det 
Dormale,  desto  større  er  den  elektriske  Ladning,  som  det  kan  optage. 

Altsaa:  det,  at  der  gaar  negative  Elektroner  bort  fra  et  Atom, 
forringer  ikke  dettes  Størrelse  nævneværdig;  den  tilbageblivende 
positive  Ion  har  samme  Størrelse,  som  hele  Atomet  før  havde. 

Naar  nu  Lutten  ioniseres,  saa  bestaar  dette  ikke  i,  hvis  det 
f.  Eks.  er  Brint,  at  hvert  Brintmolekyle  spaltes  i dets  to  Atomer, 
et  med  + og  et  med  -h  Elektricitet,  eller  hvis  det  er  Klorbrinte* 
luft,  ikke  i at  dets  Molekyler  spaltes  i et  Kloratom  med  -i-  og  et 
Brintatom  irød  + Elektricitet,  thi  da  maatte  en  Luftart  kunne 
dekomponeres  paa  lignende  Maade  som  en  Vædske,  og  da  vilde 
heller  ikke  de  enkelte  Luftarter,  som  kun  har  1 Atom  i et  Mole- 
kyle, kunne  ioniseres,  hvad  de  faktisk  kan.  Nej:  Ioniseringen 
bestaar  i Løsrivelsen  af  Elektroner  fra  Atomerne,  og  da 
Elektronerne  har  eller  er  negativ  Elektricitet,  bliver  den  store 
Atomrest  tilbage  med  positiv  Elektricitet  som  en  positiv  Ion. 

En  saadan  Ionisering  kan  fremkaldes  ved  den  Energi,  der  er 
i negative  Elektroners  Stød,  og  negative  Elektroner  har  vi.  jo  i 
Katodestraaleme  og  i Becquerel-Straalerne.  Den  i det  fore- 
gaaende  omtalte  Emanation,  som  Rutherford  først  har  paavist, 
og  som  Curie  efter  en  Del  Tvivl  har  tiltraadt,  bestaar  maaske  af 
de  positive  Ioner,  der  er  bleven  tilbage  ved  Elektronernes  Flugt. 
Den  ligeledes  omtalte  inducerede  Aktivitet  forklares  ogsaa  let  ved 
Tilstedeværelsen  af  saadanne  Dele. 

Men  nu  da  Kilden  til  den  stadige  Udsendelse  af  Energi?  Ja,  dette 
Spørgsmaal  er  endnu  gaadefuldt;  maaske  har  Curie’rne  Ret,  naar  de 
mener,  den  fremkommer  ved  en  udefra  til  de  aktive  Stoffers  Atomer 
kommende  Energi,  f.  Eks.  ved  Straaler,  der  er  til  Stede  i Rummet 
og  gennemtrænger  alle  andre  Stoffer,  medens  de  absorberes  af  de 
Stoffer,  der  nu  viser  sig  som  radioaktive,  og  hvorved  deres  Energi 
forvandles  til  Becquerelstraaler.  Dog  vil  vi  ikke  her  fordybe  os  i 
de  Hypoteser,  der  er  opstillet  midt  i det  eksperimentelle  Arbejde. 

Et  ganske  naturligt  Spørgsmaal  er  dette : gives  der  ingen  posi- 
tive Elektroner?  Har  man  ikke  nogen  Straaling  med  bevæget  po- 
sitiv Elektricitet  analog  med  Katodestraalingen  med  negativ  Elek- 
tricitet? Her  er  det  saa  heldigt,  at  vi  kan  svare  Jo!  Vi  har  det 
i de  af  Goldstein  opdagede  Kanalstraaler.  Han  tog  et  Hittorfsk 
Glasrør  (S.  62  o.  fl.),  hvor  Katodepladen  er  anbragt  som  en  Skillevæg 
i Midten  paa  tværs  af  Røret,  og  Anoden,  hvortil  den  højtspændte 
positive  Elektricitet  føres,  sidder  i et  lille  Siderør  til  den  ene  Halvdel 


Digitized  by  LjOOQle 


78 


De  nye  Straaler 


af  dette  Rør.  Hvis  Katodepladen  nu  helt  afspærrede  det  ene  Rum 
ra  det  andet,  vilde  Katodestraaleme  alene  optræde  i den  Del  af 
Røret,  hvor  Anoden  sidder,  men  Katodepladen  var  gennemhullet 
med  en  Mængde  smaa  Huller,  og  det  viste  sig  da,  at  der  igennem 
disse  Huller  gaar  noget  af  Udladningen,  at  der  ogsaa  i den  anden 
Del  af  Røret  var  noget  Lys,  og  at  Glasvæggen  her  fluorescerede. 
Ved  nærmere  Undersøgelse  viste  det  sig,  at  disse  „Kanalstraaler" 
ikke  kan  trænge  igennem  kompakte  Stoffer;  at  de  bliver  afbøjede 
af  en  Magnet,  men  svagere  end  Katodestraaleme,  og  paa  den 
modsatte  Maade,  altsaa  som  om  der  i dem  var  en  Strøm  af 
positiv  Elektricitet;  endvidere  at  de,  modsat  Katodestraaleme, 
blev  tiltrukne  af  en  negativ  og  frastødte  af  en  positiv  Plade;  at 
et  Legeme,  de  rammer,  bliver  positiv  elektrisk;  og  at  Straalernes 
Forhold  er  afhængigt  af  Beskaffenheden  af  den  Luftart,  som  er  i 
Glasset,  hvad  Katodestraaleme  ikke  er.  Heraf  følger  da,  at  vi  i 
Katodestraaleme  har  med  positive  Ioner  at  gøre,  og  at  der  her  er 
en  Bevægelse  af  Stof,  hvad  der  jo,  naar  alt  kommer  til  alt,  rime- 
ligvis ikke  er  Tale  om  i Katodestraaleme,  efter  det  i det  foregaaende 
udviklede.  Naar  den  Afbøjning,  som  Magnetismen  fremkalder,  viser 
sig  at  være  forskellig,  ligger  dette  i,  at  der  jo  ogsaa  flyver  negative 
Elektroner  omkring  i Rummet,  og  naar  en  saadan  støder  imod  en 
positiv  Ion  i Kanalstraalen,  afgiver  den  sin  Ladning  til  denne,  uden 
at  den  derved,  paa  Grund  af  den  positive  Ions  store  Masse,  for- 
andrer dens  Hastighed,  men  om  en  Afbøjning  af  Magneten  bliver 
der  da  ikke  mere  Tale.  Sker  dette  Sammenstød  lidt  efter,  at  den 
positive  Ion  er  kommen  ind  i det  magnetiske  Felt,  saa  beholder 
Straalen  den  Retningsforandring,  den  fik  i Begyndelsen,  men  andre 
Ioner  kan  da  længere  fremme  i Feltet,  altsaa  efter  en  større  Af- 
bøjning, støde  sammen  med  negative  Elektroner,  hvorved  en  yder- 
ligere Afbøjning  for  deres  Vedkommende  ophører.  I Virkeligheden 
faar  man  da  Afbøjninger  af  meget  forskellig  Størrelse,  ligefra  Nul, 
og  størst  for  den  Ion,  der  slet  ikke  paa  sin  Vej  i det  magnetiske  — 
eller  elektriske  — Felt  har  optaget  nogen  Elektron.  For  Brintlufts 
Vedkommende  fandtes  Kanalstraalernes  Hastighed  ved  en  Spænding 
af  10000  Volt  at  være  kun  Vsoo  af  Lysets  Hastighed,  og  de  elek- 
triske Ladningers  Størrelse  stemmer  særdeles  godt  med,  hvad  vi 
kender  fra  Elektrolysen. 

Vi  er  da  naaet  til,  at  der  er  en  ret  god  Overensstemmelse 
imellem  den  Maade,  paa  hvilken  en  Syre-  eller  Saltopløsning  (en 
Elektrolyt)  leder  Elektriciteten,  og  den  Maade,  paa  hvilken  Luften 


Digitized  by 


Google 


De  nye  Straaler 


79 


leder  den.  Kun  bestaar  som  omtalt  Luftens  Ionisering  ikke  deri, 
at  Molekyler  spaltes  i Atomer  eller  Komplekser  af  saadanne,  men 
deri  at  Atomerne  spaltes  i en  større  positiv  Hovedbestanddel  og 
en  negativ  Elektron,  hvilken  optræder,  som  om  den  havde  en 
Masse,  der  er  lig  Vimo  af  et  Brintatoms  Masse. 

Ved  de  nyeste  Forsøg  af  Rutherford  viser  det  sig,  at  de 
radioaktive  Stoffers  a-Straaler  i Natur  og  Egenskaber  synes  at  svare 
tO  de  Goldstein’ske  ,Kanalstraaler“ ; de  afbøjes  svagt  af  stærke 
magnetiske  Kræfter,  og  Afbøjningen  gaar  i modsat  Retning  af 
jj-Straalernes  langt  stærkere  Afbøjning,  hvilket  tyder  paa,  at  der  i 
•fStraaleme  er  en  Bevægelse  af  positiv  Elektricitet 

At  der  her  er  et  frugtbart  Felt  for  videre  Forskninger,  er 
formentlig  indlysende;  der  er  ved  de  mange  Straaleforsøg,  der  be- 
gyndte med  de  skønne,  men  ubegribelige  Lysfænomener  i de  Geiss- 
lerske  Rør,  aabnet  os  Adgang  til  nye,  hemmelighedsfulde  Rum  i Na- 
turens Verden.  Straalefænomenerne  fra  de  radioaktive  Stoffer,  der 
netop  er  de  Grundstoffer,  som  har  den  største  Atomvægt,  hidrører 
fra  en  Atomspaltning!  Den  berømte  engelske  Kemiker  Ramsay 
har  nylig  vist,  at  Uran  forvandler  sig  gradvis  til  Radium,  der  ud- 
sender Partikler,  som  han  opfangede  i et  Glasrør  ved  den  lave 
Temperatur,  som  flydende  Luft  har,  og  efter  at  den  saaledes  kon- 
centrerede Masse  havde  været  3 Dage  i det  aflukkede  Rør,  viste 
den  sig  at  være  bleven  til  den  for  faa  Aar  siden  opdagede  over- 
ordentlig lette  Luftart  Helium,  der  foruden  i Solatmosfæren  findes 
i enkelte  Mineralier.  Hvilke  Gaader!  Et  Foredrag,  han  holdt  for 
et  Par  Maaneder  siden,  endte  han  med  Sokrates’s  Ord:  Jeg  véd, 
at  jeg  intet  véd! 

H.  O.  G.  Elunger 


Digitized  by  L^ooQle 


AKADEMIKERNE  OG  FOLKET 


er  er  som  bekendt  i den  sidste  Tid  groet  adskillig 
Misfornøjelse  og  Mistænksomhed  op  fra  begge  Sider 
mellem  Demokratiet  — baade  Landeis  og  Arbejdernes 
— og  Hovedstadens  akademiske  Venstre.  Det  „Schutz- 
und  Trutz" forbund,  som  for  over  20  Aar  siden 
stiftedes  ved  Edv.  Brandes*  langelandske  Folketings- 
mandat og  Indtræden  i „Morgenbladets"  Redaktion,  ved  Dr.  Pingels 
og  Herman  Triers  Samvirken  med  de  københavnske  Arbejdere, 
ved  „Studentersamfund"  og  „liberale  Vælgerforening"  — det  har 
nu  paa  det  sidste  „givet  sig*  og  løsnet  sig  ikke  saa  lidt  Ved  Valgene 
i Fjor  rystede  Bønder  og  Arbejdere  saa  temmelig  Akademikerne  af 
sig  og  besatte  Pladserne  med  deres  egne  Standsfæller.  Christensen- 
Stadil  og  Anders  Nielsen  staar  ikke  netop  med  samme  Nimbus 
for  „Intelligensen"  herinde  som  i sin  Tid  Berg  og  Busk.  Om- 
vendt synes  Bønderne  ikke  længer  saa  henrykte  for  de  rejsende 
Doktorer  og  de  moderne  Forfattere  som  i Pingels  og  Schandorphs 
Dage.  Den  lille  Paladsrevolution  i „den  liberale  Vælgerforening" 
og  „Det  nye  Aarhundredes"  Start  og  Modtagelse  er  andre  Tidens 
Tegn,  som  peger  i samme  Retning. 

At  det  maatte  komme  saaledes,  lidt  før  eller  senere,  efter  den 
politiske  Kamps  Tilendebringelse,  var  en  Naturnødvendighed,  som 
kloge  Folk  længe  har  forudset.  Da  „Systemskiftet"  skete,  søgte 
rørige  københavnske  radikale  at  kapre  sig  Plads  med  i Sejrens 
Solglans.  I Iver  for  at  være  med  i Legen  hang  de  paa  og  fik 
Hørup  med  ind  i Ministeriet  og  gik  derefter  med  kneblet  Mund  og 
krum  Hals  med  paa  Demokratiets  første,  mindeværdige  Bedrifter. 


Digitized  by  L^ooQle 


Akademikerne  og  Folket 


81 


Saa  glad  var  man  over  at  sige  „vi*  og  være  „Regering*  og  over 
den  Smule  Haandpenge,  der  i Begyndelsen  faldt  af,  at  man  „af 
Politik*  — som  Slagordet  lød  i de  Dage  — firede  paa  alskens 
Principper  og  dansede  for  efter  de  nye  Noder.  De  faa,  der  lige  fra 
den  ny  Æra's  Begyndelse  holdt  sig  „en  garde*,  ikke  vilde  sige:  „vi* 
eller  føle  det  ny  Ministerium  som  deres,  de  ansaas  som  Skumlere 
og  Krakilere,  og  selv  f. Eks.  den  stilfærdige  Kritik,  som  af  og  til 
her  i Tidsskriftet  er  øvet  mod  et  og  andet  i det  ny  System, 
holdtes  af  de  rigtig  ortodokse  Københavnerradikale  for  skammeligt 
Partiforræderi.  Nu  er  det  imidlertid  pludselig  dekreteret  at  være 
det  rettroende  at  tage  Afstand  fra  Regeringen  og  melde  sig  for- 
nærmet paa  Demokratiet.  Men  lige  saa  rigtigt,  omend  lidt  sent, 
det  er  at  gøre  det  første,  ligesaa  uberettiget  er  egentlig  det  sidste. 

Hvor  meget  Demokratiet  skylder  de  radikale  Akademikere  i 
den  politiske  Kamp,  kan  jo  ikke  saa  lige  udregnes,  men  at  det 
ikke  er  saa  lidt,  kan  man  rolig  hævde.  En  Friskare  af  fint 
skaarne  Joumalistpenne,  alle  den  skarpsindige  Kritiks,  den  vittige 
Spots  Vaaben,  en  Sum  af  Sagkundskab  paa  Omraader,  som  Bøn- 
derne ikke  kunde  beherske,  en  Art  juridisk  Debatdygtighed,  som 
var  højst  fornøden  paa  Tinge  over  for  Højres  Jurister  — alt  dette 
har  „Politiken*,  „den  liberale  Vælgerforening*,  „Studentersamfun- 
det* i en  lang  Aarrække  tilført  Bønder  og  Arbejdere  og  stillet  til 
deres  Raadighed.  Disse  har  adskilligt  at  takke  dem  for  — baade 
en  Hørups  eller  en  Nansens  Pen,  saavel  Edv.  Brandes'  som 
Philipsens  Sagkundskab,  saavel  Hages  skarpe  og  smidige  Taledyg- 
tighed  som  Herman  Triers  taktfulde  og  repræsentative  Personlighed. 
Og  selve  Slutningskuppet:  Enhver,  der  kender  lidt  til  de  personlige 
og  sociale  Hensyn,  som  i sidste  Instans  bestemmer  „Kronens** 
Valg,  kan  ikke  være  i Tvivl  om,  at  var  ikke  efterhaanden  den 
liberale  Bacille  trængt  ind  i Regeringskontorer,  i Retterne,  i Pen- 
genes og  Fødselens  Aristokrati,  blandt  Videnskabens  og  Kunstens 
Notabiliteter  — havde  ikke  Hoffet  efterhaanden  følt  den  ny  offent- 
lige Menings  Atmosfære  slaa  sig  i Møde  fra  Aviser  og  Litteratur, 
i Selskabslivet,  gennem  forsigtige  Ord,  forbeholdne  Skuldertræk, 
skeptiske  Smil  fra  pæne  Rangspersoner  og  anerkendte  Navne,  saa 
havde  det  varet  en  Stund  endnu,  inden  en  Skolelærer  eller  en 
Gaardmand  blev  budsendt  fra  „de  høje  Sale*.  Og  der  maatte  da 
ogsaa  en  hoffåhig  Professor  til  for  socialt  at  gaa  i Borgen  for  det 
usete  Eksperiment.  Der  er  noget  smaat  og  ydmygende  i,  at  For- 
holdet var  dette,  men  saadan  var  det. 

Ttkåncrvn  1904  G 


Digitized  by  C.ooQle 


82 


Akademikerne  og  Folket 


Alligevel  — naar  nu  Demokratiet,  efter  at  have  sat  sig  til  Ro  i 
Højsædet,  gererer  sig,  som  det  gør,  har  Københavnerne  i Grunden 
ikke  videre  Ret  til  at  beklage  sig.  For  det  første  kunde  de  pas- 
sende granske  deres  Hjerter,  om  de  selv  har  haft  lutter  rent  Mel 
i Posen  under  deres  demokratiske  Kampagne.  Var  Demokratiet 
dem  virkelig  helt  ud  Maalet  og  ikke  af  og  til  blot  Midlet? 

Den  idealeste  Bestanddel  i akademisk  Liberalisme  er  til  alle  Tider 
en  bred  Livsvelvilje,  der  vil  unde  alle  Spirer  Udfoldelse,  alle  Med- 
mennesker Plads  i Sollyset,  Andel  i Tilværelsens  Goder  — derfor 
en  social  Medlidenhed  over  for  Samfundets  Stedbørn,  et  socialt 
Retfærdighedskrav  paa  Lykkens  lige  Fordeling,  — og  i Sammen- 
hæng hermed  en  lys  Tro  paa  Livet,  der  venter  sig  alt  godt  af 
dets  friest  mulige  Udfoldelse  paa  alle  Omraader.  Et  saadant  Fri- 
sind kan  kun  blomstre  frem  af  et  højere  Dannelsesliv.  En  vis 
godhjertet  Hjælpsomhed,  en  vis  kammeratlig  Staaen  Last  og 
Brast  trives  maaske  nok  bedst  hos  Smaafolk,  hvor  Livets  Nødven- 
dighed tvinger  disse  Dyder  frem.  Men  normalt  gælder  det,  at  jo 
skarpere  den  logiske  Tænkning  udvikles,  des  mere  tvingende  bliver 
ogsaa  Retssansen;  jo  finere  Følelseslivet  æstetisk  gennemdannes, 
des  lettere  opskræmmes,  des  ømfindtligere  lider  det  oftest  ved  al  frem- 
med Nød  og  Elendighed  om  sig;  jo  flere  Kundskaber,  jo  rigere  og 
livligere  Forestillingsløb,  des  vaagnere  bliver  normalt  ogsaa  Inter- 
essen for  Mennesker  og  Kærligheden  til  Livet.  Og  der  kan  for- 
nuftigvis ikke  være  Spørgsmaal  om,  at  et  mægtigt  Pust  af  denne 
den  ægte  Dannelses  Idealisme  har  været  med  at  bære  den  køben- 
havnske „Liberalisme"  frem  i dens  bedste  Tid  baade  i Foreninger, 
i Pressen  og  i det  politiske  Liv  . . . Imidlertid  — der  var  jo  ogsaa 
adskillige  andre  Ingredienser  med.  Det  akademiske  Venstre  var 
ofte  mere  en  kritisk  Opposition  mod  det  bestaaende  end  nogen 
videre  troende  Demokratisme.  Nogen  begejstret  Tro  paa  „Folket" 
havde  de  færreste.  Men  der  var  unge  juridiske  Kandidater, 
som  ærgrede  sig  over  Bureaukrati  og  Gerontokrati ; Udsigten 
til  at  gaa  og  slide  deres  unge  Kræfter  op  med  mindst  tyve 
Aars  Ventetid  kastede  dem  uvilkaarlig  over  i Opposition.  Og 
Doktorernes,  Timelærernes,  Kunstnernes  „Aandsproletariat"  har 
til  alle  Tider  foragtet  Rangklasserne  og  hadet  Penge-Bourgeoi- 
siet af  det  ærligste  Hjerte.  Især  var  der  dog  tre  Institutioner, 
de  radikale  vilde  til  Livs:  Kirken,  Militæret  og,  omend  mere  for- 
dulgt,  Kongedømmet.  Oplysningen  og  Selvtænkningen  har  jo  til 
alle  Tider  ført  til  Brud  med  Kirken,  og  de  moderne  Læger  og 


Digitized  by 


Google 


Akademikerne  og  Folket 


83 


Jarister,  Ingeniører  og  Videnskabsmænd.  Brandes’  Disciple  og  Høff- 
dings  Elever  maatte  for  største  Parten  staa  fremmede  eller  fjendt- 
lige over  for  Kristendommen.  Til  alle  Tider  har  endvidere  Magi- 
strenes og  Skrivernes  Lav  haft  et  ondt  Øje  til  de  uniformerede 
Krigskarle,  og  Afskyen  for  den  pansrede  Næve  og  Menneskeslagte- 
riet stikker  nu  til  Dags  alle  civiliserede  Mennesker  i Blodet  Hele 
Kongedømmets  farlige  Mystik  og  forargelige  Komedie  maatte  ende- 
lig nødvendig  irritere  mange  oplyste  og  fornuftige  Mennesker.  Og 
nu  blev  der  i Løbet  af  80erne  gjort  det  Kunststykke  fra  de  køben- 
havnske radikales  Side,  at  de  ved  Hjælp  af  Provisoriebevægelsen 
fik  mænget  Antikristendom,  Antimilitarisme,  Antiroyalisme  sammen 
med  Demokratismen  — lutter  nydelige  Sager  alt  sammen,  men  som 
ikke  kom  Demokratismen  noget  ved.  Hørup  fik  dundret  ind  i 
Bevidsthederne,  at  Demokrati  og  Militær  var  de  uforligeligste  Mod- 
sætninger — uden  smaaligt  Hensyn  til,  at  man  i Norge  den  Dag 
i Dag,  i Frankrig  under  den  store  Revolution,  i Nederlandene  paa 
Uafhængighedskrigenes  Tid,  i Oldtidens  Republikker  — hvor  man 
vender  sig  i Historien,  har  fuldt  op  af  Eksempler  paa  militaristiske 
Demokratier.  Samtidig  gjorde  „PolitikenVden  moderne  Litteratur, 
Studentersamfundet,  hvad  de  kunde,  for  at  gøre  Aandsfrihed  til  en 
Folkesag,  Kirken  til  de  riges  og  Højres  Sag,  Religionsløshed  til  De- 
mokratisme. Som  om  ikke  Religionen  hyppigst  har  været  paa  Folkets 
Side  og  blomstret  mest  i de  folkeligste  Tider  og  Samfund,  og  som 
om  ikke  Aandsfrihed  — virkelig  Aandsfrihed  — var  den  sidste,  skønne- 
ste Kulturens  Blomst,  der  indtil  videre  end  ikke  i Dannelsens  Driv- 
huse eller  paa  Oplysningens  københavnske  Asfalt  trives  i nogen 
mærkelig  Grad.  Og  endelig  gjordes  der  spredte  Forsøg  paa  at 
smugle  fordækt  Republikanerne  ind  i det  folkelige  Venstre  og  bilde 
vore  loyale  Bønder  ind,  at  Demokrati  og  Kongedømme  ikke  kunde 
forenes,  — som  om  ikke  saa  mangen  Gang  i Historien  just  Folket 
og  Kongedømmet  har  staaet  sammen  imod  Overklassens  og  de 
privilegerede  Stænders  aristokratiske  Tendenser,  som  om  ikke  altid 
selv  det  mest  absolute  Enevælde  — fra  de  antikke  Tyranners  til 
Ludvig  XIV’s  og  til  Napoleonernes  — just  har  virket  til  at  udjævne 
Standsforskelle  og  grundfæstet  sin  Magt  ved  Demokratisering  af 
Samfundet  At  komme  Tronen,  Hæren,  Alteret  til  Livs  — hvad 
der  kan  være  meget  lovligt  og  fortræffeligt  — har  været  Hoved- 
sagen i den  københavnske  Radikalisme,  og  den  har  villet  bruge 
Landets  brede  Demokrati  i disse  Øjemeds  Tjeneste. 

Nu,  da  Demokratiet  er  kommen  til  Magten,  bevilger  det 

6* 


Digitized  by  L^ooQle 


84 


Akademikerne  og  Folket 


imidlertid  gladelig  Penge  til  Prinsesser  og  til  Kristiansborg,  til 
Kirker  og  Kirkesager,  snart  ogsaa  til  Kanoner  og  Befæstning.  Det 
er  Forræderi  — skriger  Københavnerne  op.  Men  Demokratiet 
kan  ikke  være  Forræder  mod  sig  selv;  hvad  der  nu  gøres  af 
Rigsdag  og  Regering  i Forening,  det  maa  tages  som  den  mest 
autentiske  Demokratisme,  der  kan  præsteres.  At  det  er  det 
korrekte  Udtryk  for  Folkets  Flertals  Mening,  det  vil  være  van- 
skeligt at  nægte,  og  at  Folkets  Flertals  Mening  bliver  Lov,  det  er 
Demokratisme,  — men  ikke  hvad  en  lille  Klat  københavnske  radi- 
kale ønsker,  det  skal  mene.  Folket  vil  et  effektivt  Forsvar,  altsaa 
er  det  demokratisk,  at  det  faar  Soldater  og  Kanoner.  Folket  vil 
Kristendom  — og  kun  i ringere  Grad  Kunst  og  Videnskab,  altsaa 
er  det  demokratisk  at  Kirkelivet  opmuntres  og  støttes,  men  at  det 
bliver  smaat  med  Forfatterunderstøttelser  og  Universitetsbevillinger. 
Folket  er  kongeligsindet  — og  vilde  være  det  ti  Gange  mere, 
hvis  det  fik  sig  en  ny  Frederik  Folkekær  paa  Tronen  — ; derfor 
er  det  i sin  Ordon,  at  der  ofres  rigelig  baade  med  Kongerøgelse  og 
Kongetiende. 

De  københavnske  radikale  høster  kun  Frugterne  af,  hvad  de 
har  været  med  om  at  udsaa.  De  har  villet  bruge  Demokratiet,  og  det 
er  bleven  Demokratiet,  der  har  brugt  dem.  Saaledes  har  de  for- 
kyndt ikke  blot  „Alt  for  Folket",  men  ogsaa  „Alt  ved  Folket". 
Og  Folket  har  taget  ved  Lære  og  har  pligtskyldig  sendt  de  akademi- 
ske Valgkandidater  hjem  rundt  fra  Landets  Kredse  og  konsekvent 
sat  sine  lokale  Jensener  og  Hansener  ind  som  sine  Talsmænd  i Frede- 
riciagade ; de  københavnske  Arbejdere  har  fulgt  Eksemplet  og  kasse- 
ret Philipsen  og  Hage  for  deres  egne  Pianoforte-  og  Tobaktilvirkere. 
Det  er  et  saa  rent  Demokrati,  som  nogen  „liberal"  kan  have  drømt 
sig  det.  — „Sagkundskabens  Tid  er  forbi",  har  de  radikale  længe 
forkyndt  det  over  for  Militærernes  Forsvarsplan,  og  endnu  den  Dag 
i Dag  gaar  uskyldige  radikale  Kandestøbere  her  inde  i Byen  og 
diskutterer  deres  uforgribelige  Mening  om  Befæstningsplaner,  som 
de  ikke  forstaar  et  Suk  af.  Og  hele  den  demokratiske  Presse  har 
lagt  alt  ind  under  „den  offentlige  Menings"  Domstol,  dens  Journa- 
lister har  glat  væk  gjort  sig  til  Overdommere  i Professorkonkur- 
rencer og  Lægeskøn,  Retssager  og  Forretningsspørgsmaal  og  op- 
draget det  avislæsende  Folk  til  samme  uimponerede  Bedreviden 
over  for  de  sølle  Fagmænd.  Paa  selve  den  store  Folkefest  for 
Ministeriets  Stiftelse  erklærede  jo  dets  Chef,  en  Universitetsprofessor, 
til  Ære  for  Demokratiet,  at  Sagkundskabens  Tid  var  forbi.  Og 


Digitized  by  CjOOQle 


Akademikerne  og  Folket 


85 


det  er  heller  ikke  bleven  Løgn.  Vore  Herrer  paa  Rigsdagen  kan 
deres  .Vi  alene  vide4*  saa  godt  som  nogen  landsfaderlig  Frederik  VI. 
1 Finansudvalg,  i Forsvarskommission,  i Lovudvalg  om  Forsikrings- 
væsen eller  tekniske  Jembanespørgsmaal,  præsiderer  Landets  egne 
kaame  Mænd,  hvis  .sunde*  Bondefomuft  ikke  sløres  eller  hildes 
af  Fagmændenes  skimlede  Viden;  med  deres  sunde  demokratiske 
Sans  afgør  de  rolig  paa  egen  Haand  strafferetlige  og  processuelle, 
artilleristiske  og  ingeniørtekniske  Spørgsmaal  og  bedømmer  Viden- 
skab og  Litteratur.  Og  naar  Kriminalisterne  gør  sig  vigtige  og 
ogsaa  vil  snakke  med  om  .Folkets4  Pryglelov  og  tilmed  ikke  ud- 
taler sig  respektfuldt  nok  over  for  de  Landets  Fædre,  der  værdiges 
at  besøge  deres  Møde,  saa  gennemgyses  Demokratiet  af  Forargelse 
over  den  frække  Fornærmelse  mod  Rigsdagens  sakrosankte  Majestæt 

,Vous  favez  voulu*  kan  Højre  •malitiøst  berolige  det  akade- 
miske Venstre,  naar  det  begynder  at  skrige  op  og  beklage  sig. 

Men  det  er  da  netop  dette  samme,  Akademikerne  nu  skulde 
sige  til  sig  selv,  hvis  der  er  nogen  Værdighed  i dem,  og  tilføje:  .Ja, 
og  vi  vil  det  trods  alt  endnu*.  Det  er  det  virkelige  Frisinds,  den 
ægte  Demokratismes  Prøvelsestid,  der  nu  er  oprunden  for  det 
„dannede*  Venstre;  nu  skal  det  just  til  at  vise  sig,  om  Farven  er 
vadskeægte.  Er  den  dette,  saa  frembyder  der  sig  haade  en  smuk 
Stilling  og  smukke  Opgaver  under  det  ny  Regime. 

Først  og  fremmest  maa  de  radikale  Akademikere  altsaa  se  rigtig  at 
forstaa  — hvad  de  længe  har  trykket  sig  ved  — at  det  ikke  er  dem, 
der  har  sejret,  ikke  er  dem,  der  har  Magten,  og  at  de  efter  deres  egne 
demokratiske  Principper  heller  ikke  bør  have  Magten,  al  den  Stund  de 
kun  repræsenterer  et  lille  Mindretals  Meninger.  Sagen  er  jo  nemlig,  at 
der  har  fundet  en  Synsforblindelse  Sted,  ifølge  hvilken  Venstre  en 
Tid  saa'  meget  rødere  ud  end  det  nogen  Sinde  var.  Højre  var  ved 
sin  haabløse  og  selvfordærvelige  Forhaling  af  Krisen  Skyld  heri. 
Det  var  Forliget  1894  — det  vil  Historien  efterhaanden  indrømme 
— der  knækkede  Højre,  og  Ministeriet  af  1901  sidder  i Virkelig- 
heden paa  det  Grundlag,  som  de  Bojesen-Neergaardske  Forligs- 
mæglere den  Gang  lagde.  Højre  snød  dem  for  det  Ministerium, 
som  havde  været  Handelens  logiske  Konsekvens,  og  som  uden 
Tvivl  vilde  være  bleven  hilst  af  Folkets  Flertal  som  dets  sande 
folitiske  Kontrafej.  Ved  Højres  Illoyalitet  fik  Forliget  saaledes  fore- 
løbig Udseende  af  at  have  været  en  frugtesløs  Ydmygelse  for  Ven- 
stre; en  Storm  af  Uvilje  fejede  ved  næste  Valg  Forligspartiet  over 
Bord,  og  i de  følgende  Aar,  under  Højres  desperate  Klamren  sig 


Digitized  by  L^ooQle 


86 


Akademikerne  og  Folket 


til  Taburetterne,  fik  naturnødvendig  de  højest  raabende  og  videst- 
gaaende  i Oppositionen  Førerskabet,  hele  Partiet  blev  trukket 
flere  Streger  længere  til  venstre  end  dets  naturlige  Leje  var,  og  i 
den  sidste  afgørende  Valgkampagne  i Foraaret  1901  var  den  Hø- 
rupske  Fløj  næsten  den  toneangivende.  Saaledes  skete  det.  at 
det  nye  Ministerium  følte  sig  opfordret,  ja!  forpligtet  til  at  byde 
hans  Fraktion  en  eller  endog  to  Porteføljer  i Kabinettet  Og  det 
skønt  alle  fornuftige  Folk  maatte  forudse,  at  meget  snart  det  vilde  ske, 
som  nu  egentlig  er  sket,  — at  Demokratiets  Flertal  og  Flertallet 
i Ministeriet,  naar  Kampens  Ophidselse  havde  sat  sig,  vilde  falde 
tilbage  til  det  jævnt  moderate,  yderst  lidet  radikale  Standpunkt, 
som  nu  engang  er  Folkets  naturlige  Stade,  og  den  Hørupske 
Radikalisme  derfor  miste  Overtaget  i Partiet  og  sin  Eksistensbe- 
rettigelse i Kabinettet.  Den  -hele  Situation  vilde  allerede  længst 
have  klaret  sig,  hvis  f.  Eks.  Hage  var  gaaet  af  paa  Skattelovene  eller 
Tiendeloven  og  „Politiken*  havde  kunnet  slippe  den  kære  Fiktion 
om  at  være  Regeringsblad. 

Naar  vore  „dannede*  radikale  saaledes  har  resigneret  og,  uden 
at  opgive  deres  demokratiske  Sindelag,  tværtimod  i Kraft  af  dette, 
er  traadt  tilbage  i anden  Række,  tilfredse  med  [Bevidstheden  om 
at  have  medvirket  væsentlig  til  Folkets  Selvstyre,  saa  kan  de 
uden  længer  at  trykkes  af  nogen  falsk  Position  og  med  et  længere 
Sigte  end  den  øjeblikkelige  praktiske  Politik,  frit  begynde  at  bygge 
sig  et  eget  Parti  op  og  med  alle  Agitationens  Midler  søge  at 
opdrage  Vælgerfolket  til  deres  antimilitære  og  antikirkelige  Syns- 
maader  — men  uden  at  gøre  sig  komiske  ved  at  ville  diktere 
Demokratiet  og  Venstrereformpartiet , hvad  der  skal  være  ægte 
Venstre  og  ægte  Demokratisme.  Men  inden  de  da  paa  ny  lægger 
ud,  kunde  de  maaske  passende  i Lys  af  de  vundne  Erfaringer 
underkaste  nogle  af  deres  hidtil  forkyndte  Meninger  den  Revision, 
som  alle  samvittighedsfulde  Mennesker  foretager  nu  og  da  og  kun 
Journalister  anser  for  vanærende.  Sørgeligt  vilde  det  vistnok  være, 
om  man  opgav  selve  Troen  paa  Folkets  Flertals  Selvbestemmelses- 
ret i Landets  Sager  og  hyllede  sig  i den  bekvemme  Nietzscheske 
Aandsaristokratisme,  som  Georg  Brandes  af  og  til  har  forkyndt. 
Men  man  kunde  spørge  — som  der  f.  Eks.  spurgtes  her  i „Til- 
skueren* straks  ved  det  politiske  Gennembrud  — om  det  ikke 
først  og  fremmest  kommer  an  paa  i det  ny,  herskende  Demokrati 
at  opdrage  lidt  igen  af  den  Autoritetssans,  af  den  Respekt  for 
Kultur,  Intelligens,  Sagkundskab,  som  de  forrige  to-tre  Tiaar  har 


Digitized  by  L^ooQle 


Akademikerne  og  Folket 


87 


virket  til  at  nedbryde.  Om  det  ikke,  til  Modvægt  mod  al  Folke- 
ligheden og  Flertalsherredømmet,  først  og  fremmest  gælder  om  at 
befæste  Dannelseslivets  Hovedkvarterer  forsvarligt  med  Volde  og 
Grave  og  holde  Kulturens  Højdemaal  energisk  oppe  paa  Trods  af 
Nivelleringsforsøgene.  Om  det  ikke  overhovedet  kunde  være  paa 
Tide  lidt  at  modbalancere  de  overvældende  politiske  Interesser, 
som  de  radikale  nu  saa  længe  har  sat  i Højsædet,  lidt  at  mod- 
virke Overtroen  paa,  at  et  Samfundslivs  Centrum  er  Regering 
og  Rigsdag,  og  oparbejde  de  Former  for  aandeligt  Røre,  hvori 
Magten  ikke  uigenkaldelig  er  lagt  i Mængdens  Haand,  men  hvori 
Kultur  og  Kundskab  er  og  bliver  de  herskende.  Naar  den  radikale 
»Intelligens*  alligevel  aldrig  kan  tælle  videre  til  paa  en  Valgdag, 
hvorfor  saa  altid  paa  ny  bejle  til  »Pnyx*s  ustadige  Gunst  og 
ved  allehaande  Kompromiser  købe  sig  et  Øjebliks  Triumf,  for  saa 
kort  efter  forsmædelig  at  stødes  bort  igen?  — i Stedet  for  at 
forlægge  Virksomheden  til  de  Omraader,  hvor  Debatten  ikke  af- 
gøres af  det  højeste  Brøl  og  det  største  Stemmetal.  Bønder,  Ar- 
bejdere. Handelens  og  Industriens  Folk  — det  er  i sin  Orden,  at 
de  i sidste  Instans  raader  over,  hvad  der  skal  være  Lov  og  Ret  i 
Landet  og  hvad  Folkets  Penge  skal  bruges  til.  Men  at  udsmelte 
nye  aandelige  Værdier,  støbe  og  præge  de  Tidens  Tanker,  der 
senere  som  Mønter  skal  gaa  fra  Haand  til  Haand,  at  tumle  med 
de  store  moralske,  religiøse,  sociale  Spørgsmaal,  saa  Verdensbilledet 
efterhaanden  omdannes  og  Livsværdierne  om  vurderes,  at  bygge  nye 
Forestillinger  op  og  omfarve  Følelserne  — det  er  en  Art  Virk- 
somhed, som  er  »Dannelsen*  og  »Intelligensen*  forbeholdt,  og  den 
kan  i Længden  øve  lige  saa  megen  Indflydelse  som  selve  de  al- 
mægtige Anders  Nielseners  og  Jeppesen  Borgbjærgers  Lovgiven  inde 
i Fredericiagade.  I al  Fald  mere  end  at  lege  politisk  Selskabsspil 
i »den  liberale*  og  endnu  engere  Klubber.  Eller  at  oversvømme 
Landet  med  populære  Agitationsforedrag  og  populære  Agitations- 
skrifter,  der  i Øjeblikket  kan  fange  »Folkets  Øren*,  men  i Læng- 
den kun  populariserer  Agitatorerne  selv  deres  Kultur  fra.  At 
præke  Anlimilitarisme  og  Antiklerikalisme  med  de  Argumenter  og 
i det  Tonelag,  som  maa  til  for  at  gøre  Virkning  paa  Anders  Niel- 
sens og  Jeppesen  Borgbjærgs  Folk,  virker  jo  nemt  til  sidst  noget  for- 
dummende og  forraaende  paa  selve  den  kritiske  Intelligens  og  det 
kultiverede  Følelsesliv.  Og  mangen  en  af  vore  politiserende  Dok- 
torer og  Kandidater,  hvis  Ambitioner  nu  staar  til  Folkemødernes 
Hurra  og  Folkeskrifternes  Popularitet  og  hvis  Tanker  stadig  virrer 


Digitized  by  e.ooQle 


88 


Akademikerne  og  Folket 


om  Rigsdagskasernens  lukkede  Land,  vilde  vistnok  tjene  baade  sin 
egen  personlige  og  Landets  Aandsudvikling  meget  bedre  ved  at 
sidde  stille  hjemme  i sit  Studerekammer  og  skrive  for  „the  upper 
ten*  og  lade  mere  praktiske  og  folkelige  Mellemmænd  besørge 
hans  Idéers  gradevise  Indarbejdelse  i Folket  og  langsomme  Virkelig- 
gørelse paa  Rigsdagen.  Alle  duer  jo  ikke  til  alt,  og  de  sande 
Idealister  har  „Tid  til  at  vente*. 

Men  endnu  ét  havde  den  radikale  Københavnerintelligens  at 
gøre  for  at  kunne  indtage  en  fornuftig  og  værdig  Holdning  over 
for  Demokratiet.  Det  var  at  skille  dem  ud,  der  engang  har 
gjort  sig  solidariske  med  det  ny  Regime.  At  det  brede  Demokrati 
bevilger  Kanoner,  gaar  i Kongetog  og  bygger  Kirker  osv.,  det  er 
der  — som  ovenfor  sagt  — ikke  det  mindste  at  sige  til;  Skatte- 
love og  Tiendelov  var  heller  ikke  andet  end  hvad  man  maatte 
vente  sig;  naar  man  ser  fordomsfrit  til,  er  saamænd  vort  Bonde- 
regimente optraadt  besindigere  og  retsindigere  end  venteligt  var. 
Men  de  af  de  københavnske  radikale,  der  har  været  med  om  alt 
dette,  har  agiteret  for  det  i Aviser,  i lange  Tider  sagt  god  for  det 
og  forkætret  dem,  der  ikke  gik  med,  de  skulde  ikke  have  Lov  til 
pludselig  nu  at  springe  fra  — ligesom  visse  Folk  i sin  Tid  gjorde 
det  ved  Forliget.  De,  der  har  hængt  paa,  saa  længe  det  kunde  gaa 
an,  bevaret  .Skinnet  saa  længe  nogen  lod  sig  blænde,  som  har 
spundet  sig  uhjælpeligt  ind  i Selvmodsigelser  og  svunget  Dag  for 
Dag  efter  som  Vinden  blæste  ...  fra  dem  maa  der  kastes  los, 
hvis  man  ret  vil  komme  flot  af  Makkerskabet. 

Men  det  er  dette  falske  og  demoraliserende  Makkerskab,  der 
maa  opløses,  hvis  der  skal  komme  det  rette,  gensidig  befrugtende 
Forhold  frem  mellem  de  hver  for  sig  fortræffelige  Ingredienser  £ i 
dansk  Samfundsliv:  vort  Demokrati  og  vor  akademiske  Radikalisme. 

Vald.  Vedel 


Digitized  by  L^ooQle 


TEATRENE 


EFTEFULAR  1903 


an  kan  vist  blive  enig  om,  at  det  ikke  har  været  nogen 
ualmindelig  Fornøjelse  at  gaa  i Teatret  i København  i 
dette  Elteraar,  og  at  de,  der  har  foretrukket  at  blive 
hjemme,  ikke  netop  behøver  at  misunde  os  andre  vor 
Fornøjelse.  Ærlig  talt  er  der  vel  ikke  et  eneste  Skuespil, 
der  har  sat  en  sindig  Kritiker  saadan  i Bevægelse,  at 
han  efter  nogen  Tids  Forløb  endnu  føler  sine  Fingre  klø 
til  at  skrive  om  det.  Hvad  mig  angaar,  saa  kunde  jeg 
dy  mig  og  endda  haabe  paa  en  glædelig  Jul.  Men  for  den,  der  har  Sans 
for  Teatrets  Filosofi  og  betragter  Skuepladsen  som  et  Udtryk  for  Tidens 
Smag  og  Kimstens  Retning,  er  i Grunden  alle  Aargange  lige  lærerige  — 
er  de  det  ikke  ved  hvad  der  er  blevet  spillet,  kan  de  være  det  ved  hvad 
man  ikke  har  spillet.  F.  Eks.  denne  Efteraars-Aargang. 

Derfor  var  Foraaret  1903  saa  glædeligt,  fordi  det  kgl.  Teaters  bedste 
Forestillinger,  af  n Jeppe  paa  Bjerget-  og  * Gengangere  viste*  at  man  i 
aJ  Fald  paa  én  københavnsk  Scene  kunde  spille  baade  Komedie  og  Tra- 
gedie. Det  havde  været  endnu  glædeligere,  om  det  var  de  samme  Per- 
soner. der  havde  spillet  i Komedien  og  Tragedien,  om  f.  Eks.  Jeppe  paa 
bjerget  og  Osvald  i „ Gengangere-  havde  været  fremstillet  af  den  samme 
Skuespiller ! 

Dette  er  ikke  blot  til  at  le  af.  En  ret  grundig  Tragedie  og  en  ret 
grundig  Komedie  er  den  samme  Ting  paa  to  Maader.  Det  vidste  man 

tidligere  bedre  end  nu.  Platon  lader  sin  Sokrates  sige,  at  det  er  den 

samme  Digters  Sag  at  skrive  Komedier  og  Tragedier.  Shakespeare  gjorde 
det.  Garrick  var  lige  stor  som  tragisk  og  komisk  Skuespiller;  Ryge  spil- 
letle lige  godt  Hakon  Jarl  og  Per  Degn. 

Nu.  Skuespillerne  maa  man  dog  nok  holde  noget  til  gode.  Man 
maa  tilgive  Olaf  Poulsen,  at  han  ikke  ogsaa  spillede  Hakon  Jarl.  Skønt 

— det  var  en  almindelig  Mening,  at  han  nok  i Grunden  var  den  eneste, 

der  kunde  det.  indvendig  i alt  Fald.  Men  da  han  udvendig  er  skabt  som 
• li  Holla'fider  og  tilmed  ikke  kan  lade  viere  at  sinelde  paa  p’et  naar 


Digitized  by  CjOOQle 


90 


Teatrene 


han  bliver  patetisk,  maatte  det  jo  blive  ved  Karker.  I Fremstillingen  be- 
ror saa  meget  paa  Skabelonen,  og  „hvo  til  Sjællandsfar  er  skabt,  biir  aldrig 
Jyde".  Det  er  en  gammel  Vise,  hvormed  Jeppe  (jeg  mener  den  sjællandske, 
ikke  Hr.  Aakjær,  der  bare  hoverer  derover)  maa  trøste  sig. 

Men  derfor  skal  Jeppe  ikke  fraskrive  sig  enhver  Forbindelse  med 
det  tragiske.  Den,  der  skal  spille  Jeppe  paa  Bjerget  ret,  maa  ikke  blot 
kunne  le  af  Jeppe,  men  græde  med  ham.  Det  er  ikke  gammeldags  ro- 
mantisk Æstetik,  det  giver  simpel  sund  Menneskesans.  Det  er  ventelig 
ogsaa  det,  Hr.  Poulsen  i dette  Efteraar  har  gaaet  og  summet  sig  paa  for 
at  glæde  os  dermed,  naar  han  atter  spiller  Jeppe. 

Og  hvad  der  gælder  Skuespilleren  maa  da  i endnu  højere  Grad 
gælde  Digteren.  En  stor  Digter  er  et  helt  Menneske  d.  v.  s.  et  udvokset, 
en,  der  har  løbet  Linen  ud  i begge  Retninger.  Derfor  gaar  han  netop 
lige  saa  langt  i den  ene  Retning,  som  han  har  været  i den  anden.  Skriver 
han  Tragedier,  vil  han  vide,  som  J.  P.  Jakobsen  siger,  at  „naar  Mennesket 
ikke  i passionerede  Situationer  er  lige  paa  Nippet  til  at  blive  komisk,  saa 
er  der  for  langt  til  Shakespeare  og  Naturen",  og  handle  derefter  (som 
Jakobsen  selv  i Huslæreren  Hr.  Bigum  i „Niels  Lyhne").  Er  han  Komedie- 
skriver og  forstaar  sine  Ting  ret,  vil  han  ikke  glemme,  at  det  Misforhold 
— for  paa  et  Misforhold  beror  jo  al  menneskelig  Komedie  og  Tragedie  — 
der  nu  viser  sig  for  ham  som  komisk,  ved  en  Forandring  af  Lyset,  en 
Drejning  af  hans  Haand,  meget  vel  kunde  vise  sig  som  tragisk.  Det  er 
inaaske  dog  ikke  overalt,  som  Platon  mener,  den  samme  Digters  Sag  at 
skrive  Tragedier  og  Komedier:  Æskylos  og  Aristofanes  er  gode  hver  for 
sig;  men  det  er  sikkert  nok  den  samme  Digters  Sag  at  begribe,  hvor 
uhyre  tragisk  en  Ting  det  er  at  være  et  Menneske,  og  fra  en  anden  Side 
set  hvor  uhyre  komisk,  og  handle  derefter.  Det  er  sikkert  nok  ikke  nogen 
moralsk  Livsanskuelse,  man  erhverver  sig  ved  at  mene  saaledes,  heller 
ikke  nogen  religiøs,  skønt  man  vel  ad  den  Vej  kan  komme  til  det  reli- 
giøse. Men  det  er  Kernen  i enhver  æstetisk  Opfattelse  af  Livet,  der  duer 
noget,  hvorom  man  kan  læse  videre  hos  Søren  Kierkegaard. 

Og  dbt  er  uden  al  Tvivl  et  moderne  Teaters  Pligt,  at  det  skal  vise 
sine  Tilskuere  dette  Billede  af  Livets  Ironi.  Det  er  derved,  Nutidens  Kunst 
har  købt  sig  sin  Ret  til  at  røre  sig  frit  og  hensynsløst  i enhver  Retning, 
at  den  saa  ogsaa  skal  løbe  Linen  ud  i dem  alle.  Teatret  er  ikke  nogen 
moralsk  Institution  i indskrænket  Forstand,  men  en  æstetisk,  ved  at  drive 
den  menneskelige  Natur  til  det  yderste  og  belyse  dens  Grænser.  Ganske 
særlig  har  den  nationale  Skueplads  den  Opgave  i en  Nation,  der  sjælden 
gaar  til  Yderligheder,  og  hvori  de  store  Modsætninger,  der  giver  Livet 
dets  Spænding,  er  tilbøjelige  til  at  slappe  af  i en  død  Ligevægt.  I Dan- 
mark er  der  endnu  mange  flere  „daarlige  Æstetikere " (d.  v.  s.  overfladiske) 
end  grundige  eller  radikale.  Naar  den  nationale  Tænkemaade  erklærer  sig 
for  den  Opfattelse,  at  Livet  er  hverken  tragisk  eller  komisk,  skal  Kunsten 
ikke  blive  træt  af  at  gentage,  at  det  er  baade  tragisk  og  komisk. 

Man  burde  i København  aldrig  blive  træt  af  at  spille  Tragedier.  Har 
vi  dem  ikke  selv,  maa  vi  indføre  dem  — ligesom  Vinen.  Men  her  er 
slet  ikke  blevet  spillet  Tragedie  i København  i dette  Efteraar.  Det  lille 
Rædselsdrama  „I  Telefon " paa  Dagmarteatret  var  meget  kunstfærdigt  ind- 


Digitized  by  LjOOQle 


Teatrene 


91 


rettet  paa  at  faa  det  til  at  løbe  Folk  koldt  ned  ad  Ryggen.  Men  eet  er 
Tragedie,  et  andet  at  faa  Gaasehud  paa  Kroppen.  Det  fik  man  ogsaa  at 
føle  ved  Opførelsen  af  Oscar  Wildes  * Salome  4 (paa  samme  Teater).  Det 
var  mindre  et  Drama  end  „en  Akt4,  som  det  rigtigt  betegnedes  paa  Pro- 
grammet — i samme  Forstand  hvori  man  taler  om  en  Henrettelsesakt 
og  lignende.  Og  hvad  der  henrettedes  var  desværre  Stykkets  Poesi,  der 
vel  er  giftig,  men  ikke  mere  end  Emnet  fordrer.  Det  var  da  engang  et 
Mønster  paa  slet  Iscenesættelse.  Et  enkelt  Træk  kan  vise  det.  En  god 
Iagttager,  der  har  set  Stykket  i Tyskland,  fortæller  mig,  at  naar  den  sorte 
Bøddel  her  har  faaet  Tetrarkens  Ring  til  Tegn  paa,  at  han  skal  dræbe 
Profeten,  forsvinder  han  med  den  i Hulen  som  om  han  var  sunken  i 
Jorden.  Det  ses  — og  huskes  — som  et  Blink.  Paa  Dagmarteatret  be- 
væger han  sig  med  afrnaalte  Skridt  hen  til  Cisternen  og  stiger  gravitetisk 
ned  i den  — saa  langsomt  som  om  han  fulgte  Lig.  Her  spiller  man 
nemlig  „ Tragedie4.  Og  saaledes  overalt:  Soldaterne,  der  sladrer  paa  Po- 
sten, udraaber  deres  Replikker  som  Vægtervers;  de  halvberusede  Gæster 
til  højre  tier  som  en  Mur;  Salome  selv  i Baggrunden  — paa  de  tyske 
Teatre  ligger  hun  paa  østerlandsk  Vis  paa  Maven  med  Hænderne  under 
Hagen  paa  en  Marmorbænk  i Forgrunden  og  siger  sine  Replikker  ud  i Luften 
— indtil  hun  kommer  frem  og  danser  en  Mavedans  i Stedet  for  den,  der 
foreskrives  i Teksten  (med  tilhyllet  Legeme  og  nøgne  Fødder  „som  hvide 
Duer“):  endelig  Herodes,  den  blomsterkransede  elegante  Vellystning,  den 
spraglede  Parvenufyrste,  som  en  gammel  Jøde,  der  har  Pip. 

Paa  den  Maade  gik  al  Smagen  — „Smagen  af  Blod  eller  var  det 
maaske  Smagen  af  Elskov4,  som  Salome  siger  — af  Stykket,  og  kun 
den  ramme  Lugt  blev  tilbage.  En  ikke  altfor  strikst  dresseret  Rovdyr- 
gruppe paa  aaben  Arena  vilde  paa  Flertallet  af  Tilskuerne,  der  vist  ikke 
fik  mere  ud  af  Stilens  Højsangstoner,  end  Jyden  af  en  Præken,  have  haft 
den  samme  Virkning.  Men  naar  man  først  begynder  at  lege  raat  med 
Uhyggen,  ved  man  ikke  mere,  hvad  Tragedie  er  — for  saa  vidt  er  det 
rigtigt  nok,  at  vi  trænger  til  lidt  heibergsk  Æstetik  igen. 

Ja,  det  er  sandt,  saa  har  man  paa  det  kongelige  Teater  spillet  Byg- 
mester Solness  igen.  Der  staar  „Bygmester  Solness4,  men  Teatret  spil- 
lede det,  som  om  det  hed  „Arkitekt  Solness4  — som  et  borgerligt  Skue- 
spil med  sørgelig  Udgang],  ikke  sond  en  Tragedie.  Der  var  intet  Per- 
spektiv deri,  som  der  dog  er  i Stykket  — fra  „Bygmesteren4  til  Digteren 
og  bag  om  ham  til  noget  endnu  større  og  almenere:  Prometheus-Aanden, 
Titanen,  der  svimler  over  sit  eget  Værk.  Af  denne  syge  Titan  var  der 
intet  hos  Dr.  Mantzius  — der  var  Hovedpine,  Nervøsitet,  ogsaa  Nerve- 
kraft, men  Solness,  som  aandeligt  virksomme  og  selvraadige  Mænd  be- 
gynder at  forstaa,  naar  de  er  40,  og  bliver  fortrolige  med,  naar  de  er  60, 
var  der  ikke.  Naar  han  med  sin  tørre  Stemme,  der  synes  at  komme  lige 
fra  Hjernen,  giver  sig  til  at  tale  om  sine  Luftslotte,  tror  man  ham  ikke 
ret,  fordi  der  sidder  ham  noget  i Halsen,  der  gør  hans  Ord  til  Løgn. 

Men  tydeligst  saas  rigtignok  Afstanden  fra  Tragedien  i Frk.  Antonsens 
Fru  Solness.  Det  er  da  ret  en  gribende  Skikkelse,  denne  Fru  Solness,  der 
ved  sin  Mands  Skyld  aldrig  er  blevet  Kvinde,  som  skulde  været  Hustru 
og  Moder  og  i Stedet  har  maattet  lege  med  Dukker.  Det  er  der  mange 


Digitized  by 


Google 


92 


Teatrene 


Kvinder,  der  maa.  Der  er  en  Ekstirpation  af  Moderevnen,  som  kan  frem- 
bringe den  sælsomste  Tragik  i en  Kvindes  Liv.  Karin  Michaélis  kunde 
maaske  digte  derom,  naar  hun  ikke  mere  leger  „Lillemor*  (hvad  der  jo 
virker  lidt  genant,  som  om  man  saa  en  voksen  Dame  med  udvoksne 
Lægge  i Mamelukker),  og  Fru  Hennings,  men  vistnok  ogsaa  hun  alene, 
kunde  fremstille  saadan  en  gammel  Dukkekone.  Frøken  Antonsen  spillede 
hende  saadan,  at  en  jævngod  Prokurator  vilde  have  kunnet  skaffe  hendes 
Mand  frifunden,  hvis  han  ved  en  langsom  Gift  havde  søgt  at  skille  sig  af 
med  dette  Huskors. 

Saa  var  der  til  al  god  Lykke  den  norske  Fru  Dyb  vad.  Det  var  — 
med  det  eneste  Ord,  der  passer  — overbevisende.  Man  hører  endnu 
for  sig  hendes  Svar  paa  Solness*  Spørgsmaal  om,  hvad  hun  hedder:  Jeg 
hedder  jo  Hilde!  — saa  roligt  forundret,  som  om  man  kunde  se  det  paa 
hende.  Det  kunde  man  netop  ogsaa.  Ja,  naturligvis,  det  var  Hilde.  Det 
var  ogsaa  Norge.  Der  er  maaske  nok  nogen  gækkende  Romantik  med  i 
Spillet:  Nordmændene  er  jo  undertiden  lige  saa  indtagne  i vort  Sprog 
som  vi  i deres.  Men  man  behøvede  blot  at  høre  Fru  Dybvad  sige  „ Luft- 
slotte * saa  det  sang  i det  og  Hr.  Mantzius  gentage  det,  for  at  forstaa,  at 
det  danske  Sprog  alligevel  ikke  er  Henrik  Ibsens  Sprog.  Saaledes  havde 
man  nu  helt  igennem,  ganske  uden  for  Digterens  Hensigt,  en  Fornemmelse 
af,  at  den  forundringsfulde  norske  Pige  i Grunden  gik  og  undredes  paa, 
hvorfor  Dere  var  saa  kjedelige  her  nede  i København. 

Dette  forundringsfriske  var  det  allermest  indtagende  ved  Fru  Dyb- 
vads  Kunst,  Temperamentet  endnu  mere  end  Teknikken.  Og  dette  Tem- 
perament virkede  saa  urfriskt,  fordi  det  ikke  var  et  bestemt  komisk  eller 
et  bestemt  tragisk  Anlæg,  men  — netop  hvad  vi  længes  efter  og  trænger 
til  — en  Mulighed  for  begge.  Det  var  ligesom  fra  Satyrtiden.  Fru  Dyb- 
vads Puk  i „ Skærsommernatsdrømmen  “ var  en  Satyr,  Natur  og  Kunst  i 
ét,  Urskuespilleren : Sproget  lutter  Naturtoner,  Musik,  som  de  første 
Menneskers  Tale  maa  have  været,  Kroppen  lutter  Mimik  — Skuespiller 
til  — ja  med  — Taaspidserne.  Det  var,  hinsides  de  æstetiske  Kategorier, 
Skuespillets  Aand  — som  Satyren  var  det  — som  endnu  ikke  er  blevet 
enten  Komedie  eller  Tragedie,  men  som  kan  blive  til  allehaande:  en  El- 
skovsjagt og  en  Æselskomedie. 

Blot  vi  havde  noget  af  dette  Satyrlune  i vore  Komedier  — det  falder 
jo  lidt  fattigt,  naar  James  Singleton  er  Efteraarets  eneste  Satyr,  og  han 
skriver  endda  ikke  Komedier.  Men  vi  har  da  Holberg,  Gudskelov.  Lige- 
som Svenskerne  hver  Sommer  holder  Bellmansdag  i Djurgården,  burde 
vi  hver  Vinter  holde  Holbergsdag  paa  det  kgl.  Teater.  Saaledes  mindedes 
man  da  ogsaa  i Aar  den  tredje  December,  Teatret  havde  gjort  sit  — Tea- 
tret gør  altid  sit,  men  ikke  gerne  mere;  ellers  kunde  man  vel  nok  have 
faaet  „ Barselstuen  * færdig  — ved  at  sætte  baade  „Erasmus  Montanus* 
og  „De  Usynlige*  paa  Plakaten.  Til  Stede  var,  i et  tomt  Parket,  af  sær- 
ligt interesserede:  Hs.  Excellence  Krigsministeren  (for  det  gode  Forhold 
mellem  Folket  og  Hæren’s  Skyld;  se  femte  Akt  af  „Erasmus  Montanus*), 
Professoren  i de  nordiske  Sprog  ved  Universitetet  (for  Holbergs  Skyld)  og 
undertegnede  (for  Morskabs  Skyld). 


Digitized  by 


Google 


Teatrene 


93 


„Eras mus  Montanus*  er  i alt  Fald  ikke  blevet  ringere  i de  to,  tre 
Aar,  den  har  været  paa  Brædderne.  Olaf  Poulsens  Per  Degn  er  endda, 
sum  det  ofte  gaar,  naar  han  ret  har  Respekt  for  sin  Opgave,  endnu  sikrere 
og  fastere  end  før,  ligesom  brændt  færdig.  I den  Scene,  hvor  Erasmus  vil 
gøre  Degnen  til  en  Hane,  kaster  han  nu  nogle  ganske  ubetalelige  forskræmte 
Gaaseejne  hen  til  Ridefogden  for  at  bede  ham  om  Undsætning,  som  ikke 
Verdens  bedste  Portrætkunstnere  kunde  gøre  ham  efter.  Og  Hr.  Neiien- 
dams  Erasmus  — den  opblæste  Bondedreng,  som  Latinen  sidder  saa 
1**4  paa.  at  den  gaar  af  for  en  Livfuld  Hug  — er  paa  sin  Vis  et  helt 
Kunstværk.  Alligevel  holder  jeg  paa  Traditionen,  fordi  den  gør  Spillet 
dybere,  pei-spektivisk.  Perspektivisk  er  virkelig,  som  Assessoren  siger  i 
Hostrups  Komedie,  et  forløsende  Ord.  Forskellen  mellem  Lystspil  og 
N*rge>pil  paa  den  ene  Side  og  Komedie  og  Tragedie  paa  den  anden 
ligger  jo  i.  at  i de  sidste  er  der  Perspektiv,  i de  andre  ikke.  I gamle 
Dag«*  sagde  man,  at  det  var  „ Ideen  *\  der  gjorde  et  lystigt  eller  sørgeligt 
Skuespil  til  Komedie  eller  Tragedie,  men  man  mente  det  samme:  at 
der  fra  det  enkelte  Tilfælde  aabnede  sig  en  Udsigt  i store  almene  Livs- 
forhold. .Erasmus  Montanus*  er  en  saadan  Komedie,  som  det  konge- 
lige Teater  spiller  som  et  Lystspil  — ligesom  det  spiller  Solness-Trage- 
dæn  <om  et  borgerligt  Sørgespil.  Den  er  i en  overordentlig  Grad  histo- 
rik. ikke  blot  saaledes  at  man  ser  langt  tilbage  til  den  Tid,  da  Latinen 
og  den  grove  Bondeforstand  kom  i Haar  sammen,  men  helt  frem  til 
ior  egen  Tid,  da  Sansen  for  Livet  og  Realiteterne  paa  alle  Omraader 
i og  for  en  god  Dels  Vedkommende  inden  i os  selv)  kæmper  med  nye 
Former  for  Fantasteri  og  Formalisme.  I de  kapitale  Scener  mellem  den 
Ltinske  Erasmus  og  hans  Broder  Jakob  maa  man  med  andre  Ord  kunne 
høre  Forbuddet  f.Eks.  om  den  ikke  mindre  lystige  Situation,  da  Hørup  med 
'iu  gode  hjemmegjorte  Forstand  paa  sit  lifligste  Sjællandsk  tog  Tag  med 
den  hovne  akademiske  Intelligens  og  de  nationalliberale  Syllogismer.  Men 
deraf  hører  man  nu  slet  intet  paa  Teatret,  og  det  er  kedeligt  nok,  da 
Folk  saa  gerne  kunde  tro,  at  Holberg  ikke  vedkom  os  mere,  og  Par- 
kettet faa  endnu  et  Paaskud  til  at  blive  hjemme. 

Derefter  kom  saa  ,De  Usynlige*.  Voilå  la  bonne  cotnédie! 
Hvilket  Perspektiv  — fra  det  komiske  Vrængebillede  af  den  forelskede 
Hyrde  ind  i den  allermoderneste  Ægtemands-Romantik.  Naar  jeg  ler  ad 
denne  dumme  Djævel,  der  fra  den  sikre  Vej  til  Colombines  Arme  lader 
stg  lokke  ind  paa  det  usynliges  eller  usetes  farlige  Vildbane,  saa  ler  jeg 
med  det  samme  ad  dette  evigt  * usynlige  * — en  af  de  stærkeste  Til- 
lokkelser ved  det  evigt  kvindelige  — der  bringer  mangen  ærlig  Ægtemand 
td  at  gribe  efter  nubem  pro  Junone  (d.  e.  udhigt  et  Blendværk  for  sin 
Kone),  og  mangen  ærbar  Forfatter  til  at  skrive  en  gravalvorlig  Historie 
<>m  en  Ting.  soin  virkelig  ogsaa  kan  ses  fra  den  komiske  Side. 

Fordi  „De  Usynlige*.  Holbergs  eneste  erotiske  Komedie,  trods  sine 
'♦nart  iOO  Aar  leger  saa  lystigt  og  ungdommeligt  med  Ting,  som  ri 
plejer  at  behandle  med  fuldt  Alvor,  og  gor  en  guddommelig  Komedie  af 
**n  Bedemands-Tragedie,  og  fordi  Olaf  Poulsens  Harlekin  er  saa  mageløs 
rigtig,  med  en  saa  overdaadig  Anvendelse  af  Kærlighedens  rene  Na- 
turalier — en  lysten  og  gennempryglet  Satyr  — derfor  er  den  Efter- 


Digitized  by  CjOOQle 


94 


Teatrene 


aarets  bedste  Komedie  — den  glade  Kunst,  det  store  frie  Satyrspil,  som 
vi  trænger  til,  Bellmansfesten  i vort  mørke  og  skidne  Efteraar. 

Fra  Holberg  maa  man  nogle  Trin  ned  for  at  naa  det  Plan,  hvor 
Efteraarets  øvrige  Komedier  befinder  sig.  Mens  jeg  er  ved  Naturalierne, 
er  det  jo  glædeligt  nok,  at  vort  Publikum  ogsaa  ved  andre  Lejligheder 
uden  at  kny  har  fundet  sig  i en  endogsaa  ret  dristig  Skæmt  med  El- 
skovens Naturside  — det  er  i alt  Fald  et  godt  Grundlag  for  en  respek- 
tabel offentlig  Moral  paa  det  Omraade.  Men  Spøgen  maa  da  ogsaa  være 
god  og  ren  d.  v.  s.  ublandet.  Renest  var  den  paa  Folketeatret  i Max 
Dreyers  „ Livets  Dal44.  Meningen  var  ogsaa  god  og  drøj  nok  — en  rig- 
tig Forpagter -Vittighed,  men  Forfatteren  var  for  længe  om  den.  Alle- 
rede Titlen  „Livets  Dal44  (d.  e.  den  Bygd,  hvorfra  Landet  henter  sine 
Ammer)  lød  i alt  Fald  paa  Dansk  som  en  ikke  helt  vellykket  Vittighed. 
Og  saaledes  var  Stykket:  et  Epigram,  der  ikke  kunde  blive  til  en  Ko- 
medie. Finere  gik  det  paa  det  kgl.  Teater  med  „Figurantinden44  af 
Franqois  de  Curel  (atter  en  uheldig  Titel:  „En  Stadskone 44  eller  „En 
Skyggekone14  var  vist  tydeligere).  Der  var  god  gallisk  Skæmt,  sund 
Sans  for  det  kun  altfor  menneskelige  i de  meget  forlibte  Haneben,  som 
den  meget  fremragende  Politiker  uden  at  kompromittere  sin  Portefeuille 
opfører  for  sin  lille  Frue,  som  han  har  valgt  til  at  repræsentere  i sin 
Salon,  og  hvis  Sovekammerdør  han  til  sidst  bestormer  som  en  Lands- 
knægt. Men  maaske  nok  denne  Gupido  tager  sig  bedre  ud  paa  Dansk 
i Harlekinsdragt  end  i rød  Vest  og  Monocle.  Og  alt  hvad  heraf  fulgte: 
Kampen  mellen  Skyggekonen  og  Elskerinden  om  det  de  véd  nok,  men  som 
man  ikke  plejer  at  sige  paa  et  kongeligt  Teater,  den  raa  Maade,  hvorpaa  den 
første,  da  hun  har  sejret,  hoverer  over  den  sidste,  den  langmodige  Hanrej 
med  sin  Vilje  — man  maatte  af  og  til  tage  sig  i det,  fint  var  det  ikke. 
Men  saa  blev  det  henrivende  spillet,  ret  en  blochsk  Aften  med  Profes- 
soren over  det  hele  og  Fruen  midt  i Spillet  med  sin  allerbedste  Kunst 
som  den  unge  Pige,  hvis  Dulgthed  eller  Muthed,  hvad  man  nu  skal  kalde 
det,  kun  er  et  Puppeskjul  om  den  rigeste  Kvindelighed.  Fru  Bloch  kunde 
vist  aldrig  spille  Dronning,  men  hun  kan  til  Fuldkommenhed  spille  Aske- 
pot, der  bliver  Prinsesse. 

Den  morsomste  eller  lærerigste  Figur  var  dog  den  bedragne  Ægte- 
mand. I den  gamle  Komedie  var  en  Hanrej  en  Hanrej  og  en  ædel 
Fader  en  ædel  Fader.  Men  Hr.  Mantzius’  Professor  var  — og  skulde 
være  — en  Forening  af  begge.  Det  var  ligesom  en  Titelfigur  til  vore 
Dages  Komedie. 

Den  Maade,  hvorpaa  i „Figuran tinden*4  det  alvorlige,  ja  rørende  er 
blandet  sammen  med  det  latterlige  og  frivole',  er  nok  ikke  blot  beteg- 
nende for  fransk  Lystspilsmag  for  Tiden.  Det  viser,  hvad  Publikum  helst 
gider  set  og  Forfatterne  staar  sig  bedst  ved  at  give.  Det  er  Sammen- 
smeltningen eller  Sammen fedtningen  paa  Teatret.  I Gapus'  „De  Ægtemænd 
de  Ægtemænd44  (paa  Dagmarteatret)  og  især  i Pierre Wolffs  „En  Hemmelighed 
som  alle  véd44  paa  Kasino,  træffer  man  den  samme  Blanding.  Den  lille 
illegitime  „Hemmelighed44  er  nu  — et  yndigt  Teaterbarn,  der  kan  bringe 
en  Moders,  og  især  en  Tantes,  Hjerte  til  at  banke  og  faa  Jeronimus 
til  at  lege  Hyphest.  Det  er  hverken  til  at  le  eller  græde  over.  Men 


Digitized  by  L^ooQle 


Teatrene 


95 


det  er  til  at  gaa  i Folk  ligesom  Lørdags-Øllebrød.  01  og  Brød  er  godt, 
sagde  Manden,  naar  jeg  faar  01  for  sig  og  Brød  for  sig. 

For  Hesten  er  de  blochske  Aftener  ikke  uden  Fare  for  det  kgl. 
Teater,  for  saa  vidt  som  de  unægtelig  kan  forlede  til  at  dyrke  det 
levende  Tableau  paa  Bekostning  af  det  levende  Menneske.  Teatret  synes 
for  Tiden  at  vælge  sine  Stykker,  ikke  efter  Skuespillernes  Trang  og 
Evne,  men  af  Hensyn  til  de  Opgaver,  de  byder  Iscenesættelsen.  Noget 
af  det  smukkeste  man  kan  se  paa  et  Teater:  en  Kunstner,  der  helt  per- 
sonligt har  modtaget  en  Opgave,  som  er  større  end  han  selv,  og  til- 
egner sig  den  i Ydmyghed  og  vokser  derved,  faar  man  ikke  gerne  at  se 
i denne  dramatiske  Billedkunst.  Her  holder  man  sig  helst  til  saadanne 
Stykker,  hvis  Boller  er  mindre  en  Kunstnerne,  og  som  de  derfor  kan 
dukse,  som  de  behager,  og  som  Iscenesætteren  kan  samstemme  som 
Toner  eller  Farver.  Derfor  var  det  vel  en  hel  Nydelse  at  se  Goldonis 
.Tilfældet  har  Het*  i Professor  Blochs  Iscenesættelse  med  Fru  Bloch 
som  Hanna.  Men  det  gav  dog  en  Eftersmag,  naar  man  betænkte, 
at  denne  Forestilling  og  „Figuran tinden-  var  Teatrets  ypperste  Kunst 
for  dette  Efteraar.  Det  var  Billedkunst:  en  hollandsk  Stue,  en  Gaard 
med  Tulipaner  og  Solskin  og  røde  Mure,  som  alle  Mennesker  straks 
siede  Pieter  de  Hoogh  til  og  med  rigtige  Mennesker  i,  men  i Kostymer 
som  om  de  lige  var  steget  ud  af  Frans  Hals’  og  Gerhard  Dous  Bille- 
der. I denne  Stue  skar  Olaf  Poulsen  store,  brede  Ansigter,  en  leende 
Mand,  en  vred  Mand  o.  s.  v.,  som  om  han  var  selve  den  komiske 
Maske,  Fru  Bloch  løb  ud  og  ind  (lidt  for  meget  ud  og  ind)  som  Sol- 
lyset i Baghaven,  Hr.  Neiiendam  stod  ganske  todt  og  saa’  derpaa  som  en 
Terborchsk  Oflicer.  Det  var  meget  mere  „Holland-  end  Goldoni  nogen 
Sinde  har  drømt  om,  ligesom  Gert  Westfaler  i sin  Tid  var  mere  „hol- 
bergsk*  end  Holberg  selv.  Af  rigtig  levende  Menneskefremstilling  skal  der 
efter  kloge  Folks  Sigende  have  været  mere  i gamle  Dage,  da  Fru  Hei- 
berg  spillede  Hanne  i en  simpel  Flasketrøje,  Mantzius  buldrede  ret  af 
Hjertens  Lyst  og  Hultmann  gav  Ofliceren  med  fransk  Kokokosving. 

Af  nye  danske  Skuespil  har  Teatret,  med  Undtagelse  af  Gnudtzmanns 
lille  lykkeligt  fundne  og  en  Smule  altfor  tydeligt  udførte  Situation  „I 
Blinde*  intet  spillet.  Derimod  har  det  været  ganske  lærerigt  at  se.  hvad 
Skæbne  de  danske  Skuespil  har  haft  paa  Folketeatret.  Her  har  det  ny 
københavnske  Lystspil  „Møntergade  39  - af  Hjalmar  Bergstrøm.  besejret 
ikke  blot  Hi  ‘rtz’s  .Ninon*  og  Hostrups  „Under  Snefog-,  men  ogsaa 
ganske  taget  Vejret  fra  Edvard  Brandes’  „Overmagt-,  hvori  der  tlog  var 
en  meget  kraftigere  Téatervirkning  og  hvori  Fru  Nansen,  den  bodfærdige 
Ninon,  var  saadan  en  prægtig  Folketeaters-Kernepige.  Det  var  Lystspillet, 
tier  i en  ny  Form  vilde  frem  paa  sin  gamle  Scene.  Bergstrøms  køben- 
havnske Skuespil  er  ogsaa  dramatisk  Billedkunst  og  for  saa  vidt  ogsaa  i 
den  nederlandske  Stil,  selv  om  det  ikke  netop  lugter  af  Tulipaner.  Dets 
dramatiske  Idé  er  Huset,  Møntergade  39,  opfattet  som  en  Organisme  og 
sat  i Sammenspil  fra  Kælder  til  Kvist.  Naar  man  beser  det  trykte  Stykke, 
morer  man  sig  over  den  overordentlige  Omhyggelighed,  hvormed  Scena- 
riet er  behandlet  --  der  gaar  saa  vidt,  at  Forfatteren  ikke  vil  forholde 
sine  Læsere  den  Oplysning,  at  den  Papirsrose,  der  er  anbragt  under 


Digitized  by  CjOOQle 


96 


Teatrene 


Enkefru  Jørgensens  Hængelampe,  kalder  man  i Møntergade  (?)  for  „et 
Flue-Das  “.  Man  synes  til  sidst,  at  den  hele  Komedie  er  saadan  en  Mekanisme. 
Forfatteren  ophænger  en  Fælde,  paa  hvilken  de  intetanende  Kreaturer 
en  efter  en  kommer  kravlende  og  udleverer  sig.  Og  man  maa  lade 

ham,  at  det  gør  de  meget  nydeligt.  Hr.  Bergstrøm  har  paa  sit  Mønter- 
gade-Das  samlet  en*  Hoben  ægte  københavnske  Smaagadefigurer,  og  hvad 
de  siger,  er  — paa  et  Par  Raaheder  nær  — godt  hørt  og  morsomt 
gengivet.  Der  lugter  ikke  blot  af  Baggaard,  men  ogsaa  af  ny  og  frisk 
Jord  i dette  Stykke. 

Storstilet  er  det  rigtignok  ikke  — en  Anmelder  fandt  det  ikke 
med  Urette  noget  „snusket".  Men  det  er  dog  nok  den  Vej,  vi  skal  frem. 
Hvad  om  „Møntergade  39“  blev  den  første  Station  paa  Vejen  til  en  ny 
københavnsk  Komediedigtning.  Da  Heiberg  og  Hertz  for  snart  hundrede 
Aar  siden  vilde  begynde  en  saadan,  vidste  de,  at  det  gjaldt  at  arbejde  i 
„det  lokal-komiske".  Og  det  lokal-komiske  er  i vore  Dage,  da  den  ko- 
miske Kraft  er  ved  at  gaa  af  Etatsraaden  og  hans  Familie,  sikkert  nok  i 
Møntergade.  Skulde  man  ønske  denne  nye  Komedie  noget  rigtig  godt, 
maatte  det  blive  ikke  blot  en  Holbergsdag,  men  en  Bellmansdag.  Heiberg 
og  Hertz  mente  virkelig  at  have  ført  Bellman  paa  Teatret.  Ja  hvis  en 
Vise  i Dyrehaven  eller  en  Stump  blaa  Himmel  over  Grønnegade  kunde 
gøre  det,  saa  var  det  Bellman.  Men  hvor  er  det  stærke  Spil  mellem 
Livet  og  Døden,  der  faar  de  skarpt  sete  og  begrænsede  Figurer  til  at 
kaste  saa  sælsomt  store  Skygger  i Fredmans  Sange?  Og  hvor  har  vi 
set  det  siden?  Jeg  finder  i det  danske  Lystspil,  ikke  mindst  i det  sidste, 
Bellmansfigurer,  men  ingen  Bellman  — en  „Bergstrfim®,  men  ingen  „Fred- 
man“.  Lever  han  ikke  mere,  denne  store  Satyr,  der  leger  saa  overdaadigt 
med  sine  Kreaturer,  fordi  han  véd,  at  de  er  netop  lige  saa  komiske, 
som  de  fra  en  anden  Side  set  er  tragiske,  denne  store  Komedieskriver 
uden  Teater  og  Skuespillere,  der  véd,  at  det  er  Løgn,  at  Livet  er  hver- 
ken, tragisk  eller  komisk,  fordi  det  er  baade  det  ene  og  det  andet?  Lever 

han,  saa  gid  vi  engang  maatte  faa  ham  at  se  paa  Teatret!  Saa  havde 
vi  en  Komedie,  der  var  paa  én  Gang  lokal  og  universel  — som  vel  al 
ypperlig  Kunst  skal  være. 

Som  det  nu  er,  spilles  der  i København  hverken  Komedier  eller 
Tragedier,  skønt  vi  trænger  til  begge  Dele.  Derfor  har  som  sagt  dette 
Efteraar  været  mest  lærerigt  ved,  hvad  det  ikke  har  lært  os. 

Vilh.  Andersen 


Digitized  by  L^ooQle 


JAPAN  OG  KOREA 


den  nuværende  Krise  i Østasien,  hvor  Rus- 
lands tilsyneladende  ustandselige  Fremtrængen  imod 
Sy<  og  Øst  næsten  mere  har  Lighed  med  en  Natur- 
venhed  eller  med  en  Folkevandring  end  med 
en  overtænkl  Politik,  og  hvor  det  ser  ud,  som  om 
forsi  det  store  Stillehav  kan  standse  Lavinens 
Fremrullen  paa  denne  sidste  Kant,  er  Korea  ganske  uforskyldt,  og 
kun  efter  Loven  for  den  svageres  Uret,  kommen  til  at  spille  en 
Rolle,  der,  mere  træffende  end  malerisk,  kan  betegnes  som  et  vist 
bile  Dyr  mellem  to  Negle. 

Endskøndt  Stridspunkterne  imellem  Rusland  og  Japan  om- 
fatter saavel  Mantsch uriet,  hvor  Japan  holder  paa  Kinas  Integritet 
og  .den  aabne  Dør‘s  Politik  for  sin  Handels  og  Industris  Skyld, 
som  Korea,  saa  er  det  dog  uden  for  enhver  Tvivl,  at  det  staar  de 
japanske  Statsmend  klart,  at  Mantschuriet  er  uigenkaldeligt  tabt 
for  Kina,  og  at  Russerne,  ske  hvad  der  vil,  aldrig  nogen  Sinde 
indlader  sig  paa  at  opgive  denne  sidste  store  Erobring,  som  har 
kostet  saa  lidt  russisk  Blod  og  saa  mange  russiske  Penge,  thi  det 
tør  vistnok  anses  for  givet,  at  selve  Omkostningerne  ved  den 
mantschuriske  Jernbanes  Bygning,  store,  som  disse  kan  være,  dog 
er  for  lidet  at  regne  imod  de  Strømme  af  russisk  Guld,  som  har 
fundet  Vejen  fra  Petersborg  til  Peking  og  er  gaaet  i Lommerne 
paa  de  allerhøjststaaende  kinesiske  Dignitarier,  og  at  Kinesernes 
aabenbare  Beskyldninger  imod  Li  Hung  Chang  og  Enkekejserinden 
for  at  have  solgt  det  mantschuriske  Dynastis  Førstefødselsret,  har 
mere  paa  sig  end  tomme  Ord. 

TiWtamn  <904  7 


Digitized  by  L^ooQle 


98 


Japan  og  Korea 


. Derimod  er  det  vistnok  lige  saa  utvivlsomt,  at  Japan  vil  trække 
Grænsen  der  og  ikke  tillade  Rusland  at  overskylle  ogsaa  Korea, 
og  dette  af  simpel  Selvopholdelsesdrift.  Fraset  alle  andre  Inter- 
esser — politiske  og  økonomiske  — er  det  en  Selvfølge,  at  Japan 
ikke  vil  kunne  tillade  en  maritim  Stormagt  at  etablere  ét  eller 
flere  ,Gibraltar“  paa  Koreas  Østkyst,  og  derfra  true  Japans  ud- 
strakte vestlige  Landsdele,  muligvis  endog  lukke  af  for  Adgangen 
til  det  japanske  Hav,  der  fuldkommen  beherskes  af  Korea-Strædet, 
som  paa  sine  Steder  kun  er  nogle  faa  Mil  bredt.  Korea  vil  derfor 
i sidste  Instans  blive  det  afgørende  Lod  i Vægtskaalen,  hvori  Krig 
og  Fred  skal  vejes,  og  det  turde  derfor  være  af  Interesse  at  give 
en  kortfattet  Fremstilling  af  dette  Lands  Stilling  til  Rusland  og 
Japan  og  af  den  Rolle,  som  det  meget  imod  sin  Vilje  er  kommen 
til  at  spille  og  vil  komme  til  at  spille  i Verdenshistorien,  alene 
paa  Grund  af  sin  geografiske  Beliggenhed. 

Den  3950  Kvadratmil  store  koreanske  Halvø  med  sine  71/* 
Million  Indbyggere,  der  vistnok  er  beslægtede  saavel  med  Ki- 
neserne som  med  Japanerne,  har,  saa  længe  dens  Historie  kendes, 
været  et  Stridens  Æble  mellem  disse  dens  vestlige  og  østlige  Na- 
boer, som  til  forskellige  Tider  her  har  udkæmpet  deres  Stridigheder 
med  det  Resultat,  at  Korea  efterhaanden  er  blevet  reduceret  til 
et  halvt  ødelagt,  svagt  befolket  og  politisk  afmægtigt  Land,  med 
en  Regering  og  en  Befolkning,  der  i sin  Svaghed,  Mangel  paa 
Energi  og  økonomiske  Usselhed  endog  er  en  Parodi  paa  Kina. 
Med  et  udueligt,  degenereret  og  halv  barbarisk  Dynasti,  der  kun 
har  faaet  Lov  til  at  eksistere,  fordi  hverken  Kina  eller  Japan  har 
villet  tillade  hinanden  at  fortrænge  det;  med  en  arvelig  Adels- 
stand, der  udsuger  Landet,  og  en  fordærvet  venal  Embedsstand, 
imod  hvilken  Mandarinerne  er  rene  Engle  i Retning  af  Under- 
trykkelse og  Udsugelse  af  Folket;  med  Resterne  af  en  længst  hen- 
smuldret  kinesisk  Kultur,  uden  Religion,  Kunst,  Handel  eller  Indu- 
stri er  Korea  blevet  til  et  Skyggerige,  hvis  Fremtidsskæbne  hviler 
i fremmede  Hænder. 

Der  mangler  ikke  Tegn  paa,  at  alt  dette  har  været  ander- 
ledes engang  i Tidernes  Morgen.  Japan  har  utvivlsomt  hentet 
sin  gamle  Kultur,  sin  tidligere  Statsindretning,  sine  Administra- 
tionslove, sin  Litteratur  og  sin  Kunst  fra  Kina  over  Korea,  ligesom 
Buddhaismen  er  kommen  samme  Vej  til  den  opgaaende  Sols  Land. 
Den  tidlige  kinesiske  — og  koreanske  — Civilisation  har  sat  sine  dybe 
Spor  i det  japanske  Folks  aandelige  Udvikling,  men  medens  Japan 


Digitized  by 


Google 


Japan  og  Korea 


99 


er  gaaet  frem  ad  Oplysningens  og  Fremskridtets  Vej  med  Kæmpe- 
skridt, er  Kina  blevet  staaende,  hvor  det  stod  for  tusind  Aar 
siden,  og  Korea  er  endog  gaaet  endnu  nogle  Aarhundreder  tilbage  i 
Uden. 

Den  første  japanske  Invasion  af  Korea  fandt  Sted  i det  tredje 
A århundrede,  hvorefter  Kongen  af  Korea  i næsten  1000  Aar  be- 
talte aarlig  Tribut  til  Japans  Herskere  indtil  Slutningen  af  det 
14de  Aarhundrede,  da  kinesisk  Overhøjhed  gradvis  traadte  i Stedet 
for  japansk.  Den  anden  Invasion  fandt  Sted  under  den  berømte 
japanske  Shogun  Hidoyoshi  i 1592  og  strakte  sig  over  et  Tids- 
rum af  6 Aar,  hvori  Japanerne  lagde  Halvøen  øde  med  Ild  og 
Sværd  og  lagde  Grunden  til  det  uudslukkelige  nationale  Had,  der 
endnu  den  Dag  i Dag  besjæler  Koreanerne,  og  som  giver  sig  Udslag 
nu  og  da,  hvor  der  bydes  dem  Lejlighed  til  at  lægge  det  for  Dagen. 
Efter  Hidoyoshis  Kampagne, 'der  endte  med,  at  Kineserne  trængte 
ham  og  hans  Underanførere  ud  af  alle  deres  faste  Stillinger  i Lan- 
det, med  Undtagelse  af  et  stærkt  befæstet  Fort,  der  dominerede 
det  nuværende  Fusan  paa  Østkysten,  betalte  Korea  Tribut  saavel 
til  Kina  som  til  Japan  indtil  1823.  Daimio’en  (Lensfyrsten)  af 
Tsushima  modtog  Tributen  aarlig  paa  Shogunens  Vegne  og  var 
nominelt  Koreas  Herre.  Fra  1823  til  Revolutionen  i Japan  1868, 
da  Mikadoen  afsatte  den  sidste  Shogun,  nød  Korea  en  Slags  Uaf- 
hængighedstilstand, som  man  benyttede  til  at  myrde  alle  Kristne, 
forbyde  alle  fremmede,  ogsaa  Kinesere  og  Japanere,  Adgang  til 
Landet,  og  til  at  lukke  dette  hermetisk  af  for  Omverdenen.  Det 
første  Forsøg,  der  blev  gjort  paa  at  forstyrre  denne  idylliske  Til- 
stand, var,  da  Napoleon  den  3dje,  i Anledning  af  nogle  katolske 
Missionærers  Mord,  i 1866  sendte  til  Korea  en  Eskadre  af  tre 
franske  Krigsskibe,  som  imidlertid  maatte  vende  om  efter  en  Kamp 
med  nogle  koreanske  Forter,  der  ved  denne  Lejlighed  udviste  et 
Mod  og  en  Slagfærdighed,  som  ellers  er  Koreanerne  absolut  fremmed. 

Det  er  interessant  at  notere,  at  nuværende  Kommandør  Suen- 
son,  Direktør  for  det  Store  Nordiske  Telegraf-Selskab,  som  ung 
Løjtnant  om  Bord  i det  franske  Admiralskib  deltog  og  saaredes  i 
denne  Fægtning,  hvor  han  gjorde  sig  fortjent  til  Æreslegionens 
røde  Baand  og  Kors. 

Et  andet  lige  saa  uheldigt  Forsøg  paa  at  sætte  sig  i For- 
bindelse med  ,Eneboer-Riget<‘  blev  gjort  af  en  amerikansk  Afsen- 
ding,  som  om  Bord  paa  et  Krigsskib  besøgte  Chemulpo  i 1871, 
men  maatte  vende  om  uden  at  kunne  komme  i Land.  Regenten  i 

7* 


Digitized  by  L^ooQle 


100 


Japan  og  Korea 


Korea  (Tai-i-kun),  som  under  Kongens  Mindreaarighed  forestod 
Regeringen,  havde  allerede  i 1868,  da  Regeringsforandringen  i 
Japan  kundgjordes  ham  af  Daimio’en  af  Tsushima,  og  i 1869  samt 
atter  i 1871  nægtet  at  modtage  et  japansk  Gesandtskab,  beraa- 
bende  sig  paa,  at  han  intet  vilde  have  at  gøre  med  sin  østlige 
Nabo,  fordi  denne  stod  i Færd  med  at  følge  i Europæernes  Lede- 
baand  og  kopiere  disses  Kultur. 

For  at  klare  Situationen  lod  Kejseren  af  Japan  derefter  i 1873 
sin  Gesandt  i Peking  afæske  den  kinesiske  Regering  en  Erklæring 
om,  hvor  vidt  denne  betragtede  Korea  som  sin  Vasalstat  og  følge- 
lig var  ansvarlig  for  dets  Handlinger.  Svaret  herpaa  lød,  at 
ihvorvel  Kongen  af  Korea  fra  ældgammel  Tid  modtog  sin  Krone 
af  Kejseren  af  Kina,  saa  var  dog  Landets  egen  Regering  helt  an- 
svarlig fordets  indre  Administration,  og  Afgørelsen  af  Spørgsmaalet 
om  Krig  og  Fred  beroede  hos  de  koreanske  Autoriteter,  hvilket 
Japan  opfattede  som  en  Erklæring  fra  kinesisk  Side  om  Koreas 
politiske  Uafhængighed. 

Da  derefter  — i 1875  — en  japansk  Kanonbaad,  som  var  i 
Færd  med  at  opmaale  Kysten,  blev  beskudt  af  et  koreansk  Fort, 
for  Resten  med  den  Følge,  at  Kanonbaaden  besvarede  Ilden  og 
erobrede  Fortet,  saa  sendtes  samme  Aar  Grev  Inoye  med  to  Krigs- 
skibe og  fire  Transportskibe  med  Soldater  til  Chemulpo  for  at 
forlange  Oprejsning  af  den  koreanske  Regering.  Den  unge  Konge 
af  Korea,  som  imidlertid  var  bleven  myndig  og  havde  overtaget 
Regeringen,  lod  sig  under  Indflydelsen  af  sin  Dronning,  en  ener- 
gisk og  begavet  Kvinde,  formaa  til,  imod  Tai-i-kuns  Ønske,  at  af- 
slutte en  Traktat  med  Grev  Inoye,  — den  første  Traktat  afsluttet 
af  Korea  i vor  Tid. 

Den  første  Artikel  i denne  Traktat,  der  afsluttedes  paa  Kine- 
sisk og  paa  Engelsk,  begyndte:  „ Gorea  being  an  independent  state 
enjoys  the  same  sovereign  rights  as  does  Japan",  og  indeholder 
saaledes  en  Uafhængighedserklæring  fra  Koreas  Side  og  en  Aner- 
kendelse af  samme  fra  Japan,  som  fra  dette  Øjeblik  nægtede  paa 
noget  som  helst  Punkt,  formelt  eller  reelt,  at  anerkende  Kinas 
Overhøjhed. 

For  øvrigt  blev  ved  samme  Traktat  Fusan  anerkendt  som  japansk 
»Settlement"  og  Handelsplads  for  japanske  og  koreanske  Købmænd, 
ligesom  Japan  fik  Ret  til  at  udnævne  en  Konsul  dér  og  sikrede  sine 
Undersaatter  „ Ekstra-T erritorialitetsret “ (Ret  at  dømmes  efter  ja- 
panske Love)  i kriminelle  Sager  af  egne  Konsuler.  Denne  Ret  er  senere 


Digitized  by 


Google 


Japan  og  Korea 


101 


odvidet  til  at  gælde  bele  Korea,  medens  ingen  lignende  Ret,  da 
eller  senere,  er  blevet  indrømmet  Koreanerne  i Japan.  Den  første 
koreanske  Mission  besøgte  Japan  Aaret  efter,  1876,  og  blev  mod- 
taget i Audiens  af  Kejseren,  og  en  koreansk  Legation,  mærkelig 
nok  betalt  og  underholdt  af  den  japanske  Regering,  har  siden 
1886  været  etableret  i Tokio. 

Koreas  Historie  imellem  1876  og  1882  er  en  fortsat  Kamp, 
mer  eller  mindre  blodig,  mellem  de  politiske  Partier,  som  kæm- 
pede for  Magten  i Hovedstaden,  og  snart  det  ene,  snart  det  andet 
havde  den  dominerende  Indflydelse  hos  den  svage,  vaklende  Konge. 
Tre  Partier  — det  saakaldte  .nationale*  under  Ledelse  af  den  gamle 
Eks-Regent,  som  boldt  paa  Koreas  fuldstændige  Eksklusivitet;  det 
.kinesiske*,  som  lededes  af  Dronningen  og  støttedes  af  den  kine- 
siske Resident  Yflan,  en  energisk,  klog  og  modig  Mand;  samt  det 
.japanske*,  som  ganske  selvfølgelig  sporedes  til  den  japanske  Le- 
gation — havde  skiftevis  Overtaget.  Eks-Regenten  var  den  første 
til  at  gribe  til  voldsomme  Forholdsregler  og  sikrede  sig  ved  et 
coup  d'état  i 1882  Magten  for  en  stakket  Tid.  Den  japanske  Mi- 
nister Hanabusa  maatte  udholde  nogle  Dages  Belejring  i Lega- 
tionen, hvorefter  han  med  sin  Eskorte  samt  Legationens  Kvinder,- 
Børn  og  andre  Non-Kombattanter , slog  sig  igennem  Regentens 
koreanske  Soldaterskare  til  Chemulpo,  Seouls  Havnestad  ved  Jalu- 
F loden,  c.  3 Mil  fra  Hovedstaden,  hvor  Japanerne  blev  oplaget  af 
et  japansk  Krigsskib  og  ført  til  Nagasaki.  Gesandtens  Fordrivelse 
vakte  stort  Røre  i Japan,  og  det  truede  nogen  Tid  med  Krig  mod 
Korea;  den  blev  imidlertid  afvendt  af  Regeringen.  Hanabusa  send- 
tes tilbage  til  Korea  med  3 japanske  Krigsskibe  og  800  Mand 
Tropper.  Men  i Mellemtiden  havde  Dronningen  af  Korea  anmodet 
Kina  om  Hjælp,  og  Li  Hung  Chang,  der  dengang  var  Vicekonge 
af  Chihli  og  Kinas  Udenrigsminister,  skyndte  sig  med  at  sende 
Yflan  Forstærkning  af  Skibe  og  Soldater,  saa  at  Hanabusa  ved 
sin  Ankomst  til  Seoul  fandt  Kineserne  installerede  der  og  i Besid- 
delse af  alle  vigtigere  strategiske  Punkter.  Han  greb  imidlertid 
resolut  Tyren  ved  Hornene  og  præsenterede  den  koreanske  Rege- 
ring et  Ultimatum,  som  bragte  saavel  Koreanerne  som  Kineserne 
til  Fornuft.  Ved  en  List  lokkede  Yflan  Eks-Regenten,  Japanernes 
bitreste  Modstander  og  den  største  Fare  for  Fredens  Bevarelse, 
om  Bord  i et  kinesisk  Krigsskib  ved  Chemulpo,  hvorfra  han  førtes 
til  Tientsin  og  holdtes  i Fangenskab  af  Li  Hung  Chang  indtil  sin 
Død.  — Dronningen  af  Korea  og  hendes  Parti,  som,  skønt  fjendtlig- 


Digitized  by  LjOOQle 


102 


Japan  og  Korea 


sindede  imod  Japan,  ikke  vovede  at  lade  det  komme  til  aabent 
Brud,  fralagde  sig  Ansvaret  for  Eks-Regentens  Handlinger  og  af- 
sluttede en  ny  Traktat  med  Japan,  hvorefter  en  Del  af  de  ledende 
Mænd  i Korea  besøgte  Tokio  for  at  sætte  sig  ind  i japanske  For- 
hold og  forberede  * Koreas  Indtræden  i Nationernes  Række  under 
Japans  Ægide". 

Det  næste  Aar  1883  saa'  England,  Amerika  og  Frankrig  af- 
slutte Handels-  og  Venskabs-Traktater  med  Korea,  følgende  ganske 
de  samme  Linier,  som  Japan  havde  valgt.  1884  fulgte  Rusland  efter, 
og  de  fleste  europæiske  Nationer,  sidst  Danmark,  har  nu  Traktat- 
forbindelse med  Landet,  hvis  Konge  for  nogle  Aar  siden  udnævnte 
sig  selv  til  Kejser  — en  for  Resten  ganske  unødvendig  Illustration 
af  det  opera-comique-Postyr,  som  under  Benævnelsen  „ Paladset" 
og  „Hoffet"  drives  i nogle  faldefærdige  Træbarakker  i Seoul. 

Under  Frankrigs  Overfald  paa  Kina  i 1884  benyttede  den  ja- 
panske Gesandt  i Seoul,  Takezoye,  Lejligheden  til  at  fortrænge 
Kineserne  og  faa  den  svage  Konge  fuldstændig  under  sin  Ind- 
flydelse. Hans  koreanske  og  japanske  Hjælpere  organiserede  et 
frisk  coup  d’état  i Seoul  imod  Kineserne,  hvorpaa  Yuan  resolut 
angreb  den  japanske  Legation  og  for  anden  Gang  tvang  dennes 
Indvaanere  til  at  flygte  fra  Seoul  til  Kysten.  Heller  ikke  denne 
Gang  ønskede  den  japanske  Regering  at  lade  det  komme  til  Krig. 
Grev  Inoye  blev  atter  sendt  til  Korea  med  en  betydelig  Styrke, 
og  en  ny  Traktat  blev  sluttet  i Seoul,  der  paa  alle  Punkter  gjorde 
Indrømmelser  til  Japans  Fordringer.  Herefter  og  indtil  1894,  gik 
Tingene  deres  skæve  Gang  i Seoul  uden  andre  nævneværdige  Be- 
givenheder, end  at  Li-Hung-Chang  i 1886  sendte  Tyskeren  vonMOllen- 
dorff  til  Korea  som  „udenlandsk  Raadgiver"  hos  Kongen,  en  Stil- 
ling, som  M.,  der  manglede  de  nødvendige  Betingelser  for  at  svømme 
i de  oprørte  koreanske  Vande,  hurtig  maatte  opgive,  og  at  Rus- 
land i 1888  afsluttede  en  ny  kommerciel  Konvention  med  Korea, 
som  aabnede  Koreas  Landgrænser  for  russisk  Handel  imod  en  be- 
tydelig lavere  Told  end  over  Søgrænsen,  hvor  Tolden  blev  vare- 
taget af  „The  Maritime  Customs",  som  i Kina,  og  under  Ledelse 
af  europæiske  Told-Embedsmænd,  i Spidsen  for  hvilke  først  stod 
v.  M6llendorff  og  senere  en  Englænder  Mc  Leavy-Brown,  tidligere 
i det  kinesiske  Toldvæsens  Tjeneste,  der  endnu  beklæder  Stillingen 
som  koreansk  „General-Told-Inspektør". 

Ogsaa  her  er  det  interessant  at  bemærke,  at  en  Dansk,  F. 
Oiesen,  i en  Aarrække  beklædte  Posten  som  Told-Direktør  i Koreas 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan  og  Korea 


103 


nordlige  Traktathavn  Gensan  under  Mc  Leavy  - Browns  Admini- 
stration, og  at  et  submarint  Telegraf-Kabel,  som  blev  nedlagt  i 
1883  mellem  Fasan  og  Nagasaki,  ejedes  af  det  Store  Nordiske 
Telegraf-Selskab  — saa  at  ogsaa  vi  Danske,  om  end  paa  en  be- 
skeden Maade,  har  taget  Del  i de  politiske  og  kommercielle  Ud- 
viklinger i det  fjerneste  Østen. 

Stridighederne  mellem  Kina  og  Japan  om  Overtaget  i Korea 
kulminerede  med  Krigen  i 1894,  der  beviste  Japans  enorme  mili- 
tære Overmagt  over  den  kinesiske  Kolos  og  førte  til  Besættelsen 
af  Seool  af  japanske  Tropper,  til  Freden  i Shimonosaki,  Afstaael- 
sen  af  Liaotung- Halvøen  til  Japan,  og  Ruslands,  Frankrigs  og 
Tysklands  Indskriden  med  en  Protest  herimod,  „for  at  ikke  Kinas 
Integritet  skulde  lide  Skaar*  og  for  at  ikke  den  politiske  Ligevægt 
i Østasien  skulde  forrykkes. 

Japan  maatte  bøje  sig  for  Overmagten  og  opgive  sine  dyrt 
erhvervede  Erobringer,  med  Undtagelse  af  Formosa.  Forgæves 
holdt  de  japanske  Statsraænd  paa,  at  Kina  i alt  Fald  skulde  for- 
pligtes til  ikke  i Fremtiden  at  afstaa  Mantschuriet  eller  nogen 
Del  deraf  til  en  anden  fremmed  Magt.  Rusland,  sekunderet  af 
Frankrig,  modsatte  sig  et  saadant  Arrangement  som  rettet  imod 
sig  og  fralagde  sig  samtidig  enhver  Bagtanke  om  egenkærlig  at 
rille  profitere  paa  Kinas  og  Japans  Bekostning.  De  senere  Aars 
Begivenheder  har  vist,  hvad  dette  Løfte  betød. 

Aaret  efter  Krigen  begik  Japan,  som  dengang  var  over- 
mægtig med  sin  Indflydelse  i Korea,  et  fatalt  Misgreb  ved  at  ud- 
nævne General  Miura,  en  Soldat,  fuldstændig  uden  diplomatiske  og 
politiske  Evner,  til  sin  Gesandt  i Seoul.  I Stedet  for,  hvad  der 
vilde  have  været  den  letteste  Sag  af  Verden,  at  influere  Kongen 
ved  milde  Midler  og  vinde  ham  tilbage  til  japansk  Side,  planlagde 
Generalen  et  nyt  coup  d'état  i Februar  1896,  med  det  Formaal  at 
bemægtige  sig  Kongen,  Dronningen  og  Kronprinsen  og  derigennem 
hele  Magten  i Landet  Planen  mislykkedes.  Dronningen  blev 
barbarisk  myrdet  og  hendes  Legeme  overhældt  med  Petroleum  og 
brændt  af  de  sammensvorne  Koreanere  og  japanske  „Soshis*  (Stu- 
denter), medens  Kongen  og  Kronprinsen  undslap  til  den  russiske 
Legation,  hvor  de  øjeblikkelig  blev  taget  under  den  russiske  Ge- 
sandts Mr.  Waebers  Beskyttelse.  Japans  Chance  var  uigenkaldelig 
tabt.  Livet  var  halvt  skræmmet  af  Kongen,  Russerne  greb  Lejlig- 
heden ved  Haanden  og  deres  Stjerne  begyndte  at  stige.  Mr.  Waeber 
og  hans  Efterfølger  Mr.  Pavloff  — Protegé  og  Elev  af  den  kloge 


Digitized  by  L^ooQle 


101 


Japan  og  Korea 


Grev  Cassini,  nu  russisk  Gesandt  i Washington  — forstod  at  be- 
nytte Lejligheden,  og  russisk  Indflydelse  og  russisk  Indblanden  i 
koreanske  Spørgstnaal  har  siden  da  udviklet  sig  med  rivende  Ha- 
stighed, støttet  selvfølgelig  af  Russernes  Stilling  i Mantschuriet,  saa 
at  Japan  nu  befinder  sig  Ansigt  til  Ansigt  med  en  langt  farligere 
og  langt  klogere  Medbejler  i Eorea  end  den  tidligere  i og  for  sig 
harmløse  Kineser. 

Der  er  siden  18%  afsluttet  tre  Konventioner  mellem  Rusland 
og  Japan  vedrørende  Korea,  nemlig: 

1)  Waeber-Komura-Memorandum,  underskrevet  i Seoul  18%, 
som  bemyndiger  Japan  til  al  holde  Tropper  i Korea  for  at  be- 
skytte Fusan-Seoul  Telegraf-Linien,  der  er  japansk  Ejendom,  samt 
Legationen  i Seoul. 

I dette  Øjemed  ligger  400  japanske  Soldater  garnisoneret  i 
Hovedstaden. 

2)  Jamagata-Lobanow-Traktaten,  afsluttet  i Petersborg  samme 
Aar,  og  som  bekræfter  Waeber-Overenskomsten,  samt 

3)  Nissi-Rosen-Konventionen , afsluttet  i Tokio  den  25de  April 
1898,  og  saaledes  lydende: 

I Les  Gouvemements  Impériaux  du  Japon  et  de  Russie  recon- 
naissent  déflnitivement  la  souveraineté  et  l’entiére  indépendence 
de  la  Corée  et  s’engagent  mutuellement  å s’abstenir  de  toute 
ingérence  directe  dans  les  affaires  intérieures  de  ce  pays. 

III  Désirant  écarter  toute  cause  possible  de  ni  alen  tendu  dans 
l'avenir  les  Gouvemements  Impériaux  du  Japon  et  de  Russie 
s’engagent  mutuellemenl  dans  le  cas  ou  la  Corée  aurait  récours 
å l’assistance,  soit  du  Japon,  soit  de  la  Russie,  de  ne 
prendre  aucune  mesure  quant  å la  nomination  d’instructeurs 
militaires  et  de  conseillers  financiers,  sans  étre  arrivés  préable- 
ment  å un  accord  mutuel  å ce  sujet. 

II  Vu  le  large  développement  qu’ont  pris  les  enterprises  comraer- 
ciales  et  industrielles  du  Japon  au  Corée  ainsi  que  le  nombre 
considerable  de  sujets  japonais  residant  dans  ce  pays  le  Gou- 
vemement  Imperial  Russe  n’entravera  point  le  developpement 
de  relations  commerciales  et  industrielles  entre  le  Japon  et  la 
Corée. 

Efter  Afslutningen  af  denne  sidste  Konvention,  der  danner 
Grundlaget  for  de  to  Landes  Relationer  med  Hensyn  til  Korea, 
og  hvorved  Rusland  i klare  Ord  anerkender  dette  Lands  Uaf- 
hængighed og  paatager  sig  at  afholde  sig  fra  enhver  Indblanding 


Digitized  by 


Google 


Japan  og  Korea 


105 


i dets  indre  Forhold  samt  i lige  saa  klare  Ord  anerkender  Japans 
kommercielle  og  industrielle  Interesser,  som  den  kejserlige  Regering 
paatager  sig  ikke  at  lægge  Hindringer  i Vejen  for,  har  Japan  for- 
doblet sine  Anstrengelser  for  at  sikre  sig  kommerciel  og  industriel 
Supremati.  Og  det  har  hertil  benyttet  sig  af  den  samme  „Bank- 
og  Jernbane-Politik*,  som  Rusland  med  saa  stort  Held  har  anlagt 
i Mantschuriet  Finansielt  har  Japan  skaffet  sig  Kontrol  over  det 
koreanske  Pengemarked  ved  at  etablere  „Ichi  Ginko*  (Første!  Bank) 
i Seoul,  som  man  allerede  har  betroet  Regeringens  Oppebørsler  og 
Pengetransaktioner  samt  tilstaaet  Seddel-Privilegium.  En  japansk 
Jernbane  fra  Seoul  til  Chemulpo  er  i fuld  Gang,  og  en  anden  fra 
Seoul  til  Fusan,  tværs  over  Halvøen  fra  Vest  til  Øst,  er  under 
Bygning  og  ventes  fiildført  i Aar.  Hele  „Ginseng  Avlen*  (en  kost- 
bar Rodfrugt  til  medicinsk  Brug)  er  i Japanernes  Hænder.  Det 
samme  gælder  om  Ris-Høsten.  I Chemulpo,  Fusan,  Gensan  og 
Mokpho  paa  Vest-  og  Østkysten  findes  store  japanske  „Settle- 
ments*. Kulminerne  i Peng-yang-Distriktet  (de  rigeste  i Korea)  til- 
hører dem.  Af  1,241,434  Tons  Skibsdrægtighed,  som  anmeldtes  i 
koreanske  Havne  i 1902,  var  939,316  japanske,  medens  Koreanerne 
bidrog  med  178,069  Tons  og  Russerne  101,516  Tons.  Japans  Indførsel 
fra  Korea  i 1902  androg  ikke  mindre  end  henved  8 Millioner  Jen 
og  Udførselen  101/*  Million  (en  Jen  = 1,60  Kroner). 

Japans  Fremtidsdrøm  er  at  blive  det  (jeme  Østens  industrielle 
og  kommercielle  Emporium,  og  til  den  Ende  har  det  i de  sidst 
forløbne  30  Aar  udviklet  sig  til  et  stort  og  mægtigt  Industriland, 
der  allerede  nu  kappes  med  Europa  og  Amerika  om  Erobringen 
af  det  østasiatiske  Marked.  Japan  ejer  i sin  Beliggenhed,  tæt  ved 
Kina  og  Korea,  i sine  højt  udviklede  Kommunikations-  og  Trans- 
portmidler, sit  rigelige  Raamateriale,  sine  billige  Kul  og  sin  billige 
Arbejdskraft,  Hovedbetingelserne  for  at  kunne  realisere  dette  sit 
Formaal,  men  det  er  selvfølgelig  hertil  uundværligt,  at  dette  Mar- 
ked holdes  aabent  og  at  ingen  uoverstigelige  Hindringer  lægges 
japansk  Handel  og  Industri  i Vejen.  Hertil  behøver  Japan  kun, 
at  den  nuværende  politiske  status  qvo  bevares.  Alt  hvad  der  for- 
langes er,  at  Kinas  og  Koreas  Integritet  opretholdes,  og  at  „den 
aabne  Dørs  Politik*  slaas  fast  begge  Steder.  Erfaringen  har  vist, 
at  paa  lige  Vilkaar  er  den  japanske  Industri  fuldkommen  vel  i 
Stand  til  at  klare  sig.  I Kina  har  japanske  Bomuldsvarer,  japanske 
Svovlstikker  og  de  hundrede  og  en  smaa  Nødvendighedsartikler, 
•om  Kineseren  indfører  i Millionvis  til  sit  daglige  Brug,  allerede 


Digitized  by  L^ooQle 


106 


Japan  og  Korea 


fortrængt  engelske  og  amerikanske  Artikler,  og  i Korea  er  saa  at 
sige  hele  den  udenlandske  Handel  i Hænderne  paa  de  driftige 
Japanere.  Hertil  kommer,  at  Korea  danner  et  udmærket  Afløb 
for  Japans  overflødige  og  stadig  tiltagende  Befolkning,  baade  paa 
Grund  af  sin  Nærhed,  sit  sunde,  tempererede  Klima,  der  byder 
den  japanske  Udvandrer  omtrent  de  samme  klimatiske  Forhold 
som  i hans  eget  Land,  og  de  store  Landstrækninger,  der  ligger 
unyttede  og  uopdyrkede  hen,  kun  ventende  paa  lidt  Kapital  og 
lidt  Arbejde  for  at  kunne  ernære  den  tredobbelte  Befolkning  af, 
hvad  der  nu  findes.  Japans  Indbyggerantal  er  fra  1872—1902 
steget  fra  33  til  46  Millioner  og  stiger  i de  senere  Aar  aldeles 
regelmæssigt  med  en  halv  Million  om  Aaret,  saa  det  er  let  at 
forudse,  at  den  Tid  ikke  er  fjern,  da  der  ikke  længer  vil  være 
Plads  i Landet  til  Befolkningens  Overtal. 

Endelig  kommer  hertil  den  Omstændighed,  at  efterhaanden 
som  Japan  i de  sidste  tre  Decennier  er  blevet  forvandlet  fra  et 
agerdyrkende  til  et  industridrivende  Land,  er  dets  egen  Produktion 
af  Næringsstoffer  ikke  længer  tilstrækkelig  til  at  føde  den  stigende 
Befolkning,  og  Korea  er  mer  og  mer  bleven  den  Mark,  hvorfra 
Japan  henter  sin  Ris,  sit  Kom  og  sine  Grøntsager,  medens  det  i 
de  senere  Aar  stærkt  udviklede  Fiskeri  paa  Koreas  Kyster,  der 
ogsaa  drives  af  Japanere,  forsyner  for  en  stor  Del  Moderlandet 
med  Fisk,  den  fattigere  Befolknings  Hovedfødemiddel. 

Japan  er  altsaa  ved  en  Kæde  af  historiske,  politiske  og  øko- 
nomiske Interesser  nøje  knyttet  til  Korea.  Tre  Gange  har  Japan 
med  væbnet  Haand  erobret  Halvøen  og  vædet  dennes  Jord  med  ja- 
pansk Blod.  Gennem  et  mangeaarigt  energisk  og  ihærdigt  Ar- 
bejde har  Japanerne  erhvervet  sig  finansiel  og  kommerciel  Kontrol 
over  Korea,  og  deres  overvejende  Indflydelse  paa  disse  Felter  er 
traktatmæssigt  anerkendt  saavel  i Nissi-Rosen-Traktaten,  som  i 
den  i Fjor  afsluttede  engelsk -japanske  Alliance -Overenskomst. 
Japan  paa  sin  Side  har  ikke  vist  noget  Tegn  til  at  ville  krænke 
Koreas  politiske  Uafhængighed,  men  dets  Politik  har  ganske  nød- 
vendigt sammenfattet  sig  i enten  et  uafhængigt  eller  et  ja- 
pansk Korea.  Helst  dette  første,  men  i Nødstilfælde  det  sidste, 
fremfor  at  Halvøen  skulde  falde  i Hænderne  paa  en  anden  Stor- 
magt, hvorved  ikke  alene  hele  den  Bygning,  som  Japan  med  saa 
stor  Bekostning  af  Liv,  Arbejde  og  Penge  har  opført,  skulde  styrte 
sammen,  men  selve  Japans  egen  fremtidige  Eksistens  trues.  Stra- 
tegisk vilde  en  fjendtlig  maritim  Magt,  som  besad  den  sydlige  Del 


Digitized  by  LjOOQle 


Japan  og  Korea 


107 


af  Korea,  hvor  Øen  Kajido  lige  over  for  Mosampho  dominerer 
Korea-Strædet,  herfra  kunne  beherske  Japans  Kyster,  og  dér  skabe 
et  Østens  Gibraltar.  Politisk  vilde  Japans  Rolle  i Østen  være  ud- 
spillet i samme  Øjeblik,  det  maatte  vige  i Korea,  historisk  vilde 
det  japanske  Folk  være  vanæret  i sine  egne  og  Udlandets  Øjne, 
og  økonomisk  vilde  Koreas  Aflukning  af  en  toldbeskyttende  Magt 
betyde  om  ikke  Ruin,  saa  i alt  Fald  et  Slag  og  et  Tab  for  den 
japanske  Handel  og  Industri,  som  denne  næppe  vilde  kunne  bære. 

I et  Land,  hvor,  som  i Japan,  „ Patriotisme  * er  Folkets 
Religion,  hvor  man  ved  slore  nationale  Anstrængelser  og  Ofre, 
enestaaende  i Historiens  Annaler,  i en  enkelt  Menneskealder  fra 
et  Intel  har  skabt  en  mægtig,  fuldt  ud  kampdygtig  Flaade  og  en 
Hær  paa  benved  en  halv  Million  til  Forsvar  af  de  udstrakte  Ky- 
ster, finder  man  sig  ikke  uden  en  Kamp  til  Døden  i at  trues  paa 
Livet,  og  det  er  næppe  overdrevet,  naar  en  japansk  Statsmand 
har  udtalt,  at  før  Japan  indvilligede  i en  national  Beskæmmelse 
som  den,  det  vilde  være,  om  Korea  faldt  under  fremmed  Herre- 
dømme, før  maatte  Flaaden  og  Hæren  ofres  til  sidste  Skib  og  til 
sidste  Mand,  og  saa,  naar  dette  var  sket,  stod  der  endda  bag  dem 
46  Millioner  Mænd,  Kvinder  og  Børn  rede  til  at  give  Livet  for 
den  samme  Sag. 

J.  Hsnningsen 


Digitized  by  L^ooQle 


VOR  NEUTRALISERING 


anmarks  Neutralisering  — lige  siden  64  har  dette  jo 
været  den  Luftspejling,  der  altid  lyste  og  lokkede  i 
Horisonten  som  et  Forjættelsens  Land,  hver  Gang 
der  trak  mørke  truende  Skyer  sammen  om  os  paa 
Europas  Himmel,  — været  den  Nødhavn,  som  flere 
og  flere  saa’  hen  til  med  større  og  større  Længsel, 
angste  for  den  stormomtumlede  Uvished  ude  paa  det  aabne  Hav. 
Mange  af  os  — og  ikke  blot  Sabelraslere  — har  det  vel  nok 
snæret  lidt  om  Hjærtet  ved  Tanken  paa,  at  det  Rige,  der  dog 
en  Gang  var  Østersøens  Stormagt,  skulde  ende  i en  saadan  Art 
, Alderdomstrøst”,  paa  Europas  Naade,  — at  vort  Land,  for  at 
kunne  være  i Fred  for  at  efterstræbes  og  for  Mistanke  om  selv 
at  efterstræbe,  frivillig  skulde  vælge  at  ligesom  afmande  sig,  gøre 
sig  til  Neutrum.  Men  den  bitre  Smag  ved  »Neutralitets “ordet 
har  dog  snart  fortaget  sig,  naar  man  tyggede  lidt  paa  Sagen 
og  naaede  ind  til  den  bitre  Pilles  søde  Kærne:  — Danmark  ind- 
skrevet i Historien  som  Foregangsmand  i Europas  Afbrutalisering 
og  samtidig,  betrygget  udadtil  og  befriet  for  Militærbyrdeme,  blom- 
strende op  for  samme  Europas  Øjne  til  et  lille  Mønsterland  for 
Demokrati  og  Kultur,  for  Smør  og  Kvæg  og  Bøger  og  Porcellæn. 
Det  er  jo  ikke  bare  Frederik  Bajer  og  hans  Fredsmenighed,  der  holdt 
af  at  mætte  Øjnene  med  Neutraliseringens  Fatamorgana,  — det  gjorde 
hver  Studentersamfundsmand,  der  sværmede  for  Folkeoplysning 
og  »Frem “s  Kulturmission,  hver  Rigsdagsbonde,  der  vilde  konver- 
tere Krigsbudgetterne  i Bidrag  til  Landboforeninger  og  Husmands- 
skoler; og  selvom  de  skiftende  Udenrigsministre  Gang  paa  Gang 


Digitized  by  L^ooQle 


Vor  Neutralisering 


109 


har  maattet  spise  Fredspræsidentens  højtidelige  Interpellationer  paa 
Unge  af  med  temlig  luftige  Talemaader,  har  jo  som  bekendt  ogsaa 
Tort  Diplomati  allerede  lige  fra  Fredsforhandlingerne  i Wien  atter 
og  atter  adtrykt  for  Udlandet  Danmarks  Ønske  om  Neutralitet  og 
følt  dg  for  om  der  var  Udsigt  til  at  faa  en  saadan  garanteret. 
Fraset  enkelte  Fusentaster  er  der  sikkert  — trods  alt,  hvad  „For- 
svarsnihilisteme * i deres  Agitations  Interesse  har  villet  bilde  Folk 
ind  — ingen  dansk  Mand,  som  ikke  gærne  lod  alle  Tanker  om 
w Aktion*  og  »Revanche*  fare,  hvis  Danmark  kunde  erhverve  et 
behørigt  Patent  paa  Ukrænkelighed  en  Gang  for  alle. 

Siden  Systemskiftet  og  især  i det  sidste  halve  Aar,  er  af 
mange  Grunde  Neutralitetstanken  bleven  mere  paatrængende  og 
mere  tiltrængt  end  nogensinde  før.  Neutraliseringen  var  jo  efter- 
haanden  ligefrem  bleven  et  Led  i Venstres  Program,  og  da  Partiet 
kom  til  Magten  og  Forsvarssagen  for  Alvor  maatte  tages  op,  paa 
Partiets  Ansvar,  saa  følte  man  det  baade  som  sin  Pligt  overfor 
alle  sine  tidligere  Rigsdagsresolutioner  og  som  sin  Interesse  til  Ord- 
ning af  Militærvæsenet  at  faa  Tanken  til  Gavns  taget  op  til  Virke- 
liggørelse. Deuntzer  har  da  ogsaa  officielt  givet  sit  Tilsagn  om 
at  arbejde  hen  paa  Danmarks  Neutralisering,  og  alle  Antimilita- 
rister  længes  nu  blot  efter  at  faa  dette  Trumf  Es  spillet  ud  mod 
Forsvarsvennerne.  Men  ogsaa  fra  Højres  Side  er  der  begyndt 
at  agiteres  for,  at  man  nu  fra  Ord  skulde  gaa  til  Handling  og 
gøre  et  alvorligt  Forsøg.  Udefra  maner  for  Tiden  de  østasiatiske 
Uroligheder  meget  indtrængende  til  at  tænke  over  Danmarks  Ud- 
sigter under  en  engelsk-russisk  Krig.  Og  Udlandets  Fredsvenner, 
der  allerede  tidligere  paa  deres  Kongresser  gentagne  Gange  har 
krævet  de  nordiske  Rigers  Neutralisering,  forespejler  ivrigere  end 
nogensinde  Værdien  for  alle  Parter  af  vort  Fædrelands  Neutrali- 
sering — Russeren  Mårtens  i den  meget  omtalte  Artikel  i „Revue 
des  deux  Mondes*  vel  mest  af  Hensyn  til  de  russiske  Interesser, 
,1‘Européen*  og  Andre  i Fredsagens  Interesse. 

Under  disse  Omstændigheder  turde  der  dog  vistnok  være  Grund 
til,  inden  Rusen  løber  altfor  meget  af  med  os,  at  lade  den  jævne, 
nøgterne  Menneskeforstand  tale  et  Ord  med,  — inden  vi  forstrækker 
os  for  at  omfatte  den  frelsende  Aabenbaring,  at  søge  Klarhed  paa, 
om  det  virkelig  er  Juno  og  ikke  blot  en  Sky,  vi  vil  favne.  Saa- 
danne  hjemmebagte  Lægmandsbetragtninger,  til  Overvejelse  for  de 
Sagkyndige,  skal  her  i al  Beskedenhed  fremføres. 

Hvad  kan  Danmark  opnaa  i Retning  af  Neutralitet?  Og  hvilke 


Digitized  by  LjOOQle 


110 


Vor  Neutralisering 


Fordele  og  hvilken  Skade  kan  Landet  høste  af,  hvad  det  i saa 
Henseende  kan  opnaa? 

Til  en  Begyndelse  maa  man  nu  indprænte  sig,  hvad  over 
Hovedet  Neutralitet  betyder.  Neutralitet  er  en  Retstilstand,  i 
hvilken  en  fredelig  Stat  afholder  sig  fra  Indblanding  i en  Krig 
mellem  to  andreStater  og,  saavidt  muligt,  holdes  uberørt  af  Krigs- 
operationerne  imellem  dem.  At  en  Stat  erklærer  sig  og  anerkendes 
for  og  garanteres  til  alle  Sider  som  neutral,  enten  en  Gang  for  alle 
eller  i et  enkelt  Tilfælde,  betyder  saaledes  aldrig  andet  end  at  den 
holdes  udenfor  og  holder  sig  udenfor  Deltagelse  i en  Krig  mellem 
to  andre  Magter.  Men  Neutraliteten  udelukker  ikke  — som  man 
ved  en  Begrebsforveksling  somme  Tider  gaar  ud  fra  — , at  der 
kan  blive  paaført  Staten  Krig  af  en  anden  Magt,  der  anser  sig  for 
krænket  i sine  Rettigheder.  Det  følger  af  Sagens  Natur,  at  den 
neutrale  Stat  ikke  ustraffet  kan  gøre  Indgreb  i Andres  Ret  Naar 
en  anden  Stat  anser  sig  for  at  være  krænket  i sine  Rettigheder  af 
den  neutraliserede  Stat,  vil  den  begynde  med  at  gøre  dem  gæl- 
dende gennem  diplomatiske  Forhandlinger.  Fører  de  ikke  til  noget, 
kan  den,  hvis  den  vil,  anmode  andre  Magter  om  at  anvende  deres 
bona  officia  for  at  hjælpe  den  til  dens  Ret,  men  den  er  ikke  for- 
pligtet til  at  benytte  denne  Vej,  og  den  kan  jo  desuden  vise  sig  ikke 
at  føre  til  noget.  Der  er  da  kun  én  Udvej  tilbage:  at  benytte 
Magtmidler.  En  anden  Sag  var  det,  hvis  det  var  bestemt,  at  Strids- 
spørgsmaal  skulde  underkastes  en  Voldgift,  som  de  stridende  Parter 
var  forpligtede  til  at  bøje  sig  for.  Men  en  saadan  Pligt  eksisterer 
som  bekendt  rent  undtagelsesvis,  og  ingen  Stat,  navnlig  ingen  Stor- 
magt vil  eller  kan  gøre  et  Spørgsmaal,  der  angaar  Statens  nationale 
Ære  eller  dens  vitale  Interesser  — og  hvad  kan  ikke  falde  ind  her- 
under? — til  Genstand  for  fremmed  Voldgift.  Neutralitet  angaar 
altsaa  altid  kun  Forholdet  til  andre  Magters  indbyrdes  Krige,  og 
indeholder  ingen  Ret  og  næppe  altid  nogen  Pligt  for  en  Stat  til 
at  bevare  en  ubetinget 'Fredstilstand. 

At  Danmark  nu  kan  — og  vel  som  Regel  ogsaa  altid  bør  — , 
saasnart  en  Krig  mellem  to  andre  Magter  udbryder  eller  det  trækker 
sammen  til  en  Krig,  erklære  sig  neutral,  — som  vi  har  gjort  det 
ved  Krimkrigen  1853,  under  den  fransk-tyske  Krig  og  i senere 
Krige  — , det  er  en  Sag,  som  man  let  kan  blive  enig  om.  Strængt 
taget  er  vel  en  udtrykkelig  Erklæring  unødvendig,  forsaavidt  som 
en  Stats  Neutralitet  er  en  Selvfølgelighed,  saalænge  ikke  enten 
Krigserklæringer  eller  faktiske  Krigsforhold  har  hensat  det  i Krigs- 


Digitized  by  L^ooQle 


Vor  Neutralisering 


111 


tilstand.  Men  hensigtsmæssigt  er  det  naturligvis,  især  for  en  lille 
Stat,  straks  udtrykkelig  at  forsikre  de  krigsførende  Magter  og  andre 
om  sin  Vitøe  til  at  bevare  sig  neutral  Og  desuden  indeholder 
Neutralitetserklæringen  — og  det  er  dens  egentlige  Betydning  — 
en  Tilkendegivelse  af,  hvilke  Pligter  Staten  paatager  sig  i Kraft  af 
sin  Neutralitet,  samt  hvilke  Regler  den  i det  hele  agter  at  følge  med 
Hensyn  til  Neutralitetens  Iagttagelse  og  Haandhævelse.  Det  er  jo 
nemlig  paa  mange  Punkter  kun  i meget  vage  og  skiftende  Kon- 
turer, at  der  har  dannet  sig  et  almindeligt  Neutralitetsbegreb,  og 
dette  kan  ikke  være  anderledes.  Om  en  neutral  Stat  kan  tillade  de 
krigsførendes  Skibe  at  ligge  i sine  Havne,  forsyne  sig  med  Kul  og 
Levnedsmidler,  om  den  kan  lodse  og  bugsere  dem,  om  Staten  kan 
tillade  sine  Undersaatter  at  sælge  de  krigsførende  Magter  Vaaben 
eller  frivillig  at  gaa  i deres  Krigstjeneste,  om  den  kan  bevilge  dem 
Laan  osv.  — det  er  altsammen  Spørgsmaal,  hvorom  der  har  været 
og  er  delte  Meninger,  og  til  forskellige  Tider  og  under  forskellige 
Forhold  maa  de  nødvendigvis  besvares  forskellig.  En  Neutralitets- 
erklæring begynder  da  med  at  forsikre  alle  Parter  om,  at  H.  Maj.s 
Regering  for  det  beklagelsesværdige  Tilfælde,  at  der  skulde  udbryde 
Fjendtligheder  mellem  to  Magter,  der  begge  er  H.  Majestæts  Venner, 
nærer  det  oprigtige  Ønske  at  bevare  den  gode  Forstaaelse  og  det 
varme  Venskabsforhold  til  begge  Parter  uforandret,  men  gaar  der- 
efter over  til  forretningsmæssig  at  fastsætte,  Punkt  for  Punkt,  hvilke 
Forpligtelser  og  Fordele,  som  den  Neutralitet,  man  agter  at  ind- 
tage, formenes  at  ville  medføre  for  Hans  Majestæts  Regering.  Og 
nu  bliver  det  Spørgsmaalet,  om  de  fremmede  Regeringer  kan  akcep- 
tere  disse  Neutralitetsregler  og  derfor  besvare  Erklæringen  med  en 
Anerkendelse.  Hvad  der  f.  Eks.  under  Krimkrigen  anerkendtes  for 
tilfredsstillende,  vilde  sikkert  nutildags  ikke  blive  betragtet  paa 
samme  Maade.  Vor  Bestemmelse  dengang  om  at  holde  vore  Havne 
aabne  for  de  krigsførende  Magters  Skibe  som  for  alle  andre  maatte 
faktisk  blive  til  mere  Glæde  for  England  og  Frankrig  end  for  Rusland, 
hvis  Flaade  ikke  kunde  løbe  ud,  og  Rusland  beklagede  sig  ogsaa 
over  Bestemmelsens  Partiskhed,  — men  fandt  sig  dog  i den.  Under 
den  fransk-tyske  Krig  erklærede  England  derimod,  at  de  krigsførende 
Magters  Skibe  kun  kunde  ligge  24  Timer  i en  engelsk  Havn  og  kun 
indtage  saa  meget  Kul,  som  der  behøves  til  at  føre  dem  tilbage  til 
nærmeste  egen  Havn.  O.  s.  fr.  Først  efter  en  Prøvelse  af  og  eventuelt 
en  Forhandling  om  de  enkelte  Bestemmelser  i Neutralitetserklæringen 
Uiver  derfor  Neutraliteten  anerkendt  af  de  krigsførende  Stater. 


Digitized  by  LjOOQle 


112 


Vor  Neutralisering 


Nogen  overmaade  kraftig  Betryggelse  frembyder  nu  en  saadan 
anerkendt  Neutralitetserklæring,  som  Historien  viser  det,  egentlig 
ikke.  For  det  første  kan  naturligvis  den  ene  af  de  krigsførende 
altid  med  eller  uden  Ret  paastaa,  at  den  neutrale  Stat  ikke  har 
opfyldt  sine  Neutralitetspligter.  Hvis  en  Stormagt  har  Brug  for  at 
krænke  en  lille  Stats  Neutralitet,  skal  det  være  en  smal  Sag  — 
saaledes  som  Bismarck  skal  have  sagt  det  i 1870  med  Hensyn 
paa  Belgiens  Neutralitet  — „at  opfinde  nogle  Differencer,  som 
ganske  naturligt  kan  udvikle  sig  til  et  Fredsbrud”.  Men  dernæst 
hævdes  det  — og  til  en  vis  Grad  med  Rette  — af  Stormagterne, 
at  de  ikke  kan  respektere  en  Neutralitet,  som  den  neutrale  Slat  er 
helt  ude  af  Stand  til  at  haandhæve  overfor  Brud.  Har  den  f.  Eks. 
ikke  med  sin  Militærmagt  kunnet  hindre  en  Troppeafdeling  af  en 
af  de  krigsførende  Hære  i at  passere  gennem  dets  Territorium,  maa 
den  anden  Magt  kunne  erklære,  at  det  lille  Land  har  overtraadt 
sine  Neutralitetspligter,  og  behandle  det  derefter.  Ja,  hvis  det  paa 
Forhaand  kan  mistænkes,  at  f.  Eks.  England  paa  Trods  af  vor 
Neutralitet  vil  søge  at  besætte  Sprogø  under  en  Krig  med  Rusland 
for  at  kunne  hindre  den  russiske  Flaades  Gennemfart  gennem  Bæltet, 
vil  det  sidst  nævnte  Land  ganske  naturligt  gøre  Danmark  opmærk- 
som paa  en  saadan  Mulighed  og  i den  Anledning  begære  Oplysning, 
om  vi  er  i Stand  til  at  værge  vor  Neutralitet  og  afvise  et  saadant 
eventuelt  Forsøg.  Kan  vi  ikke  paavise  Midler  hertil,  vil  Rusland 
— med  en  vis  Ret  — anse  det  for  lovligt  ved  egen  Magt  at  sikre 
sig  for  den  truende  Fare.  Helt  ud  kan  man  jo  ikke  engang 
fordømme  Englændernes  Adfærd  1807,  naar  de  havde  Underretning 
om,  at  Frankrig  — trods  Danmarks  Neutralitet  — stod  paa  Nippet 
til  at  bemægtige  sig  vor  Flaade  for  at  benytte  den  til  et  Angreb 
paa  England.  Med  al  ønskelig  Klarhed  erklærer  da  ogsaa  f.  Eks. 
Treitschke  i sin  store,  tyske  „Politik”:  „Er  en  Stat  ikke  i Stand 
til  at  hævde  sin  Neutralitet,  saa  er  det  ogsaa  blot  en  Frase  at  tale 
om  dens  Neutralitet.  Neutraliteten  maa  ligesaa  vel  forsvares  som 
de  krigsførende  Staters  Partitagen.  Enhver  Soldat,  der  bevæbnet 
kommer  over  dens  Grænser,  maa  den  neutrale  Stat  afvæbne.  Kan 
den  ikke  det,  saa  er  de  krigsførendeStater  efter  Omstændighederne 
berettigede  til  ikke  mer  at  anerkende  Statens  Neutralitet,  selv  om 
den  kun  har  ladet  en  eneste  Landsby  betræde  af  Fjender.”  Der 
er  en  tvingende  Logik  heri,  og  den  fører  nødvendig  den  krigs- 
førende Stat  til  ikke  blot  at  bryde  Neutraliteten,  naar  Fjenden  har 
gjort  det,  men  komme  et  sandsynligt  Brud  fra  hans  Side  i For- 


Digitized  by 


Google 


Vor  Neutralisering 


113 


købet  ved  selv  at  bryde  den.  Naar  det  gælder  saa  vældige  Inter- 
esser. som  i to  Verdesmagters  Brydekamp,  kan  det  næsten  ikke 
forlanges,  at  den  ene  skal  løbe  en  uhyre  Risiko  ved  at  stole  paa 
den  andens  skrupuløse  Overholdelse  af  Folkeretten. 

Imidlertid,  hvor  lidet  absolut  Betryggelsen  fend  er,  — nogen 
Betryggelse  er  der  altid  i straks  i paakommende  Krigstilfælde  at 
erklære  os  neutrale,  opstille  saa  yderliggaaende  Regler  for  Ikke- 
Indblanding  og  følge  dem  saa  samvittighedsfuldt,  at  det  bliver 
vanskeligt  at  finde  Paaskud  til  at  komme  os  til  Livs,  og  holde  os 
saa  vidt  i Forsvarsstand,  at  vi  kan  gøre  ialfald  nogen  effektiv  Mod- 
stand mod  Indgreb  i Neutraliteten. 

Men  Spørgsmaalet  er  nu,  om  der  bør  foretages  noget  ud  over 
dette.  Det  mindste.  Neutraliseringsvennerne  forlanger,  er  da  det, 
at  man  istedetfor  i hvert  indtrædende  Tilfælde  at  meddele  de  krigs- 
førende sin  Neutralitetserklæring,  én  Gang  for  alle  notificerer  samt- 
lige Stater,  at  man  vil  være  neutral,  naar  Krig  indtræder;  det 
forventes  da,  at  man  til  Svar  paa  sin  permanente  Erklæring  faar 
af  Staterne  en  Anerkendelse  en  Gang  for  alle  af  Danmarks  Neu- 
tralitet. 

Det  er  imidlertid  heri,  man  rimeligvis  forregner  sig.  — Den  per- 
manente Neutralitetserklæring  maa  jo  nødvendigvis  indskrænke  sig 
til  at  udtale  et  ganske  almindeligt  Forsæt  om  at  være  neutral,  men 
kan  umulig  en  Gang  for  alle,  paa  en  for  os  selv  og  for  andre  til- 
fredsstillende Maade,  specificere  de  Enkeltregler,  man  agter  at  følge, 
og  paa  hvilke,  som  vi  har  set,  Neutralitetserklæringens  Betydning 
ene  beror.  Hvis  en  Gang  det  kan  lade  sig  gøre  — saaledes  som  man 
paa  Haagerkonferencen  vedtog  at  ville  forsøge  det  paa  en  kom- 
mende Konference  — at  definere  i det  enkelte  de  neutrales  folke- 
retlige Pligter,  saa  kan  maaske  en  almindelig  Neutralitetserklæring 
faa  Virkning,  men  som  Forholdene  nu  er,  vil  Magterne  umulig 
kunne  anerkende  den.  Notifikationen  vil  som  Følge  heraf  kunne 
vente  et  Svar,  hvori  de  fremmede  Magter  „accusent  la  reception  de 
('interessante*,  maaske  endog  .de  l’importante  communication  de 
Sa  Majesté*.  Saa  ved  man,  at  Noten  er  kommen  rigtigt  frem.  Men 
heller  ikke  mere.  Praktisk  vil  Forholdet  da  stille  sig  saaledes,  at 
naar  en  Krig  udbryder,  maa  man,  idet  man  henholder  sig  til  den 
tidligere  permanente  Erklæring,  gentage,  at  man  agter  at  være 
neutral,  med  Tilføjelse  af  de  Regler,  man  i den  Anledning  vil  følge, 
og  som  Svar  herpaa  vil  man  da  modtage  enten  en  Anerkendelse 

TlUkum  1904  8 


Digitized  by  LjOOQle 


114 


Vor  Nentralisering 


af  Neutraliteten  eller  en  Fremstilling  af,  i hvilke  Henseender  ved- 
kommende Stat  ikke  kan  finde  de  givne  Regler  fyldestgørende. 

Men  under  disse  Omstændigheder  ses  det  ikke  let,  hvad  For- 
del der  vindes  ved  at  have  afgivet  den  permanente  Erklæring,  — 
udadtil  overfor  Udlandet  ialfald.  Ikke  en  Gang  en  Besparelse  i 
Skriveri  bliver  det.  Og  den  Fordel,  der  kunde  søges  i,  at  de  krigs- 
førende altsaa  paaForhaand  vidste,  at  de  hverken  kunde  vente  at 
vinde  nogen  Allieret  eller  møde  nogen  Modstander  i os,  den  Fordel 
kan  jo  ligesaa  vel  opnaas,  naar  vi,  saasnart  Krigen  truer  med  at 
udbryde,  skynder  os  med  at  notificere  vor  Neutralitet.  Derimod 
mister  vi  ved  den  permanente  Erklæring  den  Chance,  der  dog  altid 
kan  være  til,  at  nogen  vil  byde  os  noget  for  at  sikre  sig  vor  Neu- 
tralitet. Hvem  ved?  hvis  det  1870  var  gaaet  Tyskland  uheldigt  i 
de  første  Slag,  kunde  man  muligvis  have  budt  os  noget  for  at  vi 
skulde  vedblive  at  holde  os  neutrale,  — hvad  vi  jo  i alle  Fald 
naturligvis  burde  været  forblevet,  selvom  det  hele  Tiden  var  gaaet 
Tyskland  galt.  Og  desuden:  om  end  Hovedreglen  for  Danmark, 
som  tidligere  fremhævet,  maa  være  Neutralitet  under  alle  Krige, 
kunde  der  jo  dog  maaske  alligevel  tænkes  Tilfælde,  hvor  en  Al- 
liance med  Tyskland  eller  med  Sverig-Norge  paanødte  sig  os  som 
vor  eneste  Redning,  — og  skulde  man  saa  ved  en  letsindigt  en  Gang 
for  alle  udstedt  almindelig  Neutralitetserklæring  have  udelukket  sig 
herfra,  — naar  man  dog  ikke  opnaar  nogen  Anerkendelse  en  Gang 
for  alle? 

Kun  indadtil  — som  Rettesnor  for  vor  militære  og  udenrigske 
Politik,  som  en  højtidelig  og  bindende  Form  for  et  Løfte  til  os  selv 
— kan  en  permanent  Neutralitetserklæring  have  Betydning.  Den 
vil  jo  iøvrigt  ogsaa  tage  sig  ganske  kønt  ud  som  en  Demonstra- 
tion for  Fredstanken,  og  den  vil  indbringe  Lykønskninger  fra 
Verdensfredskongresser,  begejstrede  Ledere  i „L’Européen",  ja!  hvem 
ved,  om  ikke  Nobelpræmien  vil  falde  ned  imellem  os?  Men  i hvert 
Fald  — og  det  er  dette,  som  ikke  stærkt  nok  kan  understreges  — 
bør  den  permanente  Neutraliteterklæring  ikke  bruges  til  at  stikke 
Medborgere  Blaar  i Øjnene,  saa  de  ser  anderledes  paa  Spørgs- 
maalet  om  Landets  Sikkerhed  og  Landets  Forsvar,  end  de  ellers 
vilde  gøre  det. 

Endnu  mindre  bør  man  — som  det  tildels  allerede  tidligere 
(1897)  er  udviklet  i dette  Tidsskrift  — lade  sig  lulle  i nogen  For- 
haabning  om  en  garanteret  Neutralitet,  skønt  en  saadan  for 
mange  aabenbart  er  den  Livets  Krone,  som  hænger  højest,  men 


Digitized  by  L^OOQle 


Vor  Neutralisering 


116 


ogsaa  er  mest  værd  at  række  sig  efter.  En  Neutralitet,  garanteret 
af  alle  Stormagterne  — som  Sveits,  Belgien,  Luxemburg  har  den  — 
det  er  Drømmenes  Maal.  Var  den  opnaaet,  saa  kunde  den  demo- 
kratiske Kulturs  og  det  kultiverede  Demokratis  gyldne  Tid  oprinde. 

For  det  første  er  en  saadan  Neutralitetsgaranti  nu  ikke  noget, 
den  lille  Stat  beder  om  og  opnaar,  men  som  de  store  Stater  nu  og 
da  har  fundet  for  godt  at  paatvinge  en  lille  Stat.  Og  det  ikke  af 
Interesse  for  dens  Velfærd,  men  for  den  europæiske  Freds  Skyld, 
nemlig  naar  Landet,  som  Tilfældet  er  ved  de  nævnte  Riger,  er  af  en 
saa  stor  strategisk  Betydning,  at  det  ene  af  dets  store  Naboer  ikke  tør 
udsætte  sig  for  at  den  anden  bemægtiger  sig  det.  Før  Stormagternes 
egen  Interesse  kræver  det,  er  der  ikke  Tale  om,  at  de  vil  garantere 
os  vor  Neutralitet  — og  der  er  ikke  videre  Udsigt  til  at  den  vil  kræve 
det.  Vort  Lands  strategiske  Betydning  er  jo  til  alt  Held  meget 
ringere,  end  vi  ofte  har  fabiet  om : Øresundet  kan  bl.  a.  ikke  længer 
passeres  af  de  store  Krigsskibe,  Store  Bælt  er  sikkert  som  Forbin- 
delse mellem  to  fri  Have  at  regne  for  frit  Farvand  og  vil  ikke  be- 
røres af  Neutralisering;  Tyskland  har  desuden  nu  sin  Kielerkanal. 

Men  Garanteringen  er  dernæst,  selvom  vi  kunde  opnaa  den, 
ligesom  alle  internationale  Garantier  indtil  videre  nærmest  et  Blænd- 
værk. Først  maa  det  erindres  — som  vi  begyndte  med  at  ud- 
vikle — , at  Neutralisering  (naar  der  ingen  Voldgiftsforpligtelse  er 
knyttet  til  den)  aldrig  sikrer  imod  andet  end  Inddragelse  i andres 
indbyrdes  Krige,  men  ikke  hindrer  nogen  Magt  imod  at  paaføre 
den  neutraliserede  Stat  Krig  for  formentlige  Krænkelser.  En  stadig 
Indblandingsret  i Statens  indre  Handlinger  faar  endvidere  de  Magter, 
der  har  overtaget  Garantien  og  Formynderskabet;  man  kan  iKleens 
.Neutralitetens  Lagar*  (I,  120)  læse  om,  hvor  megen  Fornøjelse 
Krakau  paa  den  Maade  fik  af  sin  paa  Wienerkongressen  dikterede 
Neutralisering  under  de  tre  rare  Nabostaters  Garanti.  Alle  haande 
Pligter  kan  der  lægges  paa  den  neutraliserede  Stat  som  Betingelse 
for  Garanteringen  — naar  man  fra  tysk  Side  har  talt  om  Dan- 
marks Neutralisation,  har  man  saaledes  krævet  som  Betingelse,  at 
Danmark  med  Vaabenmagt  skulde  kunne  afspærre  Bælterne  og 
Øresund  (!!)  — , og  om  Betingelsernes  Opfyldelse,  selv  om  de  var 
mere  mulige  end  den  nævnte,  kan  der  altid  tvistes,  saa  at  Garan- 
teringen bortfalder.  Endelig  opfattes  selve  Garanteringen  paa  en 
temmelig  lidet  betryggende  Maade  af  Stormagterne.  Saavidt  vides 
har  engelske  Udenrigsministre  i offentlige  Udtalelser  fortolket  Ga- 
rantiforholdet snart  saaledes,  at  det  gav  Garanten  en  Ret,  men 

K* 


Digitized  by  L^ooQle 


116 


Vor  Neutralisering 


ikke  en  Pligt  til  at  intervenere,  snart  saaledes,  at  han  ialfald  kun 
var  pligtig  til  at  intervenere,  naar  alle  Medgaranterne  vilde  del- 
tage i Interventionen,  — hvad  der  jo  gjorde  det  hele  illusorisk, 
naar  det  var  en  af  Garanterne  selv,  mod  hvem  Garantien  skulde 
gøres  gældende.  Hvor  megen  Betydning  England  tillægger  andres 
Neutralitets-Garantering,  viste  sig  ogsaa  under  den  fransk-tyske 
Krig;  uden  at  stole  paa,  at  Prøjsen  og  Frankrig  som  Medunder- 
tegnere af  Traktaten  af  15.  Nov.  1831  havde  garanteret  Belgiens 
Neutralitet  én  Gang  for  alle,  ansaa  England  det  fornødent  at  slutte 
særlige  Konventioner  derom  (af  9.  og  11.  August)  med  de  krigsførende 
Magter.  Hvor  lidt  endvidere  Belgien  ogSveits  selv  stoler  paa  deres 
Neutralitet,  derom  vidner  ogaa  baade  mange  Udtalelser  og  endnu 
bedre  deres  bekostelige  Forsvarsforanstaltninger.  Og  naar  man 
erindrer,  hvor  kynisk  Napoleon  III  og  Bismarck  i sin  Tid,  før  Krigen 
1870,  handlede  med  hinanden  — den  ene  Gang  om  Belgien,  den 
anden  Gang  om  Luxemburg  — , kan  man  heller  ikke  undre  sig 
over  Fæstningsværkerne  ved  Namur  eller  St.  Gotthard. 

Som  Sagerne  staar,  er  Neutralisering  kun  et  Sprinkelværk,  der 
vil  pustes  om  under  det  første  Uvejr.  Flere  af  vore  Fredsapostle 
stiver  det  rask  væk  af  med  „den  nyere  Neutralitetslovgivning14,  „Neu- 
tralitetsrettens Domstole44  o.  s.v.,  men  disse  Rariteter  hører  som  be- 
kendt endnu  til  de  rent  „imaginære  Størrelser44.  Indtil  videre  har 
vi,  Sandheden  i Ære,  kun  to  Haab  at  bygge  paa:  at  Stormagternes 
Interesser  med  Hensyn  til  os  vil  holde  hverandre  i Skak  og  at  en 
livskraftig  Nation  paa  et  Par  Millioner  dog  er  en  Bid,  som  ialfald 
under  lidt  civiliserede  og  konstitutionelle  Forhold  ikke  saa  let  lader 
sig  fordøje  af  en  stor  Stat.  Det  er  ikke  meget  at  leve  paa,  men 
mere  end  den  højtideligste  Neutralisering. 

Kun  under  én  Forudsætning  synes  en  saadan  at  kunne  faa 
nogen  videre  Betydning  for  andre  end  Teoretikere.  Det  er,  hvis 
Sverig-Norge  vilde  indgaa  et  Neutralitetsforbund  med  os.  Erklæ- 
ringen af  et  saadant  vilde  dog  vistnok  have  nogen  moralsk  Betyd- 
ning overfor  Europa;  vor  forenede  Militærmagt  vilde  med  nogen 
Virkning  kunne  hævde  Neutraliteten  paa  vore  Have,  og  navnlig 
vilde  Forbundet  have  diplomatisk  Betydning  til  virkelig  at  forsikre 
Rusland  om  Sverigs  og  Tyskland  om  Danmarks  ubetingede  Frede- 
lighed under  alle  Eventualiteter. 

Saa  vidt  en  Lægmands  Betragtninger.  Maatte  vore  Sagkyndige 
skænke  dem  en  velvillig  Overvejelse! 

Praktikus 


Digitized  by 


Google 


LIVETS  IRONI 

ET  FOREDRAG1 


hænder,  naar  man  stifter  et  nyt  Bekendtskab,  at 
de  Anskuelser,  Følelser,  Tanker,  man  antræffer  hos 
Vedkommende,  i en  sjælden  Grad  ses  at  gaa  i 
samme  Retning,  synes  at  have  samme  Udspring  og 
Maal;  man  faar  i det  hele  det  Indtryk  af  sin  ny 
Bekendt,  at  han  er  et  harmonisk  Menneske.  Og  saa: 
en  Maaneds  Tid  efter  kan  man  opdage,  at  det  kun  har  været  én 
Side  af  hans  Væsen,  man  havde  lært  at  kende,  — thi  nu  begynder 
et  nyt  Sæt  af  Anskuelser,  Følelser,  Tanker  at  vise  sig,  hvilke  vel 
stemmer  overens  indbyrdes,  men  derimod  ingenlunde  synes  at 
kunne  forenes  med  det  Sæt,  man  tidligere  havde  bemærket  hos 
ham.  — Da  kan  man  blive  saa  optaget  af  at.  spekulere  over,  hvor- 
ledes vel  disse  to  forskellige  Sindsretninger  kan  „rømmes  udi  den 
samme  Sæk  *,  saa  at  det  ligefrem  virker  forstyrrende  i det  person- 
lige Samkvem  med  ham;  Spørgsmaalet  staar  En  for  Hovedet,  saa 
snart  man  er  sammen  med  ham ; thi  de  to  Linier  er  ikke  parallelle, 
og  da  de  ligger  i samme  Plan,  for  saa  vidt  de  findes  i samme  Sjæl, 
maa  de  nødvendigvis  skære  hinanden.  Hvordan  ser  der  ud  i ham, 
dér.  hvor  denne  Skæring  finder  Sted?  Er  dér  et  Brud,  en  Øde- 
læggelse, en  Eksplosion?  Lever  han  sit  Liv  maaske,  ligesom  Au- 
tomobilerne, paa  en  Række  af  regulerede  Smaaeksplosioner? 

Saa  spørger  man,  — men  har  ikke  Mod  til  at  spørge  grundigt, 
faar  derfor  ogsaa  et  overfladisk,  betydningsløst  Svar.  Eller:  man 

1 Udarbejdet  efter  et  Indledningsforedrag,  holdt  i Studentersamfundet. 


Digitized  by  L^ooQle 


118 


Livets  Ironi 


faar  Spørgsmaalet  stillet  noget  mere  radikalt,  og  erfarer  da,  at  der 
virkelig  er  noget  eksplosivt  ved  Sagen ; thi  Venskabet  ryger  i Lyset, 
og  er  forbi  med  det  samme.  — Undertiden  kan  man  jo  ogsaa  faa 
Held  af  sit  Spørgsmaal,  saa  man  naar  til  en  Forklaring. 

Men  hvad  der  saaledes  finder  Sted  over  for  Enkeltpersoner, 
kan  ogsaa  hænde  over  for  Retninger,  — Retninger,  man  selv  staar 
udenfor , men  som  man  af  og  til  støder  eller  træffer  sammen  med. 
Der  kan  være  Spørgsmaal,  som  straks  melder  sig  hos  En,  saa  snart 
man  befinder  sig  i Samtale  med  en  Person  af  et  vist  Parti,  og 
mange  Gange  kan  dette  Forhaands-Spørgsmaal  volde,  at  man  ikke 
lærer  dets  Repræsentant  ordentlig  at  kende,  — det  staar  imellem 
og  forvirrer,  — indtil  man  faar  det  stillet  og  besvaret. 

Naar  jeg  f.  Eks.  taler  med  en  Socialist,  er  det  altid  deres 
Fremtidsstat,  der  staar  mig  for  Hovedet.  Hvordan  kan  det  Men- 
neske, jeg  her  sidder  og  taler  med,  være  ved  sin  fulde  Fornuft  og 
samtidig  tro  paa  en  saadan  Stat  af  Embedsmænd?  Har  vi  dog 
ikke  Smøleri  nok  af  den  Embedsstand,  vi  allerede  er  belemret  med. 
Hvordan  vilde  det  gaa,  om  vi  alle  blev  Embedsmænd? 

Eller:  naar  jeg  taler  med  en  Højremand,  en,  for  hvem  hans 
politiske  Standpunkt  betyder  noget,  =—  jeg  kan  aldrig  lade  være 
at  grunde  paa  — og  maaske  spørge  om  — hvordan  dog  Mennesker 
har  kunnet  være  Patrioter,  og  samtidig,  paa  Fjendevis,  paa  Trods 
af  Folket,  med  Penge,  for  hvilke  Folket  brandskattedes,  bygge  en 
Fæstning  omkring  Landets  Hovedstad. 

Eller:  jeg  er  sammen  med  Folk  af  Indre-Mission.  Jeg  faar 
altid  den  Tanke:  de  Mennesker  vil  være  religiøse,  altsaa  søge  at 
være  sig  selv  i ét,  bestemt  Forhold.  Og  saa  gaar  de  og  skaber 
sig  med  et  tillært  og  tillavet  Væsen,  endda  netop  paa  Religionens 
Vegne.  — — 

Der  er  et  Spørgsmaal,  som  altid  paatrænger  sig  mig,  naar  jeg 
er  sammen  med  Fritænkere.  Det  er  dette,  jeg  vil  stille  her  i Aften, 
— jeg  gør  nemlig  Regning  paa,  at  et  betydeligt  Antal  af  mine  Til- 
hørere hylder  den  frie  Tanke.  Det  er  et  vanskeligt  Spørgsmaal, 
og  derfor  véd  jeg  heller  ikke,  om  der  vil  komme  nogen  Forhand- 
ling ud  af  det  i Aften,  eller,  i hvert  Fald,  om  der  vil  komme  noget 
ud  af  Forhandlingen.  Jeg  har  i privat  Samtale  af  og  til  stillet 
det  Spørgsmaal,  og  en  enkelt  Gang  har  jeg  faaet  virkeligt  Svar; 
men  i Almindelighed  førte  det  ikke  til  noget;  det  blev  maaske  for 
overfladisk  stillet,  vi  havde  i hvert  Fald  ikke  ret  Mod  til  at  komme 
dybere  ind  paa  det.  — Man  kunde  med  nogen  Ret  sige,  at  det 


Digitized  by 


Google 


Livets  Ironi 


119 


▼ar  et  underligt  Diskussionsemne  at  vælge,  — saa  meget  mere  som 
dets  Vanskelighed  ligger  i,  at  det  er  af  stærkt  personlig  Art.  Imidlertid, 
jeg  har  ofte  erfaret,  at  det  kan  være  lettere  fra  en  Talerstol  at 
udtale  sig  om  vanskelige  Ting  af  den  Art  end  i en  privat  Samtale. 
Den  lille  Afstand  fra  Talerstolen  ned  til  Tilhørerne  virker  ligesom 
et  Slør,  et  Flor,  bag  hvilket  et  Menneske  ofte  friere  kan  aabne  for 
sit  Indre  end  i privat  Samtale,  — og  uden  at  hans  Medmennesker 
derfor  kan  glo  ham  ind  til  hans  Hjerterødder.  Og  hvis  ellers  Folk 
kan  faa  Munden  paa  Gled  angaaende  det  Spørgsmaal,  jeg  tænker 
paa,  da  skal  Svarene  sikkert  ikke  blive  ensformige  eller  trættende; 
thi  just  paa  Grund  af  dets  personlige  Art,  vil  enhver  give  sit  sær- 
egent modificerede  Svar  derpaa,  — med  mindre  da  han  udtrykke- 
lig har  ladet  sig  det  binde  paa  Ærmet  og  lært  det  udenad.  Dog, 
dét  burde  jo  være  under  frie  Tænkeres  Værdighed,  hvad  enten  de 
er  Fritænkere  eller  ej. 

Vor  Erkendelse  er  med  Rette  bekendt  for  at  være  en  saare 
mærkelig  Ting.  Noget  af  det  mærkeligste  ved  den  er  næsten  det, 
at  den  ikke  paa  Forhaand  og  fra  først  af  indgyder  os  Mennesker 
Frygt.  Det  er  dog  store  Lidelser,  den  kan  paaføre  os  og  altid  vil 
paaføre  vaagne  Mennesker.  Jeg  tænker  endda  ikke  særligt  paa  de 
Vanskeligheder,  som  Erkendelsen  kan  paaføre  religiøse  Mennesker 
med  Hensyn  til  de  særlige  Troslærdomme,  som  de  hylder.  Det  er 
ikke  de  værste.  Nej,  de  Vanskeligheder,  som  Erkendelsen  bringer 
alle  i,  — de  er  saa  store,  saa  jeg  slet  ikke  ser,  hvorledes  man 
kan  komme  over  dem  ad  naturlig  Vej.  Den  er  jo  som  Dynamit, 
Erkendelsen,  at  gaamed  inde  i Hovedet;  den  kan  pludselig  sprænge 
den  timelige,  begrænsede  Tilværelse,  hvori  vi  færdedes,  saa  Uende- 
ligheden strømmer  ind  over  os  gennem  alle  Himlens  og  Jordens 
Sluser  og  bortskyller  som  et  Intet  den  Verden,  vi  kaldte  vor  egen. 

Der  er  dog  saa  meget  andet,  som  Livet  og  vore  Drifter  og 
Anlæg  fører  os  ind  i,  — hvor  vi  straks  har  en  Anelse  om  de 
Lidelser  og  Vanskeligheder,  som  i hvert  Fald  kan  følge  dermed  og 
deraf.  Undseelsen,  som  er  forbunden  med  al  Erotik,  selv  de 
svageste  Antydninger  deraf,  advarer  os  jo  i en  meget  tidlig  Alder 
med  Hensyn  til  denne  Drift,  — siger  vor  Følelse,  at  den  kan  føre 
baade  til  ondt  og  godt.  Vreden,  denne  eksalterede  Selvhæv- 
delse, som  kan  være  meget  stærk  hos  Børn  allerede,  skjuler  egent- 
lig slet  ikke  sit  farlige  Væsen  for  os.  Barnet  føler  godt,  idet  det 
styrter  sig  ud  i sin  Hidsighed,  en  Art  angstfuld  Svimmelhed,  der 


Digitized  by  LjOOQle 


120 


Livets  Ironi 


irieget  tydelig  siger,  at  det  er  tvivlsomt,  om  man  vender  tilbage 
den  samme,  fra  en  saadan  Rejse,  som  man  gik  derud. 

Men  Erkendelsen  synes  os  en  ganske  uskyldig  og  ufarlig 
Ting.  Barnet  giver  sig  Erkendelsens  Muligheder  i Vold  uden  mindste 
Betænkelighed.  Jeg  husker  tydelig  første  Gang,  jeg  uforvarende 
kom  i Kast  med  det  uendelige  Rum.  Det  var  en  besynderlig 
Fornemmelse  ganske  vist;  det  var  ligesom  at  gaa  i Bløde,  der  var 
jo  ingenting,  der  forslog  i det  Hul;  jeg  prøvede  at  spænde  med 
min  Tanke  over  saa  meget  af  Verden,  jeg  formaaede,  og  fylde  dét 
deri,  meri  det  hjalp  ikke.  Alligevel  blev  jeg  ikke  bange,  følte 
slet  ikke  den  tomme  Uendeligheds  Iskulde  over  mig.  Min  tiaarige 
Fantasi  hjalp  mig  nu  ogsaa  ud  af  Vanskeligheden  paa  en  temmelig 
godtkøbs  Maade.  Jeg  kom  over  i vort  Tørvehus,  og  saa’  dér  de 
brune  Skotørv  stablede  op  fra  Gulv  til  Tag,  Række  paa  Række, 
bag  hinanden  i det  uendelige  helt  hen  til  Gavlen , som  jeg  ikke 
kunde  se.  Ja,  — Synet  var  mig  saa  overvældende,  saa  jeg  ikke 
tvivlede  om,  at  her  var  noget,  hvormed  man  kunde  fylde  det  uende- 
lige Rum,  — det  maatte  kunne  sættes  efter  med  Skotørv.  Og 
saaledes  slap  jeg  denne  Gang,  lykkelig  og  uden  Anelse  om  Faren, 
over  den  truende  Uendeligheds-Forblødning. 

Med  Forbavselse  hørte  jeg  en  gammel  Tærsker,  vi  havde,  ytre 
Angst  for  Erkendelsen.  Han  udmærkede  sig  ellers  kun  som  en 
stor  Æder;  han  kunde  fylde  sig  om  Middagen,  især  na  ar  der  spistes 
Kaal  og  Flæsk,  saa  man  bagefter  saa*  ham  rokkende  gaa  langs 
med  Husvæggen  og  vride  sig  i Smerte.  Men  han  var  alligevel 
falden  j Samtale  med  en  anden  Mand  om  det  evige  Liv.  Jeg  stod 
og  hørte  til.  Pludselig  afbrød  Tærskeren  Samtalen  med  de  Ord, 
at  han  holdt  ikke  af  at  høre  mere  om  dette:  „For  naar  man  ingen- 
ting véd,"  sagde  han,  „saa  har  man  intet  Ansvar."  — — 

Det,  der  fra  først  af  fører  os  ind  paa  Erkendelsen  — jeg  mener 
ikke  den  rent  praktiske  Erkendelse,  der  er  knyttet  til  Arbejdet, 
men  den  beskuende,  den,  der  tillige  er  som  Vandet  til  at  trænge 
ind  alle  Vegne,  hvor  der  er  en  Revne  eller  Sprække,  og  overalt, 
hvor  der  er  Fald  og  Fremkommelighed,  — det  er  vistnok  to  saa 
lidet  fordægtige  eller  ekstraordinære  Ting  som  Magelighed  og 
Nysgerrighed. 

Naar  Lugefolkene  ligger  i Roemarken  om  Sommeren,  ligger 
krumbøjede  i den  besværlige  Arbejdsstilling,  hvor  de  kun  kan  støtte 
paa  én  Haand,  — da  er  der  altid  én  og  anden,  der  føler  Trang 
til  at  se  sig  om,  hvor  langt  man  er  kommen,  samtidig  med  at 


Digitized  by 


Google 


Liveta  Ironi 


121 


han  retter  Ryggen  og  strækker  Lemmerne.  Saaledes  ytrer  sig 
vistnok  altid  den  vaagnende  Erkendelse:  det  er  en  Trang  til  at 
strække  sig  og  til  at  se  sig  om.  — Det  er  denne  Blanding  af 
Magelighed  og  Nysgerrighed,  der  fra  først  af  driver  et  Menneske 
til  at  vælge  den  studerende  Vej.  Derfor  er  der  altid  to  Klasser  af 
Studenter:  de,  hos  hvem  Mageligheden,  og  de,  hos  hvem  Nysger- 
righeden var  det  fremherskende  Motiv,  da  de  valgte  at  studere. 
Som  Studenter  betragtet  vil  de  sidstnævnte  altid  have  et  Fortrin. 

Imidlertid,  den,  som  bliver  ved  at  følge  sin  Erkendelsestrang, 
ogsaa  efter  at  han  har  fornummet  Farerne,  som  truer  derved,  — 
den,  som  modigt  og  hensynsløst  følger  sin  Sandhedsdrift,  han  vil 
snart  faa  at  mærke,  at  det  just  ikke  er  for  Magelighedens  Skyld, 
man  skal  slaa  ind  paa  den  Vej;  hans  Erkendelsestrang  vil  ogsaa, 
hvis  den  holder  sig,  gøre  sig  fortjent  til  et  andet  Navn  end  just 
Nysgerrighed,  — Nysgerrighed  vil  ikke  slaa  til  som  Motiv  i de 
Kampe,  han  kommer  til  at  bestaa. 

Og  Billedet  med  Lugefolkene  passer  ikke  længer;  man  vil 
snarere  kunne  sammenligne  den  Erkendende  med  Skibskaptajnen, 
der  staar  om  Natten  paa  Kommandobroen,  mens  alle  Passagererne 
maaske  ligger  trygt  og  so  ver  nede  i Kahytten,  — staar  og  spejder 
efter  Fyr  og  efter  de  mødende  Skibslanterner,  i Spænding  for  at 
holde  Kursen  og  undgaa  Grunde  og  Rev.  — — 

Og  hvis  vi  nu  ser  paa  dette  Billede  med  Skibskaplajnen,  — 
ikke  som  paa  en  Rejse  fra  én  Handelsplads  til  en  anden;  hvis 
vi  betragter  det  som  et  Billede  paa  Livets  Sejlads,  Livets  Rejse, 
— da  finder  der  det  mærkelige  Forhold  Sted:  at  jo  dygtigere  Kap- 
tajnen er,  jo  skarpere  hans  Øje,  jo  bedre  hans  Apparater,  des  hur- 
tigere vil  han  opdage,  at  det  Maal,  hvorimod  han  stiler,  — det 
viger  og  viger,  alt  som  han  styrer  frem,  han  kommer  det  ikke 
nærmere;  og  det  er,  som  om  Skibet  tager  Vejen  over  Havet  med 
sig;  som  om  den  Strækning,  man  just  har  passeret,  den  er  man 
alligevel  ikke  kommen  over,  — ja,  han  vil  opdage,  at  det,  han 
kaldte  sit  Maal,  det  var  kun  et  optisk  Bedrag,  — der  er  slet  intet 
Maal.  og  han  kommer  ingen  Vegne,  hvor  meget  han  sejler. 

Da  har  Erkendelsen  ført  den  Ulykke  over  ham,  som  den 
gemmer  i sig  fra  Begyndelsen.  (Som  sagt,  det  er  kun  underligt, 
at  man  ikke  straks  har  en  Anelse  derom).  Da  staar  han  over  for 
Livets  Gaade.  Og  Erkendelsen,  som  har  stillet  Gaaden,  man 
ser  ikke  længer  dens  smilende  Kvindeaasyn  med  dets  blandede 
Udtryk  af  Nysgerrighed  og  Ladhed.  Nej,  naar  man  først  er  kommen 


Digitized  by  L^ooQle 


122  Livets  Ironi 

saa  vidt  med  Erkendelsen,  da  mærker  man,  at  den  er  Sfinksen  selv, 
man  mærker  de  skarpe  Tigerkløer,  de  knusende  Vilddyrskræfter. 

„Livets  Gaade*  hører  jo  ogsaa  til  de  Ord,  man  har  hørt 
de  voksne  bruge,  mens  man  var  Barn.  Børn  tænker  sig  altid 
noget  ved,  hvad  de  saadan  hører,  — især  naar  de  ældre  siger 
Ordet  med  en  vis  dyster  Højtidelighed  i Stemmen.  Jeg  husker 
godt,  at  jeg  tænkte  mig  Livets  Gaade  som  et  meget  vanskeligt 
Spørgsmaal,  der  engang,  tilmed  under  prekære  Omstændigheder, 
vilde  blive  mig  stillet,  — for  saa  vidt  omtrent  paa  samme  Maade, 
som  de  gamle  Grækere  tænkte  sig  Sagen.  Men  Livets  Gaade, 
naar  den  endelig  kommer,  ligner,  objektivt  set,  slet  ikke  Sfinksen. 
Ja,  — det  gælder  Liv  og  Død,  den  Lighed  er  der,  men  ellers 
bestaar  Livets  Gaade  jo  netop  deri,  at  Livet  selv  intet  Spørgsmaal 
stiller,  og  derfor  heller  intet  Svar  giver;  det  er  inde  fra  mig  selv, 
fra  min  Erkendelse,  Spørgsmaalet  kommer  — dér  ligger  Sfinksen 
paa  Lur.  Og  det  gaadefulde  bestaar  i,  at  Livet  slet  ikke  synes  at 
bryde  sig  om  vore  Spørgsmaal;  vort  Spørgsmaal  til  Livet:  om  det 
har  nogen  Mening?  — synes  slet  ikke  at  blive  hørt.  Livet  traver 
videre  og  videre  og  videre,  uden  at  vi  kan  opdage  noget  Maal,  og 
naar  vi  spørger  efter  Maalet,  forstaar  Livet  os  ikke.  Livets  Gaade 
ligner  langt  mere  det,  Napoleon  oplevede,  da  han  drog  ind  mod 
Moskwa.  Han  ønskede  blot  at  møde  Mennesker,  at  han  kunde 
kæmpe  imod  dem,  overvinde  dem,  tvinge  dem  til  en  Afgørelse; 
men  — med  en  betydningsløs  Undtagelse  — udeblev  al  Modstand; 
Landet  laa  aabent  og  øde  og  fladede  sig  ud  for  hans  Øjne  i det 
uendelige.  Der  er  intet  saa  aabent,  saa  bart  og  blottet  som  det, 
der  hedder  Livets  Gaade  — set  udefra;  Livet  ligger  dér  uden  Spor 
af  Dække,  uden  at  holde  noget  skjult  eller  hemmeligt  og  aaben- 
barer  sin  frække  Meningsløshed.  Men  inde  i os  selv  lurer  Sfinksen 
med  sine  evindelige  Spørgsmaal,  — dérinde  ligger  Erkendelsen  med 
vort  raadløse  Hjerte  i sine  Kløer. 

Uden  Billede  vil  alt  dette  jo  sige:  at  man  stedse  finder,  naar 
man  har  naaet  et  Maal,  man  havde  sat  sig,  — at  saa  er  man  i 
Henseende  til  Lykke  lige  vidt.  Man  kan  godt  se,  at  der  er 
sket  Forandring,  Fremgang,  Udvikling  fra  det  lavere  til  det  højere, 
fra  et  fattigere  til  et  rigere;  man  kan  ogsaa  føle,  at  det  vilde  have 
været  umuligt  at  blive  staaende  paa  det  lavere  Trin:  man  skulde 
opad;  men  man  befinder  sig  alligevel  slet  ikke  bedre  paa  det 
højere  Stade,  end  man  gjorde  paa  det  lavere.  Man  har,  popu- 
lært, mangfoldige,  lidet  betegnende  Udtryk  herfor:  man  siger,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


Liv«ts  Ironi 


123 


man  ikke  har  opnaaet  noget  virkeligt;  man  har  det  i Grunden 
ikke  bedre  end  før;  man  var  egentlig  lige  saa  tilfreds  tidligere  osv. 
Det  vil  alt  sammen  sige,  at  man  er  ikke  kommen  ud  over  det 
relative,  man  har  ikke  naaet  det  absolutte. 

Nu  vil  mine,  baade  i almindelig  og  i videnskabelig  Forstand, 
kritiske  Tilhørere  maaske  indvende:  det  absolutte  er  kun  noget 
rent  negativt;  det  absolutte  har  aldrig  kunnet  fremkalde  nogen 
Følelse  eller  paavirke  nogen  Nerve  i den  menneskelige  Organisme; 
det  absolutte  i positiv  Betydning  rangerer  paa  Linie  med  den 
frie  Vilje,  med  Nisser  og  Trolde  og  anden  Overtro. 

Jeg  derimod  mener,  at  man  kan  eksperimentere  med  den  Paa- 
virkning,  som  det  absolutte  øver  paa  den  menneskelige  Følelse,  og 
igennem  Eksperimentet  godtgøre,  at  Paavirkningens  Kilde  netop  maa 
være  det  absolutte.  — Eksperimentet  støtter  sig  selvfølgelig  til 
Erfaring  paa  det  sjæleliges  Omraade,  og  Erfaringen  her  er  jo 
aldrig  saa  sikker  som  paa  det  legemliges  Omraade.  Dog  er  dette 
kun  Gradsforskel.  Bevises  kan  dog  heller  ikke  den  legemlige  Er- 
farings Rigtighed.  Vil  mine  Tilhørere  f.  Eks.  benægte,  at  denne 
Sal  er  firkantet,  da  kan  jeg  umulig  modbevise  dette;  jeg  kan  kun 
pege  paa  Salen,  --  og  blive  overstemt. 

Eksperimentet  med  Hensyn  til  det  absoluttes  positive  Indflydelse 
paa  Følelsen  er  følgende:  lad  en  Mand  begære  en  Ting  med  Liden- 
skab; nemlig  saaledes,  at  den  for  ham  dækker  Fremtidsudsigten, 
bliver,  til  en  Tid,  Livets  Maa)  for  ham.  Lad  ham  studere  Gen- 
standen for  hans  Attraa,  lad  ham  indprente  sig,  med  den  Styrke 
Lidenskaben  giver,  hvert  dens  Træk,  hver  Ejendommelighed,  hver 
Bestemmelse  ved  den.  Lad  ham  saa  naa  sit  Maa),  komme  i Be- 
siddelse af  Tingen.  Lad  ham  derefter  med  al  Erobrerens  Iver 
undersøge  og  godtgøre  for  sig  selv,  at  Tingen  virkelig  har  alle  de 
Fortrin,  han  paa  Afstand  mente  al  opdage  hos  den,  lad  barn  finde, 
at  der  mangler  ikke  en  eneste  afalle  de  endelige  Bestemmelser, 
han  tillagde  den.  Alligevel  vil  han  finde  straks,  at  der  mangler 
noget  ubestemmeligt,  men  væsentligt,  — og  Tingen  vil  derefter 
synke  i Værdi  for  ham,  jævnt  aftagende  efter  den  Værdi-Svækkelse, 
som  Gentagelsen  altid  frembringer  over  for  det  ekstraordinære.  Delle 
vil  fortsætte  sig,  indtil  Tingen  er  sunken  saa  meget  i Værdi,  at 
den  ikke  længer  dækker  Fremtidsudsigten  for  Manden,  ikke  længer 
er  Livs-Maal  for  ham,  ikke  længer  ses  over  Horisonten  med  Himlen 
som  Baggrund.  Da  vil  den  holde  sig  paa  samme  Stade,  uden  væ- 
sentlig at  svækkes  yderligere,  og  — uden  væsentlig  Interesse  for  ham. 


Digitized  by  LjOOQle 


Livets  Ironi 


124 


Man  kan,  for  at  sikre  sig  Eksperimentets  Almengyldighed,  tænke 
sig  alle  mulige,  alle  optænkelige,  endelige  Bestemmelser  tillagte  Tingen; 
det  vil  altid  blive  det  samme,  lige  saa  sikkert,  som  at  Ilt  og  Brint 
altid  vil  give  Vand. 

Det  kan  da  ikke  være  nogen  endelig  Bestemmelse  ved  Tingen, 
der  volder  den  væsentlige  Værdiforringelse  allerede  i Erobringens 
Øjeblik.  Det  kan  derimod  være,  og  kan  ifølge  Eksperimentet 
ikke  være  andet  end  dette:  at  det  absolutte  som  Baggrund,  mod 
hvilken  Tingen  blev  set,  og  med  hvilken  Tingen  gik  i ét,  saa  længe 
man  saa'  den  paa  Afstand,  — er  borte,  i det  Øjeblik  man  har 
naaet  Tingen  og  nu  ser  det  stedse  blivende,  det  uendelige  Svælg, 
som  skiller  den  fra  det  absolutte. 

Saa  snart  derimod  Tingen  ikke  længer  er  stillet  op  for  Frem- 
tidsudsigten, som  Livets  Maal;  ikke  længer  ses  mod  det  absoluttes 
Himmel  som  Baggrund,  men  er  sunken  ned  iblandt  Hverdags- 
tingene, som  ses  mod  Jorden,  — ja,  da  kan  den  ses  nærved  eller 
paa  Afstand,  ligesom  man  vil,  og  saa  tidt  man  vil,  — det  hverken 
vinder  eller  taber  den  ved  i Henseende  til  Værdi1.  — — 

Jeg  kommer  kørende  med  Posten  hen  ad  Landevejen.  Jeg 
sidder  paa  Bukken  hos  Kusken.  Foran  os  har  vi  en  Skov,  ind  i 
hvilken  Landevejens  hvide  Linie  taber  sig.  Det  er  mod  Aften,  og 
bag  ved  Skoven  staar  Himlen  flammerød.  — Det  er,  som  om  dette 
var  den  fortryllede  Skov,  den  dunkle  Indgang  til  Aftenrødens  skin- 
nende Rige.  Mens  vi  kører  gennem  Skoven,  blæser  Postkarlen  i 
sit  Horn.  — Da  vi  kommer  ud  paa  den  anden  Side,  staar  Aften-: 
røden  der  endnu,  lige  saa  straalende  og  lige  saa  fjern  som  før. 
Men  bag  os  ligger  Skoven,  ensom  og  forladt.  Den  er  endnu 
længere  borte  fra  den  røde  Himmel,  end  jeg  selv. 

Der  kom  et  Udvandrerskib  sejlende  ind  i New  Yorks  Havn 

1 Gentagelsens  uheldige  Virkninger  over  for  Begejstring  beror  ingen- 
lunde paa  Vanens  sløvende  Indflydelse.  At  spise  Smørrebrød  f.  Eks.  er  jo  en 
Nydelse,  man  er  ret  vant  til;  men  Gentagelsen  forringer  den  ikke,  thi  den  har 
intet  med  Begejstring  eller  med  det  absolutte  at  gøre.  — Gentagelsens  værdi- 
ødelæggende  Magt  beror  paa,  at  saa  snart  man  fra  Øjeblikket  b betragter  sit 
første  Møde  med  Tingen  i Øjeblikket  a,  da  befinder  man  sig  imellem  Øje 
blikket  a og  det  absolutte,  og  denne  Adskillelse  mellem  Tingen  i a og  det  ab- 
solutte bliver  En  mere  og  mere  klar  i de  følgende  Øjeblikke  c d e,  hvis  den 
ikke  straks  var  En  fuldkommen  tydelig.  Naar  den  fuldkomne  Tydelighed  paa 
dette  Punkt  indtræder,  gaar  Tingen  ud  af  Begejstringens  Tegn  og  synker  ned 
blandt  Hverdagstingene.  Og  saa  gør  Gentagelsen  den  ikke  noget  i Henseende 
til  Værdi;  den  formaar  blot  i visse  Tilfælde  at  svække  Sanseindtrykket. 


Digitized  by  L^ooQle 


Livets  Ironi 


125 


kort  før  Solnedgang.  Høj  og  mægtig  hævede  sig  foran  Verdens- 
stadens Taage  og  Aftenhimlens  Glans  Friheds-Gudinden  med  den 
hvide,  elektriske  Fakkel  i sin  opstrakte  Højre.  Hun  syntes  ét  med 
denne  Stad  og  med  denne  Vester-Himmel,  som  spænder  over  Fri- 
hedslandet — helt  ud  til  Rocky  Mountains  og  Oceanet.  Og 
Skibet  gled  videre  ind  i Havnen,  passerede  den  store  Statue,  — 
og  Passagererne  havde  en  Fornemmelse  som  af  noget  Spøgelse- 
agtigt,  der  kom  dem  for  nær.  Nu  er  de  forbi  den;  nu  ligger  den 
bag  dem  som  en  gusten  Ting  fra  i Gaar.  Og  Skibet  glider  videre 
frem  mod  ny  Herlighed  og  nye  Øjenforblændelser. 

Man  kan  vistnok  sige,  at  Barndommen  er  til  Ende,  naar  Fø- 
lelsen af  eller  Bevidstheden  om  dette  Forhold  er  slaaet  igennem  hos 
et  Menneske.  Før  ender  den  egentlig  heller  ikke,  og  somme  bliver 
ved  at  være  Børn  hele  deres  Liv.  Andre,  og  det  er  vistnok  ikke 
saa  faa  i vore  Dage,  har  aldrig  været  Børn  og  bliver  derfor  aldrig 
Mennesker. 

Hver  Gang  et  Barn  skal  ud  at  rejse,  er  det  med  en  dunkel 
Forventning  om  noget  vidunderligt,  som  vil  hændes  det  paa  Rejsen. 
Efter  hver  endt  Rejse  er  denne  Forventning  skuffet,  men  Barnet 
kan  glemme  dette  mange  Gange  og  have  sin  Forventning  parat 
paa  ny,  — ja,  Barnets  Bevidsthed  kan  allerede  være  gennemtrængt 
af  Tanken  om,  at  Forventningen  er  Indbildning,  og  dog  kan  Fø- 
lelsen holde  Forventningen  fast  en  Stund  endnu.  Men  naar  ogsaa 
denne  Følelse  er  overvunden  af  Begivenhedernes  Gang,  — da  er 
Barndommen  forbi ; thi  da  vil  den  samme  Erfaring  være  gjort  ikke 
blot  med  Hensyn  til  Rejser,  men  i alle  Livets  Forhold.  — — 

Denne  Livets  Ironi1  gør  sig  lige  saa  vel  gældende  hos  Men- 
neskeslægten i det  hele,  som  hvor  Talen  er  om  den  enkelte. 

Naar  man  har  studeret  et  eller  andet  historisk  Tidsafsnit,  er 
det  vel  gerne  Ens  første  Interesse  at  faa  sig  dannet  et  samlet  Ind- 
tryk af  den  Forandring,  den  Fremgang,  der  har  fundet  Sted  i 
Løbet  af  en  saadan  Periode.  Man  vil  da  ogsaa  ofte  med  Lethed 
kunne  konstatere  store,  betydningsfulde  Fremskridt  paa  alle  ma- 
terielle og  aandelige  Omraader,  Fremgang  i alt  hvad  nævnes  kan, 
blot  ikke  i Lykke.  Dér  staar  Barometeret  stadig  midt  imellem  le 
og  græde.  — Man  vil  aldrig  af  de  tilfældige  Ytringer  for  Menneske- 


1 Jeg  mener  al  skylde  Georg  Brandes  dette  Udtryk.  Ved  at  se  efter  i 
hans  Skrifter  har  jeg  i Øjeblikket  dog  kun  kunnet  finde  Udtrykket  „den  jor- 
diske Tilværelses  Ironi*.  (Saml.  Skr.  III  353). 


Digitized  by  L^ooQle 


Livets  Ironi 


sjælenes  Tilstand  kunne  skønne,  at  selve  Lykkefølelsen  skulde  være 
stærkere  ved  Slutningen  end  ved  Begyndelsen  af  Perioden.  Og  det 
er  rimeligt;  thi  det  eneste,  som  her  kunde  frembringe  Forandring, 
var  dette,  om  man  havde  haft  det  Held  at  faa  Relativiteten  byttet 
bort  og  havde  faaet  det  absolutte  i Stedet. 

Tag  Tiden  før  og  efter  Korstogene.  — Forandringen  i Livs- 
vilkaar  og  Livsfomødenheder,  ja,  ogsaa  i Tankegang  og  Livsfølelse 
er  umaadelig.  Vesteuropas  Folkeslag  havde  ved  Sammenstødet  og 
Samlivet  med  Byzantiner  og  Araber  lært  Østens  Kultur  og  For- 
finelse at  kende.  De  havde  været  et  haardt,  grovt,  nøjsomt,  til 
Dels  verdensforsagende  Folkefærd,  og  blev  nu  efter  Korstogene 
overdaadige  i hele  deres  Livsførelse,  forfinede  og  dog  livskraftige, 
berusede  af  Livets  Rigdom.  Dog  vilde  en  Mand  som  Michel- 
angelo  sikkert  ikke  kalde  sig  lykkeligere  end  Folk  fra  den  gamle 
Tid;  det  er  jo  alt  andet  end  Følelsen  af  Lykke,  der  faar  sit  mæg- 
tige Udtryk  i hans  Arbejder.  Det  maa  vel  ogsaa  snarest  opfattes 
som  et  fortvivlet-kaadt  Udtryk  for  Livsforagt,  naar  han  ved  hint 
berømte  Kunstnergilde  skal  idømme  Benvenuto  Cellini  en  Straf  for 
dennes  frække  Spas,  — griber  ham  og  løfter  ham  op  og  brøler: 
Han  skal  leve!  han  skal  leve! 

Eller,  for  at  nævne  noget,  der  ligger  os  selv  nærmere:  For- 
skellen mellem  vor  og  Tiden  før  den  store  Revolution!  — Aldrig 
har  vel  Omvæltningen  og  Fremgangen  været  større  i det  ydre  som 
i det  indre;  men  om  Lykkefølelsens  Fremgang  forlyder  intet 
Altid  kan  man  i vore  Dage  høre  Mennesker  tale  om  den  langt 
roligere,  langt  lykkeligere  Fortid.  De  fleste  har  nemlig  ikke  For- 
stand til  at  indse  den  sande  Aarsag,  og  saa  giver  de  Uroen,  Livets 
Complieerthed  og  Anspændthed  i vore  Dage  Skylden  for,  at  man 
ikke  føler  sig  lykkeligere  end  tidligere.  Grunden  synes  dog  — 
netop  naar  man  indrømmer  det  uhyre  reelle  Fremskridt  paa  alle 
Omraader  — kun  at  kunne  være  den,  at  ogsaa  Menneskeheden 
(ikke  blot  den  enkelte)  ubevidst  ved  al  Fremgang  stræber  efter 
noget,  som  ved  Fremgang,  i almindelig  Forstand,  aldrig  kan  naas: 
det  absolutte.  — — 

Som  Resultat  af  de  Betragtninger,  her  er  anstillede  over  Livets 
Ironi,  — kan  da  nævnes  følgende:  Saavel  Menneskeslægten  som 
den  enkelte  drives  ustandseligt  fremad  og  opad  fra  det  Stade, 
hvorpaa  han  (eller  den)  befinder  sig.  Sædvanlig  har  denne  Frem- 
adskriden  til  Grund  et  Haab  om  større  Lykke,  et  Haab,  som  dog 
altid  viser  sig  illusorisk,  naar  det  højere  Stade  er  naaet,  idet  man, 


Digitized  by 


Google 


Livets  Ironi 


127 


fra  dette  Stade  set  (eller  erindret),  finder  Lykken  lige  saa  stor  eller 
større  paa  det  lavere  Trin.  En  Tid  lang  vil,  selv  efter  denne  Op- 
dagelse, Tilbagegang  (saavel  som  Erindringen  om  Tilbagegang) 
virke  pinlig,  hvorimod  det  modsatte  vil  være  Tilfældet  med  Frem- 
gang og  Erindringen  derom.  Efterhaanden  vil  dog  Livets  Ironi, 
som  stadig  belærer  os  om,  at  Fremgangen  ikke  fører  nærmere 
mod  Maalet  og  Tilbagegangen  ikke  længere  derfra,  — volde,  at 
endogsaa  selve  Fremgangen  og  Tilbagegangen  synes  os  lige  gode. 

Rigtigheden  af  dette  Resultat  bekræftes  ikke  blot  af  al  Er- 
faring, men  bevidnes  fra  de  mest  forskellige  Sider. 

Prædikerens  Udbrud  i det  gamle  Testament  er  bekendt  nok: 
.Idel  Forfængelighed,  idel  Forfængelighed,  alt  er  Forfængelighed ! 
— Hvad  Fordel  har  Mennesket  af  al  sin  Møje,  hvormed  han  plager 
sig  under  Solen.*  Og  da  han  har  omtalt,  hvorledes  alt  gen- 
tager sig  og  bliver  ved  at  gentage  sig:  .Alt  dette  er  trættende, 
ingen  Mand  kan  udsige  det!* 

Kingo’s  Salme  er  heller  ikke  ubekendt: 

Hvad  er  det  dog  alt, 

Som  Verden  opsminker  med  fager  Gestalt? 

Det  er  jo  kun  Skygger  og  skinnende  Giar, 

Det  er  jo  kun  Bobler  og  skrattende  Kar, 

Det  er  jo  kun  Ise- Skrå  ag,  Skarn  og  Fortræd, 

Forfængelighed! 

Forfængelighed ! 

Fra  moderne  fritænkerisk  Side  høres  meget  ofte  Vidnesbyrd  i 
samme  Retning.  — Georg  Brandes  antager  som  en  Mulighed  (Sml. 
Skr.  X 93),  at  Menneskeslægten  engang  dørud;  og  han  indrømmer, 
at  for  de  fleste  nedslaar  Forestillingen  om  denne  [Jordens]  .stiv- 
frosne  Kugle-Overflade  alle  deres  kære  Illusioner  om  det  stedse 
stigende  Kulturfremskridt,  den  Religion,  som  de  fleste  lever  paa, 
der  har  opgivet  de  aabenbarede  Religioner;*  at  altsaa  alt  her  paa 
Jorden  maaske  er  forgængeligt  og  for  saa  vidt  (efter  almindelig 
Tankegang)  forfængeligt. 

Det  gælder  dog  vistnok  for  alle  — undtagen  maaske  for  Selv- 
morderne,— at  selv  om  de,  saa  at  sige:  i første  Omgang,  ind- 
rømmer alle  Tings  Forfængelighed,  saa  har  de  én  eller  anden 
Maade.  hvorpaa  de  i anden  Omgang  slipper  om  ved  Vanskelig- 
heden, noget,  der  bringer  dem  en  indbildt  eller  virkelig  Trøst  over 
den  Livets  Ironi,  som  de  .paa  en  vis  Maade*,  .fra  ét  Synspunkt 
betragtet*,  .i  en  vis  Forstand*,  havde  maattet  indrømme. 


Digitized  by  L^ooQle 


128 


Livets  Ironi 


Slutningen  af  Prædikernes  Bog  lyder,  som  bekendt:  »Enden 
paa  Sagen,  naar  alt  er  hørt,  er  den:  Frygt  Gud  og  hold  hans 
Bud,  thi  det  er  hele  Mennesket.®  — Det  er  den  Maade,  hvorpaa 
man  her  dukker  op  til  Dagen  og  Livet  paa  ny  efter  Undergangen. 

Kingo  synger: 

Saa  far  da,  far  vel! 

Du  skal  nu  ej  længer  bedrage  min  Sjæl, 

Bedragelig  Verden,  jeg  takker  Dig  af, 

Og  sænker  Dig  ned  i Forglemmelsens  Grav, 

Jeg  længes  at  bøde  min  Sorrig  og  Nød 
I Abraharas  Skød. 

Georg  Brandes  skriver  (paa  det  anførte  Sted):  »Der  er  endnu 
kun  faa,  som  har  begrebet,  at  Menneskehedens  Maal  kan  ikke  ligge 
ved  dens  Ende  og  Endeligt,  ifald  der  forestaar  den  et  Endeligt,  men 
maa  ligge  i dens  højeste  Personligheder.  Selv  om  Menneskeslægten 
engang  dør  ud,  er  den  sande  Kultur  ikke  derfor  mindre  værdifuld, 
ikke  mindre  værd  at  kæmpe  for.  Dens  Værdi  afhænger  ikke  af 
dens  Varen  gennem  alle  Evigheder.  Det  kommer  ikke  an  paa,  om 
en  Symfoni  varer  længe  eller  kort,  men  paa,  om  den  er  smuk. 
Dens  Værd  er  uafhængig  af  den  Tid,  den  fylder.® 

Det  er  altsaa  det  Synspunkt1,  hvorfra  han,  trods  Tilværelsens 
Ironi,  mener  at  kunne  afvinde  Livet  Værd. 

Dr.  Poul  Le  vin  skriver  i en  Anmeldelse  i »Politiken®  fra  1902 
om  »deres  Kamp,  som  stred  sig  op  imod  Skuffelser,  Pinsler,  Selv- 
overvindelse og  Afhold  og  naaede  igennem,  med  blødende  Hjerter 
og  forrevne  Sind,  naaede  ud  til  Livet  for  andre  og  for  sig  selv, 
levede  — lige  meget  om  i Lykke  eller  Ulykke  — som  Hundreder 
af  Mænd  og  Kvinder  lever .® 

Her  er  atter  Tale  om  et  Liv  efter,  hinsides  Resignationen. 

Men  disse  Svar  er  mig  nu  altsaa  bekendte.  Det,  jeg  vilde 
opnaa  ved  i Aften  og  over  for  denne  Kreds  at  stille  Spørgsmaalet: 
hvorledes  slipper  man  igennem  Livets  Ironi?  hvorledes  kan  man 
finde  Livet  værdt  at  lære  trods  den?  — var  dette,  at  høre  nye 
Svar  derpaa,  — thi  enhver  har  sit;  at  faa  baade  Spørgsmaalet  og 
Svarene  diskuteret. 

1 Imod  denne  Tankegang  maa  kunne  indvendes,  at  det  absolutte  heller 
ikke  i den  store  Personlighed  er  naaet  Hans  Væsens  Indhold  er  akkumuleret 
Fremskridt,  d.  v.  s.  noget  til  noget.  Han  er  under  sin  Vækst  opad  og  ved 
dens  Afslutning  lige  saa  fuldt  et  Brudstykke,  som  Menneskeslægten  vil  være  det, 
naar  dens  naturlige  Løbebane  er  til  Ende. 


Digitized  by  L^ooQle 


Livets  Ironi 


129 


Som  Indleder  har  jeg  dog  maaske  den  Pligt,  først  at  frem- 
komme med  mit  eget  Svar.  Jeg  maa  ikke  fortie,  at  jeg  anser 
den  deri  antydede  Løsning  for  den  eneste  mulige;  men  jeg  har  da 
heller  ikke  selv  opfundet  den. 


Naar  jeg  før  talte  om,  at  paa  Livets  Rejse  kommer  vi  Men- 
nesker aldrig  Maalet  nærmere,  fordi  Maalet  — først  synes  at  vige, 
og  til  sidst  viser  sig  at  være  en  Indbildning  hos  os  selv,  da  er 
dette  kim  et  Billede,  ligesom  alt  andet,  vi  vil  tænke  os  om  For- 
holdet mellem  det  begrænsede  og  det  uendelige.  Der  bruges  ofte 
et  andet  Billede  til  at  udtrykke  det  samme  Forhold:  Vi  Mennesker 
siges  ved  vort  Arbejde,  vor  Udvikling  at  frembringe  det  fuld- 
komne, det  absolutte;  „Gud  er  i Vorden;*  den  uendelige  Udvikling, 
set  under  ét,  er  Gud,  det  absolutte.  — Ogsaa  efter  denne  Betragt- 
ning mangler  Maalet.  Thi  selv  om  man  vilde  lade  det  gælde,  at 
Gud  er  ét  med  det  uendelige  Hele,  saa  bliver  Resultatet  for  os  be- 
grænsede Væsner  det  samme.  Vort  Arbejde,  vor  Udvikling  kan 
aldrig  blive  til  mere  end  noget  til  noget:  men  hvad  noget  til 
noget  giver  til  Facit  efter  Forløbet  af  en  uendelig  lang  Tid,  det 
kan  umulig  interessere  os,  — mig  i hvert  Fald  ikke.  Thi  „om 
uendelig  lang  Tid*  er  paa  almindelig  Dansk  ganske  det  samme 
som  aldrig.  Vi  kommer  da  heller  ikke  efter  denne  Betragtning  til 
nogensinde  at  blive  delagtige  i det  absolutte,  opleve  det  fuld- 
komne. Og  — Uselviskhed  kan  være  god  til  Tid  og  Sted,  men 
jeg  for  min  Part  vil  dog  sige,  at  kommer  ikke  jeg  selv  med  til 
dét  Gilde,  saa  bryder  jeg  mig  Fanden  om  hele  Udviklingen. 

Nej,  man  maa  tænke  sig  Sagen  paa  en  anden  Maade,  og  helst 
tro  derpaa,  hvis  man  føler  sig  foranlediget  dertil:  Det  evige, 
det  fuldkomne  er  til  i Forvejen,  fra  Evighed;  det  er  ikke 
os,  som  skal  frembringe  det.  Vor  Ulykke  er  den,  at  vi  er  bleven 
skilte  derfra:  vi  befinder  os  som  Fisken,  der  er  kastet  op  paa 
Strandbredden  og  gisper  efter  at  komme  ud  i sit  Element,  det 
store  Hav.  — Det  kan  holde  haardt  nok  for  os  at  komme  Vejen 
over,  da  det  formentlig  er  ved  egen  Skyld,  vi  saaledes  er  bievne 
isolerede;  det  kan,  efter  kristen  Tankegang,  kun  ske  ved  overna- 
turlig Hjælp.  Men  Vejen  til  Maalet  er  ikke  uendelig;  man  kan 
sige:  den  er  nogle  Alen,  eller  den  er  nogle  Tusind  Mile,  eftersom 
man  er  oplagt  til;  men  uendelig  er  den  ikke;  den  fører  virkelig 
til  Livet,  og  kaldes  derfor  ogsaa  Livets  Vej. 

TiUko«r«n  1904 


Digitized  by  o.ooQle 


130 


Livets  Ironi 


Man  kommer  gaaende  en  Sommerdag  ned  igennem  Klitten, 
vadende  igennem  Sandet,  glidende  et  halvt  Skridt  tilbage  for  hvert 
Skridt,  man  tager  frem.  Man  synes,  næsten  ingen  Vegne  man 
kommer;  dog  maa  man  indrømme,  at  fremad  gaar  det;  engang 
maa  man  komme  igennem,  selv  med  en  saadan  Sneglefart. 
Ved  en  Drejning  af  Stien  imellem  Klitterne,  aabner  Udsigten  sig 
pludselig;  og  man  ser  Havet:  stille,  strengt,  graablankt,  fyldende 
Rummet  mellem  Jord  og  Himmel,  det  samme  lige  før  jeg  saa  det, 
det  samme  for  tusinde  Aar  siden.  — Og  alt  dette  voldte  de  sidste, 

langsomme  Skridt  igennem  Sandet. 

„Livets  Vej"  kaldes  det,  men  kunde  ogsaa  hedde  „Livets 
Maade."  Thi  det  er  en  egen  Maade  at  forholde  sig  til  Livet  paa. 
Forening  i Stedet  for  Adskillelse.  Hvad  der  vindes  paa  Livets  Vej 
og  efter  Livets  Maade,  ogsaa  her  paa  Jorden,  det  er  vundet  for 
bestandig,  det  er  unddraget  Livets  Ironi.  — Men  for  Forstanden 
er  Livets  Vej  ikke  mindre  ufremkommelig,  end  den  uendelige  Vej 
er  det;  thi  den  spærres  af  Underet. 

Man  ligger  syg  i sin  Seng  og  føler  sig  udelukket  fra  alt,  inde- 
stængt, fængslet  i denne  snævre  Stue.  Saa  beder  man  en,  som 
er  til  Stede,  om  at  trække  Gardinet  lidt  til  Side.  Og  udenfor 
staar  det  blaa,  uendelige  Himmeldyb,  hvis  Lysbølger  har  ingen 
Strandbred,  men  skyller  ind  overalt,  hvor  Rummet  er  aabent,  ind 
i Hjertet,  hvis  det  staar  aabent,  og  tager  med  sig  tilbage  i Dybet 
al  indestængt  Længsel,  forener  alt  det  syge  Enkelte  med  det  evige 
Hele.  — Men  hvis  var  den  elskelige  Haand,  som  drog  det  For- 
hæng bort?  Det  véd  Forstanden  ikke.  — — — 

Ad  Livets  Vej  vil  den  Kristne  altsaa  søge  sit  Maal,  et  saadant, 
som  ikke  forvandler  sig  til  intet,  saasnart  det  er  naaet;  et  Maal,  man 
ikke  kan  komme  bagved,  fordi  det  viser  sig  at  være  ét  med  den 
Himmel,  mod  hvilken  man  paa  Afstand  saa'  det.  Ad  den  uende- 
lige Udviklings  Vej  vil  den  Kristne  derimod  ikke  søge  noget  Maal ; 
han  vil  gaa  frem  ad  denne  sidstnævnte  Vej  blot  for  at  gaa 
fremad;  fordi  det  en  Gang  er  en  Livsbetingelse  for  Mennesker, 
dette,  at  gaa  fremad,  gaa  videre,  højere!  — Det  maa  ogsaa  fra  et 
almindelig  menneskeligt  Standpunkt  anses  for  det  afgjort  heldigste, 
om  man  kan  se  paa,  vurdere,  den  uendelige  Udvikling,  omtrent 
paa  samme  Maade  som  man  ser  paa  Aandedrættet.  Man  bilder 
sig  jo  ikke  ind,  at  man  skulde  have  det  bedre  ved  Aften,  end  man 
havde  det  om  Morgenen,  skulde  have  naaet  noget  Maal,  fordi  man 
i Løbet  af  Dagen  har  draget  Vejret  saa  og  saa  mange  Tusinde 


Digitized  by  L^ooQle 


Livets  Ironi 


131 


Gange.  Man  har  ikke  derved  naaet  noget  Maal,  men  man  har 
levet,  og  Aandedrættet  er  En  nødvendigt  for  at  leve.  Paa  samme 
Maade  maatte  f.  Eks.  en  kristelig  Tilhænger  af  Henry  George’s  Agrar- 
teorier  mene , at  man  nødvendig  maatte  og  burde  arbejde  sig  frem 
til  en  Ordning  af  Jordejendom  efter  George's  Principper,  — ikke 
fordi  Menneskene  efter  denne  Ordnings  Gennemførelse  vilde  blive 
lykkeligere,  end  de  var  før;  men  for  den  sunde  Motions  Skyld, 
Fremskridtets  Motion;  fordi  den  eneste  sunde  Tilstand  for  Men- 
neskesjælen er  fremskridende  Handling,  medens  Stilstand  eller  Til- 
bagegang fører  til  Død,  ligesom  det  at  standse  Aandedrættet. 

Naar  man  indtager  det  her  antydede  Standpunkt  over  for  Evo- 
lutionen, skuffer  den  En  aldrig,  og  man  kan  dog  samtidig  fornemme 
og  indse  dens  Nødvendighed. 

Lykken  i sig  selv  maa  derimod  være  en  Hvile,  noget,  som 
Udviklingen  (Evolutionen)  ikke  fører  En  udover.  Den  Kristne  kan 
derfor  meget  vel  tænke  sig  Udviklingen  fortsat  i al  Evighed,  — 
ikke  for  at  forøge  Saligheden,  men  for  at  bevare  Livet;  ikke  for  at 
noget  derved  skulde  blive  bedre,  men  for  at  alt  da  kan  blive  ved 
at  være,  som  det  er. 

Jakob  Knudsen 


9* 


Digitized  by  UjOOQle 


EN  STUMP  SELVBIOGRAFI 


eg  var  3 Aar  gammel,  da  jeg  første  Gang  forelskede 
mig  i et  Vers. 

Det  var  ikke  blot  den  Stemme,  der  sagde  den 
lille  Salme  for  mig,  ikke  blot  det  Ansigt  jeg  saa 
bøjet  over  mig;  det  var  selve  Taktbølgen  og  Lyd- 
suset,  der  vuggede  mit  Sind  i Hvile: 

Sov  sødelig,  sov  biødelig, 
luk  dine  Øjne  til. 

Og  i anden  Strofe  steg  af  alt  det  blidt  vuggende  Linjen: 

Han  og  for  dig  er  død  — 

mørk  og  stejl,  gaadefuldt  forfærdende,  men  tillige  med  en  vis  sorg- 
fuld Tillid.  Allerede  som  8aars  Dreng  har  jeg  længtes  tilbage 
til  det ; de  samme  Ting  sagt  uden  Rytme,  Rim  og  Stavrim  vilde 
ikke  have  virket  nær  saa  stærkt.  Nu  lærte  jeg  snart  de  to  smaa 
Strofer  udenad,  men  det  nyttede  ikke  jeg  „tænkte"  dem,  jegmaatte 
sige  dem  højt  for  mig  selv  eller  helst  have  dem  sagt  for  mig.  Saa 
var  det  hver  Gang  samme  Fortryllelse. 

Længe  før  jeg  lærte  Bogstaverne  har  saaledes  Vers  virket  paa 
mig  netop  som  Vers. 

5 Aar  gammel  kunde  jeg  læse.  Et  Par  Aar  efter  havde  jeg 
læst  Grimms  Æventyr,  Saxo,  Grundtvigs  Kæmpeviser,  Oehlenschlå- 
gers  Udvalgte  lyriske  og  dramatiske  Digte,  en  stor  Del  af  Halv- 
fjerdsernes Digtning,  særlig  Drachmann,  ja  endog  Ibsens  Brand 
og  Per  Gynt,  som  optog  og  fortumlede  mig. 

Jfr.  Januarhæftet  Side  27 : Indledningsbemærkningerne  til  K.  Larsens  Artikel. 


Digitized  by  L^ooQle 


En  Stamp  Selvbiografi 


133 


Men  Kæmpeviserne  og  Oehlenscblåger  elskede  jeg  over  alt 
andet,  især  de  første.  Paa  en  Tid,  da  jeg  kun  uvilligt  og  med 
Møje  fik  den  lille  Tabel  i Hovedet,  lærte  jeg  let  Viser  paa  60-70 
Strofer  udenad,  gik  ude  paa  Volden  og  gentog  dem  for  mig  selv 
og  frydede  min  Sjæl  ved  deres  Malmklang  og  Harpelyd,  Linjer 
som  ,Saa  skurede  de  deres  Spjud“,  „Det  falmer  og  falder  ned, 
Løvet,  over  alle  grønne  Lunde*.  De  gamle  Viser  har  næppe  selv  i 
deres  fejreste  Ungdom  haft  varmere  Elsker  end  denne  7aarsPurk, 
der  laa  paa  Knæ  i Fars  Stol  med  Bogen  foran  sig  i Vindueskar- 
men og  læste  til  det  sved  i Øjnene,  og  han  saa  op,  og  det  var 
mørkt. 

Det  var  Sv.  Grundtvigs  Kæmpeviser  af  1867,  et  langagtigt  graat 
og  brunt  Papbind  med  brun  Læderryg;  danske  Typer  paa  blødt, 
daarligt  Papir.  Bogen  er  borte  nu;  men, 

,Et  Sagn  fuld  værd  at  høre  med  gamle  Runer  slaar*, 

OehlenschlSgers  Udvalgte  Digterværker  af  1854,  i ét  Bind,  har  jeg 
paa  min  Hylde.  Dens  Papir  er  noget  lignende  som  Kæmpevisernes, 
hist  og  her  paa  Siderne  med  brune  Fugtpletter.  Mens  jeg  læste, 
sad  jeg  og  smaaspyttede  i Bogen:  det  var  saa  morsomt  at  se, 
hvor  de  brune  Pletter  kunde  brede  sig,  og  saa,  hvor  mange  Vers 
jeg  kunde  lære  udenad,  før  en  Plet  blev  tør. 

Disse  to  Bøger  har  mer  end  al  anden  Læsning  og  al  Tale 
lært  mig  at  elske  dansk  Maal  og  Digtning. 

Kun  Et  har  med  tilnærmelsesvis  lignende  Styrke  paavirket 
min  Digtsans,  det  er  Salmedigtningen,  særlig  Kingos  og  Grundt- 
vigs. „Sov  sødt,  Barnlille* , „Sin  Vogn  gjør  han  af  Skyer  blaa*, 
„Alt  hvad  som  Fuglevinger  fik*,  „Blomstre  som  en  Rosengaard*, 
„Nu  rinder  Solen  op*,  og  hundrede  andre,  ja  hvilken  Rigdom  af 
digterisk  Kraft  og  Skønhed  der  dog  rummes  i den  lille  tykke 
„Psalmebog  til  Kirke-  og  Huus-Andagt*. 

Hver  Dag  ventede  jeg  spændt  paa,  hvilken  Salme  der  bestem- 
tes til  Morgensangen,  om  det  blev  en  af  „mine*.  Og  ikke  én  af 
dem,  jeg  den  Gang  udvalgte  mig,  har  jeg  siden  maattet  vrage;  jeg 
elsker  dem,  og  fryder  mig  hver  Gang  jeg  læser  eller  hører  dem  igen. 

Desværre  kun  som  tavs  Tilhører.  6 Aar  gammel  troede  jeg 
endnu,  at  jeg  kunde  synge.  Saa  fik  vi  en  Lærerinde,  et  hæsligt 
Fruentimmer  med  Hugtænder.  Var  der  Fejl  i Diktaten,  maatte 
vi  lægge  Fingrene  paa  Bordkanten,  mens  hun  slog  os  over  Neg- 
lene med  sin  tykke  Jæmlineal,  for  hver  Fejl  et  Slag.  Det  kunde 


Digitized  by  L^ooQle 


134 


En  Stump  Selvbiografi 


jeg  maaske  have  tilgivet  hende.  Men  en  Dag,  da  jeg  ved  Morgen- 
sangen begejstret  havde  sunget  med  af  fuld  Hals,  tog  hun  mig  til 
Side  og  sagde,  at  jeg  skulde  holde  Mund,  jeg  sang  falsk.  Det  til- 
giver jeg  hende  aldrig. 

Siden  har  jeg  kun  sunget  i Enrum,  under  aaben  Himmel  og 
i Blæst;  saa  flygter  Markens  Dyr  og  Himlens  Fugle.  Heksen  har  nok 
talt  sandt.  Kandela  hed  hun,  opkaldt  efter  Almanakens  Forkort- 
ning af  Missa  Kandelarum,  Kyndelmisse.  Jeg  nedskriver  hendes 
Navn,  for  det  Tilfælde  at  Regnskabets  Engel  læser  disse  Linjer. 

Gennem  min  Farmor  stammer  jeg  fra  den  stærkt  lyriske 
Slægt  Birkedal.  Far  skrev  i sin  Ungdom  smukke  Vers  og  gør 
det  endnu;  et  Par  af  hans  Salmer  er  kendt  vidt  ud.  Fra  ham 
har  jeg  sagtens  arvet  „Aaren”  og  den  stærke  Natursans;  blot  er 
hans  Himmel  den  over  en  Have,  min  den  over  Heden  og  Havet. 
Allerede  som  6-aarig  iagttog  jeg  Planter  og  Dyr,  Luft  og  Lys ; blev 
borte  i Naturlivet  ligesaa  dybt  som  i Bøgerne;  løb  hjemme  fra 
for  at  plukke  Blomster  langs  Grøfterne,  holdt  af  at  ligge  paa  Ryg- 
gen midt  i en  Kornmark  og  glane  efter  Skyerne,  glemte  at  gaa 
hjem  til  Madtid,  og  fik  Skænd  for  det,  naar  jeg  kom. 

Jeg  lavede  dog  ikke  Vers  om  det;  mit  første  Digt  inspireredes 
ikke  af  Solen  og  Blomsterne,  men  af  en  korsikansk  Dolk.  En 
Dame  havde  bragt  den  med  fra  Ajaccio.  Hæftet  Ibenholt  med 
Perlemors  Indlæg,  den  blinkende  Klinge  smal  og  spændig,  spids 
som  en  Syl  og  lang  nok  til  at  gennembore  Hjertet.  Maaske  havde 
den  virkelig  „smagt  Blod”;  den  kom  jo  fra  Korsika,  og  paa  Klin- 
gen var  indgravet  det  truende  Ord  Vendetta. 

Den  vilde  jeg  forfærdelig  gerne  have.  Og  en  Dag  jeg  gik  og 
tænkte  paa  den,  kom  det  over  mig: 

Dejlige  Vendetta, 
blinkende  Vendetta, 
dig  vil  jeg  eje  . . . 

fire,  fem  lidenskabelige  Strofer,  som  jeg  saa  renskrev  pynteligt 
og  overrakte  Dolkens  Ejerinde.  Til  min  uglemmelige  Skuffelse 
modstod  hun. 

Ti  Aar  gammel  skrev  jeg  endnu  et  Digt;  det  begyndte: 

De  unge  Damer  laa  i Græsset 
og  læste  Ibsens  »Terje  Vigen*. 

Hvad  der  videre  hændte,  véd  jeg  ikke. 


Digitized  by  L^ooQle 


En  Stump  Selvbiografi 


135 


At  jeg  et  Par  Aar  senere,  som  1 2-aarig,  følte  mig  skabt  til 
Digter  er  sikkert  nok.  Dog  havde  jeg  ikke  fundet  mit  rette  Kald 
uden  gennem  smertelige  Afslag,  efterhaanden  som  mine  Evners 
Begrænsning  tvang  mig  til  at  anerkende  uoverstigelige  Hindringer. 
Kun  modstræbende  gav  jeg  Afkald  paa  Sankt  Peters  Stol;  men 
trods  de  11000  Værelser  kunde  jeg  ikke  udholde  den  Indespær- 
ring i Vatikanet.  Og  Kejser?  Ja,  det  vilde  Kampmod  havde  jeg, 
men  jeg  var  for  tyndbenet,  ikke  stærk  nok.  Trin  for  Trin  steg 
jeg  ned  gennem  Middelalderen  og  den  nyere  Tid,  Konge,  Hertug, 
Jarl,  Greve  og  Baron.  Dybere  vilde  jeg  ikke  synke.  Saa  hellere 
med  et  rask  Tag  afkaste  al  verdslig  Herlighed  og  i Stedet  for 
Guldkronen  gribe  Kunstens  tornede  Rosenkrone.  Christian  Win- 
ther og  Holger  Drachmann,  var  de  ikke  Drømmekonger  og  Skøn- 
hedsfyrster, Aandskirkens,  Herskere,  Poesiens  hellige  Fædre? 

Mine  Sange  skulde  dufte  sødere  end  Winthers,  bølge  stærkere 
end  Drachmanns.  Jeg  gik  under  Sorgenfris  Bøge  og  skøjtede  over 
Søerne  med  en  stor  Fremtids  Anelser  over  mig.  Danmarks  Tunge 
vilde  jeg  være;  min  Mund  og  mit  Hjerte,  de  gjorde  en  Pagt.  Ak, 
det  kom  anderledes,  og  blev  mindre.  Det  blev  ikke  Danmarks, 
men  mit  eget  lille  Hjerte,  jeg  gjorde  den  Pagt  med. 

Foreløbig  ventede  jeg  taalmodig.  Hvad  jeg  lavede  af  smaa 
Rimener  nu  og  da,  regnede  jeg  ikke,  var  ikke  saa  dum  at  for- 
veksle dem  med  Fremtidens  Stordaad.  4 Aar  efter  Vendettaen 
skrev  jeg  igen  et  Digt,  ogsaa  noget  jeg  gerne  vilde  have;  jeg 
husker  et  Par  Linjer  om  et  bankende,  bølgende  Bryst;  Stavrim 
som  man  ser.  Det  kostede  mig  en  Mils  ydmygende  Gang  til  den 
unge  Dames  Fader;  som  for  Resten  tog  pænt  imod  mig. 

Med  dette  Digt  var  virkelig  en  af  mine  Aarer  aabnet;  sært 
nok,  at  det  ikke  før  var  sket.  Men  min  første  Kærligheds  lyriske 
Udtryk  var  dels  for  primitivt,  dels  for  indirekte  til  at  medregnes. 
Jeg  var  5 Aar,  Borgmesterens  Datter  en  tyveaarig  Ungmø.  Min 
og  hendes  Fars  Haver  stødte  sammen,  vi  stod  paa  hver  sin  Side 
af  Stakittet,  hun  løftede  mig  op  og  kyssede  mig,  og  jeg  elskede 
hende.  Kort  efter  forestillede  hun  mig  sin  Kæreste,  en  smuk 
ung  Løjtnant.  Jeg  gik  udenfor  hendes  Vindue  og  sang  af  mit 
Hjertes  Dyb:  Hans  Ebbe  er  en  Tysker,  jeg  vil  slaa  ham  ihjel! 
Hans  Ebbe  er  en  Tysker,  jeg  vil  slaa  ham  ihjel!  — Jeg  var  saa  at 
sige  ikke  naaet  længere  end  til  Omkvædet. 

Kun  for  Fuldstændigheds  Skyld  nævner  jeg  det  „Du  bist  mein, 
und  ich  bin  dein,1  som  jeg  paa  Danseskolen  hver  Aften  hviskede 


Digitized  by  UjOOQle 


136 


En  Stump  Selvbiografi 


til  Ernestine,  en  sød  lille  Pige  i blomstret  Musselin.  Det  tilhører 
den  tyske  Litteratur,  som  en  Efterklang  af  Kapers  Elementarbuch. 

Det  14-aars  Rimbrev  staar  ellers  ene.  Først  da  jeg  som 
15-aarig  Stud.  art.  paa  en  Gang  fik  to  nye  Flammer,  kom  der 
Fart  i Lyriken.  Den  landlige  hørte  til  Ferierne  og  fik  derfor  færre 
Vers,  kun  hvad  jeg  trods  Sejl-  Køre-  og  Fodture  nødvendig  maatte 
have  frem.  Men  i København  var  der  Tid  nok  — at  tage  fra 
Timerne.  Min  Græsklærer,  afdøde  Professor  Søren  Sørensen,  sagde 
tit  til  mig:  „De  ender  paa  Ladegaarden,  Rørdam!4  Han  faar 
sandsynligvis  Ret.  Den  Gang  lo  jeg  kun  ad  det. 

Jeg  snød  fra  Græsken  for  at  høre  Georg  Brandes  og  fra  alle 
Fag  for  at  møde  min  Elskede.  Jeg  mødte  hende  i Købmagergade 
paa  Vejen  til  Frk  Zahle,  i Amaliegade,  naar  Kejseren  kom.  Jeg 
stod  timevis  i plaskende  Regn  og  stirrede  op  til  hendes  Vinduer. 
I næsten  to  Aar  elskede  jeg  hende  uden  for  Ferierne  trofast,  fik 
aldrig  Mod  til  at  tiltale  hende,  men  passede  hende  op,  fulgte  efter 
hende,  ventede  paa  hende,  sad  om  Aftenen  og  skrev  Vers  til  hende, 
og  solgte  mine  Bøger  og  pantsatte  mit  Tøj  for  at  købe  Elfenbens- 
papir at  renskrive  de  smukkeste  paa.  Dem  sendte  jeg  hende.  Det 
var  en  hel  Pakke,  da  hendes  Far  sendte  dem  til  min  Far. 

Med  en  slet  1ste  Karakter  rejste  jeg  til  Jylland,  til  Askov 
Højskole,  hvor  jeg  paa  Schrøders  Opfordring  skrev  en  Sang  til 
Mindefesten  for  min  beundrede  Helt,  General  Bulow;  den  blev  af- 
trykt i „Nationaltidende4;  første  Gang  jeg  traadte  frem  for  al  Fol- 
ket som  Versemager. 

Fra  Højskolen  rejste  jeg  over  og  tog  Filosofikum;  saa  gik  det 
atter  den  jyske  Vej,  denne  Gang  til  Hannæs,  hvor  jeg  blev  Hus- 
lærer. Jeg  havde  det  Held  at  komme  til  en  Familie,  som  hver- 
ken ved  Dannelse  eller  Godhed  bandt  mig  til  sig  i Fritiden.  Jeg 
holdt  mig  derfor  paa  mit  Kammer,  søgte  og  fandt  Gæstfrihed 
langt  ude  i Egnen,  eller  strejfede  om  under  aaben  Himmel. 

Og  Landet  var  herligt,  Hannæs  og  Nordthy,  med  Limfjorden 
og  Vejlerne,  med  vældige  Bakkedrag  og  vidtstrakte  Heder,  med 
Eng  og  Klit,  Bulbjærg  og  Vesterhavet.  Dag  og  Nat  gik  jeg  der, 
ude  i Ensomheden,  og  fik  for  hele  Livet  et  nordjysk  Hjerte.  Sam- 
livet med  denne  Natur  tog  mig  stærkere  og  fyldte  mig  dybere 
end  noget  menneskeligt  Forhold;  dette  Samlivs  Kampe  og  Salig- 
heder fulgte  mig  hjem  til  de  ensomme  Timer,  bølgede  og  bruste  i 
mig,  l il  jeg  gav  dem  Ord  at  hvile  i.  I de  lange  Aftener  sad  jeg 
paa  mit  Kammer  mellem  det  utætte  Vindue  og  den  gloende  Kak- 


Digitized  by 


Google 


En  Stump  Selvbiografi 


137 


kelovn,  dampede  Tobak  af  lang  Pibe,  og  skrev  den  ene  Stilebog 
efter  den  anden  til  med  Vers. 

Et  Udvalg  var  jeg  saa  fræk  at  sende  Georg  Brandes.  Han 
svarede,  at  der  her  til  Lands  var  Folk  nok,  der  skrev  slette  Vers; 
men  vi  trængte  til  en  god  Danmarkshistorie.  Hvis  jeg  endelig 
vilde  skrive,  burde  jeg  skrive  saadan  en.  Jeg  blev  imidlertid 
ved  med  Versene;  havde  den  Opmuntring  at  faa  et  venligt  Brev 
fra  Ejnar  Christiansen,  som  optog  et  Par  Smaadigte  i Illustreret 
Tidende.  Og  Gustav  Philipsen  skrev  til  mig,  med  en  ret  udførlig 
Kritik  af  den  tilsendte  Samling,  hvis  Naturdigte  han  indrømmede 
første  Rang  i Friskhed  og  Oprindelighed;  men  udgive  dem  vilde 
han  ikke.  Ogsaa  Peter  Nansen  gjorde  sig  den  Umag  at  læse 
nogle  Digte,  og  skrive  mig  sin  Mening  til.  Han  havde  fundet 
en  ualmindelig  sproglig  og  rytmisk  Evne,  men  savnede  „det  Ind- 
hold, som  kun  Livet  kunde  give*. 

Fra  Hannæs  kom  jeg  til  Vendsyssel,  stadig  som  Huslærer. 
Her  blev  jeg  to  Aar,  men  det  var  en  anden  Slags  Hus,  brillante 
Jyder,  som  var  gode  imod  mig  og  vandt  min  Hengivenhed.  Hos 
dem  havde  jeg  en  herlig  Tid;  Undervisningen  gik  fornøjeligt,  Fri- 
tiden fyldtes  af  landlig  Selskabelighed  og  al  Slags  Friluftsliv. 

Mindre  Ensomhed,  færre  Vers.  Alligevel  var  min  Digtsamling 
vokset,  da  jeg  22  Aar  gammel  meldte  mig  ved  Universitetet,  som 
Sprogstudent.  Det  kneb  at  faa  dem  ud.  Jeg  var  hos  Gyldendal, 
Erslev,  George  Grøn,  Schubothe,  hele  Rækken.  De  tog  allesam- 
men saa  pænt  imod  mig  og  min  Pakke;  men  Dagen  efter  fik  jeg 
den  tilbage  pr.  Post.  Tilsidst  kunde  jeg  ikke  andet  end  tage 
mig  selv  humoristisk,  som  jeg  der  travede  rundt  med  mine  Digte 
i Karduspapir,  Gade  op  og  Gade  ned,  om  dér  muligvis  boede  en 
Forlægger,  jeg  endnu  ikke  havde  hjemsøgt. 

Saa  fik  jeg  et  Indfald.  Gustav  Philipsen  havde  rost  Natur- 
digtene.  De  kunde  trykkes  paa  hollandsk  Papir,  med  Tegninger 
af  vore  første  Kunstnere.  Det  var  noget  for  Ernsl  Bojesen.  Jeg 
fik  op  til  ham  og  forærede  ham  Indfaldet.  Han  mønstrede  mig 
skarpt  under  sin  Skaldepande,  sagde  at  han  skulde  tænke  over  det, 
og  beholdt  Haandskriftet.  Dagen  efter  havde  Postbudet  en  Pakke 
til  mig. 

Jeg  gik  til  Gjellerup.  „Vel,*  sagde  han,  „vil  De  tage  Udgiften, 
saa  tager  jeg  Umagen,  Overskuddet  deler  vi.*  Jeg  laante  de  Par 
hundrede  Kroner,  han  krævede,  og  ud  kom  min  første  Bog,  Digt- 
samlingen Sol  og  Sky,  smukt  trykt  med  Omslagstegning,  et  vend- 


Digitized  by  LjOOQle 


138 


En  Stump  Selvbiografi 


sysselsk  Landskab  af  en  ung  Akademielev,  jeg  havde  truffet  paa 
Fodtur  deroppe.  Bladene  enten  ikke  omtalte  Bogen,  eller  sagde 
som  Social-Demokraten,  at  det  var  noget  fuldkommen  uoprindeligt 
og  talentløst  Juks,  eller,  hvad  der  var  værre  endnu,  smaaroste 
den  overlegent. 

Kammeraterne  klappede  mig  paa  Skulderen.  Jeg  rystede  dem 
af  mig,  og  saa  selv  paa  Tingene.  Trykningen  gav  Overblik  over 
Fortrin  og  Fejl;  særlig  de  sidste  viste  sig  saa  rart  tydeligt.  Det 
kommer  nok,  tænkte  jeg. 

Foreløbig  satte  jeg  Kraft  paa  Læsningen  for  gennem  Eksamen 
at  sikre  min  Uafhængighed.  Jeg  studerede  flittigt  og  hjalp  selv 
til  mit  Underhold  ved  en  Snes  Timers  ugentlig  Undervisning  paa 
en  Skole;  50  Øre  Timen  og  100  Stile  i Tilgift.  Om  Natten  strejfede 
jeg  rundt  paa  Gader  og  Veje  og  blev  snart  fortrolig  med  Køben- 
havn og  dens  Omegn  som  før  med  Thy  og  Vendsyssel.  Naar  jeg 
kom  hjem,  skrev  jeg  Vers;  tit  vaagnede  jeg  op  om  Natten  med 
nyudsprungne  Strofer  og  sad  i bar  Skjorte  og  satte  dem  i Blæk. 

Men  det  var  en  haard  Overgang  fra  de  vendelbo  Kødgryder 
til  Foreningens  40  Øres  »Diner*,  som  jeg  endda  ikke  sjælden 
ofrede  for  en  Blomst  i Knaphullet.  Jeg  fik  for  lidt  Mad  og  for 
lidt  Søvn;  i Foraaret  96  begyndte  jeg  at  spytte  Blod.  Den  Læge 
jeg  henvendte  mig  til,  sagde  at  det  betød  ingen  Ting;  jeg  skulde 
bare  være  forsigtig. 

Forsigtig?  Naar  det  ingenting  betød!  I Sommerferien  fik  jeg 
Lyst  til  at  lave  en  ny  Vejviser  for  Møns  Klint.  En  varm  Dag 
travede  jeg  med  Kortet  i Haanden  Skoven  rundt,  Klinten  op  og 
Klinten  ned,  fra  6 Morgen  til  12  Nat;  16  Timers  Gang,  2 Timers 
Hvile.  Næste  Dag  6 Timer  i Sand  og  Sol;  saa  uden  Mad,  i 
tommetykt  Støv  og  24°  Hede  de  28/4Mil  til  Rødkilde;  om  Aftenen 
paa  Bal.  Der  styrtede  jeg  i Dansen,  kom  paa  Benene  og  gik 
næste  Dag  2 Mil  hjem. 

Saa  var  jeg  færdig.  Jeg  spyttede  meget  Blod,  maatte  til 
Sengs  og  blev  liggende  i to  Aar.  Da  jeg  havde  ligget  i 3 Uger, 
var  kommet  op  en  Dag  og  havde  faaet  et  nyt  Anfald,  ind- 
rømmede Lægen  paa  mit  indtrængende  Spørgsmaal,  at  det  var 
Tuberkler,  og  Sandsynlighed  for  at  jeg  kunde  leve  en  Maanedstid 
endnu. 

Jeg  havde  sagt  mig  det  selv;  nu  vidste  jeg  det.  Men  var 
Tiden  kort,  saa  var  det  bedst  at  bruge  den.  En  Ven  opfandt  et 
fortrinligt  Skrivebrædt  til  mig;  naar  jeg  hverken  kunde  bruge 


Digitized  by  L^ooQle 


En  Stump  Selvbiografi 


139 


højre  eller  venstre  Haand,  dikterede  jeg  min  lille  Søster.  Arbejdet 
holdt  mig  i Live.  Den  Maaned  gik,  den  næste  gik,  og  jeg  laa  der 
endnu.  Op  og  ned,  mer  Blod  og  mindre  Blod;  den  ene  Lunge 
væk,  den  anden  angreben;  der  standsede  det, 

Jeg  blev  ikke  rask  nok  til  at  staa  op,  men  skrive  kunde  jeg. 
Og  jeg  skrev.  Et  stort  fortællende  Digt  om  Olaf  den  hellige; 
brændt.  Et  med  Skildring  af  dansk  Købstadsliv;  brændt.  Et 
fra  den  grønne  Skov;  deraf  skaanet  tre  Stumper,  senere  trykt  i 
.Dansk  Tunge*.  Et  Skuespil:  ligger  i min  Skuffe  og  venter  paa 
at  blive  til  noget.  Det  meste  af  .Tre  Strænge*,  Fortællingen 
,Paa  Højskole*,  Digtet  .Bjovulv*  og  det  meste  af  »Dansk  Tunge*. 
Altsammen  i Løbet  af  de  to  Sygdomsaar,  sengeliggende.  To 
Aar  tidligere  havde  jeg  tænkt  ved  mig  selv:  der  er  Guld  i mig, 
men  det  sidder  haardt  fast.  Der  skal  en  tung  Hammer  til  at 
hugge  det  løs,  og  et  hedt  Baal  til  at  smelte  Ertsen  fra.  Nu  var 
Hammeren  og  Baalet  der;  jeg  blev  haardt  slaaet  og  hedt  brændt 
Det  blev  ikke  meget  Guld,  der  kom  ud  af  det;  lidt  kom  der  dog. 
Jeg  lærte  at  forstaa  Vølund-Sagnet. 

Venner  skrev  rent  for  mig.  En  gik  med  .Tre  Strænge*  til 
Valdemar  Vedel,  som,  uden  at  kende  mig,  gennemsaa  Haand- 
skriftet  kritisk,  indtil  de  mindste  Enkeltheder.  En  anden  til 
Bankdirektør  Heide,  som,  uden  at  kende  mig,  overfor  det  nor- 
diske Forlag  paatog  sig  økonomisk  Ansvar  for  Udgivelsen.  Bogen 
udkom,  blev  ikke  solgt  synderligt,  men  fik  en  god  Modtagelse 
i Pressen,  og  en  udmærket  af  enkelte  kyndige.  Efter  Ernst 
v.  d.  Reckes  Opfordring  søgte  det  jeg  Ankerske  Legat  og  fik 
det.  Han  og  Professor  P.  Hansen  var  den  Gang  Uddelere.  Hen- 
synet til  min  Sygdom  var  uden  Tvivl  medbestemmende;  jeg 
gik  forud  for  ældre  og  værdigere  Ansøgere.  Nu  kunde  jeg  paa 
et  udenlandsk  Kursted  komme  under  de  for  Helbredelse  nødven- 
dige Vilkaar. 

Paa  Nordrach  Sanatorium  i Schwarzwald  aad  jeg,  og  bræk- 
kede mig,  trak  frisk  Luft  og  sov  i fem  Maaneder;  saa  var  jeg 
rask.  Ved  Juletid  havde  jeg  akkurat  Penge  til  Hjemrejsen.  Men 
jeg  gik  Syd  paa  til  Luzem,  og  ved  Nyt  aar,  en  uforglemmelig 
Maaneskinsnat,  rejste  jeg  ned  langs  Vierwaldstådtersøen,  op  gen- 
nem Alperne,  gennem  Sankt  Gotthardt  ud  til  Airolo,  ned  til 
Lugano.  Der  sagde  Billetten  stop;  med  mine  sidste  55  Centimer 
i Lommen  stod  jeg  Kl.  6 Morgen  og  saa  Taagen  lette  over  den 


Digitized  by  LjOOQle 


140 


En  Stump  Selvbiografi 


fremmede  Stad  og  Søen  nede  i Daldybet.  Saa  kom  jeg  dog  Syd 
for  Alperne. 

Jeg  tog  ind  paa  et  Hotel  og  skrev  til  Ernst  Bojesen  om  For- 
skud til  at  rejse  hjem  for.  Han  sendte  det  omgaaende  med  Til- 
føjelse at  han  fandt  det  var  for  tidligt  at  rejse  hjem;  jeg  skulde 
først  se  at  komme  rigtigt  til  Kræfter;  det  samme  syntes  v.  d. 
Recke.  Dagen  efter  Brev  fra  Recke:  Ministeriet,  Gehejmeraad 
Liebe  og  Bankdirektør  Heide  gav  mig  hver  300  Kr.  til  at  fortsætte 
Rejsen  og  blive  helt  rask. 

Jeg  jublede.  10  lykkelige  Dage  blev  jeg  i Lugano.  Saa  spa- 
serede  jeg  en  Dag  omkring  paa  Taget  af  Domkirken  i Milano; 
Dagen  efter  stod  jeg  i Klipperne  ved  Middelhavet  — og  inden 
Aften  var  jeg  indespærret  med  en  barmhjertig  Søster  i Nervi, 
mistænkt  for  Kopper.  Det  blev  ikke  til  Kopper,  men  Udslet  var 
det,  en  Blodforgiftning  ved  noget  jeg  havde  spist,  mente  Lægen. 
I 14  Dage  saa  og  hørte  jeg  kun  Havet  fra  mit  Cellevindu,  og 
hver  Dag  smurte  Søsteren  mig  sort  paa  den  ene  Side  af  Ryggen 
og  hvid  paa  den  anden;  jeg  var  Prøveklud. 

Sort  paa  hvidt  hjalp  mig,  som  altid.  Jeg  slap  ud,  nød  Nervi 
i otte  Dage,  Genua  i to,  og  gik  saa  til  Korsika,  hvor  jeg  blev 
over  en  Maaned  i Ajaccio.  Det  er  det  eneste  fremmede  Land,  jeg  har 
følt  mig  hjemsindet  i;  Egnen  om  Ajacciobugten  blev  mig  kær  som 
ellers  kun  nordjydske  Egne.  I Stedet  for  de  barske  Bakker  var 
her  de  barske  Bjærge;  den  knæhøje  Lyng  var  her  mandshøj 
Maki,  Klitterne  Granitrev,  men  Grundfarver,  Grundstemning  var  ens. 
Livø  Bredning  kan  blaane  saa  blaat  som  Bugten  ved  Ajaccio,  et 
Storsejl  skinner  ligesaa  hvidt  under  Furs  Kyst  som  et  Latinersejl 
under  Sanguinærerne. 

Fra  Ajaccio  tog  jeg  til  Florents,  hvor  jeg  for  første  Gang  fik 
en  Stump  levende  Indtryk  af  Renaissancens  Billed-  og  Bygnings- 
kunst. Jeg  havde  helst  taget  Stumpen  større,  men  — 

Da  Roserne  sprang  ud  langs  „Vejen  over  Højene"  gik  jeg 
nordpaa  og  stod  efter  54  Timers  Jernbanekørsel  i Kirkeskoven  ved 
Vordingborg;  kold  Aprilregn,  sorte  Trær,  grønne  Guldstjærner  og 
den  første  Viol. 

Snart  efter  udkom  Bjovulv,  skrevet  paa  Sengen  et  AarsTid 
tidligere.  Privat  Tegning  havde  sikret  Bogen  godt  300  Købere; 
siden  har  den  forgæves  ventet  paa  flere. 

Mens  jeg  sad  indespærret  i min  hvide  Celle  i Nervi,  havde 
jeg  skrevet  et  Par  Kapitler  af  Karen  Kjeldsen;  jeg  var  stærkt 


Digitized  by 


Google 


En  Stump  Selvbiografi 


141 


optaget  af  Planen,  men  havde  ikke  noget  at  leve  af  imens.  Da  fik  jeg 
en  Dag  Brev  fra  Heide;  han  havde  høri,  jeg  tænkte  paa  en  Ro- 
man: hvor  meget  jeg  behøvede  for  at  skrive  den,  uhindret  af 
Pengesorger.  Jeg  nævnte  en  Sum;  han  stillede  den  til  min  Raa- 
dighed;  jeg  tog  til  Vendsyssel  og  skrev  Bogen.  Samtidig  skrev 
jeg  den  mindre  Halvdel  af  Dansk  Tunge,  som  udkom  Aaret 
efter. 

Siden  har  jeg  saa  levet  af  det  en  dansk  Lyriker  maa  leve  af, 
og  i og  for  det  jeg  bryder  mig  om : Landligt  Friluftsliv  og  Skriveri. 

Det  meste  af,  hvad  jeg  har  skrevet,  er  blevet  til  under  For- 
søg paa  at  virkeliggøre  det  udvendige,  fastholde  det  flygtende, 
slaa  Bro  mellem  min  Sjæl  og  mig  over  en  eller  anden  Afgrund. 
Det  lidt,  jeg  har  skrevet  efter  andres  Ønsker  er  for  det  meste 
blevet  daarligt.  Endog  hvor  Emnet  var  et,  jeg  af  mig  selv  havde 
tænkt  paa,  forsvandt  gerne  baade  Lyst  og  Evne  i samme  Øjeblik 
som  andre  foreslog  mig  at  tage  det  op. 

Med  Planer,  som  urørt  udefra  opstaar  i mig,  har  jeg  det  ander- 
ledes trygt.  Selv  om  jeg  maa  lægge  dem  til  Side,  fordi  Lejlig- 
heden ikke  er  der,  eller  jeg  ikke  magter  dem  endnu,  er  ikke 
derfor  Inspirationen  spildt.  Et  Øjebliks  Fordybelse  ligesom  plan- 
ter Planen  i mig,  og  jeg  forlader  den  rolig,  vis  paa,  at  den  nok 
skal  gro,  og,  naar  dens  Tid  kommer,  sætte  Blomst  engang. 

Saadan  er  det  gaaet  mig  med  mange  Ting,  sinaa  og  store. 
Aar  er  gaaet  ben,  og  jeg  har  ikke  set  efter  det;  saa  en  Dag 
stod  det  der,  og  jeg  behøvede  kun  at  gribe  til.  Dermed  er  ikke 
sagt  at  selve  Udarbejdelsen  falder  mig  let;  tværtimod,  jeg  er  tit 
en  Dag  om  en  Strofe.  Sproget  er  under  mig  som  en  vild  Hest, 
løbsk  eller  stædig,  vil  aldrig,  hvad  jeg  vil,  stejler  og  slaar  til 
Siden,  maa  hver  Dag  tæmmes  og  rides  til  paany,  indtil  det  lystrer, 
i Skridt,  Trav  eller  Gallop,  nøjagtig  som  det  passer  mig. 

Men  det  er  en  ædel  Hest,  Kampen  værd.  Jeg  prøver  endnu 
en  Gang,  om  maaske  dog  tilsidst  hint  Ridt  over  Regnbuebroen 
skulde  lykkes.  Bag  den  bor  jo  Balder  og  gemmes  det  Sværd 
Freyr  gav  fra  sig. 

Valdemar  Rørdam 


Digitized  by  LjOOQle 


GUSTAV  ADOLF  I TYSKLAND 

NOGLE  BETRAGTNINGER 


Justav  adolf-forskningen  , der  har  sat  saa  mange 
I Penne  i Bevægelse  og  har  ladet  Kongens  Forsvarere 
krydse  Klinger,  i Sverige  med  Modstandere  af  Ri- 
gets saakaldte  Storhedstid,  i Tyskland  med  katolske 
Historieskrivere,  har  hidtil  væsenligst  samlet  sig  om 
Spørgsmaalet:  hvilke  var  Aarsagerne  til  Kongens 
Deltagelse  i Trediveaarskrigen  ? 

Dette  Spørgsmaal  har  en  politisk  og  en  ren  menneskelig  Side. 
Det  politiske  Problem  har  været:  hvorledes  har  en  nordisk  Fyrste, 
der  ikke  som  Kristian  IV  tillige  var  Herre  over  tyske  Lande,  kunnet 
bevæges  til  at  kaste  sig  ind  i det  store  Sammenstød  paa  Fast- 
landet? Det  tør  siges,  at  Forskningen  til  fulde  har  løst  dette  Pro- 
blem. Gustav  Adolfs  Politik  maa  ses  i Sammenhæng  med  hele 
den  Politik,  som  Vasaætten  var  kommet  ind  paa,  siden  Østersøens 
sydlige  Kyst  fra  Erik  XIV’s  Dage  var  draget  ind  under  Sveriges 
Interessesfære.  Allerede  længe  før  1630  var  Gustav  Adolf  blevet 
opfordret  af  Slægtninge  og  Venner  blandt  de  tyske  Fyrster  til  at 
ile  dem  til  Hjælp.  Den  gamle  Krig  med  Polen  maatte  naturligt 
ogsaa  føre  til  en  Krig  med  Kejseren,  da  denne  støttede  Polen  og 
angreb  Østersøens  Kyster.  Endelig  var  Krigen  af  Gustav  Adolf 
overvejende  planlagt  som  en  Forsvarskrig,  i hvert  Tilfælde  som  en 
forebyggende  Krig;  det  gjaldt  at  møde  Fjenden  i hans  eget  Land 
for  at  hindre,  at  han  efter  at  have  gjort  sig  til  Herre  over  Sveriges 
Bolværk  mod  Syd,  Østersøen  og  dens  Kyster,  skulde  kunne  true 
selve  Sverige. 


Digitized  by  L^ooQle 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


143 


Disse  Resultater  maa,  som  sagt,  antages  at  staa  fast.  Langt 
vanskeligere  er  selvfølgelig  Spørgsmaalets  rent  menneskelige  Side, 
særlig  med  Hensyn  til  Sammenspillet  hos  Gustav  Adolf  af  religiøse 
og  politiske  Bevæggrunde.  Her  har  jo  ogsaa  Anskuelserne  delt  sig 
selv  inden  for  de  mod  Kongen  sympatetiske  Forfattere.  Men  sikkert 
har  de  Forskere  Ret,  som  bestemt  advarer  mod  en  Adskillelse  af 
de  to  Arter  Bevæggrunde.  Faren  for  Sverige  var  ikke  alene  po- 
litisk, men  ogsaa  religiøs,  og  Gustav  Adolf  har  i sin  uomtvistelige 
Begejstring  for  den  protestantiske  Tro  maattet  føle  denne  Fare  og 
maaltet  ville  bekæmpe  den.  Hvad  der  i Virkeligheden  kun  kan 
tvistes  om,  er  Bevæggrundenes  Gradsforskel,  Relativiteten  i deres 
Styrke.  Vil  man  endelig  opkaste  dette  Spørgsmaal,  møder  man 
en  stor  Vanskelighed  ved  hvad  der  træffende  er  kaldet  Kil- 
dernes janusagtige  Karakter.  Naar  Gustav  Adolf  talte  til  Sven- 
skerne, lagde  han  ganske  naturligt  mest  Vægt  paa  det  patriotiske, 
politiske  Moment;  forhandlede  han  derimod  med  Tyskerne,  traadte 
lige  saa  naturligt  det  religiøse  Moment  i Forgrunden.  Usikkerhe- 
den hæves  ikke  ved,  at  hans  fortroligste  Udtalelser  til  Axel  Oxen- 
st jerna  falder  sammen  med  Tankegangen  i hans  mere  officielle 
Ytringer  til  sine  Landsmænd.  Men  et  andet  Vidnesbyrd  synes  at 
betyde  mere.  I Febr.  1629  havde  han  i Ulfsbæk  en  Sammenkomst 
med  Kristian  IV,  og  om  hans  Udtalelser  ved  denne  Lejlighed  er 
bevaret  en  i mange  Henseender  særdeles  interessant  Beretning. 
Da  den  danske  Konge  rettede  det  Spørgsmaal  til  ham,  hvad  ban 
havde  at  gøre  med  Tysklands  Anliggender,  blev  Gustav  Adolf  over- 
ordentlig heftig.  Men  i sit  Svar  betonede  han  aldeles  ikke  sin 
Harme  over  Protestantismens  Forfølgelse,  kun  den  Uret,  der  var 
sket  hans  tyske  Venner  ved  deres  Forjagelse  og  dernæst  Sammen- 
stødet med  Kejseren  ved  Stralsund  og  dennes  Hjælp  til  Kongen  af 
Polen.  Uden  paa  nogen  Maade  heraf  at  ville  slutte,  at  man  kan 
opstille  en  bestemt  Adskillelse  mellem  hans  religiøse  og  hans  po- 
litiske Motiver,  er  det  dog  næppe  for  dristigt  at  paastaa,  at  en  saa- 
dan  pludselig,  af  den  umiddelbare  Indskydelse  fremgaaet  Ytring 
peger  i Retning  af,  at  den  politiske  Drivkraft  har  været  stærkere 
hos  ham  end  den  religiøse. 

Imidlertid,  vi  bevæger  os  her  i Nuancer,  og  meget  frugtbar  er 
aldrig  Historikerens  Undersøgelse  af  de  fineste  og  dybeste  Traade 
i et  Menneskes  Sjæl.  Paa  sikrere  Grund  befinder  man  sig  der- 
imod, naar  man  optager  til  Drøftelse  et  andet  vigtigt  Spørgsmaal 
med  Hensyn  til  Gustav  Adolfs  Stilling  i Tyskland,  et  Spørgsmaal, 


Digitized  by  UjOOQle 


144 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


som  desuagtet  kun  hidtil  er  blevet  lidet  drøftet  i den  nordiske,  no- 
get mere  i den  tyske  Litteratur,  men  til  hvis  Løsning  Aktstykke- 
udgaver fra  den  senere  Tid  har  bragt  vigtige  Bidrag.  Talen  er 
om  den  Ændring,  der  er  foregaaet  i Kongens  Planer  og  Formaal 
fra  det  Øjeblik,  han  bestemte  sig  til  at  gaa  til  Tyskland,  og  saa 
til  hans  Død.  Ikke  alene  har  Spørgsmaalet  en  mere  almindelig 
Interesse,  men  det  turde  ogsaa  kaste  Lys  over  Sider  af  Gustav 
Adolfs  Karakter. 


To  Maaneder  efter  Gustav  Adolfs  Død  havde  Axel  Oxenstiema 
i Berlin  en  Forhandling  med  Kurfyrsten  af  Brandenburgs  Ministre. 
Han  ytrede  sig  da  om  sin  afdøde  Herres  „ Intention  ■ paa  følgende 
Maade:  Den  havde  i det  hele  været  at  bryde  Fjendens  Forsøg  og 
standse  hans  Planer  med  Hensyn  til  Østersøen;  han  havde  altsaa 
villet  sikre  sit  Rige  og  dette  Hav  samt  befri  de  betrængte  Lande; 
herefter  vilde  han  gaa  videre  eller  standse,  som  det  sig  skikkede, 
men  han  havde  ikke  oprindeligt  ment  at  komme  saa  vidt,  som 
han  gjorde  det.  Denne  Udtalelse  af  Axel  Oxenstierna  fra  1633 
stemmer  særdeles  godt  overens  med  den  Instruks,  som  Rigskans- 
leren udfærdigede  for  sig  selv,  da  han  i Foraaret  1630,  umiddel- 
bart før  Krigstogets  Begyndelse,  gik  til  Danzig  for  at  prøve  For- 
handling om  Fred  med  kejserlige  Afsendinge.  De  Betingelser  for 
Fred,  som  denne  Instruks  opstiller,  angaar  alle  Nordtyskland, 
nemlig  den  neder-  og  oversachsiske  Kreds;  de  her  forjagne  Fyr- 
ster, verdslige  og  gejstlige,  saaledes  Hertugerne  af  Meklenburg  og 
flere  Bisper,  skal  genindsættes,  alle  kejserlige  Tropper  trækkes  bort 
fra  Øster-  og  Nordsøens  Kyster,  alle  kejserlige  Skanser  nedrives  og 
alle  Havne  gives  fri.  Det  er  netop  hvad  Oxenstierna  senere  ud- 
trykte som  de  betrængte  Landes  Befrielse  og  Østersøens  Sikring. 
Gustav  Adolf  billigede  Kanslerens  Forslag  til  Instruksen,  man  han 
forlangte  dog  en  Tilføjelse,  nemlig  Sikkerhed  for,  at  Freden  blev 
udført;  derfor  vilde  han  ikke  forlade  Stralsund,  i hvilken  Stad  der 
jo  var  svensk  Besætning  siden  1628,  eller  hvad  han  ellers  maatte 
have  besat,  før  en  saadan  Sikkerhed  var  givet.  Instruksens 
Bestemmelser  viser  nu  negativt,  at  det  ikke  var  Gustav  Adolfs 
Tanke  paa  dette  Tidspunkt  at  nøde  Kejseren  til  almindelige  Be- 
tingelser angaaende  hele  Tilstanden  i Tyskland  uden  for  de  nord- 
lige Egne,  og  særlig  maa  der  lægges  Vægt  paa,  at  Genoprettelsen 
af  den  i lange  Tider  og  særlig  ved  det  bekendte  Restitutionsedikt 


Digitized  by  L^ooQle 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


145 


af  1629  krænkede  Religionsfred  i Augsburg  (1555)  ikke  var  omtalt 
med  et  Ord,  Men  der  fandtes  dog  endnu  en  Sætning  i Instruksen 
af  Interesse,  den  nemlig,  at  hvis  Forhandlingerne  i Danzig  ikke 
førte  til  noget  Resultat,  før  han  selv  var  gaaet  i Land  i Tyskland, 
da  skulde  Fredsunderhandlingerne  henvises  til  Kongens  Lejr.  Dette 
vil  sige,  at  Fredsbetingelserne,  naar  Krigen  var  udbrudt,  skulde 
afhænge  af  dens  Gang;  hvor  godt  falder  det  ikke  sammen  med 
Oxenstiemas  Ord:  Kongen  vilde  gaa  frem  eller  standse,  som  det 
skikkede  sig!  Han  vilde  Freden,  hvis  det,  at  han  truede  med  Svær- 
det, kunde  bevæge  Kejseren  til  at  gaa  ind  paa  de  nævnte  Vilkaar; 
kom  Krigen  alligevel,  da  var  Fremtiden  ikke  sikker,  da  kunde  der 
aabne  sig  Muligheder,  som  der  for  Øjeblikket  ikke  var  Grund  til 
at  fordybe  sig  i Overvejelsen  af.  I Sammenhæng  hermed  er  der 
Grund  til  at  mindes  en  Ytring,  som  i Debattens  Hede  var  und- 
sluppet Kongen  allerede  i Efleraaret  1629.  I det  svenske  Rigsraad 
var  der  blevet  rejst  den  Indvending  mod  Krigstoget,  at  hvis  Kon- 
gen sejrede,  vilde  de  tyske  Fyrster  falde  fra  ham.  Da  svarede  han: 
Hvis  jeg  bliver  Sejrherre,  er  de  mit  Bytte.  Erobringer  var  ikke 
hans  Maal,  men  de  laa  ham  ikke  uden  for  Mulighedernes  Række- 
vidde. 

Alt  dette  er  Gustav Adolfs  første  Standpunkt,  saa  at  sige  den  Fane, 
under  hvilken  Landgangen  paa  den  lille  0 Usedom  blev  foretaget  i Juni 
1630.  Men  hurtigt  udviklede  Begivenhederne  sig.  Fra  Usedom  gik 
han  i Juli  over  til  Fastlandet,  og  Pommems  Hertug  underkastede  sig; 
naar  han  døde  uden  Arvinger,  skulde  Kongen  beholde  Landet  som 
beslaglagt,  indtil  Arvefølgen  var  afgjort  og  Krigsomkostningeme 
betalte.  Det  er  umuligt  at  afgøre,  om  han  allerede  da  har  tænkt 
paa  Pommerns  bestandige  Erhvervelse,  men  i alt  Fald  havde  han 
udvidet  sine  Fordringer  til  Sikkerhed.  De  kejserlige  Tropper  i 
Pommern  gjorde  kun  ringe  Modstand,  og  en  Maaned  efter  blev 
Kejserens  frygtindgydende  Feltherre  Wallenstein  afsat  paa  Grund 
af  Kurfyrsternes  Forbitrelse  mod  ham. 

Virkningerne  af  disse  heldige  Forhold  viste  sig  snart.  I en 
væsenlig  Grad  forandredes  Gustav  Adolfs  Betingelser.  I en  Skri- 
velse fra  Oktbr.  1630  udviklede  han  for  Oxenstierna  den  Fare  for 
Sverige,  der  ligger  i Kejserens  stadige  Bestræbelser  for  at  under- 
kaste sig  hele  Tyskland  og  udrydde  den  evangeliske  Religion  og 
sætte  den  pavelige  Lære  i Stedet;  der  er  kun  ét  Middel  herimod, 
kun  én  Sikkerhed  for  Sverige;  Kejseren  maa  samtykke  i en  ny 
Religionsfred.  Hvor  forskelligt  er  dette  ikke  fra  Standpunktet 

TUskiMren  1904  10 


Digitized  by  0.ooQle 


146 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


umiddelbart  før  Landgangen!  Hvad  enten  man  som  den  tyske 
Historiker  G.  Droysen  vil  lægge  Eftertrykket  paa  den  attraaede 
Sikkerhed  for  Sverige  eller  se  Gustav  Adolf  fra  nu  af  som  For- 
kæmperen for  Tysklands  religiøse  Frihed,  vist  er  det,  at  han  nu, 
da  Vaabenlykken  er  med  ham,  har  udvidet  sine  Krav  fra  at  om- 
fatte Nordtyskland  til  at  gælde  hele  det  tyske  Rige;  men  endnu 
taler  han  dog  ikke  om  Erobringer,  kun  Forsvarssynspunktet  er  det 
ledende  for  ham. 

I Januar  1631  sluttede  han  dernæst  i Bårwald  sin  Alliance- 
traktat med  Frankrig.  Hovedbestemmelsen  i den  er,  at  de  to 
Magter  skal  understøtte  hinanden  til  Genoprettelse  af  det  tyske 
Riges  Tilstand,  som  den  var  før  Krigens  Begyndelse  1618.  Atter 
her  ser  vi  en  ny  Udvikling.  Talen  er  ikke  alene  om  Religionsfred, 
men  om  en  almindelig,  ogsaa  verdslig  Ordning  for  hele  Tyskland. 
For  saa  vidt  har  dette  dog  noget  mindre  Interesse,  som  det  ikke 
udelukkende  er  Gustav  Adolfs  Hensigter,  Traktaten  aabenbarer, 
men  tillige  Frankrigs  og  dets  ledende  Minister  Richelieus.  Der  er 
netop  ogsaa  en  Tilknytning  hertil  i de  Udkast  til  Forbund  mellem 
Frankrig  og  Sverige,  som  stammer  fra  1629  uden  dengang  at 
komme  til  at  føre  til  endeligt  Resultat,  og  hvis  Fredsbetingelser  er 
langt  mere  vidtgaaende  end  Gustav  Adolfs  egne  fra  Forsommeren 
1630,  i hvilke  vi  dog  klarest  ser  hans  egne  Tanker.  Om  et  an- 
det vigtigt  Punkt  i Traktaten  af  1631  gælder  noget  lignende.  Ved 
dette  forpligtede  Gustav  Adolf  sig  til  alle  Vegne  i Tyskland,  ogsaa 
i de  protestantiske  Stater,  at  sikre  Katolikkerne  Religionsfrihed. 
Det  er  den  franske  Regering,  der  har  faaet  dette  Punkt  indført. 
Det  var  ogsaa  en  Kærne  i Richelieus  tyske  Politik.  Han  var  vel 
Habsburgs  Fjende,  men  Katolicismen  var  ham  hellig;  i at  ville 
sørge  for  dens  Frihed  fandt  han  Berettigelsen  til  at  yde  dens  Mod- 
standere Støtte.  Hvor  vidt  Gustav  Adolfs  Tolerance  i Hjertet  er 
gaaet  saa  langt,  at  han  har  sympatiseret  med  en  Tanke,  der  var 
hans  Trosfæller  saa  meget  imod,  eller  han  kun  er  gaaet  ind  paa  den  for 
at  opnaa  Frankrigs  Subsidier,  faar  slaa  hen.  Men  i alt  Fald  har 
vi  fra  Bårwaldtraktaten  Genoprettelsen  af  Tysklands  Tilstand,  som 
den  var  1618,  med  Tillæget  om  Katolikkernes  Religionsfrihed,  som 
det  ny  Program  for  Gustav  Adolf. 

Trefjerdingaar  senere,  i Septbr.  1631,  stod  Slaget  ved  Breiten- 
feld,  afgørende  som  intet  andet  paa  Gustav  Adolfs  Krigsbane,  be- 
tegnende den  store  Vending  i Europas  Skæbne.  Det  var  Prote- 
stantismens Hævn  for  Nederlagene  paa  det  hvide  Bjerg  og  ved 


Digitized  by  L^ooQle 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


147 


Lutter  am  Barenberg.  Katolikkernes  og  de  kejserliges  Nederlag  var 
totalt  og  saa  meget  mere  betydningsfuldt,  som  det  ikke  skyldtes 
Kampens  tilfældige  Lykke,  men  Gustav  Adolfs  ny  Krigskunsts  Sejr 
over  den  gamle,  de  af  ham  skabte  nye  lettere  Kolonners  Over- 
legenhed over  de  ældre,  fastsluttede,  men  tunge  og  vanskeligt  be- 
vægelige Batailloner. 

For  Gustav  Adolf  forelaa  efter  Sejren  et  afgørende  Valg  med 
Hensyn  til  det  fremtidige  Felttogs  Retning.  Skulde  han  vende  sig 
mod  Kejserens  Arvelande  i Syd  og  maaske  i selve  Wien  tvinge 
Ferdinand  II  til  Fred,  eller  skulde  han  vende  sig  mod  Vest,  mod 
den  katolske  Ligas  Lande,  mod  Hjertet  af  det  egentlige,  ikke  kej- 
serlige Tyskland?  Aaret  i Forvejen,  i Oktbr.  1630,  da  han  udvik- 
lede for  Oxenstierna  sin  Hensigt  at  tilvejebringe  en  ny  Religions- 
fred, havde  han  tillige  erklæret  sig  for  Angrebet  paa  Arvelandene. 
Nu  valgte  han  Vejen  mod  Vest.  Hans  Beslutning  har  givet  Anled- 
ning til  megen  Kritik.  Oxenstierna  udtalte  senere,  at  hans  Konge 
her  begik  en  stor  Fejl,  den  bøhmiske  Historiker  Gindely  har  i sin 
Antipati  mod  ham  set  Beslutningen  som  et  Udslag  af  hans  Erob- 
ringslyst og  hans  Attraa  efter  at  komme  i Besiddelse  af  de  rige 
Main-  og  Pfalzlande;  den  svenske  Historiker  Weibull  har  derimod 
forsvaret  den  med,  at  man  ikke  maa  anlægge  Nutidens  Maalestok 
paa  hin  Tids  Forhold,  at  Wien  ikke  var  en  Hovedstad  som  vore 
Dages  Hovedstøder.  Hovedsagen  er  dog  utvivlsomt  — hvad  den 
tyske  Historiker  Struck  har  godtgjort,  og  ogsaa  Professor  Harald 
Hjårne  i Upsala  antydningsvis  har  udtalt  i Ordene:  han  satte  sit 
Maal  højere,  jo  mere  han  mærkede,  at  hans  Kræfter  voksede  — 
hele  den  Ændring  i hans  Planer,  der  var  foregaaet  i Løbet  af  det 
sidste  Aar.  Opgaven  for  ham  var  ikke  længere  at  tvinge  Kejseren 
til  en  Fred,  der  blot  sikrede  Sverige,  men  at  frembringe  en  ny  Ord- 
ning af  Tysklands  Forhold.  End  ikke  Tilstanden  fra  før  1618  til- 
fredsstillede ham  længere,  nu  da  den  store  Sejr  var  vunden;  han 
vilde  omskabe  Riget  i kirkelig  som  i verdslig  Henseende. 

Han  drog  altsaa  mod  Vest  fra  Sachsen,  først  ind  i Thuringen, 
saa  fra  dette  Landskabs  Skovhøjder  ned  i den  rige  Maindal.  Han 
traf  her  et  Land,  hvor  Protestanterne  i Midten  af  det  16.  Aarhun- 
drede  havde  sal  sig  fast,  men  hvor  den  katolske  Restauration  alle- 
rede i Slutningen  af  samme  Aarhundrede  var  blevet  gennemført 
med  streng  Haand  af  Bisper,  Abbeder  og  Jesuiter;  træffende  kaldte 
han  det  die  Pfaffengasse.  I Modsætning  til  hidtil  var  han  nu  i et 
af  Katolikker  behersket  Land.  I Hjertet  af  den  frankiske  Kreds, 

10* 


Digitized  by  LjOOQle 


148 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


i Wurzburg,  sluttede  nord-  og  sydtyske  Fyrster  sig  til  ham,  Af- 
sendinge  kom  til  ham  fra  Rigsstæderne,  han  dannede  sig  et  helt 
Alliancesystem.  Her  begyndte  han  da  paa  egen  Haand  Tysklands 
Omskabelse  ved  en  Sekularisation  i Lighed  med  den,  der  paa  Na- 
poleons  Foranledning  gennemførtes  i Begyndelsen  af  det  19.  Aar- 
hundrede.  Gejstlige  Stifter  og  Klostergodser  toges  fra  Bisper  og 
Abbeder  og  skænkedes  til  adelige  og  Officerer.  Han  stod  som  den 
uindskrænkede  Herre.  Men  mere  end  det,  han  lod  sig  hylde  som 
Hertug  af  Franken  og  indsatte  en  hel  ny  Forvaltning,  og  Hyldingen 
skulde  gælde  ikke  blot  ham  selv,  men  ogsaa  hans  Arvinger;  dog 
tilføjedes  der,  at  den  skulde  staa  i Kraft,  indtil  der  med  Kongens 
Samtykke  var  truffet  andre  Bestemmelser.  Af  den  Grund  er  det 
tvivlsomt,  om  han  har  tænkt  sig  her  at  skabe  en  Besiddelse  for 
sin  Slægt.  Men  hvad  han  sikkert  har  villet,  har  været  at  lægge 
en  fast  Grund  for  sine  Bestemmelser  om  Tysklands  Ordning  og 
skaffe  sig  og  Sverige  Erstatning  for  hvad  Ofre  det  havde  bragt; 
nærmest  tænkte  han  allerede  nu  paa  Pommern  som  .Satisfaktion". 

Hans  Tog  gik  videre  mod  Vest.  Ved  Juletid  1631  holdt  han 
sit  Indtog  i Mainz  og  blev  dér  i Vinterkvarter  i flere  Maaneder. 
Træffende  har  Weibull  sammenlignet  hans  Stilling  her  med  Napo- 
leons  i Erfurt  1808,  aldrig  har  i alt  Fald  en  svensk  Konges  været 
saa  imponerende  som  hans.  Ved  hans  pragtfulde  Hof  samlede  sig 
Fyrster  og  Afsendinge,  og  rundt  om  i Tyskland  stod  Hære  paa  i 
alt  80000  Mand  rede  til  at  lystre  hans  Vink.  Uheldigvis  véd  vi 
kun  lidet  om  hans  Planer  i dette  Øjeblik.  Antydningsvis  har  han 
i en  Samtale  med  en  af  de  tyske  Fyrster  udkastet  en  Tanke,  som 
vi  lidt  senere  ser  ham  nøjere  udvikle.  Naar  man  derimod  har 
ment,  at  han  var  optaget  af  at  ville  blive  romersk  Konge  o:  blive 
valgt  til  Kejserens  Efterfølger,  saa  maa  Formodningen  herom  af- 
vises. Der  foreligger  vel  en  Optegnelse  om  hans  Fredstilbud  med 
et  Punkt  herom,  men  dens  Oprindelse  er  ganske  gaadefiild,  og 
Oxenstiema  benægtede  senere  bestemt,  at  hans  Herre  havde  haft 
sligt  et  Maal. 

Saa  meget  bedre  er  vi  da  underrettede  om  hans  Planer  et  halvt 
Aar  senere.  Han  var  fra  Mainz  brudt  op  mod  Sydøst,  var  blevet 
hilset  med  Jubel  i Numberg  og  Augsburg,  havde  slaaet  Tilly  ved 
Lech  og  holdt  sit  Indtog  i Munchen.  I Juni  1632  sendte  han 
Pfalzgrev  August  af  Sulzbach  til  Kurfyrst  Johan  Georg  af  Sachsen 
for  at  forhandle  med  ham  om  Fredsbetingelser.  Det  er  ikke  saa 
meget  Ordningen  af  Forholdet  til  Kejseren,  der  træder  frem  i denne 


Digitized  by  L^ooQle 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


149 


Instruks,  som  dels  Organisationen  af  de  evangeliske  Stater  i Tysk- 
land, dels  Sveriges  egne  Krav.  Med  Hensyn  til  det  første  Punkt 
møder  os  da  her  den  Tanke,  som  vi  ovenfor  sigtede  til,  og  som 
ganske  sikkert  har  været  den  centrale  for  ham  i hele  1632.  De 
tyske  evangeliske  Stænder  skulde  til  Sikkerhed  for  den  kommende 
Freds  Overholdelse  danne  en  særlig  og  væbnet  Helhed,  et  corpus 
formatum  armatum,  i Spidsen  for  hvilket  skulde  staa  en  Direktor, 
og  denne  Direktor  skulde  den  svenske  Konge  være.  Vel  kunde 
ogsaa  en  anden  blive  det,  naar  hele  Forholdet  til  Sverige  var  ordnet, 
men  i alt  Fald  maatte  der  være  et  fast  Forbund  mellem  Sverige 
og  det  evangeliske  Korpus.  Saaledes  havde  han  villet  sikre  paa 
én  Gang  de  evangeliske  Stænder  og  Sveriges  Indflydelse  eller 
Overherredømme  over  dem.  Som  Gustav  Adolf  i Mainz  minder 
om  Napoleon  i Erfurt,  saaledes  har  han  foregrebet  den  franske 
Kejsers  Tanke  om  Rhinforbundet  og  dets  Protektor.  Men  han 
vilde  andet  og  mere.  Den  nævnte  Instruks  deler  de  Lande,  som 
han  holdt  besat,  i forskellige  Klasser,  de  evangeliske  som  han  har 
befriet  med  Vaabenmagt,  og  de  katolske,  som  han  har  erobret  fra 
Fjenden;  de  tilhører  alle,  men  især  dog  de  sidste,  ham  og  Sveriges 
Krone  med  Krigens  Ret,  paa  enhver  Maade  er  de  hjemfaldne  til 
ham  og  Sverige.  Dog  tilføjede  han,  at  det  ikke  var  hans  Hensigt 
at  beholde  alt  med  Vaabenmagt  eller  bide  sig  fast  i det  med  Tæn- 
derne; naar  man  først  anerkendte  hans  Ret,  vilde  han  forhandle 
om,  hvad  han  vilde  lade  sig  nøje  med. 

Dette  er  Erobrerens  Tale,  og  her  ser  vi  det  Synspunkt,  ud  fra 
hvilket  han  havde  ladet  sig  hylde  til  Hertug  i det  katolske  Fran- 
ken. Men  bagved  laa  ham  ogsaa  et  Sejrstog  uden  Mage,  bagved 
sikkert  ogsaa  Følelsen  af,  hvor  uendeligt  meget  han  havde  vovet 
og  hvor  meget  det  evangeliske  Tyskland  stod  i Gæld  til  ham  poli- 
tisk og  religiøst.  Én  Regel  havde  han  bevaret  for  sin  Handle- 
maade  lige  fra  Landgangens  Dage.  I den  ovfr.  nævnte  Optegnelse 
fra  1633  ytrer  Axel  Oxenstiema:  Momenta  temporum  har  altid 
været  Fundamentet  for  Kongens  Intention.  Saaledes  havde  det  været 
1630,  saaledes  var  det  1632.  Det  er  en  af  Hovedegenskaberne 
ved  Gustav  Adolf  som  Statsmand,  at  han  aldrig  blot  lod  sig  be- 
herske af  sine  Tilskyndelser,  men  rettede  sine  Planer  efter  hvad 
Tidsomstændighederne,  momenta  temporum,  bød. 

De  Junidage  1632,  hvor  han  udfærdigede  den  nævnte  Instruks, 
betegner  hans  Højdepunkt.  Kort  efter  stod  Wallenstein,  der  paa  ny 
var  bleven  Kejserens  Generalissimus,  med  udstrakt  Myndighed  tru- 


Digitized  by  LjOOQle 


150 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


ende  over  for  ham.  Ved  Niimberg  mødtes  deres  Hære  i Septbr. 
Kongens  Stilling  var  omgivet  af  Fjenden;  for  første  Gang  under 
Felttoget  var  Initiativet  ikke  længere  hans.  Netop  fra  disse  Dage 
er  bevaret  en  Række  Fredsbetingelser,  som  Oxenstierna  har  opsat 
og  efter  al  Rimelighed  faaet  sin  Herres  Samtykke  til.  Der  tales  i 
dem  ikke  om  det  evangeliske  Korpus,  sikkert  dog  ikke  fordi  Tan- 
ken derom  var  opgivet,  men  fordi  det  skulde  være  en  indre  Sag 
for  de  evangeliske  og  derfor  holdes  uden  for  Forhandlingerne  med 
Kejseren.  Derimod  udkastes  Planerne  for  Ordningen  af  hele  Tysk- 
lands Forhold.  Restitutionsediktet  af  1629  skulde  ophæves,  de 
foijagne  Fyrster  genindsættes,  Religionsfreden  og  den  verdslige  Fred 
fornyes  uden  al  Tvetydighed.  Dog  skulde  Sætningen:  cujus  regio 
ejus  religio  ikke  længere  gælde,  Undersaattemes  Tro  skulde  ikke 
længere  være  afhængig  af  deres  Fyrsters;  den  augsburgske  Læres 
Bekendere  skulde  have  Religionsfrihed  overalt  i Riget.  I de  kej- 
serlige Arvelande  skulde  Tilstanden  fra  før  1618  genoprettes.  Sve- 
rige skulde  have  Pommern,  og  forskellige  andre  Territorialfor- 
andringer foregaa  i Riget.  Disse  Fredsbetingelser  tyder  paa,  at 
Gustav  Adolf  havde  erkendt  Stillingens  Farer,  og  det  bør  fastholdes, 
at  han  hellere  vilde  gaa  til  Indrømmelser  for  sit  eget  Vedkommende 
end  for  de  tyske  evangeliske.  Han  havde  givet  Afkald  paa  Franken 
og  de  katolske  Lande,  men  forbeholdt  sig  Pommern;  her  havde 
han  valgt  sig  sin  „Satisfaktion®,  den,  som  Oxenstierna  senere  delvis 
hævdede  og  forøgede  med  Bremen  og  Verden,  og  som  var  i nøje  Sam- 
menhæng med  hele  Vasaættens  Østersøpolitik.  Ret  betegnende  er 
dog  ogsaa  et  andet  Punkt  i Instruksen.  Han  vilde  vinde  Wallen- 
stein,  som  allerede  tidligere  havde  staaet  i en  halv  Forhandling 
med  ham;  han  skulde  være  Hertug  af  Franken,  det  Land,  som 
Sverige  besad  med  Erobrerens  Ret. 

Disse  Betingelser  blev  Gustav  Adolfis  sidste  Fredstilbud.  Wal- 
lenstein  vilde  ikke  indlade  sig  paa  Forhandlinger  og  vandt  en  Sejr 
over  sin  Modstander.  Kort  efter  stod  Slaget  ved  Lutzen.  Mo- 
menta temporum  eksisterede  ikke  mere  for  Gustav  Adolf. 


Det  17.  Aarhundrede  kom  til  at  være  Vidne  til  endnu  en  Land- 
gang af  en  Fyrste  i et  fremmed  Land,  der  fik  en  fuld  saa  afgø- 
rende Betydning  for  Europas  Skæbne  som  Gustav  Adolfs.  Det  var 
Vilhelm  III  af  Oraniens  i England  i Novbr.  1688.  Som  Gustav 


Digitized  by  L^ooQle 


Gastav  Adolf  i Tyskland 


151 


Adolfs  betød  en  Standsning  af  Habsburgs  Overmagt,  sa aledes  blev 
Vilhelm  IITs  en  Standsning  af  Ludvig  XIV’s  og  Boubonemes  Vælde. 
Og  heller  ikke  da  savnedes  religiøse  Motiver.  Den  ivrige  Kalvinist 
hadede  den  Fyrste,  der  3 Aar  i Forvejen  havde  ophævet  det  nan- 
tiske  Edikt.  En  Sammenligning  mellem  de  to  Personligheder,  der 
vendte  den  historiske  Gang,  turde  ikke  ligge  fjern. 

Ogsaa  om  Vilhelm  III’s  Bevæggrunde  har  der  længe  været 
Tvist;  det  tør  vel  dog  nu  siges  at  staa  fast,  at  han  har  været 
Sjælen  i Europas  Forbindelse  med  Ludvig  XIV  og  klar  over 
Rækkevidden  af  den  Kamp,  han  var  med  til  at  indlede,  klarere 
end  maaske  Gustav  Adolf.  Dog  har  han  ikke  vakt  og  kan  ikke 
vække  den  Sympati  som  denne.  Det  er  ikke,  fordi  han  savnede 
en  alvorlig  Religiøsitet;  ogsaa  han  følte  sig  kaldet  af  Gud,  nok  saa 
meget  som  Gustav  Adolf,  streng  Kalvinist  som  han  var  med  Troen 
paa  Guds  Forudbestemmelse.  Ikke  heller  er  det  alene,  fordi  han 
ikke  var  nogen  fremragende  Hærfører  og  derfor  ikke  kunde  skabe 
den  Nimbus,  som  den  store  Sejr  giver.  Meget  mere  ligger  det  i 
hele  hans  Personlighed,  skabt  af  hans  Natur  og  hans  Udvikling. 
Fortrykt  havde  hans  Barndom  og  Ungdom  været,  Tilsidesættelsen 
havde  groet  sig  fast  i ham,  altid  blev  han  den  melankolske  og 
tavse  Mand,  der  ikke  gav  sig  hen,  og  hvis  Heftighed  ikke  mild- 
nedes  ved  naturlig  Ynde. 

I Modsætning  til  ham  staar  Gustav  Adolf  som  en  af  Verdens- 
historiens mest  lysende  og  dragende  Skikkelser,  og  Sympatien  hem- 
mes  ikke  ved  hans  Heftighed  eller  brændende  Ærgerrighed.  Stær- 
kest har  maaske  Samtiden  følt  sig  betaget  af  det  usædvanlige  og 
ny  ved  ham.  Han  repræsenterer  Nordens  Indtog  i Verdenshistorien 
for  første  Gang  siden  Normannernes  Dage,  han  gjorde  paa  dem, 
der  saa’  ham  eller  hørte  om  ham,  netop  dette  usædvanlige  og  ny 
Indtryk  af  Norden,  den  imponerende,  legemlige  Skikkelse,  kronet 
med  det  guldgule  Haar,  Løven  fra  Norden,  som  han  kaldtes.  Han 
betog  Samtid  som  Eftertid  ved  Harmonien  imellem  Følelse  og  Pligt, 
ved  sin  dybe  Religiøsitets  ideale  Farve,  ved  Statsmandens  Talent 
og  Energi,  ved  Hærførerens  nyskabende  Evner.  Man  fristes  til  at 
sige,  at  var  han  født  i Oldtiden,  vilde  Kunsten  have  overgivet  os 
hans  Billed  i en  Idealskikkelse,  og  at  hvis  han  havde  hørt  Middel- 
alderen til,  Legenden  vilde  have  bemægtiget  sig  ham.  Inden  for 
sit  eget  Aarhundredc  er  han  den  mest  betagende  politiske  Person- 
lighed. Han  overstraaler  Cromwell  som  Vaarens  Friskhed  Vin- 
terens Mørkladenhed,  han  kunde*  elskes , som  Wallenstein  og  Ri- 


Digitized  by  L^ooQle 


152 


Gustav  Adolf  i Tyskland 


chelieu  frygtedes,  han  var  i sin  naturlige  Storhed  mange  Hoveder 
højere  end  Ludvig  XIV  i sin  pompøse,  beregnede  Værdighed.  Og 
endnu  ét.  Han  har  haft  Lykken  i sin  Sold,  Lykken,  der  maaske 
viste  ham  den  største  Gunst  ved  at  bortrive  ham,  før  hans  Stjerne 
var  dalet.  Han  havde  i Novbr.  1629  udtalt:  Jeg  ser  mig  selv 
ingen  Ro  at  have  at  forvente  før  den  evige  Ro.  Disse  gribende 
Ord  er  først  og  fremmest  et  Udtryk  for  hans  dybe  Pligtfølelse. 
Han  havde  paataget  sig  en  Opgave,  udførte  et  Kald,  som  han  vilde 
sætte  sit  Liv  ind  paa.  Men  hvor  stemmer  det  ikke  med  hans  po- 
litiske Tankegang!  Maalet  er  ikke  fast,  det  flytter  sig  efter  Om- 
stændighedernes Udvikling.  Der  er  trods  al  Harmoni  en  Uroens 
Understrøm  i hans  Sjæl.  Han  har  i sig  Vasaættens  Uro,  den  Uro, 
der  faar  sit  Udslag  i Erik  XIV’s  Afsind,  i Kristin  as  Lunefuldhed,  i 
Sigismunds  religiøse  Fanatisme,  lige  saa  vel  som  i Gustav  Vasas 
dristige  Oprørsaand,  i Karl  IX’ s vidtspændende  Ærgerrighed  og  i 
Gustav  Adolfs  vekslende,  men  altid  storladue  Tanker. 

J.  A.  Fridericia 


Digitized  by  L^ooQle 


RIDDER  ROLAND 


)oi  Brownins’s  Vers  „Childe  Roland  to  the  dark 
to teer  cameu  giver  et  lærerigt  Indblik  i den  digte- 
riske Fantasis  Virkemaade;  de  viser,  hvor  ringe  et 
" ød,  der  kan  sætte  den  i frugtbart  Røre,  og  hvor 
uensartet  Stof  den  kan  samle  til  en  Helhed.  Han 
i har  en  Dag  nynnet  paa  Folkeviselinien  fra  King 
Lear:  .Ridder  Roland  kom  til  det  mørke  Taarn* ; den  bider  sig 
fast  i ham,  vækker  hans  Opmærksomhed,  sætter  hans  Tanker  i 
Fart.  .Det  mørke  Taarn",  det  klinger  uheldsvangert  og  truende! 
Og  hvad  vilde  Ridder  Roland  i det  mørke  Taarn?  En  Følelse  af 
Nysgerrighed  og  Uhygge  bliver  levende  i Digteren ; fra  denne  Kærne 
skyder  Fibre  af  Handlingsmuligheder  ud  og  Uhyggeminder  trækker 
sammen  som  Skyer  før  Regn,  Minder,  som  ikke  har  noget  med 
hinanden  at  gøre.  .Det  mørke  Taarn*:  han  ser  pludselig  for  sig 
en  Taarnbygning,  han  engang  har  set  i Carrara-Bjergene.  Saa 
viser  der  sig  et  Maleri,  han  huskede  fra  Paris,  og  et  Tapet  i hans 
Stue,  hvorpaa  en  rød  Hest  stod  og  gloede  frem  bag  en  brun.  Saa 
er  Opløsningen  mættet  og  Krystallisationen  sker;  Fantasien  bliver 
selvvirksom  og  skaber  Handling  og  Billeder  over  den  givne  Stemning. 

Roland  er  ude  paa  en  quest  som  Ridderne  af  det  runde  Bord; 
han  skal  søge  det  mørke  Taarn  og  dyste  der.  Aar  igennem  har 
han  forgæves  ledt  efter  det  vidt  om  i Verden.  Endelig  trætfer  han 
en  Dag  en  gammel  Mand,  der  viser  ham  Vej.  Det  er  en  modbydelig, 
hvidhaaret  Krøbling;  Ridderen  skønner  straks,  at  han  er  sat  paa 
Vejen  for  at  lægge  Snare  for  Folk  og  lokke  dem  til  deres  Fordærv 
ned  mod  det  mørke  Taarn.  Han  ser,  hvor  ondt  den  gamles  Øje 


Digitized  by 


Google 


154 


Ridder  Roland 


skæver  til  hans,  hvor  det  tilbageholdte  Grin  fortrækker  hans  Mund- 
vige; han  gætter,  hvilken  kranieagtig  Latter  Krøblingen  vil  slaa 
op,  og  hvor  han  for  Tidkort  vil  skrive  Ridderens  Gravskrift  i Vej- 
støvet med  sin  Krykke,  hvis  Roland  følger  hans  Raad.  Men 
han  gør  det,  helt  føjelig,  uden  Frygt  eller  Stolthed,  uden  nyvakt 
Haab,  nu  da  Maalet  er  i Sigte,  blot  med  en  mødig  Glæde  over, 
at  det  omsider  kan  blive  forbi,  med  opblussende  Længsel  efter 
Undergang.  Han  følte  sig  som  en  syg  Mand,  der  ligger  som  død 
og  hører  sine  Venner  trække  Vejret  friere  og  røre  paa  sig  og  drøfte 
Jordefærden;  han  ønsker  blot,  han  ikke  maa  gøre  deres  ømme 
Omhu  til  Skamme  og  leve  videre.  Roland  havde  lidt  saa  længe  paa 
sin  Færd,  han  havde  saa  tidt  hørt,  at  det  vilde  gaa  ham  ilde  som 
de  andre  Riddere,  der  havde  søgt  det  mørke  Taam,  nu  følte  han 
kun  rolig  Fortvivlelse,  og  det  tyktes  ham  bedst  at  gaa  til  Grunde 
som  de  andre. 

Dagen  havde  været  tung  og  øde,  nu  dunkledes  den  yderligere 
mod  Aften,  men  skød  en  barsk  rød  Straale  ud,  som  den  lo  ved 
at  se  Sletten  fange  den  vejvilde  Ridder.  For  Stien  var  pludselig 
bleven  borte,  Landet  var  graa  Slette  rundt  om  ud  til  Synskredsens 
Rand,  en  lurvet  forsulten  Slette,  hvor  intet  trivedes.  Man  skulde 
tro,  Klinte  og  Vortemælk  kunde  have  ynglet  frit  der,  men  alting 
var  armt,  goldt  og  forvrænget;  Dommedags  Dd  maatte  til  for  at 
læge  dette  Sted  og  forkalke  dets  Jord.  Naar  en  pjaltet  Tissel- 

stængel  løftede  sig  over  de  andre,  var  dens  Top  hugget  af;  de 

sure  sortladne  Skræppeblade  var  hullede  og  forrevne,  som  om  et 
ondt  Dyr  havde  trampet  hen  over  dem  og  maset  Livet  af  dem. 
Græsset  voksede  sparsomt  som  Haar  paa  spedalskes  Hoveder,  kun 
tørre  tynde  Straa  stod  som  Prikker  i Mudderet,  der  saa*  ud,  som 
det  var  æltet  med  Blod.  En  stiv,  blind  Hest,  saa  mager,  at  alle 

dens  Knogler  stirrede  frem,  stod  sløvt  her,  hvor  den  saa  var 

kommen  fra:  maaske  et  Udgangsøg  fra  Djævelens  Stald.  Den 
kunde  lige  saa  godt  være  død  som  levende,  som  den  stod  og 
strakte  sin  røde,  kluntede  og  tynde  Hals,  med  de  lukkede  Øjne 
under  den  rustne  Man;  den  var  saa  ynkelig  og  sært  forvrænget 
at  se  paa;  han  kom  til  at  hade  den:  den  maatte  være  ond  for  at 
fortjene  en  saadan  Pine. 

Roland  tvinger  sine  Tanker  bort  fra  Ødet  om  ham,  tilbage 
mod  sine  Minder.  Som  en  Mand  kræver  Vin  før  Kampen,  ønsker 
han  at  styrke  sig  ved  et  Drag  af  Fortidens  lykkeligere  Syn.  Han 
ser  for  sig  et  Par  af  sine  Venner,  et  rødmusset  Ansigt  under 


Digitized  by 


Google 


Ridder  Roland 


155 


gyldne  Krøller,  en  frejdig  ung  Riddersmand.  Men  Hjertets  nye  Ild 
gaar  straks  ud:  hvordan  gik  det  disse  Venner?  Den  ene  vanæret, 
den  anden  saa’  han  lide  Forræderstraf  under  Bødlens  Haand.  Saa 
heller  tilbage  til  den  trøstesløse  Flade,  hvor  der  ingen  Lyd  hørtes, 
intet  Syn  var  at  se,  saa  langt  Øjet  kunde  række.  Pludselig  krydses 
hans  Vej  af  en  lille  Bæk.  Den  kom  saa  uventet,  som  en  Slange 
kommer.  Ikke  døsig  og  trevent,  svarende  til  den  tunge  Graaning 
rundt  om,  nej,  den  fraadede  forbi,  som  om  den  havde  været  et 
Bad  for  Djævelens  glødende  Hov,  dens  vrede  sorte  Hvirvler  var 
spyttede  over  med  Skumstriber  og  Skumflager.  Den  var  saa  ussel 
lille  og  dog  saa  hadsk.  Langs  den  knælede  vantrevent  Ellekrat 
og  gennemblødte  Pile  kastede  sig  ud  i den  som  en  Skare  Selv- 
mordere i stum  Fortvivlelse.  Han  vadede  over  den,  og  ved  hvert 
Skridt  — hvor  han  var  ræd  for  at  sætte  sin  Fod  paa  en  død 
Mands  Kind  eller  at  føle  sit  Spyd  indviklet  i Ligets  Haar  eller 
Skæg,  naar  han  ledte  for  sig  efter  Huller.  Det  var  maaske  en 
Vandrotte,  han  kom  til  at  gennembore,  men  det  lød  som  et  lille 
Barn  skreg. 

Glad  var  han,  da  han  naaede  den  anden  Bred.  Men  Landet 
blev  ikke  hyggeligere  der.  Han  saa’  et  Sted,  hvor  den  fugtige 
Grund  var  trampet  til  Søle,  som  om  der  havde  staaet  en  rasende 
Kamp.  Saadan  kunde  Tusser  slaas  i en  forgiftet  Dam  eller  Vild- 
katte i et  rødglødende  Jembur.  Og  hvorfor  havde  de  netop  kæmpet 
der  paa  et  afgrænset  Sted?  og  hvordan  kunde  det  være,  at  der 
ikke  førte  nogen  Fodtrin  hen  til  Kamppladsen? 

Og  lidt  længere  fremme:  hvorfor  stod  det  Redskab  der?  — 
et  Hjul  eller  en  Harve,  en,  hvorpaa  Menneskelegemer  kunde  spindes 
ud  saa  tyndt  som  Silke.  Den  saa’  aldeles  ud  som  et  Helvedes-Red- 
skab, der  var  forglemt  paa  Jorden  eller  var  bleven  bragt  op  for 
at  faa  sine  rustne  Staaltænder  skærpede. 

Saa  kom  der  et  Stykke  Jord,  hvor  der  engang  havde  været 
Skov,  der  stod  fuldt  af  Træstubbe,  saa  havde  der  nok  været  Mose, 
nu  var  det  rent  fortvivlet  og  ødelagt  Grund.  Og  længere  henne 
»d  Jord  og  Dynd  og  Grus,  Sand  og  den  skære  sorte  Goldhed.  Saa 
Udslet  af  kraftigt  Ugræs  i stærke  giftige  Farver,  og  Pletter,  hvor 
Jordens  Magerhed  brød  ud  i Mos  og  Ting  som  Bylder,  og  en  vissen 
Eg  med  en  Spalte  som  en  forvreden  Mund,  der  sprænger  sine 
Vige,  mens  den  gaber  ad  Døden  og  dør  af  Rædsel  i Skriget. 

Og  stadig  lige  langt  fra  Maalet.  Kun  Aftenen  at  se  ud  over 
Landet,  intet  der  kunde  vise  Vej.  I det  samme  sejlede  en  stor 


Digitized  by  L^ooQle 


156 


Ridder  Roland 


sort  Fugl  forbi  og  strøg  hans  Hue  med  sine  brede  Dragevinger. 
Var  det  Vejviseren? 

Han  saa’  op  og  blev  vaer  trods  Skumringen,  at  Sletten  var 
veget  for  en  Rundkreds  af  Bjerge,  hvis  man  kunde  kalde  dem  Bjerge, 
de  hæslige  Højder  og  Hobe,  der  havde  lusket  sig  om  ham.  Hvor- 
dan de  saadan  havde  overrasket  ham,  forstod  han  ikke,  endmindre, 
hvordan  han  skulde  slippe  fra  dem.  Men  han  følte  som  en  Er- 
indring om  en  eller  anden  lumsk  og  ond  Streg,  der  var  bleven 
spillet  ham,  maaske  i en  led  Drøm.  Videre  kunde  han  da  ikke 
komme  den  Vej.  Men  lige  som  han  var  ved  at  opgive  det,  mærkede 
han  et  Klik,  som  naar  en  Fælde  smækker  i.  Han  var  fangen! 

Og  paa  en  Gang  foer  det  brændende  gennem  ham:  Her  var 
Stedet!  De  to  Banker  til  højre  som  to  Tyre,  der  tvinder  deres 
Horn  sammen  i Kamp,  og  til  venstre  det  høje  skallede  Bjerg  . . . 
Fæ,  han  var!  Laa  ikke  selve  Taarnet  der  i Midten?  Det  runde, 
sammentrykte  Taam,  blindt  som  Daarens  Hjerte,  bygget  af  brune 
Sten,  uden  sin  Lige  i hele  Verden! 

Kunde  han  ikke  se?  Jo,  for  det  døende  Solsæt  flammede  gennem 
en  Spalte  i Skyerne,  hvor  Højene  laa  som  Kæmper  ved  en  Jagt 
med  Haand  under  Kind  og  ventede  at  se  Dyret  faa  Naadestødet. 
Kunde  han  intet  høre?  Det  larmede  alle  Vegne.  Det  ringede  som 
en  Klokke,  stærkere  og  stærkere.  Det  ringer  ind  i hans  Ører 
Navnene  paa  hans  fortabte  Forgængere  og  Fæller,  hvor  dén  var 
stærk  og  dén  var  kæk  og  dén  var  lykkelig,  men  alle  var  de  for- 
længst borte  og  slagne.  Et  Øjeblik  klemtede  Dødsklokken  over 
Aars  Lidelser.  Og  der  stod  de  rækkevis  langs  Højsiderne  for  at 
se  hans  Undergang.  Han  saa'  dem  i Flammeskær  og  kendte  dem  alle. 

Og  dog  satte  han  frygtløs  Hornet  for  sine  Læber  og  blæste: 
„Ridder  Roland  kom  til  det  mørke  Taarn\  — 

Man  har  haft  travlt  med  -at  finde  dybere  Mening  og  filosofiske 
Lærdomme  i Brownings  Digt.  Og  som  i andre  Digte  kan  man 
lægge  Lære  derind  i efter  sit  Behov.  Men  det  er  næppe  Brownings 
Mening,  man  træffer.  Digtet,  der  blev  til  i én  Støbning  paa  én 
eller  tre  Dage  — endda  det  er  skrevet  i stærkt  rimbundne  Vers 
— har  ikke  dybere  Filosofi  end  Poe’s  „ Fali  of  the  House  of  Usker “. 
Det  er  som  dette  en  ren  digterisk  Fantasi  over  Uhyggefølelsen. 
Det  er  denne  Stemning,  der  fastholdes  og  varieres  og  knyttes  til 
andre  dumpe  og  knugende  Følelser,  Afsky  og  Lede,  Haabløshed 
og  træt,  halvtspottende  Selvopgivelse.  Lysere  Toner  prøver  at 
kæmpe  sig  frem,  men  slaas  ned.  Farverne  stemmes  sammen  i 


Digitized  by  L^ooQle 


Ridder  Roland 


157 


graat  og  sort  kun  med  enkelte  blodrøde  Strøg.  Det  ydre  og  det 
indre.  Tanker  og  Minder,  Land  og  Himmel,  Syn  og  Lyd  forbinder 
sig  i én  Uhyggeharmoni.  I udflydende  flade  Linier  eller  i kantede 
og  vrængede,  i død  Stilhed,  i hvæsende  Hvislen  eller  i hamrende 
Larm  gemmes  stadig  den  samme  Stemning.  Den  bliver  dybere, 
hurtigere  og  voldsommere  mod  Slutningen,  til  pludselig  en  lys  og 
frejdig  Tone  af  Manddom  bryder  frem  af  den  tunge  Musik  som 
den  klare  Sol  af  mørke  Skyer. 

Stemningen  er  udtrykt  i den  Række  Billeder  og  Tanker,  der 
overdaadig  er  vokset  ud  af  de  tilfældig  sammenførte  Erindringer, 
hvormed  Digteren  begyndte.  I mange  af  de  nye  Billeder  og  Ind- 
fald tindes  der  sikkert  mer  eller  mindre  bevidste  Minder  eller  sjæle- 
lige Iagttagelser  (som  i den  onde  Drøm  og  Fornemmelsen  af  Fælden, 
der  slaar  i),  men  Fantasien  har  aabenbart  lagt  det  meste  til  og 
omformet  og  udvidet  Erfaringsindtrykkene,  saa  der  er  skabt  noget 
helt  nyt.  Man  kan  skønne  det  i Hesten,  hvis  Forbillede  næppe 
har  været  saa  grotesk  ynkelig  og  uhyggelig. 

Der  findes  ogsaa  i nordisk  Digtning  en  ren  Uhyggefantasi, 
Jonas  Lies  „Kværtukallen*.  Dennes  Tilblivelseshistorie  (fortalt  af 
Erik  Lie  i .Samtiden",  1893)  viser  endnu  skarpere,  hvilke  sære 
Krumspring  Fantasien  kan  gøre  og  hvor  langt  Digtet  kan  ligge 
fra  Motivet  Af  et  ubehageligt  Ophold  i Rom,  en  gammel  grim 
Tjenestepige  og  en  vild  Smædevise,  sungen  paa  Gaden  om  Natten, 
skabes  en  norsk  Elvs  kogende  og  malende  Hvirvel  og  dens  sku- 
rende og  skogrende  Jættesang,  der  lokker  og  drager  Pigeforføreren 
i Dybet. 

Niels  Møller 


Digitized  by  L^ooQle 


HENDRIK  I BAKKEN 


KAPITEL  AF  EN  FORTÆLLING 


lokken  halv  ni,  da  Karlene  kom  hjem  i Gaarden  med 
deres  Hestespand  for  at  bede  og  spise  Formiddags- 
mellemmad,  sad  Hendrik  inde  for  Bordenden  i Færd 
med  sin  Frokost. 

Et  brunet  Lammehoved  stod  og  dampede  og 
duftede  foran  ham,  og  efter  at  han  med  et  Par  af 
sine  umaadelig  store  og  krogede  Fingre  havde  taget  Skraaen  ud 
af  Munden  og  lagt  den  til  Afsvaling  paa  en  Kant  af  Vindueskar- 
men, huggede  han  ind  paa  det  varme  Kød  med  en  stor  Paalægs- 
kniv  uden  at  gøre  Brug  af  den  Gaffel,  der  var  lagt  til  Rette  ved 
hans  Tallerken. 

Midt  paa  det  hvidskurede  Bord  stod  Folkenes  Mellemmader, 
to  og  to  oven  paa  hinanden,  i en  lang  Række.  Nede  for  den  an- 
den Bordende  sad  Niels  Hjorddreng  med  et  Stykke  fedt  Spegeflæsk 
og  en  Skaal  kold  Mælk  foran  sig.  Han  havde  haft  saa  meget 
at  udrette  til  Morgen,  at  han  var  bleven  et  helt  Maaltid  bagefter 
og  først  nu  fik  Tid  til  at  spise  Davre. 

Plovkarlene  og  Tærskeren  kom  ind,  og  Niels  maatte  rejse  sig 

for  at  de  to  af  dem  kunde  sætte  sig  om  paa  Bænken;  Anders 

Forkarl  og  Jørgen  Andenkarl  satte  sig  paa  Langskamlen. 

Kort  efter  kom  ogsaa  Pigerne  og  de  to  tiaarige  Tvillingbrødre 
Ole  og  Jakob.  — De  blev  næsten  en  hel  Forsamling,  da  de  alle 
fik  sig  sat  til  Rette  omkring  Bordet. 

Og  dog  var  der  saa  stille  i Stuen,  saa  man  kunde  høre  hver 

Gang  det  gamle  Bornholmerur  humpede  af  Sted  paa  sit  ene  Ben. 


Digitized  by  L^ooQle 


Hendrik  i Bakken 


159 


Den  muntre  Trine-Indpige  var  kommen  til  at  sidde  ved  Siden 
af  Jørgen,  og  han  kunde  ikke  belt  dy  sig  for  at  knibe  hende  lidt 
i Siden  og  dikke  hende  ved  Ærmegabet.  Men  hans  Medtjenere 
saa’  bebrejdende  paa  ham,  — omtrent  som  han  kunde  have  for- 
styrret dem  i at  bede  Fadervor  eller  bekende  Troen,  og  han  fik 
tydelig  at  forstaa,  at  her  var  ikke  Stedet  at  fjase  eller  ægge  til 
Løjer  og  Latter. 

Kort  efter  forlod  Trine  den  farlige  Plads  ved  Jørgens  Side  og 
gjorde  sig,  med  Mellemmaden  i Haanden,  et  Svinkeærinde  hen  til 
en  Bunke  Garnnøgler,  der  hængte  paa  en  Krog  under  Bjælken; 
og  saa  var  der  atter  saa  rolig  en  Tid,  saa  det  saa’  ud,  som  der 
ikke  var  en  eneste,  der  tænkte  paa  andet  end  tygge  og  synke,  — 
synke  og  tygge. 

Ogsaa  Niels  Hjorddrengs  Kæber  var  i travl  Virksomhed. 
Han  førte  stadigvæk  det  ene  Flæskebid  til  Munden  efter  det  an- 
det, og  allerede  i det  Øjeblik  den  hvide  Tærning  tog  Vejen  fra  den 
Brødskive,  han  skar  den  paa,  og  op  til  hans  stærke  blanke  Tæn- 
der, løftede  han  hele  Overkæben  og  Næsen  saa  højt  i Vejret,  at 
Øjnene  forsvandt  i Hovedet  paa  ham,  og  det  kunde  se  ud  som 
det  nævnte  Ansigtsparti  aldrig  kunde  komme  paa  de  rette  Hængsler 
igen.  Naar  han  imidlertid  først  var  kommen  saa  vidt,  at  han 
havde  faaet  Flæskebiddet  imellem  Tænderne,  saa  brugte  han 
Tyggeredskaberne  paa  en  saa  eftertrykkelig  Maade,  at  Ørene  forme- 
lig flakkede  og  flaksede  paa  ham  og  Pandehuden  og  Haaret  bøl- 
gede frem  og  tilbage  over  Hjerneskallen  som  en  Rugmark  i Blæse- 
vejr. — Ogsaa  Munden  var  som  af  Lave.  Den  vred  sig  med  de 
forunderligste  Grimasser  snart  til  højre  og  snart  til  venstre,  snart  var 
den  skæv  og  nedtrukken  og  snart  igen  blev  den  strakt  lang  og 
smaskende  frem  som  en  Grisetrut. 

Man  saa'  der  skyllede  en  Bølge  af  indeklemt  Latter  og  Lystig- 
hed ned  over  de  spisende  Folk. 

Schwabe  og  Tøndetærskeren,  der  sad  paa  Bænken,  havde 
vendt  sig  om  og  lod  som  de  kiggede  ivrige  ud  af  Vinduet.  Derved 
blev  det  dem  muligt  at  dølge  deres  latterfortrukne  Ansigter.  Anders 
Forkarl  var  den,  der  sad  nærmest  Hendriks  Bordende.  Han  stop- 
pede den  ene  Hjumpel  Ostemad  i Munden  større  end  den  anden 
og  tyggede  saa  det  knaste  efter.  Han  var  helt  ildrød  i Kinderne 
og  havde  svulne  Aarer  paa  Halsen  og  i Tindingerne. 

Jørgen  havde  under  Anstrengelsen  for  at  kvæle  et  Latterud- 


Digitized  by  L^ooQle 


160 


Hendrik  i Bakken 


brud  faaet  nogle  Brødkrummer  i den  gale  Hals.  Han  sad  nu 
bortvendt  og  krumbøjet  og  hostede  sin  Fortvivlelse  væk. 

Sønnen  Jakob,  der  havde  Plads  paa  Bænken  i Nærheden  af 
Niels,  sad  og  vimsede  om  med  Hovedet  og  Overkroppen  og  trip- 
pede rundt  med  Fødderne  under  Bordet  i fornøjet  Uro.  Han 
fniste  og  tiskede,  mens  Smilet  bredte  sig  over  hele  hans  lyse  An- 
sigt. — Han  var  lige  saa  henrykt  over  at  se  paa  Niels’  Fagter  som 
over  at  vise  Karlene,  at  han  var  med  i deres  lønlige  Moro. 

Den  eneste  rolige  var  Tvillingbroderen  Ole.  Han  sad  ligesom 
lidt  for  sig  selv  og  tog  tilsyneladende  kun  Vare  paa  sine  to  store 
Rundenommer. 

Først  da  Jakobs  Lystighed  begyndte  at  blive  noget  højrøstet, 
vendte  han  sit  tunge  Ansigt  om  imod  ham  og  sagde  lavt,  men 
strengt: 

„Du  skulde  hellere  lade  det  Fniseri  være; for  du  kan 

vel  nok  se,  hvem  det  er  han  gør  Nar  af!* 

Da  var  det  først,  det  faldt  Jakob  ind  at  se  op  for  den  anden 

Bordende,  hvor  Faderen  sad.  Og  da  han  havde  gjort  det,  blev 
han  blussende  rød  og  skamfuld.  Nu  saa’  han  nok,  hvad  Niels’ 
Minespil  skulde  betyde. 

Thi  akkurat  som  Niels  havde  gabet  op,  naar  der  var  en 

Mundfuld  i Vente,  og  løftet  Næsen  og  Kæberne  af  Led,  løftede 

Hendrik  paa  sin  store  Overmund  og  paa  sin  svulne,  blaarøde  Næse. 
Akkurat  som  Niels  havde  trukket  Skindet  op  over  Panden  og 
flakset  med  Ørene,  saa  gjorde  ogsaa  Hendrik,  og  akkurat  med  de 
samme  sindssvage  Grimasser  og  smaskende  Lyde  foregik  Madens 
Tygning  og  Synkning. 

Da  Jakob  saa’  sin  Far  sidde  der  for  Bordenden,  uden  at  ane, 
hvordan  de  lo  ad  ham  og  havde  ham  til  Bedste  alle  sammen, 
følte  han  et  pinefuldt  Ubehag  ved  at  se  paa  Faderens  Grimhed  og 
sære  Fagter  og  tillige  en  skamfuld  Bedrøvelse  over,  at  han  selv 
havde  været  med  til  at  le  deraf. 

Imidlertid  fik  Anders  Forkarl  givet  Niels  et  hemmeligt  Vink 
om  at  holde  op  med  Løjerne.  Han  lod  ham  forstaa  ved  en  vel- 
talende Blinken  og  Blunen  med  Øjnene,  at  det  ellers  ikke  længere 
var  muligt  for  Karlene  at  kvæle  den  Latter,  der  sad  og  rystede  i 
dem  og  hvert  Øjeblik  truede  med  at  sprænge  de  kunstige  Skran- 
ker. Og  da  Niels  nu  ogsaa  var  bleven  færdig  med  sin  kolde  Davre, 
standsede  Løjerne  af  sig  selv. 

Ogsaa  de  store  Mellemmader  der  nede  midt  paa  Bordet  var  nu 


Digitized  by  L^ooQle 


Hendrik  i Bakken 


161 


forsvundne,  og  Anders  Forkarl  begyndte  at  rage  rundt  med  Tæerne 
inde  under  Bordet  for  at  tinde  sine  Træsko. 

Da  det  var  lykkedes,  skubbede  han  sine  gul-  og  blaastribede 
Perlemuffediser  et  godt  Stykke  længere  op  paa  Bluseærmerne  og 
trak  saa  sit  store  Landmandsur  op  af  Vestelommen. 

„Ja.  saa  var  ’et  nok  ikke  her  En  skulde  være  længere,*  sagde 
han  og  snoede  lidt  paa  sig. 

Men  ban  rejste  sig  ikke.  Han  skottede  bare  et  Par  Gange  op 
til  Husbonden. 

Der  var  Tavshed  over  hele  Linien. 

Efter  en  lille  Stunds  Forløb  trak  Anders  som  halvt  i Tanker 
igen  Uret  op  af  Lommen,  og  efter  at  han  atter  havde  gemt  det, 
henvendte  han  sig  med  synlig  Overvindelse  til  sin  Hnsbond: 

„Ja,  hvad  mener  du,  Hendrik,  — kan  ’et  nytte  noget  at  lide 
paa  Vejret?* 

Hendrik  var  netop  i Færd  med  at  pilke  Øjet  ud  af  sit  Lamme- 
hoved.  Da  han  havde  faaet  fat  paa  det,  holdt  han  om  det  med 
tre  Fingre,  dyppede  det  godt  i Saltkarret  og  løftede  saa  Næsen 
omtrent  midt  op  i Panden,  idet  han  gabede  efter  det. 

Men  om  han  havde  hørt  Karlens  Spørgsmaal,  skulde  ingen 
blive  klog  paa. 

Anders  harkede  forlegent  og  drejede  sin  Lue  mellem  sine  bar- 
kede Fingre.  De  andre  Karle  vekslede  nogle  fornøjede  Øjekast  med 
hverandre,  medens  Niels  først  keg  op  mod  Hendriks  skyede  Pande 
og  derfra  op  mod  Himlen: 

„Det  er  endda  nogle  fæle  sorte  Blaanner,  der  er  oppe  i Dag. 
— Det  kunde  gerne  se  ud  til  Torden.* 

Saa  snappede  han  sin  Kasket  og  smøg  ud  af  Døren  med  et 
skælmsk  og  skalkagtigt  Smil  om  sin  Mund. 

Da  der  atter  var  forløbet  nogle  Minutter  og  Tavsheden  stadig 
var  lige  stor,  fik  Anders  sig  omsider  til  at  rette  et  nyt  Spørgs- 
maal: 

„Ja,  tror  du  saa,  det  kan  nytte  vi  gaar  hen  og  letter  paa 
Havrekærvene,  eller  skal  vi  blive  ved  at  pløje?* 

Hendrik  slikkede  sig  om  Munden  efter  det  fede  Lammeøje, 
tørrede  sine  Fingre  af  nede  paa  sine  Bukseknæ,  og  da  det  var 
gjort,  drejede  han  Ansigtet  ind  mod  Stuen  og  spyttede  med  en 
foragtelig  Mundvridning  langt  hen  ad  Gulvet  — Ptøjh! 

Forkarlen  værdigede  han  ikke  saa  meget  som  et  Øjekast,  end- 
sige et  Ord. 

Ti  i*  k ae  ren  1904  1 1 


Digitized  by  LjOOQle 


162 


Hendrik  i Bakken  ■ 


De  andre  Karle  befandt  sig  ikke  vel.  — For  at  kunne  give 
deres  indestængte  Munterhed  Luft  rejste  de  sig  fra  Bordet  og  tra- 
skede ud  ad  Døren,  — den  ene  bag  den  anden. 

De  slentrede  hen  over  Gaardspladsen , medens  de  snakkede 
ivrigt  og  lo  saa  stærkt,  at  man  kunde  se  det  paa  Ryggen  af  dem. 
Først  henne  ved  Stalddøren  skiltes  de.  Tøndetærskeren  tog  Vejen 
ad  Laden  til  for  at  gaa  i Gang  med  sit  Udlæg,  men  de  to  andre 
tog  Situationen  med  stor  Ro. 

Sæd  og  Skik  fordrede,  at  Forkarlen  var  den,  der  først  førte 
sit  Hestespand  ud  af  Stalden,  følgelig  havde  de  intet  andet  at 
gøre  end  se  til  at  faa  Tiden  til  at  gaa  paa  mageligste  Maade  ind- 
til Anders  kom,  — hvad  de  haabede  maatte  vare  noget.  Med  en 
frisk  Skraa  og  et  Knippe  Halm  til  Sæde  skulde  de  vel  holde  Hu- 
møret vedlige. 

Anders  havde  rejst  sig  sammen  med  de  andre  Karle.  Han  var 
bleven  tilbage  i Stuen  og  stod  nu  nede  ved  Indgangsdøren  med  en 
Haand  om  hvert  Hjørne  af  Bordpladen. 

Men  Svaret,  han  ventede  paa,  kom  stadigt  ikke. 

Deroppe  for  Bordenden  sad  Husbonden  og  pilkede  sine  Tæn- 
der med  en  tilsnittet  Tændstik.  Han  var  næsten  at  se  paa  som 
en  stor  graa  Kampesten  og  saa  tavs  som  den. 

Efter  en  Stunds  Forløb  rejste  han  sig  og  gik  hen  til  Chatol- 
klappen, og  her  begyndte  han  paa  en  syndig  Køromkring. 

Alle,  baade  smaa  og  store  Skuffer,  blev  trukket  ud  og  gen- 
nemrodede  paa  Kryds  og  tværs.  Hans  store,  uformelige  Hænder 
for  rundt  saa  uberegnelige  som  et  Par  løsslupne  Lænkehunde.  — 
Saa  snart  den  ene  Skuffe  var  gennemrodet  og  smækket  i,  tog  han 
fat  paa  den  næste. 

Helt  tillukket  var  der  dog  ingen  af  dem,  der  blev;  thi  der  var 
stadigt  et  eller  andet  Stykke  af  Indholdet,  der  ligesom  fortrædiget 
holdt  en  Sprække  aaben,  hvorigennem  det  kunde  række  Tunge  ad 
Fredsforstyrreren.  Her  var  det  et  Silketørklæde,  hist  et  Par  Muffe- 
diser, her  en  Ville  Uldgarn,  han  havde  filtret  sammen,  og  hist 
igen  var  det  en  Traadrulle  eller  et  Par  Strikkepinde. 

Der  var  mange  og  højst  forskellige  Ting,  der  nu  bag  Chatol- 
klappen  kunde  sidde  og  kigge  til  hverandre  fra  Sprække  til  Sprække, 
og  beklage  sig  over  den  Klemme,  hvori  de  var  kommet. 

„Er  ’et  dine  Briller,  du  leder  efter ?“  vovede  Anders  sig  til  at 
spørge. 

Heller  ikke  herpaa  svarede  Hendrik. 


Digitized  by  L^ooQle 


Hendrik  i Bakken 


163 


.Ja,  for  hvis  det  er  dem , saa  ligger  de  i den  øverste  Vin- 
dueskarm.* 

Hendrik  vendte  sig  og  saa’  i den  angivne  Retning,  og  uden 
Antydning  af  nogen  Taknemlighed  gik  han  hen  og  tog  Brillerne 
og  satte  dem  saa  ilfærdigt  op  at  ride  paa  Ryggen  af  sin  store 
Næse.  Derpaa  greb  han  Gaarsdagens  Avis,  som  laa  henslængt 
midt  paa  Bordet,  og  satte  sig  saa  med  et  kluntet  Bumb  ned  for 
Bordenden  igen. 

Anders  skævede  uroligt  og  bønfaldende  op  til  ham: 

.Mon  da  nu  — for  Fa’en  — ikke  den  Besked  kunde  plumpe 
fra  ham,  inden  han  kommer  rigtig  iSæde  med  den  Avis?*  tænkte 
han,  .for  det  kender  En  jo  nok,  — det  er  jo  noget,  En  har  erfaret 
saa  tit,  at  falder  han  først  i Ro  med  den,  saa  kan  En  s’gu  lige  saa 
gerne  forsøge  at  perse  Honning  af  en  Skruptudse  som  Svar  af 
goden  Hendrik!* 

Karlen  knystede  og  kremtede  og  snød  sin  Næse  saa  det  skrattede 
efter  for  at  henlede  Opmærksomheden  paa  sig,  men  det  havde 
ingen  Indflydelse.  Omsider  overvandt  han  sig  da  til  at  spørge 
endnu  en  Gang: 

,Ja,  hvad  var  ’et  saa,  du  vilde  have  vi  skulde  give  os  til  at 
bestille?*  Han  strammede  sig  op  i Ryggen.  — „Ja,  for  det  fik  En 
jo  endnu  ingen  Besked  paa!“  I den  sidste  Vending  forsøgte  han  at 
lufte  sin  indestængte  Harme  en  Smule. 

Denne  Ulejlighed  kunde  han  have  sparet  sig.  Han  opnaaede 
intet  som  helst  dermed. 

Hendrik  havde  sat  sig  til  Rette  oppe  for  Bordenden  og  gav  sig 
til  at  udbrede  sin  Avis  foran  sig.  Han  gjorde  det  paa  en  egen 
langsom  og  eftertrykkelig  Maade  som  en  Mand,  der  har  Tid  og 
Vilje  til  at  gøre  sine  Sager  godt  og  grundigt.  Under  Bordet 
spilede  han  Knæene  vidt  ud  fra  hinanden,  og  Albuerne  lige  saa 
vidt  over  Bordet,  stablede  saa  begge  sine  knyttede  Hænder  oven 
paa  hinanden  omtrent  midt  paa  Avisen,  og  oven  paa  dem  igen 
lagde  han  sit  bebrillede  graa  Hoved  til  Hvile.  Saa  var  han  færdig 
til  at  tage  fat  paa  sit  Dagblad. 

Der  stod  saa  Anders. 

.Ja,  nu  kan  En  saa  Fandentamig!  spørge  saa  højt  og  saa  tidt 
og  saa  galt  En  vil,  for  nu  véd  En  s' gu  nok  En  faar  ingen  Besked. 
— En  har  jo  ikke  for  ingenting  tjent  Hr.  Hendrik  i en  to-tre  Aar.  “ 

Anders’  Sind  var  i stort  Oprør.  Der  var  Bølgegang  og  høj 
Sø  i hans  Tanker,  men  videre  kom  Raseriet  jo  heller  ikke. 

li* 


tizeikby  LjOOQle 


164 


Hendrik  i Bakken 


„En  kan  jo  vel,  paa  eget  Beram,  hitte  paa  noget  Arbejde, 
men  det  gaar  jo  altid  saadan,  at  det,  som  en  anden  tykkes  det 
er  klogest  at  give  sig  til,  det  er  s’gu  altid  lige  akkurat  det  mod- 
satte af,  hvad  Monsør  Hendrik  vil  have  udrettet."  Anders  nikkede 
bekræftende  til  sine  egne  Tanker,  „ja,  Gu*  ja!  — saadan  gaar  ’et 
s’gu!  — saadan  plejer  ’et  at  gaa!" 

Anders  vred  lidt  paa  sig,  gav  sig  i Knæene.  Han  var  raad- 
vild  og  vidste  hverken  ud  eller  ind. 

Men  som  nu  hans  Øjne  for  fra  den  halsstarige  Knark  der- 
oppe for  Bordenden  og  ud  til  de  to  flirende  Karle,  han  kunde 

skimte  med  Hænderne  i Bukselommerne,  ude  bag  den  halvaabne 
Stalddør,  vaagnede  der  med  ét  en  stærk  Trang  i ham  til  at  trodse 
og  gaa  paa  tværs: 

„Hvad  om  En  nu  for  en  Gangs  Skyld  blev  staaende  her,  hvor 
En  staar,  saadan  lige  saa  stille,  — ja  uden,  min  Sæl,  saa  meget, 
som  at  røre  sig  af  Flækken.  — Det  kunde  egentlig  være  Løn  som 
forskyldt,  det.  — Og  ogsaa  kunde  det  være  ret  pudsig  en  Gang  at 

se,  hvor  længe  han  kunde  holde  sig,  — hvor  længe  det  kunde 

vare,  inden  han  gav  sig,  han,  den  hundske  Patronasje,  han  er!" 

Og  følgende  denne  Indskydelse  blev  Anders  staaende  støt  og 
stændigt  paa  den  Plet,  han  stod  paa. 

Der  forløb  nogle  Minutter  i stor  Stilhed,  saa  slog  det  gamle 
Bomholmerur  Kvarterslag. 

„Nu  er  den  et  Kvarter  over  ni,"  sagde  saa  Anders.  Hans 
Stemme  havde  en  Understrøm  af  hoverende  Overlegenhed. 

Hendrik  spyttede,  vendte  sin  Avis  og  læste  videre. 

Ude  fra  Køkkenet  kunde  man  høre  Kvindfolkene  rumstere. 
„Nu  svies  Vællingen!"  — var  der  en  der  raabte.  „Ih,  Jøsses, 
endda!  Saa  tag  den  af  — tag  den  af!"  raabte  en  anden. 

Og  snart  hørtes  travl  Trampen  frem  og  tilbage  over  Murstens- 
gulvet, Skramlen  med  Ildtang  og  Komfurringe,  og  Skraben  og 
Skrubben  i Gryder  og  Kasseroller.  Et  Jag  og  en  Travlhed,  der 
stod  i stor  Kontrast  til  den  ørkesløse  Ro  og  Stilhed,  der  herskede 
i Dagligstuen. 

Anders  følte  sig  helt  kry  og  i godt  Humør  ved  den  Beslutning, 
han  havde  taget. 

„Ja,  nu  skal  du  se  Løjer,  Monsjø,  — nu  skal  du  bare  se 
Løjer!  — Det  her,  det  havde  du  nok  ikke  ventet  af  mig,  — nej, 
det  havde  du  vist  ikke.  „Han  stropper  nok  af  Sted  hen  til 
hans  Arbejde,"  tænkte  du.  — Men  ser  du,  det  bliver  Løgn,  min 


Digitized  by  L^ooQle 


Hendrik  i Bakken 


165 


Far!  Det  skal  blive  Løgn  Tor  den  Gang!  — En  skulde  vel  og- 
saa  være  parat  til  at  bisse  af  Sted  til  Marks,  naar  En  ikke  kunde 
vide  sig  sikker  for,  om  ikke  du  en  Stund  efter  kunde  komme  og 
skælde  En  Huden  fuld,  fordi  det  var  forkert  Arbejde,  En  havde 
taget  fat  paa.  — Næjh,  det  skal  blive  Løgn,  min  Far!  Det  skal 
blive  Løgn!* 

Og  Klokken  slog  halv  ti,  og  Anders  følte  sig  stadig  rigtig  vel 
oplagt  og  ved  godt  Humør. 

.Ja!  — Hendrik!  — Nu  slog  Klokken  halv  ti.  — A ved  ikke 
om  du  har  hørt  ’et.*  — 

Det  skulde  Anders  mene  lød  ret  uforknyt,  og  han  saa’  sig  nok 
saa  frejdig  om,  i det  samme  han  talte. 

Hendrik  sagde  ingenting,  men  et  Øjeblik  lettede  han  paa 
sit  graa  Hoved  og  saa'  hvast  paa  Anders.  Da  han  bøjede  sig  ned 
over  Avisen  igen,  forekom  det  Karlen,  som  om  han  saa’  en  lille  Antyd- 
ning af  et  haanligt  Smil  i Husbondens  ene  Mundkrog.  Det  fore- 
kom ham,  at  det  var  der,  — et  Øjeblik,  — men  han  kunde  jo  da 
ogsaa  have  taget  fejl. 

.Hvad  kunde  der  ogsaa  være  for  Hendrik  at  flire  ad?  Var 
Anders  maaske  ikke  i sin  gode  Ret?  — Det  var  saa,  bandte  han! 
ikke  ham  til  at  give  Besked  om,  hvad  Arbejde  der  skulde  udføres. 

— Det  var  ham  til  at  gaa  foran  for  de  andre  Folk,  naar  der 
skulde  noget  udrettes.  — Det  var  ham  til  at  sørge  for,  at  der 
blev  noget  ordentlig  udrettet  — men  det  var  sgutte  ham  til  at 
vide,  head  der  skulde  udrettes.* 

Anders  fandt  den  ene  Undskyldning  for  sin  Adfærd  bedre  end 
den  anden.  — ' Der  var  ikke  Tale  om  at  fortryde  paa  noget, 
vist  var  der  ikke.  — For  se,  han  var  da  ikke  Forvalter,  nej, 
han  var  ikke  Forvalter!  — Han  var  Forkarl,  slet  og  ret  Forkarl! 
Og  det  gjorde  jo  da  Pokker  til  Forskel.  — Vilde  Hendrik  op- 
træde som  Herremand  og  være  fri  for  at  give  hans  Folk  Besked 
om,  hvad  de  skulde  bestille,  — saa  værs’go’!  for  Anders  saa 
gerne.  — Men  saa  kunde  han  jo  holde  sig  en  Forvalter  — saadan 
en  af  disse  hersens  rigtige  Stik — i — rend— Drenge  med  stiv  Knebels- 
bart og  blankkravede  Skaftestøvler;  men  Anders  var  nu  Forkarl, 

— ja,  han  var  Forkarl  og  ikke  andet.  — Saa  kunde  det  s’gutte 
nytte  at  forlange  af  ham,  at  han  skulde  opføre  sig  som  en  Forvalter! 

.Nej,  nu  staar  a her  for  din  Bordende,  goden  Hendrik,  og 
her  bliver  a staaende  saa  længe  til  du  giver  dig.  — Det  skal  du 


Digitized  by  LjOOQle 


166 


Hendrik  i Bakken 


faa  at  se!  Ja,  det  skal  du  nok  faa  at  se !*  — Og  Anders  gav 
i Løndom  et  Spark  i Gulvet  for  ligesom  at  slaa  Tankerne  sikrere  fast. 

Og  saa  slog  Klokken  tre  Kvarter  paa  ti. 

Men  da  var  det  ikke  alene  Hendrik,  der  tav.  Ogsaa  Anders 
undlod  at  sige  noget.  — Han  stod  endnu  paa  den  samme  Plads, 
ogsaa  omtrent  i samme  Stilling,  med  Hænderne  fattende  om  Bord- 
pladens Hjørner  og  med  Maven  støttet  imod  Kanten.  Nu  og  da 
flyttede  han  lidt  paa  Benene,  eftersom  snart  det  venstre  og  snart 
det  højre  trængte  til  at  lettes  for  hans  Legems  Vægt,  nu  og  da 
kunde  han  kaste  et  langt  Blik  hen  til  Klokken  eller  til  Husbonden 
eller  til  de  to  Karle,  som  han  stadig  syntes,  at  han  kunde  skimte, 
leende  og  grinende,  der  ude  bag  den  halvaabne  Stalddør. 

„Ja,  det  forstaar  sig,  det  er  det  samme,  hvad  Klokken  siger, 
En  bliver,  hvor  En  er.  En  rører  sig  ikke  af  Pletten,  — En 
rokker  sig  ikke  af  Flækken.  Her,  hvor  En  staar,  skal  En  holde 
ud  — om  det  saa  skal  være  til  Middag  — ja,  Fanden  stente  mig ! 
til  Aften  med!“ 

Og  Anders  rettede  Knæene  og  stinnede  Nakken,  — det  kunde 
aldrig  slaa  fejl,  han  maatte  formelig  se  kæphøj  ud,  tænkte  han. 

„Men  det  forstaar  sig, — det  forstaar  sig,*  tænkte  han  videre, 
„En  var  jo  da  hellesen  nok  vant  til  at  tage  sig  noget  bedre  for. 
— Det  var  jo  dog  alligevel  saadan  ligesom  en  lidt  underlig  Maade 
at  faa  Tiden  til  at  gaa  paa,  denne  her.  — Han  maatte  jo  næsten 
le  ad  ’et;  — ja,  naar  han  kom  til  at  tænke  sig  om,  se  saa  kunde 
de  nu  næsten  haft  al  Havren  tvillingbunden,  hvis  de  da  havde 
givet  sig  i Lav  med  Høstarbejdet.  — Og  var  de  kommen  ud  paa 
Pløjemarken,  ja  saa  havde  vel  nu  Schwabe  været  færdig  med  det 
Stykke  Rug,  der  skulde  skakkes,  og  Jørgen  og  Anders  havde  vel 
allerede  været  saa  vidt,  at  de  kunde  have  stukket  Plovene  i en 
ny  Ager.  — Ja,  dette  her,  det  var  noget  forbandet  Drilleri,  var  ’et, 

og  sandt  at  sige,  saa  kunde  det  kanskesens  nok  være  lige 

saa  rart.  om  der  snart  kunde  ske  en  Forandring,  for  En  kunde  jo 
da  ogsaa  nok  blive  træt  af  at  staa  her  og  gabe  og  glyne.“ 

Saa  langt  var  Anders  kommen  i sine  Tanker,  da  Klokken  paa 
ny  tog  til  at  slaa.  Først  de  fire  skingre  Kvarterslag  og  saa  ti 
tunge,  alvorlige  Slag,  der  forkyndte,  at  nu  var  en  Time  forløben, 
siden  Mellemmaden  var  spist  og  siden  Anders  for  første  Gang 
havde  spurgt  Hendrik  om  Besked. 

Anders  befandt  sig  ikke  helt  vel  ved  at  høre  Klokken  slaa, 
endnu  mindre,  da  den  holdt  op.  — Han  var  bleven  saa  underlig 


Digitized  by  L^ooQle 


Hendrik  i Bakken 


167 


sjatten  i Knæene  og  krum  over  Byggen.  Han  stod  og  fomam  det 
selv : det  var  næsten  som  om  det  gode  Humør  var  ved  at  forlade  ham. 

Efter  at  han  havde  kigget  lidt  hen  til  Bornholmeren,  tog  han 
sit  eget  Ur  op  af  Lommen.  Han  mente  det  var  for  at  se,  om  de 
stemte  sammen.  Men  det  vidste  han  nu  for  Resten  nok  i Forvejen. 

Som  Anders  nu  stod  der  og  smaatrippede  og  var  ved  at  tabe 
sin  Kurage,  traadte  en  høj,  lidt  fyldig  Kvinde  ind  ad  Køkkendøren. 
Hun  gik  med  bart  Haar,  havde  en  lille  hvid  Krave  i Halslinningen 
og  var  i det  hele  lidt  nettere  klædt,  end  Egnens  Bønderkoner  paa 
den  Tid  var.  — Hun  havde  en  rank  Holdning,  saa’  ret  ungdomme- 
lig ud,  og  hendes  Ansigt  var  lille  og  blegt. 

Da  hun  var  kommen  ind  i Stuen,  stod  hun  stille  lidt  og  hvilte 
en  stor,  hvid  og  blød  Haand  paa  Køkkendørens  .Klinkefald.  Hun 
saa’  langsomt  fra  den  ene  Bordende  og  til  den  anden,  — saa’  igen 
— og  igen.  Saa  hæftede  hun  sine  store,  blaa  Øjne  paa  Anders  og 
gik  hen  imod  ham. 

Da  hun  kom  tæt  hen  til  ham,  lagde  hun  stilfærdigt  sin  Haand 
paa  hans  Arm  og  sagde  med  en  Antydning  af  et  tungt  overbæ- 
rende Smil: 

.Tror  du  ikke,  det  er  bedst,  Anders,  at  I spænder  for  igen  og 
kommer  i Marken?* 

Anders  rødmede  forlegen  og  svarede  lidt  mut: 

,Ja,  det  er  jo  ikke  saa  godt  for  En  at  vide,  hvad  der  er  bedst!* 

,Ja  — ja,  Anders,  — nu  skulde  I alligevelle  gaa  hen  til  jeres 
Plove  igen.*  Hun  nikkede  opmuntrende  til  ham,  „det  kan  da 
aldrig  være  helt  galt.* 

Med  lidt  generte  og  skamfulde  Lader  famlede  Anders  sig  srnaa- 
mumlende  frem  med  Kanten  af  Bordet  og  hen  til  den  store  Øl- 
ko vs.  — Af  den  tog  han  sig  et  Par  dybe  Slurke,  for  derved  lige- 
som at  vinde  Tid  til  lidt  Betænkning. 

Men  da  han  havde  slukket  sin  Tørst,  besluttede  han  sig  til  at 
følge  sin  Madmors,  Marianes,  stilfærdige  Raad  og  gik  hen  imod  Døren. 

Hendrik  havde  hidtil  siddet  og  læst  lige  andægtigt  og  ufor- 
styrreligt hele  Tiden.  Nu,  da  han  hørte  Karlen  aabne  Døren,  saa' 
han  op  fra  sin  Avis,  og  idet  han  ser  Anders  er  i Færd  med  at 
lukke  efter  sig,  raaber  han  efter  ham: 

.Hvis  du  havde  været  en  Karl,  der  havde  haft  Omløb  i Hove- 
det i Stedet  for  Grød,  saa  havde  du  vel  selv  fundet  paa  at  gaa 
ben  og  pløje!* 

Saa  vendte  han  Bladel  og  læste  videre. 


Digitized  by  L^ooQle 


168 


Hendrik  i Bakken 


Anders,  der  havde  hørt  Tilraabet,  rev  hidsigt  Døren  op  igen. 
Hans  Øjne  var  vrede  og  det  skjalv  om  hans  Mund. 

Men  op  ved  Hjørnet  af  Bordet,  der  lige  indenfor  Døren,  stod 
Mariane.  Hun  saa*  bønligt  paa  ham  med  sine  store,  blaa  Øjne,  og 
saa  tav  han,  lukkede  Døren  efter  sig  og  gik  hen  i Stalden. 

Kort  efter  saa1  man  de  tre  Spand  Heste  blive  styret  over 
Gaardspladsen  henad  Østerporten  til  og  ud  i Marken. 

Mariane  stod  og  vendte  lidt  paa  sig  ved  Siden  af  den  store 
Bilæggerovn.  Hun  saa’  et  Par  Gange  hen  til  Hendrik.  Det  saa’ 
ud,  som  hun  havde  noget  paa  Munden,  hun  vilde  sige  ham.  Men 
det  blev  ikke  til  noget. 

Hun  sukkede,  tog  et  Par  tunge  Skridt  og  gik  saa  igen  ud 
igennem  Køkkendøren. 

Marie  Bregendahl 


Digitized  by  L^ooQle 


DEMOKRATIET  OG  AKADEMIKERNE 


Tilskuerens  Januarhæfte  har  Dr.  Vedel  hævdet , at 
Akademikerne  i den  praktiske  Politik  bør  ind- 
tage en  resigneret  Stilling;  i dette  Hovedsyns- 
punkt er  jeg  ganske  enig  med  ham.  Maaske  det 
mest  tydelige  Syn  for  Sagn  har  vi  faaet  i den 
sønderjydske  Sag.  I sit  Gry,  saaledes  som  den 
rejstes  af  Nis  Lorenzen  1836,  var  den  en  ægte  Folkesag,  etSpørgs- 
maal  om  en  af  de  mest  praktiske  Menneskerettigheder,  som  tænkes 
kan,  nemlig  Modersmaalets  Brug  i Retssalen;  men  ikke  saa  saare 
havde  Datidens  københavnske  radikale  faaet  den  i deres  akademi- 
ske Fingre,  før  det  hele  var  haabløst  forkludret:  Filtret  ind  i hellige 
Minder,  skimlede  Dokumenter  omSalg  af  Folk  som  Fæ,  haartrukne 
videnskabelige  Beviser  om  Tilstanden  paa  Uffe  hin  spages  Tid,  var 
den  klare  og  simple  Folkesag  forvrænget  til  en  Storborgersag  af 
den  sædvanlige  Surdejg,  hvor  selv  en  Salomon  skulde  have  ondt 
ved  at -rede  Ret  ud  fra  Uret.  Saadan  er  det  ogsaa  gaaet  med 
vor  indenrigske  Folkesag  i de  radikale  Akademikeres  Hænder. 

Men  jeg  synes  alligevel,  Dr.  Vedel  ser  noget  skævt  paa,  hvad 
en  Folkesag  er. 

Hans  Opfattelse  finder  jeg  stærkest  udtrykt  i følgende  Sætning 
(S.  83):  „Der  blev  i Løbet  af  80'erne  gjort  det  Kunststykke  fra  de 
københavnske  radikales  Side,  at  de  ved  Hjælp  af  Provisoriebevæ- 
gelsen  fik  mænget  Antikristendom,  Antimilitarisme,  Antiroyalisme 
sammen  med  Demokratismen  — lutter  nydelige  Sager  alt  sammen, 
men  som  ikke  kom  Demokratismen  noget  ved.“ 

I denne  Dom  ligger  der  noget  rigtigt,  men  tillige  noget  urig- 
tigt: je£  vil  ikke  ligefrem  sige,  at  Dr.  Vedel  selv  gør  sig  skyldig  i 


Digitized  by  L^ooQle 


170 


Demokratiet  og  Akademikerne 


en  Sammenmængning,  men  i alt  Fald  kan  jeg  ikke  se  andet,  end 
at  han  forflygtiger  Kernepunktet  i Stedet  for  at  faa  det  klaret. 
Han  hævder,  at  Kongedømme,  Militær  og  Kristendom  snart  kan 
være  demokratisk,  snart  udemokratisk;  dette  er  rigtigt,  men  nu 
kommer  Spørgsmaalet  „hvorfor"?,  og  her  er  det,  at  Knuden  ligger. 
Dr.  Vedel  siger:  Demokrati  er  Demokrati,  og  enhver  Handling,  der 
udøves  af  et  Demokrati,  maa  være  demokratisk;  det  vil  paa  godt 
Dansk  sige:  hvad  Fatter  gør,  er  altid  det  rigtige1).  Hertil  maa  jeg 
svare  et  afgjort  Nej.  Demokratisk  er  kun  den  Handling,  som  er 
renset  for  Udbytnings-Tendens  i videste  Forstand,  og  vejet 
paa  en  saadan  Vægtskaal  maa  Dr.  Vedels  Demokrati  nødvendig 
blive  fundet  for  let.  Lad  os  sætte,  at  Militarismen  har  gennem- 
trængt  et  Demokrati  i den  Grad,  at  selv  den  fattigste  af  dets 
Statsborgere  med  Glæde  ofrer  sine  Spareskillinger  paa  Mordmaski- 
ner og  blanke  Uniformsknapper,  — ophører  den  derfor  at  være 
Udbytning?  Nej,  Dr.  Vedel  glemmer  ganske,  at  et  Demokrati  ikke 
er  Demokratiet;  udenfor  det  militaristiske  Demokratis  Grænser  vil 
der  findes  Demokratier,  som  ikke  er  militaristiske,  og  som  derfor 
ved  den  „demokratiske"  Militarisme  bliver  truede  i deres  Eksistens, 
truede  med  at  voldføres  og  gøres  til  tvungne  Ofre  for  militaristisk 
Udbytning.  Dr.  V.s  Definition  af  Demokrati  kunde  kun  faa  Gyldighed 
under  en  eneste  Forudsætning,  nemlig  at  alle  Jordens  Stater  sloges 
sammen  til  én,  og  selv  da  vilde  der  gøre  sig  lokale  Interesse-Mod- 
sætninger gældende,  som  vilde  hindre,  at  Demokratiets  bogstavelige 
Virkeliggørelse  nogen  Sinde  blev  mer  end  et  fromt  Ønske. 

Jeg  holder  altsaa  paa,  at  den  eneste  Formel  for  Demokrati 
er:  „Forebyggelse  af  Udbytning",  og  at  derfor  et  Demokrati,  der 
strider  mod  denne  Formel,  simpelt  hen  er  en  Selvmodsigelse. 

Man  kan  være  Demokrat  og  Fyrsteven,  forudsat  at  Fyrsten 
gør  Gavn  for  Pengene  ved  at  tjene  som  Reklamefigur  over  for  Ens 
mindre  civiliserede  Kunder:  det  er  jo  sikkert,  at  som  Handelskom- 
missær vil  en  kgl.  Højhed  altid  gøre  sig  meget  bedre  end  en 
Præsident,  denne  være  ellers  saa  talentfuld  som  han  vil.  Man 
kan  være  Demokrat  og  Forsvarsven,  forudsat  at  Militæret  ud- 
trykkelig og  paaviselig  tjener  ene  og  alene  til  Forsvar.  Man  kan 
være  Demokrat  og  Nationalitets  ven,  forudsat  at  Ens  Nationalitets- 
følelse kun  gaar  ud  paa  at  hævde  Ens  sproglige  og  kulturelle 
Menneskerettigheder,  uden  at  ville  gøre  Propaganda  for  en  „hellig 

l)  Nej.  det  vil  kun  sige.  at  „Demokrati*  betyder  Folkets  Selvherredømme,  og 
at  „demokratisk*  derfor  er,  hvad  der  repræsenterer  Folkets  Vilje.  V.  V. 


Digitized  by 


Google 


Demokratiet  og  Akademikerne 


171 


Kulturmission*.  Man  kan  være  Demokrat  og  Kvinde  ven,  forudsat 
at  man  derved  forstaar  Varetægten  af  Kvindens  sociale  Krav  og 
Værn  mod  enhver  Slags  Udbytning,  være  sig  sexuel  eller  økono- 
misk. Man  kan  være  Demokrat  og  Kirkeven,  forudsat  at  Kirken 
ærlig  og  redelig  opfylder  Kristendommens  Bud,  der  er  det  mest 
konsekvente  Udbytningsfjendskab,  som  tænkes  kan.  — Derimod 
kan  man  ikke  være  Demokrat  og  Fyrstetræl,  Demokrat  og  Milita- 
rist, Demokrat  og  Nationalist,  Demokrat  og  Libertiner,  Demokrat  og 
klerikal.  Disse  Sammenmængninger  maa  høre  op  og  vil  høre  op, 
thi  det  er  umuligt,  at  de  udbyttede  Menneskeklasser  i al  Evighed 
skal  vedblive  at  være  blinde  og  faare-taalmodige : de  mishandlede 
Soldater  vil  til  syvende  og  sidst  faa  nok  af  Krigeræren,  de  kneblede 
Nationaliteter  vil  mere  og  mere  indse  Kulturmissionslærens  Løgn- 
agtighed, de  narrede  Kvinder  vil  omsider  opdage,  at  den  frie  Kær- 
ligheds Evangelium  er  det  ledeste  Udiryk  for  Kapitalisme,  som 
overhovedet  har  eksisteret. 

For  at  slutte  mit  Indlæg  med  en  let  fattelig  Brod  vil  jeg  sige : 
Demokrati  er  simpelthen  politisk  indre  Mission.  Fælles 
for  den  kirkelige  og  den  politiske  indre  Mission  er  den  personlige 
Nøjsomhed  med  jordiske  Goder:  man  stræber  at  nedsætte  sit  eget 
Forbrug  saa  meget  som  muligt  for  at  kunne  ofre  det  overskydende 
paa  sine  Medskabningers  Vel.  Men  medens  den  kirkelige  indre 
Mission  gør  Nøjsomhedsmoralen  til  et  slet  og  ret  Middel  for  at 
naa  et  Maal  hinsides,  en  himmelsk  Løn,  gør  den  politiske  indre 
Mission  Nøjsomhedsmoralen  til  Selvmaal  og  lader  den  være  sin 
egen  Løn,  uden  at  kræve  Ekstragratiale  i Himlen  eller  andetsteds. 
Hvis  jeg  har  forstaaet  Dr.  Vedel  ret , saa  er  det  i Virkeligheden 
netop  den  Opgave,  han  tiltænker  de  radikale  Akademikere,  — det 
var  ogsaa  det  samme,  Bebel  udviklede  paa  det  -socialdemokratiske 
Partimøde  i Dresden,  saa  vidt  jeg  husker,  — men  denne  Læres 
Forkyndelse  vil  blive  et  brydsomt  Arbejde.  Nu  som  før  vil  Aka- 
demikerne altfor  gerne  nyde  den  Stilling  at  spille  Herrer  i Aander- 
nes Rige,  og  den  arbejdssky  Æstetiseren  har  endnu  altfor  høj  Kurs 
iblandt  dem.  Naar  først  den  politiske  indre  Mission  lægger  ud.  vil 
det  blive  en  ukærkommen  Opvækkelse  for  mange  radikale  udi 
egen  Indbildning,  og  meget  af  det,  der  gaar  og  gælder  for  godt 
Latin  i deres  politisk-æstetiske  Katekismus,  vil  efter  den  skaansHs- 
løse  Afklædning  vise  sig  for  de  skrækslagne  troende  i al  sin  udemo- 
kratiske Nøgenhed. 

Gudmund  Schltte 


Digitized  by  UjOOQle 


VIDENSKAB  OG  KUNST 


Bierfreund  skylder  Beviset  for,  at  han  til 
Bunds  kender  en  eneste  af  de  Kunstnere 
Bogen  omhandler. 

Francis  Beckett.  Tilskueren  Decbr.  1903, 


historikeren  Froude  udsendte  for  en  Snes  Aar  siden 
en  af  de  bedste  Biografier,  Verdens-Litteraturen 
(ejer,  den  om  Thomas  Carlyle  og  hans  Hustru. 
1 Froude  var  en  af  Englands  mest  fremragende  Skri- 
benter, aundfuld  og  vittig,  med  omfattende  Inter- 
esser, umaadelig  belæst,  vidt  berejst.  Han  havde 
i mange  Aar  været  Ægteparrets  Ven,  havde  i den  gamle  mis- 
modige Carlyles  ensomme  Enkemandsstand  været  hans  hyppige 
Selskaber  og  Opmuntrer,  var  af  denne,  der  selv  havde  samlet, 
gennemgaaet  og  sigtet  et  uhyre  Brevmateriale,  gjort  til  hans  litte- 
rære Eksekutor  og  Biograf.  Og  da  saa  Værket  kom,  fire  store 
Bind  paa  i alt  flere  Tusind  Sider,  for  den  allerstørste  Del  be- 
staaende  af  Breve,  kunstnerisk  ordnede,  sammenstillede  og  til- 
passede, rejste  der  sig  et  Skrig  mod  Biografen.  Han  havde  be- 
sudlet  Carlyle,  skændet  dennes  Minde,  ikke  blot  aabenbaret,  hvad 
der  tilhørte  Privatlivets  Fred,  men  i høj  Grad  overdrevet  Skygge- 
siderne og  Vanskelighederne  i hans  ægteskabelige  Forhold.  Der- 
efter blev  det  til,  at  han  havde  misbrugt  sin  Vens  Tillid,  at  han 
havde  løjet  om  ham ; saa  beskyldtes  han  for  at  have  løjet  bevidst, 
at  have  forfalsket  Brevene,  afklippet  af  dem,  ja  endog  omskrevet 
Ord  og  Sætninger,  udeladt  saadanne  Breve,  som  vilde  have  givet 
Verden  et  helt  andet  Billede  af  Ægteparret,  end  det  han  i sin 
Ondsindethed  eller  Mangel  paa  sympatisk  Skarpsyn  havde  villet 
frembringe.  Damer,  der  flygtigt  havde  kendt  Fru  Carlyle,  stod 


Digitized  by  L^ooQle 


Videnskab  og  Kunst 


173 


frem  og  vidnede,  Folk,  der  var  kommet  en  enkelt  Gang  i hendes 
Hus,  protesterede,  Breve,  som  Froude  ikke  havde  kendt  eller  ikke 
medtaget,  blev  offentliggjorte.  Der  kom  Bøger  og  Pamfletter,  og 
Strømmen  af  dem  er  ikke  ophørt  endnu,  alle  for  at  bevise,  hvor 
forsømmelig  og  upaalidelig  og  selvraadig  en  Biograf  Froude  havde 
veret.  Og  saa  staar  Bogen  ganske  urørt  af  alle  disse  Angreb,  og 
den  er  bleven  en  af  de  klassiske  Bøger  i Verdens  rigeste  Litte- 
ratur, en  Bog,  der  har  spredt  den  dybeste  Menneskekundskab  ud 
blandt  utalte  Skarer  og  sikkert  har  været  en  Hjælp  og  en  Lede- 
stjerne for  mange,  der  har  kæmpet  Livskampen  og  trætte  og  mis- 
modige har  været  ved  at  opgive  den.  Og  det,  fordi  den  var 
Kunst,  der  byggede  paa  en  omfattende  Viden  om  de  to  Menne- 
sker, den  skildrede,  en  Viden,  der  var  baaret  af  den  største  Sym- 
pati for  dem,  men  ogsaa  af  en  Bestræbelse  efter  at  skildre  dem 
saa  ærligt  som  muligt,  fordi  saaledes  ønskede  de  at  skildres.  Men 
Fremstillingen  maatte  være  Froudes  Indtryk  af  de  to  Mennesker, 
og  han  maatte  være  den,  der  bestemte,  hvad  der  var  væsentligt 
ved  Billedet,  hvad  uvæsentligt.  Hans  Opfattelse  og  ikke  andres 
maatte  lægges  til  Grund;  derved  maatte  der  komme  Skævhed  og 
Ensidighed  ind  i Opfattelsen;  thi  alt  kunde  han  ikke  vide  eller 
forstaa,  da  han  saa  lidt  som  nogen  anden  kunde  komme  til  Bunds 
i noget  andet  Menneske. 

For  en  Snes  Aar  siden  udkom  herhjemme  et  mindre,  men 
højst  værdifuldt  Skrift,  Fru  Heibergs  Skildring  af  hendes  Sviger- 
forældres Ægteskabstragedie,  fortalt  gennem  Breve  fra  de  paa- 
gældende. Sjældent  har  man  faaet  et  Indblik  i to  Menneskers 
Sjæleliv  og  indbyrdes  Kamp  om  det,  de  mener  er  det  dyreste, 
som  gennem  den  Bog.  Kun  de  allerypperste  Kunstværker  kan 
komme  Sandheden,  Virkeligheden  saa  nær,  som  denne  Bog  bragte 
Læserne.  Det,  der  forøgede  den  psykologiske  Interesse  ved  den 
Kamp,  var  jo,  at  de  to  Mennesker  ikke  var  fuldt  ud  ærlige,  som 
en  Digter  mulig  vilde  have  gjort  dem,  men  at  de  poserede  ikke 
for  Publikum,  som  Selvskildrere  har  for  Skik,  men  for  sig  selv  og 
for  hinanden.  At  Bogen  blev  til  en  af  Perlerne  i dansk  Litte- 
ratur, skyldtes  i første  Række  selvfølgelig  Materialet,  der  stod  til 
Udgiverindens  Raadighed;  men  næsten  lige  saa  meget  skyldtes  det 
hendes  fine  Takt  og  den  Kunst,  hvormed  hun  havde  tilpasset  og 
sammenstillet  Matmalet  og  kommenteret  det.  Og  saa  den  dybe 
Interesse,  hun  nærede  for  den  ene  af  Tragediens  Personer.  Hun 
havde  kendt  sin  Svigermoder  ud  og  ind,  saa  vidt  man  overhovedet 


Digitized  by  L^ooQle 


174 


Videnskab  og  Kunst 


kan  kende  et  andet  Menneske,  men  kun  da  Fru  Gyllembourg  var 
gammel  og  med  halv  Anger  saa’  tilbage  paa  sin  Kærligheds- 
historie. Fru  Heiberg  vilde  sikkert  rehabilitere  sin  Mands  Moder; 
men  hun  vilde  paa  den  anden  Side  sige  Sandheden.  Den  usmin- 
kede Sandhed  var  jo  ikke  Fru  Heibergs  Styrke;  hendes  Kunst 
som  Fremstillerinde  var  det;  den  overskyggede  hendes  Videnskab, 
med  hvilken  den  indgik  den  fineste  Forbindelse.  Hendes  Skrift 
blev  nærmest  et  Anklageskrift,  fordi  Kunstneren  til  syvende  og 
sidst  dog  kun  i begrænset  Grad  er  Herre  over  sit  Materiale. 

Bogen  vakte  Anstød,  naturligvis.  Og  Dr.  J.  L.  Heiberg  (nu 
Professor)  nedlagde  i et  selvstændigt  Skrift,  støttende  sig  til  Breve 
fra  Stridens  ene  Part,  en  meget  hidsig  Protest  mod  Fru  Heibergs 
Fremstilling.  Han  havdt  ikke  kendt  nogen  af  Parterne,  og  hans 
Interesse  var  dels  altsaa  den,  der  skrev  sig  fra  det  Navn,  han 
bar,  dels  og  hovedsagelig  den  rent  videnskabelige:  Fru  Heiberg 
havde  ikke  benyttet  hele  Materialet,  og  med  det,  hun  havde 
brugt,  havde  hun  omgaaedes  uvederhæftigt.  Og  Protesten  var  virk- 
ningsløs; thi  Materialet  var  brugt  uden  Kunst  og  uden  den  Viden, 
som  Følelse  og  Fantasi  giver.  Hendes  Bog  blev  ikke  rokket; 
den  er  blevet  et  Monument,  fordi  hun  med  kunstnerisk  Fantasi 
og  Hjertegrebethed  saa’  dybt  i det  Forhold,  om  hvilket  hun  med 
nogen,  men  ikke  fuld  Viden  skrev. 

Carlyle  har  skrevet  en  Bog  om  Cromwell,  som  næsten  kunde 
have  været  Forbilledet  for  Fru  Heibergs,  kun  at  han  tilsyneladende 
havde  meget  mindre  Materiale  at  arbejde  med.  Den  er  bygget 
over  Cromwells  ikke  talrige  Breve,  betydelige  Aktstykker  og  til- 
syneladende ubetydelige  Lapper.  Ud  af  disse  skabte  han  en  Crom- 
well, som  Historien  ikke  havde  kendt  før,  men  som  rimeligvis 
hans  nærmeste,  blinde  skarptskuende  Folk  som  Milton,  havde 
kendt;  en  Cromwell,  Historikerne  siden  heller  ikke  har  villet  ken- 
des ved,  men  som  er  indgaaet  som  Del  i alle  senere  Skildringer 
af  Cromwell.  Kunst  og  Fantasi,  megen,  ikke  fuldstændig  Viden, 
Evnen  til  ved  Gætning  at  udfylde  denne  Viden  og  saa  den  billed- 
skabende  Magt  skabte  en  Cromwell,  der  ikke  var  den  historiske 
Fører  og  Hersker,  og  dog  var  og  bliver  sand  og  fuldgyldig.  Blot, 
at  det  staar  andre  frit  for  at  vise  os  andre  lige  saa  fuldgyldige, 
lige  saa  mangelfulde  Billeder  af  den  samme  Mand. 

Carlyle  havde,  som  bekendt,  en  sjælden  Evne  til  at  irritere 
dem,  der  samlede  paa  Materiale  og  ikke  kunde  bruge  det.  Derfor 
kunde  han  heller  ikke  faa  en  Ansættelse  ved  det  skotske  Uni- 


Digitized  by  L^ooQle 


Videnskab  og  Kunst 


175 


versitet,  og  Goethes  Anbefaling  af  ham  gjorde  Udslaget  i det  højt 
oplyste  og  fordringsfulde  Konsistorium:  en  navnløs  — en  nobody, 
som  Froude  kalder  ham  — fik  Posten.  Carlyle  selv  blev  dreven  ud 
paa  den  skotske  Hede  i aarevis,  at  samle  sig,  i Fattigdom  at  tænke, 
drømme  og  skabe.  En  Dag,  baaren  af  engelsk  Opinion,  stod  han 
som  Æresrektor  dér,  hvor  han  ikke  kunde  blive  ansat  som  Lærer. 

En  mindre  genial,  langt  mindre  vidende,  langt  mere  bornert 
og  fordomshildet  Mand,  en  Mand,  der  havde  faaet  stærke  Im- 
pulser fra  Carlyle  og  udøVede  en  vidtstrakt,  om  end  ikke  altid 
sund  Indflydelse  paa  Englands  Ungdom,  nemlig  John  Ruskin,  var 
Professor  i Kunsthistorie  ved  Englands  fornemste  Universitet,  det 
gamle  rige  Oxford.  Ganske  vist  maa  det  indrømmes,  at  Oxford 
ogsaa  betragtede  som  en  af  sine  lysende  Stjerner  Max  Muller, 
som  enhver  lille  filologisk  Student  i København  kan  rynke  paa 
Næsen  af  paa  Grund  af  hans  Uvederhæftighed  og  Videns  Unøjag- 
tighed. Ruskins  Viden  var  højst  mangelfuld,  og  den  Maade,  han 
benyttede,  hvad  han  vidste,  i sine  Paradoksers  Tjeneste,  var  ofte 
næsten  fordømmelig.  Det  var  ikke  paa  Grund  af  hans  Mangler, 
dem  ingen  kunde  være  blind  for,  at  han  betragtedes  som  en  Pryd 
for  Oxford,  men  til  Trods  for  dem,  at  han,  da  han  havde  maattet 
nedlægge  sin  Post  paa  Grund  af  Aandsformørkelse,  efter  nogle 
Aars  Forløb,  da  man  troede  ham  nogenledes  restitueret,  blev  kaldt 
tilbage.  Han  blev  æret  og  lyttet  til,  ikke  fordi  han  forstod  sig 
paa  Kunst  — thi  var  der  nogen,  der  ikke  havde  Kunstforstand, 
som  det  kaldes,  var  det  nok  Ruskin  — men  fordi  han  i sine 
bedste  Dage  kunde  se  tværs  igennem  et  Kunstværk,  se  bagom 
det,  se,  om  ikke  altid  Sjælen  i det,  saa  en  Sjæl,  den,  der  havde 
skabt  det,  den,  der  havde  baaret  det  ned  gennem  Tiden.  Og  han 
kunde  gøre  andre  delagtige  i dette  sit  Syn , kunde  aabne  den  en- 
gelsk talende  Verdens  Øjne  for  Kunstens  Værdier,  kunde  sprede  i 
den  sin  Begejstring  for  Livets  højeste  Magter.  Ofte  ramte  han 
Sømmet  lige  paa  Hovedet,  oftere  slog  han  ved  Siden  af,  jævnlig 
fægtede  han  med  Armene  i Luften.  Men  i sine  bedste  Øjeblikke 
skabte  han  ny  Kunst  af  gamle  Kunstværdier. 

Derimod  kunde  han  ikke  bestemme  et  Kunstværks  Penge- 
værdi, kunde  heller  ikke  ved  Hjælp  af  hemmelige  Kendetegn,  som 
Ørernes  eller  Tæernes  Form  eller  Fingrenes  Stilling,  med  ufravigelig 
Sikkerhed  bestemme  et  Kunstværks  Ophavsmand,  saaledes  som 
de  kunstforstandige  nu  til  Dags  tror  ganske  mekanisk  at  kunne  gøre 
det.  Han  havde  ingen  Kunstforstand.  Hvem  har?  Og  hvad  er 


Digitized  by  L^ooQle 


176 


Videnskab  og  Kunst 


Kunstforstand?  Jeg  véd  en  Mængde  Mennesker,  hvem  Kunst- 
forstand er  bleven  frakendt,  ingen,  hvem  den  ikke  er  bleven  fra- 
kendt af  de  kyndige.  Og  dette  er  ikke  besynderligt.  Kunst,  Men- 
neskeaandens  højeste  Emanation,  det  der  kommer  nærmest  det 
guddommelige,  er  ikke  noget,  man  kan  have  Forstand  paa,  højst 
noget,  man  selv  kan  tro  at  have  Forstaaelse  af. 

Denne  Forstaaelse  beror  paa  en  Slægtskabsfølelse  med  Kun- 
sten, og  den,  der  har  den,  vil  rimeligvis  selv  paa  et  eller  andet 
Felt  være  eller  have  Mulighed  for  at*  blive  Kunstner.  Og  denne 
Forstaaelse  af  eller  rettere  Følelse  for  Kunst  vil  saa  ved  Anspæn- 
delse kunne  opøves  til  selv  at  blive  til  Kunst,  den  Kunst,  ikke  blot 
at  føle  sig  hjemme  i Kunstens  Verden,  men  at  kunne  føre  andre 
ind  i den.  Det  sidste  bliver  dog  for  den,  der  vil  tale  om  Kunst,  det 
ene  fornødne.  Og  for  at  naa  dette  Maal,  er  der  mange  Veje  at  gaa,  og 
de  skal  i alt  Fald  til  Dels  bestemmes  efter  den  Tid  og  det  Land,  der 
skal  vejledes.  1 Preussen  f.  Eks.  er  alt  paa  sin  rette  Plads,  og  enhver 
Kraft  indordnes  i Systemet  eller  kommer  ikke  frem.  Der  er  en  Mand 
som  Bode  tidlig  rykket  op  til  den  mægtige  Stilling  som  Direktør 
for  de  kongelige  Museer.  Han  skal  købe,  registrere,  klassificere; 
han  synes  altid  at  være  paa  Rejse  og  altid  at  være  i Berlin.  Han 
har  vel  den  største  Viden  om  Kunst,  nogen  nulevende  har;  med 
en  forbavsende  Sikkerhed  og  Hurtighed  bestemmer  han  et  Kunst- 
værks Oprindelse  og  Tilblivelsestid.  Men  han  har  meget  ringe 
Følelse  for  Kunst.  Han  kan  stille  Kunstværkerne  frem  og  ordne 
dem;  men  han  kan  ikke  fremstille  dem  for  den,  der  ikke  selv 
har  Lejlighed  til  at  se  dem,  eller  give  andre  Følelse  for,  hvad 
Kunst  er.  Han  er  Lærernes  Lærer,  han  er  ikke  Menneskers  Lærer. 
Men  med  al  sin  Viden  er  han  jo  ikke  ufejlbar,  og  vi  andre  tør  have 
Lov  at  afvige  fra  hans  Meninger.  En  Bode  har  sine  Svagheder,  f.  Eks. 
naar  det  gælder  om  at  pynte  hans  Museum  med  de  stoute  Navne.  Kan 
han  skaffe  dette  en  Leonardi  eller  en  Buonarotti,  svimler  selv  han 
og  griber  ved  Siden  af.  Han  er  dog  beundringsværdig  paa  den  Plads, 
hvor  han  er  sat ; i Danmark  vilde  han  passe  saa  lidt  som  en  Moltke. 

Vil  en  Mand  vejlede  andre  i Kunstens  Forstaaelse,  gælder  det 
først  og  fremmest,  at  han  har  Evnen  til  at  se  og  føle,  og  at  han 
opøver  denne  Evne,  saa  han  kan  udtrykke,  hvad  han  ser  og  føler, 
kan  give  Grunde  for  sin  Synsmaade  og  ordne  disse  Grunde  til  et 
fast  Billede.  For  overhovedet  at  kunne  dette,  maa  han  underbygge 
denne  sin  Følelse  med  en  udstrakt  Viden,  thi  ellers  er  hans  Syn 
af  ringe  Værdi;  men  det  kan  ikke  forlanges,  at  hans  Viden  skal 


Digitized  by 


Google 


Videnskab  og  Kunst 


177 


være  fuldstændig  eller  nøjagtig;  thi  dette  er  ugørligt.  Der  vil  altid 
være  Bøger,  der  er  en  Forfatter  utilgængelige,  Opfattelser,  der  er 
ham  ubekendte;  der  er  et  saadant  Væld  af  nye  Bøger  og  nye  Op- 
fattelser i vore  Dage,  at  ingen  kan  følge  med.  Den,  der  kun  læser 
andre  Folks  Bøger,  kan  have  en  større  Viden  om  disse  end  den, 
hvis  Sind  er  fyldt  af  hans  egne  Bøgers  Vorden.  Derfor  kan  hin 
med  en  ganske  gold  og  ufrugtbar  Viden  rase  mod  virkelige  eller 
formentlige  Fejl  hos  denne.  Formentlige  — thi  ofte  er  det  dog 
kun  forskelligt  Syn,  forskellig  Mening,  hvorom  der  kan  tvistes.  En 
Forfatter  af  en  Bog  kan  ikke  altid  have  en  sikker  Dom  over  et- 
hvert Fænomen,  der  møder  ham  i hans  Stof;  han  kan  staa  vak- 
lende mellem  to  Meninger,  maa  saa,  da  han  ikke  kan  skyde  Fæno- 
menet ud,  tage  den  ene,  fordi  den  tiltaler  ham  mest  eller  fordi 
den  passer  bedst  ind  i hans  Bogs  Plan.  Der  findes  f.  Eks.  en 
Kvinde  uden  Arme  i den  græske  Kunst.  Jul.  Lange  mente  at 
kunne  sætte  hende  i det  femte  Aarhundrede  f.  Kr.;  en  Afstøbning 
af  hende  staar  i Museet  og  Paaskriften  lyder,  at  den  maa  be- 
tragtes som  eklektisk  Kunst  fra  det  første  Aarhundrede.  Hvilken 
Tidsangivelse  er  nu  den  rette?  Hvis  Langes,  da  er  Figuren  af  den 
største  Betydning  i Kunstens  Historie,  hvis  Museets,  da  er  den 
ganske  betydningsløs.  Jeg  selv  bar  aldrig  opfattet  den  som  væ- 
rende af  stor  Værdi;  men  Lange  talte  med  helt  forelskede  Ord 
om  den.  — Eller  sæt,  at  jeg  skal  beskrive  det  sikstinske  Kapel 
og  ønsker  at  kende  dettes  Maal.  Bædeker  angiver  Længde  133 ', 
Bredde  45 ',  Springer  i Rafael  og  Michelangelo  sætter  Længde  160 ', 
Bredde  50',  Højde  60'.  Hvis  jeg  nu  ikke  selv  har  Lejlighed  til 
at  foretage  Maalinger,  hvad  kan  det  saa  nytte  mig,  at  jeg  i Stein- 
mans  store  Specialværk  finder  andre  Maal.  Alle  synes  altsaa  at 
maale  forkert;  muligvis  vilde  jeg  gøre  det  samme. 

Selvfølgelig  er  den,  der  skriver  om  Kunst,  som  om  et  hvilket 
som  helst  andet  Emne,  forpligtet  til  at  vide  saa  god  Besked  som 
muligt;  men  kan  han  forpligtes  til  først  da  at  skrive,  naar  han 
er  sikker  paa,  at  der  ikke  findes  nogen  andens  Mening,  han  ikke 
kender  tilfulde  og  har  overvejet  vel?  Eller  kan  han  f.  Eks.  være 
forpligtet  til  at  vente  med  at  skrive  om  Kunst,  til  den  jævnlige 
Ombytning  af  sorte  Læderstrimler  med  Guldbogstaver,  som  paa 
Statens  Malerisamling  angiver  Billedernes  formentlige  Ophavsmænd, 
er  ophørt?  Eller  er  han  forpligtet  til  stadig  at  vide,  naar  den  af 
Museets  Embedsmænd,  der  besørger  denne  Navnebytning,  har  for- 
andret Mening? 

tfkkMno  ISO*  li 


Digitized  by  LjOOQle 


178 


Videnskab  og  Kunst 


Det,  der  kan  forlanges  af  den,  der  skriver  en  Bog  — ikke  en 
Speciaiartikel  — om  Kunst,  en  Mands,  en  Kunstarts,  en  Periodes 
Udvikling,  er,  at  han  har  et  stort  og  af  ham  selv  velsigtet  Stof 
til  sin  Raadighed,  og  at  han  selv  kan  bygge  dette  op  med  Kunst. 
Viden,  Indsigt,  Kunst  — af  disse  tre  er  Kunsten  den  største. 
Kunsten  bestaar  i at  samle,  sønderdele,  sondre,  skille,  tilføje  og 
sammensætte  til  et  Billede.  Om  Billedet  nu  bliver  rigtigt  eller 
falskt?  I bedste  Fald  bliver  det  skævt.  Den  fintmærkende  foto- 
grafiske Plade  ser  ikke,  derfor  optager  den  Billedet,  som  Virkelig- 
heden har  opstillet  Tingene;  Øjet  ser  og  Hjernen  optager,  men 
begge  omformer,  og  ikke  to  Mennesker  ser,  optager  og  omformer 
ens.  Den  menneskelige  Aandsudvikling,  Fremskridtet,  bestaar  deri, 
at  alle  disse  Omformninger,  unøjagtige  som  de  er,  paavirker  hin- 
anden og  skaber  ny  unøjagtige  Billeder.  I visse  Tilfælde  afløses 
disse  unøjagtige  Billeder  af  andre;  i nogle  Tilfælde  varer  de  ned 
gennem  Tiderne,  og  denne  Varighed  beror  ikke  paa  den  eksakte 
Videnskabelighed,  men  paa  den  Kunst,  hvormed  de  er  gjort. 
Første  Mosebog  har  to  Skabelseshistorier;  videnskabelig  Værdi  har 
de  nok  ikke,  men  i Aartusinder  har  de  næret  Menneskenes  Fan- 
tasi, der  har  smeltet  dem  sammen  til  én,  og  de  vil  blive  ved  at 
nære  den  endnu  længe,  til  Trods  for  Darwin,  paa  Grund  af  den 
vældige  kunstneriske  Fantasi,  der  har  skabt  dem.  Og  Darwins 
eget  Hovedværk  — der  er  nok  ikke  mange  Sider  uden  positive 
Fejl.  Det  kunde  slet  ikke  være  anderledes,  da  han  kun  gjorde 
Mindretallet  af  Enkeltiagttagelseme  selv,  og  de,  han  selv  gjorde 
— ak!  til  videnskabelige  Maalinger  brugte  han  samme  Maal  og 
Vægt,  som  brugtes  i Husholdningen.  Dog  har  hans  unøjagtige 
Videnskabelighed  omformet  al  Videnskabelighed,  al  Tænkning,  al 
kunstnerisk  Udformning.  Hans  Enkeltheder  er  forkerte,  forældede, 
ubrugelige  nu,  og  hans  Hypotese  vil  sikkert  blive  afløst  af  andre, 
men  hans  Indskud  i menneskelig  Aandsudvikling  er  af  de  største 
og  uforgængeligste,  ikke  fordi  han  var  unøjagtig,  men  fordi  han 
kunde  se  gennem  Tingene,  bagom  dem,  og  se  en  Sammenhæng 
mellem  dem,  som  der  maaske  slet  ikke  er,  men  som  han  med  en 
uforlignelig  Kunst  forenede  til  et  storladent  Verdensbillede. 

Thi  Videnskaben  er  det  uophørlig  forgængelige,  Kunsten  er  det, 
der  varer  gennem  Tiderne,  altid  trænger  til  Forklaring,  aldrig  bli- 
ver forklaret 

Theodor  Bierfreund 


Digitized  by  L^ooQle 


JOHAN  BOJER 


ed  sin  sidste  Bog  Troens  Magt  har  Johan  Bojer  for 
Alvor  indprentet  sit  Navn  i vort  læsende  Publikums  Be- 
vidsthed. Men  allerede  1897  erobrede  han  med  den 
stort  anlagte  Roman  Et  Folketog  en  Førsteplads  blandt 
Norges  yngre  Forfattere. 

Det  er  en  hel  anselig  Række  Værker,  Bojer  alle- 
rede har  bag  sig.  Det  værdifuldeste  i hans  tidligste 
baade  omfatter  Romaner  og  Skuespil,  er  ubetinget  hans 
Eventyr  og  Fortællinger.  Al  den  Lyrik,  hans  Sind  rummer,  aabenbarer 
sig  her  i stemningsdybe  Naturskildringer  og  i jublende  Hymner  til  El- 
skoven. Der  er  ofte  en  musikalsk  Virkning  i disse  Eventyr.  Man  læse 
f.  Eks.  »Vidden  blaa“  (Gamle  Historier),  hvor  Naturkærlighed  og  Skøn- 
hedslængsel gennembæver  Fortællingen  saa  at  den  virker  som  dæmpede 
Violintoner. 

Ogsaa  Tilværelsens  store  Spørgsmaal  frister  tidligt  Bojer.  Men  han 
ejer  ikke  det  Maal  af  Umiddelbarhed  og  Naivetet,  der  maa  til  for  i 
Eventyrets  lette  Form  at  behandle  Krigens,  Skæbnens  og  Evighedens 
tunge  Problemer.  Derimod  er  han  heldig,  hvor  han  tager  Sigte  paa 
visse  Smaasamfunds  opblæste  Selvovervurdering,  som  i „ Spurvene  *, 
der  vedtager  og  selv  tror,  at  de  er  Høge  (Rør fløjterne).  I Eventyr  som 
dette  skjuler  sig  noget  af  det,  der  gør  Bojers  senere  Værker  saa  ejen- 
dommelige og  værdifulde. 


Det  er  rart  blandt  de  yngre  nordiske  Skribenter  nu  og  da  at  støde 
paa  en  Forfatter,  der  ikke  har  stirret  sig  blind  paa  en  bile  Ejendomme- 
lighed i eget  Sjæleliv,  og  som  ikke  forsmaar  at  behandle  brede  almen- 
menneskelige Følelser  og  det  politiske  og  sociale  Livs  Foreteelser.  De 
blandt  de  yngre,  som  har  givet  sig  i Kast  med  saadanne  Opgaver,  har 
desværre  ofte  været  blottet  for  egentlig  digterisk  Evne.  Johan  Bojer  er 

14* 


Digitized  by  L^ooQle 


180 


Johan  Bojer 


udrustet  med  en  skabende  Fantasi  og  en  Iagttagelsesevne  som  kun  faa 
blandt  hans  samtidige. 

Vor  moderne  Litteratur  besidder  adskillige  Skildringer  af  den  po- 
litiske Frasemager,  af  den  karakterløse,  begejstrede  Folkefører,  hvis  Ord- 
bulder bedøver  Massen  og  lammer  dens  Dømmekraft.  Pletterne,  der 
skæmmer  et  Demokrati,  har  vor  Litteratur  ikke  ladet  upaaagtet.  Men 
den  har  endnu  ikke  frembragt  et  Værk,  hvis  Slag  rammer  saa  sikkert  og 
saa  dybt  som  Bojers  Et  Folketog. 

Peter  Hegge  er  slet  ingen  Frasehelt.  Han  er  en  besindig  Mand 
med  redelig  Overbevisning,  med  ærlig  Lyst  til  at  virke  og  med  Evner 
dertil.  Han  har  Bygdens  Tillid  og  fortjener  den.  Han  har  Modstandere, 
der  strides  med  ham  om  Magten.  For  at  bevare  denne  begynder 
han  da  at  love  lidt  mere,  end  han  har  Evne  til  at  holde  — og  dermed 
begynder  Ødelæggelsen  af  hans  Karakter.  Jo  mere  Tillid  Flertallet  viser 
ham,  jo  farligere  bliver  Fjendernes  Modstand.  Derfor  maa  han  ved 
hvert  Skridt,  han  vinder  frem  mod  sit  Maal:  Stortinget,  overbyde  sine 
egne  Løfter.  Han  maa  være  paa  Færde  overalt  for  at  holde  Stemningen 
for  sig  i Live.  Familie  og  Gaard  forsømmes.  Tankerne  er  aldrig  ved 
det  Arbejde,  der  burde  være  hans  Tilværelses  Grundlag,  men  ved  de 
politiske  Intriger.  For  hvert  Træk,  hans  Modstander  gør,  gælder  det  at 
finde  det  virkningsfulde  Modtræk.  Tilsidst  naar  han  ind  i Stortinget,  men 
da  er  ogsaa  hans  Karakter  og  hans  Familie  ødelagt.  Sine  Løfter  formaar 
han  ikke  at  indfri.  Han  tager  sin  Tilflugt  til  at  døve  Vælgernes  Utaal- 
modighed  med  Veltalenhed  om  Norges  Selvstændighed  og  Sveriges  Over- 
greb, — ved  Talerstolens  Fod  staar  Statsraad  og  Redaktør  og  raaber 
Bravo,  og  Vælgerfolket  raaber  med.  Al  hans  ærlige  Trang  til  at  bedre 
Bondens  og  Arbejderens  Kaar  omsættes  i klingende  Fraser.  Peter  Hegge 
er  ikke  klar  over,  at  dette  er  en  Bagdør,  han  fejgt  søger  at  slippe  ud 
af.  Han  tror  paa  sine  Ords  Ægthed  og  føler  sig  besjælet  af  Begejstring 
for  eller  Harme  mod  dette  fjerne,  ubestemmelige,  hvis  Betydning  og 
Gyldighed  han  aldrig  faar  Rede  paa.  Derfor  er  ingen  Redning  mulig 
for  ham.  Han  føres  videre  og  videre  mod  den  absolutte  Tilintetgørelse 
af  sin  Karakter  og  Menneskeværdighed. 

Det  er  ikke  alene  Peter  Hegge,  som  Politikken  forsirapler.  Idet  han 
smigrer  Vælgerfolkets  gode  og  daarlige  Egenskaber  i Flæng,  bliver  Mas- 
sen mere  og  mere  gemen.  Idet  han  stedse  fremstiller  Modstanderen 
som  ledet  af  laveste  Egennytte,  vænnes  Massen  til  ved  enhver  Handling 
at  snuse  efter  de  smudsigste  Motiver,  noget,  som  tilsidst  rammer  baade 
Ven  og  Fjende. 

Denne  Bogs  Værdi  beror  paa  det  Mod,  hvormed  Bojer  stiller  De- 
mokratiets alvorligste  Skavank  i grel  Belysning.  Helt  kunstnerisk  set 
staar  Bogen  tilbage  for  Bojers  senere  Arbejder.  Natur  skildringernes  Mang- 
foldighed trætter  Læseren,  og  Kompositionen  er  i det  hele  usikker.  Men 
Karaktertegningen  er  sikker  nok  og  gennemført  med  den  Forsigtighed, 
der  kendetegner  Forfatterens  senere  Arbejder. 

Skuespillet  Theodora  udkom  1902  og  har  — Gud  véd  hvorfor? 
— endnu  ikke  fundet  Vej  til  noget  nordisk  Teater,  medens  det  for  Tiden 
opføres  rundt  om  paa  Tysklands  bedste  Scener.  Dette  dybt  følte  og 


Digitized  by 


Google 


Johan  Bojer 


181 


stærkt  tænkte  Drama  handler  om  en  Kvinde,  der  kræver  Ret  og*Rum~til 
at  opleve  sig  selv.  Wassermann’s  Renate  Fuchs  og  andre  af  det  mo- 
derne Tysklands  Kvindeskikkelser  har  det  samme  Krav.  Renate  vandrer 
ud  paa  Maa  og  Faa,  drevet  frem  af  en  instinktmæssig  Følelse,  for  at 
finde  sin  Skæbne,  og  ser  først  Sammenhængen  i sin  Tilværelse  i det 
Ojeblik,  hun  staar  ved  Maalet.  Theodora  derimod  har  gennem  Over- 
vejelser dannet  sig  en  fast  Idé  om  sit  Livs  Veje  og  Maal.  Hun  fordrer 
Ret  til  at  forme  sin  Fremtid  i Overensstemmelse  med  denne  Idé.  Men 
selve  den  Fordring,  hun  stiller  til  Tilværelsen,  gemmer  i sig  et  Problem 
af  indre  Art.  Vi  ser  hende  baade  i Kamp  med  Omgivelserne  og  med 
sig  selv. 

Hun  vil  ikke  være  Hustru.  Thi  Ægteskabet  vil  udelukke  enhver 
Mulighed  for  at  erhverve  Fuldkommenhed  i den  Videnskab,  der  er 
hendes  Kald  og  Lyst.  Men  Kvinden  i hende  har  stærke  Længsler  efter 
at  blive  Moder.  Derfor  beder  hun  sin  Barndomsven,  den  Mand, 
hun  sætter  højest,  og  som  elsker  hende,  om  at  blive  Fader  til  hendes 
Barn  og  derefter  forsvinde  af  hendes  Liv.  Det  sker,  som  hun  vil.  Det 
er  forvovent  af  den  enkelte  kun  at  ville  tage  Hensyn  til  sin  egen  Over- 
bevisning og  hverken  til  Pers  eller  Povls  Mening  om  godt  og  ondt.  Der 
er  saa  mange  Magter  uden  for  os,  der  hver  for  sig  tror  at  have  suve- 
ræne Krav  paa  at  bestemme  vor  Livsførelse.  Og  disse  Magter  henter 
altid  de  Vaaben,  hvormed  de  vil  myrde  vor  Stræben,  fra  vort  eget 
Følelsesliv.  Se  f.  Eks.  Theodoras  Fader,  der  vil  have  hende  til  for 
Navnets  og  Ærens  Skyld  at  opgive  det,  hun  anser  for  sin  sandeste 
Lykke.  Han  søger  at  bøje  hende  ved  at  true  med  Selvmord.  Han  vil 
med  andre  Ord  bruge  hendes  datterlige  Kærlighed  mod  det  værdifuldeste 
i hende  selv:  hendes  Mod  til  at  leve  efter  sin  Overbevisning.  Theodora 
fatter  den  ubevidste  Raahed,  saadanne  Misbrug  er  Udtryk  for.  Hun  mod- 
staar  sejrrigt  Omverdenens  Angreb. 

Men  hun  formaar  ikke  at  forsone  Moderfølelsen  og  Dyrkelsen  af  sin 
Videnskab  — Hjertets  og  Hjernens  Krav.  Hver  af  disse  fordrer  hende 
helt  og  holdent.  Hun  kan  ikke  yde  Ret  og  Skel  til  begge  Sider  og 
bukker  under  for  Splittelsen  i sit  eget  Indre. 

Stykkets  største  Fare  ligger  i dette,  at  Theodora  ikke  under  alle 
Forhold  bevarer  vor  fulde  Forstaaelse.  I visse  gamle  Heltesagn  fordrer 
den  elskede  af  sin  Tilbeder,  at  han  skal  drage  Verden  rundt  og  udføre 
de  vanvittigste  Bedrifter,  først  da  kan  han  opnaa  hendes  Gunst.  Men 
hvad  betyder  denne  Prøve  mod  det,  Theodora  fordrer  af  Jørgen  Grundt, 
Bejleren,  om  hvem  hun  ved,  at  han  elsker  hende  saa  højt,  en  Mand 
blot  formaar.  Jørgen  Grundt  skal  være  hendes  Barns  Fader.  Naar 
dette  Maal  er  naaet,  skal  han  for  stedse  og  uigenkaldeligt  forsvinde  ud 
af  hendes  og  Barnets  Tilværelse.  Det  er  urimeligt,  at  en  moden  Kvinde, 
der  har  maalt  Dybden  af  sin  Elskers  Følelser,  kan  tro  paa  Muligheden 
af  en  saadan  Resignation.  I sit  Forhold  til  Jørgen  Grundt  er  Theodora 
stunddom  meget  nær  det  forskruede.  En  anden  Indvending  er  denne: 
Igennem  de  tre  første  Akter  viser  de  Seener,  der  stærkest  griber  Til- 
skueren, Theodora  i Kamp  med  Omverdenen,  med  Faderen,  med  Bejleren, 
med  Institutbestyrerinden.  Kun  den  meget  opmærksomme  Tilskuer  vil 


Digitized  by  L^ooQle 


182 


Johan  Bojer 


lægge  Vægt  paa  de  stille  Ord,  Theodora  veksler  med  sin  Veninde,  og 
som  røber  hendes  Angst  for  den  Splittelse,  der  kan  opstaa  i hendes 
eget  Sind.  Men  hele  fjerde  Akt  drejer  sig  udelukkende  om  denne  indre 
Strid,  og  det  er  denne,  der  dræber  Theodora.  Det  kan  ikke  undgaas, 
at  Publikum  føler  sig  forvirret. 

Men  disse  Indvendinger  gælder  lidet  mod  den  Rigdom  af  Poesi,  der 
fylder  Stykket.  Replikkerne  er  formede  med  den  nænsomste  Sprogkunst 
og  er  paa  samme  Tid  sjælfulde  og  sande.  Hvor  skønt  udtrykker  Theo- 
dora ikke  Moderlængselen  i en  Replik  som  denne: 

„Er  det  ikke  saa,  at  barnet  i grunden  er  hos  moren  længe,  længe 
før  hun  møder  dets  far?  ....  At  vi  kvinder  gaar  og  sanker  det  sam- 
men op  gennem  aarene  — tanke  for  tanke  og  drøm  for  drøm.  Indtil 
den  lille  barnesjæl  ligger  der  fuldt  færdig  hos  os  og  bare  venter  at  bli 
klædt  paa?* 

Og  hvor  er  Komiken  ikke  dyb  i Scenen  med  Skolebestyrerinden! 
Hun  kommer  til  Theodora  med  begge  Hænder  fulde  af  Hjælpsomhed. 
Hun  vil  holde  Foredrag  om  Theodora’s  Eksempel,  der  vil  bringe  Kvinde- 
sagen et  mægtigt  Skridt  fremad,  hun  vil  sætte  Indsamling  i Gang,  hun 
....  og  Theodora  beder  hende  forskrækket  lade  være,  hun  vil  ikke 
opfattes  som  en  „Sag*,  bare  have  Lov  at  leve  paa  den  Maade,  hun 
synes  er  den  værdigste.  Skolebestyrerinden  fortvivler  over  at  brænde 
inde  med  sin  hjælpsomme  Iver,  over  at  se  denne  Sag  undslippe  sin  Vel- 
talenhed og  spørger  fortvivlet:  „Eksemplet  for  de  tusende  har  slet  ikke 
noget  værd  for  Dem?*  — Theodora:  „Nej,  ikke  spor."  Skolebestyrer- 
inden faar  nyt  Syn  paa  Sagen  og  forlader  Theodora  forarget  over  hen- 
des Livsvandel.  Det  er  den  norsk-bjørnsonske  Bravhed  stedfortraadt  af  en 
Blaastrømpe. 

De  to  Romaner,  Johan  Bojer  har  udgivet  efter  „Theodora*,  hører 
ubetinget  til  det  skønneste  og  interessanteste,  den  unge  Litteratur  har 
frembragt.  Der  er  nu  først  En  Pilgrimsgang  — det  mægtige  Prosa- 
Epos  om  Moderfølelsens  Vælde  og  forfærdende  Hensynsløshed.  Og  nu 
sidst  udkom  Troens  Magt.  Denne  Bog  rummer  som  i én  Sum  alle 
Forfatterens  bedste  Egenskaber.  Hans  Evne  til  at  gruppere  sine  Per- 
soner saaledes,  at  de  belyser  hverandre  skarpt  og  sikkert,  hans  Evne  til 
at  gennemføre  en  Karakter,  saa  dens  Sandhed  bliver  indlysende,  hans 
Evne  til  at  efterspore  en  Handlings  fjerneste  Virkninger,  saa  vi  stirrer 
ind  i blaanende  Fremtids-Perspektiver  — alt  dette  kommer  fuldgyldigt  til 
sin  Ret  i denne  sære,  knappe  Roman. 

En  uretfærdig  Beskyldning  rettes  imod  os.  Straks  reagerer  vort 
Følelsesliv  med  en  Voldsomhed,  der  tager  Magten  fra  vor  Dømmekraft. 
Det,  at  vi  føler  os  uskyldige  i det  ene  Tilfælde,  kaster  noget  Lys  over 
de  Tilfælde,  hvor  vi  erkender  at  være  skyldige.  Vi  tvivler  om  egen 
Skyld  og  søger  Aarsagerne  til  vore  Fejl  hos  Omgivelserne.  Lidt  efter 
lidt  ser  vi  os  som  Martyrer,  og  dette  hjælper  vidunderligt  til  at  skyde 
Ansvaret  fra  os  selv,  lægge  det  over  paa  andre  og  føle  os  dejligt  brøde- 
fri.  Det  er  denne  Iagttagelse,  hvorover  „Troens  Magt*  er  bygget.  Knut 
Norby  har  ladet  det  falske  Rygte  brede  sig,  at  Wangen  har  skrevet 
hans  Navn  falsk  paa  et  Kautionsbevis.  Wangen,  der  er  uduelig,  men 


Digitized  by 


Google 


Johan  Bojer 


183 


ikke  slet,  er  et  Stemningsmenneske,  der  giver  sig  sine  uklare  Ideer  i 
Vold  og  af  disse  lader  sig  drive  til  at  indføre  Reformer  i sin  Bedrift,  til 
at  starte  nye  Foretagender,  hvis  Følger  han  er  ude  af  Stand  til  at  over- 
skue. Han  har  ruineret  sig  selv  og  utallige  andre.  Han  føler  sin  Skyld 
og  sit  Ansvar.  Da  hører  han  Norby’s  Beskyldning.  Her  ved  han,  at 
han  er  uskyldig.  Han  er  et  Offer  for  Bagvadskelse  og  Ondsind.  Hans 
Fantasi  tager  Næring  af  denne  Uskyldsfølelse,  og  snart  er  han  overbevist 
om,  at  alle  hans  Ulykker  hidrører  ikke  fra  hans  egen  Uduelighed,  men 
fra  Rænker,  der  er  spundne  mod  ham,  og  hvis  fornemste  Ophavsmand 
Norby  maa  være.  Hans  Sagesløshed  i den  enkelte  Sag  frikender  ham 
i hans  egen  Samvittighed  for  de  talløse  begrundede  Beskyldninger. 

Med  den  agtede  Norby  sker  næsten  det  omvendte.  Han  ved,  at 
Wangens  mange  Anklager  mod  ham  er  ugrundede,  paa  nær  den  ene. 
Og  denne  Følelse  af  Uskyld  i de  tyve  Sager  trænger  Bevidstheden  om 
Skyld  i den  ene  i Baggrunden  og  kvæler  den  helt  til  Slut.  Bygden  er- 
klærer sig  for  og  imod  de  to  stridende  uden  at  kende  Ret  og  Uret.  Alle 
lader  deres  Valg  bestemme  af  tilfældige  Sympatier.  Bojer  slipper  ikke 
sine  Personer,  før  Sagen  har  naaet  sin  logiske  Slutning:  Wangen  døm- 
mes for  falsk  Underskrift,  og  Norby  fejres  med  en  stor  Folkefest. 

♦ * 

* 

Det  er  ikke  svært  at  faa  Øje  paa  det  centrale  i Johan  Bojers  senere 
Forfatterskab.  Theodora  udtrykker  med  al  Tydelighed  hans  Hovedtanke 
i Replikker  som  disse: 

.Sæt.  at  man  nu  kunde  naa  saa  langt,  at  ingen  følelse,  ingen 
sindsbevægelse  kunde  faa  lokket  eller  truet  en  til  noget,  som  man  i 
sit  inderste  ikke  vil.*  og  . . Jeg  synes,  det  bestandig  er  hjertet 
og  hjertets  magter,  som  fører  os  paa  afveje.  Der  er  saa  mange 
skillingsfølelser  og  flitterstas  derinde,  som  bare  ligger  paa  lur  for  at 
blænde  vor  dømmekraft  og  rive  en  moden  overbevisning  istykker.41 

I ,Et  Folketog*,  i .En  Pilgrimsgang*,  i .Troens  Magt*  er  denne 
Tankegang  ligeledes  Grundtonen.  Hver  Gang  vor  Hjerne  har  erkendt 
noget  som  sandt  og  ret,  melder  Følelserne  sig  straks  i Flok  og  Følge 
og  søger  at  magtstjæle  og  dræbe  vor  Evne  til  at  blive  Sandheden  tro. 
Det  er  en  .Ulveflok*,  der  stadigt  følger  os  i Hælene.  Fædrelandskærlig- 
hed, Pietetsfølelse,  Elskovsfølelse,  alt  sammensværger  sig  imod  os  for  ved 
given  Lejlighed  at  lede  vore  Skridt  bort  fra  den  Vej,  vor  Erkendelse  har 
peget  paa  som  den  eneste  rette. 

Denne  Strid  mellem  Følelser  og  Sandhed  kommer  mesterligt  frem  i 
.Troens  Magt*  i Skildringen  af  Ejnar  Norby,  Sønnen,  der  ved,  at  Fade- 
ren er  skyldig,  og  rejser  hjem  for  at  skaffe  Retfærdigheden  Sejr,  selv  om 
Faderen  skal  knuses  derved.  Men  Hjemmets  Stemning  med  dets  Moder- 
og  Søsteromhu  og  alle  bløde  Minder  lammer  hans  Handlekraft  og  stem- 
mer ham  dl  Forsoning  med  Faderen.  Det  uretfærdige  Angreb  paa  denne 
fylder  ham  med  Harme.  Lidt  efter  lidt  overskygges  i Sønnens  Sind 
Bevidstheden  om  Faderens  Uret  af  Vredefølelsen  mod  dem,  der  udspre- 


Digitized  by  L^ooQle 


184 


Johan  Bojer 


der  falske  Rygter  mod  ham.  Til  sidst  er  han  lige  saa  overbevist  om 
Faderens  Ret  som  denne  selv.  Kun  et  Øjeblik  under  Festen,  hvor 
Faderen  hyldes,  dukker  Tvivlen  op  igen: 

„Det  var  som  alle  menneskenes  bedste  følelser  og  idealer  var  stev- 
net hid  ikvæld  for  at  hylde  faren.  Og  han  turde  ikke  mer  tænke  paa, 
om  faren  nu  sad  der  og  var  den  skyldige  eller  ei.  Men  hvis  nu  ...  . 
er  det  da  saa,  at  menneskets  helligste  følelser  og  idealer  er  fuldstændig 
blinde,  saa  de  lige  saa  godt  laaner  sig  ud  til  at  forherlige  en  forbrydelse, 
en  grov  løgn  Var  det  da  heller  ingen  undskyldning,  at 

menneskene  var  i god  tro?  Thi  faktum  blev  jo  faktum  — hvis  de  be- 
kransede forbryderen  og  kastede  den  uskyldige  i fængsel,  saa  blev 
jo  den  gode  tro  det  frygteligste  af  alt.  Thi  den  begik  sine  ugerninger 
med  guddommelig  god  samvittighed,  og  alle  strakte  vaaben  dér,  den  kom.“ 

Det  vilde  være  ørkesløst  at  drøfte  denne  Tankegangs  større  eller 
mindre  Gyldighed.  Ensidighed  giver  ofte  Digterværket  større  Klarhed  og 
Kraft.  Noget  absolut  Modsætningsforhold  mellem  „ Hjerte “ og  „Hjerne 44 
— for  at  bruge  Digterens  egne  Ord  — eksisterer  ikke.  Hvor  de  to 
Magter  virker  i samme  Retning,  har  vi  de  største  og  ædleste  Personlig- 
heder. Men  Bojer  har  Ret,  naar  han  paastaar,  at  vore  Handlinger,  saa- 
vel  som  vore  Domme  om  Ret  og  Uret  ofte  er  bestemte  af  Følelser, 
hvis  Aarsag  og  Berettigelse  vi  aldrig  har  undersøgt. 

Det  moderne  Liv  — ikke  mindst  det  sociale  og  politiske  — har 
medført  en  stadig  Appel  til  vore  „ store  “ Følelser.  Derved  er  vor  Aar- 
vaagenhed  lige  over  for  Berettigelsen  af  vort  Had  og  vor  Kærlighed  slappet. 
Den  enkelte  fanges  af  Mængdens  brede  Fællesfølelser  og  rives  med  langt 
ud  over  de  Grænser,  en  sund  Erkendelse  vilde  sætte.  Vor  Modstands- 
kraft er  svækket  og  vor  Ansvarsfølelse  sløvet.  Nutidsmennesket  er  i for 
høj  Grad  Bytte  for  et  uklart  Føleri,  der  altfor  let  dugger  dets  Øje  og 
hindrer  det  i at  skelne  klart  mellem  godt  og  ondt. 

Det  er  dette,  Bojer  har  sagt  i sine  Bøger.  Hans  rige  Talent  og 
dybe  Kærlighed  til  Sandheden  giver  hans  Ord  en  saadan  Myndighed,  at 
de  maa  og  vil  blive  hørte. 

Emil  Fog 


Digitized  by 


Google 


DE  FRIKONSERVATIVE 


)ore  Frikonservative  har  hentet  deres  Navn  fra 
Tyskland,  men  de  har  næppe  hentet  andet  end 
Navnet.  De  tyske  Frikonservative  er  Landraader- 
nes  Parti,  et  Parti  af  højt  stillede  Embedsmænd 
,af  fin  Herkomst.  Det  er  et  guvemementalt  Parti, 
l der  har  støttet  det  tyske  Riges  Regeringer  gennem 
alle  Faser.  Det  er  et  vigende  Parti,  der  aldrig  kommer,  hvor  det 
møder  de  stærke  Tryk,  men  i enhver  Situation  søger  at  indrette 
sig  et  lunt  Sted,  hvor  Angrebene  ikke  er  for  stærke  og  Forsvaret 
ikke  for  besværligt.  De  var  Bismarcks  bedste  Tropper.  „Bismarck 
sans  phrase,*  sagde  man  om  dem.  De  kunde  følge  ham  baade 
gennem  Frihandel  og  Beskyttelse,  baade  gennem  Centrumsvenlighed 
og  Centrumsfjendtlighed.  Nogen  selvstændig  politisk  Mission 
bar  de  ikke  haft.  De  har  sommetider  været  et  Kit  og  sommetider 
en  Stødpude.  Mellem  Vælgerne  har  deres  Parti  aldrig  betydet 
noget.  De  har  været  valgte  i deres  respektive  Kredse,  fordi  de  var 
højtstillede,  ansete  og  mægtige  Mænd,  ikke  fordi  de  førte  en  speciel 
Politik,  der  bar  Navnet  frikonservativ. 

I dette  sidste  ligner  de  vore  Frikonservative  noget.  Frikon- 
servative Vælgerorganisationer  gives  ikke  herhjemme,  bevidste  fri- 
konservative Vælgere  skal  man  lede  om.  For  en  landlig  Højremand 
har  de  vis  Tiltrækning,  og  hvis  der  ved  et  Landstingsvalg  bliver  præ- 
senteret ham  en  frikonservativ  Godsejer,  saa  har  han  ikke  ondt  ved 
at  stemme  paa  ham.  Er  den  Frikonservative  mere  personlig  anset 
og  — lad  mig  tilføje  — af  finere  Stamme  end  den  konkurrerende 
Estrupper,  saa  har  han  Chancer  for  at  faa  Flertallet  af  de  land- 
TlkkMTCB  19M  13 


Digitized  by 


Google 


186 


De  Frikonserrative 


lige  Højrestemmer.  Men  hans  Valg  sætter  ikke  blivende  Skel  i 
Befolkningen.  De,  der  stemte  paa  ham,  er  Højremænd.  De  vil 
vedblive  at  kalde  sig  saa.  Først  gennem  en  Række  Aar  vil  de, 
halvt  ubevidst,  kunne  glide,  sammen  med  ham,  over  i en  Politik 
af  en  anden  Nuance.  — Men  iøvrig  er  vore  Frikonservative  en 
specifik  dansk  Dannelse  med  sine  bestemte  historiske  Forudsæt- 
ninger. Det  første  svage  Forsøg  paa  at  springe  fra  Estrupperne 
og  grundlægge  en  Politik,  svarende  til  den  nuværende  frikonserva- 
tive, træffer  vi  i 1887,  i Smørkampen.  Greverne  Frijs  og  Ahle- 
feldt  gik  da  i Komite  med  Hørup  om  det  gode,  danske  Smør. 
Grev  Frijs  var  ikke,  — som  mange  andre,  der  da  deltog  i denne 
Kamp  — naiv  nok  til  at  ville  Kampen  for  Smørrets  Skyld  alene. 
Han  havde  et  politisk  Ærinde.  Han  vilde  have  stoppet  Estrup, 
inden  man  endnu  havde  bygget  Københavns  Landbefæstning  færdig. 
Hvad  han  dernæst  vilde,  naar  det  var  lykkedes,  er  ikke  godt  at 
vide.  At  han  vilde  have  dannet  Ministerium  paa  egen  Haand,  er 
næppe  troligt.  At  han  vilde  have  søgt  at  faa  Hørup  med,  er 
muligt,  men  han  maa  dog  formodentlig  kunne  have  indset,  at 
det  var  ugørligt.  Maaske  har  det  ikke  været  ham  klart,  hvad  der 
laa  paa  den  anden  Side  af  Estrups  politiske  Død.  Den  var  det 
foreløbige  Maal,  og  hvis  det  naaedes,  maatte  der  paa  en  eller 
anden  Maade  skaffes  en  Form  for  at  komme  ud  over  Provisorierne. 
Men  Maalet  naaedes  ikke.  Estrup  var  i det  politisk-t aktiske  ingen 
Sinke.  Han  opererede  saa  vel  med  sine  meget  uenige  Højremænd, 
at  han  bragte  Smørloven  frelst  i Havn.  Og  dermed  var  den 
første  frikonservative  Aktion  endt.  Den  efterlod  intet  andet  Spor 
end  en  gensidig  personlig  Sympati  mellem  Grev  Frijs  og  Hørup. 
Det  laa  i Grev  Frijs*  politiske  Linie,  at  han  maatte  medvirke  til 
det  politiske  Forlig  i 1894.  At  komme  bort  fra  Provisorierne,  at 
sløjfe  Yderlighederne,  at  faa  lavet  en  Politik,  der  baade  havdo 
Flertal  i Folketinget  og  i Landstinget  — alt  det  var  netop  Frijs’ 
Maal.  Og  til  denne  Politik  hørte  ikke  mindst  det,  at  Estrup 
skulde  gaa.  Grev  Frijs  har  aldrig  beundret  Estrup.  Der  er  noget 
af  den  simple  Mands  Stædighed,  Haardhændethed  og  Rethaveri 
over  Estrup,  som  ikke  tiltaler  vor  fineste  Adelsmand.  Det  glatte 
og  rolige,  uden  Brud  og  uden  Spektakler,  det  jævnt  fremadskri- 
dende, hvor  man  tilfredsstiller  Kravene  ved  til  enhver  Tid  at  give 
dem  saa  meget,  at  de  ikke  bliver  onde  af  Arrigskab,  det  er  for 
Grev  Frijs  det  ægte  konservative,  fordi  det  er  den  Politik,  der  giver 
et  Lands  voldsomme  Kræfter  den  mindste  Anledning  til  at  udfolde 


Digitized  by  L^ooQle 


De  Frikonservative 


187 


sig.  Derfor  skal  den  konservative  Politik  have  den  fine  glatte  Hud, 
som  er  den  adelige  Haands  Kendetegn.  Den  barkede  Næve  er 
ikke  konservativ;  den  knyttede  heller  ikke.  — Men  skønt  Politiken 
af  1894  saaledes  tilfredsstillede  en  hel  Række  af  Grev  Frijs’  Ønsker, 
og  skønt  han  ogsaa  var  med  i den  Velfærdskomite,  der  planlagde 
Forliget,  saa  havde  denne  Politik  dog  ikke  hans  inderste  Kærlighed. 
Han  var  vistnok  ikke  tilfreds  med  de  Personer,  han  agerede  sam- 
men med,  og  saa  megen  Politik  har  der  antagelig  allerede  da  været 
i ham,  at  han  kunde  forstaa,  Forliget  hjalp  ham  til  Wandsbcck, 
naar  det  efterfulgtes  af  en  Regering  med  Nellemann  og  Ingerslev 
i.  — Den  næste  Gang,  den  frikonservative  Politik  dukker  op  igen, 
er  under  den  Køedt’ske  Toldpolitik,  da  Situationen  tilskærpede9 
saa  at  der  skulde  anbringes  noget  afgørende  overfor  Køedts  frihan- 
delsvenlige Toldlov  med  dens  Anhang  af  en  Brændevinsskat.  Frys' 
Politik  var  da  at  slaa  til.  Her  har  Frijs  et  sagligt  Standpunkt. 
Han  er  nemlig  Frihandelsmand.  Dette  er  ikke  at  forstaa  saa- 
ledes, at  han  bekender  sig  til  nogen  Doktrin;  han  vilde  foragte 
sig  selv,  hvis  han  havde  en  Doktrin.  Men  han  bryder  sig  ikke  om 
Korntold,  han  er  forstandig  nok  til  at  indse,  at  dansk  Landbrug 
er  kommen  for  vidt,  til  at  man  kan  byde  det  Toldbeskyttelse,  og 
han  har  da  ikke  noget  imod  at  slippe  saa  billig  fra  Industritolden 
som  det  er  muligt  og  som  det  er  foreneligt  med  en  konservativ 
Udvikling  a:  en  Udvikling,  der  ikke  paa  noget  Punkt  betegner 
noget  Brud.  Af  dem,  der  senere  er  bievne  hans  frikonservative 
Partifæller,  tænker  de  fleste  som  han  om  Told.  Men  man  kan 
ikke  sige,  det  er  hele  Partiets  Standpunkt.  Inden  sidste  Lands- 
tingsvalg havde  Grev  Frijs  Godsejer  Steensen  de  Leth  mellem  sine, 
og  denne  aabenbarede  sig  som  en  meget  halsstarrig  Korntolder. 
Ved  Valget  fik  han  Tesdorph  ind,  og  Tesdorph  er  selveste  For- 
manden for  Landbrugsbeskyttelsen;  i de  sidste  Dage  har  han  set 
sit  Parti  forstærket  med  Sonne,  der  er  Komtoldemes  dygtigste  Agi- 
tator her  i Landet.  — Det  var  imidlertid  i 1900  heller  ikke  de 
saglige  Hensyn,  der  var  de  afgørende  for  Grev  Frijs  til  at  træde 
aktivt  op  i Toldsagen.  Man  vilde  have  et  Stykke  Politik  ud  af 
den.  Paa  ny  skulde  der  ske  en  Sprængning  i Folketinget;  paa  ny 
skulde  der  skabes  et  Flertal  i Landstinget,  der  kunde  arbejde 
sammen  med  et  Flertal  i Folketinget,  paa  ny  skulde  der  brydes 
en  Brod,  den  Brod,  som  Hørrings  halve  Million  til  Brisantgrana- 
teme  havde  afsat  i vor  Politik.  Det  lykkedes  ikke.  Kun  tildels  da. 
Folketingets  Venstre  sprængtes  ikke.  Derimod  faldt  Hørring.  Dette 

13* 


Digitized  by  LjOOQle 


188 


De  Frikonservative 


sidste  saa  Frijs  sikkert  gerne,  thi  Hørring  var  umulig.  Der  er  ingen 
Mennesker  saa  umulige  i Politik  som  Kontormennesker.  — Alt  dette 
var  Tilløb  til  en  ny  Politik.  Mere  eller  mindre  var  de  gjorte  i for- 
trolige Samtaler,  i private  Møder,  i Partiets  Skød.  Thi  Grev  Frijs 
sad  stadig  i det  gamle  Højreparti,  endog  i dets  Bestyrelse.  Da 
Ministeriet  Sehested  saa  havde  Dristighed  til  at  ville  løfte  den 
Estrup’ske  Arv,  fandt  Frijs  endelig  Beslutsomhed  til  det,  der  ligger 
hans  Natur  saa  fjernt  — Bruddet.  Han  brød  aabenlyst  med 
Ministeriet,  unddrog  det  Støtte,  saa  langt  hans  Indflydelse  rakte; 
han  meldte  sig  ud  af  Højre,  dannede  Gruppen  „de  8",  og  med 
denne  Gruppes  Dannelse  ramlede  endelig  den  Stige,  ved  hvilken 
saa  mange  Højreministerier  var  steget  til  Magten.  Der  var  ingen 
Højrestige  mere.  Venstre  kunde  sætte  sin  til. 

„De  8*  har  senere  gennemgaaet  et  Valg,  og  er  bleven  til  „de 
Frikonservative*.  De  har  faaet  den  Stilling,  at  de  afgør,  i hvilke 
Sager  Landsthingets  Flertal  skal  gaa  med  Venstre,  og  i hvilke  det 
skal  betræde  Højres  gamle  Veje.  — Betragter  man  Gruppen  nær- 
mere, faar  man  paa  ny  bekræftet,  at  de,  der  forlanger,  at  et  poli- 
tisk Parti  skal  være  ensartet,  de  er  meget  naive.  Selv  i denne 
lille  Gruppe  er  der,  saglig  set,  store  Forskelligheder.  Mon  egentlig 
Konsul  Hey  og  Rasmussen-Vandamgaard  er  enige  om  ret  mange 
Sager?  Hvad  mon  der,  saglig,  forbinder  Tesdorph,  halvt  af  Pro- 
prietær-, halvt  af  Junker-Typen,  med  Konferensraad  H.  N.  Hansen, 
vor  Tids  fineste  og  ægteste  Nationalliberale?  Eller  Generalauditør 
Steffensen  og  Forpagter  Sonne?  Skal  man  gennem  de  saglige 
Forskelligheder  trænge  ind  til  det,  som  bliver  det  bestemmende  i 
Gruppens  Politik,  maa  man  betragte  de  to  Mænd,  der  er  de  af- 
gørende, Grev  Mogens  Frijs  og  Konferensraad  H.  N.  Hansen. 

I en  Tale,  som  Bismarck  holdt  den  28.  Marts  1867  i Konfe- 
rencen angaaende  Dannelsen  af  det  nordtyske  Forbund  forsvarede 
han  mod  sine  konservative  Venner,  at  Rigsdagen  grundedes  paa 
den  almindelige  direkte  Valgret,  og  at  Forfatningen  intet  Overhus 
havde.  Han  roste  i denne  Tale  det  engelske  Overhus,  der  opfyldte 
sin  Opgave.  Grunden  hertil  var,  sagde  han,  „at  der  i England 
gives  et  stort  Antal  tilnærmelsesvis  kongelige  Eksistenser  — jeg 
skal  nærmere  forklare,  hvad  jeg  mener  hermed  — ganske  uinteres- 
serede Eksistenser,  som  i denne  Verden  egentlig  ikke  har  noget 
betydeligt  at  ønske,  som  kunde  forlede  dem  til  at  dømme  om  Sta- 
tens Vel  ud  fra  andet  end  deres  velovervejede  rolige  Overbevisning, 
jeg  vil  hellere  sige,  tilfredsstillede  Eksistenser,  hos  hvem  Driften 


Digitized  by 


Google 


De  Frikonaervative 


189 


mangler  til  at  søge  Tilfredsstillelse  for  sociale  eller  finansielle  Be- 
stræbelser i det  politiske  Liv.*  Af  saadanne  Folk  skulde  et  Over- 
hus helst  bestaa  helt  igennem.  Der  fandtes  ikke  nok  af  dem  i 
Nordtyskland  til  at  danne  Overhus  af ; der  findes  meget  faa  i Dan- 
mark. Men  de  to  Mænd,  der  fører  de  Frikonservative,  har  noget 
af  dette  Præg.  — Grev  Frijs  er  den  .kongeligste*  mellem  vore  ade- 
lige. Han  har  ingen  stor  Ærgerrighed,  han  brænder  ikke  efter  at 
sidde  inde  med  Magt.  Ansvar  og  Magt  gør  ikke  Livet  lettere,  og 
Grev  Frijs  ser  ingen  Grund  til  at  gøre  sig  det  paa  noget  Punkt 
tungere,  end  det  kan  være  i sig  selv.  Han  vil  ikke  være  Kon- 
sej Ispræsident.  Han  vil  ikke  bindes  mere  i Politik,  end  at  han  kan 
nyde  sit  Gods’  Herlighed,  sine  Jagters  Fortræffelighed,  sine  Rejsers 
Mangfoldighed.  Han  er  en  hovedrig  Mand,  der  ikke  ser  smaat  paa 
Pengene.  Økonomisk  er  han  saa  højt  oppe,  at  Pengespørgsmaal 
ikke  kan  spille  nogen  betydelig  Rolle  for  ham.  Han  har  Slægts- 
og  Standsfølelse,  men  de  løber  begge  hos  ham  ud  i det  samme:  i 
Bestræbelsen  for,  at  Landets  Udvikling  skal  gaa  glat,  roligt,  jævnt, 
ikke  for  hurtigt,  men  altid  hurtigt  nok  til,  at  der  ikke  kan  blive 
nogen  dyb  Bitterhed  hos  dem,  som  længes  efter  Reformerne. 
Han  er  derhos  en  nøgtern  og  skeptisk  Natur.  Han  tror  ikke,  at 
Fuldkommenheden  sidder  noget  Steds  i de  menneskelige  Institutio- 
ner. Han  tvivler  ikke  om,  at  de  gamle  er  daarlige  nok;  han 
tvivler  meget  om,  at  de  nye  er  synderlig  bedre.  Derfor  er  der 
aldrig  nogen  Grund  til  at  ophidse  sig  for  at  naa  til  en  Forandring. 
Vil  Menneskene  paa  den  anden  Side  absolut  have  en  saadan,  saa 
er  det  ikke  værd  at  sætte  altfor  meget  ind  paa  at  hindre  dem  i 
den  Fornøjelse.  — Konferensraad  H.  N.  Hansen  er  ganske  vist  afen 
hel  anden  Støbning  end  Grev  Frijs.  Men  han  har  den  samme  Stilling 
i Embedskredse  som  Grev  Frijs  i Godsejerkredse.  En  højtstaaende, 
højt  anset,  uafhængig  Embedsmand,  nu  fri  for  sit  Embede,  i den 
Alder,  da  han  ikke  kan  vente  sig  at  komme  til  at  faa  Ansvaret  i 
Politik,  staar  han  uinteresseret  til  alle  Sider.  Han  har  intet,  han 
skal  vinde  gennem  Politik.  Man  vender  bestandig  tilbage  til  sin 
første  Kærlighed,  og  for  ældre  Politikere  er  det  den  højeste  Til- 
fredsstillelse at  smelte  deres  Manddoms  Standpunkter  sammen  med 
deres  Ungdoms  Idealer,  saa  at  deres  Løbebane  bliver  dem  en  En- 
hed. Det  er  det,  H.  N.  Hansen  nu  er  i Færd  med.  Han  jævner 
Vejen  for  et  parlamentarisk  Ministerium,  og  er  samtidig  vedblevet 
at  være  Højremand.  Han  er  næppe  saa  nøgtern,  næppe  saa 
skeptisk  som  Grev  Frijs.  Derfor  faar  han  ogsaa  flere  Vanskelig- 


Digitized  by  L^ooQle 


190 


De  Frikonservative 


heder.  Men  hans  Formaal  er  det  samme.  Han  vil  jævne  og 
glatte,  han  vil  anerkende  Folketingets  Sejr,  han  vil  være  med  i 
Fremskridtene,  men  han  vil  gøre  dem  saa  maadeholdne  som  muligt. 

Saaledes  har  disse  to  Mænd,  der  er  de  ledende,  tænkt  de  Fri- 
konservatives  Politik.  Ser  vi  paa,  hvorledes  de  har  udført  den, 
bør  man  yde  dem  den  Ret,  at  de  paa  væsentlige  Punkter  har 
gennemført  deres  Tanker.  Siden  de,  sammen  med  Venstre,  danner 
et  Flertal  i Landstinget,  har  de  rakt  deres  Haand  til  Gennem- 
førelsen af  mange  Love,  deraf  en  Del  gode.  Maskineriet  er  ved 
deres  Hjælp  kommen  i Gang,  Arbejdet  gaar,  som  det  skal;  Mini- 
steriet og  Folketinget  lægger  for,  Landstinget  følger  med  paa  ad- 
skillige Punkter,  gør  Modstand  paa  andre,  dog  i Reglen  saaledes, 
at  det  opgiver  Modstanden,  naar  Kravene  viser  sig  at  bunde  dybt 
og  at  blive  stærkere  og  stærkere  i Befolkningen. 

Det  agrariske  ligger  jo  lettest  for  dem.  De  fleste  af  dem  er 
Landmænd  og  ser  med  den  store  Landmands  Øjne  paa  de  økono- 
miske Spørgsmaal.  Men  det  er  tvivlsomt,  om  dette  vil  blive 
et  vedvarende  fremherskende  Træk  i Partiets  Karakter.  Deres 
første  store  Aktion  var  Skattelovene  og  Tiendeloven,  og  Gennem- 
førelsen af  disse  Love  var  de  Frikonservative  en  Sejr.  Paa  andre 
Omraader  gik  det  ikke  saa  glat  at  faa  dem  med.  Loven  om 
Menighedsraad  var  de  til  at  begynde  med  ret  kraftige  Modstandere 
af.  Tilsidst  gik  de  dog  med  i Fjor  til  det  Kompromis,  vi  fik. 
Forslaget  om  Statstilskud  til  de  fri  Fattigkasser  tog  de  meget  for- 
beholdent paa  i Fjor;  i Aar  er  de  gaaede  med  til  det  efter  at  have 
medvirket  til,  at  Loven  kun  kom  til  at  gælde  i tre  Aar.  Almen- 
skoleloven interesserede  de  sig  maaske  ikke  meget  for,  men,  ledede 
af  Reedtz-Thott,  der  havde  været  med  at  forberede  den,  gik  de 
dog  med  til  dette  betydelige  Fremskridt,  der  gør  vor  højere  Skole 
til  en  virkelig  moderne  Skole.  Det  borgerlige  Ægteskab  viste  de 
sig  som  ret  hvasse  Modstandere  af  straks.  Det  hedder  sig  — men 
det  er  endnu  kun  Rygter  — at  de  i Aar  er  mere  forhandlings- 
venlige. Alle  de  ikke-politiske  Love  har  de  været  meget  villige  til 
at  lade  gaa  — endogsaa  ret  glat  — igennem  i Landstinget  i den 
af  Ministeriet  og  Folketinget  givne  Skikkelse.  Finanslovene  lige- 
ledes. Grev  Frijs  har  begge  Aar,  siden  Venstreministeriet  kom, 
gjort  sig  til  Talsmand  for,  at  Landstinget  skulde  tage  Folketingets 
Finanslov  uforandret.  Det  første  Aar  havde  hans  Parti  ikke  Mand- 
skab nok  til  at  gennemføre  hans  Vilje.  I Fjor  havde  Partiet  det, 
og  gjorde  det. 


Digitized  by 


Google 


De  Frikonservattve 


191 


To  Sager  er  der,  hvis  Behandling  i det  lange  Træk  vil  blive 
afgørende  for  de  Frikonservatives  Betydning  i dansk  Politik.  Det 
er  Forsvarssagen  og  den  almindelige  kommunale  Valgret.  — Hvor 
længe  der  er,  til  Forsvarskommissionen  afgiver  sin  Betænkning,  er 
der  endnu  ingen,  der  véd.  Meget  længe  kan  det  vel  ikke  vare. 
Og  naar  den  er  kommet,  staar  vi  der,  hvor  Forsvarsspørgs- 
maalet  skal  løses.  Omsat  i klare  Ord  vil  det  sige,  at  en  Hærlov 
og  en  Flaadelov  skal  komme,  som  baade  kan  vedtages  af  Folke- 
ting og  af  Landsting.  Dertil  en  Beslutning  angaaende  Københavns  Be- 
fæstning, som  har  den  samme  Egenskab.  Lykkes  det  ikke  at  naa  en 
Løsning,  maa  man  være  naiv  for  at  tro,  at  dette  ikke  vil  have 
Indflydelse  paa  vore  politiske  Forhold.  Militære  Spørgsmaal  har  til 
alle  Tider  og  i alle  Stater  haft  en  sjælden  Evne  til  at  sprænge  Partier. 
Forsvarsspørgsmaal  er  overordentlig  let  bievne  konverterede  til 
Forfatningsspørgsmaal.  De  rolige  Arbejdsforhold,  der  nu  er  paa 
Rigsdagen,  vil  ikke  kunne  fortsættes,  hvis  der  ikke  findes  en  (Jdvej 
for  de  militære  Spørgsmaal. 

Men  de  rolige  Arbejdsforhold  er  selve  de  Frikonservatives 
Politik.  De  er  deres  ledende  Mænds  Formaal,  og  dem  er  det,  der 
giver  Partiet  Eksistens.  Naar  de  rolige  Arbejdsforhold  er  forbi, 
vil  de  Frikonservative  ikke  kunne  være  mere.  De  er  da  P.  G.  C. 
Jensens  sikre  Bytte  paa  ny.  De  burde  i Tide,  bl.  a.  gennem  deres 
Arbejde  i Forsvarskommissionen,  forberede  den  Overenskomst 
med  Venstre  om  Forsvarssagen,  der  er  en  Betingelse  for,  at 
hele  den  nuværende  politiske  Situation  kan  opretholdes.  De  bør 
ikke  gøre  sig  Illusioner  om,  at  Venstre  vil  svigte  gamle  Stand- 
punkter. Ganske  vist  vil  man  fra  Venstres  Side  række  sig  et  Stykke, 
saa  vist  som  denne  Sag  har  pint  dansk  Politik  længe  nok,  og  saa 
vist  som  Venstre  ogsaa,  netop  som  Regeringsparti,  har  den  største 
Interesse  i at  bringe  Forsvarskampen  til  Ende  i dette  Land.  Men 

Venstre  vil  ikke  lade  sig  trække  saa  langt,  at  det  taber  Vælgerne 

og  afgiver  dem  til  Socialisterne.  Det  vilde  være  en  politisk  Dum- 
hed, som  der  ingen  Fornøjelse  var  ved  at  gøre.  — Maaske  vil 
man  sige:  Der  er  ingen  Overenskomst  mulig.  De  Frikonservatives 
Anskuelse  om  Militærvæsen  ligger  langt  fra  Venstres.  Maaske. 
Hvis  hvert  af  Partierne  kunde  opnaa,  hvad  deres  inderste  Tilbøje- 
lighed var,  saa  vilde  der  nok  vise  sig  at  være  et  Stykke  Vej  mel- 
lem dem.  Men  det,  som  hedder  den  politiske  Nødvendighed,  har 

en  mærkværdig  Evne  til  at  gøre  Afstandene  kortere.  Det  er 
blevet  sagt,  at  Forsvarsspørgsmaalets  Løsning  vil  være  en  Prøve- 


Digitized  by  L^ooQle 


192 


De  Frikonservative 


sten  for  Venstre  som  Regeringsparti.  Det  er  ogsaa  en  Prøvesten 
for  de  Frikonservative.  Det  vilde  være  af  Betydning,  om  dette 
Parti  selv  havde  denne  Opfattelse. 

Noget  lignende  gælder  om  den  almindelige  kommunale  Valgret. 
Paa  dette  Punkt  vil  man  ganske  sikkert  i Øjeblikket  møde  en  næ- 
sten total  Mangel  paa  Forstaaelse  hos  Partiet.  Forslaget  om  al- 
mindelig kommunal  Valgret  forekommer  de  Frikonservatives  Ledere 
som  et  rent  Doktrin-Forslag,  en  Agitationsbedrift,  men  ikke  et 
praktisk  Krav,  der  trænger  sig  alvorlig  paa  til  Løsning.  — Men 
det  vil  hurtig  blive  et  saadant  Krav,  ogsaa  til  de  Frikonservative. 
Det  vil  her  hvert  Aar  bunde  dybere  i Befolkningen,  og  det  vil 
melde  sig  her  hvert  Aar  med  større  Kraft.  Dette  grunder  sig  i de 
to  simple  Kendsgerninger:  1)  en  Opretholdelse  af  det  Forhold, 
hvorefter  den  højstbeskattede  Femtedel  vælger  Flertallet  af 
Sogneraadene,  er  umulig,  efter  at  den  almindelige  Valgret  har  sejret 
i Statslivet;  2)  ethvert  Forsøg  paa  at  lave  en  ny  Deling  vil  totalt 
mislykkes.  — Det  skal  indrømmes,  at  de  Frikonservative  endnu 
nogle  Aar  kan  afvise  dette  Forslag  uden  Risiko  for  deres  politiske 
Stilling.  Men  Dagen  kommer,  da  de  ogsaa  skal  jævne  denne  Sag 
Vejen  — eller  opgive  deres  Politik.  Imidlertid  bør  de  meget  nøje 
overveje  Foreneligheden  af  almindelig  Valgret  og  den  Art  af  kon- 
servativ Politik,  som  er  deres.  I den  Tale  af  Bismarck,  som  oven- 
for er  nævnt,  forsvarer  denne  Statsmand  — hvis  Konservatisme 
ikke  kan  forekomme  vore  Frikonservative  for  svag  — den  almin- 
delige Valgret  med  disse  Ord:  „Jeg  kender  i det  mindste 
ingen  bedre  Valgret.  Den  har  vistnok  en  stor  Del  Mangler, 
som  gør,  at  heller  ikke  denne  Valgret  fotograferer  og  gengiver  en 
miniature  den  velovervejede  og  berettigede  Anskuelse  i et  Folk,  og 
de  forbundne  Regeringer  hænger  ikke  ved  denne  Valgret  i en  saa- 
dan  Grad,  at  de  ikke  skulde  akceptere  enhver  anden,  hvis  Fortrin 
blev  godtgjort  for  dem.  Hidtil  er  ingen  anden  blevet  stillet  op 
imod  den.*  Dette  er  forstandig  konservativ  Tale  om  almindelig 
Valgret.  Den  er  ikke  fejlfri,  den  har  historisk  grebet  fejl  mangfol- 
dige Gange.  Men  der  er  ingen  bedre.  Hvis  vi  ingen  Forfat- 
ning havde  for  vore  Kommuner,  men  den  skulde  grundlægges  paa 
bar  Bund,  vilde  i dette  Øjeblik  intet  andet  Grundlag  være  muligt 
end  den  almindelige  Vatgret.  Selv  de  Frikonservative  vilde  da  tage 
den.  Politikerne  maa  ty  til  den,  naar  de  vil  rejse  noget  stort  og 
stærkt  i en  Nation.  Bismarck  kunde  ingen  anden  finde  at  grunde 
det  nordtyske  Forbund  paa ; han  brugte  den  til  at  danne  det  tyske 


Digitized  by 


Google 


De  Frikonservalive 


193 


Rige  med.  Og  han  regerede  med  den,  og  den  gav  ham  — i det  store 
og  hele  — Flertal  fra  hans  Rigskanslerstillings  første  Dag,  til  Kejser 
Wilhelm  sendte  ham  til  Friederichsruhe.  For  et  Folk  som  det 
danske,  hvis  Menigmand  har  bragt  det  saa  vidt,  vil  det  i Løbet 
af  ikke  alt  for  mange  Aar  vise  sig  som  det  eneste  rimelige  Grund- 
lag for  det  kommunale  Styre. 

De  Frikonservative  har  den  Fortjeneste  at  have  indledet  en. 
ny  Art  Højrepolitik,  der  er  forenelig  med  den  Tingenes  Tilstand, 
som  skabtes  ved  Ministerskiftet  1901.  Det  vilde  være  uretfærdigt 
ikke  at  indrømme,  at  Begyndelsen  er  gjort  ganske  dygtigt.  Men 
for  at  denne  Politik  skal  kunne  blive  i den  Kurs,  der  er  sat,  er 
det  nødvendigt,  at  den  sigter  paa  sammen  med  Folketinget 
at  løse  de  to  Spørgsmaal:  Forsvarssagen  og  almindelig  kommunal 
Valgret. 

Vilh.  Lassen 


Digitized  by  LjOOQle 


MIDDAGSSTUND 


De  slumred  Roserne  — den  gamle  Have 
laa  sval  med  solbrændt  Løv  i Middagsheden, 
mens  udenfor  bag  Digets  lave  Tjørne 
det  sused  tungt  og  tyst  igennem  Hveden. 

Den  modne  Hvede  gik  i brede  Bølger  — 
og  om  dens  gyldne  Sø  som  nære  Lande 
laa  solblaa  Skove  — alle  Linjer  dirred, 
som  drømt  og  sket  sig  tit  for  mig  vil  blande  — 

Kun  ét  jeg  ved:  at  du  og  jeg  var  ene, 
og  alting  stod  og  lytted  — Tiden  iled, 
den  dyre  Tid,  hvor  alt  os  kunde  hænde, 
og  intet  hændte  — uden  at  vi  smiled. 

Det  var,  som  Skoven  nærmere  sig  listed 

med  ét  jeg  hørte  Duer  kurre  stille  — 
jeg  greb  om  denne  Lyd,  thi  som  en  Nynnen 
den  syntes  mig  min  Vaande  at  formilde. 

Men  dette  sanseløse  Smil  er  blevet 
fra  dengang  i mit  Sind  — og  soltung  hvælver 
sig  om  mig  Skovens  Tavshed  — evigt,  evigt 
dit  Blik  jeg  føler  over  mig  og  skælver. 

Ingeborg  Petersen 


Digitized  by  L^ooQle 


PAA  MEMPHIS  STATION 


Halvt  v aa  gen  og  halvt  blundende, 

Slaaet  af  en  klam  Virkelighed,  men  endnu  borte 
I en  indre  Gus  af  danaidiske  Drømme 
Staar  jeg  og  hakker  Tænder 
Paa  Memphis  Station,  Tennessee. 

Det  regner. 

Natten  er  saa  øde  og  udslukt, 

Og  Regnen  hudfletter  Jorden 
Med  en  vidløs,  dunkel  Energi. 

Alting  er  klægt  og  uigennemtrængeligt. 

Hvorfor  holder  Toget  her  Time  efter  Time? 

Hvorfor  er  min  Skæbne  gaaet  i Staa  her? 

Skal  jeg  flygte  for  Regnen  og  Aandsfortærelsen 
I Danmark,  Indien  og  Japan 
For  at  regne  inde  og  raadne  i Memphis 
Tennessee,  U.  S.  A.? 

Og  nu  dages  det.  Lyset  siver  glædeløst 
Ind  over  dette  vaade  Fængsel. 

Dagen  blotter  ubarmhjærtigt 

De  kolde  Skinner  og  al  den  sorte  Søle, 

Ventesalen  med  Chokoladeavtomat, 

Appelsinskaller,  Cigar-  og  Tændstikstumper, 

r 


Digitized  by  L^ooQle 


196 


Paa  Memphis  Station 


Dagen  griner  igennem  med  spyende  Tagrender 
Og  et  evigt  Gitter  af  Regn, 

Regn  siger  jeg  fra  Himmel  og  til  Jord. 

Hvor  Verden  er  døv  og  uflyttelig, 

Hvor  Skaberen  er  talentløs! 

Og  hvorfor  bliver  jeg  ved  at  betale  mit  Kontingent 
Til  denne  plebejiske  Kneippkur  af  en  Tilværelse! 

Stille!  Se  hvor  Maskinen, 

Den  vældige  Tingest,  staar  rolig  og  syder 
Og  hyller  sig  i Røg,  den  er  taalmodig. 

Tænd  Piben  paa  fastende  Liv, 

Forband  Gud  og  svælg  din  Smærte! 

Gaa  saa  dog  hen  og  bliv  i Memphis! 

Dit  Liv  er  jo  alligevel  ikke  andet 
End  et  surt  Regnvejr,  og  din  Skæbne 
Var  altid  at  hænge  forsinket 
I en  eller  anden  miserabel  Ventesal  — 

Bliv  i Memphis,  Tennessee! 

For  inde  i et  af  disse  plakathujende  Huse 
Venter  Lykken  dig,  Lykken, 

Hvis  blot  du  kan  æde  din  Utaalmodighed  — 
Ogsaa  her  sover  en  rund  ung  Jomfru 
Med  Øret  begravet  i sit  Haar, 

Hun  vil  komme  dig  i Møde 

En  fin  Dag  paa  Gaden 

Som  en  Bølge  af  Vellugt 

Med  et  Blik,  som  om  hun  kendte  dig. 

Er  det  ikke  Foraar? 

Falder  Regnen  ikke  frodigt? 

Lyder  den  ikke  som  en  forelsket  Mumlen, 

En  lang  dæmpet  Kærlighedspassiar 

Mund  mod  Mund 

Mellem  Regnen  og  Jorden? 

Dagen  gryede  saa  sorgfuldt, 

Men  se  nu  lyser  Regnfaldet! 


Digitized  by 


Google 


Paa  Memphis  Station 


197 


Under  du  ikke  Dagen  dens  Kampret? 

Det  er  dog  nu  lyst  Og  der  slaar  Muldlugt 
Ind  mellem  Perronens  rustne  Jærnstivere 
Blandet  med  Regnstøvets  ramme  Aande  — 

En  Foraarsanelse. 

Er  det  ikke  trøstigt? 

Og  se  nu,  hvor  Missisippi 
I sin  Seng  af  oversvømmede  Skove 
Vaagner  mod  Dagen! 

Se  hvor  Kæmpefloden  nyder  sin  Bugtning! 

Hvor  den  flommer  kongeligt  i Bue  og  svinger  Flaader 
Af  Træer  og  laset  Drivtømmer  i sine  Hvirvler! 

Se  hvor  den  fører  en  uhyre  Hjuldamper 
I sin  Syndflodsfavn 

Som  en  Danser,  der  er  Herre  paa  Gulvet! 

Se  de  sunkne  Næs  — O hvilken  urmægtig  Ro 
Over  Landskabet  af  druknende  Skove! 

Ser  du  ikke,  hvor  Strømmens  Morgenvande 
Klæder  sig  milebredt  med  Dagens  tarvelige  Lys 
Og  vandrer  sundt  under  de  svangre  Skyer! 

Fat  dig  ogsaa  du,  Uforsonlige! 

Vil  du  aldrig  glemme,  at  man  lovede  dig  Evigheden? 
Forholder  du  Jorden  din  arme  Taknemlighed? 

Hvad  vil  du  da  med  dit  ELskerhjærte? 

Fat  dig  og  bliv  i Memphis, 

Meld  dig  som  Borger  paa  Torvet, 

Gaa  ind  og  livsassurer  dig  imellem  de  andre, 

Betal  din  Præmie  af  Lumpenhed, 

At  de  kan  vide  sig  sikre  for  sig, 

Og  du  ikke  skal  blive  hældt  ud  af  Foreningen. 

Kør  Kur  til  hin  Jomfru  med  Roser  og  Guldring 
Og  start  et  Savskæreri  som  andre  Mennesker. 

Se  dig  ud,  smøg  din  vise  Pibe 
I sphinxforladte  Memphis, 

Hank  rolig  op  i Gummistøvlerne  . . . 

Ah,  der  kommer  det  elendige  Godstog, 

Som  vi  har  ventet  paa  i seks  Timer. 


Digitized  by 


Google 


198 


Paa  Memphis  Station 


Det  kommer  langsomt  ind  — med  knuste  Sider, 
Det  pifter  svagt,  Vognene  lammer  paa  tre  Hjul, 
Og  de  sprængte  Ruf  drypper  af  Jord  og  Slam. 
Men  paa  Tenderen  mellem  Kullene 
Ligger  fire  stille  Skikkelser 
Dækket  af  blodvaade  Frakker. 

Da  pruster  vor  store  Ekspresmaskine, 

Gaar  lidt  frem  og  standser  dybt  sukkende 
Og  staar  færdig  til  Spring.  Sporet  er  frit. 

Og  vi  rejser  videre 

Gennem  de  oversvømmede  Skove 

Under  Regnens  gabende  Sluser. 


Johannes  V.  Jensen 


Digitized  by  L^ooQle 


JAPAN,  RUSLAND  OG  MANTSCHURIET 

edens,  som  paavist  i en  tidligere  Artikel  (.Tilskue- 
ren “s  Februar-Hæfte),  Bevaringen  af  Korea  maa 
anses  som  et  Livsspørgsmaal  for  Japan,  stiller  For- 
holdet sig  noget  anderledes  i Mantschuriet,  hvor 
Ruslands  dominerende  Indflydelse  maa  tages  i Be- 
tragtning og  respekteres  som  en  Kendsgerning,  man 
ikke  kan  komme  uden  om,  selv  om  de  Veje  og  de  Midler,  hvorved 
denne  Indflydelse  er  erhvervet,  ikke  altid  stemmer  med  den  Op- 
fattelse af  det  tilladelige,  som  gør  sig  gældende  mellem  Vestens 
Nationer,  og  selv  om  den  aabenbare  Vold,  der  gøres  paa  andres 
Rettigheder,  maa  sættes  til  en  Side  som  noget,  der  lige  saa  lidt 
som  Begreberne  Ret  og  Retfærdighed  hører  den  praktiske  Politik 
til.  Vi  staar  her  lige  over  for  en  Udvikling  og  Tildragelser,  der 
ikke  kan  maales  med  nogen  almindelig  Maalestok,  og  vi  maa  nøjes 
med  Forholdene  saaledes  som  disse  nu  engang  er.  Her  er  ikke 
Spørgsmaal  om  Ret  eller  Uret,  om  mit  eller  dit,  men  om,  hvem 
der  er  den  stærkeste,  hvem  der  griber  først  og  stærkest  til,  og 
hvem  der  er  istand  til  at  forsvare  og  beholde,  hvad  han  har  lagt 
Haanden  paa.  To  mægtige  Indflydelser,  to  ustandselige  Strøm- 
ninger, to  kraftige  og  udviklings-mulige  Folkeviljer  mødes  her  — 
den  ene  fra  Vest,  den  anden  fra  Øst  — og  Spørgsmaalet  bliver 
ikke  ene  og  alene,  hvem  den  koreanske  Halvø  og  de  tre  rige  kine- 
siske Provinser:  Shinkin  eller  Liaotung  mod  Syd,  Kirin  i Midten 
og  Ho-Lung-Chiang  mod  Nord,  samlet  kaldet  Mantschuriet,  skal 
tilhøre,  men  hvem  der  skal  være  det  fjerne  Østens  Herre,  og  da 
først  og  fremmest,  hvem  der  skal  være  den  asiatiske  dødssyge 


Digitized  by  ^.ooQle 


200 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


Mand,  Kinas,  Arvtager.  Vi  staar  over  for  to  lige  retmæssige,  eller 
lige  uretmæssige,  Fordringshavere,  Rusland  og  Japan,  og  vi  be- 
finder os  i det  psykologiske  Moment,  hvor  deres  modstridende 
Interesser  støder  sammen,  og  hvor  de  til  en  Begyndelse  strides  om 
nogle  af  den  Syges  Ejendele,  imens  han  endnu  er  i Live  og  ser 
til,  temmelig  ligeglad  enten  hans  Tyran  bliver  Japaner  eller  Russer, 
saa  længe  han  blot  faar  Lov  til  at  dyrke  sin  Jord  i Fred,  passe 
sit  simple  Haandværk  og  leve  fra  Haanden  til  Munden,  som  det 
har  været  hans  Skik  lige  fra  Konfucius’  Dage. 

Den  russiske  Fremtrængen  imod  Øst,  der  begyndte  med  Ko- 
sakken Jermaks  Erobring  af  det  nuværende  Vestsibirien  i 1581  og 
med  Østsiberiens  Underkastelse  i 1650,  har  med  uimodstaaelig 
Kraft  fortsat  sig  i vore  Dage  hen  imod  det  stille  Oceans  Bredder, 
det  eneste  Punkt,  hvor  den  russiske  Kolos  kunde  faa  Luft  og  naa 
den  Adgang  til  det  isfri  Hav,  som  er  en  uundværlig  Betingelse  for 
det  kæmpemæssige  Riges  Eksistens  og  for  det  umaadeligt  frugt- 
bare og  rige  Siberiens  Udvikling.  Vel  naaede  Jermaks  Efterfølgere 
allerede  til  Havet  i Slutningen  af  det  syttende  Aarhundrede,  men  det 
var  først  i 1860,  da  General  Ignatieff,  den  Gang  Ruslands  Gesandt 
i Peking,  benyttede  sig  af  Kinas  Krig  med  England  og  Frankrig 
til  at  opnaa  „en  Grænseregulering*  med  dette  første  Land,  at  de 
russiske  Grænsepæle  flyttedes  saa  langt  Syd  paa,  at  de  naaede  de 
isfri  Regioner.  Kina  overlod  Rusland  den  nordlige  Del  af  Mant- 
schuriet med  en  Kyststrækning  paa  120  danske  Mil  og  med  den 
store  og  rummelige  Peter  den  Stores  Bugt,  hvor  Wladiwostock 
blev  anlagt,  og  i de  paafølgende  30  Aar  udviklede  den  sig  til  at  blive 
ikke  alene  en  af  Ruslands  stærkeste  Fæstninger  og  bedste  Krigs- 
havne, men  ogsaa  en  stor  og  mægtig  Handelsby  — indtil  Anlæget 
af  den  siberiske  Jernbane  og  Udviklingen  af  Port  Arthur  og 
Dalny  det  eneste  Udskibningssted  for  hele  Østsiberiens  talrige 
Produkter. 

Denne  for  saa  godt  Køb  gjorte  Erhvervelse  af  den  nuværende 
russiske  Provins  Priorsk  var  et  mægtigt  Stød  fremad  for  Ruslands 
Søgen  mod  Havet,  men  dog  endnu  ikke  nok.  Indløbet  til  Wladi- 
wostocks  Havn  er  isbundet  i Vinterm  aanedeme,  og  den  nærmeste 
isfri  Havn  Aaret  rundt  er  Broughton  Bay  ellert  Port  Lazareff  i 
Korea  — dengang  et  Slags  terra  incognita,  aflukket  for  al  Sam- 
færdsel med  Fremmede  og  med  Rette  fortjenende  sit  Navn  »Ene- 
boer-Riget*, givet  det  af  Japanerne. 

Rusland  havde  imidlertid  ikke  dengang  noget  Hastværk  med 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


201 


yderligere  at  udvide  sine  Grænser  og  skulde  have  Tid  til  at  for- 
døje den  sidste  store  Mundfuld.  Siberien  var  endnu  et  øde, 
næsten  ukendt,  svagt  befolket  og  ilde-regeret  Land,  med  en 
alt  andet  end  tiltalende  Reputation,  saa  at  sige  uden  Kommunika- 
tionsmidler, uopdyrket,  ubesøgt.  Kun  beboet  af  undvegne  eller 
løsgivne  Straffefanger  uden  for  de  store  Byer,  var  det  forladt  og 
forsømt  og  snarere  en  Plage  og  en  Byrde  for  den  russiske  Rege- 
ring, end  hvad  det  nu  lover  at  udvikle  sig  til:  en  af  de  rigeste  af 
alle  Czarens  Besiddelser.  Mærkelig  nok  bidrog  ogsaa  her  vi 
Danske  vor  Skærv  til  Opnaaelsen  af  denne  mærkelige  Forvandling. 
I 1870  blev  dens  transsiberiske  Telegraflinje  anlagt  til  Wladiwo- 
stock  for  at  sættes  i Forbindelse  med  , Store  Nordiske's  undersøiske 
Kabel  til  Kina  og  Japan,  der,  i det  Øjemed  at  tilvejebringe  en 
Telegrafforbindelse  mellem  det  fjerne  Østen,  Kina  og  Japan  og 
Evropa,  blev  nedlagt  i det  følgende  Aar  1871.  Den  transsiberiske 
Bane,  som  der  paa  dette  Tidspunkt  selvfølgelig  ikke  var.  drømt  om, 
kom  forresten  30  Aar  senere  til  at  følge  den  længste  Del  af  den 
Rute,  som  Telegraflinjen  afstak. 

Rusland  havde  dernæst  ingen  Konkurrenter  at  regne  med  paa 
det  Tidspunkt.  Kina  var  aabnet  for  Fremmedhandelen  kun  10 
Aar  i Forvejen  og  befandt  sig  i en  langvarig  og  farlig  Revolu- 
tions Krampetrækninger,  Korea  var  en  ukendt  Faktor  og  Japan 
stod  endnu  midt  i Middelalderens  Panser  og  Plade,  uden  blot  den 
allersvageste  Antydning  af,  at  dette  „Legetøjsland“  i den  næste 
Menneskealder  skulde  gøre  Springet  paa  en  Gang  midt  ind  i Vest- 
europas Kultur  og  Udvikling  og  forvandle  sig  til  en  af  Verdens 
Stormagter,  som  der  maatte  regnes  med  i den  alvorlige  Politik. 
De  vesteuropæiske  Magter  viste  ikke  Tegn  til  anden  Interesse  i 
Østen  end  den  at  sælge  deres  Bomuldsvarer  og  Opium  til  Kine- 
serne og  tage  disses  Silke  og  The  i Bytte.  Saa  Rusland  lagde  sig 
til  Hvile  paa  sine  diplomatiske  Lavrbær,  og  det  mantschuriske 
Spørgsmaal  blev  lagt  paa  Hylden  i — samfulde  30  Aar.  Først  i 
1891,  da  Rusland,  efter  at  Wladiwostock  var  forvandlet  til  en  af 
Verdens  stærkeste  Fæstninger  og  Flaadestationer,  og  efter  at  Sibe- 
riens  enorme  Værdi  og  uudtømmelige  Rigdomskilder  var  slaaet 
fast  i den  russiske  Regerings  Bevidsthed,  og  man  havde  besluttet 
sig  til  Anlæget  af  den  transsiberiske  Jernbane,  for  at  udvikle 
Landet,  gik  det  op  for  Russerne,  at  Wladiwostock  med  sin  afsides 
Beliggenhed,  — 655  engelske  Mil  fra  Nagasaki,  1012  fra  Shanghai 
og  1220  fra  Tientsin,  Østens  største  Handelscentrer,  — og  med  sin  3 

TiWknerra  1804  1 t 


Digitized  by  LjOOQle 


202 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


Maaneder  om  Aaret  tilfrosne  Havn,  i Grunden  var  en  ilde  valgt 
Terminus  for  saa  gigantisk  et  Jernbaneanlæg,  og  Stemmer  i Rus- 
land begyndte  at  rejse  sig  for  at  forlange  en  isfri  og  mere  fordel- 
agtig beliggende  Terminus  længere  syd  paa.  Efter  Fredsforhand- 
lingerne i April  1895  i Shimonasaki,  som  endte  den  japansk-kinesiske 
Krig,  — da  Rusland,  Frankrig  og  Tyskland  tvang  Japan  til  at  tilbage- 
give Kina  den  afstaaede  Liaotung  Halvø,  Mantschuriets  Sydspids, 
for,  som  de  forenede  evropæiske  Magter  saa  smukt  fremsatte  det: 
„at  bevare  Kinas  Integritet  og  gardere  imod  fremtidige  Fredsfor- 
styrrelser44, — gik  det  op  for  de  japanske  Statsmænd,  hvor  det  var, 
at  Russerne  havde  tænkt  sig  denne  ny  Terminus,  og  man  forstod 
den  Lethed,  hvormed  den  snedige  gamle  kinesiske  Underhandler 
Li  Hung  Chang  var  gaaet  ind  paa  Halvøens  Afstaaelse,  tiltrods 
for  den  kinesiske  Lovsætning,  der  bestemmer  Dødsstraf  for  den 
Kineser,  være  det  sig  Kejseren  selv,  som  afstaar  en  kinesisk  Pro- 
vins til  fremmede.  Det  hed  sig  lor  Resten  dengang  i Japan,  at 
Markis  Ito,  den  daværende  japanske  Førsteminister,  som  allerede 
frygtede  for  at  komme  i Forviklinger  med  Rusland,  havde  holdt 
paa,  at  Japan  ikke  lod  sig  Liaotung  afstaa,  men  at  han  var  bleven 
overstemt  af  de  japanske  militære  Medlemmer  af  Statsraadet. 
Japan,  hvis  Flaade  var  svækket  gennem  et  anstrængende  Vintertog, 
hvis  Finanser  stod  paa  svage  Fødder,  og  som  trængte  til  Fred, 
ansaa  sig  ikke  stærk  nok  til  at  modstaa  Magternes  Forlangende, 
men  modtog  i Stedet  for  Liaotung  en  Krigserstatning  af  Kina  paa 
5 Millioner  Pund  Sterling.  Man  forsøgte  forgæves  at  formaa 
Magterne  til  at  garantere  en  Erklæring  fra  Kina  om,  at  Liaotung 
ingen  Sinde  maatte  afstaas  til  nogen  anden  fremmed  Nation,  men 
stødte  her  paa  Ruslands  bestemte  og  indignerede  Modstand,  da 
Japans  Forlangende  mentes  — og  med  Rette  — særlig  at  være 
adresseret  til  dette  Land.  Den  russiske  Regering  afgav  ved  denne 
Lejlighed  og  under  Forhandlingerne  om  Liaotungs  Tilbagegivelse 
til  Kina,  sin  første  Erklæring  om,  at  Rusland  fralagde  sig  enhver 
Hensigt  om  at  omgaas  med  Planer  angaaende  er  russisk  Bemæg- 
tigelse af  Mantschuriet  eller  nogen  anden  Del  af  Kina. 

Halvandet  Aar  efter,  den  27de  Avgust  1896,  afsluttedes  en  Over- 
enskomst mellem  den  kinesiske  Regering  repræsenteret  af  Li  Hung 
Chang  og  Mr.  Pakatiloff  repræsenterende  den  nogle  Aar  tidligere 
oprettede  Russisk-Kinesiske  Bank  — i Virkeligheden  det  russiske 
Finansministeriums  Agent  — hvorved  „det  Østlige  Kinesiske  Jern- 
bane-Selskab “ blev  oprettet  med  det  Formaal  at  konstruere  og 


Digitized  by 


Google 


Japan,  Rusland  og  Mantschnriet 


203 


drive  en  Jernbanelinje  gennem  Mantschuriet  som  en  Fortsættelse 
af  og  i Forbindelse  med  den  transsiberiske  Jernbane,  og  i No- 
vember næste  Aar,  1897,  forpagtede  Rusland  Port  Arthur  af  Kina 
samt  opnaaede  den  kinesiske  Regerings  formelle  Tilladelse  til  at 
føre  Jernbanelinjen,  der  allerede  nærmede  sig  sin  Fuldendelse,  til 
Port  Arthur  og  det  nærliggende  Ta  Lien  Wan  (Dalny)  som  Banens 
sydlige  Endepunkter.  Skønt  det  oprindelig  var  bestemt  og  aftalt  med 
Kina.  at  Port  Arthur  kun  var  „laant*  Russerne,  for  at  deres  Flaade 
kunde  overvintre  der  i Stedet  for  Wladiwostock,  og  skønt  den  russiske 
Regering  forsikrede  den  engelske  Udenrigsminister,  Lord  Salisbury, 
om,  at  det  ikke  var  Ruslands  Hensigt  at  krænke  andre  Magters 
Traktatrettigheder  over  for  Kina  eller  dette  Lands  Suverænitet,  saa 
gik  man  dog  øjeblikkelig  i Gang  med  at  befæste  Port  Arthur  og 
forbød  andre  Nationers  Krigsskibe  Adgang  dertil.  Efter  lange  For- 
handlinger med  England  gik  Rusland  ind  paa,  at  Ta  Lien  Wan 
skulde  aabnes  som  Traktathavn,  men  erklærede  samtidig  Port 
Arthur  for  en  lukket  russisk  militær  Havn  England  besvarede 
denne  Erklæring  med  paa  sin  Side  at  .forpagte*  Havnen  Wei 
Ha  Wei  paa  Kysten  af  Pechili  Provinsen  lige  over  for  Port  Arthur. 

Den  28de  April  1899  oprettedes  en  Engelsk-Russisk  Overens- 
komst, hvori  England  forpligtede  sig  til  ikke  at  støtte  sine  Under- 
sætter i at  opnaa  Jernbanekoncessioner  nord  for  den  store  kine- 
siske Mur  (der  skiller  Mantschuriet  fra  det  egentlige  Kina),  medens 
Rusland  paa  sin  Side  afgav  en  lignende  Erklæring  for  Jangtze 
Dalens  Vedkommende.  Med  andre  Ord,  man  delte  Kina  i „Inter- 
essesphærer*  for  Jernbanernes  Vedkommende,  og  Rusland  beholdt 
for  sin  Part  hele  Mantschuriet  Senere  hen  paa  Aaret  forstærkede 
Russerne  deres  Stilling  ved  gennem  deres  Ven  og  Støtte,  Li  Hung 
Chang  at  sikre  sig  vigtige  Mine-  og  Handels-Koncessioner  i Mant- 
schuriet, og  det  har  ikke  manglet  paa  aabenlyse  Beskyldninger 
imellem  Kineserne  for  at  Li  Hung  Chang  og  Enkekejserinden  lod 
sig  underkøbe  med  russisk  Guld  til  i Stykkevis  at  sælge  det  kine- 
siske Dynastis  Førstefødselsret  i Mantschuriet  til  Russerne.  Sam- 
tidig forstærkede  disse  den  allerede  betydelige  Styrke  af  Kosakker, 
som  med  Kinas  Tilladelse  var  indkaldt  til  at  beskytte  Jernbanen 
mod  de  tungusiske  Røverbander,  saaledes  at  de  ved  Bokser- 
oprørets Udbrud  i Maj  1900  havde  mindst  20,000  Soldater  i Mant- 
schuriet. 

Bokserbevægelsen  ydede  Russerne  en  mer  end  kærkommen 
Lejlighed  til  yderligere  at  forstærke  deres  militære  Besættelse  af 

14* 


Digitized  by  L^ooQle 


204 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


Mantschuriet,  og  at  dette  ikke  foregik  med  nogen  let  Haand,  vil 
erindres  af  Blodbadet  ved  Blagowatschensk,  hvor  6000  Kinesere, 
Mænd,  Kvinder  og  Børn,  der  var  bosatte  i denne  russiske  By, 
blev  drevet  ud  i Sungari  Floden  og  beskudt  af  Kosakkerne  i 
Land,  saa  at  Flodens  Bugter  og  Krumninger  bogstavelig  talt 
var  fyldt  med  de  Ulykkeliges  Lig  og  Floddamperne  ikke  kunde 
komme  frem  for  dem.  Alle  de  store  Byer:  Ninguta,  Itung, 
Mukden,  Kirin  og  Traktathavnen  Niuchwang  ved  Liaotung  Bugten, 
blev  besat  af  russiske  Tropper  og  de  kinesiske  Øvrigheder  for* 
jaget,  saa  at  Russerne  ved  Bokseroprørets  Slutning  i Efteraaret 
1900  var  i fuld  og  uomtvistet  Besiddelse  af  hele  Mantschuriet. 

Selvfølgelig  var  denne  Besættelse  af  en  venskabelig  Nabomagts 
Territorium  i Fredstid  ikke  nogen  Krigs-Akt,  men  kun  en  aldeles 
midlertidig  Foranstaltning  til  Understøttelse  af  den  betrængte  kine- 
siske Regering  imod  Bokser-Oprørerne,  og  da  derfor  de  andre 
europæiske,  amerikanske  og  japanske  Magters  Tropper,  som  i 
samme  Øjemed  havde  besat  Dele  af  Pechili  Provinsen  og  indtaget 
Peking,  hvor  de  europæiske  Legationer  belejredes  af  Bokserae, 
blev  trukket  tilbage,  forventedes  det,  som  noget  der  fulgte  af 
Sagens  Natur,  at  den  russiske  Besættelse  af  Mantschuriet  samtidig 
vilde  ophøre. 

Allerede  den  25de  August  1900  havde  den  russiske  Regering 
sendt  et  Cirkulære  til  alle  sine  Repræsentanter  i Udlandet,  hvori 
det  blandt  andet  hed:  „Saa  snart  som  endelig  Orden  er  genoprettet 
i Mantschuriet  og  de  nødvendige  Skridt  taget  for  Beskyttelse  af 
Jernbanen,  hvis  Bygning  er  garanteret  ved  en  særlig  formel  Over- 
enskomst med  Kina  angaaende  det  „Kinesiske  østlige  Jernbane- 
Selskabs  Koncession,  vil  Rusland  ikke  undlade  at  kalde  sine 
Tropper  tilbage  fra  Naborigets  Territorium,  under  Forudsætning 
af,  at  andre  Magters  Handlinger  ikke  lægger  Hindringer  i Vejen 
for  en  saadan  Forholdsregel*,  og  da  det  russiske  Troppekontingent 
umiddelbart  efter  Legationernes  Befrielse  blev  trukket  bort  fra  Pe- 
king og  op  i Manschuriet,  forventede  man,  at  dette  var  en  Be- 
gyndelse til  dettes  Evakuering,  saaledes  som  forudsat  i ovennævnte 
Cirkulære. 

Rømningen  trak  imidlertid  ud.  Ikke  alene  forblev  de  russiske 
Stridskræfter  i Mantschuriet  ganske  rolig  i deres  Kvarterer,  men  i 
den  følgende  November  Maaned  begyndte  betydelige  Forstærkninger 
at  ankomme  fra  Rusland,  og  det  blev  bekendt,  at  der  den  Ilte 
November  var  indgaaet  en  Overenskomst  imellem  den  kinesiske 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan,  Rusland  og  Mantscburiet 


205 


General-Guvernør  i Feng-Tien  (Tartargeneralen  Tseng  i Mukden) 
og  Mr.  Karastowitsch,  Repræsentant  for  Admiral  Alexieff,  gaaende 
ud  paa,  at  Tartargeneralen  skulde  opløse  de  kinesiske  Regi- 
menter, overgive  deres  Vaaben  og  Ammunition  til  Russerne 
og  afvæbne  alle  Forter,  som  ikke  var  i Ruslands  Hænder,  hvor- 
efter de  civile  kinesiske  Autoriteter  vilde  blive  genindsatte  og  Pro- 
vinsen blive  helt  overgivet  til  den  kinesiske  Øvrighed,  saa  snart 
Rusland  var  paa  det  rene  med,  at  Orden  var  genoprettet  i Pro- 
vinsen. En  russisk  politisk  Resident  skulde  stationeres  i Mukden, 
medens  Tartargeneralen  skulde  opretholde  Ordenen  ved  Hjælp  af 
den  lokale  Politistyrke  og  i Nødstilfælde  henvende  sig  til  de  russiske 
militære  Autoriteter  om  Assistance. 

Denne  Overenskomst  aabnede  Øjnene  paa  de  forskellige  Traktat- 
magters  Repræsentanter  i Peking,  hvoraf  særlig  de  engelske,  ameri- 
kanske og  japanske  var  interesserede  som  repræsenterende  de  Lande, 
der  besad  de  vigtigste  og  største  kommercielle  Interesser  i Mant- 
schuriet,  og  det  varede  ikke  længe,  forinden  Spørgsmaal  blev  gjort 
og  besvaret  i Petersborg  af  den  russiske  Udenrigsminister,  Grev 
Lambsdorff,  som  d.  6te  Februar  1901  i en  Samtale  med  den  bri- 
tiske Ambassadør,  Sir  Charles  Scott,  forklarede  denne,  at  „Tseng- 
Alexieff  Overenskomsten  var  af  en  ganske  forbigaaende  Natur  og  at 
Kejseren  ikke  i mindste  Maade  havde  i Sinde  at  afvige  fra  de 
Forsikringer,  som  han  officielt  havde  afgivet  om,  at  Mantschuriet 
helt  og  holdent  vilde  blive  givet  tilbage  til  Kina,  saa  snart  som 
Omstændighederne  tillod  det*  — en  Erklæring,  hvormed  Sir 
Charles  lod  sig  nøje  som  „en  Forklaring  af  Sagens  sande  Sam- 
menhæng*. 

Faa  Uger  efter  kom  det  til  den  epgelske  Regerings  Kundskab, 
at  den  russiske  Gesandt  i Peking  stod  i Begreb  med  at  aftvinge 
Kineserne  en  ny  og  meget  videre  rækkende  Overenskomst,  hvori 
Rusland  som  Betingelse  for  Genindsættelse  af  Kinas  civile  Admini- 
stration forlangte,  at  Kina  skulde  anerkende  den  russiske  militære 
Besættelse  samt  indrømme  Russerne  en  Række  vigtige  Fordele  med 
Hensyn  til  Jernbaneanlæg  og  Minedrift,  ikke  alene  i Mantschuriet, 
men  ogsaa  i Mongoliet,  Kashgor,  Khotan  og  Turkestan.  Dette 
Dokument,  der  imidlertid  aldrig  blev  underskrevet,  den  saakaldte 
„Cassini-Convention* , blev  forhandlet  mellem  Grev  Cassini,  Rus- 
lands Gesandt,  og  Li  Hung  Chang.  Englands,  Amerikas  og  Japans 
Gesandter  protesterede  hos  den  kinesiske  Regering,  og  da  samtidig 
en  Række  af  Kinas  Vicekonger  og  højeste  Embedsmænd  memoriali- 


Digitized  by  t^ooQle 


206 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


serede  Tronen  i samme  Retning,  blev  „Cassini-Konventionen*,  der 
var  blevet  røbet  paa  et  for  tidligt  Standpunkt,  lagt  ad  acta  — 
foreløbig.  Som  i det  foregaaende  Tilfælde  bortforklarede  den  rus- 
siske Udenrigsminister  denne  Overenskomst  som  „rent  foreløbig* 
— hvad  den  utvivlsomt  ogsaa  var,  men  paa  en  anden  Maade  end 
Grev  Lambsdorff  vilde  have  det  forstaaet  — og  at  den  kun  havde 
til  Maal  at  lette  den  russiske  Rømning  af  Mantschuriet.  Faa  Dage 
efter  at  Kejseren  af  Kina,  der  endnu  opholdt  sig  i Si-Nau-Fu  efter 
sin  Flugt  fra  Peking,  havde  afslaaet  at  autorisere  „Gassini-Kon- 
ventionen*  — d.  3die  April  1901  — omsendte  det  russiske  Uden- 
rigsministerium et  nyt  Cirkulære  til  de  russiske  Repræsentanter  i 
Udlandet,  hvori  det  meddeltes  disse,  at  Rusland  havde  afbrudt 
Negociationeme  i Peking,  og  at  den  kejserlige  Regering  rolig  vilde 
afvente  Begivenhedernes  Gang  og  samtidig  „forblive  tro  imod  sit 
oprindelige  og  gentagne  Gange  offentliggjorte  Program*  (at  give 
Mantschuriet  tilbage  til  Kina). 

Negociationeme  med  den  kinesiske  Regering  i Peking  blev 
imidlertid  ikke  afbrudte,  men  fortsattes  med  største  Hemmelig- 
hedsfuldhed, indtil  d.  8de  April  1902,  da  den  „Mantschuriske  Kon- 
vention “ endelig  afsluttedes  mellem  Mr.  Lessar,  den  russiske  Ge- 
sandt, og  Prins  Ching  og  Storsekretæren  Wang-Wen-Shao,  repræ- 
senterende Kina,  og  ratificeredes  fra  begge  Sider.  Den  første  Artikel 
af  dette  vigtige  Dokument  lyder  saaledes: 

„Kejseren  af  Rusland,  der  ønsker  at  give  et  nyt  Bevis  paa 
sin  Kærlighed  til  Freden  og  sine  venskabelige  Følelser  for  Kej- 
seren af  Kina,  giver  sit  Samtykke  til  Re-Etableringen  af  kinesisk 
Myndighed  i Mantschuriet,  som  forbliver  en  integrerende  Del  af 
det  kinesiske  Kejserrige,  og  gengiver  Kina  Retten  til  at  udøve 
suveræn  og  administrativ  Magt  som  før  de  russiske  Troppers 
Okkupation  — tiltrods  for,  at  der  fra  forskellige  Punkter  i Mant- 
schuriet blev  gjort  Angreb  langs  Grænsen  paa  den  fredelige  rus- 
siske Befolkning.* 

I Artikel  II  bekræfter  den  kinesiske*  Regering  Overenkomsten 
af  27.  August  1896  med  den  Russisk-Kinesiske  Bank  angaaende 
den  mantschuriske  Jernbanes  Bygning,  medens  Rusland  til  Gen- 
gæld herfor  „s'il  n’y  aura  pas  de  trouble  quelconque*  og  dersom 
ikke  andre  Magter  lægger  Hindringer  i Vejen,  lover  at  trække  alle  de 
russiske  Tropper  gradvis  ud  af  Mantschuriet,  som  følger:  a)  inden 
for  seks  Maaneder  fra  Datoen  af  denne  Overenskomsts  Underskrift 
fra  den  sydvestlige  Del  af  Mukden  Provinsen  indtil  Liao  Floden, 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan,  Busland  og  Mantschuriet 


207 


b)  i Løbet  af  de  lølgende  seks  Maaneder  den  resterende  Del  af 
Mukden  Provinsen  og  Kirin  Provinsen  og  c)  i Løbet  af  de  efter- 
følgende 6 Maaneder  fra  den  resterende  Del  af  Provinsen  Heh- 
Lung-Kiang. 

Det  saa  i Begyndelsen  ud.  som  om  Rusland  havde  i Sinde  at 
overholde  denne  Overenskomst,  i alt  Fald  efter  Bogstaven.  Rus- 
serne trak  sig  tilbage  fra  den  sydvestlige  Del  af  Mukden  Provinsen 
i Overensstemmelse  med  den  første  Del  af  Artikel  II,  og  den  8de 
April  1903  blev  fastsat  som  den  Dato,  da  den  anden  Del  af 
Evakueringen  skulde  finde  Sted.  Den  8de  April  kom  og  gik,  og 
Russerne  forblev,  med  det  Resultat,  at  ny  diplomatiske  Fore- 
spørgsler fandt  Sted  i St.  Petersborg,  og  at  den  engelske  Udenrigs- 
minister, Lord  Cranborne,  kunde  erklære  i det  engelske  Parlament 
d.  30te  April,  ,at  den  russiske  Regering  fralagde  sig  enhver  Hen- 
sigt om  at  søge  at  opnaa  særlige  Privilegier  i Mantschuriet  (hvad 
man  havde  beskyldt  den  for  i Mellemtiden)  eller  om  paa  nogen 
Maade  at  afvige  fra  * de  Løfter,  som  den  har  afgivet  angaaende 
denne  Provins*,  og  igen  den  Ilte  Maj  .at  den  russiske  Regering 
havde  erklæret,  at  de  vedstod  deres  Forpligtelse  om  at  rømme 
Mantschuriet,  endskønt  Rømningen  var  blevet  foreløbig  udsat*. 

Den  næste  6 maanedlige  Termin  for  den  endelige  Rømning 
kom  med  den  8de  Oktober,  og  ikke  alene  rømmede  Russerne  ikke 
Mantschuriet,  men  de  Tropper,  som  tidligere  havde  forladt  Mukden, 
besatte  atter  denne  By,  tiltrods  for  Kinesernes  svage  Protest. 

Det  Omslag,  som  havde  gjort  sig  gældende  i Ruslands  Mant- 
schuri  Politik  siden  Afslutningen  af  1902  Overenskomsten,  var 
bleven  markeret  ved  Udnævnelsen  af  Admiral  Alexieff  til  Vicekonge 
over  de  østasiatiske  Provinser  med  vidtgaaende  Myndighed  og  kun 
under  Ansvar  til  .den  østasiatiske  Kommission*,  der,  under  Czarens 
Forsæde,  dannedes  af  Indenrigs-,  Udenrigs-,  Finans-,  Krigs-  og 
Marinemineministrene  samt  enkelte  andre  specielt  udnævnte  russiske 
Stormænd.  Endvidere  ved  flere  Forsøg  fra  den  ny  russiske  Ge- 
sandt, Mr.  Lessars  Side  paa  at  formaa  den  kinesiske  Regering  til 
at  indgaa  paa  Modifikationer  af  Overenskomsten,  hvilke  Forsøg 
kulminerede  kort  før  den  sidste  Frist  for  Evakuationen  den  8de 
Oktober  1903  udløb,  i et  Forslag  til  en  ny  Overenskomst,  der  som 
Betingelse  for  de  russiske  Troppers  Udrykning  af  Mantschuriet 
indeholdt  følgende  Hovedbetingelser: 

1)  De  kinesiske  administrative  civile  Embedsmænd  skulde  staa 
under  en  russisk  militær  .Resident*, 


Digitized  by  LjOOQle 


208 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


2)  ingen  fremmede  (andre  end  Russere)  maatte  ansættes  i den 
kinesiske  Regerings  Tjeneste  i Mantschuriet, 

3)  ingen  fremmede  Konsuler  maatte  residere  der, 

4)  ingen  Mine-  eller  Jernbane-Koncessioner  maatte  gives  til 
fremmede  (andre  end  Russere), 

5)  Toldintraderne  i den  aabne  Traktathavn  Newchwang  skulde 
oppebæres  af  den  russiske-kinesiske  Bank  og  anvendes  til  Dækning 
af  Administrations-Udgifterne. 

Med  andre  Ord  »det  samme  paa  en  anden  Maade*  som  fastsat 
i Cassini-Konventionen  og  et  Brud  paa  Kinas  Suverænetet  samt 
paa  de  mellem  Kina  og  »Traktatmagterne*  indgaaede  Traktater. 

Det  kinesiske  Udenrigsministerium  afslog  under  de  engelske, 
amerikanske  og  japanske  Gesandters  Indflydelse  i sidste  Øjeblik  at 
indgaa  paa  disse  Betingelser,  og  Rusland  gik,  i Stedet  for  at  iværk- 
sætte Evakuationen,  i Gang  med  yderligere  at  forstærke  og  befæste 
sit  Greb  paa  de  mantschuriske  Provinser.  Tartargeneralen  i Mukden 
blev  arresteret  af  Russerne  og  de  civile  kinesiske  Myndigheder  for 
anden  Gang  sat  paa  Porten  uden  videre  Ceremonier  og  uden 
anden  Forklaring  end  at  » Omstændighederne  “ nødvendiggjorde 
denne  Forholdsregel. 

Den  japanske  Regering,  som  havde  fundet  sig  i »Port  Arthur“s 
»Forpagtning*,  dens  Omdannelse  til  en  russisk  første  Rangs  Fæst- 
ning, Liaotung  Halvøens  Overgang  i russiske  Hænder,  Mantschuriets 
Besættelse  og  Ruslands  forskellige  Forsøg  paa  at  gøre  denne  Be- 
sættelse permanent,  begyndte  først  at  røre  sig  i Juni  Maaned  1903, 
efter  at  det  var  klargjort,  at  Evakuationen  under  1902  Arrange- 
mentet var  indstillet.  Forhandlinger  førtes  melllem  de  to  Landes 
Regeringer,  først  i Petersborg,  senere  i Tokio  — indtil  det  efter 
Udløbet  af  8de  Oktober  stod  Japanerne  klart,  at  Rusland  ikke 
havde  i Sinde  under  nogen  som  helst  Omstændighed  at  gaa  med 
det  gode;  den  13de  Oktober  afholdtes  der  i Tokio  et  vigtigt  Møde 
under  Mikadoens  Forsæde,  hvorved  var  til  Stede  hele  det  japanske 
Kabinet  og  »de  ældre  Statsmænds  Raad*  (bestaaende  af  det  ny 
Japans  Skabere  Markierne  Ito,  Oyama  og  Jamagata  samt  Greverne 
Inoye  og  Katsura).  Paa  dette  Møde,  hvorved  Japans  Politik  i 
det  mantschuriske  Spørgsmaal  blev  fastslaaet  én  Gang  for  alle, 
vedtoges  Indholdet  af  en  diplomatisk  Note,  som  d.  30te  Oktober 
blev  overrakt  Baron  Rosen,  Ruslands  Gesandt,  og  hvori  Japans 
Fordringer,  der  senere  ikke  er  fraveget,  blev  formuleret  saaledes, 
hvad  angaar  Mantschuriet: 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan.  Rusland  og  Mantschuriet 


209 


1)  Kinas  Suverænetet  opretholdes  og  anerkendes  af  Rusland, 

2)  Mantschuriet  (med  Undtagelse  af  den  „forpagtede*  Del  af 
Liaotung  Halvøen)  rømmes  indenfor  en  nærmere  aftalt  Tid, 

3)  Et  begrænset  rimeligt  Antal  Tropper  forbliver  for  at  be- 
skytte den  mantschuriske  Jernbane, 

4)  Administrationen  af  Provinserne  tilbagegives  de  civile  kine- 
siske Myndigheder, 

5)  Traktaterne  mellem  Kina  og  Japan  angaaende  „den  aabne 
Dørs*  Handelspolitik,  ogsaa  i Mantschuriet,  respekteres  af  Rusland. 

I samtlige  42  Dage  værdigede  den  russiske  Regering  ikke  den 
japanske  noget  Svar  herpaa,  medens  Uroen  steg  i Japan  i en  be- 
tænkelig Grad  og  begge  Magter  af  al  Kraft  rustede  sig  til  Lands  og 
tilVands.  Først  d.  Ilte  December  oplod  Rusland  sin  Røst.  Svaret 
til  Japan  gik  ud  paa,  at  det  mantschuriske  Spørgsmaal  kun  ved- 
kom Kina  og  Rusland,  og  at  man  ikke  vilde  tillade  nogen  anden 
Magt  at  blande  sig  deri.  Paa  et  nyt  Møde  i Tokio  d.  1 1te  Januar 
af  Statsraadet  og  „de  ældre  Statsmænd*  samt  de  Øverstbefalende 
for  Hær  og  Flaade,  blev  det  vedtaget  at  fastholde  Fordringerne  i 
Oktober  Noten,  hvorom  den  russiske  Regering  underrettedes  i en 
ny  Note,  der  overraktes  Baron  Rosen  d.  13de.  Atter  hengik  næsten 
5 Uger,  uden  at  det  trods  gentagne  Paamindelser  og  høflige,  men 
presserende  Anmodninger  var  Japan  muligt  at  vække  Rusland  af 
sin  hovmodige  og  fornærmelige  Tavshed. 

I Mellemtiden  var  der  indtraadt  en  Begivenhed  af  megen 
Betydning  og  af  stor  direkte  og  indirekte  Indflydelse  paa  det  mant- 
schuriske  Spørgsmaal.  Den  8de  Oktober  1903,  altsaa  samme  Dag, 
der  var  fastsat  i 1902  Overenskomsten  som  den  sidste  Frist  for 
Mantschuriets  Rømning  af  Russerne  og  deraf  følgende  Ikrafttræden 
af  Kinas  suveræne  Rettigheder  i deres  fulde  Udstrækning,  blev  der 
i Peking  paabegyndt  en  Forhandling  med  det  kinesiske  Udenrigs- 
ministerium om  ny  Handelstraktater,  en  mellem  Kina  og  de  for- 
enede Stater  af  Nordamerika,  en  mellem  Kina  og  Japan,  hvorved 
blandt  andet  Havnene  Mukden,  Anting  og  Taking-tao  i Mantschu- 
riet aabnedes  for  den  udenlandske  Handel.  Traktaterne  blev  under- 
skrevet i Peking  den  8de  Januar  1904.  Den  første  Traktat,  mellem 
Kina  og  Amerika,  blev  øjeblikkelig  ratificeret  pr.  Telegraf,  og 
amerikanske  Konsuler  udnævnt  til  alle  tre  Havne.  Den  russiske 
Gesandt,  Mr.  Lessar,  havde  med  Hænder  og  Fødder  modsat  sig 
disse  Traktaters  Underskrift  af  Kineserne,  og  det  skyldes  vistnok 
nærmest  den  japanske  Gesandt,  Mr.  Uchidas  voksende  Indflydelse 


Digitized  by  L^ooQle 


210 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


i Peking,  samt  Pression  fra  engelsk  og  amerikansk  Side,  at  Trak- 
taterne omsider  kom  i Stand.  Tre  Dage  efter  deres  Underskrift  i 
Peking,  altsaa  d.  Ilte  Januar,  indfandt  den  russiske  Ambassadør  i 
Washington,  Grev  Cassini,  sig  i det  amerikanske  Udenrigsministe- 
rium og  erklærede,  af  eget  Initiativ,  til  Mr.  Hay,  de  forenede 
Staters  Udenrigsminister,  at  „de  russiske  Autoriteter  ingen  Hin- 
dringer vilde  lægge  i Vejen  for  de  forenede  Staters  fulde  Udnytten 
af  den  nys  afsluttede  kinesisk- amerikanske  Handelstraktat-.  At  der 
ingen  lignende  Erklæring  afgaves  til  Japan,  er  en  Selvfølge. 

Japans  Ret  til  at  blande  sig  i Kinas  og  Ruslands  Mellem- 
værende angaaende  Mantschuriet  (hvis  der  i det  hele  taget  kan 
tales  om  „Ret*  i denne  Sag)  er  ubestridelig,  saavel  formelt  som  ma- 
terielt — formelt,  eftersom  Japan,  ifølge  sine  Traktater  med  Kina, 
hvoraf  Mantschuriet  danner  en  integrerende  Del,  saa  længe  den 
kinesiske  Regerings  Autoritet  anerkendes  og  Kejseren  af  Kinas 
Suverænetet  respekteres,  har  en  ubestridelig  Ret  til  Nydelsen  af 
visse  traktatmæssige  Rettigheder,  f.  Eks.  at  ind-  og  udføre  Varer 
til  og  fra  de  aabne  Havne  (Newchwang,  Mukden,  Anting  og  Ta- 
kingtao)  imod  at  betale  den  stipulerede  kinesiske  Ind-  og  Udførsels- 
told, der  er  ens  for  alle  kinesiske  aabne  Havne,  endvidere  at  lade  sine 
Undersaatter  berejse  og  bosætte  sig  i Provinserne  og  at  nyde  godt 
af  „Eksterritorialitetsretten*  (at  dømmes  efter  sit  eget  Lands 
Love  af  egne  Konsuler)  — materielt,  eftersom  Japans  Handels- 
interesser er  meget  betydelige  og  i stadig  Vækst,  og  eftersom  Mant- 
schuriets  kun  lidet  udnyttede  Muligheder  aabner  en  vid  Mark  for 
japansk  Foretagelsesaand  og  japansk  Energi,  saa  længe  Landet  er 
under  kinesisk  Herredømme.  Endelig  maa  det  ikke  overses,  at 
Mantschuriets  Naboskab  til  Korea  gør  det  til  en  Sag  af  allerstørste 
Betydning  for  Japan,  hvem  der  er  Herrer  i dette  første  Land: 
Kineserne,  som  de  staar  paa  en  god  Fod  med  og  intet  har  at 
frygte  af,  eller  Russerne,  om  hvem  det  modsatte  gælder,  og  af 
hvem  de  har  alt  at  frygte.  Saaledes  vil  man,  ifølge  den  ubestride- 
lige Ret  til  Selvopholdelse,  der  er  Nationernes  ikke  mindre  end  Indi- 
vidernes, ikke  kunne  frakende  Japan  Berettigelse  til  af  alle  Kræfter 
og  saa  langt  dets  Evne  rækker,  at  modsætte  sig  Russernes  For- 
trængen af  Kineserne,  enten  denne  kan  forsvares  fra  russisk  Side 
eller  ej.  Ikke  at  tale  om  den  letforstaaelige  og  ret  forsvarlige 
Bitterhed,  hvormed  Japanerne  erindrer  Begivenhederne  fra  1895, 
og  anser  det  for  lige  saa  fornærmeligt  som  uretfærdigt,  om  den 
selvsamme  Nation,  der  dengang  hindrede  dem  i at  nyde  Frugten 


Digitized  by 


Google 


Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 


211 


af  deres  dyrtkøbte  Sejre  over  Kineserne,  nu  sætter  sig  i deres 
Sted  og  saaledes  lægger  Fornærmelse  til  Fortræd. 

Ser  man  imidlertid  Sagen  fra  et  russisk  Standpunkt,  faar  den 
unægtelig  et  andet  Syn,  og  det  er  lige  saa  forstaaeligt,  at  Russerne 
holder  paa  at  forblive  i Mantschuriet,  som  Japanerne  paa  at  faa 
dem  ud  derfra.  Hvad  der  gjaldt  om  Korea  til  Fordel  for  Japanerne, 
gælder  for  Mantschuriet  til  Fordel  for  Russerne,  om  end  maaske  kun  til 
Dels  og  i en  noget  mindre  Grad.  Medens  det  for  Japan  er  et  Livs- 
spørgsmaal,  at  ingen  fremmed  Magt  bemægtiger  sig  Korea,  og  kun 
et  Sides  pørgsm  aal,  om  end  af  stor  Betydning,  hvorvidt  Mantshhu- 
riet  forbliver  kinesisk  eller  russisk,  er  det  til  Gengæld  et  Livs- 
spørgsmaal  for  Rusland,  at  den  Adgang  til  Havet,  som  det  nu 
endelig  efter  Aarhundreders  Kamp  og  Stræben  bar  naaet,  ikke 
atter  berøves  det,  og  kun  et  Sidespørgsmaal , om  Korea  forbliver 
koreansk  eller  japansk,  i alt  Fald  saa  længe  der  ikke  anlægges 
japanske  Fæstninger  i Sydkorea  eller  Korea -Strædet  spærres. 
Ligesom  Japan  vilde  staa  vanæret  i egne  og  Verdens  Øjne.  og  dets 
Rolle  i Østasien  være  udspillet,  om  det  maatte  fortrække  fra  Korea 
paa  Ruslands  Bud,  saaledes  gælder  det  samme  for  Rusland,  om 
det  maatte  fortrække  fra  Mantschuriet  paa  Japans  Bud.  Ligesom 
Koreas  Bevaring  for  Japan  eller  for  japansk  Indflydelse  af  hele 
det  japanske  Folk  anses  som  en  national  Sag  af  allerhøjeste  Be- 
tydning, for  hvilken  Japanerne  er  rede  til  at  ofre  Ejendom,  Liv  og 
Blod,  og  Mantschuriets  Bevaring  for  Kina  betragtes  med  en  vis  under- 
ordnet Ligegyldighed,  saaledes  anses  paa  den  anden  Side  Mantschuriets 
Indlemmelse  i Rusland  af  det  russiske  Folk  som  uadskillelig  fra 
Czarrigets  Velfærd,  medens  man  næppe  uden  for  militære  Kredse 
kender  nok  til  Tvistemaalet  om  Korea  til  at  ofre  det  en  al- 
vorlig Tanke.  Hertil  kommer,  at  den  russiske  militære  Ære  vilde 
krænkes  i en  Grad.  som  ikke  kunde  taales  i en  Militærstat  som 
Rusland,  hvor  den  stolte  Sætning  gælder,  at  det  mørkeblaa  Sankt 
Andreas’  Kors  i den  hvide  Dug  aldrig  sænkes,  hvor  det  en  Gang 
er  hejst. 

Det  er  første  Gang,  at  Rusland  i sin  hidtil  ustandsede  Frem- 
gang imod  Øst  støder  paa  nogen  nævneværdig  Modstand.  Og  det 
er  en  besynderlig  Skæbnens  Ironi,  at  denne  første  Modstand  skal 
komme  fra  en  asiatisk  Nation,  der  saa  at  sige  er  sprunget  til 
Liv  inden  for  to  af  den  russiske  Kolos’  Aandedrag.  Men  det  er 
maaske  endnu  besynderligere,  at  denne  Nation  fra  i Gaar  spærrer 
Ruslands  Vej  som  Repræsentant  for  den  nye  Tids  vesteuropæiske 


Digitized  by  Ljooole 


Japau,  Rusland  og  Mantschuriet 


212 

Friheds-,  Fremskridts-  og  Udviklings-Principper,  medens  Rusland« 
europæisk  som  Landet  er,  repræsenterer  forbigangne  Aarhundreders 
Tvang,  Vold  og  Stilstands  Potitik.  Det  er  ogsaa  første  Gang,  at 
det  ny  Japan  staar  over  for  en  europæisk,  i Vaaben  jævnbyrdig 
Modstander,  og  det  vil  nu  vise  sig,  hvor  vidt  »den  opgaaende 
Sols*  Land  vil  kunne  hævde  sit  Navn  og  herefter  være  at  regne 
med  som  en  Stormagt,  der  med  Held  har  vovet  at  stille  sig  i 
Breschen  for  »den  aabne  Dørs*  Handelspolitiks  praktiske  Anven- 
delse paa  Verdens  største  Marked,  til  Fordel  ikke  alene  for  sig  selv, 
men  ogsaa  for  alle  andre  Nationer  — samt  om  man  i Fremtiden 
kommer  til  at  staa  over  for  et  russisk  eller  japansk  Kina. 

Sværdet  skal  nu  afgøre  Trætten  og  dele  Parterne  imellem.  Da 
Japan  indtil  den  6te  Februar  trods  gentagne  Paamindelser  og  An- 
modninger til  Rusland,  endnu  ikke  havde  modtaget  blot  den  rin- 
geste Antydning  af  et  Svar  paa  sin  Note  af  13de  Januar,  medens 
de  russiske  Rustninger  fortsattes  med  om  muligt  forstærket  Kraft 
og  Iver,  mente  den  japanske  Regering  ikke  at  kunne  forsvare  for 
den  utaalmodige  Nation  at  lade  det  vente  længer  med  Afgørelsen. 
Den  japanske  Gesandt  i Petersborg,  Mr.  Kurfho,  blev  kaldt  tilbage, 
og  det  diplomatiske  Samkvem  med  Rusland  afbrudt.  Natten  mellem 
d.  8de  og  9de  Februar  angreb  den  japanske  Torpedoflotille  den 
ved  Port  Arthur  opankrede  russiske  Flaade,  — og  Krigsfaklen  lyser 
nu  med  sin  ildevarslende  Giands  over  de  to  Lande  fra  Østersøens 
Kyst  til  Stillehavets  Bredder. 


J.  Henningsen 


Digitized  by  L^ooQle 


LIDT  OM,  HVORDAN  DET  G AAR  TIL 


I 

{et  var  i Efteraaret  1900,  nogen  Tid  efter  at  min 
Bog  „Vor  Frue  af  Danmark"  var  udkommen,  at 
) jeg  af  en  Julebladsredaktør  blev  spurgt,  om  jeg  ikke 
, vilde  skrive  noget  til  ham  om  „Julen  i Tyskland". 

Forundret  udbad  jeg  mig  Oplysning  om,  hvorfor 

han  mente  mig  i Stand  til  at  skrive  netop  om 
dette  Emne.  „Men  har  De  da  ikke  tilbragt  en  Jul  i Tyskland?" 
spurgte  han  lidt  usikkert.  Og  det  viste  sig  nu,  at  han  havde 

faaet  denne  Opfattelse  ved  at  læse  min  ovennævnte  Bog,  hvis 

Helt  unægtelig  oplever  en  højst  betydningsfuld  Jul  i Munchen. 

Jeg  fik  ved  denne  Lejlighed  en  Forstaaelse  af,  i hvor  høj 
Grad  selv  litterært  dannede  Mennesker  opfatter  Ens  Produktion 
som  uforandret  Aftryk  af  en  personlig  oplevet  Virkelighed.  Medens 
Sandheden  i hint  Tilfælde  var  den,  at  jeg,  trods  gentagne  Ophold 
i Tyskland,  aldrig  havde  været  der  nogen  Vinter  og  især  aldrig  nogen 
Jul.  En  Paaske,  jeg  tilbragte  i Beuron  1896  var,  trods  Kalenderens 
Foraar,  ganske  vist  nok  saa  vinterlig,  men  endda  har  jeg  intet  Ind- 
tryk benyttet  fra  den  til  hin  Juleskildring  i Bogen. 

Men,  vil  man  spørge,  hvorfra  kommer  da  hele  hin  saa  tro- 
værdigt virkende  Beskrivelse  af  Herman  Ronges  Jul  i Tyskland? 
Jeg  skal  forsøge  at  svare  derpaa  ved  at  give  en  Art  Analyse 
af  det  paagældende  Sted  i „Vor  Frue  af  Danmark"  (1ste  Bog, 
6te  og  7de  Kapitel). 

For  at  skaffe  min  Helt  den  fornødne  Ro  til  Eftertanke  over 
de  vigtige  Spørgsmaal,  der  beskæftiger  ham,  benyttede  jeg  et  i 


Digitized  by 


Google 


214 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


Litteraturen  unægtelig  forslidt,  men  i Livet  dog  stadig  forekom- 
mende Middel:  jeg  lod  ham  rejse  udenlands.  En  eller  anden  ond- 
skabsfuld Kritiker  har  om  Goldschmidt  sagt,  at  naar  han  ikke 
længer  vidste,  hvad  han  skulde  gøre  med  sine  Personer,  lod  han 
dem  rejse.  I Virkeligheden  er  Goldschmidt  ikke  at  dadle  herfor 

— den,  der  ikke  véd,  hvad  han  skal  gøre  med  sig  selv,  den, 
der  er  løbet  fast  og  ikke  kan  finde  Vej,  hverken  frem  eller  tilbage 

— han  gør  ganske  som  Goldschmidts  Helte:  han  rejser. 

Jeg  lod  ikke  Herman  Ronge  rejse  længere  end  til  Tyskland 

— dels,  fordi  det  ikke  laa  i min  Hensigt  at  drage  alt  det,  som  re- 
præsenteres ved  Navnet  Italien,  ind  i min  Helts  Udvikling,  dels 
fordi  en  Ven  af  mig  netop  dengang  paa  en  Tysklandsfærd  var 
gaaet  over  til  Katholicismen  og  efter  et  Ophold  i Benediktiner- 
abbediet Andechs  i Øvrebayem  havde  aflagt  den  tridentinske 
Trosbekendelse  i Benediktinerkirken  St.  Bonifaz  i Munchen.  Af 
disse  Grunde  valgte  jeg  al  lade  Herman  Ronge  rejse  til  Sydtysk- 
land, for  at  hans  Optagelse  i den  katholske  Kirke  — ligesom  min 
Vens  — kunde  foregaa  i Munchen. 

Til  første  Opholdssted  for  ham  kunde  jeg  imidlertid  ikke  vælge 
Andechs.  Dels  havde  jeg  aldrig  selv  set  dette  Kloster  — dog, 
herover  vilde  jeg  kunne  sætte  mig  ud  ved  Anvendelse  af  mine  Er- 
indringer fra  Benediktinerabbediet  i Beuron.  Men  dels  havde  jeg 
ogsaa  Brug  for  et  Klosterophold  til  Herman  Ronge  efter  hans 
Omvendelse  og  kunde  da  ikke  ogsaa  lade  et  gaa  forud.  Jeg  hen- 
satte ham  saa  til  „en  lille  sydtysk  Bys  Ensomhed",  og  til  den 
korte  Skildring,  jeg  gav  af  denne  By,  benyttede  jeg  Indtryk  fra  et 
Ophold  i Rothenburg  ob  der  Tauber  paa  min  første  Udenlands- 
rejse. Dengang  havde  det  ganske  vist  været  straalende  Sommer, 
og  Herman  Ronge  skulde  være  i Rothenburg  om  Efteraaret  og 
Vinteren.  Erindringer  fra  min  Fødeby  Svendborg,  saaledes  som 
jeg  ofte  i Juleferier  havde  set  Landskabet  om  den  i vinternøgen 
Fred  og  Stilhed,  hjalp  mig  imidlertid  med  Transpositionen;  „de 
brusende  Vandmøller  i Efteraarsdagens  Stilhed*  har  jeg  saaledes 
hørt,  ikke  i Tauberdalen,  men  en  klar  Tøvejrsdag  paa  Høje-Bøge- 
Vejen  ved  Svendborg. 

Efter  saaledes  at  have  installeret  Herman  Ronge  kunde  jeg 
lade  ham  tænke  og  læse  i Fred,  og  Schopenhauer  og  Ernest  Hello 
blev  for  ham  i Rothenburg,  hvad  de,  paa  Kastanievej  og  „Bag 
Søndermarken*,  havde  været  for  mig  i Aarene  1892 — 94. 

„Imens  led  Tiden.  Efteraaret  gik,  Vinteren  begyndte.  Den 


Digitized  by  L^ooQle 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


215 


første  Sne  faldt  over  den  lille  sydtyske  By  og  lagde  sin  skinnende 
Kaabe  om  de  gamle  Taarne  og  Spir  og  kantede  alle  Karnapper 
og  Madonnastatuer  med  en  Bræmme  af  hvidt.*  For  den,  der  har 
set  en  gammel,  gotisk  By  paa  andre  Aarstider,  er  det  ikke  vanske- 
ligt at  trække  Omridsene  op  med  lidt  Sne.  Og,  atter  med  Erin- 
dring fra  Svendborg-Landskabet  om  Sundets  flodagtige  Stribe, 
føjede  jeg  til:  .Den  dybe  Dal  laa  hvid  og  stille,  med  Flodens  graa 
Baand  midt  igennem.  Der  blev  endnu  mere  tyst  end  før  i Staden 
og  paa  Landet.  Julen  nærmede  sig.* 

Nu  følger,  i næste  Kapitel,  Herman  Ronges  Besøg  i Munchen 
.for  at  gøre  nogle  Indkøb  af  Bøger  og  Papir*  (en  rimelig  Grund 
til  at  lade  ham  foretage  denne  Udflugt).  Til  Munchen  maatte  han 
nemlig,  da  jeg  i den  lille  By  hverken  kunde  opdrive  den  Fristelse, 
jeg  agtede  at  udsætte  ham  for,  eller  den  Gudstjeneste,  hvis  Skøn- 
hed og  Stemningsmagt  et  Øjeblik  efter  griber  ham.  Jeg  vejlededes 
paa  dette  Punkt  tillige  af  Erindringen  om  en  Ven,  der  under  et 
Sommer-Ophold  i Assisi  nu  og  da  tog  op  til  det  større  Perugia 
for  dér  at  gøre  Indkøb  af  Nødvendighedsartikler. 

At  skildre  et  Første-Indtryk  af  Munchen  var  mig  let.  Jeg 
havde  selv  modtaget  det  i 1894,  da  jeg  netop  kom  fra  Rothenburg 
ob  der  Tauber.  Og  nu  videre  at  beskrive  den  bayerske  Hoved- 
stad .ind  under  Jul*  voldte  mig  heller  ingen  særlige  Vanskelig- 
heder, da  jeg  jo  ikke  havde  Brug  for  stort  andet  end  de  Enkelt- 
heder, der  gør  Indtryk  paa  Herman  Ronge.  At  han,  med  den 
Vej,  hans  Udvikling  i Ensomheden  havde  taget,  vilde  føle  sig  vakt 
til  Eftertanke  af  Udstillingerne  i de  Munchener  Devotionaliehandleres 
Vinduer,  var  let  at  forudse,  og  lige  saa  klart  stod  det  for  mig,  at 
Modsætningen  mellem  disse  grelle  Naiveteter  og  Ronges  rent  spe- 
kulative Kristendom  vilde  være  for  stor.  Han  vilde  ikke  ud  fra 
sin  spinkle,  teoretiske  Religiøsitet  kunne  anerkende  disse  plumpe 
Figurers  naive,  uforsonligt  realistiske  Religion.  Og  »Mysteriet*, 
som  han  med  Schopenhauer  havde  ment  at  kunne  bøje  sig  for, 
stod  nu  med  ét  for  ham  som  noget  absurd,  han  ikke  med  Sand- 
hed kunde  tvinge  sig  til  at  antage  — et  .uløseligt,  fødselsviden- 
skabeligt Problem*.  Med  Rationalismen  vender  ogsaa  Spotten  til- 
bage. Der  sker  en  Stemningsomvæltning  i Herman  Ronge,  og  han 
.retter  sit  Hoved  og  sin  Ryg*,  idet  han  med  Tilfredshed  aner- 
kender sig  selv  som  .ærligt  Menneske,  der  er  ved  sin  fulde  For- 
nuft*. Han  forsøger  ikke  længer  at  tvinge  sin  Tanke. 

Den  første  Virkning  af  denne  indre  Revolution  er  en  Foragt 


Digitized  by  LjOOQle 


216 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


for  det  Eneboer-  og  Grublerliv,  han  i de  sidste  Maaneder  har  ført, 
som  for  en  Daarskab.  (Man  sammenligne  hermed  visse  Partier  af 
Henrik  Pontoppidans  „Lykke-Per44,  hvor  de  samme  stærke  Omslag 
gør  sig  gældende,  og  de  samme  to  Magter  strides  om  Overtaget). 
Og  „ligesom  for  at  protestere41  gaar  han  ind  i en  af  de  mest  straa- 
lende  af  Munchens  store  Ølhaller. 

Her  kommer  kan  nu  under  to  Indflydelser.  Først — nødven- 
digvis — under  Øllets,  det  Tucherske  01.  Naar  jeg  valgte  netop 
denne  Ølsort,  der  som  bekendt  er  stærkt  berusende,  var  det 
under  Paavirkning  af,  hvad  Tegneren  Schlittgen  engang  havde 
fortalt  mig  om  en  norsk  Forfatter,  der  havde  levet  en  Vinter  i 
Munchen,  og  som  altid  vilde  hen  og  drikke  Tuchersk  01,  fordi  det 
berusede  saa  godt.  „Og  naar  vi  saa  sad  ved  Øllet, 44  havde  Schlittgen 
fortalt,  „saa  sagde  han  til  mig  med  sin  bløde,  langsomme  Stemme: 
Véd  De,  Schlittgen,  hvorfor  vi  drikker  saa  meget  hjemme  i Norge? 
Jo,  for  det  første  er  Nætterne  saa  frygtelig  lange.  Og  for  det 
andet,  saa  tror  vi  jo  heller  ikke  paa  Gud.44 

Den  norske  Forfatter  havde  her  givet  Kærligheden  til  det 
Tucherske  01  en  teologisk  — eller  anti-teologisk  — Begrundelse, 
som  jeg  mindedes,  og  som  bestemte  mit  Valg.  Herman  Ronge 
bliver  da  heller  ikke  mindre  irreligiøst  stemt  af  Øllet  — tværtimod 
vækker  det  „hans  gamle,  endnu  ikke  bisatte  Jeg44  til  nyt  Liv. 

Og  her  træder  den  anden  Paavirkning  til  — den  moderne 
Kunst,  saaledes  som  denne  har  formet  sig  i de  store  prærafaelitiske, 
symbolistiske  eller  secessionistiske  Skoler.  Der  hænger  i Ølstuen 
en  Plakat  fra  Secessionistudstillingen  i Munchen  — en  Udstilling, 
jeg  havde  set  i 1894,  uden  at  den  i øvrigt  havde  gjort  nogen  Art 
Indtryk  paa  mig  — og  denne  Plakat  bliver  nu  Anledningen  til,  at 
„hele  den  moderne  Kunst  i al  sin  sanselige  Fylde44  ligesom  med 
fylket  Falanx  rykker  frem  for  at  erobre  Herman  Ronge  tilbage 
fra  den  „tørre  Tænkning44  og  den  „golde  Askese44.  Ved  Kunstens 
Mellemkomst  faar  den  sjælelige  Revolte  en  Svingning  fra  det  teo- 
retiske over  i det  praktiske,  fra  Aanden  over  i Kødet.  „Graa,  kære 
Ven,  er  al  din  Teori,  men  grønt  staar  Livets  gyldne  Træ44.  Me- 
fisto,  der  ikke  blot  holder  til  i Vinkældere,  nærmer  sig  denne  sene 
Ætling  af  Doktor  Faust. 

Og  nu  begynder,  støttet  af  Ølrusen,  et  Fantasmagori,  ikke  mindre 
virkningsfuldt  end  Luftaandernes  Sang  fra  Faust.  Al  den  raffi- 
nerede og  sensuelle  Æstetik,  hvori  Herman  Ronge  indtil  for  kort 
Tid  siden  har  svælget,  stiger  op  af  Fortiden  — som  de  berusende 


Digitized  by  L^ooQle 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


217 


Dampe  om  Pythias  Trefod  i Delfi.  Alt  det  Dionysiske,  Orgiastiske 
i moderne  Kunst  og  Poesi  betager  og  benriver  ham  paa  ny;  han 
tænker  paa  „Swinb  urnes  Vers  og  Rossettis  Kvinder  med  det  tunge 
Haar  og  den  dunkle  Mund*.  Kunsten  øver  en  Koblers  Værk,  og 
Bevtegelsen  har  gennemløbet  sine  normale  Stadier:  „Anfang  geist- 
lich,  Mitte  leiblich,  fleischlich  End". 

Den  hele  Skildring  cr,  som  man  vil  se,  rent  logisk  i sin  Kon- 
struktion og  afsluttes  konsekvent  med  Scenen  mellem  Herman 
Ronge  og  hans  tilfældige  „Schatz*.  Pigebarnets  Udtryk  „das 
Engelamt*  om  Midnatsmessen  Julenat  tog  jeg  fra  Konrad  Kummeis 
Bog  .Adventsbilder*,  som  jeg  netop  dengang  læste. 

Og  her  har  man  da  hin  Julenat  i Munchen,  der  af  en  kyn- 
dig Mand  mentes  baseret  paa  ligefrem  Selvoplevelse,  opløst  i sine 
meget  forskelligartede  Elementer. 


II 

Der  er  vel  i det  hele  i min  Digtning  langt  mere  af  bevidst 
Komposition  og  Transposition,  end  de  fleste  Læsere  almindeligt 
antager.  Som  et  nyt  Eksempel  paa  min  Brug  af  den  sidste  Frem- 
gangsmaade  kan  jeg  nævne,  at  min  Hovedmodel  til  Else  Wiig  i 
den  forannævnte  Bog  „Vor  Frue  af  Danmark*  var  — en  ung  Mand, 
en  alvorlig  ung  Bonde,  med  blaa  Øjne  og  brunt,  tætstudset  Skæg, 
der  engang  søgte  mig  i religiøse  Anliggender.  Del  Indtryk,  denne 
Bonde  gjorde  paa  mig,  af  Alvor,  Ærlighed,  Kraft  og  Renhed  var 
ganske  det  samme  som  det,  jeg  i Bogen  lader  Herman  Ronge 
modtage  af  sin  Vens  unge  Søster.  Her  har  man  da  et  Eksempel 
paa  en  Kvindeskikkelse,  formet  over  en  Mandskarakter  som  Kærne. 

Der  gør  sig  jo  i det  hele  i alt  digterisk  Arbejde  en  Affini- 
tetens Lov  gældende.  Den  Idé  eller  Stemning,  hvormed  man  be- 
gynder, har  Tilbøjelighed  til  at  drage  andre,  ensartede  til  sig. 
.Was  passt,  das  muss  sich  Anden*,  som  Novalis  siger.  Men 
hvordan  de  Ting,  der  passer  sammen,  egentlig  Ander  hverandre, 
ja,  er  der  til  syvende  og  sidst  nogen,  som  kan  forklare  det?  De 
gamle  talte  om  Inspiration  — og  jeg  maa  tilstaa,  al  jeg  ikke  véd 
noget  bedre  Ord. 

Man  sidder  ved  sit  Skrivebord,  bøjet  over  det  blanke  Papir. 
Og  selve  dette  blanke,  tomme  Papir  synes  at  virke  inspirerende 
for  En.  Indfald  kommer  efter  Indfald,  Tanke  føjer  sig  til  Tanke, 
Stemning  skyder  frem  af  Stemning  som  de  stiliserede  Blomster  i 

TilikMrui  1004  15 


Digitized  by  L^ooQle 


218 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


et  Renaissance-Omament  udvikler  sig  af  hinanden.  Og  Billederne 
kommer  — de  dejlige,  hele,  fulde  Billeder,  der  i ét  eller  to  Ord 
indeholder  Substansen  af  hele  Sider!  Hvordan  det  gaar  til  — for- 
klare det,  hvo  som  kan ! Da  Goethe  var  ung,  skrev  han  et  dithy- 
rambisk  Stykke  derom,  med  Overskriften  yXoooq%  laXeiv  . . . Man 
„taler  i Tunger",  det  er  Sagen. 

Thi  andre  Dage  kan  man  saa  sidde  ved  ganske  det  samme 
Skrivebord,  over  et  ganske  lignende  Stykke  blankt  Papir.  Men 
Pennen  kryber  besværligt  hen  over  det,  man  streger  og  retter  i de 
faa  møjsommelig  frempinte  Linier,  og  ser  man  ned  over  Papirets 
store,  tomme  Flade,  er  det  med  samme  Følelse,  hvormed  en  Nord- 
polsfarer sidst  paa  Sommeren  betragter  den  Ismark  af  højt  op- 
taarnede  Torosser,  som  for  det  Aar  hindrer  al  videre  Fremtrængen. 
Der  er  intet  andet  for  — man  maa  gaa  i Vinterkvarter,  vente 
paa  Sol,  blid  Vind  og  aabent  Vande. 

Helt  uafhængigt  af  Viljen  kan  Talentet  dog  alligevel  ikke  siges 
at  være.  „Giebt  Ihr  euch  einmal  fur  Poeten,  dann  kommandirt 
die  Poesie",  siger  Teaterdirektøren  i første  Forspil  til  „Faust". 
Det  er  muligt  at  tvinge  Musen  — paa  samme  Maade,  som  man 
ved  kunstige  Aandedrætsbevægelser  kan  bringe  det  virkelige  Aande- 
dræt  tilbage  igen  hos  en  halvkvalt  eller  skindød.  Men  det  er  ikke 
altid,  at  Oplivningsforsøgene  lykkes.  Undertiden  er  Musen  faldet 
saa  dybt  i Slummer,  at  intet  formaar  at  vække  hende  — „før  hun 
selv  vil".  Og  da  er  det  bedste,  man  kan  gøre,  at  afstaa  fra  alle 
videre  Bestræbelser  og  lade  Damen  sove  ud  i Fred.  Naar  hun  siden 
vaagner,  vil  hun  være  des  friskere,  og  Sangen  vil  strømme  let  og 
fri  fra  hendes  Læber. 


III 

Der  gives  en  hel  lille  Række  af  mine  Bøger,  om  hvilke  jeg  véd, 
at  de  paa  et  af  Staden  Københavns  offentlige  Biblioteker  er  ru- 
bricerede som  „Rejsebeskrivelser".  Det  er  først  og  fremmest  „Rejse- 
bogen", saa  „Beuron",  de  to  Dele  af  „Bogen  om  Rom"  og  nu 
sidst  „Pilgrimsbogen". 

Der  gives  jo  ogsaa  i andre  Litteraturer  poetiske  Rejsebeskri- 
velser, f.  Eks.  Edmondo  de  Amicis  forskellige  Bøger  om  Spanien, 
Holland,  Konstantinopel.  Hvad  mig  angaar,  maa  jeg  dog  sige,  at 
mit  Hovedmotiv  til  at  skrive  en  af  de  ovennævnte  Bøger  aldrig 
har  været  det  rent  faktiske:  at  jeg  havde  gjort  en  Rejse  og  derfor, 
som  Hr.  Urian,  nu  kunde  „was  erzåhlen".  Et  Bevis  herpaa  er 


Digitized  by 


Google 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


219 


det,  at  andre  Rejser  end  de  i ovennævnte  af  mine’ Bøger  skildrede, 
ikke  har  stemt  mig  til  litterær  Produktion,  endda  de  i høj  Grad 
havde  været,  hvad  tyske  Turister  i deres  Fagsprog  kalder  .lohnend*. 
Jeg  tænker  her  især  paa  en  Rejse,  jeg  for  nogle  Aar  siden  gjorde 
til  Belgien,  og  paa  hvilken  jeg  besøgte  en  hel  Række  for  mig  sær- 
deles interessante  Steder  og  Stæder.  .Bogen  om  Rom“  var  den- 
gang netop  færdig,  hvad  havde  da  været  rimeligere  end  at  skrive 
en  .Bog  om  Flandern*?  Jeg  havde  besøgt  Brugge,  Ypern,  Ghent, 
Toumai,  alle  den  gamle  flamske  Kunsts  Arnesteder.  Jeg  havde 
opholdt  mig  en  Uge  igennem  i det  store  Benediktinerabbedi  Ma- 
redsous  ved  Namur.  Jeg  havde  i Liége  gjort  Bekendtskab  med 
den  udmærkede  Historiker  og  Démoerate  chrétien  Professor  Kurth 
og  i Antverpen  lært  en  af  Lederne  for  den  flamske  Bevægelse  at 
kende,  MileE.  Belpaire,  Udgiversken  af  Tidsskriftet  Dietsche  W ar  ånde 
en  Belfort.  Jeg  havde  i Ghent  hørt  „Klokke  Roland*  ringe  fra  le 
beffroi  ned  over  Arteveldes  Statue,  jeg  havde  i Brugge  besøgt  den 
vidunderlig  stemningsfulde  Beghinenhof,  jeg  havde  i Løven  staaet 
foran  Pater  Damiens  Broncebillede , udført  af  Meunier,  jeg  havde 
valfartet  til  en  af  Flanderns  mærkeligste  Helligdomme,  „Vor  Frue 
af  Oostacker*,  for  nogle  Aar  tilbage  Skuepladsen  for  en  opsigts- 
vækkende Helbredelse,  hvis  Historie  var  mig  bekendt.  Man  skulde 
saaledes  synes,  at  jeg  havde  fuldt  op  af  Stof,  afvekslende,  under- 
holdende og  lærerigt  Stof.  Og  dog  vilde  „Bogen  om  Flandern*, 
trods  gentagne  Forsøg,  ikke  blive  til.  Den  laa  som  en  død  Masse 
Kendsgerninger  i min  Bevidsthed.  Hvad  der  manglede,  var  en  cen- 
tral Tanke,  en  Idé  eller  en  Historie,  der  kunde  danne  ligesom  dens 
levende  Midtpunkt,  Livsgnisten,  der  kunde  besjæle  alt  det  øvrige 
og  sætte  Fart  og  Flugt  i det. 

Hvad  nu  en  saadan  prometheisk  Gnist  vil  sige,  derom  er  jeg, 
netop  med  Hensyn  til  dette  Emne,  tilfældigvis  i Stand  til  at  ud- 
trykke mig  med  stor  Bestemthed.  Den  Art  Processer,  hvorved  et 
hidtil  uinteressant  Stof  fuldstændig  skifter  Farve  og  bliver  inter- 
essant for  En,  gaar  jo  ellers  ganske  upaaagtet  hen,  idet  Processens 
Resultat  uvilkaarligt  tildrager  sig  hele  Opmærksomheden.  I dette 
Tilfælde  holdt  jeg  imidlertid  med  Vilje  fast  paa  Mohren,  just  som 
han  mente  at  have  gjort  sin  Skyldighed  og  at  kunne  gaa,  og  der 
viste  sig  da  følgende  Grunde  til,  at  „Bogen  om  Flandern*  en  skønne 
Dag  syntes  mig  værd  at  skrive: 

Jeg  overvejede  ved  mig  selv  et  Spørgsmaal,  jeg  gerne  vilde 
have  løst,  og  det  faldt  mig  da  ind,  at  herom  vilde  jeg  kunne  finde 

!"»• 


Digitized  by  L^ooQle 


220 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


noget  i Huysmans’  Roman  En  route.  Dette  skete  paa  en  Spad- 
seretur. Hjemkommen  fra  Turen,  tog  jeg  straks  En  route  frem, 
men  i Steden  for  at  lede  efter  det,  jeg  havde  Brug  for,  henfaldt 
jeg  til  at  læse  andensteds  i den.  Huysmans  skildrer,  som  be- 
kendt, i denne  Bog  sit  Ophold  i et  lille  Trappistkloster,  Notre 
Dame  de  l’Atre,  og  denne  Skildring,  der,  første  Gang  jeg  læste 
den  (i  1895),  havde  greben  mig  stærkt,  virkede  endnu  paa  mig 
med  stor  Stemningsmagt.  Hele  hin  ejendommelige  Klosterluft,  jeg 
dengang  havde  aandet  i Huysmans'  Bog,  var  paa  ny  om  mig  og 
betog  mig  atter  — og  jeg  mindedes  da  pludseligt  et  Besøg,  som 
jeg,  væsentlig  dreven  af  Erindringen  om  En  route , under  min 
Rejse  i Belgien  havde  aflagt  i et  stort  Trappistkloster  (Westmalle) 
ikke  langt  fra  Bryssel.  Jeg  havde  set  hint  Kloster  saa  at  sige 
gennem  Klosterskildringen  hos  Huysmans,  og  Stemningen  fra  Vir- 
keligheden i Westmalle  forenede  sig  nu  med  Stemningen  fra  Ro- 
manens Notre  Dame  de  PAtre,  begge  let  fortonede  og  svagt  sam- 
mensmeltede i det  svundnes  forskønnende  og  forædlende  Dis.  Jeg 
mærkede  da  pludselig,  at  her  var  et  Punkt,  som  levede  for  mig 
— at  der  ud  fra  hint  Ophold  hos  Trappisterne  vilde  kunne  væk- 
kes en  Interesse  i mig,  stor  nok  til  at  drive  mig  gennem  den  hele 
Bog  og  bevæge  mig  til  Skildringen  af  den  hele  Rejse.  Som  ved 
en  Bølgebevægelse  i Ringe  breder  en  saadan  Interesse  sig  nemlig 
ud  over  hele  det  med  det  væsentlige  Afsnit  sammenhængende 
Stof;  Biinteresser  vaagner;  Ting,  man  før  har  tænkt  paa  og  ønsket 
at  faa  sagt,  dukker  frem  i Arbejdets  Løb  og  finder  passende  deres 
Plads;  gammel  Læsning  kommer  En  til  gode  — kort  sagt  hele 
Ens  aandelige  Person  med  alt,  den  rummer,  drages  med  ind  i den 
stadig  voksende  Interessesfære,  saa  at  der  om  et  sligt  Arbejde  kan 
siges  det  samme  som  om  Stormen:  den  vokser,  idet  den  vandrer, 
vires  eundo  acqvirit. 

Om  den  vakte  Interesse  nu  vil  vise  sig  stærk  nok,  er  natur- 
ligvis en  anden  Ting.  Jeg  fortæller  jo  heller  ikke  denne  lille  Hæn- 
delse som  Reklame  for  en  ny  Bog,  jeg  agter  at  udgive,  men  som 
Eksempel  paa,  hvordan  man  kan  faa  Lyst  til  at  skrive  en  Bog. 

Ud  over  en  saadan  ledende  Interesse  kan  jeg  imidlertid  ikke 
gøre  mig  til  af  at  have  nogen  fast  Plan  for  mine  Bøger.  Jeg  be- 
gynder med  en  almindelig  Idé  om  Maaden,  hvorpaa  jeg  vil  sige 
det,  der  ligger  mig  paa  Hjerte,  men  det  er  ofte  hændet  mig,  at 
denne  Idé  under  Arbejdets  Gang  overraskede  mig  ved  den  Frugt- 
barhed, den  viste  sig  i Besiddelse  af.  Selve  det  at  skrive  gør  mig 


Digitized  by 


Google 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


221 


ligesom  mere  idérig,  og  hvad  jeg  ikke  forud  vilde  kunne  finde 
paa  i en  koldblodig  „ Disposition*  til  min  Bog.  det  kommer  frem 
ligesom  af  sig  selv  under  Arbejdets  Gang.  Udtryk  falder  mig  i 
Pennen,  Erindringer,  der  kan  bruges  til  et  Optrin  eller  et  Land- 
skab, dukker  op,  selve  Gangen  i Bogen  ligesom  ordner  sig,  uden 
at  jeg  véd  hvordan,  Kapitel  føjer  sig  naturligt  og  selvfølgeligt  til 
Kapitel  i den  virkningsfuldeste  Rækkefølge,  ja,  ofte  ligesom  afsnører 
Stoffet  sig  selv  kapitelvis.  Jo  længere  jeg  arbejder,  des  stærkere 
har  jeg  denne  Fornemmelse  af,  at  alt  bliver  gjort  for  mig  — at 
alt  falder  i Lave  af  sig  selv.  Saa  længe  denne  Tilstand  varer, 
kan  jeg  skrive,  saa  hurtigt  Pennen  formaar  at  løbe,  og  behøver 
næsten  aldrig  at  gøre  en  Rettelse  bagefter.  Ogsaa  i stilistisk  Hen- 
seende er  saadanne  Steder  de  bedste. 


IV 

Den  franske  Kritiker  Rémy  de  Gourmont  har  engang  forfattet 
et  Arbejde,  som  han  kaldte  La  formation  du  style  par  voie  d’ as- 
similation. Utvivlsomt  har  han  her  virkelig  udtrykt,  hvorledes  det, 
man  nu  om  Stunder  kalder  „Stil*,  dannes.  Det  er  ved  at  optage 
andres  Stil  i sig,  at  Ens  egen  bliver  til.  Gennem  en  Række  Efter- 
ligninger af  fremmed  Stil  naar  den  begyndende  Forfatter  til  sidst 
frem  til  sin  egen.  Saaledes  mener  jeg  i hvert  Fald  at  vide  det  om 
mig  selv,  og  jeg  tror  at  kunne  paavise  en  Række  Perioder  i min 
Stils  Udviklingshistorie,  hvor  jeg  har  været  under  overvejende  Ind- 
flydelse, først  af  Turgenjew,  saa  af  Heine,  af  J.  P.  Jacobsen,  af 
Karl  Gjellerup,  af  Stuckenberg,  af  Pierre  Loti,  Huysmans  og  — 
last,  not  least  — af  den  vidunderlige  Sprogkunstner  Léon  Bloy.  Og 
i min  Versekunst,  hvad  skylder  jeg  ikke  dér  først  Heine,  saa 
Swinbume,  Drachmann,  Stuckenberg.  Poe,  Baudelaire,  de  franske 
Symbolister,  Thor  Lange,  Verlaine?  Hvert  af  disse  Navne  betegner 
ligesom  et  nyt  Lag  Muld  over  den  oprindelige  Grund  i mig.  Jeg 
tør  heller  ikke  glemme  det  meget,  jeg  i senere  Aar  har  lært  af 
Middelalderens  Latin,  baade  i Vers  og  Prosa  — af  de  kirkelige 
Sekvenser  og  af  det  forunderlig  gribende  Sprog,  som  man  finder  i 
de  gamle  Legender,  der  er  os  opbevarede  i Acta  Sanctorum. 

Men  alt  dette  er  jo  kun  Udenværker  og  forklarer  endnu  ikke, 
hvordan  man  skriver  et  Digt.  Naar  man  er  atten  Aar  og  er 
ulykkelig  eller  tror  at  være  det,  lider  af  spleen,  Verdenssmerte 
eller  forsmaaet  Kærlighed,  saa  vandrer  man  sine  Sommerferier  bort 


Digitized  by 


Google 


Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 


i Skovene  og  gaar  ene  gennem  sin  Fødebys  Gader  i Maaneskins- 
nætter.  Og  sidder  man  da  paa  en  Bænk  i Granskoven,  og  Som- 
merdagen brænder  og  tier  om  En,  og  man  sanser  Duften  af  Gra- 
nernes Harpiks,  og  der  er  ingen  anden  Lyd  i Stilheden  end  Fluernes 
ensformige  Summen  og  en  rullende  Vogn  paa  en  Vej  langt  borte 

— ja,  saa  bliver  alle  disse  Indtryk  og  Stemninger  i Ens  Hjerte  til 
Vers,  som  man  skriver  ned  med  et  Blyant  paa  den  første  den 
bedste  Konvolut,  man  har  i Tegnebogen  — Vers,  der  fortæller,  at 

ensformig  støvet-graa 
hænger  Himlen  foroven,  og  Grane-stammerne  staa 
brune  og  ranke  uden  en  Kvist  at  røre. 

En  sagte  Summen  kun  i den  hede  Luft. 

fløjtende  Fugle,  Granernes  krydrede  Duft, 

og  vidt  fra  det  fjerne  en  rullende  Vogn  kan  jeg  høre. 

Saadan  bliver  altsaa  et  Digt  til  — og  dermed  er  dog  slet 
intet  sagt  om,  hvordan  det  egentlig  bliver  til.  Men  hvor  ilde  gik 
det  ikke  — sans  comparaison  — Thorvaldsen,  da  han  engang 
skulde  forklare,  hvorledes  han  bar  sig  ad  med  at  lave  sine  Statuer? 
„Jo,  ser  De“,  forklarede  vor  store,  enfoldige  Landsmand,  „jeg  tager 
en  Klump  vaadt  Ler  — saadan  — og  saa  sætter  jeg  den  her  — “ 
(han  anbragte  Leret  paa  Kavaletten)  „og  saa  tager  jeg  denne  Pind 

— og  saa,  ja,  saa  gør  jeg  — saadan !“ 

Og  dermed  opgav  Thorvaldsen  Forklaringen  og  begyndte  — 
at  modellere  . . . 

Johannes  Jørgensen 


Digitized  by  L^ooQle 


BIDRAG  TIL  MONRADS  BIOGRAFI 


II.  POLITISKE  LÆREAAR 

\m  Morgenen  den  3dje  December  1839  var  Frederik 
den  6te  død  og  samme  Aften  afholdtes  et  alminde- 
ligt Studentermøde.  Monrad  havde  ikke  tænkt  paa 
at  deltage  deri,  men  hændelsesvis  mødte  han  Bar- 
fod  paa  Gaden  og  blev  af  denne  draget  med.  Leh- 
inann  forelagde  Udkast  til  en  politisk  Adresse  til 
den  nye  Konge,  men  mødte  stærk  Modstand,  og  længe  stod  han 
alene,  indtil  M.  tog  Ordet  og  det  lykkedes  ham  at  sætte  Forslaget 
igennem.  250  Studenter  undertegnede  Adressen,  og  den  følgende 
Dag  overraktes  den  Kristian  den  8de  ved  en  Deputation,  af  hvilken 
Monrad  var  Medlem.  Det  var  den  første  Gang,  at  M.  optraadte 
offentlig  og  det  var  ogsaa  den  første  Gang  han  traf  sammen  med 
Lehmann. 

Hvor  ubetydeligt  og  lidet  overlagt  af  ham  dette  Skridt  end  var. 
førte  det  dog  straks  til  Konsekvenser,  der  i Forbindelse  med  hans 
stridbare  Natur  drev  ham  videre  frem  paa  den  politiske  Bane. 
Adressens  Modstandere  paa  Studentermødet  fandt  sig  foranledigede 
til  at  indgive  en  Modadresse  til  Kongen,  og  som  Svar  paa  denne 
Demonstration  stiftedes  den  16de  Januar  Studentersamfundet,  i hvis 
Bestyrelse  Monrad  naturligvis  indvalgtes.  — Endnu  tydede  intet  paa. 
at  Hensigten  med  dette  Selskab  var  politisk.  I Møderne  diskute- 
redes almindelige  Spørgsmaal,  der  interesserede  Studenterne,  om 
hvorledes  Manuduktionsvæsenet  kunde  indskrænkes  og  hvorledes 
Professorernes  Ret  til  Honorar  for  private  Forelæsninger  kunde 


Digitized  by  L^ooQle 


224 


Bidrag  ti)  Monrads  Biografi 


sikres  lige  over  for  Studenter,  der  søgte  at  unddrage  sig  denne 
Forpligtelse  osv.  Men  Regeringen  havde  i altfor  frisk  Minde,  hvad 
Studenterselskaber  havde  vakt  for  en  Uro  i Tyskland,  til  ikke  at 
frygte  for,  hvad  denne  Forening  kunde  blive  til.  Snarere  for  at 
berolige  Regeringen  end  for  at  stille  Studenterne  under  en  yd- 
mygende Opsigt,  traadte  Konsistorium  imellem  og  anmodede  Be- 
styrelsen om  stadig  at  meddele  Konsistoriet,  hvad  der  skulde  for- 
handles paa  Generalforsamlingerne,  og  hvilke  Beslutninger  der  blev 
tagne.  Monrad  betragtede  dette  som  Indgreb  i Foreningsfriheden, 
hvortil  Konsistorium  ikke  var  berettiget,  og  bevirkede,  at  man  af- 
slog at  efterkomme  denne  „Anmodning".  Konsistorium  nødtes  da 
til  at  gaa  videre,  og  den  16.  Juni  erklærede  det  Samfundet  for 
opløst.  M.  gav  imidlertid  ikke  tabt,  Bestyrelsen  protesterede  mod 
Konsistoriums  Kompetence,  og  da  derpaa  Politidirektøren  forbød 
yderligere  Sammenkomster,  protesterede  den  mod  Forbudet;  og  da 
endelig  Kancelliet  stadfæstede  det,  indbragtes  Sagen  for  Roskilde 
Stænder,  der  dog  afviste  den.  — Det  var  kun  en  Skærmydsel,  men 
den  viste,  at  M.  var  beredt  til  at  føre  Kampen  med  den  yderste 
Energi  og  med  Benyttelse  af  alle  lovlige  Midler. 

Det  var  ikke  et  Lune,  der  bragte  Monrad  ind  paa  Politikken, 
og  end  mindre  skyldtes  det  den  Tilfældighed,  at  han  kom  til  at 
deltage  i Studentermødet.  Saa  snart  Omstændighederne  blev  gun- 
stige, maatte  han  paa  Grund  af  sit  Temperament  og  sine  Evner 
blive  Politiker.  „Hvad  det  kommer  an  paa,"  sagde  han  engang, 
„er,  at  bringe  et  positivt  Indhold  ind  i sit  Liv,"  han  vilde  have  en 
praktisk  Virksomhed,  der  førte  til  positive  Resultater;  hvad  han 
trængte  til,  var  „Kamp  og  Sejr."  Saa  længe  han  satte  gejstlig 
Virksomhed  som  sit  Livs  Maal,  forestillede  han  sig  den  derfor 
nærmest  som  en  Missionærs,  og  da  han  tænkte  paa  en  videnskabe- 
lig Virksomhed,  havde  denne  kun  været  Midlet  og  ikke  Maalet  for 
ham.  Men  ingen  af  dem  tilfredsstillede  ham,  og  netop  under  disse 
Omstændigheder  aabnede  der  sig  nu  for  ham  Udsigten  til  en  virke- 
lig Kamp  med  Haab  om  praktiske  Resultater  som  Sejrens  Pris, 
og  hvori  alle  hans  Anlæg  og  Evner  kunde  faa  rig  Lejlighed  til  at 
udfolde  sig. 

Han  tøvede  heller  ikke  med  at  begynde  denne  Kamp.  Faa 
Uger  efter  at  han  var  optraadt  paa  Studentermødet,  begyndte  han 
Udgivelsen  af  „flyvende  politiske  Blade*,  der  udkom  i tvangfri 
Hæfter.  Han  begyndte  straks  med  at  rette  et  stærkt  Angreb  mod 
det  „danske  Monarkis  Princip",  der  bestemtes  som  „Udvortes  Af- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


225 


hængighed,  Tendens  til  indvortes  Sønderlemmelse  og  uhyre  Svæk- 
kelse i financiel  Henseende*.  Frygt  for  Udlandet,  navnlig  for  den 
russiske  Regering  beherskede  ikke  alene  vor  Udenrigspolitik,  men 
betingede  ogsaa  vore  indre  Forhold.  Fortidens  Fejl  i Hertugdøm- 
merne havde  allerede  hidført  en  truende  Dualisme  i Monarkiet, 
og  ved  Adskillelsen  af  de  kongerigske  Stænder  var  en  Spire  lagt 
til  en  Sondring  mellem  Jylland  og  Øerne,  »thi  »det  falske  og  prin- 
cipstridige, som  indsniger  sig  i en  Stat,  medfører  nødvendige  Kon- 
sekvenser, og  ved  disse  vinder  det  saaledes  i Kraft  og  Styrke,  at 
det  i sin  videre  Udvikling  kan  have  Rigets  Undergang  til  Følge.* 
Den  finansielle  Svækkelse  endelig  viste  sig  tilstrækkelig  i den  yd- 
mygende Erklæring  af  Regeringen,  at  Statskassen  ikke  saa’  sig  i 
Stand  til  at  opgive  den  forholdsmæssig  ubetydelige  Indtægt  af  Tal- 
lotteriet, skønt  den  erkendte  denne  Institutions  demoraliserende 
Virkning  paa  Befolkningen.  — Men  efter  disse  kun  altfor  sande 
Præmisser  konkluderer  han  ikke  til  en  Anklage  imod  Regeringen, 
men,  karakteristisk  for  hans  hele  Betragtningsmaade,  mod  Folket: 
»Det  er  paa  Tide,  at  de  grantseende  Blikke  og  de  skarpe  Tunger  ikke 
som  hidtil  vender  sig  mod  Regeringen,  men  til  en  særdeles  nyttig 
Afveksling  til  Folket  selv,  det  er  paa  Tide,  at  Folket  mander  sig 
op,  at  det  genvinder  sin  Kraft  og  Dygtighed.* 

Denne  Artikel  gjorde  et  mægtigt  Indtryk,  men  endnu  langt 
større  blev  Virkningen  af  det  næste  Nummer,  der  udkom  et  Par 
Maaneder  efter.  Ogsaa  i dette  holder  han  sig  nærmest  til  Folket 

»Som  Folket,  saaledes  dets  Regering.  — Vi  ser,  at  Folket  har  ned- 
dvsset  sig  selv  ved  en  indbildt  Lykkes  Gøglebilleder,  at  Døsighed  og 
Dorskbed  har  været  udbredt  over  det  ganske  Land,  at  man  har  været 
skamløs  nok  til  at  sige  det  aabenbart:  hvortil  Soldater?  Danmark  er  saa 
lille,  Danmark  lever  ved  de  fremmede  Magters  Naade.  at  Folkets  Tro 
har  været  paa  --  Bestallinger,  — dets  Kærlighed  til  — Gratialer1,  dets 
Haab  — Pensioner  osv.  Det  eneste  Middel  til  at  raade  Bod  paa  Statens 
Brøst  er  en  Konstitution.  Ved  den  vil  der  kunne  bringes  Orden  og 
Økonomi  i Finanserne.  Ved  den  vil  Forholdet  til  Udlandet  sikres. 
Med  sin  nuværende  Forfatning  tinder  Monarkiet  intetsteds  Støtte  og 
Sympati.  Vesten  siger:  »Gensur  er  Tanketrældom,  raadgivende  Stænder 
er  en  Bamerangle  som  en  skræmmet  Konge  giver  et  taabeligt  Folk,  og 
Østen  siger:  Hvor  Pressen  tør  føre  et  saadant  Sprog  og  Stænderne  tør 
udfolde  en  saadan  Kraft,  dér  er  Anarki  vist  og  Oprør  uundgaaeligt.  Denne 
Halvhedstilstand  kan  ikke  blive  ved : enten  indfør  almindelig  Gensur  og 

* Gratiale-Uvæsenet  havde  taget  saaledes  Overliaand.  at  det  var  blevet  tryk- 
kende for  Finanserne  og  virkede  demoraliserende  paa  Befolkningen  og  navnlig 
Emltedsstanden.  — Det  indskrænkedes  væsentligt  ved  Rskr.  af  i.  Jan.  IK40. 


Digitized  by  L^ooQle 


226 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


afskaf  Stænderne,  eller  giv  en  Konstitution  og  almindelig  Trykkefrihed! 
Hidtil  har  Regeringen  nærmest  hældet  til  det  første  Alternativ,  og  til 
Gengæld  kun  vundet  Afhængighed  og  Mistro,  hvad  om  man  prøvede  det 
andet!  En  fri  Forfatning  i Danmark  er  ogsaa  den  nødvendige  Betingelse 
for  en  saadan  Sammenslutning  mellem  de  skandinaviske  Lande,  at  Nor- 
den kunde  staa  kæk,  ene,  stolende  kun  paa  sig  selv,  og  hvis  det  vendte 
sig  mod  Vesten,  da  var  det  kun  for  at  række  Haanden  til  Bundsfor  vante, 
og  ikke  for  at  knæle  ned  for  Beskyttere.  — Endelig  er  en  Konstitution 
det  eneste  Middel  til  at  bevare  Monarkiets  Enhed.  „Saaledes  som  det 
er,  kan  det  ikke  blive.  Et  af  to ! Enten  ophæv  Provinsialstænderne  og  indfør 
et  kraftigt  monarkisk  Regimente , der  ved  sin  Almagt  kan  udslette  alle 
Forskelligheder,  eller  giv  en  Konstitution!  Men  er  Valget  tvivlsomt?  — 
Skab  ikke  et  Provins-,  men  et  Folkeliv!  Lad  vor  Stændersal  omslutte 
Holstens,  Slesvigs,  Jyllands  og  Østifternes  folkekaarne  Mænd ! Inden  stakket 
Tid  vil  de  lære  at  forstaa  ikke  alene  hverandres  Ord,  men  ogsaa  hver- 
andres  Sind.  Mægtig  er  Provinsforskelligheden,  mægtig  er  Folkeejen- 
dommelighed,  men  mægtigere  end  alt  er  Friheden.  Den  vil  forvandle  de 
splittede  Provinser  til  ét  Rige,  dé  spredte  Menneskehobe  til  ét  Folk  og 
dette  Riges  og  dette  Folks  unge,  friske  Liv  vil  være  retfærdigt  nok  til  at 
godtgøre  tabte  Rettigheder,  men  ogsaa  stærkt  nok  til  at  knuse  stivsindet 
Uforstand.  “ 

Dette  energiske  Indlæg  for  vor  Forfatning  bragte  Regeringen 
til  at  sætte  Monrad  under  Tiltale.  Man  talte  om  Kristiansø,  men 
Hof-  og  Stadsretten  lod  sig  nøje  med  at  dømme  ham  d.  5.  Septbr. 
1840  for  „uforsvarlig  Tilsidesættelse  af  pligtskyldig  Opmærksomhed* 
til  en  Mulkt  af  200  Rbdr.  og  1 Aars  Censur1.  Men  allerede  fra 
1ste  April  havde  han  afløst  C.  N.  David  i Redaktionen  af  Fædre- 
landet, og  dette  Person-Ombytte  var  tillige  en  Systemforandring. 
Samme  Dag  skrev  M.  i Fædrel.:  „Nationen  er  skredet  mægtigt 
frem  i konstitutionel  Udvikling  — den,  der  for  4 Aar  siden  var  et 
tro  Udtryk  af  Folkebevidstheden,  der  var,  om  jeg  tør  sige,  Natio- 
nallivets Centrum,  vil  maaske  nu  ikke  være  langt  fra  Periferien." 
— Det  var  ganske  rigtigt.  David  og  Algreen-Ussing,  Førerne  for 
Frederik  d.  6tes  Opposition  var  ikke  længer  i Spidsen  for  Kristian 
d.  8des,  fra  nu  af  var  det  Monrad  og  Lehmann , der  udgjorde  det 

1 Under  Proceduren  rejste  M.  Spørgsmaal  om,  hvor  vidt  Rettens  Justiti- 
arius  havde  Ret  til  at  bestemme,  hvilke  5 af  Rettens  Medlemmer  der  skulde 
dømme  i Sagen,  idet  han  ved  sit  Kendskab  til  de  enkelte  Medlemmers  politiske 
Sympatier  kan  udøve  Indflydelse  paa  Dommen.  Han  paastod  derfor,  at  enten 
skulde  den  samlede  Ret  dømme  eller  at  i alt  Fald  Retten  selv  skulde  vælge  de  5 
Medlemmer.  Den  ansvarlige  Redaktør  for  Fædrelandet  optog  denne  Protest  i 
en  mod  Bladet  anlagt  Sag  (Fædrel.  1840  Nr.  147),  men  den  forkastedes  af 
Retten. 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


227 


drivende  Element  i Oppositionen,  medens  Schouw,  Clausen  og 
Hvidt  var  det  modererende. 

Forholdene  var  imidlertid  kun  lidet  opmuntrende.  Den  kon- 
stitutionelle Bevægelse,  der  med  saa  stor  Styrke  havde  gjort  sig 
gældende  ved  Tronskiftet,  hvilede  for  en  ikke  ringe  Del  paa  den 
Tro,  at  den  Konge,  der  havde  givet  Norge  dets  fri  Forfatning  og 
som  havde  haft  rig  Lejlighed  til  at  se  Manglerne  ved  den  afdøde 
Konges  Regering,  ikke  vilde  tøve  med  at  indføre  det  konstitutio- 
nelle System  i Danmark,  og  omgive  sig  med  nye  og  liberale  Mænd. 
Men  denne  Forventning  havde  ikke  stadfæstet  sig.  Der  var  ingen 
Forandring  sket  i Ministeriet,  Kongens  Svar  paa  Adresserne  lovede 
kun  Forbedringer  i Administrationen,  og  i øvrigt  henviste  han  til 
Stænderne. 

Saaledes  stod  Sagerne,  da  Monrad  indtraadte  i Fædrel.s  Redak- 
tion, og  straks  den  første  Dag  gav  han  Parolen  i en  ledende  Ar- 
tikel, der  lige  saa  ufortøvet  paadrog  Bladet  en  Aktion. 

„Kongen  vil  ikke  handle  med  Stænderne,  saa  maa  Stænderne  handle 
med  Kongen, * skriver  han.  „Man  endskønt  man  ikke  kan  dadle,  saa 
har  man  dog  Lov  til  at  beklage,  og  beklageligt  er  det,  at  Kongen  ikke 
vil  tage  Initiativet  i Forfatningsspørgsmaalet.  Thi  Kongernes  Kraft  er 
stor,  deres  Vilje  er  mægtig,  deres  Ord  udøver  en  fortryllende  Kraft  paa 
Samvittighederne,  saa  at  der  er  mange,  hvis  inderste  Overbevisning  siger 
Ja  og  Amen  til  det,  en  Konge  forkynder.  “ Kongen  havde  henvist  til 
Stænderne,  og  gribende  dette,  fortsætter  M. : „Kristian  d.  8de  vil  ikke  tage 
Initiativet,  han  tror  endnu  ikke,  at  der  er  udgaaet  en  guddommelig  Be- 
faling til  ham,  at  han  skal  udføre  Folket  fra  Ægyptens  Land.  Dog, 
hvem  véd  det,  maaske  har  lian  set  den  brøndende  Tjørnebusk,  maaske 
han  har  hørt  en  Stemme  sige:  Gak  hen!  Udfør  dit  Folk  til  Friheden! 
Og  maaske  har  han  svaret:  Herre,  mit  Folks  Hjerte  er  forhærdet,  det 
har  Øjne  og  ser  ikke,  det  har  Øren  og  hører  ikke.  Giv  mig  et  Tegn, 
at  jeg  kan  vide,  at  det  forstaar  mig.*  — Det  var  da  bedst,  at  Folket 
vendte  sig  til  Stænderne. 

Denne  Opfordring  fulgtes  og  talrige  Petitioner  om  Skattebe- 
villingsret og  en  fri  Forfatning  blev  indgivne  til  Stænderne.  Men  det 
viste  sig  snart,  at  Kongen  ikke  ventede  paa  „det  Tegn,  som  Folket 
skulde  give  ham*,  og  lige  over  for  hans  bestemte  og  gentagne  Ud- 
talelser indskrænkede  baade  de  roskildske  og  de  viborgske  Stæn- 
der sig  til  at  andrage  paa  Foreningen  af  de  kongerigske  Forsam- 
linger og  til,  vel  ikke  en  Inkorporation  af  Slesvig,  men  dog  til  en 
Forbindelse  mellem  de  slesvigske  og  de  kongerigske  Stænder  til 
Forhandling  af  almindelige  nationale  Sager,  navnlig  med  en  lovbe- 
stemt Medvirkning  i Henseende  til  Finansbesty reisen.  — Imod  dette 


Digitized  by  L^ooQle 


228 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Andragende  protesterede  M.  Stænderne  havde  ikke  betinget  Ind- 
førelsen af  en  saadan  Forbindelse  mellem  Kongerigets  og  Slesvigs 
Forsamlinger  af,  at  Slesvig  selv  ønskede  den,  men  intet  vilde  mere 
egne  sig  til  at  uddybe  Kløften  mellem  Hertugdømmet  og  Kongeriget 
end  hvis  Regeringen  ved  Resolution  indførte  en  saadan  Forbindelse, 
ja  endog  blot  Udtalelsen  af  et  saadant  Ønske  vilde  bruges  af 
Separatisterne  til  at  mistænkeliggøre  vore  Hensigter.  Enhver  For- 
bindelse maatte  kun  ske  med  Slesvigs  eget  Samtykke,  og  et 
saadant  kunde  ikke  ventes  saa  længe  Forbindelsen  kun  skulde  være 
begrænset  til  nogle,  lidet  bestemte  Anliggender  og  selv  for  dem 
alene  med  raadgivende  Myndighed.  Anderledes  vilde  Slesvigerne 
vel  stille  sig,  naar  det  var  Opgivelse  af  Absolutismen  og  en  virke- 
lig fri  demokratisk  Forfatning,  der  bødes  Hertugdømmet  i en  For- 
bindelse med  Kongeriget.  Og  naar  først  Slesvig  saaledes  havde 
opgivet  Drømmen  om  et  Slesvig-Holsten,  kunde  man  ogsaa  haabe, 
at  Folkepartiet  i Holsten  vilde  foretrække  at  følge  Slesvigs  Eks- 
empel i Stedet  for  at  leve  under  den  aristokratiske,  bureaukratiske 
Forfatning,  som  var  det  eneste,  det  kunde  vente,  saa  længe  det 
stod  alene  og  udelukkende  under  tysk  Paavirkning. 

Det  viste  sig  imidlertid  stedse  tydeligere,  at  det  kun  var  Kon- 
gen om  at  gøre  at  blive  af  med  den  hele  konstitutionelle  Bevægelse, 
og  han  rettede  et  afgørende  Slag  mod  den  ved  Rskr.  af  31.  Oktbr. 
1840,  der  forbød  Lensbesiddere  og  Embedsmænd,  under  Straf  af 
Embedsfortabelse,  at  være  med  til  at  andrage  paa  Skattebevillings- 
ret og  Forfatningsforandring.  I nogle  utrykte  Forelæsninger  over 
Danmarks  nyeste  Historie,  som  M.  holdt  i Vinteren  1843 — 44,  skildrer 
han  Virkningen  af  dette  Forbud  paa  det  liberale  Partis  Stilling. 

Dette  Parti,  siger  han,  bestaar  af  Borgerstanden  og  Embedsstanden. 
»Disse  to  Elementer  er  kastede  ind  i hinanden  og  sammenknyttes  ved 
utallige  Traade,  deres  Kaar,  deres  Stilling  er  omtrent  den  samme,  det 
borgerbge  Livs  mangehaande  Forhold  sætter  dem  i idelig  Berøring,  ved 
Omgang  og  Slægtskab  knyttes  de  sammen,  og  det  er  netop  denne  For- 
bindelse, der  gør  Middelstanden  saa  stor  og  mægtig."  Overladt  til  sig 
selv  har  Borgerstanden  hos  os  endnu  ikke  Selvstændighed  og  politisk 
Dannelse  nok  til  alene  at  kunne  bære  den  konstitutionelle  Bevægelse, 
, det  gaar  den,  som  det  gik  Moses,  naar  han  ikke  havde  sin  Broder  med 
sig,  den  mangler  sin  Aand  og  er  i Forlegenhed  med-  sine  Tanker*  — 
»den  bliver  alarmeret  og  iler  med,  den  ene  efter  den  anden,  at  træde 
tilbage  i Privatlivets  Dunkelhed,  naar  den  skræmmede  Embedsstand  trækker 
sig  ud  af  Bevægelsen.' 

Indtil  det  sidste  havde  Monrad  fastholdt  — eller  givet  sig  Mine 
af  at  nære  Troen  paa,  at  Kongen  i sit  Hjerte  var  konstitutionel- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


229 


sindet  og  at  Udviklingen  kunde  foregaa  ved  Initiativ  fra  oven. 
Men  nu  var  det  umuligt  længere  at  hengive  sig  til  denne  Illusion, 
den  „kongelig-konstitutionelle “ Bevægelse  var  endt,  skulde  Sagen 
paa  ny  fremmes,  maatte  Bevægelsen  gaa  over  til  at  blive  „folke- 
lig-konstitutionel*, den  maatte  gaa  fra  neden  af  opad  og,  støttende 
sig  alene  paa  Folket,  „erobre  alles  Sjæle,  ogsaa  Kongens*.  Den 
maatte  altsaa  føres  ud  over  det  højere  Bourgeoisis  snævre  Kreds, 
ned  i Folkets  brede  Lag,  og  navnlig  maatte  Bondebefolkningens 
Interesse  vækkes.  Den  Tale,  Lehmann  d.  31te  Januar  1841  holdt 
i Nykøbing,  fandt  rundt  om  i Landet  en  Genlyd,  der  varslede  godt, 
men  hans  Virksomhed  blev  brat  afbrudt  ved  Aktion  mod  ham  og 
hans  Domfældelse.  For  at  den  konstitutionelle  Idé  kunde  vinde  Indgang 
hos  de  mindre  oplyste  Klasser,  maatte  desuden  andre  Strenge  an- 
sla as  og  mere  umiddelbart  praktiske  Resultater  stilles  i Udsigt,  og 
dette  Arbejde  fordrede  Tid  og  andre  Kræfter.  Det  var  egentlig 
først  efter  Stiftelsen  af  Bondevennernes  Selskab  i 1845  at  man 
naaede  saa  vidt.  Men  allerede  forinden  var  der  en  Tanke,  der 
foruroligede  selv  de  mest  konservative  Ministre  og  til  sine  Tider 
Kongen  selv,  og  som  blev  en  stille,  men  mægtig  Faktor  i den  kon- 
stitutionelle Bevægelses  Udvikling.  Den  fandt  et  Udtryk  i de 
viborgske  Stænders  Petition  i 1840,  der  i sine  Præmisser  siger,  at 
„der  i Folket  bevæger  sig  en  Trang  til  at  se  vore  Forhold  ordnede 
saaledes,  at  Nationen  under  Tidens  Omvekslinger  kunde  være  be- 
trygget  mod  de  Uheld,  som  en  mindre  begavet  Fyrste  og  et  min- 
dre heldigt  Valg  af  de  Mænd,  hvormed  han  omgiver  sig,  maatte 
kunne  paaføre  Landet.* 

Imidlertid  var  der  foregaaet  en  gennemgribende  Forandring  i 
Monrads  Livsvilkaar.  Han  var  bleven  gift  d.  1ste  Mig  1840,  og 
han,  der  saa  længe  havde  savnet  eget  Hjem  og  egen  Familie, 
fandt,  nu  en  hidtil  ukendt  Lykke  i Samlivet  med  sin  Hustru.  Der 
kom  derved  større  Ro  og  Ligevægt  ind  i hans  Sind.  — Hans  Hustru 
havde  som  Medgift  bragt  ham  en  Ejendom  i København,  og  da 
han  herved  var  bleven  valgbar  til  Borger -Repræsentationen, 
valgtes  han  til  Repræsentant  d.  17de  Marts  1841.  Denne  nye  Stil- 
ling gav  ham  forøget  Arbejde,  da  han,  som  altid  med  Iver  tog  fat 
paa  at  sætte  sig  ind  i den  fremmede  Virksomhed,  og  dette  i For- 
bindelse med  hans  Mistillid  til,  at  der  for  Tiden  var  noget  synder- 
ligt at  udrette  i den  københavnske  Dagspresse,  bestemte  ham 
til  at  udtræde  af  Fædrelandets  Redaktion  fra  1ste  Juli  1841.  — 
Som  Grund  angav  han,  at  „hans  Deltagelse  i et  Dagblad  ikke 


Digitized  by  LjOOQle 


230 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


levnede  ham  tilstrækkelig  Tid  til  fortsatte  Studier  og  til  litterære 
Arbejder  af  større  Omfang",  og  det  viste  sig  snart,  at  dette  ikke 
var  et  tomt  Paaskud;  thi  i Løbet  af  det  næste  Aar  udkom  3 nye 
Numre  af  „flyvende  politiske  Breve"  af  den  største  Betydning. 

Først  og  fremmest  diskuterede  han  Principperne  for  en  For- 
fatning og  traadte  deri  i Modsætning  til  P.  Tutein,  der  i første 
Nummer  af  „Dansk  Ugeskrift"  havde  beskæftiget  sig  med  det 
samme  Spørgsmaal  og  havde  erklæret  sig  for  Bibeholdelse  af  den 
stænderske  Valglov  og  for  Oprettelsen  af  et  Førstekammer.  Af 
denne  grundige  Undersøgelse  skal  vi  kun  fremhæve  to  Hoved- 
punkter. 

M.  vil  ikke  søge  at  finde  en  Valglov,  der  bringer  de  for- 
skellige Interesser  til  at  balancere,  men  en  Valglov,  hvorved  Folkets 
politiske  Magt  overdrages  Folkets  Kerne  — og  der  bør  ikke  være  flere, 
forskellige  Interesser  repræsenterende  Valgklasser,  men  kun  én,  der  re- 
præsenterer de  oplyste  og  selvstændige  Borgere.  — At  man  bør  søge  at 
udfinde  denne  Klasse  ved  saadanne  ydre  Kriterier  som  direkte  Skatter 
eller  Husleje  o.  desl.,  omendskønt  de  maaske  ikke  ganske  burde  ude- 
lukke andre,  det  trænger  næppe  til  nogen  Udvikling  for  de  konstitutionel- 
sindede.  Men  i saa  Henseende  maa  Valgloven  undgaa  en  dobbelt  Yder- 
lighed. Hæver  man  Skattebeløbet  for  højt,  forbeholder  man  enkelte  Rig- 
mænd  den  Magt,  der  burde  tilfalde  Landets  oplyste  Borgere.  Sænker 
man  derimod  Skattebeløbet  for  dybt,  saa  kan  man  let  synke  ned  til  den 
raa,  uoplyste  Masse,  hvis  Liv  udelukkende  er  ofret  en  Kamp  for  Livets 
første  Fornødenheder  og  hvis  Aand  ei  faar  Hvile  til  at  beskæftige  sig 
med  Fædrelandets  Anliggender.  Selv  om  ikke  derved  Rigmændenes  Ind- 
flydelse forvandledes  fra  en  umiddelbar  som  Vælgere  til  en  middelbar 
p a a Vælgerne,  selv  om  man  ikke  aabnede  altfor  stort  Spillerum  for  dem, 
der  forstaar  at  gribe  Strengene  i det  menneskelige  Bryst,  saa  vilde  dog 
Vælgernes  aandelige  Kulturtrin,  til  liden  Baade  for  Fædrelandets  Vel  og 
sikre  fremadskridende  Udvikling,  afspejle  sig  i de  valgte." 

I Spørgsmaalet  om  der  bør  være  ét  eller  to  Kamre  foretrækker 
M.  Etkammersystemet  af  den  Grund,  at  naar  det  konservatoriske 
og  det  reformatoriske  Element  hvert  henvises  til  sit  eget  Kammer, 
føres  begge  let  til  ensidig  Overdrivelse,  og  der  opstaar  en  farlig 
Modsætning  mellem  dem  — det  er  derfor  sikrere  at  begge  de  to 
Faktorer  er  til  Stede  i samme  Kammer,  og  dette  kan  ske  „enten 
derved,  at  Kamret  konstitueres  ved  den  rene  Bevægelse,  men  saa- 
ledes  at  sammes  bevægende  Kraft  reguleres  ved  Indlæggelsen  af 
en  Regulator  i selve  Kamret,  eller  at  det  konstitueres  ikke  af  den 
rene  men  af  den  regulerede  Bevægelse."  M.  anbefaler,  at  begge 
Midler  anvendes.  Som  Regulator,  der  kunde  indlægges  i selve 
Kamret,  foreslaar  han,  i det  mindste  som  Overgang,  at  der  tillæg- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


231 


ges  Kronen  Ret  til  at  udnævne  et  vist  Antal  Medlemmer,  og  ved 
at  indføre  indirekte  Valg  organiseres  Enekamret  ikke  af  den  rene, 
men  af  den  regulerede  Bevægelse.  — Subsidiært  udtaler  han  sig 
om  Førstekamret,  dersom  man  bestemmer  sig  for  Tokammersy- 
stemet. 1 saa  Fald  maa  det  andet  Kammer  udgaa  af  direkte  Valg, 
da  der  ellers  vilde  fremkomme  en  altfor  liden  Bevægelighed. 
Førstekamrets  Formaal  er  at  regulere  Bevægelsen,  at  være  det 
faste  og  modererende  Element,  og  at  holde  igen,  hvad  enten  Folke- 
meningen  og  det  af  denne  direkte  udgaaede  Andetkammer  er  for 
stærkt  fremadskridende  eller  for  stærkt  tilbageskridende.  Ingen 
særegen  Interesse  bør  fortrinlig  repræsenteres  deri  og  der  bør  heller 
ikke  tillægges  nogen  Stand  eller  Stilling  Sæde  eller  Valgret  dertil. 
Medlemmerne  vælges  af  Kronen  indenfor  visse  Kategorier  og  er 
livsvarige. 

Hvad  der  gør  Aarene  1840—48  saa  interessante  i vor  indre 
Historie  er,  at  det  i alle  Retninger  gærede  i Sindene,  Samfundet 
var  paa  én  Gang  vaagnet  af  den  langvarige  Dvale,  og  det  nye 
Liv  kunde  ikke  finde  tilstrækkeligt  Rum  i de  gamle  Rammer,  saa 
at  det  truede  med  at  sprænge  dem.  Som  det  var  med  de  politi- 
ske Forhold,  saaledes  gik  det  ogsaa  med  de  kirkelige,  den  gamle 
Statskirke  ligesom  Kongeloven  passede  ikke  længere.  Det  var 
færre  Mennesker,  der  trykkedes  af  de  kirkelige  Baand,  men  disse 
føltes  saa  meget  tungere,  fordi  de  ramte  disse  Menneskers  Sam- 
vittighed. Monrads  stærke  religiøse  Følelse  fulgte  denne  Bevægelse 
lige  saa  opmærksomt  som  han  deltog  i den  politiske,  og  i 2 grun- 
dige Afhandlinger  tog  han  Ordet  for  Samvittighedsfrihed  i og  uden 
for  Statskirken.  Den  første  af  disse  Artikler  var  et  Indlæg  imod 
Forordning  af  13de  Januar  1741,  der  forbød  andre  gudelige  For- 
samlinger end  saadanne,  der  afholdtes  af  eller  i alt  Fald  kontrole- 
redes  af  Præsten.  Denne  Forordning  havde  Kancelliet  bragt  til 
Anvendelse  mod  de  .hellige8  eller  .opvakte*,  der  i en  vis  Forbindelse 
med  Haugianismen  i Norge  havde  udbredt  sig  i Fyen  og  Vest- 
sjælland. Som  Følge  af  de  Forestillinger,  Prins  Kristian  i sin 
Egenskab  af  Guvernør  paa  Fyen  havde  gjort,  var  man  vel  i nogen 
Tid  slaaet  ind  paa  en  lemfældigere  Vej,  men  den  Grundtvig-Lind- 
bergske  Bevægelse  havde  atter  vakt  Kancelliets  Mistænksomhed,  indtil 
Kristian  d.  8des  forstandige  Tolerance  bevirkede,  at  man  i Praksis  af- 
holdt sig  fra  at  aktionere  for  Deltagelse  i gudelige  Forsamlinger.  Formelt 
bestod  Forbudet  imidlertid  endnu,  og  det  var  for  at  forebygge,  at 
det  under  forandrede  Omstændigheder  atter  kunde  træde  i Virk- 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


232 

somhed,  at  M.  anbefalede  den  endelige  Ophævelse  af  dette  Forbud, 
der  stod  som  en  Rest  fra  „en  Tid,  da  Staten  med  Tvang  greb  ind 
i alle  Livssfærer,  da  Bonden  var  stavnsbunden,  da  Foraldre  uden 
Lov  og  Dom  kunde  sætte  deres  Børn  i Tugthuset,  da  Nedlæggelsen 
af  et  Dyr  paa  den  kongelige  Vildtbane  straffedes  paa  Livet,  da  en 
Embedsmand,  mistede  Embedet,  hvis  han  bar  en  Kjole,  der  var 
forfærdiget  af  udenlandsk  Klæde,  da  intet  teologisk  Stridsskrift 
maatte  trykkes  uden  Kirke-Inspektionens  Tilladelse,  selv  om  det 
var  approberet  af  Censor,  og  da  Bønderne  sattes  i Gabestokken, 
hvis  de  ikke  gik  tidt  nok  i Kirke®.  — I denne  Anledning  gør  M. 
saa  mange  fine  og  slaaende  Bemærkninger,  at  det  maaske  maa 
være  os  tilladt  at  citere  noget  fyldigere  af  denne  Artikel,  end  vi 
ellers  har  gjort  det. 

Monrad  lægger  ikke  Dølgsmaal  paa  Skyggesiderne  af  denne  religiøse 
Bevægelse.  „De  hellige  siger  om  sig  selv,  og  de  tror  det,  at  de  er 
ydmyge  af  Hjertet,  men  de  er  hovmodige  af  deres  egen  Ydmyghed,  dé 
betragter  sig  selv  som  Guds  udvalgte  og  de  anderledes  tænkende  som 
fordømte,  de  fremhæver,  og  det  med  Rette,  Forsoningslæren,  men  — 
ikke  at  tale  om,  at  deres  Tanke  ligesom  bader  sig  i Kristi  Blod  — lægger 
de  ikke  desto  mindre  særdeles  stor  Vægt  paa  visse  udvortes  Handlinger, 
at  sy  et  Sting  eller  strikke  en  Maske  om  Søndagen  anser  de  med  samme 
Afsky  som  Israelitternes  Dans  om  Guldkalven,  og  til  den  svenske  Meto- 
dists Ord,  at  den,  der  ser  paa  Brændevin  med  Lyst  til  at  nyde  det,  gør 
sig  skyldig  i Drukkenskab,  ligesom  den,  der  ser  paa  en  Kvinde  for  at 
begære  hende,  bedriver  Hor  med  hende  i sit  Hjerte,  vilde  de  „opvakte® 
sige  Ja  og  Amen.® 

Men  alt  dette  hindrer  ikke,  at  „de  gudelige  Forsamlinger  er  saa  dybt 
begrundede  i Tidens  kirkelige  Udvikling,  at  alle  Magtbud  kun  tjener  til  at 
vise  deres  egen  Afmagt.  Det  er  et  Spørgsmaal,  om  disse  Forsamlinger 
ikke  har  en  profetisk  Betydning,  om  de  maaske  ikke  staar  varslende  om 
en  snar  Fremtid,  da  vor  protestantiske  Kirke  vil  blive  reorganiseret  og 
Menigheden  da  vil  blive  kaldet  til  en  ganske  anden  Selvvirksomhed  end 
den,  der  hidtil  har  fundet  Sted.  Derimod  er  det  min  fulde  Overbevis- 
ning, at  Fordunklingen  af  den  kristelige  Bevidsthed  hos  de  beskikkede 
Lærere  har  fremkaldt  disse  Kraftytringer  af  den  kristelige  Tro  og  det 
kristelige  Liv  i Menigheden.  De  gudelige  Forsamlinger  peger  paa,  at 
den  foregaaende  Tids  videnskabelige  Dannelse  har  haft  en  destruerende 
Indflydelse  paa  Kirken  og  at  Kirkens  Lærere  paa  mange  Steder  i den 
Grad  har  fjernet  sig  fra  Menighedens  religiøse  Overbevisning,  at  denne  er 
bleven  nødt  til  at  bryde  sig  en  egen  Bane  uden  for  Kirken.  — „Der  er 
undertiden  grund-kristelige  Lærdomme,  der  af  de  saakaldte  dannede  be- 
tragtes som  Overtro,  hvorom  intet  Ord  lyder  paa  de  indviede  Steder,  og 
dog  forplanter  sig  stille  fort  hos  Menigheden  og  paa  én  Gang  bryder  frem, 
naar  man  troede,  at  endog  Mindet  om  dem  var  udslettet.  Det  er  en  af 
de  allervanskeligste  Opgaver  at  have  en  ret  klar  og  tydelig  Forestilling 


Digitized  by  LjOOQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


233 


om  et  Folks  religiøse  og  hele  aandelige  Tilstand  og  navnlig  ikke  at  mis- 
kende det,  der  paa  en  for  os  skjult  og  dunkel  Maade  forplanter  sig  fort 
hos  Menigmand.  Saadanne  Meninger  har  nemlig  sædvanligvis  formedelst 
deres  Modsætning  til  den  til  en  vis  Tid  almindelige  Dannelse  en  betyde- 
lig Tilsætning  af  Sværmeri;  stødte  bort  fra  alle  Sider,  søger  de,  der  hylder 
dem,  ofte  Erstatning  for  deres  Miskendelse  i religiøst  Hovmod,  der  atter 
fortørner  de  anderledes  tænkende.  Det  er  Regeringens  Pligt  paa  den  ene 
Side  at  lade  Videnskabens  friske  Aande  lufte  gennem  Kirken,  paa  den 
anden  Side  at  lade  Folkets  religiøse  Overbevisning  komme  til  sin  fulde 
Ret,  og  ved  Overensstemmelse  mellem  disse  to  Momenter  at  fremme  den 
religiøse  og  aandelige  Udvikling.* 

I Anledning  af  Baptistsagen,  da  baptistiske  Forældre  ved  Foged 
og  Politi  blev  tvungne  til  at  lade  deres  Børn  døbe  i Overensstem- 
melse med  Statskirkens  Bestemmelser,  gjorde  Monrad  den  bestaa- 
ende  religiøse  Lovgivning  til  Genstand  for  Undersøgelse,  og  ser 
man  nu  tilbage  paa  den  daværende  Tilstand,  maa  man  forbavses 
over  den  utaalelige  Tvang  og  Intolerance,  af  hvilken  den  var  præget 
Vel  var  der  intet  til  Hinder  for,  at  fremmede  Religionsbekendere, 
med  Undtagelse  af  katolske  gejstlige  Personer,  kunde  opholde  sig 
i Landet  og  det  formentes  dem  heller  ikke  inden  lukkede  Døre  at 
dyrke  Gud  paa  deres  Maade,  men  friere  Religionsøvelse  tiist  odes 
kun  reformerte  og  Jøder  og  det  endda  med  væsentlige  Indskrænk- 
ninger. Til  blandet  Ægteskab  mellem  Medlemmer  af  Statskirken  og 
et  andet  kirkeligt  Samfund  fordredes  kgl.  Bevilling,  og  Børnene  skulde 
som  Regel  opdrages  i den  lutherske  Religion.  — Paa  den  anden 
Side  var  det  forment  Medlemmer  af  Statskirken  at  udtræde  af  denne, 
og  fremmede  Trossamfund  turde  ikke  modtage  dem,  ligesom  ogsaa 
ethvert  Barn  af  Forældre,  der  hørte  til  Statskirken,  skulde  optages 
i denne.  Statskirken  var  saaledes  „et  i sig  afsluttet  Hele,  hvortil 
der  var  mange  Indgange,  men  hvorfra  der  ikke  var  nogen  lov- 
hjemlet  Udgang  uden  gennem  Dødens  Port*.  — Monrad  vilde  vel 
opretholde  en  Stats-  eller,  om  man  vil,  en  Folkekirke,  men  med 
fuld  Frihed  for  Individerne  til  at  udtræde  og  for  andre  Religions- 
samfund til  at  organisere  sig.  Kancelliet  var  ikke  villigt  til  at 
følge  saa  liberale  Principper  og  vedligeholdt  Daabstvangen  for 
Baptistbørn  i Plakat  27.  Decbr.  1842,  men  hele  denne  Udvikling  af 
M.  kan  betragtes  som  en  udførlig  Motivering  af  Grundlovens  senere 
Bestemmelser  om  Religionsfrihed. 

Med  sin  sædvanlige  Utrættelighed  førte  Monrad  derefter  sine 
politiske  Studier  ind  paa  et  Gebet,  der  hidtil  havde  ligget  ham 
fjernere,  det  finansielle,  og  efter  at  have  gjort  det  fuldkomment  af 

TfitkiMmi  1004  16 


Digitized  by  UjOOQle 


234 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


med  et  Forslag  til  Statsgældens  Betaling,  der  var  fremkommet  i 
en  Brochure  af  E.  C.  Marco  (Pseudonym,  bag  hvilken  F.  M.  Knuth 
skjulte  sig),  behandlede  han  i de  politiske  Breve  det  saakaldte 
Prægravationsspørgsmaal.  Han  paaviste,  at  langtfra  at  det,  som 
Slesvig-Holsteneme  stadig  paastod,  var  Hertugdømmerne,  der  var 
overbebyrdede,  var  det  tværtimod  Kongeriget,  som  bidrog  til  de 
fælles  Statsudgifter  i større  Forhold  end  hine.  — Det  er  forbav- 
sende at  se,  med  hvilken  Lethed  M.  bevæger  sig  ogsaa  paa  dette 
fremmede  Omraade,  hvorledes  han  klart  og  simpelt  løser  indviklede 
statsøkonomiske  Spørgsmaal  og  hvilket  nøje  Kendskab  han  viser 
til  vor  Finanshistorie.  Det  er  som  om  han  var  i Besiddelse  af  en 
naturlig  Intuition,  der  satte  ham  i Stand  til  straks  at  gribe  enhver 
Sags  Kerne. 

Samtidig  med  dette  store  litterære  Arbejde,  virkede  M.  i Borger- 
repræsentationen, som  havde  valgt  ham  til  Medlem  af  Skoledirek- 
tionen, og  da  Omordningen  af  Københavns  Skolevæsen,  der  fik  sin 
endelige  Form  ved  Fr.  26.  Jan.  1844,  allerede  forberedtes,  be- 
sluttede han  at  rejse  til  Nordtyskland,  Holland  og  England  for  at 
gøre  sig  bekendt  med  Skolevæsenet  i disse  protestantiske  Lande. 
Fra  denne  Rejse,  der  varede  fra  November  1842  til  det  følgende 
Foraar,  haves  en  Række  Breve  til  hans  Hustru,  der  ikke  frembyder 
nogen  offentlig  Interesse,  da  hans  hele  Tid  var  optaget  af  Skole- 
besøg og  Studium  af  Skolelitteratur.  Han  lever  kun  i Skolevæsen, 
ikke  et  Ord  om  Politik,  kun  hans  inderlige  Kærlighed  til  den  noget 
skrantende  Hustru  og  de  to  allerede  fødte  Børn  formaar  at  drage 
hans  Tanker  bort  derfra.  Men  disse  Breve  viser,  hvilken  Intensitet 
han  lagde  i sit  Arbejde,  hvorledes  han  formaaede  at  koncentrere 
alle  sine  Tanker  paa  det,  han  havde  med  at  gøre,  uden  at  lade 
sig  distrahere  ved  noget  andet,  med  hvor  levende  Interesse  han  end 
ellers  maatte  omfatte  det.  Hans  naturlige  Humor  faar  derfor  og- 
saa kun  glimtvis  Tid  til  at  bryde  frem  i disse  Breve.  Saaledes 
skriver  han  om  Rejsen  fra  Hamborg  til  Berlin:  .bliv  aldrig  juste- 
milieu,  dette  sagde  jeg  til  mig  selv,  thi  i Diligencen  havde  jeg 
ulykkeligvis  faaet  en  juste-milieu  Plads,  og  idet  jeg  træt  og  sovende 
slingrede  snart  til  den  ene,  snart  til  den  anden  Side,  modtog  jeg 
idelige  Puf  saa  fra  højre,  saa  fra  venstre*.  — Derimod  ser  man, 
hvorledes  den  mindste  ydre  Anledning  er  nok  til,  at  de  alvorlige 
Barndomsminder  vækkes  hos  ham.  I Holland  var  han  en  Aften  i 
Teatret  og  saa’  Korsfarerne  af  Kotzebue,  hvori  en  Nonne  bliver 
indemuret;  ved  at  se  det,  .blev  jeg*,  skriver  han,  .i  et  Nu  sat 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


235 


24—25  Aar  tilbage  i Tiden,  og  jeg  erindrede  mig,  at  jeg  fordum 
havde  set  dette  Stykke.  Det  var  i Trondhjem  paa  et  Privatteater, 
hvor  der  kun  var  Børn  til  Stede.  Hvor  dog  en  saadan  længe 
slumrende  og  pludselig  op vaagnende  Erindring  er  besynderlig!  Mon 
det  Øjeblik  engang  kommer,  da  alle  Livets  Erindringer  vaagnerl* 
— Frugten  af  Rejsen  blev  en  Bog  om  Skolevæsenet,  der  udkom 
1844.  Derimod  opnaaede  M.  ikke,  som  han  havde  ønsket,  senere 
at  blive  udnævnt  til  den  nye  Post  som  administrerende  Direktør. 
Ved  en  Audiens  hos  Kongen  bebrejdede  denne  ham,  at  han  havde 
holdt  de  ovenfor  omtalte  Forelæsninger  i Vinteren  1843 — 44,  og 
uagtet  M.  med  Rette  kunde  svare,  at  han  i disse  aldrig  havde 
overskredet  den  strengeste  Loyalitets  Grænser,  blev  dog  Borgen, 
hans  senere  Efterfølger  i det  Rottwitske  Ministerium,  ham  fore- 
trukket til  den  nævnte  Post.  Men  desuagtet  var  Rejsen  ikke  spildt, 
thi  det  var  til  Dels  ved  Hjælp  af  de  Kundskaber,  han  havde  er- 
hvervet paa  den,  at  han  senere  som  Direktør  og  Minister  kunde 
indlægge  sig  Fortjenester  af  vort  Skolevæsen,  som  varmt  paa- 
skønnedes  og  bevaredes  i trofast  Erindring  af  Skolelærerstanden. 

Efter  sin  Hjemkomst  overtog  han  fra  Maj  1843  Redaktionen 
af  Folkebladet,  der  udgaves  af  Trykkefriheds-Selskabet  og  som 
hidtil  havde  været  redigeret  af  hans  Ven  Allen.  Det  var  et 
vanskeligt  Hverv  at  skulle  vejlede  den  offentlige  Mening  under 
Forholdene,  som  de  var  bievne  i Løbet  af  det  skæbnesvangre  Aar 
1842.  Fra  nu  af  stod  paa  den  ene  Side  det  sies  vig-holstenske 
Program:  foreløbigt  Personel-Union,  efter  Mandsstammens  Ophør 
Adskillelse  og  Augustenborg,  paa  den  anden  Side  Eider-Program- 
met:  Slesvigs  Forening  med  Kongeriget,  Holstens  Udskillelse,  even- 
tuelt Opgivelse.  — Stænderforsamlingerne  var  traadt  i skarp  Oppo- 
sition til  hinanden  og  det  nationale  Spørgsmaal  var  blevet  bræn- 
dende, efter  at  Præsidenten  i den  slesvigske  Forsamling  d.  1 1te 
November  havde  nægtet  P.  H.  Lorenzen  at  tale  Dansk.  Den  dan- 
ske Regering  fastholdt  den  gamle  Politik  ved  Slesvig  at  ville  knytte 
Holsten  til  Kongeriget,  uden  at  betænke,  som  Monrad  skrev,  at 
,for  at  kunne  danne  Mellemledet  maa  Slesvig  lige  saavel  staa  i 
Forbindelse  med  Kongeriget  som  med  Holsten,  saa  sandt  som 
Knippelsbro,  for  at  være  Forbindelsesledet  mellem  Kristiansbavn 
og  København,  maa  staa  i Forbindelse  ikke  blot  med  Kristianshavn 
men  ogsaa  med  København*.  — Langtfra  at  gøre  noget  for  at 
løsne  det  ulykkessvangre  Baand,  som  Frederik  d.  6te  i 1834  havde 
knyttet  mellem  de  to  Hertugdømmer  ved  den  fælles  Regering  og 

16* 


Digitized  by  LjOOQle 


286 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


den  fælles  Overappellationsret  i Kiel,  havde  Kongen  betroet  Prins 
Frederik  af  Augustenborg  hele  den  civile  og  militære  Myndighed  i 
de  to  Hertugdømmer  og  udnævnt  de  to  Grever  Reventlow-Crimi- 
nil,  den  ene  til  Udenrigsminister,  den  anden,  der  snart  viste  sig 
som  fuldtro  Slesvig-Holstener,  til  Præsident  i det  tyske  Kancelli.  — 
Der  havde  længe  været  en  social  Adskillelse  mellem  de  danske  og 
de  tyske  Embedsmænd  i København,  men  fra  nu  af  sluttede  de 
sidste,  navnlig  de  yngre,  sig  sammen  til  en  Klike,  der  stadig  konfe- 
rerede indbyrdes  og  med  Trosfællerne  i Hertugdømmerne,  og  i Virke- 
ligheden udgjorde  de  en  permanent  slesvig-holstensk  Konspiration. 

Alt,  hvad  Regeringen  kunde  finde  paa  for  at  befæste  den 
truede  Statsenhed,  var  Tanken  om  Stænderkomitéer  efter  preus- 
sisk Mønster,  som  skulde  bestaa  af  Medlemmer,  valgte  af  de  for- 
skellige Stænderforsamlinger,  og  som  skulde  afgive  Betænkning 
over  vigtige  og  hele  Monarkiet  vedrørende  Anliggender.  Dette 
Forslag  mødte  vel  i Roskilde  og  til  Dels  i Viborg  nogen  Velvilje,  men 
Hertugdømmernes  Stænder  udtalte  sig  bestemt  imod  det.  Og  der- 
med var  Regeringens  Initiativ  udtømt,  men  desto  mere  beskæftigede 
den  sig  med  mistroisk  at  følge  de  skandinaviske  Tilnærmelser,  og 
udviklede  en  højst  uheldig  Energi  mod  den  kongerigske  Presse 
som  om  alt  blev  godt,  naar  blot  Pressen  ikke  kunde  gøre  opmærk- 
som paa  de  Farer,  der  truede  Staten. 

Saaledes  var  altsaa  Stillingen,  da  M.  overtog  Folkebladet  og 
med  rastløs  Iver  bestræbte  han  sig  for  at  bringe  Orden  i denne  For- 
virring. I en  Række  af  Artikler,  lige  interessante  ved  deres  Ind- 
hold og  ved  de  karakteristiske  Bidrag,  de  yder  til  Bestemmelsen 
af  hans  politiske  Fysiognomi,  behandlede  han  Spørgsmaalet  om, 
hvorledes  Stats-Enheden  kunde  bevares.  — I Modsætning  til  Leh- 
mann  og  andre  liberale  Førere,  forkastede  han  bestemt  Tanken 
om  Stænderkomiteer.  De  kunde  maaske  udjævne  provinsielle  For- 
skelligheder, men  sikkert  ikke  forene  nationale  Modsætninger.  Der- 
til kom,  at  Hertugdømmernes  Stænder  enten  ligeud  vilde  nægte  at 
vælge  delegerede,  eller  sende  de  mest  uforsonlige  Modstandere  af 
Statsenheden.  Ligeledes  maatte  Tanken  om  en  fri  Forfatning  op- 
sættes til  bedre  Tider.  Endnu  i 1840  havde  de  tyske  og  danske 
Elementer  i Monarkiet  efter  hans  Mening  kunnet  mødes  i en  saa- 
dan,  men  nu  var  det  for  silde. 

»Men  naar  Statsenheden  saaledes  ikke  kan  begrundes  paa  en  fælles 
fri  Folkerepræsentation,  maa  den  gennemføres  i Regeringsorganismen  og 
dernæst  gennem  dennes  Virksomhed  i det  borgerlige  Samfund.  Ved  Lov- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


237 


givningen  og  Administrationen  skal  Regeringen  væve  det  store  Net,  der 
med  sine  utallige  line  Traade  saa  nøje  og  uopløseligt  skal  sammenknytte 
de  forskellige  Statsdele,  deres  Samliv  og  deres  Interesser,  at  Nationali- 
teterne bøjer  sig  under  den  derved  tilvejebragte  Enhed  og  linder  sig  i at 
indtage  en  underordnet  Plads.  Først  naar  dette  var  sket,  kan  Enhed  i 
Folkerepræsentationen  blive  mulig.  Saaledes  som  Forholdene  er,  tjener 
de  to  adskilte  Kancellier  kun  til  at  skabe  en  forskellig  Retstilstand  i de 
dem  underlagte  Dele,  Forskellen  i Skattelovgivningen,  saavel  den  direkte 
og  den  indirekte,  Toldgrænsen,  alt  bidrager  til,  at  Beboerne  i den  ene 
Statsdel  efterhaanden  ganske  maa  føle  sig  fremmede  i den  anden.* 

Kongen  selv  syntes  at  have  følt  Nødvendigheden  af  at  tilveje- 
bringe Enhed  i Regeringsorganismen  og  havde  kort  efter  sin  Re- 
geringstiltrædelse nedsat  en  Kommission,  der  skulde  tilvejebringe 
Overensstemmelse  i Kriminallovgivningen  for  alle  Statens  Dele. 
Endnu  betydningsfuldere  var  det,  at  da  de  kongerigske  Stænder- 
forsamlinger havde  andraget  paa  Oprettelsen  af  en  egen  Bestyrelse 
for  Kirke-  og  Skolevæsenet,  optog  Regeringen  denne  Tanke  og 
udvidede  den  til,  at  den  fælles  Overbestyrelse  skulde  omfatte  baade 
Kongeriget  og  Hertugdømmerne.  Men  ulykkeligvis  gik  det  med 
denne  „Regeringens  lykkeligste  Inspiration  under  Kristian  d.  8des 
Styrelse*  som  med  saa  mange  andre,  der  ikke  passede  ind  i Se- 
paratisternes statsopløsende  Planer:  den  stilledes  i Bero. 

Monrads  Forslag  var  derfor,  at  den  slesvig-holstenske  Rege- 
ring skulde  ophæves,  saa  at  Monarkiet  kom  til  at  bestaa  af  3 
særskilte  Provinser,  den  ene  rent  dansk,  den  anden  blandet,  den 
trec|je  rent  tysk,  og  denne  nationale  Forskellighed  skulde  gøre  sig 
gældende  i de  rent  provinsielle  Anliggender,  saa  at  hver  af  disse 
Provinser  bevarede  indbyrdes  adskilte  lokale  Bestyrelser.  I de  al- 
mindelige Anliggender  og  i statsretlig  Henseende  vilde  Danmark- 
Slesvig  udgøre  en  af  fremmed  Indflydelse  uafhængig  Del  af  Monar- 
kiet, i Holsten  derimod  var  Suveræniteten  delt  mellem  Monarkiet 
og  det  tyske  Forbund.  Men  at  udsondre  Holsten  og  overhugge  dets 
administrative,  finansielle  og  militære  Forbindelse  med  Monarkiet 
vilde  være  en  Svækkelse  for  Riget,  og  selv  de  dansksindede  Sles- 
vigere vilde  højst  ugerne  se,  at  enhver  Forbindelse  med  Holsten 
blev  opgivet.  Holstens  statsretlige  Forbindelse  med  Danmark- 
Slesvig  i de  almindelige  Anliggender  maatte  saaledes  blive  elastisk, 
idet  den  indskrænkedes  eller  udvidedes  efter,  hvad  det  tyske  For- 
bund drager  ind  under  den  tyske  Enhed.  — Men  den  deraf  fly- 
dende Forskel  i de  materielle  Restbestemmelser  vilde  ikke  nød- 
vendigvis medføre  en  Adskillelse  i de  øverste  Regeringsmyndig- 


Digitized  by  LjOOQle 


238 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


heder:  altsaa  ét  Kancelli  for  hele  Monarkiet,  ligesom  ét  Rentekam- 
mer, Toldkammer,  Krigskollegium  osv.  eller  tilsvarende  Ministerier. 

Endnu  skarpere  fremtraadte  Monrads  Overbevisning  om,  at 
hvor  stor  en  Pris  han  end  satte  paa  Friheden,  saa  var  Bevarelsen 
af  Statsenheden  dog  endnu  vigtigere,  da  de  holstenske  Stænder  i 
August  1846  havde  opløst  sig  efter  at  have  appelleret  til  Forbunds- 
dagen i Anledning  af,  at  den  danske  Kommissarius  nægtede  at 
modtage  den  oprørske  Adresse.  M.  opfordrede  nu  det  danske  Folk, 
da  Regeringen  ved  det  aabne  Brev  af  8de  Juli  og  ved  Afskedigel- 
sen af  Prinsen  af  Augustenborg  og  af  Grev  J.  Criminil  havde  be- 
gyndt at  handle,  til  ikke  ved  Utaalmodighed  at  forstyrre  dens 
Aktion,  og  han  gaar  derefter  over  til  at  undersøge,  hvilken  Ind- 
flydelse Regeringens  fortsatte  resolute  Optræden  mod  Separatismen 
i Hertugdømmerne  kunde  faa  ogsaa  paa  Forholdene  i Kongeriget. 

„Vi  anser  det  aldeles  nødvendigt  for  ethvert  Fremskridt , * skriver 
han,  „at  den  slesvig-holstenske  Retning  i Hertugdømmernes  Bureaukrati 
og  Stænder  overvindes,  men  vi  kan  heller  ikke  overse,  at  dersom  dette 
giver  Anledning  til,  at  den  rene  Absolutisme  fremkaldes  i Hertugdøm- 
merne, saa  vil  det  samme  ogsaa  blive  Tilfældet  i Provinsen  Danmark. 
Det  er  ingenlunde  vor  Mening,  at  det  skulde  være  en  nødvendig  Følge 
af  Regeringens  Kamp  mod  Slesvig-Holsteinismen,  at  Absolutismen  skulde 
fremtræde  mere  raa  og  ublandet  end  hidtil,  men  hvis  det  var  en  nød- 
vendig Følge,  saa  maatte  man  finde  sig  deri  som  noget  nødvendigt.®  — 
„Ved  at  bøje  de  folkelige  Kræfter  under  sit  Scepter  vilde  den  rene 
Absolutisme  lære  disse  at  indse,  at  de  ved  tidligere  af  Skæbnen  at  være 
bleven  fordømte  til  at  fortære  hinanden  i frugtesløs  Kamp,  tillige  var 
bleven  uværdige  til  at  have  nogen  Betydning  i Staten,  og  at  de  kun  ved 
at  forene  sig  sammen  i en  fælles  Bestræbelse  kunde  opnaa  et  Maal,  som 
hidtil  har  været  forfejlet.® 

Som  man  ser,  er  M.  slet  ikke  bange  for  den  rene,  ikke  en- 
gang ved  raadgivende  Stænder  indskrænkede  Absolutisme,  og  han 
er  ikke  utilbøjelig  til  at  mene,  at  den  kunde  bruges  som  et  nyttigt 
Gennemgangsled  til  at  sikre  Statsenheden.  — 

Om  det  andet  nationale  Spørgsmaal,  der  saa  stærkt  beskæfti- 
gede Regeringen,  udtalte  han  sig  med  megen  Moderation,  men 
tillige  med  stor  Aabenhed.  Han  „forkaster  politiske  Bestræbelser 
men  haaber  politiske  Følger®.  Foreløbig  er  der  altsaa  kun  Spørgs- 
maal om  at  „fremme  den  videnskabelige  og  nationale  Enhed  ved 
litterært  og  socialt  Samkvem®,  men  naar  der  først  har  udviklet 
sig  en  skandinavisk  Nationalitet,  vil  en  dynastisk  Forskellighed 
ikke  udelukke  politisk  Forbindelse  og  endelig  „er  det  ikke  muligt, 
om  ej  i dette  saa  dog  i næste  Aarhundrede,  at  begge  Dynastier 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


239 


ved  en  ægteskabelig  Forbindelse  kunde  sammensmelte  og  blive  til 
ét?*  — M.s  Handlinger  svarede  til  hans  Ord,  men  til  Gengæld  vilde 
han  ogsaa  have  Lov  til  at  bevæge  sig  indenfor  de  af  ham  dragne 
Grænser.  Da  Kancelliet  havde  forbudt  det  „ skandinaviske  Sam- 
fund*, som  de  fra  Upsala-Toget  1843  tilbagevendte  Studenter 
havde  villet  stifte,  stillede  M.  med  33  andre  ansete  Mænd  sig  i 
Spidsen  for  en  Indbydelse  til  at  stifte  „det  skandinaviske  Selskab* 
med  væsentlig  det  samme  Formaal,  og  denne  Gang  vovede  Kan- 
celliet ikke  at  gentage  sit  Forbud.  — Senere  som  Minister  arbejdede 
M.  paa  en  dynastisk  Forbindelse,  som  skulde  gøre  Ret  og  Skel 
mellem  begge  Fyrstefamilier,  ligesom  ban  ogsaa  havde  en  ikke  ringe 
Del  i den  ægteskabelige  Forbindelse,  som  det  faldt  i Grev  Frys’ 
Lod  at  gennemføre. 

Foruden  disse  to  Hovedspørgsmaal  behandlede  M.  i Folkebla- 
det alle  de  andre  vigtige  Spørgsmaal,  som  rejstes  i disse  stærkt 
bevægede  Aar.  Ganske  særligt  førte  han  en  sejg  og  udholdende 
Kamp  for  Trykkefriheden  og  for  Associationsretten. 

Det  er  vanskeligt  for  den  nuværende  Generation  at  kunne 
sætte  sig  ind  i de  Farer  og  Vanskeligheder,  som  den  uafhængige 
Dagspresse  dengang  havde  at  kæmpe  med.  Intet  Eksemplar  af  et  Blad 
eller  overhovedet  af  noget  Skrift,  der  ikke  udgjorde  mere  end  24  Ark, 
maatte  uddeles  eller  sælges,  før  et  til  Politimesteren  indsendt 
Eksemplar  enten  af  denne  var  billiget  eller  der  var  forløbet  24 
Timer,  for  Skrifter  over  ét  Ark  4 Dage,  uden  at  noget  Forbud  var 
meddelt  fra  Politimesteren.  Hvis  det  indleverede  Eksemplar  af 
Politimesteren  og  Kancelliet  antoges  for  at  indeholde  noget  straf- 
bart, blev  det  Genstand  for  Aktion,  og  hvis  Domstolene  delte 
denne  Anskuelse,  blev  vedkommende  straffet,  uagtet  Udgivelsen 
ikke  havde  fundet  Sted  og  der  altsaa  i det  højeste  havde  kunnet 
være  Spørgsmaal  om  at  straffe  ham  for  Attentat.  Men  selv  om  der 
ikke  forefandtes  noget,  som  kunde  paadrage  Straf,  kunde  Politi- 
mesteren med  Kancelliets  Billigelse  beslaglægge  Bladet,  fordi  det 
indeholdt  „politiske  Nyheder  eller  Efterretninger*,  som  nemlig  kun 
maatte  meddeles  i de  særlig  dertil  privilegerede  og  under  egentlig 
Censur  staaende  Blade,  og  disse  ubestemte  Udtryk  var  efterhaan- 
den  af  Kancelliet  udvidede  saaledes,  at  under  „Nyheder  og  Efterret- 
ninger* ' ogsaa  indbefattedes  allerede  bekendte  Begivenheder,  som 
kun  gjordes  til  Genstand  for  Bemærkninger  og  Ræsonnementer,  og 
ved  „politiske*  forstodes  alt  vedrørende  fremmede  Regeringers  in- 
dre eller  ydre  Styrelse  og  deres  Forhold  indbyrdes  eller  til  den 


Digitized  by  L^ooQle 


240 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


danske  Regering.  Dersom  Politimesteren  og  Kancelliet  formente, 
at  en  Artikel  krænkede  dette  Forbud,  konfiskeredes  Nummeret  uden 
videre,  og  vedkommende  kunde  ikke  forlange,  at  dette  Spørgsmaal 
blev  underkastet  Domstolenes  Afgørelse.  Allerede  i Frederik  d.  6tes 
Tid  havde  Stænderne  opponeret  mod  den  Ret,  Kancelliet  saaledes 
havde  tiltaget  sig  ti)  uden  Lovmaal  og  Dom  at  undertrykke 
Nummeret,  og  Kancelliet  havde  stiltiende  ophørt  med  at  anvende 
denne  arbitrære  Forholdsregel.  Men  efterhaanden  som  Regeringen 
blev  mere  nervøs  og  raadvild,  forsøgte  den  paa  alle  Maader  at 
bringe  den  offentlige  Diskussion  til  Tavshed,  og  da  M.  i Maj  1843 
overtog  Folkebladets  Redaktion,  havde  der  siden  Kristian  d.  8des 
Tronbestigelse  været  anlagt  40  Trykkefrihedssager,  og  værre  blev 
det,  saa  at  der  næppe  hengik  nogen  Uge  uden  at  der  dekreteredes 
Aktion  eller  der  beslaglagdes  et  Par  Artikler  uden  paafølgende 
Aktion,  thi  Kancelliet  tiltog  sig  nu  igen  denne  betænkelige  Myn- 
dighed. M.s  Pen  var  for  fin  og  smidig  til  at  man  kunde  ramme 
ham  med  en  Aktion,  men  han  vilde  ikke  bøje  sig  for  Kancelliets 
arbitrære  Undertrykkelse,  og  han  førte  imod  den  en  uafbrudt  Kamp, 
der  i Sejghed  og  Udholdenhed  ikke  staar  tilbage  for  den,  som 
L.  Hjerta  lidt  tidligere  havde  ført  i Aftonbladet  mod  Carl  Johans 
Regering,  men  ikke  lidet  overgaar  denne  i Talent  og  Værdigheden 
af  de  anvendte  Midler.  Af  71  Numre  af  Folkebladet  blev  i 1843 
— 44  ikke  mindre  end  11  undertrykte  uden  Aktion.  Ved  den  første 
Beslaglæggelse  indberettede  han,  hvad  der  var  forefaldet,  til  Trykke- 
frihedsselskabets Skriftkomité  og  begærede  Forholdsordre,  og  da 
han  modtog  til  Svar,  at  man  ikke  kunde  anerkende,  at  Kancelliet 
havde  den  omhandlede  Myndighed,  erklærede  han,  „vi  vil  ikke 
vige  længer  tilbage,  vi  vil  blive  staaende,  hvor  vi  staar,  vi  fore- 
tager ingen  yderligere  Forandring  i den  en  Gang  lagte  Redaktions- 
plan, vi  lader  Artikler,  om  hvis  fuldkomne  Lovlighed  vi  er  over- 
beviste, løbe  af  Stabelen,  og  hvis  de  lider  Skibbrud,  inden  de  kom- 
mer ud  i Søen,  saa  faar  det  saa  være“,  og  han  fortsætter:  »Den 
Tid  vil  komme,  da  alt,  hvad  der  er  blevet  undertrykt  uden  Sags 
Anlæggelse  og  uden  Dom,  i en  særskilt  Pjece  vil  se  Dagens  Lys." 
Det  var  det,  der  skete.  De  undertrykte  Artikler  blev  tilligemed 
H.  Hages  Bearbejdelse  af  Tocquevilles  bekendte  Skrift  om  Demo- 
kratiet i Nord- Amerika  udgivet  som  en  særskilt  Bog  under  Titel 
af  »Gengangeren".  I talrige  Artikler  belyste  M.  nu  den  danske 
Trykkefriheds  Stilling  og  sammenlignede  den  med  den  franske 
Presselov  af  26de  Maj  1819,  der  senere  fik  Indflydelse  paa  vor 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


241 


Presselov  af  3dje  Januar  1831.  Trykkefrihedsselskabet  nedsatte  en 
Komité,  bestaaende  af  Hvidt,  Clausen,  J.  E.  Larsen  og  Bornemann, 
til  Undersøgelse  af  Trykkefriheds  Tilstand,  og  dens  Betænkning 
blev  indsendt  til  Stænderne,  der  indgav  Besværing  til  Kongen  over 
den  Myndighed,  Kancelliet  havde  tiltaget  sig,  hvad  der  endelig  be- 
virkede, at  denne  Myndighed  blev  hævet  ved  PI.  3dje  Juni  1846. 
Saaledes  havde  M.  tilsidst  sejret. 

Med  samme  Iver  optraadte  han  imod  de  gentagne  Indgreb, 
som  Kancelliet  gjorde  i Associationsfriheden.  Denne  var  egentlig 
kun  for  saa  vidt  ordnet  ved  Lovgivningen,  som  gudelige  Forsam- 
linger var  underkastede  ganske  særlige  indskrænkende  Bestemmel- 
ser ved  F.  13de  Januar  1741 , og  under  denne  Mangel  paa  al- 
mindelige Lovregler  om  Forenings-  og  Forsamlingsretten  tillagde 
Kancelliet  sig  en  diskretionær  Myndighed  til  at  forbyde  Selskaber, 
ikke  blot  naar  deres  Formaal  kunde  anses  for  stridende  mod 
Loven,  men  ogsaa  naar  det  antoges  at  kunne  være  farligt  for 
Statsordenen,  og  uden  at  dette  Spørgsmaal  kunde  blive  underkastet 
Domstolenes  Afgørelse.  Ligesom  M.  i sine  flyvende  politiske  Blade 
var  optraadt  til  Fordel  for  større  Frihed  paa  det  religiøse  Gebet, 
og  med  Styrke  havde  udtalt  sig  mod  Ophævelsen  af  Studenter- 
samfundet og  af  Skandinavisk  Samfund,  saaledes  optraadte  han 
ogsaa  senere  mod  Bondecirkulæret  af  8de  November  1845,  der 
forbød  Forsamlinger  paa  Landet  til  Forhandling  om  Bøndernes 
Retsforhold,  med  mindre  Politimesterens  Samtykke  var  indhentet; 
men  under  ingen  Omstændighed  maatte  nogen  deltage  i en  saadan 
Forsamling  uden  for  det  Sogn,  hvori  han  boede,  og  Afholdelsen  af 
saadanne  Forsamlinger  var  ubetinget  forbudt  i Købstæderne.  Dette 
Cirkulære  og  hans  Artikler  imod  det  bidrog  væsentlig  til  at  vække 
Bøndernes  Interesse  for  en  Konstitution  og  kom  saaledes  til  at 
give  Bestræbelserne  for  en  saadan  den  bredere  Basis,  som  de  hid- 
til havde  savnet.  — De  Grundsætninger,  som  M.  i Folkebladet  op- 
stillede forOrdningen  af  Forenings-  eg  Forsamlingsretten,  gennem- 
førtes senere  i det  væsentlige  i Grundloven. 

Endnu  var  ikke  7 Aar  forløbne  siden  Monrad  for  første  Gang 
optraadte  i Politikken.  Han , som  dengang  manglede  alle  de 
specielle  Kundskaber,  der  udfordres  til  at  spille  en  politisk  Rolle 
og  intet  kendte  til  Statsret  og  Retsvidenskab,  politisk  Historie  og 
Nationaløkonomi,  havde  med  sin  forbavsende  Arbejdsenergi  vidst 
at  sætte  sig  ind  i ethvert  politisk  Spørgsmaal,  juridisk,  historisk. 


Digitized  by  UjOOQle 


242 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


finansielt,  og  han  blev  aldrig  staaende  ved  en  halv  Kundskab; 
efter  at  have  gjort  sig  til  Herre  over  det  Stof,  vor  egen  Lovgiv- 
ning frembød,  søgte  han  Oplysning  om,  hvorledes  Spørgsmaalet 
var  løst  i andre  Lande  og  blev  ikke  træt  af  at  se  det  fra  alle 
Sider  og  i dets  nærmere  og  fjernere  Følger.  Det  var  saaledes 
et  kolossalt  Arbejde,  han  havde  udført.  Han  havde  fuldendt  sin 
egen  politiske  Uddannelse  og  mægtigt  bidraget  til  at  opdrage  den 
offentlige  Mening,  og  det  kan  vistnok  væsentlig  tilskrives  hans  publici- 
stiske  Virksomhed,  at  den  grundlovgivende  Forsamling  kunde  vise 
sig  i Besiddelse  af  saa  megen  politisk  Dannelse  som  den  gjorde. 

Efter  7 Aars  rastløse  Arbejde  var  det  ikke  underligt,  at  M. 
trængte  til  Hvile.  Han  kunde  sige  sig  selv,  at  han  havde  løst 
den  Opgave,  han  havde  stillet  sig,  og  da  Regeringen  nu  endelig 
var  vaagnet  af  sin  passive  Ro,  vilde  det  kun  værø  en  Hindring 
for  dens  Energi,  naar  den  kunde  faa  Udseende  af  at  handle  under 
Pressens  Tryk.  Men  det  kan  heller  ikke  nægtes,  at  M.  ligesom  de 
andre  liberale  Førere  ikke  var  fri  for  til  sine  Tider  at  betages  af 
en  vis  Modløshed.  Stedse  tættere  trak  Uvejrsskyerne  sammen  over 
Landet,  overalt  og  i alle  Samfundsklasser  herskede  der  Misfornøj- 
else og  Gæring,  saa  at  sige  alle  var  betagne  af  ængstelige  Anelser 
om  hvad,  der  vilde  komme.  Over  hele  Europa  hvilede  der  i øvrigt 
den  samme  lumre  Tordenluft.  Men  endelig  maatte  M.  ogsaa  tænke  paa 
at  sikre  sin  Familie  en  fastere  Subsistens  end  den,  hans  publicistiske 
Virksomhed  frembød,  og  hans  Haab  om  at  blive  udnævnt  til  ad- 
ministrerende Skoledirektør  var  som  ovenfor  berettet  blevet  skuffet. 
Den  gamle  Tanke  om  gejstlig  Virksomhed  var  allerede  oftere  dukket 
op  i ham  paa  ny,  og  han  modtog  da  1846  Grev  Knuths  tidligere  af- 
slaaede  Tilbud  om  at  indstilles  til  et  af  de  Kald,  hvortil  denne 
liberale  Godsejer,  med  hvem  M.  var  nær  forbunden  ved  politiske 
og  personlige  Sympatier,  havde  Kaldsret.  Han  udnævntes  saaledes 
til  Præst  i Vester-Ulslev  paa  Lolland.  D.  30te  Okt.  ordineredes  han 
i Maribo  Kirke,  og  efter  d.  7de  Nov.  at  have  taget  Afsked  med  sine 
Kollegaer  i Borgerrepræsentationen  og  sine  mange  politiske  Venner  ved 
ot  Gilde,  som  Hvidt  præsiderede,  forlod  M.  med  Familie  København. 

Det  er  karakteristisk  for  Monrads  Liv,  at  det  falder  i bestemte 
nøje  afgrænsede  Afsnit,  og  saaledes  ender  med  hans  Fratrædelse 
fra  Redaktionen  af  Folkebladet  og  hans  Udnævnelse  til  Præst, 
hvad  vi  har  troet  at  kunne  betegne  som  hans  politiske  Læreaar. 

P.  V. 


Digitized  by  Ljooole 


BETRAGTNINGENS  TIME 


en  Artikel,  Dr.  Vedel  har  skrevet  i Januar-Heftet 
om  Forholdet  mellem  Akademikerne  og  Folket,  har 
i Det  ny  Aarhundredes  Hefte  for  15de  Januar 
faaet  nogle  Knubs  af  Dr.  P.  Munch  og  er  derefter 
i Heftet  for  1ste  Februar  blevet  imødegaaet  af  Hr. 
Q uid  am.  Jeg  skal  ikke  komme  ind  paa  forskellige 
andre  Spørgsmaal,  Debatten  har  berørt,  og  som  maa  forbeholdes 
til  senere  Lejlighed,  f.  Eks.  den  alle  Quidammere  iboende  Forvisning 
om,  at  .fremskredne*  Anskuelser  paa  alle  Omraader  hænger  sam- 
men, saa  at  man  altsaa  ikke  kan  være  Venstremand  uden  ogsaa  at 
være  Symbolist,  Wagnerianer,  eller  hvad  der  for  Tiden  paa  andre 
Omraader  er  „at  være  i Spidsen  af  Bevægelsen*.  De  efterfølgende 
Betragtninger  holder  sig  til,  hvad  der  for  mig  er  Hovedsagen. 


Det  er  meget  naturligt,  at  Forholdet  mellem  Akademikerne  og 
Folket  paa  ny  gøres  til  Genstand  for  Drøftelse.  Dette  Forhold  har 
behersket  det  politiske  Liv  i Danmark  fra  Forfatningens  Indførelse 
og  til  vore  Dage.  Intet  andet  Forhold  har  saa  dyb  en  Rod  i For- 
tidens Politik  og  saa  gode  Anlæg  til  Vækst  i Fremtidens.  Det 
indeslutter  i sig  Forfatningspartiets  Spaltning  i Bondepartiet  og  det 
nationalliberale  Parti,  og  efter  dette  Partis  Undergang  det  sejrende 
Venstres  Spaltning  i et  veritabelt  Bonde-Demokrati  og  et  radikalt 
Intelligensparti.  Det  begynder  som  det  menige  Folks  Kamp  for 
Ligeberettigelse  med  Akademikerne,  og  er  endt  som  Akademikernes 
Hævden  af  Ligeberettigelse  for  deres  Krav  og  Interesser. 


Digitized  by  UjOOQle 


244 


Betragtningens  Time 


Dette  Formaal  kan  ikke  forfølges  uden  at  Akademikerne  sam- 
tidig træder  ud  af  den  aktive  demokratiske  Politik,  i hvert  Fald 
ikke  forfølges  med  Energi.  Thi  paa  denne  Basis  er  Akademikernes 
Sag  paa  Forhaand  tabt.  Man  kan  ikke  paa  én  Gang  være  Demo- 
krat og  høre  til  „Professor partiet",  for  at  bruge  en  fra  Fortiden 
kendt  Betegnelse.  Det  var  den  Misforstaaelse,  de  Nationalliberale 
gjorde  sig  skyldige  i,  den  staar  som  en  Advarsel  i Fortidens  Politik, 
som  Nutiden  altid  burde  huske. 

Det  var  naturligt,  at  dette  Mindretal  af  Ideologer  hjalp  Demo- 
kratiet med  at  komme  i Sadlen  — nu,  da  det  sidder  der  højt  og 
fast,  er  det  ligesaa  naturligt,  at  Selvopholdelsens  Instinkt  melder  sig 
hos  dette  Mindretal,  at  det  bygger  sig  sit  eget  Hus  og  gør  dette 
Hus  til  sin  Fæstning. 

Denne  Selvhævdelse  fra  Akademikernes  Side  er  ikke  fra  i Dag 
eller  i Gaar.  Det  er  heller  ikke  en  Opfindelse  af  ny  Dato,  at  denne 
Selvhævdelse,  naar  der  skal  rurnles  med  den  ude  i Landet,  kaldes 
„Indbildskhed".  Da  de  Moderate  og  de  Radikale  i Sammensmelt- 
ningens Dage  tog  Livtag  med  hinanden,  blev  der  slaaet  i Bordet 
fra  den  krænkede  Sagkundskabs  Side  med  en  anderledes  Heftighed 
og  Højrøstethed  end  den  Opfordring  til  i Tide  at  indtage  sin  Post, 
som  Dr.  Vedel  nu  har  udstedt.  Hr.  Q uid  am  behøver  blot  at 
erindre,  hvor  stor  Forargelse  det  f.  Eks.  fra  alle  Sider. i den  fri- 
sindede Verden  fremkaldte,  at  det  af  nuværende  Generaltolddirek- 
tør  Marcus  Rubin  med  stor  Sagkundskab  udarbejdede  Forslag  til 
Alderdomsunderstøttelse,  som  Berg  og  Hørup  forelagde  i Folketin- 
get, blev  modtaget  af  de  Moderate  med  aabenlys  Respektsløshed. 

Nogen  tilsvarende  Formastelse  har  det  nu  regerende  Demokrati 
ganske  vist  ikke  gjort  sig  skyldig  i.  Men  det  har,  som  Dr.  Vedel 
siger,  taget  ved  Lære,  det  har  gjort  Hævdelsen  af  det  umiddelbare 
Demokrati  til  det  første  og  vigtigste  Program,  og  det  ikke  blot  i 
Rigsdagen,  men  ogsaa  udenfor  Lovgi  ver  virksomheden.  I den  offent- 
lige Debat  har  det  fordret  det  folkelige  Selvstyre  gennemført,  og 
i Videnskab,  Kunst  og  Litteratur  ikke  villet  anerkende  Magter, 
der  var  ved  Siden  af  Demokratiet.  Det  er  ikke  Meningen,  at 
Demokratiet  skal  dyrke  disse  Magter  i et  saadant  Drivhus  af 
æstetisk  Forkælelse,  som  vore  Forfædre  fra  Guldalderen  gjorde, 
men  blot  at  de  skal  anerkende  dem  som  Magter  af  aristokratisk 
Natur.  Det  er  at  drive  Demokratismen  for  vidt  at  fordre  den  gen- 
nemført ogsaa  paa  disse  Omraader.  Saaledes  har  engang  Kultus- 
ministeren, da  han  var  til  Stede  ved  en  Kunstnersammenkomst, 


Digitized  by  L^ooQle 


Betragtningens  Time 


245 


demonstrativt  opstillet  Hus  tn  andskunst  som  det  Ideal,  han  vilde 
lægge  Landets  Kunstnere  paa  Sinde  at  stræbe  efter.  Saaledes  er 
en  litterær  Kritik  af  visse  Værker,  f.  Eks.  Skjoldborgs  Husmands- 
skildringer, en  Bedømmelse  efter  digteriske  Fortrin  og  Fejl,  fra 
demokratisk  Side  uden  Modsigelse  blevet  stemplet  som  et  Forræderi 
mod  Demokratiet.  Om  den  Plads,  Kunsten  kan  opnaa  i et  gen- 
nemført Demokrati,  faar  man  et  Vink,  naar  man  i Bladet  Social- 
demokraten i hvert  Nummer  træffer  denne  faste  Rubrik:  „Kunst, 
Varieté,  Møder  og  Sport*.  Og  naar  det  gaar  saadan  med  Kunsten, 
hvad  skal  det  saa  blive  til  med  Videnskab  og  Fagkundskab?  Un- 
der Retsreformens  Behandling  i Folketinget  forefaldt  en  Scene, 
der  viser,  hvor  mistænksomt  Demokratiet  er  paa  dette  Punkt.  I 
Forslaget  fandtes  en  Bestemmelse  om  Oprettelsen  af  et  juridisk 
Raad,  halvt  af  Sagførere,  halvt  af  Dommere.  Dette  Raad  skulde 
ikke  have  den  ringeste  Myndighed.  Det  skulde  blot  kunne  gøre 
Indstilling  til  Justitsministeren  om  saadanne  Mangler,  Reformen 
under  sin  Virken  aabenbarede.  At  der  i et  saadant  nyt  Ma- 
skineri paa  1061  Paragraffer  er  en  Mængde  tekniske  Enkelt- 
heder, som  kun  Fagmænd  forstaar,  og  som  først  viser  deres  Virk- 
ning i Praksis,  er  begribeligt  for  enhver.  Og  det  stod  jo  Folke- 
tinget frit  tor,  hvis  Ministeren  tog  disse  Henstillinger  til  Følge  og 
foreslog  Loven  ændret  i disse  Retninger,  da  at  forkaste  dem.  Ikke 
desto  mindre  rejste  der  sig  i Anledning  af  dette  ganske  uskyldige 
Forslag  en  Storm  i Folketinget.  Flertallets  Ordfører,  Dr.  Oskar 
Hansen,  erklærede  Forslaget  for  ganske  unødvendigt,  fordi  Be- 
folkningen gennem  sin  Presse  og  sine  Rigsdagsmænd  havde  til- 
strækkelig Adgang  til  selv  at  rette  mulige  Mangler.  Han  mindede 
om,  at  det  danske  Folk  i Aarhundreder  havde  maattet  undvære 
enhver  Indflydelse  paa  Bevillingsmagten,  Lovgivningsmagten,  Doms- 
magten, og  paastod,  at  Forslaget  sigtede  til  Bevarelsen  af  denne 
Trældomstid.  Og  med  overvældende  Flertal  blev  Forslaget  stemt  ud. 

Og  med  denne  stærke  demokratiske  Strøm  forener  sig  en  an- 
den, der  fører  mod  samme  Maal.  Efter  den  politiske  Retskamps 
Afslutning  er  det  ideelle  Sving,  der  bar  Politiken  oppe,  gaaet  i 
Staa.  Den  Blanding  af  Idealitet  og  Realitet,  der  bør  være  i al 
Politik,  staar  i Fare  for  at  afløses  af  en  ren  Realiteternes  Politik. 
Vi  ser  det  med  Retsreformen.  Dens  drivende  Kraft  skulde  netop 
være  en  Idé,  thi  Ret  er  Idealisme.  Men  saa  lidet  virker  denne 
Kraft,  at  Interessen  for  Retsreformen,  der  hele  Tiden  ikke  har 
været  stærk  i Folketinget,  nu  næsten  synes  i Færd  med  at  dø  ud. 


Digitized  by  L^ooQle 


246 


Betragtningens  Time 


Naar  Hr.  Quidam  siger,  at  det  er  „Sagerne",  der  efterhaanden  ud- 
vider Forskellen  i Anskuelserne,  er  dette  utvivlsomt  et  Fejlsyn. 
Det  er  Svinget  i den  Kraft,  der  driver  det  politiske  Maskineri, 
Løftestangen  i det  offenlige  Liv,  den  er  det,  der  virker  forskelligt 
paa  de  to  Bestanddele  af  det  gamle  Venstreparti. 

Under  denne  Sagernes  Tilstand  maa  en  politisk  Akademiker 
have  Lov  til  at  unde  sig  en  stille  „Betragtningens  Time",  i hvilken 
han  spørger  sig  selv,  om  ikke  den  Kraft,  han  betyder,  under  et 
demokratisk  Statsliv  bedre  kommer  til  sin  Ret  ved  at  staa  uden- 
for den  egentlige  Partikamp.  Kun  den,  der  raadspørger  de  politiske 
Strømninger  og  Vinde  med  det  samme  Øje,  hvormed  en  Skipper 
spejder  efter  den  Vind,  der  kan  give  hans  Skude  den  bedste  Bør 
for  Sejladsen,  har  ikke  Tid  til  at  standse  Manøvreringen. 

Hvis  ikke  Modsætningen  mellem  Folketing  og  Landsting  paa 
ny  standser  Udviklingen,  byder  Situationen  Akademikerne  en  Mulig- 
hed for  Indflydelse,  hvoraf  ingen  Fortrydelse  kan  komme.  De  kan 
stille  deres  Evner  til  Raadighed  for  Demokratiet  paa  samme  Maade 
som  mangen  en  Videnskabsmand  har  gjort  det  under  Absolutismen, 
som  A.  S.  Ørsted  f.  Eks.  gjorde  det  under  Frederik  VI.  Denne 
Medvirken  behøver  ingenlunde  at  indskrænke  sig  til  Udførelsen  af, 
hvad  Demokratiet  har  besluttet.  De  kan  give  Demokratiet  Ideer 
og  Inspirationer,  som  Professor  Gertz  gjorde  ved  Skoleloven  og  Pro- 
fessor Faber  i Tuberkulose-Sagen,  og  som  det  ogsaa  vil  blive  mu- 
ligt for  juridiske  Videnskabsmænd.  Men  de  maa  være  sig  bevidst, 
at  de  tjener  Demokratiet  som  dets  Embedsmænd  i samme  Aand 
som  Enevældens  Embedsmænd  gjorde.  De  maa  opgive  at  sige: 
Det  er  os!,  at  være  „Regering"  og  Ledere,  og  denne  Resignation 
falder  mange  magtsyge  og  reklamelystne  Mennesker  meget  vanske- 
lig. Man  kan  ikke  i denne  Stilling  svinge  til  og  fra  og  kigge  efter 
Vind  og  Vejr  som  de  store  Statsmænd  og  Taktikere  i Politik  en 
og  deres  mindre  Lærlinge  i Det  ny  Aarh. 

Hr.  Quidam  derimod  har  tiltænkt  Akademikerne  en  Rolle  i 
den  aktive  Politik.  Med  en  kraftig  Ed  i Bordet  kalder  han  Fan- 
den til  Vidne  paa,  at  de  skal  „tage  Del  i Striden",  „gaa  i skifte^ 
vis  Alliance  og  Livtag",  „give  deres  Ord  med  i Laget  saa  kraftigt 
de  formaar".  Hr.  Quidam  maa  enten  være  en  ung  og  meget  naiv 
Sjæl,  hvem  Talemaader  af  den  Slags  faar  til  at  vrinske  som  Strids- 
hesten ved  Trompetens  Klang,  eller  ogsaa  en  ældre  Rotte,  som  vil 
holde  sit  akademiske  Mandskab  i Beredskab  til  Fremtidens  Bataljer 


Digitized  by  L^ooQle 


Betragtningens  Time 


247 


ved  hjertevarme  Løfter  om  den  Borgerkrone,  Videnskabsmanden 
paa  den  politiske  Stridsmark  kan  føje  til  sin  Laurbærkrans.  Et 
saadant  Billede  virker  dragende  paa  Fantasien.  Kun  Skade,  at  de 
fra  vor  hjemlige  politiske  Mark  hentede  Eksempler  giver  et  ganske 
andet  og  mindre  tillokkende  Billede. 

Det  er  kun  et  Aar  siden,  at  der  sidst  tilbød  sig  den  Lejlighed 
for  Videnskabsmanden  til  at  .bevare  sig  frisk*  ved  at  .deltage  i 
det,  der  levende  bevæger  Folket*,  som  Hr.  Quidam  taler  om  i 
saa  bevægede  Ord.  Det  var  Adressen  om  Indførelse  af  Forholds- 
talsvalg ved  Borgerrepræsentantvalgene  i København.  Der  var  og- 
saa  adskillige  Akademikere,  der  benyttede  denne  Lejlighed  til  at 
tage  et  .frisk*  Bad  i det  offentlige  Liv,  — det  kan  være  nok  at 
nævne  et  enkelt  Navn,  Professor  Høffding.  Det  er  unødvendigt 
at  afgøre,  hvem  der  havde  Ret,  Tilhængerne  eller  Modstanderne  af 
denne  Bevægelse.  Kun  saa  meget  er  vist,  at  Enhver  kunde  under- 
skrive denne  Adresse  med  god  demokratisk  Samvittighed.  Her  var 
altsaa  en  Strid,  et  Livtag,  en  Diskussion.  Og  hvad  blev  det  saa 
til?  Til  en  Overdængen  med  Grovheder,  en  Række  Beskyldninger 
for  Dumhed  eller  Forræderi,  ikke  blot  fra  Socialdemokratens 
Side,  men  ogsaa  fra  Politikens,  som  dog  burde  være  det  nær- 
meste Tilflugtssted  for  Akademikernes  Kampe,  saa  at  det  formelig 
lød  som  en  Sagtmodighedens  Røst.  da  Hr.  P.  Munch  med  sin 
bedstefaderlige  Værdighed  nøjedes  med  at  stemple  dem  som  .helt 
umyndige  i Politik*. 

Eller  husker  Hr.  Quidam  ikke  mere,  hvordan  det  gik  de  ufor- 
knytte Mænd,  der  opfyldte  .Forpligtelsen  til  at  sige,  hvad  de  havde 
paa  Hjerte*  i den  vestindiske  Sag,  f.  Eks.  en  Videnskabsmand  som 
Overkirurg  Tscherning.  I en  saadan  Sag,  der  ligger  udenfor 
Partipolitikens  Ramme,  skulde  man  synes,  der  maatte  være  Raad 
til  en  Debat  i lidt  større  Stil  og  med  større  Højsind,  især  over  for 
Mænd,  der,  selv  om  de  havde  Uret,  kun  fulgte  en  oprigtig  Over- 
bevisnings Tilskyndelse.  Hr.  Quidam  vil  maaske  paastaa,  at  der 
ved  den  Lejlighed  blev  udfægtet  en  af  de  ridderlige  Turneringer, 
der  har  inspireret  hans  veltalende  Proklamationer  til  Videnskabens 
Mænd.  Vi  andre  husker  kun  en  ganske  ordinær  Lynch-Justits,  en 
Udlevering  af  disse  Mænd  som  Syndere,  der  skulde  straffes,  en  Dom 
uden  Forsvar  eller  Appel,  og  lige  i Hælene  paa  Dommen  en 
Eksekution  paa  det  dertil  indrettede  Skafot,  alt  efter  det  gamle  Af- 
skrækkelsessystems bedste  Forbilleder. 

Hr.  Quidam  nævner  Mommsen  og  Virchow  — han  behøvede 


Digitized  by  QjOOQle 


248 


Betragtningens  Time 


ikke  at  gaa  udenfor  Landets  Grænser,  han  kunde  nævne  en  inden- 
landsk Videnskabsmand  som  Professor  Georg  Brandes  blandt 
dem,  der  har  fundet  „Tid  og  Raad  til  at  tage  Del  i Striden".  F.  Eks. 
under  Valgkampen  1901,  ved  Valget  i Kallundborg.  „Det  er  ikke 
sagt,  de  trænger  igennem"  — siger  Quidam.  Nej,  det  er  vist  nok. 
Professor  Brandes  trængte  f.  Eks.  ikke  igennem.  Ved  et  journalistisk 
Tag,  probat  som  et  Næveslag  fra  oven  nedad,  blev  Usynlighe- 
dens Hat  smældet  ned  over  Øjnene  paa  ham  og  forvandlede  ham 
fra  nærværende  til  fraværende.  Og  dermed  var  Tvisten  afgjort. 
Thi  et  er  jo,  som  Quidam  siger,  sikker  Ret:  de  fraværendes  Uret. 

Sagen  er  den:  Den  aktive  Politik  kræver  i vore  Dage  af  sine 
Mænd  en  hel  anden  Udrustning  end  de  Aandens  blanke  Vaaben, 
som  Hr.  Quidam  i sit  Fantasteri  bilder  sig  ind.  Den  Videnskabs- 
mand, der  vil  følge  hans  Raad,  vil  komme  derfra  som  Don  Quichote. 
Den,  der  vil  gribe  aktivt  ind  i demokratisk  Politik,  maa  enten 
støtte  sig  til  et  Lag  af  Befolkningen,  en  Klasse  eller  en  Kreds 
af  Vælgernes  Tusinder,  som  han  repræsenterer,  hvis  Vilje  han 
udfører,  og  hvis  Sag  han  taler.  Eller  ogsaa  maa  han  til  sin 
Raadighed  have  en  stor  Avis.  Men  hertil  hører  mange  Penge,  et 
stort  Forretningstalertt  og  ikke  mindst  den  af  Bankchef  Christensen 
hos  Kjelland  saa  højt  anpriste  Næse,  der  som  en  paalidelig  Jagt- 
hund altid  er  paa  det  rigtige  Spor.  Men  over  ingen  af  disse  Be- 
tingelser disponerer  Videnskabens  Mænd. 

Det  er  til  dette,  det  politiske  Maskineris  Grovhed,  at  Dr.  Vedel 
har  sigtet,  naar  han  har  talt  om  „det  højeste  Brøl".  Ingen  vil 
kunne  benægte,  at  en  Avis  med  22,000  Abonnenter  har  kraftigere 
Lunger  end  et  helt  Fakultet  af  Videnskabsmænd.  Herbert  Spen- 
cer har  i en  Artikel  „Tilbagefald  til  Barbari"  skildret  denne  folke- 
lige Forkærlighed  for  de  brutale  Virkemidler.  Han  paastaar  i 
samme  Artikel,  at  den  fri  Stemmeret  i Nordamerikas  Fristater  kun 
er  en  Illusion,  og  at  den  i England  er  stærkt  indskrænket  af  Parti- 
tyranniet. Skade,  at  denne  Videnskabsmand  nu  er  død,  han  kunde 
have  fortjent  at  have  faaet  sin  Andel  af  den  Røffel,  Hr.  P.  Munch 
har  tildelt  Videnskabsmænd,  der  skriver  den  Slags  Artikler,  for 
ikke  at  iagttage  „den  Forsigtighed,  Videnskaben  kræver  af  sine 
Dyrkere",  saa  vilde  han  nok  ikke  en  anden  Gang  letsindigt  have 
stødt  Folket  ud  i Barbariet.  Skade  ogsaa,  at  Hørup  er  død,  han, 
der  har  brugt  Ordet  Bestialisering  om  den  Virkning,  det  poli- 
tiske Maskineri  udøver  paa  Mængden.  Han  kunde  nok  ogsaa  have 
trængt  til  en  Tilrettevisning  fra  samme  faderlige  Haand. 


Digitized  by 


Google 


Betragtningens  Time 


249 


Men  fordi  Akademikerne  erkender  deres  Magtesløshed  og  Evne- 
løshed  i den  aktive  Politiks  for  haardere  Hænder  anlagte  Værksted, 
er  de  ingenlunde  henviste  til  den  Kiggen  Stjerner  fra  Tankens  Slot, 
som  Quidam  med  en  af  de  grove  Overdrivelser,  han  maa  længere 
ud  i Landet  med  for  at  vinde  Bifald,  har  opstillet  som  sin  Modstanders 
Ideal.  Man  maa  virkelig  være  lidt  af  en  Hysteriker  for  at  mene,  at 
der  ikke  er  andet  Valg  end  et  Livtag  i den  aktive  Politiks  Brydekamp 
og  saa  Stjemekiggen.  For  dem  af  den  akademiske  Ungdom,  der 
ikke  vil  nøjes  med  den  Fortjeneste,  de  kan  indlægge  sig  af  at  være 
Demokratiets  Ombud,  naar  dets  Love  skal  føres  ud  i det  praktiske 
Liv,  dets  Institutioner  vokse  sig  stærke  indefter  ved  en  Strøm  af 
det  kraftige  Initiativs  Blod  — for  dem  aabner  Horisonten  sig  ude  i 
det  fjerne,  derude,  hvor  den  praktiske  Politiks  Partiverden  hører  op 
og  Fortidens  Partiparolers  Stikord  dør  i en  ny  Dag  med  nyt  Udsyn, 
med  ny  Luft  under  Fanerne,  og  hvis  første  Gærning  det  derfor  maa 
være  at  lufte  ud  efter  Fortidens  »Frisind*  og  føre  en  Uafhængig- 
hedskrig mod  dem,  der,  skønt  forstenede  i Fortidens  Nag  og  Had, 
dog  vil  vedblive  at  føre  Fornyelsens  Mærke  i deres  Skjold. 

Hvis  Hr.  Quidam  vil  have  et  beskedent  Eksempel  paa  en  saa- 
dan  Bestræbelse,  kan  man  uden  Undseelse  og  uden  Ubeskedenhed 
nævne  et  Tidsskrift  som  Tilskueren.  Det  er  saa  langt  fra,  at 
dette  Tidsskrift  har  været  den  stjærnekiggende  »Tilskuer*,  som 
Hr.  Quidam  søger  at  indbilde  sine  Læsere,  at  det  tværtimod  har 
været  et  gæstfrit  Hus  for  fri  Skribenter,  et  Fristed  for  mange  Ord, 
der  havde  Bud  til  Folkets  Frisind  og  Retfærdighed,  og  som  ellers  vilde 
have  været  husvilde.  Ord,  der  maaske  ikke  er  bleven  hørt  saa  viden 
om,  som  deres  Ærind  rakte,  men  hvorfor?  Fordi  de  ikke  gik  noget 
Partis  Ærinde,  fordi  de  meldte  sig  med  Uafhængighedens  Kokarde, 
fordi  de  ikke  var  blevet  afstemplede  i de  Kramboder,  hvorfra  Folket 
faar  udleveret  sine  daglige  Rationer  af  velassorterede  færdigsyede 
Varer,  og  hvor  derfor  enhver  Tanke,  der  har  sit  eget  Præg,  og 
enhver  Vilje,  der  vil  sin  egen  Vej,  er  Kontrabande. 

En  saadan  lys  Stribe,  som  Dr.  Vilh.  Andersen  har  talt  om 
i en  anden  Sammenhæng,  er  det  Akademikernes  Opgave  at  holde 
aaben  ogsaa  i det  politiske  Liv.  Det  er  en  saadan  Ventil,  hvor- 
igennem Spændingen,  naar  den  bliver  for  stærk,  faar  Luft.  Det 
er  en  saadan  Reserve  af  friske  Følelser  og  frie  Tanker,  ufordærvede 
af  den  daglige  Taktiks  Møl  og  Rust,  ubeklippede  af  Partihensyne- 
nes Tilskæren,  der  i Farens  Stund  rykker  til  Undsætning. 

Tikkuirra  ISO*  17 


Digitized  by  QjOOQle 


260 


Betragtningens  Time 


Det  har  den  nyeste  Historie  vist  et  Eksempel  paa,  der  burde 
ringe  for  Ørene  af  ethvert  politisk  Menneske  med  demokratisk 
Sindelag.  Det  er  Dreyfus-Sagen.  Med  Livets  og  Erfaringens 
Styrke  trænger  den  sig  ind  i denne  Strid  om  Akademikerne  og 
Folket  med  sit  Ansigt,  hvis  Blik  kaster  Lys  over  begge  Parter. 

Dreyfus-Sagen,  det  var  ikke  en  Prøve  paa,  hvad  Folkesjælen 
rummer  i sit  Dyb,  thi  et  er  Folket  selv,  et  andet  Demokratiet  som 
politisk  Begreb.  Dreyfus-Sagen,  det  var  derimod  en  Prøve  paa, 
hvor  farligt  Demokratiet,  naar  den  aktive  Politiks  Maskineri  med 
sin  Taktik  og  sin  Partitvang  har  drevet  sit  Spil  med  det,  kan 
blive  for  sig  selv,  for  de  Idealer,  hvoraf  det  er  skabt  og  igen  har 
skabt  i sit  Billede.  Og  denne  Prøve,  den  eneste  helt  til  Bunden 
gaaende,  Nutiden  har  kendt,  blev  foretaget  i det  Land,  der  har 
den  mest  udstrakte  Valgret  blandt  Europas  Lande,  hvor  de  folke- 
lige Magter  og  Institutioner,  den  offentlige  Mening,  Pressen,  det 
folkevalgte  Kammer,  Juryen,  ikke  er  skabte  i Gaar  eller  i Dag, 
men  fæstnede  ved  en  Tradition  og  Mønstre  for  andre  Nationer. 
Derfor  kan  ingen  Demokrat  fornægte  at  tage  Lære  af  denne  Prøve, 
selv  om  han,  naar  han  betragter  dens  Medusahoved,  føler  sit  de- 
mokratiske Hjerte  forstenes. 

Men  denne  Sag  var  ogsaa  en  Prøve  paa,  hvor  nødvendigt  det  er, 
at  der  er  en  Magt  ved  Siden  af  Demokratiet,  og  en  Belæring  om,  hvor 
denne  Magt  skal  skabes.  Thi  en  Betragtning  af  Dreyfus-Sagen 
giver  ikke  blot  et  forstenende  Indtryk.  Som  der  er  to  Sagn  om 
og  to  Fremstillinger  af  Medusa,  en,  hvorefter  hun  er  et  Uhyre, 
ingen  tør  se  paa,  en  anden,  hvorefter  hun  er  en  ung  og  skøn 
Kvinde,  vil  man  i Dreyfus-Sagen  finde  begge  Billeder.  I den 
ædelmodige,  af  Hjertets  Tilskyndelse  alene  dikterede,  for  al  Klogskab 
og  Beregning  befriede  Maade,  hvorpaa  en  hel  Kres  af  Akademikere, 
Forfattere,  Videnskabsmænd,  Embedsmænd  og  Dommere,  greb  ind  i 
denne  Sag  og  reddede  Frankrigs  Ære,  er  der  netop  et  Indtryk  af 
noget  kvindeligt.  Disse  Mænd  havde  ikke  givet  sig  af  med  Del- 
tagelse i det  politiske  Liv,  og  de  manglede  dog  tilsyneladende  ikke 
den  Friskhed,  Q uid  am  paastaar,  at  Akademikeren  alene  opnaar 
ved  at  træde  i nær  Forbindelse  med  Demokratiet.  Disse  Mænd 
havde  isoleret  sig  paa  en  Maade,  der  betænkeligt  nærmede  sig  til, 
hvad  Q uid  am  kalder  „at  gøre  sig  til  Kaste",  og  det  syntes  dog, 
som  om  de  ikke  var  befængte  med  den  „veritable  Raahed",  som 
Quidam  paastaar,  at  der  gaar  i den  Slags  Folk.  De  havde  været 
fraværende,  og  et  er  jo  efter  Quidam  „sikker  Ret",  at  de  fra- 


Digitized  by 


Google 


Betragtningens  Time 


251 


▼ærende  har  Uret.  Og  dog,  det  syntes  ikke  saaledes  her.  Det 
syntes  netop,  som  om  de  fraværende  fik  Ret  og  de  nærværende  Uret. 

Mon  det  var  en  Tilfældighed,  at  der  mellem  de  Mænd,  der 
antog  sig  denne  farlige  Sag  fra  dens  Begyndelse,  naar  undtages 
Jaurés,  ikke  var  en  eneste,  der  var  Medlem  af  det  Deputeretkam- 
mer, der  altsaa  var  det  franske  Demokratis  udtrykte  Billede,  og  at 
Jaurés,  Kammerets  eneste  retfærdige,  blev  styrtet  straks  ved  det 
første  Valg  derefter?  Eller  var  det  enTilfældighed,  at  Sagen,  hver 
Gang  den  kom  for  Juryen,  haabløst  gik  til  Bunds,  og  at  der  først, 
da  den  kom  for  Kassationsrettens  akademiske  Forum,  skete  Ret- 
færdigheden Fyldest?  Nej,  paa  Kammerets  Talerstol,  paa  de  Valg- 
tribuner, hvor  Kandidaterne  til  dette  Kammers  Sæder  bejlede  til 
Demokratiets  Stemmer,  i den  Presses  Spalter,  der  fabrikerede  den 
offentlige  Mening,  dér  vilde  Picquart,  Zola  og  den  lange  Række 
at  Navne,  der  gik  fra  Mund  til  Mund  over  hele  Verden,  været 
blevet  haabløst  overdøvede  af  .det  højeste  Brøl*,  og  først  da  de 
stod  i Ly  af  Vidneskrankens  Ukrænkelighed,  kunde  deres  Røst 
trænge  igennem. 

Det  kan  være  nyttigt  at  mindes  nogle  af  Demokratiets  Bedrifter 
i denne  Sag. 

Først  Deputeretkammeret!  Da  Sagen  kom  op  i Vinteren  1897 
— 98,  lød  det  gennem  Deputeretkammeret:  Tys!  Der  er  ingen 
Drey fus-Sag!  L’affaire  est  elosel  De  Herrer  Deputerede  skulde  nem- 
lig paa  Valg  i Foraaret,  og  deres  Genvalg  var  for  dem  og  efter 
deres  Opfattelse  ogsaa  for  Frankrig  en  Sag  af  ganske  anden  Vigtig- 
hed end  et  elendigt  Spørgsmaal  om  Retfærdighed.  Da  Strømmen 
gik  imod  Sagen,  gik  de  med  Strømmen  og  raabte  Forrædere 
efter  dem,  der  forlangte  Retfærdighed.  Eller  de,  som  ikke  tudede 
med  Ulvene,  de  tav.  De  deklamerede  mod  den  klerikale  Fare  og 
mod  det  militære  Diktatur  og  gav  samtidig  ved  deres  Tavshed 
disse  Magter  frit  Spil.  Og  da  Méline,  Ministerpræsidenten,  fra 
Kammerets  Talerstol  øvede  Pression  paa  Justitsen  med  sin  Erklæ- 
ring om,  at  han  havde  Tillid  til  de  12  franske  Borgere,  i hvis 
Hænder  han  betroede  Armeens  Forsvar,  jublede  de  som  gale  Men- 
nesker. 

Da  Affæren  saa  var  blevet  appelleret  til  Vælgerfolkets  Dom, 
og  Dommen  var  gaaet  den  overvældende  stærkt  imod,  fulgte  den 
næste  Bedrift.  Det  var  Deputeretkammerets  enstemmige  Beslut- 
ning om,  at  Gavaignacs  frække  Tale,  en  ren  Parade  over  falske 
Dokumenter,  skulde  hædres  med  offentligt  Opslag.  Den  hele  Verden 

17* 


Digitized  by  LjOOQle 


252 


Betragtningens  Time 


stirrede  med  forfærdede  Øjne  paa  denne  Enstemmighed,  og  man 
forstod  hvor  falsk  den  Opfattelse  var,  at  det  var  „Sablen  og  Vievands- 
kosten*,  der  tyranniserede  Frankrig.  Thi  alle  Partier  var  enige, 
Socialister  og  Radikale  ikke  mindre  end  Moderate  og  Monarkister. 

Og  for  at  Maalet  skulde  være  fuldt,  for  at  vise  Verden,  hvor- 
dan under  Demokratiet  Demoralisationen  kan  æde  ethvert  Rets- 
samfunds Rod,  den  offentlige  Retsfølelse,  over  i fuldt  saa  høj  en 
Grad  som  under  Despotiet,  vedtog  Folkets  Repræsentanter  den 
Lov,  hvorved  Dreyfus-Sagens  Revision  blev  taget  fra  sit  lovlige 
Værneting,  Kriminalkammeret,  fordi  denne  Domstol  havde  paadraget 
sig  Mistanke  om  Uafhængighed.  Det  samme  Demokrati,  af  hvis 
Retsfølelse  de  Garantier  for  Dommerstandens  Uafhængighed,  som 
alle  Forfatninger  opstiller,  er  fremgaaet,  aad  nu  som  Kronos  sit 
eget  Barn  og  udstedte  en  Lov,  der  skulde  sikre  Regeringen  lydige 
Dommere. 

At  rode  op  i Avisernes  Efterladenskaber  fra  den  Sag,  er 
uoverkommeligt.  Man  maatte  som  Herkules  have  to  Floder  til 
sin  Raadighed  for  at  paatage  sig  det  Arbejde.  Af  den  Skildring,  Zola 
i et  af  sine  aabne  Breve  fra  den  Tid  har  givet  af  dem,  er  der  kun 
Grund  til  at  nævne  en  enkelt  Ting.  „Jeg  vil  tro  paa  deres  gode 
Tro*  — siger  han.  Netop,  det  gør  vi  andre  ogsaa.  Den  Slags 
aldrende  Polemikere  med  forstenede  Hjerner,  som  Zola  kalder  Re- 
daktørerne af  de  store,  hæderlige  Blade,  dem  med  et  dagligt  Op- 
lag paa  22,000,  de  er  altid  i god  Tro  og  de  har  altid  Ret.  De 
véd,  at  deres  Venner  og  Partifæller  er  hæderlige,  ansete,  udmær- 
kede og  talentfulde,  og  dem  paa  det  modsatte  Parti  enten  Idioter 
eller  Forrædere.  Nej,  ikke  véd  det,  men  de  tror  det,  det  er 
gaaet  dem  i Blodet,  deres  Hjerne  har  den  Konstruktion,  der  gør 
denne  Opfattelse  naturnødvendig,  og  hvis  En  kom  til  dem  og 
sagde,  at  en  Mand  af  det  andet  Parti  havde  Ret  eller  var  hæder- 
lig, vilde  de  stirre  paa  ham  med  opspilede  Øjne  som  paa  En,  der 
vilde  binde  dem  et  Ammestueeventyr  paa  Ærmet. 

Endelig  Juryen!  Der  gives  i det  hele  Drama  næppe  en  Scene 
mere  gribende  end  da  Zola  træder  frem  for  de  Edsvorne.  Dér 
staar  han,  dette  Menneske,  hvis  Hjerte  bæver  af  Medlidenhed  med 
alle  Samfundets  ulykkelige,  hvis  Sjæl  er  en  eneste  stor  menneske- 
lig Sympati,  i hvis  Produktion  hvert  eneste  Værk  saa  at  sige  er 
en  Dreyfus-Sag  om  menneskelig  Forurettelse,  den  bedste  Demokrat, 
Verden  har  kendt,  — der  staar  han  for  den  Domstol,  der  skal  ud- 
trykke Demokratiets  juridiske  Samvittighed.  Hans  Motivers  Renhed 


Digitized  by  L^ooQle 


Betragtningens  Time 


253 


er  hævet  over  Tvivl.  Og  han  taler  Oprigtighedens  ukunstlede  Sprog, 
Ord,  som  enhver,  der  har  Øre  for  Rettens  Stemme,  maa  overbevises  af, 
han  taler  som  en  Profet  taler  til  sit  Folk  i et  stort  Øjeblik.  Og  han 
overhøres,  overdøves,  dømmes.  Af  hvem?  Ikke  af  Generalerne  og 
Munkene,  som  man  haardnakket  har  søgt  at  give  det  Udseende  af, 
thi  det  er  ikke  dem,  der  sidder  paa  de  Edsvornes  Bænke.  Heller 
ikke  af  de  12  skikkelige  Borgermænd,  der  sad  der.  Han  dømtes 
af  det  Vrængbillede  af  en  offentlig  Mening,  der  fremkommer,  naar 
den  til  det  yderste  ophidses  af  Partilidenskaben,  dette  vilde  ube- 
regnelige Dyr,  der  altid  holdes  rede  i den  politiske  Taktiks  Stald 
og  slippes  løs,  naar  det  gælder.  Og  det  gælder  næsten  hver  Dag. 
I Dag  gælder  det  at  dække  en  enkelt  kompromitteret,  i Morgen 
dem,  der  er  nødt  til  at  gøre  Vedkommendes  Sag  til  deres,  i Over- 
morgen Gruppen,  den  næste  Dag  Partiet,  der  skal  dække  sine 
Medlemmer,  den  næste  Dag  igen  det  med  dette  Parti  allierede  an- 
det Parti,  indtil  tilsidst  hele  Demokratiet  er  gledet  ud  i Moradset, 
ude  af  Stand  til  at  standse  de  Kræfter,  det  selv  har  sat  i Bevægelse. 

Vi  saa  dette  Maskineri  fungere  i Dreyfus-Sagen  og  fungere 
saadan.  at  Landet  naaede  den  offentlige  Fallits  Rand.  En  enkelt 
Uret  var  blevet  begaaet.  Det  er  en  ligefrem  Sag.  Men  grebet  af 
det  politiske  Maskineri  voksede  denne  Uret  som  en  Lavine.  Tak- 
tiken,  Partidisciplinen,  Gruppernes  Konkurrence,  Fraktionernes 
Tyranni  fordrede  Tavshed  af  en,  forsigtig  Diplomati  af  en  anden, 
beregnende  Udnytten  af  en  tredje,  en  fjerde  skulde  dække  en 
kompromitteret  Meningsfælfe  osv.  Og  saaledes  hobede  Uret  sig 
paa  Uret,  Usandhed  paa  Usandhed,  indtil  Pelion  var  stablet  paa  Ossa. 

Hvis  nu  den  franske  Videnskabs  Mænd  eller  rettere  hele  Kresen 
af  Ideologer  var  »bleven  i Uføret',  som  Quidam  forlanger  af  de 
danske,  og  havde  blandet  sig  i den  aktive  Politik,  saa  vilde  ogsaa 
deres  Samvittighed  og  Tunge  have  været  bundet.  Thi  ingen  kan 
vente,  at  Akademikere  skal  vise  sig  mere  staalsatte  i denne  Ka- 
rakterprøve end  Mænd  af  andre  Stillinger.  Tværtimod.  En  vilde 
have  siddet  som  Fange  i sin  Gruppe,  en  være  bundet  af  Hensyn 
til  det  Blad,  han  var  Medarbejder  ved,  en  ængstelig  for  at  blive 
taget  til  Indtægt  af  sine  politiske  Modstandere,  en  anden  ængstelig 
for  at  blive  stemplet  som  Forræder.  Og  selv  de,  der  havde  talt, 
vilde  Mistanken  for  at  gaa  deres  Partis  Ærinde  have  luret  paa, 
medens  de  nu  talte  ud  af  den  hensynsløse  og  umiddelbare  Til- 
skyndelse, der  dog  tilsidst  gør  Indtryk  og  overbeviser. 

Hvis  man  ikke  vil  opgive  Spillet  og  henvise  til  den  menneske- 


Digitized  by  L^ooQle 


254 


Betragtningens  Time 


lige  Nederdrægtighed  i Almindelighed,  skulde  man  synes,  at  det 
med  Dreyfus-Sagens  verdenshistoriske  Oplevelse  bag' sig  ikke  skulde 
være  muligt  at  fortsætte  med  den  politiske  Parti-Jargon,  der  er  i Brug 
herhjemme,  særlig  iblandt  de  københavnske  Radikale,  hvem  denne 
Sag  dog  burde  gaa  nærmest  paa  Klingen.  Men  vi  kender  vore 
Pappenheimere  for  godt  til  at  vide,  at  de  vil  gaa  den  modsatte 
Vej  og  bare  forlange  mere  og  mere  Partipolitik.  De  vil  blive  ved 
med,  som  Quidam,  at  tro,  at  den  „retsnedbrydende  Fortolkning* 
af  Loven  tilhører  Provisoriets  mørke  Fortid,  og  at  de  selv  straaler 
i et  Lys  af  skrupuløs  juridisk  Samvittighed.  Og  dog  har  vi  i det 
københavnske  Livorgan  læst  Opfordringer  til  at  tage  med  fast 
Ha  and  paa  en  Fortolkning  som  den  om  de  kongevalgte  Lands- 
tingsmænds  Opløsning,  en  Fortolkning,  der  virker  nedbrydende  paa 
den  umiddelbare  Retsfølelse  og  som  der  i hvert  Fald  burde  tages 
paa  med  meget  varsom  Haand.  „Den  faste  Haand*  derimod,  det 
var  netop  den,  hvormed  de  Herrer  Estrup,  Bahnson  og  Scavenius 
omgikkes  de  Paragraffer,  som  dengang  laa  for. 

Der  er  noget  i dette  folkepsykologiske  Skuespil,  der  er  Perver- 
sitet og  religiøst  Raseri,  noget  der  minder  om  Middelalderens  Fla- 
gellanter  og  Korstog.  Men  der  bundfælder  sig  en  Rest  af  politisk 
og  moralsk  Erfaring,  og  dette  Dreyfus-Sagens  bundfældte  Kraftud- 
drag ligger  i.  at  man  her  for  første  Gang  i al  sin  Grelhed  saa  en 
Modsætning,  som  man  ikke  skulde  have  ventet  og  som  derfor  er 
vel  egnet  til  at  skære  demokratiske  Mennesker  i Øjnene  og  ruske 
op  i deres  Samvittighed:  Paa  den  ene  Side  et  Ideal,  og  paa  den 
anden  Side  Demokratiet  med  hele  sin  Slagorden  af  Institutioner: 
Det  folkevalgte  Kammer,  Pressen,  de  Edsvornes  Dommerbænk. 


Der  er  lykkeligvis  noget  i denne  Sag,  og  det  en  Omstændighed 
af  stor  Betydning,  som  ikke  vedkommer  Danmark.  Det  danske 
Folketings  Bønder  er  af  en  anden  og  meget  bedre  demokratisk 
Race  end  de  Politikere,  der  sad  i det  franske  Deputeretkammer. 
I den  Henseende  staar  det  danske  Demokrati  meget  højt,  maaske 
højest  i hele  Europa,  at  dets  Race  er  ægte,  dets  Politikere  virkelig 
Demokratiets  egne  Mænd,  fødte  i Folket  eller  optagne  i dets  Midte 
ved  Samliv  med  Folket  eller  Arbejde  blandt  det  og  i det.  Og  det 
skal  nok  vise  sig  at  være  et  Styrkebælte  om  dets  Støthed  og 
Soliditet. 


Digitized  by  LjOOQle 


Betragtningens  Time 


255 


Men  ulykkeligvis  er  der  til  Gengæld  noget  andet,  som  En- 
hver, der  betragter  de  offenlige  Forhold  her  i Landet  siden  For- 
fatningens Indførelse,  maa  blive  slaaet  af,  og  som  rummer  en  stor 
Fare  for  Udviklingen. 

I Danmark  er  der  i de  to  sidste  Menneskealdre  blevet  arbejdet 
saa  at  sige  i en  eneste  Følelse,  Partifølelsen.  Hvis  den  gængse 
Skildring  af  de  Nationalliberale  ikke  er  overdreven,  har  de  lagt  tor 
og  allerede  drevet  denne  Følelse  op  til  en  Højde  over  det  normale. 
Og  Arven  er  blevet  løftet  af  den  Tid,  der  kom  efter,  fra  begge 
Sider,  mest  dog  fra  radikal  Side.  Med  den  jærnhaarde  Disciplins 
Løftestænger,  med  en  sand  Donkrafts  Styrke,  er  Partifølelsen  i de 
sidste  30  Aar  paa  alle  Omraader  blevet  skruet  op  til  en  ganske  ab- 
norm Højde,  indtil  vi  nu  befinder  os  paa  det  Højdepunkt,  hvor 
Partityranniet  har  de  bedste  Betingelser  for  at  vokse  Folket  over 
Hovedet  og  lægge  sit  Aag  paa  dets  Nakke. 

Vort  Land  er  i politisk  Henseende  ikke  langt  fra  at  være  en 
Slags  Frelsens  Hær.  Og  i den  Henseende  gaar  det  Parti,  hvortil 
.de  Intellektuelle1  vel  nærmest  skulde  høre,  i Spidsen.  Hvad  der 
for  30  eller  20  Aar  siden  i det  radikale  Parti  i København  var 
levende  Overbevisninger,  er  efterhaanden  styrknet  til  Partifromhed, 
Autoritetsfølelse,  Eftersnakkens  Tomhed.  Den  gaar  omkring  iblandt 
os  i Skikkelse  af  Kød  og  Blod,  denne  Partifromhed,  lyslevende,  med 
Hovedet  paa  Siden  og  Øjet  fuldt  af  Bekymring  for,  at  Hjorden 
ikke  skal  holde  sammen,  ganske  som  en  Pastor,  der  vaager  over 
sin  Menighed  og  altid  er  bekymret  for,  at  dens  Fasthed  skal  rok- 
kes. Dér,  hvorfra  for  30  eller  20  Aar  siden  Agitationen  sendte  sit 
.Lys  over  Landet",  Lys  over  Tanker,  Varme  over  Følelser,  dér 
staar  nu  en  Dør  og  over  Døren  et  Skilt,  der  betegner,  at  fra  Di- 
sken bag  denne  Dør  .føres*  der  visse  Sager  og  visse  Mærker,  som 
anbefales  og  opreklameres,  men  andre  Sager  og  Mærker,  der  .ikke 
føres",  de  betragtes  under  Konkurrencens  Synspunkt,  dem  nævner 
man  ikke  for  Publikum,  thi  for  enhver  Pris  gælder  det  jo  om  at 
hævde  sin  Plads  i Gaden. 

Hvilken  Gru  at  læse  Hørups  25  Aar  gamle  Artikler  om  Ploug 
og  Fædrelandet  og  opdage,  at  den  Metode,  Hørup  her  skildrer 
som  en  Art  mild  Forrykthed,  i endnu  grovere  Former  har  vundet 
Hævd  i Nutiden  i hans  eget  Partis  og  hans  eget  Blads  politiske 
Maskineri. 

Det  er  nu  kommet  dertil,  at.naar  en  kritisk  eller  dialektisk 
anlagt  Natur  i sin  Virksomhed  som  Kritiker  kommer  paa  tværs 


Digitized  by  LjOOQle 


256 


Betragtningens  Time 


snart  af  det  ene,  snart  af  det  andet  Parti,  saa  kan  Quidam  i sin 
Partihjæme  ikke  finde  nogen  naturlig  Forklaring  deraf,  i den  Grad 
strider  det  mod  Kritikens  Skik  herhjemme,  at  være  upartisk,  men 
han  opgiver  Fænomenet  som  et  mystisk  „Kogleri". 

Hvis  et  Land,  i hvilket  Partivæsenet  har  regeret  saa  voldsomt 
og  længe,  skulde  møde  sin  Skæbne  i en  lignende  Skikkelse  som 
Frankrig  i Dreyfus-Sagen,  kan  dets  Personligheder  og  Institutioner 
være  nok  saa  gode  — Ingen  kan  dog  vide,  hvor  dette  Maskineri 
kan  føre  hen.  Hvad  vi  har  Brug  for  her  i Landet  er  derfor  ikke 
flere  aktive  Politikere,  men  tværtimod  en  Aand,  der  er  den  aktive 
Politiks  Modsætning.  Hvor  saa  mange  Hænder  har  ageret,  maa 
der  ogsaa  være  nogle  til  at  reagere.  Lad  Demokratiet  styre,  som 
Forfatningen  vil,  at  det  skal,  lad  dets  ledende  Mænd  handle,  men 
lad  Tankens  Mænd  bevare  Tankens  og  Tvivlens  Uafhængighed. 
Vi  maa  rejse  Tvivlsaanden  igen,  Mistænksomhedens  og  Ironiens 
Aand,  rejse  den  i vor  egen  Lejr,  som  Partivæsenet  har  gjort  til  en 
dogmefast  Menighed.  Lad  os  høre  op  med  at  klumpe  os  sammen, 
vi  maa  have  Ensomhed  udenom  os  — den  Ensomhed,  som  Ge- 
neraltolddirektør  Rubin  engang  i en  Tale  til  Minde  om  Hørup  i 
udmærket  smukke  og  sande  Ord  nævnede  som  det,  der  havde  givet 
den  danske  Bonde  hans  Holdning,  da  han  første  Gang  stod  i 
Stænderforsamlingen. 

Det  er  netop  Holdning,  der  tiltrænges  blandt  akademiske 
Venstremænd  her  i København  som  Reaktion  mod  den  Hold- 
ningsløshed, der  efterhaanden  har  faaet  Overhaand  hos  dem,  der 
har  opkastet  sig  til  Førere.  Og  de,  hvem  ikke  en  indre  Til- 
skyndelse driver  til  at  staa  paa  deres  egne  Ben,  dem  maa  i 
hvert  Fald  en  ren  praktisk  Nødvendighed  føre  dertil.  Man  være 
saa  partitro,  man  vil,  man  sætte  sin  Ærgerrighed  i altid  at  følge 
sit  Parti  — naar  man  ikke  er  Indviet,  og  har  sin  Gang  dér,  hvor 
Dagsbefalingen  udstedes,  saa  render  man  jo  forvildet  om  som  et 
Faar,  hvis  Tøjr  er  revet  løs,  drevet  snart  den  ene  Vej,  snart  den 
modsatte,  saa  frem,  saa  tilbage,  — lykkelig  den,  der  har  saa  fin 
en  Næse,  at  han  kan  vejre,  hver  Gang  Vinden  vender,  men  det 
Instinkt  har  Naturen  nægtet  adskillige. 

Der  er  desuden  én  Ting  endnu.  Hvor  megen  Ret,  man  harr 
og  hvor  megen  Magt,  man  faar,  — for  at  citere  Quidam  s Slut- 
ningsord — det  beroer,  naar  man  ikke  derved  forstaar  den  bru- 
tale Ret  og  Magt,  Avismagten * Pengemagten,  Partimagten,  men 
den  aandelige  Ret  og  indre  Adkomst,  derpaa,  hvor  frit  man  staary 


Digitized  by  L^ooQle 


Betragtningens  Time 


257 


hvor  ensom  og  uafhængig  man  er.  I den  Henseende  er  der  ved  at 
ske  et  Omslag  herhjemme.  Der  kan  nævnes  mange  Partinavne  og 
agerende  Størrelser,  hvis  Betydning  er  i rivende  Tilbagegang.  For 
hver  en  Bog  eller  Artikel,  de  skriver,  skriver  de  sig  længere  ud  i 
Ligegyldigheden.  Den  aktive  Politik  hævner.  Naar  Tankens  og 
Kunstens  Mænd  vil  hamle  op  med  det  handlende  Livs  Mænd,  og 
gribe  til  de  samme  brutale  Midler,  som  er  nødvendige,  hvor  der 
kæmpes  om  Magten,  saa  er  der  Gengældelse  deri.  Og  omvendt! 
Se  en  Videnskabsmand  som  Jul.  Lange,  hvor  højt  hans  Stjæme 
staar.  Eller  endnu  bedre  en  Forfatter  som  Henrik  Pontoppi- 
dan.  Med  hvor  overlegen  en  Holdning  staar  han  ikke  i vor  Litte- 
ratur, en  Holdning,  der  hver  Gang  han  udgiver  en  Bog,  bringer 
alle  Partikritikerne  til  at  snurre  rundt  i en  Uvished  om,  hvem  han 
dennegang  .holder  med",  der  er  ligesaa  komisk  som  fortvivlet. 
Han  har  netop  bevaret  Ensomhed  uden  om  sig,  hvor  de  andre 
har  ageret,  har  han  reageret,  hans  Ironi  skaaner  ingen  Fordomme, 
mindst  de  radikale. 

Og  hvis  der  ved  en  saadan  Holdning  ikke  er  anden  Risiko 
end  den,  at  man  .forraader  Friheden8,  som  Quidam  siger,  saa  kan 
vi  vist  alle  være  uden  Frygt.  Friheden!  saadan  i al  Almindelig- 
hed, det  var  noget,  der  forekom  i Plougs  Studenterviser,  men  i den 
yngre  Generation  nutildags  er  der  ikke  et  tænkende  Væsen,  der 
forbinder  nogen  Forestilling  dermed.  Og  Forræder  — det  Ord 
vækker  heller  ikke  i vor  Generation  den  brødetunge  Alvor  i Sindet, 
som  vist  tilsigtes  dermed.  For  vort  Øre  lyder  uvilkaarligt  Melodien 
til  Figaros  Sang  i „Barberen8,  og  vore  Læber  begynder  at  nynne: 

Forræder  her,  Forræder  hist, 

Forræder  først,  Forræder  sidst! 


Erik  Hsnrichsbn 


Digitized  by  t^ooQle 


NEUTRALITET  OG  SØNDERJYLLAND 


en  storpolitiske  Situation  har  gjort  Spørgsmaalet  om 
Danmarks  permanente  Neutralitet  i højeste  Grad  ak- 
tuelt. Forholdene  i Østasien  har  ladet  os  forstaa,  hvor 
nærliggende  Muligheden  for  en  Krig  mellem  England 
og  Rusland  i Virkeligheden  er;  denne  Krig  kan  ud- 
bryde nu,  den  kan  komme  om  et  Aar,  maaske  om 
to;  den  hører  i alle  Fald  til  de  Eventualiteter,  som  Danmark  maa 
tage  nærmest  Hensyn  til  under  sine  militære  og  politiske  Bestræ- 
belser for  at  betrygge  sin  Fremtid. 

Den  stærke  Slagskygge,  en  engelsk-russisk  Krig  kaster  foran 
sig,  har  gjort  et  dybt  Indtryk  paa  Sindene  herhjemme.  Som  en 
Følge  deraf  har  den  rejste  Diskussion  om  Neutralitetens  Erklæring 
faaet  en  ret  ensidig  Karakter,  idet  man  paa  Forhaand  er  gaaet  ud 
fra,  at  den  permanente  Neutralitet  var  den  eneste  tænkelige 
Sikkerhed,  og  derfor  kun  har  debatteret  Formerne  for  denne  (er- 
klæret, anerkendt,  garanteret)  og  Mulighederne  for  hver  af  disse 
Former.  Under  det  optrækkende  Uvejr  har  man  ilsomt  villet 
bringe  sine  Ejendele  i Sikkerhed,  uden  at  give  sig  Tid  til  at  over- 
veje, om  ogsaa  alt,  hvad  Danmark  politisk  ejer,  er  tjent  med  saa- 
ledes  i Huj  og  Hast  at  blive  flyttet  for  at  komme  under  Neutra- 
litetens skærmende  Tag. 

Uden  paa  nogen  Maade  at  ville  foregribe  det  Valg,  som  skal 
gøres  i denne  vigtige  Sag,  skal  jeg  her  blot  fremdrage  et  af  de 
betydningsfulde  Punkter,  som  hidtil  ikke  er  kommet  frem  i Debatten 
om  Neutraliteten,  og  minde  om  en  af  de  Ting,  som  Danmark  ikke 
kan  tage  med  sig,  naar  det  flytter  ind  i den  anerkendte  Neutra- 
litets ildfaste  Kasematter. 


Digitized  by  L^ooQle 


Neutralitet  og  Sønderjylland 


259 


Danmarks  Stilling  er,  naar  Talen  er  om  at  opnaa  Neutralitet, 
principielt  forskellig  fra  de  Magters,  som  hidtil  er  bleven  begun- 
stigede med  denne  folkeretlige  Særstilling  og  ligeledes  fra  Sveriges, 
hvor  en  lignende  Neutralitetsdebat  for  Tiden  føres;  Danmark  bar 
i Modsætning  til  disse  et  udenrigspolitisk  Spørgsmaal  staaende  uløst. 

Opnaaelsen  af  en  anerkendt  eller  garanteret  Neutralitet  — 
hvilken  af  Delene  det  nu  kan  blive  — kan  kun  ske  paa  Grund- 
lag af  den  bestaaende  statsretlige  Ordning  og  Magtfordeling. 

Den  Agitation,  der  føres  af  de  Danske  i Sønderjylland,  og  som 
i Kongeriget  af  alle  omfattes  med  Sympati,  har  som  sit  sidste, 
endelige  Formaal  en  Omordning  af  den  bestaaende  Magtfordeling 
gennem  en  Tilbagegivelse  af  Sønderjylland  til  Danmark. 

Det  er  da  klart,  at  Danmark  ved  Opnaaelsen  af  anerkendt 
eller  garanteret  Neutralitet  firaskriver  sig  enhver  Adkomst  til  at 
deltage  i denne  Agitation;  i samme  (øjeblik,  som  Danmark  bliver 
neutralt,  tager  det  Afsked  med  hele  sin  nationale  Fortid  og  be- 
gynder en  hel  ny  Epoke  i sin  Historie. 

Jeg  mener  som  alt  anført  ikke,  at  Spørgsmaalet  om  Neutralitet 
eller  lkke-Neutralitet  udelukkende  skal  afgøres  ud  fra  det  ene  Hen- 
syn-; jeg  peger  blot  paa  visse  bestemte,  uundgaaelige  Konsekvenser 
af  en  Neutralitetserklæring. 

Man  vil  maaske  svare  mig  med  at  hævde,  at  den  kongerigske 
Deltagelse  i den  sønderjydske  Agitation  er  noget  rent  privat, 
og  at  Statens  officielle  Stilling  ingenlunde  berøres  heraf.  Men  dertil 
maa  siges,  at  det  rigtig  nok  er  meget  tvivlsomt,  om  den  anden 
Part,  Tyskland,  vil  gaa  ind  paa  denne  Opfattelse.  Saa  længe  Dan- 
mark ikke  er  bundet  ved  internationale  Aftaler,  kan  ingen  fremmed 
Magt  blande  sig  i vore  indre  Anliggender;  vi  kan  da  privat  stille 
os  til  Kampen,  der  føres  i Sønderjylland,  som  til  Kampen  paa 
hvilket  som  helst  andet  Sted  i Verden;  ingen  Magt,  end  ikke  Tysk- 
land, vil  forlange,  at  en  lille,  suveræn  Nabostat  skal  gøre  Ind- 
greb i sine  Borgeres  private  Handlefrihed.  Men  Forholdet  bliver 
et  ganske  andet,  i det  Øjeblik  vi  faar  garanteret  eller  anerkendt 
Neutralitet.  Dette  er  et  internationalt  Kontraktforhold,  hvor  Dan- 
mark er  den  ene  Part  og  hver  af  de  andre  Magter  den  anden; 
disse  har  da  en  vis  Ret  til  at  paatale  Misligheder  i Kontraktens 
Overholdelse,  og  vi  skulde  daarlig  kende  den  tyske  Nationalitets 
Forkæmpere  i Sesvig,  om  de  ikke  vel  skulde  vide  baade  selv  at 
drage  Fordel  af  dette  Moment  og  drive  deres  vel  paa  Forhaand 
ikke  helt  uvillige  Regering  til  det  samme. 


Digitized  by  LjOOQle 


260 


Neutralitet  og  Sønderjylland 


Man  vil  maaske  paa  den  anden  Side  redde  Foreningen  af 
Hensynet  til  Neutraliteten  og  Hensynet  til  Sønderjylland  ved  at 
hævde,  at  den  sønderjydske  Agitations  Formaal  ikke  er  en  stats- 
retslig Forandring,  men  kun  Bevarelsen  af  den  danske  Nationalitet 
og  dennes  særlige  Kulturværdier  i Sønderjylland.  Det  er  muligt, 
at  mange  paa  begge  Sider  af  Grænsen  har  denne  Opfattelse  og 
handler  her  udfra,  men  det  er  uomtvisteligt,  at  den  anden,  videre- 
rækkende  Forstaaelse  af  den  sønderjydske  Agitations  Betydning 
er  den  dominerende:  alene  den  stadige  Fremdragelse  af  Paragraf  5 
er  det  bedste  Bevis  herfor.  Og  ved  eventuelle  tyske  Beklagelser 
over  kongerigsk  Deltagelse  i Bevægelsen  vil  man  naturligvis  for- 
tolke alt  i den  mest  graverende  Retning.  Thi  man  maa  vel  huske 
paa,  at  det,  som  det  her  kommer  an  paa,  er  ikke,  hvad  man  fra 
dansk  Side  gør  eller  siger,  men  derimod,  hvorledes  disse  Ord  og 
Handlinger  fra  tysk  Side  vil  blive  opfattede. 

Der  vil  derfor  ingen  Smuthuller  blive  tilbage.  Man  maa,  naar 
Valget  skal  træffes  mellem  Neutralitet  eller  Bevarelse  af  Handle- 
friheden, gøre  sig  Konsekvenserne  klare  og  saa  bagefter  holde  fast 
ved  disse.  Thi  i et  politisk  Kontraktforhold  maa  den  svageste 
Part  altid  være  den  mest  nøjeseende  ved  sine  Forpligtelsers  Over- 
holdelse. 

Blandt  de  mange  Rygter,  som  Opdukkeisen  af  Neutralitets- 
spørgsmaalet  har  givet  Anledning  til,  er  der  ogsaa  bleven  ymtét 
om,  at  Tyskland  som  Betingelse  for  sin  Tiltrædelse  af  Anerken- 
delsen af  Danmarks  Neutralitet  skulde  forlange  en  bindende  Erklæ- 
ring af  Danmark  in  puncto  Sønderjylland.  Det  kunde  maaske  være 
heldigt,  om  Sagen  vilde  blive  formuleret  saa  klart,  naar  Danmark 
skal  til  at  tage  sin  Beslutning,  men  jeg  tror  ikke,  at  det  vil  ske. 
Det  er  principielt  i Tysklands  strategiske  Interesse,  at  Danmark 
bliver  anerkendt  neutralt,  og  man  vil  derfor  næppe  fra  tysk  Side 
gøre  nogen  som  helst  Vanskeligheder  eller  stille  nogen  som  helst 
Betingelser,  naar  Danmark  af  sig  selv  vil  foretage  dette  Skridt. 
Og  det  vil  endvidere  være  af  Betydning  for  Tyskland  bagefter, 
naar  Neutralitetsforpligtelsen  ér  indgaaet,  i Henvisningen  til  denne 
at  have  en  værdifuld  Faktor  til  Vanskeliggøreisen  af  den  danske 
Agitation  i Sønderjylland.  Fra  tysk  Side  vil  man  helt  tie  stille 
om  Sønderjylland,  naar  Danmarks  Neutralitet  anerkendes,  for  bag- 
efter med  saa  meget  større  Indignation  — paataget  eller  virkelig  — 
at  kunne  hævde,  at  al  Indblanding  fra  dansk  Side  i sønderjydske 
Sager  strider  mod  Neutralitetens  Princip. 


Digitized  by 


Google 


Neutralitet  og  Sønderjylland 


261 


Hvor  farligt  det  vil  være  at  have  én  Slags  Politik  overfor  Ud- 
landet — Paaberaabelse  af  Neutraliteten  — og  en  helt  anden  her- 
hjemme — Vedligeholdelsen  af  Forholdet  til  Sønderjylland  — , har 
vi  i vor  nyere  Historie  allerede  et  tilstrækkelig  advarende  Eksempel 
paa  i den  nationalliberale  Politik  under  Hall.  Over  for  Udlandet 
erklærede  man  ikke  at  ville  fravige  Aftalerne  i London  af  1852  og 
samtidig  støttede  man  herhjemme  de  ejderdanske  Bestræbelser  af 
al  Magt.  Denne  Dobbelthed  hævnede  sig  blodigt,  og  det  er  sikkert 
nok,  at  en  Gentagelse  heraf  vil  hævne  sig  paa  ny.  Indgaar  vi  en 
Kontrakt  med  Udlandet,  saa  maa  vi  holde  den  til  Punkt  og  Prikke. 
Anser  vi  den  anerkendte  Neutralitet  for  at  være  et  Gode,  saa  maa 
vi  ogsaa  være  belavede  paa  at  betale  derfor. 

Under  den  øjeblikkelige  Situation  vil  Danmarks  Neutralitet 
være  til  Fordel  fuldt  saa  meget  for  de  omgivende  Stormagter  som 
for  Danmark  selv.  Vor  Udenrigspolitik  og  vor  Forsvarspolitik  vil 
blive  den  samme  efter,  som  før  Neutralitetsforpligtelsens  Indgaaelse; 
vi  vil  i første  Omgang  egentlig  kun  opnaa  den  rent  indre,  politiske 
Fordel,  at  denne  Forpligtelse  vil  fremtvinge  en  hurtig  og  rationel 
Løsning  af  det  saa  længe  svævende  Forsvarsspørgsmaal.  For  de 
omgivende  Stormagter  er  Danmarks  Neutralitet  en  vis  Betryggelse, 
ikke  i Forholdet  til  Danmark,  thi  derfra  truer  dem  saasandt  ingen 
Fare,  men  for  hver  enkelt  i Forholdet  til  de  andre.  Et  anerkendt 
neutralt  Danmark,  som  i Henhold  til  de  indgaaede  Forpligtelser 
staar  stærkt  rustet  til  at  værne  denne  Neutralitet,  reducerer  for  de 
paagældende  Stormagter  til  en  vis  Grad  deres  strategiske  Front- 
linie; det  gør  de  militære  Kombinationer  simplere  og  en  større 
Koncentration  af  Styrken  mulig. 

Særlig  gærlig  dette  for  Tyskland.  Ikke  blot  den  Omstændig- 
hed, at  Muligheden  for  et  Angreb  Nord  fra  er  udelukket,  naar 
Danmark  er  neutralt,  men  ogsaa  den  Sikring  af  Tilførsel  af  Livs- 
fornødenheder,  som  den  landfaste  Forbindelse  med  Danmark  byder, 
vil  for  Tyskland  under  en  Krig  være  af  største  Betydning. 

Men  naar  dette  er  saaledes,  fødes  naturligt  det  Spørgsmaal, 
om  ikke  og  da  hvor  vidt  Danmarks  lndgaaen  paa  Neutralitetsfor- 
pligtelserne kan  udnyttes  i den  sønderjydske  Sags  Interesse.  Det 
vil  under  alle  Omstændigheder  være  rigtigere  til  en  Begyndelse  at 
føle  sig  for  paa  dette  Punkt  end  i utidig  Ivrighed  at  gribe  til,  for 
bagefter  at  opdage,  at  de  andre  fik  alle  Fordelene  og  vi  selv  kun 
opnaaede  at  blive  bundne  paa  Hænder  og  Fødder. 

Det  vil  af  det  ovenfor  udviklede  være  klart,  at  ved  en  ganske 


Digitized  by  LjOOQle 


Neutralitet  og  Sønderjylland 


betingelsesløs  Indgaaelse  af  Neutralitetsforpligtelserne  fra  danskSide 
vil  Tabet  være  nok  saa  stort  som,  hvad  der  vindes.  Muligheden 
for  et  direkte  Angreb  paa  Danmark  er  ogsaa  uden  Neutralitets- 
erklæring kun  ringe;  ved  denne  opnaas  i Virkeligheden  kun,  at 
Danmark  til  en  vis  Grad  sikres  mod  at  benyttes  som  Operations- 
basis mellem  Stormagterne  indbyrdes.  Men  ogsaa  uden  Neutrali- 
< tetserklæring  vil  en  Krænkelse  af  Landterritoriet  af  et  stærkt  rustet 
Danmark  altid  kunne  afværges  — naar  den  fjendtlige  Magt  da 
ikke  netop  er  Tyskland  — , og  Søterritoriet  vil  vi  altid  paa  For- 
haand  være  nødte  til  at  opgive  paa  Grund  af  dettes  Udstrækning 
og  den  Forskel  i Magtmidler,  som  netop  ved  de  maritime  Vaaben 
gør  sig  gældende  i langt  stærkere  Grad,  end  naar  det  drejer  sig 
om  at  modtage  et  fremmed  Landgangskorps  paa  vor  egen  Jord. 

Jeg  har  tidligere  her  i dette  Tidsskrift  fremhævet,  at  den  ende- 
lige Sikring  af  Danmarks  nationale,  militære  og  økonomiske 
Interesser  formentlig  bør  søges  ad  andre  Veje  og  med  andre 
Midler.  Det  er  ikke  Stedet  her  atter  at  komme  ind  paa  denne  Side 
af  Spørgsmaalet.  Jeg  har  med  ovenstaaende  Bemærkninger  kun  villet 
pege  paa  visse  vigtige  og  hidtil  ikke  ganske  paaagtede  Konsekvenser  af 
den  Handling  at  søge  Danmarks  Neutralitet  anerkendt.  Det  bliver 
Nationens  og  Regeringens  Opgave  at  afveje  disse  Konsekvenser 
mod  de  andre  Hensyn,  som  maa  kunne  gøres  gældende.  Men 
hvorledes  Valget  end  bliver,  — om  man  antager  den  betingelses- 
løse Indgaaen  paa  Neutraliteten  med  deraf  følgende  Opgivelse  af 
Forholdet  til  Sønderjylland,  eller  om  man  søger  at  udnytte  Neu- 
tralitetserklæringen som  et  Tuskmiddel  i nationale  Øjemed,  eller 
om  man  endelig  foretrækker  at  bevare  sin  Handlefrihed  med  for- 
nyet Tagen  Standpunkt  over  for  hver  ny  europæisk  Konflikt,  i alle 
Tilfælde  er  Hovedreglen  for  en  lille  Nation  fair  play.  Lad  os 
tage  Lære  af  det  foregaaende  Slægtleds  Historie  og  indse,  at  hvis 
vi  indgaar  et  internationalt  Kontraktforhold  for  at  opnaa  visse 
forventede  Goder,  maa  vi  ogsaa  yde  det  Vederlag,  som  den  anden 
kontraherende  Part  sikkert  kan  antages  at  ville  forlange  derfor. 

Fastholdes  dette  Synspunkt  i Spørgsmaalet  om  Neutraliteten 
og  dens  Konsekvenser  over  for  Tyskland,  vil  det  Valg,  der  nu  skal 
gøres,  for  mange  vistnok  falde  anderledes,  end  naar  man  blot  ser 
paa  de  ved  Neutralitetens  Anerkendelse  forventede  Fordele. 

J.  ØSTRUP 


Digitized  by  L^ooQle 


BRANDESIANISMENS  REVISION 


Jet  skulde  synes  en  fristende  Opgave  ogsaa  for  en  radikal 
' Skribent  at  skrive  om  Georg  Brandes.  Vi  er  jo  nu  efter- 
1 t ianden  kommet  ham  og  den  Bevægelse,  han  har  ledet, 
saa  langt  paa  Frastand,  at  en  Helhedsopfattelse  bliver 
mulig.'  Naar  det  ikke  er  blevet  gjort,  er  Grunden  for- 
modentlig den,  at  Opgaven  ikke  frister  saa  meget  som 
det  ser  ud  til.  Det  er  næppe  Frygten  for  „Politiken*, 
der  længer  skræmmer;  thi  ganske  vist  sidder  Intelligenssnobberiet  det 
radikale  Bourgeoisi  dybt  i Blodet,  men  Bladets  Indflydelse  er  dog  hurtigt 
og  jævnt  aftagende.  Politiken,  der  ikke  blot  gav  det  Navn,  men,  som 
var  det  sikre  Grundlag,  hvorfra  det  svang  Knaldpisken,  er  ved  Skæbnens 
Ironi  bleven  dets  Bane. 

Men  man  maa  indrømme,  at  det  ikke  har  svunget  Pisken  forgæves. 
Med  ubønhørlig  Strenghed  er  visse  Grundsætninger  blevet  indprentet,  først 
og  fremmest,  at  kun  Modstandere  kunde  finde  noget  at  udsætte  paa 
Brandesianismen  og  dens  Fører,  og  at  netop  dette  var  et  Bevis  for  deres 
(Modstandernes)  lave  Dannelsesniveau.  Overhovedet  maa  man  erindre, 
at  Brandesianismen  forlængst  er  gaaet  over  til  at  bestaa  af  en  Række 
Tvangsforestillinger,  i hvilke  Indtrykkene  — som  Kugler  i Riller  — 
uvægerligt  triller  ned.  Det  højtærede  Organ  kan  derfor  roligt  lægge  sig 
tO  at  dø.  Det  har,  medens  det  kunde,  sørget  for,  at  Brandesianismen  i 
samme  Grad  — eller  snarere  mere  end  — Højskolebevægelsen  har  levet 
uforstyrret  i en  ødelæggende  Selvbeundring,  fuldstændig  savnende  For- 
nyelse indenfra.  Og  det  efterlader  et  saakaldt  radikalt  tænkende  Publi- 
kum, der  er  saa  fuldt  af  Dogmer  som  en  flaaet  Hare  af  Spæk. 

Da  man  véd,  at  det  mindre  er  af  Ondskab  end  paa  Grund  af  Aands- 
fattigdom og  fast  indgroede  Vaner,  at  der  altid  forudsættes  religiøse  eller 
konservative  Bevæggrunde  bag  ethvert  Forsøg  paa  Kritik,  maa  man  med 
Ængstelse  se  denne  Opfattelse  styrket.  Og  alene  af  den  Grund  er  man 
paa  Forhaand  uvillig  stemt  overfor  en  Bog  som  Alfred  Ipsens  om 
Georg  Brandes. 


Digitized  by 


Google 


264 


Brandesianismens  Revision 


Og  man  bliver  det  ikke  mindre,  naar  hvert  nyt  Forsøg  synes  at 
bevise  Umuligheden  af,  ud  fra  religiøse  Forudsætninger  at  udøve  en  Kritik, 
der  virkelig  kan  faa  Betydning  for  andre  end  dem,  hvem  Spørgsmaalet  i 
en  vis  Forstand  kan  være  ganske  ligegyldigt,  nemlig  Bevægelsens  prin- 
cipielle Modstandere. 

Det  er  for  en  udenforstaaende  Iagttager  baade  til  at  le  og  græde 
over,  den  saare  beskedne  og  overordentlig  forstaaende  Stilling,  Modpartiets 
Kritikere  nu  indtager  overfor  Georg  Brandes.  Den  Tid  er  længst  forbi, 
hvor  de  angreb  med  krum  Hals  og  frejdig  Overbevisning.  Nu  vover  de 
ikke  at  tvivle  om  hans  Intelligens,  hans  Vid,  hans  Stil  o.  s.  v.  — hele  Tros- 
bekendelsen. Hvis  han  var  frelst,  vilde  de  være  stolte  af  ham.  De  tror 
paa  ham,  paa  Gud  og  paa  Djævelen  og  har  nok  at  gøre  med  at  stifte 
Fred  de  store  Herrer  imellem. 

Naar  Holger  Begtrup  skriver  om  Georg  Brandes,  er  han  næsten 
ikke  til  at  kende  igen.  Han  er  iført  Forstaaelsens  mest  „Gud  bevare 
os" -skaansomme  og  ulastelige  Diplomatfrakke.  Han  lægger  snart 
Haanden  paa  sit  eget  Bryst  og  siger:  „Naturligvis,  jeg  har  min  Overbe- 
visning", og  snart  bøjer  han  sig  frem,  ser  Georg  Brandes  dybt  i Øjnene 
og  lægger  Haanden  paa  hans  Skulder:  „Men  jeg  er  villig  til  at  forstaa 
— jeg  er  overmaade  tolerant." 

Det  virker  helt  befriende,  naar  pludselig  Højskoleforstanderen  faar 
Luft  i en  saadan  naiv  Ytring  som  den  angaaende  Venskabet  mellem  Chr. 
Richardt  og  Georg  Brandes  i Anledning  af  nogle  spøgefulde  og  elskvær- 
dige Ord  af  den  gamle  Præst:  „Og  hvem  tør  laste  den  kristne  Digter 
for  at  han  vedligeholdt  dette  Venskab?"  Ak  nej,  vi  bebrejder  ham  intet. 

Det  mærkes  i Alfred  Ipsens  Bog,  at  Forfatteren  har  gjort  personlig 
Bekendtskab  med  den  Bevægelse,  han  omtaler.  Desuden  kan  man  ikke 
undgaa  at  føle  Respekt  for  den  Bestræbelse,  han  tydelig  viser  for  at  være 
retfærdig  mod  dem,  der  har  sparket  og  haanet  ham  som  ingen  anden. 
Men  Ængsteligheden  for  at  være  det  klæder  ham  ikke.  Den  højere  Ret- 
færdighed er  det  dog  ikke  nu  Tidspunktet  til  at  varetage.  Hvis  han  skarpt 
og  uskaansomt  havde  peget  paa  Manglerne  og  var  gaaet  helt  til  Bunds  i 
dem,  vilde  han  have  vist  al  den  Retfærdighed,  vi  kunde  kræve  af  ham. 

Den  Slags  Retfærdighed,  der  giver  med  den  ene  Haand  og  tager 
med  den  anden,  bliver  desuden  saare  let  til  Vrøvl.  Rundt  om  i Alfred 
Ipsens  Bog  træffer  man  vage  Udtalelser,  snart  rosende,  snart  kritiserende, 
der  intet  siger  fordi  de  ikke  naar  ned  til  Sagens  Kærne,  og  som  end- 
ogsaa  binder  Forfatteren  selv  saa  lidt,  at  han  kort  efter  skriver  som  om 
de  ikke  var  til. 

Naar  han  som  Grund  til  at  Brandes  ikke  svarer  paa  Paludans  Kri- 
tik af  „Emigrantlitteraturen",  anfører  „at  han  den  Gang  (efter  sin  Flyt- 
ning til  Berlin)  havde  tabt  meget  af  Interessen  med  Hensyn  til  sin  Po- 
sition i Danmark;  thi  han  har  mange  Gange  taget  til  Genmæle  over- 
for Angreb  af  ringere  Kaliber,  hvor  han  udæskedes",  da  studser  man 
over  denne  Naivetet.  Og  ens  Forbavselse  og  Forvirring  bliver  ikke 
mindre,  naar  man  to  Sider  længere  fremme  læser:  „Thi  ingen  tror  paa 
den  Fabel,  at  han  skulde  have  revet  Danmark  ud  af  sit  Hjerte".  Hvilken 
Udtalelse  støttes  af  mange  og  gyldige  Grunde. 


Digitized  by  L^ooQle 


Brand  es  ian  ismens  Revision 


265 


Man  irriteres  ved  pludselig  i Anledning  af  Bogen  oro  Berlin,  at  faa 
serveret  en  uhyre  Begejstring,  som  Forfatteren  i en  Note  bag  i Bogen 
selv  antyder,  muligvis  er  noget  overdreven.  Hvad  Mening  er  der  i den, 
naar  Sandheden  er,  at  man  overalt  i Brandes  Rejseskildringer  har  For- 
nemmelsen af,  at  Hørelsen  er  den  eneste  Sans,  der  rigtig  har  været  i 
Virksomhed.  Let,  muntert  og  uden  Skrupler  som  en  Interviewer,  gen- 
giver han  alle  de  Rygter,  han  har  kunnet  opsnappe.  Er  det  fordi  Alfred 
Ipsen  selv  ikke  er  saa  begejstret  for  Bogen  om  Polen,  at  han  nøjes  med 
at  henvise  til  Brandes  egne  Udtalalser  og  Julius  Langes  Dom.  Hvorfor 
faar  vi  ikke  hans  egen  Mening  at  vide?  Er  det  gaaet  ham  som  andre, 
at  det  har  kvalmet  ham  ved  denne  Blanding  af  Frihedsbegejstring  og 
Forfængelighed.  Det  er  en  fuldkommen  ærlig  Sag  at  bebo  en  herskabelig 
Lejlighed  med  Tjenerskab  og  at  lade  sig  fetere  i det  bedste  Selskab. 
Man  kan  ogsaa,  hvis  man  vil,  fortælle  det.  Men  naar  man  selv  har 
bevist  hvor  ufarligt,  ja  endogsaa  behageligt  det  kan  være,  skal  man  ikke 
— tilmed  under  Skin  af  at  være  beskeden  samtidig  — rose  sig  af  at 
gøre  Ulykken  sin  Kur. 

Der  er  jo  ikke  Grund  — navnlig  ikke  for  Hr.  Ipsen  — til  at  smigre. 
Det  har  andre  gjort  tilstrækkeligt. 

Og  den  indirekte  forsigtige  Maade,  hvorpaa  han  ofte  siger  sin  Me- 
ning. føles  som  en  Art  Smiger. 

Hvorfor  siger  han  f.  Eks.  angaaende  Georg  Brandes’  Forhold  tfl  det  reli- 
giøse som  han  jo  ikke  blot  som  Troende  har  den  bedste  Opfordring  til,  men 
ogsaa  fra  et  Tænkerstandpunkt  utvivlsom  Ret  til  at  kritisere,  hvorfor 
siger  han  da  sin  Mening  i følgende  Ord : „Mærkeligt  er  det  dog,  at  en 

Forfatter,  der  er  saa  meget  Tænker  som  han,  helt  har  kunnet  gaa  udenom 

det  religiøse  Problem  i alle  dets  Former  og  Fa<;er;“,  naar  det  fornuft- 
mæssig  maatte  lyde  omvendt:  „Naturligt  er  det  dog,  at  en  Forfatter,  der 
er  saa  lidt  Tænker  o.  s.  v.“ 

Hvis  det  er  et  Forsøg  paa  blodig  Ironi,  er  det  mislykket;  thi  der  er 
endnu  dem,  der  vil  tage  den  første  Sætning  for  Alvor. 

Eller  skulde  det  virkelig  ikke  være  faldet  Hr.  Ipsen  ind,  medens  han 

skrev  en  saadan  Sætning,  at  den,  som  den  hele  gængse  Betragtning  af 

Georg  Brandes,  intet  forklarer,  men  tværtimod  gør  Forholdet  uforstaaeligt. 

Det  er  naturligvis  utroligt,  at  Samtiden  ikke  har  gennemskuet  en 
Tænker,  der  paa  alle  Punkter  er  saa  lidet  dybtgaaende  og  saa  ensidig  som 
Georg  Brandes.  Det  er  sært,  at  den  ikke  lader  sig  bevæge  ved  de  Af- 
sløringer, der  saa  ofte  stiller  hans  Videnskabelighed  i et  underligt  Lys. 

Ja  vist  er  det  utroligt,  men  det  forholder  sig  heller  ikke  saaledes, 
at  den  ene  Slægt  efter  den  anden  har  fundet  sig  i det  meningsløse. 
Strengen  mellem  dem  og  ham  gik  nemlig  slet  ikke  hverken  til  Viden- 
skabsmanden eller  til  Tænkeren.  Han  var  ikke  engang  Agitator  for 
dem;  thi  en  saadan  vilde  man  have  spurgt  om  Retning  og  Maal.  Der 
passer  paa  ham  intet  andet  Navn  end  Gennembrudsmand.  Han  brød 
igennem  den  Træghed,  der  laa  som  en  Skorpe  over  det  aandelige 
Liv.  Han  var  et  Temperament  med  hurtigere  Rytme,  og  han  paatog 
sig  det  kolossale  Arbejde  at  faa  de  andre  — alle  de  andre  — til  at 
følge  sin  Takt.  Han  har  ved  sin  stadige  Pirring  udrettet  et  stort 


Digitized  by  L^ooQle 


266 


Brandesianismens  Revision 


og  fortræffeligt  Arbejde,  men  det  skæbnesvangre  i hans  Fremgangs- 
maade  var,  at  han  ikke  tog  Hensyn  til.  at  en  Del  af  Tungheden  var 
naturlig  og  nødvendig  som  stammende  fra  selve  vore  Følelsers  tungt 
bevægelige  Masse.  For  ham  kom  det  an  paa  Hurtigheden,  og  han  hen- 
viste derfor  stadig  til  Tankerne  som  de  letbe vægelige,  og  i Stedet  for 
Følelseslivet  traadte  Stemningerne,  som  de,  der  let,  næsten  med  samme 
Hurtighed  som  Tankerne  lod  sig  udløse.  Han  har  været  Stemnings- 
mageren og  Stemningsforsyneren  for  sin  Samtid.  En  Slægt  daarlig  til 
at  føle  dybt  og  tænke  langt,  men  kløgtig  og  rig  paa  Stemninger  er  Re- 
sultatet af  hans  Virksomhed. 

Den  Skuffelse,  hans  Skrifter  har  beredt  Ungdommen,  nu  de  blev 
læst  i Sammenhæng,  er  jo  næsten  en  offentlig  Hemmelighed.  Og  tænker 
man  sig  Dommen  fældet  efter  hans  Død,  vil  det  kunne  komme  til  at  gaa  haardt 
ud  over  den  Slægt,  der  har  ladet  sig  bedaare  af  ham,  hvis  inan  ikke 
erindrer,  at  Georg  Brandes  var  noget  andet  og  mere  end  de  Bøger,  han 
skrev.  De  vilde  aldrig  have  faaet  den  Indflydelse,  de  fik,  hvis  de  ikke 
havde  laant  deres  Vægt  og  Myndighed  fra  Taleren,  Georg  Brandes.  Han 
selv  personlig,  naar  han  stod  paa  en  Talerstol,  var  Forklaringen  til  sin 
Indflydelse.  Perioden  havde  næppe  nogen  større  Skuespiller,  og  i Drach- 
mann  neppe  en  betydeligere  Lyriker.  Han  var  en  Kunstner,  der  som 
ingen  anden  ejede  Kunstens  Hemmelighed,  at  kunne  vække  Stemning. 
Hans  Veltalenhed  var  fuld  af  Vid  og  Sødme  som  Musiken  til  „Carmen4*. 
Havde  hans  Veltalenhed  været  uartikuleret  som  Musik,  vilde  denne  hurtige, 
fyrige  Stemningsbølge  have  bredt  sig  over  hele  Bevidsthedslivet  og  være 
kommet  det  menneskelige  harmonisk  til  Gode,  men  nu  var  det  Tanker, 
han  benyttede,  ikke  Toner,  og  deraf  fulgte,  at  han  fik  Betydning  ogsaa 
som  Videnskabsmand  og  Tænker. 

Men  det  er  klart  at  hans  Autoritet,  der  næredes  gennem  Stem- 
ninger. ikke  kunde  omstyrtes  ad  logisk  Vej. 

Havde  derfor  hans  Unøjagtigheder  ingen  Indflydelse  paa  hans  Sam- 
tid, har  de  for  os  slet  ingen  Interesse.  Nu  da  Stemningstaagerne  er  ved 
at  drive  bort,  staar  der  tilbage  at  erkende,  hvad  der  er  blevet  af  Tan- 
kerne. De  Tanker,  han  legede  med  som  en  Jonglør  med  Knive. 

Alfred  Ipsen  har  selv  et  Øjeblik  strejfet  det,  men  paa  sin  sædvan- 
lige selvmodsigende  Maade  og  uden  at  ane,  hvad  det  er,  han  har  fat  i. 
Efter  at  have  ofret  mange  Ord  paa  at  bevise,  at  Georg  Brandes  mangler 
sikker  metrisk  Sans,  bliver  han  ængstelig  for  at  have  været  uretfærdig,  og 
fortæller  saa,  at  Brandes  har  store  Fortjenester.  „Han  har  ved  sin  Kritik 
tvunget  Digterne  ind  paa  Livet  af  Virkeligheden- o.  s.  v.4*  Men  nederst 
paa  Siden  kommer  han  til  et  Resultat,  der  klinger  mere  nyt:  „Der  er 
ingen  nødvendig  Sammenhæng  mellem  denne  Fordring:  Kravet  paa  Sand- 
hed og  Virkelighedstroskab  i Digtning  og  alle  de  specielle,  brandeske 
Dogmer.  Ja,  det  lod  sig  maaske  endog  paavise,  at  disse  sidste  under 
deres  Udfoldning  har  ført  til  en  Tilsidesættelse  af  den  første,  til  Usand- 
hed eller  Mangel  paa  Forstaaelse  overfor  nogle  af  de  dybeste  og  væ- 
senligste Sider  af  de  menneskelige  Karakterer  og  det  menneskelige  Liv4*. 
Vi  faar  ikke  at  vide,  om  det  er  den  samme  Virkelighed,  der  tales  om  i 
begge  Tilfælde,  eller  hvorledes  det  gaar  til,  at  det  oprindelige  Krav  om 


Digitized  by  L^ooQle 


Brandesianismens  Revision 


207 

Realisme,  skulde  kunne  forfejle  sin  Hensigt  saa  sørgeligt.  Kort  sagt,  alle 
de  interessante  Spørgsmaal,  der  rejser  sig,  lades  ubesvarede.  Man  kan 
ikke  kritisere  Alfred  Ipsens  Bog  skarpere  end  ved,  at  Linier  som  disse  i 
deres  indholdsrige  Prægnans  staar  ganske  isolerede,  uden  Sammenhæng 
med  det  øvrige. 

Overhovedet  har  Alfred  Ipsen  begaaet  den  Fejl,  ikke  blot  ikke  at 
samle  sin  Bog  om  det,  der  i Øjeblikket  er  Sagens  Kærne,  men  han 
har  anlagt  den  saaledes,  som  den  først  vil  kunne  skrives  ora  30  —40  Aar. 
Man  kan  ikke  lade  være  at  trække  paa  Smilebaandet,  naar  han  beskæf- 
tiger sig  med  Georg  Brandes*  Ungdomsforelskelser.  Hvad  ved  vi  derom? 
Det  vil  sikkert  ikke  føre  til  heldigt  Resultat  foreløbig  at  anvende  Georg 
Brandes*  egen  Metode.  Eller  naar  Hr.  Ipsen  citerer  Breve.  Hvormange 
har  staaet  til  hans  Raadighed  af  de  Tusinder,  det  drejer  sig  om?  Ikke  paa 
et  eneste  Punkt  kan  han  være  sikker  paa  ikke  at  blive  desavoueret. 

Det  virker  ikke  mindre  komisk . naar  man  betænker , at  disse  paa 
Forhaand  dødsdømte  Anstrængelser , skyldes  en  rodfæstet  Tro  paa  den 
Taineske  Metodes  Fortræffelighed.  Georg  Brandes  har  saa  flittig  ind- 
skærpet Betydningen  af  at  faa  hele  Biografien  med  eller  i det  mindste 
Forelskelserne,  at  man  tror  intet  at  kunne  forstaa  uden  ad  den  Vej.  ,Men 
hvad  Interesse  har  vi  foreløbig  af  det?  Hvis  Georg  Brandes  har  Be- 
grænsninger og  den  af  ham  ledede  Bevægelse  Mangler,  da  gælder  det 
ora  at  paavise  dem  som  Brud  og  Spring  i selve  Tankegangen:  thi  det 
er  som  aandelig  Bevægelse,  den  har  haft  Betydning  for  os.  Altsaa 
Hr.  Ipsen  kunde  trolig  have  opgivet  at  karakterisere  den  mere  private 
Georg  Brandes.  Han  interesserer  os  ikke.  Det  er  hele  det  Billede  af 
sig.  han  giver  i sit  Værk  og  i sin  Virksomhed,  det  gælder  om  at  bedømme. 
Hvis  Alfred  Ipsen  havde  forstaaet  at  aflæse  Brandes  Værker  og  Samtidens 
Litteratur  deres  Hemmeligheder,  vilde  det  have  va*ret  tilstrækkeligt. 

Men  fordi  det  ikke  er  en  god  Bog,  er  den  langtfra  en  daarlig  Bog, 
eller  i hvert  Fald  ikke  saa  daarlig,  at  den  ikke  skulde  kunne  fortjene  et  venligt 
Ord.  Ja  man  kunde  endogsaa  tænke  sig,  at  Georg  Brandes,  hvis  han  var 
lidt  mere  uinteresseret  i Sagen,  kunde  tinde  i det  mindste  nogle  ligesaa 
venlige  Udtryk  som  dem,  han  i sin  Tid  spenderede  paa  Erik  Lies  Bog 
om  Balzac. 

Man  maa  jo  erindre,  at  det  er  et  stort  og  usigtet  Stof,  Hr.  Ipsen  har 
gennemgaaet,  og  at  han  har  arbejdet  under  Haabløshedens  knugende  Tryk. 
Sum  Værket  nu  foreligger,  vil  det  næppe  paa  et  eneste  Punkt  uddybe  vor 
Forstaaelse  af  Georg  Brandes,  men  ved  det  Stof,  der  er  draget  frem  og. 
saavidt  det  kan  skønnes,  gengivet  med  megen  Upartiskhed.  vil  Bogen  have 
Interesse  baade  for  dem.  der  længst  har  glemt  Begivenhedernes  Sammen- 
hæng og  for  de  yngre,  der  sikkert  er  uvidende  om  adskilligt,  af  hvad  der 
hor  fremdrages.  I saa  Henseende  frembyder  navnlig  2den  Del  Interesse. 

Og  det  er  ikke  udelukket,  at  de  tamkende  blandt  La*serne  vil  kunne 
faa  Indtryk  af,  at  Brandesianismen  ikke  er  saa  simpel  og  uimodsigelig, 
som  den  foreløbig  er  sejrrig.  De  Modstande,  den  har  mødt,  er  langtfra 
udsprunget  af  Dumhed  eller  Nederdrægtig! led  saaledes  som  Sagnet  nu  gaar. 

Det  har  Gang  efter  Gang  va*ret  det  sande  og  rigtige.  Bevægelsen 
har  vendt  det  døve  Øre  til,  og  dens  Vej  betegnes  af  en  Rakke  Ofre. 


Digitized  by  CjOOQle 


268 


Brandesianismens  Revision 


Naar  Virkelighedssansen  og  Retfærdighedssansen  atter  kommer  sig  efter 
det  Knæk,  Brandesianismen  har  givet  dem,  vil  der  blive  spurgt  efter  de 
forviste.  Dem,  som  Brandesianismen  sendte  til  Glemselens,  Stilhedens  eller 
Ringeagtens  Egne. 

Ogsaa  dem,  den  kastede  i Armene  paa  Religionen  og  bagefter  for- 
fulgte, vil  den  blive  krævet  til  Regnskab  for.  Vi  har  længe  nok  følt  os 
retfærdige  paa  Baggrund  af  Jeppes  Drukkenskab.  Man  vil  spørge  om  hvorfor 
han  drikker. 

Før  eller  senere  vil  Brandesianismens  Revision  blive  indledet  og  en 
lang  Række  af  Overgreb  og  Uretfærdigheder  afdækkede.  Kan  Alfred 
Ipsens  Bog  bidrage  blot  en  Brøkdel  dertil,  har  den  gjort  sin  Nytte,  men 
foreløbig  er  det  ganske  vist  sandsynligst,  at  den  kun  tjener  til  at  vanskelig- 
gøre Jordbunden  for  den  eneste  Kritik,  der  vil  faa  nogen  Værdi,  den,  der 
udgaar  fra  selve  de  radikale  Principper. 

Harald  Nielsen 


Digitized  by  L^ooQle 


FRA  GAMMEL-JAPAN 


BLOMSTERTAAGEN  I YOSHINO 

landt  alle  Japans  Undere  af  skønne  og  sælsomme 
Na  ti  irscenerier  nyder  intet  større  Berømmelse  blandt 
de  indfødte  end  Kirsebærtræerne  i Yoshino. 

Det  ældgamle  Kæmpekirsebærtræ  paa  Maruyama 
ved  Cyoto,  der  en  Uge  i April  Maaned  ligner  en 
Eg  med  rosenrødt  Løv  og  om  Aftenen,  naar  det  er 
elektrisk  oplyst,  tiltrækker  uhyre  Menneskemasser  — , Alléerne  ved 
Mukoshima  og  Ueno  i Tokyo,  der  ligner  Snebjerge  og  Rimskove, 
belyste  af  Morgensol  — , Wistaria'eme,  hvis  alenlange,  syrenblaa 
Klaser  spejler  sig  sammen  med  Buebroerne  i Kameidotemplets  Skild- 
paddedamme — , Momidji-Løvet , som  brænder  med  karmoisinrød 
og  okkergul  Farvepragt  i Kyotoegnens  Bjergkløfter  — , alt  dette  er 
forbavsende,  umiddelbart  overvældende,  dets  Skønhed  begribes  straks 
af  alle,  selv  af  fremmede  Barbarer  og  det  menige  Folk.  Men  Yo- 
shinokirsebærtræerne  er  noget,  Japans  Æsteter  betragter  som  deres 
utilgængelige  Ejendom,  ligesom  Laksagerne  og  Kanoskolens  Mester- 
værker og  den  kinesiske  Kalligrafi.  Det  var  derfor  med  ikke  ringe 
Tvivl  og  Forundring,  en  Shintopræst  i Yoshino,  i Anledning  af 
mit  Besøg  ved  Kirsebærblomsteme,  spurgte  min  indfødte  Ledsager: 
.Forstaar  han  det?“ 

Sagen  er,  at  disse  Kirsebærtræer,  der  i Midten  af  April  smykker 
Yoshinodalens  Bjergsider,  er  af  anden  og  sartere  Art  end  de  stor- 
blomstrede, rosenrøde,  der  skaber  Toky oalleernes  Skyformationer. 

l)  Forfatteren  af  ovenstaaende  er  for  Tiden  bosat  i den  japanske  By  Kv- 
ote og  vil  i dette  og  senere  Hæfter  skildre  forskellige  Sider  af  Livet  i Japan. 

TiUkaeren  1904  18 


Digitized  by  L.ooQle 


270 


Blomstertaagen  i Yoshino 


„Bjergkirsebærtræets®  Blomst  er  lille  og  næsten  helt  hvid;  i 
Modsætning  til  de  andre  japanske  Kirsebærarter  begynder  dets 
Blade  at  udfolde  sig  samtidig  med  Blomsterne;  disse  halvtudsprungne, 
brunrøde  Blade  i Forening  med  de  smaa,  hvide  Blomsterbundter 
skaber  en  samlet  Virkning  som  af  en  svagt  rødmende  Morgentaage, 
der  ligger  i Striber  hen  over  en  mørk  Efteraarsskov. 

Det  var  en  skyet,  blæsende  Eftermiddag,  da  jeg  og  min  Ledsager 
efter  en  tre  Timers  Vandring  over  Høj  og  Dal  og  efter  at  være 
bievne  færgede  over  Yoshinofloden  paa  en  Tømmerflaade , naaede 
Toppen  af  en  Højderyg,  hvorfra  et  storartet  Sceneri  af  skovklædte 
Bjerghøjder  og  flodgennemstrømmede  Dale  med  vidtstrakte  tegl-  og 
straatækte  Byer  udfoldede  sig  for  Øjet.  Langt  mod  Øst,  taarnende 
sig  op  over  lavere  Bjergkamme,  skimtedes  den  høje,  med  mørke, 
næsten  uudforskede  Skove  beklædte  Bjergryg,  hvis  højeste  Punkt 
er  Tempelbjerget  O-Minesan  — , og  lige  i Forgrunden  viste  sig  en 
lav  Kam,  over  hvilken  en  besynderlig,  sart  Taage  eller  Damp, 
som  af  „Mosekonens  Bryg®,  havde  lejret  sig. 

Det  var  først,  da  jeg  fandt  Sammenhængen  mellem  denne  Taage 
og  de  hvidt  blomstrende  Træer,  der  allerede  paa  den  Bjergryg, 
hvor  jeg  befandt  mig,  begyndte  at  kante  Kørestien,  at  det  gik  op 
for  mig,  at  denne  Taage  var  de  berømte  Kirsebærblomster,  og  at 
hvad  jeg  saa  dér  ovre,  var  Yoshino’s  Bjergkam. 

Det  første  Indtryk  var  en  Skuffelse.  Denne  svage  „fraise 
écrasée®  Farve  var  meget  nydelig,  meget  japansk,  — det  taagede 
Indtryk  højst  ejendommeligt;  men  til  at  gaa  langt  ud  af  sin  Vej 
for,  syntes  Virkningen  for  mat.  Man  maatte  sikkert,  ræsonnerede 
jeg,  først  have  gennemgaaet  en  grundig,  forberedende  Træning 
eller  aandelig  Diæt  i japansk  Stil,  i Lighed  med  den  Lugtediæt, 
som  Gæsterne  fordum  underkastede  sig  forud  for  Daimyoborgenes 
Parfumespil,  — en  Diæt  med  tomme  Værelser,  faa  Oplevelser,  faa 
Indtryk,  liden  Læsning,  faa  Tanker,  før  man  formaaede  med  ægte 
Andagt  at  nyde  denne  æstetiske  Lækkerbid.  Havde  Shintopræsten 
i dette  Øjeblik  spurgt  mig,  om  jeg  forstod  det,  havde  jeg  vist,  om 
det  ikke  havde  været  for  Høfligheds  Skyld,  svaret  benægtende. 

Det  var  derfor  ogsaa  med  en  vis  Forundring,  jeg  saa  paa  den 
uhyre  Færdsel  af  Turister,  der  tilfods  eller  i Bærestol,  stundom 
efterfulgt  af  en  Riksha,  arbejdede  sig  opad  Bjergstierne.  En  Strøm  af 
landligt  udseende  Mænd  med  de  blaa  eller  graa  Kimono'er  paa 
Turistvis  smøgede  op  fra  Benene  og  stukne  ind  under  Bælterne 
— , ældre  Borgere  og  Borgerkoner  i adstadige  mørke  Kimono’er 


Digitized  by  L^ooQle 


Blomstertaagen  i Yoshino 


271 


med  sort,  vaabenmærket  Overkappe,  — unge  Piger  og  Børn,  hvis 
Bæltesløjfer  og  Dragter  straalede  i alle  tænkelige  Pragtfarver,  — 
unge,  bebrillede  Mænd  i europæisk  Dragt,  navnlig  Cykelkostume 
og  med  Sportshue  eller  Straahat,  med  Fødderne  i Straasandaler, 
andre  i staalblaa  Silkekimono  med  Bælte  af  himmelblaat  Crepe 
eller  mørkt  Silke,  — Tog  af  gulskærfede  Skoledrenge  og  af  Små- 
piger i blomstrede  Dragter,  ledsagede  af  deres  Lærere. 

Denne  Færdsel  med  denne  lille  Taagestribe  som  Maal  syntes 
mig  en  Smule  overvældende.  Da  jeg  imidlertid,  efter  at  have  pas- 
seret den  mellemliggende  Dal,  var  naaet  op  ad  Yoshinokammens 
Skrænt  til  det  Sted,  hvor  Landsbyens  første  Pilgrimslogis’er  og 
Thehuse  begynder,  med  deres  lave  Vægge , deres  aabne  Maatte- 
haller,  hvor  Værtsfolk  og  Gæster  sidder  paa  Hug  om  Fyrfade  og 
Skakspil,  — med  deres  vældige,  høje  Rørtage,  der  rager  op  over 
Træerne,  — da  jeg  pludselig  saa  ned  i den  dybe,  af  Kirsebærtræer 
opfyldte  Kløft,  der  paa  den  anden  Side  af  Yoshinokammen  aabner 
sig  for  ens  Fødder,  — saa  forandrede  min  Opfattelse  sig.  Dette 
Landskab,  indhyllet  i Blomstertaage,  er  i Virkeligheden  et  enestaa- 
ende  Fænomen,  en  Caprice  af  Natur  og  Kunst,  man  andet  Steds 
vilde  søge  forgæves.  Byen  Yoshino  er  en  eneste,  meget  lang  sam- 
menhængende Gade  med  Huse  paa  den  ene  Side  — og  Kløften  paa 
den  anden.  Indhyllet  i sit  Blomsterflor  følger  den  uafbrudt  Skræn- 
ten, hvorfra  en  eksotisk  Mosekone  synes  at  brygge  sin  blegrøde 
Trylle-Em.  Midt  i Byen,  paa  en  høj  Stenterrasse,  rejser  Zos-Gon- 
gentemplet  sit  grønne  Bronzetaam  og  sin  vældige  toetages  Port 
med  de  svajede  Kæmpetage  op  over  den  myldrende  Gade.  Fra 
Terrassen  øjner  man  Enden  af  Kløften,  hvor  Taagen  synes  at 
samle  sig  om  nogle  Tempelbygninger,  lejre  sig  i røgagtige  Striber, 
næsten  fortætte  sig  til  en  Sky.  Men  Mørket  falder  paa,  og  Taagen 
og  Træerne  og  Kløften  bliver  til  et  Svælg,  langs  hvilket  Landsbyens 
Lys  tændes:  Hotellernes  og  Bodernes  Petroleumslamper,  Tempel- 
lygternes  matte  Spøgelselys  og  Haandlanternemes  myldrende  Lygte- 
mænd.  Fra  et  og  andet  Hus  lyder  en  Sakedrikkers  dybe,  truende, 
ligesom  overnaturlige  Strubesang.  Fra  hele  den  af  Gæster  over- 
fyldte By  klinger  en  sagte,  metallisk  Guitarklimpren , der  minder 
om  Insekters  ensformige,  natlige  Tonefantasier — , om  en  af  Lyderin- 
dringer opfyldt  Søvngængerbevidstheds  uartikulerede  Drømmesang. 

Det  var  tidlig  Morgen,  da  vi  sammen  med  en  Fører  fra  Her- 
berget, hvor  vi  var  tagne  ind,  drog  ud  for  at  bese  Byen  og  Eg- 
nen. Indtrykket  af  Taage  var  i den  friske  Morgenstund  endnu 

18* 


Digitized  by  L^ooQle 


272 


Blomstertaagen  i Toshino 


stærkere  end  i Gaar.  Som  Striber  af  Røg  fra  et  bortflygtet  Jærn- 
banetog  syntes  Rosenemmen  at  lejre  sig  op  ad  Bjergsiderne.  Som 
Taagehvirvler  i Færd  med  at  lette  sig  rugede  den  over  Daldybet, 
fra  hvilket  en  Høj  med  Tempeltage  og  Buksbomgrønt  ragede  i 
Vejret,  som  en  Bjergtop  over  Skyer. 

, Veje,  Stier,  Haver  og  Tempelgaarde  var  i Dag  i endnu  højere 
Grad  end  i Gaar  overfyldte  med  Mennesker.  Paa  Terrassen  foran 
Zrø-Gongentemplet  og  mellem  de  mangfoldige  Udsigtspladsers  The- 
boder  og  Telte  udfoldede  sig  al  en  japansk  Festdags  adstadige, 
men  farvestraalende  Kamevalsliv. 

Zdo-Gongentemplet,  der  er  buddhistisk,  ogYoshino’s  største,  er 
et  Tempel  for  vrede  Guder.  Zoo-Gongen,  — en  Inkarnation  af 
Buddha,  Templets  Hovedguddom  og  Tempelhallens  Midterfigur,  — 
er  skjult  af  et  Tæppe,  som  Præsterne  lejlighedsvis  trækker  til  Side. 
Det  er  en  kæmpestor,  kulsort,  rasende  Skikkelse,  med  lynende  Fugle- 
blik og  truende  Bevægelser.  Vridende  sit  muskuløse  Legeme  i Hof- 
terne som  en  Tempeldæmon,  med  Hoved,  Arme  og  Bryst  smykke- 
behængte  i indisk  Stil,  trampende  med  den  ene  Fod  paa  Jorden, 
den  anden  paa  Skyerne,  synes  denne  Inkarnation  af  Algodheden 
kun  opfyldt  af  straffende  Retfærdstanker.  Ja,  selv  Sidefigurerne: 
den  barmhjertige  Kvannon  og  Bodhisatva'en  Miroku,  — Buddhister- 
nes Paraklét,  — synes  grebne  af  dette  Sjæleuvejr.  Nedstegne  fra 
Nirvana  har  de  ombyttet  deres  salige  Smil  med  vilde  Vredesfagter. 

Tempelhallen,  i hvis  Baggrunds  Halvmørke  disse  Skikkelser 
knejser,  har  en  Søjlehal  af  Azaleastammer.  I Modsætning  til  den 
buskagtige  Azalea,  hvis  lyserøde  og  højrøde  Blomster  smykker  Ja- 
pans Haver  og  Bjergskove  i Juni,  og  som  vi  dyrker  i Urtepotter, 
er  denne  Azalea  et  Kæmpetræ;  just  i denne  Tid  smykker  den 
Yamato's  Skove  og  Yoshino's  Haver  med  sine  smaa,  karmoisinrøde 
Blomsterduske. 

Fra  Yoshino  gaar  der  en  Sti  ned  mod  Dalbunden  og  videre 
opad  den  modsatte  Bjergskraaning.  Her  ved  et  andet  Tempel,  Min- 
desmærket over  Go-Daigo's  Aske,  har  man  Udsigt  over  Dalen  til 
Yoshinosiden,  hvor  den  lange  Gade  hæver  sin  Strimmel  af  brune 
Tage  op  over  Blomstertaagen.  Lidt  efter  lidt,  som  man  stiger 
højere,  bliver  Udsigten  omfattende;  nye  Landskaber  dukker  op  og 
gamle  forsvinder;  Yoshinoflodens  lange,  blinkende  Slange  med  dens 
Byer  og  Broer  og  dens  grønne  Dalseng  bliver  synlig  for  Blikket. 
Man  skimter  Byen  Kameichi  med  dens  kuplede  Høje  ved  Tono- 
minebjergenes  Fod;  Bjergkæderne  over  ad  Nara  til  bliver  synlige 


Digitized  by 


Google 


Blomstertaagen  i Yoshino 


273 


bag  Yoshino’s  Højderyg,  der  med  sine  Dalskrænter  og  Tempeltage 
og  Blomsterdis  langsomt  synker  i Dybet,  udviskes  og  forsvinder; 
har  man  endelig  naaet  Bjergskræntens  Top,  viser  sig  foran  En  et 
nyt  Panorama:  Yamatobjergenes  af  sorte  Skove  dækkede  Hoved- 
kæde, over  hvis  Vildnisser  O-Minebjerget  løfter  sin  vældige,  endnu 
af  Vintersne  pudrede  Cedertykning. 

Paa  Højderyggens  Kam  er  der  endnu  et  Thehus,  hvor  man 
kan  forfriske  sig  med  The  og  sukkersøde  Smaakager,  til  Ære  for 
Festsæsonen  formede  som  Kirsebærblomster  og  indeholdende  en 
tørret  Blomst*.  Her  er  ogsaa  nogle  Templer;  men  lidt  efter  lidt 
ophører  al  Bebyggelse.  Kun  Stier  for  Pilgrimme  og  Skovhuggere 
borer  sig  gennem  Tykningen,  hist  og  her  spærrede  af  en  omstyr- 
tet Træstamme , hvori  man  for  Trafikkens  Skyld  har  hugget  Trin. 
Om  en  Maaned  eller  to  begynder  Pilgrimsfarterne  til  O-Mine;  — 
saa  fyldes  denne  Sti  med  Klangen  af  Pilgrimsstavenes  Metalringe 
og  af  Palankinbærernes  Raab.  Endnu  er  Vildnisserne  kun  Vild- 
svins, Abers  og  Fasaners  Bolig. 

Da  jeg  om  Eftermiddagen  naaede  tilbage  til  Yoshino,  havde 
en  almindelig  Vinlystighed  bredt  sig  i Byen.  Der  var  kommen  mere 
Bevægelse  i Farverne  under  Blomsterdisen.  Syngende,  vinglade 
Mænd  med  Kimono’erne  i Uorden  og  blussende  Ansigter  drog  i 
lange  Rækker,  med  hinanden  ved  Haanden,  gennem  Landsbygaden; 
nedad  de  stejle  Skrænter  legede  unge,  lysklædte  Piger  med  røde 
eller  violette  Bæltesløjfer  Tagfat;  under  Thebodemes  Telte,  inde 
under  Træerne,  paa  Forhøjningernes  Straamaatter  og  Tæpper, 
skænkede  magre  Matroner,  échaufferede  og  snaksomme  af  Vinen, 
The  for  deres  Mænd  og  mandlige  Slægtninge,  som  saligt  døsende 
viftede  deres  nøgne  Ben  eller  klappede  i Hænderne  og  sang  impro- 
viserede Viser;  hist  og  her  lyttede  et  Selskab  til  nogle  omvandrende 
Guitarspillersker,  hvis  Hoveder  var  skjulte  af  uformelige  Rør- 
hatte. 

Den  næste  Dag  var  det  Søndag.  Denne  kristne  Hvile- 
dag, som,  indført  af  Bankerne  og  Skolerne,  allerede  udøver  en  vis 
Indflydelse  paa  Folkelivet,  gav  Anledning  til  en  forøget  Trafik  af 
Skolebørn  og  af  unge,  blege,  bebrillede  Mænd  i europæisk  Dragt. 

Foran  Zoo-Gongentemplets  høje  Trapper,  ude  paa  den  aabne 

*)  Japaneserne  spiser  næsten  alt,  hvad  de  beundrer  æstetisk,  Menne- 
sker og  Kampesten  undtaget:  Kirsebærblomster,  Blommeblom  star,  Momidjiløv, 
Egeløv  o.  s.  men  kun  paa  de  konventionelle  Tider  og  Steder  — et  Slags 
Kryderi  paa  Naturbeundringen. 


Digitized  by  UjOOQle 


274 


Blomstertaagen  i Yoshino 


Plads  mellem  et  Par  storblomstrede,  røde  Kirsebærtræer  og  et  Par 
Bronzelanterner  er  Omegnens  Skoler  bievne  stævnede  til  en  stor 
Fællesuddeling  af  Flidsbelønninger.  Lige  neden  for  de  vrede  Gu- 
ders Trappe  er  der  anbragt  et  langt  Bord,  dækket  med  et  grønt 
Tæppe  — et  Eksamens-  eller  Dommerbord,  uhyggelig  Ihukommelse; 
midt  for  Bordet  staar  en  Række  svære,  grønt  betrukne  Lænestole, 
— ved  Siden  af  er  der  anbragt  et  Orgel  og  et  mindre  Bord,  der 
bugner  af  Gaver:  mest  Æsker  med  Skrivematerialer  og  smaa 
Pakker  Tøj  til  nye  Kimono’er;  Gaverne  er  ombundne  med  røde 
Snore  ogGuldtraad  og  udstyrede  med  de  sirlige  arabesk- og  skrift- 
prydede  Omslag,  der  gør  selv  den  ubetydeligste  japanske  Gave  festlig. 

Den  uundværlige  Karaffel  med  Glas  mangler  ikke;  men  Verdens- 
civilisationens vedtagne  Blækhus  er  afløst  af  Pensler,  Tush  og 
Gnidesten. 

Udenom  Bordet,  i en  mægtig  Halvkreds,  staar  Skolebørnene 
adstadigt  og  højtideligt  ventende.  Drengene  er  mest,  — som  ja- 
panske Skoledrenge  er  det  ved  festlige  Lejligheder  — klædte  paa  eu- 
ropæisk med  Knæbenklæder,  Guldknapper  og  Kasket;  nogle  har 
dog  holdt  fast  ved  Dagligdagens  nationale  Skørt;  enkelte  bærer 
Straahat.  Over  Skuldrene  har  nogle  af  Skolernes  Disciple  som 
Kendetegn  slynget  et  højrødt,  andre  et  gult  Skærf,  og  disse  Far- 
ver i Forbindelse  med  de  større  Pigers  rødbrune  Uniformskjoler  og 
Blomsterne  i Ibenholtshaaret  giver  Scenen  et  strå  alende  Præg  i 
det  klare  Formiddagssolskin. 

Ned  over  Gruppen,  med  et  Punkt  i en  over  Pladsens  Centrum 
udspændt  Snor  som  Midtpunkt,  hænger  en  Kreds  af  lange  mørke- 
røde Lantemeguirlander,  der  danner  ligesom  Omridsene  af  et  luf- 
tigt Telt.  Omkring  de  grønne  Borde,  ind  mellem  Skolebørnene  og 
opad  Tempeltrapperne,  hvor  foruden  den  buddhistiske  Gejstlighed 
en  Del  uvedkommende  Tilskuere  har  taget  Stade,  myldrer  en 
Mængde  magre,  europæisk  klædte  Mænd,  i sletsiddende , sorte 
Frakker,  ikke  ulig  visse  hjemlige  Seminarister.  Det  er  Lærerne  og 
den  høje  Øvrighed. 

Hele  dette  truende,  europæisk  officielle  Apparat,  i Forbindelse 
med  de  vrede  Guder,  som  skjuler  sig  i Scenens  Baggrund,  vilde 
nok  kunne  skræmme  mere  frygtsomme  Skolebørn  end  de  japanske; 
men  japanske  Skolebørn  er  ikke  frygtsomme;  de  ved,  at  naar  de 
høje  Guder  raser,  er  det  i Reglen  ikke  dem,  men  deres  Lærere, 
Slaget  rammer.  Det  er  en  bekendt  Sag,  at  i Japan  er  Drengene, 
og  ikke  deres  Lærere  Skolens  Herrer. 


Digitized  by  L^ooQle 


Blomstertaagen  i Yoshino 


275 


Saasnart  en  Dreng  er  en  12  å 14  Aar  gammel,  taler,  føler  og 
behandles  han  som  Voksen;  finder  han  en  Lærer  udygtig,  saa  føler 
han  sig  bedraget  for  sine  Skolepenge;  han  kommer  ikke  i Skole; 
han  gør  Strejke,  og  naar  et  tilstrækkeligt  Antal  Skoledrenge  strej- 
ker, fortømes  Guderne;  — Læreren  faar  sin  Afsked.  Til  alt  Held 
er  Skoledrenge  i Japan  i Reglen  for  voksne  og  læreivrige  til  at 
være  synderligt  „uartige*,  — for  velsindede  til  at  være  synderligt 
krakilske,  og  da  de  i deres  Lyst  til  at  faa  noget  for  Pengene 
i Reglen  har  et  skarpt  Blik  for,  hvem  der  forstaar  at  lære  dem, 
skal  disse  Drengedomfældelser  sjeldent  falde  altfor  uretfærdigt  ud. 

En  Time,  to  Timer  ventede  vi  for  at  se  paa  Præmie- 
uddelingens Skuespil;  men  da  et  Par  Sogneskoler  stadig  lod  bie 
paa  sig  og  vi  kort  efter  Middag  maatte  bryde  op  fra  Yoshino,  gav 
vi  Afkald  paa  Herligheden. 

Fra  Yoshino  er  der  et  Par  Timers  Vandring  ned  ad  Kløften 
under  de  blomstrende  Træer  til  Kameichi  i Yoshinoflodens  Dal- 
sænkning. Fra  Floddalen  har  man  endnu  et  sidste  Blik  op  over 
Kløften  med  dens  sælsomme  Blomstertaage,  der  om  et  Par  Dage 
vil  være  veget  for  Sommerløvet.  Som  en  sidste  Hilsen  fra  Yoshino- 
Sæsonen  bliver  der  paa  Hotellet  i Kameichi  budt  os  Kirsebær- 
blomster i Velkomst-Theen.  — 

KURTISANEDRONNINGERNES  MARSCH 

Der  er  i Dag  et  festligt  Røre  i alle  de  Gader,  som  grænser 
op  tH  Kvarteret  Shimobara,  et  af  de  Kvarterer  i Japans  gamle  Kej- 
serstad, hvor  de  Kvinder  bor,  der  som  Geisha’eme  lever  af:  at 
synge  — som  Maiko’erne af:  at  danse,  og  — som  „Tayuerne*, 
de  store  Kurtisaner,  af  — om  man  tør  bruge  et  lidt  nøgternt  og 
japansk  Udtryk  for  deres  elegante  Besnærervirksomhed  — at  sove. 

Paa  en  aaben  Toft  i Nærheden  af  den  Port,  gennem  hvilken 
man  betræder  Kurtisanernes  afgrænsede  Stad,  har  store  Skarer  af 
Rikshamænd  taget  Stade  med  deres  Haanddrosker;  deres  Passa- 
gerer er  stegne  af  her,  for  til  Fods  at  begive  sig  ind  i det  stilfær- 
dige og  højtidelige  Kvarter,  hvor  just  nu,  i et  Par  sene  Eftermid- 
dagstimer, paa  en  kølig  Aprilsdag,  en  ældgammel  og  ærværdig 
Ceremoni,  Kurtisanedronningemes  Marsch  skal  finde  Sted;  indhyl- 
lede i deres  højrøde  Vogntæpper  afventer  de  Ceremoniens  Afslut- 
ning og  deres  Kunders  Tilbagekomst. 

Det  er  ikke  en  Skare  frivole  og  hulkindede  „roué’“er,  der 


Digitized  by 


Google 


276 


Kartisanedronningernes  Marsch 


begiver  sig  til  denne  efter  europæiske  Begreber  saa  mistænkelige 
Fest ; alle  Aldre  og  alle  Professioner  er  repræsenterede,  og  den  Alder, 
som  er  fyldigst  repræsenteret,  er  den  rundkindede,  skiftevis  for- 
bavset-alvorlige  og  lystigt-leende,  japanske  Barndom. 

Bedstemodre  med  deres  Børnebørn  ved  Haanden . Mødre 
og  ældre  Søskende  med  de  alleryngste  Familieleramer  fastbundne 
paa  Ryggen,  trænges  fremad  gennem  Strømmen,  som  bevæger 
sig  sindigt  uden  Larm  og  uden  Skænderier.  Efter  at  være  komne 
gennem  Porten  tager  de  Stade  et  eller  andet  Sted  i den  Mur  af 
Mennesker,  mest  Børn  og  Kvinder,  som  afgrænser  den  smalle 
Gadestrimmel,  Politiet  holder  aaben.  I de  toetages  Huse  bagved  er  alle 
de  lange  Træskoddedøre  slaaede  til  Side,  og  paa  begge  Gadens 
Kanter  sidder  lange  Menneskerader  som  paa  et  Teaters  Balkoner; 
mest  er  det  Japanesere  i blaa  og  graa  Kimono’er,  nogle  medførende 
Hustruer  og  Døtre,  klædte  med  diskret,  ja  yderst  frygtsom  Smag. 
Nogle  Steder  sidder  et  Par  Rækker  europæiske  og  amerikanske 
Turister  med  Damer:  værdige,  gamle  Lady’er,  slanke  New-Yorker 
Skønheder  med  Stanglorgnetter  skotter  diskret  til  deres  mandlige 
Rejsefæller  og  smiler  til  de  indfødte  Førere,  som  medfører  Stabler 
af  Fotografiapparater  og  Kikkerter.  For  en  Snes  Yen  pro  persona 
har  Førerne  lejet  dem  Pladser  i disse  Huse,  der  til  daglig  er  viede 
»Sangen*  og  »Dansen*  og  »Søvnen*. 

Man  har  ventet  en  Times  Tid,  og  Japaneserne  langs  Husræk- 
kerne har  røget  mangt  et  Drag  af  deres  Smaapiber.  Da  farer 
pludselig  et  Par  af  de  smaa,  europæisk  klædte  Politibetjente  hen  ad 
Gaden,  stansende  hist  og  her  med  et  Par  høfligt  udtalte  Hehven- 
delser  til  Mængden  og  et  Par  varsomme  Armbevægelser,  der  an- 
tyder Hensigtsmæssigheden  af  en  Rykken  tilbage.  Mængden  adlyder 
høfligt  bukkende  og  elskværdigt  smilende.  Alle  Halse  strækkes,  og 
alle  Ansigter  vendes  pludselig  mod  Øst,  saa  der  gaar  som  et  . hvidt 
Lyn  gennem  Menneskerækkerne. 

Under  Portalen,  som  danner  Gadens  Begyndelse,  ses  en  uhyre, 
lys  Oliepapirsparasol  og  under  den  en  Glød  af  Pragtfarver,  der 
virker  som  en  Fanfare,  skønt  ingen  Fløjte  klager,  ingen  Tromme 
ruller.  Der  gaar  ti,  tyve,  tredive  Sekunder;  man  venter,  at  Para- 
sollen skal  komme  nærmere  og  Farverne  blive  tydeligere;  men 
Parasollen  og  Farverne  synes  at  staa  stille,  stadig  lige  fjerne  og 
uforstaaelige.  Endelig  begynder  man  at  opfatte,  at  der  er  Bevæ- 
gelse i Farvemasseme,  at  Farvebundtet  foran  Parasollen  strækker 
sig  ud  og  bliver  til  en  Procession,  der  nærmer  sig;  det  er  noget 


Digitized  by  LjOOQle 


Kurtisanedronninger  neg  Marsch 


277 


som  en  Begravelse,  men  uendeligt  langsommere  og  højtideligere, 
thi  Porten  er  ikke  langt  borte,  og  dog  synes  Processionens  Frem- 
skridt saa  umærkelig  som  Græssets  Voksen. 

Til  sidst  opdager  man,  at  Midtpunktet  i de  Farver,  man  ser, 
er  en  uhyre  Kurv;  opfyldt  med  kunstige  Blomster  og  sat  paa 
Hjul  rager  den  op  over  den  Række  Pigeskikkelser,  som  trækker 
den.  Man  faar  Øje  paa  disse  Piger  én  for  én;  deres  Kjoler,  Kap- 
per og  Bæltesløjfer  er  af  prægtigt  farvet  Silke,  deres  Haar  er 
smykket  med  Sølvdiademer  og  kunstige  Roser,  deres  Ansigter  er 
hvide  og  ubevægelige  som  Gibsmasker.  Man  begynder  at  faa  en 
Forestilling  om  en  rædselsfuld  Offerfest,  en  resigneret  Dødsmarsch 
af  indviede  Jomfruer,  der  sminkede  og  smykkede  vandrer  til  en 
grusom  Guddoms  Tempelhal. 

Men  saa  ser  man  pludselig  — omtrent  da  den  første  af  disse 
Jomfruer  er  lige  ud  for  En  — en  ny  Kæmpeparasol  i Portens 
fjerne  Baggrund,  og  man  opdager,  at  den  første  Parasol  er  kommet 
meget  nærmere  og  dækker  som  en  Baldakin  over  et  ypperstepræ- 
steligt-knejsende,  farvestraalende,  sært  ophøjet  og  langsomt  frem- 
skridende Noget,  i hvilket  man  aner  et  Mystikkens  og  Sanselystens 
Mesterstykke.  Jomfruerne  med  deres  Blomstervogn  og  en  Række 
pyntede  Smaapiger,  som  følger  efter,  synker  ned  til  at  være  en 
blot  Ouverture;  man  henvender  hele  sin  Opmærksomhed  paa  den 
dronninglignende  Pragtblomst,  som  nærmer  sig. 

Hun  er  iført  en  Dragt  af  uhyre  tung,  hvid  Silkebrokade; 
hendes  Hoved  er  omgivet  af  en  Straaleglorie  af  kæmpemæssige 
Haaroaale,  der  staar  ud  til  Siderne  og  danner  som  en  Krone  over 
en  Labyrint  af  Rosenkranse  og  Filigran-Diademer ; hendes  nøgne 
Fødder  hviler  paa  et  Par  Geta’er.  fæstnede  ved  en  Streng  mellem 
Tæerne;  men  ikke  almindelige  Geta’er;  de  er  alenhøje,  kotume- 
lignende,  der  hører  langvarigt  Studium,  stor  Langsomhed  og  For- 
sigtighed til  at  benytte  dem,  og  Tæerne  holdes  indad,  — en  Gang- 
art, som  efter  det  japanesiske  Ottetals  Form:  /\  benævnes: 
.Ottetalsgang*. 

Damens  Obi  eller  Bæltesløjfe  er  — efter  gammel  Kurtisaneskik 
— anbragt  foran  og  danner  som  en  uhyre  Pude  paa  hendes 
Legeme.  Den  gør  hende  uformelig,  som  var  hun  overnaturligt, 
uhyggeligt  svanger,  befrugtet  af  en  eller  anden  af  de  japanske 
Tempelportes  monstrøse  Dæmoner.  Over  hele  Dragten  har  en 
graciøs  og  springsk  Fantasi  indvævet  søhestlignende  Drager,  Skyer 
og  Bølgesprøjt;  men  paa  Obi’ens  svære  Brokade  synes  Skyforma- 


Digitized  by  L^ooQle 


278 


Kurtisanedronningernes  Uarsch 


tionerne  og  Bølgebruset  at  fortættes  til  mystiske  Symboler;  Mizu- 
domoé- Figuren,  Livshvirvlens  trespaltede  Hjulemblem,  viser  sig  i 
Brokadens  hvide  Skumtaager. 

Kurtisanens  Ansigt  er  stift  og  hvidt;  ud  over  det  brede,  nedre 
Øjelaag,  der  ikke  hos  Japaneserinderne,  som  hos  deres  vestlige 
Søstre,  irænger  til  en  Sværtestreg  for  at  blive  dybt,  skinner  Øjnene, 
ligesom  fra  et  andet  Ansigt,  der  var  dækket  af  en  Maske.  Ved 
hver  Side  af  Damen  gaar  to  tarveligt  klædte  Tjenestepiger;  hvert 
Øjeblik  griber  de  til  for  at  støtte,  at  ikke  Fænomenet  skal  styrte 
ned  fra  sine  to  vandrende  Pjedestaler.  Ved  Siden  af  dem  gaar  en 
ældre  Kone,  Pigehusets  Opsynskone  eller  maaske  Værtens  Moder, 
— den  i alle  japanske  Hjem  frygtede  „Obåsan“  — ; med  gennem- 
trængende Blik  mønstrer  hun  sin  fyrstindelignende  Pragtblomst 
og  giver  de  ledsagende  Terner  Vink  om  Ærmernes  Arrangement. 

Lige  bag  Damen  kommer  en  i mørkegrøn  Bluse  klædt  Tjener; 
i Hænderne  bærer  han  den  kolossale  Parasol,  hvis  matgule  Olie- 
papir, der  gennemskinnes  af  Solen,  i sorte  Kæmpebogstaver  bærer 
Damens  Navn;  paa  Ryggen  af  Blusen  er  indfarvet  en  medaillon- 
agtig  Figur,  som  bærer  Husets  eller  Damens  Blomstermærke.  Efter 
Tjeneren  følger  flere  Par  buttede  Smaapiger  i Alderen  mellem  seks 
og  tolv , pudsige  i deres  brogede,  japanske  Babydragter,  og  efter 
dem  parvis  nogle  lidt  større  Piger,  klædte  i højrødt  og  med  sorte, 
gyldent-navnemærkede  Bæltesløjfer  af  Silke,  vendte  bagud  paa  al- 
mindelig Vis.  Disse  Kamuro’er  er  Kurtisanens  opvartende  Pager; 
hvis  de  arter  sig  vel,  udvikler  sig  til  en  antagelig  Grad  af  Ynde, 
Elskværdighed  og  Intelligens,  vil  de  selv  maaske  engang,  naar 
Tayu’en  ved  30  Aars  Alderen  trækker  sig  tilbage  til  Privatlivet  og 
gifter  sig,  naa  at  blive  Husets  Stolthed,  komme  til  atgaai  „tayu-no 
dochu*  i Dronningeskrud.  Deres  hvide  Barneansigter  har  et  besynder- 
ligt Udseende,  thi  som  svarende  til  Dragtens  højrøde  Farve  har 
man  givet  deres  Øjenbryn  og  nedre  Øjelaag  et  høj rødt  Skær,  som 
sivede  der  Blod  gennem  deres  Gibshud. 

Det  første  Led  i Processionen  er  passeret  forbi;  det  næste 
nærmer  sig.  Det  er  denne  Gang  en  i en  søgrøn  Brokades  Robe 
klædt  Tayu.  Mægtige  japanske  Traner  med  lakrøde,  stillidsagtige 
Hovedpletter  er  Ledemotivet  i hendes  Dragt.  Paa  Obi’en  optræ- 
der en  buddhistisk  Helgen  eller  Shintoguddom,  ridende  paa  et  Æsel. 

Kurtisane  følger  nu  efter  Kurt  isane,  henved  en  Snes  i Tal, 
hver  ledsaget  af  sine  Værtsfolk  og  efterfulgt  af  sin  grønblusede 
Tjener  og  sine  straalende  Kamuro’er.  Hos  en  er  Grundfarven 


Digitized  by 


Google 


Kurtisanedronningernes  Marsch 


279 


smaragdgrøn,  hos  en  anden  himmelblaa  eller  crémegul  eller  hav- 
blaa,  hos  en  har  den  en  sart  Rosenlød;  hos  en  er  Fyrregrene 
Ledemotivet,  hos  en  anden  Bambus  eller  Kirsebærblomster,  Kry- 
santhemum  eller  Lyn  eller  søhestlignende,  skyagtig-flossede  Dra- 
ger; eller  sært  stiliserede  Bølger  skvulper  op  om  en  dykkende 
Svømmefugl,  eller  en  Flok  Vildgæs  flygter  og  bliver  fra  den 
nærmeste  Fugl  med  det  brede  Vingefang  til  nogle  smaa  Punkter 
langt  borte,  i det  himmelblaa.  Hos  en  er  Broderierne  i Guld,  hos  en 
anden  i Sølv,  hos  de  andre  i Farver;  men  overalt  er  der  i Kostumet 
den  samme  legende  Fantasi,  der  skifter  som  Skyer  og  Bølgeskum 
og  Drømmesyn,  medens  der  i Holdning,  Ansigtstræk  og  Gang  er 
den  samme  spøgelseagtige  Automatisme,  som  stod  man  over  for 

en  Procession  af  Dødninge. En  Time  er  forløben  fra  det 

Øjeblik,  Blomstervognen  passerede,  og  til  det  Øjeblik,  man  ser  den 
sidste  Kamuro’s  sorte  Rygsløjfer.  Med  et  sidste  Blik  til  de  bort- 
dragende Kæmpeparasoller,  hvis  fjernere  Repræsentanter  synes  at 
staa  stille,  saa  langsom  er  Togets  Marsch,  rejser  Folk  i Husene 
sig  fra  deres  Pladser  og  et  almindeligt  Opbrud  begynder. 

Alle  ser  oplivede  ud,  med  rolige,  veltilfredse  Smil,  som  man 
ser  dem  hos  Europæere  efter  en  god  Diner  og  hos  Japanesere 
efter  et  grundigt  Blomster-  og  Landskabsskue.  Hos  Japaneseme, 
hvis  Ganer  kun  har  faa  og  monotone,  for  Europæerne  oftest 
helt  ubegribelige  Glæder,  udfylder  Øjnene  som  Nydelsesredskab 
Ganens  Plads.  Man  maa  have  set  Japanesere  og  Japaneser- 
inder  paa  en  Blomsterudstilling,  hensunkne  i Ekstase  foran  hvert 
Miniaturtræ,  hver  Blomsterbuket,  hver  Vase,  ligesom  indsugende 
alle  Plantens  og  Arrangementets  Særegenheder  og  Finheder  gen- 
nem et  stirrende,  alt  andet  udelukkende,  cylinderrundt  Blik  — , 
for  ret  at  kunne  forestille  sig  deres  Bliks  Opfatte-  og  ligesom 
Fortæreevne.  Japaneseren  har  ikke  i samme  Grad  som  Euro- 
pæeren en  Trang  til  rent  legemligt  at  gribe,  gramse  og  erobre; 
Favntag  — som  Kærtegn  — er  sjældne,  Kys  saa  at  sige  ukendte; 
beherskede  og  høflige  Former  er  i Østen  til  en  vis  Grad  bievne 
til  Natur,  selv  hos  de  laveste  Kulier;  men  i deres  Øjne  synes  Ja- 
paneseme  af  have  en  Art  usynlige  kontemplative  Lemmer,  der  ind- 
suger Tingenes  indre  Substans  og  gør  den  til  sin. 

Idet  man  — langsomt  følgende  Strømmen  — er  kommet 
uden  for  Porten  til  Toften,  hvor  Riksha’erne  venter,  er  Mørket 
ved  at  falde  paa,  og  Smaavognenes  runde  Papirlanterner  er  tændte. 
Rikshamændene  stimier  sammen,  for  at  genfinde  deres  Kunder  fra 


Digitized  by  L^ooQle 


280 


Kurtisanedronningernes  Marsch 


før.  De  mindre  velhavende  mellem  Tilskuerne  tager  det  trætteste 
eller  mindste  Barn  paa  Ryggen  og  begiver  sig  paa  Hjemvejen  til 
et  eller  andet  ofte  fjernt  Punkt  i den  Kæmpelandsby.  som  er 
Japans  gamle  Kejserstad.  En  og  anden  af  de  smaa  opofrende 
Mødre,  som  bærer  et  stort,  sovende  Pigebarn  paa  Ryggen,  tænker 
maaske  paa,  om  dette  Barn,  naar  hun  engang  er  Enke  og  gam- 
mel og  savner  Ris  i sin  Kop,  vil  gengælde  hende  hendes  Ømhed 
og  følge  de  Leveregler,  der  er  nedlagte  i „de  fire  og  tyve  Møn- 
stre paa  barnlig  Lydighed*,  — om  hun  da,  bukkende  og 
uden  at  fortrække  Ansigtets  Maske  til  andet  end  et  Smil,  vil 
fange  Smaafisk  til  sin  Moders  Underhold  i det  „Hav  af  bitter 
Smerte*,  hvis  skuffende,  farvespillende  Skumtoppe  Tayu’erne  er. 

C.  G.  Rosenørn 


Digitized  by  LjOOQle 


V0LTA1RE  SOM  FILOSOF 


i Filosofiens  Historie  søger  Vidnesbyrd  om 
*e  Stræben  efter  Sandhed,  om  originale  For- 
at stille  og  løse  dybt  liggende  Problemer, 
særligt  dvæle  ved  det  18.  Aarhundredes 
Filosofifer.  Ved  Midten  af  det  18.  Aarhun- 
ræde  Problemerne  tilbage;  Tankens  frem- 
skridende Arbejde  afløses  af  en  Stræben  efter  at  benytte  alt,  hvad 
Renaissancens  og  det  17.  Århundredes  grundlæggende  Forsken 
havde  fundet,  i Reformarbejdets  Tjeneste.  Det  er  et  stort  Popu- 
lariseringsarbejde og  et  stort  Revolutioneringsarbejde,  det  gælder 
om.  Hvad  der  tilstræbes  er  korte,  slaaende  Udtryk  for  Tanken, 
Udtryk,  der  tillige  kan  tjene  som  Angrebsvaaben.  Polemik  og 
Hoveren  over  for  dem,  der  ikke  kunde  følge  med,  — de  klerikale 
og  den  store  Hob,  — spiller  en  fremragende  Rolle. 

Man  kan  under  Beskæftigelsen  med  denne  Retning  ofte  stødes 
af  Overfladiskheden  og  af  Spottelysten.  Men  bag  den  ofte  smaa- 
lige  Kritik  og  den  ikke  altid  af  virkelig  Overlegenhed  baame  Spot 
laa  der  en  flammende  Tro  paa  Menneskeaandens  Ret  og  en  sedel 
Harme  over  al  legemlig  og  aandelig  Undertrykkelse. 

Ved  Ludvig  XIV’s  Død  var  Frankrig  — som  Følge  af  hans 
Despoti  — ydmyget  i Krig,  forgældet,  fattigt  og  opfyldt  af  Elen- 
dighed. Og  dog  ansaa’  det  18.  Aarhundredes  store  Ordfører,  Vol- 
taire,  ikke  Mislighederne  og  Ulykkerne  for  nødvendigt  forbundne 
med  det  absolutte  Monarki,  saaledes  som  Ludvig  XIV  og  hans 
Mænd  havde  udformet  det.  Hans  Ideal  var  dette  samme  Monarki, 
kun  ledet  af  oplyste  Fyrster  og  Statsmænd.  I Frederik  II  af 


Digitized  by  L^ooQle 


282 


VoJtaire  som  Filosof 


Preussen  saa  han  en  saadan  Fyrste.  Det  oplyste  Despoti,  der 
havde  baade  Vilje  og  Magt  til  at  rydde  alle  Skranker  til  Side  for 
Oplysning  og  Humanitet,  var  for  ham  Grundlaget  for  Haabet  om 
en  bedre  Fremtid  for  Menneskeslægten.  En  oplyst  offentlig  Mening, 
herskende  i de  højere  Lag  i Samfundet,  skulde  støtte  Regeringen. 
Men  her  stødte  han  paa  en  vældig  Modstand  i den  franske  Gejst- 
lighed, Landets  uafhængigste  og  rigeste  Stand.  Dens  Interesse  var 
knyttet  til  Bevarelsen  af  Middelalderens  Fordomme,  og  den  maatte 
søge  at  hindre  Oplysningens  Udbredelse,  fordi  det  aandelige  For- 
mynderskabs Ophør  vilde  medføre  Ophøret  af  Kirkens  ydre  Magt. 
Det  er  er  mod  Kirken  som  aandelig  og  materiel  Tyran,  at  Voltaire 
og  hans  Venner  rette  deres  Vaaben.  Det  er  den,  han  i sine  Breve 
kalder  Vinfåme , og  som  han  vil  have  knust.  Hvor  dette  Ord 
forekommer  hos  Voltaire,  er  det  stedse  Hunkøn;  det  betyder  Kirken 
som  jordisk  Institution  med  tvingende  Autoritet  og  med  Myndig- 
hed til  at  bringe  Baal  og  Brand  over  de  Ulydige. 

* * 

* 

Hvad  der  gjorde  den  aandelige  Kamp  mulig,  var  en  ny  Paa- 
virkning,  det  franske  Aandsliv  fik,  en  ny  Verden  der  opdagedes. 

Ved  Begyndelsen  af  det  18.  Aarhundrede  havde  den  franske 
Tænkning  og  den  franske  Litteratur  afsluttet  en  stor  Periode.  Lud- 
vig XIV’s  Tidsalder  havde  formet  alt  tidligere  vundet  til  en  ejen- 
dommelig Helhed,  der  var  de  Franskes  Stolthed,  og  ud  over  hvil- 
ken de  havde  Vanskelighed  ved  at  tænke  sig  noget  nyt.  Den  store 
Nation  mente,  som  saa  ofte  siden,  at  have  nok  i sig  selv.  Den 
mente  ikke  at  kunne  lære  noget  af  andre.  Altid  have  de  franske 
jo  haft  Vanskelighed  ved  at  sætte  sig  ind  i andre  Folkeslags  Tan- 
ker og  Maade  at  tage  Livet  paa.  „Naar  en  Franskmand,"  siger 
Schweizeren  Muralt1),  „kommer  til  et  andet  Land,  overraskes 
han  ved  at  se  et  helt  Folk  være  saa  forskelligt  fra  ham  selv;  han 
bliver  ude  af  sig  selv  — og  han  tager  Flugten  ved  Synet  af  saa 
mange  forfærdelige  Ting."  — I Litteraturen  stod  stadig  Bossuet 
og  Descartes,  Moliére  og  Comeille  som  uovertrufne  Forbilleder; 
var  der  nogen  Grund  til  at  vente  Impulser  udefra? 


x)  I sine  1725  udgivne  Lettres  sur  les  Anglais  et  les  Francais.  Anført  hos 
Joseph  Texte:  J.  J.  Rousseau  et  les  origines  du  cosmopolitisme  littéraire. 
Paris  1895.  p.  46. 


Digitized  by  L^ooQle 


Voltaire  som  Filosof 


283 

Men  da  opdagedes  et  nyt  Land,  en  ny  Verden:  England  I 
Unge  Franskmænd  begyndte  at  besøge  England  og  sætte  sig  ind  i 
engelske  Forhold.  Blandt  de  første  var  den  nys  nævnte  franske 
Schweizer  Muralt  og  Journalisten  og  Romanforfatteren  Prevost;  af 
mere  epokegørende  Betydning  blev  noget  senere  Voltaires  og  Mon- 
tesquieu’s  Besøg.  Skønt  Voltaire  ikke  var  den,  der  kom  først,  saa 
betegner  dog  Udgivelsen  af  hans  Lettres  sur  les  Anglais  (1734)  et 
afgørende  Vendepunkt. 

Det  var  i Aaret  1726,  at  Voltaire  kom  til  England,  og  han 
opholdt  sig  der  i tre  Aar.  Dette  Ophold  blev  ikke  blot  af  stor 
Betydning  for  Udviklingen  i Frankrig,  men  derigennem  ogsaa  for 
hele  det  europæiske  Aandsliv.  Thi  fra  England  er  den  højeste 
Poesi,  Trosfriheden,  den  politiske  Frihed,  Erfaringsfilosofien  og  den 
nyere  Tids  største  naturvidenskabelige  Værk  udgaaede,  og  det  er 
især  gennem  Frankrig,  at  Opmærksomheden  er  bleven  vakt  for 
alle  disse  aandelige  Skatte. 

I „Lettres  sur  les  Anglais*  — der  straks  efter  deres  Udkomst 
paa  Fransk  dømtes  til  at  brændes  — skildrer  Voltaire  det  religi- 
øse, politiske,  videnskabelige  og  litterære  Liv  i Datidens  England. 
Det  er  maaske  det  af  hans  Værker,  som  har  vakt  allermest  Opsigt. 
Allerede  det,  at  man  kunde  tage  baade  de  himmelske  og  de  jor- 
diske Ting  paa  en  helt  anden  Maade,  end  man  var  vant  til  paa 
Fastlandet,  vakte  Opsigt  og  Forargelse. 

Voltaire  fandt  i England  foruden  den  herskende  Kirke  en 
Mængde  religiøse  Sekter,  blandt  dem  endog  en  (Kvækerne),  der 
hverken  hyldede  Treenighedslæren  eller  havde  nogen  egentlig  Kul- 
tus. Sligt  kunde  altsaa  gaa!  Og  det  viste  sig,  at  de  forskellige 
Religioners  Tilhængere  mødtes  fredeligt  i det  borgerlige  Liv.  Netop 
Religionernes  Mangfoldighed  sikrer  Friheden,  mener  Voltaire:  én 
Religion  alene  ville  føre  til  Undertrykkelse;  to  vilde  gensidigt  be- 
kæmpe hinanden;  — men  nu  er  der  tredive,  og  saa  lever  de  alle 
i Fred  og  Lykke!  — I Videnskaben  beundrede  Voltaire  især  John 
Lockes  Erfaringsfilosofi  og  Newtons  nye  Fysik,  ved  hvilken  Himmel- 
legemernes Bevægelser  første  Gang  førtes  tilbage  til  nøjagtigt  paa- 
viste Love.  Locke  og  Newton  afgav  hele  Voltaires  Liv  igennem 
Grundlaget  for  hans  Studier  og  Fremstillinger.  Det  er  Lockes  og 
Newtons  Lære,  han  forkynder  for  sine  Landsmænd,  som  havde 
slaaet  sig  til  Ro  ved  deres  Descartes.  Han  tager  Ordet  for  fuld 
filosofisk  Lærefrihed,  idet  han  hævder,  at  det  er  Teologerne,  ikke 
Filosofferne,  der  volde  Uro  i Samfundet.  — I Litteraturen  er  han 


Digitized  by  L^ooQle 


284 


Voltaire  som  Filosof 


imponeret  af  Shakespeare.  Han  kalder  ham  „une  génie  plein  de 
force  et  de  fécondité,  de  naturel  et  de  sublime.”  Men  han  mener, 
at  han  har  en  slet  Smag,  og  at  han  røber  Ukendskab  til  drama- 
tiske Regler:  derved  har  han  fordærvet  det  engelske  Teater!  Dig- 
teren Voltaire  havde  ikke  samme  Evne  til  at  lære  noget  nyt,  som 
Filosofen  Voltaire  havde  — i det  mindste  medens  han  var  ung. 

* * 

* 

Vi  maa  nu  høre  noget  om  Voltaires  Liv  forud  for  den  epoke- 
gørende engelske  Rejse. 

Framjois  Arouet — saaledes  var  hans  egentlige  Navn;  Voltaire 
var  et  selvlavet  Navn,  han  antog  som  ung  Mand.  Han  blev  født 
i Paris  den  21.  November  1694.  Hans  Fader  var  Notar  og  senere 
Assessor  ved  en  Domstol  i Paris.  Forældrene  var  fint  dan- 
nede og  intellektuelt  interesserede  Mennesker.  De  førte  et  sel- 
skabeligt Hus  og  omgikkes  Tidens  skønne  og  frie  Aander.  Den 
lille  Arouet  skrev  allerede  Vers,  da  han  var  elleve  Aar  gammel, 
og  dette  gav  Anledning  til,  at  han  blev  forestillet  for  den  bekendte 
Ninon  de  l’Enclcos.  Den  skønne  Dame,  som  da  var  80  Aar  gam- 
mel, udsatte  i sit  Testamente  en  Sum  til  den  opvakte  Dreng,  forat 
han  kunde  købe  sig  Bøger. 

Den  Livsanskuelse,  som  raadede  i de  Kredse,  til  hvilke  Vol- 
taires Forældre  hørte,  var  den  saakaldte  Deisme  eller,  hvad  man 
dengang  kaldte  »den  naturlige  Religion”.  Denne  naturlige  Religion 
stilledes  i mere  eller  mindre  bestemt  Modsætning  til  den  aaben- 
barede  Religion.  Dens  væsentlige  Indhold  var  Guds  Tilværelse  og 
Sjælens  Udødelighed.  Alt  hvad  der  gik  ud  derover,  betragtedes 
som  overflødigt  eller  forkasteligt.  Denne  Tro  har  Voltaire  tidligt 
levet  sig  ind  i,  og  den  holdt  han  fast  ved  hele  sit  lange  Liv  igen- 
nem. Hvad  han  lærte  gennem  sine  senere  Studier,  var  dels  at 
stille  denne  sin  Tro  i Forhold  til  Videnskaben,  dels  at  hævde  den 
under  Polemik  mod  Kirketroen.  Allerede  før  sin  engelske  Rejse  har 
han  (f.  Eks.  i Digtet  LePour  et  le  Con  tre  1722)  udtalt  sit  religiøse 
Standpunkt. 

Sin  Skoledannelse  fik  han  paa  et  Jesuiterkollegium,  hvor  navn- 
ligt hans  formelle  Evner  udvikledes.  Han  følte  stedse  Taknemme- 
lighed overfor  sine  jesuitiske  Lærere,  saa  skarp  en  Modsætning  han 
end  senere  kom  i til  dem. 

Hans  Fader  vilde  have  ham  til  at  være  Jurist,  men  han  selv 


Digitized  by 


Google 


Voltaire  som  Filosof 


285 


vilde  være  Digter.  Derved  udbrød  der  en  bitter  Strid  mellem 
Fader  og  Søn,  der  først  endtes,  da  dennes  Tragedie  „Oedipe*  gjorde 
Lykke  paa  Théåtre  Fran^ais.  Sin  digteriske  Virksomhed  fortsatte 
han  da  med  et  Heltedigt  over  den  iranske  Kong  Henrik  IV,  der 
forherligedes  som  Repræsentant  for  Tolerancen.  Dette  Digt  (La 
Henriade,  1724)  blev,  ligesom  saa  mange  af  Voltaires  Værker,  for- 
budt, saasnart  det  udkom. 

Voltaires  Stræben  gik  ud  paa  at  vinde  Digterry  og  derigennem 
bane  sig  Vej  til  de  højeste  Kredse,  for  saa  at  bruge  sin  Indflydelse 
og  Anseelse  i Oplysningens  Tjeneste.  Men  det  gik  ikke  saa  let. 
En  hel  Række  Sammenstød  med  Mænd  af  Adelens  og  Hoffets 
Kredse  viste  den  Modsætning,  han  stadig  stod  i til  dem.  22  Aar 
gammel  blev  han  forvist  fra  Paris  paa  Grund  af  et  Epigram  mod 
Prinsregenten,  og  Aaret  efter  blev  han  af  en  lignende  Grund  sat 
i Bastillen.  To  Gange  lod  Hofmænd,  der  mente  sig  fornærmede 
af  ham,  deres  Lakajer  gennemprygle  ham.  Anden  Gang,  dette 
skete,  svarede  Voltaire  med  en  Udfordring  — men  den  havde  kun 
til  Følge,  at  han  blev  sat  i Bastillen.  Og  da  han  efter  nogle  Maa- 
neders  Forløb  igen  blev  sat  paa  fri  Fod,  fik  han  Befaling  til  at 
forlade  Paris  og  foreløbig  opholde  sig  i England.  Dette  blev  da 
Anledningen  til,  at  han  opdagede  det  Land,  der  dengang  stod  som 
Frihedens  og  de  nye  Tankers  forjættede  Land.  Det  er  derfor 
blevet  sagt  om  ham,  at  han  først  kun  var  Digter,  men  at  Ulykken 
og  Landflygtigheden  gjorde  ham  til  Filosof. 

* * 

♦ 

Efter  sin  Tilbagekomst  fra  England  var  han  i lang  Tid  op- 
tagen af  naturvidenskabelige  Studier.  Det  var  især  hans  Opgave 
at  gøre  Newtons  Naturlære  bekendt  i Frankrig,  og  han  satte  et 
stort  Arbejde  ind  herpaa.  Da  „ Lettres  sur  les  Angl  ais'  blev  dømte 
til  at  brændes,  maatte  han  forlade  Paris,  og  han  opholdt  sig  nu  i 
en  Række  Aar  paa  sin  Veninde  Marquise  de  Chåtelet’s  Slot  hvor 
han  i Ro  kunde  dyrke  sine  Studier.  Marquisen  var  en  lærd  Dame, 
der  selv  med  Held  dyrkede  Videnskaben.  Hun  fik  ham  ogsaa  ind 
paa  andre  Studier  end  de  naturvidenskabelige  og  filosofiske.  Hans 
Essai  sur  les  moeurs  og  hans  Sihele  de  Louis  XIV  hører  til  de 
første  Forsøg  i Retning  af,  hvad  vi  nu  kalde  Kulturhistorie. 

Voltaire  var  hele  sit  Liv  igennem  en  meget  flittig  Mand. 
Dagen  igennem  arbejdede  han  i Studerekammeret.  Men  om 

Tilskueren  1904  J9 


Digitized  by  L^ooQle 


286 


Voltaire  som  Filosof 


Aftenen  vilde  han  gerne  sidde  ved  et  festligt  Bord  mellem  aand- 
rige  Mennesker,  hvis  Vid  ingen  Hensyn  tog.  Kun  lod  han  helst 
Lakajerne  gaa  ud,  naar  Bladet  helt  skulde  tages  fra  Munden. 

I Frederik  II  af  Preussen  havde  han  en  stor  Beundrer,  der 
søgte  at  drage  ham  til  sit  Hof.  Først  efter  Marquise  de  Chåtelet’s 
Død  gav  Voltaire  efter  og  boede  nu  i tre  Aar  i Berlin  (1750 — 1753). 
Kongen  vilde  gerne  have  aandrige  Mænd  omkring  sig,  og  han 
ringeagtede  den  tyske  Litteratur.  Dog  havde  han  ogsaa  en  Bag- 
tanke: han  vilde  gerne  lære  godt  Fransk,  og  han  vilde  have  sine 
franske  Værker  korrigerede.  En  Tid  gik  det  godt  mellem  de  to 
Venner:  men  de  opdagede  snart  hinandens  svage  Sider.  Hvad  der 
stødte  Kongen,  var  dels  Voltaires  mislige  og  uværdige  Pengespe- 
kulationer, dels  hans  ondskabsfulde  Udfald  mod  andre  af  Kongens 
franske  Venner.  Og  dertil  kom  endnu  spottende  Ytringer  om  ham 
selv,  som  forebragtes  ham.  Voltaire  skal  blandt  andet  i Anled- 
ning af  det  Arbejde,  han  havde  med  at  korrigere  Kongens  Vers, 
have  beklaget  sig  over,  at  han  maatte  vaske  Kongens  smudsige 
Linned.  Til  Gengæld  blev  det  forebragt  Voltaire,  at  Kongen  havde 
sagt:  J’aurai  besoin  de  lui  encore  un  an  tout  at  plus;  on  presse 
r orange  et  on  jette  l’écorce!  — Det  kom  til  et  Brud.  Voltaire 
drog  tilbage  til  Frankrig;  men  paa  Vejen  lod  Frederik  II  ham 
arrestere  i Frankfurt  for  at  tvinge  ham  til  at  udlevere  Papirer, 
han  havde  betroet  ham.  — Frederik  II  udtaler  sig  i sine  Breve 
lige  saa  nedsættende  om  Voltaires  Karakter,  som  beundrende  om 
hans  Aand.  Han  bruger  i begge  Henseender  Udtryk,  der  paa 
interessant  Maade  minder  om  de  Udtryk,  Rousseau  bruger,  naar 
han  kalder  Voltaire  en  stor  Aand,  men  en  lav  Sjæl  (ce  beau  gé- 
nie  et  cette  åme  basse)1). 

Naar  denne  Periode  i Voltaires  Liv  ikke  stiller  ham  i noget 
heldigt  Lys,  idet  de  smaalige  Elementer  i hans  Natur  komme  saa 
stærkt  frem,  saa  gav  den  sidste  Del  af  hans  Liv  ham  Lejlighed  til 
at  vise  sin  Karakters  bedste  Egenskaber.  En  af  hans  nyeste 
Biografer  (Dr.  Kate  Schumacher:  Voltaire.  Eine  Biographie. 
Leipzig  1898)  giver  denne  sidste  Periode  af  hans  Levned  Over- 
skriften * Menneskevennen  “.  Og  med  fuld  Ret.  Sin  Anseelse  og 
sin  Rigdom  benyttede  han  nu  til  at  hjælpe  de  Fortrykte  og  skaffe 
Oprejsning  for  dem,  der  havde  lidt  Uret. 

l)  Smign.  E.  Z eller:  Friedrich  als  Philosoph.  Berlin  1886.  p.  22  f.  og  min 
Bog  Jean  Jacques  Rousseau  og  hans  Filosofi.  København  1896.  p.  71. 


Digitized  by 


Google 


Voltaire  som  Filosof 


287 


Han  købte  sig  et  Gods  i Nærheden  af  Genéve  (Les  Délices)t 
og  senere  et  Gods  i Frankrig  (Femey)  — lige  indenfor  Grænsen, 
forat  han  hurtigt  kunde  slippe  bort.  Her  boede  han  nu  i de  sidst  25 
Aar  af  sit  Liv  som  grand  seigneur  og  Patriark.  Han  virkede,  hvor 
han  kunde,  til  Bedste  for  Godsernes  Beboere  og  for  hele  Omegnen, 
talte  deres  Sag  og  udvirkede  Lettelser  for  dem.  Han  optraadte 
med  Energi  og  Udholdenhed  til  Bedste  for  den  religiøse  Fanatismes 
Ofre,  og  gentagne  Gange  lykkedes  det  ham  at  faa  uretfærdige  Domme 
omstødte,  saa  at  i det  mindste  Ofrenes  Familie  kunde  faa  Oprejs- 
ning. Den  mest  bekendte  af  disse  Sager  er  den  Calas’ske.  En  Protestant 
i Toulouse  havde  en  Søn,  der  til  Familiens  Sorg  hældede  til  Ka- 
tolicismen. Da  nu  denne  Søn  forulykkede  i en  Brønd,  paastod 
den  ophidsede  Befolkning,  at  han  var  bleven  druknet  af  sin  Fader, 
og  Retten  dømte  denne  til  at  radbrækkes.  Til  det  sidste  hævdede 
Calas  sin  Uskyldighed.  Voltaire  fik  efter  tre  Aars  Arbejde  godt- 
gjort, at  han  var  dømt  med  Urette.  — Disse  Sager  optog  dog  ikke 
Voltaires  hele  Tid  og  Kraft  Medens  han  førte  dem,  udsendte  han 
fra  Femey  en  Mængde  Smaaskrifter  mod  Kirkens  Lære  og  Praksis, 
stadigt  ud  fra  den  naturlige  Religions  Standpunkt.  Det  er  ogsaa 
paa  denne  Tid,  at  han  forfatter  sine  vigtigste  filosofiske  Skrifter: 
Dietionnaire  philosophtque  portatif  (1764)  og  Le  philosophe  igno- 
rant (1766).  Heller  ikke  Digtekunsten  forsømte  han  paa  sine 
gamle  Dage,  og  han  skylder  den  en  stor  Triumf  lige  ved  sit  Livs 
Afslutning.  Da  hans  Tragedie  „Iréne*  skulde  opføres  i Foraaret 
1778,  indbød  man  ham  til  at  overvære  Førsteforestillingen,  og  han 
drog  nu  efter  28  Aars  Forløb  atter  ind  i Paris.  Det  var  i mange 
Henseender  en  ny  Tid,  han  nu  stod  overfor  i sit  Lands  Hoved- 
stad. Hans  Paryk  vakte  Opsigt  paa  Gaden,  thi  Parykkernes  Tid 
var  ved  at  være  forbi.  Det  var  heller  ikke  blot  Digteren  og  For- 
fatteren, man  hyldede;  det  var  ogsaa,  og  nok  saa  meget,  Men- 
neskevennen, de  forfulgtes  Ven.  Drengene  paa  Gaden  raabte:  Vive 
1’homme  aux  Calas!  Det  var  hans  Kamp  mod  Uretten,  man  især 
hyldede.  Ved  en  Fest  paa  Théatre  Francais  modtog  han  en  stor- 
artet Ovation  af  Skuespillerne  og  af  Publikum.  Kun  de  strengt 
kirkelige  holdt  sig  tilbage;  de  frygtede,  at  en  Straffedom  skulde 
ramme  den  By,  der  saaledes  fejrede  Ugudeligheden.  — Kort  efter 
Festlighederne  døde  han  (d.  31.  Maj  1778),  efterat  han  ved  en 
Skinindrømmelse  til  Kirken  havde  sikret  sig  en  ordentlig  Begravelse. 

* * 

* 

19* 


Digitized  by  LjOOQle 


288 


Voltaire  som  Filosof 


Det  var  Erfaringens  Ret,  den  nye  Videnskab  havde  indskærpet 
siden  Renaissancens  Dage.  Det  er  ogsaa  denne  Ret,  Voltaire 
hævder  paa  Grundlag  af  Lockes  Filosofi  og  Newtons  Naturlære. 
Naar  vi  forfølge  vore  Tanker  tilbage  til  deres  første  Oprindelse, 
kommer  vi  til  Sansningen.  Kun  hvad  denne  giver  os,  kan  blive 
til  Erkendelse.  Men  det  er  nu  for  Voltaire  ikke  Opgaven  at  under- 
søge, hvorledes  vore  Forestillinger  Skridt  for  Skridt  udvikler  sig, 
og  at  følge  dem  gennem  deres  forskellige  Former  og  Kombinationer. 
Denne  rent  psykologiske  Interesse  er  ham  fremmed.  Derimod 
bruger  han  straks  Teorien  om  Tankernes  Afstamning  fra  Sans- 
ningen som  Angrebsvaaben  mod  Dogmer  og  Spekulationer.  Naar 
vore  Tanker  skriver  sig  fra  Sansning,  hvad  kan  vi  da  vide  om 
det  Evige  og  Uendelige  og  om  Sjælens  Natur?  Svaret  bliver:  saa 
godt  som  intet!  — og  dog  har  Teologer  og  spekulative  Filosoffer 
talt  saa  meget  derom!  — Nej,  Gud  har  givet  os  Forstanden,  for 
at  vi  skal  kunne  finde  os  til  Rette  i Verden,  ikke  for  at  vi  skal 
trænge  ind  i Tingenes  Indre. 

For  Voltaire  stod  det,  som  det  nu  var  Tiden  til  en  stor  Op- 
gørelse. Fornuftens  Tidsalder  var  ved  at  bryde  frem.  Og  nu  — 
dans  ce  siécle  qui  est  l’aurore  de  la  raison  — skal  der  gøres 
Regnskab  for  alle  Dogmer  og  alle  Antagelser!  Hvad  der  ikke  kan 
begrundes  ad  Fornuftens  Vej  og  føres  tilbage  til  Erfaring,  det  vil 
— efter  Voltaires  Overbevisning  — vise  sig  at  være  uden  Nytte 
og  at  angaa  noget,  om  hvilket  Mennesket  efter  sin  Natur  intet  kan 
vide.  Det  var  ingenlunde  hans  Mening,  at  Fornuften  kunde  løse 
alle  Gaader.  Men  han  mente,  at  de  Gaader,  der  blev  tilbage,  ikke 
behøvede  at  løses.  Han  betoner  stærkt  den  praktiske  Interesse, 
og  han  søger  at  vise,  at  hvad  vi  behøver  at  vide,  det  kan  vi  og- 
saa vide.  Naar  han  bekæmper  saa  mange  Dogmer,  er  det  ikke 
blot,  fordi  han  mener,  at  de  ikke  kan  bevises,  eller  fordi  de  strider 
mod  Fornuften,  men  ogsaa  fordi  han  anser  dem  for  unødvendige. 

* * 

* 

Men  Voltaire  bygger  alligevel  selv  paa  betydningsfulde  Sæt- 
ninger, hvis  Udspring  fra  Sansningen  han  ikke  godtgør.  Saaledes 
bygger  han  især  paa  den  Sætning,  at  intet  opstaar  af  intet  (rien 
ne  se  fait  de  rien).  Ligesaa  lidt  som  han  forfølger  det  psykologiske 
Problem,  hvorledes  de  højere  Tankeformer  Skridt  for  Skridt  ud- 
vikler sig  af  de  elementære  Sanseakter,  ligesaa  lidt  har  han  Inter- 


Digitized  by  L^ooQle 


Voltaire  som  Filosof 


289 


esse  for  det  Problem,  der  netop  paa  hans  Tid  optog  Tænkere 
som  Hume  og  Kant,  — nemlig,  hvorpaa  Gyldigheden  af  vor  Er- 
kendelses første  Forudsætninger  grunder  sig.  Brodden  i dette 
Spørgsmaal  føler  han  slet  ikke,  optagen  som  han  er  af  at  smede 
Vaaben  til  sin  religiøse  Polemik.  Herved  bliver  han  selv  Dogma- 
tiker. Han  føler  aldeles  ingen  Tvivl  om  den  anførte  Sætnings 
Gyldighed.  Den  er  ikke  blot  en  almindelig  antagen  Sætning;  men 
dens  Modsætning  vilde,  mener  han,  være  ubegribelig.  Og  derfor 
kan  han  ikke  antage  en  Skabelse.  Materien  maa  være  evig,  maa 
stedse  havde  været  til.  Der  staar  jo  heller  ikke  i 1.  Mosebog  noget 
om,  at  Himmel  og  Jord  skabtes  af  intet.  Hvad  Materien  er  i sig 
selv,  ved  vi  ligesaa  lidt,  som  vi  ved,  hvad  Sjælen  er  i sig  selv. 
Men  vi  ved,  at  den  er  evig.  — Som  vi  senere  skal  se,  bliver 
denne  Antagelse  af  væsentlig  Betydning  for  Voltaires  religiøse  Op- 
fattelse. 

Et  andet  Princip,  der  ogsaa  spiller  en  stor  Rolle  baade  i 
hans  Tænkning  og  i hans  religiøse  Opfattelse,  er  Simpelhedens 
Lov.  Han  gaar  ud  fra,  at  den  simpleste  Forklaring  maa  være 
den  bedste.  Men  heller  ikke  denne  Forudsætning  kan  han  be- 
grunde ved  Erfaring.  Hos  Renaissancetidens  Forskere  havde  den 
været  et  nyttigt  Redskab  til  at  skaffe  Plads  for  nye  Forklaringer 
ved  at  skyde  de  overleverede  kunstige  Tydninger  til  Side;  men 
fordi  den  saaledes  under  disse  Forhold  kan  afgive  et  gavnligt 
Synspunkt  for  Forskningen,  følger  ikke,  at  den  er  en  almengyldig 
Lov.  For  Voltaire  var  den  et  Angrebsvaaben,  han  i sine  popu- 
lære Fremstillinger  anvendte  med  Virkning.  Han  anvendte  den 
særligt  paa  Religionen:  den  simpleste  Religion  maa  være  den 
bedste,  og  den  simpleste  er  den,  der  lærer  faa  Dogmer,  men  megen 
Moral.  Alt,  hvad  der  gaar  ud  over  Troen  paa  et  højeste  Væsen, 
er  Overtro. 

For  Voltaire  med  hans  Evne  og  Lyst  til  korte,  vittige  og 
slaaende  Sætninger  laa  Simpelhedens  Princip  fortræffeligt.  Naar 
Oplysningen  skulde  bringes  ud  i større  Kredse,  maatte  den  iklædes 
saa  simpel  en  Form  som  muligt.  Titelen  paa  et  af  hans  vigtigste 
filosofiske  Skrifter:  Dictionnaire  philosophique  portatif  er  her  be- 
tegnende. Det  gjaldt  om  at  udforme  Tankerne  saaledes,  at  de 
blev  transportable!  Voltaires  ejendommelige  Genialitet  ligger  netop 
paa  dette  Punkt.  Den  er  en  Forening  af  Sprog-  og  Tankegeni- 
alitet,  baaren  og  næret  af  den  Indignation  overfor  Fordomme  og 
overfor  Uretfærdighed,  som  er  Sjælen  i det  bedste  hos  ham.  Men 


Digitized  by  L^ooQle 


290 


Voltaire  som  Filosof 


— ofte  maatte  han  gøre  det  store  smaat  for  at  kunne  gøre  det 
„portativt*,  og  dybe  Tanker  og  store  Problemer  er  han  ved  sin 
herskende  Interesse  for  „Simpelheden*  kommen  til  at  behandle 
overfladisk. 


* * 

* 

Voltaire  har  fra  sin  Barndom  af  troet  paa  en  Gud.  Naar 
han  senere  hen  søger  Grunde  for  denne  Tro,  henviser  han  til  to 
Motiver. 

Det  ene  ligger  i den  praktiske,  moralske  Nødvendighed  af  at 
antage  et  Væsen,  der  hævder  Moralen.  Voltaire  anser  Ateismen 
for  at  være  farlig  for  Dyden,  selv  om  den  ikke  er  saa  skadelig 
som  Fanatismen.  „ Mennesker,  der  ikke  kender  nogen  Tøjle,  kan 
ikke  leve  sammen;  overfor  de  hemmelige  Forbrydelser  formaar 
Loven  intet;  der  maa  være  en  hævnende  Gud  (dieu  vengeur),  som 
— i denne  eller  i en  anden  Verden  — kan  straffe  de  onde,  der 
undgaar  den  menneskelige  Retfærdighed/  „Hvis  Gud  ikke 
var  til,  maatte  man  opfinde  ham*  — siger  Voltaire  i et  af  sine 
Digte. 

Det  andet  Motiv  finder  han  i Hensigtsmæssigheden  i Naturen. 
Han  holder  bestemt  paa,  at  der  gives  Hensigtsaarsager  (causes 
finales),  ikke  blot  virkende  Aarsager.  Ligesom  Newton  mener  han, 
at  Verdensbygningens  Harmoni  forudsætter  en  Verdensbygmester. 
Livets  Opstaaen  og  Livsformernes  Formaalstjenlighed  peger  i 
samme  Retning. 


* * 

* 

Men  en  stor  Vanskelighed  frembyder  sig:  hvorledes  kan  det 
onde  i Verden,  Lidelsen,  Ulykken,  forenes  med  Troen  paa  en  god 
Gud?  — Det  var  især  Lissabons  Ødelæggelse  ved  Jordskælv 
i Aaret  1755,  der  greb  Voltaire  dybt  og  førte  ham  til  at  give 
sin  Tvivl  Luft.  (Poéme  sur  le  désastre  de  Lisbonne).  Filosoffen 
Leibniz  og  Digteren  Pope  havde  villet  vise,  at  alt  er  godt,  naar 
man  blot  ser  paa  Helheden;  Ulykken  og  Smerten  i det  enkelte 
kan  være  nødvendig,  for  at  der  kan  være  Harmoni  i det  Hele. 
Denne  Lære  oprører  Voltaire.  Hvorledes,  spørger  han,  kan  der 
være  Harmoni  i Helheden,  naar  de  enkelte  lider?  Og  har  de 
enkelte  da  ikke  Lov  til  at  udtrykke  deres  Lidelse,  at  skrige?  Hvor- 


Digitized  by  L^ooQle 


Voltaire  som  Filosof 


291 


ledes  er  saadanne  Ulykker  som  Lissabons  Ødelæggelse  at  forklare? 
Som  Straf  for  Synd?  Lissabon  var  en  gudelig  By;  Paris  derimod 
er  en  ugudelig  By;  men  medens  Lissabon  ligger  i Ruiner,  danser 
man  lystigt  i Paris!  Fra  et  Væsen,  der  baade  er  godt  og  almæg- 
tigt, kan  sligt  ikke  stamme!  — I sin  Roman  Candide  har  Voltaire 
senere  behandlet  det  samme  Emne.  Candide  er  af  en  af  Leibniz’s 
Disciple  bleven  belært  om,  at  alt  er  saa  godt,  som  det  overhove- 
det kan  være.  Gud  har  valgt  den  bedste  af  alle  de  Verdener,  der 
var  mulige.  Alle  mulige  Ulykker  og  Genvordigheder  hagle  ned 
over  Candide.  Han  er  saaledes  ogsaa  til  Stede  ved  Lissabons 
Ødelæggelse,  og  da  man  for  at  sone  Guds  Vrede  afholder  en  Au- 
todafé,  bliver  Candide  et  af  Ofrene;  han  dømmes  til  Pisk,  fordi  man 
har  hørt  ham  filosofere  over  de  mulige  Verdener.  Medens  nu 
Piskeslagene  hagler  ned  over  ham,  spørger  han  sig  selv:  Hvis 
dette  er  den  bedste  af  alle  mulige  Verdener,  hvorledes  mon  saa  de 
andre  maa  være?  — Medens  .Candide*  vistnok  ofte  bliver  over- 
vurderet i Forhold  til  Voltaires  andre  Romaner  (f.  Eks.  den  koste- 
lige L’ingenu),  saa  er  denne  Scene  af  en  storartet  Komik,  og 
Satiren  rammer  her  paa  en  Prik. 

Voltaires  egen  Løsning  af  det  store  Problem  hang  sammen 
med  hans  Lære  om  Materiens  Evighed.  Det  onde  finder  da  sin 
Forklaring  i den  Modstand,  det  givne  Stof  stedse  mere  eller  mindre 
gør  mod  den  guddommelige  Kunstner,  der  vil  forme  det.  Gud  er 
god,  men  ikke  almægtig.  — Dette  var  ogsaa  Rousseaus  Løsning, 
saa  forarget  han  ellers  var  over  Tonen  i Voltaires  Digt  om  Lissa- 
bons Undergang. 

Der  bliver  for  Voltaire  Gaader  nok  tilbage  i det  hele  og  i det 
enkelte.  Men  det  gælder  om  ikke  at  spilde  Tiden  med  at  gruble 
over,  hvad  der  er  uudgrundeligt,  men  om  at  søgt  sig  praktiske 
Opgaver  og  bruge  sine  Kræfter  til  at  løse  dem.  Candide  lærer 
tilsidst,  efter  alle  sine  Ulykker  og  Skuffelser,  at  afvæbne  alle  Ind- 
vendinger og  stanse  al  Grublen  med  det  Ord:  Man  skal  dyrke  sin 
Have!  Lad  os  arbejde  uden  at  spekulere:  det  er  det  eneste  Mid- 
del til  at  gøre  Livet  taaleligt!  (Il  faut  cultiver  son  jardinl  Tra- 
vaillons  sans  raisonner!).  — Og  Voltaire  havde  en  stor  Have  at 
dyrke,  et  stort  Arbejde  at  gøre  med  at  udrydde  Uretfærdighedens 
og  Undertrykkelsens  Ukrudt. 

* * 

* 


Digitized  by  LjOOQle 


292 


Voltaire  som  Filosof 


Alt  i Religionen,  der  gik  ud  over  Troen  paa  en  Gud,  var  for 
Voltaire  Overtro,  og  for  det  havde  han  kun  Haan  og  Spot  til 
Rede.  Her  viser  hans  Begrænsning  sig  især.  Han  manglede  Sans 
for  Sjælens  indre  Liv,  for  alt  det  Halvbevidste  og  Ubevidste  i 
Følelseslivet,  som  søger  Udtryk  og  Form.  Kun  det,  der  fremtraadte 
i det  klare  Dagslys,  kunde  han  forstaa.  Deraf  opstod  hans  Teori 
om  Religionens  Væsen  og  Udvikling,  en  Teori,  der  unægteligt  i 
høj  Grad  fyldestgør  Simpelhedens  Princip.  Kilden  til  al  den  Re- 
ligion, eller  til  alt  det  i Religionen,  der  ikke  stemmede  med  hans 
egen  Religion,  fandt  han  i Dumhed  eller  Galskab  (imbécilité  — 
folie).  Og  naar  de  havde  øvet  deres  Værk,  kom  Slyngelagtigheden 
og  benyttede  sig  af  de  saaledes  opstaaede  Troslærdomme  og  Kul- 
turskikke: ce  sont  d’ordinaire  les  fripons  qui  conduisent  les  fana- 
tiques!  Derved  forklares  de  religiøse  Forbrydelser. 

Naar  Voltaire  staar  overfor  et  aandeligt  Fænomen,  han  ikke 
forstaar,  stiller  han  os  gerne  Valget  mellem  Galskab  og  Slyngel- 
agtighed. Fou  eller  fripon!  Det  gælder  ikke  blot  overfor  reli- 
giøse Fænomener  og  Skikkelser,  men  ogsaa  overfor  Skikkelser  som 
Sokrates  og  Spinoza  eller  Naturforskere  som  Maillet.  Denne  sidste 
havde  opstillet  den  Hypotese,  at  Bjergene  engang  havde  staaet 
under  Vand,  hvilket  han  begrundede  ved  de  Forsteninger  af  Hav- 
dyr der  fandtes  højt  over  Havets  nuværende  Overflade.  For  Vol- 
taire var  denne  Hypotese  ubekvem,  da  Teologerne  syntes  at  kunne 
beraabe  sig  paa  den  til  Gunst  for  den  bibelske  Fortælling  om 
Syndefaldet,  og  han  overøste  den  nævnte  Naturforsker  med  Spot, 
medens  han  forklarede  de  Fænomener,  paa  hvilke  denne  havde 
grundet  sin  Antagelse,  paa  den  barnagtigste  Maade.  Paa  den  unge 
Goethe  gjorde  dette  et  frastødende  Indtryk.  „Voltaire  havde," 
siger  Goethe  i sit  Levned,  „aldrig  nok  kunnet  nedsætte  Religionen 
og  de  hellige  Bøger,  paa  hvilken  den  er  grundet,  i den  Hensigt  at 
skade  Præsterne,  og  han  havde  derved  ofte  gjort  et  ubehageligt 
Indtryk  paa  mig.  Men  da  jeg  nu  hørte,  at  han  for  at  svække 
Beretningen  om  Syndfloden  nægtede,  at  der  gaves  forstenede  Mus- 
linger, og  kun  vilde  lade  dem  gælde  som  Tilfældigheder  i Naturen, 
saa  tabte  han  ganske  min  Tiliid.8  — Det  er  en  Nemesis,  der  lader 
Voltaire,  som  saa  gerne  vilde  optræde  i Videnskabens  Navn,  for- 
synde sig  mod  en  dybere  og  grundigere  videnskabelig  Forsken  end 
den,  han  selv  byggede  paa.  Havde  han  haft  større  Sans  for  det 
oprindelige  og  for  de  store  Begyndelser,  vilde  han  ikke  have  ligget 
under  for  dette  Hang  til,  hvad  Goethe  kaldte  „partisk  Uredelighed41. 


Digitized  by 


Google 


Voltaire  som  Filosof 


293 


Rousssau  staar  højt  over  Voltaire  Ted  sin  store  Forstaaelse 
af  og  Interesse  for  det  Inderste,  Dæmrende,  Begyndende  og  Spi- 
rende i Sjælelivet,  — for  det,  der  aldrig  fuldt  udtømmes  og  kom- 
mer til  sin  Ret  i den  klare  Bevidstheds  Former,  hverken  i Dog- 
mer eller  i videnskabelige  Sætninger,  men  som  kun  kommer  til 
sin  Ret  i høj  og  stor  Poesi,  en  Poesi,  man  paa  den  Tid  havde 
mistet  Sans  for  og  Evne  til,  men  til  hvis  Udvikling  netop  Rous- 
seau  gav  et  mægtigt  Stød. 

* * 

* 

Voltaire  mente,  at  nu  var  Overtroens  Tid  forbi,  og  Oplysnin- 
gen skulde  holde  sit  Indtog.  Men  han  troede  ikke,  at  Oplysningen 
vilde  brede  sig  til  alle  Lag  i Samfundet.  Han  skelner  mellem 
„ ordentlige  Folk"  (les  honnétes  gens)  og  „Pøbelen*  (la  canaille). 
„Vi  maa  være  tilfredse,*  siger,  han,  „med  den  Foragt,  hvori  den 
Infame  (o:  den  tyranniske  Kirke]  er  kommen  hos  alle  anstændige 
Folk  i Europa.  Det  var  alt,  hvad  man  vilde  opnaa,  og  hvad  der 
var  nødvendigt.  Man  har  aldrig  villet  oplyse  Skomagere  og 
Tjenestepiger.*  „Det  drejer  sig  ikke  om  at  forhindre  vore  Lakajer 
i at  gaa  til  Messe  eller  Prædiken;  men  det  drejer  sig  om  at  ud- 
rive Familiefædrene  af  Bedragernes  Kløer  og  at  udbrede  Tole- 
rancens Aand.*  „Folket  vil  stedse  være  dumt  og  barbarisk.*  — 
Voltaire  ventede  Fremskridtet  fra  oplyste  Regenter,  og  det  havde 
været  hans  Ærgerrighed  selv  at  komme  til  at  høre  til  Jordens 
Herrer.  Det  var  til  Dels  lykkedes  ham,  og  det  maa  siges,  at 
han  brugte  sin  Rigdom  og  sin  Indflydelse  bedre,  end  man  kunde 
vente  efter  de  anførte  Udtalelser.  Han  var  en  Aandsaristokrat; 
men  han  følte  Forpligtelsen  til  at  arbejde  for  den  store  Mængde. 
Han  ansaa  ingenlunde  Mængden  for  at  være  blot  Middel  eller  Folie 
for  enkelte  Udvalgte.  Alligevel  fremtræder  der  ogsaa  her  en  skarp 
Modsætning  mellem  Rousseau  og  Voltaire.  Rousseau  vilde  gaa 
dybere  ned;  han  fandt  ogsaa  hos  Mængden  Spirer  til  fri  og  sund 
Menneskelighed,  og  ved  sin  Betoning  af  Følelseslivets  Betydning  og 
Ret  og  af  dets  Selvstændighed  overfor  Erkendelsen  fandt  han  en 
Vej,  ad  hvilken  Modsætningen  mellem  „Dannede*  og  „Udannede* 
kunde  overvindes.  Han  peger  ogsaa  her  ud  imod  det  nye,  imod 
Fremtiden.  Han  saa',  hvad  Voltaire  ikke  saa’,  at  Bevægelsen  ikke 
kunde  stanse  paa  et  bestemt  Punkt.  Og  han  var  ikke  saa  blændet 
af,  hvad  Voltaire  kaldte  Oplysningen,  at  han  ikke  skulde  have  Øje 


Digitized  by  LjOOQle 


291 


Voltaire  som  Filosof 


for  de  Lysstriber,  der  varsler  om  en  helt  ny  Dag.  Saa  enig  han 
var  med  Voltaire  i Kampen  mod  den  gamle  Tingenes  Orden  i 
Kirke  og  Stat,  saa  var  han  dog  klar  over,  at  alt  ikke  var  gjort 
med  Kritik  og  Oplysning.  Han  stillede  større  Fordringer  til  det, 
som  skulde  komme,  og  han  bebudede  en  rigere  og  dybere  Udvik- 
ling af  det  menneskelige,  end  hans  Tidsalder  havde  Mulighed  for 
at  fatte. 

Men  enhver  Aand  har  sin  Gerning.  Det  gælder  baade  om  at 
virke  i det  nærværende  Øjeblik  med  alle  Midler,  der  staar  til  Raa- 
dighed,  og  at  berede  Vejen,  den  ofte  skjulte  Vej,  som  fører  til  nye 
Livsformer  og  til  nye  Livsvilkaar.  Derfor  kan  Voltaire  og  Rous- 
seau,  der  i deres  Tid  stod  saa  skarpt  over  for  hinanden,  staa  Side 
om  Side  i Historiens  taknemmelige  Erindring. 

Harald  Høffding 


Digitized  by 


Google 


EDVARD  BRANDES 


om  Edvard  Brandes  selv  er  en  god  Hader,  er  han 
bleven  meget  og  grundig  hadet.  Det  tør  end  ikke 
anses  for  fastslaaet.  at  hans  Tilhængere  — jeg 
taler  ikke  om  hans  Venne-Kreds,  thi  han  hæves 
højt  som  Ven  — ret  egentlig  elsker  ham.  Og  dog 
har  han  raadet  over  ivrig  og  redebon  Støtte  i sit 
Livs  vanskelige  Øjeblikke.  Hans  Magt  har  været  myndig  i hans 
stærke  Tider,  og  den  er  betydende  selv  nu,  hvor  de  Ideer,  han 
kunstnerisk  og  socialt  repræsenterer,  er  godt  forbi  Solhøjde.  Hans 
Personlighed  frister  til  nærmere  Paasyn. 

En  Tvivler  og  Fornægter  med  saa  fast  en  Overbevisning  om 
sin  egen  Menings  utvivlsomme  Ret.  En  fanatisk  Frihedsmand, 
som  har  kørt  sit  Partis  Viljer  i de  strammeste  Tøjler.  En  nøgtern 
og  reel  Tænker  med  den  ringest  mulige  Tillid  til  Livet  og  dets 
Lykke  og  dog  med  dette  Liv  som  allereneste  Maal.  En  Kender 
og  Anerkender  af  Livets  haandgribelige  og  forfinede  Nydelser,  som 
Hjernemennesket  i ham  uvilkaarlig  agter  ringe.  Og  med  alt  dette, 
der  dog  kunde  synes  klækkelige  Modsigelser,  en  udprseget  og  enkel 
Profil,  som  netop  derved  har  sin  Værd. 

En  stærk  og  skarp,  næsten  grov  Profil,  der  rankt  rejser  sin 
sorte  Silhuet  til  et  Modsigelsens.  Følgagtighedens  eller  Forar- 
gelsens Tegn  i vort  lyse  Hjemlands  blide  Sol  og  blonde  Taage. 


Hans  Væsen  viser  fra  sin  Begyndelse  en  paafaldende  Mangel 
paa  udprægede  Anlæg  eller  fast  Plan.  Skuespiller-Emne,  øster- 


Digitized  by  LjOOQle 


296 


Edvard  Brandes 


landsk  Filolog,  dramatisk  Kritiker,  Journalist  og  Bladudgiver,  Skue- 
spil-Forfatter, Roman-Skribent.  Der  er  noget  fremmedartet,  uro- 
lig energisk  i denne  Søgen.  Man  faar  Indtrykket  af  en  Mand  med 
nervøs  Higen  udad  mod  Livet  og  utaalmodig  Ulyst  til  helt  at 
sætte  sin  Personlighed  ind. 

Der  er,  efter  de  første  Skuespiller-Anfægtelser,  i alt  dette  ikke 
udadtil  nogen  Famlen.  Selv  det  mislykkede  staar  klart  og  færdigt, 
haardt  udkrystalliseret.  Og  det  er  ikke  for  at  bære  en  Livssag, 
han  saaledes  mangfoldiggør  sin  Virksomhed.  Han  er  ikke  For- 
kynder, skyer  tværtimod  de  almene  Ideer.  Hans  Ideer  er  faa, 
praktiske,  haandgribelige  — Begejstring  for  Frihedens  absolutte 
Ret  (hvad  der  er  en  Floskel),  Had  til  Dumheden,  hvorved  for- 
staas  den  bristende  Logik,  Tro  paa  Forstanden  som  inappellabel 
Højesteret;  saadanne  kløgtige  og  snævre  Ideer,  der  passer  hans 
Naturel,  slaas  fast  som  Dogmer. 

Med  sine  spredte  Anlæg  vil  han,  den  yngste  af  den  Gen- 
nembrudsmændenes  Kreds,  som  han  kommer  til  at  tilhøre,  have 
vanskeligt  ved  at  hævde  sig.  og  han  vil  hævde  sig.  Overfor  disse 
Lyrikere  og  Troende  gør  han  sig  skarp  og  skeptisk;  — men  hvem 
driver  Skepticismen  saa  vidt  som  til  at  tvivle  om  sig  selv?  Hans 
Stemme  er  oprindelig  ikke  stærk,  og  han  vil  høres.  Saa  taler 
han  sjældnere,  men  klart  og  haardt,  gerne  med  en  haanende  Bi- 
klang. Og  da  han  ret  faar  Ørenlyd,  fastslaar  han  det  fornemt 
diskrete  som  Kunstens  Højdemaal. 

Et  race-medfødt  Drag  af  Fanatisme  og  et  Hang  til  at  knibe 
Øjnene  sammen  og  se  enkelt  — og  snævert  — for  at  se  skarpt, 
trækker  Fysiognomiets  haarde  Linjer  op.  Hvilken  firkantet  For- 
udindtagenhed  er  der  ikke  i de  Bemærkninger,  hvor  han  i „Nyt 
dansk  Maanedsskrift*  skildrer  Indtryk  fra  Paris: 

...  thi  det  er  min  Skæbne  hver  Gang  jeg  seer  en  katholsk  Præst,  at 
Tartuffetypen  i en  eller  anden  Afskygning  strax  dukker  op  for  mit  indre 
Øje,  ligesom  min  Tanke,  hver  Gang  jeg  i en  katholsk  Kirke  betragter 
Præsten  og  den  omgivende  Skare  knælende  Kvinder,  øjeblikkelig  ledes  hen 
paa  Giottos  Billede  i Louvresamlingen,  hvor  den  hellige  Franciscus  fra 
Assisi  fremstilles  prædikende  for  Gæssene,  der  svare  ham  i Kor  . . . 

En  overlegen  Intelligens,  forenet  med  denne  fødte  Uforstaaen, 
der  i sig  selv  kan  give  stærk  Overbevisning,  og  saa  en  stejl  Oprig- 
tighed, som  i sit  Princip  ikke  kender  Hensyn  og  derfor  dobbelt 
hader  Hykleri,  ja  jævnlig  søger  det  udæskende  Paradoks  — det 


Digitized  by  L^ooQle 


Edvard  Brand« 


297 


giver  en  Personlighed,  som  hurtigt  skal  træde  frem  i forreste 
Række.  Den  vil  ikke  uvilkaarligt  vække  Venskab,  men  vel  en 
firygtblandet  Respekt  og  en  irriteret  Modstand,  der  atter  og  atter 
tirret  kan  blive  til  Had. 

Den,  der  saa  hastigt  og  stærkt  henleder  Opmærksomheden 
paa  sig,  vil  skabe  et  udpræget  Genbillede  i den  offentlige  Mening. 
Da  Edvard  Brandes  først  ret  var  bleven  udskilt  fra  sin  Broder,  stod 
han  som  den  kolde  Hader  og  ufølsomme  Bespotter.  Men  dette 
Billed,  der  jævnlig  holdtes  op  for  ham  til  Beskuelse,  virkede  vel 
igen  æggende  tilbage  paa  ham,  drivende  ham  yderligere  ud,  hid- 
sende ham  trodsigere  frem.  I det  Hele  kunde  det  være  interessant 
at  undersøge,  hvilket  Produkt  de  fremtrædende  Personligheder  er 
af  egen  Virken  og  dens  Aftryk  i den  offentlige  Mening,  i Publi- 
kums- Forventningen. 

Nu  blev  den  offentlige  Mening  unægtelig  af  særlig  Magt  under 
Modstanden  mod  den  ny  Tids  Mænd.  Om  deres  Eneberettigelse 
kunde  Edv.  Brandes  efter  sin  Natur  ikke  nære  Tvivl.  Allerede 
den  loyale,  prøvende  og  vejende  Holden-igen  forekommer  ham 
som  stædig  Forstokkethed.  Men  da  Modstanden  organiseredes  af 
Aandens  smaa  Bestillingsmænd  og  Misundeme  og  de  ganske  Ufor- 
staaendes  Hob,  gik  Harmen  ham  over  i Blodet  med  bitre  Vædsker. 
Især  da  Venne-Frafaldene  kom.  De  frafaldne  blev  for  ham  til  fejge  og 
Hyklere  og  Madstræbere  alle  til  Hobe,  ogsaa  de,  hvem  deres  Ud- 
vikling naturnødvendigt  førte  ad  egne  Veje  — eller  der  blot  ikke 
egnede  sig  til  stram  Eksercits.  Og  med  sin  praktiske  Sans  udvik- 
lede Dr.  E.  B.  sig  til  en  ivrig  Partifører,  som  ud  fra  sin  ikke  alt 
for  store  Ærbødighed  for  Medmenneskers  Særmeninger  — et 
Regnestykke  kan  jo  dog  kun  have  ét  Facit  — forlangte  Retningen 
holdt  og  Feltraabet  præcist. 

Men  stærkt  væbnet  som  han  stod,  og  stiv  i sin  Rustning,  er 
man  undertiden,  gennem  en  krampagtig  Voldsomhed,  der  ikke  er 
Usikkerhed  fremmed,  bleven  mindet  om  den  anstrengte  Tagen- 
Stilling  ved  hans  første  Fremtræden. 

„Du  tror  mig  saa  kold  og  klog,  Marie,  og  jeg  er  blot  som 
den,  der  for  ikke  at  blive  forlegen  gør  mig  overmodig*  — siger 
en  af  Dr.  Brandes’  Heltinder,  som  næsten  alle  i paafaldende  Grad 
taler  med  deres  Forfatters  Tunge. 


/ 


Digitized  by  L^ooQle 


Edvard  Brandes 


Da  Gennembrudsmændene  delte  det  aandelige  Danmark  imel- 
lem sig,  tilkendtes  Teatret  Edvard  Brandes.  Han  havde  i Til- 
slutning til  sine  Sanskritstudiers  Doktordisputats  skrevet  magert 
forstandige,  religionsfilosofiske  Artikler  i „Nyt  dansk  Maanedsskrift*, 
men  Skuespilkunsten  var  Midtpunktet  for  hans  Interesse.  I Brevene 
fra  den  Gang  udnævnes  han  som  den  selvfølgelige  til  Direktør  for 
det  kongelige  Teater.  Han  overtog  sin  Broders  Kritikerpost  ved 
„Illustreret  Tidende*  og  skrev  dramaturgiske  Tidsskrifts-Artikler. 

Edv.  Brandes’  dramatiske  Kritik,  hvis  danske  Afstamning  er 
at  søge  hos  Baggesen  og  Goldschmidt,  betegner  en  uomtvistelig 
Udvikling.  Indenfor  det  nye  System  kanoniseres  han  som  den, 
der  har  overført  de  moderne  æstetiske  Principper  paa  Teaterkritik- 
ken. Det  lyder  stateligt  og  er  til  en  vis  Grad  rigtigt.  Den  natur- 
lige Aarsagssammenhæng  mellem  Liv  og  Kunst,  vi  nu  betragter 
som  selvfølgelig  Forudsætning,  var  da  ikke  almindelig  bevidst.  Sik- 
kert har  han  ogsaa  i sine  Skuespiller-Karakteristikker  skrevet  fine 
og  dygtigt  formede  Skildringer  med  Livets  og  Kunstens  uvilkaar- 
lige  Samvækst  til  Baggrund.  Men  hans  Systematisering  bliver 
jævnlig  stram  og  anstrengt,  hans  Sammenstilling  undertiden  for- 
bløffende, som  naar  han  jævnfører  Emil  Poulsens  Kunstnerperson- 
lighed med  Vilhelm  Bergsøes.  Ja,  hans  æstetiske  Udgangspunkter 
faar  vi  mellemstunder  virkelig  i den  gale  Hals.  Husk  f.  Eks.  fra 
„Det  nittende  Aarhundrede*  hans  Udtalelse  om  Skuespilkunsten: 

Den  store  Mængde  er  som  et  Barn,  der  ikke  lormaar  at  læse  et 
poetisk  Arbejde  paa  egen  Haand  og  enten  trænger  til  en  Forelæser,  der 
forstaar  at  foredrage  med  den  rette  Betoning,  eller  til  en  Kommentator,  der 
ved  at  forklare  Meningen  oversat  i andre  Ord  lærer  den  at  læse  selv: 
den  behøver  snart  en  Skuespiller,  snart  en  litterær  Kritiker.  Thi  disse 
Tvendes  Opgaver  ere  ens,  deres  Virkemidler  alene  for- 
skellige. 

Og  han  fortsætter  med  den  selvfølgelige  eller  besynderlige 
Forsikring,  at  Skuespilleren  kun  hæver  sig  til  sand  Kunstner,  naar 
hans  Fremstilling  er  en  individuel  Gengivelse  af  Digterens  Værk. 
Da  bliver  han  en  Kunstner  som  Portrætmaleren,  ellers  er  hans 
Virksomhed  at  ligne  ved  Fotografens.  Et  Øjeblik  efter  betegner 
han  Skuespillerne  som  „talende  Dramaturger*  1 

Edv.  Brandes’  Styrke  er  ikke  det  almindelige  Udsyn,  men 
Gennemførelsen  af  den  uangribelige  Enkelthed,  som  hans  Kund- 
skab beriger,  hans  skarpt  samlende  Blik  fæstner,  hans  dybe  Inter- 


Digitized  by 


Google 


Edvard  Brande« 


299 


esse  bærer  og  beaander.  Hans  udenvælts  Slægtskab  er  til  sy- 
vende og  sidst  mindre  Ste.  Beuve  og  Taine  end  Sarcey,  hvem  han 
ærligt  beundrer  og  kendeligt  paavirkes  af.  Han  benytter  ham 
jævnlig  — paa  ingen  Maade  ud  over  det  forsvarlige  — til  sine 
Studier  over  fransk  Skuespilkunst,  der  i personlig  Iagttagelsesværdi 
staar  langt  under  hans  Portrætmalerier  af  danske  Scenekunstnere. 
Han  har  Berøringspunkter  med  Sarcey  i den  nøgterne  Grundighed, 
i det  solidt  praktiske  Syn.  den  sagligt  forfarne  Optagethed  og  en 
vis  Borgerlighed,  som  jeg  nærmere  skal  paapege,  med  dens  Mis- 
tro til  Lyrik  og  Udenoms-Aandrighed.  Han  mangler  den  brede 
Franskmands  joviale  Sundhed,  men  hæver  sig  over  ham  i nervøs 
Energi  og  knap  artistisk  Fasthed. 

Brandes’  store  og  afgørende  Betydning  for  dansk  Skuespil- 
kunst ligger  da  i hans  næsten  en  Menneskealder  gennem  førte 
Virksomhed  som  Dagblads-Kritiker.  Her  skyder  han  simpelthen 
Systemet  tilbage  og  tager  daglig  og  praktisk  fat  med  en  over- 
legen Kyndighed  og  støt  Ihærdighed.  der  udvider  og  skærper 
Blikket  for  Teatrets  Gerning  og  unægtelig  højner  Synet  paa  den 
ofte  saa  spøgefuldt  behandlede  „ Recensents*  Rolle.  De  bedste 
af  E.  B.’s  Teater-Artikler  er  ikke  blot  myndige  Døgn-Indlæg  men 
Kunst.  En  Skildring  som  den  af  Olaf  Poulsens  Harlekin  i „De 
Usynlige*  rødmer  ikke  for  stærk  Ros  — jeg  kender  intet  Enkelt- 
billede hos  bvem  som  helst  af  Udlandets  første  Dramaturger, 
der  staar  over  den  i fængslende  og  rammende  Livfuldhed;  faa 
naar  den. 

Han  fanger  ikke  sovende  denne  Sprogets  særtegnende  Fynd. 
Han  er  ikke  født  Stilist.  I Begyndelsen  skriver  han  tungt  og  be- 
sværligt, selv  langt  senere  kan  hans  Dansk  lyde  som  slet  oversat 
Fransk.  Den  Sprogets  uvilkaarlige  Vellyd,  den  milde  Ranke-Vækst, 
som  hjertetager  hos  Julius  Lange  eller  Henrik  Pontoppidan,  er  ham 
fremmed.  Han  bliver  Skribent  i Kraft  af  sin  Intelligens  og  Vilje. 
Han  sammentrænger,  svejser,  hamrer  og  skærper  sit  Dansk,  til 
det  hastigt  faar  Greb  i Opmærksomheden,  tvinger  og  fastholder 
ved  sin  rolige  Logik  eller  sit  sikre  Smil,  overbeviser  — uden  for- 
trolig at  vinde  og  end  mindre  fortrylle.  Derfor  kan  hans  Sprog 
irritere  ved  et  vist  villet  Snit,  der  virker  udansk  (eksempelvis  hans 
Misbrug  af  Imperfektum  en  Tid  lang  — hans  evindelige  og  tit 
urigtige  Anvendelse  af  endda),  og  det  kan  gaa  i Stykker  for  ham, 
saa  der  skal  god  Vilje  til  for  at  følge  dets  forskaarne  Logik. 


Digitized  by  LjOOQle 


300 


Edvard  Brandes 


I den  daglige  Journalistik  overtog  Edv.  Brandes  efterhaanden 
den  nye  Litteraturs  Petersnøgler.  Som  Parti-Organisator  maatte 
han  have  Magt  til  at  lukke  og  løse.  Han  har  brugt  den  med 
Myndighed,  oftest  med  Klogskab.  Dette  reelle,  undertiden  gnavne, 
tiere  køligt  vittige  Klarblik  har  set  gennem  megen  Dunst  og  blæret 
Hulhed.  Han  har  kløgtigt  set  og  sagt  mange  Rigtigheder,  jævn- 
lig med  Fare  for  at  overse  det  Rigtige.  Overfor  Modstanderne 
var  han  i Reglen  oprigtig  hadsk.  Vennerne  hjalp  han  villig  med 
sin  gode  og  stærke  Pen.  Den  unge  Litteratur,  som  kunde  hverves, 
støttede  han  stedse,  selv  hvor  han  ikke  forstod  den. 

Han  er  ofte  bleven  kaldt  partisk  forfalskende.  Selv  erklærede 
han  ved  den  eneste  Lejlighed,  hvor  han,  udæsket  af  Dr.  Vilh. 
Andersen,  har  udtalt  sig  om  sin  egen  Virksomhed,  at  han  »selv- 
følgelig mangen  en  Gang,  naar  Bogen  eller  Forfatteren  behagede 
mig,  har  trukket  Rosens  Linjer  skarpere  og  holdt  Dadlen  i Skyg- 
gen*, dog  »aldrig  for  Gunst  eller  Gave*.  Nu,  Gunst  er  et  elastisk 
Begreb.  De  Forfattere,  der  behagede  ham,  har  han  gærne  villet 
behage,  hvad  der  for  Partiets  Skyld  kunde  være  hensigtsmæssigt. 
De  Bøger  og  Forfattere,  der  mishagede  ham,  er  det  gaaet  om- 
vendt. Et  og  andet  tiedes  saa  vidt  muligt  ihjel.  Det  var  hans 
praktiske  Natur  imod  at  holde  Kunst  og  Politik  ude  fra  hinanden. 
Kunsten  var  jo  med  i Politik.  »Politik  er  for  mig  Kultur,  Frem- 
skridt, Idebevægelse,  hvad  De  vil.  Jeg  samler  i det  ene  Ord  den 
aandelige  Brydning,  Samfundet  til  enhver  Tid  rummer,*  siger 
Redaktør  Aaløv  i »Gyngende  Grund*. 

Hans  medfødte  Oprigtighed  har  i denne  Udviklingstid  holdt 
ham  fra  at  rose,  hvad  han  inderst  inde  mente  Dadel  værd,  og 
slaa  det  ned,  han  fandt  talentfuldt.  Syntes  det  til  Tider  saa,  skal 
det  huskes,  at  hans  Kunst-Modtagelighed  har  sin  bestemte  Be- 
grænsning. Enfoldets  Renhed,  det  mildt  nynnende  og  barnligt 
smilende,  vort  særligt  danske  Lune  har  han  vanskeligt  ved  at  op- 
fatte, — de  blide  Bølgelinjer  gaar  hans  retlinjede  og  lidt  kantede 
Sans  forbi.  Men  man  kan  ikke  sige.  at  den  lyver  om  Farverne, 
som  svigtes  af  Farvernes  Sans. 

Men  er  der  til  Tider  bleven  taget  haardt  paa  ham  og  hans 
Venner,  skal  det  dog  understreges,  at  han  noget  ved  sin  Kritik, 
men  mere  ved  sine  Følgesvendes  smaa  Notitser  og  Forbigaael- 
ser  i det  Blad,  der  stod  til  hans  Tjeneste,  har  udviklet  og  opret- 
holdt den  Krigs-Moral,  der  i det  kulturelle  Arbejde  forgrover  og 


Digitized  by 


Google 


Edvard  Brandes 


301 


forgifter,  — han  har  herhjemme  været  typisk  Repræsentant  for  og 
Bærer  af  den  stiveste  Aands-Militarisme. 


Kritik  og  Kampstyrke,  som  hærdes  og  skærpes  saa  stærkt 
frem,  skaffer  ikke  hans  Personlighed  det  fulde  Udtryk.  I hans 
Skuespil  fra  disse  Aar  tegner  sig  en  anden  Brandes  end  Parti- 
føreren og  Kritikeren.  De  udgives  mellem  1881  og  91,  fra  For- 
fatterens 34.  til  44.  Aar,  altsaa  i det  Ti-Aar  omtrent,  hvor  i Reg- 
len den  bedste  Manddomsgerning  gøres.  Først  gennem  dem  faar 
vi  hans  Billede  helt  og  levende. 

Straks  vinder  de  dog  ikke  Fuldprægning.  „ Lægemidler*  har 
Homøopatens  Omvendelse  til  Afslutning  efter  de  indregistrerede 
Teatermønstre,  flere  af  Personerne  er  rigtig  gode  Vaudeville-Be- 
kendte; hvert  Øjeblik  taler  de  marschfast  Bogstil.  „Gyngende 
Grund*  er  allerede  kraftigere  personlig  farvet,  men  staar  usikkert  i 
Stil,  slingrende  i Replikskiftet,  spækket  med  politiske  Diskussioner,  der 
ikke  angaar  de  personlige  Sammenstød  (Forfatteren  mærker  mellem 
Stjerner,  hvad  der  kan  udelades  ved  Opførelsen)  og  Skuespillet  byder 
tilsidst  paa  en  mildt  sukret  Udgang,  hvor  den  radikale  Redaktør  faar 
Haab  om  Datteren,  da  det  slaar  fejl  med  Moderen.  Først  i „Et  Besøg* 
slutter  Formen  sig  fast  om  det  udviklede  Livstilfælde.  „Et  Brud* 
og  .Udenfor  Loven*  betegner  Dybdevæksten  af  den  Stemning,  som 
i ringere  eller  rigere  Grud  farver  disse  Skuespil. 

Stemningen  er  Resignation.  Livets  lette  Sejre  tilfalder  Hum- 
bugsdyrkerne,  som  honnette  Folk  besmittes  ved  at  have  Forhold  til 
og  ikke  magter  at  besejre.  En  Stund  kan  Tilværelsen  ligge  sol- 
lys og  aaben,  saa  bryder  Ulykken  ind  som  Gengældelse  for  en 
Overtrædelse,  der  var  Blodets  og  Omstændighedernes  Værk,  eller 
blot  som  et  Tilfælde,  vi  Mennesker  ikke  har  Styrke  til  at  bære. 
Altid  er  det  de  fornemste  og  bedste,  der  sidder  tilbage,  triste, 
med  Livets  vanskelige  Værk  brudt  sønder  mellem  deres  Hænder. 
Pengenes  Overmagt,  Samfundshykleriets  Forbund,  Følelseslivets 
faste  Baand  og  sejge  Fordomme  gør  selv  det  frit  villende  Men- 
neske ufrit.  Det- er  Livets  Lov,  og  Loven  er  stærkest.  Men  Livet 
er  graat  under  Loven. 

Denne  Livets  Lov  har  tydelig  nok  intet  Slægtskab  med  den 
dybe  og  blodige  Tilværelsens  Nemesis,  som  hos  Goethe  klinger  i 
den  gamle  Harpespillers  Sang.  Den  har  ikke  Fællesmaal  med 

Tilskueren  MOi  20 


Digitized  by  L^ooQle 


302 


Edvard  Brandea 


Livsbeskheden  hos  „Prædikeren"  saa  lidt  som  de  store  Tragikeres. 
Den  er  i sit  Væsen  nærmere  beset  det  hverdagslige  Samfund  og 
Borgerskabets  lille  Lov.  Men  kun  den  Lov  har  i sidste  Instans 
Magt,  som  vi  selv  bærer  i vore  Hjerter.  Er  da  Dr.  Edvard  Bran- 
des oprindelig  nogen  ret  borgerlig  Natur?  Flygtig  betragtet,  ikke. 

Dog  lad  os  se  — 

Rent  iagttagelsesmæssigt  er  det  københavnske  Borgerskab 
hans  Milieu,  det  eneste  hvor  han  føler  sig  hjemme.  Det  velstaa- 
ende  Grossererbus,  Strandvejs-Landstedet,  det  halvfattige  Embeds- 
mands-Hjem ...  det  er  den  Luft,  han  kender.  Til  Tider  kan 
hans  Skildrings-Kreds  synes  saa  uforanderlig  som  et  Teaters  evin- 
delige Stuedekoration,  hvor  der  kun  flyttes  lidt  om  paa  Møblerne. 
I „Et  Besøg",  der  foregaar  paa  Landet,  vejres  ikke  en  Luftning  fra 
Avlsbygning  eller  Marker  — i Virkeligheden  en  lidt  Ijemere 
Strandvejsvilla.  Hvor  han,  hvad  yderst  sjældent  sker,  skildrer 
Figurer  hentede  andetsteds  fra,  som  nu  i „Vera"  eller  „Haardt  imod 
Haardt",  aner  han  aabenbart  ikke,  hvordan  Ordene  falder  dem  i 
Munden. 

Hans  Idealer  — Ordet  lyder  for  stort  og  bruges  ikke  gærne 
i det  borgerlige  Livs  Forstandighed.  Men  hans  fornuftigt  tilsigtede 
Normal-Maal  er  en  økonomisk  betrygget,  uafhængig  Tilværelse 
med  personligt  Alburum  og  rigelig  Adgang  til  de  haandgribelige 
Samfunds-Nydelser  — med  alle  moderne  Bekvemmeligheder.  Hans 
Ulykkes-Billede  er  modsat  at  skulle  leve  i Usikkerhed  med  Pin- 
agtighederne, Kniberiet  og  al  den  forpligtende  Smaalighed,  som  en 
velhavende  Bourgeois  mest  af  alt  afskyer,  fordi  hans  Higen  ikke 
kender  højere  Maal,  og  fordi  han  har  set,  maaske  oplevet  den 
Slags.  Dette  Livssyn  gaar  igen  hos  hans  Personer,  ogsaa  hos  dem, 
der  øjensynlig  staar  Forfatterens  egne  Fornemmelser  nærmest. 
Visse  af  deres  Ytringer  — eksempelvis  om  det  ønskelige  i at  bo  i 
eget  Hus  — genfinder  man  i Avisartikler  af  ham.  Den  ømskindede 
Frygt  for  Udkommet  og  Hverdags-Vrøvlet  er  det  uangrebne  Lede- 
motiv i flere  af  Skuespillene. 

Selv  den  Udlængsel,  der  mærkes  i et  Par  af  Skuespillene,  er 
paa  ingen  Maade  uborgerlig:  den  drager  Folk  til  Rivieraen,  naar 
Eftervinteren  bliver  for  kedsommelig  herhjemme.  Sandt  nok,  Kap- 
tajn Gerhard  agter  sig  til  Afrika,  men  han  kommer  der  jo  heller 
ikke.  Og  mon  det  teoretiske  Afrika,  han  agter  sig  til  paa  Udforsk- 
ning sammen  med  Helene,  ikke  skulde  ligge  lidt  mere  i Nær- 
heden? 


Digitized  by  L^ooQle 


Edvard  Brandes 


303 


Dr.  Brandes  er  netop  nøgtern  som  selve  Borgerligheden. 
Hans  Ros  lyder  forstandig  og  brav.  Hans  Udtryk  for  Kær- 
lighed bliver  Behaget  ved  at  tale  med  en,  som  er  god  og  smuk, 
ved  at  stryge  med  Haand  over  Haand  eller  se  den  andens  veder- 
kvægende Smil.  Kim  en  enkelt  Gang  stiger  Udtrykket  til  det 
ekstatiske  .uden  dig  maa  jeg  dø",  men  inderst  nærer  han  selv- 
følgelig ingen  Tvivl  om,  at  hans  Kærlighed  ej  er  dræbende.  Den 
er  i sit  Væsen  epikuræisk,  mest  legemlig,  aldrig  sjælfuldt  beruset 
eller  lyrisk  stormende;  dens  Udtryk  kan  lyde  receptmæssig,  men 
ogsaa  fint  og  kønt  i sin  dæmpede  Ro.  Han  er  mistænksom  over- 
for de  luflige  som  overfor  de  store  Ord,  forsigtig.  I sit  Hjemlivs- 
Begreb  maaske  endda  ikke  usnærpet  — den  forstandige  Højeste- 
retssagfører Gerner  i „Kærlighed*  finder  det  paa  en  særdeles  ind- 
trængende Maade  upassende  for  unge  Piger  saavel  at  løbe  paa 
Skøjter  som  at  gaa  paa  Karneval. 

Selvfølgelig  er  Dr.  Brandes  ingen  Bedsteborger,  næppe  en 
Gang  en  god  Borger.  Men  de  borgerlige  Instinkter  præger  ham. 
Sammenstil  ham  forsøgsvis  med  Bohemen,  den  ideelt  optagne  Vi- 
denskabsmand, Natur-Dyrkeren,  Folke-Idealisten  — en  Række  af 
Aandsformer,  han  paa  en  eller  anden  Maade  kunde  strejfe,  og 
man  vil  stadig  se  Grænsen  dragen  gennem  hans  praktiske,  køligt 
afvejende,  individuelt  reserverede  Borgerlighed,  som  saa  ofte  hører 
til  hans  Races  stærkeste  og  paalideligste  Egenskaber.  Han  er  ganske 
vist  den  yderste  Individualisme,  længst  til  venstre,  i denne  juste- 
milieu  Københavner-Prægning.  Han  tegner  den,  kæmper  med  den, 
irriteres  af  den,  skælder  den  undertiden,  — netop  fordi  han  selv 
har  den  i Kroppen,  selv  er  Kød  af  dens  Kød,  Blod  af  dens  Blod. 


Hvilken  kunstnerisk  Livskraft  ejer  nu  disse  Skuespil?  Hvor 
længe  vil  de  leve?  Spørgsmaalet  er  altid  vanskeligt  — og  paa  en 
vis  Maade  lige  saa  nyttigt  som  det  ligelydende  Spørgsmaal,  Børn 
stiller  Kukkeren  ved  Sommertide.  Hvor  længe  lever  Litteratur  vel 
overhovedet?  Men  han  er  af  Venne-Ros  bleven  hævet  saa  højt, 
og  af  Modstander-Kritik  hudflettet  saa  overlegent,  at  vi  ikke  kan 
komme  uden  om  denne  Side  af  Sagen. 

Kunde  vi  regne  med  Udlandets  Dom,  vilde  det  Hele  være  lige 
til.  Hans  Skuespil  har  vakt  ringe  Interesse  udenfor  Landets 
Grænser,  — hvor  de  ikke  netop  er  bleven  tagne  under  Armene  af 
Reassurancens  Nabo-Storheder.  I Frankrig  skrev  Kritikkens  Bed- 

20* 


Digitized  by  LjOOQle 


304 


Edvard  Brandes 


stemænd,  at  det  dog  virkelig  ikke  kom  dem  ved.  Det  kunde  de 
i Forvejen.  Det  var  jo  bare  Dumas  med  en  Tilsætning  af  George 
Sands  snarere  end  af  Ibsens  Individualisme.  Hvilket  er  skarpsin- 
digt iagttaget.  Det  er  Dumas  og  George  Sand  — men  paa  en 
anden  Maade. 

Scenen  er  paa  anden  Vis  „Udland*  — som  den  daarlige 
Leder  for  fastslaaede  Domme  den  er.  Den  viser  os  reelt  og 
paatageligt,  hvad  der  er  i et  Skuespil,  hvor  megen  selvstændig 
Holdning  det  ejer,  hvor  dybt  det  skildrer  og  personligt  det  griber. 
Uheldigvis  opførte  Nationalscenen  af  disse  Skuespil  kun  de  to 
første  og  svageste,  „Lægemidler*  og  „GyngendeGrund*,  med 
fem  og  ti  ikke  særdeles  remarkable  Spilleaftener,  og  saa  „Kærlig- 
hed* (otte  Opførelser),  som  er  skrevet  med  en  vis  haandfast  Sik- 
kerhed og  vittigt,  men  ikke  stærkt  personligt  og  den  Gang  vistnok 
var  det  kongelige  Teater-Publikum  for  krydret  en  Kost.  Ellers 
hed  det:  Hus  forbi.  „Overmagt*,  der  almindelig  regnedes  for  det 
kraftigste  Teaterstykke,  spilledes  først  i denne  Sæson  paa  Folke- 
teatret — under  haandgribelig  Kedsomhed  hos  det  velsindede 
Publikum.  Just  dets  meget  Teater  kom  en  Snes  Aar  for  sent. 
Tilbage  blev  Fornøjelsen  over  det  rappe,  lidt  simpelt  rare  Pige- 
barn Josefine,  der  ikke  nænner  at  sige  nej,  naar  saadan  et  Mand- 
folk staar  og  ftier  til  hende  — hun  er  i det  mindste  en  vel  tegnet 
Teaterfigur  — og  saa  Konnis  ejendommelige  Kulturtype  med 
hendes  illusionsløse,  hedt  krævende  Forelskelse. 

Men  dernæst  har  Dagmarteatret  vist  os  „En  Forlovelse*  og 
„Udenfor  Loven*.  Virkningen  var  her  betydeligere.  Saa  enkel 
Handlingen  er  i „En  Forlovelse*  og  saa  lidet  betydende  den  unge 
Mand,  der  har  Hovedpladsen  i det,  stod  Skuespillet  dog  med  fin 
og  fast  Tegning,  en  egen  graa,  vederhæftig  Virkelighedens  Magt. 
„Under  Loven*  fængslede  ogsaa  paa  Scenen  som  det  personligt 
grebne  Skuespil  det  er,  — men  den  tunge  Resignations  Tone,  det 
virker  med,  fik  her  ikke  rigtig  Klang.  Forfatteren  spilder  for 
megen  Kraft  paa  de  spodske  Skildringer  af  Side-Figurerne,  saa  han 
ikke  faar  Tid  til  at  vise  os  Mandens  Kærlighed  til  sin  Datter.  Maa- 
ske  har  han  ikke  magtet  det,  maaske  har  han  betragtet  det  som 
overflødigt.  Virkelig  er  Kærlighed  til  Barnet  en  elementær  og 
oftest  virksom  Følelse;  men  den  behøver  ikke  at  være  afgørende. 
Og  ser  vi  ham  ikke  sjælsbunden  i dette  Forhold,  føler  vi  ikke,  at 
han  maatte  handle  som  han  gør,  saa  bliver  hans  Opgiven  af  He- 
lene, der  har  ofret  ham  alt,  kun  et  fejgt  Forræderi.  Han  bliver 


Digitized  by 


Google 


Edvard  Brandes 


305 


en  Pjalt.  Ti  nægtes  kan  det  jo  ikke,  at  Scenen  i Hovedsagen  gav 
Hustruen  Ret.  Hun  har  skænket  ham  sin  Kærlighed,  og  hun 
byder  ham  den  stadig  lige  god  og  trofast.  Nu,  Følelsernes  Ret 
og  Pligt  lader  sig  ikke  saadan  gøre  op  efter  justeret  Maal  og 
Vægt  Men  han  agerer  stadig  den  kærlige  Ægtemand,  samtidig 
med  at  han  staar  i Forhold  til  hendes  bedste  Veninde.  Det  ser 
ikke  rigtig  renligt  ud;  man  fortænker  ikke  Konen  i,  at  hun  ikke 
viser  den  elskværdigste  Blidhed. 

Først  Opførelsen  viser  dette.  En  dramatisk  Forfatter  skal 
selvfølgelig  se  sine  Arbejder  opførte;  kun  derved  vinder  han  fuld 
Frihed  og  Naturlighedens  uvilkaarlige  Styrke.  Teatret  lukkede  sig 
for  hurtigt  for  Brandes;  da  hans  Autoritet  siden  slog  Porten  paa 
Gab,  var  han  ikke  i Lære- Alder  længer.  Nu  maa  man  for  hver 
Opførelse  af  disse  første  Skuespil  bittert  beklage  det  Snæversyn  og 
den  skyklappede  Uforstand,  der  lukkede  ham  ude  fra  den  Skue- 
plads, hvor  han  først  og  fremmest  af  Realismens  Gennembruds- 
Mænd  havde  Hjemsteds-Ret. 

Sikkert  var  han  ikke  ene  om  Teatret.  Der  er  endda  ved 
samme  Tid  herhjemme  skrevet  bedre  Teaterstykker,  muntrere  og 
anderledes  træfsikre.  Men  den  aandelige  Indsats  i Dr.  Brandes’ 
Skuespil  er  større,  Mandssindet  dybere,  Luften  ligesom  stærkere. 
Det  er  ikke  det,  at  han  sætter  Problemerne  under  Debat.  Disse 
intellektuelle  Problemer  og  Debatter  kan  være  fortryllende  i en 
Avis  eller  Rigsdag  — mere  end  i Kunsten.  Her  er  det  Livstil- 
fældet, Menneskefølelsen,  der  kommer  os  ved. 

Tag  ,Et  Besøg*.  Det  er  bleven  os  sagt,  at  det  behandler 
Spørgsmaalet  om  Mandens  Ret  til  paa  Kønssædelighedens  Om- 
raade  at  stille  de  strengeste  Fordringer  til  Kvinden  og  de  lempe- 
ligste til  sig  selv.  Og  der  tilføjedes,  at  Skuespillet  forkaster  denne 
Ret.  Det  vilde  ikke  være  ringe  i et  Skuespil  paa  to  smaa  Akter. 
I Virkeligheden  griber  det  ikke  stærkt  ned  i dette  omfattende  Pro- 
blem, saa  sandt  som  Florizel  kun  søger  at  undskylde  sig,  og  han 
hurtig  gør  Spørgsmaalet  til  en  Følelsessag,  som  det  ikke  nytter  at 
ræsonnere  over.  .Et  Besøg*  fængsler  just  som  Livstilfælde,  samlet 
og  fortættet  med  gnistrende  dramatisk  Spændkraft.  Derved  bliver 
Skuespillet  saa  livfuldt,  skønt  Florizel,  der  er  nydelig  tegnet,  fuld 
af  perlende  Livsmod,  kun  ses  i en  enkelt  Belysning,  og  han  i sin 
dovne  Nyden  ikke  vedkommer  os  stort,  hvad  der  giver  betænkelig 
fladt  Perspektiv. 

Problemet  betyder  i Brandes’  Skuespil  netop  saa  meget,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


306 


Edvard  Brandes 


det  fører  os  ind  i Tidens  Luft,  med  dens  særlige  Liv  og  urolige 
Aandedræt.  Hvad  er  det,  der  bliver  Betydningen  af  „Et  Besøg*? 
Næppe  Spørgsmaalet  om  den  verdenskloge  Faders  Ret  til  og 
Kamp  for  sin  Datter,  som  drages  fra  ham  af  en  ulden  og  ube- 
kymret Teolog.  Der  føres  egentlig  ingen  Kamp,  skønt  den  vel 
ikke  var  uden  Haab,  og  Retten  kan  være  tvivlsom,  al  den  Stund 
han  aldrig  har  søgt  at  knytte  hende  nær  til  sig.  Men  saa  lav- 
mælt det  falder  i sin  Tone,  saa  ægte  er  det  i sin  Følelse,  saa 
livspaalideligt  i sin  korte  Brydning  og  trætte  Opgiven.  Disse  Men- 
nesker staar  saa  vederhæftigt  til  hverandre,  ikke  meget  frit  og 
levende  belyst,  men  stemningsfint  og  alvorligt  — i Hjemkomstens 
Smil  og  Mødets  Uro,  den  voksende  Spænding  og  Forbitrelse,  saa 
Resignationen  og  den  afgørende  Gliden  fra  hinanden,  der  er  det 
endelige  Brud. 

Netop  dette  er  det  blivende  værdifulde  i disse  Skuespil.  De 
vil  give  os  Livets  Problemer;  de  giver  os  Livets  Tone  og  Alvor, 
saadan  som  Edv.  Brandes  har  følt  den.  De  fører  deres  Tids  Tale, 
saadan  som  Forf.  har  hørt  den,  med  halvt  udsagte  Ord  og  megen 
underforstaaet  Stemning,  lydeligere  og  vittigere  vel  end  alminde- 
ligt i det  Borgerskab,  de  skildrer,  men  med  dets  Nervøsitet  og 
Utilfredshed,  dets  Livsbegær  og  Resignation  — uforbeholdent  gen- 
givet af  en  stift  oprigtig  Iagttager. 


Lad  ogsaa  den  bitre,  halvt  smertelige,  halvt  spodske  Resigna- 
tion en  Tid  være  kunstnerisk  frugtbar,  i Længden  leves  der  vel 
ikke  ærligt  paa  den.  Enten  vokser  man  positivt  ind  i de  Livsfor- 
hold, man  strider  med,  eller  man  skærer  Forviklingerne  over.  Dr. 
Brandes  brød  ud,  opgav  sit  Sæde  i Rigsdagen,  rejste  bort. 

Ogsaa  kunstnerisk  forlod  han  den  By  og  det  Land,  hvor  han 
hørte  hjemme.  Den  fødte  Realist  og  Nutidsskildrer  giver  sig  i 
„Daa rernes  Formynder*,  „Asgerd*,  „Muhammed*  og  „Hos  Sigbrit* 
i Lag  med  det  pastiche-farvede  eller  historiske  Skuespil.  „Daa- 
rernes  Formynder*  er  mest  i Slægt  med  de  foregaaende  Ar- 
bejder. Men  det  lille  Rokoko-Spil  paa  Cytheres  0,  hvor  Bedrag 
og  Selvskuffelse  kaster  dem  i Armene  paa  hinanden,  som  daarligst 
hører  sammen,  kendes  bedskere  i Tonen.  Den  erfarne  Greve,  der 
taler  som  en  formummet  Dr.  Brandes,  siger:  „Naar  man  bliver 
ældre  og  har  set  mange  Tings  Forgængelighed,  falder  det  vanske- 


Digitized  by  LjOOQle 


Edvard  Brandes 


307 


ligt  at  bevare  Troen  og  Illusionen:  nyttige  er  faa,  hæderlige  terre, 
uselviske  færrest;  og  da  Begreberne  ikke  eksisterer  udenfor  Menne- 
skene, tror  man  til  Slutning  hverken  paa  Nytte,  Hæderlighed  dier 
Godhed."  Og  da  Beatrice,  der  med  de  samme  Ord  som  Datteren 
i »Et  Brud"  mener  at  »tro  paa  noget,  maa  man",  spørger  ham, 
hvor  man  da  kan  leve  i al  den  Usselhed,  lyder  Svaret:  Maaske  er 
det  Grund  nok,  at  man  overhovedet  eksisterer,  og  at  man  har  Vis- 
hed om  denne  Tilværelses  Ophør.  Man  behøver  ikke  at  haste, 
naar  man  er  sikker  paa  at  naa  Maalet. 

Saa  søger  Brandes  fremmed  Luft  i »Asgerd's  Skildringer  fra 
Island  ved  Kristnings-Tiden,  der  byder  ham  Berøringspunkter  gen- 
nem den  kantet  fyndige  Knaphed.  De  historiske  Studier,  der  danner 
Baggrunden,  er  tilforladelige,  den  gammelislandske  Karakter  sikkert 
efterlignet,  det  Hele  uden  dybere  Interesse.  Asgerd  selv,  der  styrer 
Handlingen,  som  man  flytter  Brikker  i et  Skakspil,  bliver  os  løjer- 
tens led  ved  sin  desperate  Uvilje  mod  det  Hjem,  der  er  hendes. 
Der  er  noget  mandig-smukt  i Venskabet  mellem  den  vise  Flose  og 
den  vege  Sæmund.  Men  til  syvende  og  sidst  er  Brandes'  Livsmis- 
tro væsensforskellig  fra  Sagaernes  Livs-Alvor,  der  kan  hæve  sig  til 
saa  høj  og  streng  en  Renhed. 

Og  hvilket  sælsomt  Indfald  af  saa  ortodoks  en  Tvivler-lejerne 
at  ville  skildre  disse  religiøse  Gærings-Tider.  Hvorledes  skulde  han 
kunne  male  os  netop  det,  der  er  Kærnen  i al  Religion  — Begejstringen, 
den  sværmerske  Higen,  Mystikken?  I det  islandske  Drama  karikeres 
den  grove  og  plumpe  Kristendomshandel  med  tydelig  Hensigt.  Mu- 
hammed  i det  følgende  Skuespil  er  en  lysten  og  narret  Hanrej, 
hvad  der  maaske  lod  sig  tænke,  og  lille ...  for  lille  til  at  være  Mu- 
hammed. 

Troværdigere  magter  Brandes  et  lille  Historiebillede  som  »Hos 
Sigbrit",  hvor  han  kan  forlene  den  kloge  Hollænderinde  med  sin 
egen  rolige  Logik,  mens  hun  fast  og  snildt  smedder  sin  Datters 
Skæbne  til  Prinsens.  Livskimen  i Skuespillet  er  dog  vel  den  dril- 
lende Idé  at  vise  den  blide  og  skræmte  Due  som  et  muntert  Pige- 
barn, hvis  Livslyst  med  Glæde  tager  imod  den  prinselige  Elskov. 

»Asgerd*  var  bleven  opført  paa  det  kgl.  Teater  uden  Held. 
Nu  søgte  Brandes  tilbage  til  den  Samtid,  som  i sin  Haandgribe- 
lighed  ret  egentlig  laa  ham  paa  Sinde,  og  da  Scenen  ikke  stod 
ham  aaben,  valgte  han  Romanens  Ramme.  Helt  ny  var  Formen 
ham  ikke.  Han  havde  i 1889  udgivet  »En  Politiker*  med  saa 
uforstaaende  en  Berg-Karikatur,  at  den  belyste  Forfatteren  mere 


Digitized  by  LjOOQle 


308 


Edvard  Brandes 


end  Folkeføreren  og  med  mildest  talt  kraftige  Billeder  af  Borgerskabets 
Liv  i vor  By.  Det  var  en  forgrovet  Brandesk  Journalistik,  som 
Vennerne  rystede  paa  Hovedet  af  og  erklærede  for  en  Succes. 
Han  forfulgte  først  nu  Succes’en  med  „Lykkens  Blændværk*  og 
„Det  unge  Blod*. 

Kunstnerisk  set  vil  det  være  nok  at  betegne  dem  som  den  be- 
synderlige Fejltagelse,  de  er.  Saa  klog  og  vittig  en  Ræsonnør  og 
Debattør,  saa  stram  og  benet  bliver  Brandes  som  Fortæller,  uden 
ny  Iagttagelse,  uden  Friskhed  og  uden  Ynde.  De  er  ridsede  op 
med  plump  Tydelighed,  med  knyttet  Haand.  Men  man  glemmer 
dem  ikke.  „Lykkens  Blændværk*,  det  er  Historien  om  Men- 
neskene, der  i forblindet  Jagen  efter  Lykken,  oftest  i utøjlet  Brunst, 
lyver,  nedværdiges,  ødelægger  og  ødelægges.  Saa  med  ét  faar  Sam- 
fundet Skylden  for  det  Hele,  og  en  Gadebetjent  erholder  en  afskye- 
lig Roman-Dolk  i Ryggen. 

Der  er  i disse  Bøger  ikke  Blomst  eller  Sang,  ikke  et  Livets 
Solglimt,  ikke  Mindevemod  eller  Kunstglæde.  En  livsvarig  Tugt- 
husfange kunde  ikke  have  skrevet  dem  mere  trøstesløs  falske.  I 
„Det  unge  Blod*  findes  ikke  en  Gang  den  Harme,  som  giver 
„Lykkens  Blændværk*  en  vis  Rejsning.  Den  unge  Mand,  der  ven- 
der hjem  og  ser  Livet  herhjemme,  omtrent  som  Dr.  Brandes  ellers, 
tegnes  uden  Ironi  og  uden  Skuldertræk,  nærmest  med  rolig  Vel- 
vilje. Han  gaar  fra  hidsigere  til  flygtigere  Forelskelse,  som  ud- 
males dvælende,  indtil  han  med  tilfreds  Mæthed  slaar  sig  til  Ro 
med  Stuepigen  hjemme,  som  hans  Moder  udleverer  til  ham.  Li- 
vet leve! 

Et  Straffelovs-Sagsanlæg  friede  Dr.  Edvard  Brandes  fra  den 
Protest,  som  forberedtes  med  Fejdebrevs-Fynd  fra  frisindede  Mænd, 
der  paa  dette  Tidspunkt  saa’  ham  som  en  Aandsfrihed  truende  Fare. 


Edv.  Brandes  skriver  omtrent  ved  denne  Tid  et  lille  Skuespil, 
som  ikke  vækker  synderlig  Opmærksomhed,  skønt  det  giver  et 
interessant  Indblik  i hans  Sjælstilstand.  Det  er  „Peter  og  Poul* 
(1898),  offentliggjort  i Samlingen  „Smaa Skuespil*.  Her  taler  en 
gammel  Mand,  der  nu  i den  kummerlige  Alderdom  sidder  som 
Livets  kloge  Tilskuer,  med  en  Yngling,  der  i luerødt  Begær  higer 
frem  mod  Livet:  det  lyder  som  en  ikke  længer  ung  Mand,  der 
søger  Livets  Resultat  i Samtale  med  sin  egen  Ungdom. 


Digitized  by 


Google 


Edvard  Brandes 


309 


Ungdommen  siger:  Jeg  hidses  op  af  Lyset,  Musikken,  Parfumen, 
Kvinderne!  Nede  fra  Gulvet  (han  kommer  fra  Teatret)  stiger  der 
en  sød  Em  op  imod  mig  — jeg  vil  blændes  og  beruses.  Jeg  vil 
eje  det  kosteligste  — jeg  vil  nyde  alt  det'. . . Men  jeg  plages  af  en 
anden  Lyst,  en,  der  sidder  i mit  Hjerte  og  min  Forstand:  den 
at  skabe  gode  Ting  for  andre  Mennesker,  Frihed,  Lykke,  Varme, 
Sundhed! 

Og  den  Gamle  svarer  omtrent  saaledes:  Jeg  kender  det.  Jeg 
troede  paa  det  alt  sammen:  Frihed,  Lighed  og  Broderskab  — 
hele  den  tyrkiske  Musik.  Jo  jo,  jeg  sparede  mig  ikke.  — Saa 
snød  Brødrene  mig:  jeg  ene  troede  paa  Broderskabet.  De  tog 
mine  Penge,  min  Indflydelse,  mit  Arbejde  — og  brugte  det  alt 
sammen  til  at  skaffe  sig  en  god  Plads  paa  Flæsket  midt  i Sol- 
skinnet . . . 

Der  gives  paa  Jorden  ikke  et  Menneske,  hvem  du  skylder  en 
Times  Hjælp  — hvis  du  ikke  føler  dig  pligtig  . . . Grib  da  til  — 
tag  de  Verdens  Goder,  du  kan  faa!  Frisk  op!  Nyd  alle  Jordens 
Frugter,  hersk  over  alt  Jordens  Fæ! 

Der  er  langt  fra  de  første  Skuespils  dæmpet  rolige  Resignation 
til  Beskheden  her  og  i „Daaremes  Formynder*.  Brandes  er  brudt 
ud  fra  den  Borgerlighed,  som  var  hans  Væsens  Kæme  og  Værn. 
Men  han  har  den  jo  i Blodet,  hæver  sig  ikke  til  de  store  og  en- 
somme Aanders  uselviske  Smerte.  Han  bliver  uden  Ligevægt.  Han 
føler  sig  tom  og  narret  De  andre  skaffede  sig  Plads  paa  Flæsket 
midt  i Solskinnet.  Hvorfor  tro  paa  Nytte,  Hæderlighed  eller  God- 
hed? Men  Skylden  er  dette  ormstukne  og  hykleriske  Samfunds. 
En  Kniv  i Ryggen  paa  Betjenten! 

Men  naar  det  Hele  saaledes  taber  Mening,  bliver  Lyst  og  Last, 
Overmagt  og  Raahed  altsammen,  uden  Fremskridt  og  uden  Haab, 
frister  det  uvilkaarlig  at  skyde  Genvej  til  Herredømmet  over  alt 
Jordens  Fæ.  Havde  Edv.  Brandes,  som  forlængst  var  vendt  til- 
bage til  sin  Førerstilling,  tidligere  haft  Vanskelighed  ved  i sin  Kri- 
tik at  holde  Kunst  og  Politik  ude  fra  hinanden,  saa  blev  det  nu 
Politik  alt  til  Hobe  — jævnlig  paa  Trods  af  Kunst.  Han,  der 
havde  været  Teatrets  kyndige  og  strenge  Vogter,  optraadte  nu 
som  den  velvillige  Beskytter  af  saa  hult  Komediant- Væsen,  som 
dansk  Teater  nogen  Tid  har  kendt.  Han,  der  havde  viet  Holbergs 
Scene  den  inderligste  Interesse,  blev  nu  dens  uforsonlige  Modstander 
— og  foretrak  »Ambrosius*  andetsteds.  Da  der  viste  sig  Mulighed 
for  at  skabe  Nationalteatret  en  Talescene,  som  han  i sin  Tid  selv 


Digitized  by  L^ooQle 


310 


Edvard  Brandes 


havde  arbejdet  for,  satte  han  al  sin  Autoritet  ind  paa  at  slaa  den 
Sag  overende.  De  Folk  skulde  ikke  have  et  Teater  til! 

Det  er  i frisk  Minde,  hvilken  burlesk  og  pinlig  Afslutning 
dette  bedrøvelige  Kapitel  af  den  Edv.  Brandes’ke  Førerkrønike  tog. 
Da  denne  kloge  og  køligt  nøgterne  Mand  i Desperation  havde  ladet 
sig  drive  til  Duel  med  en  ung  Skuespiller,  som  han  først  havde 
erklæret  for  ude  af  Stand  til  at  fornærme  sig,  forlod  han  dermed 
den  Teaterkritik,  som  længe  havde  været  ham  til  saa  stor  en 
Ære  . . . Vilde  Goldschmidt  ikke  her  have  anet  en  hævnende  Ne- 
mesis, der  rev  ham  Fører-Distinktionerne  af  Skulderen? 


Med  .Primadonna*  genoptager  Brandes  sin  Virksomhed  som 
dramatisk  Forfatter.  Komedien  er  et  nydelig  tænkt  og  magert  ud- 
ført Stykke  Teater  omkring  en  Primadonna,  der  er  udrustet  med 
saa  vittige  og  kløgtige  Replikker  og  en  Overlegenhed,  som  Dr. 
Brandes  sikkert  selv  vilde  have  brilleret  med  i disse  Situationer, 
hvis  han  havde  været  den  skønne  Frøken  Lili  . . . Men  han  er  jo 
ikke  hende. 

Det  følgende  Skuespil,  .Udenfor  Loven*  er  anderledes  per- 
sonlig værdifuldt.  Her  byder  Forfatteren  os  den  karakterfulde  og 
tørre  Type  paa  den  graa  Romantik,  der  krystalliserer  sig  som 
Resultatet  af  Stemningerne  efter  Bruddet  og  Rejsen.  Udenvær- 
kerne er  det  velhavende  borgerlige  Hjem  (Teatrets  fine  Stue), 
Faderen,  Moderen,  den  familiesnobbede  Svoger,  den  eddike- 
søde Tante  osv.  med  eller  uden  Navne,  men  uden  Antydning  af, 
hvem  disse  Folk  er,  hvorledes  Livet  har  præget  dem  og  bestemt 
deres  Samliv.  Det  er  Teater-Rekvisitter,  som  stilles  op  om  de 
ideelle  Hovedfigurer,  den  frigjorte  unge  Kvinde  og  Kunstneren, 
der  kaldes  Komponist.  Alt  det  udenoms,  som  er  den  unge  Piges 
Oprør  mod  Familien,  da  den  vil  tvinge  hende  til  at  opgive  sin 
kompromitterende  Ven,  og  tilsidst  hendes  Opgør  med  den  — i 
skematiske  to  og  to-Samtaler  — er  Regissør-Arbejde  med  tydelige 
Mindelser  om  Sudermanns  .Hjemmet*.  Alene  de  tos  Samtaler 
fængsler. 

Jeg  ødelægger  dit  Rygte,  siger  han.  Vi  kan  ikke  ses  mere. 
Jeg  kan  nu  svinde  bort  fra  din  Synskreds.  Hvis  du  rejser  med 
mig,  har  du  kun  mig  og  — uden  mig  vil  du  være  fuldkommen 
alene  — midt  i Menneskevrimlen,  hvor  tusind  Forholds-  og  Sam- 


Digitized  by  t^ooQle 


Edvard  Brandes 


311 


holds-Traade  slynger  sig  mellem  Mænd  og  Kvinder:  ganske  ene  og 
forholdsløs. 

Uden  dig?  spørger  hun  forfærdet  — forladt  af  dig!  — Du 
ril  skræmme  mig? 

Og  han  svarer:  Jeg  er  svagere  med  dig  end  uden  dig.  Hvad 
tror  du,  jeg  tager  Hensyn  til  her  i Verden  uden  min  Vilje  og  min 
Forstand?  Jeg  er  gift  og  har  et  Barn,  som  jeg  holder  af,  men  min 
Skæbne  vil  jeg  raade  selv.  Den  gyldne,  skønne  Frihed,  uden  hvil- 
ken alt  Menneskeliv  er  Skam  og  Pine  og  Usseldom,  opgiver  jeg 
ikke.  Hvorfor  skulde  jeg  lade  mig  binde  af  ét  Baand,  naar  jeg 
forlængst  har  sprængt  alle  de  andre.  Jeg  kunde  lige  saa  gerne 
leve  af  raadden  Føde  som  leve  paa  en  død  Følelse.  Leve  paa  Lig! 

Vi]  du  nu  forlade  alt  og  alle  for  at  drage  alene  ud  med  mig? 
Hvorlænge?  spørger  hun  . . . Saalænge  vi  elsker  hinanden  . . . Men 
der  har  været  andre  før  mig? . . . Ja  — men  jeg  husker  det  ikke. 
Jeg  véd  det  som  mit  Livs  Historie  — men  jeg  husker  ikke  de 
Kvinder,  der  færdedes  i mit  Liv.  Jeg  har  glemt  dem,  som  om  de 
aldrig  havde  eksisteret  ...  Og  du  vil  glemme  mig?  spørger  hun 
videre.  — Jeg  vil  være  lykkelig  sammen  med  dig,  saa  længe  du 
skænker  mig  de  to  Ting,  jeg  kræver  af  den  Kvinde,  der  holder  af 
mig:  Vederkvægelse  og  Forstaaelse. 

Saa  fuldkomment  trøsterig  er  hans  Tale.  Pompøs  er  hans 
Pascha-Rolle.  Til  Hjemmets  Afhængighed  vil  hun  nu  ikke  tilbage 
. . . „Giv  mig  saa  de  Maaneder,  de  Uger,  du  kan  ofre  paa  mig  — 
og  kast  mig  saa  bort,  naar  min  Tid  er  omme.11  For  at  fuldkomme 
Broddet,  inden  hun  drager  til  Elskovsland,  gaar  hun  tyem  — med 
Hjertet  pint  af  Tanken  om,  hvorledes  de  ulykkelige  Forældre  vil 
sidde  alene  derhjemme  ved  Kortene  de  lange  Aftener  og  se  hin- 
anden ældes,  tvingende  sig  til  Smil  og  Passiar,  indtil  Kortene  fal- 
der dem  ud  af  Hænderne  og  Smilet  svinder  og  Talen  standser,  og 
de  sidder  aldeles  ubevægeligt,  som  var  de  døde. 

Dette  er  da  den  graa  Romantiks  Formel.  Under  Loren  er 
Livet  snævert  og  trist.  Men  med  Broddets  Nag  og  Tvivlens  Døds- 
kulde gribes  Lykken  udenfor  Loven.  I sig  selv  synes  den  saa  hjer- 
tens haabløs,  at  den  ligesom  forsvarer  Lovens  Værd. 

Med  samme  urolige,  tørt  overhedede  Grundstemning  virker 
„Vera*.  Som  Skuespil  er  det  stærkere  farvet,  mere  endnu  ro- 
managtigt  end  romantisk.  Desværre  er  selve  den  dejlige  Fru  Vera, 
der  træt  og  forpint  vanker  rundt  i sit  Selskabsburs  gyldne  Lykke, 
indtil  hun  foretager  en  overraskende  Saltomortale  ned  i Favnen 


Digitized  by  LjOOQle 


312 


Edvard  Brandes 


paa  en  Berider  og  ti]  en  lige  saa  pirrende  Afslutning  kaster  sig 
foran  et  frembrusende  Tog,  os  saa  inderligt  uvedkommende.  Hun 
hører  til  Skuldertrækkets  haabløse  Slægter.  Sammenlign  hende 
med  den  ligeledes  livsfornægtende  Hedda  Gabler,  og  man  vil  blive 
slaaet  af,  hvor  anderledes  rig  denne  er  i sin  Styrke,  sin  Livstrang, 
sit  Racemod.  Og  — hvad  der  er  det  afgørende  — Vera  er  lige 
saa  lidt  levende  i sit  eget  Kvindeliv  som  Primadonnaen  Lili  eller 
hvem  ellers  af  de  fritstaaendé  Kvindeskikkelser,  Dr.  Brandes  har 
skabt  i sit  Billede.  Hør  blot,  hvorledes  hun  taler  i sit  Livs  af- 
gørende Øjeblik.  Hendes  Mand  véd,  hvad  der  er  sket.  Hun  for- 
klarer ham  nu  hvorfor  i et  ordrigt  Foredrag,  hvor  det  blandt 
andet  hedder: 

Og  saa  — i Vildskab  og  Fortvivlelse  — da  jeg  havde  set  den  Mand 
derinde  i Gøglet,  mens  Musiken  larmede,  Pisken  knaldede  og  Hestene 
galoperede;  og  Pailletterne  skinnede  paa  hans  silkeklædte  Krop  og  der  var 
en  Os  af  Stald  og  Parfume,  af  Mennesker  og  Dyr  i det  kvalme  Rum  osv. 

Ikke  sandt,  her  hvor  det  er  Alvor,  hvor  det  gaar  paa  Livet 
løs,  vil  Fru  Vera  stille  sig  op  og  prædike  (dette  maleriske  Stykke 
Cirkus- Anmeldelse ! 

Med  „Det  unge  Blod*s  Stuepige  naaede  vi  den  Brandes’ke 
Realisme  i en  Stunds  tilfredse  Mæthed.  Med  „Vera*  er  den  graa 
Romantik,  det  golde  Livsbegærs  Nihilisme  kommen  til  sit  Yder- 
punkt . . . 

Efter  den  trøstesløse  Selskabs-Skildring  giver  Edv.  Brandes  os 
nu  til  aller  sidst  sit  Folkelivsbillede  „Haardt  mod  haardt*,  det 
eneste  i hans  hele  Forfatterskab.  Imidlertid  vilde  det  være  ubilligt 
at  tro,  at  han  selv  lægger  nogensomhelst  Vægt  paa  dette  flygtigt 
sammenstykkede  Pensionats-Interiør.  Ellers  kunde  der,  for  helt  at 
se  bort  fra  de  psykologiske  Kortslutninger  og  de  folkesproglige 
Fund  være  Anledning  til  økonomisk  Undersøgelse  af,  hvorledes  en 
Familie  med  Pensionærer,  som  ikke  betaler,  lever  af  Sønnens 
40  Kroner  om  Ugen,  saa  der  endda  bliver  Raad  til  kronisk 
Værtshus-Fuldskab  for  Faderen,  Aftenselskab  med  Vin  og  kontante 
Penge  tilovers  baade  hist  og  her  . . . Nu,  det  er  et  Folkeskuespil, 
et  Succes-Stykke  med  Tagkammer-Erotik  og  Næveslag  og  Mid- 
sommervise og  Brændevinsfusel  til  et  rivkrast  Allehaande. 

Man  kan  med  nogen  Undren  spørge  sig  selv,  hvor  det  kan 
være,  at  en  Forfatter  af  Dr.  Edvard  Brandes’  Intelligens  og  Klarsyn 
aldrig  har  naaet  at  forme  et  uvilkaarligt  levende  og  virkende 


Digitized  by  LjOOQle 


Edvard  Brandes 


313 


Skuespil  — aldrig  kan  naa  den  Succes,  han  dog  adskillige  Gange 
har  sat  meget  eller  alt  ind  paa..  Han  er  dog  Dramatiker,  saa 
sandt  som  han  sikrest  skildrer  i Replikker,  bedst  og  øjensynlig  let* 
test  former  gennem  Scenernes  Sammenknytning  og  Brydning.  Har 
han  dog  ikke  Kærlighed  til  Teatret,  Kyndighed,  Vid,  alt  hvad 
man  vil?  . . . 

Maaske  vil  man  svare,  at  han  ikke  er  Digter,  maaske,  men 
det  afgør  kun  ikke  Sagen.  Udmærkede  Digtere  har  tit  netop  ikke 
fundet  Fodfæste  paa  Scenen,  — og  mon  Gustav  Esmann  er  Digter? 
Han  har  dog  lettelig  vundet,  hvad  Dr.  Brandes  en  Menneskealder 
kæmpede  hen  imod  — forgæves.  Sagen  er  vel  den  simple,  at 
denne  Forfatters  Evne  er  ræsonnerende,  logisk  tænkende  og  døm- 
mende, ikke  mangfoldigt  anende  og  erindrende  — at  hans  Fantasi 
ikke  er  plastisk  formende  og  genskabende. 

Han  tegner  skarpt  og  fast  og  farvelægger  sikkert,  men  skema- 
tisk; hans  Skuespil  er,  under  ét  sete,  dramatiseret  og  illustreret 
Ræsonnement  uden  dybere  Opfattelse  af  Livets  bølgende  drama- 
tiske Vekselspil  . . . Den  Grundsynets  Modsætning  og  Brydning, 
som  kan  give  os  et  saa  gennemgribende  forskelligt  Blik  paa  en 
Sag,  efter  som  vi  taler  med  to  lige  sandfærdige  Mænd,  der  hver 
er  midt  i deres  Luflkreds  af  Ideer,  Sympatier,  Motiver.  Den  Ret- 
tens Forskydning  — efter  Rettens  Hævden  eller  Misbrug  — der 
næsten  umærkeligt  kan  flytte  den  moralske  Overlegenhed,  ligesom 
Luftens  Højtryk  skifter.  Og  Personlighedens  skiftende  Værdi,  der 
er  afhængig  af  sit  Sammenspil  med  Omgivelserne,  afhængig  af  de 
ydre  Forhold.  Hvilket  evigt  Drama  bliver  Livet  ikke,  medens  det 
skyller  Mænd  til  Magt  og  Mænd  fra  Gerning,  uafladelig  forandrende 
deres  Samfunds-Værdi  og  Samfunds-Interesse,  uden  at  deres  egen 
Bevidsthed  rigtig  kan  følge  med  i,  at  .jeg  er  ikke  jeg".  Edv.  Brandes, 
hvis  Personligheds  Særpræg  og  Vilje  netop  bygger  paa,  al  jeg  er 
jeg,  vil  have  vanskeligt  ved  at  føle  denne  Relativitet,  som  gør 
Livet  vanskeligere  og  rigere. 

Grundsynet  paa  hans  dramatiske  Evne  er  da  koncist  sammen- 
fattet i det  Udtryk  af  ham  selv  (Fortalen  til  .Holberg  og  hans 
Scene*),  at  Komedie  er  levende  Logik,  kun  at  det  undertiden 
har  knebet  med  Adjektivet.  Saa  fast  er  denne  Hjerne , at  den 
ikke  vil  og  ikke  kan  slippe  sit  ubetingede  Herredømme.  Men 
Kunstens  Jordbund  er  en  anden,  hvor  Erindringerne  og  Iagttagel- 
serne lever  videre,  forenende  sig  og  skabende  en  egen  Fantasiens 
Verden,  et  frugtbart  Kaos,  hvoraf  Kunstværket  fødes  til  Live. 


Digitized  by  L^ooQle 


314 


Edvard  Brandes 


En  Brandes-Premiere  er  noget  af  en  københavnsk  Begivenhed. 
1 Parket  og  Loger  ses  det  radikale  Borgerskabs  kendte  Ansigter, 
Kredsens  Berømtheder,  forfarne  Mænd  og  smykkede  Damer  . . . 
Folk  med  Magt  og  afhængige  Folk.  Stemningen  føles  straks  sik- 
ker. Anslaget  er  fast,  Udviklingen  klar.  Det  er,  som  man  hører 
en  Taler,  der  véd,  hvad  han  vil  sige.  Og  Tilhørerne  véd  det. 
Man  modtager  de  sikkert  beregnede  Ord,  smiler  af  Vittighederne. 
Ingen  urolig  Forventning,  ingen  uvilkaarlig  Lytten-til  eller  Over- 
raskelsens Befrielse.  Maaske  kølner  det  efterhaanden , de  unge 
Mennesker  ser  langt  til  hinanden.  Saa  er  der  et  og  andet,  som 
skurrer.  Der  hysses  lidt,  men  Bifaldet  følger  taktfast.  I Mellem- 
akten konverseres  der:  Synes  De  om  det?  — Naa,  — jeg  klapper; 
det  maa  man  jo.  Tilsidst  fremkaldes,  under  spredt  men  energisk 
Applaus,  det  store  Blads  endnu  mægtige  Redaktør. 

Har  han  sejret?  Der  blev  jo  klappet  . . . Men  har  han  sejret 
i sit  Livs  store  Drama,  fra  den  Tid,  da  han  sky  og  livstørstende, 
skeptisk  og  overbevist,  med  de  mange  Muligheder  i sig  paatog  sig 
sin  Rolle,  til  han  her,  under  taktfast  Bifald,  viser  sig  i sin  for- 
nemme Fremmedloge. 

Det  er  i hvert  Tilfælde  et  Ansigt  anderledes  end  de  andres, 
med  sit  kloge  Blik  og  sin  bitre  Mund.  De  unge  Mennesker  ser 
derop,  imponerede  — halvt  beundrende,  halvt  frastødte.  Han  har 
kæmpet  for  Frihed  ...  og  jævnlig  i sin  benede  Begrænsning  været 
et  mere  højthvælvet  Frisind  den  største  Fare.  For  flere  end  dem, 
der  fulgte  ham,  har  han  gjort  Horisonten  lav  og  Sindet  koldt. 
Men  hans  brydske  Mandsmod  og  trodsige  Oprigtighed  har  lyst  op. 
Blev  det  Lykke-Resultat,  han  forespejler  os,  saa  kummerligt  et 
Blændværk,  vil  vel  de  bedste  føle,  at  Livets  sunde  Virkelighed 
maa  søges  ad  anden  Vej.  Denne  endte  blindt,  uden  Mening  og 
Maal. 

Saaledes  bliver  han  dog  en  Opdrager,  som  han  altid  var  en 
Uro.  Han  tilfører  vort  Aandsliv  mørke  Farver  i sin  Viljes  Vold- 
somhed, sin  udfordrende  Rankhed,  sin  stejle  Styrke.  I vort  jævnlig 
vege  og  forbeholdne  Samfundsliv  bliver  han  den  ramme  Negation, 
den  modstandæggende  Modsigelse.  Deraf  hans  Personligheds  sti- 
mulerende Interesse.  Den  skarpt  skaame,  sorte  Silhouet  i vort 
lyse  Hjemlands  blide  Sol  og  blonde  Taage. 


Christian  Gulhann 


Digitized  by  L^ooQle 


HISTORIESKRIVNINGEN  I REFORMATIONS- 
AARHUNDREDET 

MED  HENBLIK  TIL  NUTIDENS 


ed  den  Universitetsfest,  som  holdes  til  Minde  om 
den  Fornyelse  og  Udrenselse  af  vor  kristne  Tro, 
som  fandt  Sted  her  i Landet  for  tre  A århundreder 
og  en  Del  Aartier  siden,  bringes  vi  hvert  Aar  til 
at  overveje,  hvad  det  var,  der  da  skete,  og  vi 
har  den  Tid  at  takke  for,  hvorledes  hine  Tiders 
Standpunkt  var  i Sammenligning  med  vor  egen  Tid  — i Aar 
derfor  særlig  med  hvad  der  har  været  karakteristisk  for  det  Tids- 
afsnit af  vor  Konges  Regering,  som  i disse  Dage  er  rundet  til 
Ende.  For  en  Historiker  ligger  endvidere  det  Spørgsmaal  nær: 
Kunde  alt  det  store  og  mærkelige,  der  skete  paa  Troslivets  og 
paa  Kulturens  almindelige  Omraade  ogsaa  faa  nogen  Betydning 
for  Studiet  af  Folkenes  Fortid  og  særlig  for  vort  Lands  Historie? 
Dette  Spørgsmaal  kommer  atter  til  at  berøre  et  almindeligere: 
Under  hvilke  Forhold  vil  en  Tidsalder,  et  Folk  eller  en  menneske- 
lig Personlighed  være  bedst  egnet  til  at  skrive  Historie? 

Nu  kan  man  vel  sige,  at  der  til  al  litterær  Virksomhed  maa 
høre  en  vis  ydre  Ro,  og  at  naar  Vaabnene  klirre,  bliver  ogsaa  Klio 
tavs.  Derfor  skete  der  i Frankrig  intet  paa  Historieskrivningens 
Omraade  paa  den  franske  Revolutions  og  paa  Kejserrigets  Tid,  da 


l)  Artiklen  gengiver  Forf.s  Tale  ved  Universitetets  Reformationsfest  den  19.  No- 
vember 1903,  faa  Dage  efter  40-Aarsdagen  for  Kristian  lX's  Tronbestigelse. 


Digitized  by  LjOOQle 


316 


Historieskrivningen  i Reform  ationsa århundredet 


Begivenhederne  rullede  saa  ustandseligt  med  deres  støjende  Hjul. 
Men  selv  naar  Værget  er  hængt  i Krogen,  kan  der  i Sindene 
endnu  være  en  saadan  Lidenskabernes  Bølgen,  at  i hvert  Fald 
Fremstillingen  af  den  Tid,  som  nylig  var,  ikke  vil  ske  med  den 
Ro  og  Retfærdighed,  som  tilkommer  et  historisk  Arbejde.  Gælder 
Studiet  Tider,  der  ligger  længere  tilbage,  vil  Faren  være  mindre, 
naar  da  ikke  netop  hine  Krigens  og  Tummelens  Aar  har  sat 
Sindene  saaledes  i Bevægelse,  at  bestemte  Tanker  og  Synsmaader 
maa  faa  Overvægt  og  farve  Betragtningen.  Der  kan  Jo  være 
Tider,  da  Følelser  og  Lidenskaber  i Sjælen  har  saa  bestemt  Over- 
herredømme hos  de  enkelte  Individer,  det  enkelte  Folk  eller  alle 
Folkeslag,  at  de  vil  præge  alt  Aandsliv  og  saaledes  ogsaa  Hi- 
storieskrivningen. I det  hele  kan  det  vel  siges,  at  hos  enhver 
Tidsalders  Mennesker  er  bestemte  Følelser  og  Tilbøjeligheder  stær- 
kere fremme  end  andre  og  giver  dem  ligesom  et  Hovedpræg,  og 
denne  Tilbøjelighed  vil  kunne  være  af  en  saadan  Art,  at  den  nød- 
vendig vil  sætte  et  særligt  Mærke  paa  den  Opfattelse  og  Frem- 
stilling af  Historien,  som  da  kommer  til  Orde. 


I 

Jeg  vil  tage  Udgangspunkt  fra  den  hedenske  Side,  fra  den 
Bevægelse,  som  gik  umiddelbart  foran  Reformationen  og  samtidig 
med  denne,  den  Frigørelse,  som  lod  Personligheden  bryde  ud  gen- 
nem Skranker  og  Skemaer,  gennem  Lav  og  Korporationer,  og  som 
hævdede  Jegets  Ret  til  i hvert  Fald  at  kunne  udvikle  sig  frit 
Det  var  bleven  Menneskene  aabenbaret,  at  vort  Jeg  var  af  gud- 
dommelig Herkomst  og  et  Genbillede  af  Gud,  udviklingsdygtigt  i 
det  uendelige  og  med  alle  Muligheder  nedlagte  i sig;  det  havde 
Krav  paa  at  røre  sig  frit  og  at  studeres.  Det  var  derfor  Uret,  at 
der  var  fortalt  og  skrevet  saa  lidt  om  de  enkelte  Menneskers  Ud- 
vikling i Middelalderen,  afset  fra,  hvad  der  var  kommet  frem  om 
Konger  og  hellige  Mænd.  Jeget  havde  desuden  Ret  til  at  lade  sit 
eget  Navn  runge.  De  Viser,  som  Folket  sang,  skulde  ikke  længer 
være  navnløse  Sange,  der  gik  fra  Mund  til  Mund,  uden  at  man 
vidste,  fra  hvem  de  skrev  sig,  og  Kunstneren  tegnede  stolt  og 
frejdigt  sit  Navn  i Maleriets  eller  Kunstværkets  Hjørne.  Jeget 
maatte  derfor  ogsaa  have  Lov  og  Trang  til  selv  at  fortælle  sit 
Livs  Skæbne,  hvad  det  havde  oplevet  og  udrettet. 

I Tyskland  var  det  saa  at  sige  den  sidste  Skikkelse  fra  Middel- 


Digitized  by  L^ooQle 


Historieskrivningen  i Reforma tionsaarhundredet 


317 


alderens  Riddertid,  der  gjorde  Begyndelsen  med  at  give  en  Selv- 
skildring,  den  gæve  Gotz  von  Berlichingen ; hans  højre  Haand  var 
af  Jern,  men  svang  dog  kraftigt  Sværdet,  Pennen  førte  han  vel 
ikke  med  den,  men  ikke  desmindre  skrev  han  paa  sin  naive  og 
oprigtige  Maade  sine  Oplevelsers  Historie  fra  Barndommen  af; 
samtidig  med  ham  gav  lærde,  Skolemænd  og  praktiske  Folk  deres 
Autobiografier.  Her  i Danmark  var,  saa  vidt  jeg  kan  se,  Frederik  U’s 
Rigsraad  Jørgen  Rosenkranda,  den  lærde  Holger  Rosenkrands’  Fa- 
der, den,  som  først  gav  en  Selvskildring,  andre  fulgte  snart  efter, 
om  end  denne  Litteraturgren  først  i den  nyeste  Tid  ret  er  naaet 
til  Blomstring  i Danmark. 

Men  endvidere  har  ikke  blot  Mennesket  selv,  ogsaa  dets  Om- 
givelser, den  Egn  og  Landsdel,  hvori  det  lever,  sin  selvstændige, 
ejendommelige  Karakter,  som  er  værd  at  kende  og  at  studere,  og 
vel  er  man  stolt  af  den  større  Nationalitet,  som  man  tilhører,  men 
man  ser  dog,  at  den  rummer  Forskelligheder,  forbundne  ved  fælles 
Træk.  Man  elsker  den  Provins,  hvori  man  bor,  den  Egn,  hvori 
man  har  sit  Hjem.  Derfor  slipper  man  Verdensbegivenhederne  af 
Syne  for  at  fortabe  sig  i sin  Landsdels  Historie  og  skildrer  den 
med  rørende  Pietet.  Man  har  Interesse  for  alle  disse  Omgivelser, 
for  Naturens  Udseende  og  Mindesmærkerne,  man  opmaaler,  be- 
skriver og  lader  aftegne  alt,  hvad  der  giver  Landsdelen  sin  Ejen- 
dommelighed. Og  ligesom  hos  vore  sydlige  Naboer  Historieskriv- 
ningen især  udfolder  sig  i en  rig  Flor  af  Landshistorier  eller  Pro- 
vinsbistorier,  saaledes  kommer  i Danmark  de  første  Spor  til  en 
rigere  Udfoldelse  af  den  historiske  Forfattervirksomhed  til  at  vise 
sig  i Arbejder  over  lokal  Historie,  især  de  enkelte  Bispedømmers 
Skæbne.  Hieronymus  Kobbersmed  eller  Cypræus  og  hans  Broder 
Poul  skriver  en  Slesvigs  Bispehistorie,  Jon  Turson  fortalte  Lunde 
og  Roskilde  Stifts  Kirkehistorie  lige  til  da  „den  store  Herredag 
udi  Kjøbenhavn  besluttede,  at  der  ikke  længer  skulde  være  eller 
blive  saadanne  vældige  og  mægtige  Bisper  nogensteds  udi  Dan- 
mark*. Cornelius  Hamsfort  forfatter  Ditmarskens  og  Holstens 
Historie  og  ligeledes  de  enkelte  Bispedømmers  Historie. 

Men  ogsaa  hele  Landet  bliver  skildret  i sin  Ejendommelighed, 
Præsten  Jon  Jensen  Kolding  er  den  første,  som  giver  en  Beskri- 
velse af  vort  hele  Fædreland. 

Her  er  vi  naaede  frem  til  selve  den  store  Personlighed  Na- 
tionen og  Folket,  som  ogsaa  maatte  have  Krav  paa  at  se  sig 
skildret  og  sin  Fortid  afmalet.  Med  dobbelt  Kærlighed  holdt  man 

Tilskueren  I OM  -21 


Digitized  by  L^ooQle 


318 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredet 


fast  ved  egen  Nationalitet,  efter  at  man  havde  sluppet  de  universale 
Idéer  som  altfor  fjerntliggende,  Kejserdømmet,  som  strakte  sig  ud 
over  alle  Riger  og  Lande,  og  den  internationale  Kirke  med  det 
fælles  Overhoved.  Anders  Sørensen  Vedel  siger:  »Det  har  angret 
mig,  at  vi  Danske,  som  udi  Dyd,  mandig  Daad  og  ellers  i andre 
Henseender  kunde  vel  hæves  og  lignes  med  andre  de  fornemmeste 
Nationer,  skulde  i dette  Vilkaar  findes  ulige  nogenlunde  ringere,* 
derfor  agter  han  at  skrive  sit  Fædrelands  Historie.  Sit  Forsæt  fik 
han  ikké  fuldført,  hvad  der  derimod  lykkedes  Huitfeldt , som  skrev 
„mit  Fædreland  til  Ære  og  Lov,  som  haver  givet  mig  Liv,  Levned 
Stand,  Ophold,  Gods  og  Biering.* 

Man  kan  ikke  noksom  være  opmærksom  paa,  hvordan  den 
nævnte  Hævdelse  af  Personligheden  havde  kaldt  en  anden  baade 
god  og  farlig  Følelse  frem:  Æresfølelsen.  Der  var  vel  næst  efter 
den  religiøse  ingen  menneskelig  Følelse,  scan  saa  stærkt  var  raa- 
dende  i Reformationsaarhundredet.  Og  den  viser  sig  paa  mange 
Maader.  Den  viser  sig  i en  umaadelig  Trang  til  at  hævde  egen 
Ære  og  til  at  modtage  Ære,  og  Æren  skal  ikke  blot  gives  os, 
indtil  vi  lægges  i Jorden,  den  skal  tilkomme  os  længe  efter  vor 
Død.  De  italienske  Humanister  var  gaaede  i Spidsen,  de  havde 
krævet  Ære  for  sig  selv  og  Laurbærkroning,  de  vidste  ogsaa,  at 
de  sad  inde  med  hvad  der  kunde  skabe  Ry  og  Ros  i Eftertiden 
og  følte  sig  raadige  over,  hvordan  Fremtidens  Æresbevisninger 
vilde  blive. 

Men  Æresfølelsen  kan  blive  en  farlig  Følelse;  den  kan  indgyde 
Personen  en  Vagtsomhed  og  en  Kælenhed  over  for  eget  Jeg,  saa  at 
man  bliver  uretfærdig  over  for  andre  og  deres  Fortrin.  Der  var 
indenfor  alle  Samfund  opstaaet  noget,  som  man  havde  den  største 
Følsomhed  overfor  og  som  man  ængstelig  saa’  hen  til,  den  offent- 
lige Mening.  Man  gør  sig  vanskelig  en  Forestilling  om,  hvilken 
Forandring  i denne  Henseende  Bogtrykkerkunsten  havde  frembragt. 
Tidligere  havde  man  vel  paatalt  enkelte  Udsagn,  som  var  komne 
En  for  Øre,  eller  havde  hævnet  sig  for  spottende  Viser,  nu  bragtes 
ved  Bogtrykkets  Hjælp  Udsagn  og  Domme  til  Hvermand.  Det 
talte  Ord  havde  jo  dog  Lydens  Flygtighed,  men  her  stod  det 
prentet  til  evig  Tid  og  med  frisk  besudlende  Kraft  for  hver  ny 
Mand,  som  læste  det.  Det  er  i disse  den  overspændte  Æres- 
følelses Tider,  at  Duelvæsenet  kommer  frem,  Tanken  om  at  vove 
Liv  og  kræve  Blod  for  krænket  Ære.  Duel  bliver  en  almindelig 
Skik  i alle  Lande,  og  Lovgivning  og  Domstole  kan  ikke  holde 


Digitized  by  L^ooQle 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredet 


319 


igen.  Carl  V’s  berømte  Straffelov  henførte  Forsvar  for  Ære  og 
godt  Rygte  til  Nødværge;  fra  Frankrig  haves  der  Efterretning  om, 
at  der  under  Henrik  IV.’s  Regering  alene  i ti  Aar  blev  dræbt  ikke 
mindre  end  4000  Adelsmænd  i Duel. 

Men  denne  Finfølelse  paa  Ærens  Omraade  mærkes  nu  ogsaa 
overfor  Fremstillingen  af  Historien.  Gustav  Vasa  blev  yderst 
forbitret  over,  at  den  danske  Rimkrønike  var  udkommen  i Tryk- 
ken, og  han  fandt  baade  Skildringen  af  Dronning  Margretes  Re- 
gering, hendes  varme  Ord  om  Unionen,  ligesom  ogsaa  Fortællingen 
om  Kong  Hans  og  Sten  Sture  fornærmelig  for  de  Svenske.  Det 
hjalp  ikke,  at  man  gjorde  ham  opmærksom  paa,  at  Krøniken  var 
skreven  for  en  Menneskealder  eller  to  siden,  og  at  den  allerede 
tidligere  flere  Gange  var  bleven  trykt.  Kong  Gustaf  vilde  ikke 
lade  de  Danske  blive  uden  Svar  og  lod  Biskop  i Vesteraas  Peder 
Swart  sammensætte  Rim  — de  blev  rigtignok  kummerlige  — 
.mod  nogle  af  de  foragteligste  Artikler,  som  findes  i den  danske 
Krønike  mod  os  Svenske*,  og  Kongen  laante  hos  Ærkebisp  Lau- 
rentius Petri  Saxo  grammaticus,  som  havde  udmalet  „de  Danskes 
indfodte  og  indplantede  Art  og  onde  Natur*,  thi  han  vilde  lade 
.skrive  om  de  Danskes  Dyder*. 

Og  her  staar  vi  ved  et  Træk  af  almindeligere  Karakter,  som 
gentager  sig  igennem  Tiderne.  Det  er  langt  lettere  at  være 
den  overvundne,  den  tabende  end  at  være  Sejrherre  og 
frigjort;  der  vil  komme  en  retfærdigere  og  billigere  Betragtning 
af  den  nærmest  forudgaaende  Fortid  frem  hos  de  besejrede  end 
hos  dem,  som  fik  deres  Ønsker  opfyldte.  Det  kommer  saa  karak- 
teristisk frem  i Norges  nyeste  Tid.  Efter  at  Nordmændene  i 1814 
var  bleven  skilte  fra  Danmark  og  havde  vundet  den  store  Frihed, 
laa  Landets  Historie  i de  første  Aartier  udyrket  hen,  og  om  For- 
eningstiden  med  Danmark  kom  saa  godt  som  kun  Had  eller  vrang 
Fortolkning  til  Orde.  Endnu  en  Menneskealder  efter  Norges  Ad- 
skillelse fra  Danmark  udtalte  en  af  de  betydeligste  af  Norges  Hi- 
storikere: .Til  mit  Lands  Historie  efter  1537  kender  jeg  saare 
lidet;  den  har  for  mig  tabt  sin  Interesse  fra  den  Stund  af,  da 
Nordmændene  var  jammerlige  nok  til  at  underkaste  sig  et 
Magtsprog  af  det  danske  Rigsraad,  et  Magtsprog,  der  efter  min 
Opfatning  vel  var  en  i Historien  til  Lykke  sjælden  Uretfærdighed 
fra  danskSide,  men  en  Skændsel  for  Nordmændene,  der  taalte  det.* 

Efter  at  Kong  Kristians  Tronbestigelse  i disse  Novemberdage 
for  40  Aar  siden  havde  givet  Tyskland  den  søgte  Anledning  til  at 

♦ 21* 


Digitized  by  L^ooQle 


320 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredet 


fremsætte  Krav  paa  danske  Landsdele  og  efter  at  det  ved  Magt 
havde  tvunget  Konge  og  Folk  til  at  .afstaa  dem,  er  det  hændt,  at 
Tysklands  Historikere,  selv  de  ypperste  og  berømteste  blandt  dem, 
ikke  har  kimnet  give  en  blot  nogenlunde  retfærdig  Skildring  af 
de  Tidsrum,  der  gik  forud  for  Krigen,  eller  overhovedet  af  Dan- 
marks Forhold  til  Hertugdømmerne  eller  Tyskland.  I det  hele 
har  der  efter  de  store  Sejre  i Nutiden  i den  tyske  Opfattelse  af  alle 
Folkeslags  Skæbner  været  mærket  en  Lovprisning  af  den  stærkeres 
Eet;  Sejrene  og  de  fuldbyrdede  Kendsgerninger  har  altfor  meget 
været  ansete  for  den  rette  Maalestok  for  Bedømmelsen ; der  har 
visselig  ikke  været  noget  Haab  for  Cæsars  Modstandere.  Selv  den 
berømte  tyske  Filolog  og  Historiker,  som  nylig  lagdes  i Jorden, 
har  haardt  og  umedlidende  betonet,  hvordan  Historien  i sin  ufor- 
styrrelige Gang  uden  Medlidenhed  opsluger  de  Folk,  som  ikke  har 
Staalets  Haardhed  saavel  som  dets  Smidighed. 

I Modsætning  hertil  kan  det  sikkert  siges,  at  under  den  rige 
Udvikling  af  Historieskrivningen,  som  har  fundet  Sted  i Danmark 
i Kong  Kristian  IX.s  Tidsalder,  er  vort  Forhold  til  Tyskland  gen- 
nem Tiderne  bleven  ransaget  saa  nøgternt  og  med  saa  stor  For- 
sagelse af  alt,  hvad  der  kan  kaldes  fædrelandsk  Overmod,  at 
maaske  endog  Angsten  for  at  staa  paa  et  altfor  nationalt  Stade 
kunde  synes  for  stærk.  Ingen  tør  vel  nægte,  at  den  højsindede 
Maade,  hvorpaa  vor  Konge  — den  Danske,  som  havde  lidt  haar- 
dest  og  for  hvem  Opgaven  maatte  falde  vanskeligere  end  for  no- 
gen anden  Dansk  — har  vist,  at  man  kunde  se  med  Ro  i Sind 
paa  det  tilbagelagte,  naar  man  saa’  trøstig  fremad,  og  at  man 
skulde  betragte  det  svundne  ikke  som  det,  der  skal  glemmes,  men 
hvoraf  der  skal  læres,  har  været  et  lysende  Eksempel  for  alle. 

Vender  vi  nu  Blikket  til  Reformationsaarhundredet,  er  det 
værdt  at  iagttage,  hvorledes  man  i Frankrig,  om  man  end  ikke 
havde  oplevet  en  Befrielse  fra  en  fremmed  Magt,  dog  havde  gen- 
nemgaaet  en  saa  stor  Forandring  af  Kultur  og  statsretligt  Liv,  at 
man  saa’  paa  de  lensretlige  og  andre  middelalderlige  Institutioner 
som  en  svunden  Tids  Barbari;  man  vendte  sig  derfor  en  god 
Stund  bort  fra  Studiet  af  Middelalderen,  og  denne  Følelse  forblev 
delvis  i den  følgende  Tid,  den  steg  i Styrke  i det  17de  og  18de 
Aarhundrede  og  bidrog  sit  til  at  bane  Vej  for  Revolutionen. 

Og  nu  Sverige  — det  var  bleven  befriet  fra  Unionstidens 
Byrder  og  Kong  Kristian  ITs  Tyranni,  man  skulde  synes,  at  Sven- 
skerne kunde  se  med  Ro  paa  Fortidens  Historie,  og  dog  lurede 


Digitized  by  L^ooQle 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredet 


321 


der  hos  Nationen  en  saadan  Angst  for,  at  dens  Ære  skulde  gaas 
for  nær  i Skildringer  af  Fortiden,  som  langt  overgik,  hvad  der 
fandtes  af  tilsvarende  Følelse  hos  de  Danske.  Denne  Tilspidsning 
af  Æresfølelsen,  hvorpaa  allerede  er  nævnt  Eksempler,  bidrog  i 
høj  Grad  til  Syvaarskrigen,  og  ved  dens  Slutning  blev  det  da  ogsaa 
i Stettinerfreden  vedtaget,  at  da  en  Mængde  Nidskrifler  til  begge 
Kongers  og  Folks  Vanære  var  bleven  spredte  omkring  og  havde 
givet  den  kraftigste  Næring  til  Splid,  skulde  begge  Konger  sørge 
for,  at  saadanne  Skandskrifter  ikke  tryktes  og  at  de,  som  over- 
traadte  Forbudet,  blev  straffede  paa  Kroppen.  Denne  Bestemmelse 
førte  tilmed  til  den  første  Pressesag  i Danmark.  Thi  den  før 
nævnte  Præst  Jon  Jensen  Kolding  havde  i sin  Danmarksbeskrivelse 
udregnet,  at  i Fortiden  22  danske  Konger  havde  overvundet  Sven- 
skerne og  tvunget  dem  til  at  hylde  sig,  og  han  havde  tillige  tilladt 
sig  at  sige,  at  der  i Svarteraakampen  var  faldet  6000  Svenske, 
hvad  der  overskred  det  virkelige  Tal  med  1000.  Herover  klagede 
Kong  Carl  IX,  og  der  blev  rejst  Tiltale  mod  Kolding;  han  blev  af 
Konsistorium  dømt  til  at  afbede  det  hos  Øvrigheden,  og  i et  Aar 
blev  han  suspenderet  fra  sit  Embede.  Selv  da  Huitfeldt  havde 
skrevet  Kristian  II.s  Historie  og  i denne  paa  en  mærkelig  fordoms- 
fri og  smuk  Maade  havde  omtalt  Gustav  Vasa,  blev  Carl  EX  meget 
ilde  berørt  deraf,  han  fandt  ikke  sin  Faders  Gerninger  ret  indførte 
deri,  det  fortalte  forekom  ham  for  en  Del  ikke  stemmende  med  Sand- 
heden, hvorfor  han  befalede  Erik  Jorensson  Tegel  at  skrive  en 
anden  Fremstilling,  som  Kongen  selv  hjalp  ham  med  og  gennemsaa. 

Saa  langt  kan  dernæst  Æresfølelsen  og  Nationalfølelsen  ud- 
arte, at  den  kun  bryder  sig  lidet  om  Sandheden.  Det  er  en  Op- 
fattelse, som  især  har  faaet  Raaderum  hos  de  keltiske  Folk,  hvor 
det  er  bleven  sagt,  at  det  var  en  daarlig  Patriot,  som  ikke  elskede 
sit  Fædreland  højere  end  Sandheden.  Værst  kom  her  i Norden 
i Reformationsaarhundredet  denne  Forsyndelse  frem  i den  sidste 
svenske  katholske  Ærkebisp  Johannes  Magnus'  .Historie  om  alle 
GOters  og  Sveers  Konger* ; her  er  Tallet  paa  Sveriges  Carl’er  og 
Erik’er  blevet  saa  stort,  at  det  har  sat  Mærke  den  Dag  i Dag  i 
de  svenske  Kongers  Titel,  og  Forfatteren  har  ingen  Frygt  for  at 
skabe  Konger  og  deres  Historie  efter  fri  Opfindelse.  Ogsaa  i 
denne  Henseende  overgik  Svenskerne  de  Danske.  Skulde  noget 
tilsvarende  nævnes  for  Danmark,  maatte  det  være  Præsten  Niels 
Pedersens  fabelagtige  Gullandske  Krønike,  der  aabenbart  var  skre- 
vet med  den  Tendens  at  bestride  Sveriges  Ret  til  Øen. 


Digitized  by  LjOOQle 


322 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredel 


II 

Renaissancen  havde  bragt  det  glade  Budskab  om,  hvordan 
alle  sanselige  og  aandelige  Kræfter  besad  Mulighed  for  Fuld- 
kommengørelse, den  havde  fremsat  sin  Lære  om  den  store  Har- 
moni, der  bor  i Mennesket,  og  saa  kunde  Længslen  efter  den 
skønne  Enhed  dog  ikke  opfyldes  under  Trykket  af  den  gamle 
Troslære,  der  saa  ubarmhjertigt  stillede  Menneskets  sanselige  Side 
som  en  Fjende  over  for  dets  aandelige  Halvdel  og  skilte  de  over- 
sanselige Tanker  og  Form  aal  fra  andre  Evner  og  Drifter  i den 
menneskelige  Natur.  Saa  kom  Reformationen,  som  lærte,  at 
Gud  stod  midt  i den  jordiske  Verden,  og  at  alle  Fag  kunde  tjene 
Gud  til  Ære.  Videnskaberne  fik  som  en  ny-  Indvielse,  og  det  er 
Reformatorernes  store  Ære,  at  de  ogsaa  har  hævdet  Historiens 
Betydning  for  Folket.  Luther  siger  saaledes,  at  „Historien  er  en 
saare  kostelig  Ting,  thi  hvad  Filosofi,  vise  Mænd  og  al  Fornuft 
kan  lære  og  udtænke  om,  hvad  der  er  nyttigt  til  et  ærligt  Liv, 
giver  Historien  med  Eksempel  og  Begivenhed  i vældig  Grad,  stiller 
det  ligesom  for  Øjnene,  som  om  man  var  til  Stede  derved  og  saa’ 
det  ske  paa  den  Maade.*  „Derfor  er  Historieskriverne  de  aller- 
nyttigste  Folk  og  bedste  Lærere,  saa  at  man  aldrig  nok  kan  ære 
og  prise  dem  og  sige  dem  Tak.“  Melanchton,  der  selv  flittig  dyr- 
kede Historien,  hævder  ved  alle  Lejligheder  Historiens  store  mo- 
ralske Betydning.  Ved  Studenternes  Aftenbord  her  paa  Kommuni- 
tetet skulde  der  læses  op  af  Melanchtons  Verdenskrønike  eller  af 
et  andet  historisk  Værk.  Men  Luther  taler  dog  ogsaa  om  dem, 
som  udsmykker  eller  forvansker  Historien  til  Gunst  for  deres 
Fædreland  og  Ugunst  mod  de  fremmede,  saa  at  Guds  Værk  bliver 
skammelig  fordunklet , saaledes  som  Pavens  Hyklere  hidtil  har  gjort 
og  endnu  gør  det  og  man  til  sidst  ikke  véd,  hvad  man  skal  tro. 

Det  var  nu  ingenlunde  tilfældigt,  at  Reformationstiden  ogsaa 
bragte  Historieskrivningen  den  store  Vinding  at  skabe  den  hi- 
storiske Kritik.  Det  var  jo  hin  Tids  Tanke,  at  alting  skulde 
man  selvstændig  undersøge,  og  saaledes  gik  man  da  ogsaa  til  en 
Prøvelse  af,  hvad  der  var  fortalt  om  Kirkens  Historie.  Af  det  store 
kirkehistoriske  Værk,  der  gerne  kaldes  „de  Magdeburgske  Genbi- 
ller* og  som  blev  saa  betydningsfuldt  som  Mærkepæl  i Viden- 
skabens Historie,  er  det  første  Bind  tilegnet  Kong  Kristian  III  og 
Kong  Frederik  II,  og  man  hører  her  straks  i Indledningen  som  en 
Domsbasun  over  den  katolske  Kirke  og  dens  Historieskrivning: 
„Gentagne  Gange  har  Djævelen  opvakt  nogle  fanatiske  og  for- 


Digitized  by  L^ooQle 


Historieskrivningen  i Reformationsaarhundredet 


323 


blindede  Mennesker,  som  skammelig  har  besudlet  og  formørket  de 
største  Ting  i den  kristne  Religion  med  afskyelige  Opdigtelser  og 
filosofisk  Gøgl,  opspunden  i blinde  og  vanvittige  Menneskers 
Hjerne."  Det  var  Matthias  Flacius,  som  var  Værkets  Hovedleder, 
en  lidenskabelig  Mand,  hvis  brændende  Aand  drev  barn  til  skarp 
Optræden  mod  Melanchtons  vaklende  Svaghed,  men  ogsaa  førte 
ham  til  disse  ihærdige  og  skarpsindige  Studier,  der  lod  ham  og 
de  andre  Magdeburgske  Centuriatorer  bringe  Kirkens  Historie  et 
saa  langt  Skridt  fremad  og  skabe  en  virkelig  historisk  Kritik.  En 
af  Magdeburgemes  Hjælpere  havde  rejst  i Danmark  for  at  gennem- 
søge Arkiverne  og  var  med  Kong  Kristians  Anbefalingsskrivelse 
draget  videre  til  Skotland.  De  magdeburgske  lærde  skrev  til 
Kong  Frederik  om,  hvordan  den  arme  Lazarus  Kristus  overalt 
lider  Nød,  og  bad  ham  opfylde  det  af  hans  Fader  givne  Tilsagn 
om  Understøttelse,  hvad  ogsaa  skete. 

Det  er  jo  imidlertid  ikke  nok,  at  Reformatorerne  hævdede 
Historiens  Betydning  — og  vort  Universitet  fik  1589  en  Professor 
i dette  Fag  — man  maa  ogsaa  spørge  om,  hvilken  Plads  mellem 
Fagene  Historien  indtog,  om  den  fik  en  selvstændig  Stilling  eller 
kun  var  Tjenerinde  for  de  andre  Videnskaber.  Ja,  det  lader  sig 
ikke  nægte,  at  Historien  overalt  maatte  gøre  en  Tjeners  Gerning. 
Da  Professor  Jens  Andersen  Sinning  paa  Kristian  IlI’s  Tid  skal 
bestemme  dens  Plads,  henfører  han  Historie  og  Kronologi  sammen 
med  Geografi  og  Regnekunst  til  Fysikken.  Peder  Palladius  dømte 
dog  rettere,  da  han  satte  Historien  hen  til  Etikken  og  særlig 
dens  praktiske  Del  om  hvordan  enhver  skal  opføre  sig  offentlig 
og  privat  og  kan  undgaa  Vanære,  Skændsel  og  Uretfærdighed.  I 
Sverige  vilde  man  have  Historien  betroet  til  Professoren  i latinsk 
Poesi,  altsaa  som  et  Fag  under  Veltalenheden.  At  Historien  skal 
være  en  Tjenerinde  og  Hjælperske,  fremhæves  idelig  af  Melanchton, 
som  særlig  betoner  dens  Værd  for  Fyrsterne  og  dem,  som  styrer. 
Den  skal  ogsaa  være  et  Værn  og  et  Skjold  for  Landet,  og  Fyr- 
sterne — siger  Luther  — skulde  have  Optegnelser  om  hele  deres 
Regimentes  Historie  og  efterlade  det  til  Efterkommerne.  Nutidens 
Frygt  for  at  skrive  netop  Samtidens  Historie  kendtes  ikke;  allerede 
1542  opfordrer  Melanchton  Kristian  III  til  at  lade  Peter  Svave 
eller  Hans  Svanning  skrive  Landets  Reformations  Historie.  Som 
ingen  Sinde  tidligere  var  det  ogsaa  gaaet  ind  i vore  Statsmænds 
Bevidsthed,  at  man  maatte  have  historisk  Viden.  Om  Kansleren 
Johan  Friis  hedder  det,  at  han  var  udmærket  forfaren  i „de  gamle 


Digitized  by  L^ooQle 


324 


Historieskrivningen  i Reform ationsaarh undredet 


Historier  baade  af  vore  danske  og  udlændiske  Krøniker  og  havde 
heraf  det  rige  Liggendefæ  til  vise  Raad  at  give".  Hans  Eftermand 
Niels  Kaas  havde  „en  usigelig  Lyst  til  Historien"  og  Indsigt  deri 
som  kun  faa;  han  mente,  at  de,  der  havde  Rigens  Styrelse  i 
deres  Haand,  ikke  noksom  kunde  sætte  Pris  paa  den  og  drage 
Lærdom  af  den.  Og  Rigens  Kansler  Arild  Huitfeldt,  der  har  de 
uforglemmelige  Fortjenester  af  vor  Historie,  holder  for  hver  Bog, 
han  udgiver,  Historiens  Lære  frem  for  den  unge  Kong  Kristian. 


III 

Den  nye  Tid,  som  oprandt  for  Historieskrivningen  i det  16de 
Aarhundrede,  har  saa  mange  Sider,  at  kun  enkelte  af  disse  her  har 
kunnet  fremdrages.  Og  kaster  vi  nu  Blikket  paa  vor  egen  Tid, 
vil  det  ikke  være  vanskeligt  at  drage  Traade,  som  fører  fra  Kong 
Kristian  IITs  Regering  til  vor  Tid,  heller  ikke  vanskeligt  at  vise 
store  Modsætninger.  Historien  er  ikke  længer  en  saadan  Tjener- 
inde, som  den  gjordes  til  i det  16de  Aarhundrede.  Man  har  jo 
ganske  vist  ogsaa  i vor  Tid  forsøgt  paa  at  gøre  den  til  Led  af 
Fysikken,  man  har  sagt:  vend  Eders  Øje  bort  fra  alle  de  enkelte 
Skikkelser,  som  I hidtil  har  betragtet,  se  hen  til  den  store  Mængde, 
Folket,  hvor  de#  høje  Tal  er  raadende,  og  I skal  se,  at  alt  be- 
væger sig  rent  efter  naturvidenskabelige  Love,  og  at  der  findes  en 
Samfundsfysik.  Dette  Angreb  er  dog  fuldt  blevet  slaaet  tilbage, 
Historien  har  hævdet  en  uafhængig  Stilling,  og  i det  Søsterfælles- 
skab, som  er  opstaaet  mellem  Videnskaberne,  indrømmes  der  den 
en  betydningsfuld  Plads.  Jurisprudens,  Økonomi,  Religionsviden- 
skab og  mange  andre  Videnskaber  har  lært  at  se  deres  eget  Fags 
Indhold  fra  historisk  Standpunkt  og  derved  vundet  nye  og  store 
Resultater.  Allerede  Auguste  Comte  udtaler,  at  det  karakteristiske 
for  hans  Tid  var  Historiens  Overvægt  over  Filosofien.  Jo  mere 
Erfaringsvidenskaberne  fik  Overhaand,  desto  stærkere  maatte  jo 
ogsaa  Historien,  som  er  Læren  om  Menneskehedens  Erfaringer,  faa 
Overvægt.  Forberedende  Evolutionslæren,  men  ogsaa  paavirket  af 
den,  har  Historien  endvidere  stadig  stærkere  betonet  Studiet  ikke 
blot  af  Fortidens  Væren,  men  af  hver  Tids  og  vor  Tids  Vorden. 

Den  vaagnende  Sans  for  alt  nationalt  Liv,  som  gav  sig  Ud- 
tryk i det  16de  Aarhundrede,  Interessen  for  det  danske  Sprog, 
saa  at  atter  „Ordet  toned  fra  den  danske  Læbe",  alt  dette  var 


Digitized  by  L^ooQle 


Historieskrivningen  i Refomnationsaarhundredet 


325 


Bevægelser,  som  skulde  fortsættes,  afbrydes  og  atter  tage  fat, 
indtil  den  store  Bevægelse  opstod  i det  19de  Aarhundrede,  Na- 
tionalitetsbevægelsen, som  støttende  sig  paa  det  fælles  Sprog  og 
den  fælles  Litteratur  brød  med  de  gamle  politiske  Grænselinier 
og  forvoldte  Forviklinger  som  dem,  der  førte  til  den  Katastrofe, 
hvis  Begyndelse  vi  gennemlevede  i disse  Dage  for  40  Aar  siden. 
Ulykken  kaldte  en  Række  af  Historikere  til  Granskning  af  For- 
tiden; allerede  i Krigsaaret  havde  en  afdød  Videnskabsmand  fattet 
Tanken  om  at  skrive  Valdemar  Atterdags  Historie,  hvad  ban  se- 
nere udførte,  og  mange  bortgaaede  og  nulevende  Historikere  tog 
fat  paa  Studiet  af  vor  Historie  gennem  alle.  Tider  for  at  komme 
til  en  dybere  Selverkendelse. 

Historien  har  ikke  længer  det  særlige  Hverv  i Kongens  og 
Regeringens  Haand,  som  den  havde  i det  16de  Aarhundrede.  De 
.Historiografer*,  som  Datidens  danske  Konger  mente  det  nødven- 
digt at  have  i deres  Tjeneste,  var  i Virkeligheden  en  Slags  Rigs- 
Advokater  paa  historisk  Omraade,  der  skulde  tage  Danmarks  Hi- 
storie i Forsvar  mod  fremmede  Angribere.  Saadanne  er  nu  ufor- 
nødne i den  Forstand,  hvis  de  fandtes  tidligere,  nu  er  der  talrige, 
som  frivilligt  vil  gaa  under  Vaaben  for  at  forsvare  det  mod  uret- 
færdige Angreb. 

Den  Sans  for  den  enkelte  Landsdels  Historie,  som  var  op- 
staaet  paa  Kristian  lll’s  Tid  og  som  senere  har  sat  gode  Frugter, 
bar  aldrig  udfoldet  sig  rigere  end  i det  Tidsrum,  som  indlededes  med 
Kong  Kristian  IX’s  Tronbestigelse.  Talrige  Arbejder  over  Landets 
enkelte  Dele  er  udkomne,  tre  Selskaber  er  bleven  stiftede  med 
det  Formaal  at  virke  for  enkelte  Landsdeles  Historie,  i hver  eneste 
Egn  findes  der  Bfænd,  Bønder  og  Skolelærere,  Præster  og  Herre- 
mænd,  som  virker  for  Belysning  af  det  Steds  Historie,  hvor  de 
lever.  Fra  Regeringens  Side  er  der  sket  vigtige  Skridt  for  at 
komme  denne  Trang  i Møde  ved  at  give  Provinserne  egne  Ar- 
kiver og  ved  Oprettelsen  af  et  stort  Provinsbibliotek. 

Med  stor  Beredvillighed-  er  endelig  paa  Kong  Kristian  lX’s  Tid 
Aktstykker  og  Brevsamlinger  bleven  stillede  til  fri  Benyttelse  af  Hi- 
storikerne, hvad  disse  ikke  noksom  kan  være  erkendtlige  for,  og 
hertil  har  svaret  en  priselig  Frihed  til  at  udtale  sig  om  Fortiden 
— selv  om  den  laa  tæt  ved  vore  Dage  — uden  hvilken  heller 
ikke . Forskningen  kan  trives. 


Johannes  Steen  strop 


Digitized  by  LjOOQle 


SKØNLITTERÆR  KUNSTUNDERVISNING 


unstbegejstringen  flammer  over  det  ganske  Land. 
Mange  er  de,  der  søger  Belæring  om  Kunstens  Frem- 
bringelser, og  stort  Tallet  paa  dem,  der  føler  sig 
kaldede  til  at  være  de  manges  Lærere.  Det  har 
længe  været  mig  tvivlsomt,  hvor  vidt  disse  Lærere 
ydede  deres  Elever  nogen  virkelig  Vejledning  i Til- 
egnelsen af  Kunstværkerne,  og  denne  Tvivl  er  nu  steget  til  en  saa- 
dan  Højde,  at  jeg  vil  prøve  at  fremsætte  og  begrunde  den.  At 
underkaste  alle,  der  for  Tiden  i Danmark  skriver  og  taler  om  Kunst, 
en  Kritik,  er  naturligvis  ugørligt,  og  jeg  vil  derfor  som  Undersøgelses- 
objekt vælge  en  Undervisning  i „Kunsthistorie*,  der  fra  alle  Sider 
anerkendes  som  den  mest  fremragende,  der  i de  sidste  Generationer 
er  ydet  herhjemme,  en  Undervisning,  der  for  alle  senere  Lærere 
har  været  det  beundrede  og  efterlignede  Forbillede.  Der  er  nemlig 
Grund  til  at  antage,  at  de  eventuelle  Fortrin  og  Fejl  ved  en  saa- 
dan  Undervisning  vil  genfindes  hos  Efterfølgerne,  de  første  rimelig- 
vis i svækket  Form,  de  sidste  sikkert  i større  Maalestok.  Ingen  vil 
vist  benægte,  at  Julius  Lange  fremfor  nogen  anden  har  stemplet 
„Kunsthistorien*  i Danmark  med  sin  Personligheds  Særpræg,  og 
jeg  vil  derfor  gennem  et  Par  fremragende  Prøver  forsøge  at  karak- 
terisere den  Maade,  hvorpaa  han  i sine  populære  Skrifter  taler  om 
Kunst;  enhver,  der  har  hørt  hans  Forelæsninger,  véd,  at  han  i disse 
anvendte  ganske  den  samme  Undervisningsmetode. 

For  at  undgaa  Misforstaaelse  vil  jeg  udtrykkelig  fremhæve,  at 
Ordet  „Kunsthistorie*  bruges  i to  vidt  forskellige  Betydninger,  for 
det  første  om  en  Udforskning  af  Kunstens  Udvikling,  der  ved  Hjælp 


Digitized  by  L^ooQle 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


327 


af  den  strenge  Metode,  som  man  med  et  yderst  uheldigt  og  gan- 
ske uhistorisk  Navn  kalder  den  naturvidenskabelige,  bestræber  sig 
for  paa  alle  Punkter  at  udvide  vor  Viden  om  Kunstværkerne,  og 
for  det  andet  om  en  Undervisning,  hvis  Maal  er  at  lette  Tilegnelsen 
af  Kunstens  Frembringelser  for  Lægfolk.  At  Lange  som  eksakt 
Kunstforsker  har  ydet  de  vægtigste  Bidrag  til  sin  Videnskab,  er  be- 
kendt, men  dette  ligger  uden  for  nærværende  Tema,  og  naar  jeg  i 
det  følgende  taler  om  Lange  som  .Kunsthistoriker* , sigter  jeg  ude- 
lukkende til  hans  Virksomhed  som  populær  Foredragsholder  og 
Skribent;  thi  kun  som  saadan  havde  og  har  han  herhjemme  Be- 
tydning for  videre  Kredse. 

De  Grene  af  Kunsten,  der  er  Genstand  for  .kunsthistorisk*  Be- 
handling, henvender  sig  udelukkende  til  Synets  Sans,  og  man  maa 
derfor  af  den,  der  skal  være  Lærer  i .Kunsthistorie*  forlange,  at 
han  skal  kunne  skærpe  sin  Elevs  Synsevne  over  for  Kunstværker. 
For  at  kaste  Lys  over  den  Maade,  hvorpaa  Lange  opfylder  denne 
Fordring,  vil  jeg  vælge  et  Eksempel  fra  Malerkunsten,  da  denne  er 
lettest  tilgængelig  for  den  uindviede  og  derfor  bereder  Undervis- 
ningen færrest  Vanskeligheder.  Et  Maleris  Virkning  beror  dels  paa 
maleriske,  dels  paa  formale  Egenskaber,  og  jeg  vil  i min  Under- 
søgelse saa  vidt  muligt  fastholde  denne  naturlige  Tvedeling. 

Det  træffer  sig  saa  heldigt,  at  Lange  har  skrevet  en  meget  ud- 
førlig Karakteristik  af  Correggio,  der  baade  som  Maler  og  som 
Tegner  er  en  af  Kunsthistoriens  interessanteste  og  indflydelsesrige- 
ste Personligheder.  Denne  Afhandling  (Tilskueren  1885:  Udvalgte 
Skrifter  Q,  p.  304  f.),  der  paa  Grund  af  sin  blændende  kunstneriske 
Form  og  sit  rigt  vekslende,  tankedybe  Indhold  hører  til  det  ypper- 
ste, Lange  har  skrevet,  er,  som  han  selv  siger  (p.  328),  et  Led  i 
hans  Studier  over  Menneskeskikkelsen,  og  den  bør  snarest  muligt, 
ligesom  mange  andre  tidligere  trykte  Brudstykker  af  Langes  Stor- 
værk, føjes  ind  i den  Sammenhæng,  hvor  den  alene  hører  hjemme. 
Lange  begynder  med  at  fremstille  Correggios  Udvikling  og  vælger 
naturligvis  som  Udgangspunkt  Kunstnerens  Behandling  af  Men- 
neskeskikkelsen. Correggio  er  — efter  Langes  Mening  (1.  c.  p.  328) 
— .Verdens  største  Kolorist  og  Farvetekniker*,  og  man  venter 
derfor,  at  han  vil  fortælle  sine  Læsere,  hvordan  Maleren  i stedse 
stigende  Grad  bestræber  sig  for  at  lade  sine  Figurer  og  disses  en- 
kelte Legemsdele  bevæge  sig  i saa  mange  Planer  og  i saa  afveks- 
lende Belysninger  som  muligt,  for  derigennem  at  opnaa  den  længste 
og  indholdsrigeste  Skala  af  Farver  mellem  det  højeste  Lys  og  det 


Digitized  by  L^ooQle 


828 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


dybeste  Mørke.  Man  venter  at  faa  at  høre,  hvordan  Menneske* 
legemet  oprindelig  hos  denne  Kunstner  som  hos  den  øvrige  Høj- 
renæssance væsentlig  blev  betragtet  fra  sin  formale  Side,  men  efter- 
haanden  for  hans  Blik  udviklede  sig  til  at  blive  en  Bærer  for  den 
største  Tonerigdom,  nogen  Farvekunstner  har  raadet  over.  Man 
venter  en  Paavisning  af,  hvordan  Draperiet  hos  Samtidens  andre 
Malere  behandles  enten  som  et  nødvendigt  Onde  eller  som  et 
Middel  til  at  opnaa  en  lineær  Velklang,  der  var  Legemet  nægtet, 
medens  Correggio,  for  hvem  selv  det  uanseligste  var  forlenet  med 
Farvens  og  Lysets  Majestæt,  giver  det  en  Særeksistens,  der  stiller 
det  lige  med  Legemet,  saa  at  de  mødes  og  skilles  efter  Love,  der 
udelukkende  er  Farvens  og  Lysets.  Man  venter  at  høre,  hvordan 
Correggios  Liv  var  en  uafbrudt  Kamp  mod  genstridige  Lokalfarver, 
hvoraf  flere,  som  Hudfarven  og  det  røde  og  blaa  i Madonnas  Dragt, 
paa  Forbaand  var  givne.  Man  venter  en  Vurdering  af  hans  hurtige 
og  fuldstændige  Sejr  og  af  den  dybe  Samvittighedsfuldhed,  hvormed 
han  i Stedet  for  at  hvile  paa  sine  Laurbær  i Tillid  til  sine  stigende 
Evner  stadig  satte  sig  højere  Maal:  Snart  giver  han  helt  slip  paa 
de  prangende  Lokalfarver  og  frembringer  dog  et  Billede,  der  netop 
for  sin  Farverigdom  gælder  for  et  af  Kunstens  ypperste  (Danae), 
snart  opgiver  han  den  forsigtige  Isolering  af  de  stærke  Lokalfarver 
(Madonna  di  S.  Sebastiano)  og  lader  selv  de  stærkest  kontrasterende 
Farver  komme  i den  intimeste  Berøring,  saa  at  den  ene  i store 
Flammer  slaar  op  i den  andens  Gebet  (Madonna  di  S.  Giorgio). 
Kort  sagt,  man  venter  en  omhyggelig  dokumenteret  Fremstilling 
af  den  maleriske  Udvikling  i Correggios  Menneskeskildring,  som  den 
fremtræder  i en  lang  Række  sikkert  eller  tilnærmelsesvis  daterede 
Arbejder,  og  vel  at  mærke  en  Fremstilling,  der  ikke  holder  sig  for 
god  til  at  undersøge  og  sammenligne  Tæers  og  Fingres  Form  og 
Stilling : Hos  Correggio  kan  man  bedre  end  hos  nogen  anden  lære, 
at  hver  Plet  paa  et  Billedes  Overflade  har  Krav  paa  den  største 
Ærbødighed  og  den  inderligste  Fordybelse,  baade  hos  den  Kunst- 
ner, der  skal  male  det,  og  hos  den  Betragter,  der  vil  lære  det 
at  kende. 

Langes  Fremstilling  af  Correggio  som  Menneskeskildrer  indtager 
24  Sider.  Hvis  man  intet  vidste  om  Maleren,  og  man  ikke  nu  og 
da  traf  paa  Ord  som  »Maleri*  og  »malet*,  kunde  man  godt  tro, 
det  hele  drejede  sig  om  Reliefer:  Om  det,  der  for  Kunstneren  har 
været  det  alle  andre  Hensyn  overvejende  Maal,  som  han  har  for- 
fulgt fra  sin  tidligste  Ungdom  med  en  Maalbevidsthed , der  turde 


Digitized  by  L^OOQle 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


329 


være  eksempelløs,  mæler  Kunsthistorikeren  ikke  et  Ord.  Kun  et 
enkelt  Sted  (p.  318)  strejfes  ganske  en  passant  en  malerisk  Ejen- 
dommelighed hos  Correggio,  og  det  er  betegnende  for  Lange,  at 
han  kun  omtaler  den  som  en  Betingelse  for  Løsningen  af  et  for- 
malt Problem.  Efter  denne  Undersøgelse,  der  som  sagt  behandler 
Maleren,  som  var  han  Billedhugger,  fastslaar  Lange,  at  Correggio 
.overhovedet  opgav  Respekten  for  det  menneskelige  i hele  dets 
Omfang*  (p.  320),  og  siger  herom:  .Et  Hovede,  som  man  vil  betragte 
med  Hensyn  til  dets  aandelige  Indhold  og  Udtryk,  ynder  man  ikke 
at  se  saaledes,  at  Næsens  Underflade  kommer  til  at  spille  en  Hoved- 
rolle i Trækkene,  at  man  ser  uhindret  ind  i Næseborene,  at  Pan- 
dens Flade  bliver  usynlig  osv.,  og  en  hel  Figur,  som  man  vil  se 
for  dens  Skønheds  og  Karakters  Skyld,  foretrækker  man  at  se  i 
dens  fulde  Udfoldning.*  Man  ser,  at  Lange  her,  ganske  uberettiget, 
paa  Forhaand  foreskriver,  ud  fra  hvilke  Synspunkter  Correggio 
burde  have  malet  sine  Figurer.  Prøv  at  vende  Sætningen  om:  ,Et 
Hovede,  som  man  vil  betragte  med  Hensyn  til  dets  Farve-  og  Be- 
lysningsrigdom, ynder  man  at  se  i Forkortning,  og  en  Figur,  som 
man  vil  se  paa  Grund  af  dens  Stilling  i Lyset  og  dens  illuderende 
karakteristiske  Bevægelse,  foretrækker  man  at  se  saa  lidt  parallel 
med  Billedfladen  som  muligt.*  Den  første  Sætning  eksemplificerer 
Lange  selv  med  Michelangelo,  den  anden  kan  — med  skyldig 
Hensyntagen  til  Malerens  Evne  til  at  give  Ansigt  og  Stilling  Ud- 
tryksfuldhed — anvendes  paa  Correggio.  De  to  Malere  har  ganske 
samme  Respekt  for  det  menneskelige.  En  Underarm  f.  Eks.  er  for 
Michelangelo  væsentlig  et  formalt  Problem;  derfor  fremstiller  ban 
den  saa  vidt  muligt  i dens  fuldeste  Udfoldning  (f.  Eks.  Sibylla 
Delphica).  For  Correggio  er  den  samme  Underarm  væsentlig  et 
malerisk  Problem;  derfor  maler  han  den  i den  Forkortning,  der 
byder  den  rigeste  Farveskala  (f.  Eks.  Madonna  di  S.  Giorgio).  For- 
øvrigt  er  Lange  ikke  heldig  i sit  Valg,  naar  han  paa  Correggios 
Bekostning  fremhæver  netop  Michelangelo.  Thi  hos  denne  finder 
man  Forkortninger,  der  er  mindst  lige  saa  voldsomme  (o:  respekt- 
stridige), ja  han  gyser  end  ikke  tilbage  for  at  lade  os  se  selve  Gud 
Fader  lige  op  i hans  aabne  Næsebor.  Lange  forarges  over,  at 
Correggio  forkorter  et  Ansigt  til  hen  mod  det  usynlige,  men  han 
glemmer,  at  hos  ham  er  denne  Forkortelse  Undtagelsen,  og  han 
glemmer  navnlig  at  minde  om,  at  alle  de  mest  fremtrædende  Eks- 
empler derpaa  af  ham  selv  hyldes  i de  varmeste  Udtryk  og  netop 
for  deres  aandelige  Indhold.  Om  Johannes  i Apostelvisionen  hedder 


Digitized  by  LjOOQle 


330 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


det:  „Aldrig  bar  han  skildret  Følelsen  af  Afstanden  mellem  jor- 
disk og  himmelsk  saa  alvorlig,  saa  gribende  * (p.  312),  og  om 
Apostlene  i Domkirken:  „Der  er  næppe  nogen  Sinde  skildret  en 
mere  voldsomt  hvirvlende  Sjælsbevægelse,  et  stærkere  Sving  i Fø- 
lelsen — de  udbrede  Armene  med  sønderrivende  Længsel 

og  med  Angest  for  Adskillelsen  — — alt  dette  er  storstilet  og  be- 
tydeligt — — paa  sin  Vis  noget  uforligneligt  i Renæssancens 
Kunst"  (p.  314  f.),  og  i Madonna  samme  Sted  finder  han  et  beta- 
gende Udtryk  for  „den  rene  lyriske  Følelse".  Hermed  er  Listen 
over  de  forkortede  Ansigter  hos  Correggio  omtrent  udtømt,  og  jeg 
vil  blot  tilføje,  at  den,  der  vil  belære  andre  om  Figurkunst,  saa 
vidt  muligt  bør  undgaa  at  eksemplificere  med  et  Billedes  Hoveder, 
da  Eleven  paa  Forhaand  vil  være  tilbøjelig  til  kun  eller  næsten 
kun  at  betragte  disse,  en  Vane,  der  umuliggør  enhver  dybere  Ind- 
trængen i Billedet.  Men,  som  sagt,  Correggios  Hoveder  er  næsten 
alle  fuldt  udfoldede  eller  umærkelig  forkortede.  Den  berygtede 
„Frøragout"  lader  ganske  vist  langtfra  alle  Legemets  Dele  træde 
frem,  men  dette  beror  kun  i de  allerfærreste  Tilfælde  paa  Forkort- 
ning, men  paa  at  vedkommende  Figur  delvis  er  skjult  i Skyerne,  og 
det,  man  overhovedet  ser,  er  alt  andet  end  voldsomt  forkortet; 
man  maa  nemlig  huske,  at  kun  en  forholdsvis  mild  Forkortning 
er  formaalstjenlig  for  Correggios  Kolorit  Da  Langes  Kritik  af 
Maleren  kun  er  baseret  paa  hans  formale  Egenskaber,  men  dens 
Uretfærdighed  beror  paa,  at  han  ikke  har  kunnet  se,  at  det  cen- 
trale i denne  Kunst  er  og  bliver  Farven,  var  det  umuligt  at  holde 
Farve  og  Form  helt  ude  fra  hinanden,  naar  det  var  Opgaven  at 
antyde,  hvor  blodig  en  Uret  Lange  har  gjort,  ikke  blot  mod 
Kunstneren,  men  mod  alle  dem,  han  har  paataget  sig  at  indføre  i 
hans  Kunst.  Og  det  gør  næsten  ondt  værre,  naar  han  efter  Gen- 
nemførelsen af  denne  formale  Karakteristik  af  en  Farvekunstner 
til  sidst  skriver:  „Men  vi  skylde  blot  med  et  Ord  (! !)  at  minde 
om  (!!),  hvor  ubetinget  beundringsværdig  han  er  i hvert  eneste 
af  sine  Værker  i den  maleriske  Gennemførelse  af  det,  der  nu 
engang  var  hans  Program*  (p:  328).  Thi  Correggios  Program 
og  hans  maleriske  Gennemførelse  deraf  er  ikke  to  forskellige  Ting, 
men  hans  Program  var  netop  den  maleriske  Gennemførelse.  At 
Lange,  efter  at  have  gjort  det  utrolige  Kunststykke  at  bortelimi- 
nere Farve  og  Lys  fra  Correggios  Figurkunst,  dog  Gang  paa  Gang 
finder  Anledning  til  de  højeste  Lovprisninger,  turde  være  den  højeste 
Anerkendelse,  der  nogen  Sinde  er  ydet  Kunstnerens  formale  Evner. 


Digitized  by 


Google 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


331 


Hvad  kan  nu  være  Grunden  til,  at  Lange  ved  Betragtningen 
af  „Verdens  største  Kolorist"  tager  sit  Udgangspunkt  et  helt  andet 
Sted  end  i Farven  ? Han  havde,  som  det  synes,  meget  ringe  Sans 
for  det  maleriske  i Malerierne.  Naar  han  f.  Eks.  p.  328  stiller 
Correggios  Kolorit  over  Rembrandts  og  Tizians,  er  dette  dog  en 
Sammenligning  mellem  aldeles  inkommensurable  Ting.  Skal  en 
Kolorist  fra  Norden  sammenlignes  med  Correggio,  kan  der  natur- 
ligvis kun  være  Tale  om  Vermeer  fra  Delft , hvis  koloristiske  Evner 
ofte  finder  Udtryk,  der  forbløffende  minder  om  Correggios,  og 
danner  en  Parallel,  der  er  saa  meget  interessantere,  fordi  Vermeers 
Evner  til  at  fremstille  Menneskelegemet  er  meget  ringe.  Og  i Italien 
selv  har  vi  en  Maalestok  for  Correggios  Kolorit  i den  samtidige  og 
nære  Lotto,  hvis  koloristiske  Temperament  ofte  frembyder  de  mest 
forbavsende  Berøringspunkter  med  hans.  Først  p.  347  (o:  lige  før 
Slutningen)  naar  Lange  til  at  ofre  et  Par  Ord  paa  Correggios  Ko- 
lorit. Om  hans  eventuelle  Forbilleder  véd  han  intet  andet  at  sige 
end  et  Par  ganske  vage  Bemærkninger  om  Lionardo.  Hvis  Lange 
havde  stillet  sig  mindre  fornemt  over  for  Morellis  „enøjede  Paa- 
staaelighed"  (p.  348),  var  Resultatet  maaske  blevet  mindre  mageri. 
Her  stiller  han  Venezianernes  Kolorit  i Modsætning  til  Lionardos 
og  overlader  det  til  Læseren  heraf  at  slutte,  at  Tizian  og  Cor- 
reggio i Koloritten  repræsenterer  to  diametralt  modsatte  Principper. 
Drøne  Sammenligning  burde  imidlertid  ikke  være  indført  ad  en 
Bagtrappe  paa  den  sidste  Side,  men  stillet  i Spidsen  og  forfulgt 
til  sine  yderste  Grænser.  Intet  kan  kaste  klarere  Lys  over  Cor- 
reggio end  Sammenligningen  med  Tizian:  Hvorfor  behandler  de  det 
blanke  Staalharnisk  saa  totalt  forskelligt,  hvorfor  bærer  Correggios 
Kvinder  aldrig  Smykker,  medens  Tizians  funkler  af  Guld  og  Juveler 
osv.  osv.?  For  den  Slags  Spørgsmaal  havde  Lange  liden  Interesse. 
Meget  lærerig  er  saaledes  hans  Behandling  af  Udviklingen  i 
Assunta-Motivet  (Et  Udtryks  Historie  1895 : Udv.  Skrifter  II,  p.  89  f.). 
Lange  mener,  at  Udviklingen  i Tizians  Assunta  i Venezia  har  naaet 
sit  Højdepunkt  og  derefter  bevæger  sig  nedefter  (p.  107,  124  r 
126).  Om  dette  er  rigtigt  med  Hensyn  til  Formen,  er  mere  end 
tvivlsomt.  Farve  og  Lys  synes  heller  ikke  her  at  eksistere  for 
Lange.  Han  omtaler  Tizian,  Rubens  og  Murillo,  som  om  deres 
Billeder  var  farveløse.  Men  hvis  man  gaar  ud  fra  det  maleriske, 
kommer  Udviklingen  i hvert  Fald  til  at  se  helt  anderledes  ud.  Tizians 
Billede,  der  i Kunstnerens  forholdsvis  langsomme  Udvikling  maa 
kaldes  et  Ungdomsværk,  beherskes  fra  nederst  til  øverst  af  stærke 


Digitized  by  L^ooQle 


332 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


Lokalfarver,  især  rødt  og  grønt,  og  disse  har  i Madonnas  Figur 
ganske  samme  svære,  jordbundne  Vægt  som  hos  Apostlene.  Hos 
Rubens  er  det  helt  anderledes  (det  af  Lange  særlig  fremhævede 
Billede  i Antwerpen  kender  jeg  ikke).  Allerede  paa  det  store 
Billede  i Wien  er  Madonna  iført  hvidt  Atlask,  noget,  der  vel  ikke 
er  uhørt,  men  dog  hører  til  Sjældenhederne,  og  paa  Billedet  i den 
Lichtensteinske  Samling,  hvor  de  lavere  Partier  beherskes  af  mørke 
Farver  (sort  Silke!),  er  den  mørkeste  Farve  i Billedets  øverste  Del 
det  lysest  tænkelige  lilla-hvide  i Madonnas  Kappe:  Hele  dette 
Parti  er  et  Lyshav,  sammensat  af  det  sølvhvide  Atlask  i Madon- 
nas Dragt  og  af  lysende,  graahvide  Skyer;  Englenes  Hudfarve  er 
ikke  den  blodstænkede  blaahvide,  som  man  ellers  finder  hos  Rubens, 
men  den  er  ligesom  tilsløret  af  det  køligt  graalige  Lys;  deres  Haar 
har  ikke  den  smeldende  guldgule  Farve  med  skarpe  Glanslys,  der 
er  Rubens’  Fryd,  men  er  askeblondt.  Denne  Atmosfære  af  Lys, 
hvori  Madonna  bevæger  sig,  og  hvori  Figurerne  ligesom  forflyg- 
tiges, skilles  naturligvis  ikke  ved  en  skarp  Grænse  fra  den  jordiske, 
men  forberedes  allerede  i Billedets  nederste  Del  og,  efter  Barok- 
Kunstens  Love,  ikke  i Midten,  men  til  den  ene  Side.  Hvad  nytter 
det,  at  Lange  gør  sin  skyldige  Reverens  for  Rubens’  „himmelske 
Roser11,  naar  han  ikke  med  en  tyk  Streg  slaar  fast,  at  vi  i Rubens’ 
Assuntaer  Ander  en  opadgaaende  Bevægelse  i Farve  og  Lys,  som 
Tizian  aldrig  havde  drømt  om.  Her  var  der  Anledning  til  at 
mindes  et  bekendt  Ord  af  Bøcklin,  at  i Sammenligning  med 
Rubens  var  selv  Tizian  kun  en  Natvægter.  Jeg  har  ikke  haft 
den  Lykke  i Originalen  at  se  noget  af  Murillos  Konceptionsbilleder, 
men  jeg  skulde  kende  Maleren  daarlig,  om  der  ikke  kunde  siges 
noget  interessantere  om  dem  end  den  mildest  talt  ganske  over- 
flødige Diskussion  om,  hvorvidt  den  berømte  Madonna  i Louvre 
ligner  Chokoladepapir  eller  ikke  (1.  c.  p.  135).  Hvad  Tiepolo  har 
ydet  i Retning  af  en  saadan  Farvernes  Himmelfart,  antydes  end 
ikke  med  et  Ord.  Det  er  i denne  Afhandling  gaaet  Lange  ganske 
som  i den  anden:  Han  har  sat  sig  for  kun  at  undersøge  Figuren 
og  glemt,  at  man  paa  intet  Maleri,  og  mindst  af  alt  hos  de  store 
Farvemestre,  kan  behandle  Form  for  sig  og  Farve  for  sig.  Derfor 
or  hans  Resultater  blevet  helt  falske. 

Denne  Mangel  paa  Interesse  for  det  maleriske  er  meget  ud- 
bredt i Nutiden,  saavel  blandt  Kunsthistorikerne  som  blandt  Kunst- 
nerne. En  af  vore  „ kunsthistoriske “ Skribenter  (en  Digter!)  har 
saaledes  fortalt  mig.  at  det  først  over  for  Billederne  af  „der  Meister 


Digitized  by 


Google 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


333 


des  Marienlebens*  i Mimehen  gik  op  for  ham,  hvad  Maleri  var. 
En  Kunstner  (en  Illustrator!)  hævdede  engang,  at  den  maleriske 
Gennemførelse  af  et  Maleri  var  ganske  ligegyldig,  naar  blot  Bille- 
dets »Idé*  traadte  klart  frem,  og  en  anden  Kunstner  (en  Billed- 
hugger!) ønskede,  at  Figurmaleriet  saa  vidt  muligt  vilde  indskrænke 
sig  til  at  give  »Konturer,  fyldt  med  Lokalfarve*.  Denne  Mangel 
paa  Interesse  for  det  maleriske  selv  i saa  stærkt  kunstinteresserede 
Kredse  s ta  ar  maaske  i Forbindelse  med,  at  den  moderne  Betragt- 
ning af  Malerkunsten  i saa  høj  Grad  benytter  sig  af  Fotografier, 
ja.  Lange  skal  endog  have  sagt,  at  et  godt  Fotografi  gav  væsent- 
lig samme  Indtryk  som  Originalen.  En  Lærer  i »Kunsthistorie* 
kan  naturligvis  ikke  give  sine  Elever  nogen  virkelig  Forestilling 
om  et  Maleri,  de  ikke  har  set,  men  han  kan  lære  dem,  hvad  de 
skal  have  deres  Opmærksomhed  henvendt  paa,  naar  de  kommer 
til  at  staa  Ansigt  til  Ansigt  med  Originalen,  og  han  kan  atter  og 
atter  advare  dem  mod  det  ganske  falske  Indtryk,  Fotografiet  giver. 
En  bekendt  tysk  Kunstforsker,  og  vel  at  mærke  en,  hvis  Interesser 
næsten  udelukkende  kredser  om  det  formale,  plejer  at  indskærpe  sine  Ele- 
ver, at  den,  der  ikke  gyser,  naar  han  ser  et  Fotografi  efter  et  Maleri, 
end  ikke  er  kommet  ind  i Forgaarden  til  Malerkunstens  Forstaaelse. 

Til  at  kunne  »se  paa*  Malerier  og  lære  andre  dette,  hører 
imidlertid  mere  end  at  have  Blik  for  det  rent  maleriske.  Det  er 
lige  saa  vigtigt  at  kunne  skaffe  sig  selv  og  andre  Klarhed  over  Bil- 
ledets rent  formale  Egenskaber.  At  Lange  sad  inde  med  fremragende 
Evner  paa  dette  Omraade,  vil  vist  ingen  benægte,  men  hos  ham 
kom  Følelsen  i en  beklagelig  og  skæbnesvanger  Konflikt  med 
Synet,  saa  at  den  til  Tider  fuldstændig  tog  Magten  fra  Synets 
Sans,  og  det  er  det  sørgeligste,  der  kan  ramme  den,  der  skal  se  og 
lære  andre  at  se.  Naar  man  derfor  skal  sysle  med  Langes  Be- 
tragtning og  Fremstilling  af  Formen,  nødes  man  til  samtidig  at 
betræde  Følelsens  slibrige  Gebet. 

Langes  store  Afhandling  om  Correggio  maa  være  særlig  egnet 
til  at  give  en  Forestilling  om  hans  Formbetragtning,  da  den  kun 
behandler  Kunstnerens  Figurkunst,  og  denne,  som  Assuntaen  til- 
fulde  viser,  omfattede  Menneskelegemet  med  en  Interesse,  som 
vistnok  kun  Michelangelo  kan  opvise  Magen  til.  Det  er  saa  meget 
mere  forbavsende,  at  Lange  af  hele  Correggios  ualmindelig  mange- 
sidede Figurkunst  kun  behandler  den  stadig  voksende  „glødende, 
alt  gennemtrængende  Sympati  og  Trang  til  Fortrolighed*.  Han 
antyder  ikke  engang,  at  han  har  valgt  et  mindre  Parti,  men  be- 

TiUkueran  1904  22 


Digitized  by  L^ooQle 


334 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


tegner  denne  Egenskab  og  dens  Vækst  som  hele  Indholdet  i 
Kunstnerens  Udvikling  som  Figurmaler.  Da  Correggio  har  malet 
S.  Giovanni  baade  paa  et  af  sine  tidligste  og  paa  et  af  sine  seneste 
Billeder,  og  Helgenen  er  anbragt  i samme  Situation  paa  begge 
Billeder,  er  det  naturligt,  at  Lange  begynder  med  en  Sammenlig- 
ning af  disse  to  Figurer.  Om  S.  Giovanni  paa  Madonna  di  S. 
Francesco  hedder  det:  „Han  ser  ud  mod  Beskueren  med  sit  glø- 
dende Blik  og  peger,  som  Johannes  jo  altid  gør,  op  imod  Kristus- 
barnet.  Det  er  en  meget  lyrisk  og  egentlig  ikke  nogen  streng 
Skikkelse;  men  det  er  dog  en  Mand,  ikke  alene  med  Skæg  paa 
Hagen,  men  ogsaa  med  Vilje  i Hjertet,  en  Sværmer  og  Ivrer  med 
et  let  Anstrøg  af  asketisk  Liv.“  Den  samme  Helgen  paa  Madonna 
di  S.  Giorgio  skildres  saaledes:  „En  ganske  glathudet,  vellystig 
Dreng  i Pubertetsalderen,  med  et  fyldigt  Faunshoved,  med  Mund- 
vigeme  borede  leende  op  i de  tykke  Kinder,  og  med  et  Par  store 
Øjne,  som  visselig  ikke  gløde  af  hellig  Alvor  og  Iver.  Hana 
Stilling  er  ubeskrivelig  magelig,  kælen  og  uærbødig,  og  hans 
Pegen  paa  Kristusbarnet  gaar  ud  paa  intet  mere,  end  at  det  er 
en  mageløs  sød  Unge,  der  som  saadan  nok  er  værd  at  se  paa. 

Her  er  al  Karakter,  baade  i etisk  og  historisk  Betydning 

udslettet:  den  vældige  Bas  er  slaaet  over  i en  rent  kastratagtig 
Diskant*  (1.  c.  p.  306  f.).  Er  det  muligt,  at  disse  Linier  kan  være 
skrevet  af  Menneskeskikkelsens  Kunsthistoriker,  af  Forfatteren  til 
„Figuren  og  dens  Navn*?  Paa  det  ældre  Billede  staar  S.  Giovanni 
lige  ved  Billedfladens  Rand,  og  Figuren  er  i det  store  og  hele  pa- 
rallel med  denne;  selv  den  Arm,  der  peger  paaKristus,  er  paa  en 
alt  andet  end  selvfølgelig  Maade  tvunget  ind  i denne  Parallellitet; 
det  samme  gælder  Ansigtet,  hvor  den  næsten  pinlig  vertikale  Næse- 
ryg adskiller  to  ganske  symmetriske  Halvdele;  Panden  er  ligeledes 
ganske  vertikal,  men  overskygges  for  Resten  næsten  helt  af  det 
svære  brune  Haar ; et  stort  Skæg  dækker  hele  Underansigtet ; Lege- 
met skjules  omtrent  ganske  af  Dragten  (brunrødt  over  en  ube- 
stemmelig graalig  Farve);  hele  Figuren  er  bevæget  efter  en  enkelt 
spæd  Kurve,  og  man  kan  tydelig  se,  hvor  den  pur  unge  Kunstner  har 
nydt  at  lade  denne  tegne  sig  skarpt  mod  Baggrundens  Søjle,  men 
den  er  yderst  svagt  motiveret  i Figurens  Situation;  Lyset  falder 
omtrent  lige  forfra,  hvad  der  yderligere  forøger  Figurens  Fladhed; 
(jeg  skylder  Maleren  at  minde  om,  at  S.  Giovanni  paa  alle  Punk- 
ter er  den  svageste  og  mest  gammeldags  af  Billedets  Skikkelser). 
Paa  det  senere  Billede  staar  Døberen  i Profil;  den  højre  Fod 


Digitized  by  L^ooQle 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


335 


staar  allerede  noget  inde  i Billedet,  medens  den  venstre  staar  et 
betydeligt  Stykke  længere  inde,  støttet  paa  et  højt  Trin  og  drejet 
stærkt  ind  i Billedet;  paa  det  venstre  Laar  (hvis  horisontale  Linier 
helt  maskeres  af  den  nedfaldende  Kappe)  hviler  venstre  Albue 
og  med  den  Legemets  Vægt,  hvorved  dette  faar  den  milde  Hæld- 
ning ind  i Billedet,  der  betinger  en  rigere  Nuancering  i Belysningen; 
den  pegende  Arm  er  noget  hævet,  saa  at  Skulderen  faar  den 
Svulmen,  der  i Correggios  modnere  Aar  var  en  af  de  Opgaver, 
hans  koloristiske  Temperament  med  særlig  Forkærlighed  syslede 
med;  Underarmen  er  strakt  saa  langt  ind  i Billedet,  at  den  kom- 
mer i et  endnu  dybere  Plan  end  venstre  Fod;  Hovedet  er  bøjet 
noget  tilbage,  saa  at  det  ikke  forlænger  Figurens  Hovedakse,  og 
Ansigtet  er  drejet  en  Del  mere  om  mod  Beskueren  end  det  øvrige 
Legeme;  Panden  er  stærkt  hvælvet,  og  det  lyst  askeblonde  Haar 
skudt  saa  langt  tilbage  som  muligt  for  at  indvinde  saa  meget 
mere  af  den  kostbare  Pandehud;  det  samme  har  uden  Tvivl  — 
bevidst  eller  ubevidst  — medvirket  til,* at  Ansigtet  er  blevet  helt 
skægløst;  næsten  intet  af  Legemets  Pragt  skjules  af  Dragten,  der 
er  helt  aaben  i højre  Side;  dens  Farve  er  skært  og  blændende 
lysegraa;  Døberens  Haarskjorte  har  forvandlet  sig  til  det  gulligt 
hvide  Skindfor  i denne  Dragt,  og  overalt,  hvor  det  graa  kommer  i Be- 
røring med  Huden,  uskadeliggøres  den  farlige  Kontakt  af  Forvær- 
kets ganske  smalle  Bræmme ; til  højre  og  venstre  indfattes  Figuren 
som  i en  Skal  af  en  rosafarvet  Kappe,  hvis  Kontur  akkompagnerer 
alle  Legemets  fremherskende  Linjer;  Baggrunden  dannes  af  tre 
rigt  bevægede  Figurer,  mod  hvilke  selve  Figurens  rigt  bevægede 
Omrids  tegner  sig  saa  klart  og  bestemt,  at  enhver  Misforstaaelse 
er  udelukket;  Stillingen  stemmer  helt  med  Situationen;  Lyskilden 
ligger  højt  og  langt  til  højre,  hvad  der  forøger  Belysningsnuan- 
cerne i den  mangeplanede  Figur  til  op  mod  det  uendelige.  Gor- 
reggio  har  malet  denne  Menneskeskikkelse  med  en  Ærbødighed  for 
sin  Kunst,  som  ingen  Selvhersker  kunde  ønske  dybere,  men  Histo- 
rien og  Etikken  har  ganske  vist  ligget  uden  for  hans  Horisont.  Mel- 
lem de  to  Figurer  ligger  c.  15  Aar,  og  dog  er  den  ene  ikke 
naaet  til  Højrenæssancen,  medens  den  anden  — langt,  langt  forud 
for  sin  Tid  — allerede  er  fuldstændig  barok.  Kan  man  virkelig 
ikke  forlange  anden  Belæring  om  dem  end,  at  Respekten  for  det, 
Kunsten  havde  at  fremstille,  efterhaanden  smelter  for  Trangen  til 
Fortrolighed?  Hvorvidt  Langes  »Følelser*  over  for  Correggio  er 
berettigede  eller  ikke,  skal  jeg  vel  vogte  mig  for  at  sætte  under 

■2-1* 


Digitized  by  LjOOQle 


336 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


Debat,  men  fremgaar  det  ikke  af  det  anførte,  at  de  har  ledet  ham 
bort  fra  hans  egentlige  Opgave,  saa  han  kun  er  kommet  til  at 
behandle  det  i Kunstnerens  Menneskeskildring,  der  talte  direkte  til 
hans  Følelse?  Det  fortrolige  Forhold  mellem  Billedets  Figurer  paa 
den  ene  Side  og  Kunstner  og  Tilskuer  paa  den  anden,  er  det,  der 
i første  Række  interesserer  Lange,  og  dernæst  beskæftiger  han  sig 
noget  med  Figurernes  indbyrdes  Forhold.  Dette  gælder  ikke  blot 
den  anførte  Sammenligning  mellem  de  to  Figurer,  men  ogsaa  hele 
den  udførlige  Gennemgang  af  Malerens  andre  Arbejder.  Det,  Lange 
overhovedet  behandler,  behandler  han  ypperligt,  men  man  kan 
ikke  derfor  lukke  Øjnene  for,  at  dette  er  en  meget  underordnet 
Provins  i Correggios  Menneskeskildring.  Og  selv  inden  for  denne  Pro- 
vins gaar  Lange  uden  om  de  rent  formale  Problemer,  hvor  hans 
Følelse  ifølge  Sagens  Natur  kun  kan  tale  med  svag  Røst.  Han 
gaar  slet  ikke  ind  paa  Figurernes  lineære  Gruppering,  skønt  dette 
er  et  næsten  uudtømmeligt  Tema,  da  Correggio  ogsaa  her  er 
langt  ude  over  Højrenæssancens  Skemaer.  Der  var  dog  Grund  til 
at  fremhæve  de  imponerende  Skraalinier  i „Dagen*  og  Madonna 
della  Scodella  og  sammenligne  dem  med  andre  Tilløb  til  barok  Stil, 
endvidere  den  ganske  symmetriske  Sekskant  i Madonna  di  S. 
Giorgio,  det  ligesidede  Parallelogram  i „ Danae * (stillet  skraat  i 
Billedet!)  osv.  osv.  Naar  Talen  var  om  Figurernes  Sammenspil, 
burde  Madonna  di  S.  Giorgio  være  vurderet  som  et  Mønster  paa 
en  samlet  Komposition  og  være  sammenstillet  paa  den  ene  Side 
med  Løsheden  i den  klassiske  Renæssance  (i  Dresden  selv  har 
man  fortrinligt  Sammenligningsmateriale  i Raffaels  og  Bagnacavallos 
Billeder;  ellers  er  Moretto  særlig  egnet  dertil)  og  paa  den  anden 
Side  med  Eklektikernes  fortvivlede  Forsøg  paa  at  gøre  det  bedre 
(Passerottis  Efterligning  af  Billedet  i S.  Giacomo  i Bologna). 
Lange  gør  kun  opmærksom  paa,  at  Trængselen  i dette  seneste 
Billede  er  størst,  men  undlader  at  meddele,  at  dette  ikke  er  noget 
særligt  for  Correggios  Udvikling,  men  gælder  hele  hans  Samtid: 
I de  ældre  Billeder  er  der  mere  Luft  om  Figurerne,  og  samtidig 
indtager  de  en  mindre  Brøkdel  af  Billedfladen.  Naar  Lange  frem- 
hæver, at  Bestræbelsen  for  at  drage  Tilskueren  ind  i Billedet  er 
et  Element,  som  først  han  tilfører  Kunsten,  burde  han  have  doku- 
menteret dette  ved  en  Række  Sammenligninger  og  navnlig  ikke 
forsømt  at  minde  om  den  en  halv  Snes  Aar  ældre  Lotto.  Men 
alle  disse  — rent  eksempelvis  anførte  — Undersøgelser,  hvor  Læ- 
reren ikke  kan  sætte  sin  personlige  Sympati  efter  Antipati  som 


Digitized  by  L^ooQle 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


337 


Indsats,  laa  Langes  ildfulde  Temperament  fjernt.  De  eneste  helt 
positive  Oplysninger  om  Correggios  Formgivning  indeholdes,  be- 
tegnende nok,  paa  Afhandlingens  sidste  Sider  og  afspærres  ved  en 
Tankestreg.  Det  er  en  Slags  naturhistorisk  Beskrivelse  af  Correg- 
gios Mennesker  som  Art  og  i stilistisk  Henseende  et  Mesterværk, 
men  da  Lange  øjensynlig  betragter  sin  Undersøgelse  af  Correggios 
Figurkunst  som  afsluttet  forinden  og  disse  Sider  som  et  Slags 
Tillæg,  siger  det  sig  selv,  at  vi  heller  ikke  her  faar  Besked  om, 
hvor  Correggio  modtog  Menneskeskikkelsen,  hvor  han  slap  den,  og 
hvad  han  gjorde  med  den  i Mellemtiden.  Det  er  let  fra  Langes 
andre  Skrifter  at  hente  Eksempler  paa,  hvordan  hans  Under- 
søgelser over  det  formale  i Kunstværkerne  ledes  paa  Vildspor  af 
hans  Følelser  for  dem,  men  det  anførte  er  vist  allerede  tilstrækkeligt. 

Det  farlige  i denne  Egenskab  hos  Lange  er,  at  han  af  sine 
Følelser  lader  sig  forlede  til  at  fælde  en  Dom  om  Kunstværkernes 
Kvalitet  uden  at  give  denne  Dom  nogen  Begrundelse  i deres 
kunstneriske  Egenskaber,  og  at  han  erstatter  den  manglende  Be- 
grundelse med  sin  Munds  eller  sin  Pens  mageløse  Veltalenhed. 
Saaledes  er  Langes  Behandling  af  Correggio  væsentlig  en  Bedøm- 
melse. At  han  ikke  begrunder  denne  i Kunstnerens  maleriske  eller 
formale  Egenskaber,  er  allerede  paavist,  og  det  staar  da  tilbage  at 
se  lidt  paa  det,  han  sætter  i Stedet  for  Begrundelsen.  Hans  Ka- 
rakteristik af  S.  Giovanni  paa  Mad.  di  S.  Giorgio  er  allerede  cite- 
ret, og  jeg  vil  for  yderligere  at  belyse  Langes  Metode  supplere 
den  med  hans  Vurdering  af  hele  dette  Billede  (p.  308  f.):  „Her  er 
Trængselen  stærkest,  og  Fortroligheden  bliver  ligefrem  banal,  som 
om  det  hele  var  en  Selskabelighed  i en  himmelsk  Salon.  Man  har 
ikke  synderlig  Respekt  for  hinanden  fra  nogen  af  Siderne.  Ma- 
donna kurtiseres  fra  den  eneSide  af  den  hellige  Peter  Martyr,  som 
en  Herskabsfrue  af  en  affekteret  Abbé : en  saadan  Blanding  af  det 
fidele  og  det  hofmandsagtig  indsmigrende,  som  i denne  Helgens 
Udtryk,  var  vist  nok  aldrig  før  set  i den  kirkelige  Kunst.  Medens  Ma- 
donna vender  sig  til  venstre,  vender  Barnet  sig  til  højre,  mod  Bispen 
Geminianus;  det  har  nemlig  faaet  Øje  paa  hans  Helgen- Attribut, 
den  store  Kirkemodel,  morer  sig  over  den,  som  ethvert  Barn 
vilde  more  sig  over  et  saadant  prægtigt  Stykke  Legetøj,  og  rækker 
efter  den.  Den  gamle  Biskop  drejer  Hovedet  henrykt,  forelsket 
om  imod  ham,  og  finder  ham  ligefrem  uimodstaaelig : han  kunde 
spise  ham  af  lutter  Kærlighed.  Man  véd  ikke  ret,  hvor  dette  sød- 
ladent lækre  Udtryk  hører  hjemme  — snarest  i en  eller  anden 


Digitized  by  LjOOQle 


338 


Skønlitterær  Kunstundervisning 


meget  ungdommelig  Forførelseshistorie;  kun  véd  man,  at  det  hos 
en  saadan  højærværdig  Mand  med  hvidt  Haar  og  Skæg  lige  over 
for  et  lille  Barn  er  et  gyseligt  Stykke  Unatur.  Men  i dette  ellers 
modbydelige  Selskab  — vi  minde  om  den  oven  omtalte  Johannes 
— er  der  foruden  Kristusbarnet  flere  yndige  Barneskikkelser  osv.* 
Enhver,  der  har  læst  eller  hørt  noget  af  Lange,  véd,  at  denne 
Skildring  af  et  Kunstværk  ikke  er  en  Undtagelse,  men  et  tilfældig 
valgt  Eksempel  blandt  Tusinder,  ja  at  det  næsten  er  disse  Billed- 
skildringer,  der  er  det  allermest  karakteristiske  for  Lange,  fordi 
han  Vid  og  stilistiske  Mesterskab  her  fejrer  sine  højeste  Triumfer. 
Det  er  derfor  af  den  allerstørste  Vigtighed  at  faa  slaaet  urokke- 
lig fast,  hvad  en  saadan  Billedskildring  er.  Den  er  hverken  eksakt 
Kunstforskning  eller  saglig  Belæring  om  Kunstværket:  Den  er 
hverken  mere  eller  mindre  end  ren  og  skær  Skønlitteratur. 
Dette  forringer  naturligvis  ikke  i mindste  Maade  dens  absolutte  Værdi. 
Lange  er  uden  Tvivl  en  af  det  danske  Sprogs  mest  fremragende 
Prosaister,  en  Klassiker  saa  godt  som  nogen.  Men  det  farlige  i 
denne  Art  af  Billedbeskrivelse  ligger  i,  at  den,  naar  den  optræder 
hos  en  Mand  med  Langes  Viden  og  Autoritet,  let  kommer  til  at 
se  ud  som  den  eneste  naturlige  eller  endog  mulige  Form  for 
Undervisning  i »Kunsthistorie*.  Medens  Lange  burde  være  den 
sjældne  og  kostbare  Undtagelse,  hvis  Berettigelse  udelukkende  be- 
ror paa  ganske  individuelle  Egenskaber,  er  han  tværtimod  blevet 
Genstand  for  Efterligning  af  læge  og  lærde,  saa  at  den  skønlitterære 
Behandling  af  »Kunsthistorien*  snart  truer  med  ganske  at  tage  Livet  af 
den  saglige.  Folk  synes  at  mene,  at  Betingelsen  for  at  kunne 
skrive  og  tale  om  Kunst  kun  er  at  føle  varmt  for  Kunstværkerne 
og  have  Ordet  eller  Pennen  i sin  Magt.  Det  er  ikke  noget  Til- 
fælde, at  saa  mange  af  Skønlitteraturens  Dyrkere  føler  sig  kaldede 
til  at  være  Lærere  i »Kunsthistorie*. 

Det,  der  skal  bandlyses  fra  Undervisningen  i Kunsthistorie,  er 
Følelsen.  Alt  det  i Kunstværkerne,  som  man  kalder  »sjælfuldt, 
aandfuldt,  udtryksfuldt  osv.*,  og  som  m aaske  er  den  værdifuldeste 
Indsats,  Kunsten  byder,  kan  ikke  gøres  til  Genstand  for  Undervis- 
ning, naar  det  ikke  kan  føres  tilbage  til  formale  eller  maleriske 
Egenskaber  i Kunstværket.  Følelsen  behøver  desuden  i Reglen 
ikke  at  skærpes  af  nogen  Lærer,  men  Erfaringen  viser,  at  de  aller- 
fleste er  starblinde,  naar  de  begynder  at  fæste  deres  Blik  paa 
Kunstværker.  Enhver  vil  derfor  forstaa,  hvor  sørgeligt  det  er,  at 
den  Vejledning  i Tilegnelsen  af  Kunstværkerne,  der  for  Tiden 


Digitized  by 


Google 


Skenlitterær  Kunslundervisning 


339 


bydes  i Danmark,  næsten  udelukkende  er  den  skønlitterært-føl- 
somme.  Den,  der  læser  Langes  „Correggio",  vil  snart  glemme 
Afhandlingens  spredte  saglige  Bemærkninger,  men  » Salondamen “ 
og  ,Kunnageren“  og  .Forføreren*  vil  bide  sig  fast  i Erindringen 
og  vil  skræmme  ham  bort  fra  et  Hovedværk  af  en  stor  og  ind- 
flydelsesrig Kunstner,  før  han  har  hørt  et  Ord  om  dets  maleriske  og 
formale  Egenskaber,  og  før  han  har  set  en  Kvadrat  millimeter  af  dets 
Overflade.  Den  savner  Respekt  for  det,  Kunsten  har  at  fremstille, 
som  sammenligner  dens  Frembringelser  med  Ting  fra  det  triviale 
med  det  Formaal  at  gøre  dem  latterlige  eller  at  skamrose  dem. 
og  disse  uværdige  og  ganske  overflødige  Sammenligninger,  der  er 
«n  fremtrædende  Skyggeside  hos  Lange,  har  bredt  sig  i en  skræk- 
indjagende Grad  hos  hans  Efterfølgere.  Skulde  det  ikke  være  et 
testimonium  paupertatis? 

Den,  der  vil  lære  de  unge  og  uerfarne,  hvad  Kunst  er,  maa 
med  Jemhaand  holde  sine  Sympatier  og  Antipatier  nede.  Han 
bør  ikke  søge  at  tvinge  Elevens  Følelser  ind  i nye  Baner,  men 
han  skal  skærpe  hans  Blik  for  det  formale  og  maleriske  og  yde 
ham  et  saa  stort  sagligt  Materiale  som  muligt,  saa  at  han  ikke 
ukritisk  giver  efter  for  sine  ofte  helt  tilfældige  Sympatier  eller 
Antipatier:  Begejstring  og  Afsky  kommer  saamænd  tidsnok. 

Ove  Jørgensen 


Digitized  by  L^ooQle 


VERS 


BJÆRGENSOMHED 

Bjærge  i Sol,  ak,  Bjærge  i Sol  — 

Bjærge  mod  Syd  og  ved  Middagstid! 

Luften  er  lun,  og  Luften  er  blid. 
og  Klippen  er  varm  af  Middagssol. 

* 

Det  er  endnu  kun  Marts,  men  de  første  blaa 
Anemoner  langs  med  Fjældvæggen  staa 
mellem  visnet  Græs  og  blandt  Sten,  som  er  graa. 

Jeg  sætter  mig  ude  paa  Fjældets  Kant,  — 
det  var  godt,  at  den  lille  Sti  jeg  fandt; 
blandt  Risbøg  og  Grankrat  den  næsten  forsvandt. 

Et  Stykke  løb  den  ad  aabent  Fjæld 

henover  et  skraanende  Bakkehæld, 

hvor  Smaasten  laa  løse  som  Strandkantens  Skæl. 

Dér  gyste  mit  Hjerte,  thi  tænk,  om  jeg  gled 
favnedybt  ned,  mod  Dalbunden  ned 
og  endte  som  et  uformeligt  Skred! 

Et  Egern  sprang  i en  Fyrretop 

med  knarrende  Lyd,  i lange  Hop,  — 

hvor  det  sprang  hen,  dér  maatte  jeg  op. 


Digitized  by  L^ooQle 


Vers 


341 


Saa  vandt  jeg  da  frem  og  holder  nu  Rast 
paa  en  Pynt,  et  Forbjærg,  en  græsgroet  Knast; 
lidt  Hasselbusk  hænger  paa  Randen  fast. 

Lidt  Hasselbusk  — med  Rakler  af  Guld  — 

og  dybt  dernede  er  Dalen  fuld 

af  Granskov  og  Løvskov  og  Marker  af  Muld. 

Grønne  Graner  med  Kogler  smaa, 
og  Løvskov,  som  endnu  er  ganske  graa; 
men  de  rødbrune  Knopper  om  Foraar  spaa. 

De  gullige  Marker  har  Hække  af  Tjørn. 

Man  raaber  dernede  — jeg  hører  Børn. 

Men  nær  mig  skriger  en  kongelig  Øm . . . 

* * 

* 

Bjærge  i Sol,  ak,  Bjærge  i Sol, 

Bjærge  mod  Syd  og  ved  Middagstid! 

Her  sidder  jeg  som  paa  en  Mose  Stol 
Og  skuer  ud  over  al  Jorderigs  Id. 

O rige  Marker,  o travle  Tid, 
o Menneskehed,  der  høster  og  saaer  — 
jeg  bliver  heroppe,  hvor  Bjærgene  staar, 
og  Solen  skinner,  og  Luften  er  blid . . . 

Johannes  Jørgensen 


DET  SMALLE  VINDU 

Igennem  det  smalle  Vindu, 
igennem  den  høje  Rude  — 

Solens  og  Sydhavets  Himmel 
ser  jeg  fra  Divanens  Pude. 

— Himmel,  kun  Himmel  derude! 


Digitized  by  t^ooQle 


342 


Vers 


Det  er,  som  jeg  — kongelig  udstrakt  — 
saa  fra  et  tropisk  Dæk 
de  blide  og  blændende  Timers  • 
evige  Fugletræk. 

I Blaanen  det  Blaa  strømmer  væk  . . . 

Og  Mørkningen  kommer,  og  Luften 
rinder  som  dunkelblaa  Vin,  — 
jeg  mindes  de  blæsende  Aftners 
gribende  Ultramarin. 

Da  Bølgen  og  Stjæmen  var  min. 

Og  løfter  jeg  Hovedet,  ser  jeg 
Maanen  staa  op  over  Taget  — 
som  Fortidens  straalende  Maane 
— en  Aften  i Archipelaget  — 
stod  op  over  Klippedraget! 


HIMLEN 

Se,  Himlen  er  Violer 
i Foraarsaftnens  Stund! 

Den  første  Foraarsaftens 
Violhav  uden  Bund  . . . 

Nu  dukker  de  store  Stjerner  frem 
og  bader  sig  i Himlen! 

Den  gyldne  Sødme  elsker 
den  violette  Svimlen! 

Mit  Hjerte  er  en  Svømmer 
i hine  Oceaner! 

Mit  Hjerte  er  en  Stjerne 
blandt  Stjernernes  Titaner  . . . 


Kai  Hoffmann 


Digitized  by  L^ooQle 


LITTERATURENS  GÆSTER 


ko nt  Vinterlitteraturen  ikke  var  uden  interessante  Vær- 
ker — den  omfattede  bl.  a.  en  saa  betydelig  Bog  som 
Jakob  Knudsens  „Sind*  og  en  saa  frisk  og  talentfuld 
Debut  som  Lauritz  Larsens  „ Halvmennesker — - var 
det  almindelige  Indtryk  vistnok,  at  den  var  fattigere 
paa  ikke  helt  ligegyldige  Bøger  end  i de  foregaaende 
Aar.  Øjeblikket  er  derfor  meget  passende  til  at  vise 
Opmærksomhed  mod  de  udenlandske  Gæster,  der  i de  sidste  Aar  har 
paataget  sig  deres  store  Del  af  Underholdningen  i de  mørke  Dage  og 
for  enkeltes  Vedkommende  saaledes,  at  Indtrykket  sent  udviskes.  Det  er 
desuden  kun  en  simpel  Høflighed,  vi  viser,  til  Gengæld  for  de  glade 
Miner,  hvormed  navnlig  vore  Naboer  sydpaa  fordøjer  de  umodne  Frugter, 
der  aarligt  falder  af  Kundskabens  Træ  herhjemme. 

Det  er  i de  sidste  Aar  en  ikke  ubetydelig  Strøm  af  fremmed  Litte- 
ratur, der  i Oversættelser  har  naaet  vort  Marked.  Gennem  Christiansens 
Serier  blev  der  i Løbet  af  kort  Tid  tilført  os  rige  Skatte  af  ældre  og 
nyere  Værker,  og  senere  blev  gode  Oversættelser  et  regelmæssigt  Led 
ogsaa  af  de  store  Forlags  Virksomhed.  I det  hele  kan  man  sige,  at 
denne  Oversættelseslitteratur  har  hjulpet  sig  selv.  — Sammenlign  blot 
den  Opmærksomhed,  som  Landets  Anmelderstab  kan  skænke  en  talent- 
løs Debutbog,  med  de  korte  og  knappe  Linier,  hvormed  Rudyard  Kipling 
sædvanligt  maa  nøjes.  Men  for  Resten  har  han  holdt  Stillingen  endda. 
Skulde  man  hævde  Oversættelsernes  Betydning,  behøvede  man  kun  at 
pege  paa  den  brogede  Verden  fuld  af  Glans  og  Liv,  rig  paa  sær  og 
paafaldende  Menneskekundskab,  som  hans  Bøger  har  aabnet  for  os. 
Endnu  i hans  sidste  Hovedværk  „Kim*  beundrer  man  hans  utrættede 
Opfindsomhed,  hans  indtagende  Vid  og  Ynde.  Det  ligger  imidlertid  alle- 
rede et  Par  Aar  tilbage.  Han  hører  til  Stamgæsterne,  der  hvert  Aar 
kommer  igen,  og  som  nu  forlængst  har  sin  sikre  Plads.  Et  lignende 
aabent  Hjørne  i Reolerne  kunde  man  ønske  Anatole  Franre,  af  hvem  der 
er  oversat  forbavsende  lidt.  Den  udmærkede  Oversættelse  af  hans  .Dronning 


Digitized  by  L^ooQle 


344 


Litteraturens  Gæster 


Gaajsefod*  er  blevet  en  meget  læst  og  skattet  Bog,  hvilket  man  maaske 
ogsaa  kan  slutte  deraf,  at  „ Histori  en  om  en  Komediant,*  der 
udkom  i Vinter,  saa  hurtigt  naaede  det  andet  Oplag,  der  for  indfødte 
Bøger  er  noget  usædvanligt,  for  Oversættelser  en  højeste  Udmærkelse. 
Oprigtigt  talt  synes  jeg  ikke,  at  netop  den  af  Anatole  Frances  Bøger 
fortjente  denne  Skæbne.  Den  er  vittig  nok,  den  siger  Ting,  som  in- 
gen anden  end  en  Franskmand  kan  sige  og  af  Franskmændene  maaske 
ingen  anden  end  Anatole  France,  men  Viddet  er  nærmere  end  tidligere 
ved  at  være  blot  Kynisme,  Klogskaben  er  oftere  uden  den  fine  Skælven, 
der  gjorde  den  til  Visdom,  og  i hans  Ironi  finder  man  sjældnere  de  vi- 
gende Dybder. 

En  Bog  som  denne  er  ganske  øjensynlig  oversat  paa  sin  Forfatters 
grundfæstede  Berømmelse,  men  i de  sidste  Aar  har  vi  lært  en  Række 
Bøger  at  kende,  som  nærmest  er  kommet  paa  Sensationens  Konto  — 
den  pludselige  og  fabelagtige  Udbredelse,  de  har  faaet  i deres  Hjemland. 
Maaske  tør  man  til  denne  Klasse  regne  Booker  T.  Washingtons  Selvbiografi 
„Op  fra  Slavestand*.  En  Neger,  der  hensynsløst,  uden  Frygt  for  Genta- 
gelser og  uden  Forsøg  paa  Veltalenhed,  fortæller  om  sin  Selvudvikling  og  om 
sin  Virksomhed  for  at  føre  sine  Stammefrænder  fremad  i Kultur.  Man  bliver 
ikke  vred,  fordi  han  ikke  har  haft  Tid  til  at  polere  sit  Sprog,  i Betragt- 
ning af  at  han  har  haft  Tid  til  saa  meget  andet.  Hans  Bog  hører  dog 
til  den  mest  underholdende  Art,  nemlig  den,  der  har  Raad  til  at  lade 
Kendsgerningerne  tale.  Til  mange-Oplags-Bøgerne  hører  ogsaa  van  Eedens 
„Den  lille  Johannes*,  som  imidlertid  næppe  vil  vinde  Udbredelse 
eller  Popularitet  herhjemme.  Skildringen  af  den  lille  Drengs  Vandring 
med  Snerlealf  ejer  ganske  vist  en  Ynde  og  Finhed  i Naturopfattelsen, 
som  kunde  faa  en  Carl  Ewald  til  at  rødme  over  sine  Patentpenalhus- 
Eventyr,  men  efterhaanden  som  Bogen  skrider  frem,  bliver  Symbolikken 
for  indviklet.  Der  bliver  for  meget  Mening  og  for  lidt  Poesi.  Man  tør 
heller  ikke  spaa  „Breve,  han  ikke  fik*  nogen  større  Folkeyndest.  Det 
er  en  ganske  klog  og  fin  Bog,  skrevet  af  en,  der  har  set  meget  og  som 
har  forarbejdet  Indtrykkene  i fint  dannede  Omgivelser.  En  Bog,  der  af 
og  til  oplives  af  en  Aandrighed,  undertiden  indtager  ved  en  ikke  altfor 
banal  Sentimentalitet,  en  Bog,  man  ikke  husker  længe,  men  heller  ikke 
beklager  sig  over  at  have  læst.  Det  skulde  dog  ikke  undre  mig  om  „En 
ung  Dames  Roman*  af  Elinor  Glyn  ved  sin  grove  Ædelhed  og  Sød- 
ladenhed tog  Teten  i Bibliotekernes  Udlaansprotokoller. 

Men  over  alle  disse  Bøger  af  mer  eller  mindre  forbigaaende  Værdi 
hæver  sig  som  faste  Støtter  de  to  Romaner  „Jørn  Uhl*  og  „Huset  Bu d- 
denbrook*.  De  er  meget  forskellige,  disse  to  Bøger  og  er  dog  begge 
Forløsning  for  væsentlig  samme  dybe  Trang  til  igen  at  være  Mennesker 
— ikke  mer  end  Mennesker. 

„Jørn  Uhl*  er  kunstnerisk  set  den  svageste  af  de  to  Bøger.  Den  er 
uordnet,  kaotisk,  bred,  undertiden  trættende.  Personerne  er  ikke  altid 
fastholdte,  men  kan  miste  deres  Individualitet  fuldstændig.  Den  kloge 
Sikkerhed,  der  lyser  ud  af  Thomas  Manns  Roman,  mangler  som  ord- 
nende Magt.  Det  er  en  Bog.  som  de  overlegne  har  rystet  paa  Hovedet 
af,  og  som  Kritikere  har  ment  levede  af  deres  Naade  og  Barmhjertig- 


Digitized  by 


Google 


Litteraturens  Gæster 


345 


hed,  fordi  de  dog  ikke  nænnede  at  understrege  alle  dens  Dødssynder,  i 
Betragtning  af  dens  alligevel  betydelige  Egenskaber.  Det  er  en  Bog,  som 
det  jo  egentlig  er  overflødigt  at  diskutere,  fordi  dens  rolige  Mandsrøst 
uafhængig  af  Kritikkens  Resonnans  vækker  de  tusinde  Sinds  Ekko,  og  fordi 
Vurderingen  af  den  i egentligste  Forstand  bliver  en  Følelsessag.  Man 
kan  ad  kritisk  Vej  overbevise  om  æstetiske  Fortrin,  og  man  kan  paapege 
Tankers  Nyhed,  men  man  kan  umuligt  føre  tvingende  Bevis  for  Vær- 
dien af  at  gentage  de  gamle  Sandheder  med  Genkendelsens  dybe  Glæde. 
Man  maa  gøre  sig  klart,  at  Beviset  for  slige  Værkers  Betydning  altid 
føres  bagefter  ad  historisk  Vej,  ved  simpelthen  at  paapege  den.  Men 
maaske  kan  man  sige,  hvad  det  er,  man  holder  af  i denne  Bog.  Den 
fortæller  om  et  tungt  og  kejtet  Menneskes  Udvikling,  og  i Fortællingen 
om  dette  er  der  forskellige  Ting,  der  er  Læseren  lige  saa  ny  og  paa- 
faldende paa  Tryk,  som  de  er  ham  gammelkendte  i Virkeligheden.  Først 
og  fremmest  det,  at  Livet  har  Betydning  for  Jørn  Uhi.  Det  har  deres 
egen  Tilværelse  for  de  allerfleste  Mennesker.  Det  er  ud  fra  denne  For- 
udsætning, at  Mennesket  taalmodigt  søger  efter  Ligevægt  og  finder,  at 
denne  er  langt  besværligere  at  naa,  end  det  forud  var  at  ane.  Besværlig- 
heden ligger,  som  Jørn  Uhls  Eksempel  viser,  ikke  deri,  at  det  er  noget  en- 
kelt svært,  der  skal  naas,  men  deri,  at  det  er  en  Mangfoldighed,  der 
skal  være  til  Stede  samtidig,  skønt  Livet  kun  lærer  den  efterhaanden. 
Derfor  maa  Arbejdet  stadig  begyndes  forfra.  Har  man  lært  at  være  fri, 
maa  man  lære  at  være  fast;  har  man  lært  at  smile,  maa  man  lære  at 
græde,  og  de  kloge  maa  lære  Agtelse  for  deres  egen  Uvidenhed,  og  hvad 
der  er  det  sværeste,  endda  ikke  blive  dumme.  Det  er  meget  fint  og, 
som  det  synes  mig,  meget  beundringsværdigt  sagt  af  den  kristne  Præst, 
da  Jørn  Uhi  er  ved  at  fordærves  af  for  megen  Alvor  og  Fornuft:  „Det 
er  bedre  at  være  en  Synder  end  en  saadan  retfærdig.  * Og  da  Jørn 
Uhi  har  gennemgaaet  den  haarde  Skole,  er  Resultatet  ikke  opsigtsvæk- 
kende stort.  „Møjen  har  dog  ikke  været  forgæves.14  Men  netop  saaledes 
vilde  vi  gerne  kunne  underskrive  det  og  synes  undertiden  at  kunne  det. 
Det  er  ved  sin  Undren , ved  den  Frimodighed , der  er  Nøglen  til  Livets 
naive  Visdom,  og  ved  sin  Aandsfrihed,  at  denne  Bog  indtager.  Den  rummer 
Sundhedens  Mystik. 

Det  er  smukt  og  godt  at  erfare,  at  der  rundt  om  i Verden  findes 
geniale  Digtere,  fine  Nerver,  kloge  Hjerner,  heftigt  bankende  Hjerter,  men 
for  Sjælen  er  det  en  meget  stor  Glæde  at  vide,  at  der  ogsaa  lever  et 
Menneske.  Hans  Aabenhjertighed  gør  det  lettere  for  os  andre  at  være  os 
selv  vor  Svaghed  og  vor  Kejtethed  bekendt.  „Jern  Uhl“  er  et  Møde,  et 
Bekendtskab.  „Huset  Buddenbrook*  er  noget  mere  — eller  rettere 
noget  mere  objektivt  — en  Række  Erfaringer,  som  vi  kan  lade  andre 
gøre  efter  os,  en  Verden,  som  kan  gennemrejses  paa  ny.  „Jørn  Uhl“  er 
kun  til  for  den  sympatisk  stemte,  men  selv  den,  der  keder  sig  derover, 
kan  ikke  nægte  Huset  Buddenbrooks  Eksistens.  Thomas  Mann  ejer  i 
højeste  Grad  Kunstens  genskabende  Evne.  Det  er  ikke  blot  Mennesker, 
han  former  eller  genopvækker,  han  fremtrylle!*  deres  indbyrdes  Forbin- 
delse, deres  Hjem,  deres  Stad,  og  anbringer  den  midt  i Tilværelsen.  In- 
gen Mangel,  ingen  kedelig  Forglemmelse  kan  gøre  os  Opholdet  paafal- 


Digitized  by  LjOOQle 


346 


Litteraturens  Gæster 


dende.  Hvorfor  skulde  vi  ikke  træde  ind  og  færdes  i den  Verden,  han 
har  skabt?  Den  ejer  den  Fordel  at  være  os  fremmed  og  den  Fuldkom- 
menhed at  byde  os  menneskelige  Kaar.  — Som  Kunstværk  staar  „Huset 
Buddenbrook*  ganske  overordentlig  højt  inden  for  den  europæiske  Ro- 
manlitteratur. Det  vilde  alene  være  Umagen  værd  at  paavise,  med  hvil- 
ket Mesterskab  den  er  komponeret,  hvorledes  Begyndelse  og  Slutning 
bøjer  sig  sammen,  hvorledes  de  enkelte  Led  betinger  hverandre  indbyr- 
des. Den  fortæller  om  en  Købmandsslægts  Skæbne.  Det  første  Afsnit 
skildrer  den  Fest,  hvormed  Indflytningen  i et  nyt  og  stateligt  Hjem  fejres. 
Man  gør  Bekendtskab  med  Slægtens  ældste  levende  Generation,  Johan 
Buddenbrook  den  ældre,  med  Firmaets  Indehaver,  Konsul  Johan  Budden- 
brook  og  dennes  Børn,  Tony,  Tom  og  Christian.  Man  lærer  straks'  den 
ældre  Buddenbrook  at  kende  som  en  tør,  praktisk,  frittalende  og  nøgternt 
tænkende  Rationalist , hans  Søn  som  den  følelsesfulde  og  sværmeriske 
Natur,  hvis  oprigtige  Kristendom  og  store  Samvittighedsfuldhed  dog  endnu 
ingenlunde  træder  i Vejen  for  Handledygtigheden,  men  indskrænkes  til  at 
regulere  den.  Den  ældre  og  den  yngre  Buddenbrook  forholder  sig  næsten 
logisk  til  hinanden.  Naar  den  ene  havde  sagt  Klarhed  og  Fornuft,  maatte 
den  anden  sige:  men  ogsaa  Følelse  og  Tro.  Og  begge  bliver  dygtige  og 
stærke  paa  deres  Grundlag,  thi  ubevidst  ligner  de  i Grunden  hinanden, 
skønt  de  bevidst  lægger  Eftertrykket  paa  forskelligt  Sted.  I de  tre  Børn 
aner  vi  derimod  Opløsningen,  Striden  mellem  de  uligevægtige  Bestand- 
dele. Konflikten  kan  føres  tilbage  til  en  rent  logisk  Strid.  Det  er 
Vendepunktet  i Slægtens  Skæbne,  da  Konsulen  nøder  sin  Datter  Tony  til 
at  indgaa  det  ulykkelige  Fornuftægteskab  med  Hr.GrOnlich  fra  Hamburg. 
Det  er  i Overensstemmelse  med  Traditionen  — saaledes  har  hans  Far, 
saaledes  har  han  selv  stiftet  Familie  — men  det  er  i Uoverensstemmelse 
med  hans  eget  mere  udviklede  Følelsesliv.  Han  handler  paa  Trods  af  de 
Erfaringer,  han  selv  er  den  første  i Familien,  der  har  gjort.  Det  er  den 
oprindelige  Evne  til  at  overskue  sig  selv,  der  gaar  tabt,  efterhaanden 
som  Følelseslivet  bliver  rigere  og  derved  gør  Personlighedens  Indhold 
mere  forskelligartet. 

I Thomas  Buddenbrook  fortsættes  Slægten  tilsyneladende  med  større 
Glans  end  nogen  Sinde.  Han  udvider  Forretningen,  bygger  Familien  et 
nyt  Hus,  han  opnaar  ydre  Anseelse,  bliver  Senator,  han  er  fint  og  al- 
sidig dannet  og  er  lykkelig  gift  med  en  smuk  og  ejendommelig  Kvinde. 
Ikke  desto  mindre  er  Forfaldet  allerede  begyndt.  Hans  større  Følsom- 
hed er  en  Svaghed  og  en  Splittelse.  Den  gør  ham  mindre  beslutsom  og 
hidser  ham  i et  ustandseligt  Begær  efter  hundrede  forskellige  Formaal. 
Han  slides  hurtigere  op  end  sine  Forfædre,  og  han  behersker  ikke  længer 
sin  Skæbne  med  et  roligt  Blik  som  de.  Fra  hver  sin  Side  kaster  hans 
Søskende  Lys  ind  over  Miseren.  Broderen  Christian  lider  af  sygelig 
Modtagelighed  for  Indtryk,  af  en  overspændt  Indbildningskraft  og  af  alle- 
haande  hysteriske  Sygdomsfornemmelser.  I ham  har  Slægten  naaet  den  ud- 
prægede Degeneration.  Søsteren  Tony  naar  aldrig  ud  over  Barnestadiet.  Hen- 
des Vitalitet  er  heftig,  man  kunde  sige  sund  — som  hos  et  Barn,  hvis 
det  ikke  drejede  sig  om  en  voksen  Kvinde.  Som  et  Barn  er  hun  mod- 
tagelig og  glemsom.  Hun  er  ude  af  Stand  til  at  styre  sit  Liv  efter 


Digitized  by  L^ooQle 


Litteraturens  Gæster 


347 


en  Fornuftovervejelse,  men  hun  er  til  Gengæld  i Besiddelse  af  en  vid- 
underlig Modstandskraft  over  for  de  Stød,  hun  paadrager  sig.  Hun  ejer 
Livets  Blindhed  og  Styrke. 

Thomas  Buddenbrooks  Søn,  den  sygelige,  musikalske  og  drømmende 
lille  Hans,  er  Topskuddet,  der  visner.  Med  ham  dør  Slægten. 

Det  er  en  simpel  og  stor  Linie.  Skøn  og  naturlig,  som  den  Kurve 
en  udslynget  Sten  beskriver,  fra  den  forlader  Haanden,  til  den  ligger  død 
og  stille  ved  Maalet.  Der  er  i Grundsynet  — i Frygten  for  det  uklare,  i 
Betoningen  af  Følelsen  og  Føleriets  Farer  — noget,  der  kunde  minde 
om  Pontoppidan.  Det  er  i hvert  Fald  den  danske  Forfatter,  Thomas  Mann 
staar  nærmest,  ogsaa  i kunstnerisk  Maalbevidsthed  og  Soberhed.  Men 
Opfattelsen  er  hos  Mann  rigere  og  dybere,  rummer  mere  af  det  u for- 
klaredes Æter,  og  de  enkelte  Toner  er  ledsaget  af  flere  Bitoner.  Det  er  ikke 
Følelsens  Farlighed,  der  er  det  sidste  Ord,  men  som  i „Jørn  Uhl“  Van- 
skeligheden ved  at  overskue  Livets  væsentlige  Sider  og  ikke  forsømme 
nogen  af  dem.  Begge  Bøger  har  det  tilfælles,  at  de  udspringer  fra  en 
dyb  og  inderlig  Livsfølelse  og  derfor  viser  bag  om  Meninger  og  Opfat* 
teiser  til  det,  at  selve  Eksistensens  store  Hemmelighed  kun  løses  ved  — 
at  være  til. 

I denne  Fortælling  om  Nedgang  og  Opløsning,  hvor  Forfatteren 
ikke  paa  noget  Punkt  er  skaansommere  i sin  Skildring  af  Slægtens  For- 
fald end  Sindssygelægen  Frederik  Lange  i sin  nyudkomne  Bog,  er  det 
alligevel  ikke  Følelsen  af  Død,  der  behersker  Indtrykket.  Grunden  dertil 
er  først  og  fremmest  den,  at  Bogen  er  saa  fuld  af  Liv.  Ligesom  i Virke- 
ligheden er  det  det,  der  mere  end  noget  andet  forsoner  os  med  Døden, 
at  Vejen  til  den  gaar  uafbrudt  gennem  Liv.  Langt  mere  end  Død  og 
Lidelse  har  en  mat  og  træt  Form  for  Liv,  Evne  til  at  nedtrykke  os  — 
det  er  selve  Døden,  der  tager  Livets  Skikkelse.  At  denne  Mathed  er 
langt  sjældnere  i Virkeligheden  end  i Digtningen,  er  en  af  Virkelighedens  største 
Fortrin.  Denne  Livsfylde,  der  syder  i Buddenbrookerne  og  gør,  at  de  virker 
til  Livets  Ende,  at  de  danser,  springer,  tumler,  men  ikke  slæber  sig  trægt 
ind  i Døden,  faar  sit  mest  typiske  Udtryk  i Tonys  lille  stramme  Skikkelse. 
At  eftergaa  det  Mesterskab,  hvormed  Mann  har  skildret  de  enkelte  Fi- 
gurer, vilde  være  umuligt.  De  er  alle  overmaade  almindelige  Hverdags- 
mennesker, som  alligevel  holder  vor  Interesse  fængslet.  Dette  gælder  i 
udpræget  Grad  om  Tony.  Paa  ingen  anden  har  Forfatteren  saaledes 
ødslet  med  sit  Vid,  sin  Munterhed,  sin  Medfølelse  og  sin  geniale  For- 
staaelse.  I hende  rummes  alle  hans  Kunsts  Fortrin.  Realismen  har  her 
for  Alvor  løst  sin  Opgave  at  genfinde  Livets  Storhed  og  Fylde  i det 
sinaa  og  ubetydelige.  Hun  er  en  lille  Pjanke,  sød,  forfængelig  og  ind- 
skrænket. Intet  er  højtideligt  og  stort  hos  hende.  Hun  lader  sig  gifte 
og  gifter  sig  med  den  ene  Mand  efter  den  anden  uden  større  Ophæ- 
velser. Hun  glemmer  sine  Sorger  og  har  næppe  andre  Glæder  end  dem, 
hendes  Forfængelighed  skænker  hende.  Hendes  Hjerne  er  for  lille  til 
at  have  Plads  for  mere  end  én  Idé,  og  denne  er  Huset  Buddenbrooks 
Trivsel  og  Anseelse.  For  den  lever  hun,  for  den  gifter  hun  sig,  og  for 
den  skilles  hun  atter.  — I Kraft  af  den  vokser  hun  — faar  en  Storhed, 


Digitized  by  L^ooQle 


348 


Litteraturens  Gæster 


som  man  kunde  kalde  monumental.  Ved  den  Vitalitet,  hun  rummer,  vir- 
ker hun  i Bogen  som  Livets  eget  stejle,  ubøjelige  Omkvæd. 

Men  selv  om  man  — hvad  jeg  ikke  har  gjort  — havde  gjort  fuldt 
ud  Rede  for  Kompositionens  Fasthed,  Grundtankens  Simpelhed  og  Fylde, 
Personskildringens  Jævnhed  og  Dybde,  vilde  der  endnu  ikke  være  sagt 
et  Ord  om  hele  den  Rigdom  af  Skønhed  og  Visdom,  der  udfoldes  i hun- 
drede Enkeltheder,  saadanne  som  Scenen  mellem  Thomas  Buddenbrook 
og  den  lille  Blomsterpige,  han  maa  forlade,  eller  Skildringen  af  den  Nat, 
han  som  syg  og  opslidt  Mand  tilbringer  vaagen  med  sine  Tanker.  Der 
siges  Ting  i denne  Bog,  der  i Forhold  til  skarpe  Hjerners  Klogskab  er 
ubestemmelige  som  Himlens  Højde  over  Eiffeltaarnet. 

Af  de  Nydelser,  Kunsten  skænker,  er  der  dog  ingen  kosteligere  end 
den  at  føle  sig  vugget  af  samme  Bølgeslag,  der  har  kastet  Slægt  efter 
Slægt  op  paa  Dødens  Strand. 

H.  N. 


Digitized  by  L^ooQle 


STRAFFELOVENS  REVISION 


DSS"?ordringen  om  en  gennemgribende  Revision  af  vor 
5 ganske  forældede  Straffelov  bar  i de  senere  Aar 
været  fremsat  saa  ofte,  og  Spørgsmaalet  har  — 
navnlig  siden  dansk  Kriminalistforenings  Stiftelse  i 
Cn^J  1899  — været  behandlet  saa  indgaaende  og  fra  saa 
^ ° mange  Sider,  at  det  er  umuligt  i en  kort  Tidsskrifts- 

artikel at  sige  noget  egentlig  nyt  herom.  Naar  jeg  desuagtet  — 
og  til  Trods  for,  at  det  Krav,  hvori  alle  strafferetskyndige  mødes, 
allerede  tidligere  i dette  Tidsskrift  har  fundet  en  varm  og  veltalende 
Forkæmper1)  — atter  drager  dette  Spørgsmaal  frem,  sker  det  un- 
der Indtrykket  af,  at  denne  Sags  overordentlige  Vigtighed  endnu 
langtfra  staar  klart  for  Almenheden,  at  der  endnu  kræves  et  ihær- 
digt og  maaske  trælsomt  Arbejde,  før  den  stærke  offentlige  Opinion, 
der  fejer  al  Modstand  til  Side,  er  skabt.  Kan  jeg  yde  om  end  kun 
et  ringe  Bidrag  hertil,  er  mit  Maal  naaet. 

At  Fordringen  om  en  Reform  af  vor  Straffelovgivning,  der 
bringer  denne  i Samklang  med  vor  Tids  Opfattelse  af  Forbrydelsens 
Natur  og  af  Midlerne  til  Kriminalitetens  virksomme  Modarbejdelse, 
ikke  stærkere  har  slaaet  Rod  i den  offentlige  Bevidsthed,  skyldes 
ikke  blot  den  Omstændighed,  at  Resultaterne  af  nye  Undersøgelser 
og  Erfaringer  kun  langsomt  trænger  ud  over  Fagmændenes  snævre 
Kreds.  Det  skyldes  lige  saa  meget  den  Omstændighed,  at  de,  der 
ikke  selv  har  haft  med  Justitsen  at  skaffe,  er  tilbøjelige  til  at 
synes,  at  alt,  hvad  der  angaar  Forbryderne,  ligger  dem  saa  umaade- 


*)  Jft\  R.  Gram:  Revision  af  Straffeloven  i Tilskueren*  1901.  S.  269  flg. 

Tiltkown  1904  23 


Digitized  by  LjOOQle 


350 


Straffelovens  Revision 


lig  fjernt  — de  ligesom  ser  og  føler  det  ikke,  for  det  sker  alt  sam- 
men bag  Laas  og  Slaa  og  tykke  Mure.  Hertil  bidrager  bl.  a.  og- 
saa  Mangelen  paa  Offentlighed  og  Mundtlighed  i vor  Strafferets- 
pleje  og  den  ringe  Interesse  for  ikke  at  sige  Mangel  paa  Forstaaelse, 
som  de  ledende  hidtil  har  vist  over  for  disse  Spørgsraaal.  Naar 
ikke  netop  en  sensationel  Forbrydelse  sætter  Sindene  i Bevægelse, 
passer  derfor  Borger  og  Bonde  sin  Dont  og  overlader  roligt  For- 
bryderens Behandling  til  Ret  og  Politi  og  til  Fagmændenes  Drøf- 
telse som  noget,  der  ikke  angaar  dem.  Dette  er  dog  en  arg  Mis- 
forstaaelse.  Ganske  vist  er  Forbryderne  kun  en  ringe  Del  af  Folket  og 
Straffen  kun  et  enkelt  og  ingenlunde  det  vigtigste  Middel  i Kampen  mod 
Forbrydelsen,  men  ligesom  Forbryderne  dog  ogsaa  er  vore  Med- 
borgere — de  ulykkeligste  og  til  vor  Omsorg  mest  trængende  Med- 
borgere — saaledes  er  en  slet  Straffelovgivning  en  Ulykke,  som 
sætter  sine  Spor  dybt  i Samfundet.  Indeholder  den  urimelige  mod 
hele  Tidsaanden  stridende  Bestemmelser,  kan  disse  en  skønne  Dag 
ramme  enhver  af  os  eller  dog  vore  paarørende.  Men  er  den  i hele 
sin  Grundopfattelse  forfejlet,  anvender  den  i det  store  og  hele 
uheldige  — virkningsløse  eller  demoraliserende  — Straffe,  straffer 
den  strengt,  hvor  der  ikke  burde  straffes  eller  dog  kun  straffes 
mildt,  og  savner  den  omvendt  den  fornødne  Alvor  og  Strenghed, 
hvor  denne  tiltrænges,  saa  rammer  det  os  alle  dagligt,  selv  om  vi 
ikke  er  os  dette  bevidst.  Om  det  gældende  Straffesystem  er  egnet 
til  i større  Omfang  at  standse  de  begyndende  Forbrydere  — oftest 
Børn  eller  unge  Mennesker  — ved  deres  første  Skridt  paa  For- 
bryderbanen, eller  om  det  tværtimod  ved  en  uhensigtsmæssig  Be- 
handling positivt  bidrager  til,  at  Flertallet  af  disse  Begyndere  ud- 
vikler sig  til  professionelle  Forbrydere,  det  er  ikke  blot  af  største 
Betydning  for  den  almindelige,  os  alle  vedrørende  Sikkerhed 
for  Liv,  Lemmer  og  Gods;  det  vedrører  os  tillige  i allerhøjeste 
Grad  som  Skatteydere.  Thi  de  Beløb,  som  Strafferetsplejen  og 
Straffefuldbyrdelsen  aarlig  koster  Stat  og  Kommune,  bestemmes 
herved;  og  det  drejer  sig  her  om  meget  store  Beløb,  der  tælles  i 
Millioner.  Hertil  kommer  de  indirekte  Virkninger,  den  store  For- 
øgelse af  Fattigbyrden,  som  skyldes  Forbrydernes  Familie  og  dem 
selv,  naar  de  som  ældre  opgiver  Forbryderbanen  — hvad  ret 
hyppigt  sker,  — men  netop  paa  Grund  af  deres  Fortid  vanskeligt 
eller  slet  ikke  kan  forsørge  sig  selv.  Men  endelig  kan  et  civili- 
seret Samfund  dog  ikke  se  bort  fra  det  Ansvar,  som  det  paadrager 
sig  over  for  selve  Forbryderen,  særlig  da  naar  denne  er  umoden 


Digitized  by  L^ooQle 


Straffelovens  Revision 


351 


ved  at  undergive  ham  en  Behandling,  der  i stort  Omfang  mod- 
virker hans  Forbedring  i Stedet  for  at  støtte  de  tilstedeværende 
Muligheder  herfor,  et  Ansvar,  der  bliver  saa  meget  tungere  som 
Forbrydernes  store  Skare  dog  hovedsagelig  rekrutteres  fra  Sam- 
fundslag, der  i Forvejen  stærkest  lider  under  Manglerne  i den  øv- 
rige sociale  Lovgivning. 

At  det  nu  er  daarligt  bevendt  med  vor  Straffelovgivning,  er 
vist  alle  kyndige  enige  om.  Ikke  blot  er  Straffelovens  Bestemmel- 
ser om  de  enkelte  Forbrydelser  — og  derunder  navnlig  om  en  stor 
Del  af  de  hyppigst  forekommende  Forbrydelser:  Tyveri,  Bedrageri, 
Falsk,  Vold,  uforsvarlig  Omgang  med  Barnefødsel,  mange  Sædelig- 
hedsforbrydelser etc.  etc.  — i høj  Grad  ufyldestgørende  saa  vel 
ved  Afgørelsen  af,  hvad  der  straffes,  som  i Bestemmelsen  af  selve 
Straffen1).  Men  værre  er  det,  at  hele  det  Grundsyn,  hvorpaa 
Straffeloven  hviler,  set  med  Nutidens  Øjne  staar  som  en  underlig 
fossil  Levning  af  en  uddød  Tankegang,  for  hvilken  alt  det,  vi 
nu  anser  som  det  vigtigste  og  uundværligste  i Kampen  mod  For- 
brydelsen, synes  ganske  fremmed,  og  som  derfor  i stort  Omfang 
har  ført  til  en  Behandling,  der  maa  forfejle  sit  Maal.  Dette  for- 
klares ved,  at  Straffeloven  af  10.  Februar  1866  er  et  ægtefødt 
Barn  af  en  Tid,  i hvis  Bevidsthed  en  teologisk  Etik  og  i det  hele 
en  ai  teologiske  Betragtninger  stærkt  paavirket  Filosofi  havde  ind- 
gravet Forestillingen  om  den  menneskelige  Viljes  Frihed  — dens 
Uafhængighed  af  Aarsagslovens  Tvang.  For  denne  Opfattelse  maatte 
Forbrydelsen  staa  som  Udslag  af  en  fri,  villet  Ondskab,  en  Ond- 
skab. som  Personen  ligeledes  i Kraft  af  sin  frie  Selvbestemmelse 
kunde  have  faaet  Bugt  med,  idet  det  afhang  af  hans  eget  frie 
Valg,  om  han  vilde  det  onde  eller  ikke.  Og  Straffen  opfattedes 
derfor,  i alt  Fald  i første  Linie,  som  den  etisk  nødvendige  Reaktion 
mod  denne  frivillige  Ondskab,  — den  retfærdige  Gengældelse  — 
ubetinget  og  ubøjelig  som  denne.  Derfor  maatte  det  principielle 
Udgangspunkt  for  den  straffende  Reaktion  være  Forbrydelsen  med 
alle  dens  objektive  Egenskaber.  Forbrydelsens  Art,  Beskaffenheden 
af  det  onde,  den  foraarsager,  er  det  væsentlig  bestemmende  ikke 
blot  for  Straffens  Størrelse,  men  ogsaa  for  dens  Art  og  Fuldbyrdel- 
sesmaade.  Forbryderens  Person,  de  Krav,  som  Hensynet  til  ham 
stiller,  træder  forholdsvis  stærkt  — om  end  ingenlunde  ganske  — 
i Baggrunden.  Men  netop  hele  denne  Grundopfattelse,  der,  som 

l)  Herom  kan  i det  hele  henvises  til  den  ovenfor  nsvnte  Artikel  af 
Overretaassessor  Gram. 

23* 


Digitized  by  LjOOQle 


352 


Straffelovens  Revision 


jeg  senere  gennem  Eksempler  skal  belyse,  præger  Straffelovens  en- 
kelte Bestemmelser,  maa  vi  i Nutiden  anse  som  ganske  forfejlet. 

— Den  naturvidenskabeligt  skolede  Aand,  som  langsomt  men 
sikkert  vinder  Fodfæste  ogsaa  i den  almindelige  Bevidsthed,  har 
grundigt  undergravet  den  blinde  Tro  paa,  at  den  menneskelige 
Vilje  staar  hævet  over  den  alt  andet  beherskende  Aarsagslov.  Og 
ganske  særlig  har  de  sidste  30  Aars  rent  empiriske  Studium  af 
Forbryderens  Naturhistorie  og  Forbrydelsens  Aarsager  ganske  taget 
Grunden  bort  under  de  gamle  Opfattelser  af  Forbrydelse  og  Straf. 
Statistikkens  Tal  lige  saavel  som  den  mere  specielle  Undersøgelse 
af  de  enkelte  Forbrydere  og  Klasser  af  Forbrydere  lærer  os,  at 
Forbrydelsen  er  et  ganske  naturligt  Produkt  af  givne  Aarsager  — 
dels  individuelle,  medfødte  Egenskaber,  dels  en  Række  udefra 
kommende  Paavirkninger,  Opdragelse,  Omgang,  Arbejdsforhold, 
Sygdom  etc.  Hermed  falder  den  moralske  Indignation  og  dens 
Frugt,  den  retfærdige  — blinde  — Gengældelse.  Straffens  Op- 
gave bliver  at  bekæmpe  Kriminaliteten'  som  ethvert  andet  Sam- 
fundsonde ved  at  opsøge  og  saa  vidt  muligt  fjerne  dens  Aarsager 

— eller,  for  saa  vidt  dette  sidste  er  umuligt,  ved  at  modarbejde 
deres  Indflydelse  rationelt  paa  Grundlag  af  Erfaringen. 

Erfaringen  lærer  os  videre,  at  Forbryderne  — selv  bortset  fra 
alle  individuelle  Særegenheder  — hører  til  højst  forskellige  Katego- 
rier. Uden  her  at  komme  ind  paa  Enkeltheder  skal  jeg  blot  pege 
paa  Modsætningen  mellem  paa  den  ene  Side  forbryderske  Børn  og 
helt  unge  Mennesker  og  paa  den  anden  Side  de  modne  Forbrydere 
og  inden  for  de  sidste  igen  paa  Modsætningen  mellem  de  saakaldte 
Lejlighedsforbrydere,  der  under  en  i øvrigt  lovlydig  Tilværelse  en 
enkelt  Gang  eller  enkelte  Gange  med  længere  Mellemrum  og  un- 
der Indflydelsen  af  ganske  særlige  Omstændigheder  begaar  en  For- 
brydelse, og  Vaneforbryderne,  af  hvilke  atter  de  professionelle  For- 
brydere danner  en  særdeles  vigtig  Underart. 

Naar  Straffens  Opgave  skal  være  ikke  den  blotte  Fyldestgørelse 
af  den  blinde  Retfærdigheds  Krav,  men  en  praktisk  virksom  Modar- 
bejden af  Kriminaliteten,  er  det  øjensynligt  af  største  Vigtighed,  at 
den  Behandling,  vi  undergiver  Forbryderen  i første  Linie  afpasses 
efter,  af  hvad  Art  det  Individ  er,  som  vi  skal  behandle.  Den  Straf, 
som  er  paa  sin  Plads  overfor  et  Menneske,  der  trænger  til  en  øje- 
blikkelig moralsk  Opstrammer  — en  Advarsel  eller  en  Skræk  i Blodet 

— kan  og  vil  i Reglen  være  ganske  forfejlet  over  for  en  Person, 
som  ifølge  sin  Natur  og  hele  sin  Fortid  trænger  til  den  langsomt 


Digitized  by 


Google 


Straffelovens  Revision 


353 


virkende  Træning,  den  taalmodige,  opdragende  Behandling,  som  en 
mere  gennemgribende  Paavirkning  af  Karakteren  forudsætter,  — og 
omvendt  Og  endelig  vil  regelmæssigt  en  fra  begge  de  ovennævnte 
forskellig  Behandlingsmaade  tiltrænges  overfor  Individer,  som  hver- 
ken gennem  Afskrækkelse  eller  Opdragelse  kan  paavirkes,  men 
kun  for  længere  eller  kortere  Tid  uskadeliggøres. 

Men  netop  paa  dette  Omraade  har  det  urigtige  Udgangspunkt 
ført  Straffeloven  ind  paa  en  forfejlet  Vej,  idet  den  ud  fra  sit  oven- 
for berørte  — objektive  — Standpunkt  i det  væsentlige  bestemmer 
ikke  blot  Straffens  Størrelse,  men  ogsaa  dens  Art  efter  Forbrydel- 
sens Grovhed,  medens  en  praktisk  Modarbejden  af  Kriminaliteten 
kræver  en  ganske  særlig  Hensyntagen  til  Forbryderens  Kvalitet. 
Som  Illustration  af  denne  Paastand  skal  jeg  noget  nærmere  omtale 
Straffelovens  Bestemmelser  om  den  hyppigste  og  derfor  praktisk 
vigtigste  af  alle  Forbrydelser,  Tyveri. 

Allerede  Straffebestemmelserne  for  første  Gang  begaaet  Tyveri, 
kan  i mange  Retninger  gøres  til  Genstand  for  en  skarp  Kritik.  Af- 
grænsningen saavel  mellem  simpelt  Tyveri  (Straffelovens  § 228)  og 
grovt  Tyveri  (§  229)  som  mellem  Tyveri  overhovedet  og  forskellige  an- 
dre Berigelsesforbrydelser  beror  ofte  paa  ganske  usikre  eller  højst 
subtile  Distinktioner.  Og  mangen  Gang  kan  et  Tyveri,  som  Straffe- 
loven betegner  som  simpelt,  vidne  om  langt  mere  raffinerede  og 
samfundsfarlige  forbryderske  Egenskaber  end  et  saakaldt  grovt 
Tyveri1).  Under  disse  Omstændigheder  bliver  det  enorme  Spring 
i Straffens  Størrelse  (simpelt  Tyveri:  Fængsel  paa  Vand  og  Brød 
og  kun  under  skærpende  Omstændigheder  Forbedringshusarbejde 
indtil  2 Aar;  grovt  Tyveri:  altid  Strafarbejde  fra  8 Maaneder  til 
8 Aar)  ganske  urimeligt. 

Men  endnu  langt  mere  iøjnefaldende  bliver  de  urimelige  Kon- 
sekvenser af  Straffelovens  ganske  forældede  Standpunkt,  naar  man 
betragter  dens  Regler  om  det  saakaldte  „gentagne*  Tyveri,  o: 
Tyveri  begaaet  efter  at  den  skyldige  tidligere  har  været  dømt  for 
Tyveri.  For  2den  Gang  begaaet  simpelt  Tyveri  er  Straffen  f.  Eks. 

l)  F.  Eks.  Jeg  giver  en  Smed  Nøglen  til  mit  Kontor  for  at  han  skal  lave 
mig  en  Reservenøgle.  Han  benytter  sig  af  min  Fraværelse  om  Søndagen  til  at 
trænge  ind  i Kontoret  ved  Hjælp  af  den  modtagne  Nøgle,  opbryder  mit  Penge- 
skab og  stjæler  et  stort  Beløb:  — det  er  simpelt  Tyveri.  En  Arbejdsmand,  der 
har  glemt  sin  Skovl  hjemme,  sparker  Døren  op  til  et  Skur,  som  han  passerer, 
og  hvor  en  Del  gammelt  Værktøj  opbevares,  og  tilegner  sig  en  Skovl:  — det 
er,  eller  vil  i alt  Fald  ofte  være  grovt  Tyveri. 


Digitized  by  L^ooQle 


354 


Straffelovens  Revision 


ifølge  § 230  Fængsel  paa  Vand  og  Brød  ikke  under  3x5  Dage 
eller  Forbedringshusarbejde  indtil  4 Aar;  for  3dje  Gang  begaaet 
simpelt  Tyveri  er  Straffen  ifølge  §231  altid  Strafarbejde  fra  8 Maa- 
neder  til  6 Aar;  for  4de  Gang  begaaet  simpelt  Tyveri  Strafarbejde 
fra  1 til  10  Aar  (§  232).  Herved  tages  intet  afgørende  Hensyn 
til  Forbryderens  Kvalitet.  Straffebestemmelsen  i § 231  kommer 
saaledes  til  Anvendelse  lige  saavel  paa  den,  der  regelmæssigt  er- 
nærer sig  og  sin  Familie  ved  ærligt  Arbejde,  men  som  nogle  Gange 
i en  snæver  Vending,  maaske  med  adskillige  Aars  Mellemrum  har 
begaaet  ubetydelige  Lejlighedstyverier  — en  gammel  Frakke,  noget 
Vadsketøj,  V*  Skæppe  Kul,  nogle  Kartofler  eller  et  Stykke  Flæsk 
— som  paa  den,  der  Aar  efter  Aar  har  levet  af  Tyveri  og  Tiggeri 
uden  at  søge  fast  Arbejde.  Ja  den,  der  3 Gange  dømmes  for  saa- 
danne  Lapperier  som  ovenfor  nævnt,  straffes  langt  strengere  end  den, 
der  første  Cang  dømmes  for  Tyveri,  selv  om  denne  maaske  i lang 
Tid  har  ført  en  fuldstændig  Forbrydertilværelse  og  begaaet  Snese 
af  Tyverier,  naar  disse  blot  ikke  hører  til  de  saakaldte  grove, 
hvorved  erindres,  at  f.  Eks.  Lommetyverier,  Cykletyverier,  Butiks- 
tyverier o.  1.  uden  Hensyn  til  deres  ofte  raffinerede  Udførelsesmaade 
og  de  stjaalne  Genstandes  Værdi  altid  efter  Straffeloven  blot  er 
simple  Tyverier.  — Og  dog  er  det  ikke  saa  meget  Størrelsen  af 
den  Straf,  som  Loven  i disse  Tilfælde  foreskriver,  jeg  opholder  mig 
ved,  hvor  urimeligt  end  Resultatet  kan  blive.  Det  værste  er,  at 
Arten  af  den  Straf,  der  anvendes,  den  Paavirkning  paa  den 
skyldige,  som  herigennem  forsøges,  er  ganske  ensartet  i begge 
Tilfælde,  skønt  det  Individ,  der  skal  paavirkes,  er  saa  himmelvidt 
forskelligt.  Og  naar  saa  Straffetiden  — f.  Eks.  1 Aars  Forbedrings- 
husarbejde — er  udstaaet,  vender  den  førstnævnte,  den  i Reglen 
arbejdsomme  og  i det  hele  ret  ufarlige  Lejlighedsforbryder  tilbage 
til  sin  Familie,  der  i Reglen  vil  være  kommen  i den  yderste 
Elendighed,  mærket  ved  Indsættelsen  i Strafanstalten,  som  om  han 
i Virkeligheden  var  en  farlig  Storforbryder,  tilbage  til  en  Kamp 
for  Tilværelsen,  der  for  en  Mand  med  en  noget  svag  Karakter  som 
hans  nu  i Reglen  vil  være  saa  at  sige  haabløs.  Og  som  Straffen 
ved  at  tage  altfor  haardhændt  paa  ham  meget  ofte  vil  være  det 
sikre  Middel  til  at  umuliggøre  hans  Genoprejsning,  saaledes  fører 
omvendt  Straffelovens  forældede  objektive  Standpunkt  til  en  Be- 
handling af  den  anden,  den  professionelle  Forbryder,  der  ikke  yder 
Retssikkerheden  noget  nævneværdigt  Værn.  Efter  Udstaaelsen  af 
den  Straf,  der  ofte  vil  have  været  altfor  kortvarig  til  Opnaaelse  af 


Digitized  by  L^ooQle 


Straffelovens  Revision 


355 


en  varig  Paavirkning  paa  en  Karakter,  der  er  kommen  saa  fuld- 
stændig paa  Afveje,  og  som  hyppigt  fra  Barndommen  af  vil  have 
været  disponeret  til  Forbrydelser  eller  forkvaklet  gennem  en  svag 
eller  endog  demoraliserende  Opdragelse,  vender  han  tilbage  til  sine 
Kammeraters  Kreds,  lige  saa  farlig  eller  farligere  end  før,  uden  at 
Samfundet  har  noget  særligt  Middel  til  at  værge  sig  mod  hans 
forbryderske  Tilbøjeligheder.  Han  kan  uforstyrret  fortsætte  sin 
vante  Levevis  som  Soutenør,  Løsgænger,  Spiller  og  først  og  frem- 
mest som  professionel  Ejendomsforbryder,  indtil  det  — maaske 
efter  Aars  Forløb  — lykkes  paa  ny  at  overbevise  ham  om  en 
Forbrydelse,  for  hvilken  han  da  faar  en  i Forhold  til  hans  Farlig- 
hed altfor  ringe  Straf,  for  saa  atter  at  slippes  løs  paa  Samfundet. 
Nærmere  her  at  udvikle  og  begrunde,  hvilke  Forsvarsmidler  Sam- 
fundet burde  have  over  for  saadanne  professionelle  Ejendomsfor- 
brydere, vilde  føre  altfor  vidt1).  Det  maa  være  nok  at  bemærke, 
at  Midlet  maa  søges  dels  i særlige,  strengere  Straffebestemmelser, 
dels  i Forholdsregler  af  delvis  administrativ  Art  overfBr  Personer, 
der  bevislig  fører  en  Levevis,  som  vækker  Mistanke  om,  at  de  er 
professionelle  Berigelsesforbrydere,  og  som  i Gentagelsestilfælde  gør 
det  muligt  at  gøre  dem  uskadelige  gennem  Frihedsberøvelse  af 
forholdsvis  lang  — til  Dels  ubestemt  — Varighed  med  Adgang  til 
betinget  Løsladelse,  Forholdsregler,  der  til  Dels  og  med  Held  er 
praktisk  prøvede  andetsteds. 

Ogsaa  ved  en  anden  praktisk  vigtig  Hovedgruppe  af  Forbry- 
delser, Voldsforbrydelserne,  fører  Straffelovens  objektive  Standpunkt 
til  lignende  Urimeligheder.  Urimelighederne  bliver  her  særlig  store 
derved,  at  Straffeloven  ikke  alene  undlader  at  tage  skyldigt  Hen- 
syn til  Forbryderens  Kvalitet,  men  ydermere  i stort  Omfang  ser 
bort  fra,  om  den  tilføjede  Legemsbeskadigelse  kan  tilregnes  For- 
bryderen eller  i alt  Fald  kan  tilregnes  ham  som  forsætlig,  idet  den 
principielt  lader  Straffens  Størrelse  og  Art  bero  paa  den  rent 
objektive  Virkning  — Skadens  Størrelse.  En  ellers  fredelig,  flink 
og  ædruelig  Karl,  der  er  bleven  ophidset  ved,  at  en  anden  — en 
forførerisk  .Københavner*  ved  et  Høstgilde  har  stukket  ham  ud 
hos  hans  Kæreste,  og  som  for  at  trøste  sig  har  drukket  et  Par 
Glas  over  Tørsten,  møder  efter  Ballet  Rivalen  med  Pigen  under 
Armen,  banker  ham  af  og  kommer  derved  uforsætlig  til  at  slaa 


l)  Ed  interessant  og  lærerig  Forhandling  oro  dette  Spørgsroaal  findes  i 
Forhandlingerne  paa  dansk  Kriminalist  forenings  tredje  A årsmøde  (1903)  S.  57  flg. 


Digitized  by 


Google 


z1' 


356 


Straffelovens  Revision 


ham  blind  paa  det  ene  Øje.  Han  vil  — i alt  Fald  meget  let  — 
falde  ind  under  Bestemmelsen  i Straffelovens  § 204,  der  foreskriver 
Straf  af  Strafarbejde  indtil  12  Aar,  og  vil  saaledes  blive  straffet 
meget  strengere  end  den  vanemæssige  Slagsbroder  og  Drukken- 
bold,  der  maaske  10  Gange  før  er  straffet  for  Vold  og  andre  For- 
brydelser, og  som  nu  tiltales  for  en  Aften  paa  alfar  Vej  at  have 
overfaldet  en  sagesløs  Kvinde,  naar  han  har  haft  det  Held  ikke 
ved  sit  Overfald  at  tilføje  hende  nogen  alvorlig  Skade.  For  saa 
vidt  det  for  nylig  i Folketinget  forelagte  Forslag  til  Lov  om  An- 
vendelse af  Legemsstraf  tager  Sigte  paa  at  skabe  et  særligt  Værn 
over  for  de  vanemæssige  Voldsmænd,  Bøllerne,  kan  denne  Tendens 
kun  billiges.  At  Lovforslaget  baade  ved  Fastsættelsen  af  Betingel- 
serne for  skærpet  Strafs  Anvendelse  og  ved  Valget  af  Straf  — 
Prygl  — maa  anses  ganske  forfejlet,  er  en  anden  Sag.  Heller  ikke 
maa  det  overses,  at  det  vilde  være  en  skæbnesvanger  Vildfarelse, 
hvis  man  troede,  at  selv  en  nok  saa  fuldkommen  Bøllelov  i nogen 
nævneværdig  Grad  vilde  afhjælpe  vor  Straffelovs  Mangler.  Den 
Reform  fra  Grunden  af  i Reglerne  om  Forbrydernes  Behandling, 
som  Tiden  kræver,  kan  ikke  naas  ved  at  sætte  enkelte  Lapper  paa 
det  gamle,  men  kræver  en  fuldstændig  og  konsekvent  Omarbejdelse 
af  hele  Straffelovningen  og  en  Mængde  i Forbindelse  med  denne 
staaende  Retsregler. 

Helt  ser  nu  Straffeloven  ganske  vist  ikke  bort  fra  Forbryderens 
Kvalitet.  Dens  § 14  siger,  at  hvor  Domstolene  har  Valget  mellem 
Forbedringshus-  og  Tugthusstraf,  skal  den  førstnævnte  navnlig  an- 
vendes over  for  unge  begyndende  Forbrydere,  Tugthusstraffen  der- 
imod over  for  de  ældre,  mere  forhærdede.  Men  selv  dette  højst 
ufuldkomne  Tilløb  til  en  Sondring  efter  Forbrydernes  Kvalitet  gen- 
nemfører Loven  aldeles  ikke.  Dens  Straffebestemmelser  fører  til, 
at  f.  Eks.  første  Gang  begaaet  Drab  eller  Brandstiftelse,  for  saa  vidt 
denne  hører  til  de  saakaldte  kvalificerede  Former,  f.  Eks.  udsætter 
Menneskeliv  for  Fare,  ubetinget  straffes  med  Tugthusarbejde,  altsaa 
med  den  Straf,  der  er  beregnet  paa  forhærdede  Forbrydere,  hvad 
de  paagældende  meget  hyppigt  slet  ikke  vil  være. 


Ogsaa  i en  anden  Retning  har  Straffelovens  urigtige  Udgangs- 
punkt ført  den  ind  paa  en  højst  uheldig  Vej.  Dens  Stræben  efter 
ikke  at  lade  nogen  Forbrydelse  undslippe  Retfærdigheden  har  ført 
den  til  at  straffe  i altfor  stort  Omfang. 


Digitized  by  L^ooQle 


Straffelovens  Revision 


357 


Dette  viser  sig  for  det  første  ved  Straffelovens  Regler  om 
Børns  og  unge  Menneskers  Strafbarhed.  Ifølge  § 36 
straffes  Børn  mellem  10  og  15  Aar  i stort  Omfang,  nemlig  naar 
det  maa  antages,  at  de  har  indset  Handlingens  Strafbarhed,  hvilket 
f.  Eks.  skal  antages  ved  Tyveri,  som  er  langt  den  vigtigste  Børne- 
forbrydelse.  I København  kan  dette  vel  afbødes  og  afbødes  i de 
senere  Aar  faktisk  i meget  stort  Omgang  gennem  andre  Regler  i 
Lovgivningen,  men  uden  for  København  straffes  Børn  den  Dag  i 
Dag  i stor  Udstrækning.  Ifølge  § 37  skal  Forbrydelser  begaaede 
af  unge  Mennesker  mellem  15  og  18  Aar  altid  straffes,  om  end 
med  en  nedsat  Straf.  — Men  i Nutiden  er  snart  sagt  alle  enige 
om,  at  Børn  under  14  å 15  Aar  aldrig  bør  straffes,  fordi  det,  der 
overfor  dem  trænges  til,  er  Opdragelse,  medens  Straf  kim  gør  Skade, 
og  at  det  samme  i alt  Fald  i stort  Omfang  gælder  om  unge  Men- 
nesker mellem  15  og  18  Aar.  Jeg  ser  herved  endda  ganske  bort 
fra,  at  de  Straffe,  som  fortrinsvis  bringes  til  Anvendelse  paa  disse 
unge,  simpelt  Fængsel,  Ris  og  Rotting,  er  de  slettest  mulige.  Den 
i 1893  nedsatte  Kommission  angaaende  Tilsyn  med  Børneopdragelsen 
har  da  ogsaa  i sin  i 1895  afgivne  Betænkning  enstemmigt  foreslaaet  at 
forhøje  den  kriminelle  Lavalder  til  15  Aar  og  over  for  Børn  samt  i stort 
Omfang  over  for  unge  Mennesker  at  erstatte  Straffen  med  en  Række 
nærmere  angivne  Opdragelses-  og  Forbedringsforanstaltninger.  Ti 
dette  Kommissionens  Forslag  har  dansk  Kriminalistforening  paa  sit  før- 
ste Aarsmøde  saa  at  sige  enstemmigt  sluttet  sig.  Men  lige  meget  har 
det  hjulpet.  Skønt  disse  Tanker  ogsaa  i Rigsdagen  har  fundet 
varme  Talsmænd,  bestaar  Straffelovens  §§  36  og  37  fremdeles. 

Den  samme  Tendens  til  i altfor  stort  Omfang  at  straffe  viser 
sig  i Straffelovens  Stilling  over  for  de  degenererede  og  mer 
eller  mindre  imbecile.  For  saa  vidt  disse  ikke  er  egentlige 
aandssvage  (Idioter)  gives  Reglerne  om  dem  i Straffelovens  § 39, 
hvorefter  de  altid  bliver  at  straffe,  men  med  en  ringere  Straf  end 
den  normale.  Hvad  man  end  i øvrigt  vil  mene  om  den  rette  Be- 
handling af  disse  Personer,  bør  det  dog  næppe  betvivles,  at  netop 
denne  Ordning  er  den  alleruheldigste.  For  saa  vidt  Straf  over- 
hovedet med  Nytte  kan  anvendes  over  for  dem  — hvilket  i det 
højeste  turde  gælde  som  Undtagelse  — er  i alt  Fald  Anvendelsen 
af  en  væsentlig  nedsat  Straf  ganske  irrationel ; thi  al  Erfaring  viser, 
at  netop  deres  mangelfulde  aandelige  Udvikling  gør  dem  mindre 
modtagelige  for  Paavirkning  gennem  Straf  end  normale  Personer. 
Og  i alt  Fald  over  for  dem,  der  efter  et  eller  et  Par  Forsøg  viser 


Digitized  by 


Google 


358 


Straffelovens  Revision 


sig  ganske  upaavirkelige  er  en  fortsat  Anvendelse  af  nedsat  Straf 
ganske  aforsvarlig.  Vi  har  da  ogsaa  i Praksis  ret  hyppige  Eksem- 
pler paa,  at  disse  meget  ofte  ganske  sølle  Fyre  Snese  af  Gange 
straffes  med  Smaastraffe  uden  nogen  som  helst  Virkning.  Og  end 
mindre  Virkning  har  den  nedsatte  Straf  naturligvis  paa  de  under- 
tiden meget  farlige  Voldsmænd,  Tyve,  Sædelighedsforbrydere  m.  fl., 
som  findes  blandt  disse  degenererede  Individer.  Det,  der  her 
træDges  til,  er  ikke  nedsat  Straf,  men,  i alt  Fald  som  Regel,  en 
Behandling  af  en  ganske  anden  Art  end  den  almindelige  Straf  — 
for  de  mindre  farliges  Vedkommende,  Etablering  af  et  særligt  Til- 
syn, om  fornødent  i Forbindelse  med  Anbringelse  i en  Fattigan- 
stalt; for  de  mere  farliges  Vedkommende,  navnlig  Brandstiftere, 
Voldtægtsmænd  o.  1.,  der,  naar  de  løslades  efter  en  afkortet  Straf, 
regelmæssig  vil  være  eii  stadig  Fare  for  Samfundet,  Internering 
efter  Omstændighederne  i en  Aandssvageanstalt,  en  Arbejdsanstalt 
eller  i særlige  Kriminalasyler  i rent  Sikkerhedsøjemed,  en  Interne- 
ring, der  paa  den  ene  Side  undgaar  al  om  Straf  mindende  Haard- 
hed,  som  ikke  af  Sikkerhedshensyn  er  nødvendig,  og  som  paa  den 
anden  Side  maa  vedvare  indtil  den  paagældende  paa  Grund  af 
Alder,  Svaghed  eller  delvis  Helbredelse  (Alkoholister,  Epileptikere 
o.  1.)  ikke  mere  kan  anses  for  farlig. 

Endelig  genfindes  den  samme  forfejlede  Tendens  i Straffelovens 
Behandling  af  de  mange  ret  ufarlige,  navnlig  yngre  Personer, 
som  første  Gang  tiltales  for  mindre  grove  og  ikke  om 
noget  indgroet  forbrydersk  Sindelag  vidnende  Forbry- 
delser. Ogsaa  her  er  Straffelovens  Standpunkt  ubetinget  Straf. 
Om  Straffen  her  vil  gøre  Gavn  eller  Skade,  spørges  der  ikke  om. 
.Retfærdigheden*  skal  ske  Fyldest.  I mange  Lande,  England, 
Nordamerika,  Frankrig,  Belgien,  Schweitz,  Norge  etc.,  har  man 
med  fortrinligt  Resultat  indført  de  saakaldte  betingede  Straffe- 
domme. Man  siger,  hvor  Omstændighederne  taler  herfor,  til  For- 
bryderen: Du  har  forbrudt  dig  og  er  for  saa  vidt  hjemfalden  til 
Straf,  men  Samfundet,  som  er  langmodigt,  vil  give  dig  en  Chance. 
Hvis  dette,  som  vi  formoder,  er  en  isoleret  Forvildelse,  som  ikke 
gentager  sig,  hvis  du  med  andre  Ord  i f.  Eks.  3 eller  5 Aar  ikke 
paa  ny  forser  dig  og  — for  saa  vidt  dette  findes  fornødent  — 
retter  dig  efter  de  Paalæg,  som  herved  gives  dig  (f.  Eks.  at  tage 
Ophold  paa  en  Anstalt  for  Drankere,  at  indtræde  i en  Afholdsfor- 
ening, selv  at  stille  sig  under  Tilsyn  af  en  Forening,  der  anviser 
Arbejde  o.  1.),  saa  slipper  du  for  Straf.  Men  forser  du  dig  igen, 


Digitized  by  L^ooQle 


Straffelovens  Revision 


359 


faar  du  en  betydelig  skærpet  Straf.  Herhjemme  har  Kriminalist* 
foreningen  enstemmigt  udtalt  sig  til  Fordel  for  Indførelsen  af  be- 
tingede Straffedomme,  og  private  Lovforslag  sigtende  hertil  har 
gentagne  Gange  været  fremsatte  i Folketinget;  men  hidtil  ganske 
uden  Resultat.  Vi  straffer  fremdeles  alle  de  Hundreder  af  yngre 
Lovovertrædere,  som  ved  en  fornuftig  Lovgivning  kunde  have  været 
holdt  fri  af  Berøringen  med  Fængslet  og  alle  de  smaa  Straffes, 
særlig  de  korte  Frihedsstraffes  demoraliserende  Paavirkning. 

Endnu  et  Omraade,  hvor  Straffelovens  Regler  fører  til  at 
straffe  i altfor  vidt  Omfang,  ønsker  jeg  her  at  nævne,  skønt  det 
er  af  en  noget  anden  Natur  end  de  Forhold,  jeg  hidtil  har  omtalt. 
Jeg  sigter  til  Straffelovens  Regler  om  Forsøgets  Strafbar- 
hed. Ifølge  Straffelovens  § 45  straffes  for  Forsøg  enhver,  som 
foretager  en  Handling,  der  sigter  til  at  fremme  Fuldbyrdelsen  af 
en  Forbrydelse.  Denne  Regel  gaar  ikke  blot  langt  videre  end  no- 
gen anden  Lovgivning  hjemler.  Den  er  ogsaa  farlig,  fordi  den 
aabner  Døren  for  allehaande  Misbrug.  Saa  at  sige  enhver,  selv 
den  uskyldigste  Handling  kan  tænkes  at  fremme  Fuldbyrdelsen  af 
en  Forbrydelse.  I en  samvittighedsløs  eller  blot  en  hensynsløs 
eller  overdrevent  tjenstivrig  Øvrigheds  eller  Dommers  Haand  kan 
da  denne  Bestemmelse  misbruges  til  under  de  aller  futileste  Paa- 
skud  at  rejse  kriminel  Undersøgelse  og  Tiltale,  ja  til  at  bringe 
Varetægtsarrest  til  Anvendelse  over  for  ganske  sagesløse  Personer, 
som  har  paadraget  sig  Myndighedernes  Mishag.  Og  selv  uden 
saadanne  Misbrug  kan  Reglen  føre  til  Domfældelser,  der  for  den 
almindelige  Retsbevidsthed  staar  som  latterlige  eller  oprørende.  Til 
Belysning  skal  jeg  nævne  følgende  fra  det  virkelige  Liv  hidrørende 
Tilfælde.  Et  endogsaa  ualmindelig  hæderligt  og  samvittighedsfuldt 
Ægtepar  havde  en  ret  stor  Børneflok  at  forsørge.  En  Dag  kom- 
mer Konen  til  Manden,  der  arbejder  i Haven,  og  betror  ham,  at 
det  nu  vist  er  galt  igen.  De  taler  om  Vanskelighederne  ved  at 
forsørge  flere  Børn,  og  Konen  siger  da:  Jeg  har  hørt,  at  stærke 
Bevægelser  skal  kunne  virke  afværgende,  hvad  om  jeg  sprang  over 
Aspargesbedene?  Da  Manden  intet  finder  at  indvende,  gør  hun  det 
uden  nogen  som  helst  Virkning.  Nogen  Tid  efler  viser  det  sig,  at 
det  hele  har,  været  blind  Allarm.  Men  Aar  og  Dag  derefter  faar 
Ægtefællerne  Samvittighedsskrupler,  bekender  deres  „Forbrydelse* 
for  Præsten,  gaar  med  ham  til  Politiet  og  bliver  straffede  for  For- 
søg paa  Fosterfordrivelse!  Man  mene  nu  herom,  hvad  man  vil, 
saa  viser  dette  Eksempel,  at  enhver  (gift)  Kvinde  i en  vis  Alder, 


Digitized  by  L^ooQle 


360 


Straffelovens  Revision 


som  foretager  en  lidt  ekstraordinær  Bevægelse,  kan  være  udsat  for, 
at  en  nidkær  Præst,  Politimand  eller  Naboerske  foranlediger  kri- 
miniel  Undersøgelse  indledet  imod  hende,  ligesom  enhver,  der  køber 
Rottegift,  kan  risikere  en  Sigtelse  for  at  have  villet  forgive  sin 
Kone  eller  sin  Svigermoder,  selv  om  iøvrigt  intet  som  helst  virke- 
lig mistænkeligt  foreligger. 


Tilslutning  skal  jeg  omtale  en  Kreds  af  Bestemmelser  i Straffe- 
loven, der  maaske  mere  end  noget  andet  viser,  hvor  haabløst  ufor- 
staaende  Straffeloven  staar  over  for  den  Erkendelse,  at  Straffens 
Opgave  er  at  være  et  virksomt  Middel  i Kampen  mod  Forbryderne,  og 
hvor  derfor  de  praktiske  Ulemper  ved  Lovens  forældede  Standpunkt 
bliver  mere  følelige  end  paa  noget  andet  Omraade.  Det  er  Straffe- 
lovens Regler  om  Strafarteme,  de  Straffemidler , den  bringer  til 
Anvendelse. 

Bortset  fra  Dødsstraffen,  som  jeg  her  skal  forbigaa,  kender 
Straffeloven  følgende  almindelige  Straffe:  Strafarbejde,  Fængsel, 
Bøder  samt  for  Børn  Ris  og  for  unge  Mennesker  mellem  15  og 
18  Aar  Rotting. 

Hvad  først  angaar  disse  sidste,  saakaldte  legemlige  Straffe  eller 
Pryglestraffe,  saa  er  det,  selv  bortset  fra,  at  det  som  ovenfor  be- 
rørt overhovedet  er  forfejlet  at  straffe  Børn  under  15  Aar  og  i 
stort  Omfang  ogsaa  unge  Mennesker  under  18  Aar,  i alt  Fald  gan- 
ske forkasteligt  at  anvende  netop  disse  Straffe  paa  de  unge.  Den 
ofte  fremførte  Indvending  mod  Pryglestraffen,  at  den  virker  for- 
raaende,  har  intetsteds  større  Vægt  end  netop,  hvor  Talen  er  om 
Børn  og  unge  Mennesker.  Den  haabløse  Forhærdelse,  den  ind- 
groede Raahed  og  Opgivelse  af  al  Æresfølelse,  som  skulde  være 
den  eneste  — sikkert  ganske  utilstrækkelige  — Undskyldning  for 
Anvendelsen  af  denne  Straf,  den  findes  netop  som  Regel  ikke  hos 
disse  ganske  unge;  den  fremkaldes  hos  dem  netop  ved  Anvendel- 
sen af  denne  Straf.  Men  Straffen  er,  i alt  Fald  anvendt  paa 
dem,  ikke  blot  brutal;  hvad  værre  er,  den  er  erfaringsmæssig 
ganske  virkningsløs.  I en  Betænkning  til  det  9de  nordiske  Jurist- 
møde oplyser  saaledes  Politiinspektør  Goil,  at  af  de  i Aarene 
1880 — 89  første  Gang  med  Legemsstraf  ansete  Børn  og  unge  Fyre, 
recidiverede  55V»°/«>  endda  bortset  fra  alle  de  mange,  om  hvilke 
der  savnes  Oplysning,  fordi  de  var  bortrejste  etc.,  medens  f.  Eks. 
Tilbagefaldsprocenten  af  de  i vore  Opdragelsesanstalter  (Flakkebjerg 
m.  fl.)  indsatte  Drenge  kun  er  fra  6— 10  °/o,  og  overhovedet  ingen 


Digitized  by 


Google 


Straffelovens  Revision 


361 


anden  Strafart  udviser  en  Tilbagefaldsprocent,  der  i Størrelse  blot 
nærmer  sig  hint  Tal.  Det  kan  derfor  uden  Betænkning  siges,  at 
Anvendelsen  af  Pryglestraf  paa  disse  unge  er  en  Skamplet  paa 
vort  Straffesystem,  som  skal  og  maa  bort.  Danmark  nyder  da  og- 
saa  den  lidet  smigrende  Ære  at  være  det  eneste  civiliserede  Land, 
der  har  bevaret  denne  Rest  af  Fortidens  Uforstand  og  Barbari. 

Bødestraffen  fornuftig  ordnet  og  anvendt  er  utvivlsomt  en  for- 
trinlig Straf  for  en  Mængde  mindre  grove  Forseelser.  Den  har 
ikke  Fængselsstraffens  uheldige  Virkninger  at  rive  den  paagældende 
fra  Hus  og  Hjem,  fra  Arbejde  eller  Livsstilling,  at  virke  sløvende 
paa  Æresfølelsen  eller  sætte  en  Plet  paa  den  paagældendes  Om- 
dømme, saaledes  som  Fængselsstraffen  kun  altfor  let  gør.  Den 
kan  paa  den  anden  Side  gøres  ret  effektiv.  Og  den  har  endelig 
for  Samfundet  den  Fordel  at  være  billig;  den  kræver  hverken 
Fængsler,  Fangevogtere  eller  Forplejning.  Men  saaledes  som  Bøde- 
straffen er  ordnet  i vor  Ret,  er  den  i de  fleste  Tilfælde  en  ren 
Karikatur  af  en  Straf  — den  er  endydermere  egnet  til  at  bringe  hele 
Straffemyndigheden  i Miskredit,  fordi  den  bestaaende  Ordning  fører 
til,  at  de  velhavende  i Reglen  betaler  Bøden,  de  fattige  , sidder  den 
af*.  Ved  Ansættelsen  af  Bødens  Størrelse  tages  der  nemlig  ikke 
og  kan  der  ikke  ifølge  vor  Ret  tages  førnødent  Hensyn  til  den 
skyldiges  Ydeevne.  Der  gøres  intet  eller  dog  langtfra  nok  for  at 
lette  Bødens  Betaling;  der  savnes  virksomme  Tvangsmidler  overfor 
dem,  der  kan,  men  ikke  vil  betale;  og  vore  Afsoningsmidler  er 
ligefrem  lagt  an  paa  at  friste  alle  mindre  velstillede  til  at  , sidde* 
Bøden  af.  Hvem  kan  fortænke  en  Arbejdsmand,  der  kan  tjene 
3 å 4 Kroner  om  Dagen,  i at  han  foretrækker  Afsoning,  naar  han 
f.  Eks.  kan  afsone  en  Bøde  paa  80  Kroner  med  2 Dages  Fængsel 
paa  Vand  og  Brød.  Alene  her  i København  afsoner  da  ogsaa 
aarlig  5 å 6000  Personer  Bøder.  Det  vil  sige,  at  alle  disse  Men- 
nesker, af  hvilke  de  allerfleste  under  en  fornuftig  Ordning  baade 
kunde  og  vilde  have  betalt  deres  Bøder,  udsættes  for  den  De- 
moralisation, som  er  de  korte  Frihedsstraffes  Forbandelse.  Her 
trænges  derfor  til  en  gennemgribende  Reform  med  det  Formaal, 
at  normalt  kun  saadanne  Bøder  idømmes,  som  kan  betales,  og  at 
disse  da  ogsaa  bliver  betalte.  Dette  kan  naas,  naar  Bøden  fast- 
sættes saa  nøje  som  muligt  efter  den  skyldiges  økonomiske  Evne, 
naar  enhver  mulig  og  nødvendig  Lettelse  med  Betalingen  (Afdrags- 
betaling) indrømmes  og  Afsoningen  ordnes  saaledes,  at  enhver 
Fristelse  for  de  uvillige  til  at  .sidde*  Bøden  af  falder  bort. 


Digitized  by  L^ooQle 


362 


Straffelovens  Revision 


Af  alle  Manglerne  ved  vort  Straffesystem  er  den,  der  praktisk 
set  vejer  tungest,  dog  sikkert  den  overordentlig  udstrakte  Brug, 
som  vor  Straffelov  gør  af  de  korte  Frihedsstraffe,  Fængselsstraffene 
i dette  Ords  strenge  Betydning,  modsat  Strafarbejdsstraffen.  Egent- 
lig Fængselsstraf  — bortset  fra  Brødafsoning  o.  1.  — udstaas  her  i 
Landet  aarlig  af  mellem  4500  og  5000  Personer,  hovedsagelig  de 
begyndende  Forbrydere,  for  en  stor  Del  unge  Mennesker.  Den 
Straf,  de  udstaar,  varer  gennemsnitlig  6 å 8 Dage,  der  tilbringes  i 
fuldstændig  Lediggang,  idet  Straffen  alene  bestaar  i Frihedsberøvel- 
sen med  eller  uden  Indskrænkning  i Kosten.  Naar  det  betænkes, 
at  Størsteparten  af  disse  Mennesker  netop  er  Folk,  som  ved  Driveri 
og  Drik  er  kommen  paa  Afveje,  for  hvem  Arbejde  staar  som  det 
største  Onde,  medens  Fængslets  Kost  og  Komfort  ofte  langt  over- 
gaar,  hvad  de  er  vant  til,  og  i værste  Fald  ikke  betyder  noget 
væsentligt  Savn,  vil  det  forstaas,  at  denne  Behandling  er  den  rene 
Parodi  paa  en  Straf,  og  at  dens  eneste  Virkning  er  at  tilintetgøre 
de  sidste  Muligheder  for  deres  Genoprejsning.  Gennem  disse  Smaa- 
straffe  undergraves  kun  altfor  let  den  Modvægt  mod  Fristelserne, 
som  Bevidstheden  om  at  have  og  Ønsket  om  at  bevare  et  uplettet 
Navn  yder.  Den,  der  en  Gang  har  været  i Fængsel,  er  saa  at 
sige  mærket.  Da  Straffen  dernæst  er  ganske  uskikket  til  at  virke 
afskrækkende,  men  tværtimod  meget  let  vil  tilintetgøre  den  mere 
eller  mindre  udprægede  Rædsel  for  Fængslet,  som  i alt  Fald  de 
fleste  føler,  saa  længe  det  endnu  staar  for  dem  med  hele  det 
ukendtes  Uhygge;  og  da  den  ikke  paa  nogen  Maade  kan  udvikle 
deres  Arbejdslyst  eller  deres  Arbejdsevne  eller  i nogen  Henseende 
have  en  opdragende  Virkning,  vil  de  i Reglen  eller  dog  saare  ofte 
snart  forse  sig  paa  ny.  For  hver  Gang  dette  gentager  sig,  forhøjes 
Straffen  lidt,  og  de  bliver  saaledes  ved  Samfundets  egen  Foranstalt- 
ning og  saa  at  sige  for  dets  Regning  ganske  jævnt  trænede  til  at 
finde  sig  i Frihedsberøvelsen  og  samtidig  mere  og  mere  moralsk 
sløvede.  Naar  de  da  endelig  engang  — altfor  sent  — faar  en 
længere  Frihedsstraf,  der  er  anlagt  paa  en  virkelig  Paavirkning  af 
Karakteren,  altsaa  naar  de  er  kommet  saa  langt,  at  de  dømmes 
til  Strafarbejde,  vil  ogsaa  denne  i Reglen  forfejle  sin  Virkning,  fordi 
deres  Modtagelighed  for  en  opdragende  Strafs  Paavirkning  er  til- 
intetgjort  eller  dog  stærkt  svækket  gennem  de  mange  smaa  For- 
straffe og  det  Liv,  de  i Mellemtiderne  mellem  disse  har  ført. 

Derfor  er  i Nutiden  snart  sagt  alle  enige  om  i størst  muligt 
Omfang  at  fordre  de  korte  Fængselsstraffe  afskaffede  og  erstattede  i 


Digitized  by 


Google 


Straffelovens  Revision 


363 


de  mildere  Tilfælde  med  Advarsel,  betinget  Straffedom,  Bøder  eller 
for  de  helt  unges  Vedkommende  med  Tvangsopdragelse,  medens  i 
de  mere  graverende  Tilfælde  samt  i Gentagelsestilfælde  en  forholds- 
vis langvarig,  alvorlig  og  med  Arbejdstvang  forbunden  Friheds- 
straf maa  anvendes.  Med  andre  Ord,  medens  Straffelovens  System 
er  at  straffe  altid,  men  lidt,  er  det  paa  Studiet  af  Straffens  Virk- 
ning byggede  Krav,  at  der  straffes  saa  sjældent  som  muligt,  og  at 
navnlig  Fængselsstraf  saa  længe  som  muligt  undgaas,  men  at  til 
Gengæld  denne,  naar  den  maa  anvendes,  gøres  saa  streng  og  al- 
vorlig, at  der  er  Haab  om,  at  den  kan  virke.  De  korte  Friheds- 
straffes skadelige  Virkninger,  hvorom  alle  opmærksomme  Iagttagere 
længe  har  været  paa  det  rene,  bekræftes  ogsaa  af  Statistikken, 
der  viser,  at  Tilbagefaldsprocenten  blandt  de  til  Strafarbejde  dømte 
er  6 å 7 Gange  saa  stor  for  dem,  der  forud  har  været  straffede 
med  mindre  Straffe,  som  for  dem,  der  indsættes  i Strafanstalten 
uden  tidligere  at  have  været  straffede. 

. Det  er  kun  fra  en  enkelt  Side  — ved  at  fremdrage  nogle  faa 
typiske  Udslag  af  det  forældede  og  ganske  urigtige  Grundsynspunkt, 
paa  hvilket  Straffelovens  Regler  hviler  — at  jeg  i det  foregaaende 
har  søgt  at  paavise  Nødvendigheden  af  en  gennemgribende  Revision 
af  vor  Straffelovgivning.  Mod  talrige  andre  Bestemmelser  i Straffe- 
loven kan  der  med  samme  Ret  rejses  en  lige  saa  alvorlig  og  be- 
grundet Kritik.  Her  skal  blot  eksempelvis  peges  paa  Straffelovens 
højst  uklare  og  sikkert  ogsaa  reelt  urigtige  Bestemmelser  om  Til- 
regneligheden og  om  de  subjektive  Betingelser  for  den  enkelte 
Handlings  Strafbarhed  — Forsæt  og  Uagtsomhed  — samt  den  alt- 
for ringe  Hensyntagen  til  Motivets  Betydning  for  Strafbarheden. 
Ligeledes  kan  nævnes  Straffelovens  Meddelagtighedsregler,  der  paa 
den  ene  Side  ved  deres  kunstige  og  ganske  overflødige  Indviklethed 
volder  Fortolkningen  de  største  Vanskeligheder,  efterlader  en  Række 
Tvivl  og  ofte  nøder  til  højst  unaturlige  Distinktioner  og  paa  den 
anden  Side  ganske  overser  det  skærpende  Moment,  soro  regelmæs- 
sig ligger  i selve  det,  at  flere  medvirker  til  en  Forbrydelse.  Ende- 
lig er  der  Straffelovens  Gentagelsesregler.  Paa  den  ene  Side  ud- 
strækker disse  en  Doms  Gentagelsesvirkning  altfor  langt,  idet  f.  Eks. 
et  i og  for  sig  ubetydeligt  Lejlighedstyveri  har  den  almindelige, 
meget  strafskærpende  Virkning  paa  et  lignende,  senere  begaaet 
Tyveri,  selv  om  der  er  forløbet  f.  Eks.  8 4 9 Aar  efter  Udstaaelsen 
at  den  første  Straf,  inden  det  andet  Tyveri  begaas  (Grænsen  er 
10  Aar).  Paa  den  anden  Side  er  Gentagelsesregleme  begrænsede 


Digitized  by  L^ooQle 


364 


Straffelovens  Revision 


til  altfor  faa  Forbrydelser  — de  gælder  f.  Eks.  ikke  ved  Vold,  Sæde- 
lighedsforbrydelser, Brandstiftelse,  Dokumentfalsk  etc.  — og  de 
tager  navnlig  intet  Hensyn  til  tidligere  i Udlandet  udstaaede  Straffe, 
hvilket  f.  Eks.  kan  føre  til  højst  urimelig  Mildhed  i Behandlingen 
af  internationale  Svindlere,  Lommetyve  etc.  — Ligeledes  vil  en 
Redegørelse  for  Straffelovens  Behandling  af  en  Række  enkelte  For- 
brydelser med  Lethed  kunne  paavise  Mangler  og  Fejl  i Hobevis,  der 
for  Lægmænd  maaske  vil  synes  mere  iøjnefaldende  end  de  her 
fremdragne.  Ogsaa  vor  øvrige  Straffelovgivning  lider  af  store  Mangler, 
som  i alt  Fald  for  en  stor  Del  naturligst  og  bedst  afhjælpes  i For- 
bindelse med  en  almindelig  Strafferetsreform.  Særlig  kan  her 
nævnes  vor  Løsgængerilovgivning,  der  fra  alle  Sider  erkendes  at 
være  ganske  ufyldestgørende,  ligeledes  Reglerne  om  Fuldbyrdelsen 
af  Frihedsstraffene.  Allerede  Ordningen  af  de  langvarige  Friheds- 
straffe — Strafarbejde  — der  dog  er  forholdsvis  mindst  utilfreds- 
stillende, lider  af  store  Mangler,  ikke  mindst  i Henseende  til  det 
gældende  Arbejdssystem.  Men  navnlig  Straffuldbyrdelsen  i .vore 
Fængsler  (Arresthusene)  og  Tvangsarbejdsanstalter  er  i høj  Grad 
mangelfuld.  I Arresthusene  eksisterer  overhovedet  ingen  Arbejds- 
pligt, i Tvangsarbejdsanstalteme  savnes  bl.  a.  ethvert  effektivt 
Middel  til  at  fremtvinge  dens  Opfyldelse  — Mangler,  som  næppe 
tilfredsstillende  kan  afhjælpes  uden  en  Omordning  af  Administra- 
tionsforholdene, hvorved  Arresthuse  og  Tvangsarbejdsanstalter  over- 
gaar  til  Statens  Ledelse,  og  Straffuldbyrdelsen  koncentreres  paa 
færre  og  større  Anstalter  under  virkelig  fængselskyndig  Ledelse. 

For  ikke  at  sprænge  de  naturlige  Rammer  for  en  Tidsskrifts- 
artikel maa  jeg  lade  alt  dette  ligge  og  overlade  Behandlingen  af 
disse  Spørgsmaal  til  andre.  Men  jeg  haaber,  at  allerede  dette  lille, 
højst  ufuldkomne  Bidrag  til  Belysning  af  vor  gældende  Strafferet 
maa  gøre  det  klart,  at  det  er  en  Skændsel  for  vort  Samfund,  hvis 
vor  forældede  og  i saa  mange  Retninger  ganske  forfejlede  Straffe- 
lov vedblivende  skal  danne  Grundlaget  for  vor  Strafferet 

Januar  1904 

EFTERSKRIFT.  Da  det  endnu  ved  Rentrykningen  af  denne 
Afhandling  var  uafgjort,  om  det  i Folketinget  vedtagne  Forslag 
om  nogle  Ændrinder  i Straffeloven  vilde  blive  Lov,  er  der  ikke 
taget  Hensyn  til  dette  i Fremstillingen  af  den  gældende  Ret. 

Carl  Torp 


Digitized  by  L^ooQle 


FLYVENDE  FIGURER  I GRÆSK  PLASTIK1 


de  ældste  Tider  synes  Skabningens  Herre  at  have 
misundt  Fuglene  deres  Flugt  med  alle  de  Fortrin, 
den  medfører,  den  pilsnare  Fart  i Bevægelsen,  den 
fuldkomne  Frihed , den  stolte  Stigen  mod  Æter  og 
Ksfyy)  Sol.  Det  laa  nær  at  overføre  denne  Forret  ogsaa 

^ ® paa  andre  lykkelige  Beboere  af  del  høje  Himmelrum, 

paa  Aanderne  og  Guderne.  Forestillingen  om  de  Afdødes  Sjæle 
som  Fugle  eller  Menneskefugle  er  udbredt  hos  de  allerfleste  pri- 
mitive Folk,  og  overalt  møder  vi  tillige  en  fælles  Tro  paa,  at  i 
hvert  Fald  de  af  Guderne,  hvis  Komme  og  Forsvinden  blandt 
Menneskene  var  særligt  pludselig  og  gaadefuld,  eller  de,  der  gik 
Bud  mellem  Guders  og  Menneskers  Æt,  var  i Besiddelse  af  Flyve- 
evnen. Saadanne  Guder  er  hos  Grækerne  Eros  og  Hermes,  Iris 
og  Nike. 

Nike  er  hos  Homer  endnu  ikke  nogen  personificeret  Guddom. 
Først  hos  Hesiod  optræder  hun  som  Zeus’  Forbundsfælle  i Kampen 
mod  Titanerne.  Muligt  hænger  det  sammen  med  hendes  Ungdom 
som  Gudinde,  at  hun  ingen  egentlig  Kultus  nød,  undtagen  hvor 
hun  som  i Athen  forbandt  sig  med  Lokalgudinden  til  en  ny  Figur : 
Athena-Nike. 

Men  hun  blev  Kunstnernes  Yndling.  Ifølge  en  Aristofanes- 
skolie  var  Arkermos  fra  Kios  den  første  Kunstner,  der  frembragte 
en  Statue  af  den  vingede  Nike.  Han  arbejdede  før  Midten  af  sjette 

1 Studniczka:  Die  Siegesgøttin.  Leipzig  1898.  Treu:  Die  Bildwerke  von 
Olympia.  S.  183  tf.  Amelung:  Hitteilungen  des  archftol.  Instituts  in  Bom  IX,  163  tf. 

Tilskures  1904  24 


Digitized  by 


Google 


366 


Flyvende  Figurer  i græsk  Plastik 


Aarhundrede  især  paa  Øerne  Lesbos  og  Delos,  og  sidstnævnte 
Sted  har  da  ogsaa  franske  Arkæologer  i 1879  fundet  en  Nike- 
figur  i Marmor  af  arkaisk  Stil,  hvis  Type  godt  kunde  passe  paa 
Arkermos’  Tid.  Man  ansaa’  Sagen  for  afgjort,  da  man  ikke  langt 
derfra  havde  fundet  en  Basis  med  tre  Heksametre  i Indskrift,  i 
hvilken  Arkermos’  Navn  er  nævnet.  Men  fornyede,  grundigere 
Forsøg  har  godtgjort,  at  Statue  og  Basis  slet  ikke  passer  sammen. 
Ved  de  nye  Fund  i Delfi  er  en  Nike  af  ganske  samme  Type 
kommen  for  Dagen,  og  det  kan  paavises,  at  den  har  været  an- 
bragt som  Akroterion  (Gavlpryd)  paa  et  Tempel.  Der  er  en  stor 
Sandsynlighed  for,  at  ogsaa  den  deliske  har  været  anvendt  saa- 
ledes,  tilmed  da  det  stemmer  ganske  med  Vasebilleders  Fremstilling. 
Fastslaaet  er  det  i hvert  Fald,  at  Figuren  ikke  har  noget  med 
Basen  at  gøre,  af  hvis  stærkt  ødelagte  Indskrift  det  iøvrigt  ikke 
engang  er  klart,  hvad  der  egentlig  har  staaet  paa  Fodstykket. 
Den  fundne  Nike  kunde  derfor  godt  alligevel  være  et  Værk  af 
Arkermos  eller  i det  mindste  gengive  den  af  ham  skabte  Type. 
Det  er,  som  vi  skal  se,  endog  ret  sandsynligt. 

Et  er  det  for  Digteren  at  skildre  en  Guds  Flugt,  som  naar 
Homer  i Odysseen  sammenligner  Hermes’  Flugt  med  en  Maages 
hen  over  Bølgerne.  Men  det  er  noget  ganske  andet  for  den  bil- 
dende Kunstner  at  give  dette  Fantasibillede  Form.  Hvilke  Vanske- 
ligheder den  gamle  Kunst  her  har  maattet  overvinde,  kan  næppe 
fattes  af  et  moderne  Menneske,  men  den  lange  Række  af  Eksperi- 
menter giver  et  lille  Begreb  derom.  Et  flyvende  Menneske!  Hvor 
skal  for  det  første  Vingerne  sidde?  Ægypterne  lader  i deres  vingede 
Figurer  disse  vokse  ud  fra  Armene.  Det  var  en  naturhistorisk 
rigtig  Nydannelse,  svarende  til  den  virkelige  som  Archæopteryx  i 
forhistoriske  Lag  repræsenterer,  og  det  er  et  Vidnesbyrd  om  Ægyp- 
ternes sunde  Logik,  at  de  valgte  den  Løsning.  Men  denne  An- 
bringelse af  Vingerne  er  hverken  dekorativt  eller  kunstnerisk  virk- 
ningsfuld. Derfor  var  den  dødsdømt  trods  Overensstemmelsen  med 
Naturen.  Thi  i Kunsten  gælder  der  andre  Love  for  en  Forms 
Levedygtighed.  I de  assyriske  Genier  møder  vi  den  Form,  der 
siden  blev  den  almindeligt  benyttede,  Vingerne  hæftede  paa  Ryggen. 
Jeg  kunde  tænke  mig,  at  Sfinksflgurerne  havde  jævnet  Vejen  og 
bragt  Kunstnerne  paa  den  Tanke.  Grækerne  optog  Rygvingerne. 
Den  segldannede  Form,  som  Vingerne  paa  de  ældste  Figurer  i 
græsk  Maleri  og  Skulptur  har,  stammer  ogsaa  fra  Orienten  og 
skyldes  alene  dekorative  Hensyn.  Men  Grækerne  tilføjede  en  Ny- 


Digitized  by  L^ooQle 


Flyvende  Figurer  i græsk  Plastik 


367 


dannelse,  idet  de  nemlig  tillige  anbragte  Vinger  paa  Fødderne, 
paa  Hælene,  som  vi  ser  det  paa  gamle  Vascbilleder  fra  7.  og  6. 
Aarh.,  og  som  det  siden  blev  Norm  for  Hermesfiguren.  Det  Ræ- 
sonnement, der  her  har  været  det  afgørende,  er  ikke  svært  at 
fatte.  Benene  er  Menneskenes  sædvanlige  Bevægelsesfaktorer  og 
maa  vedblive  at  være  det  ogsaa  i de  højere  Luftlag.  Det  er 
sikkert  i Tilslutning  hertil,  at  Grækerne  skabte  deres  Kunsttype 
for  flyvende  Figurer.  Thi  mens  Ægypterne  og  Assyreme  kun  havde 
fremstillet  vingede  Figurer  staaende,  var  Grækerne  de  første,  der 
vovede  at  gengive  dem  under  Flugten. 

De  fremstillede  denne  som  en  Løben 
eller  Springen  i Luften,  som  havde  den 
flyvende  Skikkelse  Syvmilestøvler  og  ikke 
Vinger.  Dette  Springskema  eller,  som 
Tyskerne  siger,  „Knielaufschema*  ligner 
virkeligt  forceret  Hurtigløb  og  voldsomme 
Spring,  som  Øjebliksfotografier  viser, 
og  det  er  atter  Tanken  om  Benene  som 
Drivkraft,  der  her  gør  sig  gældende. 

Hvor  naturlig  denne  Tanke  er,  røber 
sig  ved  den  mærkelige  og  interessante 
Kendsgerning,  at  samme  Fremstillings- 
maade  af  Flugten  som  Løb  og  Spring 
dukker  op  paany  i en  langt  senere  Tid, 
ganske  selvstændigt,  uden  Bevidsthed  om  eller  Berøring  med  For- 
tiden. I den  florentinske  Quattrocento  og  navnlig  i Peruginos 
Malerier  fremstilles  Englenes  Flugt  som  Løb  hen  over  Skyerne,  og 
selv  i Reliefstilen  anvendes  samme  Flugtskema,  som  det  kan  ses 
af  Gravmælerne,  navnlig  Antonio  Rossellinos  over  Kardinalen  af 
Portugal  i San  Miniato  ved  Florens.  Quattrocentisterne  var  jo 
Folk,  der  saa’  nøgternt  paa  de  himmelske  Ting  og  søgte  at  gøre 
dem  begribelige  ved  Jævnførelse  med  naturlige  Fænomener.  En 
enkelt  Maler  gik  endog  saa  vidt,  at  han  skruede  Helgenglorierne 
paa  sine  Martyrers  Hoveder  ved  Hjælp  af  et  kompliceret  Mes- 
singstel1. Det  er  samme  sunde,  tørre  Logik,  der  fører  Kunstnerne 
til  ensartet  Løsning  af  Flugtproblemet  til  saa  vidt  forskellige  Tider. 

Den  deliske  Nike  er  fremstillet  efter  det  gamle  Flugtskema. 
Det  er  Benene,  der  arbejder,  Vingerne  er  i Grunden  kun  dekorative. 


Ægyptisk  vinget  Figur. 


Wftlfflin:  Die  klassische  Kunst,  S.  201  ff. 


Digitized  by 


Google 


368 


Flyvende  Figurer  i græsk  Plastik 


baade  de  paa  Ryggen  og  de  mindre  paa  Anklerne,  og  har  da 
ogsaa  den  kendte,  segldannede  Form.  Indtrykket  af  Flugt  søger 
Kunstneren  at  øge  ved  den  hævede  højre  Arm,  der  naivt  angiver 
Retningen  af  Bevægelsen,  og  ved  Klædebonnet,  der  flagrer  tilbage, 
saa  det  fremstrakte  højre  Ben  blottes.  Særligt  naar  Farverne  til- 
sættes, bliver  Kontrastvirkningen  stærkere  mellem  det  lyse  Ben 
og  den  mørkeblaa  Klædning. 

Den  største  Vanskelighed  er  endnu  tilbage.  En  flyvende  Figur 

kan  i Grunden  kun  frem- 
stilles i Maleri  og  Relief.  I 
Rundplastiken  kommer  Frem- 
stillingen i Strid  med  selve 
Kunstartens  Organisme,  med 
Blokkens  Vægt  og  Figurens 
støtte  Sammenhæng  med  Jor- 
den. Her  maa  Kunstneren 
finde  paa  Udveje  for  at  vække 
og  bevare  Fiktionen.  Den 
gamle  Kunstner  har  løst  Pro- 
blemet ret  snildt  ved  at  be- 
nytte Klædebonnet,  der  flæn- 
ges tilbage  af  Vinden,  ved 
at  forlænge  det  og  afrunde 
det  til  Nedsættelse  i Blokken 
eller  Gavlen.  Han  hæver  der- 
ved Figuren  op,  frigør  den 
fra  den  organiske  Sammenhæng  med  Basis  og  kan  hos  den  pri- 
mitive Beskuer,  der  ser  Figuren  højt  oppe  over  Tempelgavlen  med 
Benene  frit  svævende  ud  i Luften,  fremkalde  Forestillingen  om 
virkelig  Flugt.  En  Ting  er  værd  at  lægge  Mærke  til  ved  Figuren, 
nemlig  den  stærke  Drejning  ved  Bæltestedet.  Ansigt  og  Overkrop 
„ser  lige  ud“,  Underkrop  og  Ben  er  drejede  i Profil.  Det  er  ikke 
noget  almindeligt  ved  arkaiske  græske  Statuer,  og  Drejningen  er 
da  ogsaa  lykkedes  meget  slet.  Der  er  slet  ikke  gjort  Rede  for 
den  i Legemets  Muskulatur.  Stillingen  og  Drejningen  kender  vi 
derimod  fra  arkaiske  Relieffer,  især  Metopemes  Højrelieffer.  Saa 
nøje  er  Sammenhængen,  at  den  deliske  Nike  ser  ud  som  et  første 
Forsøg  paa  Overførelse  af  en  Figur  eller  i hvert  Fald  et  Motiv  fra 
Relief  til  Rundplastik.  Men  det  stemmer  saa  vidunderligt  med 
den  gamle  Skoliasts  Beretning,  at  vi  dog  vistnok  har  Ret  til  at 


Nike  fra  Delo9. 


Digitized  by 


Google 


Flyvende  Figurer  i græsk  Plastik 


369 


hævde  Arkermos  som  Mesteren  for  denne  Statue  eller  i hvert 
Fald  denne  Type.  Dens  Maal  røber  den.  Og  tilmed  var  denne 
Niketype  saa  populær,  at  den  i mere  end  et  Aarhundrede  gen- 
toges og  varieredes  i Bronzestatuetter  og  i Kunstindustrien.  Men 
naar  Kunsten  saa  længe  tærer  paa  en  Arv,  er  det  kun  rimeligt, 
at  Mesterens  Navn  huskes  og  bevares. 

Imidlertid  havde  ved  Perserkrigenes  Tid  en  ny  Fremstillings- 
maade  for  flyvende  Figurer  vundet  Hævd,  den  vi  kender  og  selv 
anvender,  ved  hvilken  den  flyvende  er  anbragt  udstrakt  i Rummet 
som  en  stor  Fugl  eller  — som  en  Svømmer.  Hvad  der  end  har 
givet  Impulsen,  Forandringen  skyldes  i hvert  Fald  fornyede  Natur- 


Maleri  paa  en  Sarkofag  fra  Klazomenat. 


iagttagelser,  og  det  undrer  os  derfor  ikke  at  finde  de  første  Spor 
til  det  nye  Flugtskema  allerede  i sjette  Aarhundredes  jon  i ske 
Kunst  De  ældste  Fremstillinger  findes  paa  en  sortfiguret  Vase 
fra  Kyrene,  en  jonisk  Koloni  i Nordafrika,  og  ppa  en  af  Sarko- 
fagerne fra  Klazomenai  i Lilleasien  (nu  i British  Museum).  Dog 
findes  paa  Sarkofagen  ogsaa  Figurer  i det  gamle  Flugtskema,  paa 
samme  Maade  som  begge  Fremstillingsmaader  kan  findes  paa  et 
og  samme  Maleri  fra  Quattrocentos  Slutning.  Det  gamle  lader  sig 
naturligvis  ikke  saaledes  med  ét  fortrænge. 

Denne  Art  Flugt,  der  har  naaet  sin  højeste  Skønhed  og  Vælde 
i Michelangelos  Gud  Fader  i Skabelsesbilledet  i det  sikstinske  Loft, 
egner  sig  ikke  til  Overførelse  i Plastikken,  baade  af  rent  tekniske 
Grunde,  og  fordi  Indtrykket  af  en  Statues ‘Adel  netop  beror  paa 
den  oprejste  Stilling.  Særligt  Nike,  Gudernes  Sendebud,  maatte  i 
sin  Dalen  ned  fra  det  høje  bevare  den  ranke  Holdning.  Her 
maatte  man  da  søge  en  anden  Løsning.  Forbausende  hurtig  blev 
den  funden  af  en  jonisk  Kunstner,  Paionios  fra  Mende.  I Pausanias’ 
Rejseskildring  fra  andet  Aarhundrede  e.  Kr.  er  omtalt  Paionios’ 


Digitized  by  L^ooQle 


370 


Flyvende  Figurer  i græsk  Plastik 


.Nike  paa  Søjlen"  i Beskrivelsen  af  Festpladsen  i Olympia.  Ved 
de  tyske  Udgravninger  i Halvfjerdserne  i Olympia  var  denne  Statue 
en  af  de  første,  der  kom  for  Dagens  Lys,  kort  før  Julen  1875. 
Ogsaa  flere  Blokke  af  Fodstykket  fandtes,  og  paa  en  af  dem  stod 
en  Indskrift  med  Kunstnerens  Navn  og  med  Tilføjelse  af,  at  han 
ogsaa  havde  udført  Zeustemplets  Akroterier.  Disse  nævnes  af 
Pausanias  som  to  gyldne  Kedler  paa  Taget  og  en  gylden  Nike 
over  Gavlspidsen.  Den]  fundne  Nike  er  af  parisk  Marmor  og 
stærkt  ødelagt,  af  Vingerne  er  kun  Brudstykker  igen,  Ansigtet 
mangler  helt,  derimod  er  Baghovedet  bevaret.  Ved  Hjælp  af 
Bindene  om  Hovedet,  der  er  der  for  at  holde  Haaret  fast  under 
Flugten,  lykkedes  det  Tyskeren  Amelung  at  finde  et  Kopihoved  i 
en  romersk  Privatsamling  Hertz.  En  ganske  lille  Forskel  er  der 
ved  denne  Kopi,  nemlig  nedhængende  Baandender  bag  Ørene.  De 
kan  ikke  være  tilføjede  af  Kopisten,  thi  dét  er  en  ægte  halvarkaisk 
Frisure,  som  Sammenligningen  med  Gravrelieffer  fra  Midten  af  5. 
Aarh.  f.  Kr.  viser.  Men  vor  Nike  paa  Søjlen  kan  heller  ikke  være 
bleven  kopieret,  dertil  stod  den  for  højt,  og  desuden  var  der  ingen 
Kopiereværksteder  i Olympia.  Af  den  Grund  eksisterer  der  f.  Eks. 
ingen  ordentlige  Kopier  af  Praksiteles’  Hermes.  Men  Paionios  har 
jo  gentaget  Figuren.  Vi  har  set,  at  han  havde  en  Nike  i Guld 
paa  Gavlspidsen,  og  i Delfi  har  Franskmændene  fundet  en  Basis 
af  ganske  samme  Slags  som  den  i Olympia,  med  Paionios’  Navn 
og  alt  i Orden.  Kun  Statuen  manglede  helt.  Enten  den  eller  en 
lignende  Nike  kunde  være  slæbt  til  Rom  og  kopieret  dér,  og 
Paionios  har  i denne  ældre  Nikefigur  haft  disse  Baandender  med, 
som  han  senere  udelod  som  .umoderne"1.  Dette  maa  ogsaa 
spille  en  Rolle  for  Dateringen,  der  vakler  mellem  Aaret  455  og 
420.  Jeg  er  tilbøjelig  til  at  holde  paa  det  første  Aarstal  baade 
af  denne  og  andre  stilistiske  Grunde,  og  ogsaa  den  rent  filologiske 
Fortolkning  af  Indskriften,  som  jeg  her  ikke  tør  gaa  ind  paa, 
peger  efter  min  Mening  i den  Retning.  Det  romerske  Kopihoveds 
Type  stemmer  ogsaa  bedst  med  Datidens  Hoveder.  Ansigtstrækkene 
vilde  efter  Fidias  have  været  langt  mildere,  Enkelthederne  helt 
anderledes.  For  den  kunstneriske  Nydelse  af  Statuen  spiller  Hovedet 
ingen  Rolle,  dødt  og  stereotypt  som  Ansigtet  er.  Og  Tabet  af  de 


1 At  de  hænger  stille  bag  Øret  trods  Flugten  kunde  skyldes  Kopisten,  men 
man  kan  ogsaa  tiltro  den  gamle  Kunstner  dette  Brud  paa  Naturen.  Sml.  Torn- 
udtrækkerens  Haar. 


Digitized  by  L^ooQle 


Flyvende  Figurer  i græsk  Plastik 


371 


mange  Enkeltheder  føles  heller  ikke  særligt  smerteligt,  da  baade 
Marmor-  og  Formbehandlingen  er  ret  middelmaadig.  Figuren  gør 
derved  heldigt  Myten  om  hellenisk  Kunsts  Fuldkommenhed  til 
Skamme.  Alt  ligger  her  i Bevægelsen,  i Motivet,  i Problemets 
Løsning,  og  dér  er  ingen  Tvivl  mulig.  I det  store  Hele  lader 
Figuren  sig  med  Sikkerhed  rekonstruere,  saaledes  som  Treu  har 
gjort  det  til  Afstøbningssam- 
lingen i Dresden. 

Skikkelsen,  der  var  omtrent 
to  Meter  høj , var  anbragt 
oppe  paa  en  ni  Meter  høj 
Basis  af  trekantede  Blokke. 

Saaledes  svævede  den  højt 
over  hele  Festpladsens  øvrige 
Statuehær.  Det  er  en  ung, 
kraftig  bygget  Kvinde  i Ghiton, 
der  ved  Luftens  Modstand 
presses  ind  mod  Legemet  og 
lader  dets  Former  træde  klart 
igennem.  Det  var  ifølge  Over- 
leveringen en  Opfindelse  af 
Maleren  Polygnot  fra  Thasos, 
en  af  de  ypperste  joniske 
Kunstnere  i Tidsrummet  før 
Fidias,  at  lade  Legemsformerne 
skimte  frem  under  Gevandtet. 

Her  er  det  overført  i Skulptur 
og  fortrinligt  motiveret  Selve 
Chiton  var  sandsynligvis  blaat 
bemalet.  Paa  Skulderen  har  p*ionioB'  nu«,  t «□»  R«kon»trnkiion. 
en  Spange  løsnet  sig,  saa 

Ghiton  er  gledet  ned  og  venstre  Bryst  blottes,  og  paa  samme  Side 
spalter  Klædningen  sig  over  det  fremstrakte  Ben,  der  hæver  sig  i 
skær  Hvidhed  mod  Kjortelens  blaa  Grund.  Om  Livet  fastholdes 
Dragten  af  et  Broncebælte  — Borehullerne  ses  tydeligt  — der 
ogsaa  lyser  op  med  sin  Farve.  Fra  Skuldrene  hæver  sig  to  mægtige 
Vinger,  ikke  længere  i dekorativ  Stilisering,  men  Vinger  der  bærer. 
De  er  anbragte  meget  højt  oppe  for  at  kunne  ses  nedenfra  og 
for  at  kunne  røre  sig  trods  Kappen.  Rimeligvis  var  de  forgyldte. 
Ogsaa  Bindene,  der  holder  Haaret,  dette  selv,  Øjnene  og  Læberne 


Digitized  by  LjOOQle 


372 


Flyvende  Figurer  i græsk  Plastik 


havde  naturligvis  hver  deres  Bemaling.  Foruden  Chiton  bærer 
Gudinden  tillige  en  stor  Kappe,  der  svulmer  som  et  Sejl  bag 
hende  under  Vindens  Pres,  og  som  hun  holder  fast  med  begge 
Hænder.  Denne  Kappe  øger  Indtrykket  af  Flugt,  den  giver  os 
Tryghed  ved  Skuet,  som  en  Faldskærm  styrer  hun  den,  mens 
hun  daler  ned  fra  Himlens  Rige.  Den  er  tillige  statisk  nødvendig 
for  at  holde  Figuren,  der  hælder  stærkt  fremover,  i Ligevægt. 
Sammen  med  Chiton  fæstner  den  Figuren  til  Blokken.  Og  endnu 
en  Bestemmelse  har  den.  Hvis  Figuren  stod  blaa  og  hvid  saa 
højt  oppe  mod  Hellas’  klare  Himmel,  vilde  den  svinde  ind  til  en 
taaget  Plet.  Derfor  er  Kappen  malet  rød  , Farvesporene  sad  der 
endnu,  da  Figuren  fandtes.  Saaledes  hæver  den  lyse  Skikkelse  sig 
skarpt  og  klart  frem.  Saa  staar  hun  da  deroppe  paa  den  mægtige 
Basis,  hvis  Blokke  med  Vilje  er  gjort  trekantede,  for  at  de  kan 
yde  saa  lille  en  Synsflade  som  vel  muligt,  og  der  er  en  Lysglans 
over  Skikkelsen  med  de  gyldne  Vinger,  Purpurkappen  og  den  blaa 
Chiton.  Hendes  Dragt  flagrer  vildt  under  Flugten,  hun  hælder 
sig  stærkt  fremover  og  lægger  sig  samtidigt,  idet  Vingerne  accen- 
tuerer Bevægelsen,  over  mod  højre  Side,  som  store  Fugle  gør  det, 
naar  de  daler  mod  Jord.  Ogsaa  den  sidste  lille  Naturiagttagelse 
er  den  joniske  Kunstner  fuldtud  værdig. 

Men  der  mangler  endnu  noget.  En  flyvende  Figur  paa  en 
Basis  er  en  naturstridig  Ting,  selv  om  man  gør  sig  al  Ulejlighed 
for  at  gøre  Basis  usynlig  baade  ved  den  trekantede  Form  og  ved 
at  lade  den  aftage  i Tykkelse  opad  til.  Naar  Figuren  dog  har 
den  faste  Grund  under  Fødder,  kan  kun  ét  af  to  Momenter  være 
valgt,  enten  det  hvor  den  hæver  sig  til  Vejrs,  eller  det  hvor  den 
naar  Jorden  efter  endt  Flugt.  Det  første  Øjeblik  er  valgt  af  Fidias 
i den  lille  Statuette  af  Nike,  som  Athene  Parthenos  bar  paa  højre 
Haand.  Hun  letter  sig  til  Flugt  ned  mod  Menneskene.  Det  andet 
Øjeblik  er  forsøgt  gengivet  allerede  i en  arkaisk  Kvindestatue  i 
Konservatorpaladset  i Rom.  Men  i begge  Tilfælde  bliver  det  dog 
ikke  andet  end  en  vinget  Figur,  der  staar  paa  Tæerne,  og  saa- 
ledes betyder  det  et  Tilbageskridt  over  for  den  gamle  deliskeNike. 
I senere  hellenistisk  Kunst  gav  man  undertiden  Nike  en  Kugle 
under  Fødderne.  Men  selv  om  man  velvilligt  fortolker  den  som 
Jordkloden,  er  Forestillingen  dog  alt  andet  end  illuderende.  Danse 
paa  Globus  kan  hveranden  Cirkusdame  uden  Vinger  paa  Ryggen. 

Paionios  valgte  at  lægge  en  Ørn  under  Gudindens  Fødder. 
Muligt  er  dette  ikke  helt  originalt,  muligt  er  en  hel  Række  Nereide- 


Digitized  by 


Google 


Flyvende  Figurer  i græsk  Plastik 


373 


figurer  fra  et  Gravmonument  i Xanthos  i Lydien  ældre,  og  under 
deres  Fødder  ser  vi  Delfiner,  Fisk,  Søfugle.  Ligervis  som  de  be- 
tegner det  salte  Element,  lader  Paionios  Ørnen  betegne  det  luftige. 
Desuden  er  Ørnen  Zeus’  Fugl,  og  Nike  kommer  fra  Zeus.  Altsaa 
— alt  dette  er  god  Snusfornuft.  Læg  Mærke  til,  hvor  Sødyrene 
ligger  under  Nereidemes  Fødder,  uden  Forbindelse  med  Figuren, 
under  hvis  Klædebon  de  titter  frem.  De  er  rene  Attributter.  Og 
hvorledes  har  Paionios  anbragt  sin  Øm?  Den  ligger  paa  skraa 
under  Gudinden  og  flyver  i modsat  Retning  af  hende.  Hun  sætter 
sin  ene  Fod,  den  bagerste,  paa  dens  Ryg,  den  anden  bæres  af  en 
lille  hvid  Støtte,  der  dels  skjules  af  Plintens  Forside,  dels  svinder 
ud  mod  Baggrunden,  den  mørkt  bemalede  Øm.  Nu  tror  vi  paa 
Flugten,  og  vi  kan  alle  være  det  bekendt.  Saa  højt  svæver 
Gudinden,  at  hun  har  Ørnen  under  sig.  Det  er,  som  krydses 
deres  Baner  deroppe  i den  klare  Luft,  og  skræmt  bøjer  Ørnen  af 
og  smyger  sig  paa  skraa  bort  under  hendes  Fod. 

Det  var  en  Løsning  af  Flugtproblemet,  der  aldrig  senere  blev 
overtruffet,  ikke  kunde  overtræffes.  Det  er  et  af  de  faa  Tilfælde  i 
Kimsten,  hvor  vi  staar  over  for  det  fuldkomne,  vel  at  mærke  i 
Motivet,  ikke  i Formbehandlingen.  I dekorativ  Virkning  har  Kunst- 
værket ikke  haft  sin  Lige,  og  kun  den  er  tilstræbt  baade  i Form- 
eg Farvegivningen.  Det  er  et  Storværk,  Paionios  her  har  skabt, 
græsk  ved  Motivets  Dristighed,  men  endnu  mere  ved  den  klare 
Gennemtænkthed,  der  røber  sig  i stort  og  smaat. 

Frederik  Poulsen 


Digitized  by  LjOOQle 


BIDRAG  TIL  MONRADS  BIOGRAFI 

HI.  MONRAD  I VESTER-ULSLEV 

onrad,  hvis  Navn  i 1840  næppe  kendtes  uden  for  en 
snæver  Kreds  af  Videnskabsmænd,  stod,  da  han  i 
Efter aaret  1846  gik  til  Lolland  som  Præst,  i det 
liberale  Partis  forreste  Række,  og  for  de  mere  klart- 
seende  var  det  ikke  tvivlsomt,  at  han  var  den  be- 
tydeligste politiske  Kapacitet , Partiet  rummede. 
Mænd  som  L.  N.  Hvidt,  Københavns  første  Borger,  Veteranen  fra 
Medgangens  og  fra  Modgangens  Dage,  og  to  af  Universitetets  Kory- 
fæer, J.  F.  Schouw  og  H.  N.  Clausen  kastede  Glans  over  det  libe- 
rale Parti  og  gjorde  det  umuligt  for  Regeringen  at  paastaa,  at  det 
kun  bestod  af  ungdommelige  Fantaster  og  urolige  Hoveder;  men 
til  at  udbrede  de  liberale  Ideer  og  føre  den  daglige  Kamp  mod  en 
forældet  Statsorden  udfordredes  yngre  Kræfter,  og  disse  repræsen- 
teredes af  O.  Lehmann  og  Monrad. 

Af  disse  to  var  Lehmann  den  videst  bekendte.  Hans  Tale  i 
Nykøbing  1841,  Forsvarstalen  i Højesteret  1842  men  især  Ridehus- 
talen 1845  havde  omgivet  hans  Navn  med  en  Glans,  der  lyste 
over  hele  Norden.  Hidtil  havde  M.  derimod  kun  sjældnere  haft  Lej- 
lighed til  at  fremtræde  som  Taler,  men  af  de  Taler,  han  havde 
holdt  ved  politiske  Fester,  kunde  det  allerede  ses,  at  hans  Vel- 
talenhed var  af  anden  Art  end  Lehmanns.  Han  var  ganske  vist 
langtfra  saa  rigt  udstyret  af  Naturen  med  de  ydre  Midler,  der  i 
Almindelighed  antages  at  være  mest  egnede  til  at  vinde  Tilhørerne, 
men  ofte  virke  tilsyneladende  Mangler  i Stemme  og  Diktion  stær- 
kere og  varigere  end  det  flydende  og  velklingende  Foredrag,  der 


Digitized  by  ^.ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


375 


karesserer  Øret  som  en  behagelig  Musik,  men  ofte  glider  forbi  uden 
at  efterlade  noget  blivende  Indtryk,  — saaledes  havde  Thiers  en 
skrattende  Stemme  og  Bismarck  stammede  og  søgte  møjsommeligt 
efter  Ordene.  Monrads  sobre  Tale,  der  var  fri  for  oratoriske  Slag- 
ord og  overhovedet  slet  ikke  lagde  an  paa  Veltalenhed,  søgte  ikke 
at  virke  paa  Følelsen  men  at  overbevise  Forstanden,  og  med  den 
for  ham  allerede  dengang  ejendommelige  Gentagelse  ligesom  ban- 
kede han  sine  Tanker  ind  i Tilhørernes  Hoveder.  Hans  Tale  øvede 
ikke  den  elektriserende  Virkning  som  Lehmanns  ofte  havde,  og 
han  henrev  ikke  Tilhørerne,  men  til  Gengæld  var  han  saa  heller 
ikke  udsat  for  selv  at  blive  henrevet  og  ligesom  beruset  af  sine 
Ord,  saa  at  han  kunde  komme  til  at  sige  Ting,  han  senere  maatte 
fortryde,  naar  de  brugtes  eller  misbrugtes  imod  ham. 

Senere  udviklede  hans  rige  Evner  baade  som  politisk  og  som 
gejstlig  Taler  sig  i hele  deres  Fylde,  men  hvor  fint  og  smagfuldt 
han  ogsaa  dengang  formaaede  at  forynge  et  gammelt  forslidt 
Tema  og  give  det  Aktualitet,  viser  den  lille  Tale,  han  i Ridehuset 
holdt  for  Kvinden.  — Man  bliver  lidt  overrasket  over  at  se,  at 
det  ikke  var  blevet  ham  forbeholdt  at  udbringe  en  vigtigere  Ska  al 
end  den  fortærskede,  i hvilken  det  samme  har  været  gentaget  de 
hundrede  Gange,  og  som  syntes  intet  som  helst  at  have  at  gøre 
ved  denne  Lejlighed.  Maaske  har  han  selv  valgt  denne  Skaal  frem- 
for en  anden  mere  politisk,  idet  han  sikkert  ikke  ganske  billigede 
den  stærkt  fremtrædende  politiske  Karakter,  Studentermødet  efter- 
haanden  havde  faaet  Men  hvorom  alting  er,  saa  vidste  han  at 
gøre  denne  Skaal  til  noget  af  det  forstandigste,  der  blev  sagt  i 
Ridehuset,  thi  han  henviste  Virkeliggørelsen  af  de  skandinaviske 
Forhaabninger  til  Fremtiden  og  til  kommende  Generationer,  da 
han  sagde: 

„Giv  mig  Nøglen  til  de  nordiske  Kvinders  Hjerter,  og  den  skandi- 
naviske Idé  skal  kraftigt  skyde  i Vejret,  en  Taler  har  sagt,  at  Fremtiden 
tilhører  de  unge,  jeg  skulde  være  fristet  til  at  sige,  at  Fremtiden  tilhører  Kvin- 
den, thi  det  er  hende,  der  dybt  i Barnets  Sjæl  nedlægger  den  Livets  Sæd*  osv. 

Det  var  i øvrigt  ikke  blot  for  Lejligheden,  at  Monrad  erkendte 
Kvinden  som  den  Samfundsmagt,  hun  er,  thi  da  den  senere  saa 
berømte  Finne  J.  L.  Snellman  i 1840  besøgte  København  og  i en 
Samtale  spurgte  ham,  hvorledes  man  bedst  skulde  opdrage  et  Folk, 
svarede  Monrad:  „opdrag  Mødrene*.  — Halvtredsindstyve  Aar  efter 
Studentermødet  i 1845  samledes  de  dengang  endnu  levende  sven- 


Digitized  by  L^ooQle 


376 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


ske  Deltagere  for  at  fejre  Mindet  om  deres  Ungdomsfærd.  Hoved- 
taleren ved  denne  Lejlighed  berørte  særlig  Lehmanns  og  Monrads 
Ridehustaler. 

„Lehmann,*  sagde  han,  „ besad  i den  lykkeligste  Forening  Snille, 
Storhed  i Tanken,  Virtuositet  i Sprogets  Behandling,  Formsans,  Stemme, 
ydre  Fremtræden,  Plastik  — kort  sagt  alle  Forudsætninger  for  at  være 
en  stor  Taler,  men  hvor  over  al  Maade  glimrende  og  elektriserende  hans 
store  Tale  end  var,  saa  undgik  den  dog  ikke,  og  det  vel  med  Rette, 
„Corsarens*  satiriske  Revselse  for  i den  sidste  Akt  af  sit  Foredrag  at 
have  opgivet  den  episke  Form  og  i Stedet  valgt  den  dramatiske,  idet 
han  arrangerede  en  Edsaflæggelse  å la  Wilhelm  Tells  Qerde  Akt.  Vi 
mindes  vel  denne  flammende  Epilog  — senere  maaske  med  noget  blan- 
dede Følelser,  om  vi  end  dengang,  henrevne  som  vi  var,  ikke  gjorde 
os  rigtig  Rede  for  Rækkevidden  af  de  Løfter,  der  affordredes  os.“  — 
Om  Monrads  Tale  hedder  det  derpaa,  at  „denne  Skaal  vel  aldrig,  hverken 
før  eller  siden,  hvor  ofte  den  end  er  bleven  udbragt,  i Tankernes  Dybde 
eller  i Formens  Fuldendthed  har  været  overtruffen,  eller,  man  fristes  til 
at  sige,  kan  overtræffes.* 

Monrads  Styrke  laa  dog  paa  denne  Tid  væsentligt  i hans  jour- 
nalistiske Virksomhed,  og  i den  Henseende  var  han  dengang  vist- 
nok den  første  i Norden.  Hans  Arbejdsmetode,  som  nu  ikke  altid 
følges,  bestod  i aldrig  at  behandle  et  Spørgsmaal,  uden  at  have 
sat  sig  grundigt  ind  i hele  det  paagældende  positive  Stof  og  have 
underkastet  det  en  omhyggelig  Overvejelse  fra  alle  Sider  og  i alle 
dets  Konsekvenser,  først  derefter  skrev  han  og  udtalte  sin  Mening 
klart  og  skarpt,  uden  Fraser  og  Tvetydighed.  Hans  Stil  kan  ofte 
forekomme  os  vel  abstrakt  og  akademisk,  og  Billeder  og  Vendinger 
minder  ikke  sjældent  om  hans  gammeltestamentlige  Studier.  Men 
dengang  stødte  dette  ikke,  da  det  Publikum,  for  hvilket  han  skrev, 
for  største  Delen  var  universitetsdannet.  Senere  da  han  vendte  sig 
til  en  videre  Kreds,  blev  ogsaa  hans  Stil  mere  populær,  og  allerede 
nu  kunde  hans  demokratiske  Natur  undertiden  bryde  igennem  i 
Lignelser,  hentede  fra  det  daglige  Liv  og  de  stedlige  Omgivelser. 
Naar  han  behandlede  et  almindeligt  Spørgsmaal,  var  hans  Tone 
rolig  og  hans  Anskuelse  altid  moderat,  men  var  hans  Indignation 
bleven  vakt,  kunde  han  i høj  Grad  blive  aggressiv,  uden  at  han 
dog  nogen  Sinde  i sin  Polemik  mod  Personer  overskred  det  sømme- 
liges Grænser.  Hans  sædvanligste  og  skarpeste  Vaaben  var  Ironien, 
og  der  kunde  stundom  være  noget  næsten  dæmonisk  i den  Ubarm- 
hjertighed, hvormed  han  hudflettede  sit  ulykkelige  Offer.  Under- 
tiden kunde  den  ogsaa  anlægge  en  humoristisk  Forklædning,  der 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


377 


ikke  gjorde  den  mindre  rammende,  fordi  den  bragte  Latteren  paa 
sin  Side.  — Han  sagde  engang  spøgende,  at  den  danske  Rege- 
ring havde  store  Fortjenester  af  Pressen,  fordi  ingen  Trykkefriheds- 
Lovgivning  egnede  sig  bedre  til  at  opdrage  dygtige  Journalister  end 
den,  vi  dengang  levede  under,  og  vist  er  det,  at  han,  hvis  Artikler 
i Begyndelsen  bleve  domfældte,  snart  lærte  at  føre  en  saa  smidig 
Pen,  at  han  kunde  sige  alt,  hvad  der  laa  ham  paa  Hjertet,  uden 
at  Loven,  hvor  elastisk  den  end  var;  og  den  nylig  oprettede  Kri- 
minal-  og  Politi-Ret,  hvor  villig  den  end  var,  kunde  ramme  ham. 
Ikke  en  eneste  Gang  i hans  Redaktionstid  prøvede  Kancelliet  paa 
at  sætte  Folkebladet  under  Tiltale,  medens  Aktioner  regnede  ned 
over  „Fædrelandet*  og  de  øvrige  Oppositions- Aviser. 

En  betydelig  svensk  Publicist,  Dr.  Sturzenbecher  (Ørvar  Odd), 
der  i Aarene  1844—45  opholdt  sig  i København,  har  givet  en  inter- 
essant Skildring  af  det  Indtryk,  Monrad  dengang  gjorde  paa  ham. 

„Som  politisk  Skribent  har  han  i stedse  stigende  Grad  hævet  sig  op 
til  en  Popularitet,  i hvilken  han  i dette  Øjeblik  ikke  har  nogen  Medbejler. 
Som  Journalist  har  han  sin  hovedsagelige  Styrke  i Ironien,  men  han 
bruger  den  ikke  som  Ironikerne  af  den  frivole  Art,  der  blot  gør  sig  en 
Fornøjelse  af  at  persiflere  til  højre  og  venstre,  men  som  et  paatvungent 
Vaaben  til  at  bekæmpe  en  med  dyb  Vilje  og  Overbevisning  hadet  Fjende. 
Naar  det  gælder  om  at  udrede  et  Spørgsmaal,  at  stille  en  Sag  i det  rette 
Lys,  at  paavise  Modstanderens  Inkonsekvenser  eller  retfærdiggøre  Oppo- 
sitionens Foranstaltninger,  udvikler  han  ved  Siden  af  denne  vis  comica 
en  dialektisk  Skarpsindighed,  der  i Forbindelse  med  hans  mageløst  over- 
bevisende Ro  sjældent  forfejler  at  gøre  sin  tilsigtede  Virkning.  Han  for- 
staar  med  de  mildeste  Ord  at  sige  vedkommende  de  groveste  Ting  lige 
i Ansigtet  og  med  den  uskyldigste  Mine  af  Verden  at  rette  Stødet  imod 
Vilkaarlighedens,  Magtens  og  Intrigens  svage  Sider.  Der  er  ofte  noget 
uhyggeligt  ved  at  læse  disse  glatte,  artige  og  belevne  Ord,  under  hvilke 
man  tydeligt  føler,  at  der  koger  og  syder  en  undertrykt  men  galdefyldt 
Harme.  Paa  samme  Maade  forholder  det  sig  med  hans  Foredrag  som 
Taler.  Med  en  læspende  og  blid  Stemme  staar  han  der  og  borer  sin 
morderiske  Ironi  ind  i Modstanderens  Inderste,  og,  om  man  end  bringes 
til  at  le  ved  hans  Sarkasmer  og  disse  idelige  Gentagelser,  der  er  ham 
saa  ejendommelige  og  har  en  saa  sælsom  Virkning,  er  det  dog  altid  med 
en  vis  indre  Ulyst,  at  man  hengiver  sig  til  denne  Latter.  En  Gang  imel- 
lem kaster  ban  Ironien  til  Side  og  ligesom  rejser  sig  i inderlig  og  ufor- 
stilt Vrede,  saa  faar  hans  Stemme  Kraft,  hans  hele  Holdning  noget  deter- 
mineret, og  man  bliver  vår,  at  denne  Kæmpe,  der  hidtil  har  været  nødt 
til  at  indskrænke  sig  til,  hvad  man  kalder  den  lille  Krig,  er  Mand  for, 
om  han  vil,  engang  at  byde  Fjenden  en  afgørende  Bataille  i aaben  Mark. 
Vi  tør  tro,  at  han  vil  det.  — Store  Forventninger  knytter  sig  til  Monrad. 
Han  maa  langt  frem,  hvis  han  skal  opfylde  dem,  men  han  har  ogsaa  af 


Digitized  by  L^ooQle 


378 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Naturen  modtaget  usædvanlige  Evner  dertil,  og  den  seneste  Tids  Begiven- 
heder har  givet  ham  fortrinlig  Lejlighed  til  at  udvikle  dem.‘ 

Men  mægtigere  end  ved  Mund  og  Pen  virkede  Monrad  ved  sin 
Personlighed.  Vel  var  hans  Begavelse,  Arbejdsevne  og  Kundskaber 
overordentlig  store,  men  for  saa  vidt  var  det  dog  kun  en  Gradsfor- 
skel, der  skilte  ham  fra  de  andre;  hvad  der  gjorde  ham  et  Hoved 
højere  end  dem,  var  det  storslaaede  i hans  Karakter.  Endnu  havde 
denne  vel  ikke  fuldt  udviklet  sig,  men  alt  var  saa  tidligt  modent 
hos  ham,  at  Hovedtrækkene  allerede  nu  var  tydeligt  dragne  og 
kun  blev  mere  udprægede  under  hans  senere  Livs  Tilskikkelser  og 
Kampe.  Naar  man  mødte  hans  vidunderligt  smukke  Øje  med  det 
skarpe,  næsten  uhyggeligt  gennemtrængende  Blik,  og  betragtede 
hans  Ansigts  klare  Ro,  den  sammendragne  Mund  og  den  kraftige 
Hage,  følte  man,  at  man  stod  lige  overfor  en  Mand,  der  besad  Vilje, 
Energi  og  et  Mod,  der  ikke  veg  tilbage  for  nogen  Hindring  og, 
om  det  skulde  være,  var  i Stand  til  at  gaa  til  det  yderste.  Man 
begreb,  at  dette  mægtige  Hoved  rummede  en  Hersker-Natur,  der 
var  sig  sin  Styrke  bevidst  og  fordrede  sig  anerkendt,  der  elskede 
Magten,  nok  ogsaa  for  dens  egen  Skyld,  men  hovedsagelig  for  at 
bruge  den  til  at  føre  det  ud  i Livet,  som  han  ansaa  for  rigtigt. 
Man  anede,  at  denne  ydre  Ro  dækkede  over  et  varmblodigt  og 
lidenskabeligt  Temperament,  at  der,  som  Birkedal  siger,  brændte 
et  lille  Vesuv  i hans  Indre,  men  tillige,  at  han  havde  fuldt  Herre- 
dømme over  sig  selv,  at  aldrig  hans  Følelse,  men  maaske  nok  en- 
gang imellem  hans  Fantasi,  kunde  løbe  af  med  hans  Forstand,  og 
at  hans  Mund  aldrig  talede,  naar  den  skulde  tie. 

En  saadan  Natur  var  ikke  indrettet  paa  at  underordne  sig,  og 
han  var  derfor  meget  selvstændig  i sine  Meninger.  Der  var  heri 
ikke  nogen  overdreven  Selvtillid,  thi  han  lyttede  altid  med  den 
største  Opmærksomhed  til  andres  Anskuelser  og  til  Indvendinger 
mod  sine  egne,  underkastede  dem  alvorlig  Overvejelse,  men  i Spørgs- 
maal,  der  ikke  forudsatte  en  Sagkundskab,  som  han  følte,  at  han 
ikke  var  i Besiddelse  af,  underordnede  han  sig  ingen  anden  Auto- 
ritet end  sin  egen  Overbevisning.  Og  lige  saa  selvstændig  han  var 
i Forholdet  til  dem,  med  hvem  han  dog  nærmest  sympatiserede  i 
politisk  Henseende,  lige  saa  uafhængig  stod  han  ogsaa  lige  overfor 
den  offentlige  Mening.  Man  kan  ikke  bebrejde  ham  at  have  jaget 
efter  Folkegunst,  og  det  var  saalangt  fra,  at  han  skulde  nedlade 
sig  til  at  smigre  Folket,  at  han  tværtimod  ofte  rettede  skarpe  Be- 


Digitized  by  LjOOQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


379 


brejdelser  mod  det  og  gjorde  det  ansvarligt  for,  at  det  stod  saa 
slet  til  herhjemme.  Der  var  snarere  en  vis  Tilbøjelighed  bos  ham 
til  at  trodse  den  offentlige  Mening.  Saaledes  skrev  han  i 1849  til 
Tscherning  i Anledning  af  den  Upopularitet,  for  hvilken  de  begge 
dengang  var  Genstand:  .Det  bele  gør  et  komisk  Indtryk  paa 
mig,  det  er  nok  saa  interessant  at  være  Genstand  for  Uvilje  end 
Velvilje,  det  er  interessantere  at  krydse  end  blot  at  holde  paa 
Roret.  Det  er  ogsaa  en  umaadelig  Fordel  at  begynde  en  Virksom- 
hed med  en  Stemning  imod  sig,  man  bliver  derved  i Stand  til  at 
lægge  et  langt  solidere  Grundlag.*  Nej,  han  hørte  ikke  til  dem, 
der  finder  sig  i at  bæres  af  Strømmen,  det  var  hans  gamle  Parole : 
Kamp  og  Sejri  — Der  var  i det  hele  ikke  noget  smaaligt  ved  M. 
Han  var  saaledes  ikke  forfængelig  og  der  var  ingen  Fare  for,  at 
han,  hvis  han  nogen  Sinde  kom  til  Ære  og  Værdighed,  skulde  falde 
for  den  Fristelse,  som  smaatskaarne  Politikere  saa  ofte  ikke  kan 
modstaa,  at  pynte  sig  med  Titler  og  Ordener,  som  de  tidligere 
havde  ladet  saa  haant  om.  Han  var  ærekær,  men  ikke  mere  end 
enhver,  der  ønsker  at  udrette  noget  i Verden  og  at  faa  sit  Navn 
reddet  fra  Forglemmelse.  Men  han  lagde  langt  mere  Vægt  paa  sin 
egen  Samvittigheds  end  paa  Historiens  Dom,  thi,  som  han  sagde, 
.den  afhænger  af  hvem  der  skriver  den,*  og  for  Resten  skænkede 
ban  ikke  den  Sag  nogen  videre  Tanke,  men  slog  sig  til  Ro  med, 
at  .enhver  dog  til  sidst  faar  den  Dom,  han  har  fortjent.* 

Man  skulde  herefter  tro,  at  en  saa  betydelig  Personlighed 
maatte  vække  Sympati  hos  alle,  der  kom  i Berøring  med  ham, 
men  det  var  ingenlunde  Tilfældet,  og  faa  Mænd  er  bleven  saa  mis- 
kendte og  har  været  Genstand  for  saa  haarde  og  i det  væsentlige 
saa  uretfærdige  Domme  som  Monrad.  Det  var  som  havde  den 
onde  Fe  villet  gøre  de  mange  og  skønne  Gaver  uvirksomme,  som 
gode  Feer  havde  givet  ham  paa  Vuggen.  Paa  Mennesker,  der  ikke 
havde  Lejlighed  eller  Evne  til  at  se  gennem  den  ydre  Skal,  vir- 
kede han  snarere  frastødende  end  sympatetisk.  De  fandt  ham 
kold  og  indesluttet,  altid  udfrittende,  aldrig  aaben  og  meddelsom, 
kun  med  Interesse  for  Sagen,  aldrig  for  Personen.  — Hvor  urigtige 
disse  Domme  end  var,  saa  er  de  dog  ret  vel  forklarlige.  Hans 
Rolighed  kunde  for  fremmede  nok  tage  sig  ud  som  Kulde,  hans 
Tilbageholdenhed  som  Ligegyldighed  eller  Distraktion,  eg  selv  en 
Vensom  Birkedal  undskylder  ham  med,  at  .han  hørte  til  dem,  der, 
naar  de  kommer  ind  i de  store  Verdensforhold,  og  der  spiller  en 
fremtrædende  Rolle,  lidt  efter  lidt  bliver  fremmede  for  de  mindre 


Digitized  by  LjOOQle 


380 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Forhold,  til  dem,  der  gaar  til  Bunds  i det  almene  Tankeliv  eller 
Storliv  og  i Slægtens  større,  omfattende  Kredse.  Det  personlige 
bliver  for  ringe  for  dem,  det  er  det  almene,  der  optager  dem.“  — 
I Grunden  er  dette  ikke  en  Bebrejdelse,  der  med  Rette  kan  rettes 
mod  en  Mand,  hvis  Kald  det  netop  er  at  beskæftige  sig  med  det 
almene,  men  saaledes  er  nu  engang  Menneskene,  at  de  ikke  gerne 
tilgiver,  at  man  ikke  viser  lidt  Sympati  og  Interesse  for  dem  selv 
personlig.  — Men  i Virkeligheden  var  han  heller  ikke,  som  han  kunde 
synes  at  være.  Han  var  den  ømmeste,  kærligste  og  fornøjeligste 
Mand  og  Fader  og  den  trofasteste  Ven.  Men  han  havde  den  Grund- 
sætning, at  „man  ikke  maatte  vise  sine  Følelser  for  fremmede*, 
og  jo  større  Anledning  der  var  til  at  vise  dem,  og  jo  mere  han 
følte,  at  man  ventede,  at  han  skulde  vise  dem,  desto  omhyggeligere 
holdt  han  dem  tilbage,  det  var  „ligesom  de  stivnede  i ham*  — det 
var  en  aandelig  Blufærdighedsfølelse  eller  en  Protest  mod  et  frem- 
med Indbrud  i hans  Inderste! 

Senere  da  han  fik  mange  Fjender  og  Misundere  og  hans  For- 
hold ikke  længere  kunde  ligge  saa  klare  og  enkle  for  alles  Øjne 
som  før,  har  man  ofte  beskyldt  ham  for  Upaalidelighed  og  Under- 
fundighed, for  Illoyalitet  og  Intriger  mod  sine  Kolleger.  Han  var 
ikke  uvidende  om,  at  man  tillagde  ham  disse  Egenskaber  og  han 
skriver  1852  i et  Brev  til  H.  Hage:  „jeg  er  temmelig  sikker  paa, 
at  det  skarpsindige  Publikum  udfinder  en  eller  anden  fin  Plan,  som 
det  nu  underskyder  mig ; hertil  er  jeg  imidlertid  saa  vant,  at  jeg  nse- 
sten regner  det  med  til  mit  daglige  Brød.*  Da  Birkedal  engang 
sagde  ham,  at  man  tillagde  ham  en  vis  Jesuitisme,  der  gjorde  hans 
Handlinger  og  Ord  „tvetydige*,  svarede  han:  „jeg  siger  aldrig  an- 
det, end  hvad  der  er  sandt,  men  jeg  siger  ikke  altid  alt,  hvad  jeg 
mener.*  Og  dertil  bemærker  B.,  at  „det  var  sandt*  og  giver  ham 
det  Vidnesbyrd,  at  „ærlig  har  han  altid  været*.  Hvor  mange  po- 
litiske Mænd  er  saa  lykkelige  at  have  bevaret  deres  Ungdoms  Ven- 
ner, naar  de  er  bleven  gamle,  og  er  det  ikke  et  stærkt  Bevis  for 
hans  Ærlighed,  at  saadanne  Mænd  som  E.  Fenger  og  Allen,  der 
havde  fulgt  ham  og  al  hans  Færd  lige  fra  hans  tidligste  Ungdom, 
lige  til  deres  Død  vedblev  at  være  hans  Venner  og  fortrolige? 
Fenger,  der  som  hans  mangeaarige  Kollega  baade  i Rigsdag  og  i 
Ministeriet  var  en  kompetent  Dommer,  skriver  i 1864,  paa  en  Tid, 
da  M.  fra  mange  Sider  beskyldtes  for  underfundigt  at  have  for- 
trængt Hall  fra  Konsejlspræsidiet : „han  har  stedse  været  en  fuld- 
kommen loyal  og  trofast  Kollega,  og  jeg  har  aldrig  set  det  mindste 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


381 


som  kunde  tyde  paa,  at  han  havde  særegne  Hensigter.*  Og  hvor- 
ledes lader  saadanne  Beskyldninger  sig  forene  med  hans  dybe  Re- 
ligiøsitet og  hans  Skarpsindighed,  der  ikke  vilde  have  ladet  ham 
tage  fejl  af  sine  Handlingers  Karakter  og  af  deres  Hensigter  og 
Bevæggrunde? 

De  Meninger,  han  hidtil  havde  gjort  gældende,  det  politiske 
Program,  med  hvilket  Monrad  i 1848  traadte  ind  i det  aktive  po- 
litiske Liv,  frerngaar  af  de  Uddrag  af  hans  Artikler,  der  er  givne 
i forrige  Afsnit.  Det  kan  sammenfattes  i følgende  Hovedpunkter: 

I Forfatningsspørgsmaalet  var  han  mere  demokratisk  end  de 
andre  liberale  Førere,  med  Undtagelse  af  Tscheming  og  B.  Chri- 
stensen, han  forkastede  saaledes  Klasse-  og  Interesse- Valg  samt 
privilegeret  Valgret  paa  Grund  af  Fødsel,  Stand  og  Stilling,  og  vel 
var  han  endnu  langt  fra  almindelig  Stemmeret,  men  han  vilde  dog 
have  Census  bestemt  saa  lavt,  at  alle  oplyste  og  selvstændige  Mænd 
kunde  blive  Vælgere.  Men  ved  Siden  heraf  var  han  fuldt  opmærk- 
som paa  Nødvendigheden  af  et  stærkt  konservativt  Element  i det 
Enekammer,  som  han  foretrak,  for  at  forhindre  dette  fra  at  gaa 
for  stærkt  paa  enten  i fremadskridende  eller  i tilbagegaaende  Ret- 
ning, derfor:  indirekte  Valg  og  Ret  for  Kronen  til  at  udnævne  et 
vist  Antal  Medlemmer.  Endelig  havde  han  en  stærk  Følelse  af,  at  der 
behøves  Myndighed  hos  Regeringen,  derfor:  Indkaldelse  af  Rigs- 
dagen kun  hvert  andet  Aar  og  altsaa  toaarige  Budget-Terminer, 
for  at  undgaa  altfor  hyppige  Ministerkriser  og  give  Regeringen  Ro 
til  at  arbejde,  ligesom  han  ogsaa  foretrak  det  suspensive  for  det 
absolutte  Veto,  ikke  for  at  svække  dette  kongelige  Prærogativ,  men 
tværtimod  for  at  gøre  det  mere  praktisk  brugeligt. 

I Spørgsmaalet  om  Statsenheden  vilde  han  bevare  Helstaten 
og  var  saaledes  principiel  Modstander  af  Ejderdanismen.  Han  var 
saa  god  dansk  Patriot  som  nogen  og  han  erkendte  fuldtud,  at  Na- 
tionalitet er  for  et  Folk  det  samme  som  Personlighed  er  for  Indi- 
videt, at  den  præger  med  sin  Ejendommelighed  dets  hele  aandelige 
Liv,  dets  Livsopfattelse,  dets  Litteratur,  Videnskab,  Kunst.  Lige- 
ledes erkendte  han,  at  det  er  en  stor  Styrke  for  en  Stat  kun  at 
hvile  paa  én  Nationalitet.  Men  han  forstod  ikke,  hvorfor  forskel- 
lige Nationaliteter,  naar  de  engang  historisk  fandtes  forenede  i én 
Stat,  ikke  skulde  kunne  linde  sig  til  Rette  inden  for  den  samme 
Statsramme,  naar  den  i øvrigt  tillader  dem  frit  at  bevæge  sig  og 
udvikle  sig,  og  han  mente  at  finde  en  Bestyrkelse  for  denne  An- 
skuelse i Schweitz  rtted  dets  tre  Nationaliteter  og  Sprog.  — Han 

Tilskueren  190*.  25 


Digitized  by 


Google 


382 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


saa’  ikke,  at  naar  en  Nationalitet  bliver  sig  fuldt  bevidst,  vil  den 
ogsaa  forlange  at  faa  en  national  Regering,  og  han  tog  ikke  i til- 
strækkelig Betragtning,  at  hvad  der  for  et  Aarhundrede  tidligere 
maaske  havde  kunnet  lade  sig  gøre,  var  nu  blevet  umuligt  og  at 
Kløften  mellem  Dansk  og  Tysk  efterhaanden  var  bleven  saa  bred, 
at  ingen  Fællesforfatning  kunde  spænde  over  den.  — Da  det  saa 
var  blevet  ham  umuligt  at  fastholde  nogen  Illusion  i den  Hense- 
ende og  han  saaledes  var  stillet  ligeover  for  Alternativet,  afgjorde 
hans  Følelse  for  Magtens  Betydning  hans  Valg:  han  foretrak  Stats- 
enheden for  Friheden,  idet  han  smigrede  sig  med  det  Haab,  at 
Absolutismen  kunde  blive  et  blot  forbigaaende  Overgangsled. 

Endelig  var  han  Skandinav.  Men  ogsaa  i dette  Spørgsmaal 
kom  hans  Grundanskuelse  om  Nationalitetens  kun  relative  og  sekun- 
dære Betydning  paa  det  politiske  Gebet  til  at  skille  ham  noget  fra 
dem,  der  troede,  at  der  allerede  nu  var  tilstrækkelig  Grundvold 
for  en  nærmere  politisk  Forbindelse  mellem  de  3 nordiske  Lande. 
Efter  hans  Mening  var  dette  for  tidligt,  først  maatte  fælles  Inter- 
esser udvikles,  der  saa,  understøttede  af  det  oprindelige  Slægtskab 
mellem  Folkene,  kunde  medføre  en  Tilnærmelse,  der,  naar  Tidens 
Fylde  kom,  kunde  gaa  over  til  en  politisk  Forbindelse. 

Men  den  Særstilling,  M.  saaledes  til  Dels  indtog,  hindrede  ikke, 
at.  det  liberale  Parti  med  udelt  Tillid  saa’  op  til  ham,  og  Rege- 
ringens Tilhængere  havde  Respekt  for  ham,  dels  fordi  de  frygtede 
hans  skarpe  Tunge  og  Pen,  dels  fordi  de  anerkendte  hans  betyde- 
lige Dygtighed  og  hans  relativt  moderate  Anskuelser.  Det  sagdes 
almindeligt,  at  A.  S.  Ørsted  var  meget  følsom  for  hans  Kritik,  og 
Goldschmidt,  der  i „Cor saren0  ellers  ikkeskaanede  nogen  som  helst 
anden  offentlig  Person,  gjorde  aldrig  M.  til  Genstand  for  sine  Kari- 
katurer og  Vittigheder,  fordi,  som  han  skrev,  „man  angriber  ikke 
den  Mand  med  en  Knappenaal,  som  man  føler  maa  angribes  med 
en  Lanse".  — Vel  havde  de  forløbne  6 — 7 Aar  været  meget  an- 
strengende, og  de  havde  bragt  ham  mange  Skuffelser,  men  han 
havde  dog  følt  sig  lykkelig  i sit  Arbejde  og  ved  den  Paaskønnelse, 
hans  Bestræbelser  mødte,  og  især  i sit  Familieliv.  Hans  begavede 
Hustru  havde  i den  daglige  Omgang  med  ham  udviklet  sig  til  en 
forstaaende  Deltagerinde  i hans  niangehaande  Interesser.  Hendes 
Fader  havde  vel  baade  som  god  københavnsk  Borger  og  som  Brand- 
major  „med  Oberstløjtnants  Karakter",  ikke  været  ret  tilfreds  med 
Svigersønnens  Opposition  „mod  Kongen",  men  følte  sig  dog  smigret 
ved  den  Hyldest,  M.  modtog  fra  mange  Sider,  og  heller  ikke  dennes 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


383 


faderlige  Ven,  Westengaard,  kunde  altid  følge  med  hans  fremskredne 
Anskuelser,  men  denne  Forskellighed  kunde  dog  ikke  forandre  no- 
get i det  inderlige  Hengivenhedsforhold  mellem  dem.  Efterbaanden 
som  Familien  voksede  — to  Bøm  var  allerede  fødte,  og  i Løbet 
af  1846  kom  der  et  tredje  — blev  de  økonomiske  Forhold  temmelig 
knappe,  men  Fordringerne  var  ogsaa  dengang  mindre,  og  om 
Familiens  tarvelige  Tebord  samledes  ikke  blot  hans  personlige  og 
politiske  Venner,  men  ogsaa  Kunsten  var  repræsenteret  ved  Skov- 
gaard,  Konstantin  Hansen,  der  paa  den  Tid  malede  hans  Portræt, 
Lundby  og  Høyen,  ligesom  ogsaa  Chr.  Winther  og  Welhaven,  un- 
der dennes  Ophold  her,  var  Husets  stadige  Gæster.  M.  var  stor 
Kunstelsker  og  skønt  hans  Midler  var  indskrænkede,  voksede 
hans  Samling  af  Raderinger  stadigt,  idet  han  ved  Hjælp  af  Høyen 
med  Opmærksomhed  fulgte  Kunstauktioner  baade  her  og  i Udlan- 
det. Heller  ikke  sin  gamle  Interesse  for  den  æstetiske  Litteratur 
havde  han  glemt,  og  han  elskede  meget  Musik,  især  Beethovens. 

Alt  dette  var  dog  nærmest  kun  Liebhaverier,  der  ikke  optog 
hans  Tid.  Alene  hans  religiøse  Interesse  hævdede  stadigt  sin  Plads 
i hans  Tanke  ved  Siden  af  den  politiske.  Andræ,  der  i Fyrrerne 
med  sin  Moder  beboede  en  Lejlighed  i det  M.  tilhørende  Hus  i 
Toldbodgaden,  hvor  denne  boede  i Bagbygningen,  har  fortalt,  hvor- 
ledes M.,  naar  han  ofte  kom  sent  hjem  om  Aftenen  fra  Møder, 
Redaktionsforretninger  o.  desl.  og  da  sædvanlig  saa’  Lys  i Andræs 
Studerekammer,  sjældent  undlod  at  banke  paa  hos  denne,  og  Sam- 
talen kunde  da  trække  langt  ud  paa  Natten.  Men  hvor  interessante 
disse  Besøg  end  kunde  være,  blev  Andræ  dog  ikke  behageligt  over- 
rasket, naar  han  havde  ventet  en  politisk  Konversation,  da  i Ste- 
det at  faa  et  metafysisk  eller  teologisk  Spørgsmaal  holdt  hen 
for  sig  som  en  ladt  Pistol:  »Hvad  er  Deres  Mening  om  Sjælens 
Udødelighed ?*  eller  »hvorledes  er  Deres  Opfattelse  af  Synd  og  Til- 
givelse?* og  det  nyttede  ikke  at  ville  slaa  det  hen  i Spøg  eller  at 
undskylde  sig  med,  at  man  ikke  i Øjeblikket  havde  nogen  bestemt 
Mening  derom,  thi  M.  vilde  ikke  tro,  at  man  ikke  havde  tænkt 
grundigt  og  alvorligt  over  saadanne  fundamentale  Livsspørgsmaal. 
— Der  var  ikke  Spor  af  Affektation  deri  fra  Monrads  Side,  det 
var  Dobbeltheden  i hans  Natur,  det  var  det  religiøse  Element,  der 
idelig  dukkede  op  i ham. 

Overgangen  fra  det  indholdsrige  Liv  i København  til  Livet  i 
en  stille  Landsby-Præstegaard  var  ikke  let,  især  for  Hustruen,  der 
ikke  kendte  andet  til  Landet  end  at  Familien  havde  plejet  at  til- 


Digitized  by  Google 


384 


Bidrag  til  Monrads  Biograt! 


bringe  nogle  Sommermaaneder  paa  at  lille  Landsted  ved  Skods- 
borg. Men  med  den  kvindelige  Lethed  til  at  føje  sig  efter  Forhol- 
dene, fandt  hun  sig  hurtigt  til  Rette  i det  nye  Liv.  — Familiens 
Ankomst  vakte  stor  Opsigt  paa  Lolland.  En  Nabopræsts  Datter 
har  senere  beskrevet  Forholdene,  som  de  paa  den  Tid  var  i den 
afsides  Provins,  og  hun  kommer  derved  ogsaa  til  at  omtale  den 
Monrad’ske  Families  Ophold  i Vester-Ulslev.  „Han  og  hans  aand- 
rige,  begavede  Hustru  bragte  mange  nye  Ideer  og  Skikke  med,  der 
vakte  stor  Forundring  og  megen  Omtale.  " Indtil  da  havde  man 
dér  ikke  beskæftiget  sig  synderlig  med  Politik,  om  end  „Lehmanns 
Navn  siden  hans  Tale  i Nykøbing  1841  var  i alles  Munde  og 
hans  Billede  saas  overalt  paa  alle  Piber  og  Chokolade".  Men  nu, 
da  man  havde  en  af  de  liberale  Ledere  boende  mellem  sig,  gjaldt 
det  om  at  vise,  at  „der  ogsaa  var  Folk  paa  Bjerget".  — Det  var 
især  Fru  M.,  der  forbavsede  de  indfødte  ved  sin  Virkelyst.  Præste- 
gaarden  i Vester-Ulslev  var  lille,  lav  og  saa  forfalden,  at  det  reg- 
nede ned  i Sovekamrene.  Hun  tog  straks  fat,  lod  reparere,  fik  et 
Par  Værelser  byggede  til  og  pyntede  med  Bas-Reliefs  over  Dørene 
og  med  pompeiansk  Dekoration  paa  Væggene.  Haven  fyldtes  med 
sjældne  Planter  og  gode  Frugttræer,  der  blev  indforskrevne  fra 
København.  Ogsaa  for  Kirkens  Udsmykning  sørgede  hun.  Hun 
besøgte  Bønderkonerne,  tog  sig  af  de  fattige  Børn  og  en  heldig 
Behandling  af  en  tilskadekommen  Haandværker  skaffede  hende  Ry 
som  lægekyndig.  Men  hvad  der  dog  efter  det  ovennævnte  Øje- 
vidnes Beretning  især  synes  at  have  gjort  Indtryk  paa  de  lollandske 
Damer  var,  at  hun  f.  Eks.  sagde  „Statue"  og  ikke  „Staty",  og  at 
hun  „gik  med  hvide  Morgenkjoler",  hvad  der  var  en  uhørt  Luksus. 
— Monrad  opfyldte  samvittighedsfuldt  sine  gejstlige  Embedspligter 
og  der  kom  Liv  og  Indhold  i Præstekonventerne,  efter  at  han  tog 
Del  i dem.  Ved  sin  Omgang  med  Bønderne  lærte  han  ogsaa  at 
kende  dens  Karakter,  og  denne  Kendskab  har  aabenbart  haft  Ind- 
flydelse paa  hans  Forestillinger  om  Bondestandens  politiske  Dan- 
nelse og  Evner.  Men  hans  Hjerte  var  dog  fremdeles  i Politikken, 
og  et  nyt  Baand  havde  knyttet  ham  til  den,  da  København,  et 
Par  Maaneder  efter  at  han  havde  forladt  Byen,  valgte  ham  til  den 
fjerde  af  sine  tolv  deputerede  i den  roskildske  Stænderforsamling. 
Hans  politiske  Venner  vedligeholdt  stadig  Forbindelsen  med  ham, 
dels  ved  personlige  Besøg  i Vester-Ulslev,  dels  ved  en  ivrig  Brev- 
vekslen, hvori  de  underrettede  ham  om,  hvad  der  foregik,  og  be- 
gærede hans  Raad  og  Bistand.  Han  paa  sin  Side  studerede  Land- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


385 


bovæsenets  historiske  og  retlige  Side,  navnlig  Fæstevæsenet,  og 
sendte  af  og  til  Folkebladet,  hvis  Redaktion  efter  ham  var  bleven 
overtaget  af  hans  Ven  H.  Hage,  Artikler,  i hvilke  det  var  let  at 
genkende  hans  overlegne  Synsmaade  og  skarpe  Pen,  navnlig  til- 
drog en  Række  Artikler  (Nr.  49 — 52)  i 1847  »om  Regeringens 
Taktik*  sig  almindelig  Opmærksomhed. 

Imidlertid  blev  Forholdene  stedse  mere  truende.  Langtfra  at 
dæmpe  Slesvig-Holsteinismen  havde  det  aabne  Brev  af  8.  Juli 

1846  om  Arvefølgen  kun  haft  til  Følge,  at  den  slog  ud  i lys  Lue, 
der  satte  hele  Tyskland  i Brand,  medens  den  kgl.  Erklæring  af 
7.  Sept.  s.  A.  forøgede  Misfornøjelsen  herhjemme  og  Forlangendet 
om  en  Regeringsforandring.  I Ministeriet  selv  følte  man  Nødven- 
digheden af  en  saadan.  Rimeligvis  efter  Opfordring  af  A.  S.  Ør- 
sted udarbejdede  Schouw  et  Udkast  til  en  Forfatning,  saaledes  som 
han  og  Clausen  tænkte  sig  den1,  og  den  lidet  frisindede  Justits- 
minister Stemann  udtalte  sig  i en  Forestilling  til  Kongen  af  8.  Sept. 

1847  for  »en  friere  Udvikling  af  vor  Forfatning*,  idet  han  anførte 
som  Grund,  at  »man  kunde  befrygte,  at  tilkommende  Eneherskere 
ikke  maatte  besidde  den  Visdom,  Erfaring  og  høje  Ædelsind,  hvor- 
med Riget  for  Tiden  styres*.  Under  disse  Omstændigheder  opgav 
Kongen  sin  tidligere  Tanke  om  at  lade  sig  nøje  med  at  oprette 
et  »udvidet  Statsraad*,  og  overdrog  P.  G.  Bang  at  udarbejde  et 
Udkast  til  en  Forfatning  for  Monarkiet. 

Hvor  hemmelige  disse  Forberedelser  end  var  holdte,  havde 
man  dog  faaet  Nys  om,  at  der  var  noget  i Gære,  og  allerede  d. 
30.  Marts  1847  skrev  Krieger  til  Monrad: 

— Jeg  har  nylig  igen  læst  Deres  lille  Afhandling  i Nr.  2 af  de  fly* 
vende,  politiske  Blade  om  Slesvig2.  Dersom  Larsen  aldrig  bliver  færdig, 
kunde  jeg  give  Dem  smukke  Bidrag  til  et  større  statsretligt  Arbejde  om 
Slesvig.  Tænk  alvorlig  paa  den  Ting.  De  kan  faa  færdigt,  hvad  De  vil, 
jeg  tror  ikke,  jeg  kunde,  om  jeg  end  nok  saa  meget  vilde,  men  i alt 
Fald  har  Deres  lille  Afhandling  paa  ny  overbevist  mig  om,  at  Deres  Ar- 
bejde ogsaa  i en  Genstand,  saa  meget  den  end  ligger  uden  for  Deres  dag- 
lige Syssel,  vilde  blive  alle  andres  overlegent,  i det  mindste  véd  jeg  ingen 
af  vore,  der  kunde  gøre  det  bedre. 


* Schouw®  Udkast  med  et  Forord  af  Clausen  udkom  straks  efter  Kongens 

Død  som  Brochure  under  Titlen  »Ved  Tronskiftet*.  * 

* Denne  historiske  Oversigt  over  Slesvigs  statsretlige  Forhold  til  Konge- 
riget er  ikke  omtalt  i forrige  Afsnit,  fordi  den  ikke  har  anden  Betydning  end 
at  den  var  den  første  klare  og  nøjagtige  Fremstilling  af  dette  indviklede  Spørgsmaal. 


Digitized  by  L^ooQle 


386 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Det  er  det  ene,  jeg  vilde  lægge  Dem  paa  Sinde  i Anledning  af  det 
Forsæt,  De  sidst  nævnte,  i Sommer  at  ville  kaste  Dem  paa  Landbosagen. 
Det  andet,  og  det  ligger  mig  maaske  endnu  mere  paa  Sinde,  er  mit 
Ønske  om,  at  De  maa  være  fuldt  rustet  til  at  behandle  det  konstitu- 
tionelle Spørgsmaal  i alle  dets  Detailler.  De  smiler  maaske,  men  det  er 
mit  Alvor.  Jeg  er  nær  ved  at  tro,  at  vi,  hurtigere  end  vi  aner  det,  kan 
komme  til  at  forskyde  et  Konstitutionstilbud.  Fra  alle  Sider  hører  jeg, 
at  der  alvorligt  tænkes  paa  konstitutionelle  Planer.  Naturligvis  kan  Vin- 
den snart  igen  blæse  fra  en  modsat  Side.  Jeg  lægger  ikke  saa  megen  Vægt 
paa,  at  Ørsted  har  Ordre  til  at  skrive  noget  i den  Retning,  thi  det  har 
han  flere  Gange  haft,  jeg  lægger  heller  ikke  overdreven  Vægt  paa,  at 
Ørsted  personlig  udtaler  den  Overbevisning,  at  en  Konstitution  nu  er  ble- 
ven nødvendig,  thi  han  har  dog  vist  allerede  længe  været  konstitutionel. 
Imidlertid  er  det  dog  altid  mærkeligt,  at  han  vedgaar  det  lige  overfor 
Mænd,  der  er  ham  fremmede.  Men  lignende  Ytringer  hører  man  fra 
mange  Sider.  Højesteret  erkender,  at  man  tør  sige,  at  der  paaligger  Re- 
geringen en  moralsk  Forpligtelse  til  at  give  en  Forfatning,  thi  det  er  da 
omtrent  Meningen  i den  Seidelin’ske  Sag,  7 Stemmer  mod  6.  Det  hol- 
stenske Ridderskabs  Adresse  er  vanskelig  at  fordøje,  men  fremfor  alt 
mener  jeg,  at  Godsejerne  nu  er  bleven  konstitutioneltsindede.  Adressen 
har  haft  den  forunderlige  Virkning  at  kalde  et  Slags  dansk  Ridderskab 
til  Live.  Som  et  Trøstens  og  Opmuntringens  Ord  har  en  Del  store  Gods- 
ejere allerede  privat,  22  i Tallet,  gennem  Otto  Moltke  tilstillet  Kongen  et 
Brev,  der  forsikrer  om  deres  Understøttelse  i Statsenheds-  og  Nationalitets- 
Sagen.  Knuth  er  uden  Tvivl  Auktor  men  det  holdes  hemmeligt.  — Hvor- 
ledes vi  vender  og  drejer  os,  alting  kommer  paa  én  Gang,  Successions-, 
Konstitutions-,  Landbo-Spørgsmaal.  Demokraterne  maa  være  paa  deres 
Post,  ellers  falder  der  et  tysk-aristokratisk  Forslag  ned  over  vore  Ho- 
veder. Dermed  vil  jeg  ikke  paastaa,  at  der  jo  gerne  kan  gaa  to  Aar  hen, 
uden  at  man  mærker  den  mindste  Rørelse,  ja  næste  Gang  kan  maaske 
Konjunkturerne  stille  sig  saaledes,  at  alle  Forslagene  bliver  i Portefeuillen, 
men  jeg  skulde  tage  meget  fejl,  dersom  ikke  lige  saa  let  det  modsatte 
kunde  hænde.  Navnlig  er  jeg  meget  bange  for,  at  man  vil  indrømme 
Slesvig-Holsten  som  en  Enhed  lige  saa  mange  Stemmer  som  Danmark. 
Dette  vilde,  saa  vidt  jeg  kan  se,  være  en  absolut  Urimelighed,  det  højeste, 
der  kunde  være  Spørgsmaal  om,  var  det  amerikanske  System:  Lighed  i 
Overhuset,  hvis  et  saadant  skal  haves,  i numerisk  Henseende,  men  i an- 
det Kammer  rationel  Lighed,  altsaa  forholdsmæssig  Ulighed.  “ 

Monrad  var  ikke  saa  sangvinsk  og  endnu  d.  14.  Dec.  1847 
skrev  han  til  Hage:  „jeg  har  vel  ikke  store  øjeblikkelige  Forvent- 
ninger, men  er  dog  sikker  paa,  at  inden  50  Aar  vil  vi  have  en 
Konstitution*.  Krieger  fik  imidlertid  Ret,  idet  Kongens  Død  d.  20. 
Jan.  1848  paaskyndede  Forholdenes  Udvikling.  Den  Mistillid  til 
Frederik  7des  Regeringsdygtighed,  som  ogsaa  det  liberale  Parti 
nærede,  forøgedes  ved  de  ubestemte  og  lidet  lovende  Ord  i det 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


387 


Aabne  Brev  af  21.  Jan.,  og  fra  de  andre  Lederes  Side  modtog 
M.  indstændige  Opfordringer  til  ufortøvet  at  komme  til  København, 
hvor  „hans  Nærværelse  snart  kunde  blive  nødvendig*.  Han  kom 
tidsnok  til  at  deltage  i Raadslagningeme,  som  Rskr.  af  28.  Januar 
fremkaldte.  D.  27.  om  Aftenen  besøgte  han  Bang,  med  hvem  han 
var  vel  bekendt  fra  sit  Sommerophold  i Skodsborg,  hvor  de  var 
Naboer,  og  af  ham  fik  han  den  første  Efterretning  om  Reskriptet. 
Under  31.  Jan.  skriver  han  til  sin  Hustru:  „Herinde  lader  det  til, 
at  man  aldeles  ikke  er  tilfreds  med  Konstitutionsforslaget.  Navnlig 
er  det  nationale  Parti  (Grundtvig  & Ko.)  meget  forbitret.  Enkelte 
andre,  f.  Eks.  Madvig  er  ogsaa  yderst  opbragte.  Hele  Oppositionen, 
f.  Eks.  Clausen,  Schouw  er  ingenlunde  tilfredse.  I Lørdags  (d.  29.) 
var  der  en  lille  Forsamling  hos  Schouw,  bestaaende  af  Clausen, 
Flor,  Madvig,  Hvidt,  Ploug,  Krieger  og  mig.  Stemningen  var  mørk, 
jeg  maatte  være  den  moderate,  og  jeg  søgte  at  formaa  dem  til  at 
se  lidt  paa  Forslaget,  før  man  tog  nogen  Beslutning.  Dersom  de 
ikke  beslutter  sig  til  at  lægge  en  ordentlig  Plan  og  organisere  et 
Parti,  vil  denne  misfornøjede  Stemning  ikke  være  til  nogen  Baade. 
Jeg  selv  vil  se  Tiden  lidt  an,  inden  jeg  tager  nogen  endelig  Beslut- 
ning eller  rettere  fatter  nogen  endelig  Mening.*  — Han  forlod  der- 
efter København,  men  hjemkommen  til  Lolland  og  efter  i Ro  at 
have  overvejet  Reskriptet,  skrev  han  i „Fædrelandet*  et  Par  Ar- 
tikler, der  offentliggjordes  d.  23. — 24.  Februar  under  hans  Navn 
og  udkom  i Særtryk  under  Titlen  „Reskriptet  af  28.  Januar  1848*. 

Madvig  havde  allerede  angrebet  dette  Aktstykke  fra  den  natio- 
nale Side,  men  Monrad  paaviste  desuden  med  stor  Skarphed  dets 
konstitutionelle  Mangler.  Først  analyserede  han  det  Aabne  Brev 
af  21.  Jan.  og  troede  deri  at  finde  en  Hensigt  hos  Kongens  Raad- 
givere  til  at  binde  Frederik  7.  til  Fortsættelsen  af  den  Politik,  der 
-havde  vist  sig  saa  uheldbringende  under  hans  Forgænger,  ligesom 
han  ogsaa  mente,  at  Brevets  vage  Udtryk  i Forbindelse  med  den 
paafølgende  Afvisning  af  alle  Deputationer  næsten  kunde  fremkalde 
den  Mistanke,  at  man  ikke  ugerne  vilde  have  set,  at  der  derved  gaves 
Anledning  til  alvorligere  Demonstrationer  i Hovedstaden,  hvoraf 
Følgen  kun  kunde  være,  at  Kongen  fik  Uvilje  mod  Byen  og  maa- 
ske  mod  Folket.  — Derefter  gennemgik  han  Rskr.  af  28.  Jan.,  for 
hvis  slesvig-holstenske  Karakter  han  navnlig  gjorde  Grev  Carl  Moltke 
ansvarlig,  og  han  paaviste  den  i Bestemmelserne  om  det  lige 
store  Antal  af  Repræsentanter  for  Hertugdømmerne  og  for  Konge- 
riget, om  det  alternerende  Sæde  for  Rigsstænderne,  i Foreningen 


Digitized  by 


Google 


388 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


af  det  tyske  Forbundsland  Holsten  med  det  øvrige  Monarki  uden 
den  fornødne  Sikkerhedsventil,  i den  fortsatte  Adskillelse  mellem 
de  to  kongerigske  Stænderforsamlinger,  og  selv  i den  Form,  i hvil- 
ken det  danske  Sprogs  Ret  var  hævdet  i Slesvig.  Men  desuagtet 
konkluderede  han  til,  at  man  ikke  burde  vægre  sig  ved  at  foretage 
Valg  til  den  paatænkte  Forsamling,  thi  »det  kan  jo  dog  være  mu- 
ligt, at  en  saadan  Samling  af  Landets  Intelligens  kan  udfinde 
Midler,  hvorved  de  truende  Farer  kan  undgaas  og  Landets  Vel 
fremmes". 

Disse  Artikler  var  skrevne  med  stor  Skarpsindighed  og  inde- 
holder ved  Siden  af  de  saglige  Argumenter  interessante  almindelige 
Bemærkninger.  Saaledes  indvender  han  mod  Sammensætningen  af 
»de  erfarne  Mænds"  Forsamling,  at  der  i den  næppe  vilde  findes 
den  mægtige  bevægende  Kraft,  som  udfordres  til  at  fremdrive  et 
saa  stort  Foretagende  som  det  at  give  et  Folk  en  ny  Forfatning. 
»Der  skal  store  Sejl  til  at  trække  en  stor  Skude,  selv  om  der  staar 
en  dygtig  Styrmand  ved  Roret,  vi  tror,  at  kun  en  stærk  folkelig 
Kraft,  en  stor  Forsamling,  udgaaet  ved  umiddelbare  Valg  af  Folket 
vilde  være  i Stand  til  at  bære  den  Byrde."  Det  er  Motiveringen 
til  Sammensætningen  af  den  grundlovgivende  Forsamling.  — Ved 
at  fremhæve  den  Fordel,  der  laa  i,  at  Kongen  ikke  hørte  til  den 
ældre  Generation,  der  havde  gennemlevet  den  første  franske  Revolu- 
tion, eller  havde  revolutionære  Barndoms-Indtryk,  idet  han  derved  var 
fri  for  den  svundne  Tids  Genfærds-Frygt  og  var  i Stand  til  klarere 
og  besindigere  at  opfatte  den  folkelige  Frihed,  der  bevæger  sig  i 
Nutiden,  siger  han  træffende  om  den  historiske  og  den  personlige 
Erfaring,  at  den  »har  sin  mislige  Side  og  det  er  den,  at  den  er- 
farne let  forledes  til  at  tro,  at  hvad  han  én  Gang  har  erfaret,  be- 
standigt skal  gentage  sig,  uagtet  det  kun  er  i Naturen,  at  der  er 
en  evig  Gentagelse,  medens  Historiens  frie  Verdens-Forhold  bestan- 
digt skifter  Udseende  og  forandres  i deres  væsentlige  Beskaffenhed." 

Men  ved  Siden  af  disse  Fortrin  kan  det  ikke  nægtes,  at  disse 
Artikler  vise,  til  hvilke  urigtige  Resultater  en  saa  skarpsindig  og 
logisk  Aand  som  Monrads  kan  komme,  naar  den  ikke  tager  i be- 
hørig Betragtning,  at  den  ikke  tør  gaa  ud  fra,  at  andre  har  de 
samme  Egenskaber,  som  den  selv  i en  usædvanlig  Grad  besidder, 
thi,  hvor  strengt  beviste  hans  Slutninger  end  synes,  er  der  dog 
næppe  nogen,  der  for  Alvor  vil  tro,  at  Hensigten  med  det  Aabne 
Brev  skulde  have  været,  at  fremkalde  Uordener  i København,  eller 
at  Carl  Moltke,  Ørsted  og  Bang  havde  den  Plan  at  berede  Vejen 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


389 


for  et  Slesvig-Holsten,  eller  der  kan  tvivle  om,  at  den  Holdnings- 
løshed, som  begge  disse  Aktstykker  er  prægede  af,  udelukkende 
skyldes  den,  under  mange  Omstændigheder  rigtige  men  under  de 
daværende  Forhold  frugtesløse  Balance-Politik,  der  ikke  tør  tage  et 
bestemt  Parti  og  derfor  ikke  tilfredsstiller  nogen  af  Parterne. 

Disse  Artikler  gav  i øvrigt  Anledning  til  et  Sammenstød  mellem 
Monrad  og  Bang.  Denne  havde  nemlig  følt  sig  stærkt  berørt  i sin 
Selvfølelse  ved  den  underordnede  Rolle,  M.  havde  tillagt  ham  i 
Forfatningsforhandlingeme  i Statsraadet,  og  beklagede  sig  bittert 
over  at  være  ble  ven  stemplet  som  Slesvig-Holstener  og  derfor  „var 
udsat  for  Befolkningens  Fornærmelser*.  — Det  kan  ikke  nægtes, 
at  M.  havde  været  for  haard  mod  Bang,  men  det  tager  sig  ganske 
vist  noget  komisk  ud,  naar  denne  skriver:  „ja  maaske  udsætter  mig 
for  Mængdens  Voldsomhed  i et  Øjeblik,  i hvilket  min  Kone  er 
meget  svag*. 

Monrad  var  ikke  i Byen,  da  det  første  Casino-Møde  afholdtes 
d.  11.  Marts  eller  ved  Hippodrom-Mødet  den  følgende  Dag,  i hvilket 
Lehmann  under  Trykket  af  Beskyldningen  mod  det  national-libe- 
rale  Parti  for  aristokratiske  Tendenser  erklærede  almindelig  Valg- 
ret for  at  være  Oppositionens  fælles  Program.  Men  Efterretningen 
om  disse  Begivenheder  kaldte  ham  tilbage  til  København,  hvor  han 
kom  tidsnok  til  at  deltage  i det  andet  Casino-Møde  d.  20.  Marts 
paa  en  meget  virksom  Maade,  navnlig  imod  Franckes  Udtalelser 
om  hvad  der  var  foregaaet  paa  Mødet  i Rendsborg  d.  18.  Marts. 
Men  i øvrigt  udtalte  M.  sig  mere  moderat  end  de  andre  national- 
liberale Talere,  baade  med  Hensyn  til  de  daværende  Statsraads- 
medlemmer  og  med  Hensyn  til  Holstens  Stilling  i Monarkiet,  idet 
han  mente,  at  adskillige  af  Ministrene  vel  kunde  beholdes,  og  tillige 
gjorde  gældende,  at  Slesvig  skulde  danne  et  Bindeled  mellem  Konge- 
riget og  Holsten,  der  altsaa  efter  hans  Mening  ikke  skulde  endeligt 
udsondres. 

Den  følgende  Morgen  d.  21.  Marts  kaldtes  Monrad  til  Slottet. 

P.  V. 


Digitized  by  LjOOQle 


FRA  GAMMEL-JAPAN 


EN  HELBREDER-DÆMON 

Bjergene  Vest  for  KySto,  ved  et  Tempel,  vokser  der 
et  Cedertræ,  hvis  Stamme  ikke  som  andre  Cedres 
har  en  ru  og  knudret  Bark;  den  er  glat  og  blank, 
ligesom  lakeret.  Grunden  skal  være  den,  at  Træet 
bebos  af  et  usynligt  Væsen,  en  Slags  mandlig  Dryade, 
en  „Tengu*.  Naar  Tengueme  i Almindelighed  i 
Sagn  og  Kunst  skildres  som  langnæsede,  vingede  Væsener,  med 
strittende  hvidt  Oldingehaar  og  smaa  Baretter,  der  sidder  paa 
skraa,  skal  dette  ifølge  kyndige  og  troende  Folks  Udsagn  være 
ganske  fejlagtigt.  Tengueme  er  simpelt  hen  Aander  af  buddhistiske 
Præster,  der  er  naaede  langt  frem  ad  Fuldkommenhedens  Sti;  de 
udfylder  Perioderne  mellem  deres  Inkarnationer  med  forskellig 
menneskevenlig  Virksomhed;  blandt  andet  knytter  de  sig  til  vær- 
dige og  fromme  Personer,  for  ved  deres  Hjælp  at  øve  Helbreder- 
virksomhed. 

En  Mand  i det  Hus,  hvor  jeg  opholdt  mig  i KySto,  havde  i 
lang  Tid  lidt  af  „Kakke*,  — en  Sygdom,  der  er  meget  udbredt 
i Japan,  og  formentlig  staar  i Forbindelse  med  Risdiæten;  den 
antages  at  være  identisk  med  den  nu  til  Dags  af  Alverdens  Søfolk 
kendte  og  frygtede  „Beri-beri*. 

For  saa  hurtigt  som  muligt  at  faa  Bugt  med  Anfaldet  sendte 
han  Bud  efter  en  Ven  af  hans  Familie,  en  velstaaende  Silkehandler, 
der  i længere  Tid  havde  staaet  i Forbindelse  med  Ceder-Dæmonen. 
For  tre  Aar  siden,  da  Silkehandleren  boede  i Fushimi,  — den  fra 


Digitized  by  L^ooQle 


En  Helbreder-Dæmon 


391 


Shogun’ens  Nederlag  i 1868  kendte  Landsby  mellem  Kyoto  og 
Osaka  — , havde  en  90aarig  Eone  sendt  Bud  efter  ham  og  paa 
sit  Dødsleje  testamenteret  ham  denne  Helbredergejst.  Valget,  der 
.skete  efter  Aandens  Ønske,  viste  sig  rigtigt.  Silkehandleren  faldt, 
efter  at  de  dertil  egnede  buddhistiske  Bedeformler  var  brugte,  straks 
i den  ubevidste  Tilstand,  under  hvilken  Magterne  fra  det  hinsides 
bemægtiger  sig  de  Organer,  som  Menneskeaanden  for  Øjeblikket 
har  forladt.  Han  helbredede  til  en  Begyndelse  sin  Hustru,  der  i 
mange  Aar  havde  været  svagelig  men  nu  under  Aandens  kyndige 
Ledelse  ved  Massage  og  diætetiske  Forskrifter  hurtig  kom  til  Kræfter. 
Senere  havde  han,  uden  at  tåge  Penge  derfor  eller  drage  anden 
Fordel  deraf,  bragt  flere  Folk  Helbredelse  ved  sit  oversanselige  Be- 
kendtskab. 

Silkehandleren,  der  kom  om  Eftermiddagen  og  af  min  japanske 
Kending  og  hans  Hustru  modtoges  med  de  sædvanlige,  endeløse 
Ceremonier:  Knæfald  og  Buk,  og  — efter  Gæstens  uendelige  Væg- 
ringer — en  Mundfuld  Te  og  en  Skaal  Boghvede-Makaroni,  viste 
sig  at  være  en  mager,  bleg  Mand  med  en  spids  Næse,  hvis  efter 
japanske  Forhold  ualmindelige  Længde  kunde  tyde  paa,  at  der 
dog  mulig  nok  var  en  vis  Forbindelse  mellem  Tengueme  og  lange 
Næser. 

Efter  en  længere  Samtale  om  ligegyldige  Ting  bredte  Patienten 
et  Tæppe  ud  paa  Maatteme  foran  Silkehandleren,  der  sad  paa 
Hug,  med  Hænderne  samlede  foran  Brystet  i den  buddhistiske  Bede- 
stilling  og  var  begyndte  at  oplæse:  „Namu  Myo  Hs  Renge  Kyo.“ 
Denne  Bedeformel,  der  er  særegen  for  den  ortodokse  Præstesekt: 
,Nichéren“-Sekten  eller  „Sol-Lotusordenen*  betyder:  »Hil 
være  den  ophøjede  Lovs  Lotus-Sutra*.  Ved  Lovens  Lotus 
forstaas  Verdenshjulet , Verdensaltet,  den  evigt-kredsende  Uende- 
ligheds Aandslov.  Sutra  er  et  Brudstykke  af  de  buddhistiske  Re- 
ligionsskrifter. 

Efterhaanden  som  Oplæsningen  skred  frem,  lød  Bønnen  mere 
og  mere  messende  og  højlydt;  de  samlede  Hænder  blev  fra  Bry- 
stet ført  op  til  Munden,  forbi  Ansigtet,  op  over  Hovedet  og  med 
en  Hjulbevægelse  tilbage  til  Brystet.  Lidt  efter  lidt  blev  Stemmen 
hulkende;  Lydene  smeltede  sammen  og  blev  til  en  stønnende,  ral- 
lende,  til  sidst  næsten  gøende  Lyd.  Der  gik  et  Ryk  gennem  Skik- 
kelsen, og  Silkehandleren  var  nu  nok  legemligt  set  tilsyneladende  sig 
selv  i Stemme  og  Bevægelser  — ; aandeligt  talt  var  han  flygtet  ud 
i Rummet  eller  havde  lagt  sig  til  at  sove  i sit  Nervesystems  mest 


Digitized  by  L^ooQle 


392 


En  Helbreder-Dæmon 


inferiøre  Afkroge.  „Tengusama",  „Hr.  Tengu“,  havde  taget 
hans  Hjerne  i Besiddelse. 

Patienten  modtog  Hr.  Tengu,  ganske  som  om  det  var  en  ny 
Person,  der  var  traadt  ind  i Værelset.  Fornyede  dybe  Bøjninger, 
Hilsener  og  Undskyldninger,  fordi  man  havde  forstyrret  ham  i hans 
Tempelfred.  Dernæst  en  udførlig  Beskrivelse  af  Ildebefindendet  og 
ærbødig  Bøn  om  Hjælp,  kun  afbrudt  af  smaa,  korte  Nik  og  Ud- 
brud fra  Tengu'en,  som  naar  en  Læge  modtager  en  Patients  Syge- 
historie. Efter  Tengu'ens  Anvisning  blottede  den  syge  sig,  og  Aande- 
lægen  begyndte  sin  Undersøgelse  og  sin  Kur.  Undersøgelsen  bestod 
— syntes  det  — i en  ganske  rationel  Lunge-  og  Hjerteauskultation, 
Kuren  i smaa  Pust  over  Ansigtet  og  i fortsatte  masserende  Stryg- 
ninger. Tengu'en  gav  derefter  nogle  faa  diætetiske  og  hygiejniske 
Raad  og  lovede  at  komme  syv  Dage  i Træk  og  fortsætte  Kuren. 
Naar  de  syv  Dage  var  forløbne,  vilde  Sygdommen  være  helbredet 
Efter  fornyede  Komplimenter  fra  Patientens  Side  følger  saa  pn  Op- 
læsning af  „Namu  Myo  Ho  Renge  Kyf>8,  fornyet  Hulken  og  Gøen, 
hvorpaa  Silkehandleren  atter  har  taget  sin  Hjerne  i Besiddelse  og 
Tengu'en  er  tyet  tilbage  til  sin  Plantet  il  værelses  Fred. 

Silkehandleren,  der  ikke  har  nogen  Erindring  om,  hvad  der  er 
foregaaet  i Mellemtiden,  — om  hans  Oprigtighed  paa  dette  Punkt 
er  der  næppe  Anledning  til  at  tvivle  — , modtager  med  Interesse 
Meddelelsen  om,  hvad  der  under  hans  Trancetilstand  er  foregaaet, 
og  lover  at  komme  daglig,  for  at  Tengu'en  kan  gøre  Kuren  færdig. 

Der  udspinder  sig  mellem  Patienten  og  Silkehandleren  en  Sam- 
tale om  Ten  gu  dæmonernes  i Almindelighed  saa  milde  og  velvillige 
Optræden.  Som  Modsætning  opstilles  de  af  Risguden  In  ari  frem- 
kaldte Trancetilstande,  hvor  Guden  stundom  viser  stor  Voldsomhed; 
der  er  Eksempler  paa,  at  han  har  dræbt  Personer,  der  har  vakt 
hans  Vrede. 

I Løbet  af  den  følgende  Uge.  under  Hr.  Tengus  daglige  Be- 
søg, — én  af  Dagene,  en  buddhistisk  Festdag,  var  „Kraften*  især 
meget  stærk  — , blev  flere  af  Husets  andre  Beboere  tilsete  for  et 
og  andet  Ildebefindende;  jeg  én  Gang  for  Forkølelse.  Hr.  Tengu’en 
viste  ved  den  Lejlighed,  — hvad  de  tilstedeværende  straks  lagde 
Mærke  til  — , den  Hensynsfuldhed  over  for  mig,  som  Europæer  og 
Udlænding,  at  besvare  mine  Udtalelser  med  et  ceremonielt:  „sayo 
desu  ka?8  medens  han  tiltalte  de  indfødte  med  det  mere  lige- 
fremme „ah,  so  ka!“  Begge  Dele  betyder:  „naa  saaledes!8 

Hvoraf  fremgaar,  at  den  buddhistiske  Aandeverden  viser  denHen- 


Digitized  by 


Google 


Yamato-Sjæl 


393 


synsfuldhed  over  for  fremmede,  som  Mikadoen  ved  Traktatrevisionens 
Ikrafttræden  har  paalagt  sine  Undersaatter. 

At  Patienten  efter  de  syv  Dages  Forløb  kom  sig,  behøver  vel 
ikke  at  tilføjes. 


„YAMATO-SJÆL” 

Paa  en  Høj  ved  Nikko,  den  berømte  Tempelby,  hvor  Kejse- 
rens Døtre,  de  to  ungdommelige  Prinsesser  Kane-no  Miya  og  Tsune-no 
Miya  har  deres  Sommerpalæer,  vokser  der  et  Par  Smaatræer,  som 
de  to  Børn  for  en  Aarrække  siden  har  plantet.  Træerne  er  ind- 
hegnede  og  fredede  med  den  Pertentlighed,  der  antyder  en  Shinto- 
helligdom;  Jorden  rundtom  er  omhyggeligt  luget  og  revet,  og  et 
stort  Træ,  der  overskygger  dem,  er  dækket  med  den  Rimfrost  af 
snehvide  Papirstrimler,  som  smykker  Grene  ved  Optog  og  Shinto- 
fester.  — Alt,  hvad  der  i Japan  paa  nogen  Maade  har  været  i 
Berøring  med  Kejserfamilien,  faar  et  Præg  af  religiøs  Hellighed,  af 
Alvor  og  mystisk  Indvielse.  Som  en  upersonlig,  guddommelig 
Magt,  saa  ophøjet  og  upersonlig,  at  der  end  ikke  danner  sig  Anek- 
doter og  Folkesnak  om  ham  og  hans,  staar  Kejseren  og  hans  Hus. 
I Fortiden  var  han  et  utilgængeligt  Væsen,  der  levede  skjult  bag 
hvide  Silketæpper  i sine  luftige  og  tomme  Træpaladsers  intimeste 
Maattesale  eller  i den  storhjulede  Oksekærre,  hvori  han  ved  sjældne 
Anledninger  gæstede  en  eller  anden  fjern  Helligdom,  — et  usyn- 
ligt Væsen,  som  det  for  almindelige  Mennesker  vilde  være  Død 
eller  Blindhed  at  skue.  Og  endnu  i vore  Dage,  da  Tusinder  af 
Skolebørn,  Drenge  og  Piger,  opstilles  langs  Banelinjer  og  paa  Sta- 
tionsperroner og  Hundredetusinder  samler  sig  bag  dem  eller  kanter 
Husrækkerne,  for  under  stum  Hyldest  at  opfange  et  Glimt  af  det 
kejserlige  Tog,  ja  maaske  selve  den  kejserlige  Person,  udsteder  By- 
ernes Øvrighed  Ordrer  om,  at  man  skal  bøje  Hovedet,  slaa  Øjnene 
ned  og  tage  Hatten  af,  og  paaviser  hvor  det  er  forkasteligt  i saa- 
danne  ophøjede  Øjeblikke  at  have  Cigaretter  bag  Ørene  eller  op- 
slaaede  Paraplyer.  Den  gamle  japanske  Skik,  at  ingen  ovenfra 
tør  se  ned  paa  et  kejserligt  Tog,  overholdes  paa  det  strengeste  af 
saavel  indfødte  som  fremmede.  De  Billeder  af  Kejseren  i Generals- 
uniform, Kejserinden  i europæisk  Gallakostume,  der  nu  til  Dags  efter 
europæisk  Mønster  udbredes  i Landet  som  Vægprydelser,  staar, 
som  Fostre  af  moderne,  vesterlandsk  Teater-Kostume-  og  Hofleve- 
randørloyalitet i snurrig  skærende  Modsætning  til  den  dybe,  fjerne 


Digitized  by  L^ooQle 


394 


Yamato-Sjæl 


og  kritikløse,  uinteresserede  Ærefrygt,  hvormed  Japaneseren  be- 
tragter sin  Hersker.  For  kort  Tid  siden,  i Foraaret  1903,  hændte 
der  en  Begivenhed,  som  tydeligt  viser,  til  hvilke  svimlende  Fin- 
følelsens Højder  Loyaliteten  formaar  at  hæve  et  af  „Y  ama  to- 
sjæl en  *s  Monoideismer  behersket  Sind.  Skolerne  i Japan  faar 
sendt  visse  kejserlige  Reskripter  eller  Instrukser ; da  nu  for  nylig  to 
Kommuneskoler  skulde  slaas  sammen,  anmodede  Øvrigheden  Læ- 
reren ved  den  ene  af  de  to  Skoler  om  at  tilbagesende  sin  Instruks. 
Lærerens  Forgænger,  som  i sin  Tid  havde  modtaget  Aktstykket, 
havde  klippet  Randene  af  Papiret  og  hængt  det  i en  Ramme  i 
Skolelokalet.  Da  Efterfølgeren  nu  fik  Paalæg  om  at  sende  Doku- 
mentet tilbage  og  saa’,  at  det  var  i denne,  efter  hans  Mening  for- 
masteligt lemlæstede  Stand,  følte  han  ved  Tanken  om  at  skulle 
indsende  det  saaledes,  en  saa  dyb  Skam,  — en  Følelse,  der  vist  er 
beslægtet  med  den  ejendommeligt  japansk-kinesiske  Frygt  for  at 
tabe  Skinnet,  at  „tabe  Ansigtet*  — , at  han  besluttede,  at 
hverken  han  eller  de  Væsener,  han  havde  sat  i Verden,  skulde  op- 
leve Begivenheden.  Den  Dag,  da  Dokumentet  skulde  være  ind- 
sendt, hk  han  under  et  Paaskud  sin  Kone  ud  af  Huset,  skar  Hal- 
sen over  paa  sine  to  Smaapiger  og  dræbte  derpaa  sig  selv! 

Paa  „Hokkaido*  („Yeso“,  Japans  nordligste,  store  0),  havde 
nylig  en  offentlig  Personlighed  paa  et  Møde  rost  sig  af,  at  han 
ved  nogle  for  Fiskeriet  gavnlige  Foranstaltninger  havde  gjort  den 
russiske  0 Saghalin  saa  nyttig  for  Landet,  at  den  faktisk  var  ble- 
ven som  en  japansk  0.  Et  af  de  større  Blade  paa  Hokkaido  be- 
brejdede ham  denne  Udtalelse  ud  fra  den  mest  forfinede  Loyalitets 
Standpunkt;  det  mente,  at  Manden  burde  drages  til  Ansvar  for 
Majestætsfornærmelse;  thi  kun  Kejseren  turde  man  tillægge  saa- 
danne  Bedrifter  som  at  vinde  nyt  Land.  Dog,  Loyalitetens  højeste 
og  fineste  Spids  var  ikke  dermed  naaet.  Der  blev  anlagt  Sag  mod 
det  tilsyneladende  saa  loyale  Blad,  fordi  det  ved  den  blotte  Antyd- 
ning af  den  Mulighed,  at  en  Undersaat  kunde  gøre  Indgreb  i Maje- 
stætens Rettigheder,  havde  tilsidesat  den  ham  skyldige  Ærefrygt, 
og  Redaktionen  blev  dømt  som  Ophav  til  Tanker,  der  var  frem- 
mede for  enhver  sand  „Yamatosjæl*. 

Sligt  synes  den  yderste  Byzantisme,  den  mest  overforfinet-un- 
derdanige  Rokoko;  men  selv  om  man  med  en  vis  Ret  kan  give 
den  japanske  Smags  stiliserende  Natursans,  Tokugavaperiodens 
overdaadige  Kunst  og  den  kinesisk-japanske  Aands  subtile,  kunstige 
og  smaatskaame  Væsen  Rokoko-Navn,  saa  er  denne  Rokoko  ikke 


Digitized  by  L^ooQle 


,Yamato-Sjæl 


395 


som  Vestens  en  Art  Forfalds-  eller  Alderdomssymptom;  den  er 
Udslag  af  et  Aartusinder  gammelt,  maalbe vidst  og  prøvet  System, 
et  System,  grundlagt  paa  Mpngoldyden:  Forsigtighed  som  Værn 
mod  Mongoldyden:  Dødsforagt  — ; et  System,  der  skaber  et 
Væv  af  hensynsfulde  Vaner,  af  høflige  og  velvillige  Fiktioner, 
der  i et  Samfund,  som  ikke  er  forgiftet  af  Kritik  og  Refleksion, 
med  Sikkerhed  omsætter  sig  i den  .Velviljens*  moralske  Realitet, 
som  Konfutse  og  Talleyrand  priser  — , et  System,  som  ikke 
dræber  eller  ved  Overkullur  tilintetgør  de  farlige  Menneskeegen- 
skaber: Mod  og  Virketrang,  men  afleder  Virketrangen  i frugt- 
bargørende Dværgkanaler  og  gemmer  Modet  til  Statens  Brug. 

I dette  System  er  Kejseren  i vore  Dage  det  udstraalende,  sam- 
lende og  solfjerne  Centrum.  Hans  Magt,  hans  Højhed  og  den 
Rigsidé,  han  repræsenterer,  er  én  af  de  ophøjede  og  ærværdige, 
hallucinationsskabende  og  aandelig  talt  kalkdannende  Fordomme, 
der  giver  Nationer  og  Mennesker  Holdning  og  Form.  Han  er  Midt- 
punktet i en  Drøm,  der  er  saa  meget  stærkere,  og  maaske  saa 
meget  mere  fremtidssvanger,  som  den  i Nutidens  mere  end  nogen 
Sinde  nøgterne  Japan  saa  at  sige  er  den  eneste,  — Midtpunktet 
i en  paradoksal  Tilstandsform,  som  man  maaske  med  nogen  Ret 
kunde  kalde:  heroisk  Rokoko. 


C.  6.  Rosenørn 


Digitized  by  L^ooQle 


HERVEY- MEMOIRERNE 


{en  ekcentriske  Ethelreda  Lady  Townshend,  hvis  Navn 
baade  for  hendes  egen  Skyld  og  endnu  mere  ved 
hendes  berømte  Søn  Charles  er  kært  og  velkendt 
for  alle  Læsere  af  engelsk  Memoirelitteratur  og  Hi- 
storie, udkastede  engang  for  snart  200  Aar  siden 
i en  Samtale  nogle  Ord,  som  endnu  erindres  i Eng- 
land og  som,  naar  man  én  Gang  har  hørt  dem,  ofte  falder  En  i 
Minde.  Hun  sagde:  „Gud  skabte  Mænd,  Kvinder  og  Hervey'er.* 
John  Lord  Hervey,  som  Lady  Townshend  sagtens  nærmest 
tænkte  paa,  da  hun  ytrede  sit  livskraftige  Paradoks,  er  uimodsige- 
lig det  berømteste  og  oftest  omtalte  Medlem  af  Slægten  Hervey, 
ligesom  han  i hele  sin  Skikkelse  er  Indbegrebet  af  det  mest  karak- 
teristiske hos  en  „Hervey*.  Han  fødtes  1696  (sandsynligvis  paa 
Ickworth,  som  allerede  da  i omtr.  to  Hundrede  Aar  havde  været 
Familiens  manor-house , ligesom  det  endnu  er  det)  som  Søn  af 
John  Hervey  Esq.  (senere  Baron  Hervey  1703  og  Jarl  af  Bristol 
1714)  og  Elisabeth  Felton.  Forældrenes  Ægteskab  var  saa  lykke- 
ligt og  deres  Forhold  til  Børnene  saa  inderligt,  at  Samtidens  Hi- 
storie næppe  kan  fremvise  noget  lignende.  Grevinden  af  Bristol 
fødte  sin  Mand  sytten  Børn,  og  Jarlen  havde  under  disse,  som 
oftest  ret  besværlige  Børns  Opvækst,  Opdragelse  og  senere  Løbe- 
bane rigelig  Anledning  til  at  vise  sine  Dyder  som  en  finfølende, 
klog  og  eftergivende  Mand  og  Fader.  Han  var  meget  belæst,  lige 
interesseret  af  Poesi  og  af  Politik:  „a  fine  scholar  and  a stout 
whig \ Og  han  var  ikke  den  første  af  sin  Slægt,  som  karakteri- 
seredes af  disse  Egenskaber.  Bumet  siger  om  hans  Farbroder 


Digitized  by 


Google 


Hervey-Memoirerne 


397 


John  Herrey  til  lckworth,  at  han  var  en  af  dem,  som  Earl  den 
Ånden  personlig  holdt  mest  af,  skønt  han  i Parlamentet  altid  talte 
mod  Kongen.  Da  Hervey  engang  — undtagelsesvis  — gjorde  det 
modsatte,  udbrød  Karl  II  glad:  ,1  Dag  var  du  ikke  imod  mig.‘ 
.Nej,  Sire,*  svarede  Hervey,  „i  Dag  var  jeg  mod  min  Samvittighed.* 
Blot  af  denne  hans  Maade  at  svare  Kongen  paa,  ser  man  straks, 
at  han  var  en  ægte  Hervey.  Han  nævnes  ogsaa  som  en  storVen 
af  Litteratur  og  Kunst.  Hvorledes  de  mest  urgamle  Hervey’er 
var,  véd  jeg  ikke  saa  nøje.  Slægten  kan  nemlig  føres  tilbage 
endog  til  Robert  Fitz-Harvey,  Søn  af  Harvey,  Hertug  af  Orleans, 
en  af  Anførerne  i Vilhelm  Erobrerens  Hær,  saa  det  er  ikke  let  at 
holde  rigtig  Rede  paa  dem  alle  sammen.  Men  en,  der  hed  Nicholas, 
udmærkede  sig  som  Diplomat  og  Politiker  paa  Henrik  VIII’s  Tid, 
og  hans  Sønnesøn,  William  Hervey,  nævnes  som  en  af  de  tapreste 
i Kampen  mod  den  spanske  Armada.  De  fleste  af  dem  hed 
John  og  har  boet  paa  lckworth.  Formodentlig  har  de  alle  sammen 
mer  eller  mindre  i Henseende  til  Naturel  og  Anlæg  været  .Her- 
vey’er*. 

En  anden  berømt  Hervey  — som  imidlertid  ikke  bærer  Navnet, 
men  ellers  i højeste  Grad  er  i Besiddelse  af  Slægtens  Særpræg  — 
er  Horace  Walpole,  der  af  sin  Samtid  med  stor  Bestemthed  ud- 
peges som  Lady  Walpoies  Søn  med  Carr  Lord  Hervey,  en  ældre 
Broder  af  den  John  Hervey,  som  vi  særlig  skal  sysselsætte  os  med. 
Efter  hans  tidlige  Død  arvede  denne  hans  Broder  John  Titlen  og 
Værdigheden  af  Lord  Hervey. 

Unge  John  Hervey  fik  en  yderst  omhyggelig  Opdragelse,  — 
først  i Westminster  Skole  under  Dr.  Friend,  og  dernæst  ved  Uni- 
versitetet i Cambridge,  hvor  han  Aaret  efter  Dronning  Annas  Død 
tog  en  Grad.  Han  var  lige  fra  sin  Ungdom  spinkel  og  sygelig  (man 
antager,  at  han  led  af  Epilepsi  i en  mild  Form),  men  saa’  usæd- 
vanlig godt  ud  — „Hervey  the  handsome “ kaldtes  han.  I Mod- 
sætning til  sine  samtidige  var  han  altid  yderst  maadeholden  i Mad 
og  Drikke,  var  ingen  Ven  af  Sport  og  afskyede,  som  han  selv  til- 
staar,  at  jage.  Men  han  var  en  modig  og  dygtig  Rytter  og  red 
selv  i Stedet  for  en  Jockey  sine  Heste  ved  Newmarket.  Ligesom 
andre  Hervey’er  skrev  han  Vers  og  interesserede  sig  varmt  for  de 
klassiske  Sprog  (han  korresponderede  paa  Latin  med  sin  Ven 
Henry  Fox)  samt  beskæftigede  sig  tidlig  med  Historie.  Og  jeg  har 
en  Mistanke  om,  at  han  lige  saa  tidlig  — for  at  tale  med  den 
gamle  Hertuginde  af  Marlborough,  — ogsaa  studerede  andre  Slags 

Tilskueren  ISO*  2 ti 


Digitized  by  L^ooQle 


398 


Hervey-Memoirerne 


.Bøger*":  Kort,  Kvinder  og  Mænd1).  Da  han  var  færdig  med  Stu- 
dierne i Cambridge,  rejste  den  unge  Hervey  udenlands.  Først  na- 
turligvis til  Paris,  hvor  den  fornemme  Verden  just  da  af  alle 
Kræfter  forberedte  sig  til  det  løsslupne,  alt  opslugende  Orgie,  som 
man  plejer  at  benævne  „La  Régenceu. 

Omkring  1718  kom  han  tilbage  til  England.  Moderen,  som 
„ængstede  sig*  for  ham  (hvad  hun  rimeligvis  havde  al  Grund  til), 
ønskede  ikke,  at  hendes  Dreng  skulde  fortsætte  Rejsen  gennem 
Tyskland  til  Italien,  som  det  først  var  bestemt.  Grevinden  af  Bri- 
stol  havde  en  Stilling  ved  Prinsen  af  Wales’  (senere  Georg  II’s) 
Hof,  og  da  Sønnen  kom  hjem,  vidste  hun  at  skaffe  ham  Indpas  i 
Prinsens  og  Prinsessens  nærmeste  Omgangskreds.  Tonen  i Rich- 
mond  (Tronfølgerens  Residens)  var  paa  den  Tid  i politisk  Hen- 
seende yderst  oppositionel  mod  Regeringen  og  i moralsk  Hen- 
seende yderst  fri.  Desuden  var  den  litterær.  Den  unge  John 
Hervey  kom  straks  i stor  Yndest.  Prinsessen  af  Wales  (senere 
Dronning  Caroline)  var  selv  et  meget  godt  Hoved,  hendes  Hof- 
damer, Mrs.  Howard  (senere  den  bekendte  Grevinde  af  Suffolk), 
Mrs.  Selwyn  (George  Selwyns  Moder),  Miss  Bellenden  og  Miss  Le- 
pell  var  alle  i høj  Grad  kvikke  og  muntre  Damer.  Lord  Chester- 
field  var  altid  en  elegant  Causør,  Bolingbroke  en  yderst  erfaren 
og  kynisk  spirituel  Verdensmand,  og  Popes  Vers  og  Swifts  Geni 
kastede  Glans  over  Kredsen.  Og  ganske  nær  ved  Richmond,  paa 
en  Villa  i Twickenham,  sad  Lady  Mary  Wortley  Montagu  og  skrev 
de  respektløseste  Breve  og  fandt  paa  de  spidseste  Epigrammer. 
Hændtes  det,  at  man  kedede  sig  i Richmond  (og  det  paastod  jo 
Pope,  at  Damerne  nu  og  da  klagede  over),  saa  kedede  man  sig 
sikkert  aldrig  hos  Lady  Mary.  Men  for  Resten  forekommer  det 
En  ret  utaknemmeligt,  om  Frk.  Bellenden  og  Frk.  Lepell  nogen  Sinde 
aabnede  deres  smaa  Munde  til  Klager,  thi  et  muntrere  og  mere  in- 
teressant Hof  med  mere  spændende  og  stærkere  krydret  Hverdags- 
Konversation  vilde  vist  vanskeligt  kunne  findes  i Europa.  Hvor 
man  vendte  og  drejede  sig,  dansede  man  nemlig  altid  i Richmond 
paa  en  Vulkan,  og  det  paa  en  Vulkan  med  Kratre  baade  til  højre 
og  venstre.  Det  ene  altid  rygende  og  ofte  ildsprudende  Krater 
hed  Hans  Majestæt  Kong  Georg!  og  det  andet  hed  Prætendenten. 
Medens  John  Hervey  gjorde  Prinsessen  og  Prinsen  sin  Opvartning 
eller  „kurtiserede*  dem,  som  det  da  hed  — forelskede  han  sig  i 

')  „Books*  — sagde  engang  Hertuginden  — ,my  books  are  men  and  cards.*- 


Digitized  by  L^ooQle 


Hervey-Memoirerne 


399 


deres  unge  Hofdame  Mary  Lepell  og  giftede  sig  med  hende.  Na- 
turligvis morede  de  sig  med  at  holde  det  hemmeligt  et  Par  Maa- 
neder,  — ingen  Mennesker  har  nogen  Sinde  kunnet  udgrunde 
nogen  rimelig  Grund  til  dette  Hemmelighedskræmmeri,  thi  Partiet 
var  i enhver  Henseende  yderst  passende.  Mary  Bellenden  gjorde 
det  samme,  da  hun  giftede  sig  med  Jack  Campbell,  som  senere 
blev  Hertug  af  Argyle,  — det  synes  at  have  været  en  Mode  ved 
Prinsen  af  Wales’  Hof. 

John  Hervey  kunde  ikke  have  valgt  sig  en  mere  indtagende 
Brud  end  den  tyveaarige  Mary  Lepell;  hele  Samtiden  roser  hende 
som  noget  af  det  kønneste,  yndefuldeste,  mest  ejendommelig  for- 
finede, man  kunde  se.  Poeten  Gay  kalder  hende  et  Sfted  , Youth's 
yovngest  daughter,  swéet  Lepell “,  og  Lady  Louisa  Stuart  siger,  at 
der  aldrig  har  været  saa  fuldkomment  et  Mønster  paa  en  fint- 
dannet,  velopdragen  ægte  Verdensdame. 

Pope,  som  hadede  hendes 'Mand,  priser  ligeledes  Lady  Hervey 
højt.  Lord  Chesterfield  komplimenterer  hende  paa  det  varmeste 
i de  fortrolige  Breve  til  hans  Søn,  og  Horace  Walpole  kan  ikke  nok 
berømme  hendes  Ynde  og  Finhed.  Hun  var  imidlertid  ikke  alene 
elsket  og  beundret,  hun  var  ogsaa  almindelig  agtet,  og  hendes 
Rygte  var  (højst  mærkeligt  i Midten  af  det  18.  Aarh. !)  uden  Plet 
Hendes  Mand  nævner  hende  sjælden  — dog  altid  hensynsfuldt  — 
og  synes  ret  snart  at  have  ophørt  med  at  interessere  sig  for  sin 
Hustru.  Lord  Hervey  interesserer  sig  nu  ellers  — som  han  selv 
et  Sted  har  sagt  — „for  alle  Ure  i Verden,  fra  de  groveste  Slagure  til 
de  fineste  Repeterure.  * Men  det  er  jo  muligt,  at  det  Hjerte,  der 
slog  inden  for  hans  Mollys  fejlfri  Legeme  og  smukke  Klæder,  gik 
for  regelret.  Vist  er  det,  at  han  efter  kort  Tid  ophørte  at  lytte 
til  det.  Venskabet  med  Prinsessen  af  Wales  holdt  sig  imidlertid 
altid  uforandret,  og  da  hun  1727  ved  sin  Mands  Side  som  Dron- 
ning Caroline  besteg  Tronen,  kom  Lord  Hervey  til  at  indtage  en 
Plads  i Kongeparrets  nærmeste  Hofstat.  Omtrent  samtidig  (fra 
1725)  var  han  bleven  Medlem  af  Underhuset,  og  nogle  Aar  der- 
efter lod  Robert  Walpole,  skønt  Jarlen  af  Bristol  endnu  levede, 
ham  kalde  til  Overhuset,  hvor  han  med  Iver  og  Bravur  talte  Re- 
geringens Sag.  Efter  Dronningens  Død  — thi  saa  længe  hun  levede, 
forblev  Lord  Hervey  som  hendes  fortrolige  Ven  og  mest  intime 
Raadgiver  i hendes  Nærhed  — belønnedes  han  med  en  høj  An- 
sættelse (Lord  Privy  Seal ) i Kabinettet.  Men  hans  mer  og  mer 
nedbrudte  Helbred  (han  havde  allerede  da  i mange  Aar  levet  af 

26* 


Digitized  by  LjOOQle 


400 


Hervey-Memoirerne 


Te,  Mælk  og  Brød)  gjorde,  at  han  for  sin  Del  ikke  formaaede  at 
bidrage  meget  til  at  opretholde  Walpoles  vaklende  Magtstilling. 
Aaret  efter  den  store  Ministers  Fald,  af  hvilken  han  i sine  Me- 
moirer giver  et  fint  nuanceret  og  slaaende  realistisk  Billede,  døde 
Lord  Hervey,  knap  47  Aar  gammel. 

Det  er  denne  Lord  Hervey  og  hans  illigitime  Brodersøn  Ho- 
race  Walpole  — begge  i højeste  Potens  „ Hervey ’er“  — som  vi  nu 
kan  takke  for  de  skarpest  tegnede  og  rigest  farvede,  de  mest 
drastiske  og  de  mest  intime  Virkeligheds-Skildringer  af  det  sociale 
og  politiske  Liv  i England  i det  18.  Aarh.  Med  aldrig  svigtende 
psykologisk  Skarpsyn  og  den  Interesse  for  Skyggesiderne,  Nuance- 
ringerne og  Bagatellerne,  som  altid  udmærker  en  ægte  Hervey,  har 
de  begge  — hver  i sit  Slægtled,  samlet  en  næsten  uoverskuelig 
Mængde  Fakta,  Anekdoter,  Sladrehistorier  og  Bon-mots,  som  de 
senere  har  forstaaet  at  gengive  med  en  saa  overlegen  Finhed  og 
saa  tilspidset  Vid,  at  mange  Gange  blot  et  eneste  lille  Træk,  som 
de  i Forbigaaende  nævner  i et  Brev,  er  nok  til  at  sætte  Farve 
paa  eller  kaste  nyt  Lys  over  en  betydelig  Karakter  eller  en  vigtig 
Situation.  De  har  begge  skrevet  de  die  in  diem  — Breve  og  Dag- 
bøger — altid  fremstillet  Sager  og  Personer,  som  de  levende  viste 
sig  for  en  vaagen  og  forstaaende  Samtids  Øjne. 

For  min  Del  har  jeg  nu  aldrig  troet,  at  de  Mennesker,  som 
levede  100  å 200  Aar  før  os,  var  saa  overordentlig  forskellige  fra 
os,  hverken  med  Hensyn  til  Opfattelsen,  heller  ikke  engang  videre, 
hvad  Sproget  angaar.  Dertil  vokser  Menneskeslægten  altfor  lang- 
somt. Det  er  uden  Tvivl  rosværdigt,  men  ret  naivt,  paa  Basis  af 
gamle  Breve  og  Dokumenter  at  søge  at  opkonstruere  det  18.  Aarh.s 
Talesprog  — hvor  mange  kan  vel  selv  nu  til  Dags  skrive,  som  de 
taler?  — og  jeg  tror,  at  de,  der  forsøger  det,  ofte  drives  til  grove 
Overdrivelser.  Naturligvis  er  der  en  Del  forældede  Udtryk:  — 
Verber,  som  har  veget  Pladsen  for  andre,  Substantiver  og  Adjek- 
tiver, der  som  raa  og  altfor  ligefremme  er  blevet  udskilte,  frem- 
mede Ord,  som  til  Dels  er  blevet  erstattede  af  indenlandske  — men 
Ordstillingen  har  vistnok  været  den  samme,  og  Sproget,  talt  hur- 
tig, uaffektert  og  dagligdags  — har  sikkert  i sin  Helhed  lydt,  om- 
trent som  vort  lyder.  Jeg  kan  ikke  tro  andet,  og  naar  jeg  læser 
de  bedste  franske  og  engelske  Breve  fra  omkring  1700  til  om- 
kring 1800  og  de  Samtaler,  som  der  in  extenso  er  blevet  bevarede, 
styrkes  jeg  i denne  Anskuelse. 

Hvad  nu  særlig  Lord  Hervey,  hans  Samtid  og  nærmeste  Efter- 


Digitized  by  L^ooQle 


Hervey-Memoirerne 


401 


kommere  angaar,  findes  der  ikke  meget  „karakteristisk  gammel- 
dags* (i  alt  Fald  ikke  paa  den  Maade,  som  det  populært  opfattes) 
hos  dem.  Naar  Lord  Hervey  ved  Aar  1730  ræsonnerer  f.  Eks.  over 
Historieskrivning,  gør  han  det  paa  næsten  samme  Maade,  med 
næsten  samme  Ord  som  Brødrene  Goncourt  — der  formodentlig 
knap  har  hørt  hans  Navn  nævne  — gjorde  ved  Aar  1860.  Naar 
han,  som  er  vokset  op  under  Dronning  Annas  Krige  og  saa  at 
sige  i Skyggen  af  Marlboroughs  Allongeparyk  (hans  Naade  var  en 
Ven  og  Velynder  af  Jarlen  af  Bristol),  taler  om  Fred  i Modsætning 
til  Krig,  tænker  han,  som  vi  tænker,  og  naar  han,  der  knap  kendte 
nogen  anden  Kreds  end  den  intimeste  Hofkreds,  berører  Spørgs- 
maalet  om  Folkets  Rettigheder  lige  over  for  sin  Fyrste,  kan  en 
frisindet  Parlamentariker  i vore  Dage  næppe  udtale  sig  med  mere 
gennemført  liberal  Overbevisning.  Og  alt  saa  ligefrem,  i et  Sprog 
saa  fint  nuanceret  og  levende  — saa  „moderne*,  vilde  de  sige, 
som  å tout  prix  ønsker  Barok-  og  Rokokostil  over  hver  Stavelse, 
som  om  det  var  skrevet  i Gaar.  Og  det  er  ikke  blot  Lord  Hervey, 
som  forstaar  at  skrive  paa  den  Maade.  Horace  Walpoles  Brevstil 
— George  Selwyns,  Gilly  Williams,  Lady  Mary  Wortleys,  Lord 
Carlisles,  Fox’s  — jeg  vilde  kunne  nævne  dem  i Dusinvis,  og  det 
ikke  blot  i England,  men  ogsaa  i Amerika  — har  de  samme 
Egenskaber:  de  skrev  aabenbart  alle  sammen,  som  de  talte,  og 
fandt  det  ikke  vanskeligt,  ogsaa  naar  de  haandterede  en  Pen,  at 
betjene  sig  af  deres  Hverdagsudtryk.  Derfor  er  de  ogsaa  alle  saa 
velsignet  tilgængelige. 

Sine  berømte  Memoirer  har  Lord  Hervey  ifølge  sine  egne 
Ord  udelukkende  skrevet  for  Mennesker,  der  ligesom  han  selv 
finder  „on  unaccountable  pleasure “ i „William  Rufus’  rustne  Stig- 
bøjle og  Dronning  Maries  ormædte  Stol*,  som  glæder  sig  mere 
over  „bag  ved  Kulisserne  at  se  Historiens  Skuespillere*  end  at  be- 
undre dem,  „naar  de  i fuldt  Skrud  udfører  deres  Roller  paa  den 
offentlige  Skueplads*.  Og  naar  han  skrev  dette,  vidste  Lord  Her- 
vey sikkert  meget  vel,  at  for  de  fleste  betyder  Dronning  Marie 
ingenting  og  William  Rufus  endnu  mindre,  men  han  anede  ganske 
vist  ogsaa,  at  hans  Bog  paa  sin  Vandring  gennem  Tiderne  en  eller 
anden  Gang  vilde  træffe  dem,  hos  hvem  visse  historiske  Navne 
fremkalder  en  sær  behagelig  Gysen  (the  unaccountable  pleasure!) 
og  hvem  den  blotte  Titel  paa  en  Bog  er  i Stand  til  at  love 
Timer  og  Dage  af  intensiv  Fryd.  Det  er  til  disse  — til  disse  faa  — 
Lord  Hervey  udtrykkelig  henvender  sig.  Men  selv  om  han  havde 


Digitized  by 


Google 


402 


Hervey-Memoirerne 


troet,  at  der  ikke  paa  Jorden  fandtes  et  saadant  Menneske,  saa 
havde  han  alligevel  skrevet.  Blot  for  den  Tilfredsstillelse  at  kunne 
skildre  Tingene,  saadan  som  de  var,  og  kalde  „a  spade  o spade". 

Ved  Lord  Herveys  Haand  træder  vi  altsaa  ind  i Lønkamrene 
i St.  James  Palace,  i Hampton  Court  og  Kensington.  Han  fører 
os  ind  i Kongens  og  Dronningens  Sovekammer,  lader  os  sidde  paa 
Kanten  af  deres  Seng  og  høre,  hvad  de  ved  Midnatstid  og  i Dag- 
gryningen  taler  med  hinanden  om.  Vi  følger  ham,  naar  han  om 
Aftnerne  leder  Arveprinsessen  fra  hendes  Forældres  Gemak  gen- 
nem Paladsets  skumle  Trapper  op  til  hendes  egne  Værelser,  og  ser 
lige  saa  tydelig  som  han,  hvordan  hun  vrænger  Mund  og  trækker 
paa  Skulderen,  hører  hendes  respektstridige  Bemærkninger  over 
hendes  Hr.  Faders  utaalelige  Humør  og  hendes  Fru  Moders  servile 
Kryberi.  Vi  ser  den  lille  heftige  og  uregerlige  Konge  danse  som 
en  Bjørn  i Lænker  for  Sir  Robert  Walpoles  store  fede  Haand,  i 
hvilken  Civillisten  hviler,  hører  hans  rasende  tyske  Skældsord  mod 
dette  Folk,  som  han  ikke  forstaar,  og  denne  Forfatning,  som  for 
hans  uindskrænket  kurfyrstelige  Hjerne  alene  synes  en  Chikane 
mod  Majestætens  Ret  og  Værdighed.  Denne  tyske  Duodezfyrste, 
hvem  Skæbnen,  »den  protestantiske  Tronfølge*  og  et  helt  Folks 
politiske  Instinkt  — kan  man  med  et  andet  Ord  betegne  Masser- 
nes sejge,  udholdende  Trofasthed  imod  en  almindelig  hadet  og  al- 
mindelig foragtet  Fyrsteslægt?  — havde  skænket  Britanniens  tre 
Kroner,  — vi  ser  ham,  bittert  savnende  sine  tyske  Tinsoldater, 
staa  og  kigge  gennem  Jalusieme  ned  paa  Vagtafløsningen  i Borg- 
gaarden,  og  vi  kan  næsten  skimte  det  overlegent  ironiske  Smil, 
hvormed  Lord  Hervey  kommenterer  „this  military  amusement *. 
De  rustne  Laase  i Chatoller  og  Porteføljer  springer  op  for  vore 
Øjne,  og  vi  faar  Lov  til  at  læse  Hans  Majestæts  alenlange,  naivt 
skamløse,  naivt  ømme,  yderst  grovkornede  og  grovt  tænkte  Breve 
til  hans  høje  Gemalinde,  — disse  Breve,  som  Dronningen  — ikke 
af  Ondskab,  men  kim  fordi  hun  var  bange  for  ikke  at  kunne  paa 
egen  Haand  besvare  dem  rigtig,  — samvittighedsfuldt  viste,  hvert 
eneste  et,  til  Sir  Robert  Walpole,  idet  hun  Linie  for  Linie  gav 
Mandens  Udgydelser  til  Pris  for  Ministerens  haardhændte  Kritik  og 
Kommentar.  Vi  undrer  os  over  denne  Dronning,  der,  klogere  end 
sine  Omgivelser,  men  — paa  sin  Vis  — lige  saa  smaaligt  selvisk  og 
lige  saa  smaaligt  kurfyrstelig  som  Gemalen,  dødsyg,  ofrer  hver  Time 
af  sit  Liv  paa  at  tilfredsstille  et  Magtbegær  uden  Grænser.  Vi  er 
med  vore  egne  Øjne  Vidne  til,  hvor  uforsonligt  hadsk  hun  intri- 


Digitized  by  L^ooQle 


Herrey-Memoireme 


403 


gerer  mod  sin  egen  Søn,  og  hvor  koldblodig  hun  ofrer  sin  ældste 
Datter;  hvorledes  hun  Gang  paa  Gang,  Dag  ud  og  Dag  ind,  i sit 
Ægteskab  frivillig  udsætter  sig  for  Ydmygelser,  som  ikke  den  rin- 
geste Hustru  nogen  Sinde  vilde  finde  sig  i uden  at  gøre  Oprør. 
Vi  ser  Sir  Robert  Walpole  — klog,  klar,  rolig,  raa  og  spøgefuld 
med  uforanderlig  Godmodighed  og  uovervindelig  Taalmodighed  dag- 
lig besejre  Oppositionens  Raseri,  Parlamentets  Betænkeligheder  og 
Gerrighed,  Kongens  stædige  Indskrænkethed  og  Dronningens  altid 
aarvaagne  Mistro.  Med  begge  Hænder  vrister  han  Magten  til  sig 

— og  naar  han  har  naaet  sit  Maal,  gaber  han  af  Træthed,  ler  ad 
det  hele  og  sværger  paa,  at  nu  vil  han  sandelig  belønne  sig  selv 
med  en  14  Dages  Ferie  i sin  Elskerindes  Selskab  eller  et  Par 
Ugers  Jagt  og  Landluft  hjemme  paa  Houghton,  som  han  elsker. 
Og  saa  dybt  graver  Lord  Hervey  med  sin  Haand  ned  i Sir  Ro- 
berts stærke  Hjerte,  at  man  fuldt  ud  forstaar  de  sammensatte  og 
ind  i hverandre  vævede  Motiver,  som  Dag  efter  Dag  tvinger  den 
store  Statsmand  til  paa  ny  at  optage  sit  trættende  Sisyfosarbejde. 
Man  forstaar,  hvordan  den  personlige  Ærgerrighed  paa  ethvert 
Punkt  i hans  Sjæl  følges  med  den  patriotiske  Stolthed  over,  at  det 
er  ham  — ham  alene  — som  paa  sine  brede  Landjunker-Skul- 
dre  bærer  England  — det  nye  England,  som  Stuarterne  aldrig 
anede  og  som  William  IH  havde  drømt  om.  Bevidst  og  ubevidst 
kæmper  han,  Folkets  fødte  Repræsentant,  Folkets  Kamp  mod 
Kongen,  og  det  er  ham,  som  beskyttende  og  beroligende  holder 
sin  store  Haand  over  det,  naar  Hans  Majestæts  kurfyrstelige  Pas- 
sion for  at  vise  sig  til  Hest  paa  den  europæiske  Krigsskueplads 
truer  med  at  kaste  Landet  ind  i politiske  Eventyr  og  sætte  dets 
merkantile  og  industrielle  Fremtid  paa  Spil.  Quieta  non  movere! 
var  Sir  Roberts  Valgsprog  — del  er  udlagt:  »Lad  dette  Rige  vokse 
sig  stort  i Fred*.  »Se,*  siger  han  engang  med  smilende  Selv- 
følelse til  Dronningen,  »i  dette  Øjeblik  ligger  50,000  Mand  faldne 
paa  Europas  Slagmarker  og  ikke  én  Englænder  . . . Kan  jeg  blot 
endnu  et  eneste  Aar  holde  dette  Rige  uden  for  Striden,  véd  jeg,  at 
det  bliver  os,  der  kommer  til  at  diktere  Freden  for  hele  Verden  . . . 
Deres  M (gestæt  anklager  mig  altid  (om  det  kan  kaldes  en  »An- 
klage*) for  Partiskhed  for  England  og  at  jeg  ikke  tager  Hensyn 
til  noget  andet  i Verden  end  England* . . . Dronningen  havde  Ret, 

— Walpole  tog  aldrig  Hensyn  til  noget  andet.  — Lykkeligvis  for 
England ! Thi  det  var  ham,  der  efter  at  Dronning  Annas  Krige 
havde  rystet  de  Grundvolde,  som  William  IH  havde  lagt,  igen  lagde 


Digitized  by  L^ooQle 


m 


Hervey- Memoirerne 


Stenene  paa  Plads  og  murede  Murene  faste.  „The  City  of  Lon- 
don“,  „The  naval  Strength  of  England *,  „ Liberty  and  Propertyu 
— saaledes,  tænker  jeg  mig,  lød  de  Skaaler,  Sir  Robert  plejede  at 
foreslaa.  Og  da  Nationen  havde  vokset  sig  fuldvoksen  i det  gamle 
Hus,  traadte  den  ud  og  tog  en  ny  Verden  i Besiddelse.  Det 
19.  Aarh.s  England,  i hvis  Lod  det  er  faldet  at  virkeliggøre  Tanken 
om  et  „Større  Britannien*,  maa  ære  og  takke  den  gamle,  tykke, 
bredskuldrede  Sir  Robert  og  give  ham  en  Plads  ved  Siden  af  Cecil, 
Cromwell  og  Kong  William.  Thi  disse  fire  Mænd  er  Stor-Britan- 
niens  fire  Hjørnepiller. 

Skildringen  af  Walpoles  Kamp  med  Kongeparret  — en  Kamp, 
der  førtes  med  smaa  Ord,  med  Smiger,  Ironi,  Medynk,  Overrump- 
ling, dagligdags  Samtaler  paa  en  Baggrund  af  alle  Hverdagslivets 
smaa  skiftende  Stemninger  og  den  politiske  Situations  evig  veks- 
lende Afskygninger  — er  efter  min  Mening  det  mest  overlegne  og 
mesterligste,  som  Lord  Herveys  fine  Pen  har  udført.  Hans  Anek- 
doter virker  yderst  oplivende,  hans  Esprit  er  ofte  uimodstaaelig, 
og  hans  realistiske  Øjebliksbilleder  er  hævede  over  al  Ros;  men 
fremfor  alt  andet  foretrækker  jeg  de  tre  udødelige,  rent  menne- 
skelige og  i historisk  Henseende  uvurderlige  Portrætter:  Kongen, 
Dronningen  og  deres  Førsteminister. 

Med  al  sin  ubestridelige  intellektuelle  Overlegenhed  er  Dron- 
ningen — i alt  Fald  i mine  Øjne  — betydelig  mindre  tiltalende 
end  Kongen.  Hun  er  haard  og  glat  som  en  slebet  Sten,  — Sten 
helt  igennem.  Men  det  mærkelige  er,  at  han,  med  al  sin  Arrig- 
skab (med  andet  Ord  kan  Hans  Majestæts  Humør  ikke  betegnes), 
sin  Gerrighed,  sin  Grovhed,  sin  Stædighed,  sin  naive  Egoisme,  dog 
ikke  er  usympatisk.  Han  er  modig  som  en  Løve,  øm  om  sin 
Hustru  og  — som  Lord  Hervey  sagde  — „han  lyver  ikke*.  „Ikke 
ofte“,  svarede  Walpole. 

Omgangstonen  ved  dette  Hof  var  mere  ugenert,  end  den  var 
i Frankrig  under  Regentens  og  Hertugen  af  Richelieus  Glans- 
perioder. Lady  Deloraine,  de  unge  Prinsessers  Hovmest erinde 

stod  en  Morgen  i Forstuen  paa  Hampton  Court  med  sit  yngste 

Barn  paa  Armen.  „Det  er  et  sødt  Barn,  I har  dér,  Lady  De- 
loraine*, sagde  Sir  Robert  Walpole,  som  gik  forbi.  „Hvis  er 

det?  ( Whose  is  it?)‘  Lady  Deloraine  gav  sig  til  at  le  højt  og  svor 
paa,  at  det  var  hendes  Mands  — „men  hvad  det  næste  an- 
gaar,  saa  kan  jeg  ikke  svare  for  det.*  Da  Kongeparret  har  bedt 
Lord  Hervey  sørge  for,  at  deres  for  begge  Parter  yderst  kompro- 


Digitized  by  LjOOQle 


Hervey-Memoirerne 


405 


mitterende  Korrespondance  med  Prinsen  al  Wales  bliver  trykt  og 
udgiven  for  at  overbevise  Nationen  om,  at  Tronfølgeren  er  en 
.Løgner*,  og  de  ikke  synes,  det  gaar  hurtig  nok  dermed,  siger 
Dronningen  til  Lorden:  .Hvor  1 Djævlens  Navn  har  I gjort  af  Jer, 
og  hvad  har  I taget  Jer  til?  I er  nok  den  rette  at  sætte  til  at 
retfærdiggøre  sine  Venner.  Hele  denne  Uge  har  I haft  Brevene 
til  Oversættelse*  — de  var  oprindelig  skrevne  paa  fransk  — ,og 
endnu  er  de  ikke  færdige.  Og  det  blot,  fordi  I nødvendig  maa 
ind  til  Byen  og  more  Jer  med  Jeres  ækle  Tøse  (. Guenipes “ er  det 
Ord,  H.  M.  behager  at  anvende)  i Stedet  for  at  gøre,  hvad  I skal.* 
Alle  Sprogets  Ukvemsord  bruges  af  Kongen  og  Dronningen  mod 
deres  ældste  Søn,  og  da  denne  bliver  jaget  ud  af  St.  James,  skæn- 
des Kongefamilien  om  Møblerne.  Prinsesse  Caroline  sender  Bud  til 
sin  Broder  med  Danselæreren  — Danselæreren  — , at  han  er 
en  Æsel  og  fortjener  at  hænges.  Da  Dronningen  dør  i St.  James, 
sidder  Prinsen  af  Wales  et  Stykke  derfra  i sit  Palads  i Pall  Mali 
og  siger  blot  hvert  Øjeblik  højt  til  sine  Venner:  ,Nu  kan  det  ikke 
vare  længe,  inden  vi  faar  gode  Nyheder.  I skal  faa  at  se,  nu 
maa  det  snart  være  forbi  med  hende!*  Eller  læs  om  Kongen, 
som  betaler  sine  Mætresser  med  Lotterisedler,  som  han  beder 
Skatkammerkansleren  betale  af  .den  hemmelige  Fond*.  Eller 
Historien,  dengang  man  troede,  at  Hans  Majestæt  var  omkommen 
til  Søs  paa  Hjemrejsen  fra  Hannover  — Stemningen  hos  Tron- 
følgeren, hos  Dronningen,  hos  Folket1).  Eller  den  groteske  For- 
tælling om  Prinsessen  af  Wales’  første  Barsel.  Eller  læs  om  Prin- 
sesse Annas  Bryllup  med  Prinsen  af  Oranien  — hvad  hendes 
Moder,  Dronningen,  i sin  ufine,  malplacerede  Medlidenhed  med 
Datteren  Dagen  efter  Højtiden  siger  til  Lord  Hervey.  Man  be- 
høver ikke  være  særlig  snærpet  for  at  korse  sig,  og  alligevel  er  de 
værste  og  for  Kongefamilien  mest  kompromitterende  Sider  i Ori- 
ginalmanuskriptet overstregede  eller  afrevne,  inden  det  blev  ud- 
givet. Man  forstaar  Thackerays  Udbrud,  den  Gang  de  Herveyske 
Arvinger  (i  1840erne)  endelig  aabnede  det  famøse  Skrin  paa  Ick- 
worth  og  for  første  Gang  lod  England  læse  disse  gulnede  Blade, 

')  Paa  Porten  til  St.  James  var  der  sat  et  Opslag,  der  led  saaledes:  .For- 
kommen eller  bortløbet  herfra  en  Mand,  som  har  efterladt  Kone  og  6 Børn 
paa  Sognet:  enhver,  der  kan  meddele  Oplysninger  om  ham  til  Kirkeforstanderen 
for  St.  James  Sogn,  saa  at  man  kan  faa  fat  paa  ham.  modtager  4 Shilling  6 Pence 
i Belønning.  NB.  Denne  Belønning  vil  ikk*  blive  forbøjet,  da  ingen  vil  anse 
ham  for  en  Krone  værd  (IKr.  = 5Sh.j. 


Digitized  by  LjOOQle 


406 


Hervey-Memoirerne 


som  i hundrede  Aar  havde  sovet  under  Laas  og  Lukke:  „Det  var, 
som  man  havde  opgravet  et  nyt  Pompeji*,  siger  han. 

Enestaaende  i sin  næsten  guddommelige  Ubarmhjertighed  er 
den  uforlignelige  Skildring  af  Kongen  ved  Dronningens  Dødsleje  -- 
minutiøs  og  kølig,  fremstillet  uden  Sympati,  men  med  det  mest 
gennemtrængende  Blik  for  Modsætningerne,  Inkonsekvenserne,  alt 
det  mest  bevidste  og  det  mest  ubevidste  i Menneskenaturen.  — en 
Skildring,  der  paa  hver  Side  dokumenterer  Lord  Hervey  som 
Shakespeares  Landsmand.  Man  glemmer  aldrig  nogen  Sinde  Bil* 
ledet  af  denne  Konge,  som  paa  en  Modtagelsesdag  for  de  frem- 
mede Ministre  „midt  i sin  virkelig  store  Uro  for  Dronningen  sendte 
Bud  til  sine  Pager  for  at  bede  dem  huske  at  sy  den  nyeste  Slags 
Kniplinger  paa  hans  Skjorte*,  eller  som  „en  Aften,  da  Dronningen 
var  meget  syg  og  han  sad  i sin  Natdragt  og  Nathue  i en  Læne- 
stol med  Benene  paa  en  Taburet,  medens  Prinsesse  Emily  laa  paa 
en  Sofa  og  Lord  Hervey  sad  ved  Ilden*,  pludselig  i sin  uudholde- 
lige Uro  giver  sig  til  at  tale  om  sig  selv,  om  sine  mærkelige  Egen- 
skaber, om  sit  Mod  og  sin  Heroisme  og  sine  Prøvelser,  alt  hvad 
han  har  gaaet  igennem  her  i Verden,  praler  og  skvadronnerer, 
lige  til  Prinsessen  lader,  som  hun  er  falden  i Søvn.  Man  harmes 
over  hans  Selviskhed,  hans  Naragtighed,  hans  smaalige  Irritabilitet 
— og  ikke  et  Øjeblik  tvivler  man  paa,  at  denne  stakkels  Mand 
lider  dybt  og  sørger  bittert.  Vi  følger  de  underlige  Udslag,  som 
hans  Ømhed  for  Patienten,  hans  Angst  og  Nervøsitet  giver  sig, 
medens  Sygdommen  staar  paa,  og  genkender  hans  underlige  til- 
syneladende Ufølsomhed,  da  det  ventede  Slag  kommer,  hans  Snakke- 
salighed, hans  pludselige  ukaldede  Aabenhjertighed  uden  al  Vær- 
dighed. Som  om  Kongens  Indre  var  en  aaben  Pung,  stikker 
Lord  Hervey  Gang  efter  Gang  sin  Haand  ned  deri  og  henter  frem 
for  Lyset  Mønt  efter  Mønt  — rent  Guld  og  slidt  Smaasølv  og  ir- 
rede Kobbermønter  — , men  alle  ægte  og  alle  prægede  af  hans 
eget  kongelige  Billede:  Georgius  Rex\  En  karakteristisk  Anekdote 
fra  Dronningens  Dødsleje  er  saa  ofte  omtalt  i alle  Kulturskildringer 
fra  de  Tider,  at  jeg  næsten  undser  mig  for  at  gentage  den: 
Da  Dronningen  mærkede,  at  hun  skulde  dø,  talte  hun  alvorligt 
med  Kongen  og  bad  ham  saa  snart  som  muligt  indgaa  et  nyt 
Ægteskab.  „Idet  han  tørrede  sine  Øjne  og  snøftede  mellem  hvert 
Ord  (skildrer  Lord  Hervey  det),  fik  Kongen  med  stort  Besvær  frem : 
„Non,  j’aurai  des  maitresses “.  „Ah,  mon  Dieu,  cela  n’empéche pas“ , 


Digitized  by  L^ooQle 


Hervey-Memoirerne 


407 


svarede  Dronningen  blot.  Man  kan  høre  hende  sukke,  idet  hun 
falder  tilbage  mod  Puderne. 

W.  M.  Thackeray,  som  selv  mest  af  alt  beundrede  netop  de 
Dyder,  som  egentlig  ikke  kan  siges  at  karakterisere  det  18.  Aarh., 
nærede  dog  hele  sit  Liv  igennem  en  lidenskabelig  og  uudryddelig 
Forkærlighed  for  Georgemes  England,  — Swifts,  Hogarths  og 
Fieldings,  de  bestukne  Parlamenters  og  de  kortspillende  Makaro- 
niers  England!  — og  ingen  har  med  saa  fin  Forstaaelse  skildret 
dets  bøjere  Selskab  som  han.  Han  kommer  ogsaa  ofte  tilbage 
til  Lord  Hervey  og  — naturligvis  — kan  ban  personlig  ikke  lide 
ham.  Han  syntes  altid,  at  der  — som  han  sagde  — var  »noget 
djævelsk”  ved  ham,  „with  his  deadly  smile  and  ghastly  painted 
faceu,  og  han  erklærer  rent  ud,  at  ban  nærmest  er  tilbøjelig  til 
at  tro  paa  Popes  nedrige  Nidskrift  imod  ham.  Og  dog  burde 
Thackeray  her  erindre,  at  hans  egen  elskede  gamle  Dr.  Johnson 
aldrig  troede  paa  disse  Bagvaskelser,  men  tværtimod  nærede  en 
saa  stor  Forkærlighed  for  alt,  hvad  der  hed  Herveyer,  at  han 
plejede  at  sige:  »Om  nogen  kalder  en  Hund  Hervey,  vil  jeg  holde 
af  den".  Men  trods  al  sin  Antipati  beundrer  Thackeray  Lord  Her- 
vey som  Skribent  uindskrænket  og  intensivt,  og  om  de  ovenfor 
omtalte  berømte  Kapitler,  i hvilke  Dronningens  Dødsleje  skildres, 
siger  den  store  Kender  af  Bøger  og  Mennesker,  Historikeren  og 
Moralisten,  at  »Detaillernes  groteske  Græsselighed  overtræffer  al 
Satire;  det  uhyggeligt  humoristiske  i denne  Scene  virker  mere 
frygteligt  end  de  mørkeste  Sider  hos  Swift  eller  den  bitreste  Ironi 
hos  Fielding.* 

Det  er  det  sidste  Ord  om  John  Lord  Hervey,  af  en  af  de  kom- 
petenteste  Dommere  over  det  18.  Aarh.s  engelske  Forfattere.  Lord 
Hervey,  som  efter  Hoftjenesten  om  Natten  sad  paa  sit  Kammer  i 
St.  James,  ofrende  Søvn  og  Hvile  for  sin  uimodstaaelige,  liden- 
skabelige Trang  til  at  meddele  sig,  i Erindringen  igen  bygge  sig 
op  de  Scener,  som  han  om  Dagen  havde  været  Vidne  til,  male 
uden  Smiger,  sige  sin  Mening  uden  Hensyn,  hade  og  elske,  hævne 
sig  og  straffe,  han  vilde,  hvis  han  havde  hørt  ham,  alvorligt  og 
stateligt,  med  Haanden  paa  Kniplingskalvekrøset  have  bukket  for 
sin  celebre  Kritiker  og,  idet  han  forstaaende  saa’  ham  ind  i Øjnene, 
stille  have  smilet  med  sit  , ghastly  smile “. 

• 

Mathilda  Malling 


Digitized  by  L^ooQle 


TRAADLØS  TELEGRAFERING 


t af  det  svundne  Aarhundredes  mange  Navne  var 
jo  „Elektricitetens  Aarhundrede*  og  det  med  Rette; 
men  hvor  betydningsfulde  end  de  mange  Studier, 
Opdagelser  og  Opfindelser  var,  paa  hvor  mange 
Omraader  end  elektriske  Virkninger  kom  til  An- 
vendelse i Praksis  — den  store  Mangfoldighed  i saa 
Henseende  er  imponerende  — , saa  er  vi  dog  komne  meget  lidt 
fremad  i Besvarelsen  af  det  Spørgsmaal : hvad  er  Elektricitet?  Hvor 
forunderligt  er  det  dog  ikke,  at  en  Metaltraad,  hvis  Ender  er  satte 
i Forbindelse  med  to  forskellige  Metalplader,  der  staar  ned  i et  Kar 
med  Syre,  at  en  saadan  Traad  faar  Evnen  til  at  paavirke  Mag- 
neten i dens  Nærhed,  og  til  at  gøre  Jern  magnetisk;  endvidere  at  den 
bliver  opvarmet,  og  at  naar  den  brydes  over  et  Sted  og  Brudstederne 
dyppes  ned  i en  Syre-  eller  Metalopløsning,  denne  da  adskilles 
i sine  Bestanddele.  Vi  siger,  at  det  alt  sammen  ligger  i,  at  der 
gaar  en  „elektrisk  Strøm*  igennem  Traaden,  men  hvad  det  er  for 
noget,  denne  elektriske  Strøm,  det  véd  vi  ikke,  thi  Traaden  synes 
at  være  i akkurat  samme  Tilstand  efter  som  før  denne  Proces. 
Energikilden  til  de  magnetiske,  termiske,  kemiske  Virkninger  har 
vi  i de  kemiske  Processer,  som  foregaar  nede  i det  Kar,  hvori  Syren 
og  de  to  Metalplader  findes,  men  hvad  der  sker,  naar  vi  iagttager 
Virkningerne  ude  i og  i Nærheden  af  Ledningstraaden,  det  véd  vi 
ikke.  Og  saa  det  forunderlige,  at  en  i sig  selv  tilbageløbende 
Metaltraad  kan  komme  i akkurat  den  samme  Tilstand,  have  akkurat 
de  samme  Virkninger,  alene  naar  man  bevæger  Magneter  i dens 
Nærhed;  ogsaa  da  vil  den  blive  „gennemløbet  af  elektriske  Strømme*. 
Vi  oplyser  vore  Gader  og  Huse  med  elektrisk  Lys,  vi  rutscher  afsted 


Digitized  by  L^ooQle 


Traadløs  Telegrafering 


409 


med  de  elektriske  Sporvogne  og  inden  mange  Aartier  med  elektriske 
Jernbaner,  men  vi  ved  ikke,  hvad  Elektricitet  er!  Intet  Under,  at 
man  kom  til  at  tænke  paa  et  Fluidiftn,  der  gennemflød  Traaden,  saa- 
ledes  som  Vand  strømmer  igennem  en  Ledning;  men  dette  Fluidum 
havde  ingen  Vægt  og  kunde  ikke  ellers  iagttages;  kun  Virkningerne  af 
det  tænkte  Fluidum  har  vi  for  os  som  noget  faktisk  eksisterende.  — 
Denne  .Elektricitet*  kunde  bevæge  sig  igennem  Metaller,  og  den  kunde 
ogsaa  bevæge  sig  igennem  visse  Vædsker  som  Syre-  og  Metalopløs- 
ninger, men  der  er  en  stor  Mængde  Stoffer,  som  den  ikke  kan  bevæge 
sig  igennem ; nok  igennem  en  Metaltraad,  men  ikke  igennem  en  Glas- 
traad,  ikke  igennem  en  Lakstang,  ikke  igennem  kemisk  rent  Vand, 
ikke  igennem  Luft  osv.  Alle  disse  Ting,  der  danner  en  Hindring  for 
Elektricitetens  Bevægelse,  kalder  vi  Isolatorer,  medens  de,  der  til- 
lader Elektricitetens  Flytning,  er  Ledere.  For  at  der  skal  komme 
en  elektrisk  Strøm  i Gang,  maa  der  være  et  lukket  Kredsløb  af  Ledere 
til  Stede,  altsaa  af  Metaltraade  eller  ledende  Vædsker;  er  Rækken 
af  disse  Ledere  et  Sted  afbrudt  af  en  Isolator,  gaar  der  ingen  elek- 
trisk Strøm  igennem  Lederne.  Saaledes  var  de  Anskuelser  om 
Tingen,  der  dannede  sig  paa  Grundlag  af  de  Erfaringer,  man  gjorde, 
og  en  elektrisk  Telegrafering  uden  Metaltraadsledninger  vilde,  om 
Sagen  forholdt  sig  akkurat  saaledes,  være  en  Umulighed. 

Den  store  engelske  Fysiker  og  glimrende  Eksperimentator 
Michael  Faraday  har  dog  for  et  halvt  Hundrede  Aar  siden  paa- 
vist, at  slet  saa  ligefremt  og  simpelt  er  det  ikke.  Alle  kender  Leydner- 
flasken:  en  Glasflaske,  der  baade  paa  Yder-  og  paa  Indersiden  er 
beklædt  med  Stanniol  og  virker  som  et  elektrisk  Opsamlingsapparat 
eller  en  Kondensator;  fører  man  positiv  Elektricitet  fra  en  Elek- 
tricitetskilde af  en  vis  Spænding  til  den  indre  Stanniolbelægning 
og  samtidig  negativ  Elektricitet  til  den  ydre  Belægning,  saa  ophober 
der  sig  store  Mængder  af  + Elektricitet  i den  indre,  af  -s-  Elek- 
tricitet i den  ydre  Belægning,  idet  de  tiltrækker  hinanden  og  derved 
drages  ind  imod  Glasset,  saa  at  de  giver  Rum  for  yderligere  Til- 
strømning. Det  er  overordentlig  store  Mængder  af  Elektricitet,  som 
paa  den  Maade  kan  opsamles.  Det,  som  Faraday  da  fandt,  var 
dette,  at  naar  Flasken  var  lavet  af  andre  Ting  end  Glas,  men  for 
Resten  havde  samme  Størrelse,  Tykkelse  osv.,  saa  var  Mængderne 
af  den  Elektricitet,  der  kunde  ophobes,  forskellig.  Heraf 
følger  da,  at  det  Stof,  der  skiller  de  to  Metalbelægninger  — eller 
Metalplader,  som  det  ogsaa  kan  være,  — fra  hinanden,  spiller  en 
anden  Rolle  end  simpelt  hen  Isolatorens,  der  skal  skille  dem  fra 


Digitized  by  L^ooQle 


410 


Traadløe  Telegrafering 


hinanden;  Stoffet  (Flaskemassen)  spiller  en  aktiv  Rolle  ved  Elek- 
tricitetsopsamlingen. Faraday  tænker  sig,  at  der  i Isolatoren  fore- 
gaar  smaa  elektriske  Forskydninger,  forskellige  i de  forskellige  Stoffer, 
men  altsaa  ikke  en  Strømning  af  Elektricitet,  saaledes  som  den  fore- 
gaar  i de  metalliske  Stoffer;  Isolatoren,  som  derfor  kaldtes  et  Di- 
elektrikum,  er  altsaa  Sædet  for  en  Proces  af  elektrisk  Natur, 
men  forskellig  fra  den  elektriske  Strømning;  der  sker  smaa  ener- 
giske Bevægelser  af  en  lignende  Natur,  som  naar  man  trykker  et 
Sted  paa  et  elastisk  Legeme:  der  foregaar  en  lille  Forskydning  af  de 
nærmeste  Smaadele,  og  der  opstaar  derved  en  vis  Spændingstilstand; 
denne  Spænding  bringer  de  udenom  liggende  Dele  til  ogsaa  at 
forskydes  lidt,  men  den  derved  skabte  Spænding  driver  de  næste 
Smaadele  af  Sted  o.  s.  fr.  Naar  der  nu  er  Tale  om  en  lignende 
Forskydning  af  elektriske  Dele,  saa  har  vi  ikke  med  Forskydninger 
af  materielle  Dele  at  gøre,  men  der  maa  i Stoffet  være  noget,  der 
er  at  betragte  som  Bæreren  af  alle  elektriske  Processer,  og  dette 
er  Æteren,  det  Medium,  som  ogsaa  er  Bæreren  af  de  Bevægelser, 
som  vi  opfatter  som  Lys  og  som  Straalevarme. 

Af  det  nylig  fremstillede  Forhold  fremgaar  det  altsaa,  at  en 
Leder,  der  er  ladet  med  Elektricitet,  sætter  den  omgivende  Isolator, 
det  omgivende  Dielektrikum  — Luften  f.  Eks.  — , i en  vis  Spæn- 
dingstilstand, forskellig  for  de  forskellige  Stoffer.  Forøges  eller  for- 
mindskes nu  pludselig  den  elektriske  Ladnings  Størrelse,  saa  for- 
andres dermed  ogsaa  Spændingstilstanden  i det  omgivende,  ikke- 
ledende  Rum.  Spørgsmaalet  er  da:  foregaar  denne  Forandring  i 
samme  Nu  i hele  Rummet,  eller  hvorledes  forholder  det  sig?  Den 
berømte  Englænder  Maxwell,  der  har  indlagt  sig  den  største  For- 
tjeneste ved  sin  matematiske  Behandling  af  denne  Sag  og  derved 
grundlagt  den  moderne  Elektricitetslære,  paaviste,  at  Forandringen 
i den  nævnte  Spændingstilstand  forplanter  sig  udefter  i Rummet 
med  Lysets  Hastighed , der  jo  er  40000  Mil  eller  300000  Kilometer 
i Sekundet,  en  enorm  Hastighed  ganske  vist,  men  som  dog  altsaa 
ikke  betyder  en  øjeblikkelig  Forandring  over  det  hele.  Hvis  nu  den 
elektriske  Ladnings  Størrelse  skifter  i hurtig  Rækkefølge,  veksler 
enten  i Størrelse  alene  eller  tillige  i Art,  d.  e.  skifter  imellem 
+ og  -i-  Elektricitet,  saa  breder  der  sig  herfra  Virkninger  udefter, 
og  overalt  i Omgivelserne  foregaar  der  Spændingsforandringer  i 
Takt  med  Forandringerne  i Ladningen.  Det  gaar  da  her,  som 
naar  man  kaster  en  Sten  i Vandet;  Virkningerne  breder  sig  hen 
over  Vandfladen  til  alle  Sider.  Eller  det  gaar,  som  naar  en  Streng 


Digitized  by  L^OOQle 


Traadløs  Telegrafering 


411 


bringes  til  at  klinge;  de  Svingninger,  hvori  Strengen  sættes,  har 
til  Virkning  frem-  og  tilbagegaaende  Svingninger  af  Luftdelene  i 
Omgivelserne,  men  saaledes  at  det  tager  Tid  for  disse  Forstyrrelser 
at  naa  udefter;  nogle  Steder  vil  derfor  i et  vist  Øjeblik  Lufldele 
svinge  hen  imod  hinanden  og  frembringe  en  Fortætning,  andre 
Steder  svinge  de  samtidig  bort  fra  hinanden  og  give  derved  An- 
ledning til  en  Fortynding:  Luften  er  fyldt  med  udefter  løbende  For- 
tætninger og  Fortyndinger,  og  udfører  Strengen  f.  Eks.  435  Sving- 
ninger i ét  Sekund  (Tonen  paa  Noden  a,  hvis  Hoved  ligger  imel- 
lem den  anden  og  tredje  nederste  af  de  5 Nodestreger),  saa  ligger 
Fortætningerne  og  Fortyndingerne  saa  tæt  ved  hinanden,  at  der 
er  435  af  dem  paa  en  Vejstrækning  af  ca.  1080  Fod  (340  Meter), 
hvilket  nemlig  er  den  Vej,  som  Lyden  naar  fremefter  i et  Sekund; 
én  Fortætning  og  én  Fortynding  spænder  altsaa  i Forening  over 
ca.  2l/t  Fod  eller  ca.  30  Tommer,  det  man  kalder  Tonens  Bølge- 
bredde. Gav  Strengen  en  højere  Tone,  d.  v.  s.  svingede  Strengen 
hurtigere,  blev  Bølgebreddén  mindre  end  30  Tommer. 

Paa  lignende  Maade  gaar  det  altsaa,  naar  Elektriciteten  et  Sted 
er  i Svingning;  kun  er  der  det  at  mærke,  at  vi  i Stedet  for  de  nævnte 
1080  Fod  eller  340  Meter  maa  sætte  300000  Kilometer;  hvis  man 
derfor  vil  have  saa  korte  Bølgebredder  som  muligt,  maa  man  sørge 
for  at  skaffe  sig  saa  hurtige  elektriske  Svingninger  som  muligt. 

Meget  hurtige  elektriske  Svingninger  har  man,  naar  en  Leydner- 
flaske  eller  anden  elektrisk  Kondensator  (Opsamlingsapparat)  ud- 
lades; ved  Udladningen  dannes  der  en  stærkt  lysende,  smældende, 
kortvarig  Gnist;  men  naar  man  betragter  dens  Billede  i et  hurtig 
roterende  Spejl,  bliver  Spejlbilledet  trukket  ud  til  et  lysende  Baand, 
og  i dette  ser  man  afvekslende  stærkere  og  svagere  Lys,  hvilket 
viser,  at  der  er  en  hurtig  svingende  Bevægelse  af  Elektriciteten  til 
Stede  i Udladningsøjeblikket.  Nu  er  det  altsaa  saa,  at  Virkninger 
herfra  breder  sig  ud  i Rummet,  der  saa  at  sige  straaler  elektrisk 
Kraft  ud  til  alle  Sider;  der  kommer  en  Art  Bølgebevægelse  — som 
Ringene  paa  Vandet,  som  Lydbølgerne  i Luften  — i Stand,  der 
efter  det  ovenfor  sagte  naar  300000  Kilometer  frem  pr.  Sekund. 
Spørgsmaalet  er  nu,  om  man  har  noget  Middel  til  at  godtgøre,  at 
dette  er  rigtigt ; om  man  har  et  Organ,  der  er  modtageligt  for  disse 
elektriske  Svingninger,  ligesom  Øret  er  det  Organ,  som  er  mod- 
tageligt for  Lydsvingninger  og  kundgør  os  disses  Tilstedeværelse.  Det 
er  den  altfor  tidlig  afdøde  Professor  Hertz  i Bonn,  som  for  en  Snes 
Aar  siden  eksperimentalt  undersøgte  denne  Sag  og  fremlagde  sine 


Digitized  by  L^ooQle 


412 


Traadløs  Telegrafering 


Arbejder  i en  Række  fortræffelige  Afhandlinger;  disse  gav  Stødet 
til  en  Mængde  Undersøgelser  af  andre  og  førte  til,  at  Franskmanden 
Branly  opfandt  Kohereren,  det  ved  den  traadløse  Telegrafi  an- 
vendte Modtagerapparat  eller  dog  det  hidtil  vigtigste  af  Modtager- 
apparaterne. Det  er  baseret  paa  en  tilsyneladende  mærkelig  Egen- 
skab ved  et  Metalpulver.  Vi  véd,  at  man  kun  faar  en  elektrisk 
Strøm  i Gang,  naar  vi  har  et  sluttet  Kredsløb  af  ledende  Stoffer. 
Lad  os  nu  tænke  os  et  almindeligt  galvanisk  Apparat,  hvis  Poler 
er  forbundne  ved  en  Metaltraad,  vi  har  da  en  elektrisk  Strøm 
i Gang  i denne;  men  bryder  man  nu  Metaltraaden  over  og  stikker 
de  to  Ender  ind  i noget  Metalpulver,  uden  at  disse  Ender  rører  ved 
hinanden,  saa  er  der  ingen  Strøm  mere  eller  i alt  Fald  kun  en 
uhyre  svag  Strøm;  og  dog  er  Pulveret  af  Metal!  Metalpulveret 
danner  altsaa  en  næsten  uoverstigelig  Hindring  for  Strømmens  Gen- 
nemgang, og  dette  ligger  i,  at  de  enkelte  Kom  ikke  er  i tæt,  me- 
tallisk Berøring  med  hverandre:  de  er  lidt  anløbne  paa  Overfladen, 
skilte  ved  meget  fine  Lufthinder,  og  derved  virker  Pulveret  som 
en  Isolator  eller  i al  Fald  næsten  som  en  saadan.  Men:  udsættes 
Metalpulveret  for  elektriske  Bølger,  saa  bliver  det,  naar  disse  Bølger 
er  tilstrækkelig  kraftige,  i samme  Øjeblik  ledende,  saa  at  Strømmen 
fra  det  galvaniske  Apparat  kan  komme  i Gang;  nu  er  Pulveret 
som  et  massivt  Stykke  Metal.  Der  finder  under  de  elektriske  Bølgers 
Indvirkning  ligesom  en  svag  Sammensmeltning  Sted  af  de  enkelte 
Pulverkom.  Hvis  der  da  i Ledningstraaden  er  indskudt  en  elek- 
trisk Klokke,  giver  denne  sig  til  at  ringe  og  kundgør  os  derved 
Ankomsten  af  elektriske  Bølger.  Naar  nu  imidlertid  de  elektriske 
Bølger  holder  op,  saa  fortsættes  alligevel  Ringningen,  Sammen- 
smeltningen holder  sig;  men  da  kan  man  bringe  denne  til  at  høre 
op  ved  blot  at  ryste  Røret  med  Pulveret,  der  ved  de  nye  Stillinger, 
som  Komene  faar  til  hverandre,  paa  ny  kommer  til  at  danne  en 
næsten  uoverstigelig  Hindring  for  Strømmen  og  bliver  i denne  Til- 
stand, indtil  der  kommer  en  ny  Række  elektriske  Bølger  og  paa- 
virker det;  da  gentager  det  her  beskrevne  Fænomen  sig.  Naar 
man  sørger  for,  at  Pulveret  rystes  bestandig,  saa  har  man  en 
Modtager,  der  er  tilfredsstillende,  idet  altsaa  Pulveret  er  ledende, 
saa  længe  det  rammes  af  de  elektriske  Bølger,  og  holder  op  med 
at  være  ledende,  naar  Bølgerne  hører  op;  medens  Bølgerne  træffer 
Pulveret,  bliver  dette  skiftevis  ledende  og  (paa  Grund  af  Rystningen) 
ikke  ledende,  men  i saa  hurtig  Takt,  at  det  i Virkeligheden  for- 
holder sig,  som  om  det  hele  Tiden  var  ledende:  den  i Ledningen 


Digitized  by  t^ooQle 


TraadlM  Telegrafering 


413 


indskudte  elektriske  Klokke  ringer  hele  Tiden,  medens  Bølgerne  træffer 
Pulveret,  og  ombytter  man  Klokken  med  et  almindeligt  Morses  Skrive- 
apparat, saa  skrives  der  i samme  Tidsrum:  Streg  eller  Prik,  efter- 
som Tidsrummet  er  kort  eller  længere,  og  over  dettes  Varighed  er 

man  Herre  paa  Af- 
senderstedet ganske 
som  ved  den  alminde- 
Fi*-1  lige  Telegrafering. 

Det  her  omtalte  Pulver  indesluttes  i et  aflangt,  snævert  Glasrør 
(Fig.  1)  mellem  to  smaa  Metalstykker,  til  hvilke  Ledningstraadene  fra 
et  galvanisk  Apparat  fører;  dette  Rør  kaldes  en  Koher  er  og  er 
Modtagerstationens  vigtigste  Del,  den  egentlige  Modtager.  Ved  en 
Banken  paa  Røret  rystes  Pulverkornene  om  imellem  hverandre,  og 
en  saadan  Banken  kan  lettest  fremkaldes  ved,  at  Hammeren  i et 
almindeligt  elektrisk  Ringeapparat  ikke  slaar  paa  nogen  Klokke, 
men  derimod  under  sine  Vibrationer  slaar  an  imod  Røret. 

Afsenderstationen  har  en  „Ruhmkorffer*,  o:  et  kraftigt  Induk- 
tionsapparat, ind  i hvilket  man  fører  en  elektrisk  Strøm,  og  ud  af 
hvilket  man  faar  højt  spændt  Elektricitet,  der  udlades  som  kraftige 
Gnister,  naar  Maskinen  indeholder  en  Kondensator,  eller  Elektrici- 
teten bruges  til  at  lade  en  Kondensator,  der  saa  udlades.  Ved  at 
føre  Strømmen  ind  i Induktoren  i kort  Tid,  faar  man  en  kort 
Gnistregn;  ved  at  føre  den  ind  lidt  længere  Tid,  faar  man  en  længere 
Gnistregn,  altsaa  henholdsvis  et  mindre  og  et  større  Antal  af  elektriske 
Svingninger  og  dermed  færre  eller  flere  Bølger  ude  i Rummet.  Ved 
Hjælp  af  en  almindelig  Telegrafnøgle  ordner  man  dette.  Navnet  Gnist- 


Fig.* 

telegrafen  forden  traadløse  Telegraf  hidrører  fra  Afsendelsesmaaden. 
Induktoren  findes  i Fig.  2 til  venstre;  til  højre  findes  Modtagersta- 
tionen : en  elektrisk  Ledning,  der  foruden  det  strømgivende  Batteri  inde- 
holder Kohereren,  en  elektrisk  Klokk'e,  hvis  Hammer  kan  slaa  an  imod 
Kobereren,  og  endelig  et  Galvanoskop,  d.  e.  et  Instrument,  der  ved  en 
Visers  Bevægelse  tilkendegiver,  naar  der  er  Strøm  til  Stede  i Ledningen. 

Tilikucreu  1904 


Digitized  by  L^ooQle 


414 


Traadløs  Telegrafering 


n 


[ 

L. 

¥ . 

' 

R 

B 

C 

r (JPJ. 

\ v ' \\ \ \ li U < i ! i 1 / 

V^VilL'^V,'' 

i "//#' 

,\'  !i/!  i /.V// 


Princippet  i den  traadløse  Telegrafering  er  altsaa  ret  simpelt; 
ved  den  praktiske  Udførelse  og  Anvendelse  til  Meddelelser  paa  store 
Afstande  kommer  der  mange  Vanskeligheder  frem,  hvis  Overvindelse 

fordrer  Indførelse  af  en  Mængde  tek- 
niske Detailler,  som  ligger  fjernt  fra 
denne  Afhandlings  Formaal. 

Af  Detailler  med  Hensyn  til  Ord- 
ningen skal  her  dog  nævnes,  at  ligesom 
man  i den  almindelige  Telegrafering 
benytter  et  Relais  paa  Modtager- 
stationen, saaledes  sker  dette  ogsaa 
her.  Relais’ets  Anvendelse  ved  den  al- 
mindelige Telegrafering  er  følgende: 

Naar  den  Strøm,  som  Telegra- 
fisten sender  igennem  en  Telegrafled- 
ning, er  svag  paa  Grund  af  Lednin- 
gens store  Længde,  bruges  denne  Strøm 
paa  Modtagerstationen  ikke  direkte  til 
Skriveapparatet,  men  den  bruges  kun 
til  ved  sin  elektromagnetiske  Virkning 
at  »slutte*  en  Strøm  fra  et  Lokal- 
batteri , hvilket  den  meget  lettere 
magter;  fra  dette  Lokalbatteri  gaar 
der  en  kort  Ledning  hen  til  Skrive- 
apparatet  og  saa  tilbage  til  Batteriet, 
men  et  Sted  i denne  Ledning  er  der 
en  kort  Afbrydelse,  saa  at  der  nor- 
malt ingen  Strøm  er  i Gang  i dette 
lille  Kredsløb;  denne  Afbrydelse  brin- 
ges nu  af  Telegrafstrømmen  til  at  op- 
høre, d.  e.  Kontakten  sluttes,  og  Lokalbatteriet  kan  da  sende  sin 
stærke  Strøm  ind  i Skriveapparatet  og  besørge  Skrivningen,  saa  længe 
den  svage  Telegrafstrøm  kommer  til  Stationen.  — Det  er  denne 
Ordning,  som  ogsaa  benyttes  ved  den  traadløse  Telegrafering,  hvilket 
den  skematiske  Fremstilling  i Fig.  3 giver  et  Billede  af.  II  er  Mod- 
tagerstationen med  Kohereren  C,  som  er  indskudt  i en  Ledning, 
der  faar  Strøm  fra  Batteriet  B,  og  i denne  Ledning  findes  en 
Elektromagnet  R,  som,  saa  længe  der  kommer  elektriske  Bølger  til  C, 
gøres  magnetisk  af  Strømmen  fra  B og  derved  frembringer  en 
Ankerbevægelse,  som  slutter  det  andet  elektriske  Kredsløb.  Dette 


>MPW 

w 


Digitized  by 


Google 


Traadløs  Telegrafering 


415 


faar  Strøm  fra  Lokalbatteriet  D,  som  dels  sender  Strøm  igennem 
den  elektriske  Klokke  k,  hvis  Hammer  skal  banke  paa  Kohereren  C 
og  dels  i en  Sideledning  imellem  p og  o sender  Strøm  igennem 
Skriveapparatet  S.  — I Figuren  er  / Afsenderstationen  med  Induk- 
toren  J,  der  kun  giver  Gnister,  saa  længe  man  ved  Hjælp  af 
Telegrafnøglen  T sender 
Strøm  fra  Batteriet  A 
ind  i Induktoren.  Gnist- 
udladningen sker  her 
paa  en  Maade,  som  er 
angivet  af  Italieneren 
Righi,  nemlig  samtidig 
imellem  4 Kugler,  de  to 
smaa  1 og  2 og  de  to 
store  3 og  4;  der  dan- 
nes her  3 Gnister,  af 
hvilke  den  virksomste 
er  den  imellem  3 og  4. 

Det  er  navnlig  den 
unge,  italienske  Ingeniør 
Marconi,  som  ved  væl- 
dig Energi  og  med  store 
Pengemidler  i Ryggen 
har  arbejdet  — og  med  rig.« 

Held  — paa  Løsningen 

af  den  Opgave  at  gøre  de  i det  foregaaende  beskrevne  Fænomener 
anvendelige  til  Telegrafering  paa  store  Afstande.  En  Række  Sta- 
tioner er  alt  i Gang  i en  Mængde  Lande;  Centrum  for  den  Mar- 
coni’ske  Virksomhed  er  London,  hvor  »The  wireless  Company* 
residerer.  Før  Marconi  var  dog  Rutherford  i England  ogPopoff 
i Rusland  inde  paa  Sagen. 

De  elektriske  Svingninger,  som  kommer  til  Anvendelse  i den 
traadløse  Telegrafering,  foregaar  saa  hurtig,  at  der  gaar  imellem 
1 og  10  Millioner  paa  Sekundet;  hvor  hurtige  de  er,  lader  sig 
beregne,  naar  man  dels  kender  Kondensatorens,  Leydnerflaskens 
eller  Leydnerflaskernes,  Evne  til  at  optage  Elektricitet,  hvad  der 
beror  paa  dens  Dimensioner  og  dielektriske  Forhold  (jfr.  S.  410), 
og  dels  kender  Beskaffenheden  af  den  Ledning,  igennem  hvilken 
Elektriciteten  strømmer,  naar  Gnistudladningen  finder  Sted;  ved  at 

27* 


Digitized  by  L^ooQle 


416 


Tr&adløs  Telegrafering 


variere  disse  to  Faktorer  kan  man  skaffe  sig  elektriske  Svingninger 
med  forskellig  Svinghastighed. 

Af  stor  Betydning  er  det  at  gøre  Svingningerne  regelmæssige 
og  kraftige,  og  dette  opnaar  man  ved  at  benytte  et  Forhold,  som 
er  kendt  fra  Akustikken.  Naar  man  anslaar  en  Stemmegaffel, 
hører  man  en  Tone,  der  dog  er  svag;  men  holder  man  den 
svingende  Stemmegaffel  hen  over  et  højt,  slankt  Glaskar(Fig.  4) 
og  hælder  Vand  i smaa  Portioner  i dette,  viser  det  sig,  at 
Tonen  tiltager  betydelig  i Styrke,  naar  Vandet  naar  op  til 
en  vis  Højde;  hælder  man  noget  mere  Vand  i,  bliver  Tonen 
atter  svag.  Hvis  Stemmegaflen  f.  Eks.  giver  den  før  nævnte 
Tone  a med  435  Svingninger  pr.  Sekund,  og  Karret  f.  Eks. 
er  11  Tommer  højt,  finder  man,  at  Tonen  bliver  stærk,  t-ig  5 
naar  Vandet  staar  31/*  Tomme  op  i Glasset.  Grunden  til 
Tonens  Forstærkning  er  den,  at  Stemmegaflen  faar  Luften  over 
Vandet  til  at  svinge  med,  saaledes  at  Luftdelene  ved  Mundingen  svinger 
kraftig  op  og  ned(Fig.5),  længere  nede  i Glasset  svinger  Luftdelene 
svagere  op  og  ned,  og  ved  Bunden  (Vandoverfladen)  er  de  i Ro. 
Dette  blev  i det  anførte  Eksempel  naaet,  naar  Luftsøjlen  i 
Glasset  var  71/*  Tomme  lang;  Tonens  Bølgebredde  blev  ud- 
regnet til  30  Tommer,  og  man  ser  altsaa,  at  et  i den 
ene  Ende  lukket  Rør  forstærker  en  Tone,  naar  dets  Længde 
er  V*  af  Bølgebredden.  — Ogsaa  et  i begge  Ender  aabent 
Rør  vil  kunne  forstærke  Tonen,  naar  det  har  en  efter 
Tonens  Højde  afpasset  Længde;  saaledes  vil  et  15  Tommer 
langt,  i begge  Ender  aabent  Rør  forstærke  den  nævnte 
Stemmegaffels  Tone.  Svingningstilstanden  af  Luften  i 
Røret  bliver  da  den  i Fig.  6 antydede:  ved  Enderne  er 
der  kraftige  Svingninger,  i Rørets  Midte  er  Luftdelene  i 
Ro.  — Rør  som  de  omtalte  kaldes  Resonansrør. 

En  Resonans  som  den  her  beskrevne  har  man  ogsaa 
taget  i Brug  i de  elektriske  Svingninger,  men  Resonans- 
røret erstattes  da  simpelt  hen  af  en  Metaltraad  eller  -stang, 
Rg. e der  gaar  frit  op  i Luften;  dens  frie  Ende  svarer  da  til 
Resonansrørets  aabne  Munding.  Det  er  navnlig  Professor 
Braun  i Strassburg  og  Professor  Slaby  i Charlottenburg,  der 
har  udviklet  denne  Side  af  den  traadløse  Telegrafering;  de  har 
skændtes  ganske  godt  om  Prioriteten,  men  hvad  der  har  Betydning 
for  Publikum,  er  de  Resultater,  som  begge  er  naaede  til,  og  af 
hvilke  begge  har  Fortjenester. 


Digitized  by  VjOOQle 


Traadløs  Telegrafering 


417 


Det  er  nu  ikke  alene  ved  Afsendelsen,  men  ogsaa  ved  Mod- 
tagelsen af  Telegrammerne,  at  man  ønsker  at  benytte  den  ber 
antydede  afstemte  Telegrafering.  Lad  os  tage  en  Analogi  fra 
Akustikken.  Trykker  man  forsigtig  alle  Tangenter  paa  et 
B Pianoforte  ned,  saaledes  at  Anslagshamrene  er  løftede  fra 
Strengene,  og  man  saa  synger  en  kraftig  Tone  i Nærheden, 
hører  man  den  Streng  klinge  svagt  med,  som  ved  Anslag 
giver  en  Tone  med  akkurat  den  samme  Højde;  men  er 
der  Forskel,  selv  en  lille,  imellem  den  udsungne  Tones 
Højde  og  Højden  af  den  Tone,  som  Strengen  er  afstemt  til 
at  give,  saa  sker  der  ingen  Medklingen.  En  Medklingen  op- 
staar  ved  Paavirkning  af  Strengene  fra  de  Lydbølger,  der 
træffe  dem. 

Overfører  vi  nu  de  her  beskrevne  Forhold  til  de  elek- 
triske Bølger,  som  vi  har  at  gøre  med  i den  traadløse  Telegrafi, 
saa  skal  vi  paa  Afsenderstationen  have  Svingningerne  til 
A at  udgaa  fra  en  i Luften  udspændt  Ledningstraad  af  en 

I At  vis  Længde,  der  retter  sig  efter  Svingningshastigheden  i de 
elektriske  Svingninger  eller  altsaa  efter  Bølgebredden  i den 
ri*.  7 frembragte  Bølgebevægelse  ude  i Rummet,  og  paa  Ankomst- 
stationen skal  man  have  en  lige  saa  lang  Traad  til  at 
modtage  Svingningerne  og  lade  dem  virke  paa  Eohereren.  Paa 
den  Maade  faar  vi  kraftige  Bølger  og  en  mere  følsom  Mod- 
tager for  disse,  og  vi  kan  altsaa  telegrafere  paa  større  Af- 
stande. Tillige  skulde  man  have  en  afstemt  Telegrafe- 
ring, saa  at  kun  den  Modtagerstation,  der  var  „af- 
stemt* til  at  tage  imod  bestemte  Bølger,  paavirkedes; 
paa  dette  Punkt  gør  der  sig  dog  ingenlunde  den 
Finhed  gældende,  som  vi  træffer  bos  Tonerne. 

Fig.  7 og  8 oplyser  os  om  Princippet.  Paa  Afsendersta- 
tionen dannes  Gnisterne  mellem  A og  Au  og  af  disse 
er  Ai  afledet  til  Jorden,  medens  der  fra  A udgaar  den 
metalliske  Afsendertraad  AB,  hvis  Længde  skal  være 
afpasset  efter  Svingningens  Hurtighed.  Lad  os  tænke 
os,  at  vi  har  Gnister,  i hvilke  Elektriciteten  udfører 
3 Millioner  Svingninger  i Sekundet;  Bølgebredden  fin- 
der man  da  som  ovenfor  nævnt  ved  at  dividere  3 Milli- 
oner op  i 300000  Kilometer,  hvilket  giver  Vio  Kilometer 
eller  100  Meter.  AB  har  da  den  rette  Længde,  naar  den  er  25  Meter 
lang,  o:  V«  af  100  Meter.  Under  Gnistudladningen  svinger  Elek- 


Digitized  by  UjOOQie 


418 


Traadløs  Telegrafering 


triciteten  nemlig  ogsaa  i AB  og  paa  en  lignende  Maade  som  Luften 
i et  forneden  lukket  Resonansrør;  de  svageste  Svingninger  i den 
elektriske  Spænding  har  vi  ved  A , de  kraftigste  ved  den  frie  Ende  B , 
At  Svingningstilstanden  er  saaledes,  som  her  angivet, kan  man  dels 

prøve  ved  under  Udladningen 
at  trække  Gnister  fra  Traaden 
paa  forskellige  Steder,  hvor- 
ved det  viser  sig,  at  de  er 
længst  oppe  ved. 2?,  kortest 
nede  ved  A%  og  dels  ved  at 
holde  et  Geisslersk,  stærkt 
udpumpet  Glasrør  ud  forÆB's 
forskellige  Steder , hvorved 
det  viser  sig,  at  det  lyser 
stærkest  op  ud  forB.  Paa 
lignende  Maade  kan  man 

ogsaa  ved  Eksperiment  vise, 

-E  at  AB  har  den  rette  Længde, 
naar  den  er  en  Fjerdedel  af 
de  elektriske  Bølgers  Bølge- 
bredde, thi  de  her  nævnte  Virkninger  — Gnistlængde  og  Rørlysning  — 
bliver  kendelig  svagere,  naar  man  uden  at  forandre  AB' s Længde 
forandrer  de  elektriske  Svingningers  Hastighed  og  derved  Bølge- 
bredden ude  i Rummet. 

Vi  kommer  saa  til  Ankomststationen,  hvis  Modtager^ d retning 
er  løst  skitseret  i Fig.  8.  Den  i det  elektriske  Kredsløb  paa  den 
tidligere  beskrevne  Maade  indskudte  Koherer,  er  paa  den  ene  Side 
sat  i Forbindelse  med  en  lang  i Luften  opstillet  Ledningstraad  CD, 
der  helst  maa  have  samme  Længde  som  Traaden  paa  Afsender- 
stationen, altsaa  i det  valgte  Eksempel  25  Meter,  medens  Kohereren 
paa  den  anden  Side  er  afledet  til  Jorden.  De  elektriske  Bølger, 
som  ankommer  til  CD,  bringer  dennes  Elektricitet  til  at  „klinge 
med“,  og  det  saaledes,  at  vi  faar  de  stærkeste  Svingninger  ved  den 
frie  Ende  D,  de  svageste  fornedéti,  hvilket  er  antydet  ved  den  punk- 
terede Linie,  hvis  Punkters  forskellige  Afstand  fra  D angiver  Stør- 
relsen af  Svingningerne  i elektrisk  Spænding  paa  D’s  forskellige 
Steder. 

Den  før  nævnte  SI  aby  i Forening  med  Grev  Arco  har  paa 
et  vigtigt  Punkt  indført  en  Forbedring.  Anbragt  paa  den  her  viste 
Maade  sidder  Kohereren  nemlig  paa  det  Sted,  hvor  Spændings- 


Fig.9 


Digitized  by  L^ooQle 


Traadløs  Telegrafering 


419 


forandringerne  er  svagest,  medens  den  jo  aabenbart  bliver  paa- 
virket kraftigst,  naar  den  sidder  der,  hvor  Spændingsforandringeme 
er  størst.  At  anbringe  Kohereren  oppe  ved  D,  vilde  imidlertid 
være  uhensigtsmæssigt,  saasom  1)  findes  højt  oppe  over  Husene, 
oppe  i Skibsma- 
ster osv.  De  ; 
nævnte  to  Mænd  i 
er  da  gaaede  fra 


Fig.  10 


det  lukkede  Re- 
sonansrørs Prin- 
cip over  til  det 
aabne,  d.  v.  s.  fra 
Knudepunktet  C 
lader  de  udgaa 
en  vandret  Traad 
CÆ  (Fig.  9),  der  er 

lige  saa  lang  som  DC,  og  den  hele  Traad  DCE  gør  da  Tjeneste  af 
samme  Art  som  det  aabne  Resonansrør  i Fig.  6,  der,  naar  det  er 
dobbelt  saa  langt  som  det  lukkede  Rør  i Fig.  7,  erstattér  dette. 
Dette  vil  altsaa  her  sige,  at  de  Svingninger,  som  Traaden  CD 
modtager,  forplanter  sig  ogsaa  til  CE,  saaledes  at  vi  i E har  lig- 
nende kraftige  Spændingssvingninger  som  i D,  medens  der  f»aa 
det  til  Jorden  afled'ede  Sted  C ingen  saadanne  Svingninger  findes. 
Kohereren  kan  altsaa  bekvemt  anbringes  ved  E,  der  er  nede  i 
Huset  eller  i Skibet,  og  der  er  tilmed  det  at  mærke,  at  CE  ikke  be- 
høver at  være  spændt  ud  som  en  lige  Traad,  men  lige  saa  godt 
kan  vikles  op  paa  en  Rulle,  hvad  der  jo  i høj  Grad  letter  dens 
Anbringelse. 

Dersom  Modtagertraaden  DC  e r kortere  end  Afsendertraaden 
AB  (Fig.  7),  men  den  hele  Længde  af  Traaden  DCE  dog  det  dobbelte 
af  AB,  saa  opstaarder  et  Knudepunkt  ved  et  Sted  ^(Fig.  10),  og  det 
skal  da  ikke  kunne  skade  synderligt,  at  C er  afledet  til  Jorden. 
Dette  Forhold  gør  det  da  muligt,  at  man  paa  en  og  samme  Mod- 
lagerstation  kan  modtage  Telegrammer,  der  er  udgaaede  fra  Sta- 
tioner, der  har  ulige  lange  Afsendertraade.  Paa  Modtagerstationen 
er  der  en  Opfangertraad  af  en  bestemt  Længde  (f.  Eks.  en  Lyn- 
afleder eller  en  til  Mastetoppen  ført  Ledningstraad) , og  fra  dens 
nederste  Ende  C udgaar  der  to  Traade  CE:  en  kortere  for  den  ene  Af- 
senderstation og  en  længere  for  den  anden.  Enhver  af  dem  har 
sin  Koherer,  og  enhver  af  disse  Koherere  lader  sig  kun  paavirke 


Digitized  by 


Google 


420 


Traadløs  Telegrafering 


af  Bølgerne  fra  sin  dertil  svarende  Afsenderstation.  Paa  drøne 
Maade  blev  der  igennem  en  Lynafleder  paa  et  Hus  i Berlin  (Schiff- 
bauerdamm  Nr.  1)  samtidig  modtaget  to  Telegrammer,  et  fra 
Cbarlottenburg,  Vi  Mil  borte,  og  et  fra  SchOnweide,  2 Mil  borte. 

Det  er  her  ikke  Stedet  at  gaa  dybere  ind  paa  tekniske  Enkelt- 
heder; kun  skal  det  nævnes,  at  man  i den  senere  Tid  har  fundet 
andre  Modtagerindretninger  end  den  her  beskrevne  Koherer,  og  at 
de  synes  at  give  særdeles  gode  Resultater. 

Ved  kæmpemæssige  Apparater,  der  udsender  kolossale  Energi- 
mængder i de  elektriske  Bølger,  er  det  lykkedes  Marconi  at  faa 
sendt  Gnisttelegrammer  mellem  England  og  Italien,  ja  endog 
imellem  England  og  Eanada.  Men  det  er  ikke  lykkedes  at  besejre 
de  mange  forstyrrende  Indflydelser,  ej  heller  at  udelukke  andre 
Stationer  fra  at  optage  Telegrammet  end  den,  for  hvilken  det  er 
bestemt.  Desuden  griber  flere  Stationer  i hinandens  Nærhed  for- 
styrrende ind  i hinanden,  saa  at  de  ikke  arbejder  paalideligt  ved 
samtidige  Telegraferinger,  og  særlig  vil  det  være  uheldigt,  naar 
mægtige  Apparater  ved  deres  Virksomhed  griber  forstyrrende  ind, 
ja  maaske  ganske  umuliggør  den  saa  betydningsfulde  Telegrafering 
imellem  Skibe  og  Kyststationer.  At  der  her  kommer  en  regule- 
rende Ordning  til,  fastsat  ved  international  Overenskomst,  er  gan- 
ske nødvendigt. 

H.  O.  G.  Elunger 


Digitized  by  L^ooQle 


ERINYERNES  DANS 

(EFTER  AI  SKY  LOS’  ,EVMEN1DER‘) 


Velan,  lad  os  træde  den  slyngende  Dans; 

nu  vi  vil,  at  vor  Sang 

skal  røbe  sin  Rædsel  og  nævne 

den  Lod,  vi  vandt  hos  Menneskens  Æt, 

den  Vej,  vi  blev  skikket  at  stævne. 


Retfærds-Domme  er  al  vor  Traa; 
hvo,  der  kan  række 
Hænderne  rene, 

lister  vor  Vrede  sig  aldrig  paa: 
ménløs  han  gaar  gennem  Livet. 


Men  hvo,  i Brøde  som  Manden  dér, 
dølger  de  blodige  Hænder, 
ham  stedes  vi  for,  ham  træder  vi  nær: 
sanddru  Vidner  for  Dødninge, 

Hævnens  Fylde  for  Blodskyld. 


Erinyerne,  Hævngudinderne,  forfølger  Modermorderen  Orestes,  der  værnes 
af  Apollon,  Letos  Søn.  De  danser  og  synger  Tryllesangen  om  deres  Offer  for 
at  binde  hans  Sind.  — Schiller  har  i Die  Kraniehe  des  I by  hus  ind  flettet  noget 
af  Sangen  og  udmærket  gengivet  Optrinets  dramatiske  Uhyggestemning. 


Digitized  by 


Google 


r 


Erinyemes  Dans 


422 

Strofe  1. 


Modstrofe  1. 


Strofe  2. 


Moder,  der  bar  mig,  o Moder  Nat, 
til  synløse  som  til  seendes  Bøde; 
hør  mig!  For  Letos  Ympe 
bryder  min  Ret, 
røver  mig  fra 

denne  dukkende  Flygtning,  min  lovlige  Bod 
for  det  mødrene  Blod. 

Over  vort  Dødsoffer 
skingr  er  vor  Sang 
daarende,  vildende, 

Erinyers  Kvad, 

Sjælene  hildende, 
lyreløst. 

Dødelig  Mand 
fortørrer  dets  Brand. 


Det  var  den  Gæming,  os  Skæbnen  spandt 
ubrydelig  fast,  til  varende  Eje: 
løfter  en  Mand  i Brøde 
selvraadig  Haand 
følger  vi  ham, 

til  han  gaar  under  Mulde,  og  dér  lader  vi 
ikkun  føje  ham  fri. 

Over  vort  Dødsoffer 
skingrer  vor  Sang 
daarende,  vildende, 

Erinyers  Kvad, 

Sjælene  hildende, 
lyreløst. 

Dødelig  Mand 
for  tørrer  dets  Brand. 


Alt  fra  vor  Fødsel  vi  bar  den  Lod  og  Gave 
Hæder  at  have,  fra  Guderne  fjærnet.  Aldrig  hos  dem 
var  vi  Fælle  og  Gæst; 

vi,  uden  snehvide  Lin,  uden  Fryd,  uden  Fest, 
raader  i søndrede  Hjem; 

ved  Slægters  Fald,  naar  Krigens  Gud 
hidses  i Fred  mod  Frænder, 


Digitized  by 


Google 


Erinyernes  Dans 


423 


Modstrofe  2. 


Strofe  3. 


Modstrofe  3. 


Strofe  4. 


se!  da  styrter  vi  ham  imod, 
slapper  hans  stærke  Hænder, 
drukner  ham  under  det  nye  Blod. 

Byrden  for  andre  vi  bær,  naar  ud  vi  farer; 

Guderne  sparer  vi  Bloddommen,  lyder  Kaldet  til  mig; 
ej  for  Øje  dem  naar 

blodvaade  Niddinges  Hob,  de,  som  Zevs  i sin  Gaard 
aldrig  vil  stede  for  sig. 

Ved  Slægters  Fald,  naar  Krigens  Gud 
hidses  i Fred  mod  Frænder, 
se!  da  styrter  vi  ham  imod, 
slapper  hans  stærke  Hænder, 
drukner  ham  under  det  nye  Blod. 

Jorderigs  Ry,  der  løfter  sig  prud  mod  Himmel, 
smælter  og  daler  i Muld  og  i Skændsel  forgaar, 
drager  imod  det  vor  sorte  forfærdende  Stimmel 
og  hæver  til  Dansen  sin  Fod. 

Højt  jeg  springer 
og  svinger  mig  ned 
over  ham,  tung  paa  Taa: 
ræd  vil  han  løbe,  — 
men  Foden  gled: 

Ufærd  sit  Rov  vil  naa. 

Daaret  af  Vanvid  aner  han  ej,  han  falder; 
saadan  har  Brøden  Mulm  over  Mennesket  hængt; 
over  hans  Hus  den  klagende  Folkerøst  kalder 
et  sortnende  Natmørke  ned. 

Højt  jeg  springer 
og  svinger  mig  ned 
over  ham,  tung  paa  Taa, 
ræd  vil  han  løbe,  — 
men  Foden  gled: 

Ufærd  sit  Rov  vil  naa. 

Sikkert,  Søstre,  Raad  og  Vej 
til  fuldgod  Hævn  vi  skønner, 
strængt  vi  mindes  Synd,  og  ej 


Digitized  by 


Google 


424 


Erinyernes  Dans 


Modstrofe  4. 


os  blidner  Menneskens  Bønner; 
uden  Agt  og  Ære  vi 
langt  fra  Guderne  dvæle 
i det  solløse  Mugg,  ad  den  vildsomme  Sti 
for  blinde  og  skuende  Sjæle. 

Hvo  da  vil  ej  frygte  ræd 
og  hædre  os  i Livet, 
hører  han  vor  Lov  og  Sæd: 
af  Skæbnen  blev  den  os  givet. 

Alle  Guder  den  besvor; 

Ære  har  vi  af  Ælde, 

og  er  ej  uden  Agt,  skøndt  vi  fik  under  Jord 
i Skumring  vort  Hværv  og  vor  Vælde. 

Niels  Møller 


Digitized  by 


Google 


D’ANNUNZIO 


Jenne  ubehageligt  udseende  Italiener  er  nu  paa  Norsk  og 
Dansk  repræsenteret  med  i det  mindste  seks  oversatte 
Bøger:  en  Fortælling,  „Giovanni  Episcopo",  et  Skuespil, 
„La  Gioconda"  og  fire  tykke  Romaner:  „Den  Uskyldige ", 
„Dødens  Triumf",  „Lyst"  og  „Oden".  Disse  Oversættelser 
i maa  kunne  give  selv  den,  der  ikke  læser  Italiensk,  en  be- 
grundet Opfattelse  af  den  berømte  og  berygtede  Forfatter. 

Det  er  med  Ubehag,  man  tænker  paa  denne  Kunst,  der  øses  op  i 
Portioner,  som  man  med  en  Slev  øser  Grød. 

Denne  Forfatter,  der  med  en  latterlig  Forfængelighed  praler  af  at  være 
Kunstens  Genføder,  og  som  omtaler  Germanerne  som  Barbarer,  bar  ingen 
Anelse  om  hvad  Kunst  er.  Han  saalidt  som  mange  andre  af  de  hjem- 
lige og  udenlandske  Kunstapostle,  der  taler  højest  om  Kunstens  Frihed 
og  som  føler  sig  kaldet  til  at  være  dens  Riddere!  De  mangler  det,  der 
er  en  uundværlig  Betingelse  for  al  Kunst,  den  Ydmyghed,  der  ene  sætter 
Geniet  i Forbindelse  med  det  dybest  menneskelige,  og  som  tillige  bringer 
ham  til  altid  at  have  Helheden  for  Øje,  selv  naar  han  er  fængslet  stær- 
kest paa  et  enkelt  Punkt. 

Lad  mig  her  indskyde  en  Bemærkning.  Selvfølgelig  har  d’Annunzio 
Talent.  Det  lykkes  ham  virkelig  momentvis  at  gengive  den  Lidenskab, 
om  hvilken  han  stadig  kreser.  Der  er  f.  Eks.  i „Oden"  Scenen,  hvor 
Foscarina  i vild,  fortvivlet  Brynde  kaster  sig  over  Stelio.  Paa  nogle  Si- 
der har  han  med  betagende  Sandhed  skildret  disse  Øjeblikkes  Vanvid, 
Lidenskab  og  den  Viden,  de  avler. 

Der  er,  navnlig  i „Dødens  Triumf",  Skildringer,  hvor  Emnet  hæver 
hans  Stilevne  op  over  Gøglets  Niveau.  Saaledes  Valfarten  til  det  under- 
gørende Mariabillede  og  de  interessante  Scener  af  italiensk  Almues  Liv. 
Selvfølgelig  har  han  Talent,  men  det  er  mig  umuligt  at  tillægge  denne  Om- 
stændighed synderlig  Betydning.  Herregud!  Europa,  Verden,  Danmark  er 
fuld  af  Talent  — navnlig  Skrivetalent.  Hvem  lader  sig  længer  imponere 
af  sligt?  Man  har  aabenbart  ikke  lagt  Mærke  til,  at  Talentet  ikke  længer 


Digitized  by 


Google 


426 


D’Annunzio 


er  nogle  faa  Menneskers  Eje,  men  er  gaaet  over  til  ligesom  en  vis  Vel- 
havenhed at  betyde  et  Klassepræg.  Hvad  Kritiken  herhjemme  kalder  for 
Talent,  svarer  nærmest  til,  hvad  Grossererborgerskabet  betyder  i social  Hen- 
seende : undertiden  blot  en  Titel,  som  Regel  en  middelstor  Indtægt  — sva- 
rende til  II.  Klasses  Kupé  — og  i et  Mindretal  af  Tilfælde  de  store  og 
de  største  Indtægter,  uden  i og  for  sig  at  betyde  noget  beundringsværdigt. 
Talentet  er,  hvad  Kjolen  er  i det  gode  Selskab,  en  Adgangsbetingelse. 
Hvorledes  skulde  Skribenterne  faa  deres  Bøger  ud,  hvis  de  ikke  havde 
Talent?  Det  passer  Forlæggerne  selvfølgelig  paa.  Spørgsmaalet  er,  hvem 
der  bærer  Kjolen,  hvem  der  bruger  Talentet.  Undertiden  kan  der  ogsaa 
stikke  et  Geni  i en  Spidskjole,  men  det  er  der  ikke  Grund  til  at  dvæle 
ved  her. 

Hvad  er  d’Anmmzio  foruden  at  være  et  Talent?  Er  han  et  Menneske 
— mere  behøvede  han  jo  ikke  at  være  for  at  interessere  os  — eller  er 
han  maaske  tillige  en  Kunstner,  der  kender  Skønhedens  simple  og  dybe 
Grundlove?  Er  han  en  Aand,  hvem  Livets  Tilskikkelser  har  lært  en 
sjælden  Viden? 

Han  er  lovprist  som  Psykolog.  Jeg  paastaar,  at  Størsteparten  af  de 
sjælelige  Iagttagelser,  han  noterer,  for  saa  vidt  de  ikke  er  opdigtede  eller 
forvrængede,  er  fra  et  kunstnerisk  Synspunkt  overflødige  — ganske  unød- 
vendige. I den  rent  sportsmæssige  Iver,  hvormed  man  har  kastet  sig 
over  Sjælestudiet  i moderne  Litteratur,  har  man  tabt  enhver  Maalestok. 
Man  har  baaret  sig  ad  omtrent  som  visse  Folkevisesamlere,  der  samler 
løst  og  fast,  giver  os  den  ene  Variant  efter  den  anden,  ligegyldigt  om  de 
skyldes  rene  Tilfældigheder  og  derfor  ikke*  kaster  Lys  over  noget  som 
helst.  De  Grundlinier,  om  hvilke  d’Annunzios  Iagttagelser  kreser,  formaar 
han  ikke  at  klare  ud  af  Virvaret.  Han  er  sit  Stof  ganske  underlegen. 

Og  selve  Stoffet  forskyder  sig  under  Hænderne  paa  ham.  Det  er 
f.  Eks.  let  for  ehhver  reflekteret  Natur  at  genkende  Sandheden  i d’An- 
nunzios Skildring  af  det  Hykleri  og  de  Raffinementer,  Mandens  Bevidsthed 
fremavler  i hans  Forhold  til  Kvinden,  men  hvormeget  af  det  er  sandt, 
saaledes  som  d’Annunzio  skildrer  det.  Det  Hykleri,  der  er  en  naturlig 
Følge  af  et  stærkt  forfinet  og  spaltet  Tankeliv,  skildrer  han  som  en  grusom 
Lyst,  en  villet  Sport.  Det  første  er  baade  sandere  og  mere  skæbne- 
svangert. I d’Annunzios  Gengivelse  er  det  kun  en  Anomali,  der  op- 
rører og  trætter  os.  Overalt  mærker  man  et  vist  Haandelag,  bestemte 
Manerer  i Opfattelsen  af  det  sjælelige.  Selvreflektionen  er  hos  ham  banal 
som  et  Spejlkabinet. 

Der  er  Tilfælde,  hvor  det  er  et  rent  Spil  med  Ord,  om  man  vil 
kalde  sin  Kritik  æstetisk  eller  moralsk,  fordi  Skønhedens  og  Moralens 
Krav  falder  sammen  i Poesiens  Væsen.  Dette  aner  den  gode,  gammel- 
kendte Borgervæbningskritik  intet  om.  Den  tror  at  kunne  ramme  slige 
Fænomener  som  d’Annunzio  ved  at  klage  over  Emnernes  Usædelighed  og 
Perversitet.  Grunden  til,  at  hans  Bøger  virker  „ usædelige*,  er  ingen- 
lunde de  optrædende  Personers  seksuelle  Sjæleliv.  Kunsten  maa  holde 
fast  ved,  at  der- er  intet  menneskeligt,  som  i og  for  sig  skulde  være  ubru- 
geligt som  Stof.  I vor  egen  Litteratur  har  vi  i Svend  Langes  „Hjærtets 


Digitized  by 


Google 


D’Annunzio 


427 


Gærninger"  Bevis  for,  at  en  pervers  Skikkelse  kan  formes  til  Kunst,  der 
bærer  det  almemnenneskeliges  gribende  Præg. 

Overfor  d’Annunzios  Kunst  kan  man  navnlig  anlægge  to  Synspunkter. 
Man  kan  fæste  Opmærksomheden  ved  det  uharmoniske,  monomane.  Alt 
er  ensidigt  samlet  om  det  seksuelle  Spørgsmaal.  Det  er  svulmet  op, 
fylder  hele  Verden,  saa  der  ikke  bliver  Lys  og  Luft  tilovers  for  andre  Si- 
der af  det  menneskelige.  Man  bliver  ført  ned  i en  Tilværelse,  som  man 
ikke  kender  igen,  fordi  der  bogstavelig  talt  ikke  findes  andet  end  Erotik. 
Der  er  imidlertid  Forskel  paa  at  forarges  over  en  Statues  Nøgenhed  og 
paa  at  føle  sin  Skønhedssans  saaret,  fordi  den  er  mejslet  naturstridigt  med 
visse  Partier  i Kæmpeformat.  , 

Ud  af  hans  Bøger  taler  en  Aand,  der  har  indsuget  al  Overkulturens 
Barbari,  dens  Trang  til  at  pirre  de  trættede  Sanser  ved  barokke  Over- 
drivelser, til  at  ophobe  Virkningen  paa  ét  Punkt  og  dens  indgroede  For- 
agt for  de  Magter:  Skønhed  og  Sandhed,  med  hvilke  den  lefler.  Fra  et 
æstetisk  Synspunkt  fordømmer  hans  Værk  sig  selv  ved  sin  Vanskabthed. 
Selve  Sansen  for  Ligevægt  og  Maadehold  maa  først  ødelægges,  før  Kri- 
tiken  tilgiver  sligt. 

Men  man  kan  tillige  anlægge  et  andet  Synspunkt  — spørge  om  den 
Bevidsthed,  der  ligger  bag  Bøgerne,  er  i Overensstemmelse  med  sig  selv. 
Set  fra  dette  Synspunkt  bliver  selve  de  Skildringer  af  fin  og  elskelig 
Menneskelighed,  der  findes  i hans  Kunst,  en  Anklage  imod  den,  fordi  de 
sidder  rent  mekanisk  indkapslede.  Med  den  samme  Stilkunst,  hvormed 
han  skildrer  Stelios  perverse  og  grusomme  Natur,  skildrer  han  den  ædle 
og  geniale  Foscarina,  men  vel  at  mærke,  som  om  de  to  Erfaringsomraader 
ikke  vedkom  hinanden,  som  om  de  ved  at  leve  i samme  Bevidsthed  ikke 
nødvendigvis  maatte  paavirke  hinanden,  bekæmpe  hinanden,  indtil  Enheden 
paany  var  naaet,  enten  ved  det  enes  Undergang  eller  ved  begges  Fore- 
ning under  nye  Synspunkter.  Vort  aandelige  Væsen  karakteriseres  ved,  at 
der  ingen  Mure  kan  findes  i Bevidstheden.  Hvor  to  Erfaringsomraader 
ligger  op  ad  hinanden  i samme  Bevidsthed,  uden  at  de  bringes  i logisk 
Vekselvirkning,  føler  vi  dette  som  et  Brud,  og  hvor  Talen  er  om  stærkt 
udprægede  Erfaringer  af  selvisk  Hensynsløshed  og  Siethed  og  uselvisk 
Kærlighed  og  Opofrelse,  forekommer  deres  Adskillelse  os  utænkelig  og 
naturstridig.  Alt  Menneskeliv,  vi  forøvrigt  kender,  maales  netop  ved  dets 
Evne  til  at  udligne  de  Modsætninger,  der  her  opstaar.  Det  er  Spørgs- 
maal, som  paatvinges  os  af  selve  Livet,  næsten  i hvert  Øjeblik,  og  naar 
derfor  en  Forfatter  som  d’Annunzio  beskæftiger  sig  med  Fænomener,  der 
er  polære  Modsætninger  i moralsk  Henseende,  uden  at  hans  Sjæl  synes 
i Stand  til  at  sætte  den  Strøm  i Bevægelse,  der  ellers  opstaar,  hvor  po- 
sitive og  negative  Kræfter  mødes,  da  virker  dette  unormalt  og  perverst. 
Altsaa  ikke  ud  fra  en  Fordømmelse  af  Enkelthederne  i hans  Bøger,  men 
fordi  vi  ikke  bag  hans  Værk  genfinder  den  samme  aandelige  Grundform, 
der  bærer  alt  andet  aandeligt  Arbejde,  bærer  hele  den  aandelige  Kultur, 
paa  hvilken  vi  lever.  De  Sidebemærkninger,  hvormed  han  engang  imellem 
fastslaar,  at  Helten  aldeles  mangler  moralsk  Kraft  og  derfor  ikke  kan 
handle  anderledes,  virker,  i Betragtning  af  den  Ligegyldighed,  hvormed 
han  forøvrigt  holder  de  forskellige  Erfaringer  isolerede,  som  et  frastødende 


Digitized  by  L^ooQle 


D’Annunzio 


og  skændigt  Hykleri,  en  Tribut  til  officielle  Anskuelser,  han  ellers  ikke 
vedkender  sig. 

Mine  Ord  maatte  nødig  misforstaas,  som  om  det  var  en  bestemt 
moralsk  Dom,  der  var  Tale  om.  Enheden  kunde  vise  sig  blot  i den  Grund- 
stemning, der  opstod  af  den  samlede  Erfaring  og  som  saa  atter  kastede 
sit  Skær  over  de  enkelte  Erfaringer. 

I alt  for  høj  Grad  lægger  man  paa  det  æstetiske  Omraade  baade 
fra  den  ene  og  fra  den  anden  Side  Vægten  paa  det  ydre.  Det  er  Lo- 
vene, man  skal  søge  tilbage  til.  Ogsaa  Menneskeverdenen  er  kun  en 
Helhed  i Kraft  af  fælles  aandelige  Love,  og  det  egentlig  „ usædelige  “, 
perverse,  værdiløse,  eller  hvad  man  vil  kalde  det,  er  i Kunsten  det  lov- 
løse, det  usammenhængende,  det  meningsløse.  Det  er  først  og  fremmest 
Manglen  paa  Evne  til  at  udrette  det  aandelige  Arbejde  i Kraft  af  de  almen- 
menneskelige Grundfunktioner. 

En  Kunst  som  d’Annunzios  har  man  æstetisk  set  lige  saa  lidt  Ud- 
bytte af  at  beskæftige  sig  med,  som  man  vilde  have  af  at  diskutere  med 
en  Mand,  der  ikke  anerkendte,  ikke  begreb  vor  Klodes  Logik.  Hans 
Tale  vilde  forekomme  os  uforstaaelig , medens  vi  kunde  have  stort 
Udbytte  af  en  Fejlslutning,  bygget  paa  sædvanlig  logisk  Vis.  Fuldstæn- 
dig tilsvarende  forholder  det  sig  med  Sjælens  sammenfattende  Evne. 
Erfaringerne  kan  være  forskellige  og  de  Resultater,  man  kommer  til,  stik 
modsatte,  men  i selve  den  Maade,  hvorpaa  vi  behandler  Stoffet  ved  at 
sætte  det  i Forbindelse  indbyrdes  og  skabe  en  mere  eller  mindre  fuld- 
kommen Enhed,  ligner  vi  alle  hverandre,  og  naar  en  Bevidsthed  som 
d’Annunzios  finder  sig  i det  uforenede,  det  splittede,  føler  vi  det  som  en 
Opløsning  af  Sjælelivet  af  samme  Art  som  den,  der  indtræder  hos  sinds- 
syge. Dette  er  Sygdomstegnet  i hans  Kunst. 

At  d’Annunzios  Kunst  har  vundet  Indpas  hos  Bourgeoisiet  Verden 
over,  er  noget  af  en  Gaade.  Det  er  Læsere,  som  ellers  forstaar  at  vælge 
let  og  bekvem  Lekture.  Der  er  noget  mistænkeligt  ved  det  Hvor  mon 
de  har  faaet  Udholdenhed  fra  til  at  arbejde  sig  gennem  d’Annunzios  Bø- 
ger; thi  det  er  ikke  let. 

At  læse  en  Roman  af  d’Annunzio  er  nærmest  som  at  vade  gennem 
Sand.  Den  ene  Klit  rejser  sig  bag  den  anden,  og  man  naar  aldrig  ud 
til  det  store  aabne  Hav,  der  skulde  faa  En  til  at  glemme  al  udstanden  Møje. 

Harald  Nielsen 


Digitized  by  L^ooQle 


JAPAN  OG  KINA 


{et  var  først  gennem  den  japansk-kinesiske  Krig  i 
1894 — 95,  at  den  Fiktion,  som  eksisterede  i Europa, 
i at  Kina  var  et  stort  og  mægtigt  Rige  — ogsaa  i 
militær  Henseende  — fik  Dødsstødet.  Det  var  alle- 
rede Aar  forinden  en  Gaade  for  de  fleste  Europæere 
i Kina,  som  interesserede  sig  for  Kendskab  til  kine- 
siske Forhold,  at  en  saadan  Illusion,  der  hovedsagelig  skyldtes  en- 
kelte fremragende  kinesiske  Mænd  og  da  maaske  mest  af  alle  den 
dengang  almægtige  Li  Hung  Chang,  kunde  næres  af  de  forskellige 
europæiske  Magters  Gesandter  i Peking,  og  man  tilskrev  det  en 
Slags  hypnotiserende  Indflydelse,  som  Opholdet  der  og  Omgangen 
med  Kineserne  udøvede  paa  visse  Europæeres  Hjerner.  Thi  under 
enhver  anden  Forudsætning  maatte  d’Hrr.  jo  have  set  Sagernes 
rette  Sammenhæng,  — at  det  hele  var  en  Slags  Behændighedskunst 
fra  kinesisk  Side,  som  gik  ud  paa  at  gøre  sort  til  hvidt  og  stikke 
Europæerne  Øjnene  fulde  af  hjemmegroet  kinesisk  Blaar.  Mærk- 
værdig nok  syntes  det  i mange  Aar,  inden  den  nævnte  Periode, 
som  om  de  europæiske  Regeringer  mente  Peking  var  et  Slags  Re- 
trætepost for  deres  udtjente  Diplomater,  og  som  om  disse  paa 
deres  Side  ansaa’  Sendeisen  dertil  som  en  mild  Forvisning,  indtil 
deres  Tjenestetids  Udløb  vilde  berettige  dem  til  Afgang  med  fuld 
Pension,  og  det  er  under  disse  Omstændigheder  ikke  til  at  undre 
sig  over,  at  de  eneste  to  fremmede  Gesandter,  som  ikke  henhørte 
tU  den  nævnte  Kategori,  men  som  tværtimod  valgtes  med  største 
Omsigt  til  deres  Uriasposter  — den  russiske  og  den  japanske  — 
ogsaa  var  de  eneste,  der  vidste  virkelig  Besked  om  Forholdene  og 

Tilskueren  180*  28 


Digitized  by  L^ooQle 


430 


Japan  og  Kina 


havde  stukket  Fingren  i den  kinesiske  Kolos*  Lerfundament,  samt 
at  de,  ganske  naturligt,  udnyttede  denne  deres  Viden  til  Fordel  for 
de  Regeringer,  som  de  tjente,  da  Tidens  Fylde  kom. 

Japaneren  fik  første  Chance,  da  Li  Hung  Chang  med  en  Ufor- 
sigtighed, der  ellers  ikke  lignede  denne  gamle  snedige,  asiatiske 
Statsmand,  og  som  kun  kan  forklares  ved  hans  fuldstændig  falske 
Opfattelse  af  Japans  militære  Stilling.  — thi  om  Kinas  vidste  han 
sikkert  bedre  Besked  end  nogen  anden,  — lod  det  komme  til  et  Brud 
med  Japan  angaaende  Kinas  Skyggemagt  i Korea  og  kastede  sit 
Land  og  sin  Regering  ind  i den  ødelæggende  Krig,  der  i en  Haande- 
vending  og  som  ved  et  Trylleslag  afslørede  hele  den  kinesiske  Hum- 
bug  og  gjorde  det  af  med,  hvad  der  eksisterede  af  kinesisk  Hær  og 
Flaade,  i et  Par  Maaneder,  samt  tvang  den  gamle  Vicekonge  til 
i egen  Person  at  begive  sig  til  det  japanske  Hovedkvarter  i Shi- 
monosaki,  for  at  bede  om  Naade  og  slutte  en  ydmygende  Fred. 

Li  Hung  Chang  tilgav  aldrig  denne  Ydmygelse  og  glemte  ikke, 
at  han  saaledes  var  bleven  tvunget  til  at  „æde  Støv"  paa  sine  gamle 
Dage.  Heller  ikke,  at  en  gal  japansk  Fanatiker  forsøgte  paa  at 
myrde  ham  i Shimonosaki  og  skød  ham  en  Kugle  gennem  Kinden. 
Han  anvendte  de  sidste  Aar  af  sit  Liv  til  at  forberede  den  Hævn, 
hvormed  han  haabede  at  ramme  Japan  ved  Hjælp  af  en  stærkere 
Arm  end  det  afmægtige  Kinas,  selv  om  dette  skulde  betale  derfor 
i dyre  Domme.  Det  er  ikke  urimeligt  at  antage,  at  han  var  be- 
kendt med  Ruslands  Hensigter  om  ikke  at  tillade  Japan  at  beholde 
Liaotung-Halvøen,  allerede  forinden  han  undertegnede  Fredsproto- 
kollen, hvorved  den  blev  afstaaet  af  Kina,  og  det  er  givet,  at  „Leje- 
maalet"  til  Rusland  af  Port  Arthur  to  Aar  senere,  samt  den  kort 
derefter  afsluttede  Overenskomst  med  den  russisk-kinesiske  Bank 
om  Oprettelsen  af  „det  østlige  kinesiske  Jernbane-Selskab"  til  Byg- 
ning af  den  mantsjuriske  Jernbane  for  russiske  Penge,  samt  For- 
beredelserne til  hele  Mantsjuriets  Russificering,  hovedsagelig  skyldes 
ham.  Det  er  muligt,  at  han,  klog  og  beregnende  som  han  var, 
i samme  Grad  som  han  var  upaalidelig  og  uden  alle  Skrupler, 
indsaa',  at  denne  Del  af  det  kinesiske  Rige  med  Udviklingens  Nød- 
vendighed maatte  falde  i Hænderne  enten  paa  Japan  eller  Rus- 
land, og  at  han  saa  undte  dette  sidste  Land  det  bedre  end  det 
første.  Men  det  er  ogsaa  muligt,  at  han  forudsaa',  at  Japan  ikke 
vilde  eller  kunde  finde  sig  i,  at  Rusland  blev  Koreas  umiddelbare 
Nabo,  og  at  Mantsjuriets  Bemægtigelse  af  Russerne  maatte  føre  til 
Krig  mellem  de  to  Nationer.  Men  hvorom  alting  er,  saa  glemte 


Digitized  by 


Google 


Japan  og  Kina 


431 


han  næppe,  samtidig  med  at  han  saaledes  hævnede  sig  paa  sine 
Fjender,  at  lade  sig  — og  Enkekejserinden,  hos  hvem  han  besad 
en  alt  overvejende  Indflydelse  — betale  i fuldvægtigt  russisk  Guld 
for  sine  Tjenester,  og  det  var  næppe  af  hans  sammensparede  Em- 
bedsindtægter at  den  umaadelige  Formue  bestod,  som  han  efterlod 
sig  ved  sin  Død  i November  1901.  Han  havde  i Mellemtiden  be- 
søgt Europa  — for  første  Gang  — og  var  navnlig  i Petersborg 
bleven  modtaget  med  aldeles  usædvanlige  Æresbevisninger,  saa  at 
han  endog  ved  en  Modtagelse  i Vinterpaladset  fik  Lov  til  at  blive 
siddende  paa  sin  Stol  i Czarens  Nærværelse,  under  Hensyn  til  hans 
svagelige  Helbred  og  høje  Alder.  Li  var  Kineser  til  det  alleryderste 
af  Fingerspidserne  og  han  vidste,  hvad  denne  Udmærkelse  og  Ind- 
rømmelse fra  russisk  Side  betød  mellem  hans  Landsmænd,  for  hvem 
Formen  er  det  vigtigste,  Indholdet  det  underordnede. 

Kinas  russervenlige  Politik  afbrødes  en  kort  Tid  i 1898,  da 
den  unge  Kejser  blev  myndig  og  tiltraadte  Regeringen,  medens 
hans  Tante,  Enkekejserinden,  som  i mange  Aar  havde  holdt  Tøj- 
lerne i sine  Hænder,  trak  sig  tilbage  til  Privatlivet.  Kejseren  kørte 
straks  løbsk  med  et  Forspand  af  unge  „Reformatorer41,  der  vilde 
vende  op  og  ned  paa  det  gamle  Kina  lige  saa  hurtigt  og  lige  saa 
grundigt  som  sket  var  i Japan.  Men  de  blev  stoppet  i Farten  og 
alle  gjort  et  Hoved  kortere  af  Enkekejserinden,  der  atter  optraadte 
i sin  gamle  Rolle  som  Rigets  og  Kejserens  Forstander,  hjulpet  af 
Li  Hi mg  Chang  og  andre  stok-konservative  Statsmænd.  Fraregnet 
denne  Tid  var  den  russiske  Indflydelse  i Peking  vokset  fra  Dag  til  Dag, 
fra  Maaned  til  Maaned,  fra  Aar  til  Aar,  til  den  ved  Bokseroprørets 
Udbrud  i Sommeren  1900  (Li  Hung  Chang  var  i Mellemtiden  kaldet 
til  Hovedstaden,  hvor  han  som  Enkekejserindens  højre  Haand  og 
fortrolige  udøvede  en  alt  overvældende  Indflydelse)  dominerede 
alle  andre  fremmede  Indflydelser,  og  navnlig  gjorde  sig  gældende 
lige  over  for  den  svage  kinesiske  Førsteminister  Prins  Ching.  Dyg- 
tige og  dristige  Diplomater  som  Grev  Cassini,  Gesandten,  og 
senere  Hr.  Povlov , Chargé  d’Affaires , havde  Ruslands  Inter- 
esser i deres  Hænder,  og  det  var  alt  hvad  de  øvrige  Traktat- 
magters Gesandter  — navnlig  Englands  og  Amerikas  samt  Japans 
— kunde  udvirke,  at  Prins  Ching  og  Li  Hung  Chang  ikke  ganske 
gav  Kina  Russerne  i Vold.  Bokseroprøret  jævnede  vel  Sagerne 
for  en  Tid,  men  gav  samtidig  Rusland  en  kærkommen  Lejlighed 
til  at  lade  sine  Tropper  rykke  ned  i Man tsj uriet  og  besætte  alle 
de  store  Byer  og  strategiske  Punkter,  under  Paaskud  af  at  hjælpe 

28* 


Digitized  by  L^ooQle 


432 


Japan  og  Kina 


den  kinesiske  Regering  imod  Oprøret.  Da  dette  knustes  ved  Pe- 
king- Legationernes  Undsættelse  i August  1900  af  en  Hær,  sammen- 
sat af  engelske,  amerikanske,  franske,  tyske,  italienske,  russiske  og 
japanske  Tropper,  og  de  fremmede  Kontingenter  derefter  henimod 
Aarets  Slutning  blev  trukket  tilbage  fra  Kina,  — som  i Mellem- 
tiden havde  maattet  indgaa  paa  at  betale  en  uhyre  Krigserstatning 
samt  forpligte  sig  til  at  træffe  Anstalter  for  at  beskytte  Europæerne 
og  de  kristne  indfødte  i Landet  og  til  summarisk  at  afstraffe  Le- 
derne af  Oprøret,  hvorimellem  fandtes  nogle  af  Kinas  højeste  Man- 
dariner, — saa  nøjedes  den  russiske  Regering  med  at  erklære,  at 
disse  sidste  to  Punkter,  der  var  Hovedkravet  i alle  de  øvrige 
Magters  — ogsaa  Japans  — Fordringer,  ikke  vedkom  den,  hvilket 
selvfølgelig  var  en  velkommen  Indrømmelse  til  den  kinesiske  Re- 
gering, og  til  for  sit  Vedkommende  at  forlange  en  Skadeserstatning  af 
£ 1 500  000,  eller  100  Pund  Sterling  for  hver  russisk  Soldat  i Mant- 
sjuriet.  Da  der  faktisk  ikke  fandtes  over  25  000  Russere  paa  det 
Tidspunkt,  var  dette  jo  i alt  Fald  en  fordelagtig  Pengetransaktion. 

Efter  Li  Hung  Changs  Død  var  det  imidlertid  umuligt  for  den 
russiske  Gesandt  at  holde  Stillingen  i Peking.  Det  Forsøg,  som 
han  gjorde  paa  at  formaa  Prins  Ching  til  at  underskrive  den  saa- 
kaldte  Gassini-Konvention,  hvorved  Mantsjuriet  faktisk  forvandledes 
til  et  russisk  Protektorat,  strandede  paa  de  engelske,  amerikanske 
og  japanske  Gesandters  kraftige  Modstand  og  deres  voksende  Ind- 
flydelse hos  Prins  Ching.  Samtidig  traadte  Kinas  „tre  stærke  Mænd“, 
Vicekongerne  Liu  Kian  Yi,  Chang  Chih  Tung  og  Yuan  Shih  Kai, 
hvilken  sidste  havde  afløst  Li  Hung  Chang  som  Vicekonge  i Chili- 
Provinsen  og  som  Kinas  Generalissimus,  i Skranken  for  den  samme 
Sag,  og  indgav  Forestillinger  til  Tronen  mod  Afsluttelsen  af  den 
russiske  Konvention,  den  de  betegnede  som  farlig  for  Kinas  vigtigste 
Interesser,  medens  de  samme  Mænd  hemmeligt  raadede  til  et 
offensivt  og  defensivt  Forbund  med  Japan  imod  den  fælles  Fjende: 
Ruslands  Bestræbelser  for  at  fravriste  Kina  tre  af  dets  Provinser, 
det  mantsjuriske  Dynastis  Hjem  og  det  Sted  (Mukden),  hvor  Kejserens 
Forfædres  hellige  Grave  fandtes,  laa  nu  tydeligt  for  Dagen,  og  det 
var  enhver  tro  Kinesers  hellige  Pligt  at  modarbejde  dem.  — En 
Slags  offentlig  Mening,  noget  hidtil  ukendt  i Kina,  rejste  sig  sam- 
tidig hos  Folket,  og  gav  sig  Udslag  i voldsomme  Artikler  i de  kine- 
siske Blade,  der  udkommer  i Shanghai,  Hankov,  Tientsin,  Peking 
og  andre  „Traktat-Havne*,  og  i offentlige  Møder  og  Demonstra- 
tioner, der  til  sine  Tider  antog  et  næsten  oprørsk  Præg  og  navnlig 


Digitized  by 


Google 


Japan  og  Kina 


433 


var  rettet  imod  Enkekejserinden,  som,  med  Rette  eller  Urette,  be- 
skyldtes for,  sammen  med  den  døde  Li  Hung  Chang  at  have  solgt 
Kinas  Førstefødselsret  til  Russerne.  En  voldsom  Reaktion  ind- 
traadte,  og  Japanernes  Stjerne  steg  i Hovedstaden  og  i Regerings- 
kredsene i samme  Forhold  som  Russernes  var  i Nedgaaende.  Ja- 
panske Professorer  blev  indkaldte  til  Universitetet  i Peking,  japanske 
Raadgivere  tilkaldtes  af  flere  af  Kinas  Vicekonger  og  højeste  Man- 
dariner, japanske  Officerer  ansattes  ved  Hæren  og  Flaaden,  medens 
unge  Kinesere  i Hundredvis  blev  sendte  til  Japan  for  at  studere 
ved  Højskolerne  dér  og  for  at  gøre  sig  bekendt  med  japanske  In- 
stitutioner og  Forhold.  Hr.  Uchida,  som  forstod  at  udnytte  Situa- 
tionen med  Klogskab  og  Forsigtighed,  tog  snart  Hr.  Lessars  be- 
gunstigede Plads  i Peking,  og  den  opgaaende  Sol  begyndte  at  kaste 
sine  Straaler  over  det  gamle  himmelske  Rige.  Saaledes  stod  Sa- 
gerne, da  Forhandlingerne  mellem  Rusland  og  Japan  kom  til  at 
antage  en  truende  Karakter  i Slutningen  af  forrige  Aar,  og  det  var 
derfor  et  for  russisk  Indflydelse  højst  foruroligende  Tegn,  da  Kina 
den  8.  Januar  iaar  i Peking  underskrev  en  ny  Handelstraktat  med 
Japan,  hvorved  Chang  Sha  Fu  i Honan  Provinsen  samt  Mukden 
og  Tatungkou  i Mantsjuriet  aabnedes  for  Handelen  mellem  de  to 
Lande,  til  Trods  for  at  Hr.  Lessar  af  al  Magt  havde  søgt  at  forhindre 
denne  Traktats  Afsluttelse,  og  til  Trods  for  at  Statholder  Alexieff 
havde  tilkendegivet,  saavel  i Kina  som  i Japan,  at  Rusland  ikke 
vilde  finde  sig  i,  at  japanske  Konsuler  ansattes  i de  nævnte  ny 
Traktathavne  i Mantsjuriet,  eller  at  Japanerne  dér  udøvede  den  Ret, 
som  de  havde  erhvervet  sig  allerede  ved  Shimonosaki-Traktaten 
og  nu  faaet  bekræftet,  til  at  befare  kinesiske  Floder  og  Kanaler 
med  Dampskibe,  til  at  anlægge  Fabrikker  og  indføre  Maskiner  samt 
til  uden  nogen  Indskrænkning  at  rejse  og  bosætte  sig  i hele  det 
kinesiske  Rige,  hvor  de  samtidig  skulde  nyde,  godt  af  „Ekstra- 
Territorialitetsretten*,  — Retten  til  i civile  og  kriminelle  Sager  at 
dømmes  af  japanske  Konsuler  efter  japanske  Love. 

Det  er  en  Selvfølge,  at  Japans  Held  i Krigens  Begyndelse  og 
deres  Sejr  over  de  frygtede  Russere  mægtig  har  styrket  den 
japanske  Indflydelse  i Kina,  der  vil  vokse  i samme  Forhold  som 
Japanerne  har  Heldet  med  sig  paa  Valpladsen.  Det  er  ingen  Hemme- 
lighed, at  Kina  har  tilbudt  Japan  sin  aktive  Hjælp  imod  Rusland, 
og  at  den  japanske  Regering  meget  klogeligt  har  frabedt  sig  denne, 
og  paa  det  indstændigste  tilraadet  Regeringen  i Peking  at  holde 
sig  strengt  neutral,  samt  med  alle  Midler,  den  har  i sin  Magt,  at 


Digitized  by 


Google 


434 


Japan  og  Kina 


værne  om  de  i Kina  bosatte  Europæeres  Sikkerhed,  hvilket  Raad 
har  haft  til  Følge,  at  den  kinesiske  Regering  den  13.  Februar  har 
tilsendt  Japan  en  officiel  Note,  hvori  det  hedder  bl.  a.: 

„Fredelige  Forhold  er  afbrudt  mellem  Rusland  og  Japan.  Kina  for- 
bliver imidlertid  paa  en  venskabelig  Fod  med  de  to  Kejserriger,  og  dets 
Regering  anser  det  for  særdeles  vigtigt,  at  det  gode  Naboskab  til  begge 
vedligeholdes.  Regeringen  har  derfor  efter  kejserlig  Ordre  gjort  Skridt 
til  Overholdelse  af  Neutralitetsreglerne  og  har  paabudt  alle  Provins-Myn- 
dighederne at  iagttage  disse  paa  det  strengeste.  De  lokale  Øvrigheder 
har  Paalæg  om  særlig  at  beskytte  den  kommercielle  og  den  kristne  Be- 
folkning og  at  sørge  for  Ro  i deres  Distrikter.  * 

Japan  paa  sin  Side  har  besvaret  Kinas  Neutralitetserklæring 
med  en  officiel  Note,  hvori  der  siges,  at  Japan  vil 

„respektere  Kinas  Neutralitet  overalt  paa  kinesisk  Territorium,  undtagen 
paa  Steder,  som  er  besat  af  Russerne,  og  saa  længe  som  Kinas  Neu- 
tralitet bliver  respekteret  af  Rusland  “, 

samt  tilføjet  som  en  Slags  politisk  Redegørelse  til  Kinas  Beroligelse: 

„Japan  fører  den  nuværende  Krig  ikke  for  at  gøre  Erobringer,  men 
alene  for  at  forsvare  sin  legitime  Ret  og  sine  retmæssige  Interesser,  og 
som  en  Følge  deraf  har  den  kejserlige  Regering  ikke  til  Hensigt  at  vinde 
Territorium  paa  Kinas  Bekostning  som  et  Resultat  af  Krigen.- 

Samtidig  har  den  japanske  Regering  tiltraadt  den  Cirkulær- 
Note,  som  det  amerikanske  Udenrigsministerium  har  tilsendt  alle 
de  europæiske  Magter,  og  hvori  Washington-Regeringen  udtaler  sit 
alvorlige  Ønske  om,  at  Kinas  Neutralitet  under  alle  Omstændigheder 
maa  bevares  samt  indbyder  Magterne  til  at  virke  hen  imod  dette  For- 
maal.  Japan  har  gennem  sin  Udenrigsminister,  Baron  Komura, 
erklæret  til  den  amerikanske  Gesandt  i Tokio,  at  „den  japanske 
Regering  vil  love  aj  respektere  Kinas  Neutralitet  og  administrative 
Enhed  uden  for  de  Egne,  som  er  besatte  af  Rusland,  hvis  Rusland 
paatager  sig  en  lignende  Forpligtelse  og  overholder  den  i god  Tro.* 

Det  nuværende  Kina,  der  ogsaa  er  Konfucius*  Kina,  thi  som 
et  Hele  staar  Landet  og  dets  400  Millioner  Indbyggere,  aandeligt 
og  materielt,  paa  samme  Standpunkt  som  for  2500  Aar  siden,  er 
Genstand  for  to  vidt  forskellige,  men  paa  en  Maade  lige  farlige 
Indflydelser  udefra,  to  Strømninger  fra  Vest,  som  mødes  her  i det 
fjerne  Østen,  og  hvortil  i den  seneste  Tid  nu  ogsaa  det  ny  Japan 
har  sluttet  sig.  Man  kunde  kalde  det  „Udvidelses11-  og  „Handels- 
Politikken-,  den  første  repræsenteret  af  Rusland,  Frankrig  og  Tysk- 


Digitized  by 


Google 


Japan  og  Kina 


435 


land,  den  anden  af  England,  Amerika  og  Japan.  Medens  Rusland 
og  Frankrig,  arbejdende  hver  fra  sin  Ende  af  det  store  himmelske 
Rige,  benytter  det  samme  Middel:  Forhandling  og  diplomatisk 
Pression,  for  at  naa  til  det  samme  Maal:  Erhvervelse  af  kinesisk 
Territorium,  hvortil  dog  maaske  for  Ruslands  Vedkommende  kom- 
mer det  i Kina  aldrig  glippende  „klingende  Argument*  i Form  af 
russisk  Guld,  saa  følger  Tyskerne  „den  pansrede  Næves*  Politik 
i Shantung-Provinsen,  hvor  de  roligt  og  uden  Spræl,  men  sikkert 
og  støt,  efterhaanden  konsoliderer  og  udvider  deres  Besiddelser, 
uden  at  ty  til  den  diplomatiske  „Ansigtsvask*  og  de  Bestikkelser, 
som  Russerne  finder  det  mest  passende  for  deres  Formaal  at  an- 
vende i Nordkina,  og  som  paa  et  hængende  Haar  — havde  det 
ikke  været  for  Japans  Indblanding  — var  nær  ved  at  skaffe 
dem  et  nyt  Land  saa  stort  som  Tyskland  og  Frankrig  tilsammen 
og  med  den  Adgang  til  det  isfri  Hav,  som  Rusland  gennem  Aar- 
hundreder  har  sukket  efter  og  stridt  for  med  en  næsten  patetisk 
„Slip*,  hver  Gang  de  mente  sig  sikker  paa  Maalet.  Dér,  i det 
tyske  Shantung,  skjuler  Erobreren  sig  ikke  bag  Vennens  og  For- 
bundsfællens Maske.  Han  proklamerer  fra  Hustagene,  at  han  er  den 
stærke,  og  at  han  ifølge  den  stærkeres  Ret  forlanger  Underkastelse 
og  Lydighed,  og  — han  faar  begge  Dele  uden  Modstand  af  den 
fredsommelige  Kineser,  der  er  lige  glad,  om  hans  Kejser  hedder 
Vilhelm  eller  Kuang-Hsu,  saa  længe  han  faar  Lov  til  at  leve  i 
Fred  og  dyrke  sine  Fædres  Jord,  og  der  ikke  paalægges  ham  flere 
Skatter  og  Afgifter,  end  han  kan  betale;  om  disse  Skatter  og  Afgifter, 
som  i det  egentlige  Kina,  gaar  i Mandarinernes  Lomme,  eller,  som 
i det  tyske  Kina,  anvendes  til  Bygning  af  Jernbaner  og  Telegrafer, 
Anlæg  af  Veje,  Udvikling  af  Havne  og  Byer  og  Opbyggen  af  en 
stor  fremmed  Koloni  i selve  Konfucius’  Hjemstavn,  er  ham  ligegyldigt. 

Frankrig  — det  vil  sige  ikke  det  borgerlige,  republikanske 
Frankrig,  som  repræsenteres  af  Deputeretkammerets  Flertal,  maaske 
ikke  engang  Regeringen,  men  visse  urolige,  energiske  og  ærgerrige 
Hoveder  i Hanoi,  Saigon  og  Haifong,  som  ikke  er  uden  Bagtanke 
og  har  mere  Henblik  paa  deres  egen  end  paa  Frankrigs  Fordel, 
og  som  ikke  er  tilfreds  med  den  franske  Republiks  Forpagtning  af 
Kuang  Chan  Wan  paa  Øen  Hainan  — stræber  af  al  Kraft  efter  at  er- 
hverve sig  Indflydelse  og  Magt  i de  sydlige  kinesiske  Provinser  Yun- 
nan,  Kwangsi  og  Kwangtung,  der  støder  op  til  de  franske  Besiddelser 
i Bagindien.  Der  er  Tegn  paa,  at  den  franske  Legation  i Peking  i den 
seneste  Tid  interesserer  sig  for  disse  Bestræbelser  og  søger  russisk 


Digitized  by 


Google 


436 


Japan  og  Kina 


diplomatisk  Hjælp  til  at  fremme  dem,  medens  den  franske  Presse  i det 
Qeme  Østen  er  begyndt  at  raabe  paa  „kraftige  Forholdsregler*,  hvor- 
med formodentlig  menes  militær  Indskriden  imod  de  kinesiske  Autori- 
teter i disse  Provinser,  der  beskyldes  for  paa  forskellig  Maade  at 
have  krænket  franske  Interesser  og  sat  de  franske  Koloniers  Sikker- 
hed i Fare.  Samtidig  holder  den  franske  Peking-Legation  to  andre 
Spørgsmaal  aabne,  der  naar  som  helst  i smidige  Hænder  vil  kunne 
benyttes  til  Grundlag  for  Forlangende  om  „Kompensation*,  „Beva- 
relse af  den  politiske  Ligevægt*,  og  hvad  der  nu  opfindes  af  poli- 
tiske og  diplomatiske  Slagord  for  at  skjule  en  eller  anden  Hensigt 
om  at  røve  noget  af  det  syge  Kinas  Territorium  til  sig.  Disse 
to  Spørgsmaal  vedrører  Postvæsenet  i Kina  og  Arsenalet  i Fut- 
schau.  Hvad  det  første  af  dem  angaar,  eksisterer  der  en  Forplig- 
telse, som  daterer  sig  fra  1897  eller  1898,  og  hvorefter  den  kine- 
siske Regering  skal  have  afgivet  en  Erklæring  om,  at 

naar  den  kinesiske  Regering  vil  indrette  en  bestemt  Posttjeneste  og  sætte 
en  toørj  Embedsmand  i Spidsen  for  den,  agter  den  at  anmode  om  frem- 
mede Embedsmænds  Bistand,  og  den  vil  gerne  erklære  sig  villig  til  at 
tage  Hensyn  til  den  franske  Regerings  Anbefalinger  i Valget  af  Personalet. 

Dette  er  jo  i og  for  sig  ret  uskyldige  Ord,  især  da  der  fore- 
løbig ikke  er  Tale  om  at  omordne  det  kinesiske  Postvæsen,  der 
er  i Hænderne  paa  „The  maritime  Customs*,  som  bestyres  af 
Englænderen  Sir  Robert  Hart,  men  man  har  før  set  Suppe  blive 
kogt  paa  en  Pølsepind,  og  man  skal  ikke  forsværge,  at  denne  paa 
Stylter  satte  „Erklæring*,  sammen  med  den  30  Aar  gamle  franske 
Fordring  paa  at  besætte  Direktørpladsen  ved  det  kinesiske  Arsenal 
i Futschau  med  en  Franskmand,  kan  blive  brugt  til  Erstatnings- 
og  andre  Krav  imod  det  forsvarsløse  Kina,  der  ikke  er  ukendt  med 
en  saadan  Behandling.  Hertil  kommer  endelig  Frankrigs  formelle 
Protektorat  over  alle  romersk-katolske  Missioner  ifølge  en  gammel 
Traktatbestemmelse,  som  den  franske  Regering  ivrig  holder  i Hævd. 

Den  -anden  Strømning  — Handelspolitikkens  — kan  med  faa 
Ord  betegnes  som  „den  aabne  Dørs*  Princip,  der  giver  fri  Ad- 
gang med  lige  Ret  for  alle;  den  samme  Politik,  under  hvis  Fane 
England  for  nogle  og  tresindstyve  Aar  siden  aabnede  Kina  for 
Verdenshandelen,  hvori  alle  Nationer  efterhaanden  delagtiggjordes 
under  „the  favoured  nation  clause*,  og  hvortil  det  unge  Japan  og- 
saa  har  svoret.  Denne  Politik  betyder  naturnødvendigt  det  mod- 
satte af  „Udvidelsespolitikken*  og  forudsætter  som  sin  første  Be- 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan  og  Kina 


437 


tingelse:  Bevarelsen  af  Kinas  Integritet  og  Landets  eventuelle  Ud- 
vikling i samme  Retning  som  den,  hvori  Vestens  Kulturlande  og 
Japan  er  gaaet,  dog  naturligvis  med  de  Ændringer  og  Begræns- 
ninger, som  følger  af  Kinas  særlige  geografiske  Beliggenhed  og 
Størrelse,  dets  Stilling  som  et  agerdyrkende  Land  og  dets  Befolk- 
nings uhyre  Mængde  og  Særegenhed,  og  som  anden  Betingelse: 
Opretholdelse  af  de  bestaaende  Traktater  med  Kina,  som  garan- 
terer den  fri  Handels  Udøvelse  paa  visse  nærmere  fastsatte  Be- 
tingelser og  imod  traktatbestemte  moderate  Toldsatser,  foruden 
at  der  sikres  Europæere  — og  Japanere  — Ret  til  at  bo  i og 
berejse  Landet,  til  at  indføre  Maskiner,  bygge  Fabrikker,  be- 
sejle Kysterne  og  de  indenlandske  Vande,  samt  faa  Del  paa  lige 
Fod  i.saadanne  Koncessioner  og  Rettigheder  som  den  kinesiske 
Regering  maatte  tilstaa,  og  endelig  Ekstraterritorialitetsretten. 

Det  var  da  ogsaa  disse  to  Begreber:  Kinas  Integritet  og  „Den 
aabne  Dør*,  der  dannede  Grundlaget  for  Japans  kinesiske  Krav 
overfor  Rusland,  og  som  dette  sidste  Lands  Regering  har  nægtet 
at  anerkende  for  Mantsjuriets  Vedkommende,  hvilket  igen  har  ført 
til  den  nuværende  saa  beklagelige  Krig  mellem  de  to  Nationer. 
Det  er  nu  givet,  at  Japan  i sine  Indrømmelser  under  Forhand- 
lingerne forud  for  Krigen  er  gaaet  saa  vidt,  at  det  indrømmede 
Rusland  en  Særstilling  i Mantsjuriet  som  dets  særlige  „Inter- 
essesfære*, hvormed  fulgte  bl.  a.  visse  Særrettigheder  som  Be- 
siddelse af  en  Strækning  langs  Jernbanen,  30  engelske  Mile  bred 
paa  hver  Side,  og  Ret  til  at  holde  saa  mange  Tropper  i Landet, 
som  maatte  være  nødvendigt  for  at  beskytte  disse  Særrettigheder 
og  Jernbanen,  men  kun  paa  Betingelse  af,  at  Kinas  Suverænitet, 
politisk  og  administrativt,  anerkendtes  og  respekteredes  for  den  øv- 
rige Del  af  Landet.  Det  er  endvidere  givet,  at  Rusland,  tro  imod 
sin  „Udvidelsespolitik*,  forlangte  fuldstændig  frie  Hænder  lige  over 
for  Kina,  hvilket  aldeles  ufejlbarligt  inden  længe  vilde  have  ført 
ikke  alene  til  hele  Mantsjuriets  Afstaaelse  til  Rusland,  men  ogsaa 
til  at  Mongoliet,  Thibet  og  kinesisk  Turkestan  havde  faaet  samme 
Skæbne  og  var  gaaet  samme  Vej,  hvad  atter  lige  saa  ufejlbarlig 
vilde  have  givet  Anledning  til  en  ny  Omfordeling  „for  den  politiske 
Ligevægts  Skyld  i Østasien*.  De  sydlige  Provinser:  Yunnan,  Kwang- 
tung  og  Kwangsi  med  Øen  Hainan,  vilde  udkræves  paa  den  franske 
Side  af  Vægten  og  falde  ind  under  det  voksende  indo-kinesiske 
Kolonialriges  Sfære,  medens  hele  Provinsen  Shantung  og  maa- 
ske  Nangwei  og  Honan  vilde  forsvinde  i den  pansrede  Næve; 


Digitized  by 


Google 


438 


Japan  og  Kina 


Fukien-Provinsen  vilde  gaa  til  Japan  som  et  Supplement  til  For- 
mosa,  og  de  mellemste  Provinser  med  Yangtzedalen  — den  en- 
gelske Interessesfære,  — blive  delt  mellem  de  andre  Lysthavere, 
der  nok  skulde  melde  sig  — de  forenede  amerikanske  Fristater 
ikke  at  forglemme,  til  Trods  for  den  allerede  stærkt  modificerede 
Monroe  Doktrin;  hvis  man  da  ikke  blev  uenig  om  Delingen  og  kom 
i Haarene  paa  hinanden  i denne  Anledning. 

Kinas  eneste  Redning  ligger  i,  at  det  første  Øksehug  imod  det 
vaklende  gamle  Træ  afpareres.  Bliver  det  først  ført,  og  ført  af 
haarde  russiske  Næver,  vil  Øksen  snart  vandre  fra  Haand  til  Haand, 
Gren  efter  Gren  vil  falde  for  Huggene,  og  selve  Stammen  vil  splin- 
tres,  indtil  der  ikke  længer  er  andet  tilbage  end  den  tusindaarige 
Rod,  som  staar  urokkelig  fast  i den  kinesiske  Jord.  Det  svage 
Kina  er  ikke  selv  i Stand  til  at  værge  sig  imod  Sønderlemmelse, 
og  det  har  ingen  anden  Ven  til  at  afbøde  Huggene  end  dets  gamle 
Fjende  Japan,  der  i Kampen  nu  staar  som  Forsvarer  af  Kinas 
Eksistens  og  den  aabne  Dørs  Princip,  hvis  Frugter  vil  falde  ikke 
blot  i Japans  men  i alle  Traktatm agtemes  Skød. 

Kina  maa  derfor  bede  sine  gamle  Guder  om,  at  de  vil  velsigne 
Japans  Vaaben  med  Sejr,  og  de  fremmede  Nationer,  der  ikke  som 
Frankrig  og  Tyskland  er  direkte  interesserede  i Kinas  Sønder- 
lemmelse og  Undergang,  bør  føje  deres  Bønner  til  Kinesernes,  thi 
det  er  jo  givet,  at  den  Handelsfrihed,  som  de  nu  nyder,  og  de  Mu- 
ligheder, der  nu  tilbyder  sig  paa  Industriens  og  Omsætningens 
Omraade  i det  kinesiske.  Kina,  vilde  faa  ganske  andre  og  vanske- 
ligere Betingelser  at  arbejde  under,  om  man  i Stedet  fik  at  gøre 
med  et  delt  russisk,  tysk  og  fransk  Kina,  og  i Stedet  for  den  aabne 
en  lukket  og  laaset  Dør. 

Det  er  selvforstaaeligt,  at  Japan  ikke  har  indladt  sig  paa  den 
nuværende  ulige  Kamp,  hvori  selve  dets  Eksistens  kan  komme  til 
at  staa  paa  Spil,  „pour  les  beaux  yeux  des  Ghinois®,  og  at  det,  i 
Fald  det  til  sidst  skulde  gaa  sejrrig  ud  af  Kampen,  vil  søge  Er- 
statning for  den  Risiko,  det  har  maattet  løbe,  og  den  Skade,  det 
har  maattet  lide,  i Sikringen  af  politiske  og  kommercielle  Fordele 
i Kina,  men  inden  for  de  Grænser,  som  dets  ovenfor  skitserede 
Politik,  hvorved  det  er  bundet,  nødvendigvis  maa  afstikke  det. 

Da  den  japanske  Regering  gentagende  har  bevist,  at  den 
alvorlig  ønsker  og  bestemt  har  til  Hensigt  at  holde  alle  sine  inter- 
nationale Forpligtelser  til  Bogstaven  og  at  staa  med  rene  Hænder  i 
Europas  Øjne,  saa  er  der  saa  megen  mindre  Berettigelse  at  finde 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan  og  Kina 


439 


for  den  tilsyneladende  Forskrækkelse,  man  fra  russisk  og  fransk  Side 
viser  for  den  »gule  Fare*,  der  som  et  andet  Spøgelse  gaar  peri- 
odisk igen  og  benyttes  som  et  Skræmmebillede  mod  enhver,  der 
sympatiserer  med  Beboerne  af  den  gule  Mands  Verdensdel  og  har 
den  Opfattelse,  at  ikke  hele  Jorden  hører  den  hvide  Mand  til,  og  at 
„Kina  for  Kineserne®  og  »Japan  for  Japanerne41  i alt  Fald  ikke 
savner  en  vis  Berettigelse.  Det  var  den  daværende  engelske  Over- 
general Lord  Wolseley,  som  ved  en  Lordmayors  Banket  i London 
engang  i Firserne  først  opfandt  og  udslyngede  »den  gule  Fares® 
Slagord,  der  gentaget  og  illustreret  af  Kejser  Vilhelm  i hans  be- 
kendte symbolske  Maleri  i 1900  blev  en  Slags  Trylleformular,  der 
for  Fantasien  fremtryllede  kinesiske  Millionhære,  som  paa  en  eller 
anden  ikke  nærmere  forklaret.  Maade  og  ad  en  ikke  nærmere  anvist 
Vej,  i en  uvis  Fremtid  vilde  oversvømme  Europa  som  i sin  Tid  Hun- 
nerne og  Mongolerne  under  Attila  og  Ghengis  Khan.  Man  lader  sig 
blænde  af  de  store  Tal  og  lader  sig  forlede  til  fra  de  fire  Hundrede 
Millioner  Mennesker,  som  befolker  Kina,  at  udvikle  den  Teori,  at 
umaadelige  Hære  maa  kunne  stilles  paa  Benene,  naar  Kineserne 
lader  sig  smitte  af  den  europæiske  Militærsyge,  paa  samme  Maade 
som  Japanerne  har  gjort  det,  og  under  disse  sidstes  Ledelse  ven- 
der deres  Vaaben  imod  Europa.  Man  sammenstiller  disse  to  saa 
’ grundforskellige  Menneskeracer  — Kineseren  og  Japaneren  — som 
om  de  var  det  samme  Folk,  og  som  om  de  tilhørte  samme  eller 
i alt  Fald  nær  beslægtede  Nationer,  medens  Sandheden  er  den,  at 
de  intet  andet  har  tilfælles,  end  at  de  bebor  den  samme  Verdens- 
del, og  at  den  ene  for  Aarhundreder  tilbage  har  givet  den  anden 
af  sin  Civilisation  og  sin  Kunst,  men  at  de  for  øvrigt  i Karakter, 
Livsopfattelse,  Udvikling  og  Kultur  mindst  staar  hinanden  lige  saa 
fjernt,  som  lad  os  sige  Spaniere  og  Englændere.  Den  ene  tilhører 
et  Krigerfolk,  der  i lange  Tider  har  levet  i Panser  og  Plade  og 
for  hvem  Krig  og  Vaabendaad  var  Livets  højeste  Tillokkelse,  me- 
dens det  andet  er  selve  Fredens  og  de  fredelige  Syslers  Inkarnation 
— fraset  alle  andre  iøjnefaldende  Race-Uligheder.  Fredsommelig 
og  fredelskende  af  Karakter  som  Kineseren  er,  uden  det  person- 
lige Mod  og  om  man  vil  den  Selvtillid  og  Selvagtelse,  der  er  uund- 
værlig hos  enhver  Soldat,  mangler  han  de  fundamentaleste  militære 
Egenskaber.  Uden  ringeste  Forstaaelse  af  et  Begreb  som  Fædrelands- 
kærlighed, opvokset  i Skyggen  af  en  tusindaarig  Civilisation,  der  er 
bygget  udelukkende  paa  fredelige  Principper,  betragter  han  enhver 
brutal  og  voldsom  Afgørelse  som  et  usvigeligt  Tegn  paa  ufuldkommen 


Digitized  by 


Google 


440 


Japan  og  Kina 


Kultur  og  Blodsudgydelse  og  Krig  som  Udslag  af  den  raaeste  Bar- 
barisme; med  alle  sine  gamle  Institutioner  og  hele  sin  Samfunds- 
ordning hvilende,  saa  at  sige,  paa  Voldgifts- Princippet,  og  med  en 
saadan  Foragt  for  alt,  hvad  der  hedder  brutal  Magt,  og  for  alt, 
hvad  der  staar  i Forbindelse  med  Militærvæsenet,  at  hans  Officerer 
rangerer  uendelig  langt  under  hans  civile  Embedsmænd,  at  Soldater- 
standen  betragtes  som  den  laveste  af  alle,  og  at  Benævnelsen  n Sol- 
dat “ er  ensbetydende  med  „Bandit",  er  der  ikke  den  allerringeste 
Mulighed  for,  at  japansk  Paavirkning  og  japansk  Indflydelse  vil 
være  i Stand  til  at  frembringe  nogen  nævneværdig  Forandring  i 
denne  Side  af  den  kinesiske  Nationalkarakter  hverken  i ét,  to  eller 
tre  Slægtled,  og  længere  frem  i Tiden  vil  det  dog  formentlig 
være  ret  unyttigt  at  eksperimentere  med  denne  Tanke.  Der  fore- 
ligger jo  mange  Beviser  paa  Kineserens  militære  Uduelighed  og 
Umulighed:  Krigene  med  England  i 1840,  da  et  Par  engelske  Krigs- 
skibe paa  Yangtzefloden  og  ved  Kanton  tvang  hele  det  store  og 
mægtige  Kina  paa  Knæ  foran  Englændernes  Forlangende  om 
visse  kinesiske  Havnes  Aabning  for  den  europæiske  Handel;  20 
Aar  senere,  i 1860,  den  forenede  engelsk-franske  Hærs  Parade- 
marsch  til  Peking  uden  nogen  nævneværdig  Modstand;  den  fatale 
Krig  med  Japan  i 1894,  der  afslørede  hele  den  kinesiske  Krigs-Hum- 
bug ; de  europæiske  Legationers  heldige  Forsvar  under  Bokseroprøret 
i 1900,  da  en  Haand  fuld  Europæere  og  Japanere  holdt  Stand  i 
6 samfulde  Uger  i Peking,  imod  Tusinder  og  Tusinder  af  kinesiske 
Soldater;  den  vanvittige  Bortødslen  i en  Snes  Aar  eller  mere,  fra 
HalvQerdseme  til  Halvfemserne,  af  Hundreder  af  Millioner,  hvoraf 
rigtignok  Broderparten  gik  i Mandarinernes  og  de  tyske  Vaaben- 
købmænds  Lommer,  til  Kruppske  Kanoner  og  Armstrongske  Krigs- 
skibe, til  Indkøb  af  hundrede  Tusinder  af  europæiske  Baglade vaaben, 
der  blev  lagt  hen  for  at  ruste  i Magasinerne,  til  Opførelsen  af 
ubrugelige  og  ufuldstændige  Forter  og  Krigshavne  ved  Port  Arthur, 
Weihaiwei  og  Tientsin,  til  Bygning  af  ubenyttede  og  unyttige  Ar- 
senaler i Shanghai,  Hankow,  Nanking,  Futschau  og  andre  Steder 
— alt  med  det  Resultat,  at  Kina  aldrig  har  ejet  blot  Kølen  til  en 
Flaade  eller  Rammerne  til  en  Hær,  saaledes  som  man  opfatter 
disse  Begreber  i Europa.  Skibene,  Kanonerne,  Ammunitionen,  Ge- 
værerne var  der,  men  Soldaterne  til  at  bruge  dem  manglede,  lige 
saavel  som  Officererne  til  at  uddanne  og  lede  Soldaterne.  En 
større  militær  Fiasko  har  Verden  aldrig  nogen  Sinde  set,  og  med 
disse  Erfaringer  og  dette  Kendskab  til  Kinesernes  Karakter  for  Øje, 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan  og  Kina 


441 


bliver  den  gule  Fare  i denne,  den  militære  Forstand,  hurtig  redu- 
ceret til  hvad  den  i Virkeligheden  er:  et  ufuldbaaret  Fantasifoster, 
som  ikke  har  den  allerringeste  Udsigt  til  nogen  Sinde  at  faa  Virke- 
lighedens Lys  at  se,  hverken  med  eller  uden  japansk  Fødselshjælp. 

Hvad  dernæst  angaar  Muligheden  af,  at  Kina  ved  Japans 
Hjælp  skal  blive  forvandlet  til  et  moderne  Industriland,  der  vil 
ødelægge  hele  Europas  Industri  og  bringe  den  europæiske  Arbejder 
til  Tiggerstaven  og  til  Sultedøden,  da  kan  dette  højst  betragtes  som 
en  meget  fjern  Fremtidsmulighed,  hvis  Indtræden  den  nulevende 
Slægt  ikke  har  den  allerringeste  Udsigt  til  at  opleve  blot  Begyn- 
delsen af,  og  som  efter  al  menneskelig  Beregning  aldrig  vil  virkelig- 
gøres. Det  er  vel  sandt,  at  Japan  i en  enkelt  Menneskealder  har 
udviklet  sig  fra  et  blot  og  bart  agerdyrkende  Land  til  et  mægtigt 
Industriland,  der  allerede  paa  mange  Felter  konkurrerer  med  euro- 
pæiske Industrilande,  og  slaar  dem.  Det  forholder  sig  endvidere 
saa,  at  den  kinesiske  Arbejder  i Flid,  Udholdenhed  og  Nøjsomhed 
staar  over  den  europæiske  og  ved  Siden  af  den  japanske,  ligesom 
han  i Intelligens  intet  mangler  paa  sin  Side.  Endvidere,  at  Kina 
frembringer  eller  kan  frembringe  saa  at  sige  ethvert  Raastof,  der 
overhovedet  er  til,  billigere  og  lige  saa  godt  som  et  hvilket  som 
helst  andet  Sted.  Endvidere  er  det  muligt,  at  hvis  Japan  ene 
og  uden  Konkurrence  eller  Hindringer  kunde  gaa  i Gang  med 
at  overføre  og  omplante  den  europæisk-japanske  Kultur  i kine- 
sisk Jord,  sætte  alle  sine  Kræfter  og  al  sin  Energi  ind  paa  at 
gennemføre  den  samme  Forvandling  i Kina,  som  er  foregaaet  i Ja- 
pan, og  omdanne  dette  første  Land  til  et  andet  Japan,  navnlig  et 
andet  industrielt  Japan,  — saa  vilde  her  virkelig  være  en  „gul 
Fare*,  som  Europa  vilde  have  al  mulig  Grund  til  at  frygte  og  i 
Tide  værne  sig  imod,  hvis  dette  var  muligt.  Men  for  det  første 
vil,  i heldigste  Tilfælde  for  Japan,  Forholdet  blive  det,  at  japansk 
Indflydelse  kun  vil  faa  Lejlighed  til  delvis  og  betinget  at  gøre  sig 
gældende  i Kina.  Mange  andre  Indflydelser,  ude  og  inde  fra,  mange 
modstridende  Interesser,  mangen  Konkurrence  vil  træde  hindrende 
i Vejen,  hvortil  kommer  den  Betragtning,  at  det  er  højst  tvivlsomt, 
hvor  vidt  det  vilde  være  i Japans  egen  Interesse  at  skabe  en  saa 
mægtig  og  saa  farlig,  altid  uberegnelig  og  upaalidelig  Konkurrent  saa 
nær  paa  Livet  af  sig  selv,  som  Kineseren  vilde  være  det.  Men  dernæst 
er  der  endnu  en  anden  og  større  Hindring,  som  man  i Europa  aldeles 
ikke  kender,  og  som  en  Følge  deraf  aldeles  ikke  fatter  og  forstaar: 
Et  Forsøg  som  det  nævnte  fra  japansk  Side  vilde  muligvis  ende 


Digitized  by 


Google 


Japan  og  Kina 


442 

med,  at  Japanerne  blev  Kinesere,  ikke  omvendt,  og  at  det  gik  dem, 
som  det  er  gaaet  Mantsjurerne  efter  deres  Erobring  af  Kina  for 
lidt  over  250  Aar  siden.  De  er  bleven  „kiniserede®,  opslugte  af  de 
erobrede,  er  gaaet  op  i disses  Mængde  som  en  Flod,  der  forsvinder 
i Havet.  Kineserne  synes  at  være  i Besiddelse  af  en  ganske  ene- 
staaende  passiv  Modstandsevne  og  ude  af  Stand  til  at  amalgamere 
sig  med  andre  Folkeslag.  Overalt,  hvor  de  har  slaaet  sig  ned  i 
større  Antal,  danner  de  en  Stat  i Staten  med  deres  egne  uskrevne 
Love,  deres  egne  Sæder  og  Skikke,  deres  egne  Institutioner,  ja 
deres  egne,  om  end  hemmelige,  eksekutive  Myndigheder.  I Ame- 
rika, Australien,  Bagindien,  Java  og  paa  Filippinerne  findes  mange 
store  kinesiske  Kolonier  af  denne  Art,  der  aldrig  blander  sig  med 
den  indfødte  Befolkning,  aldrig  mister  deres  nationale  Præg  eller 
deres  nationale  Sær-Egenskaber,  selv  i andet  og  tredje  Slægtled, 
men  godtgør  den  i Østen  velkendte  Sætning:  „En  Gang  Kineser, 
altid  Kineser®.  Og  i selve  Kina  har  Europæernes  nu  snart  70aarige 
Nærværelse  haft  saa  liden  Betydning  og  gjort  et  saa  ringe  Ind- 
tryk uden  for  Traktathavnene,  hvor  de  bor,  at  man  en  Fjerdingvej 
derfra  næppe  aner,  at  de  eksisterer,  og  der  er  moralsk  Vished  for,  at 
inden  Aaret  var  omme,  vilde  ethvert  Spor  af  dem  forsvinde  fra 
Kina,  om  man  tænkte  sig  den  Mulighed,  at  de  udvandrede  derfra 
paa  én  Gang.  Hertil  kommer  endelig,  som  endnu  en  Antydning 
af,  hvor  ringe  denne  Afdeling  af  „den  gule  Fare®  i Virkeligheden 
er,  at  de  Forsøg,  der  er  gjort  paa  at  indføre  Maskiner  og  anlægge 
Fabrikker  i Kina  efter  europæisk  Mønster,  hidtil  er  faldet  utilfreds- 
stillende ud  og  ikke  er  egnede  til  at  lokke  fremmed  Kapital  og 
Foretagsomhed  til  Landet.  Kineserens  medfødte  og  indgroede  Mis- 
tro og  Uvilje  imod  alt  nyt,  hans  sejge,  kemisk  rene  Vedhængen  ved 
de  gamle  fra  Fædrene  nedarvede  Arbejdsmetoder,  hans  Had  imod 
alle  fremmede,  være  sig  Europæere  eller  Japanere,  og  hans  ene- 
st aaende  Sammenslutnings-  og  Sammenholds-Evne,  der  har  ført 
til  fordoblede  Priser  paa  Raastoffer  og  tredobbelt  forhøjet  Ar- 
bejdsløn, hvor  der  startes  Fabrikker  i Landet  — alt  dette  taler 
imod,  at  der  er  Grund  til  at  befrygte  nogen  gul  Fare  fra  den 
industrielle,  lige  saa  lidt  som  fra  den  militære  Side  i alt  Fald  i 
denne  eller  næste  Slægts  Tid. 

Hvad  vi  nulevende  derimod  sikkert  vil  faa  at  se,  forudsat  at 
Kinas  Integritet  bevares  og  at  Japan  ikke  ved  en  uheldig  Krig 
standses  i sin  industrielle  Udvikling  og  Fremgang,  er,  at  den  japanske 
Industri  erobrer  det  kinesiske  Marked  — det  største  i Verden  — 


Digitized  by  L^ooQle 


Japan  og  Kina 


448 


for  sine  mange  industrielle  Frembringelser.  Navnlig  siden  Krigen 
1894—95  har  den  japanske  Handel  paa  Kina  taget  et  umaadeligt 
Opsving,  saa  der  ved  Udgangen  af  1902  indførtes  for  73  og  ud- 
førtes for  84  Mili.  Kr.  Der  udføres  især  Bomuldsvarer,  Tændstikker, 
Cigaretter,  billige  Paraplyer,  Jæm,  Lædervarer  og  de  Hundreder  bil- 
lige smaa  Forbrugsgenstande,  der  kræves  i Kinesernes  Husholdning. 
Indførslen  til  Japan  omfatter  raa  Bomuld,  Ris,  Sukker  og  Uld. 
Navnlig  med  Bomuldsvarer  kappes  Japan  heldig  paa  det  kinesiske 
Marked  med  England  og  Amerika.  De  driftige  japanske  Købmænd, 
der  findes  spredte  i Hundredvis  over  Kina,  har  den  Fordel  fremfor 
deres  europæiske  og  amerikanske  Konkurrenter,  at  de  staar  Kine- 
serne nærmere  i Kultur,  Sprog,  Levevis  og  Livsopfattelse.  Nøj- 
somme som  de  er,  kan  de  derhos  finde  sig  tilfreds  med  en  ringe 
Fortjeneste,  og  den  billige  japanske  Arbejdskraft  formindsker  deres 
Produktionsomkostninger.  Det  er  den  eneste  »gule  Fare* ; men  den 
kommer  under  den  fri  Konkurrences  Tegn  og  med  lige  Ret  for  alle. 

J.  Henningsen 


Digitized  by  L^ooQle 


FORAARSUDSTILLINGERNE 


itter  man  til  Kunstkritikken,  vil  man  høre  en  Lov- 
sang over  den  moderne  Kunst,  der  endelig  har 
revet  sig  løs  fra  en  Tradition  med  Aarhundreders 
Hævd  og  skabt  en  Generation  af  Kunstnere,  hvis 
Frisind  forbyder  dem  at  lyde  andre  Love  end  deres 
Personligheds  Trang  til  at  gøre  sig  gældende.  Gaar 
man  derimod  til  de  virkelig  kyndige,  erfarer  man,  at  den  Tid,  der 
bygger  sine  Kirker  som  den  førgotiske  Tid  og  sine  Huse  som  den 
døende  Barok,  der  smykker  sine  Stuer  med  noget,  der  skal  ligne 
Empire  og  sine  Vægge  med  Imitation  af  tidlig  Renæssance,  at  den 
Tid  har  overhovedet  ingen  Kunst,  og  at  den  lovpriste  moderne 
Kunst  er  et  gyseligt  Spøgelse,  der  vanker  om  smykket  og  sminket 
med  Efterladenskaberne  fra  den  hensovede  Kunst.  Kunsthistorikerne 
skelner  mellem  Tiden  før  1830,  hvor  Kunsten  var  „ stilkraftig*,  og 
Tiden  efter  1830,  hvor  den  er  »stilløs*,  og  det  lader  sig  ikke 
nægte,  at  det  i Øjeblikket  er  saa  noget  nær  en  Umulighed  at  paa- 
pege f.  Eks.  de  fælles  Egenskaber,  der  gør  det  til  en  Nødvendighed, 
at  Andreaskirken  og  Privatbanken  er  opstaaede  i de  samme  Aar. 
Men  dermed  er  Kunsthistorikernes  Paastand  ikke  bevist.  Da 
Chippendale  f.  Eks.  i Midten  af  det  18de  Aarhundrede,  gav  sig  til 
at  lave  gotiske  Møbler,  bildte  han  sig  uden  Tvivl  ind,  at  de  var 
lige  saa  gotiske  som  Munsteren  i Strassburg.  For  ham  havde  det 
sikkert  været  yderst  nedslaaende,  om  han  kunde  have  set  det 
medlidende  Smil,  hvormed  vi  nu  betragter  denne  Illusion;  men  for 
os  er  netop  det  mislykkede  i hans  Forsøg  det  værdifulde:  hans 
Stil  var  ægte,  men  han  troede  selv,  den  var  imiteret.  I den  Slags 


Digitized  by  L^ooQle 


Foraarsudstillingerne 


445 


Paralleler  rummes  en  Mulighed  for  Optimisme  over  for  moderne 
Kunst,  — man  klynger  sig  jo  til  et  Halmstraa. 

Til  Stilen  hos  Kunstneren  svarer  Smagen  hos  Publikum.  Man 
skulde  tro,  at  de  Mennesker,  der  ikke  kan  tage  en  Gaffel  i Munden, 
uden  at  den  er  dekoreret  i Empirets  Stil,  maatte  være  aandeligt 
beslægtede  med  Empirets  Generation,  og  det  er  ikke  uden  Undren 
man  ser  de  samme  Mennesker  se  ned  paa  Ganova  eller  Thorvaldsen 
som  paa  noget,  de  da  heldigvis  længst  er  vokset  fra.  De  samme, 
der  sværmer  for  den  florentinske  Billedkunst  fra  Renæssancen  og 
dens  Efterlignere,  finder  den  samtidige  antikiserende  Ornamentik 
dræbende  kedsommelig  og  akademisk  (som  bekendt  var  Forholdet 
for  ikke  mange  Aar  siden  omvendt).  Det  vil  blive  en  Opgave  for 
Fremtidens  Kunsthistorikere  at  paavise  de  Love,  hvorefter  vor 
Tid  udvælger  Elementer  fra  Fortidens  Stilperioder  og  forbinder 
dem  til  et  nyt  Hele. 

Men  naar  vi  ikke  kan  se  det,  der  kendetegner  vor  Samtids 
Stil  og  Smag  som  en  fra  alle  tidligere  Tiders  forskellig,  savner  vi 
den  Ariadnetraad , der  blandt  andet  skulde  føre  os  frelst  gennem 
Foraarsudstillingemes  Labyrint.  Det  eksakte  Bevis  herfor  leverer 
de  Indkøb,  Europas  Museer  har  gjort  af  Aarets  Kunst  i det  for- 
løbne Aarhundrede.  Det  viser  sig  uvægerlig,  at  de  har  forsømt  at 
anskaffe  det,  der  er  karakteristisk  for  en  Periodes  Kunst,  og  kun 
købt  det,  der  stak  den  mer  end  halvblinde  Samtid  mest  i Øjnene; 
Magasinering  af  dyrt  betalte  Ting  og  kostbar  Supplering  følger 
som  i Kraft  af  en  Naturlov  efter  Indkøbene.  Men  netop  fordi  vi 
staar  saa  hjælpeløse  over  for  Samtidens  Kunst,  virker  den  saa 
æggende  paa  vor  Ærgerrighed:  enhver  af  os  haaber,  at  netop  han 
har  det  Klarsyn,  der  kan  øjne,  hvad  Eftertiden  vil  indregistrere 
som  vor  Tids  Bidrag  til  Menneskeaandens  Udvikling. 

Det  er  altsaa  ugørligt  at  finde  den  Stil,  der  gør  vor  Tids 
Kunst  til  en  Enhed,  og  man  maa  da  søge  at  danne  sig  en  Fore- 
stilling om  de  enkelte  Kunstneres  personlige  Stil.  Ogsaa  paa 
dette  Punkt  var  Fortidens  Kunstnere  og  deres  Publikum  uendelig 
gunstigere  stillet  end  vi.  Betragter  man  den  græske  Keramik,  den 
italienske  religiøse  Kunst  eller  den  hollandske  Genrekunst,  bliver 
man  snart  klar  over,  at  de  samtidige  Kunstnere  maler,  modellerer 
og  bygger  ikke  blot  i samme  Stil,  men  over  dé  samme,  af  deres 
Publikum  ubønhørligt  atter  og  atter  forlangte  Emner.  Med  fuld 
Frihed  kunde  de  udfolde  deres  Personlighed  uden  at  tynges  af  de 
ansvarstunge  Byrder,  der  knuger  de  moderne  Kunstnere:  Stilvalg 

Tibktwren  1901  39 


Digitized  by  L^ooQle 


446 


Forårsudstillingerne 


og  Emnevalg.  Personlig  Originalitet  er  kun  mulig  eller  kan  i alt 
Fald  kun  vurderes,  naar  gammelkendte  Emner  udføres  i gammel- 
kendt Stil,  thi  kun  da  kan  man  sammenligne  de  forskellige  Kunst- 
neres Individualiteter  og  den  enkelte  Kunstners  Udviklingsstadier. 

Foruden  Stil  og  Emne  er  der  et  tredje  Moment,  der  i hvert 
Fald  for  Billedkunstens  Vedkommende  kan  dæmme  op  for  den 
rene  Vilkaarlighed  og  skabe  Muligheder  for  Selvstændighed.  Kunst- 
nerne gengiver  de  samme  Mennesker  og  den  samme  Natur.  Den 
ufejlbarlige  Recept  til  Opnaaelsen  af  den  saa  eftertragtede  Origi- 
nalitet er  en  minutiøs  og  samvittighedsfuld  Gengivelse  af  Modellen 
(dette  Ord  taget  i videste  Forstand).  Hvis  Kunstneren  ser  andet 
og  mere  i Modellen  end  vi  andre,  skal  det  nok  komme  frem,  og 
gør  han  det  ikke,  har  han  ingen  Ret  til  at  være  Kunstner.  Søger 
han  andre  Kunstneres  Hjælp,  maa  det  naturligvis  være  saadanne, 
der  har  kunnet  se  mere  i Modellen  end  han  selv  — og  vel  at 
mærke  paa  alle  Omraader.  Impressionismen  vandt  Sejr,  fordi 
den  gik  til  Velasquez  og  Goya,  men  de  Retninger  i den  moderne 
Kunst,  der  har  søgt  Hjælp  hos  den  uudviklede  Kunst,  hvis  mulige 
Overlegenhed  altid  vil  være  begrænset  til  et  enkelt  Omraade,  kan 
takke  sig  selv  for  deres  Skibbrud.  Naar  Arkitekturen  er  blevet 
endnu  mere  stilløs  end  Billedkunsten,  skyldes  det  uden  Tvivl,  at 
den  har  maattet  undvære  Modelgengivelsens  Redningsplanke. 

Spørger  man  nu,  hvordan  vor  Kunst  i Øjeblikket  klarer  sig 
over  for  de  Farer,  der  fra  saa  mange  Sider  truer  den,  maa  Svaret 
blive  overraskende  gunstigt,  navnlig  naar  man  sammenligner  den 
med  Udlandets.  Vore  Kunstnere  har  for  megen  Ærbødighed  for 
deres  Livsopgave  til  at  ville  stikke  Publikum  Blaar  i Øjnene  ved 
at  byde  det  usete  og  nervepirrende  Emner,  opsigtsvækkende  Farve- 
midler (Tempera,  Forgyldning)  eller  Materiale  (farvet  Marmor, 
usædvanlige  Metaller),  bizarre  Farve-  eller  Liniesammenstillinger, 
kort  sagt  hele  den  Samling  Effektmidler,  der  gør  de  udenlandske 
Kunstudstillinger  til  Torturkamre  og  ikke  har  andet  Maal  end  ved 
den  brutaleste  Vold  at  tiltvinge  sig  Opmærksomhed.  At  den  danske 
Kunst  hidtil  kun  i ringe  Grad  er  bukket  under  for  denne  Fristelse, 
er  saa  meget  mere  beundringsværdigt,  som  den  samlede  Kunst- 
kritik med  en  Energi,  der  var  en  bedre  Sag  værdig,  bebrejder  den 
dens  Fladhed  og  Idéforladthed,  dens  Mangel  paa  Interesse  for  det 
monumentale  (den  saakaldte  »dekorative  Holdning'),  dens  stadige 
Syslen  med  Portræt  og  Landskab,  kort  sagt  dens  Vandring  paa 


Digitized  by  L^ooQle 


Foraarsudsti  llingerne 


447 


»de  kendte  Dygtigheders  kendte  slagne  Landevej*  og  dens  haard- 
nakkede  Utilbøjelighed  til  , glimrende  Fadæser*. 

Skulpturen  har  været  svagest  Her  lyder  Parolen:  Rodin  og 
Meunier  er  den  eneste  Udvej  fra  »den  klassiske  Stenørken*,  ogsaa 
kaldet  »Antikkens  udødelige  Skønhed*.  Jeg  skal  ikke  opholde  mig 
ved  den  Uforknythed,  hvormed  de  to  Kunstnere  sammenfattes  i en 
højere  Enhed,  og  som  sikkert  skyldes,  at  de  ved  en  enkelt  Mands 
storslaaede  Gavmildhed  samtidig  holdt  deres  Indtog  her  i Byen. 
Men  det  burde  være  bekendt,  at  i alt  Fald  Meunier  har  uddannet 
6ig  helt  efter  Antikken,  og  da  den  antikke  Skulptur,  med  al  Re- 
spekt for  Rodins  eventuelle  Genialitet , »kan*  mere  end  denne, 
turde  det  ikke  være  tvivlsomt,  hvor  den  unge  Kunstner  skal  gaa  i 
Skole,  hvis  han  skal  gaa  i Skole,  og  man  skylder  os  Beviset  for,  at 
Uddannelsen  efter  Antikken  er  mere  »død*  end  den  efter  Rodin. 
Saa  længe  der  har  eksisteret  Skulptur,  har  den  svinget  mellem  to 
Poler:  det  udpræget  formale  (Canova)  og  det  udpræget  maleriske 
(Bemini).  Den  maleriske  Bevægelse  i forrige  Aarhundredes  Skulptur, 
der  samler  sig  om  Navnet  Carpeaux , blev  ramt  af  den  Bølge  af 
»dekorativ  Holdning*,  der  skyllede  ind  over  Europa  i Aarhundredets 
Slutning,  saa  at  vi  nu  har  formale  og  maleriske  Billedhuggere 
Side  om  Side,  f.  Eks.  netop  Meunier,  og  Rodin.  Saaledes  repræsenterer 
paa  Charlottenborg  Rudolph  Tegners  to  Buster  (ligesom  hans  ikke 
udstillede  Hartmannsmonument  og  Ødipus)  en  kunstig  Omplantning 
af  fremmed  malerisk  Skulptur,  det  være  sig  Rodin  eller  andre,  og 
gør  derfor  et  mærkelig  uoriginalt  Indtryk,  medens  den  naturlige 
Udvikling  af  den  maleriske  Bevægelse,  der  ogsaa  er  foregaaet  i 
dansk  Skulptur,  repræsenteres  f.  Eks.  af  Brandstrups  store  Dobbelt- 
buste  og  af  den  ganske  unge  Billedhugger  Jarls  legemstore  Bronze- 
statue af  en  ung  Mand,  som  Skulptursamlingen  har  købt.  Den 
formale  Skulptur  henter  ikke  længer  sine  Forbilleder  fra  Fortidens 
fuldvoksne  Kunst,  men  fra  den  arkaiske,  og  vel  at  mærke  ikke  fra 
den  udviklingsdygtige  (f.  Eks.  Verrocchio),  men  fra  den  stagnerende, 
der  bevidst  eller  ubevidst  nyder  sin  egen  Ufuldkommenhed  (f.  Eks. 
Mino  da  Fiesole).  Saaledes  udstiller  Gudmund  Hentze  en  Statuette, 
der  skal  levendegøre  denne  Strofe:  »Som  Morgenstjernen  springer 
frem  af  den  lavendelblaa  Nattehimmel,  saaledes  sprang  du  frem, 
du  hvideste  Tanke  af  mine  Tankers  Tavshed*.  Selvfølgelig  er  den 
af  Tin  med  indfattede  Ametyster  og  synes  fremgaaet  af  Syslen 
med  arkaisk  græsk  Skulptur.  Stil,  Udførelse,  Materiale,  Emne  og 
Tekst  er  betegnende  for  en  hel  stor  Retning  i moderne  Kunst,  der 

29* 


Digitized  by  L^ooQle 


448 


Foraarsudstillingerne 


snarest  muligt  burde  vende  tilbage  til  den  Litteratur,  hvorfra  den 
er  kommet,  og  hvor  den  ene  hører  hjemme.  Ganske  samme  Ret- 
ning tilhører  Olga  Wagners  polykrome  Gibsbuste;  den  Art  Be- 
maling kan  overhovedet  kun  tænkes  i ganske  umalerisk  Skulptur, 
og  vi  ser  da  ogsaa,  at  Mazzoni  f.  Eks.  maler  sine  panoptiske 
Grupper,  medens  Begarelli  lader  sine  staa  hvide.  Et  skrækind- 
jagende Eksempel  af  Arten  er  Siegfried  Wagners  „Livets  Brønd* 
(Marmor  og  forgyldt  Bronze),  hvor  hele  det  arkaiske  Apparat  er 
importeret  fikst  og  færdigt  — tilsyneladende  ikke  engang  paa  første 
Haand,  — og  hvor  man  forgæves  spejder  efter  Kunstnerens  Per- 
sonlighed. At  disse  Kunstnere  delvis  ønsker  deres  Figurer  opfattet 
som  „dekorativ  Kunst*,  er  ingen  Undskyldning  for  deres  Forsøg 
paa  at  faa  Kunsten  til  at  gaa  baglængs.  At  Menneskelegemet  ikke 
behøver  at  arkaiseres  for  at  virke  dekorativt,  kunde  de  blandt  andet 
have  lært  hos  den  foragtede  Thorvaldsen.  Den  naturlige  og  uvil- 
kaarlige  Indflydelse,  Tidens  Smag  for  det  arkaiske  har  udøvet  paa 
den  sunde  Kunst,  kan  man  se  i Brandstrups  Bronzestatue  af 
Merkur  og  i en  noget  mindre  tiltalende  Skikkelse  i Fru  Finnes 
Statue  af  en  lille  Pige:  Kunstnernes  Forkærlighed  for  det  uudvik- 
lede Legeme  og  hele  Holdningen  i Figurernes  ganske  enkle  Motiv 
røber  et  indre  Slægtskab  med  hine  Foraarsperioder  i Kunsten,  der 
virker  dobbelt  velgørende  ved  Siden  af  den  rent  udvortes  Efter- 
abelse.  Ser  man  paa  de  Emner,  vore  Billedhuggere  behandler,  er 
der  Grund  til  at  fremhæve,  at  Povl  Olrik  ikke  har  bevist  sin  Ret 
til  at  modellere  et  gammelt  Egetræ  som  Relief,  og  at  Bonnesen 
har  gjort  det  svært  at  vurdere  hans  Særstil  ved  næsten  kun  at 
udstille  zoologiske  og  etnografiske  Mærkværdigheder.  Men  i det 
hele  har  Kunstnerne  forsmaaet  at  jage  efter  effektfulde  Emner,  og 
Kunstværker  som  Saabyes  Hartmann-Statue  eller  Brandstrups 
Løber  viser,  at  Billedhuggerne  endnu  har  Haab  om  at  kunne  virke 
paa  Publikum  gennem  deres  Kunst  alene.  Paa  den  fri  Udstilling 
er  Fru  Carl-Nielsen  omtrent  ene  om  at  repræsentere  Skulpturen. 
Hendes  Hovedbidrag  i Aar  er  en  Portrætbuste  i Bronze,  der 
paa  ny  viser  hende  som  en  af  vore  dygtigste  og  mindst  poserende 
Billedhuggere.  At  denne  vor  Skulpturs  ivrigste  „Realist*  er  bieven 
udset  til  at  dekorere  Bronzedørene  paa  Ribe  Domkirke,  er  et 
glædeligt  Tegn  paa,  at  der  dog  er  nogle,  der  har  Blik  for,  hvad 
der  er  det  sunde  i vor  Skulptur.  Til  Slut  kun  et  Par  Ord  om 
Materialet.  Der  er  udstillet  nogle  Marmorbuster  (blandt  andet  af 
Maleren  Tuxen),  men  medens  man  over  for  Skulptur  af  Praxiteles, 


Digitized  by  t^ooQle 


Foraa  midstillingerne 


449 


Bemini  og  Canova  er  ude  af  Stand  til  at  tænke  sig  den  i andet 
Materiale,  maa  man  her  uvilkaarlig  spørge:  Hvorfor  netop  Marmor? 
Den  udstillede  Bronzeskulptur  pranger  i alle  Regnbuens  Farver,  og 
man  har  rig  Lejlighed  til  at  studere  den  patologiske  Patinakultus, 
der  har  grebet  Nutidens  Billedhuggere,  og  som  har  fundet  et  klas- 
sisk Udtryk  i det  grufulde  Syn,  der  præsenterer  sig  for  de  stakkels 
Fodgængere  til  højre  for  det  ny  Glyptotek. 

Arkitekturen  klager  over,  at  den  er  Udstillingernes  Stifbarn, 
og  unægtelig:  Dagspressen  tier  og  Publikum  gaar  den  forbi.  Det 
maa  dog  erindres,  at  medens  Billedkunsten  møder  med  færdige 
Kunstværker,  maa  Arkitekten  ifølge  Sagens  Natur  nøjes  med  at 
udstille  Snit  og  Planer,  der  kun  faar  Liv  for  Kunstnerens  Blik,  og 
flade  Fa<;aderids,  der  ikke  giver  nogen  Forestilling  om  den  tilsig- 
tede Rum  virkning.  Naar  Originalen  har  rejst  sig,  viser  det  sig, 
at  ingen  anden  Kunst  er  Folkets  Kælebarn  som  denne  (det  ny 
Raadhus!),  og  naar  Arkitekten  møder  med  et  færdigt  Kunstværk 
— f.  Eks.  Klints  store  Skab  paa  den  fri  Udstilling,  — kan  han  ikke 
klage  over  Mangel  paa  Interesse  fra  Publikums  Side. 

Malerkunsten  er  fordelt  paa  to  Steder,  og  enhver,  for  hvem 
Betragtningen  af  Kunstnernes  Arbejder  er  andet  end  en  Formiddags- 
adspredelse,  maa  haabe,  at  denne  Ordning  ikke  bliver  forandret,  i 
hvert  Fald  ikke  saaledes,  at  den  fri  Udstilling  igen  bliver  opslugt 
af  Charlottenborgudstillingen.  Paa  Charlottenborg  udstilles  789 
Kunstværker  .af  300  Kunstnere  i c.  30  delvis  meget  store  Rum.  Paa 
den  fri  Udstilling  ser  man  257  Kunstværker  af  41  Kunstnere  i 3 
letoverskuelige  og  udmærket  belyste  Rum.  Paa  Charlottenborg  er 
den  enkelte  Kunstners  Arbejder  paa  en  til  Tider  næsten  raffineret 
Maade  splittet  fra  hinanden  og  ofte  anbragt  i mange  forskellige,  fra  hin- 
anden vidt  fjernede  Rum.  Paa  den  fri  Udstilling  er  det  et  gennemført 
Princip,  at  den  samme  Kunstners  Arbejder  hænger  sammen.  For 
den,  der  sysler  mere  indgaaende  med  Kunsten,  er  det  en  Lidelse 
at  prøve  at  finde  det  levedygtige  i den  danske  Kunst  paa  Char- 
lottenborg, men  for  det  større  Publikum  er  det  simpelt  hen  en 
Umulighed.  Man  skulde  derfor  tro,  at  Folk  med  Kyshaand  vilde 
gribe  til  den  Lejlighed,  den  fri  Udstilling  byder  dem,  til  uden  Over- 
anstrengelse og  Hovedsmerter  at  gøre  sig  bekendt  med  det  Arbejde, 
en  Række  af  vore  dygtigste  og  indflydelsesrigeste  Kunstnere  har  ydet 
i Aarets  Løb.  Men  tværtimod  er  den  fri  Udstilling  begyndt  at 
dale  i Dagspressens  og  Publikums  Gunst.  Grunden  hertil  er,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


450 


F oraarsudstillingerne 


man  i utilgiveligt  Letsind  har  vænnet  sig  til  at  betragte  denne  Ud- 
stilling som  et  Sted,  hvor  man  gaar  hen  for  at  forarges  over  sen- 
sationelle Billeder,  som  et  Forsøgslaboratorium  for  grønne  Himmel- 
stormere, og  nu,  da  den  lykkelig  synes  at  have  overstaaet  sine 
Børnesygdomme,  er  Publikum  blevet  ked  af  sit  Legetøj  og  betænker 
sig  ikke  paa  at  kaste  det  bort  uden  at  overveje  dets  uberegnelige 
Værdi  og  uden  at  stille  sig  klart,  at  den  Liberalitet  over  for  ung' 
Kunst,  hvorfor  den  ældre  Udstilling  i den  senere  Tid  med  Rette 
prises,  udelukkende  skyldes  den  sunde  Konkurrence  med  den  fri 
Udstilling.  Den  eneste  berettigede  Indvending,  der  kan  rejses  mod 
denne,  er,  at  naar  saa  begrænset  et  Antal  Kunstnere  udstiller 
sammen,  er  der  Fare  for,  at  kun  Tilfældet  fører  dem  sammen  og, 
at  nogle  enkelte  Kunstnere  maaske  lidt  uretfærdigt  kommer  til  at 
udstille  under  langt  gunstigere  Betingelser  end  Flertallet.  Det  er 
imidlertid  ikke  de  første  de  bedste  Malere,  der  danner  den  fri  Ud- 
stilling. En  Mand,  der  kender  dansk  Kunst,  har  for  kort  Tid 
siden  stillet  dens  Horoskop  i følgende  Linier:  „Den  unge  levedyg- 
tige Kunst  vil  spire  frem  af  Zahrtmanns  Idealisme,  Rings  Linie- 
komposition og  Joakim  Skovgaards  Arkaisme.  “ Hvis  dette  er  rig- 
tigt, er  det  i Publikums  Interesse,  at  netop  disse  Kunstnere  ud- 
stiller sammen  og  paa  et  Sted,  hvor  de  ikke  drukner  i Maéngden. 
Medens  disse  Kunstnere  betegner  tre  stærkt  divergerende  Yder- 
retninger i dansk  Kunst  og  derigennem  sikrer  den  fri  Udstilling  mod 
at  blive  en  Familieudstilling,  er  det  som  bekendt  let  at  paavise  de 
stærke  Baand,  der  paa  den  ene  Side  forbinder  dens  Kunstnere 
indbyrdes  og  paa  den  anden  Side  vedligeholder  den  levende  Tradi- 
tion fra  Fortidens  bedste  Kunstnere.  Og  ser  man  paa  de  Kunst- 
nere, der  staar  mere  isolerede,  er  det,  foruden  de  tre  allerede 
nævnte,  Mænd  som  Krøyer,  Frølich,  Julius  Paulsen,  Philipsen  („vor 
eneste  Impressionist*)  og  Vilhelm  Hammershøj.  Det  turde  være 
overflødigt  yderligere  at  fremhæve,  at  den  fri  Udstilling  byder  en 
ualmindelig  alsidig  og  repræsentativ  Samling  af  danske  Malere. 
Det  er  som  sagt  heller  ikke  paa  dette  Punkt,  at  den  angribes. 
Den  fri  Udstilling  har  atter  i Aar  dokumenteret  sin  Eksistensberet- 
tigelse, og  dens  Angribere  anerkender,  at  dens  Billeder  ligefrem 
„knager  af  Dygtighed*.  Efter  at  Familien  Slott-Møller  er  vendt 
tilbage  til  Charlottenborg,  repræsenteres  den  Kunst,  der  søger  at 
virke  ved  „litterære*  Hjælpemidler,  af  Erik  Struckmann  og  Johannes 
Kragh.  Hvis  de  var  borte,  vilde  den  fri  Udstilling  være  fri  i dette 
Ords  bedste  Forstand,  fri  for  alle  Virkemidler,  der  ikke  er  Kunstens 


Digitized  by  L^ooQle 


F oraarsudstillingerne 


451 


Særeje.  Kraghs  Billede  „La  morte  dell’  Es  ta  te  “ (Import  lige  til 
Navnet)  hænger  i en  skæbnesvanger  Nærhed  af  Zahrtmanns 
„Italienske  Bønder",  hvor  Kunstneren  kunde  lære,  at  det  ikke  er 
Allegori  og  nøgne  Guder  i et  eksotisk  Landskab,  der  skaber  Figur- 
kunst i stor  Stil. 

Saa  længe  Zahrtmann  hvert  Aar  udstiller  en  Række  Billeder, 
staar  den  danske  Monumentalkunst  højt  I Billedet  med  de  italienske 
Bønder  eller  Skumringslandskabet  med  den  orangegyldne  Sky,  véd 
man  ikke,  om  man  mest  skal  beundre  det  lysmættede  Dyb  af  Luft, 
der  ligger  mellem  Figurerne  og  Baggrundens  blaanende  Bjerge, 
eller  Menneskeskikkelsernes  kongelig  utvungne  Bevægelse  og 
Silhouet,  der  gør  mangen  Statue  til  Skamme.  At  Zahrtmanns  og 
Vedels  Billeder  er  dem,  der  virker  stærkest  ved  deres  Linier,  burde 
være  en  ny  Advarsel  for  de  Kunstnere,  der  søger  at  opnaa  „deko- 
rativ Holdning"  ved  at  undertrykke  alt,  hvad  der  hedder  Dybde  i 
Billedet  og  indramme  deres  Figurer  i en  knivskarp  Kontur.  Et  Hoved- 
klæde i glødende  Karmin,  der  bevæger  sig  gennem  violblaa  Luftlag, 
det  er  den  Farveskala,  hvori  Zahrtmann  ser  Dæmringstimen,  og 
han  har  et  saadant  Herredømme  over  sine  Midler,  at  han  formaar 
at  male  Stilheden  med  sin  Palets  skingreste  Farver  og  endda 
virker  mere  overbevisende  end  alle  Aarets  Tusmørkebilleder  med 
den  obligate  unge  Dame  i Forgrunden.  Raadhusudstillingen  viste 
os,  at  Zahrtmanns  Farver  engang  har  været  anderledes,  og  viste 
os  Udviklingen  hen  imod  hans  nuværende  Stade.  Paa  den  fri 
Udstilling  i Aar,  der  indeholder  et  Par  Smaaprøver  fra  hans  tid- 
ligere Tid,  spørger  man  sig,  hvad  Galleriet  har  gjort  for  at  vise  os 
denne  Kunstners  Vækst.  Hans  Forkærlighed  for  monumental  Figur- 
kunst har  holdt  sig  uforandret  under  hans  Kolorits  Metamorfose. 
Det  monumentaleste  Billede  paa  Raadhusudstillingen  var  hans  ganske 
lille  Billede  „Aspasia",  og  i Aar  har  han  givet  et  forbavsende  Vidnes- 
byrd om  sin  Kunsts  ungdommelige  Spændstighed  i sin  Prometheus. 
Forargelsen  over  de  uskønne  Farvesammenstillinger,  over  den 
umaleriske  Gengivelse  af  Huden,  over  Hovedets  noget  brutale 
Former  og  Proportioner  o.  s.  v.,  er  let  købt.  Det  er  dog  en 
Figur,  der  er  i Slægt  med  Flodguden  fra  Parthenon  eller  Tizians 
Venusbilleder.  Og  rent  bortset  fra  den  pragtfulde  Menneskeskildring 
er  der  i Ansigtets  Udtryk  og  Armens  afværgende  Bevægelse  en 
Selvbeherskelse  i Valget  af  Virkemidler,  som  gør,  at  denne  Pro- 
metheus i en  vis  Forstand  er  den  mest  græske  blandt  dem, 
Kunsten  har  fremstillet.  I taktfuld  Forstaaelse  af,  at  en  saadan 


Digitized  by  L^ooQle 


452 


Forårsudstillingerne 


Figur  ikke  kan  være  tjent  med  en  Liljeforsk  Naturpastiche,  har 
Zahrtmann  ladet  en  dejlig  Teaterøm  sprede  sine  Vinger  over 
Billedet. 

Da  dette  ikke  skal  være  nogen  Anmeldelse  af  Udstillingerne, 
kan  der  ikke  være  Tale  om  at  gaa  nærmere  ind  paa  de  Malerier, 
den  fri  Udstilling  rammer.  Det  er  karakteristisk,  at  Julius  Paulsen 
har  sendt  de  to  af  sine  Billeder,  der  baade  i Komposition,  Farve 
og  Portrætgengivelse  staar  højest,  til  den  fri  Udstilling,  i Følelsen 
af,  at  denne,  baade  hvad  Kunstnere  og  Billeder  angaar,  bør  være 
en  Eliteudstilling.  At  Kunstnerne  ikke  ligger  paa  den  lade  Side, 
viser  de  Kæmpeopgaver,  som  f.  Eks.  Niels  Skovgaard  og  især 
Luplau  Jansen  har  stillet  sig. 

Paa  Charlottenborg  gør  Kunsten  i det  hele  et  mere  europæisk 
Indtryk,  men  hvor  fri  den  i det  store  og  hele  har  holdt  sig  fra 
den  samtidige  udenlandske,  har  man  her  en  særlig  gunstig  Lej- 
lighed til  at  maale  gennem  Normanden  Heyerdahls  Billeder, 
hvoraf  især  det  af  Familien  Levy  ved  sin  ganske  fremmedartede 
Virkning  aflægger  et  forbavsende  Vidnesbyrd  om  vor  Kunsts  selv- 
stændige Stilling  over  for  fransk  Impressionisme.  Paa  samme  Væg 
hænger  Billeder  af  Rudolf  Petersen,  hvor  man  finder  den  lovlig 
bevidste  Stillen  til  Skue  af  den  danske  Nationalitet  og  dens  folke- 
lige Bravhed,  der  af  og  til  skæmmer  Viggo  Pedersen  og  hans 
Kreds,  men  paa  den  anden  Side  maa  det  ikke  glemmes,  at  vi  her 
staar  over  for  en  Arv  fra  P.  C.  Skovgaards  og  Constantin  Hansens 
grundtvigiansk  farvede  Kunst,  og  det  betyder  vor  monumentale 
Malerkunsts  kostbareste  Traditioner.  Mellem  disse  to  Poler  be- 
væger Udstillingens  Billeder  sig,  med  det  ovenfor  fremhævede 
Forbehold,  at  den  danske  Kunst  har  holdt  sig  saa  national,  at 
den  umiddelbare  Tilknytning  til  Heyerdahl  fattes.  De  Billeder,  der 
virker  stærkest  og  personligst,  er  Vedels,  uden  Tvivl  blandt  andet, 
fordi  man  ikke  paa  dem  ser  Skyggen  af  umiddelbare  Forbilleder. 
At  en  Kunstner,  der  har  en  saadan  Liniesans  og  sætter  sine  Fi- 
gurer saa  utvungent  paa  Billedfladen,  er  en  Elev  af  Zahrtmann, 
er  naturligvis  ikke  noget  Tilfælde,  men  jeg  tror  knap,  man  vilde 
tænke  derpaa,  naar  man  ikke  vidste  det.  Hvis  man  hængte  Fru 
Dorphs  Dameportræt  op  ved  Siden  af  Vedels,  vilde  man  snart  se, 
at  man  lærer  Figurkunst  bedre  i København  end  i Florens,  og  det 
er  glædeligt  at  sammenligne  den  mægtige  og  ganske  usøgte  Linie- 
virkning  i Vedels  Billeder  i Aar  med  de  samme  Evner  i den  langt 
ufuldkomnere  Skikkelse,  som  Galleriets  Dameportræt  viser  os. 


Digitized  by  L^ooQle 


Foraarsadstillingerne 


453 


Mange  vil  ogsaa  finde  megen  Skønhed  i Farven,  især  i de  to 
Kvindefigurer,  men  hvorfor  lade  saa  store  Flader  i Billederne  staa 
farveløse  (eller,  hvad  der  er  det  samme,  monokrome)?  Og  hvorfor 
lade  saa  mange  hæslige  Spor  af  et  øjensynlig  meget  haardt  Arbejde 
staa?  Paa  sine  Steder  griner  Lærredets  Masker  frem,  og  paa  andre 
er  der  tykt  udtværede  Farveklatter,  der  — selv  paa  lang  Afstand  — 
bærer  tydelige  Spor  af  Fingre  og  alle  andre  Instrumenter  end  en 
Pensel.  Naar  man  maler  Figurer,  der  belyses  bagfra,  maa  man 
ganske  anderledes  kunne  lade  Lyset  opklare  alle  Partier  — et  klas- 
sisk Eksempel  er  Amor  paa  Tizians  Danae  i Neapel.  Hos  Vedel 
er  Mandsfiguren  ud  over  Ansigtet  hyllet  i ægyptisk  Mørke,  og  den 
Skygge,  der  falder  over  Kvindefigurens  Hals,  er  ikke  blot  alt  andet 
end  gennemsigtig,  men  decideret  skiden.  Man  har  Fornemmelsen 
af,  at  Vedel  skulde  kopiere  gammel  Kunst,  hvis  Farvefriskhed  endnu 
ikke  er  druknet  i Fernis,  Tizians  Hertugportrætter  f.  Eks.  eller  Ver- 
meers  Bordelscene  i Dresden;  han  har  Personlighed  nok  til  at 
kunne  taale  det  Foruden  Figurbillederne  udstiller  Vedel  i Aar, 
vist  første  Gang,  et  Landskab.  — Paa  Grund  af  Ophængningens  Art 
er  det  uendelig  svært  at  danne  sig  et  Overblik  over,  hvad  der  over- 
hovedet findes  paa  Charlottenborg.  Naar  en  enkelt  Kunstner, 
N.  P.  Mols  f.  Eks.,  har  en  hel  lille  Væg  for  sig,  kommer  han  uvil- 
kaarlig  til  at  virke  langt  stærkere  end  de  andre,  og  naar  man  skal 
samle  ikke  blot  en  enkelt  Kunstner,  men  Grupper  af  sammen- 
hørende Kunstnere,  bliver  det  næsten  til  en  Umulighed.  Man  faar 
Lyst  til  at  flytte  f.  Eks.  Ilsteds,  Carl  Holsøes  og  Achens  Billeder  ud 
paa  den  fri  Udstilling  for  at  sammenligne  dem  indbyrdes  og  med  Vil- 
helm Hammershøj,  med  hvem  de  i Emner  og  Temperament  er  saa 
beslægtede.  Ilsted  udstiller  foruden  sine  kendte  Interiører  i Aar 
en  Række  Landskaber,  hvori  der  findes  den  samme  udsøgte  Behand- 
ling af  Farve  og  Lys  og  desuden  i det  større  .Mølle  og  Teglværk* 
en  ualmindelig  kultiveret  Liniesans,  der  røber  Slægtskab  med  Rem- 
brandts  Raderinger  og  Haandtegninger.  Heldigvis  byder  Udstil- 
lingen ikke  paa  de  saakaldte  dekorative  Landskaber,  hvorpaa  Ud- 
landets Udstillinger  er  saa  rige;  ellers  vilde  ogsaa  her  være  Anled- 
ning til  lærerige  Sammenligninger. 

Den  danske  Kunst  kan  med  god  Samvittighed  se  Fremtiden  i 
Møde,  og  det  har  intet  paa  sig,  naar  man  klager  over,  at  den  ikke 
.komponerer  og  fantaserer*,  at  den  .mindre  og  mindre  arbejder 
med  lukkede  Øjne,  men  maler,  hvad  der  ligger  lige  for  dens  vidt 
opspilede  Blik,  hvad  enten  det  er  et  Stykke  Landskab  eller  et 


Digitized  by  L^ooQle 


454 


ForaarsudstiUlngerne 


Menneske,  der  skal  kontrafejes.  * Portrætter  og  Landskaber  kræver 
ganske  samme  Omhu  i Kompositionen  som  den  litterære  Figur- 
kunst, og  det  maa  erindres,  at  al  Billedkunst  oprindelig  er  frem- 
gaaet  af  en  rent  mekanisk  Naturgengivelse.  Naar  vi  over.  .for 
Billeder  afVelasquez  eller  Vermeer  føler,  at  deres  „Sjæl”  har  været 
anderledes  bygget  end  alle  andres,  og  at  de  hver  paa  sit  Omraade 
betegner  en  Kulmination  i Menneske  aanden,  ligger  det  i,  at  de 
har  haft  hele  deres  Energi  rettet  paa  Modelgengivelsen,  og  at  de 
har  skabt  det  personlige  i deres  Kunst  „af  en  lønlig  Drift,  fast 
uden  Vi|je*.  Og  hvad  har  de  malet?  Portrætter,  Landskaber, 
Genrebilleder.  Hvis  Velasquez  havde  ladet  sig  forføre  til  at  efter- 
ligne Rubens,  hvis  Vermeer  havde  malet  Pasticher  efter  Rembrandt, 
vilde  de  have  høstet  rigelige  Laurbær  hos  alle,  der  løb  efter  den  sidste 
Mode  i Datidens  Kunst,  og  nu  — er  det  van  der  Meer  eller  van 
der  Werff,  der  har  vundet  Palmen? 


Ove  Jørgensen 


Digitized  by  L^ooQle 


DEN  MUSIKALSKE  GRIS 

EN  MNDERUNE  OVER  ET  GENI 

idt  i et  af  Jordens  Smilehuller  ligger  der  et  lille 
Land.  Det  bestaar  af  1071/*  Øer,  og  den  halve  er 
den  største  af  dem  alle. 

Næsten  alle  Øerne  er  saa  smaa,  at  man  kan 
se  over  det  hele  paa  én  Gang,  og  saa  frugtbare, 
at  Bøgegrenene  hænger  helt  ned  i det  gule  Korn, 
Kornet  igen  luder  ud  over  Kløvermarken,  og  Kløveren  over  Engen. 
Men  Engen  løber  lige  ud  i Vandet  og  bliver  til  Søgræs. 

Selv  Vandene  er  smaa,  og  netop  det  gør  dem  saa  indtagende. 
De  slynger  sig  som  Sølvbaand  om  de  smaa  Øer,  med  Stænk  af 
Fisk  og  Genspejling  af  lappede  Baadesejl  — hvidt  paa  rødt.  Man 
kan  tydeligt  se  tværs  over  de  fleste  af  dem,  — hvordan  Skoven 
spejler  sig  paa  den  anden  Side  og  Fiskerrollinger  leger  i Strand- 
kanten. 

Bjergene  er  smaa,  — men  de  er  store  nok.  Fra  Toppen  af 
de  højeste  kan  man  se  alle  de  smaa  Sunde,  der  hver  holder  sin 
lille  0 i Favnen;  og  i stille  Vejr  ser  det  grangivelig  ud,  som  om 
Havet  blomstrede.  Men  gaar  der  Bølger,  er  det  som  om  de  smaa 
Øer  flød  paa  Vandet  og  gyngede  op  og  ned  — lig  hængende  Haver. 

Saa  lille  er  Landet,  at  Befolkningen  maa  gøre  overmenneskelige 
Anstrengelser  for  at  holde  sig  oppe  i den  store  Verdens  Bevidsthed, 
og  af  disse  Anstrengelser  er  det  min  Ven  er  fremgaaeL 

Jeg  føler  Ansigter  hvile  paa  mig  med  skadefro  Smil,  men  de 
anfægter  mig  ikke,  — jeg  er  mig  ingen  Anmasselse  bevidst.  Han 
har  selv  givet  mig  Ret  til  at  benytte  Vennenavnet  ved  først  at  an- 


Digitized  by  ^.ooQle 


r 


456 


Den  musikalske  Gris 


vende  det  paa  mig,  og  det  skete  uden  Spor  af  Kryben  fra  min 
Side.  Han  kunde  end  ikke  vide  dengang,  at  det  blev  mig,  der 
kom  til  at  skrive  hans  Nekrolog. 

Ligeledes  vil  jeg  nødig  anses  for  en  af  de  mange,  der  hænger 
i Geniets  Kølvand  og  lader  sig  bugsere  frem  af  det;  eller  som  gaar 
og  snuser  efter  den  geniale  og  samler  alt  hvad  der  falder  fra  ham 
— til  en  Bog  efter  hans  Død.  Jeg  har  aldrig  ønsket  min  store 
Ven  Døden  for  at  faa  Lejlighed  til  at  skrive  hans  Levned!  Og 
skønt  jeg  véd,  at  selv  Kongeørnen  har  „smaa  Dyr*,  der  lever  paa 
den  stolte  Fugl  og  gør  dens  højeste  Flugt  med,  anfægter  Tanken 
mig  ikke,  — mit  Venskab  med  den  afdøde  bestod  væsentlig  i at 
gøre  ham  Tjenester.  Min  Beskedenhed  vilde  forbyde  mig  at  nævne 
dette  og  overhovedet  tale  om  mig  selv,  om  ikke  visse  Menneskers 
tarvelige  Synsmaade  tvang  mig  dertil.  — — 

Dér  hvor  Bøgeskoven  dannede  en  Bugt  og  Kornmarken  sendte 
gule  Bølger  langt  ind,  laa  en  lille  Bondegaard.  Og  midt  i Bonde- 
gaarden  laa  en  Mødding. 

Denne  Mødding  er  af  stor  kulturhistorisk  Betydning;  og  naar 
Pieteten  atter  faar  Hjerterum  herhjemme  og  alt  det  skal  samles, 
der  saa  at  sige  dannede  Rammen  om  vore  store  Aanders  Til- 
værelse, betingede  deres  timelige  Velvære,  vil  den  være  selvskreven 
til  at  komme  med.  Jeg  skal  ikke  her  gøre  Rede  for,  naar  og  hvor- 
dan den  griber  ind  i vort  Aandsliv,  men  kun  nævne,  at  den  en 
Tid  var  Tumleplads  for  den  afdøde  og  blev  et  vigtigt  Led  i hans 
fysiske  Udvikling.  Her  holdt  han  i sin  første  Ungdom  Klapjagt 
paa  Hønsene  og  tvang  dem  til  at  genoptage  den  gennem  Aar- 
tusinder  ringeagtede  Brug  af  deres  Vinger,  fordi  han  allerede  den- 
gang med  Geniets  stærke  Instinkt  hadede  det  tamme  og  samfunds- 
trygge; her  gravede  han  sig  hvid  ned  og  kom  brun  op  igen;  her 
tyede  han  ogsaa  i sin  Manddoms  ledige  Stunder  hen  og  slikkede 
Solskin,  tU  han  var  lige  ved  at  blive  til  Ister. 

Jeg  beklager  de  heldigvis  faa,  der  ikke  kan  forsone  Begreberne 
Idealitet  og  Mødding,  og  skal  her  minde  om,  at  mens  vi  andre  be- 
væger os  i et  Plan,  rækker  Genierne  i Højden  og  i Dybden  — 
vore  store  Mænds  Levned  bekræfter  min  Opfattelse.  Derimod  vil 
ingen  studse  over,  at  min  afdøde  Ven  var  en  Gris;  vort  liUe  Folk 
har  jo  altid  holdt  sig  til  Landbruget,  naar  det  skulde  yde  noget 
usædvanligt. 

Og  han  var  usædvanlig! 

Han  var  det  ved  Fødsel  og  i sine  tidligste  Anlæg.  Den  KrøUe, 


Digitized  by  L^ooQle 


Den  musikalske  Gris 


457 


han  som  ganske  spæd  slog  paa  Halen,  lignede  ingen  anden  Krølle 
i Landet;  hans  Galop,  hans  Grynten,  Udtrykket  i hans  Blik  — 
dette  Sjælens  vidunderlige  Spejl  — alt  var  hans  eget  og  forraadte 
for  den  skarpe  Iagttager  det  vordende  Geni. 

Hans  Ungdom  bar  Præget  af  hvad  man  i vore  Dage  kalder 
sund  Sanselighed.  Han  gik  ikke  og  iagttog  sig  selv,  førte  ikke  Dag- 
bog over  sine  indre  Rørelser  og  lo  ad  Middelmaadighedens  Krav 
paa  Konsekvens.  Han  var  en  lykkelig  Fyr  og  skammede  sig  ikke 
ved  at  vise  det.  Tidens  Kritiksyge  var  ham  fremmed,  og  han  gik 
ikke  ud  paa  med  rynket  Tryne  at  finde  alting  forslidt  — de  mindste 
Smaating  kunde  glæde  ham.  Han  var  en  sund  Gris,  og  alene  det 
vilde  have  sikret  ham  en  Særstilling  i en  Tid,  hvor  Stivsygen  var 
saa  almindelig.  Dertil  var  hans  Handlinger  egne  og  af  en  plud- 
selig Styrke  som  betog,  — al  Halvhed  var  og  blev  ham  fremmed. 
Han  kunde  skifte  Anskuelser,  naturligvis,  men  stod  aldrig  og  vak- 
lede mellem  Roe-  og  Kartoffelkulen. 

Lidt  tungt  er  det  at  dvæle  ved  denne  Tid,  fordi  hans  Om- 
givelser slet  ikke  forstod  ham,  men  i en  saa  usædvanlig  Ungdom 
blot  saa’  noget  vantrevent  — en  Skifting.  Naar  han  saaledes  alle- 
rede som  mindre  gik  og  talte  med  sig  selv,  hvad  der  umiskendeligt 
tyder  paa  indre  Rigdom,  sagde  man  blot  om  ham,  at  han  var 
smaatosset.  Dengang  led  han  endnu  ikke  under  Miskendelsen,  men 
vel  senere.  Det  vil  da  glæde  ham  i hans  Himmel,  at  der  nu  efter 
hans  tragiske  Død  vises  ham  fuld  Anerkendelse;  og  for  os  andre 
er  det  en  Lykke,  da  Retfærdigheden  ikke  ustraffet  lader  sig  krænke 
af  et  helt  Folk.  Men  at  vort  lille  Folk  nu  saa  enstemmigt  bøjer 
sig  for  hans  Genialitet,  er  et  nyt  Bevis  paa  dets  høje  Aandskultur; 
saa  meget  mere,  som  han  jo  aldrig  frembragte  noget,  der  kunde 
bære  Vidne  om  hans  sjældne  Gaver.  Forholdene  vilde  det  ikke. 

Den  tidlige  Beslutsomhed  i Tanke  og  Handling  frembragte  en 
Harmoni  mellem  hans  Legeme  og  Sjæl,  der  gjorde  ham  til  Idealet 
af  en  Gris  i hans  Ungdom.  Og  skønt  han  i Tidens  Løb  blev  fyldig, 
var  han  aldrig  for  fed  til  at  nyde  Tilværelsen  i Sorg  og  Glæde. 

Jeg  har  hørt  en  Naturalist  paastaa,  at  hele  Hemmeligheden 
ved  min  Vens  usædvanlige  Aands-  og  Legemsligevægt  bestod  i,  at 
han  tyggede  sin  Føde  36  Gange  og  derfor  havde  en  god  Fordøjelse. 
Jeg  skulde  ikke  spilde  to  Ord  paa  at  gendrive  denne  kyniske  For- 
klaring, om  ikke  Naturalismen  fandt  aabent  Øre  rundt  om  i Be- 
folkningen. Men  det  synes  virkelig,  som  denne  vor  Tids  største 
Kræftskade,  der  frækt  fornægter  Guds  Eksistens  og  selv  ikke  en- 


Digitized  by  L^ooQle 


458 


Den  musikalske  Gris  . 


gang  kan  forklare  os  den  mindste  Bakteries  Opstaaen,  skal  berøre 
Nationen  alle  aandelige  Værdier  ved  at  udlægge  alting  som  For- 
døjelsesresultater. For  mig  staar  det  som  givet,  at  der  maa  usæd- 
vanlige Kræfter  i Virksomhed  for  at  frembringe  det  usædvanlige;  og 
vist  er  det,  at  kun  et  vaagent  Forsyns  Omsorg  frelste  min  Ven 
fra  den  onde  Skæbne,  der  tilintetgjorde  hans  elleve  Søskende  efter- 
haanden  som  de  saa’  Lyset. 

Jeg  vil  nu  fortælle  hans  Levned  uden  at  fortie  eller  udsmykke 
noget,  og  man  kan  da  selv  dømme. 

* * 

* 

En  stor  og  vigtig  Begivenhed  stundede  til  paa  den  lille  Bonde- 
gaard,  — Soen  skulde  fare.  Alle  befandt  sig  i en  vis  Spænding  og 
Børnene  ikke  mindst  De  vidste,  at  det  skulde  ske  næste  Nat,  for 
Faderen  havde  set  i Almanakken,  og  i den  kan  man  se  alting  — 
hvomaar  det  er  Ens  Fødselsdag,  hvomaar  Solen  formørkes  og  hvor- 
naar  Soen  skal  have  Grise.  Det  holder  de  Rede  paa  alt  sammen 
derovre  paa  Rundetaarn. 

Bonden  plejede  selv  at  vaage  ved  saa  vigtige  Lejligheder;  men 
det  var  midt  i den  strenge  Høhøst  og  han  var  træt  og  skulde 
tidlig  op  næste  Morgen.  Saa  betroede  han  Vagten  til  den  ældste 
af  Drengene  med  strengt  Paalæg  om  at  tage  Grisene  bort  fra 
Soen,  saa  snart  de  blev  født.  Hun  var  tilbøjelig  til  at  bide  sit  Af- 
kom ihjel  under  Veerne. 

Solen  gik  ned,  og  Bonden  gik  i Sengen.  Og  Drengen  gik  til 
Svinestien  med  sin  Lygte. 

Soen  laa  udstrakt  paa  Siden  og  aandede  tungt  — maaske  var- 
Veeme  allerede  begyndt.  Men  det  kunde  ogsaa  være,  den  blot 
snorkede.  Han  satte  sig  paa  Kanten  af  Truget  og  betragtede  den 
opmærksomt;  men  snart  begyndte  han  at  nikke  og  maatte  se  sig 
om  efter  et  eller  andet  underholdende  for  ikke  at  falde  i Søvn. 
Han  krøb  ind  til  Tyrekalvene  i den  anden  Baas,  men  de  var  søv- 
nige og  vilde  ikke  lege  med  ham,  skønt  han  lagde  sig  paa  fire  og 
stødte  Panden  gentagende  mod  deres.  Han  blev  da  ked  af  det  og 
hentede  sin  Flitsbue  for  at  skyde  Rotterne,  naar  de  kom  op  og 
aad  af  Svinetruget;  lang  Tid  sad  han  stille  og  ventede  med  Buen 
i Anlæg,  men  der  kom  ingen  Rotter. 

Saa  fik  han  pludselig  Lyst  til  at  ryge.  De  var  alle  i Seng  nu, 
saa  Prygl  var  der  ingen  Fare  for,  skønt  Spanskrøret  var  lagt  i 


Digitized  by  L^ooQle 


Den  musikalske  Gris 


459 


Lage  netop  med  denne  Forbrydelse  for  Øje.  Han  ledte  Tobak, 
Pibe  og  Tændstikker  frem  fra  forskellige  Skjulesteder  og  havde 
snart  Fyr  paa  Piben;  stærkt  dampende  krøb  ban  over  Spiltovet 
for  at  lukke  en  Luge,  der  stod  aaben  ud  til  Marken. 

Ovre  bag  Lunden  saa  han  et  rødt  Skær,  som  om  Solen  var 
dalet  ned  i Nabo  Madsens  Have  og  laa  der  og  ulmede.  Men  plud- 
selig  skød  der  en  Ildtunge  frem  over  Træerne,  forsvandt  og  kom 
igen  — en  Ildløs!  Han  havde  aldrig  set  nogen  Brand  paa  nært 
Hold,  Soen  sov  roligt,  og  om  et  Kvarter  kunde  han  være  til- 
bage igen. 

Piben  smed  han  over  til  Lygten,  sprang  lige  ud  af  Lugen 
og  gav  sig  til  at  rende.  Det  var  længer  borte,  end  han  havde 
troet,  og  han  løb  over  en  Time  inden  han  naaede  Stedet.  Men 
hvad  han  saa’,  overgik  ogsaa  hans  vildeste  Fantasier.  Flammerne 
var  som  en  hel  Skare  Ildkæmper,  der  laa  i Dynge  og  brødes;  nogle 
ragede  op  helt  mod  Himlen,  andre  krummede  sig  eller  faldt  sam- 
men for  pludselig  at  springe  op  i hele  deres  Længde  og  slynge  en 
Regn  af  Gnister  og  brændende  Flager  ud  i det  mørke  Verdens- 
rum.. Og  langt  ned  over  Marken  stod  en  Række  Mænd  og  rakte 
Spande  Vand  til  hinanden  for  at  slukke  Kæmpernes  Tørst. 

Men  pludselig  saa’  han  en  svag  Lysning  bag  sig,  dér  hvor  hans 
Faders  Gaard  maatte  ligge,  og  det  faldt  ham  ind,  at  han  havde 
lagt  Piben  brændende  fra  sig.  Han  stak  i at  tudbrøle,  tog  Træ- 
skoene i Haanden  og  løb  hjemad  over  Pløjemarker,  langs  støvede 
Veje  og  gennem  vaadt  Græs;  han  tørrede  Næsen  i Trøjeærmet  og 
blev  vaad  i Bukserne  af  Skræk  — alting  opløste  sig  for  ham.  Og 
da  han  saa  kom  om  Lunden,  var  det  Solen,  der  var  ved  at  staa 
op  bag  hans  Faders  Gaard.  Han  blev  saa  ustyrlig  glad,  at  han 
kastede  sig  lige  i Armene  paa  sin  Fader,  der  stod  uden  for  Porten 
og  ventede  ham  med  en  svaj  Kæp. 

Er  det  ogsaa  en  lille  Overdrivelse,  at  vore  Landboere  kan  høre 
Flæsket  gro,  saa  har  de  til  Gengæld  opladte  Øren  for  alt  det  højere; 
og  om  Natten  vaagnede  Bonden  ved,  at  Kirkeklokken  klemtede  i 
Nabosognet.  Han  gik  straks  ud  i Svinestien  for  at  se,  hvordan 
Sagerne  stod,  og  fandt  den  halvrøgne  Pibe  og  en  lille  Gris,  der 
laa  og  skreg  ynkeligt  nede  i et  Rottehul.  Den  var  alt  hvad  der 
var  levnet  af  tolv  Søskende. 

Drengens  Historie  var  lige  ved  at  ende  dér  hvor  Grisens  be- 
gyndte. Han  havde  røget  Tobak,  han  havde  forladt  sin  Post  og 
ladet  Soen  bide  elleve  Grise  ihjel,  og  endelig  ødelagt  et  Par  nye 


Digitized  by  L^ooQle 


460 


Den  musikalske  Gris 


Strømper.  Alt  dette  havde  han  selv  glemt  i sin  Henrykkelse  over 
ikke  at  have  stukket  Ild  paa  Gaarden.  Men  han  gjorde  kun  galt 
værre  ved  at  paaberaabe  sig  denne  Kendsgerning,  mens  han  sprang 
rundt  under  Faderens  Kæp.  Og  havde  Mormor  ikke  lagt  sig  imel- 
lem, var  dette  Levnedsløb  maaske  aldrig  blevet  skrevet,  og  meget 
vilde  i det  hele  have  set  anderledes  ud.  For  Bonden  var  ude  af 
sig  selv  af  Vrede. 

Mens  min  Vens  jordiske  Løbebane  saaledes  indlededes  af  store 
og  skæbnesvangre  Begivenheder,  der  harmonerede  godt  med  dens 
senere  saa  bevægede  Liv,  laa  den  selv  og  skreg  i en  lille  Kurv 
inde  i Mormors  Stue.  Hun  havde  paataget  sig  at  flaske  den  op, 
og  mens  hun  gik  og  puslede  med  den,  rokkede  hun  paa  sit  gamle 
Hoved  og  mumlede,  at  havde  Fanden  taget  Flæsket,  kunde  han 
gerne  taget  Børsterne  med.  Men  hun  mente  ikke  noget  særligt 
med  det;  hun  var  blot  gammel  og  det  var  nu  saadan  et  Ordsprog. 
Og  hun  gjorde  alt  hvad  der  stod  i hendes  Magt,  for  at  Grisen 
skulde  befinde  sig  vel;  tog  den  saa  galt.  op  i Sengen  til  sig  om 
Natten,  fordi  hun  mente  den  savnede  Kropsvarme. 

Det  lykkeligste  Afsnit  i Grisens  Liv  var  ubetinget  dens  spæde 
Barndom,  og  da  var  den  ogsaa  saa  lykkelig,  som  det  overhovedet 
er  beskaaret  noget  jordisk  Væsen  at  blive  det.  Fri  for  alle  Sorger 
og  Bekymringer  galoperede  den  rundt  i Mormors  Stue,  kløede  sig 
paa  hendes  Træskosnude  og  væltede  hendes  Garnkurv  saa  Nøg- 
lerne trillede.  Naar  hun  saa  for  Spøg  kom  efter  den  med  sin 
Krykkekæp,  udstødte  den  et  henrykt  Grynt  og  smuttede  ud  af  Dø- 
ren. Sin  rette  Moder  lod  den  ikke  til  at  savne,  og  da  den  senere 
gensaa’  hende,  kendte  den  hende  ikke  og  hun  ikke  den. 

Dette  vilde  være  et  nedslaaende  Resultat  for  alle  os,  som  hol- 
der paa,  at  Moderkærligheden  er  den  til  Grund  liggende  for  alle 
Følelser  og  Moderfavnen  det  eneste  virkelige  Værn  for  Barndoms- 
livets Uskyld  og  Glæde.  Men  saaledes  er  det  sikkert  i Reglen  og- 
saa. Vi  maa  blot  stadig  huske,  at  vi  her  har  med  en  Undtagelse 
at  gøre. 

Imidlertid  voksede  min  Ven  til  og  frigjorde  sig  mere  og  mere 
fra  Mormors  Skørter.  Han  færdedes  meget  ude  og  tilbragte  Natten 
sammen  med  de  andre  i Svinestien,  — hans  sociale  Instinkt  var 
vaagnet.  Kun  nu  og  da  forvildede  han  sig  af  gammel  Vane  ind  i 
Mormors  Stue.  Men  Omgangen  med  de  andre  havde  bibragt  ham 
nogle  uheldige  Vaner,  og  han  blev  hurtig  jaget  ud  igen,  — han  var 
jo  dengang  i den  lærvilligste  af  alle  Aldre. 


Digitized  by  LjOOQle 


Den  musikalske  Gris 


461 


Nu  han  færdedes  mellem  sine  egne,  maatte  det  alligevel  ret  gaa 
op  for  den  klartskuende,  hvor  langt  han  overgik  dem.  Der  var 
intet  i hans  Færd,  der  fik  En  til  at  rødme,  han  undgik  Kamme- 
raternes Gemenheder  og  foregreb  ikke  selv  Livets  Mysterier  i sin 
Leg.  Han  besad  Blufærdighed,  en  Følelse  der  ellers  er  saa  ufor- 
enelig med  Lømmelalderen,  — og  han  ejede  Stemninger. 

Allerede  ved  dette  Tidspunkt  af  hans  Liv  sporer  vi  de  første 
svage  Tegn  til  det,  der  skulde  blive  hans  Skæbne  for  alle  Tider, 
forbitre  hans  jordiske  Liv  og  skænke  ham  Mindets  Udødelighed  i 
Stedet,  — som  Tilfældet  gerne  er  med  Genier. 

Han  havde  i Vuggegave  faaet  et  vidunderligt  Øre  for  Musik. 

Det  var  der  imidlertid  ingen,  der  vidste  dengang  — end  ikke 
han  selv  — før  Vækkelsen  kom,  og  det  skete  først  et  Stykke  paa 
den  anden  Side  Overgangsalderen.  Han  begyndte  ikke  med  alle- 
rede som  lille  at  skære  sig  en  Rørfløjte  og  traktere  den  saa  vid- 
underligt, at  han  vandt  sig  mægtige  Beskyttere  inden  for  Kunsten 
— Grise  udvikler  sig  nu  engang  ikke  paa  den  Maade.  Det  kom 
tværtimod  meget  pludseligt,  og  det  tilkendegiver  altid  den  højeste 
Grad  af  kunstnerisk  Begavelse. 

Det  var  en  Høstaften  med  Taage  over  Engene  og  Lyde,  der 
kom  langvejs  fra.  Solen  var  gaaet  ned  og  Maanen  staaet  op,  og 
paa  Huggeblokken  uden  for  den  vestre  Længe  sad  Karlen  med 
Malkepigen  paa  det  ene  Knæ  og  Harmonikaen  støttet  paa  det  an- 
det. Han  sled  sig  møjsommeligt  gennem  Melodien  til  „Hjalmar  og 
Hulda*  og  sang  de  to  og  tyve  Vers  til  med  skælvende  Stemme, 
mens  Pigen  lyttede  med  et  sorgfuldt  Udtryk.  Luften  var  lun  og 
rolig,  og  hele  Naturen  syntes  at  lytte  til  Sangen  med  tilbageholdt 
Aande.  Jeg  har  lagt  Mærke  til,  at  Naturen  herhjemme  altid  tager 
den  mest  levende  Del  i sine  Børns  Glæder  og  Sorger,  og  kunde 
belægge  min  Iagttagelse  med  mange  Citater  af  hjemlige  Digtere, 
der  har  gjort  lignende  Erfaringer.  Dette  hyggelige  Forhold  tror  jeg 
kommer  af  vort  Fædrelands  Lidenhed.  Alt  er  saa  nær  ind  paa 
Livet  af  hinanden  og  tvinges  derved  til  at  blive  som  én  stor  Fa- 
milie med  fælles  Mod-  og  Medgang. 

Under  Udførelsen  af  første  Vers  stod  Grisen  inde  ved  Brønden 
og  kløede  sig  i Nakken  med  det  ene  Bagben.  Han  plejede  at  gen- 
tage denne  Øvelse  hver  Aften,  inden  han  gik  til  Ro,  for  at  holde 
sin  Smidighed  ved  lige,  — han  hadede  Fedme.  De  første  Toner 
fik  ham  til  at  studse,  og  de  næste  satte  ham  i en  rask  Galop  ud 

Tilskueren  1904.  30 


Digitized  by  L^ooQle 


462 


Den  musikalske  Gris 


af  Porten.  Derude  stak  han  Hovedet  ind  i en  Klynge  Nælder  og 
stod  og  lyttede  med  lukkede  Øjne. 

Stakkels  Fyr!  hakket  Grønt  med  Klid  paa  havde  hidtil  udgjort 
hans  jordiske  Lyksalighed,  og  naar  han  oven  i Købet  fik  Kærne- 
mælk til,  havde  han  troet  sig  i Himlenes  Himmel,  Grisehimlen. 
Nu  falmede  det  alt  sammen  for  ham,  og  for  hans  indre  Bevidsthed 
skød  en  højere,  finere  Verden  frem.  Lykkelige  Svin! 

Afskeden  var  overstaaet;  for  sidste  Gang  havde  Hjalmar  om- 
favnet sin  Hulda,  der  svor  ham  evig  Troskab,  og  var  .draget  mod 
Fjendernes  Hær*.  Sangen  bevægede  sig  langsomt  videre,  tung 
som  en  overlæsset  Skæbne  med  utilstrækkeligt  Forspænd:  — Hulda 
faar  Breve,  som  hun  væder  med  sine  Taarer  — Hulda  faar  ingen 
Breve,  men  græder  alligevel  — Hulda  faar  Brev,  at  Hjalmar  er 
død;  og  hun  er  utrøstelig.  Hun  vil  ikke  tro,  at  han  er  død,  og 
hun  tror  det  alligevel;  langsomt  giver  hun  efter  for  sine  falske 
Slægtninges  indtrængende  Forestillinger  og  gaar  ind  paa  at  gifte 
sig  med  en  anden.  — Bryllupsdagen  kommer,  og  om  Aftenen  ved 
Festen  dukker  Hjalmar  op ; Huldas  Slægtninge  har  løjet  ham  død. 
En  frygtelig  Katastrofe  indtræder:  Hjalmar  knytter  rasende  sine 
Hænder  mod  den  onde  Skæbne,  drager  derpaa  sit  Sværd  og  dræ- 
ber først  Brudgommen,  dernæst  sig  selv.  Hulda,  da  hun  ser  det, 
griber  det  blodige  Værge  og  støder  det  i sin  Barm;  hun  styrter 
død  hen  over  de  tvendes  Lig.  — Hjalmar  og  Hulda  hviler  nu  sam- 
men i sorten  Muld. 

Malkepigen  hulkede  højt  under  de  sidste  Strofer,  og  da  San- 
gen var  forbi,  lænede  hun  sit  Hoved  mod  Karlens  Skulder  og  sagde 
snøftende:  .Tænk  engang  Per,  om  det  skulde  gaa  os  to  saadan.* 

Grisen  var  ogsaa  bevæget  om  end  paa  en  noget  anden  Maade. 
En  ny  Verden  var  dukket  frem  for  dens  Bevidsthed,  dens  musi- 
kalske Sans  var  vakt.  Senere  blev  Harmonikaen  hæs  og  blæste 
nogle  Toner  ud  i Stedet  for  at  spille  dem,  og  der  gik  Hul  paa 
Bassen.  Men  Grisen  voksede  paa  det  første  uforglemmelige  Ind- 
tryk. Den  forsynede  Harmonikaens  mangelfulde  Melodier  med  Halv- 
toner og  det  hele,  og  komponerede  selv  lange  Stykker  i Tankerne 
— den  var  Musiker. 

Overfladiske  Naturer  — og  dem  er  der  desværre  mange  af  — 
vil  indvende,  at  saa  simpelt  et  Instrument  som  en  Harmonika, 
spillet  til  .Hjalmar  og  Hulda*  umulig  kunde  kalde  den  højere  Mu- 
sik til  Live  i min  Ven  Grisen.  Jeg  vil  da  gøre  opmærksom  paa,  at 
Aarsag  og  Virkning  ikke  staar  i ligefremt  Forhold  til  hinanden  i 


Digitized  by  L^ooQle 


Den  musikalske  Gris 


463 


Griseverdenen.  Man  vil  straks  indrømme  mig  dette,  naar  jeg  min- 
der om  Manden,  der  gav  sin  So  tre  Sider  Flæsk  og  kun  fik  to  igen. 
„En  Favn  gør  meget  paa  en  Gris*  siger  Ordsproget,  og  dette  var 
jo  tilmed  en  usædvanlig  Gris.  Helt  fyldestgørende  er  disse  Grunde 
vel  ikke,  men  kræver  det  gaadefulde  ikke  ogsaa  sin  Ret  inden  for 
Tilværelsen?  Her  i Danevang  var  det  desuden  altid  god  Sæd  at 
tage  Troen  til  Hjælp,  naar  Forstanden  ikke  længer  strakte  til. 

Min  Ven  var  altsaa  i højeste  Grad  musikalsk. 

Men  Forsynet  havde  med  den  ophøjede  Sans  for  Retfærdighed, 
som  præger  alle  dets  Handlinger  og  hk  det  til  at  give  Balder 
det  smukke  Aasyn  og  Niord  de  tilsvarende  Fødder,  — skænket 
ham  en  Stemme,  der  umuliggjorde  al  kunstnerisk  Karriere,  skønt 
den  ikke  hindrede  ham  i selv  at  nyde  sit  sjældne  Anlæg. 

Og  dette  skulde  blive  et  virkelig  tragisk  Element  i hans  Liv. 

Hvad  enten  han  i Smug  gik  og  rodede  Gulerødderne  op  i Ma- 
dammens Køkkenhave,  eller  han  gjorde  sig  til  Gode  ved  Lænke- 
hundens Trug  eller  laa  paa  Møddingen  og  solede  sig  — altid  nyn- 
nede det  inden  i ham.  Og  naar  det  havde  taget  Form,  brød  det 
paa  med  ubetvingelig  Magt,  og  han  maatte  synge,  enten  han  vilde 
eller  ej.  Thi  som  alle  Genier  var  han  kun  et  viljeløst  Udtryk  — 
et  Instrument  — for  sin  store  Evne.  Saa  hvirvlede  der  fra  hans 
Strube  et  Hav  af  Toner  saa  vilde  og  bizarre,  at  man  kunde  tro 
at  høre  selve  Elementerne  i deres  Rasen.  Han  sang  altid  ud  fra 
de  enkle  og  mægtige  Følelser  — om  Haabet  og  dets  Nederlag,  om 
Ulykkens  Stormgang  over  Jorden  og  de  evige  Skæbner.  Selv  var 
han  ganske  vist  paa  det  Tidspunkt  lutter  Harmoni  og  tilbøjelig  til 
at  se  Livet  i et  Rosenskær ; men  han  var  ikke  saa  smaalig  at  mene, 
at  alle  sad  vel,  blot  han  selv  sad  paa  Flæsket.  Han  var  uegen- 
nyttig nok  til  at  indse,  at  han  selv  dannede  en  Undtagelse  og  at 
det  store  Flertal  fristede  en  trist  Tilværelse.  Derfor  blev  Grund- 
akkorden i hans  Frembringelser  Weltschmerz. 

Og  da,  naar  han  i sin  Grebethed  sang  mægtigst  og  bedst,  skar 
han  altid  sammen  med  Omverdenen.  Hønsene  kaglede  forskrækket 
over  hans  skingrende  Hvin,  Gæssene  skreg  højt  og  spilede  Vin- 
gerne ud  af  Angest,  Menneskene  stoppede  Fingrene  i Ørerne.  Ikke 
sjældent  kom  Bonden  med  en  Pisk  og  spurgte  ham  prosaisk,  om 
han  vilde  holde  sin  beskidte  Tryne  i. 

Som  alle  stærkt  musikalske  Væsner  havde  Grisen  store  Øjne 
og  veludviklede  Øren,  og  de  kunde  hænge  saa  bedrøveligt  ved  saa- 
danne  Lejligheder  — som  gav  selve  Musikkens  Genius  sin  Modfal- 

30* 


Digitized  by  L^ooQle 


464 


Den  musikalske  Gris 


denhed  Luft  ad  denne  naturlige  Vej.  Den  var  jo  saa  overbevist 
om  sit  Kald  selv  og  forstod  ikke  den  Modtagelse,  der  blev  den  til 
Del.  Miskendelsen  nedslog  den  stærkt  nogle  Dage  og  virkede  slap- 
pende  paa  dens  Jeg  helt  ud  til  Halekrøllen;  men  det  var  kun  forbi- 
gaaende.  Snart  vaagnede  dens  Selvfølelse  og  fik  den  til  at  oprøres. 
Det  var  jo  blot  og  bar  Dumhed,  Mangel  paa  Sans  for  det  virkelig 
ægte,  der  fik  de  andre  til  at  sparke  den  og  pibe  den  ud.  Maaske 
var  der  ogsaa  et  Stænk  af  Misundelse  med  i Spillet;  men  kunde 
man  ønske  sig  bedre  Anbefaling  for  sine  Evner  end  de  andres  Mis- 
undelse? 

Ingen  kender  En  saa  godt  som  En  selv  — ogsaa  naar  man 
er  en  Gris.  Og  vor  Landsmand  forstod  at  skelne  det  væsentlige  Ira 
det  uvæsentlige  i alt,  hvad  der  angik  ham  selv.  Som  alle  frem- 
ragende Aander  var  han  paa  én  Gang  forfængelig  efter  Ros  og 
nærede  den  største  Foragt  for  andres  Dom,  naar  den  var  ham 
ugunstig.  Var  ikke  Pøbiens  Pereat,  naar  alt  kom  til  alt,  større 
Tribut  til  Kunsten  end  selve  de  vises  Haandklap? 

Desuden  sang  han  jo  ikke  for  sin  egen  Skyld  og  kunde  der- 
for bære  over  med  meget.  Han  var  ingen  Tilhænger  af  Vart  pour 
Vart  men  mente,  at  som  Kunsten  havde  sine  Rødder  i Livet,  burde 
den  ogsaa  have  sit  Formaal  dér.  Dette  gav  ham  Styrke,  og  naar 
han  endelig  havde  sat  sig  i Hovedet,  at  han  vilde  synge,  var  Hys- 
sen  og  Spark  af  Træsko  lige  uvirksomme  til  at  bringe  ham  til 
Tavshed,  — han  havde  Reformatorens  Forstokkethed.  Hans  Stemme 
var  ham  som  sagt  imod.  Men  det  skal  staa  som  et  uomtvisteligt 
Bevis  paa  hans  store  Begavelse,  at  han  ikke  selv  hørte  sin  Stemmes 
Skurren.  Han  sang  fra  Bunden  af  sit  Væsen,  og  dér  var  alt  Fuld- 
kommenhed. 

Hvor  var  han  ikke  stor!  Han  var  hævet  over  enhver  egen- 
nyttig Tanke,  og  midt  i den  Storm  af  Miskendelse  og  Uvilje,  der 
rejste  sig  imod  ham,  tænkte  han  ikke  paa  at  hytte  sig  selv  men 
kun  paa  at  forædle  Racen,  hæve  den  fra  Vane-Svineriet  op  til  sig. 

Og  hvor  blev  han  ikke  nedslaaet,  da  han  opdagede  hvilket 
ørkesløst  Foretagende  det  var.  Han  havde  hævdet,  at  en  Gris  ikke 
lever  af  Mask  alene,  og  at  der  er  noget  højere  og  vigtigere  i Livet 
end  at  pleje  sit  Flæsk.  Og  saa  var  Resultatet  blot,  at  de  andre 
jagede  ham  bort  fra  Truget,  naar  han  kom  og  var  sulten,  idet  de 
citerede  hans  egne  Ord.  Han  var  saa  lamslaaet  over  dette  Re- 
sultat, at  han  kunde  staa  og  klø  sig  til  Blods  paa  Plankeværket 
uden  at  mærke  det. 


Digitized  by  t^ooQle 


Den  musikalske  Gris 


465 


Hans  før  noget  teoretiske  Weltschmerz  gik  nu  i Blodet  paa 
ham,  og  han  blev  Pessimist.  Og  fra  at  være  livlig  og  skabende 
gled  han  efterhaanden  over  i en  uvirksom  Grublen.  Hans  For- 
døjelse blev  træg,  og  han  kunde  staa  hele  Dage  med  Hovedet  ind 
i en  Krog  og  lukkede  Øjne.  Han  grublede,  — vi  ser  det  deraf,  at 
Børsterne  i denne  Tid  faldt  af  hans  Baghoved.  Sorgen  feder,  siger 
et  gammelt  Ord;  og  Græmmelse  og  Spekulation  tog  saadan  paa 
ham,  at  han  begyndte  at  lægge  sig  ud.  Han  kunde  ikke  længer 
klø  sig  i Nakken  med  Bagbenet  og  lige  til  Nød  gaa  gennem  Hullet 
i Plankeværket. 

Da  kom  der  et  Moment,  som  for  en  Stund  vakte  Grisen  til 
Harme  og  nyt  Liv,  — den  erfarede,  at  nogle  af  dens  Medskabninger 
ikke  længer  kunde  falde  i Søvn,  naar  den  ikke  sang.  Dette  fyldte 
den  med  ædel  Afsky.  „Vanen  er  Kulturens  Vrængbillede*,  sagde 
den  bittert  og  hørte  fra  den  Dag  op  at  synge. 

Men  det  er  skæbnesvangert  at  lukke  et  vædskende  Saar,  at 
stoppe  en  sprudlende  Kilde. 

En  af  de  følgende  Nætter  havde  Grisen  en  Drøm.  Grise- 
drømme er  i Reglen  ikke  til  at  gengive,  men  ogsaa  her  danner 
min  Ven  en  Undtagelse,  — han  drømte  aldrig  griset.  Han  drømte, 
at  han  stod  i den  store  Tremmevogn  sammen  med  de  andre  Svin 
og  kørte  bort  fra  Gaarden.  De  blev  ved  at  køre,  mindst  hundrede 
Gange  saa  langt  som  rundt  om  Møddingen,  ja  meget  længer.  En- 
delig kom  de  til  en  stor  Samling  Bygninger,  ti  Bøndergaarde  kunde 
der  vel  være,  og  over  Porten  til  det  hele  stod  „Andelssvineslagteri*. 
Dér  blev  han  og  Kammeraterne  og  hundrede  andre  Svin  hængt  op 
paa  Rad  i det  ene  Bagben,  og  en  Mand  løb  ned  langs  Rækken  og 
stak  en  stor  Kniv  i Halsen  paa  dem,  mens  det  store  Maskineri 
arbejdede  rundt  om.  Grisen  saa’  sit  eget  og  de  andres  Blod  løbe 
ned  i Rendestenen  og  var  lige  ved  at  besvime,  men  i det  samme 
rakte  Maskinerne  Arme  ud  efter  dem  alle,  hakkede  dem  itu  og 
blandede  dem  mellem  hinanden,  saa  den  blev  helt  borte  for  sig 
selv.  Den  ventede  og  ventede  paa  at  se  sig  dukke  frem  ved  den 
anden  Ende  af  Maskineriet  i en  ny  forklaret  Skikkelse,  men  det 
kom  ikke.  Og  da  den  allersidste  lille  Rest  af  den  blev  borte  i 
den  store  Masse,  vaagnede  den  med  et  Sæt  og  var  helt  badet  i 
Sved.  „Nirvana*  tænkte  den  gysende,  — „Tilintetgørelsen.*  Og 
Børsterne  rejste  sig  paa  Ryggen  af  den. 

Grisen  kendte  godt  Andelssvineslagteriet  af  Omtale.  Den  havde 
ofte  hørt  Kammeraterne  tale  om  det;  de  laa  og  rev  Vittigheder  af 


Digitized  by  L^ooQle 


466 


Den  musikalske  Gris 


sig  om  det,  naar  de  havde  spist.  Men  de  troede  alle  sammen,  at 
naar  man  var  gledet  gennem  Maskinerne  og  blevet  grundig  hakket, 
stod  man  op  igen  i en  ny  Griseskikkelse  — i et  Land  hvor  alt  var 
til  for  Grisenes  Skyld  og  hvor  man  kunde  æde  og  drikke  altid  og 
aldrig  skulde  slagtes.  Derfor  var  de  saa  modige. 

Selv  havde  han  kun  troet  paa  det  hinsides  med  Tillempninger, 
havde  sat  Musik  i Stedet  for  Æde  og  Drikke  og  lignende  og  var 
af  de  andre  højtidelig  blevet  erklæret  for  en  Kætter  og  Fritænker. 
De  forfulgte  ham  for  det  og  havde  endogsaa  ved  en  enkelt  Lej- 
lighed talt  om  at  slaa  ham  ihjel  og  dele  hans  Flæsk  imellem  sig. 

Havde  Sangen  nu  ikke  været  dræbt  i ham,  kunde  han  have 
sunget  sig  en  lys  Vej  frem  gennem  dette  Mørke;  men  nu  havde 
han  kun  den  triste  Udvej  at  føre  Drømmen  videre  i sin  Grublen. 
Og  han  troede  tilmed  paa  Drømme. 

To  Gange  før  i sit  Liv  havde  han  nemlig  drømt,  og  det  var 
begge  Gange  gaaet  i Opfyldelse.  Engang  Kammeraterne  forfulgte 
ham  særlig  haardt  og  han  var  meget  sulten,  drømte  han,  at  der 
laa  en  død  Rotte  ude  ved  den  østre  Gavl;  og  da  han  løb  derud, 
laa  den  der  ganske  rigtig.  En  anden  Gang  drømte  han,  at  han  fik 
Prygl,  og  det  indtraf  nøjagtig  Dagen  efter.  Alt  dette  paavirkede 
ham  skadeligt  nu,  da  han  stod  over  for  det  alvorligste  af  alle 
Spørgsmaal  — Spørgsmaalet  om  et  evigt  Liv.  Og  de  Forbehold, 
han  tidligere  havde  taget,  — saa  ædle  de  end  var  i deres  Udspring 
— skulde  ikke  tyælpe  til  at  føre  ham  den  rigtige  Vej. 

Som  alle  store  Aander  var  han  aristokratisk  anlagt,  og  han 
kunde  ikke  forsone  sig  med  den  Tanke,  at  han  skulde  dele  Skæbne 
med  disse  dorske,  forædte  Kroppe,  der  ikke  tænkte  paa  andet  end 
Truget  og  kun  havde  ét  Ønske,  at  tage  det  med  sig  over  i den 
anden  Verden.  Han  nærede  den  største  Foragt  for  disse  Ædere 
og  var  i den  senere  Tid  kommet  til  det  Resultat,  at  der  alt  i alt 
kun  fandtes  to— tre  — ja  maaske  kun  én  — virkelige  Grise.  De 
andre  var  Flæsk  slet  og  ret,  og  egnede  sig  ikke  til  andet  end  at 
blive  spist.  Det  var  egentlig  ganske  i sin  Orden,  at  de  kun  tænkte 
paa  Truget,  — derved  opfyldte  de  deres  Bestemmelse  og  blev  fede. 
Men  virkelige  Grise  var  de  ikke. 

Og  derfor  led  han  ved  Tanken  om  at  skulle  følge  dem  til 
Andelssvineslagteriet  — Tilintetgørelsen  — og  som  de  glide  over 
i Nirvana,  den  store  Tomhed,  hverken  værre  eller  bedre.  Han 
oprørtes  og  greb  efter  andre  Udveje,  men  heller  ikke  nu  greb  han 
det  rette.  Med  en  gigantisk  Trods,  der  minder  om  Prometeus,  greb 


Digitized  by  L^ooQle 


Den  musikalske  Gris 


467 


han  den  himmelske  Udødelighed  og  forlagde  den  til  Jorden  — men 
kun  for  de  udvalgte:  Opløsningen  var  kun  til  for  Masserne,  der 
intet  selvstændigt  havde  været;  men  for  ham  gjaldt  den  ikke,  thi 
han  var  en  Undtagelse  — en  Overgris.  Saaledes  aandede  han  ud  i 
dette  befriende  Ord,  at  han  blev  ved  at  grynte  det  for  sig  selv  og 
slog  to  Krøller  paa  Halen  for  ikke  at  ligne  de  almindelige  Grise. 

Og  han  udformede  sin  Idé  til  en  hel  Verdensanskuelse:  Jord- 
kloden skulde  engang  tørne  imod  og  forgaa;  Maanen  falde  ned  i 
Svinetruget  og  slukkes;  alt  Flæsket  blive  fortæret  og  glemt  Men 
Geniet,  den  virkelige  Gris,  skulde  bestaa  til  evige  Tider.  Han 
gjorde  aldrig  Rede  for  hvordan;  men  jeg  formoder,  han  har  tænkt 
sig  det  svirre  om  i Rummet  som  en  Art  lokale  Ætersvingninger. 

Fejghed  var  det  ikke,  der  fik  ham  til  at  skabe  sig  denne  un- 
derlige og  efter  min  Mening  højst  utilfredsstillende  Form  for  et 
evigt  Liv.  Men  det  maa  ikke  undre,  at  en  Aand  af  hans  Om- 
fang følte  Trang  til  at  forlænge  sig  ud  over  det  timelige,  selv  om 
Logikken  skulde  ligge  under  derved.  Han  kunde  blot  lige  saa  godt 
have  holdt  sig  til  sin  Børnelærdom  og  erkendt  Fornuftens  Brist 
over  for  Evighedsspørgsmaalene. 

Under  Kampene  for  at  naa  til  dette  Resultat  var  Overgrisen 
blevet  radmager.  Og  som  om  dens  ny  Undtagelseslære  straks 
skulde  bekræfte  sin  Ufejlbarlighed,  — da  Terminsdagen  kom  og  de 
andre  Grise  blev  smidt  op  i Tremmevognen  og  kørt  til  Andels- 
slagteriet, kom  den  ikke  med. 

„Det  er  en  løjerlig  Skabhals  af  en  Gris“,  sagde  Bonden  til  sin 
Kone  og  jog  Fingrene  ind  mellem  dens  Ribben,  „der  er  jo  ikke 
Sul  skabt  paa  den  I Vi  faar  lade  den  gaa  til  Jul  og  saa  æde  den 
selv*.  Og  han  rullede  bort  med  de  andre,  ud  mod  Tilintetgørelsen. 

Grisen  havde  her  Lejlighed  til  at  iagttage,  hvor  overfladisk 
Kammeraternes  Dødsforagt  havde  været,  naar  de  forædte  og  i 
bedste  Velgaaende  laa  paa  Siden  og  var  vittige  over  Andelsslagte- 
riet. Nu  det  var  Alvor,  skreg  de  alle  op,  som  havde  de  allerede 
Kniven  i Halsen;  og  dog  troede  de  fuldt  og  fast  paa,  at  de  gik 
ind  til  en  langt  bedre  Svinesti.  Han  hørte  endnu  deres  hjerte- 
skærende Skrig  i sit  Øre,  da  han  en  halv  Time  efter  stod  uden 
for  Køkkendøren  og  gnaskede  i nogle  raadne  Graastener,  som  Ma- 
dammen havde  smidt  ud.  Som  Verden  dog  vedblev  at  være 
hedensk  trods  al  Religion!  Man  kaldte  Jorden  en  Jammerdal  og 
klamrede  sig  alligevel  fortvivlet  til  den. 

De  andres  Død  bragte  vor  Ven  mange  Fordele.  Mens  de 


Digitized  by  L^ooQle 


468 


Den  musikalske  Gris 


levede,  havde  han  ikke  faaet  Part  i Køkkenaffaldet  eller  Kærne- 
mælken ; de  havde  nægtet  ham  enhver  Adgang  til  Truget,  og  han 
havde  bjerget  Livet  som  han  bedst  kunde.  Nu  havde  han  sit 
faste  Udkomme  og  alt  Affaldet  og  Kærnemælken  i Tilgift.  Og  med 
den  lette  Adgang  til  Truget  forandrede  hele  hans  Livsanskuelse 
sig  umærkeligt  men  sikkert.  Han  blev  Kyniker  og  gav  sig  til  at 
raillere  først  over  sine  Medskabninger,  dernæst  over  sig  selv.  Hele 
Grisetilværelsen  forekom  ham  en  stor  Farce,  der  opførtes  som 
Drama  og  derved  blev  endnu  mere  komisk  i sin  Virkning.  Hvor 
kosteligt  maatte  det  ikke  tage  sig  ud  for  en  udenforstaaende  hele 
dette  Samftmd  af  Skinker  og  Isterblærer  og  stumpede  Tryner,  der 
snurrede  rundt  om  sig  selv  og  troede,  at  hele  denne  Verden  og  den 
anden  med  bare  var  til  for  dets  Skyld!  Og  det  allermest  komiske 
maatte  det  ikke  være  at  se  saadan  et  Individ  sjokke  om  med 
ideale  Krav  i Maven  og  med  Ideer  til  at  løfte  Samfundet!  Som 
om  Griseverdenen  stod  til  at  løfte  — eller  rettere  trængte  til  at 
løftes.  Egenlig  var  det  noget  Sludder  med  al  den  Samfundsløften 
— den  Plads,  enhver  Ting  indtog,  var  den  naturlige  for  den.  Der- 
for maatte  man  altid  bruge  Vold  for  at  give  Tingene  en  ny  Stil- 
ling, og  de  vilde  altid  synke  tilbage,  naar  de  igen  blev  overladt 
til  dem  selv.  De  saakaldte  Tilbageskridt  var  da  blot  altings  Stræ- 
ben tilbage  til  sin  naturlige  Stilling. 

Var  ikke  Svinetønden  det  bedste  Bevis!  Noget  sank  til  Bunds 
i den  og  noget  flød  ovenpaa,  og  naar  Pigen  skulde  fodre  Svinene, 
maatte  hun  altid  røre  rundt  i Tønden  først.  Glemte  hun  det,  saa 
fik  nogle  alt  det  tykke  og  andre  det  bare  Vand.  Saa  lidt  var  Na- 
turen selv  stemt  for  en  ligelig  Fordeling  af  Livets  Goder,  — og 
godt  var  det.  Thi  heller  tykt  i Dag  og  tyndt  i Morgen  end  denne 
evig  ens  Vælling  altid  og  til  alle. 

Kaldelse  — hvor  var  det  da  ikke  et  idiotisk  Begreb!  Som  om 
det  var  særlig  Udmærkelse  værd,  at  en  eller  anden  gav  sig  til  at 
røre  om  i Oplysningens  store  Svinetønde  og  fordele  Aandens  Væl- 
ling ligeligt!  Han  væmmedes  ved  sin  tidligere  Livsførelse  og  fandt, 
at  selve  Geniet  kun  var  et  ørkesløst  Vedhæng,  der  hindrede  En  i 
at  nyde  Livet  til  Gavns.  — Og  dummest  af  alt  forekom  ham 
Kravet  om,  at  man  skulde  tage  sig  noget  nyttigt  til.  Som  om  det 
kunde  have  Spor  af  Indflydelse  paa  Verdensløbet,  om  han  pløjede 
nogle  faa  Brosten  op  eller  endevendte  Aspargesbedene ! 

Forholdene  var  saadan  nu,  at  Grisen  kunde  have  genoptaget 
sin  Kunst,  men  den  gjorde  det  ikke.  Derimod  lagde  den  ogsaa 


Digitized  by  L^ooQle 


Den  musikalske  Gris 


469 


den  indvendige  Nynnen  paa  Hylden,  nu  den  var  kommet  til  Magten 
— den  troede  jo  ikke  paa  sit  Geni  længer.  Det  eneste,  der  for- 
blev urokket  i den,  var  dens  Overgriseteori ; og  det  kunde  synes 
underligt,  dersom  man  ikke  huskede,  at  det  var  blevet  til  Re- 
ligion for  den. 

Og  dér  stod  den  da  midt  i Opløsningen. 

Selv  troede  den,  at  den  var  kommet  ind  i en  ny  Fase  af  sin 
Udvikling;  men  os  er  det  klart,  at  den  var  paa  Vej  til  at  sætte 
ikke  alene  Geniet,  men  selve  sit  Jeg,  sin  Personlighed  over  Styr 
og  blive  til  et  almindeligt  Fedesvin.  Bestod  dens  Liv  ikke  i at 
æde,  drikke  og  sove  — og  følte  den  sig  ikke  vel  ved  det?  Den 
tænkte  allerede  saa  smaat  paa,  om  det  alligevel  ikke  skulde  være 
saadan,  at  der  var  et  Paradis  for  Grise  med  Masser  af  Mad  saa 
man  kunde  æde  altid,  — og  hvor  man  aldrig  skulde  slagtes. 

Jo  Grisen  gik  sin  aandelige  Opløsning  i Møde  med  stærke 
Skridt.  Det  er  menneskeligt  at  spørge  om  den  dybere  Grund  til 
dette  nedslaaende  Resultat,  og  jeg  er  bange  for,  at  den  maa  søges 
i Tiden  — at  det  er  et  alment  Onde,  vi  her  staar  overfor.  Det 
synes,  som  om  vor  Tid  med  dens  Tvivl  og  Kritiksyge  og  stadig 
haardere  Kamp  for  Tilværelsen  udvikler  Evnen  til  at  lide  — at 
leve  i Skyggen  saa  at  sige;  og  dette  vil  da  naturnødvendig  gaa 
ud  over  Evnen  til  at  taale  Sol  og  Lys,  saa  man  — som  Muld- 
varpen — dør,  om  man  udsættes  for  det  stærke  varme  Dagskær. 

Grisen  havde  vist  Styrke  nok,  hvor  det  gjaldt  at  bære  og  be- 
sejre Modgang;  men  for  Medgangen  maatte  den  neje  sig.  Der  er 
noget  overordentlig  nedslaaende  i,  naar  en  Kusk  har  ført  sit  svin- 
gende Læs  over  Grøfter  og  vanskelige  Overkørsler,  saa  at  se  ham 
vælte  midt  paa  Livets  brede  Kongevej.  Og  saaledes  gik  det  her. 

Dog,  min  Ven  var  en  udvalgt,  uagtet  han  selv  benægtede  det; 
og  han  var  ikke  væltet  endnu,  skønt  han  hældede  stærkt.  Allerede 
dengang  stod  det  mig  klart,  at  kun  en  stor  Lidenskab  vilde  kunne 
redde  ham;  og  den  kom  i rette  Øjeblik,  takket  være  det  Forsyn, 
han  saa  redebon  havde  fomægtet. 

Folk,  som  gør  Fordring  paa  at  forstaa  sig  særlig  paa  de  Dele, 
mener,  at  Forelskelsen  naturligt  bør  være  det  første  store  Moment 
i et  Genis  Opvaagnen,  og  paa  den  skal  de  andre  Egenskaber  rejse 
sig.  Jeg  véd  det  ikke.  Selv  har  jeg  altid  taget  den  Slags  Ting  i 
den  Orden  de  indfandt  sig,  — det  har  jeg  lært  af  min  Ven. 
Meget  andet  i mit  Liv  skylder  jeg  for  Resten  ham,  og  naar  det 
hidtil  er  gaaet  mig  saa  godt  og  jeg  med  beskedne  Midler  er  naaet 


Digitized  by  LjOOQle 


470 


Den  musikalske  Gris 


saa  forholdsvis  vidt,  kan  jeg  kun  vide  ham  og  hans  Eksempel 
Takken.  Selve  hans  Fejltrin  kom  mig  til  gode,  idet  de  lærte  mig 
at  søge  til  Land  i Tide;  og  dersom  den  historiske  Fbrsker  engang 
ved  et  af  disse  Træf,  som  selv  den  simpleste  Blomst  i Naturen 
nyder  godt  af,  skulde  standse  ved  min  ringe  Person,  vil  han  studse 
over  i hvilken  Grad  Grisen  har  været  primum  mobile  — den  egent- 
lige Bevægkraft  i mit  Liv. 

Men  det  var  altsaa  midt  i den  kolde,  sludfulde  November.  Og 
det  var  midt  paa  Dagen. 

Grisen  havde  boret  sig  ind  i Foden  af  en  Halmstak  uden  for 
Gaarden  og  laa  og  sov,  blot  for  at  faa  Tiden  til  at  gaa;  Dagene 
faldt  den  alligevel  lange,  nu  den  havde  slaaet  sig  paa  Lediggang. 

Inde  i Stuen  sad  Bonden  og  hans  Kone  og  drøftede  dens 
Fremtid.  Han  vilde  have  den  slagtet  straks;  nu  var  den  da  saa 
nogenlunde  ved  Sulet,  men  man  kunde  aldrig  vide,  hvor  længe  det 
varede.  Konen  derimod  holdt  paa,  at  den  skulde  gaa  lidt  endnu. 
Og  hendes  Mening  blev  lykkeligvis  den  afgørende. 

Hen  paa  Eftermiddagen  kom  Drengen  med  en  Kæp  og  drev 
Grisen  til  Skovs.  Saa  lang  en  Spadseretur  havde  den  aldrig  faaet 
før,  del  vilde  næsten  ingen  Ende  tage.  Den  pustede  og  vraltede, 
dens  fede  Bug  slog  mod  det  indvendige  af  Benene  og  hindrede 
dens  Gang,  den  havde  en  fortærende  Trang  til  at  lægge  sig  ned. 
Men  straks  var  Drengen  der  med  sin  Kæp.  Saa  opbød  den  da  al 
sin  Energi  og  gik  videre  — med  lukkede  Øjne,  fordi  det  gør  Mod- 
gangen lettere.  Endelig  naaede  de  Skoven,  Drengen  jog  den  ind 
mellem  Træerne  med  et  Par  Slag  af  Kæppen  og  gik  hjem. 

Da  Grisen  var  alene,  stod  den  længe  med  sænket  Hoved  og 
hængende  Øren,  aldeles  urokkelig.  Den  var  stiv  som  en  Støtte  og 
stirrede  frem  for  sig  med  taaget,  aandsfra værende  Blik.  Men  plud- 
selig udstødte  den  et  kort  Vøf!  slog  med  Hovedet  og  satte  i tung 
Galop  ind  ad  Skovtykningen  til. 

I Skovens  anden  Udkant  laa  en  lille  Hytte,  og  i den  boede  et 
langt,  magert  Kvindemenneske,  som  var  Enke  efter  en  Skovløber. 
Hun  var  inde  i Skoven  for  at  sanke  Brænde  den  Eftermiddag  og 
stod  bøjet  over  et  Knippe,  da  Grisen  kom  galoperende  og  øffende 
forbi.  Den  satte  uden  om  hende  i en  Rundkreds  med  løftet  Hale,  og 
hun  udstødte  et  Hvin,  da  den  for  frem;  for  hun  var  stokdøv  og 
havde  ikke  hørt  den  komme.  Grisen  udstødte  ogsaa  et  Hvin, 
men  det  var  af  Henrykkelse,  og  han  stillede  sig  op  et  Par  Skridt 
fra  hende  og  saa’  koket  paa  hende  med  det  ene  Øje.  Hun  vovede 


Digitized  by  L^ooQle 


Den  musikalske  Gris 


471 


sig  efterhaanden  til  at  klø  ham  i Nakken,  og  han  tog  sig  den  Fri- 
hed at  følge  hende  hjem. 

Siden  saa’  de  hinanden  ofte.  Til  at  begynde  med  var  deres 
Møder  mere  tilfældige,  men  senere  blev  de  planlagte  — i alt  Fald 
for  hans  Vedkommende.  Han  var  overhovedet  — som  det  sig  hør 
og  bør  — den,  der  gjorde  ethvert  nyt  indledende  Skridt.  Han 
kom  en  enkelt  Gang  og  besøgte  hende,  han  kom  igen,  han  fulgte 
hende  i Skoven  efter  Brænde.  Han  flyttede  endelig  helt  ind  hos 
hende  og  tog  hendes  lille  tomme  Svinehus  i Besiddelse. 

Men  deres  Forhold  vedblev  at  være  fuldstændig  platonisk.  Der 
har  endogsaa  fra  en  vis  Side  været  rejst  Tvivl  om,  hvor  vidt  hun 
virkelig  elskede  ham  eller  det  blot  var  Kvindens  sædvanlige  Med- 
følelse med  de  forladte  og  maaske  lidt  Trang  til  Selskab,  der  fik 
hende  til  at  tage  sig  af  ham.  Hendes  Opførsel  mod  ham  var 
altid  en  saadan,  der  godt  kunde  forklares  ud  fra  Venskab  alene. 

Derimod  er  hans  Kærlighed  til  hende  hævet  over  enhver  Tvivl. 
Han  var  vanvittigt  forelsket  i hende  og  kendte  ingen  større  Lykke 
end  at  staa  og  betragte  hendes  smækre  Skikkelse,  naar  hun  gik 
stærkt  foroverbøjet  og  sankede  Brænde. 

Han  var  visselig  ikke  følesløs  for  legemlig  Ynde,  men  tvært- 
imod som  alle  Genier  meget  sanselig  — en  hullet  Strømpehæl,  et 
Glimt  af  hendes  røde  Klokke  gennem  Slidsen  bagi  kunde  faa  ham 
til  at  skælve  over  hele  Legemet  Men  i sin  Opfattelse  af  Kærlig- 
heden tilhørte  han  det  ældre  Slægtled,  han  forstod  den  Kunst  at 
beherske  sig  og  havde  aldrig  krævet  Forskud  paa  Lykken  under 
nogen  Form.  Skønt  omgivet  af  Skoven  til  alle  Sider  skænkede 
han  aldrig  Lønbrylluppet  — Tidens  mest  brændende  Agrar- 
spørgsmaal  — en  Tanke. 

Han  vovede  ikke  engang  at  tilstaa  hende  sin  Kærlighed.  Vir- 
kelig Kærlighed  vil  altid  skabe  noget  overjordisk  af  den  elskede 
Genstand,  og  underligt  at  sige: — han,  Geniet,  som  han  dog  var  trods 
alt,  saa’  i den  fattige  Skovløberenke  en  Engel  fra  Skyerne,  som  han 
var  uværdig  til  at  kaste  Øjnene  paa.  Derfor  var  hans  Kærlighed 
dog  ikke  haabløs  — hun  kunde  vindes!  Han  vilde  kæmpe  og  hæve 
sig  op  til  hende,  gøre  sig  værdig  til  hende  ved  et  eller  andet  stort. 
(Det  var  denne  Kærligheds  — Guldalderkærlighedens  — Velsignelse, 
at  den  kaldte  Daaden  til  Live  i de  unge,  fik  dem  til  at  ville  noget. 
Hvad  er  vel  naturligere  end  at  den  daadkraftige  Ungdom  i et  lille 
Land  søger  ud  i Verden?  — det  er  Udvidelsens  Lov!)  Grisen  vilde 
drage  bort  — til  Tyrken  eller  kanske  Grønlandsisen  — og  vinde  sig 


Digitized  by  L^ooQle 


472 


Den  musikalske  Gris 


Laurbær.  Maaske  tog  det  Aar,  men  sejre  skulde  han.  Og  saa 
vilde  han  komme  hjem  og  erklære  hende  sin  Kærlighed. 

Han  følte  sig  fornyet  fra  Tryne  til  Hale  og  drømte  Drømme 
saa  store,  at  de  fik  ham  til  at  svimle.  Hver  Aften  inden  han  sov 
ind  sagde  han  til  sig  selv:  I Morgen  drager  jeg  ud  i Verden!  men 
naar  Dagen  kom,  kunde  han  ikke  rive  sig  løs  fra  sin  elskede  og 
opsatte  Rejsen  til  næste  Dag.  Og  saadan  gik  Tiden,  uden  at  det 
blev  til  noget;  hans  Viljesliv  havde  lidt  uoprettelig  Skade. 

En  Dag  to  Uger  før  Jul  kom  Bonden  ud  i Skoven  for  at  lede  efter 
Grisen.  Han  gik  rundt  og  kaldte  paa  den,  og  da  den  hørte  hans 
Stemme,  grebes  den  af  forfærdelig  Rædsel,  flygtede  saa  hurtigt  dens 
korte  Ben  kunde  bære  den  hen  til  Venindens  Hytte  og  gemte  sig 
i Svinehuset. 

Men  da  Bonden  ikke  fandt  den,  kom  han  hen  til  Skovløber- 
hytten for  at  spørge.  Grisen  hørte  ham  banke  paa  Døren  og  tale 
med  Konen.  Hvis  hun  nu  forraadte  den!  Saa  var  det  hele  forbi, 
og  den  kunde  lige  saa  godt  straks  sige  farvel  til  det  skønne,  her- 
lige Liv.  Flygt!  hviskede  det  inden  i den,  men  den  var  straks 
saa  lammet  af  Skræk,  at  den  ikke  kunde  røre  et  Lem.  Og  da 
den  efter  en  Stunds  Forløb  genvandt  Brugen  af  sine  Lemmer, 
meldte  Tvivlen  sig  igen  og  hindrede  den  i at  udføre  sit  Forsæt. 
Hvorfor  vel  ulejlige  sig  med  unyttig  Flugt  ? Intetsteds  var  den  dog 
saa  sikker,  som  her  hos  sin  Veninde. 

Den  lyttede. 

„Om  jeg  har  set  en  Gris?®  skreg  den  døve  Kone.  „Ja,  det 
kan  ellers  nok  være ! jeg  har  snart  ikke  set  andet  end  den  i en  hel 
Maaned.  Den  følger  mig  saamænd  overalt  hvor  jeg  gaar,  og  hver 
Aften  kommer  den  og  logerer  sig  ind  hos  mig.  Den  er  saa  tro- 
fast som  kunde  det  været  en  Hund,  og  jeg  er  næsten  kommet  til 
at  holde  en  Klat  af  den.  Man  bor  jo  lidt  ensomt  herude  i Skoven 
— ak  ja!® 

Grisens  Hjerte  bankede  heftigt  ved  hendes  sidste  Ord,  de  lød 
i dens  Øre  som  en  Kærlighedserklæring. 

„Jo,  Mage  til  Dyr  har  En  aldrig  kendt,®  fortsatte  Konen.  „Den 
staar  saamænd  og  betragter  mig  timevis,  og  grynter  lidt  imellem, 
som  om  den  fortalte  mig  noget.  Nu  skal  vi  dog  se,  om  den  ikke 
skulde  være  i Svinehuset.® 

Da  havde  Grisen  et  klart  Øjeblik,  hvor  alle  dens  Evner  var 
oppe  i den.  Den  forbandede  sin  Slaphed  og  Drømmesyge  og  Tvivl, 
der  havde  hindret  den  i at  flygte,  mens  det  endnu  var  Tid,  og  i 


Digitized  by 


Google 


Den  musikalske  Gris 


473 


et  Spring  var  den  oppe  og  henne  ved  Hullet.  Men  da  hørte  den 
noget,  som  gav  dens  Kærlighed  Dødsstødet  og  samtidig  spærrede 
Vejen  til  Flugt  for  den.  „Det  er  vel  bedst,  vi  for  en  Sikkerheds 
Skyld  lukker  Laagen,  at  han  ikke  skal  narre  os  og  bene  til  Skovs,* 
hørte  den  Konen  sige. 

Og  nu  lød  Stemmerne  lige  udenfor,  Klinken  til  Udhusdøren 
raslede. 

Orisens  arme  Hjerte  frøs  til  Is,  den  svimlede  og  maatte  lukke 
Øjnene.  Siden  viste  det  sig,  at  dens  Børster  var  blevet  graa  i det 
forfærdelige  Øjeblik. 

Da  den  igen  aabnede  Øjnene,  stod  Bonden  i den  aabne  Dør 
og  svang  en  Pisk,  — den  maatte  op  og  ud.  Fortvivlet  søgte  den 
hen  til  sin  Veninde  og  stak  sin  Tryne  ind  i hendes  Skørter;  hun 
bøjede  sig  ned  over  den  og  kløede  den  i Nakken,  ligesom  første 
Gang  de  mødtes.  „Aa  Herregud!  det  er  jo  næsten  som  om  den 
søgte  Beskyttelse  hos  En*,  sagde  hun  rørt  og  rev  den  af  alle  Kræfter 
mod  Børsterne.  Det  var  et  Øjeblik  fuldt  af  fortvivlet  Sødme. 

Men  saa  jog  Bonden  dem  brutalt  fra  hinanden  og  bandt  et 
Reb  om  Grisens  ene  Bagben;  og  hjemad  gik  det  i Luntetrav  og 
med  hængende  Tryne. 

Siden  gik  min  ulykkelige  Ven  derhjemme  i Gaarden  og  sørgede 
og  ventede  paa  Døden.  Uden  for  Porten  maatte  han  ikke  komme, 
for  saa  var  man  bange,  han  atter  skulde  løbe  til  Skovs.  Længslen 
fortærede  ham,  og  Haabløsheden  slog  ham  ihjel  Tomme  for  Tomme. 
Han  spiste  ikke,  han  skreg  ikke,  kun  nu  og  da  listede  et  stille  Suk 
sig  over  hans  Tryne. 

Han  gik  om  i en  Døs  og  længtes  efter  Døden  for  at  faa  en 
Ende  paa  det;  og  saa  stor  var  hans  Fortvivlelse,  at  der  var  Øje- 
blikke, hvor  han  stærkt  tænkte  paa  selv  at  hidkalde  en  Afslutning. 
Først  tænkte  han  paa  at  stille  sig  lige  under  Brøndvippen,  naar 
Pigen  trak  Vand  op,  og  lade  sig  ramme  i Baghovedet  af  den  tunge 
Klods  paa  Enden  af  Vippen.  Men  hans  æstetiske  Sans  oprørtes 
mod  denne  Dødsmaade,  og  han  besluttede  at  liste  sig  ud  ved  Natte- 
tid, saa  han  kunde  faa  vaade  Fødder  og  dø  af  Tæring.  Han 
havde  blot  ikke  Styrke  nok  til  at  iværksætte  Beslutningen,  og  saa- 
ledes  frelste  selve  hans  Sløvhed  ham  fra  at  begaa  den  største 
Forbrydelse  — at  forgribe  sig  paa  sig  selv. 

Men  hvorfor  fortsætte?  Til  hvad  Nytte  vade  i Sorg  og  Trist- 
hed til  midt  påa  Livet,  naar  Jorden  dog  er  saa  fuld  af  lys  Glæde 
og  Trivsel?  Hvorfor  dvæle  saa  udførligt  ved  en  mislykket  Eksi- 


Digitized  by 


Google 


474 


Den  musikalske  Gris 


stens  — vil  man  med  Rette  indvende  — naar  der  er  Hundreder 
af  Eksistenser,  der  lykkes  over  al  Forventning?  Ganske  vist  er  det 
fortrinsvis  fjerde  Rangs  Eksistenserne,  og  de  kræver  saa  lidt  for  at 
lykkes  — men  alligevel!  Jeg  véd  meget  vel,  at  ved  al  Udregning 
af  Værdier  er  det  Gennemsnitstallet,  der  betyder  noget,  ikke  det 
enkelte  højtflyvende  Tal  — og  jeg  er  langtfra  nogen  Pessimist. 
Men  jeg  har  i min  Ven  Grisen  set  noget  saa  stort  som  en  Genføder  af 
vort  Lands  Ungdom;  og  jeg  kan  heller  ikke  nu  frigøre  mig  fra  den 
Forestilling,  at  han  fremdeles  har  en  stor  Mission  at  udføre  blandt 
Ungdommen,  netop  ved  den  skæve  Retning  hans  Udvikling  tog. 
Han  var  oprindelig  skabt  som  Vejviser  og  endte  som  Afviser  — 
thi  i Forsynets  store  Husholdning  gaar  intet  til  Spilde. 

Derfor  har  jeg  dvælet  saa  udførligt  ved  ham  og  hans  ulykke- 
lige Skæbne  — og  for  at  berigtige  nogle  af  de  mange  vildledende 
Essays,  der  skrives  om  ham  nu,  da  Almenheden  har  faaet  Øjet 
op  for,  hvad  han  kunde  have  betydet.  Tilbage  staar  nu  kun  at  be- 
rette hans  sande  Endeligt. 

Det  var  Dagen  til  Lille-Juleaften.  Foran  Køkkendøren  stod 
en  solid  Slagterbænk  med  fire  skrævende  Ben,  paa  Bænken  laa 
Grisen  og  stønnede,  med  Hovedet  hængende  ud  over  Kanten.  Ved 
dens  Hoved  stod  Malkepigen  med  en  Kalvebøtte  halv  fuld  af  Mellem- 
gryn, parate  til  at  opsamle  dens  Blod;  og  hen  over  den  laa  Mads 
Husmand  og  Karlen  med  hele  deres  Vægt.  De  masede,  som  ko- 
stede det  dem  uhyre  Anstrengelse  at  holde  den,  og  det  bedrøvede 
den;  den  gjorde  nemlig  ikke  ringeste  Modstand.  Den  havde  sejret 
over  Dødsrædslen  og  ønskede  blot,  at  det  snart  maatte  være  forbi. 
Den  kunde  have  ønsket  at  gaa  frivilligt  til  Slagterbænken,  men  da 
det  kom  til  Stykket,  var  den  for  stolt  til  at  modtage  en  Gunst- 
bevisning af  sine  Bødlers  Haand.  Men  den  hadede  dem  ikke  for 
deres  Raahed ; de  var  jo  kun  Redskaber  for  Skæbnen,  og  den  følte, 
hvor  uendelig  lavt  de  stod  under  den. 

I denne  Stund  var  alt  det  bedste  oppe  i den,  alt  det  ufuld- 
byrdede  store,  de  vidunderlige  Anlæg.  Det  var  som  om  den  i et 
Nu  i sin  Sjæl  skabte  og  gennemlevede  de  store  Værker,  der  skulde 
have  glædet  og  beriget  Verden.  Dette  lagde  en  storslaaet  Vemod 
over  den,  saa  den  kun  svagt  anede,  hvad  der  foregik  uden  om  den. 

Saa  rig  var  denne  Stund,  at  den  syntes  der  var  gaaet  Timer, 
fra  den  blev  smidt  op  paa  Bænken  til  den  hørte  Bonden  komme 
ud  af  Køkkendøren,  — og  dog  drejede  det  hele  sig  om  et  Par 
Minutter.  Han  gik  og  strøg  Kniven  paa  Strygestaalet,  som  Mor- 


Digitized  by 


Google 


Den  musikalske  Gris 


475 


mor  lige  havde  læst  over,  og  ved  denne  Lyd  vaktes  Grisens  Sanser 
til  overmenneskelig  Klarhed.  Den  hørte  de  fine  Krystaller  danne  sig 
med  en  forsvindende  lille  Lyd  paa  Gaardens  Vandpytter  og  følte 
hvorledes  Træets  Fibre  udvidede  og  forskød  sig  under  den,  som 
Følge  af  dens  Legemsvarme. 

Den  aabnede  Øjenene  for  lige  som  at  samle  Livet  i ét  stort 
Indtryk,  men  lukkede  dem  hastigt  igen  — Bonden  stod  bøjet  over 
den  og  nærmede  Kniven  til  dens  Strube.  Det  gav  et  Sæt  i den, 
og  de  hvide  Mellemgryn  farvedes  af  en  rød  Strøm. 

Inde  i Stuen  gik  Børnene  rundt  om  en  Stol  og  sang: 

' Hej  diddelom 

min  Mand  faldt  om 

— det  var  Lille-Juleaften  1 

Jeg  tog  en  Stok 

og  hjalp  ham  op 

— det  var  Lille-Juleaften! 

Grisen  sparkede  et  Par  Gange,  holdt  saa  op  og  sparkede  igen 
lidt.  Saa  laa  den  stille.  Den  blødte  altfor  lidt,  og  Mændene  talte 
en  Del  frem  og  tilbage  om  det. 

»Mon  Husbond  har  ført  Kniven  rigtig?"  spurgte  Husmanden 
forsigtigt. 

»Naturligvis  har  jeg  det,"  svarede  Bonden  afvisende.  »Det 
har  for  Resten  altid  været  en  underlig  Skabhals  af  en  Gris."  Saa 
g»k  de  ind  for  at  tage  sig  en  Snaps  og  en  Bid  Brød  oven  paa 
den  Anstrengelse.  Men  ude  i Køkkenet  skældte  Madammen.  Det 
lignede  ingenting  med  saadan  en  Slat  Blod  fra  saa  stor  en  Gris,  — 
og  hun  som  havde  indbudt  til  Pølsegilde  Juledags  Aften!  »Han  har 
naturligvis  bovstukket  den,"  sagde  hun  højt  og  haanligt, — hun  var 
ikke  saa  bange  for  sin  Mand  som  Husmanden.  Og  et  Skænderi 
udviklede  sig  fra  Køkken  til  Stue  mellem  hende  og  Manden. 

Det  raslede  i Porten.  En  Mand  med  Træben,  Soldaterhue  og 
Medalje  paa  Brystet  skød  et  Køretøj  foran  sig  ind  i Gaarden, 
skruede  noget  paa,  der  lignede  Haandtaget  til  en  Slibesten,  og  gav 
sig  til  at  dreje  rundt.  Et  Væld  af  Toner  strømmede  ud  over 
Gaarden,  kraftige,  opildnende  som  et  Brandraab  — det  var  Mar- 
seillaisen. 

Det  trak  i Grisens  ene  Øje,  akkurat  som  naar  en  Flue  stak  det, 
mens  den  sov.  En  Gang  til  — den  løftede  Hovedet!  Saa  f6r  den 
op  fra  Bænken,  styrtede  sig  ned  paa  Stenbroen  og  sank  om.  Men 


Digitized  by  LjOOQle 


476 


Den  musikalske  Gris 


tov!  straks  var  den  oppe  igen,  og  i en  langstrakt  Svinegalop  jog 
den  ud  ad  Porten  og  ad  Skoven  til. 

Slagtningen  havde  kun  virket  som  en  gavnlig  Aareladning 
paa  den;  den  var  ganske  rigtig  bovstukket. 

Liremanden  syntes  nok,  han  saa’  og  hørte  noget;  men  det  hele 
gik  saa  hurtigt  for  sig,  at  han  ikke  fattede  Sammenhængen ; og 
han  spillede  roligt  videre.  Og  da  Mændene  kom  ud  for  at  skolde 
og  skrabe  Grisen,  var  den  væk. 

»Den  kan  umulig  være  løbet  langt,  efter  den  Omgang  den 
fik,“  sagde  Bonden  slukøret;  og  man  gav  sig  til  søge  efter  den. 
Men  Mørket  faldt  paa,  og  om  Natten  faldt  der  megen  Sne. 

Først  næste  Foraar,  da  Sneen  smeltedd,  fandt  man  Grisens 
Lig  inde  under  Diget  ved  Skovkonens  Hytte. 

Det  var  alle  en  Gaade,  hvad  der  havde  draget  den  saa  langt 
bort,  helt  om  i den  anden  Udkant  af  Skoven,  — og  hvor  den 
havde  faaet  Kræfterne  fra.  Men  vi  forstaar  begge  Dele. 

Hjemme  paa  Gaarden  blev  der  kogt  grøn  Sæbe  af  den,  og 
Skovløberkonen  fik  nogle  Pund,  fordi  hun  havde  fundet  Liget. 
Sæben  var  kun  bestemt  til  Tøjvask,  men  hun  brugte  af  den  baade 
til  Hænder  og  Ansigt.  Den  var  saa  mild,  sagde  hun,  meget  mil- 
dere end  Sesam.  Saa  fandt  de  to  dog  til  sidst  hinanden. 

Saaledes  fulgte  den  ejendommeligste  Skæbne  min  Ven  lige  til 
det  sidste  og  slog  fast,  at  han  var  og  blev  en  Undtagelse. 

Her  paa  Jorden  gik  det  ham  da  ilde,  han  naaede  ikke  at  ud- 
vikle sine  rige  Muligheder.  Men  nu  hans  Aand  — er  alt  dette 
uigenkaldeligt  spildt  ikke  for  Tid  alene,  men  ogsaa  for  Evighed? 
Døde  han  i sin  negative  Opfattelse  af  det  hinsides,  eller  er  han  i 
sin  sidste  Stund  kommet  til  bedre  Erkendelse? 

Ingen  véd  det  — jeg  heller  ikke;  og  dog  drister  jeg  mig  til  i 
min  Vens  Navn  at  give  et  lyst  Svar  paa  disse  vægtige  Spørgsmaal. 
Han  maatte  finde  frem,  det  er  umuligt  andet! 

Jeg  slutter  da  denne  Minderune  med  den  inderlige  Fortrøst- 
ning, at  min  Ven  nu  befinder  sig  dér,  hvor  alt  er  idel  Glæde  og 
intet  indsnævrende  Baand  hemmer  Udfoldelsen  af  Sjælens  rige 
Gaver.  At  han  har  faaet  sin  Stemmes  fulde  Brug  og  i en  Kreds 
af  salige  Aander  istemmer  den  evige  Lovsang,  som  er  Grisever- 
denens Hyldest  til  altings  Ophav,  dens  Bidrag  til  Sfærernes  Harmoni. 

Martin  Andersen  Nexø 


Digitized  by  L^ooQle 


OM  ANERKENDELSE 


et  er  en  Kendsgerning,  skikket  til  at  vække  For- 
undring, at  Jagten  efter  Anerkendelse,  saaledes  som 
den  udfolder  sig  i det  moderne  Samfund,  i Omfang 
og  Betydning  omtrent  kan  maale  sig  med  Jagten 
etter  Penge.  Det  er  i første  Øjeblik  kuriøst  at 
tænke  paa.  Hvorfor  Menneskene  hver  og  en  vil 
have  Penge,  kan  man  jo  nok  forstaa;  til  en  vis  Grad  begriber 
man  ogsaa  nok,  hvorfor  de  allerfleste  vil  have  flere  Penge,  end  de 
har  bestemt  Brug  for.  Thi  vort  Samfundsliv  er  saaledes  indrettet,  i 
alle  mulige  Detailler  saaledes  formet,  at  det  omtrent  ved  hvert  Skridt, 
Mennesket  gør,  vægtigt  betoner  Pengenes  Værdi  og  lovsynger  Er- 
hvervedriften. Der  er  saa  »mange  Bække  smaa‘,  der  strømmer 
ud  i denne  Erhvervedrift,  at  man  ikke  undrer  sig  af  Lave,  om  den 
til  sidst  bliver  som  en  af  de  vældige  Floder,  fra  hvis  Midte  der 
ikke  kan  øjnes  Land  til  nogen  Side.  Man  kan  ogsaa  forstaa,  at 
denne  Drift  hos  næsten  alle  viser  sig  enestaaende  vaagen  og  ivrig, 
thi  den  er  i det  moderne  Samfund  meget  hyppig  Udtryk  for  Selv- 
opholdelsesdriften. Men  hvilken  tilsvarende  Mening  er  der  i,  at 
Menneskene  alle  som  én  jager  efter  Anerkendelse,  vaagne  og  i 
Drømme,  efterstræbende  den  som  Bytte  og  som  Gave,  baade  med 
Bjørnens  Vaaben  og  med  Rævens,  hidsigt,  blindt,  smægtende,  dens 
raaeste  Former  og  dens  fineste  imellem  hverandre?  Hvad  er  An- 
erkendelse for  en  menneskelig  Kost,  siden  baade  Fyrster  og  Tiggere 
— eller  for  at  tale  om  betydeligere  Forskelligheder:  siden  baade 
store  og  smaa  Mennesker  faar  aandelig  Blegsot,  naar  de  maa  savne 
den?  ja  siden  endog  de  haardeste  Halse  iblandt  Forbryderne,  der 

Tibkmran  190*  31 


Digitized  by 


Google 


r 


478 


Om  Anerkendelse 


haanlér  ad  saa  mange  gængse  Livsværdier,  eftertragter  den  som 
en  kostelig  Essens? 

Uvilkaarligt  spørger  man  sig  først:  findes  der  almenmenneske- 
lige Drifter,  som  munder  ud  i Trangen  til  Anerkendelse?  Jo,  det 
gør  der.  Trangen  til  Selskab,  til  Vekselvirkning  og  Samfølelse  med 
andre  Mennesker,  endog  med  Dyr,  med  alt  levende,  er  i Tidernes 
Løb  bleven  Drift  i os,  dels  en  medfødt,  dels  erhvervet  under  Op- 
væksten. Hovedparten  af  det,  som  lever  og  rører  sig  i os,  kommer 
fra  Medmenneskene  og  gaar  tilbage  til  Medmenneskene,  paa  lignende 
Vis  som  vore  Legemer  kommer  af  Jord  og  atter  bliver  til  Jord.  De 
allerfleste  Livstraade  — sjælelige  Fortsættelsesveje  — som  er  bleven 
udviklede  i os,  er  saadanne,  som  baade  i deres  Udspring  og  i deres 
Stræben  hviler  i og  bygges  paa  Næstens  Livsytringer.  Gennem 
Berøringer  med  andre  Mennesker  opstaar  utallige  livsfyldige  Til- 
stande og  Drivkræfter  (Kærlighed,  Had,  Ærgerrighed  o.  s.  v.).  Lige- 
som en  Samtale  fortsætter  sig  gennem  Spørgsmaal  og  Svar,  gen- 
nem Tilføjelser,  Videreføringer,  Indfald  paa  Grundlag  af  det  forhen 
ytrede,  saaledes  ranker  paa  utallige  Omraader  det  menneskelige  Livs 
Tanker,  Følelser,  Hensigter  sig  ud  gennem  Samvær  og  Vekselvirk- 
ning med  en  Mængde  forskellige  Medmennesker  under  mangfoldigt 
skiftende  Forhold  og  Omstændigheder.  Tag  et  moderne  Menneske, 
lad  ham  være  ene,  lad  enhver  fremtidig  Tanke  paa  andre,  enhver 
Hensigt,  ethvert  Perspektiv,  hvori  andre  Mennesker  virker  med, 
være  ham  forbudt  eller  være  gjort  uvirkelige  for  ham,  saaledes 
som  de  f.  Eks.  er  det  for  en  livsvarig  Cellefange,  der  end  ikke  ser 
sine  Bevogtere:  han  vil  føle  en  utrolig,  en  umaadelig  Slunkenhed; 
de  Traade  af  Liv,  hans  Sjæl  udspinder,  vil  være  sørgelig  spinkle, 
saftløse  og  af  en  uhyggelig  Nøgenhed,  som  hine  triste,  ubestemme- 
lige Plantetrævler,  der  spirer  op  gennem  Stengrunden  i mørke  Kæl- 
dere. I bedste  Fald  vil  han  kun  formaa  at  afføde  korte  og  faa 
Livsbevægelser.  Hos  den  nyere  Tids  Gennemsnitsindivider  hviler 
Livets  Bredde  og  Fylde  i en  aldeles  overvejende  Grad  paa  Sam- 
fundet, Medmenneskene.  Intet  Under  da,  at  Trangen  til  Selskab  i 
dette  Ords  allervideste  Betydning  har  antaget  Karakteren  af  Drift. 
Ved  Siden  af  økonomisk  Betryggelse  søger  Individet  social  Betryg- 
gelse. At  have  gode  Samlivsudsigter,  selskabelige  Positioner,  en 
Mangfoldighed  af  Samlivsperspektiver  at  se  ind  i er  stimulerende 
som  en  kraftig  Vin,  i Særdeleshed  for  Kvinder,  men  ogsaa  for  de 
fleste  Mænd.  Hvor  mange  og  hvilke  Samlivsforbindelser  det  er,  man 
søger  og  attraar,  kan  ikke  let  opregnes;  det  er  ikke  alene  Ven- 


Digitized  by  L^ooQle 


Om  Anerkendelse 


479 


skaber  og  Kærlighedsforbindelser,  Bekendtskaber,  Besøg,  Sam- 
taler, Hilsener  o.  lign.,  men  desuden  en  uopregnelig  Mangfoldighed 
af  Eftertragtethed  og  Eftertragten,  et  mangefarvet  Spil  af  Imøde- 
kommen og  Imødegaaen,  af  udvist  og  modtagen  Opmærksomhed, 
af  indsugede  og  genspejlede  Straaler  af  Liv,  — hist  et  Smil,  et 
Blik,  en  underfuld  Berøring,  en  Strøm  af  Ynde,  der  sagtelig  og 
hemmelig  dufter  En  i Møde,  — her  et  Ja,  en  Tilslutning,  en  Sam- 
følelse, som  fyldiggør  Øjeblikket;  — alt  i alt  er  det  Hundreder  af 
Ting,  tusindfoldigt  sammenslyngede  og  indvævede  i hinanden.  Jo 
mere  man  har  liggende  for  sig  af  dette,  jo  flere  Muligheder,  der 
staar  En  aabne  at  vælge  imellem  og  røre  sig  efter,  desto  mere 
livsfyldt  og  sprællende  teer  Tanken  sig,  desto  stærkere  svulmer 
man  Fremtiden  i Møde,  desto  rigere  straaler  de  Billeder,  Fantasien 
uvilkaarligt  tilvirker  og  breder  foran  Ens  Fødder. 

En  Hovedhjørnesten  for  den  gode  sociale  Position,  for  Indi- 
videts personlige  Fremtidsudsigt  er  Anerkendelsen  eller  Forvisningen 
om,  at  man  i én  eller  flere  givne  Henseender  er  en  saadan,  som 
Folk  synes  om,  er  en  kurant  Vare,  en  gangbar  Mønt  paa  det  sociale 
Marked,  efterspurgt,  vel  vurderet,  saa  at  man  kan  komme  med 
baade  her  og  der  og  faa  sin  fyldige  Andel  i den  store  Livsveksel- 
virkning. Jo  højere  man  ansættes  i Værdi,  desto  rigere  Udsigter. 
Jo  flere  værdifulde  Egenskaber  man  har  at  udvise,  desto  flere  Om- 
raader  staar  aabne,  vel  at  mærke,  hvis  disse  Værdier  anerkendes 
som  saadanne;  thi  de  værdifulde  Egenskaber  udfolder  sig  jo  ikke 
som  nyttige  i social  Henseende,  medmindre  Omgivelserne  virkelig 
har  Smag  for  dem  og  honorerer  dem  med  Efterspørgsel.  Anerken- 
delsen er  det  gængse  Udtryk  for  denne  Efterspørgsel,  en  Slags 
Stempling,  hvorved  Individets  Egenskaber  og  Væremaader  præges 
til  en  gangbar  social  Mønt,  noteres  til  en  vis  Kurs.  Anerkendelsen 
virker  ganske  vist  ikke  i og  for  sig  som  en  Tilfredsstillelse  af  den 
sociale  Drift,  men  den  er  et  Løfte  om  og  en  Forudnyden  af  en 
saadan  Tilfredsstillelse.  Anerkendelse  baade  tilfredsstiller  og  sti- 
mulerer. 

Ved  Siden  heraf  kan  Anerkendelsen,  have  en  anden  Værdi.  Den 
kan  paavirke  Selvfølelsen.  Medmenneskene  beskuer  Ens  Person 
paa  en  noget  anden  Maade  eller  fra  en  anden  Side,  end  man  selv 
gør,  og  hvis  man  holder  af  at  se  Billeder  af  sig  selv,  kan  man 
gennem  andres  Øjne  forskaffe  sig  nogle,  som  man  ikke,  trods  al 
Iver  og  Dygtighed  i Faget,  kan  faa  ved  egen  Tilvirkning.  Den, 
der  lever  naturligt  og  ligefremt,  tænker  mere  paa  at  præstere  Ar- 

31“ 


Digitized  by  L^ooQle 


480 


Om  Anerkendelse 


bejde  og  udstraale  Liv  og  Lys  end  paa  at  gøre  sig  Forestillinger  om 
egen  Dygtighed  og  Billeder  af  sig  selv  som  Lysgiver;  men  om 
nogen  af  dem«  paa  hvem  Lyset  faldt,  uvilkaarligt  har  opbevaret  og 
samlet  for  sin  Hukommelse  alle  de  spredte  Tilsyneladelser,  saa  vil 
man,  naar  dette  samlede  Billede  viser  sig  for  En  i vedkommende 
Persons  Sind,  kunne  faa  en  svulmende  Fornemmelse  af  Selvfyldig- 
hed,  af  personlig  Soliditet.  Grennem  det  ligefremme,  aktive  Liv 
spreder  Mennesket  sig  saa  meget,  strør  sig  ud  hid  og  did,  men  det 
har  ogsaa  en  Trang  til  at  samle  sig  og  paa  mange  Maader  fast- 
holde sig  gennem  Erindringen ; dette  sker  ofte  bedst  gennem  andre 
Mennesker  d.  e.  gennem  Anerkendelsen.  Endvidere  kan  der  opstaa 
Selvtillid  gennem  denne.  At  faa  Værdi-Stempel  stiller  saa  rart  til 
Ro,  det  er  som  at  faa  et  af  sine  Regnskaber  revideret  og  befundet 
i Orden;  bare  man  fortsætter  som  begyndt , vil  det  være  godt. 
Man  behøver  ikke  længer  paa  dette  Punkt  at  spekulere  over,  om 
Ens  Virken  og  Væren  falder  i god  Jord  hos  Menneskene,  ikke  at 
vejre  de  fine  Sitringer  af  Velvilje  eller  Misbilligelse  i Omgangsfæl- 
lernes Øjne,  omkring  deres  Mundviger,  i deres  Stemmer;  man  kan 
gaa  tryggere  frem,  mere  sluttet  af  Væsen. 

Idet  vi  saaledes  er  naaet  til  bestemte  Forestillinger  om  An- 
erkendelsens Værdi,  har  vi  tillige  — forudsat  at  foranstaaende 
Værdiangivelser  er  i det  væsentlige  udtømmende  — erhvervet 
Dømmekraft  over  for  Enkelttilfælde,  saa  at  vi  i nogen  Maade  kan 
skønne,  hvor  vidt  givne  Menneskers  Jagen  efter  Anerkendelse  har 
rimelige  eller  urimelige  Dimensioner,  samt  hvilke  praktiske  Udslag 
af  denne  Ærgerrighed  der  maa  betragtes  som  hensigtsmæssige,  og 
hvilke  der  falder  ind  under  det  latterlige.  Nogle  Eksempler  paa 
saadanne  Bedømmelser  følger. 

For  ikke  at  gaa  omkring  blandt  Menneskene  som  et  Skumpel- 
skud, hvem  ingen  regner  for  noget,  til  hvem  intet  Hensyn  tages, 
maa  man  have  en  vis  Anseelse,  et  vist  godt  Ry  for  i det  mindste 
nogle  Egenskaber,  som  Omgivelserne  værdsætter.  Det  kan  ikke 
bestemt  angives,  hvilke  disse  Egenskaber  skal  være.  Smag  og  Be- 
hag er  her  forskellig.  En . meget  vittig  Person  gaar  det  maaske 
ikke  stærkt  til  Hjerte,  om  man  anser  ham  for  løgnagtig  eller  ond- 
skabsfuld; i Kraft  af  sit  Vid  og  sine  Spidser  bliver  han  hørt  allige- 
vel, man  gider  være  sammen  med  ham,  beskæftige  sig  med  ham 
og  se  ham  i Øjnene;  menneskelig  Varme  og  menneskelig  Nærvæ- 
relse strømmer  imod  ham;  Smil,  Øjekast,  allehaande  Paaagtning 
og  Tiltale  sætter  ham  i Virksomhed.  Hvad  skader  det  saa,  om 


Digitized  by  L^ooQle 


Om  Anerkendelse 


481 


en  og  anden  har  en  Bitanke  over  for  ham.  Galt  vilde  det  der- 
imod være,  om  han  var  et  Nul,  hvem  alle  Bevægelser  gik  udenom, 
hvem  alle  Blikke  og  Opmærksomhedsstrømninger  skød  forbi ; saadan 
Tilværelse  vilde  blive  for  livløs.  Ét  er  imidlertid,  æt  Personen  faar 
Lov  at  deltage  i allehaande  selskabelige  Sammenspil,  noget  helt  andet 
er,  om  han  trænger  til  at  høre  sig  direkte  omtalt  eller  berømmet 
for  de  Egenskaber,  der  forskaffer  ham  dette  Lavmaal  af  social 
Anseelse.  En  saadan  Omtale  skulde  synes  at  være  temmelig  over- 
flødig — blot  el  Tilsagn  om  et  Honorar,  han  allerede  har  mod- 
taget, højst  en  Forsikring  om,  at  man  endnu  ikke  er  træt  af  hans  Præ- 
stationer. Tænkende  Mennesker  skøtter  da  ogsaa  kun  om  saadan 
Anerkendelse  eller  Berømmelse,  som  for  Fremtiden  tilforsikrer  dem 
større  Paaagtning,  end  de  hidtil  har  faaet  — Naar  en  Højærvær- 
dighed med  kendelig  Tilfredshed  af  alle  sine  Bekendte  stadig  lader 
sig  tiltale  med  denne  Titel,  maa  Grunden  være  den,  at  højsamme 
sidder  i daglig  Frygt  for,  at  hans  Omgivelser  skal  glemme  den 
skyldige  Ærbødighed.  Eller  ogsaa,  at  han  selv  skal  glemme  sin 
ophøjede  Position,  og  trænger  til  stadig  at  mindes  derom  for  ikke 
at  føle  sig  i Niveau  med  almindelige  Mennesker.  Anden  fornuftig 
Mening  kan  der  ikke  ligge  i den  evindelige  Gentagelse,  — og  det 
er  en  Mening,  der  hviler  paa  højst  løjerlige  Antagelser  angaaende 
enten  Højærværdighedens  eller  .hans  Medmenneskers  Aandsevner. 
Man  kunde  tænke  sig  Personligheder  med  saa  megen  bon  sens, 
at  de  ikke  ret  vel  udstod  at  høre  sig  tituleret  mere  end  én  Gang 
af  samme  Mund.  Og  man  kunde  tænke  sig  .dannede  Kredse*  saa 
dannede,  at  de  betragtede  den  Art  Gentagelse  som  parvenumæssige 
Uhøfligheder.  — I det  store  og  hele  kan  alle  blotte  Gentagelser  af 
Anerkendelse,  overhovedet  enhver  Paaskønnelse,  der  intet  nyt  inde- 
holder eller  profeterer,  anses  for  malpropre.  Blot  og  bar  Konsta- 
tering af  det  bestaaende  er  Nonsens.  Her  gælder  Ord  og  Løfter 
intet,  Handlingerne  staar  forhaanden. 

De  fleste  Mennesker  har  en  sær  Trang  til  at  vinde  Anerken- 
delse for  alle  Værdier,  de  sidder  inde  med:  ikke  alene  for  person- 
lige Fortrin,  men  ogsaa  for  upersonlige  (nedarvet  Stand  eller  For- 
mue), ikke  alene  for  Egenskaber  og  Evner,  der  er  Værdier  i social 
Henseende,  men  ogsaa  for  intime,  individuelle  Værdier,  der  kun 
kommer  Indehaveren  tilgode  og  aldeles  ingen  Betydning  har  for 
Medmenneskené.  Man  synes  at  gaa  ud  fra,  at  der  ingen  Forskel 
er  — og  endnu  mindre  nogen  Modsætning  — mellem  Personens 
Tarv  og  Samfundskredsens.  Men  denne  Forudsætning  turde  være 


Digitized  by  t^ooQle 


482 


Om  Anerkendelse 


urigtig.  Ganske  vist  slaar  det  i mange  Tilfælde  til,  at  Egenskaber, 
der  er  Værdier  indadtil  ;for  Personen,  ogsaa  er  værdifulde  udadtil  for 
Omgivelserne.  Rent  personligt  er  det  en  Fordel  at  være  godmodig, 
og  denne  Egenskab  er  ligeledes  af  Værdi  for  Personens  Omgangs- 
fæller. Derfor  er  der  god  Mening  i at  ønske  sig  anerkendt  som 
godmodig,  naar  man  virkelig  er  det.  Dette  Ønske  gaar  ud  paa 
at  opnaa  det  fulde  Udbytte  af  en  Værdi.  Et  andet  Eksempel: 
det  er,  rent  individuelt  set,  godt  at  være  sanddru;  ogsaa  udadtil 
mod  Samfundet  viser  denne  Egenskab  sig  nyttig,  thi  for  Medmen- 
neskene er  det  behageligt  at  kunne  stole  paa  Ens  Udsagn,  og  de 
honorerer  denne  Behagelighed  paa  mange  Maader.  Hvis  man  alt- 
saa  nok  var  sanddru,  men  ikke  anerkendt  derfor,  maatte  man  nøjes 
med  at  høste  Værdien  deraf  hos  sig  selv,  hos  Medmenneskene  vandt 
man  intet  derved.  Selvfølgelig  vil  man  da  gerne,  at  Omgivelserne 
skal  lægge  Mærke  til  Ens  Paalidelighed.  Med  mange  andre  Egen- 
skaber har  det  sig  paa  lignende  Maade  (Klogskab,  Arbejdsomhed, 
Dygtighed,  legemlig  Sundhed,  en  smuk  Holdning,  Ordenssans,  liv- 
ligt Humør  o.  s.  v.).  Men  ved  Siden  af  alle  disse  Tilfælde  gives 
der  andre,  hvor  Individets  og  Omgivelsernes  Interesser  falder  ad- 
skilte. Hvad  Mening  er  der  f.  Eks.  i at  æske  Medmenneskers  An- 
erkendelse eller  Beundring  for,  at  man  forstaar  Wagner,  eller  er 
kapabel  at  rynke  paa  Næsen  ad«  en  eller  anden  Malers  Billeder? 
Det  er  ikke  let  at  se,  hvordan  saadant  skulde  blive  andet  og  mere 
end  Ens  egen  Sag.  Hvorfor  skal  andre  beskæftige  sig  dermed? 
hvorfor  skal  de  for  alt  i Verden  vide  det?  hvilken  Betydning  har 
det  for  Samlivet?  Om  min  Smag  er  god  eller  slet,  betyder  noget 
for  andre,  skønt  ikke  for  alle  og  enhver;  men  om  Synet  af  en 
Ting  giver  mig  Nydelse  eller  lader  mig  ligegyldig,  er  en  Sag,  der 
kun  har  Betydning  for  mig;  hvad  angaar  den  andre?  Man  be- 
stræber sig  i vore  Dage  for  at  hævde  Privatlivets  Fred.  Meget  vel! 
Men  lad  os  ikke  gøre  nogen  Ting  halvt.  Naar  andre  ikke  maa 
blande  sig  i mine  private  Affærer,  navnlig  ikke  i mine  rent  indre, 
personlige  Anliggender,  saa  maa  jeg  heller  ikke  gaa  og  trække 
mine  Medmennesker  i Ærmet  for  at  faa  dem  hen  at  beskue  mine 
rent  individuelle  Fortrin,  af  hvilke  de  almindeligvis  intet  Udbytte 
kan  hente  sig.  Al  Anerkendelse  har  socialt  Sigte  og  skal  kun  angaa 
Samlivsværdier;  Resten  er  Udbytning,  Udsugelse,  Tyranni.  Det  er 
nærmest  latterligt,  naar  et  Menneske,  som  sammen  med  mig  be- 
tragter en  pragtfuld  Nattehimmel,  absolut  vil  overbevise  mig  om, 
at  Synet  virkelig  indgyder  ham  Stemning;  man  skulde  synes,  det 


Digitized  by  L^ooQle 


Om  Anerkendelse 


483 


væsentlige  maatte  for  ham  være  at  have  Stemningen  og  omgaas 
den  saa  uforstyrret  som  muligt,  men  i Stedet  rykker  han  den  op  og 
holder  den  frem  imod  mig.  som  om  han  vilde  af  med  den  til  mig. 
Opvartninger  af  den  Art  forekommer  i Tusindvis.  TYk.  P.  har  ikke 
Rist  eller  Ro,  før  hun  har  faaet  fortalt  alle  og  enhver,  at  hun  for- 
leden Aften  i Teatret  — bemærk:  1ste  Parket  — kom  til  at  sidde 
ved  Siden  af  den  og  den  Berømthed  og  opnaaede  en  aimabel  Præ- 
sentation. — Og  Hr.  A.  beder  os  lægge  Mærke  til,  at  han  paa  sine 
Rejser  altid  bor  paa  de  flotteste  Hoteller.  — Unge  Hr.  D.  inviterer 
sin  Kusine  paa  Restaurant  for  at  vise  hende,  hvad  han  giver  i 
Drikkepenge,  og  hvorledes  Kelnerne  allerede  har  lært  at  bukke  og 
springe  for  ham.  I det  hele  taget  er  det  mange  mærkelige  Ting, 
Menneskene  vil  have  Anerkendelse  for. 

I det  Anerkendelsesraseri,  hvoraf  Folk  er  besatte,  ligger  en 
meget  betydelig  Fare.  Det  er  ingen  god  Vane,  straks  naar  man 
opdager  en  Værdi  hos  sig  selv,  da  at  hæsblæse  af  Sted  med  den 
ud  i Verden  for  at  fremvise  den  og  høste  andres  Opmærksomhed 
for  den.  De  Værdier,  der  vokser  frem  i os  og  af  vort  Arbejde,  er 
dog  ikke  først  og  fremmest  Udstillingsvarer.  Maaske  har  de  Værdi 
for  andre,  men  ved  Siden  deraf  skulde  de  øog  ogsaa  udnyttes  ind- 
adtil hos  os  selv:  hvis  de  ikke  er  Løgne  og  Paahæng,  maa  de 
have  en  rent  personlig  Værdi,  vi  maa  kunne  omgaas  dem  i Tavs- 
hed og  Ensomhed  og  have  Glæde  af  dem  ogsaa  paa  den  Maade. 
Men  hvor  tidt  gaar  det  ikke  saaledes,  at  Tingenes  Betydning  ind- 
adtil rent  glemmes  og  skydes  til  Side  for  Udnyttelsen  udadtil.  Mere 
og  mere  synes  Menneskene  at  glemme,  at  Samlivsbevægelseme 
ikke  er  hele  Livet,  ikke  er  egnede  til  at  fylde  Individerne  helt. 
Naar  man  ser  paa  Menneskenes  Interesser  og  hele  Adfærd  i vor 
Tid,  hører  deres  Tale,  ser  deres  Fagter,  bemærker  deres  Sideblikke 
og  deres  hele  personlige  Underfundighed,  kan  man  undertiden  faa 
den  'fanke,  at  alt,  hvad  de  indeholder,  ene  og  alene  bruges  til  at 
vende  udad,  og  at  de  indre  Værdier  er  i Færd  med  at  uddø 
som  saadanne;  saa  snart  der  ikke  kan  høstes  paa  dem  udadtil, 
benyttes  de  ikke,  men  falder  hen  i Glemsel  og  Forvitring.  Naar 
man  ser,  hvor  ivrigt  sysselsatte  Folk  er  med  at  stille  deres  Tanker 
og  deres  Følelser  og  deres  inderste  individuelle  Resultater  til  Skue 
for  Omverdenens  Blikke,  ja  saa  at  sige  holde  Foredrag  paa  dem, 
faar  man  en  Mistanke  om,  at  det  for  Folk  kommer  mindre  an  paa 
at  have  Følelser  og  Tanker  og  et  indre  Liv  overhovedet,  end  paa 
at  lade  andre  vide,  at  de  har  det.  Det  kan  umulig  være  andet 


Digitized  by  L^ooQle 


484 


Om  Anerkendelse 


end  at  denne  bestandige  Forevisen,  hele  denne  Udadkrængning  af 
alt,  hvad  der  kan  egne  sig  til  at  vinde  Bifald,  maa  skade  og  for- 
vrænge hele  Livsudfoldelsen.  Værdierne  trives  ikke  ved  denne  Be- 
handling, de  vokser  ved  at  have  Forbindelser  indadtil,  med  de 
stille  Gemmer  i Mennesket,  men  fortørres  og  visner  ved  at  stræk- 
kes ud  som  Medekroge  for  Omgivelserne.  Og  dernæst:  jo  mere 
Sindet  drejes  udelukkende  mod  de  Livsbidrag,  der  kommer  fra 
Medmenneskene,  desto  mere  afhængig  bliver  man  af  disse,  og  i 
desto  højere  Grad  fristes  man  at  anlægge  sin  hele  Livsvækst,  alle 
sine  Paafund  og  alt  sit  Arbejde  paa  at  frembringe  saadanne  Vær- 
dier, som  indbringer  Anerkendelse  og  Samlivsgevinst.  D.  v.  s.  man 
danner  sig  i den  tomme  Tøndes  Lignelse.  Og  da  Harmonien  mel- 
lem de  personlige  og  sociale  Værdier  kun  er  partiel,  kan  man  let 
ved  saaledes  i ét  og  alt  at  danne  sig  efter  den  sociale  Efterspørgsel 
komme  til  at  arbejde  imod  sin  egen  Fordel.  Eller  man  kan  komme 
til  at  puste  Ting  op  til  Værdier  og  trave  videre  paa  dem  som  Vær- 
dier, skønt  de  er  aldeles  intetsigende,  undtagen  i Indbildningen. 
Denne  komplette  Livsforfalskning  saas  hos  Frk.  P.  Da  hun  blev 
præsenteret  for  Berømtheden,  tænkte  hun  kun  paa,  om  Begiven- 
heden blev  bemærket  af  de  omkringsiddende,  senere  tænkte  hun 
kun  paa  at  pynte  sig  med  det  skete;  men  selve  Begivenheden  i og 
for  sig  blev  aldrig  af  Værdi  hverken  for  hende  selv  eller  for  andre. 
Nærmere  kom  Frk.  P.  ikke  det  latterlige  — den  Dag. 

I andre  Tilfælde  finder  Overdrivelsen  Sted  paa  andre  Punkter. 
Ikke  sjældent  æsker  Mennesket  Anerkendelse  fra  hele  Sam- 
fundets Side  for  Egenskaber  og  Virksomheder,  der  kun  tager 
Sigte  paa  en  snævert  begrænset  Kreds  af  Individer.  At  Fru  N.  N. 
er  en  økonomisk  Husmoder  kan  være  meget  behageligt  for  Hr.  N.  N. 
og  muligvis  nyttigt  for  Ægteparrets  Børn.  Men  at  alle,  der  gennem 
Aarene  kommer  i Huset  som  Gæster,  skal  interessere  sig  derfor  og 
paahøre  alenlange  Dokumentationer,  er  for  meget  forlangt.  — At 
Hr.  A.  er  en  perfekt  Vinkender  kan  være  godt  for  ham  selv  og  for 
dem,  der  har  Anledning  til  at  drage  Nytte  af  hans  Erfaringer,  men 
maa  vi  andre  ikke  være  fri  for  at  beundre  ham?  Vi  har  andet  at 
bestille.  — Etatsraad  P.  er  pikeret,  fordi  hans  ny  Cigarhandler  be- 
handler ham  blot  og  bart  som  Butiksgæst  og  ældre  Gentleman; 
den  gode  Cigarhandler  kunde  gerne,  endog  uden  større  Ulejlighed, 
have  bragt  i Erfaring,  at  den  fine  Herre,  der  beærer  hans  Butik, 
er  ingen  mindre  end  den  bekendte  Etatsraad  P. 

Det  er  for  det  meste  vanskeligt  at  have  Medlidenhed  med  Men- 


Digitized  by  L^ooQle 


Om  Anerkendelse 


485 


Desker,  som  klager  over,  at  de  har  mødt  for  ringe  Anerkendelse, 
og  som  af  den  Grund  i Bitterhed  og  Skuffelse  har  trukket  sig  halvt 
eller  helt  tilbage  fra  deres  Virksomhed  for  fra  en  stille  Krog  at 
holde  Øje  med  den  utaknemmelige  Verden.  Den  blotte  Anerken- 
delse er  dog  ikke  en  saa  gennemgribende  Værdi,  at  Livet  uden  den 
bliver  bittert.  De  Ting,  man  med  Rette  kan  erhverve  Anerken- 
delse for,  har  altid  og  maa  til  enhver  Tid  have  Værdi  i sig  selv, 
og  Anerkendelsen  med  dens  Følger  er  altid  kun  et  Plus  i Udbyttet. 
Man  ser  da  ogsaa  stadig  den  Erfaring  bekræftet,  at  de  Mennesker, 
som  med  størst  Liv  og  Lyst  gaar  op  i deres  Virksomhed,  kerer 
sig  mindst  om  Anerkendelse  for  deres  Arbejde.  Ligesaa  med  Evner 
og  Egenskaber;  jo  mere  ægte  og  uvilkaarlige  de  er,  desto  mindre 
behøver  de  af  Paaskønnelse.  — Kun  sjældent  er  Virksomheden  af 
saadan  Art  og  Anlæg,  at  den  kræver  Anerkendelse  og  er  i Bund 
og  Grund  forfejlet,  dersom  den  forbliver  upaaskønnet.  Saaledes 
Høflighed,  Gæstfrihed;  dersom  den  Slags  Ting  modtages  med  et 
surt  Ansigt  og  uden  Tak,  maa  Yderen  blive  misfornøjet.  Dersom 
en  udgiven  Bog  ikke  stifter  Nytte  og  vinder  Paaskønnelse  hos 
nogen,  er  det  Arbejde  og  den  Bekostning,  Udgivelsen  har  medført, 
forfejlet.  Man  kan  nok  skrive  Bøger  for  sin  egen  Skyld  — for 
selv  at  vokse  og  afklares  — men  Udgivelsen  har  i og  for  sig  Sigte 
paa  Medmenneskene. 

Hvor  naturlig  og  velerhvervet  Anerkendelsen  er,  kan  som  oftest 
— dog  ikke  altid  — ses  af,  hvor  villigt  og  uvilkaarligt  den  bliver 
ydet.  Den  skal  helst,  som  man  siger,  buse  ud  af  Folk.  Det  er  et 
bedrøveligt  Syn  at  se  Folk  gaa  og  lægge  Sugeskaaler  paa  hinanden 
for  at  trække  en  eller  anden  kummerlig  og  brøstfældig  Anerken- 
delsesytring ud.  — Dernæst  kan  Anerkendelsen  maales  paa,  hvor 
vidt  den  fra  Ord  gaar  over  i Handling,  giver  sig  Udslag  i virkelige 
Samlivsforandringer,  i Samværets  Inderlighed,  Tryghed,  Finhed  og 
Dybde,,  i Fornyelse  og  Vækst  af  den  gensidige  Interesse.  Maalt 
med  denne  Maalestok  vil  maaske  megen  Jubilæums-Hyldest  og 
mangen  Festmiddags-Anerkendelse  svinde  ind  til  lidt.  Men  Jubi- 
larer og  andre  Spisere  kan  trøste  sig  med,  at  de  ikke  er  ene  om 
Skaden;  ogsaa  ellers  bliver  Anerkendelsen,  som  Menneskene  vinder 
sig,  tidt  ikke  til  andet  end  Ord. 

C.  Lambek 


Digitized  by  L^ooQle 


GAMLE  VERS 


PRÆSTENS  SORG 

EFTER  ANGELO  POL1ZIANO 

Mine  Damer,  jeg  har  næsten 
samme  Sorg,  han  havde  Præsten. 

Præstens  Gris  det  gik  saalunde, 
at  en  Nat  den  Livet  misted; 
den  blev  stjaalet  af  en  Bonde, 
Præstens  gode  Ven,  der  fristet 
af  dens  Fedme  ind  sig  listed. 

Og  derpaa  den  slemme  Synder 
sig  til  Skriftestolen  skynder 
og  fortæller  alt  til  Præsten. 

Gærne  havde  Præsten  siden 
Tyven  hen  for  Retten  trukket; 
men  om  Skriftem aalets  Viden 
var  hans  Mund  jo  lovlig  lukket; 
saa  han  gik  omkring  og  sukked: 

„Ak,  jeg  har  en  Sorg,  jeg  bare 
ikke  mægter  at  forklare.  “ 

Og  jeg  har  samme  Sorg  som  Præsten. 


Digitized  by  L^ooQle 


Gamle  Vers 


487 


VALGET 

CFTIR  m POLIZIAMO  TILSKRtVCT  SOMCT 

Der  var  to  unge  Mænd,  hinanden  jævne; 
i høvisk  Færd,  i Byrd  og  Visdom  lige, 
hvis  Hu  mod  en  og  samme  ædle  Pige 
droges  af  Elskovs  fulde  faste  Ævne. 

Enig  de  til  den  unge  Jomfru  stævne 
at  røbe  frit,  hvormod  de  begge  hige, 
bær  Sagen  frem  og  beder  Møen  sige, 
hvem  af  de  tvende  hun  vil  kærest  nævne. 

Den  ene  af  dem  slynger  hun  om  Panden 
en  Krans,  hun  paa  de  gyldne  Lokker  bar, 
og  kræver  da  den  Blomsterkrans,  den  anden 

har  paa  sit  Hoved:  den  paa  sit  hun  tar; 
og  dermed  skikker  hun  dem  bort,  for  Sanden, 
og  gør  ej  Tvivlen  ydermere  klar 

og  gir  ej  andet  Svar. 

Nu  ber  jeg:  sig  mig,  hvem  mon  det  kan  være 
af  disse  to,  hun  kaared  til  sin  kære? 


N.  M. 


Digitized  by 


Google 


r 


OVERLEVERINGEN  OM  JESUS 


P.  O.  Ryberg  Hansen : Evangelierne  som  Kilder  tU  Jesu  Liv . Hovedtræk  af  den 
nyere  Forskning.  Kbhvn . — Kria.  1904.  (Gyldendalske  Boghandel f Nordisk  Forlag.) 


et  er  efterhaanden  gaaet  op  for  den  almindelige  Be- 
vidsthed herhjemme,  at  den  nyere  Teologi  paa  det 
gamle  Testamentes  Omraade  er  kommet  til  Resul- 
tater, der  afviger  ikke  lidt  fra  de  tidligere  almindelig 
antagne.  Selv  hvor  man  ivrigst  bestrider  disse'  Re- 
sultater, drister  man  sig  i Reglen  ikke  til  at  benægte, 
at  der  er  et  Problem,  som  endnu  ikke  er  løst,  og  om  hvis  Løsning 
det  er  tilladt  troende  Kristne  at  have  forskellige  Meninger.  Alle- 
rede gennem  den  stadige  Polemik  fra  ortodoks  Side  indskærpes  det 
Folk,  at  her  er  noget  paa  Færde;  og  gennem  Undervisningen  paa 
Universitetet,  der  paa  dette  Omraade  er  fulgt  med  Tiden,  breder 
i alt  Fald  Kendskabet  til  Problemerne  og  vistnok  ogsaa  Overbe- 
visningen om,  at  den  moderne  Teologi  er  paa  rette  Vej  til  deres  Løs- 
ning, sig  efterhaanden  blandt  vor  Gejstlighed.  Det  kan  under  disse 
Forhold  kun  være  et  Tidsspørgsmaal , hvomaar  den  udskregne 
, Bibelkritiks * Resultater  ogsaa  vil  være  mange  kristne  Lægfolks  Eje. 

Anderledes  er  Stillingen  paa  det  nye  Testamentes  Omraade. 
Ogsaa  her  har  det  kritiske  Arbejde  ikke  hvilet,  siden  Baur  og 
Strausz  i forrige  Aarhundredes  første  Halvdel  indledte  en  viden- 
skabelig Behandling  af  Overleveringen;  og  det  har  ført  til  Resul- 
tater, der  er  antagne  af  store  Dele  af  den  protestantiske  Kirke. 
Det  er  ikke  for  meget  sagt,  at  netop  den  videnskabelige  Teologis 
Arbejde  med  det  nye  Testamente  i alt  Fald  i Tyskland,  der  har 
Æren  for  det  meste  af  hvad  der  er  udrettet,  har  ført  til  en  delvis 


Digitized  by  LjOOQle 


Overleveringen  om  Jesus 


489 


Regeneration  af  den  evangeliske  Kirke,  til  en  ny  Reformation. 
Store  Kredse  af  den  tyske  Gejstlighed  og  Menighed  bekender  sig 
nu  til  en  Kristendom,  der  ligner  Luthers  deri,  at  den  søger  Grund- 
laget for  sit  religiøse  Liv  i Overleveringen  om  Jesus,  men  adskiller 
sig  fra  ham  derved,  at  den  prøver  denne  Overlevering  selvstændigt, 
uden  at  lade  sin  Forstaaelse  af  den  diktere  af  senere  Tiders  Op- 
fattelse, og  alene  med  det  Formaal  at  trænge  ind  til  den  historiske 
Virkelighed,  der  ligger  bag  ved  Beretningerne.  De  tyske  „Nyra- 
tionalister* søger  paa  deres  Maade  at  fyldestgøre  den  Fordring, 
der  herhjemme  er  blevet  fremsat  for  længe  siden  og  skalpere  end  noget- 
steds: at  blive  samtidige,  umiddelbare  Disciple  af  Jesus,  ikke  „Di- 
sciple paa  anden  Haand*.  De  vil  ikke  nøjes  med  Apostlenes  og 
den  ældste  Kirkes  Kristendom;  de  vil  forholde  sig  direkte  til  Jesu 
egen  Lære  og  Personlighed  som  den  virkelig  var.  Og  hertil  gives 
efter  deres  Mening  ingen  anden  Vej  end  den  af  ingen  dogmatiske 
Forudsætninger  bundne,  frie  og  i Sandhed  protestantiske  Gransk- 
ning af  Evangeliets  Overlevering. 

Herhjemme  har  denne  Bevægelse  hidtil  kun  sat  sig  svage  Spor.  Vor 
Universitetsundervisning  har  for  det  nye  Testamentes  Vedkommende 
længe  staaet  og  vil  antagelig  endnu  længe  staa  under  den  strengeste 
Ortodoksis  Tegn,  og  i vor  Kirke  synes  de  tre  herskende  Retninger, 
hvilke  deres  Afvigelser  end  ellers  kan  være,  enige  om  at  ignorere, 
at  der  gives  et  nytestamentligt  Problem  og  en  dogmefri  Kristen- 
dom. Den  enkelte  Mand,  der  i mange  Aar  har  forfulgt  den  Op- 
gave at  gøre  den  moderne  Teologis  Resultater  bekendte  herhjemme, 
har  været  en  Røst,  der  raabte  i Ørkenen;  den  lille  Menighed,  der 
har  samlet  sig  om  en  friere  Forkyndelse  af  Kristendommen,  har 
man  med  ikke  ringe  Held  forsøgt  at  tie  ihjel,  og  fornylig  praktisk 
talt  sat  uden  for  Folkekirken.  Selv  i Kredse,  hvor  man  kunde 
vente  bedre  Viden,  er  det  ikke  sjeldent  at  finde  fuldstændig  Uviden- 
hed om  den  nyeste  religiøse  Bevægelse  i vort  Naboland. 

At  det  er  saaledes,  ligger  for  en  stor  Del  i særlige  Forhold 
herhjemme,  som  der  i denne  Forbindelse  ikke  er  Anledning  til  at 
gaa  ind  paa ; men  for  en  mindre  Del  kan  Aarsagen  ogsaa  søges  i, 
at  det  videnskabelige  Arbejde  og  dets  Resultater  er  forskellige  paa 
det  gamle  og  det  nye  Testamentes  Omraade.  At  „Loven*  er 
yngre  end  Profeterne;  at  Mosebøgerne  er  redigerede  sammen  af  Skrif- 
ter, hvis  Affattelse  ligger  Aarhundreder  fra  hinanden,  og  som  let  kan 
udsondres  i store  Stykker  ad  Gangen ; at  Psalmerne  er  fra  Tiden 
efter  Landflygtigheden  og  for  en  stor  Del  fra  Makkabæertiden;  at 


Digitized  by  LjOOQle 


490 


Overleveringen  om  Jesus 


Danielbogen  er  affattet  under  Antiochus’s  Forfølgelse,  — dette  og 
meget  andet  er  Resultater,  som  Lægmænd  let  kan  tilegne  sig  og 
til  Dels  med  ringe  Hjælpemidler  udnytte  for  deres  Forstaaclse  af 
det  gamle  Testamente.  Men  saadanne  haandgribelige  Resultater 
foreligger  ikke  for  det  nye  Testamentes  Vedkommende;  og  de  Re- 
sultater, der  foreligger,  lader  sig  ikke  ved  simple  Midler  gøre  frugt- 
bringende for  den  læge  Bibellæser. 

Det  er  for  de  tre  første  Evangeliers  Vedkommende  et  af  de  sikreste 
og  almindeligst  antagne  Resultater  af  den  nyere  Forskning,  at  de  be- 
ror paa  en  dobbelt  Overlevering:  en  „ Biografi"  af  Jesus,  der  i alt 
væsentligt  er  bevaret  i Markusevangeliet,  og  en  Samling  Jesuord, 
der  hos  Matthæus  og  Lukas  er  arbejdet  sammen  med  den  biogra- 
fiske Kilde.  (Johannesevangeliet  forkastes  af  den  liberale  Teologi 
næsten  fuldstændig  som  historisk  Kilde,  og  selv  konservative  For- 
skere gaar  for  Talestoffets  Vedkommende  vidt  i Indrømmelser  i 
samme  Retning.)  Det  vilde  ikke  være  umuligt  i de  tre  „synoptiske* 
Evangelier  i de  grove  Træk  at  antyde  Kildesondringen  paa  lig- 
nende Maade  som  det  er  gjort  i Mosebøgerne  (f.  Eks.  i Kautzsch's 
Oversættelse),  ved  at  tilføje  Bogstaver  i Randen  ud  for  de  enkelte 
Stykker  eller  lign.  Men  det  vilde  være  til  liden  Nytte  for  den 
Læser,  der  søger  Vejledning  til  at  læse  Evangelierne  historisk. 
Ulykken  er,  at  begge  Kilder,  om  end  paa  forskellig  Maade,  er  lige 
upaalidelige,  naar  det  gælder  om  at  faa  at  vide,  hvad  Jesus  virke- 
lig har  gjort  og  sagt.  „Biografien*  fortjener  næppe  dette  Navn  og 
er  vel  heller  ikke  ment  som  en  saadan;  det  er  en  Samling  For- 
tællinger uden  sikker  kronologisk  Orden,  hvis  Hensigt  fremfor  alt 
er  at  give  en  Skildring  af  Jesu  undergørende  Evne  for  derigennem 
at  overbevise  om  hans  guddommelige  Autoritet.  Den  hele  Beret- 
ning er  gennemvævet  med  sagnagtige  Træk  og  behersket  af  Ten- 
dens; gennem  den  tykke  Overmaling  er  det  vanskeligt  blot  at 
skimte  Omridsene  af  en  virkelig  Personlighed,  og  umuligt  at  vinde 
et  Billede  af  en  sammenhængende  psykologisk  Udvikling  ud  fra 
naturlige  Forudsætninger.  Og  med  Samlingen  af  Jesuord  er  vi, 
skønt  de  i det  hele  synes  at  have  gjort  mere  Modstand  mod 
ligefrem  Omformning  end  det  biografiske  Stof,  næsten  endnu  værre 
farne.  Selv  om  der  virkelig  laa  et  ægte  Jesuord  til  Grund  for 
ethvert  Udsagn,  der  tillægges  ham  (hvad  der  sikkert  er  langt  fra  at 
være  Tilfældet),  saa  vilde  man  dog  hvert  Øjeblik  gaa  vild,  hvis  man 
vilde  tage  disse  Udsagn  efter  deres  nærmest  liggende  Mening,  ja 
efter  den  Mening,  som  Sammenhængen  ligefrem  paatvinger  En  og 


Digitized  by  L^ooQle 


Overleveringen  om  Jesus 


491 


som  Evangelisten  har  lagt  i dem.  Jesus  prækede  ikke;  han  ud- 
talte sig  paa  given  Foranledning  om  bestemte  Tilfælde,  ofte  i 
billedlig  Tale,  som  det  var  Tilhørernes  Sag  at  anvende  paa  det 
foreliggende.  Men  Jesuordene  var  (i  alt  Fald  for  allerstørste  Delen) 
overleverede  udenRamme,  som  løse  Udsagn.  Dem  har  nu  Evange- 
listerne, uden  at  kende  den  konkrete  Situation,  hvoraf  de  er  ud- 
sprungne,  saa  godt  de  kunde  søgt  at  indordne  i den  biografiske 
Sammenhæng.  Matthæus  giver  dem  fortrinsvis  som  sammenhæn- 
gende Taler,  hvori  der  dog  ved  nærmere  Eftersyn  ofte  ingen  Sammen- 
hæng er  eller  en  forkert  Sammenhæng ; Lukas  søger  hellere  at  sætte 
Ordene  ind  i en  Situation,  hvor  han  synes  de  kan  passe.  Resul- 
tatet bliver  i begge  Tilfælde  ofte  det  samme:  Ordet  faar  gennem 
sine  Omgivelser  en  forkert  Belysning,  eller  det  tilpasses  efter  dem 
ved  Ændringer;  den  bestemte  Nuance,  det  oprindelig  havde,  gaar 
tabt,  Betydningen  forskubbes  mere  eller  mindre,  ja  ikke  sjældent 
kommer  en  helt  anden  Mening  end  den  oprindelige  ud.  Til  disse 
Vanskeligheder  maa  endda  lægges,  at  Jesuordene  sikkert  fra  først  af 
har  været  overleverede  i Jesu  Modersmaal.  det  aramaiske  Sprog, 
medens  vi  kun  kender  dem  i græsk  Oversættelse;  endelig,  hvad  vi 
ovenfor  saa’  bort  fra,  at  der  utvivlsomt  tidlig  er  tillagt  ham  Ud- 
talelser, som  han  aldrig  kan  antages  at  have  brugt.  Man  vil  for- 
staa,  at  der  kræves  en  omhyggelig  og  smaalig  Sammenligning  af 
de  forskellige  Former  og  Forbindelser,  hvori  hvert  Ord  er  over- 
leveret, tilligemed  nøje  Kendskab  til  Overleveringen  som  Helhed, 
til  Evangelisternes  Manér  og  Tendens,  til  Jesu  Samtids  Tænke-  og 
Udtryksmaade,  til  den  ældste  Menigheds  Væsen  o.  s.  v.,  naar  man 
vil  prøve  at  naa  tilbage  til  et  Jesuords  oprindelige  Form  og  Betydning. 
Selv  om  disse  Betingelser  er  til  Stede,  vil  Opgaven  i mange  Tilfælde 
være  uløselig,  og  i de  allerfleste  Tilfælde  kun  lade  sig  løse  med 
Tilnærmelse  — med  et  Resultat,  der  kun  kan  gøre  Krav  paa  en 
vis  Sandsynlighed.  Det  er  ikke  for  meget  sagt,  at  man  ikke  paa 
noget  Punkt,  hvor  der  er  Spørgsmaal  om  Jesu  Lære  eller  hans 
Personlighed,  har  helt  fast  Bund  under  Fødderne. 

Under  disse  Forhold  vil  den  eneste  Form  af  Vejledning,  der 
kan  gøre  det  muligt  for  Lægmanden  at  læse  Evangelierne  med 
Udsigt  til  at  faa  fat  i den  virkelige  Jesus,  være  en  sammenhæn- 
gende Fremstilling  af  hans  Virksomhed  og  Forkyndelse  paa  kritisk 
Grundlag.  Helheden  maa  her  gaa  forud  for  Enkelthederne.  At 
give  en  saadan  Fremstilling  paa  Grundlag  af  en  Overlevering  som 
vore  Evangelier,  skulde  man  tro  var  en  Umulighed;  og  dog  synes 


Digitized  by  LjOOQle 


492 


Overleveringen  om  Jesus 


Erfaringen  at  vise,  at  det  i en  vis  Forstand  er  en  lettere  Opgave 
end  at  løse  omtrent  et  hvilket  som  helst  Enkeltspørgsmaal  i 
Overleveringen  med  videnskabelig  Sikkerhed.  Selvfølgelig  maa 
enhver  Skildring  af  Jesu  Liv  blive  stærkt  farvet  af  Forfattertos 
Personlighed  — stærkere  end  Skildringen  af  næsten  enhver  anden 
stor  historisk  Skikkelse;  men  det  er  dog  nærmest  paafaldende  at 
se,  hvor  stor  Overensstemmelse  i Grundtrækkene  der  er  mel- 
lem de  Forskere,  der  i den  nyere  Tid  har  behandlet  Spørgsmaal 
om  Jesu  Lære  og  Personlighed  ud  fra  rent  historisk  Standpunkt. 
Selv  for  den,  der  ikke  har  Forudsætninger  for  en  førstehaands  Be- 
arbejdelse af  Kildestoffet,  vilde  det  ikke  være  umuligt  at  tegne  et 
nogenlunde  sammenhængende  og  forstaaeligt  Billede  af  Jesus  alene 
paa  Grundlag  af  de  Træk,  hvorom  der  er  gennemgaaende  Enighed 
blandt  dogmefri  Teologer. 

Det  er  dog  ikke  en  saadan  Opgave,  Hr.  Ryberg  Hansen  har 
sat  sig  i det  Skrift,  han  nylig  har  udgivet;  han  afviser  den  endog 
i sit  Forord  — med  Grunde  der  efter  det  ovenfor  anførte  ikke 
kan  synes  mig  helt  overbevisende.  I Stedet  har  han  valgt  den 
beskednere,  men  i sig  selv  tilstrækkelig  vanskelige  Opgave  at  give 
en  Fremstilling  af  Overleveringens  Beskaffenhed;  han  henvender 
sig  dermed  til  den  snævrere  Kreds  af  Læsere,  der  kan  og  vil  se 
med  egne  Øjne  paa  Kilderne  og  danne  sig  en  selvstændig  Opfat- 
telse af  deres  Værd.  Efter  korte  Bemærkninger  om  den  nyere 
Forsknings  Historie  gør  han  Rede  for  Kildestoffets  ejendommelige 
Tvedeling,  saaledes  som  jeg  ovenfor  har  skitseret  den,  og  for  de 
Ændringer,  de  oprindelige  Kilder  maa  antages  at  være  undergaaede, 
indtil  de  fæstnedes  i vore  Evangelier.  Han  sondrer  her  mellem  Ændring 
ved  Bearbejdelse  og  ved  Tidens  omformende  Indflydelse  i det  hele. 
Sondringen  er  ikke  ganske  klar  i Udtrykket,  men  Meningen  er  god 
nok;  først  at  gøre  Rede  for  de  Ændringer,  Matthæus  og  Lukas  har 
foretaget  ved  det  Stof,  der  var  dem  overleveret  (o:  Markusberet- 
ningen  og  Ordsamlingen),  samt  for  Johannesevangeliets  særegne 
Karakter,  og  dernæst  at  paavise,  hvilke  Omformninger  den  histori- 
ske Virkelighed  maa  antages  at  have  modtaget  i Beretningerne 
allerede  inden  de  benyttedes  af  Evangelisterne.  I dette  sidste  Af- 
snit kommer  Forf.  ind  paa  den  nytestamentlige  Teologis  betyd- 
ningsfuldeste  Problemer : Lignelsernes  Væsen,  Menneskesønnen,  Mes- 
siasforestillingen,  Jesu  Forhold  til  Loven,  hans  Lære  om  de  sidste 
Ting,  Nadverens  Indstiftelse.  Det  er  fremfor  alt  denne  Del  af  Bo- 
gen, der  vil  interessere  den  almindelige  Læser;  men  Forfatteren 


Digitized  by 


Google 


Orede  veringen  om  Jesns 


493 


bar  med  fuld  Ret  ladet  den  sammenlignende  Betragtning  af  Evan- 
gelierne, hvor  man  har  forholdsvis  fast  Grund  under  Fødderne, 
gaa  forud.  Det  er  nødvendigt  at  følge  ham  her  for  at  faa  det 
rette  Indtryk  af  Overleveringens  Karakter  og  for  at  erkende  at 
ogsaa  en  Kritik  af  dens  Grundlag  er  en  uafviselig  Nødvendighed. 

Det  første  man  spørger  om  over  for  en  Fremstilling  som  denne 
er  ifølge  Forholdets  ejendommelige  Natur  Forfatterens  principielle 
Stilling  til  Overleveringen.  I denne  Henseende  lader  Bogen  En 
ikke  et  Øjeblik  i Tvivl.  Hr.  Ryberg  Hansens  Behandling  af  Evan- 
gelielitteraturen  er  rent  videnskabelig;  han  skriver  fra  først  til 
sidst  som  Historiker,  ikke  som  Teolog.  Ganske  vist  giver  han  en 
enkelt  Gang  sin  Beundring  for  Jesu  Personlighed  et  direkte  Udtryk; 
men  man  har  ikke  desto  mindre  fra  først  til  sidst  det  Indtryk,  at 
det  i enhver  Undersøgelse  og  enhver  Afgørelse  alene  er  ham  om 
at  gøre  at  faa  Sandheden  (i  dette  Ords  almindelige,  ikke  i dets 
teologiske  Betydning)  frem  uden  Bihensyn.  Saglighed  og  Viden- 
skabelighed præger  ikke  blot  Indholdet,  men  ogsaa  Formen;  Hr. 
Ryberg  Hansen  adskiller  sig  her  fordelagtigt  fra  visse  tyske  Teolo- 
ger, selv  af  meget  liberal  Retning,  der  ligesom  tager  Oprejsning  for 
deres  frie  Behandling  af  Overleveringen  ved  lejlighedsvis  at  indflette 
Stykker,  hvis  Indhold  er  alt  andet  end  videnskabeligt,  og  hvis 
Tone  kan  minde  om  en  Prædiken. 

Man  maa  dog  ikke  heraf  fristes  til  at  tro,  at  Hr.  Ryberg  Han- 
sens Bog  er  videnskabelig  i den  Forstand,  at  den  kræver  særlige 
Forudsætninger  for  at  forstaas.  Den  forudsætter  ikke  andet  end 
det  Kendskab  til  Evangelierne,  navnlig  de  tre  første,  som  de 
allerfleste,  der  har  faaet  en  kristelig  Undervisning,  maa  antages  at 
have.  Paa  dette  Grundlag  alene  fører  Forf.  med  Behændighed  og 
sikker  pædagogisk  Takt  Læseren  ind  i de  til  Dels  meget  indviklede 
Problemer,  som  Evangeliekritikken  frembyder,  saaledes  at  han 
bestandig  gaar  fra  det  lettere  og  sikrere  til  det  vanskeligere  og  mere 
tvivlsomme.  Bogen  er  i denne  Henseende  skrevet  med  stor  Kunst 
og  megen  Omtanke;  men  Arbejdet  har  lønnet  sig  rigelig.  Den  er, 
uden  paa  noget  Punkt  at  være  overfladisk,  let  forstaaelig  fra  først 
til  sidst 

I sit  Forord  siger  Forfatteren  beskedent,  at  hans  Bog  ikke  vil 
bringe  noget  nyt  for  den,  der  kender  den  moderne  tyske  Teologi. 
Dette  er  i og  for  sig  ganske  rigtigt ; Bogen  er  helt  igennem  bygget 
paa  de  liberale  tyske  Teologers  Arbejder.  Men  det  forhindrer  ikke, 
at  Forf.  helt  igennem  viser  Selvstændighed  over  for  andres  Resul- 

TiUkueran  1904  32 


Digitized  by  LjOOQle 


494 


Overleveringen  om  Jesus 


tater.  Ifølge  hans  principielle  Standpunkt  forstod  det  sig  af  sig 
selv,  at  han  gennetngaaende  maatte  slutte  sig  til  den  liberale 
Teologi;  den  er  den  eneste  mulige  Vejleder  for  enhver,  der  vil 
nøjes  med  de  almindelige  videnskabelige  Forudsætninger  i sit  Ar- 
bejde og  ikke  f.  Eks.  vil  behandle  en  Mirakelfortælling  hos  Markus 
anderledes  end  en  tilsvarende  hos  Herodot  eller  Livius  eller  hos 
vore  Dages  katolske  Hjemmelsmænd  for  den  Slags  Begivenheder. 
Men  Forf.  har  ved  i sin  Litteraturfortegnelse  at  nævne  Zahns 
„Einleitung*,  og  ved  den  Maade  hvorpaa  han  benytter  dens  Re- 
sultater et  Sted  i sin  Fremstilling,  tillige  antydet,  at  den  konserva- 
tive Teologi  ikke  uden  videre  kan  skydes  til  Side,  men  at  den  er 
uundværlig  til  Kontrol  i Enkeltheder.  Netop  paa  Grund  af  deres 
uvidenskabelige  Grundsyn  har  de  konservative  Teologer  undertiden 
lettere  ved  at  gribe  og  fastholde  den  rigtige  Forstaaelse  af  Evan- 
gelierne, hvis  Forfattere  heller  ikke  saa’  videnskabeligt  paa  Tingene. 
Det  er  derfor  heller  ikke  langtfra,  at  jo  friere  for  enhver  Fordom 
den  kritiske  Behandling  af  Evangelierne  er,  des  nærmere  kommer 
den  Ortodoksien  i Opfattelsen  af  Evangelisternes  Mening  — selv 
om  den  samtidig  fjerner  sig  desto  længere  fra  den  i Værdsættelsen 
af  dem  som  historiske  Kilder.  Et  godt  Eksempel  herpaa  er  Wre- 
des  Undersøgelser,  særlig  hans  Paavisning  af,  at  Markus  , i Princip- 
pet har  omtrent  den  samme  Opfattelse  af  Jesu  guddommelige  Na- 
tur som  Johannes.  Forf.  har  da  ogsaa  med  fuld  Ret  lagt  Wrede 
til  Grund  for  sin  Karakteristik  af  Markus. 

Ogsaa  inden  for  selve  den  kritiske  Teologi  er  der  selvfølgelig 
afvigende  Opfattelser  af  mange  vigtige  Problemer.  Ogsaa  her  har 
Forf.  maattet  træffe  et  Valg,  og  han  har  gjort  det  med  omhyggelig 
Overvejelse,  med  sund  Sans  og  fremfor  alt  med  Selvstændighed, 
uden  at  lade  sig  imponere  af  Autoriteter,  end  ikke  af  de  største. 
At  andre  kunde  ønske  et  og  andet  anderledes,  er  paa  et  Omraade  som 
dette  ikke  til  at  undgaa.  Saaledes  vilde  maaske  ét  lille  Forbehold 
over  for  Julicher,  hvem  Forf.  følger  i Behandlingen  af  Lignelserne,  have 
været  paa  sin  Plads;  Wellhausen  har  utvivlsomt  imod  Julicher  Ret  i, 
at  Lignelsen  om  Sædemanden  virkelig  er  en  Allegori,  og  at  det 
overhovedet  ikke  gaar  an  at  skære  alle  Lignelser  over  én  Kam. 
Omvendt  vilde  jeg  ønske,  at  Forf.  havde  turdet  følge  Wrede  videre 
end  han  gør  i Behandlingen  af  Messiasproblemet;  Wredes  Under- 
søgelser herover  synes  mig  at  høre  til  det  ypperste,  den  nyere 
tyske  Teologi  har  frembragt  af  den  Art.  Det  er  aabenbart  Wredes 
Mening,  skønt  han  ikke  siger  det  med  rene  Ord,  at  hele  Messias- 


Digitized  by 


Google 


Overleveringen  om  Jesus 


495 


forestillingen  er  senere  Konstruktion  paa  Grundlag  af  Opstandelsen. 
Herimod  indvender  Forf.  (S.  158):  „hvis  Kredsen  [af  Jesu  Disciple] 
ikke,  medens  Jesus  levede,  havde  tillagt  ham  denne  centrale  Betyd-  * 
ning  [at  han  var  Messias],  hvorledes  opkommer  da  Troen  paa,  at 
han  skal  opstaa  og  komme  igen  i Herlighed?"  — en  Indvending, 
hvis  Mening  ikke  er  mig  ganske  klar.  Genkomsten  i Herlighed 
(for  Resten  et  urigtigt  Udtryk;  der  er  i Evangelierne  ikke  Tale  om 
Messias’s  Genkomst,  men  om  hans  Komne)  er  jo  en  uadskillelig 
Bestanddel  af  Messiastroen,  ja  egentlig  det  samme  som  denne; 
den  burde  altsaa  ikke  have  været  nævnt  i denne  Sammenhæng. 
Førte  Opstandelsen  til  Troen  paa,  at  Jesus  var  Messias,  saa  førte 
den  eo  ipso  til  Troen  paa,  at  han  skulde  komme  i Herlighed. 
Tilbage  bliver  Troen  paa,  at  Jesus  skulde  opstaa.  Hr.  Ryberg 
Hansen  véd  selvfølgelig  saa  godt  som  Nogen,  at  der  ikke  er  Grund 
til  at  antage,  at  Disciplene  har  troet,  at  Jesus  skulde  opstaa, 
før  de  fik  Vished  for  at  han  var  opstaaet  ved  at  se  ham  selv 
— ja  at  der  tværtimod  er  Grund  til  at  antage  det  modsatte.  Hans 
Mening  maa  da  vel  være  (skønt  han  egentlig  siger  noget  andet), 
at  Disciplenes  Visioner  af  Jesus  efter  hans  Død  kun  kan  forklares 
af  at  de  iforvejen  troede  at  han  var  Messias.  At  Disciplene  virkelig 
havde  disse  Visioner,  er  ganske  vist  en  af  de  sikreste  Kendsger- 
ninger i hele  den  evangeliske  Overlevering,  og  en  Kendsgerning 
der  trænger  til  Forklaring;  men  den  kan,  ja  den  maa  forklares 
paa  anden  Maade  end  ved  at  forudsætte  Messiasideen,  der  i og  for 
sig  lige  saa  lidet  kræver  Opstandelsen  som  den  tilsteder  Lidelsen 
og  Døden.  Havde  Disciplene,  medens  Jesus  levede,  Troen  paa  at 
han  var  Messias,  saa  maatte  hans  Død  tilintetgøre  denne  Tro; 
levede  den  atter  op,  saa  maatte  det  være  som  Følge  af  hans 
Opstandelse,  ikke  omvendt.  Selv  Teologer,  der  ikke  betvivler,  at 
Jesus  ansaa’  sig  selv  og  af  sine  Disciple  ansaas  for  at  være  Messias, 
har  da  ogsaa  forklaret  Opstandelsesvisionerne  uden  Hensyn  hertil,  som 
umiddelbare  Udslag  af  det  Indtryk,  Jesu  Personlighed  i og  for  sig 
havde  gjort  paa  Disciplene.  — Som  et  rent  Misgreb  maa  det  be- 
tegnes, naar  Forf.  S.  186  nævner  Gunkels  Skrift  „Zum  religions- 
gescbichtlichen  Verståndniss  des  N.  T."  paa  en  saadan  Maade,  at 
det  ser  ud,  som  om  han  vilde  anbefale  det  til  Læsning.  Skulde 
Gunkels  Skrift  endelig  nævnes,  burde  det  snarere  være  som  Eks- 
empel paa,  hvorledes  man  ikke  bør  behandle  religionshistoriske 
Spørgsmaal. 

Dog  hellere  end  at  gøre  Indvendinger  mod  Enkeltheder,  der 

32* 


Digitized  by  L^ooQle 


496 


Overleveringen  om  Jesus 


dog  er  uden  Betydning  for  Helheden,  vil  jeg  til  Slutning  nævne  et 
Punkt,  hvor  Forf.  har  fremdraget  et  selvstændigt  Synspunkt  af 
vidtrækkende  Betydning.  I Slutningen  af  Afsnittet  om  Lignelserne 
staar  et  lille  Stykke  (S.  149  f.),  der  gaar  ud  paa  at  vise,  at  Lig- 
nelserne er  at  opfatte  som  en  Art  indirekte  Meddelelse.  Dette 
er,  saa  vidt  jeg  véd,  ikke  hidtil  paa  den  Maade  betonet  af  nogen. 
Wellhausen  har  en  lille  Ytring  i samme  Retning  (Markusevang. 
S.  33) ; men  jeg  kan  vanskelig  tænke  mig,  at  nogen  anden  end  en 
Landsmand  af  S.  Kierkegaard  skulde  have  fundet  paa  at  anvende 
Udtrykket  (indirekte  Meddelelse),  eller  set  de  Konsekvenser  der 
ligger  deri.  Det  er  et  nyt  og  maaske  det  mærkeligste  Bidrag  til 
at  belyse  Jesu  Genialitet  paa  det  religiøse  Omraade,  hvis  han  virke- 
lig har  følt  Trang  til  en  saadan  Meddelelsesform.  Han  var  her 
saa  langt  forud  for  sin  Samtid,  at  netop  hans  Brug  af  Lignelserne 
har  givet  Anledning  til  maaske  den  groveste  Misforstaaelse  der  findes 
i vore  Evangelier:  at  hans  Hensigt  var  at  skjule  sin  Læres  Indhold 
for  Folket  og  derved  forhærde  det  end  mere  (se  herom  Ryberg 
Hansen  S.  143  ff.). 

Hermed  være  Hr.  Ryberg  Hansens  Bog  paa  det  bedste  anbe- 
falet til  Læsning  af  alle  dem,  der  har  Interesse  for  Verdenshisto- 
riens største  religionshistoriske  Problem,  og  Mod  til  at  se  det  fra 
en  Side  der  ikke  er  dem  tilvant.  Først  og  fremmest  bør  den 
læses  af  vore  Teologer;  den  kan  bidrage  betydeligt  til  at  hæve 
den  Stagnation,  hvori  vor  teologiske  Videnskab  paa  visse  Omraader 
synes  at  befinde  sig.  Men  den  har  ogsaa  Ærinde  til  Lægmænd, 
baade  til  dem  der,  uden  at  opgive  deres  Forhold  til  Kristendom- 
men, føler  sig  utilpas  ved  den  traditionelle  Form  for  dens  Forkyn- 
delse, og  til  dem  hvem  • Ortodoksiens  Forvanskning  af  Jesu  ægte 
Lære  og  Personlighed  har  gjort  lede  ved  alt  hvad  der  har  med 
Kristendom  at  gøre. 

A.  B.  Drachmann 


Digitized  by  LjOOQle 


TEATRENE 

FORAAR  1904 


Bersom  man  tør  tro  „Saisonen*  (d.  e.  den  hohlenbergske 
Programavis,  som  foruden  Avertissementer  om  røget 
Laks  og  Ligtornemidler  m.  m.  af  og  til  indeholder  smaa 
Arli  kier  om  Teatervæsen  til  Vejledning  for  Publikum)  fore- 
gaar  der  eller  forberedes  der  for  Tiden  „en  Strømkæn- 
tring* inden  for  det  moderne  Skuespil.  Folk  skulde 
være  blevet  kede  af  det  evige  Ægteskabsdrama,  og  Skue- 
spil, der  fremstiller  en  Races  eller  en  Klasses  Psykologi,  skal  efter  Er- 
faringer fra  de  franske  Scener  være  de  mest  moderne. 

Der  er  vist  noget  om  det.  Her  i København  i alt  Fald  har  Ægte- 
skabskomedierne i dette  Foraar  ikke  haft  Lykken  med  sig. 

Jeg  taler  ikke  om  Othello  paa  det  kongelige  Teater,  skønt  det  unæg- 
telig er  et  Ægteskabsdrama  og  aldeles  ikke  havde  Lykken  med  sig.  Maaske 
man  helst  slet  ikke  skulde  tale  om  „Shakespeare  paa  det  kongelige  Teater*. 
Man  kender  efterhaanden  denne  aarlig  tilbagevendende  Højtidelighed,  som 
ligner  de  fleste  andre  officielle  Højtideligheder  her  til  Lands  derved,  at 
baade  de,  der  skal  agere,  og  de  der  ser  til,  er  lige  flove  ved  det.  Før 
det  atter  skal  blive  en  Fest  at  se  Shakespeare  i København,  maa  Smagen 
have  forandret  sig  endnu  mere,  end  den  i disse  Smagsforandringens  Tider 
siges  at  have  gjort.  Lad  der  først  i vor  egen  Tids  Former  udvikle  sig 
en  Kunst,  der  giver  saadan  Luft  og  udlader  saadanne  Strømme  af  almin- 
delig og  elementær  Menneskelighed,  som  Shakespeare  gør  det,  saa  kan 
Skuespillerne  vel  lære  at  spille  ham  og  vi  andre  at  se  derpaa.  Men 
indtil  da  — 

Farewell  the  plumed  troop  and  the  big  waraf 
Farvel,  du  Hjelmbusk  vrimmel,  stolte  Krig! 

Farvel  Hr.  Zangenberg!*  Farvel  Fru  Thomsen! 

Den  store  Stil  er  dog  ikke  et  liistorisk  Inventar,  der  kan  tages  ned  fra 
Teaterloftet  ligesom  Shakespearescenen,  men  en  organisk  Frembringelse 
af  en  Tidsalders  egét  Liv.  Lad  den,  der  kan  fornemme  en  Mindelse  af 


Digitized  by  L^ooQle 


498 


Teatrene 


Othellos  Mandssind  koge  i sine  Indvolde,  og  som  dyrker  den  Kvindelighed, 
der  er,  som  Desdemona,  » gavmild  som  Naturen*,  læse  Othello.  Det  var 
lige  saa  trist  at  se  disse  Skikkelser,  der  synes  os  ligesom  Naturens  første- 
fødte, paa  det  kgl.  Teater  som  at  se  de  store  prægtige  Vilddyr  i Fangen- 
skab i en  zoologisk  Have.  Digteren  Kaalund,  der  havde  meget  Hjerte 
for  al  Slags  forkommen  Majestæt,  elskede  at  skrive  Digte  om  »Løven  i 
Slippen*  o.  lign.  Hvis  det  var  tilladt  at  skrive  Vers  i en  kritisk  Ar- 
tikel, kunde  jeg  maaske  nok  røre  mine  Læseres  Hjerter  med  et  lignende 
om  »Moren  paa  Kongens  Nytorv*  — uden  dog  at  være  ganske  sikker  paa, 
hvor  jeg  egentlig  skulde  hen  med  min  Klage:  til  Hr.  Zangenberg,  der 
gjorde  hvad  han  kunde,  eller  til  det  Publikum,  der  fnisede  ad  ham. 
Fru  Thomsen  gav  bogstavelig  blank  op;  hvis  denne  Desdemona  var  gav- 
mild som  Naturen,  saa  er  det  gaaet  meget  tilbage  med  vor  Moders  Hus- 
holdning siden  Evas  Dage. 

Naa,  Shakespeare  naaede  da  i alt  Fald  at  falde  igennem.  Det  Held 
havde  ikke  engang  de  to  moderne  Ægteskabsdramer,  som  Aaret  har 
bragt,  Edvard  Brandes’  Vera  og  Sven  Langes  Kvindelykke.  De  er  slet 
ikke  blevet  opførte  — paa  Grund  af  de  lokale  Forhold  formodentlig.  Thi 
paa  Folketeatret,  som  de  vel  var  bestemt  for,  har  Fru  Betty  Nansen  hele 
Aaret  lige  siden  »Livets  Dal*  (der  i denne  Sammenhæng  fik  en  hel  sym- 
bolsk Betydning),  sikkert  meget  mod  sin  Vilje  spillet  bestandig  den  samme 
Tragikomedie  med  Titel  »En  Kone,  der  søger  sig  en  Mand*,  hvoraf  der 
begribeligvis  ikke  kan  komme  noget  retskaffent  Ægteskabsdrama. 

Af  de  to  Skuespil,  som  man  saaledes  ikke  har  faaet  at  se,  er 
Langes  sikkert  nok  det  fineste,  men  Brandes’  er  det  tydeligste.  Det  har 
altid  været  et  af  Edvard  Brandes’  Fortrin  at  være  tydelig. 

Langes  „ Kvindelykke*  er  netop  ikke  tydelig,  men  diset  som  en  Sommer- 
aften. Det  er  ligesom  den  Sommeraften,  paa  hvilken  det  spiller:  først 
tror  man  at  se  ganske  klart  i Eftermiddagens  skraa  Belysning,  saa  for- 
toner Tingenes  Omrids  som  en  Drøm  i Skumringen,  og  efter  dette  gør 
det  ordentlig  ondt  at  se  Virkeligheden  under  Øjne  igen,  som  det  skærer  En 
i Øjnene,  naar  man  fra  Halvmørket  ude  i Haven  kommer  ind  i den  op- 
lyste Stue.  En  saadan  Skumringsleg  er  den  stakkels  Pollys  Lykke.  En 
Komedieskriver  vilde  ikke  have  taget  saa  nænsomt  paa  hendes  »Tilfælde*, 
men  moret  sig  og  sit  Publikum  paa  en  ganske  anden  Maade  over  den 
Kvindelykke,  som  den  tavse  Agrar  blot  er  den  tilfældige  Anledning  til  at 
forløse.  En  Tragediedigter  vilde  have  gjort  meget  større  Ophævelser  der- 
over. Begge  vilde  have  givet  tydelig  Besked.  Den  lille  graa  Mand, 
Pollys  Svoger,  der  ligesom  Forfatteren  lider  af  den  Sygdom  at  ville  for- 
staa  en  Kvinde  — hvilket  undertiden  kan  være  en  af  de  farligste  Svag- 
heder, en  Mand  kan  henfalde  til  — gør  slet  ingen  Ophævelser,  men 
forkynder  sin  trøstløse  Filosofi  med  en  rolig  Mine  som  om  det  var  selve 
Livets  (og  Anatole  France’s)  Ironi,  der  talte  gennem  ham,  hvad  der  nok 
ogsaa  er  Meningen.  Vi  andre,  der  paa  Forhaand  havde  vanskeligt  ved 
at  forstaa,  at  en  Kvinde,  der  er  Moder,  kunde  føle  som  Polly  og  endnu 
mere,  at  hun,  naar  hun  kan  det,  kan  kaldes  tilbage  fra  Sommeraftenen 
ved  en  simpel  Appel  til  Sovekammeret  — hun  er  jo  dog  ingen  Regi- 
mentspige — maa  altsaa  indskrænke  os  til  at  sigfe  som  den  betænk- 


Digitized  by  L^ooQle 


Teatrene 


499 


somme  Jægermester : Jeg  vidste  ikke,  at  de  var  saadan.  Det  skulde  være 
interessant  at  se,  hvad  Virkning  det  overmaade  stilfærdige  og  overmaade 
sørgmodige  lille  Stykke  vilde  gøre  paa  et  Teater.  Kærlighedsscenen  i 
anden  Akt,  hvor  hun  taler  og  han  tier,  er  ny  og  nydelig. 

Men  Brandes1  Stykke  er  som  sagt  tydeligere.  Det  er  i en  sjælden 
Grad  afsluttende,  man  er  færdig,  der  er  ikke  mere.  Den  samme  Stue 
(en  » Dobbeltstue  * er  det  nu),  de  samme  Mennesker,  den  samme  Luft 
eller  Luftløshed,  i alt  Fald  den  samme  erotiske  Atmosfære  hvori  det  unge 
Blod  vakler  mellem  de  himmelske  Muser  (Teologien!)  og  Husjomfruens 
Sengekammer,  hvor  en  halvgammel  Kammerherre  balancerer  sin  begyn- 
dende Podagra  mellem  en  lyserød  Baby  og  et  til  hans  Alder  og  For- 
tjenester mere  svarende  og  meget  paagaaende  Silkeskørt,  og  hvor  den 
kolde  og  dejlige  Dame  sidder  midt  i Spillet  og  kogler  og  gørMænd  gale 
efter  at  »besidde*  eller  »eje*  sig.  Man  begriber  ikke,  at  Edvard  Brandes 
gider  mere  — naar  man  under  Læsningen  af  alt  dette  her  støder  paa 
et  holbergsk  Citat,  der  viser,  hvor  han  egentlig  har  hjemme,  kan  man 
blive  helt  vemodig  ved  det.  Men  det  er  det  ærlige  ved  dette  Skuespil, 
som  ellers  ingen  Fortrin  har,  at  det  ligesom  proklamerer,  at  Edvard 
Brandes  ikke  gider  mere.  Den  dejlige  Dame  er  for  længe  siden,  hvad 
ingen  kan  fortænke  hende  i,  bleven  ked  af  at  lade  sig  »eje*  og  »besidde*, 
hun  vil  hverken  ejes  eller  haves  mere  og  har  for  ti  Aar  siden  lukket  Sove- 
kammerdøren i Laas,  og  saa  er  der  som  sagt  ikke  mere.  For  Dramaets  Skyld 
er  det  kedeligt  nok  — i Langes  Stykke  oplever  man,  at  Polly  gaar  til  Grunde 
eller  dør,  som  hun  siger,  men  Vera  er  død,  før  Stykket  begynder,  og  Skue- 
spillet er  dødfødt  — men  for  den  historiske  Tydeligheds  Skyld  er  det 
heldigt.  Da  den  besiddelsesværdige  Dame  efter  at  have  rystet  de  andre 
Haner  af  sig  har  prøvet  den  sidste  Kotchinkineser  — en  Cirkusjockey  — 
i en  Scene,  der  læses  som  et  latterligt  Modstykke  til  Scenen  mellem 
Ellida  og  den  fremmede  Mand  i »Fruen  fra  Havet*  (Jockey  Tylor  kaldes 
ogsaa  paa  »mystisk*  Vis  i Personlisten:  En  Herre)  og  derefter  rækker 
Hals  som  en  anden  Tulte  (hun  lægger  Hovedet  over  Jernbaneskinnerne), 
da  er  det  rigtigt  nok,  at  det  er  hverken  Hedda  eller  Ellida,  der  har  vist 
sig,  men  Vera,  det  er  udlagt:  den  nøgne  Sandhed,  men  det  er  lige  saa 
sandt,  at  den  Sandhed  gider  man  ikke  mere  give  Tid  og  Penge  for  at 
se  paa. 

Det  er  da  sikkert  nok:  de  Ægteskabskomedier,  der  i Aar  har  haft 
Lykken  med  sig,  det  er  hverken  de  sørgmodige  eller  desperate,  men  de 
»gemytlige*  — dem,  der  saa  at  sige  spiller  paa  Sengekanten.  Det  kan 
gøres  lidt  finere,  som  i »Figurantinden*,  eller  lidt  grovere,  som  i »Den 
grimme  Kone*  (med  Fru  Nansen  paa  Folketeatret).  »Ja,  Herregud,  hvad 
skal  man  sige?  det  morer  dog  altid  en  stakkels  Pige*,  naar  det  gøres 
nogenlunde  behændigt,  og  i den  Form  kan  man  uden  at  forregne  sig  spaa 
Ægteskabskomedien  endnu  et  langt  Liv. 

Men  Edvard  Brandes  er  ikke  saadan  at  blive  færdig  med.  Hans 
Modstandere  kan  længe  nok  erklære  ham  for  død  og  magtesløs,  han  er 
bestandig.  Han  er  som  det  Uhyre  i Mytologien  med  de  mange  Hoveder : 
har  man  hugget  et  af,  er  der  straks  to  i Stedet.  Haardt  imod  haardt, 


Digitized  by  L^ooQle 


500 


Teatrene 


sagde  Kællingen,  hun  satte  R— en  mod  en  Kirkemur,  og  det  samme 
sagde  Edvard  Brandes,  da  Vera  var  strandet  paa  Folketeatret,  han  slog 
sig  paa  Møntergade-Genren  og  gik  til  Dagmarteatret  med  det. 

Anden  Grund  til  denne  Produktion  ved  Knopskydning  end  Ønsket 
om  at  være  der,  er  det  ikke  let  at  opdage.  Er  der  noget,  som  man 
netop  maatte  forsværge,  at  Edvard  Brandes  nogen  Sinde  kunde  faa  Held 
med,  saa  er  det  netop  d e t moderne  racepsykologiske  Genrestykke,  der 
har  afløst  ældre  Tiders  troskyldige  Folkelivsbilleder.  Her  hvor  det  først 
og  fremmest  gælder  at  krybe  ud  af  sin  egen  Hud  og  glemme  alle  private 
Overbevisninger,  at  være  lutter  Øje  og  Øre  for  hvad  man  ser  og  hører, 
at  tage  en  Figur  paa  Gebærden,  at  glæde  sig  over  et  sprogligt  Fund  som 
et  Barn  over  en  Sølvskilling  — her  maa  en  Forfatter,  hvis  Stilsans  er 
saa  akademisk  og  lidet  nuanceret  som  Edvard  Brandes’,  nødvendig  komme 
til  kort.  Man  har  jo  nok  før  vidst,  at  Figurerne  i Edvard  Brandes’  Skue- 
spil talte,  ikke  som  de  maatte,  efter  deres  naturlige  Beskaffenhed,  men 
som  de  skulde,  fordi  Forfatteren  talte  igennem  dem  — især  har  de 
unge  Piger  hos  Brandes  længe  overrasket  ved  et  særdeles  udpræget 
Mandfolkemæle  — men  dette  Forfatter-Diktat  bliver  unægtelig  tydeligere 
paa  Snedker  Holsts  fjerde  Bagsal  paa  Nørrebro  end  i Etatsraadens  Villa. 
Naar  Korist  Bodal  i „Haardt  imod  Haardt"  citerer  „ Harpyerne",  som  dog 
hører  hjemme  i et  Indelukke  af  den  græske  Mytologi,  som  det  er  givet 
de  færreste  af  de  nulevende  at  betræde,  med  en  Præcision,  der  kan 
bringe  en  Professor  i Kunstantikviteter  til  at  rødme,  eller  naar  Typo- 
grafens Selskab  synger  en  lille  yndig  og  — som  det  udtrykkelig  frem- 
hæves — forholdsvis  anstændig  Vise  med  „Mind  da  min  Mund!"  og 
„Det  er  Troldoms(I)  og  Vildskabs  Nat,  Elskovsstund (!)“,  hvori  kun  Tryk- 
fejlene røber  Typografens  Deltagelse,  men  som  ellers  snarest  maa  antages 
at  udtrykke  Forfatterens  egen  Opfattelse  af  Troubadourpoesien  ved  Øresunds- 
kysten — saa  er  det  Fejl  af  samme  Art,  som  naar  det  samme  Selskab 
gør  sig  tilgode  med  tre  nykogte  Hummere.  Smagen  er  i disse  Kredse 
i enhver  Henseende  for  Daasemaden.  Det  er  Smaating,  kunde  man 
mene,  men  de  er  afgørende.  De  viser,  at  Forfatteren  ikke  hår  levet  de 
Menneskers  Liv,  han  vil  interessere  os  for.  Derfor  lever  de  heller  slet 
ikke.  Stykket,  der  heller  ikke  ses  at  have  interesseret  sin  Forfatter  mere 
end  rent  logisk,  interesserer  slet  ikke  Tilskuerne.  Derfor  faldt  det  ogsaa 
til  Jorden,  uden  Brag,  ganske  lydløst  — som  Papir. 

Det  bliver  da  sikkert  nok  ikke  Edvard  Brandes,  en  klar  og  stram 
Intelligens,  der  kender  Teatret  og  bruger  det  som  Voltaire,  men  ikke  en 
Digter,  en  Kunstner,  som  Holberg,  der  kommer  til  at  raade  for  Omslaget 
i det  moderne  Drama,  hvis  der  er  noget  saadant. 

Men  i dette  Foraar  har  det  race-  eller  klassepsykologiske  Drama  eller 
paa  bedre  Dansk  Møntergade-Komedien  faaet  en  betydningsfuld  Undsætning 
udefra.  Især  ved  den  russiske  Forfatter  Gorkis  Natteherberget , skønt  der 
unægtelig  er  lige  saa  langt  fra  Gorki  til  Bergstrøm  som  fra  den  sodede 
Hule  og  den  Menneskebærme,  der  er  flydt  sammen  i den  i „Natteher- 
berget", til  det  saftige  københavnske  Selskab  paa  Jørgensens  Beværtning  i 
„Møntergade  39".  Her  kan  man  se,  hvad  det  vil  sige,  at  en  Forfatter  ret 
lever  med  sine  Figurer:  skønt  Gorkis  Stykke,  som  det  spilles  paa  det 


Digitized  by  L^ooQle 


Teatrene 


501 


kongelige  Teater,  vistnok  er  to  Gange  oversat:  fra  Russisk  til  Tysk  og 
fra  Tysk  til  Dansk,  og  saaledes  vel  ikke  kan  have  bevaret  særdeles  meget 
af  sin  oprindelige  Tone.  virker  det  endnu  uden  nogen  fremtrædende  Stil- 
farve ganske  levende.  En  saa  indætset  Egenhed  er  der  i disse  Mennesker, 
at  man  trods  deres  afskrækkende  Navne  tror  at  kende  dem  saa  godt  som 
om  de  talte  københavnsk  og  hed  Kristian  Vesterbro  eller  Kommissionær 
Lundberg.  Og,  hvad  der  er  det  store  deri,  i disse  „Billeder  fra  Dybet* 
er  der,  uden  nogen  som  helst  symbolske  Kunster,  et  saadant  Perspektiv, 
at  Tilskueren  intet  Øjeblik  faar  Lov  til  at  føle  sig  som  en  udenforstaaende. 
Vi  bor  alle  i Dybet  og  trænger  alle  til  den  gamle  Pilegrims  Trøst.  Især 
denne  Skikkelse,  Luka,  er  jo  rent  ud  beundringsværdig,  naivt  stor,  en 
Jævnhed  som  hos  Sokrates,  en  Kristus-Mildhed,  og  dog  en  snurrig  gammel 
Person  med  sine  Ordsprog  og  sin  Snakkesalighed,  over  for  hvem  den 
uforstyrrelige  Kasketmager  bevarer  sin  Skepsis  og  den  akademiske  Proletar 
(Satin)  sin  Overlegenhed.  Det  er  forbavsende,  hvilken  evangelisk  Enfol- 
dighed Gorki  har  kunnet  lægge  over  disse  Scener,  hvor  en  „lille  Bedste- 
far* trisser  om  mellem  nogle  forkomne  Fyre  og  fattige  Fruentimmer  — 
en  endnu  mægtigere  Realisme  end  den,  hvormed  Hollænderne  malede 
deres  bibelske  Billeder  — som  kan  give  en  Baggaard  med  nogle  sorte 
Hyldebuske  (desværre  ser  man  ikke  denne  Dekoration  paa  Teatret)  til  et 
Getsemane.  Naar  man  hører  den  gamle  Pilegrim  sige  sine  store,  simple 
Ord  om  de  dybeste  Ting  med  en  Stemme  og  i et  Sprog  — tænker  man 
sig  — der  er  saa  blødt,  som  naar  Sneen  falder,  tror  man  at  se  ikke  en 
Goethesk  „Gott  der  Erde*  men  Menneskevennen,  en  mægtig  Aand  i en 
uanselig  Skikkelse;  ja  i Slutningsakten,  der  kun  tilsyneladende  er  over- 
flødig, fordi  „Handlingen*  er  udspillet  og  Luka  forsvunden,  føler  man 
endnu  noget  af  Disciplenes  Smerte  over  Mesterens  Bortgang.  Og  saa 
har  man  dog  intet  Øjeblik  været  uden  for  Farvergaden  og  „Holger 
Danske*. 

Udførelsen  paa  Teatret  led  nok  noget  af  den  Ulempe,  der  var  en 
naturlig  Følge  af,  at  Skuespillerne  vel  ikke  kendte  andre  Russere  end 
Kejserindens  Matroser:  de  agerede  derfor,  især  i de  bevægede  Scener, 
mere  russisk  end  Russerne.  Det  er  ganske,  som  naar  Danskere  taler 
Svensk  og  Statister  skal  spille  hostrupske  Studenter.  Hr.  Jerndorf  som 
Luka  var  jævn  nok,  „Bedstefar*  nok,  men  ikke  Pilegrim  nok  — Luka  er 
knortet  og  vejrbidt  som  et  Egespir  — undertiden  heller  ikke  dyb  nok; 
det  er  sandt,  at  Lukas  Replikker  skal  siges  paa  en  ganske  stilfærdig  og 
tilforladelig  Maade,  men  naar  det  nu  netop  gælder  religiøse  Erfaringer, 
der  er  ret  afvigende  fra  de  almindeligt  godkendte,  er  det  dog  nok  bedst 
at  lægge  al  sin  Sjæls  Kraft  deri.  Mon  Flertallet  af  Hr.  Jerndorfs  Publi- 
kum ret  forstod,  hvem  de  havde  for  sig?  Fuldkommen  illuderende  var 
Hr.  Hofman  som  Kasketmageren  og  Hr.  Knudsen  i en  ganske  lille  Rolle 
(Drageren  Skævhode). 

Prøver  man  nu  paa  med  dette  russiske  „Natteherberge*  at  sammen- 
ligne. hvad  vi  her  i København  i den  sidste  Tid  har  set  af  lignende  Forsøg 
paa  at  give  en  sammenløben  Menneskefloks  Psykologi  i dramatisk  Form 
— Bergstrøms  „Møntergade  39 “,  Wieds  lille  Lemme-Komedie  „Et  Opgør* 
(der  vel  var  bygget  over  en  morsom  Idé  men  virkede  næsten  fornærmende 


Digitized  by  L^ooQle 


602 


Teatrene 


ubetydelig  paa  Teatret)  og  altsa  a Brandes1  „ Haard  t imod  Haardt*,  for 
ikke  at  tale  om  Reumerts  „Høygaards  Pensionat*,  — saa  vil  man  tydeligt 
se,  hvad  vi  her  i Landet,  som  i andre  vesteuropæiske  Lande,  mangler 
(og  maa  mangle)  i Simpelhed  og  naiv  Storhed.  Det  kan  godt  overgaa 
en  Dansker,  der  maa  snappe  efter  Været  i København  og  ikke  er  saa 
heldig  at  have  hele  sin  Hu  assureret  i den  jydske  Hede,  at  længes  efter  noget 
saa  urimeligt  „ langt,  langt  herfra*  som  at  se  Solen  gaa  ned  over  de 
russiske  Stepper.  En  saadan  høj  og  stille  Himmel  (der  ogsaa  kan  ob- 
serveres fra  en  Kælderhals)  er  der  over  Gorkis  Spelunke.  Har  man  faaet 
Øje  for  den,  smager  Dunsterne  fra  de  hjemlige  Fedteboder  ikke  rigtig  mere. 

En  saadan  tragisk  Horisont  er  der  i Norman-Hansens  af  politiske 
Hensyn  forbudte  Skuespil  fra  Finland,  Aina.  Det  er  dog  ingen  Race-, 
men  en  Type-Komedie,  varmt  følt,  men  skematisk  udført.  Figurerne,  ikke 
blot  Hovedpersonerne  men  de  tilfældigt  optrædende:  Bissekræmmeren  og 
især  Læreren,  der  næsten  pantomimisk  apoteoserer  Finland,  er  politiske 
Typer.  Paa  Teatret  vilde  det  næppe  have  virket  stærkt. 

I det  hele  vil  det  klassebeskrivende  Skuespil  ikke  kunne  undvære  en 
levende  Hovedperson  og  en  Handling  i ganske  gammeldags  Forstand. 
Teater  er  nu  engang  Teater  og  skal  ikke  være  andet.  Baade  Haupt- 
manns  „Rose  Bernd*  (Dagmarteatret)  og  Octave  Mirbeaus  „Forretninger 
er  Forretninger*  (det  kgl.  Teater)  er  bedre  Skuespil  end  Gorkis  Scener. 

Men  hvad  blev  der  tilbage  af  Racepræget  i Rose  Bernd  paa  Dagmar- 
teatret. Der  er  saa  megen  Atmosfære  i denne  Landsbytragedie,  der 
begynder  ved  Foraarstid  og  ender  ved  Høst,  naar  Kornet  er  af  Markerne 
og  Tærskeværket  hvæser  og  snurrer  i den  høje  Luft.  Den  Lyd  maa 
man  høre,  den  spiller  med  i Stykket.  Det  er  denne  tørre  Hede,  der 
brænder  i Streckmann,  Lokomobilmanden,  en  Art  zolask  Maskindjævel, 
der  gør  Vold  i Idyllen,  ligesom  Maskinen,  der  med  sin  Kvalm  forurener 
Luften  og  gør  Pan  forskrækket.  Det  er  vel  nok  at  gøre  for  meget  af 
det,  naar  man  paa  det  kgl.  Teater  ans tiller  gentagne  omhyggelige  Prøver 
for  at  sikre  sig,  at  den  Femøre,  der  (i  Wieds  Komedie)  kastes  ned  til 
Lirekassemanden  i Gaarden,  kan  give  den  rigtige  Lyd  paa  Brostenene, 
men  paa  Dagmarteatret  havde  man  som  sædvanlig  i enhver  Henseende 
gjort  for  lidt  af  det.  Dette  Hul  i Teatergulvet,  der  forestillede  en  rislende 
Kilde,  denne  yppige  Grønsvær,  der  støvede,  naar  man  satte  sig  paa  den 
— ja  vist  lugtede  det,  men  ikke  af  Naturen. 

Det  er  overhovedet  ikke  at  løbe  til  at  spille  saadan  et  Stykke  som 
„Rose  Bernd*,  naar  der  skal  gøres  Alvor  af  det.  Atmosfæren,  jeg  taler 
om,  hænger  ikke  blot  ved  Kulisserne  men  i Personernes  hele  Maade  at 
være  paa,  deres  Tanke  og  Tale.  Stykket  er  helt  igennem  skrevet  paa 
Dialekt  (schlesisk)  og  det  er  ganske  nødvendigt,  at  dog  noget  af  dette 
Almuesprog  bevares  i Oversættelsen.  Det  betyder  slet  ikke  det  samme, 
om  Streckmann  kaldes  en  Skurk  eller  en  Skidtrik  („a  Schubiak*),  man 
skulde  have  en  Kunstner  i Folkesproget  til  at  oversætte  saadanne  Ting, 
Karl  Larsen  vilde  næppe  slaa  til  her,  men  maaske  Jakob  Knudsen  kunde 
gøre  det. 

Og  dette  Præg  af  Naturen  er  trængt  saaledes  ind  i Marven  af  Figu- 


Digitized  by  L^ooQle 


Teatrene 


503 


rerne,  at  de  ikke  kan  gøres  levende  uden  det.  Fogeden,  Løjtnant  Flamm 
f.  Eks.,  er  en  helt  anden  Mand  end  en  Brandesk  Ægteskabs-Desperado,  end 
Kaptajnen  i »Under  Loven*  f.  Eks.,  der  vil  være  Løvejæger  i Afrika.  Der 
er  tung  schlesisk  Muld  i ham.  Han  lider  af  at  være  glebae  adecriptus, 
klistret  til  Knolden  — »Sømand  skulde  man  være*4,  siger  han  og  har  vist- 
nok aldrig  set  Havet.  Og  Rose  selv  — ja  hun  er  rigtignok  »gavmild 
som  Naturen*,  som  Shakespeare  siger,  men  som  denne  bestemte  Natur 
er  det,  med  hvis  Grøde  hun  er  groet,  og  som  (ikke  symboliseres,  men) 
lever  i hende.  Her  spilles  jo  ikke  en  Dorfgeschichte,  en  Landsby-Gret- 
chen,  som  for  50  Aar  siden  kunde  faa  et  sværmerisk  Øje  til  at  græde, 
og  som  vilde  interessere  Fru  Heiberg.  Det  er  Naturalisme,  et  Stykke 
blomstrende  Natur,  der  knuses  under  en  Maskine. 

Af  dette  var  der  ikke  noget  hos  Fru  Oda  Nielsen,  saa  flink  og  ferm 
hun  ogsaa  var  (Rose  Bernd  er  ikke  ferm).  Vistnok  spillede  Fru  Nielsen 
de  sidste  Scener  efter  Barnemordet,  saa  at  man  forstod  hvor  greben  hun 
var  ved  det  — hvor  var  det  ogsaa  muligt,  at  en  Kunstnerinde,  i hvem  der 
er  saa  meget  Kvinde,  som  der  nu  alligevel  er  i Fru  Nielsen,  kunde  spille 
dette  paa  anden  Maade  — og  hun  greb  vistnok  ogsaa  mange.  Men  der 
var  dog  ikke  den  vældige,  rent  naturlige  Ve  i disse  Scener,  som  om  det  var 
Naturen  selv,  der  stivnede  eller  ligesom  standsede  i at  føde  — Moder- 
dyrets Angest  »som  en  Tævekat,  der  løber,  med  Killingen  i Munden*  — 
der  var  noget,  der  hørte  helt  andre  Steder  hen,  noget  af  en  lille  Pige 
fra  Gaden,  der  gør  sig  stiv  over  for  Betjenten,  og  det  bragte  os  ikke  Na- 
turen nærmere,  at  Fru  Nielsen  her  og  i den  foregaaende  Akt  talte  — Lol- 
landsk (ganske  som  i »Tante  Cramers  Testamente*).  Og  naar  disse  Scener 
ikke  er  Natur,  har  man  bedst  af  ikke  at  se  dem,  saa  er  det  jo  dog  kun 
en  Dame,  der  spiller  Komedie  med  Ting,  som  ikke  er  til  at  spøge  med. 

Men,  jeg  gentager,  det  er  overmaade  svært  at  spille  saadan  et  Skue- 
spil rigtigt  i en  anden  Races  Sprog.  Lettere  Spil  havde  det  kongelige 
Teater  med  Octave  Mirbeaus  Forretninger  er  Forretninger . Det  er  den 
Slags  Fransk,  som  det  klæder  at  blive  gengivet  paa  Dansk,  eller  som  det 
passer  det  danske  Sprog  godt  at  gengive  og  danske  Skuespillere  at  frem- 
stille. Det  er  paa  én  Gang  fint  og  saftigt,  dybt  og  muntert.  Det  er  stort 
fransk.  Det  rummer  baade  den  primitive  galliske  Glæde  ved  at  sætte 
Tand  i den  friske  og  fede  Latterføde,  den  kultiverede  Franskmands 
Afsmag  for  Tølperen  og  den  moderne  Ironikers  Respekt  for  den  kraftige 
Raahed.  Der  er  et  eget,  sundt  Smil  deri,  som  man  kan  se  det  paa 
Mænd,  der  er  Efterkommere  af  en  Slægt,  der  har  lét  meget,  men  som 
selv  ikke  ler.  Og  saa  er  der  saadan  et  velsignet  Pust  af  Arbejde  over 
det  Det  handler  om  Arbejde,  og  det  er  selv,  grundigt  og  gedigent,  et 
. helt  Arbejde.  Det  er  et  Arbejde  at  spille  det,  og  — man  fristes  til  at 
tilføje  — et  Arbejde  at  se  det:  man  kan  faa  Virkelyst  af  det. 

Bedst  saa’  man  dette  paa  Hr.  Olaf  Poulsen.  Her  fik  man  igen  at 
vide,  hvad  denne  store  Kunstner  formaar,  naar  han  uden  at  være  bun- 
det af  nogen  Tradition  faar  Lov  til  at  spille  sig  helt  igennem.  Hvad  der 
ikke  lykkedes  helt  med  Jeppe,  lykkedes  ganske  her.  Hvilken  Sved,  hvilken 
Latter  og  hvilken  Alvor!  Unge  Studenter,  der  gik  fra  Teatret,  talte  om 
»Renæssance*.  Saamænd!  Det  gav  i alt  Fald  det  »Renæssanceindtryk*, 


Digitized  by  L^ooQle 


504 


Teatrene 


som  (efter  Drachmann)  Blandingen  af  Porter  og  Champagne  giver:  „noget 
materielt-spirituelt,  Fornemmelsen  af  Blod,  Oksekød  sammen  med  Duft 
af  syrlige  Druer  — et  rundt  Indtryk4*.  Dersom  de  efter  Isidore  Lechats 
Mening  latterligt  unyttige  Æstetikere  gjorde  deres  Arbejde  med  blot  Halv- 
delen af  den  Saft  og  Kraft,  det  Fuldblod,  hvori  Forfatterens  og  Skue- 
spillerens Kunst  slog  sammen  i denne  Rolle  paa  det  kongelige  Teater,  var 
det  muligt,  at  selv  Mr.  Lechat  vilde  agte  dem.  Er  det  nødvendigt  at  til- 
føje, at  Lechat  (»  Katten 41 ) dog  ikke  blev  den  samme  paa  Kongens  Ny- 
torv som  paa  Théatre  Francjais.  Den  ypperlige  Féraudy,  for  hvem  Rollen 
er  skrevet,  er  ikke  rund,  men  firskaaren,  ikke  Kød,  men  Sener.  Hr. 
Poulsens  Figur  befandt  sig  undertiden  i en  ængstende  Nærhed  af  Kvæg- 
torvet. Lige  meget!  Der  er  en  Scene  i „ Forretninger  osv.44  hvor  den 
store  Forretningsmager  og  Parvenu  paa  sit  historiske  Herresæde  mod- 
tager Besøg  af  en  Nabo,  en  forarmet  Marki  af  en  af  Frankrigs  ældste 
Slægter,  som  det  morer  ham  umaadeligt  at  have  i sine  Kløer.  Som 
denne  Scene  blev  spillet  af  Hr.  Poulsen  og  Hr.  Mantzius,  var  det  noget 
af  det  allerypperste  af  Skuespilkunst,  der  har  været  at  se  her  i Landet 
— nok  saa  interessant  som  den  interessanteste  Opgørsscene  i noget  Ægte- 
skabsdrama. Det  var  Racekomedie  af  den  allerbedste  Slags  — Arbejds- 
og  Luksusmennesket  over  for  hinanden  i sande  Pragteksemplarer.  I Be- 
gyndelsen af  deres  Samtale  forekommer  der  ligesom  i Forbigaaende  en 
Bemærkning  om,  at  der  i de  eksotiske  Revirer,  hvor  Markiens  Hr.  Søn 
trænerer  sin  Adel,  gerne  forekommer  Paafugle,  hvor  der  er  Tigre,  og 
omvendt.  Det  blev  Vignetten  for  den  hele  Scene.  Med  en  saadan  Katte- 
grusomhed spillede  Hr.  Poulsen  Blodsuger  om  sit  ædle  og  unyttige  Bytte, 
at  man  ordentlig  kunde  se  Kløerne  krumme  sig,  og  med  en  saadan  don- 
quixotisk  Værdighed  rejste  Hr.  Mantzius1  Marki  sit  indknebne  Hønse* 
hode,  at  man  næsten  troede  paa  Paafuglenes  Ret  i Vorherres  Hønsehus. 
De  unge,  der  i dette  Stykke,  som  for  Resten  alle  Vegne,  er  af  saa  stor 
Betydning  (fordi  det  til  syvende  og  sidst  er  dem,  der  sidder  inde  med 
Værdierne),  var  ikke  slet  saa  sikre.  Fru  Bloch  som  Isidores  Datter  var 
ikke  heldig.  Denne  unge  Pige,  hvis  Nervøsitet  bunder  i en  naturlig  Af- 
sky for  at  leve  under  barbariske  Forhold,  gjorde  Fru  Bloch  næsten  kramp- 
agtig. Den  store  Replik,  hvori  den  unge  Pige  fortæller,  hvorledes  hun  ude 
i Naturen  pines  og  saares  ved  overalt  at  træffe  Sporene  af  den  store 
Løgn  og  Uretfærdighed,  som  „Slottet44  synes  hende  at  være,  sagde  Fru 
Bloch  som  sædvanlig  med  bortvendt  Hoved  og  nedslagne  Øjne.  Fru 
Bloch,  der  kan  skotte  som  ingen  anden,  har  virkelig  vanskeligt  ved  at  se 
rigtigt  lige  ud.  Hr.  Neiendam  som  hendes  Elsker  var  meget  bedre.  Der 
var  ordentlig  græsk  Plastik  i den  Maade  hvorpaa  han  viste  den  rasende 
Fader  fra  sig  og  ligesom  rystede  Katten  af  sig.  Det  var  netop  den  For- 
agt for  Barbaren,  der  er  den  positive  Patos  i Stykket. 

Alt  i alt  var  Opførelsen  af  denne  franske  Komedie  paa  det  kgl.  Te- 
ater den  bedste  danske  Skuespilkunst,  man  i dette  Foraar  har  set  i Kø- 
benhavn. Blot  vi  havde  noget  lige  saa  kraftigt  og  modent,  salt  og  friskt 
som  dette,  noget  stor-Dansk  hos  os  selv.  De  danske  Skuespil,  der  har 
gjort  Lykke  i København  i dette  Aar,  er  Hr.  Edg.  Høyers  Tante  Cramers 


Digitized  by 


Google 


Teatrene 


505 


Testamente  (Dagmarteatret)  og  Hr.  P.  A.  Rosenbergs  Hjælpen  (Det  kgl. 
Teater).  Det  var  ordentlig  morsomt  at  overvære  Førsteopførelsen  af  Hr. 
Rosenbergs  Skuespil  en  Søndag  Aften  nu  i Foraaret.  Folk  var  aabenbart 
lige  saa  opsatte  paa  at  se  dansk  Komedie  som  Skoven  paa  en  Foraars- 
bløde.  Ligesom  man  somme  Tider  om  Foraaret  kan  høre  Regnen  gaa  i 
Jorden,  saaledes  hørte  man  den  Aften  paa  Tilskuernes  lydelige  Nyden, 
hvordan  det  ligefrem  sank  i dem.  De  lo  og  de  græd,  de  klukkede  og 
de  snøftede;  til  sidst  var  det  hele  Teater  er  stort  Smil  igennem  Taarer. 
Dialogen  blev  undertiden  ligefrem  furet  af  Byger  af  Latter.  Et  stenografisk 
Referat  af  et  Brudstykke  med  vedføjet  Akklamation  vil  vise  det. 


THYRA 

Bedstemoderen.  <L  e.  Fru  Neiendam,  som  taler  Teateijydsk. 

Jeg  trækker  stadig  rundt  med  den  lange  Unge  der  [Ammr*,d.e.  Fru  Hen- 
nings, der  ogaaa  er  fra  Jylland,  men  ung  og  yndig  og  som  taler  et  sølvklart  Rigssprog]  SOm 

kompromitterer  min  Alder  ved  at  raabe  Bedstemoder  efter  mig. 

Munterhed. 

Kan  De  sige  mig,  hvordan  jeg  skal  faa  hende  afsat,  Binder? 

BINDER 

Aa,  det  vil  vel  ikke  falde  saa  vanskeligt. 

Tavs  Tilslutning. 


THYRA 

Tilbuddet  er  større  end  Efterspørgslen  i vore  Dage,  og  Konkurrencen 
er  stram. 


Stor  Munterhed. 


RYHAVE 


Frk.  Gelsted  klarer  vist  uden  Vanskelighed  selv  den  strammeste  Kon- 
kurrence. 


Tilslutning 


THYRA 

Tror  De?  Dersom  jeg  brænder  inde  med  hende  denne  Gang,  (Stor 
Munterhed)  har  jeg  tænkt  at  probere  en  transatlantisk  Tur  med  Luksus- 
damper (Stormende  Munterhed),  hvor  man  saadan  er  stuvet  sammen  paa  Dækket 
i Ugevis.  Det  skal  være  godt. 

Jubel. 

ANNINE 

Tak,  Bedstemoder ! Du  er  rørende ! (Rækker  hende  Haanden). 

Almindelig  Bevægelse. 

Der  er  saa  mange  her  til  Lands,  der  skriver,  og  saa  faa,  der  skriver 
Komedier.  Kunde  nu  ikke  disse  ikke  uopnaaelige  Laurbær  friste  en  og 
anden  af  vore  ypperlige  Skribenter  til  ogsaa  at  række  Lykken  Haanden? 

Baade  Hr.  Høyers  og  Hr.  Rosenbergs  Skuespil  er  hvad  man  i gamle 
Dage  kaldte  moralske  Komedier.  Hr.  Høyer  har  endogsaa  i en  Hen- 
vendelse til  Publikum  (det  er  atter  „Saisonen*  jeg  citerer)  ladet  ane,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


506 


Teatrene 


han  muligen  selv  i Enrum  har  fældet  Taarer  over  den  Daarlighed,  han  giver 
Folk  at  le  ad.  En  Ven  af  ham  havde  da  ogsaa  gjort  ham  opmærksom  paa,  at 
et  Stykke  som  „ Tante  Cramers  Testamente"  kunde  han  i Grunden  ikke  kalde 
et  Lystspil,  der  var  for  megen  Alvor  og  Indignation  deri.  Nuvel!  Det  er 
ogsaa  netop  med  Hensyn  til  Moralen,  jeg  og  — som  jeg  sikkert  tror  — 
mange  med  mig  vil  gaa  i Rette  med  Hr.  Høyer.  Jeg  indrømmer  natur- 
ligvis, at  der  findes  en  Del  daarlige  Koner  og  uvederhæftige  Overrets- 
sagførere i København;  endvidere,  at  der  ikke  blot  imellem  disse,  men 
mellem  mange  andre  ellers  agtværdige  Mænd  (af  alle  Fakulteter)  og  do. 
Koner,  som  vel  er  gifte,  men  ikke  med  hinanden,  snakkes  (især  dette: 
snakkes)  adskilligt  friere  end  paa  Landsover-  samt  Hof-  og  Stadsrets- 
prokuratorernes  Tid.  Men  jeg  spørger,  og  med  mig  — derom  føler  jeg 
mig  forvisset  — et  helt  Kor  af  stræbsomme  Familiefædre,  der  svarer 
deres  Skatter  i gode  og  onde  Tider  og  ved  alle  hæderlige  Midler  søger 
at  holde  sig  Ulven  fra  Døren:  Naar  man  nu  véd  — og  dette  maa  Hr. 
Høyer  vide  — hvor  vanskeligt  det  selv  for  hæderlige  og  stræbsomme 
Familier  er  i vore  Dage  at  skaffe  sig  gode  Tjenestepiger,  er  det  saa  for- 
svarligt i en  moralsk  Komedie  at  blotte  alle  Herskabets  smaa  og  store 
Skrøbeligheder  saa  skaanselsløst  og  derimod  berede  den  rapmundede 
Amanda  en  sand  Apoteose,  som  et  frisk  og  ufordærvet  Barn  af  Folkets 
Marv  og  Kærne?  Ak  Gud,  Hr.  Høyer!  hvor  finder  man  i vore  Dage  en 
saadan  Kærne?  Jeg  tilstaar,  at  jeg  blev  noget  lammet  i min  Nydelse  af 
hans  Komedie  ved  Harmen  over  en  saadan  Ubillighed  og  ved  endnu  en 
Følelse  — ja,  hvorfor  ikke  tilstaa  det?  — en  Følelse  af  Misundelse,  ikke 
som  Forfatter  over  den  Lykke,  hans  Stykke  gjorde,  men  som  Familie- 
fader over  de  Piger,  han  maa  have  haft  Berøring  med,  en  stærk,  næsten 
gammeltestamentlig  Avind,  som  jeg  kun  kan  udtrykke  saaledes  — jeg 
skammer  mig  ved  at  nedskrive  det  — at  jeg  kom  til  at  begære  hans 
Tjenestepige  og  undte  ham,  om  saa  blot  for  en  kortere  Tid,  at  gøre 
Bekendtskab  med  min  Okse  og  mit  Asen.  Paa  mig  havde  hans  Stykke 
saaledes  slet  ikke  nogen  moralsk  Virkning.  Havde  det  ikke  været,  havde 
jeg  vistnok  moret  mig  endnu  bedre,  lige  saa  godt  som  de  andre.  Man 
maa  i det  hele  have  lovlig  fine  Fornemmelser  for  ikke  at  more  sig  over 
Høyers  Komedier.  En  livlig  Handling,  gode  klare  Figurer,  en  behagelig 
Opløsning  — alle  Slynglerne  bliver  alligevel  betænkte  i Tante  Cramers 
Testamente  — en  frisk  og  brav  Tankegang  og  en  ikke  mindre  frisk  og 
uforknyt  Udtryksmaade.  Naar  denne  særegne  høyerske  Diktion  slaar  over 
i Jargon  (som  i den  morsomme  Scene,  hvor  den  vittige  unge  Hr.  Cramer, 
som  er  Kunstner,  sidder  og  komponerer  og  forstyrres  i sine  Koncepter 
ved  at  Fluerne  „ forlover  sig"  i hans  Lokker  og  „ tager  Fodbad"  i Klat- 
terne paa  hans  Nodepapir)  er  der  dog  aldrig  noget  som  helst  „ausgeklttgelt" 
ved  den,  den  er  ganske  mundtlig  og  synes  at  flyde  Forfatteren  selv  ganske 
frisk  fra  Læberne.  Derfor  sagde  ogsaa  en  Dame  af  Forfatterens  Bekendt- 
skab i en  Mellemakt  paa  Spørgsmaalet  om,  hvordan  hun  morede  sig: 
„ Udmærket!  det  er  ligesom  at  have  Høyer  til  Bords."  Gud  véd,  om 
nogen  af  Henrik  Ibsens  Borddamer  nogen  Sinde  med  god  Samvittighed  har 
kunnet  udtrykke  sig  saaledes  om  noget  af  hans  Stykker. 


Digitized  by  L^ooQle 


Teatrene 


507 


Naar  alt  dette  er  her,  og  Forfatteren  ikke  vil  mere,  skal  man  heller 
ikke  ville  mere,  men  være  lige  saa  glad  og  fornøjet,  som  Forfatteren  og 
hans  Publikum  er  det. 

Hr.  Rosenberg  vil  betydeligt  mere:  skildre  Mennesker  i de  dybeste 
Forhold  i Livet.  Det  stiller  andre  Fordringer. 

Hvad  der  da  ved  Opførelsen  af  Hr.  Rosenbergs  Skuespil  Hjælpen  straks 
vakte  et  stærkt  kunstnerisk  Ubehag,  var  den  underlig  omtrentlige  Stil,  hvori 
det  er  skrevet  : „De  er  — siger  Vita  til  Annine  og  leder  længe  efter  Or- 
det. „De  er  — * begynder  hun  igen.  „Naa,  hvad  er  jeg?*  siger  An- 
nine opmuntrende  og  hele  Publikum  lytter.  „Uimodstaaelig*,  udbryder  saa 
Vita.  Det  kunde  en  anden  ogsaa  have  fundet  paa  at  sige,  uden  at  gøre 
sig  saa  kostbar,  og  det  er  vel  netop,  hvad  en  ganske  ung  Pige  ikke 
siger  til  en  anden.  Det  lød,  ligesom  naar  en  Bøsse  klikker.  Og  saa- 
ledes  blev  man  hele  Aftenen  snydt  og  bedraget  for  de  afgørende  Ord, 
dem,  der  kommer  fra  inden  og  belyser  Figuren  med  et  Blink.  Ogsaa 
Hr.  Rosenbergs  Personer  taler  efter  Diktat  ligesom  skrevent.  Volden 
kalder  det  samme  unge  Blod  „denne  Levning  af  Fortidens  København*. 
„Beraab  Dem  ikke  paa  Erfaringen,  Hr.  Gehejmeetatsraad ! “ , siger  den 
ganske  moderne  Grosserer  Ryhave.  „Du  har  et  Øjeblik  set  mig  svag,* 
siger  Gehejmeraaden  selv  og  glemmer  at  tilføje:  „med  en  yndet  Komedie- 
vending*, som  Annine  meget  rigtigt  bemærker  et  andetsted.  Det  er  ellers 
ikke  saa  meget  Komediesproget,  Hr.  Rosenbergs  Stil  smager  af,  men  der 
ligger  ligesom  en  Hinde  af  Avissprog  over  den.  Heller  ikke  Jargonen  er 
saa  uskyldig  som  Hr.  Høyers.  „Saadanne  Drømmematurer*,  siger  den 
djærve  Bedstemoder,  „er  netop  tidt  genegne  til  at  gaa  paa  Hovedet  i en 
eller  anden  erotisk  Skamfjerding*,  — det  minder  meget  om  en  vis  Avis- 
polemik, som  vistnok  ikke  læses  meget  i Aalborg. 

Det  er,  atter  som  hos  Brandes,  Faren  ved  de  moralske  Komedier: 
Forfatteren  bruger  sine  Figurer  og  har  saa  travlt  med  at  faa  dem  til  at 
lystre  sig,  at  han  ikke  faar  Tid  til  at  lytte  til  dem.  Det  kan  virke  meget 
irriterende,  saadan  et  Forfattermæle,  der  overdøver  hele  Selskabet. 

Hvad  nu  denne  moralske  Hensigt  selv  angaar,  saa  har  Hr.  Rosen- 
berg haft  (eller  brugt)  en  god  Idé,  at  stille  tre  Slægtled  af  samme  Race 
over  for  hinanden:  de  gamle,  der  lærte  at  arbejde  i 1864,  de  mid- 
aldrende, der  blev  blaserte  i Halvfjerdserne  eller  Firserne  og  de  unge,  der 
skal  til  at  blive  Mænd  i det  tyvende  Aarhundrede.  Det  er  sandt,  der  er 
noget  meget  summarisk  ved  Forfatterens  Karakteristik,  der  maler  med  Slag- 
ord (endog:  Hvad  udad  tabes,  skal  indad  vindes!)  og  Karikaturstreger  (Adam 
Bagge  og  hans  Refugium  i Stjernehimlen) ; der  er  givet  meget  mere  konkret 
Besked  om  denne  Sag  i Th.  Manns  „Buddenbrooks*  (som  rigtignok  og- 
saa er  en  Roman  paa  tusind  Sider)  og  sagt  finere  og  intimere  Ting  derom 
i Einar  Christiansens  „Generationer*.  Der  er  jo  nok  noget  arrangeret  ved 
Rosenbergs  Billede  af  den  baggeske  Familiegruppe,  noget  i Retning  af  en 
Kongebillede-Karakteristik.  Men  Figurerne  staar  godt  sammen  og  tager 
sig  ganske  skuffende  ud  ved  kunstigt  Lys.  Man  maa  ogsaa  indrømme, 
at  med  al  nødvendig  Forkortning  er  de  væsentlige  Træk  bevarede  i de 
typiske  Billeder  af  alle  tre  Slægtled,  ikke  mindst  af  det  sidste,  hvor  Kon- 
stellationen Johan  Bagge  — Ryhave  udtrykker  den  drømmerske  eller  dog 


Digitized  by  L^ooQle 


508 


Teatrene 


reflekterende  og  den  virksomme  Natur  i den  unge  Slægt  (interessantere 
havde  det  unægtelig  været  at  se  dem  forenede). 

Men  det  er  dog  en  grov  Hoben  Teater,  Forfatteren  bruger  for  at 
faa  sat  sine  Typer  i Aktion.  Jeg  tænker  endda  ikke  saa  meget  paa  det 
usandsynlige  Indfald  med  Salget  af  Aktierne,  der  gør  det  ganske  af  med 
den  psykologiske  Rimelighed  og  Sammenhæng  i to  eller  tre  af  Personerne. 
Men  hvad  skal  det  nu  til,  åt  Johan  og  Vita,  to  pur  unge  Mennesker,  efter 
at  have  kendt  hinanden  i et  Aar  godt  og  vel,  allerede  skal  have  et  Barn 
sammen?  Rent  bortset  fra  at  Jeronimus  sikkert  i Almindelighed  har  Ret 
i,  at  det  ikke  er  ra adeligt,  at  de  unge  Mennesker  kommer  sammen, 
før  de  har  Brød,  er  det  saa  i dette  enkelte  Tilfælde  i mindste  Maade 
sandsynligt,  at  de  er  kommet  saa  vidt?  Det  er  baade  smukt  og  sandt, 
hvad  Forfatteren  siger  om  „Hjælpen4,  d.  v.  s.  Kærligheden  til  og  Ansvaret 
for  et  andet  Menneske,  der  kan  gøre  en  Drømmer  til  en  Arbejder.  Men 
naar  Johan  ikke  allerede  er  bleven  hjulpen  af  sin  Kærlighed  til  og  sit 
Ansvar  for  den  søde  lille  Pige  alene  for  hendes  egen  Skyld,  saa  er  han 
rent  ud  sagt  en  skidt  Knægt,  med  samt  sit  „yndige  Ansigt4  og  sin  fjol- 
lede Faderglæde.  Sæt  nu  Vita  ikke  var  bleven  frugtsommelig  — hun  er 
da  lige  ung  nok  til  det  — skulde  han  saa  have  gaaet  og  lusket  en  halv 
Snes  Aar  endnu?  Man  kan  meget  vel  have  Respekt  for  Hr.  Rosenbergs 
moralske  Hensigt  og  — ikke  mindst  — moralske  Mod  og  alligevel  føle 
sig  frastødt  af  det  phimpe  og  akavede  i hans  Fremstilling.  Vistnok 
meget  imod  Forfatterens  Hensigt  virkede  hele  denne  overraskende  Slut- 
ning som  en  Teater-Trumf,  der  tog  Publikum  med  Storm  (i  Grunden 
kom  det  vist  først  til  Besindelse  igen,  da  den  uimodstaaelige  Annine 
traadte  frem  og  erklærede,  at  ogsaa  hun  tillagde  de  oversprungne  For- 
maliteter en  vis  Betydning).  Men  dertil  er  Sagen  jo  for  enhver  Opfattelse 
for  alvorlig.  Det  manglede  virkelig  bare,  at  Stykket  i Stedet  for  den  i 
sig  selv  særdeles  tydelige  Indbydelse  til  Barsel  i Johans  sidste  Replik  var 
endt  med,  at  Noret  var  blevet  præsenteret  i fuld  Virkelighed  — saa 
kunde  det  lykkelige  Familiebillede  være  blevet  fotograferet  og  være 
kommet  i „Hver  ottende  Dag4,  og  „Kongebilledet4  havde  været  fuldendt. 

Alligevel  gik  man  hjem  med  taknemmelige  Følelser  imod  Forfatteren. 
Naar  man  kender  Edv.  Brandes1  Teater,  er  det  godt  ogsaa  at  lære  P.  A. 
Rosenbergs  at  kende.  Paa  en  Maade  er  det  nok  (for  at  tale  i „de  yndede 
Vendinger4)  to  Alen  af  ét  Stykke,  men  paa  en  anden  Maade  er  det 
dog  af  en  ganske  anden  Tønde.  Det  er  det  forfriskende  ved  den  litte- 
rære Situation  for  Tiden,  at  her  uden  nogen  Førers  Tvang  og  nogen 
herskende  Klikes  Regimente  er  frisk  Luft  og  fri  Bane  til  alle  Sider  og 
i enhver  Retning.  Lad  os  da  ogsaa  snart  faa  et  af  Frihedens  sikreste 
Foraarstegn  at  se:  en  fri  og  stolt  Komedie  — i Komediens  gamle  By. 

Vilh.  Andersen 


Digitized  by  L^ooQle 


NOGET  OM  AT  DIGTE 

USD  SÆRLIGT  HENSYN  TIL  HIT  FORFATTERSKAB 


)lle  kender  Forskellen  mellem  at  feriere,  lege,  leve 
vilkaarligt  af  Livets  opsparede  Kapital,  — og  saa 
at  leve  det  daglige,  virkelige  Liv,  hvor  der  arbejdes 
med  de  bærende  Betingelser,  og  hvor  alt  er  be- 
l stemt  igennem  dem  af  Love,  som  ingenlunde  er 
i vilkaarlige  — Forskellen  imellem  at  gøre  Volter 
og  Luftspring  paa  Isen,  skrive  .Ottetaller*,  o.  a.  1.  ved  Hjælp  af 
den  overskydende  Skøjtefart,  — og  saa  at  skøjte  sig  frem  Fod 
for  Fod  efter  denne  Bevægelses  naturlige  Love. 

Det  er  derimod  ikke  alle,  som  har  Lejlighed  til  at  iagttage,  at 
den  samme  Forskel  finder  Sted  inden  for  Fantasiens  Verden.  Mange 
vil  vistnok  mene,  at  alt  det  fantastiske  - hører  Legens,  Vilkaarlig- 
hedens,  Luftspringenes  og  Ottetallernes  Verden  til.  Men  det  er  ikke 
Tilfældet.  Fantasien  er  ikke  en  Del  af  den  virkelige  Verden,  men 
en  Verden  ved  Siden  af  den  virkelige,  med  ganske  de  samme  Ind- 
delinger. Den  virkelige  Verden  har  sin  Leg  og  sin  Alvor,  sin  Vil- 
kaarlighed  og  sin  Lovbundethed,  — og  ganske  den  samme  Mod- 
sætning findes  inden  for  Fantasiens  Verden. 

Kunst  er  Lovbundetheden  inden  for  Fantasien. 

Det  er  derfor  særlig  Kunstneren,  der  faar  at  mærke,  at  der  er 
denne  afgjorte  Forskel  ogsaa  mellem  Fantasiens  Leg  og  dens 
Alvor.  Thi  naar  Ikke-Kunstneren  fantaserer,  da  er  det  væsentlig 
kun  en  Leg  for  ham.  Fantasiens  Alvor  (dens  Lovbundethed)  faar 
han  kun  at  mærke  indirekte,  gennem  Nydelse  af  Kunstnerens  Ar- 


Nærværende  Artikel  fremkommer  som  et  Led  i den  Række  Selvportrætter 
af  danske  Forfattere,  som  .Tilskueren*  har  paabegyndt. 

Tilskueren  lSOt  33 


Digitized  by  LjOOQle 


510 


Noget  om  at  digte 


bejde.  Kunstneren  alene  erfarer,  at  Fantasi-Leg  er  ét,  Fantasi- 
Arbejde  noget  ganske  andet. 

Man  kan  i Fantasi-Legen  indlade  sig  paa  alle  mulige  Ting, 
— dér  er  man  selv  Eneherre.  Man  kan  forestille  sig  Lappens 
Nomadeliv  paa  de  sibiriske  Tundraer,  man  kan  tænke  sig  som 
indisk  Asket  med  den  visnende  Højrearm  opstrakt  i Vejret;  man 
kan  forestille  sig  Revolutionsmanden  Marat  eller  et  Geni  som 
Beethoven;  man  kan  tænke  sig  som  Jøde  i Kishenew  eller  som 
spansk  Tyrefægter,  — thi  det  forpligter  slet  ikke,  man  behøver 
aldrig  at  tage  Konsekvenserne  af  den  første  Indskydelse,  den  første 
Forestilling;  — vil  disse  kalde  En  til  Regnskab  og  forlange  For- 
klaringer, Begrundelse,  som  man  ikke  formaar  at  give,  saa  lader 
man  blot  Billedet  forsvinde  i Taage  og  et  nyt  stige  frem,  — thi 
det  er  kun  Leg  det  hele. 

Denne  Slags  Leg  — hvori  enhver  kan  deltage  — er  det,  der 
frembringer  den  Forestilling  hos  mange,  at  det  at  digte  skulde 
være  et  særlig  frit  og  ubundet  Foretagende.  Kunstneren  derimod 
véd,  at  saa  snart  han  kalder  sine  Tanker  hjem  fra  Fantasilegen, 
og  giver  sig  i Lag  med  at  digte,  da  er  ogsaa  hele  Virkelighedens 
Bundethed  over  ham  med  det  samme.  Ligesom  man  ved  Arv  over- 
tager et  Bo  med  alle  dets  Forpligtelser,  saaledes  overtager  man,  saa 
snart  det  skal  til  at  være  Kunst,  Virkeligheden  med  alle  dennes 
Hæftelser.  Der  er  kun  to  saadanne,  for  hvilke  Digteren  er  fritagen : 
det  rent  tilfældige  og  det  stemningsløse,  d.  v.  s.  Virkelighedens  Pin- 
agtighed og  dens  Indholds-Fattigdom. 

Digteren  er  ikke  Herre  i sit  Fantasi-Rige.  Han  indtager  en 
lignende,  forholdsvis  beskeden,  Stilling  dér,  som  den  han  indtager 
i den  virkelige  Verden.  Han  har  ganske  vist  den  Magtfuldkommen- 
hed, at  han  kan  udelukke  det  pinagtige  (ikke  Smerten)  og  det  ind- 
holdsfattige (det  kedsommelige)  af  sit  Fantasi-Rige;  men  hans  Ind- 
flydelse her  svækkes  paa  den  anden  Side  — sammenlignet  med  den, 
han  maatte  have  i den  virkelige  Verden  — derved,  at  han  ikke 
maa  gøre  den  aabenlyst  gældende,  hans  Vilje  maa  slet  ikke  mærkes 
som  saadan,  — ellers  kaldes  den  „Absicht”,  og  Læseren  bliver 
forstemt. 

Det  gælder  maaske  om  alle  Mennesker:  at  de  udretter  mere 
ved  det,  de  er,  end  ved  det,  de  vil.  Det  gælder  i hvert  Fald  om 
Digteren ; thi  han  kan  som  Digter  slet  ikke  frembringe  noget  virke- 
ligt, undtagen  det,  han  er,  det,  der  er  hans  Indhold ; hans  Vilje  maa 


Digitized  by 


Google 


Noget  om  at  digte 


511 


aldrig  optræde  paa  egen  Haand  udenfor  det,  han  er;  thi  da  falder 
den  med  det  samme  uden  for  Digtningen. 

Vil  man  derfor  lære  en  Digter  at  kende,  da  er  det  mere  end 
almindelig  ligegyldigt  at  spørge  om,  hvilke  hans  Opgaver,  hans 
Hensigter  og  Absichter  er;  man  maa  spørge  om:  hvordan  han 
føler  Livet,  i sig  og  om  sig,  saa  snart  han  er  vaagen;  hvad  han 
ser,  hvad  han  er  nødt  til  at  se,  saa  snart  han  bare  aabner  sine 
Øjne ; thi  da  har  man  væsentlig  den  Digtning,  som  han  er  bunden 
til  baade  i Fryd  og  i Smerte. 

Jeg  véd  derfor  ikke  bedre  at  gøre,  naar  jeg  her  skal  meddele 
noget  om  min  Forfattervirksomhed  og  dens  Art,  end  at  beskrive, 
i enkelte,  maaske  spredte,  men  væsentlige  Træk,  det  Indtryk,  som 
Livet  gør  paa  mig,  de  Følelser,  hvormed  jeg  tager  imod  dette  Ind- 
tryk, — særlig  vilde  jeg  naturligvis  fremhæve  mulige  Forskelle  i 
saa  Henseende  mellem  mig  og  andre  Forfattere. 


Min  Erindring  er  opfyldt  af  levende  og  stærke  Barndomsind- 
tryk; disse  betinger  og  farver  paa  mange  Maader  min  Fornemmelse 
af  Livet  den  Dag  i Dag.  Jeg  har  dette  (i  dets  særlige  Grad)  til- 
fælles med  et  lille  Mindretal  af  danske  Nutidsforfattere.  Hos  de 
fleste  af  disse  — som  hos  det  store  Flertal  overhovedet  i vore 
Dage  — er  Barndommen  ødelagt  af  Skolen;  de  fleste  af  vore  mo- 
derne Forfattere  har  egentlig  først  opdaget  Verden  som  voksne,  i 
en  Alder,  da  det  erotiske  var  blevet  det  naturmæssige  Grundlag 
for  deres  Sjæleliv.  — Det  erotiske  — eller,  da  det  netop  er  Grund- 
laget, det  fysiske,  jeg  tænker  paa:  Forplantningsdriften  — er  imid- 
lertid ikke  nær  saa  bredt  et  Naturgrundlag  for  Sjælens  iagttagende 
Virksomhed  over  for  Verden  og  Livet,  som  Barndommens  Natur- 
grundlag : Ernæringsdriften.  Og  vil  man  sige : ja,  men  Ungdommen 
har  jo  begge  Drifter  som  Naturgrundlag  for  Sjælelivet,  saa  er 
dette  selvfølgelig  sandt;  men  just  fordi  Ernæringsdriften  er  det 
gammelkendte  i Ungdommen,  spiller  den  i Henseende  til  Sjæle- 
livet, — som  Natur-Impuls  for  Iagttagelse  og  Verdens-Tilegnelse, 
— kun  en  meget  underordnet  Rolle  i Sammenligning  med  Ung- 
dommens det  nye:  det  erotiske. 

Men  den  Iagttagelse  af  Verden,  der  har  Erotikken  til  Natur- 
grundlag, er,  som  før  antydet,  hverken  saa  alsidigt  eller  saa  sand- 
færdigt, saa  objektivt,  opfattende,  som  den  Iagttagelse,  der  har 

33* 


Digitized  by 


Google 


r 


512 


Noget  om  at  digte 


Ernæringsdriften  til  Natur-Impuls.  Det  erotiske  skaber  og  om- 
skaber, det  farver,  gløder  og  smelter  Tingene,  men  opfatter  dem 
ensidigt  og  ukorrekt 

Nej,  et  Barn  forstaar  at  iagttage,  at  sluge  Indtryk  med  Øjne, 
Næse,  Mund,  Øren,  Hænder;  — i den  Alder  er  det  jo,  som  om 
man  skulde  æde  hele  Verden,  som  man  aldrig  kunde  blive  mæt. 

— Og  hvilket  mægtigt  Indtryk  gør  ikke  Tingene;  med  hvilken  Hen- 
givelse opfatter  man  ikke;  med  hvilken  Følelse  for  den  levende 
Sammenhæng!  — Paa  Mennesker  ser  man  i Almindelighed  saa- 
dan,  som  de  ser  paa  sig  selv.  Rent  overfladisk  bliver  Billedet 
derved  ofte  ukorrekt,  men  den  forstaaende  Følelse  bliver  saa  dyb, 
saa  rig  og  produktiv.  Et  Menneske,  som  i min  Barndom  har  gjort 
stærkt  Indtryk  paa  mig,  selv  i kort  Tid,  kan  jeg  skildre  fra  Vuggen 
tO  Graven  og  i alle  Situationer.  Den  Tid,  f.  Eks.,  som  jeg  har  til- 
bragt sammen  med  Proprietær  Kristen  Faurholt  (i  „Sind"),  strækker 
sig  sikkert  ikke  ud  over  24  Timer  alt  tUsammenlagt. 

Er  der  en  Mand  med  en  gammel  Bulehat,  som  engang  har 
været  ny,  og  som  han  selv  betragter  som  endnu  væsentlig  set 
ny,  — da  vil  et  Barn,  der  kender  ham,  betragte  denne  Hat  paa 
ganske  samme  Maade;  se  i den  det  samme  betydningsfulde,  minde- 
rige og,  — paa  det  Lav!  — anstændige,  som  Ejermanden  ser  i 
den.  — Det  er,  som  om  et  Barn  spørger:  „hvem  er  der,  som 
bryder  sig  om  den  Ting?  for  hvem  betyder  den  Ting  mest?  — 
vel,  saa  betyder  den  lige  saa  meget  for  mig!“  — Barnet  byder 
højest  paa  alle  den  Slags  Auktioner. 

En  gammel,  rynket  Tante  har  ogsaa  været  ung  og  køn  en- 
gang. Hendes  Søsterbørn  føler  det,  akkurat  lige  saa  stærkt  som 
hun  selv,  — ja,  det  samme  gør  disse  Børns  fremmede  Kammerater. 

— Børns  Kærlighed  er  vistnok  temmelig  overfladisk;  men  de  har 
denne  elskværdige  Evne  og  Vilje  til  at  regne  et  Menneske  for  det, 
han  selv  regner  sig  for.  Det  maa  man  for  virkelig  at  faa  et  Ind- 
tryk af  en  Person;  siden  hen  kan  man  altid  faa  Stunder  til  at  gaa 
sit  Indtryk  efter  med  gammelklog  Kritik. 

Og  just  paa  Grund  af  denne  Sympati,  denne  Indgaaen  paa 
Andres  Synspunkter,  bliver  Barnets  Iagttagelses-Verden  saa  rig  og 
afvekslende.  — Medens  den  forelskede,  hvad  Synspunkter  angaar, 
har  nok,  fanatisk  nok,  i sit  eget  eneste,  er  Barnets  Interesse  der- 
imod som  Vandet  og  Luften  til  at  trænge  ind  overalt,  hvor  der 
blot  er  Fremkommelighed. 

Hos  mange  Forfattere  i vore  Dage  mærker  man  denne  En- 


Digitized  by 


Google 


Noget  om  at  digte 


513 


sidighed  i Iagttagelsen,  der  hidrører  fra,  at  de  først  er  begyndt  at 
iagttage  overhovedet,  da  Erotikken  var  bleven  Naturgrundlaget; 
Barndoms-Iagttagelsens  uendelige  Rigdom  og  Mangfoldighed  har 
Skolen  forhindret  eller  ødelagt 

Man  maa  jo  nemlig  ikke  glemme,  at  den  ufri,  eksamens- 
tvungne Børneskoles  Forbandelse  er  bleven  mange  Gange  virk- 
sommere nu  end  i gamle  Dage.  I gamle  Dage  ødelagde  Skolen 
kun  det,  som  for  danske  Børn  ingenting  var  værd:  latinsk 
Grammatik,  græske  Antikviteter,  Balles  Lærebog  og  andet  Snurre- 
piberi. I nyere  Tid  derimod,  efter  Børneskolens  Forbedring  og 
Skoletvangens  Gennemførelse,  ødelægger  den  alt:  Religion,  Poesi, 
Fædrelandskærlighed,  Kultur,  Kunst,  — i Stedet  for  at  indskrænke 
sig  til  det  eneste,  som  den  formaar:  at  lære  Børnene  Læsning, 
Skrivning,  Regning1. 

At  Erotikken  spiller  saa  uforholdsmæssig  stor  en  Rolle  i den 
moderne  Litteratur,  har  sikkert  ikke  sin  Aarsag  i nogen  særlig 
Brunstighed  hos  Nutidens  Forfattere  eller  i Fritænkeri  eller  Europæ- 
isme,  men  simpelt  hen  deri,  at  den  eksamenstvungne,  maskiniserende 
Børneskole  holder  Nutidens  Mennesker  i det  hele  (altsaa  ogsaa  dens 
fleste  Forfattere)  uden  for  Livet,  blinder  deres  Øjne  for  Livet,  ind- 
til 14 — 17  Aars  Alderen  er  naaet;  i hele  den  Tid  mens  Ernærings- 
driftens  omfattende,  alsidige,  barnlige  Livsforslugenhed  er  i Sjælene. 

Enkelte  Mennesker  er  jo  slupne  helskindede  igennem  eller 
uden  om  denne  Børneskolens  Skærsild:  dette  gælder  ogsaa  enkelte 
Forfattere,  deriblandt  mig;  og  jeg  takker  desuden  min  Fader  og 
min  Moder  i deres  Grav,  fordi  de  talte  til  mig  om  Religion,  Poesi, 
Fædreland,  Kultur,  Kunst,  saaledes  som  levende  Mennesker  taler 
om  Livet,  og  ikke  som  en  offentlig  ansat  Lektieterper  taler  om 
Eksamensfag  med  Børn,  der  af  Staten  (den  Sjæle-Bøddel!)  er 
tvungne  til  at  høre  derpaa.  — — 

Alle  disse  Indtryk  fra  Barndommen  lever  da  endnu  i mit  Sind 
og  sætter  mig  i levende  Forhold  til  meget,  som  slet  ikke  synes  at 
eksistere  for  adskillige  Forfattere.  Over  for  Erotikken  har  jeg  det 
vistnok  som  de  fleste  andre,  men  den  har  aldrig  alene  dannet 
Naturgrundlaget  for  min  Livsfølelse;  de  gamle,  mere  alsidige  Barn- 
doms-Forbindelser med  Livet  og  Verden  har  samtidig  vedlige- 
holdt sig. 

1 Gode  og  livlige  Skolemsnd  bør  ikke  tage  mig  disse  Bemærkninger  ilde 
op;  thi  en  god  og  livlig  Skolemand  stifter  jo  Nytte  og  Gavn,  hvor  han  end  be- 
finder sig,  — om  det  saa  er  midt  i et  Helvede. 


Digitized  by  L^ooQle 


514 


Noget  om  at  digte 


Iblandt  disse  er  dér  særlig  Grund  til  at  nævne  den  histo- 
riske Forbindelse.  Jeg  tror,  det  er  meget  sjældent,  at  jeg  ser 
paa  Naturen,  uden  at  der  for  mine  Øjne  spiller  en  historisk  Farve- 
tone ind  over  den.  Herhjemme  bliver  det  altsaa  en  dansk  Farve. 
Det  er  noget,  der  staar  i nøje  Forbindelse  med  den  grundtvigske 
Opdragelse,  jeg  har  modtaget.  Og  det  er  for  Resten  noget,  som 
jeg  endnu  ikke  har  faaet  givet  et  saa  direkte  Udtryk  i mit  For- 
fatterskab, som  jeg  gerne  vilde.  Jeg  haaber,  det  maa  lykkes  mig 
engang. 

Jeg  kørte  i Dag  ind  til  København,  og  sad  og  .følte  ganske 
naturalistisk  over  for  den  tiltagende  Bebyggelse  indefter  fra  Holte : 
dette  røde,  menneskelige  Fnat,  der  slaar  ud  paa  Jordens  foraars- 
grønne  Hud.  Men  foranlediget  ved  et  eller  andet,  som  jeg  ikke 
husker,  blev  det  hele  lidt  efter  for  mig  til  Kongens  København, 
den  danske  Hovedstad.  Denne  sidste  Følelse  er  langt  rigere  og 
mangfoldigere  end  den  første;  og  den  sætter  saa  meget  i Bevægelse 
hos  En ; man  undskylder,  haaber,  elsker  — over  for  sit  Lands  Ho- 
vedstad. — 

Dette  nu  altsaa  med  Hensyn  til  det  Indtryk,  som  denne  Ver- 
den og  dens  mangfoldige  Indhold  gør  paa  mig.  Men  uden  for  Lan- 
det ligger  Havet,  og  uden  for  denne  begrænsede  Verden  ligger  det 
uendelige,  det  absolutte,  som  vi  alle  kommer  i Forhold  til,  hvad- 
enten vi  tror  paa  noget  hinsidigt  eller  ej. 

Ligesom  der  er  mange  Veje  ud  til  Havet,  saaledes  kommer 
man  paa  mange  Maader  til  at  mødes  med  det  absolutte.  For  Nu- 
tidens moderne  Forfattere  er  der  i Almindelighed  to  Veje : Erotikken 
og  Naturen.  „Den  store  Lidenskab4  og  Naturens  Storhed  lader 
Mennesket  ane  det  uendelige,  og  vækker  Længslen  derefter  eller 
Frygten  derfor.  Men  der  er  mange  Veje  til  det  absolutte,  og  det 
absolutte  viser  sig  for  En  paa  mange  Maader;  for  mig  viser  sig 
meget  ofte  det  uopnaaelige  — én  Form  for  det  absolutte  — som 
en  ganske  stille  Solskinsdag,  hvor  der  ikke  er  mindste  Sky  paa 
Samvittighedens  Himmel. 

Min  Fader  har  givet  mig  en  meget  streng  Opdragelse,  det 
ser  jeg  efterhaanden  mere  og  mere  tydelig,  ved  at  sammenligne 
den  med  andre  Børns  Opdragelse;  og  dens  Strenghed  virkede  saa 
indtrængende,  fordi  den  var  saa  levende  og  personlig.  Og  den 
havde  i én  Henseende  noget  forvirrende  ved  sig:  hans  Domme 
var  altfor  absolutte,  for  kategoriske,  de  tog  altfor  lidet  Hensyn  til 
Gradsforskelle;  en  Overtrædelse  var  en  Overtrædelse,  og  Himlen 


Digitized  by 


Google 


Noget  om  at  digte 


515 


faldt  straks  ned  og  knuste  Jorden,  hvad  enten  man  havde  forsøgt 
at  myrde  en  Kammerat,  eller  man  havde  forsømt  at  lægge  Bog- 
mærke i sin  Læsebog ; Forskellen  imellem  Mulighed,  Sandsynlighed, 
Sikkerhed  tog  han  ved  Vurderingen  af  en  Handling  næsten  heller 
intet  Hensyn  til.  En  Uforsigtighed,  der  muligvis  kunde  have 
det  og  det  til  Følge,  var  næsten  lige  saa  strafværdig  som  en  Hand- 
ling, der  sikkert  voldte  Ulykken.  — Bag  det  hele  laa  den  umu- 
lige Forudsætning,  som  jo  dog  heller  ikke  han  kunde  tro  paa:  at 
alt  med  fuldkommen  Sikkerhed  kunde  indrettes  fuldkommen  godt. 
En  Forudsætning,  som  alligevel  blev  og  endnu  meget  hyppigt  er 
den  gøglende  Luftspejling,  det  Billede,  den  Form,  hvorunder  det 
absolutte  viser  sig  for  mig  — og  piner  mig.  — Træk,  der  min- 
der herom,  findes  rundt  om  i mine  Bøger:  i „Et  Gensyn",  i „Gæ- 
ring", i „Afklaring".  — Hans  Opdragelse  har  voldt,  at  jeg  den 
Dag  i Dag  har  ondt  ved  — saa  snart  der  spiller  Ansvar  med  ind 

— at  lade  smaat  være  smaat,  at  lade  Mulighed  være  Mulighed, 
og  ikke  gennem  Sandsynlighed  lade  den  vokse  næsten  til  Sikkerhed 
o.  s.  v.  — Men  dette  Forhold  har  atter  gjort  det  til  en  paatræn- 
gende Nødvendighed  for  mig,  i det  religiøse  at  vinde  et  fornyet 
Skøn  (smign.  „Den  gamle  Præst")  overfor  Livets  stadig  indløbende 
Samvittigheds-Sager,  en  ny  Dom,  en  Guds-Dom,  i Almindelighed 
lydende  paa  „skyldig"  eller  „ikke  skyldig",  men  som  dog  ogsaa 
kan  træffe  inappellable  Afgørelser  paa  andre  Punkter.  Jeg  har 
den  Formodning,  at  jeg  blev  gal,  hvis  jeg  nu  skulde  undvære  denne 
Afgørelsesmaade.  Men  jeg  blæser  ogsaa  baade  Vedtægt,  Kieresi, 
Øvrighed  og  hele  Kommersen  en  lang  Marsch,  naar  jeg  først  er 
bleven  sikker  i en  eller  anden  Sag  ad  den  Vej. 

For  øvrigt  har  jeg  jo  dét  tilfælles  med  alle  religiøse  Mennesker 

— noget,  hvorved  jeg  dog  staar  i Modsætning  til  de  fleste  moderne 
Forfattere  — at  jeg  kan  tro  paa  det  absolutte  som  noget,  der  po- 
sitivt angaar  mig,  som  noget,  jeg  paa  én  Maade  lever  i,  paa  en 
anden  Maade  skal  opleve.  For  den  ikke-religiøse  kan  Forholdet 
til  det  absolutte  vel  aldrig  blive  mere  end  en  Bevidsthed  om,  at 
der  er  noget  uendeligt  til,  som  dog  ikke  kommer  ham  personligt 
ved,  da  han,  ifølge  sin  egen  Formening,  aldrig  skal  blive  delagtig 
deri.  — — 

Hvad  endelig  selve  det  religiøse  angaar,  da  er  det  for  mig 
den  faste  Bund,  det  Punkt,  hvorpaa  jeg  staar;  jeg  mener:  som 
bærar  mig;  saa  over  for  dét  er  jeg  lige  saa  dybt  afhængig,  som 
dette  Stade  gør  mig  principielt  uafhængig  over  for  alt  andet.  Og 


Digitized  by 


Google 


/ 


516 


Noget  om  at  digte 


dette  bærende  Punkt  er  et  levende  Ord,  paa  hvis  Sandhed  jeg  er 
nødt  til  at  tro,  eftersom  Gud  møder  mig  i dette  Ord,  og  han 
ikke  kan  bo  i Løgnen. 


Dette  maa  være  nok  angaaende  de  reelle  Forudsætninger  og 
Betingelser,  hvoraf  min  litterære  Produktion  fremgaar.  — Men  da 
jeg  nu  ikke  blot  har  Lov,  men  af  „Tilskueren*  er  bleven  opfordret 
til  at  tale  om  mig  selv,  har  jeg  dog  Lyst  til  med  det  samme  at 
bemærke  noget  angaaende  min  Form,  min  Maade  at  skrive  paa. 

Digtningens  Virkemiddel  er  jo  dette:  at  frembringe  Illusion. 
Men  der  kan  illuderes  paa  mere  end  én  Maade.  Jeg  tillader  mig 
at  bruge  mine  egne  private  Kunstudtryk  og  siger:  at  der  er  den 
reale  og  den  verbale  Maade  at  illudere  paa.  De  bør  bruges 
begge  to,  men  navnlig  den  første  kan  anvendes,  og  er,  efter  min 
Mening,  i de  senere  Aar  bleven  anvendt,  ensidigt. 

Illusion  frembringes  ad  den  reale  Vej  derved,  at  man  gen- 
nem de  mest  slaaende,  rammende,  malende  Udtryk  beskriver  Ting, 
Bevægelser,  Personer,  Sceneri,  saaledes  at  Læseren  ikke  kan  være 
i Tvivl  — hvis  han  ellers  forstaar  de  brugte  Udtryk  — om,  hvor- 
dan det  beskrevne  ser  ud.  J.  P.  Jacobsen  bruger  vistnok  etsteds  Ud- 
trykket „sherryfarvet*  om  en  Aftenhimmel.  Ja,  mere  nøjagtigt  kan 
den  mente  Farve  næppe  angives.  Der  er  baade  det  gyldne  og  det 
klare,  det  ligesom  gennemsigtige  givet.  Men  det  er  alligevel  et  af- 
skyeligt Udtryk,  hvad  jeg  senere  skal  forklare. 

Den  verbale  lllusionsmaade  bestaar  i at  lade  Tingene  spejle 
sig  i ganske  almindelige  Personers  Sind,  Personer,  der  er  optagne 
af  alt  muligt  andet  end  Kunst,  Personer,  der  slet  ikke  kan  minde 
Læseren  om,  at  her  laves  Illusion,  — og  lade  dem  omtale 
Tingene,  Scenen,  Handlingerne  med  Ord,  der  maaske  er  meget 
lidet  rammende  eller  malende,  men  som  er  Livets,  Virkelighedens 
egne  Ord  om  Tingene.  Dette  virker  stærkt  illuderende,  — f.  Eks. 
at  se  en  Solnedgang  gennem  en  Røgterdrengs  Sind  og  Ord  derom; 
thi  Mennesket  lever  ikke  af  Ting  alene,  men  lige  saa  meget  af  de 
Ord,  som  vi  alle,  virkelige  levende  Mennesker,  udtaler  om  Tingene. 
— Ordet  „sherryfarvet*  virker  som  Støj  af  Maskinfolkene  ude  i 
Kulissen,  man  mindes  om,  at  man  skal  illuderes.  Det  er  et  rig- 
tigt Kunstnerord  (jeg  har  ogsaa  Købmandssønnen  Jens  Peter  Ja- 
cobsen fra  Thisted  mistænkt  for,  at  han  har  brugt  dette  og  lig- 
nende Ord  — jeg  kan  i Øjeblikket  ikke  finde  „sherryfarvet*  hos 


Digitized  by 


Google 


Noget  om  at  digte 


517 


ham  — af  en  taabelig  Forfængelighed,  for  at  vise,  at  han  hørte 
med  til  Lavet);  man  ser  dem  — Kunstnerne  — med  deres  uund- 
gaaelige  Appelsiner  og  med  Sherrykaraflen,  Damerne  med  ædelt- 
formede  Hænder  paa  Bordet,  skotsktæmede  Sjaler  og  tænksomt 
skønne  Miner,  Herrerne  — ubeskrivelige.  — Det  er  i Aarenes  Løb 
blevet  gjort  meget  vanskeligt  for  Mennesker  at  se  Solen  gaa  ned; 
men  naar  man  skal  have  et  Ord  som  „sherryfarvet*  derom,  saa 
bliver  det  rent  umuligt.  Og  dog  er  Ordet,  udvortes  set,  fuld- 
kommen nøjagtigt  betegnende. 

Selv  hvor  den  reale  Dlusionsmaade  viser  sig  i sin  skønneste 
og  virksomste  Form:  som  suggestiv  Kunst,  leder  den  undertiden 
Læsernes  Tanke  hen  paa  Illusions-Apparatet.  — Lad  mig  nævne 
et  Eksempel  paa  suggestiv  Kunst,  ikke  fra  Litteraturen,  men  fra 
en  Højskoleelevs  Stilebog.  Jeg  havde  paa  Askov  givet  mine  Elever 
en  Stilopgave:  Foraaret.  En  af  dem  havde  malet  nogle  Sider 
op  med  Ord,  som  slet  ikke  bed,  — saa  kom  han  til  at  nævne  det  » 
lille  Nik  med  Hovedet,  som  Faarene  giver,  idet  de  bider  Græsset 
af  paa  Marken.  I samme  Øjeblik  saa’  jeg  de  foraarskolde,  grønne 
Marker,  den  lyse,  blege  Aprilhimmel,  de  smaa,  spæde  Lam,  der 
løber  Moderen  i Vejen  eller  falder  paa  Knæ  for  hendes  Yver  med 
virrende  Haler.  — Det  er  jo  det  suggestive,  det,  som  sætter  Læ- 
serens egen  Fantasi  i Bevægelse  ved  et  enkelt  Vink,  — men  det 
virkede  i dette  Øjeblik  suggestivt,  ingenlunde  blot  fordi  Trækket 
var  korrekt  og  rammende,  men  fordi  det  var  en  Bondekarl,  der 
skrev  det;  jeg  fik  Følelsen  af,  at  her  havde  han  endelig  — ingen- 
lunde gjort  kunstfærdige  Illusionsforsøg  — men  er  in  dr  et,  været 
borte  fra  Skolestuen,  ude  i Marken  hjemme.  — Havde  det  derimod 
været  en  dreven  Real-Illusionist,  der  havde  brugt  Udtrykket,  — i 
en  Bog,  der  ellers  var  fuld  af  „Sherryfarve*  og  andre  „Farve  tinter", 
af  „graat  Dagslys,  der  sivede  ind  gennem  Persienner*  og  andre  lig- 
nende Ting,  da  vilde  Udtrykket  rimeligvis,  ihvorvel  det  passede 
paa  Objektet,  ikke  have  passet  til  det  skrivende  Subjekt;  det  vilde, 
maaske  netop  ved  sin  simple  Naturlighed,  — igennem  Modsæt- 
ningen til  den  øvrige  Kunstnerjargon,  — have  bragt  Læseren  til 
at  tænke  paa  den,  som  i Æstetikken  er  tusinde  Gange  værre  end 
Fanden:  den  arbejdende  Kunstner  selv. 

Den  arbejdende  Kunstner.  Thi  om  Mennesket,  der 
skriver,  bringes  i Læserens  Erindring,  skader  ingenlunde.  I Lyrikken 
skal  den  (virkeligt  eller  fingeret)  skrivende  jo  tale  i eget  Navn. 

Men  netop  dér  ses  det  ogsaa  allertydeligst,  hvor  meget  den  rette 


Digitized  by  L^ooQle 


518 


Noget  om  at  digte 


personlige  Spejling  af  Tingene  har  at  sige  i Poesien;  hvor  meget 
Billedet,  som  man  gennem  Ordvalget  faar  af  den  talende,  skrivende 
Person  („Spejleren*),  har  at  sige.  — Jo  nærmere  denne  Person  er 
ved  at  optræde  som  „ arbejdende  Kunstner",  des  farligere  er  han 
for  Indtrykket;  han  kan  virke  helt  fordærvende. 

Den  lyriske  »Spejler®  kan  optræde  som  sværmerisk  Elsker, 
saaledes  som  Chr.  Winther  saa  ofte  gør  det,  — ogsaa  som  Elsker 
af  Naturen,  skønt  han  derved  nærmer  sig  en  Smule  til  Æste- 
tikeren, Kunstneren.  Herpaa  kan  der  bødes  ved  at  give  ham  Baret 
paa  Hovedet  og  en  Luth  i Haanden  med  flagrende  Baand.  Men 
det  lyder  noget  for  fagmæssigt,  naar  det  hedder: 

Er  jeg  en  Sanger,  saa  bør  jeg  jo  vide 
Kærligheds  smigrende  Lyst, 
alt,  hvad  et  Hjerte  kan  rumme  og  lide, 
burde  jo  tolke  min  Røst. 

Alligevel,  det  er  saa  naivt  ligefrem  sagt,  og  Sanger  er  saa 
kønt  et  Ord,  og  Chr.  Winthers  Sangerskikkelse  hører  allerede  for 
vor  Bevidsthed  mere  de  sællandske  Skove  end  den  ubehagelige, 
litterære  Verden  til,  saa  det  gaar  alt  sammen.  — Blicher  kan  vove 
endnu  mere  i Retning  af  at  vise  sine  Hornbriller  mellem  sine  Fi- 
gurer; han  er  dog  selv  den  mest  poetiske  af  dem  alle. 

Men  skal  Digteren  kunne  taales  i Digterværket,  være  „Spejler®, 
ikke  som  Mand,  der  har  noget  paa  Hjertet,  ikke  som  Elsker  eller 
Sanger  eller  Skjald,  men  i sin  Arbejdsbluse,  som  eksperimenterende 
Kunstner,  — da  maa  han  høre  til  de  allerstørste.  Der  er  hos 

Shakespeare  en  vis  ugenert  Arbejden  i Læserens  Paasyn,  — det 

ligger  i det  kunstnermæssige,  fagmæssig-éjælekenderagtige  i Ud- 
tryksmaaden,  — noget,  man  næppe  vilde  taale,  hvis  man  ikke 
fandt,  at  Shakespeares  Værksted  kan  være  et  lige  saa  poetisk  Sted 
at  opholde  sig  paa,  som  de  skønneste  Steder  i selve  den  digtede 
Verden.  — Bjørnson  har  noget  af  det  samme,  og  Drachmann  er 
somme  Tider  slem  med  det;  — dog  gør  han  ved  slige  Lejligheder 
gerne  et  renaissanceagtigt  Kast  med  Kroppen,  som  hjælper  en  Del. 

Ind  i det  uhyre  Rum  — — borer  min  Tanke  sin  Naal. 

Kom,  Staalstift,  tag  fat!  — — 

Eller  naar  han  svejser  og  nitter  og  udhamrer,  eller  gør  andet 
Smede-Spektakel  med  Sproget. 


Digitized  by 


Google 


Noget  om  at  digte 


519 


Naturen,  vor  hjælpsomme  Moder 

har  en  Skyldherres  ørnehaarde  Blikke,  — 

jeg  veed,  der  er  ringere  Boder, 

hvor  der  laanes,  — dem  søger  jeg  ikke. 

Den  Person,  som  her  er  tegnet,  er  af  og  til  „Spejleren*  i hans 
Digtning,  og  jeg  mener,  det  er  en  for  fagmæssig  Spejler. 

Noget  helt  andet  og  langt  værre  er  det  dog,  naar  en  moderne, 
reflekteret  Illusionskunstner,  uden  al  Omdigtning,  i eget  Navn  op- 
træder som  Spejler.  Og  det  kan  han  gøre  uden  i nogen  Maade 
at  „komme  med  sin  Pegepind*  eller  „stikke  Hovedet  frem  i sin 
Beretning*  — som  der  mer  end  tilstrækkeligt  er  advaret  imod.  — 
Han  er  der  i sit  Sprog,  sin  Udtryksmaade;  thi  alle  Ord  maa  jo 
dog  nødvendig  have  en  Person  bag  sig,  som  siger  dejn,  og  denne 
Person  maler  sig  selv  i sine  Ord.  Er  disse  nu  teknisk  udspeku- 
lerede, forbløffende  rammende  og  malende ; gaar  han  og  siger 
„sherry farvet*,  „ Farvet inte*,  „sivende,  graat  Dagslys*,  — da  føler 
Læseren,  at  han  stadig  har  en  udspekuleret  Illusionskunstner  med 
sig  paa  sin  Vandring  gennem  Bogen,  en  Ledsager,  som  ved  selve 
sin  Nærværelse  (i  sit  Sprog)  netop  ophæver  al  Illusion. 

Forfatteren  kan  altsaa  meget  vel  optræde  aabenlyst  som  Spejler 
i sit  Værk,  men  det  maa  da  være  som  Skjald,  Sanger,  Elsker,  Natur- 
sværmer eller  andet  lignende,  — paa  Kunstens  Vegne  maa  han 
meget  nødig  optræde.  Men  — han  kan  ogsaa  forsvinde,  skjule 
sig  i sine  Personer  eller  — i sin  Læser. 

Dette  at  bruge  de  i Bogen  optrædende  Personer  som  Spejlere, 
helst  endda  en  enkelt  af  dem,  ynder  jeg  selv  grumme  meget.  — 
Jo  mere  ulitterær  Personen  er,  des  bedre  spejler  han  en  Situation 
(d.  v.  s.  des  troværdigere  spejler  den  sig  i hans  Bevidsthed),  og 
hans  Ord  derom,  i hvor  lidet  „rammende*  og  „malende*  de  maa- 
ske  er,  frembringer  den  stærke  Illusion,  fordi  hans  Ord  er  saa  vir- 
kelige, almenmenneskelige,  grebne  ud  af  Livet.  — Jeg  husker  i et 
bestemt  Tilfælde,  under  Skrivningen  af  „Den  gamle  Præst*,  hvor 
der  nærmede  sig  en  usædvanlig  Situation,  som  jeg  jo  skulde  have 
Læseren  til  at  tro  pasj,  — at  jeg  spurgte  mig  selv:  hvor  skal  jeg 
nu  faa  fat  i et  rigtigt  almindeligt,  dagligdags  Menneske,  i hvis  Sind 
jeg  kan  lade  denne  usædvanlige  Situation  spejle  sig.  Det  var 
Scenen,  hvor  Grev  Trolle  har  faaet  Underretning  om  Magnus’  Vold- 
tægtsforsøg, og  hvor  han,  efter  at  have  været  inde  hos  Grevinden, 
styrter  af  Sted  over  Gaarden,  ind  i Laden,  for  at  dræbe  Magnus. 
Dér  var  det  mig  et  rent  Fund,  at  jeg  kom  til  at  tænke  paa  Drengen 


Digitized  by 


Google 


520 


Noget  om  at  digte 


Kristian:  at  jeg  kunde  lade  det  hele  blive  set  af  ham,  spejle  sig 
i ham.  Det  usædvanlige  føles  jo  ikke  rigtig  reelt,  med  mindre  det 
føles  i Modsætning  til  det  dagligdags,  men  det  kunde  her  ske 
allerbedst  ved  at  lade  det  spejle  sig  i en  Sjæl,  i hvilken  mange, 
lange  Sommerdages  Liv  laa  og  halvsov.  Og  fremfor  alt:  jeg  fik 
paa  denne  Maade  forhindret,  at  der  gik  „Litteratur*  i Scenen,  hvor- 
ved Illusionen  saa  let  ødes. 

Allerede  i „Et  Gensyn*  har  jeg  søgt  at  frembringe  Illusion  ad 
„verbal*  Vej  ved  at  lade  Begivenhederne  spejle  sig  i Personerne 
og  omtales  med  deres  Ord;  men  Billedet  er  maaske  nok  blevet  for 
uroligt,  fordi  jeg  her  brugte  hele  tre  Spejlere  (Fuldmægtigen,  We- 
stergaard  og  Christian  Hammer).  „Gæring*  er  bleven  bedre,  fordi 
hele  Fremstillingen  dér  spejler  sig  i en  Drengs  Sind. 

Hvis  man  ikke  hele  Fortællingen  igennem  kan  bruge  saadanne 
Spejlere,  saa  fremkommer  jo  den  Vanskelighed:  at  gøre  Overgangen 
fra  Spejlerens  (anførte)  Fremstilling  til  sin  egen.  Professor  Karl 
Larsen  — vist  en  af  de  ypperste  Spejlkunstnere,  der  nogen  Sinde  har 
skrevet  Fortælling  — har  i „Det  gamle  Voldkvarter*  udført  dette 
ved  halvvejs  at  paatage  sig  Spejlerens  Mæle.  Selv  hvor  det  ikke 
er  Brodersen  eller  en  anden  af  de  optrædende  Personer,  der  skil- 
drer eller  ser,  er  det  dog  aldrig  „Forfatteren*,  der  taler  (smign. 
Karl  Larsens  Artikel  i „Tilskuerens  Januarhæfte),  men  en  ubestemt 
Person  fra  det  gamle  Voldkvarter.  En  saadan  Gennemførthed  maa 
jeg  ganske  renoncere  paa,  dels  fordi  han  er  meget  større  Kunstner 
end  jeg,  dels  fordi  mit  Stof  er  rigere  end  hans  og  derfor  vanske- 
ligere at  haandtere. 

Naar  jeg  ikke  i Fortællingen  kan  lade  en  af  mine  Personer 
tale  eller  skildre  eller  se,  saa  vælger  jeg  — saa  vidt  som  muligt 
— at  forsvinde  i Læseren.  Det  vil  sige:  jeg  søger  at  gøre  mit 
Sprog  saa  almenmenneskeligt,  saa  at  det  passer  lige  godt  for  min 
Læser  og  mig,  og  saa  han  kan  have  den  Fornemmelse,  at  det  er 
ham  selv  og  ikke  en  fremmed,  der  ser  og  skildrer.  Naturligvis 
kan  man  nok  smugle  en  Del  „rammende*,  „malende*  Træffere  ind 
i sit  Ordvalg  uden  derved  at  forstyrre  Læseren  med  sin  „litterære* 
Nærværelse;  men  jeg  vil  alligevel  helst  undgaa  at  bruge  Ord  og 
Vendinger  i min  Forfatterstil,  som  vilde  bringe  en  Postkarl  til  at 
maabe,  hvis  jeg  sad  paa  Bukken  af  en  Diligence  og  snakkede 
med  ham. 

Det  udsøgte,  som  der  jo  skulde  være  i alt  skønlitterært  Sprog, 
søger  jeg  ikke  nær  saa  meget  i Retning  af  det  træffende,  rammende, 


Digitized  by 


Google 


Noget  om  at  digte 


521 


malende,  som  i Retning  af  det  fyndige,  hvorved  mit  betydelige 
Kendskab  til  de  danske  Dialekters  Ordforraad  er  mig  en  Hjælp.  — 
At  blive  ét  med  min  Læser  (»forsvinde")  gennem  den  simple  Fø- 
lelse fra  hans  Side,  at  her  var  det  i Sandhed  en  dansk  Mand, 
der  talte,  — ikke  en  bestemt  Person  i Bogen  eller  en  eller  anden 
Lokal-Type  — langt  mindre  en  udspekuleret  Kunstner,  — men 
, en  dansk  Mand,  — det  vilde  for  mig  staa  som  et  Ideal.  — Grundt- 
vig har  naaet  dette  mange  Gange:  han  har  skrevet  Salmer,  der 
ikke  synes  digtede  af  nogen  enkelt,  men  af  den  danske  Menighed; 
han  har  digtet  Sange,  der  ikke  synes  at  have  ham  men  det  dan- 
ske Folk  til  Ophav.  — Saadanne  Linjer  som  disse,  der  slutter  Visen 
om  Villemoes: 

sjunger  den  ved  breden  Strand, 
naar  henover  hviden  Sand 
Voven  sagte  triller  — 

— det  er,  som  om  Landet  i dem  sang  om  sig  selv. 

Jakob  Knudsen 


/ 


Digitized  by  L^ooQle 


ET  FJOG 


de  over  Enge  og  Moser  laa  et  Lag  af  hvid,  floragtig 
Damp,  fra  hvilken  hævede  sig  lange,  bølgende  Taage- 
skikkelser,  der  langsomt,  lydløst  og  stadig  skiftende 
Form  bevægede  sig  skarevis  ud  og  ind  og  i smy- 
gende Rytmer  drev  ind  mellem  Smaaskovens  Stam- 
mer og  mørtgrinende  Elletruntebund. 

Hele  Skoven  fik  Spøgelseliv,  og  dens  Fugle  tav  og  lukkede 
Øjet  i Søvn  paa  Gren  og  i Rede.  Dens  Stammer  stod  som  deres 
egne  Genfærd,  og  ingen  Vind  gav  Sus  i dens  Kroner.  Elletaagernes 
lydløse  Hvisken  beherskede  hver  Lyd  — kim  dalede  nu  og  da  en 
raadden  Kvist  fra  sin  Gren  og  naaede  Skovbundens  aargamle  Løv 
med  en  uhyggelig  levende,  sammenfarende  Lyd,  der  vækkede  et 
spinkelt  Ekko  vidt  om  og  syntes  at  ægge  de  svævende  Taage- 
skikkelser  til  fjendske  Former.  — Saa  døde  alt  hen  igen. 

Men  ude  paa  Vejen,  der  løber  gennem  Byen,  hinsides  Mose  og 
Mark  dirrer  et  hyggeligt  stille  Liv  i Buske  og  Hegn.  Det  hænger 
i Haslernes  grøntmørke  Grene,  sniger  sig  omkring  Stengærdets  græs- 
kantede, mossede  Sten,  hvor  Snogen  snuer  Sommerlur  i sit  lime 
Hul  og  sorte  Snegle  strækker  Ryg  ved  Vejkantens  Grønning.  Pile- 
træerne stikker  de  dunede  Grene  til  Vejrs  i missende,  lindt-smilende 
Døs,  og  Poplerne  breder  Kronerne  eftertænksomt  og  dirrer  ganske 
sagte  med  de  safttunge  Blade. 

Maanen  kaster  et  grønligt  Lys  over  det  hele. 

Rundt  om  paa  Stengærder,  i Grøftekanter  og  under  Hassel- 
hegn er  der  Smaaklynger  af  Karle  og  Piger.  Dér  paa  Gærdet  lader 
en  Knøs  sin  Harmonikas  Toner  lyde  ud  over  Egnen,  mens  Til- 


Digitized  by  LjOOQle 


Et  Fjog 


523 


hørerne  sidder  andægtigt  lyttende  med  Albuen  paa  Knæet,  Haanden 
mod  Kinden  og  ser  med  skinnende  Øjne  ind  i det  Drømmenes 
Rige,  Tonerne  oplukker  for  dem.  Karlene  ryger  i Stilhed  af  deres 
Piber,  enkelte  af  Pigerne  sidder  og  vipper  med  etHalmstraa  mellem 
Læberne. 

Hist  inde  under  Hasselhegnet  ligger  en  Gruppe,  hvor  man  skiftes 
til  at  fortælle  Eventyr  og  synge  Viser,  alt  imens  Armene  listes  om 
Livet  paa  Pigerne,  der  missekælent  læner  sig  tilbage  i Favnen  og 
kigger  Karlene  ind  i Ansigtet  — kønne,  bløde  Pigeøjne  under 
Hasselhegn  i Maaneskin. 

Ude  paa  Vejen  staar  nogle  og  lader  Sladderen  løbe  tankeløst 
og  let,  blot  med  Talen  udløsende  et  fysisk  Behag.  Længere  nede 
ved  Bakkens  Fod  er  der  flere  og  saaledes  videre  ud  ad  Vejen. 

Og  mens  Snakken  rinder  fra  alle  Grupper  klukkende  som 
Smaabække,  der  ingenting  vil  og  ingenting  skal  og  derfor  risler 
af  Sted  paa  bedste  fornøjede  Beskub,  toner  en  klodset  Skikkelse  frem 
i det  grønliggult  belyste  Landskab,  gaar  fra  Gruppe  til  Gruppe, 
stadig  ledsaget  af  smaa  Lattersmæld  — indtil  han  har  afsøgt  dem 
alle  og  slukøret  lister  hjem  uden  at  have  fundet  blivende  Sted  eller 
den  Pige,  hvortil  han  kan  hælde  sit  Hoved.  Saa  lyder  fra  alle 
Kanter: 

„Nu  stikker  Rasmus  af!* 

Og  mens  Maanen  glider  højere  paa  Himlen,  opløses  Klyngerne. 
Nogle  lusker  med  Pigerne  ind  i Kældeme  for  at  smage  paa  Hus- 
bonds Gammeltøl,  andre  smutter  ind  i deres  Kamre,  hvorfra  man 
snart  hører  Latter,  Knistren,  Fnisen  og  smaa  Hvin,  der  afløses  af 
sagte,  sitrende  Hvisken. 

Enkelte  Par  gaar  længe  ensomt  og  dæmpet  talende  med  hin-, 
anden  om  Livet.  De  robuste  Træk  forfines,  og  Øjnene  glimter 
dybt  som  Skovsøen  i Maaneskinnet.  Stemmerne  klinger  blødt  og 
fortroligt.  — Det  er  dem  med  de  reelle  Hensigter. 

Hver  Type  har  fundet  sin  Fælle. 

Kun  Rasmus  har  ingen. 

Ingen  uden  Køteren  Glams,  der  logrer  for  hans  Fod,  nu  da 
han  bøjer  sig  over  den,  stryger  dens  skidne,  stride  Børster  og  siger 
med  sin  Fistelstemmes  kælende  Øbomaal  det  ene  Ord: 

„Hu— uhm!“ 

Saa  tumler  han  til  Sengs  med  sin  store,  underligt  tilfældigt 
sammenbyltede  Krop,  hvor  stærke  Længsler  hiver  og  slider  til  alle 
Sider,  saa  han  undres  over,  at  han  kan  hænge  sammen.  — 


Digitized  by 


Google 


Et  Fjog 


524 


Saadan  gik  det  altid. 

Naar  Aftenen  begyndte  at  brede  sin  Kaabe  over  Marken  og 
det  lille  Boelssted,  han  havde  arvet  efter  sin  Fader,  gik  han  ind 
til  Landsbyen  i Længsel  efter  Kammeratskab  med  Karlene  og 
frygtagtig-hed  Trang  til  at  sige  noget  til  Pigerne.  Og  altid  regnede 
Latteren  ned  over  ham  fra  alle  Sider,  fordi  han  nok  ikke  var  saa 
klog  i Hovedet  som  de  andre.  Og  Pigerne  holdt  ham  lidt  paa 
Afstand.  Han  var  sagtens  heller  ikke  køn  nok.  Ikke  for  det:  han 
kunde  ikke  begribe,  hvad  kønt  der  skulde  være  ved  de  andre  Karle; 
heller  ikke,  at  de  var  saa  morsomme.  Det  var  jo  altid  de  samme 
Skoser  over  ham.  Og  for  sit  Vedkommende  vilde  han  have  holdt 
sig  for  god  til  at  vælte  sig  ind  paa  en,  der  ikke  kunde  forsvare  sig. 

Og  saa  tog  de  fat  i Pigerne,  de  andre,  krammede  og  kyssede 
dem  lige  for  Øjnene  af  ham  og  sagde: 

.Saadan  skal  du  tage  dem,  Rasmus!* 

Det  hændte  jo  ogsaa,  at  Pigerne  lo  og  sagde: 

„Ja,  det  skulde  du,  Rasmus!* 

Men  det  gjorde  han  ikke  mere. 

Han  havde  prøvet  det  en  Gang. 

Sommerluften  havde  kælent  strøget  ham  om  Kinderne,  Frøerne 
klokkekvækkede  og  lokkeæggede  i Kærene,  Faarekyllingerne  gned 
hidsende  deres  Vinger  i Hegnet,  og  Rasmus  stod  og  kiggede  paa 
en  Pige. 

Saa  var  Opfordringen  kommet. 

Pigen  havde  set  saa  sortøjet  forkoglende  paa  ham. 

Han  gjorde  et  Par  voldsomme  Skridt  frem  imod  hende.  Hun 
veg  tilbage,  Udtrykket  i hendes  Øje  skiftede.  Han  standsede  be- 
døvet, som  havde  han  faaet  en  iskold,  fasttrykket,  haardfrossen 
Snebold  i Ansigtet.  Hans  store  klodsede  Krop  stod  og  svinglede 
frem  og  tilbage. 

En  af  Karlene,  der  havde  været  i den  Zoologiske  Have  i 
København,  mens  han  var  Gardist,  havde  saa  sagt: 

„Du  ligner  Krafteme  en  Isbjørn,  der  staar  og  hiver  i det  af 
Hede,  Rasmus!* 

Og  saa  tordnede  Latteren  løs  fra  alle  Sider,  dobbelt  stærkt 
fordi  der  ikke  var  ret  mange,  der  havde  set  en  Isbjørn  staa  og 
hive  i det  af  Hede. 

Siden  den  Dag  kunde  Rasmus  ikke  komme  Pigerne  nær,  uden 
at  man  spurgte  til  Isbjørnen. 

Men  hans  Tanker  kredsede  om  disse  Øjne,  der  saa  bløde  som 


Digitized  by  L^ooQle 


El  Fjog 


525 


Stadsfrakkens  Fløjels  Krave  saa  paa  ham  fra  noget  fint  rødt  og 
hvidt.  Det  rykkede  i hans  Lemmer;  han  lystede  at  gribe  saadan 
en  Stump  Pige  mellem  sine  bomstærke  Næver  og  klemme  til,  saa 
alle  Ribben  knased  es.  Men  tage  fat  turde  han  ikke,  for  disse 
Blikke  bandt  ham  og  slappede  Musklerne.  Det  haardhændte  og 
raa  gled  bort,  og  han  følte  bare  en  tiggende  Trang  til  at  stryge 

dem  hen  over  Haaret ned  over  Halsens  Hvidhed,  der  anedes 

videre  i Brystets  tildækkede  Bue stikke  Årmen  om  Livet 

det  var  til  at  blive  tosset  over. 

Han  maatte  kæmpe  for  at  holde  Graaden  tilbage. 

Men  Karlene  hviskede  ham  i Øret  og  æggede  ham  op  til  en 
raa  Vildhed,  saa  at  han  paa  Vejen  hjem  følte  Susen  i Hovedet  og 
næsten  sansesprængt  gik  og  mumlede  saadanne  Ord,  som  Gade- 
drenge skriver  paa  Plankeværker  og  Gavle. 

Hjemme  sad  saa  Glams  og  ventede  paa  ham  med  en  tro- 
fast Hengivenhed,  der  lindede  lidt  Glams  fik  aldrig  Lov  at  gaa 
med  ham  paa  hans  Aftenture,  for  den  bed,  naar  man  sjoflede 
Rasmus,  og  saa  blev  den  sparket,  slaaet  med  Stokke  og  skældt 
ud  for  at  være  ligesaa  grim  som  han.  Og  det  var  en  Skam.  — 
Men  som  Solen  ved  Tøbrudstide  langsomt  smelterisens  haarde 
Skorpe  og  omdanner  den  til  en  bøjelig  og  spejlklar  Vandflade,  saa- 
ledes  tøedes  Rasmus’  haardhændte,  brutale  Sanselighed  sindigt,  men 
sikkert,  op  til  en  blød  og  ren  Hengivenhed,  der  altid  spejlede  en  og 
samme  Sol,  den  fra  hvilken  den  mildnende  Indflydelse  var  kommen. 

Hun  hed  Mikkeline.  Høj  og  stærk  med  lyse,  vandblaa  Øjne 
og  Haar  saa  gyldent  som  en  moden  Hvedemark  straalede  hun 
frem  mellem  de  andre,  altid  venlig  mod  ham.  Hun  nænnede  ikke 
at  le  ad  ham,  og  der  var  i hendes  Blik,  naar  hun  saa’  paa  ham, 
et  eget  Udtryk.  Det  betød  Medlidenhed,  men  Rasmus  forstod  det 
ikke.  Han  syntes  bare,  at  det  var  kønt.  — Og  hun  havde  Penge; 
og  hendes  Fader  havde  en  Merskums  Pibe  med  Sølvlaag,  noget 
Rasmus  længe  havde  ønsket  sig.  Ålle  hans  Tanker  kom  til  at 
dreje  sig  om  hende,  Pengene  og  Piben,  men  mest  om  hende.  Han 
var  blot  glad  ved,  at  de  to  andre  Ting  fulgte  med,  men  havde 
ogsaa  gerne  taget  hende  uden  dem.  — 

Der  lagde  sig  en  egen  Lunelse  over  Livet  for  hans  Blik.  Der 
bølgede  gennem  ham  nogle  ubestemte  Mindelser  om  et  eller  andet 
Det  var  ikke  saadan  at  vide,  hvad  det  var.  Men  Ryggen  blev 
rankere,  Gangen  sikrere,  og  Øjet  fik  en  klarere  Glans.  I Stedet  for 
sin  luskrøde  Duknakkethed  fora  am  han  et  hidtil  ukendt  Menneske- 

Tilskueren  1904  34 


Digitized  by  L^ooQle 


526 


Et  Fjog 


værd,  som  spirede  under  Straaleme  fra  Mikkelines  Øjne.  Og  sank 
han  imellemstunder  sammen  under  de  andres  Spot,  saa  lyste 
hendes  Billede  som  Solen  paa  en  pløret  Sti  med  Løfte  om  bedre 
Tider.  Han  saa  ikke  længer  med  gridske  Blikke  paa  de  andre 
Piger;  han  betragtede  dem  med  en  Slags  ridderlig,  beskyttende 
Respekt.  De  var  jo  dog  Piger  ligesom  Mikkeline. 

Og  da  de  mærkede  Forskellen,  sagde  de:  »Hvad  du  dog  er 
bleven  køn,  Rasmus  !“ 

Han  smilede  i stille,  bred  Glæde. 

En  af  Karlene  — ham  med  Isbjørnen  — kom  med  en  uan- 
stændig Bemærkning  om  Rasmus  og  Mikkeline. 

Rasmus  var  ved  at  dukke  sig  under  Spotten  som  sædvanlig. 
Men  Ordet  Mikkeline  klang  i hans  Øre  med  den  raa  Betoning,  han 
kendte  fra  sit  eget  tidligere,  stejle  Begær.  Det  susede  i Hovedet, 
det  flimrede  med  rødt  for  Øjnene  ligesom  brede,  blodige  Lynstraalers 
Siksak.  Det  jog  gennem  alle  Lemmer  fra  alle  Kanter,  løb  sammen 
i ét  Punkt,  tog  Fart  fra  dette  ud  efter  — man  hørte  et  dyre- 
agtigt  Brøl,  et  knaldende  Klask,  et  bumsende  Fald:  den  store 
Gardist  laa  paa  Vejen.  Blodet  løb  ham  ud  af  Næse  og  Mund. 

Rasmus  stod  med  knejsende  Hoved,  funklende  Øjne,  knyttet 
Haand  og  saa  sig  om  i Kredsen.  Hvem  flere  turde!  én  for  én 
eller  alle  tilsammen ! Det  udfordrende  Spørgsmaal  laa  i hans  kække 
Mine.  Han  lignede  lidet  Tossen  Rasmus,  Hvermands  Nar. 

Alle  trak  sig  noget  tilbage  i skamfuld  Respekt. 

Saa  vendte  han  sig  om,  gik  roligt  hjem  og  klappede  Glams: 

„Dig  skal  de  heller  itte  sparke  tiere.* 

Han  mindedes  Pigernes  Ord,  stillede  sig  foran  Spejlet  og  saa’  paa 
sit  rødskæggede  Ansigt  og  smilte,  fordi  han  bag  det  dunkelt  skimtede 
et  Par  venlige  vandblaa  Øjne  og  et  bredladent  Hoved  indrammet  i gult 

Sukkede  saa,  fordi  det  bare  var  Indbildning,  og  gik  i Gang 
med  sit  Arbejde  uden  at  kunne  faa  Interesse  derfor,  førend  han 
kom  til  at  tænke  paa,  at  nu  gik  ogsaa  Mikkeline  ved  sin  Gerning. 
Saa  sled  han  med  Fork  eller  Plejl,  saa  det  sang. 

Men  mange  Gange  maatte  han  ud  og  trække  Luft  og  se  over 
mod  hendes  Faders  Gaard. 

Naar  bare  hun  vidste,  og  bare  hun  vilde! 

Gang  paa  Gang  var  han  trukket  i Støvler,  havde  vandkæmmet 
Haaret  saa  godt.  at  det  ikke  kunde  tørre,  men  laa  og  dryppede 
ned  ad  hans  Kinder  lang  Tid  efter,  havde  lavet  en  Skilning  saa 
rystende  ud-og-ind  som  hans  egne  Plovfurer  og  var  vandret  afsted 


Digitized  by  L^ooQle 


Et  Fjog 


527 


mod  Gaarden.  Men  han  kom  kun  til  Porten,  vendte  om,  gik  til- 
bage igen  i stadig  Kredsgang  som  et  drejesygt  Faar,  — indtil 
Solen  sank  med  hans  Mod,  og  han  gik  hjem,  klappede  Glams 
og  krøb  i Seng. 

Der  laa  han  og  væltede  sig  frem  og  tilbage.  Blev  omsider 
roligt  liggende  paa  Siden,  smilende  bredt  ud  i den  tomme  Luft, 
mens  den  ene  brede  Næve  med  de  kulsortrandede  Negle  famlede 
frem  over  Dynen,  strøg  den  i et  nænsomt  Kærtegn  og  klappede 
den  klodset-blødt. 

„Hu — uhm,  liUe  Mikk’lin’ !“ 

Saadan  laa  han  længe,  til  Smilet  slappedes,  og  Øjnene  døde 
hen  bag  Laag,  der  langsomt  lukkedes. 

Men  Munden  gik  op,  og  ud  gennem  det  af  stærke,  brune 
Tænder  kransede  Gab  stormsnorkedes  bort  Lyrik,  Ridderlighed  og 
Alverdens  forgængelige  Higen  og  Lysten. 

Det  tog  sin  Tid,  inden  han  kom  paa  Frieri.  Men  Modet 
voksede,  efterhaanden  som  han  saa’  Respekten  hos  de  andre  Karle 
og  Agtelsen  hos  Pigerne.  Han  drejede  sig  om  sit  Maal  i en  Cirkel, 
hvis  Diameter  stadig  formindskedes.  Engang  maatte  Midtpunktet 
naas.  Det  skete  paa  en  sol-  og  snelys  Vintersøndag.  Han  havde 
pudset  sine  Langstøvler  og  var  gaaet  til  Kirken  i det  Haab  at 
træffe  hende  der. 

Det  var  stille.  Der  var  Rim  paa  Træerne;  Luften  var  en 
hvid  Flortaage.  Sneen  laa  blød  og  blaahvid  ud  over  Markerne; 
paa  Vejen  var  den  fasttraadt  og  smutknirkede  under  Støvlerne. 
Vogn-  og  Kanesporene  trak  sig  som  let  gullige  Striber  med  varmere 
Tone  hen  gennem  Hvidheden.  Solen  skinnede  Gud-Fader-ligt  ned 
over  Jorden  og  opløste  Taagen.  Træernes  rimfrosne  Grene  kom 
til  at  glimte  taarøjeagtigt,  og  nu  og  da  knækkede  et  Stykke  Krystal 
af,  faldt  ned  og  pudrede  op  i Vejrandens  Blødsne. 

Det  var  et  Vejr  til  at  fri  i.  Alting  ligesom  lyttede  efter,  saa 
man  kunde  høre  Mennesketanker.  — 

Jo,  Mikkeline  var  i Kirke.  Hendes  gule  Nakke  lyste  helt  oppe 
ved  Koret.  Rasmus  sad  lige  inden  for  Døren.  Dette  gule  Haar 
skinnede  ham  i Øjet  under  hele  Prædikenen. 

Da  Gudstjenesten  var  endt,  blev  han  staaende  paa  Kirkegaarden 
støttet  til  et  Gravgelænder,  hilste  paa  Folk  og  besvarede  det  ofte 
gentagne  Spørgsmaal: 

„Hvordan  har  din  Moer  det,  Rasmus?" 

„Jo  Tak.  Hun  har  det  skidt." 

34* 


Digitized  by  LjOOQle 


528 


Et  Fjog 


„Hva’  æ det,  der  skader  hende,  Rasmus?* 

»Hun  æ tyndlivet.* 

Der  kom  Mikkeline  ud.  Et  Par  lange  Skridt  henimod 

hende: 

»God  Dav!* 

»God  Dav,  Rasmus.* 

Han  skyndte  sig  væk,  ildrød  i Hovedet  Henne  ved  Laagen 
fortrød  han  det  Der  vilde  han  vente  og  saa  følges  med  hende. 
— Saa!  — ja,  saadan  gaar  det  altid.  Der  var  straks  én.  At  de 
dog  ikke  kunde  lade  hende  gaa!  — Naa  Gud- ske  Lov,  det  var 
bare  Christen!  Christen  var  hans  Ven.  Han  havde  aldrig  drillet 
ham;  heller  aldrig  sagt  noget  grimt  om  Mikkeline.  Han  vilde 
sende  Christen  en  ekstra  god  Kardus  Tobak  til  Jul.  — Hu— uhm 
. . . han  skulde  jo  have  friet  i Dag.  Ja  saa  fik  han  gaa  til  Gaarden, 
naar  han  havde  spist  til  Middag. 

Sindigen  gled  Pandekagerne  ned  en  for  en,  medens 

Rasmus  spekulerede  paa  de  Ord,  der  skulde  siges.  Han  vejede  og 
vragede,  tog  op  igen  og  forkastede  atter:  »Ska’  det  være  vos  to*, 
»vil  du  ha’  mej*,  »jeg  kan  godt  li’e  dej*  og  »hva’  mener  du  om 
at  være  Kærest  med  mej*.  — De  to  første  Sentenser  lød  jo  flot, 
noget  hen  efter  ham,  Gardisten,  han  havde  smækket  paa  Tuden. 
Men  de  var  alligevel  ligesom  ikke  gode  nok.  Da  var  de  to  sidste 
mere  rimelige  i en  saa  alvorlig  Sag.  Han  akviescerede  ved:  »jeg 
kan  godt  li’e  dej*  som  det,  der  mest  lignede  hans  egne  Fornem- 
melser. Der  lagde  han  sig  heller  ikke  saadan  helt  blot  Det  var 
en  temmelig  fin  Vending,  som  kunde  slaas  hen  i Spøg,  om  det 
kneb;  og  hvis  hun  saa  vilde,  kunde  hun  gaa  ham  i Møde  og  sige: 
»det  kan  jeg  og  dej*. 

Han  tørrede  Munden  og  gik. 

— Det  var  for  Resten  rart,  om  Gaarden  havde  ligget  lidt  længer 
borte.  Det  var  ligesom  at  have  for  kort  Tilløb  til  et  Spring  over 
en  Vandgrøft.  Naar  han  nu  kun  kunde  komme  af  med  det!  — Hvis 
han  kom  til  at  passere  den  Telegrafpæl,  idet  han  satte  det  venstre 
Ben  frem  (han  var  Venstremand)  saa  fik  han  sagt  det.  — Jo, 
netop!  Han  skød  lidt  stærkere  Fart  — Han  kunde  nok  lide  at 
prøve  med  en  Pæl  til.  Det  blev  det  højre!  Nu  maatte  der  for- 
søges ved  dem  alle.  Han  var  nærved  at  faa  SL  Vejtsdans. 

Da  han  tumlede  ind  ad  Porten,  var  han  ør  i Hovedet.  Han 
havde  glemt,  hvad  han  vilde,  af  bare  Pine  over  det. 

Han  gik  ind  ad  Bryggersdøren,  gennem  Køkkenet  ind  i Folke- 


Digitized  by 


Google 


Et  Fjog 


529 


ståen,  hvor  han  satte  sig  ved  Bordenden,  lagde  Albuerne  paa 
Bordet  og  Hovedet  paa  Hænderne,  som  om  han  sov. 

Men  han  sov  ikke.  Nej,  han  var  syg.  Der  steg  og  sank 
noget  inden  i ham.  Snart  sad  det  fast  i Halsen  med  Hede,  snart 
rystede  det  koldfeberagtigt  nede  i Knæene.  Han  var  lige  ved  at 
kaste  op. 

— Der  var  noget,  der  dryppede  ude  i Bryggerset  — drip— dryp, 
drip— dryp,  ustandseligt  — stadigvæk.  — 

Han  begyndte  at  faa  Interesse  for,  hvad  det  kunde  være. 
Mælk,  01,  eller  bare  Vand.  Mon  det  var  noget,  der  maatte  spildes! 
Han  kunde  jo  gaa  ud  og  se  ad.  — Nej.  han  sad  for  tungt  i det 
Han  kunde  ikke  blive  lettet.  Men  han  blev  mere  rolig.  Tanken 
hang  i dette  drip— dryp.  — Han  sank  hen  (drip — dryp).  Mikke- 
line  var  vel  nok  hjemme.  Hun  kunde  ikke  stort  mere  end  være 
færdig  med  at  spise  . . . (drip — dryp)  . . . Christen  havde  nok  faaet 
en  daarlig  Finger  . . . (drip— dryp).  Der  var  bundet  en  graa  Uld- 
traad  om  Kluden  . . . (drip— dryp).  Hans  højre  Strømpe  trængte 
til  at  stoppes,  Taaen  frøs  .‘ . . (drip — dryp).  Der  var  Kaneføre  nu 
. . . Snekastning . . . Sikken  en  Fart  han  skød  . . . Prrr!  lige  ind  i 
en  Snedrive.  I det  samme  var  han  ude  paa  Isen  . . . Den  knagede 
med  en  lang  knirkende  Lyd.  Han  faldt  igennem  og  sank. 

Forvildet  får  han  op.  Han  hørte  endnu  den  knirkende  Lyd, 
men  nu  var  det  en  Dør.  Den  var  nok  gaaet  op. 

I en  ligeglad  Døs  hørte  han  Stemmer  inde  i en  af  de  til- 
stødende Stuer;  mange  Stemmer,  glade  Stemmer.  Christen  var 
nok  fulgt  med  hjem  fra  Kirken;  han  kendte  ham  paa  Røsten.  Den 
kaldte  Rasmus  tilbage  til  sig  selv  igen  og  til  klar  Bevidsthed  om 
sit  Forehavende.  Det  var  rart,  at  Christen  var  der;  der  var  noget 
beroligende,  opmandende  i det.  Kneb  det  med  at  finde  et  Paaskud 
for  Besøget  kunde  kan  jo  sige,  at  han  bare  geme  vilde  snakke 
et  Par  Ord  med  Christen.  — Men  hvad  skulde  han  saa  sige  til 
ham?  — Jo,  han  kunde  spørge  ham,  om  han  vilde  have  en  Kar- 
dus god  Tobak  til  Julen.  Han  følte  sig  som  fuldstændig  Herre  over 
Situationen . . . 

Nu  sagde  Christen  noget  derinde;  ja  Christen  var  en  Knop 
til  at  snakke  for  sig.,  .av!  det  jog  i Brystet  ved  den  Latter!  Det 
var  Mikkeline,  der  lo.  Væk  var  Modet  og  Sikkerheden.  Han  sad 
altsaa  virkelig  i hendes  Hjem  for  at  fri  til  hende.  Nu  var  alle 
Udtryk  lige  gode,  for  han  kunde  ikke  komme  af  med  et  eneste  af 
dem 


Digitized  by  L^ooQle 


530 


Et  Fjog 


»De  skal  leve, 
de  skal  leve, 

de  skal  leve  højt,  Hurra!* 

De  drak  nok  en  Skaal,  derinde.  — Nu  lo  Mikkeline  igen.  Det 
var  sært,  at  hun  kunde  le  saadan  hele  Tiden.  Det  var  længe 
siden,  han  havde  let.  Men  et  Fruentimmer  fomam  maaske  saa- 
dan noget  paa  en  anden  Maade.  — 

Han  hørte  Ordet  „Sølvpibe*  derinde  fra.  De  var  nok  ved  at 
se  paa  den  Merskums.  Ja,  — nej.  — han  vilde  gaa.  Det  kunde 
ikke  nytte  noget  i Dag.  Han  vilde  liste  ud.  — Saa!  Der  fik  han 
Hoste! 

„Hva’  æ det!  Je’  mener,  der  æ no'en,  der  hoster  ude  i Borg- 
stuen,* hørte  han  Mikkelines  Fader  sige. 

„Ja,  det  tror  jeg  ogsaa,*  sagde  hun,  „nu  skal  jeg  se,  om  der 
er  nogen.* 

Der  lød  nogle  Trin. 

Ok  Gud,  den  Gang  Ben  kendte  han  altfor  vel! 

Han  rejste  sig:  Gaa,  løbe,  stikke  åf  uden  at  kere  sig  om  Grin 
eller  noget  . . . Mikkeline  . . . Mikkeline ! . . . der  satte  sig  noget  i 
Halsen.  Fire  gennemarbejdede  Sætninger  for  i tragisk  Ubrugelighed 
gennem  Luften.  Han  saa*  dem  trykt  med  samme  Typer  som  An- 
noncen „Boelssted  til  Salg*,  da  hans  Moder  vilde  sælge  Stedet 
efter  Faderens  Død. 

Døren  gik  op,  og  han  sank  ned  paa  Stolen. 

To  blaa,  forundrede  Øjne  saa*  ned  paa  ham;  de  fyldte  Stuen, 
Gaarden,  hele  Verdensrummet,  bare  saa  nær,  at  der  blev  Plads 
til  en  Sky  af  gule  Straaler  ovenover. 

Han  hørte  en  Lyd,  sit  eget  Navn.  Det  kan  ogsaa  gerne  være, 
at  det  var  bare  noget,  han  troede.  Mon  det  var!  Der  kom  det 
jo  igen!  Han  vidste  hverken  ud  eller  ind.  Bare  han  kunde  synke 
lige  ned  i Jorden,  gennem  den,  ud  paa  den  anden  Side,  væk  fra 
det  hele. 

Mikkeline  saa’  et  Par  runde,  jammerfulde  Øjne  fæstede  paa 
sig,  Øjne  som  paa  en  Hund,  man  lader  synke,  drukne  og  dø  trods 
al  dens  Trofasthed.  Og  Rasmus'  Skikkelse  stod  med  et  Sæt  foran 
hende,  smuttede  forbi,  for  ud  gennem  Køkken  og  Bryggers,  igennem 
Gaarden  i en  saadan  Hast,  at  den  skikkelige  Puddel  Hektor  sprang 
løs  paa  ham  og  nappede  et  Stykke  af  Buksebagen. 

Rasmus  løb  hele  Vejen  hjem  og  gik  i Seng. 


Digitized  by  L^ooQle 


Et  fjog 


531 


Næste  Søndag  sad  ban  i Kirken  og  hørte,  at  der  blev  lyst 
for  Christen  og  Mikkeline. 

Det  var  en  Stormvejrsdag.  Vinden  tudede  og  peb  i Traade 
og  Træer.  Den  susede  hult  hen  over  Husets  Rygning  og  hylede 
ned  gennem  dets  Skorsten.  Den  tudede  og  hylede  ud  af  Rasmus 
alt,  hvad  der  var  i ham  af  Sjæl  og  højere  Higen. 


Hans  Moder  døde,  da  Vaaren  kom  i Luften. 

Han  gik  nu  ene  og  rumsterede  i Huset,  men  havde  ikke  ret 
Vid  til  at  passe  Lodden. 

Saa  tog  den  gamle,  gæve  Aftægtsmand  Johannes,  som  var 
agtet  og  æret  af  alle,  sig  for  at  gaa  over  og  holde  Øje  med 
Sagerne: 

„Det  kan  jo  Faen  hente  mig  datte  nytte  novet.  at  han  ligger 
der  og  gaar  fra  det  hele  af  Smøleri  og  Dovenskab." 

Sognesamvittigheden  følte  sig  beroliget  ved  Johannes’  selvtagne 
Formynderskab.  Han  var  som  selve  Begrebet  Retskaffenhed,  det 
attesterede  alle,  om  det  saa  var  Degn  og  Præst,  den  sidste  blot 
med  den  Tilføjelsé,  at  det  var  sørgeligt  med  hans  Hang  til  Gam- 
meltøl  og  Banden.  Men  anbelangende  Gammeltøllet  var  at  be- 
mærke, at  han  aldrig  var  fuld,  kun  nu  og  da  lidt  rød  i Hovedet, 
og  hvad  hans  Yndlingsed,  Faen  hente  mig,  angik,  holdt  han  selv 
Forsvarstalen  overfor  Præsten  i de  Ord: 

„Jaha,  vist  er  det  en  Svinevane,  men  jeg  mener  itte  novet 
med  det . Jeg  véd  det  Faen  hente  me’  aldrig,  førend  det  er  røget 
mig  af  Kæften.  Det  er  saadan  et  Ordsprog." 

Han  snakkede  med  Rasmus  om  Tingene. 

Han  pegede  paa  Gulvet  og  sagde: 

„Markerne  og  Avlen  skal  jeg  nok  tyælpe  dig  med,  men  du 
maa  ha’  et  Fruentimmer  til  Huset,  for  dette  Svineri  kan  Faen 
hente  me’  itte  blive  ved  al  gaa.  Jeg  skal  sende  noen  over,  som 
du  kan  se  paa." 

„Det  er  jotte  nyttig  for  novet.  Du  kan  jo  bestemme,  hvad 
for  en  det  skal  være." 

„Du  skal  Fa’en  hente  me’  bestemme  sel,  Rasmus.  Selvgjort 
er  velgjort.  Du  maa  lære  at  sørge  for  dig  sel,  Rasmus." 

Han  sendte  et  Par  Stykker  til  Udvalg.  Rasmus  foretrak  en 
svær  Pige  paa  omkring  de  tredive.  Hun  hed  Mine  og  havde  en 


Digitized  by 


Google 


532 


Et  F’jog 


halvvoksen  Dreng,  der  stammede  fra  et  letsindigt  Øjeblik  fra  hendes 
Side  og  et  noget  anløbet  fra  en  Herregaardsforvalters. 

,Maa  jeg  fæste  hende?"  sagde  han  til  Johannes. 

»Du  skal  s’gutte  saadan  spørre  om  alting,  Rasmus.  Bestem 
for  dig  selv.  Husk  paa,  at  selvgjort  er  velgjort.  Men  gaa  ikke 
hen  og  lig  og  kom  galt  af  Sted  med  hende." 

Saa  rykkede  Mine  og  Mines  Søn  ind  i Huset,  der  efterhaanden 
blev  helt  hyggeligt.  Johannes  hjalp  ham  mod  et  ringe  Vederlag 
med  Driften  af  Jorden.  Gn  Dag  da  Tiden  for  Garomeltølsbrygning 
var  inde,  antydede  han,  at  en  TaarØl  var  god  at  have  om  Som- 
meren. Rasmus  lod  brygge  og  stiftede  sit  første  Bekendtskab  med 
Alkohol. 

»Du  maaFaen  hen  terne’  itte  gaa  og  blive  forfalden,  Rasmus!" 
sagde  Johannes. 

»Nej,"  lovede  Rasmus. 

Men  han  var  alligevel  altid  glad,  naar  han  tørstede.  — Han 
var  igen  bleven  Hverm ands  Nar.  Den  eneste,  der  behandlede  ham 
alvorligt,  var  Johannes,  men  han  trykkede  ham  ved  sin  ufejlbar- 
lige Retskaffenhed. 

Mikkeline  betegnede  en  død  Fortid  for  ham.  Hver  Gang  han 
tænkte  paa  hende,  mindedes  han  Faderens  og  Moderens  Grave,  der 
havde  lukket  sig  over  hans  lykkelige  Tid. 

Det  eneste  levende,  han  ejede  fra  den  Tid,  var  Glams.  — 

Hans  Sturm-  und  Drangperiode  var  endt.  De  kogiende  EUe- 
taager  kaldte  ham  ikke  mere  ud  af  Huset,  og  Klokkefrøerne  kunde 
kvække  sig  ihjel,  uden  at  det  rørte  ham.  Nu  fristedes  han  mest 
af  Dampen  fra  Middagsgryden.  Han  sad  ofte  og  betragtede  den 
med  et  fedt  Drag  om  Munden  og  lyttede  til  dens  boblende  Kogen, 
alt  mens  hans  Øjne  nu  og  da  gled  hen  til  Mines  trivelige  Arme. 
Somme  Tider  blev  Blikket  hængende  længe  ved  dem,  indtil  han 
pludselig  brød  ud  i et  spruttende  Grin: 

»Ptsrnh!" 

»Hvad  griner  du  af,  Rasmus?" 

»Du  har  fede  Arme,  Mine." 

»Mener  du?" 

— Ja,  det  var  gode  Arme.  Mine  var  godt  i Stand.  Johannes 
havde  nok  sagt  . . . naa  . . . hm.  — Nej , det  kunde  ikke  nytte 
noget  med  det. 

Han  gled  dog  sin  Skæbne  i Møde. 

Det  var  i Høhøsten.  Han  og  Johannes  havde  rejst  det  duftende 


Digitized  by 


Google 


Et  Fjog 


533 


Hø  i runde  Stakke.  Middagssolen  bagede  saa  stærkt,  at  alle  Ko- 
kaser blev  brunstegte  og  faste.  Johannes  sot,  men  Rasmus  sjokkede 
om  i Marken,  rygende  en  Pibe  Tobak.  Marken  sænkede  sig  plud- 
selig brat  ned  i en  snæver  Dal,  i hvis  Bund  der  var  en  Dam. 
Rasmus  var  dreven  der  henimod  og  standsede  pludselig  — der  sad 
Mine  og  vadskede  sine  Fødder.  Kjolen  var  lagt  sammen  ovær 
Knæene.  En  Strimmel  rød  Klokke  grinede  frem  underneden. 

Han  listede  sig  sagte  ned  til  hende.  Hun  var  saa  optaget  af 
Badet,  at  hun  ikke  mærkede  noget 

— Det  var  et  Par  svære  Ben.  Nyvadskede  og  rene  et  langt 
Stykke  op  ad  Læggen.  Derefter  blev  Farven  en  Kende  graalig. 
Enkelte  sortagtige  Smaaprikker  markerede  Porerne  og  lige  under 
Knæet  laa  en  rødlig  riflet  Stribe,  Mærke  efter  Strømpebaandene. 
Selve  Knæene  bar  Præg  af,  at  hun  ofte  havde  ligget  paa  dem  ved 
Arbejdet  Resten  var  dækket  af  Kjolen,  men  han  kunde  følge 
Faconen  et  godt  Stykke  endnu  udenpaa. 

Han  stod  og  grinede  stille.  Læben  hang  lidt  ned,  saa  Under- 
mundens Tænder  kom  til  Syne. 

Hæ,  sikke  Ben! 

Han  bøjede  sig  fremover  og  nærmede  Munden  til  hendes  Øre: 

„Bøv!“ 

„Jøsses!!  — Er  det  dej,  Rasmus?" 

„De’  æ lie,  hva'  de’  æ." 

„Hvor  kommer  du  fra?" 

Han  satte  sig  ved  Siden  af  hende  og  saa’  paa  Benene: 

„Hvad  de  dov  æ nette  hvide." 

„Dem  maa  d’utte  se  paa,  Rasmus." 

Hun  lod  Kjolen  glide  ned  over  Knæet,  men  heller  ikke  længere. 

Hans  Mundviger  bredte  sig  om  ad  Ørene  til,  og  han  satte  en 
Tommelfinger  paa  den  ene  Læg: 

„Kill!" 

„Det  maa  du  re’nok  itte,  Rasmus." 

Kjolen  gled  helt  ned. 

Han  tog  hende  om  Armen.  Øjnene  skinnede  blaaligtykt: 

„Hu— uhm!“ 

„Hvad  æ de’  dov,  du  gør,  Rasmus!" 

Munden  blev  bredere;  Kinderne  skød  sig  op  foran  Øjnene,  da 
det  kom  med  Fistelklang,  som  naar  en  Hund  drømmer: 

„Jeg  kan  godt  li’e  dej." 

„Vil  du  givte  dej  med  mej?" 


Digitized  by 


Google 


634 


Et  Fjog 


»Det  er  jotte  nyttig  for  novet.* 

Hun  trak  sig  lidt  bort  fra  ham.  Kjolen  gik  lidt  op  igen  ved 
samme  Lejlighed: 

»Ja,  saa  kan  det  heller  itte  nytte  dej  novet,  Rasmus.* 
Middagssolen  skinnede  paa  de  nyvadskede  Lægge,  der  spejledes 
nede  i Vandet. 

»Ja,  saa  kan  vi  jo  lyse  paa  Søndag.* 

»Saa  er  det  godt,  Rasmus.* 

Han  tog  hende  om  Livet  og  trak  hende  ind  til  sig.  Hans 
Hænder  dirrede  lidt.  Hun  rev  sig  løs: 

»Der  skal  lyses  først,  Rasmus.* 

De  gik  op  imod  Huset. 

»Nu  kan  du  jo  sige  det  til  Johannes,*  sagde  hun. 

Der  kom  han  netop  stavrende  efter  Middagsluren. 

Rasmus  gik  ham  i Møde. 

»Ja,  nu  givter  vi  vos  jo,*  sagde  han. 

Johannes  gloede  lidt  paa  ham. 

Saa  kom  det  i fire  adskilte  Stød  med  stigende  Styrke: 

»Du  er  — Faen  — hent’m’et  — Fjols!* 

»Vil  du  være  Forlover?*  . 

»Nej!* 

Mine  var  kommen  hen  til  dem: 

»Ja  lad  vos  nu  komme  ind  og  snakke  om  det,  Johannes.  Hvis 
du  itte  mener,  det  kan  gaa,  skal  der  heller  itte  blive  noget  af  det.* 
De  gik  ind.  Der  kom  et  godt  Krus  01  paa  Bordet. 

»Tag  dig  nu  en  Taar  01,  mens  jeg  varmer  Kaffen.  Saa  kan 
vi  snakke  om  det,  naar  jeg  kommer  med  den.* 

— Naa  en  Taar  01  kunde  man  jo  nok  tage.  Øllet  var  s’gutte 
saa  tosset.  Han  kiggede  hen  til  Køkkendøren.  Den  stod  paa  Klem. 
— Naa,  hun  maatte  for  Resten  godt  høre,  hvad  han  sagde: 

»Du  er  altsaa  helt  taavle,  Rasmus!* 

»Jeg  véd  itte.* 

»Nu  kommer  Kaffen  snart,*  lød  det  fra  Køkkenet;  »men  jeg 
maa  lave  helt  ny.  — Tag  en  Taar  01  imens,  Johannes!* 

— Ja,  man  skulde  jo  ellers  -ud  i Høet.  — Men  et  Øjeblik  . . . 
Øllet  var  s’gu  godt  nok.  Ja,  Rasmus  var  s’gu  kommen  godt  op  i 
Høet!  Gud  fri  og  frels  os!  Sikken  et  Menneske!  Hans  Hoved  var 
Faen  hente  me  itte  halvt  saa  meget  værd  som  saadan  et  Krus 
gammelt  01.  — Brygge,  det  kunde  hun  jo,  Målenen  derude.  — 
Uhm.  Der  var  ikke  sparet  paa  Humlen.  Det  var  kanske  et  lille 


Digitized  by  L^ooQle 


Et  Fjog 


535 


Kom  for  kraftigt.  Men  godt  smagte  det  s’gu.  — Æ — h.  — Hun 
var  jo  et  meget  flinkt  Fruentimmer  — den  Mær.  Men  Rasmus  — 
sikken  et  Fjols!  Han  virrede  med  Hovedet  og  saa’  arrig  paa  ham. 

„Du  æ Faen  hent’me  ikke  for  god  til  det,  Rasmus.  Jeg  kan 
itte  forstaa,  at  hun  gider  havt  dig.  — Hvad  maa  ikke  dine  Forældre 
tænke!  Det  er  da  godt,  at  de  er  døde.  Du  skulde  Faen  hente  mig 
aldrig  ha’  vaaren  lagt  til!* 

Ude  fra  Køkkenet: 

„Nu  varer  det  ikke  længe  med  Kaffen,  Johannes!  Er  det  ikke 
godt  Gammeltøl,  vi  har?* 

„Jo,  det  er  der  ikke  noget  i Vejen  med.  — Gud  Fader  bevare  os!* 
Han  virrede  fortvivlet  med  Hovedet  og  vendte  Bunden  i Vejret 
paa  Kanden. 

Lidt  efter  kom  Mine  med  Kaffe  og  Rom. 

Johannes  sad  og  saa'  vemodig  ud  for  sig. 

Han  gjorde  et  Par  Kast  med  Hovedet  Tankerne  laa  saa 
underlig  løse.  Han  skadede  s’gu  ellers  ikke  noget  paa  Forstanden. 
— Men  — hvad  — det  — naa  — han  gad  ikke  i Øjeblikket. 
Mine  lavede  ham  en  Kaffeknægt. 

„Mener  dutte,  at  jeg  har  sørget  godt  for  Rasmus?* 

„Jo — hov,  det  kan  jeg  itte  sige  andet  som.* 

„Og  mener  du’tte,  at  han  kan  trænge  til  en,  der  kan  holde 
sammen  paa  hans  Kram?* 

„Aa  Gud  tyælpe  vos!  — den  Stymper,  han  kan  jo  knebent 
knappe  sine  Bovser.  — At  dutte  skammer  dej!* 

Han  saa’  bidsk  paa  Stymperen. 

„Men,*  indvendte  han,  „derfor  har  du  datte  nødig  at  givte 
dig  med  ham.* 

Hun  lænede  sig  fortroligt  over  mod  ham: 

„Rasmus  er  et  Mandfolk.  Er  det  bedre,  at  han  ligger  og 
kommer  galt  afsted  med  et  Svin  og  faar  et  Barn  at  betale  til  baade 
det  ene  og  det  andet  Sted.  — Og  det  vil  jeg  sige  dig,  Johannes: 
mig  kommer  han  itte  til,  saa  længe  vi  itte  er  Mand  og  Kone. 
Det  har  jeg  prøvet  godt  nok  én  Gang.  — Smag  paa  din  Knægt.* 
Han  slubrede  noget  i sig. 

„Jo — o,  det  maa  jeg  jo  respetere  dig  for,  Mine.  Det  er  itte 
alle,  der  tænker  saa  naabelt.* 

„Og  véd  du  hva,  Johannes,  jeg  kan  nutte  se,  at  Rasmus  er 
saa  farlig  for  god  til  mig.* 

„Det  er  han  Faen  hente  mig  heller  itte!* 


Digitized  by 


Google 


536 


Et  Fjog 


»Vil  du  saa  være  Forlover,  for  dig  vil  jeg  helst  ha’  til  det?* 

»Det  skal  jeg  nok,  Mine.* 

»Tak  skal  du  ha’.  Det  har  jeg  altid  sagt,  at  du  er  en  Mand 
med  Hoved  og  Hjerte  paa  det  rette  Sted,  som  kuns  raader  Ras- 
mus til  det  bedste.  — Ja  saa  kan  vi  godt  gi  hinanden  Haandslag, 
Rasmus.* 

Rasmus,  der  havde  siddet  og  hængt  i det  og  kigget  til  Øllet 
og  Knægten,  jog  en  Haand  ind  over  Bordet. 

Da  Johannes  saa’  de  samlede  Hænder,  langede  han  af  gammel 
Handelsvane  en  Næve  hen  og  »slog  af*. 

»Ja  saa  skulde  vi  vel  ud  i Høet,*  sagde  han. 

»I  Dag  skal  du  sove  til  Middag  en  Gang  til,  Johannes.  Og  faar 
du  nogen  Tid  Lyst  til  en  Taar  01  eller  en  lille  Knægt,  skal  du 
ikke  komme  til  at  gaa  forgæves  til  det  Hus,  jeg  er  Kone  i.* 


Saa  fik  han  sig  en  Kone.  Johannes  forærede  ham  en  Sølv- 
pibe i Brudegave.  Saaledes  stod  han  paa  Højden  af  timelig  Lykke. 
Mine  var  ogsaa  tilfreds  — nogenlunde.  Hun  havde  faaet  et  Boels- 
sted. Og  hun  havde  faaet  Rasmus.  Han  var  nu  ikke  saa  nem. 
Megen  Kærlighed  var  ikke  blevet  ham  beskaaret,  og  da  han  nu 
pludselig  af  Kirken  var  bleven  velsignet  dermed,  var  han  ret 
søndertrampende  i sin  Ømhedsudfoldelse. 

Hans  Omgang  med  Johannes  indskrænkedes  til  meget  korte 
Besøg,  der  altid  endte  med  Repliken: 

»Ja,  nu  er  det  nok  bedst  og  komme  hjem  og  se  til  Kunen.* 

Dette  »Kunen*  kom  med  en  stærktandet,  tæt  Mundfuld-Beto- 
ning, der  fik  Johannes  til  at  se  tankefuldt  efter  ham: 

»Ja,  det  æ s'gu  vist  ingen  Spøg  at  være  i Mines  Sted,  men 
. . . hvad  ...  det  er  god  Jord,  — og  naar  hun  vil  ha’  Stedet . . . 
saa,  — man  faar  Faen  hente  mig  ingenting  for  itte  novet  her  i 
Verden.* 

Mine  satte  mere  Pris  paa  »Stedet*  end  paa  sin  Brudgom. 
Undertiden,  i nedslaaede  Stunder,  lod  hun  det  skimte  frem  f.  Eks. 
overfor  Nabokonen  Stine,  der  havde  staaet  paa  Kirkegulvet  sammen 
med  hende. 

De  sad  ved  en  Kaffetaar  hos  Mine  en  Maanedstid  efter  Brylluppet 

»Ja,  nu  har  du  det  jo  godt  Mine.  Det  er  et  dejligt  Sted. 
Men  det  maa  dov  være  grimt  og  være  givt  med  Rasmus.  Han  æ 
jo  dov  kuns  en  halvtosset  Stakkel.* 


Digitized  by 


Google 


Et  Fjog 


537 


„Ja,  det  æ itte  nok  med  det,  Stine.  “ 

Tonen  lød  træt.  Stine  saa’  deltagende  paa  hende: 

„Er  han  haard  ved  dig,  Mine?* 

„Ja,  det  er  itte  saa  nemt,  Stine.* 

Stine  tænkte  efter  og  betragtede  Veninden  nøje: 

„Du  maa  tage  Tømmerne,  Mine.* 

„Ja,  men  det  er  dov  hans  eget  Hus,  Stine.* 

„Det  kan  godt  være,  men  du  er  da  ingen  Dyr;  du  er  da  et 
Menneske  lige  saa  godt  som  han,  Mine.  Du  skulde  lægge  Stang- 
mile paa  ham.  Mine.* 

„Det  kan  godt  være,  Stine.*  — 

Hun  tog  Tømmerne.  Men  Rasmus’  Personlighed  kunde  ikke 
bære  for  anden  Gang  at  skuffes  i sin  Kærlighed.  Den  første  For- 
elskelses ulykkelige  Forløb  havde  berøvet  hans  lille  Menneskeværdi 
dens  Næring.  Da  han  elskede  anden  Gang,  var  det  vel  ikke  Fø- 
lelser, der  kom  højt  i den  etiske  Rangklasse,  men  det  var  dog  dem 
og  deres  Besvarelse,  der  gjorde,  at  han  følte  sig  som  hørende  til 
Menneskenes  Børn. 

Nu  sank  han  sammen  som  en  Klump  Krop,  der  af  ingen 
agtedes  for  Lige  og  heller  ikke  gjorde  Fordring  derpaa.  Han 
havde  kun  Glams. 

Ved  Aftenstide  gik  han  ikke  til  Soveværelset,  men  til  Spise- 
kamret. 

Der  sad  han  paa  en  Stol  med  Albuerne  paa  Bordet.  Tog  en 
Bid,  kastede  en  til  Glams,  blundede  lidt,  vaagnede,  tog  en  Bid, 
gav  Glams  en  med,  smaasnorkede  igen,  tog  atter  en  Bid  og  saa 
fremdeles  Natten  igennem. 

De  bulnede  ud,  han  og  Hunden.  Mine  lod  ham  spise.  „Det  er 
jo  dog  hans  eget.*  Hun  rørtes  lidt  over  ham  og  tik  en  ung  Knægt 
til  at  hjælpe  ham  i Marken,  for  Rasmus  var  aldrig  rigtig  vaagen 
mer.  Den  unge  Fyr  gjorde  det  meste  Arbejde,  traadte  for  Resten 
nok  ogsaa  paa  anden  Vis  i hans  Sted.  — 

Det  var  igen  blevet  Høhøst.  Rasmus  drev  sig  en  Tur  over 
Marken  i Middagsstunden  med  Sølvpiben  i Munden  og  sin  nye 
Hat  paa  Hovedet. 

Han  stod  og  saa  ned’  mod  Dammen,  hvor  han  i sin  Tid  havde 
friet  til  Mine,  og  erindrede  bedre  Tider. 

„Hu— uhm!* 

Det  lød  ugidelig  resigneret.  Han  vendte  sig  gabende.  Han 
var  ikke  lidt  forandret.  Hvad  han  havde  tabt  i Aand,  det  havde 


Digitized  by 


Google 


538 


Et  Fjog 


han  vundet  i Legemets  Velmagt.  Navnlig  Bagen  gjorde  et  ganske 
kosmisk  Indtryk. 

Han  smed  sig  i en  Høstak,  bankede  Piben  ud,  stoppede  og 
tændte  igen.  Trak  Hatten  ned  over  Ansigtet  for  Solens  Skyld  og 
smaasov  som  sædvanlig  i Tykmættethed.  — Et  lille  Vindstød  rev 
Hatten  af.  Solen  skinnede  ham  i Hovedet.  Han  mærkede  det 
nok,  men  Madsøvnens  Tyngsel  sad  i alle  Lemmer,  og  han  lod 
Hatten  ligge. 

Han  blundede  lidt,  ikke  stærkere  end  at  han  kunde  høre  sin 
egen  Snorken.  Den  Tilstand  elskede  han. 

Han  syntes,  der  var  noget,  som  lugtede  svedent.  Han  gjorde 
en  harkende  Anstrengelse  for  at  vaagne  helt,  men  snorkede  igen 
videre  . . . Vist  lugtede  der  svedent.  Der  maatte  være  Ild  i noget 
etsteds  i Nærheden.  Det  var  vel  ikke  Huset!  Nej  det  passede 
Mine  nok  paa.  Mere  Snorken.  — — Den  Sol  hedede  stærkt  i 
Dag.  Naar  han  bare  ikke  var  saa  tung  i det.  Den  tossede  Hat, 

som  var  blæst  af. Naa,  han  maatte  have  den.  Han  langede 

ud  efter  den. 

»Av!* 

Han  havde  brændt  Haanden  og  for  op.  Der  var  gaaet  Ild  i 
Høstakken.  Den  nye  Hat  brændte  ogsaa. 

Han  stod  og  saa’  paa  det  glødende  og  rygende  Hø. 

„Her  er  Ildebrand!*  raabte  han. 

„Ja,  du  skulde  Faen  hente  me  itte  ha  Lov  til  at  lege  med 
Svovlstikker!*  sagde  Johannes,  der  havde  opdaget  Røgen  og  nu 
kom  kravlende  over  Gærdet  med  en  Spand,  som  han  fyldte  i 
Dammen,  og  fik  Ilden  slukket. 

„Du  skulde  tage  og  aflive  dig.  Selvgjort  er  velgjort.  Hva’ 
dit  Drog!*  — 

Rasmus  fik  sin  nye  Hat  erstattet,  for  Mine  havde  ladet  hans 
Klæder  assurere. 

Men  den  Ildebrand  havde  nær  kostet  ham  Livet. 

For  netop  i de  Dage  stod  der  i Avisen,  at  en  bekendt  For- 
hørsdommer i en  nær  Fremtid  vilde  ankomme  til  Sognet,  for  at 
holde  Undersøgelse  angaaende  nogle  gamle  uopklarede  Ildebrande. 
Det  var  nok  en  dygtig  Karl,  den  Dommer!  Han  fik  alle  skyldige 
til  at  bekende.  Somme  sagde,  at  han  fik  de  uskyldige  til  at  be- 
kende med. 

Der  var  en  vis  Spænding  i Luften,  og  den  naaede  Rasmus 
paa  denne  Maade: 


Digitized  by  L^ooQle 


Et  Fjog 


539 


Han  gik  ude  paa  Vejen  og  drev.  Der  kom  en  Flok  Drenge: 

„Har  du  hørt  det  sidste  Nyt,  Rasmus?*  sagde  de. 

„Nej.* 

„Sylow  kommer  for  at  forhøre  dig.  Du  har  jo  sat  Ild  paa  en 
Høstak.  Du  kommer  av  med  Knappen.  Er  du  tosset!  — I alt 
Fald  i Rasphuset!* 

Rasmus  gik  hjem  og  funderede.  Det  med  Sylow,  der  kom, 
var  sandt  nok.  Mine  og  Karlen  havde  snakket  om  det.  Og  han 
havde  jo  sat  Ild  paa  Stakken.  Han  havde  ogsaa  faaet  Hatten 
erstattet.  Det  var  kanske  det,  der  hed  — ja,  hvad  var  det  nu  de 
kaldte  det  — det  var  noget  med  Asseransen  . . . Asseransesvie  var 
det  nok.  Det  skulde  være  det  samme  som  Bedrageri.  — Han  vilde 
ikke  i Forhør,  han  vilde  ikke  i Rasphuset.  Det  vilde  han  ikke. 
Og  han  vilde  heller  ikke  af  med  Knappen.  Nej,  han  vilde  ikke. 

Han  gik  ind  i Stuen.  Mine  var  i Marken.  Han  gad  nok 
spørge  hende  til  Raads,  men  turde  ikke  gaa  ud;  de  kunde  gerne 
komme  og  hugge  ham  med  det  samme,  Betjentene.  Det  var  tosset 
med  den  Stak!  Og  Hatten!  Naar  han  endda  kunde  slippe  med  at 
betale  deres  Værdi  i Penge.  Men  Dommeren  trak  jo  af  med  Folk. 
Det  var  ikke  godt  at  vide,  hvad  der  blev  af  dem.  Nogle  kom  vel 
i Rasphuset,  altsaa;  og  nogle  maatte  vel  af  med  Knappen.  — Nej, 
det  gjorde  han  ikke.  De  skulde  hverken  faa  ham  i Rasphuset 
eller  faa  hugget  Hovedet  af  ham!  Ikke  om  det  saa  skulde  koste 
hans  Liv! 

Han  tog  sin  Barberkniv  og  strøg  den  paa  Haanden,  skød 
Hagen  i Vejret  og  snittede  forsigtigt. 

„Av!!* 

Han  følte  op  til  Riften.  Der  kom  Blod  paa  Fingrene. 

„Føj,  det  var  dov  grimt!*. 

Saa  for  han  i Seng  og  trak  Dynen  op  under  Hagen. 

Der  laa  han,  til  Mine  kom  og  opdagede  ham  og  det  blodige  Lagen. 

„Jøsses,  vor  Frelser!  Hvad  æ det,  du  har  gjort,  Rasmus?!* 

„Jeg  har  skaaret  Halsen  over  paa  mig,*  svarede  han  i en 
sindig,  flegmatisk  Tone,  som  den,  der  nævner  en  Kendsgerning,  der 
nu  engang  ikke  er  noget  at  gøre  ved. 

Hun  undersøgte  det  ubetydelige  Saar. 

„Hvorfor  har  du  dog  gjort  det,  Rasmus?* 

„Jo,  det  var  lige  saa  godt.* 

„Jamen  hvorfor?* 

„Drengene  sagde,  at  Sylow  vilde  hente  mig  for  Høstakkens  Skyld.* 


Digitized  by 


Google 


540 


Et  Fjog 


.Jamen  for  saadan  noget  Sludder  ryger  du  datte  til  og  snitter 
Halsen  over  paa  dig.  Du  kunde  da  nok  forstaa,  at  det  var  Løgn.* 

.Nej,  det  staar  i Avisen!* 

,Saa  kunde  du  da  vente  og  se,  om  han  kom,  siden  dutte  er 
klogere.  Hvordan  vil  du  forsvare  dette  her?  Véd  du,  at  det  var 
Selvmord,  hvis  du  havde  faaet  Held  til  det.  Hvordan  vilde  du 
forsvare  det  for  din  Kone  og  din  Gud?* 

Hans  Blik  svævede  hjælpeløst  om  i Stuen.  Det  blev  hængende 
ved  Johannes’  Sølvpibe. 

»Selvgjort  er  velgjort,*  sagde  han  saa.  — 

Rasmus  beholdt  .Knappen*.  Men  kort  efter  blev  han  syg  af 
noget  .indvendig*.  Han  kunde  ikke  spise  og  magredes  af  Dag  for 
Dag.  Bukserne  hang  og  slubrede  ham  om  Benene. 

Til  sidst  maatte  han  gaa  i Seng.  Der  laa  han  og  snakkede 
med  Glams  og  røg  paa  sin  Sølvpibe;  men  daarligere  blev  han. 

En  Dag  i Efteraaret  begyndte  han  at  fantasere.  Han  troede, 
at  det  var  Sommer  og  talte  om  Harmonikaer  og  om  Stengærdet, 
hvor  Karlene  plejede  at  samles,  og  om  Mikkpline.  Hendes  Navn 
kom  flere  Gange  igen. 

»Ja,  han  gjorde  jo  meget  af  hende  en  Tid,*  sagde  Mine,  .ja, 
den  Stakkel,  han  har  ikke  haft  det  for  godt  mellem  Menneskene.* 

Rasmus’  Stemme  døde  hen.  Han  laa  og  saa’  ud  i Luften  med 
skinnende  Øjne.  Han  var  helt  køn. 

,Moer,  Moer,*  sagde  han,  og  et  lille  Smil  drev  over  hans 
Mund,  »hvor  kan  det  være,  at  du  har  vaaren  væk  saa  længe?* 

.Herre,  Jesus!  nu  ser  han  sin  Moer,*  sagde  Mine  og  foldede 
Hænderne,  »ja  saa  er  han  snart  færdig.  Skynd  dig  og  hent 
Præsten,*  sagde  hun  til  Karlen. 

Rasmus  laa  en  halv  Times  Tid  uden  Bevidsthed. 

Saa  saa’  han  paa  Mine  og  Johannes,  der  stod  hos,  og  paa 
Glams,  der  stod  paa  Bagbenene  med  Forpoterne  oppe  i Sengen. 

»Kan  du  kende  mig,  Rasmus?*  spurgte  Mine. 

.Jo.* 

Mine  foldede  Hænderne,  og  med  et  blegt,  højtideligt  Ansigt 
sagde  hun: 

»Er  du  nu  beredt  til  at  gaa  fra  mig  og  til  din  Frelser,  Rasmus?* 

Han  saa’  roligt  paa  hende: 

»Det  er  jeg  jo  nødt  til.* 

,Er  du  ked  af,  at  du  skal  dø,  Rasmus?*  spurgte  Johannes. 

I en  Tone  som  af  stor  Lettelse  sagde  den  syge: 


Digitized  by  LjOOQle 


Et  Fjog 


541 


»Nej,  aldrig  bitte!" 

Blikket  flakkede  lidt  omkring,  gled  fra  Sølvpiben  paa  Væggen 
hen  til  Glams,  der  stod  og  slikkede  hans  Haand.  Der  blev  det 
kærligt  hængende: 

„Hu — uhm!“ 

Saa  slukkedes  det.  Rasmus  var  død. 

Johannes  gik  udenfor. 

Der  hang  nogle  graa  Skyer  for  Solen.  Hist  og  her  var  de 
ligesom  tyndslidte,  saa  dens  Skær  kunde  skimtes  bag  dem. 

Gaardspladsens  Stenbro  var  tæt  bestrøet  med  visne  Blade,  der 
skrattede  for  Foden,  mens  han  gik  hen  gennem  dem.  Udenfor  paa 
Gærdet  hang  Rasmus’  Bukser  og  svingede  i Vinden,  der  spilede 
dem  ud  i deres  hele  vældige  Omfang. 

„Ja,  dem  faar  han  itte  paa  tiere,"  tænkte  Johannes  med 
et  Suk.  — 

Der  kom  Præsten. 

„Hvordan  gaar  det?"  spurgte  han. 

„Jo,  nu  er  han  sluppen." 

„Er  han  død?" 

„Det  er  han.  Han  døde  kønt  og  roligt.  Det  var  der  ikke 
noget  i Vejen  for;  — der  hænger  hans  Bovser!" 

„Saa  han  døde  stille?" 

„Det  gjorde  han!  Jeg  ønsker  mig  saadan  en  Ende  som  Ras- 
muses.  Kunde  jeg  faa  det,  saa  har  jeg  itte  mer  at  bede  om." 

„Ja,  ja,  Johannes;  det  kan  De  jo,  naar  De  vil  selv." 

„Ja,  jeg  beder  da  hver  Avten,  naar  jeg  lægger  mig  i minSeng, 
om  at  Vorherre  vil  tage  mig  op  til  sig,  naar  jeg  dør."  — Et  dybt 
Suk.  — „Det  gør  jeg  Faen  h . . . hm." 

Med  et  angerfuldt,  undskyldende  Blik  til  Præsten  brød  han 
over  i en  høj  Vejvisertone,  der  ligesom  skulde  overdøve  den  be- 
gyndte Fortalelse: 

„Ja,  han  ligger  derinde."  — 

Rasmus  blev  lagt  paa  lit  de  parade  i Loen  paa  en  stor  Bord- 
plade, der  hvilede  paa  tre  Bænke.  Hvem  der  vilde,  kunde  komme 
og  se  ham. 

Inde  under  Bordet  lagde  Glams  sig  med  Snuden  paa  korslagte 
Forpoter. 

Den  var  ikke  til  at  lokke  eller  true  derfra. 

Man  satte  Mad  ud  til  den,  men  Glams  rørte  den  ikke.  — 

Tilskueren  1904  35 


Digitized  by 


Google 


542 


Et  Fjog 


Da  Kisten  nogle  Dage  efter  kom,  gik  Johannes  og  Karlen  ud 
for  at  „lægge  Rasmus  i*. 

„Bare  Hunden  taaler,  at  vi  rører  ham!“  sagde  Karlen. 

„Glams8,  kaldte  Johannes. 

Den  laa  stille. 

„Glams,  kom  saada,  komseda,  Glamseben!8 

Den  ikke  saa  meget  som  logrede. 

Han  stak  Haanden  ind  til  den. 

Karlen  trak  sig  noget  tilbage. 

„Se  dig  for,  at  den  ikke  bider!8  sagde  han. 

Men  Johannes  trak  Haanden  til  sig  og  saa’  med  fugtige  Øjne 
paa  ham: 

„Nej,  han  bider  itte,  hverken  mig  eller  nogen  andre.  Han  er 
gaaet  med  Rasmus!  Han  er  helt  stiv  og  kold.8 

Han  gik  hen  til  Døren  og  saa  ud  i Luften,  hvor  de  faldende 
Blade  sejlede  sagte  ned  mod  Jorden,  det  ene  efter  det  andet,  og 
hvor  Vinterkulden  ligesom  laa  i Kim. 

Der  stod  han  en  Stund,  og  sagde  saa  halvt  til  Karlen,  halvt 
hen  i Vejret  for  sig  selv: 

„Ok,  Herregud,  hvad  er  vi  Mennesker!  — Her  har  vi  gaaet 
og  grinet  af  Rasmus  og  kaldt  ham  en  Stakkel  hele  hans  Liv  og 
tænkt,  at  ingen  kunde  bryde  sig  om  ham.  — Og  saa  dør  hans 
Hund  af  Sorg  over  ham ! — Det  er  der  ingen  af  vos  andre  med 
de  kloge,  oplyste  Hoveder,  der  naar.  — Kloge!  Ok  Gud,  hvad  er 
vi  i Guds  Haand  mere  som  de  Blade,  der  falder  her  i Gaarden! 
Vi  burde  altid  tænke  paa,  at  kun  hvad  Han  selv  gør  er  velgjort. 
— Lad  vos  saa  faa  ham  i Kisten!8  — 

J.  Anker  Larsen 


Digitized  by 


Google 


HERMAN  BANG 


urderingen  af  Herman  Bangs  Kunst  har  altid  været 
i en  ejendommelig  ustadig  Ligevægt.  Der  er  blevet 
brugt  mange  stærke  Ord  om  den,  og  alligevel  har 
Læseverdenen  aldrig  slaaet  sig  til  Ro  ved  én 
Følelse,  som  rummende  det  centrale.  Sammenlign 
den  Sikkerhed,  hvormed  Pontoppidans  Navn  staar 
i den  offentlige  Bevidsthed. 

De  gentagne  Klager  fra  Bangs  Side  over  Mangel  paa  Paa- 
skønnelse  kunde  referere  sig  til  dette.  Maaske  føler  han,  at  hans 
Kunst  endnu  ikke  er  forstaaet,  at  Dommen  endnu  ikke  er  naaet 
ind  til  det  væsentlige.  Et  andet  Spørgsmaal  er  det,  om  en  mindre 
ensidig  Dom  ogsaa  vilde  tilfredsstille  ham.  Hvad  der  straks  gør 
Læserens  Stilling  saa  vaklende  over  for  Bang,  er  det  dobbelte  Grund- 
lag, hvorfra  hans  Kunst  skyder  op.  Man  gaar  umiddelbart  ud 
fra,  at  det  forholder  sig  med  Bang  som  med  andre  Forfattere  — 
rent  bortset  fra  de  personlige  Forskelle  — at  man  kan  opstille 
én  fortsat  Række,  én  Maalestok  for  deres  Talent  fra  de  Punkter, 
hvor  det  udfolder  sig  rigest  og  til,  hvor  det  svigter  fuldstændigt. 
Men  for  Bangs  Vedkommende  vil  man  opdage,  at  det  forholder  sig 
anderledes,  thi  hvor  Talentet  svigter,  begynder  der  et  nyt  — han 
har  nemlig  to.  Han  har  sin  Form  for  Digterbegavelse,  hvormed 
han  giver  sit  ejendommelige  Resumé  af  Verden.  Hans  Talent  er 
indenfor  sin  Begrænsning  ægte  og  betydningsfuldt  nok.  Men  han 
har  tillige  Evner  til  at  lyve,  arrangere,  efterligne.  Han  laver, 
fabrikerer  Indtryk,  hvor  hans  Forraad  slipper  op,  han  konstruerer 
de  Skikkelser,  han  ikke  kender.  Han  lader  sig  ikke  skræmme  af 

35* 


Digitized  by 


Google 


544 


Herman  Bang 


nogen  Vanskelighed.  Er  den  virkelige  Skikkelse  kun  21/*  Alen 
lang  og  han  har  Brug  for  en  Kæmpe,  lægger  han  en  Alen  til 
hans  Vækst.  Er  det  ønskeligt  for  Facits  Skyld,  indpoder  han  sine 
Personer  et  eller  andet  Instinkt  — i Reglen  en  blind  og  voldsom 
Sanselighed.  I det  Øjeblik,  hvor  det  gør  mest  Virkning,  aabenbarer 
han  eir  liden  Karaktersvaghed  hos  dem,  som  vi  umulig  kunde  have 
anet,  men  som  vi  paa  Grund  af  den  sikre  tilforladelig  Maade,  hvor- 
paa  den  afsløres,  bliver  nødt  til  at  tro.  Han  fuldstændiggør  sine 
Personer,  hvis  de  skulde  trænge  til  det. 

Han  mangler  derfor  heller  aldrig  Oplysninger  om  dem.  Han 
er  i saa  Henseende  lige  saa  samvittighedsløs  alvidende  som 
nogen  Sladresøster.  Han  synes  ogsaa  at  have  set  en  uhyre 
Mængde.  Hvor  tidt  og  ofte  er  ikke  hans  Beundrere  himlet  over 
hans  Evne  til  at  iagttage.  Der  er  maaske  intet  andet  Punkt,  hvor 
man  saa  hurtig  fatter  Mistanke  og  faar  Mistanken  bestyrket,  som 
netop  ved  at  undersøge  hele  den  Vrimmel  af  Smaatræk  — i Reglen 
i Form  af  Sammenligninger  — hvormed  hans  Bøger  er  fyldt,  og 
som  har  til  Opgave  at  levendegøre  de  skildrede  Mennesker.  Ved 
første  Øjekast  vil  man  næppe  opdage  Forskel  imellem  dem,  men 
Flertallet  staar  ikke  for  en  nøjere  Prøve,  hvor  godt  de  end  er 
eftergjorte. 

En  eller  anden  lille  Usandsynlighed,  en  eller  anden  Overflødig- 
hed røber  dem  som  mindre  udsprungne  af  levende  Iagttagelse,  der 
paanødte  sig  netop  i denne  Forbindelse,  end  af  en  hurtig  Hjæmes 
Kombinationsevne.  Man  kan  bl.  a.  finde  en  Prøve  paa  disse 
Salonaandrigheder  i Beskrivelsen  af  Fru  von  Eichbaums  Hjem- 
komst i „Ludvigsbakke*1.  Man  gaar  ud  paa  Perronen. 

„Admiralen  kom  bagest  med  noget  i sit  Ansigt,  som  „fulgte* 
han  fra  Frederiksberg  en  højtstaaende  Vaabenfælle  i Landetaten*. 

Det  staar  nu  for  det  første  hen  i det  uvisse,  hvorledes  Admi- 
ralen saa’  ud,  da  han  gik  ud  paa  Perronen.  Han  kan  have  været  al- 
vorlig, maaske  højtidelig  eller  faaret  eller  adspredt  eller  benovet 
eller  lidt  af  hvert.  Ikke  desto  mindre  er  der  tilføjet  et  særligt  Træk, 
der  giver  Oplysningen  Udseende  af  at  være  endogsaa  meget  paalidelig. 
Men  hvorledes  skal  man  kunne  forestille  sig  Admiralens  Udtryk 
saaledes  som  det  bestemmes  ved  at  den  afdøde  er  af  Landetaten 
i Modsætning  til  Søetaten? 

Den  overfladiske  Læser  tror  at  have  modtaget  et  Indtryk, 


1 Der  dog  er  den  Bog,  hvor  der  findes  færrest. 


Digitized  by  L^ooQle 


Herman  Bang 


545 


u'den  at  dette  er  Tilfældet.  Hans  Fantasi  sættes  i en  flygtig  Be- 
vægelse, men  der  fremkaldes  ikke  noget  tydeligt  Billede.  Det  hele 
er  en  Leg  med  Ord,  en  spirituel  Færdighed,  om  man  vil,  uden 
større  Dybde  end  det  meste,  man  kan  læse  i „Klods-Hans*. 

Men  af  slige  Træk  vrimler  det  i Herman  Bangs  Bøger. 

Der  findes  altsaa  i Virkeligheden  to  Herman  Bang’er  ligesom 
der  findes  mindst  to  forskellige  Forfattere  til  Mosebøgerne.  Det 
vilde  paa  de  allerfleste  Punkter  være  muligt  at  drage  en  ret  skarp 
Skillelinie  mellem  de  to  Bestanddele. 

Det  ser  mere  paafaldende  ud,  end  det  i Virkeligheden  er,  naar 
man  tager  Hensyn  til  Arten  af  Herman  Bangs  Digterfantasi.  Det 
er  nemlig  ganske  aabenbart  — fremgaar  af  mange  Tegn  — at 
han  ikke  i særlig  høj  Grad  besidder  den  frodigt  og  frivilligt  vir- 
kende Fantasi,  der  er  Digterevnens  paalideligste  Grundlag,  og  som 
kan  give  Billederne  Hallucinationens  skuffende  Virkelighedspræg. 
Det  forunderlige  i Digterevnen  er  netop  den  Kraft,  hvormed  Bille- 
det fastholdes  helt,  levende  og  samtidigt,  alt  imedens  den  indre 
Iagttagelse  gaar  fra  Punkt  til  Punkt  — opdager  den  ene  Ejen- 
dommelighed efter  den  anden. 

Herman  Bang  savner  en  saadan  levende,  blodrig  Fantasi. 
Det  er  kun  med  Møje  han  fastholder  sine  Skikkelser1.  Selv  hvor 

* 1 Hr.  Sven  Lange  har  i sin  Anmeldelse  i „Politiken*  meget  rigtig  frem- 

hævet dette  som  karakteristisk  for  Bangs  Kunst , men  som  karakteristisk  for 
Hr.  Langes  Kritik  vil  jeg  gøre  opmærksom  paa,  at  den  Begrundelse,  han  har 
givet  deraf,  er  ganske  forfejlet,  hvor  bestikkende  den  end  lyder.  Hr.  Lange  an- 
fører Begyndelseslinierne  i „Mikael* : „Mestren  aabnede  Døren  til  Balkonen  og 
traadte  ud.  Hans  Øjne  var  let  knebne  sammen,  enten  fordi  de  endnu  søgte  at 

se  Værket eller  maaske  blot  forbi  de  blændedes  af  Dagens  Lys.*  Hr.  Lange 

tager  dette  som  et  uvilkaarligt  Udtryk  for,  hvor  lidet  Bang  kender  sine  Fi- 
gurer til  at  begynde  med.  Ræsonnementet  er  for  det  første  forkert  af  den 
simple  Grund,  at  det  samme  Trick  anvendes  hele  Bogen  igennem  (f.  Eks. 
Side  356),  men  et  virkelig  kritisk  Kendskab  til  Bangs  Kunst  vilde  have  set 
Slægtskabet  mellem  dette  og  andre  lignende  Fif,  hvorved  Bang  tværtimod  be- 
vidst søger  at  give  det  Udseende  af,  at  han  staar  paa  en  endogsaa  særdeles 
fortrolig  Fod  med  de  i hans  Digtning  optrædende  Personer.  Han  ynder  saa- 
lede9  at  give  sine  Oplysninger  i Form  af  Parenteser,  at  insinuere  sin  Viden  i 
Stedet  for  at  meddele  den.  Det  er  som  om  han  holdt  Haanden  op  for  Mun- 
den og  hviskede  En  i Øret:  „For  Resten,  jeg  kender  jo  Petersen  særdeles 
godt,  nu  skal  jeg  betro  Dem  o.  s.  v.‘  At  han  henstiller  i det  uvisse  om  Grun- 
den til  en  Persons  Opførsel  er  den  ene  eller  den  anden  er  et  lignende  Kunst- 
greb, hvorved  han  paadutter  Læseren,  at  de  begge  to  kan  have  deres  be- 
grundede Mening  om  vedkommende.  Det  er  en  Henstilling  til  Læseren:  „Jeg 
véd  ikke,  hvad  De  mener?*  Og  hvis  denne  uvilkaarligt  svarer,  er  han  over- 


Digitized  by  L^ooQle 


546 


Herman  Bang 


man  ikke  kan  være  i Tvivl  om,  at  der  er  et  Virkeligheds-Grund- 
lag, maa  han  genfremkalde  Billedet  ved  at  belyse  Punkt  efter 
Punkt.  Han  har  selv  gentagne  Gange  i Interviews  uden  at  tænke 
over  det  tvetydige  deri,  rost  sig  af  sit  Arbejde  for  at  underbygge 
Fantasibilledet.  Hvorledes  han  lader  sin  Naboerske  lave  Pundkage 
for  at  kunne  forestille  sig  Ida  Brandt  i samme  Situation  — eller 
hvorledes  han  rejser  til  Paris  for  at  opfriske  Indtrykket  af  Rivoli- 
gaden  og  Louvres  Gaard. 

Apropos,  hvor  megen  Usundhed  røber  ikke  sligt  moderne 
Kvaksalveri.  Som  Digtningens  Historie  tilstrækkelig  viser,  er  det 
meget  ofte  fra  et  forholdsvis  kort  Spand  af  Oplevelser,  at  de  store 
Digtere  efter  Aars  Lagring  henter  Stoffet  til  deres  Digtninge,  fordi 
Billederne  i Kraft  af  de  hemmelige  psykologiske  Love,  der  kaldes 
Geni,  rejser  sig  tydeligere  og  mere  levende  end  den  Virkelighed,  de 
har  for  Øje.  (Man  behøver  blot  at  minde  om  Turgenjeff,  Lie  og 
Ibsen,  der  har  skabt  deres  nationale  Kunst  under  aarelangt  Ophold 
i Udlandet.)  De  tog  Følgerne,  skrev  daarlige  Bøger,  naar  de  hemme- 
lige Kilder  holdt  op  med  at  rinde.  Nu  da  det  gælder  om  at  føde 
Mesterværker  mindst  én  Gang  ora  Aaret,  søger  man  at  hjælpe  paa 
den  indre  Goldhed  og  undgaar  alligevel  ikke  sin  Skæbne. 

Foruden  disse  ydre  Midler  bruger  Herman  Bang  i sin  Kunst, 
selv  hvor  den  er  friskest,  bestemte  Vendinger,  et  eller  andet  Lede- 
motiv for  at  lette  sig  Arbejdet.  Det  er  en  Slags  Mnemoteknik. 
Men  naar  det  ægte  i hans  Kunst  først  har  affødt  saadanne  Skemaer, 
ligger  det  saare  nær  at  arbejde  videre  paa  den  engang  vundne  Manér. 

Undersøgelsen  fører  tilbage  til  Grundskavanken  i Bangs  Kunstner- 
personlighed. Han  mangler  Respekt  for  sin  egen  Begrænsning. 
Han  har  ikke  villet  stoppe,  hvor  Talentet  satte  Grænser.  Som 
saa  mange  moderne  savner  han  den  instinktive  Sikkerhed,  der 
forhindrer  Personligheden  fra  at  synes  større  eller  anderledes  end 
den  er,  som  ikke  skærmer  den  for  det  svage  og  falske, 
men  som  ikke  tillader  nogen  at  forveksle  dette  med  det 

listet,  indviklet  i en  Historie,  som  han  maaske  ellers  ikke  gad  have  med  at 
gøre.  Herman  Bang  er  utrættelig  i at  udpønse  slige  Rævestreger,  derimod 
mindre  dygtig  som  Praktiker.  Han  gør  i Reglen  for  meget  ud  af  det,  saa  at 
man  lugter  Lunten.  Det  er  dog  alligevel  en  af  de  Sider  i hans  Kunst,  der 
vinder  ham  de  naive  Hjerter.  De  elsker  at  lade  sig  narre  af  ham  ligesom  de 
i Teatret  ikke  kan  blive  træt  af  at  lade  sig  imponere  af  Dr.  Nikolas  slagfær- 
dige Alvidenhed.  Man  kan  ikke  uden  et  Smil  tænke  paa,  hvilken  bitter  Skuffelse 
det  maa  have  været  for  Forfatteren  at  se  sin  List  strande  paa  Hr.  Sven  Langes 
„candeur*  — falde  til  Jorden  som  en  Vittighed,  der  ikke  bliver  forstaaet. 


Digitized  by 


Google 


Herman  Bang 


547 


ægte  og  oprindelige.  Viljen  er  i hans  Kunst  ikke  blot  en  be- 
arbejdende, men  ogsaa  en  frembringende  Faktor.  Tages  Affektation 
i videste  Betydning,  som  det,  der  ikke  staar  i uundgaaeligt 
Afhængighedsforhold  til  Personlighedens  Væsen,  saa  er  hele  Grund- 
laget for  Bangs  Kunst  een  stor  Affektation,  hvilket  heldigvis  ikke 
vil  sige,  at  al  hans  Kunst  er  affekteret. 

Man  tør  i øvrigt  antage,  at  den  store  Sum  af  Energi,  hans 
Kunst  har  slugt,  har  bidraget  til  at  udmatte  hans  Aand  og  gjort 
Jordbunden  skikket  for  det  underlig  slappe  Sortsyn,  der  er  Grund- 
tonen. Det  er  heller  ikke  muligt  andet  end,  at  Kampens  Haab- 
løshed  Gang  efter  Gang  maa  have  overvældet  ham.  Det  lyder  som 
et  forholdsvis  ægte  Hjærtesuk,  naar  i hans  sidste  Bog  Mesteren1 
taler  om,  at  han  er  dødstræt  af  at  løbe  om  Kap  med  sig  selv, 
skønt  det,  hvis  Ordene  skal  gælde  Herman  Bang  selv,  er  for  højtide- 
ligt at  tale  om  „at  skabe  det  store  og  efter  det  store  det  større 
og  efter  det  større  det  største  — som  jeg  aldrig  naar" ; thi  Her- 
man Bang  er  ingenlunde  nogen  gigantisk  Aand,  der  kæmper  med 
det  umulige. 

Man  kunde  maaske  faa  de  fleste  til  at  indrømme,  at  han 
hverken  er  nogen  vidtfavnende  eller  dyb  Aand.  Men  hans  Nervøsitet, 
der  er  Kilden  til  hans  Følsomhed  og  til  hans  Ideer,  giver  ham  et 
baade  for  ham  selv  og  andre  skuffende  Skær  af  at  være  en  rig 
Aand.  Skuffende,  fordi  denne  Rigdom  ikke  bestaar  i nogen  virke- 
lig Fylde.  Herman  Bang  ejer  ikke  det,  der  er  Kilden  til  sjæle- 
lig Rigdom,  en  dyb  Grundfølelse,  nogle  faa  tilsyneladende  simple 
Ideer,  der  ved  at  sættes  i Forbindelse  med  Erfaringen,  stadig 
avler  nye. 

Fører  man  de  hundrede  Enkeltheder  tilbage  til  deres  Grund- 
typer, mødes  de  ikke  som  Straaleme  i det  fælles  Centrum,  men 
man  ser  det  hele  skrumpe  ind,  man  ser  den  ene  „Aandrighed* 
overflødiggøre  den  anden,  fordi  de  kun  er  fattige  eller  krampagtige 
Gentagelser  af  det  samme. 

Skal  man  tale  om  Grundtanken  i Herman  Bangs  Kunst,  maa 
man  holde  sig  til  den  Fatalisme,  der  efter  hans  Syn  bestemmer 
Menneskenes  Færd.  Den  omtales  hyppig  i mere  eller  mindre 
dunkle  Udtryk.  Naar  håns  Kvinder  bliver  stille  og  ser  ind  i sig 
selv  er  det  deres  Erfaringers  Slutsum,  at  Mennesker  ikke  kan 
stride  imod.  Naar  hans  Mænd  hæver  sig  i deres  fulde  Højde  for 


1 Herman  Bang  skriver:  Mestren. 


Digitized  by  L^ooQle 


548 


Herman  Bang 


at  skue  hen  over  Tilværelsen,  er  det  ogsaa  deres  olympiske  Vis- 
dom, at  vi  er  i blinde  Magters  Vold.  Sikkert  kan  der  tales  om 
en  Nødvendighed,  der  bøjer  Menneskers  Skæbne,  men  denne  Magt 
er  ikke  mere  „blind"  end  alle  andre,  vi  kender.  Den  er  en  sideordnet 
Aarsag,  en  Lidenskab,  en  Tanke,  en  Trang.  At  den  skulde  være 
„blind"  maa  betyde,  at  man  ikke  bliver  sig  den  bevidst,  men  saa  er 
den  heller  ikke  til  som  „Nødvendighed".  „Skæbnen"  forud- 
sætter Menneskets  Vilje.  Den  er  kun  til  igennem  sin  Kamp 
med  denne,  ses  kun  paa  Baggrund  af  denne.  Derfor  er  Bangs  Fata- 
lisme ofte  kun  et  tomt  Ord ; thi  Viljesmomentet  fattes  i hans  Men- 
neskeskildring. Der  opstaar  ingen  Brydninger,  der  kan  sætte  vort 
Sind  i Bevægelse.  Man  faar  intet  at  vide  om,  hvad  det  er,  der 
tvinger  disse  Mennesker  — de  synes  et  viljeløst  Bytte.  Ofte  gør 
derfor  Bangs  Menneskeskildring  et  ikke  mere  rystende  Indtryk,  end 
hvad  man  kan  opleve  i enhver  Hønsegaard,  hvor  Hønen  uden  Ind- 
vending lægger  sig  ned,  naar  Gemalen  som  en  blind  og  højtide- 
lig Nødvendighed  er  over  den. 

De  særlige  Former,  hvorunder  denne  Skæbnetro  tager  fast 
Skikkelse  er  af  højst  ulige  Værdi.  Mest  tvivlsom  ytrer  den  sig 
som  en  Tilbøjelighed  til  at  lade  Menneskene  handle  efter  Drifter 
og  Impulser.  Det  er  navnlig  Erotikken,  der  overfalder  dem  og 
fører  dem  i Ulykke  eller  Skændsel.  Man  faar  en  Mistanke  om,  i 
hvilken  Grad  det  er  en  Anskuelse,  der  udefra  indføres  i Skildringen 
uden  psykologisk  Nødvendighed  eller  Begrundelse,  naar  man  stadig 
møder  det  samme  Træk  og  ofte  i Forbindelser,  hvor  alt  snarere  taler 
imod  end  for  dets  Sandsynlighed.  Nøgternt  set  er  der  saaledes 
ikke  megen  Grund  til  at  tro,  at  Degnens  Tine  eller  Moderen  i 
„Det  hvide  Hus*  skulde  være  passende  Illustrationer  til  Bangs 
Driftstheori. 

Paa  en  anden  mere  overbevisende  Maade  krystalliserer  Fata- 
lismen sig  i en  Tilbøjelighed  til  at  se  Menneskenes  Liv  bestemt,  af 
Vaner.  Men  lige  saa  lidet  frugtbart  det  er  for  Kendskabet  til  det 
menneskelige  at  formode  en  uimodstaaelig  erotisk  Drift  selv  hos  de 
skikkeligste  Mennesker,  lige  saa  fattig  en  Udvej  er  det  — i 
Længden  — at  forklare  Mennesker  ved  deres  Vaner. ' Selv  i de 
Tilfælde,  hvor  det  passer  bedst,  er  det  dog  kun  Overfladen  af  en 
Forklaring. 

Man  kan  ikke  sjældent  hos  Forfattere,  der  arbejder  ud  fra  et 
snævert  og  ubøjeligt  Grundsyn,  forfølge,  hvorledes  dette  med 
mindre  Held  prøves  paa  forskellige  Menneskeskæbner,  inden  den 


Digitized  by  L^ooQle 


Herman  Bang 


549 


Type  endelig  findes,  til  hvilken  det  passer.  For  Bang  lykkes  denne 
Tilpasning,  hvor  hans  selvopgivende  Sortsyn  forenes  med  de  bedste 
Egenskaber  i hans  Kunst:  hans  Sans  for  det  hverdagslige  i alle 
dets  Former,  baade  som  det  graa  og  tunge,  som  det  idylliske  og 
sentimentale  og  som  det  smaalige  og  lumpne.  Han  skaber  i For- 
tællingen „Ved  Vejen*  og  i „Lud vigsbakke*,  de  to  Værker,  der 
længst  vil  gøre  hans  Navn  kendt  og  elsket,  fordi  han  i dem  lykke- 
ligst har  ydet  alt,  hvad  han  formaar,  uden  at  sprænge  sin  Kunst 
ved  noget,  der  er  blot  tilstræbt  og  villet.  Man  vil  vel  være  til- 
bøjelig til  at  kalde  „Ved  Vejen*  for  Idyllen  af  de  to,  skønt  den 
giver  et  saa  gribende  Billede  af  en  fattig,  begrænset  Tilværelses 
knugende  Kaar.  Saa  stærk  er  imidlertid  en  ren  og  skøn  Følelses 
Magt,  at  den  forlener  ogsaa  det  triste  og  lave  med  et  uforgænge- 
ligt Lykkeskær.  Sammenligner  man  den  med  „Ludvigsbakke*,  faar 
man  paa  ny  bekræftet,  at  Døden  ikke  er  Lykkens  bitreste  Fjende, 
men  at  denne  derimod  findes  i levende  Menneskers  Svaghed  og 
Lumpenhed.  „Ludvigsbakken*  er  Tragedien  i Bangs  Digtning. 

I denne  Bog  har  han  givet  det  dybeste  og  bitreste,  han  ved 
om  Livet. 

Han  har  fortalt  om  Godhedens  og  Opofrelsens  forgæves  Storm- 
løb mod  den  Egoisme,  der  mindre  stammer  fra  en  stærk  Egenvilje 
end  fra  et  afstumpet  Sjæleliv,  og  som  derfor  er  skudsikker  for  de 
Vaaben,  Hengivenheden  kan  anvende,  fordi  disse  slet  ikke  ifølge 
deres  Natur  kan  naa  inden  for  dens  Volde. 

I en  Forfatters  Produktion  kan  man  i Reglen  finde  en  Type, 
i hvilken  han  har  levendegjort  — ikke  sig  selv  — men  den  Kreds 
af  Tanker,  der  har  levet  nærmest  hans  aandelige  Centrum.  Gennem 
den  sættes  vi  i Stand  til  at  maale  hans  aandelige  Dybde.  For 
Bangs  Vedkommende  er  det  v.  Eichbaum,  der  repræsenterer  hans 
Livssyns  største  Dybde  og  videste  Horisont.  Det  er  hans  „Faust* 
om  man  vil. 

I ham  har  han ' med  alt  det  overbevisende  Liv , hans  Kunst 
formaar  at  skænke,  forsvaret  sin  triste  Overbevisning:  at  Men- 
neskene er  Brikker  i en  ukendt  Skæbnes  Haand,  om  hvis  Spil  kun 
det  kan  siges,  at  det  robuste,  det  haardføre  a:  det  lumpne,  det 
lave  er  vis  paa  Sejren.  Det  har  langtfra  Karakteren  af  noget  op- 
højet, verdensomspændende  Sortsyn,  men  netop  fordi  det  er  saa- 
ledes,  som  det  kan  bekræftes  af  en  almindelig  jævn  Hverdags- 
erfaring, er  det  ved  den  Kraft  og  det  Liv,  hvormed  det  fremføres, 
meget  gribende.  Som  det  altid  gaar  Digteren,  hvor  han  kommer 


Digitized  by  L^ooQle 


550 


Herman  Bang 


i Forbindelse  med  frugtbart  Stof,  hans  Teorier  sprænges,  hvis  de 
er  for  snævre,  forskydes,  hvis  de  ikke  passer  eller  faar  blot  den 
lille  Tilføjelse,  det  Skær,  der  ændrer  dem  til  Sandhed. 

Baade  i »Ved  Vejen*  og  i »Ludvigsbakke*  er  Forfatteren  ude 
over,  bag  ved  den  banale,  ganske  livløse  Fatalisme,  han  elsker  at 
forkynde.  I det  første  Værk  er  Skæbnen  det  samme  som  moralske 
Love,  hvis  Magt  vi  alle  kender,  og  i det  sidste  føres  Kampen  saa 
tappert  af  de  lyse  og  gode  Kræfter,  at  Udgangen  ikke  formaar  at 
udslette  Indtrykket,  som  netop  derved  faar  sin  tragiske  Farve. 
Det  er  et  Nederlag  for  Hengivenheden,  men  et  saadant  som  langt- 
fra at  nedslaa  Modet  giver  rige  Løfter  for  en  fortsat  Kamp. 

For  dem,  der  holder  af  det  ægte  i Bangs  Kunst,  falder  hans 
Blomstring  i det  Spand  af  Aar,  der  omslutter  disse  to  Bøger.  Som 
Tiden  hurtig  skulde  vise,  afmærkede  den  sidste  hans  kunstneriske 
Højdepunkt. 

Skønt  „Ved  Vejen*  allerede  var  paa  Grænsen  af  det  sentimen- 
tale, stemte  han  i „Det  hvide  Hus*  Tonen  yderligere  op  til  det 
engleligt  yndige.  Hans  Energi  førte  ham  over  Grænsen  mellem 
jævn  naturlig  Ynde  og  Rokokoen.  Paa  samme  Maade  stræbte  han 
med  „Det  graa  Hus*  ud  over  den  gribende  Tragik,  han  havde 
naaet  (og  som  er  mulig  for  enhver  ægte  Kunst).  Han  vilde  skabe 
det  storladent  tragiske  — og  havnede  i en  opstablet  Korset-Rank- 
hed.  Der  fører  fra  v.  Eichbaums  Skikkelse  ingen  Vej  til  det  monu- 
mentale. 

Af  de  to  Forsøg  var  det  naturligt  nok  det  første,  der  ubetinget 
lykkedes  bedst,  men  i „Det  graa  Hus*  er  der  fortræffelige  Bidrag 
til  Skildringen  af  en  gnaven  og  forgældet  gammel  Herre,  der  tyranni- 
serer sine  Omgivelser  — ikke  mindst  ved  de  forfærdelige  Aandrigheder, 
hvori  han  giver  sin  Verdensforagt  Luft.  Af  hvad  man  erfarer  om 
hans  Fortid,  faar  man  det  Indtryk,  at  han  har  al  mulig  Grund  til 
at  være  misfornøjet,  men  ingen  til  at  være  hovmodig  eller  til  at 
blive  taget  højtidelig. 

Man  maa  beundre  den  Energi,  hvormed  Forfatteren  har  vidst 
at  stilisere  den  gamle  Herre,  og  den  Snildhed,  hvormed  han  glider 
hen  over  alle  Huller  i Skikkelsens  indre  Begrundelse.  Angaaende 
de  tre  Forhold,  der  skulde  vise  os  Kærnen  i Excellensens  Væsen, 
nemlig  til  Konferensraaden,  til  Sønnen  og  til  Konen,  maa  vi  nøjes 
med  nogle  yderst  dunkle  Antydninger,  som  imidlertid,  naar  man 
trækker  dem  frem  i et  mere  nøgternt  Dagslys  synes  alt  andet  end 
smigrende  for  Bogens  Helt.  Længere  end  til  første  Gennemlæs- 


Digitized  by  t^ooQle 


Herman  Bang 


551 


ning  varer  Illusionen  ikke.  „Det  graa  Hus"  ligner  de  øvrige  mo- 
derne Spekulationsbygninger.  Hvor  godt  de  end  tager  sig  ud 
straks,  vil  det  ikke  vare  længe  inden  Pudset  falder  af  og  Humbugen 
aabenbares. 

Affektationen  baade  i Stil  og  i Karaktertegning  havde  længe 
skygget  for  Herman  Bangs  betydelige  og  værdifulde  Egenskaber 
som  Forfatter,  men  med  „Lud  vigsbakke"  indtager  han  Kritikkens 
sidste  Skanse,  og  som  det  i Reglen  gaar,  viste  man  ved  Modtagel- 
sen af  de  følgende  Bøger  den  største  Iver  efter  at  indhente  det 
forsømte.  Udtrykkenes  gavmilde  Voldsomhed  steg  fra  Bog  til  Bog. 
I Anledning  af  „Det  graa  Hus"  blev  han  sammenlignet  med  Michel 
Angelo,  og  nu  sidst  er  han  som  Lidenskabens  Mester  blevet  jævnført 
med  „det  gamle  Testamentes  bedste  Forfattere". 

Hvilke  Begreber  om  det  gamle  Testamente  og  om  Lidenskab, 
der  aabenbart  maa  findes  herhjemme! 


Der  kan  være  Grunde  nok  til  at  beskæftige  sig  udførligt  med 
Herman  Bangs  sidste  Bog  „Mikaél".  Den  er  der  nemlig  Mulighed 
for  at  Læserne  endnu  husker,  naar  denne  Kritik  bliver  læst,  og 
man  kan  ikke  under  ét  faa  noget  bedre  Eksempel  paa  alle  Svag- 
hederne i Bangs  Kunst. 

Men  ogsaa  rent  isoleret  taget  har  det  sin  Interesse  at  gennemgaa 
den,  fordi  den  paa  en  enkelt  Undtagelse  nær  er  blevet  modtaget  med 
enstemmig  Jubel  af  Anmelderne.  Man  faar  saaledes  et  Indtryk  af,  hvad 
man  regner  for  god  og  ægte  Kunst  herhjemme  for  Tiden.  Ja,  det 
er  egentlig  først  gennem  Kritikkens  overstrømmende  Ros,  at  man 
faar  Holdepunkter  for  en  Analyse.  Et  Intet  er  det  vanskeligt  baade 
at  bevise,  paavise  eller  modbevise,  men  nu  behøver  man  kun  at 
tage  Paastandene  én  for  én  og  søge  efter  Grundlag  for  dem  i Bogen. 

Det  er  i og  for  sig  ligegyldigt,  hvor  vi  begynder.  Vi  kan  tage 
„Livagtigheden"  først.  Dermed  mener  man  sikkert  en  Scene  som 
følgende : 

„Alle  lo  af  Iveren  eller  næsten  Forargelsen  i hendes  Stemme 
(undtagen  Hertugen,  hvis  blaaØjne  mindre  end  et  Sekund  hvilede 
paa  Fru  Adelskjolds  nøgne  Buste),  mens  Hr.  Schwitt  sagde : „o.  s.  v.  “ 

Hvis  der  skulde  have  været  noget  Liv  i disse  Ord,  vil  en- 
hver føle,  at  det  uundgaaeligt  maatte  blive  dræbt  af  Parentesen. 

Eller  prøv  et  lille  Forsøg  paa  at  gengive  Samtalens  Livlighed: 

„Mikaél,  som  havde  taget  en  Bunke  Violer  i Hænderne  for  at 


Digitized  by  L^ooQle 


552 


Herman  Bang 


køle  sit  Ansigt,  snærrede  Ordet  Zamikof  over  til  Hr.  Monthieu, 
mens  Hr.  Schwitt,  der  bøjede  Hovedet  virrende  frem  over  Bordet, 
sagde:  o.  s.  v.“ 

Det  er  slige  naive,  skolemesterpedantiske  Pegepinds-Anvisnin- 
ger, der  gaar  under  Navn  af  blændende  Impressionisme. 

Naa,  men  der  er  Læsere,  der  ikke  forstaar  et  Vink.  De  bør 
gøre  sig  bekendt  med  den  saa  meget  beundrede  Teaterscene. 
Det  er  muligt  at  den,  der  selv  har  set  Skuespillet,  kan  faa  noget 
samlet  Indtryk,  men  vi  andre,  der  ikke  er  i det  heldige  Tilfælde, 
ser  kun  en  lille,  forpustet  Mand,  der  farer  fra  det  ene  Punkt  til 
det  andet  for  at  holde  alle  de  dansende  Tallerkener  i Snurr.  Et  For- 
søg paa  at  overtrumfe  alle  tidligere  Gøglere  i samme  Branche. 

Er  det  muligt  at  finde  et  eneste  Ord  i Bogen,  der  berettiger  til  at 
tale  om  Pariserskildring?  Selvfølgelig  vil  der  altid  findes  Mennesker, 
der,  naar  de  har  været  dernede,  er  glade  ved  straks  at  kunne 
blive  minderørte  ved  Antydninger  som  „Louvre  i Maaneskin"  eller 
„Tuillerihaven"  eller  „Folk,  der  sidder  og  læser  Aviser  paa  Omni- 
bussernes Imperialer" l.  Men  hverken  hos  dem,  der  har  levet  noget 
af  Byens  ejendommelige  Liv  med  eller  hos  dem,  der  slet  ikke 
kender  den,  vil  disse  kummerlige  Antydninger  vække  Stemning. 
Tag  til  Sammenligning  Spasereturen  i Begyndelsen  af  „Den  røde 
Lilie",  og  man  vil  paa  faa  Blade  se  et  Stykke  Paris  vokse  frem. 
Den,  der  har  været  dernede,  vil  genkende  det  — hos  den,  der 
senere  kommer  derned,  vil  Scenen  kunne  stige  lyslevende  frem  som 
en  Erindring. 

Bangs  Milieuskildring  har  jo  altid  været  hans  Stolthed. 

Man  vil  heller  ikke  kunde  fratage  ham  Æren  for  bedre  end 
nogen  anden  at  kunne  give  Pensionatets  indelukkede  Luft  eller 
den  luvslidte  Borgerligheds  kvalme  Stuer.  Derimod  glipper  det  for 
ham,  naar  han  skal  give  Mylderet  i en  parisisk  Salon.  Der  bliver 
ikke  andet  end  en  Mængde  af  alle  Slags  tilbage:  en  Mængde  Anstren- 
gelser, en  Mængde  Ord,  en  Mængde  Navne,  men  det  levende,  det 

1 Det  forholder  sig  formodentlig  paa  lignende  Maade  med  Hr.  Levins 
Glæde  over  Kritikeren  Schwitt.  I Stedet  for  at  se,  at  det  er  en  Romanfigur, 
af  hvilken  vi  kender  2—3  ydre  Træk  og  aldrig  kommer  til  at  kende  mere. 
sammenligner  han  ham  med  Typer,  han  har  truffet  i fransk  Memoirelitteratur. 
Det  er  naturligvis  ikke  umuligt,  at  betydelige  Mænd  kan  have  haft  ubetydelige 
Egenskaber  tilfælles  med  en  Figur  som  Hr.  Schwitt.  Dette  skulde  dog  ikke 
synes  Grund  nok  til  at  fremmane  dem.  Det  er  Hr.  Poul  Levins  megen  Lærdom  i 
Forbindelse  med  hans  livlige  Fantasi,  der  her  har  faaet  ham  til  at  se  Syner. 


Digitized  by  L^ooQle 


Herman  Bang 


553 


særegne  mangler.  Mesterens  Atelier  her  i .Mikael"  bliver  aldrig 
synligt  for  os  som  Eotvos’  Stuer  i „En  dejlig  Dag".  Og  den  store 
Modtagelse  bliver  ikke  mere  imponerende  end  naar  Gravesens  holder 
Bal,  men  uden  en  Gnist  af  det  Liv,  der  udmærker  denne  Scene. 

Der  er  næppe  Raad  til  at  dvæle  længe  ved  Sproget.  Man  har 
betegnende  nok  rost  det  for  at  være  bedre  end  i de  tidligere 
Bøger,  skønt  det  ikke  blot  er  værre,  men  paa  sine  Steder  saa  slet, 
at  man  ikke  i Litteraturen  vil  kunne  finde  dets  Mage,  men  kun  i 
de  mindst  omhyggelig  skrevne  Kolportageromaner  og  Ugeblade 
af  Revuens  Art.  Blot  som  et  Par  vilkaarlige  Eksempler  følgende: 

„Og  Hr.  de  Monthieu  flyttede  Blikket  over  mod  Hr.  Schwitt, 
som  lænet  til  Fodstykket  af  „Damen  med  Masken",  der  rejste  sin 
Bronzekrop  under  to  Palmer,  talte  med  Hr.  Adelsskjold  næsten 
saa  højt,  at  det  hørtes  herop " 

„Hr.  Schwitt  saa’  paa  Vogntrinet  ind  i hendes  Ansigt * 

Da  Mesteren  efter  at  have  været  tølperagtig  og  uforskammet 
mod  sin  Bankier,  endelig  siger:  „Vil  De  ikke  tage  Plads?"  svarer 
denne: 

— Netop,  kære  Mester  — og  der  gled  et  næsten  usynligt 
Smil  hen  over  Bankierens  ubarberede  og  engelske  Ansigt  — fordi 
jeg  véd,  hvor  kostbar  Deres  Tid  er,  skal  jeg  ikke  spilde  den  o.  s.  v.“ 

Forfatterens  usalige  Vane  at  anbringe  sine  Indskudssætninger 
paa  de  underligste  Steder  — „Mikaél*  vrimler  med  Eksempler  — 
har  her  ført  til  den  modsatte  Mening  af  den  tilsigtede. 

Selvfølgelig  mangler  der  hyppig  Ord  eller  Bogstaver  eller,  hvad 
der  næsten  er  værre,  der  er  overflødige.  Franske  Vendinger  fore- 
kommer af  og  til  som  ensomme  Vidnesbyrd  om  de  Indtryk,  For- 
fatteren har  modtaget  i Paris. 

Hvad  nu  det  vigtigste:  Personskildringen  angaar,  er  en  Paa- 
visning  af  Bifigurernes  maniererede  eller  skematiske  Karakter  over- 
flødig. Bogen  staar  og  falder  med  de  to  Hovedpersoner.  Lad  os 
altsaa  hellere  straks  undersøge  dem  og  „den  store  Lidenskab",  om 
hvilken  deres  Skæbne  kredser. 

Hvad  véd  vi  nu  om  Mesteren?  Der  siges,  at  han  er  berømt  — 
Berømmelse  gør  ikke  Indtryk  fra  en  Bogs  Blade  — han  er  blevet 
hovmodig  og  bitter  — altsaa  Excellensen  op  ad  Dage.  Hvad 
hans  Verdensforagt  angaar,  er  den  endnu  fadere  end  i „Det  graa 
Hus*  og  kan  ikke  bibringe  noget  Indtryk  af  Storhed.  Hvad  hans 
Kunst  angaar,  faar  man  et  lidet  tillokkende  Indtryk  af  den  gennem 
de  Billedbeskrivelser,  Bang  giver.  Naar  han  i en  af  dem  skildrer 


Digitized  by  L^ooQle 


554 


Herman  Bang 


Sandheden,  der  drager  frem  over  »Skyer,  som  var  svøbt  om  mæg- 
tige Kroppe  af  lænkebundne  Giganter*,  kan  man  ikke  undgaa  at 
tænke  paa  Teatrets  Maskinkarle. 

Et  andet  Træk,  der  skal  røbe  Mesterens  Storhed,  er  den  Grovhed, 
hvormed  han  ganske  umotiveret  optræder  overfor  fremmede  og  under- 
givne. Han  faar  derved  en  let  komisk  Lighed  med  den  vrede  Akilles, 
der  er  ængstelig  for  sin  Værdighed.  Hvis  det  skal  karakterisere  Manden, 
er  det  ganske  forfejlet  Enhver,  der  har  set  den  Lethed,  hvormed 
franske  Bønder,  naar  de  kommer  til  Paris  som  mindre  Bestillings- 
mænd,  som  Portnere  o.  s.  v.,  tilegner  sig  høflige  ydre  Former  eller 
den,  som  véd  hvilken  Skole  i Taalmodighed  franske  Storheder 
gennemgaar  ved  fremmedes  Overhæng,  vil  finde  Karakteristikken 
ganske  usandsynlig  og  ufransk.  Den  vil  for  øvrigt,  gældende  for 
hvilket  som  helst  Land,  mindre  fremhæve  det  imponerende  end 
det  svage  ved  Skikkelsen1. 

Træk,  der  umuligt  kan  rimes  sammen  med  hans  Bondeaf- 
stamning, skal  senere  blive  fremdraget. 

Til  „Mikaél*  kender  vi  endnu  mindre.  Vi  véd,  at  han  er 
Czecker,  i Begyndelsen  af  Tyverne  og  velskabt.  Mesteren  har 
fundet  ham  paa  en  Rejse  og  faaet  ham  kær.  Hvilke  hans  Elgen- 
skaber for  øvrigt  er,  kan  vi  ikke  vide.  Af  hvad  Art  hans  Forhold 
til  Mesteren  er  oplyses  ikke.  Man  véd  ikke,  om  han  blot  drager 
Nytte  af  denne  og  belønner  ham  med  en  kølig  Taknemmelighed 
eller  om  der  bestaar  et  inderligt  Hengivenhedsforhold  fra  begge 
Sider.  Det  betyder  intet  mindre  end,  at  Nøglen  mangler  til  alt 
det  følgende.  Som  bekendt  udvikles  Forholdet  paa  den  Maade,  at 
Mikael  forelsker  sig,  forsømmer  Venskabet  med  Mesteren,  bedrager 
ham,  bestjæler  ham,  indtil  han  i sin  Elskerindes  Arme  faar  Efter- 
retningen om,  at  Claude  Zoret  er  død,  martret  af  hans  Utaknemme- 
lighed. Mesteren  dør  for  øvrigt  som  en  Helt  med  et  Sprichwort 
paa  Læben:  „Nu  kan  jeg  dø  rolig;  for  jeg  har  set  en  stor  Kær- 
lighed.* I det  lille  Motto  foran  er  „Kærlighed*  erstattet  af  Ordet 
„Lidenskab*. 

Man  maa  gaa  ud  fra,  at  Bang  ikke  har  villet  drive  et  uvær- 
digt Spil  med  Ord,  men  har  brugt  Udtrykket  „stor*  saaledes  som 
det  almindélig  opfattes,  som  et  Maal  for  Følelsens  Styrke,  men  til- 
lige for  dens  Værdi.  Naar  en  ung  Mand  bliver  forelsket  og  kaster 

1 Læg  Mærke  til  den  Knald  romanspsykologi,  Herman  Bang  elsker  at  be- 
nytte. Enten  farer  hans  Helte  frem  i galopperende  Hidsighed  eller  de  beher- 
sker Situationen  ved  en  bleg,  marmorkold  Ro. 


Digitized  by  LjOOQle 


Herman  Bang 


555 


Penge  ud  i den  Anledning  eller  skriver  falske  Veksler,  taler  man 
ikke  straks  om  stor  Kærlighed.  Spørgsmaalet  er,  hvor  meget  han 
virkelig  har  ofret,  hvor  mange  Penge  han  har  haft  at  tage  af, 
hvor  let  han  har  haft  til«  at  faa  Tilgivelse.  Og  selv  om  det  viser 
sig,  at  han  har  vovet  noget,  bliver  der  endnu  tilbage  Spørgsmaalet 
om,  af  hvad  Art  hans  Passion  har  været.  Det  er  heller  ikke  alle 
Arter  af  monoman  Forelskelse,  der  betitles  stor  Kærlighed. 

Hvad  nu  Ofrene  angaar,  som  Hr.  MikaSls  Kærlighed  skulde 
maales  ved,  saa  synes  disse  meget  ringe,  da  det  lader  til,  at  han 
kan  byde  Hr.  Zoret,  hvad  det  skal  være.  Den  Lethed,  hvormed 
Mikaél  gør  det  første  Skridt  og  derefter  de  følgende  fra  den  ene 
Skændsel  til  den  anden,  kan  for  et  normalt  Menneske,  der  holder 
sig  til  Bogens  Fremstilling,  kun  karakterisere  Mikael  som  det  man 
paa  jævnt  Dansk  kalder  en  skidt  Knægt.  Da  der  ingen  Kamp  op- 
staar  mellem  hans  Følelser  for  Mesteren  og  hans  Handlemaade, 
bliver  man  nødt  til  at  antage,  at  han  ingen  Hengivenhed  har 
næret,  og  naar  senere  Pligtfølelse,  Hæderlighed  o.  s.  v.  ikke  nævnes, 
maa  man  formode,  at  de  ikke  eksisterer. 

Gennem  det  Billede,  man  faar  af  ham,  gøres  den  sidste  Scene 
fuldkomment  usandsynlig.  Et  Menneske  af  hans  Art  vilde  ikke 
stole  paa  Mesterens  Højsind,  han  vilde  frygte  Folks  Dom,  han 
vilde  sikre  sig  mod  alle  Farer,  og  derfor  være  den  ivrigste  til  at 
skaffe  sig  Underretning  om  Mesterens  Sygdom  og  den  første  ved 
hans  Dødsleje. 

Angaaende  Arten  af  hans  Kærlighed,  har  det  selv  for  de 
velvillige  Anmeldere  været  svært  at  udtale  sig.  Den  eneste  helt 
ægte  Oplysning  vi  faar  — for  øvrigt  gammelkendt  i Bangs  Kunst 
— er,  hvor  Mesteren  beundrer  Mikaéls  Appetit  — „han  ta’er  til 
sig  som  et  Rovdyr*. 

Naar  man  gaar  det  Regnestykke  efter,  Bang  har  opstillet,  kan 
man  rolig  sige,  at  Resultatet  ikke  bliver  nogen  „stor  Kærlighed*. 
Mesteren  har  set  fejl.  Men  maaske  har  Lidenskaben  gjort  ham 
blind  — thi  om  ham  gælder  sikkert  Forfatterens  egne  Ord  paa 
Forbladet 

Hans  Lidenskab  maales  ved  en  Række  Pengeofre.  Han  betaler 
Plejesønnens  Gæld,  han  tilbagekøber  de  Billeder,  denne  sælger. 
Det  drejer  sig  om  Hundredetusinder,  men  han,  hvis  Bondeafstam- 
ning fremhæves,  gør  det  med  en  Lethed,  hvis  Mage  man  atter 
maa  ty  til  „Revuen*  for  at  finde.  Den  maales  endvidere  ved  selve  den 
ufattelige  Blidhed,  han  vedbliver  at  vise  Mikaél.  Handlingen  skri- 


Digitized  by  L^ooQle 


556 


Herman  Bang 


der  frem  paa  den  simple  Maade,  at  Mikael  bedrager  og  Mesteren 
betaler  og  tilgiver.  Et  saadant  Forhold  skal  lægges  omhyggeligt 
til  Rette  for  at  ikke  den  betalende  Part  skal  tage  sig  mere  ud  som 
en  Nar  end  som  en  Martyr.  Der  eksisterer  ikke  noget  for  Læseren 
forstaaeligt  Forhold  mellem  Mikaél  og  Mesteren.  Forfatteren  begyn- 
der med  Paastande:  det  er  givet,  at  Mesteren  elsker  Mikaél,  han 
fortsætter  med  Paastande  og  det  allerværste  er,  at  disse  Paastande 
modsiger  hinanden,  naar  de  sammenlignes. 

Baade  for  Mikaéls  og  Mesterens  Vedkommende  mangler  der  de 
Modstande,  som  skulde  gøre  os  deres  Følelsers  Styrke  indlysende. 

Den,  der  skal  overbevise  om  sine  atletiske  Kræfter,  maa  ikke 
bruge  Vægte  af  Pap. 

Den  store  Lidenskab  har  vi  ikke  set.  Med  mindre  det  skulde 
være  den,  der  har  inspireret  følgende  Linier  om  Mesterens  Vrede, 
da  han  besøger  Mikaéls  Atelier  for  at  faa  Vished  om  Forræderiet. 

„S aa  rejste  han  sig,  og  hans  stirrende  Øjne  betragtede  Stolen, 
han  havde  forladt.  Men  pludselig  saa’  han,  der,  i Stoleryggens 
gyldne  Snitværk,  nogle  lange  afrevne  blonde  Haar,  og  i en  Harme, 
der  overvældede  ham  som  en  Bølge,  mens  Kroernes  Bonde-Eder 
pressede  sig  frem  af  hans  sammensnørede  Strube,  rev  han  Haarene 
ud,  ét  efter  ét,  dækkende  dem,  ét  efter  ét,  med  Bondelandets 
Værtshus-Bespottelser.  “ 

Denne  bovlamme  Lidenskab  synes  beregnet  for  Stiftsdamer 
eller  for  den  Telefonfrøken  paa  en  Landsby  central,  der  dog  vil 
passe  sin  Tjeneste.  Vi  andre  længes  usigeligt  efter  at  høre  blot  en 
eneste  af  „Bondelandets  V ærthus-Bespottelser “ . 

I al  deres  naive,  hjælpeløse  Forlorenhed,  der  baade  er  til  at 
le  og  græde  over,  kunde  disse  Linier  staa  som  Motto  for  hele  Bogen. 

„Mikaél*  er  Maneren,  Stilladset  i al  sin  Goldhed.  De  nøgne 
Ribber,  der  bliver  tilbage,  naar  det  grønne  Bladkød  forsvinder. 


Med  hvad  Ret  har  Bang  egentlig  vovet  sig  ud  i dette  frem- 
mede Milieu?  Spørgsmaalet  er  ikke  blot  nærliggende,  men  meget 
frugtbart. 

Det  er  en  gammelkendt  Inddeling  at  henføre  hver  Digter  til 
sin  Landsdel.  Det  er  ikke  alle,  der  paa  den  Maade  faar  en  Plads. 
Der  er  derimod  en  anden  og  simplere  Inddeling  efter  det  Milieu, 
hvis  Aand  de  særligt  udtrykker.  I vort  Land  er  der  særligt  to 
Aandsformer,  der  har  gjort  sig  gældende:  Hovedstadssynsmaader 


Digitized  by  LjOOQle 


Herman  Bang 


557 


og  Bondesynsmaader.  Ikke  desto  mindre  ejer  vor  aandelige  Atmo- 
sfære en  tredje  Bestanddel,  der  ikke  er  den  mindst  betydningsfulde, 
nemlig  den  provinsielle.  Alle  de  Meninger  og  Følemaader,  der 
avles  af  jævne,  snævre  og  lidet  usikre  Forhold.  Naar  man  gennem- 
gaar  vor  nyere  Litteratur,  er  der  ikke  saa  lidt  Provins  i den,  men 
som  den  store  betydningsfulde  Repræsentant,  der  udtrykker  alle 
Sider  af  det  provinsielle,  er  det  netop,  at  Herman  Bang  har  en 
Særstilling. 

Hans  Kunst  er  provinsiel  baade  i godt  og  i ondt.  Der  er 
næsten  ikke  et  Træk,  ikke  en  Ejendommelighed,  der  ikke  peger 
tilbage  mod  det  samme.  Han  ejer  Provinsboernes  udmærkede 
Iagttagelsesevne  for  de  smaa  Ting.  Han  kender  nøjagtigt,  hvorledes 
Naboen  bevæger  Haanden,  hvilke  smaa  Indbildninger,  han  har, 
hvor  han  har  købt  sine  Klæder  eller  sine  Møbler  — navnlig  hvor- 
fra Pragtstykket  er  forskrevet.  Han  har  den  fineste  Næse  for 
Skandalehistorier,  baade  fortidige  og  nutidige.  Hans  Personer 
elsker  at  dvæle  ved  det  kønslige.  Der  ligger  næsten  altid  i Bag- 
grunden af  hans  Bøger  en  lummer  Erotik,  og  naar  hans  Personer 
— navnlig  ældre  fornemme  Damer  — aabner  for  deres  Erfaringer 
paa  dette  Punkt,  former  det  sig  til  en  ejendommelig  Jordemoder- 
visdom.  Netop  saaledes  som  man  kan  tænke,  at  den  maa  være  i en 
samtidig  dydig  og  efter  Omstændighederne  kraftig  levende  Provinsby. 

Lige  saa  karakteristisk  provinsiel  som  hans  fortrolige  Kynisme 
er  den  sippede  Blufærdighed,  hvormed  han  for  øvrigt  værner  Vel- 
anstændigheden.  Kun  i en  Provinsby  kunde  man  falde  paa  at 
bruge  et  saa  pudsigt  Udtryk  som  „derriére“  i Stedet  for  Bagdel. 

Provinsiel  er  hans  uudryddelige  Hang  til  at  skumle.  Selv  det 
gode  han  har  at  sige,  giver  han  sjælden  som  en  aaben  og  ligetil 
Oplysning.  Provinsiel  er  hans  Ærbødighed  for  fin  Mad  og  Drikke 
og  for  dem,  der  er  i Rangen.  Han  er  provinsiel  ved  sit  Arrange- 
mentstalent, der  hverken  gaar  af  Vejen  for  de  banale  Virkninger 
eller  for  de  falske  Blomster. 

Hans  Aandrigheder  hører  i Reglen  hjemme  paa  Klubballer. 
Ogsaa  hans  Affektation  er  Provinsbyens,  ja  selv  hans  Nervøsitet 
og  Ekstravagancer  hører  i Grunden  sammesteds  hjemme.  De  forud- 
sætter paa  den  naiveste  Maade  den  „spilen  Øjnene  opu  hos  gode 
bekendte,  den  letvakte,  men  ufarlige  Forargelse,  som  saadant  et 
lille  Samfund  kan  præstere  over  for  det  Geni,  som  man  alligevel 
er  stolt  af  og  hvis  Spræl  man  beundrer.  Der  er  heller  ingen  dansk 
Forfatter,  der  som  Bang  har  elsket  vore  Provinsbyer  og  gerne  op- 

Tilskueren  1904  36 


Digitized  by  L^ooQle 


558 


Herman  Bang 


holdt  sig  i dem.  Og  det  vilde  være  rimeligt,  om  de  til  Gengæld 
elskede  ham,  thi  det  er  ikke  blot  deres  Lyder,  deres  Snæverhed  og 
Smaalighed,  de  genfinder  i hans  Kunst,  men  han  har  ogsaa  givet 
Udtryk  for  de  Værdier,  de  rummer.  Han  har  udnyttet  deres  ikke 
synderlig  ædle,  men  skarpe  og  minutiøse  Menneskeviden,  han  har 
gengivet  den  søde,  sentimentale,  gammeldags  Potpourri-Stemning, 
der  dvæler,  hvor  de  gamle  Sange  stadig  giver  Hjertet  Luft.  Han 
har  fortalt  om  det  tunge  Aag,  som  de  smaa  Kaar,  Hverdagenes 
ensformige  efter-hinanden  lægger  paa  disse  Menneskers  Skuldre. 
Han  har  følt  deres  Skæbne  saa  dybt,  at  den  har  formet  sig  tragisk 
for  ham.  Han  har  fortalt  om  den  Følelsens  Inderlighed  og  Ren- 
hed, som  findes  paa  de  ydmyge  og  stille  Steder. 

Han  har,  som  kun  en  Digter  kan  det,  genskabt  et  helt  Milieu 
en  Luft,  en  Aand.  Han  er  i Kraft  af  sin  Ejendommelighed  sikker 
paa  at  være  national,  ja  endogsaa  i en  iøjnefaldende  Grad;  thi 
vi  finder  i hans  Kunst  det,  vi  alle  mindst  kan  undgaa  at  mærke, 
det,  der  følger  af  Landets  Lidenhed,  det,  som  gør  Danmark  til  et 
Fængsel. 

Han  er  heller  ikke  udelukket  fra  at  blive  international  — 
tværtimod ; thi  medens  hver  Storstad  har  sin  Duft  og  hver  Bonde- 
befolkning sine  Ejendommeligheder,  er  det  provinsielle  saa  temme- 
lig ens  overalt. 


Ogsaa  dette  bidrog  til,  at  Bangs  Stilling  maatte  faa  et  usikkert 
Præg  — foruden  den  dobbelte  Kilde,  hvorfra  hans  Kunst  rinder.  Man 
følte,  at  han  kom  fra  hjemlige  Egne,  uden  dog  at  være  klar  over, 
hvor  man  før  havde  truffet  hans  Ejendommeligheder.  Og  medens 
det  var  fristende  for  vor  Magelighed  at  anerkende  hans  Kunst,  der 
talte  til  alle  vore  nationale  Svagheder,  var  der  dog  en  Følelse  for 
egen  Værdighed,  der  afholdt  fra  at  give  sit  Bifald  saa  stærkt  og 
ubetinget  som  Bekvemmeligheden  fristede  til.  Saa  tog  han  imid- 
lertid den  tragiske  Maske  paa  og  optraadte  i stor  Positur,  hvorefter 
man  syntes,  at  den  sidste  Hindring  var  bortfalden  for  i ham  at 
se  en  af  Nationens  faa  store,  betydelige  Digtere.  Han  havde  gjort 
sig  parnasfåhig.  Mere  og  mere  skubbede  man  ham  ind  imod  Cen- 
trum som  Nationens  store  Digter. 

Det  er  rimeligt,  at  en  Kunst,  der  rummer  saa  meget  fint  og 
ægte,  modtages  med  Taknemmelighed,  men  den  vil  alle  Dage  være 
et  meget  ensidigt  Udtryk  for  vort  Folk.  Vor  Nation  ejer  større 


Digitized  by 


Google 


Herman  Bang 


559 


Syner,  stærkere  Lidenskaber,  sundere  og  dybere  Følelser  og  først 
og  fremmest  en  ubøjeligere  Ærlighed,  en  finere  og 
usvigeligere  Evne  til  at  skelne  det  ægte  fra  det  uægte. 

Hvis  vi  skal  samle  Nationens  Hyldest  om  en  Mand,  bør  det 
være  en,  der  ejer  færre  af  dens  Fejl  og  mere  af  det  værdifulde 
i dens  Væsen.  En,  der  ejer  det  dristige,  det  friske,  det  sunde  — 
som  vi  vel  ikke  helt  vil  frakende  os.  En,  der  udtrykker  ogsaa  det 
højeste  i vor  Sjæl,  det,  der  kæmper  sig  frem  mod  Verdensborger- 
skabet. 

Harald  Nielsen 


3ti* 


Digitized  by  L^ooQle 


VED  KUNSTAKADEMIETS  150  AARS  JUBILÆUM 


Det  hændte  paa  et  Teater,  at  der  gik  Ild  i Ku- 
lisserne. Bajads  kom  for  at  underrette  Publikum 
derom.  Man  troede  det  var  en  Vittighed  og 
applauderede,  han  gentog  det,  man  jublede  endnu 
mere.  Saaledes  tænker  jeg,  at  Verden  vil  ga& 
til  Grunde  under  almindelig  Jubel  af  vittige 
Hoveder,  der  tro,  at  det  er  en  Witz. 

Søren  Kiørkegctard. 

en  8.  juni  1751  aflagde  Kong  Frederik  V et  Besøg  i 
„Die  konigliche  Mahler-  und  Zeichnungsacadem  ie 8 i 
København.  Efter  i et  halvt  Hundrede  Aar  at  have 
(ristet  en  usikker  Skæbne  som  almindelig  Tegne- 
skole, havde  Akademiet  endelig  opnaaet  at  blive  en 
selvstændig  Statsinstitution. 

Daværende  Hofmaler  Pilo,  Professor  ved  Akademiet,  bød  Kon- 
gen beskedent  Velkommen:  „Allemaadigste  Konge,8  sagde  han, 
„vi  have  intet  særdeles  at  forevise  Eders  kongelige  Majestæt.8 

Den  30.  Marts  1904,  paa  150  Aarsdagen  efter  at  Akademiet 
havde  faaet  sin  første,  med  Kongens  Underskrift  forsynede  Fun- 
dats, aflægger  atter  kongelige  Herskaber  et  Besøg  i Kunstakademiets 
Skoler.  De  modtages  af  Militær  i Galadragt,  med  megen  Højtide- 
lighed, med  Sang  og  selvbevidst  Tale:  Kunsten  er  bleven  sig  sit 
Kald  bevidst,  og  Akademiets  Sekretær  taler  paa  Kunstens  og  Kal- 
dets Vegne. 

Men  — om  Akademiet  i Aar  havde  talt  de  selvsamme,  beskedne 
Ord  som  Professor  Pilo,  da  vilde  det  ikke  have  været  ilde.  Thi 
alt  det,  der  for  Tiden  i dansk  Kunst  bærer  Spireevne  og  rager 
frem,  har  Akademiet  i København  ingen  Ret  til  at  tage  til  Indtægt 


Digitized  by  LjOOQle 


Ved  Kunstakademiets  150  Aars  Jubilæum 


561 


At  dansk  Kunst  ikke  er  bleven  knægtet  og  forlængst  traadt  ind  i 
den  tomme  Almindelighed,  er  ikke  Akademiets  Skyld. 

Det  nytter  ikke  ved  Stiftelsesfester  og  Jubilæumsskrifter  at  for- 
søge at  skjule  denne  Kendsgerning,  som  forlængst  maa  have  ind- 
podet sig  i alle  danske  Kunstvenners  Bevidsthed. 

Langt  smukkere  vilde  det  have  været,  om  Akademiet  paa  sin 
Højtidsdag  havde  talt,  som  Pilo  talte  til  Frederik  V i 1751:  „Aller- 
naadigste  Konge!  Vi  have  intet  særdeles  af  vort  eget  at  forevise 
Eders  Majestæt.*  Og  føjet  til:  * Fortiden  er  vel  vor,  men  Nutiden 
er  løbet  fra  os.* 

Denne  store  Fortid,  som  hos  alle,  Slægter,  Institutioner,  Folke- 
slag er  Fremtidens  Dødsdom ! Man  gennemblade  blot  et  Værk  som 
det  nys  udkomne  Festskrift  Kunstakademiets  Historie,  og  man 
vil  forstaa.  hvorfor  Kunsten  flakker  fredløs  om,  fattig  paa  Gods  og 
Guld,  mens  den  giver  det  kongelige  Akademi  for  de  skønne  Kun- 
ster en  god  Dag.  I det  Utal  af  Fundatser  og  rænkesnilde  Ma- 
nøvrer, som  Kunstens  kaldsængstelige  Tjenere  har  omgærdet  Aka- 
demiets Skoler  med,  mister  den  Spire,  af  hvilken  Kunsten  skal 
fødes,  sin  Livskraft.  Man  begynder  at  forstaa,  hvorfor  Ordet  Aka- 
demiprofessor har  faaet  noget  af  den  stille  Højtid  over  sig,  som 
man  mærker,  naar  man  staar  Ansigt  til  Ansigt  med  en  forstenet 
Oldtidslevning,  og  over  for  hvilken  alt  levende  Liv  kun  fornemmes 
som  en  nytteløs  Vandring  mod  Graven. 

Hvad  nytter  det,  at  Forfatterne  af  Kunstakademiets  Hi- 
storie beflitter  sig  paa  at  give  det  Udseende  af,  at  Akademiet 
stadig,  som  i Frederik  V’s  Dage,  sejler  med  Kunsten  og  Kaldet  om 
Bord,  naar  ingen  vaagen  Læser  kan  undgaa  at  lægge  Mærke  til, 
at  Forfatterne  selv  har  en  sikker  Bevidsthed  om  det  modsatte. 
Denne  Bevidsthed  lyser  ud  af  Bogens  Blade,  skimtes  bag  det  kloge 
Statsmandssmil  og  bæres  af  de  af  Diskretionshensyn  fortiede 
Kendsgerninger.  Allerede  da  Julius  Langes  Reformforslag  i 1882, 
ved  Meldahls  Initiativ,  gennem  flere  Plenarforsamlingsmøder  druk- 
nedes i Akademiets  Skrivelse  til  Ministeren  (16.  Juni  1882),  vaag- 
nede  denne  Bevidsthed  til  Live  hos  enkelte  fremsynte  i Akademiets 
Forsamlinger.  Og  Udviklingen  har  givet  disse  fremsynte  Ret. 

Ikke  engang  ved  Reformen  af  24.  Januar  1887  lykkedes  det 
at  bringe  Kunsten  og  Akademiet  i noget  nærmere  Forhold  til  hin- 
anden. Den  skarpe  Spaltning  mellem  Institutionen  og  Kunstens 
Udøvere,  der  var  hidført  ved  Adressen  til  Akademiet  af  23.  Januar 
1883,  i hvilken  62  danske  Kunstnere  erklærede  ikke  at  ville  mod- 


Digitized  by 


Google 


562 


Ved  Kunstakademiets  150  Aars  Jubilæum 


tage  Valg  til  Akademiets  Plenarforsamling,  blev  ganske  vist  op- 
hævet, idet  en  Del  af  Underskriverne  lod  sig  vælge  ind  i det  nyop- 
rettede Akademiraad,  ja  endog  senere  besatte  de  ledige  Professor- 
poster,  men  der  hvilede  en  uheldsvanger  Skæbne  over  Akademiets 
Skoler,  som  gjorde,  at  just  de  Mænd  der  skulde  bære  dansk  Kunst 
frem  i den  kommende  Tid,  ikke  blev  knyttede  til  Skolerne.  Dertil 
kom,  at  Zahrtmann,  Krøyer  og  Tuxen  i Begyndelsen  af  Firserne 
havde  dannet  Kunstnernes  Studieskole.  Den  var  oprindelig 
en  Fortsættelsesskole  for  saadanne  Malere,  der  havde  faaet  Afgang 
fra  Akademiet,  men  gik  senere  over  til  at  blive  en  Skole  for  alle 
dem,  der  viste  Talent  og  havde  naaet  en  vis  kunstnerisk  Modenhed, 
og  blev  saaledes  lidt  efter  lidt  Samlingsstedet  for  alle  de  Kunstnere, 
der  var  misfornøjede  med  den  Undervisning,  Akademiet  kunde  yde. 
Medens  man  lærte  at  betragte  den  Uddannelse,  man  fik  i Akade- 
miets underste  Klasser,  som  en  rent  elementær  teknisk  Vejledning, 
begyndte  man  mere  og  mere  at  anse  Kunstnernes  Studieskole, 
der  erstattede  Akademiets  Modelklasse,  som  det  Sted,  hvor  Elevens 
egentlige  Opvaagnen  og  Udvikling  til  Kunstner  fandt  Sted.  Og  at 
den  Undervisning,  man  nød  i Akademiets  Modelklasse,  i kunst- 
nerisk Værdi  stod  langt  under  de  frie  Skolers,  det  skulde  Tiden 
inden  længe  faa  Lejlighed  til  at  bevise. 

En  Vandring  gennem  de  sidste  Aars  Udstillinger  giver  denne 
Betragtning  Ret.  Det  Hold  af  unge  begavede  Malere,  der  dukkede 
frem  i Halvfemserne,  og  om  hvem  Hovedinteressen  ved  Udstil- 
lingerne altid  samlede  sig,  havde  faaet  deres  egentlige  Uddannelse 
i Kunstnernes  Studieskole  og  kun  benyttet  Akademiet  som  en 
elementær  teknisk  Forskole.  Man  betragtede  Akademiet  som  den 
Kunstanstalt,  Traditionen  nu  engang  havde  givet  Autoritetens  Stem- 
pel, „skyggede"  resigneret  de  foreskrevne  Antal  Gibs  og  søgte  efter 
bedste  Evne  at  forstaa,  at  det  er  „alene  ved  at  lære  Kunst  gen- 
nem klassiske  Forbilleder,  at  man  i det  hele  kan  erhverve  den 
varme  Interesse  og  Kyndighed,  som  udfordres  for  at  blive  en  mo- 
den Kunstner"  (Akad.  Hist.).  De,  der  naaede  saa  langt  som  til 
Portræt-  og  Modelklassen,  lærte  at  blande  Farverne  efter  de  ved- 
tagne Mønstre,  at  kolorere  en  Tegning  paa  illuderende  Maade,  lærte, 
at  enhver  selvstændig  Opfattelse  af  den  levende  Model  var  forfejlet, 
men  at  Professorernes  og  Assistenternes  Gennemsnitssyn,  maaske 
med  en  Brøkdel  af  Elevens  eget,  var  det,  der  kunde  forlanges  af 
en  dygtig  Kunstner.  Ingen  af  Lærerne  evnede  med  Eleven  at 
trænge  til  Bunds  i Tingenes  Væsen,  ingen  forsøgte  det  heller.  Træt- 


Digitized  by  L^ooQle 


Ved  Kunstakademiets  150  Aars  Jubilæum 


563 


heden  og  den  stærkt  udviklede  Sans  for  det  overfladiske  maatte 
nødvendigvis  til  sidst  tvinge  Eleven  ind  i en  bestemt  tillært,  ikke 
tilkæmpet  Maade,  ved  hvilken  han  kunde  faa  Stoffer,  Form  og 
Farve  til  at  illudere.  Visse  vedtagne  Tag  og  bestemt  foreskrevne 
Farveblandinger  gjorde,  at  Elevernes  Arbejder  kom  til  at  ligne 
hverandre  som  Pølserne  i Røgeriets  Skorsten.  Andre  Forskelle  i 
Opfattelsen  end  Afvigelserne  i Tegnefejlene  sporedes  ikke.  Man 
mærkede  ikke  noget  dybere  Drag  af  Livet  i Undervisningen,  ingen 
forsøgte  at  lade  Lys,  Luft,  Dybde,  Varme,  Tyngde  og  Kraft  brydes, 
splittes  og  vinde  fast  Form  i en  Opfattelse,  som  senere  kunde  mod- 
nes til  at  give  sig  Udslag  i Kunst.  Mange  af  de  unge  havde  for- 
længst mistet  Troen  paa,  at  denne  Undervisning  nogen  Sinde 
skulde  kunne  hjælpe  dem  til  at  finde  deres  rette  Felt  som  Kunst- 
ner; men  Hensynet  til  Forældre  og  Autoritetstroen  tvang  dem  til 
at  blive  paa  denne  Akademiets  banede  Vej. 

Indtil  det  pludselig  gik  op  for  den  unge,  at  i disse  hengemte 
Haller  havde  Kunsten  ikke  mere  hjemme.  Uden  for  Charlottenborgs 
røde  Mure  levede  jo  Livet  rigt  og  mangfoldigt,  ganske  ander- 
ledes rigt  og  umiddelbart  end  i de  gamle  Afstøbninger,  og  der 
hvor  Livet  lever,  bygger  Kunsten  sin  Rede.  Dristigt  var  den 
smuttet  ud  af  sine  statsansatte  Talsmænds  Hænder  og  havde  fun- 
den Ly  hos  gode,  dygtige  Mestre,  der  elskede  og  dyrkede  den  og 
forstod  den  i deres  Væsens  dybeste  Grund. 

Paa  Kunstnernes  Studieskole  samledes  efterhaanden  en  Skare 
af  unge,  der  søgte  at  drage  saa  meget  Udbytte  af  de  ældre  Læ- 
reres Vejledning  som  muligt,  men  i øvrigt  følte,  at  Kunst  er  noget 
saa  nær  knyttet  til  et  Menneskes  Personlighed,  at  al  Undervisning 
i Kunsten  egentlig  maa  betragtes  som  ganske  elementær  over  for 
dette  ene:  at  finde  et  selvstændigt  kunstnerisk  Udtryk,  at  opelske 
den  Form,  i hvilken  Naturen  opfattes  i et  Menneskes  Sind  og  i 
dette  omskabes  til  Kunst.  Lærerne  paa  Kunstnernes  Studieskole 
vidste  dette,  og  de  ledede  Undervisningen  derefter. 

Kunstnernes  Studieskole  er  delt  i to  Afdelinger,  den  ene 
lededes  indtil  for  kort  Tid  siden  af  Krøyer  og  Tuxen,  medens 
Zahrtmann  enevældig  regerede  den  anden.  Krøyer  og  Tuxen  lærte 
Eleven  Dygtighed  i Beherskelsen  af  det  formelle  og  tvang  ham  til 
stadigt  Ærbødighedsforhold  over  for  Naturen,  den  levende  Model. 
Ogsaa  Zahrtmann  lærte  dette  Ydmyghedsforhold  overfor  Naturen; 
hans  Bestræbelser  gik  ikke  saa  meget  ud  paa  at  udvikle  den  for- 
melle Duelighed,  som  han  forudsatte  allerede  var  til  Stede  gennem 


Digitized  by 


Google 


564 


Ved  Kunstakademiets  150  Aars  Jubilæum 


Forstudier,  men  han  søgte,  ved  stadigt  at  ægge  Eleven  til  Fordy- 
belse i Tingenes  Væsen,  at  hjælpe  ham  til  at  finde  den  Side  af 
det  levende  Liv,  som  han  kunde  gengive  rigest  og  selvstændigst. 
Zahrtmanns  Skole  blev  det  Forum,  hvor  Eleven  kunde  eksperi- 
mentere, tvivle  og  finde  sig  selv.  Hos  en  var  det  maleriske,  hos 
en  anden  Formgivningen  Hovedsagen,  en  skaffede  sig  bedst  Udtryk 
gennem  Kolorit,  medens  en  anden  bedre  opnaaede  Virkning  gen- 
nem Valører  og  Tegning.  Zahrtmanns  idelige  Stræben  gik  ud  paa 
at  stille  Eleven  i selvstændigt  Forhold  til  Naturen,  at  hjælpe  ham 
saa  langt  frem,  at  han  kunde  være  ene  med  den.  Videre  naar 
ingen  Vejledning  udefra. 

Selv  om  en  og  anden  af  Akademiets  Lærere  kom  til  Akade- 
miet med  den  ærligsle  Vilje  til  at  drive  Undervisningen  efter  de 
samme,  gode  Principper  som  de  frie  Skoler,  lykkedes  dette  dog  ikke 
for  ham.  De  Mængder  af  ligegyldige  og  uformaaende  Elever,  som 
hver  Optagelse  bragte,  skulde  nok  betage  en  Lærer  Lysten  til  at 
søge  at  studere  hver  enkelt  Individualitet.  Dertil  kom,  at  Sko- 
lernes Reglementer  naturnødvendigt  maatte  lægge  et  uheldigt  Baand 
paa  Lærerens  Frihed  i Behandlingen  af  hver  enkelt  Elev ; visse  fore- 
skrevne Øvelser  skulde  gøres,  om  ikke  af  andre  Grunde  saa  dog 
for  Avancementets  Skyld.  Indbyrdes  Uenighed  mellem  Lærerne 
om  en  Elevs  Kvalifikationer,  den  umaadelige  Forskel,  der  kunde 
være  mellem  en  Professors  og  hans  Assistents  Synsmaade  ved 
Vejledningen,  alt  dette  gjorde  ikke  Forholdene  bedre.  Efter  Jem- 
dorflfs  Ansættelse  ved  Akademiet  (1901)  indførtes  enkelte  nye  Be- 
stemmelser, idet  Skoleraadet  ved  Antagelse  og  Bedømmelse  af 
Avancementstegninger  noget  mere  begyndte  at  lægge  Vægt  paa 
Elevernes  Hjemmearbejder,  uden  at  dette  i synderlig  Grad  fik  Ind- 
flydelse paa  Undervisningen.  Han  gjorde  det  en  Del  vanskeligere 
at  komme  ind  paa  Akademiet,  hvilket  dog  ikke  kunde  forhindre, 
at  Skolerne  blev  overfyldte  af  mange,  som  man  kunde  forudse 
aldrig  vilde  komme  til  at  præstere  noget  af  Værdi  i Kunst. 

Det  er  en  af  de  første  Betingelser  for  en  Lærers  Virksomhed, 
at  han  forstaar  at  vække  sine  Elevers  Tillid  og  Interesse.  De  Læ- 
rere, Akademiet  ansatte  ved  sine  Skoler,  magtede  ikke  denne  Op- 
gave. Da  Professor  Vermehren  tog  sin  Afsked,  forsvandt  den  sidste 
af  dem,  der  forstod  at  begejstre.  Kunde  han  end  ikke  hjælpe  Ele- 
ven til  egentlig  dybere  Erkendelse,  kunde  han  dog  bibringe  ham 
noget  af  den  inderlige  Kærlighed  og  Ærbødighed  for  Kunsten,  som 
han  selv  havde  faaet  i Arv  fra  de  Eckersberg'ske  Dage,  Jerndorff, 


Digitized  by  L^ooQle 


Ved  Kunstakademiets  150  Aars  Jubilæum 


565 


af  hvis  Ansættelse  man  i Kunstnerkredse  havde  ventet  sig  meget, 
skuffede  hurtigt.  Han  formaaede  ikke  at  fremkalde  Forandringer  af 
egentlig  dybtgaaende  Art.  En  let  paavirkelig,  drømmende  Natur  som 
hans  forstaar  sjældent  at  hævde  sig  i mere  haandfaste  Omgivelser. 

Hvis  ikke  radikale  Ændringer  ved  Akademiets  Skoler  snart 
finder  Sted,  vil  Akademiet  vedblivende  være  dømt  til  at  beholde 
sin  Tilskuer-Rolle,  paa  Siden  af  dansk  Kunst.  De  Mænd,  som 
dansk  Kunsthistorie  i Fremtiden  vil  komme  til  at  nævne,  staar  uden 
direkte  Indflydelse  paa  de  unges  Undervisning  gennem  Akademiet. 
Mange  af  dem  staa  endog  fjendtligt  over  for  dette1.  Det  er  om  de 
enkelte  betydelige  Navne,  de  unge  samler  sig,  ikke  om  en  forældet 
Institution.  Akademiet  handlede  klogt,  da  det  i sin  Tid,  efter 
Eckersbergs  Hjemkomst  fra  Italien,  knyttede  ham  til  sig;  om  ham 
samledes  i Tyverne  en  Skare  af  unge,  der  senere  skulde  bære  dansk 
Kunst  frem.  Om  Høyers  Talerstol  flokkedes  de  i Fyrrerne.  Ingen 
af  de  Mænd,  der  nu  er  knyttede  til  Akademiets  Skoler,  vil  kunne 
samle  de  unge,  ingen  af  dem  faar  nogen  Indflydelse  paa  Efter- 
verdenens Produktion2 3 *. 


Baade  Akademiet  og  Kunstnernes  Studieskole  nyder  Statsunder- 
støttelse. Medens  Akademiet  til  sine  mange  forskellige  Øjemed,  deri 
iberegnet  hen  ved  7000  Kroner  til  Biblioteket  og  16,000  Kroner  til 
Stipendier,  som  ogsaa  kommer  de  uden  for  Akademiet  staaende  Kunst- 
nere til  gode,  aarlig  paa  Finansloven  oppebærer  en  Understøttelse 
af  henved  95,000  Kroner8,  har  Kunstnernes  Studieskole  indtil  1903 
nøjedes  med  den  beskedne  Sum  4000  Kroner,  til  Deling  mellem 


1 Det  er,  som  mange  bekendt,  fejlagtigt,  naar  det  i Akademiets  Hi- 
storie meddeles,  at  Zahrtmann  og  Philipsen  har  modtaget  Valg  til  Plenar- 
forsamlingen, de  har  nægtet  at  modtage  dette  Valg. 

* Det  er  ikke  uden  Interesse  at  sammenligne  det  Kuld  af  Malere,  som 
siden  Halvfemsernes  Begyndelse  er  dimitterede  fra  Akademiets  Modelskole,  med 
de  Malere,  hvis  Uddannelse  de  frie  Kunstskoler  har  Fortjenesten  af.  De  mest 
kendte  af  dem,  som  i dette  Tidsrum  har  Afgang  fra  Akademiet  er:  Rud.  Pe- 
tersen, Sophus  Vermehren,  Krause,  Clemens,  Gotfred  Rode,  Carl  V.  Meyer,  Hugo 
Larsen,  L.  M.  Mikkelsen,  S.  N.  Philipsen.  De  frie  Skoler  har  i samme  Tids- 
rum bl.  a.  været  besøgt  af:  Tycho  Jessen,  Peter  Hansen,  Gerhard  Blom,  Ejnar 
Nielsen,  Tetens,  Svend  Hammershøj,  Axel  M.  Lassen,  Sigurd  Wandel,  Herman 
Vedel,  Møhi  Hansen,  Oscar  Matthiesen,  Erik  Struckmann,  Gudmund  Hentze, 
Gottschalck,  Find,  Johannes  Kragh,  Clement,  Ejnar  Hejn,  Fred.  Lange. 

3 Kvindeskolens  15,000  Kroner  er  ikke  medregnet  heri.  da  Kvindeskolen 

staar  uden  for  disse  Betragtninger. 


Digitized  by  L^ooQle 


566 


Ved  Kunstakademiets  150  Aars  Jubilæum 


Krøyers  og  Zahrtmanns  Skole.  Paa  Finansloven  1903—1904  ned- 
sattes dette  Beløb,  maaske  for  at  hædre  Zahrtmann  paa  hans 
60-aarige  Fødselsdag,  med  1000  Kroner,  saaledes  at  hver  af  de  frie 
Skoler  nu  maa  nøjes  med  1500  Kroner  aarlig.  Af  disse  Penge  skal 
Skolerne  tillige  udrede  Husleje,  en  Udgiftspost  som  Akademiet  ikke 
har.  Nedsættelsen  motiveredes  med  en  Udtalelse  om,  at  de  frie 
Skoler,  som  havde  henlagt  en  mindre  Sum  til  en  Reservefond,  af 
den  Grund  ikke  behøvede  mere.  Der  søgtes  om  at  faa  den  tidligere 
Sum  igen  for  Finansaaret  1904-1905,  men  dette  bevilgedes  ikke. 

De  frie  Skoler  vil  nu,  da  Reservefonden  omtrent  er  opbrugt, 
ikke  kunne  fortsætte  deres  Virksomhed  i samme  Spor  som  tidligere, 
hvis  disse  beskedne  1000  Kroner  nægtes  dem.  Tuxens  (Krøyers) 
Skole  vil  fra  næste  Aar  være  nødt  til  at  forhøje  sit  Kontingent,  og 
Zahrtmanns  vil  snart  følge  efter.  At  en  saadan  Forhøjelse  kommer 
til  at  betyde  meget  for  de  fleste  af  de  unge  Malere,  der  ofte  har 
ondt  ved  at  skaffe  Penge  til  Lærred  og  Farver,  ja,  for  hvem  det 
til  Tider  falder  vanskeligt  i Studietiden  at  bjerge  Føden,  vil  enhver 
forstaa.  Der  er  jo  dem,  som  mener,  at  det  kun  er  gennem  Nød 
og  Sult  den  betydelige  Kunstner  skabes,  at  det  kun  er  gennem 
Fattigdom  Mennesket  bliver  til  Menneske.  Man  tør  dog  slutte,  at 
det  ikke  er  et  saa  ideelt  Ræsonnement,  der  har  bevæget  Staten 
til  at  inddrage  Understøttelsen  til  de  frie  Skoler.  Langt  snarere 
maa  Motiverne  søges  i visse  pinligt  ihærdige  Bestræbelser  fra  saa- 
danne  Mænds  Side,  der  staar  paa  den  autoritære  Side  af  dansk 
Kunst. 

Naar  man  har  enkendt,  i hvilken  Gæld  dansk  Kunst  allerede 
nu  gennem  Kunstnernes  Studieskole  staar  til  Mænd  som  Zahrt- 
mann, Tuxen  og  Krøyer,  falder  denne  Inddragelse  af  Understøttelse 
stærkt  i Øjnene.  Dobbelt  skærende  virker  den  paa  Baggrund  af 
alle  de  Begunstigelser  og  umaadelige  økonomiske  Fordele,  som 
Akademiet  nyder  af  Staten.  Solide,  lønnede  Stillinger  til  Professo- 
rerne, ypperlige  Lokaler,  Hærskarer  af  Skolepræmier,  Fripladser  og 
Opmuntringslegater  til  protektionsværdige,  flittige  og  begavede  Ele- 
ver — en  sund  og  velfunderet  Fremtid  er  beskikket  den,  der  for- 
staar  at  begaa  sig  under  Naadens  akademiske  Tegn. 

Rent  humoristisk  virker  det  lille  Fradrag  paa  Studieskolernes 
Budget,  naar  man  erfarer,  at  der  til  Akademiets  Aarsfest  og  til 
Livréer  aarlig  bevilges  ca.  2000  Kroner.  Til  Udsmykning  af  Lo- 
kalerne etc.  i Anledning  af  Jubilæet  bevilgedes  vistnok  i Aar  endog 
2000  Kroner  ekstra. 


Digitized  by  L^ooQle 


Ved  Kunstakademiels  150  Aa'rs  Jubilæum 


567 


Akademiet  vil  over  for  disse  Betragtninger  gøre  gældende,  at 
største  Delen  af  de  Kunstnere,  der  besøger  Studieskolerne,  har  faaet 
deres  første  Undervisning  i Akademiets  Skoler,  og  at  man  derfor 
maa  tilskrive  disse  en  væsentlig  Andel  i Kunstnernes  Betydning. 
Er  dette  rigtigt,  saa  kunde  jo  Teknisk  Skole  med  fuld  Føje  frem- 
sætte samme  Paastand.  Men  Teknisk  Skole  og  Akademiets  un- 
derste Klasser  virker  paa  et  saa  elementært  Stadium,  og  deres  Under- 
visning er  satt  rent  haandværksmæssig,  at  der  slet  ikke  her  endnu 
kan  være  Tale  om  nogen  egentlig  kunstnerisk  Hjælp.  Og  besynder- 
ligt er  det,  at  dér,  hvor  denne  skulde  til  at  begynde,  ser  man  de 
unge  Kunstnere  søge  bort  fra  Statens  Kunst  skole,  for  at  gaa  i 
Lære  andetsteds. 

Ære  være  Teknik,  Haandelag  og  Dygtighed  i perspektiviske 
Discipliner  — de  bliver  dog  aldrig  til  skønne  Kunster.  Akade- 
miets Forberedelsesklasse  og  delvis  Gibsklassen  kunde  uden  Skade 
inddrages  i det  tekniske  Institut.  Og  Modelklassen  kunde  nøjes  med 
noget  ringere  Prætentioner  eller  helt  forsvinde. 

Hvad  der  ovenfor  er  sagt  om  Akademiets  Skoler,  gælder  jo 
udelukkende  dets  Undervisning  for  Malere,  de  i Malerkunsten  an- 
satte Professorer  og  deres  Kvalifikationer.  Foruden  Malerskolerne 
omfatter  Akademiet  tillige  Arkitektur-,  Billedhugger-  og  Dekora- 
tionsskoler. Medens  Tilstanden  paa  Billedhuggerskolen,  der  virker 
under  ret  beskedne  Forhold,  tilsyneladende  er  god,  kan  dette  ikke 
siges  om  Arkitektur-  og  Dekorationsskolen.  Jeg  tør  her  ikke  ind- 
lade mig  paa  nogen  detailleret  Kritik,  men  skal  blot  henvise  til 
den,  der  findes  i faglige  Artikler. 

I „Architekten*  for  2.  Oktober  1903  har  Arkitekt  Martin  Borch 
gjort  skarpt  Rede  for  de  Anker,  der  kan  rettes  mod  Akademiets 
Arkitekturskole.  Paa  de  unges  Vegne  har  i samme  Blad  for  23. 
Januar  1904  en  ung,  dygtig  Arkitekt  sluttet  sig  til  Borch.  Der 
findes  herhjemme  ikke  nogen  fri  Skole  for  Arkitektur,  saa  Arkitek- 
terne er  ikke  saa  heldigt  stillede  over  for  Akademiet  som  Malerne. 
Der  blev  i Fjor  gjort  et  Forsøg  paa  at  danne  en  saadan  fri  Skole 
for  Arkitekter  under  P.  V.  Jensen-Klints  Ledelse;  Planen  strandede 
udelukkende  paa,  at  der  ikke  kunde  skaffes  Penge  til  det  fornødne 
Undervisningsmateriale.  Akademiet  har  jo  gennem  en  Aarrække 
erhvervet  sig  en  ypperlig  Samling  af  Opmaalinger  og  Værker  over 
ældre  Arkitektur,  som  benyttes  ved  Undervisningen.  Der  skete  Hen- 
vendelse til  Ministeren  om  en  Understøttelse  til  den  frie  Skole, 
men  uden  Resultat.  Der  holdtes  Møder,  hvor  Sagen  drøftedes, 


Digitized  by  L^ooQle 


568 


Ved  Kunstakademiets  150  Aars  Jubilæum 


og  Akademiets  Svar  paa  de  unges  Henvendelse  blev  nogle 
uvæsentlige  Ændringer,  som  kun  vil  tjene  til  at  forhale  den  ende- 
lige Revision. 

Om  Akademiets  Dekorationsskole  kan  man  læse  i Møller-Jen- 
sens  Artikler  i Architekten  for  19.  December  1903  og  i Sam- 
fundet for  14.  August  1900.  Forholdene  nærmer  sig  her  til  det 
rent  parodiske.  Elevernes  Antal  plejer  sjældent  at  overstige  Læ- 
rernes, Skolen  er  uden  al  Betydning  for  dansk  Dekorationskunst. 
Derimod  gør  en  Indflydelse  fra  den  af  Møller-Jensen  ledede  frie 
Dekorationsskole  sig  allerede  gældende  i moderne,  dansk  Dekoration. 


Jeg  véd,  at  det  er  hals-  og  haabløs  Gerning  at  forlange,  at 
det  nuværende  Systems  Bærere  skal  vige  Pladsen  for  andre,  bedre 
kvalificerede.  Kongelige  danske  Autoriteter  har  aldrig  haft  for  Vane 
at  forlade  gode  Embeder  førend  Død,  Alderdom  eller  betryggende 
Pensioner  løste  op  for  dem.  Men  det  synes  mig,  at  hverken  Staten 
eller  Kunstnersamfundet  kan  være  tjent  med  Forholdenes  nuværende 
Ordning.  Heldigt  er  det  derfor,  at  der  selv  inden  for  Akademiets 
nugældende  Reglementer  findes  Bestemmelser,  som,  hvis  de  førtes 
ud  i Praksis  i større  Maalestok,  allerede  kunde  hidføre  nogen  For- 
andring til  det  bedre.  Jeg  sigter  til  en  lille,  fortræffelig  Resolution 
af  4.  Maj  1888  om  Privatateliers  for  Kunstnere,  der  „under  For- 
udsætning af  de  fornødne  Pengemidlers  Tilvejebringelse*  netop 
giver  unge  Kunstnere  Ret  til,  under  Charlottenborgs  Tag,  at  samle 
sig  om  en  af  dem  selv  valgt  Lærer. 

Naturligvis  kan  de  fornødne  Pengemidler  ikke  tilvejebringes, 
til  Trods  for,  at  betydelige  Summer  paa  Akademiets  Budget  til  stor 
Gavn  for  Kunsten  kunde  bortskæres  til  et  saadant  Formaal.  Ingen 
er  saa  sangvinsk  at  tro,  at  nogen  Ændring  i denne  Retning  skulde 
komme  indefra,  paa  Akademiets  eget  Initiativ.  Men  sker  der  ikke 
snart  Forandringer  af  den  Art,  at  dansk  Kunst  deri  kan  se  en  Be- 
tryggelse for  Fremtiden,  saa  maa  en  forstandig  Vilje  gribe]  ind  ude- 
fra. Reformerne  i 1887  skyldtes  udelukkende  Ministerens  Indgriben 
i Akademiets  indre  Forhold.  En  saadan  Indgriben  er  fuldt  for- 
svarlig, naar  Reformerne  dikteres  af  Kunstens  Interesser,  og  naar 
de,  som  dengang,  støttes  af  betydelige  Kunstnere  baade  inden  og 
uden  for  Akademiet. 

Ligesom  Præstekaldene  til  enhver  Tid  har  været  en  virksom 
Fare  for  Religionen,  er  de  solide  Professorater  farlige  for  Kunsten. 


Digitized  by  L^ooQle 


Ved  Kunstakademiets  150  Aars  Jubilæum 


569 


De,  som  havde  mistet  Tilliden  til  Madonna,  siger  Ruskin,  logrede  saa 
meget  desto  mere  for  Paven.  Kunstens  Embeder  burde  aldrig  være 
gjort  til  gode  borgerlige  Stillinger.  De  bedste  Lærere  vil  altid  være 
dem,  der  underviser  udelukkende,  fordi  de  deri  ser  en  ophøjet  Op- 
gave, som  tjener  Fremtiden.  Der  findes  saadanne  Mænd  i Dan- 
mark. Men,  hvor  mange  af  de  Opgaver,  som  Udviklingen  stiller 
og  som  det  er  nødvendigt  at  paatage  sig  for  at  værne  om  Kun- 
stens Interesser,  er  Akademiet  i Stand  til  at  fyldestgøre?  Hvorfor 
lever  Kunsten  et  saa  beskedent  Liv,  afsondret  fra  Folkets  Bevidst- 
hed, hvorfor  er  den  bleven  til  en  Samling  Kuriositeter,  som  Folk 
uforstaaende  kigger  paa,  og  som  det  er  tilladt  enhver  at  forhaane? 
Hvorfor  tumler  Folk  til  dagligdags  med  allehaande  andre  Værdi- 
begreber, medens  nogle  Forestillinger  om  Kunsten  kun  vaagner  i 
deres  Bevidsthed,  naar  de  ikke  kan  finde  bedre  Anvendelse  for  en 
Foraarssøndag  end  paa  Gharlottenborg? 

Kunsten  er  et  Adelsprog,  dens  dybeste  Tale  bliver  det  aldrig 
givet  enhver  at  forstaa.  Men,  skal  Kunstens  Interesser  ikke  lide 
under  en  fortsat  demokratisk  Udvikling  herhjemme,  maa  man  søge 
at  faa  den  til  at  slaa  Rod  i Folkebevidstheden.  De  Bestræbelser, 
som  herhjemme  udfoldes  for  at  gennemsyre  Folkebevidstheden  med 
Kunst,  har  Akademiet  ingen  Andel  i.  Akademiet  holder  sig  for- 
nemt tilbage  fra  enhver  saadan  Opgave,  som  jo  egentlig  netop 
paahviler  det. 

Derimod  er  det  utvivlsomt,  at  Akademiet,  dog  paa  en  noget 
anden  Maade,  har  haft  Andel  i,  at  Kunsten  demokratiseredes. 
Akademiet  maa  overtage  en  Del  af  Ansvaret  for  de  nye  Ska- 
rer af  Malere  og  Malerinder,  som  hvert  Aar  vokser  frem  for 
Dagens  Lys,  Talenter,  som  ejer  Evnen  til  den  rent  ydre  Gengivelse, 
medens  de  allerfleste  af  dem  ganske  savner  Betingelserne  for  at 
kunne  skabe  Kunst.  De  førtes  ind  paa  Kunstnerbanen  den  Dag,  da 
de  i den  tekniske  Skole,  hvor  de  uddannede  sig  i deres  borger- 
lige Haandværk,  opdagede,  at  de  lige  saa  let  kunde  finde  Op- 
tagelse paa  Kunstakademiet,  som  de  rigtige  Kunstnere.  Og 
Akademiet  evnede  ikke  at  rive  dem  ud  af  Illusionen,  men  ned- 
satte i Stedet  for  Fordringerne  til  kunstnerisk  Lavmaal. 

Ernst  Goldschmidt 


Digitized  by  L^ooQle 


STREJFLYS  OVER  DEN  INTERNATIONALE 
SOCIALISMES  PSYKOLOGI 


internationalt  Sindelag  vil  naturligvis  ikke  sige  Mangel 
paa  Fædrelandskærlighed.  Den  moderne  Arbejder- 
bevægelse kan  godt  samtidig  være  national  og  in- 
ternational. Den  falder  ikke  paa  at  nægte  de  store 
Forskelle,  der  findes  mellem  de  enkelte  Folk,  i 
Kultur  og  Livsanskuelse,  i Naturel  og  Levevis,  og 
lige  saa  lidt  stræber  den  efter  kunstig  at  tilintetgøre  de  eksisterende 
Nationalforskelligheder.  Saa  lidt  som  den  moderne  Socialisme  vil 
dele : gøre  alle  Menneskers  Privateje  ens  stort  paa  Krone  og  Øre, 
tænker  den  paa  at  vænne  det  italienske  Proletariat  af  med  at 
spise  Polenta  og  Maccheroni  for  at  vænne  det  til  det  tyske  Prole- 
tariats saa  sandt  ikke  frivillige  Forkærlighed  for  Kartofler.  Den 
ønsker  blot  at  »gøre  dem  ens*  i den  Forstand,  at  den  søger  at 
hjælpe  begge  Folk  til  bedre  og  kraftigere  Næringsmidler  som  Kød 
o.  1;  men  om  Italienerne  saa  foretrækker  Kalvekød  og  Tyskerne 
Oksekød,  er  den  naturligvis  ganske  ligegyldigt.  Socialismen  ind- 
rømmer kort  sagt,  at  der  er  naturlige  Folkeforskelligheder,  og  selv 
om  den  vil  Qerne  de  vilkaarlige  diplomatiske  Orænsepæle,  er  det 
den  dog  fuldstændig  klart,  at  Sprog-  og  Racegrænserne  maa  blive 
ved.  Men  den  vil  ikke  indrømme,  at  disse  naturlige  Raceafvigelser 
nødvendig  maa  føre  til  gensidigt  Had  og  Blodsudgydelse;  den  kræver, 
at  hvert  Folk  og  hver  Stamme  efter  eget  Tykke  skal  raade  over, 
om  de  vil  høre  til  det  ene  Land  eller  til  det  andet. 

Saa  længe  vi  lever  under  den  individuelle  Industrialisme  er 
Verdensfreden  jo  nok  en  Utopi;  det  vil  stadig  fra  Tid  til  anden 


Digitized  by  CjOOQle 


Strejflys  over  den  internationale  Socialismes  Psykologi 


571 


hændes,  at  de  herskende  Klasser  i et  eller  andet  Land  paa  Jagten 
efter  nye  Afsætningsmarkeder  har  Fordel  af  at  lade  deres  værne- 
pligtige Smaafolk  knuse  et  konkurrerende  Naboland.  Men  i og  for 
sig  er  Verdensfreden  paa  ingen  Maade  utopisk.  Det  ses  blot  af 
et  historisk  Tilbageblik.  1 Middelalderen  fejdede  de  enkelte  Byer 
mod  hverandre,  ja  de  enkelte  Ridderborge;  og  rimeligt  nok  har 
Hadet  mellem  f.  Eks.  Øvre-  og  Nedre-Schwaben  under  den  schwa- 
biske  Bykrig  i det  14.  Aarh.  været  lige  saa  hedt  som  det  kunstig 
opæggede  Had  mellem  Tyske  og  Danske  i det  Ulykkens  Aar  1864. 
Endnu  i 1866  kæmpede  Prøjserne  med  Folkene  i Baden,  Hessen 
og  Baiern,  ja  med  deres  nuværende  Medprøjsere  i Nassau  og  Han- 
nover. Hvem  vilde  nu  tænke  sig  et  saadant  Broderslagteri  muligt? 
Ser  man  nøjere  til,  vil  det  ogsaa  vise  sig,  at  de  Folkegrupper, 
der  staar  fjendtlig  mod  hinanden,  stadig  bliver  færre  i Tal,  stadig 
større  i Omfang.  Bykrigenes  Tid  er  forbi;  jo  mere  Socialismen 
gennemsyrer  Verden,  des  mere  vil  ogsaa  de  europæiske  Storkrige 
forsvinde. 

Det  er  dog  ikke  blot  humane  Tanker  eller  den  inderligere 
Forstaaelse  af  andre  Folks  Særart  eller  Ønsket  om  at  berige  sig 
ved  levende  aandelig  Vekselvirkning  med  dem,  der  har  gjort  Soci- 
alismen international.  Det  er  tillige  en  statsøkonomisk  Indsigt. 
Socialismen  samler  Proletariatet,  alle  dem,  der  trænger  haardt  til 
Penge  og  Dannelse.  Men  de  findes  uden  Hensyn  til  Landgræn- 
seme  alle  Vegne,  hvor  Kapitalismen  raader,  og  Klassekampen,  som 
er  en  nødvendig  Følge  af  vor  historiske  formueretlige  Udvikling, 
har  ingen  national  Afgrænsning.  Arbejderens  nærmeste  politiske 
og  økonomiske  Modstander  er  ikke  hans  udenlandske  Værkfælle, 
ikke  engang  just  den  udenlandske  Kapitalist,  men  de  herskende 
Klasser  i hans  eget  Land.  Det  internationale  Broderskab  mellem 
alle  Proletarer  er  bleven  til  med  historisk  Nødvendighed,  fordi 
det  arbejdende  Folks  Vilkaar  i Hovedtrækkene  er  ens  i alle  Lande, 
og  fordi  det  er  gaaet  op  for  dem,  at  Proletariatet  i det  enkelte 
Land  ikke  kan  frigøres,  uden  at  Proletariatet  i de  Folk,  der  nogen- 
lunde staar  paa  samme  Kulturtrin,  samtidig  fører  deres  Frigørelse 
igennem.  End  ikke  en  delvis  Gennemførelse  af  de  socialistiske 
Tanker  i et  enkelt  Land  alene  vilde  vise  sig  varig.  For  ikke  at 
tale  om,  at  Nabostaternes  Bajonetter  straks  vilde  rettes  mod  det, 
vilde  den  Ordning  af  Produktion  og  Forbrug,  som  Socialisterne 
stræber  mod,  ikke  kunne  gennemføres  tilstrækkelig,  naar  det  om- 
liggende Udland  ikke  var  med. 


Digitized  by  L^ooQle 


572 


Strejflys  over  den  internationale  Socialismes  Psykologi 


Mange  og  vægtige  Grunde  fører  saaledes  til  Socialdemokratiets 
internationale  Fællesvirken.  Den  yiser  sig  ikke  blot  i Oprettelsen 
af  det  internationale  Partikontor  i Brussel,  i gensidig  Pengehjælp 
ved  Valg  og  Striker,  i de  store  internationale  Partimøder.  Ogsaa 
Programmet  er  i sine  Grundtræk  overalt  ens.  Fra  den  sociali- 
stiske Afdeling  i Yokohama  til  Socialistgrupperne  ved  Vesuvs  Fod, 
fra  de  farvede  Socialister  paa  Martinique  til  Sydruslands  kæmpende 
Studenter,  overalt  rejses  de  samme  Krav  paa  Socialisering  af  de 
store  Produktionsmidler,  paa  Folkenes  Selvbestemmelsesret,  Køn- 
nenes Ligeberettigelse  osv.  Fra  dette  Synspunkt  set  er  det  inter- 
nationale Socialdemokrati  en  ensartet  Masse. 

Men  alligevel  kan  der  paavises  store  og  interessante  Forskelle 
mellem  de  enkelte  Landes  Partier:  Omgivelserne,  Racen,  gammel 
Sæd  og  politiske  Indretninger  virker  sammen  til  at  give  hvert 
Parti  sit  Særpræg. 

Allerede  i Talstyrke  er  de  meget  forskellige  efter  Landets  in- 
dustrielle og  intellektuelle  Udvikling,  hvorved  dog  historiske  Omstæn- 
digheder kommer  til  at  virke  med,  som  i England  og  Nordamerika. 
Tallene  fra  de  seneste  Rigsdagsvalg  mæler  tydelig  derom.  I Tysk- 
land afgaves  der  saaledes  3 Mili.  socialistiske  Stemmer,  i Frankrig 

860.000,  i Østrig-Ungam  780,000,  i Belgien  460,000,  i de  Forenede 
Stater  300,000,  i Italien  200,000,  i Schweiz  100,000,  i Danmark 

55.000,  i Holland  39,000,  i England  37,000,  i Spanien  30,000,  i 
Irland  1000.  I de  folkevalgte  Kamre  udgør  den  socialistiske 
Gruppe  nu : i Tyskland  20  pCt.  af  Medlemstallet,  i Frankrig  8 pCt., 
i Belgien  20  pCt.,  i Italien  6 pCt.,  i Danmark  15  pCt.,  i Holland 
14  pCt.,  i England  0,4*  pCt.  Man  bør  dog  ikke  slutte  for  meget 
af  disse  Tal  om  Partiernes  Styrkeforhold  i de  forskellige  Lande. 
Alle  Vegne  findes  der  naturligvis  en  Mængde  ikke  stemmeberettigede 
Socialister.  Mange  Steder  fordres  der  jo  til  Valgret  en  vis  Ind- 
tægt, en  bestemt  Grad  af  Dannelse  eller  fast  Bopæl,  og  overalt 
en  vis  Alder  og  et  bestemt  Køn.  De  afvigende  Valgmaader,  Valg- 
tryk, Omvalgssystemet,  Taktikken  over  for  Valgkarteller,  om  det  er 
Skik  altid  at  opstille  Kandidater  i alle  Kredse  (som  i Tyskland) 
eller  kun,  hvor  der  er  Udsigt  til  Sejr  (som  i England  og  længe  i 
Danmark),  — alle  slige  Omstændigheder  indvirker  ogsaa  stærkt 
paa  Vælgertallenes  Størrelse,  og  de  faar  da  naturlig  forskellig  Be- 
tydning paa  de  forskellige  Steder.  Men  Tallene  giver  dog  et  til- 
nærmelsesvis rigtigt  Billede.  Socialismens  Magt  i Tyskland,  Bel- 
gien og  Danmark  er  saaledes  tydelig,  mens  det  er  aabenbart,  at 


Digitized  by  LjOOQle 


Strejflys  over  den  internationale  Socialismes  Psykologi  573 

England  og  Amerika  trods  deres  uhyre  Arbejdermasser  hidtil  kun 
har  naaet  til  en  Socialistbevægelse  i Spiren.  Ud  over  1/t  af  Folke- 
repræsentationernes  Medlemstal  er  Socialisterne  intetsteds  naaede; 
derimod  er  i Tyskland  V«  af  det  samlede  Stemmetal  afgivet  for 
socialistiske  Kandidater. 

Vi  vil  nu  prøve  at  give  knappe  Rids  af  de  interessanteste 
Særtræk  hos  de  vigtigste  Landes  socialistiske  Partier  og  deres 
historisk-psykologiske  Ejendommeligheder. 

Socialismens  Moderland  er  Frankrig.  Den  store  franske  Re- 
volutions Tanker  indvirker  endnu  særdeles  mægtig  paa  den  franske 
Socialisme.  Auguste  Blanqui,  den  sidste  store  Revolutionsmands 
Udraab:  ni  Dieu,  ni  Mattre!  er  stadig  de  franske  Socialisters  Valg- 
sprog og  giver  deres  Agitation  et  ateistisk,  religionsfjendtligt  Præg, 
der  ikke  paa  den  Maade  findes  i andre  socialistiske  Partier.  I 
Frankrig  er  det  næsten  et  Partiforræderi,  naar  en  Socialist  lader 
sine  Børn  døbe;  blandt  tyske  Socialister  er  det  noget  ganske  dag- 
ligdags, som  man  ikke  spilder  et  Ord  paa.  Den  større  konfes- 
sionelle Frihed  i Frankrig  har  dog  maaske  ogsaa  sin  Del  i denne 
Forskel.  Men  vist  er  det  ialfald,  at  den  franske  Socialisme  ikke 
blot  kritiserer  det  jordiske  men  ogsaa  det  overjordiske  Styre.  De 
revolutionære  Minder  gør  det  derhos  Socialisterne  i Frankrig  lettere 
at  tænke  paa  at  bruge  Vold,  end  det  bliver  andetsteds.  Fransk- 
mændene  er  saa  tidt  gaaet  ned  paa  Gaden  for  at  sætte  deres 
Ønsker  igennem,  at  Tanken  derom  ikke  er  saa  skræmmende  for 
dem.  En  anden  Arv,  de  franske  Socialister  ikke  kan  frigøre  sig 
for,  er  de  evige  Fejder,  som  de  mange  socialistiske  Skoler  altid 
har  ført  indbyrdes.  Dogmatisme  og  Sekt  væsen,  Selvraadighed  og 
Utaalsomhed,  i det  hele  den  yderlige  Individualismes  franske  Grund- 
skader tynger  endnu,  omend  mindre  end  tidligere,  den  franske 
Arbejderbevægelse,  som  derved  stadig  hemmes  i sin  rolige  Virken. 
Det  forklarer  maaske,  at  næppe  noget  Parti  gennem  Aarene  har 
været  udsat  for  saa  voldsomme  Styrkesvingninger  som  de  franske 
Socialisters.  Noget  socialistisk  Enhedsparti  danner  de  endnu  ikke. 
Under  haarde  Kampe  brydes  to  socialistiske  Partier  med  hinanden, 
det  stærkere  »Højre*,  Jaurés’s,  med  den  officielle  Titel  Parti  soci- 
aliste  franfaia , og  det  svagere  »Venstre*,  Guesde’s,  der  kaldes 
Parti  socialiste  de  France  og  bestaar  af  gamle  Marxister  og  Blan- 
quister.  Men  det  varer  vel  ikke  længe,  før  de  endelig  slutter  sig 
sammen.  — Den  franske  Socialisme  har,  fremmet  af  Landets  fri 
Forfatning  og  Regeringens  Kamp  med  Klerikalismen,  faaet  meget 

Tilskueren  1904  37 


Digitized  by  LjOOQle 


574 


Strejflys  over  den  internationale  Socialismes  Psykologi 


at  sige  i de  sidste  Tider,  saa  man  har  set  Socialister  blandt  Mini- 
strene og  Vicepræsidenterne  i Kamret.  — Særegent  for  de  franske 
Socialister,  især  deres  venstre  Fløj,  er  ogsaa  deres  Kosmopolitisme, 
der  nok  skyldes  en  Reaktion  mod  Smaaborgemes  hidsige  Chauvi- 
nisme. Allerede  Pariserkommunen  1871  satte  Udlændinge  paa  de 
højeste  Embedsstillinger,  — Italienere  og  Polakker,  ja  endog  en 
ungarsk  Jøde  med  det  tyske  Navn  Frånkel,  hvad  der  dengang 
under  Fremmedhadet  efter  den  tyske  Krig  virkelig  var  en  Helte- 
gerning. I begge  de  socialistiske  Partiers  Bestyrelse  sidder  der 
for  Tiden  Italienere  og  Polakker.  Overhovedet  er  det  franske  soci- 
alistiske Venstre  i sit  Sindelag  vistnok  det  mest  internationale  af 
alle  Socialistpartier. 

Det  socialistiske  Parti  i Tyskland  viser  i meget  et  helt  andet 
Billede  end  det  franske.  Trods  sin  vældige  Størrelse  har  det  altid 
med  Jernenergi  vidst  at  bevare  sin  Enhed.  Er  Tyskland  end  ikke 
Socialismens  Moderland,  er  det  dog  Moderlandet  for  den  moderne 
socialistiske  Massebevægelse  og  for  Socialismen  i dens  seneste 
store  videnskabelige  Udvikling.  Arbejdermasseme  staar  i sluttet 
Trop  bag  Partiet  og  giver  det  mere  end  noget  andetsteds  — paa 
nær  Danmark  maaske  — Præget  af  et  Proletarparti.  Intetsteds 
har  det  en  saa  ringe  Tilførsel  af  borgerlig  Intelligens  som  i Tysk- 
land, — hvad  der  ganske  vist  ogsaa  skyldes  den  stærke  Kaste- 
aand  og  Statens  Meningstvang.  Af  81  Rigsdagsmænd  er  ikke 
færre  end  55  virkelige  Arbejdere,  mens  15  hører  til  smaaborgerlige 
Kredse,  der  staar  Arbejderstanden  meget  nær.  Det  tyske  Social- 
demokrati har  megen  Besindighed  og  Sans  for  det  lovlige.  Naar 
det  dog  i sin  Valgtaktik  optræder  mere  intransigent  end  andre 
Landes  socialistiske  Partier,  skyldes  det  — som  tidligere  udviklet 
her  i Tidsskriftet  — det  borgerlige  Demokratis  Ynkelighed  i Tysk- 
land. — Den  videnskabelige  Socialisme  har  fortrinlige  Repræsen- 
tanter i Tyskland;  Mænd  som  Karl  Kautsky  (venstre  Fløj)  og 
Eduard  Bemstein  (højre  Fløj)  er  kendte  Verden  over,  og  mange 
andre  har  vundet  godt  Navn  i de  forskelligste  Videnskaber.  Men 
Partiets  Personliggørelse  er  endnu  i mange  Henseender  vedblivende 
August  Bebel,  Proletaren  med  den  rige  Kundskabsfylde,  der  i sin 
berømte  Bog  „Om  Kvinden”  er  naaet  nær  op  til  eksakt  Videnskab, 
og  med  den  omfattende  Aand,  der  aftvang  en  Modstander  som 
Historikeren  Mommsen  den  Ros,  at  Bebel  godt  kunde  undvære 
saa  megen  Aand,  at  et  Dusin  østelbiske  Junkere  kunde  faa  nok  til 


Digitized  by  L^ooQle 


Strejflys  over  den  internationale  Socialismes  Psykologi 


575 


at  pynte  sig  med  i deres  Krese.  Bebel  værdsættes  som  Tysk- 
lands største  Parlamentariker  og  sit  Partis  ypperste  Taler. 

Helt  anderledes  ser  Socialismen  ud  i Italien.  Sammen  med 
Spanien  er  Italien  sikkert  det  Land,  hvor  man  finder  de  forskel- 
ligste Kulturtrin  Side  om  Side.  Mens  Lombardeme  tilegner  sig 
Socialismen  forstandsmæssig  og  saglig,  kommer  det  i Syditalien 
mest  an  paa  Førernes  Personer,  det  er  dem,  man  dyrker,  ikke 
Sagen.  Denne  Personkultus  drives  undertiden  saa  vidt  paa  Sici- 
lien, al  en  socialistisk  Fører  er  bleven  regnet  for  en  Messias,  hvem 
man  paa  Arabernes  Vis  faldt  ned  for  og  tilbad  som  en  Gudssøn. 
Men  i det  hele  har  det  socialistiske  Parti  netop  i Italien  et  meget 
vindende  Præg.  Socialismens  Tilhængere  dér  har  en  saa  grænseløs 
Evne  til  Begejstring  og  Opofrelse.  Ogsaa  i Agitationen  træder 
dette  »evangeliske*  Element  stærkt  frem.  Man  ægger  Følelserne 
og  rører  Hjertet,  virker  hyppig  ved  Gadedemonstrationer,  og  Soci- 
alismens demokratiske  Side  — Kampen  mod  Camorraen  i alle  dens 
Former  og  mod  Præstevælde  og  Militarisme  — fremhæves  stærkt. 
Førerne  har  stor  Talerbegavelse,  tidt  ogsaa  Digtertalent.  Blandt  de 
socialistiske  Parlamentsmedlemmer  er  6 optraadte  som  Poeter,  og 
nogle  af  dem  som  F.  Turati  og  A.  Cabrini  har  vundet  Navn.  Paa- 
faldende er  det  ogsaa,  saa  mange  Procent  af  Partimedlemmerne 
der  er  Sagførere,  Lærere  eller  Universitetsprofessorer,  — en  Følge 
dels  af  Italienernes  Evne  til  at  begejstres  for  en  ideel  Sag,  dels  af 
det  talrige  »intellektuelle  Proletariat*  i Italien.  Af  Rigsdagsmænd 
tæller  Partiet  12  Advokater,  4 Læger,  8 Universitetsembedsmænd,  5 
Journalister,  men  kun  to  tidligere  Arbejdere.  Der  er  saaledes  en  stor 
Modsætning  mellem  den  italienske  Partistyrelse  og  de  tyske  eller 
danske  Socialisters.  En  anden  Forskel  viser  sig  deri,  at  Socia- 
lismen i Italien  har  faaet  Tag  i en  Mængde  Landarbejdere,  Smaa- 
fæstere  og  Husmænd,  som  man  andetsteds  endnu  ikke  har  vundet. 

Det  socialistiske  Parti,  der  har  udviklet  sig  under  Østrigs 
uendelig  indviklede  Forhold,  har  ogsaa  et  vist  sydlandsk  Præg,  en 
ildfuld  og  rørig  Begejstring,  der  slaar  ud  i Gadeoptog,  klingende 
Patos  og  Proklamationer.  Den  Maade,  hvorpaa  det  har  løst  Na- 
tionalitets- og  Sprogspørgsmaalene  praktisk,  har  altid  været  møn- 
sterværdig: Grækere  og  Tyske,  Polakker  og  Italienere,  Slovaker  og 
Ruthener  virker  broderlig  for  det  fælles  socialistiske  Ideal.  Paa 
lignende  Vis  arbejder  alle  Slags  Nationaliteter  fredelig  i Fællig 
inden  for  det  russiske  Socialdemokrati.  I Rusland  maa  Socia- 
lismen jo  leve  i hemmelige  Forbund,  med  hemmelig  trykte  Aviser 

37* 


Digitized  by  L^ooQle 


576 


Strejflys  over  den  internationale  Socialismes  Psykologi 


under  evindelig  Fare  for  Opdagelse  og  grusomme  Straffe.  Trods 
det  har  den  mange  kække  Tilhængere,  især  blandt  den  studerende 
Ungdom  ogsaa  blandt  Kvinderne,  navnlig  dem  af  jødisk  Afstam- 
ning. Intetsteds,  end  ikke  i Italien,  er  Idealismen  saa  stærk  og 
Offervilligheden  saa  stor  som  blandt  de  russiske  Socialister.  Men 
de  politiske  Forhold  gør,  at  den  officielle  Bevægelse  maa  holde 
sig  udenfor  Landets  Grænser,  og  Aviserne  udgives  hvor  de  revo- 
lutionære russiske  Studenter  findes,  i Zfirich,  Genf  og  London. 
Som  man  véd,  har  Terrorismen  fra  oven  ogsaa  delvis  ført  Bevæ- 
gelsen ind  paa  en  Terrorisme  nedenfra  opefter,  — en  Retning,  der 
saa  grundfalsk  den  er  og  saa  frygtelige  Følger  den  end  fører  til, 
dog  er  menneskelig  forstaaelig  og  til  en  vis  Grad  undskyldelig. 

Den  engelske  Arbejder  har  hidtil  — bortset  fra  Chartistbe- 
vægelsen  — aldrig  kunnet  begejstres  for  andet  end  smaa  Reformer, 
der  i det  givne  Øjeblik  lod  sig  vinde.  Problemets  ideelle  Side  er 
ikke  til  for  ham.  Praktisk  Politik  i Ordets  snævreste  helt  mate- 
rielle Betydning  er  hans  Løsen.  Dertil  kommer,  at  Jingoismen 
sidder  ham  dybt  i Blodet,  saa  han  som  et  velstillet  Medlem  af  en 
Verdensnation  ser  ned  med  overlegen  Foragt  paa  sine  ringere 
lønnede  og  daarligere  klædte  Værkfæller  paa  Fastlandet.  Den  en- 
gelske Arbejderstand  er  faglig  fortrinlig  organiseret  og  har  social- 
økonomisk set  stor  Vægt,  men  dens  politiske  Betydning  er 
ringe.  Den  socialdemokratiske  Bevægelse  er  da  endnu  vedblivende 
yderst  svag  i England.  Trade-Unions  har  stadig  ikke  kunnet  be- 
slutte sig  til  saa  meget  som  at  anerkende  Socialismen  som  Parti. 
De  udprægede  Socialister  er  faa  i Tal  og  indbyrdes  uenige,  split- 
tede i 3 Partier:  det  klub-agtige,  væsenlig  socialreformatoriske 
Fabian  Society , der  raader  over  ypperlige  videnskabelige  og  litte- 
rære Kræfter  (som  Bernard  Shaw  og  Fru  Humphrey  Ward)  men  kun 
har  et  ringe  Antal  Medlemmer  og  ikke  mange  Arbejdere  blandt 
dem;  nemæst  The  Independent  Labour  Party , med  John  Burns  og 
Keir  Hardie  i Spidsen,  en  noget  opportunistisk  anlagt  Proletar- 
gruppe; samt  endelig  Resterne  af  det  gamle  Internationale,  den 
marxistisk  sindede  Socialist- Democratical  Federation,  som  den  efter 
tysk  Mønster  kaldes.  De  engelske  Socialister  søger  ved  Protest- 
akter og  store  Folkemøder  forgæves  at  vinde  offentlig  Opmærk- 
somhed. 

Des  kraftigere  har  Socialismen  udviklet  sig  i Europas  mindre 
Lande.  Især  har  den  vundet  frem  i Belgien,  hvor  den  store 
Industri  og  Minevirksomhed  har  fremkaldt  en  i mange  Henseender 


Digitized  by  L^ooQle 


Strejflys  over  den  internationale  Socialismes  Psykologi 


577 


beundringsværdig  Bevægelse.  Partiet  har  sat  Kampen  mod  Alkohol 
paa  sit  Program;  det  har  paataget  sig  det  svære  Hverv  at  faa 
Arbejdermasserne,  der  har  stærkt  Hang  til  Spiritusnydelse,  til  at 
give  Afkald  paa  Flaskens  lokkende,  tidt  eneste  Trøst.  Hvor  stor 
Partiets  Mandstugt  er,  saas  for  nogle  Aar  siden,  da  man  pludselig 
og  fredelig  stansede  den  store  politiske  Generalstrike  for  Valgretten. 
Intetsteds  staar  heller  Fagforeningerne  saadan  i Blomstring  som 
her;  ogsaa  parlamentarisk  vejer  det  belgiske  Socialdemokrai  dygtig 
til.  — Det  tunge,  traditionsbundne  hollandske  Folk  har  hidtil 
kun  haft  et  forholdsvis  lille  Socialistparti,  der  endnu  viser  alle 
Ungdommens  Fortrin  og  Fejl  og  hyppig  splitter  sine  Kræfter  i 
indbyrdes  Kiv.  — Den  smaaborgerlige  Aand,  der  præger  alle  For- 
hold i Schweiz , genfindes  ogsaa  i Arbejderpartiet  dér;  men  i én 
Retning  gaar  Landet  forud  for  alle  andre:  alle  Stillinger,  Dommer- 
standen, Regeringsembeder  osv.  staar  Socialdemokraterne  aabne. 
Om  de  skandinaviske  Forhold  véd  Læserne  rimeligvis  tilstrækkelig 
Besked;  kun  bør  det  indskærpes,  at  Socialismen  i Skandinavien, 
og  navnlig  i Danmark,  i udpræget  Grad  bæres  af  selve  Arbejder- 
standen. 

Efter  dette  Tværsnit  gennem  Socialismens  Vækst  og  Art  i de 
forskellige  Lande,  vil  vi  prøve  nogle  Længdesnit.  Først  kan  vi  da 
betragte  den  Rolle,  Videnskaben  nu  til  Dags  spiller  inden  for  Socia- 
lismen. Det  er  Filosoffer,  Nationaløkonomer,  Sociologer  og  Histo- 
rikere, der  oprindelig  har  staaet  Fadder  til  hvert  Ord  paa  de  soci- 
alistiske Programmer.  Den  moderne  Socialismes  Stamfædre  var 
alle  sammen  lærde.  Der  fandtes  jo  nok  i Forvejen  en  Slags 
Proletarbevægelse,  der  stræbte  frem  mod  en  højere  standard  of 
li  fe ; men  det  var  først  Videnskaben,  der  forvandlede  denne  ube- 
vidste, . instinktmæssige  Proletarrørelse  til  en  bevidst,  klart  ud- 
formet Socialisme.  Forbindelsen  mellem  Universitetet  og  Arbejder- 
bevægelsen har  da  ogsaa  stadig  holdt  sig  og  i stigende  Maal  fæstnet 
sig.  I næsten  alle  Europas  Lande  ser  man  blandt  Arbejderstandens 
kaame  Førere  et  klækkeligt  Antal  Universitetslærere.  I Frankrig 
er  Jean  Jaurés  Professor  i Filosofi  ved  Universitetet  i Toulouse, 
Edgar  Milhaud  er  nationaløkonomisk  Professor  ved  Genferuniversi- 
tetet,  og  Albert  Sorel,  Medlem  af  Académie  Franeaise  og  Docent 
ved  Ecole  des  Sciences  politiques  slutter  sig  til  Socialisterne,  om  han 
end  ikke  direkte  er  Medlem  af  Partiet.  En  af  Belgiens  allerypperste 
lærde  Hector  Denis  docerer  Sociologi  ved  Briissels  Universitet  og 
sidder  i Deputeretkammeret  som  Medlem  af  Socialdemokratiet.  I 


Digitized  by  L^ooQle 


578 


Strejflys  over  den  internationale  Socialismes  Psykologi 


Italien  kan  man  uden  Overdrivelse  sige,  at  hveranden  af  Socia- 
listernes Partiførere  er  Universitetslærer.  Den  vigtigste  er  Antro- 
pologen og  Strafferetslærerer  Enrico  Ferri,  — et  sandt  Kraftgeni: 
Universitetslærer  (hans  Forelæsninger  paa  Sapienza  er  noget  af 
det  mest  søgte  i det  moderne  Rom),  Grundlægger  af  den  nykrimi- 
nalistiske Skole,  Forfatter  af  europæisk  berømte  Værker,  Udgiver 
af  to  videnskabelige  Maanedsskrifter,  Hovedredaktør  for  Partiets 
Centralorgan,  det  romerske  Blad  „Avanti“,  Sagfører,  Agitator, 
Deputefet,  rejsende  — alt  i én  Person,  en  Mand,  beundringsværdig 
i sin  Selvopofrelse  og  hensynsløs  i sin  Idealisme.  Tre  andre  juri- 
diske Professorer,  tre  medicinske,  én  Professor  i Historie  sidder 
ved  Siden  af  Ferri  som  socialistiske  Deputerede.  Og  blandt  de 
yngre  Partiførere,  der  ikke  har  Sæde  i Rigsdagen,  er  de  allerfleste 
Universitetslærere  og  flere  af  dem  fremragende  Videnskabsmænd ; 
af  ældre  Professorer  har  mange  aabent  sluttet  sig  til  Bevægelsen, 
saaledes  fremfor  alle  den  meget  omtalte  og  meget  omstridte  Cesare 
Lombroso,  hvis  Lære  om  den  „fødte  Forbryder*  ellers  synes  at 
ligge  Socialismen  saa  fjernt;  han  er  nu  socialistisk  Byraadsmedlem 
i Turin.  Allerede  1901  regnede  man  ud,  at  mindst  30  Universi- 
tetsprofessorer i Italien  offentlig  havde  indmeldt  sig  i det  social- 
demokratiske Parti.  — Anderledes  er  Forholdet  i Tyskland.  Her 
findes  den  meget  omtalte  „akademiske  Lærefrihed*  kun  paa  Pa- 
piret; i Praksis  bliver  den  til  Frihed  til  at  lære,  hvad  der  finder 
Naade  i Kultusministeriet.  Politisk  set  er  derfor  Universiteterne 
bievne  til  en  reaktionær  og  byzantinistisk  Rede.  Paa  de  tyske 
Katedre  blomstrer  der  'en  Fejghed  opadtil,  en  Færdighed  i at  ud- 
nytte Videnskaben  i de  herskendes  Tjeneste  og  et  Lavmaal  af  Mod 
til  aabent  at  udtale  statsretlige  og  samfundskritiske  Sandheder  — 
undtagen  i forsigtige  Anmærkninger  paa  Side  1001  — der  staar 
i den  særeste  Modsætning  til  de  høje  Forestillinger,  Udlandet  har 
om  de  tyske  Professorer.  Allerede  Marx  og  Engels,  det  tyske 
Socialdemokratis  største  lærde,  blev  udelukkede  fra  den  akade- 
miske Løbebane,  og  nu  om  Stunder  er  Universiteterne  ikke  blot 
praktisk  men  efter  alle  retlige  Former  spærrede  for  Videnskabs- 
mænd af  den  Bevægelse,  som  over  en  Tredjedel  af  Folket  slutter 
sig  til.  I hele  Tyskland  er  der  ikke  en  eneste  socialistisk  Pro- 
fessor. I andre  Lande  vilde  Mænd  som  Karl  Kaulsky  og  Eduard 
Bemstein  faa  Tilbud  nok  om  Lærerstillinger,  i Tyskland  er  de 
kun  „Privatlærde*,  der  lukkes  ude  af  „Selskabet*  og  staar  under 
Politiets  Tilsyn. 


Digitized  by  L^ooQle 


Strejflys  over  den  internationale  Socialismes  Psykologi 


579 


Overalt,  og  atter  mest  i Italien  mindst  i Tyskland,  har,  som 
man  véd,  Kampen  mod  Klassevældet  magnetisk  tiltrukket  Ideal- 
isterne blandt  Kunstnerne  og  Digterne,  — til  Trods  for  den  falske 
Individualisme,  der  tidt  raader  i Kunstnerkredse.  Den  engelske  Maler 
Walter  Crane  er  bleven  Socialist  med  Liv  og  Sjæl,  ligesaa  den 
begavede  franske  Komponist  Gustave  Charpentier  og  en  Række 
dygtige  italienske  Malere,  paa  sin  Vis  ogsaa  Auguste  Rodin.  Flere 
af  Europas  kendteste  Romanforfattere  er  i de  senere  Aar  under 
stor  Opsigt  gaaede  over  til  Socialismen.  Anatole  France  holder 
Valgtaler  for  Jean  Jaurés  og  skriver  Skitser  om  det  sociale  Spørgs- 
maal.  Edmondo  De  'Amids  har  udøst  sit  socialistiske  Hjerte  i 
hele  Bind  af  dybtfølte  Romaner  og  Skildringer.  Mrs.  Humphrey 
Ward,  Robert  Elsmere’s  Forfatter,  skriver  „Fabian  Tracts*.  Tal- 
rige italienske  Lyrikere  og  Dramatikere,  den  engelske  Dramatiker 
Bernard  Shaw,  Hollænderen  Heijermans  o.  a.  har  sluttet  sig  til 
den  moderne  Arbejderbevægelse1. 

Mærkeligt  er  det  dernæst  at  se,  saa  mange  Tilhængere  Arbejder- 
bevægelsen til  alle  Tider  har  vundet  i den  Stand,  der  egentlig  er 
dens  Antipode,  — i Adelen.  Allerede  blandt  Socialismens  For- 
løbere lindes  der  en  hel  Del  adelige.  Saint-Simon  stammede  fra 
en  af  l’ancien  régime's  berømteste  Slægter;  den  vilde  russiske  Anar- 
kistfører Bakunin  hørte  til  den  ældste  Adel;  mellem  Lassalles  Til- 
hængere var  Adelen  rigelig  repræsenteret;  hans  Veninde,  den  ivrigt 
agiterende  Grevinde  Sophie  v.  Hatzfeldt  var  en  født  Fyrstinde  (og 
i Parentes  bemærket  Moder  til  den  nuværende  kejserlig  tyske 
Gesandt  i London).  Ogsaa  i Nutiden  tæller  Socialistpartierne 
mange  Adelsmænd.  Pressensé,  Jauréspartiets  kendte  Ordfører,  er 
af  gammel  huguenottisk  Adel.  Millerand  har  Ret  til  at  føre  Baron- 
titlen, — hans  Baronskab  stammer  dog  kun  fra  Kejserdømmet. 
Især  i de  slaviske  Lande  er  mange  adelige  gaaet  over  til  Social- 
ismen eller  dens  „Sidelinie"  Anarkismen.  Fyrst  P.  Krapotkin 
hører  til  det  allerfineste  russiske  Aristokrati,  der  regner  sig  for  di- 
rekte Ætlinge  af  Rurik;  Polakkernes  adelige  Talsmand  i det 
østrigske  Deputeretkammer  Ignaz  Dascynski  hylder  socialistiske 
Tanker.  I Tyskland  lægger  det  stærkt  udprægede  Kastevæsen 
store  Hindringer  i Vejen  for  de  adelige,  der  vil  slutte  sig  til  Soci- 
alismen. Allerede  en  „borgerlig  frisindet"  Adelsmand  gælder  ikke 

1 Derimod  er  f.  Eks.  Sudermann  og  Hauptmann  og  den  italienske  Digter- 
inde Ada  Negri,  som  tidt  kaldes  for  Socialister,  i Virkeligheden  kun  Æsteter, 
der  lejlighedsvis  faar  sociale  Luner. 


Digitized  by  L^ooQle 


580 


Strejflys  over  den  internationale  Socialismes  Psykologi 


mere  som  „sin  Stand  værdig*1,  en  socialdemokratisk  adelig  er 
naturligvis  selskabelig  død.  Kun  i Sydtyskland,  hvor  Kastemod- 
sætningen ikke  er  saa  skarp,  har  man  nu  en  Tid  lang  haft  det 
Særsyn,  at  Lensadelen  overhovedet  ikke  har  anden  Repræsentation 
i Kongeriget  Baiems  Kamre  end  to  Socialister,  G.  v.  Vollmar  og 
Friherre  S.  v.  Haller  auf  Hallerstein.  I Italien  tindes  der  derimod 
blandt  Førerne  baade  Frinciper  og  Marcheser , og  Gabriele  Galantara, 
det  socialdemokratiske  Vittighedsblads  Karikaturtegner  hører  til  en 
gammel  romersk  Patricierfamilie.  Hos  nogle  af  disse  socialistiske 
Adelsmænd  gør  sig  vel  nok,  ved  Siden  af  virkelig  Overbevisning 
om  den  proletariske  Bevægelses  Berettigelse,  en  vis  instinktmæssig 
Uvilje  mod  Bourgeoisiet  og  Børsfolkene  gældende,  — saaledes  f.  Eks. 
hos  den  halvt  socialistiske  Frondør  og  revolutionære  Henri  Roche- 
fort,  der  jo  bærer  et  af  Sværdadelens  fornemste  Navne  — en  grand 
seigneurs  Modbydelighed  contre  le  parvenu,  contre  le  boutiquier, 
contre  le  ,traitantu,  contre  l’homme  d’argent. 

Paa  lignende  Maade  kunde  vi  gennemgaa  Officerstanden,  Køb- 
mændenes, Præsternes  og  andre  Stænders  Bidrag  til  Socialismen; 
men  dette  maa  være  nok.  Ingen  Stand  har  helt  kunnet  holde 
sig  borte  fra  Bevægelsen.  Den  vandt  jo  endog  en  Storfabrikant  i 
Robert  Owen.  Millionærer  og  højadelige,  Universitetsmænd  og 
Officerer  har  virket  med  i den,  mere  end  man  tror.  Men  hvorvel 
Proletariatet  paa  Grund  af  sin  ringe  Skoledannelse  hidtil  kun  har 
skænket  Socialismen  faa  første  Klasses  Talenter:  Pierre  Leroux, 
Bénoit  Malon  og  August  Bebel,  danner  det  dog  Socialismens 
Grundvold  og  Virkekraft.  Det  ligger  i Sagens  Natur,  at  Agita- 
tionen kun  ret  kan  faa  Tag  i de  Befolkningslag,  som  den  vil 
kalde  til  at  virke  for  deres  egen  Frigørelse,  mens  den  i det  store 
og  hele  maa  give  tabt,  naar  den  vil  overtale  Folkeklasser  til  at 
opgive  deres  egen  Nytte  og  Særfordele.  Vel  har  Socialismen,  som 
Eksemplerne  viser,  vundet  mangen  Adelsætling  og  Bourgeoisspire, 
men  den  Slags  sociale  Selvmordere  er  enten  haardnakkede  Logikere, 
der  drager  de  følgerigtige  Slutninger  af  deres  engang  vundne  viden- 
skabelige Overbevisning,  eller  Hjertemennesker,  som  drives  af  en 
stærk  indre  Trang  til  at  hjælpe  efter  Evne  i Kampen  for  at  skaffe 
Menneskeslægten  en  højere  Udvikling  og  værdigere  Kaar.  Som  Hel- 
hed klynger  Klasserne  sig  naturligvis  sejgt  til  deres  Forrettigheder 
og  takker  ikke  af  frivillig. 

Robert  Michels 

Marburg/Lahn 

( Uddrag  af  Forfatterens  Originalmanuskript) 


Digitized  by  UjOOQle 


FRA  MtNCHEN  TIL  BAYREUTH 


igesom  Lyset  „aabenbarer  sig  selv  og  Mørket",  aaben- 
barer  Geniet  sig  selv  og  den  menneskelige  Gemen- 
hed. Det  gælder  mer  eller  mindre  alle  Genier,  naar 
man  følger  deres  Levnetsløb,  der  paa  én  Gang  er 
en  via  triumphalis  og  en  via  dolorosa ; men  der  er 
enkelte,  som  særlig  synes  at  være  udsete  til  paa 
én  Gang  at  være  Guldet  og  Prøvestenen,  som  viser  Guldgehalten 
hos  de  andre  — der  meget  sjælden  bestaar  Prøven  blot  nogen- 
lunde; til  disse  udkaarne  hører  Richard  Wagner,  og  det  ganske 
særlig  i den  afgørende  Livsperiode,  der  skildres  i det  nu  fore- 
liggende fjerde  Bind  af  Glasenapps  vældige  Wagnerbiografi,  en  Pe- 
riode der  betegnes  ved  de  tre  Stednavne:  Munchen,  Triebschen, 
Bayreuth.  Tre  Personnavne  svarer  til  dem:  Kong  Ludvig  den 
anden,  der  ved  Kaldelsen  til  Munchen  reddede  Wagner  for  hans 
store  Værk,  Liszts  Datter  Cosima,  som  skænkede  ham  det  af 
Kærlighed  byggede  og  betryggede  Hjem,  der  var  blevet  ham  en 
Livsbetingelse,  og  Bankier  F lustel,  Repræsentanten  for  det 
tyske  Borgerskab,  hvis  ideale  Billede  Wagner  havde  ladet  lyse  i 
„Mestersangeme",  og  som  nu  ikke  svigtede  ham.  da  han  kaldte 
paa  det,  for  støttet  af  dets  Tillid  at  skride  til  Virkeliggørelsen  af 
sin  Idé  og  — til  Verdens  Forbavselse,  Spot  og  Beundring  — udføre 
den  største  og  utroligste  Daad,  som  nogen  enkelt  Mand,  saa  vidt 
vi  kender  Kunstens  Historie,  kan  kalde  sin. 

I Aaret  1862  havde  Wagner  i en  Efterskrift  til  Nibelungen- 
digtningen  sagt,  at  kun  en  tysk  Fyrste  kunde  bevirke  dette  Kæmpe- 
værks Opførelse,  som  han  selv  ikke  ventede  at  opleve,  og  sluttet 


Digitized  by  L^ooQle 


582 


Fra  MGnchen  til  Bayreuth 


med  Spørgsmaalet:  „Vil  der  findes  en  saadan  Fyrste?*  Et  Aars 
Tid  efter  gav  disse  Ord  Genlyd  hos  en  19aarig  Prins,  der  følte 
dem  som  et  Krav  til  ham  selv;  Aaret  efter  var  han  Kong  Ludvig 
den  anden  og  straks  sendte  han  sin  Hofraad  Pfistermeister  ud  for 
at  finde  Wagner,  som  da  stod  i Begreb  med  at  begrave  sig  i en 
lille  Bjergby  — paa  Flugt  for  sine  Kreditorer.  Disse  blev  nu  be- 
talt af  den  kongelige  Privatkasse,  Wagner  fik  sin  Villa  i Brienner- 
gaden  i Munchen  (ved  Siden  af  den  bekendte  Schackske  Villa)  den 
unge  Konge  sad  ved  hans  Fødder  som  hans  begejstrede  Discipel, 
Hans  v.  Bulow  blev  ansat,  foreløbig  som  Kongens  „Vorspieler*, 
for  at  tvinge  nyt  Liv  i de  under  Mendelsohnianeren  Lachner  sør- 
gelig forsumpede  Musikforhold,  en  ny  Musikskole  skulde  afløse  det 
gamle  Konservatorium,  og  fremfor  alt  skulde  Festspilhuset  bygges. 
Gottfried  Semper  — Vennen  fra  Revolutionsaarene  — kom  over 
fra  Zurich  for  at  mønstre  Lokaliteterne  og  udkastede  en  storartet 
Plan:  en  Pragt  gade,  hvor  der  da  var  et  usselt  Kvarter,  en  Bro 
over  Isar  og  paa  den  hinsidige  Højde  Teatret.  Glimrende  Udsigter 

— men  man  havde  gjort  Regning  uden  Muncheneme.  I Musiker- 
og  Kunstnerkredse  gærede  Misundelsen  mod  deres  Kollega,  hvem 
det  gik  for  godt,  mod  denne  uforskammede  Vigtigper,  der  maatte 
have  et  Teater  for  sig  selv;  Hoffolkene  med  Pfistermeister  i Spidsen 
blev  galdesyge  ved  at  se  en  Kunstner  som  Kongens  højre  Haand 

— og  det  en  Haand,  som  det  trods  alle  diplomatiske  Forsøg  ikke 
var  muligt  at  faa  saa  meget  som  en  Finger  af  hverken  til  det  ene 
eller  det  andet  Klikeformaal;  — Munchenerborgeren  endelig  blev 
hed  i Hovedet  ved  Rygterne  om  alt  hvad  Wagners  Planer  vilde 
koste  Kommunen  og  fik  patriotiske  Anfægtelser  overfor  disse  indkaldte 
nordtyske  Kunstnere,  af  hvem  den  ene  endog  var  en  preussisk  Adels- 
mand med  en  absolut  ugemytlig  Skarphed  i sine  Ytringer  om  mangt 
og  meget  i den  herlige  Isarstad. 

Saa  begyndte  da  det  lange  systematisk  drevne  Ophidselsesværk, 
der  ikke  skyede  nogen  Art  Usandhed  og  Perfidi  og  arbeidede  med 
en  til  det  utrolige  grænsende  Smaalighed.  Her  blot  et  Eksempel. 
Wagners  Gæld,  der  beløb  sig  til  40,000  Gylden,  overtog  Kongen, 
saaledes  at  han  blev  Wagners  eneste  Kreditor.  Det  var  et  Laan, 
som  siden,  da  Wagner  just  ved  denne  højhjertede  Hjælp  blev  sat 
i Stand  til  selv  at  skaffe  sig  Indtægter  af  sine  Værker,  blev  tilbage- 
betalt til  sidste  Kreuzer.  Efter  Kongens  Mening  skulde  Sagen  be- 
handles med  største  Diskretion.  Men  Sekretariatet  opfattede  Sagen 
anderledes.  Det  lod  Summen  betale  i Sølv,  og  en  aaben  Vogn  be- 


Digitized  by 


Google 


Fra  Mtinchen  til  Bayreuth 


583 


læsset  med  Pengeposeme  kørte  med  den  størst  mulige  Langsomhed, 
eskorteret  af  den  kongelige  Kabinetskasses  Embedsmænd,  gennem 
Residensens  Gader  ud  til  Wagners  Villa.  Man  kan  tænke  sig,  hvad 
der  efter  et  saadant  Optog  er  bleven  brummet  over  de  Munchener 
Ølkrus. 

Midt  under  denne  fjendtlige  Bevægelse  falder  en  stor  kunst- 
nerisk Begivenhed:  Opførelsen  af  „Tristan  og  Isolde“.  Man  maa 
huske,  at  Wagner  hidtil  kun  var  kendt  som  »TannhSusers"  og  »Lo- 
hengrins*  Komponist  — paa  Digteren  tænkte  ingen  — hvad  der 
endnu  lod  sig  opfatte  under  Operasynspunktet;  i Tristan  traadte 
for  første  Gang  Wagners  egentlige  Stil  i fuldt  udviklet  Ejendomme- 
lighed den  undrende  Samtid  i Møde.  Jeg  tvivler  om,  at  der  noget- 
steds i Kunstens  Historie  er  gjort  et  lignende  Kæmpeskridt  som 
det  fra  „L  ohen  grin"  til  »Tristan*.  I Virkeligheden  laa  „Rheingold", 
»WalkGre*,  Halvdelen  af  „Siegfried"  imellem  de  to  Værker;  men 
alt  dette  var  jo  endnu  gemt  i hans  Skuffe.  Og  saaledes  var  det 
dette  allerintimeste  og  upopulæreste  af  Wagners  Værker,  der  nu 
skulde  vise  Verden,  hvor  Mesteren  stod.  Der  var  gaaet  Ry  nok 
af  det:  i Wien  var  det  blevet  lagt  hen  som  uopførligt,  efter  70 
Prøver.  Intet  Under,  at  der  fra  alle  Hjørner  af  Tyskland,  ja  ogsaa 
fra  Frankrig  og  England  var  strømmet  Musikere  til  Munchen  — 
en  Omstændighed,  der  i øvrigt  kunde  have  givet  de  gode  Borgere 
der  af  Staden  et  andet  Syn  paa  det  frygtede  Wagnerteater.  Stykket 
var  saa  helt  nyt  i sin  Art,  at  det  ikke  kunde  andet  end  virke  for- 
bløffende paa  mange,  men  Bifaldet  var  desuagtet  uhyre:  »Jeg 
havde  ikke  tiltroet  disse  fredelige  Øldrikkere  saadanne  Udbrud  af 
Glæde  og  Begejstring",  skriver  en  Franskmand;  »aldrig  har  jeg  set 
noget  lignende  i et  Teater".  — Og  Tristan  s Fremstiller  Schnorr 
v.  Carolsfeld  skriver  til  sin  Fader:  »Det  Øjeblik,  da  vi  stod  Haand 
i Haand  med  den  elskede  Mester,  efter  fuldbyrdet  Daad,  efter  at 
have  besejret  alle  de  Vanskeligheder,  der  stadig  var  kaldte  uover- 
vindelige, da  vi  græd  salige  Taarer  — det  vil  leve  frisk  og  styr- 
kende i vor  Erindring,  til  al  Tænken  forgaar." 

Det  skulde  desværre  ikke  vare  længe,  før  al  Tænken  forgik 
denne  enestaaende  Kunstner,  i hvem  Wagner  saa’  sit  Ideal  af  dra- 
matisk Sangkunst  virkeliggjort,  og  paa  hvem  han  grundede  alt  sit 
Haab  om  en  ny  stor  Stil.  Næppe  var  Schnorr  vendt  tilbage  til 
Dresden,  før  han  paadrog  sig  en  Forkølelse,  og  i Løbet  af  et  Par 
Dage  døde  han  af  »springende  Gigt".  At  han  nu  ikke  kom  til  at 
synge  Siegfried,  var  hans  største  Sorg.  »Farvel  Siegfried!  trøst  min 


Digitized  by  L^ooQle 


584 


Fra  Mflnchen  til  Bayreuth 


Richard*  var  de  sidste  Ord,  man  hørle  fra  denne  ægte  Kunstner- 
sjæl. Trøst  behøvede  Wagner  virkelig;  — kun  den,  hvem  det  er 
blevet  klart,  i hvilken  Grad  Værkets  sceniske  Liv  var  denne  fuld- 
komne Dramatiker  alt,  vil  kunne  forstaa,  hvor  frygteligt  dette  Slag 
ramte  ham.  Aldrig  har  man  set  en  saadan  Samvirken  mellem  den 
skabende  og  den  udøvende  Kunstner.  Ved  Tannhåuserforestillingen 
havde  Schnorr  virkeliggjort,  hvad  Niemann  havde  erklæret  umuligt. 
Wagner  stod  ved  Prøven  ved  Siden  af  ham  — * følgende  Musikken 
og  de  sceniske  Begivenheder  Takt  for  Takt  fra  det  Øjeblik  af,  da 
Hyrden  begyndte  at  synge,  til  Pilegrimskoret  var  draget  forbi,  hvi- 
skede Wagner  til  ham  hvad  der  gik  for  sig  i Tannhåusers  Følelses- 
liv*. Og  paa  samme  Maade  under  hele  Prøven.  Som  Svar  paa 
disse  Vejledninger  fulgte  et  lige  saa  let  og  flygtigt  Blik,  der  i sin 
begejstrede  Inderlighed  gav  Mesteren  Indblik  i hans  eget  Værk, 
„som  det  maaske  aldrig  er  blevet  givet  nogen  anden  Kunstner*. 
Alt  dette  var  nu  for  bestandig  tabt;  han  havde  „mistet  en  Granit- 
blok, der  maatte  erstattes  med  en  Mængde  Teglsten.* 

Imidlertid  vedblev  Agitationen  og  voksede  mægtig  under  Wag- 
ners  Besøg  hos  Kongen  paa  Hohenschwangau  (midt  i November). 
Den  6.  December  hørte  Wagner  af  en  Adjutant,  at  Kongen  øn- 
skede at  han  skulde  forlade  Munchen;  men  da  han  Dagen  i For- 
vejen havde  faaet  et  Brev  fra  Kongen,  der  sluttede  med  Ordene : 
„Aldrig  forlader  jeg  den  eneste  — denne  Tanke  rummer  Himlen*, 
saa  lo  han  blot  deraf.  Men  den  næste  Dag  underrettede  en  Skri- 
velse fra  Kongen  selv  ham  om,  at  han  skulde  bort,  og  umiddel- 
bart derefter  bragte  Bladene  Meddelelsen  om,  at  Wagner  paa  aller- 
højeste Befaling  var  bleven  udvist  af  Bayern,  en  Meddelelse,  der 
sikkert  i det  hele  modtoges  med  stor  Tilfredsstillelse,  — om  end  nogle 
nok  tænkte  som  Bondemanden,  der  i en  Jernbanekupé,  hvor  en 
Præst  forargedes  ved  at  se  Kongen  følge  en  protestantisk  Musikant 
til  Stationen,  ganske  tørt  svarede:  „Ich  seh’  den  Kdnig  lieber  bei 
Musikanta  als  bei  Pfaffa*. 

Den  unge  uerfarne  Regent  havde  ikke  haft  Styrke  nok  til  at 
modstaa  Stormen  af  besværgende  Onkler,  besvimede  Mødre,  porte- 
feuille-nedlæggende  Ministre  og  en  — foregiven  — truende  Revolu- 
tion. Han  troede,  at  hans  tunge  Regentpligt  krævede  af  ham,  at 
han,  for  at  skaffe  Fred  i Landet,  en  Tid  fjernede  Wagner  fra  sig. 
„Det  er  jo  ikke  for  bestandig*,  hed  det  i Brevet. 

At  blive  jaget  ud  af  sit  gode  Hus  eller  rettere  Palads  uden 
Varsel,  Midtvinters  — for  blot  at  tage  den  haandgribeligste  Side 


Digitized  by  L^ooQle 


Fra  Mflnchen  til  Bayreuth 


585 


af  Sagen  — er  visselig  ingen  Behagelighed.  Og  dog  havde  hans 
Fjender  i Virkeligheden  gjort  Wagner  den  største  Tjeneste. 

Først  og  fremmest  hvad  hans  kunstneriske  Arbejde  angik.  En 
Atmosfære,  der  paa  den  ene  Side  var  truende,  ladet  med  smaaligt 
Nid  og  alskens  skelende  folkelig  Ugunst,  og  paa  den  anden  Side 
urolig  svanger  med  tidspildende  kongelig  Gunst  — var  lidet  held- 
bringende  Betingelser  for  et  sart  og  lidenskabeligt  Kunstnertem- 
perament, naar  det  gjaldt  den  sidste  Tagen-sig-sammen  til  Fuld- 
endelse af  mægtige  Værker;  hvor  uendelig  bedre  stemmede  ikke  til 
en  saadan  Fordring  et  verdensQemt  Ophold  i tryg  Ensomhed,  om- 
givet af  den  herligste,  paa  én  Gang  yndige  og  mægtige  Natur! 

Og  dernæst  med  Hensyn  til  Festspilhuset.  Fra  først  af  havde 
Wagner  tænkt  sig  dette  fjernt  fra  Storstadslivets  Tummel.  Mun- 
chen  var  næsten  lige  saa  lidt  skikket  dertil  som  Berlin,  hvor  senere 
„Mephistopheles  raadede  ham  til  at  bygge  sit  Teater,  og  lovede 
at  alle  Djævle  med  krumme  og  lige  Horn  skulde  gaa  ham  til 
Haande,  naar  det  blot  maatte  gaa  smukt  berlinerisk  til“.  — 

Triebschener  Idyllen  med  Kompositionen  af  „ Mestersa ngeme  “ 
og  . Gétterdåmmerung “ , og  Bayreuth  med  Opførelsen  af  „ Ringen* 
— det  var  det  Svar,  Wagner  gav  Muncheneme. 

Paa  en  Landtunge  i Luzemerbugten  og  kun  et  Par  Kilometer 
fra  Byen  ligger  der  et  gammeldags  to  Etages  Hus  midt  i en  Have, 
der  indtager  hele  Pynten.  Her  levede  Wagner  i seks  Aar,  der  vel 
kan  betegnes  som  hans  lykkeligste  Tid.  I Begyndelsen  — det  var 
over  et  halvt  Aar  efter  Munchenerkatastrofen  — var  hans  Stem- 
ning rigtignok  ofte  nedtrykt  til  Fortvivlelse.  Et  levende  Indtryk 
heraf  faar  vi  gennem  hans  Husholderskes,  den  trofaste  Vrenelis  Op- 
tegnelser, en  af  de  intimeste  Kilder  til  Wagners  Liv  i disse  Aar. 
„Paa  denne  Tid  (Foraaret  66)  blev  han  en  Aften  usædvanlig  længe 
ude.  Det  blev  Nat,  og  Russ  (Hunden)  kom  til  min  Skræk  alene 
hjem  fra  Spadsereturen.  Jeg  blev  saa  bange,  at  jeg  ikke  længer 
kunde  blive  i Huset.  Karlen  Jost  fulgte  mig  med  en  Lygte,  og  vi 
gik  sammen  ind  ad  Byen  til.  Da  vi  var  naaet  halvvejs,  mødte  vi 
ham  virkelig.  „Aa,  jeg  troede  at  ingen  mer  brød  sig  om  mig," 
sagde  han.  „Selv  den  ellers  saa  trofaste  Russ  lod  mig  i Stikken." 
Da  han  var  kommen  hjem,  sank  han  ligesom  livstræt  ned  i en 
Lænestol,  og  Taarer  fyldte  hans  Øjne  — Vidnesbyrd  om  hans  in- 
dre Oprevethed."  — 

Saadanne  Stemninger,  som  hans  Liv  havde  været  rigt  nok 
paa,  svandt  for  aldrig  at  vende  tilbage,  da  Bulow  i Begyndelsen 


Digitized  by  L^ooQle 


586 


Fra  Munchen  til  Bayreuth 


af  Juni  kom  paa  et  Besøg,  der  varede  flere  Maaneder  og  hvor  da 
det  svævende  Spørgsmaal  afgjordes:  Fru  Cosima  skulde  skoles  fra 
sin  Mand  og  ægte  Wagner.  Bulows  prægtige  Karakter  bestod  den 
Ildprøve,  som  selv  Opløsningen  af  et  „ tragisk  Ægteskab*  under 
saadanne  Forhold  maatte  være:  varmhjertet  og  rent  blev  håns  Ven- 
skab for  Wagner  ved  at  være  som  tidligere,  og  han  holdt  ud  paa 
sin  svære  Post  i Munchen,  hvor  en  Navne  af  ham  fik  sine  Vin- 
duer slaaet  ind  og  Møblerne  knuste,  saa  at  det  ingen  Overdrivelse 
er,  naar  han  skriver,  at  de  foreløbig  risikerede  Livs-  og  Ejendoms- 
beskadigelse.  Efter  at  Kongen  havde  besøgt  Wagner  i Triebschen, 
steg  Stormen  i Munchen  orkanagtig  og  rørte  smudsigere  Bølger  op 
end  nogen  Sinde;  „der  Volksbote*  forlangte,  at  „den  brændemærkede 
Eventyrers  medskyldige  skulde  fjernes”  — og  Bulow  skriver  drastisk 
nok:  „Unser  Heil  ruht  in  HerrnDreyse  aus  Sommerda  bei  Erfurt” 
(Opfinderen  af  det  preussiske  Zundnadelgevær).  Slaget  ved  Konigs- 
gråtz  skaffede  vel  bedre  Luft  i Munchen  — den  wagnertjendtlige 
Minister  v.  d.  Pfordten  veg  Pladsen  for  den  Mesteren  velsindede 
Hohenlohe  (senere  Rigskansler),  men  i Længden  var  Stillingen  dér 
utaalelig  for  Bulow.  Dog  medvirkede  han  endnu  som  Fører  ved 
disse  Aars  store  Begivenhed:  Opførelsen  af  „Mestersangeme”  (Juni 
1868)  var  en  Gentagelse  af  Tristan-Triumfen  i højeste  Crescendo. 
Wagner  sad  ved  Siden  af  sin  kongelige  Ven  og  maatte  til  sidst 
træde  frem  til  Logens  Brystværn  og  modtage  Publikums  Hyldest. 

„Horats  nében  Augustus”  telegraferede  Bulow  samme  Aften. 
Og  dog  hvor  meget  mere  var  her  end  Horats!  Og  den  højsindede, 
for  det  ædleste  menneskelige  begejstrede  Yngling,  der  bar  Bayerns 
Krone,  var  visselig  ogsaa  mere  værd  end  den  koldhjertede  Romer. 
Desværre  var  der  imidlertid  ogsaa  cæsariske  Despotluner  i hans 
Karakter,  og  disse  kom  ogsaa  frem  over  for  Wagner,  mod  hvem 
han  forsyndede  sig  haardt  af  lutter  egenraadig  Kærlighed.  Han 
kunde  ikke  vente  paa  dette  Festspilhus,  som  det  havde  saa  lange 
Udsigter  med,  men  forlangte  „Rheingold”  opført.  I den  yderste 
Nød  i Wienerdagene  havde  Wagner  kun  haft  et  „Umuligt*  over 
for  den  Tanke  at  prisgive  Valkyrien  for  Teatrene  — „umuligt,  om 
jeg  saa  maa  gaa  og  tigge.”  Man  kan  forestille  sig,  hvor  tungt 
det  maatte  falde  ham  nu  at  give  efter  for  Kongens  Forlangende. 
Han  kunde  kun  holde  sig  selv  og  sine  Venner  fjernt  fra  disse  for- 
hastede og  forulykkede  Opførelser  af  „Rheingold*  og  „Valkyrien*, 
der  rummede  en  alvorlig  Fare  for  hans  Kunstnerlivs  Grundtanke. 
Denne  gjaldt  det  nu  om  at  virkeliggøre,  og  medens  man  i Munchen 


Digitized  by  L^ooQle 


Fra  MOnchen  til  Bayreulh 


587 


fortvivlet  søgte  en  Dirigent  til  Valkyrien,  forkyndte  et  Brev  fra  Me- 
steren, der  straks  gennemløb  hele  Pressen  og  virkede  som  et  Mani- 
fest, Opførelsen  af  det  samlede  Værk  i Sommeren  1872  — i Vir- 
keligheden blev  Dramaet  først  komponeret  færdig  til  denne  Tid.  At 
denne  Opførelse  ikke  skulde  finde  Sted  i Munchen,  stod  fast.  Til 
Opførelsessted  udkaarede  han  den  lille  By  Bayreuth,  som  han  kun 
en  Gang  havde  set  flygtig  i sine  unge  Dage,  og  som  endnu  kun 
lidet  drømte  at  dets  Navn,  hvis  Glorie  som  Markgreveresidens  for 
længst  var  falmet,  nu  var  paa  bedste  Vej  til  Verdensberømmelse. 

Hvorledes  denne  Vej  tilbagelagdes  i forholdsvis  kort  Tid,  navn- 
lig ved  den  geniale  Taussigs  selvopoffrende  Energi  vilde  være  for 
vidtløftigt  at  skildre  her.  Heller  vil  vi  vende  Blikket  mod  et  nyt 
Aasyn  i Mesterens  Vennekreds.  Kort  efter  Mestersangemes  Op- 
førelse gjorde  Wagner  Bekendtskab  med  Nietzsche,  den  Gang  en 
fem  og  tyveaarig  Filolog,  som  kort  efter  blev  Professor  i Basel.  Nietz- 
sches  Breve  fra  dengaftg,  navnlig  de  til  Ungdomsvennen  Erwin  Rohde, 
strømme  over  af  Henrykkelse  over  Samlivet  med  denne  Tidens 
største  Genius.  Og  Wagner  erklærer  paa  sin  Side,  at  han  i 
de  to  Venner  har  lært  en  ny  Menneskeart  at  kende,  der  giver 
ham  et  frisk  Haab  for  Fremtiden.  De  var  ogsaa  begge  til  Stede, 
da  han  paa  hin  mindeværdige  22de  Maj  1872  lagde  Grundstenen 
til  Festspilhuset  i Bayreuth.  Nietzsche  beretter,  hvorledes  han  kørte 
tilbage  med  ham  fra  Festpladsen.  „Han  tav  og  saa’  længe  ind  i 
sig  med  et  Blik,  der  ikke  kan  beskrives  med  Ord.  Paa  denne  Dag 
begyndte  han  sit  tresindstyvende  Livsaar.  Alt  det  foregaaende  var 
en  Forberedelse  til  denne  Stund.  Det  er  bekendt,  at  Mennesker  i 
Øjeblikke  af  overhængende  Farer  eller  overhovedet  et  afgørende 
Vendepunkt  af  deres  Liv  ved  en  uendelig  paaskyndet  indre  Skuen 
kan  sammentrænge  alt  det,  de  har  oplevet,  og  med  sjælden  Skarp- 
hed generkende  det  nærmeste  saavel  som  det  fjerneste.  Hvad 
har  vel  Alexander  den  store  set  i hint  Øjeblik,  da  han  lod  Asien 
og  Europa  drikke  af  et  Blandingsbæger?  Men  hvad  Wagner  skuede 
paa  hin  Dag  — hvorledes  han  blev  til,  hvad  han  er,  hvad  han  vil 
være  — det  kunde  vi,  der  staar  ham  nærmest,  til  en  vis  Grad 
føle:  — og  først  ud  fra  dette  wagnerske  Blik  vil  man  kunne  for- 
staa  hans  store  Daad  — for  med  denne  Forstaaelse  at  borge  for 
dens  Frugtbarhed.* 

Der  er  mange  Enkeltheder,  der  kunde  lønne  sig  at  drage  frem 
af  Glasenapps  Værk.  Men  jeg  har  troet  at  tjene  Læserne  bedst  ved 
at  nøjes  med  at  give  en  kortfattet  Skitse  af  Bogens  Indhold. 

Karl  Gjellerup 


Digitized  by 


Google 


C.  E.’s  NYESTE 


ar  man  forfrisket  sig  en  lille  Tid  under  fremmed  Himmel- 
strøg og  for  en  Stund  holdt  „lexioux  pays“  helt  udenfor 
sin  Synskreds,  kan  man  ikke  ved  sin  Hjemkomst  finde 
sig  tilbage  i alle  de  gamle  Folder  paa  en  lettere  Maade, 
end  naar  tilfældig  den  første  Bog,  man  faar  i Hænde,  er 
„Min  store  Pige“  og  den  første  Avis,  man  folder  ud, 
1 »ringer  Hr.  Ewalds  Meddelelser  om  sin  Families  Forhold 
til  den  ny  Bog  samt  en  tilkaldt  Nordmands  Attest  for  „Bogenes  europæiske 
Betydning.  Han  gaar  da  stadig  løs  omkring  herhjemme  og  solder  med  Tryk- 
sværte, stiller  sig  daglig  offentlig  ud  og  slaar  Mynt  af  sin  Person,  og  hvor 
man  vender  sig  hen,  skal  man  stadig  ikke  kunne  vide  sig  sikker  for  ham 
— tværtimod  vide  sig  meget  sikker  paa  ham  — med  samt  alt  hans  uvorne 
Frispil  og  øreskingrende  Falskspil.  Jamen  saa  er  det  vel  ogsaa  ved  det 
gamle  med  Danskhed  og  Demokrati,  Frihed  og  Forræddere,  O.  B.  og  E.  B., 
vore  Jyder  og  vore  Socialradikale.  Hele  den  gamle  Vagtparade  trækker  op, 
blot  man  blader  i G.  E.’s  nyeste  „Døgnværk“,  og  paa  dets  smaa,  halv- 
andethundrede  Sider  nyder  man  et  Kraftuddrag  af  al  den  Følelsesforloren- 
hed,  det  selvgode  Frasefrisind,  den  vulgære  Mandfolkethed , som  ak!  er 
saa  autentisk  københavnske  „Anno  1904“. 

Først  i Bogen  tegner,  med  megen  Alvor  og  Omstændelighed,  en  „ Jeg“ 
sig  selv  i sin  Stilling  til  Dagens  offentlige  Liv  herhjemme,  — en  ny  Fase 
af  det  Jeg,  som  vi  kender  fra  alle  de  Ewaldske  Bøger  og  Artikler.  Det 
er  Skade,  at  vi  ikke  har  en  moderne  H.  E.  Schack;  for  hans  Jagt  efter 
alle  „Phantasteriet*s  og  „Affektationen “s  Formumminger  vilde  Hr.  Ewalds 
hele  Personlighed  være  det  rigeste  Vildtrevir.  Ikke  for  intet  er  han  en 
Søn  af  Svenskerne  paa  Kronborg,  Den  skotske  Kvinde  paa  Tjele  m.  m.; 
saa  let  og  upersonlig  som  en  Romanforfatter  af  den  gamle  Skole  „ digtede  “ 
sig  ind  i alle  mulige  Personer  og  Situationer,  saa  let  og  upersonlig  har 
Hr.  E.  lige  fra  sin  Debut  laant  Ideer,  der  flagrede  i Luften,  tillært  sig 
Følelser,  der  var  paa  Moden,  makket  med  sig  og  formet  paa  sig  efter 
moderne  Feltraab  og  Programmer,  — uden  at  gøre  nogen  videre  Vold  paa 


Digitized  by  L^ooQle 


C.  E>  Nyeste 


589 


sig,  fordi  der  ingen  selvegen  Oprindelighed  var,  som  strittede  imod,  og 
derfor  ogsaa  i god  Tro  holdende  for  sit  eget  naturlige  Væsen,  hvad  der 
bare  var  Laanegods.  Altid  har  han  — uden  at  vide  det  selv  — haft 
en  Forskrift  for,  hvad  han  mente  og  gjorde,  spillet  en  Rolle,  som  han 
har  beundret  andre  i;  den,  der  har  Organ  for  sligt,  kan  paa  hver  Spalte 
eller  Side,  Hr.  E.  skriver,  se  ham  indtage  en  Attitude,  efterfølge  et  eller 
andet  Program,  nyde  sig  selv  i en  Drappering.  Det  er  som  en  For- 
hekselse for  ham:  uforbederlig  Fantast,  uhjælpelig  Komediant.  Noget  af 
det  smukkeste  hos  ham  er  just  hans  Trang  til  at  beundre,  hans  Lærvillig- 
hed,  hans  Lyst  til  at  underordne  sig,  tjene  en  Sag,  følge  en  Parole,  kæmpe 
som  Menig  under  en  Generals  Faner.  I sit  naive  Fantasteri  agerer  han 
ikke  gælden  den  udisciplinære,  uafhængige  Kritiker,  der  følger  sit  eget 
Hoved  og  siger  sin  Mening  til  alle  Sider;  men  han  er  og  bliver  i Virke- 
ligheden Disciplen,  Dogmatikeren,  Manden  med  Kulsviertroen,  og  det  virker 
let  irriterende,  naar  han  med  Opdagerglæde  og  rolig  Ejerstolthed  kaster 
moderne,  radikale  Tanker  ud  paa  Markedet,  som  bærer  gammelkendte, 
gangbare  Stempler  og  allerede  en  Stund  har  været  Allemandseje;  det 
virker  ubehagelig  usandt,  naar  han  ranker  sig  i Ryggen  og  træder  haardt 
i Gulvet  som  den,  der  er  „Mand  for  sig*  og  Karl  for  sin  Hat,  medens 
det  for  alle  andre  end  ham  selv  er  vitterligt,  at  han  bærer  Døgnmodens 
Liberi  og  gaar  et  eller  andet  Partis,  en  eller  anden  Klikes,  en  eller  anden 
Opinions  Ærinde.  Hans  fortrinlige  Brugbarhed  som  Journalist  beror 
jo  herpaa.  Og  alt,  hvad  han  tænker  og  føler,  — foruden  at  mene  det 
og  føle  det  (hvad  han  virkelig  gør,),  véd  han  tillige,  at  han  bør  mene  det, 
og  er  tilfreds  med  sig  selv,  at  han  føler  saaledes.  Snart  ser  han  sig 
som  den  radikale  Frihedsskribent,  hvis  Pen  er  en  Lanse,  en  „ Ritter  vom 
heiligen  Geist*,  af  Voltaires  eller  Heines  kæmpende  Kirke.  Snart  er  han 
det  fine , moderne  Kulturmenneske , en  Ironiker  i A.  Frances  Lignelse, 
en  medfølende  Skeptiker,  en  elegant  Kvindernes  Ven,  er  artistisk  Skøn- 
hedsdyrker. Nu  er  han  det  hedenske  Renæssancemenneske , der  elsker 
den  røde  Lyst  og  den  sorte  Synd,  eller  det  Nietzscheske  Adelsmenneske, 
omgiven  af  sjofel  Plebs  og  husmandslurvede  Smaafolk ; saa  er  han  den  revo- 
lutionære Proletar  i russisk  Lignelse,  Kammerat  med  Samfundets  Stedbørn, 
Skøgernes  og  Bøllernes  Ven;  nu  igen  er  han  den  bestandig  borgerlige 
Hr.  Sørensen,  det  gemytfulde  Familiemenneske , den  for  Samfundsvellet 
bekymrede  Borger.  I alle  Roller  tager  han  sig  selv  fuldkommen  au  serieux, 
og  det  er  ikke  det  mindst  morsomme  ved  denne  Publikums  Hofnar,  at 
han  i god  Tro  stadig  er  til  Nar  for  sig  selv.  Enhver  Stump  Spalteføde, 
han  leverer,  er  for  ham  en  Handling,  og  enhver  Position,  han  indtager, 
er  for  ham  en  hellig  Pligtsag.  „Ved  Du  ikke,  at  hvor  Ulrik  Brendel 
staar,  staar  han  altid  for  Alvor?*  Husker  man  ham,  naar  han  gik  frem 
i „Politiken*  i de  tro  Tilhængeres  Navn  og  talte  Sandhedens  frimodige 
Sprog  overfor  Mesterens,  G.  B.’s  Forvildelser,  — den,  „der  styrer  Kon- 
gens onde  Raad,  er  Kongens  bedste  Ven*.  Eller  naar  han  — som  Manden 
gjorde  det  overfor  Defoe,  se  Brandes:  „Naturalismen  i England*  — i sin 
Tid  lod  sig  hejse  op  og  hængte  Kransen  om  E.  B.’s  blege  Martyrhoved, 
da  han  var  fæstet  paa  den  offentlige  Menings  Skampæl,  — en  Krans,  der 
bestod  i Tilegnelsen  af  et  eller  andet  af  hans  „modigste*  og  „frieste* 


/ 


Digitized  by  L^ooQle 


590 


C.  E.’»  Nyeste 


Værker.  Naar  han  fomylig  opkastede  sig  til  Bøllernes  Ridder  overfor  Sam- 
fundsmagtens „Raahed*  og  i den  Anledning  som  en  gammel  Modstander 
lojalt  sænkede  Lansen  for  Nellemann?  Eller  de  mange,  mange  Gange 
han  drapperede  sig  som  den  gamle  Barrikadestormer,  der  har  kæmpet  og 
blødt  og  hungret  i Fængsler  et  Liv  igennem  i Kampen  mod  Tyranniet  og 
nu,  træt  støttende  sig  til  sit  Slagsværd,  med  harmfuld  Foragt  ser  paa  den 
vege,  fejge  Ungdom,  der  vokser  op?  „Læg  et  Sværd  paa  min  Kiste,  ikke 
en  Lyre*  siger  han  som  den  tyske  Frihedssanger. 

I denne  sidste  Rolle  optræder  han  da  i første  Afsnit  af  den  nye  Bog. 
„Jeg  hører  til  et  Slægtled,  som  arbejdede  haardere  end  de  fleste,  biede 
længere,  døjede  mere  ondt.  Vi  rev  vore  Hænder  nok  saa  blodige  paa  de 
Torne  og  Tidsler,  vi  vilde  rydde  af  Marken  ...  Vi  bundede  dybere  end 
vore  Fædre  og  saa’  længere  . . . Der  dannede  sig  en  ny  Adel  af  Mænd, 
hvis  Sind  kunde  gløde  . . . Stolt  gik  vort  Vikingeskib  over  Vandet  med 
Flaget  højt  til  Tops.  Og  paa  Flaget  stod,  hvad  vi  vilde  ..."  Side  efter 
Side  skrydes  der  videre  paa  denne  Maade.  At  høre  Hr.  Ewalds  „Jeg*  gøre 
sig  til  af  at  „bygge  i Dybden*  og  meddele  sig  Adelspatent,  er  jo  ingen 
daarlig  Spøg;  og  om  Kampen  og  Arbejdet  faar  man  et  Begreb,  naar 
„Jeg “et  fortæller  om,  hvordan  han  hver  evige  Morgen  sidder  og  hænger 
i et  Kafévindu  og  ser  paa  Folk  samt  med  Alvor  og  Metode  tygger  alle 
Dagens  Aviser  igennem.  „Jeg  plejede  at  læse  dem  i en  vis  Orden,  ven- 
tede hellere  en  Smule,  om  den  var  optagen,  hvis  Tur  det  var.* 

Nu  er  den  gamle,  rødskjortede  Garibaldist  imidlertid  bleven  træt  og 
tillige  bittert  skuffet.  „Høsten  for  vort  Arbejd  er  ødelagt  ved  Forræderi 
af  dem,  der  skulde  bjærge  den.  De  Mænd,  vi  fulgte,  har  bedraget  os.* 
Med  lige  megen  Ringeagt  ser  han  paa  sine  Venner,  der  lader  sig  gøre  til 
Etatsraader  (raadede  Hr.  E.  forresten  ikke  selv  Borgmester  Jensen  dertil?), 
og  paa  de  Unge,  der  raaber  op  paa  ny.  Han  er  træt  af  Fraser.  „Ja . . . 
hvis  det  galdt  om  at  bygge  en  Barrikade  og  storme  et  Slot,  saa  kunde  jeg 
maaske  endnu  . . .*  Men  nej.  „De,  der  har  det  som  jeg,  er  ensomme  og 
tavse.  Hvor  mange  vi  er,  véd  vi  ikke  og  faar  vi  aldrig  at  vide.  Vi  véd 
blot,  vi  var  for  faa.  Vi  gaar  stille  om  med  vort,  som  Folk,  hvis  Kæreste 
har  forladt  dem.  Træffes  vi,  taler  vi  om  alt  andet  end  vort  fælles  Skib- 
brud.* Jamen,  G.  E.  som  træt  af  Fraser,  som  den  ensomme,  tavse  Skib- 
brudne — det  er  jo  da  allerede  rigelig  Bogens  Pris  værd!  At  han  er- 
klærer, ikke  at  ville  blande  sig  i Opløbet  nu,  for  ikke  at  risikere  at  komme 
i dobbelt  Ild,  fra  de  ministerielles  og  fra  Oprøremes  Side,  det  er  ganske 
vist  at  falde  lidt  ud  af  Helterollen;  mange,  som  ikke  kalder  sig  Helte, 
gør  sig  netop  det  til  en  dagligdags  Sport  at  udsætte  sig  for  dobbelt  Dd. 

Han  kaster  da  Vaabenfrakken  af  sig,  og  under  den  aabenbarer  sig 
nu  paa  den  klædeligste  Maade  Gemytsmennesket  — Natursværmeren  og 
Familiefaderen.  Med  sit  trætte  Sind  tager  han  først  ud  i Skoven;  herude 
har  han  „et  Sted,  hvor  jeg  har  haft  det  godt  og  haft  det  ondt,  et  Sted, 
som  er  et  Stykke  af  mig  selv,  og  hvor  jeg  er  mig  selv  og  ene  med  mig 
selv.*  Skrev  han  ikke,  rigtig  saa  kønt,  i en  tidligere  Bog : „ingen  Glæde  har  jeg 
haft  og  ingen  Sorg,  jeg  løb  jo  med  den  i Lunden.*  At  han  vælger  Ghar- 
lottenlund,  beror  paa  samme  — lad  os  sige : demokratiske  Smag  hos  ham, 
som  naar  han  fremhæver  som  en  af  sin  Boligs  væsentlige  Agréments,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


C.  E.’»  Nyeste 


591 


den  er  saaledes  beliggende,  at  „ mangen  Nats  Stilhed  afbrydes  af  Bøllebrøl 
og  Skøgehvin*.  Til  dette  Hjem  tyer  han  videre  hen,  fra  Skoven.  „Hvor 
saa  i Verden  jeg  er  henne,  er  Lampen  altid  tændt  hjemme  i min  Stue, 
ellers  kunde  jeg  ikke  faa  det  lyst,  hvor  jeg  var 44 . Og  her  vier  han  sig 
nu,  efter  at  have  vendt  den  offentlige  Elendighed  Ryggen,  til  sin  flyve- 
færdige unge  Datters  „éducation  sentimentale 

Det  er  da  den  ny  Rolle:  Faderen,  le  pére  noble,  der  har  nydt  sit 
Liv  og  nu  liberalt  vil  lede  den  næste  Slægt  frem  til  Livets  Bord.  „Her- 
ligt skal  det  blive  at  føre  hende  til  Dansen.  Jeg  skal  vise  hende,  hvor 
de  røde  Blomster  staar  og  ildne  hendes  Mod  til  Lykken  . . . Jeg  skal 
holde  hendes  Tanke  ren  og  hendes  Blod  rødt  . . . Jeg  skal  give  hende 
Solen. * Alt  det,  „som  Præsterne  og  Politiet  tager  saa  raat  og  sjofelt  paa, 
at  det  gør  de  fine  Mennesker  Fortræd44  vil  dette  Adelsmenneske  gøre  rent 
og  fint  for  den  sarte  Skabning,  der  er  „runden  af  min  egen  Lænd.44 
Istedenfor  „Ballernes  Gemenhed44  er  det  ham  især  om  at  gøre  at  sætte 
redelige  „Probenåchte44  som  Indvielse  til  Kærlighedslivet.  „Hvor  Ungdom- 
men er  fin  og  oprigtig!  Tvi  de  Slyngler,  der  forfalsker  den.* 

Faderen  taler  i det  hele  saa  klogt  og  saa  smukt  som  en  Bog.  „Tror 
du?*  svarer  han  paa  et  eller  andet,  „Saa  er  du  af  de  Store,  som  sætter 
Livet  ind  paa  Lykken.  De  fleste  klarer  sig  billigere.*  Eller  et  andet 
Sted:  „Det  er  godt.  Det  er  haardt  at  købe  sin  Lykke  med  en  andens 
Ulykke*.  Det  er  ligesom  Replikker  lige  ud  af  Diderots  „Pére  de  famille* 
eller  Rahbekske  Skuespil  og  Fortællinger.  Og  hele  hans  Optræden  som 
Menneskekender,  Menneskeven  og  Forsyn  er  som  tagen  ud  af  det  Kotze- 
bue-Ifflandske  Repertoire.  Forstaaende  og  mildtdømmende,  fordomsfri  og 
ædel  og  meget  selvtilfreds.  Naar  Familien  — paa  Trods  af  Frk.  Zahles 
Kursus  — drosker  ud  til  Datterens  Kursuskammerat,  der  er  kommen  for 
Skade  med  et  Barn,  opsøger  hende  paa  det  Tagkammer,  hvor  hun  sidder 
med  den  lille  i en  Kurv  (naturligvis  kun  en  Kurv),  og  Faderen  demonstra- 
tivt hilser  hende  med  et:  „Til  Lykke  Fru  Johanne!*  — er  det  saa  ikke 
ganske  en  Scene  til  at  være  stukken  i Kobber  med  Titel  „Praktische  Menschen- 
liebe  (1790)*?  Det  bliver  fuldkommen  i Stilen,  naar  alle  sætter  sig  i Kreds 
og  beskuer  den  unge  Moder,  der  „uden  Spor  af  Forlegenhed*  giver  sit 
Barn  Bryst,  medens  „Faderen*  minder  de  tilstedeværende  om  et  bekendt 
tysk  Billede:  „Mutter  und  Kind*.  Eller  naar  „vores  egen  Mor*  overtager 
at  passe  Kurvens  Indhold,  medens  de  andre  farter  ud  og  fejrer  Dagen 
med  en  glansfuld  Middag  paa  Langelinie.  Bare  hun  ogsaa  havde  taget  lidt 
Bamelinned  med  hjemmefra!  . . . Jeg  véd  nok,  hvordan  jeg  i Johannes 
Sted  vilde  have  begegnet  disse  Fremmede,  der  væltede  sig  ind  med  deres 
ukaldede  „ Æresoprejsning  * . 

Nydehgst  er  dog  Bogens  Slutning.  Faderens  Anvisninger  til  Datteren 
paa  de  røde  Blomster  har  endelig  frugtet.  „Min  store  Pige*  er  ude  til 
hemmeligt  Stævnemøde  med  den  hemmelige  Kæreste,  det  bliver  Aften  og 
Nat,  og  Forældrene  gaar  hjemme  i en  festlig  urolig  Følelse  af,  at  den 
Nat  er  Datterens  „Brudenat*.  Saa  faar  Faderen  en  lys  Idé.  For  at 
Datteren,  naar  hun  ud  paa  Morgenstunden  lister  hjem,  skal  vide,  at  hendes 
Forældres  Tanker  kærlig  og  billigende  har  fulgt  hendes  Veje,  plukker  han 
og  „vores  egen  Mor*  alle  Havens  Blomster  af,  pynter  hendes  Værelse 


Digitized  by  L^ooQle 


592 


C.  E.’s  Nyeste 


op  som  et  Brudekammer  med  Roser  paa  Bordene,  i Karmen,  i „ hendes 
smalle,  hvide  Seng*,  tænder  Lamper  og  Lysestager  og  lægger  frem  til 
hende  — ■ hun  en  lang,  moderlig  Skrivelse,  han  et  Vers,  han  tidligere  en 
Gang  har  digtet  til  en,  han  elskede.  Saa  gaar  Forældrene  tilfredse  i Seng; 
„ aldrig  har  nogen  Pige  haft  saadanne  Forældre*  siger  de  til  hinanden. 
Det  er  ganske  i Smag  med  en  Scene  i „Lille  Johanne*,  hvor  — saavidt 
jeg  husker  — Forældrene  drapperer  deres  døde  Barn  med  Blomster  og 
derefter  sporenstregs  rejser  deres  Vej  fra  Dødslejet,  overladende  Ligets  Be- 
gravelse til  de  sorte  Præsters  Gøgl.  Men  oprigtig  talt!  naar  vi  nu  alligevel 
tager  naturligt  paa  naturlige  Ting  og  er  moderne  Mennesker  — havde  det 
saa  ikke  været  programmæssigt,  om  der  af  de  forsynlige  Forældre  ogsaa 
mellem  Roserne  paa  en  diskret  Maade  havde  været  lagt  forskellige  mere 
praktisk-hygieiniske  Ting  til  den  uerfarne  Datter? 

Dette  er  „moderne*  Poesi  for  den  modnere  — o:  umodnere  — 
Ungdom.  Netop  saadan  er  det,  at  man  nu  til  Dags  i Lømmelalderen  og 
i Backfischeaarene  drømmer  om,  at  det  burde  være  og  at  man  vil  bære 
sig  ad  overfor  sine  Børn.  Det  hele  er  ganske  ligesaa  inderlig  lavet,  kon- 
strueret, „digtet*  som  nogen  ædel  og  skøn  Situation  i H.  F.’s  fædreland- 
ske Romaner  for  samme  Alderstrin  i tidligere  Slægtled. 

Men  heri  ligger  nu  ganske  vist  ogsaa  den  G.  E.’ske  Poesis  Berettigelse. 
Den  har  aabenbart  sit  Yndlingspublikum  blandt  de  16— 20aarige  og  — 
socialt  set  — blandt  frisindede  Kommiser  og  „moderne*  Kontordamer,  og 
blandt  dem  øver  den  vistnok  baade  en  frigørende  og  paa  sin  Vis  forædlende 
Virkning.  Thi  der  er  jo  ingen,  der  kan  nægte,  at  der  er  baade  kunstnerisk 
Talent  og  digterisk  Natur  i G.  Ewald.  Hele  den  summariske,  springske 
Fortællemaade  i „Min  store  Pige*  er  ikke  blot  fiks  og  praktisk,  men  har 
utvivlsomt  Fremtiden  for  sig,  naar  man  er  bleven  ked  af  de  omstændelige 
Romanomsvøb.  Og  der  er  i Bogen  baade  et  Dickensk  Humor  og  et  ægte 
pædagogisk  Blik  og  Greb,  baade  varmt  Gemyt  og  bevægede  Stemninger; 
Skildringen  af  den  unge  Piges  Forelskelse  er  sand  og  fin.  Alt  det  sande 
og  smukke  er  blot  hele  Vejen  forkvaklet  af  det  Fantasteri  og  det  Skaberi, 
som  skal  til  for  at  tale  Stemmeskiftets  underlig  forskabede  Aar  til  Hjerte, 
og  det  moderne  Frisind  optræder  i Bogen  netop  med  den  mandfolkede 
Raskhed,  den  vulgære  Følsomhed,  den  „vornehme  Ausstattung*  — som 
det  hedder  om  tyske  Godtkøbsudgaver,  — der  gør  saa  mægtigt  Indtryk 
paa  cyklende  Butiksfrøkners  Sind. 

Og  vi  andre  kan  jo  nøjes  med  at  tage  Hr.  G.  E.  for,  hvad  han  er. 
Det  er  dog  et  levende  Menneske,  som  larmer  og  spræller,  underholder  og 
sætter  Liv  i Kludene.  Hans  Opfindsomhed  er  uudtømmelig,  hans  Humør 
har  udmærkede  Indfald;  hans  sunde  Sans  træffer  mangen  Gang  lige  i den 
sorte  Prik,  og  i sin  Uvornhed  siger  han  ofte  befriende  Ord.  Og  man  kan 
nok  holde  sig  ham  fra  Livet,  naar  han  bliver  for  paagaaende.  De  aabne 
Breve,  han  nu  og  da  belemrer  Folk  med,  har  han  jo  aldrig  været  for- 
vænt med  at  modtage  Svar  paa.  Og  hvad  han  kaster  efter  en,  kan  man 
let  børste  af  sig. 

V.  V. 


Digitized  by  L^ooQle 


J.  N.  MADVIG 


Nogle  Mindeord  Hundredaaret  for  hans  Fødsel 


faa  Mennesker  her  i Landet  vil  der  til  Mad- 
avn først  og  fremmest  knytte  sig  Forestil- 
om hans  latinske  Sproglære,  en  Bog  om 
der  er  blevet  sagt  ikke  saa  lidt,  baade  til 
til  Dadel.  Man  har,  for  først  at  tage  Hen- 
Dadelen,  sagt  at  den  var  for  videnskabelig; 
man  kunde  i en  vis  Henseende  snarere  sige  det  modsatte.  Den 
er  forfattet  til  Skolebrug,  det  har  haft  til  Følge,  at  al  Bevisførelse 
for  de  opstillede  Reglers  Rigtighed,  hvor  de  kunde  synes  tvivl- 
somme, er  udelukket.  Og  den  er  først  og  fremmest  forfattet  til 
Brug  i danske  Skoler,  det  har  medført  adskillige  Bemærkninger 
der  ikke  vilde  været  paa  deres  Plads  i en  strengt  videnskabelig 
Bog.  Naar  det  saaledes  hedder,  at  man  ikke  paa  Latin  som  paa 
Dansk  bruger  Præsens  om  det  der  snart  vil  ske,  eller  naar  det 
angives  hvorledes  uden  at  kan  gengives  paa  Latin,  ses  det  let, 
at  i en  Fremstilling  af  latinsk  Sprogbrug  der  ikke  tog  Hensyn  til 
den  danske  var  sligt  ikke  paa  sin  Plads.  Naar  der  i den  senere 
Tid  er  klaget  over,  at  vore  danske  Grammatikker  er  skaarne  over 
den  traditionelle  latinske  Sproglæres  Læst,  Klager  som  vel  for  en 
Del,  men  ogsaa  kun  for  en  Del,  er  berettigede,  vilde  det  være 
højst  ubilligt  at  skyde  noget  af  Skylden  derfor  paa  Madvig,  der  i 
Fortalen  til  sin  Lærebog  udtrykkelig  bemærker,  at  „Læreren  ved 
Undervisningen  bør  tage  saadant  Hensyn  til  Modersmaalet,  at  dets 
Egenhed  respecteres  og  dets  Form  anerkjendes  som  ligeberettiget*. 
— Til  Bogens  Ros  er  det  blevet  sagt,  at  den  bærer  Præg  af  at 
være  et  Førstehaandsarbejde.  Det  kan  synes  en  underlig  Udtalelse 

Tilskueran  190*  38 


Digitized  by  LjOOQle 


r 


594 


J.  N.  Madvig 


ved  et  Værk  om  en  gennem  A århundreder  behandlet  Genstand, 
men  den  er  fuldt  berettiget.  Det  følger  af  sig  selv,  at  meget  af 
hvad  der  ved  dens  Fremkomst  stod  i de  gængse  Lærebøger  maatte 
findes  ogsaa  i den;  men  der  var  ogsaa  meget  som  var  gaaet  fra 
Bog  til  Bog,  uden  at  Forfatterne  ved  et  selvstændigt  og  omfattende 
Studium  af  den  latinske  Litteratur  havde  prøvet  dets  Rigtighed. 
Men  til  Grund  for  Madvigs  Bog  laa  netop  et  saadant  Studium, 
ikke  af  nogle  enkelte  i Skolerne  almindeligt  læste  Skrifter,  men  af 
hele  den  Del  af  den  latinske  Litteratur  hvortil  der  overhovedet 
maatte  tages  Hensyn,  særlig  fra  Guldalderens  Begyndelse  til  Tacitus 
og  Svetonius,  et  Studium  hvis  Udbytte  for  en  stor  Del  var  nedlagt 
i en  Række  som  Universitetsprogrammer  udgivne  Afhandlinger, 
der  siden  i Forening  med  nogle  af  andet  Indhold  blev  samlede 
under  Titelen  Opuscula  Academica.  I dem  var  dels  mange  gængse 
Forestillingers  Urigtighed  paavist  og  rigtigere  satte  i deres  Sted, 
dels  ikke  faa  nye  Iagttagelser  meddelte;  i dem,  saavel  som  i 
de  „Bemærkninger  i Anledning  af  Professor  Madvigs  latinske  Sprog- 
lære “ som  han  udgav  kort  efter  Lærebogen,  findes  da  den  viden- 
skabelige Begrundelse  af  Enkeltheder  som  denne  ikke  kunde  inde- 
holde. Og  selv  hvor  Bogen  ikke  bragte  nyt  Stof,  havde  den  et 
stort  Fortrin  for  de  tidligere  brugte  ved  en  bedre  Ordning  af  det 
bekendte  og  en  større  Klarhed  i Fremstillingen.  — Det  Selvsyn 
der  satte  Madvig  i Stand  til  i den  latinske  Sproglære  at  yde  saa 
meget  ejendommeligt  har  ogsaa,  og  maaske  i endnu  højere  Grad, 
givet  hans  græske  Ordføjningslære  det  samme  Præg. 

Naar  man  vil  fremstille  et  Sprogs  Bygning  paa  Grundlag  af 
dets  Litteratur,  maa  man  sikre  sig,  at  det  Stof,  man  har  at  arbejde 
med,  er  uforfalsket,  man  maa  anvende  Tekstkritik.  Dette  gælder 
hvor  man  har  at  gøre  med  Værker  der  er  udgivne  efter  Bogtryk- 
kerkunstens Opfindelse,  og  naturligvis  i endnu  højere  Grad  ved 
saadanne  der  er  overleverede  gennem  Afskrivning,  hvorved  der 
saa  let  indsniger  sig  Fejl,  desto  flere  jo  hyppigere  det  samme 
efterhaanden  i Tidernes  Løb  skrives  af.  De  Fejl  der  er  begaaede 
i de  gamle  Haandskrifter  er  væsentlig  af  samme  Art  som  de  der 
nu  kan  begaas  af  Sættere,  og  som  navnlig  enhver  der  er  øvet  i 
Korrekturlæsning  kender:  Indsættelse  af  et  eller  flere  Bogstaver 
eller  Ord  for  andre,  især  af  lignende  Lyd  eller  Betydning,  Sammen- 
føjning af  to  Ord  til  ét  eller  Adskillelse  af  ét  i to,  Udeladelse  af 
et  eller  flere  Ord,  især  naar  der  i Nærheden  findes  Ord  der  be- 
gynder eller  ender  paa  lignende  Maade  som  det  eller  de  der  er 


Digitized  by  L^ooQle 


J.  N.  Madvig 


595 


faldne  ud,  Tilføjelse  af  udeladte  Ord  paa  en  gal  Plads,  Over- 
springelse af  en  eller  flere  Linier;  hertil  kommer,  hvad  der  nu  vel 
kun  indtræffer  sjældnere,  at  Randbemærkninger  eller  Ord  skrevne 
over  Teksten  undertiden  har  trængt  sig  ind  i denne.  Hvad  det  ved 
Tekstkritikken  først  og  fremmest  gælder  om,  er  nøjagtigt  Kendskab  til 
Haandskriftemes  Beskaffenhed.  Er  der  flere  til  samme  Værk,  og  det  ér 
Tilfældet  for  de  allerfleste  og  særlig  for  de  betydeligste  Oldtids- 
værkers  Vedkommende,  maa  det  undersøges,  hvorledes  deres  ind- 
byrdes Forhold  er,  om  de  alle  kan  føres  tilbage  til  ét  enkelt  eller 
stamme  fra  flere,  i sidste  Tilfælde,  om  dér  er  et  enkelt  af  disse 
der  kan  anses  for  at  have  bevaret  den  oprindelige  Tekst  paalide- 
ligst,  eller  om  maaske  nogle  i det  hele  mindre  paalidelige  dog  paa 
enkelte  Steder  har  Fortrinet  for  de  i det  hele  bedre.  Ved  en  ind- 
trængende Undersøgelse  heraf  vil  det  da  tit  vise  sig,  at  der  til 
Grundlag  for  Tekstkritikken  kun  behøves  ét  eller  nogle  faa  af  de 
mange  Haandskrifter,  et  Punkt  som  Madvig  vel  ikke  først,  men 
med  særlig  Energi  har  fremhævet.  Til  saa  at  prøve  Tekstens 
Rigtighed  udfordres  naturligvis  Kundskab  til  vedkommende  Sprog, 
dels  til  den  almindelige  Sprogbrug,  som  den  har  været  til  de  forskel- 
lige Tider,  dels  til  den  enkelte  Forfatters  Ejendommelighed.  Men 
her  bevæger  Kritikeren  sig  ligesom  i en  Cirkel:  Sprogkundskaben 
skal  tjene  til  at  bedømme  Overleveringens  Ægthed,  men  paa  den 
anden  Side  vindes  den  jo  netop  kun  paa  Grundlag  af  Overleve- 
ringen. Derfor  kan  absolut  Sikkerhed  her  i mange  Tilfælde  ikke 
naas;  til  at  naa  den  højst  mulige  Grad  af  Sandsynlighed  behøves 
en  sikker  Sprogtakt.  En  saadan  havde  klassiske  Filologer  fra  en 
ældre  Tid  tit  i høj  Grad,  og  Madvig  har  talt  med  Anerkendelse 
om  disses  sunde  naturlige  Dømmekraft,  skønt  de  endnu  ikke  havde, 
hvad  han  fordrede  af  en  Tekstkritiker,  Metode.  At  Metode  er  af 
stor  Vigtighed,  er  naturligt;  imidlertid  kan  den  efter  mit  Skøn  kun 
være  kontrollerende,  hindre  Fremkomsten  af  vilde  Tekstændringer, 
og  der  er  fremsat  ikke  faa  saadanne,  hvorved  det  er  umuligt  at 
se,  hvorledes  den  overleverede  Tekst  kan  være  opstaaet  af  det 
man  har  villet  sætte  i Stedet,  men  den  kan  ikke  være  skabende,  og 
at  der  kan  udrettes  en  Del  uden  den  ved  den  sikre  Takt,  har  Mad- 
vig som  sagt  selv  anerkendt.  I et  af  sine  Hovedværker,  Adver- 
saria  Critica,  har  han  opstillet  en  Teori  for  Tekstkritik;  man  vil 
dog  sikkert  finde,  at  mange  af  de  dér  fremsatte  Tekstændringer, 
hvor  godt  de  end  stemmer  med  Teorien,  væsentlig  skyldes  det 
geniale  Instinkt,  der  allerførst  lægger  sig  for  Dagen  i at  udfinde, 

38* 


Digitized  by  L^ooQle 


r 


5% 


J.  N.  Madvig 


hvor  Fejlen,  hvis  der  er  en  saadan,  ligger;  thi  undertiden  kan  det 
rette  skjule  sig  under  tilsyneladende  meningsløse  Skrifttræk  og  om- 
vendt en  tilsyneladende  fejlfri  Tekst  dække  over  en  grov  Fejl. 
Naturligvis  er  der  ved  Tekstkritik  ogsaa  at  tage  Hensyn  til  Ind- 
holdet, til  Tankegangen,  og  skarp  Iagttagelse  af  denne  har  vel 
hyppigst  ledet  en  Kritiker  til  at  opdage  Fejl  i Overleveringen. 
Her  har  man  imidlertid  ikke  sjældent  grebet  fejl  ved  at  ville  fore- 
tage Ændringer  i Teksten,  fordi  man  i den  fandt  Forsyndelser 
mod  Logikken  uden  at  betænke,  at  selv  den  genialeste  Tænker  kan 
gøre  Fejlslutninger.  Ligeledes  har  man  oftere  villet  forkaste  hvad 
man  ikke  fandt  stemmende  med  en  uddannet  Smags  Fordringer, 
skønt  selv  den  mest  formfuldendte  Digter  kan  skrive  en  mislykket 
Strofe  eller  helt  Digt  i et  Øjeblik  hvor  Musen  har  svigtet  ham. 
Mod  Fejlgreb  af  denne  Art  var  Madvig  altid  paa  sin  Post;  over- 
hovedet gik  hans  Tekstkritik  ikke  ud  paa  at  ændre,  men  paa  at 
prøve,  og  han  har  ikke  sjældent  paavist  Overleveringens  Rigtighed 
mod  Rettelsesforsøg.  Hvor  de  samstemmende  Haandskrifters  eller 
det  eller  de  bedstes  Tekst  tilfredsstiller  fra  Meningens  og  Sprogets 
Side,  dér  mente  han  bør  man  ikke  forsøge  nogen  Ændring. 

Det  maa  være  mig  tilladt  at  anføre  nogle  Eksempler  (dog  kun 
fra  latinske  Tekster)  af  forskellig  Art  paa  hans  Kritik,  som  dog 
kun  kan  give  en  svag  Forestilling  om  de  mange  glimrende  Resul- 
tater han  saa  tit  er  kommen  til. 

I et  Brev  til  sin  Ven  Lucilius  vil  Seneca  vise,  hvad  Forskel 
der  er  paa  Filosofi  og  Visdom.  „ Visdom”  siger  han  „er  et  fuld- 
komment Gode,  Filosofi  er  Kærlighed  til  Visdom  (sophia  — 
sapientia);  den  stræber  efter  det  Maal,  Visdommen  allerede  har 
naaet.“  Derpaa  fortsættes  der  i Haandskrifteme  saaledes,  vel  at 
mærke,  som  i det  hele,  uden  Tilføjelse  af  Interpunktionstegn  og 
derved  antydet  Fordeling  af  Sætningerne : „Philosophia  unde  ducta 
sit,  apparet;  ipso  enim  nomine  fatetur.  Quidam  et  sapientiam  ita 
quidam  ftnierunt,  ut  dicerent  divinorum  et  humanorum  scientiam; 
quidam  ita:  sapientia  est  nosse  divina  et  humana  et  horum  cau- 
sas.“  De  første  Ord  er  let  forstaaelige,  de  sidste  fra  „ut  dicerent* 
ligesaa,  men  de  mellemste  meningsløse;  dette  havde  man  allerede 
før  set,  men  hvori  Fejlen  laa,  saa’  først  Madvig,  eller  rettere:  han 
saa’,  at  der  ingen  egentlig  Fejl  er,  det  er  kun  Bogstaverne  der  er 
galt  fordelte;  der  skal  staa:  „Philosophia  unde  dicta  sit,  apparet; 
ipso  enim  nomine  fatetur,  quid  amet  (Hvoraf  Filosofien  har  sit 


Digitized  by  L^ooQle 


J.  N.  Madvig 


597 


Navn,  er  indlysende;  selve  Ordlyden  viser,  hvad  det  er  den  elsker). 
Sapientiam  quidam  ita  finierunta  o.  s.  v. 

En  ikke  sjælden  Afskriverfejl  bestaar  i,  at  Egennavne  har 
maattet  give  Plads  for  andre  Ord.  Meget  af  den  Art  havde  ældre 
Filologer  set  og  rettet,  Madvig  har  føjet  en  Del  Rettelser  til.  I den 
tredje  af  de  Taler  hvori  Cicero  fraraader  at  vedtage  et  af  en  Al- 
muetribun stillet  Forslag  om  Ageruddeling,  siger  han,  at  der  var 
Folk  som  søgte  at  mistænkeliggøre  hans  Optræden,  idet  de  paa- 
stod at  han  modsatte  sig  Forslaget  for  at  begunstige  Sullas  Kolo- 
nister: »Completi  sunt  animi  auresque  vestræ,  Quirites.  me  grati- 
ficantem  septem  tyrannis  ceterisque  Sullanarum  assign  ationum 
possessoribus  agrariæ  legi  et  commodis  vestris  obsistere.*  Om 
syv  Tyranner  paa  den  Tid,  tilmed  mellem  fattige  udtjente  Sol- 
dater, er  der  ellers  ikke  et  Ord  at  læse  i de  nævnte  Taler  eller  i 
andre  Skrifter  der  omhandler  den  Tids  Historie.  Madvig  har  fjernet 
dem  ved  for  »septem  tyrannis*  åt  sætte  »Septimiis,  Turanniis", 
Navne  grebne  i Flæng  paa  Mennesker  af  den  omtalte  Art,  der 
maaske  just  var  i Folkemunde. 

Af  og  til,  men  ikke  hyppigt,  er  omvendt  et  Egennavn  kommet 
ind  i Teksten  ved  fejlagtig  Gengivelse  af  et  andet  Ord,  og  paa 
samme  Maade  et  Talord.  I Ciceros  Skrift  om  Alderdommen  staar 
det  et  Sted  i Haandskrifteme:  »Duxille  Græciæ  nusquam  optat,  ut 
Ajacis  similes  habeat  decem.  sed  sex  Nestoris*.  Hvorfor  Agamem- 
non  netop  skulde  ønske  sig  seks  Mænd  der  lignede  Nestor,  er 
vanskeligt  at  forstaa,  og  der  er  heller  ingen  Antydning  deraf  i det 
Sted  i Iliaden  (2den  Sang  Vers  373)  hvortil  der  sigtes.  I ældre 
Udgaver  udelod  man  da  ogsaa  »sex*,  men  hvorledes  skulde  en  Af- 
skriver være  falden  paa  at  indskyde  et  saa  meningsløst  Ord? 
Madvig  saa,  at  der  oprindelig  havde  staaet  VT,  ved  en  ikke  sjæl- 
den Forveksling  af  I og  T var  det  blevet  til  VI,  og  da  det  er 
Taltegnet  for  »sex*,  var  dette  Ord  kommet  ind. 

Et  Sted  mellem  flere  hvor  baade  Meningen  og  Sprogformen 
viser  at  der  er  en  Fejl  findes  i enogtredivte  Bog  af  Livius’s  histo- 
riske Værk.  Der  tales  om  en  Forhandling  mellem  Kong  Philip 
af  Makedonien  og  tre  romerske  Afsendinge.  Den  yngste  af  disse 
kom  frem  med  Ytringer  der  forekom  Kongen  temmelig  dristige, 
og  Livius  lægger  ham  da,  hvis  man  skal  følge  Haandskrifteme, 
følgende  Ord  i Munden:  »Ætas  et  forma  et  super  omnia  Roma- 
num  nornen  te  ferociorem  facit.  Ego  autem  primum  velim,  vos 
foederum  memores  servare  mecum  pacem ; sin  bello  lacessitis,  mihi 


Digitized  by 


Google 


598 


J.  N.  Madvig 


quoque  animo  est  facere;  et  regnum  et  Macedonum  nornen  haud 
minus  quam  Roman um  nobile  sentietis.*  Ordene  fra  „sin  bello 
lacessitis*  kan  kun  betyde:  „men  hvis  I udæsker  mig  til  Krig,  har 
ogsaa  jeg  i Sinde  at  gøre  det;  I skal  saa  faa  baade  mit  Rige  at 
føle  og  Makedonernes  Navn,  der  er  ikke  mindre  berømt  end  Ro- 
mernes.* Her  er  hvad  Meningen  angaar  to  Fejl:  Dels  kunde 
Kongen,  hvis  Romerne  udæskede  ham  ikke  „ogsaa  gøre  det*, 
d.  v.  s.  udæske  dem,  men  vel  besvare  Udæskningen,  dels  er  et 
Navns  Berømmelse  ikke  et  Onde  der  føles  gennem  en  Krig,  det 
maatte  i ethvert  Tilfælde  være  Berettigelsen  af  Berømmelsen  der 
føltes;  og  der  er  en  sproglig  Fejl,  da  det  hedder  „in  animo  est 
facere  aliquid*.  Paa  denne  Fejl  kunde  der  let  bødes  ved  at  ind- 
skyde et  „in*,  men  Meningen  blev  jo  dog  den  samme.  Man  maa 
nu  vide,  at  „est*  meget  hyppigt  findes  skrevet  „st“;  hele  Fejlen 
bestaar  da  i,  at  der  er  indkommet  et  t for  meget  og  saa  gjort  to 
Ord  ud  af  ét.  Der  skal  nemlig,  som  Madvig  har  set,  staa:  „sin 
bello  lacessitis,  mihi  quoque  animos  facere  et  regnum  et  Macedo- 
num nornen  haud  minus  quam  Romanum  nobile  sentietis*:  „men 
hvis  I udæsker  mig  til  Krig,  skal  I faa  at  føle,  at  baade  mit  Rige  og 
Makedonernes  Navn,  der  er  ikke  mindre  berømt  end  Romernes, 
giver  ogsaa  mig  Mod.* 

Madvigs  Sprogstudium  gjaldt  ikke  de  to  gamle  Sprog  alene 
som  han  ifølge  sin  Embedsstilling  særlig  maatte  sysle  med;  det 
strakte  sig  ikke  saa  lidt  videre.  Fra  Skoletiden  medbragte  han 
Kundskab  til  Hebraisk,  som  han  i sit  første  Studenteraar  vedlige- 
holdt: det  derved  vundne  Indblik  i den  semitiske  Sprogæt  supple- 
rede han  ved  en  kort  Tid  at  sætte  sig  ind  i Arabisk;  ogsaa  med 
et  af  den  ariske  Æts  Hovedsprog,  Sanskrit,  stiftede  han  Bekendt- 
skab. Ganske  vist  blev  han  ikke  med  Hensyn  til  disse  Sprog, 
som  han  senere  hen  ikke  fik  Lejlighed  til  at  give  sig  af  med, 
nogen  lærd  Mand,  saa  lidt  som,  hvad  han  har  beklaget,  med  Hen- 
syn til  Oldnordisk:  men  hans  Syslen  med  dem  satte  ham  i Stand 
til  at  frigøre  sig  for  ensidige  Forestillinger,  som  let  fremkommer 
hvor  man  har  med  en  begrænset  Kreds  af  indbyrdes  nærstaaende 
Sprog  at  gøre,  og  udvide  Blikket  til  en  Betragtning  af  Sprogets 
Væsen  overhovedet.  I en  Række  paa  Dansk  skrevne,  senere  paa 
Tysk  oversatte,  Afhandlinger  har  han  (jeg  tillader  mig  her  at  be- 
nytte en  af  hans  mest  fremragende  Disciples  Ord)  „med  stor 
Klarhed  og  Ædruelighed  og  med  skarp  Kritik  af  alle  Forestillinger 
om  Sproget  som  noget  dunkelt  og  mystisk  fremsat  Anskuelser  om 


Digitized  by  LjOOQle 


J.  N.  Madvig 


599 


Sprogets  Væsen,  Udvikling  og  Liv,  der  i høj  Grad  stemmer  med, 
hvad  der  ellers  først  langt  senere  kommer  frem  fra  andre  Sider*. 
Madvig  har,  for  blot  at  fremdrage  noget  af  det  meget  tankevæg- 
tige  og  indholdsfyldige  i disse  Afhandlinger,  bestemt  afvist  den 
ved  deres  Fremkomst  gængse,  vel  endnu  ikke  helt  fortrængte,  Op- 
fattelse af  de  ældre,  formrigere  Sprog  som  fuldkomnere  end  de 
nyere;  han  har  med  Hensyn  til  Ordbetydningemes  Sammenhæng 
indskærpet,  at  det  er  den  til  det  sandselige  knyttede  Betydning 
der  maa  være  den  oprindelige;  han  har  paavist  at  Ordenes  For- 
andring i Tidernes  Løb  foregaar  saaledes,  at  enten  Lyden  for- 
andres mens  Betydningen  holder  sig  (som  naar  pater  er  blevet 
til  pére),  eller  Betydningen  forandres  mens  Lyden  holder  sig  (som 
naar  pater  nu  i den  katolske  Kirke  betegner  visse  gejstlige  Personer). 
Uden  at  underkende  etymologiske  Undersøgelsers  Betydning  hævder 
han  bestemt,  at  et  Ords  Værdi  ikke  beror  paa  hvoraf  det  kommer, 
men  paa  hvad  det  til  enhver  Tid  er  i Brugernes  Bevidsthed,  og  i 
Overensstemmelse  hermed,  at  den  færdige  Sprogbrug  aldrig  fejler. 

Men  saa  fremragende  Madvig  end  var  som  Sprogforsker,  vilde 
det  være  urigtigt  at  betegne  ham  som  Lingvist;  til  at  være  det 
var  han  for  meget  Filolog.  Den  grundige  Tilegnelse  af  et  Sprog 
var  for  ham,  hvor  gerne  han  end  fordybede  sig  i Betragtningen  af 
dets  Bygning  indtil  de  mindste  Enkeltheder,  dog  væsentlig  det 
uundværlige  Grundlag  for  en  Indtrængen  i den  deri  nedlagte  Lit- 
teratur og  derigennem  igen  i det  vedkommende  Folks  Kultur. 
Skønt  han  i et  ikke  ringe  Omfang,  navnlig  i sine  sidste  Leveaar, 
havde  sat  sig  ind  i den  moderne  europæiske  Kulturudvikling,  var 
dog  den  antikke  græske  og  romerske  Kultur  den  han  var  mest 
fortrolig  med.  Og  i hans  Opfattelse  af  den  viser  sig  det  samme 
uhildede  Blik  som  i hans  Betragtning  af  de  gamle  Sprog.  Den  i 
hans  yngre  Aar  meget  almindelige  Forestilling  om  Oldtiden  som 
en  fhldkomnere  Tid  end  den  nærværende  havde  han  helt  frigjort 
sig  for,  og  han  kunde  udtale  sig  ret  skarpt  imod  den.  Han  glæ- 
dede sig  ganske  vist  ved  de  homeriske  Digtes  Primitivitet,  han  har 
fremhævet  det  græske  Dramas  „Betydning  og  tiltrækkende  Kraft*, 
han  har  udtalt  sin  Beundring  for  Herodots  aabne  Blik  og  elsk- 
værdige Karakter;  men  han  har  ogsaa  bemærket,  at  i det  attiske 
Drama  „det  konventionelle  og  traditionelle*  træder  frem  „ved 
Siden  af  den  frie  Undfangelse  og  Skabning*;  han  anerkendte Thu- 
kydids  Skarpsindighed  og  psykologiske  Blik,  men  betegner  en  gængs 
Beundring  af  de  af  ham  forfattede  Taler  som  filologisk  Overtro. 


Digitized  by  L^ooQle 


600 


J.  N.  Madvig 


Aristophanes’s  overgivne  Skemt  tiltalte  ham,  men  jeg  husker  tyde- 
ligt, at  han  ved  en  Forelæsning  over  et  af  hans  Stykker  betegnede 
den  idelige  Dvælen  ved  Kønslivet  som  en  Sygelighed,  i Modsæt- 
ning til  en  ikke  ualmindelig  Opfattelse  deraf  som  Tegn  paa  aande- 
lig Sundhed.  Var  han  saaledes  langt  fra  at  anse  den  græske 
Litteratur  for  absolut  fuldkommen,  saa’  han  paa  den  anden  Side 
ikke  ned  paa  den  i Hovedsagen  af  den  afledede  romerske  med 
ensidig  Ringeagt.  Oldtidens  Statsforfatninger,  de  republikanske 
som  de  monarkiske,  var  han  langt  fra  at  betragte  som  mønster- 
gyldige. I Fortalen  til  Fremstillingen  af  den  romerske  Statsforvalt- 
ning har  han  udtrykkelig  værget  sig  imod,  at  en  Fremhævelse  af 
en  enkelt  Side  deraf  skulde  opfattes  som  Tegn  paa  politisk  Sym- 
pati. Det  der  ved  Studiet  og  Fremstillingen  af  de  antikke  Stats- 
indretninger var  ham  om  at  gøre,  var  en  indtrængende  Forstaa- 
else  af  dem  som  historiske  Fænomener,  tilvejebragt  ved  et  omfat- 
tende stadigt  fortsat  Studium  af  Kilderne.  Disses  Beskaffenhed 
gjorde  en  aarvaagen  Kritik  nødvendig,  hvorved  meget  baade  af 
den  antikke  Tradition  og  af  nyere  Hypoteser  viste  sig  som  uhold- 
bart; den  der  vil  vide  Besked  om  alle  Detailler  vil  ved  Læsningen 
af  „Den  romerske  Stats  Forfatning  og  Forvaltning*  jævnlig  blive 
skuffet  ved  et  „Herom  vide  vi  Intet*,  men  han  vil  til  Gengæld 
træffe  en  Sondring  mellem  det  der  med  Sikkerhed  kan  vides,  det 
sandsynlige,  og  det  uvisse.  Ogsaa  i Bedømmelsen  af  historiske 
Personligheder  var  Madvig  varsom.  Der  har  en  Tid  lang  været 
en  Tilbøjelighed  til  at  fremstille  Demosthenes  som  den  absolut 
uegennyttige  Patriot,  mens  alle  Æschines’s  Beskyldninger  mod  ham 
opfattedes  som  Bagvadskelse ; i den  nyeste  Tid  kan  man  finde  De- 
mosthenes stemplet  som  en  nedrig  Karakter,  hvorved  Æschines 
ganske  naturligt  stiger  i Værdi,  selvom  han  ikke  direkte  lovprises: 
Madvig  advarede  mod  en  Bedømmelse  af  de  to  Politikeres  Mora- 
litet, hvis  Udtalelser  staar  skarpt  mod  hinanden,  uden  at  vi  har 
Midler  til  at  kontrollere  dem.  Den  samme  Ædruelighed  der  ud- 
mærker Madvigs  sproglige  Arbejder  er  ogsaa  Særkendet  for  hans 
historiske,  og  med  god  Grund  blev  ved  Afslutningen  af  en  Doktor- 
disputats det  Ønske  udtalt,  at  Filologien  her  i Danmark  altid 
maatte  blive  dyrket  i hans  sobre  Aand. 

Naar  Madvig  hverken  betragtede  de  gamle  Sprog  som  fuld- 
komnere  end  de  nyere  eller  den  antikke  Kultur  som  værdifuldere 
end  den  moderne,  endsige  som  et  uopnaaeligt  Ideal,  vil  man  for- 
staa,  at  han  ikke  kunde  tillægge  de  fra  en  modsat  Opfattelse  hen- 


Digitized  by  LjOOQle 


J.  N.  Madvig 


601 


tede  Bevisgrunde  for  den  klassiske  Skoleundervisnings  Nødvendig- 
hed nogen  Gyldighed.  Ikke  desto  mindre  hævdede  ogsaa  han  dens 
Nødvendighed,  fordi  han  i den  antikke  Kultur  saa’  det  (relativt) 
primitive  Grundlag  for  den  følgende  Udvikling,  og  ansaa’  et  paa 
Selvsyn  grundet  Bekendtskab  med  den  for  nødvendigt  til  Forstaa- 
else  af  den  moderne.  Denne  Anskuelse,  om  hvis  Gyldighed  jeg 
ikke  skal  udtale  mig,  fremsatte  han  1832 — 1833  i en  Afhandling 
om  det  højere  Skolevæsen  i Maanedskrift  for  Litteratur;  en  sam- 
mentrængt Fremstilling  deraf  har  han  givet  i „Kleine  philologische 
Schriften*.  Ved  den  Omdannelse  af  det  saakaldte  lærde  Skole- 
væsen der  fandt  Sted  i Kristian  den  Ottendes  Regeringstid,  hvor- 
ved bl.  a.  Naturfagene  fik  større  Raaderum  i Skolerne  end  før, 
var  han  medvirksom,  og  da  der  1848  oprettedes  et  Embede  som 
Undervisningsinspektør  ved  de  lærde  Skoler,  valgtes  han  til  at  be- 
klæde det.  Sin  Gerning  i denne  Stilling  udførte  han  i en  lang 
Aarrække  med  den  største  Grundighed,  støttet  med  Hensyn  til  de 
Fag  hvori  han  ikke  følte  sig  helt  lyemme  (ganske  uden  Indsigt  var 
han  ikke  i noget)  af  sagkyndige  Medhjælpere.  Han  var  ikke  nogen 
ubetinget  Beundrer  af  pædagogiske  Teorier  eller  ufravigelige  Me- 
toder; hvad  han  fremfor  alt  fordrede  af  en  Lærer,  var  sikre  Kund- 
skaber og  Meddelelseslyst.  Om  hans  Retfærdighed  i Bedømmelsen  af 
Disciplenes  Præstationer  har  der  sikkert  kun  været  én  Mening;  var  et 
skriftligt  Arbejde  fuldstændig  mislykket,  var  han  ikke  bange  for  at 
give  et  Slet,  men  overdreven  streng  var  han  ikke,  snarere  da 
streng  mod  Lærere  der  lod  sig  nøje  med  halv  Besked,  end  mod 
Disciple  der  gav  den.  Læregenstandene  og  Læremidleme  i Sko- 
lerne er  allerede  til  Dels,  og  vil  vel  i den  kommende  Tid  endnu 
mere  blive,  forskellige  fra  hvad  de  var  i hans  Tid;  maatte  det 
kun  aldrig,  hvorledes  end  Skolevæsenet,  det  højere  som  det  lavere, 
ordnes,  blive  glemt  hvad  han  udtalte  i Fortalen  til  den  latinske 
Sproglære,  at  til  at  opnaa  Indsigtens  Klarhed  og  Glæde  udkræves 
Arbejdets  uundgaaelige  Møje1. 

O.  Suesbye 


1 For  den  Hjælp  Professor  Gertz  og  Dr.  Pingel  har  ydet  mig  ved  Udarbej- 
delsen af  ovenstaaende  Artikel  bringer  jeg  dem  herved  min  Tak. 


Digitized  by  L^ooQle 


DEKORATIV  KUNST 

Et  Gensvar  til  Hr.  Ove  Jørgensens  Artikel  om  Foraarsudstillingerne 


ndskønt  det  trods  gentagne  Gennemlæsninger  har 
været  mig  umuligt  at  finde  Grundtanken  i Hr.  Ove 
Jørgensens  Artikel  i .Tilskueren “s  Junihæfte  om 
Foraarsudstillingerne,  føler  jeg  dog  Trang  til  at 
knytte  nogle  Betragtninger  til  hans  voldsomme  An- 
greb, for  saa  meget  forstaar  jeg,  at  det  drejer  sig 
om  et  Angreb  paa  det,  som  ligger  en  Del  af  os  unge  paa  Hjerte. 

Først  maa  jeg  henstille  til  Hr.  Jørgensen:  Er  det  ikke  lovlig 
brutalt,  ligefrem  at  betvivle  vore  Hensigters  Ærlighed,  idet  han  sam- 
menstiller os  med  de  udenlandske  Kunstnere,  hvis  Livsopgave  det 
— efter  Hr.  J.’s  Mening  — er  „at  stikke  Publikum  Blaar  i Øjnene  ved 
at  byde  det  usete  og  nervepirrende  Emner,  opsigtsvækkende  Farve- 
midler (Tempera,  Forgyldning)  eller  Materiale  (farvet  Marmor, 
usædvanlige  Metaller)",  og  som  .ikke  har  andet  Maal  end  ved  brutal 
Vold  at  tiltvinge  sig  Opmærksomhed".  Sikkert  burde  han,  og  flere 
med  ham,  for  deres  egen  Skyld  gaa  ud  fra,  at  vi  handler  bona 
fide.  Jeg  kunde  med  fuld  saa  megen  Ret  gaa  ud  fra,  at  Hr.  Jør- 
gensen ikke  havde  andet  Maal  end  ved  brutal  Vold  at  tiltvinge  sig 
Opmærksomhed,  men  jeg  finder  en  psykologisk  rimeligere  For- 
klaring i Gennemsnitsmenneskers  ubevidste  Modstræben  over  for 
nye  Tanker,  nye  Maal,  som  bryder  ind  over  dem. 

Hr.  Jørgensen  bemærker  meget  rigtigt:  „Men  netop  fordi  vi 
staar  saa  hjælpeløse  over  for  Samtidens  Kimst,  virker  den  saa 
æggende  paa  vor  Ærgerrighed;  enhver  af  os  haaber,  at  netop  han 
har  det  Klarsyn,  der  kan  øjne,  hvad  Eftertiden  vil  indregistrere 


Digitized  by 


Google 


Dekorativ  Kunst 


603 


som  vor  Tids  Bidrag  til  Menneskeaandens  Udvikling1.  Virkelig  er 
vi  unge  Kunstnere  opfyldte  af  Forundring  over,  at  ingen  af  de 
unge  frembrydende  Kritikere  finder  et  Maal  i at  søge  Hovedlinierne 
i deres  Samtids  Kunst,  at  ingen  har  Fremsynet,  at  de  kan  nøjes 
med  at  hjælpe  de  ældre  Kritikere  med  at  undersøge  og  indregistrere 
længst  afdøde  Kunstnere  og  afsluttede  Kunstperioder,  de  være  saa 
store  de  vil. 

Men  nu  slutter  Hr.  Jørgensen:  „Det  er  altsaa  ugørligt  at 
finde  den  Stil,  der  gør  vor  Tids  Kunst  til  en  Enhed*.  Denne  Kon- 
klusion er  ganske  falsk,  det  burde  netop  være  hans  Sag  at  finde 
denne  Stil,  at  kunne  tvinde  den  Ariadnetraad , som  kunde  lede 
ham  ind  gennem  Samtidens  Labyrint  til  dens  Hjerte.  Han  finder 
et  Halmstraa,  tror  han,  i Sammenligningen  med  Chippendale;  et 
Reb  faar  han  tilkastet  fra  „en  Mand  (hvem  er  det?),  der  kender 
dansk  Kunst*.  Havde  han  set  nøje  og  alvorligt  paa  Halmstraaet, 
vilde  han  maaske  have  erkendt  en  Begyndelse  til  den  røde  Ariadne- 
traad i det,  han  behøvede  da  ikke  at  klynge  sig  op  i „Mandens* 
Reb,  det  var  nemlig  ogsaa  en  Del  af  Traaden:  „Joachim  Skovgaards 
Arkaisme*.  Havde  han  ledet  sig  frem  langs  Traaden,  vilde  han  % 
have  fundet  et  filtret  Net,  kaldet  Willumsen,  hvis  Knuder  han 
kunde  løst,  det  vilde  have  bragt  ham  et  langt  Stykke  ind  i 
den  dunkle  Labyrint,  foran  hvis  Port  han  nu  staar  og  skriger: 
„Humbug,  Vejene  har  intet  Maal,  Labyrinten  har  intet  Hjerte,  gaa 
ikke  derind,  lad  os  stritte  Sten  efter  dem,  som  forsøger  derpaa, 
det  er  udenlandsk  Hovmod  og  Skaberi*.  — Her  er  vi  ved  Sagens 
Kærne:  Glæden  over,  at  vi  i Dannevang  klarer  os  saa  bravt  over 
for  „de  Farer,  der  fra  saa  mange  Sider  truer  os“,  Farerne,  som 
opstaar  ved  den  internationale,  helt  moderne  Udvekslen  af  Tanker 
og  Indtryk,  Glæden  over  at  vi  holder  os  paa  det  jævne,  dyrker 
vor  lille  Husmandslod,  vore  smaa  Skolehaver,  kører  i Luntetrav 
med  vore  gamle,  fede  Heste,  ikke  brækker  Halsen  ved  at  køre  i 
Automobil  eller  gaar  fra  Forstanden  ved  at  gruble  over  det  styr- 
bare Luftskib. 

Og  dog  halter  Sammenligningen  med  Bønderne.  Disse  har  for 
længst  grebet  Tidens  store  Sammenslutningstanker  gennem  deres 
Andelsforetagender,  gennem  Fælleseksporten,  gennem  Højskolerne. 
Men  vort  kunstneriske  Liv  skal  absolut  standses  ved  de  gammel- 
dags Livsformer,  ved  Glæden  over  de  smaa  Iagttagelser,  de  „mor- 
somme Tilfældigheder*.  Et  slaaende  Eksempel  er  Københavns 
„nye*  Raadhus,  det  er  i den  Grad  overdænget  med  smaa  mor- 


Digitized  by  L^ooQle 


604 


Dekorativ  Kunst 


somme,  velberegnede  Tilfældigheder,  at  det  virker  utaaleligt;  det 
gamle  Raadhus  er  i Virkeligheden  meget  mere  moderne  i sin  Enhed, 
i Detaillernes  Underordnen  under  Helheden.  Ligeledes  med  vore 
Kunstnere  — hvor  glæder  de  sig  ikke  over  et  Solstrejf  over  en  Ma- 
hogniramme, en  gammel  Bygnings  Skrammer  og  Mærker  af  Tidens 
Tand,  alle  disse  Betydningsløsheder,  som  Struckmann  har  smøget 
af  sig  i sine  Arkitekturbilleder  for  at  søge  til  Sagens  Kærne. 

Den  ældre  Generation  vil  binde  os  ved  deres  Kampe,  de  tror 
med  Bitterhed  at  se,  at  vi  glemmer  deres  Kamp  for  Frigørelse  fra 
det  hjemlige  politiske  og  kunstneriske  Aag,  de  ønsker  at  ramme 
fen  Tøjrepæl  ned  i Danmark  med  et  Tøjr  saa  forholdsvis  langt,  at 
vi  højst  kan  naa  at  græsse  i Sønderjylland.  Det  lykkes  dem  ikke, 
selv  viste  de  os  Vejen  ud,  men  nu  stejler  de  for  vore  Slutninger, 
gyser  tilbage  for  Konsekvenserne,  raaber  et  Holdt  til  os;  videre 
end  til  Iagttagelserne  og  Spørgsmaalene  maa  vi  ikke  komme,  Sva- 
rene maa  vi  ikke  søge;  Solen  skal  spejle  sig  i et  hjemligt  Gadekær. 
Men  vi  kan  ikke  lytte  til  de  advarende  Røster,  Verden  er  bleven 
større,  der  gives  andre  Perioder  i Kunsten  end  den  græske,  Re- 
næssancen og  moderne  fransk  Realisme;  fra  at  være  Europæere  er 
vi  bleven  Verdensborgere.  Vel  er  vi  ægte  Børn  af  den  Tid,  der 
fødte  en  Georg  Brandes,  en  Karl  Madsen,  en  Krøyer;  vi  takker 
dem  for  deres  Udsyn,  vi  sympatiserer  med  den  Form  for  Frigørelse, 
der  var  i deres  alvorlige,  energiske  Pegen  hen  paa  Studiet  i Na- 
turen og  i Folkedybet  mellem  Arbejdere  og  BøndeF  — i Modsætning  til 
den  gamle  Generations  hyggelige  Tulren  rundt  paa  Voldene,  deres  Søn- 
dagsudflugter til  Klampenborg,  Amager,  Italien.  Vi  glæder  os  over 
deres  Iagttagelsesevne,  over  en  Sybergs,  en  Viggo  Stuckenbergs 
aabne  Sind  for  Farvens,  for  Livets  Mangfoldighed.  Men  vi  vil  ikke 
blive  staaende  ved  deres  Resultater,  vi  vil  søge  at  drage  Hoved- 
linierne, finde  Generalnævneren;  selve  Iagttagelsen  er  os  ikke 
længer  nok,  vi  søger  at  danne  Typen.  Derfor  er  mellem  de  Gamle 
Lorentz  Frølich  vor  Mester,  derfor  søger  vi  tilbage  til  arkaiske  For- 
billeder, for  fra  deres  naive  Sans  for  det  væsentlige  at  hente  ^iy 
Kraft  til  bevidst  Arbejde  for  Formens  og  Liniens  Renhed.1) 

Nu  bryder  ind  over  vort  stakkels  Dannevang  en  Strøm  af  ydre 
Paavirkninger  i Form  af  Kunsttidsskrifter  og  andre  Reproduktioner 
af  alle  civiliserede  og  uciviliserede  Folkeslags  Kunst  fra  alle  Tider. 
Michelangelo  og  japansk  Kunst,  gammelflorentinsk  og  Rodin,  græsk, 

*)  Denne  Stræben  har  vi  blandt  andet  lært  hos  vor  Afgud  .den  foragtede 
Thorvaldsen*. 


Digitized  by  L^ooQle 


Dekorativ  Kunst 


605 


assyrisk,  ægyptisk,  aztekisk,  javanesisk,  indisk,  lappisk,  kinesisk, 
oldnordisk  Kunst  fra  Verdens  ældste  Folkeslag  eller  fra  det  sor- 
teste Afrika.  Fransk  Realisme,  tysk  Føleri,  engelsk  Idealisme 
flimrer  for  vore  Øjne  som  Filmen  i levende  Billeder;  vi  forvirres, 
og  mange  af  os  snubler  eller  farer  vild,  — det  nægter  jeg  ikke. 

Men  lyt  til  Hr.  Jørgensen,  — denne  overlegne  Aand  sidder  vir- 
kelig inde  med  en  „ufejlbarlig  Recept"  „til  Opnaaelsen  af  den  saa 
eftertragtede  Originalitet",  et  nemt  og  billigt  Husraad,  svarende  til 
vore  smaa  Forhold.  Midlet  er  „en  minutiøs  og  samvittighedsfuld 
Gengivelse  af  Modellen  (dette  Ord  taget  i videste  Forstand).  Hvis 
Kunstneren  ser  andet  og  mere  i Modellen  end  vi  andre,  skal  det 
nok  komme  frem  osv.".  Hvor  simpelt  og  slaaende,  enhver  Bonde- 
karl kunde  have  fundet  det,  det  gror  i hver  Andedam,  i hvert 
stillestaaende  Vand.  — Som  om  der  gaves  „ufejlbarlige  Recepter", 
som  om  ikke  det,  der  er  Lægedom  for  den  ene,  dræber  den  anden. 
Det  er  virkelig  ikke  saa  let  afgjort,  som  Hr.  Jørgensen  tror.  Kunsten 
som  Kærligheden  har  utallige  Livsytringer,  som  hver  for  sig  kræver 
Plads,  som  hver  har  lige  stor  Eksistensberettigelse.  Kritikerens  Sag  er 
det  at  granske  deres  skjulte  Kilder;  dér  nytter  det  ikke  at  møde  frem 
med  „ufejlbarlige  Recepter",  det  er  som  at  ville  maale  et  Tordenskrald 
i et  Pottemaal. 

Følger  en  Kunstner  ikke  Hr.  Jørgensens  ovenanførte  Recept 
„har  han  ingen  Ret  til  at  være  Kunstner",  — til  at  være  Menne- 
ske, til  overhovedet  at  eksistere,  burde  han  have  tilføjet.  Hvilken 
Anmasselse!  Hr.  Jørgensen  er  ude  efter  min  Ringhed  (blandt  flere 
andre)  med  sit  ufejlbarlige  Pottemaal,  jeg  sammen  med  „en  hel 
stor  Retning  i moderne  Kunst"  passer  ikke  deri,  vi  bør  altsaa 
„snarest  mulig  vende  tilbage  til  den  Litteratur,  hvorfra  den  er 
kommet  og  hvor  den  ene  hører  hjemme".  Det  er  i Anledning  af 
min  lille  Statuette  i Tin  paa  Forårsudstillingen ; den  er  ham  tillige 
for  „litterær",  noget  jeg  senere  skal  komme  tilbage  til. 

Lad  mig  da  fortælle  dens  Tilblivelseshistorie,  — jeg  forsikrer, 
ikke  af  personlig  Forfængelighed  — men  fordi  det  mulig  kunde 
klargøre  for  en  eller  anden,  hvorledes  en  Kunstner  tænker  og 
føler.  Tillige  af  en  naturlig  Trang  til  Selvhævdelse,  Selvop- 
holdelsesdrift om  man  vil.  Ikke  som  Illustration  til  en  Tekst 
sprang  den  frem ; ud  af  min  Syslen  med  Kunstindustri,  mit  Erhverv, 
voksede  den.  Saa  ofte  havde  jeg  glædet  mig  over  den  mildt 
sørgmodige  Glans  i det  hvide  Tin,  hvori  mine  Vaser  blev  udførte 
hos  Mogens  Ballin,  at  jeg  følte  det  samhørende  med  noget  hvidt  i 


Digitized  by  L^ooQle 


606 


Dekorativ  Kunst 


mit  Væsen.  Mellem  de  Ædelstene,  jeg  lod  indfatte  i de  Smykker 
jeg  tegnede,  ledede  Ametystens  dugmilde  violblaa  min  Tanke  hen 
paa  Høstmorgenens  Dæmring,  ligesom  jeg  altid  tror  at  se  Elskovens 
brune  Skygger,  Mand  og  Kvinde,  haste  hen  over  Rubinens  blodig- 
røde Lys,  eller  ser  Modersmilet  lyse  mildt  ud  fra  det  gule  Ravs  Indre. 
Det  hvide  Tin,  de  milde  Ametyster  — herover  formede  jeg  min  Figur; 
ingen  ser  vist  klarere  end  jeg,  hvor  lidet  jeg  har  naaet  af,  hvad 
jeg  søgte.  Da  saa  min  Figur  var  færdig,  søgte  jeg  en  Titel  til 
den;  ingen  kommer  jo  gennem  denne  Verden  uden  med  sin  Døbe- 
seddel i højre  Haand,  ja  ikke  engang  i Himlen  kommer  han.  Saa 
formede  denne  Sætning  sig  i mig:  „Som  Morgenstjernen  springer 
frem  af  den  lavendelblaa  Nattehimmel,  saaledes  sprang  du  frem, 
du  hvideste  Tanke,  af  mine  Tankers  Tavshed”,  — det  syntes  mig  at 
svare  til  mine  Tanker  og  at  kunne  lede  andre  paa  Spor,  og  er  det 
ikke  Meningen  med  en  Titel?  Det  er  disse  Tanker,  Hr.  Jørgensen 
fejer  af  med  et  flot:  „Selvfølgelig  er  den  af  Tin  med  indfattede 
Ametyster”.  Men  jeg  spørger  ethvert  følende  og  tænkende  Menneske: 
er  denne  Inspiration  fra  mit  Materiale  virkelig  ganske  værdiløs,  er 
det  ikke  en  fuldt  forsvarlig  kunstnerisk  Undfangelse,  er  ikke  Kunst 
Forsøget  blandt  mange  andre  paa  at  knytte  Traade  fra  Sjæl  til 
Sjæl,  ja  er  det  ikke  hele  Livets  Hensigt,  ligegyldig  hvad  Navn 
man  giver  det,  med  hvad  Midler  man  opnaar  det,  hvor  man  søger 
sine  Midler?  Hvad  hjælper  mig  her  Hr.  Jørgensens  ufejlbarlige  Re- 
cept, den  samvittighedsfulde  og  minutiøse  Gengivelse  af  Modellen ; jeg 
har  studeret  megen  Anatomi,  mange  Modeller,  hvert  Øjeblik  og 
over  for  alle  Mennesker  er  jeg  optaget  af  Menneskets  Bevægelser; 
som  Udtryk  for  det  indre  Liv  interesserer  alt  mig,  men  jeg  ønsker 
at  anvende  mine  Studier,  de  er  mig  et  Middel,  intet  Maal.  Men 
Hr.  Jørgensen  forekommer  mig  at  stampe  blindt  rundt  i Ting,  hvis 
Overflade  han  kun  skimter,  skønt  han  tror  at  arbejde  „med  vidt 
opspilet  Blik”;  han  forveksler  stadig  Maal  med  Middel.  At  han  er 
en  lærd  Mand,  betvivler  jeg  ikke,  han  bruger  mange  Navne  og 
synes  at  have  rejst  meget,  han  foragter  Fotografier,  som  dog 
bringer  os,  der  ikke  formaar  at  rejse,  mange  Indtryk.  Men  Tin- 
genes Væsen  fatter  han  ikke,  saa  lidt  som  Viggo  Stuckenberg  i 
sine  naive  Artikler  i „Politiken”;  disse  to  Kritikere  ligner  for  øvrigt 
hinanden  paa  et  Haar,  af  hvilken  fælles  Grund  forstaar  jeg  des- 
værre for  godt.  Den  eneste  Forskel  er  den,  at  V.  Stuckenberg  er 
en  fremragende  Digter  ved  Siden  af  sin  kunstkritiske  Virksomhed. 
De  angriber  begge  „Stilen”,  „den  dekorative  Retning”,  det  er  gaaet 


Digitized  by  L^ooQle 


Dekorativ  Kunst 


607 


slemt  ud  over  Johannes  Kraghs  Billede  „la  Morte  dell’  Estate",  det 
er  kun  Dekorationsarbejde,  det  er  „litterært*,  det  er  „Import  lige 
til  Navnet*.  Hr.  Jørgensen  ønsker,  at  Kragh  og  Struckmann  maatte 
forsvinde  fra  lin  Udstilling  ligesom  Ægteparret  Slott-Møller.  Helst 
maatte  de  vist,  forstaar  jeg  ret,  sammen  med  Siegfried  og  Olga 
Wagner,  Rudolph  Tegner,  Einar  Nielsen  og  jeg,  forsvinde  fra  Jor- 
dens Overflade;  — desværre  er  vi  spillevende.  Hvad  nu  Struck- 
mann og  Slott-Møller  angaar,  er  Betegnelsen  „litterær*  mig  ganske 
gaadefuld,  men,  for  at  holde  mig  til  en  enkelt,  hvad  Johannes  Kragh 
angaar,  forstaar  jeg  Beskyldningen  saaledes,  at  Kragh  modtager 
sine  kunstneriske  Impulser  ikke  direkte  gennem  den  ham  om- 
givende Natur,  men  middelbart  gennem  Litteratur,  i dette  Til- 
fælde gennem  Gabriele  d’Annunzio’s  Bøger.  Men  er  ikke  Impulserne 
Betragteren  ganske  uvedkommende?  Hvad  vedkommer  det  ham, 
hvorfra  en  Kunstner  henter  sine  Indtryk?  At  en  bevæget  Aand 
giver  sig  til  Kende,  er  dog  det  væsentlige.  Og  ingen,  som  har 
ringeste  Følelse  for  Kunst,  vil  kunne  nægte,  at  i „Morte  dell'  Estate* 
giver  et  betydeligt  Menneske  sig  til  Kende  i dette  gribende,  læng- 
selssyge Digt  over  den  døende  Natur.  Hvorfor  vrantent  møde 
frem  med  graa  Teorier  som  „litterært*,  „dekorativt*,  „falsk 
Klassicisme*  over  for  disse  stærke  Indtryk?  Mindst  forstaar  jeg, 
at  en  Kunsthistoriker,  som  dog  modtager  mange  af  sine  bedste 
Indtryk  middelbart  gennem  Kunst,  kan  lange  dette  „litterært*- 
Spark  ud.  At  der  er  en  Tilknytning  til  Gabriele  d’Annunzio  synes 
mig  kun  en  Fordel;  hvilke  stærke  Stemninger  myldrer  ikke  frem 
hos  ethvert  Menneske,  som  har  besøgt  Italien,  ved  d’Annunzio’s 
blotte  Navn,  og  hvilket  dannet  Menneske  kender  ikke  d’Annunzio’s 
Bøger?  — Eller  er  det  Kulturen,  man  vil  til  Livs? 

Hr.  Jørgensen  paastaar  til  Støtte  for  sin  Receptteori,  at  „al 
Billedkunst  oprindelig  er  fremstaaet  af  rent  mekanisk  Naturgen- 
givelse*. Bortset  fra  det  ørkesløse  i saadanne  Overvejelser  — man 
kunde  lige  saa  vel  sige,  at  al  Kærlighed  er  Forplantningsdrift,  det 
er  maaske  nok  Grundvolden,  nu  er  den  i hvert  Fald  en  meget  lin 
og  kompliceret  Bygning  — , saa  er  det  en  ganske  falsk  Paastand. 
Som  alle  bekendt  er  Kunsten  opstaaet  af  Trangen  til  at  smykke 
sig  selv  og  sine  Boliger  („ornamental*,  „dekorativ*,  „monumental* 
Kunst)  med  rytmisk  gentagne  Linier  og  Former.  Rytmens  Skøn- 
hedsvirkning, det  beroligende,  tilfredsstillende  i Ornamentet,  blev 
hurtigt  opdaget,  først  langt  senere  traadte  Natur-,  Modelgengivelsen 


Digitized  by  L^ooQle 


608 


Dekorativ  Kunst 


til,  langt,  langt  senere  opdagedes  Perspektivets  Love;  Lysets  og 
Farvens  Mangfoldighed  er  vor  Tids  Bidrag. 

Denne  Følelse  for  Rytmens  Skønhedsvirkning,  for  Ornamentet, 
er  gaaet  tabt  i en  iagttagende,  dissekerende  Tid;  Genindsættelsen 
af  Ornamentet  — dette  Ord  brugt  i videste  Forstand,  altsaa  ogsaa 
om  Figur-  og  Landskabskunst  — er  den  „dekorative  Stil* s Livs- 
indskud, det  er  urgammelt,  dog  fuldt  moderne  ved  sin  Samhørighed 
med  Tidens  store  Samlingstanker.  Den  maleriske  Følelses  Indordnen 
under  Fladedekorationen,  de  arkitektoniske  Love  i Skulpturen, 
Sansen  for  Materialets  Skønhed,  Bestræbelsen  for  at  finde  den 
Linie,  der  ligesom  et  Facit  uddrages  af  de  mange  Cifre,  er  den 
nyeste  Tids  vægtige  Indskud,  som  man  ikke  bør  lade  haant  om. 
Joachim  Skovgaard  har  for  øvrigt  længe  erkendt  og  anvendt  disse 
nye  Værdier,  hvorfor  angribes  han  da  ikke,  han  er  dog  saa  „deko- 
rativ* og  „litterær*  som  nogen;  er  Biblen  maaske  ikke  Litteratur? 
— Eller  er  det  den  gamle  danske  Respekt  for  Autoriteten,  som  kun 
tillader  at  spænde  Ben  for  de  unge,  de  forholdsvis  værgeløse? 

Hr.  Jørgensen  undrer  sig  meget  over,  at  „de  samme,  som 
sværmer  for  den  florentinske  Billedkunst  fra  Renæssancen  og  dens 
Efterlignere,  finder  den  samtidige  antikiserende  Ornamentik  dræbende 
kedsommelig  og  akademisk*  og  henviser  til  „Fremtidens  Kunst- 
historikere* at  hitte  ud  af  denne  Modsigelse.  Modsigelsen  er  dog 
kun  tilsyneladende,  vi  beundrer  Florentinerne  for  den  Maade, 
hvorpaa  de  udfylder  Billedfladen  uden  nogen  Tid  at  bryde  den,  men 
kan  dog  ikke  finde  os  i den  hensigtsløse  Ophobning  af  ganske  in- 
kommensurable,  naturalistisk  formede  Plante-,  Dyre-  og  Menneske- 
brokker, der  udgør  den  Tids  Dekoration.  „Fremtidens  Kunsthisto- 
rikere* kan  knække  deres  Tænder  paa  den  Nød,  at  den  samme 
Kunstperiode  ikke  formaaede  at  overføre  sine  Billedresultater  paa 
Dekorationens  Omraade  — dem  om  det.  Men  vi  har  vore  orna- 
mentale Paavirkninger  fra  Japan,  Kina,  Indien ; vi  har  søgt  til  dem, 
netop  fordi  vi  ikke  fandt  de  Love,  hvorefter  vi  arbejder,  andet- 
steds respekterede. 

Hr.  Jørgensen  finder,  at  Tempera  — han  kunde  tilføjet  Fresko, 
Kalkmaleri  — er  nervepirrende,  opsigtsvækkende  Effektjageri,  det  rene 
Skaberi.  Enhver  arbejdende  Kunstner  véd  dog,  at  den  almindelige 
Olieteknik,  hvis  den  kan  kaldes  Teknik,  er  det  mest  nervepirrende 
Anarki  paa  Teknikkens  Omraade,  som  nogen  Tid  har  eksisteret 
Eller  er  det  ikke  nervepirrende  for  en  Kunstner  at  vide  med  Sik- 
kerhed, at  hans  Billeder,  som  han  bruger  sine  Aar  og  alle  sine 


Digitized  by 


Google 


Dekorativ  Kunst 


609 


bedste  Tanker  til  at  fremstille,  skaller  af,  drysser  af,  springer,  løber 
i sejge  Klatter  ned  ad  Lærredet.  Trænger  nogen  endnu  til  at 
overbevises,  da  gaa  han  op  paa  ethvert  moderne  Galleri  og  sam- 
menlign de  Billeder  fra  Perioden  efter  1870  med  dem  fra  fore- 
gaaende  Perioder.  Og  naar  saa  denne  Straffedom  kun  ramte  den 
slette  Kunst,  — men  den  rammer  retfærdige  og  uretfærdige.  Paa 
Teknikens  Omraade  er  Gotfred  Christensen  en  langt  farligere  Anar- 
kist end  Willumsen  er  det  paa  Kunstens  Omraade.  Men  her  tror 
jeg  ogsaa,  at  Hr.  Jørgensen  staar  ret  ene  i sin  antikverede  Betragt- 
ning; det  kan  dog  enhver  Handelsmand  forstaa,  at  han  ikke  er 
tjent  med,  at  de  Billleder,  han  køber  nu,  om  ti  Aar  er  værdiløse. 

Endelig  vil  jeg  sige  til  de  unge  Kritikere,  som  ved  deres 
Tavshed  tvinger  den  unge  Kunst  til  Selvforsvar  uden  deres  Med- 
virkning: I har  en  Pligt  til  at  lede,  at  føre,  som  I forsømmer, 
det  vil  i Længden  blive  jer  egen  Skam.  „I  burde  skrevet  det  — 
nu  kan  I læse  det1 

Gudmund  Hintzb 


Tilskueren  190* 


39 


Digitized  by  L^ooQle 


SPANIENS  FREMGANG 


elvfølgelig  havde  Lord  Salisbury  Uret,  da  han 
under  den  spansk-amerikanske  Krig  kaldte  Spa- 
nierne „en  døende  Nation*.  Et  Folk  dør  ikke, 
saa  længe  det  formerer  sig.  Slette  Samfundsind- 
retninger og  Love  kan  tvinge  det  i Døs,  men  naar 
nogle  af  disse  Hindringer  hæves,  kan  det  vaagne 
og  rejse  sig  paany. 

I Aarhundreder  har  saadanne  slette  Love  og  Institutioner 
hæmmet  Spanierne;  men  det  synes,  som  om  Spaniens  ulykkelige  Krig 
med  Amerika  ved  at  berøve  — eller  befri  — Landet  for  dets  Ko- 
lonier har  taget  et  hæmmende  Tryk  fra  Folket.  Der  er  efter  Kri- 
gen vaagnet  en  Energi  og  Foretagsomhed,  som  allerede  har  for- 
vandlet store  Dele  af  Spanien  og  skabt  nyt  Liv  og  Fremskridt. 
Hvorvidt  det  vil  vise  sig  stærkt  og  varigt  nok  til  helt  at  forny  det 
gamle  Spanien,  er  det  ikke  raadeligt  at  udtale  sig  om;  den  egen- 
lige Aarsag  til  Spaniens  Ulykker,  den  fra  Fædrene  nedarvede  guds- 
jammerlige Styrelse,  er  jo  endnu  vel  ved  Magt. 

Spaniens  Forfald  stammer  fra  dets  Stormagtstid,  Ferdinand  og 
Isabella  rejste  Murene  til  et  Verdensrige,  men  de  undergravede 
Bygningens  Grundvold.  Før  deres  Tid  havde  Folket  en  økonomisk, 
politisk  og  religiøs  Frihed,  i hvis  Lys  alle  dets  bedste  Egenskaber 
udfoldede  sig.  Faa  havde  for  meget,  fordi  færre  havde  for  lidt. 
Det  var  et  kraftigt,  nøjsomt  og  energisk  Folk,  der  genvandt  Spa- 
nien fra  de  mauriske  Arvefjender. 

Men  med  Ferdinands  og  Isabellas  Komme  lagde  Inkvisitionen 
sig  kvælende  over  Tankelivet,  Cortes'  politiske  Betydning  svandt 


Digitized  by  L^ooQle 


Spaniens  Fremgang 


611 


og  Kommunernes  Selvstyreret  indskrænkedes.  Snart  tabtes  ogsaa 
den  økonomiske  Frihed.  Adelen,  der  mistede  sin  politiske  Indfly- 
delse, trak  sig  tilbage  til  sine  Godser,  hvor  den  søgte  at  kappes 
med  Kongerne  i Pragt.  De  smaa  veldyrkede  Bøndergaarde  veg 
efterhaanden  for  store  sletdyrkede  Adelsgodser,  og  de  frie  flittige 
Bønder  blev  dovne  Herskabstjenere.  Folket  vilde  være  bleven  øde- 
lag*. selv  om  Guldfloden  fra  Amerika  ikke  var  kommen  til.  Men 
den  fremskyndede  Forfaldet.  Folk  gad  ikke  arbejde  ærlig,  men 
ønskede  let  vunden  Rigdom  og  søgte  at  faa  den  ved  at  krybe  for 
Kongerne  eller  deres  Stormænd.  Under  Karl  V rejste  man  sig 
endnu  til  et  forgæves  Forsvar  for  Folkets  Rettigheder;  det  førte 
til,  at  Kommunernes  Frihed  helt  knustes.  Og  med  Filip  II  blev 
Folkets  Fornedrelse  fuldstændig,  sammen  med  Landets  Udmattelse 
og  Forarmelse  ved  hans  Stormagtspolitik.  Ved  hans  Ligfærd  rin- 
gede Klokkerne  over  en  død  Monark  og  et  skindødt  Folk. 

Det  var  en  Vanære  at  arbejde;  der  var  ganske  vist  endnu  c. 
600,000  „Moris  cos*  tilbage,  der  trods  Tvangsomvendelser,  Pine- 
bænk og  Kætterbaal  var  saa  ukristelige,  at  de  arbejdede,  og  endnu 
rislede  Vandet  ud  over  Vinhaverne  fra  de  andalusiske  Kanaler. 
Men  Filip  III  fik  hurtig  gjort  en  Ende  paa  en  saadan  Vederstygge- 
lighed. Han  eksporterede  los  Moriscos  til  Afrika,  hvor  de  sultede 
ihjel,  og  fra  den  Tid  fandtes  i Spanien  kun  Hidalgos  — Hijos 
de  algo  = „Sønner  af  Noget*.  Forgæves  gjorde  Karl  III,  paavirket 
af  Oplysningstidens  Ideer,  de  hæderligste  Forsøg  paa  at  løfte  Fol- 
ket Filip  II  havde  for  godt  fuldendt  Ferdinands  og  Isabellas 
Værk. 

Blandt  Filips  store  og  gode  Handlinger  er  der  en,  hvis  Virk- 
ninger næppe  er  blevet  værdsatte  efter  Fortjeneste.  Peter  den  Store 
vilde  gøre  Rusland  tilgængeligt  for  europæisk  Kultur;  derfor  flyttede 
han  Hovedstaden  fra  Moskow  til  St.  Petersborg.  Filip  II  vilde,  at 
baade  han  og  hans  Efterkommere  skulde  leve  i en  halvhellig  Af- 
sondrethed;  derfor  opgav  han  alle  de  gamle  Hovedstæder  og  flyt- 
tede til  det  øde  Madrid.  Og  fra  hans  Tid  til  nu  har  Kastilien  og 
Madrid  styret  Spanien.  Men  et  Land,  der  styres  fra  sit  Centrum, 
vil  altid  blive  slet  styret,  fordi  Befolkningen  dér  er  mindst  tilgæn- 
gelig for  ydre  Paavirkning  og  ny  Ideer  og  derfor  naturligt  nok 
præges  af  den  krasseste  Konservatisme.  Og  Spanien,  der  næsten 
var  afskaaren  fra  det  øvrige  Europa  ved  Pyrenæerne  og  holdt  i 
den  utroligste  Uvidenhed  af  et  Præsteskab,  talrigt  som  Ormene  i 

3>i* 


Digitized  by  L^ooQle 


612 


Spaniens  Fremgang 


Filip  II.s  Legeme,  kunde  godt  have  trængt  til  al  den  ydrePaavirk- 
ning,  det  kunde  faa. 

Der  sad  nu  disse  affældige  Konger  med  deres  Hærskarer  af 
Præster  og  regerede  et  skindødt  Land.  For  Spaniens  Skyld  kunde 
den  Dødens  Tilstand  godt  være  blevet  ved  til  nu.  Folket  var  saa 
yderligt  fornedret  økonomisk  og  intellektuelt,  at  det  ikke  havde 
fostret  en  eneste  Stormand  siden  Frihedstidens  Eftergrøde.  Men 
da  udstrakte  Napoleon  sin  mægtige  Haand  over  Pyrenæerne,  og 
den  fjerde  Karl  og  den  syvende  Ferdinand  maatte  i Bayonne  af- 
træde Isabellas  og  Karl  den  Femtes  Krone  til  Usurpatoren.  Det 
blev  for  ham  Begyndelsen  til  Enden.  Thi  ét  var  at  berøve  en 
sølle  Fyrste  hans  Krone,  en  ganske  anden  Ting  at  træde  den  tal- 
løse spanske  Gejstligheds  Interesser  for  nær.  Og  Revolutionen  og 
Napoleon  betød  netop  alt  det,  som  Spaniens  100,000  værdige, 
hellige  Fædre  hadede  hjærteligst:  Oplysning,  Frisind  og  Fremskridt. 
Hvor  blev  der  Plads  til  dem,  naar  Spanien  nu  omformedes  i 
fransk  Aand?  Intet  Under,  at  Præsterne  ophidsede  Folkets  Fana- 
tisme, indtil  Modstanden  mod  Napoleon  slog  ud  i de  lyse  Luer, 
der  var  Forvarslet  for  Moskows  Brand. 

Præsterne  sejrede.  De  fik  deres  kære  syvende  Ferdinand 
igen,  og  han  viste  sig  hurtigt  villig  som  skyldig  til  at  efterligne 
de  franske  Emigranter,  der  kom  tilbage  til  Frankrig  og  intet  havde 
lært  og  intet  glemt.  Men  Kampen  mod  Napoleon  havde  sat  Spor 
i Folkets  Liv,  og  to  ny  politiske  Faktorer  var  skabte.  Af  de  under 
Guerillakampene  dannede  Juntaer  fremstod  Mænd  med  politisk 
Interesse,  nogle,  hvem  Fædrelandets  Vel  laa  paa  Hjærte,  andre, 
hvem  det  kun  gjalt  at  faa  deres  Part  af  den  koloniale  Kranse- 
kage, som  Fyrsteyndlinge  og  Præsterne  hidtil  havde  delt.  Og  iblandt 
Guerillabandernes  fanatiske  Anførere  var  der  mange,  i hvis  Tor- 
nystre Marshalstaven  allerede  var  ganske  synlig.  Saa  at  Ferdinand 
kom  tilbage  til  det  Land,  han  havde  efterladt  i Præsternes  Vare- 
tægt, for  at  finde  to  nye  Medbejlere  til  den  fede  Fløde  fra  Kolo- 
nierne: Politikerne  og  Generalerne.  Og  fra  1814  til  1876  var  Spa- 
nien en  Tumleplads  for  alle  disse  forskellige  Ærgerrigheder.  Ab- 
solutisme og  Republik,  Revolution  og  Modrevolution,  Pronuncia- 
mento  og  Præsteregimente  afløste  hinanden  med  kalejdoskopisk 
Hurtighed  og  Uregelbundethed.  Syd-Amerika  løsrev  sig,  men  de 
tilbageblevne  Kolonier  udpressedes  blot  saa  meget  des  stærkere. 

Saaledes  blev  det  ved  til  1876.  Da  gik  det  pludselig  op  for 
alle  de  stridende  Parter,  at  de  gjorde  meget  klogere  i at  dele 


Digitized  by 


Google 


Spaniens  Fremgang 


613 


Magten  og  — Gevinsten  end  at  fortsætte  som  hidtil.  Et  højtide- 
ligt Forlig  blev  indgaaet  og  kaldt  den  spanske  Konstitution,  og 
Folket,  hvem  det  var  ligegyldigt,  om  Ravnene  eller  Kragerne  løb 
af  med  Byttet,  fandt  sig  i alt. 

Det  kunde  det  for  Resten  til  en  vis  Grad  ogsaa  godt.  Saa 
længe  det  spanske  Folk  vilde  finde  sig  i at  henslæbe  sit  Liv  i Uvi- 
denhed og  Usselhed,  kunde  det  jo  dog  altid  gøre  Regning  paa,  at 
der  vilde  falde  nogle  Krummer  til  det  fra  de  rigefe  Bord,  naar 
Rovet  fra  Kolonierne  skulde  deles  mellem  Magthaverne.  Saa  længe 
Spanien  havde  Kolonier,  som  det  ved  prohibitive  Toldskatter  paa 
indførte  Varer  kunde  tvinge  til  at  tage  alle  deres  Fornødenheder 
fra  Moderlandet,  vilde  der  jo  altid  være  nogle  Fabrikanter  og  Ar- 
bejdere, nogle  Handlende  og  Sømænd,  der  spandt  Silke  ved  at 
sælge  disse  Varer.  Og  saa  længe  gik  alting  saare  godt.  Den 
spanske  Bamekonge,  om  hvis  Fremtid  det  selv  nu  vilde  være  for 
tidligt  at  spaa,  havde  Titler,  Paladser  og  Uniformer,  Politikerne 
havde  mer  eller  mindre  fede  Poster  i Kolonierne  at  bortgive  eller 
sælge  til  Slægt  og  Venner,  Præsterne  havde  et  absolut  aandeligt 
Herredømme  over  alle  Landets  Mødre  og  Døtre  og  der  igennem 
al  ønskelig  Indflydelse  paa  Mændene  og  derved  tillige  ube- 
grænsede Muligheder  for  at  forøge  deres  egne  og  Kirkens  Rig- 
domme. Og  Generalerne,  ja  det  var  jo  dem,  der  holdt  Styr  paa 
Kolonierne,  hver  Gang  Udsugeiserne  fristede  disse  til  Oprør,  saa 
deres  Vederlag  var  selvfølgelig  ikke  ringere  end  de  Tjenester,  de  ydede. 

Da  var  det,  at  Amerika  fik  Lyst  til  de  spanske  Kolonier,  og 
i Opstanden  paa  Kuba  fandtes  et  pænt  Paaskud  til  at  gribe  ind. 
Dronning-Regentinden  var  ikke  et  Øjeblik  i Tvivl  om  Udfaldet  af 
en  Krig  med  Amerika;  men  hun  var  heller  ikke  i Tvivl  om,  at 
det  vilde  koste  hendes  Søn  Kronen,  om  hun  modsatte  sig  den.  Don 
Carlos  havde  erklæret,  at  han  i saa  Fald  vilde  gribe  til  Vaaben 
»til  Forsvar  for  Spaniens  Ære";  og  hvad  langt  værre  var,  alle  de 
slette  Præster,  Politikere  og  Generaler,  der  hidtil  havde  levet  af  at 
udbytte  Kolonierne,  vilde  straks  være  rede  til  at  støtte  ham.  Thi 
de  vilde  naturligvis  ikke  opgive  deres  Levebrød  uden  Sværdslag, 
ganske  særligt  da  det  jo  ikke  var  dem,  men  kun  Folkets  unge 
Sønner,  der  skulde  give  og  tage  disse  Sværdslag.  Selvfølgelig 
kom  da  Krigen,  og  Spanien  maatte  afstaa  alle  sine  Kolonier  und- 
tagen dets  udstrakte  Besiddelser  i Nordafrika,  hvoraf  det  stadig 
nyder  et  Nettounderskud  af  2 Miil.  Pesetas. 

Det  blev  altsaa  Enden  paa  Spaniens  koloniale  Magt.  400 


Digitized  by  LjOOQle 


614 


Spaniens  Fremgang 


Aar  efter  Amerikas  Opdagelse  rar  den  sidste  Fjer  plukket  af  Spa- 
niens Falkeham,  og  Landet  kom  ud  af  Krigen  tynget  af  Gæld, 
med  et  Folk,  hvis  næsten  eneste  Indtægtskilde  — Udbytningen  af 
Kolonierne  — var  ophørt  at  flyde.  Det  er  forstaaeligt,  at  man  da 
kunde  tale  om  Spanien  som  et  døende  Folk;  thi  det  synes  virke- 
lig, som  alle  Sunde  var  lukkede.  Men  Nød  lærer  nøgen  Kvinde 
at  spinde,  og  for  første  Gang  i 400  Aar  gik  det  op  for  Spanierne, 
at  nu  var  der  ingen  mere  at  falde  tilbage  paa,  nu  gjalt  det  om 
at  hjælpe  sig  selv.  De  tog  fat  med  megen  Energi,  og  naar  hen- 
ses til  al  den  direkte  og  indirekte  Modstand,  det  herskende  Tre- 
kløver lægger  i Vejen,  er  der  al  god  Grund  til  at  beundre  de 
Fremskridt  paa  Erhvervslivets  Omraader,  Folket  har  gjort  paa 
Trods  af  en  elendig  Styrelse  og  elendige  Love.  Tomerose  er 
vækket  af  sin  Søvn;  men  den  onde  Troldmand  lever  endnu  og 
pønser  bestandig  paa  ny  Ulykker.  Vil  det  lykkes  det  spanske 
Folk  at  vaagne  til  hel  og  fuld  Deltagelse  i den  europæiske  Kultur 
og  Civilisation,  eller  vil  det  atter  efter  faa  Aars  Kraftanstrængelse 
synke  tilbage  til  Præstevældets  og  Korruptionens  Mørke?  Qui 
vivra,  verra.  Men  naar  man  ser  de  næsten  haabløse  Kaar,  hvor- 
under saa  store  Fremskridt  har  fundet  Sted,  tør  man  i det  mind- 
ste formode,  at  det  spanske  Folk  ad  fredelige  Reformers  Vej  vil 
naa  til  at  gøre  Ende  paa  den  forsmædelige  Styrelse,  som  det  har 
taget  i Arv  efter  Fortidens  koloniale  Udplyndringssystem. 

Men  det  vil  ikke  gaa  helt  glat  selv  i heldigste  Tilfælde.  Thi 
intet  Sted  i Verden  findes  der  under  saakaldte  konstitutionelle 
Former  en  saa  skamløs  Korruption  som  i Spanien.  New  York 
har  sin  Tommany  Hall;  men  Lederne  dér  er  ikke  langt  fra  at 
kunne  kaldes  en  Samling  af  Helgener,  sammenlignet  med  en  al- 
mindelig spansk  Politiker.  Konservative,  Radikale,  Republikanere, 
alle  har  de  kim  et  Maal:  at  berige  sig  selv  og  deres  Tilhængere. 
Der  siges  at  være  almindelig  Stemmeret  til  det  spanske  Folketing: 
Kongressen;  men  Regeringen  udpeger  i hver  enkelt  Kreds  Folke- 
tingsmanden, og  „el  caciquismou  besørger  saa  Resten.  Hvert  Di- 
strikt har  sin  „ cacique “,  eller  som  Tommany  Hall  vilde  sige  sin 
Boss,  og  denne  skal  nok  sørge  for,  at  den  rette  Kandidat  bliver 
valgt  Skulde  Oppositionskandidaten  tilfældigvis  have  faaet  de 
fleste  Stemmer,  behøver  man  jo  ikke  at  tælle  alle  hans  Stemme- 
sedler; de  kan  jo  forsvinde.  Og  forsvinde  gør  de,  og  Regerings- 
kandidaten bliver  valgt.  Til  Gengæld  maa  saa  denne  skaffe  el 
cacique  og  dennes  Tilhængere  alle  de  Stillinger,  Monopoler  og 


Digitized  by  L^ooQle 


Spaniens  Fremgang 


615 


Koncessioner,  de  maatte  ønske.  Det  er  gennem  el  cacique’s  Pro- 
tektion, at  Embedsmænd  udnævnes  i Spanien,  og  de  er  sikre  paa 
deres  Stilling,  indtil  Modpartiet  kommer  til  Magten.  Men  saa  maa 
de  alle  gaa,  den  ny  Regering  erklærer  dem  simpelthen  færdige; 
cesantcs.  Det  gælder  derfor  for  Embedsmændene  ikke  oro,  hvem 
der  kan  udmærke  sig  mest  ved  Flid  og  Dygtighed,  men  hvem  der 
kan  udpresse  mest  af  Befolkningen  i den  Tid,  han  er  i Embedet. 
Og  dette  gaar'igen  fra  den  højeste  til  den  laveste.  Vil  man  i 
Madrid  være  sikker  paa  at  faa  sin  Post  udleveret,  maa  man  staa 
sig  godt  med  Postbudet,  og  hertil  er  der  kun  et  Middel.  Det  er 
endogsaa  fornylig  gaaet  saa  vidt  i den  lille  By  Durango,  at  det 
næsten  gik  for  vidt  Byen  har  4,350  Indb.  og  kun  ét  Postbud. 
Det  forrige  Postbud  — naturligvis  en  Protégé  af  el  cacique  — 
aabnede  ganske  ugenert  Folks  Breve,  udtog  Værdisager  og  benyt- 
tede sig  af  de  i Brevene  indeholdte  Hemmeligheder  til  at  lave  en 
hel  Pengeafpresningsforretning.  Alle  Klager  prellede  af  paa  el 
caciques  trofaste  Bevaagenhed.  Han  levede  saaledes  i Velvære  og 
Tilfredshed  og  døde  mæt  af  Dage  i glad  Bevidsthed  om,  at  selv 
efter  hans  Død  vilde  hans  Navn  være  knyttet  til  Bestillingen,  for 
hans  Søn  overtog  den.  Men  Sønnen  indskrænkede  sig  ikke  til  at 
fortsætte  Faderens  Forretning;  han  lagde  simpelt  hen  Skat  paa 
Befolkningen;  de,  der  ikke  betalte,  fik  ingen  Breve.  Ministeren, 
til  hvem  der  blev  klaget,  turde  ikke  røre  ham  af  Frygt  for  el 
cacique,  og  det  er  mere  end  tvivlsomt,  om  Folkerepræsentationen, 
hvem  man  derpaa  henvendte  sig  til,  kan  gøre  noget  ved  Sagen. 

Dette  er  nok  et  graverende,  men  ingenlunde  noget  enestaa- 
ende  Eksempel  paa  Korruptionen.  Det  kunde  forøges  med  tusind 
andre  fra  alle  Administrationens  Grene.  Dommere,  Toldbetjente, 
Politibetjente,  Jernbanebetjente,  alle  er  de  angrebne  af  Korrup- 
tionen, alle  fra  Ministeren  til  den  armeste  Natvægter.  Og  over 
alt,  hvor  den  vaagnende  Foretagsomhed  søger  ny  Veje,  løber  den 
Panden  imod  al  denne  Usselhed. 

Der  findes  paa  hele  Europas  Kyst  faa  Byer,  der  bedre  egner 
sig  til  Havnestad  en  Cadiz.  Ikke  blot  som  Kulstation  paa  Vejen 
til  Middelhavet,  ikke  blot  som  Udførselshavn  til  Afrika,  men 
ganske  særlig  som  Ind-  og  Udførselsbavn  til  og  fra  Sydamerika 
har  Cadiz  fortrinlige  Betingelser,  nu  da  en  Tilnærmelse  mellem 
det  spansktalende  Sydamerika  og  Moderlandet  staar  paa  Dagsor- 
denen. Det  er  da  ogsaa  vedtaget  at  bygge  en  Havn  dér  i Løbet 
af  de  næste  15  Aar,  en  Havn  til  19  Mili.  Kr.  og  med  en  Dybde 


Digitized  by  LjOOQle 


616 


Spaniens  Fremgang 


af  32  Fod.  Og  hvis  Cadiz  saaledes  blev  gjort  til  Vesteuropas  Dør 
mod  Sydvest,  vilde  en  Rejse  til  Sydamerika  blive  2 Dage  kortere. 
Men  — hvis  intet  Systemskifte  finder  Sted,  vil  Havnen  sikkert 
ikke  være  nærmere  sin  Fuldendelse  om  15  Aar  end  idag;  det 
gamle  40aarige  Bræddeskur,  der  gør  Tjeneste  som  Jernbanestation, 
vil  næppe  nok  have  faaet  ny  Maling,  og  den  Jernbanelinje,  der 
kunde  forkorte  Afstanden  til  Madrid  med  15  Mil,  vil  stadig  ikke 
være  anlagt.  Der  er  ganske  vist  allerede  i 1880  bleven  givet 
Koncession  paa  denne  Bane  til  et  af  de  store  Jernbaneselskaber; 
men  dette  har  større  Fordel  af  at  lade  Banen  forblive  ubygget,  og 
— mod  en  lille  Erkendtlighed  hist  og  her  — har  dette  ogsaa  godt 
kunnet  lade  sig  gøre. 

Saaledes  i stort  og  smaat.  Medens  de  daarlige  Veje  og 
Manglen  paa  Jernbaner  umuliggør  et  indbringende  Agerbrug  i det 
indre  af  Landet,  har  de  samme  Faktorer  indtil  for  ganske  nylig 
ogsaa  gjort  det  umuligt  for  Fiskerne  paa  Galiciens  Kyster  at  ud- 
nytte det  rige  Fiskeri  der  oppe.  De  senere  Aars  daarlige  Udbytte 
af  Fiskeriet  ved  Bretagne  har  imidlertid  givet  det  galiciske  Fiskeri 
et  Stød  fremad,  og  Fiskerbaade  paa  halvandet  hundrede  Tons  er 
i megen  Efterspørgsel.  Maaske  vore  Baadebyggere  kunde  finde 
nogen  Afsætning  for  saadanne  Baade  i Corunna. 

Medens  Manglen  paa  Jernbaner  saaledes  hæmmer  al  Produk- 
tion, er  en  rig  Godsejers  Ønske  tilstrækkelig  til  at  standse  Fuld- 
endelsen af  en  paabegyndt  Jernbane  2 Kilometer  fra  Endestationen. 
Og  medens  store  Dele  af  Spanien  er  fortrinlig  egnet  til  Tobaks- 
dyrkning, er  Tobaksmonopolet  i Hænderne  paa  et  Selskab,  der 
paa  faa  Egne  nær  ganske  har  forbudt  Dyrkning  af  Tobak. 

Naar  Regeringen  imidlertid  har  udlejet  dette  Monopol  til  et 
privat  Selskab,  da  er  dette  kun  sket  af  Nød  og  Trang  for  dog  at 
faa  noget  ud  af  det.  Thi  skulde  Regeringen  selv  lade  Tobaks- 
skatten opkræve,  vilde  der  slet  intet  komme  ud  af  den.  Det  span- 
ske Skattesystem  er  overhovedet  et  aldeles  fortrinligt  Eksempel  paa, 
hvordan  et  Skattesystem  ikke  bør  være,  da  de  uhyre  Toldskatter 
og  de  uhyre  Formueskatter  absolut  opfordrer  til  Korruption,  der 
da  ogsaa  gaar  saaledes  i Svang,  at  det  er  en  ren  Sjældenhed  at 
finde  en  Mand,  der  ikke  unddrager  sig  sine  Pligter  som  Skatte- 
borger. Naar  hertil  kommer  en  svimlende,  men  højst  ulige  paa- 
lagt Akcise  — i Madrid  14.71  Pesetas  pr.  Individ  og  f.  Eks.  5,35 
Pesetas  i Malaga  — er  det  ikke  at  undres  over,  at  Tanken  om  Grund- 
værdibeskatning kan  vinde  Tilhængere  i Spanien.  Regeringen  ser 


Digitized  by  L^ooQle 


Spaniens  Fremgang 


617 


for  Resten  godt  nok  selv,  hvor  fordærveligt  Skattesystemet  er;  men 
den  er  nødt  til  at  blive  ved  paa  den  en  Gang  betraadte  Vej.  Thi 
dens  tre  Herrer  er  naturligvis  ikke  Tilhængere  af  Grundværdi- 
beskatningen, og  da  Toldskatteme  paa  Grund  af  Smugleri  og  Be- 
stikkelse saa  at  sige  ingen  Indtægt  giver,  maa  den  være  glad  for 
de  90  Miil.,  som  Akcisen  giver  i Statskassen  saavel  som  for,  hvad 
den  kan  faa  ind  ved  Salg  af  Monopoler.  Saaledes  fik  i 1897  — 
naturligvis  ved  Korruption  — et  Selskab  i Madrid  Monopol  for  25 
Aar  paa  Produktion  af  Sprængstoffer.  Mens  disses  Beskaffenhed 
øjeblikkelig  forringedes  betydeligt,  steg  Prisen  lige  saa  øjeblikkeligt 
fra  84  til  150  Pesetas  pr.  100  Jtt.  Mineejernes  Forening,  hvem  det 
var  af  Vigtighed  at  faa  gode  Sprængstoffer,  tilbød  da  at  betale 
Statskassen  a arligt  3 Mili.  Pes.,  — den  Sum,  Selskabet  betaler  for 
Monopolet  — bare  for  at  faa  Fabrikationen  frigivet  igen.  Men  Sel- 
skabet havde  altfor  godt  Rygstød  blandt  los  caciques,  og  Mine- 
ejernes Tilbud  afvistes  med  Foragt. 

En  Nation,  der  styres  af  saadanne  Politikere,  skulde  synes  at 
være  vel  rejst,  uden  at  den  behøvede  yderligere  at  belemre  sig 
med  Præstekjolen  og  Sablen.  Men  Spanien  er  velsignet  med  begge 
i overdaadigt  Maal.  I 1897  var  der  saaledes  en  lille  tilfreds  Flok 
paa  72077  Præster,  Munke  og  Nonner  til  en  Befolkning  af  17% 
Miil.,  og  Redaktøren  af  La  Revista  Cristiana  opgav  omtrent  sam- 
tidigt Udgiften  til  denne  Befolknings  Forbrug  af  Vokslys  og  Røgelse 
til  29,200,000  Pesetas  om  Aaret  og  det  til  Trods  for,  at  Religiøsi- 
teten sidder  ret  løst  i hvert  Fald  paa  den  mandlige  Del  af  Befolk- 
ningen. Behøver  man  at  undre  sig  over,  at  kun  32%  af  denne 
kan  læse  og  skrive,  skønt  der  har  været  Skoletvang  siden  1857. 
Thi  Præsterne  ønsker  ingen  Oplysning,  og  vil  Regeringen  ikke  lade 
Skolelærerne,  — der  for  øvrigt  heller  ikke  altid  kan  læse  og  skrive 
— sulte  ihjel,  ja  saa  er  Vejen  ikke  lang  til  Paven  og  fra  Paven 
til  Don  Carlos.  Regeringen  maa  kort  sagt  gøre  saa  nogenlunde, 
hvad  Præsterne  vil,  hvis  den  ønsker  at  undgaa  Karlisturoligheder. 

Endelig  er  der  Generalerne.  Skønt  disse  ikke  længere  er  for- 
nødne til  at  holde  den  kubanske  Ko,  medens  Regeringen  malker 
den  til  Blods,  er  de  der  jo  nu  engang  i hundredvis,  og  kun  saa 
meget  mere  fordringsfulde  og  ubelejlige,  som  de  intet  har  at  be- 
stille. Og  vil  Regeringen  undgaa  Pronunciamentos,  maa  den  se 
at  holde  sig  gode  Venner  med  dem.  Under  det  tredobbelte  Pres 
af  el  caciquismo,  Militarismen  og  Klerikalismen  maa  altsaa  Bud- 
gettet affattes.  — Det  er  derefter. 


Digitized  by  L^ooQle 


618 


Spaniens  Fremgang 


Budgettet  for  1904  paaregner  en  Udgift  af  ialt  968  Mili.  Pes. 
Deraf  gaar  til  Forrentning  af  en  Statsgæld  paa  101/*  Milliard  Pe- 
setas   409  Mili.  Pes. 

Ciyillisten  er 9.2  — — 

Pensioner  løber  op  til  den  selv  efter  amerikansk 

Maalestok  forholdsvis  respektable  Sum  af . . . 72.69  — — 

Kirkeministeriet  forbruger 54  — — 

Hæren 154.3  — — 

Flaaden  36.7  — — 

Derefter  kan  man  kun  undres  over,  at  der  bliver  43  Miil.  til 
Undervisningsvæsenet,  hvis  man  da  ikke  hellere  vil  undres  over 
hvor  disse  43  Mili.  bliver  af. 

Af  Indtægtssiden  er  det  eneste,  der  opfordrer  til  særlig  Omtale, 
en  Post  paa  172.5  Mili.  Pesetas,  der  indkommer  fra  Tobaksmono- 
polet og  (væsenligst)  fra  Lotteriet.  Hangen  til  let  erhvervet  Vin- 
ding sidder  Folket  i Blodet  fra  Koloniregimentets  Tid,  derfor  spiller 
det  gærne  sin  sidste  Skilling  bort,  medens  Regeringen  med  Til- 
fredshed ser  paa  den  voksende  Indtægt  af  Lotteriet.  Tiden  har 
Brug  for  Indtægter  nu,  da  der  ingen  Kolonier  er  at  plyndre,  og 
Generalerne  koster  mange  Penge.  Saa  naar  Renterne  af  Stats- 
gælden, der  i alt  væsenligt  skyldes  Kolonialkrigene,  er  betalte,  faar 
Generalerne  endnu  Halvdelen  af  Resten:  191  Mili.  til  Hær  og 
FIaade  og  det  meste  af  de  72  Mili.  til  Pensioner.  Til  at  afholde 
alle  Rigets  ikke  militære  Udgifter  bliver  der  altsaa  kun  ca.  300 
Miil.  eller  ikke  saa  nær  V«  af  Indtægterne.  Selv  det  var  Generalerne 
ikke  tilfredse  med,  saa  da  Silvela  i Foraaret  1899  kom  til  Magten, 
var  Budgettet  belastet  med  yderligere  betydeligt  forøgede  Udgifter  til 
Hær  og  FIaade,  medens  Agerbrug,  Handel  og  Industri  slet  ikke 
var  betænkte.  Men  det  blev  selv  de  taalmodige  Spaniere  for  meget 
Paa  ægte  kinesisk  Vis  svarede  de  herpaa  med  at  gøre  General- 
strejke; alle  Butikker  lukkedes,  alt  Arbejde  standsede.  Generalerne 
saa,  at  de  var  gaaet  for  vidt,  og  tillod  Regeringen  at  frafalde  Kra- 
vene. Det  er  at  haabe,  at  det  nylig  mellem  England  og  Frankrig 
indgaaede  Forlig  om  Marokko  vil  lade  Spanierne  indse  det  unyt- 
tige i de  fortsatte  uhyre  Rustninger,  saa  at  det  spanske  Folk  — 
det  eneste  af  alle  Europas  Nationer,  der  ikke  i Kampen  for  Til- 
værelsen helt  har  glemt  at  nyde  denne  — i en  ikke  for  fjern  Frem- 
tid kan  se  et  Budget  foreslaaet,  der  ikke  berøver  det  alle  Mulig- 
heder for  en  anstændig  Tilværelse  saa  absolut  som  de  nuværende. 


Digitized  by  ^.ooQle 


Spaniens  Fremgang 


619 


Dog  til  Trods  for  al  denne  Jammerlighed  er  den  private  Fore- 
tagsomhed vaagnet,  og  store  Fremskridt  er  gjorte  i de  sidste  5 — 6 
Aar.  Mange  af  disse  Fremskridt  er,  som  vel  kan  ventes  under 
Hensyn  til  alle  de  lovskabte  Hindringer,  usunde  og  er  allerede  del- 
vis standsede.  Men  mange  er  skete  paa  Grund  af  de  efter  Kolonier- 
nes Afstaaelse  skabte  sundere  Produktionsforhold  og  tør  derfor  have 
blivende  Betydning.  Deres  Tilblivelse  skyldes  denne  Nationalulykke, 
der  er  bleven  en  Velsignelse  baade  for  Agerbrug,  Industri  og  Handel. 

De  ved  Koloniernes  Tab  vundne  Fordele  var  mange  og  mange- 
artede. Dels  var  der  den  direkte,  at  mer  end  100,000  unge,  kraf- 
tige Mænd,  der  i Aarevis  havde  været  unddraget  fra  Produktionen, 
nu  kom  hjem  og  hengav  sig  til  denne  med  Liv  og  Lyst  Og  i 
Følge  med  dem  kom  en  Mængde  koloniale  Kapitalister,  med  over 
500  Miil.  Pesetas,  som  de  anbragte  i produktive  Foretagender  i 
Hjemlandet. 

Men  alt  dette  var  for  lidet  at  regne  i Sammenligning  med,  at 
alle  Produktionsforhold  blev  betydelig  sundere,  da  det  af  spanske 
Producenter  hidtil  monopoliserede  Marked  i Kolonierne  tabtes  for 
Spanien.  Thi  der  maatte  nu  søges  et  Marked  i Hjemlandet  for 
alle  de  Artikler,  der  ikke  kunde  konkurrere  med  Amerikanerne  paa 
Koloniernes  Marked.  Saaledes  ophørte  omtrent  øjeblikkelig  Ud- 
førslen af  Bomuldstøj  fra  Barcelona  — 1899  var  dens  Værdi  ca. 
51  Mili.  Kr.  1901  kun  1,2%, 000  Kr.  Ligeledes  ophørte  Udførslen 
af  Kom  og  Grøntsager,  hvorpaa  Spanien  hidtil  havde  haft  et  saa- 
dant  Monopol, .at  spanske  Købmænd  indførte  Kom  fra  Udlandet 
for  at  sælge  det  til  Kolonierne  med  100%  Fortjeneste.  Men  Ud- 
førslen af  andre  Artikler  som  f.  Eks.  Chokolade,  Vin  og  Olie  naaede 
hurtigt  tilbage  til  de  velkendte  Markeder  i de  fordums  Kolonier. 

Og  medens  de  andalusiske  Gartnere  snart  fandt  Vej  til  Gi- 
braltar  og  derfra  til  det  engelske  Marked,  har  heller  ikke  Barce- 
lona mistet  noget  ved  Koloniernes  Tab.  De  kataloniske  Fabrikanter 
begyndte  straks  efter  Freden  at  producere  for  Hjemmemarkedet,  og 
selv  om  Fortjenesten  herved,  trods  en  høj  Toldbeskyttelse,  ikke  er 
saa  stor  som  dengang  de  havde  Monopol  paa  Koloniernes  Marked, 
er  Omsætningen  dog  vokset  saaledes,  at  Totalfortjenesten  er  større. 
Fabrik  paa  Fabrik  anlægges,  og  alle  har  de  endnu  nok  at  gøre, 
og  Barcelona  tiltager  fra  Dag  til  Dag  i Rigdom  og  Folketal,  saa 
den  nu  har  over  600,000  Indbyggere. 

Den  kataloniske  og  særligt  den  barceloniske  Industri  er  i en  saa- 
dan  Trivsel,  at  den  snart  vil  have  overfyldt  det  stærkt  toldbeskyt- 


Digitized  by  L^ooQle 


620 


Spaniens  Fremgang 


tede  Hjemmemarked,  med  mindre  dettes  Købeevne  forøges  ganske 
betydeligt.  Meget  varsler  om,  at  dette  sidste  vil  ske;  men  overalt 
og  ogsaa  i Katalonien  har  Agerbruget  været  skrækkelig  forsømt. 
Den  stærke  Tilvækst  i Barcelonas  Folketal  har  derfor  skabt  sær- 
deles høje  Priser  paa  Fødemidler,  saa  høje,  at  man  skulde  synes, 
at  der  her  maatte  kunne  være  et  fordelagtigt  Marked  for  vore 
Landbrugsprodukter  trods  Tolden.  Denne  beløber  sig  til  12,50  Pe- 
seta pr.  100  Kilo  for  Æg  eller  regnet  efter  Pesetaens  nuværende 
Kurs  omtrent  4 Øre  pr.  E.  For  Flæsk  er  den  50  Pes.  pr.  100 
Kilo  = ca.  15  Øre  pr.  S og  for  Smør  40  Pes.  pr.  100  Kilo  = 
ca.  12  Øre  pr.  E.  Man  har  forsøgt  at  indføre  dansk  Smør  til 
Malaga,  men  saa  vidt  vides  ikke  til  Barcelona,  hvor  de  højere  Pri- 
ser vilde  give  bedre  Vilkaar.  Endelig  vilde  maaske  ogsaa  saa  vidt 
forskellige  Artikler  som  levende  Kreaturer,  Cement,  01  og  Jern- 
banevogne kunde  finde  et  Marked  her.  — 

Som  i Barcelona  saaledes  er  i hele  Katalonien  Industrien  i 
frodig  Trivsel;  nord  for  denne  By,  nær  Grænsen,  har  man  begyndt 
at  udnytte  rige  Sølv-,  Bly-  og  Kobberminer.  Men  medens  det  næ- 
sten overalt  i Spanien  har  været  Udlændinge,  der  driver  Minerne 
og  udfører  Malmen,  er  alt  her  paa  spanske  Hænder,  og  Malmen 
smeltes  ved  Minerne.  Ogsaa  Arsenik  udvindes  her,  og  i første 
Halvdel  af  1900  udførtes  fra  dem  1200  Tons  hvid  Arsenik. 

Denne  Fremgang  har  affødt  en  naturlig  Trang  til  Oplysning 
hos  de  arbejdende  Klasser;  men  den  stigende  Oplysning  lader  dem 
kun  saa  meget  stærkere  føle  Urimeligheden  af  den  monstrøse  Sty- 
relse i Madrid.  Derfor  findes  der  saa  mange  Anarkister  i Kate- 
lonien  selv  blandt  Smaamestrene,  af  hvilke  der  er  et  stort  Antal; 
thi  Barcelona  er  endnu  den  lille  Industris  Hjem.  Og  derfor  rører 
der  sig  i hele  Katalonien  saa  stærke  Separatistbestræbelser.  Dette 
er  ganske  forstaaeligt;  thi  overalt  hindres  den  private  Foretag- 
somhed af  Regeringens  Mangel  paa  Evne  og  Vilje  til  at  gøre  blot 
et  Minimum  af  sin  Pligt,  overalt  er  Hensynet  til  Madrids  og  Kasti- 
liens  caciquer  det  ene  bestemmende.  Saaledes  har  der  allerede  i 
mange  Aar  i Regeringens  Arkiver  hvilet  udførlige  Planer  og  Over- 
slag til  en  haardt  tiltrængt  Frihavn  ved  Barcelona.  Men  de  vil 
vedblive  at  hvile  der,  til  der  maaske  engang  kommer  et  System- 
skifte, og  Grunden  hertil  er  absolut  genial.  . Regeringen  tør  ikke 
paabegynde  Anlægget  af  en  Frihavn,  fordi  — det  agerdyrkende 
Kastilien  frygter,  at  der  derfra  skal  kunne  indføres  billig  russisk 
Hvede  toldfrit  til  Spanien.  Hvorledes  dette  skulde  kunne  lade 


Digitized  by  L^ooQle 


Spaniens  Fremgang 


621 


sig  gøre,  undtagen  ved  Smugleri,  er  ikke  let  at  se,  men  den  hele 
bedrøvelige  Affære  er  et  smukt  Bevis  paa,  hvorledes  Toldbeskyttelse 
paa  de  mest  uanede  Punkter  vil  hæmme  Produktionen.  — Det  er 
ganske  forstaaeligt  at  Katalonien  ønsker  at  slippe  ud  af  dette  Af- 
hængighedsforhold; men  — ogsaa  de  kataloniske  Fabrikanter  er 
stærkt  toldbeskyttede,  og  hvis  Katalonien  udsondrede  sig  fra  Spa- 
nien, vilde  disse  miste  deres  Marked  uden  at  være  i Stand  til  at 
optage  Konkurrencen  paa  udenlandske  Markeder.  Naar  alt  kom- 
mer til  alt,  tynger  Toldskatterne  endda  betydeligt  tungere  paa  de 
sløve,  fattige  Landbrugere  end  paa  de  rige  driftige  Fabrikanter. 

Dog  det  er  ikke  Katalonien  alene,  der  gaar  fremad  indu- 
strielt; det  er  alle  Rigets  Grænseprovinser,  de  baskiske  Provinser 
ikke  mindre  end  Andalusien  og  Middelhavsprovinseme.  Skønt  det 
indre  Spanien  indeholder  */*  af  Arealet,  har  det  kun  7»  af  Ind- 
byggeran tallet,  Resten  bor  i Kystprovinserne  og  langs  den  pyre- 
næiske  Grænse.  Særlig  de  nordlige  Provinser  er  i stærk  Fremgang. 
Den  berømte  spanske  Jernmalm  „rubico*,  uden  hvilken  de  tyske 
og  engelske  Staalfabrikanter  vilde  være  ilde  stedte,  er  ganske  vist 
ved  at  udtømmes  i mange  Miner;  men  nye  Miner  aabnes  stadig, 
og  i de  senere  Aar  er  der  oprettet  en  Mængde  Maskinfabrikker, 
Smelteværker,  Cement-  og  Saltfabrikker,  medens  Sukker  og  Papir- 
fabrikker findes  i Hundredvis.  Hvad  særligt  Sukkerfabrikkerne  an- 
gaar,  da  havde  den  høje  Toldbeskyttelse  skabt  en  saadan  Overflod 
af  disse,  at  over  Halvdelen  har  maattet  nedlægges  igen,  delvis  dog 
ogsaa  fordi  Sukkerroerne  angribes  af  et  ondartet  Insekt. 

Men  alt  i alt  er  Fremgangen  forbavsende.  I Bilbao  og  om- 
liggende Distrikt  paabegyndtes  der  saaledes  i 1891  ikke  mindre  end 
146  Aktieselskaber  med  en  Kapital  af  483  Mili.  Pesetas.  Og  rundt 
omkring  oprettes  store  Aktieselskaber  til  Indvinding  af  elektrisk 
Drivkraft  fra  Floderne.  Saaledes  har  La  Sociedad  Hidro- Electrica 
Iberia  en  Kapital  af  20  Mili.  Pesetas,  og  det  forsyner  Bilbao,  San- 
tander,  Barcelona,  Valencia  og  Alicante  med  Elektricitet.  Et  andet: 
La  Sociedad  Bilbaina  de  Eledricidad  har  en  Aktiekapital  paa  30 
Mili.  Pes.;  ogsaa  i Granada  og  mange  andre  Steder  er  der  dannet 
Aktieselskaber  til  Indvinding  af  Elektricitet.  Naturligvis  fandt  her 
som  næsten  altid  en  betydelig  Overkapitalisering  Sted,  og  den  uund- 
gaaelige  Reaktion  kom  i 1902  med  store  Tab  for  Aktionærerne, 
men  med  sundere  Produktionsforhold  efter  Aktiernes  Nedskrivning, 
og  der  er  nu  atter  Fremskridt  over  hele  Linjen.  Til  Belysning  af 
den  bratte  Fart,  hvormed  Fremskridtet  sker,  skal  blot  nævnes,  at 


Digitized  by  LjOOQle 


Spaniens  Fremgang 


selv  i Smaabyemes  Arbejderhjem  og  i Landsbygademe  er  man  fra 
Olielamper  eller  fuldstændigt  Mørke  gaaet  over  til  elektrisk  Lys. 
Det  er  derfor  rimeligt  nok,  at  Indførslen  af  Maskineri,  der  i Fem- 
aaret  1895—99  var  200,000  Tons,  nu  næsten  har  fordoblet  sig, 
medens  der  rundt  om  i Landet  er  opstaaet  ny  Maskinfabrikker. 

Medens  Industrien  saaledes  skrider  frem  med  Syvmileskridt, 
staar  heller  ikke  Handel  og  Skibsfart  stille.  Vi  har  allerede  set  at 
Fiskeriet  er  i Fremgang;  til  Trods  herfor  tiltager  dog  Mængden  af 
indført  Klipfisk,  og  Island  yder  en  meget  betydelig  Del  deraf  — af 
de  til  Barcelona  i 1903  indførte  5464  Tons  ikke  mindre  end  3052 
Tons.  Desværre  er  det  engelske,  ikke  danske  Købmænd  — og  vel 
ogsaa  for  største  Delen  engelske  Fiskere  — hvem  Fortjenesten  heraf 
tilfaldpr,  og  nu  er  tilmed  Franskmændene  med  deres  forbedrede 
Saltningsmethoder  lige  ved  at  trænge  de  andres  Klipfisk  ud  af  det 
spanske  Marked.  Imidlertid  vil  dette  i hvert  Fald  i Syden  for- 
andre sig  igen,  da  den  franske  Klipfisk  paa  Grund  af  større 
Vandindhold  gaar  hurtigt  i Forraadnelse,  saa  der  vil  altid  her 
være  en  vid  Mark  for  dansk  Foretagsomhed. 

Selv  Agerbruget  er  i Fremgang,  — trods  alle  de  100,  lovskabte 
Hindringer,  trods  Tørke  og  svidende  Sol,  der  brænder  Sæden  af 
Markerne  i det  næsten  træløse  Land.  Store  Ting  vilde  kunne  op- 
naas  ved  Overrisling;  men  skønt  de  spanske  Bønder  daglig  har 
romerske  Aquaducter  og  mauriske  Kanaler  for  Øje,  er  deres  Kaar  saa 
usle,  at  de  har  været  ganske  ude  af  Stand  til  at  anlægge  Vandings- 
kanaler. Det  kan  derfor  ikke  undre  at  4,250,000  Hektor  besaaet  med 
Kom  kun  giver  et  Udbytte  af  38  Mili.  Hektolitres,  medens  England 
paa  1 Miil.  Hektor  — ganske  vist  Landets  bedste  Jord  — har  33  Miil. 
Hektolitolitres  Kom.  Dog  selv  her  er  Fremskridtets  Aandepust 
faret  over  de  fortørkede  Jorder,  og  en  bedre  Fremtid  er  maaske  i 
Vente  for  den  usædvanlig  talrige  Klasse  af  Smaabønder.  Alle  de 
forskellige  Grene  af  et  Lands  Erhvervsliv  er  jo  saaledes  indvævede 
i og  afhængige  af  hinanden,  at  én  ikke  kan  gaa  frem  eller  staa  i 
Stampe,  uden  at  alle  de  andre  ogsaa  maa  gaa  med  eller  lide.  Og 
de  mange  Roesukkerfabrikker,  der  rejste  sig  efter  Krigen,  har  haft 
en  gavnlig  Indflydelse  paa  Agerbruget  ved  at  anspore  til  Dyrkning 
af  Roer,  hvad  der  naturligt  nok  direkte  indvirker  paa  Kornavlen. 

Men  ogsaa  alle  de  andre  Grene  af  Landbruget  drives  langt 
mere  energisk  end  før.  De  andalusiske  Gartnere  har  allerede  — 
som  vi  saa  — fundet  paa  at  producere  med  London  for  Øje,  og 
i alle  Kystprovinseme  benyttes  nu  meget  forbedrede  Metoder  til 


Digitized  by 


Google 


Spaniens  Fremgang 


Dyrkning  af  Vin,  Oliven  og  Frugt.  De  tarvelige  Vines  f.  Eks.  Tar- 
ragonavinenes  Dyrkning  er  i stærk  Tilbagegang  paa  Grund  af 
Vinlusens  Angreb  og  de  lave  Priser,  og  ligeledes  alle  de  simple 
Vine,  som  udførtes  til  Frankrig  for  der  at  tjene  som  Raastof  for 
franske  Vine.  Men  til  Gengæld  produceres  i stærkt  stigende  Maal 
højst  hæderlige  Champagner,  Rødvine  og  Kognaker. 

Medens  Spanierne  saaledes  før  Krigen  lod  Franskmændene 
bearbejde  deres  Vine,  lod  de  Italienerne  raffinere  deres  Olivenolje, 
og  nød  selv  en  forfærdelig  Raa-Olje.  Og  samtidig  lod  de  Eng- 
lænderne have  Monopol  paa  Handelen  med  Sydfrugter.  Selvfølge- 
lig fik  Mellemmændene  største  Delen  af  Fortjenesten,  og  Producen- 
terne forblev  lige  saa  usle  og  arme  som  deres  Fædre  før  dem. 
Nu  er  alt  dette  i Færd  med  at  forandre  sig,  og  om  faa  Aar  vil 
hele  Forretningen  være  paa  de  spanske  Producenters  egne  Hænder. 
Det  er  da  sandsynligt  at  disse  bliver  saa  velhavende,  at  de  kan 
tage  fat  paa  at  bygge  Vandingskanaler,  og  Produktionen  vil  derved 
forøges  ganske  uhyre.  Men  selv  da  vil  det  uhyrlige  Skattesystem 
spænde  Ben  for  Produktionen,  ikke  alene  som  nu  ved  sin  Ubillig- 
lighed  men  ogsaa  indirekte  ved  ikke  at  beskatte  Grundværdierne. 
I de.  overrislede  Dale  i Valencia  og  Murcia  betales  Jord  allerede 
nu  med  fra  2,700  til  7,200  Kr.  pr.  Acre  (6  Skp.  Ld.),  medens 
ikke  overrislet  Jord  er  dyr  til  200  Kr.  pr.  Acre.  Hvis  da  ikke 
Grundværdibeskatningen  ved  at  tage  dette  „unearned  increment* 
beskærmer  Smaabonden  mod  Jordpugerne,  vil  han  hurtigt  føle,  at 
har  er  kommen  fra  Dynen  og  i Halmen. 

Men  der  er  endnu  langt  til  Grundværdibeskatning  i Spanien, 
og  maaske  Fremskridtet  længe  før  den  Tid  er  kørt  træt.  Thi  hid- 
til er  det  som  sagt  kun  Kystprovinserne,  der  gaar  frem  i Velstand 
som  i Oplysning.  Hele  det  uhyre  Indre  er  endnu  stadig  en  Ørken 
af  udbrændte,  udyrkede  Jorder,  en  Ørken  af  den  tykkeste,  stædig- 
ste, hovmodigste  Uvidenhed.  Og  midt  i denne  Ørken  ligger  Ma- 
drid med  sine  Politikere,  sine  Præster,  sine  Generaler.  Vil  det 
lykkes  disse  endnu  en  Gang  at  løbe  Fremskridtets  Vogn  af  Skin- 
nerne, eller  vil  det  lykkes  Kystprovinseme,  repræsenterede  ved  La 
Union  Nacional , en  aarlig  Kongres  af  Delegerede  fra  Handelskam- 
rene, at  sætte  deres  Reformkrav  igennem?  Tiden  vil  vise  det; 
men  herpaa  beror  Spaniens  Fremtid. 

Erik  Givskov 


Digitized  by  L^ooQle 


ENSOM 


I 

a jeg  en  Aften  kom  ind  i vor  Stamkafé,  saa’  jeg 
Vanda  Helms  sidde  ene  i en  halvmørk  Krog.  Jeg 
var  ikke  alene  og  jeg  hilste  hende  paa  Afstand. 
Jeg  tænkte  ved  mig  selv:  »hun  venter  rimeligvis 
paa  Erik  Veide.  * 

Selskabet,  hvori  jeg  befandt  mig,  var  muntert, 
og  vi  blev  siddende  længe.  Og  derborte  i Krogen  sad  endnu 
Vanda  Helms.  Jeg  troede  først,  at  hun  læste  i de  Tidsskrifter, 
hun  sad  med;  men  hendes  Øjne  havde  den  hele  Tid  en  besyn- 
derlig Stirren.  Omsider  gik  hun.  Hun  nikked  mig  til  og  smilte 
...  et  ungt,  blegt  Smil. 

Jeg  kendte  hendes  stærke  Kærlighed  til  Erik  Veide,  en  ung 
Komponist  af  et  højt  og  sjældent  Talent.  Jeg  vidste,  at  han  (ufor- 
klarligt for  os  andre)  havde  begyndt  at  bli  træt  af  hende.  Og 
ved  at  se  hendes  underlige  Ansigt  denne  Aften,  medens  hun  ven- 
tede, fik  jeg  den  Tanke,  at  hun  forstod,  hvad  der  var  paa  Færde. 

Et  Par  Aftener  senere  traf  jeg  hende  alene  i den  samme 
Kafékrog.  Da  fik  jeg  Vished.  Hun  talte  hele  Tiden  om  Erik 
Veide.  Hun  følte,  at  han  ikke  var  hendes  mere.  Det  sagde  hun 
ikke  rent  ud.  Men  de  Ord,  der  kom  fra  hende  — hvor  de  sagde 
meget,  hvor  de  kom  nølende,  som  brændte  hendes  Læber  sig 
paa  de  Ord. 

Jeg  lod  hende  snakke,  saa’  paa  hendes  Ansigt,  det  blege,  for- 
finede Ansigt,  hvori  to  skønne  Øjne  stirred.  Jeg  saa’,  hvordan 
Smerten  ligesom  suged  Blodet  af  det. 


Digitized  by  L^ooQle 


Ensom 


625 


Da  hun  tiede  en  Stund,  ytred  jeg: 

»Vil  du  ikke  rejse  nu,  Vanda?  Tænk  dig  om:  Du  hører 
alligevel  til  de  lykkelige  Mennesker.  Du  er  ung,  du  har  dit  store 
musikalske  Talent,  du  har  din  stærke  Livstrang.* 

Hun  svarede : 

»Netop  det,  du  siger,  har  jeg  hørt  før.  Det  nytter  alligevel 
ingenting  det  hele.  Alt  hos  mig,  som  lever  og  er  dejligt,  er  lige- 
som groet  sammen  med,  hvad  jeg  føler  for  Erik  Veide.  Hvis  han 
gaar,  aa  jeg  kender,  at  netop  min  Livstrang  vil  slaa  mig  ihjel. 
Den  vil  styrte  sammen  over  mig.  Jeg  kender  paa  mig,  at  den  vil 
knuse  mig.* 

Hun  greb  pludselig  med  Hænderne  om  Hovedet: 

„Jeg  biir  svimmel,  naar  jeg  tænker  paa  den  lange  Tid  fra  nu 
og  fremover.  Den  vil  gøre  mig  gal.  Jeg  kan  ikke  gaa  imod  den.* 

Jeg  svarede  ingenting.  I det  Øjeblik  havde  jeg  ingen  Ret  til 
at  tale.  Saa  alene  sad  hun  der.  Saa  anderledes  end  før,  naar 
Erik  var  hos  hende.  Tidt  naar  de  sad  sammen  i vor  Kreds:  de 
snakked  jo  først  med  os  andre.  Men  blev  Kvelden  sen,  sad  de 
altid  for  sig  selv.  Og  Vanda  saa’  paa  ham.  Og  hun  aabned  sin 
hede  Mund  og  under  Paaskud  af  at  sige  noget,  aanded  hun  over 
hans  Ansigt.  Dette  Aandedrag!  et  langt,  sælsomt  Kys  — medens 
hendes  Øjne  blev  store  og  fulde  af  Lovsang. 

Nu  sad  hun  der  alene  og  følte  Svimmelheden  gribe  sig. 

II 

Den  næste  Tid  saa’  jeg  hende  meget  sammen  med  den  stil- 
leste af  os  alle,  Edmund  Vold.  De  gik  Ture  uden  for  Byen,  lange 
Ture,  vistnok  uden  at  tale  stort.  De  spiste  sammen:  „Stille,  stille, 
stille,*  sagde  det  til  mig,  naar  jeg  saa’  dem.  Og  noget  i mig 
rørtes  ved  at  se  disse  to  Menneskers  blege  og  ensomme  Færden 
omkring. 

Jeg  vidste  jo  godt,  at  Edmund  Volds  Tanker  i Aarevis  havde 
kredset  om  den  Kvinde,  han  nu  fulgtes  med.  Jeg  vidste,  at  hans 
Læber  i ensomme  Stunder  mumled  et  eneste  Navn.  Og  jeg  vidste 
jo  ogsaa,  at  hun,  medens  hun  gik  ved  hans  Side,  tænkte  paa  en 
anden  Mand.  Maaske  de  netop  mødtes  i dette:  at  længes  forgæves 
efter  noget  uopnaaeligt. 

Saa  stille  og  uden  at  volde  nogen -Fortræd  gik  de  der.  Hun 
med  sit  fintskaarne  Ansigts  matte  Elfenben  og  med  de  sorte  Øjne. 

Tilskueren  1004  40 


Digitized  by  LjOOQle 


626 


Ensom 


Han  mindre  end  hende.  En  Smule  skæv,  noget  nærsynet,  Lærer 
ved  en  Privatskole. 

Jeg  saa’  dem  tilfældigvis  en  Aften,  da  han  fulgte  hende  hjem. 
Jeg  var  i Nærheden,  da  de  naaede  hendes  Dør.  Han  tog  Afsked, 
hilste  dybt  og  med  begge  Ben  samlet.  Ak  Gud,  denne  afinaalte 
Hilsen,  hvor  den  fortalte  om  Edmund  Vold. 

Folkesnakken  overfaldt  dem:  det  var  et  slemt  Uvæsen,  dette, 
at  gaa  saadan  sammen.  Var  nu  Kandidat  Vold  hendes  Elsker? 
Kandidat  Vold  som  var  Lærer  for  unge  Mennesker,  der  skulde 
■"  være  Studenter  og  holde  Moralen  i Ære. 

Han  fik  en  Advarsel  af  Skolebestyreren. 

Men  i det  Nu  (fik  jeg  siden  høre)  blev  han  bleg,  og  hans 
Haand  knytted  sig.  Han  stod  stille  uden  at  mæle  et  Ord.  Vendte 
sig  saa  og  gik  uden  at  bukke  for  Bestyreren. 

De  gik  sammen  som  før  — Edmund  Vold  og  Vanda  Helms. 

Og  Snakken  om  dem  blev  ved.  Folk  vilde  paa  Liv  og  Død 
smede  dem  sammen.  De  havde  værs’god  at  være,  som  Folk  vilde 
have  dem.  Og  de  havde  at  tage  Følgerne:  Nu  misted  nok  Vold 
snart  sin  Post  ... 

Men  pludselig  maatte  Snakken  tie,  for  noget  andet  skete. 
Vanda  Helms  rejste  til  Udlandet,  og  Edmund  Vold  gik  alene  som  før. 

III 

Jeg  hørte  en  Tid  efter  noget  om  hendes  Liv  i den  store  By, 
som  gav  mig  meget  at  tænke  paa,  og  som  voldte  mig  Ærgrelse 
og  Sorg. 

Vanda  Helms  var  jo  fri.  Hun  sørgede  for  sig  selv,  sendte 
endog  nu  og  da  Penge  til  en  fattig  Slægtning.  Hun  var  en  ener- 
gisk og  flittig  Pige,  var  end  ikke  bange  for  at  give  lange,  slid- 
somme Undervisningstimer  i Musik  for  mindre  Betaling,  end  de 
Timer  var  værd.  Hun  havde,  siden  hun  skiltes  fra  Erik  Veide, 
ingen  at  tage  Hensyn  til,  naar  det  gjaldt  hendes  Optræden  lige 
over  for  Mænd  — allermindst  mig. 

Og  dog:  de  Rygter,  der  kom  mig  for  Øre  om  hendes  Liv, 
gjorde  mig  ærgerlig  og  sorgfuld.  Hun  boede  dernede  i Storbyen 
i en  Kreds,  hvor  hun  sikkert  ikke  blev  vurderet  paa  rette  Maade. 
I en  brutal  Kreds,  der  spiste  og  drak  og  drev  Sport  og  havde 
Elskerinder  og  giftede  sig  Koner  til,  med  Penge  helst  — alt  som 
Hjulet,  der  gaar  rundt.  Jeg  kendte  et  Par  af  Kredsens  Herrer: 


Digitized  by 


Google 


Ensom 


627 


kække  paa  sin  Vis  og  i lige  Maade  udadlelige,  og  dog  ikke  blottet 
for  Labanagtighed. 

Det  var  let  at  forstaa,  at  disse  Mænd  med  deres  Begreber 
næppe  kunde  sætte  Vanda  Helms,  hvor  hun  skulde  sættes.  En 
aparte  Pige,  fuld  af  Temperament  og  Sjæl,  der  maaske  gjorde 
ærligt,  hvad  Damer  af  »Selskabet*  gjorde  skjult  . . . Hvad  saa’  de? 
En  ung  Dame,  som  var  smuk  nok  til  at  burde  tages  med;  men 
som  ellers  ikke  var  stort  at  regne  med,  da  hun  jo  boede  i Stor- 
byen alene  og  uden  Slægt  eller  Værge.  Som  maaske  endog  havde 
den  Idé  at  give  sig  deres  Ridderlighed  i Vold  . . . 

(Hm.hvor  langt  strakte  den  mon  — fremført  uden  for  »Selskabet*, 
i Frihed  ?) 

Jeg  skrev  hende  til.  Jeg  skrev  mange  Ting.  Jeg  kom  lige- 
som tilfældigvis  ind  paa  hendes  Bekendtskabskreds.  Jeg  fandt,  at 
det  var  en  besynderlig  Kreds,  hun  havde  valgt.  Hun  maatte  dog 
føle  sig  utryg  i den. 

Hun  svared  mig.  Jeg  mærked  Ophidselsen  bag  Ordene. 

»Javel,  hun  omgikkes  dem.  For  Øjeblikket  passed  de  i hendes 
Kram.  Netop  den  foragtelige  Stilling  hun  indtog  blandt  dem  — 
aa,  den  bragte  hende  en  sær,  bitter  Nydelse.  Og  saa  var  flere  af 
dikse  Mænd  saa  smukke  og  stærke.  Denne  dumme,  brutale,  præg- 
tige Mandstype  berused  hende,  naar  den  krænked  hende.  Hun 
vilde  krænkes,  hun  vilde  beruses  i bitter  Vin,  som  kunde  døve 
hende.* 

En  Tanke  greb  mig  ved  at  læse  dette  Brev. 

Hun  vil  gerne,  at  Erik  Veide  skal  faa  se  dette  Brev.  Hun 
vidste  jo  saa  godt,  hvor  rasende  han,  den  nervøse  Aristokrat,  var 
paa  disse  Folk  med  dumme  Pander  og  Nerver  af  Staaltraad: 
Maaske  han  vilde  føle  Pine  ved  at  tænke  paa,  at  Vanda  Helms, 
den  fine,  ømme  Elskerinde,  skulde  mænges  med  og  maaske  taale 
Ydmygelse  af  denne  stilige  Klørknægtklub. 

IV 

Vanda  Helms  var  kommen  til  Byen  og  var  rejst  lige  saa  hurtig 
— til  et  Sted  ude  ved  Kysten.  Edmund  Vold  havde  fulgt  hende. 
Jeg  spurgte  dem  ud,  som  jeg  troede  kjendte  nøjere  til  Sagen.  Jeg 
fik  ingen  klar  Besked.  Ét  var  sikkert,  lod  det  til:  Vanda  Helms 
var  meget  ulykkelig. 

Jeg  spurgte  mig  selv:  har  noget  nyt  hændt  hende?  Eller  er 

40* 


Digitized  by  L^ooQle 


628 


Ensom 


det  den  gamle  Smerte,  der  tager  Livet  af  hende?  Noget  sagde 
mig,  at  det  var  den  gamle  Ve,  der  endnu  pinte  hende. 

Hun  havde  ikke  talt  med  andre  end  med  Edmund.  Men  en 
og  anden  havde  set  et  Glimt  af  hende.  De  havde  geme  villet 
tale  med  hende;  men  hun  havde  skyndt  sig  forbi.  Hun  var  bleven 
ældre.  Hendes  Ansigt  var  skønt  endnu,  men  maskeagtig  stift. 

Edmund  Vold  fulgte  hende.  Ingen  spurgte:  som  hvad?  Han 
havde  i alt  Fald  ikke  gjort  Indtryk  af  at  være  den  udkaarede,  da 
han  rakte  sine  faa  Venner  Haanden  til  Farvel. 

Han  havde  ogsaa  søgt  mig  den  Dag,  han  rejste.  Uheldigvis 
var  jeg  ikke  hjemme:  Jeg  skulde  nok  have  faaet  noget  at  vide. 

★ 

* * 

Henved  et  Par  Maaneder  senere  hørte  jeg,  at  Vanda  Helms 
var  død.  Hun  var  omkommen  paa  en  Sejltur  til  Søs.  Hun  var 
gaaet  forud  for  at  betragte  Skumsprøjten  for  Boven.  Men  uhel- 
digvis var  hun  svimlet  og  var  styrtet  ud. 

Vanda  Helms  havde  svimlet  og  var  styrtet  ud  . . . 

Jeg  havde  aldrig  kendt  hende  inderlig.  Jeg  havde  blot  trykket 
hendes  Haand  som  Ven.  Og  dog  . . . ved  at  mindes  hende  drev 
der  gennem  mit  Sind  et  tæt  Drys  af  røde,  hede  Roser. 

V 

Der  findes  Mennesker,  der  er  som  Ildsluer.  De  kan  møde  al 
Modgang.  De  kan  smile  stille,  om  Fattigdom  bliver  deres  Lod. 
De  kan  bære  den  bitreste  Skuffelse  i Kærlighed.  De  vrider  sig 
hede  og  trodsige  ud  af  de  sværeste  Sorger. 

Vanda  Helms  var  smuk  og  livsglad.  Men  hun  hørte  ikke  til 
de  stærke:  da  hendes  Lykke  blev  skaaret  bort,  forblødte  hendes 
Liv.  Hun  kunde  ikke  glemme  ...  og  hun  lod  sig  glide  ud. 

Edmund  Vold  hørte  heller  ikke  til  de  stærke.  Han  skød  ikke 
op,  ny  og  livslørstig,  paa  et  Sted,  hvor  Livet  suste.  Han  trak  sig 
tværtimod  længere  afsides  end  før  — hen  til  en  bortgemt,  blik- 
stille By  paa  Vestlandet. 

Jeg  hørte  Byens  Navn  — maaske  flere  Gange.  Men  den 
vakte  ingen  Forestilling  hos  mig,  og  jeg  huskede  i Virkeligheden 
ikke  meget  længe,  i hvilken  By  han  boede  . . . 

Ja,  der  gik  altsaa  flere  Aar  . . . 

Efter  at  have  rejst  og  boet  baade  her  og  der,  stod  jeg  en 


Digitized  by  LjOOQle 


Ensom 


629 


Sommer  i en  liden  By  i Vestnorge,  hvor  jeg  Tilde  slaa  mig  til  Ro 
indtil  videre.  Jeg  saa’  Byens  Skibe  og  dens  gamle  Brygger  og 
Værfter.  Jeg  besøgte  den  gamle  Fyrrelund  uden  for  Byen.  Et  dej- 
ligt Sted  var  denne  Lund.  Og  den  lille  By  som  Helhed  var  j 
Grunden  ejendommelig  — med  saa  fri  og  vældig  Natur  omkring 
og  dog  saa  fredelig  og  bortgemt.  Et  Sted  for  Mennesker,  som  bar 
sagt  Verden  Farvel,  og  som  endnu  vil  bevæges  af  Drøm  og  Erin- 
dring og  anden  Forfængelighed. 

Maageskrig  om  Dagen  over  Havet.  Hvide,  sejlende  Fugle. 
Maaneskin  om  Natten  eller  Sommerens  svagt  brændende  Stjerner. 
Og  langt  ude  Blinkfyret. 

Se,  se!  En  saadan  liden  Kystby  kan  være  mærkeligere  end 
den  tror,  som  blot  hører  dens  Navn  . . . 

* 

* * 

En  Eftermiddag  gik  jeg  i denne  Fyrrelund,  og  jeg  saa’  en  Mand 
svinge  om  en  af  Vejene.  Jeg  saa’  hans  Hoved  i flygtig  Profil. 
Jeg  syntes  at  skimte  hans  Blik,  og  dette  Blik  fik  mig  til  at  studse. 
Jeg  havde  set  dette  Hoved  før,  Blikket,  hele  Manden.  Jeg  saa’ 
mig  tilbage.  Jeg  saa’,  at  Manden  var  standset.  At  han  saa’  sig 
tilbage,  han  ogsaa.  Et  Navn  tog  mig  pludselig:  Edmund  Vold 
. . . Edmund  Vold?  . . . Javist,  det  var  netop  i denne  By,  han 
boede.  Jeg  saa’  mig  tilbage  endnu  engang,  vendte  om  og  gik 
imod  ham.  Jeg  saa’,  det  var  ham  og  rakte  Haanden  ud:  »Ed- 
mund!  Javist  er  det  dig!  ...  Javist  er  det  dig!* 

Han  smilede  idet  han  svarede: 

»Jeg  faar  nok  heller  spørge,  om  det  virkelig  er  dig.  Hvem 
skulde  tro  at  finde  dig  her.* 

Vi  fulgtes  ad,  og  vi  snakked  sammen.  Saa  mange  Aar  siden 
vi  saas.  En  seks,  syv  Aar.  Vi  fortalte  hinanden  om  den  mellem- 
liggende Tid.  Vi  havde  nok  at  snakke  om.  Ligesom  med  Forsæt 
undgik  vi  at  tale  om  hende,  vi  begge  tænkte  paa.  Om  uden- 
landske Byer  talte  vi.  Edmund  vilde  vide,  hvilke  Byer  jeg  havde 
besøgt,  og  han  spurgte  mig  meget  ud  fra  disse  Byer.  Men  nu 
viste  det  sig,  at  han  var  nærsagt  mere  kendt  i disse  Byer  end 
jeg,  som  dog  havde  boet  der.  Jeg  sagde  halvt  i Alvor:  »Du  maa 
jo  ha’  været  der,  Edmund.*  Han  nikkede:  »Aa  ja  . . . man  kan 
rejse,  om  man  sidder  her  ogsaa*  ...  Og  da  jeg  ikke  svarede, 
føjede  han  til:  »Jeg  har  tit  rejst  saa  kraftigt,  mens  jeg  sad  med 
min  Bog  i min  Stue  eller  paa  min  Bænk  her  i Lunden.  Jeg  tror, 


Digitized  by  L^ooQle 


630 


Ensom 


at  jeg  vilde  blive  skuffet,  om  jeg  kom  til  de  Stæder,  som  de  nu 
engang  ligger  der  . . . He,  he,  det  er  nu  ogsaa  heldigt  for  mig  . . . 
for  jeg  har  jo  alligevel  ingen  Udsigt  til  at  komme  der  . . 

Vi  gik  meget  sammen  den  Kveld,  og  vi  mødtes  de  næste 
Dage  og  den  sidste  Dag,  før  jeg  skulde  rejse. 

VI 

Da  det  led  mod  Kveld  den  sidste  Dag  gik  vi  en  Tur  i Fyrre- 
lunden. Han  talte  endnu  engang  om  sit  Liv;  der  var  en  varm 
Tone  i hans  Røst,  da  han  sagde:  »Jeg  holder  af  mine  Stuer  . . . 
den  ene,  hvor  jeg  sover,  den  anden,  hvor  jeg  læser  ...  de  inde- 
slutter  mit  Liv  ...  og  jeg  holder  af  min  Tobakspibe  ...  se  her! 
(han  smilte)  Hestehaarstraaden  er  slidt  af  Slangen,  der  er  Kobber- 
traad  under  . . . min  Pegefinger  er  sort  af  at  holde  paa  den  . . . 
Og  jeg  elsker  Lunden  her  ...  og  al  Ensomheden  ...  om  nogen 
forstyrrede  den,  vilde  jeg  sikkert  blive  meget  ulykkelig  ...  Se  her, 
har  jeg  ogsaa  en  Ven,  min  Bænk.  Jeg  kalder  den  for  min.  Jeg 
indbilder  mig,  at  ingen  sidder  paa  den  uden  jeg.  Kom,  lad  os 
sætte  os  en  Stund.  Lad  os  sidde  og  se  Solnedgangen." 

Vi  fandt  Bænken  og  satte  os.  Det  lyste  rødt  bag  Fyrretræernes 
Stammer.  Grenene  med  de  tusind  Naale  vuggedes  i Kveldvinden. 
Ligned  Flaggermus,  som  fløj  op. 

Pludselig  sagde  jeg  efter  en  Stunds  Stilhed: 

»Og  saa  Vanda  Helms.  Hun  er  borte  nu." 

Edmund  sad  ganske  stille.  Hans  blege  Ansigt  blev  underlig 
stift;  han  svarede: 

»Ja,  hun  er  borte." 

Jeg  vedblev: 

»Sig  mig  en  Ting,  Edmund  ...  Vil  du  fortælle  mig  om  den 
sidste  Tid,  hun  levede.  Du  var  jo  sammen  med  hende  da." 

Han  svarede,  mens  han  nikked  med  Hovedet: 

»Ja,  ja,  hvis  du  gerne  vil." 

»Vil  du  nødig?"  spurgte  jeg. 

Han  saa’  paa  mig  fra  Siden  . . . med  den  ensommes  sære  Blik. 

»Aa  nej,  jeg  vil  nok  ...  bare  vent  lidt." 

»Naa,  men  du  skal  ikke,  om  du  ikke  har  Lyst,  Edmund." 

Han  mumled: 

„Naa  . . . ellers  snakker  jeg  bare  med  mig  selv  om  hende  . . . 
men  jeg  tror  ...  jeg  vil  gerne  snakke  om  hende  til  dig." 


Digitized  by  L^ooQle 


Ensom 


631 


Saa  begyndte  han  at  tale.  Af  og  til  standsed  han  og  tiede 
saa  længe,  at  jeg  var  ræd  for,  at  han  skulde  fortælle  Resten  for 
sig  selv.  Og  jeg  mumled  et:  „og  saa?*  Og  han  fortalte  mere. 

„Jeg  véd,  at  du  engang  skrev  til  Vanda  Helms,  medens  hun 
var  i Udlandet.  Hun  svarede  dig  kækt.  Hun  var  ikke  kæk  den- 
gang. Hun  var  daarligere  end  nogen  aner.  Hun  kom  tilbage,  véd 
du.  Hun  rejste  til  et  lidet  Fiskerleje,  hvor  der  boede  et  Par  Hun- 
drede Mennesker.  Jeg  fulgte  hende  did.  Jeg  forstod,  at  noget 
maatte  ske.  Der  var  noget  forunderligt  over  hende  . . . tidt  syntes 
jeg  ikke  hun  levede  . . . 

Jeg  tænkte:  hun  skulde  ikke  ha’  rejst  hid.  Ikke  til  Ensom- 
heden. Hun  skulde  blevet  i Byerne.  Al  Larmen,  alle  de  som 
arbejder  og  puster,  alle  de  som  har  det  godt,  og  de  som  har  det 
ondt,  alle  de,  som  lever  og  er  unge  og  er  gamle  og  dør  — alt 
vilde  have  adspredt  hende.  Her  biir  hun  gaaende  hvileløs,  hun 
kredser  om  sit  Savn  . . . 

Jeg  Iror,  hun  anstrengte  sig  for  at  bli  fri;  hun  fandt  et 
gammelt  Klaver,  og  hun  gav  sig  til  at  spille.  Hun  sang  ogsaa. 
Men  lidt  efter  lidt  blev  hendes  Sange  af  en  egen  Art.  Forunder- 
lige Folkeviser,  af  dem  der  af  og  til  synges  paa  ensomme  Steder. 
Du  kender  dem.  De  er  ofte  meget  gamle.  Ingen  véd,  hvem  dig- 
ted dem.  De  ender  som  oftest  med  Død.  De  er  mangen  Gang 
saadan,  at  man  tror,  at  Manden,  som  digted  slig  en  Vise,  digted 
bare  den  ene.  Man  tror  at  hver  af  dem  har  kostet  et  Menneskeliv. 

Se  disse  Sange  summed  altid  om  hende.  Hun  sang  dem,  hun 
nynned  dem. 

Edmund  Vold  gjorde  en  liden  Stans.  Saa  fortsatte  han,  — 
hans  Stemme  dirrede  let: 

„Vanda  Helms  var  jo  et  dejligt  Menneskebarn.  Hun  havde 
ligesom  sparet  sammen  Elskov  og  Lykke  for  at  gi’  det  alt  til  den, 
som  vandt  hende.  Og  saa  mødte  hun  Erik  Veide,  og  hendes 
Lykke  blev  usigelig.  Men  saa  misted  hun  den,  og  Livet  blev 
hende  kvalfuldt.  Hun  sagde  en  Dag  til  mig:  „Nu  kan  jeg  ikke 
mere  holde  dette  ud.* 

Naa,  hun  holdt  det  ikke  ud. 

Paa  en  Tur  til  Søs  blev  hun  borte.  Jeg  husker  den  sene 
Kveld,  da  Fiskerne  kom  blege  ind  i min  Stue.  Jeg  saa’  paa  deres 
Miner,  hvad  der  var  hændt.  De  forstod,  at  jeg  vidste  alt  ...  Saa 
gav  et  Par  af  dem  sig  til  at  fortælle  . . . Jeg  maatte  endelig  ikke 


Digitized  by  L^ooQle 


632 


Ensom 


tro,  det  var  deres  Skyld.  De  havde  gjort  deres  bedste  for  at  redde 
hende.  Hun  var  kommen  ind  under  Baaden  . . . var  sunket  straks. 

Hun  havde  tidt  de  sidste  Dage  sagt  til  mig:  „Du  vil  nok  hjælpe 
mig,  Edmund?  ...  Og  du  vil  ikke  være  vred  paa  mig,  om  jeg 
tilsidst  gir  tabt?  ...  Vil  du  vel?*  — Og  jeg  havde  svaret:  „Jeg 
har  jo  ingen  Ret  til  at  være  vred  paa  dig,  Vanda  ...  Du  véd  . . . 
jeg  vilde  jo  ingenting  heller  end  at  hjælpe  dig.*  Da  saa’  hun 
længe  paa  mig  og  sagde:  „Du  har  hjulpet  mig  saa  godt,  Edmund. 
Tak  for  den  Hjælp,  du  gav  mig  til  at  komme  over  denne  svære 
Tid  med  . . .“  Og  saa  skete  noget  sælsomt:  hun  tog  mig  pludse- 
lig om  Halsen  og  kyssed  mig  langt  og  inderligt  paa  min  Mund. 
Jeg  blev  staaende  som  bedøvet  af  hendes  Kys.  Hun  havde  aldrig 
kysset  mig  før.  Jeg  tror,  at  jeg  omsider  rysted  paa  Hovedet  og 
greb  om  mine  Øjne:  „Gud  forlade  dig,  Vanda,  hvad  er  det  du  gør? 
Hvorfor  kysser  du  mig?*  Hun  blev  staaende  og  stirrede  paa  mig 
...  „Jo,*  hvisked  hun,  „jeg  begynder  at  faa  nyt  Liv  ...  og  i det 
Liv  elsker  jeg  dig.*  Jeg  forstod  ikke  ganske  hendes  Mening, 
da  hun  sagde  dette,  men  det  Smil,  der  for  over  hendes  Træk,  var 
ligesom  et  Qemt  Lys,  der  stiger  og  biir  borte. 

Dette  hændte  Dagen  før  hun  døde.  Du  forst  aar  altsaa,  at 
det  nye  Liv,  hvori  hun  elsked  mig,  var  det  Liv,  hun  da  var 
indviet  til  . . . Døden  ...  det  hinsidige  Liv  . . . hvad  du  vil  kalde  det.* 

Edmund  Vold  sad  stille  en  Stund.  Hans  magre  Skikkelse  saas 
mere  sammenkrøben  end  før.  Et  maanesygt  Lys  skinned  i hans  Øjne. 

„Fra  først  af,“  hvisked  han  lidt  efter,  „havde  jeg  kanske  haa- 
bet  at  vinde  en  anden  Vanda  Helms  end  hun,  hvis  Liv  var  dødt 
Jeg  havde  kanske  haabet  at  vinde  den  levende,  den  jordiske  Vanda 
Helms  . . . Naa,  men  det  Liv  hos  hende  raabte  paa  en  anden  end 
mig  . . . paa  en  stærkere  og  skønnere  Mand  end  jeg  ... 

Naa,  saa  fik  jeg  det  andet  Liv  hos  hende,  det  jeg  havde  Ret 
til.  Det,  hvori  vi  mødtes : hun  den  døende  ...  jeg  den  aldrig  rig- 
tig levende,  den  altid  ensomme. 

For  véd  du:  medens  Skyggerne  fra  den  nære  Død  rørte  hen- 
des Sjæl,  blev  hendes  Kærlighed  til  mig  større.  „Lad  mig  se  dig 
dybt  i dine  Øjne,*  sagde  hun,  „du  har  noget  der,  som  jeg  synes 
jeg  kender.*  ...  Og  saa  læned  hun  sig  tilbage  og  kyssed  mig 
skælvende  ...  Og  hun  takked  mig  endnu  mange  Gange  ...  Og  da 
Natten  kom,  bad  hun  mig  blive.  „Du  skal  være  hos  mig,*  sagde 
hun,  „du,  min  Brudgom!*  Ja  hun  gentog  det  med  tindrende  Øjne: 


Digitized  by  t^ooQle 


Ensom 


633 


„Du  min  Brudgom!"  ...  Og  efter  at  hun  er  borte  — det  er  mig 
alligevel,  som  om  hun  lever.  Jeg  har  hende  nær  mig.  Her  i denne 
lille  afsides  By.  Her  i mit  Lav.,  som  maaske  mange  ynker.  Jeg 
véd,  det  var  mit  inderste  Væsen,  hun  kaldte  frem. 

Og  nu  — hvorfor  skulde  jeg  søge  bort  herfra?  Hvorfor  skulde 
jeg  forstyrre  mig  selv?  Hvorfor  skulde  jeg  flygte  fra  dette  Liv? 
Jeg  siger  Liv.  For  jeg  lever.  Jeg  véd  det.  Der  er  bare  ingen, 
der  forstaar  det.  Jeg  ser  tidt  saa  langt  bort  og  saa  dybt  ned.  Jeg 
hører  saa  meget,  som  ingen  anden  hører  . . . Tidt  er  det  som  noget 
aabned  sig  for  mig  . . . som  om  nogen  raabte  med  Stemme  fra 
Sjæl  til  Sjæl  . . . nej,  hvorfor  skulde  jeg  slaa  Vrag  paa  alt  dette?" 

Han  tav.  Jeg  sad  stille  og  talte  ikke  . . . 

Lidt  efter  rejste  vi  os,  og  han  fulgte  mig  til  Skibet.  Der  rin- 
gedes  med  Klokke,  og  der  lagdes  fra.  Folk  løb  om  og  havde  travlt 
med  mange  Ting,  Kufferter  bragtes  om  Bord.  Det  mylrede  paa  Dækket 
af  Folk,  der  lo  og  talte  om  al  Verdens  Ting.  Men  for  sig  selv 
paa  Bryggen  stod  han  der  og  nikked  mig  til.  En  vild  Drømmens 
Ekstase  flakked  om  hans  blege  Ansigt  som  Fakkelglans. 

Thomas  P.  Krag 


Digitized  by  L^ooQle 


HEBBEL  OG  DANMARK 


a Friedrich  Hebbel  i Efteraaret  1842  besluttede  at 
rejse  til  København  for  som  Ditmarsker  at  søge 
Hjælp  hos  sin  Landsherre  Kong  Kristian  den  8de, 
blev  han  drevet  til  dette  Skridt  af  den  yderste  Nød. 
Skønt  .Judith*  havde  slaaet  til  Lyd  for  hans  Navn 
og  det  dristige  Dramas  Opførelse  paa  det  kgl.  Teater 
i Berlin  vakt  Opmærksomhed  i vide  Kredse,  vaj1  hans  økonomiske 
Stilling  dog  i ingen  Henseende  bleven  forbedret,  og  da  han  endelig 
i Oktober  1842  naaede  at  udgive  sit  andet  Drama  „Genoveva*, 
maatte  han  overlade  hele  Honoraret  til  den  Kvinde,  der  var  bleven 
hans  Elskerinde  og  opofrende  Beskytterinde  i én  Person,  Elise 
Lensing.  Hun  havde  netop  født  ham  en  Søn,  og  Moder  og  Barn 
vilde  være  udsatte  for  den  bitreste  Nød,  hvis  han  ikke  kom  dem 
til  Hjælp. 

Det  var  en  gammel  Plan  — den  at  søge  til  Danmarks  Hoved- 
stad. Da  Uhland  formanede  den  fattige  unge  Skriver  i Wessel- 
buren  til  blot  at  være  taalmodig  og  se  Tiden  an,  havde  Hebbel  i 
sin  Fortvivlelse  vendt  sig  til  en  anden  Digter  — til  Oehlenschlåger. 
Han  skriver  til  en  af  sine  Venner  H.  A.  Th.  Schacht  — det  var  ham, 
der  havde  undervist  ham  i Latin  — som  i Efteraaret  1833  opholdt 
sig  i København,  at,  da  det  er  hans  Hensigt  at  søge  Hjælp  hos 
Oehlenschlåger,  der  for  ham  staar  som  en  stor  og  fin  Mand,  beder 
han  om  nærmere  Oplysninger  om  hans  Personlighed.  Han  vil  vide, 
hvorledes  hans  Væsen  er,  hvorledes  man  skal  optræde  for  at  gøre 
et  godt  Indtryk  paa  ham,  og  i hvilket  Forhold  han  staar  til  Uni- 


Digitized  by  L^ooQle 


Hebbel  og  Danmark 


685 


versitetet.  Sluttelig  spørger  han  Vennen:  Hvilken  Plads  er  den 
mest  passende  for  mig  i København? 

Endelig  i Begyndelsen  af  1834  sender  Hebbel  i Brev  til  Schacht 
en  Henvendelse  til  Oehlenschlåger,  hvem  han,  som  han  skriver, 
beundrer  i den  Grad,  at  han  vilde  blive  forlegen  ved  at  staa  over 
for  ham,  ja  stum.  Han  kender  kun  to  Arbejder  af  ham:  „Hroars 
Saga"  og  „ Ludlams  Hule*.  „Ludlam*  tinder  han  „enestaaende* 
— han  er  jo  kun  20  Aar  og  sidder  paa  Skrivestue  i en  lille 
Flække  — og  synes,  at  Digteren  ved  Hjælp  af  de  simpleste  Midler 
frembringer  den  største  Virkning.  „Jeg  beundrer  Manden,*  ud- 
bryder han  og  forestiller  atter  sin  Ven,  hvilken  Betydning  det  vilde 
have,  om  hans  Bøn  blev  hørt.  Senere  hen  saa’  Hebbel  mere  kri- 
tisk paa  Oehlenschl&gers  Digtning. 

Hans  Brev  til  Oehlenschl&ger  lader  til  at  være  gaaet  tabt. 
I hvert  Fald  blev  de  Efterforskninger,  Udgiveren  af  Efterhøsten  af 
Hebbels  Breve,  Professor  Richard  Maria  Werner  i Lemberg  nylig 
med  Bistand  af  Overbibliotekar  Birket-Smith  anstillede  hos  Oehlen- 
schlågers  Familie,  uden  Resultat.  Derimod  kender  vi  fra  Emil  Kuhs 
Levnedsskildring  af  Hebbel  Indholdet  af  Oehlenschlågers  Svar,  som 
indløb  efter  5—6  Ugers  Forløb.  Han  udtalte  en  rosende  Anerken- 
delse af  den  unge  Digters  Poesier,  glædede  sig  til  at  gøre  hans 
nærmere  Bekendtskab,  men  maatte  samtidig  erklære,  at  han  des- 
værre ikke  kunde  hjælpe  ham.  „Mit  pragtfulde  Luftslot  er  styrtet 
sammen,*  udraabte  Hebbel  i en  af  sine  Venners  Nærværelse. 

Der  blev  da  ikke  noget  af  Rejsen,  skønt  Hebbel  i et  af  Bre- 
vene til  Schacht  havde  erklæret,  at  han  vilde  rejse  til  København 
ved  Foraarstid,  selv  om  Svaret  skulde  blive  afslaaende.  Han  fik 
saaledes  foreløbig  ikke  Brug  for  det  Dansk  han  havde  lært  sig. 

Da  han  saa  i Foraaret  1835  sad  velforvaret  i Hamburg,  fandt 
han  alligevel  — som  han  skriver  til  Schacht  — sin  Stilling  hel- 
digere, end  den  kunde  være  bleven  i København,  og  han  ytrer  sig 
i en  pikeret  Tone  om  Oehlenschl&ger,  til  hvem  han  dog  atter  i 
Foraaret  1840  henvender  sig  for  om  mulig  at  opnaa  den  filoso- 
fiske Doktorgrad  ved  Promotionen  i Anledning  af  Kong  Kristian 
den  8des  Kroning. 

Men  i Efteraaret  1842  var  Glæden  over  Hamburg  forlængst 
henvejret;  nu  higede  Hebbel  af  al  sin  Sjæl  efter  at  komme  til 
København.  Den  12  te  November  brød  han  op  efter  en  bevæget 
Afsked  med  Elise  Lensing,  der  fulgte  ham  til  Postvognen.  Hans 
eneste  Station  paa  Rejsen  var  Kiel,  hvor  han  opsøgte  Orientalisten 


Digitized  by  L^ooQle 


636 


Hebbel  og  Danmark 


Professor  Justus  Olshausen,  til  hvem  Wienbarg,  det  unge  Tysklands 
Æstetiker,  havde  anbefalet  ham.  Det  gjaldt  for  ham  om  at  erfare, 
hvor  vidt  han  mulig  kunde  blive  Professor  i Æstetik  ved  Kiels  Uni- 
versitet. Den  lærde  Mand,  der  ikke  — hvad  Emil  Kuh  gør  i sin 
Biografi  og  andre  efter  ham  — maa  forveksles  med  Broderen  Theo- 
dor Olshausen,  Føreren  for  den  slesvig-holstenske  Opposition  og 
Udgiveren  af  , Kieler  Korrespondenzblatt  * , behagede  slet  ikke  Heb- 
bel. „En  lille  bleg  Mandsling  med  en  ubehagelig  indtrykt  Næse,* 
noterer  han  i sin  Dagbog.  Til  Damperen  løste  han  Billet  til  2den 
Kahyt,  men  tilbragte  hele  Rejsen  paa  Dækket,  skønt  Havet  var 
oprørt.  Da  han  kom  til  København,  skrev  han,  der  nylig  havde 
modtaget  et  uudsletteligt  Indtryk  af  Hamburgs  store  Brand,  Digtet 
„Paa  Havet*,  hvori  han  spørger,  om  det  var  Empedokles,  som  nylig 
med  sin  Ætnafakkel  havde  antændt  Byen  ved  Elben,  og  om  det 
nu  ogsaa  er  ham,  der  i sin  Vrede  vækker  Havet  til  Oprør? 

I København,  som  han  engang  sammenlignede  med  en  Bikube, 
hvor  alt,  hvad  der  har  Brodd  i det  lille  Land,  mødes,  tog  Hebbel 
ind  paa  Hotel  d'Angleterre;  her  blev  han  dog  naturligvis  kun  et 
Par  Dage.  Et  dyrt  Hotelophold  tillod  hans  beskedne  Pengemidler 
ham  mindst  af  alt,  men  en  Ven  i Hamburg  havde  raadet  ham  til 
at  introducere  sig  paa  en  Maade,  som  gav  Anseelse.  Han  var  der- 
efter saa  heldig  at  komme  til  at  bo  privat  i Knabrostræde  Nr.  108 
hos  en  Enke.  Hebbel  har  i et  af  sine  sidste  Leveaar  selv  fortalt 
Ludvig  August  Frankl  om  denne  Dame.  Hun  var  henimod  60  Aar 
gammel,  endnu  smuk  og  meget  hjælpsom  over  for  den  fremmede 
unge  Mand.  Hendes  Husbond,  der  havde  været  Oboist  i det  kgl. 
Kapel  og  var  død  pludselig,  medens  han  sad  og  blæste  sit  Instru- 
ment i Orkestret,  havde  næret  en  sværmerisk  Beundring  for  Mo- 
zart  og  givet  sin  Søn  Fornavnet  Mozart,  sin  Datter  Navnet  Mo- 
zartine.  Min  Formodning  om,  at  det  har  været  hos  den  bekendte 
Klarinettist  Mozart  Petersens  Moder,  Hebbel  boede,  bekræftes  af 
Aarets  Vejviser.  „Denne  brave  danske  Familie  skyldes  det,  at  jeg 
tier  i det  slesvig-holstenske  Spørgsmaal,*  sagde  Hebbel  til  Frankl. 
Et  Sled  i sin  Dagbog  ytrer  han  sig  dog  alt  andet  end  velvilligt 
mod  sine  Værtsfolk  og  erklærer,  at  de  plukker  ham. 

Hebbel  var  den  meste  Tid  i København  i et  fortvivlet  Lune 
og  følte  det  som  en  Ulykke  at  være  en  „fattig  Djævel*.  „30  Aar 
gammel,  og  alt  gaar  allerede  ned  ad  Bakke,*  hedder  det  i Dag- 
bogen. Og  videre:  „Jeg  tror  ikke  mere  paa  Fremtiden,  og  det  var 
alene  denne  Tro,  der  hidtil  holdt  mig  oppe.*  Det  forekom  ham, 


Digitized  by  L^ooQle 


Hebbel  og  Danmark 


637 


at  han  tidligere  havde  levet  fede  Aar  i Modsætning  til  nu,  da  han 
sank  dybere  og  dybere,  indtil  Jorden  vilde  forbarme  sig  og  lukke 
sig  over  ham.  Hvis  Elise  og  Barnet  ikke  havde  været,  skulde  han 
have  baaret  sin  Skæbne  med  Ro.  Han  havde  en  Fornemmelse  af,  at 
han  ikke  vilde  kunne  udrette  det  ringeste,  at  han  var  aandelig  død. 
Der  var  Dage,  hvor  han  kun  levede  af  tørt  Brød  og  Kaffe  uden  Fløde 
og  sad  forpint  paa  sit  røgopfyldte  Værelse,  medens  Regnen  strøm- 
mede ned  derude.  De  indre  Kilder  i ham  sprang  ikke  mere,  han 
følte  sig  i aandelig  Henseende  fordummet  og  forsumpet,  alt,  hvad 
han  begyndte  paa,  mislykkedes,  og  naar  han  studerede,  var  det 
ikke  Ideer,  men  Damp,  der  fyldte  hans  Hjerne. 

Det  evig  regnende  København  behagede  ham  ikke.  Han  kunde 
— som  han  skriver  til  Wienbarg  — heller  ikke  lide  disse  høflige 
Danskere,  der  altid  stod  med  Huen  i Hænderne.  Lidt  Grovhed 
vilde  gøre  godt. 

Derimod  beundrede  han  Københa vnerindeme ; de  danske  Kvin- 
ders Ansigter  greb  mægtig  hans  Fantasi.  De  skarpttakkede,  stolte 
Træk  mindede  ham  om  Korallerne,  saaledes  som  de  vokser  dybt 
nede  i Havet. 

Hebbel  førte  et  ensomt  Liv  i København.  Om  Søndagen  spad- 
serede han  — engang  til  Frederiksberg  i susende  Blæst  og  følte 
sig  — jaget  af  Stormen,  ombruset  som  af  Bølger  — endelig  igen 
som  Digter,  og  et  Digt  blev  ogsaa  Resultatet  af  denne  Tur.  Om 
Hverdagene  besøgte  han  det  kgl.  Bibliotek  og  Gehejmearkivet,  hvor 
han  studerede  Ditmarskens  Historie,  særlig  i „en  ældgammel,  utrykt 
Ditmarsker-Krønike*,  og  var  om  Aftenen  en  flittig  Gæst  i Læse- 
selskabet „Athenæum*,  der  i „40’erne*  havde  sin  Glansperiode. 
Han  syslede  med  el  Drama  om  Ditmarskerne  med  Pigen  Telse  og 
Wulf  Isebrant  som  Hovedpersoner  og  Frederik  den  1stes  Nederlag 
som  Hovedmotiv,  men  det  blev  kun  til  den  Torso,  der  nu  er  trykt 
blandt  hans  dramatiske  Fragmenter  og  Planer  i Wemers  store 
monumentale  Udgave.  Han  tænkte  ogsaa  paa  at  udforme  Stoffet 
til  en  Roman,  da  Campe  ønskede  at  forlægge  en  saadan  og  bød 
ham  et  anseligt  Honorar,  men  opgav  det  til  sidst  for  ikke  at  støde 
sin  høje  Beskytter  Kong  Kristian  den  8de. 

Ogsaa  andre  Planer  opfyldte  ham  i København.  Han  agtede 
at  skrive  en  Tragedie  „Fiat  justitia  et  pereat  mandus*,  hvori  han 
vilde  skildre  den  menneskelige  Retfærdigheds  sande  Væsen , naar 
den  kommer  i Konflikt  med  den  evige  Retfærdighed.  Hovedperso- 
nen skulde  være  en  Dommer,  der  lader  et  Menneske  henrette  for 


Digitized  by  L^ooQle 


638 


Hebbel  og  Danmark 


et  Mord,  han  selv  uden  at  vide  det  har  begaaet.  Og  Struensees 
Skæbne  gjorde  saa  dybt  Indtryk  paa  ham,  at  han  besluttede  at 
behandle  den  dramatisk,  saaledes  at  den  vanvittige  Konge  blev 
Hovedpersonen. 

Endelig  var  han  i København  sysselsat  med  Forarbejderne  til 
sit  berømteste  Værk,  det  eneste  af  hans  Arbejder,  der  er  oversat 
og  spillet  paa  Dansk:  det  borgerlige  Sørgespil  „Maria  Magdalene*, 
som  han  først  døbte  „Klara*,  og  hvori  Erindringerne  om  hans 
Fødebys  Snæverhjertethed,  hans  Faders  Barskhed  og  den  smukke 
Snedkerdatter  Josepha  i Munchen  foresvævede  ham.  Omtrent  første 
Akt  blev  nedskrevet  i København  under  et  hæftigt  Sygdomsanfald. 

— Faa  Dage  efter  Ankomsten  begyndte  Hebbel  sin 

Vandring  til  de  Autoriteter,  der  skulde  hjælpe  ham  til  at  naa  hans 
Ønskers  Maal.  Han  besøgte  Konferensraad  Dankwart,  som  modtog 
ham  med  stor  Elskværdighed  ved  dette  første  Møde  og  ved  det 
følgende  meddelte  ham,  at  han  allerede  havde  talt  om  ham  til  den 
slesvig-holstenske  Minister  Grev  Reventlow-Criminil,  der  imødesaa’ 
hans  Visit,  og  for  øvrigt  raadede  ham  til  at  søge  Oehlenschlåger. 

Derpaa  gik  Hebbel  til  Grev  Carl  Moltke,  der  var  stiv  og  kold, 
men  lidt  efter  lidt  tøede  op,  og  til  Hofmarschal  Lewetzau,  som  lovede 
at  overlevere  „Judith*  til  Kongen  og  skaffe  ham  Audiens. 

Den  bedste  Støtte,  Hebbel  vandt  i København,  var  imidlertid 
Oehlenschlåger.  De  andre  danske  Digtere  og  Kunstnere,  han  kom 
i Berøring  med,  gaar  han  hurtigere  forbi.  Han  møder  en  Dag 
H.  C.  Andersen  hos  Oehlenschlåger  og  skildrer  ham  i sin  Dagbog 
med  disse  Ord:  „Eine  lange,  schlotterige,  lemurenhaft-eingeknickte 
Gestalt  mit  einem  ausnehmend  håsslichen  Gesicht*.  En  anden  Dag 
staar  pludselig  Peter  Ludvig  Møller  i hans  Stue  og  komplimenterer 
ham.  Thi  „Judith*,  som  han  har  laant  af  Christian  Winther  — 
„en  herværende  ung  Digter,  af  hvem  Danskerne  venter  meget.* 
kalder  Hebbel  ham  — har  gjort  et  mægtigt  Indtryk  paa  ham. 
Møller  kritiserede  en  Enkelthed  i Dramaet  og  erklærede  derefter, 
at  det  var  hans  Ønske  at  oversætte  det  og  faa  det  frem  paa  det 
kgl.  Teater.  Han  lovede  endvidere  at  indføre  Hebbel  i den  med 
Aviser  og  nye  Bøger  saa  velforsynede  Studenterforening,  hvis  Se- 
niorat snart  efter  opfordrede  ham  til  at  holde  et  eller  flere  Fore- 
drag. P.  L.  Møller  kom  ofte  igen  paa  Besøg,  de  spadserede  sammen 
og  sympatiserede  i det  hele.  I sin  Polemik  med  J.  L.  Heiberg  om- 
talte Hebbel  ogsaa  senere  Møller  som  en  aandrig  dansk  Skribent, 
han  har  lært  at  agte  og  skatte,  Udtryk,  Heiberg  i sit  Gensvar 


Digitized  by  L^ooQle 


Hebbel  og  Danmark 


639 


vender  og  drejer  og  paa  enhver  Maade  søger  at  latterliggøre. 
Ogsaa  med  H.  P.  Holst  stiftede  han  Bekendtskab. 

Med  stor  Spænding  imødesaa’  Hebbel  Mødet  med  Thorraldsen, 
som  Oehlenschlflger  længe  stillede  ham  i Udsigt  Endelig  en  Morgen 
i Januar  1843  stod  han  foran  ham:  „En  imponerende  Skikkelse, 
ædle,  bydende  Træk,  ligefrem,  men  djærv  at  tale  med.*  Hebbel 
følte  ikke  Lyst  til  at  sige  ham  Komplimenter,  det  indbød  hans 
Ansigt  ikke  til,  og  han  udbryder:  „Jeg  er  altid  en  stor  Mand  tak- 
nemmelig, naar  han  ikke  ser  ud,  som  om  en  Pottemager  har 
brændt  ham  af  Ler.* 

*Faa  Dage  efter  besøgte  han  sammen  med  Oehlenschl&ger  den 
berømte  Billedhugger  paa  Charlottenborg.  Først  førtes  Hebbel  ind 
i to  temmelig  rummelige  Værelser  med  mange  interessante  Male- 
rier og  derfra  ad  en  lille  Trappe  op  i Atelieret.  „Der  saa’  jeg  nu 
saa  meget,  at  jeg  egentlig  intet  har  set,*  fortæller  han.  Han  falder 
i Beundring  over  Ganymed  og  Ørnen,  som  han  giver  at  drikke, 
over  de  herlige  Basreliefs,  og  han  siger:  „Den  gamle  var  i Dag 
som  en  Patriark,  han  bar  store  Uldstrømper  og  en  Slags  laadden 
Hue,  som  han  tog  af  og  ikke  paa  nogen  Maade  vilde  sætte  paa 
igen,  førend  ogsaa  vi  satte  vore  Halte  paa.* 

Hebbel  gentog  efter  nogle  Ugers  Forløb  Besøget  og  beretter 
derom  i et  Brev  til  Elise  Lensing.  Han  traf  ved  denne  Lejlighed 
Thorvaldsen  i Færd  med  at  modellere  i Underbenklæder  og  med 
Uldstrømper,  der  gik  op  over  Knæene.  En  Tid  lang  fulgte  Hebbel 
hans  Arbejde  og  hørte  af  hans  Mund,  hvorledes  han  ikke  begyndte 
paa  noget  Værk,  førend  det  i hver  Enkelthed  stod  levende  for  hans 
indre  Øje.  Thorvaldsen  udtalte  endvidere  sin  Lede  ved  Gibsafstøb- 
ninger  — Gibsen  er  død,  sagde  han,  og  Hebbel  maatte  sande  disse 
Ord  ved  at  se  hans  Venus  først  i Gibs  og  derpaa  i Marmor.  I en 
af  Salene  traf  han  Billedhuggerinden  Frk.  Herbst  i Færd  med  at 
modellere  en  Løve.  Hun  gjorde  et  poetisk  Indtryk  paa  ham  ved 
sin  Ynde  og  sit  kunstneriske  Gevandt,  og  han  forbavsedes  i høj 
Grad  over  en  kolossal  Hest,  hun  havde  modelleret. 

Thorvaldsen  kom  lidt  efter  tilbage  i Selskab  med  Baronesse 
Stampe,  men  var  stadig  i Underbenklæder.  Hebbel  giver  følgende 
Billede  af  ham:  Han  har  „et  Ansigt  og  en  Skikkelse  som  en  Jupi- 
ter; som  en  Gudernes  Fader  vandrer  han  med  sine  lange  Lokker 
rundt  mellem  alle  Gudebillederne.*  Timerne  hos  den  herlige  gamle 
var  for  den  unge  tyske  Digter  fyldte  af  „andægtig  Vellyst*,  og  han 


Digitized  by  LjOOQle 


640 


Hebbel  og  Danmark 


satte  dem  et  poetisk  Minde  i sit  Digt  „Thorvaldsens  Ganymed  og 
Ørnen*. 

Som  sagt  — det  er  Oehlenschlåger,  der  bliver  hans  egentlige 
Beskytter.  Hebbel  savnede  ikke  Blik  for  den  danske  Digterkonges 
Begrænsning  baade  som  Digter  og  Menneske.  Han  kunde  f.  Eks. 
ikke  ønske  sig  at  have  skrevet  noget  saa  forfærdeligt  som  „Hugo 
von  Rheinberg*,  medens  han  derimod  fandt  Behag  i „Correggio*, 
„Erik  og  Abel*,  „Baldur  hin  gode*,  ja  selv  i „Fiskeren*.  Han 
følte  sig  ikke  tiltalt  af  Oehlenschlågers  Egenkærlighed,  Forfængelig- 
hed og  Aabenhed,  og  til  sidst,  da  Oehlenschlåger  i hele  otte  Dage 
udeblev  fra  hans  Sygeleje,  vrededes  han  alvorlig.  Men  ellers  kom 
han  til  at  beundre  ham  af  et  oprigtigt  Hjerte. 

Oehlenschlåger,  der  nylig  havde  mistet  sin  Hustru,  boede  ved 
Frederiksholms  Kanal  sammen  med  sine  to  Sønner.  Hebbel  skildrer 
ham  efter  det  første  Møde  som  en  ungdommelig,  venlig  udseende, 
noget  korpulent  Mand.  Han  mindede  ham  straks  om  den  lille 
Korrespondance,  de  havde  ført  for  Aar  tilbage,  og  Oehlenschlåger 
ytrede  sig  derefter  uden  Forbehold  om  sin  Kærlighed  til  Tyskland 
og  Tyskerne  og  om  den  tyske  Kritiks  Skødesynder  over  for  dansk 
Litteratur. 

Hebbel  komplimenterede  ham  nu,  fordi  han  var  vedbleven  at 
være  ung,  hvortil  Oehlenschlåger  bemærkede:  „Jeg  er  dog  63  Aar 
gammel.*  Og  saa  mønstrede  den  unge  tyske  Digter  ham  endnu 
en  Gang:  „I  Virkeligheden*  — skriver  han  — „ser  han  ud  som 
en  Mand  paa  50  Aar,  hans  Øje  er  Ild  og  Flamme,  hans  Haar 
næppe  nok  graanet  i Spidsen.* 

Det  første  Besøg  efterfulgtes  af  mange,  og  Brevene  til  Elise 
Lensing  og  Dagbøgerne  indeholder  talrige  Vidnesbyrd  om  det  nære 
Forhold  mellem  de  to  Digtere.  Hebbel  er  glad  ved,  at  Oehlen- 
schlåger blev  imponeret  over  „Judith*  og  roste  Enkeltheder  i „Ge- 
noveva*,  idet  han  gentog  de  Ord,  Goethe  engang  havde  sagt  til 
ham  selv  i hans  Ungdom:  „De  er  en  Digter.*  Men  hans  Ros 
gjaldt  Talentet,  han  dadlede  derimod  det  sidstnævnte  Stykke  som 
Helhed;  han  fandt  det  for  grusomt  og  metafysisk. 

En  Dag,  Hebbel  sad  hos  ham,  begyndte  Oehlenschlåger  at 
fremsige  Digte  og  Ballader  af  Goethe,  og  da  han  var  færdig,  tillod 
Hebbel  sig  en  from  Svig.  Han  spurgte:  Kender  De  nu  ogsaa  de 
tre  Afskedsdigte  af  Goethe,  som  nylig  er  ble  ven  udgivne  efter  Frie- 
derike  von  Sesenheims  Stambog?  Ja,  saa  skal  De  høre!  Og  Hebbel 
reciterede  sine  egne  Afskedssange  ved  Afrejsen  fra  Munchen,  medens 


Digitized  by  L^ooQle 


Hebbel  og  Danmark 


641 


Oehlenschl&ger  udbrød:  Vidunderligt,  uforligneligt,  enestaaende  skønt 
og  næppe  kunde  finde  Ord  for  at  udtrykke  sin  Beundring.  Oa  han 
derefter  erfarede  den  rette  Sammenhæng,  kyssede  han  sin  unge 
Broder  i Apolio  hjerteligt. 

Men  denne  følte  til  fulde  Forskellen  mellem  Oehlenschlåger  og 
sig  selv.  Deres  Sfærer  var  diametralt  modsatte,  men  netop  derfor 
kom  de  ikke  i Haarene  paa  hinanden.  Oehlenschlåger  „vil“  — skriver 
Hebbel  i sin  Dagbog  — „Forsoning;  det  vil  jeg  ogsaa;  men  jeg  vil 
kun  Ideens  Forsoning;  han  vil  Individets  Forsoning,  som  om  det 
tragiske  var  muligt  inden  for  den  snævre  individuelle  Udjævning!* 

Oehlenschlåger  blev  nu  den  eneste,  med  hvem  Hebbel  under 
sit  Ophold  virkelig  havde  Omgang.  To  Gange  om  Ugen  kom  han 
til  ham:  om  Fredagen  til  Middag  og  saa  enten  Mandag  eller  Ons- 
dag paa  en  Times  Besøg.  En  Fredag  oplæste  han  for  en  Kreds 
af  indbudne  sit  Lystspil  „Diamanten*,  som  Oehlenschlåger  mente, 
ganske  vilde  erobre  Tieck.  Men  Hebbel  kunde  alligevel  i sit  For- 
hold til  Oehlenschlåger  ikke  glemme,  at  den  danske  Digter  var 
gammel,  at  han  tilhørte  en  anden  Verden  end  han,  en  forældet 
Idékreds,  og  at  han  i det  borgerlige  Samfund  havde  Rang  og  Stand, 
var  Etatsraad,  Professor  og  Ridder  af  alle  mulige  Ordener. 

Naar  Hebbel  sad  hos  ham  i hans  Stue,  talte  han  om  sig  selv 
med  den  Blanding  af  Egenkærlighed  og  Elskværdighed,  der  var 
typisk  for  ham  og  som  i Virkeligheden  forsonede  Hebbel  med  alt, 
og  han  berettede  mange  Træk  af  sit  Levned,  medens  den  tyske 
Digter  andægtig  lyttede..  I sit  sidste  Leveaar,  da  Hebbel  allerede  var 
syg  og  sengeliggende,  fortalte  han  L.  A.  Frankl,  at  han  kunde 
rose  sig  af  at  være  den,  der  havde  faaet  Oehlenschlåger  til  at  ned- 
skrive sine  Erindringer.  Da  hans  danske  Beskytter  en  Dag  saaledes 
sad  og  fortalte,  spurgte  han  ham  nemlig,  om  han  ikke  havde  ned- 
skrevet disse  Minder,  og  da  han  benægtede  det,  erklærede  Hebbel, 
at  det  burde  han  absolut.  Og  efter  faa  Dages  Forløb  bragte  saa 
den  letbevægelige  Oehlenschlåger  det  første  Ark  af  sine  Erindringer. 

I Virkeligheden  kom  Hebbel  til  at  staa  i evig  Taknemmeligheds- 
gæld til  Oehlenschlåger,  og  det  er  derfor  ikke  underligt,  at  han 
paa  sit  Dødsleje  mindedes  den  danske  Digter,  hvis  Indgriben  var 
Skyld  i,  at  Rejsen  til  København  ikke  blev  forgæves. 

Allerede  i Begyndelsen  af  December  blev  Hebbel  modtaget  i 
Audiens  af  Kong  Kristian  den  8de.  Han  var  forunderlig  koldblodig, 
de  han  stod  i Forværelset  mellem  den  brogede  Skare  af  „Soldater, 
Generaler,  Menige,  blege  Teologer,  velnærede  Embedsmænd,  sorg- 

Tilskueren  1004  4 1 


Digitized  by  LjOOQle 


642 


Hebbel  og  Danmark 


fulde  Borgere,  Etatsraader,  der  var  ved  at  segne  under  Byrden  af 
deres  Ordner,  Tiggere,  som  næppe  nok  kunde  holde  sammen  paa 
deres  Pjalter.*  Han,  hvis  Hjerte  havde  banket  uroligt,  naar  han 
skulde  bede  Julius  Campe  om  et  Forskud,  var  nu  saa  uanfægtet, 
som  om  den  Konge,  han  snart  skulde  stedes  for,  ikke  havde  været 
en  virkelig  Konge  af  Guds  Naade,  men  Kongen  i et  Vokskabinet. 
Han  spørger  sig  selv:  Hvorfra  stammer  denne  Ro?  Og  da  den 
General,  som  netop  er  inde,  bliver  længe  borte,  har  han  Tid  til  at 
besvare  Spørgsmaalet:  For  det  første  — siger  han  — maa  man  se 
Livet  ved  Hoffet  paa  nær  Haand  for  at  gennemskue  det  i hele 
dets  Hulhed  og  Intethed  og  blive  hævet  over  det  ikke  blot  gennem 
Tanken,  men  ogsaa  gennem  Følelsen;  for  det  andet  belærte  et 
eneste  Blik  paa  Forsamlingen  ham  om,  at  en  Konge,  der  kaldte 
ham  til  sig  sammen  med  saa  mange  andre,  ikke  udmærkede  ham 
fremfor  de  øvrige  Hundreder,  som  trængte  sig  frem  til  Tronen,  og 
han  erkendte  følgelig,  at  det  ikke  mere  gjaldt  om  at  komme  i Be- 
siddelse af  en  Flig  af  Lykkekappen,  som  alle  reves  efter,  men  kun 
om  at  bevare  sin  Mandsære  og  Digterværdighed  — Ord,  der  giver 
os  Hebbel,  som  han  var  hele  sit  Liv  igennem:  en  Personlighed, 
der  stod  paa  sine  egne  Ben  og  ikke  lod  sig  imponere. 

Lidt  efter ' befandt  han  sig  saa  i et  paafaldende  lille  Værelse 
over  for  Kongen,  der  var  i Uniform.  Han  skildrer  ham  som  en 
korpulent  Mand,  hvis  Ansigt  set  en  face  var  noget  udflydende, 
medens  det  imponerede  en  profil.  Den  Samtale,  der  nu  udspandt 
sig,  har  Hebbel  straks  nedskrevet  og  meddelt  Elise  Lensing.  Kongen 
havde  endnu  ikke  læst  det  ham  overrakte  Eksemplar  af  Tragedien 
„Judith",  men  gik  alligevel  ikke  ind  paa  Hebbels  Forslag  om  at 
læse  den  for  ham  — „jeg  kan  nok  læse  den  alene,*  sagde  Maje- 
stæten, som  dernæst  forhørte  sig  om,  hvad  han  ønskede.  Efter  at 
have  henvist  til  Kongens  Interesse  for  Kunst  og  Videnskab  og  den 
danske  Regerings  Fremme  af  Aandslivet  svarede  Hebbel,  at  han 
havde  hørt,  Lærestolen  i Æstetik  og  tysk  Litteratur  i Kiel  skulde 
besættes  paa  ny,  og  at  han  følte  sig  dette  Professorat  voksen.  Da 
Kongen  bemærkede,  at  Sagen  stod  hen  i det  uvisse,  sagde  Hebbel, 
at  han  i saa  Fald  vilde  bede  om  Tilladelse  til  at  læse  i Kiel  som 
Privatdocent.  Majestæten  endte  nu  denne  Del  af  Samtalen  med 
det  Raad,  at  han  skulde  henvende  sig  til  Kancelliets  Herrer  og 
anmode  dem  om  Hjælp  til  at  naa  sine  Ønskers  Maal,  og  sagde 
saa  uden  Overgang:  „Deres  „Judith*  kan  ikke  blive  spillet  Jeg 
har  talt  med  Teaterdirektøren  derom.  Det  gaar  ikke  an.*  Hebbels 


Digitized  by 


Google 


Hebbel  og  Danmark 


643 


Oplysning  om,  at  Stykket  allerede  var  bleven  opført  i Berlin,  impo- 
nerede ikke  Kongen,  som  fandt,  at  der  stod  frygtelige  Ting  deri. 
Saa  var  Audiensen  til  Ende,  og  Hebbel  tilføier,  at  selv  om  Evange- 
listen Lucas  havde  været  til  Stede,  vilde  han  ikke  have  kunnet 
gengive  Samtalen  mere  nøjagtig,  thi  aldrig  i sit  Liv  havde  han  i 
den  Grad  været  Herre  over  sig  selv,  saa  helt  og  holdent  Reflexion 
som  i hint  Moment.  Han  kunde  godt  se,  at  Kongen  fandt  ham 
kantet,  men  han  brød  sig  nu  en  Gang  ikke  om  at  være  anderledes. 

Senere  talte  Hebbel  med  Oehlenschlåger  om  Sagen.  Oehlen- 
schlåger mindede  om,  at  Kongen  havde  understøttet  flere  unge 
danske  Digtere,  som  i Talent  ingenlunde  kunde  maale  sig  med 
Hebbel.  Ogsaa  han  var  jo  Kongens  Undersaat.  Oehlenschlåger 
mente  imidlertid,  at  han  var  for  ung  til  at  bede  om  en  aarlig 
Pension.  Nej,  han  skulde  trøstig  ansøge  om  et  Rejsestipendium, 
og  Oehlenschlåger  erklærede  sig  rede  til  at  anbefale  Ansøgningen. 

I en  følgende  Samtale  prøvede  Oehlenschlåger  at  trøste  den 
mismodige  Hebbel.  Han  mente,  at  Kongen  under  alle  Omstændig- 
heder vilde  bevillige  et  Rejsestipendium,  da  det  under  den  her- 
skende Spænding  mellem  Danskere  og  Slesvig-Holstenere  maatte  være 
ham  behageligt  ogsaa  engang  at  kunne  gøre  noget  for  en  holstensk 
Digter.  Og  Oehlenschlåger  ikke  alene  gentog  sit  Løfte  om  en  varm 
og  anerkendende  Anbefaling  til  Kongen,  men  tilbød  ogsaa  at  for- 
handle med  Jonas  Collin,  til  hvem  Hebbel  for  øvrigt  senere  hen- 
vendte sig  personligt,  og  at  understøtte  ham  med  Penge  under 
hans  Ophold,  hvad  han  dog  bestemt  afviste  som  ufomødent. 

Hebbel  skrev  saa  paa  tysk  sin  Ansøgning  til  Kongen  om  et 
Rejsestipendium  for  et  Tidsrum  af  3 Aar.  Denne  Ansøgning  har 
hidtil  ikke  været  kendt,  men  det  er  nu  lykkedes  at  finde  den  paa 
Rigsarkivet  tilligemed  en  Afskrift  af  det  Vidnesbyrd,  Sognefoged 
Mohr  i Wesselburen  den  13de  Oktober  1834  udfærdigede  for  den 
Slaarige  Hebbel,  der  i næsten  7 lange  Aar  havde  arbejdet  paa  hans 
Kontor,  men  nu  vilde  forsøge  sin  Lykke  i Hamburg. 

I Ansøgningen  omtaler  Hebbel,  at  det  er  Ønsket  om  at  udvikle  sig 
videre  som  Digter  og  tillige  lægge  en  Grundsten  til  sin  Fremtid,  der  be- 
væger ham  til  dette  Skridt,  og  den  Tillid,  Kongen  har  indgydt  ham,  giver 
ham  Mod  dertil.  Han  er  Ditmarsker  og  ikke  Dansker,  men  véd,  at 
Kongen  ikke  gør  Forskel  mellem  Undersaatterne  i Kongeriget  og  de  øvrige 
Landsdele.  Han  føler  sig  da  i samme  Grad  som  de  andre  unge  Talenter, 
der  er  bleven  hjulpne  frem  af  Tronen,  værdig  til  en  kongelig  Naades- 
bevisning,  saameget  mere  som  han  heller  ikke  i Begavelse  staar  tilbage 
for  hine.  „Et  beskedent  Rejsestipendium “ — fortsætter  han  — „bevilliget 

41* 


Digitized  by  L^ooQle 


644 


Hebbel  og  Danmark 


for  tre  Aar,  vilde  forme  mit  hele  Liv  baade  nu  og  i Fremtiden  paa  en 
lykkeligere  Maade;  jeg  vilde,  naar  jeg  erholdt  det,  ikke  blive  hemmet  i 
min  aandelige  Udvikling  af  dødbringende  Sorger  eller  af  Nød  tvunget  til 
Underholdningsskriverier;  jeg  vilde  faa  Tid  til  at  udføre  mine  Ideer  og 
til  at  løse  de  Dissonanser,  som  maatte  forekomme  i mine  tidligere  Ar- 
bejder; jeg  vilde  endelig  faa  Lejlighed  til  i Tyskland  at  se  mig  om  efter 
en  Virksomhed,  der  passede  for  mine  Kræfter  og  min  Aandsretning.4* 

Efter  at  have  dvælet  ved  de  Forhaabninger,  hvormed  han  kom  til 
København,  og  efter  at  have  henvist  til  sin  tungt  prøvede  Ungdom  beder 
Hebbel  Kongen  læse  Mohrs  Vidnesbyrd,  for  at  Majestæten  kan  blive  over- 
bevist om,  at  han,  hvem  Livet  tidligt  tog  haardt  paa,  nu,  da  han  er  ind- 
traadt  i Mandsalderen,  fortjener  Medbør.  Under  Henvisning  til  Oehlen- 
schlågers  anbefalende  Ord,  slutter  han  med  Haabet  om,  at  hans  Bøn 
maa  blive  hørt. 

Oehlenschlfigers  nævnte  Anbefaling  var  saalydende1: 

^ „Allernaadigste  Konge!  Den  tydske  Digter  Dr.  Hebbel,  der  opholder 
sig  her  i Vinter,  og  ansøger  Deres  Majestæt  om  et  Rejsestipendium,  har 
bedet  mig  om  at  ledsage  denne  Ansøgning  med  en  allerunderdanigst  An- 
befaling, hvilken  jeg  med  Glæde  og  af  ganske  Hierte  giver  ham.  Herr 
Hebbel  er  vist  en  Digter  med  sieldne  Talenter,  med  sandt  Genie.  Dette 
Vidnesbyrd  have  ogsaa  allerede  mange  tydske  Kunstdommere  givet  ham, 
saavel  for  hans  Tragødier  Judith  og  Genoveva,  som  for  hans  lyriske  Digte. 
Skulde  han  i de  anførte  Dramer  endnu  være  noget  vel  stærkt  henrevet 
af  det  altfor  Voldsomme,  saa  viser  dog  tillige  disse  Værker  den  sunde 
kraftige  Spire  til  moden  Skiønhed  og  Mesterskab  i tilkommende  Arbeider. 
Det  vilde  derfor  være  Jammerskade,  om  ikke  dette  skiønne  Talent  skulde 
trives,  og  hos  sin  Fyrste  finde  Hielp  og  Understøttelse.  Lykkeligviis  er 
Hebbel  Christian  den  Ottendes  Undersaat  og  vil  derfor  vist  ikke  savne 
Bistand  og  Pleie,  saalidt  som  hans  danske  Brødre  i Apolio  paa  denne 
Side  Østersøen. 

Det  var  alt  længe  danske  Kongers  Roes,  at  de  understøttede  tydske 
Digtere,  som  det  store  Germanien  lod  lide  Nød.  Klopstock  i det  rige 
Hamburg,  Claudius  i Wandsbeck,  takkede  danske  Konger  for  et  sorgfrit 
Liv,  den  store  Schiller  i Weimar  nød  Hielp  og  Husvalelse  i sin  Sygdom 
og  til  sit  Arbeide  af  danske  Ædelinge. 

Men  Hebbel  er,  som  Ditmarsker,  en  født  Undersaat  under  Deres 
Majestæts  Scepter,  og  haaber  derfor  med  freidigt  sønligt  Mod,  at  hans 
Landsfader,  Poesiens  høikongelige  Ven,  vil  virke  noget,  til  Gavn  og  Trivsel 
for  ham  og  hans  Kunst. 

Allerunderdanigst 

Adam  OehlenschldgerA 

Dagen  efter,  at  Hebbel  fra  Oehlenschlåger  havde  modtaget 
denne  Skrivelse,  Mandag  den  23de  Januar,  var  — som  han  baade 

1 Her  første  Gang  gengivet  efter  Oehlenschl&gers  Original,  som  findes  paa 
Rigsarkivet.  Hidtil  har  man  kun  kendt  Anbefalingen  i Hebbels  tyske  Over- 
sættelse i Brevet  til  Elise  Lensing  af  22de  Januar  1843. 


Digitized  by  L^ooQle 


Hebbel  og  Danmark 


645 


skriver  til  Elise  og  noterer  i sin  Dagbog  — den  lykkeligste  Dag, 
han  hidtil  havde  oplevet  i København.  Han  mødte  atter  til  Au- 
diens hos  Kongen  i den  sikre  Følelse  af,  at  nu  gjaldt  det!  Havde 
han  nu  Held  med  sig,  vilde  der  være  sørget  for  hele  hans  Frem- 
tid, thi  han  havde  hørt  sige,  at  Regeringen  aldrig  lod  den,  som 
en  Gang  var  bleven  understøttet,  falde  paa  ny. 

Kongen  var  ved  denne  Lejlighed  Venligheden  selv.  Hebbel 
meddelte  ham,  at  han  foreløbig  havde  opgivet  Planen  om  en  Do- 
centansættelse, men  at  han  i Stedet  herfor  vilde  overrække  Maje- 
stæten sin  Ansøgning  om  et  Rejsestipendium,  ledsaget  af  Oehlen- 
schlågers  Anbefaling.  Denne  fandt  Kongen  selvfølgelig  højst  fordel- 
agtig, men  i Øjeblikket  kunde  ingen  Afgørelse  træffes.  Efter  at 
have  erfaret,  at  Hebbel  vilde  anse  hele  sin  Stilling  som  forbedret, 
hvis  han  kunde  opholde  sig  nogle  Aar  i Udlandet,  afskedigede 
Kongen  ham  med  Løfte  om  at  ville  understøtte  ham,  og  Hebbel 
gik  sin  Vej  i den  Forvisning,  at  han  havde  opnaaet  meget,  om 
end  ikke  alt,  og  rede  til  at  aflægge  selv  de  ubehageligste  Visiter. 

Den  Tid,  der  nu  kom.  var  en  Uroens  og  Forventningens  Tid. 
Vilde  han  faa  sit  hede  Ønske  opfyldt,  turde  han  bygge  paa  hint 
Kongeord  om  Understøttelse?  I Begyndelsen  af  Marts  blev  han 
heftig  syg  af  Rheumatisme  og  maatte  længe  ligge  til  Sengs.  Han 
var  nylig  faldet  ned  ad  en  Trappe  og  troede  først,  at  hans  Sygdom 
stammede  fra  dette  Uheld,  og  at  han  havde  paadraget  sig  en  Kvæ- 
stelse af  Hoften,  som,  hvis  den  viste  sig  ondartet,  vilde  gøre  ham 
til  Krøbling  for  Livet.  Heldigvis  kunde  hans  Læge  snart  berolige 
ham  og  forsikre,  at  hans  Sygdom  ene  og  alene  var  af  rheuma- 
tisk  Art. 

Under  sit  Sygeleje  havde  Hebbel  en  stor  Trøst  i Oehlenschlå- 
gers  Besøg.  Han  noterer  i Marts  i sine  Dagbøger:  „Den  gamle 
Oehlenschlåger  var  netop  hos  mig.  Han  bragte  mig  med  den 
største  Venskabelighed  den  Efterretning,  at  han  har  talt  med  Kon- 
ferensraad  Collin  om  mit  Anliggende,  og  at  denne  har  givet  ham 
godt  Haab!  En  fortræffelig  Mand  i enhver  Henseende.  * Trods  sin 
Alder  og  Podraga  kom  Oehlenschlåger  tidt  og  ofte,  undertiden  to 
Gange  paa  en  og  samme  Dag,  op  paa  Hebbels  tredje  Sal  og  sam- 
talede med  sin  syge  Ven  i flere  Timer.  En  Dag  oplæste  han  for 
ham  sit  nye  Lystspil  „Garrick  i Frankrig'1 11,  som  Hebbel  fandt  i høj 

1 I Brevet  til  Elise  af  26de  Marts  forveksler  Hebbel  — og  efter  ham  Emil 

Kuh  i sin  Biografi  — dette  Stykke  med  Oehlenschlågers  Oversættelse  af  Dein- 


Digitized  by  L^ooQle 


646 


Hebbel  og  Danmark 


Grad  levende  og  underholdende.  Paa  det  bestemteste  fraraadede 
Oehlenschlåger  ham  at  rejse  bort,  hvad  han  i et  Øjebliks  Mis- 
mod tænkte  paa,  thi  et  saadant  Skridt  vilde  Kongen  hurtig 
erfare  og  tage  meget  ilde  op.  Han  kunde  desuden  yderligere  med- 
dele, at  Collin,  hvis  Ord  i denne  Sag  havde  Vægt,  forsikrede  ham 
om*,  at  der  var  den  største  Sandsynlighed  for  et  heldigt  Udfald. 
En  anden  Dag  sendte  Oehlenschlåger  ham  sin  Slobrok  ledsaget  af 
en  lille  Billet,  hvori  han  anbefalede  ham  den  som  det  bedste 
Middel  mod  Rheumatismen. 

Ikke  underligt  derfor,  at  Hebbel  kalder  ham  for  det  herligste 
Menneske,  han  nogen  Sinde  har  lært  at  kende.  „Jeg  véd  ikke, 
om  han  er  mest  elskværdig  eller  mest  ærværdig,  han  er  begge 
Dele,  og  jeg  tror  ogsaa,  det  ægte  Menneske  maa  være  begge  Dele 
paa  én  Gang.“  Til  Tider  var  Oehlenschlåger  saa  kaad  som  en 
Yngling,  og  han  kunde  f.  Eks.  linde  paa  at  udfordre  Hebbel  til 
Duel  paa  Stokke.  Hebbel  sagde  da  ogsaa,  at  Oehlenschlåger  maatte 
fremvise  sin  Døbeseddel,  hvis  han  vilde  have,  man  skulde  tro,  at 
han  var  saa  gammel.  „De  vil  saamænd  leve  60  Aar  endnu!"  Men  da 
blev  Oehlenschlåger  pludselig  alvorlig  og  svarede:  „Har  De  aldrig  set, 
hvorledes  man  tømmer  en  Vinflaske?  I Begyndelsen  gaar  det  lang- 
somt, saa  hurtigere  og  hurtigere,  man  kunde  fristes  til  at  tro,  det 
aldrig  vil  ende,  saa  rigelig  flyder  Strømmen;  men  pludselig  siger 
det:  Kluk,  kluk!  og  den  sidste  Draabe  er  borte!"  Han  fik  Taarer 
i Øjnene,  trykkede  Hebbel  i Haanden  og  skyndte  sig  af  Sted. 

„Victoria!"  — det  er  Overskriften  paa  det  Brev,  Hebbel  den 
4de  April  skrev  til  Elise  Lensing.  Om  Eftermiddagen  Kl.  5 bragte 
„den  gamle,  herlige  Oehlenschlåger"  ham  et  Brev,  Collin  havde 
sendt  ham,  af  følgende  Indhold:  „Hans  Majestæt  Kongen  har  aller- 
naadigst  bevilliget  Hebbel  et  Rejsestipendium  paa  600  Rigsdaler 
aarlig  i to  Aar.*  Med  Taarer  i Øjnene  læste  den  letbevægelige 
Oehlenschlåger  Collins  Billet  for  ham  — han  var  lige  saa  glad  som 
Hebbel  over  det  vundne  Resultat. 

Dette  var  endnu  ikke  officielt,  men  dog  uomstødelig  vist1. 

hardsteins  Verslystspil  „Garrick  i Bristol*.  Medens  Oversættelsen  i sin  Tid  var 
bleven  spillet  paa  det  kgl.  Teater,  hørte  „Garrick  i Frankrig"  til  Digterens  Smer- 
tensbørn. Han  skriver  senere  til  Hebbel  i Paris,  at  „Stykket  bliver  ikke  spillet 
af  samme  Grund,  hvorfor  der  ikke  blev  skudt  med  Kanoner  for  en  Konge:  de 
havde  intet  Krudt,  og  vi  har  ingen  Garrick*. 

1 Resolutionen  viser  sig  ved  Eftersyn  paa  Rigsarkivet  at  være  faldet  d.31te 
Marts.  Der  fandtes  el  Beløb  af  4000  Rigsdaler  til  Disposition.  Dette  fordeltes 
mellem  Hebbel  og  7 andre  Ansøgere ; blandt  disse  var  Niels  W.  Gade. 


Digitized  by  L^ooQle 


Hebbel  og  Danmajk 


647 


Oehlenschlåger  havde  intet  sparet  for  at  faa  Sagen  bragt  til  en 
lykkelig  Afslutning  og  bl.  a.  skrevet  til  Collin,  at  Hebbel  manglede 
vel  ikke  en  Læge,  men  kun  den  rette,  og  han  troede,  Collin 
kunde  være  denne,  hvis  han  havde  en  god  Efterretning. 

Som  med  ét  Slag  var  alt  forandret  for  Hebbel.  Han  saa’  i 
hvert  Fald  nogle  sorgfrie  Aar  i Møde,  og  desuden  mente  Oehlen- 
schlfiger,  at  naar  han  nu  virkelig  rejste  ud,  vilde  han  let  kunne 
erholde  yderligere  600  Daler  — han  havde  som  allerede  nævnt 
ansøgt  om  et  Stipendium  for  tre  Aar. 

Han  var  i en  bevæget  Stemning.  „Jeg  har  takket  Gud  af  min 
dybeste  Sjæl  og  tillige  beskæmmet  holdt  Hænderne  for  Ansigtet,* 
skriver  han  til  Elise,  og  i Dagbogen  tilføjer  han:  „Skulde  man  tro 
det  — jeg  var  nær  ved  at  gaa  til  Sengs  uden  at  optegne  denne 
store,  afgørende  Dag  saameget  som  med  en  Stavelse  i min  Dagbog. 
Nu,  evige  Fader  over  Skyerne  ...  jeg  føler  Din  store  Naade  og 
Byrden  af  de  Pligter,  den  paalægger  mig,  og  jeg  vil  redelig  kæmpe 
og  stræbe." 

Den  officielle  Meddelelse  om  det  bevilligede  Rejsestipendium 
modtog  Hebbel  Lørdag  den  8de  April  fra  Finansdeputationen,  men 
hans  Sygdom  hindrede  ham  i straks  at  gøre  de  skyldige  Visitter; 
han  burde  f.  Eks.  allerede  den  følgende  Mandag  have  opvartet 
Kongen.  Denne  Forsømmelse  var  det  eneste,  som  endnu  pinte  ham. 

Han  var  ellers  i en  lys  Stemning  — Fremtiden  smilte  ham  i 
Møde.  Han  var  sikker  paa,  at  „Judith"  vilde  komme  til  Opførelse 
paa  det  kgl.  Teater  næsten  i sin  oprindelige  Skikkelse  — han 
kendte  jo  ikke  noget  til  Vaudevillens  og  den  glatte  franske  Salon- 
komedies Eneherredømme  paa  den  kgl.  danske  Skueplads,  mod 
hvis  Formfuldhed  hans  billedrige,  ordmættede  Drama  med  al  dets 
Dristighed  og  Symbolik  vilde  støde  an.  Han  haabede  med  Tiden 
paa  en  Professoransættelse  i København  — han  kunde  jo  ikke  ane, 
at  den  slesvig-holstenske  Bevægelse  faa  Aar  efter  vilde  ende  med 
et  Brud. 

Den  29de  April  om  Aftenen  Kl.  6 forlod  han  København,  som 
han  aldrig  skulde  gense,  med  Dampskibet  „Christian  den  ottende", 
for  over  Hamburg  at  drage  paa  den  Udenlandsfærd,  der  kom  til 
at  give  hans  Liv  en  hel  ny  Retning.  „Solen  forgyldte  Byen,  som 
evig  vil  være  mig  dyrebar,"  skriver  han  i Dagbogen.  „Vi  havde 
den  herligste  Rejse  af  Verden.  Skibet  svømmede  af  Sted  som  over 
et  Spejl." 

Hans  Ophold  i København  fik  imidlertid  et  Efterspil  i Pole- 


Digitized  by  L^ooQle 


648 


tybbel  og  Danmark 


mikken  med  J.  L.  Heiberg.  I det  tyske  „ Stuttgarter  Morgenblad  for 
dannede  Læsere*  for  den  25de  og  26de  Januar  1843  havde  Hebbel 
skrevet  en  Artikel  „Et  Ord  om  Dramaet*,  som  P.  L.  Møller  over- 
satte og  fik  trykt  i „Fædrelandet*  (Nr.  1261).  I denne  aforistiske 
Artikel  berørte  Hebbel  saadanne  Spørgsmaal  som  Karaktertegningen 
i Dramaet,  Begrebet  Skyld,  Dramatikerens  Forhold  til  Historien  og 
betragtede  dernæst  det  moderne  tyske  Drama,  særlig  som  han 
kendte  det  fra  Gutzkows  Behandlinger  af  det  sociale  Tema.  Maalet 
for  hans  egne  Bestræbelser  var,  erklærede  han,  et  Drama,  der 
forenede  det  sociale,  historiske  og  filosofiske  Drama  til  en  Helhed 
uden  at  lade  nogen  af  disse  Retninger  have  Overvægten;  abstrakte 
Forklaringer  ansaa’  han  imidlertid  for  unødvendige,  da  „Judith*  og 
„Genoveva*  tydelig  nok  viste,  hvad  hans  Mening  var. 

Mod  denne  Opsats  rykkede  J.  L.  Heiberg  i Marken  umiddelbart 
efter,  at  Oversættelsen  var  fremkommen.  Han  offentliggjorde  i „In- 
telligensblade* for  Juni  1843  en  Artikel  „Det  nyere  Dramas  Opgave*, 
hvori  han  med  stor  Overlegenhed  behandler  Hebbels  Udtalelser  og 
hans  „Judith*.  Han  dvæler  ved  hans  Begrebsforvirring,  hans  halv- 
sande, halvfalske  Paastande  og  finder,  at  „Judith*  er  forkasteligt 
paa  Grund  af  æstetiske  Misgreb.  Heiberg,  der  senere  med  en  saa 
mærkelig  Mangel  paa  Forstaaelse  og  kritisk  Smidighed  slyngede 
sit  Anatema  mod  Henrik  Ibsens  og  Bjørnstjerne  Bjørnsons  første 
dramatiske  Arbejder,  fordi  de  ikke  var  afpassede  efter  hans  stiv- 
nede, æstetiske  Kodeks,  Heiberg,  som  ligesaa  lidt  kunde  imponeres 
af  Shakespeares  „Richard  den  tredje*  som  af  Richard  Wagners 
„Den  flyvende  Hollænder*,  havde  selvfølgelig  kun  Haansord  tilovers 
for  det  særegne,  selvbevidste  og  brusende  Talent,  der  aabenbarede 
sig  i Hebbels  „Judith*  — Hebbel,  hvis  Figurer  senere  saa  ofte 
skulde  blive  sammenlignede  netop  med  Henrik  Ibsens  (Mariamne  i 
„Herodes  og  Mariamne*  f.  Eks.  med  Nora  i „Et  Dukkelyem*).  Hei- 
berg erklærer,  at  Hebbel  under  Udarbejdelsen  af  sit  Stykke  saa 
lidt  har  tænkt  „endog  blot  paa  Muligheden  af  en  Opførelse,  at  han 
siden,  for  at  tilvejebringe  denne,  har  maattet  gøre  et  ganske  andet 
Stykke  deraf.*  Han  har  maattet  udslette  alle  Kraftstedeme  i sit 
Arbejde,  ja  han  har  maattet  berøve  Sujettet  al  Saft  og  Kraft  ved 
med  upraktisk  Forsagthed  at  udviske  Pointen  i det  hele:  Judiths 
personlige  Opofrelse,  som  det  netop  var  Kunsten  at  fremstille  uden 
at  støde  an  mod  Teatrets  Dekorum.  Uden  denne  Opofrelse  er  Judith 
ikke  længere  en  Judith,  men  kan  efter  Heibergs  Mening  lige  saa 
godt  kaldes  en  Charlotte  Corday.  „Dr.  Hebbels  „Judith*  ligner* 


Digitized  by  L^ooQle 


Hebbel  og  Danmark 


649 


— siger  Heiberg  — „efter  den  Operation,  hun  har  undergaaet  for 
at  bringes  paa  Scenen,  et  Isenbodsuhr,  som  Børn  antage  for  et 
virkeligt  Uhr,  da  de  se,  at  det  baade  har  Timetal  og  Visere.* 

Heibergs  Artikel  vakte  Vrede  hos  Hebbels  danske  Venner  — 
særlig  hos  P.  L.  Møller,  der  i et  Brev  til  Hebbel  betegnede  den 
som  en  æstetisk  Skændighed,  han  ikke  skulde  tage  sig  nær. 
Møller  kom  ham  desuden  til  Undsætning  ved  i Julihæftet  af  sit 
lille  Tidsskrift  „Arena*  i Artiklen  „Om  Poesi  og  Drama  med  Hensyn 
til  Prof.  Heiberg,  Ørkenens  Søn  og  Fr.  Hebbels  Tragedier*  at  an- 
gribe Heiberg  — „den  nordiske  Hegel*,  som  han  kalder  ham  — 
i stærke  Ord.  Møller  vil  ikke  „foregribe  Hr.  Hebbel  i hans  Selv- 
forsvar*, men  kun  meddele  den  orienterende  Notits,  at  Heibergs 
Kendskab  til  „Judith*  rimeligvis  kun  skriver  sig  fra  et  ufuldstæn- 
digt Aftryk,  der  hav  været  indsendt  til  Teaterdirektionen  „med  Fore- 
spørgsel, om  en  Oversættelse  af  Stykket  for  vort  Teater  maatte 
ønskes,  hvilket  man  af  Professor  Heibergs  Forhold  til  Teaterdirek- 
tionen kan  slutte,  blev  besvaret  benægtende.*  I Augusthæftet  af 
„Arena*  meddeler  Møller  derpaa  i en  Note,  at  Hebbel  i sit  Svar 
udtømmende  har  gendrevet  Heiberg.  Dette  Svar,  som  Hebbel  selv- 
bevidst kalder  „Mit  Ord  om  Dramaet*,  udkom  i August  hos  Hoff- 
mann  og  Campe  i Hamburg  og  blev  af  Hebbel  tilstillet  Oehlen- 
schlåger,  Møller  og  de  andre  Bekendte  i København.  Med  denne 
Brochure  følte  han,  at  Heibergs  Angreb  var  tilbageslaaet.  Den  9de 
August  noterer  han  i sin  Dagbog:  „Kummerlige  Anskuelser,  mod 
hvilke  jeg  kun  uvilligt  satte  mine  egne.  Aldrig  før  har  jeg  saa 
klart  erkendt,  at  ogsaa  i Ord  maa  Uskyldighed  respekteres,  og  at 
den,  der  tager  det  med  Vold,  kan  avle  hvilken  som  helst  Bastard 
med  det.*  Ligesom  P.  L.  Møller  fremhævede  Hebbel,  at  den  „Ju- 
dith*, Heiberg  talte  om,  ikke  var  det  Stykke,  som  Hoflmann  og 
Cambe  havde  forlagt,  men  Manuskriptet  til  Teaterbearbejdelsen. 
Dette  Manuskript,  som  ikke  Forfatteren  selv,  men  P.  L.  Møller  havde 
indleveret  til  Teaterdireklionen,  har  Heiberg  lært  at  kende  gennem 
sin  Stilling  ved  Teatret.  Men  hvor  har  han  kunnet  vove  at  recen- 
sere et  Akstykke,  som  han  kun  var  kommen  i Besiddelse  af  i sin 
Egenskab  af  Embedsmand?  Dommen  over  en  saadan  Fremgangs- 
maade  giver  sig  af  sig  selv.  Og  grundig  og  bestemt,  støttet  til 
Schelling,  hvis  Filosofi  han  fra  sin  tidlige  Ungdom  havde  hyldet, 
udvikler  han  sine  Anskuelser  om  Kunst. 

Ja!  Hebbel  kunde  med  god  Grund  skrive,  at  han  havde  til- 
bageslaaet Angrebet.  Over  for  den  danske  Hegel,  hvis  Udtalelser, 


Digitized  by  LjOOQle 


650 


Hebbel  og  Danmark 


som  P.  L.  Møller  bemærker,  synes  at  tyde  paa,  at  det  Hegel’ske 
Pæretræ  ikke  bærer  de  samme  Frugter  paa  denne  og  hin  Side 
Elben,  stod  han  virkelig  som  en  Triumfator,  og  ban  ignorerede 
derfor  ogsaa  ganske  det  »Gensvar  til  Dr.  Hebbel*,  Heiberg  indryk- 
kede i Oktoberhæftet  af  sine  „Intelligensblade*.  Heiberg  er  saa 
overlegen  som  nogen  Sinde.  Hebbel  er  ham  kun  „en  Doktor 
Hebbel*,  hvis  Navn  hidtil  har  været  Publikum  aldeles  ubekendt. 
Naturligvis  fører  han  Calderon  i Ilden  og  bevæger  sig  for  øvrigt 
inden  for  den  Hegel’ske  Systematiks  snævre  Grænser. 

Men  paa  det  Tidspunkt,  denne  Opsats  blev  offentliggjort,  var 
Hebbel  allerede  langt  borte  fra  det  danske  Monarkis  Grænser.  Den 
8de  September  havde  han  forladt  Hamburg  for  at  rejse  til  Paris. 
Her  fuldendte  han  „Maria  Magdalene*,  der,  ligesom  det  var  plan- 
lagt i Munchen  og  paabegyndt  i København,  nu  ogsaa  tilendebragtes 
paa  Rejse.  Uden  først  at  have  indhentet  den  fornødne  Tilladelse 
i København  tilegnede  Hebbel  Kong  Kristian  den  ottende  sit  Drama 
„i  dybeste  Ærefrygt*,  thi  naar  han  spurgte  sig  selv,  hvem  der 
havde  smeddet  hans  nuværende  Lykke,  maatte  Svaret  lyde: 

„Du  warst  es,  Herr  und  Ftlrst!  Lass  dir’s  gefallen, 
dass  ich  zum  Danke  jetzt  dies  kleine  Bild, 
vielleicht  das  einfach-schlichteste  von  allen, 
worin  sich  mir  das  Welt-Geschick  enthttllt, 
dir  bringe,  und,  wenn  sich’s  fUr  KOnigs-Hallen 
auch  schlecht  nur  eignet,  sei  ihm  dennoch  mild. 

Es  ist  des  neuen  Frtlhlings  erstes  Zeichen, 
und  als  das  er  s te  durfte  ich’s  Dir  reichen!* 

I November  fik  Hebbel  — hvad  der  kan  ses  af  hans  Dagbog  — 
Besøg  af  selve  „Gorsar* -Redaktøren  Goldschmidt,  hvem  P.  L.  Møller 
havde  anbefalet  til  sin  tyske  Ven.  Hebbel  betegner  ham  som  „en 
indtil  Entusiasme  af  Paris  henrykt  ung  Mand,  der  med  største 
Naivetet  tilstod,  at  min  Judith  havde  drevet  ham  til  Paris,  da 
han  her  haabede  ogsaa  at  kunne  skrive  et  stort  Digterværk:  Judas 
Macabæus.* 

Da  Hebbel  Skærtorsdag  1844  ved  sin  Hjemkomst  fra  Vædde- 
løbene paa  Kaféen  læste  Dagens  Aviser,  erfarede  han  Thorvaldsens 
pludselige  Død!  Den  gjorde  et  overvældende  Indtryk  paa  ham. 
„Saaledes  dør  Guderne.  Saaledes  døde  Goethe,  Shakespeare,  — 
saaledes  vilde  vi  alle  dø,  hvis  Livet  udviklede  sig  naturligt.  Gaar 
i Teatret,  tager  Plads,  lever  — er  død!  I min  første  Forfærdelse 
blandede  der  sig  straks  Misundelse,*  skriver  han.  De  forskellig- 


Digitized  by  L^ooQle 


Hebbel  og  Danmark 


651 


artede  Indtryk  formede  sig  til  Poesi:  det  skønne  Digt  „En  Spadsere- 
tur i Paris".  Efter  at  have  dvælet  ved  Dagens  brogede  Oplevelser 
skildrer  Hebbel,  hvorledes  alle  Kejserstole  nu  staar  tomme.  Vernet 
og  Cornelius  kan  ikke  maale  sig  med  Raphael;  hvad  er  Meyerbeer 
mod  Beethoven ! Ogsaa  Goethe  er  borte.  Og  nu  følger  Thorvaldsen, 
den  sidste  maaske  i den  Række,  som  har  slaaet  græsk  Ild  af  Mar- 
moret. Paa  hans  Grav  lægger  Digteren  en  Krans,  broget  som 
Dagen  har  flettet  den  af  vilde  Blomster  med  og  uden  Duft. 

Fra  Oehlenschlåger  modtog  Hebbel  et  Par  Breve,  hvori  han 
bestemt  blev  advaret  mod  at  gifte  sig  med  Elise  Lensing,  da  det 
maatte  anses  for  tvivlsomt,  om  han,  hvis  han  vendte  tilbage  til 
Hamburg  og  holdt  Bryllup,  kunde  beholde  Stipendiet  I alt  Fald 
maatte  han  saa  opgive  ethvert  Haab  om  Forlængelse.  Brylluppet 
blev  da  heller  ikke  til  noget.  Førend  han  nu  fortsatte  Rejsen  til 
Rom,  kom  Oehlenschlåger  til  Paris,  venlig  som  altid  mod  sin  tyske 
Ven,  men  dog  mere  tilbageholdende  end  i København,  lidt  kølig  — 
en  Forapdring,  Hebbel  ikke  kunde  forklare  sig. 

I Rom,  hvor  han  af  Gurlitt  føres  ind  i de  danske  Kunstneres 
Kreds,  bliver  han  af  disse  ganske  betragtet  som  Lalidsmand  og 
deltager  i deres  Julegilde.  Da  han  senere  kommer  til  Neapel, 
træffer  han  og  Hermann  Hettner  sammen  med  Professor  J.  L.  Us- 
sing,  der  netop  paa  denne  Tid  (1845)  omgikkes  en  Del  med  disse 
to  Mænd,  der  interesserede  og  fængslede  ham.  De  tilbragte  en 
lystig  Augustaften  i Café  di  Europa,  hvor  Caprivinen  kom  paa 
Bordet  og  Stemningen  blev  høj.  Hebbels  og  Hettners  lystige  og 
højrøstede  Tale  tiltrak  sig  Italienernes  Opmærksomhed,  medens 
Ussing  holdt  sig  rolig  tilbage. 

Hebbels  Italia-Færd  endte  for  saa  vidt  med  en  Dissonans,  som 
han  ikke  fik  Stipendiet  fornyet  af  den  danske  Regering1 2.  Grunden 


1 Hebbels  Ansøgning  til  Kongen,  dateret  Rom  den  20de  December  1844, 
har  hidtil  været  ubekendt,  men  er  nu  fundet  paa  Rigsarkivet  Efter  at  have 
firemhævet,  at  de  to  sidste  Aar  har  været  de  skønneste  og  mest  indholdsrige, 
han  nogen  Sinde  har  levet,  beder  Hebbel  indtrængende  om  Fornyelse  af  Stipen- 
diet for  endnu  et  Aar.  Sker  det  ikke,  kan  han  ikke  til  Foraaret  komme  videre, 
ja  vil  ikke  engang  have  Penge  til  Hjemrejsen,  thi  4 Maaneder  af  de  uvurderlige 

2 Aar  blev  han  af  Sygdom  holdt  tilbage  i Hamburg.  I Følelsen  af,  hvilken  Be- 
tydning det  vil  have  for  ham,  at  han  i disse  Aar,  samtidig  med  at  han  nyder, 
forøger  sin  Viden,  i Overbevisningen  om,  at  Italien  giver  Kunstneren  den  egent- 
lige Indvielse,  udtaler  han  det  Haab,  at  Kongen  vil  dele  denne  Overbevisning, 
ikke  nære  Mistillid  til  hin  Følelse,  og  hengiver  sig  til  den  tillidsfulde  Forvent- 
ning, at  Majestæten  naadigst  vil  forny  Stipendiet. 


Digitized  by  L^ooQle 


652 


Hebbel  og  Danmark 


hertil  maa  vistnok  delvis  søges  i det  Brud  paa  Etiketten,  han 
havde  gjort  sig  skyldig  i ved  sin  Dedikation  af  » Maria  Magdalene“. 
Det  eneste,  han  opnaaede,  var  100  Speciedaler  til  Hjemrejsen,  en 
Begunstigelse,  hvorover  han  til  at  begynde  med  var  saa  rasende, 
at  han  paa  ingen  Maade  vilde  modtage  Beløbet. 

Han  bosatte  sig  nu  i Wien,  levede  her  til  sin  Dødsdag  paa 
det  danske  Pas,  han  havde  faaet  udstedt  til  Rejsen,  og  kom  der- 
ved let  gennem  Revolutionsaarets  Storme.  Men  hans  Følelser  over 
for  Danmark  blev  under  Indtrykket  af  det  slesvig-holstenske  Røre 
alt  andet  end  venlige.  Dog  angreb  Kong  Kristian  den  ottendes 
Død  ham  stærkt,  da  han  ganske  uforberedt  modtog  Budskabet,  ja 
han  blev  saa  dybt  rystet,  at  han  maatte  gaa  en  ensom  Tur  for  at 
blive  Herre  over  sin  Bevægelse.  I Dagbogen  hedder  det  videre: 
»Jeg  var  knyttet  til  ham  med  Taknemmelighedens  Baand.  Thi  hvis 
han  ikke  for  min  Skyld  havde  gjort  en  Undtagelse  fra  Reglen  om, 
at  Rejsestipendier  kun  kan  tildeles  dem,  der  har  studeret  ved  et 
af  Landets  Universiteter,  saa  vilde  jeg  næppe  være  kommen  til 
Frankrig  og  Italien.  Det  føler  man  dobbelt  og  tredobbelt  i et 
saadant  Øjéblik.  “ 

Da  det  slesvig-holstenske  Oprør  saa  udbrød,  var  Hebbels  Stand- 
punkt hurtig  valgt.  Han  forudsaa’,  at  Krigen  vilde  koste  meget 
Blod,  »men  Danmark  er  fortabt,  og  Slesvig-Holsten  tilhører  i Dag 
Tyskland,  saa  vist  som  det  allerede  for  5 Aar  siden,  da  jeg  var  i 
København,  tilhørte  Tyskland.*  Efter  hans  Opfattelse  var  der  ingen 
anden  Fremtid  for  Danmark  end  at  indordne  sin  Politik  under  den 
tyske,  »saa  kan  det  engang  komme  til  at  udgøre  en  statelig  tysk 
Provins.* 

Endnu  i 1846  havde  Hebbel  vekslet  Breve  med  Oehlenschl&ger, 
men  ved  den  danske  Digters  Død  er  hans  Udtalelser  mærkelig  kølige. 
Under  6te  Februar  1850  staar  der  i hans  Dagbog* kun  disse  Ord: 
»Jeg  erfarer  netop  af  Rigstidende,  at  Oehlenschlåger  er  død.  Han 
har  i København  ædel-menneskelig  gjort  mig  store  Tjenester.  I 
den  Forstand,  hvori  han  vist  har  ønsket  det,  kunde  jeg  ikke  være 
ham  taknemmelig,  thi  som  Digter  kunde  jeg  ikke  stille  ham  saa 
højt,  som  han  stillede  sig  selv.  Men  gerne  vil  jeg  aabent  bekende, 
hvad  jeg  var  ham  skyldig.*  Det  kan  ikke  nægtes,  at  man  med 
Hebbels  Udtalelser  i 1843  i frisk  Minde,  nok  kunde  have  ventet 
varmere  Deltagelse  nu  ved  Oehlenschlågers  Død. 

Til  sin  sidste  Time  vedblev  Hebbel  at  være  en  lidenskabelig 
Slesvig-Holstener  — denne  Lidenskabelighed  havde  hans  Køben- 


Digitized  by  L^ooQle 


Hebbel  og  Danmark 


653 


havner-Ophold  og  Københavner-Venner,  al  dansk  Velvilje  ikke  for- 
maaet  at  dæmpe.  Endnu  faa  Dage  før  han  døde  — Dødsdagen 
var  den  12te  December  1863  — sagde  han:  »Havde  jeg  blot  været 
rask,  saa  vilde  jeg  allerede  nu  have  været  hos  Hertugen  af  Augu- 
stenborg for  at  hjælpe  ham.“ 

Men  han  skyldte  Danmark  stor  Taknemmelighed  — det  er 
ogsaa  Grundtonen  i hans  Ord  ved  Kong  Kristian  den  ottendes  Død. 
Dagene  i København  og  det  lykkelige  Resultat  af  Oehlenschlågers 
og  Collins  Bestræbelser  til  hans  Bedste  bragte  ham  ud  over  det 
døde  Punkt,  hjalp  ham  fra  Nordens  Taage  til  Italiens  Sol,  i hvis 
Glød  han  modnedes  til  Digter. 

Havde  Kong  Kristian  den  ottende  ikke  givet  ham  Rejsestipen- 
dium, vilde  han  uden  al  Tvivl  være  bleven  gift  med  Elise  Lensing 
og  henvist  til  en  kummerlig  Eksistens  i Hamburg.  Nu  brød  han 
denne  Lænke  og  reddede  sig  ind  i andre  Livsforhold,  ind  i et 
lykkeligt  Ægteskab  med  en  højt  begavet  Kvinde,  den  endnu  i en 
Alder  af  87  Aar  levende  tidligere  Burgteaterskuespillerinde  Christine 
Engehausen. 

. . . Kun  som  et  Meteor  strejfer  Hebbel  Danmarks  Horisont. 
Hans  Forbindelse  med  os  bliver  afbrudt  af  de  politiske  Bevægelser, 
hvis  Arnested  er  selve  den  Provins,  hvor  han  saa’  Lyset,  og  som 
hvis  Ætling  han  altid  følte  sig.  Men  hans  Ophold  i København  er 
ved  sine  Resultater  et  af  de  mest  afgørende  Momenter  i hans  Liv, 
og  naar  man  derfor  som  Dansk  studerer  hans  Levned  og  Digtning, 
er  man  tilbøjelig  til  at  understrege  den  københavnske  Vinter  1842 
—43  som  særlig  betydningsfuld  og  følgerig. 


Carl  Behrens 


Digitized  by  L^ooQle 


JAPANS  UDVIKLING 


en  19.  November  1867  nedlagde  den  sidste  Shogun, 
Japans  „ Krigsherre  hvis  Embede  havde  eksisteret 
i henved  8 Aarhundreder  og  i de  sidste  200  Aar 
været  arveligt  i den  mægtige  Tokugava  Elan,  sin 
Kommandostav  i Mikadoens  Hænder  og  tilbagegav 
derved  denne,  om  hvis  suveræne  Overhøjhed  der 
forøvrigt  aldrig  havde  været  opkastet  nogen  som  helst  Tvivl,  hele 
Magten,  Æren  og  Riget.  I Løbet  af  de  Aarhundreder,  hvori  Sho- 
gunerae  havde  usurperet  Regeringen  og  styret  Japans  Anliggender 
fra  Jeddo  eller  Tokio  o:  „den  østlige  Hovedstad*,  var  Mikadoens 
verdslige  Herredømme  efterhaanden  svundet  ind  til  blot  en  Skygge, 
og  „Solens  Sønner*,  Efterkommerne  i lige  Linie  af  et  halvtredje 
tusind  Aar  gammelt  Dynasti,  levede  næsten  som  Fanger  i deres 
Palads  i Kioto,  Japans  oprindelige  Hovedstad,  omgivet  af  et  talrigt 
Hof  af  gamle  Adelsslægter,  „Kugos*,  og  fordrivende  Tiden  med 
Iagttagelsen  af  et  minutiøst  og  indviklet  Ceremoniel,  halvt  af  en 
religiøs,  halvt  af  en  verdslig  Natur,  men  uden  nogen  som  helst  di- 
rekte Deltagelse  i Styrelsen  af  Regeringen.  Fra  ældgammel  Tid 
var  Landet  delt  imellem  en  Række  Daimio’er  eller  Lehnsfyrster, 
der,  hver  i sin  Provins,  administrerede  Loven,  Retten  og  Fi- 
nanserne som  ligesaa  mange  Smaafyrster,  kun  med  Forpligtelse 
til  at  anerkende  Shogunens  Førstestilling  — Mikadoens  Suverænitet 
betragtedes  som  en  Selvfølge — i hvilken  Anledning  de  maatte  tilbringe 
en  Halvdel  af  Aaret  i deres  Paladser  i Tokio,  og  dér  efterlade 
deres  Familier  som  Gidsler  den  anden  Halvdel,  naar  de  drog  til 
deres  Lehn  ude  i Landet.  Daimio’emes  Magt  støttedes  af  deres 


Digitized  by 


Google 


Japans  Udvikling 


655 


Tilhæng  #af  „Samurais14,  en  underordnet  Adel-  og  Soldaterstand, 
hvis  eneste  Beskæftigelse  var  Krigen,  hvorfor  de  underholdtes  paa 
deres  Lehnsherrers  Bekostning,  ledsagede  disse  overalt,  ligesom  i 
Europa  i Middelalderen  Fyrsternes  Følge  af  Riddere  og  Svende, 
og  nød  det  Privilegium  at  bære  Vaaben,  de  bekendte  to  Sværd, 
et  langt  og  et  kort,  der  kendetegnede  deres  Stilling  og  socialt 
hævede  dem  over  Borger  og  Bonde.  Agerdyrkning  var  Landets 
Livskilde,  og  Bønderne  Daimioemes  og  Adelens  Livegne,  medens 
Industri  og  Handel  kun  førte  en  kummerlig  Tilværelse  i Skygge 
af  Lehnsfyrstemes  befæstede  Borge,  der  ogsaa  sædvanlig  dannede 
Midtpunktet  for  Byerne,  hvor  Købmændene  og  Haandværkeme 
drev  deres  Bedrift  under  de  mægtige  adelige  Herrers  Beskyttelse. 
Daimioerne  var  samtidig  anerkendte  Beskyttere  af  Videnskab,  Litte- 
ratur og  Kunst,  der  opelskedes  paa  deres  Slotte,  som  Planter  i 
Drivhuse,  og  hvor  der  skabtes  de  Biblioteker,  Museer  og  Kunst- 
samlinger, hvoraf  Europa  har  hentet  uvurderlige  Skatte  og  hvad 
Kunsten  angaar  lært  saa  meget  i de  sidste  halvhundrede  Aar. 

Det  beror  paa  en  stor  Fejltagelse,  naar  det  antages,  at  Japan 
har  lært  alt  hvad  det  kan  af  Europa,  og  at  Landet  og  Folket 
dannede  et  uopdyrket  og  goldt  Felt,  forinden  Europæernes  An- 
komst, der  jo  forøvrigt  kun  hører  Qaarsdagen  til,  historisk  talt. 
Tværtimod,  Japanerne  var,  og  havde  i Aarhundreder  forinden 
været,  et  højt  civiliseret  og  fint  kultiveret  Folk,  der  ganske  vist 
havde  hentet  en  stor  Del  af  sin  Civilisation  og  sin  Kultur  fra  sin 
vestlige  Nabo  Kina,  men  som  forlængst  havde  traadt  sine  Børne- 
sko, og  var  slaaet  ind  paa  sine  egne  Udviklings-Veje.  Alene  den 
Omstændighed,  at  Landet  havde  besiddet  et  velordnet  Regerings- 
system  mange  Aarhundreder  før  den  kristelige  Tidsregning,  og  et 
Dynasti,  der  med  historisk  Vished  daterer  sig  mindst  2500  Aar 
tilbage  i Tiden,  tyder  herpaa,  og  støttes  af  saadanne  andre  hi- 
storiske Data  som  at  den  første  Folketælling  i Landet  fandt  Sted 
Aar  86  før  Kristi  Fødsel;  at  regulær  Postbefordring  kendtes  et 
Aarhundrede  senere;  at  Silkeavlen  indførtes  fra  Kina  omtrent  paa 
samme  Tid,  Thedyrkningen  i det  ottende  Aarhundrede,  da  Japa- 
nerne allerede  var  en  søfarende  Nation  og  sendte  sine  søgaaende 
Djunker  til  Kina  og  Korea.  Paa  den  Tid  strøg  en  Renæssance 
Periode  over  Landet,  rimeligvis  baaret  af  en  stærk  kinesisk  Ind- 
flydelse, saa  at  den  intellektuelle  Udvikling  og  den  følgerigtige 
Tanke-Evne,  der  er  Særkendet  for  den  japanske  Nationalkarakter, 


Digitized  by  L^ooQle 


656 


Japans  Udvikling 


til  syrende  og  sidst  maaske  har  sit  Udspring  fra  de  store  kinesiske 
Filosoffer,  hvis  Værker  paa  dette  Tidspunkt  overførtes  til  Japan  i 
Rendyrkning,  medens  det  kinesiske  Skriftsprog  tog  Nationen  fangen, 
og  endnu  den  Dag  idag  danner  Udtryksformen  for  Japanernes  lite- 
rære Bestræbelser,  og  deres  akademiske  Skriftsprog. 

Fra  denne  Genfødelsestid  daterer  sig  da  ogsaa  de  Hoved- 
Principper,  hvorpaa  hele  Nationens  Liv  har  været  bygget  og  endnu 
hviler,  og  som  kan  sammenfattes  i Sætningerne:  Statsborgerens 
første  Pligt  er  at  ofre  sine  private  Interesser  for  Samfundets; 
uden  Sammenhold  og  Samvirken  udrettes  intet  stort;  Regeringen 
er  til  for  Folkets  Skyld,  og  Embedsmanden  er  Folkets  Tjener;  Kejse- 
ren repræsenterer  Nationen,  og  hans  Person  er  derfor  hellig,  en 
Mand  skylder  sit  Fædreland  og  sin  Kejser  alt. 

Disse  Læresætninger,  der  har  været  det  japanske  Folks  Lede- 
stjerner i halvhundrede  Generationer,  og  som,  Slægt  efter  Slægt, 
er  blevet  indpodet  Børnene  i Hjemmet,  i Skolerne,  og  i alle  Sam- 
fundslag uden  Undtagelse,  danner  maaske  Nøglen  til  Forstaaelsen 
af  den  japanske  Nationalkarakter  og  Løsningen  paa  den  gaadefulde 
og  for  europæiske  Hjerner  næsten  ufattelige  Offerberedvillighed  og 
Entusiasme,  hvormed  en  enestaaende  politisk  og  social  Omvælt- 
ning er  foregaaet  i Japan  indenfor  et  saa  kort  Tidsspand  som  en 
enkelt  Slægts  Levetid,  og  uden  de  voldsomme  Krampetrækninger, 
der  andetsteds  i Verden  ufejlbarlig  har  ledsaget  lignende  Begiven- 
heder. 

Allerede  i det  interessante  Dokument,  hvormed  den  sidste 
Shogun  ledsager  sin  Frasigelse  kommer  den  nævnte  Grundop- 
fattelse til  Orde.  „Vore  Forbindelser  med  fremmede  Nationer,* 
skriver  han,  „udvides  daglig,  og  vor  Udenrigspolitik  fordrer,  at 
hele  Landet  støtter  den.  Derfor  maa  det  gamle  Regimente  om- 
ordnes og  Regeringen  maa  udelt  tilbagegives  Kejseren.  Hele  Rigets 
Raad  maa  samles,  og  dets  vise  Afgørelse  maa  træffes.  Kun  naar 
vi  af  fuldt  Hjerte  staar  sammen  for  at  beskytte  og  bevare  Riget 
med  al  vor  Styrke  vil  vi  være  istand  til  at  indtage  vor  Plads  i 
Nationernes  Række.  Heri  hviler  hele  vor  Pligt  imod  Fædre- 
landet. “ 

Det  samme  Syn  gør  sig  gældende  i det  Manifest,  som  Mika- 
doen straks  efter  udsteder,  og  hvori  det  hedder: 

„Efter  nøje  Overvejelse  staar  det  for  Os  som  den  vigtigste 
Pligt  for  høje  og  lave  at  forene  sig  samdrægtigt  i Forstaaelsen 


Digitized  by  L^ooQle 


Japans  Udvikling 


657 


af  Tidens  Krav,  og  at  gaa  Haand  i Haand  til  det  store  Værk: 
at  udføre  en  national  Reformation.* 

Manifestet,  der  bærer  Vidnesbyrd  om  Kejser  Mutsu  Hitos 
Statsmandskløgt  og  vide  Syn,  tilraader  at  stifte  et  nært  Bekendt- 
skab med  fremmede  Lande  ved  at  besøge  disse  og  sætte  sig  ind  i 
deres  Styrelse  og  Institutioner,  civile  som  militære,  sammenligne 
dem  med  Japans,  og  uden  Tøven  eller  Frygt  kaste  overbord  al 
unyttig  og  hæmmende  Ballast  og  tage  ny  Ladning  ombord,  saa  at 
det  japanske  Statsskib  kan  sættes  istand  til  at  trodse  Tidens 
Storme  og  føre  Nationen  fremad  til  Udvikling  i den  Retning,  som 
Tidens  Krav  fordrer. 

Den  14.  April  1869  indgiver  de  118  Daimio'er  en  fælles  An- 
søgning til  Mikadoen,  hvorved  de  paa  én  Gang  afgiver  deres  Lehn, 
deres  Magt  og  deres  Indtægter,  som  beløb  sig  til  over  500  Milli- 
oner Kroner  aarlig,  og  nogle  Maaneder  senere  følger  Overhovederne 
for  de  258  gamle  Adelsslægter  efter.  Feudalismen,  som  havde 
eksisteret  i Japan  i henved  tusind  Aar,  bliver  udslukket  som  et 
Lys  der  blæses  ud,  og  Bæreme  deraf  træder  tilbage  fra  deres  op- 
højede Pladser,  ned  imellem  Folket,  uden  at  forlange  eller  mod- 
tage anden  Erstatning  end  en  forholdsvis  ringe  Pension  af  Staten. 
Deres  hundrede  Tusinder  Samurai  Tilhængeres  Underhold  blev 
overtaget  af  denne,  der  derved  paadrog  sig  en  Byrde  paa  henved 
40  Millioner  Kroner  aarlig,  indtil  d.  29.  August  1871,  da  et  kejser- 
ligt Dekret  med  de  faa  Ord:  .Klanerne  er  afskaffede,  Præfekturer 
oprettes  i deres  Sted*,  fuldbyrdede  Revolutionen  og  med  hele 
Standens  frivillige  Samtykke  erstattede  Forpligtelsen  til  dens  Under- 
hold med  en  Pension  paa  nogle  faa  Øre  om  Dagen.  Tusinder  og 
atter  Tusinder  bragte  sig  selv  frivillig  til  Bettelstaven  og  var  fra 
nu  af  henvist  til  at  ernære  sig  af  deres  Hænders  Gerning,  hvoraf 
Følgen  var,  at  de  af  dem,  som  ikke  fandt  Ansættelse  under  Re- 
geringen, eller  i Hæren  og  Flaaden,  der  for  Størstedelen  skabtes  af 
dette  udmærkede  Materiale,  gik  over  i Handelens  og  Haandværkets 
Tjeneste  og  dermed  tilførte  disse  hidtil  foragtede  Stænder  nyt 
Blod  og  ny  Kraft,  hvad  der  ikke  undlod  at  øve  sin  store  Ind- 
flydelse paa  den  Udvikling,  som  de  paafølgende  Aar  førte  med 
sig  under  en  vældig  Anstrengelse  af  de  mange  løsslupne  ny  Kræfter. 
Samtidig  med  Samurai-Klassens  Udslettelse  af  det  japanske  Sam- 
fund, arrangerede  Regeringen  sig  med  de  tidligere  Daimioer  og 
Adelige  om  en  Kapitalisering  af  deres  Pensioner,  hvilket  kostede 
Landet  ikke  mindre  end  700  Millioner  Kroner,  som  afbetaltes 

Tilskueren  1904  4 2 


Digitized  by  LjOOQle 


658 


Japans  Udvikling 


med  „bonds“,  og  hvoraf  der  ved  Udgangen  af  1903  kun  resterede 
en  Balance  af  henved  40  Millioner. 

Kun  tre  Dage  efter  Daimioernes  Afgivelse  af  deres  Lehn,  den 
17.  April  1869,  blev  følgende  5 Hovedpunkter  som  Grundlaget  for 
Japans  fremtidige  Styrelse  og  Politik  fastslaaet  af  el  Raad  bestaaende 
af  de  aftraadte  Lehnsfyrster  under  Mikadoens  Forsæde: 

1.  Der  skal  dannes  en  raadgivende  Forsamling,  og  alle  Beslutninger 
skal  afgøres  efter  Folkets  Ønsker. 

2.  Principperne  for  saavel  social  som  politisk  Viden  skal  nøje  og 
fortfarende  studeres  af  alle  Klasser. 

3.  Enhver,  der  tøører  til  Samfundet,  skal  hjælpes  til  fuld  Handlefri- 
hed i gode  og  lovlige  Formaal. 

4.  Alle  gamle  unyttige  Skikke  skal  afskaffes,  og  den  samme  Upar- 
tiskhed og  Ret  for  alle,  som  vi  ser  i Naturen,  skal  antages  9om 
Statens  Grundvold. 

5.  Visdom  og  Kundskab  skal  eftersøges  overalt  i den  civiliserede 
Verden  med  det  Formaal  herpaa  at  opbygge  Statens  Grundvold. 

Den  ny  Æra,  der  indviedes  ved  denne  Beslutning  blev  ikke 
for  intet  døbt  Meji  (Oplysningens)  Æra,  under  hvilket  Navn  den 
nuværende  Regering  er  kendt  og  den  ny  Tidsregning  indstiftet. 
Og  det  blev  ikke  ved  Beslutningens  Ord  alene.  En  sand  Begejstring 
dikteret  af  den  Fædrelandskærlighed,  der  er  Japanerens  virkelige 
Religion,  greb  alle  Stænder.  Fremskridtspartiet,  der  repræsenteredes 
af  selve  Mikadoen,  fik  fuld  og  ubetinget  Tilslutning  af  hele  Landets 
Intelligents  og  af  alle  oplyste  Klasser  uden  nogen  smaalig  Und- 
tagelse. Ogsaa  Tilhængerne  af  Shinto-Læren,  som  i Mikadoen  ser 
deres  Gud  og  Kilden  til  al  Ære  og  Autoritet,  sluttede  sig  uforbe- 
holdent til  Bevægelsen  og  underkastede  sig  uden  at  kny  den  ny 
Tingenes  Tilstand. 

Intet  Sted  i Verdens  Historie  kendes  der  vel  et  Tilfælde  som 
dette,  hvor  en  politisk,  social  og  økonomisk  Omvæltning  saa  grun- 
dig, saa  alt  betydende,  og  saa  dybt  og  vidt  rækkende  i sine  Følger 
er  foregaaet,  ikke  alene  ublodig  og  uden  Modstand  fra  de  Stænder, 
som  afgav  hele  Magten  og  alle  Fordelene,  — Æren,  Indflydelsen 
og  Pengene,  — men  endogsaa  paa  Opfordring  af  disse  samme 
Stænder,  hvis  eneste  Motiver:  Kærlighed  til  Fædrelandet  og  Pietet 
for  Herskeren  synes  at  ligge  saa  langt  udenfor  Omraadet  af  de 
samme  Begreber,  saaledes  som  disse  forstaas  i andre  Lande,  at 
de  nødvendigvis  maa  betragtes  som  en  Slags  Religion,  Fanatisme 


Digitized  by  L^ooQle 


Japans  Udvikling 


659 


om  man  vil,  enestaaende  i sin  Slags  og  tildels  uforstaaelig  for 
Europæernes  Hjerner. 

Men  heller  ingen  Tid  i Verdens  Historie  har  et  Land  og  en 
Nation  befundet  sig  under  saa  sære  Vilkaar  og  saa  modent  og 
forberedt  til  at  modtage  Indtryk  udefra  som  i det  psykologiske 
Øjeblik,  da  det  utaalmodige  og  — havesyge  Vest,  i Skikkelse  af 
den  amerikanske  Admiral  Perry  i Sommeren  1853  bankede  paa 
Østens  lukkede  Porte  og  bød  det  gamle  Japan  at  aabne  for  ny 
Indflydelser  og  ny  Paavirkninger  udefra  — fra  det  Europa,  hvor- 
fra Landet  og  Nationen  med  velberaad  Hu  havde  ladet  sig  af- 
lukke i Aarhundreder,  netop  fordi  den  betragtede  alt  der  kom  der- 
fra som  værende  af  det  onde  og  Vestens  Nationer  som  Barbarer 
og  lavere  stillede  Væsner,  af  hvis  Omgang  kun  Nedværdigelse  og 
Skade  kunde  følge.  Fra  1658,  da  kristne  katolske  Missionærers 
misforstaaede  Begejstring  og  overdrevne  Iver  for  at  paaføre  Ja- 
panerne deres  Tro  havde  ført  til  Borgerkrig  og  Oprør  i Landet 
og  til  Brud  paa  de  nationale  Grundbegreber:  Sammenhold  og  Ly- 
dighed mod  Regeringen,  samt  til  en  blodig  Kristenforfølgelse,  og 
indtil  1853,  havde  Japan  været  aflukket  for  Yderverdenen.  Det 
var  under  Dødsstraf  forbudt  Fremmede  at  besøge  Landet,  og  Ja- 
panerne at  udvandre.  Kun  nogle  faa  Hollændere  fik  som  en  ene- 
staaende Undtagelse,  Tilladelse  af  Daimion  afKiushu  til  at  bosætte 
sig  paa  den  lille  0 Deshima  ved  Nagasaki  og,  under  store  Forbe- 
hold, at  drive  en  indskrænket  Handel.  Det  var  forment  Japanerne 
at  bygge  søgaaende  Skibe,  eller  Fiskerne  at  vove  sig  saa  langt  til 
Søs,  at  de  tabte  Land  af  Syne;  og  selv  med  Kina  og  Korea  var 
alt  Samkvem  afbrudt  i denne  Periode.  Landet  havde  levet  i Fred 
og  frit  for  indre  Stridigheder  i de  to  Hundrede  Aar,  og  Folkets 
gamle  nedarvede  krigeriske  Instinkter  og  Egenskaber  var  ifærd 
med  at  tabe  sig  og  vige  Pladsen  for  Indolens  og  Uvirksomhed. 
Saa  kom,  som  et  Lyn  fra  en  klar  Himmel,  Admiral  Perrys  Til- 
synekomst ved  Uraga  paa  Kysten  af  Kiushu.  Guvernøren  af  Sa- 
gami, i hvis  Provins  de  tre  amerikanske  Krigsskibe  dukkede  frem 
med  et  Forlangende  om  Afslutningen  af  en  Handelstraktat,  refe- 
rerede det  frække  og  uhørte  Forlangende  til  Shogunen  i Tokio,  og 
denne,  hvis  Indflydelse  netop  paa  dette  Tidspunkt  var  i stærk 
Nedgang  som  en  Følge  af  den  lange  foregaaende  uvirksomme 
Fredsperiode,  lod  sig  skræmme  af  Amerikanernes  Trudsel  om  at 
de  vilde  benytte  Magt,  hvis  man  afslog  deres  Forlangende.  Imod 
Mikadoens  Ønske  lod  han  Guvernøren  af  Sagami  afslutte  den 

42* 


Digitized  by  L^ooQle 


660 


Japans  Udvikling 


ønskede  Traktat  for  at  vinde  Tid,  og  Amerikanerne  sejlede  bort  med 
deres  Bytte  og  Løfte  om  at  komme  igen.  Saa  fulgte,  som  en  uundgaae- 
lig  Følge  af  den  amerikanske  Traktat,  Afsluttelsen  af  lignende  Trak- 
tater med  andre  fremmede  Stater,  Ankomsten  af  fremmede  Ge- 
sandter og  Købmænd,  genoptaget  Samkvem  med  Europæerne  og 
en  voksende  Uvilje  og  Had  imod  disse,  der  gav  sig  Udslag  i gen- 
tagne Mord  paa  enkelte  Personer  og  kulminerede  i Bombarde- 
mentet af  Kagashima  i August  1863  og  af  Forterne  ved  Shimono- 
saki  i September  Aaret  efter  af  en  anden  amerikansk  Flaade. 
Japanerne  blev  sig  som  ved  et  Trylleslag  deres  Afmagt  bevidst, 
deres  Patriotisme  vaktes  i al  sin  Vælde  og  Storhed,  deres  Frygt 
for  de  Fremmede  affødte  Bevidstheden  om  det  uundgaaelig  nød- 
vendige i at  følge  med  Tiden,  og  — i Stedet  for  at  hengive  sig  til 
en  passiv,  unyttig  og  ødelæggende  Modstand  imod  den  fremmede 
uimodstaaelige  Indflydelse  som  i Kina,  — da  hellere  at  bryde  med  det 
gamle  og  lære  Europæerne  Kunsten  af  helt  og  holdent,  uden  at 
tabe  af  Syne  et  eneste  Øjeblik  det  egentlige  Maal:  Japans  Be- 
varelse og  Fremgang,  selv  paa  Bekostning  af  en  fuldstændig  Om- 
væltning af  det  bestaaende  og  en  Opofren  af  de  tusind  personlige 
Interesser  for  det  heles  og  det  almenes  Vel. 

De  Mænd  der  skabte  det  ny  Japan,  og  hvoraf  enkelte  af  de 
mest  fremragende  som  Ito,  Jamagata  og  Okuma  lever  endnu  og 
tager  lige  saa  ivrig  Del  i Fremskridtets  Værk  nu  som  den  Gang, 
havde  altsaa  intet  at  rive  ned.  De  havde,  foruden  en  solid  og 
sikker  Grundvold  i Folkets  Intelligens  og  uforlignelige  Patriotisme, 
desuden  en  tusindaarig  Civilisation  og  en  høj  aandelig  Kultur  at 
bygge  paa.  De  kunde  regne  med  en  udviklet  Tænkeevne  og  en 
klar  uhildet  Opfattelse  hos  hele  Nationen,  der  allerede  ubemærket 
havde  beredt  Vejen  for  den  ny  Kultur,  som  de  dog  ikke  i Blinde 
vilde  lade  sig  paatvinge,  men  nok  antage,  saafremt  den  ved  nær- 
mere Undersøgelse  viste  sig  passende  for  Omplantning  i japansk 
Jord,  og  da  kun  efter  nøje  og  omhyggelig  Vragen  og  Vælgen  af  det 
bedste  og  det  mest  formaalstjenlige  for  deres  Land  og  deres  Folk. 
Japan  var  som  en  vel  pløjet,  vel  gødet  og  overalt  frugtbar 
Mark,  der  laa  rede  til  Sædemandens  Haand  — en  Mark,  hvor  alt 
det  gamle  Ukrudt  var  revet  op  med  Rode,  alle  Stene  omhyggelig 
samlede  i Bunke,  og  hvor  det  nu  kun  gjaldt  om  at  vælge  den  Sæd, 
som  bedst  passede  for  Jordbundens  Beskaffenhed.  Og  man  maa 
lade  Fremskridtsmændene,  at  de  gik  til  deres  Værk  med  et  Mod 
og  en  Grundighed,  som  kun  fortjener  den  varmeste  Beundring,  og 


Digitized  by 


Google 


Japans  Udvikling 


661 


som  i mindre  end  et  enkelt  kort  halvt  Aarhundrede  har  frembragt 
et  kulturelt  Storværk,  der  vil  komme  til  at  staa  som  et  Mindes- 
mærke om  hvad  menneskelig  Energi  og  Foretagsomhed  formaar  at 
udrette,  naar  de  ledes  af  Uegennytte,  støttes  af  Kærlighed  til 
Sagen,  og  gennemføres  af  et  helt  Folk,  Skulder  imod  Skulder, 
Haand  i Haand,  i fuld  Bevidsthed  om  hvor  de  vil  hen  og  hvor 
Vejen  gaar.  Man  begyndte  da  med  at  gøre  rent  Bord.  Al  gammel 
Fordom  og  Overtro  overbord.  Alle  personlige  Hensyn  til  en  Side. 
Bort  med  Moral,  Religion,  Statsstyrelse,  Samfundsorden,  og  hvad 
de  tusinde  Mure  kaldes,  hvorpaa  et  Samfund  og  en  Nation  er 
bygget  op,  men  som  skygger  for  Solen.  Ned  med  alle  Mure  og 
bort  med  alle  Skranker.  Lys,  Lys  og  mere  Lys.  Man  undersøgte 
med  den  yderste  Omhyggelighed  alle  den  ny  Kulturs  Hjælpemidler 
og  dens  Bæreevne  paa  alle  Punkter.  Man  prøvede,  vragede  og 
valgte,  ikke  blindt  og  kritikløst,  men  med  Aarvaagenhed  for  hvad 
der  var  det  bedste,  ikke  alene  i sit  Slags  eller  i det  eller  det  be- 
stemte Land,  men  fremfor  alt  hvad  der  passede  bedst  for  Japan 
og  for  japanske  Forhold.  Da  man  én  Gang  havde  besluttet  sig 
til  at  antage  den  europæiske  Kultur  og  Civilisation  som  Japans 
bedste  eller  eneste  Udvej  til  at  staa  sig  i Kampen  for  Tilværelsen 
mod  det  Europa,  som  paatvang  det  sit  Selskab,  saa  tog  man 
Skridtet  helt  ud  og  „europæiserede"  Japan  indvendig  og  udvendig 
med  en  Lærvillighed,  en  Grundighed  og  et  Held,  som  slog  selve 
Lærerne  med  Forbavselse.  Tusinder  og  atter  Tusinder  af  unge, 
intelligente,  lærelystne  og  ærgærrige  Mænd,  Blomsten  af  den  igamle 
intelligente  Nation,  tilhørende  alle  Samfundsklasser  og  alle  Pro- 
fessioner, Adelige,  Borgere  og  Bønder,  — Soldater  Sømænd  og 
Agerdyrkere;  Videnskabsmænd.  Købmænd  og  Haandværkere,  Folk 
fra  alle  Provinser,  fra  Byerne  og  fra  Landet,  blev  først  omhygge- 
lig forberedte  og  udrustede  med  de  nødvendige  elementære  For- 
kundskaber, og  sendtes  saa  enkeltvis  eller  i Afdelinger  under  kyn- 
dig Ledelse  og  Vejledning  til  Europa  og  Amerika,  for  at  sætte  sig 
ind  i Forholdene  og  studere  hver  sit  Fag.  Skoler  og  Undervis- 
ningsanstalter i alle  Grene  og  paa  alle  Omraader  oprettedes;  de 
bedste  Lærere  paa  alle  Felter  indkaldtes  fra  Udlandet,  fra  de  Na- 
tioner, hvor  man  skønnede  dem  fremmest  i de  enkelte  Fag;  de 
bedste  Lærebøger  oversattes  paa  Japansk,  og  i nogle  Tiaar  gik 
saa  at  sige  hele  Japan  i Skole.  Og  Eleverne  var  ikke  alle  Aars- 
unger.  Man  havde  det  Særsyn  at  se  Børn,  unge  Mennesker, 
midaldrende  og  gamle  Mænd  Side  om  Side  paa  Skolebænkene, 


Digitized  by  L^ooQle 


662 


Japans  Udvikling 


og  de  gamle  var  ikke  altid  de  mindst  lærvillige  eller  mindst  lære- 
nemme Elever.  Det  var  en  sand  Lære-Epidemi,  der  havde  grebet 
hele  Nationen.  Enkelte  Fejlgreb  kunde  vel  ikke  undgaas,  og 
mange  Skuffelser  fulgte  vel  i Begejstringens  Spor,  men  i det  hele 
og  store  blev  det  en  glimrende  Sejr  for  Japan  over  hele  Linien. 
Nu,  næppe  en  Menneskealder  derefter,  ser  vi  Resultaterne.  At 
Lærerne  endogsaa  begynder  at  frygte  for  at  overfløjes  af  Eleverne, 
kan  jo  kun  være  til  disse  sidstes  Ære,  og  at  Undervisningen  i den 
mellemliggende  Tid  er  sat  i System,  og  har  fulgt  sin  naturlige 
Udvikling,  fremgaar  blandt  andet  af  det  Faktum,  at  Skolevæsenet 
i Japan  hører  til  de  højst  udviklede.  Det  er  ikke  for  meget  at 
sige,  at  den  unge  Japaners  eller  Japanerindes  Uddannelse  i vor 
Tid  staar  paa  Højde  med  hvad  nogen  ung  Mand  eller  Kvinde  kan 
opnaa  noget  Sted  i den  civiliserede  Verden.  Paa  alle  den  moderne 
Skoleundervisnings  Felter  er  Japanerne  i første  Række.  De  har 
tilegnet  sig  de  europæiske  Undervisningsmetoder  og  forbedret  paa 
dem,  afpasset  dem  efter  deres  Folks  Ejendommeligheder  og  gen- 
nemført dem  rent  ud  mesterligt.  Deres  Hovedprincip  er  at  styrke 
Legemet,  samtidig  med  at  modne  og  uddanne  Forstanden,  og  at 
tildele  Eleven  netop  det  Kvantum  og  den  Kvalitet  af  Kundskaber, 
som  han  vil  faa  Brug  for  i Livet  og  som  han  praktisk  vil  faa 
Lejlighed  til  at  anvende.  De  gaar  ud  paa  at  opfostre  og  uddanne 
brugbare  levende  Mennesker,  som  kan  gaa  ud  i Verden  med  aabne 
Øjne  og  Øren  og  som  kan  staa  paa  egne  Ben,  naar  de  træder 
udenfor  Skolens  Mure.  Almenoplysningen  staar  paa  et  højere 
Trin  i Japan  end  i noget  andet  Land.  I en  Befolkning  af  henved 
46  Millioner  findes  der  over  27,000  Folkeskoler  med  100,000  Læ- 
rere og  Lærerinder,  samt  over  fem  Millioner  skolesøgende  Elever! 
Desuden  57  Normalskoler  med  20,000  Elever  og  1,000  Lærere, 
258  Mellemskoler  med  henved  100,000  Elever  og  4,600  Lærere,  og 
ikke  mindre  end  80  højere  Skoler  for  den  kvindelige  Ungdom. 
Af  højere  Undervisningsanstalter  findes  2 Universiteter,  et  i Tokio 
og  et  i Kioto,  med  henved  4,000  Studerende  og  18  europæiske  og 
238  japanske  Lærere.  Endvidere  19  Døvstumme-Institutter,  tek- 
niske Højskoler,  Handelsakademier,  Seminarier,  Kunst-  og  Musik- 
Akademier,  polytekniske  Læreanstalter,  Lægeskoler,  Landbohøj- 
skoler, Mængder  af  Specialskoler  og  selvfølgelig  militære  og  mari- 
time Fagskoler  til  Uddannelse  af  Land-  og  Sø-Officerer. 

Paa  Regeringens,  Statsstyrelsens  og  Administrationens  Om- 
raade  staar  Japan  fuldt  paa  Højde  med  Tiden.  Tro  imod  sit 


Digitized  by  L^ooQle 


Japans  Udvikling 


663 


Løfte,  der  indeholdtes  i Beslutningen  af  17.  April  1869,  sammenkaldte 
Mikadoen  en  Art  raadgivende  Stænderforsamling,  der  hjalp  til 
forberede  den  endelige  Konstitution,  som,  omhyggelig  udarbejdet 
og  baseret  paa  moderne  Principper,  nærmest  efter  engelsk  For- 
billede med  et  Parlament  og  et  Overhus,  traadte  i Kraft  1890  og  som 
siden  har  arbejdet  uden  nævneværdig  Vanskelighed  og  uden  den 
Friktion  mellem  Lovgivningsfaktoreme,  som  i mange  andre  Lande 
vanskeliggør  Regeringens  Opgaver.  En  hel  ny  Straffe-  og  Civil- 
Lovgivning,  bygget  paa  de  bedste  europæiske  Principper  og  for- 
bunden med  et  ganske  moderne  Retssystem,  er  traadt  i Kraft. 
Fuld  Religions-  og  Pressefrihed  er  indført,  og  det  gælder  vistnok 
mere  i Japan  end  noget  andet  Sted  i Verden,  at  Borgerne  har 
lige  Adgang  til  de  højeste  Embeder  og  Værdigheder,  uanset  Reli- 
gion, Formue,  Navn,  Familie  eller  Forbindelser.  Alt,  hvad  der 
fordres,  er  Intelligens,  Dygtighed  og  Ærlighed,  for  at  naa  frem 
til  de  mest  fremragende  Stillinger  i Statens  Tjeneste,  og  Japan 
ejer  da  ogsaa  en  fuldtud  hæderlig,  dygtig  og  intelligent  Embeds- 
stand, der  taaler  Sammenligning  med  enhver  anden,  og  hvis  Med- 
lemmer i de  allerfleste  Tilfælde  er  udsprunget  af  Folkets  brede 
Lag.  Kun  ganske  enkelte  af  de  gamle  europæiske  Embedsmænd, 
som  oprindelig  satte  Administrationen  i System,  er  blevet  bibeholdt 
i civile  Stillinger,  men  som  almindelig  Regel  gælder  det,  at 
Japanerne  fuldt  ud  har  mestret  deres  Opgave,  og  nu  udelukkende 
selv  beklæder  alle  Embeder  og  alle  Pladser  i de  udstrakte  Admi- 
nistrationer, der  ledes  med  en  Dygtighed  og  arbejder  med  en 
Sikkerhed  og  Regelmæssighed  som  ikke  overgaas  noget  Sted  i den 
gamle  Verden. 

Det  behøver  ikke  at  paapeges,  hvor  vidt  Japan  er  naaet  paa 
det  militære  Omraade.  Den  nuværende  beklagelige  Krig  har  be- 
vist, at  det  her  kan  gøre  Fordring  paa  at  staa  i Række  med  de 
højst  civiliserede  Nationer,  forsaavidt  da  en  udviklet  Krigskunst 
er  Maalet  paa  dets  Civilisation.  Paa  det  kommercielle  og  in- 
dustrielle Felt  slaas  man  med  endnu  større  Forbavselse,  naar  man 
erindrer,  at  fra  et  blot  og  bart  agerdyrkende  Land,  uden  Skibsfart, 
uden  udenrigsk  Handel,  og  uden  anden  Industri  end  den,  der  til- 
fredsstillede Befolkningens  egne  beskedne  Krav,  er  Japan  i 50  Aar 
blevet  forvandlet  til  et  moderne  Handels-  og  Industriland,  hvor 
alle  den  europæiske  Tekniks  Maskiner  og  Opfindelser,  Dampen  og 
Elektriciteten,  er  taget  i Handelens  og  Industriens  Tjeneste,  og  hvor 
man  paa  snart  alle  kendte  Omraader  gaar  frem  med  en  Energi  og 


Digitized  by  L^ooQle 


664 


Japans  Udvikling 


en  Dygtighed,  som  paa  mere  end  ét  Punkt  har  stillet  Japan  frem- 
mest mellem  de  fremmeste  Stater  i Vesten.  Det  er  vel  sandt,  at 
Japan  paa  det  industrielle  Felt  har  mange  og  vigtige  Fordele 
fremfor  sine  Læremestre.  Landet  producerer  de  fleste  af  de  Raa- 
materialier,  som  Industrien  har  Brug  for.  Kul  og  Metaller  findes 
i Mængde,  og  hvad  der  mangler  kan  faas  fra  Kina,  kun  faa  Timers 
Damp  borte.  Og  Landet  ejer  en  stadig  voksende  Befolkning,  der 
i de  sidste  30  Aar  er  steget  fra  36,6  til  44,8  Millioner,  og  stiger 
med  V*  Million  aarlig  — en  Befolkning,  der  i Flid,  Arbejdsom- 
hed, Udholdenhed  og  — Nøjsomhed  kun  kun  overgaas  af  Kineseren. 
Værdien  af  Japans  samlede  Ind-  og  Udførsel,  der  i 1868  — det 
første  Aar,  hvorfra  der  findes  officielle  statistiske  Opgørelser,  an- 
drog i runde  Tal  46  Millioner  Kroner,  repræsenterer  i 1903  ikke 
mindre  end  954  Millioner  — et  Tal,  der  taler  for  sig  selv.  Og 
endda,  tiltrods  for  Krigen,  har  første  Halvaar  af  1904  bragt  Tallet 
op  med  andre  72  Millioner,  hvilket  giver  et  Begreb  om  den  ja- 
panske Handels  og  Industris  Levedygtighed  og  Japans  Udvikling 
paa  dette  overmaade  vigtige  Punkt. 

Man  laver  jo  imidlertid  ikke  Æggekage  uden  at  slaa  Æg 
istykker,  og  det  Spørgsmaal  ligger  da  nær,  hvilken  Virkning  har 
denne  kolossale  Udvikling,  dette  Spring  fra  Fortiden  ind  i Nutiden, 
dette  ganske  splinterny  Udstyr  fra  inderst  til  yderst,  haft  paa  Ja- 
pans Finanser?  Man  vil  paa  Forhaand  være  tilbøjelig  til  at 
tvivle  om,  at  noget  Land  eller  nogen  Nation  vilde  være  istand 
til  ved  egne  Midler  og  uden  tilsvarende  kolossale  Udgifter  eller 
Stiftelsen  af  en  kolossal  Gæld,  at  foretage  et  saadant  Vovestykke, 
og  det  har  da  sin  Interesse  at  undersøge,  hvorledes  det  staar  sig 
med  Statens  Finanser  og  med  dens  uden-  og  indenlandske  Gæld. 

Japans  Budget  for  Finansaaret  1903—04  udviser  en  samlet 
Statsindtægt  af  i runde  Tal  450  Millioner  Kroner,  imod  en  total 
Udgift  af  440  Millioner,  eller  et  Overskud  af  10  Millioner. 

De  største  Indtægter  kommer  fra  Skatterne,  hvoraf  Land- 
skatten, der  indbringer  184  Millioner,  er  ansat  til  3,3  Procent  af 
den  ansatte  Værdi  af  Rismarker,  Bøndergaarde  og  Byggegrunde 
paa  Landet,  af  5 Procent  for  Byggegrunde  i Byerne;  Saké  (Spiri- 
tus) Afgiften  bidrager  ikke  mindre  end  118,  Tolden  28,  Sukker- 
afgiften 12,  Stempelafgiften  23,  Post-  og  Telegrafvæsenet  36,  For- 
retningsskatten 10,  Tobaksmonopolet  21,  Jernbanerne  14  og  Ind- 
komstskatten (stigende  Skala,  begyndende  med  1 Procent  af  Ind- 


Digitized  by  LjOOQle 


Japans  Udvikling 


665 


tægter  paa  540  Kroner  indtil  5V>  Procent  af  Indtægter  paa  180,000 
Kroner)  12  Millioner  Kroner  aarlig. 

For  ti  Aar  siden  var  Statsgælden  450  Millioner  Kroner  me- 
dens den  ved  Udløbet  af  1903  beløber  sig  til  benved  1,000  Milli- 
oner. I det  samme  Tidsrum  er  den  ordinære  Statsindtægt  steget 
fra  c.  150  til  450  Millioner.  Med  andre  Ord,  medens  Gælden  er 
vokset  til  noget  over  det  dobbelte,  er  Indtægten  steget  til  det 
tredobbelte.  Sammenlignet  med  andre  Lande  giver  Statsgælden, 
lignet  pr.  Hoved  af  Befolkningen,  følgende  Resultat: 

For  Portugal  henved  580  Kroner  pr.  Hoved. 

For  Frankrig  henved  480  — — 

For  Storbritannien  330  — — 

For  Italien  280  — — 

For  Rusland  90  — — 

For  Sverrig  65  — — 

For  Danmark  55  — — 

og  for  Japan  22  — — 

Den  aarlige  Renteafgift  af  Japans  Statsgæld  beløber  sig  til 
benved  c.  1 Krone  pr.  Hoved,  medens  f.  Eks.  Storbritanniens  Ind- 
byggere efter  samme  Regning  hæfter  for  c.  9 Kroner  hver  og  vi 
Danske  for  c.  I1/*  Krone  hver. 

Det  maa  vel  herefter  indrømmes,  at  Japans  økonomiske  Stil- 
ling kan  betragtes  som  endogsaa  usædvanlig  god,  og  naar  det 
tages  i Betragtning,  at  kommunale  Laan  ikke  kendes  i Landet,  at 
alle  Jernbaner,  Telegrafer,  Telefoner,  Havneanlæg,  elektriske  An- 
læg, Sporvogne,  Vandværker,  Gasværker  og  andre  lignende  offent- 
lige Aktiver,  ejes  af  Regeringen  eller  af  Indfødte,  og  at  det  samme 
gælder  om  alle  Fabrikker,  Dampskibe  og  Aktieselskaber,  idet  Ud- 
lændinge ikke  kan  besidde  Kapital  i indenlandske  japanske  Fore- 
tagender, samt  naar  der  ses  hen  til  den  enestaaende  og  bestandig 
fremad  skridende  Udvikling,  som  Landets  Handel  og  Industri  hidtil 
er  undergaaet,  saa  er  der  næppe  nogen  Grund  til  at  frygte  for  at 
selv  saa  store  Veksler,  som  de,  der  ved  Krigen  trækkes  paa  Be- 
folkningen, skal  udtømme  dets  Hjælpekilder,  eller  at  Japan  ikke  skal 
være  istand  til  at  klare  sig  uden  fremmed  Hjælp,  om  nødvendigt. 
Et  vigtigt  Fingerpeg  i denne  Retning  er  det  jo  forresten,  at  to 
indenlandske  Laan,  hvert  paa  180  Millioner  Kroner,  siden  Krigens 
Udbrud  er  blevet  udbudt  og  begge  Gange  overtegnet  med  det  tre- 
dobbelte. Hele  Befolkningen  med  Kejseren,  som  hver  Gang  har 
tegnet  sig  for  18  Millioner  af  sin  Privatformue,  i Spidsen,  kappes 


Digitized  by  LjOOQle 


666 


Japans  Udvikling 


om  at  yde  deres  Skærv  til  Fædrelandets  Bedste,  tro  imod  den 
japanske  Nations  Principper:  at  en  Mand  skylder  sit  Fædreland 
alt,  at  det  er  en  Statsborgers  første  Pligt  at  ofre  sine  private 
Interesser  for  Samfundets,  og  at  uden  Sammenhold  og  Samvirken 
udrettes  intet  stort.  Intetsteds  er  Nationalitetsfølelsen  saa  dyb  og 
saa  rodfæstet  som  i Japan,  intetsteds  Sammenholdet  saa  stærktog 
Offervilligheden  saa  stor  som  dér,  naar  det  gælder  „Dai  Nippons* 
Frelse  og  Fremtid. 

J.  Henningsen 


Digitized  by  L^ooQle 


ET  ANGREB  PAA  INTELLEKTUALISMEN 

HARALD  NIELSEN:  MODERNE  LITTERATUR 


Jer  er  tilført  vort  Aandsli?  et  nyt  Talent  og  en  ny  Vilje; 
enhver  Læser  af  den  unge  Kritikers  Debutbog  er  ganske 
klar  paa  den  Ting.  Hans  Venner  har  maaske  ængste- 
des lidt  ved,  at  han  saa  utaalmodig  straks  vilde  samle 
i sine  spredte  Lejlighedsartikler  og  faa  dem  ud  som  Bog, 
til  Pleje  af  sit  litterære  Navn.  De  ængstelige  har  dog  for- 
saavidt  haft  Uret,  som  der  virkelig  er  kommen  en  hel 
Bog  ud  deraf  og  en  Bog,  som  har  gjort  en  hurtig  og  tydelig  Virkning. 
En  Bog,  som  præsenterer  for  Læseverdenen  et  kritisk  Instrument  af  en  egen 
Støbning,  vi  ikke  for  Tiden  ejer  paa  Pladsen  og  som  vi  godt  kan  bruge, 
og  aabenbarer  os  — hvad  der  endnu  mere  trænges  til  — en  Vilje  til  at 
paavirke  Samtiden  og  lede  den  i en  ny  Retning. 

Ufærdigt  er  ganske  vist  Instrumentet,  og  Viljen  endnu  ikke  ganske 
paa  det  rene  med  sin  Vej.  Det  ufærdige  er  just  det  saa  udpræget  lovende 
ved  Bogen.  Naar  hveranden  debuterende  Tyveaaring  har  sin  Stil  fiks  og 
færdig,  fordi  de  tillærte  Tanker  let  og  naturlig  glider  i de  tilvante  Sprog- 
veje, kæmper  Hr.  N.  samme  haardnakkede  Kamp  med  Ordbog  og  Gram- 
matik, som  enhver  selvstændig  Aandsarbejder  maa  føre.  Hans  Stil  kan 
have  en  egen  skarp  Klarhed,  gaa  frem  med  en  egen  praktisk  Energi, 
svaje  spænstig  og  lyse  koldt  som  Staal  eller  brænde  lige  paa  som  korte 
Pistolskud.  Men  den  kan  rigtignok  ogsaa  filtre  sig  ind  i Sætningsspind  af  ab- 
strakte Hovedord  og  henvisende  Stedord,  som  man  let  løber  sur  i;  paa 
Side  217  og  238  finder  man  f.  Eks.  ret  spegede  Punktumer.  Han  finder 
paa  mange  træffende  og  vittige  Lignelser,  gerne  hentede  fra  moderne  Op- 
findelser, men  han  har  Billeder  om  rullende  Fortov  og  om  Stræbepiller, 
der  spænder  mod  Mure  — som  vist  de  fleste  vil  stejle  for;  og  at  en 
Mand  hæver  sin  Naturgrund  en  Salshøjde,  synes  i det  mindste  mig  noget 
halsbrækkende. 

Det  ufærdige  i Stilen  har  sin  Grund  i at  Forf.  endnu  ikke  synes 
rigtig  Herre  over  sit  Tænkeapparat;  men  det  beror  igen  paa,  at  dette 
Apparat  er  ligesaa  ustyrligt  i sin  Kraft  som  fint  i sin  Sammensætning. 


r 


Digitized  by  L^ooQle 


668 


Et  Angreb  paa  Intellektualismen 


Han  tænker  løs  paa  alt,  hvad  der  kommer  indenfor  hans  Rækkevidde; 
der  er  som  en  Tænkefeber  i ham,  der,  hvis  den  ikke  faar  Stof  udefra, 
synes  at  maatte  fortære  ham  selv.  Det  er  noget  af  det  fornøjeligste  at  se 
Opdagelseslysten  og  Fribyttermodet  i denne  unge  Forskertanke;  den  gaar 
paa  med  en  „furia  francese",  angriber  sit  Æmne  uberegneligt  og  hurtigt 
fra  de  forskelligste  Kanter,  den  giver  ingen  Pardon,  og  det  fyger  med 
Splinter,  hvor  dens  skarpe  Næb  hugger  sig  ind.  Det  synes  nogenlunde 
tilfældigt,  hvad  Hr.  N.  har  læst  og  ikke  læst  af  vor  Litteratur,  og  hvor  han 
sætter  sig  til  Doms  over  hele  80ernes  og  90ernes  Litteratur,  mærkes  det 
ofte,  hvor  fragmentarisk  hans  Kendskab  er  til  den  Periode,  han  dømmer ; 
i planløse  Strejftog  har  han  med  sin  friske  Læseappetit  græsset  løs  rundt 
om  i den  moderne  Bogverden,  og  hans  sylskarpe  Kritik  tager  alt  under 
Behandling,  vil  sønderhakke  alt  i dets  Bestanddele  og  trænge  ind  til  Kær- 
nen i hvert  litterært  Fænomen.  Det  intense  Tænkerarbejde  mærkes  over- 
alt, næsten  som  en  Art  Lidelse;  han  brydes  med  sit  Æmne  for  at  af- 
vriste  det  dets  Hemmelighed ; til  den  Slags  banale  Elegance,  der  oftest  kun 
opnaaes  ved  med  et  Bonmot  at  gaa  uden  om  Vanskelighederne,  kender 
denne  gediegne,  noget  ubehjælpsomme  Forskervilje  intet.  Afhandlinger 
som  de  om  Stuckenberg,  H.  Rode  og  Joh.  Knudsen  er  en  Række  Læser- 
notitser, som  snart  med  Skarpsindighed  og  Finfølelse  borer  sig  ind  til 
Nerven  i deres  Produktion  og  lægger  den  blot,  snart  blot  tager  Udgangs- 
punkt i denne  for  at  anstille  alskens  frugtbare  og  ofte  dybsindige  Reflek- 
tioner  over  Liv  og  Kunst.  Men  de  aforistiske  Indfald  springer  fra  og  til 
og  udenomkring  Æmnet  uden  at  kunne  føje  deres  Rigdom  sammen  i en 
rolig,  organisk  og  anskuelig  Helhed;  Forf.  er  i høj  Grad  Barn  af  Ana- 
lysens Aand  og  Journalistikens  Tid.  Og  Indfaldene  er  ikke  . sjælden  mere 
aandrige  end  rigtig  træffende.  Er  der  f.  Eks.  nogen  virkelig  Karakteristik 
i at  sige  om  Rodes  Skuespil,  at  Problemet  i dem  omhandler  Sjælenes 
forskellige  Rytme,  eller  at  de  og  Topsøes  Digtning  omhandler  det  samme 
Problem:  „ Enheden  i Stemningsrigdommen"?  Overhovedet  luger  Forf. 
vistnok  for  lidet  ud  mellem  de  bestandig  fremmyldrende  Tankevækster ; 
det  er  og  bliver  dog  kun  løse  Huskud,  naar  han  f.  Eks.  i Forbigaaende 
paastaar,  at  Skinsyge  er  en  ualmindelig  Egenskab  eller  at  problematiske 
Naturer  mere  hører  Bøgerne  end  Virkeligheden  til.  Det  vilde  heller  ikke 
være  svært  at  paavise  Selvmodsigelser  eller  halv  gennemtænkte  Tanker, 
som  han  har  sluppet  i deres  Halvfærdighed  for  at  springe  efter  nye. 

Men  især  skorter  det  endnu  i høj  Grad  hans  Kritik  paa  den  Mange- 
sidighed og  den  rolige  Overlegenhed,  som  kan  være  til  Gene  for  Pole- 
mikeren og  Agitatoren,  men  som  nu  alligevel  en  Gang  er  selve  Kritikens 
Maal.  Den  er  helt  hildet  i den  øjeblikkelige  Situations  Fangnæt  og  saa 
ivrig  for  at  gøre  Virkning,  at  den  med  Vilje  gør  sig  ensidig  og  uretfær- 
dig. Baade  naar  den  con  amore  paatager  sig  Profossens  Rolle  og  naar 
den  gør  sig  til  Panegyriker,  skyder  den  i sin  blinde  Vildskab  ofte  over 
Maalet.  I sine  Billedstormeranfald  paa  Georg  Brandes  naaer  Hr.  N.  til 
at  ville  frakende  ham  næsten  enhver  Art  af  Storhed.  Vald.  Rørdam 
slaarhan  foragtfuldt  i Hartkorn  med  Fru  Blicher  Clausen.  Omvendt  pro- 
klamerer han  Bøger  som  * Einar  Elkær",  „Race",  „Polens  Døtre",  „Ifler- 
tets  Gerninger"  som  epokegørende  Gennembrudsværker,  og  Aarene  om- 


Digitized  by  L^ooQle 


Et  Angreb  paa  Intellektualismen 


669 


kring  Sekelskiftet  staar  for  ham  som  en  ny  Tids  Morgengry;  de  „ beteg- 
nes* lærer  han  os  „af  en  feberagtig  Virksomhed,  Sejlene  blafrer  og  Ven- 
dingen foregaar*.  Herregud!  I Aarene  omkring  1888,  da  „Ny  Jord* 
fremkom,  og  Stuckenberg,  Jørgensen,  Møller,  Claussen  og  Michaélis  de- 
buterede, — dengang  drømte  nogle  af  os  ogsaa  om  en  ny  Tid,  men  vi 
var  ikke  godtroende  nok  til  at  tage  saa  store  Ord  i Munden.  Og  dog,  vilde 
man  læse  efter,  hvad  der  da  skreves,  vilde  man  finde  udtalt  allerede 
den  Gang  omtrent  den  samme  Kritik  af  Nutidslitteraturens  „Realisme* 
eller  Rationalisme,  som  den,  Hr.  N.  nu  vil  lave  ny  Tid  paa.  Men  den 
Slags  „pia  desideria*  formaaer  sjælden  at  vende  Tidens  Strøm! 

Alligevel  er  det  nu  imidlertid  disse  Hr.  N.’s  Angreb  paa  „Realismen* 

— da  det  netop  bl.  a.  er  sand  Virkelighedssans,  han  savner,  maa  han 
hellere,  som  han  nu  og  da  gør  det,  sige:  Intellektualismen  — allige- 
vel er  det  disse  Angreb,  der  — med  Rette  — især  har  vakt  Interesse 
for  Bogen.  Den  gamle  Kamp  mod  Intellektualismen  er  ogsaa  aldrig 
herhjemme  før  bleven  ført  med  en  saadan  Anvendelse  af  Intellektu- 
alismens egne,  skarpeste  Vaaben  som  her.  Og  aldrig  har  Angrebet  haft 
saa  hidsige  Næb  og  Kløer  som  her,  aldrig  været  baaret  af  en  saa  ung 
Tro  paa  at  kunne  stemme  op  for  og  kæntre  Tidens  Strøm. 

Det  var  — tror  jeg  — i et  af  „Politiken*s  Prøvenumre,  at  der  i 
sin  Tid  erklæredes:  „Vi  føler  os  mere  i Slægt  med  Voltaire  end  med 
Rousseau*.  Jeg  erindrer,  hvorledes  en  og  anden  ung  allerede  da  over- 
for en  saadan  Ytring  straks  følte:  „Vi  to  er  ej  af  samme  Skole*,  — fordi 
den  halvgale  Religionsstifter  stod  hans  Hjerte  meget  nærmere  end  den  re- 
formsivrige Oplysningsfilosof.  Og  i Virkeligheden  har  man  jo,  lige  fra  Firserne, 
indenfor  Radikalismens  Hovedstrøm  stedse  sporet  en  Strømning,  der  i visse 
Maader  kunde  kaldes  den  Høffdingske,  og  som  — skønt  den  i det  hele 
gik  i samme  Retning  som  den  saakaldte  „Brandesianisme*  — dog  alde- 
les ikke  helt  kunde  blande  sig  med  den.  Selvom  man  i Religion,  i 
moralske  Anskuelser,  i Politik  og  Litteratur  nogenlunde  delte  Meninger 
med  „Politiken*,  var  Grundtonen  — le  ton,  qui  fait  la  musique,  — grund- 
forskellig. De  rørigste  Bevægelsesmennesker,  de  naiveste  Fremskridtsdog- 
matikere, de  haandfaste  Praktikere  og  de  enfoldige  Lyrikere  flød  natur- 
ligvis med  Hovedstrømmen,  men  mange  tungere,  mere  reflekterte  Naturer, 

— i Grunden  meget  mere  kritiske  og  radikale  (o:  til  Roden  gaaende) 
end  hine,  — følte  sig  stedse  frastødte  af  den  dybe  Uforstaaenhed  over- 
for Religion,  den  letfærdige  Udviskning  af  alle  moralske  Begreber,  den 
Litteraturens  Idéløshed,  ogsaa  den  Raahed  i den  politiske  Kamp,  som  de 
saa1  rundt  om  sig  som  den  ny  Bevægelses  Frugter.  Alligevel  var  de 
misfornøjedes  Stilling  jo  vanskelig  nok.  Hvordan  anfalde  Hørup,  saalænge 
Provisoriet  regerede?  Hvordan  tale  om  Immoralitet  og  Irreligiøsitet, 
saalænge  den  herskende  Opinion  endnu  kaldte  saaledes  og  forfulgte  som 
saadanne  alt,  hvad  der  ikke  stemmede  med  Katekismen  og  Martensens 
Etik?  Hvordan  endelig  rigtig  fordømme  den  „realistiske*  Litteratur,  saa- 
længe den  „romantiske*  Kritik  udelukkede  „Gengangere*  fra  Teatret  og 
kaldte  Zola  og  Fru  Skram  for  Svin?  Man  kunde  væsentlig  kun  ved 
passende  Lejligheder  „tage  Afstand*.  Hvor  vanskeligt  man  havde  for  at 
røre  sig,  saaes  f.  Eks.  ved  saadan  noget  som  Indbydelsen  til  Protest- 


Digitized  by  L^ooQle 


670 


Et  Angreb  paa  Intellektualismen 


mødet  i Koncertpalæet.  Justitsministeriets  idiotiske  Sagsanlæg  nødede  til 
dets  Aflysning,  men  den  blotte  Annonce  hensatte  Vedkommende,  — alt 
medens  de  paa  det  nydeligste  straks  stak  Piben  ind  overfor  Forargelsen, 

— i et  halvt  Aars  Paroksysme  overfor  Forrædderne. 

Nu  er  der  Bevægelsesfrihed  og  ikke  den  ringeste  Grund  for  en  ung 
Kritiker  til  ikke  at  give  den  herskende  Retning  det  glatte  Lag.  Hr.  N. 
gør*  det  — som  sagt  — med  Fynd  og  Klem,  omend  hans  filosofiske 
Betragtninger,  hvor  dybsindige  de  end  ofte  er,  dog  synes  mig  noget 
uklare  her  og  der  og  desuden  paa  visse  Punkter  forekommer  mig  at 
tage  lidt  skævt  Sigte.  Men  da  den  første  væsentlige  Indvending,  man 
kan  gøre  mod  hans  Afhandling,  er  den,  at  den  — noget  vel  journali- 
stisk — mener  paa  70  Sider  at  kunne  blive  færdig  med  Moralens  og 
Kulturens  væsentligste  Problemer,  vil  jeg  ikke  gøre  noget  Forsøg  paa  i 
en  Anmeldelse  paa  6 Sider  at  sætte  Menneskehedens  Bestemmelse  under 
Debat.  Lad  mig  blot  ganske  kort  sammenfatte  Hovedpunkterne  i Hr.  N.s 
Kritik  og  sætte  mine  private  hør!  eller  ? ind  her  og  der. 

Den  moderne  Tro  paa  Erkendelsens,  Tænkningens  Suverænitet  og 
Almagt,  — Dogmet  (Ak ! hvor  der  i sin  Tid  vankede  Klø  for  at  kalde  det 
et  Dogme)  om  „den  fri  Tanke *,  der  skal  „erobre  Verden,  intet  mindre “ 

— denne  Tro  er  ikke  andet  end  formastelig  Overtro.  Tanken  er 

tvertimod  — det  har  jo  allerede  Kant  fastslaaet  — født  ufri  og  vil  for- 
blive ufri  paa  alle  Ledder  og  Kanter.  Og  almægtig  er  den  saa  langt 
fra  at  være,  at  netop  det  inderste  og  dybeste  i Livet  og  dets  højeste 
Aabenbarelser  stedse  synes  at  skulle  forblive  et  terra  incognita  for  den; 
Kunstens  og  Kærlighedens  saavel  som  Moralens  og  Religionens  inderste 
Væsen  synes  utilgængelig  for  en  blot  intellektuel  Opfattelse,  men  kun  at 
kunne  fattes  ad  Følelsens  Vej.  Ligesaa  ufuldstændigt  og  begrænset  der- 
for som  dens  Verdensbillede  bliver,  der  kun  besidder  Synets  Sans,  lige- 
saa bornert  bliver  dens  Livsforstaaelse,  der  kun  vil  anerkende,  hvad  hans 
Forstand  kan  begribe.  Erkendelsen  maa  i det  hele  nøjes  med  at  være 
et  af  Livets  Redskaber  og  tjene  Livets  Interesser,  den  er  en  „ancilla 

vitae  “,  ikke  en  Suveræn,  og  dens  Gerning  maa  vurderes,  dens  Omraade 

afstikkes,  dens  Retning  foreskrives  ud  fra  Livets  Interesser. 

Hvad  er  i det  hele  Erkendelsen  værd  i sig  selv?  spørger  Forf.  Meget 
lidt , før  den  har  omsat  sig  i Følelse  og  Vilje.  Det  er  just  Grundskaden 
i moderne  Kultur,  deri  bestaar  Halvheden  i vor  Personlighed  og  Over- 
fladiskheden i vor  Dannelse,  at  Intelligenslivet  rastløst  og  hensynsløst 
fortsætter  sit  Arbejde,  uden  at  vente  paa,  at  hele  Personligheden  virkelig 
følger  med.  Først  naar  de  nye  Ideer  er  nedfældede  som  Følelse  og 

slaar  ud  i Handling,  først  da  er  de  bievne  vort  Kød  og  Blod.  Og  først 

Handlingen  leverer  det  endelige  Bevis  for  Tankens  Værdi,  som  Eksperi- 
mentet for  en  Hypoteses.  Liv  er  i sin  Grund  Handlen.  Den  uinter- 
esserede Objektivitet  eller  ansvarsløse  Nysgerrighed,  med  hvilken  moderne 
Videnskab  og  naturalistisk  Kunst  vil  lære  Menneskene  at  se  paa  Tilværel- 
sen, saa  ligegyldige  for  godt  og  ondt,  som  Naturen  siges  at  være  det,  — 
den  duer  ligesaa  lidt  for  Livet  som  den  Art  moderne  Stemningspanteisme, 
som  vil  flyde  ud  i Allivet.  Modsætningen  mellem  Død  og  Liv,  mellem 
hvad  der  hæmmer  og  hvad  der  fremmer  Livet,  mellem  godt  og  ondt. 


Digitized  by  L^ooQle 


Et  Angreb  paa  Intellektualismen 


671 


maa  beherske  hele  Tilværelsen.  Det  moralske  Synspunkt  maa  fastholdes 
overfor  Videnskab  og  Litteratur  saa  godt  som  overfor  alt  i Livet. 

Skarpsindigt  og  dybsindigt  er  alt  dette  udviklet  af  Hr.  Nielsen,  og 
jeg  for  min  Part  kan  kun  underskrive  disse  Meninger.  Blot  at  man  tager 
lidt  dialektisk  paa  dem.  Ikke  noget  bestemt  moralsk  Formaal  skal  Viden- 
skab og  Kunst  forfølge,  men  et  ubevidst  Instinkt  for  Livets  Interesser 
skal  lede  dem.  Og  ikke  til  hver  enkelt  gælder  Kravet:  „Vis  din  Tro  af 
dine  Gerninger “ ialfald  ikke  hvis  Talen  er  om  ydre  praktisk  Handlen; 
men  for  Samfundslegemets  Sundhed  er  det  nødvendigt,  at  der  ved  Siden 
af  Intelligensarbejdets  Organer  ogsaa  er  Organer  virksomme  for  Omsæt- 
ningen i Følelse  og  Handling. 

Hvor  fint  mærkende  Hr.  N.s  æstetiske  Sans  end  er,  turde  det  inter- 
essanteste  i hans  Begavelse  overhovedet  være  af  psykologisk  moralsk  Art. 
Det,  der  især  sætter  hans  Tanker  i Virksomhed,  er  hans  Sans  for  Livets 
Grundvilkaar  og  hans  Iver  for  Livets  Trivsel  og  Fremgang.  Det  er  i 
Virkeligheden  som  Moralist,  at  han  betegner  en  saa  værdifuld,  ny  Ind- 
sats i vort  Aandsliv. 

Paa  sin  Vis  var  ogsaa  Georg  Brandes  først  og  sidst  Moralisten  og 
virkede  som  en  saadan.  Halvtøerdsernes  Gennembrudsmænd  — som 
Hr.  N.  er  saa  uretfærdig  imod  — var  overhovedet  — ogsaa  Hørup  og 
Edv.  Brandes  — væsentlig  Moralister,  som  Bjørnson  og  Ibsen  i Norge. 
Men  det  yngre  litterære  Slægtled  herhjemme  manglede  længe  ganske 
moralsk  Inspiration;  den  ansvarsløse  Nysgerrighed  og  den  artistiske  Gen- 
givelseslyst var  dets  Muser.  Den  maaske  ypperste  Type  er  Karl  Larsen, 
og  netop  fordi  hans  Talent  er  saa  forbløffende  og  uomtvisteligt,  har  han 
altid  ligesom  instinktmæssigt  vakt  de  faa  til  Revolte,  der  gik  og  sukkede 
efter  en  Digtning,  som  kunde  være  til  Næring  for  Livet.  Hr.  N.  viser, 
hvorledes  den  blotte  intelligenskunst  aldrig  naaer  ud  over  en  Sum  af 
rigtige  Enkeltheder,  aldrig  naaer  frem  til  den  Sammenhængsdannelse,  som 
er  Menneskeaandens  Forret  fremfor  Dyrenes  Iagttagelse,  og  han  viser 
videre,  hvorledes  det  kun  er  de  afstikkende  Særegenheder,  de  abnorme 
Undtagelser,  den  faar  Øje  paa,  medens  det  normale  Livsgrundlag,  den 
væsentlige  Fællesmenneskelighed  undgaar  dens  Opmærksomhed;  kun  en 
Digtning,  der  bæres  af  en  bred  Medmenneskelighed  og  Meddelagtighed 
i Livet  selv,  kan  faa  fat  i Livets  Væsen.  Og  som  alle,  der  føler  den 
samme  Utilfredsstillelse  som  han  ved  80ernes  og  90ernes  danske  Lit- 
teratur, peger  Hr.  Nielsen  paa  de  store  gamle  norske  Digtere  eller,  blandt 
nyere,  paa  Selma  Lagerløf  og  Jakob  Knudsen  som  lysende  Forbilleder. 

„Det  aandelige  er  det,  der  rækker  ud*  over  den  enkelte;  som  kom- 
mer fra  det  hele  og  forener  ham  med  det  hele*  — disse  dybe  Ord  af 
Jakob  Knudsen  udtrykker  for  Hr.  N.  Kærnen  i al  moralsk  og  al  religiøs 
Følelse.  Intellektualismen  hedder  paa  moralsk  Omraade  Individualisme,  og 
Hr.  N.  viser,  hvilken  Ensomhed  og  Selvopløsning  den  analytiske  For- 
standsdannelse kaster  Mennesket  ind  i.  Med  gribende  Ord  skildrer  han,  — og 
man  mærker  her  hans  egen  Erfaring  — i hvilken  forfærdelig  Ensomhed  det 
moderne,  reflekterte  Menneske  befinder  sig  midt  i det  store,  tætte  Menneske- 
samfund; jo  højere  Aandsudvikling,  des  ubehjælpeligere  Ensomhed.  Men  fra 
denne  er  det,  han  vil  ty  til  de  Magter,  der  binder  Menneskene  sammen. 


Digitized  by  L^ooQle 


672 


Et  Angreb  paa  Intellektualismen 


„Vel  vi  maa  i Sindet  vorde  bange  — og  grue  for  den  sære  Ensomhed* 
sang  Grundtvig  i sin  Ungdoms  dybe  Sjælevaande.  Og  med  Grundtvig 
(som  Hr.  N.  iøvrigt  vist  mere  bruger  end  kender)  vil  han  i Folkelig- 
hedens Begreb  — synes  det  — - søge  Grundlaget  for  en  moralsk-religiøs 
Kulturfornyelse  . . . 

Dog  — her  findes  kun  uklare  Antydninger  hos  Forf.,  og  han  er 
sikkert  ikke  selv  paa  det  rene  med,  hvor  han  vil  hen.  Der  er  en  saa 
voldsom  Gæring,  en  saa  rivende  Udvikling  i ham,  at  han  gør  klogt  i 
endnu  at  nøjes  med  den  negative  Side  af  sit  Program.  Folkeligheden  er 
dog  et  Ord,  der  ikke  blot  er  meget  misbrugt,  men  i sig  selv  er  yderst 
taaget.  Skal  vi  til  at  male  „Husmandskunst*  og  skrive  Husmandslitteratur? 
Fordi  mangen  ung  Mand  nutildags  springer  fra  Husmandshjemmet  lige 
ind  i den  moderne  Kultur  og  derfor  føler  Splid  mellem  sit  Følelsesgrund- 
lag  og  den  forstandsmæssig  tilegnede  Kultur,  skal  derfor  de  fremmeligste 
sinke  sig  med  at  vente  paa  at  hele  „Folket*  kommer  med  og  holder 
Trit  med  Masserne?  Eller  skal  vi  dyrke  vor  „Danskhed*  eller  maaske 
vor  „Jydskhed*  — som  saa  mange  nutildags  vil?  Som  om  ikke  ogsaa 
det  var  en  Form  for  Individualisme,  en  Skillen  sig  ud  fra  Helheden. 
Hr.  N.  beundrer  — med  Jakob  Knudsen  og  tildels  Pontoppidan  — vore 
Højskolefolk  for  åefes  støtte,  i vor  Muldjord  rodfæstede  Sikkerhed.  Jeg 
tilstaar,  at  jeg  elsker  den  stræbende  og  søgende  Aands  Usikkerhed  — Byer- 
nes Aand  — fuldt  saa  meget.  Hr.  N.  synes  greben  af  den  moderne  Nationali- 
tets- og  Racedyrkelse.  Jeg  bekender,  at  jeg  i den  mest  ser  en  kunstig,  momen- 
tan Overfladebevægelse,  medens  Afhationaliseringen  forekommer  mig  paa 
Bunden  at  være  Tidens  største  og  betydningsfuldeste  Bevægelse.  Hvor 
Hr.  N.  sætter  det  folkelige,  vilde  jeg  sætte  det  fællesmenneskelige  op 
som  det  levende  Midtpunkt,  til  hvilket  alt  Kulturliv  maa  forholde  sig,  og 
jeg  vilde  ikke  dømme  Intellektualismen  særlig  som  ufolkelig,  men  som 
overfladisk  i Forhold  til  det  menneskeliges  Grund  og  Kærne. 

Men  — som  sagt  — det  er  ikke  i en  Anmeldelse  saa  store  Spørgs- 
maal  kan  behandles,  om  det  end  er  Bogens  Hæder,  at  den  tvinger  Læse- 
ren til  at  beskæftige  sig  med  dem.  Man  lukker  Bogen  med  Følelsen 
af,  at  her  til  en  Afveksling  er  en  ung  dansk  Forfatter,  der  gider  og  kan 
tænke  igennem;  som  man  mangen  Gang  vil  komme  til  at  ærgre  sig 
over  og  kæmpe  mod;  men  som  man  oftere  vil  kunne  glæde  sig  ved  at 
være  enig  med  og  altid  vil  nyde  som  et  Talent,  altid  respektere  som  en 
Vilje.  Men  foreløbig  er  det  vel  mest  ved  sit  Talent  til  at  bide  fra  sig 
og  sin  Vilje  til  at  øve  Hærværk,  at  den  unge  Forfatter  har  indpræget 
sig  i Folks  Bevidsthed. 

Vald.  Vedel 


Digitized  by  L^ooQle 


POLITISKE  OVERFALD 


nQ^)~?ET  ligger  i Forholdenes  Natur,  at  hverken  det  in- 
ti-ansigente  Højre  eller  Socialdemokratiet  i Øjeblik- 
i y ket  egner  sig  til  at  føre  en  lang  og  besværlig  Kamp 
7/3  M mod  Reformpartiet  for  at  erobre  Stilling  efter  Stil- 
ling  fra  dette  Parti,  for  lidt  efter  lidt  at  erobre  dets 
Udenværker  og  til  sidst  levere  det  for  Reformpar- 
tiet dødbringende  Slag.  Det  estrupske  Højre  føler  sig  usikkert; 
det  maa  dele  Hvervet  som  Konservatismens  Repræsentant  og 
Bærer  med  et  andet  Parti,  de  fri  konservative;  det  mangler  tilmed 
Mod  til  at  vedkende  sig  det  Maal,  der  tidligere  samlede  samtlige 
konservative  Kræfter;  det  er  henvist  til  Overfaldet,  Ghok’et.  Anden 
Udvej  staar  heller  ikke  Socialdemokratiet  aaben.  Saa  længe  dette 
Parti  vedligeholdt  Forbindelsen  med  andre  Partier,  kunde  det  hen- 
pege til  denne  Forbindelse  som  Forklaring  paa,  at  det  gik  med  til 
langsomme,  paa  den  lange  Kamp  beregnede  Fremskridt  og  und- 
lod de  voldsomme  og  pludselige  Indhug,  der  altid  tager  Bifald  hos 
Masserne;  men  nu,  da  det  har  sønderrevet  denne  Forbindelse  og 
ligger  i aaben  Strid  med  Venstre,  nu  kan  det  ikke  krybe  i Skjul 
længere,  nu  maa  det  frem  gennem  rask  Daad;  det  maa  frem,  selv 
om  det  skal  alliere  sig  med  Satan  selv,  som  en  af  Partiets  ud- 
mærkede Talere  har  sagt.  Det  gamle  Højre  mangler  Horisont  og 
kan  derfor  ikke  drage  Linier  i sin  Politik:  Socialdemokratiet,  der 
har  Horisont,  kan  desuagtet  heller  ikke  drage  disse  Linier,  da  det 
mangler  et  fast  Punkt,  hvorfra  de  kan  drages,  og  følgelig  ser  man 
Partiet  ved  Behandlingen  af  de  forskellige  Lovforslag  snurre  hele 
Horisonten  rundt,  snart  kæmpende  for  den  vildeste  Individualisme, 
snart  for  den  vildeste  Socialisme. 

Tilskueren  1904  43 


Digitized  by  ^.ooQle 


674 


Politiske  Overfald 


Samuel  Johnson  finder  det  ejendommeligt  ved  synske  Men- 
nesker, at  de  sjældent  ser  andet  end  ondt;  han  siger,  at  dette  og- 
saa  gælder  politisk  Synskhed.  De  synske  Politikere  ser  overalt 
Frafald,  Svigten,  Forræderi  og  Nederdrægtighed ; vi  har  adskillige 
af  dem  blandt  os,  og  det  er  dem,  der  i Forbindelse  med  det  in- 
transigente  Højre  og  med  Socialdemokratiet  har  planlagt,  udført 
og  tabt  de  tre  Overfald  paa  Venstre,  som  den  senere  Tid  har 
oplevet,  nemlig  Overfaldene  paa  Reformpartiet,  paa  Justitsmini- 
steren, paa  Krigsministeren. 

Under  meget  stort  Spektakel,  under  alt  det  Skraal,  som  det 
var  muligt  at  opdrive,  faldt  man  paa  et  højst  mærkeligt  Tidspunkt 
pludseligt  over  Venstre  med  Beskyldning  for,  at  Partiet  svigtede  sit 
Program.  Dette  var  mere  end  et  voveligt  Foretagende ; det  var  et  Fore- 
tagende, der  nødvendigvis  maatte  mislykkes,  thi  man  behøvede  blot  at 
tage  Venstres  Program  for  at  se,  at  intet  af  Programpunkterne  var  op- 
givet ; adskillige  var  derimod  realiserede,  og  for  næsten  alle  de  øvrige 
var  Realisationen  paabegyndt.  Programmet  er  af  9de  Oktober  1895;  i 
Overensstemmelse  med  det  er  Lov  om  Formue-  og  Indkomstskat  vedta- 
get, Stats-  og  Kommuneskatterne  er  omordnede,  Kreditforholdene  for- 
bedrede, de  militære  Udgifter  nedsatte,  Forslag  om  Værneskat  fremsat, 
Husmandslodder  oprettede,  Fæste-  og  Lejehusmænds  Kaar  forbedrede, 
Folkeskoleloven  vedtaget  og  Lærernes  Lønningsforhold  ordnede, 
Menighedernes  Indflydelse  paa  Besættelsen  af  Præsteembeder  indledet, 
Retspleje-Reformen  ført  gennem  Folketinget,  hemmelig  Afstemning 
vedtaget,  Ulykkesforsikringsloven  vedtaget  og  forbedret,  Alderdoms- 
understøttelsesloven forbedret,  Vidneførsel  for  Arbejds-Voldgifts- 
retter  indført,  Kommunikationsmidlerne  forbedrede  og  Sikkerheds- 
foranstaltninger til  Fordel  for  Vestkystfiskeriet  paabegyndt.  Hermed 
er  imidlertid  Programmet  udtømt,  naar  undtages  Bestemmelserne 
om  en  frisindet  Toldreform  og  om  Borgermestervalg,  hvis  Gennem- 
førelse nu  staar  for  Tur.  Da  det  saaledes  faktisk  var  umuligt  at 
pege  paa  noget  Punkt  i Programmet  af  9de  Oktober,  hvor  Venstre 
havde  svigtet,  saa  blev  dette  Overfald  lige  saa  virkningsløst  som 
det  fra  først  af  var  umuligt  og  haabløst;  Folketingsvalgets  Udfald 
viste  Resultatet. 

De  allierede  sundede  sig  en  kort  Tid,  hvorpaa  de  begyndte 
Overfaldene  paa  Venstres  ledende  Mænd.  Man  vaklede  i Begyn- 
delsen med  Hensyn  til  Aktionsobjektet ; Landbrugsministeren , 
Konseilspræsidenten,  Kultusministeren  prøvedes  skiftevis,  indtil  man 


Digitized  by  L^ooQle 


Politiske  Overfald 


675 


endelig  med  fuld  Kraft  gik  løs  paa  Justitsministeren  og  paa  Krigs- 
ministeren. 

Angrebet  paa  Justitsministeren  hører  til  noget  af  det  mærke- 
ligste, man  har  oplevet  i et  parlamentarisk  Land.  Hr.  Alberti 
havde  formuleret  Ministeriets  Udtalelse  om,  at  man  vilde  arbejde 
paa  en  Udvidelse  af  Folkets  Selvstyre  gennem  den  kommunale 
Valgret;  det  var  tillige  ham,  der  i Klosterskoven  havde  sagt,  at 
hvis  Landstinget  blev  opløst,  saa  blev  dets  kongevalgte  Medlemmer 
det  ogsaa.  Gentagne  Gange  fremtræder  Justitsministeren  altsaa 
som  Ministeriets  radikale  Kraft;  man  skulde  tro,  at  den  Mand 
maatte  være  elsket  af  alle  social-radikale  og  af  alle  Social-Demo- 
krater,  at  de  alle  som  én  vilde  dække  ham  mod  det  gamle  Højres 
Angreb  og  med  kort  Varsel  møde  fuldt  rustede  til  hans  Forsvar, 
naar  dette  Angreb  kom.  Da  Angrebet  kom,  mødte  de  ogsaa  fuldt 
rustede,  men  vel  at  mærke  for  at  deltage  i Angrebet  paa  den 
Mand,  som  de  fremfor  nogen  burde  forsvare. 

Justitsministeren  havde  engang  i Folketinget  erklæret,  at  den 
Tid  uigenkaldelig  var  forbi,  da  Herredsfogderne  kunde  sidde  som 
Smaakonger  i Jurisdiktionerne.  Ved  denne  Udtalelse  var  man  i 
visse  Kredse  begyndt  at  spidse  Øren.  Derefter  viste  Justitsministe- 
ren, at  han  var  betænkelig  ved  at  henlægge  et  Benaadningsinstitut 
(betingede  Straffedomme)  til  Domstolene,  men  derimod  ikke  ved  at 
henlægge  det  til  Administrationen  (betinget  Benaadning),  som  Rigsda- 
gen har  lettere  ved  at  faa  i Tale.  Der  var  heri  ingen  Uvilje  over  for 
Dommerstanden,  men  vel  noget  af  den  Uvilje,  som  mange  sunde  Men- 
nesker kan  føle  over  for  en  usund,  en  sygelig  og  derfor  skadelig 
Dommeridealisme:  at  det  forholder  sig  saaledes,  ses  klart  af  Hr.  Al- 
bertis  Stilling  til  Oprettelsen  af  et  permanent  juridisk  Raad.  Imid- 
lertid ser  vi  nu  Landets  mest  glødende  Dommeridealister  slutte 
sig  til  den  øvrige  Koalition  og  lave  en  fuldstændig  Heksesabbat  paa 
Spørgsmaalet  om,  hvorledes  man  bedst  behandler  Bøller,  og  forrest 
i Kampen  mod  den  Mand,  der  havde  værnet  Administration  og 
Rigsdag,  ser  vi  tillige  Rigsdagens  Medlemmer  rykke  frem! 

Sagligt  set  frembød  Overfaldet  ikke  faa  komiske  Træk,  og  det 
gav  ikke  faa  Bidrag  til  Forstaaelse  af  aandelige  Epidemier.  1897 
havde  Justitsminister  Rump  fremlagt  et  Lovforslag,  der  behandle- 
des i Landstinget  og  oversendtes  til  Folketinget;  blandt  dets  Be- 
stemmelser var  der  én  vedrørende  Prygl  som  disciplinært  Straflfe- 
middel.  Adskillige  Kriminalister  og  Landstingsjurister  interesserede 
sig  for  Anvendelsen  af  dette  Straffemiddel  i Fængsler  og  Tvangs- 

43* 


Digitized  by  L^ooQle 


676 


Politiske  Overfald 


arbejdsanstalter;  7 Aar  senere  ser  vi  adskillige  af  disse  Herrer  op- 
træde som  Modstandere  af  Albertis  Forslag.  Deres  Tankegang  kan 
resumeres  paa  følgende  Maade: 

1.  Prygl  er  et  for  Samfundet  værdigt  Straffemiddel,  naar  det  be- 
nyttes disciplinært  inden  for  et  Fængsels  eller  en  Anstalts 
Mure,  hvor  Offentligheden  ikke  kan  kontrollere  Anvendelsens 
Berettigelse  i det  enkelte  Tilfælde.  Derimod  er  Prygl  et  for 
Samfundet  uværdigt  Straflfemiddel,  naar  Anvendelsen  hviler 
paa  Dom  og  kan  kontroleres. 

2.  Den,  der  skal  prygle,  bliver  raa  og  brutal,  naar  Pryglene  er 
forordnede  ved  Dom;  han  bliver  derimod  hverken  raa  eller 
brutal,  naar  de  forordnes  administrativt. 

3.  Prygl  er  et  tilladeligt  Tvangsmiddel  over  for  Forsyndelser  mod 
Fængselsreglementer.  Derimod  er  Prygl  et  utilladeligt  Tvangs- 
middel over  for  Forsyndelser  mod  Landets  Love. 

4.  Landets  Kultur  staar  i Fare,  naar  Prygl  forordnes  af  én  Klasse 
Embedsmænd;  derimod  ikke,  naar  Pryglene  forordnes  af  en 
anden  Klasse  Embedsmænd. 

5.  Bøllernes  moralske  Selvfølelse  knuses  ved  at  de  engang  faar 
Prygl  ifølge  en  Dom.  Derimod  knuses  den  ikke  ved  at  de 
puttes  indtil  6 Aar  i Fængsel  til  Aftampning,  saa  ofte  Fængsels- 
eller Anstaltsmyndighedeme  finder  det  rigtigt. 

Det  er  unødvendigt  at  gøre  nogen  Vedtegnelse  til  Logikken 
i denne  Tankegang.  I øvrigt  er  den  Stilling,  som  adskillige  Pæda- 
goger indtog  til  Sagen,  omtrent  lige  saa  ejendommelig.  Mænd,  der 
i en  Aarrække  har  haft  Lejlighed  til  at  indvirke  paa  deres  Kom- 
muners Skolevæsen  uden  nogen  Sinde  at  have  gennemført  Forbud 
mod  Prygl  i Skolerne , kæmpede  som  Løver  for  et  Forbud 
mod  at  prygle  vitterlige  Bøller.  Mænd,  der  aldrig  paa  en  Valg- 
tribune eller  gennem  positive,  udarbejdede  Forslag  havde  vakt 
Befolkningens  Raseri  og  Indignation  mod  at  prygle  Skolebørn,  de 
stod  frem  og  paakaldte  baade  Raseriet  og  Indignationen  mod 
Prygls  Anvendelse  over  for  voksne  Bøller,  og  dette  skete  i Pæda- 
gogikkens Navn ! I Rigsdagssalen,  i Pressen,  paa  Møderne  var  Pæda- 
gogerne nogle  af  de  mest  fremtrædende  Figurer,  og  saa  dybt  lod 
de  sig  rive  med,  at  de  fremsatte  en  haarrejsende  Paastand  om 
Prygls  opdragende  Indflydelse,  naar  de  fulgte  straks  efter  Brøden, 
men  ikke  naar  der  gives  Synderen  Tid  til  Refleksion! 

Man  kan  alvorligt  beklage  Anvendelsen  af  brutale  Straffemidler 
uden  derfor  at  være  overbevist  om,  at  de  kan  undværes.  De  hviler 


Digitized  by  L^ooQle 


Politiske  Overfald 


677 


paa  en  solid  Naturgrund,  og  ingen  har  endnu  ført  Bevis  for,  at 
Samfundet  usvækket  kan  løsrive  sig  fra  denne  Grund.  I 1897  ud- 
talte Goos  i Landstinget,  at  »Pryglestraffen  ganske  vist  meget  vel 
kan  anerkendes  som  et  fortræffeligt  Tvangsmiddel  og  ganske  vist 
efter  Omstændighederne  som  et  brugtbart  Straflfemiddel,  men  det 
staar  dog  som  Straffemiddel  paa  det  laveste  Trin*.  Han  omtalte 
dernæst,  at  i de  Lande,  hvor  man  ikke  har  Pryglestraf  i Fængslerne, 
har  man  noget,  der  er  endnu  værre;  man  har  Vandrekamre,  hvor 
Fangerne  maa  blive  ved  at  gaa  rundt  paa  skarpe  Tremmer;  man 
har  frygiske  Huer;  man  har  Trædemøller;  Midler  til  brutal  legem- 
lig Revselse  mangler  ikke  i noget  Verdens  Land.  Dette  kan  man  som 
sagt  beklage,  men  alle  er  altsaa  enige  om,  at  disse  Midler  ikke  kan 
undværes.  Uenigheden  begynder  først  paa  Spørgsmaalet,  om  Prygl 
skal  være  Straflfemiddel  eller  blot  Tvangsmiddel,  altsaa  om  deres 
Ikendelse  skal  være  underkastet  Offentlighedens  Kontrol  eller  ej. 
I god  Overensstemmelse  med  Demokratiets  Tankegang  har  Hr.  Al- 
berti  sagt,  at  naar  Prygl  skal  anvendes,  skal  det  saa  vidt  muligt  ske 
under  Offentlighedens  Kontrol,  Anvendelsen  skal  derfor  ogsaa  be- 
stemmes ved  Dom.  Detle  Standpunkt  indtog  han  allerede  1897, 
adskillige  Aar  før  han  blev  Minister. 

Til  de  mest  komiske  Momenter  i Striden  hører  ubetinget  den 
ivrige  Drøftelse,  om  Danmark  vedblivende  var  et  Kulturland,  naar 
der  her  i Landet  prygledes  efter  Dom  og  ikke  blot  efter  admini- 
strativt Skøn.  Det  er  vanskeligt  at  vide,  hvilke  Lande  der  fra 
dette  Udgangspunkt  kan  kaldes  Kulturlande;  men  da  England  blev  en 
Del  citeret  under  Forhandlingerne,  kan  det  maaske  være  tilladt  at  gaa 
ud  fra,  at  England  er  et  Kulturland.  Ved  Lov  af  16de  Juli  1842 
indførtes  i England  Pisk  som  Tillægsstraf  for  dem,  der  forsøger 
Voldshandling  mod  Dronningen;  ved  Lov  af  21de  Juli  1845  fast- 
sattes Tillægsstraf  af  Pisk  for  den , der  forsætlig  øver  Vold  paa 
offentlige  Kunstgenstande,  Mindesmærker,  Biblioteker  o.  Ign.  Lov 
af  13de  Juli  1863  tillader  Domstolene,  til  Straffen  for  Vold  at  føje 
en  Tillægsstraf  af  Pisk.  Det  gaar,  som  man  ser,  ned  ad  Bakke 
med  Kulturen,  dog  uden  at  Tilbagegangen  kan  siges  at  have  paa- 
virket Landets  Videnskab,  Kunst,  Litteratur,  Handel  og  Teknik.  I 
1901  prygledes  3 Personer  ifølge  Dom  ved  Assizes  og  Quarter 
Sessions,  og  2,718  efter  Kendelse  fra  Courts  of  Summary  Juris- 
diction!  (»Daily  Mail“  Year  Book.  1904). 


Digitized  by  L^ooQle 


678 


Politiske  Overfald 


Medens  Overfaldet  paa  Justitsministeren  maa  betragtes  som 
absolut  mislykket  og  ikke  med  nogen  Udsigt  til  Held  vil  kunne 
gentages,  er  dette  ikke  saa  sikkert  med  Hensyn  til  Overfaldet  paa 
Krigsministeren,  hvilket  er  det  urimeligste  af  dem  alle,  selv  om 
Hensyn  tages  til  alle  Papirer,  der  ikke  er  Dokumenter,  og  Doku- 
menter, der  ikke  er  Papirer. 

De  forskellige  Grupper,  der  senere  forenede  sig  under  Navnet 
Venstrereformpartiet,  modsatte  sig  Forligsbestræbelserne,  saa  længe 
de  formaaede.  Da  Rigsdagsbeslutningen  imidlertid  vedtoges  af 
begge  Tingene,  saa  havde  Grupperne  kun  Valget  mellem  Godken- 
delse af  den  derved  skabte  Tilstand  eller  Indledelse  af  en  ny  For- 
fatningskamp. Vælgerne  fordrede  det  første,  og  følgelig  godkendte 
Reformpartiet  den  aarlige  Udgift  af  40,000  Kr.  til  Fæstningens 
Vedligeholdelse,  ligesom  Partiet  lod  det  have  sit  forblivende  ved 
den  Hærlov,  der  hvilede  paa  Hensyn  til  Fæstningen,  og  ved  den 
Rigsdagsbeslutning,  der  ved  passende  Lejlighed  maa  indarbejdes  i 
Grundloven.  Dermed  kunde  Striden  om  Fæstning  og  Militærud- 
gifter passende  være  gaaet  ud  af  den  politiske  Dagsorden;  men 
den  Kreds  af  Politikere,  der  nylig  har  lidt  Nederlag  ved  deres 
Overfald  paa  Reformpartiet  og  ved  deres  Forsøg  paa  at  styrte 
Justitsministeren,  har  villet  det  anderledes.  De  vil  absolut  have  et 
sagligt  Spørgsmaal,  nemlig  Spørgsmaalet  om  Danmarks  stærkeste 
Vaabenplads  skal  ligge  i Øst  eller  Vest,  i Nord  eller  Syd,  gjort  til 
et  politisk.  Heri  har  Reformpartiet  ikke  kunnet  tjene  dem.  Paa 
mer  end  noget  som  helst  andet  Omraade  drejer  det  sig  her  om 
Udfoldelse  af  den  største  Klogskab  for  at  sikre  Landets  Selv- 
stændighed; her  taler  Videnskaben.  Hvis  den  siger  Hesselø,  da 
befæster  vi  Hesselø;  siger  den  København,  befæster  vi  København, 
og  siger  den  Esby,  da  bliver  dette  Sted  vor  vigtigste  Vaabenplads. 
Herom  kan  der  ikke  tvivles,  thi  der  findes  ingen  andre  Synspunk- 
ter, der  bestemmer  en  Fæstnings  Beliggenhed,  end  de  strategiske. 

Man  bør  da  afvente  Kommissionens  Betænkning  for  efter  de 
deri  givne  Oplysninger  at  danne  sig  et  Skøn,  og  man  bør  have 
Tillid  til  disse  Oplysninger,  fordi  Kommissionen  er  dannet  i Ven- 
stres Aand  Og  i Venstres  Lignelse.  I Ly  af  denne  Tillid  kan 
Kommissionen  arbejde  trygt,  thi  Venstre  staar  frit  over  for  Spørgs- 
maalets  Afgørelse.  Der  har  været  Tider,  da  Venstres  ledende 
Mænd  udtalte  sig  stærkt  mod  denne  Fæstning,  og  der  har  været 
andre  Tider,  da  de  har  villet  bidrage  til  dens  Fuldendelse,  30  Milli- 
oner eller  8 Millioner,  da  de  bevilgede  Kanoner  til  Fæstningen,  osv. 


Digitized  by  L^ooQle 


Politiske  Overfald 


679 


Venstre  har  hidtil  staaet  søgende  med  Hensyn  til  Be- 
fæstnings Spørgsmaalet;  Partiet  har  haft  Mistillid  til  Sag- 
kundskaben, fordi  man  mente  den  behersket  af  Partiinteresser. 
Nu  næres  en  saadan  Mistillid  ikke,  og  derfor  venter  Partiet  blot 
de  autentiske  Oplysninger  for  at  træde  ud  af  de  søgendes  Rækker 
og  opfylde  Pligten  mod  vort  Land.  Det  Blad,  hvormed  Demo- 
kratiets Regeringshistorie  begynder,  kan  umuligt  blive  det,  hvor- 
med Danmarks  Historie  ender.  Under  Pligtens  Tryk  tøjler  de  en- 
kelte Venstremænd  deres  personlige  Ønsker  og  deres  Minder  om 
tidligere  Tiders  voldsomme  Ord;  lad  de  andre  tilbyde  Fortiden, 
Venstre  bør  tilbyde  Sandheden. 

Ingen  vil  kunne  bebrejde  Venstre,  at  det  begyndte  med  at 
søge,  og  at  det  dernæst  handlede,  da  det  endelig  fandt.  Bliver 
der  Brug  for  Bebrejdelser  denne  Sag  vedrørende,  da  maa  de  rettes 
mod  Estruppeme,  der  først  gjorde  det  næsten  umuligt  for  Venstre 
at  bringe  Landets  Forsvarsvæsen  i Orden,  og  som  selv  i det  nu- 
værende Øjeblik  gør  det  saa  vanskeligt  for  Venstre,  som  de  paa 
nogen  Maade  formaar,  ladende  det  uvist  selv  for  reflekterende  Men- 
nesker, om  de  nogen  Sinde  har  troet  oprigtigt  paa  » Livssagen \ 

Det  af  Socialdemokrater  og  en  Del  andre  iværksatte  Overfald 
paa  Krigsministeren  bliver  formentlig  tilbageslaaet.  Aktionen  har 
hidtil  mest  virket  ved  Midler,  der  var  beregnede  paa  Københavnere. 
En  Forsvarsordning,  der  søges  gennemført  paa  loyal  Maade  ad 
forfatningsmæssig  Vej,  vil  ikke  sætte  politiske  Skel  ude  i Landet, 
saa  meget  mindre  som  vore  faa  Forsvarsnihilister  maa  operere  med 
Bevidsthed  om,  at  de  i det  afgørende  Øjeblik  kan  blive  svigtede 
af  Socialdemokraterne. 

Teoretisk  set  kan  Socialister  ikke  have  noget  mod  Krig,  da 
denne  hviler  paa  Statsdrift,  og  socialistiske  Forfattere  af  Rang  har 
da  ogsaa  meget  ærligt  erkendt,  at  den  socialistiske  Stat  maa  være 
forberedt  paa  meget  alvorlige  Militærudgifter,  dels  af  Hensyn  til 
Raastoffernes  Erhvervelse  og  Produkternes  Afsættelse,  dels  af  Hen- 
syn til  Forsvaret  for  Socialismen  imod  andre  ikke  saa  fremskredne 
Stater,  dels  for  at  støtte  en  fremspirende  Socialisme  i disse  andre 
Stater.  Dertil  kommer  saa,  at  hvor  nær  en  Socialdemokrat  end 
kan  føle  sig  det  internationale  Proletariat,  saa  vil  han  dog  ofte 
med  hele  Slægtarvens  Styrke  føle  sig  endnu  snævrere  knyttet  til 
Fædrelandet.  Ud  fra  lignende  Betragtninger  talte  fomylig  Bebel  i 
den  tyske  Rigsdag,  og  ud  fra  dem  talte  Sigvald  Olsen  12te  Novem- 
ber 1901  i den  danske  Rigsdag,  da  han  erklærede,  at  Socialdemo- 


Digitized  by  L^ooQle 


680 


Politiske  Overfald 


kratiet,  Arbejderklassen  „vil  i lige  saa  høj  Grad  som  andre  Sam- 
fundsklassers Medlemmer  være  med  til  at  ofre  det  bedste,  som  de 
ejer,  for  vort  Lands  Bevarelse"  (Folk.  Forh.  Sp.  1183).  Ud  fra 
forholdsvis  tilsvarende  Betragtninger  talte  endvidere  Borgerrepræ- 
sentant Jonsson  paa  et  Møde  i Kolding  1903  (Referat  i Kolding 
Folkeblad):  „Jeg  kunde  nok  tænke  det  Tilfælde,  at  Landet  blev 
nødt  til  at  forsvare  sig,  nemlig  naar  det  blev  angrebet  af  en  Stat, 
der  staar  under  os  i kulturel  Henseende,  f.  Eks.  Rusland". 

„Ofre  det  bedste,  som  de  ejer,  for  vort  Lands  Bevarelse,"  det 
er  noget  andet  end  Devisen  „billigt  og  slet",  der  pranger  i alle  de 
social-radikale  Knallerter;  men  det  er  i øvrigt  i Overensstemmelse 
med  Socialdemokratiets  Program,  hvis  syvende  Punkt  fordrer  en 
Folkevæbning,  der  selvfølgelig  maa  forsynes  saa  vel  med  Vaaben 
som  med  faste  Støttepunkter.  Fremtiden  kan  da  komme  til  at  be- 
rede de  social-radikale  smukke  Overraskelser.  Disse  har  hidtil  kun 
gjort  én  Opdagelse,  nemlig  den,  at  Krigsberedskabets  Værdi  stiger 
med  dets  Prisbillighed.  Det  skal  være  saa  billigt  som  muligt  og 
saa  slet  som  muligt;  helst  saa  slet,  at  det  ikke  egner  sig  til  Krig. 
En  smuk  Dag  foretager  imidlertid  Socialdemokratiets  Ledere  den 
samme  Vending  over  for  Forsvarssagen,  som  de  har  foretaget  over 
for  Afholdssagen,  og  da  indtræder  den  eneste  Deling,  som  der  her 
i Landet  vil  indtræde  paa  Forsvarsspørgsmaalet;  thi  da  isoleres 
de  social-radikale.  Hidtil  har  det  været  dem  selv,  der  har  isoleret 
sig;  de  fleste  af  dem  nævntes  i sin  Tid  blandt  Landets  frisindede 
Intelligens;  men  de  fjernede  sig  saavel  fra  Frisindet  som  fra  Intelli- 
gensen for  at  overtage  et  Agentur  i Prisbillighed,  og  de  har  endnu 
ikke  faaet  Tid  til  at  overveje,  om  den  ensidige  økonomiske  Op- 
fattelse af  Landets  Krigsberedskab  er  et  Intelligensparti  værdigt. 

Hvad  er  Antimilitarisme  ? En  energisk  Bestræbelse  for  at 
neutralisere  og  uskadeliggøre  Militærlivets  Skyggesider,  Militærets 
flabede  Optræden  over  for  Borgerne,  deres  Undervurdering  af  an- 
dre Samfundsklassers  Betydning  og  alle  de  øvrige  Unoder,  om 
hvilke  Aviserne  jævnligt  bringer  os  Bud  fra  de  store  Militærstater, 
sjældnere  fra  vort  eget  Land.  Hvor  trives  disse  Unoder  bedst,  i 
smaa  Garnisonsbyer  eller  i store  Befolkningscentrer?  Vi  venter,  at 
de  Mænd,  der  i Forsvarskommissionen  repræsenterer  de  humane 
Interesser,  vil  give  os  Oplysning  derom,  thi  den  energiske  og  ubøn- 
hørlige Kamp  mod  disse  Unoder  udgør  den  egentlige  Antimilitarisme. 

Det  er  Pligt  for  ethvert  Folk  at  vedligeholde  sin  Vaabenfærdig- 
hed,  og  man  kan  ikke  begrænse  Krigsberedskabets  Betydning  for 


Digitized  by  L^ooQle 


Politiske  Overfald 


681 


Samfundet  til  det  økonomiske  Omraade.  I Ønsket  om  at  vise  Ret  mod 
saa  mange  Sider  som  muligt  undlod  man  ved  Ministeriets  Dannelse 
at  oprette  et  særligt  Forsvarsministerium.  Dette  var  en  Fejl,  thi 
et  saadant  vilde  have  givet  større  Ensartethed  og  større  Fasthed  i 
Bevægelserne;  det  vilde  have  berøvet  Modstanderne  Haabet  om  at 
kunne  bortsprænge  Ministeriet  stykkevis  ved  at  manøvrere  med 
formentlige  Modsætninger  inden  for  dets  Rammer.  Imidlertid  er 
der  næppe  Tvivl  om,  at  selv  under  de  nuværende  Forhold  vil 
Venstre  holde  fast  ved  den  Overbevisning,  at  Forsvarssagen  er  en 
Folkesag  og  ikke  en  Partisag,  at  den  skal  ordnes  gennem  For- 
handling mellem  Lovgivningsfaktorerne  og  ikke  blandes  sammen 
med  Forfatningsstridigheder,  og  at  den  skal  løses  efter  indhentede 
Raad  fra  paalidelige  sagkyndige. 

Om  vore  synske  Politikere  kan  opdage  flere  Nederdrægtig- 
heder hos  Venstre  og  dets  Mænd  er  ikke  godt  at  vide;  de  vil  nok 
gøre,  hvad  de  i den  Henseende  kan,  thi  deres  politiske  Taktik  er 
som  nævnt  med  Nødvendighed  begrænset  til  Overfaldet.  Venstre 
kan  se  tilbage  paa  en  sjælden  smuk  Fortid.  Paa  Finansloven  for 
1871—72  bevilgedes  i alt  til  humane  Formaal  158,000  Rdl.,  hvil- 
ket var  henimod  %%  af  det  samlede  Udgiftsbeløb.  Paa  Finans- 
lovsforslaget for  1904 — 05  søgte  Ministeriet  til  humane  og  sociale 
Formaals  Fremme  71/*  Million,  altsaa  omtrent  10%  af  det  sam- 
lede Udgiftsbeløb.  I 1871—72  kunde  Finansministeren  regne  med, 
at  ikke  engang  1 Procent  af  Statsudgifter  skulde  anvendes  til  hu- 
mane Formaal;  i vor  Tid  maa  Finansministeren  regne  med  10% 
i det  Øjemed.  Heri  er  ikke  medtaget  Statens  Udgifter  til  Skoler, 
til  Videreuddannelse,  til  Rejser,  til  Pensioner  el.  lignende.  I den 
Tid  Venstre  har  haft  Flertal  i Folketinget,  er  Statens  Udgifter  til 
Døvstumme,  Blinde  og  Vaiser  steget  fra  38,677  Rdl.  til  948,400  Kr. 
I samme  Tidsrum  har  Staten  oprettet  betydelige  Sindssygeanstal- 
ter; den  har  paataget  sig  Udgifter  til  kommunale  Anstalter,  til  Ud- 
dannelse af  Sygeplejere,  til  Bekæmpelse  af  smitsomme  Sygdomme, 
til  Afholdssagens  Fremme,  til  det  offentlige  Fattigvæsen,  til  aner- 
kendte Sygekasser,  til  Kommunernes  Udgifter,  til  Begravelseskas- 
ser, til  Ulykkesforsikring  for  Fiskere,  til  Tilsyn  med  Levnedsmid- 
ler, til  Tilsyn  med  Maskiner,  til  Tyende-Spareforeninger,  til  Fæng- 
selsselskaber, til  Kysthospital  for  Kirtelsyge,  til  Redningshjem,  til 
Epileptikerhjem,  til  Vandkuranst alter,  til  Retshjælp  osv.,  osv.  Til 
disse  humane  Bevillinger  slutter  sig  smukt  vor  vidt  fremskredne 


Digitized  by  L^ooQle 


682 


Politiske  Overfald 


sociale  Lovgivning  om  Alderdomsunderstøttelse,  om  Arbejde  i Fa- 
brikker, om  Ulykkesforsikring  for  Arbejdere,  om  Vidneførsel  for 
Voldgiftsret,  om  Bortfaldelse  af  Fattigunderstøttelsens  Virkninger, 
om  Statstilsyn  med  alt  muligt  lige  fra  Sparekassedrift  til  snart 
sagt  alle  Sider  af  Samfundslivet,  om  Jords  Udstykning,  om  Hus- 
mandslodder, om  Tilskud  til  Arbejderboliger,  om  Livsforsikrings- 
virksomhed, om  Indkomst-  og  Formueskat  med  stigende  Skala, 
om  Statens  Drift  af  de  vigtigste  Jernbaner.  Om  de  allerfleste  af 
de  Formaal,  hvortil  vore  humane  Bevillinger  gives,  gælder  det, 
at  Befolkningen  i de  andre  europæiske  Stater  langtfra  overalt 
er  naaet  til  Erkendelse  af,  at  disse  Formaal,  hvor  udmærkede 
de  end  er,  skal  løses  af  Staten  eller  gennem  Statsbidrag,  og  om 
vor  sociale  Lovgivning  gælder  det,  at  man  næppe  i noget  europæisk 
Land  i det  hele  og  store  er  kommen  videre. 

I den  Tid,  Venstre  har  haft  Flertal  i Folketinget,  er  humane 
Bevillinger  og  sociale  Love  myldret  frem.  Æren  er  ikke  Venstres 
alene,  ogsaa  Landstinget  har  sin  Del  deri;  men  naar  vort  Land 
paa  disse  Omraader  nu  staar  blandt  de  første  i Europa,  saa  kan 
Venstre  for  en  meget  stor  Del  regne  sig  dette  til  gode.  Dette  er 
vor  Stolthed,  men  det  er  tillige  et  Motiv  til  vedblivende  at  holde 
os  paa  Højde  med  Udviklingen,  saa  at  det  stedse  med  Sandhed 
skal  kunne  siges,  at  inden  for  det  bestaaende  Samfunds  Rammer 
er  der  ikke  Plads  for  nogen  Arbejderpolitik  ved  Siden  af  Venstres 
og  mindst  af  alt  for  en  Arbejderpolitik,  der  gennem  utaalmodig 
Misundelse  søger  at  vække  Uvilje  mod  ethvert  af  de  Fremskridt, 
der  tilsammen  er  en  Ære  for  Bevillings-  og  Lovgivningsmyndig- 
hederne. Her  har  Reformpartiet  sin  faste  Grund;  i Respekten  for 
Aandsfriheden  har  Partiet  hidtil  hafl  den  store  Horisont,  og  der- 
for er  Reformpartiet  i Øjeblikket  det  eneste,  der  er  i Stand  til  at 
drage  de  store  Linier  for  Fremtidens  Politik. 

Oscar  Hansen 


Digitized  by  L^ooQle 


SMERTENS  VEJ 


KORSET 


ndreas,  Andreas,  hvor  gik  du  hen?“  en  høj  Skik- 
kelse traadte  frem  paa  Tærsklen  i det  flammende 
Lys  mellem  de  svære  Piller  med  Haanden  skær- 
mende over  Øjet  mod  Nattemulmet,  „ Andreas,  An- 
dreas, hvor  gik  du  hen?“ 

Larmen  bragede  ud  bagved,  Runddansens  Tor- 
den, Korsangenes  Skingren,  Harpernes  straalerige  Klingklang,  Ugab- 
fløjtens  Fuglegal,  Bryllupsgaardens  tunge  Tummel. 

Den  høje  Skikkelse  blev  staaende  mod  Lyshavet  indenfor  med 
det  løftede  Hoveds  Lokketunger,  den  bøjede  Arms  nedhængende 
Ærme  og  Kappens  spredte  Flige. 

„ Andreas,  Andreas,  hvor  gik  du  hen?“ 

* Herre.  * 

Det  raslede  ved  Stenbunkerne  til  højre,  en  Mandsskikkelse  duk- 
kede frem,  foroverludet,  med  Haanden  knuget  mod  Brystet,  i fodsid 
Kappe. 

* Andreas.  • 

Jesus  steg  hastigt  fra  Tærsklen  ned  paa  den  knudrede  Jord 
og  drejede  fra  Lyshavet  ned  i Mørket. 

„A  ndreas. a 

„ Herre.  u 

De  stod  ved  Tjørnekrattet,  med  Huset  oppe  over  sig,  dets 
tunge  Firkant  løftede  sig  bredt  op  mod  Himlen  med  Lyset  staaende 
som  en  Flod  ud  af  Døren  over  Terebintbuske,  Basaltblokke  og 
Kaperskravlet,  der  vildt  strittende  skraanede  nedover  mod  Dalen, 


Digitized  by 


Google 


684 


Smertens  Vej 


hvor  den  skarpt  belyste  Sti  hovedkulds  forsvandt  mellem  to  sam- 
menludende Klippehorn,  hvis  muldfyldte  Mostrevler  hvidnede  gen- 
nemskinned  — derunder  gabede  Mørket  bundløst  op. 

Jesus  stod  med  Haanden  paa  sin  Discipels  Skulder,  lys  og 
smækker  i den  tilbageslagne  Kappe,  Disciplen  rugede  med  det  haar- 
tunge  Hoved  sænket  mod  den  knyttede  Næve,  hans  Knæ  var  sunkne 
let,  som  under  Trykket  af  Mesterens  Haand. 

Jesus  smilte  med  Lys  over  Øjne  og  Mund:  „Hvorfor  gik  du?* 

Andreas  løftede  sine  Øjne,  mørke,  brune,  saa  vendte  han  Ho- 
vedet mod  Dybet,  dernede  hvor  der  i Mørket  graanede  Stentage, 
Pyramidekegler  og  struttende  Olivenkroner. 

Jesu  Øjne  havde  fulgt  hans  Discipels  nedad  — nu  fæstede 
han  dem  stift  paa  Andreas,  han  krammede  Haanden  fastere  om 
hans  Skulder. 

„Andreas,  jeg  har  sagt  dig  det,  — de  sorrigfulde  har  vi  altid, 
men  ikke  altid  har  vi  Bryllup.* 

Der  gik  et  Ryk  gennem  Andreas*  kappehylte  Skikkelse,  han 
løftede  Hovedet  opad  mod  den  brede  Lysning  fra  Bryllupsdøren. 

Harperne  sang  ud  af  Lyset,  skinnende  blanke,  — unge  Kvinde- 
røster  steg  derover  i higende  Længsel,  som  Turtelduer  stiger  ved 
Foraarstid  over  Libanons  Skove,  klukkende,  kaldende,  lokkende,  og 
saa  bruste  dybe  Mandsrøster  frem,  som  Ørnes  Elskovsjagt  gennem 
Luften,  — alle  Duernes  hvide  Vinger  hvirvlede  sneblinkende  til 
Vejrs;  og  under  Paukers  Slag  og  det  skarpe  Skrig  fra  Ugabfløjtens 
Pelikanknokkel,  mens  Føddernes  Dans  bruste  som  en  Storm,  foer 
Stemmernes  Jagt  gennem  Dørgabets  Lys  ud  over  de  to  ensommes 
Hoveder  paa  Tjørneskrænten. 

Andreas  foer  tilbage  med  Haanden  løftet  over  sig  som  til 
Skærm,  til  Forbud. 

Jesus  traadte  et  Skridt  frem,  hans  Haand  klemte  om  Kjortelfligen: 

„Andreas,  du  som  siger,  du  er  mig  lydig  — lærte  jeg  dig  at 
hade  Menneskene,  eller  lærte  jeg  dig  at  fryde  dig  med  dem  i deres 
Fryd,  som  du  sørgede  med  dem  i deres  Sorg?  lærte  jeg  dig  at 
føle  med  alle  mine  Børn  i alt,  som  en  'af  deres,  eller  lærte  jeg  dig 
at  ringeagte  noget  af  det,  min  Fader  gav  dem?* 

Stemmerne  oppe  i Lyset  løftedes  opad,  svimlende  opad,  Mands- 
og  Kvinderøster  som  en  Sværm  af  Ørne  og  Duer  blandet  mellem 
hverandre  i paradisisk  Fryd,  forenede  i Brylluppets  Hymnekor. 

Andreas  var  sunket  ned  foran  Herrens  Fod  med  Ansigtet  løftet 
mod  ham. 


Digitized  by  L^ooQle 


Smertens  Vej 


685 


»Herre,  freb  mig,  fritag  mig,  tag  dette  Kors  fra  mig  — eller, 
Herre,  jeg  bli’r  dig  ulydig  i alt  andet,  i dine  største  og  sandeste 
Bud  — Herre,  du  siger:  mit  Aag  er  blidt,  og  den  Byrde,  jeg  giver 
at  bære,  er  let;  Herre,  det  er  sandt,  blidt  er  dit  Kors  for  hver  den, 
der  elsker  og  tror  — tror  dig  og  elsker  sin  Næste  som  dig  — 
men,  Herre,  dette  — det  er  tungere,  end  du  aner,  det  er  tungt, 
saa  vi  segner  i Svig  — Herre,  fritag  mig,  frels  mig  og  min  Sjæl  — 
eller  jeg  gaar  fortabt  af  din  Gerning.* 

Han  sank  forover,  rokkende  frem  og  tilbage,  med  Hovedet  vug- 
gende  i Hænderne: 

»Herre,  jeg  vil  jo  dit  Bud  — frist  du  mig  ikke.* 

Jesus  var  veget  et  Skridt  tilbage,  hans  Øjne  stirrede  paa  Di- 
sciplen ved  hans  Fod. 

»Andreas,  hvad  mener  du?  Vil  du  — ?“ 

»Herre,*  Andreas  løftede  sig  atter  op,  hans  Øjne  brændte  paa 
Jesus,  »tag  dit  Bud  tilbage:  at  jeg  skal  være  glad  hos  de  glade, 
og  lad  mig  ene  sørge  med  de  sørgende.  Herre,  jeg  er  en  Mand 
som  de,  hvis  Røster  jubler  deroppe  og  kalder  med  Mandsrøsl  paa 
de  lyse  Kvinder  — Herre,  det  er  et  Bryllup,  der  fejres  — Forening 

mellem  Kvinde  og  Mand  — og  jeg  er  Mand  — * 

Jesus  stirrede  paa  ham,  med  den  ene  Haand  støttet  paa  Klippe- 
blokken. 

»Andreas,*  spurgte  han  lavt,  »vilde  du  — vilde  du  da  — 
glemme  — de  andre?*  Andreas  sænkede  Hovedet 
»Herre,  de  deroppe  — husker  de  dem?* 

»Og  Andreas  — de  — de  hist  nede  — * han  gjorde  en  Be- 
vægelse med  Hovedet  mod  Tagfladerne. 

»Herre,  de  er  de  mange  — og  de  har  mig  behov  — Herre 

— til  Bryllup  vil  der  aldrig  savnes  Gæster.* 

Der  gik  en  Trækning  over  Jesu  Pande. 

»Men  jeg  da,  Andreas?* 

»Du,  Herre,  du  — * Andreas  laa  stadig  paa  Knæ  og  stirrede 
opad,  saa  sænkede  han  pludselig  den  krøllede  Nakke,  »du,  Herre, 
du  véd  — “ hans  Stemme  brødes  ned  i Hvisken,  „din  Tid  er  kort 

— du  skal  ikke  — leve  et  Menneskeliv  — foruden  — foruden  — 
al  — Menneskeglæde  — Herre,  kender  du  ikke,  det  er  ikke  Bud 
for  Mennesker,  det  er  kun  Bud  for  Guder  — som  Herren  tager 
tidlig  til  sig.* 

Der  gik  et  Ryk  gennem  Jesus,  han  løftede  hastigt  Blikket  opad, 


Digitized  by  t^ooQle 


686 


Smertens  Vej 


der  faldt  et  Lys  over  hans  Pande  som  fra  en  Stjerne  — høj,  skjult 
bag  Nattens  Mørke. 

Saa  bøjede  han  sig  ilsomt  mod  den  sammensunkne  Skikkelse 
ved  hans  Fod,  med  Hænderne  knuget  om  det  mørke  Haar,  med 
Kys  i dets  Krøl. 

„Ja,  Andreas  ja,  du,  som  er  mig  lydig  — mod  mig  selv  — 
tilgiv  — tilgiv,  jeg  glemte  ved  mit  Bud  dine  Menneskekaar  og  dit 
Menneskeliv  — Andreas,  se : jeg  tager  Korset  fra  dig  — jeg  sender 
dig  fra  Bryllupsgaardens  Liv  og  Lyst  til  Mørkets  Huse  i Dybet, 
jeg  sender  dig  fra  Mandens  Glædessang  med  den  unge  Kvinde  i 
Favn  til  Ensomhedens  Favntag  af  Mørke;  Andreas,  jeg  sender  dig 
fra  Bryllupsglæden  til  Enkegraaden,  jeg  sender  dig  fra  Sundhed  til 
Sot,  fra  Ejendom  til  Armod,  jeg  sender  dig,  som  du  beder,  du  tro 
Apostel.* 

To  brændende  Øjne  saa’  op. 

„Herre,  tak  — dér  helede  du  din  egen  Bygning,  nu  staar 
den  uden  Revne  til  evig  Tid  — med  Bryllupsgaarden  paa  Højden, 
hvor  de  glade  synger,  med  Sorgens  Huse  i Dybet,  hvor  de  sorg- 
fulde kæmper  — Herre,  jeg  takker  dig,  at  du  gav  mig  min  Lod,* 
han  bøjede  sig  og  kyssede  de  hvide  Hænder,  der  sluttede  dirrende 
om  hans  Hoved. 

Jesus  slap,  og  den  mørke  Skikkelse  foran  ham  rejste  sig  hastigt, 
brød  tværs  gennem  Tjørnekrattet,  sprang  ned  paa  Stien,  og  satte 
i fuldt  Løb  bort  fra  Lyset,  nedad  mod  Mørket,  med  Kappen  fly- 
vende langt  bag  efter  sig,  med  udstrakte  Hænder,  ned  mellem  de 
to  sammenbøjede  Klippehom. 

Jublen,  Dansen  og  Paukerne  gungrede  ud  fra  Dørgabet,  fyl- 
dende Himmelrummet  med  sit  Brus. 

Men  gennem  Bryllupsbuldret  lyttede  Jesus,  foroverbøjet,  med 
Haanden  om  Klippeblokkens  Kam,  til  disse  forunderlige  Skridt,  der 
ilede  bort  fra  Bryllupsgaardens  Lys  og  Lyst  til  Mørkets  Huse  i 
Dybet  — og  jublede  derover 

Saa  svandt  det  sidste  Fodslag  i Hymnerne. 


NARDUSSALVEN 

Tæt  flokkede  om  Bordet  lo  alle  de  brunøjede,  skæggede  An- 
sigter, mens  Lysflammerne  flagrende  hid  og  did  for  Pustet  af  Latter 
og  Stemmer  viftede  deres  gullige  Skær  hen  over  de  skyggekastende 
Dynger  af  brunligt  Gede-  og  Faarekød,  over  hvidtskinnende  Ris, 


Digitized  by 


Google 


Smertens  Vej 


687 


grønlige,  opstablede  Pyramider  af  Dadler,  Bønner,  Oliven,  krydder- 
duftende  Satarbrød  og  krummede  Agurker,  der  krøb  som  Slange- 
stumper over  det  ru  Træ.  Oliekarrene  blinkede  fedtet-blanke 
mellem  Kødhobene. 

I Midten  smilte  Jesu  Ansigt,  lyst,  smalskægget  mellem  to  tunge, 
sorte  Træstager.  Kjortlen  hang  i Skyggefolder  over  hans  Bryst, 
hans  Haand  fattede  om  et  afbrækket  Urtebrød.  Med  halvt  sænkede 
Blikke  lyttede  han  til  sine  Disciples  muntre  Støjen.  Han  mærkede 
alles  Øjne  flamme  om  sig  af  Henrykkelse  og  Tilbedelse,  han  sad 
som  i en  Glorie  af  begejstret  Kærlighed,  og  hans  Haand  rystede 
om  Brødets  brudte  Kant. 

Lervæggen  stod  revnefyldt  bag  hans  Nakke,  og  Loftet  laa  lavt 
hen  over  alle  de  krølhaarede  Hoveder,  Stemmerne  surrede  mellem 
hverandre,  Rygge  bøjedes  langt  frem,  og  Hænder  raktes  ud. 

Pludselig  vendtes  Jesu  Ansigt  i skarp  Profil,  et  Kvindehoved 
dukkede  op  over  Bordkanten,  sorthaaret,  med  tindrende  Øjne  mod 
Jesus,  den  hvidtlysende  Alabasterkrukke  brødes  mellem  hendes 
smalle  Hænder  — en  balsamisk  Blomsterbølge  svulmede  mod  Loftet 
og  dalede  som  et  lindt  Aromabad  honningduftende  over  alle  Ho- 
veder og  Kinder  — Stemmerne  sluktes  brat  i de  gabende  Munde, 
Brystet  svulmede,  mens  Næseborene  drak,  Fingrene  spændtes  om 
Bordet,  og  Øjnene  stirrede  paa  de  hvide  Hænder,  der  højt  løftede 
gød  den  glinsende  Salvestrøm  over  Jesu  foroverbøjede  Hoved.  Olie- 
bjergets Palmer  suste  for  den  aabne  Dør. 

„Taabelighed!  øst  ud  til  intet!  giv  disse  Penge,  300  Denarier, 
til  de  fattige!* 

Hæs  skar  Stemmen  gennem  den  blomsteraandende  Luft  — 
foroverludet  stod  Judas  dér,  med  Hænderne  tungt  paa  Bordet, 
med  det  buskede  Hoved  fremrakt  og  Øjnene  gnistrende  under  den 
opadfoldede  Pandes  Bryn  — med  Kappen  aaben  for  det  laadne 
Bryst  til  Livbæltets  Læder. 

Jesus  vendte  sig  hastigt,  opad,  hans  Ansigt  blussede  mørke- 
rødt mellem  det  salvedryppende  Haar  — saa  sprang  han  op,  høj 
og  slank,  med  funklende  Øjne,  med  den  hvide  Kappe  flagrende 
bag  sig: 

„Judas,  Judas  — ti  du!  — altid  har  du  de  fattige,  ikke  altid 
har  du  mig!* 

„Ja!  Ja!‘  alle  de  mørke  Hoveder  bølgede,  „tvi  over  dig,  Ju- 
das, tvi!“  fra  alle  Sider  raktes  knyttede  Næver  imod  ham,  „ikke 
altid  har  vi  vor  Mester  — tvi,  tvi  over  dig!“ 


Digitized  by 


Google 


688 


Smertens  Vej 


„Saa  gid  — " Judas  krøb  ned  i sine  opskudte  Skuldre  med 
Tænderne  paa  Hugg,  „saa  gid  da  du  snart  maa  gaa,  at  ikke  de 
fattige  skal  sulte  ihjel,  mens  du,  der  lyver  dig  deres  Ven,  salves 
for  deres  Penge,  af  kælne  Kvindehænder!" 

Kvinden  laa  halvt  knælende,  med  de  straalende  Øjne  op  mod 
Jesus  og  Narduskrukken  løftet  i sine  Hænder  — pludselig  brast 
hendes  Blik,  forvirret  fløj  det  omkring,  saa  gjorde  hun  et  Kast  for- 
over, ned  bag  Bordet. 

Jesus  stod  ligbleg,  vaklende  støttet  paa  sin  Haand  — Di- 
sciplenes Øjne  hang  rædselsbundne  ved  ham. 

„Judas,  Judas  Iskariotes,"  — Jesu  Røst  løftede  sig,  skælvende 
som  en  dødssaaret  Due,  gennem  Rummet,  „du  min  ringeste  Di- 
scipel, Tak  for  din  Tugt,  var  den  end  haard,  din  Tunge  véd  Sand- 
heden, om  end  dit  Hjerte  lyver  — Tak  at  du  ramte  mig  i mit  Livs 
eneste  Egenkærlighedsstund,  Tak  du  udpegede  denne  Kvinde,  der 
elskede  mig,  og  hvis  Skønhed  et  Nu  var  mit  Hjerte  til  Fryd,  Tak 
du  slukte  denne  Fests  Lys  og  ihukom  Golgata  nære  Klippe,  Tak 
du  sletteste  Discipel,  du  vor  fælles  Pengepungs  Tyv,  at  du  selv 
vilde  eje  disse  300  Denarier  — du  har  frelst  mig  fra  Kødets  Lyst, 
fra  Øjnenes  Bedrag  og  vist  mig  frem  ad  min  rette  Vej,  du,  der  i 
din  Falskhed  var  klippetro,  mens  mine  andre  i deres  Trofasthed 

var  glippende. 0 1 mine  Disciple,"  han  vendte  sig  dirrende 

mod  deres  lange,  mørke  Række,  deres  Blikke  flygtede  forskræmte 
over  det  oplyste,  overfyldte  Bord,  hans  Øjne  skinnede  hen  over 
deres  brødedukkede  Hoveder,  „jeg  ser  det  — I sander  det  nu,  men 
før  førte  I mig  paa  Bedragets  Veje,  thi  byder  jeg  Eder  at  hade 
mig  som  Tjørnekrat  og  ikke  elske  mig  som  Roser.  Men  du  Kvinde," 
han  bøjede  sig  ned  over  Bordet,  med  Blikket  sænket  mod  Kvinden, 
„vig  fjernt  fra  mig  med  dine  kærlige  Hænder  og  din  kostelige  Nar- 
dus, du  Blomsterduft  over  min  Klippesti,  der  bragte  min  Fod  til 
at  snuble  — og  du,  Judas!"  med  flammende  Blikke  og  med  en 
Armbevægelse  som  et  Sværdkast  skred  han  frem  mod  Judas,  der* 
lurede  sammenskudt  med  tindrende  Øjne,  „hast  du  nu  til  Præ- 
sterne og  udlevér  mig  til  Korset,  at  dit  Ønske  og  min  Faders  Vilje 
kan  ske  Fyldest,  at  ingen  Salve  skal  udgydes  for  mig,  men  mit 
Blod  for  Alverden!  Du  Guds  Sandhedsvidne,  il  til  din  Gerning!" 

Høj  og  hvid  med  udstrakt  Arm  stod  han  over  Judas,  der  krøb 
ned  i sig  selv,  med  Armene  presset  mod  Brystet,  og  opadskulende, 
med  lange  Trin  sneg  sig  over  Gulvet  ud  mod  Natten,  der  stjeme- 


Digitized  by  L^ooQle 


Smertens  Vej 


689 


løs  mørknede  ind  gennem  den  aabne  Dør,  hvor  Vejen  løb  stenet 
under  Palmerne.  I Rummets  Dødsstilhed  hørtes  kun  Disciplenes  snap- 
pende Aandedræt,  Kvindens  kvalte  Graad  og  de  rovdyrlistende  Trin. 


MENNESKEGLÆDE 

Nikodemus  lænede  sig  med  Armen  klamret  om  Oliventræets 
graagrønne  Stamme  forover,  spejdende  ned  gennem  de  opvæltende 
Støvskyer,  med  Haanden  skærmende  sit  Øje  mod  det  rygende  Vej- 
mel, der  bedækkede  hans  Turban  og  dryssede  gult  over  hans  til- 
bageslagne Kiton.  Hans  Mund  stod  aaben  i det  sorte  Skæg,  og 
hans  magre  Skuldre  skælvede. 

Med  Ryggen  støttet  imod  Stammen  skimtedes  Josef  Arimatæas’ 
svære  Skikkelse  med  Armene  korslagte  over  det  brede  Bryst,  med 
Ærmernes  Silke  gulnende  i Solen  gennem  Støvfnuggenes  Hvirvlen. 

Et  øredøvende  Bulder  rullede  op  gennem  Sløvtaagen,  blæsende 
den  til  Vejrs  i tunge  Bølger  — et  Brøl  af  talløse  Struber,  et  Brus 
af  myldrende  Fodslag,  af  skramlende  Skjolde,  af  Graad  og  Bønner 
— og  en  Virvarglimten  af  Lanseodder,  Hjælmkamme,  vrimlende 
Æselsøren,  løftede  Hænder  og  en  lang  Duven  af  en  sort,  langstrakt 
Silhouet,  hvorover  det  tykkeste  Støv  føg. 

Huer,  Fezer,  Turbaner,  runde  Hovedklæder  dukkede  som  tæt- 
trængte  Holme  op  af  Støvhavet,  glimtende  i alle  Farver  af  grønt, 
blaat,  violet. 

»Josef,  Josef  — * Nikodemus  rettede  de  støvblindede  Øjne  mod 
den  svære  Skikkelse  i Taagen,  hans  Læber  skælvede  over  Tænderne. 

To  store,  rolige  Øjne  saa’  mod  hans. 

»Nu,  Nikodemus  — du  Menneskeven,  glæder  du  dig  ikke? 
han,  som  vilde  tage  Glæden  fra  Menneskene  — ser  du  nu  Menne- 
skenes Dom  over  ham?“ 

»I  Jerusalems  Døtre,  græd  ikke  over  mig,  men  græd  over 
Eder  selv  og  over  Eders  Børn.“ 

Sølvlysende  rank  som  et  Kildespring  steg  den  høje  Stemme, 
skarp  og  skær,  gennem  Buldrets  Bølgekog. 

»Ja,  ja,  netop  — • Nikodemus  slængte  sig  hastig  forover,  med 
Blikket  graadigt  mod  Josef,  med  Armen  knuget  om  Stammen, 
»hører  du  det  ikke:  han,  som  de  korsfæster,  han  raaber  det  selv, 
og  jeg  raaber  det  med  ham : græd  ikke  over  den  korsfæstede,  men 
over  de  korsfæstende  — hører  du  — jeg  svigter  ikke  — jeg  græ- 
der ikke  over  ham,  Glædens  Morder,  i Døden  som  i Livet  lige  for- 

Titskueren  1904  44 


Digitized  by  L^ooQle 


690 


Smertens  Vej 


blindet  i sin  Tro  paa  Smertens  Ret  — nej,  nej,*  Nikodemus' 
Stemme  kvaltes  til  hæs  Hulken,  Graad  og  Støvaske  fyldte  hans 
Mund,  »nej,  men  jeg  græder,  græder  over  Menneskeheden,  han 
først  i Livet  forledte  til  den  alt  ødelæggende  Smerte  og  nu  i Dø- 
den forleder  til  hundredfold  mere  Smerte,  til  Smertens  Evighed 
— o Menneskehed,  aldrig  bliver  du  glad  efter  denne  nødvendige 
Gerning,  thi  naar  glemmer  du  ham  og  denne  Dag?*  Nikodemus’ 
Haand  strøg  skælvende  hen  over  hans  Bryn,  »O,  I Høvdinge,  da  I 
dømte  ham  til  Korset  dernede,  da  dømte  I Eders  egen  Slægt  til  evig, 
knuget  Korsegang  mod  Jorden  — det,  I dømte  dyrekøbt  Frelse, 
vendte  sig  til  Smertens  Konges  største  Sejr:  Undergang.  — Ja, 
Menneskehed,  Menneskehed,  græd  over  dig  selv,  thi  nu  er  Glædens 
Dage  omme,  evindeligt.* 

En  Latter  brasede  løs  dernede,  et  Brøl  af  tusind  glade  Lun- 
ger, Støvet  skiltes  et  Nu,  og  i det  aabne,  tindrende  Sollys  saas  i 
en  Krans  af  dansende  Støvrækker,  mod  den  blaa  Himmel,  et  Myl- 
der af  henrykte,  leende  Ansigter,  brune,  med  blanke  Øjne,  med 
hvide  Tænder.  Hoved  trængt  ved  Hoved  om  et  Kors’  sort  oprakte 
Arme,  derunder  et  hvidt  Ansigt,  sænket  i en  Strøm  af  rødt  Haar, 
i en  Tornekrones  skarpe,  blanke  Grenebundt  — men  foran,  halvt 
dækkende  det  hele,  en  silkebroget  Mandsarm  slynget  om  Nakken 
paa  en  Kvindes  purpume,  tilbagelænede  Hoveddug. 

Et  Skrig  fløj  fra  Nikodemus’  Læber,  han  tumlede  forover,  med 
Haanden  snappende  efter  en  skarpkantet  Kalksten  — saa  jog  en 
graa  Taage  blindende  forbi  hans  Øjne,  en  Støvbølge  skyllede  alt 
bort  i det  rygende  Pudderhav  — Stemmerne  larmede  atter  op  af  det. 

En  Haand  greb  fast  om  Nikodemus’  Arm,  og  gennem  Melrøgen 
hørte  han  en  Røst  tæt  ved  sit  foroverbøjede  Ansigt: 

„Nikodemus,  Nikodemus,  du  Jesus’  Hader,  du  Glædens  Elsker!* 

Hans  Haand  og  hans  Knæ  slog  mod  Kalkstensklippen,  en  Hul- 
ken brød  sig  sønderslidende  Vej  op  gennem  hans  Strube: 

„Jesus  — Menneskeglæde  — dømt  til  at  elske  Eder  begge!* 


JESU  BLOD 

Longinus  ludede  sit  Hoved  mod  det  grove  Træ,  der  stundom 
rystede  saa  forunderligt  levende,  som  kastede  et  tungt  Legeme  sig 
paa  det  — han  sænkede  Panden  og  holdt  begge  Hænder  fast  klamret 
om  det  — han  hørte  stærke  Røster  larme  og  skrige  omkring  sig, 
Bulder  af  hulede  Skjolde,  Skurren  af  Lanser  og  Sværds  Raslen, 


Digitized  by  Ljooole 


Smertens  Vej 


691 


tunge  Fodtrin  snublende  mod  Stenene,  Eder  og  Latter,  men  tværs 
igennem  den  muntre  Larmen  og  oppe  over  det  hele  en  afbrudt, 
smertefuld  Stønnen.  Longinus  pressede  Hovedet  fastere  ind  mod 
Træet  og  lyttede  med  sænket  Øre  anspændt  opad  — de  døde  Øjen- 
kugler  pressede  paa  til  Sprængning,  Munden  gabte,  begærlig,  halv* 
aaben,  med  udstrakt  Tunge,  Hænderne  famlede  feberhastende  op 
og  ned  langs  den  ufilte  Bjælke  — hvad  skete  deroppe?  alle  Folk 
var  saa  glade  — men  denne  Stønnen  — den  knugede  paa  Hjertet  — 
„Fader,  forlad  dem,  thi  de  vide  ikke,  hvad  de  gøre!* 

En  skraldrende  Latter  tordnede  som  en  Storm  om  hans  Ho- 
ved, men  langt  tilbagekastet,  med  Hænderne  klamret  om  Træet  og 
Knæet  presset  mod  det,  stirrede  Longinus’  blinde  Øjne  ubegribende 
opad  — denne  Stemme,  denne  høje,  klangfulde  Stemme,  men  i 
Dag  saa  sær  skarp,  som  anspændt,  udstødt  — men  — — 

„Jesus,  Jesus,*  han  strakte  famlende  den  ene  Haand  op  ad 
Træet,  „svar  mig,  hvad  sker?*  Latter  bruste  over  hans  Hoved, 
Brøl  hvirvlede  om  ham,  et  Slag  greb  i hans  Skulder,  Bulder  af 
jernskoede,  tunge  Fødders  Dans  mod  Stenene: 

„Ha,  ha,  ha,  hej!  den  blinde,  Tiggeren,  han  spør  ham,  hvad 
der  sker!  ha,  ha,  ha,  hej!* 

En  glødende  Hede  gød  sig  over  de  spændte  Øjenhinder,  fly- 
dende hedt  ned  om  Kinderne  — et  Smerteskrig  fløj  fra  Longinus’ 
Strube  — det  brændte  ind  i Hjernen  — saa  samme  svidende 
Hede  over  det  andet  Øje  — hans  Haand  greb  fortvivlet  derop 

og  saa  pludselig  to  Øjne  ned  i hans  — to  udspilede, 

violskinnende  Øjne  under  en  Bue  af  brune  Tome,  bloddryppende, 
et  foroverbøjet  Ansigt  med  violetspændte  Aarer  i den  hvide  Hud, 
med  nedadvæltende  Haarmasser  om  de  hule  Kinder,  med  Mun- 
den reven  aaben  med  glimtende  Tænder end  et  brændende 

hedt  Bloddryp  paa  Panden  — og  en  Svalning,  friskende  blaa  — 
som  af  Rosenblade  — — 

„Jesus  — jeg  ser  — jeg  ser igen  — igen jeg  — 

jeg  — Lys  — Lys  — !*  Longinus  tumlede  med  oprakte  Hænder 
bagover  — hele  Himlen  gød  sig  med  Et  ud  over  ham,  foraarsblaa 
— men  deri  en  høj,  sortopragende  Skygge,  vildt  truende,  med 

vidt  udstrakte  Arme  som  rivende  hele  Himmelblaaet  til  sig 

Longinus  laa  mod  Stenene  med  tilbagebøjede  Ben,  med  Ar- 
mene slyngede  om  en  mosgrøn  Klippeblok,  stirrende  som  besat. 

Skimtende  til  højre  og  til  venstre  to  vældige  Kors  mørknende 
imod  Lyset,  med  to  højt  optaamede  Skikkelser,  vilde,  skæggede 

44* 


Digitized  by 


Google 


692 


Smertens  Vej 


som  Løver,  fraadende,  slidende  i Naglerne,  saa  Træet  rystede,  og 
Bloddraaberne  sprøjtede  i en  rødlig  Regn  i Solskinnet. 

Men  i Midten,  paa  det  højeste  Kors  hang  han  — Jesus,  Frel- 
seren, hvid,  slank,  sammenbojet,  med  Hoften  skudt  skævt  op  over 
Klædets  blodplettede  Klud,  med  højre  Brysts  Ribben  slaaende  ud, 
spændt  som  en  Klinge,  med  Hovedets  Tornekrans  sænket  mod  den 
venstre,  løftede  Skulder  og  det  røde  Haar  hængende  ned  over  Bryst- 
vorterne, Armene  strakte  opad  til  begge  Sider,  med  Hænderne  bug- 
tede om  Naglerne,  Benene  strammede  nedad  mod  de  gennem- 
hullede Fødder,  ubevægelig,  midt  i Solen,  mens  Blodet  silede  ned 
over  ham  i travle  Strømme. 

Og  bagved,  i Himlens  tindrende  Blaa,  en  snehvid,  krøllet  Sky, 
standset  lige  bag  Korsets  sorte  Mast. 

— — Longinus  laa  begravet  foran  Korset  mellem  Stenene 
med  opskudt  Ryg,  rokkende  frem  og  tilbage,  med  Ansigtet  i Hæn- 
derne, savlende,  stønnende,  snappende  efter  Luft 

Stemmerne  myldrede  over  ham,  trængende  paa,  heftige, 
skrigende: 

„Et  Under!  Et  Under!  — Ja,  ved  Trolddom,  ved  de  ondes 
Fyrste  — Djævlens  Gerning  — Spotte  til  det  sidste  — forbandet 
være  han,  Pest  slaa  ham  — tvi,  tvi,  tvi!“ 

Og  saa  en  hujende  Latter,  et  Brus  af  svingende  Huer: 

„Hil  dig,  hil  dig,  du  Jødernes  Konge,  du  som  nedbryder  Guds 
Tempel  og  bygger  det  op  i trende  Dage,  frels  nu  dig  selv,  frels 
dig  selv!  Er  du  Guds  Søn,  saa  ned  af  Korset  med  dig!  hej,  Stod- 
deren gjorde  han  seende,  men  selv  komme  løs,  kan  han  ikke  — 
hu,  hej  du  Jødernes  Konge,  hu  hej!  hil!  hil!* 

„ Herre,  “ Longinus  kastede  sig  opad  med  Hænderne  knuget 
om  Hovedet,  med  de  glippende  Øjne  fangende  det  slanke,  skæl- 
vende Legeme  paa  Korset,  „Herre,  du  min  Gud,  hvi  tugter  du  mig 
saa!  blind  mig,  blind  mig!  lad  mig  intet  se,  lad  mig  intet  sanse! 
som  før  — i Godtroenhedens  Nat  — Herre,  du  min  Gud,  Dagens 
Lys,  Menneskenes  Gerninger,  jeg  taaler  ikke  at  se  dem!# 

Det  tornekronede  Hoved  deroppe  gjorde  en  svag  Bevægelse 
med  de  violblaa  Øjne  ned  mod  ham,  med  Læberne  dirrende  aabne. 

„Longinus,  du  i Blinde  længe  vandrende,  som  Korsets  Blod 
gjorde  seende  — vend  dig  mod  Øst.“ 

Longinus  tumlede  op,  lydig,  med  Haanden  klamret  om  Korset, 
med  de  hindeagtigt  klare  Øjne  mod  Mængdens  grinende  Ansigter, 
halsende  Munde,  røde,  grønne  og  blaa  Turbaner,  og  saa  over  et 


Digitized  by  L^ooQle 


Smertens  Vej 


693 


Gitter  af  Lanser,  Spydstager,  Stænger,  løftet  højt  mod  Himlen,  paa 
en  skraanende  Klippeblok  en  tæltrængt  Klynge  af  Mænd  og  Kvin- 
der, sortklædte,  med  hvide  Hovedlin,  med  lange  Skæg,  i fodside 
Kaaber,  stirrende  ubevægelige,  med  tindrende  Øjne  paa  Jesus. 

„Longinus,  du  som  mit  Blod  fik  til  at  se,  gak  til  dem,  som 
alt  længe  saa’,  og  strid  for  min  Tro.“ 

Longinus  løftede  uvilkaarlig  Armen  som  til  et  vaklende  Skridt 
fremad  — saa  drønede  pludselig  Røsten  hen  over  ham,  befriet, 
svulmende  mægtig,  et  Basunbrag,  druknende  al  Higen  og  Haanen 
i sin  Storm: 

,Det  er  fuldbragt!  Fader,  i dine  Hænder  befaler  jeg  min  Aand! * 
Longinus  udstødte  et  Raab  og  styrtede  bagover  ned  i Knæ, 
men  med  Armene  rakt  op  imod  den  mørke,  urørlige  Klynge  over 
det  broget-bølgende  Turbanhav  skreg  han: 

„Jeg  kommer,  jeg  kommer!  Herre,  du  min  Gud,  Tak  at  jeg 
fik  se  — saa  jeg  kan  hjælpe  ved  din  Haands  Styrke  at  vende 
Menneskenes  Gerninger  !* 


MODEREN 

— Min  Gud,  min  Gud  — hvi  haver  du  forladt  mig?  — 

— Herre,  Herre  — 

— Kvinde,  hvi  skriger  du?  — hvad  vil  du  mig?  — Fader, 
intet,  intet  har  jeg  udrettet  for  dit  Rige,  alle  svigter  de  mig  nu  — 
forgæves,  forgæves  — du  min  Gud,  hvi  haver  du  forladt  mig!  — 
— Frels  — Herre  — frels  i din  yderste  Stund  — Røveren 
ved  din  højre  Side  — Demas,  min  Søn  — 

— Min  Gud,  min  Gud,  hvi  sendte  du Kvinde,  din  Søn?  — 

— Herre,  frels  mig  — Herre,  husk  mig,  naar  du  kommer  i 
dit  Rige  — 

— Herre,  Herre  — han  — Demas  — han  tror  — han  tror  — 
— Tror  — én  — Gud,  du  har  end  ikke  forladt  mig  — han 
tror  — Demas,  du  sidste,  du  dyrekøbte,  sandelig,  i Dag  skal  du 
være  med  mig  i Paradis  — 

— Frelst,  frelst!  min  Søn  — nej,  nej  — jo,  jo  — Herre, 
Herre  — alle  mine  Taarer,  de  var  ikke  spildte  — 

— Taarer?  — 

— Ja,  Herre  — grædt  har  jeg,  grædt  og  raabt  gennem  Aar 
— fra  han  brød  ud  fra  mig  — raabt,  fordi  hans  Sjæl  var  hvid 


Digitized  by  L^ooQle 


694 


Smertens  Vej 


som  Barn,  fordi  hans  Hjerte  var  varmt  som  ung  — i Haab,  i Tro, 

i Bøn,  at  de  skulde  hvidne  igen  — hans  Fader  var  god  og 

— Min  Gud,  min  Gud,  hvi  haver  du  forladt  mig!  — 

— Herre  — nu 

— Kvinde,  ti  — o ti,  ti  — ikke  jeg,  ikke  min  Gerning,  ikke 
mit  Blod  tvættede  ham  ren  — din  Bøn,  din  Graad,  din  Taare,  dit 

Hjerte,  der  igenfødt  slaar  i hans  Bryst Gestas  til  venstre, 

hvis  Fader  korsfæstedes  som  Røver  som  han,  hvis  Moder  var  Je- 
rusalems  Skøge  — tror  han,  raaber  han  til  mig?  Judas,  der  saa’ 
mit  Liv,  Dag  og  Nat  — forraadt  mig,  forraadt!  — ikke  én  blev 
frelst  uden  dem,  Gud  Herren  havde  frelst  endda  — ikke  én  svovl- 
sviet Sjæl,  ikke  ét  helveds-viet  Hjerte forgæves!  forgæves! 

— du  min  Gud,  du  min  Gud,  hvi  haver  du  forladt  mig!  — 

Harald  Kidde 


Digitized  by  LjOOQle 


DANSK  POLITIK  OG  MILITÆRVÆSEN 


I 


ilitærvæsenet  var  stedse  Smertensbamet  i dansk 
Politik. 

Ved  Militærræsen  forstaas  her  det  i Tidernes 
Løb  stadigt  voksende  Apparat,  som  Staterne  har 
stillet  paa  Benene  til  Bekæmpelse  af  hverandre.  I 
Danmark  har  denne  militære  Organisation  altid 
fulgt  andre  europæiskeStaters  Forbillede.  Vi  har  i normal  Række- 
følge  haft  Lenshære,  hvervede  Hære  og  almindelig  Værnepligt. 
Materiel  og  Bevæbning  har  ligeledes  udviklet  sig  efter  fremmede 
Mønstre,  uden  at  der  rimeligvis  paa  noget  Tidspunkt  kan  paavises 
for  Danmark  særegne  Former.  Med  Hensyn  til  Militærapparatets 
Kostbarhed  og  Størrelse  har  Danmark  efter  de  vekslende  Tiders 
Krav  og  i Sammenligning  med  Europas  Stater  vistnok  stedse  ind- 
taget et  Mellemstandpunkt,  alt  efter  Indbyggerantal  og  Statsind- 
tægter, saaledes  at  Landet  i alt  Fald  ingen  Sinde  har  været  hverken 
en  udpræget  Militærstat  eller  helt  afvæbnet. 

Ved  Siden  af  denne  forholdsvise  Jævnhed  er  der  dog  desværre 
en  udpræget  Ejendommelighed,  som  altid  har  knyttet  sig  til  dansk 
Militærvæsen.  Det  er  den  Omstændighed  nemlig,  at  det  hele  for 
Staten  saa  byrdefulde  Apparat  kun  undtagelsesvis  har  svaret  til 
sit  Formaal  eller  vist  sig  effektivt. 

Danmarks  Riges  Krigshistorie  fra  det  15de  Aarhundrede  ind- 
til vore  Dage  er  i Sandhed  Beretningen  om  en  lang  Række  Skuffel- 
ser, kun  nu  og  da  afbrudt  af  episodevise  Sejre  eller  delvise  Held. 
Skylden  kan,  om  man  vil,  tillægges  de  vekslende  Regeringer,  men 


Digitized  by 


Google 


696 


Dansk  Politik  og  Militærvæsen 


Adelsvældens  Regimente,  det  kongelige  Enevælde  og  sluttelig  den 
grundlovsmæssige  Regering  har  intet  at  lade  hinanden  høre.  Aar- 
sagen  til  Miséren  maa  søges  i den  stadige  Tilbøjelighed  hos  Rege- 
ringerne til  at  lade  staa  til  med  halvgjort  Gerning. 

Men  mon  det  ikke  nu,  da  det  viser  sig  at  selv  indflydelsesrige 
Mænd,  der  tidligere  har  afslaaet  enhver  Drøftelse  af  herhen  hørende 
Spørgsmaal,  begynder  at  tage  en  fremtidig  Ordning  under  Over- 
vejelse, er  paa  Tide  at  slaa  den  Kendsgerning  fast  i Folks  Be- 
vidsthed, at  halvgjort  Gerning  i et  lille  Lands  militære  Organisa- 
tion er  ugunstigere  end  helt  ugjort  Gerning?  Den  første  Udvej  er 
fuldkommen  spildt  Ulejlighed,  medens  man  til  Gunst  for  den  sid- 
ste Udvej  i hvert  Fald  kan  anføre  økonomiske  Grunde. 

Det  er  overmaade  forstaaeligt,  at  det  danske  Folk,  der  har 
en  saa  ulykkessvanger  Militærhistorie  at  se  tilbage  paa,  er  bleven 
skeptisk  i saa  Henseende  og  af  alle  Europas  Nationer  mest  gen- 
nemsyret af  Mistillid  til  et  Militærvæsens  Nytte.  Mistilliden  har 
ganske  naturligt  faaet  yderligere  Næring  ved  de  moderne  tekniske 
Fremskridt  og  den  hele  Fuldkommengørelse  af  de  store  Staters 
Militærvæsen,  der  har  gjort  det  end  vanskeligere  for  de  smaa  Na- 
tioner at  holde  sig  paa  Højde  med  Tidens  Fordringer. 

Imidlertid  kan  disse  Omstændigheder  ikke  undskylde,  at  man 
vedblivende  skyder  det  afgørende  Enten-Eller  fra  sig.  Det  er  tvært- 
imod dem,  der  opfordrer  til  endelig  en  Gang  at  stille  Alternativerne 
klart  og  loyalt  op  for  os  selv  og  vore  Medborgere  og  faa  truffet  et 
afgørende  Valg.  De,  der  i deres  Hjerte  tror,  at  der  intet  at  gøre  i 
militær  Henseende,  bør  ikke  , for  Menneskenes  Svagheds  Skyid*  stille 
et  Skinforsvar  op  som  Blændværk,  og  de,  der  vil,  at  vi  skal  for- 
søge at  værne  os  militært,  bør  ikke  — ligeledes  for  Menneskenes 
Svagheds  Skyld  — gøre  deres  Fordringer  beskednere  at  se  til  end 
deres  virkelige  Indhold  er.  At  vort  Folk  nu,  da  det  er  blevet  Herre 
i sit  eget  Hus,  ser  Virkeligheden  klart  i Øje  og  klart  tager  sit  Parti 
— det  er,  hvad  man  fra  alle  Sider  burde  enes  om  at  virke  for. 

Man  maa  her  tillade  nogle  politiske  Betragtninger. 

II 

De  moderne  Parlamentsforfatninger  er  et  Udtryk  for  Nutidens 
samfundsmæssige  Kulturudvikling.  De  er  at  betragte  som  den 
bedste  hidtil  udtænkte  Samfundsform.  Der  er  derfor  ikke  andet 
for  end  at  tage  dem  med  deres  gode  Sider  og  deres  Mangler,  men 


Digitized  by  LjOOQle 


Dansk  Politik  og  Militærvæsen 


697 


det  er  ikke  i Strid  med  Logikken,  at  man  mest  fæster  sin  Op- 
mærksomhed paa  Manglerne,  eftersom  Vejen  til  det  bedre  naas  gen- 
nem Erkendelsen  af  det  vrange. 

Parlamentsforfatningernes  Hovedfejl  er,  for  at  bruge  et  aktuelt 
politisk  Udtryk,  at  de  sætter  Skel  i Samfundene  — Skellet  nemlig 
mellem  den  store,  brede,  naive  Befolkning  og  de  egentlige  Aktører. 
Det  ikke  nye  Billede  af  Teaterforhold  melder  sig  uvilkaarligt. 
Direktøren,  Skuespillerne  og  Statisterne,  det  er  Partiførerne,  de 
professionelle  Politikere,  Amatørpolitikerne,  Journalisterne  og  hele 
Staben  af  indviede  og  halvt  indviede.  Publikum,  det  er  Vælger- 
flokken, Stemmesedlens  Brave,  der  i naiv  .Spænding  følger  Forestil- 
lingerne paa  Rigsdagens  og  Pressens  Bræder. 

Denne  Fordeling  af  den  samfundspolitiske  Virksomhed  kan 
næppe  ændres,  men  med  nogen  Føje  kan  man  anke  over,  at  de 
spillede  Stykker  altfor  ofte  er  Farcer,  i hvilke  de  store  Ideer  kun 
danner  Staffage,  medens  d’Herrer  Aktører  bag  Kulisserne  — det 
vil  sige  i Læ  af  Partirammerne  — misbruger  de  brave  Vælgeres 
Tillid  og  fordriver  Tiden  med  personlig  Intrigering,  rettet  paa  at 
opnaa  Indflydelse  og  de  bedre  Roller. 

Var  det  maaske  ikke  med  Patriotismens  Idé  som  Baggrund,  at 
Dreyfiis  blev  holdt  tilbage  paa  Djævleøen,  medens  Publikum  delte 
sig  i en  klappende  og  en  hyssende  Gruppe?  Stemningen  bag  Kulis- 
serne maa  virkelig  have  været  høj  nede  i Frankrig  paa  den  Tid. 
Nu  er  Danmark  i Sammeitfigning  med  Frankrig  kun  et  Provins- 
teater, og  Skuespillerne  kun  Dilettanter,  men  ogsaa  vi  kan  fremføre 
spændende  Stykker.  Vi  har  jo  haft  Tiendelov,  Skattelov  og  Prygle- 
lov,  som  foruden  at  være  spændende,  tillige  var  virkelige  Problem- 
stykker,  der  trak  godt  Hus.  Af  alle  Stykker,  skrevne  for  den 
danske  Scene,  er  imidlertid  det,  der  belitles  „Militærvæsen*,  det 
mest  solide  Kassestykke.  Skuespillet  er  bygget  over  betydelige 
modstridende  Ideer,  det  byder  saa  vel  den  ædleste  Alvor  som  den 
mest  haanske  Latter  rigelig  Plads  til  at  udfolde  sig.  Det  holder 
Publikum  i vedvarende  Aande  og  byder  Aktørerne  helt  kunstneri- 
ske Opgaver. 

Militærvæsenets  Omraade  er  blevet  et  sandt  Eldorado  for 
danske  Politikere,  specielt  som  Forholdene  for  Tiden  er.  Det 
øjeblikkelige  Regeringsparti  har  Fædrelandskærligheden,  Ansvaret, 
Nationens  Ære  og  Værdighed,  Aanden  fra  1848  og  meget  andet 
at  apellere  til.  Oppositionen  eller  det  vordende  Regeringsparti 
fanger  Stemningen  ved  Benyttelse  af  Viddets  groveste  Skyts.  Det 


Digitized  by 


Google 


698 


Dansk  Politik  og  Militasrvæsen 


svirrer  om  Folks  Ører  med  Militarisme,  Patentpatriotisme,  Krigs- 
galskab. Socialdemokratiet  henviser  til  den  sociale  Elendighed,  der 
følger  med  Krigsvæsenet,  Massemyrderierne  og  Summen  af  al 
menneskelig  Raahed. 

Hver  enkelt  af  Danmarks  c.  170  Rigsdagsmænd  har  i dette 
Spørgsmaal  til  sin  Raadighed  et  helt  Skatkammer  af  Slagord  og 
Fraser,  der  anvendte  paa  rette  Tid  og  Sted  er  sikre  Stemmefangere. 

Tænk  paa  Højres  Udnyttelse  af  Forsvarssagen  ad  provisorisk 
Vej,  tænk  paa  det  nuværende  Regeringsparti,  der  saa  snildt  be- 
nytter Forsvarskommissionen  til  at  dække  Tilbagetoget  fra  tidligere 
Standpunkter,  tænk  paa  de  nuværende  og  afgaaede  radikal-sociale, 
hvis  anerkendte  Fører,  Hørup,  anvendte  et  Livs  Arbejde  paa  at 
bekæmpe  alt  Militærvæsen  og  dog  til  syvende  og  sidst  var  politisk 
Aktør  nok  til  afslutte  sin  Gerning  med  en  stor  Kanonbevilling. 
Glem  heller  ikke  at  lægge  Mærke  til  den  uendelige  Tumleplads, 
der  endnu  er  tilbage,  naar  Militærvæsenets  Hovedideer  er  uddebat- 
terede, og  Detaillerne  skal  fastsættes. 

Det  er  i Sandhed  intet  Under,  at  der  ingen  Betænkning  ventes 
fra  Forsvarskommissionen  foreløbig.  Hvorfor  skulde  danske  Poli- 
tikere frivillig  give  Afkald  paa  en  Virkeplads,  saa  længe  Publikum 
morer  sig  saa  bravt? 


III 

Ærede  danske  Tilskuer.  Dette  er  dansk  Politik  i Forholdet  til 
dansk  Militærvæsen.  Naar  engang  Fortryllelsen  over  Frasernes 
Velklang  er  hævet,  vil  det  let  indses,  at  Militærspørgsmaalet  bør 
behandles  fuldstændig  nøgternt  og  forretningsmæssigt  og  fremfor 
alt  bør  holdes  fri  af  Politikernes  Heksedans. 

Uden  Fordomme  reducerer  det  hele  Spørgsmaal  sig  til  nogle 
faa  simple  Betragtninger.  Den  første  af  disse  er  den  Kendsgerning, 
at  der  for  Tiden  ikke  er  mindste  Tegn  til,  at  Kulturudviklingen 
har  bragt  Samfundene  ud  over  Næveretten.  Om  der  i Løbet  af 
én  eller  flere  Menneskealdre,  eller  om  der  overhovedet  nogen  Sinde 
kan  naas  frem  til  et  saadant  højere  Kulturstandpunkt,  er  en 
Trossag,  som  det  ikke  ligger  for  at  drøfte  i denne  Sammenhæng,  og 
som  det  i alt  Fald  næppe  bliver  et  lille  Lands  Mission  at  overflytte 
fra  Fantasien  til  Virkeligheden.  Ej  heller  kan  det  komme  i Be- 
tragtning, at  den  stærkeres  Ret  i Nutiden  optræder  under  mere 


Digitized  by 


Google 


Dansk  Politik  og  Militærvæsen 


699 


tilslørede  Former  og  ikke  ufravigelig  lader  den  svagere  Part  lige- 
frem springe  over  Klingen. 

Den  næste  Betragtning  er  denne,  at  Danmark  i et  givet  Øje- 
blik ikke  har  Skygge  af  Haab  om  at  komme  til  at  indtage  nogen 
Særstilling.  Hverken  Landets  Lidenhed  eller  dets  paastaaede  over- 
legne Kultur  kan  i mindste  Maade  begrunde  en  Særstilling.  Det 
er  udelukkende  de  tilfældige  imellem  Verdens  store  Magter  bestaa- 
ende  Magtforhold,  der  i første  Linie  sikrer  Danmarks  og  de  andre 
smaa  Nationers  selvstændige  Eksistens.  Disse  Magtforhold  er  vel 
for  Tiden  nogenlunde  sikkert  afbalancerede,  men  kan  dog  hurtigt 
ændres  ved  rene  Tilfældigheder. 

Hermed  er  egentlig  alt  sagt.  Om  virkelig  de  sociale  Frem- 
skridt, som  Danmark  i den  sidste  Menneskealder  har  gjort  i Læ  af 
Fredsforhold  og  taalelige  økonomiske  Vilkaar,  kan  begrunde  en 
Paastand  om  overlegen  Kultur  eller  om  de  ravnekrogsagtige  politiske 
Kævlerier  og  smaatskaarne  belletristiske  Interesser,  som  til  alle 
Tider  er  paa  Mode  i Danmark,  ikke  netop  kan  lede  til  en  mod- 
sat Slutning,  — alt  dette  faar  staa  hen  som  Drøftelsen  ganske 
uvedkommende.  Magten  er  og  bliver  den  gældende  Ret,  just 
derfor  er  Danmark  i Militærspørgsmaalet  stillet  over  for  et  klart 
Alternativ. 

Enten  fuldkommen  Afvæbning  eller  et  Militærvæsen  indrettet 
efter  geografiske  og  nationale  Forhold  og  efter  Landets  yderste 
økonomiske  og  personelle  Evne.  Det  nuværende  Mellemstandpunkt 
er  det  mest  forfejlede  af  alt,  og  det  taler  ingenlunde  til  Gunst  for 
Befolkningens  politiske  Dygtighed,  at  Politikerne  under  deres  ende- 
løse Stridigheder  og  Frasekampe  i Aaringer  har  kunnet  holde 
Landet  fast  ved  det  nuværende  System. 

Hvis  man  gaar  ud  fra,  at  Danmark  er  for  lille  efter  økono- 
misk Evne  og  efter  Indbyggerantal  til  at  stille  et  effektivt  Militær- 
apparat paa  Benene,  bør  Konsekvensen  være  ubetinget  og  fuld- 
kommen gennemført  Afvæbning,  det  vil  sige  Ophævelse  af  Værne- 
pligt, Salg  af  Materiel,  Nedrivning  af  Københavns  Befæstning  og 
Pensionering  af  alle  land-  og  sømilitære  Embedsmænd. 

Danmark  kan  i dette  Tilfælde  tage  Risikoen  rent  forretnings- 
mæssigt og  løbe  an  paa,  at  en  gunstig  Konstellation  i Verdens 
politiske  Magtforhold  stedse  vil  bevare  dets  Selvstændighed  enten 
absolut  som  suveræn  Stat  eller  betingelsesvis  som  mere  eller  min- 
dre selvstyrende  Led  af  en  større  Stat  eller  Gruppe  af  Stater. 
Som  suveræn  Stat  maatte  Afvæbningen  følges  af  Neutralisering 


Digitized  by  L^ooQle 


700 


Dansk  Politik  og  Militærvæsen 


efter  Nutidens  mest  betryggende  folkeretlige  Former  og  med  det 
Minimum  af  Grænsevagttropper,  som  maatie  forlanges.  Som 
betingelsesvis  selvstændig  Stat  var  den  naturligste  Ordning  — hvis 
den  paa  nogen  Maade  var  gennemførlig  — at  Danmark  søgte  Til- 
slutning til  eller  Protektorat  under  en  større  Magt.  Valget  maatte 
formentlig  staa  mellem  det  tyske  Rige  eller  Storbritannien.  Den 
naturligste  og  ønskeligste  Kombination  baade  efter  Raceslægtskab, 
politisk  Grundsyn  og  øjeblikkelige  økonomiske  Interesser  var  vel 
Danmark  som  selvstyrende  Stat  under  Storbritanniens  Suverænitet 
Som  Vederlag  for  Beskyttelsen  kunde  man  da  tænke  sig  Danmark 
betale  et  aarligt  Bidrag  til  Storbritanniens  Militærvæsen. 

Man  fremføre  ikke  indignerede  nationale  Protester!  Har  man 
sagt  A,  maa  man  ogsaa  sige  B,  og  en  Drøftelse  af  Afvæbning  maa 
i alt  Fald  søge  til  Bunds  i alle  Spørgsmaalets  mulige  Konsekvenser. 
Hvis  Danmark  virkelig  er  for  lille  til  at  sikre  sig  ved  egen  Hjælp 
eller,  hvad  der  burde  komme  ud  paa  det  samme,  hvis  et  Flertal 
af  Befolkningen  mener  Danmark  for  lille,  hvorfor  saa  ikke  lade 
Landet  frivillig  — hvis  Lejlighed  gives  — søge  Beskyttelse  under 
en  større  Magt?  Tanken  er  saa  meget  naturligere,  som  der  jo  er 
adskilligt,  der  tyder  paa,  at  den  næste  Omvæltning  i Europa  sand- 
synligvis vil  føre  til  Dannelsen  af  større  Grupper  af  Stater  ved 
Sammenslutning  efter  Racer.  Ideerne  om  Panslavisme,  Panger- 
manisme,  om  et  latinsk  Forbund  og  et  angelsaksisk  Rige  er  paa 
ingen  Maade  urimelige  og  næppe  heller  uigennemførlige. 

Modstykket  til  Afvæbning  er,  som  ovenfor  berørt,  et  Militær- 
væsen indrettet  efter  Landets  yderste  økonomiske  og  personelle 
Evne,  men  tillige  afpasset  efter  geografisk  Beliggenhed  og  nationale 
Karakterejendommeligheder.  Betingelsen  for  et  saadant  Militær- 
væsen er  fremfor  alt  Enighed  eller  i alt  Fald  overvejende  Enighed 
om  Spørgsmaalet.  Militærorganisationen  maa  holdes  fri  af  de 
indre  politiske  Stridigheder  og  navnlig  maa  Fortidens  Tvist  om 
Fæstningens  provisoriske  Tilblivelse  udelukkes  af  Forhandlingerne. 

Enhver  Militærorganisation,  der  maatte  blive  bragt  i Forslag, 
maa  sandsynligvis  regne  med  Danmark  alene;  thi  desværre  synes 
den  skandinaviske  Tanke  at  være  en  Utopi.  Medens  England  og 
Skotland  har  kunnet  forenes,  medens  Nord-  og  Sydfrankrig  har 
kunnet  smelte  sammen  til  et  politisk  Hele,  medens  fremragende 
Statsmænd  har  kunnet  samle  Italien  og  Tyskland  til  nationale 
Enheder,  har  Skandinaverne  efter  de  første  mislykkede  Tilløb  til 
Enighed  paa  Forhaand  opgivet  Ævret  og  aabent  erkendt  deres 


Digitized  by  L^ooQle 


Dansk  Politik  og  Militærvæsen 


701 


politiske  Udygtighed  til  at  gennemtænke  den  politiske  Enhedstanke, 
endsige  at  iværksætte  den.  Meget  mere  er  det  jo  noget  nær  det 
samme  som  at  nedkalde  Uvilje  og  Latter  over  sit  Hoved  blot  at 
berøre  dette  kildne  Spørgsmaal  indenfor  de  tre  nordiske  Rigers 
Grænser. 


IV 

Senere  følger  en  nærmere  Udredning  af,  hvad  der  her  er  ment 
med  et  Militærvæsen  afpasset  efter  Danmarks  yderste  Evne.  Endnu 
engang  er  det  nyttigt  at  betone,  at  Valget  bør  staa  imellem  slet 
intet  eller  det  bedst  opnaaelige. 

Dette  Valg  maa  utvivlsomt  henstilles  til  en  Flertalsafgørelse. 
De  tidligere  Højreministeriers  Eksperimenter  med  at  trumfe  en 
bestemt  Løsning  igennem  bør  aldrig  gentages.  Ikke  alene  er  det 
en  ufravigelig  Betingelse  for  en  rationel  Ordning  af  Militærvæsenet, 
at  den  støttes  af  Befolkningens  Velvilje  og  Samstemmen,  men  til- 
lige turde  det  være  vanskeligt  at  opstille  en  moralsk  Begrundelse 
for,  at  et  Mindretal  skulde  paatvinge  et  Flertal  noget  Forsvar.  Der 
er  dog  ingen,  der  tvinger  en  Mand  til  at  bære  Sabel  og  Dolk  imod 
hans  egen  Vilje.  Saa  længe  Nationen  er  en  politisk  Enhed,  maa 
i alt  Fald  den  indre  Fred  og  Fordragelighed  være  Nr.  1.  Overfor 
ydre  Ufred  maa  Nationen  da  ligge,  som  den  har  redet.  Bismarcks 
Fremgangsmaade  fra  Tredseme  i forrige  Aarhundrede  burde  i 
Skandinavien  i alt  Fald  kun  tilgives  en  Statsmand,  der  var  i Stand 
til  at  tømre  et  skandinavisk  Forbund  sammen  med  Vold  eller 
Lempe,  med  det  gode  eller  med  det  onde.  Kun  i dette  Tilfælde 
kunde  man  med  en  analog  Slutning  sige,  at  Hensigten  helliger 
Midlet. 

Det  kan  nu  betragtes  som  givet,  at  Forsvarskommissionen  vil 
søge  uden  om  det  militære  Enten-Eller.  Det  er  i ethvert  Fald 
højst  usandsynligt,  at  d’Herrer  danske  Politikere  uden  kraftige 
Impulser  ude  fra  nogen  Sinde  skulde  kunne  enes  om  hverken  Af- 
væbning eller  det  modsatte.  Kommissionens  Betænkning  vil,  hvis 
der  overhovedet  opnaas  blot  formel  Enighed,  blive  et  af  de  be- 
rygtede danske  Forlig,  bygget  paa  Kompromisser  og  halve  Stand- 
punkter, bag  hvilke  d’Herrer  Politikere  hver  for  sig  kan  søge  Læ, 
naar  de  skal  ud  til  Valgtribuneme. 

Hvorledes  da  fremtvinge,  at  det  militære  Enten-Eller  forelæg- 
ges Befolkningen  rent  og  klart? 

Da  Forfatningen  ikke  indeholder  nogen  Bestemmelse,  der 


Digitized  by  L^ooQle 


702 


Dansk  Politik  og  Militærvæsen 


muliggør  et  Plebiscit,  kan  Afgørelsen  kun  falde  efter  en  Rigsdagsopløs- 
ning paa  dette  Spørgsmaal  og  paa  dette  Spørgsmaal  alene.  Efter 
Forfatningen  maa  atter  Initiativet  hertil  tilfalde  Kronen,  der  alene  af 
alle  Lovgivningsfaktorer  er  uafhængig  af  tidligere  egne  Stand- 
punkter og  tidligere  Ministeriers  Standpunkter. 

Kronen  er  i Virkeligheden  den  enesle  Magt  i Danmark,  der 
kan  hugge  igennem  Politikernes  Obstruktion  og  fremskaffe  et  klart 
Udtryk  for  Befolkningens  Stemning. 

Af  nærliggende  praktiske  og  taktiske  Grunde  maa  Hovedaf- 
stemningen, uanset  Kronens  Bærers  personlige  Sympatier,  staa 
om  Afvæbningsspørgsmaalet , og  den  nærmest  liggende  Udvej  bli- 
ver da  formentlig  den,  at  udnævne  et  arbejdsvilligt,  homogent 
Ministerium,  bestaaende  af  overbeviste  Afvæbningsmænd.  Dette 
Ministerium  vil  da  have  at  forelægge  et  Forslag  om  Afvæbning  og 
dertil  knyttet  Plan  til  Opnaaelse  af  permanent  Neutralisering.  Ved 
eventuel  Forkastelse  af  Forslaget  maa  Folketinget  opløses  paa 
dette  Spørgsmaal  alene.  Naar  der  da  opstilles  rene  Afvæbnings- 
mænd i alle  Kredse,  er  der  ingen  Grund  til  at  tvivle  om,  at  Be- 
folkningen loyalt  vil  følge  Kronens  Kaldelse  og  lade  dette  Spørgs- 
maal være  det  afgørende  for  Afstemningen. 

Hvem  kan  med  Berettigelse  kalde  denne  Tanke  Fantasteri?  — 
I alt  Fald  ikke  de  principmæssige  Antimilitarister,  som  jo  paastaar, 
at  de  udgør  en  anselig  Hær.  Imellem  saa  mange  maa  der  jo  da 
sikkert  kunne  opdrives  Mænd,  der  i lige  Kamp  vil  vove  Pelsen  for 
deres  Overbevisning  ved  at  indtræde  i Afvæbningsministeriet  eller 
optræde  som  ministerielle  Kandidater  paa  Valgtribunerne. 

Ej  heller  burde  Forsvarsvennerne  afvise  Tanken,  thi  det  er  jo 
sandsynligt,  at  de  vil  vinde  en  kolossal  Sejr  over  deres  Modstandere, 
naar  Spørgsmaalet  om  Afvæbning  blev  forelagt  i sin  Renhed  paa 
nærværende  Tidspunkt,  medens  man  i øvrigt  under  de  nuværende 
Forhold  uden  at  være  politisk  Sandsiger  trøstigt  kan  paastaa,  at 
Forsvarsvennerne  Dag  for  Dag  taber  Terræn,  uanset  den  nuvæ- 
rende Krigsministers  gode  Betingelser  for  at  gøre  Militærvæsenet 
populært. 

Forsvarsvennerne  maa  utvivlsomt  kunne  se,  at  Antimilitari- 
sterne  for  Tiden  har  let  Spil,  fordi  de  vedvarende  har  den  letkøbte 
og  indflydelsesrige  danske  Latier  paa  deres  Side  over  for  det  nu- 
værende Halvhedssystem,  og  fordi  de  arbejder  paa  den  uhyre  Ar- 
bejdsmark, der  i sin  Tid  er  bleven  opdyrket  med  saa  stort  Held 
af  det  gamle  Venstre  i Provisorieaarene. 


Digitized  by 


Google 


Dansk  Politik  og  Militærvæsen 


703 


Fantasteri  eller  ikke,  saa  meget  er  klart,  at  der  maa  en 
radikal  Forandring  til  for  at  vriste  Spørgsmaalet  ud  af  Politikernes 
Hænder  og  forlægge  Kampen  til  en  anden  Arena,  hvor  Sol  og  Vind 
er  retfærdigere  fordelt  til  de  kæmpende  Parter.  . 

V 

Nu  vel!  Lad  os  da  gaa  ud  fra,  at  det  lykkes  at  fremkalde  en 
bestemt  Udtalelse  fra  Befolkningen,  og  at  denne  — hvad  der  er 
overvejende  Sandsynlighed  for  — gaar  ud  paa  Ønsket  om  Organi- 
sation af  et  effektivt  Militærvæsen. 

De  afgørende  Faktorer  bliver  da: 

1.  Landets  finansielle  og  personelle  Evne. 

2.  De  geografiske  Forhold. 

3.  Befolkningens  nationale  Karakterejendommeligheder. 

Angaaende  det  første  Punkt  maa  det  være  klart,  at  et  effek- 
tivt Militærvæsen  maa  lægge  Beslag  paa  Landets  yderste  økonomi- 
ske Evne,  men  heller  ikke  paa  nogen  Vis  overanspænde  denne  Evne. 

Da  Landets  grundfæstede  Kredit  er  en  Hovedhjørnesten  for 
Landets  Sikkerhed,  gaar  det  naturligvis  ikke  an  med  den  ene 
Haand  at  rive  den  Sikkerhed  ned,  som  bygges  op  med  den  an- 
den Haand. 

Adskillige  Stater  — ja  ikke  alene  ganske  smaa  — har  sat 
deres  frie  Eksistens  paa  Spil  ved  ikke  at  respektere  den  økonomi- 
ske Grænse,  og  selv  om  Danmark  ingen  Sinde  gik  saa  langt  over 
Stregen,  at  det  kom  under  andre  Magters  finansielle  Kontrol,  kunde 
Grænsen  tænkes  overskreden,  hvis  Landet  ikke  foruden  den  Kapital- 
magt, som  skal  til  for  at  holde  det  vedtagne  Militærvæsen  paa 
Benene  under  Fredsforhold,  tillige  til  enhver  Tid  kan  paaregne  en 
Reservekredit,  hvortil  der  kan  søges  Tilflugt,  naar  det  kritiske 
Moment  indtræder,  da  Apparatet  skal  til  at  fungere,  og  hvor  de 
med  en  Konflikt  følgende  ekstraordinære  Krav  strømmer  ind. 

Netop  det  finansielle  Hensyn  kræver  derfor,  at  der  iagttages 
sund  Økonomi  ved  Fastsættelsen  af  den  endelige  Organisation, 
eller  rettere  sagt,  det  kræver,  at  der  disponeres  økonomisk,  men 
tillige  rundeligt  — alt  paa  de  rette  Steder. 

Denne  sidste  Regel  i Forbindelse  med  den  Omstændighed,  at 
Landets  Indbyggerantal  er  lille,  maa  føre  til,  at  man  hensynsløst 
saa  skærer  alt  overflødigt  bort,  og  navnlig  ikke  altfor  blindt  kopierer 
de  store  Militærmagters  Organisation. 


Digitized  by  L^ooQle 


704 


Dansk  Politik  og  Mililærræsen 


Da  jo  Danmarks  Militærvæsen  kun  skal  være  beregnet  paa 
Forsvar,  gælder  det  om  at  udnytte  denne  utvivlsomme  Fordel,  og 
det  synes  ikke  uantageligt,  at  Danmarks  Hær  og  Flaade  uden 
Skade  kan  undvære  en  Del  af  de  Organer,  der  anses  for  nødven- 
dige i de  store  Militærstater,  hvor  man  er  betænkt  paa  ved  Ud- 
brud af  Fjendtligheder  saa  hurtig  som  muligt  at  føre  Kampen 
over  i Fjendens  Land.  Med  samme  Begrundelse  har  man  Ret 
til  at  gaa  ud  fra,  at  dansk  Militærorganisation  kan  hjælpe  sig  med 
kort  Uddannelsestid  for  de  værnepligtige  og  i alt  Fald  ikke  behøver 
en  fleraarig  Uddannelse,  der  i en  lille  Befolkning  med  ret  intensivt 
udviklet  Næringsliv  vil  være  i høj  Grad  byrdefuld. 

Spørgsmaalet  om  den  finansielle  og  personelle  Side  af  Sagen 
hænger  i øvrigt  paa  det  nøjesle  sammen  med  de  geografiske  For- 
hold, idet  alle  Beregninger  maa  anstilles  paa  Grundlag  af  Landets 
Beliggenhed,  Adskillelsen  mellem  de  enkelte  Landsdele,  de  omgivende 
og  adskillende  Farvandes  Beskaffenhed. 

Det  ligger  uden  for  dette  Indlægs  Hensigt  at  gaa  ind  paa  det 
gamle  Stridspunkt,  hvorvidt  enten  Københavns  Befæstning  eller  det 
levende  Værn  eller  endelig  Søforsvaret  bør  være  det  centrale  i 
Militærorganisationen.  For  det  første  forbyder  Pladsen  en  indgaaende 
Diskussion  herom,  og  for  det  andet  kan  dette  i Politikens  Heksedans 
saa  sørgelig  inddragne  Problem  først  finde  sin  endelige  Løsning, 
naar  en  samlet  Overvejelse  af  militær,  finansiel  og  diplomatisk- 
folkeretlig Art  har  fastslaaet,  hvilke  Midler  der  staar  til  Landets 
Raadighed  og  hvilke  Eventualiteter  man  ønsker  at  dække  sig  imod. 

Da  jo  alle  er  enige  om,  at  Danmark  aldrig  kan  blive  Angriber, 
og  tillige  at  Landet  ved  Udbrud  af  Fjendtligheder  imellem  andre 
Magter  ufravigelig  maa  erklære  sig  neutralt,  — hvis  der  ikke  alt 
forinden  er  sikret  Landet  permanent  eller  garanteret  Neutralitet,  — 
er  der  i Grunden  kun  to  Muligheder. 

Den  første  er,  at  Danmark  direkte  bliver  Angrebsobjektet  ved 
Overfald  af  en  fremmed  Magt,  der  tilsigter  en  varig  Erobring  eller 
en  midlertidig  Besættelse  af  hele  Landet  eller  Dele  deraf. 

Over  for  dette  Tilfælde  har  man  Valget  mellem  at  koncentrere 
Forsvaret  om  København  og  i øvrigt  at  lade  staa  til,  hvoraf 
Følgen  bliver  Københavns  Befæstning  som  det  centrale,  eller  at 
planlægge  et  mere  omfattende  Forsvar  af  hele  Landet,  hvoraf 
Følgen  kan  blive,  at  der  maa  stilles  betydeligt  større  Fordringer 
til  det  levende  Værn  og  til  Flaaden. 

Det  vil  alene  af  disse  faa  Antydninger  ses,  hvor  vigtig  en 


Digitized  by 


Google 


Dansk  Politik  og  Militærvæsen 


705 


samlet  Overvejelse  af  Landets  finansielle  og  personlige  Evne  er,  og 
tillige  hvor  nødvendigt  det  er  at  slaa  fast,  hvilken  militær  Række- 
vidde en  eventuelt  garanteret  Neutralitet  vil  kunne  have  for  Dan- 
mark. Der  er  sikkert  paa  Forhaand  ingen,  der  tør  hævde,  at  Dan- 
mark kan  overkomme  at  holde  saavel  en  egentlige  Felthær  som 
en  stor  Flaade  samt  tillige  en  stor  Fæstning  og  mindre  Støttepunk- 
ter paa  Benene.  Der  maa  derfor  engang  træffes  et  Valg,  og 
naar  dette  først  er  sket  til  Fordel  for  en  bestemt  Ordning,  vil 
Landets  Hænder  utvivlsomt  være  bundne  for  en  lang  Tid,  og  et 
Systemskifte  uigennemførligt. 

Den  anden  Mulighed  er,  at  Danmarks  Neutralitet  episodevis 
bliver  krænket  under  en  eller  anden  militær  Situation  mellem 
krigsførende  Magter,  hvor  en  eller  flere  af  de  paagældende  Parter 
i Henhold  til  den  gamle  Regel,  at  Nød  bryder  alle  Love,  trænger 
ind  paa  dansk  Sø-  eller  Landterritorium  for  derved  at  kunne  op- 
naa  en  Fordel  over  for  Modstanderen. 

Det  er  visselig  ikke  for  meget  sagt,  at  det  i Betragtning  af 
Landets  Lidenhed  og  begrænsede  Midler  er  absurd  at  forestille 
sig,  at  Danmark  skulde  kunne  være  parat  til  at  hævde  sin  Neu- 
tralitet med  tilstrækkelige  Magtmidler  paa  et  hvilket  som  helst 
Sted  til  Lands  eller  til  Vands.  Der  kan  her  kun  være  Tale  om 
en  Konstatering  af  Neutraliteten.  En  Hævdelse  af  Neutraliteten 
maa  være  udelukket,  hvis  ikke  netop  Neutralitetsbruddet  skulde 
ske  paa  et  Sted,  hvor  Danmark  i Kraft  af  en  paa  et  direkte  An- 
greb af  Landet  beregnet  Militærorganisation  har  Lejlighed  til  at 
sætte  Magt  imod  Magt.  Men  om  Tampen  kommer  til  at  brænde 
paa  det  ene  eller  det  andet  Sted  beror  til  Dels  paa  Tilfældig- 
heder, og  Danmark  maa  derfor  i sidste  Instans  falde  tilbage  paa 
sit  Hovedforsvarssystem,  hvis  en  krigsførende  Magt,  der  vil  gøre 
Landet  ansvarligt  for  mangelfuld  Neutralitetshævdelse,  faktisk  fra 
at  være  Anklager  alene  gaar  over  til  at  blive  Angriber. 

Saa  længe  der  nu  ikke  foreligger  en  Afgørelse  med  Hensyn  til 
Hovedordningen  af  Forsvarssystemet,  har  det  naturligvis  sine 
Vanskeligheder  at  komme  ind  paa  Detailler,  men  der  er  dog  visse 
almene  Principper,  der  bør  sættes  i Højsædet 

For  Materiellets  Vedkommende  maa  man  være  paa  Højde 
med  Tidens  Fordringer,  og  utidigt  Kniberi  er  her  sidst  af  alt  paa  sin 
Plads. 

For  Søværnet  er  det  saaledes  af  afgørende  Betydning  at  ud- 
nytte de  moderne  tekniske  Fremskridt.  Skibstyper,  passende  til 

Tilskueren  1904  46 


Digitized  by  L^ooQle 


706 


Dansk  Politik  og  Militærvæsen 


de  danske  Farvande,  traadløs  Telegraf,  Torpedomateriel,  Under- 
vandsbaade,  Minespærringer  paa  udsatte  Punkter,  alt  dette  er  de 
tidt  omtalte  Midler,  hvorved  Efterretningsvæsnet  paa  Søen,  Bevogt- 
ningen af  Kysterne,  Forhindring  af  Overrumpling  og  i det  hele 
taget  Samarbejdet  med  den  øvrige  Del  af  Militærapparatet  iværk- 
sættes. 

Med  Hensyn  til  Hæren  er  Hovedprincipperne  disse:  Anskaffelse 
af  det  bedst  mulige  Materiel,  Organisation  af  de  nødvendige  Rammer 
med  samtidig  Bortkastelse  af  alle  de  Organer,  der  ikke  er  strengt 
nødvendige  i en  Forsvarsorganisation,  Simplifikation  af  Administra- 
tionen, blandt  andet  ved  Ophævelse  af  Regiments-,  Brigade-  og 
Generalkommandoinddelingen  som  administrative  Enheder  og  ved 
Ophævelse  af  Forplejningskorpset,  hvis  Tjeneste  uden  Tvivl  i Hoved- 
sagen kan  overtages  af  Befalingsmændene  i Forstærkningen.  Den 
rigtige  Fordeling  af  alt  brugbart  Mandskab  til  de  forskellige  Vaabens 
Rammer,  den  mest  intensive  Nytteuddannelse  med  Udelukkelse  af 
alt  parademæssigt  og  ceremonimæssigt  af  hvad  Art  tænkes  kan, 
Fornyelse  af  Tjenestereglementer  og  Mobiliseringsbestemmelser,  Be- 
nyttelse af  Forstærkningens  Befalingsmænd  til  at  lede  de  værne- 
pligtiges  elementære  Uddannelse,  hvorved  der  bliver  mere  Lejlig- 
hed for  de  aktive  Befalingsmænd  til  at  beskæftige  sig  med  den 
egentlige  Troppeføring.  Opbyggelse  endvidere  af  en  solid  Disciplin 
baseret  paa  moralske  Grunde  og  paa  Nødvendighedsgrunde  uden 
at  der  spildes  Tid  paa  at  fremkalde  den  rent  overfladiske  Disciplin, 
som  viser  sig  ved  unaturlige  Attituder  og  tillærte  Udtryksformer. 

Hæren  kan  endelig  uden  Skade  i langt  højere  Grad  end  hid- 
til udnytte  den  hos  Danmarks  Befolkning  tiltagende  Interesse  for 
Sport  og  Idræt,  som,  anvendt  paa  rette  Maade  og  endda  uden  at 
man  henfalder  til  Rekordjageri,  vil  yde  en  vis  sjælelig  Stimulans, 
idet  Militærlivets  Ensformighed  og  Strabadser  ikke  vil  føles  saa 
stærkt,  naar  sportslig  Kappelyst  gør  sig  gældende  mellem  Indivi- 
derne saavel  som  mellem  Afdelingerne. 

Ovenfor  er  antydet,  at  Befolkningens  nationale  Karakterejen- 
dommeligheder er  en  Faktor,  som  der  maa  regnes  med  ved  en 
militær  Organisation. 

Paa  Hærens  Officerskole  blev  der  i sin  Tid  doceret,  at  den 
danske  Soldat  var  omgængelig,  lærvillig  og  uden  stort  Initiativ,  ud- 
holdende og  tillige  ved  retsindig  Behandling  tilbøjelig  til  med  Hen- 
givenhed at  slutte  sig  til  sine  foresatte.  Dette  er  utvivlsomt  rigtigt, 
men  man  glemte  at  tilføje,  at  den  danske  Soldat  foruden  disse 


Digitized  by 


Google 


Dansk  Politik  og  Militærvæsen 


707 


Egenskaber  tillige  er  i Besiddelse  af  Nationens  kritiske  Sans,  der 
stedse  er  i Stand  til  at  udfinde  Systemets  Fejl  og  de  foresattes 
Mangelfuldhed.  En  af  Grundene  til,  at  Hæren  er  bleven  saa  umaade- 
lig  upopulær,  er  netop,  at  man  ikke  har  vurderet  dette  Træk  hos 
den  danske  Soldat  rigtigt. 

Pedantiske  Tjenestereglementer,  smaalige  Leveregler  for  den 
væmepligtiges  Forhold  udenfor  Tjenesten,  bureaukratiske  Standsfor- 
skelligheder imellem  Befalingsmændene  indbyrdes,  ofte  altfor  hensyns- 
løs Anvendelse  af  en  forældet  Straffelov  og  endelig  ikke  saa  sjældent 
ligefremme  Retskrænkelser  overfor  de  underordnedes  Ret  til  en  vis 
individuel  Selvhævdelse  — alle  disse  Momenter  har  bidraget  deres  til 
at  nedsætte  Hæren  i Folks  Omdømme. 

En  for  danske  værnepligtige  passende  Ordning  maa  være  lige 
langt  fra  preussisk  Stramhed,  der  kun  fremkalder  et  Smil  hos  os, 
og  fra  blødpullet  Højskoleaand.  Giv  den  værnepligtige  Sikkerhed  for 
fair  om  end  streng  Behandling,  undertryk  alle  Misbrug,  sørg  for,  at 
det  kun  er  de  bedste  Elementer,  der  opnaar  Befalingsmands  Stilling, 
— og  den  militære  Tjeneste  vil  snart  erobre  den  Position]  i Befolknin- 
gens Bevidsthed,  som  tilkommer  den  med  bedste  Ret,  fra  det  Øje- 
blik Befolkningens  Flertal  har  bestemt  sig  for  at  holde  et  Militær- 
væsep  paa  Benene. 

Det  maa  glæde  alle,  at  den  nuværende  Krigsminister  har  vist 
sig  lydhør  over  for  disse  Krav. 

G.  D.  Helland 


45* 


Digitized  by  LjOOQle 


DIGTE  AF 

KONSTANTIN  DIMITRIEVITSCH  BALMONT 


I.  OFFER 

Hun  gav  uden  Hensyn  tU  Følger, 
hun  gav  imod  Vid  og  Forstand. 

— Hvor  rødnes  de  sorteblaa  Bølger 
af  Ild  under  Skytæppets  Rand! 

Hun  gav  uden  Skin  af  at  stride 
for  Ungdom  og  Uskyld,  som  dør. 

— Hvor  hasteligt  Skyggerne  skride, 
hvor  graat  falder  Skumringens  Slør! 

Hun  vidste:  Hengivelse  fjerner 
en  Elskov,  der  sejred  for  let. 

— Hvor  skinner  de  disede  Stjerner 
af  Graad,  som  i Løndom  blev  grædt! 


II.  FLUGT 

Langsmed  Forglemmelsens  øde  Bred, 
over  en  udtørret  Flodsengs  Rande, 
op  over  halvforkullede  Brande 
af  svedne  Stubbes  muldnende  Ved 
stemmes  nu  ved  et  Lavineskred 
atter  tilbage  Fortidens  Vande. 


Digitized  by  L^ooQle 


Digte 


709 


Tomme  for  Tomme,  Fjed  efter  Fjed 
naa  de  mit  Bryst  og  naa  de  min  Pande  — 
Bort! 

Lad  mig  i Fred, 

•Tid,  som  er  svundet,  Strøm,  som  er  rundet, 
Dyb,  hvor  en  dyr  Juvel  er  forsvundet, 
Mudder,  hvor  intet  Højsind  har  bundet. 

Op,  op  deraf, 

Jeg  blev  en  Seraf. 

Paa  Vinger  som  Guld  og  funklende  Stene 
stiger  jeg,  stiger  jeg  kongeligt  ene! 


III.  SKUMRING 

TIL  FYRSTIXDE  MAX  JA  VEVSOVA 

En  sammenfoldet  Blomst,  en  bly  tilhyllet  Gaade, 
en  halvlys  Helligdom,  en  Løndør,  ladt  paa  Klem, 
et  Pust:  Glem  alt  for  mig  og  elsk,  lad  Hjertet  raade 
og  glem,  nu  kommer  Natten,  glem! 

Et  Syn  fra  fordums  Tid,  en  uddød  Stil  og  Mode, 
et  hvisket  Eventyr,  et  aandeagtigt  Smil, 
et  Blik:  Glem  alt  for  mig  og  elsk,  fald  taus  til  Fode 
og  hvil,  nu  kommer  Natten,  hvil! 

En  Dæmringsalf,  en  Fe  fra  Sagnets  gyldne  Sale, 
en  Bamdomskærlighed,  uskyldig,  ung  og  øm, 
et  Kys:  Glem  alt  for  mig  og  elsk,  men  synk  i Dvale 
og  drøm,  nu  kommer  Natten,  drøm! 

Ved  Thor  Lange 


Digitized  by  t^ooQle 


BIDRAG  TIL  MONRADS  BIOGRAFI 

MONRAD  PAA  NY-ZEELAND 

er  var  nok  af  alvorlige  Tanker,  som  kunde  bevæge 
Monrads  Sind,  da  han  den  14de  December  1865  i 
London  gik  om  Bord  i det  store  Sejlskib  „Victory*, 
for  med  sin  Familie  at  begive  sig  til  Ny-Zeeland, 
og  Omgivelserne  skulde  ikke  tjene  til  at  gøre  dem 
lysere.  Tæt  og  tung  laa  Taagen  over  Floden,  og 
Skibsdækket  var  ufremkommeligt  for  Udvandrernes  Kister  og  Kasser. 
Det  vrimlede  af  Dyr  som  i en  Noahs  Ark,  af  Høns  og  Ænder, 
Faar,  Svin  og  Grise,  thi  Skibet  var  forsynet  for  hele  Rejsen,  — og 
det  myldrede  om  Bord  af  Mennesker.  Skibsmandskabet  talte  ikke 
mindre  end  40  Mand  og  saa  var  der  170  Passagerer,  Børn  af  alle 
Aldere,  fra  Pattebørn  og  opad,  unge  og  gamle  Mænd  og  Kvinder 
af  forskellige  Samfundsklasser,  udtærede  og  kraftige,  fattige  og 
velhavende  — alt  i en  kaotisk  Forvirring.  Hvad  der  nærmest 
forestod,  var  en  Sørejse  paa  3—4  Maaneder,  uden  en  eneste  Af- 
brydelse, da  Skibet  var  forsynet  med  Destillerapparat,  saa  at  det 
ikke  behøvede  at  anløbe  for  at  indtage  Vand  — en  Rejse  midt  i 
Vinteren  med  sikker  Udsigt  til  Kulde,  Storme  og  Søsyge,  og  med 
Fare  for  Søulykker  og  Sygdom.  Og  naar  man  saa  langt  om 
længe  var  naaet  frem  til  Maalet,  skulde  det  først  vise  sig,  om  man 
ogsaa  kunde  finde  sig  i at  leve  langt  borte  fra  gamle  Venner  og 
Omgivelser,  men  især  fra  de  to  Døtre,  der  var  forblevne  i Dan- 
mark, og  i at  ombytte  et  Liv,  rigt  paa  aandelige  Interesser,  med 
det  møjsommelige  Nybyggerliv  med  dets  Savn  og  Skuffelser,  mel- 
lem Mennesker,  man  ikke  forstod  og  af  hvem  man  heller  ikke  for- 


Digitized  by  UjOOQie 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


711 


stodes,  hvor  man  kun  havde  sin  egen  Energi  og  aandelige  Spænd- 
stighed at  stole  paa  og  saa  at  Himlen  hjælper  den,  der  hjælper  sig 
selv.  Og  bag  alle  disse  ængstelige  Tanker  stod  som  en  mørk 
Baggrund  Monrads  dybe  Sorg  over  Fædrelandets  Ulykke,  Bevidstheden 
om,  at  mange  lagde  Ansvaret  derfor  paa  ham,  paa  hans  Ærgerrighed 
og  for  store  Selvtillid,  og  endelig  hans  Erkendelse  af  at  have 
fejlet  i sin  Bedømmelse  af  Forhold  og  Personer. 

Men  Sindene  lettedes,  da  man  vel  var  kommet  af  Sted  og 
slap  ud  af  Themsen  og  Taagen,  befandt  sig  i aaben  Sø  og  under 
klar  Himmel.  Skibet  viste  sig  at  være  en  god  Sejler,  og  der  var 
hurtigt  kommen  Orden  om  Bord  under  Kaptajnens  energiske  Ledelse. 
Passagererne  var  — saa  godt  som  alle  — Englændere,  med  Undtagelse 
af  den  lille  danske  Koloni.  Den  Monradske  Familie  bestod  foruden 
af  Faderen  og  Moderen,  af  den  ældste  Søn,  Viggo,  med  hans  unge 
Hustru  Olga  Berg,  Datter  af  P.  Chr.  B.,  Præst  i Sverborg,  den 
yngste  Søn  Johannes  og  den  yngste  Datter  Karen,  og  den  ledsagedes 
af  en  norsk  Tjenestepige.  Men  dertil  kom  fire  unge  Mænd  af  den 
Monradske  Bekendtskabskreds,  tre  Præstesønner:  Rørdam,  Kornerup 
Bloch  og  en  ung  lollandsk  Landmand  Heie,  som  M.  havde  antaget 
til  Forvalter  paa  Familiens  tilkommende  ny-zeelandske  Landejen- 
dom. De  vilde  forsøge  at  bane  sig  en  Vej  i den  fjerne  engelske 
Koloni  og  var  glade  ved  at  kommet  dertil  i Følge  med  Monrad. 

I den  spanske  Sø  blev  Vejret  meget  haardt  og  man  fik  Lejlighed 
til  at  lære  en  Sørejses  Genvordigheder  at  kende.  Med  Undtagelse 
af  M.  og  den  ældste  Søn,  der  viste  sig  at  være  søstærke,  led  det 
øvrige  danske  Selskab  stærkt  af  Søsyge.  Men  det  gik  bedre,  da 
Skibet  naaede  længere  ud  paa  Atlanterhavet  og  kom  ind  i varmere 
Egne,  og  eflerhaanden  kunde  Familien  falde  til  Ro  i et  ordnet  og 
regelmæssigt  Levesæt  M.’s  væsentligste  Omsorg  var  helliget  Hu- 
struen, der  hyppigt  skrantede  og  allerede  dengang  bar  Spiren  i 
sig  til  den  Sygdom,  der  blev  hendes  Død.  Med  utrættelig  Omhu 
plejede  han  hende,  læste  højt  for  hende,  naar  hun  maatte  ligge, 
og  naar  hun  befandt  sig  bedre  og  med  sin  ejendommelige  aandelige 
Elasticitet  hurtigt  genvandt  sin  naturlige  Livsglæde,  spadserede  han 
timevis  med  hende  paa  Dækket,  hvor  de  i Forening  nød  af  Sol- 
skinnet, den  milde,  friske  Luft,  Synet  af  det  vide  Hav,  Albatrosserne, 
der  med  tunge  Vingeslag  kredsede  over  Skibet,  Hajerne  og  Del- 
finerne, der  fulgte  i dets  Kølvand,  og  Flyvefiskene,  der  flygtede  for 
deres  Forfølgere.  Sørejsen  bekom  M.  legemligt  godt,  og  hans  stærke 
Skønhedssans  følte  sig  grebet  af  det  storslaaede  i denne  Natur  og 


Digitized  by 


Google 


712 


Bidrag  ti)  Monrads  Biografi 


af  det  uendelige  Hav,  der  virkede  dobbelt  højtideligt  paa  ham, 
fordi  det  vakte  saa  mange  smertelige  Barndomsminder  i ham.  — 
Han  havde  ved  Siden  deraf  nok  at  gøre.  Han  underviste  sin  lille 
Datter,  læste  Engelsk  med  Familien  og  med  de  andre  Danske,  selv 
studerede  kan  Herschells  Astronomi  og  en  engelsk  Geologi,  og  da 
han  efterhaanden  var  bleven  gode  Venner  med  Kaptajnen,  der  som 
ivrig  Katolik  i Begyndelsen  havde  holdt  sig  fjern  fra  den  protestan- 
tiske Biskop,  søgte  han  ogsaa  at  gøre  sig  lidt  bekendt  med  Navi- 
gation. I det  hele  overraskede  det  ham  at  se,  hvor  ensidig  vor 
sædvanlige  Dannelse  er,  hvor  overvejende  den  beskæftiger  sig  med 
Abstraktioner  og  Ideer  og  hvor  lidet  med  Realiteter  og  de  naturlige 
Fænomener. 

Saaledes  forløb  Livet  om  Bord  roligt  og  regelmæssigt,  og  M. 
havde  ganske  genvundet  sin  legemlige  og  aandeiige  Sundhed,  da 
man  efter  næsten  halvfjerde  Maaneds  Sejlads  den  25de  Marts 
landede  i Port  Litleton  paa  Østsiden  af  Mellem-Øen. 

Som  bekendt  bestaar  Ny-Zeeland  af  tre  Øer,  Nord-Øen : Mellem- 
Øen  og  den  lille  Steward-Island,  der  strække  sig  i en  Række  fra 
Nord  til  Syd.  Disse  tre  Øers  Fladeindhold  er  saa  stort  som  Stor- 
britannien og  Irland  tilsammen,  Nord-Øen  udgør  omtrent  */*  af» 
Englands  Areal,  Mellem-Øen  er  V«  større.  Begge  er  de  bjergrige 
især  den  sidste,  hvor  det  højeste  Bjerg  er  12000',  de  er  dertil 
vulkanske,  navnlig  Nord-Øen.  Klimaet  er  paa  Nord-Øen  noget 
varmere  end  i det  sydligste  England,  men  ligeligere,  Luften  er 
overalt  frisk  og  ren,  meget  elastisk  og  styrkende.  Befolkningen 
beløb  sig  i Slutningen  af  forrige  Aarhundrede  til  omtrent  600,000 
Indbyggere,  deraf  var  42,000  Maorier,  der  saa  godt  som  alle  findes 
paa  Nord-Øen,  men  da  M.  kom  til  Landet,  var  deres  Antal  en  Del 
større,  da  det  er  stærkt  aftagende. 

M.  begav  sig  først  til  Byen  Wellington,  der  ligger  paa  Syd- 
spidsen af  Nord-Øen  og  er  Regeringens  Sæde,  men  derefter  tog 
han  foreløbig  Ophold  i Byen  Nelson  paa  Mellem-Øens  Nordside, 
fordi  han  nærmest  havde  tænkt  paa  at  købe  Regeringsjord  paa 
denne  0.  Begge  Steder  mødte  M.  og  hans  Familie  den  mest 
forekommende  Modtagelse  fra  Myndighedernes  Side.  Guvernøren 
over  Ny-Zeeland  var  dengang  Sir  George  Grey,  en  Type  for  en 
dygtig  engelsk  Kolonialembedsmand,  der  er  saa  forskellig  fra  den 
Slags  Mænd,  hvem  Frankrig  og  Tyskland  ofte  betror  en  uindskræn- 
ket og  ukontrolleret  Myndighed  i deres  Kolonier.  Han  havde 
gjort  sig  til  Opgave  at  vinde  de  indfødtes  Tillid  ved  at  behandle 


Digitized  by  LjOOQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


713 


dem  med  Venlighed  og  Retfærdighed,  han  sendte  unge  Maorier  til 
England  for  at  opdrages,  han  havde  lært  sig  Maorisk  og  oversatte 
selv  eller  havde  ladet  andre  oversætte  Bibelen  og  andre  nyttige 
Skrifter  til  deres  Brug.  Denne  Mand  følte  stor  Interesse  for  Mon- 
rad; naar  denne  kom  til  Wellington,  maatte  han  bo  i Guveme- 
mentshuset,  og  ved  hans  Bord  gjorde  han  Bekendtskab  med 
Koloniens  betydeligste  Mænd,  saasom  Premierministeren  og  Parla- 
mentets Formand,  og  ved  højtidelige  Lejligheder,  som  ved  Dron- 
ningens Fødselsdag,  indbødes  han  som  fremmed  Æresgæst.  Guver- 
nøren tilbød  M.  med  Familie  at  bebo  et  Landsted,  han  havde  i 
Nærheden  af  Wellington  og  som  han  selv  ikke  havde  Brug  for. 
Et  lignende  Tilbud  gjordes  M.  af  Biskoppen  i Nelson,  da  denne 
stod  i Begreb  med  at  rejse  til  England  og  vilde,  at  M.  i hans 
Fraværelse  skulde  benytte  hans  Hus.  M.  afslog  imidlertid  disse  venlige 
Tilbud  og  higede  kun  efter  snarest  muligt  at  komme  til  Ro.  Han 
lejede  sig  et  Hus  i Nelson  og  sendte  den  ældste  Søn  Viggo  og  sin 
Forvalter  Heie  ud  for  at  se  paa  den  Regeringsjord,  der  var  til 
Salgs  i Nærheden  af  Byen.  Imidlertid  søgte  han  selv  tilbage  til 
sine  litterære  Studier  og  tog  fat  paa  at  oversætte  Profeten  Jere- 
mias. Til  sin  store  Glæde  havde  han  i Nelson  forefundet  et  godt 
gejstligt  Bibliotek,  der  skyldte  den  ovennævnte  Biskop  sin  Til- 
værelse, idet  han  havde  anvendt  sin  aarlige  Løn  til  Fordel  for 
dette  og  andre  gejstlige  Stiftelser  i sit  Dioces. 

Det  viste  sig  snart,  at  Regeringsjorden  paa  Mellem-Øen  ikke 
tilfredsstillede  en  lollandsk  Landmands  Fordringer,  og  det  beslutte- 
des derfor  at  søge  paa  Nord-Øen,  hvor  Regeringen  paa  Vestkysten 
mellem  Byen  Wanganui  og  Wellington  havde  købt  500,000  acres 
af  Maorierne  til  Kolonisation.  Dette  Terræn  blev  nu  delt  i Lod- 
der, der  til  Efteraaret  skulde  sælges  ved  Auktion.  Regeringen  til- 
bød Monrad  at  udvælge  sig  et  passende  Grundstykke  deraf  og 
straks  begynde  at  rydde  det;  skulde  det  da  ved  Auktionen  blive 
Tilfældet,  at  han  ikke  blev  den  højstbydende  paa  den  valgte  Grund, 
skulde  den  ny  Køber  godtgøre  M.,  hvad  Grunden  havde  vundet  i 
Værdi  ved  det  udførte  Arbejde.  Denne  Gang  førte  de  to  Udsendingers 
Dom  til  et  gunstigere  Resultat.  Ved  en  lille  Sø,  der  kaldtes  Karere 
og  som  havde  et  Udløb  til  Manavatu-Floden,  fandt  Heie  nogle 
Jordlodder,  som  han  erklærede  for  næsten  lige  saa  gode  som  lol- 
landsk Jord,  og  som  ogsaa  i alle  andre  Henseender  var  tilfreds- 
stillende, navnlig  fordi  de  laa  tilstrækkelig  langt  borte  fra 


Digitized  by  L^ooQle 


714 


Bidrag,  til  Monrads  Biografi 


de  Maori-Stammer,  fra  hvilke  man  nærmest  kunde  frygte  for 
Ulempe. 

Monrad  bestemte  sig  altsaa  til  at  købe  Jord  ved  Karere  og 
foreløbig  at  tage  den  i Besiddelse,  saaledes  som  Regeringen  havde 
tilbudt  ham  det,  og  Viggo  M.  og  Heie  sendtes  til  Wellington  for 
at  aftale  det  fornødne  og  faa  Introduktionsbrev  fra  Regeringen  til 
Maori-Høvdingerne.  Men  imidlertid  havde  Guvernøren  udtænkt  en 
Plan  til  at  lette  Monrads  Bosættelse.  Officererne  i den  Ny-Zeeland- 
ske  Milits  lønnedes  ved  at  der  gaves  dem  Regeringsjord,  og  naar 
de  i 5 Aar  havde  beboet  og  opdyrket  den  Lod,  de  havde  faaet, 
blev  den  deres  Ejendom,  som  de  Mt  kunde  raade  over.  Da  det 
nu  var  ham  bekendt,  at  M.’s  ældste  Søn ‘havde  tjent  som  Løjtnant 
i Danmark  og  gjort  Krigen  i 1864  med,  og  den  yngste  Søn  havde 
modtaget  en  militær  Opdragelse,  foreslog  han,  med  Krigsministerens 
Samtykke,  at  Viggo  skulde  indtræde  i Militsen  som  Løjtnant 
(o:  Premierløjtnant)  og  Johannes  som  Enseign  (Sekondløjtnant)  og 
hver  modtage  200  acres  Jord.  Da  dette  Tilbud  forelagdes  Mon- 
rad, mente  han,  at  man  ikke  burde  afslaa  det.  Men  Indhegning 
og  Rydning  af  400  acres  raa  og  bevokset  Jord,  Opførelse  af  de 
fornødne  Bygninger  og  Ejendommens  Forsyning  med  Kreaturer 
vilde  lægge  Beslag  paa  en  saa  betydelig  Del  af  hans  begrænsede 
Kapital,  at  han  under  disse  Omstændigheder  maatte  opgive  sine 
Planer  paa  Karere,  og  han  bestemte  sig  til  foreløbig  at  give  Viggo 
300  f til  at  begynde  at  indrette  sig  paa  sin  Lod  i Patea  og  selv  at 
forpagte  Johannes’  Lod  af  denne  og  betale  ham  for  hans  Arbejde. 
For  nu  at  være  nærmere  ved,  hvor  Sønnerne  skulde  have  Jord, 
flyttede  Familien  fra  Nelson  til  Byen  Wanganui. 

I Juni  1866  kom  Sønnernes  officielle  Udnævnelse,  men  Anvis- 
ningen af  Jord  udeblev.  Der  var  nemlig  udbrudt  Uroligheder 
mellem  Maorierne,  og  Militsen  maatte  rykke  ud.  De  to  nye  Offi- 
cerer blev  vel  ikke  indkaldte,  idet  de  foreløbig  stod  som  surnu- 
merære,  men  indtil  videre  sattes  Kolonisationsarbejdet  i Patea 
ganske  i Bero.  Urolighederne  vedblev,  og  saaledes  forløb  flere 
Maaneder,  og  imedens  laa  Familien  ledig  i Wanganui  og  ventede 
paa  de  lovede  Jordlodder.  Til  sidst  blev  Monrad  ked  af  denne 
Uvirksomhed,  som  han  flygtede  for  skulde  virke  demoraliserende 
paa  Johannes  og  Heie,  — Viggo  havde  fundet  Beskæftigelse  ved 
at  arbejde  hos  Distriktets  Landvæsenskommissær  for  at  uddanne 
sig  til  at  blive  Landmaaler.  M.  genoptog  da  sin  tidligere  Hensigt 
om  at  begynde  Arbejdet  paa  Karere.  Den  27de  August  drog  altsaa 


Digitized  by  LjOOQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


715 


Johannes  og  Heie  af  Sted  med  en  Kærre,  hvorpaa  der  var  læsset 
et  Telt  og  andre  Fornødenhedsartikler.  Afstanden  fra  Wanganui 
til  Karere  var  ikke  meget  stor,  men  Rejsen  tog  dog  ikke  mindre 
end  8 Dage,  saa  slette  var  Vejene.  Sytten  (naar  ikke  andet  be- 
mærkes, menes  der  altid  engelske)  Mil  fra  Bestemmelsesstedet  op- 
hørte al  Vej  og  for  at  faa  Sagerne  bragt  videre  frem,  maatte  man 
betale  ikke  mindre  end  3 £ pr.  Ton.  Der  var  vel  Udsigt  til,  at  For- 
bindelserne i Fremtiden  vilde  blive  bedre,  thi  der  paatænktes  en 
regelmæssig  Dampskibsfart  paa  Manavatu-Floden  indtil  kun  6 Mil 
fra  Karere,  men  endnu  var  Floden  ikke  sejlbar.  — Saa  snart  de 
to  var  ankomne  paa  Stedet,  tog  de  fat  paa  Arbejdet,  som  de 
maatte  gøre  selv,  da  det  viste  sig,  at  de  Maorier,  som  de  lejede, 
var  saa  dovne,  at  det  ikke  kunde  betale  sig  at  beholde  dem. 
Noget  Rydningsarbejde  var  allerede  gjort,  thi  Stedet  havde  tidligere 
været  beboet  af  Maorier  og  endnu  var  der  fra  den  Tid  en  Grene- 
hytte og  en  Kvægfold,  indhegnet  med  Træstammer.  Men  der  var 
meget  og  besværligt  Arbejde  at  gøre,  thi  man  maa  ikke  af  Navnet 
lade  sig  forlede  til  at  tro,  at  hvad  der  i Ny-Zeeland  kaldes  „the 
bush*  er  Underskov  og  Smaakrat,  det  betegner  tværtimod  Urskov 
med  mægtige  Træer,  der,  ofte  forbundne  med  hverandre  ved 
Slyngplanter,  danner  et  næsten  uigennemtrængeligt  Uføre.  Kun 
en  ringe  Del  af  Grunden  var  ryddet  og  endda  kun  ufuldstændigt. 
Der  var  Træer  at  fælde,  Rødder  at  udgrave,  Underskov  at  Qeme, 
Stammer  og  Grene  at  brænde.  De  to  Nybyggere  sled  i det  og 
arbejdede  ufortrødent,  men  det  gik  kun  langsomt  med  det  uvante 
Arbejde.  — Den  1ste  Oktober  tog  M.  selv  ned  til  Karere  og  den 
55-aarige  Mand  red  uden  Ledsagelse  20 — 25  Mil  gennem  Skove 
og  ubeboede  Egne  og  vadede  over  Floder,  som  havde  han  alle 
sine  Dage  været  vant  til  at  leve  et  saadant  Liv.  I et  Brev 
skriver  Heie  om  hans  Besøg:  „Biskoppen  deltager  i enhver  Ting, 
om  Dagen  gaar  han  med  paa  Arbejdet,  og  han  er  meget  udhol- 
dende, om  Aftenen  læser  han  for  os  et  Stykke  i det  nye  Testa- 
ment  — hvor  ganske  anderledes  forstaar  man  det  da  og  kan 
følge  med,  end  naar  man  læser  det  alene!  — naar  vi  har  skudt 
en  And  eller  en  Vandhøne,  hjælper  han  med  at  plukke  den,  er  en 
Strømpe  itu  og  man  ikke  ret  forstaar  at  behandle  den,  siger  han: 
„Kom  her,  din  Klodrian,  oglad  mig  vise  dig,  hvorledes  du  skal  bære 
dig  ad.*  — Saaledes  togM.  sin  nye  Stilling  som  Nybygger  meget  al- 
vorligt, sov  i Telt  med  de  andre  og  levede  som  de  af  hvad  de 
kunde  skyde  eller  fiske,  og  hvis  Jagten  og  Fiskeriet  slog  fejl,  af 


Digitized  by  L^ooQle 


716 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Flæsk  og  Kartofler.  Men  han  nødtes  til  at  forkorte  sit  Ophold  i 
Karere,  fordi  hans  Hænder  blev  saa  angrebne  af  Sandfluer,  der  er 
en  almindelig  Landeplage,  at  de  til  sidst  var  ganske  blodige  og 
fulde  af  aabne  Saar.  Efter  tre  Ugers  Forløb  maatte  han  saaledes 
vende  tilbage  til  Wanganui.  — Inden  Aarets  Udgang  maatte  han 
dog  atter  begive  sig  til  Karere,  fordi  han  modtog  det  Ulykkesbud- 
skab, at  hans  trofaste  og  dygtige  Medarbejder  Heie  var  druknet, 
da  han  vilde  føre  nogle  Kreaturer  over  Manavatu-Floden.  Det 
var  ikke  blot  en  stor  Sorg,  men  ogsaa  et  uerstatteligt  Tab  for  M. 

Imidlertid  var  Monrad  bleven  Ejer  af  Karere.  Da  der  frem- 
deles ikke  hørtes  noget  om  Jorden  i Patea,  havde  han  ved  Auk- 
tionen i November  i Wellington  købt  et  Jordareal  af  482  acres  til 
en  Pris  af  529  £,  og  han  havde  vidst  at  vælge  de  Lodder,  han 
købte,  saaledes,  at  der  ikke  var  Sandsynlighed  for,  at  de  nærmest 
tilgrænsende  Jorder  saa  snart  skulde  finde  Købere.  Det  var  nem- 
lig hans  Hensigt  efterhaanden,  naar  Omstændighederne  maatte  til- 
lade det,  at  forøge  Antallet  til  800  acres. 

Imidlertid  var  Familien  blevet  forøget.  Viggos  Hustru  havde 
født  en  Søn,  der  blev  opkaldt  efter  Farfaderen,  og  i Begyndelsen 
af  1867  var  M.s  næstældste  Datter  Louise  ankommen  fra  Dan- 
mark. — Da  M.  havde  maattet  tage  stadigt  Ophold  i Karere,  hvor 
den  18aarige  Johannes  var  alene  efter  Heies  Død,  besluttede  han, 
at  lade  Familien,  der  endnu  var  i Wanganui,  flytte  til  en  lille 
Plads  Warengi  ved  Manavatus  Udløb  i Havet  nær  ved  Byen 
Foxtown.  Da  nemlig  denne  Plads  kun  var  25  Mil  fjernet  fra  Karere, 
vilde  det  blive  ham  lettere  at  kunne  gøre  kortere  Besøg  hos  Fa- 
milien. Den  3dje  April  forlod  den  da  Wanganui,  hvor  kun  Viggo 
med  Kone  og  Barn  holdtes  tilbage  ved  sit  Arbejde  paa  Landmaa- 
lerkontoret.  Det  viste  sig  dog  snart,  at  et  Ridt  paa  25  Mil  den 
ene  Dag  frem  og  den  næste  Dag  tilbage  var  for  anstrengende  for 
M.  til  hver  Uge  at  gentages,  og  Familien  vilde  hellere  udsætte  sig 
for  lidt  Ubekvemmelighed  end  at  undvære  ham.  I Slutningen  af 
Maj  afhentede  han  den  derfor  i Warengi  og  jublende  og  glade  til- 
traadte  de  3 Damer  den  lange  Ridetur  for  at  drage  ind  i deres 
nye  ubekendte  Hjem  og  igen  at  være  samlede.  Foreløbig  var  alt 
der  rigtignok  endnu  i en  meget  primitiv  Tilstand.  Fruen  og  de 
to  Døtre  installeredes  i Teltet,  der  var  overbygget  af  et  Hus  af 
Grene,  medens  M.  og  Sønnen  sov  i en  lille  Lerhytte,  de  havde 
bygget.  Men  desto  skønnere  var  Naturen.  Ejendommen  begræn- 
sedes mod  Syd  af  Manavatu-Floden  og  omgaves  paa  de  andre 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


717 


Sider  af  den  ovenfor  omtalte  Sø,  der  rimeligvis  tidligere  havde 
været  Flodleje.  Grunden  var  høj  og  tør  og  Flodbredden  var 
ikke  sumpet.  Paa  den  anden  Side  af  Søen  og  Floden  laa  den 
tætte  Skov,  der  genlød  af  Fuglesang  og  i Ratatræemes  Blomstrings- 
tid oplivedes  ved  de  store  højrøde  Pletter,  og  om  Vinteren  fremhæve- 
des af  en  Baggrund  af  snedækte  Bjerge.  Luften  var  frisk  og  kraftig 
og  Klimaet  mildt. 

Fremfor  alt  gjaldt  det  om  at  faa  ordentlig  Tag  over  Hovedet 
og  hidtil  var  det  kun  gaaet  langsomt  med  Opførelsen  af  det  egent- 
lige Vaaningshus.  Det  viste  sig,  at  Leret  paa  Stedet  ikke  egnede 
sig  til  at  brændes;  en  Teglbrænder  maatte  med  store  Bekostnin- 
ger hentes  langvejs  fra,  og  det  afhang  af  Vejr  og  Hændelse,  hvad 
der  skulde  komme  ud  af  hans  Arbejde.  Det  forsøgtes  at  skære 
Tømmer  til  Huset  paa  Ejendommen,  men  det  duede  ikke  dertil, 
det  maatte  da  fældes  og  saves  højt  oppe  i Skoven  og  derfra  flødes 
ned  ad  Floden.  Men  da  Savbrønden  var  lagt  og  Arbejdet  be- 
gyndte, viste  det  sig,  at  Stammerne  var  raadne  indeni,  og  da 
Plankerne  skulde  flødes  ned,  var  Vandstanden  for  lav.  En  anden 
Gang  steg  Manavatu  til  Gengæld  saa  højt,  at  en  Del  Tømmer  stod 
Fare  for  at  blive  bortskyllet.  M.  og  de  andre  havde  travlt  med 
at  bjerge  det.  Kun  den  engelske  Tømrer,  der  for  Dagløn  arbejdede 
paa  Huset,  sad  i ensom  Majestæt  og  røg  sin  Søndagspibe,  idet 
han  med  Velbehag  nød  sin  egen  Ro  i Modsætning  til  de  andres 
travle  Virksomhed:  »Why  do  you  not  give  us  a hånd,"  spurgte 
M.  »I  do  never  work  on  a Sunday,“  svarede  Englænderen  tvært. 
M.:  »but  it  is  a work  of  necessity.*  E.:  „it  is  no  work  of  ne- 
cessity  for  me.“  M.:  »but  it  is  a work  of  charity.*  Det  hjalp, 
Tømmermanden  tog  fat,  og  den  Gang  reddedes  Tømmeret,  men 
en  anden  Gang  sejrede  Manavatu,  og  en  Del  Tømmer  bortførtes. 
Saaledes  maatte  man  hvert  Øjeblik  kæmpe  med  nye  Vanskelighe- 
der. — Oprindeligt  havde  M.  tænkt  paa  at  bygge  af  Ler  og  Bin- 
dingsværk, men  da  Leret  viste  sig  ubrugeligt,  maatte  han  lade  sig 
nøje  med  at  bygge  af  Træ  og  kun  til  Skorstenen  at  bruge  Tegl- 
sten. Om  et  Stenhus  kunde  der  slet  ikke  være  Tale  paa  Grund 
af  de  Jordrystelser,  Øen  er  udsat  for  ved  sin  vulkanske  Oprindelse. 
Derfor  var  i det  mindste  dengang  endog  alle  Regeringsbygninger 
og  Parlamentshuset  i Wellington  byggede  af  Træ. 

Endelig  kom  man  til  Ende  med  Byggeriet.  Vaaningshuset 
var  opført  paa  Pæle  som  de  fleste  Huse  i Ny-Zeeland  for  bedre 
at  kunne  modstaa  Jordrystelser.  Det  indeholdt  6 Værelser  foruden 


Digitized  by  L^ooQle 


718 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Gang,  Køkken,  Opvadskeværelse  og  Loft.  Et  særligt  Forraadskam- 
mer  var  ligeledes  opført  paa  høje  Pæle,  og  der  var  lagt  Zinkplader 
under  Gulvet  for  at  beskytte  Forraadene  mod  Rotterne.  — Det 
var  en  Fest  at  flytte  ind  i det  nye  Hus,  hvor  de  Møbler,  man 
havde  medbragt  fra  Danmark  — Fortepiano,  Lænestole  osv., 
Malerier,  et  helt  Bibliotek  — blev  stillede  paa  deres  Plads.  Man 
havde  igen  faaet  sig  et  hyggeligt  Hjem,  og  M.  var  lykkelig  ved 
atter  at  være  omgivet  af  sine  Bøger  og  at  kunne  gennemse  sine 
Raderinger. 

Den  nærmeste  Opgave  var  nu  at  skabe  en  Have  baade  til 
Nytte  for  Husholdningen  og  for  at  Fru  M.,  der  elskede  Blomster, 
kunde  finde  en  behagelig  og  sund  Beskæftigelse.  Et  anseligt 
Stykke  ryddet  Land  var  blevet  indhegnet  og  det  var  en  højtidelig 
Begivenhed,  da  Ploven,  der  var  indforskrevet  fra  England,  første 
Gang  sattes  i Jorden  paa  Karere.  Inden  det  blev  Sommer,  der  i 
Ny-Zeeland  indtræffer  i vore  Vintermaaneder,  var  Haven  tilsaaet 
med  Køkkenurter  og  Blomster,  hvortil  Frøet  var  medtaget  fra 
Hummeltofte.  M.  havde  for  Resten  en  særlig  Privatinteresse  i 
Haven,  idet  han,  der  var  en  stærk  Tobaksrøger,  havde  den  Am- 
bition selv  at  producere  den  Tobak,  han  forbrugte.  Han  plantede 
altsaa  Tobak,  og  den  trivedes  fortræffeligt  i den  frugtbare  Jord, 
men  trods  hans  Ihærdighed  — han  forskrev  endog  Bøger  om  To- 
baksdyrkning hjemmefra  — maatte  han  dog  tilstaa,  at  hans  To- 
baksblade næppe  vilde  gøre  Lykke  i Europa1. 

Den  største  Vanskelighed  bestod  i at  skaffe  sig  Arbejdskraft. 
Maorierne  var  af  Naturen  stærke  og  intelligente,  men,  som  andre 
vilde  Folk,  degenererede  ved  at  komme  i Berøring  med  Civilisa- 
tionen, af  hvilken  de  mest  tilegner  sig  dens  Sygdomme  og  Laster, 
særlig  Drukkenskab.  De  engelske  Arbejdere  var  magelige  og  viste 
ofte  stærk  Fjendskab  til  Arbejdsgiverne.  Under  disse  Omstændig- 
heder maatte  M.  betale  Hjælpen  dyrt,  og  skønt  han  var  villig  til 
i Arbejdsløn  at  give  en  acre  Jord  for  hver  acre,  der  ryddedes, 
kunde  han  dog  ikke  holde  Arbejderne  fast,  idet  de  regelmæssigt 
blev  kede  af  Arbejdet  og  søgte  andetsteds  hen.  Af  de  danske,  der 
var  komne  ud  til  Ny-Zeeland  sammen  med  ham,  var,  som  sagt, 
Heie  død,  Rørdam  og  Kornerup  havde  efterhaanden  fundet  andre 

1 Senere  fandt  Viggo  M.  dem  mest  tjenlige  til  at  lægges  paa  Gløder  efter 
at  være  gjort  fugtige,  Menneskene  maatte  da  redde  sig  ved  en  skyndsom  Flugt, 
men  Moskitoerne  i Værelserne  faldt  flokkevis  døde  ned  og  fejedes  saa  sammen 
og  brændtes. 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


719 


mindre  anstrengende  Beskæftigelse;  derimod  fik  han  en  dygtig 
og  flittig  Arbejder  i en  anden  Dansk,  West;  men  senere  købte 
denne  sig  Jord  paa  den  anden  Side  af  Floden  og  arbejdede  da  for 
egen  Regning.  — Nu,  da  M.  havde  henledet  Opmærksomheden 
paa  Ny-Zeeland,  var  det  efterhaanden  næsten  blevet  en  Mode  at 
en  vis  Klasse  af  danske  og  andre  skandinaviske  Udvandrere  fore- 
trak dette  Land  for  Nord-Amerika.  Det  var  særlig  saadanne,  der 
var  udgaaede  fra  bedre  Familier  og  som  var  opdragne  til  at  ind- 
tage en  anden  Stilling  i Samfundet,  men  af  en  eller  anden  Grund 
var  komne  paa  Kant  med  Forholdene  og  haabede  i forandrede 
Omgivelser  at  kunne  begynde  et  nyt  Liv.  En  Del  af  dem  med- 
bragte Anbefalingsskrivelser  til  M.,  men  ogsaa  mange  andre  søgte, 
straks  efter  Ankomsten,  til  Karere  for  at  blive  lidt  bekendte  med 
Forholdene  og  faa  nogen  Anvisning  om,  hvorledes  de  skulde  faa 
Arbejde.  De  modtoges  med  stor  Gæstfrihed  af  M.,  der  tilbød  dem 
enten  frit  at  blive  hos  ham  i nogen  Tid  eller  at  gøre  Arbejde  hos 
ham  mod  passende  Løn.  Saaledes  kunde  han  have  to — tre,  stundom 
flere,  i sin  Tjeneste,  men  kun  sjældnere  egnede  de  sig  til  Land- 
arbejde eller  de  blev  kede  af  det  og  prøvede  Lykken  paa  anden 
Maade.  Hyppigt  maatte  han  hjælpe  de  bortdragne  Landsmænd 
med  Penge  eller  „Laan‘,  der  undertiden  kunde  beløbe  sig  til  ret 
anselige  Beløb,  indtil  20 — 25  £.  Saaledes  havde  han  ikke  megen 
Fornøjelse  af  dem,  kun  én,  Slesvigeren  Callisen,  blev  flere  Aar  hos 
ham,  indtil  han  selv  erhvervede  sig  en  lille  Ejendom  paa  Øen. 

Monrads  Humor  hjalp  ham  til  med  Taalmod  at  bære  Arbej- 
dernes Uduelighed  og  Uefterrettelighed.  „Da  jeg,  dengang  Moder 
og  I kom  fra  Falster/  skriver  han  til  Datteren  herhjemme,  „maatte 
vente  flere  Timer  paa  Dampskibsbroen,  søgte  jeg  at  fordrive 
Tiden  med  at  prøve  paa,  hvor  langsomt  det  var  muligt  at  gaa. 
Paa  den  Gang  kom  jeg  til  at  tænke,  naar  N.  N.  (en  dansk  Arbej- 
der) arbejdede  alene  og  jeg  kom  bag  paa  ham.  Til  denne  Ar- 
bejdsmaade  kom  desuden  en  fuldstændig  Kejtethed  og  Uøvethed. 
„Har  De  klippet  Faar?“  — „Nej,  men  dengang  jeg  havde  Gaar- 
den,  lod  jeg  mine  Faar  klippe."  — „Haar  De  skaaret  en  Gris?* 
— »Nej,  men  jeg  har  holdt  i Bagbenene  paa  en  Gris,  der  blev 
skaaret.*  — „Haar  De  slagtet  et  Faar?*  — „Nej,  men  paa  min 
Gaard  sagde  jeg  til  Pigen,  at  hun  skulde  skære  Halsen  over  paa 
de  Faar,  vi  slagtede.*  — Han  taber  sit  Uhr,  fordi  der  var 
Hul  i hans  Lomme.  Moder  finder  det.  Han  putter  det  i samme 
Lomme  og  taber  det  igen.  — I samme  Lomme  stak  han  ogsaa  de 


Digitized  by 


Google 


720 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Penge,  jeg  gav  ham,  da  han  skulde  til  Byen.  »Han  troede 
nok,  at  de  vilde  blive  liggende,  naar  han  holdt  sig  stift.*  — 
Gid  jeg  var  Komedieskriver!  Hvilken  Karakter!  Han  betroede 
Louise,  at  dersom  han  brugte  sine  Kræfter,  naar  han  arbejdede, 
vilde  han  ikke  leve  i 10  Aar.  Han  har  siddet  paa  sin  Gaard, 
spist,  læst  Romaner  og  sovet.  — Med  alt  det  har  jeg  noget  til- 
overs for  ham.  Han  er  en  fuldstændig  Egoist,  men  saa  naiv  aaben 
i sin  Egoisme.  Gid  Plautus  havde  kendt  ham.  Han  drog  bort 
med  2 f 7 sh.  — Det  gaar  ham  maaske  bedre  end  der  var  Ud- 
sigt til.  “ — Med  samme  Sindsro  bar  M.  de  andre  Genvordigheder, 
man  ikke  kender  til,  saa  længe  man  bor  i et  civiliseret  Samfund. 
Han  og  Familien  maatte  hjælpe  sig  selv,  saa  godt  de  kunde,  og 
han  tabte  ikke  Taalmodigheden,  naar  hans  Kreaturer  døde  af  Syg- 
dom, naar  Maori-Hunde  brød  igennem  Indhegningen  og  dræbte 
eller  bortjog  hans  Faar  eller  hans  Heste  blev  stjaalne  af  Maorierne. 

Saaledes  var  Familien  da  endelig  kommen  til  Ro  igen,  og 
Huslivet  kunde  antage  den  regelmæssige  og  med  al  sin  Ensformig- 
hed hyggelige  Gang,  som  de  alle  trængte  til  efter  saa  mange  Maa- 
neders  Omflytninger  og  Forandringer.  Til  Karere  var  nu  ogsaa 
Viggos  Kone  og  Barn  ankomne,  medens  han  selv  var  rejst  til  Wel- 
lington.  Men  det  viste  sig  der,  at  det  næppe  vilde  blive  til  noget 
med  at  faa  Regeringsansættelse  som  Landmaaler,  saa  meget  min- 
dre som  den  venligsindede  Sir  George  Grey  var  bleven  afløst  af  en 
ny  Guvernør. 

I et  Brev  til  Datteren  herhjemme  skildrer  Monrad  sit  Dagværk 
paa  følgende  Maade:  »Kl.  4 å 5 tager  jeg  ud  i Kanoen  og  drager 
Aalenættet  op,  hænger  det  paa  Stængerne  for  at  tørres  og  bringer 
Fangsten  hjem.  Det  tager  en  Times  Tid.  Ved  Hjemkomsten  gør 
jeg  Ud  paa,  og  naar  den  blusser  lystigt,  kalder  jeg  paa  Louise. 
Naar  hun  kommer  ned,  koger  gerne  Vandet  og  jeg  er  barberet'og 
vadsket  osv.  Kl.  7 er  vi  færdige  med  Teen  og  saa  studerer  jeg 
Maorisk  eller  Latin  med  Louise  til  Kl.  8.  Saa  er  Olga  og  Drengen 
paa  Benene.  Til  Kl.  11  slaar  vi  saa  Tidsler  med  N.  (den  oven- 
nævnte danske  Arbejder)  — jeg  maa  nemlig  være  med,  naar  han 
arbejder.  Fra  11 — 12  Læsning  med  Karen,  12—2  Middag  og  Hvil, 
2 — 3 Læsning  med  Karen,  3 — 6 slaas  Tidsler,  6 — 7 Hvil  og  Te, 
7—8  gaar  Louise  og  jeg  ud  med  Kanoen  og  sætter  Aalegarn  og 
endelig  fra  81/*  til  10  Oplæsning  af  Shakespeare  eller  af  danske 
Bøger.*  — Om  Søndagen  holdt  han  Husandagt  og  engang  imellem 
foretog  han  gejstlige  Forretninger,  Daab,  Begravelser  osv.  i den 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


721 


nærliggende  Maori-pah.  — Fruen  syslede  flittig  i Haven,  ikke  sjæl- 
dent i sin  Iver  udover,  hvad  hun  kunde  taale.  Den  voksne 
Datter  og  Svigerdatteren  havde  nok  at  gøre  med  at  passe  Drengen 
og  udføre  al  Husgerning,  thi  den  norske  Pige,  der  var  fulgt  med 
Familien  fra  Danmark,  var  forbleven  i Warengi.  Indfødte  Kvin- 
der var  umulige  til  Tjeneste  i Huset  og  af  kvindelige  Indvandrere 
var  der  kun  faa  i Kolonien.  Saaledes  maatte  Familiens  egne 
Medlemmer  forrette  al  indre  Husgerning,  medens  det  grovere  Ar- 
bejde udførtes  af  Mænd,  der  ogsaa  foretog  Malkningen. 

Dette  virksomme  Friluftsliv  bekom  Familien  overordentligt 
godt  baade  paa  Sjæl  og  Legeme.  Hvad  Monrad  selv  angik,  havde  han 
aldrig  været  saa  rask  som  han  var  paa  Ny-Zeeland  og,  som  han 
senere  ofte  sagde,  lagde  Livet  paa  Karere  Aar  til  hans  Liv.  Kun 
én  Gang  i de  B Aar  han  tilbragte  derovre,  maatte  han  holde  Sen- 
gen et  Par  Dage,  og  det  var  — fordi  Brødet  var  sluppet  op.  Øen 
kunde  nemlig,  i det  mindste  dengang,  ikke  selv  brødføde  sig, 
idet  Kvægavl  og  Uldproduktion  dreves  i langt  større  Omfang  end 
Korndyrkning,  og,  ligesom  sine  Naboer,  forsynede  M.  sig  derfor 
med  Mel  fra  Australien.  Men  saa  traf  det  sig  engang,  at  Skibet 
strandede,  og  man  maatte  da,  indtil  en  ny  Sending  kunde  ind- 
træffe, udelukkende  leve  af  Kød  og  Grøntsager.  Dette  passede  saa 
lidet  med  hans  Konstitution,  at  han  blev  ligefrem  syg  deraf,  men 
saa  snart  han  fik  Brød,  var  han  straks  rask  igen.  — Det  var  forbav- 
sende at  se,  med  hvilken  Lethed  han  kunde  føje  sig  ind  under  de 
nye  Livsforhold,  og  hvorledes  han  ikke  blot  fandt  sig  til  Rette, 
men  ligefrem  fandt  Fornøjelse  i praktisk  og  legemligt  Arbejde  og 
udholdt  Strabadser.  Uden  at  det  kostede  ham  synderlig  Anstren- 
gelse, var  han  i Stand  til  at  foretage  lange  Rejser  til  Hest,  naar 
han  besøgte  den  fraværende  Familie  eller  havde  Forretninger  i 
Wellington  eller  han  var  ude  at  købe  Kreaturer,  og  det  er  sikkert 
ikke  for  meget,  naar  man  regner,  at  han  i Ny-Zeeland  har  tilbage- 
lagt adskillige  Hundrede  Mil  til  Hest.  Naar  han  ikke  havde  andet  at 
bestille,  kunde  man  se  ham  i Arbejdsdragt  og  med  sin  Panamahat 
beskæftiget  med  at  save  og  hugge  Brænde  til  Husets  Brug  eller 
med  andet  Legemsarbejde.  Hans  Livlighed  og  Fantasi  satte  ham 
i Stand  til  at  lægge  en  aandelig  Interesse  i alt,  hvad  han  foretog. 
At  save  kunde  nok  falde  ham  noget  ensformigt,  men  „at  hugge 
Brænde,  hvilken  Afveksling  og  Spænding!  hvert  Stykke  maa  be- 
handles som  et  eget  Individ,  ikke  et  eneste  flækkes  ganske  paa 
samme  Maade,  ved  hvert  Slag  maa  der  tænkes  og  sigtes  paa  et 

Tilskueren  1904  46 


Digitized  by  L^ooQle 


722 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


bestemt  Punkt!  Naar  jeg  saaledes  har  arbejdet  en  Times  Tid,  be- 
finder jeg  mig  rigtigt  vel,  og  hele  Verden  staar  for  mig  i et  skønt 
Lys.*  — Lige  til  sin  Død  omtalte  han  dette  Liv  paa  Karere  som 
noget  „ ejendommeligt  fortryllende"  og  sine  Morgen-  og  Aftenture 
som  den  „stemningsfuldeste  Begyndelse  og  Afslutning  af  Dagen*. 
Men  hvad  der  mere  end  alt  andet  drog  ham  var  Urskoven.  I 
* politiske  Drømmerier*  siger  han: 

„Intet  er  mere  forfriskende  end  at  rydde  i en  Urskov.  Her  staar 
Træerne  som  en  broget  Folkeforsamling,  og  ikke  som  uniformerede  Sol- 
dater i pynteligt  opstillede  Regimenter.  Du  kæmper  for  Luft  og  for 
Rum,  og  naar  det  saa  falder,  det  mægtige  Træ,  der  har  modstaaet 

mangt  et  Slag,  da  lysner  det  om  dig,  og  du  aander  friere.  Nu  træder 

andre  Træer  frem,  Grupperingen  forandrer  sig  idelig,  eftersom  Arbejdet 
skrider  frem.  Din  Haand  er  den  første,  som  rører  denne  Skov  siden 
Skabelsens  Dage.  Mellem  dig  og  Skabelsen  ligger  en  rum  Tid,  ene 
fyldt  af  Naturens  Historie.  Hvor  er  denne  dybe  Ensomhed  forunderlig. 
Og  dog  er  du  ikke  ganske  ene.  Der  er  en  lille  Fugl,  som  hopper  om 
dig,  den  kommer  dig  nærmere  og  nærmere  og  kvidrer  og  ser  saa  for- 
undret paa  dig;  det  er,  som  om  den  vilde  tale  til  dig,  som  om  der  var 
noget,  hvorom  den  vilde  spørge  dig,  men  rækker  du  Haanden  ud,  saa 

flyver  den  fra  dig.  Da  kommer  du  til  at  tænke  paa  den  fortryllede 

Prinsesse,  men  næste  Dag  maa  du  opgive  denne  Tanke,  thi  saa  indfin- 
der den  sig  med  sin  Mage.  — Men  hvad  er  det  for  en  underlig  Lyd? 
Det  er  som  en  Mand,  der  rømmede  sig.  Du  leder  rundtom,  men  der 
er  ingen.  Efter  nogle  Dages  Forløb  hører  du  den  samme  Lyd.  Du 
søger  atter  forgæves.  Du  er  ikke  overtroisk,  du  er  fra  det  civiliserede 
Europa.  Det  er  ikke  den  store  Pan,  der  nedlægger  Indsigelse  mod,  at 
du  fælder  hans  Skov;  det  er  en  eller  anden  Naturlyd.  Men  uvilkaarligt 
kommer  du  til  at  tænke  paa  Pan.  — Jeg  tilstaar,  at  det  stundom  er, 
som  jeg  tydelig  kunde  høre  Urskoven  kalde  ad  mig.* 

Familien  paa  Karere  stod  paa  god  nabovenlig  Fod  med  de 
andre  Setiers  i Omegnen  og  ligesaa  med  de  indfødte  i den  nær- 
liggende Maori-pah,  hvis  Chef  Te-Pete  havde  fattet  Venskab  for 
Monrad.  Man  fulgte  Begivenhederne  ude  i den  store  Verden  ved 
Hjælp  af  de  engelske  Aviser  og  Tidsskrifter,  og  man  var  fuldt  be- 
kendt med  hvad  der  foregik  i Danmark  gennem  de  danske  Tiden- 
der, navnlig  Fædrelandet,  der  regelmæssigt  kom  til  Karere,  og 
gennem  talrige  Breve  hjemmefra.  — Ogsaa  paa  Karere  skreves  der 
meget  og  Monrads  Korrespondance  med  den  ældste  Datter  Ada 
(Fru  Frederiksen)  var  saa  livlig,  at  det  var  sjældent,  at  Pa- 
nama-Posten  eller  Suez- Skibet  ikke  bragte  Bud  mellem  dem. 
Disse  Breve  fra  M.  er  karakteristiske  og  viser  ham  fra  hans  elsk- 
værdigste Side.  De  bærer  helt  igennem  Præget  af  den  næsten 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


723 


rørende  Ømhed,  han  nærede  for  Kone  og  Børn,  men  er  lige  saa 
frie  for  sentimentale  og  trivielle  Kærlighedsforsikringer  som  for 
alt  hvad  der  ligner  faderlig  Værdighed  og  Overlegenhed,  — det  er 
to  Venner  og  fortrolige,  der  meddeler  hinanden,  hvad  der  be- 
skæftiger deres  Tanker,  hans  sædvanlige  Tiltale  til  Datteren  er  »min 
Gamle*.  Han  behøvede  for  Resten  saa  meget  mindr^  at  gentage  til 
hende,  hvor  ofte  hans  Tanke  var  hos  hende,  som  han  endnu  be- 
varede sin  Ungdoms  Tro  paa,  at  Sympatien  mellem  to  Sjæle  kan  virke 
som  den  traadløse  Telegraf,  saa  at  den  ene  straks  føler  det  paa 
sig,  naar  den  anden  tænker  paa  ham.  — Det  er  en  vanskelig  Sag 
at  vedligeholde  et  virkeligt  Samliv  med  den,  fra  hvem  man  er 
skilt  i lang  Tid  og  ved  en  lang  Afstand.  Det  naas  ikke  ved  kun 
at  beskrive  Livet  i almindelige  Omrids  og  at  meddele  de  store, 
vigtige  Tildragelser,  man  maa  tværtimod  udmale  det  daglige  Liv 
saaledes  i dets  Enkeltheder,  at  den  anden  i Fantasien  drages  helt 
ind  i det,  bringe  ham  til  i Tanken  at  tage  Del  i de  hjemlige 
Sysler,  de  smaa  dagligsdags  Sorger  og  Glæder,  lade  ham  ligesom 
føre  en  dobbelt  Eksistens,  i den  fjerne  Families  foruden  den  i sin 
egen  Kreds,  og  det  forstaar  M.  udmærket.  Han  skriver  løst  og 
fast  om  alt,  hvad  der  foregaar  derovre  fra  Dag  til  Dag,  saa  at 
Datteren  kan  følge  Familiens  Liv  fra  Morgen  til  Aften,  han  be- 
retter om  Moderens  Forkølelse,  Karens  Tandpine,  Drengens  For- 
nøjelighed, om  hvorledes  Ærter  og  Bønner  trives,  om  hvad  der 
næste  Aar  skal  indtages  til  Dyrkning,  og  til  Gengæld  vil  han  have 
at  vide,  hvorledes  alt  staar  til  paa  Hummeltofte,  og  om  hvorledes 
det  gaar  med  den  anden  lille  Ditlev. 

Men  lige  saa  meddelsom  han  var  til  Datteren,  lige  saa  reser- 
veret var  han  lige  overfor  andre.  Det  er  hans  gamle  Sky  for  at 
uvedkommende  skulde  kaste  nysgerrige  Blikke  ind  i hans  person- 
lige Forhold  og  Følelser,  men  det  er  vel  ogsaa  til  Dels  hans 
Mangel  paa  Interesse  for  Personer.  „Fortæl  ikke  noget  om  os  og 
vore  Anliggender  til  fremmede!  Sig  ikke  andet  end  at  vi  befinder 
os  vel,  hvorfor  skal  man  give  dem  Stof  til  Kommentarer?  — Til 
„fremmede*  henregner  jeg  naturligvis  „Vennerne".*  Disse  Ord  lyder 
værre  end  de  var  mente,  thi  i Virkeligheden  henregnede  han  ikke 
alle  „Vennerne*  til  fremmede,  navnlig  ikke  dem,  til  hvem  han  fra 
Ungdommen  af  var  knyttet  ved  gensidig  rent  personlig  Sympati, 
som  til  Allen  og  Fenger.  Dem  fulgte  han  altid  med  levende  Inter- 
esse og  ligesom  han,  i alt  Fald  i de  store  Omrids,  lod  dem  vide, 
hvorledes  det  gik  ham,  saaledes  var  han  ogsaa  altid  rede  til  at 

46* 


Digitized  by  L^ooQle 


724 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


komme  dem  til  Hjælp  i deres  Genvordigheder.  Det  var  Tilfældet 
med  Allen.  Hans  Sygelighed  tiltog,  han  tænkte  paa  at  tage  Afsked, 
han  havde  tabt  Modet  og  mistvivlede  om  at  kunne  bildende  sit 
historiske  Livsarbejde,  og  under  Trykket  af  Sygdom  og  Sorger 
led  hans  Humør,  hvad  der  gjorde  Livet  dobbelt  tungt  for  ham 
selv  og  for  hans  Omgivelser.  Han  trængte  til  Raad,  Opmuntring 
og  Formaning.  Det  fik  han  fra  Vennen  i Ny-Zeeland  i et  hjerte- 
ligt og  hensynsfuldt  Brev,  som  det  maa  være  tilladt  her  at  aftrykke: 

„Kære  Allen!  Hvor  vi  blev  glade  ved  at  se  din  gamle  tro- 
faste Haandskrift.  Det  er  et  Pust  fra  de  gamle  Dage.  Jeg  vil  haabe, 
at  dette  Brev  ikke  vil  finde  dig  i Norden,  men  i et  sydligt  Klima, 
saa  at  du  kan  vende  styrket  og  vederkvæget  tilbage  til  dit  store 
interessante  Arbejde.  Hvor  det  maa  være  fornøjeligt,  naar  man 
mærker,  at  Alderdommen  nærmer  sig,  da  at  kunne  se  tilbage  paa 
et  saadant  Arbejde  i Stedet  for  kun  at  have  en  Virksomhed  at 
se  tilbage  paa,  om  hvilken,  naar  man  vil  holde  sig  til  Sandheden, 
man  ikke  kan  vide,  om  den  har  været  mere  til  Skade  end  til  Gavn.  — 
Det  er  vistnok  bedst,  at  du  ser  at  blive  i Embedet,  saa  længe  du 
kan.  — I øvrigt  vil  du  jo,  selv  om  du  gik  af,  dog  kunne  regne 
paa  at  beholde  den  Understøttelse,  du  har  haft  i saa  mange  Aar 
og  som  har  baaret  saa  store  og  gode  Frugter  for  Videnskaben. 
Men  selv  naar  det  tages  i Betragtning,  vilde  Summen,  som  du  fik 
at  leve  af,  dog  være  meget  knap. 

Med  Sygelighed  følger  gerne  Gnavenhed,  jeg  maa  tilstaa,  at 
jeg  i det  mindste  for  mit  Vedkommende  har  gjort  den  Erfaring. 
Kan  du  modstaa  denne  Dæmon,  er  du  større  end  den,  der  indtager 
en  Stad.  Naar  jeg  er  ilde  tilpas,  saa  beder  jeg  mit  Fadervor  saa- 
ledes:  Og  fri  mig  fra  alt  ondt,  i Særdeleshed  fra  Gnavenbed!  — 
og  jeg  har  sporet  en  overordentlig  heldig  Virkning  af  denne  Frera- 
gangsmaade.  — Saa  meget  desto  bedre  for  dig,  hvis  du  ikke 
trænger  til  dette  Husraad,  men  for  en  Forsigtigheds  Skyld  har  jeg 
troet  at  burde  meddele  dig  det.“ 

P.  V. 


Digitized  by  LjOOQle 


STUDIER  OVER  DRACHMANNS  SANGKUNST 


t Drachmanns  Lyrik  er  ikke  blot  vor  Slægts,  men 
overhovedet  dansk  Sprogs  rigeste  Sangskat,  det  er 
noget,  som  vistnok  Kritikken  mer  og  mer  vil  enes 
om,  til  Trods  for  de  haarde  Prøver,  han  jævnlig 
sætter  sine  Beundrere  paa,  og  trods  den  Ligegyl- 
dighed eller  endog  Fortrydelse,  som  „de  unge"  i 
deres  Hjerter  for  Tiden  nærer  over  for  Digteren.  Saa  betydelig  og 
mærkelig  er  hans  Kunst,  at  det  maa  kunne  lønne  sig  over  for  den 
for  en  Gangs  Skyld  at  opgive  den  lette,  skønlitterære  Essaiform 
med  dens  henkastede  Indfald  og  tvangløse  Konverseren  og  i Stedet 
prøve  ganske  tørt  og  koldsindigt,  helt  pedantisk  og  systematisk  at 
udrede  Bestanddelene,  efterspore  Tilblivelsesmaademe  i denne  Kunst 
og  bestemme  Arten  af  dens  Virkninger.  Vil  mangen  En  end  under 
en  saadan  Undersøgelse  ofte  føle  et  vist  Ubehag  ved  den  levende 
Skønheds  Sønderlemmelse,  behøver  han  jo  blot  efter  Læsningen 
at  slaa  op  i de  Drachmannske  Digtsamlinger  for  at  mærke,  at 
Skønheden  efter  enhver  Vivisektion  kun  staar  op  til  endnu  rigere 
og  mere  levende  Liv. 

I.  RYTMIK 

„Glimred  min  Kunst  end  ofte,  mig  selv  og  min  Sang  til  Mén* 
synger  Drachmann  etsteds,  og  virkelig  har  hans  overvældende 
Mesterskab  i den  ydre  Versets  Kunst  — alle  dens  „Fløjteløb  og 
Triller-,  og  „Koloraturer  i Højden",  hele  Overflødigheden  paa  Ord 
og  Klang  — mangen  Gang  fyldt  Ørene  saa  helt,  at  den  Puritaner, 
der  stikker  i enhver  Nordbo,  næsten  blev  led  derved  og  ligesom 
over  for  italiensk  Musik  kun  vilde  høre  sjælløs  Virtuositet  i,  hvad 


Digitized  by  L^ooQle 


726 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


der  var  Udtryk  for  et  andet  og  rigere  musikalsk  Naturel  end  vort 
almindelige  nordiske.  Ret  beset  betyder  Drachmanns  Lyrik  først 
og  fremmest  en  overdaadig  Berigelse  og  Fornyelse  af  dansk  Verse- 
kunst.  Derfor  har  ogsaa  Metrikerne  af  den  gamle  Skole  altid 
staaet  saa  raadvilde  og  forargede  over  for  ham. 

Det  danske  Talesprog  har  ved  sin  Mængde  af  letløbende,  let- 
betonede  Smaaord  og  Smaastavelser  en  egen  rislende,  pludrende, 
livlig  og  venlig,  yderst  bevægelig  Musik  i sig.  Men  Versekunsten 
har  oftest,  dels  ved  at  undgaa  de  letbetonede  Endelser  og  Ord, 
dels  ved  at  give  dem  en  kunstig  Betoning,  holdt  sig  i en  ganske 
anderledes  adstadig,  afmaalt,  ensformig  Rytme:  i de  Oehlen- 
schlågerske  Jamber  ikke  mindre  end  i „Per  Paars“  Aleksandriner,  selv 
— trods  alle  de  Friheder,  Winther  tager  sig  — i „Hjortens  Flugt  “s 
Jambetakt.  Det  var  næsten  kun  i gemytlige  Viser  eller  naar  man 
vilde  illustrere  Filistrenes  Pjat  og  Hverdagsprosaens  Vrøvl,  at  Poesien 
stemte  sig  i Talesprogets  hurtige  Rytmer.  Men  Drachmanns  mest 
forskellige  Stemninger  — baade  Glæde  og  Kamphu  og  Svær- 
meri — gaar  paa  Anapæster  eller  Daktyler.  Daktylisk  er  Havets 
muntre  Morgensang,  naar  „Vinden  er  saa  føjelig  og  Baaden  er 
klar*,  anapæstisk  er  Baadens  flyvende  Fart,  „naar  fra  Havstokken 
ud  mod  det  vigende  Blaa  — for  en  Kuling,  en  passende  frisk  — 
vi  kløved  den  rullende  Bølge*;  daktylisk  og  anapæstisk  er  ogsaa 
Aftendønningens  stille  Pludren  om  Baadstævnen,  naar  „Bølgerne 
bære  — Fiskerens  Jolle,  — lempelig  vugges  den  — frem  og  til- 
bage* eller  naar  „til  Aftenklokkernes  dæmpede  Klang  — tændes 
nu  Stjerne  ved  Stjerne*;  ja,  endog  den  udmattede  Haabløshed 
er  stemt  daktylisk-pæonisk,  naar  „Støvet  ligger  tykt  over  Bøgernes 
Blade,  — Haanden  ligger  træt  paa  de  prentede  Ark*.  Paa  de  saa- 
kaldte  pæoniske  Versefødder,  med  tre  eller  endog  fire  korte  Stavelser 
mellem  hver  betonet,  danser  Versene,  naar  Drachmann  ret  skal 
illustrere  det  voldsomme,  lovløse  eller  lunefulde,  som  han  holder  af  at 
forherlige.  Saaledes  f.  Eks.  Studenternes  raske  Raaben  op  i Munden 
paa  hverandre  paa  Skovtur:  „Skal  det  være  „Stalden*  eller  den 
gamle  Bakke  — der  er  Stemmer  for  det  første,  Stemmer  for  det 
sidste*;  det  stormtumlede  Skibs  uregerlige  Duvninger:  „saa  tungt 
gennem  Søerne  det  ruller*;  Ungdommens  oprørske  Demonstration: 
„Det  var  udenfor  Wittenbergs  ærværdige  By,  — der  samledes  en 
Skare  i Decembermorgnens  Gry“.  Eller  Stemninger  af  svæ- 
vende Lykkefølelse : „Jeg  gaar  som  i Blade  af  den  ■flagrende  Vaar*, 
af  sorgløs  Lystighed:  „blot  du  ej  tar  Briller  paa  — og  særlig  ej  de 


Digitized  by  L^ooQle 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


727 


mørkegraa  — men  ser  med  Solens  Øjne* , af  kæphøjt  Overmod: 
„Ovenover  Skyerne  er  Himlen  altid  blaa“  eller  selvherrelig  Bæren 
sin  Hat,  som  man  vil:  „Lad  Sangerlavet  være,  som  det  vil,  — jeg 
er  den,  som  jeg  er,  og  ingen  anden*.  Ogsaa  i gyngende,  svævende 
Kretikus-Versefødder  ( ' ) elsker  Drachmann  at  give  sin  Non- 

chalance, sin  lystige  eller  sorgløse  Letsindighed  Udtryk.  „Du  retter 
tit  dit  Øjepar  — saa  spørgende  mod  mit  — om  ikke  snart  jeg 
svarer  dig,  — hvorledes  jeg  vel  klarer  mig*  eller  „Søen  er  en  Jung- 
mand kæk  — han  hiver  al  sin  Hyre  væk  osv.* 

Det  er  lige  ud  fra  den  daglige  Tales  Rytmer,  at  saadanne 
Drachmannske  Vers  synger  sig  frem.  De  bygger  sig  op  over  ganske 
naturlige  Talevendinger  som  disse:  „Danske  Studenter  med  Ko- 
karderne paa  . . Jeg  takker  dig  min  Fader,  at  du  ikke  var  rig  . . 
Jeg  er  den,  som  jeg  er  og  ingen  anden*.  Ofte  er  det  ogsaa  Ord 
og  Vendinger  fra  de  klangfulde,  livfulde  romanske  Sprog,  der  har  sat 
sat  fast  i hans  Øre  og  inspirerer  hans  Versemusik.  Over  Melodien  i 
Udtryk  som:  „Avenue  de  la  grande  Armée  . . Santa  Maria  della 
Salute . . Oleander,  Violer  og  Laurbær  . . Gondolierer,  ro  væk*  har 
Drachmann  komponeret  nogle  af  sine  skønneste  Rytmebygninger, 
— ligesom  jo  „Sakuntala‘digtet  helt  har  nynnet  sig  frem  over  Me- 
lodien i Navnene:  Sakuntala  . . Himalaya  . . Dushjantas. 

Som  der  er  livligere  bevæget  Tempo,  saaledes  er  der  længere 
Aande,  fuldere  Vejr  i Drachmanns  Vers  end  i den  meste  tidligere 
danske  Lyrik.  Denne  synes  helt  fattig,  smaaskaaren,  stakaandet  i 
Sammenligning  med  de  sproglige  Perioders  Fylde  og  Bredde,  de  ryt- 
miske Satsers  Rigdom  og  Længde  hos  Drachmann.  Han  har  jo  ganske 
vist  heri  sine  Forudsætninger  i tidligere  dansk  Lyrik.  Der  er  Ewalds 
„Rungsteds  Lyksaligheder*  med  den  lange  Opregning  af  sidestillede 
Forsætninger  mange  Strofer  igennem,  indtil  endelig  Eftersætningen 
udleveres,  — de  horatsiske  og  de  klopstockske  Oders  Stil.  Der  er 
Ambrosius  Stubs  „Den  kedsom  Vinter  gik  sin  Gang*  eller  Nordal 
Bruuns  „Bor  jeg  paa  det  høje  Fjæld*  — Sangtekster  med  lange 
kunstfærdige  Strofer,  der  bølger  ud  og  ind  i korte  Linier  med 
mange  Rim,  og  som  stammer  fra  Renæssancens  Madrigaldigtning, 
den  italienske  Kirkemusiks  Kantater,  de  italienske  Operaers  Arier. 
Richardtske  Kantater  og  Musiktekster  har  bygget  adskillige  lig- 
nende sammensatte  og  rigtbevægede  Strofer  op.  Af  al  denne  Mu- 
siktekst-Lyrik  er  Drachmann  tydelig  nok  ikke  saa  lidt  paavirket. 
Indledningsdigtet  til  „Paa  Sømands  Tro  og  Love*:  „Stod  jeg  i 
Maaneskin  paa  Ruffet  af  et  Dæk  og  saa’  som  i et  Krater  af  et 


Digitized  by  L^ooQle 


728 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


boblende  Blæk  ...  og  saa’  ...  og  hørte  . . . Lysstærke  Hav ! da 
følte  jeg,  at  osv.*  med  de  følgende,  baade  rytmisk  og  grammatisk  helt 
parallelle  Strofer  synes  jo  ligefrem  en  Efterligning  af  Cl.  Frimanns 
Lovsang:  „Ser  jeg  til  det  vilde  Hav,  — der  hvor  Skibene  gaa  med 
de  vimplede  Toppe  . . . der,  hvor  . . . hvor  ...  — Stor  er  du, 
da  bryder  jeg  ud:  — Stor  er  du,  o Bølgernes  Gud!  — Hav,  og 
hvad  i Havet  bor,  — det  forkynder,  din  Guddom  er  stor*. 
Naar  Ambrosius  Stub  synger  „Ah  se,  hvor  pyntet  Solen  gaar  — 
med  lange  Straaler  i sit  Haar;  — den  varme  „Krans*  — er  rette 
Kands  — for  alle  Ting,  som  nu  maa  gry  — paany.  — Det  klare 
lyse  himmelblaa  — er  værdt  at  kaste  Øjne  paa  — Se  Fuglene  i 
Flokketal  — i Luftens  vide  Sommersal  — de  holdt  snart  osv.*,  er 
det  saa  ikke  i sin  hele  rytmiske  og  sproglige  Stil  som  et  Forbilled 
for  „Spadsereturen*  (Unge  Viser)  efter  Ophøret  af  Pesttiden  i Ham- 
borg? Eller  Digtet  om  „De  euganeiske  Høje*:  „Om  nogen  vil  vide, 
hvad  Foraar  er  . . hvad  Knopper  der  sprænges,  — hvad  osv.  . . 
om  nogen  vil  vide,  hvad  Foraar  er  — da  komme  han  med  osv.*, 
er  det  ikke  formet  som  en  Bravurarie  af  eri  Opera?  Den  anden 
Strofes:  „Om  ‘nogen  har  Øre  for  fin  Musik*  er  vistnok  en  Re- 
miniscens fra  en  Richardtsk  Musiktekst:  „Jeg  jubler,  hvisker  den 
Pigelil  — det  er  Efteraar!  — Komme  nu  hvo,  som  komme  vil  — 
naar  blot  han  har  Øre  for  Sang  og  Spil,  — Vintren  er  kort,  — 
den  danser  jeg  bort,  — og  saa  kommer  Solen  med  Roser  og  Liljer  etc.* 
Endog  den  italienske  Canzoneform  med  sine  ud  og  ind  bølgende 
Linier  og  sine  Rimslyngninger  synes  nu  og  da  som  Forbillede  at 
foresvæve  Drachmann.  Andre  Gange  er  det  derimod  aabenbart 
et  maaske  temmelig  vagt  og  andenhaands  Begreb  om  den  pin- 
dariske Odes  store,  sammensatte  Sætnings-  og  Versebygninger,  der 
har  inspireret  Drachmanns  Strofekompositioner  — saaledes  i »Vug 
o Vove*,  som  ligefrem  begynder  med  to  helt  antikke  Verselinier 
(glykonisk  og  ferekratisk). 

Men  i Hovedsagen  er  det  uden  Forbilleder  Digterens  egen  Natur, 
der  bryder  ud  af  den  almindelige  danske  Lyriks  snævre  Melodier, 
fordi  der  ikke  er  Plads  nok  for  hans  Veltalenheds  Ordfylde,  ikke 
Luft  nok  for  hans  Stemnings  Vingefang.  Han  udvider  eller  sprænger 
de  gamle  rytmiske  Former  paa  alle  Ledder. 

Simplest  sker  det  ved,  at  han  forlænger  f.  Eks.  en  enkelt  Linie. 
Naar  han  i et  Firvers  med  omsluttende  Rim  (abea)  er  ved  3dje  Linie, 
tager  han  sig  saaledes  ofte,  før  han  bøjer  ind  til  Afslutningslinien, 
Forlov  til  et  ureglementeret  Udsving:  „Se  nu  er  Vindene  milde, 


Digitized  by  LjOOQle 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


729 


— Vaaren  har  aandet  paa  Luften  — Luften  har  kysset  hver 
Blomst  og  hvert  Blad,  — som  staar  ved  den  rislende  Kilde“. 
Andre  Gange  er  det  4de  Linie,  der  fortsætter  sig  ud  over  sit  be- 
skikkede Maal:  »O  da  skulde  min  Stemmes  Klang  — vække  al 
Vellyd,  der  slumrer  i Skoven,  — smeltende  hen  i en  Kærligheds- 
sang — med  Nymfen,  med  Ekko  paa  Skrænten  ved  Strandkilde- 
voven*.  Saadanne  Langlinier  eller  — selv  om  de  ikke  er  skrevne  i 
én  Linie  — saadanne  lange  rytmiske  Satser,  der  kræver  langt  Aande- 
drag for  at  læses  ud  i ét,  elsker  Drachmanns  Sangkunst.  „Mod  det 
evige  Rum,  hvor  Sole  er  Stjerner  og  Stjernerne  Duggen  i Enge . . . 
Mod  det  evige  Rum,  — som  en  løssluppen  Dampsky,,  der  hvirvler 
mod  Solen,  — og  Dampen  er  tusinde  perlende  Taarers  samlede  Sum*. 
„Til  Sommerens  sidste  lyksalige,  svindende  Timer*.  Det  er  den 
gamle  tyske  Koralmelodis  Sats:  „Lovsynger  Herren,  den  himmelske 
Konge  med  Ære*  eller  de  Ingemannske  Sulamithsanges:  „Du  er 
Cederens  Søster,  min  Brud  fra  Libanons  Høje.* 

Stroferne  hos  Drachmann  svulmer  endvidere  op  gennem  den 
almindelige  Art  melodisk  Amplificatio , der  bestaar  i Fordobling 
eller  Mangedobling  af  et  enkelt  Led  i en  Rytme,  saaledes  at  dog 
de  oprindelige  Proportioner  stadig  føles  igennem.  Som  det  saa  ofte 
sker  i Musik,  giver  Drachmann  ofte  først  den  enkelte  Grundmelodi 
og  varierer  den  derefter  ved  at  fordoble  snart  et,  snart  et  andet 
Led  i Melodien.  En  firliniet  Strofe  faar  han  saaledes  ved  To-  eller 
Tredobling  af  1ste  eller  3dje  Linie  til  at  svulme  op  henholdsvis  i Be- 
gyndelsen, aftagende  mod  Slutningen,  og  omvendt  voksende  hen  mod 
Slutningen.  Simplest  er  Væksten  i en  Strofe  som  denne:  „Lad  Tiden 
gaa,  lad  Tiden  gaa  — ak  min  tabte  Lykke!  — hvi  kunde  du  dog 
ej  forstaa  — saa  let  et  Regnestykke.  — Af  Uret  vokser  Ufred  frem 

— og  skal  man  bygge  dér  sit  Hjem  — og  rejse  sig  sin  Lykke, 

— saa  maa  der  skæres  breden  Rem  — af  vore  egne  Rygge*. 
En  mægtigere  Stigning  (Rytme-  og  Rimforhold  kan  betegnes 
ababa1alb‘a*a*a*b1)  er  der  i en  Strofe  som  denne:  „Men  stirrer  du 
da  paa  det  fylkede  Tog  — med  Forventningens  funklende  Blik  — 
saa  giv  dem  paa  Vejen  et  Kæmesprog,  — som  selv  du  af  Rude 
det  fik.  — Revanche  alene  kan  lidet  mægte,  — den  tager  de  raaeste 
Lanseknægte,  — lad  dem  i Marmoret  læse  — et  Lovbud  om  Men- 
neskets Ære  og  Ret  — og  lad  dem  saa  gaa  over  Grænsen  med 
det  — og  synge  paa  hver  en  erobret  Plet  — den  store  Marseil- 
laise*.  Allerfyldigst  er  — som  v.  d.  Recke  gør  opmærksom  paa 

— i „Landnamsfarten*  Firverset  svulmet  op;  den  første  Linie  gen- 


Digitized  by  L^ooQle 


730 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


tages  fire  Gange,  den  3dje  to,  og  til  Slut  er  der  hængt  et  Efter- 
spil, et  svagere  Ekko  efter  Strofen,  bestaaende  i en  rytmisk  og 
„rimlig*  Gentagelse  af  de  to  sidste  Linier.  (a1a*a1aa*ba8a*ba*b). 
Temmelig  ene  er  Drachmann  om  den  Fordobling  af  4de  Linie,  som 
han  ynder.  I Digte  som  „Fiskeren  synger*,  „Afguder*,  „Holla  i 
Kroen  derinde!*,  „Med  høj  Horisont*  hænger  han  en  grammatisk 
helt  løstsiddende  Genklangslinie  efter  et  Firvers,  f.  Eks.:  „Saa  flyv 
da  frejdig  fra  Skrænten  ud  — I,  mine  dæmpede  Sange!  — Jer 
Herre  og  Mester  han  bærer  sit  Skrud  — baade  paa  Ret  og  Vrange, 
— flyv  kun,  vær  ikke  bange!  . . . Flyv  ud  fra  Skrænten,  forlad 
mig  nu  — I dæmpede  Melodier ! — Jeg  bliver,  der  ligger  en  Kraft 
i min  Hu,  — som  for  Ensomheden  befrier.  — Jeg  lytter,  indtil  I 
tier*. 

Stadig  forholder  det  sig  saaledes,  at  hvor  de  tidligere  Digteres 
Stemme  blev  træt,  og  deres  Øre  mæt  krævede  Afslutning  paa  den 
rytmiske  Sats,  har  Drachmanns  Øre  Trang  og  Drachmanns  Lunger 
Vejr  til  endnu  at  blive  ved.  Den  gamle  Kantatemelodi  „Verden 
af  tusind  glade  Fantasier  — ak!  du  forgaar*  klinger  ham  i Øret, 
men  naar  han  har  sunget  første  Linie:  „Aldrig  en  Rose,  næppe 
nok  en  Asters*,  bøjer  han  ikke  ind  til  et:  „blomstrer  bag  Klit* 
eller  lign.,  men  bliver  ved:  „spreder  bag  Sandhøjen  sine  Blomster- 
pletter* og  fortsætter  (i  en  Art  udvidet  saphisk  Versemaal)  gen- 
nem 6 Linier,  før  han  bøjer  ind  mod  en  dalende  Afslutning.  Naar 
han  synger:  „Kun  dér,  hvor  Vuggens  Gænger  gik  — i Takt  til 
Ammens  Sang,  — kun  dér,  hvor  Moderhjertet  fik  — Erstatning  i 
et  Bameblik*,  venter  Øret  et:  „for  Nattevaagen  lang*,  men  i Stedet 
slaar  Drachmann  endnu  en  Krusedulle  paa  Melodien,  inden  han 
slutter  af:  „for  Natten  lang,  — kun  dér  min  Sang  — kan  blive 
til  fuld  Musik*.  Man  véd,  hvor  virkningsfuld  i Musiken  en  slig 
Afvigelse  fra  den  ventede  „Opløsning*  kan  være.  Eller  han  begyner: 
„Han  bøjer  til  Side,  — hver  Blomst  paa  hvert  Straa, — han  følger 
de  hvide*,  og  Øret  venter  nu  en  Afslutning  „og  ler  til  de  blaa“,  men 
der  fortsættes:  „som  kærlige  glide*,  og  i Steden  for  at  bøje  ind  til: 
„imøde  de  blaa“,  vedbliver  han  stadig:  „imøde  de  ømme,  de  ven- 
tende blaa“,  — hvad  der  ikke  „opløser*  Satsen  helt,  men  fører 
udover  til  nye  Satser.  Eller  der  begyndes  endelig  ganske  fredelig 
i Strofen  fra  Bødtchers  „Marthas  Kilde*:  „Den  Vinter  var  saa  barsk 
og  haard,  — den  Vinter  vil  vi  glemme;  — min  favrest  Ven  i Urte- 
gaard,  — hvor  alle  gode  Blomster  staar,  — jeg  løfter  til  Sang  min 
Stemme*,  men  den  anapæstiske  Bevægelse,  der  bryder  frem  i sidste 


Digitized  by  LjOOQle 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


731 


Linie,  »løfter*  virkelig  — som  der  staar  — »Stemmen  til  Sang*, 
og  nu  svinger  Digteren  over  i en  sværmerisk  anapæstisk  Flugt, 
men  holder  sig  dog  — ved  rytmiske  og  »rimlige*  Gentagelser  af  den 
oprindelige  Strofes  Slutningslinie  — Vejen  aaben  til  sluttelig  at  bøje 
tilbage  til  denne.  (»Til  Vaar!*). 

Sine  lange  Strofer  bygger  Drachmann  op  paa  meget  forskellig 
Vis.  Snart  binder  han  egentlig  blot  kortere  Strofer  parvis  sammen, 
saa  at  de  ikke  blot  typografisk,  men  indholdsmæssig  danner  længere 
Enheder.  Saaledes  i »Foraar  om  Vinteren*.  Snart  stiller  han 
to  Rytmesatser  som  Sats  og  Modsats  uforbundne  sammen  til  en 
Strofe.  Saaledes  i Digtet:  »Jeg  er  kun  det  skøre  Kar* ; efter  de  første 
fire  Liniers  rolige  trokæiske  Melodi,  der  dog  mod  Slutningen  løfter 
sig  daktylisk,  følger  de  fire  sidstes  raske  resolutte  Anapæster.  Eller 
den  ene  Rytmesats’  Afslutning  danner,  idet  den  rytmisk  gentages, 
Udgangspunkt  for  en  ny  Melodidannelse.  »Jeg  gaar  som  i Blade 
af  den  flagrende  Vaar,  — det  gynger  paa  Blomster,  hvorhen  jeg 
gaar,  — en  bølgende  Flade.  — Ak  kunde  jeg  tage  — dig, 
Elskede!  med;  — kunde  vi  drage  — langvejs  til  et  Sted;  — da 
lad  Bølgen  kun  rive  i Dybet  os  ned;  — vore  Livsens  Timer  var 
glade*.  Saa  kan  der  yderligere  — ligesom  i Musik  — mellem  to 
rytmisk  forbundne  Satser  parentetisk  skydes  en  selvstændig  Rytme 
ind;  det  kunstfærdige  Digt  »Vug  o Vove*  er  bygget  paa  denne 
Maade.  De  seks  Linier  fra  »Kunde  jeg  selv*  danner  baade 
rytmisk  og  »rimligt*  et  selvstændigt  Indskud  mellem  de  fire  første 
Linier  i Strofen  og  de  fire  sidste,  der  tager  Rytmen  fra  de 
første  op  igen,  men,  bibeholdende  1ste  og  3dje  Linie  med  den 
mandlige  Udgang  uforandrede,  lader  de  kvindeligt  udgaaende  Linier 
vokse  fra  3 Hævninger  til  4 og  videre  til  5 Betoninger. 

Saaledes  dannes  da  de  for  Drachmann  saa  ejendommelige 
lange,  ud  og  ind  bølgende  Rytmebygninger.  Et  Digt  f.  Eks.  som 
det  sidste  Afsnit  af  »St.  Elena*  i »Sange  ved  Havet*  er  bygget  over 
Linien  »Oleander,  Violer  og  Laurbær*  som  det  faste  rytmiske  Led, 
der  enten  ligefrem  gentages  eller  atter  og  atter  rvmisk  efterdannes: 
første  Gang  med  et  Mellemrum  af  to  længere  Linier,  siden  med  Mel- 
lemrum af  tre,  saa  igen  med  Mellemrum  af  to  længere  Linier.  Eller 
Digtet  »Præludium*  i samme  Samling  er  bygget  over  Linien  »Gon- 
dolierer, ro  væk*  og  dens  rytmiske  Ækvivalenter,  der  vender  til- 
bage som  Melodiens  faste  Led,  først  med  én  Langlinie  foran  sig, 
saa  med  to,  saa  med  tre  foran  sig  og  derefter  igen  med  kortere 


Digitized  by  L^ooQle 


732 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


Mellemrum.  1 Musikkens  Melodilære  vil  der  kunne  findes  ganske 
tilsvarende  Kompositionsmaader. 

Fylde,  Fart,  Vælde  — det  er  den  Drachmannske  Rytmiks 
Idealer.  Som  Adriaterhavet,  han  besynger,  har  han  midt  i „de 
Stillevands  sivende  Pytter®,  ind  i „alle  Flaccers  sabinske  Kastaler® 
villet  sende  sine  rensende  Strømme,  stænke  sin  Regn  af  Vokaler, 
stemme  sine  rask  galoperende  Ryttersange  op.  Det  er  fra  det 
vældige  Hav,  den  stærke  Vind  — synger  han  selv  — at  han  har 
lært  sine  Sange. 

Den  „Stormens  Slagsang®,  han  har  sunget,  stod  ofte  — følte 
han  selv  følte  — „altfor  aabenbarlig  — i Strid  med  deres  Kom- 
ponisters Noder®.  Det  bevægelige,  skiftende,  nervøst  mangfoldige, 
det  voldsomme,  uregelmæssige,  disharmoniske  er  en  anden  Side  af 
det  nye  i Drachmanns  Sangkunst.  Det  er  den  moderne  nervøse, 
sammensatte  Kultursjæl,  den  moderne  frihedskære  Individualisme, 
som  omskaber  Versets  Kunst  i sit  Billede.  Siderne  i en  Drach- 
mannsk  Digtsamling  frembyder  et  Virvar  af  korte  og  lange  Linie- 
stammer  med  aabne  Mellemrum  her  og  der,  medens  man  i de  ældre 
Digtsamlinger  var  vant  til  at  se  Linierne  tilklippede  i simple,  regel- 
rette Mønstre,  afdelte  i ganske  ens  Grupper. 

Han  hugger  for  det  første  de  ældre  simple  Rytmer  op  i de 
enkelte  Bestanddele  og  udformer  de  rytmiske  Detailler  distinkt  og 
udtryksfuldt.  Mange  Gange  kan  det  maaske  nok  synes  kun  en 
vilkaarlig,  blot  typografisk  Omordning,  naar  Drachmann  skiller 
Vers,  som  de  ældre  Digtere  vilde  have  skrevet  i 4 Linier,  ud  i 6 
eller  8.  Naar  Drachmann  straks  i et  af  sine  første  Digte  skiller 
første  Linie  i Verset  ud  i to  korte:  „Der  er  Foraar  i Luften  — 
Fuglene  synge  — henad  Vejen  vandrer  en  munter  Klynge®,  har 
dette  kun  den,  ganske  vist  ogsaa  tilstrækkelige  Grund,  at  han, 
i alt  Fald  i de  fleste  af  Digtets  Strofer,  i første  Halvlinie  anslaar  et 
Grundmotiv,  der  kan  fortjene  at  udhæves  lidt  fremfor  Resten. 
Digtet  „Vaabensmeden®  er  i det  hele,  fraset  enkelte  Koloraturer 
(o:  Liniefordoblinger  her  og  der)  skrevet  i samme  Strofe  som  „Marsk 
Stig  havde  blodige  Daad  fuldbragt® ; i første  og  sidste  Strofe  er 
imidlertid  1ste  og  3dje  Linie  skilt  i to,  med  hinanden  rimende  Halv- 
linier, og  enhver,  der  læser  dem:  „Fra Morgenen  gryer,  — til  Lyset 
flyr  . . Der  komme  skal  — en  Dag  til  Fald®,  vil  forstaa,  at  det 
er  Hammerslagene,  som  ved  dette  Middel  skal  bankes  ind  i Til- 
hørernes Bevidsthed.  Men  oftest  drejer  det  sig  om  en  virkelig  Gen- 
nemarbejdelse og  Udnyansering  af  Rytmen,  som  forvandler  et  ens- 


Digitized  by  L^ooQle 


Studier  over  Drachmanns  SangkuDst 


733 


formigt,  usammensat  Hele  til  en  rigt  differentieret  og  mangfoldig 
Helhed.  De,  der  f.  Eks.  har  villet  slaa  Strofen:  „Jeg  hører  om 
Natten  — fra  stille  Skove  — et  Raab,  som  af : hjælp  mig,  — min 
Gud!  — Jeg  rejser  mig,  lytter,  — kan  ikke  sove,  — jeg  kaldes, 
jeg  kommer  — derud"  sammen  i fire  Linier  og  altsaa  vil  skrive 
og  fremsige  den  omtrent,  som  f.  Eks.:  „Der  holdes  et  Bryllup 
paa  Øvreflage  — ved  fejreste  Midsommertid  ",  bærer  sig  næsten 
lige  saa  barbarisk  ad,  som  om  man  i et  Musikstykke  vilde  slette 
Pauserne  ud  og  spille  legato  og  allegretto,  hvor  der  er  foreskrevet 
staccato  og  andante.  Naar  man  fortsætter  og  læser  Digtets 
anden  Strofe,  hvor  den  samme  Leddeling  og  til  Dels  de  samme 
Rim  kommer  igen,  ophæves  enhver  Tvivl  om  Nødvendigheden  af 
Skillemaaden. 

Saa  bryder  Drachmann  dernæst  uafbrudt  ud  af  Rytmen  — 
ved  rytmiske  Inversioner,  ved  i en  enkelt  Linie  pludselig  at  sætte 
én  betonet  Stavelse  for  meget  eller  for  lidt,  ved  alskens  smaa  Licentser 
og  Uregelmæssigheder.  Saadanne  faar  dels  i al  Almindelighed  Lov  til 
at  passere,  fordi  de  giver  Digtningen  et  friskt  og  improviseret  Præg, 
en  Naturlighed  og  et  Liv,  som  den  pedantiske  Afglatning  betager 
den  — akkurat  som  man  samtidig  i Maleriet  begyndte  at  fore- 
trække en  vis  nonchalant  Ufærdighed  for  det  altfor  slikkede  og  ud- 
penslede — , dels  indsættes  de  endog  med  Vilje,  — disse  Disharmonier, 

— for  at  Harmonien  gennem  deres  Opløsning  skal  føles  des  stærkere, 

— just  som  moderne  Musik  søger  og  vover  en  langt  større  Sum  af 
Disharmonier  end  den  ældre  Musik,  fordi  den  føler  sig  i Stand  til 
at  „opløse"  dem  i en  des  rigere  Harmoni.  Faar  en  Linie  en  Arsis 
for  meget,  har  desuden  denne  Svulmen  ud  over  Rammen  oftest 
sin  bestemte  Betydning  i Indholdets  Tjeneste.  „Hr.  Junker,  jeg 
maa  danse,  — og  dansed  jeg  mig  gal; — Hr.  Junker,  jeg  er  Dansen 
selv  — som  jeg  fra  Himlen  stjal";  det  overskydende  „selv"  under- 
støtter Ordenes  Paradoksi  med  et  løssluppent  Spjæt  uden  for  Rytme- 
dansens „Pas".  „Du  tabte  ej  Ringen  i Floden,  — Dushjantas  selv 

— har  slængt  den  hen  — , og  stemmed  du  end  den  stride  Strøm 

— du  bringer  ej  Ringen  igen";  Liniens  Forlængelse  illustrerer  for 
Øret  det  besværlige,  umulige  Arbejde.  „Jeg  hører  i ensomme  Stunder 

— Kanalens  rislende  Strøm  ....  Af  ingen  hastende  Hovslag 
brudt  — slynger  sig  Dagenes  Kæde,  — Kanalen  risler  dernede, 

— jeg  kan  høre  den  hvert  Minut" ; Tanken  om  de  hastende  Hov- 
slag bryder  et  Øjeblik  den  rolig  rislende  Melodi,  for  at  den,  naar 
den  disharmoniske  Fremstilling  straks  igen  er  skudt  til  Side,  kan 


Digitized  by  L^ooQle 


734 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


føles  des  behageligere.  Faar  omvendt  nu  og  da  en  Linie  en  Ar- 
sis for  lidt,  har  ogsaa  dette  sin  Betydning  for  Meningen.  „Der 
strømmer  atter  Vaarluft  gennem  Skoven,  — paany  vil  Fuglen  parres, 
Knoppen  briste.  — Aa,  om  jeg  vidste,  om  jeg  vidste,  — hvor- 
længe  jeg  endnu  har  Livets  Lejde,  — da  gav  jeg  Død  og  Djævlen 
Krig  og  Fejde  osv.“;  midt  i Foraarets  Livskraft  segner  den  aldrende 
Digter  et  Øjeblik  træt  og  haabfattig  sammen.  Men  i det  hele  slaar 
Drachmann  paa  det  uroligste  fra  den  ene  Rytme  over  i den  anden, 
eller  slynger  to  modsatte  rytmiske  Bevægelser  ind  imellem  hinanden. 
I et  af  hans  allerførste  Digte  „Lanskcægtens  Vise*  er  Strofen, 
naar  man  ser  nærmere  til,  oprindelig  kun  den  meget  fredelige,  der 
kendes  fra:  „Hjem  gik  den  tapre  Peder  — med  Bollen  paa  sin 
Bag*,  men  Drachmann  laver  noget  helt  nyt  ud  af  den  ved  at  gøre 
anden  Linie  trokæisk  midt  imellem  de  andre  Jamber  og  yderligere 
ved  Binderim  at  dele  Linien  i to,  og  det  forsorne,  selvraadige 
„Hatten  paa  Snur“-Humør  udtrykkes  nu  ypperlig  i Verset:  — „Jeg 
slipper  Sværd  og  Lanse,  — Tæmingspil  — maa  ogsaa  til  — og 
Pigebørn  og  Danse  — og  Vin  saa  tit,  man  vil*.  Det  selvraadige, 
vilkaarlige  i Rytmebruddene  og  Rytmeskifterne  er  ganske  vist  langt 
fra  altid  begrundet  i Indholdet  og  virker  ofte  lige  saa  stødende  og 
saarende  paa  normale  Øren  som  det  andre  Gange  virker  under- 
holdende og  oplivende.  En  saa  sammensat  Rytmebygning  som 
„Natten*  (i  „Gamle  Guder  og  nye*)  falder  for  mit  Øre  ud  fra  hin- 
anden i disharmoniske  Brokker;  i et  Digt  som  „Ved  en  Fontaine* 
(„Ungdom  i Digt  og  Sang*)  synes  forskellige  Rytmesatser  mig  rent 
vilkaarlig  sammenkoblede.  Med  skøn  Virkning  benytter  Drachmann 
derimod  stadig  den  — tidligere  kun  sjældent  og  planløst  brugte  — 
Skiften  med  forskelligt  formede  Strofer,  saa  at  de  vekslende  Me- 
lodier svarer  til  det  skiftende  Indhold,  den  skiftende  Tonart  i Digtet. 

Alt  i alt:  ved  sin  mangfoldig  skiftende  Bevægelighed,  i For- 
bindelse med  sin  brede  Fylde,  sin  svingfulde  Fart  har  Drachmanns 
Rytmik  aabnet  Horisonter  og  frembragt  Kunstvirkninger,  der  var 
ukendte  for  tidligere  dansk  Sangkunst.  Det  er  især  alt  det  bølgende, 
vuggende,  som  den  gengiver  som  ingen  før.  „Sprogets  bølgende 
bløde  Klang  — har  jeg  hamret  og  filet  og  passet  i Sang  — slaaet 
i Sving  og  nittet  i Ring  — til  det  toned  af  Bølgernes  Larm*.  Paa 
samme  Maade  som  Swinbume  i engelsk  Poesi,  har  Drachmann  for 
vor  Lyriks  Vedkommende  været  den  første,  der  har  lagt  Bølgernes 
bløde,  runde  Gliden  og  klukkende  Smaakrus,  deres  stolte,  lystige 
Stormdans  og  mangebrusende  Brænding  ind  i Versets  Melodier. 


Digitized  by  L^ooQle 


Studier  over  Drach  manns  Sangkunst 


735 


Sundets  dovne  Skvulp  mod  Bredden  i Sommeraftnens  Stilhed  har 
han  tryllet  ind  i Versenes  Linier  ligesaavel  som  Nordsøens  vældige, 
langlige  Gyngen  eller  Kanalernes  Rislen  med  den  vuggende  Lyd 
af  Venezias  Vand.  Digtet  „Kun  af  den  sagtnende  Dønning  . . 
(Sildig  II  i „Sange  ved  Havet")  er  i sin  henaandende,  hendøende 
Musik  et  maritimt  Sidestykke  til  Goethes  „Wanderers  Nachtlied". 
Og  som  Havets,  saaledes  er  Drachmann  ogsaa  vor  friske,  fejende 
Nordvests,  vore  bløde,  evig  skiftende,  lunefulde  Sommerluftes  Sanger. 
Han  har  sat  Ord  til  den  vilde  Efteraarsblæst  og  det  skvulpende  sorte 
Vand  mod  Bryggerne,  de  milde  Foraarsvinde , naar  „Vaaren  har 
aandet  paa  Luften  — Luften  har  kysset  hvert  Blad  og  hver 
Blomst,  — der  staar  langs  den  rislende  Kilde"  eller  (i  Sakun- 
taladigtet)  Sommernattens  Luftning  ind  gennem  Vinduet,  mættet 
af  Jasmindufte  „som  en  vellugtaandende  Flod",  det  sagte  Bladesus 
udefra,  — en  svævende,  bedøvende,  drømmefødende  Stemnings- 
musik. Dansen  har  heller  ingen  dansk  Digter  kunnet  gengive  i 
sin  Sang  som  Drachmann  i Væve  Vadmelsvisen  („Vær  hilsetIDamer . .“ 
i „Ranker  og  Roser"),  hvor  den  gamle  Danselegs  Refræn  paa  den 
yndefuldeste  Maade  slynger  sig  som  rytmisk  Grundmotiv  gennem 
hele  Sangen, — eller  i Junkerens  Vise  om  Tatertøsen  og  Dansen  paa 
Heden  (i  „Østen  for  Sol  . . ."),  der  er  bygget  over  Strofen  fra 
„Hjortens  Flugt",  kun  med  indlagte  Refrænlinier  efter  hver  Verse- 
halvdel,  men  hvor  hele  Rytmikken  saa  genialt  levendegør  hele 
Mødets  Eventyrlighed,  hele  den  attraafyldte  Længsel,  den  dæmo- 
niske Vildskab  i Dansen  og  i Fristerinden.  I „Brudehymnen"  (i  samme 
Digtning)  — med  Reminiscenser  baade  fra  „Lohengrin"s  Brude- 
hymne og  fra  en  bekendt  Weysesk  Kantatemelodi  — giver  den 
stadigt  varierende  Rytmesats  : — uu — og  — — med  musikalsk 
Tryllemagt  en  vidunderlig  Forening  af  en  langsom  Dans'  Gyngen, 
en  Vuggevises  beroligende  Nynnen,  en  let  beruset  Svæven  og 
Stigen,  en  Korals  højtidelige  Orgeltoner. 


II.  KLANGVIRKNING 

Rytmen  er  Tegningen,  Klangvirkningerne  er  Koloriten  i Versets 
Kunst.  Drachmanns  Digtning  virker  ikke  mindre  ved  skøn  Lyd- 
veksel og  skøn  Lydlighed  end  ved  Rytmernes  Skønhed.  Videre  sikkert 
er  hans  Øre  lige  saa  lidt  i den  ene  som  i den  anden  Retning.  Hans 
Sprog  skurrer  ofte  urent,  og  hans  smukkeste  Digte  skæmmes  ved 
Sjuskerier  som:  „O  hvor  hvert  Fjed  . . . selv  med  Forladthed  for- 


Digitized  by  L^ooQle 


736 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


soner  . . . Hærbud  udgaar  . . Altfor  forhippet  . . den  Form,  som 
jeg  ejed,  jeg  ejer  ej  mer  . . i Natten  den  vuggende  Lyd.*  En 
meget  kunstfærdig  Rimslyngning  (abcd  abcd)  fordærver  han  rolig 
ved,  at  to  af  Rimene  ligner  hinanden  saa  nøje,  at  Øret  forvirres 
(„Til  Nogle  derhjemme*).  Men  oftest  sørger  hans  digteriske  In- 
stinkt for  den  lykkeligste  Afveksling  af  Vokaler,  nu  og  da  virker  han 
ogsaa  ved  Bogstavsrim.  En  Linie  som  „Vug  o Vove  med  varsom 
Haand*  laaner  sit  Trylleri  baade  fra  de  vuggende  V-lyd  og  Rækken 
af  klangfulde  Vokaler : u . o . aa . æ . a . aa.  To  Linier  som : „Men  endnu 
spreder  Sommernattens  Skær  — udover  Sø  og  Land  de  lyse  Vinger* 
virker  ved  saa  vel  af  de  bløde,  lyse,  sværmerske  S’er  og  L’er 
som  ved  den  skønne  Vokallydveksel  i sidste  Linie. 

Mest  er  det  dog  Rimenes  Kunst,  Drachmann  har  dyrket.  Ri- 
mene danser  klingende  i hans  Hjerne,  blomstrer  paa  hans  Læber; 
han  drysser  dem  ud  over  Versene  og  overvælder  ofte  med  deres 
Masse.  I overgivne,  lystige  Stemninger  kan  han  spille  gennem 
4 — 5 Vers  paa  samme  Rim.  „Naar  med  den  svære  Huspostil, — 
de  nægter  Dreng  og  Pigelil  — at  varme  sig  ved  Amors  Ild  — saa 
svarer  de:  Gør,  hvad  I vil,  — men  vi  slaar  Luthers  Strenge*. 
Ogsaa  i vege,  sværmerske  Stemninger  kan  han  lade  sig  gynge  af 
det  samme  Rim  et  stort  Antal  af  Gange.  Saaledes  af:  Dans  og 
Glans  og  Krans  osv.  i „Sommer  i Gurre*  („Ungdom  i Digt  og  Sang*). 
Somme  Tider  kan  han  bombardere  Øret  saa  længe  med  samme 
Rim,  at  det  bliver  helt  bedøvet  deraf,  saaledes  7 Gange  i en  af 
Digtet  „Til  Vaars*  Strofer  („Ranker  og  Roser*). 

Paa  den  samme  friske,  upedantiske  Maade,  hvorpaa  Drach- 
mann behandler  Rytmen,  omgaas  han  ogsaa  Rimet.  Han  sætter 
ikke  Rimene  nøjagtig  paa  samme  Sted  i ensartede  Strofer;  i den 
første  Strofe  kommer  de  maaske  korsvis,  i den  næste  parvis,  i den 
tredje  omklamrer  det  ene  Rimpar  det  andet;  Anbringelsen  skifter 
efter  hvad  der  falder  sig  bekvemmest  eller  hvad  der  giver  behage- 
ligst Afveksling;  den  ængstelige  ensformige  Regelmæssighed  ge- 
nerer og  keder  ham.  Og  han  er  ikke  bange  for,  naar  et  nyt  Rim 
ikke  vil  falde  ham  ind,  at  lade  et  Ord  rime  paa  sig  selv.  „Mit 
Hjærte  paa  Læben,  — min  Sang  til  Alverden,  — saa  gaar  gennem 
Verden  — den  farende  Svend*.  Ofte  sker  Gentagelsen  med  be- 
stemt Hensigt,  for  en  bestemt  Virknings  Skyld.  „Derude  lyder  vel 
stærkere  Ord  — dybere  Længsler  og  Sukke,  — men  vore  Længsler 
og  vore  Ord,  — maa  sættes  i Sange  af  en,  der  bor  — i det  Hus, 
hvor  han  leged  med  Dukke*.  Eller:  „Ser  du,  hvor  med  Nattens  — 


Digitized  by  L^ooQle 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


737 


Skygger  Lyset  kæmper,  — medens  Bølgen  læmper  — paa  Stranden 
sit  Slag.  — Saadan  medens  Hjertet  — sine  Luer  dæmper,  — 
Tankens  Klarhed  kæmper  — sig  frem  imod  Dag8.  Andre  Gange 
gentages  det  samme  Rimord,  fordi  der  er  kommen  saa  lang  Af- 
stand mellem  Rimene,  at  de  ikke,  uden  naar  de  er  helt  identiske, 
vil  kunne  rigtig  gøre  sig  gældende  for  Øret. 

At  rime  med  lange  Mellemrum  er  overhovedet  en  af  Drach- 
manns Forkærlighed.  Han  binder  derved  lange  Rækker  af  Verse- 
linier sammen  i en  Enhed  og  skaffer  nødvendige  Støttepunkter  til 
at  holde  sine  store  Rytmebygninger  sammen.  Allerede  det  at  rime 
femfodede  Jambevers  korsvis,  i Steden  for  parvis,  er  ikke  almindeligt, 
men  giver  ofte  Drachmanns  Vers  en  vis  rig,  bred  Fylde.  „Jeg  sang 
mig  til  en  Brud.  Stolt  var  hun,  skøn,  — saa  skøn  som  nogen  Fugl, 
hvis  Fjædre  skinne.  — Højt  leved  jeg  som  Skovens  frie  Søn,  — dybt 
var  mit  Fald,  jeg  havde  valgt  i Blinde".  Endnu  længere  Flod 
bliver  der  i Melodien,  naar  der  lades  4—5  Linier  imellem  Rimene 
og*  et  eller  flere  Rimpar  først  passerer  forbi  Øret,  førend  dette  faar 
det  Rimord,  det  har  til  gode  fra  først  af  og  som  det  holdes  hen  i 
Forventning  om.  I Digtet  til  „Italia8  hedder  det  f.  Eks.  „Dine 
Vinhaver  synes  at  sove.  — Under  et  Tæppe  af  flimrende  Duft  — 
drømmer  de  stille  om  kommende  Druer,  — saa  drømmer  jeg  ogsaa 
i Solens  Luer  — om  Blade  og  Frugt  — efter  Vinterens  Tugt,  — 
om  Guld  og  om  grønne  Skove.  — Jeg  drikker  i dvælende  Drag 
din  Luft.  — O den  gør  godt  i de  nordiske  Lunger  osv.8  Paa  saa- 
danne  lange  Afstande  kan  det  være  vel  til  Nytte,  naar  Øret  faar 
helt  det  samme  Ord  gentaget  som  Rim ; paa  endnu  længere  Afstande 
træder  i Rimets  Sted  som  Sammenbindingsmiddel  en  hel  gentagen 
Linie  med  større  eller  mindre  Variationer.  Saaledes  med  stor  Ef- 
fekt i „De  euganeiske  Høje8.  Om  nogen  har  Øre  for  fin  (slig)  Mu- 
sik.. . Vi  mønstrer  (glemmer)  de  Stier,  hvor  nys  vi  gik  . . . 

I sin  Stræben  efter  det  lange  Flod,  den  brede  Linieføring  i 
sin  Digtning,  holder  Drachmann  ogsaa  ofte  af  at  binde  de  for- 
skellige Strofer  til  en  vis  Sammenhæng.  Han  nøjes  herved  ikke  med 
et  mellem  Stroferne  frit  flagrende . og  genklingende  Omkvæd ; han 
tager  Refrænet  op  med  i Strofen,  binder  det  ved  Rim  sammen 
med  den  og  lader  det  indgaa  som  integrerende  Led  i den.  Saa- 
ledes f.  Eks.  i Snehvide-Digtet  eller  i Digtet  „Paa  ædel  Stok  gror 
ædel  Vin“,  hvor  Slutningslinien  og  3dje  sidste  Linie  i hver 
Strofe  ender  paa  — „inde8,  og  hvor  de  varieres  med:  „paa 
Sejren  i Hjertet  inde  . . . paa  Styrken  i Hjertet  inde  . . . dybt  i 

Tilskueren  1904  4*7 


Digitized  by  L^ooQle 


738 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


mit  Hjerte  inde*  som  et  let  skiftende  Omkvæd,  indtil  sidste  Strofe 
som  en  befriende  Udløsning  ender : „af  en  ung  og  uskyldig  Kvinde". 
Med  to  skiftende  Omkvæd,  begge  igen  varierede  og  begge  ved 
Rim  føjet  ind  som  Led  i Stroferne,  er  det  dejlige  Digt  „Rundt 
omkring  ved  Søen  — stritter  Sivets  Ringmur  ..."  bygget  op; 
Sammenfletningen  og  de  korsvise,  varierende  Gentagelser  er  af  en 
betagende  musikalsk  Virkning.  Andre  Gange  er  det  Begyndelses- 
linien, der  med  Variationer  gentager  sig  gennem  alle  Stroferne: 
„Den  Spillemand  snapped  Fiolen  fra  Væg. . Den  Bondemand  fingred 
sig  over  sit  Skæg  . . Den  Bondemand  slog  sig  ned  ad  sin  Læg." 
Og  paa  mange,  mere  underfundige  Maader  sørges  der  ofte  for,  at 
den  samme  Rimendelse  eller  endog  det  samme  Ord  kommer  igen, 
helst  paa  samme  Sted,  i de  forskellige  Strofer.  I det  sidst  omtalte 
Digt  („Den  Spillemand  snapped  Fiolen")  vender  paa  en  meget  dis- 
kret Maade  Ordet  „To"  i forskellige  Forbindelser  tilbage  paa  om- 
trent samme  Sted  i de  forskellige  Strofer  (Jeg  spiller  for  en,  jeg 
spiller  for  to  ...  Et  Kys  eller  to,  det  lader  jeg  gaa  . . . Saa  gaar  vi  i 
Skoven  to  og  to . . Da  Morgenen  gryed’  saa  gik  de  to . .)  I „Vug  o 
Vove"  vender  Rimene  „Selv"  og  „Hvælv"  tilbage  henholdsvis  i 
5te  og  8de  Linie  af  hver  af  Digtets  tre  lange  Strofer;  til  Dels  gen- 
tager ogsaa  Rimet  for  2den  og  4de  Linie  sig  Digtet  igennem.  Med 
stor  musikalsk  Virkning  klinger  i Nr.  3 af  „Sange  til  en  Søster" 
Rimene:  sove  — Skove;  i Digtet  „Til  Vaar"  Rimene:  glemme  — 
gemme  — hjemme,  i „St.  Elena"  Rimene:  Fjerne  — Stjerne  igen- 
nem alle  Digtets  Strofer.  Jo  mere  sværmerisk  drømmende  og 
vagt  vuggende  Stemningen  er,  des  mere  ynder  den  at  lade  de 
samme  Forestillinger,  de  samme  Ord  og  Rim  klinge  igen  og  igen 
i forskellige  Variationer.  I det  vemodig  drømmende  Digt:  „Den 
røde,  vilde  Vin"  munder  den  6te  Linie  i hver  Strofe  ud  i samme 
Rim:  „og  gør  mig  — ja  jeg  véd  knap  hvad...  „Og  hvirvler  Livets 
Løv  henad ...  „Og  gør  mig,  ja  jeg  véd  knap  hvad  — saa  varm  til 
Hjertebunden";  og  den  samme  Mindestemning  fører  nu  i alle  Stro- 
fernes sidste  Halvdel  over  i Variationer  af  de  samme  Tanker  og  de 
samme  Rim,  om  den  Tid,  da  hun  var  min,  om  hendes  Læbers 
Rosenblad,  om  den  røde,  vilde  Vin. 

Kunstfærdigt  er  endelig  ogsaa  Sammenspillet  hos  Drachmann 
mellem  Rim,  Rytme  og  Sætningsbygning.  Han  foretrækker  ogsaa 
herved  det  uregelmæssige,  det  lunefulde  og  lader  gerne  Rimslyng- 
ningen gaa  paa  tværs  af  Rytmen.  Naar  to  korte  Linier  følges  af 
en  lang,  og  atter  to  korte  af  en  lang,  rimer  han  ofte  ikke  de  ryt- 


Digitized  by  L^ooQle 


Studier  over  Drachmanns  Sangkunst 


739 


misk  ligestillede  Linier  sammen,  men  hver  af  de  lange  med  en  af 
de  korte.  »Ja,  jeg  skal  stemme  den  klingende  Streng,  — og  Sang- 
bundens Ekko  skal  svare.  — Ikke  iflæng  — paa  maa  og  faa  — 
skal  Lydbølgen  fødes  og  komme  og  gaa".  Ligeledes  gaar  Sæt- 
ningsforbindelsen gerne  paa  tværs  af  Rytmen.  »Der  er  ikke  en 
Ven,  — hverken  fjern  eller  nær,  — med  Hjerte  for  alt,  hvad  der 
rører  sig  her,  — et  Bryst,  jeg  tør  kalde  for  mit.  — Bag  de  duf- 
tende Træer  — ej  et  eneste  Skridt,  — de  vil  nærme  sig  osv.“ 
I Firvers  med  omsluttende  Rim,  Dele  af  større  Strofer,  holder  han 
af  at  kæde  de  tre  første  Linier  sammen  og  lade  den  sidste  gram- 
matisk høre  sammen  med  det  følgende.  I »Ungdom  i Digt  og 
Sang8  pg.  250,  er  alle  tre  Strofer  byggede  saaledes  (f.  Eks.  »Tusinde 
Tanker  med  Sydluftens  Fart,  — men  alle  uden  Love  og  Orden, 
— som  den  Gang  det  hele  var  i Vorden.  — Tanker  som  Byttet, 
den  selvsamme  Art  osv.8);  lignende  Konstruktioner  dyrkes  f.  Eks.  i 
»Jeg  takker  dig  min  Fader  . . .“ 

— — — — Saa  rige  og  mangfoldige  Kunstmidler  benytter 
Drachmann  til  Versets  ydre  Form.  Kun  den  Art  Puritanisme,  som 
vil  bandlyse  Farven  af  Farvens  Kunst  og  Melodien  af  Musikkens, 
kan  andet  end  glæde  sig  over  den  Ordets  Kunst,  som  udfoldes  i 
Drachmanns  Lyrik.  Men  nægtes  kan  det  ikke,  at  Virtuositeten 
mangen  Gang  har  forledet  Digteren  til  at  bygge  store  Digte  op, 
som  kun  var  Skal  uden  Kærne,  Blændværk  og  Klingklang  uden 
Liv  eller  Sjæl.  Særlig  i »Ungdom  i Digt  og  Sang8  er  der  store 
Pragtnumre  — Serenader,  Symfonier  — , der  ikke  er  at  regne  for 
andet.  Nægtes  kan  det  heller  ikke,  at  Formens  Klingen  og  Glimren 
mangen  Gang  kan  overdøve  og  overstraale  Indholdets  Tale  i Steden 
for  at  instrumentere  og  illustrere  den;  der  er  Tanker  og  Stem- 
ninger, som  ikke  taaler  Illustration  og  Instrumentation.  Men 
Drachmann  er  ogsaa  Kunstner  nok  til,  naar  det  synes  ham  pas- 
sende, at  »klæde  sin  Sang  i Kofte8  og  selvfomægtende  forsage 
alle  sine  »kunstige  Løb  henad  Fløjten8.  Uden  et  eneste  Rim  og 
uden  nogen  fremtrædende  Rytmik  har  han  i det  dejlige  Suleima- 
digt:  »Det  er  Midnat  i Suleimas  Kammer8  med  den  russiske  Folke- 
vises urimede  5-fods  Trokæer  skabt  de  vidunderligste  musikalske 
Virkninger  blot  ved  vuggende  Gentagelser  af  de  samme  Ord,  dvæ- 
lende Varieringer  af  de  samme  Tanker,  ensformige,  parallelle  Kon- 
struktioner af  Sætningerne. 

(Sluttes)  Vald.  Vedel 

47* 


Digitized  by 


Google 


RUSSISKE  FORHOLD 


et  er  ikke  let  at  overskue  Virkningerne  af  den 
Bombe,  der  fældede  Hr.  Plehwe.  Som  almindelig 
Regel  kan  det  vel  siges,  at  Snigmord  er  ude  af 
Stand  til  at  lede  til  andet  end  grusomme  Repres- 
salier; men  Plehwe  var  ingen  almindelig  Mand. 
Den  Kugle,  der  endte  Vilhelm  af  Oraniens  Liv, 
kastede  det  nuværende  Belgien  tilbage  under  Filip  den  2dens 
Jern-  og  Blodscepter  og  har  saaledes  lige  til  den  Dag  i Dag  for- 
hindret Hollands  og  Belgiens  Sammenslutning  til  ét  Rige.  Europas 
Kort  vilde  sikkert  have  haft  et  betydeligt  andet  Udseende,  om  ikke 
Morderens  Kugle  havde  skilt  i to  det  Land,  der  samlet  vilde  have 
været  en  værdig  Fjerdemand  i den  tysk-fransk-engelske  Koncert, 
og  der  kan  næppe  være  megen  Tvivl  om,  at  Ruslands  Fremtid 
vilde  være  bleven  en  anden  — om  end  maaske  ikke  bedre  — om 
Plehwe  havde  faaet  Lov  til  at  fortsætte  sit  Undertrykkelsesværk. 
Thi  Plehwe  og  Witte  var  de  eneste  stærke  Mænd  i Rusland,  og 
Plehwe  var  den  stærkeste.  Aldrig  tabte  han  Hovedet,  altid  fandt 
han  Udveje.  Alt  og  alle,  der  ikke  vilde  bøje  sig  for  ham,  knuste 
han  med  sin  ubønhørlige  „Strenghed  serveret  kold*.  Han  skyede 
intet  Middel,  ikke  engang  Servilitet  over  for  Zaren  for  at  holde 
sig  ved  Magten;  men  det  maa  i hvert  Fald  siges  til  hans  Ros,  at 
han  selv  troede  paa  sin  Mission,  at  han  selv  var  fast  overtydet  om, 
at  Rusland  kun  kunde  holdes  sammen  af  en  Bøddel. 

Og  maaske  havde  han  slet  ikke  saa  megen  Uret  heri.  Maa- 
ske er  det  virkelig  saaledes,  at  det  russiske  Kæmperige,  grundet 
som  det  er  ved  Vold,  kun  kan  holdes  sammen  ved  Vold,  at  kun 


Digitized  by  L^ooQle 


Russiske  Forhold 


741 


Ild  og  Blod  kan  sammensvejse  alle  de  heterogene  Elementer,  hvoraf 
Rusland  bestaar.  Men  skulde  det  virkelig  være  saa,  da  vilde 
rigtignok  vor  hele  Civilisation  saavel  som  Ruslands  selv  være  bedst 
tjent  med  dets  snarest  mulige  Opløsning. 

Skulde  det  nu  virkelig  være  Tilfældet,  at  det  russiske  Bureau- 
krati er  det  eneste  Cement,  der  holder  Kæmpebygningen  sammen, 
da  har  dette  i Plehwe  tabt  sin  tilsyneladende  eneste  stærke  og 
talentfulde  Mand.  Virkningerne  af  hans  Mord  kan  derfor  meget 
vel  blive  langtrækkende.  Hans  Efterfølger  vil  uden  megen  Tvivl 
fortsætte  Plehwes  blodige  Undertrykkelser;  men  han  vil  vanskelig 
være  i Besiddelse  af  den  maalbevidste  systematiske  Hensynsløshed, 
der  gjorde  denne  saa  stærk,  og  under  saa  overordentlig  vanskelige 
Forhold  som  for  Tiden  i Rusland  kan  Savnet  af  en  stærk  Haand 
ved  Statens  Ror  let  blive  skæbnesvanger. 

Og  Forholdene  i Rusland  er  saa  vanskelige,  at  de  godt  kan 
kaldes  fortvivlede.  Skylden  herfor  kan  i ret  høj  Grad  tillægges 
Plehwes  faldne  talentfulde  Medbejler,  den  tidligere  Finansminister 
Witte.  Allerede  da  denne  for  ca.  12  Aar  siden  blev  Minister,  var 
Rusland  elendigt  stillet  økonomisk;  Bønderne,  der  udgør  det  al- 
deles overvejende  Flertal  af  Befolkningen,  var  allerede  da  over- 
læssede med  Skatter,  uvidende  og  fordrukne.  Hvad  Industri  der 
fandtes  — og  den  var  i forskellige  Retninger  ingenlunde  betyd- 
ningsløs — , dreves  næsten  udelukkende  i Landsbyerne.  Men  Witte 
søgte  paa  alle  Maader  at  opelske  en  Storindustri  for  at  skabe  den 
i Rusland  saa  haardt  tiltrængte  Kapital.  De  Midler,  han  anvendte, 
har  imidlertid  ført  til  skæbnesvangre  Resultater.  Medens  han  ved 
prohibitive  Toldskatter  og  Eksportpræmier  stræbte  at  ophjælpe 
Industrien,  søgte  han  ved  Anlæg  af  de  uendelig  lange  Jernbaner 
— - der  dog  først  og  fremmest  skulde  tjene  strategiske  Formaal  — 
at  aabne  nye  Afsætningsveje.  Men  Pengene  til  alle  disse  For- 
anstaltninger maatte  tages  fra  de  allerede  i Forvejen  stærkt  skatte- 
tyngede Bønder,  hvis  Skatter  forøgedes  i en  saadan  Grad,  at  de 
blev  tvungne  til  at  udføre  deres  eget  Brødkorn  for  at  skaffe  Penge. 
Derfor  er  Brødforbruget  i Rusland  i de  11  Aar,  Witte  var  Minister, 
sunket  med  det  fabelagtige  Beløb  af  70  li  aarlig  pr.  Individ,  derfor 
er  Antallet  paa  de  unge  Mænd,  der  kasseres  ved  Sessionen,  steget 
i en  forfærdende  Grad,  derfor  maa  Bonden  spænde  Kone  og  Børn 
for  Ploven  i Stedet  for  den  Hest,  der  døde  af  Sult,  derfor  er 
Skatterestancerne  stegne  fra  100,o  i Aarene  1871 — 75  til  42%  i 
1896—98  og  stegne  yderligere  siden.  Og  medens  de  forarmede, 


Digitized  by  L^ooQle 


742 


Russiske  Forhold 


uvidende  Bønder  er  ganske  ude  af  Stand  til  at  anskaffe  selv  den 
almindeligste  Landbrugsmaskine,  fordi  Tolden  har  fordoblet  Prisen, 
medens  det  aarlige  Gennemsnitsudbytte  af  Høsten  sjældent  over- 
stiger 5 Fold,  saa  maa  de  betale  den  allerstørste  Del  af  de  ca.  700 
Millioner  Rubler,  der  indkommer  gennem  Toldskatter,  fordi  disse 
hviler  paa  saa  almindelige  Fomødenhedsgenstande  som  Sukker, 
Tobak,  Petroleum,  Te  og  Tændstikker.  Endelig  har  Witte  ved  at 
gøre  Spiritushandelen  til  et  Statsmonopol  i høj  Grad  fordyret  Bon- 
dens eneste  Trøst,  hans  Wodka.  Og  medens  Milliard  paa  Milliard 
østes  ud  til  Industrien  eller  til  Bygning  af  halvt  unyttige  Jernbaner 
og  helt  unyttige  Fæstninger,  blev(  kun  V«  af  de  paa  Undervisnings- 
ministeriets og  1/ee  af  de  paa  Landbrugsministeriets  Budgetter  op- 
førte, allerede  i sig  selv  højst  beskedne  Beløb,  anvendte  til  Almuens 
Bedste.  Sandelig,  uslere  Kaar  end  den  russiske  Bondes,  lader  sig 
vanskelig  tænke,  med  mindre  det  skulde  være  Skolelærernes.  I 
de  bedst  lønnede  Skoler,  i Sogneskolerne,  nyder  ifølge  „St.  Peters- 
burg  Viedomosti"  en  Lærer  den  fabelagtige  Sum  af  240  Rubler 
og  en  Skoleforstander  360  Rubler.  Og  efter  25  Aars  Tjeneste  af- 
skediges han  med  en  Pension  af  9,  ni  Rubler  om  Aaret. 

Men  Industrien,  for  hvis  Skyld  Witte  har  saa  fuldstændig  øde- 
lagt Landets  Urindustri,  Agerbruget,  har  ikke  været  i Stand  til  at 
drage  Fordel  deraf.  Den  høje  Toldbeskyttelse  — ifølge  det  vel- 
kendte Dagblad  „Russ“  tre  Gange  saa  høj  som  i Frankrig  og 
Tyskland  — fristede  vel  mange  Kapitalister  til  Antøeg  af  Fabrikker, 
og  i de  gode  Aar  i Halvfemserne  gav  disse  mange  Gange  et  meget 
stort  Udbytte.  Men  Toldbeskyttelse  og  Eksportpræmier  virker 
ifølge  deres  Natur  som  Sovepuder  under  Fabrikanterne;  og  selve 
den  høje  Told  paa  Maskineri  tvang  dem  til  at  anskaffe  og  senere 
at  beholde  daarlige  og  forældede  Maskiner.  Men  alt  kunde  gaa  i 
de  gode  Tider,  og  Fabrikker  anlagdes  overalt.  Moskow  blev 
et  Centrum  for  Tilvirkning  af  Bomuldstøjer,  skønt  der  var  Hun- 
dreder af  Mil  til  de  nærmeste  Kullejer;  Jernværker  aabnedes  i den 
ene  Ende  af  Rusland,  medens  Kulminerne  var  i den  anden  — alt 
gik  godt  og  betalte  sig  godt,  og  alt  var  vild  Spekulation ; thi  Told- 
beskyttelsen var  jo  høj  nok  til  at  tillade  Fabrikanterne  at  udpresse 
Monopolpriser  af  Folket. 

Da  kom  Reaktionen  efter  Transwal-  og  Bokserkrigen,  og  med 
den  Krachet.  Fabrikanterne,  der  aldrig  havde  været  i Stand  til 
at  producere  med  Eksport  for  Øje,  men  havde  levet  af  det  told- 
beskyttede Hjemmemarked  og  særlig  af  de  uhyre  Bestillinger,  givne 


Digitized  by  L^ooQle 


Russiske  Forhold 


743 


af  Staten,  saa’  sig  nu  omtrent  ganske  uden  Ordres.  Alene  Statens 
Udbetalinger  til  Fabrikanterne  havde  i Løbet  af  nogle  faa  Aar 
andraget  ca.  2 Milliarder  Rubler,  ca.  1300  Millioner  til  Jernbane- 
skinner etc.  og  ca.  700  Millioner  særlig  i Sammenhæng  med  Brænde- 
vinsmonopolet. Nu  standsede  alt  dette,  og  et  overordentligt  stort 
Antal  Fabrikker  standsede  med  det.  Og  hvad  det  ikke  var  galt 
før,  er  det  blevet  nu,  da  Krigen  har  bragt  saa  al  sige  alt  Fredens 
Værk  til  at  ophøre;  Arbejderne  rives  bort  fra  deres  Arbejde,  og  alt 
det  Jernbanemateriel,  der  kan  hænge  sammen,  sendes  til  Sibirien. 
Saa  længe  Witte  var  Minister,  forsøgte  han  efter  bedste  Evne  at 
holde  Industrien  paa  Benene  gennem  de  trange  Tider.  I 1900 
udlaante  han  saaledes  til  ruinerede  Fabrikanter  41  Millioner  Rubler; 
i 1901  vandrede  65  Millioner  fra  Statskassen  som  ,Laan“  over  i 
Fabrikanternes  Kasse,  og  i 1902  var  Summen  steget  til  100  Millioner. 

Men  Witte  faldt  og  med  ham  Haabet  om  Vedligeholdelse  af 
den  Fred  udadtil  og  maaske  ogsaa  den  indadtil,  hvis  bydende  Nød- 
vendighed han  indsaa’.  Vi  har  alle  begyndt  at  se  Virkningerne  af 
Fredsbruddet  udadtil;  men  Virkningerne  af  Krigen  indadtil  ser  vi 
endnu  ikke  ret  meget  til.  Men  saa  vidt  som  det  er  muligt  at 
gennemtrænge  det  Slør,  i hvilket  den  russiske  Regering  har  hyllet 
Landet,  kan  der  ikke  være  Tvivl  om,  at  det  er  her,  ,Virkningeme 
af  Krigen  vil  føles  længst  og  spores  dybest.  Besiddelsen  af  Mant- 
churiet  er  ingenlunde  et  Livsspørgsmaal  for  Rusland;  men  det 
synes  at  se  stærkt  ud  til,  at  Kampen  for  det  kan  blive  saa  lang 
og  saa  haard,  at  Rusland  vil  bløde  sig  til  Døde  under  den. 

Det  er  altid  farligt  at  være  Spaamand  og  dobbelt  farligt  naar  det 
gælder  et  saa  uberegneligt  Folk  som  Russerne,  særligt  de  arbejdende 
Klasser.  Det  er  derfor  ikke  raadeligt  at  profetere  om  en  mulig 
Revolution.  De  russiske  Bønder  synes  at  være  saa  demoraliserede 
af  Sult  og  Knut  og  Brændevin,  at  der  i dem  næppe  nok  er  det 
Stof,  hvoraf  Revolutionsmænd  er  skabte.  Hungersrevolter  og  Jøde- 
forfølgelser, ja  selv  en  lejlighedsvis  Slotsbrand,  er  Ting,  vi  maa 
være  forberedte  paa;  men  en  organiseret  Revolution  kan  vanskelig 
tænkes  at  udgaa  fra  de  godmodige,  forsultede  Stakler.  Det  var  der- 
imod muligt,  at  en  Revolution,  udgaaet  fra  Byernes  Arbejdere, 
kunde  vinde  Tilslutning  blandt  Landbefolkningen,  og  det  er  sikkert, 
at  disse  i hvert  Fald  intet  vilde  gøre  for  at  hjælpe  Magihaverne. 

Spørgsmaalet  om  Muligheden  af  en  organiseret  Revolution  i 
Rusland  kan  saaledes  indskrænkes  til  en  Undersøgelse  af  Sandsyn- 
ligheden for,  at  Bybefolkningen  skulde  revolutionere.  Her  kan  det 


Digitized  by 


Google 


744 


Russiske  Forhold 


da  straks  siges,  at  Tilstanden  i den  af  Witte  skabte  Industriens 
Hær  vistnok  er  værre  end  almindelig  antaget.  De  forsultne 
Moujiker,  der  som  Fabriksarbejdere  kom  til  Byerne,  blev  alle  som 
én  Mand  grebne  af  Socialismens  skønne,  men  skæbnesvangre 
Idealer.  Socialismen  i sin  krasseste  Form  er  den  russiske  Fabriks- 
arbejders Religion,  og  nu,  da  hver  anden  Fabrik  staar  stille,  og 
de  arbejdsløse  sulter,  skulde  der  synes  at  være  Fængstof  nok.  Men 
som  almindelig  Regel  kan  det  vel  siges,  at  Fabriksarbejderen  er 
lige  saa  uvidende  og  lige  saa  vant  og  villig  til  at  bøje  Ryg  for  en 
overordnet  som  hans  Brødre,  der  er  forblevne  i Landsbyerne;  han 
er  Socialist,  det  er  sandt,  og  vilde  gerne,  men  tør  knapt  gøre  Op- 
rør. Tilbage  bliver  da  kun  den  intelligente  Del  af  Folket,  den 
dannede  Middelstand.  Men  deres  Flok  er  jo  kun  ringe  i Rusland. 
De  har  Mod  og  Vilje,  og  deres  Tal  øges  daglig,  og  selv  blandt 
Zarens  Gardeofficerer  skal  der  være  mange  revolutionære;  men 
om  de  vil  være  i Stand  til  at  lede  Folket  til  en  Revolution,  er  jo 
et  andet  Spørgsmaal. 

Under  alle  Omstændigheder  mener  forskellige  russiske  politiske 
Flygtninge,  med  hvem  jeg  har  drøftet  dette,  at  der  vanskelig  kan 
blive  Tale  om  noget  Revolutionsforsøg  før,  efter  at  Krigen  med 
Japan  er  endt.  Og  inden  den  Tid  vil  maaske  Regeringen,  nu  da 
Plehwe  er  borte,  give  det  mishandlede  Folk  en  Forfatning  for  at 
afværge,  at  værre  Ting  skulde  hænde. 

Men  vil  en  Forfatning  ikke  komme  for  sent?  Vil  ikke  Ind- 
kaldelse af  den  første  Rigsdag  i Rusland,  som  Nationalkonventet  i 
Frankrig,  netop  være  Forløber  for  Revolutionens  Rædsler?  Og 
hvorledes  skulde  vel  den  Forfatning  være,  som  Regeringen  kunde 
være  i Stand  til  at  give? 

Hvad  man  end  vil  mene  om  Wittes  Skattepolitik  og  dens 
Virkninger,  lader  det  sig  i hvert  Fald  ikke  nægte,  at  han  ved  sit 
Fald  efterlod  en  vel  fyldt  Statskasse  (omtrent  1 Milliard  Rubler), 
og,  at  han  aldrig  udstedte  en  større  Seddelmængde  end  der  var. 
nødvendig  Brug  for  til  Omsætningens  Fornødenheder.  Nu  er 
Reservefonden  spist  op,  alle  Krigsfornødenheder  betales  med  Veksler 
paa  to  Aars  Sigt,  og  Seddelbeløbet,  der  officielt  skal  opgives  til 
216  Mili.  Kr.,  siges  i Virkeligheden,  efter  hvad  „Times"  paastaar,  at 
være  648  Mili.,  tilmed  uden  at  der  findes  nogen  Guldbeholdning 
til  Indfrielse  af  Papirspengene.  Wittes  ihærdige  Arbejde  for  at 
hæve  og  hævde  Papirsrublens  Værdi  synes  saaledes  fuldstændig 
spildt,  og  en  Statsbankerot  at  være  nær  forestaaende.  Som  Følge 


Digitized  by  L^ooQle 


Russiske  Forhold 


745 


heraf  hersker  der  den  største  Usikkerhed  i alle  Forretningsforhold. 
Ingen  tør  indlade  sig  paa  nogen  som  helst  Forretning,  fordi  selv 
den  nærmeste  Fremtid  er  uvis.  Til  en  saadan  Yderlighed  har  den 
slette  Styrelse  af  Rusland  bragt  det.  Og  alle  indser  dette,  alle  er 
enige  om  at  lægge  Skylden  for  Regeringens  Dør.  For  et  Par  Aar 
siden  nedsatte  Witte  en  Kommission  for  at  undersøge  Grundene  til 
Bøndernes  elendige  Kaar,  og  alle  Klasser  indkaldtes  for  at  afgive 
Forklaring.  Ogalle,  Medlemmerne  af  de  kommunale  Raad,  Zemstvoi, 
Adelsmarskaller,  Godsejere  og  Bønder,  alle  var  de  enige  om  at 
give  Regeringen  Skylden. 

Og  Skylden  har  den.  I en  Artikel  af  en  øjensynlig  mer  end  al- 
mindelig vel  underrettet  anonym  Forfatter  i „The  Quarterly  Review* 
er  endogsaa  Zaren  selv  Genstand  for  et  meget  heftigt  Angreb. 
Zaren,  siger  Forfatteren,  har  trukket  sig  tilbage  i en  halvhellig, 
mystisk  Afsondrethed  og  formener  sig  selv  uendelig  langt  bedre  i 
Stand  til  at  afgøre  sine  Undersaatters  Anliggender  end  disse  selv. 
Og  mellem  ham  og  hans  misfornøjede  Undersaatter  findes  der 
intet  Mellemled,  gennem  hvilket  disses  sande  Følelser  kan  blive 
meddelte.  — Det  er  umuligt  for  udenforstaaende  at  skønne  over, 
hvor  vidt  Forfatteren  har  Ret  i denne  sin  haarde  Dom  over  en 
Mand,  hvis  Motiver  i hvert  Fald  ingen  hidtil  har  tvivlet  paa.  Men 
det  er  heller  ikke  nødvendigt  at  inddrage  Zarens  Person  for  at 
fælde  en  knusende  Fordømmelsesdom  over  hans  Ministres  Hand- 
linger. 

Hvad  da  først  Plehwe  angaar,  kan  vi  trygt  sige  med  de 
gamle  Sandemænd:  „Vi  dømmer  ham  ikke,  hans  egne  Gerninger 
dømmer  ham*.  Og  med  Hensyn  til  den  anden  dygtige  Minister, 
der  har  tjent  den  nuværende  Zar,  Hr.  Witte,  da  kan  det  med 
mindst  lige  saa  stor  Tryghed  siges,  at  Frugten  af  11  Aars  kolos- 
sale Arbejdsdygtighed  og  ikke  ringe  Talent  har  været,  ved  Ind- 
førelse af  en  Drivhus-Storindustri  at  gøre  en  i Forvejen  højst  ulige 
Velstandsfordeling  rent  ud  uhyrlig,  at  skabe  et  Folk  af  udsultede 
Proletarer  og  en  diminutiv  Klasse  af  Millionærer.  Dette  har  utvivl- 
somt ingen  Sinde  været  hans  Hensigt;  thi  hans  Retskaffenhed  be- 
tvivles  af  ingen.  Men  i sin  Iver  for  at  skabe  en  omfattende 
Storindustri  saa’  han  ikke,  at  hans  Anstrengelser  i saa  Henseende 
ødelagde  Bønderne,  der  dannede  det  eneste  Marked  for  Industrien, 
fordi  denne  ved  Toldbeskyttelse  paa  Raastoffer  og  Maskiner  samt 
paa  Grund  af  de  lange  Afstande  var  ude  af  Stand  til  at  konkurrere 
paa  udenlandske  Markeder. 


Digitized  by  L^ooQle 


746 


Russiske  Forhold 


Men  hvor  skæbnesvanger  end  Følgerne  af  disse  to  Ministres 
Virksomhed  har  været,  maa  man  i det  mindste  lade  dem,  at  de 
troede  at  tjene  deres  Fædreland  og  Zaren,  og  at  de  satte  deres 
fulde  Energi  og  en  betydelig  Dygtighed  ind  derpaa.  Ikke  engang 
saa  meget  kan  siges  om  de  øvrige  Ministre.  Prokurøren  for  den 
hellige  Synode,  Pobedonostjeff,  er  simpelt  hen  en  russisk  Torquemada, 
Statsraaden,  Fyrst  Meschtschersky  en  Paul  de  Cassagnac,  udstyret 
med  Magt  og  Indflydelse,  og  Justitsministeren  Muravieff  en  almindelig 
Fyrstetjener,  der  sætter  sit  Navn  under  alt,  hvad  man  ønsker,  han 
skal  underskrive.  Den  tidligere  Krigsminister  Kuropatkin  er  maaske 
en  udmærket  General  — hans  Bevarelse  af  Hæren  urørt  under  saa 
uhyre  Vanskeligheder  synes  at  berettige  ham  til  Navnet  den  russi- 
ske Cunctator  — men  han  var  en  højst  forsømmelig  Krigsminister, 
og  Ansvaret  for,  at  Rusland  var  saa  fuldstændigt  uforberedt,  da  Japan 
slog  løs,  maa  paalægges  ham.  Endelig  er  der  Udenrigsministeren,  Grev 
Lamsdorf,  en  begavet  og  samvittighedsfuld  Mand;  men  han  var 
allerede  længe  før  Krigens  Udbrud  reduceret  til  den  beskedne 
Rolle  at  affatte  og  underskrive  de  Dekreter  og  Aktstykker,  hvis 
Indhold  andre  havde  angivet.  Resten  af  Ministrene  er  Middel- 
maadigheder  uden  al  Indflydelse. 

Det  er  saaledes  ingenlunde  for  meget  sagt,  at  efter  Wittes  Fald 
var  Plehwe  den  eneste  stærke  Mand  i Ministeriet.  Hans  Indflydelse 
var  kun  undtagelsesvis  for  det  gode;  men  nu  og  da  har  han  rime- 
ligvis dog  afværget  en  eller  anden  for  Landet  skæbnesvanger  Hand- 
ling. I Virkeligheden  er  det  nemlig  ikke  saa  meget  hos  Ministrene, 
at  Magten  og  Indflydelsen  findes,  som  hos  Hofkamarillaen,  hvis 
ledende  Aand  er  den  vel  bekendte  Hr.  Bezobrazoff,  og  hvis  Gross 
bestaar  af  samtlige  Kejserhusets  Storhertuger.  Det  er  jo  ret  for- 
klarligt, at  disse  Mænd,  der  bestandigt  er  i Zarens  Nærhed,  ganske 
anderledes  kan  fange  hans  Øre  end  Ministrene,  med  hvem  han 
kun  forhandler  én  Gang  om  Ugen.  Som  Regel  var  Plehwe  dog  i 
den  fuldstændigste  Harmoni  med  Storfyrsterne  og  kan  ikke  fritages 
for  Ansvaret  for  deres  Handlinger. 

Den  mest  indflydelsesrige  Mand  i Rusland  er  imidlertid  som 
sagt  ikke  at  finde  mellem  Ministrene.  Den  smidige  Hr.  Bezobrazoff 
var  en  beskeden  Hofjægermester,  da  han  for  faa  Aar  siden  gik  til 
Østasien  for  at  varetage  Storhertugernes  finansielle  Interesser.  Der 
fik  han  Kig  paa  de  rige  Tømmerdistrikter  langs  Yalufloden  og 
søgte  at  danne  et  Selskab  til  Udnyttelse  af  dem.  Men  Lamsdorff 
og  Witte  var  ikke  blinde  for  Faren  og  bevægede  Zaren  til  at  nægte 


Digitized  by  L^ooQle 


Russiske  Forhold 


747 


Koncessionen.  Bezobrazoff  skyndte  sig  da  tilbage  til  St.  Petersborg 
og  sendte  Storhertugerne  i Dden  med  det  Resultat,  at  Zaren  ikke 
alene  gav  Koncessionen,  men  selv  anbragte  flere  Millioner  i Sel- 
skabet. Fra  det  Øjeblik  var  hans  Stjerne  i Opgaaende;  ham  var 
det,  der  fik  Alexieff  udnævnt  til  Vicekonge,  og  ham  var  det,  der 
tillige  med  Plehwe  stod  bag  ved  Wittes  Fald.  Og  sidst,  men  ikke 
mindst:  hans  skæbnesvangre  Indflydelse  skyldes  det  mer  end  noget 
andet,  at  Rusland  saa  blindt  styrtede  sig  ind  i en  Krig,  hvis  Virk- 
ninger det  endnu  er  umuligt  at  overskue. 

Og  denne  Krig,  der  føres  om  Landstrækninger,  i hvilke  Rus- 
land kun  kan  have  en  højst  ringe  kommerciel  og  strategisk  Interesse, 
vil  koste  Landet  enorme  Ofre  i Blod  og  Lidelser.  Naar  saa  Freden 
engang  sluttes,  vil  Rusland  være  saa  ødelagt  og  udmattet,  at  det  vil 
være  ude  af  Stand  til  at  værge  om  sine  virkelige  Interesser  i Persien 
og  Tyrkiet.  Og  indadtil  vil  Forbitrelsen  slaa  ud  i lyse  Luer  over 
al  den  Misregering,  Grusomhed  og  Korruption,  der  allerede  har 
bragt  Landet  til  Afgrundens  Rand.  — Saa  drømmer  man  om  at 
kurere  alle  disse  Onder  ved  at  give  Landet  en  Forfatning,  aftvunget 
de  styrende  af  Frygten  for  Terrorismen.  Som  om  politisk  Frihed 
nogen  Sinde  kan  og  nogen  Sinde  har  helbredet  Onder  af  rent  økono- 
misk Natur.  Ret  som  om  ikke  politisk  Frihed,  givet  til  de  utroligt 
uvidende  russiske  Bønder  og  Arbejdere,  vilde  være  at  slynge  den 
blinde  Samsons  Arme  om  Templets  Søjler.  Og  ret  som  om  ikke 
Finner,  Polakker,  Armeniere,  Jøder  og  alle  de  andre  Nationaliteter, 
paa  hvem  det  russiske  Aag  har  tynget  saa  haardt,  vilde  benytte 
en  hvilken  som  helst  Forfatning,  der  maatte  gives  dem,  til  at  løs- 
rive sig.  Ruslands  Ulykker  stammer  i alt  væsentligt  fra  et  himmel- 
skrigende uretfærdigt  Skattesystem,  der  har  sønderknust  det  arbej- 
dende Folk  for  at  fylde  Lommerne  paa  nogle  ganske  faa  — delvist 
udenlandske  — Millionærer,  medens  Milliarder  er  bleven  øst  ud  til 
Jernbaner  og  Fæstninger  og  Militærvæsen  for  at  skaffe  Markeder 
til  disse  Millionærers  industrielle  Produkter.  Kun  i anden  Række 
kommer  Følgerne  af  de  af  de  styrende  begaaede  politiske  Misgreb. 

Nu  kan  Folket  ikke  mere  skaffe  Milliarderne,  og  dets  Kraft  er 
medgaaet  til  Forsvar  af  den  glimrende  østasiatiske  Sæbeboble.  Men 
Ruslands  virkelige  Markeder  ligger  i det  nære  Østen,  og  for  at 
kunne  forsvare  sine  Interesser  her  maa  Rusland  nødvendigvis  ved- 
ligeholde sin  militære  Stilling.  Hvor  skal  da  Pengene  komme  fra? 
Det  synes  som  om  Ruslands  eneste  Haab  ligger  i en  Beskatning 
af  Grundværdierne;  thi  kun  gennem  en  saadan  Beskatning  kan  de 


Digitized  by 


Google 


748 


Russiske  Forhold 


fornødne  Midler  indkomme  i Statskassen  uden  at  Produktionen 
hæmmes,  men  tværtimod  kraftigt  opmuntres.  Naar  da  i nogle  Aar 
Bønderne  og  Arbejderne  har  været  i Besiddelse  af  den  økonomiske 
Frihed,  der  alene  kan  modne  et  Folk  til  politisk  Frihed,  naar 
økonomisk  Velvære  har  spredt  Oplysning  blandt  de  uvidende  Milli- 
oner, saa  vil  Tiden  være  kommen  for  en  Forfatning.  Men  selv 
Beskatning  af  Grundværdierne  vil  maaske  ikke  helt  være  uden 
Fare;  thi  dens  Indførelse  vilde  betinge  Ophævelse  af  den  uhyre 
Toldbeskyttelse,  og  hvad  der  er  tilbage  af  Storindustri  i Rusland 
vilde  falde  sammen  som  Korthuse,  — ganske  vist  kun  for  at  rejse 
sig  igen  hurtigt  og  kraftigt  paa  en  naturlig  Basis,  nemlig  paa  et 
købedygtigt  Hjemmemarked,  men  i Mellemtiden  — hvad  skal  Rus- 
land gøre  med  to  Millioner  oprørske  Arbejdere,  der  dør  af  Sult? 

Og  Beskatning  af  Grundværdierne  vilde  næppe  heller  kunne 
formindske  Ruslands  Interesse  i det  orientalske  Spørgsmaal.  Tvært- 
imod, jo  driftigere  og  mere  foretagsom  dets  Befolkning  blev,  jo 
mere  vilde  det  trænge  til  isfri  Havne  i den  persiske  Bugt  eller  paa 
Middelhavets  Østkyst.  Her  møder  det  imidlertid  Englands,  Tysk- 
lands og  Østrigs  modstridende  Interesser.  Og  Begivenhederne  i 
Østen  har  vist  det,  at  alle  dets  Ofre  til  Militærudgifter  har  været 
utilstrækkelige,  som  dets  Alliance  med  Frankrig  har  været  util- 
strækkelig til  at  forsvare  dets  Stilling  mod  Japan.  Det  er  derfor 
henvist  til  at  søge  yderligere  Alliancer.  Da  et  Forbund  med  Østerrig 
næppe  vilde  tjene  det,  maa  Valget  komme  til  at  staa  mellem 
England  og  Tyskland.  Og  ulykkeligvis  synes  meget  at  tyde  paa,  at 
det  har  foretrukket  Tyskland.  Hvad  en  saadan  Alliance  monne 
bære  i sit  Skød  for  vor  hele  Civilisation  som  for  de  nordiske  Rigers 
Selvstændighed,  maa  vi  overlade  Tiden  at  vise.  Men  Tanken  her- 
paa  skulde  i hvert  Fald  bidrage  til  at  lade  os  se  med  Sindsro  paa 
mulige  Omvæltninger  i Rusland.  Thi  enhver  Forandring  i Styrel- 
sen dér  maa  nødvendigvis  blive  i liberal  Retning,  og  det  er  et  vel 
kendt  Faktum,  at  jo  mere  liberal  en  Regering  er,  jo  mindre  viser 
den  Tendenser  til  at  berøve  andre  Nationer  deres  Selvstændighed. 

Erik  Givskov 


Digitized  by  L^ooQle 


SØNNESANGE 


VED  SINDSSYGEHOSPITALET 

I 

Derinde  gaar  min  Moders  Lig 
og  skoggerler  og  støjer. 

Mod  hendes  Kaar  er  al  min  Sorg 
som  bare  Smil  og  Løjer. 

Hun  brændes  i en  evig  Ild, 
fordi  Guds  Børn  er  onde. 

Hun  ved,  at  ikke  én  er  god 
fra  Kejser  og  til  Bonde. 


II 

Vorherre,  lever  du  endnu 
og  ser  min  Moder  lide! 

Hvor  er  din  Kærlighed?  og  din, 
vor  Frelser,  Krist  hin  hvide! 

Nej,  jeg  vil  ikke  spotte!  Nej, 
.jeg  vil  jer  ydmygt  tigge! 

Jehova,  Herre!  Jesus,  Ven! 

I stærke,  vredes  ikke! 


Digitized  by  L^ooQle 


750 


Sønnesange 


Jeg  giver  jer  mit  Hjerte  helt. 
hvis  helt  I Mor  vil  dræbe, 
da  skal  til  eder  Lov  og  Pris 
kun  lyde  paa  min  Læbe! 

Aa,  lad  mig  se  den  Glædesdag, 
da  jeg  kan  Mor  begrave! 

Den  Dag  vil  Kirkegaarden  staa 
for  mig  som  Edens  Have. 


DA  DØDEN  KOM 

I 

Find  mig  den  Mund,  der  i sit  liv 
fik  mere  Fryd  end  Smerte! 

Vis  mig  den  Mand,  og  du  skal  faa 
i Findeløn  mit  Hjerte! 

Hvor  var  de  Stunder  skønne, 
da  Døden  stod  i Stuen! 

Jeg  syntes,  Loftet  hvælved 
sig  højt  som  Himmelbuen. 

Ak,  salig  den,  som  føler 
det  store  Intet  komme,  — 
som  ved,  at  Fredløsheden 
for  evig  Tid  er  omme! 


II 

Du  sagde  'tit:  „Min  Dreng,  vær  god!“ 
For  Godhed  var  det,  Mor,  du  stred. 
Men  altid,  altid  tabte  du. 

Hvad  du  har  lidt,  sietingen  ved! 

Du  hjalp  at  bygge  os  et  Hus, 
hvor  alt  det  gode  skulde  gro; 
men  Ondskab  rev  det  ned  med  Vold, 
og  vore  Fjender  skoggerlo. 


4 

Digitized  by 


Google 


Sønnesange 


751 


Aa,  hvor  dit  Øje  bad  om  Fred; 
men  ingen  saa  dets  tavse  Raab. 
Da  var  det,  som  om  Blikket  brast, 
og  du  sad  stum,  foruden  Haab. 


III 

Vi  skal  ej  være  gode. 

Dit  Hjerte  var  for  varmt  og  blidt; 
dit  Sind  var  altfor  kærligt. 

Derfor  har  du  saa  meget  lidt. 

Men  nu  er  Blikket  stivnet, 
dit  Hjerte  er  saa  koldt  som  Is. 
Det  store  Intet,  lille  Mor, 
er  syge  Sjæles  Paradis. 

Du  trængte  til  at  hvile, 
at  sove  dybt,  at  sove  fast 
fra  dine  lyse  Drømme, 
som  alle,  allesammen  brast. 

Det  er  med  Graad  og  Glæde, 
jeg  siger  lille  Mor  Farvel. 

Du  visnede  i Kulden, 
ak,  lille  Mor,  du  frøs  ihjel. 


S.  Kamp 


Digitized  by 


Google 


J.  L.  HEIBERG:  ITALIEN.  SPREDTE  STUDIER 
OG  REJSESKITSER 


et  er  en  gammel  og  udbredt  Anskuelse,  at  Kristen- 
dommens Sejr  betød  en  afgørende  Afbrydelse  af  den 
^ræsk-romerske  Kulturs  Udvikling,  og  at  en  ny  og  for- 
skelligartet Kultur  begyndte  omtrent  paa  bar  Bund,  efter 
at  gentagne  barbariske  Invasioner  næsten  fuldstændig 
havde  dræbt  den  antike  Civilisation.  Ogsaa  Kunsthisto- 
rien bærer  Spor  af  denne  Vildfarelse,  og  det  er  saaledes 
meget  beklageligt,  at  man  har  kaldt  en  betydningsfuld  Periode  i Kunstens 
Udvikling  for  „den  oldkristelige44,  da  denne,  der  følger  umiddelbart  paa 
den  sentromerske  Kunst,  ifølge  Sagens  Natur  er  den  mest  hedenske  blandt 
dem,  der  har  afløst  hinanden  under  Kristendommens  Styre.  Selv  om 
Videnskaben  længst  har  forladt  dette  barnlige  Standpunkt,  er  det  dog 
svært  at  faa  Forestillingen  om  Kristendommens  Sejr  som  et  skarpt  Snit 
mellem  Oldtid  og  Middelalder  slaaet  grundigt  ihjel.  Professor  Heiberg, 
hvis  Specialstudier  tvinger  ham  til  at  forfølge  Værker  af  græsk  Litteratur, 
fra  de  forlader  Forfatterens  Arbejdsbord  paa  deres  Vej  gennem  hele  Old- 
tiden og  Middelalderen  lige  til  Renæssancen,  har  derved  faaet  særlig 
Interesse  for  og  særligt  Kendskab  til  den  antikke  Kulturs  uafbrudte  og 
umærkelige  Overgang  i den  moderne.  Dette  har  allerede  tidligere  givet 
sig  Udslag  i tre  yderst  lærerige  og  meget  underholdende  Smaaskrifter 
„Genoplivelsen  af  Studiet  af  Græsk44,  „Et  mislykket  Renæssancetilløb44  og 
„En  Samfundsreformator44,  der  er  udkommet  i Serien  „Studier  fra  Sprog- 
og  Oldtidsforskning44.  Det  er  let  forstaaeligt,  at  han  med  sin  udprægede 
Interesse  for  Arkitektur  og  Billedkunst  med  ganske  særlig  Forkærlighed 
maatte  betragte  Middelalderkunsten,  den  retlinede  Fortsættelse  af  Oldtidens, 
og  han  har  da  ogsaa  vist  dette  i flere  mindre  Bladartikler  og  navnlig  i 
en  i ovennævnte  Serie  udgiven  lille  Bog  „Fra  Dalmatien44,  hvori  han 
fængslende  fortæller  om,  hvad  man  i dette  Land  kan  lære  om  Overgangs- 
tiden. Professor  Heibergs  nyeste  Gave  til  os  paa  dette  Omraade  er  en 


Digitized  by  L^ooQle 


J.  L.  Heiberg:  Italien 


753 


kæmpestor  Bog  (570  Kvartsider  med  584  Illustrationer),  som  han  kalder 
* Italien.  Spredte  Studier  og  Rejseskitser4*.  Bogen  indeholder  en  Ind- 
ledning om  Italien  som  Turistland,  tre  Rejseskitser  fra  Italien  som  (mid- 
delalderligt!) Kunstland  og  een  „spredt  Studie44  om  St.  Georg.  Dermed 
fyldes  91  af  de  570  Sider,  og  i denne  lille,  med  Rette  lovpriste,  Rejse- 
bog opfyldes  det  Løfte,  som  Titelbladet  giver.  I den  muntre  og  uskyldige 
Rejsebeskrivelse  har  Profes^pr  Heiberg  imidlertid  indsmuglet  en  stor  Bog, 
der  handler  om  ganske  andre  Ting,  8 store  indholdsbugnende  Afhand- 
linger, der  tilsammen  danner  en  omtrent  fuldstændig  italiensk  Kunsthistorie 
(for  Middelalderen !),  aabenbart  i det  Haab,  at  dette  Værk,  hvorom  Titel- 
bladet ikke  mæler  et  Ord,  skal  glide  ned  sammen  med  Rejsebogen. 
Naturligvis  er  dette  Indskud  det  værdifuldeste  i Bogen,  og  det  maa  være 
Anmelderen  tilladt  udelukkende  at  dvæle  ved  dette. 

Professor  Heiberg  udelader  med  Rette  den  oldkristelige  Kunst,  der 
aldrig  burde  behandles  adskilt  fra  Oldtidens,  og  begynder  i det  5teAarh. 
(„Den  byzantinske  Kunst  i Italien44)  med  de  store  germanske  Invasioner, 
der  gjorde  Ende  paa  det  vest-romerske  Rige,  og  hvor  man  snarest  skulde 
vente  et  Knæk  i den  antikke  Kunsts  Udvikling.  Naar  det  ikke  indtraadte, 
laa  det,  efter  Forfatterens  Fremstilling,  mindre  i den  vestlige  Kunsts  Livs- 
kraft end  i den  østliges  gunstigere  Livsvilkaar  i det  stadig  bestaaende 
østromerske  Rige.  Denne  Antagelse  bekræftes  ved,  at  Italiens  daværende 
Kunstcentrer  var  Ravenna  og  Venedig,  og  Forfatteren  gør  med  stor  Klarhed 
rede  for  de  politiske  og  kommerdale  Forhold,  der  betingede  netop  disse 
Egnes  levende  Forbindelse  med  Byzanz,  der  har  sat  tydelige  Spor  i deres 
Kunst  (græske  Bygningsformer,  græsk  Ornamentik  og  Teknik,  græske 
Emner  og  Indskrifter  etc.).  Kontraprøven  gøres  med  Kunsten  i Rom, 
der  netop  i den  Tid,  hvor  Billedkunsten  i det  byzantinske  Moderland 
under  den  endeløse  Billedstrid  gik  sin  Undergang  i Møde,  viser  en  vold- 
som Tilbagegang,  medens  den  atter  hæver  sig  samtidig  med  „Renæs- 
sancen8 i Byzanz.  Baade  for  Østitaliens  og  Roms  Vedkommende  doku- 
menteres den  italienske  Kunsts  Svaghed  ved  Beretninger  om  gentagne 
Indkaldelser  af  græske  Kunstnere.  Kun  i Rom,  Ravenna  og  Venedig 
lader  der  sig  give  noget,  der  ligner  en  historisk  Fremstilling  af  Italiens 
byzantiniserende  Kunst,  men  Forfatteren  har  eftersporet  den,  overalt  hvor 
den  findes,  og  sammenstiller  et  rigt,  selvundersøgt  Materiale,  der  vel  er 
meget  spredt,  baade  hvad  Alder  og  hvad  Sted  angaar,  men  overalt  vidner 
om  Sammenhængen  med  Østens  overlegnere  Kunst.  De  næste  Kapitler 
behandler  Kunsten  under  de  to  sidste  germanske  Invasioner,  Longobar- 
dernes i Norden  og  Normannernes  i Syden.  Begge  Steder  var  de  kulturelle, 
specielt  de  litterære  Forhold  paa  Grund  af  særlige  politiske  Konstellationer 
saadanne,  at  de  maatte  faa  stor  Indflydelse  paa  Kunsten,  og  Forfatteren 
dvæler  med  stor  Forkærlighed  og  Sagkundskab  ved  den  Baggrund,  hvor- 
paa  den  longobardiske  og  normanniske  Kunst  udvikler  sig.  Medens  den 
longobardiske,  der  i det  hele  er  noget  ældre,  selv  i gunstigste  Tilfælde 
kun  har  tilført  Italiens  Kunst  forsvindende  lidt  nyt  og  væsentlig  maa 
betragtes  som  en  paa  Italiensk  Grund  udviklet,  særlig  i det  ornamentale 
original,  Lokalstil,  er  det  anderledes  med  Normannernes.  Den  højtudviklede 
syditalienske  Middelalderkunst,  der  — for  os  i hvert  Fald  — først  under 


Digitized  by  L^ooQle 


754 


J.L.  Heiberg:  Italien 


Normannerne  antager  fast  Form,  skildres  i tre  store  Kapitler  om  , Nor- 
mannerne „Hohenstaufeme*  og  „Gotikens  Indtrængen*.  Her  mødes 
Indflydelsen  fra  Byzanz,  i sin  rigeste  og  mest  gennemgribende  Skikkelse, 
med  nordfransk  Kirkestil  (Facadetaarne)  og  de  sicilianske  Araberes  De- 
koration (geometriske  Mønstre,  Stalaktithvælving,  Spidsbuer  etc.)  til  et  nyt 
Hele  af  en  ganske  ejendommelig  Stil.  Den  dobbelte  Indflydelse  fra  By- 
zantinere  og  Arabere  fremkaldte  desuden  vjd  Sydens  Hoffer  et  ivrigt 
Studium  af  græsk  Litteratur,  især  Naturvidenskab,  der  gik  Side  om  Side 
med  en  fornyet  Dyrkelse  af  antik  Kunst  paa  første  Haand  uden  Byzanz 
som  Mellemled.  Dette  „ mislykkede  Renæssancetilløb*  har  baade  i Arki- 
tektur og  Billedkunst  efterladt  skønne  og  mærkelige  Spor  paa  mange 
Steder  i Syden,  og  synes  ogsaa  at  have  virket  i Mellemitalien.  Der  kan 
næppe  være  Tvivl  om,  at  de  romerske  Mosaikmestres  pragtfulde  antiki- 
serende Klostergaarde  og  den  ioniske  Søjlehal  foran  Kirken  i Civita  Ca- 
stellana  (behandlede  i Kapitlet  „Gosmaterne*)  er  en  sidste,  ædel  Frugt 
af  denne  „Renæssance*.  Forfatteren  (og  mange  andre)  er  endvidere 
tilbøjelig  til  at  henføre  det  mærkelige  Renæssancetilløb  (Niccolo  Pisano), 
der  ogsaa  i Toscana  gaar  umiddelbart  forud  for  Gotikken,  til  syditaliensk 
Indflydelse  (Kapitlet  „Middelalderlig  Sculptur*),  og  fremhæver,  at  Fæno- 
menet i Toscana  er  ret  isoleret,  medens  det  i Syden  støttes  af  en  alsidig 
Renæssancebevægelse.  Alle  tre  Steder  standses  denne  Kunststil  brat  ved 
Indførelsen  af  den  fuldtfærdige  franske  Gotik.  Her  har  vi  første  Gang  et 
afgørende  Brud  i den  europæiske  Kunsts  Udvikling:  Med  Gotikkens  Ind- 
trængen begynder  et  helt  nyt  Afsnit  af  den  italienske  Kunsthistorie,  og 
det  er  derfor  ganske  naturligt,  at  Professor  Heiberg  afslutter  sin  Kunst- 
historie her.  Han  begynder  — som  sædvanlig  med  udførlig  Skildring  af 
den  historiske  og  kulturelle  Baggrund  — med  at  fortælle  om  dens  Ind- 
trængen i Syditalien,  men  giver  derefter  en  supplerende  Oversigt  over 
dens  Optræden  i det  øvrige  Italien,  og  endelig  — i Kapitlerne  om  „Middel- 
alderlig Skulptur*  og  om  „Gosmaterne*  — behandler  han  dens  Erobring 
af  Plastikken.  Bogens  sidiste  Afsnit  („Kirkedøre  og  Kirkegulve*)  giver 
som  et  Suplement  en  Fremstilling  af  den  byzantinske  Kunsts  Indflydelse  i 
Italien  paa  et  mere  specielt  Omraade. 

Denne  summariske  Oversigt  over  Indholdet  af  Professor  Heibergs 
Kunsthistorie  viser  forhaabentlig,  at  her  aldeles  ikke  er  Tale  om  „spredte 
Studier*,  og  at  her  er  en  Lejlighed,  som  ingen  bør  forsømme,  til  at 
gøre  sig  bekendt  med  store  og  vanskeligt  tilgængelige  Omraader  af  Kunst- 
historien, der  er  ganske  nødvendige  til  Forstaaelsen  af  de  lysere  Perioder 
af  Kunsten,  for  hvilke  der  for  Tiden  — efter  Sigende  — hersker  saa 
stor  Interesse  herhjemme.  Bogen  er  ikke  skrevet  af  en  Kunsthistoriker 
og  ikke  for  Kunsthistorikere,  men  for  kunstinteresserede,  og  Forfatteren 
fremhæver  selv  i sin  Fortale,  at  „den  er  skrevet  ud  fra  filologisk-histo- 
riske,  ikke  ud  fra  kunstæstetiske,  Synspunkter.  “ Dette  betyder  naturligvis 
ikke,  at  Kunsthistorie  er  mindre  eksakt  Videnskab  end  Filologi  eller  Hi- 
storie, men  at  Forfatteren  kun  behersker  de  Underafdelinger  af  Kunst- 
historien, som  benytter  Metoder,  der  er  beslægtede  med  hans  egen  Viden- 
skabs, nemlig  Behandlingen  af  de  skriftlige  Kilder  til  Kundskab  om  Kunstens 
Kronologi  og  Sammenligningen  mellem  den  fortællende  Figurkunst  og 


Digitized  by 


Google 


J.  L.  Heiberg:  Italien 


755 


de  litterære  Kilder,  hvoraf  den  har  øst.  Hvilket  Arbejde  Forfatteren  her 
har  ydet  for  en  fremmed  Videnskab,  kan  man  bedst  se  i de  23  tæt 
trykte  Sider  Anmærkninger,  der  ledsager  Bogen,  og  som  næsten  ude- 
lukkende indeholder  af  ham  selv  efter  Originalerne  afskrevne  Indskrifter, 
mest  med  Datumangivelser  for  vigtige  Kunstværker,  et  Arbejde,  som  Pro- 
fessor Heiberg  sikkert  har  flere  Betingelser  for  end  nogen  Kunsthistoriker. 
Ogsaa  til  Tydningen  af  Middelalderens  ofte  meget  dunkle  Billedkunst  findes 
mange  smukke  Bidrag,  f.  Eks.  den  slaaende  Paa visning  af  at  Reliefferne  paa 
S.  Salvatore  i Lucca  ikke  forestiller  Kongesønnens  Bryllup,  men  Scener 
af  Legenden  om  S.  Nicola  di  Bari,  hvis  Fremstilling  selv  i de  mindste 
Detailler  stemmer  med  Relieffet  (p.  381  f.).  Et  andet  Punkt,  hvor  en 
filologisk  skolet  Forsker  kan  arbejde  videnskabdigt  paa  kunsthistorisk 
Gebet,  er  den  misforstaaede  Efterligning.  Et  Eksempel  blandt  mange  vil 
vise  Metoden : Domkirkeportalen  i Ferrara  og  den  paa  St  Zeno  i Verona 
er  hinanden  saa  lige,  at  Uafhængighed  er  utænkelig ; i Ferrara  er  Konge- 
tilbedelsen fordelt  under  to  Rundbuer,  hvorved  de  to  af  Kongerne  kommer 
til  at  staa  for  sig;  i Verona  mangler  Rundbuerne,  men  de  to  Konger 
staar  dog  for  sig;  dermed  er  der  vundet  et  stærkt  Indicium  forFerrara- 
portalens  højere  Alder  (p.  415).  Paa  ganske  lignende  Maade  afgør  Filo- 
logen, hvilket  af  to  ensartede  Steder  hos  Homer  eller  i Evangelierne,  der 
er  oprindeligst,  men  derfor  bliver  Metoden  ikke  særlig  filologisk;  man 
kunde  med  samme  Ret  tale  om  kunsthistorisk  Homerinterpretation. 

Bestemmelsen  af  Kunstværkernes  Alder  efter  Skriftkilder  og  af  Kunst- 
nerens Stilling  til  hans  opgivne  Emne  er  imidlertid  kun  Forundersøgelser 
for  Kunsthistorikeren.  Med  en  grov  Skematisering  kan  man  betegne  det 
som  hans  Hovedopgave  stilkritisk  at  paapege  de  Træk,  der  er  Særeje  for 
hver  enkelt  mer  eller  mindre  bestemt  afgrænset  Tidsperiode  (f.  Eks.  Go- 
tikken, og  indenfor  denne  igen  for  de  enkelte  kunstgeografiske  Omraader 
(f.  Eks.  Siena),  og  atter  indenfor  disse  for  de  enkelte  Kunstnergrupper  og 
Kunstnere  (f.  Eks.  Duccio).  Naar  Professor  Heiberg  kun  i ringe  Grad 
beskæftiger  sig  med  Stilkritik  og  Stilkarakteristik  (mest  i Kapitlerne 
* Longobarderne “ og  „ Normannerne*),  er  det  nu  ikke  blot  en  naturlig 
Følge  af,  at  han  paa  dette  Omraade  er  Lægmand,  men  det  beror  meget 
paa  den  Periode  i Kunsten,  han  behandler.  De  sparsomt  og  ofte  yderst 
slet  bevarede  Kunstværker  er  sjældent  daterede  og  i saa  Fald  ofte  geo- 
grafisk saa  adsplittede,  at  der  ikke  lader  sig  etablere  nogen  Forbindelse. 
Dertil  kommer,  at  Udviklingen  ikke  er  ensartet,  men  i Begyndelsen  af 
Middelalderen  decideret  nedadgaaende  (tydeligst  i Ravenna),  uden  at 
man  med  nogen  Tilnærmelse  kan  afgøre,  naar  den  atter  begynder  at 
gaa  opad.  Det  værste  er  imidlertid,  at  samtidige  og  nære  Kunstværker 
kan  være  af  helt  forskellig  Stil,  ja  selv  Teknik.  Dette  maa  ofte 
forklares  ved  Antagelsen  af  udenlandske  Kunstnere , men  da  denne 
Ujævnhed  endog  optræder  hos  samme  Kunstner  (cf.  p.  414),  kan  man 
ikke  komme  uden  om,  at  * Kunstnerne*  mange  Gange  — i Stedet 
for  som  i Kunstens  lysere  Tider  at  arbejde  med  bestemt  Skole  og 
i bestemt  Stil  — nøjes  med  mer  eller  mindre  slavisk  at  afkopiere  vidt 
forskellige  Forbilleder,  der  rent  tilfældigt  er  kommet  dem  i Hænde. 
Et  yderligere  Bevis  paa  Middelalderkunstens  Stilsvaghed  er  dens  lige  saa 


Digitized  by 


Google 


756 


J.  L.  Heiberg:  Italien 


omfattende  som  uforknytte  Anvendelse  af  Brudstykker  fra  tidligere  Stil- 
perioders Kunstværker.  Det  er  ogsaa  betegnende,  at  man  trods  de  mange 
Kunstnemavne  i Professor  Heibergs  Bog  har  ondt  ved  at  fastholde  en 
eneste  Kunstnerindividualitet.  Middelalderen  har  en  meget  indviklet  og 
interessant  Kunsthistorie,  men  den  har  ikke  megen  Kunst.  Alt  dette 
bliver  med  et  Slag  anderledes  ved  Gotikkens  Indtrængen,  og  naar  Julius 
Lange  kaldte  den  italienske  Kunst  for  Menneskeaandens  Kalifomien, 
tænkte  han  paa  den  Kunst,  der  begynder  med  Gotiken.  Under  saa- 
danne  Forhold  forstaar  man,  at  den  stilkritiske  Behandling  af  Middel- 
alderkunsten bereder  selv  Fagmænd  næsten  uovervindelige  Vanskeligheder. 
Saa  meget  mere  vil  de  mange  udenforstaaende,  der  — efter  Sigende  — 
tørster  efter  kunsthistorisk  Belæring,  være  Professor  Heiberg  taknemme- 
lige, fordi  han  med  sit  enestaaende  Monumentkendskab  og  med  sin  smit- 
tende Kærlighed  til  Middelalderkunsten  har  givet  os  en  saa  rig  Række 
Billeder  af  dens  sikrest  daterede  og  kunsthistorisk  vigtigste  Mindesmærker 
og  forklaret  dem  i en  meget  omhyggelig  og  ved  sin  personlige  Varme 
stærkt  fængslende  Tekst,  der  med  klog  Begrænsning  indskrænker  sig  til 
i store  Linjer  at  skitsere  den  kunsthistoriske  Udvikling,  som  kan  forfølges 
selv  i den  førgotiske  Tids  Kaos. 

Medens  Kunstværkets  Indhold  har  Betydning  og  dets  Stil  eminent 
Betydning  for  Kunsthistorien,  ligger  dets  Værdi  og  det  Indtryk,  det  gør 
paa  vore  Følelser,  ganske  udenfor  denne  Videnskab,  og  Professor  Hei- 
berg er  da  heldigvis  ogsaa  meget  maadeholdende  paa  dette  Punkt.  Hans 
Forkærlighed  for  Middelalderkunsten  skyldes,  som  allerede  fremhævet, 
ikke  udelukkende  vor  Tids  syge  Smag  for  det  barnlige  (oftest  desværre 
det  barnagtige)  i Kunsten1),  og  selvom  den  er  umiskendelig,  giver  den 
sig  intet  Sted  Udslag  i lange  lyriske  Udskejelser.  Værre  er  det,  at  en 
forudsætningsløs  Læser  let  kan  tro,  at  Forfatteren  betragter  Italiens  Kunst 
efter  Duccio  som  en  sørgelig  Decadence.  Selvom  dette  nu  ikke  er  Til- 
fældet, kan  ingen  være  blind  for,  at  vi  her  har  en  Ensidighed,  der  ikke 
tager  i Betænkning  at  forkaste  hele  Stilperioder  som  Gotik  og  Barok, 
skønt  det  a priori  er  usandsynligt,  at  disse  langvarige  og  teknisk  højt 
staaende  Perioder  skulde  have  frembragt  mindre  af  god  Kunst  end  Mid- 
delalder og  Renaissance.  Professor  Heibergs  Angreb  paa  Gotikken  er 
saa  hyppige  og  voldsomme  (og  umotiverede),  at  selv  Læsere,  der  (som 
Anmelderen)  er  tilbøjelige  til  at  se  med  uvenlige  Øjne  paa  denne  Tids 
Kunst,  gennem  Læsningen  af  hans  Bog  føres  til  at  yde  den  Retfærdighed 
og  bøje  sig  beundrende  for  dens  Storhed. 


l)  Man  mindes  et  berømt  Ord  af  Studniczka:  „Den  græske  Kunsts  Deka- 
dence, fra  Phidias  og  nedefter,  interesserer  mig  ikke  synderlig.* 

Ove  Jørgensen 


Digitized  by  L^ooQle 


Cornell  Unlversity  Library 

PS  2386.M69 

Hvaljagt,  efter  Moby  Dick..: 


3 1924  022  032  381 


Mlr 


i 


ii 


M 


i 


m 

m 


i 


* 


AliDVEDEL  ^ 


OKTOBER  1904 


%,  <v 


* 


KARL  LARSEN  C.  LAMBEK 

Vilhelm  Møller  Om  Meninger*  Dannele*  og  Brug 


NIELS  MØLLER  HERMAN  MELVILLE 

Herman  Melville  __ 


A.  HAUG 
Det  nor*ke  SamJIngapart! 

C.  G.  ROSENØRN  OVE  JØRGENSEN  i 

Fra  Gemmel-Jepan  Dekorativ  Billedkunrt  Æ 

nL  Fordummelt« 


- ^ 
li  si  * 


s 


vV’\l 


Br 


m 


AVI  nFNnALSKE  BOG 


•Kit) 





Digitized  by 


Google 


VILHELM  MØLLER 


Gang,  jeg  traf  Vilhelm  Møller,  var  en  Soramer- 
1879  paa  Klampenborg  Station.  Herman 
forestillede  mig  for  ham. 
en  kun  tre  og  trediveaarigeMand  gjorde  et  meget 
Indtryk  paa  mig.  Dette  skyldtes  ikke  blot 
egne  nitten  Aar  og  Bevidstheden  om  den 
litterære  Fort  id,  som  allerede  dengang  laa  bag  ham,  men  ogsaa 
noget  ejendommeligt  i Møllers  Udseende  og  Væsen. 

Vilhelm  Møller  var  meget  smuk.  Høj  og  velskabt,  tilpas  svær, 
med  en  fin,  fyldig  Haand  og  de  nydeligste  Fødder,  gik  han  lang- 
somt og  holdt  Hovedet,  med  det  tidligt  næsten  sølvgraa  Haar, 
aandfuldt  løftet.  Hans  Øjne  var  straalende  blaa,  Smilet  under  den 
korte  Moustache  vindende  blødt,  Stemmen  behageligt  sagte. 

Paa  hin  Sommerdag  skred  han,  stateligt  rolig,  hen  ad  Jern- 
baneperronen, ind  i hele  Sværmen  af  Landliggere,  med  Herman 
Bang  ved  sin  Side.  Bang  var  saa  lille,  sort  som  et  Kul,  uafladeligt 
agtpaagivende,  tindrende  urolig;  større  Modsætninger  end  de  to 
kunde  daarlig  tænkes;  de  stod  dengang  hinanden  meget  nær.  Vil- 
helm Møller  havde  netop,  Aaret  forinden,  „opdaget  den  lille  Bang “ 
— for  at  bruge  en  Vending,  som  var  gængs  blandt  Møllers 
Venner. 

Vilhelm  Møller  var  en  sikker  Talentets  Opdager.  Han  skim- 
tede dets  Guld  selv  imellem  mange  Slagger.  Som  han  øjeblikkeligt 
tog  sig  varmt  af  den  unge  Marinemaler  Drachmann,  der  kom  til 
ham  med  nogle  Digte,  og  som  han  fik  J.  P.  Jacobsen  til  at  fuld- 
ende sin  første  Novelle  „Mogens*,  havde  han  nu  hjulpet  Herman 

Tilskueren  1904  48 


Digitized  by  L^ooQle 


758 


Vilhelm  Møller 


Bang.  Drachmann  og  Jacobsen  debuterede  i Møllers  „Nyt  dansk 
Maanedsskrift*,  det  var  i hans  „Nutiden*  at  Bang  fik  offentlig- 
gjort sine  første  Skildringer  fra  Selskabslivet,  der  forargede  Køben- 
havnerne, men  aabenbarede  en  væsentlig  Side  af  den  siden  saa 
navnkundige  Forfatters  Kunst. 

Vilhelm  Møller  var  den  fødte  Redaktør.  Det  syntes  allerede 
udtrykt  i det  lyttende,  skønnende,  vragende  i hans  hele  Holdning. 
Ingen  kunde  høre  etter  som  han.  Jeg  ser  ham  levende  for  mig: 
lænet  tilbage  i sin  Stol,  med  Cigaren  i Haanden,  nikkende  let 
med  Hovedet,  medens  de  kloge  og  venlige  Øjne  fulgte  den  talende. 

Med  at  samle,  redigere  og  fremføre  for  Publikum  havde  han 
været  beskæftiget  fra  sin  pure  Ungdom.  Den  af  tidligere  Tids 
æstetiske  Kritik  ret  forkætrede  Carl  Bagger  gravede  han  op  af 
gamle  Udgaver  og  Aviser,  redigerede  og  indledede,  som  ganske 
ung  Student,  hans  samlede  Skrifter.  Derefter  fulgte  Pioneren  for 
„Det  nittende  Aarhundrede*,  det  ungdommelige  og  dristige  „Nyt 
dansk  Maanedsskrift11,  der  æstetisk,  religiøst,  socialt  ledte  en  bru- 
sende Bølge  fra  den  store  Verden  ind  over  vore  Strande  og  gjorde 
det  med  et  Aktualitetens  Spil  og  Liv,  som  virkede  blændende.  Paa 
den  Tid,  jeg  lærte  Møller  at  kende,  redigerede  han  „Nutiden*,  et 
i mange  Retninger  højst  mærkværdigt,  illustreret  Ugeblad,  der  ofte 
kæmpede  med  store  Vanskeligheder,  men  dog  blev  holdt  gaaende 
i tretten  Aar  og  faktisk  har  været  førende  i den  Udvikling  op 
imod  Dagens  og  Øjeblikkets  Emner,  som  karakteriserer  vor  nu- 
tidige illustrerede  Ugepresse. 

Senere  føjede  Møller  til  sine  Redaktionsforetagender  „Norden* 
og  „Juleroser*.  Særlig  det  sidste  omfattede  han  i mange  Aar  med 
stor  Interesse,  og  det  lykkedes  ham  at  konsolidere  det  som  et 
kunstnerisk  og  litterært  anseligt,  populært  Julehæfte,  der  igennem 
Repræsentationen  af  alle  tre  nordiske  Lande  bar  sin  lille  Sten  til 
praktisk  aandelig  Skandinavisme.  Med  hele  sin  stilfærdige  Sikkerhed 
smilede  han  ad  Paastandene  om,  at  „Juleroser*  skadede  Salget  af 
den  egentlige  Litteratur;  nøje  kendt  med  Vanerne  hos  den  Befolk- 
ning, der  ligger  udenfor  de  faa  litterært  interesserede  Hjem,  hæv- 
dede han  bestandig,  at  „Roserne*  tværtimod  udførte  en  Mission 
ved  at  feje  meget  af  det  billigere  Galanteri-Juleskrammel  væk  og 
derved  bane  Vejen  for  aandelige  Værdier.  Udviklingen  med  den 
parallelle  Stigning  af  Julerosesalget  og  Salget  af  Boglitteratur  har 
givet  den  klartseende  Mand  Ret. 

Naar  det,  til  Trods  for  Møllers  fremragende  Evner  som  Re- 


Digitized  by  LjOOQle 


Vilhelm  Møller 


759 


daktør,  stundom  kunde  gaa  galt  med  hvad  han  redigerede,  laa  en 
ikke  uvæsentlig  Grund  deri,  at  Forholdene  ofte  tvang  ham  til  alt 
for  meget  Arbejde  som  Journalist  i sine  egne  Foretagender.  Jour- 
nalisten Vilhelm  Møller  var  baade  for  langsom  i Vendingen  og 
hyppigt  sær  og  docerende.  Han,  som  hele  hans  Slægtled,  havde 
svoret  til  den  Fane,  paa  hvilken  J.  P.  Jacobsen  skrev  Ordene: 
Lys  over  Landet  — det  er  det,  vi  vil!  men  Møller  tog  ikke  altid 
selv  lethændet  nok  paa  de  populære  Former  for  dette  Kulturar- 
bejde, der  interesserede  ham  saa  levende. 

Thi  Oplysningsmand  — det  var  det,  han  var! 

Fortræffeligt  passede  dette  til  en  saa  afgjort  medfølende  Natur 
som  Vilhelm  Møller.  Han  manglede  netop  den  ægte  producerende 
Aands  ubevidste  Egoisme,  der,  tværs  igennem  al  Sympati  for  Men- 
nesker og  menneskeligt,  fastholder  et  bestemt  Maal  for  just  sine 
Evner.  Han  savnede  den  Begrænsningens  Kunst,  de  Talentets 
Skyklapper,  som  er  nødvendige  for  at  kunne  skabe,  hans  originale 
Planer  og  Ideer  svømmede  ud,  i sine  Tankers  rige  Strøm  fandt 
han  ikke  det  faste  Punkt,  hvorom  de  kunstnerisk  kunde  krystal- 
liseres. 

Vilhelm  Møller  blev  aldrig  den  Digter,  han  havde  drømt  om, 
heller  ikke  den  store  Kritiker,  som  han  gjorde  udmærkede  Tilløb 
til  i mangfoldige  spredte  Afhandlinger,  blandt  hvilke  „Tilskueren* s 
Læsere  særlig  vil  mindes  hans  kundskabsrige  og  æggende  Kritiker 
af  Skuespil  og  Teater. 

Der  manglede  ham  ogsaa  Modet,  som  er  det  skabende  Talents 
Naadegave.  Han  var  altfor  bange  for  at  gøre  Fejl,  kendte  ikke  den 
Lukken  Øjnene  til  for  Vanskeligheder,  som  i Virkeligheden  betyder, 
at  man  har  den  faste  Vilje  til  at  overvinde  dem. 

Aar  igennem  syslede  han  med  stort  anlagte  Planer  til  Ar- 
bejder om  Holberg,  Johannes  Ewald,  Henrik  Ibsen,  samlede  ogsaa 
Materiale  til  et  udtømmende  Værk  om  J.  P.  Jacobsen.  Ingen 
skulde  synes  at  sidde  inde  med  bedre  Betingelser  for  at  skildre 
den  store  Digter.  Hans  Belæsthed  var  i det  hele  taget  overordent- 
lig og  indenfor  den  Kulturperiode,  som  Jacobsen  tilhørte,  vistnok 
enestaaende,  den  omfattede  ikke  blot  æstetisk  Litteratur,  men 
strakte  sig  vidt  ud  over  de  forskellige  Aandens  Felter,  hvortil 
Kendskab  var  nødvendigt  for  at  kunne  forklare  Jacobsens  Fæno- 
men. Og  Digteren  havde  fra  sin  tidligste  Ungdom  været  Vilhelm 
Møllers  intime  Ven,  næsten  skrevet  sine  første  Ting  under  hans 
Øjne  og  stod  i sin  sidste  Tid  ham  af  alle  nærmest.  Møller  havde 

4«* 


Digitized  by  L^ooQle 


760 


Vilhelm  Møller 


ogsaa  udgivet  hans  samlede  Værker  og  — sammen  med  Edv. 
Brandes  — de  efterladte  Skrifter. 

En  Dag,  da  jeg  spurgte  Møller,  hvordan  det  dog  nu  gik  med 
Arbejdet,  gav  han  sig  til  at  udvikle  en  hel  Del  om  dets  Plan  og 
kom  nøje  ind  paa  en  vigtig  Side  af  J.  P.  Jacobsens  Følelsesliv. 

»Det  er  jo  da  ganske  fortræffeligt!”  udbrød  jeg.  , 

»Jo,  men  ser  De,  Larsen,  forstaar  De,  jeg  mener  ...  jeg 
skal  sige  Dem  — det  kunde  jo  alligevel  være  forkert.  Og  jeg 
véd,  at  et  andet  Menneske,  hvis  Fortrolighed  jeg  aldrig  vinder, 
sidder  inde  med  en  Række  Jacobsenske  Breve,  som  muligvis  om- 
styrter hele  min  Hypotese.* 

Paa  saa  kleinmodige  Betænkeligheder  strandede,  til  alle  hans 
Venners  Ærgrelse  og  Sorg,  det  hele  Værk. 

En  Natur  af  denne  Art,  og  som  tillige  havde  Vilhelm  Møllers 
udviklede  Sprogsans,  maatte  være  en  fortræffelig  Oversætter.  Her 
havde  jo  en  anden  gjort  det  personlig  riskante  Arbejde,  nu  gjaldt 
det  om  at  kunne  føle  efter,  føle  med.  Vilhelm  Møller  har  da 
ogsaa  i sin  Oversættelse  af  Turgénjew’s  Romaner  og  Noveller 
frembragt  et  Stykke  virkelig  ejendommelig  dansk  Prosa,  der  var 
af  stor  Virkning  paa  os  unge  dengang.  Gustav  Esmann,  der  saa 
hurtigt  skulde  følge  Møller  i Graven,  vidnede  ved  hans  Død  smukt 
herom,  i Erindring  om  den  Tid,  »da  jeg  nærede  friskere  Interesse 
for  Litteratur,  end  jeg  gør  nu“,  som  det  — vemodigt  betegnende 
— hed  i hans  Linier. 

Som  Oversætter  var  Vilhelm  Møller  en  vagtsom  Vedet,  der, 
med  Navn  og  uden  Navn,  i Bøger  og  i de  forskelligste  Tidsskrifter  og 
Blade,  først  har  indført  mange  nu  vel  kendte  udenlandske  Navne. 

Hertil  blev  han  ledet  af  sin  ustandselige  og  ivrige  Læsning, 
der  var  Udtryk  for  en  brændende  Trang  til  at  føle  Litteraturens 
Pulsslag  paa  alle  Omraader.  Hans  uheldig  betitlede,  noget  søgt 
populære,  men  i mange  Enkeltheder  originale  »Verdenslitteraturens 
Perler*  hører  til  Vidnesbyrdene  herom. 

Han  var  en  virkelig  Litteraturven  og  i Ordets  gode  gammel- 
dags Betydning  en  Litterat. 

Allerinderst  i ham  boede  en  sværmerisk  Tilbeder  af  litterær 
Kunst  i snæver  Forstand.  Naar  man  i sin  Tid  havde  siddet  og 
snakket  en  halv  Nat  med  Vilhelm  Møller  i hans  store  Arbejds- 
værelse, der  var  Bogreol  ved  Bogreol  og  Borde,  overfyldte  af 
Bøger  og  Manuskripter,  kunde  han  rejse  sig,  tage  en  Bog  ned  og 
læse  op  af  Digte  eller  Prosastykker,  der  syntes  ham  i Klang  og 


Digitized  by  L^ooQle 


Vilhelm  Møller 


761 


Tone,  i fint  afstemt  Ordvalg,  naturligt  Fald  at  være  ypperlig  Sprog- 
kunst. Ja,  det  kunde  endog  — meget  sent  paa  Natten  — 
hænde,  at  han  listede  frem  af  Skrivebordsskuffen  egne  — hyppigst 
ufuldførte  — Forsøg,  i hvilke  han  havde  kæmpet  sin  ofte  meget 
haarde  Kamp  med  Sproget. 

Ved  en  Lejlighed  engang  sagde  Ernst  Bojesen,  at  Vilhelm 
Møller  kunde  være  blevet  en  glimrende  Forlægger.  Det  er  for  saa 
vidt  sikkert  rigtigt,  som  Møller  havde  Interesse,  ikke  blot  for 
Litteraturen  i Bøger,  men  for  Bogen  som  Bog.  Det  morede  ham 
og  han  forstod  sig  paa  at  udtænke  Bøger,  „lave*  Bøger,  skabe 
Salgsmuligheder  for  Bøger,  han  holdt  af  at  følge  deres  Skæbne, 
fra  de  forlod  Forfatterens  Pen,  til  de,  efter  et  mere  eller  mindre 
omtumlet  Liv  blandt  Publikum,  faldt  til  Ro  i Biblioteker.  Gennem 
sin  omfattende  Publicistvirksomhed  var  han  traadt  i Forbindelse 
med  et  stort  Antal  Udgivere,  Forlæggere,  Reproducenter  og  har 
ved  mange  gode  Vink  og  Raad  haft  en  ikke  ubetydelig  Ind- 
flydelse paa  den  nyere  Tids  Udvikling  inden  for  vort  Bogmarked. 

Indirekte  maa  hans  Indflydelse  her,  som  paa  saa  mange  Om- 
raader,  kaldes.  Raadgivende  var  han  altid  mere  end  handlende. 
Men  han  var  en  Raadgiver  som  kun  faa.  Dette  er  bleven  frem- 
hævet fra  alle  Sider  i Anledning  af  hans  Virksomhed  som  Teater- 
censor ; men  det  gjaldt  i langt  videre  Udstrækning,  for  hans  Venner 
lige  til  det  mest  personlige,  og  i al  hans  Redebonhed  og  Omtanke 
var  der  et  Hjertelag,  som  gjorde  Hjælpen  dobbelt  kær  og  aldrig 
paatrængende.  At  bistaa  havde  ligget  til  hans  Væsen  fra  de  yngste 
Dage,  det  udvikledes  med  Aarene  mere  og  mere  gennem  den  milde 
Resignation,  som  blev  noget  af  hans  Livs  Udbytte. 

Med  Hensyn  til  Erkendelsen  af  den  Indsats  i vort  aandelige 
Liv,  som  var  hans  med  Rette,  nærede  han  ingen  Bekymring.  Han 
var  overlegent  fri  for  personlig  Forfængelighed,  havde,  til  sit  eget 
Brug,  en  klar  Vurdering  af  sig  selv  og  vidste,  som  han  sidste  Jul 
skrev  i et  Brev  til  mig,  at  „man  bør  jo  egentlig  aldrig  hænge  sig 
i det,  der  ikke  er,  men  altid  være  taknemmelig  for  det,  der  er*. 

I det  Liv,  som  fra  Halvfjerdserne  gennem  Bøger,  Tidsskrifter, 
Blade  og  Boghandel  har  udviklet  sig  herhjemme,  spillede  Vilhelm 
Møller  en  nævneværdig  Rolle  og  fortjener  han  at  blive  erindret 
med  Taknemmelighed. 

Karl  Larsen 


Digitized  by  L^ooQle 


OM  MENINGERS  DANNELSE  OG  BRUG 


I 


5 et  er  vistnok  de  færreste,  der  har  forestillet  sig, 
hvor  vidtløftig  den  Proces  er,  som  i daglig  Tale 
kaldes:  at  danne  sig  en  Mening.  For  nogle  gaar 
det  ganske  vist  rask  fra  Haanden,  men  saa  bliver 
i Regelen  ogsaa  Resultatet  derefter.  De  allerfleste 
Sager  er,  naar  de  skal  ses  ordentlig  efter,  indvik- 
lede, og  man  kan  ikke  én,  to,  tre  tage  Stilling  til  dem,  hvis  man 
da  overhovedet  har  naaet  en  saadan  aandelig  Modenhed,  at  de 
Ting,  man  siger  eller  gør,  har  sjælelig  Rodfæstelse.  For  den  der 
føler  enhver  af  sine  Meninger  som  en  aandelig  Holdning,  lige  saa 
plastisk  og  rig  paa  Konturer  som  de  udtryksfuldeste  Legemsstillin- 
ger, vil  det  simpelt  hen  være  umuligt  at  snappe  sig  Meninger  til, 
ligesom  Svalen  snapper  Fluer  i Flugten. 

Der  er  to  Hovedmaader  for  Meningsdannelse.  Typisk  for  den 
ene  Maade  er  Lovforslaget,  hvorom  der  skal  stemmes:  der  peges 
paa  en  bestemt  Sag,  et  bestemt  Forhold,  og  der  spørges,  om  der 
skal  gøres  noget  ved  den  Sag  og  da  hvad;  visse  Veje  og  Midler 
opstilles.  Under  alt  dette  er  det  bestandig  bestemte  saglige  Fore- 
stillinger, der  kommer  udefra  og  graver  sig  ind  i Individet.  Der 
er  noget  vist  baglængs  ved  denne  Metode;  der  begyndes  (om  end 
i spørgende  Form  eller  i Tvivlsform)  med  Forestillinger,  der  egent- 
lig først  skulde  komme  til  sidst  som  det  sluttelige  Resultat  af  en 
Mængde  forudgaaende  Overvejelser.  Det  er,  som  aandelig  Bygning 
betragtet,  ret  bagvendt;  men  desværre  tvinger  hele  det  moderne 
Livs  Anlæg  os  alle  til  en  Mængde  Meningsdannelser  efter  denne 
Metode.  Den  anden  Art  af  Meningsdannelser  kan  bedst  betegnes 


Digitized  by  UjOOQle 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


763 


gennem  Ordet  forlængs:  Oplevelse  kommer  efter  Oplevelse  og  for- 
mer ganske  stille  — gennem  Øjeblikkenes  uvilkaarlige  Omsigt  — 
Anskuelser,  Opfattelsesmaader,  Hensigter,  Ønsker,  som  sætter  sig 
fast  i Sindet.  Fra  først  af  er  dét  daglige  Smaating,  der  ikke  spæn- 
der vidt,  men  i Tidens  Løb  føjes  Erfaring  til  Erfaring,  og  Tanker 
fremgaar,  der  for  Individet  staar  som  gyldige  for  hele  Omraader; 
ved  ny  Erfaringer  kan  disse  Omraader  udvides,  Anskuelserne  kan 
afrundes  og  tilfiles.  Ved  saadan  uvilkaarlig  og  over  Aaringer  spredt 
Vækst  kan  Individet  en  skønne  Dag  opnaa  en  Mening,  en  Hen- 
sigt, et  Arbejdsforsæt,  et  Handlingsperspektiv,  som  paa  en  egen 
dyb  og  haandfast  Maade  river  Individet  med  sig.  Der  er  ingen, 
som  har  foreslaaet  ham  at  tænke  over  den  Sag,  og  han  behøver 
ikke  at  overveje  den;  det  hele  staar  i ham  som  en  født  Realitet 
Hvordan  Meninger  af  saadan  Støbeform  er  sammensatte  og  sam- 
lede, er  ikke  let  at  efterspore,  de  bunder  maaske  i Hundreder  af 
vidt  forskellige  Oplevelser,  Befindender,  Handlinger  og  Forsøg.  Vil 
man  have  et  Indblik  i Meningsdannelsernes  Teknik,  maa  man  der- 
for kigge  en  af  de  ad  baglængs  Vej  formede  Meninger  efter  i Sam- 
menføjningerne. 

Til  Eksempel  tage  man  det  fornylig  i Rigsdagen  fremsatte  Lov- 
forslag om  Pryglestraf  for  bølleagtige  Overfald  paa  sagesløse  Per- 
soner. Det  er  en  af  de  Sager,  som  et  almindeligt  voksent  Men- 
neske i en  Haandevending  opgør  sig  en  Mening  om:  man  gør  et 
hastigt  Greb  ned  i sin  Beholdning  af  Erfaringer  og  Anskuelser,  og 
den  første  den  bedste  Stump  af  et  Meningsmotiv,  man  da  faar  fat 
paa,  ophøjer  man  til  sin  personlige  Mening  og  Synspunkt.  Denne 
Fremgangsmaade  er  typisk  for,  hvad  vor  Tids  Gennemsnitsmenne- 
sker har  Tid  og  Raad  til  i Sager,  der  ikke  direkte  angaar  deres 
personlige  Ve  og  Vel.  Man  kunde  maaske  bedst  betegne  dem  som 
Meningsindfald.  De  udgør  et  Raastof  til  (baglængs)  Meningsdan- 
nelser, som  vi  passende  kan  begynde  vor  Betragtning  med.  I 
det  følgende  fremføres  en  Del  saadanne  »Standpunkter*.  For  at 
have  et  nemt  Mærke  paa  hver  af  dem  opføres  de  som  Hr.  A’s, 
Hr.  B’s  o.  s.  v, 

Hr.  A er  mere  eller  mindre  aktiv  Politiker  (muligvis  Folke- 
tingsmand eller  do.-kandidat;  muligvis  politisk  Agitator  eller  Ar- 
tikelskriver; muligvis  i Bestyrelsen  for  en  politisk  Forening,  i hvil- 
ken Egenskab  han  nu  og  da  bestiger  Talerstolen);  derfor  ser  han 
Sagen  under  et  stort  Synspunkt,  hans  Blik  omspænder  hele  den 
folkelige  Horisont.  Han  ser  straks,  at  Lovforslaget  er  reaktionært 


Digitized  by  LjOOQle 


764 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


og  udemokratisk;  det  er  for  de  bedrestillede,  imod  de  smaa  i 
Samfundet.  Men  Hr.  A har  for  længst  opgjort  sig  selv  til  at  være 
Demokrat.  Naar  han  gaar  imod  Lovforslaget,  bevæger  han  sig 
kun  ud  i Forlængelsen  af  en  Mening,  han  længe  har  næret.  Næsten 
øjeblikkelig  har  da  hans  Tanker  i Sagen  Afgjorthedens  Præg.  Alle 
Modargumenter  tørner  blindt  af  paa  denne  indre  Vished. 

Hr.  B er  ogsaa  politisk  anstukken,  men  han  føler  sig  mere  i 
Pagt  med  Loven  og  Profeterne  end  A.  Saa  at  sige  fra  Vuggen 
har  hans  Øjne  været  rettede  mod  de  bedrestillede  og  alt,  hvad 
der  hører  dem  til.  Han  vil  hellere  tænke  paa  en  Grosserer  end 
paa  en  Detailhandler,  han  vil  hellere  læse  om  en  Levemand  end 
om  en  arbejdsløs,  hellere  høre  Eventyr  om  en  Løjtnant,  der  er 
Baron,  end  om  en  Løjtnant  slet  og  ret.  Hans  Kraft,  hans  Rygrad, 
hans  Hyggefølelse  i Livet  er  baseret  paa  det,  han  besidder: 
hans  Ejendele,  hans  Hjem  og  hans  overordnede  Stilling.  Han  vil 
derfor  først  og  fremmest  Sikkerhed.  Det  staar  straks  klart  for 
ham,  at  bemeldte  Lovforslag  gaar  i den  rigtige  Retning:  Tugt  og 
Ave  for  et  uroligt  Samfundselement.  — I Formen  er  denne  Me- 
ningsdannelse temmelig  analog  med  A’s. 

En  af  C’s  Bekendte  har  været  Genstand  for  et  Bølleoverfald. 
G saa’  selv  Mærkerne  og  hørte  hele  Beskrivelsen.  Og  da  han  er 
en  kraftig,  velfodret  Mand  med  en  Samling  ubrugt  Mod  i Brystet, 
ønskede  han  halvt  om  halvt,  at  han  havde  været  til  Stede  under 
Begivenheden;  han  udmaler  sig,  hvordan  han  kunde  have  grebet 
ind,  sluttelig  tænker  han  sig  Sjoveren  efterladt  paa  Stedet  halv- 
tudende  og  mør  paa  diverse  Steder  af  Krop  og  Sjæl.  Men  det 
hele  forløb  jo  desværre  helt  anderledes.  Da  de  .læsterlige  Prygl* 
viser  sig  i de  politiske  Himmelstrøg,  har  de  straks  hans  Hjertens 
Tilslutning.  — Mange  andre  Mennesker  uden  C’s  mere  direkte  Er- 
faringer deler  fuldstændigt  han  uvilkaarlige  Følelser  over  for  bølle- 
agtige  Personer : disse  tiltaler  med  raat,  og  uvilkaarligt  svarer  man 
— om  ikke  i Handling  saa  dog  i Sindelag  — med  usødet. 

D har  fra  sin  Skoletid  paa  en  fornem  Opdragelsesanstalt  sær- 
deles vidtstrakte  og  særdeles  solide  Erfaringer  med  Hensyn  til  Virk- 
ningen af  Prygl.  Det  staar  for  ham  som  givet,  at  haarde  legem- 
lige Straffe  forhærder.  De  virker  egentlig  kun,  indtil  man  har  prøvet 
dem,  derefter  virker  de  som  Vand  paa  en  Gaas ; navnlig  er  dette  Til- 
fældet overfor  alle  raaere  Naturer.  Lovforslaget  er  Pjank,  mener  D. 

Samme  Mening  har  E,  men  af  en  anden  Grund.  Tanken  om 
Straffen,  siger  han,  virker  saa  godt  som  slet  ikke  hindrende  paa 


Digitized  by  LjOOQle 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


765 


hine  løse  Eksistensers  Udskejelser.  Selv  om  de  bærer  Respekt  for 
Rotting,  vil  Frygten  ikke  holde  dem  i Tømme.  Altid  naar  de  ind- 
lader sig  paa  deres  Streger,  nærer  de  en  ganske  forsoren  Tro  paa, 
at  de  slipper  fra  det  uden  at  blive  nappet. 

I Hr.  F har  en  anden  Tanke  givet  sig  til  at  løbe  af  Sted.  Lad 
os  opdrage  vore  Børn  og  ivejsætte  vore  unge  Mennesker  saadan, 
at  de  løse  og  lade  Eksistensers  Tal  bliver  det  mindst  mulige.  Lad 
os  stoppe  alle  Kilder,  hvoraf  der  vælter  Bøller  ud.  Hvor  mange 
Kilder  der  er,  hvordan  de  skal  stoppes,  og  hvad  det  vil  koste,  kan 
F ikke  saadan  paa  staaende  Fod  sige,  men  blandt  humant  tæn- 
kende Mennesker  kan  der  da  ikke  være  to  Meninger  om,  at  denne 
Vej  er  den  rette. 

G har  særlig  bidt  sig  fast  i,  at  der  skal  tildeles  de  omtalte 
Personer  Slag  paa  den  blottede  Ryg.  Det  er  væmmeligt! 
umenneskeligt!  Den  blotte  Forestilling  om  en  saadan  Eksekution 
oprører  ham  til  Grunden.  Og  dermed  har  G aandelig  talt  spyttet 
hele  Lovforslaget  grundigt  ud. 

H paastaar,  at  mange  af  de  saakaldte  Bøller  ikke  i Grunden 
er  nær  saa  slemme,  som  deres  lejlighedsvise  Handlinger  giver  det  Ud- 
seende af.  Mange  af  dem  er  godmodige  Fyre  og  store  Børn,  der 
nu  og  da  er  i Brændevinshumør  og  da  kan  faa  Bersærkergang. 
Ligesom  Tyre  irriteres  af  rødt,  kan  saadan  et  voksent  Barn,  hvis 
Hjerne  i Øjeblikket  er  lidt  udblødt,  maaske  blive  vranten  i Kalot- 
ten over  et  Par  Briller  eller  en  høj  Hat  hos  en  forbipasserende; 
eller  maaske  opfatter  han  det  som  en  Vittighed  at  give  „saadan 
en  Brilleslange*  lidt  Kanel.  Skæbnens  Veje  er  uransagelige.  Lad 
os  dog  ikke  diktere  ekstraordinært  haarde  Straffe  for  en  hel  Klasse 
Forbrydere,  af  hvilke  maaske  de  fleste  er  saadanne  store  Børn. 

I:  Pryglene  virker  ikke,  naar  de  kommer  Uger  eller  Maaneder 
efter  Misgemingen.  Desuden  er  der  noget  uhyggeligt  i,  at  For- 
bryderen slippes  løs  paa  Samfundet  igen  straks  efter,  mens  han 
maaske  endnu  gaar  og  ømmer  sig  og  bander  og  tørster  efter  at 
hævne  sig  paa  hele  Molevitten  af  velklædte  Folk  med  statsgaran- 
teret Fortovsret.  Lad  os  faa  dem  tilbage  iblandt  os  afkølede  og 
ikke  med  Fraaden  endnu  siddende  om  Munden. 

J paastaar,  at  Bøllevæsenets  Tiltagen  skyldes  helt  andre  Grunde 
end  den  milde  Straf.  Følgelig  er  der  ingen  Logik  i at  gøre  Straf- 
fen haardere  og  saa  slaa  sig  til  Ro  med  det. 

„Aarsageme  er  komplet  ligegyldige!*  udraaber  K,  „Bøllerne 
har  vi  nu  engang,  og  enhver  vil  vel  indrømme,  at  vi  ikke  skal 


Digitized  by  L^ooQle 


766 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


lade  os  dunke  af  dem  uden  at  gribe  til  Forsvarsmidler.  Prygl 
staar  for  mig  som  noget,  der  batter.* 

„Et  nydeligt  Syn!*  indskyder  L,  der  er  et  vittigt  Hoved,  hvis- 
aarsag  han  har  ladet  sine  Tanker  staa  stille,  indtil  der  kom  noget, 
som  kildede  ham  i Retning  af  en  munter  Ripost  „et  nydeligt 
Syn  at  se  det  højærværdige  Samfund  i Haandgemæng  med  de 
værste  Sjovere,  der  kan  opdrives  i Kvarteret.  Den  Forestilling 
vil  jeg  s’gu  købe  Billet  til.  Jeg  stemmer  for  Prygleloven,  alene 
for  det  Skuespils  Skyld!* 

Skønt  denne  Eksempelrække  kunde  forlænges  betydeligt,  bryder 
vi  af  her  for  gennem  et  Par  Tilbageblik  at  udfinde  de  væsentligste 
Karakterforskelle  og  Fællesejendommeligheder,  som  det  givne  Mate- 
riale udviser.  Derved  vil  vi  ledes  til  nogen  Indsigt  i,  hvad  det 
„at  danne  sig  en  Mening*  vil  sige. 

Naar  man  saaledes  ser  et  Dusin  forskelligt  byggede  Meninger 
om  samme  Emne  stillede  ved  Siden  af  hinanden,  faar  man  et 
tydeligt  Indtryk  af  den  enkelte  Menings  Ufuldstændighed.  Den 
fuldstændige  Mening  kan  vel  defineres  som  den,  der  hviler  paa  en 
alsidig  Overvejelse  eller  er  opgjort  med  Henblik  paa  alle  Sagens 
Punkter.  Praktisk  ytrer  dette  sig  i,  at  Indehaveren  af  den  fuld- 
stændige Mening  har  et  klart,  direkte  og  uigendriveligt  Svar  at 
stille  op  imod  alle  afvigende  Meninger  (dette  vil  dog  ikke  sige,  at 
de  afvigende  Meninger  afkræftes).  De  ovenanførte  Meninger  er 
meget  ufuldstændige,  den  ene  har  ikke  synderligt  at  svare  den 
anden.  Men  det  lader  ikke  til  at  genere  D’Hrr.,  enhver  er  tilfreds 
med  sit  og  tragter  ikka  efter  mere.  Som  om  de  smaa  Mundfulde 
var  i Stand  til  ganske  at  mætte  de  forskellige  Sind.  Hungeren 
efter  hel  Gennemtænkning  spores  ikke  iblandt  dem.  Men  naar 
dette  er  Tilfældet,  hvad  er  det  da,  som  driver  hine  Folk  til  at 
danne  deres  Meninger,  og  hvad  vil  de  med  dem?  Motivet  til 
Meningsdannelsen  er  aabenbart  det,  at  Sagen  føres  paa  Tale,  stil- 
les op  som  et  Spørgsmaal  (udefra)  til  dem.  Hvis  Sagen  kom 
indenfra,  vilde  den  vel  fordre  en  omhyggeligere  Afgørelse.  Og  Hen- 
sigten med  Meningsdannelsen  er  vel  den  at  blive  færdig  med  Sagen, 
komme  til  Ro  over  for  den,  faa  Tanken  sat  fast  i en  bestemt  Hold- 
ning; og  saa  at  have  noget  at  svare  udadtil,  naar  man  bliver  spurgt. 

Den  her  omtalte  Forsnævring  i Tankeomfanget  indtræder  vist- 
nok som  Regel  allerede  paa  Meningsdannelsens  første  Stadium. 
Baglængs  dannede  Meninger  bliver  til  paa  følgende  Maade:  en 
mere  eller  mindre  sammensat  Sagforestilling  (her  dannes  den  gen- 


Digitized  by  L^ooQle 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


767 


nem  Læsningen  af  Lovforslaget)  »sænker*  sig  ned  i Individets  Be- 
vidsthed, vækkende  allehaande  Forestillinger  (tidligere  dannede  An- 
skuelser o.  lign.)  og  gennem  dem  Følelser  og  Viljer.  Det  gaar  for 
sig  omtrent,  som  naar  en  Magnet  føres  hen  over  en  Mængde  Fil- 
spaaner  af  forskellige  Metaller:  de,  der  har  Tiltrækning  til  Mag- 
neten, hæfter  sig  fast  paa  den,  de  andre  bliver  uanfægtede  liggende. 
I Henseende  til  de  Forestillinger,  der  saaledes  afsætter  sig  paa 
Sagforestillingen  (og  forgrener  den),  viser  vor  Eksempelrække  store 
Forskelle,  og  disse  ses  tydeligt  at  komme  deraf,  at  de  enkelte  Ele- 
menter, hvoraf  Sagforestillingen  er  sammensat,  faar  en  vidt  for- 
skellig Opmærksomhed.  A1)  hæfter  sig  ved  de  Personer,  der  faar 
Udsigt  til  en  haardere  Straf,  de  svømmer  straks  i ét  med  Fore- 
stillingen »de  smaa  i Samfundet*,  de  underste  Lag,  der  efter  A’s 
Formening  ikke  skal  trykkes  ned,  men  hæves  op.  Endvidere  hæf- 
ter hans  Tanke  sig  ved,  at  Prygl  er  en  gammeldags  Straf,  som 
ikke  klæder  et  Folk  i Fremskridt.  B hæfter  sig  ved  „de  sagesløse 
Personer*  og  svømmer  ud  i „Sikkerheden  paa  Gaderne*,  som  han 
anser  saa  absolut  nødvendig,  at  han  slet  ikke  behøver  at  tænke 
videre.  C mindes  sit  konkrete  Eksempel  paa  Overfald  og  sin 
kvalte  Lyst  til  at  „give  igen;  hele  Lovforslaget  svømmer  for  ham 
sammen  til  en  Klump  over  dette  Enkelttilfælde;  Sagens  mange 
Faktorer  gaar  ikke  op  for  ham.  Hos  D slaar  Ordet  Prygl  ind,  og 
om  denne  ene  Forestilling  koncentrerer  hans  Tanke  sig.  O.  s.  v. 
Følgen  er,  at  Overvejelsen  kun  faar  en  kummerlig  og  oftest  til 
fældig  Forgrening;  Meningsdannelsen  faar  altfor  faa  Udgangspunk- 
ter. Man  træffer  i det  praktiske  Liv  hyppigt  dette,  at  selve  Sagen 
ikke  som  Helhed  er  gaaet  op  for  Bedømmerens  Bevidsthed.  — Ved 
forlængs  Meningsdannelser  vil  dette  sjældent  blive  Tilfældet. 

Inden  vi  gaar  videre,  maa  vi  tænke  over,  hvorledes  det  gaar 
til,  at  en  Sagforestilling  omformes  til  en  Mening.  Det  ses  lettest 
ud  fra  det  Udtryk,  vi  før  anvendte:  at  Sagforestillingen  sænker  sig 
ned  i Individets  Bevidsthed,  vækkende  allehaande  Forestillinger, 
som  hæfter  sig  til  den  og  forgrener  den.  Denne  indad  i Individet 
gaaende  Tankeforgrening  kan  naturligvis  ikke  fortsættes  i det 
uendelige;  den  vilde  i saa  Fald  ikke  resultere  i en  Mening,  thi  en 
Mening  er  noget,  der  kommer  ud  og  er  i udadgaaende  Bevægelse. 

l)  Følgende  kan  gælde  som  Huskeseddel.  A:  Demokrat,  B:  Samfunds- 
støtte, C:  den  Overfaldnes  Ven,  D:  Skoleerindringer,  E:  Præventive  Midler,  F: 
Samfundspædagog,  G:  „Blottet  Ryg*,  H:  Bøllepsykolog,  I:  Straffens  Tid,  J: 
Straffens  Logik,  K:  „Noget  maa  der  gøres*,  L:  Vitsmager. 


Digitized  by  L^ooQle 


768 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


Forgreningen  (Overvejelsens  associative  Forplantning)  maa  ophøre, 
den  indadgaaende  Bevægelse  maa  slaa  om  i en  udadgaaende. 
Dette  sker,  idet  Sagforestillingen  eller  Grene  af  den  støder  paa 
Forestillinger  med  udadgaaende  Retning,  f.  Eks.  forhen  fattede 
Beslutninger,  Meninger,  Hensigter,  Viljer,  Forsætter,  Ønsker  eller 
Følelseshang,  saasom  Afsky,  Vrede,  Hævnlyst  o.  lign.  Naar  Over- 
vejelsen i alle  Retninger,  hvori  den  gaar,  er  kommen  ind  paa  saa- 
danne  „Drejeskiver*,  saa  gaar  man  over  til  at  sammenarbejde  og 
forene  de  forskellige  mindre  og  større  udadgaaende  Strømme; 
Resultatet  af  denne  Forening  er  Meningen. 

Alt  dette  kalder  vi  med  ét  Ord  Fordybelsen  i Sagen.  Lad  os 
saa  se  efter,  hvor  langt  denne  Fordybelse  strækker  sig  hos  vore 
Bekendte  fra  før.  A og  B danner  paa  staaende  Fod  deres  Mening 
ud  fra  tidligere  færdigformede  Meninger.  Der  er  hverken  Tale  om 
Overvejelse  eller  Fordybelse,  kun  om  en  grov  og.  overfladisk  Ru- 
bricering af  Sagen  under  forhen  afgjorte  Begreber.  Hvor  parodisk 
dette  end  er,  som  Meningsdannelse  betragtet,  er  Fremgangsmaaden 
dog  inderlig  typisk  for  utallige  ærede  samtidige.  Slige  Menings- 
dannelser medfører  intet  nyt  aandeligt  Liv,  men  kun  en  knastør 
Gentagelse  af  noget  tidligere  sagt  og  tænkt.  Hele  denne  Trafik 
er  aandeligt  fordærvelig,  idet  den  hindrer  al  levende  Tænkning; 
de  kolossale  abstrakte  Meninger,  under  hvilke  omtrent  alt  mellem 
Himmel  og  Jord  kan  indrangeres,  er  sande  Begravelsespladser  for 
Tanker.  I Forhold  hertil  er  en  Person  som  C fremragende,  i 
ham  borer  Sagen  sig  dog  ned  til  et  levende  Punkt,  men  nogen 
videre  Fordybelse  er  der  rigtignok  ikke  Tale  om.  Heller  ikke  hos 
D.  Hos  E,  F,  H og  J begynder,  paa  forskellige  periferiske  Punk- 
ter, nogen  Tænkning,  som  dog  næppe  faar  synderlig  fremtidig  Be- 
tydning for  dem.  Hos  G sker,  trods  hans  yderlig  snævre  Sag- 
opfattelse, noget  væsentligere  og  dybere,  nemlig  en  Følelsesdannelse, 
der  med  lidt  Held  kan  virke  grundafklarende  paa  ham  som  Indi- 
vid. Bundede  Folks  Meninger  blot  altid  saa  dybt!  Individet  vilde 
da  ved  at  danne  sig  Meninger  bringe  sit  Personlighedsindhold  for 
Lyset,  omsætte  sine  indre  Følelser  og  Hang  i aabenbare  Hand- 
linger og  Valg.  Meningsdannelsen  vilde  være  en  Vej,  der  førte  til 
Livet,  til  Aktivitet.  Handling,  ny  Livserfaring,  og  ikke  saaledes 
som  nu  en  Vej,  der  hyppigst  fører  til  aandelig  Stilstand  og  Død. 
Thi  dette  er  nemlig  Faren  ved  de  Meninger,  der  hviler  paa  tid- 
ligere dannede  abstrakte  Meninger:  at  Individet  slet  ikke  mener 
noget  med  sin  Mening,  ikke  føler  den  i sig  som  en  levende  Strøm, 


Digitized  by  L^ooQle 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


769 


der  kræver  Handling,  men  tværtimod  som  noget,  der  Gud  ske  Lov 
er  fabrikeret  færdig  og  kan  bringes  i Handelen  d.  e.  bruges  til  Snak. 

Det  næste,  vi  i vor  Eksempelrække  lægger  Mærke  til,  er,  at 
Meninger  kan  være  mere  eller  mindre  færdigformede.  Som  vi 
i det  foregaaende  saa,  sammensættes  enhver  Mening  af  flere 
eller  færre  udadgaaende  sjælelige  Bevægelser  (Ønsker,  Drifter,  For- 
sætter, Følelseshang);  deraf  følger,  at  en  Mening  er  en  Forestilling, 
som  indeholder  Aktivitet,  og  som  har  et  bestemt  Sigte.  Men  nu 
kommer  det  an  paa,  om  dette  Sigte  er  tilpasset  til  Virkeligheden, 
til  de  i den  ydre  Verden  forhaandenværende  Ting  og  Forhold, 
saaledes  at  det  peger  paa  bestemte  Forandringer,  der  skal  ske. 
Hvis  man  ser  sig  om  i Verden,  vil  man  kunne  finde  mange  uprak- 
tiske Meninger,  som  peger  op  i det  blaa;  de  kan  ikke  bruges  til 
Handling,  men  højst  til  Drømmerier  eller  Diskussioner.  Et  Eks- 
empel i den  Retning  er  F.  A,  B,  C og  K kan  derimod  skaffe 
deres  Meninger  et  vist  Udløb  ved  at  istemme  det  Chorus,  som 
hedder  Partiets  Mening,  og  de  kan  paa  Valgdage  afgive  deres 
Stemmer.  Det  er  rigtignok  ikke  noget  særlig  fuldt  Udslag,  men 
dog  bedre  end  intet.  D,  E og  I kan  nok  stemme  imod  Lovfor- 
slaget, men  derved  bliver  de  ikke  færdige  med  Sagen.  De  maa 
tænke  over,  om  der  skal  foretages  noget  over  fqr  „ Bølleuvæsenets 
Tiltagen”,  og  da  hvad.  Endnu  yderligere  staar  J,  han  er  dreven 
ind  paa  Undersøgelser,  der  kan  tage  lang  Tid.  Vil  han  føre  dem 
til  Ende  eller  medvirke  dertil?  Det  er  en  meget  yndet  Sport  at 
opstille  Meninger,  som  afviser  positive  Forslag,  for  saa,  naar  disse 
Forslag  er  slaaede  til  Jorden,  at  lægge  sig  „todt“  ved  Siden  af 
dem.  Ingen  Meningsdannelse  er  færdig,  førend  den  har  bestemt, 
positivt  Sigte  paa  den  forhaandenværende  Virkelighed. 

Endnu  kunde  der  spørges  om  Meningernes  forskellige  Styrke. 
Der  gives  jo  Meninger,  som  ret  stærkt  nærmer  sig  til  at  have 
Ligegyldighedens  Præg,  og  der  gives  andre,  igennem  hvilke  man 
fornemmer  ligesom  en  heftig,  uimodstaaelig  Strøm.  Som  Regel 
gælder,  at  de  Meninger,  der  umiddelbart  udspringer  af  det  prak- 
tiske konkrete  Liv  og  saa  at  sige  uden  direkte  Overvejelse  skyder 
frem  af  Oplevelsen,  er  de  stærkeste,  mens  de,  der  hviler  paa  ab- 
strakte Tanker  og  Ræsonnementer,  er  blegere.  Det  spiller  ogsaa 
en  Rolle,  hvor  bred  en  Basis  Meningen  hviler  paa.  Meninger  kan 
have  mange  Rødder,  ligesom  Floder  kan  have  mange  Kilder. 
Meninger  udstrømmer  snart  fra  Personlighedens  periferiske  Lag, 
snart  fra  de  centrale;  deraf  Styrkeforskelle.  Den  Forestilling,  vi 


Digitized  by  LjOOQle 


770 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


kalder  en  Mening,  optræder  jo  ikke  ene  og  isoleret,  den  er  snarere 
at  betegne  som  en  Fører,  der  bag  ved  sig  har  en  Stab  af  levende 
Motiver,  man  kan  ofte  iagttage,  hvordan  de  mumler,  bølger  og 
bruser  bagved.  En  Menings  Styrke  bestemmes  af  denne  dens 
levende  Basis.  — Denne  maa  ikke  forveksles  med  Antallet 
eller  Omfanget  af  Forestillinger,  hvoraf  Meningen  er  afledet;  dette 
Underlag  kan  være  dødt,  man  kan  træffe  Meninger,  som  hviler 
paa  vidtstrakte  Overvejelser,  Undersøgelser  og  Erfaringer,  og  som 
endda  er  vege  Skrællinger  og  optræder  i Livet  som  rene  Frossen- 
pinde. Ved  Overvejelser,  ved  Abstraktion  og  Generalisation  taber 
Meninger  hyppig  deres  Saft  og  Kraft,  deres  levende  Underlag.  I 
det  store  og  hele  bliver  baglængs  dannede  Meninger  vanskeligt 
kraftige,  navnlig  naar  Motivet  til  Dannelsen  af  dem  er  af  overfla- 
disk og  udvortes  Art,  saadan  som  hyppigst  er  Tilfældet.  Ser  vi 
paa  vor  Eksempelrække,  er  det  egentlig  kun  hos  C,  vi  træffer  nogen 
Glæde  og  Kraft;  de  fleste  af  de  andre  er  temmelig  trevne  og  gnavne 
ved  det  hele.  A’s  Mening  er  afledet  af  en  stor  Basis,  men  det  er 
for  største  Delen  en  død,  fraseagtig  Basis;  han  haandterer  vistnok 
sine  Slagord  uden  stor  indre  Grebethed.  — De  positive  Meninger, 
Ja-Stemmerne,  vil  som  Regel  være  stærkere  energibetonede  end 
de  negative.  De  til  Handling  færdigformede  vil  oflest  have  mere 
Saft  og  Kraft  i sig  end  de  handlingsufærdige. 

Disse  analytiske  Betragtninger  af  baglængs  dannede  Meninger, 
har  ogsaa  bragt  os  nogen  Kundskab  om  de  forlængs  dannede. 
Kort  og  fyndigt  kan  den  udtrykkes  saaledes,  idet  vi  gentager  de  i 
det  foregaaende  anlagte  Synspunkter:  1.  ved  forlængs  Menings- 
dannelse er  der  de  bedste  Betingelser  for  Fuldstændighed;  Menin- 
ger, der  er  indvundne  ad  den  Vej,  vil  sjældent  have  en  vidt- 
svævende  Karakter,  men  vil  snarere  være  ejendommelig  tætte  og 
solide  i Vævningen;  2.  forlængs  dannede  Meninger  vil  sjældnere 
hvile  paa  en  forsnævret  Sagopfattelse;  3.  de  vil  som  Regel  bunde 
dybt  i Individerne;  4.  de  vil  naturnødvendigt  have  Sigte  paa  den 
foreliggende  Virkelighed  og  vil  oftest  være  færdigformede,  saa  at 
de  egner  sig  til  indtil  sidste  Gran  at  drives  ind  i det  virkelige  Liv 
og  opgaa  deri;  5.  de  vil  have  fortlevende  Basis  og  vil  som  Følge 
deraf  være  kraftige. 

Imidlertid  maa  det  dog  bemærkes,  at  den  her  indførte  Son- 
dring mellem  forlængs  og  baglængs  dannede  Meninger  intet  absolut 
tilsvarende  har  i det  praktiske  Liv.  Der  gives  ganske  vist  Menin- 
ger, som  heltigennem  er  dannede  forlængs,  gennem  umiddelbare 


Digitized  by  L^ooQle 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


771 


Følelses-  og  Viljesudslag  og  gennem  den  uvilkaarlige  Omtanke, 
der  følger  med  enhver  Oplevelse  eller  Iagttagelse.  Men  der  gives 
ingen  Meninger,  som  helt  og  holdent  er  dannede  baglængs.  Selv 
den,  der  danner  sine  Meninger  saa  »objektivt"  som  muligt  ved 
Hjælp  af  den  videst  gaaende  Eftertanke,  bygger  dog  til  syvende 
og  sidst  paa,  hvad  Livet  ad  uvilkaarlig  Vej  har  givet  ham  at 
Aandsindhold.  Nogen  »objektiv  Mening"  gives  for  saa  vidt  ikke; 
det  eneste,  der  kan  være  fuldkommen  objektivt,  er  Sagopfattelsen. 
Denne  bliver,  som  vi  før  saa’,  omformet  til  Mening  ved  at  ind- 
suge en  større  eller  mindre  Mængde  individuelle  Tendenser,  aktive 
Forestillinger  med  bestemt  udadgaaende  Sigte  (Viljeselementer). 
Disse  individuelle  Tendenser  er  bleven  til  ad  uvilkaarlig  (forlængs) 
Vej,  gennem  umiddelbart  Liv  og  umiddelbart  indsugede  Paavirkninger. 

Hvad  der  findes  i det  enkelte  Menneske  af  saadanne  uvilkaar- 
ligt  fremvoksede  og  tildannede  Emner  til  Meninger,  Viljer,  Hand- 
linger, udgør  Grundstokken  eller  Kernen  i det,  man  kalder  Per- 
sonligheden. Hos  nogle  er  denne  Kerne  meget  omfattende,  og 
Følgen  deraf  er,  at  disse  Mennesker  har  stor  uvilkaarlig  Dømme- 
kraft, stærke  og  sikre  »Følelser"  af,  hvad  der  for  dem  er  det  rig- 
tige; de  vil  derfor  kunne  danne  deres  Meninger  og  Beslutninger 
uden  vidtsvævende  Overvejelse,  uden  spidsfindig  Udredning;  de 
véd  ofte  straks,  hvad  de  vil,  det  vokser  frem  af  dem  med  den 
Retlinethed  og  Klarhed,  Naturen  har  overalt  i Sjælelivet,  hvor  den 
er  uforstyrret  i sin  Vækst.  Hos  andre  Mennesker  er  den  natur- 
dannede Personlighedskerne  besynderlig  lille  og  har  derfor  maattet 
erstattes  ved  indviklede  Lag  af  Leveregler,  Beslutninger  og  des- 
lige. Personligheden  er  hos  disse  Mennesker  for  største  Delen  et 
Tankeprodukt,  ikke  en  af  Oplevelser  formet  sjælelig  Sammenstøb- 
ning. Samfundsatmosfæren  i vor  Tid  er  særlig  gunstig  for  Ud- 
klækningen af  saadanne  »Personligheder".  Man  ser  da  ogsaa, 
hvordan  den  offentlige  Debat,  de  alenlange  med  allehaande  »Syns- 
punkter" isprængte  Diskussioner  af  de  fleste  anses  for  Vejen  til 
Meninger.  Forholdsvis  faa  ser  i det  daglige  stille  Liv  en  Kilde  til 
personligt  sunde  og  solide  Anskuelser.  At  sætte  sin  Sjæl  ind  paa 
Søgnedagens  tusind  Smaating,  lære  at  træde ' sit  Arbejdes  Jord, 
lære  Ensomheden,  Menneskevæsenet  og  Samfundet  at  kende  gen- 
nem de  Opgaver,  Forhold  og  Tilskyndelser,  som  Døgnets  Timer  og 
menneskeligt  Samvær  af  alle  Slags  frembyder  — denne  Vej  til 
Meninger  ligger  nærmest  skjult.  Og  dog  kan  jo  ingen  benægte, 
at  de  store  personlige  Livsspørgsmaal  og  de  store  sociale  Spørgs- 


Digitized  by 


Google 


772 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


maal  ikke  er  saa  overvættes  meget  forskellige  fra  de  smaaSpørgs- 
tnaal  af  samme  Art,  som  den  daglige  Tilværelse  fører  enhver  af 
os  ind  paa  Livet;  oven  i Købet  træder  Spørgsmaalene  i denne 
sidste  Form  anderledes  anskueligt  frem,  med  den  nære  Virkelig- 
heds Kraft  og  Klarhed.  Det  viser  sig  ogsaa  atter  og  atter  i Men- 
neskenes Skæbne,  at  den,  der  kan  Dagen  ærligt  og  klart,  ogsaa 
kan  Aaret  og  Livet,  mens  omvendt  de  Hoveder,  i hvilke  de  store 
Livsrids  og  Linier  er  vidtløftigt  udviklede  gennem  Eftertanke,  ofte 
kommer  tilkort,  ikke  alene  i det  smaa,  men  ogsaa  i det  store. 

Det  vil  være  indlysende,  at  forlængs  Meningsdannelser  virker 
personlighedsstøbende  i højere  Grad  end  baglængs,  som  Regel  i alt 
Fald.  Baglængs  Meningsdannelser  kan  endog  paa  flere  Maader 
virke  personlighedsopløsende.  I nogle  Tilfælde  virker  de  altid  saa- 
ledes,  nemlig  naar  de  foregaar  paa  uselvstændig  Maade.  Hvor 
udbredt  er  ikke  i vore  Dage  den  Trafik,  at  man  opsætter  sin 
Meningsdannelse,  indtil  der  tilbyder  sig  en  bekvem  Lejlighed,  d.  e. 
indtil  man  kommer  til  at  læse  eller  høre  en  Udredning  af  Sagen 
og  en  Debat  om  den.  Man  lader  dertil  indrettede  Professionals 
udpønske  Argumenterne,  og  saa  „ skønner"  man  over  dem;  man 
overlader  tilfældige  og  selvbestaltede  Forsvarere  af  de  forskellige 
Standpunkter  at  trække  de  Tanker  og  Følelser  frem,  hvoraf  Ens  Me- 
ning skal  dannes;  man  lader  sig  tiltale  af  den  ene  eller  den  anden 
Forsvarers  Ansigt  eller  Manerer,  hans  indsmigrende  Røst  eller 
hans  Rang.  Man  lader  sig  besætte  og  hovmesterere  af  Slagord. 
Kort  sagt:  allehaande  fremmede  Hænder  ridser  Linier  i Ens  Sjæl, 
overbegramser  Ens  Indre.  En  saadan  Medfart  skal  nok  i Løbet 
af  ret  kort  Tid  faa  den  simple  naturlige  Omtanke  forvirret.  En 
Fare  af  lignende  Art  er  der  i de  allerfleste  baglængs  Menings- 
dannelser, især  de  udefra  foranledigede;  de  kommer  i Stand  gen- 
nem Eftertanke,  men  Eftertanken  gaar  ofte  paa  tværs  af  de 
naturlige  og  væsentlige  Livssammenhæng  og  opløser  dem.  Per- 
sonligheden støbes  for  største  Delen  gennem  Omtanke  og  for  en 
meget  ringe  Del  gennem  Eftertanke. 

n 

Spørgsmaalet  om  Meningers  rette  Brug  maa  besvares  ud  fra 
Kendskab  til  Meningers  Værdi. 

Ved  at  danne  sig  Meninger  kan  man  bringe  sit  Personligheds- 
indhold for  Lyset.  Der  sker  altid  en  sjælelig  Udvikling:  noget, 


Digitized  by  L^ooQle 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


773 


som  laa  indestængt,  uklaret,  ufærdigt  til  at  træde  ud  i Livet 
og  blive  Aarsag  til  Forandringer,  kommer  til  Gennembrud,  tilspid- 
ser sig  til  Vilje  og  tager  Sigte  paa  bestemte  Forandringer.  Sjæle- 
lig Fremvækst  af  den  Art  maa  der  til  i ethvert  Menneskeliv,  om 
Forsumpning  (sentimentale  Dannelser)  skal  undgaas.  Omsættes 
den  færdigdannede  Mening  i Handlinger,  kommer  dertil  en  ny 
Vænji:  en  vis  Livsfriskhed  opnaas,  man  føres  til  nyt  Liv  ved  at 
komme  i ny  Forhold  og  Stillinger.  Endelig  opnaar  man  maaske 
gennem  Handlingen  at  faa  den  ydre  Verden  tilpasset  efter  sin 
Lyst  og  Vilje,  hvilket  medfører  forhøjet  fremtidigt  Liv.  — Det 
overlades  den  enkelte  at  maale  sine  Meninger  paa  denne  Maale- 
stok.  — I uselvstændige  Meninger  er  der  intet  personligt  Gennem- 
brud. Ufærdige  Meningsdannelser  fører  til  Snak  og  Fraser.  Me- 
ninger, der  er  dannede  paa  overfladisk  Grundlag  eller  ud  fra 
ufuldstændig  Sagopfattelse,  vil  faa  ringe  Udviklingsværdi,  og  de  af 
dem  udsprungne  Handlinger  vil  ofte  være  Fejltagelser  eller  Mak- 
værk. Fals  slaar  sin  Herre  paa  Hals.  Forlængs  dannede  Menin- 
ger vil  som  Regel  rumme  større  personlig  Udvikling  end  baglængs 
dannede,  ligesom  de  ogsaa  hyppigere  omsættes  i Handling. 

For  at  klare  sig  nogenlunde  gennem  Livet  maa  Mennesket 
have  et  vist  Grundfond  af  Meninger  og  Anskuelser;  den,  der  slet 
ingen  indre  Opgør  har  foretaget,  vil  komme  tilkort.  Et  vist  Fond 
af  Meninger  maa  Individet  have  for  at  være  handledygtigt;  man 
kan  ikke  hvert  Øjeblik  gaa  til  Bunds  i sig  selv  og  bygge  en  Me- 
ning op  fra  Grunden  af.  Livet  kræver,  om  just  ikke  fuldt  færdige 
Meninger,  der  springer  frem  af  sig  selv  gennem  Hukommelsen, 
saa  dog  et  vist  Grundsyn,  en  given  Grundretning,  som  umiddel- 
bart gør  sig  gældende.  Spørgsmaalet  bliver  nu:  skal  man  kaste 
sig  ind  i.  Overvejelser  og  Meningsdannelser  paa  samme  Maade 
som  man  kaster  sig  ind  i et  Eksamensarbejde?  skal  man  søge 
hen  til  Skoler  for  Meningsdannelser  (Diskussionsklubber  o.  lign.) 
for  der  at  forberede  sig  til  Livet?  Det  vilde  næppe  være  heldigt. 
I de  allerfleste  Tilfælde  vilde  det  føre  til  Uselvstændighed  i Menin- 
ger eller  dog  til  Overfladiskhed,  idet  nemlig  Meningerne  for  største 
Delen  vilde  blive  dannede,  før  Individet  havde  gjort  tilstrækkelig 
mange  og  tilstrækkelig  modne  Erfaringer  til  at  danne  dem  af.  Og 
omvendt  viser  Erfaringen,  at  saa  snart  Grundlaget,  den  levende 
Erfaringsbasis  for  en  Mening  er  til  Stede,  springer  Meningen  fuld- 
støbt  frem  af  sig  selv  ved  første  fyldige  Foranledning.  Den  bedste 
Forskole  til  Dannelsen  af  de  Meninger,  som  det  praktiske  Liv  be- 

Tilskueren  1904.  49 


Digitized  by  L^ooQle 


774 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


høver,  er:  Oplevelse,  fri  og  mangeartet  Færden  i Livet,  og  navn- 
lig Oplevelse  med  vid  umiddelbar  Omtanke  d.  e.  Fordybelse  i Ar- 
bejde, i konkrete  Forhold  til  Mennesker,  i konkrete  Situationer  og 
Handlinger,  i Iagttagelse.  Med  andre  Ord,  det  uvilkaarlige  Liv  af-  # 
føder  i det  store  og  hele  de  Meningsdannelser,  som  praktisk  be- 
høves. Atter  der  fremtræder  forlængs  Meningsdannelser  som  de 
ypperste.  j 

Dernæst  har  Meninger  Værdi  i Egenskab  af  sindsfyldende 
Forestillinger.  Det  er  intet  Under,  at  der  gives  Folk,  som  er  for- 
elskede i deres  egne  Meninger  og  holder  af  at  omgaas  dem  mest 
muligt  baade  i Tanke  og  i Tale.  En  ordentlig  baseret  Mening  er 
langtfra  nogen  mager,  tør  Forestilling,  men  noget  bredt,  bugnende 
og  svulmende,  forenet  med  Følelse,  Øjebliksstemning  og  Fantasi. 
Undertiden  kan  Meninger  have  en  lignende  sindsbedaarende  Magt 
som  Kærlighedstanker.  Men  det  er  en  Selvfølge,  at  denne  Værdi 
kun  findes  hos  Meninger  med  fuld  og  levende  Basis.  Abstrakt 
dannede  Anskuelser  og  Principper,  hvis  Underlag  er  dødt  (glemt), 
Meninger  der  i Hast  er  opkonstruerede  paa  tilfældige  Indfald,  uselv- 
stændige Meningstilkendegivelser,  alt  saadant  er  temmelig  tomt  og 
mat.  — De  forlængs  dannede  Meninger  bærer  atter  Prisen. 

Meningsdannelser  virker  ordnende,  rubricerende  paa  Sjælsind- 
holdet, de  afstedkommer  sjælelig  Organisation.  Derigennem  lettes 
Indoptagelsen  og  Placeringen  af  ny  Erfaringer  og  Kundskaber.  Jo 
mere  Saft  og  Kraft  (Selvstændighed,  levende  Basis)  en  Mening  har, 
desto  stærkere  er  dens  organisatoriske  Virkning,  og  desto  bedre 
huskes  alt,  som  træder  i Forhold  til  den. 

Meninger  har  endvidere  Værdi  gennem  den  Bestemthed  eller 
faste  Holdning,  Tanken  faar  ved  dem.  Ligesom  der  er  noget  ube- 
hageligt virrende  over  Tanken  hos  den,  der  er  ubeslutsom  eller 
stedt  i Tvivl,  saaledes  ogsaa  hos  den,  der  har  Tanken  henvendt 
paa  en  Sag,  han  ikke  har  taget  Stilling  til,  men  heller  ikke  skudt 
fra  sig  som  uvedkommende.  En  af  disse  to  Ting  maa  man  helst 
gøre,  hvis  man  vil  have  Ro.  Ellers  risikerer  man,  at  Sagen,  naar 
man  kommer  i Tanker  om  den  eller  hører  den  omtalt,  „ murrer  * 
i Hovedet  paa  En  — et  Ubehag,  der  har  nogen  Lighed  med  den 
dumpe  Kriblen  i en  angreben  Tand.  Der  er  noget  betryggende, 
lunt  og  mageligt  i at  have  bestemte  Meninger.  Denne  Værdi  er 
meget  populær,  enhver  føler  den  umiddelbart,  og  da  den  er  om- 
trent lige  stor  for  alle  Meningers  Vedkommende,  selvstændige  og 
uselvstændige,  daarligt  og  godt  funderede,  færdigformede  og  ufær- 


Digitized  by  L^ooQle 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


775 


dige,  om  smaa  og  store  Sager,  har  den  vistnok  haft  stor  Andel 
i den  uhyre  Avl  af  Meninger  om  dit  og  Meninger  om  dat,  der 
kendetegner  vor  Tid.  En  Omstændighed,  der  i høj  Grad  medvirker 
hertil,  er  den,  at  Meningerne  er  almenyndede  Snakkeobjekter,  og 
naar  de  føres  paa  Tale,  træder  Bestemthedsværdien  særlig  lysende 
frem.  Det  er  noget,  enhver  er  klar  over,  at  man  sidder  net  i det, 
hvis  man  ingen  Mening  har  om  de  Ting,  Folk  rundt  omkring 
passiarer  over. 

Endelig  har  Meningerne  endnu  en  selskabelig  Værdi.  Gennem 
dem  føler  man  sig  ligesom  leve  med  i det,  de  angaar.  At 
have  en  Mening  om  en  Mand  er  naget  i Retning  af  at  være  en 
Bekendt  af  ham.  At  have  en  Mening  om  en  Sag  er  noget  lignende 
som  at  være  impliceret  i Sagen.  Derimod  kan  man  føle  sig  under- 
lig ensom  og  fattig  overfor  Ting,  man  ingen  Mening  har  om;  det 
kan  være,  som  om  de  eksisterede  i en  Verden,  der  laa  udenfor 
Ens  egen.  Og  hvis  der  er  noget,  Nutidsmennesket  ikke  kan  for- 
drage, saa  er  det  det,  ikke  at  være  med;  han  har  det  som  Hundene, 
der  maa  rende  efter  alt,  hvad  der  bevæger  sig  med  en  vis  Hastig- 
hed og  Spektakel.  I mange  Tilfælde  er  det  at  »have  en  Mening* 
hans  Landevej  til  Livet,  hans  Maade  at  komme  med.  Denne  Me- 
ningernes selskabelige  Værdi  er  ligesom  den  forrige  omtrent  ens 
for  alle  Slags  Meninger.  Ganske  vist  kan  man  ikke  gennem  uselv- 
stændige og  magert  baserede  Meninger  direkte  komme  til  at  lev® 
synderlig  stærkt  med  i noget  som  helst,  men  indirekte  kan  man  det, 
nemlig  ved  at  slutte  sig  til  Meningsfællerne  (den  offentlige  Mening, 
Kliker  o.  lign.  Dannelser)  og  raabe  i Kor  og  gestikulere  om  Kap 
med  dem ; og  dette  er  Folk  med  magre  Meninger  særlig  oplagte  til. 

Af  disse  Værdibetragtninger  fremlyser  to  Ting:  for  det  første 
at  ikke  alle  Meninger  er  lige  meget  værd,  der  er  store  Forskelle 
baade  udadtil  og  indadtil;  og  for  det  andet  at  disse  Forskelle  i 
det  store  og  hele  stammer  fra  Forskelle  i Meningernes  Dannelse 
eller  Bygning.  Tillige  har  vi  set,  at  der  ikke  gives  nogen  Mening 
saa  ringe,  at  man  slet  ingen  Fornøjelse  kan  have  af  den.  Hvad 
skal  vi  nu,  med  alle  de  Oplysninger  vi  har  erhvervet  os,  sige  til 
den  moderne  Mani  for  Meningsdannelser?  Kan  man  overhovedet 
indlade  sig  paa  for  mange  Meningsdannelser,  naar  enhver  nok 
saa  pauver  Mening  har  en  vis  Værdi  for  Indehaveren?  Jo,  det 
kan  man  nok.  Vi  er  ikke  her  i Verden  alene  for  at  danne  os 
Meninger,  men  tillige  for  mange  andre  Ting;  vort  Liv  rummer 
mange  andre  Bevægelser  og  har  mange  andre  Behov.  Hvis  disse 

49* 


Digitized  by  L^ooQle 


776 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


andre  Livsrørelser  faar  for  lidt  Plads  og  forkvakles,  fordi  vor  Tid 
og  vore  Kræfter  forbruges  til  at  danne  Meninger  og  omgaas  Me- 
ninger og  svare  igen  paa  de  Angreb,  der  rettes  mod  vore  Menin- 
ger, saa  foreligger  der  en  højst  alvorlig  Forskydning  af  Livet  bort 
fra  den*  naturlige  Basis  og  de  naturlige  Dimensioner.  Ogsaa  af 
en  anden  Grund  maa  vi  holde  Maade  med  vore  Meningsdannelser. 
Naar  en  Anskuelse  engang  er  dannet,  bliver  den  let  liggende  i 
Hukommelsen,  færdig  til  ligesom  Trolden  i Æsken  at  fare  ud, 
naar  der  lukkes  op  for  den.  Menneskene  er  saa  magelige  og  har 
saa  meget  at  bestille,  at  de  i størst  mulig  Udstrækning  bygger 
paa  det,  de  forhen  har  udtænkt  og  besluttet;  det  ligger  færdigt  i 
Hukommelsen  og  er  saa  nemt  at  tage  til.  Med  andre  Ord:  fær- 
dige Meninger  kommer  i overordentlig  mange  Tilfælde  til  at  virke 
som  Fordomme  og  stive  Dogmer  overfor  det  levende  Liv.  Der 
føres  nu  til  Dags  en  ivrig  Krig  mod  Fordomme  og  Dogmer.  Gid 
man  ikke  vilde  holde  sig  til  de  fra  Slægtled  til  Slægtled  overleve- 
rede, men  ogsaa  have  Indseende  med  de  mange  Fordomme,  Indi- 
videt fører  med  sig  fra  det  ene  Alderstrin  over  paa  det  andet,  fra 
det  ene  Udviklingsstadium  til  det  andet.  Skaden  ved  disse  For- 
domme er  ikke  alene  den,  at  de  fører  til  urigtige  Domme  og  Hand- 
linger, men  tillige  den,  at  der  stoppes  for  nyt,  oprindeligt  Liv. 
Der  kan  ikke  gro  unge  Træer,  hvor  der  staar  gamle.  Naar 
lftle  Overfladen  af  Mennesket,  alt  det  udadvendte  og  udenfra 
krævede,  danner  en  sluttet,  færdigformet  Masse,  kommer  der  van- 
skelig noget  rigt  indre  Liv;  alle  „Skud”  indenfra  er  til  Ulejlighed. 
Jo  færre  Meninger  der  ligger  færdige,  desto  mere  Plads  er  der  for 
alt  det  i Mennesket,  hvis  Væsen  er  Vækst,  Tilblivelse,  Svulmen, 
Fremadskriden,  kort  sagt  det  egentlig  levende. 

Meninger,  som  giver  rigt  Udbytte  i Henseende  til  Handledyg- 
tighed, Handlingslyst  (Arbejdslyst)  vidtrækkende  Omdømme,  levende 
Opfattelse  (Iagttagelseslyst)  kan  man  vanskeligt  have  for  mange 
af.  Men  hvordan  kan  man  forud  vide,  om  en  Menings- 
dannelse vil  føre  til  en  Mening  af  den  ene  eller  den 
anden  Slags?  Jo.  De  Meninger,  der  i alle  Henseender  giver 
det  rigeste  Udbytte,  er  de,  hvis  Basis  er  levende  og  be- 
vægelig, og  Meninger  af  den  Art  naas  i det  storé  og  hele  kun 
ved  forlængs  Meningsdannelse.  De  dogmatiske  Meninger  er  i Regelen 
af  baglængs  Oprindelse  eller  uselvstændigt  dannede.  — Endvidere 
kan  man  nøjes  med  faa  Meninger  (og  tilfældige)  om  de  Ting,  der 
ikke  vedkommer  En  eller  som  man  ikke  har  Indflydelse  paa.  Men 


Digitized  by  L^ooQle 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


777 


man  maa  nødigt  mangle  Meninger  om  Sager,  som  man  skal  af- 
gøre og  som  staar  i inderlig  Forbindelse  med  Ens  eget  Liv.  Det 
er  ret  latterligt,  at  en  Mand  har  en  paa  indgaaende  Studier  støt- 
tet Mening  om  Englands  Udenrigspolitik,  mens  han  den  Dag, 
hans  Søn  har  naaet  den  skolepligtige  Alder,  ingen  Idé  har  om, 
hvilken  af  Byens  Skoler  der  passer  Sønnen  bedst  Det  er  dumt, 
naar  en  ung  Student  føler  sig  forpligtet  til  at  have  en  Mening  om 
de  danske  Højskoler  og  deres  Betydning  (uden  at  han  noget  Øje- 
blik tænker  paa  at  omsætte  denne  Mening  i nogen  som  helst 
Handling),  mens  han  æder  af  Universitetets  Haand  uden  at  gøre 
denne  Institution  eller  dens  enkelte  Fakulteter  til  Grenstand  for  en 
lignende  Meningsdannelse.  Det  er  nærmest  lystigt,  naar  en  syttenaarig 
med  Udfoldelse  af  hele  sin  Aandskraft  og  Erfaring  diskuterer  Ægteska- 
bet eller  den  politiske  Valgret,  mens  han  lader  et  Dusin  ham  nærmere 
liggende  Sager  fuldstændig  ude  af  Omtale  og  Betragtning,  bet  er 
ikke  ualmindeligt,  at  Folk  i alle  Aldre  nærer  ligefrem  Sky  for  at 
drøfte  eller  tænke  over  de  Sager,  der  daglig  ligger  dem  ind  paa 
Livet,  mens  de  ivrigt  læser  om  de  tyske  Rigsdagsvalg  og  andre 
moderne  Emner.  Saadanne  Taabeligheder  skyldes  aabenbart  den 
ligefremme  Reklame  for  Meningsdannelser,  der  for  Tiden  drives 
og  længe  er  drevet.  Ad  naturlig  Vej  fremkommer  den  Slags  Mis- 
dannelser ikke.  — Meget  hyppig  begaar  Folk  ogsaa  den  Fejl  at 
danne  sig  Meninger  om  Ting,  der  ligger  langt  fremme  i den  ube- 
stemte Fremtid.  Hvad  der  er  i stor  Afstand  fra  Nuet,  tager  Tan- 
ken gerne  vagt  og  trægt  paa,  Sindet  er  stift  i Ledemodene  over 
for  det;  først  naar  Sagen  toner  nært  og  kraftigt  frem  i Dagens 
eller  Morgendagens  Synskreds,  kommer  den  rette  Styrke  og  Smi- 
dighed i Overvejelserne.  Den,  der  vil  have  fulde  Meninger,  maa 
vogte  sig  for  de  store  Afstande. 

Om  Meningers  Brug  kan  vi  nu  fatte  os  i stor  Korthed.  Den 
umiddelbart  indlysende  Grundregel  er  den,  at  de  skal  bruges 
saaledes,  at  de  holder  sig  levende.  Og  hvordan  holdes  de 
levende?  Ved  at  udøves  paa  Virkeligheden.  Til  at  ligge  stille  i 
Tanken  er  de  ikke  skabte,  det  er  imod  deres  Natur  og  usundt. 
Af  Natur  er  de  stadig  fremadskridende,  deres  Væsen  er  Vilje, 
deres  Kerne  er  en  eller  flere  udadgaaende  Bevægelser;  derfor  er 
enhver  Meningsforestilling,  hvis  Natur  ikke  er  forvrænget  og  hvis 
Livsnerve  ikke  er  slukt,  undergivet  et  Pres  indefra,  ligesom  Vandet 
i en  Flodmunding  er  underkastet  udadførende  Pres.  En  Mening, 
der  standser  ved  det  at  være  Mening,  er  en  Uting,  en  naragtig 


Digitized  by  L^ooQle 


778 


Om  Meningers  Dannelse  og  Brug 


Skabning;  der  maa  være  personlig  Udførsel  i den,  ellers  vil  den 
snart  overgaa  til  at  blive  en  død  og  skadelig  aandelig  Ballast. 
Hermed  er  ikke  blot  sagt,  at  Meninger  forringes  ved  at  stikkes 
under  Stolen,  den  Slags  grove  Fejl  behøver  ingen  Omtale;  men  de 
maa  heller  ikke  holdes  i Passivitet,  i langstrakt  Venten.  Hver 
Gang  Tanken  rører  dem,  skal  det  være  for  at  drive  dem  videre, 
paa  samme  Maade  som  en  Hammer  ved  hvert  Slag  driver  en 
Kile  videre  ind  i en  Spalte.  Hver  Gang  man  blot  og  bart  taler 
om  sin  Mening,  eller  viser  den  frem,  forringes  den;  heller  ikke 
det  er  den  skabt  til.  Anskuelser,  der,  før  de  kan  omsættes  i 
Handling,  maa  agitere  sig  et  Flertal  til  i Befolkningen  og  derfor  i 
lang  Tid  kim  faar  aktivt  Udløb  i Ord,  er  ikke  helt  hyggelige  og 
farefri  at  omgaas;  naar  man  har  saadanne  Meninger,  maa  man 
finde  Udveje  til  at  lade  dem  afføde  Handlinger;  i sit  private  Liv, 
gennem  sit  personlige  Eksempel  maa  man  virkeliggøre  dem  saa 
fyldigt  man  formaar.  Der  er  i vore  Dage  en  aldeles  aabenlys 
Tendens  til  at  føle  sig  færdig  med  de  Sager,  man  udtømmende 
har  sagt  sin  Mening  om,  og  en  aabenlys  Tendens  til  at  have  Me- 
ninger liggende,  paa  den  Maade  at  man  fremholder  dem  nu  og 
da,  forsvarer  dem,  naar  de  modsiges,  indigneres,  naar  de  trædes 
under  Fødder,  men  i øvrigt  lader  fem  være  lige.  Kan  de  ikke  faa 
anden  Brug,  var  det  bedre,  de  aldrig  var  dannede. 


C.  Lahbek 


Digitized  by  L^ooQle 


HERMAN  MEL  VILLE. 


e fleste  Bøger  har  den  Skæbne,  at  de  dør  som  Gopler. 
Storværkerne’  kan  „lide  en  Sø-Forandring  til  noget 
nyt  og  sælsomt* ; de  vil  stundom  en  Tid  synes 
blegede;  men  de  fanger  gerne  Sindene  straks  og 
! dukker  ikke  under  siden.  Nu  og  da  finder  man 
derimod  Bøger,  som  naaede  et  godt  Navn  ved 
deres  Fremkomst,  derpaa  gik  yderlig  i Glemme,  men  atter  er  løf- 
tede op  af  Tidens  Hav.  De  har  haft  Brøst,  som  har  trukket  dem 
ned,  og  disse  synes  ikke  mindre  skærende  i senere  Dages  Lys. 
Men  de  har  haft  Livsstof  i sig  af  varigt  Værd,  og  dette  skønnes 
tydeligere,  naar  de  drages  frem  paa  ny  og  deres  Tid  atter  er  inde. 

Saadan  har  Herman  Melvilles  Bøger,  i hvert  Fald  et  Par  af 
dem,  faaet  en  Genfødelse  i den  senere  Tid.  Det  hænger  sammen 
med,  at  Læseverdenen  trættedes  af  Hverdagsromanerne  og  krævede 
Bøger  med  eventyrlige  Hændelser  og  Rejser  i fjerne  Egnes  sæl- 
somme Natur.  Hjemlandets  Ramme  blev  for  snæver,  hele  Kloden 
skulde  være  Digtningens  Mark.  Man  fik  da  naturlig  nok  Smag 
for  en  vidt  befaren  Fortæller  som  Melville,  især  efter  at  R.  L.  Ste- 
venson  havde  anbefalet  ham  varmt. 

Herman  Melville  fødtes  i New-York  1.  August  1819  og  blev 
opdraget  dér  og  i Albany.  Han  skulde  være  Landmand  og 
arbejdede  paa  en  Onkels  Gaard,  men  det  huede  ham  ikke.  Han 
havde  Amerikanernes  Rastløshed  og  Mod  til  at  vove  en  ny  Livs- 
stilling, og  der  var  Eventyrlyst  i ham.  Han  tog  saa  Hyre  som 
Skibsdreng  paa  et  Fartøj,  der  skulde  til  England.  Efter  sin  Hjem- 
komst blev  han  Lærer.  Men  Søen  drog  ham  paa  ny.  Han  „tænkte, 


Digitized  by 


Google 


780 


Herman  Melville 


han  vilde  sejle  lidt  rundt  og  se  Verdens  Vanddel.  for  at  drive  sin 
Spleen  væk  og  faa  Orden  i Blodomløbet".  I 1841  sejlede  han 
med  Skibet  Acushnet  til  Sydhavet  paa  Jagt  efter  Spermacet- 
h valen.  Uheldigvis  var  han  kommet  med  en  brutal  og  grusom 
Skipper,  som  gjorde  ham  Livet  om  Bord  til  en  Plage.  Mens  de  laa 
til  Ankers  ved  Marquesasøerne,  deserterede  han  derfor  sammen 
med  en  af  sine  Kammerater,  Rich.  Greene.  De  flygtede  ind  i Lan- 
det og  fandt  Tilhold  hos  de  vilde;  Greene  blev  noget  efter  borte 
for  Melville,  og  han  selv  slap  omsider  væk  paa  et  Skib,  der  landede 
ved  Øen.  Han  kom  til  Honolulu,  hvor  han  i nogle  Maaneder  ar- 
bejdede som  Skriver,  men  naaede  endelig  hjem  som  Matros  paa 
en  amerikansk  Fregat.  Snart  efter  udkom  hans  første  Bog  Ty pee 
(1846);  den  gjorde  Lykke;  han  giftede  sig  og  slog  sig  for  Frem- 
tiden paa  Litteraturen.  En  Tid  havde  han  desuden  ligesom  sin 
Ven  Hawthome  en  Plads  i Toldvæsenet.  Han  skrev  en  Række  Bøger, 
dels  Vers,  men  mest  Fortællinger,  gerne  byggede  paa  hans  egne 
Oplevelser.  Allerede  tidlig  viste  han  Tegn  paa  Sindssyge,  saaledes 
i en  halvfilosofisk  Roman  Mardi  fra  1848,  og  han  levede  under 
Varetægt  i mange  Aar,  til  han  døde  i New-York  28.  Septbr.  1891. 

Kun  to  af  Melvilles  Bøger  har  Udsigt  til  at  holde  sig,  Ty  pee 
og  Moby  Dick  (1851).  Typee  skildrer  hans  og  Greene’s  („Toby’s") 
Flugt  og  Liv  paa  Marquesasøerne.  De  sniger  sig  bort  en  Dag,  de 
har  Landlov,  og  trænger  med  Møje  gennem  en  tæt  Rørskov  op 
paa  Bjergene.  Her  lider  de  megen  Nød  af  Sult  og  Regn  og 
Kulde  og  arbejder  sig  med  Livsfare  ned  gennem  en  vild  Elvkløft. 
Deres  Agt  er  at  naa  den  skikkelige  Happarstamme  og  undgaa 
Typieme,  der  har  et  ilde  Ry  som  Menneskeædere;  men  ukendte 
som  de  er  med  Egnen,  løber  de  lige  i Løvens  Gab.  Den  viser  sig 
imidlertid  bedre  end  sit  Rygte.  De  vinder  Naade  for  en  Høvdings 
Øjne,  behandles  særdeles  venlig  og  Melville  (»Tom"),  der  er  syg, 
plejes  med  velment,  noget  haardhændet  Iver.  De  er  dog  ikke 
rigtig  trygge  ved  Freden,  Toby  er  bange,  de  skal  fedes  som  Hans 
og  Grete  hos  Heksen;  og  deres  Værter  vil  øjensynlig  ikke  af  med 
dem.  Toby  faar  omsider  Lov  at  besøge  nogle  Baade,  der  er  kommen 
til  Landet;  han  lover  atvende  tilbage,  men  ses  ikke  mere,  og  Tom 
er  angest  for,  at  han  er  bleven  ædt.  Han  selv  faar  stærkere 
Hjemve,  nu  han  er  ene,  de  vilde  er  stadig  venlige  mod  ham,  kun 
plager  de  ham  med,  at  han  skal  lade  sig  tatovere,  og  de  passer 
nøje  paa  ham.  Endelig  lykkes  det  ham  at  rive  sig  løs  og  slippe 
bort  i en  engelsk  Hvalbaad. 


Digitized  by  LjOOQle 


Herman  Melville 


781 


Fortællingen  er  mulig  noget  fantasismykket  i Skildringen  af 
den  farefulde  Bjergvandring  eller  af  den  pragtfulde  vilde  Høv- 
ding; i det  væsentlige  synes  den  dog  at  holde  sig  jævnt  til  de 
virkelige ‘Hændelser.  Den  giver  ikke  romantiske  Historier  om  Syd- 
havsboernes Bedrifter,  men  ligefremme  og  indtagende  Redegørelser 
for  deres  daglige  Liv,  deres  Huse  og  Føde,  deres  Fester  og  deres 
Skikke,  man  faar  et  Billede  af  Naturen  om  dem  og  de  to  ameri- 
kanske Sømænds  Følelser  og  Tanker  ved  de  uvante  Forhold  og 
Folk.  Bogens  Offentliggørelse  havde  iøvrigt  til  Følge,  at  „Toby* 
opsøgte  Melville  og  fortalte  ham  om  sin  Flugt,  og  hvorfor  han 
ikke  havde  kunnet  komme  tilbage  til  „Tom*,  som  han  havde 
villet. 

„MobyDick*  er  Melvilles  Hovedværk.  I dette  bruger  han  sine 
Erfaringer  som  Hvalfanger,  men  de  tvindes  ind  i en  spændt  og 
voldsom  Fantasis  Væv.  En  ung  Mand,  der  bar  været  Skolelærer, 
føler,  det  bliver  vaad  November  i hans  Sjæl,  og  vil  ud  paa  Hval- 
jagt. Han  tager  til  Nantucket,  Hvalfangerbyen.  Under  Vejs  slutter 
han  Venskab  med  en  polynesisk  Harpunér,  Quiqueg,  og  de  faar 
begge  Hyre  med  en  gammel  underlig  Hvalfangerbark,  „The  Pequod*. 
Mandskabet  er  ogsaa  underligt  nok,  skrabet  sammen  fra  alle  Lande 
af  alle  Farver  og  Trosbekendelser.  Men  den  særeste  er  dog 
Skipperen,  Kaptajn  Achab.  De  har  sejlet  længe,  inden  de  over- 
hovedet faar  ham  at  se.  De  har  hørt  om  ham,  at  han  er  en 
barsk  og  mørk  Mand,  en,  der  har  Torden  og  Lyn  i sig,  en  Fører, 
som  kræver  Lydighed  og  faar  den.  Det  spørges  tillige,  at  han  er 
enbenet;  det  andet  Ben  har  han  mistet  i en  Kamp  med  en  Syd- 
havshval. 

Da  de  nærmer  sig  Jagtgrundene,  kalder  Achab  Mandskabet 
sammen  og  fortæller  dem,  at  hans  Maal  for  denne  Rejse  er  at 
finde  og  dræbe  den  Hval,  som  har  lemlæstet  ham.  Det  er  en 
mægtig  hvid  Hval,  som  gaar  under  Navnet  Moby  Dick.  Hval- 
fangerne kender  den  vel;  der  gaar  Sagn  om  dens  Vildhed  og  Snu- 
hed; mange  har  vovet  en  Dyst  med  den,  men  alle  har  trukket 
det  korteste  Straa.  Achab  har  samlet  hele  sin  Sjæl  i den  ene 
Tanke  at  faa  Hævn  over  den  hvide  Hval.  Det  er  en  vild,  sinds- 
syg Tvangstanke,  der  har  besat  ham;  men  der  er  en  Herskermagt 
i ham,  en  lidenskabelig  Vilje,  der  faar  hans  Mandskab  til  at  bøje 
sig  og  smitter  dem  med  hans  Had  til  den  hvide  Hval. 

De  sejler  videre.  I de  lyse  Maanenætter  ser  Udkigsmændene 
et  ensomt  Hvalsprøjt  forude  over  Vandene,  men  den  hvide  Hval 


Digitized  by  L^OOQle 


782 


Herman  Melville 


lader  sig  ikke  se.  De  træffer  andre  Hvaler,  som  de  jager  med 
større  eller  mindre  Held;  de  har  travlt  med  at  sikre  deres  Fangst, 
flænse  deres  Bytte  og  fylde  deres  Tønder  med  Spermacet.  Achab 
har  ikke  sit  Hjerte  med  i det.  Han  styrer  fra  Hav  til  Hav  og 
møder  andre  Hvalfangere.  Han  prajer  dem  alle  ensformig:  »Har 
I set  den  hvide  Hval?*  Nu  og  da  spørges  der  nyt  om  dens 
Færd,  og  til  sidst  ses  der  Tegn  paa,  at  den  ikke  er  langt  borte: 
den  har  ladt  Ødelæggelse  efter  sig.  Achab  lader  sig  ikke  skræmijpe, 
hverken  ved  Uvejr  eller  onde  Varsler  eller  Jammeren,  der  følger  i 
Moby  Dicks  Kølvand.  Omsider  faar  han  Uhyret  i Sigte,  og  Kam- 
pen paa  Liv  og  Død  begynder.  Den  varer  i tre  Dage.  Den  første 
Dag  dykker  Moby  Dick  ned,  men  skyder  op  under  Kaptajnens 
Baad  og  knuser  den  mellem  sine  Tænder.  Achab  og  hans  Mand- 
skab maa  springe  i Søen  og  reddes  med  Møje.  Næste  Dag  faar 
Baadene  Ram  paa  Fjenden,  men  Harpunerne  naar  ikke  dybt  nok, 
Hvalen  snor  sig  saa  voldsomt,  at  Linenie  vikles  i hinanden  og 
maa  kappes,  og  den  gaar  til  Bunds  med  Achabs  Harpunér,  den 
uhyggelige  Fedallah,  fanget  i Tovene.  Achab  gaar  den  til  Livs 
den  tredje  Dag  med  usvækket  Raseri,  men  den  er  vildere  og  ond- 
skabsfuldere end  før.  De  andre  Baade  kvæstes  og  maa  ty  om  Bord ; 
Achab  bliver  ene  mod  Fjenden  og  faar  en  Harpun  fæstet  i den. 
Men  pludselig  vender  den  sin  vældige  Masse  mod  Skibet  selv,  løber 
sin  tunge  Pande  mod  dets  Bov,  saa  Bølgerne  styrter  ind  som  et 
Vandfald.  Achab,  hvis  første  Line  sprang,  faar  Ram  med  en  sidste 
Harpun,  men  han  fanges  i en  Bugt  af  Linen,  der  farer  ud,  og  gaar 
hovedkulds  i Søen.  Hans  Skib  synker,  bans  lække  Baad  drages  ned 
i Hvirvlen,  kun  Fortælleren  reddes,  efter  at  han  i nogle  Dage  har 
drevet  rundt  paa  en  Bøje,  som  egenlig  var  en  Ligkiste. 

Man  kan  nok  forstaa,  at  »Moby  Dick*  blev  skubbet  til  Side 
og  sat  i Skyggen.  Forfatteren  er  ingen  behændig  Kunstner.  Han 
afbryder  atter  og  atter  sin  Fortælling  for  at  komme  med  Beret- 
ninger om  Hvalfangstens  Historie,  om  de  forskellige  Arter  af  Hva- 
ler, om  deres  Væsen  og  Færden,  om  Fremgangsmaaden,  naar  de 
fanges  og  skæres  i Stykker  og  tilberedes,  om  Uhyggen  ved  hvide 
Dyr  o.  m.  a.  Meget  af  det  er  i og  for  sig  læseværdigt,  især  hvor 
Forfatteren  giver  sine  egne  Hvalfangererfaringer,  men  Roman- 
læserne bliver  utaalmodige  over  alle  disse  Stansninger  og  Side- 
spring, der  gør  Bogen  saare  langstrakt.  Adskilligt  i dens  Roman- 
tik virker  ogsaa  gammeldags  og  bleget  Achabs  højstemte  Ene- 
taler er  ikke  fri  for  at  faa  Læseren  til  at  smile  eller  ærgre  sig;  de 


Digitized  by  LjOOQle 


Herman  Melville 


783 


bliver  ofte  vel  bombastiske.  Melville  er  nok  bleven  smittet  af 
Carlyle;  han  efterligner  altfor  villig  hans  Udraabsstil,  hans  Tiltale 
til  Elementerne  og  hans  Moraliseren. 

Méh  man  kan  endnu  bedre  forstaa,  at  Bogen  atter  er  draget 
frem  for  Lyset.  Der  er  store  Ting  i den.  Udmærkede  Iagttagelser, 
sære  patetiske  eller  humoristiske  Indfald,  magtfulde  Skildringer. 
Der  er  Værtshussceneme,  hvor  Fortælleren  træffer  Quiqueg.  Der 
er  den  triste  Kirke  med  Mindetavlerne  over  forulykkede  Hvalfan- 
gere, og  Præsten,  en  gammel  Skipper,  der  holder  en  anakronistisk 
snurrig,  livfuld  og  storartet  Præken  om  Jonas  og  Hvalfisken,  mens 
den  bitre  Vinterstorm  hyler  udenfor.  Der  er  fortræffelige  Person- 
tegninger som  af  de  to  Redere,  der  sørger  forPequods  Udrustning, 
eller  af  de  tre  Styrmænd.  Men  især  fængsler  Søbilledeme  og 
Hvalfangstskildringerne.  Melville  slaar  ikke  om  sig  med  tekniske 
Enkeltheder;  han  fortæller  mere  med  kyndig  Selvfølgelighed.  Men 
han  giver  ypperlige  Træk  af  Livet  om  Bord,  af  Sømændenes  for- 
fløjne Lystighed  eller  deres  Fiffighed,  som  hvor  den  ene  Styrmand 
narrer  en  grøn,  fransk  Hvalfanger  for  en  „Fisk*.  Og  han  har 
Sans  for  Havets  Poesi  i Storm  og  Magsvejr,  for  det  berusende  og 
ræddelige  i Jagten  paa  den  vældige  Hval. 

Achab  selv  og  hans  mononame  Fart  efter  den  hvide  Hval 
har  ogsaa  noget  stort  og  fangende  over  sig.  Rygterne  og  Sporene 
af  Havkæmpen  skaber  en  voksende  Stemning  af  Uhygge  om  den, 
og  naar  den  til  sidst  viser  sig,  snu  og  ond  og  spændig,  med  sin 
uformelige  hvide  Krop  og  de  ildevarslende  Rynker  over  Panden 
og  Stumper  af  Harpunskafter  i Ryggen,  virker  deri  som  en  Hav- 
dybets Dæmon.  Man  kan  ikke  andet  end  føle  med  Achab  i hans 
Had  til  Udyret.  Der  er  ogsaa  noget  gribende  ægte  i den  gamle  lem- 
læstede Mands  sønderrevne  Sjæl.  Hans  Tale  er  som  tyk,  hvirvlende 
Røg.  men  der  skyder  Flammetunger  frem  gennem  den.  Hans 
pinefulde  Energi  er  ikke  bare  opstyltede  Ord.  Den  er  Bogens 
inderste  Kerne:  der  ligger  under  den  en  dunkel  Gløden  af  vild 
Vaande  og  Higen.  Den  bær  Bud  om  Forfatterens  egen  Sjælesyge. 
Han  sprængte  sig  nok  ogsaa  paa  at  skrive  „Moby  Dick*. 

Niels  Møller 


Digitized  by  LjOOQle 


HVALJAGT 

EFTER  „MOBY  DICK* 

ens  Baadene  var  ved  at  blive  sat  i Vandet,  efter  at  den 
første  Hvalflok  var  opdaget,  kom  Kaptajn  Achab  til  stor 
Overraskelse  for  sit  Mandskab  paa  Dækket  med  en  Baads- 
b<  sætning,  han  havde  haft  gemt  agter  i Skibet,  — tiger- 
gule  Mænd  som  de  indfødte  paa  Manilla,  og  den  sorte 
Fedallah  som  deres  Fører. 

De  tre  Baade  var  næppe  naaede  ud  fra  Skibets 
Læside,  før  en  fjerde  kom  fra  Luv  rundt  om  Agterstavnen  med  de 
fem  fremmede  og  Achab,  der  stod  oprejst  bagude,  og  raabte  højt 
til  Styrmændene,  Starbuck,  Stubb  og  Flask,  at  de  skulde  sprede 
sig  vidt  over  Vandet.  Men  de  andre  Baadsbesætninger  sad  og 
stirrede  paa  den  sorte  Fedallah  og  hans  Folk  og  adlød  ikke. 

„Spred  jer!*  raabte  Achab,  „af  Sted  alle  fire  Baade ! Du,  Flask, 
hal  ud,  mere  til  Læ!“ 

„Javel,  javel!*  raabte  lille  Flask  muntert  og  svingede  sin  store 
Styreaare  rundt.  „Hæng  i,“  til  sine  Folk.  „Der  — der  — der 
igen!  Der  blæser  han!  lige  forude,  Drenge!  Hæng  i!* 

„Hal,  hal,  mine  rare  Hjertevenner!  hal,  Børn,  hal,  I søde 
Unger,*  hvislede  Stubb  drævende  og  kælende  til  sit  Mandskab,  der 
endnu  viste  Urotegn.  „Hvorfor  knækker  I ikke  jeres  Rygrad, 
Gutter!  Hvad  kigger  I efter!  De  Fyre  der  i den  Baad?  Blæse  — 
det  er  bare  fem  Mand  mere  til  Hjælp  — skidt,  hvor  de  kommer 
fra  — jo  fler  des  bedre!  Hal  saa  da,  hal!  Bryd  jer  ikke  om  de 
SvovlQæs  — Fanden  er  en  meget  skikkelig  Fyr.  Saa,  saa,  saadan 
skal  det  være;  det  var  et  Tag  for  1000  Pund,  det  er  et  Tag,  som 
tar  Puljen.  Hurra  for  Guldskaalen  med  Spermacet,  Gutter!  Tre 


Digitized  by  ^.ooQle 


Hvaljagt 


785 


Gange  Hurra,  Folk  — Knoppe  alle  sammen!  Rolig,  rolig!  ikke  for- 
hastet — ikke  forhastet!  Hvorfor  knækker  I ikke  jeres  Aarer,  I 
Tampe?  Bid  i noget,  I Hunde!  Saa,  saa,  saa  da,  saa  jævnt,  saa 
jævnt!  Det  var  ret,  det  var  ret!  lange  stærke  Tag.  Hæng  i der, 
hæng  i ! Den  onde  hente  jer,  I Pjalte  og  Rakkerpukler,  I sover  alle 
Mand!  Hold  op  med  at  snorke,  I Søvnetryner,  og  hal!  Vil  I hale? 
Hal,  kan  I ikke?  Hal,  vil  I ikke?  Hvorfor  i alle  Hundestejler  og 
Honningkager  haler  I ikke?  Hal  og  knæk  noget  i Stykker.  Hal, 
saa  Øjnene  staar  ud  af  jeres  Hoveder!  Her!“  han  svippede  den 
skarpe  Kniv  ud  af  Bæltet,  „træk  Kniven,  hver  Mors  Sjæl  af  jer  og 
hal  med  Bladet  mellem  Tænderne!  Det  var  ret  — det  var  ret. 
Nu  gør  I noget  ved  det;  det  ligner  af  noget,  mine  Staalbid!  Op 
med  hende  — op  med  hende,  mine  Sølvskeer!  Op  med  hende, 
Mærlspir !“ 

Stubb’s  Harangue  til  Mandskabet  gives  her  udførlig,  fordi  han 
havde  sin  egen  Maade  at  tiltale  dem  paa  i Almindelighed  og  sær- 
lig, naar  han  indskærpede  dem  Roningens  Religion.  Men  I maa 
efter  denne  Prøve  paa  hans  Prækener  ikke  tro,  at  han  nogen  Sinde 
ligefrem  tordnede  og  fnøs  over  sin  Menighed.  Slet  ikke;  og  det 
var  netop  hans  Særegenhed.  Han  kunde  sige  sit  Mandskab  de 
frygteligste  Ting  i en  Tone,  der  var  mærkelig  blandet  af  Løjer  og 
Raseri,  og  Raseriet  syntes  blot  ment  som  et  Krydder  paa  Løjerne, 
saa  alle,  der  hørte  hans  sære  Tilraab,  halede  ud,  som  det  gjaldt 
Livet,  og  halede  ud  af  ren  Fornøjelse  tillige.  Og  selv  syntes  han 
altid  ganske  rolig  og  lad,  styrede  sin  Aare  saa  magelig  og  gabede 
saa  bredt,  somme  Tider  med  Munden  paa  vid  Væg,  saa  bare 
Synet  af  ham  rent  modsætningsvis  virkede 'som  Trylleri  paa  Fol- 
kene. Saa  var  Stubb  desuden  en  af  de  sære  Lystigmagere,  hvis 
Løjer  stundom  er  saa  tvetydige,  at  alle  deres  undergivne  er  vagt- 
somme til  at  lystre. 

Achab  holdt  sig  stadig  længst  mod  Luv  og  for  afsted  forud 
for  de  andre  Baade:  man  kunde  se,  det  var  et  kraftigt  Mandskab, 
han  havde  til  at  ro.  Hans  tigergule  Væsner  syntes  bare  Staal  og 
Fiskeben.  Som  et  Hammerværk  løftede  de  sig  og  sank  med  regel- 
mæssige Tag  af  en  Styrke,  saa  Baaden  hver  Gang  fløj  langs  Van- 
det som  en  sprungen  Dampkedel  af  en  Mississippi-Damper.  Fedal- 
lah,  som  trak  Harpunéraaren,  havde  kastet  sin  sorte  Trøje;  hans 
Legeme  med  det  nøgne  Bryst  saas  ned  til  Lønningen  skarpt  mod 
den  takkede  Søhorisonts  skiftende  Bølgedale.  I Baadens  anden 
Ende  stod  Achab  med  den  ene  Arm  paa  Fægtervis  strakt  halvt 


Digitized  by  LjOOQle 


786 


Hvaljagt 


bagud  i Luften  som  for  at  holde  Ligevægten;  men  han  styrede  sin 
Aare  saa  sikkert  som  paa  tusinde  Jagttog,  før  den  hvide  Hval 
lemlæstede  ham.  Paa  én  Gang  gjorde  den  strakte  Arm  en  særlig 
Drejning  og  standsede  brat  og  Baadens  fem  Aarer  skoddede  alle 
samtidig.  Baad  og  Mandskab  red  urørlig  paa  Søen.  De  tre  spredte 
Baade  agterude  stoppede  straks.  Hvalerne  var  uventet  gaaet  lukt 
ned  i det  blaa;  det  kunde  man  ikke  skelne  længere  borte  fra,  men 
Achab,  som  var  nærmere,  havde  mærket  det. 

„Hver  Mand  se  ud  langs  sin  Aare!*  raabte  Starbuck.  „Du, 
Quiqueg,  staa  op!“ 

Sydhavsboen  sprang  smidig  op  paa  den  høje  trekantede  Kasse 
i Boven  og  stod  oprejst,  anspændt  og  ivrig  stirrende  mod  det 
Sted,  hvor  Byttet  sidst  lod  sig  til  Syne.  Agterst  ude  paa  den  tre- 
kantede Tofte  ijævne  med  Lønningen  fulgte  Starbuck  koldsindig  og 
hændig  de  vippende  Kast,  hans  Spaan  af  en  Baad  gjorde,  og  saa’ 
tavs  mod  Havets  uhyre  blaanende  Øje. 

Ikke  langt  derfra  laa  Flasks  Baad  aandeløs  stille.  Dens  Styrer 
stod  flot  paa  Toppen  af  den  stærke  Pæl,  der  er  fæstnet  i Kølen 
og  løfter  sig  et  Par  Fod  over  Agtertoften.  Den  bruges  til  at  tage 
Tøm  med  Hvallinen.  Toppen  var  ikke  bredere  end  en  Haand- 
flade,  saa  Flask  deroppe  saa’  ud,  som  stod  han  paa  Masten  af  et 
Skib,  der  var  sunket  til  Fløjknappen.  Flask  var  lille  og  stumpet, 
men  den  lille  Flask  var  fuld  af  høj  Ærgerrighed,  saa  Pladsen  paa 
Pælen  var  ikke  Flask  nok. 

„Jeg  kan  ikke  se  tre  Søer  ud;  stik  en  Aare  op  dér,  og  lad 
mig  komme  til  Vejrs  paa  den.* 

Daggu,  Neger-Harpunéren,  lod  sig  hastig  glide  agterud,  med 
Hænderne  hver  paa  sin  Lønning  for  at  holde  sig  støt  — han  rejste 
sig  op  og  tilbød  sine  høje  Skuldre  til  Udkigsplads: 

„Saa  god  en  Mastetop  som  nogen,  Styrmand.  Vil  De  op?“ 

„Det  vil  jeg,  og  Tak  skal  du  ha’,  min  brave;  men  jeg  vilde 
bare  ønske,  du  var  halvhundrede  Fod  højere.* 

Negerkæmpen  plantede  sine  Fødder  fast  mod  hver  sinSide  af 
Baaden,  bøjede  sig  en  Kende  og  bød  sin  flade  Haand  til  Flasks 
Fod,  lagde  hans  Haand  paa  sit  sorte  Krushoved,  og  satte  med  et 
rask  Tag  den  lille  Mand  trygt  paa  sine  Skuldre.  Og  der  stod  nu 
Flask,  mens  Daggus  ene  løftede  Arm  ydede  ham  et  Brystværn 
til  Støtte. 

For  en  ny  Mand  er  det  altid  mærkeligt  at  se,  med  hvor  tilvant 
og  ubevidst  en  Dygtighed  Hvalfangeren  kan  staa  oprejst  i sin  Baad, 


Digitized  by  LjOOQle 


Hvaljagt 


787 


selv  naar  han  tumles  om  i de  lunefiildeste,  mest  oprørske  og 
krydsløbende  Søer.  Endnu  særere  at  se  ham  vippe  paa  Toppen  af 
Pælen.  Men  Synet  af  lille  Flask  paa  den  vældige  Daggu  var 
end  forunderligere.  Der  var  en  rolig  og  naturlig  barbarisk  Storhed 
over  den  stovte  Neger,  mens  han  lod  sit  pragtfulde  Legeme  svinge 
i Takt  med  de  rullende  Søer.  Paa  hans  brede  Ryg  syntes  den 
lyshaarede  Flask  et  Snefnug.  Bæreren  saa  ædlere  ud  end  Rytteren. 
Den  essige  pralende  lille  Flask  stampede  nu  og  da  utaalmodig;  det 
fik  ikke  Negerens  mægtige  Bryst  til  at  aande  et  Drag  hurtigere. 

Stubb,  den  tredje  Styrmand,  røbede  ingen  saadan  tjerntstirrende 
Higen.  Hvalerne  kunde  have  taget  sig  en  af  deres  regelmæssige 
Dukkerter;  det  var  ikk§  sagt,  de  var  bleven  skræmte  under.  Saa 
valgte  Stubb,  som  han  i saadanne  Tilfælde  havde  for  Skik,  at  for- 
korte den  kedelige  Ventetid  med  sin  Pibe.  Han  tog  den  ned  fra 
sit  Hattebaand,  hvor  den  altid  sad  påaskøns  som  en  Fjer.  Han 
ladede  den  og  stoppede  Ladningen  fast  med  Tommelen;  men  næppe 
havde  han  tændt  en  Fyrstik  mod  sin  Haands  skruppede  Sandpapir, 
før  Tashtego,  hans  indianske  Harpunér,  hvis  Øjne  havde  været 
rettede  mod  Luv  som  to  Fiksstjerner,  pludselig  som  et  Lys  faldt 
ned  paa  sit  Sæde  og  raabte  i hastig  Ophidselse : „Ned!  ned  alle  og 
afsted!  — der  er  de!a 

I det  Øjeblik  vilde  en  Landbo  ikke  have  kunnet  se  nogen 
Hval,  han  vilde  ikke  have  set  saa  meget  som  Tegn  paa  en  Sild, 
— kun  en  urolig  Stump  grønhvidt  Vand  og  tynde,  spredte  Damp- 
sprøjt, som  svævede  derover  og  opløst  blæstes  ned  mod  Læ,  lige- 
som drivende  Sprøjt  fra  hvide  rullende  Bølger.  Luften  rundt  om 
skælvede  og  dirrede  pludselig  som  Luften  over  stærkt  hedede  Jern- 
plader.  Under  denne  atmosfæriske  Bølgen  og  Hvirvlen,  delvis  og- 
saa  under  et  tyndt  Lag  Vand,  svømmede  Hvalerne.  Røgstraalerne, 
de  sprøjtede  ud,  saas  foran  de  øvrige  Tegn  som  deres  Forløbere 
og  Udridere. 

Alle  fire  Baade  forfulgte  nu  skrapt  den  ene  Plet  urolig  Vand 
og  Luft.  Men  det  saa’  godt  ud  til,  at  den  vilde  løbe  fra  dem;  den 
fløj  videre  og  videre  som  et  Mylr  af  Bobler,  der  hvirvler  sammen 
ned  ad  en  stejl  Strøm  fra  Bjergene. 

„Hal,  hal,  kære  Venner,"  sagde  Starbuck  til  sine  Folk  i den 
sagteste,  men  mest  anspændt  ihærdige  Hvisken;  hans  skarpe  faste 
Øjekast  rettedes  lige  ud  over  Boven  næsten  som  to  synlige  Naale 
paa  usvigelige  Kompasser.  Han  sagde  ikke  stort  til  sit  Mandskab 
for  Resten ; de  sagde  heller  ikke  noget  til  ham.  Stilheden  i Baaden 


Digitized  by  L^ooQle 


788 


Hvaljagt 


brødes  kun  nu  og  da  skræmmende  af  hans  særegne  Hvisken,  snart 
bydende  barsk,  snart  bedende  blød. 

Helt  anderledes  den  lille  larmende  Flask.  »Syng  op  og  sig 
noget,  Gutter!  Brøl  og  hal  ud,  mine  Lynstraaler!  Sæt  mig  om 
Bord,  sæt  mig  om  Bord  paa  deres  sorte  Rygge,  Drenge,  — gør 
mig  bare  den  Tjeneste,  og  I skal  faa  min  egen  Plantage,  Drenge, 
og  min  Kone  og  mine  Børn  med,  Drenge!  Klem  paa  — klem  paa! 
Aa  Gud,  Gud!  Men  jeg  bliver  binde-fløjtende  gal!  Se,  se  det  hvide 
Vand!*  Mens  han  raabte,  rev  han  Hatten  af  Hovedet  og  stampede 
op  og  ned  paa  den,  saa  snappede  han  den  og  hev  den  langt  ud  i 
Søen;  til  sidst  gav  han  sig  til  at  hoppe  og  sparke  i Agterenden 
som  en  vild  Plag  fra  Prærien. 

»Se  bare  til  den  Karl,*  drævede  Stubb  filosofisk;  han  havde 
mekanisk  beholdt  sin  utændte  Pibestump  mellem  Tænderne  og  kom 
lidt  bag  efter  Flask.  »Han  har  faaet  sine  Anfald,  har  Flask.  Ja 
Anfald,  det  er  netop  det;  vi  skal  anfalde  dem,  Folk.  Muntert, 
muntert,  Hjertensunger!  Pudding  til  Aften,  véd  I,  — muntert,  det 
er  det,  det  gælder.  Hal,  Smaabørn,  hal,  Putter,  hal  alle  Mand! 
Men  hvad  Satan  er  I saa  hidsige  for.  Rolig,  rolig,  og  støttig,  Folk. 
Hal  bare  og  bliv  ved  at  hale,  ikke  videre.  Knæk  alle  jeres 
Rygben  og  bid  jeres  Knive  itu,  det  er  det  hele.  Tag  det  rolig, 
hvorfor  ta’r  I det  ikke  rolig,  siger  jeg,  og  spræng  alle  jeres  Lever 
og  Lunger.* 

Men  hvad  den  uudgrundelige  Achab  sagde  til  sine  tigergule  Folk, 
— det  var  Ord,  som  ikke  bør  siges  her,  for  I lever  under  det 
kristne  Lands  velsignede  Lys.  Kun  de  hedenske  Hajer  i den  for- 
vovne Sø  turde  lytte  til  slige  Ord,  naar  med  Uvejrsbryn  og  det 
røde  Drab  i Øjet  og  fraade-klistrede  Læber  Achab  sprang  efter 
sit  Bytte. 

Imens  skar  alle  Baadene  afsted.  Flasks  gentagne  Hentydnin- 
ger til  »den  Hval  der*,  som  han  kaldte  et  opdigtet  Uhyre,  der  efter 
hans  Sigende  stadig  killede  hans  Baads  Stævn  med  sin  Hale  — 
disse  Hentydninger  blev  til  Tider  saa  levende  og  grangivelige,  at 
de  fik  en  og  anden  af  hans  Folk  til  ilsomt  og  skræmt  at  kaste  et 
Blik  bagud  over  Skulderen.  Men  det  var  mod  alle  Regler,  for  Roere 
maa  blinde  deres  Øjne  og  ramme  en  Jempind  gennem  Nakken; 
Skik  og  Brug  byder,  at  i disse  kritiske  Øjeblikke  maa  de  ikke  have 
andre  Sanseredskaber  end  Ørene  og  ingen  andre  Lemmer  end 
deres  Arme. 

Det  var  et  vidunderligt  og  gribende  Syn.  Den  almægtige  Søs 


Digitized  by  LjOOQle 


Hvaljagt 


789 


uendelige  svulmende  Banker;  det  brydende  hule  Brøl,  de  gav,  mens 
de  rullede  langs  de  otte  Lønninger  som  kæmpestore  Kugler  paa  en 
grænseløs  Boldmark;  Baadens  korte  dvælende  Angest,  naar  den 
vippede  et  Nu  paa  de  skarpere  Bølgers  knivsmalle  Ægg,  der  næsten 
truede  med  at  skære  den  itu;  det  pludselige  dybe  Duk  ned  i Van- 
denes Kløfter  og  Hulinger;  den  hidsige  Sporen  og  Drivenpaa  for 
at  naa  Toppen  af  den  modsatte  Høj;  den  bratte  slædeagtige  Gliden 
ned  ad  den  anden  Side,  — alt  dette  og  Styrmændenes  og  Har- 
punéremes  Skrig,  de  roendes  stønnende  Gisp,  og  det  underlige  Syn 
af  den  elfenbensmykkede  „Pequod",  der  bar  ned  mod  sine  Baade 
med  vidtspredte  Sejl  som  en  vild  Høne  efter  sit  skrigende  Afkom, 

— det  var  betagende. 

Ikke  den  uprøvede  Rekrut,  der  fra  sin  Hustrus  Bryst  drager 
ind  i Kampens  første  Feberhede,  ikke  den  døde  Mands  Aand,  der 
møder  den  første  ukendte  Skygge  i den  anden  Verden,  ingen  af 
dem  kan  kende  sælsommere  og  stærkere  Følelser,  end  den  Mand, 
der  første  Gang  er  ved  at  naa  ind  i den  jagede  Hvals  skumpiskede 
Tryllekreds. 

Det  dansende  hvide  Vand  bag  de  flygtende  Dyr  blev  mere  og 
mere  synligt  ved  det  tyknende  Mørke,  de  dunkle  Skyskygger  kastede 
over  Havet.  Røgsøjlerne  flød  ikke  mere  sammen,  men  fartede  alle 
Vegne  ben,  til  højre  og  venstre;  Hvalerne  syntes  at  skille  deres 
Kølvand.  Baadene  trak  da  mere  fra  hinanden,  og  Starbuck  jagede 
efter  tre  Hvaler,  der  løb  lige  mod  Læ.  Vort  Sejl  blev  sat,  og  da 
Vinden  stadig  voksede,  gik  Baaden  saa  rasende  gennem  Vandet,  at 
de  læ  Aarer  næppe  kunde  haandteres  saa  rapt,  at  de  ikke  blev 
revet  af  Tollene. 

Snart  løb  vi  ind  i et  bølgende  bredt  Slør  af  Dis;  hverken  Skib 
eller  Baad  var  at  øjne. 

„Hal  ud,  Folk!"  hviskede  Starbuck;  „der  er  Tid  til  at  ramme 
en  Fisk,  før  Bygen  kommer.  Der  er  hvidt  Vand  igen!  — paa  dem! 

— spring!" 

Pludselig  fulgte  to  Skrig  hurtig  efter  hinanden  paa  hver  Side 
af  os;  det  betød,  at  de  andre  Baade  havde  faaet  Ram.  Men  næppe 
havde  vi  hørt  dem,  før  Starbuck  med  en  Hvisken,  brat  som  et 
Lynslag  bød:  „Op!"  og  Quiqueg  sprang  i Vejret  med  Harpunen  i 
Haanden. 

Skønt  ingen  af  de  roende  kunde  se  den  Fare  paa  Liv  og  Død, 
de  havde  tæt  foran  Stævnen,  vidste  de,  med  Øjnene  mod  Styr- 
mandens spændte  Aasyn,  at  nu  var  Øjeblikket  over  dem ; de  hørte 

Tilskueren  1904  50 


Digitized  by  LjOOQle 


790 


Hvaljagt 


ogsaa  en  umaadelig  væltende  Lyd,  som  om  halvhundrede  Elefanter 
kastede  sig  paa  deres  Leje.  Men  Baaden  brusede  stadig  gennem 
Taagen,  og  Bølgerne  snoede  sig  og  hvislede  om  os  som  forbitrede 
Slangers  løftede  Nakker. 

„Der  er  hans  Pukkel.  Nu,  nu,  giv  ham  den !*  hviskede  Starbuck. 

En  kort,  sydende  Lyd  sprang  ud  af  Baaden;  det  varQuiquegs 
slyngede  Jern.  Saa  kom  det  i ét  sammenfiltret  Røre:  Baaden  fik 
et  usynligt  Puf  bagfra,  og  forude  var  det,  som  den  stødte  mod  et 
Skær;  Sejlet  klaskede  ind  og  knaldede  ud,  en  Strøm  skoldende 
Damp  skød  op  nærved,  noget  rullede  og  tumlede  som  et  Jordskælv 
under  os.  Hele  Mandskabet  kastedes  halvkvalt  hulter  til  bulter  rundt 
i Bygens  hvide  hvirvlende  Fraade.  Byge,  Hval,  Harpun  mængedes 
ind  i hinanden,  og  Hvalen,  som  kun  blev  strejfet  af  Jernet,  slap  bort 

Baaden  var  helt  under  Vand,  men  havde  næsten  ingen  Skade 
lidt.  Vi  svømmede  om  den  og  samlede  Aareme  op,  surrede  dem 
paa  tværs  over  Lønningen  og  tumlede  tilbage  paa  vore  Pladser. 
Der  sad  vi  knædybt  i Vand;  hver  Fjæl  og  Spant  var  under  Søen; 
saa'  vi  ned,  tyktes  Baaden  et  Koralfartøj,  der  var  vokset  op  til  os 
fra  Havets  Bund. 

Vinden  steg  til  et  Hyl;  Bølgerne  slog  deres  Skjolde  sammen; 
Bygen  brølte,  tungedes  og  skreg  om  os  som  en  hvid  Dd  paa  Prærien, 
og  vi  brændte  deri  ufortærede,  udødelige  i disse  Dødens  Kæber.  Vi 
prajede  til  ingen  Nytte  de  andre  Baade;  lige  saa  gerne  kunde  man 
brøle  til  de  brændende  Kul  ned  igennem  en  flammende  Smelteovns 
Skorsten  som  raabe  til  de  Baade  i den  Storm.  Efterhaanden  blev 
den  farende  Taage  mørkere  af  Nattens  Skygger;  intet  Spor  afSkib 
var  at  se.  Den  voksende  Søgang  gjorde  det  umuligt  at  lænse  Baa- 
den. Aareme  kunde  ikke  føre  os  frem ; de  tjente  nu  som  Rednings- 
bøjer. Starbuck  fik  skaaret  Surringen  over  paa  den  vandtætte  Fyr- 
stikholder,  og  efter  mange  fejlslagne  Forsøg  lykkedes  det  ham  at 
tænde  Lampen  i Lanternen;  han  bandt  den  paa  en  Stage  og  gav 
den  til  Quiqueg  som  Fanebærer  for  vor  fortabte  Flok.  Der  sad  han 
da  og  holdt  det  taabelige  Lys  op  i det  almægtige  Øde.  Der  sad 
han,  som  Billede  paa  en  Mand  uden  Tro,  der  haabløst  bærer  Haabet 
midt  i Fortvivlelsen. 

Vaade,  gennemblødte,  gysende  af  Kulde,  uden  Fortrøstning  om 
Skib  eller  Baad  løftede  vi  vore  Øjne,  da  Gryet  kom.  Taagen  bredtes 
stadig  over  Søen ; den  tomme  Lanterne  laa  knust  i Baadens  Bund. 
Pludselig  sprang  Quiqueg  op  og  hulede  sin  Haand  bag  Øret.  Vi 
hørte  alle  en  svag  Knagen  som  af  Reb  og  Ræer,  hvis  Lyd  dæmpedes 


Digitized  by  QjOOQle 


Hvaljagt 


791 


af  Stormen.  Det  kom  nærmere  og  nærmere;  den  tætte  Taage 
kløvedes  diset  af  en  vældig,  utydelig  Form.  Forskrækkede  sprang 
vi  alle  i Søen,  da  Skibet  endelig  brød  synligt  frem,  og  bar  lige  ned 
paa  os,  ikke  mere  end  sin  egen  Længde  borte. 

Flydende  paa  Bølgerne  saa’  vi  den  forladte  Baad,  mens  den 
et  Øjeblik  løftedes  og  gabede  under  Skibets  Bov  som  en  Spaan  for 
Foden  af  et  Vandfald;  saa  skød  det  store  Skrog  over  den,  og  den 
saas  ikke  mer,  før  den  kom  tumlende  op  bag  Roret  Vi  svømmede 
efter  den  paa  ny,  slyngedes  mod  den  af  Søerne  og  blev  endelig 
fiskede  op  og  bragt  i Behold  om  Bord.  De  andre  Baade  havde, 
før  Bygen  kom,  kappet  løs  fra  deres  Fisk  og  var  i god  Tid  vendt 
tilbage  til  Skibet.  De  havde  opgivet  os,  men  krydsede  stadig  rundt, 
om  de  mulig  kunde  træffe  et  Tegn  paa  vor  Undergang,  en  Aare 
eller  et  Harpunskaft. 

Herman  Melville 


50* 


Digitized  by 


Google 


DET  NORSKE  SAMLINGSPARTI 


■)fter  Inføreisen  af  den  almindelige  Stemmeret,  i 1896 
ved  de  kommunale  og  i 1898  ved  de  statsborgerlige 
Valg,  maatte  det  staa  klart  for  enhver,  der  med 
aabne  Øjne  agtede  paa  Tidens  Tegn,  at  den  gamle 
Partigruppering  vilde  komme  til  at  undergaa  en 
Forskydning.  Til  venstre  for  det  gamle  Venstre- 
parti  vilde  en  stor  Del  af  de  ny  tilkomne  Vælgere,  de  mindst  be- 
midlede eller  — for  at  bruge  en  simpel,  men  ikke  ganske  dækkende 
Betegnelse  — Arbejderne,  flokke  sig  i et  radikalt-socialistisk 
Parti,  og  mellem  dette  og  det  gamle  Højre  vilde  Venstre  blive 
stillet  som  et  Mellemparti,  der  som  alle  saadanne  vilde  faa  van- 
skelig for  at  hævde  sig,  men  blive  udsat  for  at  undergraves  fra 
begge  Sider  eller  falde  fra  hverandre  og  gaa  op  i Yderpartierne. 

Det  maa  derfor  indrømmes  Venstre,  for  saa  vidt  det  var  sig 
Reformens  Rækkevidde  bevidst,  at  det  partitaktisk  set  handlede 
usædvanlig  uegennyttigt,  da  det  gennemførte  Stemmeretsreformen 
og  derved  gav  en  stor  Del  af  Magten  over  i helt  andre  Befolk- 
ningslags Hænder  og  frivilligt  udsatte  sit  eget  Parti  for  at  miste 
sit  sikre  Flertal.  Det  var  en  Idealitet,  som  ikke  saa  ofte  fore- 
kommer i Politikken,  og  som  de,  der  nød  godt  af  Stemmerets- 
Udvidelsen,  heller  ikke  har  vurderet  efter  Fortjeneste. 

Det  gamle  Venstre  var  i det  hele  præget  af  en  stærk  Idealisme; 
det  var  ikke  eller  i hvert  Fald  ikke  i første  Række  om  materielle 
Interesser,  men  om  abstrakte  Ideer,  at  det  var  samlet  under  den 
Forfatningskamp,  som  i 70-aarene  mere  og  mere  tilspidsedes, 
indtil  Krisen  indtraadte  i 1882.  Hvad  det  gjaldt  om,  var  for  at 


Digitized  by 


Google 


Det  norske  Samlingsparti 


793 


benytte  et  af  Tidens  Slagord  at  hævde,  befæste  og  udvikle  Folkets 
Husbondsret  — følgelig  en  Politik,  som  havde  Rødder  helt  til- 
bage i Landets  urgamle  Historie,  i Rigets  første  indre  Konflikter 
mellem  Konge  og  Fylkesaristokrati.  Derfor  blev  Programmet  for 
det  første  at  afvise  Kongemagtens  Krav  paa  det  absolutte  Veto  og, 
gennem  Fastslaaen  af  det  parlamentariske  System,  at  samle  al 
Magt  i Tingets  Sal.  Videre  gennem  Indførelse  af  Juryrettergang 
at  gengive  Folket  dets  gamle,  men  tabte  Andel  i Domsmagten  og 
gennem  Decentralisation  af  Administrationen  og  Forvaltningen  at 
give  Folket  selv  friere  Haand  og  øget  Indflydelse  over  denne; 
derfor  Kamp  mod  Bureaukratiet,  Forenkling  af  Embedsværket  og 
i størst  mulig  Udstrækning  valgte  Ombudsmænd  i Steden  for  de 
kongelig  udnævnte  Embedsmænd.  Endelig  Gennemførelse  af  Grund- 
lovens Bestemmelse  om  almindelig  Værnepligt  og  Forbedring  af 
Folkets  Skole.  Og  for  at  markere  Folkets  Husbondsstilling  ogsaa 
udad:  rent  Flag.  Det  var  kort  sagt  en  Genoplivelse  af  Folkesuve- 
rænitetens  Idé,  og  konsekvent  gennemtænkt  drev  denne  de  modigste 
og  stærkest  grebne  til  aabent  at  erklære  sig  for  Republikken  „som 
den  eneste  fornuftige  Statsform11.  „Lader  nogen  Kongemagten  er- 
klære, at  den  ikke  kan  opgive  absolut  Veto,"  lød  det  stolt  fra 
Folkemødernes  Talerstole  under  Valgkampen  i 1882,  „saa  maa  vi 
svare,  at  saa  faar  vi  opgive  Kongedømmet." 

Men  i de  20  Aar,  som  siden  er  hengaaet,  er  dette  Program  i 
alt  væsentligt  gennemført.  Forfatningskampen  førtes  praktisk  talt 
til  Ende  i 1884  ved  Rigsretsdommen  og  Dannelsen  af  det  Sverdrup- 
ske  Ministerium,  om  end  det  statsretslige  Spørgsmaal  om  Kongens 
Veto  formelt  lodes  uafgjort.  Parlamentarismen  er  fra  da  af  en 
teoretisk  anerkendt  og  i Praksis  fastslaaet  Kendsgerning.  Og  med 
Flertalsregeringer  i Spidsen  er  efterhaanden  samtlige  Mærkesager  i 
den  indre  Politik  gennemført:  Hærordningen  og  Juryloven  1887, 
Skolelovene  for  By  og  Land  i 1889,  Indførelse  af  direkte  Skat  i 
Begyndelsen  af  90-aarene,  Stemmeretsudvidelser  i 1885,  1896  og 
98,  foruden  en  Række  mindre  vigtige  Reformer,  der  sammen  med 
disse  store  Principsager  var  dæmmet  op  i Kampaarene.  Og  af  de 
unionelle  Spørgsmaal  løstes  endelig  i 1899  Flagsagen.  Tilbage 
staar  da  kun  de  for  øvrigt  senere  optagne  unionelle  Spørgsmaal 
vedrørende  en  Udskiftning  af  Fællesskabet  i Konsulatvæsen  og 
Udenrigsstyre,  til  hvis  Løsning  det  ofte  fra  Venstres  Side  er  ind- 
rømmet, at  Samling  af  begge  Partier  er  fornøden. 

Saaledes  er  da  efterhaanden  de  Sager  bortfaldne,  om  hvilke 


Digitized  by  LjOOQle 


794 


Det  norske  Samlingsparti 


Venstre  samledes,  og  Partiets  fortsatte  Bestaaen  maatte  da  afhænge 
af,  hvor  vidt  de  nye,  som  Partiets  Førere  i Steden  optog,  kunde 
vinde  den  samme  Tilslutning  fra  dets  menige  Tropper. 

Men  det  kunde  de  ikke.  Noget  fælles  Grundsyn  paa  Statens 
materielle  eller  kulturelle  Opgaver  forbandt  ikke  Partiet.  Det  viste 
sig  allerede  i 1885  i „Kiellandssagen*  og  har  senere  vist  sig  ved 
saa  mange  Lejligheder.  Der  var  i Partiet  østlandske  Proprietærer, 
som  i deres  Bedrifts  Interesse  maatte  kræve  Landbrugstold,  og 
vestlandske  Smaabrugere,  for  hvem  Frihandelen  bød  paa  Fordele. 
Der  var  Husbønder  og  Husmænd,  Arbejdsherrer  og  Arbejdere. 
Der  var  norsk-nationale  Bønder,  som  plejede  deres  Yndlingstanke 
om  et  „kristeligt  Bondefolk*  og  en  „national  Kristendom*,  og 
jævnsides  med  disse  en  borgerlig  og  akademisk  Elite  med  kosmo- 
politisk Dannelsespræg  og  et  „hedensk-menneskeligt  Livssyn*  — 
eller  for  bedre  at  anskueliggøre  Forholdet  for  mine  danske  Læsere: 
der  var  Grundtvigianere,  Indremissionsfolk  og  Brandesianere,  Bjerke- 
bækianere  og  Europæere,  Landsmaalsfolk  og  Rigsmaalsfolk,  stramme 
Løjtnanter  og  „absolutte  Fredsvenner*  i broget  Blanding. 

Og  de  enkelte  positive  Sager,  som  efterhaanden  voteredes 
ind  paa  Programmet  af  Partiets  Repræsentanter  paa  Landsmøderne, 
var  af  den  Art,  at  de  endnu  mindre  kunde  samle  eller  holde  de 
gamle  Meningsfæller  sammen  — mindre  og  mindre  eftersom  de 
væsentlig  blev  af  økonomisk  Natur,  og  Politikken  derved  mere  og 
mere  gik  over  fra  at  være  en  Kamp  for  Ideer  til  at  blive  en 
Kamp  om  Interesser.  Det  kunde  t.  Eks.  ikke  undgaas,  at  selv 
om  Ola  Bonde  og  Per  Husmand  i Vetostridens  hedeste  Dage  havde 
politiseret  sammen  i den  skønneste  Endrægtighed  om  „Folkets 
Husbondsret*,  saa  maatte  de  nu  se  forskelligt  paa  en  Sag  som 
Folkeforsikringen.  Heller  ikke,  at  Fabrikejer  N.  N.  og  Arbejder 
P.  P.,  der  nok  i sin  Tid  havde  kunnet  mødes  i Ønsket  om  Embeds- 
værkets Forenkling,  bliver  nødt  til  at  skilles  ad,  naar  Talen  bliver 
om  Strejkelove  og  Normalarbejdsdag.  Fremdeles  maatte  Slette- 
bygdemes,  Sydkystens  og  Byernes  Venstremænd . føle  sig  brøstholdne 
ved,  at  deres  Regering  benyttede  sit  Stortingsflertal  til  at  trumfe 
igennem  Lovbestemmelser  om  Landsmaal  som  tvungent  Fag  i 
Skolerne. 

Derfor  begyndte  ogsaa  efterhaanden  Partiet  at  løsne  i sine  Sam- 
menføjninger. Hvor  meget  der  end  fra  Ledelsens  og  Hovedkvarterets 
Side  gjordes  for  at  holde  det  sammen  eller  i hvert  Fald  over  for 
udenforstaaende  at  dække  over  den  indre  Splittelse  og  at  dæmpe 


Digitized  by  L^ooQle 


Det  norske  Samlingsparti 


795 


den  glimtvis  tilsynekommende  Misfornøjelse,  kunde  det  ikke  i 
Længden  skjules,  at  der  var  indtraadt  en  Opløsningsproces.  Mis- 
fornøjelsen gav  sig  oftere  og  oftere  Udtryk,  Frafald  blev  hyppigere 
og  hyppigere,  Slaphed  og  Interesseløshed  bredte  sig  i Rækkerne. 

Den  Tilstand  har  i Virkeligheden  allerede  varet  i flere  Aar, 
som  Venstrebladet  „Eristiania  Dagblad8  forleden  i en  Artikel,  der 
allerede  bar  den  betegnende  Overskrift  .Stilhed8,  skildrede  saa- 
ledes: 

„Det  er  saa  stille  inden  Venstre.  Ikke  et  Signal;  ikke  en  Fanfare;  ikke 
et  djærvt  Ord. Intet  som  ildner;  intet  som  gløder.  Og  intet  stilfær- 

digt jævnt  Arbejde  heller.  Dulgt  Misfornøjelse  hos  mange;  blind  Tillid  til  Le- 
derne hos  enkelte;  Ligegyldighed  hos  de  fleste.  Det  er  det  Billede,  vort  Parti 
for  Øjeblikket  frembyder*. 

Misfornøjelsen  har  i de  senere  Aar  bredt  sig  i stedse  stigende 
Grad  ude  blandt  Partiets  menige  Tropper,  og  fornemmelig  har  den 
gældt  den  Sideretning,  Partiets  Politik  er  gledet  ind  i paa  det 
økonomiske  Omraade  under  stadigt  Tryk  fra  Arbejdernes  Side, 
hvis  Stemmer  det  for  Førerne  gjaldt  om  at  erobre  og  beholde,  og 
som  efter  Stemmeretsreformen  hurtig  blev  sig  deres  nye  Magt  be- 
vidst og  i tilsvarende  Grad  strammede  deres  Betingelser.  Eksem- 
pelvis kan  nævnes,  at  medens  det  første  Landarbejdermøde  i Kri- 
stiania  i 1880  udtalte  sig  for  en  Alderdomsforsikringskasse  for  Ar- 
bejdere helt  og  holdent  baseret  paa  Selvpensionering,  har  de 
organiserede  Arbejdere  nu  i de  sidste  Aar,  efter  at  den  parlamenta- 
riske Arbejderkommission  i 1899  fremlagde  sit  Udkast  til  en  Folke- 
pensionslov, der  maa  betegnes  som  yderst  gunstigt  for  Arbejdernes 
Præmieklasser,  erklæret  sig  højlig  utilfredse  med  dette  og  kræver, 
at  Staten  helt  skal  betale  Præmierne,  d.  v.  s.  overføre  Udgifterne 
til  Beskatningen. 

Denne  Misfornøjelse  antog  i forrige  Valgperiode  en  mere  be- 
stemt Form  og  fik  en  bestemtere  Adresse,  rettedes  i første  Række 
mod  Regeringens  Finanspolitik.  Statsbudgettet  øgedes  i de 
4 Aar  fra  1898  til  1902  med  27 1/»  Miil.  Kroner  og  balanceredes 
mod  Slutningen  af  Perioden  ved  Hjælp  af  optimistiske  Indtægts- 
anslag,  som  slog  klik.  Overslagene  vedrørende  en  Række  offentlige 
Arbejder  var  enten  saa  utilstrækkelig  forberedte,  eller  Udførelsen 
blev  saa  mangelfuldt  kontroleret,  at  store  Overskridelser  med  deraf 
nødvendiggjorte  Efterbevillinger  paa  20 — 30,  ja  op  til  50pCt.  hørte 
til  Dagens  Orden.  Dertil  kom  yderligere  enkelte  egenmægtige  Transak- 
tioner, som  knap  var  konstitutionelle,  og  som  paa  Grund  af  de  hastigt 


Digitized  by  L^ooQle 


796 


Det  norske  Samlingsparti 


faldende  Konjunkturer  viste  sig  at  have  været  usædvanlig  uheldige, 
saaledes  Arbejdsministerens  berygtede  Gaardskøb  i Kongensgade 
og  Finansministerens  Anbringelse  af  Statsmidler  i nogle  af  Hoved- 
stadens Svindelbanker,  hvorved  store  Tab  er  paaført  Statskassen. 

Da  nu  de  slette  Tider  indfandt  sig  med  en  af  Kristianiakrachets 
Eftervirkninger  lammet  industriel  Virksomhed,  et  usædvanlig  vold- 
somt og  langvarigt  Konjunkturfald  for  Skibsfarten  og  dertil  flere 
fejlslagne  Aar  i Rad  baade  for  Jordbruget  og  Fiskerierne,  og  som 
Følge  af  alt  dette  en  rask  Nedgang  i alle  Statsindtægter,  begyndte 
en  stærk  Følelse  af  at  være  økonomisk  overanstrengt  at  gribe 
Folket,  og  som  altid  under  saadanne  Omstændigheder  lod  det  sit 
slette  Humør  gaa  ud  over  Regeringen,  ligesom  Oldtidens  Folk  enten 
piskede  deres  Guder  eller  hængte  deres  Konger,  naar  slette  Aar  og 
Ulykker  ramte  dem.  Naturligvis  kunde  Kritikken  af  og  til  være 
uretfærdig  og  Bebrejdelserne  ubeføjede,  men  det  maa  nok  i det 
store  og  hele  siges,  at  Regeringen  ikke  havde  udvist  den  Forsig- 
tighed og  Forsynlighed,  som  Tidsomstændighederne  burde  tilsagt 
den,  men  handlet  ud  af  en  Optimisme,  som  nu  viste  sig  at  føre 
til  bedrøvelige  Resultater:  Statsudgifterne  var  stegne  til  en  med 
Landets  Ressourcer  kun  slet  afpasset  Højde,  og  Anlæg  og  Fore- 
tagender paabegyndte,  som  vanskeliggjorde  eller  umuliggjorde  Til- 
bagetoget, Kontantbeholdningen  fortæret,  Statsgælden  siden  1898 
forøget  med  52  Millioner  og  Skatterne  stegne,  saa  de  allerede  i og 
for  sig  havde  naaet  en  urimelig  Højde  og  specielt  under  de  slette 
Tider  føltes  utaalelig  trykkende. 

Under  saadanne  Omstændigheder  var  det  blot  rimeligt,  at 
Vælgerne  energisk  begyndte  at  kræve  Systemskifte:  „Millionrulleme* 
maatte  Qernes,  en  streng  og  planmæssig  Sparsomhed  gennemføres. 
Og  da  Kritikken  først  var  vaagnet,  begyndte  man  at  gaa  Regerin- 
gens Politik  og  Handlinger  i deres  Helhed  nøjere  efter  i Sømmene 
og  anstille  ufordelagtige  Sammenligninger  mellem  Løfter  og  Resul- 
tater. Venstre  havde  t.  Eks.  i gamle  Dage  haft  Embedsværkets 
Forenkling  paa  sit  Program,  men  hvorledes  var  det  gaaet? 
Statsfunktionæremes  Antal  paa  faa  Aar  stærkt  forøget  og  Lønnings- 
kontoen i samme  Grad.  Samme  Vej  med  en  anden  Programpost: 
Ordensvæsenets  Afskaffelse;  næppe  nogen  Sinde  tidligere 
havde  der  været  et  heftigere  Stjernefald  end  under  den  sidste 
Venstreregering,  hvis  egne  Medlemmer  selv  ved  festlige  Lejligheder 
bar  til  Skue  en  Rigdom  paa  Stjerner  og  Baand,  som  ingenlunde 
tydede  paa,  at  de  var  Kostforagtere  — dog  med  nogle  faa  hæder- 


Digitized  by  LjOOQle 


Det  norske  Samlingsparti 


797 


lige  Undtagelser,  hvis  bare  Kjolebryst  imidlertid  blot  bidrog  til  at 
stille  de  øvrige  i et  saa  meget  skarpere  og  mere  ufordelagtigt 
Relief. 

I det  hele  taget  havde  det  været  Venstres  Svaghed,  at  det 
manglede  administrative  Talenter.  Dets  Ledere  var  dygtige  Parla- 
mentarikere, men  som  Departementschefer  lod  de  ofte  en  følelig 
Mangel  til  Syne  paa  Sagkundskab,  Overblik  og  ledende  Evne. 
Specielt  var  den  sidste  Venstreregerings  Optræden  præget  af  Usik- 
kerhed og  Vaklen.  Ved  enkelte  Lejligheder  foretog  den  paa  egen 
Haand  højst  vovelige  Handlinger,  sikker  paa,  at  Stortingsflertallet 
nok  vilde  godkende  dem  bagefter,  men  kom  derved  ogsaa  i et 
saadant  Afhængighedsforhold  til  Stortinget,  at  den  i det  store  og 
hele  taget  ikke  turde  gøre  noget  uden  først  at  spørge  om  Ting- 
mændenes  Tilladelse.  Ledelsen  og  de  administrative  Detailler  gled 
over  i Stortingskomiteernes  Haand,  og  det  hele  mundede  ud  i en 
kammeratlig  Korridorpolitik,  som  sænkede  den  politiske  Moral  og 
Statsmagternes  Anseelse  mange  Grader.  Regeringens  Embedsbe- 
sættelser gav  Anledning  til,  at  Udtrykket  .Korruption*  offentlig 
blev  udslynget,  og  var  dette  end  for  stærkt,  saafremt  man  dermed 
forbinder  Tanken  om  Pengebestikkelse,  saa  fandt  der  Ansættelser 
og  Udnævnelser  Sted,  lige  fra  .Skrivemaskinedamer*  i Departe- 
menterne til  Amtmænd,  Postmestre  og  Toldskrivere,  som  ikke  var 
saa  ganske  uangribelige,  men  lod  til  Syne,  at  Tonen  blandt  det 
herskende  Flertals  Tillidsmænd  var  mere  familiær,  end  de  menige 
Vælgere  skøtter  om. 

Træt  af  de  hyppige  Ytringer  af  Misfornøjelse  og  efter  en  livs- 
lang Deltagelse  i det  offentlige  Liv  trak  i Vaaren  1902  den  gamle 
Fører  Johannes  Steen  sig  tilbage  fra  Ministerchefsstillingen,  og 
mange  haabede  da  paa  en  hel  Fornyelse  af  Partiet,  en  gennem- 
gribende Forandring  i dets  Taktik  og  Regeringens  Sammensætning. 
Men  heri  blev  man  skuffet.  Ved  et  ivrigt  Intrigespil  fra  Partiets 
yderste  Fløjgruppes  Side  lykkedes  det  denne  at  hindre  Carl  Berner 
i at  danne  det  nye  Kabinet,  hvortil  saavel  Kongens  Tillid  som  i 
stor  Udstrækning  den  offentlige  Mening  udpegede  ham.  Og  saa  blev 
det  ved  en  Nødreparation  af  det  mindst  mulige  Omfang.  Blehr 
ombyttede  Ministerhotellet  i Stockholm  med  Statministerboligen  i 
Kristiania,  og,  kollegial  og  personlig  elskværdig,  som  han  er,  næn- 
nede han  ikke  at  skille  sig  af  med  de  Statsraader,  der  havde  kom- 
promitteret det  Steenske  Ministerium  allermest,  men  lod  dem  alle 
sammen  beholde  deres  Taburetter,  ja  sendte  endog  den  af  dem 


Digitized  by  L^ooQle 


798 


Det  norske  Samlingsparti 


som  sin  Efterfølger  til  Stockholm,  hvis  Navn  havde  den  mest 
skurrende  Klang,  og  om  hvem  man  skulde  troet,  at  der  mindst 
kunde  blive  Tale.  Som  en  Indrømmelse  til  den  Gruppe,  der  mest 
bestemt  havde  krævet  en  grundig  Rekonstruktion,  optog  han 
rigtignok  Dr.  Sigurd  Ibsen,  hvis  Indtrædelse  ogsaa  ganske  vist  blev 
hilst  med  Tilfredshed,  men  man  forstod,  at  han  vilde  komme  til 
at  staa  ganske  ensom  blandt  de  øvrige  og  i denne  sin  isolerede 
Stilling  vanskelig  kunne  udrette  noget.  Kort  sagt:  den  stedfundne 
Rekonstruktion  bragte  blot  Regeringens  Tillid  og  Anseelse  til  yder- 
ligere at  synke  og  bragte  saa  langtfra  Kritikken  til  at  forstumme, 
at  den  netop  nu  blev  heftigere  end  nogen  Sinde. 

Da  dette  var  sket  og  Venstre  Aaret  efter  havde  opstillet  sit 
Valgprogram  for  1903,  der  betegnede  en  yderligere  Indrømmelse 
til  den  radikalt-demokratiske  Fløjgruppe,  spaaede  Bjørnstjerne 
Bjømson,  at  Valget  vilde  bringe  Partiet  et  dundrende  Nederlag, 
og  mangfoldige  af  os  skønnede,  at  B.  B.  vilde  faa  Ret,  og  opgav 
Troen  paa  Partiets  Evne  til  Selvfomyelse. 

Hertil  kom  endelig  Regeringens  uklare  og  vaklende  Holdning 
til  Konsulatforhandlingerne  med  Sverige,  som  det  havde  lykkedes 
Statsraad  Sigurd  Ibsen  at  faa  optaget  og  — med  virksom  Bistand 
af  sin  ene  Kollega  i Statsraadafdelingen,  Gunnar  Knudsen  — alle- 
rede ført  frem  til  det  foreløbige  Resultat,  der  betegnes  ved  det 
senere  ofte  omtalte  Gommuniqué  af  24.  Marts  1908,  indeholdende 
det  Grundlag  for  de  videre  Forhandlinger  om  Udskiftning  af  Kon- 
sulatfællesskabet, hvorom  de  norske  Underhandlere  var  blevet  enige 
med  det  svenske  Forhandlingsudvalg,  hvis  to  mest  virksomme 
Medlemmer  var  Statsminister  Bostrøm  og  Udenrigsminister  Lager- 
heim.  Gommuniqué’ et  hilstes  af  en  stor  Flerhed  af  Nordmænd  med 
Glæde  som  et  Tegn  paa  en  begyndende  gensidig  Forstaaelse  mellem 
de  to  Folk  og  dermed  paa  Muligheden  af  et  ærefuldt  fredeligt  Op- 
gør, men  Dokumentet  smagte  ikke  den  radikale  Fløjgruppe,  der 
forlangte  nærmere  Forklaringer  angaaende  visse  Punkter  i det, 
specielt  vedrørende  de  uopsigelige  Love,  som  skulde  regulere 
Forholdet  mellem  Landenes  særskilte  Konsuler  og  deres  fælles 
Udenrigsstyre  og  Diplomati.  Ministerchefen  afgav  paa  Regeringens 
Vegne  en  saadan  Redegørelse  i Stortingets  Møde  27.  Maj.  Men 
saa  skete  det  mærkelige,  at  to  af  Statsraademe,  Stang  og  Konow, 
stod  op  og  reserverede  sig  mod  at  være  enige  i Statsministerens 
Erklæring.  Følgen  var,  at  disse  to  efter  nogen  Tids  Nølen  traadte 
ud  af  Regeringen;  men  under  Valgkampen  hændte  det  endnu 


Digitized  by  LjOOQle 


Det  norske  Samlingsparti 


799 


mærkeligere,  at  et  Par  af  de  tilbageblevne  Statsraader  rejste  rundt 
paa  Folkemøder  og  anbefalede  de  udtraadtes  Valg,  hvorved  de  jo 
stillede  sig  solidariske  med  disse.  Dette  gav  Anledning  til  den 
meget  udbredte  Antagelse,  der  yderligere  bestyrkedes  ved  lige- 
fremme Udtalelser  af  enkelte  af  Partiets  enfants  terribles,  at  hvis 
Regeringen  atter  fik  Flertal  ved  Valgene,  vilde  Sigurd  Ibsen  blive 
sparket  ud  og  de  to  nødtvungent  udtraadte  atter  tagne  ind,  og  at 
Regeringens  fleste  Medlemmer  i det  hele  taget  helst  saa’  Forhand- 
lingerne afbrudte  for  derpaa  atter  at  kunne  »tage  Sagen  i egen 
Haand*,  hvad  der  tidligere  har  vist  sig  kun  at  være  Slag  i Luften 
og  at  føre  til  nationale  Ydmygelser. 

Under  den  Valgkamp,  som  i Fjor  Sommer  fandt  Sted,  traadte 
Venstres  Splittelse  mere  og  mere  aabenlyst  for  Dagen.  Tropperne 
nægtede  mangensteds  simpelt  hen  at  lystre  Ordre  og  traadte  paa 
egen  Haand  i Underhandling  med  Højre  om  Betingelserne  for  Valg- 
samarbejde. Og  deriblandt  mange  af  Venstres  mest  fremskudte  og 
indflydelsesrigeste  Mænd,  Brugsejer  Konow,  Chr.  Michelsen,  Klaus 
Hansen  og  med  dem  en  hel  Kreds  af  Bergensere,  og  fremfor  alt 
Bjømstjeme  Bjørnson,  som  endnu  engang  kastede  sig  ind  i en 
Valgkamp  med  al  den  Magt,  han  saa  ofte  før  har  vist  at  han  ejer 
over  norske  Sind,  og  maned  til  Samling  af  alle  besindige  Fædre- 
landsvenner om  uforstyrret  Fortsættelse  af  Forhandlingerne  med 
Sverige  — i Pressen  kraftig  støttet  af  »Verdens  Gang*,  Landets 
mest  udbredte  og,  naar  det  kommer  til  Stykket,  ganske  vist  dets 
mest  indflydelsesrige  politiske  Dagblad. 

En  saadan  Tilnærmelse  var  nu  blevet  mulig  ved  den  for- 
andrede Holdning,  som  Højre  indtog.  Højre  havde  ogsaa  været 
under  Forvandlingens  Lov.  Det  kunde  ikke  længer  for  Alvor 
mistænkes  for  at  være  villigt  til  at  yde  Statskupplaner  sin  Støtte; 
dets  nationale  Sindelag  var  gennem  Aarene  stadig  vokset  og  mere 
og  mere  klart  og  bestemt  udtalt,  hvilket  oftere  havde  givet  den 
svenske  Presse  Anledning  til  Bebrejdelser  mod  Partiet  for  i den 
unionelle  Politik  kun  at  være  en  Hestelængde  efter  Venstre.  Det 
havde  som  Mindretal  ført  en  loyal  Opposition,  havde  for  længst  op- 
givet sit  ufrugtbare  »Modstand  mod  “-Princip,  kunde  ikke  med 
Rette  beskyldes  for  reaktionære  Tilbøjeligheder,  og  der  var  ingen 
Fare  for,  at  det,  om  det  fik  Flertal,  vilde  ophæve  de  gennemførte 
Reformer.  I mange  Spørgsmaal,  specielt  paa  det  kulturelle  Om- 
raade  var  Højre  endog  mere  konsekvent  frisindet  end  den  over- 
vejende Del  af  Venstre. 


Digitized  by  LjOOQle 


800 


Det  norske  Samlingsp&rti 


Forandringen  kan  bedst  maales  ved  at  sammenligne  Partiets 
Førere  fra  Begyndelsen  af  80-aarene  til  nu;  hvilket  Fremskridt 
betegner  ikke  hvert  af  Navnene  i Rækkefølgen:  Selmer  — Schwei- 
gaard  — Emil  Stang  — Hagerup.  Og  Afstanden  er  ikke  mindre 
mellem  80-aarenes  og  den  nuværende  Chefredaktør  af  Partiets 
Hovedorgan  „Morgenbladet*  — mellem  den  uforsonlige  og  hensyns- 
løse Friele  og  den  saglige  og  noble  Nils  Vogt. 

Ved  Opsættelsen  af  forrige  Aars  Valgprogram  traadte  denne 
indenfra  foregaaede  Fornyelsesproces  klart  for  Dagen.  Foruden 
resolut  at  erklære  sin  Tilslutning  til  Eonsu  latsagen  og  optage 
dens  Gennemførelse  paa  det  ovenfor  nævnte  tilvejebragte  Forhand- 
lingsgrundlag, optog  Partiet  direkte  Valg  og  Enkeltmands- 
kredse og  viste  sig  derved  mere  praktisk  fremskridtsvenligt  end 
Venstre,  der  længe  havde  koketteret  med  denne  højst  paakrævede 
Reform,  men  nu,  da  det  kom  til  Stykket,  indtog  en  saa  lunken  og 
tvetydig  Holdning  til  den,  at  ingen  følte  sig  tilfreds  dermed. 

Under  disse  Omstændigheder  fandt  talrige  Venstremænd  ud  over 
Landet,  at  der  ingen  Grund  var  til  længer  at  opretholde  de  gamle 
Partiskranker  eller  til  at  lade  sig  binde  af  gamle  Partinavne,  der 
ikke  længer  dækkede  de  Ideer,  som  de  engang  havde  repræsenteret. 
Naar  der  ikke  længer  var  nogen  principiel  Uoverensstemmelse,  var 
det  heller  ikke  længer  nødvendigt  at  opretholde  den  strenge  Parti- 
disciplin. Naar  der  ikke  længer  var  nogen  Fare  fra  Højre  at  frygte, 
kunde  den  anstrengende  Vagttjeneste  indskrænkes.  Bjømson  ud- 
slyngede som  saa  ofte  før  det  forløsende  Ord:  „Rør  dere,  aabner 
Geledeme*. 

Dertil  var  der  saa  meget  større  Grund,  som  et  tredje  Parti, 
Socialdemokraterne,  begyndte  at  blive  en  Faktor,  som  man  i mange 
Valgkredse  allerede  var  nødt  til  at  regne  med  — baade  de  erklærde, 
som  aabenlyst  flokkede  sig  om  den  røde  Fane,  og  de  endnu  langt 
talrigere  fordækte. 

Realpolitikere  af  Højre  og  Venstre  maatte  finde,  at  hvad 
der  end  fremdeles  kunde  skille  dem  indbyrdes,  var  dette  dog 
Bagateller  mod  det  skarpe  principielle  Modsætningsforhold,  hvori 
deres  fælles  Interesser  og  Syn  paa  Samfundsopgaverne  stod  til 
Socialisternes.  De  indsaa’,  at  en  Frontforandring  var  nødvendig, 
at  Navnet  Venstre  dækkede  over  indbyrdes  vidt  forskellige  An- 
skuelser, medens  Forskellen  mellem  Venstres  moderate  Fløj  og  den 
overvejende  Del  af  Højre  kun  var  en  Navneforskel  uden  større 
reel  Betydning. 


Digitized  by  t^ooQle 


Det  norske  Samlingsparti 


801 


Det  var  en  helt  ny  politisk  Situation,  som  nødvendiggjorde  en 
anden  Partigruppering.  De,  som  delte  Syn  i Hovedsagen  paa  de 
foreliggende  Opgaver,  maatte  slutte  sig  sammen  uden  at  lade  sig 
hindre  af  gammelt  Nag,  og  de,  som  i Forholdenes  Medfør  havde 
fjernet  sig  fra  hverandre  i politisk  Opfattelse,  fik  gaa  hver  sin  Vej 
og  kunde  ikke  lade  sig  binde  og  umyndiggøre  af  den  Partiorgani- 
sation, som  de  havde  tilhørt.  At  slutte  sig  til  et  Parti  er  dog  ikke 
det  samme  som  for  evig  at  sælge  sin  Sjæl  til  Fanden. 

Saa  foregik  Valgene  — og  fik  det  Resultat,  som  en  opmærk- 
som Tilskuer  havde  kunnet  beregne.  Det  ministerielle  Venstre  led 
et  afgørende  Nederlag;  af  sine  76  Pladser  i forrige  Valgperiode 
beholdt  det  kun  50  og  var  dermed  sunket  ned  i Mindretal,  selv  om 
det  kunde  regne  med  de  4 Socialisters  Stemmer. 

Men,  som  „Morgenbladet*  straks  uforbeholdent  konstaterede: 

„Det  Højre,  som  bar  Valgsejren  hjem,  kan  hverken  kvalitativt  eller  kvan- 
titativt tages  til  Indtægt  alene  for  tidligere  Valgkampes  „Højre*  i Norge.  Som 
Programmet  er  væsentlig  nyt,  saaledes  er  ogsaa  Tropperne  og  deres  samlende 
Faner  i ikke  ringe  Grad  nye,  og  vort  Parti  vilde  kun  bedrage  sig  selv  ved  nu 
efter  Valgene  at  overse  dette,  som  det  før  Valgene  var  os  alle  magtpaaliggende 
at  faa  fremholdt.  Af  det  egentlige  Højre  — det  organiserede  Højre,  hvisTing- 
mænd  f.  Eks.  er  adgangsberettigede  til  Højres  Landsmøder  — tæller  det  nye 
Storting  48  å 49  Medlemmer,  som  sammen  med  9 å 10  moderate  og  nogle 
liberale  Venstre  af  forskellige  Afskygninger  vil  danne  det  Regeringsflertal,  som 
samlet  og  under  fælles  Ansvar  vil  have  at  føre  Landet  frem  ad  den  nye  Kurs 
efter  det  nye  Program.  Denne  nye  politiske  Konstellation  er  skabt  i første 
Linje  derved,  at  Højre  har  reformeret  sit  Program;  — „det  gamle  Højre*  har 
været  under  Foryngelsens  Lov  og  har  haft  aandelig  Udviklingsevne  nok  til  at 
træde  i levende  Rapport  med  Tidens  Tanker  og  Tidens  Behov,  — „det  gamle 
Højre*  er  med  andre  Ord  blevet  nyt  og  derved  Kærnen  i og  den  væsentligste 
Bestanddel  af  det  nye  Flertal.* 

I lige  saa  aaben  Erkendelse  af  dette  Faktum  og  overensstem- 
mende med  sine  egne  Udtalelser  under  Valgkampen  sammensatte 
Højres  Fører,  Professor  Hagerup,  sit  nye  Ministerium  af  Mænd, 
der  tidligere  havde  staaet  som  hverandres  Modstandere,  men  som 
nu  delte  Syn  paa  de  foreliggende  Opgaver  og  i Fællesskab  havde 
vundet  Valgsejren,  lige  mange  fra  hvert  Parti.  Sin  oprigtige  Vilje 
til  at  fremme  og  om  muligt  med  Held  at  tilendebringe  de  indledede 
Konsulatforhandlinger  viste  han  ved  til  Statsminister  i Stockholm 
at  kalde  Dr.  Sigurd  Ibsen,  der  mere  end  nogen  anden  Nordmand 
har  arbejdet  for  denne  Sags  Løsning,  og  den  eneste,  der  har  for- 
maaet  at  opnaa  noget  i positiv  Retning.  Og  den  samme  Tilfredshed 
som  Ibsens  Indtrædelse  vakte  for  de  unionelle  Forhandlin- 


Digitized  by 


Google 


802 


Det  norske  Samlingsparti 


gers  Skyld,  vakte  Kildals  og  Michelsens  Indtræden  ved  den  Borgen, 
deres  Navne  gav  for  en  forsigtig  Finanspolitik. 

Nu  staar  tilbage  Spørgsmaalet:  Er  hermed  et  virkeligt  nyt 
Parti  opstaaet,  eller  er  det  blot  en  •Alliance?  Er  Regeringen  en 
virkelig  Samlingsregering  eller  blot  et  Koalitionsministerium? 
Er  der  Udsigt  til,  at  den  indledede  Partiforskydning  vil  fortsætte, 
at  Samlingspartiet  vil  ,blive  fastere  organiseret,  og  at  Samholdet  vil 
vedvare? 

Paa  Spørgsmaalets  første  Del  maa  der  vistnok  svares,  at  ved 
afvigte  Valg  artede  Samarbejdet  sig  endnu  kun  væsentlig  som  en 
Alliance.  Der  var  ikke  Tid  til  at  organisere  noget  helt  nyt  Parti 
med  det  dertil  hørende  ydre  Apparat  af  Love,  Hovedstyre  og  den 
Slags.  Kun  i nogle  faa  enkelte  Byer  dannedes  der  kort  inden  Valget 
lokale  Foreninger,  der  imidlertid  opererede  paa  egen  Haand,  hver 
for  sig.  Ellers  foregik  det  ganske  simpelt  ved,  at  Grupper  af 
moderate  Venstremænd  enedes  med  Højre  om  fælles  Stemmelister 
med  Optagelse  af  saa  og  saa  mange  af  sine  Kandidater  som  Be- 
tingelse. 

Hvad  dernæst  Regeringen  angaar,  kan  den  ingenlunde  betegnes 
som  nogen  blot  og  bar  Koalitionsregering,  i hvilken  Medlemmerne 
er  gaaet  ind  som  Repræsentanter  for  indbyrdes  modsatte  Par- 
tier og  med  det  stærkt  begrænsede  Program  kun  at  udføre  de 
løbende  Forretninger  og  for  øvrigt  holde  Vaabenhvile,  Den  bestaar 
tværtimod  af  Mænd,  der  forenes  i ensartet  Syn  paa  de  forelig- 
gende Opgaver.  Uden  for  disse  har  det  af  og  til  knirket,  saaledes 
i den  i Vinter  opstaaede  og  endnu  ikke  løste  , Professorsag  hvor- 
under mange  inden  for  Samlingspartiets  venstre  Fløj  er  kommet  i 
Tvivl  om,  hvor  vidt  Sammenholdet  kan  bære  med  den  nuværende 
Kirkeminister.  Og  hvorledes  Forholdet  vil  stille  sig,  naar  de  Sager, 
paa  hvis  Gennemførelse  Valgsejren  blev  vundet  og  Regeringen 
dannet,  enten  er  gennemførte  eller  strandede,  er  umuligt  nu  at 
sige,  men  det  er  ogsaa  et  temmelig  ørkesløst  Gætningstema,  som 
intet  har  med  Realpolitik  at  bestille.  Den  har  sit  bestemte  og  af- 
grænsede Program,  og  herom  hersker  blandt  alle  dens  Medlemmer 
Enighed.  Det  er  Hovedsagen. 

Hvad  Spørgsmaalets  tredje  Punkt  angaar,  synes  det  for  Øje- 
blikket at  være  al  Udsigt  saavel  til,  at  Partiforskydningen  vil 
fortsætte,  som  at  det  som  en  Alliance  indledede  Samarbejde  vil 
udvikle  sig  til  en  virkelig  Partidannelse.  Nu  i Efteraaret  har  vi 
Kommunevalg,  og  tor  ved  disse  at  danne  en  stærkere  Modvægt  mod 


Digitized  by 


Google 


Det  norske  Samlingsparti 


803 


Socialisterne  slutter  i den  ene  By  og  Bygd  efter  den  anden  Højre- 
og  Venstremænd  sig  sammen.  At  disse  Foreninger  saa  vil  blive 
staaende  og  træde  i Virksomhed  ogsaa  ved  de  statsborgerlige  Valg 
og  at  disse  lokale  Foreninger  sluttelig  vil  faa  deres  samlende  Lands- 
organisation, synes  at  være  en  højst  rimelig  Følgeslutning. 

Rigtignok  modarbejdes  denne  Sammenslutning  temmelig  hidsigt 
— paa  mange  Maader  og  fra  forskellige  Hold. 

Arbejderorganisationerne  seriden  enTrudsel  imod  sig. 
» Samlingspolitikken , det  er  Fællesfjenden,"  udtalte  Arbejdersam- 
fundenes Fællesforbunds  Formand,  Statsadvokat  Castberg  paa  deres 
Landsmøde  for  nylig  i Skien,  og  det  lader  til,  at  Frygten  for  og 
Hadet  til  denne  Fællesfjende  meget  snart  vil  bringe  denne  Arbejder- 
organisation til  at  kaste  sig  i Armene  paa  den  langt  stærkere 
socialistiske,  der  paa  sit  samtidig  afholdte  Landsmøde  i Drammen 
i endnu  langt  kraftigere  Udtryk  bevidnede  Samlingspartiet  sin 
hjerteligste  Afsky. 

Og  i det  gamle  Venstre  og  dets  Presse,  det  afgaaede  Mini- 
steriums Hovedorgan  » Dagbladet"  og  en  Række  Provinsblade,  som 
følger  tæt  i dets  Fodspor,  er  Tonen  over  for  Samlingspartiet  ikke 
synderlig  venligere.  Partierne  plejer  jo,  som  Professor  Emst  Sars  nylig 
skrev  i »Samtiden",  at  være  saaledes  bundet  af  deres  Traditioner, 
at  de  ofte  vedbliver  at  slaas,  længe  efter  at  de  i Virkeligheden  har 
noget  at  slaas  om.  Og  særlig  er  Førerne  inden  ethvert  Parti  per- 
sonlig interesserede  i,  at  Partiet  holdes  sammen.  Saa  længe  det  paa 
nogen  Maade  lod  sig  gøre,  forsøgte  man  derfor  fra  dette  Hold  at 
desavouere  de  misfornøjede  og  udstedte  ligesom  den  russiske  Re- 
gering i Foraaret  daglige  Bulletiner,  hvori  forsikredes,  at  alt  var 
stille  ved  Jalu.  Man  ekskluderede  blot  de  besværligste  og  befalede 
Stilhed  i Barnekammeret  De,  som  ikke  fandt  alt  saare  godt,  var 
bare  nogle  »trætte  Mænd",  nogle  elendige  »Overløbere",  »Oppe- 
døler"  og  „Mikkelsmænd" l.  Ullmann  »blaaste"  i »Verdens  Gang" 
af  deres  Kritik  og  betegnede  de  misfornøjede  som  Venstres  Fattig- 
huslemmer. Og  da  den  dybe,  ulægelige  Splittelse  ikke  længer  lod 
sig  skjule,  idet  Valgudfaldet  forelaa,  begyndte  Venstrepressen  et 
heftigt  Felttog  mod  det  nye  Stortingsflertal  og  den  nye  Regering, 
og  hermed  fortsætter  den  ufortrødent.  Det  er  jo  umuligt  for  en, 
der  selv  er  Samlingsmand,  at  fælde  nogen  objektiv  Dom  om  Be- 


1 Tilhængere  af  Oppedal,  Redaktør  af  .Dagsposten*  i Trondhjem,  og  Chr. 
Michelsen  i Bergen. 


Digitized  by  L^ooQle 


804 


Det  norske  Samlingsparti 


rettigelsen  og  Sagligheden  i disse  Angreb,  men  de  synes  mig  ofte  at 
have  været  temmelig  smaalige  og  præget  af  personlig  Hadskhed. 

Dels  forsøger  man  fra  denne  Side  fremdeles  at  anstille  sig 
halvvejs  uvidende  om  den  stedfundne  Samling,  som  enkelte 
Venstreblade  aldrig  nævner  uden  i Anførselstegn.  Dels  atter  kon- 
staterer de  idelig  umiskendelige  Tegn  paa,  at  det  allerede  er  i 
Færd  med  at  ryge  i Stykker.  Og  endelig  fremstiller  de  naturligvis 
enhver  af  Regeringens  Handlinger  som  dundrende  Fiaskoer.  Et  stort 
Væsen  blev  saaledes  gjort  af  den  i sig  selv  ret  betydningsløse 
Regnefejl,  Finansministeren  havde  gjort  sig  skyldig  i,  idet  han  i 
en  Meddelelse  til  Stortinget  havde  beregnet  Statskassens  kontante 
Beholdning  et  Par  Hundredtusinder  for  lavt  [NB.  ikke  omvendt, 
saaledes  som  den  foregaaende  Finansminister  ved  liere  Lejligheder 
havde  regnet,  og  hvad  der  unægtelig  vilde  været  ulige  uheldigere!]. 
Et  andet  Eksempel  paa,  hvorledes  en  Myg  er  pustet  op  til  en  Elefant, 
er  ikke  mindre  karakteristisk:  Der  udvirkedes  fornylig  kongelig 
Resolution  for,  at  Statsraadsafdelingens  Protokol  herefter  skal  føres 
af  Ekspeditionschefen  ved  Statsraadsafdelingens  norske  Kancelli 
i Steden  for,  at  Statsministeren  tidligere  selv  har  udført  dette  Se- 
kretærarbejde i Statsraadsmøderne  hos  Kongen.  Men  denne  uskyldige 
Reglementsforandring  forekom  straks  Oppositionspressen  mistænkelig, 
og  der  var  et  Blad  som  vovede  sig  frem  med  den  Formodning,  at 
en  saadan  Fremgangsmaade  [som  følges  af  den  norske  Regering  i 
Kristiania]  var  ligefrem  — grundlovsstridig! 

Og  endelig  er  der  en  Fløj  inden  for  Højre,  som  Hagerups 
Førerskab  og  ret  moderne  Anskuelser  ikke  smager,  — som  kun 
modstræbende  gik  med  paa  det  nye  Program  med  dets  stærkt 
liberale  Tilsnit,  — som  i sit  stille  Sind  dybt  misbilligede  Førerens 
Optagelse  af  saa  mange  Venstremænd  i Kabinettet,  — og  som  vægrer 
sig  ved  at  anerkende  „Morgenbladets*  ovenfor  citerede  Forklaring 
af  Valgresultatet  med  deraf  følgende  Konsekvenser.  Med  „Aften- 
posten* i Spidsen  har  en  Del  Højreblade  taget  Afstand  fra  sin 
ældste  Kollega  og  vil  ikke  høre  Tale  om  noget  „nyt  Højre*.  Højre 
er  det  gamle,  erklærer  de  kort  og  godt,  og  en  trøndersk  Krigs- 
mand, der  redigerer  det  største  konservative  Dagblad  nordenfjelds, 
strammede  sig  endog  forleden  op  til  højtidelig  at  erklære  „Morgen- 
bladet* udstødt  af  Højre.  De  fleste  lo  nok  af  ham,  men  hans 
Mytteriforsøg  viser  dog  tilfulde,  at  der  er  et  Gammelhøjre,  en 
ultrakonservativ  Fløjgruppe,  der  knurrer  og  pønser  paa  Oprør, 
hvortil  den  dog  utvivlsomt  er  for  faatallig. 


Digitized  by  L^ooQle 


Det  norske  Samlingsparti 


805 


Under  alle  Omstændigheder  og  til  Trods  for  ihærdig  Bekæm- 
pelse fra  mange  Hold  staar  nu  Samlingspartiet  der  med  et  Flertal 
i Tinget  og  en  af  dette  udgaaet  Regering  — rigtignok  endnu  kun 
løst  eller  slet  ikke  organiseret,  men  ikke  desto  mindre  fast  forbundet 
ved  fælles  Syn  paa  de  foreliggende  Sager  og  — i det  mindste  et  langt 
Stykke  udover  — tillige  i økonomiske  Interesser  og  politisk  Grund- 
syn. Dets  Regering  bestaar  gennemgaaende  af  dygtige  Administra- 
torer og  praktiske  og  nøgterne  Realpolitikere,  i hvis  Hænder  saavel 
Forhandlingerne  med  det  andet  Unionsland  som  Finansforvaltningen 
synes  at  være  vel  betrygget,  og  det  er  allerede  i den  nu  tilendebragte 
første  Stortingsession  lykkedes  Regering  og  Tingflertal  at  gøre  en 
god  Begyndelse  til  at  indfri  deres  Valgløfter:  Konsulatforhandlingerne 
er  ført  et  Skridt  videre  ved  Kongens  og  Regeringernes  officielle 
Godkendelse  af  Forhandlingsgrundlaget  (i  de  saakaldte  „ December- 
protokoller “),  Stortingets  Samlingstid  afknappet  med  over  tre  Uger, 
Budgettet  balanceret  uden  nye  Skatter,  idet  Udgifterne  ved  mid- 
lertidige Afknappelser  trykkedes  ned  med  ca.  4 V*  Miil.  Kroner 
fra  Fjoraarets  Hovedsum,  og  en  almindelig  Revision  er  imidlertid 
indledet  af  alle  de  »Væsener"  og  Embedsværk,  som  i de  foregaa- 
ende  gode  Aar  er  blevet  unødig  kostbart  udstyret,  ligesom  Forhand- 
lingerne om  det  konsulære  Fællesskabs  Afvikling  fortsættes. 

For  dem,  hvis  politiske  Ideal  er  en  ustanselig  Strøm  af  Re- 
former, og  hvis  Liebhaberi  er  sociale  Eksperimenter,  vil  utvivlsomt 
den  Periode,  der  er  indledet  med  Samlingspartiets  Valgsejr,  komme 
til  at  staa  som  »en  trøstesløs  Ørkenvandring".  Men  et  Folk  kan 
nu  engang  ikke  leve  af  bare  Reformer,  men  trænger  efter  en  an- 
strengt  Reformperiode,  som  den  vi  nu  har  haft,  til  at  hvile  ud  og 
samle  Kræfter.  Det  kan  ikke  skjules,  at  vi  er  blevet  temmelig 
anstrengte,  og  at  vi  nu  fremfor  alt  trænger  til  Arbejdsro  i Landet  og 
Plads  for  og  Hensyn  til  Næringslivets  Krav.  Vore  Statsfinanser 
saa  vel  som  vor  private  Økonomi  maa  faa  en  solidere  Underbyg- 
ning, og  det  private  Initiativ  maa  styrkes  ved  en  Lettelse  af  det 
Lov-  og  Skattetryk,  hvoruder  det  produktive  Arbejde  her  til  Lands 
lider.  Den  nærmeste  Fremtids  Opgaver  for  vort  Folk  ligger  ikke 
fortrinsvis  paa  det  storpolitiske,  men  paa  det  økonomiske  Om- 
raade.  Den  vaagnende  Forstaaelse  heraf  bevirkede  Resultatet  af 
Fjoraarets  Valg,  og  for  en  rolig  og  sund  Udvikling  i denne  Retning 
turde  den  derved  skabte  politiske  Situation  byde  de  gunstigste 
Vilkaar. 

A.  Haug 


Tilskueren  1904 


51 


Digitized  by  UjOOQle 


FRA  GAMMEL-JAPAN1) 


MU-DJUN  - „SPYD  MOD  SKJOLD" 

nogle  Aar  siden,  da  Alliancen  mellem  Japan  og 
England  stod  i sin  Nyheds  Glans,  fremkom  som 
Tillæg  til  et  af  de  mere  ansete  indfødte  Blade,  det 
nieget  alliancevenlige  „JihiB,  et  allegorisk  Billede 
forestillende  England  og  Japan  i to  Kvinders  Lig- 
^ nelse:  den  mørkthaarede  Yamato-hime  bar  et 
Spyd,  den  blonde  Albion  et  Skjold. 

Billedet,  der  for  Europæere,  som  er  vante  til  spyd-  og  skjold- 
bærende Allegorikvinder,  ikke  syntes  at  overraske  ved  nogen  grel 
Originalitet,  blev  rosende  omtalt  i Japans  paa  engelsk  udgivne 
europæiske  Presse.  Man  fandt  ganske  vist  Udtrykket,  i de  to  alle- 
goriske Damers  Ansigter  noget  sørgmodigt,  men  fremhævede,  at 
Billedet  paa  Grund  af  dets  kunstneriske  Udførelse,  saavel  som  af 
historiske  Grunde,  fortjente  en  Ramme.  Adskillige  Rammer  var 
maaske  allerede  anskaffede,  da  en  japanesisk  Indsender  i et  af  de 
samme  Blade  fremkom  med  overraskende  Oplysninger. 

Spydet  og  Skjoldet,  i hvilke  selv  den  mest  klassisk-dannede 
Vestlænding  ikke  formaar  at  se  andet  end  ganske  uskyldige  Mord-  og 
Forsvarsvaaben,  taler  til  den  klassiskdannede  Østlændinget  dunkelt 
Tegnsprog.  De  danner,  sammenstillede,  et  af  den  kinesisk-japanske 
Litteraturs  mange  Dobbeltbegreber,  Modsætningsenheder.  De  klas- 
sisk-kinesiske  Ord:  mu  — Spyd  og  djun  — Skjold  har,  for- 
enede, følgende  Historie  at  fortælle  de  indviede.  I Kina  levede  der 
i ældgammel  Tid  en  Vaabensmed,  der  var  lige  saa  dygtig  til  at 

*)  Jfr.  April-  og  Maj  hæfterne. 


Digitized  by  L^ooQle 


Fra  Gammel-Japan 


807 


anbefale  sine  Varer,  som  han  var  ferm  til  at  smedde  dem.  Kom 
der  En  til  ham  og  vilde  købe  et  Spyd,  forsikrede  han  ham,  at  der 
ikke  i hele  Verden  fandtes  den  Genstand,  som  det  ikke  formaaede 
at  gennembore,  — og  kom  der  En  til  ham  og  saa’  paa  et  Skjold, 
forsikrede  han,  at  der  ikke  var  det  Spyd  i Verden,  som  formaaede 
at  gennembore  det.  Efter  denne  Legende  fik  Sammenstillingen: 
Spyd-Skjold  Betydningen:  Selvmodsigelse,  Meningsløshed, 
snævrere  taget:  Modarbejden  af  sig  selv,  Frembringelsen  af  en 
Ligevægt,  hvor  begge  Vægte,  — da  de  intet  Værd  har  i sig  selv, 
men  kun  er  til  for  hinandens  Skyld,  kun  har  den  Tilværelsesop- 
gave at  modarbejde  hinanden,  — i Virkeligheden  netop  ved  denne 
deres  Kamp  for  Ligevægt  viser  deres  egen  indre  Overflødighed. 

Det  synes,  som  om  Kunstneren  har  vidst,  hvad  han  gjorde, 
da  han  gav  Yamatohime  og  Albion  Spyd  og  Skjold  i Hænderne 
og  lagde  Sorg  og  Uro  over  deres  Træk. 

I Stedet  for  Spydet  havde  han  i Billedets  Baggrund  kunnet 
male:  en  Torpedobaad,  og  i Skjoldets  Sted:  et  Panserskib — , eller 
han  havde  kunnet  lade  en  „Torpedobaads-Ødelægger"  spille  Spy- 
dets  Rolle  og  ladet  Torpedobaaden  være  det  passive  Skjold. 

For  ingen  vil  Meningsløsheden  i den  moderne,  universelle 
Kappestrid  mellem  Nationer  og  Mennesker  lettere  blive  indlysende 
end  for  en  Mand,  der  med  sit  Følelsesliv  bunder  i en  gammel 
kinesisk-buddistisk  Dannelses  Grund.  Trods  alle  Daimyofejder  og 
Rivalitet  mellem  Klaner  har  Strid  i Japan  altid  været  den  frygtede, 
let  opdukkende,  men  ved  ethvert  Kunstgreb  undgaaede,  skræmmende 
Undtagelse.  Al  Dannelse,  al  Kultur,  det  hele  indviklede  System  af 
Høflighedsformler,  hvori  alle  Samfundsklassers  Omgang  i Østen  i 
Aartusinder  har  været  klædt,  har  kun  haft  det  ene  Formaal:  at 
undgaa  den.  Netop  fordi  Kappelyst  og  rivaliserende  Drift  er 
stærk  i delte  Folk,  har  det  med  det  sikre  Instinkt  hos  en  Nation, 
i hvilken  der  — underligt  at  melde  — aldrig  synes  at  have  været 
Forfaldsspirer,  undgaaet,  hvad  der  fristede  det.  Sikrede  af  det 
patriarkalske  Familiesammenhold,  der  endnu  den  Dag  i Dag  gør 
Fattigforsørgelse  og  Alderdomsunderstøttelse . til  en  Overflødighed, 
— fri  for  de  kunstige  Fornødenheder,  hvis  Tilvejebringelses  Møje 
som  oftest  langt  opvejer  den  Nydelse,  de  skaffer,  — var  Individerne 
af  Folkets  Flertal  nogenlunde  sorgløst  optagne  af  Handelens  og 
Vandelens  Hazardspil,  og  Krigerstandens  og  Adelens  Selvudfoldelse 
avedes  af  strenge  Regler,  der  var  ukendte  i Vestens  Feudaltid. 
Gammel-japansk  Skik  og  Ret,  til  Dels  endog  moderne  Lov,  kender 

51* 


Digitized  by 


Google 


808 


Fra  Gammel-Japan 


kun  lidt  til  Nødværgeret.  »I  en  Strid  skal  begge  Parter 
straffes/  siger  et  gammelt  Samuraiord.  Strid  — endog  paa- 
tvungen  — er  en  Ulykke,  hvorunder  begge  Parter  maa  lide,  Mod- 
stand — hvor  ikke  Samurai-Ret  hjemlede  det  modsatte  — er  næsten 
en  Forseelse.  Den  dannede  Østlænding,  saavel  som  Folkets  Børne- 
lærdom, er  de  store  indiske  og  germanske  Vismænds  Filosofi,  at 
»principium  individuationis"  er  Bedrag,  alt  levende  ét,  enhver 
selvisk  Handling  derfor  et  tveægget  Sværd.  I Østen  er  Striden 
kun  det  daglige  Smaastræbs  nogenlunde  dæmpet  og  fredeligt  tik- 
kende Uhrværk;  i Vesten  er  »Individualismen*,  Striden, 
Konkurrencen,  sublimeret  og  overført  til  det  intellektuelle, 
gjort  til  selve  Tilværelsens  mangfoldigt-varierede  Tekst.  Forvan- 
sket, næsten  kvalt  af  Dogmatisme  har  Kristendommen  tabt  mere 
og  mere  af  sin  Magt  over  de  i en  snæver  Intellektualitet  opdragne 
Sind,  og  den  Tid,  hvis  Komme  Schopenhauer  varslede:  en  Tid, 
da  indisk  Religionsfilosofi  og  Livsvisdom  vilde  have  erobret  Ver- 
den, synes  endnu  (jern,  om  end  den  i Europa  og  Amerika  bestan- 
dig voksende  Interesse  for  Vedantafilosofi,  Theosofi  og  Buddisme 
synes  en  saadan  Aandsomvæltnings  første  Vaartegn. 

Hvis  nu  hin  japanske  Kunstner  havde  været  meget  radikal  — 
eller  reaktionær,  om  man  vil  — og  hvis  han  havde  været  oplagt 
til  yderligere  at  tilsidesætte  kunstneriske  Hensyn,  vilde  han  have 
kunnet  gaa  videre.  Han  vilde  i Billedets  Baggrund  paa  en  0 bag  al 
denne  marineministerielle  Frygtelighed  have  kunnet  male  nogle  krigs-, 
kultus-  og  finansministerielle  Rædsler:  en  uhyre  høj  og  hæslig 
»Himmelskraber*  for  Eksempel,  lige  saa  høj  og  lige  saa  hæslig 
som  det  tolv  Etages  Udsigtstaam,  man  i naiv  Lyst  til  at  efterligne 
europæisk-amerikansk  Himmelstræbens  værste  Karikaturer,  har  op- 
ført i Tokyo’s  Asakusapark,  men  lidt  mere  massiv  og  kasseagtig, 
saa  den  efter  Behag  kunde  tages  for  en  Kaserne,  en  Fabrik,  en 
Skole,  en  Bank  eller  et  andet  af  den  vestlige  Kulturs  nyindførte 
Miniatur-Helveder. 

Intetsteds  er  nemlig  Modsætningen  stærkere  mellem  det  uden 
al  fysisk  og  aandelig  Pynt  smukke,  sundheds-  og  lykkestruttende 
Naturbarn,  paa  hvem  Emerson :s  Ord  passer:  »giv  mig  Sundhed 
og  en  Dag,  og  jeg  vil  gøre  Kongers  Prunk  latterlig*  — 
og  det  hæsligt-anspændte  Overklassemenneske,  det  af  den  moderne 
Konkurrence,  — det  allerfrygteligste  ,Mu-djun“  — fremadpiskede 
Hjernemenneske,  intetsteds  mere  iøjnefaldende  end  netop  her,  i 
de  gamle  Samurai’ers  Land,  i Japan. 

* * 

* 


Digitized  by  L^ooQle 


Fra  Gammel-Japan 


509 


Folket  er  endnu  i det  hele  og  store,  hvad  det  var  i gamle 
Dage. 

En  Landbefolkning,  kraftig  og  uberørt,  — trods  megen 
gammel  og  udsøgt  Sædernes  Kultur,  — som  Sydhavsøemes  Vilde, 
bronzebrunet  af  Solen,  med  atletiske  Lemmer  og  — som  delvist 
ogsaa  deres  mere  forfinede  Landsmænd  i Byerne,  — med  et  Trope- 
folks mørke  Øjenglød,  dets  „laksorte”  Haar  og  elfenbenshvide 
Tænder. 

En  Bybefolkning  af  klogt-,  ofte  elskværdigt-smilende,  stundom 
listigt-udseende  Mænd  med  Bameøjne  i et  beregnende  og  efter- 
tænksomt Ansigt,  — Mænd,  i hvis  Ansigtstræk  man  ofte  genfinder 
Smil,  Udtryk,  sjælelige  Afspejlinger,  der  minder  om  Kvinder  i 
Europa,  navnlig  de  højere  Klassers  Damer.  Ikke  én,  men  mange 
Gange  hænder  det  En,  at  man  spørger  sig  selv:  „hvorfra  kender 
jeg  denne  magre  Fiskehandler  med  det  skarpe,  fine  Ansigt?”  — 
„hvorfra  det  forundrede  Øjeudtryk,  parret  med  en  Skygge  af  Ironi 
omkring  den  meget  lille  hjerteformige  Mund  hos  denne  Assurance- 
agent i den  staalgraa  Silkekimono  og  det  blegblaa  Grépebælte?”  — 
„hvor  har  jeg  set  dette  lidt  gustne,  sarte  Ansigt  med  det  urolige 
Blik  og  det  en  Smule  sippet-didaktiske  Væsen  hos  denne  unge 
Student  med  de  bare  Ben,  det  blaa  Skørt  og  den  brune  Kappe?” 
— til  det  gaar  op  for  En:  det  er  jo  den  gamle  Fru  N.,  den  unge 
Frøken  D. , Lærerinden  Frøken  M.,  der  her  taler  til  mig  i Ka- 
mi’emes  Sprog  og  i mandlig  Inkarnation. 

Ofte  bevarer  de  helt  op  i Fyrrety veaarene  Barnets  eller  Yng- 
lingens Ansigt,  ofte  bliver  de  Oldinge,  medens  de  er  i Trediverne, 
endnu  oftere  brydes  Barnets  og  Oldingens  Ansigt  hos  samme  Per- 
son, det  ene  eller  det  andet  faar  Overtaget,  alt  efter  deres  Paa- 
klædning,  deres  Befindende,  deres  Stemning.  Det  egentlige  i 
europæisk  Forstand  mandlige  Udtryk  faar  en  Japaner  af  Folket 
sjældent,  til  Dels  maaske  fordi  han  ikke  nødes  til  at  misbruge  sin 
Hjerne,  hypertrofiere  sin  Vilje  og  ikke  lader  sit  af  Naturen  spar- 
somme Skæg  staa.  Skægget  betragtes  som  et  højtideligt,  lidt  af- 
skrækkende Attribut  — beslægtet  med  „Skrækmasken”  — for  Em- 
bedsmænd  og  Krigsmænd,  Bedstefædre  og  Barbarer,  Politibetjente 
og  Katte1. 

1 For  en  uformuende  Person  af  Handels-  eller  Haandværkerklassen  be- 
tragtes Anlæggelsen  af  Skæg  som  Arrogance,  saa  længe  han  ikke  har  naaet  den 
tredje  Snes.  Den  japanske  Alderdom,  hvis  Ansigtstræks  Forfaldsformer  ikke 
gaar  i Retning  af  det  gorilla-  eller  babuinagtige,  som  mange  europæiske  Mænds, 


Digitized  by  L^ooQle 


510 


Fra  Gamrael-Japan 


Mest  paafaldende  bliver  denne  Femininitet,  hvor  den  er  parret 
med  stærk  og  frodig  Mandlighed  som  hos  Landbefolkningen,  en 
Del  af  de  lavere  Klasser  i Byerne  og  navnlig  de  kæmpestore 
Brydere.  Medens  kun  nogle  faa  gamle  Bønder  og  ældgamle  Bor- 
gere, — bøjede  i en  ret  Vinkel  af  Alderdom,  for  en  fremmed 
næppe  til  at  skelne  fra  ældgamle  Kvinder  — , har  bevaret  den  al- 
mindeligste af  de  japanske  Mandsfrisurer,  „hom-mage“n,  en  Frisure, 
der  lader  alt  Hovedhaaret  afrage  med  Undtagelse  af  en  tynd,  kort 
Pisk,  der  bindes  op  og  lægges  frem  over  Issen  som  en  Pind  — , 
medens  næsten  alle  lader  sig  klippe  paa  europæisk,  tillader  Bry- 
derne alene  deres  Haar  at  vokse  langt;  de  binder  det  op  i en  høj 
Nakkefrisure  som  Kvinder,  og  man  kan  se  unge  Brydere,  der 
synes  at  bære  et  ungt  Pigeansigt,  ældre  Brydere,  der  synes  at 
bære  et  Guvernanteansigt  paa  en  Atletkrop. 


„Fattigdommen"  — hvad  i Lande,  som  ikke  har  Ijemet  sig 
altfor  langt  fra  Naturen,  vil  sige  selve  Naturtilstanden;  thi 
„Rigdom"  og  „Velstand"  er  ifølge  Sagens  Natur  altid  et 
Kunst-  eller  Kulturprodukt  og  en  Undtagelse  — har  ikke, 
som  ofte  i Vesten,  Smudsets,  Lastens  og  Hæslighedens  Præg,  Vel- 
standen i langt  ringere  Grad  Nydelsens  eller  Frihedens  Tiltrækning. 

Den  japanske  Bonde,  Haandværker  eller  handlende,  har  aldrig, 
som  sine  Jævninge  i Vesten,  været  undertrykt  [eller  udnyttet. 
Skatter  har  stundom  i Tokugava-Sjogunatets  Dage  hvilet  tungt 
paa  Bonden,  men  han  har  aldrig  været  drevet  med  Piskeslag  til 
Arbejde  eller  Krig,  har  aldrig  kendt  til  Træhest  eller  Heksebaal; 
kunde  det  end  hænde,  at  en  eller  anden  overmodig  Samurai  fandt 
paa  at  „indvie"  sit  Sværd  med  et  „Prøvehug"  paa  en  tilfældig 
vejfarende,  saa  var  dog  i det  hele  og  store  de  lavere  Samfundsklassers 
Liv  præget  af  stor  Frihed,  Selvstændighed  og  Værdighed,  forenet 
med  stor  Ærefrygt  for  de  ledende  og  beskyttende  Klassers  Autori- 
tet. »Prygl"  og  anden  Godtkøbs-Brutalitet  har  altid  hørt  til  Und- 
tagelserne i Japan  saavel  fra  overordnedes  Side  over  for  under- 
ordnede, som  fra  voksnes  overfor  Børn;  man  undres  over  i visse 
nylig  udgivne  Samurai-Memoirer  fra  for  tre  Aarhundreder  siden 


men  snarere  i Retning  af  de  smaa,  glatragede,  indfødte  Maki’ers,  sætter  Pris 
paa  det  tynde  Hageskæg,  der  giver  dens  „anden  Barndom*  et  overmenneske- 
ligt Præg  af  Gedebukkeanstand. 


Digitized  by 


Google 


Fra  Gammel-Japan 


511 


at  lære  den  fine  og  værdige  Hensynsfuldhed  at  kende,  hvormed 
nogle  af  Datidens  Stormænd,  der  ikke  synes  at  have  været  Und- 
tagelser, behandlede  deres  underordnede,  — og  over  de  næsten 
antikke,  paa  én  Gang  nøjsomme  og  udsøgte  Livsformer,  hvorunder 
hine  Stormænd  levede,  og  det  paa  en  Tid,  da  Livet  i Europa 
vældede  over  af  ødsel  Pragt,  Brutalitet  og  Smuds.  En  i Vesten 
ukendt,  konfuciansk  „Velvilje*  gennem  trænger  Samfundsforhol- 
dene, gennemsyrer  Omgangsformerne,  fra  Skoledrengenes  til  Pen- 
sionisternes, fra  Kuliernes  til  Hofmændenes.  Smaadrenge  tiltaler 
hinanden  med  de  samme  Høflighedsformler  og  det  samme  „san* 
o:  Hr.  eller  Frøken  som  de  voksne.  Mesteren  kalder  sin  Ærinde- 
dreng for  „Hr.  Drengen*,  og  der  skal  i Reglen  en  meget  betyde- 
lig Forseelse  til,  for  at  den  første  og  Drengens  Arbejdskammerater 
skal  forlade  de  sarte  og  urbane  Former,  hvorunder  de  omgaas 
saavel  ham,  som  hinanden  indbyrdes.  Dommeren  taler  i For- 
hørssalen myndigt,  men  faderligt  til  Forbryderen;  Politibetjenten 
og  Landstrygeren  udveksler  bukkende  Høflighedsformler.  Det  gør 
intet  Skaar  i denne  Velvilje,  at  en  lempelig  Form  for  Tortur  med 
Slag  og  Fastsnøren  af  Haandleddene  endnu  stundom  er  i Brug.  Den 
afkorter  de  for  begge  Parter  besværlige,  men  i Østen  som  „Goddag* 
og  „Farvel*  nødvendige  Smaaløgne,  og  „Æren*,  hvad  der  i Folket 
ofte  vil  sige  det  samme  som  Skinnet,  er  reddet,  naar  den  pin- 
lige Ceremoni  kun  indledes  og  afsluttes  med  et  Buk. 

Selv  i Kina,  hvor  Myndighedernes  Magt  stundom  udfoldes 
brutalt  og  vilkaarligt,  paa  Trods  af  de  sunde,  faderlige  Synspunk- 
ter, hvorpaa  den  er  bygt,  undres  fremmede  over  den  høflige  Lige- 
fremhed, hvormed  selv  højtstaaende  Mandariner  færdes  mellem  det 
menige  Folk,  deltager  i dets  Opløb,  dets  Bysnak,  dets  primitive 
Glæder,  og  dog  er  Folket  dér  ofte  stinkende  og  smudsigt1. 

Men  Japans  Bonde.  Haandværker  og  Borger  har  i Aarhundre- 
der,  maaske  Aartusinder,  været  vænnet  til  den  pertentligste  Ren- 
lighed. Hvad  enten  det  er  Landets  mange  vulkanske,  hede  Kilder, 
der  fra  først  af  har  lært  dem  Nydelsen  ved  at  skolde  sig  rene,  eller 
det  er  den  medfødte  Skønhedssans  hos  denne  gaadefulde,  æstetiske 


1 En  engelsk  rejsende,  T.  Stevens,  siger:  „I  hele  Kina  kan  man  ikke 
andet  end  lægge  Mærke  til  det  frie  Samkvem  mellem  Folk  af  høj  og  lav  Stand. 
Tiggere  med  uvadskede  Ansigter  og  hæslige  Saar,  næsten  nøgne,  staar  og 
diskuterer  mit  Udseende  og  mine  Bevægelser  med  Mandariner  af  høj  Rang. 
uden  den  mindste  Nærgaaenhed  paa  den  ene  Side,  Nedladenhed  paa  den 
anden.* 


Digitized  by  L^ooQle 


512 


Fra  Gammel-Japan 


Race  med  de  mongolske  Øjne  og  det  umongolske  Sprog,  med  den 
mongolske  Sindsligevægt  og  den  umongolske  Perfektibilitet,  der 
har  lært  dem  — ligesom  Europas  Oldtidsfolk  — at  et  smukt  og 
rent  Legeme  allerede  er  et  ikke  ilde  Kostume,  saa  er  det  sikkert, 
at  en  japansk  Bonde  anvender  mere  Omsorg  paa  sit  Legeme  end 
mangen  Verdensdame  i Vesten.  Ét  varmt  Bad  om  Dagen  synes 
ham  lidt.  I Risplantningens  Tid,  da  han  maa  vade  i Mudder, 
rode  i Dynd,  bader  han  flere  Gange  daglig. 

Enhver  Japaner  børster  om  Morgenen  omhyggeligt  sine  Tæn- 
der med  Tapdpulver  — en  europæisk  Opfindelse  — eller  med 
Salt;  over  Vadskebassinet  ved  Verandaen  i G aarden  hænger  i 
Reglen  en  lille  Metalskaal  med  Køkkensalt  til  dette  Brug.  Han 
skyller  Mund  og  Næse  omhyggeligt,  vadsker  i Løbet  af  Dagen  Hæn- 
der, Ansigt  og  Fødder  ved  den  ringeste  Anledning,  ligesom  han 
vadsker  Ansigt  og  Hænder,  før  han  beder  i Templerne;  han  lader 
sit  lidet  haarrige  Ansigt  rense  for  selv  det  svageste,  næsten  usyn- 
lige Haarfnug,  der  kunde  skæmme  det  for  hans  Racefællers  skarpe, 
pertentlige  Blik;  han  lader  ikke  blot  Hage  og  Kinder  barbere; 
først  naar  han  har  faaetNæse,  Pande,  Tindinger,  Øjen  laag,  Øren, 
grundigt  skrabede,  betragter  han  sit  Ansigt  som  — „gjort.4 
Hans  Hænder  og  Fødder  er  ofte,  selv  i Forhold  til  hans  i Reglen 
lavstammede  Vækst,  ualmindeligt  fine  og  smaa;  Fødderne,  som  er 
vante  til  at  være  nøgne  eller  kun  at  bære  Sandaler  eller  Sokker, 
er  oftest  velplejede,  med  høj  Vrist,  og  ligner  næsten  Hænder  med 
deres  lange,  lige  Tæer,  som  ikke  er  bleven  forkrøblede  at  bar- 
barisk Fodtøj. 

Hertil  kommer,  at  Japanerne  af  Folket  kun  i meget  ringe 
Grad  har  haft  Arbejde,  som  kunde  gøre  deres  Personer,  deres 
Klæder,  deres  Huse  stinkende  og  hæslige  og  skabe  et  yderligere 
Incitament  til  den  i nordlige  Lande  saa  hurtigt  paabegyndte  — i 
saa  mange  Retninger  bedrageriske  — Flugt  bort  fra  Naturfattig- 
dommen og  Sorgløsheden. 

Med  Undtagelse  af  Hønsene,  som  man  væsentlig  holder  for 
deres  Ægs  Skyld,  de  faa  Heste,  som  i tidligere  Tid  navnlig  Stor- 
mændene  holdt  til  Krigsbrug  og  Rejser,  nogle  Okser,  som  Bøn- 
derne bruger  til  det  sværeste  Trækbrug,  Hunde  og  Katte,  som 
mere  end  i noget  andet  Land  er  Kæledyr  og  Luksus,  har  Jåpa- 
nerne  ikke  haft  Husdyr.  De  har  ikke  haft  stadigt  Arbejde  i Heste-, 
Ko-,  Faare-  eller  Svinestalde,  hvis  Stank  kunde  hæfte  sig  ved 
deres  Klæder  og  gøre  det  arbejdende  Folk  til  en  Pariakaste  med 


Digitized  by  L^ooQle 


Fra  Gammel- Japan 


513 


en  Pariakastes  Præg1.  De  har  ikke  haft  Slagterier,  Tilberedelses- 
steder for  dyrisk  Føde,  som  kunde  tilsøle  dem  med  Blod  og 
Smuds;  deres  vegat abilske  Levemaade  er  ensformig,  uden  Velsmag, 
men  nærende,  lugtløs  og  ren.  Derfor  er  deres  Tænder  i Reglen 
hvide  og  stærke,  deres  Aande  ubesmittet;  deres  Hud  elfenbens- 
agtig,  skær  og  blank  med  rene  Øjenomgivelser,  sjældent  grumset 
eller  rødblisset  som  Europæernes,  hvis  Rosenlød  i Reglen  hurtig 
fordærves  af  overflødig  eller  usund  Næring,  Alkohol,  fordærvet 
Luft  og  et  naturstridigt  Liv.  Til  alt  Arbejde,  som  i nogen  Maade 
var  hæsligt  og  stinkende,  som  Arbejde  i Læder,  Rensning  af  La- 
triner, Behandling  af  Lig,  havde  man  Eta'eme,  en  Pariakaste  af 
koreansk  Oprindelse.  Af  renligt  og  sundt  Arbejde  (fortræffeligt  egnet 
til  at  lette  Fordøjelsen  af  den  stundom  lædersejge  Føde),  har  man  der- 
imod altid  haft  tilstrækkeligt.  I andre  Lande  har  Trækdyrene  — saa  at 
sige  — paaført  deres  Herrer  og  Mestre  Konkurrence.  Et  uhyre  Antal 
Mennesker  er  derimod  her  i Østen  fra  Vugge  til  Grav  sundt  be- 
skæftigede med  at  trække  Vogne  eller  med  at  bære  Byrder,  — 
efter  det  simpleste  Vægtstangsprincip  over  den  ene  Skulder  paa 
en  Stang  — ; Vestlændingen  beklager  dem  og  kalder  det  „umen- 
neskeligt Arbejde",  „Barbari!8 


Betegnende  skriver  et  paa  Engelsk  udkommende,  japansk  Blad, 
„Japan  Advertiser8  i en  Artikd  om  Rigdom  og  Fattigdom,  at 
medens  det  i andre  Lande  er  en  almindelig  Klage,  at  de  fattige 
kun  lever  for  de  riges  Skyld,  har  det  i Japan  været  og  er  til  Dels 
endnu  omvendt.  „I  Vesten,8  skriver  det,  „paalægger  Fattigdom- 
men sine  Ofre  at  betale  de  højeste  Priser  for  Mad  og  Brændsel. 
Kul,  købt  pr.  Kurv,  gør  Prisen  for  Ton  overvældende.8  Her  i 
Japan  betragtes  derimod  det  at  købe  i smaa  Portioner  til  en  vis 
Grad  som  Tegn  paa,  at  man  mangler  Midler,  og  derfor  er  Køberen 
berettiget  til  den  største  Hensynsfuldhed,  den  størst  mulige  Diskonto. 
Spørger  vi  om  Prisen  paa  en  Artikel,  bliver  der  nævnt  én  Pris. 
Spørger  vi  videre:  „hvor  meget  for  Dusinet?8  stiger  Prisen  stærkt 
Vort  Spørgsmaal  var  Tegn  paa  større  Evne  til  at  betale,  og  der- 
for blev  Skatten  paalagt.  Det  var  ingen  Udsugning.  I Japanernes 
Øjne  er  det  en  berettiget  Form  for  Skat.  De  rige  betaler  de 
højere  Priser,  for  at  de  fattige  kan  faa  Varerne  saa  billig  som 

1 Fa  ar  er  endnu  den  Dag  i Dag  i Japan  et  Kuriosum,  som  man  i Teater- 
gaderne betaler  1 Sen  for  at  se. 


Digitized  by 


Google 


514 


Fra  Gammel-Japan 


muligt.  Gaa  til  en  Butik  til  Fods,  og  du  vil  betale  én  Pris.  Kør 
i Riksha,  og  du  vil  komme  til  at  betale  mere.  Kør  i Vogn,  og 
Priserne  vil  blive  rykkede  yderligere  op.  Udlændinge  er  ofte  vrede 
over  disse  Variationer  i Pris  og  giver  dem  drøje  Navne.  De  klager 
over,  at  de  bliver  forurettede,  fordi  de  er  fremmede.  Det  er  imid- 
lertid ikke,  fordi  de  er  fremmede;  men  fordi  alle  Udlændinge,  især 
Amerikanere,  anses  som  Guldminer  og  derfor  vedtægtsmæssigt  er 
underkastede  den  Fattigskat,  som  gammel  japansk  Billighedsfølelse 
har  paalagt". 


Japanerne  af  Folket  er  ikke,  har  aldrig  været  Slaver,  som 
saa  mange  af  deres  Lige  i Vesten  og  som  saa  mange,  i en  vis 
Forstand  maaske  de  fleste,  af  Nutidens  Overklasser  er  det  i Øst 
og  Vest.  Aleksander  den  store  sagde  i sin  Tid:  »var  jeg  ikke 
Aleksander,  vilde  jeg  være  Diogenes".  Af  mange  Tusinder, 
af  mange  Millioner  kan  kun  én  blive  en  »Aleksander" ; for  de 
andre  betyder  »Frihed"  saa  meget  som  muligt  at  ligne  Diogenes. 
For  Menneskenes  umaadelige  Flertal  er  Diogenes*  »Filosofi"  den 
eneste  sunde,  den  eneste,  som  fører  til  Uafhængighed,  og  det  ja- 
panske Folks  Flertal  hylder  i sin  Almindelighed  — har  i alt  Fald 
hidtil  til  sin  Lykke  hyldet  — Diogenes*  Filosofi.  I Stedet  for  den 
vestlige  Industrialismes  Lønslaveri , dens  Mestertvang  og  dens 
Kammerattvang,  har  man  i Japan  endnu  de  utallige,  smaa,  selv- 
stændige Erhverv.  Hver  stræber  saa  meget  som  muligt  at  blive 
sin  egen  Herre,  selv  om  Fortjenesten  er  mer  end  ringe,  og  det 
lykkes  i Reglen,  da  Kvinden  ikke  som  i Vesten  mer  eller  mindre 
er  bleven  til  en  Luksus,  men  i Overensstemmelse  med  Mandens 
ufordærvede  og  primitive  Behov  er  forbleven  en  billig  Fornøden- 
hed, — og  da  Ris,  Rødder  og  Æggeplanter  og  tørrede  Smaafisk 
underholder  en  Familie,  medens  skindtørre  Blæksprutter,  en 
Kop  Bønnesuppe  og  nogle  Fingerbøl  bitter  The  morer  den.  Ar- 
bejdet er  for  Japaneren  af  Handels-  og  Industriklassen  ikke  en 
Lidelse,  han  ønsker  saa  hurtig  som  muligt  at  faa  fra  Haanden; 
det  er  hans  væsentlige  Underholdning,  stundom  Motion.  Men  har 
han  en  Dag  Lyst  til  at  sove  eller  spadsere,  sover  eller  spadserer 
han,  uden  i Reglen  i for  høj  Grad  at  generes  af  nogen  Principal. 
Har  han  en  saadan,  er  det  dog  maaske  sjældnere,  at  Lysten 
griber  ham.  Thi  naar  han  ikke  arbejder,  taber  han  den  paagæl- 
dende Dags  Procenter,  og  hvis  han  da  ikke  er  i en  Periode, 


Digitized  by  L^ooQle 


Fra  Gammel -Japan 


515 


hvor  han  indfanges  af  Geishakvarteremes  poetiske  Lediggang,  af 
Brydekampe  eller  af  Risvinens  Dyrkelse,  vil  han  i Reglen  ikke 
længe  kunne  "undvære  Lyden  af  de  klaprende  Sorobankugler,  der 
spiller  en  lille  Fortjeneste  ind  i hans  Pung. 

Hans  Lyst  er  at  tjene  Penge,  ikke  saa  meget  for  de  For- 
nøjelsers Skyld,  han  kan  købe  for  dem  — thi  de  er  billige  og  faa  — 
som  for  Kappestridens,  Hazardspillets,  Spændingens  Skyld ; har 
han  ikke  Arbejde,  keder  han  sig  og  spiller  det  bort,  han  har 
tjent,  i Hazardspil  eller  Smaaspekulationer;  men  en  nogenlunde 
udsigtsrig  Forretning  er  for  ham  det  bedste  og  mest  underholdende 
Spil.  Ord  som  „Pengenes  Strid*,  „Pengenes  Kraft*  fore- 
kommer ofte  i hans  Samtaler;  Konkurrencen  og  de  talrige  Smaa- 
Intriger,  Sammensværgelser  og  Miniature-„Trust*er,  hvortil  den 
giver  Anledning,  er  en  uudtømmelig  Kilde  til  Samtaler,  Morskab 
og  sjældent  altfor  ondartet  Strid.  Naar  en  ung  Mand  træder  ind 
i Handels-  og  Industrilivet,  er  han  lige  fra  sin  Begyndelse  som 
Ærindedreng  medinteresseret  i Forretningen;  han  har  Procenter; 
trives  Forretningen,  trives  ogsaa  han;  hensygner  Forretningen,  hen- 
sygner  ikke  han;  han  gør  ligesom  sin  Principal  — han  gaar  over 
i en  anden. 

Vidunderlig  er  allerede  i det  øverste,  mere  eller  mindre 
europæiserede  Lag  af  Handelsklassen  og  i Embedsstanden  denne 
Evne  til  at  skifte  Beskæftigelse.  En  Mand,  som  i Dag  er  Qver- 
retsassessor,  er  i Morgen  Advokat,  i Overmorgen  Direktør  for  et 
Bjergværk.  En  Mand,  som  i Dag  er  Missionær  i Indien,  er  i 
Morgen  rejsende  for  et  Sukkerhus  i Osaka.  Men  indenfor  det 
egentlige  Folk  grænser  denne  Evne  til  at  skifte  Beskæftigelse  til 
det  fænomenale.  Man  finder  Folk,  der  har  gennemilet  alle  tænke- 
lige Brancher  af  Handel,  Haandværk  og  Tjenestevirksomhed.  Gaar 
det  en  Tid  for  galt  og  alle  Udveje  glipper  — nu  vel!  — „shikata- 
ga  nai!*  — „der  er  ikke  andet  for!*  — saa  flygter  man  om 
Natten,  paa  en  Tid  da  alle  Pengeudlaanere  og  de  endnu  mere 
frygtede,  lattermilde  Sladderhalse  sover;  denne  „yo-nige*,  „Natte- 
flugt*  er  et  staaende  Fænomen,  hvormed  man  regner.  Ens.  Bo- 
have er,  — selv  højt  oppe  paa  Velstandsstigen,  — sjældent  mere 
omfattende,  end  at  det  kan  slæbes  af  Børnene  eller  lægges  paa 
en  Trækkevogn.  Saa  rejser  man  til  en  anden  By,  hvor  man  ikke 
er  kendt,  og  giver  sig  til  at  trække  Vogne  i Gaderne,  hvad  der 
ikke  er  fint,  men  indbringende.  Har  man  samlet  lidt  Kapital  — 
uendelig  lidt  behøves  der  — , begynder  man  et  eller  andet  Haand- 


Digitized  by  L^ooQle 


516 


Fra  Gammel-Japan 


værk,  som  man  har  set  sin  Nabo  udføre,  og  hvis  Fif  man  har 
afluret  ham;  hvis  man  er  fingernem  og  har  Kunstsans,  — Egen- 
skaber; som  de  fleste  besidder,  — maaske  en  eller  anden  lille 
artistisk  Industri:  man  former  Gudebilleder  og  Dyr  i Ler  og  Træ, 
man  varierer  fantasifuldt  den  japanske  Legetøjsindustris  brogede 
Traditioner,  — eller  man  aabner  en  Bod.  Og  det  skulde  gaa 
underligt  til,  om  man  ikke  i det  mindste  en  Del  af  sit  Liv  — paa 
dette  „ukiyo“s,  „den  flydende,  skiftende,  bølgende  Ver- 
dens Hav",  — kom  op  paa  den  Bølgetop,  hvor  al  Gælden 
med  dens  Kæmperenter  er  betalt,  hvor  man  føler  „Pengenes 
Kraft*  i sine  Aarer;  hvor  man  af  og  til  giver  et  Gilde  med 
Fisk  og  Risbrændevin  paa  Thehusene,  gaar  til  Begravelser  som 
Bedsteborger  med  sit  Familievaaben  indvævet,  som  hvide  Me- 
dailloner,  i sin  sorte  Silkekappes  Ærmer  og  Ryg;  hvor  man  nu  og 
da  skænker  10  Yen  til  sitFamlie-  eller  Sognetempels  Restauration 
og  til  Gengæld  af  de  høflige  og  taknemlige  Præster  faar  sit  Navn 
indskrevet  mellem  Navnetavlerne  med  en  Erklæring  om,  at  man 
har  givet  — 20!  (et  høfligt  Bedrag,  som  Giveren  vurderer  højt)! 
Og  endelig  — sidst,  men  ikke  mindst,  — hvor  man  formaar  at 
lægge  op,  at  udvide  Forretningen,  sætte  større  Indsats  paa  sit  Kort. 

„Frihed*  i vestlig,  borgerlig  Forstand  har  Japaneren  af 
Folket  ganske  vist  ikke.  Der  hører  en  forholdsvis  meget  betydelig 
Skatteindtægt  til  for  efter  japansk  Census  at  opnaa  den  Lykke  at 
kunne  sende  Repræsentanter  til  Rigsdagen.  Dog  — om  denne 
„Lykke*  bekymrer  han  sig  vistnok  lige  saa  lidt  som  det  store 
Kulturfænomen  Henri  Beyle,  der  foretrak  at  være  „en  Slave  i 
Indien,  som  danser  om  Aftenen  i Maaneskin  med  sine 
Konkubiner*,  fremfor  at  være  en  „fri*  Europæer  i lykkelig 
Indehavelse  af  parlamentariske  Rarieteter.  Desuden  har  Regerin<- 
gen  altid  været  omhyggelig  for  Folket,  smidig  og  klog,  med  For- 
staaelse  af  sin  Tid,  saa  Ønsket  om  slige  „Friheder*  kunde 
vanskeligt  opstaa. 

* * 

* 

Lige  over  for  dette  Folkets  Flertal,  der  saaledes  endnu  i det 
hele  lever  under  en  forholdsvis  mild  og  legende  Form  for  det 
store  universelle  Mu-Djun,  staar  altsaa  Japans  Overklasse,  der  — 
som  det  just  i denne  Tid  er  bleven  vitterligt  for  alle  — har  vidst 
at  komme  fuldt  paa  Højde  med  Vesten  i baade  krigersk  og  frede- 
lig Udrustning  til  det  vildt  rasende  Mu-Djun,  den  oprivende  Til- 


Digitized  by  L^ooQle 


Fra  Gammel-Japan 


517 


værelseskamp , som  hedder  „europæisk  Civilisation “.  Inden  for 
denne  Overklasse  gør  Magtkampen  sig  gældende  som  i Vesten,  ja 
den  virker  voldsommere,  præger  Personligheden  stærkere.  Thi 
medens  i Vesten  i Reglen  ikke  blot  mangfoldige,  som  oftest  tem-  • 
melig  tomme  „Forlystelser*  optager  Overklassernes  Tid,  men  og- 
saa  mange  „aandelige  Nydelser*,  „abstrakte  Interesser*, 

— Udslag  af  den  Nyfigenhed,  som  er  vor  Hjemekulturs  og  vore 
Luksussamfunds  fornemste  Frugt  — virker  samlende,  forenende  og 
giver  Sindene  deres  brogede,  glitrende  Indhold,  saa  er  i denne 
nye  Overklasse,  under  Hjernernes  Kamp  for  at  tilegne  sig  den  vest- 
lige Tilværelseskamps  Rustning,  de  dybere  Interesser,  for  hvilke  Til- 
værelseskampens Evner  kun  bør  være  Middel,  mærkeligt  tilbagetrængte. 
Den  kloge  og  lavloflet-nøgteme  Side  i Nationens  Karakter  har 
ikke  kunnet  dæmpe  dens  heroiske  Sider,  men  den  har  foreløbig, 
om  ikke  tilintetgjort,  saa  dog  i høj  Grad  tilbagetrængt  de  bamligt- 
legende  og  yndefuldt-kunstneriske  Egenskaber,  som  har  vakt  Sym- 
pati for  Folket  i Vesten. 

Der  var  en  Tid,  i Halvfjerdserne  og  i Firserne,  da  et  lige- 
fremt Had  til  Landets  æstetiske  Fortid  og  dets  Kunstminder  strøg 
gennem  Landets  ledende  Klasser1. 

Man  mere  irriteredes  end  smigredes,  naar  fremragende  Skri- 
benter som  Sir  Edwin  Arnold  under  deres  Ophold  i Landet 
roste  Nationen  for  dens  Sæders  smagfulde  Simpelhed,  dens  Kunst- 
sans, dens  fine  Evne  til  at  nyde,  eller  naar  de  — rigtignok  ogsaa 
meget  vildledende  — sammenlignede  Folket  med  „Sommer- 
fugle*, „Alfer*  og  lignende  letlevende  Luftens  Væsener.  Man 
vilde  ikke  anses  for  „kønne  Svæklinge*.  Man  vilde  ikke  Ros  af 
Æstetikere,  men  af  Bankdirektører,  ikke  af  Kunstnere,  men  af  Krigs- 
ministre. 

Man  skal  imidlertid  ikke  blande  for  megen  Uvilje  i den  Be- 
undring, den  japanske  Overklasses  Evne  til  at  tilegne  sig  Vestens 
Kultur  aftvinger  En,  selv  om  den,  i de  sorte  Frakker,  der  mis- 
klæder denne  Racetype  endnu  mere  end  den,  som  opfandt  dem, 
ofte  i det  ydre  synes  en  Karikatur  af  Vestens  Overklasser,  og  selv 
om  den  i det  indre  med  sine  stive  nøgterne  Ideer  ofte  synes  et 
Slag  i Ansigtet  paa  mange  af  Østens  bedste  Traditioner.  Man 
betragter  sig  dog  kun  som  Redskaber,  vil  kun  være  Redskaber, 
og  Japanerne  har  den  vidunderlige,  i Vesten  siden  Opfindelsen  af 


1 Professor  Chamberlain:  „Things  japanese*. 


Digitized  by  L^ooQle 


518 


Fra  Gammel-Japan 


»Menneskerettighederne*  saa  forsømte  Evne,  naar  de  vil  det,  — 
frivilligt,  ganske  naturligt  og  uden  Lede  — , at  gøre  sig  til  Ting. 
Japanerne  af  de  højere  Klasser  ser  i de  vestlige,  indførte  Kultur- 
elementer et  Middel,  ikke  noget  Maal.  De  har  — , som  den 
fremragende  Statsmand  Grev  Okuma  nylig  udtalte  i et  Interview, 
— kun  antaget  den  vestlige  Kultur  af  Tvang,  fordi  Erhvervelsen 
af  de  uhyre,  materielle  Fordele,  den  bød,  var  en  Livsbetingelse  for 
Nationens  Selvstændighed.  Antagelsen  af  europæiske  Samfunds- 
reformer var  kun  en  Art  „mimicry*,  en  Art  „Beskyttelses- 
lighed.* 

En  Indier  begrundede  nylig  i et  Hindublad  klogt  og  udførligt 
den  hinduiske  — efter  indisk  Livsvisdom  saa  konsekvente  — 
Anskuelse,  at  det  for  Indieren  er  forstandigt  at  bevare  sin  orien- 
talske Personfrihed:  Zenana’ernes  og  Harem ’emes,  Braminerboli- 
gernes og  Munkecellernes  Fred,  og  lade  Vestlændingen  om  de 
„Magtens  Byrder*  (Kiplings:  „The  white  man's  burden*), 
som  han  saa  inderligt  synes  at  attraa.  I Modsætning  hertil  har 
Japans  Herskerklasse  og  i dens  Følge  det  lige  saa  autoritetstro 
som  selvfølende  Folk  foretrukket  Nationens  Selvstændighed  for 
Individernes. 

Formerne  for  Livet  har  skiftet;  men  oftest  ogsaa  kun  For- 
merne. Det,  der  bærer  den  iiy-japanske  Imperialisme  og  Militar- 
isme, er  saaledes  i Virkeligheden  den  gamle  Ridderaand,  „Bushido*, 
som  man  har  kaldt  for  „Japans  Sjæl*. 

Den  Uselviskhed,  den  Frihed  for  Individualitet,  den  Evne  til 
at  glemme  sit  „Selv*  for  Almenaanden,  — uden  Hensyn  til  om 
denne  Almenaand  er  nok  saa  lavtflydende  og  verdslig  — , den 
religiøse  Ærefrygt  for  Rigets  Idé  og  navnlig  for  Rigets  Hersker, 
Solgudens  Ætling,  — dette,  der  altid  har  været  uadskilleligt  forbundet 
med  Japanernes  Forestilling  om  et  Idealmenneske,  er  endnu  levende 
og  virksomt.  Det  giver  sig  Udtryk,  overfor  hvilke  Fortællingerne 
fra  Roms  og  Spartas  heroiske  Oldtid  blegner. 

For  at  begynde  med  et  Par  Eksempler,  hvor  det  heroiske 
nærmer  sig  det  groteske,  er  det  ikke  længe  siden,  at  en  Mand  lod 
sit  eget  Barn  indebrænde  for  at  kunne  redde  et  Billede  af  Kejse- 
ren. Han  blev  i den  Anledning  rost  af  de  moderne  Patrioter,  der 
i Lighed  med  engelske  og  andre  „Jingo* patrioter  i Rigsdag  og 
Presse  anbefaler  den  mest  absolutte  Rigs- og  Kejserdyrkelse.  Andre 
fandt  Manden  lidt  overspændt,  en  Anskuelse,  der  uden  for  Japan 
turde  finde  flest  Tilhængere,  navnlig  i disse  Fotografiens  Tider,  da 


Digitized  by  L^ooQle 


Fra  Gammel-Japan 


519 


et  Billede  ofte  er  lettere  tilvejebragt  end  et  Barn.  En  anden  Mand 
fulgte  hans  Eksempel,  idet  han,  for  under  en  Oversvømmelse  at 
kunne  redde  et  Kejserbillede,  ofrede,  om  ikke  sit  Bams,  saa  dog 
sit  eget  Liv. 

Den  2den  Februar  1895  blev  Brigadegeneral  Otewa  dødeligt 
saaret  i Slaget  ved  Wei-hai-wei.  Hans  første  Oberst  telegraferede 
til  Familien:  „Generalen  har  fundet  en  herlig  Død,  som 
jeg  misunder  ham.  Hengiv  Dem  ikke  til  Sorg*.  Hans 
Hustru  og  Moder  svarede:  „Vi  beklager  kun,  at  han  ikke 
levede  til  Krigens  Slutning;  han  vilde  da  have  kunnet 
tjene  Kejseren  længere*. 

I Februar  1895  saa’  en  Oberst  ved  en  af  de  første  Træfnin- 
ger i Mandschuriet  sin  Svigersøn  dø  i Spidsen  for  sit  Kompagni. 
Han  meddelte  sin  Datter  Ulykken  med  følgende  Ord:  „Jeg  har 
set  din  Mand  falde  i Spidsen  for  sine  Mænd.  Han  er 
død  som  en  Helt.  Jeg  behøver  ikke  at  minde  dig  om  din 
Pligt.*  Datteren  forstod,  hvad  han  mente.  Iført  sin  Bryllupsdragt 
skar  hun  Maven  op  paa  sig  selv1. 

For  nogle  Aar  siden  dræbte  en  ung  Officer  sig  ved  Bugop- 
sprætning,  fordi  nogle  efter  hans  Mening  for  Landets  Velfærd  nød- 
vendige Foranstaltninger  ikke  blev  trufne  af  Regeringen.  Han 
vilde  derved  vise  sine  Hensigters  Uegennytte  og  Alvor  — en  Form 
for  Forsvarsagitation,  der  næppe  vil  friste  andre  Landes  Forsvars- 
venner. 

Da  i Vinteren  1902  et  Korps  paa  et  Par  Hundrede  Mand  om- 
kom i Sneen  ved  Aomori  i Nord-Japan,  og  Korpsets  Leder,  Major 
Yamaguehi  og  et  Par  lavere  Officerer  blev  fundne  halvdøde  i Sne- 
driverne, var  det  første  Bud,  Majoren  modtog  paa  Hospitalet  i 
Aomori,  et  Brev  fra  hans  Fader,  hvori  denne  bønfaldt  ham  om 
ikke  at  overleve  sit  Korps.  Han  udtalte  selv,  at  det  var  hans 
Hensigt  at  udføre  den  pligtmæssige  Bugopsprætning,  men  Døden 
som  Følge  af  Strabadserne  friede  ham  fra  at  indfri  sit  Løfte. 

Mærkeligst  er  Beretningen  om  den  unge  Pige,  der  i 1891  efter 
Attentatet  paa  den  russiske  Tronfølger,  den  nuværende  Kejser, 
drog  til  Kyoto  og  efter  omhyggelige  Forberedelser  dræbte  sig  selv 
som  Sonoffer  for  den  Skam,  der  var  overgaaet  hendes  Land. 

Selv  i det  moderneste  Japans  Militarisme  og  Imperialisme 
aander  da  Gammel-Japans  Sjæl. 


1 Meddelt  efter  Krigsaarenes  Aviser,  af  Felix  Martin  („Le  Japon  Vrai“). 


Digitized  by 


Google 


520 


Fra  Gammel-Japan 


Japan  tager  endvidere  af  den  europæiske  Kultur  væsentlig  kun 
de  ydre  Magtmidler,  der  er  nødvendige  for  at  kunne  sætte  Spyd 
mod  Skjold,  Skjold  mod  Spyd.  Forholdsvis  lidet  af  dens  Nydelses- 
midler, dens  Smag,  dens  Luksus. 

En  japansk  Velhavers  Hus  er,  — hvor  han  raadspørger  sin 
Smag  og  ikke  sin  Komfort:  thi  denne  har  nu  omStunder  faaet 
ham  til  at  indføre  nogle  Chaiselonguer,  Læne-  og  Gyngestole  i 
dertil  indrettede  maatteløse  Rum  — , saa  tomt  som  hans  Forfæd- 
res. Væggene  er  skinnende  lyse,  og  gennem  Papirvinduer  falder 
Lyset  med  en  dæmpet,  ligesom  undersøisk  Mathed.  De  skinnende 
rene  Straamaatter  formaar  i deres  gyldne  Blankhed  at  afspejle 
Aftenrøden  som  en  Sø,  og  deres  Sarthed  taaler  ikke  noget  Møbels 
Tryk;  man  maa  gaa  barfodet  eller  paa  Hosesokker  over  dem. 
Kun  en  enkelt  pragtfuld  Bronzegenstand  straaler  fra  „Sengepladsens* 
Forhøjning,  stundom  anbragt  paa  et  elegant  Stativ  eller  et  sart 
Lakbord,  og  paa  en  Stolpe  hænger  en  kinesisk  Indskrift  i udsøgt 
Kalligrafi  eller  et  Maleri:  et  Vandfald  og  en  Kiosk  mellem  skygge- 
agtige  Bjerge,  en  Falk  paa  en  Fyrregren,  en  buddistisk  Helgen, 
hvis  Øjne  og  Fingerspidser  udstraaler  Lys. 

En  japansk  Velhaver  har  talrige  Kostbarheder,  nedarvede  fra 
Slægt  til  Slægt,  men  kun  En  eller  to  af  Tingene  udstiller  han  ad 
Gangen,  saa  at  de  virkelig  nydes  og  ses.  Han  kender  intet  til 
de  „stilfulde*,  — stundom  „japanske*!  — Interiører,  hvori 
vestlige  Rigmænd  søger  at  nedlægge  deres  eget,  brammende 
„Selv*;  hans  „Selv*  er  i Stilheden,  Tomheden,  Renheden 
omkring  denne  ene  Genstand,  som  hans  Sanser  elsker,  og  hvis 
Væsen  de  aldrig  kan  blive  trætte  af  at  udforske.  * 

Som  en  Japaner  er  i sin  Bolig,  er  han  i sit  Sind.  Han  har 
ikke  vor  vestlige  Dannelses  tusindbenagtigt  kravlende  og  smuttende 
Skolopendersjæl;  kun  om  faa  Idécentrer  kredser  hans  Tanker,  — 
det  være  sig  nu  om  Dagligdagens  Smaafordele  og  Smaatab,  om 
store  Fællesformaal  eller  om  sin  Sansnings  Yndlingsbilleder.  Han 
er  „Monoideist*. 

De  dannede  Japaneres  Betænkeligheder  ved  det  store  Mu-Djun, 
hvori  deres  Land  har  set  sig  tvunget  til  at  deltage,  kommer  ogsaa 
frem  stærkere  og  stærkere  paa  mange  Maader,  og  Reaktionen  mod 
Europæiseringen  vil  ikke  lade  vente  paa  sig.  De  kyndige  Japanere 
har  i høj  Grad  den  Følelse,  der  ogsaa  kan  gribe  en  fremmed, 
som  lever  længe  blandt  Folket,  fjernt  fra  de  Induktionsstrømme, 
der  udgaar  fra  vestlige  Tankebatterier,  at  hin  vestlige  Kultur,  hvis 


Digitized  by  L^ooQle 


Fra  Gammel-Japan 


821 


materielle  Storhed  for  Øjeblikket  kulminerer  i Amerika,  kun  er  et 
Gennemgangsled,  et  Redskab.  Japan  er  da  ogsaa  i de  senere  Aar 
begyndt  at  blive  et  Centrum  for  de  asiatiske  Folks  som  en  Art 
Reaktion  mod  Europæismen  begyndende  selvstændige,  aandelige 
Bevægelser.  Kina  søger  til  Japan  for  at  lære,  som  engang  Japan 
søgte  til  Europa;  Indiere,  Birmanesere,  Siamesere  knytter  aande- 
lige og  materielle  Forbindelser  med  Asiens  eneste  selvstændige 
Stormagt;  en  Religionskongres,  som  er  paatænkt  i Kyoto,  skal 
samle  alle  Asiens  buddistiske  Folk.  Det  er  utvivlsomt,  at  Japa- 
nerne føler  større  Sympati  for  de  østlige  Folk,  der  sætter  sig  ved 
deres  Fødder  for  at  lære,  end  for  deres  vestlige  Lærere.  Og  uden 
Tvivl  vil  La  fe  ad  i o Hearn  — det  virkelige  Japans  bedste  Kender 
— faa  Ret,  naar  han  spaar:  „Til  den  Fortid,  som  den  yngre  Gene- 
ration nu  lader,  som  den  agter  ringe,  vil  den  sikkert  engang  komme 
til  at  længes  tilbage,  saaledes  som  vi  ser  tilbage  til  den  gamle, 
græske  Civilisation.  Den  vil  lære  at  længes  efter  den  glemte  Evne 
til  at  nyde  simple  Glæder,  — den  tabte  Sans  for  den  blotte  Glæde 
ved  Livet,  — den  gamle,  kærlighedsfulde,  guddommelige  Intimitet 
med  Naturen,  — den  vidunderlige,  gamle  Kunst,  som  afspejlede 
den.  Den  vil  sørge  over  Tabet  af  mange  Ting:  gammeldags  Taal- 
mod,  Selvopofrelse,  Høflighed,  den  gamle  Tros  dybe,  menneskelige 
Poesi.  Den  vil  undres  ved  mange  Ting,  og  den  vil  længes.  Mest 
vil  den  dog  undres  over  de  gamle  Guders  Ansigter,  fordi  disse 
Guders  Smil  engang  var  et  Billede  af  dens  eget.“ 

C.  G.  Rosenørn 


Tilskueren  1904 


52 


Digitized  by  LjOOQle 


DEKORATIV  BILLEDKUNST1) 


l Billedkunst  er  oprindelig  fremgaaet  af  en  rent 
mekanisk  Naturgengivelse,  medens  Dekorationskun- 
sten er  opstaaet  af  Trangen  til  at  smykke  sig  selv 
og  sine  Boliger  (ornamental,  dekorativ,  monumen- 
tal Kunst)  med  rytmisk  gentagne  Linier  og  Former. 
De  to  Grene  af  Kunsten  har  vel  aldrig  været  helt 
adskilt:  Dekorationskunsten  er  ved  Benyttelse  af  Billedkunstens 
Naturstudier  kommet  ud  over  de  rent  geometriske  Skemaer,  og 
Billedkunsten  er  under  Indflydelse  af  Dekorationskunstens  mere 
skolede  Følelse  for  Rytme  og  Farvesammenstilling  naaet  til  at 
blive  mere  end  blot  og  bar  Naturgengivelse.  Men  Kunsthistorien 
lærer  os,  at  netop  i Kunstens  Kulminationsperioder  var  Grænsen 
mellem  Billedkunst  og  Dekorationskunst  skarpest,  og  det  er  altsaa 
for  Kunsten  det  eneste  sunde  og  naturlige,  at  Billedet  aldrig  bliver 
Ornament  og  Ornamentet  aldrig  Billede.  Nu  synes  imidlertid 
denne  naturlige  Adskillelse  truet.  Ornamentet  søger  at  trænge 
ind  i Billedkunsten.  „Den  maleriske  Følelse  indordnes  under  Flade- 
dekorationen" d:  man  tager  Afstand  ikke  blot  fra  Correggio,  men 
ogsaa  fra  Velasquez;  „de  arkitektoniske  Love"  indføres  i Skulp- 
turen o:  man  tager  Afstand  fra  Bernini  og  Carpeaux,  og,  da  Ar- 
kitekturens Hovedlov  er  Symmetri,  i Virkeligheden  ogsaa  fra  Par- 

l)  Denne  Artikel  er  skrevet  i Anledning  af  en  Afhandling  af  Hr.  Gud- 
mund Hentze  om  »Dekorativ  Kunst-  i Tilskueren,  August  1904.  Overalt,  hvor 
jeg  anfører  Ord  i Citationstegn  uden  Angivelse  af  deres  Kilde,  hidrører  de  fra 
Hr.  Hentzes  Afhandling. 


Digitized  by  L^ooQle 


Dekorativ  Billedkunst 


823 


thenonskulpturerne  og  Donatello1).  Vor  Tid  har  altsaa  ved  Siden 
af  Dekorationskunst  og  Billedkunst  skabt  en  Mellemform,  den  de- 
korative Billedkunst,  og  med  denne  skal  de  følgende  Linier  be- 
skæftige sig. 

Vor  Opfattelse  af  Samtidens  Kunst  er  paavirket  af  alle  Døgnets 
utallige  Modesvingninger  og  Bagateller,  og  man  søger  derfor  uvil- 
kaarlig  et  fast  Holdepunkt.  Kunsthistorien  kan  ikke  direkte  yde 
nogen  Hjælp,  da  den,  .hvis  den  aspirerer  til  at  blive  mere  end  en 
Karikatur  af  en  Videnskab,  i Følge  Sagens  Natur  maa  nøjes  med 
at  undersøge  og  indregistrere  længst  afdøde  Kunstnere  og  afsluttede 
Kunstperioder.  Men  netop  herigennem  giver  den  os  en  Oversigt 
over  de  Svingninger,  Kunsten  har  gennemgaaet  i svundne  Tider, 
og  lærer  os,  hvilke  Veje  der  har  ført  Fortidens  Kunstnere  til  de 
Resultater,  deres  efterladte  Værker  viser  os,  og,  da  der  sjældent 
sker  noget  nyt  under  Solen,  har  vi  i Sammenligningen  mellem 
gammel  og  moderne  Kunst  et  Middel  til  at  komme  denne  nærmere 
paa  Livet  uden  at  drukne  i Mystik  og  Subjektivisme.  Denne  » 
Sammenligning  lader  sig  i vor  Tid  drage  langt  simplere  og  sikrere 
end  nogensinde  tidligere.  Vi  har  haft  den  mageløse  Lykke  at  op- 
leve den  Tid,  der  skabte  den  fotografiske  Reproduktion. 

Naar  man  nu,  udrustet  med  dette  Hjælpemiddel,  vil  under- 
søge den  dekorative  Billedkunst,  er  der  to  Spørgsmaal,  der  straks 
træder  i Forgrunden:  Hvad  er  Billedkunstens  Maal  og  hvilke  er 
dens  Midler?  For  den  dekorative  Billedkunstner  ligger  mærkelig 
nok  Kimstens  Hovedopgave  paa  sjæleligt  Gebet:  „Kunsten  er  For- 
søget blandt  mange  andre  paa  at  knytte  Traade  fra  Sjæl  til  Sjæl", 
og  han  indanker  sin  Kunst  for  „ethvert  følende  og  tænkende 
Menneskes*  Domstol.  Ordene  „Sjæl*,  „Tanke*  og  „Følelse*  har 
imidlertid  ved  stadigt  Misbrug  næsten  mistet  deres  Særpræg,  og 
det  kan  ofte  være  pinligt  nok  at  maatte  berøre  og  benytte  dem, 
især  naar  man  savner  den  strengt  videnskabelige  Uddannelse,  der 
er  absolut  nødvendig  for  at  tumle  med  disse  Begreber.  Men  saa 
meget  kan  dog  selv  en  Lægmand  indse,  at  Intellekten,  Tænke- 
evnen, ikke  finder  det  Raamateriale  i Billedkunsten  som  i Viden- 
skab og  Skønlitteratur.  Da  Tænkeevnen  er  det  mest  karakteristiske 
for  „Sjælen*,  og  da  Kunstneren  er  ude  af  Stand  til  at  udtrykke 

1 Hermed  menes  naturligvis  ikke,  at  en  direkte  Efterligning  af  netop 
disse  Kunstnere  udelukkes  — det  vilde  ikke  være  nogen  Ulykke  — , men  at 
man  berøver  sig  selv  Muligheden  for  at  opnaa  Virkninger,  der  er  analoge 
med  dem,  disse  Kunstnere  har  tilsigtet  og  naaet. 

52* 


Digitized  by 


Google 


824 


Dekorativ  Billedkunst 


Tanker  i et  Landskab  eller  et  Nature-Morte,  er  det  allerede  af  den 
Grund  forkasteligt  og  misvisende  at  sætte  Ordet  „Sjæl*  i Forbin- 
delse med  Billedkunsten.  Men  selv  om  man,  hvad  der  er  ganske 
uberettiget,  fortrinsvis  betragter  » Sjælen"  som  Bærer  af  Følelses- 
livet, kan  Ordet  »Sjæl*  kun  i meget  begrænset  Omfang  anvendes 
i Sammenhæng  med  Billedkunsten.  Denne  kan  ved  anstrengt 
Iagttagelse  af  Modellen  (den  foreliggende  eller  den  i Erindringen 
fastholdte)  naa  saa  vidt,  at  den  i Figurernes  Sammenspil  og  den 
enkelte  Figurs  Udtryk  eller  Gestus  kan  gengive  de  rent  ydre 
Symptomer  paa  det  enkelte  Moment  i den  sjælelige  Rørelse 
(Rembrandt,  Correggio),  medens  allerede  Danseren  formaar  at  give 
en  mimisk  Fremstilling  af  en  Række  paa  hinanden  følgende  sjæle- 
lige Bevægelser,  der  gennemløbes  i hele  deres  Udstrækning,  og 
Skuespilleren  er  i Stand  til  yderligere  gennem  Ord  og  Betoninng 
at  tolke  den  indre  Bevægelse,  der  afspejler  sig  i den  ydre.  Paa 
Sjælens  Gebet  er  Billedkunsten  en  Stodder  i Sammenligning  med 
. Scenekunsten.  Det  er  mig  ganske  vist  ikke  ubekendt,  at  mange 
taler  om,  at  en  Kunstner  kan  lægge  sin  „Sjæl"  i et  Landskab,  en 
Linie,  en  Farvesammenstilling  o.  s.  v.,  men  dette  ligger  atter  i,  at 
Ordet  »Sjæl 41  efterhaanden  er  blevet  et  Pulterkammer  for  de  mest 
heterogene  Begreber.  Aischylos  benytter  Sprogets  utallige  gennem 
Generationer  fundne,  forbedrede  og  forøgede  Abstrakta  til  at  give 
et  rigt  Billede  af  sin  Sjæls  lønligste  Følelser,  af  sin  religiøse,  po- 
litiske, sociale  og  moralske  Overbevisning.  Billedkunstneren  er 
derimod  — med  den  fremhævede  Undtagelse  — henvist  til  gennem 
Linier  og  Farver  at  fremkalde  en  Følelse  af  Lyst  eller  Ulyst,  som 
vi  ikke  formaar  at  identificere  med  bestemte  Sjælerørelser.  Hvis 
man  — og  dertil  er  der  nogen  Grund  — om  Aischylos  siger,  at 
han  »knytter  Traade  fra  Sjæl  til  Sjæl*,  forlanger  almindelig  sund 
Menneskeforstand  et  andet  sprogligt  Udtryk  for  Billedkunstens 
Virksomhed:  Aischylos  holder  Gilde  for  vor  Sjæl,  Rembrandt  for 
vort  Øje.  At  ogsaa  Øjet,  om  end  i meget  begrænset  Omfang,  er 
i Stand  til  at  opfatte  sjælelige  Fænomener,  er  ganske  uvæsentligt. 
Det  vigtige  er  Forskellen,  der  er  stor,  og  ikke  Ligheden,  der  er 
forsvindende. 

Billedkunsten  er  altsaa  ilde  faren,  hvis  dens  Hovedopgave 
virkelig  er  »at  knytte  Traade  fra  Sjæl  til  Sjæl*,  men  alligevel  tør 
man  ikke  paa  Forhaand  benægte  denne  Paastand,  da  ogsaa  andre 
Grene  af  Kunsten  kun  altfor  ofte  har  en  ulykkelig  Kærlighed  til 
Opgaver,  der  ligger  udenfor  deres  Magtsfære.  Det  viser  sig  da  og- 


Digitized  by  L^ooQle 


Dekorativ  Billedkunst 


825 


saa,  at  Europas  Billedkunst  for  Tiden  kaster  sig  over  Sjælelivet 
med  en  Energi,  der  var  en  bedre  Sag  værdig.  Overalt  støder  man 
paa  litterær  Billedkunst  — ikke  Kunst,  der  henter  sine  Emner  i 
Litteraturen  — , men  Kunst,  der  stiller  sig  Opgaver,  som  kun  kan 
løses  ad  litterær  Vej.  Der  males  Moral  (Watts),  religiøs  eller  ero- 
tisk Mystik  (Rossetti),  populærfilosoflsk  Mystik  (Klinger),  Socialpoli- 
tik (Brown,  Crane),  pervers  Erotik  (Rops,  Beardsley)  o.  s.  v.  o.  s.  v. 
Kort  sagt,  Allegorien  spiller  en  fremtrædende  Rolle  i Nutidens 
Kunst.  Kunstværkets  Idé  erMaalet,  Form  og  Farve  kun  Midlerne. 
Den  moderne  Sjælekunstner  kan  ikke  begribe,  at  et  Menneske,  der 
sidder  inde  med  sjælelige  Værdier  af  spekulativ  Karakter  og  føler 
Trang  til  at  meddele  dem  til  andre,  nødvendigvis  maa  søge  det 
eneste  naturlige  Udtryksmiddel,  nemlig  Sproget,  og  gaa  langt  uden 
om  en  saa  genstridig  Meddelelsesmaade  som  Linier  og  Farver. 
Det  viser  sig  da  ogsaa,  at  saadanne  Kunstnere  aldeles  ikke  kan 
undvære  Sproget:  Rossetti  ledsagede  sine  Malerier  med  Digte,  og 
ethvert  moderne  Udstillingskatalog  vrimler  af  litterære  Udtryk  for 
Kunstnernes  Dybsindighed.  Publikum  er  altsaa  i sin  gode  Ret, 
naar  det  gaar  Billedkunstens  Dør  forbi  og  anskaffer  sig  sine  sjæle- 
lige Fornødenheder  hos  Digtere,  Tænkere  og  Præster.  Hvordan 
Eftertiden  i de  enkelte  Tilfælde  vil  stille  sig  til  denne  Sjælekunst, 
er  naturligvis  umuligt  at  sige,  men  Kunsthistorien  byder  os  saa 
mange  Præcedenser,  at  vi  med  stor  Tilnærmelse  kan  angive  dens 
Standpunkt  i det  store.  Vore  Efterkommere  vil  betragte  Watts 
ganske  som  vi  betragter  Hogarth,  og,  uden  at  skænke  alle  hans 
med  saa  meget  Hovedbrud  tilvejebragte  moralske  Spekulationer  en 
Tanke,  undersøge,  om  hans  Malerier  er  godt  malede  og  tegnede, 
under  det  sidste  indbefattet  en  Undersøgelse  af,  hvorvidt  han  har 
evnet  at  skabe  et  grafisk  Udtryk  for  det  synlige  Udslag  af  det 
enkelte  Moment  af  den  enkelte  sjælelige  Rørelse.  Kort  sagt:  Det, 
der  for  Watts  var  Maalet,  vil  hos  Eftertiden  højt  regnet  fremkalde 
et  Skuldertræk,  medens  det,  der  for  ham  kun  var  Midlet,  for 
Eftertiden  vil  udgøre  hans  Kunsts  hele  og  eneste  Indhold.  Tizians 
Amore  Sacro  er  blevet  et  af  hans  mest  yndede  Billeder,  skønt  vi 
efter  den  moderne  Sjælekunsts  Teori  kun  kender  dette  Billedes 
„Overflade”,  og  selv  overfor  de  andre  Kunstværker,  f.  Eks.  Botti- 
cellis  Calunnia,  hvor  vi  til  de  mindste  Detailler  kender  det  sjælelige 
Indhold  (o:  Opløsningen  paa  den  foreliggende  Rebus),  er  det  helt 
andre  Ting,  der  fængsler  os.  Sagen  er,  at  for  Fortidens  Kunstnere 
var  Allegorien  ikke  Maal,  men  kun  et  rent  tilfældigt  — i Reglen 


Digitized  by 


Google 


Dekorativ  Billedkunst 


vel  endog  fra  deres  Publikum  stammende  — Paaskud  til  at  vise 
Samtid  og  Eftertid,  hvordan  de  saa'  paa  Farve  og  Form  (i  videste 
Forstand).  Paralleler  til  den  moderne  Sjælekunst  er  derfor  ikke 
Tizian  og  Botticelli  (end  mindre  naturligvis  Correggio  og  Rem- 
brandt),  men  Hogarth  og  Abildgaard,  der  frivillig  og  med  Forkær- 
lighed opsøgte  Opgaver,  som  deres  Kunst  ikke  mægtede  at  løse. 
Men  naar  Tizian  og  Rubens  kunde  skabe  saa  pragtfuld  Kunst  af 
de  Allegorier,  som  Samtidens  Mode  paatvang  dem,  skulde  man 
synes,  den  moderne  Sjælekunst  maatte  kunne  gøre  det  samme,  og 
at  den  saaledes  ikke  rummer  større  Fare  for  sine  Kunstnere.  Dog 
maa  det  for  det  første  erindres,  at  hvor  Rubens  blev  sta  aende, 
var  der  mange,  der  faldt:  Mant  egnas  Allegori  i Louvre  eller  Botti- 
cellis  Calunnia  taaler  ikke  Sammenligning  med  deres  ikke-sjælelige 
Kunst,  og  Tintoretto  havde  uden  Tvivl  været  endnu  større,  hvis 
der  ikke  var  gaaet  Spekulation  i hans  Kunst.  For  det  andet  er 
der  den  store  Forskel,  at  for  Tizian  og  Rubens  (i  Rembrandts 
senere  Aar  ogsaa  for  ham)  stod  Sjælen  altid  i andet  Plan, 
medens  Form  (i  den  allerede  flere  Gange  anvendte  udvidede  Be- 
tydning) og  Farve  var  det  alt  overvejende  Hensyn.  Den  moderne 
Sjælekunstner  derimod  vælger  selv  en  Opgave,  hvis  Løsning 
kræver  litterære  Midler,  og  har  under  Udførelsen  sin  Opmærksom- 
hed væsentlig  rettet  paa  det  sjælelige  i denne  Opgave.  Naar  selv  det 
uøvede  Øje  ved  Betragtningen  af  f.  Eks.  Klingers  Kunst  kun  altfor 
ofte  saares,  som  Øret  af  en  fal$k  Akkord,  fristes  man  til  for  Nu- 
tidens Kunst  at  opstille  en  i det  store  og  hele  gældende  Regel, 
der  kun  for  en  overfladisk  Betragtning  har  Karakteren  af  en  Pa- 
radoks: Et  rigt  bevæget,  og  særligt  et  i spekulativ  Retning  rigt 
bevæget  Sjæleliv  rummer  Farer  for  det  centrale  i Billedkunsten, 
for  Behandlingen  af  Form  og  Farve1). 

Betragtningen  af  Billedkunstens  Maal  gik  ud  fra  en  Bemærk- 
ning af  en  dekorativ  Billedkunstner,  og  de  anførte  — ganske  vil- 
kaarlig  valgte  — Eksempler  paa  moderne  Sjælekunst  viser  tydelig, 
med  hvor  stærke  Baand  denne  er  knyttet  til  den  dekorative  Billed- 
kunst. Den  nye  Retning  i Billedkunsten  synes  altsaa  foruden 
det  allerede  omtalte  sjælelige  ogsaa  at  have  sat  sig  et  mere 
materielt  Maal.  Om  dette  faar  vi  hos  den  dekorative  Billedkunst 

1 Dette  bekræftes  i høj  Grad  ved  Paralleler  fra  den  litterære  Kunst,  der 
vel  i en  ganske  anden  Forstand  end  Billedkunsten  er  en  Tumleplads  for 
Sjælen,  men  som  dog  i første  Række  er  Ørets  Kunst:  Man  tænke  paa  Euripides, 
Zolat  Ibsen  og  mange  andre. 


Digitized  by  L^ooQle 


Dekorativ  Billedkunst 


827 


klare  Oplysninger:  „Genindsættelsen  af  Ornamentet  — dette  Ord 
brugt  i videste  Forstand,  altsaa  ogsaa  om  Figur-  og  Landskabs- 
kunst — er  den  dekorative  Stils  Livsindskud*.  Først  og  fremmest 
maa  den  dekorative  Billedkunst  stille  sig  klart,  at  dens  eventuelle 
Sejr  vil  berøve  Billedkunsten  det  eneste  lille  Omraade  af  Sjælelivet, 
der  er  den  levnet.  Man  behøver  blot  at  forestille  sig  Ornamentets 
sejrrige  Indtog  i Rembrandts  Portrætter  fra  hans  sidste  Aar  og 
tænke  sig,  hvordan  de  vilde  tage  sig  ud,  naar  de  blev  rensede 
for  alle  „morsomme  Tilfældigheder*  (deriblandt  „Solstrejf*).  Men 
Talen  er  jo  i Øjeblikket  om  Billedkunstens  materielle  Maal.  Herom 
hedder  det:  „Selve  Iagttagelsen  er  os  ikke  længer  nok,  vi  søger  at 
danne  Typen*,  og  „Bestræbelsen  for  at  finde  den  Linie,  der  lige- 
som et  Facit  uddrages  af  de  mange  Cifre,  er  den  nyeste  Tids 
vægtige  Indskud*.  Jeg  skal  ikke  opholde  mig  ved,  at  „selve  Iagt- 
tagelsen* aldrig  nogensinde  har  været  Billedkunsten  nok,  eller  ved, 
at  „den  nyeste  Tid*  henter  sit  vægtige  Indskud  fra  den  ældste 
Kunst,  men  gaa  lige  til  Sagens  Kerne.  Den  individuelle  Billed- 
kunst vælger  og  arrangerer  sin  Opgave,  til  Billedet  staar  ganske 
klart,  hvorefter  den  gennemarbejder  den  kunstnerisk  til  de  mindste 
Detailler.  Alle  Tilfældigheder,  der  forstyrrer  Totalindtrykket  ud- 
slakkes,  medens  alle  de  Smaatræk,  der  er  karakteristiske  for  den 
individuelle  Opgave  understreges  og  drages  i Forgrunden.  Den 
typiske  Billedkunst  gaar  derimod  for  det  første  ganske  anderledes 
grusomt  frem  mod  Naturens  rigt  sammensatte  Linie-  og  Farvespil: 
Alle  de  grønne  Vildskud  paa  Livets  gyldne  Træ  fjernes  til  Fordel 
for  den  afklarede,  teoretisk  ulastelige  Type.  For  det  andet  — og 
heri  ligger  Faren  for  den  rene  Vilkaarlighed  — paatvinger  den  i 
Kraft  af  visse  almindelige  Skønhedslove  Kunstværket  visse  mere 
eller  mindre  abstrakte  Linier.  Ingen  vil  benægte,  at  en  saadan 
dekorativ  Billedkunst  kan  bære  rige  Frugter.  Ægypterne  besad 
kun  en  saadan,  og  de  har  vist,  hvor  højt  den  kan  naa,  men  de 
har  ogsaa  præsteret  Beviset  for,  at  Ornamentet  kan  tage  Livet  af 
Billedkunsten:  Man  vil  ikke  i deres  Kunst  — i alt  Fald  kun  i den 
ældste  Tid  — kunne  paavise  en  individuel  Gennemarbejdelse  af 
en  individuel  Opgave.  Hvis  Turinermuseets  Rhamsesstatue  — et 
typisk  Eksempel  fra  den  dekorative  Billedkunsts  Enevælde  — blev 
stillet  ved  Siden  af  Frans  Hals’  Portræt  af  Willem  van  Heyt- 
huysen  i Brussel,  vilde  man  se  en  klassisk  Kontrast  mellem  den 
typiske  og  den  individuelle  Billedkunst,  og  dér  vilde  vist  selv  den 
dekorative  Billedkunst  indrømme,  at  det  vilde  være  en  Jammer, 


Digitized  by 


Google 


828 


Dekorativ  Billedkunst 


om  den  sidste  blev  tvunget  ind  under  den  første.  De  spredte  og 
meget  beskedne  Forsøg,  den  europæiske  Kunst  hidtil  har  gjort  paa 
at  indføre  Ornamentet  i Billedkunsten,  har  ganske  vist  høstet  rige- 
lig Anerkendelse  hos  Samtiden,  men  er  blevet  yderst  køligt  mod- 
taget af  Eftertiden.  Claude  Lorrains  monumentale  Landskaber  har 
ikke  nogen  høj  Stjerne  for  Tiden,  og  i den  hollandske  Landskabs- 
kunst er  det  just  heller  ikke  de  komponerende  Kunstnere,  der  gør 
mest  Lykke.  Dette  turde  være  en  Advarsel  for  den  moderne  de- 
korative Landskabskunst,  selvom  man  maa  indrømme,  at  Fortidens 
Kunst  ikke  kan  præstere  Paralleler  til  f.  Eks.  Ejnar  Nielsens  Land- 
skaber. Men  de  Farer,  den  dekorative  Billedkunst  rummer,  hvor 
det  gælder  Kunstens  formale  Side,  er  for  intet  at  regne  mod 
dem,  der  truer  Farven.  „Den  maleriske  Følelse  indordnes  under 
Fladedekorationen “ , og  hermed  stemmer  nøje,  at  „et  Solstrejf  over 
en  Mahogniramme  “ er  en  „ Betydningsløshed  “,  som  den  moderne 
Kunstner  smøger  af  sig  „for  at  søge  til  Sagens  Kerne*.  Hvis 
dette  Princip  sejrer,  er  det,  som  allerede  fremhævet,  ude  med 
Farvekunsten,  baade  med  Harmonismen  (Vermeer,  Correggio)  og  med 
Kolorismen  (Rubens,  Velasques),  og  vi  staar  atter  ved  de  byzan- 
tinske Mosaikers  rent  ornamentale  Farvesammenstilling.  Baade  om 
Linien  og  Farven  gælder  det,  at  der  .maa  lægges  et  draget  Sværd 
mellem  Billedkunst  og  Dekorationskunst.  Markuskirkens  venstre 
Sideportal  er  dekoreret  af  en  gammel  Mosaikmester,  den  højre  af 
Tintoretto:  Her  kan  man  maale  Forskellen.  Med  al  Respekt  for 
den  erfarne  og  smagfulde  Dekoratørs  stilkorrekte  Arbejde,  maa  vi 
have  Lov  til  med  Forkærlighed  at  lytte  til  Tintorettos  Genius,  for 
dér  taler  en  gudbenaadet  Kunstnerpersonligheds  levende  Ord  ud 
fra  hver  Linie  i Billedet. 

Den  dekorative  Billedkunst  har  altsaa  sat  sig  som  Maal,  efter 
at  have  indført  Ornamentet  i Figur-  og  Landskabskunst,  gennem 
denne  at  konkurrere  med  Litteratur  og  Scenekunst.  Til  Gennem- 
førelsen af  dette  Maal  raader  den  over  forskellige  Midler.  For  det 
første  maa  den  naturligvis,  hvis  den  overhovedet  vil  præstere  Bil- 
ledkunst, benytte  dennes  Midler:  „Den  har  studeret  megen  Ana- 
tomi, mange  Modeller,  hvert  Øjeblik  og  overfor  alle  Mennesker  er 
den  optaget  af  Menneskets  Bevægelser;  som  Udtryk  for  det  indre 
Liv  interesserer  alt  den.*  Da  Ornamentet  imidlertid  ikke  fore- 
kommer i Naturen1),  er  det  indlysende,  at  den  dekorative  Billed- 


l)  I den  allersidste  Tid  har  man  søgt  at  afhjælpe  denne  Mangel  ved  at 


Digitized  by  L^ooQle 


Dekorativ  Billedkunst 


829 


kunst  maa  sc  sig  om  efter  andre  Forbundsfæller,  naar  den  vil 
reformere  den  ægte,  og  saadanne  kan  den  i Følge  Sagens  Natur 
kun  finde  i ældre  og  samtidige  Kunstnere,  der  har  præsteret  For- 
arbejder til  den  tilsigtede  Frembringelse  af  »Formens  og  Liniens 
Renhed*.  (Farven  er  altid  underordnet;  her  mangler  den  helt). 
Den  dekorative  Retning  i Billedkunsten  opgiver  frivillig  dennes 
kostbareste  Palladium,  den  Mulighed  for  at  skabe  førstehaands 
Kunst,  der  rummes  i den  direkte  Gengivelse  af  Naturen.  Disse 
„ydre  Paavirkninger*  — thi  det  væsentlige  er  og  bliver  naturligvis 
Kunstnerens  „Sjæl*  — er  meget  talrige:  „Kunsttidsskrifter  og 
andre  Reproduktioner  af  alle  civiliserede  og  uciviliserede  Folkeslags 
Kunst  fra  alle  Tider.  Michelangelo  og  japansk  Kunst,  gammel- 
florentinsk  og  Rodin,  græsk,  assyrisk,  aztekisk,  javanesisk,  indisk, 
lappisk,  kinesisk,  oldnordisk  Kimst,  fra  Verdens  ældste  Folkeslag 
eller  fra  det  sorteste  Afrika.  Fransk  Realisme,  tysk  Føleri,  engelsk 
Idealisme.*  Det  maa  straks  fremhæves,  at  for.  de  dekorative 
Kunstnere,  „der  ikke  formaar  at  rejse*,  kommer  kun  de  to  første 
Poster  i Betragtning,  og  de  kan,  i alt  Fald  som  Farvekunstnere, 
ikke  høste  noget  som  helst  Udbytte  af  al  den  øvrige  Rigdom. 
Men  denne  lille  Korrektur  berører  naturligvis  ikke  Sagens  Kerne. 
Den  dekorative  Billedkunstner  er  i Besiddelse  af  en  misundelsesværdig 
Elasticitet.  I en  Tid,  hvor  de  nationale  Modsætninger,  trods  det 
forøgede  Samkvem,  er  skærpede  som  aldrig  før,  hvor  ikke  blot 
den  enkelte  Nations,  men  den  enkelte  Landsdels,  den  enkelte  Bys 
Særegenheder  holdes  i Hævd  og  gøres  til  Genstand  for  en  kultus- 
agtig Tilbedelse,  formaar  han  gennem  Betragtningen  af  fotografiske 
Reproduktioner  i sig  at  optage  og  frugtbargøre  fremmede  Folks 
nationale  Ejendommeligheder,  der  er  frembragt  og  nedarvet  gen- 
nem Generationernes  tusindaarige  Arbejde.  Han  bevæger  sig  som 
en  Fisk  i sit  Element  paa  alle  Stadier  af  Nutidens  og  Fortidens 
Kunst  og  det  ikke  blot  hos  stammebeslægtede  germanske  Folk, 
men  hos  de  fjernere  staaende  romanske  og  helt  udenforstaaende 
i andre  Verdensdele:  Den  næstsidste  Generation  har  gjort  ham  til 
Europæer,  den  sidste,  hans  egen,  til  Verdensborger.  Naar  man  i 
aarevis  har  bestræbt  sig  for  at  forstaa  den  græske  Nations  Sær- 
egenheder og  faaet  en  Følelse  af,  hvor  uendelig  vanskeligt  det  er 
blot  at  danne  sig  en  taaget  Forestilling  om  f.  Eks.  dens  Glæde 


henvise  Dekorationskunsten  til  Naturvidenskabens  mikroskopiske  og  mikro- 
tomiske  Præparater. 


Digitized  by  L^ooQle 


830 


Dekorativ  Billedkunst 


ved  Retorik  i dette  Ords  videste  Forstand  og  saaledes  skabe  sig 
den  absolut  nødvendige  Baggrund  for  Forstaaelsen  af  dens  Litte- 
ratur og  Billedkunst,  stiller  mah  sig  uvilkaarlig  noget  vantro  over 
for  den  dekorative  Billedkunstner,  der  i en  Haandevending  tilegner 
sig  den  græske  Kunsts  „Sans  for  det  væsentlige"  saaledes,  at  han 
bliver  i Stand  til  at  indføre  dens  inderste  Væsen  som  en  Bestand- 
del af  sin  egen  Kunst.  Men  teoretiske  Betragtninger  er  overflø- 
dige. Dette  Verdensborgerskab,  denne  Foragt  for  sin  egen  Nations 
„hjemlige  Gadekær"  er  hverken  fra  igaar  eller  fra  iforgaars.  Kunst- 
historien byder  atter  her  talrige  Paralleler.  De  flamske  Nederlande 
skabte  paa  national  Grund  en  med  dybe  Rødder  i Nationen  fast- 
vokset Kunst  parallel  med  Fruhrenæssancen  i Italien.  Derpaa  gik 
de  flamske  Kunstnere  til  Italien,  og,  i den  Tro,  at  de  var  blevet 
Europæere,  gav  de  sig  til  at  efterligne  hele  det  ydre  Apparat  i en 
vidt  forskellig  Races  Kunst,  hvis  inderste  Væsen  de  uden  Tvivl 
bildte  sig  ind  at  have  opfattet.  Paa  dette  Grundlag  skabtes  den 
flamske  Kunst,  der  er  parallel  med  den  italienske  Højrenæssance. 
I den  fuldkomne  Mangel  paa  Interesse,  hvormed  vor  Tids  Smag, 
selv  den,  der  er  farvet  af  den  dekorative  Moderetning,  betragter 
disse  for  en  stor  Del  højtbegavede  Kunstnere,  kan  den  dekorative 
Billedkunst  læse  sin  Dom.  Disse  Kunstnere  dræbte  det  person- 
ligste i deres  Væsen  ved,  i Stedet  for  at  nøjes  med  at  gaa  i Lære 
hos  den  italienske  Teknik,  at  jage  efter  den  italienske  Monumen- 
talitet, der  var  fuldstændig  inkommensurabel  med  deres  nationale 
Karakter.  I vor  Tid  gentager  det  samme  Skuespil  sig.  Vi  har 
set  en  Kunstner  med  et  saa  udpræget  germansk  Temperament 
som  Burne- Jones  fremføre  sin  Kunst  i et  Aarh  undreder  gammelt 
toskansk  Kostume,  medens  andre  — f.  Eks.  Lenbach  og  Watts  — 
foretrækker  den  klassiske  venezianske  Kunst,  ikke  mindre  til  Skade 
for  deres  Personlighed.  Naturligvis  er  der  Kunstnere,  hvis  Konsti- 
tution er  saa  kæmpestærk,  at  den  modstaar  alle  Gifte,  men  derfor 
bliver  disse  ikke  til  anbefalelsesværdige  Lægemidler.  Hvis  den 
dekorative  Billedkunst  vil  henvise  til,  at  Rubens,  der  uddannede 
sig  i stort  Omfang  efter  Italiens  (samtidige!)  Kunstnere,  dog  hæv- 
dede sin  Personlighed  'og  endda  blev  Verdens  maaske  ypperste 
Maler,  er  dette  kun  den  Undtagelse,  der  bekræfter  Reglen.  En 
Rubens  er  naturligvis  aldrig  overflødig,  men  det  er  værd  at  lægge 
Mærke  til,  at  netop  det  udpræget  italienske  i hans  Kunst  var  den 
eneste  af  dennes  talløse  Forgreninger,  der  ikke  fik  Betydning  for 
hans  Folks  Kunst.  Hvor  unødvendig  Italien  var  for  Nederlandenes  Kunst, 


Digitized  by  L^ooQle 


Dekorativ  Billedkunst 


831 


kan  bedst  ses  i Holland.  Rerabrandt  (bortset  fra  nogle  Ungdoms- 
forvildelser) og  Vermeer  fra  Delft  har  udviklet  sig  helt  paa  natio- 
nal Grund.  Overalt  viser  Kunsthistorien,  at  de  Kunstnere,  der  har 
holdt  sig  til  det  „t)jemlige  Gadekær",  har  ydet  den  levedygtigste  og 
mest  skattede  Kunst  Den  Tid  er  fjern,  hvor  en  dansk  føler  og 
tænker,  hører  og  ser  som  en  Tysker  eller  en  Italiener,  for  foreløbig 
at  lade  Azteker  og  Javanesere  ganske  ude  af  Betragtning. 

Det  mest  karakteristiske  for  den  sidste  Tids  kunstneriske  Kos- 
mopolitisme er  imidlertid,  at  den  ikke  indskrænker  sig  til  at  be- 
nytte en  enkelt  forskelligartet  Races  Kunst,  men  kombinerer  Ind- 
tryk fra  alle  Landes  og  Tiders  Kunst.  Det  kan  f.  Eks.  hænde,  at  en 
enkelt  Kunstner  paa  én  Gang  udstiller:  En  Statuette  (efter  græsk 
arkaisk  Kunst  med  Tilsætning  af  en  ikke  nærmere  bestemmelig 
orientalsk  Kunst) 1),  en  Række  Folkeviseillustrationer  (i  Kostume  og 
Teknik  imiterende  middelalderlig  Miniaturkunst),  et  Maleri  (direkte 
Studie  efter  Botticelli)  og  endelig  et  Bogomslag  (i  moderne  engelsk 
Dekorationsstil).  Ogsaa  dette  Fænomen  er,  om  end  i beskednere 
Omfang,  gammelkendt  i Kunsthistorien,  der  kalder  det  Eklekticisme. 
Det  bolognesiske  Akademi  søgte  saaledes  at  kombinere  Correggio, 
Tizian  og  Michelangelo.  Det  er  det  mildeist  mulige  Tilfælde,  da 
det  drejer  sig  om  tre  samtidige  Kunstnere,  der  alle  var  Italie- 
nere, og  netop  derfor  bliver  Eksemplet  saa  oplysende.  En  Række 
rigt  begavede  Kunstnere  ruinerede  deres  kunstneriske  Personlighed 
helt  eller  halvt  og  betalte  deres  øjeblikkelige  Succes  med  det 
Vanry,  der  i vor  Tid  hviler  over  Eklektikeme.  Contraprøven  er 
ikke  mindre  lærerig.  En  af  dem  — og  sikkert  ikke  den  af  Naturen 
bedst  begavede  — Caravaggio  valgte  en  enkelt  Stil  (Venezianeme) 
til  Vejleder  i det  tekniske  og  indskrænkede  sig  for  Resten  til  en, 
saa  vidt  det  var  ham  muligt,  nøgtern  Modelgengivelse.  Allerede 
den  Gang  var  der  mange  — f.  Eks.  Rubens  — , der  saa’  skarpt 
nok  til  i Caravaggio  at  se  det  værdifuldeste  i Datidens  italienske 
Kunst,  og  i vor  Tid  fængsler  han  mere  end  alle  de  andre  tilsam- 
men. Dette  gentager  sig,  hvor  man  ser  hen.  Den  flamske  italie- 
niserede  Kunst  foragtes  af  lærde  og  læge,  men  dens  Portrætter  be- 
undres:  Det  er  atter  Modelgengivelsen,  der  redder  Kunstneren, 
medens  hans  bevidst  monumentale  Kunst  højt  regnet  indirekte 

‘)  Det  er  meget  betegnende,  at  en  Kunsthistoriker  kan  kalde  Stilen  i 
saadanne  Kunstværker  for  tysk  o : to  vidt  forskellige  Racers  Kunst  (græsk, 
orientalsk)  optages  i en  tredje  (dansk)  under  Befrugtningen  af  en  fjerdes  Be- 
arbejdelse (tysk). 


Digitized  by  L^ooQle 


832 


Dekorativ  Billedkunst 


kommer  hans  Naturkunst  til  gode.  Eksemplernes  Række  kan  for- 
øges i det  uendelige:  Sebastiano  del  Piombo,  Tintoretto,  Reynolds, 
Hogarth,  David  o.  s.  v.  o.  s.  v.  Kunsthistorien  byder  os  den  eneste 
Mulighed  for  en  objektiv  Bedømmelse  af  Kunstens  Midler,  og  den 
taler  et  meget  veltalende  Sprog. 

Det,  der  giver  den  moderne  Eklekticisme  dens  særegne  Farve, 
er,  at  den  med  umiskendelig  Forkærlighed  »søger  tilbage  til  ar- 
kaiske Forbilleder*.  I stort  Omfang  er  dette  Fænomen  kun  op- 
traadt  én  Gang  tidligere,  i det  andet  Aarhundrede  efter  Kristus, 
og  den  Gang  var  det  et  Forspil  til  den  græske  Kulturs  Forraad- 
nelsesproces.  En  fra  kompetent  Side  hidrørende  Karakteristik  af 
denne  Tid  vil  derfor  have  sin  Interesse:  „Wie  spreizen  sie  sich, 
die  stimmfuhrer  dieser  selbstvergotterten  civilisation,  die  Aristides 
und  Lukian,  Favorin  und  Apuleius,  Herodes  und  Fronto  — aussen 
schminke,  drinnen  moder,  was  hilft's  dass  diese  zeit  von  allgemeiner 
bildung  trieft,  vor  der  kein  lykisches  bergtal  und  keine  africanische 
landstadt  sicher  ist,  dass  die  reichspost  von  Lissabon  bis  Palmyra 
geht,  kunststrassen  und  wasserleitungen  gebaut  werden,  stilvolle 
kirchen  und  villen,  statuen  im  geschmacke  Thutmosis  III  oder 
Nebukadnezar  oder  Peisistratos,  und  Euriposse  und  Kanoposse  und 
Mausoleen?*1)  Denne  Skildring  af  Hadrians  Tid  tilstræber  ganske 
vist  øjensynlig  at  vise  en  vidtgaaende  Parallelisme  med  vor  Tid, 
men  derfor  bliver  den  ikke  mindre  uhyggelig.  Selvom  de  Opti- 
mister, der  opfatter  disse  Sygdomssymptomer  i vor  Tid  som  den 
døende  Romantiks  sidste  Krampetrækninger,  skulde  faa  Ret,  be- 
holder den  dekorative  Billedkunst  den  tvivlsomme  Ære  at  have 
gjort  alt,  hvad  der  stod  i dens  Magt  for  at  standse  Kimstens  na- 
turlige Udvikling  eller  endog  at  skrue  den  tilbage.  Og  hvad  er 
det  saa  for  »nye  Tanker*  og  »nye  Maal*,  der  kun  kan  hentes  i 
det  før-klassiske  Hellas’  Billedkunst,  samtidig  med  at  dettes  Litte- 
ratur enstemmig  fordømmes  som  død  og  for  vor  fremskredne  Kul- 
tur ganske  betydningsløs?  »De  arkaiske  Forbilleders  naive  Sans 
for  det  væsentlige*.  Den  græske  arkaiske  Kunst  er  i en  ganske 
anden  Forstand  end  Litteraturen  uhjælpelig  tabt.  Den  Arkaisme 
vi  kender  bedst,  er  det  femte  Aarhundredes,  der  for  os  repræsen- 
teres af  Aischylos,  Herodot  og  Akropolismuseet.  Den  er  langt 
snarere  raffineret  end  naiv,  og  det  burde  være  bekendt,  at  meget 


l)  U.  v.  Wilamowitz-Moellendorff:  Euripides’  Her  ak  les.  Berlin  1889. 
I p.  175. 


Digitized  by  L^ooQle 


Dekorativ  Billedkunst 


833 


faa  Perioder  i Kunsten  har  en  saadan  Interesse  for  „morsomme 
Tilfældigheder2.  Ingen  anden  Kunst  har  drevet  et  saa  rasende 
ivrigt  Modelstudium,  ja  dette  gaar  saa  vidt,  at  moderne  Kunstnere 
lejlighedsvis  diskuterer  Muligheden  af  Afstøbning  efter  Naturen. 
Hvis  den  dekorative  Billedkunst  havde  mere  Kendskab  til  den 
græske  Arkaismes  inderste  Væsen,  vilde  den  ikke  søge  dette  paa 
dets  forskellige  Fosterstadier,  men  i dets  fuldbaarne  Form  i Par- 
thenons  Skulpturer;  dér  vilde  den  ogsaa  kunne  finde  Begyndelsen 
til  en  typisk  Kunst.  Den  dekorative  Billedkunst  efterligner  kun 
i ringe  Grad  det  virkelig  monumentale  f.  Eks.  Vognstyreren  i 
Delphi  (netop  den  har  været  mistænkt  for  Naturafstøbning!)  eller 
Olympiaskulptureme,  men  derimod  i stort  Omfang  den  dekadente 
ioniske  Kunsts  fortryllende,  men  maniererede  og  usunde  Stilisering 
af  det  ioniske  Kostumes  og  den  ioniske  Frisures  utalte  Snørkler  og 
Petitesser,  kort  sagt  alt  det  uvæsentlige,  som  den  attiske  Kunsts 
Sundhed  gjorde  Ende  paa.  Naar  man  sammenligner  Linievirkningen 
i en  Olympiametope  med  den  i en  Vase  af  Hieron,  kan  man 
maale  Forskellen  mellem  det  livskraftige  Topskud,  hvori  Fremtidens 
Kunst  gemmes,  og  det  slanke,  yndefulde  Vildskud,  der  hverken 
sætter  Blomst  eller  Frugt.  At  baade  den  romerske  og  den  mo- 
derne arkaiserende  Kunst  i deres  Stræben  efter  det  naive  har  valgt 
netop  den  raffinerede  ioniske  Manierisme,  ligger  i,  at  dennes  mange 
bizarre  Overfladeegenskaber  er  saa  lette  at  efterligne  og  stikker  saa 
stærkt  i Øjnene,  at  man  let  kommer  til  at  betragte  dem  som  det 
væsentlige.  Men  for  Resten  er  den  græske  Arkaisme  endnu  af 
ringe  Betydning  for  den  dekorative  Billedkunst.  Den  florentinske 
spiller  en  ganske  anden  Rolle,  og  her  er  det  atter  de  umonumen- 
taleste  Kunstnere,  de  der  med  særlig  Forkærlighed  kaster  sig 
over  „morsomme  Tilfældigheder2,  Kunstnere  som  Botticelli  og 
Filippino,  der  fortrinsvis  efterlignes.  En  videre  Forfølgelse  af  dette 
Tema  vilde  kun  blive  en  Gentagelse. 

Billedkunsten  har  hidtil  vundet  alle  sine  Sejre  ved  ganske 
andre  Midler,  og  den  dekorative  Billedkunst  er  sig  ogsaa  fuldt  be- 
vidst, at  den  gennem  Indførelsen  af  nye  Midler  optræder  som  en 
revolutionær  Bevægelse.  Den  ser  med  Ængstelse  paa  vor  „iagt- 
tagende og  dissekerende  Tid2,  hvor  „Følelsen  for  Rytmens  Skøn- 
hedsvirkning, for  Ornamentet,  er  gaaet  tabt2.  Denne  Svaghed  i 
den  moderne  Kunst  maa  imidlertid  karakteriseres  skarpere:  Den 
oprindelig  franske,  senere  almeneuropæiske  Impressionisme  ud- 
sætter sig  ved  sin  indgaaende  Syslen  med  Lysets  og  Farvens  Spil 


Digitized  by  L^ooQle 


834 


Dekorativ  Billedkunst 


i Rummets  Dybde  for  at  miste  Sansen  for  den  lineære  Virkning  i 
videste  Forstand  o:  ikke  blot  den  døde  Rytme  i Ornamentets  Linie 
(Byzanz),  men  ogsaa  den  levende  i Billedets  (Lionardo).  Kunsten 
har  altid  bevæget  sig  i saadanne  Bølger.  Snart  har  Linien,  snart 
Farven  været  øverst.  Saaledes  bragte  Empiren  den  nødvendige 
Reaktion  mod  det  18de  Aarhundredes  utilladelige  Forsømmelse  af 
Linien  (en  Forsyndelse,  der  for  Resten  ikke  udelukkede,  at  netop 
den  Tids  Dekorationskunst  steg  til  uanede  Højder!),  men  derfor 
fandt  hverken  Canova  eller  David  det  fornødent  at  indføre  Orna- 
mentet i Billedkunsten,  og  at  Liniens  Behandling  skulde  kræve 
mindre  Iagttagelse  og  Dissekering  end  Lysets  og  Farvens,  turde 
være  en  vovet  Paastand.  Tværtimod  er  det  farligt  ikke  blot  for 
Farven,  men  ogsaa  for  Linien,  at  den  dekorative  Billedkunst  som 
Midler  mod  en  virkelig  eller  formentlig  Mangel  i moderne  Kunst 
indfører  Studiet  af  Forbilleder,  der  byder  — ikke  de  fuldkomneste 
— men  de  fleste  Linier  i Forbindelse  med  det  mindst  mulige  af 
Lys  og  Farve. 

Dette  er  altsaa  den  dekorative  Billedkunsts  Midler.  Naturstu- 
diet degraderes  til  at  være  det  nederste  Trin  paa  Kunstens  Him- 
melstige, og  det  eneste,  Kunstneren  betræder  uden  fremmed  Hjælp; 
alle  de  andre  bestaar  i ydre  Paavirkninger.  Denne  Metode  dræber 
Kunstnerens  Personlighed  i de  99  af  100  Tilfælde,  og  der  er  al 
Udsigt  til,  at  dens  Sejr  — ligesom  den  romerske  Arkaisme  — vil 
dræbe  Evnen  til  Naturgengivelse  overhovedet  og  dermed  Kunstens 
primære  Livsbetingelse. 

Ove  Jørgensen 


For  at  denne  lille  Diskussion  kan  sluttes,  uden  at  nogen  af 
Parterne  faar  det  sidste  Ord,  tillader  Undertegnede  sig  — efter 
Aftale  med  Hr.  Jørgensen  — at  epilogisere  med  et  Par  spredte 
Randbemærkninger  til  Ovenstaaende.  Da  jeg  hverken  som  ud- 
øvende Kunstner  er  Part  i Sagen  eller  tynges  af  Kunstteorier  og 
kunsthistorisk  Lærdom,  har  jeg  ialfald  nogen  Betingelse  for  at  give 
den  »borgerlige'  Menneskeforstands  Ord  med  i Laget. 

Læserne  bedes  da  at  overveje,  om  Hr.  Hentzes  Ord,  at  »Kunst 
er  Forsøget  blandt  mange  andre  paa  at  knytte  Traade  fra  Sjæl 
til  Sjæl'  kan  siges  at  være  bleven  afkræftede  ved  Hr.  Jørgensens 
Forsøg  paa  at  afstikke  Billedkunstens  Enemærker.  Selvom  vi 


Digitized  by  L^ooQle 


Dekorativ  Billedkunst 


835 


— hvad  der  er  al  Grund  til  — giver  Hr.  J.  Ret  i,  at  abstrakte 
Ideer  naturligere  og  tydeligere  overføres  til  os  pr.  Skrift  end  pr. 
Billed,  og  selvom  vi  — hvad  der  ikke  er  ringeste  Grund  til  — 
gaar  med  til  at  holde  den  umiddelbare  „gennem  Linier  og  Farver 
fremkaldte  Følelse  af  Lyst  og  Ulyst*  udenfor  „Sjælen* s Domæne, 
saa  forekommer  Hr.  H’s  Sætning  mig  alligevel  evig  sand.  Var  det  i 
Hovedsagen  ene  Øjet,  Billedkunsten  vilde  gøre  Fest  for  ved  et 
Spil  af  Former  og  Farver,  begriber  man  ikke  let,  hvorfor  den  ikke 
har  holdt  sig  til  en  fri,  ornamental  Fantasileg,  men  har  givet  sig 
til  at  male  Rembrandtske  Oldinge,  Ostadeske  Værtshusinteriører, 
Corotske  Landskaber.  Kan  man  virkelig  paastaa,  at  en  Rembrandtsk 
Olding  væsentlig  er  en  rent  sanselig  Øjenlyst  af  Linier  og  Farver, 
men  derimod  ikke  paa  langt  nær  saa  godt  som  en  Ballet  kan 
leve  os  ind  i en  Sjæleverden?  Eller  at  et  Gorotsk  Landskab  alene 
virker  som  en  Svir  for  Øjet  og  ikke  tillige  og  mest  ved  den  sjæle- 
lige Musik  af  Forestillingsforbindelser  og  Stemninger,  som  Synsind- 
trykket trækker  med  sig?  Eller  at  overhovedet  Kunstens  Portrætter 
og  Madonnaer,  Kermesser  og  Slagmalerier  kun  rent  akcessorisk  og  i 
meget  ringe  Grad  virker  ved  at  fremkalde  Forestillinger  og  Følelser, 
men  hovedsagelig  ene  ved  at  behage  Øjet,  rent  uafhængigt  af, 
hvad  Linie-  og  Farvespillet  i dem  betyder? 

At  en  socialpolitisk  Lære  udtrykkes  bedre  og  naturligere  i 
Skrift  end  i Billed,  er  — som  sagt  — rigtigt  nok,  ialfald  for  os 
Læsemennesker  — for  Kunstnere  og  „Folket*  er  det  straks  tvivl- 
sommere, — men  hvad  angaar  egentlig  dette  Hr.  Hentzes  dekora- 
tive Billedkunst?  Han  har  ikke  oversat  en  abstrakt  Tanke  i 
Billed,  han  har  staaet  og  set  forelsket  paa  det  Stof,  han  haandterer, 
indtil  de  Stemninger  og  Visioner,  det  fødte  i ham,  formede  sig  til 
en  Drømmeskikkelse,  som  han  søgte  at  give  Kunstens  Liv;  og  kun 
for  at  hjælpe  sin  Statuette  til  at  anslaa  de  samme  Stemnings- 
toner i Beskueren,  har  han  laant  Støtte  i Ordets  Kunst  for 
at  lede  vor  Fantasi  i den  ønskede  Retning,  — ganske  som  Musik 
og  Digt  kan  slaa  Følge  og  støtte  hinanden.  Det  er  — om  man 
vil  — lidt  af  et  „testimonium  paupertatis*,  Billedkunsten  giver  sig, 
men  er  dog  noget  helt  andet  — synes  jeg  — end  Idémaleriet. 

Hr.  Jørgensen  har  utvivlsomt  Ret  i at  vise  Mistillid  til  den 
Slags  Kunstnere,  i hvis  „drukne  Hoved*  „7  Aander  stride*,  og  som 
„taler  græsk,  romantisk,  tysk  og  fransk*.  At  denne  Mangesidighed 
ofte  fører  til  Forkvakling,  Overfladiskhed,  Upersonlighed,  er  vist 
nok.  Men  er  den  ofte  en  Afvej,  der  fører  til  Fortabelse,  som 


Digitized  by  LjOOQle 


836 


Dekorativ  Billedkunst 


Kunsthistorien  noksom  viser,  saa  kan  man  af  samme,  tror  jeg, 
fuldt  saa  ofte  dokumentere,  at  den  er  Vejen  fremad.  Naturligvis, 
de  svage  Personligheder  gaar  tilbunds,  naar  de  kommer  ud  af  den 
hjemlige  Traditions  Seler  og  vil  tumle  sig  som  Frisvømmere,  men 
de  Personligheder,  der  duer  til  noget,  maa  netop  ofte,  for  at 
udfolde  al  deres  Kraft  og  Rigdom,  dristig  lade  sig  omtumle  af 
alskens  fremmede  Indtryk  og  optage  saa  mange  af  dem  som  mu- 
ligt Eller  man  kan  — synes  jeg  — sammenligne  de  Store,  baade  i 
Kunstens  og  Litteraturens  Historie,  med  Ganglierne  i Nervesyste- 
met, — de  Aktivitetcentrer,  i hvilke  talrige  forskellige  Nervestrømme 
flyder  sammen  og  slaar  ind  i ny,  fælles  Retning.  Saadanne  var 
Dante,  Shakespeare,  Goethe  — tænk  blot  hvor  mange  Aander  der 
stredes  i den  unge  Goethes  Hoved  og  i hans  brogede  Produktion! 
Og  saaledes  blev  en  Rafael,  en  Rubens,  en  Holbein,  en  Velasquez 
store  Nyskabere  ved  at  gennembryde  provinsielle  og  nationale 
Skolers  Snæverhed  og  sammenarbejde  Kunstindtryk  rundt  om  fra. 
De  er  ikke  bievne  store  — tror  jeg  — paa  Trods  af,  men  i Kraft 
af  deres  (relative)  „kunstneriske  Kosmopolitisme*.  Og  netop  nu- 
omstunder, da  det  nationale  og  provinsielle  og  individuelle  ren- 
dyrkes med  en  ængstelig  Nidkærhed,  er  det  saa  egentlig  ikke 
ganske  velgørende  at  se  unge  Aander  forholde  sig  frit  søgende, 
aabent  paavirkelige  overfor  Kunstens  rige  Mangfoldighed?  Af  hvad 
der  nu  ser  ud  som  blot  „babylonisk  Forvirring*,  vil  maaske  — 
som  det  før  er  sket  — en  skønne  Dag  nye  Kunstens  Tungemaal 
fødes.  Og  indtil  videre  kan  vi  vel  nok  i al  vor  Kunsts  solide 
Danskhed  uden  Fare  taale  nogle  Polyglotter. 

V.  V. 


Digitized  by  L^ooQle 


FORDUMMELSE 


andets  Underretsdommere  har  holdt  et  Mode  og  vedtaget 
en  Resolution  til  Fordel  for  Pryglestraffen.  Det  er  i 
Almindelighed  en  ganske  dagligdags  og  uskyldig  Sag  at 
holde  Møder  og  vedtage  Resolutioner,  og  man  hører 
sjælden,  at  der  kommer  noget  ud  deraf.  Der  kan  der- 
for paa  Forhaand  ikke  antages  at  være  noget  kriminelt 
i,  at  ogsaa  Underretsdommernes  Forening  har  sluttet  sig 
til  en  saa  udbredt  Skik. 

Man  skulde  heller  ikke  synes,  at  Valget  af  Mødets  Emne  kunde 
vække  særlig  Opsigt.  Underretsdommerne  er  i deres  gode  Ret,  naar  de 
mener,  at  Landet  og  Rigsdagen  bør  vide  Besked  med,  hvad  de  mener 
om  Pryglestraffen.  Saa  fejge  bør  ikke  Landets  Embedsmænd  være,  at 
de,  naar  et  brændende  Spørgsmaal  ligger  indenfor  deres  Erfaring  og  Kom- 
petence, holder  sig  tilbage  fra  at  sige  deres  Mening  af  Frygt  for,  hvad 
Ministeren  vil  sige,  hvis  deres  Udtalelse  gaar  ham  imod,  eller  hvad  den  offent- 
lige Mening  vil  beskylde  dem  for,  hvis  de  giver  Ministeren  deres  Tilslutning. 

Og  nu  endelig  selve  Resolutionen,  hvad  opsigtvækkende  er  der  i 
den?  Hvis  den  af  „Politiken"  uden  Navns  Nævnelse  citerede  „Politiker  og 
Jurist"  virkelig  for  Alvor  har  troet,  at  alle  Landets  Dommere  var  imod 
Pryglestraffen,  er  det  et  Bevis  paa,  at  man  i de  Krese,  hvor  denne  uhel- 
dige Profet  hører  hjemme,  ikke  har  synderlig  Menneskekundskab  og  ikke 
ved  Besked  om,  hvad  der  ligger  udenfor  den  københavnske  akademiske 
Dannelse.  Der  er  i denne  Pryglestraf  en  Appel  til  et  udødeligt  Instinkt 
i Menneskenaturen,  som  det  ikke  vil  lykkes  nogen  Slags  „Humanitet" 
eller  „Fremskridt"  at  kastrere,  og  som  retfærdiggøres  ved  at  stemme  med 
en  Mennesket  medfødt  Naturlov,  nemlig  den,  at  Vold  skal  gengæl- 
des med  Vold.  Det  er  dette,  den  hele  Verden  beherskende  Instinkt, 
Romerretten  har  for  Øje  i sin  Regel  om  Nødværge:  Vim  vi  repel- 
lere  omnes  leges  omniaqve  jura  permittunt.  (Til  dette  Begreb 
„alle  Love"  hørte  dog  i Nutiden  ikke  den  danske  Straffelov.  Først 
den  nuværende  Justitsministers  Forslag  vil  gengive  os  denne  Menneskeret 
ubeskaaret.)  Det  er  dette  Instinkt,  der  paa  Trods  af  den  moderne  Straffe- 
videnskab  hævder,  at  F ormaalet  for  Straffen  er  Gengældelse,  er  Hævn. 


Digitized  by  L^ooQle 


838 


Fordummelse 


Øje  for  Øje  og  Tand  for  Tand.  Det  er  dette  Instinkt,  som,  naar  det 
lades  i Stikken  af  Loven,  gaar  paa  egen  Haand  og  hjælper  sig  selv. 
Amerikanernes  Lynchjustits  er  et  Udslag  ikke  af  Uret,  Raahed  eller  Lovløshed 
men  af  en  Retsfølelse,  der  er  mere  lidenskabelig,  mere  fordringsfuld  og 
følsom  end  Lovens. 

Man  skal  derfor  vogte  sig  for  at  drive  „ Videnskabeligheden"  i dette 
Spørgsmaal  altfor  meget  paa  Spidsen.  Overfor  en  altfor  vidtdreven  For- 
bryderømhed som  den,  der  fik  et  rent  parodisk  Udslag  i Hr.  Carl  Ewalds 
Brev  til  Lersøbøllen  Ferdinand  Eriksen,  overfor  en  saadan  Afslappelse  af 
Retsfølelsen,  fristes  man  til  at  ønske,  at  det  naturlige  medfødte  Rets- 
instinkt  vilde  levere  en  dundrende  Protest.  Det  naturlige  Svar  paa  en 
rigtig  „ human  “ Straffelov  er  i visse  Tilfælde  Lynchjustits.  Overfor  gemene 
Voldsforbrydelser  og  Krænkelser  af  den  kvindelige  Kyskhed  er  der  i saa 
Fald  for  Retsfølelsen  ikke  andet  for  end  at  tage  sig  selv  til  Rette  og  paa 
Trods  af  Kriminalistforeningen  og  Straffeloven  at  indføre  en  Justits,  der 
er  langt  haardere  end  den,  Justitsminister  Alberti  nu  vil  legalisere.  Den 
Stemme  fra  en  Fader,  der  engang  i Vinter  i en  Avis  erklærede,  at  han, 
naar  hans  Datters  Kyskhed  blev  krænket  af  en  Bølle,  vilde  skyde  denne 
ned,  gav  Genlyd  i alle  Hjerter  med  sund  Retsfølelse:  Ja  skyd  dem  ned! 

Det,  der  i denne  Sag  bestemmer  Modsætningen,  er  noget  helt  andet 
end  Humanitet,  Fremskridt  eller  Demokrati.  Det  er  Modsætningen  mellem 
den  instinktive  Retsfølelse  og  den  rationelle  Tankegang.  Naar  det  er 
bleven  anført  som  et  Argument  mod  Pryglestraffen,  at  Kvinderne  var 
dens  bedste  Tilhængere,  er  dette  betegnende.  Man  mener,  at  Kvindernes 
Standpunkt  i Reglen  ikke  betegner  den  højeste  Klogskab.  Men  man 
glemmer,  at  Kvinderne  til  Gengæld  er  i Besiddelse  af  det  Naturens  op- 
rindelige Instinkt,  der  i mange  Tilfælde  viser  en  sikrere  Vej  end  Viden- 
skabens Argumenter.  Og  naar  man  særlig  har  gjort  den  Indvending 
mod  Pryglestraffen,  at  den  er  udemokratisk,  er  dette  fuldkommen 
taabeligt.  Nej  tværtimod,  det  demokratiske  Anlæg  i os,  den  Stemme  i 
vore  Hjerter,  der  føler  Trang  til  at  sige  „et  borgerligt  Ord  * om  Tingene, 
den  holder  med  denne  Straf.  Forslaget  herom  er  i Virkeligheden  en  af 
Ministeriets  mest  demokratiske  Handlinger,  og  dets  Ophavsmand  er  jo 
ogsaa  den  af  Ministrene,  der  har  den  mest  demokratiske  Natur. 

Det  rigtige,  det  rationelle  Standpunkt  i denneSag  er  dog  sikkert, 
at  Pryglestraffen  er  forfejlet  som  autoriseret,  legaliseret 
Straffemiddel.  Men  det  er  kun  ved  tørre  fornuftmæssige  Overvejel- 
sers Tilskyndelse  man  naar  til  dette  Resultat.  Derfor  er  det  Teoreti- 
kerne, de  videnskabeligt  skolede  Jurister,  der  er  gaaet  i Spidsen  for  Be- 
vægelsen mod  Pryglestraffen,  ganske  uden  Hensyn  til  Demokrati  eller 
Fremskridt,  Nellemann,  Goos  og  Matzen  Arm  i Arm  med  Førerne  for 
vort  kriminalistiske  Fremskridt.  Men  ingen  har  kunnet  vente,  at  man  i 
mere  folkelige  Krese,  hvor  man  lytter  mere  til  Naturens  umiddelbare 
Bud  end  til  Videnskabens  Røst,  skulde  komme  til  samme  Opfattelse. 

At  nu  Underretsdommerne  har  sluttet  sig  til  den  mere  naive  Opfat- 
telse af  dette  Problem,  er  maaske  beskæmmende  for  deres  Forhold  til 
Videnskaben,  men  hvem  kunde  vente  andet  end  at  disse  landlige  Dommere 
vilde  tage  mere  primitivt  og  mindre  videnskabeligt  paa  en  Sag  som  denne. 


Digitized  by  L^ooQle 


Fordummelse 


839 


Det  vidner  desuden  om,  at  den  Samklang  i Stemningen  mellem  Læg  og 
Lærd,  som  Demokratiet  efterstræber  som  et  vigtigere  Ideal  end  viden- 
skabelige Embedsmænd,  er  i god  Udvikling  indenfor  Domstolenes  Omraade. 
Og  naar  man  nu  tilmed  husker,  hvor  slette  Politiforhold  der  bestaar  ude 
paa  Landet,  i de  vidtstrakte  Jurisdiktioner,  hvor  Voldsforbryderne  i lige 
Grad  kan  spille  Øvrigheden  paa  Næsen  og  terrorisere  Befolkningen,  for- 
staar  man  endnu  bedre,  at  Dommerne  paa  saadanne  Steder  aldeles  ikke 
er  bløde  om  Hjertet,  men  mødes  med  Befolkningen  i et  fælles  Ønske  om 
at  svinge  Svøben  over  deres  Plageaander. 

Dette  er  den  jævne  Forklaring  af  den  Resolution,  der  blev  vedtaget 
paa  Underretsdommernes  Møde.  Men  den  er  ubrugelig  i den  Fordum- 
melse, hvormed  de  politiske  Modstandere  af  denne  Sag,  under  Anførsel 
af  Blade  som  Politiken  og  Socialdemokraten,  har  lamslaaet  den 
offentlige  Mening,  og  som  nu  i Anledning  af  Underretsdommernes  Møde 
har  naaet  sit  Toppunkt. 

Det  er  egentlig  lykkelige  Mennesker,  den  Slags  Bladskrivere.  De  er 
aldrig  i Forlegenhed  med,  hvad  Dom  de  skal  fælde  over  deres  Samtidige. 
Ikke  engang  en  saadan  Vandprøve  som  den,  man  i gamle  Dage  anvendte 
paa  Heksene,  behøver  de  at  foretage.  Hvad  Slags  Mennesker  er  de 
danske  Dommere?  Hvilken  Forlegenhed  vilde  vi  andre  ikke  komme  i. 
naar  vi  i en  Haandevending  skulde  besvare  dette  Spørgsmaal.  Anderledes 
med  et  Blad  som  Politiken,  den  véd  Besked.  Der  er  to  Slags,  svarer 
Bladet.  De,  der  er  imod  Hr.  Albertis  Lov,  er  i Pagt  med  „Samtidens 
højeste  Dannelse  og  ypperste  Fremskridtstanker*.  De,  der  er  for  den, 
er  „villige  Redskaber*,  „lydige  Tjenere*,  Tilhængere  af  deres  „Overmands 
Meninger*,  begærlige  efter  Avancement  og  Justitsraadstitler. 

Nu  gaar  det  altsaa  af  sig  selv.  Underretsdommerne  holder  et  Møde 
og  anbefaler  Pryglestraffen.  Den  næste  Dag  udleverer  Politiken  dem 
til  den  offentlige  Foragt,  de  fortjener.  Bladet  skriver:  „Vi  tillader  os  at 
minde  om  Digterens  Ord:  De  Danskes  Vej  til  Ros  og  Magt  — Avance- 
ment ! * Og  Bladets  22.000  Abonnenter  gentager  i Kor : Avancement! 
Og  alle  de,  der  ikke  holder  Bladet,  men  hænger  over  det  i en  Kafé,  for- 
stærker Koret:  Avancement!  Og  alle  de  Provinsblade,  der  lever  af 
at  klippe  ud  af  „Politiken*,  sætter  i med  deres  Næb  og  forstærker  endnu 
engang Raabet : Avancement!  Saa  er  den  offentlige  Mening  fabrikeret. 
Over  hele  Landet  sidder  nu  de  skikkelige  fordummede  „radikale*  Demokrater, 
røde  i Hovederne  af  Forbitrelse  over  den  venale  Dommerstand,  Landet 
er  befængt  med,  men  samtidig  saa  inderlig  lykkelige  over  den  rare  Avis, 
der  har  stillet  disse  Fyre  i Gabestokken.  Hvordan  en  Minister  bærer  sig  ad 
med  at  belønne  en  hel  Stand  med  Avancement,  og  hvorhen  dette  Avance- 
ment skal  gaa,  det  vækker  ikke  Tvivl  hos  nogen. 

Men  Politiken  er  dog  ikke  tilfreds  med  den  Attest  for  at  være 
logrende  Hunde,  den  med  denne  lille  efter  Bladets  egen  Mening  vistnok 
temmelig  uskyldige  og  moderate  Notits  har  givet  Underretsdommerne  med 
paa  Vejen  hjem  til  deres  Jurisdiktioner.  Efter  et  Par  Dages  Betænkning 
gaar  det  op  for  Bladet,  at  den  Slags  Underretsdommere  er  Individer  af 
en  langt  mere  ondartet  Beskaffenhed.  Det  er  Provisorister.  Deres 
Resolution  for  Pryglestraffen  er  en  Frugt  af  deres  Sympati  for  Provisoriet. 


Digitized  by  L^ooQle 


840 


Fordummelse 


Den,  der  har  delt  Højres  Forstaaelse  af  Grundlovens  § 25  og  § 49,  maa 
med  logisk  Nødvendighed  være  en  Tilhænger  af  Prygl.  Prygl  og  Provi- 
sorium, Provisorium  og  Prygl,  det  er  to  Alen  af  samme  Stykke  Jura. 
Og  efter  denne  geniale  Opfindelse  gaar  det  nu  for  Alvor  løs  gennem  flere 
ledende  Artikler:  „Provisoriets  Underretsdommere  er,  hvor  de  skal  være, 
naar  de  vedtager  Resolutioner  til  Fordel  for  Prygleloven."  „Naar  Landet 
skal  vælge  mellem  Provisoriets  Efterladenskaber  og  den  Straffevidenskab,  der 
drager  Næring  af  Samtidens  højeste  Dannelse  og  ypperste  Fremskridts- 
tanker, saa  kan  Valget  ikke  være  vanskeligt."  „Folkets  Hukommelse  er 
ikke  saa  kort,  som  Hr.  Alberti  tror/  Det  kender  sine  Dommere  og  for- 
staar  at  vælge  mellem  dem." 

Som  man  ser,  er  her  Tale  om  et  Valg,  en  Modsætning:  Paa  den 
ene  Side  Tilhængerne  af  PryglestrafTen  alias  Provisoristerne,  d.  v.  s.  Under- 
retsdommerne, paa  den  anden  Side  Tilhængerne  af  den  ypperste  Frem- 
skridts-Straffevidenskab  og  altsaa  Modstandere  af  Provisoriet,  d.  v.  -s.  Kri- 
minalretsassessorerne samt  Nellemann,  Matzen  og  Goos.  Kriminalrets- 
assessorerne med  deres  provisoriske  Udnævnelser,  — de  var  jo  i sin  Tid 
Grundlovens  bedste  Værn  og  Værge,  og  Nellemann,  Matzen  og  Goos  — Befolk- 
ningens Hukommelse  er  ikke  saa  kort,  at  den  skulde  have  glemt,  at  disse 
tre  Mænd  ligefrem  var  Førerne  for  Modstanden  mod  Provisoriet.  Nu  kender 
Befolkningen  sine  Jurister:  Paa  den  ene  Side  dem,  der  drager  Næring  af 
Samtidens  ypperste  Fremskridtstanker,  altsaa  Nellemann,  Goos  og  Matzen  og 
deres  yngre  Meningsfæller  i Kriminalretten,  og  paa  den  anden  Side  Provi- 
soriets Efterladenskaber,  nemlig  Hr.  Alberti  og  Underretsdommerne.  Her- 
efter vil  det  være  let  for  Befolkningen  at  træffe  sit  Valg.  Den  skal  navnlig 
ikke,  som  Politik  en  skriver,  lade  sig  forvirre  af,  at  Hr.  Alberti  modtager 
Provisoriets  Efterladte  i Deputation.  Hvem  skal  nemlig  antage  sig  dem, 
naar  Nellemann,  Goos  og  Matzen  har  faaet  Forfald  — kaldede  som  de 
er  ved  Befolkningens  Valg  til  at  indtage  Retfærdighedens  Højsæde,  hvor 
de  sidder,  omgivne  af  en  Krans  af  Kriminalretsassessorer  og  med  glubsk 
Appetit  „suger  Næring  af  Samtidens  ypperste  Fremskridtstanker. 

Hvis  da  Prygleloven  skulde  blive  forelagt  paany  i den  kommende 
Rigsdagssamling,  vil  den  „radikale"  Del  af  Befolkningen  ved  Hjælp  af 
denne  Hjertestyrkning  staa  parat  til  at  tage  imod  den.  Den  kender  nu 
Faren.  Hvad  der  ligger  for,  er  ikke  Spørgsmaalet  om  det  mest  hensigts- 
mæssige Middel  til  at  holde  Raaheden  blandt  Samfundets  Skadedyr  i Ave, 
hvad  der  ligger  for  er  ikke  et  Valg  mellem  Talsmændene  for  en  mere 
rationalistisk  Opfattelse  af  denne  Sag  og  dem,  der  lader  sig  lede  af  deres 
umiddelbare  Retsfølelses  Gengældelseslyst.  Nej,  det  er  et  Valg  mellem 
Grundlovens  trofaste  Venner  og  saa  dem,  der  i deres  Hjertes  Løndom 
har  forskrevet  sig  til  Statskupet. 

Det  kan  være  godt  en  Gang  imellem  at  løfte  et  saadant  Eksempel 
op  i Lyset.  Saa  tyk  er  den  Fordummelse,  hvormed  man  i de  dertil  ind- 
rettede Gryder  tilbereder  den  Næring,  der  skal  styrke  Befolkningens  Sans 
for  de  offenlige  Anliggender  og  udvikle  dens  hadsigt.  Og  saa  langt  ned 
er  Demokratiet  kommet,  at  det  „suger  Næring"  til  sig  af  den  Slags  Gaii- 
mathias  som  af  — „Samtidens  højeste  Dannelse  og  ypperste  Fremskridts- 
tanker". tt,  TT 


Digitized  by  L^ooQle 


MARK  TWAIN 

I UDVALG  VED 

VILHELM  MØLLER 

MED  FARVETRYKTE  TEGNINGER  AF  ALFRED  SCHMIDT 


Dkn,  der  føler  Trang  til  at  rystes  af  en  frisk  og  vederkvægende  Latter,  skal  ty  til  vor 
Tids  største  Skælmsmester:  MARK  TWAIN,  og  vil  ikke  blive  skuffet 
Han  har  rimeligvis  ved  sit  straalende  Humor  bragt  flere  Mennesker  til  at  le,  end  alle. 
Tidens  mange  andre  Forfattere  tilsammen.  Hans  stærkt  barokke  men  kærnesunde  og  smit- 
tende Lune  er  noget  ganske  for  sig  selv  og  er  aldrig  blot  tilnærmelsesvis  naaet  af  Efter- 
lignernes talløse  Skare.  Fuldstændig  usnobbet,  fuldstændig  fri  for  vanemæssig  Respekt,* 
som  han  er,  har  han  et  klart  og  sundt  Blik  for  Livets  Latterligheder,  og  han  ynder  at  se 
dem  udfolde  sig  i al  deres  Glans,  uden  Afdæmpning  af  nogen  Art. 

Mark  Tvalns  Livsførelse  har  nu  ogsaa  været  en  saadan,  at  han  ikke  har  behøvet  at  være 
i Forlegenhed  for  at  finde  kostelige  Modeller.  Som  Sølv-  og  Guldgraver  i Virginien  og  Kali- 
fornien,  som  mangeaarig  Lods  naa  M i ssissippi floden  og  endelig  som  Turist  næsten  hele 
Jorden  rundt  har  han  truffet  Folk  og  Forhold  nok,  der  ingenlunde  stak  deres  Snurrighed 
ander  Stolen,  0£  som  naturligvis  ikke  blev  mindre  komiske,  naar  de  kom  under  Mark  Twains 
lystige  Behandling  og  blev  malte  med  hans  brede  Pensel  og  med  hans  kraftige  og  stærke  F arver. 

Hans  lune  Spot  og  hans  som  oftest  ganske  godmodige  Gotten  sig  over  Folks  Latterlighed 
er  i nær  Slægt  med  vor  egen  gode  gamle  Gemytlighed,  saa  det  er  intet  Under,  at  h&ns  Vid 
har  faaet  saa  mange  forstaaende  Beundrere  herhjemme. 

En  kedelig  Ting  er  der  imidlertid  ved  Mark  Twain,  den  nemlig,  at  hans  mange  humor- 
istiske Skildringer,  de  for  hvis  Skyld  han  alene  læses  over  hele  Verden,  altfor  ofte  er  ind- 
kapslet i nu  helt  forældede  Rejsebeskrivelser  eller  i alvorsfuldt  anlagte  store  Fortællinger. 
Nærværende  Udvalg  har  da  søgt  at  samle  alene  det  morsomme  sammen  fra  alle  hans  Skrifter. 
Det  giver  et  fyldigt  Begreb  om  Mark  Twain  som  Humorist , og  kun  som  Humorist 

Vor  udmærkede  humoristiske  Tegner  ALFRED  SCHMIDT  ledsager  Værkel  med  en 
Mængde  Billeder,  som  fremstilles  i Farver.  Alfred  Schmidts  Lune  og  hans  levende  Interesse 
for  Opgaven  borger  for,  at  ogsaa  Billed-Rækken  vil  blive  Læserne  til  megen  Morskab. 

Udvalget  og  Bearbejdelsen,  der  er  foretaget  af  en  saa  kyndig  Haand  som  Professor 
VILHELM  MØLLERS,  vil  som  sagt  omfatte  det  absolut  bedste  og  morsomste  af  Mark  Twains 
Produktion,  og  vil  hente  sit  Stof  fra  saa  godt  som  alle  hans  omtrent  250  Bøger. 

MARK  TWAIN  i Udvalg  ved  VILHELM  MØLLER  vil  udkomme  i c.  48  Hæfter  paa 
16  store  Sider.  Da  Antallet  af  de  farvetrvkte  Bilag  bliver  mellem  30  og  35,  vil  dor  med  de 
fleste  Hæfter  følge  et  saadant  Værket  udgives  i ugentlige  Hæfter  å 

25  øre.  

Subskription,  der  er  bindende  for  hele  Bogen,  modtages  hos  alle  Boghandlere. 

GYLDENDALSKE  BOGHANDEL 
NORDISK  FORLAG 

TILSKUEREN  udkommer  i 1904  med  et  Hæfte  hver  Maaned  paa 
gennemsnitlig  5 Ark  i stort  Medianformat.  Subskriptionsprisen  udgør 
1 Kr.  for  hvert  Hæfte  eller  12  Kr.  om  Aaret.  Subskription,  der  er 
bindende  for  en  Aargang,  modtages  i alle  Boglader. 

I Redaktionsanliggender  henvender  man  sig  til  Dr.  Vald.  Vedel. 
Han  træffes  Onsdag  2 — 4 paa  Forlaget,  Købmagergade  18,  samt  Tirsdag 
9—11  og  Fredag  2 — 4 paa  sin  Bopæl,  Nøjsomhedsvej  17.  Breve  adres- 
seres til  sidstnævnte  Sted. 

litote*  fejtfU/kiiect.  Lfteii&ara. 

„ Digitized  by  ..  ..  u é ; 


BREVE  FRA  J.  P.  JACOBSEN  TIL 
VILHELM  MØLLER 


»®/7  7«  Varde 


Kjære  Ven! 

r ligget  og  drevet  om  mellem  Vejle  og  Fanø 
i.  Det  er  noget  trist  undertiden  at  ligge  og 
i disse  Landsbykroer,  men  det  er  dog  godt 
at  det  er,  som  det  er!  Jeg  arbejder  stadigt 
min  Fortælling,  d.  v.  s.  ikke  skrivende,  men 
r lidt  i Tvivl  om  hvad  jeg  skal  begynde  først 
paa,  en  der  skal  hedde  „Lorentz®  eller  en  der  skal  hedde  „Sodoma 
og  dets  Herlighed®.  Dersom  der  er  nogen  der  siger  noget  ondt 
eller  godt  om  min  Ven  Mogens,  kunde  du  gjeme  skrive  et  Par  Ord 
derom.  Jeg  vilde  ogsaa  gjerne  vide  hvordan  Fru  Drachmann  har 
det,  Drachmann  har  det  vel  sagtens  godt.  Jeg  vilde  i det  Hele 
taget  gjeme  vide  noget  om  „det  forenede  Frie®  i Kjøbenhavn*  det 
forenede  Venstre  hører  jeg  nok  om,  og  idag  har  jeg  sludret  med 
Berg  fra  Bogø.  Igaar  Aftes  var  der  en  velvillig  Mand,  der  da 
han  fik  at  vide,  at  jeg  var  Naturforsker  og  hed  Jacobsen,  fandt  sig 
foranlediget  til  at  spørge,  om  jeg  var  ham  med  Darwin,  og  da  det 
blev  besvaret  bekræftende,  formanede  han  mig  til  ikke  at  udbrede 
slige  Lærdomme  paa  Bjærget,  for  den  frie  Tankes  Magt  var  større 
end  vi  maaske  vidste,  han  havde  saaledes  en  Søn,  der  var  Stu- 
dent i Kjøbenhavn  og  som  tidligere  var  vant  til  at  være  guds- 
frygt men  nu  var  han  »naar  sandt  skal  siges,  ikke  stort  bedre 
end  en  af  de  Ugudelige®,  for  han  vildeukke  gaa  med  Far  og  Mor 
i Kirke,  og  i Kjøbenhavn  gik  han  aldrig  i Kirke.  Og  hvad  der 
var  det  værste,  naar  han  kom  til  at  tale  om  Brøchner  og  Brandes, 


Tilskueren  1904 


53 


Digitized  by  CjOOQle 


842 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


saa  blev  han  hel  begejstret.  Og  gaar  det  saaledes  med  Ribe 
(Manden  var  fra  Ribe),  hvor  skal  det  saa  gaa  med  Randers!  Hils 
Edvard  Brandes  at  han  gjeme  kunde  lade  høre  fra  sig,  og  sig 
ham,  at  Breve,  der  skrives  i den  første  Ugestid  og  adresseres 
Silkeborg  poste  restante,  have  en  ikke  ringe  Sandsynlighed  for  at 
træffe  Din 

J.  P.  Jacobsen 


Kjære  Ven! 


V«  72  Thisted 


Efter  i længere  Tid  forgjæves  at  have  spekuleret  paa  at  finde 
en  vægtig  Undskyldning  for  min  lange  Tavshed  har  jeg  endelig 
i Dag  udfundet,  at  der  intet  Haab  er  om  at  finde  en  saadan,  og 
jeg  maa  derfor  begynde  uden  nogen  saadan.  For  de  røde  Hefter1) 
takker  jeg,  det  er  det  eneste  frisindede  Papir,  der  findes  i Thisted. 
Der  har  endogsaa  været  Spor  af  en  Revolution  i Byens  Læse-For- 
ening  i Anledning  af  bemeldte  Skrift  og  en  vis  Bog  af  Dr.  G.  Bran- 
des, der  sagtens  ogsaa  er  bleven  forlovet  for  at  jeg  skal  være  den 
eneste  løse  og  ledige  Person  i „den  frie  Tanke".  Se  nu  til  Ed- 
vard Brandes , O.  Bing  og  ...  om  du  skulde  være  gift,  naar  jeg 
kommer  til  Byen,  skal  ikke  forundre  mig. 

Jeg  lever  her  i en  Fred,  der,  som  det  i et  ældre,  ikke  ube- 
kjendt  Skrift  hedder,  overgaar  al  Forstand,  men  dog  foruroliges  af 
krigeriske  Drømme  i Skikkelse  af  Sessionsvrøvl  . . . 

Og  Grundtvig  der  er  død:  Grundtvig  er  død,  leve  den  frie 
Tanke.  . . . Hils  E.  Brandes,  naar  du  ser  ham , og  Drachmann  og 
Vodskov.  Din 


% 


J.  P.  Jacobsen 


27.  Maj  1874  Thisted 

Kjære  M! 

Jeg  har  intet  Brevpapir.  — Arabesken  er  kun  halvfærdig,  men 
bliver  snart  mere,  jeg  kan  ikke  rigtig  komme  i Træk  med  at  ar- 
bejde, men  det  hjælper  altsammen.  Med  Sundheden  gaar  det 
brillant,  men  ikke  med  min  Roman;  men  det  hjælper  altsammen, 
ja  det  gjør.  Tak  for  Piecen  og  Heftet.  Pieeen2)  er  ikkuns  meg§t 
daarlig  af  Polemik  at  være.  Enten  skal  man  slaa  sin  Modstander 


x)  Nyt  dansk  Maanedsskrift,  redig.  af  V.  Møller. 

*)  N.  P.  Koefoed-Hansen:  Aabent  Brev  til  Hr.  V.  Møller,  Udgiver  af  »Flyvende 
Blade*. 


Digitized  by  LjOOQle 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


843 


eller  ogsaa  skal  man  sige:  min  Modstander  er  en  meget  stor 
Mand,  men  jeg  er  en  værdig  Mand  og  en  meget  større  Mand. 
Det  har  K.  H.  ikke  gjort.  Fred  være  med  ham.  Jeg  længes  efter 
Peter  Skram *)  og  især  efter  at  sidde  i en  af  Rørgyngestolene  med 
en  Cigar  og  en  Cognakstoddy,  med  Fruen  syende  og  dig  gyngende 
og  rygende  foran.  Ja  det  er  nu  en  Selvfølge.  Det  er  trist  at 
Vodskov  er  gaaet  hen  og  ble  ven  Huslærer.  Er  Lundbeck *)  levende 
og  er  »Dagbladet®  hans  Element?  Magnus8)?  Det  er  sandt,  der 
er  en  af  Kaufmanns  Oversættelser  af  Heyse,  der  er  glimrende, 
men  den  er  altfor  god,  du  maa  ikke  lade  nogen  ondskabsfuld 
Sjæl  faa  fat  i den.  Det  er  en  Apotheker,  der  staar  og  laver 
Ricinusøl,  o:  Ricinus  Olle,  amerikansk  Olie.  Hvad!  — Hans  Værk 
har  jeg  ikke  set,  vi  vide  kun  lidet  om  hans  Storhed 

Din 

J.  P.  Jacobsen 

Sidst«  Juni  1876  Thisted 

Kjære  Møller! 

— Jeg  har  det  godt.  Brystet  brilliant  og  Maven  i bedre 

Orden  end  ifjor.  Min  Kaal  staar  udmærket  og  lover  rig  Høst, 
min  Bog  nærmer  sig  med  sindige  Skridt  sin  Udgang.  Dette  er 
Tilstanden.  Drachmanns  Bog  har  jeg  endnu  ikke  læst,  derimod 
Ewalds  Knud  Gyldenstjeme.  Skulde  min  Bog  virkelig  være  lige- 
saa  kjedelig  som  den,  og  vil  Læseren,  hvergang  han  finder  en  gam- 
meldags Replik,  sige  ligesom  jeg  om  Ewald:  atter  Bedemands- 
stil! Vorherre  bevar  os,  hvor  den  Bog  er  gruelig  seig.  — 

Jeg  lærer  en  hel  Del  Dansk  heroppe,  men  Ideer  gaar  der  ingen 
løse  af  her.  Jeg  takker  baade  dig  og  Vodskov  for  Eders  velvillige 
Anmeldelsestanker,  — lad  mig  blot  ikke  blive  anmeldt  af  det  Dyr 
X.  X.,  af  hvem  jeg  ikke  vil  kunne  udholde  at  roses,  om  han 
skulde  faa  et  saadant  Indfald.  Forøvrigt  er  jeg  med  mange  Punk- 
ter af  min  Bog  (umulig  Ordstilling)  godt  fornøjet.  Der  er  en  Del  ægte 
Kunst  i den,  der  er  ogsaa  uægte  Flitterstads,  umodne  Steder  paa 
Grund  af  Mangel  i min  psykologiske  Erfaringskreds  og  meget  andet 
Ondt,  men  den  er  saa  god  som  jeg  kan  gjøre  den,  og  Marie  tror  jeg 
korrekt  fra  Top  til  Taa,  fra  Issen  til  Svansen,  vilde  Ewald  sige. 

l)  V.  M.s  Hjem  i P.  Skramsgade. 

*)  En  yngre,  lovende  Filolog  og  Æstetiker,  der  døde  Aaret  efter. 

9)  Der  sigtes  vistnok  til  J.  C.  Magnus,  en  paa  den  Tid  ret  bekendt  jødisk 
Literat,  som  havde  oversat  adskilligt. 

53* 


Digitized  by  L^ooQle 


844 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


Naar  du  nu  skriver,  faar  jeg  at  vide,  om  jeg  skal  tænke  mig 
Eder  stønnende  af  Varme  i Kjøbenhavn  eller  paa  Landet  — her  er 
Heden  glubende  — arbejdende  eller  croquerende.  Og  sig  mig,  hvor- 
for er  „Hase*  *)  bleven  saa  fjendsk  mod  Brødrene  Brandes?  Poli- 
tik eller  Natur?  Din 

J.  P.  Jacobsen 

27-9  187«  Thisted 

Kjære  M! 

Man  siger,  at  det  altid  interesserer  Folk  mest,  at 

Brevskriveren  skriver  om  sig  selv.  B.  staar  op  Kl.  9,  skriver  og  læser 
og  spekulerer  til  12  Middag.  Læser  til  2 eller  sover  til  3.  Skriver 
til  6.  Gaar  en  Tur  og  finder  paa  det,  han  skal  skrive  imorgen. 
Aften  Kl.  7.  Seng  Kl.  10.  Godnat.  Jeg  har  flere  Gange  tænkt 
paa  at  jeg  vilde  skrive,  at  jeg  var  blevet  forlovet  og  var  ulykke- 
lig derover  og  gjeme  vilde  ud  af  den  Klemme,  og  spørge  dig  til 
Raads  o.  s.  v.,  for  sikken  en  Mængde  jeg  saa  kunde  skrive  om  mig 
selv,  men  jeg  er  ikke  forlovet  det  allermindste,  og  mine  Tanker 
ere  kun  Marie  Grubbe,  og  da  disse  blive  trykte,  vilde  det  være 
urimeligt  at  underholde  dig  med  dem. 

Din 

J.  P.  Jacobsen 


Kjære  Møller! 


«/XII  7«  Thisted 


Og  det  begav  sig  den  4de  om  Aftenen  i et  forrygende  Vejr, 
at  jeg  bragte  de  sidste  Blade  af  Marie  Grubbe  paa  Postkontoret. 
At  tænke  sig  at  jeg  er  bleven  færdig! 

Dog  ved  jeg  endnu  ikke  om  den  kommer  til  Jul,  da  jeg  endnu 
ingen  Korrektur  har  modtaget.  Gud  forlade  Hegel  og  Græbe,  hvis 
den  ikke  kommer. 


Jeg  begynder  straks  paa  en  ny  Bog  og  vil  derfor  bede  dig 
sende  mig  nogle  Blade  Manuskript,  der,  hvis  jeg  ikke  fejler,  ligger 
i mit  Klædeskab,  Papir  som  dette  hvorpaa  jeg  skriver.  Begyndel- 
sesord: Hun  havde  Blidernes  o.  s.  v. 


Jeg  vil  ingen  historisk  Bog  skrive,  før  jeg  faar  Raad  til  det, 
det  er  meget  Slid.  Naturligvis  vil  min  Bog  (M.  Gr.)  ikke  gjøre 
Lykke,  i den  Retning  er  det  det  dummeste,  jeg  længe  har  gjort. 


l)  Vistnok  Angelo  Haase,  Udgiver  af  „Punch*.  Vel  nærmest  i Anledning 
af  et  Stykke  „Kejserens  nye  Klæder*  i Numret  for  58/e  1876. 


Digitized  by  ^.ooQle 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Uøller 


845 


Og  naar  der  nu  blot  kunde  komme  en  Anmeldelse  af  den  i .Dag- 
bladet* inden  Juledagssalget,  hvis  den  kommer.  Amen.  Den  Bog, 
jeg  skrev  om  og  som  du  ikke  kunde  finde  ud,  var  en  Kultur- 
historie, en  tysk,  men  Forfatter  eller  Titel  kan  jeg  ikke  huske,  jeg 
tror  Omslaget  var  gult.  Hvis  du  vilde  laane  mig  den,  saa  send 
mig  ogsaa  Walt  Whitmans  Digte  (blaat  Shirtingsbind)  og  der- 
som der  blandt  mine  Bøger  findes:  Rossmfiszler,  die  deutsche  Wald- 
b&ume,  stor  tynd  Folio,  graat  Papbind,  store  Staalstik,  vilde  det 
være  mig  kjært,  om  den  en  Formiddag  maatte  blive  lagt  ned  paa 
botanisk  Bibliothek  (den  gamle  Have). 

Undskyld  nu  venligst  min  Fordringsfuldhed  og  tak  for  .Fædre 
og  Sønner*. 

Forøvrigt  vil  min  ny  Bog  i Hovedtanken  faa  en  Del  tilfælles 
med  .Fædre  og  Sønner*. 

Det  er  vel  bedst,  jeg  lader  Hegel  sende  dig  dit  Eksemplar  af 
Marie,  du  vil  da  faa  det  4 Dage  tidligere,  og  jeg  tænker  du  er 
nysgjerrig.  Vent  blot  ikke  for  meget  af  den. 

Hvis  du  kjender  Vodskovs  og  Frk.  Zoffmanns  Adresse,  saa 
meddel  mig  den,  og  hvis  du  vilde  sammenjage  de  muligt  fore- 
faldende Anmeldelser  til  mig  saa Frånkel  skriver,  han 

har  giftet  sig.  Alle  gifte  sig,  mens  jeg  maa  gaa  min  dunkle  Vej 
alene. 

.En  Overkomplet*  har  ikke  behaget  mig,  der  er  saa  mange 
Slag  i Frikadellen  og  saa  meget  Komodeskuffeduft  i den. 

Novellen  i .Nær  og  Fjern*  kjender  jeg  ikke,  vi  har  ikke  Bla- 
det heroppe,  som  da  min  eneste  Læsning  i det  Hele  taget  er 
.Thisted  Avis*  og  »det  19.  Aarhundrede*.  Hvem  er  Forf.  til  »Jason*, 
de  har  sagt  det  var  dig,  men  det  tror  jeg  ikke,  der  er  nogle  Sø- 
ren Kierkegaardske  Ord  deri,  som  du  ikke  vilde  have  skrevet,  det 
skulde  da  være  for  at  lede  vild.  Sig  mig,  hvad  jeg  skal  tro.  Jeg 
skal  sku  nok  sige  dig  min  Mening  om  Bogen,  selv  om  den  er  af 
dig,  hvad  jeg  nu  ikke  tror,  jeg  har  en  hel  anden  mistænkt. 

Hvad  kommer  der  ud  til  Jul  iaar?  Du  forstaar  for  Konkur- 
rencens Skyld! 

Jeg  har  det  ikke  udmærket,  men  har  forøvrigt  ikke  Grund  til 
at  klage,  nu  da  mit  slemme  Efteraarsanfald  er  overstaaet. 

Skriv  øjeblikkelig.  Nu  da  min  Bog  ikke  optager  min  Tid,  er 
jeg  meget  brevtørstig.  Dyp  din  Finger  i Blæk  og  læsk  min  Tunge. 

Din 

J.  P.  Jacobsen 


Digitized  by  L^ooQle 


846 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


Dersom  Nogen  skrev  et  Brev  til  mig  som  dette  med  saa 
mange  Ønsker  i,  vilde  jeg  forbande  ham,  men  du  er  et  bedre 
Menneske,  det  er  min  Trøst. 


*>/XIl  1876  Thisted 

Under  Sneen!  ligefrem  gjemt  under  Sneen  og  skilt  fra  hele 
den  øvrige  civiliserede  Verden  skriver  jeg  disse  Linier;  jeg  tror 
nok  det  er  saaledes,  en  interessant  Fortælling  i en  af  mine  Barn- 
doms Børnevenner  begynder,  og  jeg  er  nu  virkelig  i denne  Situa- 
tion. Ikke  en  Avis,  ikke  et  Brev  eller  en  Pakke  er  der  kommen 
til  Byen  idag  eller  vil  kunne  komme  i de  3 første  Dage,  ligesaa- 
lidt  som  dette  Brev  vil  kunne  afsendes.  Og  saa  at  vide,  at  der 
i Dagbladet  og  Telegrafen  staar  en  Anmeldelse  om  Ens  første 
Bog;  — har  jeg  ikke  Grund  til  at  smile  haanligt,  naar  salig  Tan- 
talus kommer  mig  i Tanker.  Mange,  mange  Tak  for  Telegram- 
met og  endnu  større  Tak  for  den  venlige  Omtanke,  der  bevægede 
dig  til  at  sende  det;  jeg  blev  saa  inderlig  glad  derover.  Og  nu 
Telegrammets  Indhold  endelig!  Jeg  danner  mig  nu  ikke  over- 
drevne Forestillinger  om,  at  det  skulde  være  idel  Ros  og  Anerkjen- 
delse,  selvfølgelig  er  der  ligesaa  mange  drawbacks  eller  flere, 
men  anerkjendende  maa  jeg  jo  efter  Meddelelsen  have  Lov  til  at 
tro,  Anmeldelserne  ere,  og  det  er  jo  meget  mere  end  jeg  turde 
vente,  thi  Vodskov  havde  skrevet  til  mig,  at  han  antog  Galskjøtt 
skulde  skrive  i Dagbladet,  og  om  G.  vidste  jeg  intet  og  veed 
det  da  ikke  heller.  Det  blev  da  saa  hverken  dig  eller  Vodskov 
eller  Lundbeck,  der  kom  til  at  anmelde  mig  der,  saadan  som  vi 
havde  tænkt. 

»/xn 

Endnu  ingen  Post,  Fjorden  ligger  og  fryser  til  lige  for  Ens 
Øjne  og  Snedriverne  kigge  ind  ad  Vinduerne  paa  1ste  Sal,  ja  i 
Tyrkiet  (den  norlige  Del  af  Thisted)  skal  der  endog  være  sat 
Stager  ned  af  Politiet,  for  at  Vejfarende  ikke  skulle  dumpe  ned 
gjennem  Skorstenene.  Mine  Vinduer  er  tykt  tilfrosne,  og  jeg  har 
nu  i en  halv  Time  moret  mig  med  at  danne  mig  et  stort  firkan- 
tet Kighul,  der  imidlertid  øjeblikkelig  fryser  til  igjen.  Jeg  opgi- 
ver det. 

Det  er  ganske  som  Munchhausens  Posthorn  dette  her,  alle  de 
kritiske  Virtuosers  Toner  er  frosne  fast,  nogle  her,  nogle  der,  og 
naar  nu  Tøvejret  kommer,  ville  de  i smeltende  Harmoni  naa  mit 
længe  lyttende  Øre. 


Digitized  by  L^ooQle 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


847 


*/XJI  76 

Endnu  ingen  Post.  Kan  du  tænke  dig  en  saadan  Tilstand? 
Det  er  haardt  for  Byens  arme  Boghandler,  der  har  været  saa  let- 
sindig at  tage  8 Ekspl.  af  min  Bog  hjem,  at  de  nette  Anmeldel- 
ser ikke  komme  hertil;  for  hvor  skal  han  sælge  den  Masse?  det 
skulde  da  være  at  de  Indfødtes  abderitiske  Nysgjerrighed  skulde 
komme  ham  til  Hjælp.  Idag  er  Limfjorden  ganske  islagt,  men 
naturligvis  er  der  ingen  Skøjter. 

Manuskriptet  „Hun  havde  Blidernes*  ligger  i Skabet  oppe  i 
Rummene  eller  i Skuffen  nedenunder  hvor  Fotografierne  er.  Jeg 
vil  gjcrne  have  baade  Hellwald  og  Lecky,  jeg  sukker  efter  en  for- 
nuftig Bog.  Dog  læser  jeg  med  inderlig  Tilfredsstillelse  i denne 
Tid  Spencers  Education.  Brillant  — — — Manuskriptet  er  kun 
nogle  faa  rosenrøde  Blade,  der  skulde  sammen  med  det  være  et 
Par  Breve  fra  Hegel,  og  Anholts  og  Læsøs  Flora,  som  jeg  Alt 
gjeme  vilde  have,  Brevene  dog  kun  hvis  det  er  om  Salget  af 
M.  Gr.  (jeg  mener  Kontrakten  med  Hegel,  for  jeg  kan  ikke  huske, 
hvor  stort  Oplag  jeg  har  solgt). 

•»/XII 

Juleaften  — endelig  Dagbladet ! og  nu  i Morges  en  telegrafisk 
Meddelelse  fra  Kaufmann  om  at  Bogen  er  udsolgt  i Kjøbenhavn, 
hvor  der  ikke  er  et  Exemplar  at  opdrive.  — Jeg  sidder  i en 
stille  Forbavselse  som  en  Mand,  der  ganske  uventet  finder  sig  selv 
gaaende  tilvejrs  i en  Luftballon. 

I den  lukkede  Trækasse  i Skabet  er  der  intet  Manuskript,  det 
maa  være  mellem  Billederne  eller  i en  anden  Krog. 

**/XU 

Igaaraftes  fik  jeg  det  Dagblad  og  den  Telegraf,  som  du  havde 
sendt,  bliv  endelig  ved  at  sende  Bladene,  thi  de  ere  uopdrivelige 
her.  Hils  Kaufmann  og  tak  ham  mangfoldigst  for  hans  glædelige 
Telegram.  Skriv  snarligst,  jeg  længes  meget  efter  at  høre  fra  dig 
nu  ovenpaa  denne  langsommelige  Afspærring.  Fra  Brandes  har 
jeg  intet  hørt  i lange  Tider.  Din 

J.  P.  Jacobsen 

Om  M.  G.  næste  Gang. 

«/I  1877  Thisted 

Jeg,  Plageaanden  fra  Thisted,  „giv  mig  et  Morgenblad,  giv 
mig  et  Morgenblad!*  I otte  Nætter  og  Dage  har  jeg  forgjæves 
jaget  efter  det  ulyksalige  Nummer,  og  haft  Pakker  af  Morgenblade 
til  Gjennemsyn,  men  det  fra  den  22.  tror  jeg  det  er,  har  altid 


Digitized  by  L^ooQle 


848 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Heller 


manglet  og  deri  stod  sagtens  Anmeldelsen.  Gudbevares,  hvor  Dau- 
det  ligner  en  (maaske  nu  forhenværende)  juridisk  Manuducteur 
Brandt  i Kjøbenhavn.  Forøvrigt  har  jeg  læst  Karakteristiken  af  hans 
Romaner1)  med  saa  megen  Interesse  som  om  det  handlede  om  mig 
selv,  hvad  det  da  ogsaa  gjør;  eftersom  enhver  god  Kritik  handler 
om  enhver  god!  Forfatter  i Grundsætning.  Jeg  har  en  Mistanke 
om,  at  der  er  Brev  undervejs  til  mig  fra  dig,  og  vil  derfor  gjøre 
dette  kort. 

Jeg  gaar  og  venter  en  Reaktion  i Anmeldelserne  om  min  Bog, 
anført  af  Fædrelandet,  udført  af  „Nær  og  Fjern*. 

Forøvrigt  tænker  jeg  paa  andet  end  M.  Gr.,  f.  Eks.  paa  min 
næstnæste  Bog.  Jeg  vilde  ønske  jeg  nu  kunde  rejse  V*  Aars  Tid 
med  en  god  Ven  i god  Luft.  Ellers  længes  jeg  i denne  Tid  meget 
efter  Kjøbenhavn,  efter  en  vis  Gyngestol,  en  vis  Kognakstoddy  og 
syltede  Aprikoser  af  en  vis  Krukke.  Hvem  er  Theodorus?*) 

Naa  og  saa  min  „Gud*,  nix  pille  ved  ham,  hvad  skal  det 
sige  med  den  Stejlen,  og  med  det:  hver  sin  Smag.  — Det  er  D.  an- 
namme mig  da  ogsaa  urimeligt,  jeg  har  sku  ikke  mere  Smag  for 
den  Gud  end  for  lange  Lemmedaskere  af  Ladefogeder  eller  for 
snavsede  Damehænder,  det  er  altsammen  noget,  der  hører  Tiden 
tfl,  Lokalvaas,  Lokalsnavs.  Amen.  Husk  vel  paa,  M.  Gr.  er  74 
Aar  gammel  da  hun  dør.  Jeg  forstaar  ikke  den  Stejlen,  og  I skal 
være  saa  god  at  lade  være  dermed,  og  pent  blive  gaaende  paa 
Fire.  (Se  her  hvilke  sørgelige  Konsekvenser  et  galt  Billede  fører 
med  sig.) 

Glædeligt  Nytaar  fra  din  snart  dobbelt  oplagte 

J.  P.  Jacobsen 

Anmeldelser  udbedes  om  saadanne  haves.  — Umættelig!  — 

"/I  1877  Thisted 

Kjære  Møller! 

Jeg  har  endnu  to  Gange  til  gjennemlæst  din  Afhandling  om 
Daudet,  men  kan  slet  ikke  blive  enig  med  Delbanco,  hvad  en 
naadig  Gud  bevare  mig  fra  at  blive  nogensinde  i Spørgsmaal,  der 
vedrører  Literatur.  Og  skjøndt  jeg  anser  dit  Spørgsmaal  for  et  af 
disse  Anfald  af  tanketræt  Mismod,  som  jeg  saa  godt  kjender  fra 
mig  selv  og  som  der  blot  behøves  en  Blomst,  en  Solstraale,  en 
Tanke  eller  en  Melodi  til  at  fjerne  og  afløse,  saa  de  bliver  som 

*)  En  Artikel  af  V.  Hølier  i lllustr.  Tid.  *'/i»  1876. 

’j  Som  bekjendt  A.  C.  Larsen. 


Digitized  by  LjOOQle 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


849 


den  Sne,  der  faldt  ifjor  — saa  skal  jeg  dog  svare  dig  ligesom  om 
jeg  mente,  at  du  vilde  modtage  Svaret  i samme  Stemning  som 
den,  hvori  du  spurgte. 

Kjære  Ven,  naar  man  er  bleven  saa  gammel  som  du  og  jeg, 
i Omgangen  med  Pen  og  Blæk,  har  man  altid  „bedst  af*  Sand- 
heden, og  naar  man  oven  i Kjøbet  hører  til  de  Naturer,  der  aldrig 
slaa  sig  til  Ro  med  at  de  er  færdige,  men  som  paa  ethvert  Punkt 
til  enhver  Tid  ønske  at  lære,  saa  kan  man  ikke  blot  „taale*  Sand- 
heden, men  man  skal  have  den. 

Efter  den  Indledning  kunde  du  jo  tro,  jeg  havde  et  Oplag 
af  bitre  Sandheder  at  sige  dig  — det  har  jeg  ikke.  Det  umiddel- 
bare Indtryk  af  din  Artikel  var  gjengivet  i mit  sidste  Brev  og 
det  staar  jeg  ved;  men  naar  du  nu  vil  have  at  vide,  hvad  der 
kan  udsættes  paa  Formen,  saa  skal  jeg  ikke  holde  mine  Indven- 
dinger tilbage.  For  det  første  varierer  du  din  Sætningsbygning 
for  lidt.  Jeg  er  vis  paa  jeg  har  Ret  i dette  Punkt.  Se  f.  Eks. 
Spalte  1,  Sætningerne:  Al  denne  sikkert  — Han  maler  o.  s.  v.  — 
Hvor  har  Daudet  — og  Sætningen  efter.  Er  du  god  til  at  gjætte 
Gaader,  vil  du  kunne  øve  denne  ædle  Evne  ved  at  udfinde  hvad 
jeg  mener,  naar  jeg  dadlende  betegner  Sætningsbygningen  paa 
nogle  Steder  som:  parallel  — arkitektonisk  — registrerende.  For 
det  andet  — det  er  ikke  en  Indvending,  det  er  et  Vink,  naturlig- 
vis overflødig,  da  det  er  noget  du  veed  ligesaa  godt  som  jeg,  — 
man  kan  ikke  mærke  i Artiklen,  at  du  har  læst  Daudet  (antager 
jeg  da,  jeg  har  rigtignok  ikke  læst  ham)  det  vil  sige:  du  har  ikke 
ladet  dig  smitte.  Jeg  mener  naturligvis  ikke,  at  man  altid  skal 
lade  sig  eller  sin  Stil  smitte  af  den  Forfatter,  man  skriver  om, 
men  der  opnaas  undertiden  kjønne  Resultater  ved  en  saadan  halv- 
bevidst Laden  sig  smitte.  G.  Brandes’  Artikel  om  Shelley  er  et  ud- 
mærket Eksempel  i saa  Henseende.  Smitten  kommer  af  sig  selv, 
naar  man  er  begejstret  for  den,  om  hvem  man  skriver  og  dermed 
er  baade  Smittens  Berettigelse  og  Begrænsning  givet.  Saa  meget 
om  Stilsmitte.  (Du  ser  heraf  at  jeg  ikke  mener  du  skulde  have 
ladet  dig  paavirke  af  D.)  Nu  om  en  Fejl  i Artiklen.  Hvis  det 
ikke  blot  er  for  de  færre,  der  har  læst  D.  men  ogsaa  for  de 
mange,  der  ikke  have  givet  sig  af  med  ham,  saa  er  det  nemlig  en 
Fejl  med  disse  for  den  Uindviede  gaadefulde  Hentydninger  til  Fra- 
sen om  „ikke  at  opgive  Kampen*,  til  „Scenen  ved  Ligkisten*,  „Slaa 
Dørene  ind*  o.  s.  v.  — ikke  sandt!  hvad  skal  vi  gjøre  ud  af  det? 
Hvad  vi  kan,  ja  men  det  er  ikke  meget. 


Digitized  by  L^ooQle 


850 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


Dette  her  er  heller  ikke  meget,  men  det  er,  hvad  jeg  har  at 
indvende.  Tal  dog  bare  ikke  om  N.  Bøgh  og  S.  Bauditz,  lad  os  dog 
bare  ikke  høre  til  det  Kronvildt,  der  tilfældigvis  bliver  skudt  paa 
en  Harejagt.  Og  maa  jeg  saa  frabede  mig  Undskyldninger  for 
Forstyrrelse  og  bede  dig  undskylde  mit  Svars  Mangelfuldhed,  mundt- 
lig vilde  vi  meget  bedre  kunne  komme  afsted  dermed. 

Din 

J.  P.  Jacobsen 

*/*  77  Thisted 

Min  Herre! 

Er  De  bleven  døvstum  paa  Deres  Pen,  maa  jeg  meget  bede 
Dem  henvende  Dem  til  Abnormskolen  og  se  at  blive  uumælende 
igjen. 

Nyheder:  Thisted  ingen  Nyheder.  Dog!  jeg  har  fra  Hegel 
faaet  Gøtheborgs  Handels  og  Søfartstidning,  hvori  Anmelding.  Citat: 

„Det  år  just  det  som  gor  dette  profstycke  på  den  materia- 
listiska skolans  romantik  (!)  med  disse  talangfullt  utforda,  men 
i grund  og  botten  for  et  rent  sinne  motbjudande  utsvåf- 
ninger  paa  detsensualistiskadr6meriets  område  til  en  bok, 
som  står  ånnu  lågre  i sedligt  ån  i estetisk  hånseende.* 

Saa  slet  er  jeg. 

Din 

J.  P.  Jacobsen 

(Sluttes) 


Digitized  by  L^ooQle 


J.  Roed : Ribe  Domkirke  1832 


MODERNE  RESTAUREREN  AF  ÆLDRE  BYGNINGER 


RIBE  DOMKIRKE 

^et  synes  at  være  en  fælles  Skæbne  for  de  fleste  mo- 
derne Restaurationer  af  ældre  monumentale  Byg- 
ninger, at  de  ved  deres  Fuldendelse  ofte  modtages 
med  Kølighed  og  endnu  oftere  med  en  skarp  Kritik, 
der  ikke  mildnes  med  Aarene,  men  snarere  vokser 
sig  stærkere. 

Grundene  til  dette  uheldige  Forhold  maa,  saaledes  som  det 
ikke  sjældent  er  gjort,  søges  i den  moderne  Form  for  Restaurering. 
Man  vil  nemlig  ikke  alene  bevare  de  gamle  Bygninger,  man  vil 
ogsaa  rekonstruere  dem  i deres  oprindelige  Skikkelse,  og  dersom 
det  ikke  kan  lade  sig  gøre,  ombygge  dem  i en  Stil,  som  man  mener 
er  i Overensstemmelse  med  den  originale. 

Der  er  talrige  Eksempler  paa,  hvor  skæbnesvangert  dette  kan 
være.  Et  af  de  mest  oplysende  og  mest  aktuelle  er  Ribe  Domkirke. 


Digitized  by 


Google 


852 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Bygninger 


I Tidernes  Løb  er  denne  undergaaet  talrige  Forandringer.  Den 
blev  fuldført  1160.  Allerede  1176  led  den  en  Del  ved  Ildebrand; 
1242  var  der  atter  Grand,  det  flade  Loft  ødelagdes,  og  de  gothiske 
Hvælvinger  indsattes.  1266  truede  Kirken  med  at  styrte  sammen 
og  blev  kun  reddet  med  omfattende  Sikringsarbejder.  1283  styr- 
tede Overdelen  af  det  store  Taarn  ned  og  knuste  nogle  Hvælvinger 
i Kirken.  I 1402  led  Kirken  atter  under  en  Ildebrand  og  de  go- 
tiske Sideskibe  formodes  opførte  ved  Istandsættelsen.  1694  faldt 
atter  en  Del  af  det  store  Taarn  ned,  og  denne  Skæbne  deltes  i 
1701  af  den  søndre  Korsfløjs  Vestside,  i 1712  af  Kirkens  Vest- 
gavl, i 1719  af  det  lille  Taams  Sydside  og  i 1722  af  den  nordre 
Korsfløjs  Vestside.  Foruden  de  Istandsættelser  og  Forandringer, 
som  disse  Katastrofer  har  medført,  har  der  selvfølgelig  fundet  tal- 
rige andre  Sted.  Desuden  er  Bygningen  bleven  ændret  først  efter 
den  katolske  Kirkes  gennem  Tiderne  skiftende  Skikke  og  dernæst 
efter  den  lutherske  Kirkes  Behov.  Endelig  underkastedes  Kirken  i 
1793  en  Hovedreparation,  i 1843  og  nu  i Aarene  1895—1904  om- 
fattende Restaurationer. 

Det  er  navnlig  ved  en  Sammenligning  af  Kirkens  Skikkelser 
efter  disse  tre  sidste  Fornyelser,  at  man  faar  et  levende  Billede  af 
de  Farer,  som  det  moderne  Restaurationsprincip  rummer  for  vore 
endnu  bevarede  monumentale  Bygninger. 

I 1832  har  J.  Roed  udført  en  Studie  efter  Kirkens  Ydre  og  et 
Billede  af  dens  Indre.  Den  førstnævnte  ejes  af  Kunstforeningen, 
den  sidste  af  den  hirschsprungske  Malerisamling.  Ved  den  store 
Troskab  og  Omhu,  som  karakteriserer  dem  begge,  giver  de  et  Par 
meget  lærerige,  men  desværre  begrænsede  Billeder  af  Kirkens  Ud- 
seende efter  Istandsættelsen  i 1793.  Heldigvis  suppleres  de  paa 
en  meget  instruktiv  Maade  dels  gennem  en  Afhandling  af  Høyen, 
i hvilken  Kirkens  Forfatning  før  Restaurationen  i 1843  skildres, 
dels  gennem  P.  Adlers  i 1842  forfattede  Beskrivelse  af  den.  Høyen 
var  meget  utilfreds  med  Resultatet  af  Istandsættelsen  i 1793;  og 
nægtes  kan  det  ikke,  at  der  synes  at  være  begaaet  et  Par  slemme 
Vandalismer.  Det  lille  Taarn  (Marietaamet)  blev  nedrevet,  skønt 
det  ikke  var  synderlig  brøstfældigt,  væsentligst ' fordi  man  havde 
Brug  for  Materialerne;  desuden  blev  Kathoveddøren  tilmuret;  og 
endelig  ankedes  der  over  de  i søndre  Sideskib  opstillede  lukkede 
Stolestader  og  over  at  de  tre  Vinduer  i Apsis  var  forstørrede  paa 
en  for  Bygningen  meget  skæmmende  Maade. 

Ser  man  paa  Roeds  Billeder,  bliver  man  alligevel  mildere 


Digitized  by  L^ooQle 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Rygninger 


853 


stemt.  Ved  det  ydre  bliver  man  ganske  vist  let  opmærksom  paa 
det  skarpe  Brud  paa  den  arkitektoniske  Opbygning,  som  Forlængelsen 
af  de  tre  Vinduer  i Apsis  har  foraarsaget;  men  man  glædes  over 
den  Harmoni  og  Rejsning,  der  trods  alle  Omdannelser  er  over  Hel- 


J.  Roed:  Ribe  Domkirke  1832 

heden.  Ser  man  paa  det  indre  bliver  Velviljen  dog  endnu  var- 
mere. Rummet  virker  overordentlig  smukt;  de  store  firkantede  Pil- 
ler samt  alle  Søjler  og  arkitektoniske  Led,  som  er  udførte  i Granit, 
Sandsten  eller  lignende,  staar  med  Stenenes  naturlige,  vekslende 
Farve,  medens  Vægge  og  Hvælvinger  i øvrigt  er  hvidkalkede.  Hel- 
heden beherskes  af  en  mangetonende  og  kraftig  Harmoni.  Dertil 
kommer  at  Lysforholdene  er  udmærkede.  De  store  Vinduer  i Ap- 
sis lader  Korpartiet  straale  og  kaster  Glans  over  den  dejlige  Kuppel 


Digitized  by 


Google 


854 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Bygninger 


over  Korsskæringen.  Denne  festlige  Virkning  af  Partiet  omkring 
Alteret  fremhæves  yderligere  ved  at  Hovedskibet,  der  faar  sit  Lys 
gennem  de  gotiske  Vinduer  oppe  under  Hvælvingerne  og  fra  Vin- 
duerne i de  yderste  Sideskibe,  er  en  god  Tone  mørkere  end  Koret. 
Alteret  er  et  gammelt  Renæssanceværk,  om  hvis  kunstneriske 
Værdi  man  ikke  gennem  dette  Billede  kan  danne  sig  nogen  be- 
grundet Forestilling,  men  hvis  Konturer  og  Masse  øjensynligt  virker 
godt  i Rummet.  Prædikestolen  er  ligesom  Stolestaderne  ogsaa  fra 
Renæssancen;  ved  en  Overmaling  med  en  lys  Perlefarve  er  de 
bragt  i smuk  Harmoni  med  Farvevirkningen  i Rummet.  For  øvrigt 
har  der  selvfølgelig  været  Svagheder  i Kirken,  som  ikke  træder 
frem  i Billederne,  dels  fordi  disse  kun  giver  enkelte  Partier,  dels 
fordi  de  smukkeste  Synspunkter  naturligvis  er  valgte.  Man  ser 
saaledes  ikke  noget  til  Orgelet,  som  skal  have  været  meget  uheldig 
anbragt  i søndre  Korsarm,  ej  heller  de  lukkede  Stolestader  i søndre 
Sideskib,  eller  det  klodsede  Vindu,  som  efter  hvad  Høyen  med- 
deler skæmmede  Vestgavlen,  og  her  i det  Indre  aner  man  kun  den 
stødende  Maade, ' hvorpaa  Apsis*  Vinduer  skærer  sig  ned  i Buerne 
under  dem. 

Ved  Restaurationen  i 1843  synes  det  udvendige  af  Kirken  ikke 
at  være  bleven  underkastet  nogen  væsentlig  Omdannelse.  De  tre 
store  Vinduer  i Apsis  blev  gjort  mindre;  til  Gengæld  blev  de  to 
smaa  gjort  større.  Desuden  blev  Hvidtningen  i de  store  Blindinger 
fjernet  og  Kathoveddøren  genaabnet. 

I det  indre  blev  Forandringerne  mere  gennemgribende.  Gul- 
vet i Hoved-  og  Sideskibene  samt  Korsarmene  blev  sænket.  Renæs- 
sance-Stolestader blev  fjernede  og  erstattede  af  nogle  der  var 
egetræsmalede  og  rekonstruerede  i gotisk  Stil.  Prædikestolen  blev 
fra  Hovedskibets  nordre  Side  flyttet  om  til  dets  søndre,  og  sam- 
tidig forsynet  med  en  ny  svungen  Opgang  i Stedet  for  den  gamle 
lige;  desuden  blev  dens  Maling  rekonstrueret  i Renæssance-Stil. 
Ribberne  i Hvælvingerne  og  lignende  konstruktive  Led  blev  ma- 
lede med  en  gulbrun  Farve,  medens  Hvælvingskappeme  og  Væg- 
gene stadig  holdtes  hvide.  Vinduet  i Vestgavlen  blev  tilmuret  og 
Orgelet  flyttedes  herhen.  Det  opstilledes  paa  en  Underbygning,  som 
kom  til  at  danne  en  Art  Vaabenhus  til  Kirken,  og  som  aabnede 
sig  med  3 store  Døre  ind  imod  Midtskibet.  Korstolene  repareredes; 
det  gamle  Alter  fjernedes  og  erstattedes  af  et  stort  forgyldt  Kors. 
Da  Apsis  ved  de  øvrige  Gulves  Afgravning  var  kommen  til  at  ligge 
temmeligt  højt,  opførtes  der  mellem  den  og  Korsarmene  en  Ballu- 


Digitized  by 


Google 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Bygninger 


855 


strade  med  en  bred  Trappe,  som  smykkedes  med  to  store  Kande- 
labre i en  Art  gothisk  Stil. 

Foruden  disse  Forandringer  maa  der  være  foretaget  en  Del 
andre;  men  de  anførte  er  tilstrækkelige  til  en  Vurdering  af  Hoved- 
trækkene i den  foretagne  Restauration. 


Ribe  Domkirke  1884 — 1894 

For  de  fleste,  som  for  en  15  Aar  siden  saa’  Ribe  Domkirke 
efter  at  have  lært  at  skatte  den  gennem  Roeds  Billeder,  har  det 
sandsynligvis  været  en  Skuffelse  at  se  den  i Virkeligheden. 

Udvendig  var,  ved  Fjernelsen  af  Blindingernes  Hvidtning,  det 
stærkt  sammenflikkede  i Murene  kommen  frem  paa  en  for  Hel- 
heden mindre  gavnlig  Maade:  dertil  kom,  at  det  store  Taam  just 
dengang  var  bleven  rekonstrueret  paa  en  saadan  Maade,  at  det 
uden  at  gøre  et  oprindeligt  Indtryk  skar  sig  stærkt  ud  af  Helheden. 


Digitized  by  Ljooole 


856 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Bygninger 


Ved  det  indre  var  dog  Skuffelsen  større.  Den  festlige  Farve- 
virkning  var  forsvunden.  De  mørke  Ribber  oppe  i Hvælvingerne 
•bragte  Uro.  Korset  paa  Alteret  virkede  tomt;  de  store  i gotisk 
Stil  tildannede  Kandelabre  Ved  Opgangen  til  det  gjorde  et  fra- 
stødende Indtryk;  det  uægte  i de  nye  Stolestader  traadte  stærkt 
frem  og  deres  gule  Farve  harmonerede  kun  daarligt  med  de  store 
Pillers;  de  rekonstruerede  Farver  paa  Prædikestolen  var  lidet  til- 
talende, og  sidst,  men  ikke  mindst:  den  smukke  Lysvirkning  i Rum- 
met var  vel  ikke  ødelagt,  men  dog  i en  væsentlig  Grad  svækket. 
Lyset  i Apsis  havde  ikke  sin  gamle  Glans,  den  Lysmængde,  som 
yar  gaaet  tabt  ved  Formindskelsen  af  de  3 store  Vinduer,  var  ikke' 
bleven  erstattet  ved  at  de  smaa  var  bleven  gjort  større. 

Men  trods  den  Skuffelse,  som  det  første  Besøg  i Kirken  kunde 
berede  En,  var  der  dog  overordentlig  meget  at  glæde  sig  over. 
Først  og  fremmest  i de  mange  Rester  af  Kirkens  gamle  smukke 
Arkitektur.  De  fem  Skibe,  den  dejlige  Kuppel  over  Korsskæringen, 
de  smukke,  kraftige  Piller,  hvis  Sokler  nu  ved  Gulvets  Sænkning 
var  bleven  afdækkede  og  hvis  Storhed,  nu  da  de  ikke  mere  om- 
sluttedes af  Stolestaderne,  traadte  smukt  frem.  Men  navnlig  kunde 
man  atter  og  atter  komme  tilbage  til  de.  i stor  Udstrækning  be- 
varede Rester  af  den  romanske  Arkitektur,  der  her  fremtraadte  i 
en  særlig  elegant  Form;  saaledes  var  alle  Søjlerne  i Bygningen  ret 
slanke  i Forholdene;  fra  Halvciboriernes  store  til  Triforiernes  smaa 
syntes  samme  Modulus  at  karakterisere  dem.  I øvrigt  kunde  mange 
andre  Skønheder  nævnes;  det  var  gaaet  med  Harmonien  som  med 
Lysvirkningen,  den  var  bleven  svækket,  men  ikke  ødelagt. 

I det  halve  Aarhundrede,  som  ligger  mellem  denne  Restaura- 
tion og  Paabegyndelsen  af  den  nylig  afsluttede,  udviklede  Rekon- 
struktionsprincippet sig  meget  stærkt  og  vandt  almindelig  Aner- 
kendelse, selv  om  man  til  Tider  kunde  være  uenige  om,  i hvilken 
Grad  det  skulde  anvendes.  Da  Domkirkens  Restaurering  for  Alvor 
kom  paa  Tale,  paatænktes  det  saaledes  først  at  rekonstruere  den 
i romansk  Stil  og  fjerne  alle  senere  Tiders  Tilføjelser.  Det  opgaves 
dog,  idet  man  erkendte,  at  Gotikens  og  Renæssancens  Tilføjelser 
ogsaa  havde  Krav  paa  at  respekteres.  For  den  vedtagne  Restau- 
ration blev  det  derfor  Maalet  ved  Siden  af  saadanne  Arbejder,  som 
var  nødvendige  for  Bygningens  Bevarelse,  at  rekonstruere  dens 
enkelte  Dele  og  dens  Inventar  i Overensstemmelse  med  hvad  der 
skyldtes  de  nævnte  Kunstperioder. 

Det  var,  som  det  vil  ses  af  det  følgende,  et  stort  Misgreb,  som  her 


Digitized  by  L^ooQle 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Bygninger 


857 


blev  begaaet,  men  et  Misgreb,  som  ikke  bør  lægges  enkelte  Mænd  til 
Last,  da  det,  som  alt  sagt,  havde  sin  Rod  i de  dengang  og  vist  des- 
værre endnu  herhjemme  almindelig  anerkendte  Restaurationsprinciper. 

Der  blev  gaaet  haardt  frem,  overordentlig  meget  af  det  gamle 
maatte  forsvinde.  Udvendig  set  er  det  nu  en  næsten  helt  ny  Kirke. 
Taget  er  bleven  forandret,  den  vestre  Del  forhøjet;  det  gamle,  gan- 


Rifee  Domkirke  1843-1804 


ske  ejendommelige  Spir  over  Korsskæringen  er  bleven  erstattet 
med  en  Rekonstruktion  af  et  romansk.  De  gamle  Mure,  der  lig 
ældgamle  Ege,  fortalte  om  svundne  Tiders  Omskiftelser,  og  som 
trods  deres  forkrøblede  Tilstand  mindede  om  fordums  Storhed,  er 
bleven  helt  rekonstruerede  for  de  romanske  Partiers  Vedkommende 
med  Tufsten,  for  de  gotiske  med  Teglsten;  de  i Midtskibet  an- 
bragte Vinduer  er  bleven  betydeligt  forstørrede;  Sideskibenfe  er 
bleven  forsynede  med  Gavle  og  ved  det  søndre  af  dem  er  et  Trappe- 
taam,  som  var  svundet  ind  til  en  Støttepille,  ligesom  det  i 1793 
nedrevne  Marietaarn  blevet  genopført.  Sammenligner  man  Kirkens 
Ydre  før  og  nu,  kan  dens  foryngede  Udseende  for  en  flygtig  Be- 

Tibkueren  1904  54 


Digitized  by  ^.ooQle 


858 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Bygninger 


tragtning  maaske  virke  behageligt;  ved  et  mere  indgaaende  Be- 
kendtskab viser  det  sig  dog  hurtigt,  at  det  har  mistet  en  væsentlig 
Del  af  sin  Værdighed,  sin  Holdning  og  sin  Harmoni.  I Tidernes 
Løb  var  de  romanske  og  gotiske  Partier  bleven  arbejdede  ikke 
saa  lidt  sammen;  Tufstenen,  som  sandsynligvis  har  været  benyttet 
ved  de  ældre  Dele  af  Kirken,  var  efterhaanden  raadnet  væk  og 
bleven  erstattet  med  gammeldags  Teglsten,  og  der  var  derved  kom- 
men en  vis  stoflig  Ensartethed  over  Bygningen ; nu  derimod  skiller 
de  romanske  Partier  med  deres  døde  graa  Farve  sig  paa  en  vold- 
som Maade  fra  de  gotiske  med  deres  skarpe  røde.  Samtidig  er 
Forskellighederne  i de  to  Stilarters  Former,  som  Tiden  ogsaa  meget 
havde  mildnet,  bleven  trukket  frem,  saa  at  Modsætningerne  nu 
præsenterer  sig  paa  en  ret  demonstrativ  Maade.  Ser  man  paa  De- 
taillerne, stiller  Forholdet  sig  ikke  bedre:  de  gamle  Søjler  og  Kapi- 
tæler, som  endnu  er  bevarede,  har  med  deres  tekniske  Svag- 
heder en  egen  Ynde  og  Friskhed;  de  nye  mangler  ganske  denne 
Charme  og  maa  nødvendigvis  gøre  det,  thi  ingen  Arkitekt,  hvor 
dygtig  han  end  monne  være,  kan  genfinde  de  for  længst  glemte 
romanske  Bygningstraditioner  og  skaffe  sig  de  Haandværkere,  som 
de  gamle  havde  til  Raadighed;  desuden  er,  samtidig  med  at  Værk- 
tøj og  Arbejdsmetoder  er  bleven  forandrede,  Haandarbejdet  i en 
væsentlig  Grad  bleven  fortrængt  af  Maskinarbejdet;  de  nye  Facader 
og  Taarne  vil  derfor  aldrig,  hvilken  Patina  end  Tiden  vil  forlene 
dem  med,  faa  det  personlige  og  troværdige  Præg,  som  udmærker 
Resterne  af  det  gamle. 

Det  er  dog  ikke  alene  set  nærved,  at  Domkirken  har  lidt;  kom- 
mer man  til  Ribe  sydvest  fra,  skæmmes  dens  Konturer  af  det  ret 
pretentiøse  Marietaam  og  navnlig  ved  at  Tagrygningens  rette  Linie 
er  bleven  brudt  ved  Vestgavlens  Forhøjelse,  en  Forandring  som 
tillige  virker  meget  udansk.  Ogsaa  set  østfra,  har  Kirken  mistet 
meget  af  sin  Højhed,  det  er  ikke  alene  det  nye  Spir,  som  her  gør 
Skade,  det  er  ogsaa  den  Flovhed,  der  er  kommen  over  Kirkens 
Konturer,  ved  at  Murfladen  mellem  Apsis'  Tag  og  Højkirken  er  ble- 
ven en  Del  formindsket. 

Før  var  Kirkens  Ydre  kun  en  Ruin  af  dens  oprindelige  Skøn- 
hed, men  den  havde  trods  alt  et  herligt  Præg  af  Ægthed  og  Stor- 
hed: nu  er  dens  Svagheder  dækket  af  et  Lag  moderne  Forfalsk- 
ninger. Ved  Synet  af  et  gammelt  falmet  Menneske  kan  der  maaske 
opstaa  et  naturligt  Ønske  om  atter  at  kunne  gense  det  i dets  Ung- 
doms Skønhed,  men  hvis  der  forsøges  med  Sminke,  Emaille,  falske 


Digitized  by  L^ooQle 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Bygninger 


859 


Lokker  og  lignende  at  rekonstruere  den  svundne  Ungdom  og  Skøn- 
hed, bliver  man  højst  ubehageligt  berørt. 

I Kirkens  Indre  er  man  paa  en  Maade  ikke  gaaet  saa  strengt 
frem  mod  det  gamle.  Det  var  bedre  bevaret  og  er  bleven  mere 


Ribe  Domkirke  1904 

respekteret.  Men  ved  en  stærk  Rekonstruktion  af  Alteret  i romansk, 
af  Hvælvingerne  og  Korstolene  i gotisk  og  af  Prædikestol  og  Or- 
gel i Renæssance-Stil  samt  ved  flere  andre  Forandringer,  er  dog 
Resten  af  den  Harmoni,  Ro  og  Værdighed,  som  den  foregaaende 
Restauration  havde  levnet,  omtrent  bleven  ødelagt. 

Som  alt  paavist  led  Kirkens  Belysnings-Forhold  en  Del  ved 
Restaurationen  i 1843,  man  havde  ikke  tilfulde  forstaaet,  at  den 

54* 


Digitized  by  L^ooQle 


860 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Bygninger 


gamle  Forstørrelse  af  Apsis’  Vinduer  havde  været  en  Konsekvens 
af  Kirkens  Tillempning  efter  gothisk  og  luthersk  Behov,  man  gjorde 
dem  mindre.  Ved  den  sidste  Rekonstruktion  er  man  desværre 
gaaet  betydeligt  videre  ad  samme  Vej.  Vinduerne  i Apsis  er  nu 
bleven  gjort  helt  smaa,  og  Korpartiet  som  Følge  heraf  meget 
mørkt;  til  Gengæld  har  man  gjort  Vindusaabningeme  i Midtskibet 
betydeligt  større.  En  Opgørelse  af  Tab  og  Gevinst  ved  disse  For- 
andringer giver  en  sørgelig  Balance.  Man  har  mistet  de  originale 
gotiske  Vinduer  i Midtskibet,  det  smukke  Forhold  mellem  Lyset  i 
Koret  og  Skibet  og  den  gode  Belysning  af  Kuplen  over  Korsskæ- 
ringen; til  Gengæld  har  man  faaet  smaa  Vinduer  i Apsis,  men  da 
de  ikke  er  de  originale  og  sandsynligvis  slet  ikke  ligner  dem,  maa 
de  vist  ogsaa  rettest  opføres  paa  Tabslisten. 

I Kirkerummets  harmoniske  Virkning  er  den  Forstyrrelse,  som 
Bemalingen  af  Ribberne  og  Buerne  ved  Restaurationen  i 1843  for- 
aarsagede,  yderligere  bleven  forøget,  idet  man  har  forsøgt  at  rekon- 
struere deres  oprindelige  Dekorationer  paa  Grundlag  af  nogle  Re- 
ster, som  skal  være  fundne  under  Hvidtningen.  Bortset  fra  at 
disse  Rekonstruktioner  staar  ubehageligt  i Farve,  og,  at  dømme 
efter  originale  Arbejder  af  denne  Art,  baade  mangler  de  oprinde- 
liges Friskhed  og  Finhed  og  tillige  den  Berettigelse  disse  havde 
som  Rammer  om  Kalkmalerier  i Hvælvingerne,  saa  understreger 
de  meget  stærkt  Disharmonien  mellem  de  gotiske  Hvælvinger  og 
de  romanske  Vægge.  ' 

Den  Tilbagegang  i Rummets  Skønhed,  som  herved  er  bleven 
fuldbyrdet,  er  desværre  bleven  stærkt  forøget  ved  at  der  til  Ma- 
lingen af  Vægfladerne  og  Hvælvingerne,  i Stedet  for  en  ren  hvid 
Kalk,  er  bleven  benyttet  en  tonet,  som  staar  meget  ubehageligt 
sammen  med  Stenpillernes  varme  Farver. 

Hvor  ødelæggende  de  moderne  Restaurationsprincipper  er,  træ- 
der dog  maaske  skarpest  frem  ved  Alteret  og  Orgelet. 

Sandsynligheden  taler  for,  at  der  over  Alteret  i Kirkens  ældste 
Tid  har  været  et  Ciborium;  nogen  Vished  har  man  dog  ikke  herom, 
og  selvfølgelig  endnu  langt  mindre  om,  hvordan  det  har  set  ud. 
Alligevel  har  man,  de  herskende  Principper  tro,  forsøgt  at  rekon- 
struere det  Fire  svære  Stensøjler,  der  foroven  er  forbundne  ved 
Stenbjælker,  bærer  et  pyramideformet  Tag.  Da  Arkitekten  har 
skullet  arbejde  i en  for  vor  Tids  Tanke  og  Følelsesliv  umaadelig 
fjern  Stil,  er  det  hele  blevet  klodset  og  konstrueret,  et  Falsum,  som 
paa  den  mest  afgørende  Maade  skader  Harmonien  i de  romanske 


Digitized  by  L^ooQle 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Bygninger 


861 


Dele  af  Kirken.  Alene  de  svære  Forhold  i Søjlerne,  som  ellers  her 
overalt  er  meget  slanke,  virker  overmaade  stødende;  men  dertil 
kommer,  at  den  sløje,  idéforladte  Udførelse  nødvendigvis  maa  be- 
røre den  tænksomme  Beskuer  pinligt,  medens  den  tunge  blaagraa 
Farve,  som  er  over  Helheden,  har  en  Del  af  Tordenskyens  Uhygge 
— et  Forhold,  som  forøvrigt  ikke  træder  synderligt  frem  i nær- 


Rjbe  Domkirke  1904 


værende  Gengivelse,  da  Fotografen  har  søgt  at  lette  Korpartiets  og 
Alterets  Virkning  og  da  de  blaa  Farver  gør  et  meget  svagt  Ind- 
tryk paa  den  fotografiske  Plade.  I Samklang  med  dette  Cibo- 
rium  er  der  paa  Alteret  opstillet  en  Efterligning  af  et  romansk 
Krucifiks.  Som  ved  alle  denne  Art  Imitationer  har  Imitatoren  i en 
fremtrædende  Grad  faaet  fat  paa  den  gamle  Stils  Særheder,  men 
desværre  uden  at  være  besjælet  af  den  Aand,  som  kan  gøre  de 
ægte  Arbejder  saa  udmærkede.  Da  dets  Fodstykke  er  dækket 
med  en  ret  skrigende  Guldmosaik,  og  der  foran  det  er  opstillet  et 
Par  syvarmede  Sølvlysestager,  slutter  en  stødende  Farvedisharmoni 
sig  til  de  øvrige  Svagheder. 


Digitized  by  L^ooQle 


862 


Moderne  Restaureren  af  ældre  Bygninger 


Vis  å vis  Alteret  i den  anden  Ende  af  Kirken  har  Orgelet  be- 
holdt sin  gamle  Plads  over  Hovedindgangen;  men  den  simple  Un- 
derbygning, som  det  stod  paa,  er  forsvunden,  og  i Stedet  er  der 
opført  en  underlig  Indretning,  der  er  smykket  med  Renæssance- 
ornamenter  og  ligesom  Orgelet  og  Prædikestolen  malet  med  nogle 
mærkværdige  skarpe,  grelle  Farver,  som  virker  højst  ubehageligt 

Foruden  de  her  omtalte  Resultater  af  Rekonstruktionsprincippet 
kunde  en  Række  andre  lige  saa  sørgelige  nævnes;  der  er  Korstolene, 
den  nye  Opgang  til  Prædikestolen,  Stolestaderne,  Bronzedørene  og 
meget,  meget  andet.  Men  for  Formaalet  med  denne  Artikel  turde 
det  være  overflødigt,  det  maa  ved  det  anførte  være  tilstrækkeligt 
godtgjort,  hvor  ødelæggende  Rekonstruktionen  har  været,  hvorledes 
den  her  ved  Kirkens  Ydre  har  medført,  at  saa  godt  som  alt  det 
gamle  er  forsvundet,  og  i dens  Indre,  at  Harmonien  er  bleven  øde- 
lagt, og  baade  inde  og  ude,  at  betydningsfulde  historiske  Aktstykker 
ikke  alene  er  bleven  tilintetgjorte,  men  ogsaa  forfalskede. 

Man  spørger  uvilkaarligt,  hvor  længe  skal  dette  ulykkelige 
Princip  faa  Lov  at  herske.  Viborg  Domkirke  blev  i Kraft  af  det 
revet  ned  til  Grunden;  ligesaa  „Vor  Frue“  i Aalborg;  medens  „Bu- 
dolfi*  sammesteds  tillige  med  en  lang  Række  andre  store  og  smukke 
Købstadskirker  og  talrige  udmærkede  Landsbykirker  er  bleven 
grundig  rekonstruerede  — eller  ombyggede,  som  nogle  Arkitekter 
nu  ganske  ligefrem  begynder  at  kalde  deres  Restaureren. 

Fra  Sverige,  fra  Tyskland  og  England  hører  man  om  mægtige 
Stemmer,  der  rejser  sig  mod  denne  Fremgangsmaade.  For  nylig  har 
en  tysk  Arkæolog  udtalt,  „at  i det  mindste  burde  ingen  moderne 
Kunstner,  der  dog  kræver  Agtelse  for  sin  egen  Individualitet,  falde 
paa  at  lægge  Haand  paa  et  gammelt  Mindesmærke,  med  mindre 
det  drejer  sig  om  at  sikre  dets  Bestaaen*.  Endelig  har  i 1891  i 
Anledning  af  en  paatænkt  Restauration  af  Heidelberg  Slot  de  an- 
sete tyske  Arkitekter  Durm,  Lubke,  Essen wein,  Egle,  Thiersch, 
Wagner  og  Raschdorff  afvist  Tanken  om  en  Genfremstilling  af  nu 
ikke  mere  eksisterende  Dele.  Alene  Bevarelsen  af  det  bestaaende 
burde  være  Rettesnoren. 

Gid  der  herhjemme  til  Ære  for  Arkitekter  og  Arkæologer  og 
til  Glæde  for  Kunstvenner,  forinden  det  er  forsiide,  maatte  rejse  sig 
en  tilintetgørende  Opinion  mod  de  moderne  Restaurationer  af  vore 
gamle  monumentale  Bygninger. 

Th.  Oppermann 


Digitized  by  L^ooQle 


PRO  RUSSIA 


^landt  Aarsagerne  til  Englands  Storhed  er  ikke  mindst 
den,  at  enhver  Englænder  maaler  alle  udenrigske 
Begivenheder  med  en  britisk  Alen.  En  Borger  af 
„the  british  Empire*,  ligemeget  om  han  er  Lord 
Seglbevarer  eller  Urtekræmmer  i Whitechapel,  be- 
dømmer alle  Foreteelser  i Verden  ud  fra  deres 
Forhold  til  og  Sammenhæng  med  engelske  Interesser;  hans  eneste 
Maalestok  for  alt,  hvad  der  sker,  er  den  Gavn  eller  den  Skade, 
disse  Interesser  kan  have  deraf. 

Man  kan  sige  om  denne  politiske  Betragtningsmaade,  at  den 
ikke  er  meget  idealistisk,  men  man  kan  ikke  benægte,  at  den  er 
patriotisk.  Og  Englænderen  er  ogsaa  sig  selv  bevidst,  at  hans  lige- 
fremme Skyhed  for  al  international  Kosmopolitisme,  hans  U tilbøje- 
lighed til  at  beskæftige  sig  med  andre  Landes  Begivenheder  for 
disses  egen  Skyld  er  en  af  Faktorerne  i den  Udvikling,  der  har 
ført  hans  Nation  frem  til  at  være  Europas  ypperste. 

Herhjemme  synes  — ikke  mindst  i vor  Tid  — den  stik  mod- 
satte Anskuelse  at  gøre  sig  gældende.  Man  sætter  en  Ære  i at 
dømme,  som  det  hedder,  fordomsfrit  og  uden  selviske  Bagtanker, 
om,  hvad  der  foregaar  i den  store  Verden  omkring  os,  og  da  vore 
mange  gode  Hoveders  Følelse  af  deres  egen  Begavelses  Værd  ikke 
tillader  dem  at  sætte  deres  Lys  under  en  Skæppe,  føler  man  til- 
lige en  vis  Glæde  i at  udtale  disse  Domme,  uanset  hvor  skarpe 
de  end  er. 

Nogle  gør  saaledes,  fordi  det  en  Gang  har  kriblet  i dem 
efter  paa  en  eller  anden  Maade  at  komme  med  paa  den  store 


Digitized  by 


Google 


864 


Pro  Bussia 


Verdensscene,  som  vort  Fædrelands  Lidenhed  ellers  i Reglen  ude- 
lukker os  fra,  og,  da  de  ikke  kan  blive  Skuespillere,  søger  de  en 
Erstatning  i at  indtage  Kritikerens  Plads;  det  er  disse  Folk,  som 
overlegent  forsikrer,  „at  det  vil  altsammen  give  sig  paa  næste 
Rigsdag* ; dog  kan  de  ikke.  lade  være  med  i Erindring  om  deres 
gamle  Virksomhedstrang  at  ytre  Ønsket  om,  at  de  var  der  blot 
en  Time:  de  „skulde  hviske  Chur-Førsten  noget  i Ørene,  som  han 
skulde  takke  dem  for*.  Men  hos  andre  er  der  tillige  et  mere  ide- 
alistisk Moment  med  i Spillet ; den  Indignation,  som  deres  Betragt- 
ning af  de  udenrigske  Begivenheder  ofte  skaber,  skal  have  Luft, 
og  man  svinger  sig  da  op  til  at  tro  — saaledes  som  det  jo  endog 
i visse  Lejre  ligefrem  er  bleven  sagt  — at  det  er  det  lille  Dan- 
marks Opgave  at  være  det  Sted,  hvor  Harmen  over  den  Uret,  der 
begaas  trindt  om  i Verden,  frit  kan  faa  Udtryk.  Saa  affatter  man 
da  Resolutioner  og  Protester,  uden  at  have  Blikket  op  for  det 
uhyggelig  komiske  i deres  fuldstændige  Betydningsløshed. 

Den  stærke  russerfjendtlige  Stemning,  som  under  det  sidste 
Halvaars  store  Begivenheder  har  vist  sig  i vide  Kredse  herhjemme, 
og  som  fornylig  har  givet  sig  Udslag  netop  i Resolutioner  og  Pro- 
tester, den  har  just  sit  Udspring  fra  den  nationale  Tilbøjelighed, 
jeg  her  har  peget  paa,  til  at  have  sin  Mening  færdig  om  al  Ting 
mellem  Himmel  og  Jord  og  til  at  dømme,  ikke  ud  fra  et  praktisk- 
patriotisk Standpunkt,  men  fra  et  mere  idealistisk-universelt.  Og 
hvor  Talen  er  om  Rusland , der  er  dette  Standpunkt  jo  saa  at  * 
sige  givet  paa  Forhaand;  bestemmende  er  her  dels  den  alminde- 
lige, liberale  Uvilje  mod  Selvherskerdømmet,  dels  den  af  Hensynet 
til  Søndeijylland  bestemte  Uvilje  over  den  russiske  Politik  i Fin- 
land. Siden  1864  er  man  herhjemme  fuldstændig  ude  af  Stand 
til  at  bedømme  en  Kontrovers  mellem  to  Nationaliteter  uden  et 
lille  Sideblik  til  vor  egen  søndeijydske  Kamp;  da  Danmark  er  den 
svage  og  da  Danmark  har  historisk  Ret,  ssa  følger  for  alle  Eras- 
mus  Montanus’  Efterkommere  deraf,  at  den  svageste  af  to  kæm- 
pende Nationaliteter  altid  har  Ret,  alt  efter  den  berømte  Recept: 
Morlille  kan  ikke  flyve ; en  Sten  kan  ikke  flyve  o.  s.  v.  Dette  er  jo 
ganske  ligetil,  og  der  er  herved  etableret  en  Regel  for  Tildelingen 
af  dansk  Sympati,  som  er  saare  nem  at  følge;  kedeligt  er  det  kun, 
naar  somme  Tider  manglende  Kundskaber  leder  Publikum  paa 
Vildspor  og  — som  ved  de  seneste  Aars  Begivenheder  fra  Balkan* 
halvøen  — lader  det  skænke  sin  Sympati  til  den  Part,  der  kun 
tilsyneladende  var  den  svageste. 


Digitized  by  L^ooQle 


Pro  Russia 


865 


Og  hvad  nu  Rusland  angaar,  turde  det  ogsaa  være  paa  Tide 
at  tage  Afstand  fra  den  ved  overfladiske  Sammenstillinger  og 
mangelfulde  Forudsætninger  opstaaede  Russerfjendtlighed. 

Som  det  første  og  vigtigste  melder  sig  her  det  ovenfor  berørte 
praktisk-patriotiske  Hensyn.  Det  vil  ikke  være  af  Vejen  at  optage 
den  engelske  Metode  og  afgøre  Spørgsmaalet  om,  hvor  Danmark, 
i det  mindste  i sine  offenlige  Udtalelser,  bør  anbringe  sine  Sym- 
patier, mere  med  Henblik  paa,  hvad  der  kan  baade  Landet,  end 
etter  sin  personlige,  uforgribelige  Mening  om  Ret  og  Uret  under 
de  store  Verdensinteressers  Sammenstød.  Vi  har  tidligere  her- 
hjemme (i  1863)  oplevet  det  sælsomme  Syn,  at  medens  Landet 
stod  foran  Afgørelsen  af  den  nationale  Konflikt,  i hvilken  Rusland 
alt  en  Gang  havde  været  dets  virksomme  Hjælper  mod  de  slesvig- 
holstenske  Oprørere,  saa  ansaa  selve  Udenrigsministeren  det  for 
passende  at  lade  sin  Hustrus  Navn  figurere  blandt  Bidragydere  til 
dem,  hvem  denne  Nation  med  samme  Ret  betragtede  som  Oprørere 
mod  sig.  I Øjeblikket  er  der  vel  ingen  Fare,  som  direkte  truer, 
og  Muligheden  for  et  saa  flagrant  Misgreb  som  det  Hall’ske  i 1863 
er  derved  heldigvis  udelukket,  men  naar  man  betænker  de  smaa 
Staters  prekære  Stilling  i vor  Tid  i Almindelighed  og  ser  hen  til 
de  geografiske  og  politiske  Forhold  i hele  Nordeuropa,  saa  synes 
det  visselig,  som  om  der  maa  være  saare  mange  Ting,  der  er 
vigtigere  for  os  herhjemme  end  det  igennem  Møder  og  Resolutioner 
at  faa  udbasunet,  at  det  lille  Danmark  i Aanden  kan  tælles  blandt 
Ruslands  Fjender. 

Jeg  hører  her  allerede  det  liberale  Harmskrig:  , Hvorledes? 
tør  vi  ikke  mere  være  vor  Mening  bekendt?  skal  vi  ikke  have  Lov 
til,  naar  vi  anser  Czaren  for  en  — og  hans  Ministre  for  Kæltringer, 
Mt  at  raabe  det  ud  paa  Gader  og  Stræder?"  Og  liberale  Rhetorer 
vil  fare  op  paa  Talerstolene  og  deklamere  flammende  Tirader  mod 
det  »Trællesind*,  som  nu  ogsaa  vokser  frem  herhjemme  og  som 
vil  beskære  vore  helligste  Rettigheder,  MeningsMheden  og  Ytrings- 
friheden. 

Det  er  vel  værd  at  lægge  Mærke  til,  at  denne  brændende  Iver 
for,  at  det,  som  man  nu  kalder  for  Sandhed,  absolut  skal  frem, 
koste  hvad  det  vil,  — at  den  i Reglen  kun  gør  sig  gældende, 
hvor  Talen  er  om  offenlige  Sager.  I det  private  Liv,  hvor  vi  alle 
paa  forskellig  Maade  er  socialt  og  økonomisk  afhængige  af  hver- 
andre, er  de  aller  fleste  saamænd  grumme  forsigtige  med  at  sige 
noget,  der  kunde  støde  højere  Vedkommende  og  skade  egne  Inter- 


Digitized  by  L^ooQle 


866 


Pro  Russia 


esser;  men  saa  snart  Talen  ikke  længer  er  om  en  selv  og  ens  lille 
Hassan  med  de  skæve  Ben,  men  kun  om,  hvad  der  kan  berøre 
Statens  Tarv  og  Fædrelandets  Velfærd,  saa  farer  Heroismen  i den 
før  saa  frygtsomme,  og  han  bliver  en  hel  Demosthenes,  rede  til 
enhver  Tid  til  filippiske  Udfald  mod  Urettens  og  Brutalitetens  hi- 
storiske Personifikationer.  Men  overfor  denne  Heroisme,  som  vi 
kun  har  altfor  meget  af  herhjemme,  kan  den  tænksomme  Tilskuer 
ikke  værge  sig  mod  at  antage,  at  den  for  en  meget  væsenlig  Del 
har  sit  Udspring  i vedkommendes  Ansvarsløshed  eller  rettere  i 
Umuligheden  af  at  gøre  det  Ansvar,  han  virkelig  paadrager  sig, 
praktisk  gældende  imod  ham. 

Naar  den  russerfjendtlige  Indignation  har  taget  saa  stærk  Fart 
paa  Grund  af  Begivenhederne  i Finland,  som  for  en  dansk  Be- 
tragtning er  bievne  absolut  paralleliserede  med  Forholdene  i Søn- 
derjy Iland,  saa  er  det  ikke  uden  Interesse  at  huske  paa,  hvad 
man  paa  dette  sidstnævnte  Sted  mener  om  de  finske  Forhold.  Og 
det  vil  da  være  bekendt,  at  det  toneangivende  Blad  i Sønderjyl- 
land, „ Flensborg  Avis*  bestandig  har  stillet  sig  ret  kritisk  og  kø- 
ligt overfor  Finnerne.  Det  er  som  ovenfor  bevist  Hensynet  til 
Sønderjylland,  der  i Reglen  bestemmer  danskes  Bedømmelse  af 
fremmede  nationale  Stridigheder,  og  naar  Sønderjyderne,  som  kun 
alt  for  godt  véd,  hvad  national  Undertrykkelse  vil  sige,  ikke  finder 
Anledning  til  at  lamentere  særligt  over  Finland,  naa  ja,  saa  be- 
høver vi  andre  danske  heller  ikke;  il  ne  faut  pas  étre  plus  royalists 
que  le  roi! 

Den  anden  væsenlige  Faktor  til  den  antirussiske  Stemning  er 
den  liberale  Uvilje  overfor  Selvherskerdømmet.  Ogsaa  her  kan 
den  samme  Regel  gøres  gældende  om,  at  den  udenforstaaende  ikke 
bør  være  mere  ivrig  i en  Sag  end  de,  hvem  den  angaar.  Og  man 
bimle  da  vide,  at  for  den  langt  overvejende  Del  af  hele  den  rus- 
siske Nation,  nemlig  hele  Bondestanden,  er  Czardømmet  den  eneste 
naturlige  og  ønskværdige  Forfatningsform  for  Rusland.  Vesteuro- 
pæiske liberale  Kredse  kender  som  Regel  kun  russiske  Forhold  fra 
det  faatallige,  oppositionelle  Intelligenspartis  Skildringer;  de  véd 
ikke,  at  Muschik’en  nærer  langt  mere  Tillid  til  den  hvide  Czar  i 
det  fjærne  end  til  alle  mulige  parlamentariske  Institutioner  og 
konstitutionelle  Forrettigheder,  som  man  kunde  udstyre  ham  med. 
Da  Vassili  den  femte  i det  syttende  Aarhundrede  paalagde  sig  selv 
en  Slags  Haandfæstning  overfor  Aristokratiet,  blev,  som  Rambaud 
siger,  „de  ægte  Russere  dybt  bedrøvede  over,  at  Czaren  saaledes 


Digitized  by 


Google 


Pro  Russia 


867 


berøvede  sig  sine  suveræne  Rettigheder  og  gav  Afkald  paa  en  Del 
af  sin  Selvherskermagt.  * Som  Vassilis  den  femtes  Undersaatter 
tænker  endnu  den  Dag  i Dag  Flertallet  af  Russerne.  Og  for  den 
russiske  Bondes  Vedkommende  beror  denne  Vedhængen  ved  Selv- 
herskerdømmet  paa  et  vist  primitivt  politisk  Instinkt.  Han  har 
en  Fornemmelse  af,  at  ved  Indførelsen  af  konstitutionelle  Former 
vil  Tyngdepunktet  komme  til  at  ligge  hos  Godsejerne  og  Intelli- 
genspartiet i Byerne,  og  dissk  to  Parter  har  Bonden  langt  mindre 
Tillid  til  end  til  Czaren. 

— — Det  vil  altsaa,  naar  der  skal  tales  om  Rusland,  være 
nødvendigt  at  frigøre  sig  for  alle  vesteuropæiske  Fordomme,  baade 
de  almindelige  og  de  af  bestemte,  historiske  Kombinationer  givne, 
og  indse,  at  for  at  være  retfærdig  mod  Rusland  maa  man  for- 
søge et  Øjeblik  at  sætte  sig  selv  i dens  Plads,  der  angribes.  Det 
er  en  saare  simpel  Sag  at  paavise  Mangler  i det  russiske  Stats- 
maskineri, men  det  kommer  an  paa  at  forstaa  disses  historiske 
Oprindelse  og  Udviklingens  Forudsætninger  overhovedet;  man  vil 
da  for  det  første  hurtig  tabe  Troen  paa  de  parlamentariske  Patent- 
mediciner, som  vesteuropæiske  liberale  Kvaksalvere  er  saa  ivrige 
til  at  bringe  i Forslag  som  absolut  nødvendige  for  Ruslands 
Helsebod,  og  man  vil  indse,  at  Dommen  over  det  hidtil  herskende 
System  ikke  er  affattet  blot  med  at  stemple  dettes  Ophavsmænd 
og  Forsvarere  som  Dumrianer  eller  Forbrydere.  Tout  comprendre, 
c9 est  tout  pardonner! 

'Rusland  gennemgaar  for  Øjeblikket  en  meget  svær  Krise. 
Uanset,  hvad  det  militære  Resultat  bliver  af  den  haardnakkede  og 
blodige  Krig  med  Japan,  saa  kommer  denne  Krigs  økonomiske 
Følger  til  at  hvile  saare  tungt  paa  Landet.  Allerede  nu  strømmer 
den  europæiske,  særlig  den  tyske  Presse  over  af  klagende  Skil- 
dringer af  det  økonomiske  Tryk  i Rusland  fra  Krigsgudindens 
tunge  Haand.  Den  stærke  Dragen  Kapital  til  Østasien  lammer 
Erhvervslivet  i hele  Landet.  Alle  offenlige  Arbejder  standser;  de 
dertil  anviste  Summer  er  der  nu  Brug  for  andet  Steds,  og  gennem 
Entreprenørerne  og  Haandværkerne  spores  dette  ud  i alle  Sam- 
fundsklasser. Paa  Grund  af  Rigets  uhyre  Størrelse  har  den  mere 
direkte  Følge  af  Krigen,  Forsørgerens  Fraværelse  fra  Hjemmet, 
endnu* ikke  gjort  sig  saa  følelig  gældende;  der  er  endnu  ungt 
Mandskab  at  tage  af,  og  hvis  det  russiske  Diplomati  ikke  ansaa 
det  for  nødvendigt  samtidig  med  Krigen  i Østasien  at  holde  Troppe- 
afdelingerne  i de  vestlige  Provinser  paa  deres  fulde  Styrkehøjde, 


Digitized  by  L^ooQle 


868 


Pro  Russia 


vilde  der  være  endnu  mere.  Men  hvis  Krigen  forstsættes  længe 
og  med  et  Mandefald  som  det  hidtil  stedfundne,  vil  Manglen  paa 
Arbejdskraft  snart  melde  sig  mange  Steder.  Imidlertid  er  det  rus- 
siske Riges  Hjælpekilder  saa  mangfoldige  og  saa  store,  at  det, 
navnlig  da  Modstanderen  er  økonomisk  endnu  værre  stillet,  kan  an- 
tages at  kunne  komme  vel  over  Krigen  og  dens  Følger.  Men  ved 
Siden  af  denne  stærke  Rystelse  er  der  en  anden  indre  Krise  af  en 
langt  dybere  og  farligere  Beskaffenhed,  nemlig  Landbospørgsmaalet 

Vanskelighederne  her  kan  føres  tilbage  til  Livegenskabets  Op- 
hævelse. Det  er  næppe  for  meget  at  sige,  at  denne  højtpriste 
Foranstaltning  var  en  af  de  største,  nationale  Ulykker,  der  har 
ramt  Rusland.  Den  var  forhastet  i sin  Tilblivelse,  uretfærdig  i sin 
Gennemførelse  og  fordærvelig  i sine  Følger.  Den  rev  Bønderne  ud 
af  det  Milieu,  de  i Aarhundreder  havde  levet  i,  og  stillede  med  et 
Slag  en  Række  sociale  Fordringer  til  dem,  som  de  umulig  kunde 
opfylde;  den  var  et  voldeligt  Indgreb  i den  private  Ejendomsret, 
idet  Godsejerne  mod  en  latterlig  ringe  Erstatning  berøvedes  en 
Del  af  deres  Jord  samt  Indtægten  af  de  Afgifter,  deres  Livegne 
hidtil  havde  ydet  ( Obrok ),  og  ved  at  lægge  Grunden  til  en  ufor- 
sonlig Tvedragt  mellem  Godsejer  og  Bonde  lammede  den  Udvik- 
lingen af  det  russiske  Landbrug  for  lange  Tider. 

Den  russiske  Bonde,  der  saa  hovedkulds  blev  en  fri  og  selv- 
stændig Mand,  savner  — foreløbig  i al  Fald  — alle  Forudsæt- 
ninger for  en  videre,  politisk  Udvikling.  Og  det  er  da  vel  for- . 
staaeligt,  at  de  ledende  ængstes  for  at  indrømme  Muschiken  nogen 
større  parlamentarisk  Myndighed,  rent  bortset  fra,  at  denne  selv, 
som  anført,  næppe  vilde  sætte  synderlig  Pris  derpaa. 

Det  ret  faatallige  Intelligensparti  i Byerne,  der  lever  udeluk- 
kende paa  fransk  og  engelsk  Kultur,  er  som  Regel  tilbøjelig  til  at 
overse  dette  Forhold.  For  dem  er  Indførelsen  af  en  Konstitution 
Universallægemidlet;  tre  store  Onder  for  det  russiske  Samfund:  den 
bureaukratiske  Korruption,  Censuren  og  Manglen  paa  Oplysning 
vilde  efter  deres  Mening  derved  med  et  Slag  forsvinde. 

Tilliden  til  Oppositionspartiets  Forsikringer  om  at  kende  den 
rette  Vej  til  Frelse  svinder  en  Del,  naar  man  ser,  hvor  højst  for- 
skelligartede Elementer  dette  Parti  bestaar  af  — saafremt  man 
overhovedet  kan  bruge  dette  Udtryk  her,  hvor  der  ikke*findes 
nogen  som  helst  ensartet  Organisation;  Modstanderne  af  det  nu- 
værende régime  findes  i Nuancer  fra  de  blideste  Moderate  til  de 
mest  hvidglødende  Anarkister.  Ethvert  fremtidigt  politisk  Sam- 


Digitized  by  L^ooQle 


Pro  Russia 


869 


arbejde  mellem  saa  heterogene  Bestanddele  under  en  Konstitution  er 
aldeles  utænkeligt  og  vilde  kun  føre  til  samfundsfarlige  Rystelser. 
Hertil  kommer  den  bagvendte  Orden,  hvori  Fordringerne  er  for- 
mulerede. Man  forlanger  en  Konstitution  for  at  kunne  udbrede 
Oplysning,  i Stedet  for  at  man  naturligvis  skal  sørge  for  Oplysning 
for  at  muliggøre  en  Konstitution.  De  to  Gaver,  det  russiske  Sam- 
fund kræver  af  sin  Ledelse,  er  mere  Oplysning  og  Pressefrihed. 
Denne  sidste  vil  tillige  være  det  virksomste  Middel  til  at  modar- 
bejde Korruptionen.  Fortielsen,  Sikkerheden  mod  Skandalen,  det 
er  netop  det  trygge  Værn,  bag  ved  hvilket  den  bureaukratiske 
Bestikkelighed  er  bleven  opelsket.  Folket  skal  opdrages  og  op- 
lyses, saa  vil  alt  det  øvrige  komme  af  sig  selv  og  i det  rigtige 
Øjeblik. 

Men  disse  to  store  Gaver,  Oplysning  og  Pressefrihed,  vil  ingen 
paa  bedre  og  virksommere  Maade  kunne  give  sit  Land  end  netop 
en  Selvhersker.  Det  nuværende  Systems  Ledere  har  derfor  ikke 
fejlet  ved  at  fastholde  dette  i Stedet  for  at  vove  Springet  ud  i det 
parlamentariske  Mørke,  men  ved  at  de  har  undladt  selv  at  benytte 
det  som  Grundlag  for  en  videre  Udvikling.  Og  Situationen  kan 
derfor  i al  Korthed  udtrykkes  saaledes:  Rusland  trænger  ikke  til 
en  Konstitution,  men  til  en  Selvhersker.  Den  gamle,  af  Luther 
udtalte  Sætning,  at  „die  Welt  wird  von  Gott  regiert  durch  etliche 
wenige  Helden  und  fQrtrefQiche  Leute*,  den  har  særlig  Anvendelse 
overfor  den  store  Samfundsopgave,  der  venter  i det  moderne  Rus- 
land; her  mere  end  noget  andet  Steds  er  det  Fremkomsten  af  en 
stor  Personlighed,  en  ny  Czar  Peter,  som  hele  Udviklingen  vil 
være  afhængig  af. 

Med  særlig  Styrke  er  dette  fornylig  bleven  fremhævet  af  en 
russisk,  politisk  Forfatter,  E.  von  Cyon.  Han  indgav  i Foraaret 
til  Kejser  Nikolaus  et  Memorandum:  „Hvorledes  skal  Rusland  blive 
en  Retsstat?*  Senere  udkom  det  i Trykken  i Paris  med  det  be- 
tegnende engelske  Motto: 

„For  forms  of  govemment  let  fools  contest, 
what’s  ever  best  adm  in  istered,  is  best.* 

I dette  Memorandum  udvikler  Cyon,  at  det,  som  det  først  og 
fremmest  kommer  an  paa,  er  at  gøre  Rusland  til  en  Retsstat,  en 
Stat,  hvori  Principet  om  den  personlige  Friheds  og  den  person- 
lige Ejendoms  Ukrænkelighed  er  erklæret;  han  tænker  sig  denne 
Erklæring  i Form  af  en  højtidelig  Kundgørelse,  et  Slags  Magna 
charta,  og  foreslaar  til  Værn  herfor  Oprettelsen  af  en  øverste  Dom- 


Digitized  by 


Google 


870 


Pro  Russia 


stol,  med  ubegrænset  Fuldmagt  til  at  vaage  over  alle  Love  og 
skride  ind  overfor  Regeringsorganers  Overtrædelse  af  disse.  En 
naturlig  Følge  af  hine  to  Principer  vil  tillige  blive  absolut  religiøs 
Tolerance  og  alle  Konfessioners  Ligeberettigelse,  samt  Afskaffelse 
af  det  for  Landbruget  fordærvelige  Fælleseje  af  Jord  i Kommunerne. 
Men  som  den  nødvendige  Forudsætning  for  alle  disse  Reformers 
Gennemførlighed  fremhæver  han  Bibeholdelsen  af  Selvher- 
skerdømmet. 

Den  højtoplyste,  politiske  Forfatter,  der  følger  den  historiske 
Erfaring  og  det  logiske  Ræsonnement,  og  den  uvidende  Muschik, 
der  kun  har  sit  primitive,  uklare  Instinkt,  begge  mødes  de  saaledes 
paa  samme  Punkt:  Autokrati,  ikke  Konstitution.  Overfor  dette 
dobbelte  Værn  for  Czardømmets  Eksistensberettigelse  taber  Vest- 
europa sin  Ret  til  at  paanøde  Rusland  sine  politiske  Statsformer, 
og  enhver  Dom,  der  fældes  over  Rusland,  fordi  det  ikke  vil  eller 
kan  optage  disse,  bliver  uretfærdig. 

Endnu  et  Hensyn  er  der,  som  man  ikke  maa  glemme,  naar  i 
dette  Øjeblik  Rusland  underkastes  en  Bedømmelse.  Det  er  Japan, 
som  Rusland  er  i Krig  med.  Man  kan  nu  tillægge  Raceslægtskab 
større  eller  mindre  Betydning,  den  Kendsgerning  kan  man  i al  Fald 
ikke  komme  uden  om,  at  Rusland  her  staar  som  Europas  For- 
kæmper mod  en  fremmed  Race.  Den  undertiden  udtalte  Paastand, 
at  England  staar  bagved  Japan,  og  at  Japans  Sejr  vil  betyde  kul- 
turel Overvægt  for  England,  vil  enhver,  der  kender  den  engelsk- 
japanske Alliances  Karakter,  tilbagevise.  Japan  kæmper  for  egen 
Regning,  og  hvilke  Fordele  Vesteuropa  overhovedet  kan  faa,  af- 
hænger af  Krigens  Gang  og  er  foreløbig  ret  tvivlsomme.  Man 
kan  overfor  Japan  sværme  for  det  eksotiske  og  romantiske  eller 
beundre  dette  Folks  ridderlige  og  fædrelandskærlige  Tapperhed  — 
og  det  meste  af  den  europæiske  Japanervenlighed  er  vistnok  sam- 
mensat af  disse  to  Ingredienser  — men  man  er,  efter  hvad  der 
hidtil  foreligger,  ikke  berettiget  til  at  vente  nogen  større  Tilførsel 
af  aandelige  Værdier  til  Verdenskulturen  fra  Japan. 

Overfor  Japan  staar  et  Folk,  der,  hvad  man  iøvrigt  kan  sige 
om  det,  for  sine  Bidrag  til  Europas  Aandsliv  kun  behøver  at  pege 
paa  Navne  som  Puschkin,  Tolstoi,  Dostojewski,  Wereschtschagin 
og  Tschaikowski  foruden  mange  andre.  Kan  nogen  Vesteuropæer, 
der  ikke  er  politisk  interesseret  i selve  Kampen,  da  være  i Tvivl 
om,  hvor  hans  Sympatier  hører  hjemme? 

J.  ØSTRUP 


Digitized  by 


Google 


AMERIKANSK  POLITIK 


aa  længe  den  store  sociale  Revolution,  der  nærmest 
tænkes  gennemført  af  det  radikale  socialdemokra- 
tiske Parti  i Forening  med  de  radikale  Elementer 
af  alle  andre  Partier,  endnu  kun  er  i sin  Vorden, 
vil  de  Forenede  Staters  Præsident  tilhøre  et  af  de  to 
gamle  Partier,  det  republikanske  eller  det  demokra- 
tiske. Sandsynligheden  er  i Øjeblikket  for,  at  Theodor  Roosevelt,  der 
repræsenterer  Republikanerne,  vil  gaa  af  med  Sejren.  Partiet  er 
skabt  af  Abraham  Lincoln,  det  blev  kaldt  til  Live  under  Agitationen 
for  og  imod  Slaveriet  i Sydstaterne.  Fraset  korte  Mellemrum  har 
det  stedse  siddet  inde  med  Magten,  og  hele  den  nuværende  admi- 
nistrative Metode  er  dette  Partis  Værk,  ligesom  det  ogsaa  bærer 
Ansvaret  for  alt  andet  Lovgivningsarbejde  af  Betydning.  Det  hæv- 
der nu  som  fra  sin  Begyndelse  Beskyttelsestold  som  en  absolut  Be- 
tingelse for  Landets  industrielle  Virksomhed.  Dets  mest  yderlig- 
gaaende  Repræsentant  paa  dette  Omraade  var  Præsident  M.  Kinley, 
der  dog  lige  før  sin  Død  i en  Programtale  fremhævede,  at  Tiden 
nu  var  moden  for  en  Nedsættelse  paa  mange  Raastoffer.  I den 
Forsamling,  der  i Juni  Maaned  kaarede  Roosevelt,  fremhævedes 
paa  ny,  at  Tid  og  Lejlighed  maaske  vilde  kræve  en  noget  nedsat 
Toldlov,  men  det  erklæredes  tillige,  at  en  saadan  Nedsættelse  kun 
burde  betros  det  republikanske  Parti. 

Det  demokratiske  Parti,  der  i Juli  Maaned  kaarede  Dommer 
Parker  til  Bannerfører,  er  ikke  længer  det  krasse  Frihandelsparti, 
det  plejede  at  være.  Belært  af  mange  og  uomtvistelige  Nederlag, 
har  det  i det  Punkt,  der  omhandler  Toldspørgsmaalet,  erklæret  sig 
for  en  Tarif,  der  er  tilstrækkelig  til  at  dække  Omkostningerne  ved 


Digitized  by  L^ooQle 


872 


Amerikansk  Politik 


Unionens  Styrelse.  Da  dette  jo  er  et  temmelig  vagt  Udtryk,  lover  Pro- 
grammet at  indføre  Sparsommelighed,  naar  det  kommer  til  Magten, 
saaledes  som  det  anbefaledes  og  iværksattes  af  Partiets  Stifter,  den 
udmærkede  Thomas  Jefferson,  hvis  jævne  og  ukunstlede  Admini- 
stration ganske  vist  danner  en  god  Modsætning  til  Nutidens  Rege- 
ringsførelse i Washington,  lige  meget  hvad  enten  Præsidenten  væl- 
ges af  det  ene  eller  det  andet  Partis  Rækker.  Det  er  sandt,  at 
Omkostningerne  ved  Administrationen  under  den  demokratiske  Cleve- 
land var  betydelig  ringere  end  under  den  republikanske  Roosevelt, 
men  det  bør  ogsaa  erindres,  at  Befolkningens  Størrelse  er  betydelig 
tiltaget  siden  1887  og  at  man  siden  den  Tid  har  at  tage  Vare  paa 
Havaji,  Porto  Rico  og  Filippinerne,  og  at  man  alt  har  betalt  50 
Millioner  Dollars  til  Gennemførelse  af  den  gigantiske  Plan,  der  skal 
forene  Atlanterhavet  med  Stillehavet.  Frihandel  har  aldrig  været 
rigtig  populær  blandt  Landets  Arbejdere,  især  saa  længe  der  ikke 
sættes  Grænser  for  Indvandringen  fra  Europa.  Dertil  kommer  nu 
den  i England  rejste  Bevægelse  for  Beskyttelsestold,  der  udtydes 
som  et  Bevis  for,  at  en  modsat  Politik  ikke  yder  en  absolut  Tryg- 
hed for  Arbejderbefolkningens  Velvære. 

Og  dog  var  det  Frihandelsspørgsmaalet,  der  i 1892  bragte  De- 
mokraterne til  Magten  for  en  stakket  Tid.  I Marts  1898  var  de  i 
fuld  Majoritet  baade  i Repræsentanternes  Hus  og  i Senatet,  med 
en  demokratisk  Præsident  i det  hvide  Hus  i Washington.  Da  de 
saa  kom  til  at  omsætte  deres  Teorier  i Praksis,  viste  det  sig,  at 
de  var  magtesløse.  Man  lavede  en  Tarif  med  Nedsættelse  af  Sat- 
ser her  og  der,  i Virkeligheden  en  Beskyttelsestarif,  der  skulde  til- 
fredsstille ethvert  Distrikt  og  enhver  af  Staterne,  som  skulde  vogte 
Landets  Industri,  holde  sin  Haand  over  Arbejderne  og  tilintetgøre 
de  kapitalistiske  Korporationer.  Den  sidste  Revision  var  af  den 
Beskaffenhed,  at  Præsident  Cleveland  stemplede  den  som  perfid  og 
uærlig  og  nægtede  at  underskrive  den.  Ved  Kongresvalgene  i 1894 
rejstes  atter  Frihandelsspørgsmaalet  med  det  Resultat,  at  Demokra- 
terne led  Nederlag  over  hele  Linien,  og  man  havde  da  det  Særsyn, 
at  en  demokratisk  Præsident  maatte  forhandle  med  en  republikansk 
Kongres. 

Som  Tidsskriftets  Læsere  vil  erindre,  var  Spørgsmaalet  om 
Sølvmøntfodens  Indførelse  det  store  Agitationsnummer,  der  satte 
Sindene  i Bevægelse  ved  de  to  sidste  Præsidentvalg.  Under  et 
jublende  Bifald  advarede  William  Bryan,  der  to  Gange  har  været 
Partiets  Kandidat,  sine  demokratiske  Modstandere  af  Sølvpolitikken, 


Digitized  by  L^ooQle 


Amerikansk  Politik 


873 


„mod  at  paasætte  Arbejdets  Mænd  en  Tornekrone*  og  „at  kors- 
fæste dem  paa  et  Kors  af  Guld*.  Grundig  slaaet  har  Partiet  da  nu 
bestemt  sig  for  fuldstændig  at  ignorere  Finansspørgsmaalet  under 
den  nuværende  Kampagne.  Gulddemokrateme  fordrede  en  Paragraf 
i Programmet,  der  gik  ud  paa  at  den  nuværende  Møntfod  for  en 
uoverskuelig  Tid  maatte  blive  den  bestaaende.  Paa  en  saadan  Er- 
klæring kunde  Sølvfolkene  ikke  indlade  sig,  uden  at  slåa  sig  selv 
i Ansigtet.  Efter  lange  og  stormende  Møder  indlod  man  sig  paa 
et  Kompromis.  Finansspørgsmaalet  skulde  helt  holdes  ude  af  Par- 
tiets Program.  Alt  syntes  nu  at  være  idel  Harmoni  og  Endrægtig- 
hed, og  Bryan  og  den  radikale  Presse,  der  i lange  Tider  havde  ad- 
varet mod  at  opstille  en  Mand  som  Parker,  da  han  dog  ikke  kunde 
vælges,  faldt  til  Føje  efter  at  have  erfaret,  at  han  to  Gange  havde 
stemt  for  Sølvet.  Men  efter  Kaaringen  indtraadte  en  Begivenhed, 
der  var  særlig  skikket  til  at  sætte  Sindene  i Bevægelse  og  bringe 
Forsamlingen  i Ekstase.  Den  nykaarede  Kandidat  havde  nemlig 
sendt  et  Telegram  til  en  af  Partiets  Ledere,  der  blev  saa  befippet, 
at  han  stak  det  i sin  Lomme,  uvis  om  han  turde  gøre  Brug  deraf. 
Efter  Raadslagning  med  andre  ledende  Mænd  — kun  ikke  Bryan 
— besluttede  man  at  oplæse  det  for  Forsamlingen,  der  næsten 
havde  fuldendt  sit  Arbejde.  Telegrammet  gik  ud  paa,  at  Parker 
ikke  vilde  modtage  Kaaringen,  forinden  han  havde  ladet  de  Delege- 
rede vide,  at  han  betragtede  Guldmøntfoden  som  uigenkaldelig 
etableret  i Amerika.  Et  uudsigeligt  Virvar  paafulgte  den  Forkyn- 
delse; Bryan,  der  var  syg  og  sengeliggende,  mødte  desuagtet  frem 
i Forsamlingen.  Hans  Tilsynekomst  gav  Anledning  til  begejstrede 
Ovationer.  Man  jublede  og  svingede  med  Hattene,  og  den,  der 
ikke  vidste  bedre,  skulde  tro,  at  Manden  for  tredje  Gang  var  bleven 
hædret  med  Tillidsvotum.  Efter  megen  Tale  blev  man  enig  om 
at  lade  det  affattede  Program  uberørt,  idet  man  argumenterede,  at 
Kandidatens  personlige  Mening,  Finansspørgsmaalet  vedrørende,  ikke 
var  i Strid  med  Partiets,  da  dette  Spørgsmaal  jo  var  fuldstændig 
forbigaaet.  Den  sidste  Handling  Forsamlingen  foretog,  var  at  op- 
stille som  Vicepræsident  Eks-Senator  Davis,  en  82aarig  Mand,  men 
Mange-Millionær.  Der  synes  ikke  at  være  megen  Tvivl  om,  at 
nævnte  Telegram  var  dikteret  af  Østens  Demokrater,  navnlig  de  rige 
Bankierer  i New  York , der  nu  har  noget  at  holde  sig  til  i det  Til- 
fælde, at  Parker  gaar  af  med  Sejren.  Men  den  hele  Episode  har  just 
ikke  tjent  til  at  hele  det  gamle  Brud  mellem  Østens  Gulddemokrater 
og  Vestens  Sølvdemokrater. 

Tilskueren.  1904  56 


Digitized  by  LjOOQle 


874 


Amerikansk  Politik 


I begge  Partiers  Program  findes  en  Paragraf,  som  tager 
særlig  Sigte  paa  de  Kombinationer,  man  med  en  fælles  Benævnelse 
kalder  Trust.  Af  Agitationen  paa  dette  Omraade  venter  Demokra- 
terne sig  meget.  De  vil  have  Lethed  ved  at  vise,  at  under  den 
demokratiske  Administration  florerede  den  Slags  Kombinationer 
ikke  saa  stærkt  som  under  M.  Kinley  eller  Roosevelt,  thi  det  er 
først  i de  sidste  fem  eller  seks  Aar  at  disse  Kapitalsammenslutninger 
har  grebet  saa  stærkt  om  sig,  og  at  den  offentlige  Mening  har 
rettet  sine  Vaaben  mod  de  mange  Misligheder,  der  er  uadskillelig 
knyttet  til  dem.  Den  naturlige  Følge  af  Kapitalens  Overgreb  har 
været  Arbejdernes  Fordring  om  Lønningsforhøjelse,  der  atter  har 
medført  en  Trust  af  Fagforeningerne,  og  endelig  et  Utal  af  Strejker, 
der  i de  sidste  to  Aar  har  gjort  Livet  temmelig  byrdefuldt  for 
Befolkningens  store  Masser.  Tillige  har  Trustuvæsenet  affødt  en 
Aktiesvindel,  der  kulminerede  for  et  Par  Aar  siden  og  medførte 
Ruin  for  Tusinder  af  Mennesker,  deriblandt  Folk  i underordnede 
Stillinger.  Amerika  er  i det  hele  taget  et  Land,  hvor  Spillesygen 
meget  ofte  antager  en  epidemisk  Karakter,  saa  at  baade  Tjeneste- 
piger og  Skopudsere  bliver  Aktieejere  i Foretagender,  om  hvis  Soli- 
ditet de  ikke  har  det  fjerneste  Begreb.  At  sætte  en  Stopper  for 
dette  Uvæsen  er  selvfølgelig  ikke  nogen  let  Sag,  men  de  sidste  Aars 
Lovgivning,  til  Dels  efter  Initiativ  af  Præsident  Roosevelt,  lover  dog 
ganske  godt  for  Fremtiden.  Det  er  ret  karakteristisk  for  amerikansk 
Politik,  at  man  anklager  Præsidenten  for  at  have  lukket  Øjnene 
for  de  farlige  Trust,  medens  samtidigt  de  fleste  Trust  frygter  ham 
saa  stærkt,  at  de  sætter  alt  i Bevægelse  for  at  medføre  hans  Neder- 
lag. I de  første  to  Aar  af  hans  Administration  holdt  han  en 
Mængde  Taler,  hvori  han  anbefalede  Regeringskontrol  over  alle 
store  Korporationer.  Han  støttedes  heri  af  Generaladvokaten  i 
Washington,  der  anbefalede  et  Slags  visitorisk  Opsyn  med  inter- 
nationale Korporationer.  Forhandlingerne  i de  lovgivende  Forsam- 
linger for  og  imod  Præsidentens  Forslag  trak  saa  længe  ud,  at  det 
blev  for  sent  tor  Senatet  at  skride  ind.  I December  1901  blev 
Repræsentanternes  Hus  oversvømmet  med  Forslag,  der  tilsigtede 
en  Magtforringelse  af  det  stadig  tiltagende  Antal  Trust  Hensigten 
med  disse  Forslag  var  at  undertrykke  Trust,  at  regulere  Trust,  at 
forandre  Tolden  paa  det  Materiale,  der  benyttedes  af  Trust,  at  ændre 
Fortolkningen  af  de  Love,  der  alt  fandtes  mod  Trust  osv.  osv. 
Ingen  af  disse  Forslag,  der  var  mere  vel  mente  end  skikkede  til 
at  ophøjes  til  Lov,  gik  igennem.  Først  i 1903  lykkedes  det  at 


Digitized  by  L^ooQle 


Amerikansk  Politik 


875 


faa  fire  Forslag  sat  igennem,  deriblandt  det  af  Roosevelt  affattede 
om  en  detailleret  Offentliggørelse  af  Korporationers  Forretnings- 
førelse til  et  af  Regeringen  oprettet  Bureau.  Der  fastsattes  store 
Bøder  og  strenge  Straffe  mod  Jernbanekompagnier  for  at  yde  sær- 
lige Reduktioner  i Transportomkostninger.  Ligeledes  blev  der 
vedtaget  en  Lov,  der  har  til  Hensigt  at  forhindre  Trustfirmaer  fra 
at  sikre  sig  Fragttakster  fra  Jernbanekompagnierne  til  Skade  for 
de  mindre,  uafhængige  Fabrikanter  og  Eksportører  og  dermed 
ødelægge  al  Konkurrence.  Nødvendigheden  af  en  saadan  Lov 
havde  længe  været  indlysende.  Det  var  nemlig  en  offentlig  Hemme- 
lighed, at  nogle  af  de  mægtigste  industrielle  Kombinationer  i ikke 
ringe  Grad  skyldte  deres  Magt  og  Velstand  den  Omstændighed,  at 
de  nød  særlige  Begun  stigelser  fra  Jernbanekompagnierne.  Loven 
har  alt  haft  god  Virkning,  idet  ikke  færre  end  14  af  disse  Kom- 
pagnier fra  Regeringen  i Washington  har  faaet  Tilhold  om  at  op- 
give disse  Lovovertrædelser  under  Straf  af  Tabet  af  deres  Privile- 
gier. Endelig  er  det  lykkedes  Roosevelt  ikke  blot  at  faa  Lovene 
sat  igennem,  men  ogsaa  ved  Høiesteretsk  endelse  at  faa  dem  stad- 
fæstede. Dette  gik  saaledes  til. 

Da  to  af  Landets  mægtige,  parallelløbende  Jernbaner  var  ble- 
ven enige  om  en  Sammensmeltning,  men  mødte  Modstand  ved  en 
af  Statens  underordnede  Domstole,  fik  Direktionen  den  Idé  at 
omgaa  Spørgmaalet  ved  at  anbringe  de  to  Kompagniers  Aktier  i 
en  dertil  oprettet  Bank,  mod  at  denne  udstedte  nye  Aktier  til 
Holderne  i et  af  Direktøren  bestemt  Forhold.  Herved  vilde  de  to 
Liniers  pekuniære  Interesser  blive  fælles,  og  al  Konkurrence  ophøre. 
Administrationen  i Washington  lod  Generaladvokaten  nøje  under- 
søge Forholdet,  og  den  derefter  paabegyndte  Proces  endte  i Marts 
1903  med  en  Højesteretskendelse,  der  gik  Kompagnierne  imod. 
Dette  er  i Virkeligheden  den  første  store  Trustproces,  som  er 
bleven  ført  for  Landets  højeste  Domstol.  Ganske  enstemmig  faldt 
ikke  Dommen,  thi  fire  af  Rettens  demokratiske  Medlemmer  afgav 
en  Minoritetsbetænkning.  Demokraterne  i Repræsentanthuset  har 
jnaaske  ikke  med  Urette  bebrejdet  Statsadvokaten  ikke  at  have 
forfulgt  Sagen  videre  ved  at  idømme  Kompagnierne  de  Bøder,  der 
er  foreskrevne  i Anti-Trustlovene;  utvivlsomt  har  han  ment,  at 
Regeringen,  efter  at  have  hævdet  Lovens  Gyldighed,  har  Raad  til 
at  eftergive  Straffen. 

Præsidentvalgene  i de  Forenede  'Stater  kan  henføres  under  to 
bestemte  Grupper.  De  har  enten  drejet  sig  om  at  kuldkaste  et 

55* 


Digitized  by 


Google 


876 


Amerikansk  Politik 


gammelt  Princip  og  indføre  et  nyt,  eller  der  har  manglet  en  saa- 
dan  Opgave,  og  man  har  udelukkende  gjort  Kandidaternes  person- 
lige Kvalifikationer  til  Genstand  for  Kritik.  Hvad  en  saadan  per- 
sonlig Kampagne  kan  føre  til,  behøver  blot  at  antydes  for  at  for- 
staas;  smagfuld  Kritik  anlægges  ikke  altid  paa  Kandidaternes  per- 
sonlige og  politiske  Vandel;  Partia  anden  kan  endelig  være  saa  ud- 
præget, at  man  udtaler  sig  haanlig  og  med  Foragt  mod  enhver, 
der  hører  til  den  modsatte  Lejr,  som  for  Eksempel  da  den  for- 
øvrigt udmærkede  Mand,  Horace  Greeley,  hvem  Skæbnens  Ironi 
gjorde  til  Demokraternes  Kandidat  i 1892,  offentlig  skrev,  at  ikke 
enhver  Demokrat  var  Hestetyv,  men  at  enhver  Hestetyv  var 
Demokrat.  Til  Held  for  Landet  er  begge  de  nuværende  Kan- 
didater Mænd,  hvis  personlige  og  moralske  Vandel  er  hævet  over 
en  smaalig  Kritik. 

Der  er  imidlertid  andre  Maader  at  komme  en  Kandidat  til  Livs 
paa,  og  den,  Demokraterne  har  valgt,  er  beregnet  paa  at  vække 
Bekymring  for  Republikkens  Bestaaen.  Den,  der  ikke  vidste  bedre, 
skulde  tro,  at  Roosevelt  omgikkes  med  Planer  til  at  foretage  et 
Statskup  og  udnævne  sig  selv  til  Kejser.  Ønsker  det  amerikanske 
Folk  en  enevældig  Regering?  — spørges  der,  og  for  at  illustrere  Be- 
tydningen af  denne  Sætning,  har  man  tegnet  Roosevelt  i Uniform 
til  Hest  og  Parker  i civil  Dragt,  og  ledsaget  Billedet  med  Devisen : 
Stem  for  Roosevelt,  hvis  du  ønsker  en  Kejser,  for  Parker,  hvis 
du  ønsker  en  Præsident.  Oppositionen  søger 'at  vinde  alle  Befolk- 
ningens Lag  for  den  Mening,  at  Roosevelt  er  en  farlig  Mand  for 
Republikkens  Bestaaen,  men  Angrebene  for  Egenmægtighed  og 
Selvraadighed  er  mindre  overbevisende  end  velmente. 

I 1902  udbrød  den  store  Strejke  blandt  Landets  Kulminear- 
bejdere. Det  er  sjælden  i Amerika,  at  Sympatien  for  en  Arbej- 
derstrejke er  saa  almindelig,  som  den  var  under  denne.  Men  de 
faktiske  Oplysninger  om  Tilstandene  blandt  Pensylvaniens  Kul- 
minearbejdere var  vel  skikkede  til  at  vække  baade  Bekymring  og 
Medfølelse.  Forgæves  opfordrede  man  Ejerne  til  at  lade  Mellem- 
værendet afgøre  ved  Voldgift.  Da  Urolighederne  steg  i en  for  den 
almindelige  Sikkerhed  betænkelig  Grad,  bad  Mineejeme  Regeringen 
om  militær  Beskyttelse.  Præsidenten  skal  da  have  svaret,  at  hvis 
Landets  Tropper  skulde  hjælpe  til  at  føre  Kullene  op  af  Gruberne, 
vilde  Fordelen  ikke  blive  paa  Ejernes  Side.  Denne  Ytring,  som 
man  har  udtydet  derhen , at'  Regeringen  vilde  bemægtige  sig  Mi- 
neme for  derved  at  hæve  den  Nød,  som  enhver  Husholdning  i 


Digitized  by  L^ooQle 


Amerikansk  Politik 


877 


den  strenge  Vinter  led  under,  indgød  Ejerne  saa  stor  Skræk,  at 
de  gik  ind  paa  Præsidentens  Forslag  om  Nedsættelse  af  en  Kom- 
mission, der  skulde  dømme  de  stridende  Parter  imellem.  Opposi- 
tionen har  stemplet  Præsidentens  Optræden  som  en  vilkaarlig 
Handling,  en  Overskridelse  af  Grænserne  for  hans  Magt,  et  Brud  paa 
Landets  Konstitution.  Præsidenten  nægter  at  have  anvendt  Trus- 
ler og  fastholder,  at  han  kun  er  optraadt  som  Mægler  i en  Sag, 
der  truede  med  saa  store  Farer  for  hele  Nationen.  Det  store  Pub- 
likum vil  give  Præsidenten  Medhold,  saa  meget  mere,  som  man 
endnu  bevarer  i Erindring,  at  Demokraterne  i deres  Program  af 
1902  anbefaler,  at  Regeringen  skal  overtage  Driften  åt  alle  Østens 
Kulminer  til  Fordel  for  hele  Nationen. 

En  langt  alvorligere  Anklage  for  Konstitutionsbrud  foreligger  i 
Præsidentens  Optræden  under  Forhandlingerne  med  Panama.  Der 
er  skrevet  en  hel  Litteratur  om  dette  Emne;  man  har  behandlet 
det  fra  et  etisk,  politisk  og  alment  menneskeligt  Synspunkt;  man 
har  forsvaret  Roosevelt  som  en  Bærer  af  Civilisationen  og  fordømt 
ham  som  en  Cæsar  eller  Napoleon.  De  mest  fremspringende 
Punkter  i den  hele  Sag  er  følgende: 

I Juni  1902  bemyndigede  Kongressen  i Washington  Præsi- 
denten til  at  indledede  Forhandlinger  om  Konstruktion  af  en  Kanal 
ved  Panama.  Skulde  det  ikke  lykkes  ham  at  opnaa  fuld  Ejendoms- 
ret over  den  ufuldendte  franske  Kanal  og  Kontrol  over  det  nød- 
vendige Territorium  paa  tilfredsstillende  Betingelser  og  inden  for 
en  rimelig  Tid,  skulde  det  være  ham  tilladt  at  forhandle  om  Ni- 
caraguaruten.  Paa  Grundlag  af  denne  Lov  afsluttede  Præsidenten 
en  Traktat  med  Columbia;  de  Forenede  Staters  Senat  godkendte 
Traktaten  i Marts  1903.  Kongressen  i Columbia  forkastede  den 
i August  samme  Aar.  Fristen  for  den  endelige  Afgørelse  var 
fastsat  til  den  12.  September.  I Oktober  hævedes  Kongressen  i 
Columbia,  tre  Dage  efter,  den  3.  November,  erklærede  Panama  sig 
uafhængig  af  Columbia,  hvis  Garnison  trak  sig  tilbage  fra  Panama 
og  tog  Vejen  hjemad.  For  at  beskytte  Liv  og  Ejendom  og  for 
at  hævde  saadanne  Rettigheder,  som  var  tilstaaet  de  Forenede  Sta- 
ter ifølge  en  Traktat  af  1846,  intervenerede  Administrationen  i 
Washington.  I November  bragte  Columbia  et  Forslag  om  at  rati- 
ficere den 'forkastede  Traktat,  hvis  man  i Washington  vilde  hjælpe 
med  til  at  undertrykke  Revolutionen  og  give  Panama  tilbage  til 
Columbia.  I Stedet  for  at  modtage  et  saadant  Tilbud,  anerkendte 
Roosevelt  Panama  som  selvstændig  Stat,  og  kort  efter  fulgte 


Digitized  by  LjOOQle 


878 


Amerikansk  Politik 


en  Godkendelse  af  Europas  Magter,  deriblandt  ogsaa  Danmark, 
Sverige  og  Norge.  Den  18.  November  underskreves  en  Kanaltraktat 
mellem  de  Forenede  Stater  og  Panama,  og  nogle  Uger  efter  rati- 
ficeredes den  af  begge  Parter  og  blev  til  Lov.  Det  behøves  maaske 
næppe  at  anføres,  at  en  af  de  væsentligste  Grunde,  hvorpaa  Gen- 
nemførelsen af  Traktaten  med  Columbia  strandede,  var  Penge- 
spørgsmaalet,  idet  der  stilledes  ublu  Fordringer  paa  Bekostning  af 
de  franske  Interessenter. 

Der  er  intet,  der  har  irriteret  Roosevelt  mere  end  Beskyld- 
ningen for  at  have  optraadt  som  Diktator  i dette  Spørgsmaal  og 
at  have  benyttet  sin  Magt  til  at  kuldkaste  en  Søsterrepublik.  I 
sin  Programskrivelse  udtaler  han  sig  bittert  mod  Oppositionen  og 
anklager  sine  demokratiske  Modstandere  for  en  planlagt  Fordrejelse 
af  de  virkelige  Forhold.  Hvis  han  ikke  straks  havde  anerkendt 
Panama  som  selvstændig  Stat,  siger  han,  og  Farten  paa  Kanalen 
ikke  var  holdt  aaben  i Overensstemmelse  med  Forpligtelser  i den 
tidligere  Traktat,  vilde  der  have  paafulgt  en  endeløs  Guerillakrig 
og  mulig  fremmed  Indblanding  og  Forviklinger,  der  vilde  have 
forsinket  Foretagendet  langt  ud  i Fremtiden.  „De  Fordele,*  slutter 
han,  „der  er  ydede  de  Forenede  Stater  og  den  øvrige  civiliserede 
Verden  ved  at  vi  har  sikret  os  den  vedvarende  Ret  til  at  kon- 
struere og  forsvare  Kanalen,  er  saa  store,  at  Oppositionen  ikke  har 
Mod  til  at  diskutere  Spørgsmaalet  paa  ærlig  og  hæderligVis*.  De- 
mokraterne har  ved  at  bringe  Panamaspørgsmaalet  paa  Tapetet 
netop  nu  villet  godtgøre,  at  Roosevelt  har  handlet  paa  egen  Haand, 
uden  først  at  forhandle  med  Landets  lovgivende  Forsamling,  og 
at  han  saaledes  har  overskredet  de  Grænser,  der  er  afstukne 
ved  Landets  Konstitution.  Som  Bevis  for  den  Fare,  der  kan  ligge 
i at  et  Lands  Overhoved  handler  efter  første  Impuls,  anfører  man 
med  bedre  Begrundelse,  at  Præsidenten  sendte  et  Krigsskib  til 
Smyrna  ved  det  blot  løse  Rygte  om,  at  en  amerikansk  Konsul  var 
bleven  dræbt  af  Befolkningen  dér. 

Medens  Valget  af  Roosevelt  er  sandsynligt,  er  det  derimod 
givet,  at  Flertallet  vil  blive  mindre  end  tidligere  for  ham  og  hans 
Parti.  De  Demokrater,  der  paa  Grund  af  Bryans  Finanspolitik 
enten  slet  ikke  afgav  deres  Stemme  eller  stemte  for  M.  Kinley,  vil 
nu  for  en  stor  Del  vende  tilbage  til  deres  første  Kærlighed.  Bryan 
selv,  om  hvis  Evne  til  at  tale  for  Galleriet  ingen  tvivler,  har  alt 
begyndt  sine  Foredrag  til  Gunst  for  Parker.  Da  denne  jo  er  for- 
holdsvis lidet  kendt,  har  man  begyndt  med  at  sammenligne  Roosevelt 


Digitized  by  L^ooQle 


Amerikansk  Politik 


879 


med  hans  Forgænger  M.  Kinley.  En  Sammenligning  mellem  disse 
to  Mænd  er  hartad  umulig.  M.  Kinley  var  den  forsigtige  og  be- 
tænksomme Diplomat,  der  altid  havde  sin  Haand  om  den  offent- 
lige Puls  og  et  fint  og  aabent  Øre  for  Mængdens  Fordringer. 
Naar  han  ikke  var  paa  Rejser,  kunde  man  altid  finde  ham  i sit 
Bibliotek  eller  han  værnede  med  stor  Omsorg  om  sin  vanføre 
Hustru.  Roosevelt  er  utvivlsomt  en  langt  mere  udpræget  Person- 
lighed med  en  bestemt  Opfattelse  af  ethvert  Spørgsmaal  af  Vigtig- 
hed, dog  er  han  ikke  uimodtagelig  for  rationel  og  logisk  Modstand, 
men  derimod  absolut  for  snedige  Politikeres  Argumenter.  Politi- 
kerne i hans  eget  Parti  har  kim  lidet  tilovers  for  Manden,  og  deri 
ligger  der  selvfølgelig  en  Fare  for  hans  Valg.  Han  besidder  meget 
politisk  Mod,  thi  uden  det  vilde  han  ikke  have  vovet  at  indbyde 
en  Neger  til  sit  Bord,  selv  om  denne  Neger  er  en  fremragende 
Mand,  af  stor  Dygtighed  og  i Besiddelse  af  fremragende  Veltalen- 
hed, som  han  altid  har  anvendt  til  Gunst  for  sine  ulykkelige,  sorte 
Medbrødre.  Et  ikke  mindre  Mod  viste  han,  da  han  paa  Opfor- 
dring af  en  Fagforening  nægtede  at  afskedige  en  Mand,  der  var 
ansat  i et  af  Regeringens  Trykkerier  i Washington,  men  som  ikke 
var  Medlem  af  Foreningen  og  ikke  ønskede  at  blive  det.  I høj 
Anseelse  staar  han  blandt  Landets  Ungdom,  der  i ham  ser  en 
Type  paa  Mandighed  og  amerikansk  Dygtighed.  Han  er  en  ivrig 
Idrætsmand,  der  søger  Hvile  efter  Arbejdet  i Jagtens  Glæder.  Han 
hylder  Sætningen  om  den  sunde  Sjæl  i det  sunde  Legeme  og 
tager  sig  en  Dyst  med  sin  Fægtemester  hver  Morgen,  forinden 
han  tager  fat  paa  sit  Dagværk.  Han  er  i mange  Henseender  et 
Undtagelsesmenneske,  der  stiller  store  Fordringer  til  sig  selv,  men 
er  maaske  nok  for  streng  i sine  Fordringer  til  andre.  Han  har 
derfor  varme  Venner  men  ogsaa  bitre  Fjender,  der  stempler  ham 
som  hovmodig,  indbildsk,  arrogant  og  selvisk.  Sine  mest  udprægede 
politiske  Fjender  han  han  blandt  Aktiebørsens  Medlemmer  i New 
York,  hvem  han  nægtede  at  yde  Bistand  under  Krisen  for  2 Aar 
siden;  sine  varmeste  Beundrere  har  han  blandt  den  Befolkning,  der 
ikke  hører  til  noget  politisk  Parti,  og  deres  Antal  vokser  med 
hvert  nyt  Nationalvalg.  For  denne  Del  af  Vælgerfolket  er  Hoved- 
spørgsmaalet:  Skal  den  nuværende  Politik  og  Administration  fort- 
sættes i det  af  Roosevelt  angivne  Spor,  eller  skal  Landets  Styrelse 
overdrages  til  et  Parti  med  en  Leder,  hvis  Meninger  er  et  Udtryk 
for  Plutokratiet  i New  York? 

Chikago  i September  M.  SALMONSEN 


Digitized  by  L^ooQle 


OM  DIGTEKUNST  OG  TONEKUNST 

I PRAKTISK  VEKSELVIRKNING 


en  moderne  Litteratur-  og  Musikforskning  betragter 
det  med  Rette  som  sin  Opgave  ikke  alene  at  under- 
søge Digtekunstens  og  Musikkens  Vækst  gennem 
Tiderne  og  hos  de  enkelte  Kunstnere,  men  ogsaa 
at  give  Bidrag  til  Belysning  af  den  Modtagelse  og 
Udbredelse  Værkerne  fra  disse  Omraader  har  været 
Genstand  for  under  skiftende  Vilkaar.  Man  nøjes  da  ikke  med  at 
gøre  Rede  for,  hvorledes  f.  Eks.  Shakespeares  eller  Holbergs 
tragiske  og  komiske  Genius  har  udviklet  sig,  og  hvorledes  den  blev 
optaget,  grebet  og  efterlignet  i Samtid  og  Eftertid ; men  Litteratur- 
historien fortæller  ogsaa  om  de  Midler,  hvorved  de  store  Digteres 
Værker  er  bleven  spredt  ud  i Verden,  om  de  Mæcener,  Skuespillere, 
Forfattere,  Forlæggere,  Oversættere,  der  har  Æren  af  at  have  slaaet 
til  Lyd  derfor  og  værnet  derom.  Det  hører  jo  eksempelvis  ikke 
til  Kulturens  ubetydeligste  historiske  Træk,  at  Skuespil  af  Holberg 
kan  sælges  i Skillingsudgaver  i Tyskland  og  England,  eller  at 
Dramer  af  Shakespeare  har  fundet  Vej  til  Island  og  det  endog  i 
fortræffelige  Gengivelser. 

Paa  samme  Maade  gaar  det  med  Musikken.  Palæstrina  og 
Bach  staar  ikke  længer  i den  taagede  Ophøjethed,  hvori  de  gam- 
meldags biografiske  Fremstillinger  gerne  satte  dem.  De  berømte 
Messer  og  „ Matthæus-Passionen  “ faas  nu  for  Røverkøb,  og  de 
fremføres  offentlig  viden  om.  Musikhistorien  har  da  bl.  a.  ogsaa 
at  melde  om,  hvordan  disse  Mestre  vandt  Indgang  hos  os.  Det 
var  Gade,  som  først  præsenterede  Bach  i Musikforeningen,  og  Rung 


Digitized  by  UjOOQle 


Digtekunst  og  Tonekunst 


881 


gav  i Cæciliaforeningen  Palæstrina  en  Udførelse,  der  endog  hen- 
rykte Kokkepiger.  (Dette  vilde  have  forbavset  Am  bros  og  andre 
ældre  Historikere,  som  ikke  kunde  finde  „Melodi*  hos  P.). 

For  saa  vidt  er  alt  i Orden.  Men  gaar  vi  fra  den  store  Digt- 
ning og  den  store  Musik  til  den  „lille  Kunst*,  til  Lyrikken  og 
Sangen,  saa  ændres  Forholdet.  Her  giver  Litteraturhistorien  oftest 
ingen  ordentlig  Besked  paa  Spørgsmaalet:  hvordan,  hvor  vidt  og 
med  hvad  Virkning  er  den  lyriske  Digtning  trængt  ud  i Folk  og 
Land  gennem  skiftende  Tider?  Det  nytter  nemlig  ikke,  som  man 
ser  det  i Haandbøgeme,  kun  at  anføre,  hvor  tit  det  og  det  Bind 
Vers  af  den  og  den  Digter  er  oplagt  paa  ny,  hvor  smukt  eller  ilde 
medtaget  det  er  blevet  af  Journalister  og  Kritikere.  Thi  enhver 
véd  jo,  om  end  uklart,  at  meget  værdifulde  Dele  af  vor  Poesi  kun 
frister  en  ynkelig  Tilværelse  i Digtsamlingerne,  mens  de  spredes 
vidt  og  bredt  ud  i Folket,  netop  fordi  de  er  sluppet  ud  af  Bøgerne 
og  over  i Sangen.  Her  har  naturligvis  den  Forsker,  som  alvorligt 
vil  efterspore  Digtningens  Spredning  og  Virkninger  i videste  For- 
stand, en  vanskelig  Opgave,  om  end  en  meget  tilfredsstillende, 
personligt  taget,  al  den  Stund  dette  Grænseomraade  mellem  Poesien 
og  Musikken  er  et  Eventyrets  Land  med  stadigt  nye  Opdagelser 
og  Overraskelser. 

Det  er  den  tyske  Litteratur-  og  Musikhistoriker,  Docent  ved 
Berlins  Universitet,  Dr.  phil.  Max.  Friedlaender,  der  har  brudt 
Vejen  for  denne  nye  Gren  af  Videnskaben  gennem  sit  storslaaede 
Værk  „Das  deutsche  Lied  im  18.  Jahrhundert*  I — II,  1902.  Hvad 
Forfatteren  ytrer  i sin  Fortale,  kan  gælde  ogsaa  for  vore  Forhold. 
„Den  tyske  Sang  (Lied)  har  hidtil  været  Forskningens  Stedbarn . . . 
Aarsagen  til  denne  paafaldende  Kendsgerning  maa  søges  deri,  at 
den  snævre  Forbindelse  mellem  Poesi  og  Musik,  som  Sangen  op- 
viser, vel  har  gjort  Litteraturhistorikeren  ængstelig  for  Syssel  med 
Emnet,  naar  han  ikke  staar  fuldt  rustet  paa  det  musikalske  Om- 
raade;  lige  saa  afskrækkende  har  det  virket  paa  Musikeren,  som 
Følge  af  de  litterære  Krav,  Opgaven  stiller.* 

Friedlaenders  Værk  giver  paa  Grundlag  af  et  uhyre  Materiale, 
hidskaffet  ved  talløse  Efterlysninger  ad  privat  Vej  og  ved  aarelange 
Kildestudier  i de  fleste  tyske  Biblioteker,  dels  en  Oversigt  over  det 
18.  Aarhundredes  tyske  Sangmusik,  først  ved  kronologisk  Opregning 
af  Nodetryk,  Melodihæfter  og  Sangsamlinger,  dernæst  ved  saglig 
Gennemgang  af  Enkelthederne  i dette  Mylder  — dels  en  Oversigt 
over  den  lyriske,  i Musik  satte  Poesi,  ordnet  efter  Digterne.  I et 


Digitized  by  L^ooQle 


882 


Digtekunst  og  Tonekunst 


Tillægsbind  er  samlet  et  Udvalg  af  de  bedste  og  ejendommeligste 
Melodier  fra  det  18.  Aarh.,  tit  forglemte  og  oversete  Perler  (bl.  a. 
adskillige  af  I.  P.  Å.  Schulz) ; men  rigtignok  fattes  et  lignende  Bind 
for  Teksternes  Vedkommende. 

Et  for  vort  Lands  Vedkommende  relativt  jævnbyrdigt  Arbejde 
vil  det  være  umuligt  at  tilvejebringe.  Dertil  var  vor  hjemlige  og 
hjemmegroede  Musik  og  Digtning  i hint  Aarh.  altfor  fattig.  Men 
for  Kendskaben  til  det  følgende  Hundredaars  Rigdom  af  lyrisk 
Digtning  og  Musik,  vilde  et  Værk  som  det  Friedlaenderske  have 
en  Værdi,  som  næppe. kan  værdsættes  højt  nok.  Hvor  tam  og 
tør  er  f.  Eks.  ikke  enhver  Skildring  af  Oehlenschl&gers  Digt- 
ning, som  undlader  at  fortælle  om,  hvad  der  af  den  naaede  at 
blive  Menigmands  Eje  i videste  Forstand.  En  eneste  lille  Studie 
over  dette  Emne  har  C.  El  be  ri  in  g offentliggjort,  „Oehlenschlåger 
som  Gadevisedigter"  1872.  Det  er  i alt  19  Digte  af  ham,  Elberling 
har  truffet  paa  i Flyveblade  og  Skillingstryk,  bl.  a.  „Der  er  et  yndigt 
Land",  „Underlige  Aftenlufte",  „Vil  du  være  stærk  og  fri",  „Kongen 
i Lejre";  ja  endog  et  Digt,  der  stammer  fra  før  1803  er  bleven 
kendt  vidt  og . bredt  (helt  til  Norge)  ad  denne  Vej ; det  er  den 
heller  ikke  endnu  forglemte  Vise  „Bag  grønklædte  Bakker  der  ligger 
et  Hus*. 

Disse  mærkelige  Vidnesbyrd  om  Spredning  af  Poesi,  tilmed  af 
bedste  Art,  tager  de  litteraturhistoriske  Fremstillinger  sig  ikke  ad 
notam ; og  lige  saa  lidt  fortæller  de,  som  i dette  Tilfælde  C.  Elber- 
ling, noget  om  det  andet  vigtige  Middel,  hvorved  denne  Spredning 
foregaar,  det  musikalske. 

Den  poetisk-musikalske  Vekselvirkning  er  et  at  Historikere  og 
Skribenter  særlig  ringeagtet  Hjælperede  for  Kuktur.  For  at  blive 
ved  Oehlenschlåger,  finder  man  det  jo  altid  i sin  Orden  at  minde 
det  læsende  Publikum  om  Navnet  paa  den  Kunstner,  som  levende- 
gjorde  Helteskikkelserne  fra  O.s  Dramer  for  Samtiden,  Dr.  I.  C. 
Ryge.  Men  at  nogen  Litteraturskribent  skulde  finde  paa  at  nævne 
C.  E.  F.  Weyse  som  den  klassiske  Fortolker  af  Oehlenschlågers 
Romance,  eller  f.  Eks.  H.  E.  Krøyer  som  hans  særlige  Visekom- 
ponist,  — nej  det  var  dog  for  meget  at  forlange.  I litteraturhisto- 
riske Haandbøger  strejfes  Weyses  Navn  en  sjælden  Gang  ved  Inge- 
manns  Morgen- og  Aftensange,  og  Krøyer,  denne  yderlig  sparsomt 
skabende,  men  geniale  Kunstner,  hverken  nævnes  eller  kendes.  I 
den  Grad  glemt  er  sidstnævnte  Mand,  den  danske  Studenterkvar- 
tets Skaber  („Her  under  Nathimlens",  „De  første  Prygl",  „Muser 


Digitized  by  L^ooQle 


Digtekunst  og  Tonekunst 


883 


har  Glæden*,  »Der  er  et  yndigt  Land“),  at  end  ikke  et  Billede  af 
ham  nogensteds  er  fremdraget  Selv  en  gammel  Studentersanger 
som  Prof.  P.  Hansen  mindes  ham  ikke  i sin  Litteraturhistorie. 

Det  hænder  af  og  til,  at  Udgiverne  af  vor  ældre  Digterværker, 
i rigtig  Følelse  af  Tingens  Værdi  og  Nødvendighed,  føjer  en  og 
anden  Bemærkning  om  Musikken  til  foreliggende  Poesi.  I Indled- 
ningen til  Dansklærerforeningens  Udgave  af  Ingemanns  »Holger 
Danske*  (1893,  ved  Prof.,  Dr.  Kr.  Nyrop)  ser  man  saaledes  med 
Glæde  nævnt  Niels  W.  Gades  Navn,  men  Sammenhængen  er 
uheldigvis  ikke  rigtig:  »Gade  komponerede  smukke  og  iørefaldende 
Melodier  til  flere  af  Digtene,  der  hurtigt  fik  en  Hædersplads  mellem 
Folkets  Sange*.  Denne  Komponists  Melodibuket  (til  disse  Digte) 
udkom  først  16  Aar  efter  »Holger  Danske  “s  Offentliggørelse  1837. 
Det  er  sikkert  nok,  at  Sangene  hurtigt,  d.  v.  s.  i Fyrrerne  allerede, 
blev  sunget,  men  vel  at  mærke  paa  kendte  Folkemelodier;  o.  1846 
blev  desuden  en  Melodi  af  Gebauer  (til  anden  Tekst)  lagt  til  »I 
alle  de  Riger  og  Lande*,  og  midt  i Halvtredserne  udbredtes  den 
første  nykomponerede,  endnu  meget  sungne,  Melodi  til  et  Digt  fra 
dette  Værk  »Jeg  saa  kun  tilbage*  (af  P.  Heises  Ven,  Studentersan- 
geren, Cand.  theol.  J.  Jørgensen  fra  Ribe,  f.  1831,  d.  1857).  Af 
Gades  nævnte  Melodier  naaede,  i øvrigt  længe  efter  at  de  udkom 
(1863),  kun  et  Par  nogen  nævneværdig  Udbredelse,  og  han  som 
alt  fra  sin  grønne  Ungdom  (»Paa  Sjølunds  fagre  Sletter*  1838) 
havde  været  en  fremragende,  folkelig  Fortolker  af  Ingemanns  Muse, 
er  endnu  temmelig  uænset  uden  for  Fagmusikeres  og  Fagsangeres 
Kredse.  Saaledes  mener  en  Lærer  Anno  1899  at  kunne  give  en 
rammende  Oversigt  over  Aarhundredets  Folkesang  fra  Musiksiden 
uden  at  fremhæve  eller  blot  nævne  Gades  Navn  (Indledningen  til 
Vad  og  Kirkegaard  »Melodier  til  Sangbog  for  den  danske  Folke- 
højskole*, 3.  Oplag),  og  paa  Skolesangstævnet  i Aalborg  1903 
fremførtes  der  mellem  108  Sange  ikke  én  af  denne  Komponist 
(de  enkelte,  deltagende  Skoler  havde  frit  Valg  af  Program,  saa 
Stævnets  Komité  bærer  ingen  Skyld  for  dette). 

Vi  kan  gaa  endnu  et  Par  Skridt  videre.  Enhver  musikinteresseret 
kender  Gades  Koncertballade  »Elverskud*  og  véd,  at  vor  nationale 
Tonekunst  deri  ejer  et  af  sine  ypperligste  Værker.  Mindre  kendt 
er  det  maaske,  at  den  tekstlige  Bearbejdelse  af  Emnet  for  denne 
Ballade  væsentlig  er  foretaget  af  Chr.  K.  F.  Molbech,  paa  Grundlag 
af  middelalderlige  Elverskudsviser  og  Sagn.  Ikke  lidt  forstemt 
bliver  man  da  ved  at  se  et  alvidende  Organ  som  Salmonsens  Kon- 


Digitized  by 


Google 


884 


Digtekunst  og  Tonekunst 


versationsleksikon  understrege,  at  det  lige  netop  er  Weyse  og  H.  G. 
Andersen,  der  i nyere  Tid  har  udmøntet  den  gamle  Skat  poetisk 
og  musikalsk  (se  Artiklen  „Elverskud*). 

En  sidste  Prøve  paa  de  Uværdigheder  og  Forsømmelser,  Man- 
gelen paa  Kendskab  til  den  her  paapegede  Vekselvirkning  medfører, 
maa  være  tilstrækkelig  ,tU  at  godtgøre,  hvor  nødvendigt  Studiet  af 
den  er  i mere  end  én  Retning.  Man  vil  sikkert  mindes,  at  Poul 
Møllers  „En  dansk  Students  Eventyr*,  dramatisk  tilrettelagt  af 
Dr.  V.  Andersen,  for  et  Par  Sæsoner  siden  gik  over  en  køben- 
havnsk Scene.  Man  glædede  sig  dengang  med  fuld  Føje  over  at  høre 
de  prægtige  Poul  Møllerske  Viser  indført  i disse  Omgivelser;  men 
med  Hensyn  til  en  eneste  burde  man  rigtignok  være  bleven  en 
Smule  skuffet.  „De  vilde  Jægere*  havde  man  valgt  at  lade  ny- 
komponere  (W.  Hansens  Musikkatalog  1903,  S.  467),  skønt  denne 
Vise,  foruden  af  flere  andre,  ogsaa  er  komponeret  af  nysnævnte 
store  Tonekunstner  i en  klassisk  Kvartet.  Ganske  vist,  den  finder 
man  ikke  ved  Alfarvej;  ikke  træffer  man  den  i nogen  moderne 
Samling,  end  ikke  Studentersangforeningens  (hverken  Udg.  1873 
eller  1891),  men  for  en  Menneskealder  siden  sang  man  den  dog, 
og  i Datidens  Musiklitteratur  er  den  ikke  vanskelig  at  opdrive. 
Selv  gennem  en  Skolebog  har  den  fundet  Vej  til  vor  Tid.  I det 
hele  taget  er  vistnok  Poul  Møllers  Digte,  musikalsk  set,  bleven 
fremmede  for  Nutiden;  skændigt  er  det  at  høre,  hvor  uvidende 
selv  Minervas  Sønner  er  om  Viser  som  „Hel  sjældent  rørtes  Pen 
og  Bog*  eller  „Hvad  er  imod  Studentens  Kaar“,  og  Berggreens 
Melodier  til  dem  overses  altfor  ofte  (endog  i den  ellers  saa  for- 
træffelige Regensvisebog  1902). 

Disse  Mangler  ved  Arbejdet  med  og  Kendskaben  til  vor  sang- 
bare Digtning  kan  begribeligvis  ikke  aldeles  skrives  paa  Litteratur- 
forskernes Regnebræt.  Tværtimod;  den  nødvendige  sangmusikalske 
Materialsamling  og  Granskning  er  næppe  nok  i sin  Vorden,  og 
følgelig  kan  Litteraturens  Fagmænd  ikke  drage  Nytte  af  den. 

For  selve  denne  Sags,  Materialgranskningens,  heldige  Gennem- 
førelse træder  der  ikke  faa  slemme  Hindringer  i Vejen.  I Reglen 
interesserer  Komponisterne  sig  ikke  overdrevent  for  deres  sanglige 
Syssel,  for  saa  vidt  den  da  ikke  spænder  over  den  store  Musiks 
Felt:  Opera,  Koncert  o.  s.  v.  Deraf  den  Kummerlighed,  at  f.  Eks. 
J.  P.  E.  Hartmanns  og  P.  Heises  Produktion  inden  for  Visens  og 
Romancens  beskedne  Omraade  er  gaaet  saa  sporløst  af,  at  det  for 
en  stor  Del  er  umuligt  at  fastslaa  dens  Tilblivelse  i Enkeltheder, 


Digitized  by  L^ooQle 


Digtekunst  og  Tonekunst 


885 


ja  næppe  nok  dens  første  Fremkomst  for  Offentligheden.  For 
Weyses,  Gades,  Rungs  og  Berggreens  Vedkommende  er  vi  noget 
heldigere  stillet,  men  ved  en  Mængde,  mindre  producerende  Kom- 
ponister er  vi  til  Gengæld  lige  saa  uheldigt  farne  som  med  Hart- 
mann  og  Heise. 

En  værre  Skade  er  det  dog,  at  der  ikke  foreligger  fuld- 
stændige, eller  dog  tilnærmelsesvis  fuldstændige  Udgaver  af  nogen 
dansk  Tonekunstners  Sangmusik.  I den  poetiske  Litteratur  har  vi 
dog  saadanne  Mønsterudgaver  med  historisk  Apparat  af  Oehlen- 
sc hiåger  (ved  Liebenberg),  af  Grundtvig  (den  verdslige  Digt- 
ning kun  til  Dels  ved  Sv.  Grundtvig,  den  religiøse  ved  J.  K. 
Madsen),  og  for  at  nævne  en  af  de  nyeste  og  bedste  af  C.  Ploug 
(ved  H.  Ploug).  I Musiklitteraturen  findes  af  den  Art,  som  sagt, 
intet  hos  os.  Det  har  derfor  sin  overordentlige  Vanskelighed 
at  fastslaa,  hvor  meget  der  af  en  given  Digter  er  sat  i Musik,  af 
hvor  mange  og  hvomaar  det  er  gjort.  Eksempelvis  vil  næppe 
nogen  i dette  Øjeblik  kunne  opregne  alt,  hvad  Hartmann  har  kom- 
poneret af  Oehlenschlåger.  Det  er  sikkert  ikke  forbavsende  meget, 
men  allerbedst  som  man  tror  at  have  faaet  istandbragt  en  fuld- 
stændig Liste,  kan  man  tilfældig  støde  paa  et  Koncertprogram  fra 
1848,  hvoraf  det  fremgaar,  at  han  ogsaa  har  sat  Musik  til  et  Brud- 
stykke af  „Aarets  Evangelium",  noget  man  aldrig  før  havde  anet. 
Eller  gaar  man  i den  forfængelige  Mening,  at  det  endelig  er 
lykkedes  at  opdrive  alle  de  sytten  Hundrede  og  syv  og  tyve  Melodier 
der  inden  Anno  1900  er  lagt  til  Tekster  af  Grundtvig,  bl.  å.  ogsaa 
Henrik  Rungs  mangfoldige,  skal  det  nok  passe,  at  et  anonymt(!) 
Skolesangshæfte  fra  1846  falder  En  i Hænderne  og  viser  sig  at 
gemme  denne  Komponists  prægtige  trestemmige  Kor  „ Sol  er  oppe". 
Rigtignok  mindes  man  denne  Melodi  som  nævnt  i Overskriften 
over  Digtet,  hvor  det  forekommer  i Sangbøger  fra  Fyrrerne,  men 
da  der  forgæves  var  ledt  efter  den  127  Steder,  var  det  jo  ikke 
urimeligt  at  antage,  at  de  gode  Sangbøger,  her  som  saa  tit,  var 
galt  underrettede. 

Rent  umuligt  bliver  det  naturligvis  at  fastslaa  Omfanget  af 
den  poetisk-musikalske  Vekselvirkning  for  en  enkelt  Mands  Ved- 
kommende, naar  tilmed  hans  Digtning  er  mangelfuldt  samlet.  Det 
er  kendt  nok,  hvorledes  dette  gælder  Blichers  Værk.  Den  Oversigt, 
jeg  i J.  Aakjærs  „Steen  Steensen  Blichers  Livs-Tragedie"  II  S.257ff. 
har  søgt  at  give  over  hans  Digte  i Musik,  maa  derfor  tages  med 
Forbehold.  Dog  er  den  vistnok  tilstrækkelig  fyldestgørende  til  at 


Digitized  by 


Google 


886 


Digtekunst  og  Tonekunst 


godtgøre  det  rent  praktiske,  at  Blichers  Digtning  endnu  venter  paa 
jævnbyrdige  Komponister.  Det  er  ikke  uden  en  vis  Vemod,  man 
læser  en  Ytring  af  ham  om,  at  han  ved  en  bestemt  Lejlighed 
ønskede  et  af  sine  Digte  sat  i Musik  af  en  (dalevende)  berømt 
Tonekunstner.  Thi  mens  han  levede,  naaede  han  ikke  at  se  dette 
Ønske  opfyldt,  og  del  var  i Virkeligheden  først  20  Aar  efter  hans 
Død,  at  en  Komponist  ud  fra  omhyggeligt  og  kærligt  Studium  af 
hans  Poesi  søgte  at  fortolke  den.  Det  var  P.  Heise  med  de  otte 
„ Romancer  og  Sange  af  St.  St.  B.a.  Alt,  hvad  der  ellers  er  sat  i 
Musik  af  denne  Digter,  skyldes  væsentligt  rene  Tilfældigheder.  Mindst 
gælder  det  nok  H.  C.  Simonsens  og  Berggreens  Kompositioner. 

Blicher  er  dog  ikke  den  eneste  af  vore  Digtere,  som  endnu 
venter  paa  fortjent  Opmærksomhed  fra  vore  Musikeres  Side.  Et 
poetisk-musikalsk  Opgør  for  Oehlenschlågers,  Chr.  Winthers,  Aare- 
strups  o.  a/s  Vedkommende  turde  godtgøre  noget  lignende.  Men 
inden  dette  bliver  taget  til  Følge,  er  det  nok  nødvendigt,  at  der 
sker  en  Reform  i vore  Musikeres  Uddannelse.  Baade  vort  kgl. 
danske  Musikkonservatorium  og  andre  lignende  Læreanstalter  und- 
lader jo  at  give  sine  Elever  nogen  Vejledning  i vor  Digtekunst  og 
dens  Værker,  en  Vejledning,  som  netop  skulde  lægges  an  paa  at 
afgrænse  Omraadet  for  den  poetisk-musikalske  Vekselvirkning  i dens 
historiske  Udvikling  og  samtidigt  give  et  grundigt  Omsyn  i begge 
Arter  af  vor  nationale  Litteratur.  Man  vil  ikke  mene,  at  dette  er 
unødvendigt,  naar  man  lægger  Mærke  til,  hvorledes  selv  vore  største 
Komponister  (P.  Heise  alene  undtaget)  altfor  ofte  har  ofret  til 
fjerderangs  Digteres  Muse,  og  naar  man  ved,  at  Kendskaben  til 
vor  Digtnings  bedste  Skatte  og  Smagen  stundom  har  været  saa 
minimal,  at  Komponisterne  i Flok  (og  det  med  Kritikernes  Med- 
hold) har  søgt  til  fremmed  Poesi.  (Jvfr.  de  sangmusikalske  An- 
meldelser i Halvljerserne,  f.  Eks.  i „Nær  og  Fjæm*). 

Ved  en  saadan  Reform  tør  man  vel  ogsaa  haabe  paa  nogen 
Bedring  i vort  offentlige  Musikliv  paa  dette  Omraade,  hvor  Sang- 
foreninger, Kvartetter  og  Kirkekor  altfor  længe  har  haft  Program- 
mer, der  i fattig  og  trættende  Ensformighed  stadigt  byder  paa 
traditionelt  Stof,  og  hvor  den  almindelige  Skole-,  Folke-  og  Kirke- 
sang arbejder  under  ganske  lignende  Armod.  Den  sidste  Menneske- 
alder har  ikke  at  opvise  nogen  almen  Sangsamling,  der  indirekte 
godtgør  nogen  omfattende,  selvstændig  Kendskab  til  den  samlede 
danske  Digtning,  end  mindre  er  bygget  paa  et  grundigt  Omsyn  i 
denne,  med  Genoptagelse  af  ældre,  glemt  Kernestof  og  nyere 


Digitized  by  L^ooQle 


Digtekunst  og  Tonekunst 


887 


værdifuldt,  og  med  Tilsidesættelse  af  det  værdiløst  traditionelle. 
(Den  eneste,  der  vel  er  værd  at  fremhæve,  turde  være  afdøde  F.  L. 
Grundtvigs  „Sangbog  for  det  danske  Folk  i Amerika*,  et  Værk, 
som  enhver  Sangdyrker  og  Musiker  burde  eje. 

Til  den  anden  Side  reklamerer  vore  Musikforlag  ganske  vist  sta- 
dig med  en  Mængde  populære  Melodisamlinger,  som  imidlertid  med 
deres  vidunderligt  pulterkammeragtige  Sammenblanden  af  Blomster 
og  Hø  kun  viser,  at  det  i høj  Grad  har  skortet  paa  Evnen  til  den 
højst  nødvendige  Revision  af  vor  hele  sangmusikalske  Litteratur 
med  tilhørende  fomyende  kritiske  Manøvrer.  Man  vilde  sikkert 
kunne  nøjes  med  langt  mindre  Samlinger  end  „Danmarks  Melodi- 
bog* med  de  paastaaede  900  Sange  eller  den  nyeste  ny  „Folkets 
Sangbog*  (der  kun  for  Teksternes  Vedkommende  rummer  det  ikke 
særlig  interessante,  opreklamerede  Tal  710,  mens  de  almindeligste 
Melodier  optrykkes  gentagne  Gange  — hvad  der  jo  fylder  saa 
rart),  men  man  vil  ikke  i Længden  kunne  undvære  Sidestykker  til 
Fortidens  bedre  Frembringelser.  Tænk  saaledes  paa  Weyse,  der 
ikke  undsaa  sig  ved  at  komponere  og  udgive  Skolesange  i sin 
Alderdom,  da  han  var  vort  Folks  hæderkronede  Komponist. 
Hvilken  klassisk  Finhed  er  der  ikke  i disse  smaa  „Tolv  trestem- 
mige Sange*,  og  med  hvilken  Smag  er  ikke  Poesien  dertil  valgt. 
Det  er  de  bedste  Navne  i Datidens  Digtekunst:  Heiberg  (4),  Hertz 
(3),  Staffeldt,  Oehlenschlåger,  Ingemann,  Grundtvig,  Hauch  (hver  1). 
Eller  for  at  tage  et  Samlerarbejde,  Berggreens  „Melodier  til  Fæ- 
drelandshistoriske Digte*,  der  udkom  Aaret  før  (1840).  Saadanne 
Samlinger,  der  saavel  har  poetisk  som  musikalsk  og,  for  den  sidstes 
Vedkommende,  tillige  historisk-kritisk  Værdi,  ser  ikke  længer  Dagens 
Lys.  Intet  Under  da,  at  vi  ganske  mangler  Forudsætning  for  at 
faa,  endsige  for  at  bruge  slige  populære  Bøger,  som  særligt  Ty- 
skerne ejer  siden  Erks  og  Bøhmes  Tid,  en  Visebog  som  Dr.  Max 
Friedlaenders  „Gommersbuch*  (2.  Udg.  1897)  eller  en  Skolebog  som 
Dr.  Karl  Schmidts  „Hilfsbuch  fOr  den  Unterricht  im  Gesange 
auf  den  hbheren  Schulen*  1902.  Kilderne  dertil  synes  hos  os  helt 
udtørrede. 

Og  dog  er  der  en  enkelt,  som  i den  sidste  Menneskealder  netop 
er  rundet  rigeligt.  .Vi  forlader  hermed  den  Periode,  hvorom  de  fore- 
gaaende  Overvejelser  væsentlig  har  drejet  sig,  og  vender  os  til  en 
ældre  Tid  med  Hensyn  til  hvilken  dette  Emne  er  gunstigere  faren, 
op  som  længst  har  tilhørt  Historien. 

Det  er  kendt  nok,  hvorledes  Middelalderens  Folkeviser  alt  be- 


Digitized  by  L^ooQle 


888 


Digtekunst  og  Tonekunst 


tragtes  som  „indtaget  Land*  i litteraturhistoriske  Fremstillinger,  og 
at  man  i Skolerne  agter  Eendskaben  til  dem,  deres  Indhold,  Hi- 
storie og  Indflydelse  paa  nyere  Digtekunst  som  et  meget  frem- 
ragende Element  i Litteraturundervisningen.  Jævnsides  hermed 
har  man  imidlertid  glemt  at  yde  Ungdommen  den  Kendskab  til 
den  musikalske  Side  af  Sagen,  som  man  jo  for  denne  vor  gamle 
Folkekunsts  Vedkommende  havde  den  letteste  Adgang  til.  Svarende 
til  Evald  Tang  Kristensens,  Sv.  Grundtvigs,  A.  Olriks  o.  a.’s  sam- 
lende og  kritiske  Arbejde  med  Teksterne,  er,  som  alle  ved.  det 
dermed  parallelle  Musikarbejde  foretaget  af  Berggreen  og  Th.  Laub. 
Denne  gamle  Sang  har  da  været  Genstand  for  en  kritisk-historisk 
Opdyrkning  og  Granskning,  som  man  maa  ønske  ogsaa  kan  komme 
senere  Tiders  til  gode.  Men  det  mærkelige  er,  at  dette  Arbejde 
ikke  har  evnet  at  sætte  praktisk  Frugt  for  Musikkens  Vedkom- 
mende. Særligt  paafaldende  er  det,  at  mens  enkelte  Litteratur- 
historikere (Prof.,  Dr.  J.  Paludan  „Danmarks  Litteratur  i Middel- 
alderen* 1896,  S.  178,  186)  dog  ikke  undlader  at  fremhæve  det 
musikalske  Element  og  nyere  Granskninger  deraf,  saa  overser  vore 
Musikforfattere  det  helt  i deres  populære  Fremstillinger.  H.  Panum 
omtaler  i sin  Illustr.  Musikhistorie  de  danske  Folkemelodier  i 20 
Petitlinier  (I,  S.  77),  affærdiger  Granskningen  af  dem  og  nævner 
næppe  en  eneste  af  disse  gamle,  kostelige  Skud  af  Musik  ved 
Navn.  I Salmonsens  Leksikon  søger  man  forgæves  under  „Folke- 
viser* eller  i Artiklen  om  Danmarks  Musik  nogen  grundig  For- 
klaring. (Derimod  citerer  rigtignok  en  Forfatter  i vort  Naboland 
T.  Norlind  i sin  „Svenska  Musikhistoria*  1900  Laubs  grundlæg- 
gende Afhandling  i „Dania*  II). 

Trods  Cæciliaforeningens  og  en  enkelt  Kunstners,  kgl.  Skuespiller 
Jerndorffs,  smukke  Arbejde  for  at  popularisere  og  levendegøre 
den  gamle  Sangskat  i dens  relativt  mest  oprindelige  Skikkelse,  har 
det  da  vist  sig,  at  den  store  Almenhed  ikke  endnu  har  grebet 
Betydningen  deraf,  end  mindre  virkelig  tilegnet  sig  det  Heller 
ikke  har  dette  Plus  af  Kultur  kunnet  trænge  befrugtende  ind  i 
Skolens  Sangarbejde,  om  end  man  nok  kan  spore  det.  Ved  Sang- 
stævnet 1903  udførte  adskillige  Skoler  gamle  Folkeviser,  men  i 
flerstemmig  Korsang  og  med  stærkt  beskaarpe  Tekster.  I den 
nylig  udkomne  Beretning  om  Stævnet  ser  man  nu,  at  Komiteen 
tilraader  en  anden  Fremgangsmaade,  som  stemmer  bedre  med  den 
gamle  Kunst,  ved  at  lade  mindre  (skiftende)  Hold  synge  Visernes 
Fortælling,  mens  hele  Koret  (flerstemmigt)  falder  i med  Omkvædet. 


Digitized  by  L^ooQle 


Digtekunst  og  Tonekunst 


889 


Derved  kan  det  blive  muligt  at  foredrage  Viserne  i deres  Helhed, 
uden  at  det  vil  trætte  Sangerne. 

Særlig  var  det  ikke  af  Vejen,  om  det  ved  enhver  Sang-  og 
Musikuddannelse  blev  slaaet  grundigt  fast,  hvori  Forskellen  mellem 
Musikbygningen  før  og  efter  Aar  1600  bestaar.  Man  vilde  saa 
efterhaanden  undgaa  den  nu  almindelige,  trivielle  Sammenblanden 
af  Musikken  til  Folkesangen  i Middelalderen  og  i det  17.  og  18. 
Aarhundrede.  Ganske  vist  maatte  man  følgelig  dæmpe  noget  paa 
Omtalen  af  vor  nationale  Musik  i det  1 9.  Aarh.  som  særlig  kende- 
tegnet ved  den,  delvis  paa  Grundlag  af  Reproduktion  af  den  gamle 
Folkevises  Musik,  fremkomne  „nordiske*  eller  „danske*  Tone.  Thi 
det  er  netop  ikke  den  rene  middelalderlige  Folkemusik,  som  overalt 
er  genfrembragt  i den  nyere  Musik,  der  gerne  vil  pyntes  med 
Hædersnavnet  „Folketone*  eller  „dansk  Tone*.  Langt  hyppigere 
er  det  Almuevisernes  Musik  fra  17. — 18.  Aarh.,  hvis  Klang  er  efter- 
lignet, ganske  vist  i dens  smukkeste  Frembringelser  („Det  haver 
saa  nyligen  regnet*,  „En  dejlig  ung  Ridder*,  „En  yndig  og  fryde- 
fuld Sommertid*  o.  a.).  For  øvrigt  vilde  det  vel  ogsaa  være  urimeligt 
at  kræve  Kendskab  til  den  virkelig  gamle  Folkemusik  af  vore 
Komponister  i første  Halvdel  af  det  svundne  Hundredaar,  hvor 
dens  Væsen  og  Art  endnu  slet  ikke  var  gransket.  Men  pudsigt 
virker  det  alligevel  at  se,  hvorledes  J. G.  Gebauer  har  opfattet 
den  i sine  „Tre  Melodier  i oldnordisk  Folketone*  (o.  1844); 
man  kender  endnu  en  af  dem,  „I  alle  de  Riger  og  Lande*  — en 
yndet  Nationalmelodi,  men  det  oldnordiske  i den  er  dog  lovlig 
godt  gemt. 

Ogsaa  Genoplivelsen  af  den  anden  Part  af  vor  gamle  Folke- 
musik, den  kirkelige,  kunde  man  ønske  mødt  med  mere  vaagen 
Sans,  end  sket  er.  Den  Omstændighed,  at  den  stærke  Tilvækst, 
Kirkedigtningen  fik  især  ved  Grundtvig,  hurtigt  blev  ledsaget  af  en 
meget  omfattende  kirkemusikalsk  Produktion  fra  vore  mest  frem- 
ragende nyere  Komponisters  Side,  bevirkede  naturligt,  at  man 
herhjemme  ikke  gav  synderlig  Agt  paa  det  Arbejde  for  den  ældre 
Kirkemusiks  Restauration  (den  „rytmiske  Koral*),  der  var  i Gang 
i Tyskland,  hvor  jo  intet  n y t lagde  Beslag  paa  Opmærksomheden. 
Vor  fremragende  Hymnolog  Dr.  Rudelbach’s  djærve  Slaaen  til 
Lyd  for  det  i 1855  synes  at  være  gieden  upaaagtet  hen.  Da 
Sagen  omsider  fik  sin  mere  nidkære,  kunstnerisk  dygtige  og  lærde 
end  just  pædagogiske  Talsmand,  T h.  Laub,  maatte  den,  let  forstaae- 
ligt,  baade  møde  Tvivl  og  Uforstand.  Men  bortset  fra  dens  om- 

Tilskueren  1904  50 


Digitized  by  L^ooQle 


890 


Digtekunst  og  Tonekunst 


tvistede  Betydning  for  vor  Kirkesang  i praktisk  Forstand,  har  den 
dog  en  kulturhistorisk  og  national  Værdi,  som  ikke  burde  være 
underkendt.  Især  det  sidste  er  ikke  fremholdt  skarpt  nok  af  Sagens 
Venner  og  dens  Kendere,  skønt  den  netop  her  har  Bud  til  hele 
vort  Folk  og  for  saa  vidt  ikke  bør  stænges  ude  fra  den  alminde- 
lige Dannelses  Enemærker. 

Den  ældste  betydelige  nationale  Musikkilde  er  nemlig  det 
Værk,  som  rummer  Reformationstidens  Kirkesang  hos  os,  Hans 
Thomissøns  Salmebog  fra  1569.  Før  man  endnu  var  begyndt 
at  optegne  Folkevisernes  Melodier,  gives  heri  Prøver  paa  gammel- 
dansk Musik,  ved  Siden,  naturligvis,  af  den  Mængde  tyske  og  andre 
Melodier,  som  Reformationen  hidbragte.  Udgiveren  var  Sogne- 
præst ved  Frue  Kirke  i København,  men  stammede  fra  det  sangrige 
Jylland,  hvad  der  nok  mærkes,  idet  han  har  optegnet  en  saa 
prægtig  Melodi  som  den  til  Almuens  jydske  Sang  om  „Det  hellige 
Kors"  og  den  ligeledes  utvivlsomt  i Jylland  digtede  Festvise  paa 
latinsk-dansk  Blandingsmaal  „Julen  har  Englelyd" ; endvidere  Dag- 
visen („Den  signede  Dag")  i majestætisk  gammel  frygisk  Tonart, 
Paaskelejsen  „Krist  have  Lov*,  og  endelig  en  Melodi  som  Tyskerne 
senere  har  laant,  og  som  tyske  Forskere  misunder  os:  „Hjælp  Gud, 
at  jeg  nu  kunde". 

Desværre  gik  disse  Melodier,  sammen  med  Teksternes  For- 
svinden af  senere  Tiders  Salmebøger,  ogsaa  tabt  for  Sangen,  og 
det  er  kun  væsentlig  Laub,  der  har  Æren  af  at  have  draget  dem 
tillige  med  andre  gamle  Musikskatte  ud  af  Glemsel,  særlig  gennem 
Bogen  „Om  Kirkesangen"  1887.  For  den  Sags  Skyld  fortjente 
hans  kritisk  Arbejde  i det  mindste  ikke  at  være  spildt.  Danske 
Sangvenner  vilde  nok  have  været  med  til  at  overgive  dette  værdi- 
fulde Arvegods  til  Folkemunde  igen,  men  uheldigvis  synes  et  meget 
vigtigt  Middel  dertil  med  Flid  at  være  skyet,  det  nemlig  at  gøre 
Forsøg  paa  at  lede  denne  kulturelle-historiske  Strømning  ind  i 
Sangundervisningen  ved  Seminarier  og  lignende  pædagogiske  An- 
stalter, hvilket  næppe  vilde  have  vakt  Modstand  fra  ledende  Side; 
thi  derfra  gør  man  jo  i stadig  større  Omfang  Indrømmelser  til 
bedste  for  kulturhistorisk  Undervisning. 

Dertil  kommer,  at  vore  Musikforfattere  har  været  altfor  op- 
tagne paa  andre  Omraader  til  at  have  skænket  dette  Emne  synderlig 
Opmærksomhed.  I hvert  Fald  er  det  besynderligt  at  se,  hvorledes 
ogsaa  nysnævnte  Emne  kun  lige  strejfes  i vor  eneste  større  Musik- 
historie. Det  er  ikke  blot  inden  for  de  mere  forgyldte  Rammer,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


Digtekunst  og  Tonekunst 


891 


den  poetisk-musikalske  Vekselvirkning  lades  uænset;  under  de  mere 
jævne  Vilkaar,  hvorunder  folkelig  Sang  trives  i bredeste  Lag,  staar 
dens  Værdi  end  mere  uklart  for  den  dannede  Bevidsthed,  og  Hi- 
storikerne regner  ikke  med  den.  Hvorledes  skal  man  ellers  for- 
klare sig,  at  f.  Eks.  det  svundne  Hundredaars  Sang,  som  den  kraftigt 
blussede  op  efter  Begivenhederne  1788  og  1801,  i Skandinavismens 
og  den  gryende  Friheds  Tid  i Fyrrerne,  under  Krigsaarene  48  og 
64  og  senere  gennem  Højskolen,  slet  ikke  nævnes  som  en  betydelig 
Foreteelse  i Tidens  Aandsliv.  Man  leder  forgæves  om  den  Ting  i 
et  Værk  som  „Danmarks  Kultur  ved  Aar  1900*,  hvori  dog  saa 
meget  er  ført  til  Bogs. 

Intet  Under  da,  at  Udlændinge  nærer  vidunderlige  Forestil- 
linger om  os  i denne  Retning.  For  tre  Aar  siden  udgav  en  tysk 
lærd,  Dr.  H.  Abert  en  „Nationalhymnen-Sammlung*,  som  han 
udførligt  beskrev  i „Zeitschrift  der  internat.  Musikgesellschaft*  II. 
En  Ytring  heri  fortjener  at  drages  frem ; den  har  ogsaa  Bud  til 
vore  Frænder  i Nabolandene.  Efter  at  have  nævnt  blandt  nor- 
diske Nationalsange  „Kong  Kristian*,  den  norske  kronede  Na- 
tionalhymne, og  „Ur  svenska  hjårtans  djup  en  gång*  siger  Abert 
nemlig:  „Alle  diese  Weisen  aber  haben  das  Gemeinsame,  dass  sie 
von  dem  scharf  ausgeprågten  Charakter  des  nordisehen  sehr  wenig 
an  sich  tragen;  ihre  Meliodien  sind  so  indifferent  als  mOglich  und 
gehen  nie  uber  die  Grenzen  des  conventionellen  Stiles  derartigen 
Compositionen  hinaus.* 

Heri  har  Dr.  A.  aabenbart  nogen  Ret,  men  han  har  sikkert 
ikke  kendt  Sange  som  „Der  er  et,  yndigt  Land*,  „Ja  vi  elsker  dette 
Landet*,  og  f.  Eks.  Lindblads  „Jag  vet  ett  land*,  disse  Nordens 
mest  moderne,  afgjort  ganske  ukonventionelle  og  ugermanske  Na- 
tionalsange, og  desværre  — ingen  af  Tidsskriftets  nordiske  Med- 
arbejdere gjorde  ham  opmærksom  paa  dem. 

Skade,  at  Sansen  for  denne  Kulturværdi  er  saa  ringe,  thi  den 
jævne  Sang  og  den  simple  Melodi  vil  jo  endnu  i en  vid 
Fremtid  vedblive  at  være  Menigmands  væsentlige,  ja 
eneste  poetisk-musikalske  Fcrde.  Den  Skat,  der  her  staar 
til  Raadighed,  maa  da  stadig  fredes,  plejes,  forædles,  udvikles  og 
spredes  ved  alle  Midler,  ogsaa  ad  Oplysningens  og  den  videnska- 
belige Forsknings  Vej.  Thi  ogsaa  her  er  et  Felt,  hvor  Livet  og 
Videnskaben  kan  række  hinanden  Haanden.  Denne  beskedne 
Kunst,  Folkesangens,  burde  i et  lille  Land  som  vort  kunne  være 
en  Kulturfaktor  af  Rang,  men  i Øjeblikket  synes  dens  Virkemidler 

56* 


Digitized  by  L^ooQle 


892 


Digtekunst  og  Tonekunst 


ikke  at  være  mange.  Som  et  af  de  væsenligste  og  mest  frugtbare 
tør  vel  nævnes  Skolens  Arbejde,  og  det  er  just  ikke  noget  ilde 
Varsel  for  Fremtiden,  at  en  saa  udmærket  Tanke  som  den  om 
Skolesangstævner  har  vundet  saa  vid  Tilslutning.  Disse  Ung- 
dommens Sangermøder  vil  meget  vel,  som  Aarene  gaar,  kunne 
forme  sig  til  at  blive  folkelige  Fester  af  høj  Rang,  værdifulde  Led 
i en  ny  Tids  Folkeopdragelse.  Men  for  stadig  at  skaffe  dem  det 
rette  Højmaal  af  Betydning,  maa  der  atter  og  atter  sørges  for 
frisk  Tilførsel  fra  alle  vor  musikalske  og  poetiske  Folkekunsts  Skat- 
kamre. Efter  som  Forstaaelsen  af  dette  øges  og  efterleves,  vil 
ogsaa  den  inderlige  Forbindelse  mellem  Poesien  og  Tonekunsten 
vise  sin  Evne  til  at  løfte  vort  Aandsliv  nye  Trin  opad,  og  Gransk- 
ningen af  den  faa  praktisk  Værdi. 


Jens  Aarsbo 


Digitized  by  LjOOQle 


I HØSTENS  TID 


STILHED 

En  h^idblank  Himmel  — Høstens  hvide  Himmel  — 
et  Rids  af  sorte  Poplers  Løv  og  Kviste  — 
en  rosenbræmmet  Sky,  som  grønligt  Skimmel  — 
en  Stilhed,  hvori  alle  Tanker  briste  . . . 


En  dunkel  Jord,  hvor  Vejens  Støvbaand  graaner 
hen  gennem  Markers  farveøde  Flader  — 
et  Stjerneblus,  som  funkler  højt  og  blaaner  — 
en  Duft  af  moden  Rug  — en  Duft  af  Lader  . . . 


Mit  Fodslag  høres  i den  dybe  Stilhed, 
der  syder  som  Konkyljens  skjulte  Vover  . . . 

Jeg  aner  bag  Naturens  Ro  en  Vildhed, 

som  samler  sig  til  Spring  — og  aldrig  sover  . . . 


TAAGERØG 

Det  er  en  Høstdag  — taagesløret,  stille  . . . 

Jeg  standser,  svulmende  af  Stemningsfylde, 
paa  Vejen  — ser  de  fjerne  Skove  hylle 
sig  ind  i Dis  — og  hører  Draaber  trille  . . . 


Digitized  by  L^ooQle 


894 


I Høstens  Tid 


Det  er,  som  drev  der  Røg  fra  store  Brande 
ind  over  Landet  — Røg  og  hvide  Dampe, 
blegt  lyser  Solen,  som  mod  Gry  en  Lampe, 
og  Himlens  Blaa  er  blaat  som  lave  Vande  . 


De  sluktes  længst,  de  hede  Sommerluer, 
af  Høstens  Regn.  Men  over  Mulde  svæver 
Brandtomtens  Em,  som  skælvende  sig  hæver 
fra  Plovens  Fure  og  fra  Græssets  Tuer  . . . 


<9 

4 

AFTENLUFT 

En  stille  Aften.  — Luften  er  lidt  kølig 
med  Mindelse  om  Efteraar  — September  . . . 
Jeg  kommer  fra  det  aabne  Land,  hvor  Støvet 
paa  Vejen  Lyden  af  mit  Fodslag  dæmper  . . . 


Foran  mig  brænder  Byens  spredte  Lamper 
imellem  dunkelt  Løv  mod  Himlens  Hvide. 

Og  Natteduften  griber  mig  om  Hjertet, 

som  rummed  den  en  Verdens  Lyst  og  Kvide!  — 


Jeg  føler  som  en  Digter  — dybt  og  stille  — 
beruset  af  den  Stemningsluft,  jeg  aander  — 
men  ved,  at  selv  det  bedste,  jeg  kan  skrive 
om  denne  Stemning,  kun  er  — Ordkolonner  . . . 

R.  Jahn  Nielsen. 


Digitized  by  L^ooQle 


TEGNKONSTRUKTIONEN  I DET  KINESISKE 

SPROG 


jicht  an  Arbeit  fehit  es,  sondern  an  Arbeitem,  siger 
den  berømte  tyske  Sinolog  G.  v.  der  Gabelentz  om 
Studiet  af  det  kinesiske  Sprog. 

Som  en  Række  Perler  ruller  i Kina  Sproget  fra 
Slægt  til  Slægt,  og  de  billedrige  og  farveskønne 
Ordsprog  og  Digte  lever  paa  Folkets  Læber.  Kine- 
serne i Tivoli  forrige  Sommer,  en  Skræder,  der  hed  Yip-Wing,  en 
ung  Musiker,  der  hed  Wong-sung-san,  nedskrev  efter  Hukommelsen 
flere  af  Thu-fu’s  og  af  Li-tai-pé’s  Digte,  der  til  Stadighed  læses  i 
Hjemmene.  Hvor  mange  af  vore  Haandværkere  vil  saaledes  kunne 
huske  Drachmanns  eller  J.  P.  Jacobsens  Digte  udenad?  Citater  og 
Mundheld  krydrer  Samtalen.  Navnlig  finder  Ordsprogene  en  hyppig 
Anvendelse,  og  Kina~er  berømt  for  sine  Ordsprog,  disse 


„Jewels  five  words  long, 

that  on  the  stretched  forefinger  of  all  time 

sparkle  for  ever.11  (Tennyson). 

Naar  en  kinesisk  Mandarin  (Ta  yuan)  har  Besøg  af  en  kær 
Ven,  og  denne  i Samtalens  Løb  siger  en  træffende  Bemærkning, 
nedskrives  den  øjeblikkelig  af  Værten  paa  en  Strimmel  rødt  Papir 
eller  Silke  og  hænges  op  paa  Væggen.  „Han,  der  kender  mine 
Sange*,  er  Betegnelsen  paa  en  god  Ven.  Benævnelsen  „Mandarin* 
er  (i  Forbigaaende  bemærket)  ikke  kendt  i Kina;  men  er  sandsynligvis 
af  Europæerne  dannet  af  Sanskritordet  „mantrin*.  Eksempler  paa 
europæisk  kendte  Ord  af  kinesisk  Afstamning  er  „Te“,  der  i Fu-kien 


Digitized  by  L^ooQle 


896 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


oprindelig  kaldtes  „Thee44  og  „ Pagode",  den  bekendte  Taarnform, 
der  paa  kinesisk  kaldes  Pai-ku-t’a  o:  „de  hvide  Knoglers  Tempel41, 
Pagoderne  er  i Kina  Opbevaringsstederne  for  Buddhas  Ben. 

I Sans  for  Naturen  og  dens  Poesi  overgaas  Kineserne  næppe 
af  noget  andet  Folkeslag,  og  de  gamle  græske  og  romerske  Digtere 
viser  aldrig  i deres  Skrifter  en  lignende  Trang  til  at  leve  sig  ind  i 
eller  gengive  Naturens  Hemmeligheder.  Denne  Sans  skylder  Kineserne 
mulig  selve  Sprogets  Årt.  Det  er  et  oprindelig  hieroglyfisk  Sprog, 
og  i Kina  har  man  altsaa  fra  de  allerældste  Tider  paa  næsten 
poetisk  Vis  søgt  at  faa  „Billedet  knyttet  til  Tingen,  Idealet  til  dets 
Præg 44 , saaledes  som  Schack-Staffeldt  definerer  den  poetiske  Søgen 
i et  af  sine  skønneste  Digte.  Den  berømte  kinesiske  Digter  og 
Kritiker.  Han-yu , der  levede  fra  768—824  under  Dynastiet  Tang, 
den  kinesiske  Digtekunsts  Guldalder,  har  i et  Forord  til  sin  Ven 
Meng-tung-ye's  Digte  skrevet  en  begejstret  Hymne  til  Sproget,  der 
i Oversættelse  lyder  saaledes: 

„Naar  noget  her  i Verden  ikke  er  i Ligevægt,  da  giver  det 
Klang.  Skovene  og  Blomsterne  har  ingen  Stemme;  men  naar 
Vinden  ryster  dem,  da  klinger  de.  Vandet  har  ingen  Stemme; 
men  naar  Stormen  farer  hen  over  det,  da  klinger  det.  Naar  det 
danser,  bliver  det  pisket,  naar  det  strømmer  over  Bredderne,  er 
det,  fordi  der  er  dæmmet  op  for  det,  naar  det  koger,  har  det  været 
sat  paa  Ilden.  Metaller  og  Stene  har  ingen  Stemme;  men  naar 
man  slaar  paa  dem,  da  giver  de  Klang.  Saaledes  forholder  det 
sig  ogsaa  med  Mennesket  og  Ordet;  er  der  noget,  han  ikke  kan 
beholde  i sit  Indre,  saa  taler  han.  Han  synger,  fordi  en  Tanke 
bevæger  ham,  han  græder,  fordi  hans  Hjerte  er  bedrøvet.  Alt, 
hvad  der  strømmer  fra  hans  Mund  og  bliver  til  Klange,  er  opstaaet 
ved,  at  den  indre  Ligevægt  er  forstyrret.  Musikken  er  en  bedrøvet 
Stemning  i et  Menneskes  Indre;  den  udvælger  det,  der  er  egnet  til 
at  give  Klang,  og  lader  det  klinge.  Metaller,  Stene,  Silke,  Bambus, 
Græskar,  Ler,  Hud  og  Træ  er  de  otte  Ting,  der  bedst  egner  sig 
til  at  give  Klang.44 

„Ogsaa  Himlens  Forhold  til  de  fire  Aarstider  er  et  lignende; 
den  udvælger  det,  der  er  egnet  til  at  give  Klange,  og  lader  det 
klinge.  Derfor  lader  den  Foraaret  klinge  gennem  Fuglenes  Sang, 
Tordenen  buldrer  om  Sommeren,  Insekterne  summer  om  Efter- 
aaret  og  Blæsten  raser  om  Vinteren.  Naar  de  fire  Aarstider  be- 
standig veksler,  er  Grunden  den,  at  de  ikke  kan  naa  deres  har- 
moniske Ligevægt.  Og  med  Menneskene  forholder  det  sig  paa 


Digitized  by  L^ooQle 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


897 


lignende  Vis.  De  fineste  Klange  ejer  Mennesket  i Sproget,  og  den 
digteriske  Form  er  atter  Sprogets  mest  fuldkomne  Udtryk.  Saa- 
ledes  vælger  man  med  Forsæt  det  mest  velklingende  og  lader  det 
klinge." 

Et  stort  Geni  — Tsang-ki  — har  oprindelig  skabt  det  kine- 
siske Sprog,  nu  skaber  Sproget  naturnødvendigt  Kinesere.  Som 
Eksempel  paa,  hvorledes  Sproget  har  haft  mangfoldig  Betydning  for 
Kineserne,  kan  man  lægge  Mærke  til,  at  de  fleste  kinesiske  Byer 
er  byggede  over  en  Grundplan,  der  er  retvinklet,  i Form  efter  et 
kinesisk  Tegn.  Paa  samme  Maade  er  Mæanderlinien  fra  Sprogets 
Tegn  gaaet  over  allerede  paa  de  ældste  Bronzer,  fra  Dynastiet  Shangs 
Tid  (1500  f.  Kr.),  som  et  hyppigt  tilbagevendende  Motiv.  Titlen 
„Herre",  „Hr."  lyder  paa  kinesisk  „hsien  shéng"  og  betyder  „tidligere 
født"  og  antyder  derved,  hvilken  Ærbødighed  Alderdommen  indgyder, 
antyder  Kinesernes  Ærefrygt  for  alt  overleveret  og  — denne  Ærbø- 
dighed gælder  ogsaa  selve  Sproget  som  Overlevering.  Men  Sproget 
ejer  tillige  Udviklingsevnen,  det  føder  bestandig  nye  Ord.  Ved 
Hjælp  af  talrige  Bøjningshjælpeord  har  det  kinesiske  Sprog  naaet 
en  forbavsende  høj  Grad  af  logisk  Skarphed,  Kraft,  Finhed  og 
Bøjelighed  i Udtrykket.  * 

En  Sans  for  Velklang  og  for  musikalsk  Rytme  maa  kende- 
tegne et  Sprog,  der,  som  det  kinesiske,  gaar*  paa  Toner.  Hører 
man  en  Haandværker  eller  Handelsmand  i Futscheu  eller  Ningpo 
læse  Indholdet  af  en  Gadeplakat,  en  Politiforordning  el.  1.,  lyder 
det  for  vore  Øren  som  læste  han  et  Digt  højt.  Der  er  en  Varia- 
tion i Brugen  af  hvert  enkelt  Udtaleord,  som  vi  herhjemme  kun 
kender  enkelte  Eksempler  paa  i vort  Sprog,  som  den  berømte 
„Nej-Vise"  i Heibergs  Vaudeville,  hvor  den  unge  Piges  „Nej"  jo 
faar  mange  forskellige  Betydninger  efter  Maaden,  hvorpaa  det  ud- 
tales. Hvert  enkelt  Ord  kan  i Kina  udtales  paa  otte  forskellige 
Toner  og  har  da  otte  forskellige  Betydninger.  I Peking  — „Sva- 
lernes By",  „den  gyldne  Terrasse*  — og  i det  nordlige  Kina  an- 
vendes dog  kun  fire  Toner.  Brugen  af  disse  Toner  kan  næppe 
læres  i Europa;  man  maa  tilegne  sig  den  i selve  Landet.  Men 
det  kinesiske  Sprog  behøver  ikke  at  blive  talt,  for  at  vi  kan 
nyde  det.  „Kinesernes  poetiske  Litteratur,"  siger  den  tyske  Litte- 
raturforsker W.  Grube  i Fortalen  til  sin  „Geschiehte  der  chine-  • 
sischen  Litteratur",  „taler  til  Læseren  lige  saa  stærkt  gennem  Synet 
som  gennem  Hørelsen." 

„Alle  Skrifttegn,"  siger  de  kinesiske  Leksikonforfattere,  „formedes 


Digitized  by  L^ooQle 


898 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


oprindelig  af  enkelle  Strøg  eller  usammensatte  Hieroglyfer.  Den  my- 
tiske Kejser  Fuh-ki,  der  skal  have  levet  c.  3,200  Aar  f.  Kr.,  antages 
af  nogle  for  at  have  opfundet  Skrifttegnene;  men  det  er  rime- 
ligere at  antage,  at  de  Forfattere  har  Ret,  der  siger,  at  det  var 
Tsang-ki  (Aar  2,700  f.  Kr.),  der  var  Kinas  Cadmus.  Kejsere  og 
Statsoverhoveder  har  jo  sjælden  Lejlighed  til  at  gøre  store  Op- 
findelser. Tsang-ki  fik,  efter  de  gamle  Sagn,  ved  Synet  af  en 
Skildpaddeskal,  der,  som  bekendt,  er  sammensat  af  smukt  leddelte 
Firkanter,  Ideen  til  ved  Efterligning  af  Naturen  at  forme  et  Skrift- 
sprog. Disse  første  Skrifttegn  var  Symboler  som  hos  de  gamle 
Ægyptere;  men  dette  Skriftsprog  maatte  nødvendigvis  blive  for 
begrænset,  og  efterbaanden,  undertiden  ved  Tilføjelse  af  nye  Træk, 
undertiden  ved  at  forbinde  et  eller  flere  af  de  214  Rodord  eller 
Determinativer,  dannede  man  det  nu  brugelige  Skriftsprog.  Det  bør 
dog  her  bemærkes,  at  Kineserne  ikke  selv  kender  noget  til  de  214 
Rodord  („radicals*  kalder  Englænderne  dem),  men  at  disse  er  op- 
stillede af  europæiske  Sinologer  som  et  Hjælpemiddel  ved  Studiet 
af  Skrifttegnene. 

Kinesisk  er  Hovedsproget  i den  lille  Sproggruppe,  der  omfatter 
det  tibetanske,  kochinkinesiske,  burmesiske  og  koreanske  Sprog. 
Det  er  et  Enstavelsessprog  og  har  ingen  Bøjninger.  Hvis  man 
deler  Professor  Jespersens  Opfattelse  af  Engelsk  og  antager  dette 
Sprog,  der  har  saa  faa  Bøjninger  og  saa  mange  Enstavelsesord, 
for  at  være  et  af  de  mest  udviklede  Tungemaal,  maa  ogsaa  Kine- 
sisk siges  at  have  naaet  en  høj  Grad  af  Fuldkommenhed.  „Det 
kinesiske  Sprog  er  et  af  vor  Klodes  højst  udviklede  Sprog,*  siger 
Georg  v.  d.  Gabelentz.  Dets  Substantiver  kan  ikke  bøjes  og  dets 
Verber  konjugeres  ikke,  det  har  intet  Alfabet  — dette  tørre  Al- 
fabet — men  udtrykkes  paa  Papiret  ved  Tusinder  af  bestemte 
Symboler.  Sproget  har  altsaa  ingen  synderlig  Grammatik,  men 
en  meget  udviklet  Sætningslære.  Kineserne  kalder  Navne  og 
Hovedord  for  „Sz  tsz*  („døde  Ord“),  Verberne  for  „huo  tsz*  („le- 
vende Ord*)  og  Partiklerne  „hsu  tsz*  („tomme  Ord*).  Ordsproget 
siger:  „Den,  der  evner  klart  at  skelne  mellem  de  syv  Partikler  i 
det  kinesiske  Sprog  er  Cand.  mag.* 

De  af  Kineserne  brugte  Skrifttegn  kan  grupperes  under  føl- 
gende Hovedformer:  1)  De  ældste,  Billedtegnene,  2)  Kaishu,  Skøn- 
skriften, der  bruges  til  Bogtryk  og  indbefatter  den  paa  Dynastiet 
Sungs  Tid  dannede  Skrift,  3)  Hsing  chu,  Hurtigskrift  med  mere 
afrundede  Tegn  og  4)  Tsao  shu  eller  Græsskrift,  en  Slags  Steno- 


Digitized  by  L^ooQle 


Tegnkonstruktionen  i det  kiDesiske  Sprog 


899 


grafi,  der  er  meget  vanskelig  at  læse.  Af  disse  Skrifter  har  den 
japanesiske  Kursivskrift  Shiragana  udviklet  sig. 

Skriftsproget  inddeles  af  de  indfødte  Filologer  i seks  Klasser. 


I.  Slang-hlng.  (600  Ord) 

Hertil  hører  de  egentlige  Hieroglyfer  og  de  214  Determinativer, 
af  hvilke  der  findes  et  i hvert  af  Sprogets  Skrifttegn.  De  ældste 
Tegn,  Billedtegnene,  de  ideografiske  Tegn,  der  oprindelig  var  runde, 
har  i det  nyere  Sprog  oftest  antaget  den  retvinklede  Form.  Som  en 
Mindelse  om  Kinas  fjerne  Fortid,  og  som  en  af  de  Undtagelser,  der 
bekræfter  Reglen,  kan  anføres,  at  en  af  Gaderne  i Shanghaj 
„Yuan  ming  yuan  lu*,  der  er  opkaldt  efter  de  berømte  Haver  ved 


Peking  „Yuan  ming  yuan* 


o : de  runde,  pragt- 


fulde Haver,  af  Hensyn  til  Kuliernes  mulig  mangelfulde  Forstaaelse 
af  Tegnet  yuan,  der  betyder  „rund*,  skrives  (3  9#  O 

Som  Eksempler  paa  denne  Tegnklasse  og  til  Dels  paa  de  runde 
Billedtegns  Overgang  til  retvinklede  kan  ellers  nævnes:  Tegnet  for 
„Sol*,  der  oprindelig  forestillede  en  Skive  og  saa’  saaledes  ud: 


Ono:  EJ 


jih,  altsaa  en  firkantet  Sol. 


Tegnet  for  Maane, 
oprindelig  en  Segl: 


yueh,  nu: 


eller 


E35  mu,  et  Øje.  nu 


■3 


ch’é,  en  Vogn, 


et  Køretøj,  en  Bærestol,  nu: 


tsz,  et  Barn,  ogsaa 


Digitized  by  LjOOQle 


900 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


yti,  en  Fisk. 

SJ  1 * 

yen,  en  Svale.  (De  fire  Streger  nederst  i Tegnet 
er  Resterne  af  Halens  Svingfjer.) 

L y 

ma,  en  Hest  — den  er  rigtignok  tre- 
benet  — , nu  i mere  retvinklet  Form : 

chow,  en  Baad  — de  tre  indre  Buer  j 1 1 

skal  betyde  Sæderne  — , nu:  " i 1 j 

* 

tien,  Tavler  paa  en  Forhøjning  — Lovene,  der 
troner  i deres  ophøjede  Majestæt. 

A 

jén,  et  tobenet  Væsen,  Menneske. 

shui,  V and,  nu  uigenkendelig  i Figuren : j— 

(VV) 

shan,  et  Bjerg,  nu  simplificeret  til:  f | j 

tso,  venstre  Haand,  nu  forvandlet  til:  ^ f"" 
yu,  højre  Haand,  nu:  ^ J 

B 

lin,  to  Træer,  betyder  en  Skov,  nu: 

Tre  Træer  — en  tæt  Skov. 

J~~j  tao,  en  Kniv;  men  J ~J  lih,  Kraft,  Kniven  med  Haandtag. 

Digitized  by  L^ooQle 


at-  hi-  e- 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


901 


~~J  ting,  Søm. 


chi,  en  Bænk. 


| G,ffel  oro'“dre<ie  er  Te«”  | ^ kou, 


en 


Mund,  ellery 


ching,  en  Brønd. 


v ^t|  chi 

Fire  Hænder  betyder  „at  bære*,  to  Kvinder  „Kiv*  eller  „Strid*, 
tre  Kvinder  = Uorden. 

C=0  wo,  en  Hulhed  en  Havbølge,  Kontinuitet 

Et  smukt  gammelt  Tegn  er  Tegnet  der  betegner  „Musik*  eller 
„Fryd*  og  som  skreves  paa  forskellige  Maader: 


Stentrommeme  ved  Peking  bærer  de  ældste,  nu  eksisterende 
Inskriptioner  fra  det  12te  Aarh.  f.  Kr. 

II.  Chi-tse  (100  Ord) 

Denne  Klasse  indeholder  Skrifttegn,  der  ved  de  indbyrdes 
Forhold  mellem  Trækkene  bibringer  Læseren  en  Forestilling  om 
deres  Betydning.  Eksempler: 

shang,  over  og 
og  —s— 


T 


hia,  under;  oprindelig 


Digitized  by  L^ooQle 


902 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


S tan,  Solen  over  Horisonten  = tidlig,  oprindelig: 


tung,  Sol  bag  Træerne  = Øst. 


E5  hsi,  en  Fugl,  der  sætter  sig  paa  Reden  = Vest. 

Af  „jih*  Solen  og  „mu*,  et  Træ.  dannes  ved  Sammensætning: 
kao,  Sol  over  Træerne  = Dag. 


jjC,  tung 


, Sol  mellem  Træerne  = Dæmring. 


yao,  Sol  under  Træerne  = Nat. 


Af  „shui*  Vand  og  „lin"  en  Skov,  dannes  Glosen:  Vand,  som 
drypper  fra  Træerne.  Shua,  shua  = det  regner,  ^f  „shua*  = at 
børste  og  „shui“  Vand,  altsaa  egentlig  „Vandet  børster  ned*. 


chung,  Midte. 


jit  ’rh  sam  = én,  to,  tre. 


„Siao*  betyder  „lille*  og  „ta“  „stor*,  efter  hinanden  „siao  ta* 
= Størrelse. 

„Ch’ih*,  „Fod“  og  „tsun“,  en  „Tomme*.  Ch’ihtsun  — Længde. 
„Højre*,  „venstre*  — at  „hjælpe*. 

Tshun-wang  = forgaa  og  bestaa  o:  Tilværelsen. 


III.  Hwuy  (740  Ord) 

Denne  Klasse  omfatter  i alt  noget  over  700  Skrifttegn,  dannede 
ved  Idéforbindelse.  Tegnene  bestaar  af  to  eller  flere  Rodord,  De- 
terminativer,  der  ved  Sammensætning  skaber  et  tredje.  Disse  Tegn 
er  lærerige,  baade  af  psykologiske,  moralske  og  historiske  Grunde. 


7 — hsin, 

af  jén,  et 


C 7 

sætningen 


Troskab,  Fasthed,  dannes  t.  Eks.  ved  Sammen- 


Menneske  og  ~ yen,  et  Ord.  Ki- 

o 

neserne  er  i Virkeligheden  et  meget  paalideligt  Folk,  saa  paa- 
lideligt,  at  de,  som  J.  Henningsen  oplyser,  aldrig  behøver  nogen 


Digitized  by  L^ooQle 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


903 


Slutseddel  ved  Forretningsafgørelser;  en  Kinesers  Æresord  er  til- 
strækkeligt. Danske,  der  har  været  bosatte  i Kina,  erklærer  og- 
saa,  at  de  langt  foretrak  kinesisk  Tyende  for  de  upaalidelige 
Japanesere. 

At  „Selvros  stinker",  synes  det  kinesiske  Tegn  „chcou", 


der  betyder  „at  stinke",  at  indprænte  os,  idet  det  er  sammensat 


af  Tegnene 


tsz,  selv  og 


7^:  ta,  stor. 


Skrifttegnet 


huang,  Kejser,  tilhørende  samme  Ordklasse, 


giver  os  et  andet  Vidnesbyrd  om  de  gamle  Kineseres  høje,  moralske 
Standpunkt,  det  er  sammensat  af  Determinativerne  for  „selv"  og 
„Konge",  „thi,"  siger  de  kinesiske  Vismænd,  „hvorledes  kan  en 
Mand  styre  andre,  naar  han  ikke  først  har  lært  at  styre  sig  selv?" 


„huang",  som  Ordet  nu  skrives,  er  en  moderne,  korrum- 


peret Form,  en  Skrivemaade,  der  har  givet  Anledning  til  Navnet 


„den  hvide  Zar",  idet 


pei,  betyder  „hvid". 


Altsaa  „huang 


shang"  — Selvherskeren  = den  hvide  Hersker. 


„det  slette"  eller  „at  hade"  er  dannet  af  det  klas- 


siske Tegn  for  en  Pukkelrygget,  altsaa  en  legemlig  Misdannelse; 
Tilføjelsen  af  Tegnet  hsin,  Hjerte,  viser,  at  der  her  er  Tale  om  en 
moralsk  Hæslighed. 

En  Hustru  er  „Hjemmets  Juvel4',  derfor  er  Betegnelsen  af  en 
Hustru:  pao  kiuen  sammensat  af  „pao",  kostbar  og  „kiuen",  en 
Familie.  Tegnet  for  Moder  betyder  en  Stue,  fordi  hun  færdes  i 
Stuerne  (jvfr.  Ose.  Hansen : „Det  klassiske  Kina"). 

At  et  Menneske  bør  have  Hjerte  især  for  sine  yngre  Brødre, 
ses  af  Tegnet  for  Broderkærlighed,  der  har  Tegnet  „Hjerte"  foran 
Tegnet  „yngre  Broder". 

Af  „chin",  gylden  og  „hsing",  en  Stjerne,  dannes  „chin  hsing“, 
den  gyldne  Stjerne,  Planeten  Venus.  At  her  er  tænkt  mere  paa 
Kvindens  kostelige  indre  Egenskaber  end  paa  hendes  Lyst  til  Pragt 


Digitized  by  L^ooQle 


904 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


og  Verdslighed  fremgaar  af  Udtalen  af  „hsing*,  der  meget  ligner 
Udtalen  af  „hsin\  et  Hjerte;  altsaa  bringer  Navnet  Venus  Tanken 
hen  paa  det  gyldne  Hjerte,  Guldhjertet. 

Denne  sindbilledlige  Betydning  af  Ordenes  Sammensætning  har 
undertiden  ført  Forskerne  — Callery  m.  fl.  — ud  paa  fjernt  liggende 


Veje. 


T.  Eks.  Ordet 


lan,  hemmeligt  Ønske  eller  Begær, 


der  er  sammensat  af  „niu“,  en  Kvinde  og  „lin*,  en  Skov,  en 
Kvinde  i en  Skov.  Det  menes  af  kristne  Forskere  at  forestille  Eva 
mellem  to  Træer,  mellem  Kundskabens  og  Livets  Træ;  det  er 
vistnok  pia  fraus.  skønt  Paradiset  jo  skal  have  ligget  i Kina. 

„Lykke  under  Tag*  betyder  „Tilfredshed*  P fu.  En  op- 

^ ^ 1 

timistisk  Betragtning  lader  formode,  at  „Taget*  er  det  mindst 
væsentlige  for  Tilfredsheden;  thi  Ordet  udtales  „fu*  og  den  fone- 
tiske Del  af  Tegnet  betyder,  naar  det  staar  ene,  ogsaa  „Lykke*. 
Lykken  kan  altsaa  bestaa  uden  Taget;  men  kun  skabe  Tilfredshed 
under  dette.  Det  er  en  Opfordring  til  at  indgaa  Ægteskab. 

Ethvert  Menneske  kan  lære  os  noget,  derfor  anvendes  Tegnet 
„at  opdrage*  som  Betegnelse  paa  en  fremmed  „shéng*.  Kinesisk 
er,  som  man  ser,  interessantere  end  noget  andet  Sprog  i Verden, 
fordi  Studiet  af  selve  Sproget  føder  Begreber  hos  Læseren,  virker 
opdragende  paa  ham. 

Tegnet  for  „Autoritet*  hviler  paa  Ordet  „Kraft*.  Fademavnet 
hviler  paa  „Barskhed*,  Modemavnet  paa  „Hjerte*.  Ho  shang. 
Betegnelsen  paa  en  buddhistisk  Præst,  lyder  som  „stadig  Fred*. 

„At  høre  i Læ  af  Blomster*  er  Tegnet  paa  en  „Dagligstue*. 

Naar  man  bruger  Haanden  og  Munden  kraftigt,  kan  man  faa 
Tingene  til  at  dreje  sig,  styre  Verden,  deraf  Haand,  Mund  og  Kraft 
= at  dreje.  I de  af  flere  Begreber  sammensatte  Tegn  antyder 
det  vigtigste  Begrebs  Stilling  i Tegnet  Tegnets  Art. 

Godgørenhed  er  en  Dyd,  der  er  stærkere  udbredt  i Kina  end 
her  til  Lands,  Betlerne  er  de  egentlige  Lærere  i de  højeste  moralske 
Dyder,  idet  de  vænner  Folket  til  Godhed;  at  se  et  godt  Menneske 
lide  er  den  højeste  Vederstyggelighed.  Derfor  er  paa  kinesisk  „stor 
Lejlighed*  ensbetydende  med  at  „være  rundhaandet*  (liberal),  ta 
fang  betyder  baade  „et  stort  Hus*  og  „rundhaandet*.  At  give 


Digitized  by  L^ooQle 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


905 


mange  Penge  ud  — hua  tien  — betyder  ordret  „at  lade  Pengene 
blomstre*. 

„Store  Tanker  kommer  fra  Hjertet,*  siger  Vauvenargues,  Ki- 
neserne danner  Ordet  „at  tænke*  af  „hsiang*  et  Billede  og  „hsin* 
et  Hjerte.  „Hjerte*  og  „Fødsel*  betyder  Beslutning. 

At  Ydret,  Udseendet,  ogsaa  spiller  en  betydningsfuld  Rolle  for 
en  kinesisk  „Hjerteknuser”,  ses  af  Sammensætningen  af  Ordet 
„Ydre*,  der  bestaar  af  at  „kunne*,  „have  erhvervet  Magt  over* 
og  „Hjerte*.  Den,  der  træder  paa  Hjerter,  har  altsaa  „Ydret*. 

Af  „yang*  „et  Faar*  og  „tsz*  „sig  selv*  dannes  „cho”,  den 
rette.  Af  „yang*  og  „ngo*  („jeg*)  opstaar  ved  Sammensætning 
Tegnet  „i*  „Retskaffenhed*;  af  »yang*  og  „yen*  („Ord*)  at  under- 
søge „chiang*.  Denne  hyppige  Anvendelse  af  Determinativet  „yang* 
viser  os  Faareavlens  store  Betydning  for  Oldtidens  Kina. 

„At  skyde  Blomster*  — chuh  hua  — betyder  „at  faa  Kopper*. 
„Ben,  bede  og  Haand*  betyder  Ribben,  der  jo  er  bøjede  som 
bedende  Hænder.  „Sølvsønner*  er  Betegnelsen  paa  Smaamønt. 
„Mand*,  „Kniv*  og  (i  Midten)  det  „slettes  Princip*  = Loven,  Man- 
dens Sværd,  der  begrænser  det  slette. 

Jeg  skal  endnu  nævne  en  hel  Sværm  af  andre  Eksempler  paa 
denne  interessante  Ordklasse: 


hao,  „Kvinde*  og  „Barn* 


= at  elske.  „Fugl*  og  „Mund* 


= at  synge.  „Fængsel*  og  „Hjerte*  = Gunst.  „God*  og  „lille*  = ung 
Pige.  „Kvinde  under  Tag*  = Fred,  Stilhed.  „En  Mand  paa  et  Bjerg* 
= en  Eremit.  „Vind  bag  et  Papir*  = at  flagre.  „Løbende  Gryn*  = 
Forvirring.  „Haand*  foran  „Uret*  = at  forbyde.  „Ord*  og  „udsøgt* 
= Besnærelse.  „Ord*  og  „Tempel*  = Vers.  „Mund*,  „Perle*  og 
„Tone*  = Rim.  „Slave*  og  „Hjerte*  = Vrede.  „Kvæg  under  Tag* 
= Stald.  „Kvinde*  og  „Fængsel*  = Brud.  „Pensel*  og  „Tale*  = 
Bog  (den  penseltalende).  „Midte*  og  „Hjerte*  = Troskab.  „Gam- 
mel* og  „Kvinde*  = forhenværende.  „En  grum  Strøm  igennem 
Hjertet*  = Ærgrelse.  „Enhver  under  Tag*  = Gæst.  „Manden  uden 
for  Klæderne*  = at  stole  paa.  „Sol*  og  „Maane*  = Klarhed,  Dag. 
„En  Kniv  imellem  to  Hindringer*  = at  skære  itu,  splintre.  „En 
Mund  i en  Dør*  = at  spørge.  „Et  Øre  i en  Port*  = at  høre.  „Vand* 
og  „Arbejder*  = en  Flod.  „Hjerte*  og  „at  arbejde*  = Kærligheds- 
længsel. Ikke  at  se  = at  søge.  „Ord*  og  „Arbejde*  = Strid  (at 
bagtale).  „Vin*  og  „Djævel*  = Last,  Ufuldkommenhed.  „Klo*  over 

Tilskueren.  1004  57 


Digitized  by  L^ooQle 


906 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


„en  Kvinde*  = sikker.  „Dag*  og  „Konge*  = at  straale,  lyse.  „To 
Mennesker*  og  „ét  Sind*  = at  studere.  „Vinter*  og  „Silke*  = En- 
deligt. Ord  foran  Vind  = at  snærte.  „Langt  Liv*  foran  „Træ*  = 
Langli vethedens  Træ,  Ligkistetræet.  „Hjerte*  og  „Død*  = Glem- 
somhed. „En Mund*  ogen  „Haandfuld Ris*  = Lyksalighed.  „Sværd* 
og  „Barn*  = Kniv.  „Hjerte*  og  „Gud*  = Sjælen.  „Haand*,  „Kniv* 
og  „Hul*  = at  smitte.  „Nyfødt  Barn*  og  „Kraft*  = Ungdom.  „En 
Kniv*  bag  „et  Sæt  Klæde*  = at  begynde.  „At  herske*  og  „Mund* 
= Hersker,  Fyrste.  „Kvinde*  og  „Kosteskaft*  = Hustru.  »Barn* 
under  „Olding*  = sønlig  Fromhed.  „Et  Næt*  og  „Perler*  = at  købe. 
„Ord*  og  „Strømme*  = at  undervise.  „Mund*  og  „guddommelig 
Befaling*  = Skæbne.  At  vende  Ryggen  til  private  Interesser  be- 
tyder Alménsind  og  betegner  en  „Hertug*,  hos  hvem  disse  Egen- 
skaber forudsættes.  „Mund*  og  „Øre*  = at  hviske.  „Svin*  under 
„Tag*  = Hjem.  „Menneske*  og  „Spyd*  = at  ødelægge.  „Standse* 
og  „Vaaben*  = Militær  (denne  Ordsammensætning  findes  allerede  i 
Ordbøger  fra  ca.  600  f.  Kr.  og  viser  os,  at  . Kineserne  kun  har  tænkt 
sig  Militæret  som  en  ren  defensiv  Magt).  „Kraft*  og  „Mark*  = 
Mand.  „At  gaa*  og  „Rhinoceros*  = sen,  langsom  Gang.  „Vand* 
og  „Oprindelse*  = Kilde.  To  Hænder,  der  griber  et  Spyd  = at 
vogte,  være  paa  sin  Post  imod.  „Arbejde*  og  „Kraft*  = Fortje- 
neste. „Træ*  og  „Barn*  — en  Blomme.  „Sol*  og  „Fornægtelse* 
=■  mørk.  Tre  Sten  oven  paa  hverandre  = en  Dynge.  „Ord*  og 
„Retskaffenhed*  = Kritik. 

„Græs*  og  „ung  Pige*  = Blomst.  Tager  man  altsaa  den  Del 
af  Tegnet  fra,  der  antyder,  at  der  tænkes  paa  en  Genstand  hørende 
under  Planteriget,  bliver  den  tiloversblevne  Del  af  Tegnet  Tegnet 
for  en  ung  Pige.  Ta  fu  cha  = stor  Lykkeblomst,  betyder  „ung  Pige*. 

A få  it 

Ta  fu  cha 


IV.  Chuen  chu  (ialt  372  Ord). 

Denne  Ordklasse  omfatter  Skrifttegn,  der  ved  at  vendes  om, 
eller  ved  at  udtales  forskelligt,  antager  forskellig  Betydning.  T.  Eks. 


ching,  ret,  rigtig 


fa,  forkert,  mangelfuld. 


Digitized  by  L^ooQle 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


907 


heu,  en  Fyrste,  omvendt: 


ssi, 


en  Embedsmand. 


che,  at  vokse  op  af  Jorden.  TfT  tsa,  at  dreje 
rundt,  vende  om.  J \ ^ jén,  et  Menneske,  liggende  J- — J si,  et  Lig. 


Musik,  betyder,  naar  det  udtales 


»lo* : 


Fryd. 


Tegnet  „i*  betyder  „let* ; men  samme  Tegn  udtalt  „jih*  at  veksle, 
skifte.  „Hai*  dog;  men  udtalt  „huan*,  at  bytte,  veksle.  „Pao“, 
tynd,  „pu*,  Bindet  paa  en  Bog,  En  løbende  Vogn  under  Tag 
„yuin*  betyder  Lykke;  men  udtalt  „yun“,  betyder  Ordet  Transport. 


V.  Chia  chleh 


Denne  Klasse  er  ikke  let  at  definere,  og  ikke  med  Urette  siger 
et  af  Kinesernes  Ordsprog:  „Hvert  Tegn  maa  drøvtygges  for  at 
faa  dets  Saft  suget  ud  af  det.* 

Chia  chieh  er  Ord  med  laant  Betydning,  Metaforer,  Ord,  hvis 


Betydning  er  taget  af  deres  Udseende. 


T.  Eks. 


shi,  en  Pil, 


der  paa  Grund  af  Pilens  lige  Retning  har  faaet  Betydningen  „lige*,  _ 


„retvinklet*. 


wang,  en  Konge,  i hvilket  Tegn  de  tre 


horisontale  Streger  betyder  de  „tre  Magter*  — Himmel,  Menneske 
og  Jord  — den  vertikale  Linie  antyder  Herskerens  Stilling. 


ch’ien,  Gæld,  af  „jén*,  et  Menneske  og  — noget  paa 
Hovedet  af  ham,  noget,  der  trykker  ham. 

ch’ien  betyder  „kort*,  men  er  tillige  Betegnelsen  paa 


en  Tiger,  fordi  Tigerens  Haar  er  korte. 


57* 


Digitized  by  LjOOQle 


908 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


Hao  betyder  „at  ødelægge"  og  — en  Rotte. 

En  lille  Ordklasse  for  sig  kunde  man  danne  af  de  saakaldte 
„compounded  characters",  ofte  fine  og  smukke  Sammenstillinger  af 
Tegn,  gode  Ønsker,  der  meget  benyttes  ved  festlige  Lejligheder. 
T.  Eks.  følgende  fire: 


Maatte  De  blive  en  Mandarin 
af  1ste  Klasse  og  hver  Dag 
faa  Kejseren  at  se! 


Titusinde  Guldlianger! 


hua  ug 
chin 


wan 


liang 


Et  langt  Liv  og  en  uendelig 
Lykke! 


chia 

tse 

ping 

an 


Fred  og  Lykke  i Hjemmet! 


Den  berømte  Skrivekunstner  Sao-ying  opstiller  92  kalligrafiske 
Regler.  Den  kinesiske  Skrift  gaar  i vertikal  Retning,  fordi  den,  op- 
rindelig malet  med  Lak  paa  Bambustavler,  saaledes  kun  behøvede 
ét  Søm  for  at  kunne  hænges  op  paa  Væggen.  Havde  den  bevæget 
sig  i horisontal  Retning,  vilde  dette  have  krævet  Anvendelse  af  to 
Søm.  Som  bekendt  skriver  Kineserne  med  en  Bambuspensel.  Pens- 
lerne af  Faarehaar  er  de  bedste. 

Endnu  har  vi  kun  tilbage  at  omtale  den  sjette  og  omfangs- 
rigeste Ordklasse,  der  kaldes 


Chieh-shing 

og  omfatter  over  20,000  Ord.  Det  er  de  fonetiske  Ord.  Opfin- 
delsen af  disse  Lydord  er  et  Vendepunkt  i det  kinesiske  Sprogs 
Udvikling,  med  den  tiltager  Sproget  i Vækst  og  Størrelse.  „Det 


Digitized  by  L^ooQle 


Tegnkonstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 


909 


kinesiske  Sprog,*  siger  en  af  Landets  Forfattere,  »bliver  aldrig 
dødt  eller  stift,  føjes  et  Tegn  til  et  andet,  fødes  der  en  Søn,  et 
nyt  Tegn  — tager  dette  nye  Tegn  et  andet  til  Ægte,  fødes  Barne- 
barnet o.  s.  fr.*  Ordene  i denne  Ordklasse  sammensættes  nemlig 
af  et  Skrifttegn,  der  angiver  Udtalen,  og  et  af  de  214  Determina- 
tiver.  Ovennævnte  Sætning  af  en  kinesisk  Forfatter  illustreres 
smukt  af  Ordet  „tzu",  der  betyder  „Ord*  og  er  sammensat  af 
Determinativeme  „mik*  (forældet)  et  Tag  og  „tzu*  en  Søn,  alt- 
saa:  en  Søn  under  Tag. 

En  Mands  ældste  Stammefader  kaldes  „Næseskaberen*,  sam- 
mensat af  „Næse*  og  „at  skabe*;  han  giver  jo  gerne  Slægten 
dens  Præg. 

Ordet  „nan*  betyder  „Syd*.  Antager  vi,  at  Landbefolkningen 
i et  vist  Distrikt  har  Kendskab  til  et  Insekt,  som  de  kalder  „nan*, 
og  at  Dyret  endnu  ikke  har  faaet  nogen  litterær  Betegnelse,  men 
man  ønsker  at  skrive  om  det,  da  sker  dette  ved  at  sammenstille 
Tegnet  for  et  Insekt  og  Tegnet  for  Syd,  og  Sammenstillingen  læses 
da  ikke  „det  sydlige  Insekt*,  men  „nan“,  et  Insekt.  Havde  Be- 
folkningen kaldt  Insektet  „lu*  i Stedet  for  „nan*,  da  var  det  blevet 
betegnet  ved  Skrifttegnene  for  et  Insekt  og  for  en  Vej.  (Ose.  Han- 
sen „Det  klassiske  Kina*). 

Af  det  tidligere  omtalte  Ord  „wang“,  en  Konge,  dannes  ved 
Tilføjninger  wang,  „straalende*  og  wang  „en  Bredning*. 

Som  yderligere  Illustration  til  det  her  sagte,  nævner  jeg  Brugen 
af  Ordet  „ngo*  „jeg*  i talrige  Sammensætninger,  hvor  det  an- 
giver Udtalen.  Sammensat  med  „shan*,  et  Bjerg,  „ngo*  et  højt 
Bjerg,  sammensat  med  „niu*  en  Kvinde  „smuk*,  altsaa  egentlig 
„Jeg-Kvinde*,  Kvinderne  synes  ikke  at  mangle  Selvtillid  i Kina,  i 
hvert  Fald  de  „smukke*  iblandt  dem,  de  kan  da  have  godt  af  at 
vide,  at  samme  Udtryk  „ngo*  betyder  „en  Gaas*,  naar  det  er 
sammensat  af  Determinativet  „niao*,  en  Fugl. 

„Yu*,  „af*  eller  „fra*  og  „shui*  „Vand*  danner  tilsammen  et 
Ord,  der  betyder  »Olie*,  fordi  Olien  skyer  Vandet.  Af  „yu*  „af* 
eller  „fra*  og  Tegnet  „hsin* , et  Hjerte,  dannes  Sørgmodighed, 
fordi  Sørgmodighed  strømmer  fra  Hjertet. 

Af  yu,  Regn  og  yun,  at  bébude,  opstaar  Tegnet  yun,  en  Sky. 

Bordet  er  „Fredens  Træ*,  det  skrives  derfor  ved  at  anbringe 
Tegnet  for  Fred  „ngan*  over  Tegnet  „Træ*.  Kvinde  og  Hjem 
danner  tilsammen  Tegnet  „chia“,  der  betyder  „Brud*. 

Aage  Matthison-Hansen 


Digitized  by  L^ooQle 


MORALSKKÆK 


.Det  Vemodige  (er),  at  Publikum  nærmest  er  op- 
draget til  ingen  Følger  at  drage  af  sin  Viden,  men 
lader  alle  Slags  overleverede  Tanke-  og  Trossystemer 
ligge  afstængte  midt  i en  ellers  moderne  Bevidsthed, 
dernæst,  at  Læseren,  selv  om  han  bliver  „oplyst1*,  ikke 
derfor  uden  videre  bliver  foretagsom,  sunatfølende. 
rettænkende,  modig.  For  Meddelelsen  af  god  Kund- 
skab har  vi  Ordet  Oplysning,  men  for  Viljens  Opdra- 
gelse har  vi  ikke  engang  et  Ord;  thi  det  græsselig« 
Udtryk  Moral  er  mea  sin  Betydning  af  det  blot  ind- 
skrænkende og  hæmmende  ubrugeligt  med  Hensyn 
til,  hvad  det  her  skulde  udtrykke,  og  lugter  desuden 
altfor  ilde  af  dem,  der  plejer  at  føre  det  i Munden* 
{Georg  Brandes:  „Oplysningslitteratur*, 
Politiken,  10.  Oktober  1904). 


eorg  Brandes’  Mandagsartikler  tør  paaregne  den  aller- 
største Interesse  hos  dem,  der  engang  vil  forsøge  at 
danne  sig  et  Billede  af  hans  Personlighed.  I dem  har 
man  Tænkeren  og  Kritikeren  i Slobrok.  Mange  Egen- 
skaber, der  i de  større  Værker  kun  skimtes  eller  lader 
sig  formode,  lægger  sig  her  ugenert  blot.  Indkapslet  i 
Kedsommeligheden  sidder  der  Hjærteudbrud,  som  endnu 
er  helt  levende  sanddru  — ikke  præparerede  til  at  passe  ind  i en  større 
Sammenhæng.  * 

Hvor  man  standser  overfor  saadanne  Ytringer,  studser  man  af  en 
dobbelt  Grund.  De  bærer  næsten  altid  ved  et  vist  Spil,  en  vis  Finhed, 
Præg  af,  at  kun  en  mangetænkt  Aand  som  Georg  Brandes  kunde  have 
formet  dem.  Undertiden  er  det  blot  ved  den  resolutte  Fart,  hvormed 
Ordene  omkredser  et  Spørgsmaal,  at  Mesteren  røber  sig.  Paa  den  anden 
Side  forbauses  man  netop  over,  at  en  saa  betydelig  Aand  som  Georg 
Brandes  har  kunnet  tænke  og  skrive  saaledes , thi  noget  uigennemtænkt 
røber  næsten  altid  en  mærkelig  Forblindelse  eller  en  Slaphed  i Tænker- 
viljen. I dette  lægger  han  imidlertid  en  af  sine  Grundejendommelig- 
heder for  Dagen.  Skønt  hans  Væsen  er  fattigt  paa  Kamp  og  Forsoning 
mellem  dybe  Modsætninger,  frembyder  det  atter  og  atter  Skuet  af  mer 
eller  mindre  alvorlige  Tilløb  — en  Slags  Begrebernes  Forpostfægtning, 


Digitized  by  LjOOQle 


Moralskræk 


911 


dialektiske  Brydninger,  som  for  et  Øjeblik  kruser  den  dogmatiske  En- 
sidighed til  noget  mere  antydningsrigt. 

Den  ovenfor  citerede  Udtalelse  om  Kundskabstilegnelsens  Betydning 
for  Karakter  udviklingen  er  ganske  typisk.  Med  fuldstændig  Klarhed  har 
Georg  Brandes  set  Manglerne,  men  i samme  Øjeblik  som  Problemet 
aabner  sig  for  ham,  skyder  der  sig  et  uvedkommende  Moment  imellem  — 
Hadet  til  den  borgerlige  og  bornerte  Opfattelse  af  Moralen.  Det  er  en 
Bom,  der  standser  al  videre  Drøftelse. 

Efter  den  første  Sætning  vilde  det  knapt  være  faldet  En  ind,  at  hele 
Resultatet  af  den  paabegyndte  Tankebevægelse  skulde  blive  et  letkøbt 
Spark  til  et  Ord.  Er  der  virkelig  nogen  Overlegenhed,  nogen  Sejers- 
følelse  i at  kalde  Ordet  Moral  for  græsselig?  Er  der  blot  nogen  Sandhed 
i at  kalde  det  saaledes?  Er  det  blevet  brugt  af  uværdige,  har  det  jo 
haft  samme  Skæbne  som  alle  Ord.  Hvormangen  magtsyg  Aand,  der  blot 
tænkte  paa  eget  Ry  eller  egen  Fordel,  har  ikke  brugt  Friheden  som  sit 
Feltraab?  Hvormangen  uværdig  Charlatan  har  ikke  raabt  paa  Markedet 
med  Skønhed?  Vi  behøver  ikke  at  gaa  langt  for  at  finde  Eksempler  paa 
begge  Dele. 

Og  til  Gengæld  er  det  „ græsselige  * Ord  blevet  brugt  baade  af  dem 
og  om  dem,  der  storsindede  og  geniale  søgte  Betingelserne  for  den  sun- 
deste og  frieste  Livsudfoldelse?  Det  vilde  være  let  at  nævne  en  straa- 
lende  Liste  af  Mænd,  der  uden  at  skræmmes  af  Ordets  Misbrug  har  „ mora- 
liseret “.  Baade  Sokrates  og  Jesus  af  Nazareth  staar  paa  denne  Liste,  og 
føre  vi  den  ned  til  Dato,  finder  vi  Navne  som  Guyau,  Nietszche  og  Georg 
Brandes  selv.  Alt,  hvad  Menneskeheden  gennem  Tiderne  har  udfoldet  af 
højsindet,  selvopofrende,  hensynsløs,  genial  eller  skarpsindig  Anstrengelse 
for  at  raade  Livets  Gaade,  omfattes  af  dette  Ord.  Det  har  Glans  af 
Menneskenes  blodigste  og  ædleste  Stræben,  og  de,  der  misbrugte  det,  ere 
glemte;  thi  Dumheden  er  vel  udødelig,  men  ikke  dens  Minde. 

Et  saadant  Ord  er  det  ikke  klogt  at  opgive,  fordi  det  bruges  af  Ens 
Modstandere.  Den  samme  utaalmodige  og  utopiske  Aand,  der  saa  ofte 
har  ødelagt  Virkningen  af  Georg  Brandes’  Angreb,  er  igen  paa  Spil.  Der 
er  i hans  Ord  paa  engang  noget  af  et  Barns  Trods  og  af  det  Overmod, 
som  Guderne  straffer.  Hvis  man  er  utilfreds  med  Renlighedstilstanden  i 
København,  men  klar  over,  at  det  forøvrigt  netop  er  en  saadan  By,  man 
vil  bo  i,  staar  der  ikke  anden  Udvej  aaben  end  at  forbedre.  Det  er  ikke 
givet  Enkeltmand  at  bygge  Mage  til  det,  der  er  Slægters  Arbejde. 


Uviljen  mod  Ordet  Moral  begrundes  imidlertid  tillige  mere  sagligt 
som  Uviljen  mod  det  blot  indskrænkende  og  tæmmende.  Denne  Ind- 
vending er  uimodsigelig,  hvis  den  blot  gælder  det  snæverhjertede,  moralske 
„du  skal  ikke  “-System,  men  i sin  ubestemte  Almindelighed  tillader  den 
en  videre  Fortolkning,  som  ligger  nær,  naar  man  kender  den  Aand,  hvorfra 
den  udspringer.  Ikke  blot  hos  Georg  Brandes,  men  i hele  den  moderne 
Bevægelse  finder  man  en  * Moralskræk" , der  kun  kan  lignes  ved  Over- 
klassernes Socialistforskrækkelse.  Af  Frygt  for  de  Farer,  som  det  er  let 


Digitized  by  L^ooQle 


912 


Moralskræk 


at  faa  Øje  paa,  har  man  en  Tilbøjelighed  til  at  afvise  selve  Kærne- 
punktet, og  i Stedet  for  at  forsøge  en  Løsning,  at  gaa  udenom  og 
hjælpe  sig  med  foreløbige  eller  tilsyneladende  Udveje.  For  den  moderne 
Aandskultur,  der  er  individualistisk  i sin  Tendens,  er  netop  det  i Mo- 
ralen, en  Forargelse,  som  er  selve  dennes  Væsen,  „det  indskrænkende 
og  tæmmende",  eller  om  man  vil  bruge  et  Udtryk,  der  ikke  lægger  for 
Had:  „det  begrænsende". 

Det  er  derfor  ikke  tilstrækkeligt  at  fremelske  nye  Krav  — nye,  finere 
og  sjælfuldere  Fornødenheder  — dette  er  en  Betingelse  for  moralsk  Vækst, 
men  ikke  i dg  for  sig  Moral.  Underminerer  det  Pligtbegrebet,  ophæver 
det  Begrænsningen  uden  at  sætte  en  ny,  betyder  det,  at  Moralen  fore- 
løbig bar  lidt  et  Knæk.  Individualismen  peger  i den  modsatte  Retning  af 
Moralen  og  er  for  saa  vidt  antimoralsk.  Moralen  er  et  socialt  Fænomen 

— for  den  isolerede  Personlighed  vilde  den  ikke  kunne  opstaa,  og  for 
den  Personhghed,  der  isolerer  sig,  vil  den  kun  i ringe  Grad  være  en 
Nødvendighed  selv  midt  i et  Samfund,  ja  desto  mindre  jo  mere  socialt 
og  moralsk  følende  dette  er1).  For  Samfundet  er  Moralen  derimod  en 
Livsfornødenhed.  Med  fuld  Føje  har  man  kunnet  sige,  at  ikke  Pligt- 
begrebets Art,  men  Pligtfølelsens  Styrke  var  et  Folks  sande  etiske  Maale- 
stok.  Derfor  vil  man  ogsaa  ofte  hos  de  sundeste,  levedygtigste  og  mest 
handlekraftige  Folk  som  f.  Eks.  Englænderne  finde  en  udviklet  social  og 
moralsk  Pligtfølelse,  der  hellere  end  at  slappes  ytrer  sig  som  Bornerthed 
og  har  Hykleriet  til  Følge.  Hvor  den  religiøse  Drivkraft  er  ved  at  for- 
svinde, vil  det  være  af  dobbelt  Vigtighed,  at  Samfundet  formaar  at  ud- 
forme kraftige,  markerede  Moralbegreber  og  haandhævde  dem  uden  altfor 
klejnmodig  Personsanseelse. 

Naar  Georg  Brandes  i samme  Øjeblik,  han  udtaler  Ønsket  om  en 
Moral  (ganske'  vist  under  et  andet  Navn)  protesterer  mod  det  indskræn- 
kende og  tæmmende,  lyder  det  som  et  sofistisk  „baade  i Pose  og  Sæk* 

— nok  Moral,  men  ingen  Tvang,  som  om  disse  to  Begreber  lod  sig  ad- 
skille. En  konsekvent  Betragtning  maa  tværtimod  snarest  føre  til,  at 
Moralen,  for  at  yde  den  størst  mulige  individuelle  Frihed,  maa  lægge 
Hovedvægten  paa  Indskrænkningerne.  Det  vil  være  langt  mere  tyngende 
for  Personligheden  at  blive  belæsset  med  de  mange  Raad  end  med  de 
faa  Bud.  At  reducere  disses  Antal  og  anbringe  dem  paa  de  Punkter, 
hvor  de  generer  Livets  Færdsel  mindst,  men  samtidig  beskytter  dets  Sik- 
kerhed bedst  og  plante  dem  fast  og  dybt,  deri  vil  social  Etik  se  sin  Opgave. 


% 

Man  kan  maaske  skimte  noget  mere  bag  Georg  Brandes’  Ord  end 
Tilløb  til  teoretiske  Overvejelser.  Er  det  ikke  rimeligt,  at  der  bag  dette 
Hjertesuk  ligger  friske  Erfaringer  — skyldes  det  ikke  snarest  et  Blik  paa 
Tilstandene,  saadanne  som  de  er  herhjemme  i Øjeblikket. 


*)  Det  er  et  Forhold,  der  utvivlsomt  spiller  en  Rolle  med  Hensyn  til  den 
Individualisme,  der  giver  sig  Udslag  i Forbrydelser.  Den  stigende  Kultur  skaber 
sin  egen  Modstrøm  — jo  bedre  Flertallet  er,  desto  lettere  Arbejdsfelt  frembyder 
det  for  Mindretallet.  Det  er  en  Faktor,  der  trækker  fra  i Udviklingens  Facit 


Digitized  by  L^ooQle 


Moralskræk 


913 


Det  kan  jo  nemlig  ikke  nægtes,  at  vi  efterhaanden,  som  vi  er  blevet 
det  „mest  oplyste  Folk  i Verden har  sat  til  af  vor  moralske  Sikkerhed. 
Det  er  kun,  hvad  der  kunde  ventes,  og  behøver  ikke  at  betyde  mere 
end  den  nødvendige  Gennemgang,  men  den,  der  i Længden  ikke  kan 
mættes  ved  det  tvivlsomme,  det  ligeglade,  det  udflydende,  det  forskels- 
løse, vil  savne  Kraften,  Myndigheden,  Brydningerne.  En  Mand,  der  som 
Georg  Brandes  elsker  det  karakterfulde  og  skarpt  afgrænsede,  maa  saa- 
ledes  i særlig  Grad  føle  sig  frastødt  af  den  Slaphed,  hvormed  det  offent- 
lige Liv  fungerer  — saa  meget  mere  som  han  har  Eksemplerne  lige 
for  Øje. 

En  ung  Mand,  der  i Aaret  1904  begynder  sin  Løbebane  her  i Landet, 
vil  hurtig  opdage,  at  ingen  generende  Bomme  standser  hans  Karriere. 
Har  han  Hoved  — eller  hvad  der  er  ligesaa  godt,  Forbindelser  og 
Penge  — kan  han  tillade  sig  alt,  ingen  vil  rynke  paa  Næsen  ad  ham, 
blot  det  fører  til  Maalet.  Og  har  han  naaet  dette,  vil  han  ved  de  samme 
Magters  Hjælp  kunne  være  tryg  — hans  Anseelse  er,  saa  længe  Ind- 
flydelsen ikke  svigter,  ganske  synkefri  — saa  kan  han  forøvrigt  slaa  nok 
saa  mange  moralske  Kulbøtter. 

Hvis  Slaphed  er  Frisind,  lever  vi  sikkert  i Verdens  mest  frisindede 
Land.  Selv  Hr.  Sven  Lange  fandt  det  — • da  det  kom  til  Stykket  — 
unødvendigt  at  rejse  til  Samoa. 

Den  unge  Mand  vil  hurtig  tilegne  sig  en  Række  nyttige  Lærdomme. 
Han  vil  se,  at  man  kan  være  Politiker  uden  Gnist  af  politisk  Sans,  Re- 
daktør uden  at  nyde  Tillid  selv  blandt  sine  Medarbejdere,  at  man  kan 
være  indflydelsesrig  Anmelder  uden  at  have  Ry  for  Ærlighed.  Kort  sagt, 
han  vilde  opdage,  at  man  aldeles  ikke  behøver  at  have  Talent  til  den 
Post,  man  netop  udfylder,  ja  at  man  rolig  kan  skandalisere  den  sunde 
Fornuft,  blot  man  forøvrigt  raader  over  Magt  i en  eller  anden  Form. 
Hvad  man  kan  blive  til  uden  at  have  Talent,  er  der  efter  de  sidste 
Erfaringer  ingen  Grænse  for. 

Hvilken  Fremgangsmaade,  han  forøvrigt  skal  anvende  i det  offentlige 
Liv,  er  der  næppe  Grund  til  at  komme  nærmere  ind  paa.  Man  kan  i al 
Almindelighed  sige  den  bekvemmeste.  Dette  er  et  nationalt  Træk.  Man 
vilde  i andre  Samfund  maaske  sige  den  snedigste,  men  det  er  ikke  nød- 
vendigt hos  os.  Vil  man  en  Fjende  til  Livs,  sparker  eller  kvæler  ftian 
ham,  alt  efter  som  Lejligheden  er  og  gaar  rolig  bort.  At  skjule  Over- 
faldet eller  udslette  Sporene,  vilde  være  at  spilde  Tiden.  Vil  man  hjælpe 
sig  selv  eller  en  Ven,  bruger  man  paa  lignende  Maade,  hvad  der  ligger 
for,  velvillig  Løgn,  ondskabsfuld  Bagvaskelse,  brutale  Overfald  — alt  sammen 
med  den  Magelighedens  Kynisme,  der  er  god  Tone.  Det  vil  selvfølgelig 
være  umuligt  at  opregne  alle  de  enkelte  taktiske  Regler  for  offentlig  Krigs- 
førelse — • hvis  f.  Eks.  en  Underskrift  generer,  kan  en  Lægeattest  bruges 
som  Viskelæder  — men  i saa  Henseende  maa  den  fremadstræbende  unge 
Mand  stole  paa  sin  Opfindsomhed. 

Hvis  han  paa  denne  Maade  gør  Lykke  og  vinder  Indflydelse  i det 
offentlige  Liv  herhjemme,  vil  han,  hvad  enten  hans  Domæne  har  været 
Stemmekvæg  eller  Syngepiger,  kunne  være  vis  paa  et  hæderligt  Eftermæle. 


Digitized  by 


Google 


914 


Moralskræk 


Ogsaa  i saa  Henseende  har  vi  friske  Erfaringer  at  pege  paa,  nemlig 
Finsens  og  Esmanns  omtrent  samtidige  Død. 

Ingen  vilde  efter  Udtrykkene  i Bladenes  Nekrologer  kunne  ane,  at 
det  var  to  ret  forskellige  Tilfælde.  Den  ene  en  Mand,  lige  stor  som 
Forsker  og  som  Menneske,  en  Menneskehedens  Velgører  i Ordets  bogstave 
ligste  Betydning.  Som  Karakter  forbilledlig  ved  sin  stille  Uselviskhed 
og  Mod,  segnende  for  en  Død,  han  gennem  Aar  havde  holdt  Stangen. 
Den  anden  et  kvikt  Talent,  et  Overfladens  og  Øjeblikkets  Barn,  kynisk 
prangende  med  sine  Fejl,  dømt  og  dræbt  af  sin  Elskerinde.  Det  er 
ganske  ligegyldigt,  om  Esmann  — hvad  der  er  meget  sandsynligt  — var 
bedre  end  sit  Rygte.  At  han  var  en  litterær  Kondottiere,  der  solgte  sin 
Pen  og  sit  Talent  som  en  hvilket  som  helst  anden  Vare,  lader  sig  dog 
vist  ikke  benægte.  Men  i alle  Tilfælde  har  man  kun  at  gøre  med  det 
Billede,  Bladene  selv  gav  af  ham.  — Af  hans  Kærlighedshistorier,  der 
ikke  fremtraadte  i Skønhedens  eller  Lidenskabens  forsonende  Klædebon, 
af  hans  Status,  der  syntes  bygget  paa  et  kynisk  „va-banque44 , af  hans 
Talent,  der  mere  og  mere  sank  ned  i den  litterære  Prostitution.  Sam- 
tidig talte  man  uden  Skygge  af  Bevis  rørt  om  ædle  Længsler  efter  huslig 
Lykke  og  ægteskabelig  Troskab.  Man  fik  ud  af  det,  at  han  var  et  rart 
Menneske,  fordi  han  bagefter  kunde  trykke  dem  i Haanden,  han  havde 
tilsølet  med  sit  flabede  Vid,  og  man  beklagede  i varme  Ord  det  Tab, 
Litteraturen  havde  lidt  ved  hans  Bortgang,  som  om  København  ikke 
vrimler  med  Døgenigte,  der  er  parate,  naar  det  blot  gælder  om  at  være 
flabede  og  vittige  uden  smaalig  Hensyntagen.  Paa  et  Punkt  som  dette 
tør  vi  trygt  stole  paa  vor  Litteraturs  Fornyelsesevne. 

Medens  man,  hvis  Billedet  virkelig  passede,  havde  handlet  bedst  ved 
at  begrave  ham  i Stilhed,  sparede  man  ikke  paa  Æressalverne  over  hans 
Grav  — han  blev  til  en  „Ridder  uden  Frygt  og  Dadel 44  *).  Man  skam- 
mede sig  efter  dette  ved  at  læse  de  samme  eller  lignende  Ord  anvendt 
om  Finsen,  som  om  der  højst  var  Tale  om  en  Nuanceforskel  mellem 
de  to,  ikke  om  en  betydelig  Gradforskel  paa  den  menneskelige  Værdi- 
skala. For  ikke  at  stødes  af  sligt  maa  man  mangle  moralsk  Skønheds- 
sans. Det  Krav,  man  overalt  er  vant  til  at  søge  tilfredsstillet  — i Viden- 
skab, i Kunst  — Kravet  om  Aarsagernes  naturlige  Udfoldelse  — at  der 
til  forskellige  Aarsager  svarer  forskellig  Virkning  — afvises  her  brutalt. 
Man  staar  overfor  det  meningsløse,  overfor  en  storstilet  „moral  insanity*. 

Det  moralske  Nedbrydningsarbejde , der  begyndte  med  Provisorierne 
(Navne  som  Estrup  og  Goos),  og  som  efter  at  have  korrumperet  til  højre 
og  venstre  er  blevet  fortsat  af  „Politiken44 , har  nu  naaet  at  gøre  en  vis 
Grad  af  offentlig  Skamløshed  til  Tilstand  herhjemme.  Et  Blik  paa  vor 
Presse  er  tilstrækkelig  overbevisende.  Tænk  paa  et  Trekløver  som  „Social- 
demokraten44, der  ikke  skyr  selv  den  groveste  Form  for  Sandhedsfordrejelse, 


l)  Det  maa  bemærkes,  at  „Politiken*  ikke  deltog  i Lobhudlingen  af  den 
tidligere  Medarbejder,  der  saa  helt  var  fyldt  af  dens  Aand.  Denne  forbav- 
sende Finfølelse  er  dog  at  betragte  som  en  Dyd  at  Nødvendighed,  fremtvunget 
af  private,  nok  som  bekendte  Forhold. 


Digitized  by  L^ooQle 


Moralskræk 


915 


„Vort  Land",  der  arrigt  og  principløst  smæder,  og  „Politiken®,  der,  im- 
potent og  moralsk  fejg,  fortier1).  Man  undres  ikke  længere  over,  at 
„Vort  Land®,  der  havde  forstaaet  at  drage  fuld  Nytte  af  Esmanns  Talent, 
efter  hans  Død  uden  Blusel  optraadte  som  den  moralsk  indignerede  — 
heller  ikke  over  at  Baron  Palle  Rosenkrans,  da  han  bliver  krævet  til 
Regnskab  for  sine  Insinuationer,  forsvinder  om  det  nærmeste  Hjørne  — 
„Æh  bæ  du  kan  ikke  naa  mig.® 

Til  Skamløsheden  svarer  Ansvarsløsheden. 


Fra  en  lignende  Følelse  af  den  tiltagende  Ynkelighed  kunde  man 
tænke  sig  Georg  Brandes  Ord  udsprungne.  Det  er  forstaaeligt,  at  hans 
Sans  for  Orden  og  Skønhed  føler  sig  frastødt  af  offentlige  Tilstande,  der 
mer  og  mer  bliver  til  en  strukturløs  Masse.  Han  synes  imidlertid  ganske 
at  være  i Vilderede  med,  hvor  han  skal  søge  Aarsagerne.  Et  Forsøg  paa 
at  praktisere  en  saadan  Viljens  Opdragelse  som  den  han  taler  om,  vilde 
sikkert  vise  ham  Sagen  under  nye  Synspunkter.  Han  vilde  f.  Eks.  opdage, 
i hvilken  Grad  det  skortede  paa  passende  Undervisningsmateriale  i hans 
egen  Lejr.  Det  vilde  ikke  være  let  for  ham  at  pege  paa  en  Personlighed, 
der  kunde  tjene  Eleverne  som  Forbillede  — derimod  vilde  det  ikke  falde 
ham  vanskeligt  at  anføre  et  rigt  Udvalg  af  afskrækkende  Eksempler  paa 
smaalig  Forfængelighed,  snæversindet  Egoisme.  Fanatisme  og  Magtbrynde 
lige  ned  til  svigtende  Sandhedskærlighed  og  Hæderlighed  — altsammen 
offentlig  demonstreret.  Kunde  det  da  ikke  tænkes,  at  der  i det  lovpriste 
Frisind  netop  havde  manglet  en  Surdejg  af  moralsk  Ansvarsfølelse  — en 
saadan,  der  ikke  blot  aandshovmodig  saa  Maalet  i goethisk  Selvudvikling 
og  Selvjustits,  ikke  blot  følte  sig  forpligtet  overfor  en  snæver  Kres  af 
Meningsfæller,  men  tillige  overfor  hele  Landets  Retssans,  som  det  er  saa 
let  at  lægge  øde  — dertil  behøves  kun  Frækhed,  knapt  nok  Talent  — men 
saa  vanskelig  atter  at  bygge  op.  Thi  endnu  éngang:  Moralen  er  social  i 
sit  Væsen.  Ved  at  se  Sagen  fra  den  Enkeltes  Standpunkt  kan  man  komme 
til  at  undervurdere  det  „tvingende®  Moment,  men  i Virkeligheden  kun 
saalænge  Pligtfølelsens  Magt  over  Sindene  og  Pligtbegrebets  Betydning  i 
det  offentlige  Liv  er  urokket ; thi  netop  naar  deres  sociale  Betydning  tager 
af,  vil  Personligheden  paany  staa  overfor  Valget  imellem  at  gaa  moralsk 
nedad  eller  paa  egne  Skuldre  bære  hele  Moralens  Byrde.  Han  vil  ikke 
længer  have  noget  Overskud  at  rutte  med,  ikke  nogen  frodig  Følelse  af 
moralsk  Frihed,  men  tværtimod  føle  sig  usikker  og  hæmmet  af  det  gro- 
vere moralske  Arbejde,  som  det  var  Samfundets  Sag  at  skaane  ham  for. 

Den  unge  Mand,  der  i Øjeblikket  træder  aktivt  ud  i Livet,  vil 
derfor,  hvis  han  ikke  bliver  fristet  af  den  moralske  Slaphed,  føle  baade 
Lede  og  Frygt.  Den  Mangel  paa  samlet  Udslag,  han  iagttager  selv  over- 
for de  groveste  Forsyndelser  mod  offentlig  Værdighed,  vil  give  ham  Bil- 


x)  Det  er  kun  at  betragte  som  et  repræsentativt  Udvalg.  Man  kunde  fort- 
sætte ad  libitum,  f.  Eks.  med  „Dannebrog*,  dette  Substrat  af  Eddike  og  Konge- 
røgelse. 


Digitized  by 


Google 


916 


Moralskræk 


ledet  af  et  Samfund  i Opløsning.  Han  vil  forstaa,  at  Faren  ogsaa  gælder 
ham,  thi  ingen  arbejder  ustraffet  under  slige  Forhold.  Længsler  og  Ønsker 
er  altid  parate  til  at  lukke  Døren  op  for  Lavheden,  og  naar  denne,  saa- 
ledes  som  nu,  venter  udenfor  hans  Dør,  maa  han  stadig  leve  under  Selv- 
mistroens dobbelte  Vagt.  Og  endda  er  han  ikke  sikker  paa,  at  Vanen 
ikke  formaar  at  sløve  Selvkontrollen,  saaledes  at  han  en  skønne  Dag 
lukker  det  ind  som  naturligt,  der  oprindelig  oprørte  ham. 

Men  naar  Moralen  — den  afskyelige  Moral  — staar  i et  saa  nært 
Forhold  til  den  Enkeltes  Frihedsfølelse,  til  Samfundets  Skønhed  og  Sund- 
hed, til  Folkets  Styrke  og  Modstandskraft,  hvorfor  da  overlade  den  til 
Præster  og  Lægprædikanter.  Skulde  den  ikke  netop  frembyde  Opgaver 
for  dem,  der  vil  føre  Kulturen  videre.  Er  det  ikke  gennem  en  frygtløs 
Haandhævdelse  af  de  simple  uimodsigelige  Morallove,  at  Løgn  er  af  det 
onde,  at  Fejghed  er  foragtelig,  at  Pligt  ikke  er  en  Kappe,  der  kan  tages 
af  og  paa,  er  det  ikke  derigennem,  at  det  virkelige  Frisind  grundlægges. 

Det  er  sandt  nok,  at  der  er  noget  afskrækkende  ved  at  tale  om 
Moral  her  i Landet,  fordi  det  er  saa  lille,  at  det  knap  kan  rumme  mer 
end  et  Begreb  ad  Gangen,  men  alle  aandelige  Opgaver  maa  jo  tages 
op  med  den  Omsigt  og  Resignation,  der  paabydes  af  de  snævre  Forhold. 
Livets  store  Symfoni  kommer  vel  aldrig  helt  til  sin  Ret  i dansk  Udførelse, 
fordi  Orkestret  er  for  faatalligt.  Snart  er  det  Strygernes  fine  og  aand- 
fulde,  snart  Blæsernes  malmfulde  Toner,  det  skorter  paa.  Men  den,  der 
vil  gøre  en  dansk  Mands  Gerning,  maa  kende  de  Vilkaar,  hvorunder  han 
arbejder  og  ikke  lade  sig  standse  af  de  Misforstaaelser,  der  nu  engang 
er  uundgaaelig  knyttet  til  enhver  Stræben  herhjemme. 

Harald  Nielsen 


Digitized  by  L^ooQle 


DISCIPLINENS  SKÆRPELSE 


er  egenlig  en  lovlig  haard  Behandling,  den  radikale 
menige  Mand  har  været  Genstand  for  i politisk  Hen- 
<eende  i de  senere  Aar.  Hvis  man  havde  Lejlighed  til 
K at  føle  ham  paa  Pulsen,  vilde  man  vistnok  ogsaa  faa  at 
lf3  mærke,  i hvor  febrilsk,  for  ikke  at  sige  sygelig  en  Til- 
stand  han  befinder  sig.  Blandt  de  Kure,  hvortil  fanatiske 
Tilhængere  af  Badebehandling  søger  at  omvende  Men- 
neskeheden, er  den  mest  raffinerede  den,  der  kaldes  Vekselbade.  Først 


hedes  Ofret  op,  og  saa,  naar  han  gløder  og  damper  af  Varme,  hældes 
der  en  Spand  iskoldt  Vand  over  ham.  Det  er  en  saadan  Behand- 
ling med  politiske  Vekselbade,  den  Del  af  Vælgerfolket,  der  henter  Pa- 
rolen i det  radikale  Parti,  i længere  Tid  systematisk  har  været  udsat  for. 
Først  hedet  op  til  Radikalismens  højeste  Varmegrad,  spruttende  af  Pro- 
test, glødende  af  Harme  — og  saa  en  Spand  koldt  Vand  over  Hovedet: 
Ingen  Lidenskab,  ingen  store  Ord  og  tomme  Protester,  lad  os  se  nøgtern 
paa  Tingene  og  beregne  Chancerne. 

Det  er  ikke  noget  let  Liv  under  saadanne  Forhold  at  være  radikal 
Venstremand.  Det  gælder  om  ligesom  Kamæleonen  i Hast  at  kunne  skifte 
Farve.  Den  ene  Dag  rød  i Kammen  af  Raseri  mod  Rusland  for  dets 
Undertrykkelse  af  Finland,  rede  til  en  lidenskabelig  Protest,  den  næste 
Dag,  naar  Protesten  er  der,  skrevet,  oplæst,  vedtaget  — bleg  af  den 
klamme  Forsigtighed,  lige  saa  ivrig  for  at  faa  den  forpurret  og  under- 
trykt, fordi  det  er  saa  uklogt  at  lægge  sig  ud  med  Rusland  — Rusland, 
der  bygger  Skibe  paa  vore  Værfter  og  beskytter  vor  Handel  og  Skibsfart 
paa  Østasien. 


Og  iigesaa  i den  hjemlige  Politik.  Hele  Sommeren  igennem  fra  Møde 
til  Møde,  stærk  Stemning  imod  Ministeriet,  Vælgerne  forlanger  en  kraf- 
tigere Politik,  Uroen  breder  sig,  vent  bare  til  Rigsdagen  kommer  ind  og 
Finansloven  kommer  til  første  Behandling,  saa  skal  der  blive  ringet  for 
Ministeriets  Øren  med  Stormklokken  fra  Somrens  Møder. 


Og  nu,  da  Rigsdagen  er  kommen  ind  og  Finansloven  har  været  til 


Digitized  by  CjOOQie 


918 


Disciplinens  Skærpelse 


første  Behandling,  se  nu  paa  den  stakkels  forventningsfulde  radikale  Me- 
nigmand, hvor  forvirret  han  er,  mens  Farven  langsomt  skifter  og  Blodet 
svales  af  under  dette  sidste  Vekselbad.  Den  første  Behandling  af  Finans- 
loven, han  havde  ventet  som  det  store  Uvejr,  er  kommet  som  en  ganske 
sagtmodig,  lidt  søvnig  Forhandling  for  tomme  Bænke.  Hr.  Slengerik 
har  udtrykkelig  fralagt  sig  at  være  anti ministeriel,  Hr.  Zahle  har  været 
en  tavs  og  opmærksom  Tilhører  til  den  almindelige  Tilslutning  til  Mini- 
steriet. Der  har  hvilet  et  Præg  af  uskyldig  Søndagsfred  over  dette  Hjørne 
af  Rigsdagssalen  — „det  urolige  Hjørne",  som  man  maaske  kunde  kalde 
det  med  et  Udtryk,  Aviserne  plejer  at  bruge  om  Balkanstaterne.  Og  li- 
gesom for  ikke  ved  Modsætningen  at  kaste  nogen  Mistanke  over  For- 
bundsfællernes fordragelige  Optræden,  har  ogsaa  Socialdemokratiets  Talere 
lagt  Baand  paa  sig  og  givet  Afkald  paa  efter  Sædvane  at  bruge  denne 
Finanslovsdebat  som  det  store  Forspil,  i hvilket  alle  de  Motiver  blev  an- 
slaaede,  som  den  senere  Agitation  skulde  udnytte  og  bearbejde. 

Det  er  ikke  nogen  Hemmelighed,  hvoraf  denne  Stilfærdighed  kom- 
mer. Den  er  en  Dyd  af  Nødvendighed.  Forud  for  Finanslovens  Behand- 
ling er  gaaet  nogle  Partimøder  i Venstre,  hvor  den  regeringsvenlige  Side 
af  Partiet,  ansporet  dertil  af  Ministeriets  mest  indflydelsesrige  Medlemmer, 
har  indtaget  en  temmelig  haandfast  Holdning  overfor  „Uroen".  Man  har 
saa  at  sige  givet  dette  Væsen  Mundkurv  paa.  Partiet  har  ændret  sine 
Vedtægter,  Disciplinen  er  blevet  skærpet,  — mere  har  Offentlig- 
heden ikke  faaet  at  vide. 

Men  det  er  ogsaa  nok,  desværre.  Vi  er  ganske  vist  uvidende  om, 
i hvilken  Retning  denne  Skærpelse  gaar,  og  om  det  er  bestemte  Tilfælde 
af  Illoyalitet,  der  tages  Sigte  paa.  Selv  Udenforstaaende  har  af  og  til 
haft  en  Fornemmelse  af,  at  der  forekom  saadanne  endog  temmelig  gra- 
verende Eksempler  paa,  at  en  Mand  med  en  betroet  Post  i Partiet  sam- 
tidig havde  en  betroet  Post  blandt  dem,  der  modarbejdede  det  Flertal 
af  Partiet,  der  havde  gjort  ham  til  deres  Tillidsmand.  Et  saadant  Dob- 
beltspil bør  ikke  taales,  derom  kan  alle  være  enige.  Men  bortset  herfra 
var  det  just  ikke  „Disciplinens  Skærpelse",  vort  politiske  Liv  trængte  til. 
Det  trængte  til  lige  det  modsatte,  mindre  Disciplin,  mere  Frisind  fra  Par- 
tiets Side  overfor  det  enkelte  Medlem.  Allerede  i Udtrykket  er  der  en 
militærisk  Klang,  noget  af  den  Prøjseraand,  der  er  Danske  saa  fremmed 
og  frastødende.  Og  dernæst,  hvis  Parlamentarismen,  saaledes  som  det  i 
Almindelighed  paastaas,  er  Regeringen  ved  Partier,  og  Partiet  tiltager  sig 
en  stadig  voksende  disciplinær  Myndighed  over  sine  Medlemmer,  saa 
nærmer  tilsidst  de  to  Yderpunkter,  Parlamentarismen  og  Despotiet,  sig 
praktisk  til  hinanden  og  virker  i samme  Aand.  Det  er  ogsaa  let  at  iagt- 
tage, hvorledes  vi  her  i Landet,  efterhaanden  som  vi  har  nærmet  os  til 
Parlamentarismen,  samtidig  har  skærpet  Partidisciplinen,  i hvert  Fald  i 
Flertalspartiet.  I vor  politiske  Ungdomstid,  i Tiden  fra  1848  til  1872, 
var  der  langt  mere  Frihed  for  den  enkelte  indenfor  Partiet,  baade  i Bon- 
devennernes og  de  Nationalliberales  Parti.  Vi  tænker  ikke  blot  paa  de 
ledende,  paa  Mænd  sopa  Tscherning  og  Monrad,  hvis  Mangel  paa  Parti- 
tugt  næsten  var  et  Mundheld.  Men  ogsaa  de,  der  kom  i anden  Række, 
blev  aldrig  helt  holdt  under  Partiets  Vande.  I alt  Fald  kunde  i hvert 


Digitized  by  L^ooQle 


Disciplinens  Skærpelse 


919 


Parti  et  lille  Tal  af  mere  selvraadige  Folk  godt  trives  ved  Siden  af  de 
partitro.  Nu  kan  ikke  engang  et  enkelt  Medlem  af  den  Kaliber  taales. 
Han  er  „Idealist",  siges  det  i nedsættende  Forstand,  d.  v.  s.  ubrugelig  i 
den  praktiske  Politik.  En  Mand  som  Hr.  Peschcke  Køedt  er  et  Eksem- 
pel paa  den  Skæbne,  der  venter  saadanne  „Idealister". 

Og  hvad  der  er  endnu  værre,  — fra  Rigsdagen  breder  denne  „Skærpelse 
af  Disciplinen"  sig  ud  til  det  politiske  Liv  udenfor  Rigsdagen,  til  Vælgerforenin- 
ger og  Aviser,  og  fra  dem  igen  til  Sider  af  det  offentlige  Liv,  som  slet  ikke 
har  noget  med  Politik  at  gøre.  Naar  vi  faar  Retsreformen  gennemført, 
faar  vi  partidisciplinerede  Nævninger,  med  en  Kirkeforfatning  følger  parti- 
disciplinerede Medlemmer  af  Menighedsraadene  osv.  Og  videre  gaar  Di- 
sciplinen til  Videnskab,  Litteratur,  Kunst. 

Det  er  denne  Partidisciplin,  der  er  den  egentlige  Militarisme  her 
i Landet.  Der  tales  saa  meget  om  „Militarisme",  men  Enhver,  der  ikke 
laver  Rummel  med  den  Slags  Kraftord  paa  Folkemøder,  ved  godt,  at 
Militarisme  som  Samfundstilstand,  saaledes  som  man  har  den  baade  i 
Tyskland  og  Frankrig,  kender  vi  ikke  til  i Danmark.  Hvad  vi  lider  at 
her  i Landet  er  Aands-Militarisme.  Her  kan  ikke  holdes  en  Tale 
af  en  Universitetsprofessor  til  de  unge  Studenter,  uden  at  der  paa  en 
halv  Side  af  den  trykte  Gengivelse  af  Talen  findes  en  saadan  Vrimmel  af 
militære  Ord  og  Lignelser  som  denne:  „En  Hær  i sluttet  Trop",  „Storm- 
angreb", „Marodører",  „sejrende  Hærs  Spor",  „Okkupationskorps",  „Krigs- 
tjenesten", „fuldt  færdig  Mundering",  „Fanfarerne",  „Rustningen",  „Lands- 
knægte", „de  deserterede  ikke",  „Stabstrompeter  i den  modsatte  Lejr". 
Dette  er  ikke  en  Beskrivelse  af  et  Slag  i den  japanesisk-russiske  Krig, 
men  af  Aandslivet  i Danmark  i det  foregaaende  Tidsrum. 

Og  som  Partityranniet  fra  Politiken  trænger  ind  i Aandslivet,  trænger 
det  videre  fra  Autoritetspartierne  ind  i Frihedspartierne.  Disciplin  blandt 
dem,  der  anerkender  Autoritetsprincipet,  lad  gaa,  men  Disciplin  blandt 
dem,  der  bryster  sig  med  Frihedens  Navn  — ha!  ha!  Og  dog,  ingen 
vil  vove  at  benægte  det,  det  Parti  her  i Landet,  hvor  Partitvangen  er 
haardest,  hvor  blind  Lydighed  belønnes  bedst  og  det  ringeste  Mukkeri 
drager  Straffen  over  sig  med  sikrest  Haand,  det  mest  kontante  Parti 
kunde  man  maaske  sige,  det  er  det  radikale  Parti,  Aandsfrihedens 
Beskærmer  og  Bevogter.  Hvis  ikke  Brugen  af  dette  Navn  er  det  skin- 
barlige Hykleri,  maa  man  være  slagen  med  Blindhed,  naar  man  tror  at 
kunne  skabe  frie  Mennesker,  overbevisnings  tro  Mænd  af  en  saadan 
disciplineret  Soldateske.  Og  slagen  med  Blindhed  har  man  været.  Hø- 
rup, denne  kloge  Mnnd,  der  under  fire  Øjne  ikke  havde  Respekt  for  me- 
get her  i Verden,  Parlamentarismen  indbefattet,  geraadede  i fuldkommen 
Raseri,  naar  han  talte  om  den  usalige  Demonstration  af  „de  15",  hvor- 
iblandt Flertallet  som  bekendt  var  Mænd  af  samme  Anskuelser  som  han 
selv.  Og  vel  at  mærke,  det,  han  rasede  over,  var  ikke  Indignationen 
hos  disse  Mænd,  men  Opsætsigheden  mod  Partiet.  „Det  kunde 
ikke  tænkes  i noget  andet  Parti,  f.  Eks.  blandt  Grundtvigianerne",  udbrød 
han  i Vrede.  Ak,  hvilken  Naivitet,  og  hvilken  Foragt ! Som  om  et  Parti, 
hvis  Stolthed  det  er  at  kalde  sig  et  Parti  af  Videnskabsmænd  og  oplyste 
Mænd,  kan  slaa  sine  Medlemmer  i Hartkorn  med  halvstuderede  Røvere 


Digitized  by 


Google 


920 


Disciplinens  Skærpelse 


og  Snobber  fra  * Samfundsbevarelsens  “ Overdrev.  Som  om  ikke  Disci- 
plin, haandhævet  med  denne  Strænghed  indenfor  et  Frihedsparti,  gør  Fri- 
heden samme  Tjeneste  som  i Fablen  den  Bjørn;  der  sad  paa  Vagt  hos 
sin  sovende  Herre,  men  i sin  Iver  for  at  beskytte  ham  slog  ham  ihjæl. 

Dog  lad  gaa,  at  Førerne  fordr  er  Lydighed,  det  hører  paaenMaade 
med  til  deres  Bestilling.  Og  lad  ogsaa  gaa,  at  de  menige  frivillig  viser 
Lydighed  i det  enkelte  Tilfælde,  maaske  i mange  enkelte  Tilfælde.  Men 
bort  med  Lydigheden  som  Princip,  som  et  af  Partikampen  dikteret  nød- 
vendigt Princip ! Hvis  dette  Princip  trænger  igennem  i vort  offentlige  Liv, 
kommer  dette  til  at  mangle  sin  skabende  KrafL  Det  virkelige  Kildespring 
i det  politiske  Liv  er  dog  den  Enkeltes  sunde,  robuste  Selvstændighedsfø- 
lelse.  Hvor  denne  mangler,  mangler  Træet  Saft  og  Kraft  i sin  Rod,  selv 
om  ogsaa  Stammen  bærer  Løv  og  Krone.  De  politiske  Dilettanter,  hvoraf 
det  radikale  Parti  har  en  saa  bugnende  Overflødighed,  raaber  bestandig 
op  med  deres  fri  Institutioner  og  Begreber.  Fri  Tanke,  fri  Kærlighed, 
fri  Forfatning,  fri  Konkurrence,  fri  Tale  m.  m.  lige  ned  til  fri  Teater- 
drift. Der  mangler  kun  eet:  Fri  Mænd.  Hvor  en  saadan  engang  imel- 
lem findes,  hedder  det  straks:  Ud  med  ham,  den  Forræder,  eller  hvad 
der  har  samme  Mening,  den  Idealist,  den  Særling ! Derfor  bliver  det  nød- 
vendigt af  og  til  at  proklamere  den  Sandhed,  at  højt  over  alle  Meninger 
og  Meningsmodsætninger  staar  det  at  være  en  fri  Mand,  der  siger  sin 
egen  Mening  efter  fri  Tilskyndelse  og  ikke  den  Mening,  andre  vil  have, 
at  han  skal  sige. 

Engang  imellem  siges  det  jo  ogsaa.  Saaledes  sagde  Professor  Georg 
Brandes  det  engang  med  stor  Styrke  i den  Tale  om  „Venstre  og  Søn- 
derjylland", han  holdt  i Kallundborg  paa  Valgdagen  den  3.  April  1901, 
og  som  nu  er  trykt  i hans  samlede  Skrifter.  Men  det  er  ikke  nok  at 
sige  det,  man  maa  ogsaa  handle  derefter  og  bære  Konsekvensen  deraf. 
Hvis  Ens  Ord  ikke  respekteres,  ja  hvis  det  forhaanes  paa  det  tydeligste, 
maa  man  gaa  ud  af  sit  Parti  og  udadtil  indtage  den  fri  Holdning,  der 
svarer  til  Ordene. 

En  anden  Mand,  som  derimod  ikke  blot  har  talt  men  ogsaa  hand- 
let som  en  fri  Mand,  er  Hr.  Peschcke  Køedt.  Han  har  netop  i 
disse  Dage  udgivet  en  Bog,  der  under  Titlen:  „Efter  Systemskiftet" , hand- 
ler om  mange  Ting,  om  Forsvarssagen,  Toldreformen,  Lotterierne,  Or- 
densvæsenet, endog  om  et  Verdenssprog.  I nogle  af  disse  Artikler,  f.  Eks. 
den  om  Forsvarssagen,  er  Forfatteren  regeringsvenlig,  i andre,  som  de 
om  Lotteri-  og  Ordensvæsenet,  gaar  han  imod  Regeringen,  og  i atter  an- 
dre er  han  ude  paa  Vidder,  hvor  de  praktiske  Politikere  vel  vogter  sig 
for  at  sætte  deres  Ben.  Der  gaar  en  Susning  af  den  uafhængige  Mands 
Selvstændighedsfølelse  gennem  Bogen,  man  fornemmer  tydeligt  den  Trods 
og  Lyst  til  at  gaa  paa  tværs,  som  Partitvang  fremkalder  i virkelig  fri 
Sind.  Selv  om  Bogen  ikke  er  skrevet  med  Georg  Brandesk  Sprogkunst, 
Fyndighed  og  Vid,  har  den  det  Fortrin  at  være  skrevet  af  en  Mand,  der 
har  Handling  bag  sine  Ord. 

E.  H. 


Digitized  by  VjOOQle 


Natten,  Tavsheden,  Søvnen.  Tegning  af  Gallé.  Musée  des  arts  décoratife.  Paris. 


ÉMILE  GALLE 

DØD  DEN  23.  SEPTEMBER  1904 


;aar  man  mindedes  ham  fra  89  og  gensaa  ham  i 
1900,  beredte  han  i Øjeblikket  En  nogen  Skuffelse. 
Ikke  blot  var  hans  Glas-Udstilling  i 1900  sat  lidt 
i mere  teatralsk  i Scene  end  i hvert  Fald  stemmende 
med  nordisk  Smag  for  det  mere  nøgterne;  men  man 
kunde  ikke  heller  lade  være  at  lægge  Mærke  til,  at  man 
følte  sig  en  Smule  mindre  betagen  af  hans  nye  Frembringelser  end 
af  hans  tidligere.  Deri  havde  man  nu  muligvis  selv  nogen  Skyld 
for  saa  vidt,  som  man  maaske  havde  mistet  noget  af  den  Friskhed 
paa  sine  Sanser,  hvormed  man  første  Gang  mødte  hans  Kunst. 
Men  noget  af  Skylden  var  dog  sikkert  ogsaa  hans.  Ikke  at  hans 
Kunst  var  bleven  fattigere  paa  Poesi  i sit  Væsen.  Ikke  heller  at 
hans  Teknik  rar  bleven  mindre  magisk.  Han  havde  tværtimod 
opfundet  nye  Besværgelsesformularer,  med  hvilke  han  aftvang 
Glasset  endnu  trolddomsagtigere  Virkninger  end  tidligere.  Men  med 
sin  Besejring  af  alle  tekniske  Vanskeligheder,  med  sin  sluttelig  rent 
fænomenale  Virtuositet  havde  han  ikke  modstaaet  Virtuosens  Fris- 
telse til  at  glimre  lidt  med  sine  Virkemidler.  Hans  Geni  præsen- 
terede sig  i hans  senere  Arbejder  noget  mere  bevidst  og  mindre 
fordringsløst  end  i hans  tidligere,  i hvilke  hans  Sjæl  næsten  kunde 

l)  Begyndelsen  af  nærværende  Artikel  (p.  922  inkl.)  fremkommer  samtidig 
som  Nekrolog  over  Gallé  i „Tidsskr.  f.  Industri/ 

Tilskueren  1904.  5H 


Digitized  by  L^ooQle 


922 


Émile  Gallé 


synes  at  skælve  endnu  af  den  Bevægelse,  den  havde  gennemlevet, 
før  den  møjsommeligt  fik  sig  udtrykt  i det  uvillige  og  vanskelige 
Materiale. 

Saa  gjorde  han  sig  desuden  i 1900  stærkere  gældende  end  i 
89  med  sine  Møbler,  og  dem  var  det  aldrig  nogen  hel  Glæde  at 
se.  Nu,  som  før,  fandtes  der  ganske  vist  paa  Møblerne  fra  hans 
Haand  Billeder  i indlagt  Træ,  der  i og  for  sig  var  over  al  Maade 
beundringsværdige:  aandfuldt  tegnede  Blomsterstudier  paa  Baggrund 
af  Landskaber,  hvis  Linier  snildt  og  sindrigt  var  søgte  frem  af  Lini- 
erne i Træets  Aarer.  Men  nu,  som  før,  brød  disse  Billeder,  der. 
halvvejs  virkede  som  Malerier,  Fladerne  i hans  Møbler,  og  nu, 
som  før  , var  derhos  'de  indrammende  eller  støttende  Led  i disse 

— med  deres  Sving  i en  Slags  Rokoko  eller  med  deres  næsten 
uomsatte  Efterligninger  af  Grene  eller  Plantestængler  fra  Naturen 

— mangelfulde  i Bygning  og  Holdning. 

Men  fik  man  sundet  sig  lidt  paa  disse  i Øjeblikket  noget  ned- 
sla aende  Indtryk,  fik  man  hans  Møbler  — og  ogsaa  hans  altid  lidt 
ubetydelige  Fayencer  — paa  nogen  Afstand  af  sin  Bevidsthed,  og 
lukkede  man  derhos  sin  Erindring  for  de  paatrængende  Minder  om 
rene  Godtkøbsarbejder,  der  beklagelig  nok  i de  sidste  Tiaar  eller 
mere  kom  i Handelen  under  hans  store  Navn,  skønt  ganske  uvær- 
dige til  at  bære  det,  saa  havde  man  dog  ikke  vanskeligt  ved  paa 
ny  at  vi  ham  sin  Beundring.  Trods  alt:  nu,  som  før,  var  dog  de 
bedste  af  hans  Glas  kostelige  Udsmeltninger  af  en  sær  og  sjælden 
Sjæl,  der  søgte  sin  Lige  i Retning  af  kunstnerisk  Forfinelse  og  Føl- 
somhed. Vedvarende  var  der  en  Verden  af  ægte  Poesi  at  opdage 
i dem.  Uforanderligt  vidnede  de  desuden  med  deres  tekniske  Dris- 
tighed om  en-  Haand,  der  endnu  brændte  af  Vilje  og  flammede  af 
Trods  over  for  dette  det  troløseste  af  alle  Materialer,  der  overrumpler 
med  sin  Skrøbelighed  just  naar  det  med  sin  H'aardhed  har  fristet 
til  Modstand. 

Men  havde  man  alligevel  en  Rest  af  Frygt  for  hans  Fremtid, 
en  Frygt  ogsaa  for,  at  det  dog  sluttelig  maaske  vilde  ændres  og 
forringes,  det  skønne  Billed  af  hans  Personlighed,  man  med  Ømhed 
havde  baaret  i sig  siden  hans  første  eller  i hvert  Fald  afgørende 
Fremtræden,  saa  har  nu  hans  tidlige  Død  gjort  al  saadan  Frygt 
overflødig.  Trods  alt  var  han  endnu,  da  han  døde,  det  moderne 
Kunsthaandværks  ypperste  Mand  og  en  af  den  nyeste  Kunsthistories 
skønneste  og  mest  indtagende  Skikkelser. 

* * 

* 


Digitized  by  LjOOQle 


Émile  Gallé 


923 


Gallé:  Graal'en  og  dons  Skrin.  Fransk  Privateje. 


Digitized  by 


Google 


924  * 


Émile  Gallé 


Han  var  født  1846  1 Nancy  som  Søn  af  en  Fader,  hvis  Navn 
maaske  vilde  være  bedre  husket,  hvis  ikke  Sønnens  Navn  havde 
fordunklet  det.  Thi  Charles  Gallé  (Gallé-Reinemer)  var  for  sin  Tid 
en  Foregangsmand  i Haandværket  og  ikke  saa  lidt  af  en  Kunstner 
i Udøvelsen  af  det.  Han  fabrikerede  oprindelig  Krystalglas,  men 
slog  sig  senere  paa  Fayencen,  som  han  genoptog  i den  gamle 
Fayence-By  Saint-Glément  og  dyrkede  med  Held  i gammel-fransk 
Aand.  Sønnen,  Émile,  fødtes  saaledes  sikkert  baade  med  Kunstner- 
og  Haandværkerblod  i sineAarer.  Men  til  at  begynde  med  hengav 
han  sig  til  Studier  af  mange  Slags;  han  besøgte  Gymnasiet  i sin 
Fødeby,  han  gennemgik  et  fleraarigt  Kursus  i Retorik  og  Filosofi, 
han  studerede  Botanik  og  andre  Naturstudier,  digtede  desuden  og 
tegnede  og  var,  efter  at  have  fuldendt  sine  Studier  under  et  læn- 
gere Ophold  i Weimar,  tilsyneladende  i Stand  til  at  vælge  mellem 
at  blive  Kunstner,  Poet,  Naturforsker  og  Tænker.  Men  han  følte 
sig  ved  sit  Hjerte  bunden  til  Faderens  Virksomhed  og  lystrede  et 
sønligt  Instinkt,  da  han  i 1866  gik  til  Meissenthal  for  at  sætte  sig 
grundigt  ind  i Glasfabrikationen.  1 1870  kom  han  tilbage  til  Saint- 
Clément,  men  blev  afbrudt  dér  af  Krigen,  som  han  gjorde  med, — 
dog  uden  at  faa  Fjenden  at  se.  Aaret  efter  var  han  i London  for 
at  ordne  en  Udstilling  af  Faderens  Frembringelser,  i hvilke  han 
nu  mere  og  mere  tog  Del,  indtil  han  i 1874  formaaede  Faderen 
til  at  flytte  sin  Virksomhed  til  Nancy  og  forene  den  med  et  Værk- 
sted, han  forsøgsvis  dér  havde  grundet.  I 1884  udstillede  han  for 
første  Gang  for  egen  Regning  i Union  Centrale  og  fremviste  her 
bl.  a.  en  smuk  Skaal  af  Krystal  med  tre  sorte  Aarer,  som  han 
sindrigt  havde  benyttet  saaledes,  som  Tegningen  over  disse  Linier 
viser  det.  „Natten,  Tavsheden,  Søvnen"  havde  han  kaldt  denne 
Skaal,  dette  første  Bud  fra  hans  Sjæl,  der  for  saa  vidt  ikke  gik 
forgæves,  som  Udstillingen  indbragte  ham  en  Guldmedaille  og  snart 
efter  Æreslegionens  Kors  og  mange  opmuntrende  Lovord. 

* * 

* 

Han  arbejdede  imidlertid  videre  i Stilhed,  samlede  sig  om  den 
Opgave  at  skaffe  sig  Lyd  ved  det  forestaaende  store  Verdensstævne. 
Den  Opmærksomhed,  han  havde  vakt  til  da.  var  ikke  større  end,  at  han 
paa  sin  Fødeegn  var  mere  kendt  som  Blomsterkender  end  som  Kunst- 
ner. Han  fik  Sæde  i flere  Haveselskabers  Bestyrelser,  han  organiserede 
Planteudstillinger,  han  optraadte  som  Forfatter  i Gartnertidender,  — 
altsammen  Følger  af,  at  han  var  Ejer  af  en  stor  Have,  i hvilken  han 


Digitized  by 


Google 


Émile  Gallé 


925 


med  Lidenskab  og  Indsigt  havde  dyrket  alle  Slags  sjældne  og 
skønne  Blomster.  Noget  af  en  Botaniker  havde  der  jo  været  i 
ham  fra  hans  tidligste  Ungdom.  Men  naar  han  saaede  og  plantede 


Glas  af  Gallé.  Det  danske  Kunstindustrirauscura. 


i sin  Have  nu  eller  færdedes  forskende  i Mark  eller  Skov,  var  det 
dog  ikke  Videnskaben,  men  sit  Værksted,  han  uafbrudt  havde  for  Øje. 
Han  havde  sat  sig  for  at  forny  Glassets  gamle  Kunst  ved  at  lade 
den  drikke  af  Naturens  evigt  foryngende  Kilde,  havde  derfor  ban- 
lyst fra  sit  Værksted  alle  færdige  Forbilleder  og  erstattet  dem  med 
Blomster,  Fugle,  Insekter,  Fisk  og  Kryb.  Det  var  blevet  hans  Stolthed, 
at  der  i hans  Arbejder  ikke  skulde  kunne  findes  andre  Remi- 
niscenser end  dem  fra  Mark  og  Skov. 

Nous  ne  férions  rien  qui  vaille 
Sans  Formeau,  le  fréne  et  le  houx, 

L’air  nous  aide  et  Foiseau  travaille 
A nos  poemes  avec  nous. 

I dette  lille  Digt  af  Hugo,  han  selv  engang  har  citeret,  rummedes 
hans  kunstneriske  Trosbekendelse. 

♦ * 

* 


Digitized  by  L^ooQle 


926 


Émile  Gallé 


At  hans  Forhold  til  Naturen  var  et  sværmerisk  Kærligheds- 
forhold, det  udelukkede  ikke,  at  det  samtidig  var  noget  af  et  For- 
nuftforhold. Han  havde  ikke  blot  sit  Hjerte  aabent  for  Naturen; 
han  havde  ogsaa  — Praktiker,  som  han  var  i Kraft  af  Fødsel, 
Tilbøjelighed  og  Opdragelse  — sin  Fornuft  rent  praktisk  opladt  for 
den.  Han  studerede,  analyserede,  dissekerede,  kan  man  næsten 
sige,  dens  Organer  for  at  se,  hvad  de  indeholdt  af  brugbar  skøn 
Foim.  Blomsterne  naturligvis  først  og  fremmest,  hvis  Kalke  i 
mange  Tilfælde  ydede  ham  de  herligste  Modeller  til  Kar.  Men 
ogsaa  i Frø  og  Frugter,  i Løg  og  Planteknolde  fandt  han  Motiver 
til  Fornyelse  af  Glaskunsten,  der  ikke  mindst  i Henseende  til  Formen 
havde  en  saadan  Tilførsel  af  friskt  Naturstof  behov.  Hvad  han  fra 
Naturen  tilførte  sin  Kunst  af  nye  Former,  var  dog  for  intet  at 
regne  imod,  hvad  han  sammesteds  fra  tilførte  den  i Retning  af  ny 
Dekoration.  Atter  i saa  Henseende  var  selvfølgelig  Blomsterverdenen 
hans  væsentlige  Forsyner;  men  han  havde  ikke  færdedes  saa 
meget  mellem  Blomsterne  uden  at*  bemærke,  hvor  meget  deres 
Skønhed  forøges  ved  det  ^Liv,  deres  Nærværelse  fører  med  sig. 
Bier  og  Bremser,  Sommerfugle  og  Guldsmedde,  Snegle  og  Krybdyr: 
intet  undgik  hans  Opmærksomhed.  End  ikke  de  laveste  Arter  af 
Dyre-  eller  Planteriget  paa  Bunden  af  Bækken  eller  paa  Bunden 
af  Havet  kunde  i deres  Skjulesteder  vide  sig  sikre  mod  at  maatte 
udlevere  ham  deres  hemmeligste  Skønheder.  Unddrog  de  sig  hans 
blotte  Øje,  tog  han  Mikroskopet  til  Hjælp  og  udleverede  dem  da 
saadan,  som  han  saa'  dem. 

* * 

* 

Man  tro  dog  ikke,  at  hans  Forskning  var  nærsynet  paa  den 
Maade,  som  Naturforskning  ofte  er  det  Han  var  ikke  af  dem,  der 
ikke  kan  se  Skoven  for  lutter  Træer.  Han  saa  paa  Helheder  paa 
samme  Tid  som  paa  Enkeltheder.  Han  var  fortrolig  med  Solskins- 
og  Skumringstoner,  med  de  forskellige  Aarstiders  og  det  forskellige 
Vejrligs  vekslende  Lufttoner,  med  Virkninger  af  Storm  og  Virkninger 
af  Stille.  Han  kunde  med  andre  Ord  ikke  blot  se  Skoven,  men 
Stemningen.  Og  han  opfattede  denne  ikke  blot  som  en  Maler,  d.  v.  s. 
særlig  med  sit  Øje,  men  ogsaa  som  en  Digter,  hvis  samlede  Sanse-Ind- 
tryk  sætter  Fantasien  i Svingninger  og  fører  den  fra  Virkeligheden  over 
i Drømmen.  Han  var,  som  allerede  hin  Skaal  med  „Natten,  Tavs- 
heden, Søvnen"  lod  ane  det,  en  Drømmer  trods  sit  Forskerblik. 
En  Farvedrømmer  fremfor  alt.  Han  saa*  Blod,  naar  han  saa*  rødt, 


Digitized  by  L^ooQle 


Émile  Gallé 


927 


Ild,  naar  han  saa’  gult,  Nat,  naar  han  saa’  sort ; Stemninger  af  Lyst 
og  Smerte,  af  Hygge  og  Uhygge,  Henrykkelse  og  Raseri,  knugende 
og  løftende  Stemninger,  skiftede  i hans  Sind  efter  de  Farver,  der 
skiftede  for  hans  Øje.  Pourquoi  ne  veux-tu  t’asseoir  aussi 
parmi  les  consolateurs  des  maux  de  la  vie,  staar  der 
skrevet  som  Motto  over  en  Anmeldelse  fra  hans  Haand  af  Kunst- 
haandværket  paa  en  af  Salonerne.  Pour  adoucir  les  hommes: 
dette  var  efter  hans  eget  Sigende  den  Hensigt,  hvormed  han  øvede 
sin  Kunst.  Det  var  dog  langtfra  saaledes,  som  han  synes  selv  at 
have  troet,  at  alt,  hvad  han  havde  paa  Hjerte,  var  af  glattende, 
mildnende,  lægende  Virkning  paa  Sindet.  Stemningsfyldt,  som  han 
var,  blev  han  en  Stemmer;  som  saadan  stundom  en  Fryder;  men 
selv  som  Fryder  altid  noget  af  en  Foruroliger,  som  den  er  det,  der 
under  en  Feber  eller  i en  Rus  ser  Syner.  Une  vase  est  un  beau 
fruit,  non  sans  épines  staar  der  skrevet  paa  en  lille  Fayence 
af  Gallé.  Men  mere  éller  mindre  gælder  det  samme  de  fleste  af  hans 
Frembringelser  i Glas. 

* * 

* 

Her  synes  en  lille  Krukke  et  grufuldt  grundløst  Vand,  hvori 
spøgelsesagtige  Vækster  vokser;  her  Tang,  som  vrider  sig  som 
Orme,  hist  grønne  Liljer  med  slimede  giftplettede  Blomsterblade,  der 
griber  for  sig  som  febersyge  Fingre.  Her  flyder  paa  en  Vase  La- 
vaen, medens  Underverdenens  Styx  og  Acheron  risler  og  Helveds 
Dampe  stiger  omkring  Orpheus’  daanende  Eurydike.  Her  paa  en 
sortstænket,  grønlig  Skaal  tegner  under  en  Manke  af  ravnsort  Haar 
og  omflagret  af  sorte  Duer  en  Mænades  Profil  sig  med  fnysende 
Næsebor  og  funklende  Blik.  Her-  er  paa  et  Glas  en  mildere  Kvinde- 
profil med  Øjne,  som  vaagner  langsomt  af  en  Drøm,  medens  Vinden 
fører  visne  Blade  i'  en  Dans  omkring  hendes  blege  Pande.  Her  er 
paa  en  Vase  med  alle  Toner  af  det  røde,  fra  Blodets  til  de  for- 
grædte Øjnes,  nogle  store,  størknede,  vandklare  Taarer.  Her  er 
„den  hellige  Graal“  af  gyldent  Rav,  dugget  af  dampende  Blod.  Her 
forfølger  i Efteraarsmorgenens  sølverne  Solskin  en  Guldsmed  et 
fjernt  Maal.  Her  flyver  ved  Nattetide  en  anden  Guldsmed,  som 
halvt  er  Dyr,  halvt  Plante,  i Armene  paa  en  Skorpion,  som  sidder 
stille  i sin  Krog  og  lurer  paa  sit  Bytte.  Her  sidder  paa  en  Kande 
en  vældig  Oldenborre,  paa  hvis  mørke  Bagkrop  der  er  en  stor  gul 
Plet,  lysende  som  et  Rovdyrøje,  straalende  som  en  ukendt  Juvel. 
Her  har  Alpeviolerne  arbejdet  sig  op  gennem  det  frosne  hvide 


Digitized  by 


Google 


928 


Émile  Gallé 


Dække  for  at  nyde  en  Times  Liv  og  Solskin  i Ly  af  Snehælteme 
paa  deres  Hoveder;  men  allerede  har  Vinden  hærget  og  Kulden 
knækket  dem.  Her  finder  den  første  Frost  i Eftcraarets  Taage  den 
sidste  Snerle.  Her  har  et  Pust  af  Paaskens  Østenvind  gjort  Ende 
paa  de  blomstrende  Krokus'  Vaardrømme.  Her  turnerer  et  Par 
Græshopper  paa  Liv  og  Død.  Her  svømmer  i en  vandklar  Flacon 
en  Vandmand,  rød  og  gennemsigtig,  med  Flige,  der  spiller  som 
Flammer  i Vandet.  Her  danner  sorte  Slanger  Hank  paa  et  Glas. 
Her  aabner  Urskovens  Orkidé  sit  Giftsvælg  mod  de  letsindige  Nat- 
sværmere. Her  er  mellem  røde  og  sorte  Tangblade  paa  Bunden 
af  Havet  himmelblaa  Stjerneblomster  undrende  Vidne  til,  at  Vandet 
sugende  viger  -til  Side  for  en  stor  Fisk,  der  nok  ikke  bare  gaar  sin 
Morgentur.  Her  sidder  paa  blegrøde  Begonier  en  indsovet  mat- 
sort Sommerfugl  med  sammenfoldede  støvede  Vinger,  natlig  og  høj- 
tidelig, dæmonisk  og  ulykkesvarslende  som  det  store  Insekt,  der  i 
Turgenjew’s  Fortælling  sætter  sig  paa  den  unge  Mands  hvide  Pande. 

* * 

* 

Hvorledes  han  fik  Glasset  til  at  forstaa,  hvad  han  vilde?  Ved 
Kemikalier  og  et  saadant  Kendskab  til  Virkningerne  af  saadanne, 
at  Glasset  — som  for  en  Tryllestav  — føjede  sig  efter  hans  Vitøe. 
Han  havde  lært  noget  af  alt.  Af  de  antike  Glas  med  deres  Regn- 
buefarver, af  de  kinesiske  med  deres  Udskæringer  igennem'  for- 
skellig-farvede  Lag,  af  de  isklare  bøhmiske,  af  de  venetianske, 
hvis  Glasblad  „synger  under  en  Negl  som  en  Kvint".  Han  havde 
ogsaa  lært  af  Keramikerne,  de  moderne  franske  og  de  gamle  ja- 
panske. Men  fraregnet  den  tidlig  afdøde  Eugéne  Rousseau,  hans 
Forgænger  og  vistnok  oprindelig  hans  Forbilled,  havde  endnu  ingen  i 
Verden  stillet  Krav  til  Leret,  endsige  til  Glasset,  som  blot  tilnærmelses- 
vis kunde  sammenlignes  med  hans.  Rent  fraset,  hvad  han  vilde,  det 
skulde  udtrykke  sjæleligt,  hvad  forlangte  han  da  ikke  stofligt  af 
det?  Det  skulde  virke  kosteligt  som  et  Klenodie  af  en  ædel  Sten 
eller  ot  skønt  Naturstof.  Snart  som  Perlemoder  eller  Skildpadde; 
snart  som  Rav  eller  Koral.  Snart  som  Topasen,  snart  som  Onyx; 
snart  som  Ametysten,  snart  som  Safir;  snart  som  Opalen,  snart 
som  Smaragd;  snart  som  Lapis  lazuli,  snart  somHyalit,  snart  som 
Jaden,  snart  som  Agaten.  Og  ofte  som  noget  af  det  alt  sammen 
paa  én  Gang  og  med  en  Tilgift  af  Guld,  der,  indsmeltet  som  et 
Blad  eller  et  Glimmer  i det  hvidglødende  Glas,  laa  og  blinkede  i 
dette,  saa  det  lignede  et  Brud  ud  af  Troldens  Hule  i Bjerget  eller 


Digitized  by 


Google 


Émile  Gallé 


929 


ud  af  Havfruens  Slot  under  Søen.  Det  vides,  hvorledes  han  bar 
sig  ad  med  delte  eller  hint  Arbejde;  først  i sine  senere  Aar  søgte 
han  for  sine  nyeste  Opdagelser  Lovens  Beskyttelse  mod  sine  stedse 
mere  nærgaaende  Efterlignere;  det  laa  oprindelig  ikke  for  hans 
generøse  Karakter  at  vaage  som  Alkymisten  over  sin  Smeltedigels 
Hemmeligheder.  Hvorledes  han  drog  Gavn  af  Guld  og  Sølv  til  sine 
Glas;  hvorledes  han  endog  stundom  tog  sin  Tilflugt  til  de  sjældneste 
og  kostbareste  Stoffer  som  Thallium  og  Iridium;  hvorledes  han 
oksyderede,  granulerede,  krakelerede,  iriserede;  hvorledes  hanemail- 
lerede;  hvorledes  han  modellerede  og  graverede  — hellere  „intaglio* 
eller  med  det  langsomme  og  nænsomme  Stensliberbjul  og  Smergel 
end  med  den  brutale  ætsende  Flussyre:  om  alt  det  kan  man  læse  i 
de  Noter,  hvormed  han  ved  de  store  Udstillinger  indviede  Juryen 
i sin  Fremgangsmaade.  Han  har  i disse  i høj  Grad  læseværdige 
Bekendelser  ogsaa  fortalt,  hvorledes  han  vidste  at  drage  Fordel 
selv  af  de  Uheld,  som  er  saa  mange,  naar  man  har  den  voldsomme 
og  uberegnelige  Ild  til  Medarbejder,  — hvorledes  han  lod  sin  Fan- 
tasi kredse  omkring  den  Plet  paa  Glasset,  hvor  Uheldet  var  sket, 
til  den  endte  med  at  finde  et  Tema  i en  uventet  Form,  en  uanet 
Farve,  og  hvorledes  han  da  havde  Gemme-Skærerens  Nydelse  af 
at  gøre  sig  et  Øjeblik  til  Stoffets  Slave  for  snart  efter  at  føle  sig 
saa  meget  desto  mere  som  dets  Herre.  Men  helst  og  oftest  var  han 
fra  Forberedelsens  Førsteøjeblik  Herre  over  Ilden  og  Herre  over 
Glasset,  farvede,  formede  og  skar  det  aldeles  efter  sit  Forgodtbe- 
findende, til  det  stod  dér  færdigt,  — tungt  som  oftest  at  holde  i 
Haanden,  men  i Aanden  saa  let  som  et  improviseret  Digt,  som 
født  til  Verden  af  en  Genius  og  ikke  af  en  Menneskehjerne,  som 
lider  under  Undfangelsen,  og  af  Hænder,  der  trættes  og  stivner 
under  deres  Arbejdes  Slid  og  Møje. 

* * 

* 

Men  alt  dette  var  jo  endnu  kun  om  Emnerne,  Kemien  og  Tek- 
niken,  ikke  om  Sjælen  og  Kunslen  i hans  Glas. 

Sjælen  i hans  Kunst  var  efter  hans  egen  Opfattelse  Symbolet. 
Conscient  ou  inconscieut  le  symbole  qualifie,  vivifie 
Toeuvre,  il  en  est  Tårne  sagde  han  i Slutningen  af  en  Tale, 
han  i 1900  holdt  ved  sin  Optagelse  i Stanislausakademiet  i Nancy. 
Hvad  han  forstod  ved  Symbolet,  havde  han  i sin  Tale  forklaret 
ved  at  minde  om,  at  Rosen  naturligvis  ikke  er  mere  forelsket  end 
andre  Blomster,  Taarepilen  ikke  mere  grædende  end  andre  Træer, 


Digitized  by  L^ooQle 


930 


Émile  Gallé 


Violen  ikke  mere  bly  end  Valmuen.  Han  mente  dermed,  at  Sym- 
bolet i sig  selv  er  intet,  at  Stemningen,  der  aflokkes  det  er  alt; 
han  mente  ogsaa  dermed,  at  Stemningernes  Fremkaldere,  Sind- 
billederne, er  alle  Vegne,  hvor  Naturen  er.  Saaledes  som  Rosen, 
Taarepilen  og  Violen  i Kraft  af  særlig  suggestive  Former  eller 
Farver  fra  Tidernes  Morgen  har  talt  selv  til  uudviklede  Sjæle  og 
er  bievne  Sindbilleder  paa  Ideer  og  Begreber,  saaledes  taler  over- 
hovedet alt,  hvad  der  lever  og  aander,  ja  selv  de  døde  Ting  og 
rene  Ubetydeligheder  som  et  Mærke  i en  Bog,  et  Fodspor.,  Lyden 
af  et  Ur  i en  Stue  til  den,  der  blot  har  sit  Øre  aabent,  sit  Øje 
opladt,  sit  Sind  tilstrækkelig  modtageligt.  Men  alt  dette,  — hvad 
Baudelaire  kaldte  le  langage  des  fleursetdes  choses  muettes, 
hvad  dette  hemmelighedsfulde  Sprog  hvisker  — : det  har  ingen 
Digter  sanset  finere  og  følsommere  end  Gallé  og  ingen  Kunstner 
sanseliggjort  mere  sansebetagende  end  han  med  sin  Kunsts  ma- 
giske Midler. 

* * 

* 

Og  dog  var  disse  Midler  i sig  selv  ham  ikke  nok.  De  fleste 
af  hans  Glas  gik  ud  i Verden  med  et  eller  andet  lille  Motto,  oftest 
et  Brudstykke  af  et  Vers.  Der  sang  i hans  Sind  saa  mange  Strofer 
af  de  blødt  tonende  lyriske  franske  Digte  med  deres  mystiske  Un- 
derforstaaelser,  deres  Udtryk  for  det  dunkelt  ubevidste,  der  knugende 
eller  løftende,  altid  foruroligende,  svæver  som  en  lys  Drøm  over 
det  bevidste  Liv  eller  flyder  som  en  sort  Strøm  under  Overfladen 
af  det.  Han  elskede  for  denne  Side  af  deres  Sang  Hugo  fremfor 
alle  og  Baudelaire,  hvis  Fleurs  du  mal  i mangfoldige  Tilfælde 
havde  forsynet  ham  med  »brændende  Udsæd*  til  de  fleurs  my- 
stérieuses,  han  plukkede  med  sin  Tang  i sin  Ovn.  Men  ogsaa 
fra  de  Vigny  og  Leconte  de  Lisle,  fra  Musset  og  Sully  Prudhomme 
erindrede  han  sig  hemmeligheds-  og  alvorsfulde  Ord,  som  han  pren- 
tede i sine  Glas  med  sin  lille  skarpe  og  fine  Diamantskrift.  Ofte 
nok  blev  han  spottet  for  det  litterære  Anstrøg,  som  denne  Tilbøje- 
lighed gav  hans  Kunst.  Men  han  tyede  ikke  desto  mindre  i stedse 
stigende  Grad  til  Verslinien  og  dens  Lydbølge  for  at  faa  sine  Stem- 
ninger end  stærkere  til  at  vibrere  og  tone,  og  virkelig  er  det  i 
mange  Tilfælde,  som  undslap  Digterens  Ord  hans  Glas  som  sagte 
Sukke  fra  Glassets  inderste  Indre.  Han  forgabede  sig  i sine  senere 
Aar,  som  man  vil  have  let  ved  at  forstaa,  i Maeterlinck,  hos  hvem 
han  fandt  et  Forraad  af  dybt  bevægende  dunkle  Ord,  og  af  hvem 


Digitized  by  L^ooQle 


Émile  Gallé 


931 


han  særlig  elskede  den  Sentens,  at  „en  skøn  Ting  kan  ikke  dø 
uden  først  at  have  lutret  noget*.  Ham,  der  paa  Dansk  har  skrevet 
noget  lignende  i en  bedre  Form,  Forfatteren  til  dé  Linier: 

For  alle  gode  Tanker  de  kan  slet  ikke  do, 

Før  endnu  bedre  Tanker  er  spired’  af  deres  Frø,  — 

ham  kendte  Gallé  derimod  ikke.  De  burde  have  kendt  hinanden, 
han  og  J.  P.  Jacobsen.  Den  Digter,  der  har  spurgt  de  duggede 
Blomster  om  Dutten  og  Elverlandsluften  i deres  Drømme,  ham 
vilde  den  Kunstner  have  forstaaet,  der  har  dannet  en  dejlig  Vase 
over  hin  Strofe  af  Skærsoramematsdrømmen,  hvori  Alfen  siger,  at 
den  inden  Morgengry  maa  have  en  Ørelok  af  Dug  ophængt  ved 
hvert  at  Primulaernes  Hoveder.  Men  ikke  blot  den  lidt  blege  og 
blodløse,  nydelsesfulde  nordiske  Smægten  hos  Jacobsen:  endnu  mere 
hans  vilde,  halvt  smertelige  sydlandske  Sanselyst,  hans  Vellyst  navn- 
lig ved  grusomme  Farvesyner,  maatte  have  tiltalt  den  Kunstner, 
hvis  Fantasi,  endnu  mere  end  den  danske  Digters,  havde  let  til 
Udsving  i hin  Retning.  „Narcisserne,  der  blomstrede  i blændende 
Myriader  og  fyldte  Luften  trindt  omkring  med  døvende  Dufte  fra 
deres  hvide  Orgier*,  „den  giftige  Liljes  blændende  Kalk*,  Tjørnens 
blodige  Dryp  af  „de  glødende  Bær  i den  kolde  Sne*,  de  solvarme 
Egnes  sælsomme  Urt,  hvis  Blomst,  kun  aabnet  et  flygtigt  Sekund,  ser 
ud  „som  en  gal  Mands  Øje,  som  et  Ligs  røde  Kinder*:  saadanne 
og  mange  andre  Syner,  om  hvilke  Jacobsen  fantaserede  i sine 
Sansers  brændende  Feber,  kunde  Gallé  have  omsat  i de  rette  For- 
mer og  Farver.  Hvor  ualmindelig  beslægtede  de  end  var  (endog 
deri,  at  ogsaa  Jacobsen  var  udgaaet  fra  Naturvidenskaberne  og  fra 
først  af  som  Botaniker  kommen  i Forhold  til  Blomsterne),  saa  var 
den  danske  Digter  dog  vel  størst  som  Menneskekender,  den  franske 
Kunstner  størst  som  Blomsterkender.  Menneskeskikkelserne  fylder 
ikke  meget  i Gallés  Produktion  og  staar,  tegnede,  som  de  oftest 
blev,  af  hans  Ven  og  Medhjælper,  Prouvé,  ikke  engang  helt  og 
holdent  for  hans  egen  Regning.  Men  hans  Rige  var  dog  stort  nok 
endda.  Det  strakte  sig  jo  langt  længere  end  til  Blomsterne  paa 
Jorden,  langt  højere  end  til  Luften  og  hvad  der  lever  i Luften, 
langt  dybere  end  til  Havet  og  hvad  der  aander  i Havet.  Hans 
Rige  omfattede  — foruden  alt  dette  — i stor  Udstrækning  hint 
„Mere*;  som  er  mellem  Himmel  og  Jord,  uendelige  Vidder  i Anel- 
sens, Drømmens,  Digtningens  uendelige  Verden. 

* * 

* 


Digitized  by  L^ooQle 


932 


Émile  Gallé 


Foran  mig  staar  en  lille  Kasse  af  et  sjældent  Træ,  fuldendt 
forarbejdet  med  en  Muslingskal  af  en  blegrød  Spaan  indfældet  paa 
det  Sted,  hvor  man  med  Fingeren  skyder  Laaget.  Naar  dette  drages 

fra,  møder  Øjet  en  lille  blød, 
lilla  Silkedyne.  Fjernes  denne, 
blottes  et  lunt  Leje  i samme 
Farve,  og  dybt  i dettes  Pu- 
der hviler  en  lille  Vase.  Den 
ligger,  somGallé  for  mange 
Aar  siden  svøbte  den  med 
faderlig  Omhu,  før  han  sendte 
den  som  en  Gave  til  sin 
Ven  i det  fjærne  Norden. 
Et  Digt  af  ham  selv,  skrevet 
med  hans  skønne  Skrift  paa 
et  Stykke  papirtyndt  Træ, 
fulgte  med  for  af  forklare, 
at  det  var  Rimfrosten  paa 
Ruden,  den  kolde  Em  i den 
lille  sarte  Tings  Fremtids- 
hjem, som  var  ment  med 
de  liljeagtige,  mathvide  Is- 
blomster, de  frosne  Neg,  den 
mælkehvide  Taage  i dens 
Glas.  Oven  over  hans 
eget  Digt  havde  han  skrevet 
denne  Strofe  af  Baudelaire’s  „Le  Flacon": 

Parfois  on  trouve  un  vieux  flacon  qui  se  souvient, 

D’oii  jaillit  toute  vive  une  åme  qui  revient, 

og  de  sidste  Ord,  une  åme  qui  revient,  havde  han  gentaget  paa 
Glasset,  i hvilket  de,  svagt  indslebne,  staar  skrevne  i Guld. 

Saa  ofte  jeg  drog  Laaget  fra  denne  Kasse,  slog  en  sælsom 
Stemning  mig  i Møde  fra  det  lille  Glaslegeme,  der  laa  og  drømte 
i dens  Puder.  Altid  var  det,  som  gemte  denne  lille  Ting  paa 
en  tæt  og  tung  Essens,  hvis  Duft  — langtfra  at  forflygtiges  med 
Aarene  — for  hver  Gang  var  lige  berusende.  Nu,  hvor  Gallé 
ikke  er  mere,  har  jeg  fattet  tilfulde , hvorfor  den  lille  Vase  fylder 
med  saa  sær  en  Uro.  Hans  Sjæl  har  sænket  sig  i den.  Den  er 


j, 

Srfv  Æpv 


. .JBfcrXT. 


„Une  Arne  qui  revient**.  iCh.  Baudel&ire). 


Digitized  by  L^ooQle 


Émile  Gallé 


933 


som  hin  gamle  Flacon.  „Une  åme  qui  revient“:  den  bærer  sin 
Indskrift  med  Rette. 

Men  hvad  der  gælder  den,  det  gælder  overhovedet  ethvert  af 
de  Glas,  om  hvilke  Gallé  kunde  sige,  at  han  selv  havde  , kærtegnet* 
dem  med  sin  Haand.  Hans  Sjæl  har  sænket  sig  i dem  alle,  og  af 
deres  Blomsterkalkes  Aande  vil  endnu  fjerne  Tider  fornemme,  hvor 
skøn  hans  Sjæl  var. 

Emil  Hannover 


Digitized  by  ^.ooQle 


EVANGELIEFORSKNING 


er  i de  sidste  Aartier  i Tyskland  foretaget  et 
betydeligt  Arbejde  med  den  evangeliske  Literatur 
af  den  Skole,  som  man  efter  dens  berømteste  Navn 
maaske  kan  kalde  den  Hamack’ske.  Man  er  gaaet 
frem  efter  den  moderne  Historieskrivnings  almindelige 
Metoder,  og  Hovedinteressen  har  knyttet  sig  til  det 
Spørgsmaal:  i hvilket  Omfang  kan  man  ved  disse  Midler  naa  til  et 
virkelig  historisk  Billede  af  Jesus?  I Betragtning  af  Kildeskrifternes 
stærke  teologiske  Gennemarbejdelse  og  Evangelisternes  ringe  Inter- 
esse for  den  biografiske  Nøjagtighed,  maa  man  vel  indrømme  Umu- 
ligheden af  at  give  en  egentlig  Levnedsskildring  af . Jesus  med 
Fremstilling  af  hans  Udviklings  forskellige  Trin,  med  fyldestgørende 
Opklaring  af  alle  Hovedpunkter.  Men  man  mener  som  virkelig 
Historie  at  kunne  fastholde  en  Række  Billeder  af  Jesu  forkyndende 
og  helbredende  Virksomhed,  af  hans  Lidelse  og  Død,  af  hans  reli- 
giøse Genius,  som  den  træder  os  i Møde  i Fyndsprog  og  Lignelser. 

Denne  Skole  angribes  i den  sidste  Tid  fra  to  Sider:  dels  af 
saadanne,  der  overhovedet  betvivler  Evangelieliteraturens  historiske 
Kærne  — dels  af  dem,  hvem  det  rent  menneskelige  Billede  ikke 
tilfredsstiller.  Et  Eksempel  fra  hver  af  disse  Lejre  skal  her  frem- 
drages, og  Opmærksomheden  skal  særlig  fæstes  paa  de  Indvendinger, 
hvori  man  fra  begge  Sider  mødes.  Her  vil  man  formodentlig  sna- 
rest finde  de  Punkter,  hvor  hint  Arbejde  trænger  til  at  forbedres 
og  føres  videre. 

Som  en  veltalende  og  ivrig  Angriber  af  den  liberale  Teologis 
Evangelieopfattelse  er  den  bremenske  Præst  Albert  Kalthoff 


Digitized  by  L^ooQle 


Evangelieforskning 


935 


optraadt  med  Skrifterne:  Das  Christusproblem  (1903)  og  Die  Ent- 
slehung  des  Christen tums  (1904).  At  man  tillægger  hans  Optræden 
nogen  Betydning  kan  skønnes  af,  at  en  af  den  angrebne  Retnings 
bedste  Mænd  Wilhelm  Bousset  har  imødegaaet  ham  i et  sær- 
ligt Skrift  „Was  wissen  wir  von  Jesus*  (1904).  Kalthoffs  Udgangs- 
punkt er  dette,  at  vi  i den  evangeliske  Literaturs  Kristus  forgæves 
spejder  efter  virkelige  historiske  Træk.  Den  Kristus,  som  disse 
Skrifter  taler  om,  er  intet  Menneske,  men  en  Gudesøn,  et  Gudmen- 
neske. Og  i denne  Kristus  er  det  guddommelige  ikke  en  senere 
Tilføjelse  til  det  menneskelige,  som  den  liberale  Teologi  mener, 
saaledes  at  man  blot  skulde  behøve  at  trække  det  guddommelige 
fra  for  at  faa  det  rent  historiske  som  Resultat.  Fra  det  kirkelige 
Gudmenneske  fører  en  lige  Linie  gennem  de  nytestamentlige  Breve 
og  Evangelier  til  Danielsbogen , hvor  den  kirkelige  Udprægning  af 
Kristusbilledet  har  taget  sin  Begyndelse.  Men  paa  ethvert  enkelt 
Punkt  i Linien  bærer  denne  Kristus  overmenneskelige  Træk  — 
intetsteds  er  han  det,  som  den  kritiske  Teologi  har  villet  gøre 
ham  til:  et  blot  naturligt  Menneske,  et  historisk  Individ.  Ingen 
historisk  Traad  forbinder  en  jødisk  Rabbi  Jesus  med  den  kriste- 
lige Menigheds  Kristusgud.  Evangeliernes  Kristusbillede  har  slet 
ikke  dannet  sig  over  en  Kærne  af  historiske  Erindringer  om  Jesus 
af  Nazaret.  Den  kristne  Menighed  har  ingen  enkelt  personlig 
„Stifter*  — en  Forestilling  der  overhovedet  hænger  sammen  med 
en  rationalistisk  Opfattelse  af  Kristendommen  som  en  teologisk 
Skole.  Den  er  et  socialt  Produkt,  Resultatet  af  visse  Underklas- 
sers Sammenslutning  om  det  sociale  Retfærdighedskrav,  for  hvilket 
Messiasrigeis  Oprettelse  var  Datidens  religiøse  Udtryk.  Evangelierne 
er  en  Afart  af  den  apokalyptiske  Litteratur  — de  udmaler  hin  Idé 
og  grupperer  den  om  Kristusskikkelseii,  der  med  sin  Lidelse  og 
Opstandelse  blot  er  et  Sindbillede  paa  den  lidende  og  kæmpende 
Menighed,  saaledes  som  den  lidende  „Jahves  Tjener*  i Jesaja  er 
et  Sindbillede  paa  de  fromme  i Folket.  Evangelierne  er  altsaa 
ikke  Kilde  til  et  Individs  Levnedsløb,  men  til  en  social  Bevægelses 
Historie.  I skarp  Modsætning  til  den  liberale  Teologi  hævdes 
det,  at  vi  kun  kender  den  Kristus,  som  Menigheden  troede  paa  — 
den  „historiske  Jesus*  naar  vi  aldrig  tilbage  til. 

Et  Angreb  som  dette  mødes  med  Kritikens  konservative  Mod- 
standere i et  væsentligt  Punkt.  At  Evangelierne  fra  først  til  sidst 
uløseligt  knytter  overnaturlige  Forestillinger  til  Billedet  af  Hoved- 
personen, fremhæves  stærkt  af  Kalthoff,  fordi  han  mener  der- 


Digitized  by  L^ooQle 


936 


Evangelieforskning 


igennem  at  gøre  det  indlysende,  åt  dette  Billede  savner  historisk 
Virkelighed.  Fra  konservativ  Side  betones  det  samme,  fordi  man 
derved  kan  fastslaa  sin  egen  Kristusopfattelses  Overensstemmelse 
med  den  ældste  kristelige  Forkyndelses.  Et  Indlæg,  der  nærmest 
gaar  i denne  Retning,  er  herhjemme  fremkommet  fra  Professor 
F.  Torm  (»Evangelierne  som  Kilder  til  Jesu  Liv“  1904  — for- 
anlediget ved  et  Skrift  med  samme  Titel  af  disse  Liniers  For- 
fatter). Til  Forskel  fra  den  føromtalte  tyske  Polemik,  der  skæmmes 
ved  en  Bitone  af  personlig  Irritation,  holder  den  danske  Teologs 
Skrift  sig  paa  en  behagelig  Maade  til  den  rent  saglige  Drøftelse. 
Og  dog  drejer  det  sig  her  ikke  om  ubetydelige  Meningsforskelle  — 
Forfatteren  retler  sin  Kritik  mod  den  liberale  Teologis  Hoved- 
paastand,  der  af  ham  selv  formes  saaledes:  »at  de  evangeliske 
Beretninger  er  opstaaede  ved  en  lang  Udviklingsproces  og  i 
dennes  Forløb  har  Stoffet  været  Genstand  baade  for  Omdannelse 
og  Tildigtning'.  Det  vil  vistnok  vise  sig,  at  Torms  Kritik  har  sin 
Hovedstyrke  i de  Argumenter,  som  den  har  tilfælles  med  den 
førnævnte  yderliggaaende  Retning  — ikke  i de  Betragtninger, 
hvori  den  adskiller  sig  fra  hin.  Til  de  sidste  hører  en  Paastand 
om,  at  man  vanskelig  skulde  kunne  tænke  sig  en  Dannelse  af  Le- 
gender i Løbet  af  det  Tidsrum,  der  ligger  mellem  Jesu  Tid  og 
Evangelierne,  og  at  en  saadan  Legendedannelse  i alt  Fald  skulde 
tabe  al  Sandsynlighed,  naar  man  betænker,  at  den  Forkyndelse, 
der  har  nedfældet  sig  i vore  ældste  Evangelier,  lød  endnu  langt 
tidligere.  Denne  Paastand  vil  næppe  kunne  bestaa  hverken  over 
for  den  moderne  Historieskrivning,  der  ofte  har  afsløret  hurtig  op- 
staaede Legender  endog  i Nutidens  Historie  — ej  heller  over  for 
moderne  psykologiske  Undersøgelser  af  den  store  Usikkerhed,  hvoraf 
al  menneskelig  Iagttagelse  og  Gengivelse  af  det  sete  og  hørte  lider. 
Og  man  forbedrer  næppe  Sagen  ved  at  henvise  til,  at  den  ældste 
Tids  troende  ikke  skulde  kunne  have  fundet  sig  i Omdigtning  af 
den  Forkyndelse,  som  de  var  rede  til  at  sætte  Livet  ind  paa.  Man 
glemmer  her,  at  den  biografiske  Nøjagtighed  laa  de  troendes  In- 
teresse fjern,  og  at  det,  hvorfor  de  vilde  sætte  Livet  til,  var  Kri- 
stustroen,  som  hin  Legendedannelse  just  tjente  til  at  forherlige  og 
bestyrke. 

Til  det  mindre  overbevisende  maa  vistnok  ogsaa  regnes  Torms 
Udvikling  om  Opstandelsesberetningeme.  En  Undersøgelse  af  dette 
Spørgsmaal  fører  nødvendigvis  ud  over  den  historiske  Drøftelse  og 
ind  paa  det  særlig  teologiske  Gebet:  Miraklet.  Kun  en  Enkelthed 


Digitized  by  L^ooQle 


Evangelieforskning 


937 


skal  derfor  strejfes.  T.  tager  her  sit  Udgangspunkt  i Pauli  Ord: 
at  Kristus  opstod  „paa  den  tredje  Dag"  og  afviser  bestemt  Tyd- 
ningen af  dette  Ord  som  en  svævende  Angivelse  af  en  kortere  Tid. 
Nylig  er  der  netop  fra  konservativ  Side1)  gjort  gældende,  at  Mar- 
kus-Evangeliets  Beretning  er  uforenelig  med  den  bogstavelige  Op- 
fattelse af  dette  Udtryk:  allerede  ved  den  tredje  Dags  Frembrud 
iagttager  Kvinderne,  at  Graven  er  tom.  Dette  skulde  forudsætte, 
at  Jesus  var  opstanden  senest  mod  Slutningen  af  den  and  en  Dag. 
Denne  Bemærknings  Værdi  er  tvivlsom  — thi  naar  begynder  for 
Markus  „den  tredje  Dag*?  Men  den  viser  i alt  Fald,  at  Overleve- 
ringen paa  dette  Punkt  tillader  forskellige  Opfattelser.  I Markus’ 
Gengivelse  af  Jesu  Forudsigelser  hedder  det  i Reglen:  at  han  skal 
ihjelslaas  og  saa  opstaa  „tre  Dage  efter*.  Er  dette,  naar  det  skal  tages 
bogstaveligt,  det  samme  som  „paa  den  tredje  Dag*?  Og  Mattæus 
lader  Jesus  forudsige,  at  Menneskesønnen  skal  være  i Jordens  Dyb 
tre  Dage  og  tre  Nætter,  hvilket  — bogstavelig  taget  — ikke  er 
foreneligt  med  den  senere  Beretning  om,  at  han  gravlægges  Fredag 
Eftermiddag  og  opstaar  senest  Søndag  Morgen.  Dette  er  Smaating. 
Men  det  er  nok  til  at  vise,  at  man  ikke,  samtidig  med  at  man  fastholder 
Udtrykkets  strengt  bogstavelige  Betydning,  kan  tale  om  at  Over- 
leveringen knytter  Opstandelsen  fast  til  „den  tredje  Dag*.  Snarere 
end  i en  fast  Overlevering  har  man  i Pauli  Tilføjelse:  at  „han  opstod 
paa  den  trectøe  Dag  efter  Skrifterne*  Forklaringen  paa,  at  de  ny- 
testamentlige Steder  i denne  Forbindelse  stadig  kreser  om  Tallet  tre. 

Af  langt  større  Betydning  er  de  Betragtninger,  hvori  man  fra 
begge  Sider  mødes.  Det  siges,  at  vi  i Evangelieliteraturen  som 
Helhed  ikke  sporer  nogen  Gradsforskel  i Opfattelsen  af  Jesu  Gud- 
dommelighed. De  tre  første  Evangelier  (de  „synoptiske*^  er  i saa 
Henseende  egentlig  allerede  lige  saa  vidt  som  Johannes.  Og  den 
synoptiske  Literatur  afgiver  paa  Grund  af  Kildesondringens  Usikker- 
hed ikke  faste  Holdepunkter  for  en  Tale  om  forskellige  Trin  i 
Stoffets  dogmatiske  Forarbejdelse. 

Den  her  bestridte  Tanke  om  en  Gradsforskel  i Gennemførelsen 
af  Jesu  Guddommelighed,  er  et  vigtigt  Punkt  for  den  historiske 
Forskning.  Denne  staar  jo  over  for  den  Vanskelighed,  at  det  foreliggende 
Kildemateriale  udelukkende  hidrører  fra  Forfattere,  der  var  beherskede 
af  Messiastroen,  og  som  i deres  Hovedperson  saa’  et  overnaturligt 


*)  H.  Zimmermann:  Der  historische  Wert  der  åltesten  Cberlieferung  von 
der  Geschichte  Jesu  (1904)  S.  117. 

Tilskueren  1904  59 


Digitized  by 


Google 


938 


Evangelieforskning 


Væsen.  Forudsætninger  af  denne  Art  har  utvivlsomt  paavirket 
deres  Fremstilling.  Spørsmaalet  er  kun,  i hvilket  Omfang  det  er 
muligt  at  skimte  de  historiske  Træk  bag  den  teologiske  Overma- 
ling. Over  for  et  Skrift  som  Joh.  Ev.  vil  man  altid  kunne  gøre 
den  Betragtning  gældende,  at  vi  i Skriftets  Hovedperson  ikke  mø- 
der et  Individ  men  en  Type.  Fra  Indledningen,  der  omtaler  ham 
som  Guds  evige  Skaberord,  der  fra  Begyndelsen  var  hos  Gud,  og 
som  derefter  blev  Kød  og  boede  blandt  Menneskene,  maa  man 
naturligvis  ganske  se  bort,  naar  Talen  er  om  en  historisk  Udnyt- 
telse. Men  gennem  hele  Værket  spejder  man  egentlig  forgæves 
efter  den  individuelle  Personligheds  faste  Omrids.  Talerne  er  — 
som  de  fleste  indrømmer  — Forfatterens  egen  Teologi.  Og  Ud- 
viklinger som  den  om  Jesus  som  Vintræet,  hvorpaa  de  troende  er 
Grene,  vilde  nok  kunne  yde  Støtte  for  den  Tanke,  at  her  snarere 
var  Tale  om  et  Sindbillede  paa  Menigheden  som  Helhed  end 
om  en  enkelt  Person.  Var  vi  m.  H.  t.  vor  Viden  om  Jesus  hen- 
vist alene  til  den  Art  Skrifter,  vilde  man  maaske  tvistes  om  Jesu 
historiske  Virkelighed  paa  samme  Maade  som  om  Gotama  Budd- 
ha’s.  Her  har  Spørsmaalet  jo  for  en  stor  Del  været:  finder  vi  i 
Overleveringen  om  Buddha  Spor  af  en  bestemt  Personlighed. 

Den  Harnackske  Skole  indrømmer  da,  at  dette  Skrift  ikke  kan 
komme  i Betragtning  som  selvstændig  historisk  Kilde.  Til  Gengæld 
maa  den  med  Styrke  hævde,  at  de  tre  første  Evangelier  er  af  en  gan- 
ske anden  Art,  at  Omformningen  af  Overleveringsstoffet  her  er  langt 
mindre  indgribende.  De  tre  første  Evangeliers  mere  historiske  og 
mindre  teologiske  Karakter  er  en  Grundforudsætning  for  Forsknin- 
gens Tillid  til  overhovedet  at  kunne  give  et  historisk  Billede  af 
Jesus.  Gennem  Pauli  Breve  kan  man  vel  nok  modbevise  dem, 
der  vilde  betvivle  Jesu  historiske  Eksistens.  Men  et  virkeligt  Bil- 
lede giver  disse  Breve  os  ikke.  Deres  Kristusskikkelse  har  næppe 
mere  Individualitet  end  Johannes  - Evangeliets.  Han  er  den  i Apo- 
stelen aabenbarede  Guds  Søn,  det  himmelske  Menneske,  Menighe- 
dens Hoved.  De  Kendsgerninger,  der  anføres  af  hans  Liv,  savner 
konkret  Udformning  og  spiller  en  overvejende  teologisk  Rolle. 
Og  de  „Herrens  Ord“,  der  anføres,  vedrører  mest  den  kristelige 
Kultus  og  Levevis  og  kunde  vel  forklares  som  udsprungne  af  Me- 
nighedslivet og  dets  Krav  — de  bærer  ikke  en  Enkeltmands  Sær- 
præg. Hamack  samler  da  ogsaa  sin  Dom  om  Kilderne  til  Jesu 
Liv  i disse  Ord:  „Hvad  vi  ud  over  de  tre  første  Evangelier  véd 
om  Jesu  Liv  og  Præken,  kan  magelig  staa  paa  én  Kvartside*. 


Digitized  by  L^ooQle 


Evangelieforskning 


939 


En  Forfatter  som  Ealthoff,  der  ril  benægte  at  vore  Evange- 
liers Jesusbillede  er  dannet  over  historiske  Erindringer  om  en  be- 
stemt Person,  søger  derfor  ganske  naturlig  af  al  Magt  at  bestride 
den  føromtalte  Forskel  mellem  Joh.  Ev.  og  Synoptikeme:  „den 
synoptiske  Kristus,  i hvilken  den  moderne  Teologi  gennemgaaende 
mener  at  have  den  historiske  Jesus’  Træk,  staar  ikke  et  Haarsbred 
nærmere  ved  en  virkelig  menneskelig  Opfattelse  af  Kristendommen 
end  det  fjerde  Evangeliums  Kristus.  — Jomfrusønnen,  den  op- 
standne og  himmelfarne  er  som  historisk  Personlighed  nøjagtig 
lige  saa  utænkelig  som  den  johannæiske  Kristus*.  Bortset  fra  det 
negative  historiske  Resultat  falder  dette  sammen  med,  hvad  der  fra 
modsat  Side  gøres  gældende  mod  den  nyere  Evangeliekritik.  Torm 
skriver  i det  anførte  Skrift,  „at  der  ikke  inden  for  det  foreliggende  Kilde- 
materiale er  noget  fast  Holdepunkt  for  den  Paastand,  at  der  har  fundet 
en  gradvis  Udvikling  Sted  i Retning  af  Jesu  Guddommeliggørelse*. 
I det  „foreliggende  Kildemateriale*  er  udtrykkelig  Johannes-Evan- 
geliet  indbefattet.  Og  Ordene  maa  betyde,  Jesu  Guddommelig- 
hed behersker  og  gennemtrænger  Fremstillingen  i lige  saa 
høj  Grad  i det  ældste  som  i det  yngste  Evangelium.  Thi  at  samt- 
lige Evangelier  hidrører  fra  Mænd,  der  troede  paa  denne  Guddom- 
melighed, er  en  at  alle  indrømmet  Selvfølgelighed. 

Forsøgene  paa  at  bestride  Afstanden  mellem  Evangelielitera- 
turens  ældre  og  yngre  Led  i Henseende  til  deres  Kristusbetragtning 
savner  unægtelig  ikke  Støtte  i de  nyere  Undersøgelser  over  Mar- 
kus-Evangeliet.  Man  er  tidligere  ofte  med  al  for  stor  Tillidsfuld- 
hed  gaaet  ud  fra,  at  vi  i dette  vort  ældste  Evangelium  stod  over 
for  en  ligefrem  Nedskrift  af  den  apostoliske  Forkyndelse  uden 
literære  Mellemled,  præget  af  den  første  Fortællers  umiddelbare 
Friskhed,  fri  for  al  Teologi  og  derfor  — trods  Forfatterens  Kri- 
stustro  — med  et  ret  menneskeligt  Jesusbillede.  Herimod  har 
Wrede  (das  Messiasgeheimnis  1901)  taget  kraftigt  til  Orde:  ogsaa 
Markus  tænker  dogmatisk,  han  er  kun  i ringe  Grad  behersket  af 
de  historiske  Erindringer,  han  lægger  Fortællingerne  til  Rette  efter 
sine  teologiske  Forudsætninger.  Betragter  man.  Markus  gennem  et 
stærkt  Forstørrelsesglas,  har  man  et  Forfatterskab  som  Johannes’. 
Men  den  sidste  Ytring  viser,  at  selv  Wrede  dog  paa  ingen  Maade 
benægter  den  store  Afstand:  „saa  afblegede  som  det  fjerde  Evan- 
geliums Forestillinger  er  Markus’  dog  ikke.  Han  arbejder  ikke 
med  et  udviklet  Dogme,  han  polemiserer  og  forsvarer  ikke  som 
Johannes,  han  er  ganske  anderledes  naiv*  (S.  144).  Det  johannæiske 

59* 


Digitized  by 


Google 


940 


Erangelieforskning 


Kristusbilledes  store  Afstand  fra  det  synoptiske  staar  da  stadig  fast 
Og  man  vil  aldrig  udtømmende  kunne  forklare  denne  Afstand  ved, 
at  Johannes  har  Blik  for  Sider  hos  Jesus,  som  de  tidligere  For- 
fattere ikke  havde  fremdraget  Man  tænke  paa  Jesu  evige  Forud- 
tilværelse,  hvorom  de  første  Evangelier  intet  aner  — hvorledes  den 
behersker  Billedet:  fra  sit  evige  Samliv  med  Faderen  har  Jesus 
hentet  sin  guddommelige  Lære.  Man  tænke  paa  Evangeliets  Je- 
sus-Taler,  der  ikke  blot  røber  Forfatterens  Stil  i Stedet  for  den 
kendte  Overleverings,  men  helt  igennem  behandler  Jesu  Person  i 
en  efterpaulinsk  Teologis  Aand.  Hvad  kan  man  kalde  dette  an- 
det end  netop  en  stærkere  dogmatisk  Gennemførelse  af  Jesu  Gud- 
dommelighed. Naar  man  nu  betænker,  at  efter  Johannes  Ev.  føl- 
ger hele  den  kirkelige  Udvikling,  der  ender  i den  færdige  Treenig- 
hedslære, saa  er  det  med  god  historisk  Ret,  at  man  i Forskellen 
'mellem  Johannes  og  Synoptikerne  ser:  ikke  nogle  Forfatteres  til- 
fældige Ejendommeligheder,  men  to  Trin  i en  bestemt  Udviklings- 
række, og  det  netop,  en  Udviklingsrække,  der  gaar  i Retning  af 
Jesu  Guddommeliggørelse. 

Ved  de  synoptiske  Evangelier  staar  vi  nu  over  for  den  faste 
Grund,  hvorpaa  den  Harnack’ske  Skole  vil  opbygge  det  historiske 
Jesus-Billede.  Ganske  vist  er  dens  Standpunkt  ikke  det,  som  Kalt- 
hoff  karikerende  tillægger  den:  at  medens  det  fjerde  Evangelium 
har  villet  give  en  filosofisk  Idé  i messiansk  Klædebon,  har  Synop- 
tikerne villet  skildre  et  historisk  Individ,  en  jødisk  Rabbi.  Ogsaa 
Synoptikeme  har  villet  skildre  et  guddommeligt  Væsen.  Men  da 
Dogmet  i langt  ringere  Grad  behersker  deres  Fremstilling,  bliver 
der  den  store  Forskel,  at  medens  Joh.  Ev.  er  Skaber  af  et  Kri- 
stusbillede  og  en  Kristuslære,  er  de  ældre  Evangelier  endnu  at  be- 
tragte som  Formidlere  af  en  Overlevering1).  For  den  histo- 
riske Udnyttelse  af  disse  Skrifter  er  det  nu  et  afgørende  Spørs- 
maal,  om  vi  kan  udskille  Overleveringselementeme  af  Forfatternes 
Bearbejdelse.  Dette  fører  ind  paa  Undersøgelsen  af  disse  Skrifters 
Kilder.  Det  har  i nyere  Tid  været  almindeligt  at  betragte  Mar- 
kus-Evangeliet  som  Kilde  til  de  to  større  Skrifters  fortællende  Dele 
(dette  Udtryk  er  at  forstaa  som  Modsætning  til  Talestoffet).  Mar- 
kus indeholder  jo  næsten  alt  det  for  de  andre  fælles  fortællende 
Stof,  og  Rækkefølgen  hos  Markus  synes  at  have  været  bestem- 
mende for  de  andre.  „Sammenligner  man  Markus  med  de  to  andre 

% • 

l)  Joh.  Weiss:  Das  alteste  Evangelium  S.  104. 


Digitized  by  L^ooQle 


Evangelieforskning 


941 


Synoptikere,  saa  lader  det  sig  dog  ikke  benægte,  at  det  ikke  blot 
har  dannet  Traaden  for  disse  to,  men  at  det  ogsaa  viser  den  bed- 
ste Ordning  og  gaar  tilbage  til'  en  Tradition  af  første  Rang* 
(Haroack  Chronologies  652).  Hvis  denne  Gisning  — Markushypo- 
tesen  — er  rigtig,  vil  man  paa  mange  Punkter  gennem  Sammen- 
ligning mellem  Markus,  det  formentlige  Grundlag,  og  de  andres 
tilsvarende  Stykker,  Bearbejdelsen,  kunne  studere  Arten  af  den 
Omformning,  som  Overleveringsstoffet  er  blevet  underkastet.  Og 
Resultatet  skulde  være,  at  Omformningen  bl.  a.  gik  i Retning  af 
en  stigende  Gennemførelse  af  Jesu  Guddommelighed.  For  Histori- 
keren vilde  dette  betyde,  at  jo  længere  vi  trænger  tilbage  i denne 
Litteratur,  des  mindre  dogmatisk,  des  mere  historisk  artet  bliver 
Billedet.  Kalthoff,  der  bestrider  ogsaa  de  synopt.  Evangeliers  hi- 
storiske Grundlag,  fremdrager  nu  denne  Kildesondrings  Usikkerhed : 
det  møjsommelige  Arbejde,  der  gennem  lange  Tider  har  været 
anvendt  paa  at  udrede  de  tre  første  Evangeliers  indbyrdes  For- 
hold har  ikke  ført  til  noget  sikkert  Resultat.  Just  som  man  nu  i 
Antagelsen  af  Markus  som  Grundlag  mente  at  have  naaet  et 
nogenlunde  fast  Stade,  har  — gennem  Wredes  Kritik  — ogsaa 
denne  Støtte  vist  sig  vaklende.  Og  ogsaa  fra  den  modsatte  Lejr 
henviser  man  til  Markushypotesens  Usikkerhed  for  at  bestride,  at 
man  skulde  have  Ret  til  „ud  fra  Beskaffenheden  af  Mattæus’  og 
Lukas’  Variationer  i Forhold  til  Markus  at  drage  Slutninger  m.  H. 
t.  Arten  af  den  Oradannelsesproces,  som  de  evangeliske  Beretnin- 
ger skal  have  gennemgaaet*.  (Torm  anf.  Skr.  S.  11). 

Her  maa  nu  straks  gøres  den  Indrømmelse,  at  det  vistnok  er 
umuligt  at  opretholde  Markushypotesen  i dens  simple  Form  o:  at 
Markus  Ev.  nøjagtig  i den  Skikkelse,  i hvilken  vi  har  det,  skulde 
have  foreligget  som  Grundlag  for  de  andre.  Man  kan  næppe  be- 
stride, at  Markus  er  det  ældste  Evangelium.  Et  af  de  betyde- 
ligste Indlæg  mod  Markushypotesen1  begynder  med,  at  „den  An- 
tagelse, at  vort  andet  Evangelium  er  det  ældste,  ikke  mere  er 
nogen  Hypotese,  men  et  videnskabeligt  Resultat*  og  vægrer  sig 
ved  at  bevise,  hvad  der  allerede  hundrede  Gange  er  bevist  Men 
derfor  behøver  det  jo  ikke  at  være  det  ligefremme  Grundlag  for 
de  andre.  Et  ældre  Skrift  (,Ur-Markus“)  kunde  jo  være  benyttet 
af  alle  tre  Synoptikere.  Adskilligt  taler  for  en  saadan  Antagelse. 
I Lukas  Ev.  mangler  jo  f.  Eks.  en  sammenhængende  Række  For- 


1 Joh.  Weiss:  Das  ålteste  Evangelium  1903. 


Digitized  by  L^ooQle 


942 


Evangelieforskning 


tællinger,  der  findes  i vort  Markus-Ev.  Hvorfor  skulde  han  ikke 
have  medtaget  dem,  hvis  han  havde  forefundet  dem  i sin  Kilde? 
Stundom  har  — ogsaa  i Evangeliernes  fortællende  Dele  — Mat- 
tæus  og  Lukas  indbyrdes  overensstemmende  Afvigelser  fra  Markus. 
Stundom  gør  Markus’  Form  Indtryk  af  at  være  den  senere:  det 
Jesus-Ord,  der  hos  Mattæus  lyder:  „det  er  ikke  smukt  at  tage 
Børnenes  Brød  og  kaste  det  for  Smaahunde*  er  hos  Markus  for- 
synet med  den  formildende  Indledning:  „lad  først  Børnene  mæt- 
tes”. Er  der  ved  „Børnene*  tænkt  paa  Jøderne,  ved  „Hundene* 
paa  Hedninger,  kunde  dette  synes  at  være  en  kirkelig  Tilsæt- 
ning med  den  Tendens  at  aabne  Døren  for  en  senere  Frelse  af 
Hedningene. 

Vil  man  af  Hensyn  til  disse  Iagttagelser  ombytte  Markushy- 
potesen  med  en  Ur-Markushypotese,  betyder  dette,  at  Synoptiker- 
nes fortællende  Dele,  i Stedet  for  at  frembyde  os  et  Grundlag 
(Markus)  og  to  Bearbejdelser,  nu  er  at  betragte  som  tre  Bearbej- 
delser af  et  tabt  Grundlag.  Spørgsmaalet  er  kun,  om  en  saadan 
Indrømmelse  vil  have  nævneværdige  Følger  m.  H.  t.  den  om- 
stridte Hovedpaastand:  at  vi  ogsaa  inden  for  den  synoptiske 
Litteratur  kan  opvise  Spor  af  den  samme  stigende  teologiske  Bear- 
bejdelse af  Stoffet,  som  utvivlsomt  var  betegnet  ved  Vejen  fra  Syn- 
optikerne  til  Johannes. 

Tilhængerne  af  Ur-Markushypotesen  maa  danne  sig  Billedet 
af  dette  tabte  Grundskrift  ved  at  sammenstille  de  for  alle  tre  fæl- 
les fortællende  Stykker,  og  Resultatet  bliver  da  et  Skrift,  der  i 
Indhold,  Omfang  og  Ordning  bliver  meget  ligt  med  vort  Markus- 
Ev.,  hvorfor  man  jo  ogsaa  kalder  dette  Skrift  en  Ur-Markus 
(ikke  en  Ur-Mattæus  eller  Ur-Lukas).  Men  Sagen  staar  da  saale- 
des,  at  Grundlaget  for  de  tre  første  Evangeliers  fortællende  Dele 
er  et  Værk  af  Typen  Markus,  og  at  vor  Markus  er  den  ældste  be- 
varede Bearbejdelse  deraf.  Skalaen  i vor  ældste  Evangelielitera- 
tur  bliver  da:  først  Skrifter  af  Typen  Markus  o:  uden  indledende 
Redegørelse  for  Jesu  overnaturlige  Undfangelse  og  med  en  meget 
knap  Opstandelsesberetning.  Derpaa  Evangelier  som  Mattæus  og 
Lukas  med  Undfangelses-  og  Bamdomslegender  som  Indledning  og 
med  udførligere  Opstandelsesfortællinger  som  Afslutning.  At  dette 
ser  ud  som  det  første  Skridt  paa  den  Vej,  der  fører  til  Johannes 
Ev.  — et  Værk,  der  beherskes  af  Tanken  om  Kristi  evige  Forud- 
tilværelse  og  Tilbagevenden  til  Faderens  Herlighed,  maa  vistnok 
enhver  indrømme.  Og  om  end  Tilhængeren  af  Ur-Markushypote- 


Digitized  by  L^ooQle 


Evangelieforskning 


943 


sen  ikke  tør  gaa  ud  fra,  at  vort  Markus-Ev.  altid  har  Fortællin- 
gen i dens  ældste  Form,  maa  dog  ogsaa  han  være  tilbøjelig  til  at 
antage,  at  dette  som  Regel  er  Tilfældet.  Vor  Markus  staar  jo  dog 
ved  sin  Helhedstype  det  formodede  Grundlag  nærmest  og  er 
det  ældste  os  bevarede  Skrift,  hvori  dette  Grundlag  er  optaget. 
Man  vil  da  sikkert  vedblivende  — med  Iagttagelse  af  fornøden 
Kritik  — gennem  Mattæus’  og  Lukas’  Variationer  fra  Markus  kunne 
hente  Belæring  om  den  Omdannelse,  som  de  evangeliske  Beretnin- 
ger har  gennemgaaet1. 

Men  rent  bortset  fra,  hvorledes  man  stiller  sig  til  Spørsmaa- 
let  om  Grundskrifterne,  vil  man  ad  anden  Vej  kunne  paavise  at 
Overleveringsstoffet  i de  tre  første  Evangelier  foreligger  i en  teo- 
logisk bearbejdet  Form,  og  at  denne  Bearbejdelse  netop  er  gaaet 
i Retning  af  at  tilpasse  Erindringens  Jesus-Billede  efter  Troens 
Kristusskikkelse.  I de  første  Evangelier  kan  man  for  saa  vidt  al- 
lerbedst studere  den  dogmatiske  Bearbejdelse  af  Stoffet,  som  den 
her  er  gennemført  med  ringere  Kunst  og  Konsekvens  end  i det 
flerde  Evangelium.  Dér  er  de  faste  Overleveringsdele  nsesten  al- 
drig blevet  staaende  i ufordøjet  og  utillempet  Form,  her  hos  Syn- 
optikerne kan  de  lettere  udskilles.  Vi  møder  ofte  i de  ældste 
Evangelier  den  historiske  Erindring  som  et  genstridigt  Stof,  hvor- 
med Menighedstroen  har  tumlet  paa  forskellig  Vis  uden  helt  at 
kunne  tilpasse  det  efter  sine  Formaal.  Hvor  man  forlanger  af 
Jesus,  at  han  skal  godtgøre  sin  Messiasværdighed  ved  et  Mirakel, 
afviser  han  det  ganske,  „der  skal  ikke  gives  denne  Slægt  noget 
Tegn*  (Mk.  VIII,  12).  Denne  Fordring  og  Jesu  Afvisning  deraf 
lader  sig  nok  forene  med  Beretningen  om  Jesu  Helbredelser  og 
Dæmonuddrivelser  — heri  saa’  man  næppe  noget  messiansk  eller 
guddommeligt,  adskillige  øvede  det  samme  (Mt.  XII,  27).  Men  Be- 
gæringen og  Afslaget  var  lige  uforklarlige,  hvis  Jesus  havde  øvet 
Gerninger  med  det  Præg  af  guddommelig  Magt  som  Formeringen 
af  Brødene,  Vandringen  paa  Søen,  Stormens  Beroligelse.  Altsaa: 
den  virkelige  historiske  Sandhed:  at  Jesus  ikke  gjorde  Tegn  af 
sidstnævnte  Art,  har  efterladt  sig  Spor  i Fortællingen  om  Tegn- 
fordringen — et  erindret  Træk,  der  i sig  selv  er  nok  til  at  ud- 
pege hine  Naturundere  som  senere  Affødninger  af  Troen.  Mange 


1 Det  af  Prof.  Torm  kritiserede  Skrift  har  da  ogsaa  kun  behandlet  Markus 
som  Grundlag  med  dét  bestemt  udtalte  Forbehold  „at  Grundskrifterne  ikke  kan 
betragtes  som  fast  afgrænsede  Størrelser*. 


Digitized  by  L^ooQle 


944 


Evangelieforskning 


Eksempler  af  beslægtet  Art  kunde  nævnes.  Jesu  Oprindelse  fra 
Nazaret  hæver  sig  ud  som  en  uudslettelig  historisk  Erindring  derved 
at  den  paa  forskellige,  hinanden  modsigende,  Maader  søges  forenet 
med  den  Oprindelse  fra  Betlehem,  som  Messias-Dogmatikken  krævede. 
En  Overlevering  har  holdt  sig,  om  at  Jesus  skulde  have  godtgjort,  at 
Messias  ikke  kunde  være  Davids  Søn  (Mt.  XXII,  41).  De  Stamtavler, 
der  vil  bevise  hans  Messiasværdighed  ved  hans  davidiske  Afstamning, 
er  dermed  henviste  til  de  teologiske  Tilsætningers  Kres.  Det  huskes, 
at  Jesu  paarørende  ikke  var  blandt  de  troende  (Mt.  XII,  48).  Dette 
er  uforeneligt  med  Underne  ved  hans  Fødsel,  der  altsaa  gennem 
Evangeliernes  eget  Vidnesbyrd  er  udpeget  som  Troens  senere 
Frembringelser.  Et  særligt  slaaende  Eksempel  paa  Erindringernes 
Omformning  i Troens  Interesse  har  vi  i Evangelisternes  Fremstil- 
ling af  Jesu  Hensigt  med  Lignelserne:  han  benytter  dunkle  Gaade- 
taler  for  at  forhærde  Tilhørerne,  for  at  støde  dem  bort.  Dette 
stikker  stærkt  af  mod  det  Helhedsindtryk,  der  ellers  gives  af  Jesu 
Forhold  til  Folket,  hans  Medynk  med  dets  Lidelser,  hans  Arbejde 
for  at  vinde  det  for  Budskabet  om  Guds  Rige.  Man  forstaar  det 
kun  som  Frugt  af  en  teologisk  Reflektion:  dels  gør  man  hans  Ord 
til  hemmelighedsfuld  Mystik  for  at  hæve  dem  over  almindelig 
Mennesketale  — dels  vil  man  derigennem  forklare,  hvorfor  just 
det  Folk,  der  hørte  hans  Tale,  afviste  Troen. 

Selve  Lignelserne,  der  som  ejendommelige  og  afrundede  Kunst- 
værker bedre  har  kunnet  modstaa  de  omformende  Tendenser, 
staar  for  øvrigt  ofte  i en  talende  Modsætning  til  Evangelisternes 
egen  Teologi.  I disse  Fortællinger  staar  Mennesket  umiddelbart 
over  for  sin  Gud  Uden  at  dogmatisk  Kristustro  eller  Kirketro  skyder 
sig  ind  som  Mellemled,.  Man  tænke  f.  Eks.  paa,  hvorledes  Lignel- 
sen om  den  fortabte  Søn  taler  om  Guds  faderlige  Tilgivelse  uden 
Antydning  af  nogen  Forsoningslære,  som  dog  af  andre  Steder  kan 
ses  at  have  hørt  med  til  Evangelisternes  Dogmatik.  Alle  slige 
Fænomener  vidner  højt  mod  dem,  der  vil  benægte  den  faste  Over- 
leveringskærne i de  første  Evangelier  og  opfatte  dem  blot  som 
apokalyptisk  messiansk  Digtning.  I saa  Fald  vilde  de  sikkert  i 
højere  Grad  være  af  én  Støbning.  Men  det  synes  tillige  at  gen- 
drive den  Paastand  fra  modsat  Side,  at  vi  ikke  af  selve  Kildema- 
terialet skulde  være  i Stand  til  at  godtgøre,  at  Overleveringsstoffet 
havde  gennemgaaet  en  Omformningsproces  eller  bestemme  disse 
Omformningers  Tendens  og  Art. 

De  vægtigste  Indvendinger  mod  den  kritiske  Skoles  alminde- 


Digitized  by  L^ooQle 


Evangelieforskning 


945 


lige  Behandling  af  Evangeliernes  Kildeværdi  — 1)  at  vi  ikke  kan 
tale  om  nogen  stor  Afstand  mellem  Markus  og  Johannes,  og  2) 
at  vi  ikke  tør  betragte  Markus  Ev.  som  det  umiddelbare  Grundlag 
for  de  andre  — er  just  Tanker,  der  er  fremsatte  i de  Undersøgel- 
ser over  Markus  Ev.,  der  i nyeste  Tid  er  fremkomne  fra  de 
mest  vidtgaaende  af  denne  Skoles  Tilhængere.  Jo  mere  Forsk- 
ningen er  bleven  klar  over,  at  vi  ved  dette  Skrift  staar  over  for 
det  ældste  Led  af  vor  Evangelieliteratur,  des  mere  har  Arbejdet 
samlet  sig  om  dette.  Medens  Wrede  (Das  Messiasgeheimnis)  har 
fremhævet,  at  Mark.  Ev.  allerede  er  stærkt  dogmatisk  bearbejdet 
og  langt  mere  beslægtet  med  Joh.  Ev.,  end  man  tidligere  havde 
ment,  har  Joh.  Weiss  (Das  ålteste  Evangelium)  vendt  sig  mod  den 
Tillidsfuldhed,  hvormed  man  ofte  var  gaaet  ud  fra  Markushypote- 
sen,  idet  Grundlaget  for  vore  første  Evangeliers  fortællende  Dele 
efter  hans  Mening  snarere  maa  søges  i et  tabt  Skrift  (Ur-Markus). 
Begge  disse  Paastande  vil  i Virkeligheden  stille  vor  Evangelielite- 
ratur i noget  større  Afstand  fra  de  Begivenheder,  som  den 
skildrer,  end  den  hidtil  antoges  at  staa.  De  betyder  jo:  l)at  alle- 
rede i det  ældste  Led  af  denne  Litteratur  er  Overleveringen  stærkt 
bearbejdet  og  2)  at  dette  (Markus)  er  saa  langt  fra  at  være  et 
umiddelbart  Nedslag  af  apostolisk  Forkyndelse,  at  det  ligesom  de 
yngre  Sidereferenter  kun  gennem  et  litterært  Mellemled  staar  i 
Forbindelse  med  den.  At  det  Arbejde,  der  i det  svundne  Aar- 
hundredes  sidste  Aartier  er  foretaget  paa  Evangelieliteraturens 
Omraade,  paa  flere  Punkter  kan  trænge  til  Revision  og  Forbed- 
ring, vil  ikke  forundre  nogen  tænkende,  — ethvert  Svar,  som 
Videnskaben  aftvinger  sit  Stof,  skaber  jo  nye  Gaader  og  Spørs- 
maal.  Men  Erkendelsen  af,  at  vort  historiske  Kendskab  til  Jesus- 
Skikkelsen  hviler  paa  vaklende  Grund,  giver  ikke  dette  Afsnit  af 
Historien  nogen  uheldigere  Stilling  end  saa  mange  andre,  og  det 
turde  være  forhastet  Pessimisme  i den  Anledning  helt  at  forkaste 
Evangeliernes  Kildeværd  og  sætte  dem  i Række  med  apokalypti- 
ske Digtninge.  Men  vistnok  vil  de  kun  kunne  godkendes  som  hi- 
storiske Kilder  paa  Betingelse  af,  at  man  sondrer  mellem  Overle- 
veringens faste  Bestanddele  og  Bearbejdelsens  Tilsætninger.  Det 
vedbliver  at  være  fuldt  korrekt  at  tale  om  de  Omformninger,  som 
Overleveringen  gennem  Tiderne  har  gennemgaaet,  og  de  Omdan- 
nelser og  Tildigtninger,  som  Stoffet  har  været  Genstand  for. 

At  det  virkelig  historiske  Stof,  der  bliver  tilbage,  kan  synes 
fattigt  og  begrænset,  tør  jo  ikke  bebrejdes  Forskningen.  Og  dog 


Digitized  by 


Google 


946 


Evangelieforskning 


staar  man  maaske  her  ved  Hovedgrunden  til  den  Kølighed,  hvor- 
med Kritikens  Arbejde  fra  forskellig  Side  betragtes.  Kalthoff  be- 
brejder den  liberale  Teologi,  at  den,  efter  at  have  afklædt  Troens 
Kristus  de  guddommelige  Træk,  nu  alligevel  vil  lade  den  histori- 
ske Jesus  staa  som  et  absolut  Princip,  som  en  Maalestok,  paa  hvil- 
ken alle  Livets  sædelige  og  religiøse  Værdier  skal  prøves.  Et  Men- 
neske, der  har  levet  til  en  bestemt  Tid  og  paa  et  bestemt  Sted,  kan 
Nutiden  ikke  lade  gælde  som  Norm  for  sit  eget  Aandsliv.  Dette 
kan  være  sandt  nok,  men  rammer  kun  den  Maade,  hvorpaa  den 
liberale  Teologi  stundom  udnytter  sit  historiske  Arbejde  — ikke  selve 
dette  Arbejdes  Værdi.  Man  kan  derfor  ogsaa  trygt  underskrive,  hvad 
der  fra  modsat  Side  er  blevet  sagt:  at  den  af  Videnskaben  møj- 
sommeligt konstruerede  historiske  Jesus  aldrig  kan  eje  den  fæn- 
gende Kraft  som  Evangeliernes  Kristusbillede.  Denne  Sandhed 
vedrører  jo  nemlig  ikke  Spørsmaalet  om  det  historiske  Udbytte 
af  Evangelierne,  hvorom  her  ene  har  været  Talen.  Historien  kan 
ikke  lade  sig  bestemme  af  religiøse  eller  æstetiske  Følelsers  Krav. 
At  Videnskabens  og  Følelsens  Synspunkter  klart  holdes  udenfor 
hinanden,  vil  være  gavnligt  til  begge  Sider.  Den,  der  er  oplært 
med  den  gammel-teologiske  Fortolkning  af  Evangelierne,  véd  bedst, 
hvor  forstyrrende  — baade  for  det  religiøse  og  det  æstetiske  Ud- 
bytte — den  Forudsætning  virkede,  at  alt  skulde  være  historisk 
Sandhed  og  hvilke  frastødende  Kunstlerier,  den  medførte.  Først 
løst  fra  denne  Forudsætning  hører  man  de  gamle  Skrifter  tale  med 
egen  Stemme.  Først  da  fornemmer  man  den  johannæiske  Mystiks 
fremmedartede  Skønhed  — først  da  faar  man  ret  Øre  for  det  ene- 
staaende  i den  ældste  Overleverings  enfoldige  Visdom. 

P.  O.  Rtbbrg  Hansen 


Digitized  by  LjOOQle 


BREVE  FRA  J.  P.  JACOBSEN  TIL 
VILHELM  MØLLER 


“/IV  1877  Thisted 


Kjære  Møller! 

ak  for  Telegrammet  som  bar  Vidne  om  at  I huskede 
den  Landflygtige  . . . Hvad  Bidrag  angaar,  saa  er 
jeg  næsten  ganske  gold  i denne  Tid  og  har  endnu 
ikke  faaet  gjort  en  Novelle,  jeg  lovede  det  19.  Aarh. 
sidst  i December.  Jeg  tror  næsten  jeg  maa  flytte 
inden  jeg  gjør  Noget  igjen;  saa  det  ser  sort  ud  i 
den  Henseende,  og  den  lille  Salzburgerhistorie  kan  eller  vil  jeg 
ikke  være  bekjendt,  den  er  altfor  dilletantmæssig,  hvad  du  selv 
vilde  indrømme,  naar  du  saa  den  igjen.  Nej,  naar  mit  Bidrag 
kommer,  og  det  kommer  en  Gang,  saa  bliver  det  af  »aller  som 
fineste  Kvalitet®.  Du  maa  ikke  blive  vred,  men  jeg  vilde  ligesaa 
gjeme,  ja  hellere  lade  et  Par  Tænder  trække  ud  (det  er  noget  af 
det  Skrækkeligste  jeg  kjender)  end  lade  noget  trykke,  om  hvis 
Værd  jeg  ikke  er  fuldstændig  overbevist,  endsige  da  Noget  om 
hvis  Mangel  paa  Værd  jeg  har  den  fuldeste  Overbevisning.  Men 
med  Musernes  Hjælp  gaar  denne  idiotifikatoriske  Stagnation  over 
igjen.  — Jeg  har  med  megen  Glæde  og  stor  Samstemning  læst  din 
Artikel1)  i d.  19.  Aarh.,  og  hvis  vi  iaften  kunde  drikke  vor  Toddy 
sammen,  havde  jeg  meget,  jeg  skulde  have  sagt.  Nu  blot  dette: 
jeg  er  ikke  ganske  vis  paa,  at  man  ikke  skulde  søge  at  forandre 
de  lavere  Samfundslags  Lekture,  skjønt  jeg  er  ganske  vis  paa,  at 


l)  »Den  nye  Samfundsopgave*  i Aprilhæftet  1877. 


Digitized  by  CjOOQle 


948  Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 

det  ikke  kan  hjælpe  at  give  dem  Kæmpeviser  eller  oldnordiske 
Sagaer  eller  Biografier  af  Billedhuggere  at  læse,  for  det  læser  de 
ikke.  Men  du  siger  i din  Artikel,  at  visse  Hold  høre  til  det  20., 
21.  o.  s.  v.  A århundrede,  andre  til  det  16 — 17  o.  s.  v.,  hvad  om 
man  nu  forsøgte  at  give  de  Samfundslag,  der  høre  til  16 — 17  o.  s.  v. 
Aarhundrede  Bøger  fra  de  nævnte  Aarhundreder  at  læse;  jeg  tror 
de  vilde  læse  dem.  Gil  Blas  f.  Ex.  vilde  blive  en  yndet  Folkebog. 
Peregrin  Pickle  og  andre  af  Smollets  Romaner  vilde  gaa  i dem 
som  varmt  Brød.  Om  saa  derved  vilde  være  Noget  vundet?  Ja 
det  vilde  der.  Lad  disse  Bøger  være  ligesaa  fulde  af  Tøsekom- 
mers, Drukkenskab,  Brutalitet  o.  s.  v.  o.  s.  v.  som  de  nu  gængse, 
saa  bliver  der  dog  altid  en  himmelvid,  om  end  ikke  straks  iøjne- 
springende Forskjel  paa  en  Bog,  der  er  skreven  i sin  Tid  for  ,de 
Bedste*,  og  en,  der  er  lavet  for  „de  Værste*.  De  gamle  engelske 
Romanforfattere  bør  der  ganske  bestemt  gjøres  Forsøg  med,  jeg 
ved  af  Erfaring,  hvor  stor  Lykke  Smollet  har  gjort  blandt  Bøn- 
derne. Holbergs  Comedier  slaar  ikke  ned,  vi  skal  højt  op  før  vi 
træffe  dem;  havde  det  været  Fortællinger,  havde  de  trængt  ned, 
men  den  dramatiske  Form  er  ubrugelig  overfor  Læsere  af  Al- 
muen, saa  er  Gjøngehøvdingen  og  Mads  Alune  ganske  anderledes 
kurant.  Endnu  et,  for  Guds  Skyld  ingen  Bondehistorier  for 
Bønder,  det  er  rav  ruskende  galt.  Af  moderne  Forfattere  kan  der 
gjøres  noget  med  Carit  Etlar,  noget  med  de  første  af  Charles  Levers 
Bøger,  skjønt  saa  stærkt  omarbejdet.  I det  Hele  taget  ved  Al- 
muelitteratur: ingen  Pietet  for  Forfatteren,  rask  Skæren  bort,  Om- 
sætning af  en  ulykkelig  Slutning  til  en  lykkelig,  derimod  nødigere 
Omlokalisering  og  Forandring  af  de  Agerendes  Stand.  Eugen  Sue 
er  ikke  hel  forkastelig,  en  Bog  som  „Folkets  Mysterier*1)  kunde 
gjøre  god  Nytte  ved  en  forstandig  Omskrivning.  Jammersmindet 
helt  omskreven  og  forkortet  vilde  være  brillant. 

Din 

J.  P.  Jacobsen. 


Kjære  Ven. 


CumI  (1877) 


Jeg  skal  hilse  saa  mange  Gange  fra  Gorillaen,  (den  rigtige, 
ikke  Hr.  D.)  som  jeg  havde  den  Ære  at  gjøre  min  Opvartning  i 
Hamburg,  hvor  den  var  udstillet  efter  at  have  gjort  et  Besøg  i 
London.  Det  er  en  net  ung  Mand  nu,  med  glat,  sort  Laad  og  et 


x)  Vistnok  „ Paris’  Mysterier*. 


Digitized  by  ^.ooQle 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Uøller 


949 


noget  vendisk  Physionomi.  Han  har  en  Hund  at  lege  med,  og  en 
Bevogter,  med  hvem  han  lever  i god  Forstaaelse  og  hvis  Kasket 
han  kan  tage  paa  og  klatre  i Vejret  med.  Mine  andre  Abebe- 
kendtskaber ere  ogsaa  interessante,  Orang-Utangen , der  desværre 
har  Brystsyge,  den  sorte  Gibbon,  den  største  Akrobat  af  en  sort  lille 
Satan  med  et  vist  sømandsmæssigt  Ydre  og  endelig  den  mageløse 
Shimpanzeinde,  der  med  en  Pære  i den  ene  Haand  og  to  Rund- 
stykker i hver  Fodhaand  tiggede  ynkeligt  om  mere,  og  som,  da 
Ingen  vilde  forbarme  sig  mere  over  den,  forbittret  og  misfornøjet 
spyttede  en  ældre  nærstaaende  Herre  lige  i Øjnene.  Det  gentog 
sig  flere  Gange.  Den  spytter  efter  Vogterens  Udsagn  ogsaa,  naar 
Nogen  ler  ad  den. 

Forøvrigt  er  jeg  her  i Cassel  i stor  Vinteroverfrakke  og  er 
lidt  gnaven  over  at  Billedgalleriet  er  lukket  paa  Grund  af  Omflyt- 
ning. Opera  og  Skuespil  her  er  ikke  videre  bevendt.  Rigtignok 
har  jeg  endnu  kun  haft  Lejlighed  til  at  overvære  „die  Entfuhrung 
aus  dem  Serail*  (Mozart)  og  „Stort  Besvær  for  Ingenting*,  som  jeg 
har  set  bedre  i Dresden.  Det  eneste  rigtig  gode  deri  var  et  Skrig, 
som  Hero  udstødte;,  havde  Spillet  ellers  været  illuderende  og  be- 
tagende, vilde  det  have  gjort  Underværker,  dette  Skrig,  nu  var 
man  Uge  ved  at  tænke  paa  et  Smil,  men  Ingen  smilede.  laften  er 
der  intet  Theater,  ingen  Concert,  ikke  saa  meget  som  en  Caté 
chantant,  hvilket  er  idiotisk  i en  By  paa  60,000  Indv.  Den  eneste 
Forlystelse  jeg  kan  tænke  mig,  jeg  kan  hengive  mig  til,  bliver 
aabenbart  at  spise  til  Aften  henne  hos  en  Sort  „Peter  Langaa*  og 
se  paa  at  Gæsterne  spille  Crambolage-Billard , hvilket  næsten  er 
Ugesaagodt  som  ikke  at  spille  Croquet.  Nu  vil  jeg  stoppe,  da 
her  er  saa  koldt  i Værelset,  at  jeg  maa  ud  at  gaa  for  at  blive 
varm,  for  fyre  vil  jeg  ikke  før  jeg  er  kommen  i Ro  i Heidelberg 
eller  Montreux. 

Din 

J.  P.  Jacobsen. 


Pension  Bellevue 

VX  1877  Moutreux 

Kjære  Ven. 

I et  mindre,  men  elegant  Værelse  i ovennævnte  Pension  be- 
finder Undertegnede  sig  for  Øjeblikket  og  rimeligvis  for  temmelig 
lang  Tid.  Jeg  sidder  med  aabent  Vindu,  da  her  er  lyst  og  varmt 
og  solklart,  som  om  det  var  Juli  og  ikke  October.  Jeg  har  to 


Digitized  by 


Google 


950 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Hølier 


Fag  Vinduer.  Et  mod  Syd  med  fuldstændig  Udsigt  ud  over  Søen 
og  Bjærgene  paa  italiensk  Side,  og  et  mod  Øst  med  Udsigt  ud 
over  Vinhaver,  Villaer,  Sø  og  Bjærge  paa  Schweitzersiden.  Ud- 
sigten kan  ikke  være  bedre.  Jeg  bo’r  paa  anden  Sal,  i Stuen  er 
Spisesal  og  Conversationsværelse,  med  Russere,  Spaniere  og  Fransk- 
mænd;  men  ingen  Tyskere,  hvad  der  jo  ikke  vilde  være  ubehage- 
ligt for  Folk  med  mindre  udprægede  franske  Talegaver.  Lage  her 
nedenfor  i Byen  eller  rettere  ved  Søen,  thi  Byen  ligger  højere  oppe 
bagved  mig,  har  jeg  et  udmærket  Bibliothek  — engelsk — fransk— 
tysk  — , og  ikke  blot  Romaner,  men  Historie,  Æsthetik,  Me- 
moirer o.  s.  v.  o.  s.  v. , 13,000  Bind.  Der  er  nok  ogsaa  en  Blad- 
salon sammesteds,  hvad  jeg  vel  erfarer  i Eftermiddag.  Helbredet 
er  ret  godt,  lidt  Hoste  som  er  i Aftagende  og  som  ventes  for- 
svunden snarligst.  Jeg  ryger  afvekslende  noget  skrækkeligt  Tobak 
og  nogle  latterlige  Cigarer  af  2 umaadelige  Strikkepindes  Tykkelse. 
Spiser  til  Frokost  Brød  og  Mælk  og  Honning.  Til  Aften  The,  Ost, 
Kjød,  Æblekompot  (saadan  var  det  ialtfald  i Aftes,  men  til  Middag 
kan  jeg  endnu  ikke  meddele).  Jeg  gad  vide  om  det  var  table  d’hdte 
Klokker^  her,  der  ringede,  eller  det  var  ovre  i Hotel  Suisse  eller 
det  var  nede  paa  Jernbanestationen  (200  Skridt  herfra),  (ellers  en 
meget  stille  Jembanefyr).  For  disse  større  og  mindre  Herligheder 
betales  der  6 Fr.  om  Dagen.  Vin  ikke  indbefattet,  Lys  og  Varme 
heller  ikke,  og  Gud  veed  hvad  mere  ikke.  Men  heldigvis  faar  man 
Regning  en  Gang  om  Ugen,  saa  man  kan  se,  hvad  man  tager  sig 
for.  Posten  lige  herved  og  Dampskibsstation,  5 — 6 Minutters  Gang. 
Her  findes  paa  Friland  Laurbær,  Pawlovnia  og  ægte  Acazie,  den 
samme  finløvede  Sort  som  hjemme  i Potte,  men  her  er  det  Træer 
paa  Størrelse  med  Platanerne  paa  Gammelholm.  Det  var  nu  det; 
men  dette  Brev  er  særligt  skreven  for  at  ønske  dig  til  Lykke  i Anled- 
ning af  den  anstundende  6te.  Rimeligvis  faar  du  det  lidt  vel  tid- 
ligt, men  for  at  være  sikker,  sender  jeg  det  dog.  Vær  nu  god  og 
skriv  snarest. 

Din 

J.  P.  Jacobsen. 

Du  kan  da  ikke  klage  over,  at  jeg  ikke  har  skrevet  om  mig 
selv  i dette  Brev. 


Digitized  by  L^ooQle 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


951 


Kj flere  Ven ! 1879  Thigt#d 

Man  kunde  maaske  nok  sige,  at  det  mildest  talt  gaar  noget 
uregelmæssigt  med  vor  Correspondance,  men  heraf  vil  du  jo  kunne 
se,  hvor  uforanderligen  den  samme  jeg  vedbliver  at  være,  da  det 
jo  vel  nærmest  er  mig,  der  bærer  Skylden  for  den  for  Øjeblikket 
uregelmæssigt  store  Pavse. 

Naturligvis  foregaar  her  Ingenting,  og  naturligvis  er  min  For- 
tælling ikke  ganske  færdig  endnu,  men  nu  nærmer  den  sig,  om 
ikke  Fuldendelsen,  saa  dog  Slutningen.  Og  saa,  saa  er  det,  jeg 
skal  til  at  være  en  produktiv  Forfatter  i Retninger  af  Digtsam- 
linger, Dramer,  Lystspil  og  meget  mere. 

Fra  Forlæggeren  fik  jeg  forleden  Uge  .Realisme  og  Realister*, 
til  hvis  Tilegnelse  jeg  gratulerer.  Over  mit  Billede  er  der  noget 
ingenieuragtigt-energisk,  som  rimeligvis  er  kommet  der,  for  at  jeg 
kan  se  ud  som  en  rigtig  Realist,  men  for  Resten  tager  jeg  mig  jo 
net  ud  paa  det  kjønne  Papir  — ganske  anderledes  end  Skandrup, 
der  ser  stærkt  fordrukken  ud  og  har  faaet  saadan  en  underlig 
Kuskevest  paa. 

Sammenhængen  mellem  Mogens  og  Marie  Grubbe  synes 
jeg  er  meget  interessant  fundet  frem,  men  det  egentlig  Interessante 
ved  Mogens  er  for  mig  Slaget  paa  den  Gertrude-Koldbjørnsenske 
Streng  i Slutningsafsnittet.  I det  Hele  kan  jeg  jo  være  særlig  vel 
fornøjet  med  den  Omtale  jeg  faar,  og  er  det  ogsaa.  Blot  vi  ved 
et  Glas  Toddy  og  en  god  Cigar  kunde  tales  ved  om  dette  og  saa 
mangfoldigt  meget  Åndet,  her  taler  jeg  kun  med  mig  selv,  men 
til  Foraaret  viser  jeg  mig  igjen  for  det  forbavsede  Kjøbenhavn, 
hvis  da  Helbredet  vil  blive  ved  at  være  saa  velvilligt  og  med- 
gjørligt  som  det  har  været  siden  jeg  forlod  Capri. 

Nutiden  og  Hjemmet  læser  jeg  samvittighedsfuldt  fra  Ende  til 
anden  (ja  Carl  Andersen  kunde  jeg  jo  rigtignok  ikke  komme  gjen- 
nem  sidst)  og  er  meget  spændt  paa  Fortsættelsen  af  .Gift*,  en 
Fortælling  min  Broder  ogsaa  følger  med  stor  Interesse. 

Hvad  synes  du  om  Gjellerup,  og  hvem  er  han  — er  det  en 
sort  lille  En  — og  hvad  er  Ove  Krag1)  i 3.  Oplag? 

Vil  Høedt  følge  Magnus*)  eller  hvordan  gaar  det  ham? 

Vær  saa  skikkelig  og  skriv  snart  en  Masse. ... 

Din 

J.  P.  Jacobsen. 

l)  Ove  Krag  (Martin  Koch)  Mosaiker  1979. 

*)  Vel  den  i Noten  S.  843  omtalte  Litterat. 


Digitized  by  L^ooQle 


952 


Breve  fra  J.  P Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


Kjære  Ven! 


«/XU  1880  Thisted 


Hurrah!  — hvilket  Hyl  betyder,  at  jeg  forgangen  afsendte  de 
sidste  Blade  af  Manuskriptet  til  Niels  Lyhne,  hvilken  mærkelige 
Bog  nu  paa  Fredag  (d.  10.)  venter  at  skulle  se  Dagens  Lys.  — 
Nu  er  det,  det  gjælder  om  at  have  en  god  Ven,  der  kan  og  vil 
skaffe  En  de  Blade,  hvori  mulige  Anmeldelser  ville  skyde  frem,  — 
og  vær  nu  du  denne  gode  Ven,  ligesom  du  var  det  i Marie  Grab- 
bes Tider,  selv  om  de  Udtalelser,  der  ville  falde,  ikke  blive  saa 
elskværdige  som  den  Gang.  Jeg  er  ganske  forberedt  paa  en  Re- 
aktion i Vurderingen  af  mig  og  mit,  men  jeg  veed  alligevel,  hvad 
der  saa  vil  blive  sagt,  at  der  er  det  i denne  Bog,  som  ikke  vil 
kunne  findes  i hele  Reoler  af  nyere  dansk  Literatur. 

Du  vil  lægge  Mærke  til,  at  den  er  skreven  anderledes  end 
Marie  Grabbe,  mere  personligt,  og  jeg  vil,  i Parenthes  bemærket, 
forbeholde  mig  at  skrive  hver  ny  Bog  paa  en  ny  Maade,  ganske 
uafhængig  af  Skoler  og  Stile,  kun  bøjende  mig  for  Stoffet  og 
Stoffets  Natur.  — Paa  Bogens  første  Side  findes  et:  Jeg,  Bogens 
eneste;  men  det  dukker  hele  Værket  igjennem  frem  som  hvad 
man  kunde  kalde  lyriske  Udbrud  af  en  Livsanskuelse,  der  af  Folk, 
som  ikke  kjende  Pessimismen,  benævnes  pessimistisk,  men  som  vi, 
naar  vi  blive  gamle,  maaske  vil  blive  nødte  til  at  indrømme  var 
optimistisk. 

Det  er  en  Mand  af  Vore,  hvis  Liv  jeg  har  fortalt,  men  en 
Mand  af  Generationen  før  os,  og  jeg  mener,  at  jeg  er  kommen 
det  19.  Aarh.s  unge  Danske  nærmere  end  nogen  før  mig.  Dette  er 
Bogens  Hovedfortjeneste,  skjøndt  man  almindeligt  vistnok  vil  kalde 
Kvindeskikkelserne  i Bogen  for  det  Bedste. 

Stort  Tak  forTurgenjev  ogDosia,  hvilken  sidste  jeg  har  læst  med 
megen  Fornøjelse;  Fortællingen  i Begyndelsen  er  naturligvis  hele 
Bogen,  det  andet  senere  faar  Forf.  mig  aldrig  bildt  ind,  at  det 
kommer  hende  det  Mindste  ved.  Hjertelig  Tak  ogsaa  for  de  ved 
Hr.  Herman  Bang  overbragte  Hilsner.  Han  gjorde  et  meget  be- 
hageligt Indtryk,  og  jeg  er  meget  spændt  paa  at  se,  hvad 
han  har  faaet  gjort  i sin  store  Roman.  Drachmann,  der  ogsaa 
har  været  her,  lovede  at  opsøge  dig  og  afgive  Rapport  om  mit 
Udseende. 


Dagene  er  lidt  døde  nu  ovenpaa  den  Spænding,  som  Bogens 
Afslutning  førte  med  sig,  og  jeg  længes  hjertelig  efter  at  Niels  Lyhne 


Digitized  by  ^.ooQle 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Ueller 


953 


skal  faa  begyndt  sin  Skjæbne.  Saasnart  du  har  læst  den,  maa 
du  skrive  mig  et  Par  Ord.  Og  vær  saa  elskværdig  i Retning  af 
at  sende  mig  Anmeldelser 

Din 

J.  P.  Jacobsen. 


»/X U 1880  Thisted 

Kjære  Ven. 

— — — Dersom  du  vidste  V.  M.  hvor  jeg  har  længtes  efter 
det  Brev!  Jeg  sagde  mange  Gange  til  mig  selv,  at  jeg  vilde  skrive 
over  til  dig  og  bebrejdende  sige  dig,  at  det  vilde  have  været  ven- 
ligt at  skrive  en  Dagstid  eller  to,  efter  at  du  havde  læst  Bogen. 
Men  nu  veed  jeg  ikke  rigtig  mere  om  N.  Lyhne  er  udkommen  den 
10.  eller  den  15.,  thi  i det  Mindste  to,  hvem  jeg  troede  Bogen 
bragt  den  10de,  have  øjensynligt  først  faaet  den  den  15.  — Og 
her  har  jeg  nu  gaaet  i 8 Dage,  og  Kbhvn.  var  stadig  stum,  ikke 
et  Ord,  ikke* et  Blink!  Saa  sagde  jeg  til  mig  selv:  „de  maa  synes 
derovre  at  du  er  gaaet  gyseligt  tilbage  og  finde  Bogen  utilladelig 
tarvelig  og  nu  sidder  og  krymper  sig  ved  at  skulle  sige  mig  det, 
og  Ingen  vil  gjeme  være  den  Første*.  Og  saa  vendte  jeg  mig 
igjen  til  Jer  derovre  og  sagde  udsøgt  venligt  „Gud  bevares,  ganske 
som  I vil,  men  der  kan  jo  være  to  Meninger  om  en  Ting*.  — 
Naa,  nu  lader  det  jo  slet  ikke  til,  at  I er  saa  misfornøjede,  og  jeg 
blev  hjertelig  glad  ved  at  høre  det,  for  det  kan  ikke  undgaas  at 
man  ved  at  gaa  saalænge  og  tumle  med  en  Ting  tilsidst  bliver 
baade  døv  og  blind  for  det,  man  en  Gang  saa  saa  meget  godt, 
og  det  kunde  jo  ogsaa  være,  at  mit  isolerede  Liv  og  min  Sygdom 
havde  taget  en  Del  af  Kræfterne  fra  mig,  og  det  kunde  jo  godt 
være,  at  mit  Blik  var  blevet  saa  sløvet,  at  jeg  ikke  kunde  se  det. 
Jeg  tror  nu  ikke  det  er  Tilfældet,  jeg  har  jo  altid  troet  en  Del 
paa  mig  selv,  og  jeg  haaber  endnu  at  faa  gjort  en  Del  her  i 
Verden,  og  endnu  inden  Nytaar  at  faa  gjort  Begyndelsen  paa  en 
ny  Bog. 

Kunde  du  nu  ikke,  hvis  du  anmelder  N.  Lyhne  noget  Steds, 
gjøre  det  rigtig  snart,  inden  Julepresenteme  er  kjøbt  allesammen, 
for  Oplaget  er  saa  gyselig  stort.  Dersom  Bang  skriver  om  den, 
saa  lad  ogsaa  ham  skynde  sig.  Det  er  ikke  fordi  jeg  har  saa 
travlt  med  at  blive  omtalt,  men  for  at  blive  solgt.  Hegel  skrev 
forøvrigt  den  16.,  at  der  lader  til  at  være  god  Afsætning  paa 
Karlen.  Hvordan  han  kan  mærke  det  den  16.,  naar  den  udkom 


Tilskueren.  1904 


60 


Digitized  by  L^ooQle 


954 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


den  15.,  maa  man  være  indviet  i det  højere  Boghandlen  for  at 
begribe. 

Drachmanns  Peder  T.  har  jeg  læst,  men  — unter  uns  — det 
Eneste  jeg  beundrer  ved  den,  er  den  Energi,  der  har  gjort  det 
muligt  at  skrive  17  Sange  uden  at  have  Noget  at  skulle  have 
sagt.  Emnet  er  jo  nu  aldeles  umuligt,  saa  Dr.  er  virkelig  und- 
skyldt; men  at  man  kan  holde  det  ud!  Dr.  skildrede  forøvrigt,  da 
han  var  her  oppe,  for  mig  Slutningsscenen  i et  Par  Sætninger,  der 
var  mere  værd  end  alle  de  sidste  Sange  tilsammen,  men  det  han 
sagde,  staar  slet  ikke  i Bogen. 

Mange  mange  Hilsner. 

Din 

J.  P.  Jacobsen. 


Kjære  Ven! 


••/XII  1880  Thisted 


Hvad  er  det  for  en  græsselig  Historie  med  „Haabløse  Slægter*? 
Hvad  kan  der.  staa  i den,  saa  den  kan  tiltales  for  Utugt?  Bogen 
kan  jo  dog  fornuftigvis  ikke  være  skreven  for  at  vinde  Læserne 
ved  at  pirre  dem  sandseligt  op,  i Lighed  med  Venustempler  og 
lukkede  Breve,  og  i saa  Fald,  hvor  kan  den  saa  tiltales,  selv  om 
der  er  endel  vovede  Situationer?  Det  Hele  er  mig  grændseløst 
gaadefuldt.  Var  det  ikke  muligt,  at  du  kunde  laane  mig  dit 
Exemplar?  Blot  jeg  maa  have  den  to  Dage!  Jeg  skal  retournere 
den  lige  saa  snart  jeg  har  læst  den.  Er  det  Chikane,  Misundelse, 
Hævn?  og  hvem  har  denonceret  Bogen?  Hvad  siger  eller  gjør 
Forfatteren?  Kan  han  blive  frikjendt?  Og  hvordan  stiller  Pres- 
sen sig? 

Jeg  venter  med  Længsel  paa  din  Anmeldelse  af  Niels,  og 
takker  dig  mangfoldigst  for  de  tilsendte  Blade.  Jeg  er  nu  i Be- 
siddelse af  Anmeldelser  i 111.  Tidende  — Dagbladet  — 
Berlingske  — Dagsavisen  — Loll.  Falst.  Stiftst.  — Dag- 
bladet fra  Kristiania.  Har  der  Ingenting  været  i Morgenbladet 
og  Dagens  Nyheder? 

Fra  Georg  Brandes  hørte  jeg  i Forgaars,  han  er  meget  glad 
ved  Bogen  og  kalder  den  mange  smukke  Ting  og  vil  rimeligvis 
skrive  om  den.  Berlingskes  Referat  af  Indholdet  var  meget  slyngel- 
agtigt gjort,  og  af  en  Slyngel,  der  vidste  hvad  han  gjorde.  Hvor- 
dan Bogen  er  gaaet  i Kjøbenhavn,  har  jeg  ingen  Anelse  om;  fra 


Digitized  by  ^.ooQle 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Møller 


955 


Sverrig  har  jeg  havt  Forespørgsel  om  Autorisation  af  en  Over- 
sættelse fra  samme  Firma  som  fik  Marie  Grubbe. 

»Tordenskjold*  er  der  Ingenting  i,  og  der  synes  mig  ikke  at 
være  meget  i Kjellands  »Nye  Novelletter*  heller.  »Smaafolk*  har 
jeg  ikke  seet  og  heller  ikke  »Antigonos*. 

Jeg  vilde  ønske  jeg  var  i Ebhvn. , for  at  jeg  i de  nærmeste 
fem  Maaneder  kunde  studere  derovre  i Bibliothekeme , saa  vilde 
jeg  i de  næste  tre  igjen  rejse  rundt  i Landet  Danmark  og  gjøre 
Naturstudier,  og  saa  vilde  jeg  skrive.  Nu  ved  jeg  ikke  rigtig  hvad 
jeg  vil,  for  her  er  ikke  en  levende  Bog  at  opdrive  udenfor  de 
danske  Klassikeres  noget  trange  Grændser. 

Send  mig  nu  endelig  de  Haabløse  pr.  snarest,  selv  om  du 
skulde  være  slet  nok  til  ikke  at  skrive  et  Ord  ved  samme  fortræf- 
felige Lejlighed. 

Mange  mange  Hilsner 

Din 

J.  P.  Jacobsen. 


“/ 1 1881  Thisted 

Kjære  Ven. 

Niels  Lyhne  synes  stadig  ikke  at  ville  blive  udsolgt  og  min 
Kommen  til  Kjøbenhavn  bliver  jo  tildels  derved  stadig  tvivlsom. 
Heller  ikke  Salget  af  den  svenske  Udgave  synes  at  ville  gaa  i 
Orden. 


Biografiske  Data  indskrænker  sig  vel  til:  Ældste  Søn  af  Gros- 
serer Christen  Jacobsen  og  Benthe  Marie  Hundahl.  Født  i Thisted 
7.  April  1847.  Student,  privat  dimitteret  til  Universitetet  1867. 
Guldmedaille  1873  for  »Apercu  systematique  et  critique  sur  les 
Desmidiacces  du  Danemark*.  Udenlandsrejse  i 73,  til  Øst-  og 
Sydtyskland  og  Nord -Italien.  Ophold  ved  Genfersøen,  78—79 
Vesttyskland,  Sydfrankrig,  Rom,  Neapel  og  Capri,  tildels  for  det 
Anckerske. 


Jeg  kunde  nok  meddele  mere,  men  da  jeg  ikke  vilde  have 
det  benyttet,  sætter  du  vel  næppe  Pris  paa  et  saadant  litterært 
deposit . . . naa!  Noget  kunde  jeg  jo  gjeme  meddele  uden  Skade, 
som  at  jeg  begyndte  at  gaa  i Skole  da  jeg  var  4 Aar,  og  at  jeg 
begyndte  at  skrive  Vers  da  jeg  var  9 og  gjorde  det  hele  min 
Barndom  igjennem,  og  min  øvrige  Levetid  da  forresten  ogsaa.  Da 
jeg,  16  Aar  gammel  kom  til  Kjøbenhavn,  kjendte  jeg  Vessel,  Hol- 
berg, Ingemann,  Oehlenschlåger  og  Heiberg  ud  og  ind,  og  det 


60* 


Digitized  by 


Google 


956 


Breve  fra  J.  P.  Jacobsen  til  Vilhelm  Uøller 


meste  af  de  øvrige  Klassikere  ogsaa,  ligefra  Tode,  P.  A.  Heiberg 
til  Bjømstjerne  Bjørnsons  første  Arbejder.  De  tyske  Klassikere 
kjendte  jeg  kun  gjennem  den  lille  Duodez-Udgave , men  i mit 
18.  Aar  gjorde  jeg  Bekjendtskab  med  hele  Goethe,  Schiller,  Wie- 
land  og  mange  Andre,  19  Aar  gammel  fandt  jeg  Shakespeare, 
kom  godt  ind  i svensk  Litteratur,  og  da  jeg  var  bleven  20,  i Søren 
Kierkegaard,  Schack-Staffeldt,  Schack,  Feuerbach  og  Heine.  Fra  jeg 
var  20  Aar  til  23,  satte  jeg  mig  ind  i Shakespeare  paa  Engelsk  — 
Byron,  Tennyson  og  Andre,  gjorde  grundige  Studier  af  Edda  og 
Sagaerne,  mest  i Oversættelse,  og  af  hvad  der  ellers  hører  til  den 
oldnordiske  Litteratur,  desuden  læste  jeg  en  Masse  Folkesange  og 
Folkeæventyrsamlinger  fra  alle  Lande,  Nibelungenlied  og  Kalevala. 
Sainte  Beuve  og  Taine  var  jeg  ogsaa  da  bleven  fortrolig  med. 
Samtidigt  med  alt  dette,  Botanik  og  Kunsthistorie,  hvilket  sidste 
jeg  da  forresten  allerede  som  17-aarig  er  begyndt  med  Lubke  som 
Grundlag,  og  Specialafhandlinger  i Berlinerakademiets  [?]  Skrifter  og 
ogsaa  større  Værker  som  Rawlinson:  five  ancient  monarchies.  Biblen 
læste  jeg  ogsaa  i disse  Aar  to  Gange  igjennem.  Det  er  frygteligt, 
alt  det  jeg  læste,  og  desuden  ved  Siden  deraf  hele  Dage  tilbragte 
ude  i Skove  og  Moser,  søgende  efter  Planter  mindst  een  Dag  om 
Ugen,  — i Sommermaanedeme,  naar  jeg  laa  i Thisted,  saa  godt  som 
hver  eneste  Dag.  Alt  det  kan  du  have  godt  af  at  vide  og  maa 
bruge  det  indvendig.  Om  mine  naturhistoriske  Studier  skal  jeg 
skrive  imorgen  eller  ikke. 

Din 

J.  P.  Jacobsen. 

Kjære  Ven.  *wui v»ui 

Kun  et  Par  Ord  for  at  melde  Eder  at  jeg  er  opsat  paa  at 
rejse  til  Byen  (og  blive  der)  nu  paa  Tirsdag. 

Jeg  er  da  ogsaa  saa  ked  af  Sommervejret,  Driveriet  og  min 
Daarligdom,  at  jeg  trænger  til  en  Forandring. 

Synderlig  godt  har  Sommeren  ikke  gjort  mig,  og  jeg  bliver 
mer  og  mer  overbevist  om,  at  jeg  skulde  fulgt  mit  eget  Hoved  og 
taget  til  Bayrisch  Wald,  hvilket  forøvrigt  er  en  meget  unyttig 
Overbevisning. 

Jeg  har  ingenting  skrevet  herude,  og  jeg  har  heller  ikke 
læst  synderligt,  saa  det  er  ikke  noget  godt  Soramerfacit. 

. Din 

J.  P.  Jacobsen. 


Digitized  by  L^ooQle 


BIDRAG  TIL  MONRADS  BIOGRAFI 

V.  EFTER  HJEMKOMSTEN 

?et  havde  altid  været  Monrads  Hensigt  at  vende  hjem 
' til  Danmark,  naar  han  var  kommet  i Ligevægt 
igen  efter  det  haarde  Slag,  der  havde  ramt  ham  i 
1364,  og  det  var  lykkedes  ham  at  aabne  for  sine 
Sønner  en  sikrere  Fremtid  end  den,  de  efter  hans 
Mening  havde  Udsigt  til  i Fædrelandet.  Det  ene  af 
disse  Formaal  var  allerede  opnaaet,  thi  han  havde  genvundet  sin 
fulde  legemlige  og  aandelige  Sundhed,  og  det  andet  kunde  nu  lige- 
ledes betragtes  som  i det  væsentlige  at  være  sikret. 

Urolighederne  i Maori-Landet  var  nemlig  foreløbig  dæmpede 
og  Regeringen  havde  atter  kunnet  tage  fat  paa  Planen  om  at 
kolonisere  Patea-Distriktet.  I November  1867  blev  saaledes  to 
Lodder  udlagt  til  Brødrene  M.  De  var  hver  paa  200  acres,  laa 
ved  Siden  af  hinanden,  saa  at  de  kunde  drives  under  ét,  og  be- 
stod af  360  acres  aaben,  kun  med  Bregner  bevokset,  meget  frugt- 
bar Jord  og  af  40  acres  Skov.  Værdien  af  hver  af  disse  Lodder 
kunde  anslaas  til  500  £ og,  som  ovenfor  sagt,  blev  de  fri  Ejen- 
dom, naar  de  i 5 Aar  havde  været  bebyggede.  Rigtignok  vilde 
Omkostningerne  ved  Rydning,  Indhegning,  Bebyggelse  og  Besæt- 
ning beløbe  sig  i det  mindste  til  et  Par  Tusinde  £ og  Monrads  dis- 
ponible Kapital  kunde  næppe  strække  til  at  oparbejde  baade 
denne  nye  Ejendom  og  Karere,  men  han  haabede  uden  Vanskelig- 
hed at  kunne  rejse  Peuge  hjemme,  saa  snart  han  kom  tilbage. 
Hvad  der  endnu  kun  stod  tilbage,  var  at  opnaa  Tilladelse  for 


Digitized  by  L^ooQle 


958 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Viggo  til  at  bestyre  sin  Lod  i Patea  ved  Forvalter, . thi  saa  kunde 
han  overtage  Karere,  naar  M.  rejste  hjem,  medens  Johannes  i sin 
Tid  vilde  komme  til  at  beholde  den  samlede  Ejendom  i Patea  som 
sin  Del. 

Der  var  saaledes  intet,  som  længere  holdt  Monrad  tilbage  paa  Ny 
Zeeland.  Men  dertil  kom,  at  han  længtes  tilbage  til  Civilisation, 
til  aandelige  Interesser  og  til  Danmark.  Naar  man  saa’  ham, 
utrætteligt  virksom  og  i livlig  og  altid  ligelig  Sindsstemning,  maatte 
man  tro,  at  han  ganske  havde  frigjort  sig  fra  de  mørke  Tanker, 
der  havde  drevet  ham  i Landflygtighed,  og  at  han  var  gaaet  helt 
op  i sit  nye  praktiske  Liv.  Det  syntes,  som  havde  han  gjort  sit 
Regnskab  op  med  Fortiden , at  han  saa’  paa  den  som  noget,  der 
ikke  var  videre  at  gøre  ved  og  som  det  derfor  ogsaa  var  bedst 
ikke  længere  at  tænke  paa.  Saaledes  maatte  selv  hans  nærmeste 
dømme,  thi  intet  i hans  Adfærd  tydede  paa  andet  og  i intet  af 
hans  mange  Breve  til  Datteren  er  der  Spor  af  Mismod  eller  Uro  i 
Sindet.  Men  dog  forholdt  det  sig  ganske  anderledes;  og  faa  Men- 
nesker har  i den  Grad  som  M.  levet  et  dobbelt  Liv,  det,  der  saas, 
og  det,  der  ikke  saas  og  som  hverken  Ansigt  eller  Tale  forraadte 
for  Omverdenen.  Han  var  jo  ogsaa  fra  Ungdommen  af  vant  til  at 
udkæmpe  sin  indre  Strid  i Tavshed,  han  havde  Sky  for  at  vise 
sine  Følelser,  hans  religiøse  Tro  bød  ham  at  tilgive  sine  Fjender 
og  dem,  der  gjorde  ham  Uret,  og  det  blev  ham  lettere  jo  mindre 
han  talte  derom,  og  endelig  undgik  han  omhyggelig  alt,  hvad 
der  kunde  forurolige  hans  Omgivelser.  Det  var  da  heller  ikke 
muligt  andet  end  at  de  sidste  Aars  alvorlige  Begivenheder,  deres 
Aarsager  og  Følger  atter  og  atter  maatte  dukke  op  i hans  Tanke 
— dertil  var  han  altfor  ærekær  og  dertil  følte  han  for  tungt  den 
Ulykke,  der  var  overgaaet  Landet,  og  den  Del  af  Ansvaret  derfor, 
som  med  Rette  kunde  lægges  paa  ham. 

Nu  er  det  ikke  længere  en  Hemmelighed,  at  disse  Tanker  aldrig 
var  ude  at  hans  Sind.  De  glimter  frem,  naar  han  i sit  Brev  til 
Allen  med  et  Suk  tvivler,  om  hans  Livsgerning  i det  hele  har 
været  mest  til  Gavn  eller  til  Skade,  og  naar  han  i et  Brev  til 
Tscheming  og  Winther,  som  senere  skal  anføres,  aabent  erkender, 
at  andre  har  set  rigtigere  end  han.  Men  de  „politiske  Drømme- 
rier", som  han  efter  sin  Hjemkomst  til  Danmark  offentliggjorde, 
aabner  et  dybere  Indblik  i hans  indre  Liv,  og  viser,  hvorledes 
han  søgte  at  trænge  de  mørke  Tanker  tilbage  ved  legemligt  Ar- 
bejde og  hvorledes  han  foretrak  det  Arbejde,  der  bedst  kunde  be- 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


959 


skæftige  Tanken.  Det  lykkedes,  saa  længe  Arbejdet  paagik,  men 
saa  snart  det  standsede  og  især  om  Natten,  kom  de  mørke  Tanker 
tilbage,  og  hvad  enten  han  vaagede  eller  drømte,  var  det  Tanken 
om  Landets  Fremtid,  der  ikke  lod  ham  have  Ro.  Drømmeriernes 
Vidnesbyrd  stadfæstes  og  udfyldes  endelig  ved  nogle  smaa  Opteg- 
nelser fra  Ny-Zeelands-Tiden,  der  ved  en  ren  Hændelse  er  bleven 
opbevarede.  Det  havde  oprindelig  været  hans  Hensigt  at  optegne 
og  udgive  sine  Indtryk  og  Betragtninger  fra  sin  Rejse,  og  i Be- 
gyndelsen er  de  derfor  ogsaa  affattede  med  stor  Forsigtighed:  „han 
vil  ikke  berøre  Politik*  og  „han  vil  heller  ikke  smedde  Vaaben, 
som  hans  Fjender  kunde  bruge  imod  ham".  Men  snart  opgav 
han  Tanken  om  at  disse  Blade  skulde  læses  af  andre,  og  Opteg- 
nelserne antager  efterhaanden  en  mere  personlig  og  intim  Karak- 
ter, de  bliver  Mærker,  som  betegner  hans  Tankers  Gang,  og  bliver 
Selvbekendelser.  Der  er  det  ejendommelige  ved  de  Monradske 
Aforismer,  — og  det  samme  gælder  om  en  Del  af  hans  Prædike- 
ner — at  de  ikke  er  teoretiske  og  koldblodigt  anstillede  Betragt- 
ninger, bestemte  til  at  opbygge  eller  belære  andre,  men  praktiske 
Oplevelser,  Selverfaringer,  vundne  gennem  Kriser,  han  selv  havde 
gennemgaaet,  Smerter,  han  selv  havde  lidt,  og  det  er  dette  per- 
sonlige Moment,  der  saa  ofte  giver  hans  Ord  en  saa  ejendommelig 
gribende  og  patetisk  Kraft.  Disse  korte  Optegnelser  er  saa  karak- 
teristiske, at  det  maa  være  tilladt  at  citere  et  Par  af  dem.  Saa- 
ledes  skriver  han: 

„Jeg  baade  undrer  mig  over  og  beundrer  den  Kækhed,  hvormed 
det  ene  Menneske  bedømmer  det  andet.  Jeg  undrer  mig  derover,  thi 
Dommen  medfører  Ansvar  („dømmer  ikke,  at  I ikke  skulle  dømmes") 
og  jeg  forundrer  mig  derover,  thi  hvilken  umaadelig  Overlegenhed  hører 
der  ikke  til  for  at  sætte  sig  ind  i et  andet  Menneskes  Sjæls  Tankegang 
og  Forhold,  saa  at  man  kan  bedømme  alle  hans  Handlinger." 

Noget  senere  udbryder  han: 

„Foragt  er  det  rette  Vaaben  mod  Medmenneskers  letsindige  Domme. 
Foragt  er  forkastelig  som  Angrebsvaaben,  men  kan  med  Rette  benyttes 
som  Forsvar  for  din  Fred.  Ved  Foragten  kaster  du  de  uretfærdige  Domme 
fra  dig,  du  sletter  dem  ud,  som  man  udsletter,  hvad  der  er  skrevet  paa 
en  Tavle.  Hvorfor  skulde  du  søge  at  retfærdiggøre  dig  eller  indtage  en 
anklagets  Stilling?  Du  kan  dog  ikke  gøre  dig  forstaaelig,  thi  du  er  lyk- 
kelig, hvis  du  har  én,  som  kan  fatte  dig,  og  for  hvor  mange  vil  du  vel 
aabne  din  Sjæl  til  at  snaddre  i hvad  der  er  dig  det  helligste  og  dyre- 
bareste? Bliv  ikke  vred,  thi  Vreden  holder  paa  Krænkelsen,  Foragten 
lader  den  fare,  Vreden  forgifter  Sjælen  med  Bitterhed,.  Foragten  frigør 
den  med  et  Smil  over  Daarskaben.  Og  om  du  vil  være  lykkelig,  saa 


Digitized  by 


Google 


960 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


gemmer  du  ikke  paa  Vreden.  Saml  Erindringer  om  dén  Velvilje,  du 
har  mødt,  som  din  Sjæls  bedste  Skat  og  lad  Foragten  kaste  Mindet  om 
lidte  Krænkelser  paa  Møddingen. u 

Endelig  ræddes  han  ved  Tanken  om  nogen  Sinde  at  komme  til 
at  føle  Lede  ved  Livet: 

* Lykke  er  Livsglæde,  Ulykke  er  Livslede.  Alt  kan  du  have,  hvad  dit 
Hjerte  kan  ønske:  Gudsfrygt,  Sundhed,  Kundskaber,  Venner,  Rigdom  osv., 
men  har  du  ikke  Livsglæde,  saa  har  du  intet.  Som  Solen  i et  Nu  kan  formør- 
kes, saa  kan  Livsglæden  slukkes  i din  Sjæl.  Her  hjælper  ingen  Trøst,  intet 
Haandtryk  eller  Smil,  intet  Arbejde,  ingen  Anstrengelse,  ingen  Bøn.  — 
Da  er  du  ensom,  ja  i Sandhed  ensom.  Hører  du,  at  en  kær  Søn  lig- 
ger dødelig  syg,  da  fælder  du  ingen  Taarer,  men  det  er,  som  din  Sjæl 
lettedes  ved  Tanken  om  at  han  bliver  befriet  for  Livets  Tryk.  Erfarer 
du,  at  din  Datter  har  Haab  om  at  blive  Moder,  da  sukker  du  uvilkaar- 
ligt,  thi  din  Hu  fæstes  ved  Livets  tunge  Byrder,  der  venter  paa  den 
ufødte,  og  sejler  du  over  Havet  med,  hvad  der  er  dig  kært,  og  rejser  et 
Uvejr  sig  og  mærker  du,  at  dit  Skib  har  at  bestaa  en  Kamp  paa  Liv 
og  Død,  da  gyser  du  ikke,  men  tænker:  oh,  gid  en  Bølge  vilde  rulle 
hen  over  os  alle  og  Havet  gemme  os  i sit  Dyb.  Ja,  da  er  du  ensom, 
du  forstaar  ingen  og  ingen  forstaar  dig,  du  fristes  næsten  til  at  ønske 
dig  en  fiks  Ides  Trylle  verden  for  at  slippe  ud  af  Vanskelighedernes  Tryk4  — 

Livsleden  vedbliver  at  beskæftige  hans  Tanke  og  han  ender 
med  at  skrive: 

„Forveksl  ikke  Sorg  med  Livslede!  Den  livslede  vilde  glæde  sig, 
om  han  kunde  sørge.  Sorgen  er  Glædens  Tvillingsøster,  de  har  samme 
Moder:  Kærligheden.  Kun  naar  du  elsker,  kan  du  sørge  og  glædes.  Det 
er  med  Misundelse,  at  den  livslede  ser  et  Menneske  vride  sine  Hænder  i 
Fortvivlelse  og  udgyde  Taarer,  saa  ej  engang  Nattens  Søvn  standser 
Graaden.  Thi  den,  der  har  Kraft  til  at  sørge,  har  ogsaa  Kraft  til  at 
glæde  sig.  Menneskene  jager  efter  Lykken,  fordi  de  haaber  der  at  finde 
Glæden,  men  Glæden  kommer  aldrig  alene,  den  holder  Sorgen  i sin 
Haand.  Alt,  hvad  du  elsker,  volder  dig  Glæde  og  volder  dig  Sorg  — 
saa  er  nu  engang  de  menneskelige  Kaar.  Vil  du  fly  Sorgen,  saa  maa  du 
sky  Glæden  og  skyde  Kærligheden  fra  dig,  men  da  bliver  dit  Hjerte  øde. 
Livets  Kunst  bestaar  i at  have  Livets  Fylde  i Sjælen,  og  Livets  Fylde  har 
Mængde  af  Glæder  og  Rigdom  af  Sorger.4  — 

Det  synes  at  ligge  nær  i disse  M.s  Samtaler  med  sig  selv  at 
se  et  Vidnesbyrd  om,  hvorledes  det  tyngede  paa  ham  at  vide,  hvor 
haarde  Domme  mange  fældede  over  ham  hjemme,  hvorledes  han 
kæmpede  med  Bevidstheden  derom  og  hvorledes  han  var  nær  ved 
at  bukke  under  for  disse  altid  tilbagevendende  Tanker.  Den  Tanke- 
gang, der  aabenbarer  sig  i disse  Optegnelser,  viser  ogsaa,  hvor 
ubegrundet  det  var,  naar  hans  Fjender  straks  var  paa  det  rene 
med,  at  det  var  hans  „urolige  Ærgerrighed  og  Lyst  til  Magt  og 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


961 


til  igen  at  komme  til  at  spille  en  politisk  Rolle",  der  drev  ham 
lyem.  Han  gjorde  sig  ikke  store  Tanker  om  den  Modtagelse,  han 
kunde  vente  sig  i København.  I det  ovenfor  omtalte  Brev,  han 
i Februar  1868  skrev  til  Tscheming,  Geert  Winther  og  dennes 
Hustru,  skriver  han,  maaske  med  et  Stænk  af  Bitterhed,  men  øjen- 
synlig med  oprigtig  Resignation: 

„ Hvorledes  vil  Livet  i Danmark  smage?  Ja,  det  er  et  Spørgsmaal, 
det  skræmmer  mig  næsten.  Men  jeg  erindrer,  hvad  Tscherning  sagde  i 
1848:  „selv  om  Staten  gaar  til  Grunde,  er  der  en  Befolkning,  et  bor- 
gerligt Samfund".  — I mange  Henseender  har  De,  kære  Ven,  set  rig- 
tigere end  vi  andre,  det  undrer  mig,  som  om  det  nu  bliver  overset. 
Mange  Mænd,  hvis  hele  Fortjeneste  bestaar  i altid  at  følge  med  Strøm- 
men, synes  derimod  fremdeles  at  nyde  Agtelse  og  Tillid.  Hvor  Dan- 
mark og  danske  Forhold  tager  sig  besynderligt  ud,  naar  man  ser  dem 
herfra.  Det  er,  som  mange  Ting  bliver  klarere  ved  Afstanden,  derved 
at  den  lader  os  se  de  store  Omrids.  Jeg  tror  vel  ikke,  at  jeg  vil  kunne 
gøre  megen  Gavn,  jeg  er  forberedt  paa  at  møde  megen  Uvilje,  men  det 
er  mig  kært,  at  Deres  Brev  berettiger  mig  til  at  fastholde  den  Overbevis- 
ning, at  i det  mindste  tre  Personer  vil  med  Venskab  og  Velvilje  tage 
imod  Deres  hengivne  M. 

Hvorledes  Monrad  havde  tænkt  sig  sit  Liv,  naar  han  kom 
hjem,  fremgaar  af  hans  Breve  til  Datteren,  i hvilke  han  idelig 
kommer  tilbage  til  den  Yndlingstanke  „at  sidde  i en  lille  Leilighed 
i København",  — thi  dér  vil  han  bo,  fordi  man  „kun  i en  stor 
By  kan  bo  ensomt"  — „og  dér,  omgivet  af  sin  Familie,  at  kunne 
studere*.  Dersom  nogen  Sinde  Spørgsmaalet  om  paa  ny  at  deltage 
i det  offentlige  Liv  skulde  stille  sig  for  ham,  „vilde  han  i alt  Fald 
ikke  tage  Beslutning,  om  han  overhovedet  vilde  indtræde  i nogen 
politisk  Virksomhed  og  da  i hvilken,  før  han  havde  ordentligt  ori- 
enteret sig  i Forholdene  herhjemme." 

Saaledes  var  altsaa  Monrads  Tanker  og  Motiver,  da  han  be- 
stemte sig  til  at  vende  tilbage  til  Danmark,  og  foreløbig  fastsatte 
han  Hjemrejsen  til  Midten  i 1869.  — Men  saa  udbrød  den  store 
Maori-Opstand  i Ny-Zeeland. 

I og  for  sig  havde  de  indfødte  ikke  Grund  til  Misfornøjelse 
med  det  engelske  Overherredømme.  Hvor  fristende  det  end  var 
for  Regeringen  med  Magt  at  sætte  sig  i Besiddelse  af  en  Del  af 
de  store  frugtbare  Landstrækninger,  der  laa  udyrkede  hen,  var  det 
i Reglen  dog  kun  ved  frivillige  Købekontrakter  med  de  indfødte  Ejere, 
at  den  erhvervede  Jord  til  Kolonisation.  Ogsaa  blandede  den  sig 
saa  lidt  som  muligt  i Maoriernes  indre  Forhold,  lod  dem  uforstyr- 
ret leve  som  tidligere  i deres  lokale  Klans-Organisationer  med  egne 


Digitized  by 


Google 


962 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Høvdinger,  og  alt,  hvad  Regeringen  forlangte,  var,  at  de  ikke 
maatte  forulempe  Nybyggerne.  Hidtil  havde  Urolighederne  ogsaa 
væsentlig  indskrænket  sig  til  indbyrdes  Kampe  mellem  de  forskel* 
lige  Klaner,  og  naar  der  øvedes  Voldsomheder  mod  Englændere, 
var  det  mod  bestemte  Personer  og  som  Hævn  for  formentlige 
Forurettelser.  Men  denne  Gang  var  Bevægelsen  rettet  mod  de  frem- 
mede som  saadanne  og  syntes  at  have  Karakteren  af  en  national 
Rejsning  eller  af  et  Gennembrud  af  den  oprindelige  Vildhed  med 
alle  dennes  værste  Instinkter.  Overalt  hørtes  om  Gaarde,  der  var 
overfaldne,  Nybyggere,  der  var  bleven  myrdede,  og  hvis  man  kunde 
tro,  hvad  Rygtet  berettede,  var  Genindførelsen  af  Kanibalismen 
endog  et  væsentligt  Punkt  i de  oprørske  Maoriers  Program.1 

Hvis  Oprøret  udbredte  sig,  vilde  Stillingen  blive  meget  farlig 
for  det  engelske  Herredømme,  thi  Maorierne  er  overordentlig  tap- 
pre  og  kraftfulde,  og  det  var  meget  vanskeligt  at  komme  Op- 
rørerne til  Livs,  da  den  pa,  der  udgjorde  deres  væsentligste  Til- 
holdssted, laa  dybt  inde  i Urskoven  og  kun  en  smal  Sti  førte  til 
den.  Men  det  værste  var,  at  Regeringen  ikke  raadede  over  de 
fornødne  militære  Kræfter.  Tidligere  holdt  Moderlandet  regulære 
Tropper  paa  Øen,  men  1864  havde  det  ny-zeelandske  Parlament 
givet  Afkald  paa  denne  Besætning  for  at  undgaa  den  engelske  Re- 
gerings Indblanding  i Koloniens  indre  Anliggender.  Man  var  saa- 
ledes  alene  henvist  til  Militsen,  og  den  var  i en  elendig  Forfat- 
ning, idet  Kolonial-Parlamentet  var  altfor  optaget  af  Parti-Stridig- 
heder til  at  have  Tid  til  at  beskæftige  sig  med  Forretninger.  Mi- 
litsen var  saaledes  blevet  en  Samling  af  alskens  Rak  og  Pak,  der 
kunde  lejes  for  en  lav  Dagløn  og  hverken  kendte  til  Disciplin  el- 
ler Vaabenbrug.  Den  øverstkommanderende  vilde  vente  med  at 
gaa  offensivt  til  Værks,  indtil  han  havde  faaet  bragt  lidt  Orden  til 
Veje,  men  forgæves,  og  Resultatet  var,  at  Milits-Styrken  led  gen- 
tagne Nederlag  og  viste  sig  ganske  ude  af  Stand  til  at  faa  Bugt 
med  Oprørerne,  saa  at  Befolkningen  selv  maatte  tage  Sagen  i sin 
Haand.  Der  dannede  sig  frivillige  Korpser  med  selvvalgte  Office- 


1 Ny-Zeelandske  Aviser  fortalte,  at  en  Regerings-Kurer  var  bleven  myrdet 
af  Oprørerne,  der  havde  sendt  hans  afhuggede  Ben  omkring  til  Vennerne  i 
Landet,  og  Oprøremes  Høvding  skulde  have  holdt  følgende  Tale  til  sine  Folk: 
,1  gamle  Dage  gik  vi  op  paa  Bjerget  og  saa'  ud,  vi  saa'  da  Maorier  og  vi  spiste 
Maorier.  Nu  gaar  vi  op  paa  Bjerget  og  ser  Faar,  pakehaer  (fremmede)  og 
Landeveje.  Lad  os  spise  Maorier  (vore  Fjender)  ligesom  før.*  Disse  og  lig- 
nende Beretninger  tjente  i høj  Grad  til  at  forskrække  Befolkningen. 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


963 


rer.  Brødrene  Monrad  var  ikke  bleven  indkaldte  til  Militsen,  der  frem- 
deles var  „o  ver  officered*,  men  Viggo  beordredes  til  at  overtage  en 
Stilling  som  Intendantur-Chef  i Patea-Distriktet  og  Johannes  ind- 
traadte  i et  frivilligt  Korps,  der  dog  foreløbig  forblev  til  Beskyt- 
telse for  Manawatu-Egnen. 

Opstanden  havde  sit  Sæde  paa  Østlandet,  men  snart  hørte 
man  om,  at  Huhuerne  (de  oprørske  Maorier)  gjorde  Indfald  paa 
Vestlandet  og  at  Nybyggerne  var  bleven  angrebne.  Der  opstod 
formelig  Panik  i Egnen  om  Manawatu,  og  Monrads  Naboer  søgte 
Tilflugt  til  den  nærmeste  By  Foxtown,  hvor  de  i Forbindelse  med 
andre  Kolonister  byggede  en  Befæstning  af  vældige  Træstammer  til 
Forsvar.  Ogsaa  til  Karere  kom  foruroligende  Rygter  om  overhæn- 
gende Overfald,  men  M.  vilde  ikke  ret  tro  paa  nogen  alvorlig 
Fare.  I »politiske  Drømmerier*  beskriver  han  Situationen: 

„Det  var  en  stille  Sommernat,  kølig  som  Sommernatten  i hine 
Lande.  Alt  var  tyst  og  jeg  hørte  kun  Sangen  af  Moskitoerne,  der  svær- 
mede millionvis.  De  synger  af  Glæde  over  Livet,  det  korte  Liv,  og  priser 
om  Natten  deres  Skaber,  som  Skovens  Fugle  om  Dagen.  Kun  denne 
Lyd  hørte  jeg  og  saa  hendes  Aandedræt,  der  sov  ved  min  Side.  Afte- 
nen havde  været  urolig.  I Skumringen  var  en  Englænder  kommen  galo- 
perende og  havde  meldt  bleg  og  forskræmt,  at  Huhueme  (de  fjendt- 
lige Maorier)  kun  stod  to  Mile  fra  Pladsen,  „det  var  ganske  sikkert*.  Høv- 
dingen for  de  nærboende  venskabelige  Maorier  havde  sprængt  to  Heste 
for  i Tide  at  bringe  Underretning  derom.  Maorierne  vilde  derfor  heller 
ikke  sove  hjemme  i deres  Hytter,  men  ude  i Skoven.  — Dog  kunde 
det  efter  de  sidste  paalidelige  Efterretninger  ikke  være  saa.  Jeg  forelæ- 
ste om  Aftenen  ikke  Brøndsteds  Oversættelse  afÆshylus,  men  Artiklerne 
i Fædrelandet  om  de  Rendsborgske  Tugthusfangers  Frigivelse  [i  1848]. 
Men  et  Ansigt,  der  er  blegt  af  Skræk  over  en  fælles  Fare,  gør  altid  et 
vist  Indtryk*.  — Til  sidst  faldt  han  dog  i en  urolig  Søvn,  men  „da  gøede 
Hunden,  saa  peb  den,  som  om  den  havde  faaet  et  Slag.  I et  Nu  var 
jeg  ude  af  Sengen.  Et  af  Kreaturerne  var  sluppet  ind  i Gaarden  og 
havde  givet  Hunden  et  Puf*.  — 

Dengang  var  det  kun  blind  Allarm.  Endnu  forholdt  de  nær- 
boende indfødte  sig  roligt,  men  kom  først  en  Trup  Huhuere 
til  Egnen,  vilde  de  næppe  modstaa  Fristelsen  og  Trykket.  Det  var 
dog  først,  da  Regeringen  i Wellington  advarede  M.  om,  hvad  han 
udsatte  sig  og  sin  Familie  for  ved  at  blive  paa  Karere,  at  han 
bestemte  sig  til  at  følge  alle  de  andre  Nybyggeres  Eksempel.  — Det 
var  naturligvis  umuligt  at  tage  andet  end  det  højst  nødvendige 
med  sig.  Natten  før  Opbrudet  fandt  Sted,  gravedes  der  et  mæg- 
tigt Hul  under  Forraadshuset,  hvori  Værdigenstandene  gemtes,  og 


Digitized  by  L^ooQle 


964 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


derpaa  forlod  hele  Familien  Karere  i en  Baad,  der  bragte  dem 
ned  ad  Floden  til  Warengi  til  det  samme  Hotel,  hvor  den  havde 
boet,  indtil  den  flyttede  ind  paa  Karere.  Der  traf  den  Kornerup, 
der,  efter  at  have  forladt  Monrad,  havde  levet  som  omrejsende 
Handelsmand,  indtil  han  kort  i Forvejen  var  bleven  overfaldet  og 
farligt  saaret  af  en  Maori.  Han  døde  et  Par  Dage  efter,  og  dette 
sørgelige  Møde  kunde  ikke  tjene  til  at  oplive  Stemningen,  der  alle- 
rede i Forvejen  var  meget  trykket. 

Endnu  et  halvt  Aar  havde  M.  haft  til  Hensigt  at  blive  paa 
Ny-Zeeland,  men  naar  Samlivet  paa  Karere  en  Gang  var  forstyr- 
ret, var  det  næppe  Umagen  værdt,  selv  om  Roligheden  snart 
maatte  blive  genoprettet,  for  nogle  Maaneder  at  genoptage  det 
Han  besluttede  sig  altsaa  til  at  lade  Opbrudet  fra  Karere  være 
endeligt  og,  saa  snart  Omstændighederne  tillod  det,  at  tiltræde 
Tilbagerejsen  til  Europa.  — Han  vilde  dog  en  Gang  endnu  gense 
det  Sted,  hvor  han  havde  tilbragt  en  saa  stor  Del  af  sin  Udlæn- 
dighedstid og  som  ban  nu  forlod  for  bestandigt.  Han  red  altsaa 
alene  tilbage  fra  Warengi  til  Karere.  Vel  var  det  ikke  blevet  til 
noget  med  den  befrygtede  Ekspedition  af  Huhuerne,  men  Egnen 
ansaas  dog  ikke  for  sikker  og  det  var  derfor  en  ret  vovelig  Tur. 
Det  gik  imidlertid  godt,  og  der  hændte  ham  ikke  andet  end  at 
nogle  Maorier,  han  mødte  paa  Vejen,  gav  sig  til  at  raabe  Huhu 
efter  ham  og  danse  Krigsdansen  for  at  gøre  ham  bange.  Han 
fandt  alt  i Karere,  som  han  havde  forladt  det,  og  der  var  roligt  i 
den  nærliggende  Maori-pa. 

I Begyndelsen  af  December  tog  Monrad,  Fru  M.  og  de  to 
Døtre  i Warengi  Afsked  med  den  tilbageblivende  Del  af  Familien, 
altsaa  de  to  Sønner,  Sønnekonen  og  den  lille  Sønnesøn  og  begav 
sig  til  Wellington,  hvor  de  modtoges  med  den  samme  Venlighed 
og  Gæstfrihed  som  tidligere.  Endnu  omtaler  Døtrene  med  Er- 
kendtlighed Guvernøren  og  hans  smukke  Hustru,  en  græsk  Fyrst- 
inde, ligeledes  Superintendenten  Featherstone,  Chief-Justice  John- 
stone  og  ikke  mindst  vor  Landsmand  Ingeniør  Toxværd,  der  senere 
blev  dansk  Konsul  i Wellington.  Medens  Familien  gjorde  Udflug- 
ter i Omegnen  og  tog  Afsked  med  dens  talrige  Venner  i Kolonien, 
var  M.  beskæftiget  med  at  træffe  de  fornødne  Forberedelser  til 
Rejsen,  og,  hvad  der  laa  ham  særligt  paa  Hjertet,  han  opnaaede 
hos  Krigsministeren,  at  det  tillodes  Viggo  at  lade  sig  repræsentere 
i Patea  af  en  Stedfortræder,  saa  at  han  kunde  tage  fast  Ophold 
paa  Karere,  saa  snart  han  vilde.  Ligeledes  indløb  der  gunstige 


Digitized  by  LjOOQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


965 


Efterretninger  fra  Østlandet,  hvor  Huhueme  var  bleven  slaaede 
i gentagne  alvorlige  Kampe,  saa  at  Oprøret  i det  væsentlige  kunde 
haabes  at  være  endt  og  M.  altsaa  kunde  forlade  Øen  uden  nogen 
som  helst  Uro  for  sine  Sønner  og  deres  Fremtid.  Som  et  Udtryk 
for  sin  Tak  for  den  Gæstfrihed,  han  havde  mødt  i Wellington, 
skænkede  M.  det  derværende  Museum  et  stort  Udvalg  af  sin  Sam- 
ling af  Raderinger,  en  af  de  faa  Ting,  han  havde  medtaget  fra 
Karere. 

Den  10  Januar  1869  gik  Familien  om  Bord  paa  Asterope,  et  nyt, 
godt  Sejlskib,  der  skulde  gaa  til  London  omkring  Kap  Horn  — 
da  Monrad  paa  Udrejsen  var  sejlet  om  det  gode  Haabs  Forbjerg,  kom 
han  altsaa  til  at  rejse  Jorden  rundt.  Rejsen  begyndte  under  ret 
ugunstige  Varsler.  Kaptajnen  kom  syg  om  Bord  og  hans  Tilstand 
blev  snart  værre,  der  var  ingen  Læge  om  Bord,  thi  medens  det 
var  let  nok  at  faa  en  Læge  med  paa  Udrejsen,  var  det  saa  godt 
som  umuligt  at  faa  nogen  tilbage.  Nogle  Dage  efter  døde  han 
efter  at  være  berettet  af  M.,  der  ogsaa  foretog  Begravelsen  paa 
sædvanlig  Sømandsvis.  Denne  Begivenhed  vakte  alvorlig  Bekym- 
ring ikke  blot  hos  Passagererne,  men  ogsaa  blandt  Mandskabet,  da 
første  Styrmand,  der  nu  maatte  overtage  Kommandoen,  for  første 
Gang  var  ude  i denne  Egenskab.  Sygdom  fulgte  Skibet  paa 
hele  Rejsen.  Et  Barn  døde,  to  af  Passagererne  blev  sindssyge, 
den.  ene  sprang  en  Nat  over  Bord,  den  anden  blev  rasende  og 
maatte  holdes  bunden,  indtil  Skibet  kom  til  London,  hvor  han 
bragtes  til  en  Sindssyge-Anstalt.  Af  den  Monradske  Familie  var 
den  yngste  Datter  syg  en  otte  Dages  Tid,  men  kom  sig  hurtigt. 
Derimod  maatte  Fru  M.  ligge  den  største  Del  af  Rejsen,  og  Febe- 
ren var  til  sine  Tider  saa  stærk,  at  M.  frygtede  for  hendes  Liv, 
og  Kræfterne  holdtes  kun  oppe  med  Champagne  og  Porter.  Først 
da  Skibet  nærmede  sig  England,  blev  hendes  Tilstand  bedre.  Kun 
M.  og  den  ældre  Datter  befandt  sig  vel  paa  hele  Rejsen.  For 
saa  vidt  M.  ikke  var  beskæftiget  med  sin  syge  Hustru,  havde  han 
efter  gammel  Vane  inddelt  sin  Dag  om  Bord  i regelmæssig  Virk- 
somhed, læste,  skrev,  spadserede  og  underviste  Anden-Styrmand  i 
Navigation,  idet  han  paa  Udrejsen  havde-  følt  sig  saa  skamfuld 
over  sin  Uvidenhed  paa  dette  Gebet,  at  han  paa  Karere  havde 
studeret  adskillige  Bøger,  han  havde  skaffet  sig  derom.  — I andre 
Henseender  gik  Rejsen  derimod  meget  godt.  Vejr  og  Vind  var 
gunstige,  Asterope  tilbagelagde  Vejen  i tre  Maaneder  og  passerede 
Kap  Horn  uden  at  et  Sejl  var  rebet,  hvad  der  var  uden  Eksempel. 


Digitized  by 


Google 


966 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


I den  første  Halvdel  af  April  ankom  Skibet  til  London  og  otte 
Dage  efter  afrejste  Familien  med  Dampskib  direkte  til  København, 
og  da  Skibet  passerede  Kronborg  og  de  sejlede  langs  Sjællands 
grønne  Kyst  med  Københavns  Taame  forude,  „hoppede  Hjertet  i 
Livet  paa  dem  alle:  hjemme  var  dog  bedst". 


D.  28.  April  ankom  Monrad  til  København  og  tog  foreløbig 
Ophold  hos  sin  Datter  og  Svigersøn  paa  Hummeltofte,  hvor  han 
snart  fik  Besøg  af  Hall  og  andre  betydelige  politiske  Personlig- 
heder. — I de  31/*  Aar,  der  var  forløbne  siden  M.  forlod  Landet, 
havde  meget  forandret  sig  i vore  indre  politiske  Forhold.  Det 
gamle  Højre  havde  udspillet  sin  Rolle,  da  det  Bluhmeske  Mini- 
sterium var  blevet  afløst  af  Grev  Frys  og  den  gennemsete  Grund- 
lov af  1866  var  traadt  i Stedet  for  5te  Juni  Forfatningen.  Denne 
Forandring  havde  straks  vist  sin  Virkning  ved  en  betydningsfuld 
Forskydning  i Rigsdagens  personlige  Sammensætning.  Tscheming, 
der  til  det  yderste  havde  modsat  sig  Grundlovsforandringen,  havde 
af  Misfornøjelse  trukket  sig  ud  af  det  politiske  Liv  og  Lehmann 
havde  tabt  sin  tidligere  Indflydelse  i Landstinget  som  Følge  af 
dettes  forandrede  Sammensætning.  Ny  Mænd  var  komne  ind  i 
Rigsdagen,  nye  Partier  havde  dannet  sig,  og  foreløbig  var  Venstre 
i Folketinget  splittet,  idet  Jyderne  under  G.  Winthers  Ledelse  og 
Grundtvigianerne  under  S.  Høgsbro  ikke  havde  fulgt  J.  A.  Hansen 
ind  i Oktoberforeningen  og  Alliancen  mellem  de  store  og  smaa 
Bønder. 

Monrad  blev  i det  hele  modtaget  med  Velvilje  af  det  natio- 
nal-liberale  Parti,  af  det  nye  Midterparti  og  af  de  to  Fraktioner  af 
Venstre,  i hvilke  B.  Christensen  og  Carlsen  havde  den  væsentligste 
Indflydelse.  Derimod  havde  hele  den  moderate  Del  af  Regerings- 
partiet og  Oktoberforeningen  helst  set,  at  han  var  bleven,  hvor 
han  var.  Man  indsaa'  ikke,  at  Tabet  i Rigsdagen  af  et  dygtigt 
Medlem  er  „ikke  alene  et  Tab  for  det  Parti,  hvortil  han  nærmest 
hører,  men  for  alle  Partier,  thi  uvilkaarligt,  ved  Forholdenes  Magt, 
løfter  og  sænker  det  ene  Parti  det  andet"  Fra  flere  Sider  opfor- 
dredes M.  stærkt  til  at  stille  sig  ved  det  Folketingsvalg,  der  skulde 
finde  Sted  før  Efteraaret.  Men  han  fastholdt  sin  tidligere  Beslut- 
ning om  i alt  Fald  at  ville  sætte  sig  fuldstændigere  ind  i Forhol- 
dene før  han  tog  nogen  Bestemmelse,  om  han  overhovedet  vilde 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


967 


træde  paa  »y  ind  i det  aktive  politiske  Liv.  Heri  bestyrkedes  han 
ved  en  Audients,  han  straks  efter  sin  Tilbagekomst  havde  hos 
Kongen,  idet  denne  vel  modtog  ham  med  den  samme  Venlighed, 
som  han  altid  havde  bevist  M.  personlig,  men  ikke  opfordrede 
ham  til  at  genoptage  sin  tidligere  Rigsdagsvirksomhed.  Under 
disse  Omstændigheder  besluttede  han  at  søge  gejstligt  Embede,  og 
da  Brøndby-øster  og  -vester  Præstekald  blev  ledigt  ved  Pastor 
6.  Buscks  Død,  søgte  han  det  og  udnævntes  dertil  i Juli  69,  til 
ikke  liden  Skuffelse  for  sine  politiske  Venner,  der  ikke  kunde  til- 
give ham  saaledes  at  have  brudt  med  sin  politiske  Fortid. 

Brøndby  udmærker  sig  ikke  just  ved  Naturskønhed  og  Præste- 
gaarden  var  usundt  beliggende,  men  Stedet  havde  den  i M.s  Øjne 
ubetalelige  Fordel  at  ligge  saa  nær  Hummeltofte  og  København,  at 
Forbindelsen  dermed  ikke  var  vanskelig,  og  dog  ikke  saa  nær,  at 
man  var  udsat  for  altfor  talrige  Søndagsbesøg  fra  Byen.  I de  l1/* 
Aar,  M.  tilbragte  i dette  Embede,  varetog  han  med  sin  sædvanlige 
Samvittighedsfuldhed  sine  præstelige  Pligter  og  især  virkede  han 
ved  sine  Prækener,  som  han  i 1871  udgav  under  Titlen  .Prædike- 
ner paa  alle  Søn-  og  Helligdage  samt  i Fasten*  og  dedicerede  til 
Menighederne  i Brøndbyvester  og  -øster  .med  Tak  for  den  Velvilje, 
hvormed  de  havde  fredet  om  Liv  i deres  Midte*.  Denne  Postil 
udmærker  sig  lige  meget  ved  nye  Tanker  og  ved  skøn  Form,  men 
især  ved  sit  jævne  og  naturlige  Sprog,  der  er  frit  for  forslidte 
Talemaader  og  visne  retoriske  Blomster.  — Ligesom  han  saaledes 
satte  Menigheden  i Brøndby  et  varigt  Minde  i vor  religiøse  Littera- 
tur, saaledes  efterlod  han  sig  og  sin  Hustru  et  smukt  Minde,  der 
længe  vil  leve  i Brøndby,  ved  at  virke  til  Oprettelsen  af  et  Bøme- 
asyl  i Sognet.  Fru  M.,  der  ikke  ved  sin  tiltagende  Svaghed  lod 
sig  afholde  fra  at  udføre  sin  Del  af  Præstegerningen,  havde  set,  at 
naar  Mødrene  .om  Morgenen  gik  paa  Arbejde,  maatte  de  lade 
deres  smaa  Børn  blive  liggende  i Sengen,  fordi  de  ingen  havde  til 
at  passe  dem.  M.  tilbød  nu  selv  at  give  lige  saa  meget,  som  Sog- 
net vilde  være  villigt  til  at  bidrage  til  Stiftelsen  af  et  Asyl.  Det 
virkede,  og  da  Asylet  i 1895  højtideligholdt  sin  25  Aars  Stiftelses- 
dag, ophængtes  Fru  Monrads  Billede  i Lokalet 

Monrad  havde  afslaaet  at  søge  at  komme  ind  i Rigsdagen, 
men  han  havde  ikke  givet  Afkald  paa  at  indvirke  paa  den  offent- 
lige Mening.  Da  Berling  straks  efter  hans  Hjemkomst  anmodede 
ham  om  hver  Uge  at  levere  en  politisk  Artikel  til  Berl.  Tid.,  kom 
dette  ham  derfor  saa  meget  mere  belejligt,  som  der  dermed  var 


Digitized  by 


Google 


968 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


forbundet  et  efter  Omstændighederne  betydeligt  Honor«r,  han  nok 
kunde  trænge  til  efter  de  betydelige  Udgifter,  han  havde  haft  i 
Ny-Zeeland.  Fra  Begyndelsen  af  Maj  69  og  indtil  Udgangen  af 
April  71,  altsaa  i to  fulde  Aar,  indeholdt  Berl.  Tid  saaledes  hver 
Tirsdag  en  politisk  Artikel  af  D — d.  Det  vakte  en  Del  Opsigt,  at 
M.  saaledes  havde  valgt  den  officiøse  Avis  til  sit  Organ  og  ligesom 
demonstrativt  taget  Afstand  fra  den  liberale  Presse.  Da  derfor  M. 
i en  Artikel  havde  forsvaret  Grev  Frijs,  der  ikke  havde  villet  følge 
»Fædrelandets*  Opfordring  og  Krugers  Forlangende  om  at  erklære 
Forhandlingerne  med  Preussen  om  Udførelsen  af  Pragerfredens 
Art.  5 for  afbrudte,  greb  »Fædrelandet*  denne  Lejlighed  til  at 
stemple  M.  som  den,  der  havde  »stillet  sit  politiske  og  publicisti- 
ske  Talent  til  Raadighed  for  Regeringen*.  Med  Sandhed  kunde 
M.  svare,  at  han  ikke  stod  i nogen  som  helst  direkte  eller  indirekte 
Forbindelse  med  Ministeriet  og  »hverken  skrev  i dettes  eller  i noget 
Partis  men  kun  i sit  eget  fattige  Navn*.  Og  han  kunde  med  saa 
meget  mere  Ret  sige  det,  som  Regeringens  Chef  i Sept.  69  havde 
tilskrevet  ham,  at  han  havde  truet  Redaktøren  af  Berl.  Tid.  med, 
at  han,  »naar  Artikler,  saaledes  som  Tilfældet  havde  været,  op- 
toges i Tidenden,  der  enten  dadler  eller  sætter  under  Diskussion  de 
væsentligste  Lovgivnings-Arbeider,  der  havde  fundet  deres  Afgørelse 
i det  sidst  forløbne  Aar,  da  vilde  han  anse  sig  forpligtet  til  at 
søge  konstateret,  at  Berlingske  ikke  stod  i nogen  som  helst  Forbin- 
delse med  Regeringen,  ikke  var  officiøs,  men  maatte  betragtes 
som  et  anti-ministerielt  Organ*. 

Disse  Artikler,  der  senere  er  udgivne  i 3 smaa  Bind,  bærer  vist- 
nok, som  M.  hævdede  for  dem,  Præget  af  en  alvorlig  og  uafhæn- 
gig »Stræben  efter  Sandheden*,  men  det  var  dog  ikke  ganske  med 
Urette  at  man  fandt  dem  tørre,  og  i alt  Fald  beskæftigede  de  sig 
hovedsagelig  med  Rigsdagsforhandlinger  og  anden  Døgnpolitik.  Kun 
enkelte  af  dem  frembyder  nogen  almindeligere  og  blivende  Interesse. 

En  i øvrigt  politisk  talt  ganske  ubetydelig  Mand  havde  offent- 
lig rettet  et  meget  skarpt  Angreb  paa  Monrad  og  det  national- 
Uberale  Parti  for  Udfaldet  af  Londoner-Konferencen.  I sit  Svar 
derpaa  erkendte  M.,  »at  det  var  et  Misgreb,  at  man  lod  Londoner- 
Konferencen  gaa  fra  hinanden  uden  fredelig  Afslutning,  at  Ansva- 
ret for  dette  Misgreb  paahviler  Ministeriet  Monrad  og  endelig,  at 
det  var  rigtigt,  at  Ministeriet  Bluhme  under  alle  de  forhaanden- 
værende  Omstændigheder  og  navnlig  under  den  herskende  Folke- 
stemning sluttede  Fred*.  Men  han  tilføjede,  at  han  vilde  have 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


969 


fundet  det  ønskeligt  „om  Folket  havde  haft  en  alvorlig  Vilje  til 
at  kæmpe  til  det  yderste  for  at  bevare  — vel  ikke  Dannevirke  men 
— den  Del  af  Slesvig,  hvis  Hjertelag  var  dansk,  og  man  vilde 
dog  vel  ikke  sige,  at  man  havde  kæmpet  til  det  yderste,  naar 
man  sluttede  en  saadan  Fred,  medens  Hæren  og  Flaaden  var 
fuldkommen  kampdygtige,  medens  Fyn  ikke  var  indtaget  og  Fjen- 
den ikke  havde  en  afgjort  Overvægt  til  Søs.* 

Den  fransk-tyske  Krig  kom  ham  saa  meget  mere  overraskende, 
som  han  i Forsommeren  69  havde  gjort  et  kort  Besøg  i Paris  i et 
privat  Anliggende  og  ved  Samtaler  med  civile  og  militære,  Rege- 
rings-Medlemmer og  Oppositionsmænd  og  særlig  med  Thiers  var 
kommen  til  den  Overbevisning,  at  Freden  ikke  vilde  blive  brudt, 
i alt  Fald  ikke  fra  fransk  Side.  Da  det  nu  desuagtet  skete  og 
den  danske  Regering  saa’  sig  stillet  lige  over  for  et  skæbnesvangert 
Valg,  fremgaar  det  af  hans  Artikler,  at  han  nærmest  hældede  til 
Forbund  med  Frankrig,  idet  han  fremhæver,  „at  Neutraliteten  kan 
være  forbunden  med  større  Farer  end  en  Deltagelse  i Kampen  og 
at  stridende  Stormagter  ved  en  Fredslutning  let  bliver  enige  om  at 
lade  de  smaa  neutrale  Magter  betale  Gildet.  Tror  man*,  fortsæt- 
ter han,  „at  det  sejrrige  Preussen  vil  tilbagegive  Nordslesvig?  Kan 
man  fortænke  Nordslesvigerne  i,  om  de  anser  deres  Skæbne  for 
endelig  afgjort  ved  den  begyndte  Krig?*  — Men  han  var  for  for- 
sigtig til  at  give  noget  bestemt  Raad,  det  er  Regeringen,  der  maa 
tage  Beslutningen,  og  han  tilføjer  filosofisk:  „bliver  Udfaldet  hel- 
digt, vil  den  blive  anset  som  viis,  i modsat  Fald  som  uforstan- 
dig*. 

I den  indre  Politik  havde  man  kunnet  vente,  at  nu,  da  den 
gennemsete  Grundlov  var  vedtaget,  vilde  der  i alt  Fald  ikke  saa 
snart  igen  blive  Spørgsmaal  om  nye  Forandringer  i Forfatningen. 
Men  dog  begyndte  man  fra  demokratisk  Side  allerede  et  Par  Aar 
efter  at  arbejde  for  Genindførelsen  af  den  uforandrede  Grundlov  af 
5.  Juni  49,  idet  man  var  misfornøjet  med  det  nye  Landsting.  Imod 
disse  Bestræbelser  erklærede  M.  sig  meget  bestemt.  Den  Garanti, 
som  5.  Juni  Grundloven  havde  haabet  at  finde  i en  Valgbarheds- 
Gensur  havde  i Tidens  Løb  vist  sig  at  være  utilstrækkelig,  saa  at 
Landstinget  truede  med  at  blive  et  tomt  Ekko  af  Folketinget.  Det 
var  derfor  ganske  formaalstjenligt,  at  Grundloven  af  66  i Stedet 
for  Valgbarhedsbetingelsen  havde  indført  en  forandret  Sammensæt- 
ning af  Landstinget,  saa  at  det  forbeholdes  Kongen  at  vælge  12 
Medlemmer  og  der  gives  de  højst  beskattede  paa  Landet  og  de 

Tilskueren  1004.  61 


Digitized  by  L^ooQle 


970 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


Borgere  i København  og  Købstæderne,  der  har  en  forholdsmæssig 
Skatte-Indtægt,  en  større  Indflydelse  paa  Valgene  end  før.  — Da 
Grev  Frijs’s  Ministerium  d.  28.  Maj  1870  afløstes  af  det  Holstein- 
ske  og  de  tre  demokratiske  Grupper  under  Forhandlingerne  om 
Fæstesagen  havde  genfundet  hverandre,  blev  Forholdet  mellem  Re- 
geringen og  Landstinget  paa  den  ene  Side  og  det  forenede  Ven- 
stre paa  den  anden  Side  yderligere  spændt  og  tilspidsedes  i Ud- 
stedelsen af  de  44  Folketingsmænds  Manifest,  der  proklamerede 
Folketings-Parlamentarismen.  Ræsonnementet  var  følgende:  Fol- 
kets Selsstyre  er  Grundlovens  Tanke,  Folketinget  har  det  konsti- 
tutionelle Livs  Løftestang  gennem  Finansloven,  idet  det  ved  at 
nægte  denne  kan  gøre  enhver  Regering  umulig,  og  Regeringen 
skal  altsaa  til  enhver  given  Tid  repræsentere  de  Anskuelser,  som 
deles  af  Folketingets  Flertal.  — Imod  disse  Paastande  optraadte 
M.  med  hele  sin  Autoritet  som  Grundlovens  Forfatter:  Landstinget 
har  ganske  den  samme  Myndighed  som  Folketinget  til  at  umulig- 
gøre enhver  Regering  ikke  alene  ved  at  forkaste  Finansloven  men 
ogsaa  ved  at  gøre  saadanne  Forandringer  i den,  at  Regeringen 
ikke  kan  modtage  den.  Men  hvis  noget  af  Tingene  ensidigt  vil 
misbruge  denne  sin  Magt,  „saa  kommer  Kaos,  saa  er  der  Fare 
for,  at  Folkets  grundlovmæssige  Frihed  kan  gaa  til  Grunde.*  — 
»Vi  anse  det  for  vor  Pligt  at  bringe  i Erindring,  at  vort  konsti- 
tutionelle Liv  kender  en  provisorisk  Finanslov,  gentagne  Opløs- 
ninger af  Folketinget  og  en  Rigsretsdom,  der  har  kendt  for  Ret, 
at  et  Ministerium  har  besluttet,  medens  Rigsdagen  var  samlet, 
paa  egen  Haand  at  gøre  betydelige  Udgifter.*  Hans  Konklusion 
er  derfor,  at  der  hverken  er  en  Folketings-  eller  en  Landstings- 
Parlamentarisme,  men  om  man  vil  en  Rigsdags-Parlamentarisme, 
idet  der,  hvis  en  Mand  har  Flertallet  i begge  Tingene,  næppe  kan 
være  nogen  Tvivl  om,  at  Kongen  ved  indtrædende  Ministerskifte 
vil  overdrage  ham  at  danne  et  nyt  Ministerium,  for  saa  vidt  Hs. 
Majestæt  maatte  finde  det  paa  nogen  Maade  foreneligt  med  Lan- 
dets Tarv.  — Det  er  derfor  bedst  at  blive  i det  gamle  Spor: 
Rigsdagen  modtager  med  Tillid  og  Velvilje  det  af  Hs.  Majestæt 
udnævnte  Ministerium  og  søger  efter  bedste  Evne  at  arbejde  sam- 
men med  det,  idet  den  ser  ikke  paa  Personerne  men  paa  Sa- 
gerne.* 

Langt  almindeligere  Opmærksomhed  end  disse  Artikler  i Berl. 
Tid.  vakte  dog  de  to  Forelæsninger,  Monrad  i Begyndelsen  af  De- 
cember 69  holdt  paa  Universitetet  og  som  han  kaldte  »politiske 


Digitized  by  L^ooQle 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


971 


Drømmerier."  Næppe  har  vel  nogen,  der  hørte  paa  disse  Fore- 
læsninger, senere  glemt  det  mægtige,  men  tillige  uhyggelige  Indtryk, 
de  gjorde,  og  det  skyldtes  ikke  blot  Foredragene  selv,  men  ogsaa  de 
ydre  Forhold,  hvorunder  de  blev  holdte.  Disse  egnede  sig  ogsaa 
i høj  Grad  til  at  sætte  Fantasien  i Bevægelse.  Det  var  en 
mørk  og  raakold  December  Eftermiddag,  at  man  samledes  i Solen- 
nitetssalen, der  med  dens  dengang  endnu  nøgne  Vægge  og  kun 
oplyst  ved  de  to  Lys  oppe  paa  Katederet  virkede  ret  trist  og 
nedtrykkende.  Monrad  besteg  Katederet  og  ved  Lysenes  flak- 
kende Skin  gensaa’  man  det  mægtige  Hoved,  men  Haaret  var  ble- 
vet hvidt  og  Ansigtet  var  furet  af  Tanker  og  Sorger,  kun  Øjnene 
havde  bevaret  deres  skarpe,  næsten  dæmonisk  gennemtrængende 
Blik.  Saa  begyndte  han  sit  Foredrag,  hvert  Ord  lød  ind  i Salens 
fjerneste  Krog  og  paahørtes  i dyb  Tavshed,  og  altsom  det  skred 
frem,  blev  Stilheden  dybere,  Tusmørket  sænkede  sig  tættere  ned 
over  Tilhørerne  og  de  følte  sig  mere  og  mere  uhyggelige.  Det 
var  ogsaa  et  meget  mørkt  Billede,  han  tegnede  af  Landets  Frem- 
tid, og  han  stillede  os  Valget  imellem  at  berede  os  paa  en  Kamp 
til  det  yderste  eller  fuldstændig  Afvæbning.  Vælger  vi  det  første, 
maa  vi  være  os  bevidst,  at  Kampen  for  vor  Eksistens  ikke  kan 
føres  paa  »den  civiliserede  Krigsmaade*,  hvorefter  det  kun  er  den 
regulære  Styrke  og  de  unge,  der  kæmper,  medens  den  øvrige  Be- 
folkning sidder  hjemme  og  ser  til  og  kun  rammes  af  Fjendens 
Kontributioner  og  Rekvisitioner,  som  Øvrigheden  godhedsfuldt  paa- 
tager sig  at  fordele  og  som  Staten  senere  betaler;  efterhaanden 
vænner  man  sig  til  Fjendens  Nærværelse  og  „paa  Markederne  ses  de 
fjendtlige  Soldater  spadsere  med  en  af  Landets  Piger  under  hver 
Arm*.  Hvad  der  fordres  ér,  at  hele  Befolkningen  tager  Del  i Kam- 
pen og  at  den  føres  paa  den  uciviliserede,  fortvivlede  Maade,  saa  at 
„Manden  hellere  stikker  sin  Gaard  i Brand  end  at  den  skal  give 
Fjenden  Ly,  hellere  kaster  Føden  i Brønden  end  at  den  skulde 
stille  Fjendens  Hunger,  og  naar  saa  Sønnerne  er  dræbte  og  Døt- 
rene  er  skændede,  saa  tager  han  Konen  i Haanden  og  Tigger- 
posen paa  Nakken  og  er  nøjet  med  at  dø  i en  Grøft,  nynnende 
Danmark  deiligst  Vang  og  Vænge*.  Det  var  paa  den  Maade 
Russerne  kæmpede  i 1812,  Grækerne  i Frihedskrigen  og  Spanierne 
mod  de  franske  Marskaller  og  sejrede.  — Det  andet  Alternativ,  at 
afskaffe  en  staaende  Hær  og  en  søgaaende  Flaade,  anbefaler  sig 
ved  „den  afgørende  Vending,  der  er  indtraadt  i vor  Forsvars- 
historie*. Tidligere  da  vi  var  Herre  til  Søs,  kunde  vi  i alt  Fald 

61* 


Digitized  by  L^ooQle 


972 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


trække  os  tilbage  til  vore  Øer  som  uindtagelige  Fæstninger,  men 
nu,  da  vi  har  tabt  vor  maritime  Overlegenhed,  er  Øerne  lige  saa 
udsatte  for  fjendtligt  Angreb  som  Fastlandet,  og  Landsdelenes  ind- 
byrdes Adskillelse  ved  Havet,  der  før  var  vor  Styrke,  er  nu  bleven 
vor  Svaghed  ved  at  splitte  vore  Kræfter.  Alle  vore  største  An- 
strengelser for  at  holde  Skridt  med  den  militære  Udvikling  i de 
store  Lande  vilde  kun  tjene  til  at  ødelægge  os  uden  Nytte,  thi 
hverken  i Tal  eller  Udrustning  eller  Dygtighed  vilde  vi  kunne 
maale  os  med  dem.  Hvad  vilde  vi  sige,  hvis  vi  saa’  Amager  af 
Frygt  for  at  blive  erobret  af  Sjælland  holde  et  Par  Smaaskibe, 
som  det  kaldte  en  Flaade  og  en  Armé  paa  et  Par  Hundrede 
Mand,  og  til  den  Ende  indføre  almindelig  Værnepligt  og  paalægge 
tunge  Skatter?  Og  hvad  Amager  er  i Forhold  til  Sjælland,  er 
Danmark  til  Tyskland!  Var  det  da  ikke  bedre  end  at  forbløde  sig 
paa  en  uløselig  Opgave  at  følge  den  Anvisning,  den  franske  Uden- 
rigsminister gav  os  i 1864,  at  Danmark  maatte  gøre  sig  til  „et  mo- 
narkisk Hamborg'?  Der  vilde  da  „aabne  sig  en  smilende  Udsigt 
til  at  faa  et  Fædreland,  frit  for  Statsgæld,  Told  og  Værnepligt*. 
Frygter  man  for,  at  Landets  Uafhængighed  derved  vilde  udsættes 
for  Fare,  forekommer  det  M.  »tvivlsomt,  om  ikke  Forsvarsløshed 
er  et  bedre  Værn  end  et  utilstrækkeligt  Forsvar.*  „Er  det  givet, 
at  den  lille  Nabo  er  uskadelig  i krigersk  Henseende,  saa  vil 
han  blive  betragtet,  som  om  han  ikke  var  til.*  „Ogsaa  paa  det 
europæiske  Omraade  vil  Indtrykket  være  forskjelligt,  om  Overfal- 
det sker  paa  en  værgeløs  eller  paa  en,  der  dog  giør  saa  megen 
Modstand,  at  Sejrherren  han  vinde  nye  Laurbær.* 

Det  er  altsaa  disse  to  Tanker,  M.  forelægger  til  vort  Valg. 
„Forgæves  har  han  søgt  at  mægle  Fred  imellem  dem  og  opfordret 
dem  til  gensidige  Indrømmelser.*  „To  modsatte  Systemer  kan 
have  hvert  sine  Fordele  og  Mangler.  Ved  at  slaa  af  paa  begge 
Sider  og  vedtage  noget,  der  ligger  midt  imellem  begge,  frembrin- 
ger man  ofte  noget,  der  hverken  er  Kød  eller  Fisk.  Mellemting 
er  ofte  Uting.*  Der  er  saaledes  intet  andet  for,  enten  det  ene  eller 
det  andet  af  de  to  Systemer  maa  vælges;  men  selv  erklærede  han 
sig  ude  af  Stand  til  at  finde  Sandheden  i denne  Sag.  „Jeg  har 
søgt  den  vaagen  og  drømmende,  jeg  har  arbejdet  med  Fantasien 
og  Forstanden,  med  alle  Sjælens  Kræfter,  men  jeg  fandt  den  ikke, 
jeg  fandt  Tvivlen*.  „Men  jeg  troede  ogsaa,  at  der  maaske  i 
Deres  Midte  kunde  findes  en  eller  anden,  der  kunde  gribe  Tan- 
kerne, hvor  jeg  har  været  nødt  til  at  slippe  dem,  og  kunde  sejr- 


Digitized  by 


Google 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


973 


rigt  gennemføre  Tankekampen.*  Men  han  erkender  dog  tillige,  at 
hverken  vort  Lands  geografiske  Forhold  eller  det  danske  Folks  ro- 
lige Natur  og  „Had  til  Overdrivelse*  eller  endelig  den  ringere 
Modsætning  mellem  vort  og  det  tyske  Folk  gør  en  Folkekamp 
sandsynlig,  og  saaledes  „begynder  den  sidste  Tanke  ligesom  at  faa 
Overvægten  hos  ham*. 

Saadanne  var  disse  to  Foredrag,  som  Monrad  selv  kaldte 
Drømmerier  og  som  er  mindre  betydende  i politisk  men  desto 
mere  karakteristiske  i psykologisk  Henseende.  De  maatte  nødven- 
digvis øve  en  betagende  Virkning  paa  Tilhørerne.  Der  var  Rig- 
dom og  Konsekvens  i Tanken,  dyb  Følelse  for  Fædrelandet  og  ram- 
mende Satire  over  begejstrede  Skaaltaler  og  forloren  Offerberedt- 
hed,  og  der  var  vittige  Lignelser,  stemningsfulde  Skildringer  og 
træffende  Ord.  Men  naar  man  ikke  længere  befandt  sig  inden  for 
den  Monradske  Personligheds  og  Veltalenheds  Tryllekres,  var  det  ikke 
vanskeligt  at  se  de  svage  Punkter  i hans  Ræsonnement,  og  med 
Rette  kunde  man  bebrejde  ham,  at  han  ikke  saa’,  at  jo  rigere  Lan- 
det blev  ved  at  spare  alle  militære  Udgifter,  desto  større  vilde 
Fristelsen  være  for  en  mægtig  Nabo  til  at  bemægtige  sig  det  og 
at  sikkert  ingen  ridderlig  Følelse  lige  over  for  den  værgeløse  vilde 
afholde  ham  derfra  — Grev  Frijs  kaldte  det  træffende  „at  fede 
Kapunen  til  en  forsulten  Nabo*.  Det  passede  ogsaa  bedre  sam- 
men med  det  danske  Folks  „Had  til  Overdrivelse*  at  holde  sine 
militære  Foranstaltninger  inden  for  rimelige  og  forstandige  Grænser 
og  ikke  at  fortsætte  en  haabløs  Kamp  hellere  end  at  gaa  til  Yder- 
ligheder, og  enten  kæmpe  til  det  yderste  eller  slet  ikke  at  forsvare 
sig.  Kun  den,  der  ikke  opgiver  sig  selv,  kan  vente  at  bevare  an- 
dres og  sin  egen  Agtelse,  og  om  ogsaa  nogen  Illusion  følger  med, 
saa  har  den  og  vel  endog  en  Smule  „Livsløgn*  ofte  tjent  til  at 
holde  Modet  oppe. 

Disse  eller  lignende  Anker,  ikke  sjældent  i Forbindelse  med 
stærke  personlige  Angreb  regnede  ned  over  Monrad.  Han  tog  til 
Genmæle  i tre  Artikler  i Berl.  Tid.  — en  fjerde,  der  var  et  For- 
svar for  Afvæbningstanken,  nægtedes  Optagelse.1  Men  efterhaanden 
kom  han  ganske  bort  fra  sidstnævnte  Alternativ  og  beskæftigede 

1 I denne  utrykte  Artikel  fremdrager  M.  bl.  a.  Dagbladets  Indrømmelse 
angaaende  Afvæbningstanken,  at  „det  er  ikke  umuligt  at  der  bag  denne  Tanke 
skjuler  sig  et  rigtigt  Fremtidssyn,  men  det  gælder  vel  ogsaa  her  som  ved 
Spørgsmaal  om  Forfatninger  for  det  indre,  at  det  kommer  an  paa  Tidens 
Modenhed*. 


Digitized  by 


Google 


974 


Bidrag  til  Monrads  Biografi 


sig  i senere  Artikler  med  Organisationen  af  et  Forsvarssystem,  der 
med  fornødent  Hensyn  til  de  finansielle  Interesser,  kunde  „om 
end  ikke  give  os  fuldt  udviklede  Soldater,  saa  dog  bibringe  Folket 
en  militær  Udvikling*.  Til  den  Ende  genoptog  han  med  visse 
Modifikationer  Tschernings  Plan  til  en  Almenvæbning  af  15.  Juni 
1848,  approberet  ved  kgl.  Resol.  af  19.  s.  M.,  og  nærmere  udført  i 
Krigsministeriets  Skrivelse  af  l.Nov.  s.  A.  Monrads  Forsvars-Pro- 
gram gik  herefter  ud  paa  at  holde  hvervede  Tropper  til  Garni- 
sonstjeneste, Almenvæbning  ordnet  sognevis,  og  endelig  Køben- 
havns Befæstning  til  Søs  og  efter  nærmere  Undersøgelse  ogsaa  til 
Lands. 

Men  Monrads  Modstandere  glemte  ham  ikke  de  „politiske 
Drømmerier*,  og  fra  nu  af  hed  det:  „Monrad  er  en  Mand  uden 
Mening*. 

P.V. 


Digitized  by  L^ooQle 


GYLDNE  ORD  AF  J.  REYNOLDS  TIL  DE  UNGE 

KUNSTNERE 


vert  Aar,  naar  Medailleme  uddeltes  til  de  mest 
lovende  Elever  i det  engelske  Kunstakademi,  holdt 
Maleren  JoshuaReynolds  i sin  Egenskab  af  Direk- 
tør et  Foredrag  om  Kunstens  Maal  og  Virkemidler. 
Til  Stede  var  foruden  Eleverne  en  stor  kund- 
skabslysten og  kunstinteresseret  Tilhørerkreds,  og 
gennem  denne  fik  disse  Foredrag  en  stor  reformatorisk  Indfly- 
delse paa  Tiden.  Da  Reynolds  blev  gammel,  lod  han  paa  Op- 
fordring Foredragene  trykke;  der  var  da  ialt  afholdt  femten. 
Han  tilegnede  dem  til  Kongen,  der  var  Akademiets  Protektor,  paa 
en  smuk  og  forstandig  Maade,  fri  for  det  krybende  Smigreri,  der 
ellers  var  Tidens  Skik.  De  er  med  Rette  bleven  betragtet  som  en 
Kunstens  Katekismus  for  den  unge  vordende  Kunstner  og  kaldes 
endnu  for  „Reynolds’  gyldne  Foredrag*.  Foredragene  er  alle  lige 
værdifulde,  men  naar  det  sjette  i Rækken  her  er  bleven  valgt  til  i 
Uddrag  at  oversættes,  er  det,  fordi  det  tydeligst  viser  Reynolds’ 
rationelle  Opfattelse  af  den  Maade,  hvorpaa  Kunst  kan  frembringes. 
Atter  og  atter  fortæller  han  os  her  om  Nytten  af  et  velordnet  Arbejde 
og  forkaster  Troen  paa,  at  Inspirationen  daler  ned  fra  Himlen  til  særlig 
begunstigede.  Mange  Mennesker  har  skrevet  om  Kunst,  men  de  har 
oftest  været  saakaldte  Æstetikere  eller  Kritikere,  der  ikke  selv  har  frem- 
bragt Kunst.  Og  alle  har  de  talt  om  den  Kunst,  der  har  været 
fremstillet.  Men  i Reynolds’  „gyldne  Foredrag*  staar  vi  over  for 
det  sjældne  Tilfælde,  at  en  Kunstner  af  høj  Rang  fremlægger  sine 
Kundskaber  og  Erfaringer  og  giver  Regler  for,  hvorledes  god  Kunst 


Digitized  by  L^ooQle 


976 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


kan  blive  skabt.  Selvfølgelig  under  den  Forudsætning,  at  Evnerne 
er  til  Stede. 

Under  Arbejdets  Forløb  gør  den  alvorlige  unge  Kunstner  sig 
mange  Tanker  om,  hvilken  Maade  han  skal  arbejde  paa,  og  hvor- 
ledes han  kan  opnaa  Vished  for,  at  hans  Værk  vil  ende  med  at 
blive  godt.  Og  mange  mislykkede  Forsøg  maa  gøres,  før  han 
finder,  hvad  han  søger.  Enhver  Kunstners  Arbejde  bærer  sit  ejen- 
dommelige Præg;  men  den  Vej,  der  skal  gennemløbes  for  at  man 
kan  fremstille  et  Billede,  er  altid  for  en  stor  Del  den  samme. 
Derfor  er  det  et  unødvendigt  Arbejde  og  et  Spild  af  store  Kræfter, 
at  hver  ny  Generation  skal  begynde  helt  forfra.  Den  ene  maa 
staa  paa  den  andens  Skuldre. 

Reynolds  virkede  i den  første  Halvdel  af  det  mærkelig  frugt- 
bare Hundredaar,  der  begyndte  omtrent  ved  1750  og  endte  omtrent 
ved  1850,  og  vi  befinder  os  endnu  paa  Nedgangen  derfra,  hvis  vi 
da  ikke,  som  vi  vel  alle  haaber,  er  begyndt  paa  en  ny  opadgaaende 
Periode.  Han  blev  født  1723  og  døde  1792  og  arbejdede  i Portræt- 
kunsten væsentligst  som  Portrætgruppemaler,  paa  hvilket  Omraade 
han  fik  rigest  Lejlighed  til  at  give  Udtryk  for  Kærlighedsforholdet 
mellem  Moder  og  Børn.  Han  blev  derved  den  mest  fuldkomne 
Børnemaler,  der  har  været  til.  Antikkens  Fremstilling  af  Barnet 
var  forfejlet  og  opnaaede  ikke  engang  at  gengive  dets  ydre  Propor- 
tioner. Rafael,  der  blev  den  første  virkelige  Børnemaler,  formaaede 
at  gengive  Barnets  Proportioner  og  dets  ejendommelige  yndefulde 
Stillinger;  men  Reynolds  er  den  eneste,  der  har  opnaaet  at  udtrykke 
Barnets  Følelsesliv. 

Det  har  saaledes  den  største  Interesse  at  faa  at  vide,  hvad  en 
Mand  som  Reynolds  lærte  sine  Elever,  da  han  havde  den  Lykke 
at  leve  i den  bedste  Kunstperiode  efter  Renæssancen,  og  da  de 
Kunstværker,  der  er  frembragt  efter  hans  Principper,  har  staaet 
deres  Prøve  som  de  bedste  efter  Renæssancen. 

Man  har  beskyldt  Reynolds  for,  at  han  lærte  sine  Elever  ,den 
store  Stil “ , medens  han  selv  arbejdede  i en  anden  Retning.  Denne 
Bebrejdelse  maa  dog  kun  betragtes  som  Udslag  af  et  Snæversyn. 
Reynolds  lagde  selv  Michel  Angelos  Kunstform  til  Grund  for  sin 
egen  Fremstillingsform;  men  han  havde  den  Evne  at  kunne  be- 
rige den  eller  omforme  den.  Han  lærer  udtrykkelig  sine  Elever:  ikke 
tørt  at  kopiere  »den  store  Stil“,  men  at  udfinde  de  Principper,  efter 
hvilke  den  er  dannet,  og  derpaa  at  udvide  dem.  Da  det  gennem  Hun- 
dreder af  Aar  har  vist  sig,  at  Menneskene  har  maattet  erkende 


Digitized  by  L^ooQle 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


977 


Rafaels  og  Michel  Angelos  Kunst  som  den  højeste  og  sundeste, 
kunde  Reynolds  ikke  lære  sine  Elever  at  tage  mangelfulde  og  halv- 
færdige Forgængere  til  Mønster. 

Reynolds  var  i det  hele  en  Lærer  med  stort  Syn  paa  sit 
Akademis  Bestemmelse.  Han  lærte  Eleverne  at  frembringe  Billeder 
og  ikke  at  sætte  Maalet  i at  kunne  male  en  Modelfigur,  hvad  der  ikke 
engang  er  Midlet  til  at  fremstille  et  Menneske.  Med  Thorvaldsen 
og  Reynolds  springer  Kunsten  i sin  højeste  Udvikling  fra  de 
latinske  Folk  over  til  de  germanske,  der  er  langt  rigere  i Følelsens 
Dybde.  Men  nu  vil  han  selv  tage  Ordet. 

J.  F.  Willumsen 


. . . Dette  Foredrag  vil  handle  om  Efterligning,  for  saa  vidt  den 
vedkommer  Maleren.  Jeg  mener  ikke  Efterligning  i Ordets  videste 
Betydning,  kun  simpelthen  det  at  følge  Kunstens  Mestre  og  drage 
den  Fordel,  man  kan  af  at  studere  deres  Arbejder. 

De,  der  befatter  sig  med  at  skrive  om  vor  Kunst  og  fremstiller 
den  som  en  Slags  Inspiration  eller  Gave,  skænket  visse  fore- 
trukne ved  deres  Fødsel,  er  sikre  paa  at  fængsle  og  tiltale  Læserne 
langt  mere  end  de,  som  stræber  efter  koldt  at  undersøge,  om 
der  gives  noget  Middel,  ved  hvilket  denne  Kunst  kan  blive  tilegnet, 
og  hvilken  Vej  der  fører  til  Fortræffelighed.  Det  er  meget  natur- 
ligt for  dem,  der  ikke  kender  Aarsagen  til  usædvanlige  Ting,  at 
de  blive  forbavsede  over  Virkningen  og  antager  den  foren  Slags 
Trolddom.  Den,  som  aldrig  har  set,  at  Kunst  bliver  til  under 
gradvis  Fremadskriden , og  kun  ser,  hvad  der  er  Resultat  af  et 
langt  Arbejde  og  en  Mængde  forskellige  Anstrengelser,  kommer  let 
deraf,  at  han  ikke  straks  paa  én  Gang  kan  gøre  det  efter,  til  at 
drage  den  Slutning,  at  det  ikke  alene  er  uopnaaeligt  for  ham  selv, 
men  at  det  kun  kan  gøres  af  dem,  som  har  faaet  Inspirationens 
Gave.  Rejsende  fra  Østen  fortæller  os,  at  naar  de  uvidende  Be- 
boere af  hine  Lande  bliver  spurgt  om  de  Ruiner  af  stolte  Bygnin- 
ger, som  endnu  findes  blandt  dem,  — disse  sørgelige  Minder  om  tid- 
ligere Storhed  og  forlængst  tabt  Kunstfærdighed,  — saa  svarer  de 
altid,  at  de  blev  byggede  af  Troldmænd.  Den  uoplyste  Forstand 
finder  et  Svælg  mellem  sine  egne  Evner  og  deres,  som  har  ud- 
ført disse  sammensatte  Kunstværker,  og  mener,  at  man  kun  ved 
overnaturlige  Kræfter  kan  sætte  over  dette  Svælg.  Det  er  paa 
ingen  Maade  i Kunstnernes  Interesse  at  bringe  saadanne  Dommere 
ud  af  deres  Vildfarelse,  hvor  vel  vidende  de  end  er  om  de  meget  natur  - 


Digitized  by  L^ooQle 


978 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


lige  Midler,  ved  hvilke  disse  overordentlige  Kræfter  erhverves,  og 
det  skønt  vor  Kunst,  der  væsentligst  er  efterlignende,  maaske  mere  end 
nogen  anden  Kunst  umuliggør  denne  Forestilling  om  en  Inspiration. 

Det  ser  ud,  som  det  er  for  at  undgaa  denne  aabne  Tilstaa- 
else  af  Sandheden,  at  baade  gamle  og  moderne  Skribenter  med 
saa  stor  Skarphed  og  med  saa  haarde  Ord  er  faret  frem  imod 
Efterligningen  af  Kunstens  Mestre  og  for  øvrigt  al  Efterligning, 
hvorigennem  man  ved  en  lovbunden  og  regelmæssig  fremadskri- 
dende Metode  kan  opnaa  at  frembringe  fuldkommen  Kunst.  Folk, 
der  ikke  tænker  over,  hvad  de  siger,  giver  ofte  andre  og  sig  selv 
den  Lovprisning,  at  alt  kommer  fra  de  medfødte  Evner  og  at  de 
ikke  skylder  andre  noget.  Og  de  hæver  sig  i indbildt  Værdighed 
ved  overlegent  at  kritisere  den  lave,  enfoldige,  krybende  og  under- 
danige Efterligner.  Det  vilde  ikke  være  underligt,  om  en  Elev, 
skræmt  af  saadanne  vanærende  Tilnavne,  vilde  lade  sin  Pensel 
falde  i fuldstændig  Haabløshed,  da  han  maa  være  sig  bevidst, 
hvor  meget  han  staar  i Gæld  til  andres  Arbejde,  og  hvor  lidt,  hvor 
grumme  lidt  af  hans  Kunst  der  blev  født  med  ham,  og  betragte 
det  som  haabløst  ved  Efterligning  at  kunne  opnaa  det,  som  han 
har  lært  at  antage  for  en  Inspiration  fra  Himlen. 

Ingen  kan  dog  for  Alvor  mene,  at  Efterligning  efter  andre 
kan  udelukkes.  En  saadan  Vildfarelse  fortjener  næppe  et  alvorligt 
Svar.  For  det  er  da  øjensynligt,  at  dersom  det  blev  forbudt  os  at 
gøre  Brug  af,  hvad  vore  Forgængere  lærer  os,  maatte  Kunsten 
altid  paa  ny  begynde  forfra,  og  den  Iagttagelse  har  man  da  gjort, 
at  ingen  Kunst  nogen  Sinde  har  været  opfundet  og  bragt  til  Fuld- 
kommenhed paa  en  og  samme  Tid.  Det  er  ogsaa  nok  at 
erindre  om,  at  en  Maler  nødvendigvis  maa  efterligne  Naturen; 
alene  dette  er  tilstrækkeligt  til  at  fordrive  InspirationsfantomeL 
Men  han  maa  lige  saa  nødvendigt  være  en  Efterligner  af  andre 
Maleres  Arbejder.  Dette  synes  mere  ydmygende,  men  er  lige  saa 
sandt,  og  intet  Menneske  kan  blive  Kunstner  paa  nogen  anden 
Maade,  hvor  meget  han  end  tror  det. 

De,  som  er  mere  fornuftige,  indrømmer  ogsaa,  at  vor  Studering 
begynder  med  Efterligning,  men  paastaar,  at  naar  vi  er  bleven 
modne  til  selv  at  tænke,  burde  vi  ikke  længer  bruge  vore  Forgæn- 
geres Tanker.  De  mener,  at  Efterligning  er  lige  saa  skadelig  for 
den  viderekomne  Kunstner,  som  den  er  fordelagtig  for  Begynderen. 
For  mit  eget  Vedkommende,  det  tilstaar  jeg,  er  jeg  ikke  alene  meget 
tilbøjelig  til  at  hævde  den  absolutte  Nødvendighed  af  Efterligning 


Digitized  by 


Google 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


979 


paa  Kunstens  første  Stadier,  men  jeg  er  tillige  overbevist  om,  at 
Studiet  af  andre  Mestre,  hvilket  jeg  kalder  Efterligning,  skal  strække 
sig  over  hele  Livet,  uden  at  man  skal  være  angest  for,  at  den  skal 
gøre  den  Skade,  man  har  beskyldt  den  for,  nemlig  at  svække  Op- 
findsom hedsevnen  og  derved  unddrage  vort  Arbejde  det  originale 
Præg,  som  ethvert  Arbejde  uden  Tvivl  bør  have.  Jeg  er  tværtimod 
overbevist  om,  at  al  Forandring,  ja  endogsaa  al  original  Opfindelse  ene 
fremkommer  ved  Efterligning.  Ja,  jeg  vil  gaa  endnu  videre  og 
paastaa,  at  endog  Geni,  i det  mindste  hvad  der  kaldes  saaledes, 
er  et  Barn  af  Efterligningen.  Men  da  dette  synes  at  staa  i Strid 
med  den  almindelige  Mening,  saa  vil  jeg  forklare  mit  Synspunkt. 

Det  antages,  at  Geni  er  en  Evne  til  at  frembringe  fortræffelige 
Ting,  der  ligger  udenfor  Reglernes  Rækkevidde,  en  Evne,  ingen  For- 
skrift kan  give  os  og  som  ikke  kan  erhverves  ved  Flid.  Denne 
Mening  om  det  umulige  i at  kunne  opnaa  de  Skønheder,  der  stempler 
et  Arbejde  med  Geniets  Præg,  forudsætter,  at  dette  maa  være  noget 
mere  bestemt  end  det  i Virkeligheden  er,  og  at  vi  er  og  altid  har 
været  enige  om,  hvad  der  maa  betragtes  som  Geniets  Kendemærker. 
Men  Sandheden  er,  at  den  Grad  af  Fortræffelighed , der  stemples 
som  Geni,  er  forskellig  til  forskellige  Tider  og  paa  forskellige  Ste- 
der, og  det  ses  da  ogsaa,  at  Menneskene  ofte  har  skiftet  Mening 
om  denne  Sag.  Da  Kunsten  var  i sin  Barndom,  betragtedes  det 
som  en  af  dens  højeste  Bedrifter  at  kunne  eftertegne  en  Genstand. 
Folk,  som  ikke  kender  Kunstens  Grundsætninger,  tænker  endnu 
den  Dag  i Dag  det  samme.  Men  da  man  opdagede,  at  ethvert  Men- 
neske ved  at  følge  visse  Forskrifter  kunde  lære  at  gøre  det  og  endda 
en  god  Del  mere,  blev  Navnet  Geni  ikke  længer  brugt  herom, 
men  blev  nu  kun  tillagt  den,  som  kunde  give  det,  han  fremstillede, 
en  ejendommelig  Karakter,  den,  som  havde  Opfindsomhed  og  Ud- 
tryksfuldhed og  gav  sin  Model  Gratie  og  Værdighed,  kort  sagt:  de 
Fortrin,  som  ikke  dengang  kunde  læres  ved  Hjælp  af  nogen 
kendt  Regel. 

Vi  er  ganske  sikre  paa,  at  Formens  Skønhed,  Sindsbevægel- 
sernes Udtryk,  Kompositionen  saa  vel  som  det  at  give  Arbejdet  et 
vist  Udseende  af  Storhed,  nu  til  Dags  for  en  stor  Del  kan  læres  gen- 
nem Regler;  Dygtigheden  dertil  blev  dog  forhen  betragtet  som 
Geniets  Ejendom,  og  med  Rette,  for  saa  vidt  vi  ikke  betragter 
Geni  som  en  Inspiration,  men  som  Resultatet  af  skarp  Iagttagelse 
og  Erfaring. 

Den,  som  først  gjorde  nogle  af  disse  Iagttagelser  og  arbejdede 


Digitized  by  L^ooQle 


980 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


dem  sammen  til  en  fast  Arbejdsmetode  for  sig,  gjorde  sig  fortjent 
til  Geniets  Navn ; men  sikkert  er  det,  at  ingen  kom  ret  langt  frem  paa 
én  Gang.  Den  som  gav  det  første  Vink,  vidste  sædvanligvis  ikke, 
hvorledes  han  skulde  følge  det  sikkert  og  metodisk,  i det  mindste 
ikke  i Begyndelsen.  Han  selv  arbejdede  paa  det  og  forbedrede  det, 
andre  arbejdede  videre  og  forbedrede  yderligere,  indtil  Hemmelig- 
heden blev  opdaget  og  Fremgangsmaaden  gjort  saa  tilgængelig  som 
forfinede  Fremgangsmaader  kan  blive.  Hvor  mange  flere  Regler 
der  kan  blive  fastslaaede,  er  umuligt  at  sige,  men  da  Teorien  rime- 
ligvis vil  gaa  Haand  i Haand  med  Kunsten,  saa  vover  jeg  at  sige, 
at  jo  mere  Kunsten  gaar  fremad,  des  mere  vil  dens  Fremgangs- 
maade  blive  fæstnet  ved  Regler. 

Vi  behøver  ikke  at  være  bange  for,  at  Teori  nogen  Sinde  vil 
undertrykke  eller  tilintetgøre  Opfindelsesevnen  eller  tvinge  den 
aandelige  Kraft  helt  ind  under  fastslaaede  Love.  Der  vil  altid 
være  Plads  nok  for  Geniet  til  at  røre  sig  og  holde  sig  fri  for 
snævre  Begreber  og  maskinmæssig  Frembringen.  Det,  vi  nu  forstaar 
ved  Geni,  begynder  ikke  dér,  hvor  Regler  overhovedet  ophører, 
men  hvor  kendte,  almindelige  og  forslidte  Regler  slipper  op.  Nød- 
vendigvis maa  Geniets  Værker  saavel  som  enhver  anden  Virkning 
have  deres  lovbundne  Fremgangsmaade,  ligesom  de  har  deres  Aar- 
sag.  Det  er  ikke  et  tilfældigt  Held,  at  udmærkede  Arbejder  frem- 
staar;  men  Mænd  med  store  Evner,  saadanne  som  kaldes  Genier, 
arbejder  enten  efter  Regler,  de  selv  har  opdaget  ved  Hjælp  af  deres 
ejendommelige  Iagttagelser,  eller  efter  Fornemmelser  af  saa  fin  og 
sammensat  Natur,  at  de  kun  vanskeligt  lader  sig  udtrykke  i Ord, 
særlig  da  Kunstnere  som  oftest  ikke  er  duelige  til  at  meddele  deres 
Ideer  i Ord.  Skønt  disse  Regler  synes  svære  at  faa  Tag  i og 
vanskelige  at  udtrykke  i Skrift,  saa  er  de  alligevel  sete  og  følte  i 
Kunstnerens  Hjerne.  Og  han  arbejder  efter  dem  med  lige  saa 
stor  Sikkerhed  som  om  de  stod  med  sort  paa  hvidt.  At  disse  fine 
Regler  ikke  altid  kan  tages  og  føles  paa  som  de  grovere  Forskrifter, 
er  sikkert  nok,  men  deraf  følger  kun,  at  det  er  nødvendigt  at  op- 
øve Hjernen  til,  ved  en  Art  videnskabelig  Sans  at  opfatte  det,  som 
Ord,  særlig  af  saa  uøvede  Skribenter  som  vi,  kun  meget  daarligt 
kan  udtrykke. 

Et  af  de  store  Kendetegn  paa  Geniet  er  dets  Opfindsomhed. 
Erfaringen  lærer  os,  at  vi  ved  at  være  fortrolig  med  andres  Op- 
findelser selv  lærer  at  opfinde,  ligesom  at  vi  ved  at  læse  andres 
Tanker  lærer  at  tænke.  Den,  der  har  uddannet  sig  saaledes,  at 


Digitized  by  L^ooQle 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


981 


han  er  i Stand  til  at  forstaa  de  store  Mestres  Arbejder  og  føle  deres 
Skønhed,  har  gjort  et  stort  Skridt  fremad  i sin  Uddannelse.  Thi 
hans  Hjerte  svulmer  af  Stolthed  alene  over  denne  Forstaaelse,  og 
han  opstemmes  omtrent  lige  saa  mægtig,  som  om  han  selv 
havde  udført  det,  han  beundrer.  Ved  paa  denne  Maade  ofte  at 
varme  vore  Hjerter  ved  Samkvem  med  dem,  som  vi  ønsker  at 
ligne,  vil  vi  utvivlsomt  optage  noget  af  deres  Tænkemaade  og  blive 
besjælede  deraf.  Denne  Modtagelighed  til  uvilkaarlig  at  antage 
noget  af  deres  hele  Væsen,  som  vi  omgaas,  er  stor  hos  Børn, 
men  bevares  stadig  i os,  dog  med  den  Forskel,  at  den  unges  Hjerne 
er  mere  smidig  end  den  voksnes,  der  maa  varmes,  før  den  kan 
modtage  et  dybere  Indtryk. 

Gaar  vi  ud  fra  disse  Betragtninger,  som  De  med  lidt  Efter- 
tanke nemt  kan  udvikle  videre,  saa  viser  det  sig,  hvor  stor  Betydning 
det  har  for  os  til  Stadighed  at  studere  de  udmærkede  Værker,  og 
at  vi  ikke  alene  skal  skole  os  saaledes  i vor  Ungdom,  men  fort- 
sætte til  vort  Livs  sidste  Øjeblikke  med  at  betragte  de  store  Mestres 
bedste  Arbejder.  Hvad  de  har  udrettet,  er  ikke  alene  Næring  for 
os  i vor  Barndom,  men  er  den  Føde,  som  udvikler  vor  Aands- 
kraft til  Modenhed,  Hjernen  er  som  en  mager  Jordbund,  der 
hurtig  kan  blive  gold  og  ikke  vil  frembringe  et  eneste  Aks,  hvis 
den  ikke  til  Stadighed  frugtbargøres  med  fremmede  Stoffer.  Først 
naar  vi  til  Stadighed  har  haft  de  bedste  Kunstværker  for  Øje  og 
derved  befrugtet  vore  Hjerner  med  beslægtede  Ideer,  da,  og  ikke 
før,  er  vi  sat  i Stand  til  at  udføre  Arbejder  af  samme  Værdi.  Vi 
ser  paa  alting,  der  er  om  os,  med  disse  skarpsynede  Iagttageres 
Øjne,  og  vore  Hjerner  er  vænnet  til  at  tænke  i Overensstemmelse 
med  de  ædleste  og  klareste  Aander  og  er  sat  i Stand  til  selv  at 
opdage  og  udvælge  det,  som  er  stort  og  ophøjet  i Naturen.  Ikke 
det  største  Geni  kan  leve  af  sit  eget  Forraad.  Den,  som  har  be- 
sluttet sig  til  aldrig  at  ransage  andre  Aander  end  sin  egen,  vil 
snart  blive  mindre  end  gold,  han  vil  blive  den  fattigste  af  alle 
Efterlignere,  thi  han  vil  dog  blive  nødt  til  at  efterligne  sig  selv  og 
gentage  hvad  han  ofte  har  sagt.  Faar  vi  at  vide  hvad  saadanne 

Folk*  agter  at  male,  vil  det  aldrig  være  vanskeligt  at  gætte  os  til, 

hvorledes  Arbejdet  vil  blive. 

Naar  jeg  taler  om,  at  man  til  Stadighed  bøf  efterligne  og 

og  studere  de  store  Mestre,  saa  maa  derved  ikke  forstaas,  at  jeg 

vil  raade  nogen  til  nøjagtig  at  kopiere  en  andens  ejendomme- 
lige Aandskarakter.  Den,  der  gør  det,  maa  vente  sig  samme 


Digitized  by  L^ooQle 


982 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


Resultat  deraf  som  den  opnaar.  der  søger  at  efterligne  det  Men- 
neske, han  beundrer,  ved  nøjagtig  at  paatage  sig  det  samme  An- 
sigtsudtryk, have  den  samme  Gang  og  de  samme  Haandbevægelser. 
Kopien  vil  blive  latterlig,  selv  om  Forbilledet  er  udmærket.  Latter- 
ligheden fremkommer  ikke  derved,  at  han  har  efterlignet,  men  af 
at  han  ikke  har  efterlignet  paa  den  rigtige  Maade. 

Det  er  baade  nødvendigt  og  forsvarligt  at  føle  sig  for  stolt  til 
at  gaa  underdanigt  bag  et  andet  Menneske,  selv  om  denne  er  af 
højeste  Rang.  For  at  Efterligning  kan  foregaa  paa  den  rigtige 
Maade,  maa  man  føle  sig  fri  i sine  Bevægelser,  som  var  man  stillet 
til  Kapløb  paa  en  stor  Mark,  hvor  man  maa  søge  at  indhente  den, 
som  er  født  før  og  derfor  har  haft  den  Fordel  at  begynde  før.  Det 
vil  i alt  Fald  være  tilstrækkeligt  at  følge  den  samme  Retning,  han  tog, 
det  er  ikke  nødvendigt  at  træde  netop  i hans  Fodspor.  Og  man 
har  sandelig  Ret  til  at  løbe  ham  forbi  — hvis  man  kan. 

Jeg  vil  dog  ikke  anbefale,  at  man  udelukkende  gør  sine  Kunst- 
studier over  for  Kunstværkerne  selv.  Antager  man  maaske,  at  jeg 
mener,  at  Studiet  af  Naturen  skal  forsømmes?  Man  studerer  Kunst- 
værkerne som  en  Hjælp  og  udelukker  ikke  derfor  de  andre  Studier. 
Naturen  er  og  maa  altid  vedblive  med  at  være  den  uudtømmelige 
Kilde,  fra  hvilken  al  Dygtighed  oprindelig  kommer.  Men  den  store 
Nytte  har  vi  af  at  studere  vore  Forgængere,  at  Opmærksomheden 
vækkes  for  Midlerne,  at  vort  Arbejde  mindskes,  og  at  vi  ser  Re- 
sultatet af,  hvad  store  Aander  har  udvalgt  af  stort  og  smukt  i 
Naturen.  Naturens  Rigdomme  er  alle  udbredte  for  os,  men  det  er 
en  Kunst,  som  ikke  er  af  de  mindste,  at  vide,  hvad  der  bør  vælges, 
hvor  meget  og  hvor  lidt  der  skal  medtages,  og  hvorledes  man  kan 
fremstille  det,  vi  har  valgt.  Paa  denne  Maade  kan  man  udtage 
den  højeste  Skønhedsform  af  Naturen;  men  for  at  vide  hvorledes 
den  kan  findes,  maa  man  have  stor  Udvikling  og  lang  Erfaring. 
Det  maa  ikke  være  os  nok  at  beundre  et  Billede,  vi  maa 
søge  efter  de  Regler,  efter  hvilke  Billedet  er  frembragt,  de  svøm- 
mer ikke  paa  Overfladen  og  er  som  Følge  deraf  ikke  tydelige  for 
overfladiske  Iagttagere.  Den  fuldkomne  Teknik  er  ikke  pralende, 
den  skjuler  sig,  og  selv  usynlig  viser  den  sig  kun  i Billedets  Virkning. 
Det  er  derfor  Kunstnerens  egentlige  Studium  og  Arbejde  at  ud- 
finde og  afdække  de  skjulte  Aarsager  til  den  aabenbare  Skønhed, 
og  derved  at  danne  sig  de  Principper,  han  selv  skal  arbejde  efter. 
Saadanne  Undersøgelser  fordrer  en  stadig  Agtpaagivenhed , der 
maaske  er  lige  saa  stor  som  Kunstnerens,  da  han  lavede  det  Ar- 


Digitized  by  L^ooQle 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


983 


bejde,  der  studeres.  Den  Efterligner,  der  bærer  sig  klogt  ad,  nøjes 
ikke  med  at  lægge  Mærke  til,  hvad  der  er  ejendommeligt  for  den 
enkelte  Mesters  Malemaade.  Han  gaar  dybere  og  søger  at  udfinde, 
hvorledes  Lysmasserne  er  fordelte,  med  hvilken  ;Kunst  visse  Dele 
forsvinder  i Baggrunden  og  andre  dristigt  hæver  sig  frem,  og  hvor- 
ledes alle  Forhold  er  ændrede  og  omformede  i Overensstemmelse 
med  Arbejdets  Plan  og  Hensigt.  Han  vil  ikke  alene  beundre 
Farvernes  Harmoni,  men  undersøge,  hvorledes  den  ene  Farve  er 
stillet  saaledes  til  den  anden,  at  de  forhøjer  hinandens  Glans.  Han 
ser  nøje  paa  Farvetonerne,  undersøger,  af  hvilke  Farver  de  er 
sammensatte,  indtil  han  er  kommet  til  en  klar  Forstaaelse  af, 
hvori  Harmonien  og  den  gode  Farvegivning  bestaar.  Hvad  der 
paa  denne  Maade  er  lært  af  andres  Arbejder,  bliver  vor  virkelige 
Ejendom,  sætter  sig  fast  i os  og  bliver  aldrig  glemt,  og  det  er  ved 
at  følge  denne  Anvisning  at  vi  gør  Fremskridt,  udvikler  Princip- 
perne videre  og  videre  og  forøger  vor  Dygtighed. 

Der  kan  ikke  være  nogen  Tvivl  om,  at  man  lærer  Kunsten 
bedre  ved  at  undersøge  selve  Værkerne  end  ved  at  følge  Forskrifter, 
der  er  dannet  efter  disse.  Men  er  det  vanskeligt  at  vælge  de  rig- 
tige Forbilleder  til  Efterligning,  saa  fordrer  det  ikke  mindre  Aar- 
vaagenhed  at  udskille,  hvad  der  i saadanne  Forbilleder  bør  efter- 
lignes. Jeg  kan  ikke  undlade  her,  skønt  det  ikke  er  min  Hensigt 
netop  nu  at  komme  ind  paa  Kunsten  at  studere,  at  erindre  Dem 
om  en  Vildfarelse,  som  Elever  er  tilbøjelige  til  at  begaa.  Den, 
som  er  ved  at  uddanne  sig,  maa  ikke  lade  sig  blænde  af  saadanne 
Ejendommeligheder,  der  straks  falder  i (øjnene;  de  er  i Reglen 
Malerens  Kendemærker,  det,  som  almindeligt  kaldes  for  hans  Manér, 
og  ved  hvis  Hjælp  man  bestemmer  ham  som  personlig  Kunst- 
ner. Særlige  Kendemærker  holder  jeg  i Almindelighed,  om  ikke 
altid,  for  at  være  Fejl,  og  det  er  vanskeligt  fuldstændigt  at  undgaa 
Fejl.  Ejendommeligheder  i Kunst  er  ligesom  Ejendommeligheder  i 
det  menneskelige  Legeme,  det  er  ved  dem,  man  kendes  og  adskilles 
fra  andre,  men  de  er  altid  Mangler,  der  imidlertid  i begge  Tilfælde 
ophører  at  være  Misdannelser  for  dem,  der  stadig  har  dem  for 
Øje.  Endogsaa  den  klareste  Aand  vil,  naar  den  varmes  af  Kunst- 
værkets Skønheder,  efterhaanden  føle  Ulyst  til  at  søge  efter  Fejl, 
og  hans  Begejstring  vil  da  føre  ham  saa  vidt,  at  han  omformer 
Fejlene  til  Skønheder  og  gør  dem  til  Genstand  for  Efterligning. 

Det  bør  siges,  at  en  ejendommelig  Stil  ofte  undgaar  Dadel, 
enten  paa  Grund  af  dens  Nyhed  eller  fordi  den  synes  at  fremgaa 


Digitized  by 


Google 


984 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


af  en  særlig  Aandsejendommelighed,  ja  den  virker  ofte  baade  over- 
raskende og  behagelig.  Men  det  vil  være  et  frugtesløst  Arbejde  at 
efterligne  sligt,  da  Nyheden  og  Personligheden  er  dens  eneste  For- 
trin; naar  Nyheden  er  forbi,  holder  det  op  med  at  have  Værdi 
Derfor  er  en  Manér  en  Fejl,  og  enhver  Maler,  hvor  dygtig  han  end 
er,  har  en  Manér,  og  deraf  følger,  at  alle  Slags  Fejl  saavel  som 
alle  Slags  Skønheder  kan  læres  fra  selv  de  største  Mestre.  Endogsaa 
Michel  Angelos  store  Navn  kan  man  bruge  til  at  dække  en  Mangel 
eller  Forsømmelighed  med.  Er  Eleven  tør  og  haard,  var  Poussin  det 
samme.  Dersom  hans  Arbejde  har  et  skødesløst  og  ufærdigt  Ud- 
seende, saa  kan  han  henvise  til  det  meste  af  den  venetianske 
Skole  som  Undskyldning.  Dersom  han  ikke  idealiserer  sine  Mo- 
deller. men  tager  dem  saa  individualistisk  som  han  finder  dem  i 
Naturen,  saa  ligner  han  deri  Rembrandt.  Dersom  han  giver  sine 
Figurer  forkerte  Forhold,  kan  han  henvise  til  Gorreggio.  Dersom 
hans  Farver  er  ubrudte  og  ikke  sammensmeltede,  er  han  raa  paa 
samme  Maade  som  Rubens.  Kort  og  godt,  der  gives  ikke  nogen 
Fejl,  som  der  ikke  kan  findes  Undskyldning  for,  hvis  det  kan 
regnes  for  en  god  Undskyldning  at  henvise  til  de  betydelige  Kunst- 
nere. Men  man  maa  erindre,  at  det  ikke  var  ved  disse  Fejl  at 
de  opnaaede  deres  Berømmelse,  Fejlene  har  Ret  til  vor  Tilgivelse, 
men  ikke  til  vor  Beundring. 

Den  Mand,  der  begrænser  sin  Efterligning  til  en  Yndlingsmester, 
— det  være  den  bedste  af  alle  Kunstnere  — , vil  i alle  Til- 
fælde være  særlig  udsat  for  at  efterligne  Ejendommeligheder  eller 
antage  Fejl  for  Skønheder.  Og  selv  om  han  er  i Stand  til  at  se 
de  virkelig  fortrinlige  Egenskaber  ved  sit  Forbillede,  saa  kan  dog 
Geni  og  Mesterskab  ikke  erhverves  ved  saa  snæver  en  Fremgangs- 
maade.  En  Mand  kan  lige  saa  umuligt  danne  sig  et  virkeligt  Be- 
greb om  Fuldkommenhed  i Kunst  ved  at  studere  en  enkelt  Kunst- 
ner, som  han  kunde  fremstille  en  fuldkommen  velskabt  Figur  ved 
nøjagtigt  at  efterligne  et  enkelt  levende  Menneske.  Og  paa  samme 
Maade  som  Maleren  kan  fremstille  en  skønnere  Figur  end  der 
findes  i Naturen  ved  at  samle  alle  de  Skønheder  til  en  Enhed,  der 
har  været  spredt  rundt  blandt  en  Mængde  Individer,  saaledes  kan 
kun  den  Kunstner  komme  Fuldkommenheden  nærmere  end  sine 
Læremestre,  der  i sig  forener  forskellige  store  Maleres  Dygtighed. 
Den,  som  nøjes  med  at  efterligne  en  enkelt  Mester,  vil  ikke  en- 
gang blive  ham  sideordnet.  Han  har  kun  bestemt  sig  for  at  følge, 
og  den,  som  følger,  maa  nødvendigvis  blive  bagud.  Vi  skal  efter- 


Digitized  by 


Google 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


985 


ligne  de  store  Mestres  Arbejdsmetoder,  den  Maade,  paa  hvilken  de 
gør  deres  Studier  saavel  som  det  fuldtfærdige  Arbejde.  Rafael 
begyndte  med  blindt  hen  at  efterligne  sin  Læremester  Pietro  Pe- 
ruginos  Malemaade;  paa  det  Tidspunkt  er  hans  Arbejder  næppe 
til  at  skelne  fra  Peruginos ; men  snart  udvider  han  sit  Syn,  og  han 
efterligner  Michel  Angelos  storladne  Omrids,  han  lærer  Farvegiv- 
ning  af  Leonardo  da  Vinci  og  Fra  Bartolomeo,  hertil  føjede  han 
Studiet  af  alle  de  Antikker  han  personlig  kunde  faa  at  se;  til 
Grækenland  og  andre  fjerne  Steder  sendte  han  Folk,  der  tegnede 
til  ham.  Og  det  er  fordi  han  har  brugt  saa  mange  Mønstre,  at 
han  selv  blev  et  Mønster  for  alle  Malere,  der  kom  efter.  Altid 
efterlignende  og  altid  original. 

Dersom  din  Ambition  er  at  blive  lige  saa  dygtig  som  Rafael, 
maa  du  gøre  ligesom  han,  nemlig  bruge  mange  Forbilleder.  Vælg 
derfor  ikke  ham  alene  som  din  Fører  med  Udelukkelse  af  de  andre. 
Og  dog  synes  der  at  være  et  uendeligt  Antal  af  Malere,  som  hvis 
man  kan  dømme  efter  deres  Stil,  ikke  har  set  andre  Arbejder  end 
deres  Lærers,  eller  en  eller  anden  Yndlingsmesters,  hvis  Manér  det 
er  deres  første  og  sidste  Ønske  at  eje.  Jeg  vil  nævne  nogle 
faa,  som  falder  mig  ind,  af  disse  snævre,  ufri,  uvidenskabelige 
og  krybende  Efterlignere.  Guido  blev  saaledes  middelmaadig 
kopieret  af  Elizabetta,  Sirani  og  Simone  Cantarini;  Poussin  af 
Verdier  og  Cheron;  Rembrandt  af  Bramer,  Eeckhout  og  Flink. 
Alle  disse  — og  der  kan  nævnes  mange  flere  endnu  af  saadanne 
Malere,  hvis  Arbejder  blandt  uvidende  kan  gælde  for  Arbejder  af 
deres  Mester  — kan  med  Rette  dadies  for  Ufrugtbarhed  og  Kryberi. 

. . . Men  vi  maa  dog  ikke  nøjes  med  alene  at  studere  de  moderne. 
Vi  maa  følge  Kunstens  Spor  tilbage  til  dens  Udspring,  til  den  Kilde, 
hvorfra  dens  Dygtighed  oprindelig  kom,  nemlig  de  antikke  Monu- 
menter. Alle  de  gamles  Tanker  og  Opfindelser,  hvad  enten  de  er 
overleverede  i Form  af  Statuer,  Relieffer,  Gemmer,  Kameer  eller 
Mønter,  maa  man  samle  og  studere  omsorgsfuldt  Det  Geni,  som 
præger  disse  ærværdige  Mindesmærker,  bør  kaldes  den  moderne 
Kunsts  Fader.  Fra  de  Levninger,  som  endnu  findes  af  de  gamles 
Arbejder,  vil  den  moderne  Kunst  faa  nyt  Liv,  og  det  er  ganske 
sikkert,  at  dette  endnu  engang  vil  ske.  Hvor  meget  det  end 
vil  saare  vor  Forfængelighed,  saa  nødes  vi  til  at  kalde  dem  vore 
Læremestre,  og  vi  tør  nok  opstille  den  Profeti,  at  naar  vi  holder 
op  med  at  studere  dem,  vil  Kunsten  ikke  mere  blomstre,  og  vi 
vil  igen  falde  tilbage  i Barbariet. 

Tilskueren  190*  62 


Digitized  by  L^ooQle 


986 


Gyldne  Ord  af  J.  Reynolds 


Jeg  henvender  mig  nu  til  Dem,  mine  Herrer,  som  er  kommet  noget 
videre  i Kunsten  og  som  i Fremtiden  skal  ledes  af  Deres  egen 
Dømmekraft  og  Fornuft.  Jeg  betragter  Dem  som  indtraadt  i den 
Periode,  hvor  De  har  Ret  til  at  tænke  for  Dem  selv,  og  forud- 
sætte, at  alle  Mennesker  kan  tage  fejl;  til  at  studere  de  store 
Mestre  med  det  i Erindring,  at  store  Mænd  ikke  altid  er  forskaa- 
nede  for  store  Fejl;  til  at  kritisere  og  sammenligne  og  ordne 
dem  i Rang  efter  Deres  egen  Vurdering,  efter  som  de  nærmer  sig 
til  eller  afviger  fra  det  Fuldkommenheds -Ideal,  som  De  har 
dannet  Dem,  men  som  disse  Mestre  selv,  det  maa  De  erindre,  har 
lært  Dem  og  som  De  vil  ophøre  med  at  have,  naar  De  ikke  studerer 
dem  længere.  Det  er  deres  Fortrin,  der  har  vist  Dem  deres  Mangler. 

Jeg  vilde  ønske,  at  De  glemte,  hvor  De  er  nu,  og  hvem  det 
er  som  taler  til  Dem.  Jeg  fører  Dem  kun  til  højere  Forbilleder 
og  bedre  Raadgivere.  Vi  kan  her  kun  lære  Dem  meget  lidt.  De 
skal  derfor  for  Fremtiden  være  Deres  egen  Lærer.  Vær  alligevel 
retfærdig  over  for  det  engelske  Akademi  og  husk  paa,  at  De  paa 
dette  Sted  ikke  lærte  snævre  Vaner,  ingen  falske  Ideer,  intet 
der  kunde  forlede  Dem  til  at  efterligne  nogen  nulevende  Mode- 
mester, der  maatte  være  Øjeblikkets  Kælebarn.  Som  De  aldrig 
har  lært  at  smigre  os,  lær  saaledes  ogsaa  aldrig  at  smigre  Dem  selv,  vi 
har  kun  bestræbt  os  for  at  lede  Dem  til  at  beundre  det,  der  er 
virkeligt  beundringsværdigt.  Dersom  De  vælger  daarlige  Forbille- 
der, eller  gør  Deres  egne  tidligere  Arbejder  til  Forbilleder  for 
Deres  senere,  da  er  det  Deres  egen  Fejl.  Min  Hensigt  med  dette 
Foredrag,  — og  tro  mig,  med  de  fleste  af  de  andre  — har  været 
at  advare  Dem  mod  den  falske  Mening,  der  desværre  er  altfor 
fremherskende  blandt  Kunstnere,  at  Mennesker  kan  fødes  med 
overnaturlige  Evner,  der  gør  dem  til  Genier,  og  at  det  er  til- 
strækkeligt at  være  i Besiddelse  af  disse  Evner  for  at  kunne  skabe 
store  Værker.  Denne  Mening  frembringer  næsten  altid  — alt 
efter  Temperamentet  — enten  en  tom  Selvtillid  eller  en  sløv  Haab- 
løshed;  begge  er  lige  fordærvelige  for  al  Fremgang.  Studér  der- 
for til  Stadighed  de  store  Værker  af  de  store  Mestre.  Studér  dem 
saa  omhyggeligt  De  kan,  deres  Forskrifter,  deres  Malemaade  og 
de  Principper,  efter  hvilke  de  studerede.  Studér  Naturen  op- 
mærksom, men  altid  med  de  store  Mestre  i Erindring,  betragt  dem 
som  Forbilleder,  De  skal  efterligne,  og  paa  samme  Tid  som  Rivaler* 
De  skal  overvinde. 

[J.  Reynolds:  Discourse  VI.] 


Digitized  by  L^ooQle 


OKTOBER 


Det  var  de  blodigtrøde  Blades  Tid 
Med  gule  Strejflys  mellem  Skovens  Stammer, 

Og  Stormen  stod  med  Skovens  Træer  i Strid, 
Og  Løvet  segned  som  en  Regn  af  Flammer. 

Og  stivnende  stod  alle  Grene  nøgne. 

Men  der  hang  Taarer  i hver  Smaablomsts  Øjne. 

Og  det  var  Aften  i en  gammel  Skov, 

En  aaben  Plads  med  mosbedækte  Stene. 

Der  var  saa  ganske  tyst,  selv  Vinden  sov. 

Og  i den  store  Stilhed  sad  jeg  ene. 

Men  som  et  bundet  Skrig  stod  Maanens  Gulhed 
Mod  Himmelfjernets  mørke  tunge  Hulhed. 

Igennem  Skovens  vemodsfyldte  Hjem, 

Hvor  Flagermus  som  slukte  Lynglimt  jaged, 

Gled  som  et  Hav  af  Tonebølger  frem 
Og  slog  mod  Kysten,  hvor  min  Længsel  klaged, 
Mod  Hjernens  Gulv,  hvor  syge  Tanker  sukked, 

Til  Tonebølgeme  sig  om  dem  lukked. 

Da  saa  jeg  paa  en  gammel,  brusten  Sten, 

En  Gravsten  over  døde  Slægters  Hvilen, 

En  Dreng,  hvis  nøgne  Slankhed,  hvid  og  ren, 
Stod  lys  imod  de  mørke  Skyers  lien. 

Han  strøg  en  Bue  over  gyldne  Strenge, 

Saa  Toner  bølged  frem  og  langt  og  længe. 


Digitized  by 


988 


Oktober 


Saa  sær  og  sælsom  var  hans  Strengeleg: 

Et  Hjertes  Svulmen  paa  et  Spydskafts  Slankhed, 

Dets  Form  var  vigende  og  rund  og  veg, 

Dets  Farve  blodrød  imod  Skæftets  Blankhed. 

Og  tunge  Draaber  Blod  gled  over  Haanden, 

Naar  Strengen  saaredes  af  Buevaanden. 

Hans  Mund  var  lukket  og  hans  Læbe  hvid, 

Og  i hans  Blik  laa  Lys  af  sære  Flammer. 

Det  var  de  blodigtrøde  Blades  Tid 
Med  gule  Strejflys  mellem  Skovens  Stammer. 

Han  spilled  frem  hver  Tone,  Hjertet  rummer, 

Han  spilled  Hjernens  Tankehær  i Slummer. 

Og  svimmel  raabte  jeg:  »Tak  for  dit  Spil! 

For  dine  Toners  jubelfyldte  Klagen ! 

Spil  vildt  og  videre!  spil,  hvad  du  vil! 

Spil  Dødens  dunkle  Mørke  over  Dagen! 

Lad  dine  Toners  Tag  mit  Tungsind  flænge!* 

Hans  Bue  gled  i Blod  paa  gyldne  Strenge. 

Men  haanende  hans  Øjne  mod  mig  ler: 

»Du  Daare!  Se:  det  er  dit  eget  Hjerte!* 

Jeg  griber  frem.  Han  er  der  ikke  mer. 

Og  i mig  føler  jeg  en  bange  Smerte. 

Jeg  hører  fjernt  de  gyldne  Strenge  klingre. 

Og  der  er  Blod  paa  mine  hvide  Fingre. 

Stellan  Rte 


Digitized  by  L^ooQle 


DANMARKS  FORSVAR 

SET  FRA  ET  TYSK  MILITÆRSTANDPUNKT 


llerede  i længere  Tid  har  i Danmark  en  særlig 
Forsvarskommission  været  beskæftiget  med  at  raad- 
slaa  om  Ordningen  af  Rigets  Forsvar.  Om  end 
man  næppe  længer  nu  til  Dags  nærer  særlige  Be- 
kymringer over  for  Tyskland,  er  man  sig  Landets 
militære  Svaghed  og  strategisk  udsatte  Beliggenhed 
i Tilfælde  af  nordeuropæiske  Krigskonflikter  vel  bevidst.  Ved  Ud- 
bruddet af  den  russisk-japanske  Krig  skyndte  man  sig  ogsaa,  da 
det  tillige  trak  op  til  en  russisk-engelsk  Konflikt,  med  at  tage  for- 
skellige militære  Forholdsregler  til  Hovedstadens  Betryggelse,  der 
hovedsagelig  gik  ud  paa  at  forsyne  Søfortememed  Lysprojektører, 
klargøre  et  Antal  Torpedobaade.  indkalde  nogle  Delinger  Søminø- 
rer,  samt  anlægge  to  Skanser  paa  Saltholmen.  Nytten  af  disse 
Forholdsregler  fik  en  Bekræftelse  i en  Henvisning  af  den  hidtidige 
japanske  Gesandt  i St.  Petersborg,  Kurino,  til  Danmarks  vanskelige 
Stilling  i nævnte  Krigstilfælde.  Endnu  er  der  jo  altid  en  vis  Fare 
for  en  saadan  Konflikt,  og  Spørgsmaalet  om  det  lille  Lands  For- 
svar og  om,  hvad  der  allerede  nu  forlyder  med  Hensyn  til  Kom- 
missionens Raadslagninger,  kan  derfor  gøre  Fordring  paa  Interesse. 

Saa  vidt  vides,  er  Kommissionens  Flertal  stemt  for  Opgivelsen 
af  Københavns  Landbefæstning  og  for  en  Forøgelse  af  Sjællands 
Kystforsvar  ved  Kystbefæstninger,  Mineanlæg  og  Torpedoforsvar, 
medens  Mindretallet  og  Militæret  derimod  er  for  Bibeholdelsen  af 
Hovedstadens  Fæstningsanlæg.  Alene  den  Omstændighed,  at  Sjæl- 
lands 80  Mil  lange  Kyst  ikke  i sin  hele  Udstrækning  lader  sig  for- 


Digitized  by  L^ooQle 


990 


Danmarks  Forsvar 


svare  ved  Kystbefæstninger,  Miner  og  Torpedoer,  og  at  en  Stor- 
magts Landingsforsøg  saa  meget  mindre  lader  sig  forhindre,  som 
10  Meters  Havdybden  paa  flere  Steder,  navnlig  ved  Stevns  Klint, 
ved  Korsør,  Kallundborg  og  Helsingør  gaar  nær  nok  ind  til  Kysten,  til 
at  en  Eskadre  med  Virkning  kan  understøtte  Landingen,  maa  føre 
til  den  Erkendelse,  at  det  danske  Militær  har  Ret,  naar  det  vil  bi- 
beholde Københavns  Fæstningsværker.  Tilmed  er  der  paa  disse 
anvendt  over  90  Millioner  Kroner,  en  Sum,  som  kun  vanskelig  at- 
ter kan  skaffes  til  Veje  til  Danmarks  Forsvar.  Spørgsmaalet  synes 
da  ogsaa  nu  nærmest  at  staa  paa,  om  Danmark  under  en  Krig  skal 
indskrænke  sig  til  den  befæstede  Hovedstads  Forsvar  eller  skal 
forsvare  hele  Øen  Sjælland.  1 sidste  Fald  maatte  Flaaden  nød- 
vendigvis betydelig  forøges.  Under  alle  Omstændigheder  er  det 
dog  allerede  nu  fastslaaet,  at  den  største  Del  af  Garnisonerne  fra 
Jylland  og  Fyn'vil  blive  flyttet  til  Sjælland.  Derhos  vil  sagtens  Ka- 
valleri-Regimentemes  Antal  blive  formindsket,  Artilleri-Regimen- 
ternes forøget.  Vel  er  det  danske  Forsvars  Hovedstøttepunkt,  Kø- 
benhavns Fæstning,  i det  væsentlige  fuldendt,  men  den  trænger 
dog  endnu  til  nogle  uundværlige  Forbedringer,  og  i hvert  Fald  er 
Adgangsvejene  til  Søs  med  Undtagelse  af  Sundet  lige  ved  Køben- 
havn utilstrækkelig  forsvaret.  Til  Belysning  heraf  skal  man  i det 
følgende  kaste  -et  Blik  paa  Danmarks  Forsvarssystem. 

Man  gik  ved  dettes  Ordning  hidtil  ud  fra  den  rigtige  Forud- 
sætning, at  det  ved  en  overlegen  Modstanders  Angreb  galdt  om  at 
koncentrere  Stridskræfterne  paa  Sjælland  for  under  Medvirkning 
af  Flaaden  saa  vidt  mulig  at  beskytte  Kysterne,  og  naar  Land- 
gangen ikke  længer  kunde  hindres,  da  at  opholde  Modstanderens 
Fremtrængen  til  Hovedstaden  og  endelig  at  forsvare  denne  saa 
længe,  indtil  der  ved  en  eller  flere  venligsindede  Magters  Interven- 
tion kunde  komme  Hjælp. 

Derfor  blev  København  indrettet  til  en  stor  forskanset  Lejr 
paa  omtrent  4 Kvadratmil,  paa  Landsiden  i Vest  omgiven  af  en 
mægtig,  gennemsnitlig  6 Kilometer  fremskudt,  næsten  2 Mil  lang 
sammenhængende  Ringvold,  paa  Nordfronten  derimod  med  en 
dobbelt  Kres  af  til  Dels  med  Pansertaame  forsynede  Værker  samt 
Kanaler  til  at  sætte  Egnen  under  Vand;  paa  Søsiden  blev  der  i 
Havet  bygget  et  nyt,  stærkt  fremskudt,  moderne  Fort,  de  4 gamle 
Søforter  blev  udbedret  og  armeret  og  Batterier  opført  paa  Sjæl- 
lands og  Amagers  Kyster.  Saaledes  forsynet  antog  man  Byen  for 
tilstrækkelig  beskyttet  mod  et  Bombardement,  ihvorvel  et  saadant 


Digitized  by  L^ooQle 


Danmarks  Forsvar 


991 


paa  Søsiden  næppe  vilde  kunne  forhindres,  om  end  maaske  nok 
eftertrykkeligt  bekæmpes.  Søbefæstningerne  bestaar  — Forf.  støt- 
'ter  sig  her  paa  Selvsyn  forrige  Sommer  — af  en  indre  og  ydre 
Række  Forter.  Til  den  indre  Række  hører  Kalkbrænderifortet, 
Trekroner,  Lynetten,  Mellemfortet  og  Prøvesten.  De  har  alle  den 
Fejl  at  ligge  for  tæt  ved  Byen.  Den  ydre  Fortrække  bestaar  af 
Hvidørebatteriet,  Charlottenlundfortet,  Middelgrundsfortet  og  Ka- 
strupfortet  paa  Amager.  Af  disse  ligger  de  to  førstnævnte  ved 
Kysten,  Middelgrunden  derimod  et  godt  Stykke  ude  i Sundet.  Det 
er  et  fuldstændig  moderne  Værk  og  i hvert  Fald  et  meget  virk- 
somt Forsvar  paa  Søsiden.  Det  blev  ved  Udfyldningsarbejder  i 
Sundet  kunstig  opført  fra  Havbunden  og  har  fem  Ildlinier,  saa  at 
det  bestryger  Sundet  til  alle  Sider.  Armeringen  bestaar  af  30,5- 
Centimeters  og  17-Centimeters  Skyts  samt  hurtigskydende  Kanoner 
af  forskellig  Kaliber,  der  samtlige  er  dækkede  af  Brystværn  af  Be- 
ton, Granit  og  Jord.  Hvidørebatteriet  bestaar  kun  af  en  Vold  og 
har  17-Centimeters  Skyts.  I Charlottenlundfortet  staar  35, 5-Cen ti- 
meters og  15-Centimeters  Kanoner  saa  vel  som  hurtigskydende 
Skyts  og  Mitrailleuser,  og  paa  samme  Maade  er  Kastrupfortet  ud- 
rustet. Ogsaa  Forterne  i den  indre  Linie  er  stærkt  armerede,  f. 
Eks.  Kalkbrænderifortet  og  Mellemfortet  med  35,5-Centimeters  Skyts. 
De  fleste  Forter  har  elektriske  Projektører.  Imidlertid  vilde  disse 
Forter  med  deres  lave  Stillinger  for  Skytset  og  deres  vidtstrakte 
kresformige  Forsvarslinie  dog  ikke  danne  noget  tilstrækkeligt  Værn, 
naar  de  ikke  suppleredes  af  talrige  Minespærringer,  som  begynder  at 
blive  den  vigtigste  Del  af  Forsvaret  for  Hovedstaden  mod  Angreb 
fra  Søsiden.  Hovedstaden  skal  i Krigstilfælde  optage  og  værne  — 
foruden  Befolkningen  — Danmarks  samtlige  Stridskræfter,  c.  62000 
Mand  og  en  god  Del  af  Reserven  (100,000  Mand),  og  her  vil  af 
Landets  samlede  Stridsmagt  blive  leveret  Kampen  for  Landets  Eks- 
istens og  Uafhængighed. 

Denne  Tanke  er  strategisk  fuldstændig  rigtig.  Thi  København 
har  ikke  blot  som  Sæde  for  Regeringen  og  de  højeste  Civil-  og  Mi- 
litærmyndigheder  og  som  Hovedcentrum  for  Nationalvelstanden, 
men  ogsaa  som  Danmarks  første  Krigs-  og  Koffardihavn  og  som 
Hjem  for  Vs  af  dets  Indbyggere  den  største  Betydning  for  Øriget 
selv,  men  har  derhos  tillige  stort  strategisk  Værd  for  de  Magter,  for 
hvis  Flaadeoperationer  Københavns  Krigshavn  byder  en  sikker, 
med  alt  fornødent  udstyret  fortræffelig  Operationsbasis.  Thi  paa 
den  ene  Side  viide  en  stærk  russisk  Eskadre,  som  havde  sat  sig  i 


Digitized  by 


Google 


992 


Danmarks  Foråre 


Besiddelse  af  Københavns  Krigshavn,  kunne  spærre  en  engelsk 
Krigsflaade  Passagen  gennem  Sundet.  Naar  derhos  Forsvaret  af 
begge  Belter  var  tilstrækkelig  forberedt,  nemlig  ved  Søminer  og 
Angreb  af  Torpedobaade  fra  en  Basis  i Agersøsund  og  Fredericia, 
vilde  det  ogsaa  være  muligt  i Belterne  at  øve  virksom  Modstand, 
saa  at  den  engelske  Eskadre  sandsynligvis  først  efter  store  Kampe 
og  svære  Tab  vilde  formaa  at  trænge  frem  mod  Hovedcentrene 
for  Ruslands  Magt  i Østersøen:  Libau,  Kronstadt  og  St.  Peters- 
borg. Paa  den  anden  Side  vilde  ogsaa  England  have  en  levende 
Interesse  i under  en  Krig  med  Rusland  at  erholde  København 
med  dets  mangeartede  Hjælpekilder  som  Støttepunkt  for  dets 
Operationer  i Østersøen.  Men  en  endnu  større  Betydning  turde 
København  dog  faa  under  en  Krig  mellem  Tyskland  og  Frankrig, 
saafremt  Forholdene  i Middelhavet  tillod  Frankrig  at  lade  sin 
Flaade  optræde  i de  nordiske  Farvande  for  dér  at  overvælde  vor 
endnu  for  Tiden  svagere  Flaade  eller  til  Dels  indeslutte  den  i 
Nordsøhavnene  og  derefter,  understøttet  af  mellem  30  og  40,000 
Danske,  at  foretage  den  Landing  i Danmark  og  Diversion  derfra 
mod  Nordtyskland,  som  fra  fransk  Side  i 1870  var  planlagt,  men 
paa  Grund  af  den  mangelfulde  Forberedelse,  saa  vel  som  den  hur- 
tige Afgørelse  i Elsas  og  ved  Saarfloden  ikke  kom  til  Udførelse. 
Selv  om  ogsaa  begge  hine  Krigseventualiteter  under  den  nuværende 
fredelige  Stilling  paa  Kontinentet  for  Tiden  ér  rykket  ud  i det 
Qerne  og  maaske  aldrig  vil  indtræde,  saa  er  dog  Muligheden  deraf 
ikke  fuldstændig  udelukket,  og  Danmarks  Bekymring  for  eventuelt 
at  blive  Genstand  for  en  midlertidig  Okkupation  af  en  af  de 
nævnte  fire  Magter  eller  endog  at  blive’  den  egentlige  Krigsskue- 
plads, synes  derfor  vel  begrundet. 

Selv  om  nu  ogsaa  Københavns  i det  væsentlige  fuldendte  Be- 
fæstning lige  over  for  denne  Fare  yder  det  tilstræbte  Centralpunkt 
for  Sjællands  Forsvar,  savnes  der  dog  efter  hvad  vi  forrige  Som- 
mer har  haft  Lejlighed  til  at  se,  Pansertaarne  paa  den  vestlige 
Ringvold  saa  vel  som  paa  de  4 gamle  Søforter,  ja,  efter  hvad  der 
paastaas,  endog  paa  det  i øvrigt  saa  moderne  konstruerede  Mid- 
delgrundsfort. 

Danmarks  Forsvarsplan  gaar  nu  ud  paa  i Krigstilfælde 
at  opgive  Jylland  og  Fyn  og  kun  forsvare  disse  Landsdele  for  saa 
vidt  det  er  fornødent  for  at  forsvare  Landet  mod  Brandskatning 
af  smaa  fjendtlige  Strejfkorps.  Den  hele  øvrige  Hær  skal  samles 
paa  Sjælland  og  her  imødegaa  Fjendens  Landgang.  Alle  Punkter, 


Digitized  by  L^ooQle 


Danmarks  Forsvar 


993 


hvor  en  saadan  kan  finde  Sted,  skal  nøje  bevogtes,  ogi  faa  Timer 
skal  der  paa  disse  Steder  kunne  samles  betydelige  Stridskræfter, 
inden  24  Timer  hele  Hovedstyrken.  Det  eksisterende  Jernbanenet 
skal  — antages  det  — kunne  muliggøre  dette.  Er  Hæren  ved 
Kystforsvaret  bleven  overmandet,  skal  den  besværliggøre  Fjendens 
Fremtrængen  til  København  og  derpaa  forsvare  Hovedstaden,  til 
mægtige  Allierede  kan  intervenere.  Virkeliggørelsen  af  denne  Plan 
afhænger  af,  om  det  ved  Krigens  Udbrud  er  muligt  i rette  Tid  at 
mobilisere  Tropperne  og  føre  dem  fra  Jylland  og  Fyn  over  til 
Sjælland,  om  hvilken  Overførelse  der  allerede  i Fredstid  er  truffet 
Aftaler  med  Dampskibsselskaber  o.  s.  v. 

Til  Sjælland  og  København  og  de  mellem  disse  og  Fyn  og 
Jylland  liggende  danske  Farvande  fører  fire  Angrebsveje,  nemlig 
Sundet,  store  og  lille  Belt  og  Skagerak.  Vejene  gennem  Sun- 
det er  udelukket  for  større  Krigsskibes  Vedkommende,  da  Drogden 
kun  er  7 Meter  dyb.  Uddybning  til  24  Fod  er  først  fornylig  be- 
sluttet, og  den  grundede,  ved  talrige  Banker  vanskeliggjorte  østlige 
Tilgang  mellem  Saltholm  og  Malmø  („Flinterenden')  er  kun  farbar 
for  smaa  Krigsskibe  med  ringe  Dybtgaaende.  Kun  Fartøjer  af  et 
endnu  ringere  Dybtgaaende  end  vore  tyske  Kystpanserskibe,  som 
f.  Eks.  Panserkanonbaade , Kanonbaade,  Torpedobaade  og  smaa 
Krydsere  kan  passere  Flinterenden , og  maatte,  hvis  de  valgte 
Drogden,  optage  Kampen  med  de  langt  stærkere  armerede  Søbe- 
fæstninger, med  den  danske  Flaade  og  Minespærringer.  Hvis  de 
gik  østlig  om  Saltholm,  maatte  de  tilmed  undvære  Understøttelse 
af  Linieskibe  og  alene  tage  Kampen  op  med  den  danske  Flaade, 
hvorved  Tiden  spildtes,  saa  at  Formaalet  at  forhindre  Troppe- 
overførslerne  til  Sjælland  ikke  kunde  naas. 

Vejen  fra  Vilhelmshaven  eller  Elbmundingen  uden  om  Ska- 
gen forbyder  sig  selv  paa  Grand  af  sin  Varighed  (28  Timers  Fart 
å 16  Knob  Timen). 

Lillebelt  er  for  farligt  et  Farvand  for  større  Skibe  at  ma- 
nøvre i,  særlig  hvis  der  paa  det  smalleste  Sted  anbragtes  Panser- 
taame  og  Minespærringer. 

Der  bliver  da  for  en  Angriber,  der  kommer  Syd  fra,  kun 
Storebelt  tilbage.  Dette  tillader  Krigsskibe  selv  af  største  Dybt- 
gaaende uhindret  Gennemfart,  om  end  det  paa  Grund  af  Sand- 
banker og  skjulte  Skær  kan  være  farligt  nok  at  passere  for  de 
med  Farvandet  ukendte  fjendtlige  Skibe.  Da  imidlertid  Vejen  gen- 
nem Storebelt  er  den,  der  byder  en  Fjende  de  største  Fordele, 


Digitized  by  LjOOQle 


994 


Danmarks  Forsvar 


gaar  Bestræbelserne  fra  dansk  Side  ud  paa  saa  vidt  mulig  at  fore- 
bygge,  at  de  Troppetransporter  fra  Jylland  og  Fyn,  hvormed  Mo- 
biliseringen begynder,  bliver  forstyrrede  ved  fjendtlige  Linieskibes 
Tilstedeværelse  i Storebelt,  saa  vel  som  at  forhindre,  at  fjendtlige 
Krigsskibe  Syd  fra  gennem  Storebelt  søge  over  til  Sundet  og  Kø- 
benhavn. Der  er  derfor  alt  i længere  Tid  planlagt  Befæstningsan- 
læg ved  Korsør  og  Nyborg,  paa  Sprogø  og  ved  Kallundborg,  saa 
vel  som  Indretningen  af  Marineoplag  og  en  Torpedostation  ved 
Agersøsund,  samt  en  lille  Marinestation  ved  Korsør. 

Paafaldende  er  det,  at  der  fra  dansk  Side  ikke  ved  stærke 
Batterier  eller  Pansertaame  er  gjort  noget  til  Forsvar  af  den 
smalle  nordlige  Indgang  til  Øresund.  Thi  med  det  nuværende  svære 
Skyts  Træfsikkerhed  vilde  en  fra  Nord  kommende  Eskadre  og 
dens  Retrætelinie  ganske  anderledes  kunne  angribes  end  fordum  i 
1801  og  1807. 

For  en  Angriber  Nord  fra  staar  saaledes  Søvejen  gennem 
Øresund  ned  til  København  stadig  aaben.  Fra  Syd  derimod  er 
Dybdeforholdene  i Drogden  og  Flinterenden  som  sagt  til  Hinder 
for  større  Skibes  Fremgang,  og  de  mindre  Skibe  vil  have  Vanske- 
lighed ved  at  kunne  modstaa  Beskydningen  fra  Københavns  Sø- 
forter. 

— Vel  formaar  Linieskibe  uhindret  at  gaa  fra  Nordsøen  til 
Kattegat  og  derfra  gennem  Sundet  ned  for  København,  og  fra 
Kiel  i 16  Timer  at  naa  til  Storebelt  og  efter  en  Sejr  dér  i c.  71/* 
Time  til  København,  men  alene  af  Virkningen  af  et  Bombarde- 
ment blot  fra  Søsiden  kan  man  dog  ikke  vente  sig  noget  af- 
gørende Resultat,  og  en  Angriber  vil  derfor  være  nødt  til  at  an- 
gribe Københavns  Landfront  eller  prøve  en  Landgang  paa  Ama- 
ger. Her  er  paa  Sydpynten  endnu  kun  projekteret  nogle  enkelte 
Værker,  saa  at  ogsaa  her  en  Udbedring  af  Befæstningssystemet 
turde  være  fornøden. 

Men  Forsvaret  af  den  stærke  Københavns  Fæstning  vil  dog, 
naar  den  erholder  de  nødvendige  Forbedringer,  kunne  trække  saa 
længe  ud,  at  den  opfylder  sit  Formaal  at  vinde  Tid  for  Danmarks 
Venner  til  at  intervenere  til  dets  Gunst,  og  udgør  derfor  nu  og  i 
al  Fremtid  Danmarks  Klippe  og  faste  Bolværk. 


Med  Forf.s  Tilladelse  gengivet  — 
noget  forkortet  — af  Jul.  W.  Wil- 
cke  efter  „Deutsche  Monatschrifl8 
Novbr.  1904. 


R.  VON  Bibberstein 

Tysk  Oberstløjtnant  og  Friherre 


Digitized  by  L^ooQle 


VILH.  ANDERSEN:  BACCHUSTOGET  I NORDEN 


Og  atter,  lig  Vampyren, 
sank  Hæverten,  den  blanke, 
og  suged  fra  en  Ranke 
en  Drueklase  af 

det  er  det  fjerde  eller  femte  Fad,  Kritikkens  unge  Dionys  har 

spundset  af.  Han  har  dem  paa  Rad  i sin  Kælder,  foruden  Vin- 
bælge og  Foglietter;  jo  mindre  hans  Fustager  er,  des  bedre  er 
Vinen;  og  „Bacchustoget  i Norden*  er  mindre  end  „Aaret  og 
Dagen*  og  meget  mindre  end  „Adam  Oehlenschlåger*. 

Denne  Bog  fortæller  om,  at  der  var  en  Gud,  som  hed  Dio- 
nysos,  og  at  han  lever  endnu.  En  Frugtbarhedens,  Plantevækstens 
Gud,  en  Vinens  og  Rusens  og  Dansens  og  Henrykkelsens  Gud; 
en  Gud  for  den  hellige  Begejstring,  der  vækkes  eller  krones,  naar 
han  tager  Sæde  i sin  Dyrker  med  Inspirationens  Besættelse.  En 
Gud  fra  Thrakien  og  Grækenland;  stormende  vild  i rasende  Eks- 
tase, for  saa  vidt  han  har  de  barbariske  Thrakeres  Natur,  — men 
yndefuldt  svulmende,  behersket  i sin  Sværmen,  skøn  i sin  Kaad- 
hed,  opfyldt  af  ædel  Inspiration  og  høj  Filosofi  bliver  han,  da  han 
er  tumlet  ned  til  Grækenland  og  nu  rejser  sig  paa  denne  nye 
Jordbund,  og  medens  denne  forlenede  ham  med  den  Adel,  der 
kaldes -hellenisk  Aand,  gav  han  til  Gengæld  sin  gæstfri  Vært  sine 
muntre  Gaver,  saa  det  harmonisk  klare  Folk  fik  Sværmeri  og 
Lidenskab  og  Hjertets  Vemod  med  i Kunst  og  Digt  og  Tanke, 
saa  det  blev  Dithyrambens,  Tragediens  og  Platons  Hellas. 

Saa  drog  han  paa  Langfart  igen  med  sit  lystige  Tog,  og 
naaede  til  sidst  op  til  Norden.  Der  fik  han  Brændevin,  naar  han 


Digitized  by  L^ooQle 


9% 


Bacchustoget  i Norden 


blev  tørstig;  eller,  naar  han  frøs  i dette  Vintermørke,  drak  han 
stærke,  lagrede  Vine.  Da  blev  han  ubændig  igen,  sparkede  først 
den  fulde  Jeppe  omkuld  og  puttede  ham  for  Grin  i Baronens 
Seng,  og  gav  ham  Kanaljesæk  at  drikke,  for  at  se,  hvad  han  saa 
vilde  gøre;  — klinkede  dernæst  med  Ambrosius  Stub  og  hjalp 
ham  med  at  skrive  en  Salme.  Thi  ogsaa  hellige  Ting  forstaar 
han  sig  paa  — han  er  jo  dog  endelig  en  Gud!  — derfor,  da  der 
kom  strengere  Tider  og  han  nødtes  til  at  være  ædru  en  Stund, 
sad  han  hos  Pietismens  store  Sanger  og  lærte  ham  at  længes 
og  at  frydes,  ogsaa  Brorsons  Jesusmystik  er  dionysisk  som  Ewalds 
Ode  til  Sjælen  er  det  og  den  sygnende  Digters  Dvælen  og  Drøm- 
men i Rungsteds  Lyksaligheder. 

Men  allerede  da  har  Bacchus  fra  det  fjerne  hørt  en  Kling- 
ren  af  Flasker  og  Glas,  en  larmende  Dans  til  henrivende  Toner 
af  Fiol  og  Guitar;  og  jublende  hastede  han  op  til  Fredmans 
stockholmske  Kalas  og  trykker  Kransen  paa  sin  guddommelige 
Svirebroders  Hovede.  Ja  som  man  jo  i Dionysos’ Religion  til  sidst 
bliver  ét  med  Guden,  saaledes  staar  der  nu  i Djurgårdens  Knejpe 
en  Carl  Michael  Bacchus  og  synger  udødelige  Toner,  der  siden  da 
har  givet  Klangen  til  i det  mindste  to  nordiske  kuldslagne  Folks 
bacchantiske  Glæder. 

Stundom  er  han  Bacchus,  stundom  Dionys,  og  denne  Dionys, 
den  ædlere  af  de  to  Skikkelser,  kan  være  en  skægget  Kærnekarl  i 
spændig  Kraft,  som  i hans  første  helleniske  Tid,  eller  — som  i 
hans  senere  Forfinelse  — en  glathaget,  glatlemmet,  frodig  Unger- 
svend. Og  denne  Yngling  ser  vi  staa  i Nordens  gamle  Ærkesæde, 
med  „disse  drømmende  Øjne,  denne  svulmende  Mund,  der  ligesom 
svæver  mellem  Smil  og  Taarer“  — den  unge  Oehlenschlåger 
kranset  af  den  svenske  Digtnings  Apolio ; — det  er  Dionysos  om  igen, 
da  Musernes  Fører  modtog  ham  i Delphi,  og  som  Tegnér,  der  selv 
sank  hen  i Bacchusdyrkelsen  og  endte  som  en  Faun,  tog  mod  den 
danske  Dionysos,  saaledes  tog  den  danske,  klare,  kølige  Heiberg 
— og  efter  ham  baade  Hertz  og  Ploug  og  Hostrup  — mod  den 
hede,  vilde  Bellmann  og  gav  den  danske  Vaudeville  og  Studenter- 
sang hans  bacchantiske  Tone;  — medens  den  stille,  hesperiske 
Bødtcher  har  sit  Møde  med  Bacchus  i Italiens  Grotte,  og  Aarestrup 
spiller  Faun  blandt  lollandsk  Adelspragt  og  Damesilke. 

Saa  atter  til  Sverrig  hos  Atterbom,  Stagnelius  og  Almquist, 
saa  hjem  igen  til  Ensomhed  og  Vemod  og  hellig  Lidenskab  i 
Søren  Kierkegaards  paradoksale  Tanke  og  til  den  sprudlende,  pla- 


Digitized  by  LjOOQle 


/ 


Bacchustoget  i Norden  997 

toniske  Aandrighed  i hans  Symposion ; indtil  han  finder  en  elskende 
og  drikkende  og  dithyrambisk  Sanger  i Holger  Drachmann,  den 
danske  Lyriks  kaarne  Dionysiker.  Men  med  den  svenske  Greve, 
der  drog  til  Danmark  for  at  stemme  sin  Citer  efter  Chr.  Winters 
Tone,  med  Carl  Snoilskys  drufvor  och  rosor  vender  han  tilbage 
til  Sverrig,  huserer  lidt  med  Heidenstam,  men  springer  med  sin 
hele  Sværm  og  sin  fulde  Guddomsvildskab  ind  i den  fordrukne, 
entusiastiske,  kvindebedaarende,  overmandende,  gustaviansk  for- 
rygende Gdsta  Berling  og  hans  Kavalerers  lystige  Larmen.  Det 
er  den  stærkeste  Lyd  af  det  moderne  Sverriges  Dithyrambe,  der 
overdøver  selv  en  Frødings  skønne  Melodier. 

Vilh.  Andersen  har  med  denne  Bog  gjort  et  overmaade  lykke- 
ligt Greb.  Han  har  fundet  et  Emne,  som  tillader  ham  paa  én 
Gang  at  udfolde  sin  vidtfavnende  litterære  Kundskab  og  helt  at 
være  sig  selv.  Han  kan  være  Historiker  her  uden  at  falde  hen  i 
biografiske  Kombinationer,  og  han  kan  give  sin  hele  Personligheds 
kritiske  — og  i Grunden  jo  digteriske  — Kraft  uden  at  behøve  at 
fortælle  os  alt  muligt  om  sig  selv.  Men  Kombinationen,  som  er 
hans  Liv  og  Lyst  og  hvori  hans  Skaberkraft  stikker,  har  han 
heldigvis  ikke  ladet  sig  skræmme  bort  fra,  nej  han  har  tværtimod, 
i vis  Forstaaelse  af  sit  eget  Talent,  lagt  den  til  Grund  for  det  hele 
i denne  muntre  Form  for  et  historisk  Overblik;  derved  faar  alle 
de  enkelte  Forbindelser,  han  skaber,  en  naturlig  Ret  og  Plads,  ja 
den  bacchantiske  Stemning,  hvori  det  hele  er  lagt,  giver  selv  de 
uundgaaelige  Ekscesser  en  vis  fornøjelig  Charme. 

Thi  naturligvis  gaar  det  galt  engang  imellem;  for  at  faa 
Gang  i Sagerne  maa  Forfatteren  tage  baade  Mystik  og  Drukken- 
skab og  Poesi  med,  som  ikke  er  egentlig  dionysisk.  Den  hele 
Blomsterdigtning  f.  Eks.  — den  eneste  Konto,  paa  hvilken  Werge- 
land  kan  komme  med  i Selskabet,  har  kun  faaet  Plads  paa  Dio- 
nysospostamentet  ved  en  altfor  stærk  Fremhævelse  af  Planteguden. 
Men  Synspunktet,  der  er  fremsat  — og  det  er  ikke  nogen  Allegori, 
men  en  virkelig  Sammenhæng  — er  saa  rigt  og  saa  fornyende,  at 
man  ogsaa  kan  tage  de  Tilfælde  med,  som  falder  udenfor. 

De  findes  ikke  i det  indledende  Afsnit  om  Dionysos  i den 
græske  Kunst  og  Digtning.  Der  er  Vilh.  Andersen  saamænd  saa 
modeste  og  sædelig  som  han  havde  faaet  Laudabilem  til  Attestatz, 
og  han  kunde  vist  ogsaa  godt  faa  det  baade  for  sine  smukke 
Oversættelser  og  sit  klare  Overblik  over  Dionysostypemes  Udvik- 
ling. Kun  synes  jeg,  han  gør  Vejen  for  nem  fra  den  præstelige 


Digitized  by  L^ooQle 


998 


Bacchustoget  i Norden 


Besættelse  til  den  digteriske  Begejstring.  Udenfra  set,  historisk, 
ligger  disse  ganske  vist  i samme  Udviklingslinie,  indenfra  set 
derimod  ikke.  Det  skabende  Udgangspunkt  i Digtersjælen  er  dog 
noget  andet  end  Troldmandens  epileptiske  Forrykthed  og  golde 
Betagelse. 

Hvor  derimod  Dionysos  kommer  til  Norden,  begynder  An- 
dersen selv  at  tage  rigtig  fat,  og  hele  hans  Forfatterskabs  Blom- 
string slaar  os  i Møde  med  sin  Duft  og  livsvækkende  Friskhed. 
Men  straks  ved  det  første  Skridt  snubler  han  over  Jeppe  paa 
hans  Mødding.  At  Holberg  selv  var  en  aldeles  u-dionysik  Aand 
— han  blev  jo  ogsaa  syg,  blot  han  rørte  et  Glas  Vin  — vil 
Andersen  vel  ikke  bestride;  men  hvorfor  da  lægge  det  dionysiske 
ind  i den  Bonde,  som  han  efter  en  kurant  Komedieopskrift  lader 
drikke  sig  fuld  for  at  gøre  ham  latterlig  og  synge  Viser  for  at 
gøre  ham  komisk.  Fordi  Phisters  geniale  Kunst  fandt  paa  at 
gøre  Jeppe  tragisk,  er  det  ikke  sikkert,  at  dette  er  litterært  be- 
rettiget, og  end  mindre  er  der  Grund  til  ogsaa  at  gøre  ham  di- 
thyrambisk.  Men  — og  det  er  Skavanken  ved  den  Slags  Kom- 
binationer! — der  maatte  findes  et  centralt  Udgangspunkt  fra 
dansk  Digtning,  og  saa  var  der  ikke  andre  end  stakkels  Jeppe,  der 
nu  fdr  tillffillet  bliver  stadset  op  som  skandinavisk  Tricolore  og 
tilmed  maa  optræde  som  .naiv  Jætte”,  .grusom  som  et  Rovdyr 
og  lysten  som  en  Tyr'  — mon  Holberg  vilde  kendes  ved  ham? 
Eller  Bellman  ved  Molberg  med  Jætteprofilen?  — Der  er  Øjeblikke, 
hvor  Vilh.  Andersen  selv  tumler  som  en  Silen;  men  hvad?  Det 
hører  vel  med  til  Temperamentet;  og  det  er  jo  det,  han  bedaarer 
os  med. 

Men  naar  han  saa  slipper  Trædepauken  og  griber  til  sin 
rigtige  Fløjte,  hvor  kan  han  dog  ikke  spille!  Lige  efter  den 
slemme  Jætteprofil  kommer  der  en  Sætning  om  Ulla,  der  .inde  i 
Stuen,  ved  sit  Morgentoilette  er  saa  lun  og  lækker,  at  Mandfolkene 
gaber  af  Forelskelse,  men  ude  i Naturen  er  saa  frisk  som  en 
Sommermorgen*.  Og  saa  tilføjes  der:  .Holberg  har  som  bekendt 
intet  af  dette'.  Hvad  faar  Vilh.  Andersen  med  saadanne  Sætninger 
ikke  En  til  at  se  og  til  at  indse! 

Iagttagelserne  boltrer  sig  omkring  imellem  alle  disse  Digtere. 
Man  blader  frem  og  tilbage,  finder  bestandig  nye  Træk  og  over- 
raskende Synspunkter.  Hvilket  Lodskud  er  ikke  dette,  at  han 
igennem  Kierkegaards  Motto:  in  vino  veritas  rammer  Subjek- 
tivitetens Gyldighed.  Eller  nu  denne  Silhouet  af  Kierkegaard  som 


Digitized  by  L^ooQle 


Bacchustoget  i Norden 


999 


Anti-Dionysos:  „Ligesom  Anti-Kristus  kender  og  véd  at  eftergøre 
Kristi  Tegn  og  Undere,  saaledes  kan  Kierkegaard  paa  en  skuffende 
Maade  fremstille  det  „æstetiske*  Livs  Værdier,  saa  at  man  samtidig 
føler  dets  Intethed*. 

Mod  Slutningen  finder  Forfatteren  i Forbigaaende  en  For- 
klaring af  det  Dionysiske,  der  kaster  et  drillende  Flakkelys  tilbage 
over  den  hele  Herlighed:  „Thi  det  er  Hemmeligheden  ved  alle 
dionysiske  Naturer,  at  de.  i Grunden  er  uden  Vilje;  de  vil  fyldes 
som  Kvinder,  nyde*.  Ja,  det  er  netop  Hemmeligheden.  Hele 
Mystikkens  Historie  aabenbarer  den.  Som  Dionysos  egne  Muskler 
efterhaanden  slappedes,  saaledes  slapper  han  sine  Dyrkeres.  Ogsaa 
Grækenland  døde  jo  „med  Vinløv  i Haaret*. 

Paa  Baggrund  af  denne  græske  Slappelse  i vore  egne  Lande- 
mærker, stiller  Vilh.  Andersen  ikke  blot  Søren  Kierkegaard , men 
ogsaa  Henrik  Ibsen  op,  saa  man  ser  ham  som  aldrig  før  i hans 
Styrke  og  i hans  Ret.  „I  det  hele  fornemmes  nu  Henrik  Ibsens 
Kunst  i sine  Grundtræk  fra  „Brand*  til  „Gengangere*  som  en 
fyndig  Ligtale  over  det  dionysiske  Liv  i Norden.  For  ikke  at  tale 
mere  om  „Brand*,  er  jo  Per  Gynt  en  sand  Henrettelse.  Det  er 
et  Satyrdrama;  men  den,  hvis  Hud  det  gælder,  er  ikke  Marsyas, 
men  Satyren  selv,  i norsk  Nationaldragt,  den  vegetative  Løgnhals, 
etisk  opfattet  som  en  stemningsfuld  Abekat.  Men  Tragedien  er 
„Gengangere*,  skrevet  i Syden  under  Indtryk  af,  at  et  dionysisk 
Liv  ikke  — ikke  mere  i alt  Fald  — lader  sig  leve  i Norden.  Hvor 
Fru  Alving  skænker  Champagne  for  den  frysende  Osvald  for  at 
gøre  ham  varm  og  glad,  er  det  saa  gribende,  som  naar  en  fattig 
Moder  lægger  sit  Barn  til  et  Bryst,  der  ikke  kan  give  Die.* 

Det  er  Bogens  bedste  Replik  og  Forfatterens  alvorligste  Tanke. 
Til  denne  mandige  Kritik  har  hans  ungdommelige  Tumlen  med  al 
denne  tumlende  Ungdommelighed  ført.  Og  jeg  synes  han  har  Ret 
Ligtalen  er  holdt.  Der  lader  sig  ikke  leve  mere  paa  Dithyramben 
her  til  Lands,  hverken  paa  vore  Fædres  eller  paa  vor  egen. 
Den  har  altfor  øjensynligt  — hos  os  som  i den  gæske  Kunst  — 
ført  til  Tragedien. 

Edv.  Lehmann 


Digitized  by  t^ooQle 


TO  REJSEBØGER 


Wenn  Jemand  eine  Reise  tut  osv.,  men  Gud  bevares,  hvor  det  er 
længe  siden ! Er  der  nu  til  Dags  noget  kedsommeligere  til  i Verden  end 
Folk,  der  fortæller  om  deres  Rejser?  Men  det  er  morsomt  at  læse  Rejse- 
beskrivelser, hvori  Forfatteren  beskriver  sig  selv.  To  af  de  morsomste 
Bøger  fra  dette  Efteraar,  i alt  Fald  for  de  Læsere,  hvem  en  levende  og 
udpræget  Personlighed  uden  nogen  anden  Handling  er  Underholdning  nok, 
er  Karl  Larsen:  Det  skønne  Portugal  og  Johannes  V.  Jensen: 
Skovene,  hvori  de  to  Herrer  har  * nedlagt  Udbyttet*  af  deres  Rejser 
Jienholdsvis  i Portugal  og  Bagindien. 

Det  foresvæver  mig,  at  Hr.  Larsen  og  Hr.  Jensen  engang  for  flere 
Aar  siden  stødte  sammen  i Spanien  (eller  dog  om  Spanien)  og  at  Sam- 
menstødet gav  brodne  Pander.  Siden  er  de,  i deres  Rejser  som  i enhver 
anden  Retning,  gaaet  hver  sine  Veje : Karl  Larsen  til  Portugal  og  Johannes 
V.  Jensen  ad  Søvejen  til  Indien. 

Det  vil  sige:  Karl  Larsen  kommer  ikke  uden  videre  fra  Spanien, 
men  „rettere  fra  Kastilien“.  Kastilien,  Landet  af  Sten,  er  den  Baggrund, 
han  behøver,  for  at  hans  Billede  af  det  skønne  Portugal  kan  gøre  den 
Virkning,  han  ønsker:  som  en  Blomsterportal  mod  en  Klippevæg.  Han 
stiger  rigtignok  som  andre  rejsende,  der  kommer  landværts  fra,  af  paa 
Jernbanegaarden  i Lissabon,  men  da  Byen  ikke  tager  sig  det  mindste 
mærkelig  ud  fra  denne  Side,  skynder  han  sig  igennem  den  med  lukkede 
Øjne  og  slaar  dem  først  op  igen  i Begyndelsen  af  andet  Kapitel,  hvor 
han  med  den  uskyldigste  Mine  af  Verden  kommer  sejlende  i Solskin  og 
ser  de  hvide  Huse  imod  Luften.  Saa  „gør41  han  Lissabon  i fire  Kapitler 
(hvoraf  dog  et,  der  handler  om  nogle  Arkivfund  vedrørende  en  dansk- 
portugisisk Kolonialsag,  strengt  taget  hører  andetsteds  hen),  Kysten  i et. 
Landet  i et,  Universitetsbyen  Coimbra  i tre  o.  s.  v.,  indtil  han  i sidste 
Kapitel  ender  paa  et  højtliggende  Sted,  hvorfra  han  ligesom  overser  sit 
hele  Omraade.  Til  sidst  — i Anledning  af  Mindesmærket  over  Welling- 
tons  og  Portugisernes  Sejr  over  Massena  — et  Strøg  af  en  Napoleons- 
hymne,  ligesom  en  Raket,  og  det  smukke  Syn  er  sluttet. 


Digitized  by  L^ooQle 


To  Rejsebøger 


1001 


Naar  Karl  Larsen  med  dette  Minutskud,  der  skærer  saa  besynderligt 
gennem  den  tynde  Luft  i hans  Landskab,  priser  det  oprørske  og  trodsige 
Geni,  Prometheushelten,  paa  Bekostning  af  den  kloge  Beregning,  der  fik 
ham  fældet,  maa  han  vide,  at  han  med  disse  Ord  hilser  paa  sin  Mod- 
stander. Han  er  selv  som  Forfatter  af  Wellingtons  Familie,  han  er  selv 
denne  „ fortræffelige  Menneskeklogskab,  ypperlig  udviklet4*.  Hvad  han  be- 
tegner som  „den  hellige  Ild  i alle  Englænderes  Liv:  Ærbødigheden  for 
det  opnaaelige44,  er  netop  den  Ild,  det  Lys  og  den  Varme,  der  bliver  til- 
bage i Ens  Sind  efter  Læsningen  af  denne  „ Englænders “ Skrifter:  Re- 
spekten for  en  Kunstner,  der  ikke  vil  mere,  end  han  kan,  men  som  saa 
ogsaa  i en  ualmindelig  Grad  kan,  hvad  han  vil.  Det  kan  jo  tænkes,  skønt 
man  skulde  forsværge  det,  at  den  danske  Litteratur  engang  bliver  fuld  af 
Personer,  der  vil  noget,  men  som  slet  ikke  kan  noget  (hvilket  gør  ganske 
det  samme  Indtryk  af  komisk  Forpinthed  som  Børn,  der  „skal  noget44). 
Til  den  Tid  vil  det  være  passende  at  rejse  Karl  Larsen  en  beskeden  Ære- 
støtte i det  paatænkte  Panteon  paa  Kongens  Nytorv. 

Man  siger,  at  det  er  stygt  at  mærke  Sporene  af  den  kunstneriske 
Beregning  i et  Kunstværk.  Jeg  elsker  at  høre  Pilen  ramme.  Der  er 
fuldt  op  af  saadanne  Steder  i Karl  Larsens  Bog,  hvor  man  mærker  Hen- 
sigt og  glæder  sig,  fordi  den  saa  fuldkommen  naas.  Man  maa  nemlig 
ikke  tro,  som  det  kunde  synes  af  det  ovenfor  omtalte  Arrangement  af 
Ankomsten  til  Lissabon,  at  denne  Forfatter  „snyder44,  saaledes  at  enhver 
Klodrian  kan  kigge  ham  i Kortene.  For  at  blive  ved  dette  Kapitel  om 
Lissabon,  saa  kan  man  være  ganske  vis  paa,  at  en  Skribent  af  Mellemslagsen, 
der  havde  set  og  skulde  skildre  denne  „hvide  By44,  ogsaa  havde  kaldt 
den  saaledes  og  spillet  paa  dette  Navn  saa  længe,  til  det  havde  misset  i 
Øjnene.  Anderledes  Larsen.  Da  han  har  skildret  Synet  af  „den  blæn- 
dende hvide  Stad,  der  breder  sig  langs  en  smilende  Bugt  og  klatrer  højt 
tilVejrs  op  i straalende  Luft44,  fortæller  han  ligesom  stigende  paa  Z-Lyden 
i det  sidste  Ord: 

„Det  er  Lissabon. 

Lysende  ligger  den  og  drømmer  langs  sydlig  farvet  Vand44  osv. 

Maner  ham  ordentlig  taknemmelig  for  at  han,  efter  paa  saa  diskret  en 
Maade  at  have  frigjort  de  Toner  af  Lys  og  Luft,  der  ligger  i selve  Navnet  paa 
Byen,  forskaaner  os  for  dens  Prospektkort.  Saaledes  sparer  han  overalt 
paa  Ordene.  Da  han  de  første  Gange  beskriver  Havet  (ved  Lissabon  og 
Estoril)  gør  han  ikke  noget  Nummer  af,  at  det  netop  er  Atlanterhavet, 
han  ser  paa,  for  at  han,  da  han  snart  efter  staar  over  for  det  paa  nogle 
vilde  Klipper,  kan  sætte  fuld  Kraft  paa  Navnet: 

„Atlanterhavet  kommer  glidende  op  imod  dem44. 

Saa  behøver  han  ikke  mere,  nu  bider  det.  Men  saadan  noget  har 
man  vist  i Reglen  ikke  Tid  til  ’at  lægge  Mærke  til. 

Karl  Larsen  forbereder  og  antyder  i det  hele  fortræffeligt.  Det  falder 
ham  ikke  ind  at  kalde  de  venlige  Portugisere  for  nogle  Nathuer  og  deres 
fyldige  Konge  for  en  Frikadelle.  Men  naar  han  i sin  Skildring  af  Tyre- 
fægtningen, han  har  set  i Lissabon,  har  pirret  lidt  med  sin  Pen  ved  de 
portugisiske  Fodkæm peres  Hovedbeklædning  af  „national  Nathuefaqon 44 , saa 
bliver  Nathuen  alligevel  siddende,  og  naar  han  om  Lisboenserne  har  be- 
Tilskueren  1904  63 


Digitized  by 


Google 


1002 


To  Rejsebøger 


mærket,  at  de  har  Tilbøjelighed  til  Fedme  og  i Grunden  ser  ud  som 
Folk,  der  er  ved  at  blive  blege  i Sommervarme,  og  han  saa  (længe  efter) 
betegner  Kong  Carlos  som  * Portugals  blonde,  venlige  Konge*,  saa  har 
han  jo  alligevel  paa  den  behageligste  Maade  naaet  sin  Hensigt  og  kan 
om  fornødent  lade  sig  oversætte  paa  Portugisisk  af  en  Kammerherre. 
Han  røber  heller  ikke  med  et  Ord,  at  disse  rare  Lisboensere  i visse 
Henseender  ligner  hans  Landsmænd,  men  man  kan  nok  mærke  det 
alligevel. 

Karl  Larsens  Sprog  er  jo  i det  hele  den  dannede  Mands.  Selv  hvor 
det  er  poetisk,  som  i den  overordentlig  fine  Bestemmelse  af  det  portugi- 
siske Sprog  og  den  nydelige  Skildring  af  Stenhuggernes  Arbejde,  falder  det 
ikke  ud  af  Kammertonen.  Hans  Ordforraad  er  det  urbane,  en  Kende  gam- 
meldags, han  er  ikke  bange  for  et  Ord  som  „ ømfindtlig"  og  betegner  Lissa- 
bon som  en  „permanent  Udstilling  af  Naturpanoramer*,  ganske  som  man 
taler  i en  Dagligstue.  Han  skriver  et  fint,  men  en  Smule  klangløst  Dansk, 
hans  Stil  er  ligesom  lidt  belagt.  Der  er  ingen  Vælde  i hans  Sprog,  intet  af 
den  Patos,  der  kan  gyde  ny  Ild  i gamle  Gloser.  Det  er  ikke  et  Sprog,  der 
tager  Naturen  med  Vold  som  Joh.  V.  Jensens,  det  tager  alt  med  Lempe.  Larsen 
kan  umuligt  komme  i en  Stemning,  hvori  han,  uden  Omskrivning,  over- 
giver sig  til  Naturens  Moderskød,  men  han  „kan  endnu  have  den  Lykke, 
at  føle  det  oprindelige,  ærbødige  og  kærlige  i den  for  os  ellers  saa  for- 
slidte Tale  om  Naturens  Moderskød*.  Men  dette  Sprog  er  vidunderligt 
præcist,  det  er  en  Lyst  at  høre  det,  som  det  er  en  Lyst  at  høre  en  Mand, 
der  forstaar  den  nu  til  Dags  sjældne  Kunst  at  mønte  sine  Tanker  ud  i 
levende  Tale.  Man  ser  det  især  paa  den  Maade,  hvorpaa  Karl  Larsen 
haandterer  Adjektivet,  der  altid  har  aabenbaret  Stilkunstnerens  Mester- 
skab og  røbet  Stymperen.  Umodne  Skribenter  lider  af  Adjektiver,  som 
Børn  af  Udslæt;  modne  bruger  kun  faa  og  simple,  men  eftertrykkelige. 
Saaledes  Goethe:  Die  Myrthe  still,  und  hoch  der  Lorbeer  steht.  Karl 
Larsen  kender  til  det:  „Paa  Landet  i Portugal  er  det  Naturens  fornuf- 
tige og  nlilde  Lyde,  som  man  hører,  Fuglesang  og  Summen  af  Insekter, 
Susen  i Korn  og  i Træers  Blade,  Rislen  af  rindende  Vand*,  og  langt 
senere,  under  Omtalen  af  Stenhuggernes  Arbejde:  „Vi  sad  sammen  i 
Græsset  paa  Fjeldskrænten  og  lod  os  halvt  lulle  hen  i denne  forstan- 
dige Lyd  af  Jern  imod  Sten,  saaledes  som  den  i Luftens  Klarhed  løb 
sammen  med  de  mange  ubestemmelige  Lyde  i Naturen.*  Fornuftige  — 
forstandige,  det  er  Naturens  Liv  og  Menneskets  Arbejde,  opfattet  af  et 
Øre,  der  er  lydhørt  for  begge,  og  gengivet  i et  Par  ganske  beskedne 
Tillægsord. 

Der  er  et  Kapitel  i „Det  skønne  Portugal*,  hvori  Forfatteren  be- 
stemt viser  ud  over  sin  Begrænsning  og  fremkalder  Tanken  om  sin 
Modsætning.  Det  er  i Skildringen  af  den  portugisiske  Tyrefægtning,  der 
til  Forskel  fra  den  spanske  føres  med  ublodige  Vaaben.  Man  forstaar  vel, 
at  Karl  Larsen  som  konsekvent  Artist  maa  sympatisere  med  Spaniernes  rent 
tekniske  Interesse  for  Dyrekampene  og  beundre  „den  staalkolde  Ro,  som  gør 
Mænd  til  espadas , til  Klinger*,  da  det  er  den  samme,  som  i et  andet 
Klima  gør  dem  til  Penne.  Men  det  er  næppe*  helt  konsekvent,  at  han 
føler  Ringeagt  for  Portugisernes  ufarlige,  men  elegante  Leg  med  Dyret 


Digitized  by  L^ooQle 


To  Rejsebøger 


1003 


og  ordentlig  væmmes  ved  at  se  en  ægte  spansk  Tyrefægter  for  Tilfældet 
optræde  med  en  Træsabel  med  en  lille  Dolk  i Enden  til  at  markere 
Stødet.  Thi  med  en  saadan  „lille  dolkagtig  Pig",  en  Pen  nemlig,  er  det 
jo,  at  Kunsten,  saaledes  som  Karl  Larsen  øver  den,  „markerer  Bevægel- 
sen “ — med  denne  elegante  Markørbrod  ser  man  overalt  i hans  Bøger 
hans  Pile  ramme.  Det  er  derfor  ikke  underligt,  at  han  alligevel  til  sidst, 
da  han  faar  tænkt  sig  lidt  om,  som  han  siger,  giver  den  portugisiske 
Metode  Fortrinnet.  Men  — tilføjer  han  — inden  man  fik  tænkt  sig 
om  — — da  man  sad  der  med  en  atavistisk  Rest  blodtørstig  Gru- 
somhed — — kun  opsat  paa  at  føle  det  betagende  i at  tilfredsstille  en 
dunkel  Urtrang,  til  Trods  for  — eller  maaske  netop  paa  Grund  af  — at 
den  smerter  — — — 

Paa  dette  Sted  ser  man  Johannes  V.  Jensen  tone  frem  paa  Karl 
Larsens  Arena.  Han  er  den,  der  tegner  sig  saa  fremmed  paa  den 
sidste  Side  i Karl  Larsens  Bog  „Geniet,  Djævlen",  der  skal  røve  Menne- 
skene (ogsaa  Karl  Larsens  Læsere)  „Ærbødigheden  for  det  opnaaelige" 
(Fra  det  skønne  Portugal  S.  158)  ved  sin  „Stormgang  efter  det  uopnaae- 
lige"  (Skovene  S.  166).  Hvad  Larsen  undrende  griber  sig  i som  en  ufor- 
nuftig Atavisme,  er  Sjælen  selv  i Johannes  V.  Jensens  Bog:  „Længselen 
efter  svundne  Urtider".  Han  er  draget  ud  for  „at  genfinde  de  glemte 
Instinkter". 

Han  er  da  ikke  rejst  til  Bagindien  af  samme  Grund  som  Karl  Larsen 
til  Portugal,  for  at  „gøre*  det.  Ogsaa  han  fremstiller  sig  et  Sted  i sin 
Bog  ligesom  Karl  Larsen  i sin  i Færd  med  at  arbejde  paa  sit  Værk.  Men 
naar  Larsen  ganske  venligt  (skønt  en  Smule  generende,  da  det  netop  er 
paa  Grænsen  af  „det  nærværende  og  Uendeligheden",  han  befinder  sig) 
slaar  Staffeliet  op  og  sætter  sig  61  „at  samle  sammen  paa  alt  det,  der  i 
stille  Timer  hjemme  skal  arbejdes  61  et  Stykke  Kunst  om  En,  der  van- 
drer i Lusitanien"  — saa  fyger  Splinterne  En  formelig  om  Ørerne  fra 
Joh.  V.  Jensens  Huggeplads : „En  af  Grundene,  hvorfor  jeg  lever  og  trodser, 
er  at  rejse  uforgængelige  Standbilleder  af  Typerne  for  de  menneskelige 
Sinds61stande , af  hvad  Art  de  saa  er,  hvor  gemene  de  er,  ligegyldigt 
hvad  jeg  faar  for  det.  Her  nytter  ingen  Klap  paa  Skuldren.  Gaa  væk, 
jeg  arbejder!" 

Der  er  sikkert  nok  mere  Portugal  i Larsens  Bog,  end  der  er  Indien 
i Jensens.  Men  naturligvis  er  der  ogsaa  virkelige  Skove  i „Skovene".  Jeg 
gad  i det  hele  gerne  vide,  om  der  for  Tiden  i hele  Verdenslitteraturen 
findes  nogen  vældigere  Naturmaler  end  denne  Jyde.  Læg  Mærke  61,  hvor- 
ledes han  i sine  nye  Himmerlandshistorier  kan  give  et  Strøg  af  sit  Hjem- 
land med  et  Par  mæghge  Streger.  Og  læs  saa  her  Skildringen  af  Abe- 
horden paa  Vandring.  Man  er  færdig  at  tabe  Næse  og  Mund,  saa  godt 
det  er.  Se  f.  Eks.  den  store  Hanabe,  der  er  Hordens  Fører,  i Færd 
med  at  sætte  sig  i Respekt:  Den  ryster  Træet  med  en  saa  beshalsk 
Voldsomhed,  at  det  spiller  som  Staalbuer  i Skoven.  Selv  Mennesket  føler 
Rædsel;  man  spørger  sig,  hvad  der  saa  vil  ske,  naar  dette  Dommedags- 
drøn er  standset  og  Dommedag  udebliver.  Men  — saa  kommer  han 
selv ! Ja,  man  maa  høre: 

63* 


Digitized  by  L^ooQle 


1004 


To  Rejsebøger 


„Efter  at  Aben  med  alle  fire  Lemmer  paa  Grenen  havde  bragt  den 
og  sig  selv  i en  saadan  Vibration,  at  han  var  baade  halvt  usynlig  og  af 
overnaturlig  Størrelse,  standser  han  pludselig  Spillet  og  lader  sig  se 
staaende  paa  alle  fire  stive  Lemmer  i en  Glorie  af  rejste  Børster ! I denne 
Stilling  gør  han  sig  hastigt  større  og  mindre,  som  for  at  forvirre  ved 
Tvivl,  men  ender  saa  med  at  lægge  alle  Børsterne  og  staa  der  et  Nu 
uden  mindste  Bevægelse  som  sin  egen  Fortætning.  Blikkets  Farlighed, 
Ansigtskammen  og  den  forfærdelige  Krans  af  Tænder  danner  Maske  paa 
Baggrund  af  det  vældige,  opskudte  Skulderparti.  Hele  denne  Del  af  Ma- 
nøvren virker  som  et  lammende:  Det  er  mig,  if  højeste  Grad  ikke  andre 
end  mig , men  det  er  mig.  Og  Horden  skælvede.* 

Ingen  Kipling  og  ingen  Kinematograf  i hele  Verden  (selv  om  et  helt 
amerikansk  Orkester  faldt  i med  en  prøjsisk  Generalmarche  til  Ledsagelse) 
kunde  gøre  Johs.  Jensen  det  Stykke  Kunst  efter. 

Og  saaledes  forlystes  og  forbavses  man  idelig  i denne  Bog  ved  en 
Sværm  af  funklende  Momentbilleder,  der  — især  i disse  graa  Dage  — 
svirrer  En  for  Øjnene  som  farvede  Fluer.  En  Isfugl,  der  skydes,  „tænder 
i Luften  som  et  Pjask  af  blaat  og  rødt*.  En  Tyfon  staar  „som  en  Naale- 
pude  af  Lyn*.  Den  springende  Tiger  er  „en  eneste  Lue  af  Rædsel *. 
Jensens  Sprog  er  ingenlunde  korrekt  i almindelig  Forstand  (hans  Adjek- 
tiver er  stundom,  dog  mindst  i denne  Bog,  mildest  talt  overraskende), 
men  dog  af  en  ualmindelig,  mystisk  Præcision.  Karl  Larsens  Sprog  er 
klart  som  Dagen,  som  man  siger,  Joh.  V.  Jensens  er  klart  som  Lynet. 
Hans  Ordforraad  er  ikke  indskrænket  til  det  dannede  Bysprog,  men  stærkt 
broget:  svære  latinske  Ord,  der  minder  om  Medicinernes  Sprogbrug  („den 
yngste  af  Alis  Sønner  sikrede  sig  med  Aviditet  det  tomme  Patronhylster*) 
ved  Siden  af  gode  jyske  Gloser  (Balker1),  at  utte  med  Ørerne),  som  nok 
undertiden  synes  noget  lunefuldt  anvendt  (en  sveltende  Hede,  for:  smel- 
tende, Kroppen  kvarker  i Gulvet,  for:  klasker). 

Men  som  sagt  det  er  ikke  blot  for  Naturbeskrivelsens  Skyld,  Johs.  V. 
Jensen  er  rejst  til  Bagindien  og  derefter  har  skrevet  denne  Bog.  Til  Karl 
Larsens  akademisk-artistiske  „En,  der  vandrer  i Lusitanien*,  svarer  her 
det  primitive  „En,  der  søger  til  Skovene*.  At  disse  Skove  netop  ligger  i 
Bagindien,  har  mindre  at  sige.  Titelen  er  valgt  i Tilslutning  til  det  lille 
Mellemspil  „Forsvundne  Skove*  i „Intermezzo*  fra  1899,  hvorfra  ogsaa 
Mottoet  om  det  uopnaaelige  er  taget.  Ligesom  den  omtalte  Skildring  af 
de  vandrende  Aber  ikke  blot  er  der  for  sin  egen  Skyld,  men  for  at  jeg 
derigennem  skal  „se  ind  i et  Perspektiv,  som  er  glemt,  men  som  jeg 
kender*,  saaledes  er  der  overalt  i denne  Bog  et  mægtigt  — ikke  Symbol, 
men  — Perspektiv.  Manden,  der  rejser  til  Bagindien  for  at  skyde  Tigre 
og  gnide  Næse  med  Malajpiger  og  bagefter  fortælle  Skrøner,  hvorimod 
selv  hans  Bedstemoder  vil  reagere  med  et:  „Og  skønt  en  Del  deraf  er 
sandt,  er  der  dog  megen  Løgn  iblandt*,  fortoner  sig  i dette  uhyre  Per- 
spektiv som  Mennesket  Adam,  der  af  Længsel  efter  sin  Genesis  drives  til 


l)  Ordet  findes  hos  Blicher:  dybe  Hjulspor  med  høje  Balker  i Midten  (i 
Begyndelsen  af  „Røverstuen*),  men  er  i alle  Udgaver  (ogsaa  undertegnedes)  ved 
en  „Trykfejl*  bleven  til  Banker. 


Digitized  by  L^ooQle 


To  Rejsebøger 


1005 


Skovene  for  at  fristedet  Liv,  der  er  reduceret  til  de  første  Fornødenheder : 
Jagt  og  Elskov. 

Det  er  rørende,  at  en  Dansker,  der  for  et  lille  Aarhundrede  tilbage 
gjorde  den  samme  Rejse  som  nu  Jensen,  aabenbart  har  haft  lignende 
Fornemmelser.  Poul  Møller  lavede  engang  ud  af  det,  han  havde  set  og 
følt  paa  Sydhavet  under  sin  Rejse  til  Kina,  en  lille  jydsk  Vise,  der  i al 
Tarvelighed  lyder  saaledes: 

Mellem  Ellestub  og  Torn, 

Der,  hvor  Hjorten  skrider, 

Strøjfed  al  vor  Slægt  tilforn 
I de  gamle  Tider. 

Kvinden  med  sit  lange  Haar 
Staar  og  plukker  Blommer, 

Manden  med  sin  Bue  gaar, 

Priser  evig  Sommer. 

Dermed  kunde  man  dengang  lade  sig  nøje.  (I  Parentes  bemærket  er 
Joh.  V.  Jensens  Vers  i en  Art  oldnordisk  Malebarstil  ikke  nær  saa  retskafne 
som  dette  og  maaler  sig  slet  ikke  med  hans  Prosa).  Man  kunde  lide  at  vide, 
hvad  en  af  de  gamle  vilde  sige,  hvis  de  kunde  læse  Joh.  V.  Jensen. 

Men  hvorledes  Johs.  V.  Jensen  i Skovene  genvinder  Adams  tabte  In- 
stinkter: hvordan  han  føler  Tørst  som  en  Tudse  i Tørke,  er  utaalmodig 
saa  han  kan  rive  Ansigtet  af  Folk,  ladet  med  Energi  og  Forventning  som  en 
Dynamo  osv.,  hvordan  han  oplever  Religionens  første  Tilblivelse  ved 
en  Offersmavs;  hvorledes  han  af  Malajpigen  genskaber  en  Eva,  med  el 
Navn  Aoaaoa , der  klinger  som  en  Syngeøvelse  paa  Ursproget,  og  i 
Lugten  fra  hendes  Legeme  („som  de  gamle  Bondehaver  — som  Dynerne 
i min  Barndom  og  som  Hestestalden  og  som  Karret,  hvori  der  vaskes 
Faar*)  genfinder  Duften  af  sit  tabte  Paradis  og  sine  dunkleste  Drømme 
om  Lykke  — alt  dette  maa  man  læse  for,  hvis  man  har  blot  det  svageste 
Rudiment  dertil,  at  føle  den  sælsomste  Længsel  bagudefter  og  Savnet  af 
en  Snohale. 

Men  — hvad  der  virker  endnu  mere  forfriskende  end  al  denne  Ur- 
poesi, er  oprigtig  talt  Ironien  derover.  Man  har  længe  ønsket,  at  Johs.  V. 
Jensen  engang  blev  saa  rig,  at  han  fik  Raad  til  at  tage  sig  selv  fra  den 
komiske  Side.  Hvilken  kæmpemæssig  Forlystelse,  om  denne  Jætte,  denne 
drabelige  Forbruger  af  Natur  og  Kvinder  og  Blæk  faldt  paa  at  bruge 
sine  Kræfter  til  at  bukke  begge  Ender  sammen  paa  sig  selv.  Han  gaar 
jo  dog  ikke  nøgen  som  Manden  i Poul  Møllers  Vise  og  kan  ikke  i Læng- 
den give  sig  en  saa  kolossal  Blottelse,  siden  han  bærer  Bukser. 

Det  er  denne  frivillige  Selvspægelse,  denne  Dølien  af  Jætten,  som 
foregaar  i „Skovene*  i Former,  der  er  Handlingen  værdige.  Det  er  den, 
der  begynder  i en  lavere  Kreds,  ligesom  i Udenværkerne,  da  Forventningen 
er  bleven  drabelig  spændt  paa  den  belovede  Tigers  Ankomst  og  Tigeren 
udebliver,  idet  de  malajiske  Gavtyve  trækker  den  revnefærdige  Nimrod 
rundt  efter  Næsen  paa  et  ufarligt  Revir.  Men  den  fortsættes  i den  skræk- 
kelige Drøm  om  Tigerjagten  efter  det  store  Orgie,  da  Tigeren  afslører 


Digitized  by  L^ooQle 


1006 


To  Rejseboger 


sig  som  det  kvindelige  Princip  i Naturen,  som  med  katteblide  Lader  for- 
vandler den  vældige  Jæger  til  en  hyggelig  Aftensmad.  Der  er  en  mægtig 
Mandfolke-Ironi  i den  Touche,  hvormed  dette  gevaldige  Kapitel  slutter: 
det  blide  Hundyr,  der  har  slugt  Helten  halvt  og  staar  med  ham  koket 
ud  af  Halsen.  Og  der  er  til  sidst  en  rystende  Komik  af  det  uopnaaelige 
i det  Billede,  hvormed  Forfatteren  siger  Farvel  til  Skoven:  Isfuglen,  den 
vingeskudte  Isfugl,  som  han  har  taget  med  sig  ned  ad  Floden,  som 
bliver  syg  af  Længsel  efter  sin  Skov  og,  da  han  slipper  den  løs,  giver 
sig  til  at  skridte  til  Fods  afSted  langs  Floden  hjem  ad  de  fjerne  Skove 
til,  to  Tommer  ad  Gangen,  under  smaa  bestemte  Vink  med  Stjerten, 
som  afstod  den  aldrig  fra  sit  splittergale  Forehavende.  Forfatteren  be- 
høvede ikke,  da  han  forestillede  sin  Fugl  eller  sin  Fylgje,  for  sine  Læsere,  at 
gøre  saa  udtrykkeligt  opmærksom  paa,  at  den  „med  sine  stride  Nakkehaar 
saa  præcist  ud  som  en  Luseknækker  af  en  forhungret  Poet,  der  er  bleven 
smækket  op  ad  en  Væg  i et  af  de  afsides  Degnekald,  som  har  Nations 
Rettigheder  der  højt  oppe  under  Nordstjernen".  Men  man  forstaar  nok 
den  Hjemve,  der  har  dikteret  denne  „Glæde  over  Danmark",  selv  om 
den  er  af  en  anden  Art  end  Poul  Møllers. 

Her  skulde  Forfatteren  have  sluttet  eller  med  sin  Cykelfart  ind  i 
Amerika  „i  Civilisationens  tordnende  Skove  af  Sten  og  Jern"  (Den  versi- 
ficerede Tilegnelse  er  nær  ved  at  ødelægge  det  hele).  Der  hører  han  jo 
alligevel  hjemme,  der  skal  han  leve  og  trodse  og  (som  den  gamle  Abe  i 
Skoven)  fremtræde  „som  sin  egen  Fortætning".  Det  er  Kunsten,  fordi  det 
er  det  og  intet  andet,  der  er  Kunst.  — 

Jeg  læste  for  nylig  et  lille  Stykke  af  en  ung  Svensker,  der  klagede 
over,  at  medens  de  norske  og  svenske  Forfattere  tegnede  sig  bestemt, 
hver  med  sit  Fysiognomi,  lignede  de  danske  Bøger  alle  sammen  hver- 
andre og  bar  alle  sammen  paa  Forfattermærkets  Plads  et  usynligt  Brandes 
& Co.  Det  er  længe  siden,  de  Ord  ramte.  Her  er  nu  i al  Beskedenhed 
Hr.  Larsen  og  Hr.  Jensen,  og  de  er  virkelig  ganske  forskellige  fra  hin- 
anden og  ikke  i Kompagniskab  med  nogen.  Ægte  Kunstnere  begge  to, 
betegner  de  Polerne  for  Nutidens  danske  Digtekunst.  Saa  fin  en  Kultur, 
saa  stærk  en  Natur.  Det  maaler  den  Betydning,  de  hver  for  sig  har  vun- 
det i den  danske  Litteratur,  at  man  for  Tiden  ikke  kan  tænke  sig  denne 
Litteratur  uden  dem. 

Vilh.  Andersen 


Digitized  by 


Google 


DEN  KOMMUNALE  VALGRET 


et  er  alligevel  gaaet  anderledes  med  den  kommunale 
(få  ^ algret  end  Augurerne  tydede  deres  Tegn  og  Varsler. 

llrOnft  Da  Konseilspræsidenten  ved  Festen  i Kongens  Have  for 
3 Aar  siden  gav  sit  bekendte  Løfte  om  Indførelse  af  al- 
mindelig Valgret  ogsaa  til  Kommunerne,  vakte  denne 
dtalelse  almindelig  Forbløffelse.  Augurerne  smilede.  I 
intet  Parti  vilde  man  rigtig  tro  paa  en  saadan  Dybde  i den 
demokratiske  Side  af  Ministeriets  Program.  Ganske  vist  havde  Reformpartiet 
i de  foregaaende  Aar  i Folketinget  indbragt  og  vedtaget  et  Forslag  om  denne 
Reform.  Men  det  fremgaar  af  Grev  Frijs’  Tale  nu  i Oktober,  at  i hvert 
Fald  de  Frikonservative  har  tænkt  ved  sig  selv,  at  dette  kun  var  et 
Paradenummer.  „Et  er,  som  Greven  sagde,  at  betragte  noget  som 
attraaværdigt , naar  det  staar  som  en  fjern  Mulighed,  et  andet  er  at 
gribe  det,  naar  Tiden  er  kommen."  Maaske  ogsaa  en  og  anden  Venstre- 
mand har  næret  en  lignende  Tanke  i sit  stille  Sind.  Thi  der  har 
altid  i Venstre  været  en  fra  radikal  Side  opildnet  Mistanke  om,  at  dette 
Parti,  naar  Tidens  Fylde  kom,  vilde  vise  sig  som  et  Parti  af  Storbønder 
og  Sognekonger. 

Fra  det  gamle  Højres  Side  blev  Konseilspræsidentens  Løfte  opfattet 
som  en  grænseløs  Dumhed.  Skadefro  gned  Højre  sig  i Hænderne  og 
tænkte : Nu  løber  Gaardmændene  over  til  Højre ! Nu  maa  der  da  falde 
Skæl  fra  de  Frikonservatives  Øjne,  de  maa  se,  hvor  dette  fører  hen,  — 
nemlig  lige  ud  i Socialisme.  Og  paa*  det  første  Delegeretmøde,  Højre 
derefter  holdt,  lød  der  ogsaa  høje,  hastemte  Raab  om,  at  nu  maatte 
begge  Højregrupper  slutte  sig  sammen  til  Kamp  mod  et  Socialiststyre  i 
Kommunerne. 

Socialdemokraterne  tabte  et  Øjeblik  Fatningen  og  Mælet,  — men  ogsaa 
kun  et  Øjeblik,  thi  Mælet  er  stærkt  i dette  Parti.  Først  sagde  de:  Naar 
Forslaget  kommer  paa  Bordet,  vil  det  sikkert  vise  sig  ikke  at  indeholde 
den  lige,  almindelige  Valgret,  men  kun  en  lille  Udvidelse.  Saa  hed 
det,  at  da  Ministeriet  som  bekendt  havde  forpligtet  sig  over  for  Kongen 


Digitized  by 


Google 


1008 


Den  kommunale  Valgret 


til  ikke  at  opløse  Landstinget,  var  hele  Sagen  Humbug.  Og  endelig  da 
det  varede  to  Aar,  inden  Forslaget  blev  fremsat,  strømmede  Social- 
demokratens Spalter  over  af  de.  groveste  Beskyldninger  for  Forræderi 
og  Snyderi. 

Saaledes  var  Stemningen,  da  Forslaget  for  et  Aar  siden  kom  til 
Behandling  i Folketinget.  De  første,  der  maatte  trække  i Land,  var 
Socialdemokraterne.  De  erklærede  straks,  at  de  vilde  stemme  for  For- 
slaget i den  forelagte  Skikkelse.  Og  hvis  de  samtidig  dog  har  taget, 
hvad  man  theologisk  kalder  en  reservatio  mentalis,  d.  v.  s.  tænkt  ved 
sig  selv,  at  de  nok  bagefter  skulde  slaa  Mønt  i Agitationen  af,  at  For- 
slaget ikke  gik  endnu  videre,  saa  slog  ogsaa  dette  Klik.  Forslaget,  der 
oprindelig  lød  paa  lige  Valgret  for  alle  25-aarige  skatteydende  og  selv- 
stændige Mænd  og  Kvinder,  blev  nemlig  i Folketinget  udvidet  til  ogsaa 
at  medtage  gifte  Kvinder  og  Tyende.  Af  de  særlig  socialdemokratiske  Krav 
er  der  nu  kun  ét  uindløst  tilbage,  nemlig  at  Alderen  skal  sættes  ned  til 
22  Aar. 

I Venstre  mødte  Forslaget  ikke  en  eneste  Mislyd.  Fra  alle  Sider 
kappedes  man  om  at  gøre  det  til  Venstres  Mærkesag.  Der  var  højere 
til  Loftet  i Folketinget  i de  Dage,  denne  Sag  behandledes,  end  ellers. 
Der  var  noget  af  det  samme  Sving  i Forhandlingen  som  paa  den  grund- 
lovgivende Rigsforsamling.  Her  var  intet  af  den  Klasseegoisme,  som 
de  Frikonservative  havde  gjort  Regning  paa.  Her,  hvor  dog  Gaardmæn- 
denes  Sag  i strengeste  Forstand  stod  paa  Spil,  tænkte  de  ikke  som 
Gaardmænd  men  som  Demokrater  og  stemte  ikke  for  Hartkornsrettig- 
heder  men  for  Menneskerettigheder.  Anders  Nielsen  formulerede  Løsenet: 
Skellet  skal  slettes,  ikke  flyttes. 

Tydeligere  end  ved  nogen  anden  Lejlighed  viste  det  sig  her,  hvor 
stor  en  politisk  Dannelse  den  danske  Gaardm andsstand  har  tilegnet  sig 
gennem  Forfatningskampens  Opdragelse.  De  Aar  har  alligevel  ikke  været 
saa  visne  som  mange  vil  paastaa.  Den  danske  Gaardm  and  har  i dem 
lært,  hvad  en  Idé  vil  sige  i Politik.  Det  er  denne,  man  kunde  maaske 
sige  Svaghed  i Hjertet,  der  skiller  ham  fra  Proprietærerne  og  Godsejerne. 
De  frikonservative  Herrer  er  ikke  angrebne  af  en  lignende  Svaghed.  Der- 
for rystede  de  paa  Hovedet  over  det  politiske  Maaneskinssværmeri,  deres 
gode  Ven  Gaardmanden  var  falden  hen  i. 

Tilbage  var  endnu  det  gamle  Højre,  og  her  skulde  den  almindelige 
Valgret  fejre  sin  højeste  Triumf.  Vi  er  med!  lød  det  pludselig  til  al- 
mindelig Overraskelse  fra  det  gamle,  eller  rettere  det  unge  Højre,  thi 
dette  Parti  gør  som  bekendt  for  Tiden  med  en  virkelig  Fortvivlelsens 
Anspændelse  Ungdommen  til  sit  Program.  Da  det  saa’,  hvilken  Ungdom 
Venstre  hentede  fra  denne  Kilde,  tænkte  det:  Her  er  Yduns  Æble,  det 
skal  ogsaa  give  os  Ungdom!  Vi  er  med,  vi  accepterer  Princippet!  Leve 
den  almindelige  Valgret  i Kommunen ! 

Et  Aar  er  gaaet  hen,  og  vi  har  nu  for  en  Maaned  siden  oplevet  tredie 
Akt,  som  ingenlunde,  skønt  den  kun  bestaar  af  to  Optrin,  Grev  Frys' 
Tale  i Landstinget  og  Konseilspræsidentens  Tale  i Folketinget  Dagen  efter, 
har  været  den  mindst  interessante.  Thi  den  synes  at  indeholde  Sagens 
lykkelige  Afslutning. 


Digitized  by  L^ooQle 


Den  kommunale  Valgret 


1009 


Af  disse  to  Taler  var  Grev  Frijs’  ganske  korte  Tale  ubetinget  den 
mest  interessante,  da  det  er  ham,  der  holder  Afgørelsen  i sin  Haand. 
Han  talte  ikke  om  Modsætningen  mellem  Anskuelser,  heller  ikke  om  Mod- 
sætningen mellem  Partier,  men  om  Modsætningen  mellem  Husmænd  og 
Gaardmænd.  Hans  Forudsætning  var  den,  at  det  maatte  være  Gaard- 
mændenes  Sag  at  holde  Husmændene  nede,  men  hvis  de  manglede  Sans 
herfor  og  absolut  vilde  bænke  Husmændene  i Sogneraadene,  saa  vilde 
han  og  hans  Fæller  ikke  længer  hindre  dem  deri1,  men  nøjes  med  at 
sørge  for  sig  selv. 

For  at  forstaa  denne  Tale,  maa  man  huske  to  Ting.  Den  nuvæ- 
rende Sammensætning  af  Sogneraadene  giver  ikke  Godsejere  og  Proprietærer 
nogen  Indflydelse  i dem.  Man  skal  lede  langt  for  at  finde  et  Sogneraad, 
hvor  der  sidder  en  Godsejer.  Den  højstbeskattede  Femtedel  af  de  alminde- 
lige Vælgere,  som  nu  vælger  den  større  Halvdel  af  Sogneraadenes  Med- 
lemmer, er  Gaardmænd;  det  er  derfor  udelukkende  Gaardmænd,  der  re- 
gerer i Sogneraadene,  og  dem,  hvis  Plads  Husmændene  efter  den  nye 
Lov  kan  erobre. 

Men  selve  Kommunens  Bestyrelse  — er  det  da  i hvert  Fald  ikke 
en  Sag  af  samme  Vigtighed  for  det  store  Hartkorn  som  for  det  lille?  Nej. 
Det  er  nemlig  den  anden  Ting,  der  maa  huskes.  Sogneraadets  Myndig- 
hed er  umaadelig  begrænset.  Det  bestyrer  Fattigvæsenet,  Skolevæsenet, 
Snekastningen,  ja  er  der  egentlig  stort  mere  det  kan  afgøre  uden  at 
spørge  Amtsraadet  om  Forlov.  Man  behøver  blot  at  gennemlæse  den 
lange  Fortegnelse  over  de  Sager,  til  hvis  Afgørelse  Amtsraadets  Samtykke 
udfordres,  og  man  vil  snart  overbevise  sig  om,  at  Sogneraadet  er  et  Sted, 
hvor  der  mere  snakkes  end  slaas.  Ganske  vist  er  Kommunens  Budget  i 
Sogneraadets  Hænder.  Men  den  vigtigste  finansielle  Myndighed,  Skatte- 
ligningen, er  nu  ved  de  i den  nye  kommunale  Skattelov  indførte  faste  Ved- 
tægter for  Ligningen  blevet  afkortet  til  en  ufarlig  Magt. 

Det  er  da  formodenlig  Amtsraadene,  Grev  Frijs  tænkte  paa,  da  han 
talte  om,  hvordan  „de  besiddende4*  udenfor  Gaardmandsklassen  skulde 
„garantere  sig44.  Thi  at  holde  Byraadene  udenfor  den  almindelige  Valg- 
ret, naar  den  indføres  i Sogneraadene,  lader  sig  virkelig  ikke  gøre.  Selv 
om  Greverne  ikke  har  megen  Respekt  for  Principper,  maa  de  dog  be- 
gribe, at  almindelig  kommunal  Valgret  ikke  har  mere  med  Bønder  at 
gøre  end  med  Borgere.  Ellers  kunde  man  lige  saa  godt  indføre  For- 
samlingsret eller  Religionsfrihed  paa  Landet  men  ikke  i Byerne.  Den  al- 
mindelige Valgret  er  ligesom  Friheden  et  absolut  Krav,  den  stiller  Sagen 
paa  Spidsen.  G aar  man  med,  maa  man  gaa  til  Yderligheden,  eller  og- 
saa  man  lade  være  med  at  gaa  med. 

Derfor  vil  det  ogsaa  blive  vanskeligt  for  de  Frikonservative  at  holde 
Amtskommunerne  udenfor.  Thi  Venstre  har  rejst  Sagen  som  et  Princip, 
ikke  som  en  Sag  mellem  Gaardmænd  og  Husmænd,  men  som  en  Sag 
til  Ære  for  det  almindelige  Demokrati.  Saaledes  maa  de  Frikonservative 
tage  Sagen  eller  ogsaa  afvise  den.  Men  det  sidste  kommer  til  at  koste 
dem  den  enestaaende  behagelige  og  magelige  Stilling,  de  nu  indtager  i 
Rigsdagen,  den  eneste,  der  ret  konvenerer  den,  der  samtidig  skal  passe 
sine  Jagter,  sine  Rejser  og  alle  de  andre  „Herligheder*. 


Digitized  by  L^ooQle 


1010 


Den  kommunale  Valgret 


Det  Estrupske  Højre  har  bedre  forstaaet,  at  her  gælder  det  at  være 
for  eller  imod.  Og  det  fortsætter  uforfærdet  sin  Bejlen  til  den  alminde- 
lige Valgrets  Gunst.  Paa  det  jyske  Højres  Delegeretmøde  blev  det  ved- 
taget, at  den  kommunale  Valgret  maa  undergives  Udviklingens 
Lov.  Sandelig!  — Højre  er  selv  kommet  under  Udviklingens  Lov. 
Men  hvilken  ypperlig  Situation  for  Venstre,  at  denne  Sag  er  bleven 
Genstand  for  Konkurrence  mellem  de  to  Højregrupper.  Hvis  de  Fri- 
konservative  ikke  vil,  saa  vil  Estrupperne,  og  saa  vil  de  Frikonservative 
igen  lidt  mere.  Saadan  en  Situation  har  ogsaa  Estrup  engang  haft  med  de  to 
Venstregrupper,  og  da  kunde  han  sætte  igennem  omtrent  hvad  han  vilde. 

Sandsynligvis  vil  da  Ministeriet  Deuntzer  sætte  denne  Sag  igennem, 
som  alle  Partier  nu  er  enige  om  at  anerkende  i Princippet.  Foreløbig 
har  det  gjort  Sagen  til  sin  Livssag,  det  er  Betydningen  af  Konseilspræsi- 
dentens  Tale.  Denne  Tale  var  i Formen  meget  maadeholden,  men  i 
Sagen  meget  stærk.  Hr.  Deuntzer  skød  den  kommunale  Valgret  frem 
foran  alle  andre  Sager  og  gjorde  denne  Sags  Udfald  til  ét  med  Dommen 
over  Ministeriets  hele  Politik.  Han  valgte  med  beraad  Hu  det  Ord,  som 
et  Ministerium  nødigst  af  alt  bringer  i Forbindelse  med  sin  Politik,  nem- 
lig Ordet  Nederlag,  til  at  betegne,  hvad  Betydning  det  havde  for  Mini- 
steriet, om  Forslaget  ikke  blev  vedtaget. 

Herefter  vil  det  falde  svært  at  beskylde  dette  Ministerium  for  ikke 
at  være  demokratisk  nok.  Og  hvilken  anden  Forudsætning  havde  egen- 
lig dette  Ministerium  end  at  det  skulde  være  demokratisk?  Hvad  Ret 
har  særlig  det  Parti,  der  nævner  sig  efter  Hørup,  til  sin  Utilfredshed 
med  Ministeriet  og  den  Maade,  hvorpaa  det  skøtter  vort  Lands  Politik. 
Det  er  vist,  at  der  er  andre  Interesser  i det  offentlige  Liv  end  de  demo- 
kratiske, men  har  det  politiske  Venstre,  selv  dets  radikale  Side,  paataget 
sig  at  skøtte  dem?  Var  ikke  Hørup  netop  den,  der  mest  af  alle  stillede 
Opgaven  derpaa,  at  det  skulde  være  Alvor  med  det  almindelige  Demokrati, 
at  den  sociale  Ulighed  skulde  udjævnes,  den  menige  Mand  løftes  op  — 
Skellet  slettes!  Vi  ser  nok,  at  Universitetsprofessorerne  belærer  Studen- 
terne om,  at  Hørup  sad  i Ministeriet  som  en  Repræsentant  for  aandelige 
Interesser,  men  det  er  nok  kun,  hvad  Henrik  Ibsen  vilde  kalde  „et 
Nummer  for  den  nys  indkomne  Rus  fra  Provinserne".  Hørup  var  ikke 
en  Dilettant  i Politik,  det  overlod  han  til  sine  Epigoner.  Og  han  var  ikke 
en  Repræsentant  for  Professorerne  og  Studenterne;  tværtimod,  af  alle 
Partier  vilde  et  „Professorparti"  have  været  ham  mest  imod,  han,  der 
havde  den  paradoksale  Opfattelse  af  Videnskaben,  at  den  var  en  Sag  for 
Overklassen.  De  aandelige  Interessers  Røgt  vilde  han  derimod  have 
overdraget  til  f.  Eks.  Universitetets  Professorer  med  en  Henstilling  til  dem  om 
ikke  at  holde  sig  saa  stærkt  tilbage  som  nu.  Thi  al  deres  videnskabelige 
Dygtighed  ufortalt  og  med  al  Anerkendelse  af  deres  Folkeuniversitet,  hvis 
de  tror,  at  Opgaven  er  løst  hermed,  saa  mangler  de  ganske  Sans  for,  hvor- 
dan man  præger  et  Folks  Bevidsthed  med  Dannelsens  Aand  og  Form. 

Politik  drejer  sig  derimod  om  Magten  i Landet,  og  det  Ministerium, 
der  arbejder  paa  at  gøre  den  demokratisk,  har  løst  sit  Hverv. 

E.  H. 


Digitized  by  L^ooQle 


INDHOLD 


Jens  Aarsbo:  Digtekunst  og  Tonekunst 880 

Vilh.  Andersen:  Teatrene 89,  497 

— To  Rejsebøger 1000 

Carl  Behrens : Hebbel  og  Danmark 634 

v.  Bieber Stein:  Danmarks  Forsvar 989 

Th.  Bierfreund : Videnskab  og  Kunst 172 

Johanne  Bregendahl:  Hendrik  i Bakken 158 

Chr.  Collin:  Troen  paa  Naturen 9 

A.  B.  Drachmann:  Overleveringen  om  Jesus 488 

U.  O.  Ellinger:  De  nye  Straaler 62 

— Traadløs  Telegrafering 408 

Emil  Fog:  Johan  Bojer 179 

J.  A.  Fridericia:  Gustav  Adolf  i Tyskland 142 

E.  Givskov:  Spaniens  Fremgang 610 

— Russiske  Forhold 740 

Karl  Gjellerup:  Fra  Mttnchen  til  Bayreuth 581 

Ernst  Goldschmidt:  Ved  Kunstakademiets  150  Aars  Jubilæum 560 

Chr.  Gulman:  Edvard  Brandes 295 

Oscar  Hansen:  Politiske  Overfald 673 

Emil  Hannover:  E.  Gallé 921 

A.  Haug:  Det  norske  Samlingsparti 792 

G.  D.  Helland:  Dansk  Politik  og  Militærvæsen 695 

J.  Henningsen:  Japan  og  Korea 97 

— Japan,  Rusland  og  Mantschuriet 199 

— Japan  og  Kina  429 

— Japans  Udvikling 654 

Erik  Henrichsen:  Betragtningens  Time 243 

E.  H.:  Fordummelse  837 

— Disciplinens  Skærpelse  917 

— Kommunal  Valgret 1007 

Gudmund  Hentze:  Dekorativ  Kunst 602 

Kai  Hoff  mann:  Vers  341 

Harald  Høffding:  Herbert  Spencer 3 

— Voltaire  som  Filosof 281 

J.P.  Jacobsen:  Breve  til  Vilh.  Møller 841,  947 

Johannes  V.  Jensen:  Paa  Memphis  Station 195 

Johannes  Jørgensen:  Lidt  om,  hvordan  det  gaar  til 213 

— Bjergensotnhed  340 

Ove  Jørgensen:  Skønlitterær  Kunstundervisning 326 

— Forårsudstillingerne 444 

— Heibergs  „Italien* 752 

— Dekorativ  Billedkunst 822 

S.  Kamp:  Sønnesange  749 

H.  Kidde:  Smertens  Vej 683 


Digitized  by 


Google 


Jakob  Knudsen:  Livets  Ironi 117 

— Om  at  digte 509 

Thomas  P.  Krag:  Ensom 624 

C.  Lambek:  Om  Anerkendelse 477 

— Om  Meningers  Dannelse  og  Brug  763 

Thor  Lange:  Digte  af  K.  D.  Balmont 708 

J.  Anker- Larsen:  Et  Fjog 522 

. Karl  Larsen:  Hvorledes  jeg  arbejder 27 

— Vilhelm  Møller 757 

Vilhelm  Lassen:  De  Frikonservative  185 

JEdv.  Lehmann:  Bakkustoget  i Norden 995 

Mathilda  MaUing:  Hervey-Memoirerne 396 

A.  Mathison- Hansen:  Tegn  konstruktionen  i det  kinesiske  Sprog 895 

Herman  Melville:  Hvaljagt 784 

R.  Michels:  Den  internationale  Socialismes  Psykologi 570 

Niels  Møller:  Ridder  Roland  * 153 

— Aiskylos’  Erinnyernes  Dans 421 

— Gamle  Vers 486 

— Herman  Melville '779 

M.  Ander  sen- Nexø:  Den  musikalske  Gris 455 

Harald  Nielsen:  Brandesian ismens  Revision 263 

— Litteraturens  Gæster 343 

— D’Annunzio 425 

— Herman  Bang 543 

— Moralskræk 910 

R.Jahn  Nielsen:  I Høstens  Tid 893 

Th.  Oppermann:  Ribe  Domkirke 851 

Ingeborg  Petei'sen:  Middagsstund , . 194 

Hother  Ploug:  Franz  Neruda 54 

Frederik  Poulsen:  Flyvende  Figurer  i græsk  Plastik 365 

Praktikus:  Vor  Neutralisering 108 

C.  G.  Rosenørn:  Gammel  Japan 269,  390,  806 

P.  O.  Ryberg  Hansen:  Evangelieforskning 934 

St.  Rye:  Oktober 987 

Vald.  Rørdam:  En  Stump  Selvbiografi 133 

M.  Salmonsen:  Amerikansk  Politik 871 

Gudmund  Schiitte:  Demokratiet  og  Akademikerne 169 

O.  Siesbye : J.  N.  Madvig 593 

Johannes  Steenstrup:  Historieskrivningen  i R e fo  r mat  ionsaar  hund  redet 315 

Carl  Torp:  Straffelovens  Revision  349 

P.  V.:  Bidrag  til  Monrads  Biografi 38,  223,  374,  710,  957 

Vald.  Vedel:  Akademikerne  og  Folket 80 

— Et  Angreb  paa  Intellektualismen „ 667 

— Drachmanns  Sangkunst 725 

V.  V. : G.  E.’s  nyeste 588 

F.Willumsen:  Gyldne  Ord  af  Reynolds 975 

J.  Østrup:  Neutralitet  og  Sønde^ylland 258 

— Pro  Russia 863 


Digitized  by  L^ooQle 


Digitized  by 


Google